Højskole 2018 by Kristeligt Dagblad

Højskole2018 TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD FREDAG 19. OKTOBER 2018 F OTO : I B E N G A D

0 Anders Fogh Jensen. – Foto: Anne Bæk.

”Højskolen skal blive ved med at gøre det, den traditionelt set har været god til, og lukke sig om det,” siger Anders Fogh Jensen – ny forstander på Vestjyllands Højskole Side 6

0 Asbjørn Toftdahl. – Foto: Iben Gad.

Det er ikke kun højskoleelever, der får højskoleværdier med sig ud i livet, det gør også højskolebørn. Et af dem er Asbjørn Toftdahl, der er vokset op på to højskoler Side 8

Læs også

0 Ida Balslev. – Foto: Iben Gad.

20-årige Ida Balslev behøver ikke træffe store beslutninger, før opholdet på Grundtvigs Højskole er slut Side 10 og 11

Ud i naturen. Flere af landets højskoler tilbyder fag med økologi, klima og bæredygtighed i centrum. Her er det Nicoline Veggerby fra Jyderup Højskole Side 4

sommerkurser i 2019 alting har en tid

• Et højskoleophold for 25 år siden gav skuespiller Nicolas Bro en tiltrængt pause efter tre afslag fra skuespilleruddannelsen Side 16

silkeborghojskole.dk/sommerkurser

det Kierkegaard gådefulde - sat i værk univers

sangen på vrangen

Mennesker, tro, fortællinger. Opdag højskolesangbogen. Uge 25: 16. – 22. juni Uge 26: 23. – 29. juni

Kierkegaards værker. Uge 30: 21. – 27. juli

Astronomi i øjenhøjde. Uge 31: 28. juli – 3. aug.

familiekursus: mennesker en på friluftsliv og kunst eksistensen og idræt

familiekursus: kreativitet og leg

rytmisk musikuge

natur- og kulturdanmarks vandringer vilde planter gejst

Eksistens og kunsthistorie. Uge 25: 16. – 22. juni

Leg, kunst og højt humør. Uge 28: 7. – 13. juli

Fælles om musikken. Uge 29: 14. – 20. juli

Guidede vandringer. Uge 30: 21. – 27. juli

Livsmod og dødsdrift. Uge 26: 23. – 29. juni

Samvær, nærvær og natur. Uge 27: 30. juni – 6. juli

Botaniske ekskursioner. Uge 31: 28. juli – 3. aug.

100 timers intensiv højskole. Uge 32: 4. – 8. august

2 | Højskole2018

Kristeligt Dagblad Fredag 19. oktober 2018

I ly for karakterræset Efter at folkehøjskolerne har oplevet modgang i en årrække, meldes der nu om elevfremgang på de lange kurser på landets højskoler, ligesom antallet af højskoler igen er begyndt at stige. Det er positivt, for i en tid præget af præstationskultur kan højskolerne være et kærkomment helle for unge mennesker og klæde dem på til livets udfordringer

kommentar AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN KULTURJOURNALIST OG TILLÆGSREDAKTØR andersen@k.dk

Danske unge er pressede. Det er de senere år blevet slået fast i adskillige undersøgelser, debatindlæg og nyhedsindslag. Sværere er det at finde roden til, hvorfor unge mennesker, der lever i et ellers velfungerende samfund, mistrives som aldrig før, og endnu sværere er det at finde kuren. Når de unge selv sætter ord på, hvad det er, der presser dem i nuti-

dens samfund, dukker ord som ”karakterræs” og ”præstationsangst” op gang på gang. Ord, der nok ikke var blandt de hyppigst brugte i 1800-tallet, da højskoletanken begyndte at blomstre, og de første folkehøjskoler så dagens lys, men som højskolerne i dag ikke desto mindre kan fungere som modvægt til. For på højskolerne er det oftest alt muligt andet end karakterer og præstationer, der er i fokus, som artiklerne i tillægget ”Højskole2018” fint illustrerer. Netop derfor kan højskolerne i dag tilbyde unge mennesker det, de har allermest brug for: et helle fra det pres, de ellers oplever i samfundet, og et rum, hvor det er det hele menneske, som er i centrum. I et interview på side 6 i dette til-

læg formulerer Anders Fogh Jensen, der er ny forstander på Vestjyllands Højskole, på fin vis, hvad det er, højskolerne kan tilbyde: ”Mit mål er, at eleverne skal gå fra skolen som mere fuldbragte mennesker, end de var, da de kom. For mig er en højskole et sted, hvor man kan prøve nogle ting af. Hvor man ikke skal bedømmes, testes eller nå et bestemt mål.” Et af de unge mennesker, der dette halvår har valgt højskolelivet for netop at prøve forskellige ting af og få en pause fra ”følelsen af, at skolen er én lang konkurrence, hvor man konstant bliver målt og vejet”, er 23-årige Ida Kirchheimer. Hun er en af de elever fra Grundtvigs Højskole, som læserne kan møde i en reportage på side 10 og 11 i dette ef-

WWHøjskolerne skal

også ruste de unge mennesker til at kunne være en del af den virkelighed, der venter dem på den anden side.

terårs højskoletillæg. Vigtigt er det dog også at slå fast, at et højskoleophold ikke kun er en pause fra de forventninger og krav, der huserer uden for højskolemure-

ne. Højskolerne skal også ruste de unge mennesker til at være en del af den virkelighed, der venter dem på den anden side. En virkelighed, som uddannelses- og jobvalg er en uundgåelig del af. Og som hovedregel er det netop en styrket ungdom, som højskolerne lukker ud i samfundsfolden igen – noget, som også bliver bemærket af aktørerne på den anden side. Det fremgår af en artikel på side 17 i dette tillæg, hvor Pernille Kindtler, der er sektionschef for vejledning og optagelse på Københavns Universitet, fortæller, ”at et højskoleophold giver en livsduelighed, som er vigtig, når man søger ind på en videreJ gående uddannelse”.

kort nyt om højskoler Litteratur hitter på højskoler

På landets højskoler har litteraturen længe haft en særlig plads, men nu er flere højskoler også begyndt at hylde litteraturen ved at afholde litteraturfestivaller. For få uger siden var Johan Borups Højskole i København vært for Höst – Nordisk Litteraturfestival, der løb af stablen første gang i oktober sidste år. Her blev elever og deltagere mødt af oplæg fra nordiske forfattere, kritikere og dokumentarister, der sætte ord på nordisk identitet. Tidligere på året var Krabbesholm Højskole for tredje gang vært for Litteraturfestival, ligesom også Testrup Højskole tog del i Aarhus-litteraturfestivalen NorthLit, der blev holdt for første gang i juni i år, hvor højskolen var vært for et møde mellem arabisk og nordisk litteratur. Den første weekend i februar næste år kan Vallekilde Højskole for sjette gang åbne dørene til festivalen Litt Talk, hvor en række forfattere holder oplæg og giver feedback.

Højskoler i fremgang

Det går godt for de danske folkehøjskoler. Det er ikke kun antallet af elever på de længere højskoleophold, der stiger – det gør også antallet af højskoler. Og det er en forandring fra tidligere år, som begejstrer Folkehøjskolernes Forening. ”Det er ikke gået så godt i mange år. De sidste år har vi haft en fremgang på 50 procent på de unge elever, så det går rigtig godt på højskolerne,” siger Niels Glahn, der er generalsekretær for Folkehøjskolernes Forening til TV Midvest og tilføjer: ”Vi har fået nye højskoler, så efterspørgslen har også bevirket, at der for første gang i mange år åbner flere højskoler.” Ifølge Folkehøjskolernes Forening skyldes fremgangen både større ungdomsårgange,

og at flere har fået øjnene op for højskolernes kvaliteter. ”Rigtig mange unge er presset i gymnasiet, så når de er færdige der, vil de gerne prøve andre sider af livet og af fagligheden. Og så vil de rigtig gerne ind i nogle andre fællesskaber,” siger Niels Glahn til TV Midtvest. Ifølge Folkehøjskolernes Forening er der i dag 69 folkehøjskoler. I 2016 var tallet 66, mens der i 1994 fandtes hele 107 højskoler.

Højskole gør seniorer digitale På Højskolen Marielyst på Falster kan seniorer i det nye år blive klogere på brug af computer og tablets. Højskolen tilbyder to forskellige kurser, hvoraf det ene, ”Velkommen på nettet” oplærer seniorer, der finder det svært at færdes på nettet, i alt fra at tænde computeren, åbne netbank og e-boks, søge informationer om rejsetider, billetkøb og vejret til at gå på sociale medier som Facebook. Det andet kursus, ”Bliv fortrolig med din iPad”, fokuserer på, hvordan Apples tablet fungerer.

Højskolesang for de mindste I anledning af den kommende 19. udgave af Højskolesangbogen, der forventes klar i 2020, vil Grundtvigsk Forum, Vartov, i samarbejde med Testrup Højskole byde ind til en særlig sangtime for børn. Her vil sangglæden blive delt med børn fra nul til tre år, og der vil blive afprøvet børnesange, der endnu ikke er optaget i Højskolesangbogen, men måske kan få en plads på siderne i fremtiden. Det kommer til at ske den 19. november og 17. december, hvor arrangørerne byder ind til højskolesang for de mindste i Vartov i København. Her vil Højskolesangbogen være omdrejningspunktet

Udgivet af Kristeligt Dagblad

for en rummelig fællessang, hvor der er plads til babylyde og børn, der ikke kan sidde stille. Og måske dukker der så en oplagt højskolesang op fra børnenes egen sangskat.

