Højskoleliv

Højskoleliv TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 7. NOVEMBER 2020

I 100 år har gymnastikken trukket højskoleelever til Ollerup på Fyn side 4

V

2 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. november 2020

interbadning, billedkunst eller gymnastik? Der er noget for enhver smag at finde på landets 70 højskoler. Fælles for højskolerne er, at de tilbyder et rum, hvor unge som gamle kan prøve kræfter med nye emner og blive klogere på sig selv. I Kristeligt Dagblads tillæg Højskoleliv kan læseren gennem reportager, nyheder og interviews få et indblik i højskoleverdenen, som den ser ud anno 2020. God fornøjelse!

Stina Ørregaard Andersen, souschef, Kristeligt Dagblads kulturredaktion

indhold F OTO F R A G YM N A ST I K H ØJ S KO L E N I O L L E R U P A F J U L I E M E L D H E D E K R I ST E N S E N

Højskoler oplever massiv interesse som følge af coronakrisen side 12 Hvor generationer skal samles om livslang lærdom side 14

0 Her har man dyrket

gymnastik i 100 år side 4

2 Hvis ikke sangen får

luft under vingerne, må den ud af Højskole­ sangbogen igen side 6

Præstationskulturen har også gjort sit indtog på højskolerne side 16-17 Højskolekærlighed gennem generationer side 18 F OTO F R A B R A N D B J E R G H ØJ S KO L E A F J U L I E M E L D H E D E K R I ST E N S E N

På Uldum Højskole bliver eleverne til vintervikinger side 8

F OTO : L E I F T U X E N

Når højskolelivet aldrig ender side 10 Her er personlig udvikling ikke bare noget, man taler om – det er på skemaet 3 side 11

Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Stina Ørregaard Andersen | Layout: Mie Petersen | Tryk: Sjællandske Medier A/S

Korte kurser 2021 - Rødding Højskole Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv

Februar Lys i mørket.

I kunst, litteratur og kirke.

I samarbejde med Kristeligt Dagblad.

Marts Humor og livsmod.

En livsfilosofisk højskoleuge om den muntre alvor.

April Med saft og kraft.

Forårskursus. Store naturoplevelser, livgivende foredrag, filosofiske betragtninger og kulinariske overraskelser.

27.2.–5.3.

13.–19.3.

17.–23.4.

Maj Når livet sætter mærker.

Højskoleuge i forårets tegn om litteratur, kunst og historie.

Grænser og fællesskaber.

Nationalstat og mindretal under forandring.

Grænselandskursus på Rødding Højskole.

I samarbejde med Grænseforeningen.

Juni Tro, håb og kærlighed. ”Så bliver da tro, håb og kærlighed. Men størst er kærligheden”. I samarbejde med Kristeligt Dagblad.

Juli Livsglædens nødvendighed.

Livsfilosofisk uge om den muntre alvor og det gode liv.

16.–22.5.

31.5.–6.6.

27.6.– 3.7.

4.– 10.7.

Kreativ sommerhøjskole 2021:

Familiekursus.

Musik, kreativitet, leg, natur og livsglæde (børn fra 6 år).

18.–24.7.

Familiekursus 2021.

Det gode liv (børn fra 6 år).

25.–31.7.

August Det, vi lever for.

Litteraturkursus med kunst og historie.

1.–7.8.

På cykel langs Kongeåen.

Oplev naturen, mød kulturen og hør historien.

1.–7.8.

Naturvandringer, filosofi og god mad.

En højskoleuge for livsnydere.

1.–7.8.

Rødding Revival.

Højskoleessens. Et ungdomskursus for alle.

7.–13.8.

September Kunst, kultur og kristendom.

Højskoleuge om troens aftryk i dansk åndsliv.

I samarbejde med Kristeligt Dagblad.

5.–11.9.

Oktober Nordisk kulturuge.

Mød nordiske forfattere, kunstnere, musikere og smag det nordiske køkken. I samarbejde med Foreningen Norden.

3.–9.10.

November De dybeste rødder.

Fortællinger om Danmark og den danske folkesjæl i historie, natur, kunst, tro og litteratur.

14.–20.11.

Værkstedsugen 2021: - Botanisk plantetryk. Et værkstedskursus.

Kompositionsmetoder.

21.–27.11.

- Grundkursus i plantefarvning. Et værkstedskursus.

Metode, historie og kemi.

4.– 10.7.

- Skaftevæv. Et værkstedskursus. Magi med tråde.

21.–27.11.

- Billedvæv. Et værkstedskursus. Naturen i væven.

4.– 10.7.

- Skaftevæv. Et værkstedskursus. Væv i flere lag.

4.– 10.7.

- Broderi – naturligvis. Et værkstedskursus.

Broderi for alle sanser.

21.–27.11.

- Strik i farver og mønstre. Et værkstedskursus.

21.–27.11.

- Hækling til beklædning. Et værkstedskursus.

Lær teknikkerne.

21.–27.11.

- Frit maskinbroderi. Et værkstedskursus.

Magiske naturbilleder.

4.– 10.7.

Naturvandringer. Vadehavets vidunder og marskens mystik.

Unikke vandringer og naturoplevelser med store fortællinger nord og syd for grænsen.

I samarbejde med Vadehavscentret.

4.– 10.7.

Det skal mærkes, at vi lever.

Højskoleuge om livet som en god historie.

11.–17.7.

Så syng da Danmark – og syng dig glad.

Mød Højskolesangbogens sange og historier, forfattere og komponister.

December Nytår i Rødding. Årsskifte i højskolerammer.

Læs meget mere på www.rhskole.dk Rødding Højskole har også et langt forårs- og efterårskursus med hovedfag i politik, design, musik, tekstil, journalistik, tekstil og litteratur samt 40 andre sidefag.

Kursusstart: 9/1, 12/2 og 19/3 samt 22/8 og 19/9 2021.

Rødding Højskole · 6630 Rødding · kontor@rhskole.dk · 7484 2284 · www.rhskole.dk

28.11.–4.12.

28.12.–3.1.

4| Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. november 2020

Her har man dyrket gymnastik i 100 år I 1920 grundlagde Niels Bukh Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Hans vision var, at højskolen skulle være flagskib for gymnastikken og forene den med dannelse. I dag, 100 år efter, lægger skolen vægt på, at eleverne ikke bare skal lave gymnastik, men også skal lære at blive gode medborgere

jubilæum TEKST OG FOTO AF JULIE MELDHEDE KRISTENSEN jkristensen@k.dk

Vogne med mørbradgryde på bliver skubbet rundt i den store lyseblå spisesal. Her i salen er der blevet spist måltider siden 1939 – før det foregik måltiderne i kælderen klos op af Danmarks første svømmehal – og mørbradgryden på vognene er lavet til de 250 elever, der i dag er elever på højskolen i Ollerup på Fyn – Danmarks ældste idrætshøjskole.

Selvom spisesalen endnu ligger stille hen, kan det godt fornemmes, at stedet er hjem for 250 elever. Der lyder en bas fra gymnastiksalen, hvor pigerne har rytmisk gymnastik, og gennem ruden ud til haven kan man se springsalen, hvor den ene elev efter den anden flyver op i luften og lander blødt på madrassen.

Et kvarter senere står alle eleverne i lange køer for at række ud efter tallerkener og glas. De har nået et hurtigt bad, og mange af pigernes lange hår ligger vådt nedad skuldrene. En summen breder sig i spisesalen, ved et af bordene sidder Ida Forchhammer Thønnings på 21 år og Sigurd Hvelplund på 20 år. De er begge elever på forårsholdet og har dyrket gymnastik, lige så længe de kan huske. ”Når man dyrker gymnastik og vil noget med den, så er det Ollerup, man tager på,” fortæller Sigurd Hvelplund.

Han er ikke den første i familien, som går på højskolen på Fyn. Hans mormor, far og fem søskende har også gået på skolen. ”Jeg afslutter en tradition i vores familie, og det føles godt. Jeg har jo hørt meget om det her sted, og nu er jeg her selv.”

Sigurd Hvelplund er fast besluttet på ikke at skulle ende som sin storebror, der brugte meget af højskoletiden på at træne for at komme på verdensholdet – DGI’s gymnastikhold, der rejser verden rundt for at præsentere den danske folkelige gymnastiktratidition. ”Selvom det var så sejt, så har jeg fundet ud af, at det er det ved siden af gymnastikken, jeg holder af – højskolesang, fællesskab og nye venner,” siger han.

De ting bragte også Ida Forchhammer Thønnings til Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Hun var først i tvivl om, hvorvidt hun skulle bruge sit andet sabbatår på gymnastikken, men gav det en chance. ”Jeg var lidt i tvivl om, om grunden til, at jeg ville starte her, var, fordi alle andre gjorde

0 I den gamle gymnastiksal på Ollerup Højskole fandt man ved fjernelse af en gammel balkon en officerpistol. Man ved ikke, hvor den kommer fra, men forstander Uffe Strandby tror, at den er fra Anden Verdenskrig.

0 Sigurd Hvelplund og Ida Forchhammer Thønnings var begge elever på Gymnastikhøjskolen i Ollerup i foråret. I Sigurd Hveplunds familie er det efterhånden blevet en tradition at gå på Ollerup.

3 Skolens forstander Uffe Strandby er selv tidligere elev og har været forstander på skolen i 22 år.

det, men jeg har ikke fortrudt det,” fortæller hun.

For mange af de gymnaster, Ida Forchhammer Thønnings kender, er Gymnastikhøjskole i Ollerup nemlig stedet, man vælger at tage på højskole.

For at forstå, hvordan højskolen på Fyn er endt som mange gymnasters foretrukne, må man kigge tilbage i historien – og ikke bare højskolens historie, men også danmarkshistorien.

Efter tabet af Sønderjylland i 1864, hvor Danmark led et knæk på selvtilliden, spillede gymnastikken en stor rolle i kampen for igen at markere Danmark som stolt nation. Derfor blev der

oprettet mange gymnastikforeninger i Danmark i årtierne efter og helt frem til 1920, hvor den universitetsuddannede sygegymnast og massør Niels Bukh grundlagde Gymnastikhøjskole i Ollerup. Han var opvokset på Vallekilde Højskole i Odsherred, og hans idé med skolen var at forene Grundtvig og Christen Kolds højskoletanker med gymnastikken. ”Ord og Dåd” blev højskolens ord og betød, at eleverne skulle lære, at ord skulle resultere i handling. Niels Bukhs formål var derfor at uddanne instruktører og trænere til at komme ud og gøre gavn i det danske foreningsliv og udbrede gymna-

stikken. Samtidig var højskolen den første af sin art, der valgte at profilere sig på et enkelt fag, nemlig gymnastikken. Det var vigtigt for Niels Bukh, at skolens elever turnerede rundt med opvisninger både nationalt og internationalt.

Her, 100 år efter, begynder der hvert år i alt omkring 400 nye unge højskoleelever på Gymnastikhøjskole i Ollerup, netop på grund skolens respekterede gymnastiktilbud. Samtidig går skolens nuværende forstander, Uffe Strandby, meget op i, at eleverne ikke kun får et halvt år fyldt med idræt. Derfor er elevernes hverdag fyldt med valgfag, morgensamlinger, foredrag og faget verden og mig, som giver dem tid til refleksion. ”I fagområdet kommer de til at tænke og reflektere over, hvilken hverdag de har, og hvilke samfundsforhold vi har her på skolen, men også ude i verden,” fortæller Uffe Strandby.

Han vil gerne klæde eleverne på til at blive gode til at indgå i samarbejder og på længere sigt være gode samfundsborgere, ikke kun i Danmark, men også ude i verden – noget der ligger fint i tråd med Niels Bukhs oprindelige visioner for skolen ”Vi har 44 internationale elever, hvis de samarbejder med de danske elever på længere sigt, så kan det måske løse nogle af de internationale problemer, vi har, og det ville jo ikke være skidt,” siger Uffe Strandby og

rejser sig op fra bordet i kantinen ”Hvis du er interesseret i at dyrke gymnastik på en højskole, så er det vigtigt, at du ved, at der er andet, der følger med. Det her er ikke bare en fagskole, det er et dannelses- og uddannelsessted,” slutter han, inden han samler tallerknerne og smider dem til vask ude i køkkenet, vinker til personalet og fortsætter J op ad trappen.

Gymnastikhøjskolen i Ollerup 3 Gymnastikhøjskole ligger i Ollerup på Sydfyn og er grundlagt af Niels Bukh i 1920.