Lovforslag om tilskud på pause Dele af et lovforslag om tilskud til højskoleelever med handicap, som skulle være behandlet i efteråret, kommer alligevel ikke på dagsordenen i folketingssalen denne måned. Efter kritik af lovforslaget har kulturminister Mette Bock (LA) taget en del af lovforslaget om folkehøjskoler af bordet for nu og i stedet valgt at se tilskudsordningen til elever med handicap på højskoler efter i sømmene. I en pressemeddelelse siger kulturminister Mette Bock: ”Det har aldrig og vil aldrig blive hensigten, at elever med handicap skal have ringere mulighed for at komme på højskole. Jeg er oprigtigt optaget af, at borgere med funktionsnedsættelse skal have muligheder for højskoleophold. Jeg har lyttet til den kritik, der har været af lovforslaget, både i de høringssvar vi har modtaget og i den offentlige debat. Og jeg kan konstatere, at der ikke har været opbakning til den enklere og mere gennemskuelige ordning, som der var lagt op til.” Ministeren har igangsat en revisionsundersøgelse af, hvordan skolerne har anvendt de SPSmidler til højskoleelever med handicap, som de har fået bevilget igennem de seneste år. Analysen vil i særlig grad have fokus på, at midlerne, der søges til de enkelte elever, også i praksis tilgår de enkelte elever, og at de ikke anvendes til andre formål. Analysen vil være en del af grundlaget for eventuelle fremtidige ændringer af højskolernes SPS-ordning. SPS står for specialpædagogisk støtte.

Højskole klar til første elevhold Det er over otte år siden, at Kristeligt Dagblad første gang skrev, at en ny folkehøjskole – Roskilde Festival Højskole – snart ville se dagens lys. Nu er snart blevet meget snart, for højskolebygningerne forventes at stå færdige dette efterår, personalegruppen er ved at falde på plads, så det første elevhold kan rykke ind på den nye højskole den 6. januar 2019. Det er en gammel betonfabrik nær festivalspladsen i Roskilde i den kreative bydel Musicon, der er ved at blive forvandlet til en højskole med fællesområder og elevboliger. Når Roskilde Festival Højskole står færdig, vil den udbyde lange kurser med ophold på fire, seks og 10 måneder. Blandt fagene, der vil blive undervist i, er blandt andet arkitektur, bevægelse, dannelse, festival, film, journalistik, kunst, ledelse, livet på højskolen og musik. – Illustration: COBE Architects & MVRDV Architects/Roskilde Festival Højskole.

Refugieophold på højskole

Kunstnere, forskere, politikere, klimaaktivister og andre med et projekt på hjertet får nu muligheden for et arbejdsophold på Krogerup Højskole i Humlebæk, nord for København. Højskolen ønsker at være et sted for dem, der vil forandre, fortolke og formidle samtid og samfund og vil gerne være rugekasse for nye idéer og initiativer på tværs af kunst, foto, film, politik, litteratur, journalistik, bæredygtighed og

alt muligt andet. Sådan lyder det fra Rasmus Meyer, der tiltrådte som forstander på Krogerup Højskole den 1. august, og som nu lancerer refugiemuligheden ”KrogeHub”, der skal give mennesker ro til at arbejde med en bog, et kunstprojekt eller noget helt tredje. Til gengæld kræver højskolen, at man deler sit projekt med Krogerup i form af et foredrag, en koncert, en oplæsning, en workshop eller en undervisningsgang med eleverne. Man kan ansøge om et refugieophold ved at kontakte højskolens kontor.J

Korte kurser 2019 - Rødding Højskole - 175-års jubilæum

Januar Grafisk design. Bliv klar til optagelse. Arkitektur. Bliv klar til optagelse.

7.1. - 3.2. 7.1. - 3.2. 23.2. - 1.3.

24.3. - 6.4.

April Med saft og kraft. Forårskursus med store naturoplevelser, livgivende foredrag, filosofiske betragtninger og kulinariske oplevelser.

7. - 13. 4.

Maj Pilgrimsvandringer. Klosterruten gennem Sønderjylland til Ribe. I samarbejde med Kristeligt Dagblad.

5. - 11.5.

Juni Tro, håb og kærlighed. “Så bliver da tro, håb 23. - 29.6. og kærlighed. Men størst er kærligheden”. Kreativ sommerhøjskole 2019: – Billedvæv – et værkstedskursus. 30.6 - 6.7. Mønstre og teknikker fra hele verdenen. – Skaftevæv - et værkstedskursus. 30.6 - 6.7. Mønstre og teknikker på skaftevæv. – Tekstiltryk - et værkstedskursus. 30.6 - 6.7. Grafiske mønstre og farveeksperimenter. – Keramik – et værkstedskursus. Mønstre og teknikker. 30.6 - 6.7. Naturvandringer. I Vadehavets vidunder og marskens 30.6 - 6.7. mystik. Unikke vandringer og naturoplevelser med store fortællinger nord og syd for grænsen. I samarbejde med Vadehavscentret. RUSK 2019. Global folkemusik. 30.6 - 6.7. Rødding Højskoles folkemusikuge. Vi spiller traditionel folkemusik fra Danmark og verden. Livsglædens nødvendighed. 30.6 - 6.7. Livsfilosofisk uge om den muntre alvor og det gode liv.

Juli Familiekursus. Med separat teenagehøjskole (børn fra 6 år). Familiekursus 2019. Det gode liv (børn fra 6 år). Skriv dit liv. Kursus i livsfortælling og erindringsskrivning. På cykel langs Kongeåen. Oplev naturen, mød kulturen og hør historien. Naturvandringer, filosofi og god mad. En højskoleuge for livsnydere.

Rødding Revival. Højskoleessens. Et ungdomskursus for alle.

3. - 9.8.

September

Marts Journalistik. Bliv klar til optagelse.

28.7. - 3.8.

August

Februar Lys i mørket. I kunst, litteratur og kirke. I samarbejde med Kristeligt Dagblad.

Analog fotografi og mørkekammerteknik. Analoge fotoprocesser fra fotografiets barndom til nutiden.

14. - 20.7. 21. - 27.7. 28.7. - 3.8.

Europa i bevægelse. Nationalstaten og mindretallene 1. - 7.9. under forandring. Et personligt møde med det danske, tyske og frisiske mindretal. I samarbejde med Grænseforeningen. Nordisk kulturuge. Mød nordiske forfattere, kunstnere, 22. - 28.9. musikere og smag det nordiske køkken. Kurset markerer Forening Nordens 100-års jubilæum.

Oktober Kunst, kultur og kristendom. Højskoleuge om troens aftryk i dansk åndsliv. I samarbejde med Kristeligt Dagblad. Humor og livsmod. En livsfílosofisk højskoleuge om den muntre alvor.

6. - 12.10. 20. - 26.10.

November De dybeste rødder. Fortællinger om Danmark og den danske folkesjæl i historie, natur, tro og litteratur. Rødding Højskoles 175-års jubilæumskursus. Værkstedsugen 2019 på Rødding Højskole: – Strik – uden grænser. – Hækletøj – hækling til beklædning. – Skaftevævning – magiske garner på nye måder. – Botanisk plantetryk – tema og variation. – Keramik - model og støbeform. – Broderi – fladstingsfornemmelser. Så syng da, Danmark - og syng dig glad. Mød Højskolesangbogens sange og historier, forfattere og komponister.

2. - 8.11.

17. - 23.11. 17. - 23.11. 17. - 23.11. 17. - 23.11. 17. - 23.11. 17. - 23.11. 24. - 30.11.

December Nytår i Rødding. Årsskifte i højskolerammer.

28.12. - 3.1.

Læs meget mere på www.rhskole.dk Rødding Højskole har også et langt forårs- og efterårskursus med hovedfag i politik, design, musik, journalistik, tekstil og litteratur samt 40 andre sidefag. Kursusstart: 5/1, 15/2 og 22/3 samt 18/8 og 15/9 2019.

28.7. - 3.8. 28.7. - 3.8.

Rødding Højskole · 6630 Rødding · kontor@rhskole.dk · 7484 2284 · www.rhskole.dk

4 | Højskole2018

Kristeligt Dagblad Fredag 19. oktober 2018

Vegetardage og hæklede vaskeklude: Højskolerne er med på klimabølgen Flere og flere højskoler tilbyder fag og linjer, der sætter fokus på bæredygtighed, og nogle skriver endda de grønne ambitioner ind i deres værdigrundlag. På Jyderup Højskole i Nordvestsjælland er grøn omstilling en del af hverdagen

grøn højskole

neglene og arbejde med natur og dyr. Vi oplever, at de unge generelt har en høj viden, og er blevet optaget af klimaet, men har ret lidt erfaring. Vi har længe haft fokus på bæredygtighed, fra vi fik vores første vindmølle i starten af 1980’erne, også længe før, det var nødvendigt for at få eleverne til at vælge os. Det er også snart 10 år siden, vi omlagde til økologi. Forskellen er, at vi nu er reflekterede over det,” siger han.

AF VIBE LØNSTRUP loenstrup@k.dk

Jord under neglene. Økologi. Natur. Grøn omstilling. Bæredygtighed. Politik. Det er nogle af nøgleordene på ”Grøn Guerilla” på Jyderup Højskole. Et forløb for dem, der gerne vil lære at leve bæredygtigt. Her på denne regnfulde og vindblæste septemberdag, hvor eleverne på højskolens grønne linje er taget på stranden for at indsamle muslingeskaller og tang, kan Kristeligt Dagblads udsendte, der i øvrigt har glemt både regnjakke og gummistøvler, slå fast, at de ord ikke er en falsk varedeklaration. Naturen og klimaet er både emnet og rammen for dagens undervisning på Grøn Guerilla. De tre elever, der går på linjen, er i dag et passende antal, der betyder, at de alle kan være i underviser Nanna Brendholdts grågrønne Saab, der nærmest går i et med landskabet på køreturen til Jyderup Strand. De få elever er dog atypisk i forhold til de foregående år, og siden Kristeligt Dagblads besøg er der også kommet flere til. De indsamlede muslingeskaller er gode for hønsene, og tang forbedrer jordkvaliteten, forklarer de tre kvindelige elever, mens de fylder store sække, der skal med tilbage på højskolen. De er trods alt lidt bedre klædt på til vejret, men misser med øjnene og vifter vådt hår væk fra ansigtet, mens de arbejder og fortæller, hvorfor de ikke bare sidder indenfor på en dag som i dag. ”Jeg blev optaget af bæredygtighed i folkeskolen, og siden da har jeg prøvet at leve så klimavenligt som muligt. Både derhjemme, hvor jeg ikke spiser kød og har lavet affaldssystemer, og på mit arbejde, hvor jeg for eksempel har sørget for, at vi ikke bruger sugerør længere. Det lyder mega kliché-agtigt, men det er nu, vi skal gøre noget for klimaet,” siger 20-årige Nicoline Veggerby, der dog indrømmer, at hun har svært ved at opgive at flyve. På Grøn Guerilla får eleverne konkrete redskaber til at kunne leve mere miljøvenligt, men de bliver også undervist i den teoretiske del bag det hele. Det er eleverne på Grøn Guerilla, der er foregangsmænd i højskolens grønne omstilling og dem, der er med til at tage initiativ til nye grønne tiltag. Tidligere elever har blandt andet fået indført affaldssortering, et kompostsystem, og at man tørrer hænder i vaskeklude i stedet for i papir. Højskolen har også to ugentlige vegetardage, stort fokus på madspild og affaldssortering. Jyderup Højskole er blot en af de

Tilbage på Jyderup Højskole er der høj koncentration blandt eleverne, da de knuser muslingeskallerne og breder tangen ud i græsset, så det kan blive skyllet grundigt igennem og blive fri for saltvand. ”Så må det gerne fortsætte med at regne, som det har gjort hele dagen,” bemærker dagens underviser Nanna Brendholdt og afslutter: ”Jeg har selvfølgelig en tro på, at vi kan gøre en forskel. Vi skal jo finde en vej, så vi mennesker fortsat kan bo på denne klode. Jeg hører for mange sige, at man alligevel ikke kan ændre reglerne, som ikke orker gøre noget. Men som ung skal man vide, at man kan forandre nogle ting. De er ikke skåret i sten. Det nytter ikke at grave sig ned i en klimadepression, så på højskolen er der både en skulder at græde ved og en high-five inden for J rækkevidde.”

0 Tilbage til højskolen med tang og muslingeskaller. Regnen er ved at være for meget af det gode for alle – undtagen den ene af forløbets tre lærere, Nanna Brendholdt i den gule regnjakke. – Alle fotos: Iben Gad.

0 19-årige Cille Arnecke siger, det er fedt, at den grønne linje på Jyderup Højskole også handler om politik og om at gøre en forskel, mens den er mindre outdooragtig.

Andre grønne højskoler

3 Nicoline Veggerby plejer at have mere held med at holde fast på de tamme høns. Både dyr og mennesker kom helskindet igennem fotosessionen.

højskoler, der beskæftiger sig med grøn omstilling og bæredygtighed. I de senere år er der på højskolerne rundtom i landet kommet markant flere fag og linjer, der med teori eller praktisk arbejde eller begge dele skal give eleverne en større viden om, hvad man kan gøre for klimaet. En af de højskoler, der har redet længst tid på klimabølgen, er Brenderup Højskole på Fyn, hvor målet bæredygtighed står skrevet i vedtægterne. På højskolen bygger de med alternative materialer og modtager ikke energi udefra. Ligesom de ikke vil udlede røg og selv rense det vand, de bruger. Den grønne profil er med til at tiltrække stadig flere elever. Det fortæller forstander Ole Dedenroth. ”Vi har haft fokus på bæredygtighed siden 1986, men vi bliver ved med at udvikle på området, så vi kan blive endnu bedre. Vi snakker generelt for meget om klimaforandringer, mens omstillingen går for langsomt. Det er mit indtryk, at mange unge

også har det på den måde. Og det er vores fineste opgave at fodre lysten til forandringer og at danne nye tankespil i de unges hoveder,” siger han. Forstanderen forklarer, at der ikke er noget i vejen med de unges viden om klimaet og dets udfordringer. Men mange mangler sansen for, hvordan man bruger sine hænder. ”Vi bytter viden ud med visdom. De unge lærer enormt meget i løbet af gymnasie- og universitetstiden og er blevet dygtige oppe i hatten, men de mangler at bruge deres hænder. De skal lære noget så simpelt som at rense en vask, bygge en væg, dyrke en grøntsag og skifte et vindue. De skal lære, at de ikke behøver at frygte, at det ikke kan lade sig gøre. De skal nyde oplevelsen af at turde turde,” siger Ole Dedenroth, der kalder interessen for den mere praktiske del for en bølge blandt de unge. Den store interesse oplever man også på Vestjyllands Højskole

ved Ringkøbing, der også gør alt, hvad de kan for at være mere bæredygtige. Her er man i hvert fald i en forsøgsperiode stoppet med at flyve, når eleverne skal på studietur. Man bygger bæredygtigt, og energien kommer fra alternative energikilder som vind- og solenergi. Senest er man begyndt at eksperimentere med et nedsivningsanlæg i stedet for et rensningsanlæg. Ligesom man er meget optaget af, hvor maden, der bliver serveret, kommer fra, og af at sortere skrald i meget specifikke kategorier. På Vestjyllands Højskole har man i løbet af de sidste to år haft en elevfremgang på over 20 procent, og det tilskriver man blandt andet, at man kan tilbyde de unge det, som flere og flere efterspørger. Det fortæller Kristoffer Brun Gram, der er kommunikationsmedarbejder og underviser i faget ”Udeliv”. ”Der er flere, der ikke bare vil vide noget, men også er enormt optaget af at prøve det af i praksis. De vil gerne have jord under

3 3Med linjen ”Omstillingsagent” sætter Suhrs Højskole i København fokus på bæredygtighed i byen. På højskolen kan man også supplere med fagene ”Grøn Gastronomi” og ”Madpolitik og systemkritik”.

3 3Krogerup Højskole i Humlebæk ser på globaliseringens muligheder og udfordringer, herunder klimakrisen, på linjen ”Verden Brænder”.

3 3Brandbjerg Højskole ved Vejle begyndte i 2013 arbejdet på at blive en bæredygtig højskole på alle parametre. Bygninger, køkken og adfærd.

3 3Egå Ungdoms-Højskole for dem mellem 16 og 19 år vil tage kontrollen tilbage med faget ”Grøn Aktivisme”.

3 3Et af nøgleordene for Den Internationale Højskole i Helsingør er også bæredygtighed, og skolen tilbyder flere fag, der byder på både praktisk og teoretisk viden.

Brandbjerg Højskole · Ugekurser 2019 JANUAR 2019

JUNI 2019

SYDAFRIKA

YOGA OG MINDFULNESS

Mandag d. 21. januar – onsdag d. 9. feb. 2019 Vi skal dykke ned i et af de mest fascinerende lande i verden, og der er garanti for, at det vil berøre dig undervejs.

5 DAGE PÅ HØJSKOLE - 13 DAGE I SYDAFRIKA

SQUAREDANCE

Mandag d. 28. januar – fredag d. 1. feb. 2019 På kurset skal vi danse traditionel contra- og squaredance suppleret med western squares.

BRANDBJERG HØJSKOLE

Lær at spille bridge eller bliv skarpere i dit spil og oplev samtidig Brandbjergs særlige atmosfære og smukke omgivelser.

ØSTJYSKE EGNSSPECIALITETER

Mandag 25. -fredag 29. marts 2019 Vi skal rundt i de østjyske egne og se, høre om og smage på specialiteterne. Med 2 gourmetmiddage og spændende foredrag.

APRIL 2019

PERSONLIG POWER OG FRUGTBART SAMARBEJDE Mandag 8. – fredag 12. april 2019

Har du mod på at udfordre dig selv og din tilgang til verden? Har du lyst til at kigge dig selv i øjnene og blive klogere på, hvem du er?

VIDUNDERLIGE VERDENSARV Mandag 29. april – søndag 5. maj 2019

I denne uge går vi i dybden med tre UNESCO Verdensarv i Danmark - både med indlæg fra inviterede specialister på højskolen og med besøg på stederne. Kongernes Jelling, Nationalpark Vadehavet og Christiansfeld.

MAJ 2019

VANDRINGER I ØSTJYLLAND (15-20 KM)

Mandag 13.-fredag 17. maj 2019 Dejlige vandreture i de østjyske landskaber. Hver dag byder på besøg ved østjyske kulturoplevelser.

VERDEN OG MIG I FORANDRING

Mandag 20. – fredag 24. maj 2019 Nøgleordene er identitet, livskvalitet og betydning, når vi zoomer ind på en verden i forandring – både fra det personlige, det lokale og det globale perspektiv.

JUNI 2019

KLASSISK HØJSKOLE MED KUNST OG KULTUR

Søndag d. 2. – lørdag d. 8. juni 2019 Vi skal dyrke de klassiske højskoledyder med højskolesang, foredrag og spændende ture ud af huset med fokus på kunst og kultur.

KLASSISK HØJSKOLE: DE STORE SPØRGSMÅL OM EKSISTENS

BRIDGE Mandag 19. – søndag 25. august 2019

TANKEVÆKKENDE HØJSKOLE

BRIDGE Mandag 26. – fredag 30. august 2019

Søndag 30. juni – lørdag 6. juli 2019 Et dejligt kursus med flet som fælles udgangspunkt. Glæd dig til inspirerende undervisere fra ind- og udland.

SKAB RESTEN AF DIT LIV

JULI 2019

SALSA

Søndag 7. – lørdag 13. juli 2019 Kom med, når vi i 2019 igen slår dørene op for et brag af en salsa-uge. Lad salsarytmerne gennemstrømme din krop og dit sind og lad dig forføre af stemningen.

FAMILIEHØJSKOLE

MED FAMILIEN I CENTRUM

Mandag d. 15. – Søndag d. 21. juli Kom og vær med til en højskoleuge med familien i centrum. Vi ønsker at skabe rammen om en hel uges kvalitetstid i familien.