Der gik i foråret, hvor Kristeligt Dagblad besøgte skolen, 250 elever på højskolen, hvoraf 44 var internationale elever. Skolen tilbyder linjefagene springgymnastik, Olleruphubster (et projektorienteret fag) politi (et forberedende kursus til politiskolen), dans, rytmisk gymnastik, parkour og freerunning samt sundhed og fitness. I dag er det Uffe Strandby, som er forstander på skolen.

Kurser 2021 -

www.jaruplund.com

Februar

August - Danmark i verden – Danmarks udvikling i internationalt - Vestkyst og Vadehav – Udflugter til det Sydslesvigske perspektiv fra vikingerne til i dag vadehav og dets øer - Skrivelængsel. Litteratur- og skrivekursus

- Kubik og kultur – Øst og vestkysten

- Tysk genopfriskning på fem dage - Den nye højskolesangbog

- Smukke vandreture i grænseregionen

Marts

September - Berlin- Vandringer i historiens fodspor i Berlin og Potsdam

Gendarmstien og Sydslesvig

- Tre Wagner forestillinger I Leipzig – Opera - Opera i Hamborg April, maj og juni - Catalonien og Barcelona (29. april – 8. maj) - Minority Changemaker Programme (13 uger) såfremt det er muligt pga. Covid-19 – ellers 6 ekstra korte kurser: Opera, Kanaler og vandveje, m.m.

Juni - Grønland – fra Ilulissat til Nanortalik - Smukke cykelture i Sydslesvig, Rømø, Sild, kyster, skov og vadehav Juli - Familiehøjskole – Vikingernes verden - Smukke vandreture i grænseregionen Gendarmstien og Sydslesvig - Smukke cykelture i Sydslesvig, Rømø, Sild, kyster, skov og vadehav - Tidsvidner – Wiedervereinigung Berlin – samarbejde Dansk Tysk selskab - Golf på fire tyske baner og Nordart 2021 i uge 30

- Portugal – Atlanterhav, vinmarker og storbyliv.

Under huden på Nordportugal - Sort sol og Traner ved Rügen – med tre dage i Stralsund Oktober - Israel, Palæstina og Jordan – rejsekursus - Familiehøjskole i uge 42 – Halloween med gys og lys - Lykken og det gode liv – Introduktion til filosofi November

- Hof og Barok – Svingende barokmusik og arkitektur - Antikken – Klassisk uge med kunst, politik og filosofi i antikken - Højskolesang, viser og sange fra dansk filmskat – Vi synger os gennem dansk kultur December - Nytår på Jaruplund Højskole

“Oplev kulturhistorie, smuk natur, ture, rejser og højskolefællesskaber i grænselandet”

Vores kursisters sikkerhed er det vigtigste, hvorfor kurserne gennemføres under hensyntagen til gældende retningslinjer for COVID-19 situationen.

Følg status på www.jaruplund.com

Jaruplund Højskole Ønsker alle en glædelig jul Kontoret@jaruplund.de

Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg

0049 4630 969 140

6 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. november 2020

Hvis ikke sangen får luft under vingerne, må den ud af Højskolesangbogen igen I næste uge udkommer 19. udgave af danskernes mest elskede sangbog, hvor 150 nye sange bliver tilføjet, mens andre må vie pladsen. Kristeligt Dagblad har kastet blikket på den nuværende udgave af Højskolesangbogen fra 2006 for at finde svar på, hvad der gør en sang berittiget til at trykkes på de ærefulde sider

højskolesang

2 For snart 150 år siden indgik tre danske højskoler i et samarbejde om at udgive hver deres version af det, man kan kalde Danmarks første højskolesangbog. I næste uge udkommer den 19. udgave af Højskolesangbogen, der indkapsler en væsentlig del af den danske sangskat, folkesjæl og kulturarv. – Foto: Leif Tuxen.

AF BENEDIKTE CHRISTINE RASMUSSEN brasmussen@k.dk

Den er spækket med dansk kulturhistorie, traditionsbundne tekster og melodier, de fleste kan nynne med på. Vores allesammens Højskolesangbogen har i nu snart halvandet hundrede år befundet sig mellem hænderne på danskerne, når vi har mødtes i glæde, på mærkedage og i fællesskaber for at stemme i til den danske sangskat. Og selvom man så ofte siger, at der ingen grund er til at ændre på en succes, så må Højskolesangbogen som så meget andet følge med tiden.

Derfor ventes der i øjeblikket spændt på den 19. og reviderede udgave af den folkekære bog, der udkommer i næste uge, den 12. november.

Sidste gang, at den gamle klassiker udkom i nye klæder, var i efteråret 2006.

Dengang måtte 166 sange i den tidligere 17. udgave af bogen vige pladsen for de nye, der kom til. Men hvordan gik det egentlig med de nye sange? Hvilke sange har siden toppet? Har nogle af dem floppet? Og har det betydning for, hvilke sange der nu må vie pladsen i bogen og lade nye komme til?

I udformningen af den nye 19. udgave af sangbogen har man ikke helt undladt at skæve til, hvilke sange fra Højskolesangbogen der hyppigst findes frem, når der bladres rundt mellem bogens silketynde sider. Det fortæller Jørgen Carlsen, der er formand for højskolesangbogsudvalget og efter over 30 år som forstander på Testrup Højskole, hvor han stoppede i 2017, har han om nogen sunget sin del af den danske sangskat ind på rygraden. ”Vi har da forhørt os omkring på landets højskoler, på sognegårde og blandt organister for at komme lidt nærmere en form for brugeranalyse over, hvilke sange der synges i praksis. Men for at udvælge den bedste sammensætning af sange, er der forskellige hensyn, der skal tages. Sangenes popularitet er et brugerhensyn, men der er også et dannelseshensyn at tage højde for. Det betyder, at nogle sange skal stå der uanset hvad, fordi de har historisk og kulturel værdi.”

Det er derfor også svært at pege på, hvorvidt nogle af de sange, der blev tilføjet som nye i udgaven fra 2006 har ”floppet”, forsætter Jørgen Carlsen. Alligevel er det en større andel af de nyeste tilkomne, der nu igen skiftes ud. ”Det har været sådan ved hver eneste udgave, at nogle af de sange, der kom sidst ind, også er dem, der er røget først.

I den kommende udgave gælder det særligt for nogle af de nordiske sange, der blev tilføjet i 2006, og som vi derefter har fundet ud af ikke bliver sunget særlig meget hverken i Danmark eller i Norden. Man slipper altså sangen løs for at finde ud af, om den får luft under vingerne. Og hvis ikke den får det, så må den ud igen.”

Højskolesangbogen 3 3Den første udgave af Højskolesangbogen udkom i 1874 som et samarbejde mellem Askov, Testrup og Vallekilde Højskole. Den første udgave bestod af 506 sange, hvoraf flertallet var skrevet af Grundtvig. Siden da er Højskolesangbogen udkommet i 18 forskellige udgaver, hvoraf den seneste kom i 2006. Den 19. udgave af Højskolesangbogen udkommer den 12. november.

3 3Det er de seks medlemmer af højskolesangbogsudvalget, der er nedsat af bestyrelsen for FFD, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, der bestemmer, hvilke sange der skal med i bogen.

3 3Den nye udgave vil bestå af 601 udvalgte sange. 150 af dem af er nye, mens 125 er røget ud i forhold til den 18. udgave. Titlerne på ni af de nye tilføjelser i den kommende højskolesang er allerede blevet afsløret. Blandt dem er ”Solen er så rød, mor” med tekst af Harald Bergstedt (1915) og melodi af Carl Nielsen (1923-1924), og blandt de nyere komponerede sange findes ”For vist vil de komme” med tekst af Lisbeth Smedegaard Andersen (2019) og melodi af Bent Fabricius-Bjerre og Jens Lysdal (2019), samt ”Frit land” med tekst og melodi af Carl Emil Petersen (2015).

Det vigtigste er, fortsætter Jørgen Carlsen, at Højskolesangbogens indhold først og fremmest skal bevæge folk. Og den almenmenneskelige dimension skal med, som den også var det, da Johannes V. Jensen forfattede strofer om sømandens savn og længsel, og da Jeppe Aakjær skrev den arme Jens Vejmands skæbne ind i den folkekære højskolesangbog.

Hvad det lige præcis er, der får danskerne til for alvor at tage en ny sang til sig er svært at udforme en opskrift på. Det ved komponist og pianist Rasmus Skov Borring. Han er ellers selv én af dem, der lykkedes med det selv samme, da han i 2009 skrev landsstævnesangen

”Gi’ os lyset tilbage”. Sangen er én af dem, som højskolesangudvalget allerede har løftet sløret for bliver blandt de nye i den kommende 19. udgave. Og selvom det gør ham enormt stolt, var det langt fra noget, han kunne forudse, da han for 11 år siden satte sig til tangenterne for at finde tonerne til den. ”Man har jo en masse intentioner med sangen, når man sidder med den i musikværkstedet. Men hvad der sker med den derefter, er fuldstændig ude af mine hænder. Sangens skæbne kommer helt an på, hvor folket bærer den hen,” siger han.

Spørger man forstanderen på Ollerup Efterskole, Mette Sanggaard Schultz, der er blandt de seks medlemmer af højsko-

lesangbogsudvalget, skal sangbogen da også først og fremmest ses som en helhed, og ikke som liste over de mest populære sange at synge blandt den danske befolkning. ”Der er jo 601 sange i den kommende udgave af Højskolesangbogen, og man kan jo ikke forvente, at de er lige populære allesammen. Det handler ikke om, hvorvidt de enkelte sange bliver populære, men om samlingen af sange bliver brugt og elsket, så bogen lever videre og fortsat er den mest anvendte sangbog i Danmark,” siger hun.

Når højskolesangbogsudvalget skal agere bøddel over, hvilke eksisterende sange i bogens nuværende udgave der må lade pladsen for de nye udvalgte sange i den kommende, kan man derfor ikke blot nøjes med en liste over dem, der synges mindst, fortsætter hun. ”Jeg mener, at Højskolesangbogen gerne må have sange, som måske ikke synges så meget, men som repræsenterer noget historisk, tidstypisk eller et særligt budskab. Et godt eksempel er sang nummer 205.”

Mette Sanggaard Schultz nynner en let melodi, før hun over læberne former sangens titel som en strofe: ”Jeg drømmer så tit om et sted .. hm hm .. hvor ingen får lov til at være i fred.”

Hun rømmer sig. ”Den er netop én af de sange, der er lidt svære at synge og derfor ikke er blevet brugt så meget endnu. Men den kan bare noget helt særligt, og derfor får den lov til at blive stående i den nye udgave.

Hov, det ved jeg slet ikke, om jeg måtte afsløre, men det gør den altså.”

J

Højskolekurser SOMMEREN 2021 Rejs ud – herhjemme. 1-2 uger FOLKEMØDE. 18. JUNI

FRILUFTSLIV. 4. JULI

GOLF PÅ BORNHOLM. 18. JULI

KUNSTUGER. 2 UGER 1. AUGUST

VANDRING PÅ BORNHOLM. 25. JUNI

BORNHOLMS NATUR. 4. JULI

HØJSOMMER PÅ BORNHOLM. 18. JULI

YOGA. 8. AUGUST

YOGA. 25. JUNI

HØJSOMMER PÅ BORNHOLM. 11. JULI

VANDRING PÅ BORNHOLM. 25. JULI

SENSOMMER PÅ BORNHOLM. 15. AUGUST

STRIKNING. 25. JUNI

GOLF PÅ KLIPPEØEN. 11. JULI

BORNHOLM RUNDT PÅ CYKEL. 25. JULI

KERAMIK. 2 UGER 15. AUGUST

BORNHOLM PÅ KRYDS OG TVÆRS. 4. JULI

AKVAREL. 2 UGER 11. JULI

BORNHOLM RUNDT PÅ CYKEL. 1. AUGUST

LINEDANCE. 22. AUGUST

www.bornholmshojskole.dk kontor@bornholmshojskole.dk - Tlf. 5697 4077

8 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. november 2020

På Uldum Højskole bliver eleverne til vintervikinger Interessen for friluftsliv blomstrer i øjeblikket, og det har fået flere højskoler til at udbyde fag, hvor eleverne kommer ud i naturen. En af de højskoler er Uldum Højskole ved Gudenåen, der udbyder faget Vinter Viking

friluftsliv AF LIVA POLACK polack@k.dk

Den lange å, der snørkler sig gennem Midtjylland, er gået over sine bredder. Så inden den 21-årige Anna Koefoed når hen til stigen, går det fire grader kolde vand fra Gudenåen allerede til anklerne. Snefnug daler og opløses, når de rammer åens overflade. Trin for trin sænker hun sig ned i vandet, så hun til sidst er dækket fra armhulerne og ned. Hun holder fast i stigen, så strømmen ikke tager hende.