BRIDGE

Mandag 22. – Søndag 28. juli 2019

Lær at spille bridge eller bliv skarpere i dit spil og oplev samtidig Brandbjergs særlige atmosfære og smukke omgivelser. NATURFOTOGRAFI

Mandag 22. juli-Søndag 28. juli 2019 Naturfotografi – Naturen som motiv, Brandbjerg som ramme og den professionelle naturfotograf som kyndig vejleder. Lær om motiver, lys / skygge, komposition og perspektiv.

MAD OVER ILD

Mandag 22. – Søndag 28. juli 2019 Mad over ild – Glæd dig til pirrede smagsløg når vi laver gourmetmad over bål. Vi fokuserer på årstidens lokale råvarer og tager på sanketure efter lækre ingredienser.

VANDRING I SOMMERFERIEN

Mandag 22. – Søndag 28. juli 2019 Gå dig glad i godt selskab. Glæd dig til at opleve spændvidden i landskaberne fra smukke bøgeskove til bjergtagende udsigter og hyggeligt samvær undervejs.

HAVKAJAK

Mandag 22. – Søndag 28. juli 2019 Havkajak – smukke oplevelser og fællesskab på havet. Med havkajakken som det perfekte fartøj oplever vi Danmark fra en måske ny og anden side med leg, motion og naturoplevelser.

YOGA OG MINDFULNESS

Mandag 29. juli – søndag 4. august 2019 Yoga, meditation og mindfulness-kurserne er for dig, der har lyst til at arbejde med indre fordybelse og ydre kontakt.

WAYFINDING

Mandag 29. juli – søndag 4. august 2019 Kurset er for dig, som mærker behovet for forandring. En uge der handler om dine valg og muligheder i livet.

Mandag 10. – fredag 14. juni 2019 Vi skal dyrke de klassiske højskoledyder med højskolesang og ture, men især foredrag om de store spørgsmål om eksistens!

Se mere på www.brandbjerg.dk Kontakt os på bh@brandbjerg.dk eller 75871500

Mandag 12. – søndag 18. august 2019 Højskolesangen bliver en rød tråd med morgensang og sangaften med oplæg om historierne bag sangene. Ugen rummer også spændende foredrag og en kulturtur i det Midtjyske.

Mandag 17. – fredag 21. juni 2019

FLET OG FÆLLESSKAB

MARTS 2019

Vi gentager succesen fra 2018 med tankevækkende foredrag, sange, fortællinger og en udflugt til udsøgte steder.

HØJSKOLESANG OG KLASSISK HØJSKOLE

Glæd dig blandt andet til at lade dig inspirere og provokere af Anne Sophia Hermansen, Steffen Gram, Paula Larrain, Jacob Birkler, Birth Rønn Hornbech og Kurt Strand.

Mandag 11. – fredag 15. februar 2019

DET SKØNNE LIV Mandag d. 18. – fredag d. 22. marts

PATCHWORK

Mandag 24. – fredag 28. juni 2019

HØJSKOLE OG BRIDGE

Søndag 10. – lørdag 16. marts 2019 Spændende foredrag, som vil lære os om at finde oplysninger om vores aner, udflugt til den jydske hede og aftener med egen slægtsforskning.

Nordisk Strikkesymposium 2019 er dedikeret til Strik med Kunst og Kant og arrangeret i samarbejde med Gavstrik. En uge med spændende og nyskabende workshops.

Velkommen til et helt usædvanligt MC-kursus i det naturskønne og kurverige køreterræn, som Brandbjerg er midtpunkt for.

Mandag d. 4. – fredag d. 8. februar 2019 Drømmer du om at blive jæger og få naturen til at spille en større rolle i din hverdag? Forbered dig til jagttegnsprøven.

PÅ HERREGÅRDEN

Yoga, meditation og mindfulness-kurserne er for dig, der har lyst til at arbejde med indre fordybelse og ydre kontakt.

MOTORCYKELFACINATION

JAGTTEGNSKURSUS

SLÆGTSFORSKNING

NORDISK STRIKKESYMPOSIUM Mandag 5. – søndag 11. august 2019

Glæd dig til ny inspiration hos vore dygtige undervisere med både traditionelle, nye kreative og inspirerende metoder.

FEBRUAR 2019

Mandag 4. – fredag 8. marts 2019 Et liv skal leves i længden – men også i bredden: Børnene er flyttet hjemmefra, pensionen nærmer sig – og hvordan får du så det bedst tænkelige ud af det?

Mandag 10. – fredag 14. juni 2019

Mandag 17. – lørdag 22. juni 2019

DANS PÅ HØJSKOLE

AUGUST 2019

KORTE KURSER - LIDT MERE AF DET GODE EGET TOILET/BAD · SMUK NATUR · GRØNT OG ØKOLOGISK

Lær at spille bridge eller bliv skarpere i dit spil og oplev samtidig Brandbjergs særlige atmosfære og smukke omgivelser. Lær at spille bridge eller bliv skarpere i dit spil. Denne uge har vi også fokus på begyndere.

VIDUNDERLIGE VERDENSARV Mandag 2.-søndag 8. september 2019

PERSONLIG POWER OG FRUGTBART SAMARBEJDE Mandag 9. – fredag 13. september 2019

Har du mod på at udfordre dig selv og din tilgang til verden? Har du lyst til at kigge dig selv i øjnene og blive klogere på, hvem du er?

SKAB RESTEN AF DIT LIV

Mandag 16. – fredag 20. september 2019 Et liv skal leves i længden – men også i bredden: Børnene er flyttet hjemmefra, pensionen nærmer sig – og hvordan får du så det bedst tænkelige ud af det?

SLOTTE OG HERREGÅRDE

Mandag d. 23. – fredag d. 27. september Til alle tider har fyrster og adel demonstreret magt og rigdom i bygningsværker, kunst, klædedragt og indbo. En uge med ture til smukke slotte og herregårde.

OKTOBER 2019 YOGA

Onsdag d. 16. – søndag d. 20. oktober 2019 Tid til at dyrke kroppen med masser af yoga.

KONGERNES JELLING

Mandag d. 21. – fredag d. 25. oktober Temaet for årets vikingekursus på Brandbjerg Højskole er levendegørelse og formidling af vikingetiden med særligt fokus på Kongernes Jelling.

DU STORE STRIKKEVERDEN Mandag 28. oktober – fredag 1. nov.

Dette strikkekursus er for dig, der elsker at arbejde med farver og teknikker. Vi kommer vidt omkring - fra kulturhistoriske emner til aktuelle designeres bud på nye trends i strik.

NOVEMBER 2019

DET SKØNNE LIV Mandag d. 11. – fredag d. 15. november

Vi gentager succesen fra 2018 med tankevækkende foredrag, sange, fortællinger og en udflugt til udsøgte steder.

MED NOGET PÅ HJERTE Mandag d. 25. – fredag d. 29. november

Vi er alle stødt på mennesker, om hvem vi tænkte, at han eller hun virkelig havde noget på hjerte. I denne uge skal vi møde en lang række af disse mennesker i spændende foredrag.

DECEMBER 2019 NYTÅR PÅ BRANDBJERG HØJSKOLE Lørdag 28. december – fredag 3. januar

Vi skal fejre 2019 og springe ind i det nye år sammen. Med champagne, fyrværkeri, lækker økologisk festmiddag, nytårskoncert og nytårsgudstjeneste og ikke mindst 3-retters gourmetmiddag på slot.

Brandbjerg Højskole Brandbjergvej 12 7300 Jelling

6 | Højskole2018

Kristeligt Dagblad Fredag 19. oktober 2018

”På højskolen lærer man at blive sig selv sammen med andre” Det skal være en højskoles opgave at sende sine elever ud i verden som mere fuldbragte mennesker, end de var, da de kom, mener filosof og debattør Anders Fogh Jensen, der er ny forstander på Vestjyllands Højskole ved Ringkøbing

højskoleånd

Anders Fogh Jensen

AF ELISABETH YSKES

3 Født i 1973. Cand.phil. fra Odense Universitet (1997), Diplomé d’Etudes Approfondies fra Université de Paris I, PanthéonSorbonne (2002) og Ph.d. fra Institut for kunst- og kulturvidenskab på Københavns Universitet (2007). Har som selvstændig filosof holdt foredrag, filosofiske saloner, samtaler og kurser samt skrevet essays og artikler til dagspressen. Desuden forfatter til flere bøger, heriblandt ”Hvordan skal jeg leve mit liv, Kierkegaard?” fra 2013. Bor i Velling ved Ringkøbing sammen med sin kæreste og deres fælles søn.

yskes@k.dk

Mange kender nok Anders Fogh Jensens navn fra medierne. Den 45-årige filosof og forfatter er en ivrig debattør, som med et filosofisk blik på samtidens trends og tendenser ikke sjældent vender tingene på hovedet og sætter spørgsmålstegn ved samfundets indretning. I foråret var det vores moderne arbejdsvaner, han satte til debat med bogen ”Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting”, som han udgav sammen med antropologen Dennis Nørmark. Men da Anders Fogh Jensen den 1. september i år begyndte i sit nye virke som forstander på Vestjyllands Højskole, medbragte han sig ikke en lang liste med transformerende idéer. Tværtimod er det hans ønske, at den ånd, som allerede findes på højskolen, i store træk føres videre. ”Jeg overtager en skude, som sejler godt, så jeg kommer ikke til at sætte mig for bordenden for at lave alting om,” siger han. I september begyndte mere end 70 elever på Vestjyllands Højskoles lange efterårskursus. Det er rekord. I en artikel i Højskolebladet tidligere i år blev den kaldt ”en højskole i topform”. Ifølge Anders Fogh Jensen skyldes det blandt andet, at den tilbyder et bredt udsnit af fag og aktiviteter. Den er ikke, og skal heller ikke være, et sted, man kommer for at specialisere sig i arkitektur, film, journalistik eller andre færdigheder. ”Mit mål er, at eleverne skal gå fra skolen som mere fuldbragte mennesker, end de var, da de kom. For mig er en højskole et sted, hvor man kan prøve nogle ting af. Hvor man ikke skal bedømmes, testes eller nå et bestemt mål. Højskolen er som en livmoder, der ikke har skarpe vægge. Et sted, hvor man kan udvikle noget, der hidtil kun har været et foster i en,” siger han. På den måde står hverdagen på højskolen også i kontrast til store dele af det liv, som leves uden for dens mure, mener Anders Fogh Jensen. Den er et sted, hvor konkurrencesamfundets ”perverse logikker” er suspenderet, siger han. En ”lukket afdeling”, der på en måde er bedre end verden, og hvor den enkeltes dannelse stadig har enestående forudsætninger. Ikke mindst fordi dannelsen sker i et fællesskab, mener Anders Fogh Jensen. ”På en højskole går døren til dannelse ikke indad. Det er der