Det prikker i kroppen, men hun tvinger sig selv til at trække vejret langsomt og helt ned i lungerne.

Sammen med 12 andre elever, fem drenge og syv piger, fra Uldum Højskole er Anna Koefoed en torsdag morgen i februar cyklet syv kilometer til Aale for at vinterbade og bygge en svedhytte. ”Hvor længe tror du, at du kan holde i dag, Anna?”, spørger lærer Malene Glud, der har sluttet sig til Anna Koefoed i vandet.

Sidste gang holdt Anna Koefoed tre og et halvt minut i det kolde vand. ”Det er mest tæerne, det er hårdt for lige nu,” svarer hun og skærer en grimasse, men fortsætter det dybe åndedræt i åen.

Anna Kofoed og de andre højskoleelever har valgt faget Vinter Viking, der er et af Uldum Højskoles fire fag, hvor eleverne kommer ud i naturen. Ligesom faget Adventure er Vinter Viking et nyt fag, som Uldum Højskole har fået på programmet i 2020.

Det to nye fag er blevet tilføjet, fordi man på højskolen ifølge forstander og naturfagslærer Kurt Willumsen oplever, at eleverne efterspørger fag, hvor de kan komme ud i naturen.

Og det er ikke bare på Uldum Højskole i Midtjylland, at de oplever en stigende interesse for friluftslivsfag. Ifølge Højskolernes Forening er det en generel tendens på landets højskoler.

Den stigende interesse hænger både sammen med, at eleverne bruger naturen til at finde ro, men det hænger også sammen med en øget bevidsthed om klimaforandringer, mener både Uldum Højskoles forstander, elever, samt lærer på Vinter Viking Malene Glud.

Hun har en bachelor i idræt, samt en kandidat i ernæring og sundhed og er lærer på Uldum Højskoles to nye friluftslivsfag. ”Jeg valgte navnet Vinter Viking, fordi jeg gerne ville have, at faget skulle udstråle, at der er gang i den,” fortæller hun.

I faget Vinter Viking har hun sammen med eleverne været ude og vinterbade, lavet udbyg-

0 Vinter Viking, der blandt andet byder på vinterbadning, er et nyt fag, som Uldum Højskole har fået på programmet i år.

Uldum Højskole 3 3Højskolen blev dannet i 1849 og er dermed Danmarks næstældste højskole efter Røddinge Højskole.

3 3Det er en almen, grundtvisk højskole uden linjefag. I stedet er der mere end 60 forskellige fag at vælge imellem.

3 3Højskolen har i år oprettet to nye friluftslivsfag: Vinter Viking og Adventure.

3 3De fleste elever er unge i begyndelsen af 20’erne.

3 3Højskolen ligger i Midtjylland tæt på Vejle og Sydfyn og tilbyder både lange og korte kurser.

0 Det gælder om at holde fast i stigen, så åens strøm ikke tager én med. – Alle fotos: Julie Meldhede Kristensen.

0 Sofie Dall havde aldrig vinterbadet, før hun startede på Uldum Højskole.

gede forhindringsløb, et såkaldt ”Adventurerace”, samt været på løb, hvor naturen bruges som træningsredskab. I dag handler det for eleverne om at se, om de kan holde længere tid i det kolde vand, end sidste gang de var ude og vinterbade. ”Det er nogle simple mål, vi har i Uldums friluftslivsfag. Det kan være, at vi skal bage et brød over bål, eller se hvor længe vi kan holde i koldt vand,” siger Malene Glud.

Og de simple mål, kan være med til at skabe en overskuelighed og en ro for eleverne, siger hun og tilføjer, at mange af eleverne oplever det som befriende efter flere år på skolebænken.

vidst, og det er vigtigt for mig at forstå, hvordan man bruger naturen ordentligt.”

Det er netop en bevidsthed om, hvordan natur og mennesker hænger sammen, som forstander Kurt Willumsen håber, at eleverne vil få ud af Uldums naturfag som Vinter Viking. Kurt Willumsen har været lærer i naturfag på højskolen i 30 år, og i de sidste 19 år har han også været forstander. ”Uldums Højskoles opgave er at modtage elevernes stigende interesse og danne dem, så de ved, hvordan de skal være i naturen på en god måde,” siger forstanderen.

Han mener, at der er en tendens til, at mennesker er fremmede overfor naturen, og at det kan have en negativ påvirkning på naturen og fremme klimaforandringer. ”Jeg tror, at hvis man ved mere om naturen, så forstår man også, hvordan og hvorfor man skal passe på den,” siger han. ”Malene siger, du skal komme op nu,” råber en af eleverne til Sofie Dall, der stadig er ude i åen.

Der er gået otte minutter. ”Okay”, smiler Sofie Dall, og går langsomt ind, kroppen rød og spættet, men med et stort

En af dem der kommer direkte fra gymnasiet efter et halvt år, hvor hun har arbejdet for at spare op til højskoleopholdet, er Sofie Dall på 21 år fra Skjørring i Østjylland. Hun havde aldrig vinterbadet, før hun startede på Uldum Højskole. Men nu har hun overtaget Anna Koefoeds plads i Gudenåen sammen med to andre elever. Sidste gang var hun i vandet i fem minutter og fik dermed rekorden. ”Fortæl mig, når der er gået fem minutter,” råber hun efter et par af drengene, der bare lige

skulle have et hurtigt dyp og så op igen.

Imens går Anna Koefoed og lærer Malene Glud op af en lille bakke til svedhytten. Anna Koefoed holdt tre et halvt minut i vandet, ligesom sidst.

Udstrakt mellem to træer er en snor og over snoren et stykke presenning, der er surret sammen med sejlgarn. Indenfor er der sten, der er blevet opvarmet over bål og plads til tre personer. ”Jeg har det dejligt, Jeg er kun lidt kold på fødderne,” siger Anna Koefoed inde fra den dampende, interimistiske svedhytte.

Både Anna Koefoed og Sofie Dall fortæller, at det giver dem en ro at være udenfor i naturen. ”Når jeg er inde i en by, kan jeg godt blive stresset, men når man så kommer ud i en skov, kan jeg bare mærke, hvordan jeg slapper af,” siger Sofie Dall.

Anna Koefoed, der kommer fra Rynkeby på Nordøstfyn, nikker og tilføjer: ”Jeg er meget mere afslappet udenfor i naturen, jeg tænker ikke på tiden.”

For Anna Koefoed hænger glæden ved at være i naturen også sammen med en bevidsthed om klimaforandringer. ”Jeg har altid været klimabe-

smil. Malene Glud og de 13 elever pakker sammen og efterlader åen og bredden, som den så ud, før de kom.

Kristeligt Dagblad fulgte kurset Vinter Viking på Uldum Højskole i februar, inden coronapandemien ramte Danmark.

Højskoler med friluftsliv 3 3Over 30 højskoler tilbyder friluftsliv eller andre fag, hvor eleverne skal ud i naturen.

3 3På Nørgaard Højskole i Midtjylland kan man for eksempel vælge linjefaget friluftsliv og valgfag, hvor man klatrer, sejler kajak og fisker.

3 3På Krogerup Højskole på Sjælland kan man blandt andet lære at bygge et shelter, dyrke grøntsager og læse i naturen.

3 3På Brenderup Højskole kan man vælge de lange kurser bæredygtigt byggeri elle permakultur, samt de korte kurser, havkajak og øvandring.

Korte kurser med substans

22. - 28. marts 2021

Eksistens og Sort Sol

Skam, astrofysik og Vildanden

Naturen, videnskaben samt filosofien og litteraturen er i højsædet, når vi slår dørene op for et brag af en højskoleuge, hvor eksistensens mange sider foldes ud. Vi har inviteret foredragsholdere, der kan formidle med engagement og overblik, så naturvidenskaben, litteraturen, politikken og filosofien bliver nærværende og sætter debatten i gang.

Skolens dannelsesprofil er netop formet af en flerfaglighed, hvor kunst, musik, natur og litteratur altid er en del af vore eksistenskurser sammen med naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og historiske emner. Kom og vær med.

31. marts - 6. april 2021

Påskeforkælelser

1001 nats eventyr, Bach-kantate og sejltur på Flensborg Fjord

Dette påskekursus formår igen at vise det bedste fra Sønderjylland. Forkælelsen er i top, hvorfor vi lægger ud med en særlig kreeret sønderjysk tapas ret. Vi besøger også den nyåbnede kongelige køkkenhave på Gråsten Slot, ligesom vi skal til påskekantate med Johan Sebastian Bach. Vi er også klar med en dejlig sejltur på den smukke Flensborg Fjord. Sidst men ikke mindst kan vi glæde os til en helt særlig aften med fejring af skolens 100-års fødselsdag og en uge krydret med foredrag ligefra kirkekunst, over 1001-nats eventyr til søfarten i Sønderjylland om salt, sukker og rom. Hertil tilsat dejlig højskolesang.

3. - 9. maj 2021

25. - 31. maj. 2021

Unikke kanaler og vandveje

Ø-vandringer

Der er ikke noget bedre end at komme ud at sejle. I denne uge skal vi sejle ikke mindre end fire gange.

Glæd dig til at komme på Ejderkrydstogt og her opleve den store dæmning/sluse mod vest – Ejderspeerwerk.

Et stort ingeniørprojekt. I Slien Fjord skal vi cruise ud gennem den sidste del af fjorden og vender i Slien mundingen, der går ud i den store Østersø. Flensborg Fjord og søfartens sønderjyske del af trekantshandlen med de vestindiske øer skal opleves gennem først foredrag og bagefter ude på selve fjorden. Vi skal også følge vandvejen til Augustenborg, det store hertugelige magtcentrum fra 1640 på øen Als.

Ude i Vadehavet ligger enestående naturoplevelser og venter. Vi oplever på vores vandring lokalbefolkningen, der i et evigt skifte mellem ebbe og flod har formået at overleve trods de barske stormfloder. Naturligvis skal vi også på dette vandrekursus besøge den røde klippeø Helgoland, som ligger 72 km ude i Nordsøen. Øen, der majestætisk rejser sig 61 meter over havets overflade, ligesom vi også skal besøge Hallig Hooge. En særlig frisisk ø, uden diger, der derfor hvert år oversvømmes mange gange i vinteråret især. Hjemme venter udvalgte foredrag og dejlig højskolesang.

Ejderkrydstogt, Slien-cruise og Flensborg Fjord. I samarb. med Ældre Sagen Galten.

Helgoland, Als og de frisiske øer, Hallig Hooge og Rømø

Du kan læse de detaljerede dagsprogrammer for disse og mange flere kurser samt tilmelde dig online på www.ronshoved.dk eller ring til højskolen på tlf. 7460 8318.

8. - 14. april 2021

Grænseland på kryds og tværs Fra Sønderjyllands Symfoniorkester til Marsksafari i Nationalpark Vadehavet

Vi skal denne uge til koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester i den helt særlige koncertsal i Alsion lige ned til Alssund, ligesom vi skal besøge den nyrenoverede kongelige køkkenhave på Gråsten Slot og ikke mindst på Marsksafari i Nationalpark Vadehavet, UNESCOS verdensnaturarv, hvor smagsprøver hos de ”verdenskendte” Højer Pølser venter på os. Hjemme på højskolen skal vi have et dramatiseret foredrag over Karen Blixens: Babettes Gæstebud, høre om maleren Sven Havsteen-Mikkelsen, og ikke mindst høre foredrag om romanen ”Knacker”, som er baggrunden for den store film, der sidste år kom om 1. Verdenskrig: I krig og

kærlighed.

01. - 07. jun. 2021

Sommer i Grænselandet

Med sejltur på Flensborg Fjord og tur til Hallig Hooge.

Sommeren er her. Det skal udnyttes med en rejse rundt i Grænselandet. Vi besøger bl.a. Hallig Hooge – denne særlige ø midt ude i det tyske Vadehav, der oversvømmes hver vinter. Vi skal også se og høre nærmere om kunstneren Olafur Eliasson, der bla. har lavet udsmykningen på Alsion i Sønderborg.

Storkeparadiset Bergenhusen skal også besøges, ligesom vi skal på flot sejltur på Flensborg Fjord. Ugen sluttes flot af med koncert for at fejre højskolens 100års fødselsdag. En sommerkoncert om Chopins liv og musik.

10| Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. november 2020

Højskole for livet | For de fleste mennesker varer et højskoleophold et par uger, et halvt år,

eller måske et år. For andre bliver højskolen for livet. Kristeligt Dagblad har talt med tre personer, for hvem højskolen er blevet en del af deres identitet

Når højskolelivet aldrig ender Tandhjulet faldt i hak, da jeg tog imod mine egne højskolegæster

Jeg kan ikke forestille mig andet end at være her

Andreas Ullum. Født i 1988 og tidligere højskoleelev på Rødding Højskole, hvor han gik i 2008. Han er siden vendt tilbage til højskolen over fem omgange som praktikant og deltidslærer og er i dag hovedfagslærer på ”Litteratur & Horrisont”. ”Egentlig er jeg en rigtig københavnertype og elsker storbylivet, men højskolen har for alvor ændret mit liv. Da jeg kom til Rødding Højskole som elev, havde jeg det virkelig depressivt. Alligevel blev jeg med det samme forelsket i højskolen, hvor jeg oplevede at finde mig selv. Før troede jeg, at jeg skulle være læge, men på højskolen fandt jeg ud af, at jeg skulle læse litteratur, hvilket var den helt rigtige beslutning.

Første gang, jeg flyttede herned som lærer, var med min daværende kæreste, der også blev ansat. Så skete der det, som engang imellem sker, når man lever så tæt sammen. Jeg blev forelsket i min elev. En af de få regler, højskolen har, er, at man ikke må være romantisk sammen med elever, så vi indledte først et forhold, efter at hans ophold var slut, og han flyttede tilbage til hovedstaden. Da det var for svært at pendle mellem højskolen og en kæreste i København, måtte jeg opsige min stilling. Dér gik det virkelig op for mig, hvor meget højskolen betyder, og så snart min kæreste havde mulighed for at tage med, søgte jeg om at blive lærer på Rødding Højskole igen.

I dag bor vi i et hus på højskolen.

Livet her er en livsstil. Jeg bliver ved at fascineres over, at man kan gå månedsvis uden at have kontakt til omverdenen. De unge mennesker, der kommer her, har en helt utrolig åbenhed, ældre mennesker ikke nødvendigvis har. Det synes jeg, man kan blive holdt i gang af meget længe. Samtidig har vi et helt fantastisk fællesskab og et utroligt stort engagement, hvor man tænker, at det, man laver her, er det vigtigste i hele verden. Det gør, at man kan komme rigtig langt. Så lige nu kan jeg ikke forestille J mig andet end at være her.”

0 32-årige Andreas Ullum er netop flyttet tilbage til Rødding Højskole, som han er vendt tilbage til flere gange i livet.

– Foto: Kasper Hofer Østergaard.

Anna Katrin Nørgaard. Født i 1965 og opvokset på Nørgaards Højskole. Forstander og grundlægger af ”Annas Højskole” for voksne med kurser i foreløbigt Vietnam, Mallorca og Tanzania og fra næste år også på Læsø. ”Jeg er vokset op på en højskole, der i sin tid lå i Hadsten, som min farfar startede. Da min farfar døde, overtog min far forstanderposten i 1966. Min mor underviste også på højskolen, så jeg var rigtig meget på højskolen gennem barndommen og ungdommen. Jeg har også selv gået på højskole i Uldum som ung, og som voksen var jeg en del på højskolekurser med mine børn. Så højskolen ligger dybt i min dna. Derfor var det en urkraft i mig, der fik mig til at starte min egen højskole. Egentlig ville jeg finde min egen vej i livet, der var forskellig fra mine forældres, og derfor havde drømmen i lang tid ligget i dvale. Men da jeg stod og tog imod mine første højskolegæster i 2017, følte jeg, at tandhjulet var faldet i hak.

Højskolen har gjort, at jeg er dannet af noget, og jeg hviler på en historie. Højskoletraditionen går langt tilbage i min familie. Mine oldeforældre mødte hinanden på Vallekilde Højskole i 1880’erne. Mine bedsteforældre mødte hinanden på Askov Højskole, og det samme gjorde mine forældre. Jeg synes, den danske højskoletradition er et meget fint stykke danmarkskultur, som jeg gerne fortæller om til udlændinge også.

Det vigtigste ved højskolen er fællesskabet. Man kender ikke hinanden med titler og forhistorier. Man mødes fra alle mulige forskellige sammenhænge og beriger hinanden. Derfor gør jeg meget for at skabe rum til samtalen på min højskole. Der skal være plads til både meningsudvekslinger og de dybere J samtaler.”

0 ”Højskolen ligger dybt i min dna,” fortæller Anna Katrin Nørgaard. Hun er i dag forstander af ”Annas Højskole”, der er en højskole i udlandet for voksne. – Foto: Claus Boesen.

Jeg er virkelig glad for, at mine børn er vokset op på en højskole

Garba Diallo. Født i 1956, og højskolelærer gennem 28 år. Startede hovedfagslinjen ”Crossing Borders” på Den Internationale Højskole i Helsingør i 1992, hvor han over tre omgange også var konstitueret forstander. I februar 2008 startede han samme hovedfagslinje på Krogerup Højskole i Humlebæk, og i efteråret 2020 flytter Garba Diallo faget til Nordfyns Højskole i Bogense. ”Jeg er født og opvokset i Mauritania i Nordvestafrika og stiftede først bekendtskab med højskolen i 1991, hvor jeg var inviteret til at holde et oplæg på Den Internationale Højskole, da jeg studerede internationale studier i Norge. Året efter blev jeg tilbudt at blive underviser på samme højskole, hvor jeg startede ’Crossing Borders som fredsprojekt’, og siden da har mit hjem været på en højskole.

Jeg plejer at sige, at jeg er højskole. Mit nuværende hjem på Krogerup Højskole er grundlæggeren Hal Kochs gamle hus, hvor jeg bor med min kone.

Højskolen har i den grad dannet mit liv, og det er svært for mig at skelne mellem mit personlige jeg og mit arbejde. I begyndelsen var ’Crossing Borders’ for folk fra konfliktområder, som Israel og Palæstina, og handlede om fredsaktivisme. Gennem oplæg og samtaler fik de forskellige parter en forståelse for hinanden og kunne derigennem finde løsninger. I dag er linjen for mennesker fra hele verden, hvor formålet er at skabe dialog om hinandens kulturer og udfordringer. Vi har brug for højskolen på international vis, for når man er sammen på demokratisk vis, finder man ud af, hvor meget man har tilfælles. Højskolen handler om dannelse, at blive et bedre menneske og blive mere bevidst om sig selv.

Jeg er virkelig glad for, at mine børn er opvokset på en højskole. Dermed er de blevet globale medborgere og har ingen angst over for folk fra andre lande. De er vokset op i den ’virkelige’ verden, hvor vi alle har forskellige religioner og kulturer. Samtidig har det givet et enormt fællesskab og netværk at bo på en højskole. Der er hele tiden nye mennesker J at tale med.”

0 I efteråret 2020 starter Garba Diallo hovedfagslinjen ”Crossing Borders” på Nordfyns Højskole. Siden han kom til Danmark i 1992, har han og hans familie boet på en højskole. I dag har han svært ved at skelne sit jeg fra højskolen.

– Privatfoto.

AF ANN-SOPHIE GREVE MØLLER moller@k.dk

Højskoleliv | 11

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. november 2020

Her er er personlig udvikling ikke bare noget, man taler om – det er på skemaet Mange unge tager på højskole for at finde sig selv. Kristeligt Dagblad har besøgt Brandbjerg Højskole ved Jelling, hvor personlig udvikling er i centrum, og ”Køn, krop og seksualitet” er et fag

udvikling AF IDA KRAGH PEDERSEN ipedersen@k.dk

Spredt ud over det hvidmalede plankegulv er halvtomme kaffekopper, et par notesbøger og enkelte A4-ark vilkårligt placeret.

Fra vinduerne i lokalets skrå lofter vælter lyset ind. På den anden side svajer bladløse træer under den grå himmel, men herinde i varmen pryder grønne planter, da Kristeligt Dagblad besøger Brandbjerg Højskole i marts, blot et par dage før coronavirussen forandrer hverdagen i Danmark og på landets højskoler.

I hjørnet ligger omtrent 20 højskoleelever klumpet sammen ovenpå madrasser. Eleverne er indhyllet i fleecetæpper, og nogle af dem benytter lejligheden til at kramme hinanden. Frokosten fordøjes, og stemningen er afslappet. Indtil nu. ”Nu skal vi altså have omdannet Brandbjerg til et lille natklubs-scenarie,” siger underviser Mette Øyås Madsen. Fra eleverne lyder en lavmælt summen, idet de kigger rundt, fniser og hvisker ”uhhh”.

På Brandbjerg Højskole nær Vejle Fjord underviser Mette Øyås Madsen hver mandag i seksuel dannelse i faget ”Køn, krop og seksualitet”. Temaet for dagens lektion er afvisningen. Hvorfor er afvisningen et vilkår i mødet med andre mennesker, og hvorfor er den så vanskelig at give og modtage? Det skal eleverne nu mærke på egen krop.

Festlig popmusik brager ud af højttalerne, højskoleeleverne begynder at flytte deres arme og ben til rytmen, og det simulerede diskotek resulterer i adskillige grineflip. ”Så er der natklub,” råber Mette Øyås Madsen for at overdøve musikken.

Forinden har hun inddelt eleverne i to grupper. Den ene halvdel skal tage initiativ til enten at drikke, danse eller forlade natklubben med en udvalgt person, mens den anden halvdel på forhånd skal beslutte, om de vil svare ja eller nej. ”Køn, krop og seksualitet” hører under fagmiljøet ”Personlig udvikling”, som længe har tiltalt elever på Brandbjerg Højskole.

Tre af dem er Ronja Skriver på 19 år, Maria Salomonsen på 21 år og Magnus Rydahl Sørensen på 20 år. Magnus Rydahl Sørensen fortæller, at han egentlig havde bestemt sig for noget helt andet, men den dag, han skulle vælge fag, talte ”Køn, krop og seksualitet” mere til ham. I dag er han glad for sit valg.

0 I 14 år har Mette Øyås Madsen været underviser på Brandbjerg Højskole. Hun fik idéen til faget Køn, krop og seksualitet, fordi hun i krogene på højskolen kunne mærke elevernes behov for at arbejde med den del af tilværelsen, som hun kalder ”lige dele bøvlet og spændende”. – Begge fotos: Julie Meldhede Kristensen.

0 Maria Salomonsen (øverst til venstre), Ronja Skriver (nederst til venstre) og Magnus Rydahl Sørensen (til højre) fordyber sig hver mandag i faget Køn, krop og seksualitet på Brandbjerg Højskole.

”Jeg kan mærke, at jeg har gjort stort fremskridt i forhold til at hvile i min seksualitet som mand. For nylig arrangerede vi elever et drag-show, hvor jeg optrådte iført makeup og feminint tøj. Det var fedt! Der kunne jeg mærke, at jeg følte mig mere selvsikker og i kontakt med mig selv,” fortæller Magnus Rydahl Sørensen, mens han gestikulerer med sine hænder, der er udsmykket med rødlakerede negle.

De tre højskoleelever bliver hurtigt enige om, at fællesskabet, rummeligheden og kulturen på Brandbjerg Højskole danner optimale rammer for personlig udvikling. Og så skader kurserne, der kredser om selvudvikling, meditation, kropsbevidsthed, køn, seksualitet og mindfulness, bestemt heller ikke. ”Nu ved jeg, at jeg kan meget mere, end jeg før troede, jeg kunne. Samtidig føler jeg også, at jeg har en helt anden balance og jordnærhed. Tidligere har jeg befundet mig i en form for svæ-

vende og flyvsk ’limbo’, men nu har jeg fødderne mere solidt plantet på jorden,” siger Maria Salomonsen.