0 På højskolen suspenderes konkurrencesamfundets ”perverse logikker”, mener filosof, debattør og dramatiker Anders Fogh Jensen, der siden den 1. september har været forstander på Vestjyllands Højskole. – Foto: Sofie Mathiassen/ Ritzau Scanpix.

ellers meget i vores tid, der gør. Hvis man er stresset, angst eller på anden måde føler sig hjemløs i verden, er svaret tit psykologhjælp, meditation eller en anden arrangeret ensomhed. Men på en højskole lærer man at blive sig selv sammen med andre. Man kastes ud i et forpligtende fællesskab, hvor makeuppen før eller siden vil krakelere. Det styrker mennesker.” Derfor finder Anders Fogh Jensen det også vigtigt, at Vestjyllands Højskole ikke åbner sig for meget mod den omkringliggende verden. Den skal være en slags ”trykkoger”, forklarer han, med et fast, lukket låg, der giver de dannende processer lov til at arbejde uforstyrret. ”Mange højskoler, men også kirker, museer og biblioteker forsøger for tiden at ’vende sig ud mod verden’ med happenings, der skal trække folk til. Men det betyder desværre, at de forskellige institutioner kommer til at sælge ud af det, som lige netop de er gode til. Hvis det fortsætter, kommer de alle sammen til sidst til at minde om en lufthavn, hvor man altid kan få lidt af det hele,” siger Anders Fogh Jensen og fortsætter:

”Hvis højskolen fortsat skal være et bedre sted end verden, så skal den blive ved med at gøre det, den traditionelt set har været god til og lukke sig om det.” Samtidig er han dog bevidst om, at Vestjyllands Højskole på mange måder er kulturinstitutionen i sit område, og de lokale skal fortsat kunne komme og høre et foredrag eller synge fra Højskolesangbogen indimellem, forsikrer Anders Fogh Jensen, men: ”Vi skal ikke være alle steder hele tiden. Så går luften af ballonen.” Mange af de visioner og tanker om højskolens opgave er dog ikke nye for Vestjyllands Højskole, tilføjer Anders Fogh Jensen. Men er der ikke et personligt præg, den nye forstander ønsker at sætte på skolen? ”Jo. Sommetider tænker jeg, at der kunne lægges mere vægt på åndens dannelse. I dag er der meget fokus på håndens dannelse. Der er forfatterfag, men ikke litteratur, og man kan gå til maleri, men ikke til kunsthistorie og så videre. Jeg har ikke planer om at lave fagene om, men jeg vil i hvert fald give eleverne lidt mere af åndens dannelse

med, i hvert fald gennem mine morgensamlinger,” siger Anders Fogh Jensen, der blandt andet ser frem til at fortælle efterårsholdets elever om græsk mytologi. Ikke på turistguide-måden, men ved at tage udgangspunkt i den store historie, sagnene fortæller. For eksempel om, hvorfor hjemlængsel er et problem, som mennesker til alle tider har kæmpet med. Dertil kan Anders Fogh Jensen trække på sin personlige erfaring. De sidste 20 år har han boet i København, kun afbrudt af et par ophold i Paris. Men oprindeligt er han fra Kolding, og i de senere år har han flere gange tænkt på at vende tilbage til Jylland. ”Provinslængsel” kalder han det. Det hektiske og ofte overfladiske liv i storbyen siger ham ikke længere så meget. Og har måske i virkeligheden aldrig rigtig gjort det. Derfor har han set frem til at flytte til Velling, den lille landsby, hvor højskolen ligger, som kun har omtrent 270 indbyggere. At søge forstanderstillingen på Vestjyllands Højskole var ikke kun et ønske om at få det arbejde, han selv kalder et ”drømmejob”. Det var også et led i en søgen efter hans

helt eget ”Ithaka”, siger han, med reference til ”Odysseen”, hvor Homer beretter om Odysseus’ lange rejse mod sit hjem, øen Ithaka. Og på højskolen har Anders Fogh Jensen allerede fundet meget af det, han søgte. ”Forleden var vi 12 mennesker, der spontant stablede et middagsarrangement på benene en fredag aften. Det har jeg aldrig oplevet i København. At samle 12 mennesker ville kræve adskillige doodle-afstemninger (kalenderafstemning på internettet, red.) og endeløse mailkorrespondancer. Men nu var vi her, og der var ikke andet, vi skulle,” siger Anders Fogh Jensen. Derfor er det heller ikke planen, at hans ophold på højskolen skal være kort. Det er ikke tænkt som en mellemregning eller et trin på en karrierestige. ”Jeg tager det meget alvorligt. Mange mennesker i dag er meget optaget af at skabe springbrætter, som kan give dem nye og bedre muligheder. Men sådan tænker jeg ikke om mit virke som højskoleforstander. Jeg er optaget af at skabe et fundament på dette sted, hvor jeg også kan se mine børn kan vokse J op.”

Jaruplund HĂ¸jskole Snup en bid af din fremtid!

KORTE KURSER 2018 ad

. .-

-o

. 0

Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg Kontoret@jaruplund.de

0049 4630 969 140 www.jaruplund.com

8 | Højskole2018

Kristeligt Dagblad Fredag 19. oktober 2018

Højskolebarn formet af musik og fællesskab Sanger Asbjørn Toftdahl har nydt godt af sin opvækst på både Testrup og Ry Højskole. Han søger stadig fællesskabet og højskolestemningen med sin musik, der når hele vejen fra Jylland til Brasilien

barn på højskole

Asbjørn Toftdahl Terkelsen 3 3Født i 1992. Opvokset på Testrup Højskole, men flyttede med sine forældre til Ry Højskole, da han var 15 år. Hans far, Ole Toftdahl, er forstander på Ry Højskole, mens hans mor, Helle Terkelsen, underviser på skolen.

AF CATHRINE MARIE NØRGAARD noergaard@k.dk

Han har altid været den lille, den yngste i søskendeflokken, den, der indsamlede pantflaskerne efter en fest på Testrup Højskole. Sådan er det ikke mere. I dag sidder Asbjørn Toftdahl med en cigaret mellem sine fingre i Botanisk Have i København. Han skifter mellem at ryge cigaretten mindre og tage en slurk kaffe, mens han dykker ned i minderne om sin opvækst på en højskole. Asbjørn Toftdahl er lige flyttet til København fra Berlin, hvor han har boet i fire år. Før Berlin var hans liv kendetegnet af nye bekendtskaber hvert halve år, af våde øjne, hver gang bussen tog hans nye venner med sig. Men også af fællesskab, af støtte og af stor inspiration, alle ting afgørende for en dreng, der på mange måder var lidt anderledes. ”Grunden til, at jeg ikke er blevet slagtet af mobning, er at jeg har haft 125 storesøskende og en god familie, der havde min ryg. Så størstedelen af døgnet følte jeg mig accepteret, og så gjorde det andet ikke så meget. Der har jeg været virkelig heldig. Ligesom det altid var trygt at komme hjem til Testrup Højskole og blive bekræftet i, at jeg ikke var en freak,” siger Asbjørn Toftdahl, der også denne dag skiller sig lidt ud iført en farverig trøje. Han kæmper lidt med vinden og må gentænde sin cigaret nogle gange, han tager et sug og læner sig tilbage i metalstolen. Tænker lidt over tingene, inden han fortæller. ”Min opvækst har helt klart gjort mig social. En af mine storebrødre er lidt i den anden ende og nyder at være alene. Men jeg er helt ude af en anden tangent. Det er måske, fordi jeg er vokset fuldstændig op i det og har været med, siden jeg var spæd,” siger han. Opvæksten har gjort ham rummelig, fortæller han, men den egenskab har også givet anledning til udfordringer. ”Jeg tror, jeg måske er lidt grænseløs i forhold til intimitet i samtaler og måske egentlig også fysisk, fordi jeg er opvokset med en åbenhed, der nok er rimeligt ekstrem. Jeg havde et sent teenageoprør, hvor en veninde til en fest sagde til mig: ’Du er provokerende rummelig, Asbjørn.’ Det var hverken en kritik eller et kompliment, nok nærmere en konstatering, men i hvert fald satte det gang i noget, der gjor-

3 3Fik en bachelor i sang fra Musikkonservatoriet i 2012. Samme år udgav han sin første plade, ”Sunken Ships”.

3 3I 2014 udgav han opfølgeren ”Pseudo Visions”, og i øjeblikket arbejder han på en ny plade med titlen ”BOY PWR”. 3 3Har boet i Berlin i fire år, men er lige flyttet til København. 0 ”Jeg tror, højskolen har gjort mig ret hårdfør i måden, jeg laver popmusik på, for alt, hvad jeg har set i min barndom, er folk, der kommer i et halvt år og så bare går 1000 procent efter det, de har lyst til,” siger sanger Asbjørn Toftdahl om sin opvækst på Testrup og Ry Højskole. – Foto: Iben Gad.

0 En syvårig Asbjørn Toftdahl på tur med familie og højskolen. – Privatfoto.

de, at jeg i en periode var nødt til at finde ud af, hvorfor jeg går ind i samtaler med folk. Jeg blev mere provokerende for at gøre op med den rummelighed, men nu er jeg nok endt et sted midt imellem,” siger han. Hans far, Ole Toftdahl, der i dag er forstander på Ry Højskole, var musiklærer på Testrup Højskole. Det nød den unge Asbjørn godt af, og han sneg sig lejlighedsvis med til undervisningen. ”Der var perioder, hvor det var træls at være på min egen skole, og så fik jeg kompensation til at være mere på højskolen. Her lærte jeg polyrytmik med min far og Paul Simon (amerikansk sanger, red.), dansede og spille-

de percussion,” siger Asbjørn Toftdahl. Han indspillede også sin første sang som 10-årig på Testrup med sin far. Den hed ”I Call It Love” og blev skrevet i en periode, hvor han elskede de internationale popstjerner Anastasia og Christina Aguilera. Musikken er da også det eneste, han altid har villet beskæftige sig med. Måske med undtagelse af palæontologi, for Asbjørn Toftdahl er vild med dinosaurer. Men hjulpet godt på vej af både højskolen og familien har Asbjørn Toftdahl nu slået rødder i musikverdenen. Rødder, der efterhånden når ud til steder, der kommer bag på sangeren selv. Især efter at han er begyndt at lægge mere af sig selv i musikken, som med nummeret ”The Love You Have In You”, hvor han sprang ud som homoseksuel. Det har givet ham store fanbaser i Brasilien, Mexico, Rusland, Indonesien og Syrien. Han synes selv, det er nogle mærkelige steder, men den respons, han får fra sine fans, fortæller ham, at der er behov for én som ham. En, der lægger noget ud af sig selv og på den måde berører noget i andre mennesker. Han har ikke mødt de personer, der skriver til ham. Men i den nære fremtid skal han ud at turnere med sit kommende album. ”Og så ud at sprede noget højskole-vibe til koncerter rundt omkring i verden.”

Højskole-vibe? ”Jeg ser det som en del af den måde, jeg optræder på. Fordi det skaber en glæde, og fordi jeg altid kommer til at vise, hvor glad jeg er i musikken. Det er vigtigt for mig at skabe fællesskaber med min musik, hvor folk kan mødes på tværs af alder, seksualitet og baggrund og give slip,” siger Asbjørn Toftdahl. Han snakker, måske ikke overraskende, meget om fællesskab, og det er tydeligt, at han aldrig helt har sluppet sin opvækst på højskolerne. Og nok heller aldrig vil komme til det. ”Efter jeg blev musiker, har jeg spillet mange gange til Ryskilde, som er Ry Højskoles festival. Den måde at komme hjem på og spille for højskoleelever er noget af det mest taknemmelige og elskelige, som virkelig minder mig om, hvor smuk den udveksling mellem folk er. En højskole er det bedste sted at opleve det, fordi det i forvejen er så åbent et forum.” Han finder stadig tegninger, som eleven Jara engang lavede til ham. Eller også husker han tilbage på dengang, hvor Sif med det knælange hår fik inspireret ham til selv at gro sit hår langt. Senest har Asbjørn været i kontakt med en gammel elev, der mindede ham om dengang, han som syv-otteårig elskede Spice Girls og gerne ville have

en kjole på til byfesten. Med støtte fra sin højskoleven tog han den på, selvom hans forældre var bange for, om det ville aflede kommentarer fra byens børn. Og sådan kan han blive ved med at hive minder frem, for der skete altid noget. Når Asbjørn Toftdahl beskriver højskoleeleverne, fremhæver han deres særlige engagement, som også er smittet af på ham. ”Jeg tror, den der konstante jagt på intensitet og at få noget ud af hinanden og sig selv, det er ting, som er ret indkodet i mig nu. Og så samtidig et behov for virkelig også at give slip og leve en frygtelig masse samtidig for også at have noget at skrive musik om. Det er hele tiden en vekselvirkning mellem de to intensiteter. Jeg tror, højskolen har gjort mig ret hårdfør i måden, jeg laver popmusik på, for alt, hvad jeg har set i min barndom, er folk, der kommer i et halvt år og så bare går 1000 procent efter det, de har lyst til. De er i deres egen boble, hvilket på mange måder selvfølgelig er meget urealistisk, for det kan man selvfølgelig ikke være hele tiden. Men det er jeg alligevel det meste af tiden.” Asbjørn Toftdahls stemme er rolig, hans ord er velovervejede. Han slukker cigaretten, siger: ”Det betyder også, at det måske ikke gør så ondt, når tingene ikke går helt min vej i min karriere. For så må jeg bare arbejde J videre.”

Korte kurser med substans

5. –11. november

Dannelsens forbindelser

Eksistens, naturvidenskab og livsanskuelser Robot, barok og dystopier. I samarbejde med Kristeligt Dagblad

4. – 10. april 2019

Grænseland på kryds og tværs

Fra Sønderjyllands Symfoniorkester til sejlads på Flensborg Fjord

orkesterfoto: Patricio Soto

Filosofi, kunst, litteratur og musik. I samarbejde med Kristeligt Dagblad

18. – 24. februar 2019

Et gedigent højskoleophold med særlig fokus på den folkelige- og traditionelle dannelse. Vi beskæftiger os med historievidenskaben, filosofien, samt den klassiske litteratur, musik og kunst. Vi har inviteret nogle af de bedste foredragsholdere, man kan få til emnerne. Midt i den mørke november måned, forener vi den folkelige dannelse med højskolesang, morgensamlinger og livsholdninger. Rammen for denne uge er 10 skarpe foredragsholdere, hvor flere er fra den store bogudgivelse fra Århus Universitets Forlag: ”50 ideer der ændrede verden”. Velkommen til en inspirerende uge i et grundtvigsk fællesskab.

Lurer afgrunden lige om hjørnet eller bliver det meste bedre i fremtiden? Teknologien og naturvidenskaberne stormer frem i et tempo, der kan være svær at følge – og hvad da med mennesket? Vi byder indenfor til en højskoleuge med brændende aktuelle spørgsmål sat ind i et større perspektiv. Fysikken, litteraturen, historien, robotteknologien samt kunsten og musikken danner afsæt for en uge med dybde i aktualiteten. En spændende højskoleuge med stærke foredrag, inspirerende debatter og et gedigent højskolefællesskab.

20. december – 2. januar 2019

20. – 26. marts 2019

Tradition, kultur og musik Vælg én eller to uger.

Litteratur, filosofi og naturvidenskab. I samarbejde med Kristeligt Dagblad

Sønderjysk jul og nytår

Traditionen tro inviterer vi igen til indholdsrige og hyggelige dage med foredrag, masser af højskolesang, koncerter, skuespil, debatter, hygge omkring pejsen, og ikke mindst spændende udflugter i det smukke vinterklædte Sønderjylland. Alle lærerne på højskolen skiftes hvert år til enten at holde jul eller nytår sammen med 100 festklædte kursister. Der råder altid en særlig stemning over disse uger. Nok, fordi alle kommer med en særlig forventning, men også en ekstraordinær åbenhed overfor, at opholdet skal være godt. Der er ikke noget bedre, end at være i et stort fællesskab og sammen gå et nyt godt år i møde.

Vi skal denne uge til koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester, ligesom vi skal sejle på den pragtfulde Flensborg Fjord - rundt om Okseøerne. Vi skal også ud og mærke naturen ved en marsk- og vadehavssafari i Nationalpark Vadehavet – UNESCOs verdensnaturarv. Herudover er der spændende kulinarisk nyt: Rønshoved Tapas, indlevende foredrag og masser af musik og sang. 17. – 23. april 2019

Påskeforkælelser

Med påskeudstilling og udflugt til Schackenborg Slot

Eksistens og Sort Sol

Naturen, videnskaben samt filosofien og litteraturen er i højsædet, når højskolen slår dørene op for et brag af en højskoleuge, hvor eksistensens mange sider foldes ud. Vi har inviteret foredragsholdere, der kan formidle med engagement og overblik, så naturvidenskaben, litteraturen, politikken og filosofien bliver nærværende og sætter debatten i gang. En tur ud i Naturpark Vadehavet, UNESCOS naturarv, bliver der også tid til. Kom og vær med, når i tusindvis af stære danser luftballet til det enestående Sort Sol. Alt dette bliver bundet sammen med morgensamlinger, fællesskab og højskolesangbogen. Glæd dig!

Dette påskekursus formår igen at vise det bedste fra Sønderjylland. Forkælelsen er i top, hvorfor vi lægger ud med en særlig kreeret sønderjysk tapas ret. Vi besøger også Schackenborg Slot. Ligesom vi er klar med en dejlig tur til Sydslesvigs Louisiana Mikkelberg. Sidst men ikke mindst kan vi glæde os til et dramatiseret foredrag om H.C.Andersen og en uge krydret med masser af højskolesang.

Du kan læse de detaljerede dagsprogrammer for disse og mange flere kurser samt tilmelde dig online på : www.ronshoved.dk

Rønshoved Højskole

Højskolen ved Flensborg Fjord

10 | Højskole2018

Kristeligt Dagblad Fredag 19. oktober 2018

3 Eleverne gik på højskolen i 14 dage, før deres første fest fandt sted. De synes selv, det er rart, at de havde lært hinanden at kende inden. Yderst til venstre ses Ida Balslev og hendes ”roomie” Thea. – Fotos: Iben Gad.

t vælge s r ”løb oregår gym-

0 ”Jeg havde brug for at lægge mit gamle jeg bag mig. Alt, der før var defineret og påduttet. Her kan man være, som man vil. Og finde en ny omgangskreds,” siger Ida Kirchheimer (til venstre).