Også Ronja Skriver forklarer, hvordan højskolens fokus på personlig udvikling været godt for hende. Så godt, at hun i alt har taget to år på højskolen. Ud over nære relationer har højskolen givet hende mulighed for at dyrke forskellige sider af sig selv. ”I folkeskolen var jeg den stille pige i klassen, men også den, som havde styr på sine ting og var lidt flippet. Jeg skilte mig ud, fordi jeg gik i genbrugstøj, læste poesi og lyttede til Beatles. Jeg var altså i kontakt med den her spændende side af mig selv, men samtidig var der en bestemt kasse, jeg skulle passe ind i, og den har jeg aldrig følt mig firkantet nok til at være i,” siger Ronja Skriver.

Magnus Rydahl Sørensen nikker og tilføjer: ”Hele vores liv har vi skåret alle vores former af, fordi vi skulle

passe ind i bestemte kasser. Men her på højskolen sætter vi selv rammerne og fylder dem selv ud,” siger han.

Tilbage til dansetrin, afvisning og accept. ”Natklubs-scenariet er overstået!”, råber Mette Øyås Madsen. Hun slukker for musikken og spørger sine elever: ”Hvordan var det?” ”Jeg føler lige pludselig, at jeg ved, hvordan det er at være en fyr,” svarer Maria Salomonsen og får de fleste af sine medstuderende til at grine højlydt.

Det udvikler sig til en snak om, hvorfor manden ofte bliver set som initiativtageren, hvilket munder ud i en opfordring fra underviseren: ”Hvis der skal ske en ændring, starter det med jer.”

Da eleverne er gået til pause, giver Mette Øyås Madsen sit bud på, hvorfor et fagmiljø centreret om personlig udvikling tiltaler unge i vores tid. ”Det opleves både spændende og svært at være ung i dag,” fortæller hun. ”På den ene side har vi masser af muligheder for at studere i hele verden, iscenesætte os selv og lege med for eksempel vores seksuelle identitet. På den anden side er der ekstremt mange normer, stereotyper og krav til, hvordan man gør de her ting. Så er der i øvrigt også politikere, som presser på for, at vi skal hurtigere gennem hamsterhjulet. Derfor tror jeg, at mange unge oplever at være spændt ud mellem på den ene side en stor frihed og på den anden side noget helt vildt rammesat. Det kan være forvirrende at navigere i,” siger Mette Øyås Madsen.

Hun forklarer, at personlig udvikling på Brandbjerg Højskole handler om at lære sig selv at

kende og stå fast på den, man er. Men det er ikke ensbetydende med selvoptagethed. ”Personlig udvikling og arbejdet med den seksuelle dannelse er aldrig en retning, som kun peger indad, for vi arbejder netop med os selv med henblik på at være bedre i relationerne med andre mennesker. På den måde tilslutter vi os højskoletanken om at blive myndige, selvberoende individer, der kan træde ud i samfundet og tage vare på både sig selv og andre,” fortæller Mette Øyås Madsen, der i oktober har fået bevilliget 150.000 kroner af Udvalget for Højskolernes Forsøgs- og Udviklingsmidler til arbejdet med seksuel danJ nelse.

Brandbjerg Højskole 3 Har siden 1964 været en almen grundtvigiansk folkehøjskole beliggende mellem Jelling og Vejle i det sydlige Jylland. Om foråret har højskolen omkring 100 elever og om efteråret mellem 60 og 80 elever. Højskolen har 11 faste undervisere og udbyder en række fag placeret under i alt otte fagmiljøer, herunder blandt andet personlig udvikling, musik og dans, friluftsliv, kunst og håndværk samt bæredygtighed.

12 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. november 2020

Højskoler oplever massiv interesse som følge af coronakrisen Lange ventelister, flere besøg og daglige opkald. Det er det, flere højskoler, som Kristeligt Dagblad har været i kontakt med, oplever i øjeblikket. Årsagen er blandt andet de mange rejser, der er blevet aflyst på grund af corona

fremgang AF FREDERIKKE ENGBERG LARSEN flarsen@k.dk

Højskolerne har ikke bare oplevet stor interesse fra unge til efterårsholdene 2020. Flere højskoler oplever også allerede at have fyldte hold til forårets kurser i 2021 – tilmed med alenlange ventelister. Og det er udsædvanligt, fortæller flere højskoler. Kristeligt Dagblad har været i kontakt med 10 højskoler fordelt over hele landet, der alle svarer, at de oplever større søgning, og at den større interesse for at fordybe sig i eksempelvis friluftsliv, idræt eller litteratur skyldes coronakrisen.

En af de højskoler, som Kristeligt Dagblad har været i kontakt med, er Holbæk Kunsthøjskole på Vestsjælland. Højskolen har plads til 80 elever. Forårsholdet 2021

er fyldt op, og 100 håbefulde står på venteliste. Efterårskurset i 2021 har også allerede mange tilmeldinger, fortæller forstander på højskolen Michael Nielen, der peger på flere grunde til den større interesse herunder følelsen af isolation, som mange følte under corona-nedlukningen. ”Højskoler er en af de få muligheder, unge har i deres sabbatår. Mange unge har oplevet ensomhed og isolation under coronanedlukningen, og her byder højskolerne på fællesskaber og mange forskellige muligheder for at være sammen om noget. Det er helt klart mit indtryk, at det ikke er festerne, der trækker, men fællesskabet,” siger forstanderen.

På Aarhus Idrætshøjskole ser man samme tendens. Efterårsholdet 2020 blev allerede udsolgt i påsken, og 100 personer havde skrevet sig på venteliste. Foråret 2021 blev

udsolgt tilbage i juli, og ventelisten tæller nu 240 personer. ”Vi har aldrig oplevet så mange på venteliste før. End ikke i nærheden af det, og jeg har været 18 år i højskoleverden,” siger forstander Henrik Løvschall der oplever, at unge søger højskoleophold, fordi de ikke kan komme på udlandsrejser.

Ifølge Noemi Katznelson, der er professor og leder af center for ungdomsforskning på Aalborg Universitet, handler den store interesse for højskoleophold blandt andet om, at coronakrisen har skærpet de unges blik for værdien af at være en del af et fællesskab, der ikke er digitalt. Men også pausen, som mange oplevede under corona-nedlukningen, kan være årsag til den større søgning mod højskoler. ”Pludselig fik vi allesam-

men en levet oplevelse af, at alt gik i stå, og det er der mange, som har oplevet værdien af. Det er samme følelse, man kan få på højskole, bare i udvidet forstand. Højskoleopholdet er på den måde en pause fra et samfund, der er præget af et højt tempo,” siger hun.

Når unge vælger højskolen frem for eksempelvis at starte på en videregående uddannelse, handler det, ifølge Palle Rasmussen, der er uddannelsesforsker og professor emeritus på Aalborg Universitet, om, at den særlige situation under corona-nedlukningen gør det svært for unge at tage for langsigtede valg. ”Regeringen opfordrer unge til at uddanne sig, og de har skabt flere uddannelsespladser, men det er et valg, der forpligter over en lang årrække. Højskoleophold giver mulighed for at lave noget meningsfuldt, såsom at op-

kvalificere sig selv, blive klogere på sig selv og verden, men uden at forpligte sig langsigtet.”

Det var ellers en usikker tid for højskolerne tilbage i begyndelsen af marts, da de ligesom andre uddannelsesinstitutioner skulle sende alle elever hjem. Lisbeth Trinskjær, der er formand for Folkehøjskolernes Forening udtalte den 13. marts til Kristeligt Dagblad, at de kunne få brug for økonomisk hjælp, da højskolernes økonomi er afhængig af, at der er betalende elever: ”Vi kan få brug for en økonomisk håndsrækning i forhold til vores budgetter. Lige nu kæmper vi som private selvejende institutioner for at blive anerkendt som virksomheder, der ligesom andre kan få mulighed for en større lånelikviditet og at kunne udskyde indbetaling af skat,” sagde hun.

Hjælpen kom i form af 141 millioner kroner, som følge af en aftale mellem kulturministeren og Kulturudvalget. Aftalen sikrede højskolerne kompensation for tabt deltagerbetaling under nedlukningen som følge af coronavirusJ sen.

Corona og højskoler 3 3Højskolerne lukkede ned den 13. marts som følge af Statsministerens historiske pressemøde den 11. marts 2020. Den 27. maj 2020 fik højskolerne lov at genåbne.

3 3Flere højskoler har måttet hjemsende elever igen på grund af coronaudbrud. Blandt andet Aarhus Idrætshøjskole, Silkeborg Højskole og Gerlev Idrætshøjskole.

KORTE KURSER SOMMEREN 2021

HADSTEN HØJSKOLE

Uge 26 - Vores Østjylland Uge 27 - Friluftsuge Vandring i Østjylland Vandring og Fugle På Cykel i Østjylland Naturfoto Uge 28 Familiekursus - fra 6 til 100 år

Uge 29 - Sang og Kunst Så Syng da Danmark Keramik Digital Foto Stenhugger Maleri - akryl og blandform

Uge 31- Kunstuge Keramik Tegning Litteratur Maleri - akryl og spray Smykker

Uge 30 - Sportsuge Yoga Run og Fitness Tennis Vild med Dans

Uge 32 -Oplev Østjylland Vandring i Østjylland Smag på Østjylland Mountainbike i Østjylland Cykling i Østjylland

Hadsten Højskole

Se meget mere på www.hadstenhojskole.dk/korte-kurser

siden 1876

silkeborghojskole.dk/sommer

sommerkurser i 2021 alting har en tid

keramik

Samtaler og foredrag om tro, kunst, kristendom og eksistens. Vi inviterer forfattere, kunstnere, salmedigtere, præster, forskere og musikere ind og får et bud på, hvordan Bibelens historier inspirerer og udfordrer deres arbejde.

I højskolens keramikværksted bliver du introduceret til pladeteknik og drejning samt den japanske teknik kurinuki. Vi arbejder både med brugskunst og mere skulpturelt og abstrakt med lerets mange muligheder og udtryk.

Uge 25: 20. – 26. juni

Uge 25: 20. – 26. juni

friluftsliv og idræt

kreativitet og leg

Familiekursus for de 7-100 årige. En livlig uge med bevægelse, samvær og nærvær i naturen for børn, unge og voksne. Oplev glæden ved bevægelse og socialt fællesskab i en højskoleuge sprængfyldt med sjov og fysisk udfoldelse.

Familiekursus for de 7-100 årige. En kreativ uge med leg og kunstneriske udfoldelser for børn, unge og voksne. Vi vil boltre os i højskolens faciliteter fra svømmehal til musik- og kunstlokaler og lege i den smukke natur omkring os.

Uge 26: 27. juni – 3. juli

Uge 27: 4. – 10. juli

rytmisk musikuge

højskolesangbogen

Nyd en uge med nye musikalske udfordringer på dit instrument eller som sanger og på din rytme og koordinering. Oplev sammenspil, samvær og højskoleliv.

Ugen er bygget op omkring workshops, kor, masterclasses og koncertaktivitet.

I år dykker vi ned i den spritnye udgave af Højskolesangbogen. Dette kulturklenodie har fastholdt sin position i danskernes musikalske bevidsthed som en spejling af samfundsudviklingen siden landbrugssamfundet og op til vor tid.

Uge 28: 11. – 17. juli

Uge 29: 18. – 24. juli

en på eksistensen

natur- og kulturvandringer

Tag del i en unik højskoleoplevelse med fuldt drøn på filosofi, psykoanalyse, eksistensteologi og de store litterære klassikere. Det bliver en uge med højt til loftet og dybde i tanken og med plads til daglige debatter og natlige diskussioner.

Oplev en uge med guidede vandringer i Søhøjlandet. Undervejs lader vi os begejstre og berige af naturen og sammen med guiden forfølger vi den spændende historie om Gudenåen, Silkeborg, heden og Himmelbjerget. Dagsture à 10-15 km.

Uge 29: 18. – 24. juli

Uge 30: 25. – 31. juli

det gådefulde univers

gejst

Den astronomiske og astrofysiske videnskab gør epokegørende landvindinger med stor hast. Mød Danmarks førende astronomer og astrofysikere, og bliv opdateret på den seneste forskning.

Kast dig ud i 100 timers intensiv højskoleliv fyldt med stjernestunder. Oplev spændende fag, højskolesang, foredrag, hængekøjehygge, musikalske oplevelser og fælles afslutningsfest.

Uge 30: 25. – 31. juli

Uge 31: 1. – 5. august

Se mere på: www.silkeborghojskole.dk/sommer

14 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. november 2020

Hvor generationer skal samles om livslang lærdom Efter et par år i modvind er den sønderjyske Løgumkloster Højskole nu genåbnet med ambitionen om at blive et sted for livslang lærdom på tværs af generationer

højskole på ny AF BENEDIKTE CHRISTINE RASMUSSEN brasmussen@k.dk

En blomstrende højskolehave fyldt op med liv, lyd og latter fra elever, der på tværs af generationer slænger sig på picnictæpper med litteratur mellem hænderne. Det er drømmescenariet for, hvordan Ursula Dieterich-Pedersen forestiller sig, at højskolelivet fremover skal se ud på den genåbnede Løgumkloster Højskole i Sønderjylland, hvor hun ved årets begyndelse blev indsat som ny forstander.

Det er dog ingen hemmelighed, at der er et stykke vej, før drømmescenariet kan blive til virkelighed. Der manglede nemlig noget helt essentielt, tænkte Ursula Diete-

rich-Pedersen, da hun første gang satte fødderne på højskolens grund og kastede blikket mod den aflange samling af murstensbygninger i brændte nuancer. Der manglede den form for atmosfære, man finder dér, hvor livet leves og mærkes. Den slags, som kun socialt samkvem og knofedt brugt med kærlighed kan fremelske, og som Ursula Dieterich-Pedersen nu vil gøre sit til, at højskolen bliver fyldt op med. ”Løgumkloster Højskole skal først og fremmest være et sted for sjælen. Men det må også gerne være for øjet. Bygningerne er smukke i sig selv, men vi skal også gøre omgivelserne til et sted, hvor det mærkes, at der er lagt hånd og ånd og kræfter i skolen,” siger Ursula Dieterich-Pedersen.

Det er nu ikke så mærkeligt, hvis Løgumkloster Højskole

umiddelbart kunne fremstå en smule livsforladt forud for den nylige genåbning. I 2014 gik højskolen konkurs, og siden er et par svære år fulgt for skolen, der flere gange er forsøgt genåbnet uden succes. Sidste år kom højskolen dog i nye hænder hos den nyoprettede selvejende institution Løgumkloster Højskole.

Og det betød, at skolen ved årsskiftet kunne byde nye kursister velkommen indenfor bag højskolens arkitekttegnede murstensvægge.

Det er nøgleordene håb, handlekraft og sporskifte, der kommer til at kendetegne, hvad det er, man som kursist får ud af et ophold på den nyåbnede skole, fortæller Ursula Dietrich-Pedersen. ”Selvfølgelig ønsker vi at tiltrække mennesker til stedet for at fortælle historien og gøre os kendte igen. Men det, som vi allerhelst vil med skolen, er at skabe et sted,

Løgumkloster Højskole 3 Dansk grundtvigsk højskole grundlagt i 1960.

3 Løgumkloster Højskole består af tre hovedfløje med i alt 52 værelser og plads til 60 elever. Skolens koncertsal kan rumme op til 150 personer.

3 Højskolen blev i 2019 opkøbt af den selvejende institution Løgumkloster Højskole, der genåbnede den i november sidste år. Den 1. januar i år tiltrådte Ursula Dieterich-Pedersen som ny forstander.

hvor vores kursister kan finde en mening i tilværelsen. Fordi vi ligger i Løgumkloster udgør kirken og den kristne tro naturligvis ét af de steder, hvor man kan finde mening.

Men der er mange andre måder at finde mening på, og vi

vil blive dygtige til at vise vores elever de mange muligheder, der findes for et sporskifte i livet. Det vigtige er, at man tager herfra med håb og med mod på det liv, der venter på den anden side af opholdet.”

Ursula Dieterich-Pedersen er velvidende, at hun er nyudnævnt forstander for en højskole med en svær tid bag sig. Men det er ikke et faktum, der giver hende anledning til søvnløse nætter, fortæller hun. At højskolen har mulighed for at starte på en frisk, ser hun som en fordel nærmere end som en udfordring.

Det betyder nemlig, at de på Løgumkloster Højskole får muligheden for at skabe et helt nyt koncept, der gerne skal tiltrække kursister i mange forskellige aldersgrupper. ”Det er min klare overbevisning, at forskellige generationer rigtig gerne vil hinanden, og derfor skal Løgumkloster Højskole blive et sted, hvor generationer mødes på tværs, og hvor man kan få rigtig meget glæde og lærdom af hinanden,” siger Ursula Dieterich-Pedersen. J

Grundtvigs Højskole SOMMERKURSER

UGE 25: 20/06 - 26/06 • Fotofestival • Skønne streger • Podcast UGE 26: 27/06 - 03/07 • Kor med Jakob Høgsbro • Grønlændernes land UGE 27: 04/07 - 10/07 • Rytmisk kor • Sangskrivning UGE 28: 10/07 - 17/07 • Andersens sommerkor • Det ændrede verden: 2001

UGE 29: 18/07 - 24/07 • Grundtweek UGE 30: 25/07 - 31/07 • Litteratur: Mød tidens forfattere • Filosofi: Om venskab UGE 31: 01/08 - 08/08 • Globalisering og demokrati • Croquistegning • Foto ved Maria Fonfara UGE 32: 08/08 - 14/08 • Skriv selv (med Gladiator) • Skriv fiktion for børn og unge • Graphic Novels

2021

OBS: TILMELDING ÅBNER 1.DECEMBER GRUNDTVIGS.DK • FREDERIKSVÆRKSGADE 147 • 3400 HILLERØD • T : 4 8 2 6 8 7 0 0 • M : I N F O @ G R U N D T V I G S . D K

Seniorhøjskole på Vestsjælland Hele årsplanen 2021 opdateres løbende på vores hjemmeside www.liselund.dk

03.-09. januar 2021 Hjertesproget er vers og sang - lær sangene og syng dem fra den nye Højskolesangbog

27.-31. marts 2021 Kunst i kirken - om kirkekunst, arkitektur og kirkemusik

10.-16. januar 2021 Tanker om fremtiden - bør/ skal vi nytænke vores levemåde? (Vinterhøjskole)

5.-11. april 2021 Hvad er meningen?

- livsfilosofisk uge om det gådefulde liv

22.-24. januar 2021 Nytårskor

18.-24. april 2021 Kultur og identitet - om danskhed og grænsemodsætninger i en globaliseret verden

24.-30. januar 2021 Menneskets væren i verden - eksistentielle spørgsmål i tiden (Kyndelmisse) 14.-20. februar 2021 Skriv eller fortæl dine livserindringer - erindringsværksted og podcast 22.-26. februar 2021 Kunstfyrværkeri - 5 dage med litteratur, opera, malerkunst og skuespil 14.-20. marts 2021 Litteraturens steder - stedets betydning for litteraturen.

(Forfatterbesøg)

9.-15. maj 2021 Kunstens skabende kraft - hvordan kan kunsten berige vores liv?

16.-22. maj 2021 Danske perler - vi skal møde højdepunkter i dansk kunst og kultur 30. maj - 3. juni 2021 Pilgrimsvandring 4.-10. juni 2021 Politisk kultur - om grundlov, folkestyre, frihed, medier og debatkultur

14.-18. juni 2021 Senior Yoga Retreat 21.-25. juni 2021 Seniordans - 5 dage med foredrag, udflugter, sang og dans. (Midsommerfest) 4.-10. juli 2021 Rytmisk kor med Ole Jørgensen som instruktør 11.-17. juli 2021 Natur og kultur på Vestsjælland 18.-24. juli 2021 Kloden kalder – om menneskets forhold til naturen 26.-30. juli 2021 Masser af musicals - 5 dage med koncerter, film og foredrag i musicalens tegn 1.-7. august 2021 Klassisk korstævne med Alice Granum som instruktør

16| Højskoleliv

Præstationskulturen sit indtog på højsko

Krea­ bibelkursus Vi vil ud fra en skabende tilgang arbejde med udtryk, der afspejler vigtige bibelske temaer. Der vil blive undervist i forskellige materialer og teknikker og arbejdet med inspiration og ideudvikling.

Et højskoleophold emmer for de fleste mest af nye venskaber, socialt frirum og bred dannelse, men for nogle handler det også om at få et højskoleophold på cv’et, som kan give adgang til drømmestudiet

27. juni - 03. juli 2021

studieklar Outdoor­ kursus Tag med på en uges eventyr i Guds skønne natur. Om formiddagen vil der være bibeltime, og eftermiddagene vil være fyldt med action på land, til vands og i luften.

27. juni - 03. juli 2021

Senior­ højskole For dig der gerne vil nyde en uge i et kristent fællesskab med andre seniorer omkring inspirerende undervisning ved engagerede foredragsholdere.

22. - 28. august 2021

Læs meget mere på

→ imb.dk

Lørdag 7. november 2020 Kristeligt Dagblad

AF RASMUS STOCHFLET NIELSEN OG JOHAN STORGAARD JESPERSEN rnielsen@k.dk, jespersen@k.dk

Nåleøjet til drømmeuddannelsen kan være svært at klemme sig igennem. Ofte på grund af et krav om et karaktergennemsnit så højt, at mange må erkende, at deres egne resultater kommer til kort. Til den gruppe af unge, håbefulde mennesker findes der heldigvis kvote 2, der er adgangsporten til de, der på trods af mangelfulde resultater i deres gymnasiale uddannelse alligevel fortjener en plads. I det felt af ansøgere bliver man vurderet på sin skriftlige ansøgning, hvor man kan fortælle om relevante studiejobs, frivilligt arbejde og udlandsrejser. Kan du smide et relevant højskoleophold ind i puljen, skader det heller ikke din sag.

19-årige Ditlev Bigum er en af dem, der åbnede højskolekataloget med en helt konkret fremtidsdrøm i sigte.

Han har altid gået med drømmen om at blive børnelæge, hvilket er en af de tungest vejende årsager til, at han i foråret befandt sig på Djursland, hvor han tog et studieforberende højskolekursus i medicin på Rønde Højskole. ”Jeg havde ikke gennemsnittet til at komme direkte ind på medicinstudiet, så jeg kan opfylde min lægedrøm.

Derfor har jeg startet her, da jeg håber og har fået anbefalet, at det kan hjælpe med at komme ind på kvote 2,” fortæller Ditlev Bigum, der er også er glad for den mulighed, han har fået for at prøve sin drøm af i virkeligheden: ”Jeg har en forhåbning om, at mit højskoleophold kommer til at give mig en masse erfaring, jeg kan tage med videre. Samtidigt er det en mulighed for at be- eller afkræfte, om medicin egentligt er drømmestudiet for mig, når alt kommer til alt.”

På Rønde Højskole er han en af mange, hvor fremtidsdrømmene har spillet ind i overvejelserne omkring højskoleopholdet. Højskolen tilbyder ikke blot studieforberende kurser til unge, der som Ditlev Bigum drømmer om en fremtid iført lægekittel, men også for unge men-

nesker med drømme om alt fra psykologi og pædagogik til journalistik eller kommunikation. For Ditlev Bigrum er det positivt, at der er mange, der ligesom ham selv ikke udelukkende er der for festerne eller for at hygge sig med fritidsinteresser. Heri ligger et fællesskab. ”Det er fedt at blive en del af et større fællesskab med andre, der har de samme ambitioner som én selv. Og som dyrker en interesse, som er vigtig for mig,” forklarer han.

Ditlev Bigum understreger dog, at selvom at valget faldt på Rønde Højskole, der forhåbentlig kan være nøglen til medicinstudiet, betyder det ikke, at de faglige ambitioner fylder alt i højskoleopholdet.

Der er stadig rum til en unik social oplevelse, der føles som et pusterum, mener han.

Rønde Højskole er ikke en unik skabning i højskolelandskabet. Der findes en række højskoler, der tilbyder lignende kurser, hvor man kan opkvalificere sig selv, når det gælder adgangen til en bred palet af videregående uddannelser, hvad end det er gennem kvote 2 eller adgangsprøve.

Betina Jacobsen, postdoc i sociologi på Aalborg Universitet, har gennem sin forskning dykket ned i, hvad hun betegner som danske unges ”performancekultur”. Hun mener, at de studieforberedende kurser kan ses som et eksempel på, at et ellers notorisk frirum som højskoleopholdet heller ikke kan se sig fri fra at handle om præstation. ”Er det en bredere tendens, passer det godt sammen med min forskning om, at der ikke længere findes performancefrie rum. Højskolerne har traditionelt været et frirum med en kultur, hvor man kan dyrke noget, fordi det er sjovt, og ikke nødvendigvis, fordi man skal bruge en karakter,” fortæller Betina Jacobsen.