Højskolen er et pusterum På Grundtvigs Højskole kan unge mennesker sænke albuerne og få en pause fra det pres, de mærker fra samfundet. Her kan de vende sig selv og hinanden på vrangen og glemme fremtiden for en stund

pusterum AF IBEN GAD gad@k.dk

”Kære Linedanser, udspændt ligger foran dig selve livet du fik givet, gå nu kun din vej” Lyse stemmer, der synger i kor, siver ud fra en stor rød murstensbygning i Hillerød. I spisesalen er lyset dæmpet, og bordene er pyntet med stearinlys, vinglas og højskolesangbøger, omringet af glade elever, der har kædet sig sammen med armene om hinanden. En af dem er 23-årige Ida Kirchheimer. ”Jeg havde lige slået op med min kæreste, og så havde jeg fået en arbejdsskade og vidste ik-

ke, hvad jeg så skulle med mit liv,” fortæller hun om, hvorfor hun er havnet på højskolen. Hun er udlært konditor, men arbejdsskaden fik hende til at tænke, at det ikke var besværet værd, og at hun måtte søge nye veje. Hun havde brug for en pause fra følelsen af, at skolen er én lang konkurrence, hvor man konstant bliver målt og vejet. Valget faldt på Grundtvigs Højskole. Højskolens profil er bred, og her kan eleverne i fred og ro prøve kræfter med fag lige fra filosofi til grafisk design, økonomi, gourmet i det fri og fotografi. I alt er der 23 fag, man kan vælge på forskellige niveauer. Der er ikke noget tungt pensum, man

0 Eleverne på Grundtvigs Højskole er hurtigt blevet tætte med hinanden.

skal kæmpe sig igennem, ingen spidse albuer eller karakterpres. Her kan nysgerrigheden få lov at sætte skemaet. ”Der er ølspisning,” er der én, der råber ude fra gangen. 14 skåle er placeret på gulvet. Alle sammen fyldt til renden med øl af mærket Dansk Pilsner og med en spiseske i hver skål. En iPhone ligger på gulvet mellem eleverne og pumper moderne popmusik ud af de små højtalere. Så er tempoet sat. Det er nemlig den, der med skeen som redskab først får spist sin skål øl, der vinder konkurrencen. Det, der plejer være en dagligstue med sofaer og brætspil, er blevet forvandlet til et danse-

gulv, og i løbet af de næste mange timer får diskokuglen danset eleverne i seng. ”Vi lever i en boble her,” siger 20-årige Ida Balslev om den særlige stemning, der er på højskolen. ”Det er bare sådan en følelse af tryghed og glæde, hvor vi alle vil hinanden det bedste.” Dagen derpå kan nogle sove videre, mens andre skal tidligt op. Det er eleverne selv, der står for anretning af morgenmad samt oprydningen efter gårsdagens festligheder. Diskokuglen kæmper sig stadig rundt på væggene, skinner om kap med morgensolen denne gang, mens en elev kører frem og tilbage med en

gulvklud, der er lige så træt som hans øjenlåg. En af de elever, der er ved at vågne op efter gårsdagens fest, er 21-årige Albert Beenfeldt Petersen. Inden han tog på højskole, havde han brugt sit sabbatår på jobs, der ikke interesserede ham. Det var længe siden, han have mødt nye mennesker eller lært nye ting, og derfor valgte han at tage på højskole. ”Jeg har altid holdt af at skrive, men gymnasiet fik tæsket min lyst og kreativitet ud af mig. Jeg håber, at den bliver vækket igen,” siger Albert Beenfeldt Petersen.

FORTSÆTTER NÆSTE SIDE

Højskole2018 | 11

Kristeligt Dagblad Fredag 19. oktober 2018

2 I alt er der 23 fag at vælge imellem på Grundtvigs Højskole, et af dem er ”løb og styrke”, der både foregår udenfor og i skolens gymnastiksal.

1 Albert Beenfeldt Pedersen mistede sin lyst til at skrive i gymnasiet, men håber, at højskoleopholdet kan give ham lysten til at studere tilbage.

0 Eleverne på valgfaget ”løb og styrke” har løbet fem kilometer rundt i Hillerød. En lille gruppe venter med at melde sin ankomst, så de kan få en pause inden styrketræning.

FORTSAT FRA FORRIGE SIDE De fleste elever er taget på højskole i deres sabbatår mellem gymnasiet og en kommende voksenuddannelse for at få et pusterum fra en skoletid, hvor man altid kan præstere bedre. For dem er det vigtigt, at der findes et frirum i højskolen, hvor de kan trække sig for en stund, skrue forventningerne ned og lære sig selv og hinanden at kende. De skal ikke koncentrere sig om andet end deres fælles boble. På gangene står de fleste døre åbne. Værelserne er tomme, og der er en rungende stilhed af post-teenagere, der ikke er der.

Ida Balslev bor sammen med Thea. På deres værelse kæmper lyset med at trænge igennem to hvide gardiner, der dækker for vinduet. Kun gennem en lille sprække kan lyset bane sig vej ind til de mange kaffekopper, der står stakket på skrivebordet. Skabsdøren står åben, og i sengen har en menneskekrop sat sit aftryk på hvert lagen. ”Min familie fniser kærligt af mig, for jeg tror snart, jeg har overvejet alle uddannelser, der findes,” siger Ida Balslev. ”Lige nu overvejer jeg, om jeg skal læse medicin.” Ida Balslev tog på højskole for at udfordre sig selv fagligt og socialt og for at få lov at opleve fællesskabsfølelsen; den boble, som mange, der har været på

0 I begyndelsen stod Ida Balslev og hendes ”roomies” senge hver for sig. I dag har de rykket sengene sammen til en dobbeltseng i midten af værelset. ”Vi hænger ikke ud i løbet af dagen, men det er dejligt at have en roomie at vende hjem til om aftenen,” siger hun.

højskole, taler om. I boblen ved højskoleeleverne, hvem og hvad de skal forholde sig til de næste fire måneder. For hende ligger der en tryghed i at vide, at hun ikke behøver træffe store beslutninger, før højskolen er færdig. Indtil videre kan hun nøjes med at bekymre sig om, hvorvidt hun vil spille et spil eller slappe af. ”Vi bliver hurtigt tætte, fordi vi er sammen hele tiden. Både når vi er glade, men også når vi er kede af det,” siger Ida Balslev og fortsætter: ”Og så sker der bare et eller andet, når man deler bad og toilet. Man bliver tætte på sådan en helt særlig måde.” Sådan føler Albert Beenfeldt Pedersen det også: ”Det er også hårdt at være på

hele tiden, men jeg synes, vi har fået skabt et rum, hvor det er okay at trække sig, hvis man har brug for en pause,” siger han. Deres højskoleophold slutter i midten af december, men det er noget, de forsøger at tale meget lidt om. Indtil da forsøger de at nyde tiden, inden livet bliver alvorligt igen. Denne eftermiddag har søndagsstemningen lagt sig over højskolen. Dagligstuen er ren og er ved at ligne sig selv igen efter lørdagens fest. De fleste elever ligger på langs rundt omkring i krogene. Der bliver ladt op – ikke bare til ugen, der venter dem, men også til det liv og de beslutninger, der venter dem på den anden side af højskolens boble. J

Grundtvigs Højskole 3 Højskolen blev etableret i 1856 og ligger i Hillerød nord for København. 3 Dette efterår går der 66 elever på højskolen. Alle elever er mellem 18 og 23 år. Opholdet varer mellem 13 og 17 uger.

12 | Højskole2018

Kristeligt Dagblad Fredag 19. oktober 2018

Ungdomsoprøret har formet nutidens højskole 1968 blev et brud med tidligere tiders traditioner. Det gælder ikke mindst, når vi ser på de danske højskoler, hvor de forandringer, som ungdomsoprøret bragte, stadig gør sig gældende i dag

1968 og højskolerne AF KITTE FABRICIUS fabricius@k.dk

Siden den første højskole åbnede i Rødding i 1844, har der været to brud i højskolernes historie. Det første kom som følge af 1864 og det store fokus på nationalidentitet og stat, det næste kom med ungdomsoprøret i 1968 og skabte på mange måder den højskole, som vi har i dag, fortæller tidligere højskoleforstander, dr.phil. Ove Korsgaard i en artikel i Højskolebladet. I anledningen af 50-året for ungdomsoprøret har Kristeligt Dagblad talt med ham om det aftryk, som 1968 har sat på de danske højskoler. 5 Hvorfor blev lige netop 1968 så skelsættende for højskolerne? 3 Det, vi i dag kalder ungdomsoprøret, kom virkelig til at præge den danske kultur og livsform. I 1968 opstod der en ny livsform, ny musik og nye tanker om demokrati.

2 I kølvandet på 1968 kom nye livsformer, musik og tanker om demokrati til Danmark, og det smittede hurtigt af på højskoleeleverne. Ånden fra dengang lever stadig i dag videre på højskolerne. Her ses en gruppe elever på Krogerup Højskole, der i 1970 holder samfundsdebat. – Foto: Erik Petersen/Ritzau Scanpix.

Ting, der tidligt slog igennem på folkehøjskolerne. 5 68’er-generationen og ungdomsoprøret har fået skyld for meget. Er der ikke en sandsynlighed for, at højskolerne havde forandret og tilpasset sig uanset hvad? 3 Op igennem historien har vi set, at når nye normer og en ny livsform slår igennem, så er det ungdommen, der går i spidsen. Ændringerne var sikkert kommet under alle omstændigheder, men ungdomsoprøret speeder disse ændringer op og blev et symbol på de mentale og samfundsmæssige forandringer, der fandt sted. 5 Hvordan ændrer ungdomsoprøret højskolerne? 3 Før 1968 udbød de fleste højskoler et femmåneders vinterophold og et tremåneders sommerophold. Sådan havde det været i 100 år, men mange højskoler begyndte efter 1968 at udbyde kortere ophold til familier og seniorer. Noget, som også i dag er en stor del af højskolernes

med længere skolegang. Skiftet i elevgrundlaget bidrog til et skifte i de central fag. virke. Indtil da var der også en stærk patriarkalsk struktur på højskolerne, med forstanderen som det selvfølgelige midtpunkt. Men man kan sige, at forstanderen blev pillet ned fra talerstolen, også rent symbolsk. 5 På hvilken måde kom det til udtryk? 3 Man kan groft sagt sige, at indtil 1968 var højskolen et sted, hvor man underviste i dansk litteratur, samfunds-

højskolekurser 2019

10. - 13 januar KVINDESALONEN

EMMAUS er et levende og varmt mødested for kultur og menneskelighed.