Den præstationskultur, som man kan argumentere for har gjort sit indtog i dele af højskoleverdenen, får ifølge Betina Jacobsen sit tag i nutidens unge mennesker i en tidlig alder. ”De unge lærer tidligt, at man skal bruge sin tid strategisk for at pleje sit cv. Det gælder både for sabbatåret

0 Hårdtarbejdende studiegrupper som denne på Panum, Københavns Universitet, er formentlig ikke det første, som folk tænker på, når det kommer til højskoleophold. Men på en række højskoler mødes unge mennesker på studieforberende kurser, der forhåbentligt kan bane vejen til drømmeuddannelsen.

– Foto: Simon Skipper/ Gonzales Photo/Ritzau Scanpix.

og tiden under studiet. Vejen bliver mere lineær, og man får tidligere fokus på at lave en karriereplan, som man skal agere efter derfra,” forklarer hun om den forskning, hun igangsatte for at blive klogere på unges mistrivsel.

Tilbage på Rønde Højskole mener forstander Birgit Fuglsbjerg ikke, at de studieforberedende kurser er en del af kultur, der presser de un-

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. november 2020

Højskoleliv | 17

n har også gjort olerne

W

læs mere om på sommerkurserne .dk www.ryhojskole

Velkommen til en uge med klassiske højskolefag.

Her kan du opleve et koncentrat af det, der foregår på længere højskoleophold.

Det hele sker i koncentreret form på en uge.

Vælg mellem: Tegning, Keramikværkstedet, Skriv så det fænger, Mærk Verden, Argentinsk Tango, Krop og sjæl i naturen og Ro i kajakken.

Vælg mellem: Rap og Freestylerap, Jazz, Partyband, Rytmisk Kor, Trommer, Sang og Bevægelse, Soul, Reggae og Afrobeat.

Vælg mellem: Natursafari, Keramisk værksted, Teater, Svejs dig glad, Planter og Design og Musik.

Den tanke om højskolens dannelsesopgave deles ikke af alle. En af dem, der i hvert fald aktivt vil sørge for at trække i en anden retning, er

Thue Kjærhus. Han er forstander på Rønshoved Højskole, der ligger i det sønderjyske grænseland. Her har man stadig en mere klassisk tænkning af dannelse, hvor man tilbyder fag som græsk, latin og filosofi. ”Vi er ikke dagsaktuelle med bestemte centrale emner, der er oppe i tiden, som andre højskoler. Det synes vi ikke er grundtvigsk. Vi er rundet af en bestemt holdning til tilværelsen, og vi tror på, at der er en grundlæggende refleksion over tilværelsen, der går tabt, når man fokuserer snævert,” forklarer Thue Kjærhus.

Han fortæller, at han er meget inspireret af det tyske dannelsesbegreb, bildung. I tyske delstater som Bayern og Bader Württemberg danner begrebet rammen for uddannelsessystemet, hvilket betyder, at man tænker mere i klassisk dannende fag end i konkrete operative og innovative fag. Og i de stater, mener han, findes beviset for, at en mere bred dannelse faktisk gør en dygtigere til det konkrete. ”Den tyske sociolog Ulrich Beck dokumenterede, at i de delstater, hvor bildung sætter

rammerne, er man bedre til det operative og innovative, når eleverne kommer ud på den anden side af uddannelsessystemet. Man skulle tro, det at have det operative og innovative på skoleskemaet ville være godt for erhvervslivet, men det at man i de rigeste tyske delstater gør det anderledes, viser et andet billeJ de.”

Studieforberende højskoler 3 3Mange højskoler udbyder kurser, der ruster deres elever til at bestå optagelsesprøven til drømmeuddannelsen. Der findes eksempelvis kurser målrettet optagelsesprøverne til Journalisthøjskolen, Designskolen, Skuespillerskolen, Politiskolen og Forsvarets uddannelser. Et fuldkommet overblik over de studieforberende højskolekurser kan findes på www.hoejskolen.dk.

anetmai.com

ge. Tværtimod giver det unge mennesker større ro i sindet, mener hun. ”Uddannelsesvalg og fremtiden er noget, der ligger de unge meget på sinde. Ved at få lov til at fordybe sig i et fagområde, kan man blive ret afklaret over, hvad der er det gode valg. Vi oplever, at de unge får afdramatiseret det valg, de skal til at tage,” forklarer Birgit Fuglsbjerg.

Hun afviser også, at de mere målrettede studieforløb skulle stride imod højskolens klassiske dannelsesopgave.

På Rønde Højskole mener man, at uddannelsesvalg og faglig interesse er en central del af at finde ud af, hvem man er, og hvordan man kan tage ansvar for eget liv. ”Det hænger for os i den grad sammen med den dannelsesopgave, vi som højskole er stillet. Det handler om livsoplysning samt at give de unge inspiration til at tage gode valg for sig selv og det fælles samfund,” mener Birgit Fuglsbjerg.

Ry Højskole · Klostervej 36, 8680 Ry · tlf. 86891888 · kontoret@ryhojskole.dk

18|Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. november 2020

Kærlighed | Mange vælger hvert år at tage på højskole, og det er ikke helt unormalt at komme hjem

med mere end viden i rygsækken. Nogle finder nemlig også kærligheden, mens de fordyber sig i spændende linjefag. Kristeligt Dagblad har mødt to par fra to forskellige generationer, der har fundet kærligheden på højskolen

Højskolekærlighed gennem generationer Deres blikke mødtes under en sang Jan og Aase Poulsen mødte hinanden på Haslev udvidede Højskole i 1983. Det var ikke en øjeblikkelig kærlighed, der opstod mellem de to, men det skulle sommerferien efter højskolen lave om på.

De blev forlovet i 1984 og gift i 1985. I dag er Jan Poulsen 57 år og Aase Poulsen er 59 år.

Parret bor i dag i på en gård i Nordjylland, hvor de har malkekøer.

Hvordan mødte I hinanden første gang?

Jan Søgaard Poulsen: ”Vi mødte hinanden på højskolen ved et tilfælde. Jeg var på den linje, der hed kirkeulandslinjen, og jeg havde netop været i Nigeria. Min hjemrejse blev meget forsinket, og derfor kom jeg ved et tilfælde til at stifte bekendtskab med forårsholdet, selvom jeg selv var på efterårsholdet. Vi fik derfor kun en enkelt måned sammen på højskolen.”

Hvad faldt I for ved hinanden?

Aase Marie Poulsen: ”Jeg faldt for Jans engagement.

Man kan sige, jeg følte, jeg havde fundet min overmand, man kunne mærke, at hvis han satte sig noget for, så ville han også kæmpe for det.

Derudover havde han lige været i Nigeria, og jeg syntes, at det var meget spændende at høre om det, han havde oplevet der.”

Jan Søgaard Poulsen: J”eg var jo landmand, og jeg fandt ud af, at Aase både kunne køre traktor og presse halmballer. Jeg syntes virkelig, at hun var en frisk pige.”

Hvordan dannede højskolen ramme for jeres forhold?

Aase Marie Poulsen: ”Vi havde jo kun en måned sammen på højskolen, og jeg vil ikke sige, at vi begyndte at komme sammen der.”

Jan Søgaard Poulsen: ”Nej, men det begyndte da at gløde imellem os.”

Aase Marie Poulsen: ”Ja, men jeg var stolt af, at jeg var ung og fri og kunne gøre, som det passede mig. Der var et eller andet inden i mig, der kunne mærke, at der ville

komme nogle bump på vejen, men jeg vidste, at hvis der var nogen, jeg skulle have, så skulle det være Jan.” Jan Søgaard Poulsen: ”Kirke-ulandslinjen, som jeg gik på, stoppede tre uger før de andres, og vi skulle synge en sang for hele højskolen. Jeg stod og kiggede ud over de 100 elever, som stod der, og jeg kunne ikke finde Aase.

Jeg tænkte: Hvor er hun henne? Men lige pludselig fangede mit blik hendes, og jeg kunne se, at hun ventede på, at jeg skulle fange hendes blik. Det var nærmest et farvelblik, for da koncerten var slut, gik vi ud i bilerne og kørte hjem.”

Aase Marie Poulsen: ”Det var ikke givet, at vi skulle se hinanden igen, fordi jeg er fra Nordjylland, og Jan er fra Djursland, men fordi vi færdedes i de samme kredse, ville skæbnen, at vi mødte hinanden igen i sommerferien, og jeg vil sige, at i begyndelsen af sommerferien kunne jeg godt undvære ham.”

Jan Søgaard Poulsen: ”Nej, hun kunne ikke. Hun vil bare ikke indrømme det.”

Hvilken betydning har højskoleopholdet haft for jer sidenhen?

Jan Søgaard Poulsen: ”Begge vores forældre har gået på højskole, to af vores børn har også gået på højskole.”

Aase Marie Poulsen: ”Alle på højskolen var meget forskellige, og vi brugte meget tid på at tale sammen og diskutere synspunkter.”

Jan Søgaard Poulsen: ”Jeg husker særligt, at vi havde et fag i sjælesorg, og jeg vidste ikke, hvordan man skulle tale om de ting. Men man kan sige, at det var en slags grundlærdom, som vi lærte på højskolen.”

Aase Marie Poulsen: ”Vi kunne da også finde på at tage et ugekursus på højskole igen, når vi ikke arbejder meJ re, tænker jeg. ”

Højskolen gav plads til dybe samtaler Kæresteparret Matthias Bank Søndergaard fra Haderslev og Olivia Bak-Pedersen fra Hillerød blev forelskede på Luthersk Mission Højskole i Hillerød i 2017. Siden har de fundet ud af, at højskoleopholdet ikke var den første gang, deres veje krydsedes.

De gik også i 0. klasse sammen i Hillerød, men det erindrer de ikke.

0 Aase Marie Jensen og Jan Søgaard Poulsen til en fest i 1983, samme år som de mødte hinanden på Haslev udvidede Højskole. Efter de blev gift i 1985, tog Aase Marie Jans navn og hedder i dag Aase Marie Poulsen. Parret bor i dag på en gård i Nordjylland og har tre voksne børn. – Privatfoto.

0 Olivia Bak-Pedersen og Matthias Bank Søndergaard på kanotur nær Olivias forældres sommerhus i Sverige sidste sommer. Parret har været sammen, siden de fandt hinanden på Luthers Mission Højskolen i 2017. – Privatfoto.

AF FREDERIKKE ENGBERG LARSEN OG JOHAN STORGAARD JESPERSEN flarsen@k.dk jespersen@k.dk

Hvordan mødte I hinanden første gang?

Matthias Bank Søndergaard: ”Vi mødte jo faktisk hinanden i 0. klasse, men det kan vi ikke huske. På højskolen mødtes vi første gang under nogle ryste sammen-lege, men vi gjorde os ikke de store tanker om hinanden til at begynde med.”

Olivia Bak-Pedersen: ”Vi havde ikke talt sammen. Jeg kan huske, at jeg syntes, han så sød ud, men der lå ikke mere i det end det.”

Matthias Bank Søndergaard: ”Nej, det var faktisk først hen imod slutningen af højskoleopholdet, at vi fik øjnene op for hinanden.”

Hvad faldt I for ved hinanden?

Matthias Bank Søndergaard: ”Højskolen faciliterede nogle dybe samtaler, så mit første indtryk var, at hun havde lidt mere at byde på end de fleste andre piger. Hun var god til at spørge ind og havde fokus på meget meningsfulde ting.”

Olivia Bak-Pedersen: ”Det var meget den måde, han var på mod andre, som faldt mig i øjnene. For eksempel var han meget omkring dem, som ikke havde så mange andre at snakke med.”

Matthias Bank Søndergaard: ”Fra første gang vi snakkede sammen og helt hen mod slutningen, kom der en stor interesse fra mit vedkommende, og jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at falde i snak med hende. Jeg faldt for, at hun var rar og rolig at omgås med.”

Olivia Bak-Pedersen: ”Matthias var meget nærværende

sammenlignet med de andre drenge. Der var en lethed ved at være sammen, som jeg ikke havde oplevet før. Og så virkede han oprigtigt interesseret i mit liv, og hvem jeg var. Det var ikke bare sniksnak, der var mere i det.”

Hvordan dannede højskolen ramme for jeres forhold?

Matthias Bank Søndergaard: ”Der var mange aktiviteter, så man kunne hurtigt få et samvær på en naturlig måde, uden at den anden part fattede mistanke om, at man havde en interesse. Og det gjorde det lettere. På vores højskole kom man også til hurtigt at tale om nogle af livets store spørgsmål, da det meget var det, vi beskæftigede os med. På den måde fik man hurtigt et indblik i hinandens standpunkter.”

Olivia Bak-Pedersen: ”Vi havde også undervisning i ting som etik, kærlighed og ægteskab. Det gav nogle gode redskaber til selv at finde ud af, hvilke værdier man vægter højt ved en partner, og hvem man vil tilbringe sit liv med.”

Hvilken betydning har højskoleopholdet haft for jer sidenhen?

Olivia Bak-Pedersen: ”Det vigtigste for mig har været, at vi har et socialt fællesskab sammen. Det betyder, at vi i hverdagen har et fælles netværk, der både giver støtte, men som også betyder, at vi kender andre par, som vi kan spejle os i.”

Matthias Bank Søndergaard: ”Det gav et godt fundament, at der var en fællesnævner, som bragte os sammen, da vi flyttede til København. Vi skulle ikke starte forfra med at sammenlægge to forskellige verdener, for vi havde allerede startet noget op sammen. Højskolen betød også, at man vidste, hvordan den anden agerede i forskellige sociale sammenhænge.

Man havde set flere sider af hinanden.”

J

ANNONCE

FOR SENIORER

Velkommen til vores højskole

Skal du med på højskole i 2021?

Velkommen til alle livslystne seniorer – til et muntert, hjertevarmt og nysgerrigt fællesskab med masser af vitaminer til hjerne og hjerte.

Rude Strand Højskole er et frit og åbent mødested, hvor livsglæden og evnen til at undre sig er det helt centrale. Her er vi interesserede i hinanden og opmærksomme på, at hver og én i fællesskabet bliver set som det menneske, man er.

Vi ser det som vores vigtigste opgave, at seniorer i Danmark stadig har lyst til at foretage rejser i livet og til at lære nyt. Danmark har brug for alle vores levede liv og de perspektiver på tilværelsen, der bor i et menneske på 60, 75, 85 eller mange flere år.

Vi håber derfor, vores kurser kan være en kilde til stadig positiv udvikling, livsoplysning og inspiration til jeres fortsatte bidrag – i alle de små og store sammenhænge, I befinder jer i.

På vores hjemmeside kan du læse om alle 63 kurser i 2021, bestille det trykte katalog og booke et højskoleophold. Prøv for eksempel:

Vores højskole er en højskole i bevægelse.

Også bogstaveligt talt – og mulighederne er mange: Morgenmotion, yoga, pilates, guidede gåture, dans, golf, krolf eller et frisk havbad direkte fra haven på alle tider af året Rude Strand Højskole har udsigt fra terrassen til Samsø og Tunø og kan tilbyde én af Danmarks bedste badestrande.

NORDLYS I ØJNENE – GRØNLAND 25.-30. januar 4.650,Vi hylder det mageløst smukke land i selskab med Grønlandskloge foredragsholdere. Udflugt med kaffemik.

Alle vores kurser i 2021 er nu tilgængelige.

Hvad enten du søger et specielt tema eller en særlig tid på året, så finder du forhåbentlig, hvad du søger. Ellers ring til os på kontoret, så hjælper vi dig med at finde en højskoleuge, der passer lige til dig. Eller jer.

Nu sker der ofte ændringer på sådan et sted fyldt med levende mennesker som vores.

Derfor kan det være en god ide at følge kurserne på vores hjemmeside. Det er også her, de detaljerede programmer til hvert enkelt kursus bliver lagt ud efterhånden, som de er på plads.

På vores højskole holder vi meget af et godt grin. Vi tror på, det er sundt – og så lærer man så godt. Derfor møder du hos os veloplagte og kompetente foredragsholdere, der har et skævt smil om munden, mens de holder balancen mellem morskab og visdom.

Vi glæder os til at byde jer indenfor!

Vi udbyder hele 63 forskellige kurser i 2021.

Nogle af dem er der premiere på, og mange er gengangere fra tidligere år, hvor kursisterne har opfordret til gentagelser. Vi bestræber os på hele tiden at ramme både i højden og bredden, for vi synes nu, højskole er sjovest, når her er mennesker i alle farver og faconer.

Og det er i den ånd, kurserne tilrettelægges.

Det ligger os også meget på sinde, at her er trygt og godt at være. Covid-19 er fortsat uforudsigelig, men hvad vi kan sige med sikkerhed er: At vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer til punkt og prikke.

Med venlig hilsen Personalet på Rude Strand Højskole Helle Bak Holvad og Carsten Holvad, forstandere

Forstandere Helle Bak Holvad og Carsten Holvad

KUNSTENS NØDVENDIGHED 1.-6. februar 4.850,Mød en perlerække af forfattere, billedkunstnere, filosoffer og kunstkendere.

Kunstudflugt: Jorn, Kirkeby, DOKK1.

IND I LITTERATUREN 7.-13. februar 5.150,Med bl.a. forfatterne Helle Juhl, Stine Pilgaard og Iben Mondrup og oplev »King Lear« på Aarhus Teater. ØJE FOR VELVÆRE 15.-20. februar 4.750,Forkæl dig selv med kursus i velværets tegn. Mild yoga, mindfulness og afspænding. Udflugt Moesgaard Museum.

Nyheder med HÅB OG HANDLING 21.-27. februar 4.750,Opgør med pressens negative verdenssyn og vores hjerne, når den frygter det værste. Besøg i mediehus.

HVAD ER MENINGEN? 14.-20. marts 5.350,Mød 15 livskloge foredragsholdere, Bl.a. Nils Malmros, Bertel Haarder, Kirsten Jacobsen, Andreas Kamm, Iben Krogsdal og Hans Jørgen Schanz.

Rude Strand Højskole Kystvejen 114, 8300 Odder Tlf. 86558944 Info.rudestrandhojskole.dk www.rudestrandhojskole.dk

www.seniorhoejskolen.dk

Har du lyst til et aktivt og inspirerende folkehøjskoleophold?

Musikkurser

Velkommen til SeniorHøjskolen i Nørre Nissum - hos os er der fyldt med lys, luft og fællesskab, der giver ny ilt til hoved, krop og hjerte

Krea-kurser

2021 4.450 - 5.000 kr.

14-dagskurser

2021 4.150 - 5.000 kr.

MUSIK & SANGKURSER

Vandrekurser

KREATIVE VÆRKSTEDER

Musik og sang kan I fordybe jer i på forskellige måder på vores kurser. Det kan være korsang, gospel, højskolesang eller orkester.

Samfundskurser

2021 6.350 - 7.150 kr.

14 DAGSKURSER

De kreative værkstedskurser og -valgfag favner både læder, raku-keramik, akvarelmaling, pile- og barkflet, maleri samt erindringsskrivning.

2021 4.250 - 5.150 kr.

AKTIVE KURSER

Her er højskolelivet i fokus, og I har med valgfagene mulighed for at skræddersy jeres ophold.

14 dage med lys, luft, fællessang og fællesskab, lækker mad, foredrag og Vesterhav.

Klassisk højskole

eller seniorhoejskolen.dk

97 89 10 11

NYT KATALOG 2021 BESTIL DET NU

Få den vestjyske natur helt ind under huden på vores velbesøgte vandre- og cykelkurser.

Over stok og sten - vind i håret skumsprøjt og pulsen op. Terræn, bakker og frisk vestenvind.

Vestjylland

REJSEKURSER i 2021

2021 4.050 - 5.150 kr.

HISTORIE OG SAMFUND

2021 4.250 - 5.150 kr.

KLASSISK HØJSKOLE

2021 4.450 - 5.250 kr.

SMAG PÅ VESTJYLLAND

97 89 10 11

En vestjysk højskolemundfuld af smagsoplevelser. Er du til frisk luft, god mad, skønt fællesskab, hygge, sang og musik, så kom glad, og bliv glad.

|

I 2021 har vi 4 højskolekurser med efterfølgende rejser: * De danske spor i Slesvig * * Vandreture på Gotland * * Kulturrundrejse på Gotland * * Sensommer i Skotland *

kontor@seniorhoejskolen.dk

Gennem ture, diskussioner og foredrag sætter vi fokus på historie, psykologi, religion, filosofi og vores samtid.

Vi besøger kirker, mindesmærker og andre spor i Vestjylland.

|

Skønne Vestjylland til sansning og refleksion. Kom med på højskole, hvor vi folder kultur, natur og den vestjyske egn ud gennem fællessang, foredrag, lækker mad og ekskursioner.

www.seniorhoejskolen.dk

G N A S S FÆLLE VILLE IKKE VÆRE DET E M M SA UDEN E L O HØJSK N E G O B SANG

UDER M M O K V. O N .

2 1

HØJSKOLESANGBOGEN KR. 295,HØJSKOLESANGBOGEN MED STOR SKRIFT KR. 359,HØJSKOLESANGBOGEN APP kr. 169,-

Gør bøgerne personlige med navn i guldtryk.

Kan bestilles på webshop.hojskolerne.dk PRIS I ALT KR. 415,- / 479,-

LÆS MERE PÅ:

hojskolesangbogen.dk

Fællessang får vores hjerter til at slå i takt Vidste du at ...

Højskolesangbogens 19. udgave, udkommer den 12. november..

Der er 601 sange i alt.

122 sange er røget ud.

151 nye sange er kommet med.

13 af de eksisterende tekster har fået nye melodier.

Glæd dig til den nye højskolesangbog!

Den stærkeste repræsentant for dansk fællessangskultur er nu klar til at gå de næste 15 år i møde. I den 19. udgave af Højskolesangbogen finder du i alt 601 fællessange – 450 gengangere og 151 nye sange.

Sammen med Højskolesangbogen udkommer også Højskolesangbogens Melodibog samt en Sanghåndbog med baggrundshistorier om alle sangene. Der udgives desuden musikalsk klaverledsagelse til 100 af de nye sange, så alle kan synge med.

UDER KOMM V. 12. NO HØJSKOLESANGBOGEN KR. 295,Pakke med HØJSKOLESANGBOGEN og SANGHÅNDBOGEN KR. 444,-

Allerede nu er der afsløret 14 af de nye sange. Find dem på hojskolesangbogen.dk

APP MED ALLE SANGENE Sangtekster, melodier, noder, baggrundstekster, favoritter.

Hent “Højskolesangbogen” på Google Play og App Store. www.hojskolesangbogen.dk/app

Baggrundartikler om alle 601 sange vil fra 12. november kunne tilgås gratis på hojskolesangbogen.dk Den nye højskolesangbog præsenteres ved et live fællessangsevent d. 12. november kl. 19 på facebook.com/ hojskolesangbogen.

www.hojskolesangbogen.dk

100 NYE

SANGE FRA HØJSKOLESANGBOGEN

100 NYE SANGE Findes på Spotify og i iTunes

Familiekalender December 2020 til december 2021 - 13 lyriske illustrationer af Zarah Juul

HØJSKOLESANGBOGEN FOR BØRN

Forudbestilling af Højskolesangbogen kan ske via hojskolesangbogen.dk Der er 20 % rabat ved køb af mere end 20 stk.

HØJSKOLESANGBOGENS MELODIBOG KR. 599,-

SANGHÅNDBOGEN KR. 299,-

December

© Zarah Juul og Forlaget Højskolerne. HØJSKOLESANGBOGEN FOR BØRN: Nu er dagen fuld af sang

NAVNE 1

F

2

L

3

S

M 4 5

T

6

O

7

T

8

F L

9

S 10 M 11 T 12 O 13 T 14

HØJSKOLESANGBOGEN FOR BØRN med illustrationer af Zarah Juul KR. 249,Gør bogen personlig med navn i guldtryk. Kan bestilles på webshop.hojskolerne.dk PRIS I ALT KR. 369,-

F 15 L 16 S 17 M 18 T 19 O 20 T 21 F 22 L 23 S 24 M 25 T 26 O 27 T 28 F 29 L 30 S 31

FAMILIEKALENDER med illustrationer fra HØJSKOLESANGBOGEN FOR BØRN (Dec. 2020 til dec. 2021) KR. 119,-

Stream eller køb melodierne via din musiktjeneste.

BØGERNE KAN KØBES PÅ:

webshop.hojskolerne.dk

N E G A HVERD VILLE IKKE VÆRE DEN E M M SA UDEN R E B A K S S E L FÆL