ELEV- OG VENNEFEST 24 timers fest med gamle og nye venner, masser af sang, foredrag og lækker mad. Mød bl.a. Willy Egmose

5. - 8. august BØRN & BEDSTE

Rollespil, foredrag, en masse sjove workshops, trylleri og lejrbål. Heldagstur til BonBonLand.

21. - 27. juli KREA 30

Skriveværksted, kurvefletning, knipling, vævning, patchwork, maleri, ikoner, strik, silketryk, fletteri.

11. - 16. august VANDRINGER

i naturens egen katedral. Vandringer på Camønoen, på Stevns og Feddet. Mød Hans-Erik Lindström (S)

og musik. Fag, der før har været perifere, hvis de overhovedet var der. 5 Hvorfor forsvinder de klassiske fag? 3 Det hænger sammen med, at der ikke var ret mange unge karle og piger fra landet, der skulle hjem og være landmænd og landmandskoner. De havde indtil da udgjort elevgrundlaget for højskolerne, men nu kom en ny gruppe unge fra byen til højskolen

5 På hvilke måder spiller forandringerne ind i den højskole, som vi ser i 2018? 3 Det er klart, at mange af de ting, der brød igennem i 1968, efterhånden som tiden er gået, er døde ud. Men vi er ikke vendt tilbage til højskolen før 1968. Mange ting er fortsat. Det gælder for eksempel elevsammensætningen og de fag, der udbydes. Og det er bare to områder, hvor højskolen i dag stadig er præget af det nybrud, der kom i J 1968.

huset med de mange rum

10. - 16. februar SYNG FOR LIVET

Instruktører: Nina Luna, Laura Kjærgaard, Mette Riisager, Mads Andersen, Lene Nørrelykke og Rie Hagbard.

4 dage i januar hvor vi deler livserfaringer og får vitaminer der varmer både krop, sind og sjæl midt i vinteren.

15. - 16. juni

fag og historie – de klassiske dannelsesfag. Derudover havde man landbrugsundervisning, husholdningslære og andre mere erhvervsrettede fag. Det ændrer sig radikalt med ungdomsoprøret. De klassiske dannelsesfag fik mindre betydning, og landbrugsfagene forsvandt fuldstændigt. I stedet vandt nye fag indpas, og det blev i høj grad det, man kan kalde værkstedsfag såsom kunsthåndværk, film, foto, drama

29. juli - 2. august

STORE FORTÆLLINGER Hør bl.a. om Carl Nielsen, Henrik Pontoppidan, Selma Lagerlöf, skagensmalerne. Mød bl.a Karen Thisted

16. - 18. august PILGRIMSSTÆVNE

Det første fælles nordiske pilgrimsstævne på dansk grund. Foredrag, workshops, erfaringsudvekslinger.

10. - 16. marts KREA 11

Strik, akrylmaleri, ikoner, brugsklaver, fletteri, patchwork, kurvefletning, vævning, knipling.

29. juli - 2. august GODSER & GÅRDE

En uge med en masse besøg på Sjællands og Lollands godser og herregårde. Kursusleder: Jens Thøssing

19. - 25. maj SÅ SYNG DA DK

Mød bl.a. Jørgen Carlsen, Helle S. Søtrup, Henrik Goldschmidt, Elisabeth Gjerluff Nielsen, Matti Borg

29. juli - 2. august AKVARELKURSUS

Akvarelmaling er for alle, der har lyst til at male. Kursusleder: Højskolelærer Birgit Pathuel

Kontakt info@galleri-emmaus.dk www.galleri-emmaus.dk Højskolevej 9 4690 Haslev T: 5443 5433

14 | Højskole2018

Kristeligt Dagblad Fredag 19. oktober 2018

Udlandets højskole-interesse vokser Den danske højskolemodel er efterhånden udbredt i hele verden. Men hos Folkehøjskolernes Forening får man stadig flere henvendelser fra udlandet, og her kan man også fortælle om et boom i antallet af højskoler i USA

højskole i udlandet AF VIBE LØNSTRUP loenstrup@k.dk

Den danske teolog og filosof N.F.S. Grundtvigs tanker om højskolen som et sted, hvor almindelige mennesker kan opnå oplysning og dannelse, har spredt sig til lande i hele verden. I de fleste verdensdele findes eksempler på skoler, der har taget højskolemodellen til sig eller er blevet inspireret af den. Selvom der ikke findes nye tal på, hvor mange højskoler der faktisk findes uden for landets grænser, er man hos Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) overbevist om, at der kommer stadig flere. Det er bedømt ud fra den store interesse og de mange henvendelser, der kommer fra udlandet, fortæller Sara Skovborg Mortensen, international konsulent i FFD.

”Ud fra mængden af henvendelser, vi modtager, vil jeg vurdere, at der sker en stigning i antallet af højskoler rundtom i verden. Der er stor interesse og mange spørgsmål til, hvordan man tager de første skridt, når man vil starte en højskole, eller kvalificere arbejdet,” siger hun. Det er efterhånden seks år siden, at Kristeligt Dagblad i efteråret 2012 i højskoletillægget skrev, at højskoleidéen var blevet global. En optælling af højskoler i udlandet fra 2009 viste, at højskoleidéen var udbredt i hele verden. Langt flest højskoler var der stadig i Danmark og i resten af Norden, men i Afrika, Asien og USA var de også dukket op. I alt var der registreret 663 højskoler på det verdenskort, som en arbejdsgruppe under Folkehøjskolernes Forening havde udarbejdet. Der findes ikke nyere tal på hvor mange højskoler, der findes i alt, men hos Folke-

højskolernes Forening ved man, at der især er sket en stigning i Asien og USA. I maj skrev foreningens eget blad, Højskolebladet, at det samlede antal højskoler i USA var omkring 50, og at halvdelen af dem var yngre end syv år. Det tal er dog endnu højere, viste det sig på en konference i London i sommer, hvor højskolerepræsentanter fra 17 lande var samlet, siger Sara Skovborg Mortensen. ”Jeg snakkede med en forsker fra USA, som har fået tildelt midler til at kortlægge, hvor mange højskolelignende skoler der findes i det store land. Hun var stødt på over 80 skoler, og en stor del af dem var opstået inden for de seneste 10 år. Det er en voldsom vækst, og derfor er USA det mest ekstreme tilfælde. Det, der kendetegner mange af dem, er en back to naturetankegang med sådan en lidt bonderøvs-agtig tilgang, hvor man kan lære at bruge hænderne,” siger hun og fortæller at flere af dem, der står bag

de nye højskoler, ikke kender til den gamle danske tradition. Alligevel er de indirekte inspireret af højskolen, som vi kender den herhjemme, fordi de er inspireret af nogle af de næsten 100 år gamle højskoler i USA, der har en meget stærk forankring i Grundtvig og Danmark. Selvom man kun kender tallene fra USA, ved Sara Skovborg Mortensen, at der er nye højskoler på tapetet mange andre steder i verden, som tager udgangspunkt i hver sin kultur. ”Jeg har fået en del henvendelser fra Rusland. Jeg ved for eksempel, at der er initiativer på vej på Island, og der er helt sikkert højskoler på vej i Sydkorea, som længe har haft et uddannelsessystem, der har været præget af kæft, trit og retning. De unge går i skole fra klokken 7 til 22 hver dag, men de udmærker sig ved at toppe i den triste statistik som landet med den højeste selvmordsrate blandt

I L L U ST R AT I O N : N I K I T E E V KO N STA N T I N / R I T Z AU S C A N P I X .

unge i verden, så der er en kæmpe interesse for at gøre noget andet. Der findes forskellige fortolkninger af højskoletanken i alle lande, fordi der jo ikke er et forudbestemt indhold. I Indien fokuserer de på uddannelse af kvinder, for at de kan frigøre sig i et mandsdomineret sam-

fund. I Nigeria koncentrerer de sig om at understøtte de unge, der ikke har særlig mange muligheder. I England arbejder man med at få med de mange stofafhængige og hjemløse voksne tilbage på sporet,” siger Sara Skovborg Mortensen. J

Psst ... gæt hvilken højskolesang, denne tegning illustrerer? Den er med i en sangbog, der udkommer den 15. november. www.hojskolesangbogen.dk/børn

Illustration af Zarah Juul

Prøjsen med hovedstad i Berlin Højskolen Østersøen – retsstat og militærmagt

Kom på højskole i Sønderjylland og oplev natur, kunst, musik og hyggeligt samvær ved fjorden i Aabenraa

06. - 12. maj 2018

Nordisk november

Søndag d. 06. maj 28. oktober - 24.ognovember 16.00 Ankomst indkvartering 18.00 Middag 19.00 Velkomst og introduktion til kurset v/ Jørn Buch

Jul med de store mestre Inspirerende januardage efter 1.Verdenskrig. Med Hitlers magtovertagelse i

18.00 Middag 8. - 14. december 19.30 Tysk musik i en dansk tradition v/ Niels Troldborg

Onsdag d. 09. maj 08.45 Udflugt til HH-Hamburg, hvor vi bl.a. skal se kæmpestatuen af Bismarck lige overfor den nye ElbphilharMandag d. 07. maj monie. Hamburg var begejstret for prøjseren Bis08.45 Morgensamling marcks samling af de mange tyske stater til Tyskland. Vi laver en byrundtur, hvor vi også ser Altona med 09.30 Jørn Buch: Prøjsens historie indtil 1701 som ordenskejser Wilhelm I ved den gamle banegård fra den stat og hertugdømme. Prøjsen var oprindelig alene danske Helstatssperiode og – hvis tiden tillader det den Tyske Orden som med Reformationen blev en – den nyrenoverede Ballinstadt, hvorfra udvandrersækulariseret verdslig stat ne sejlede i slutningen af 1800-årene. Vi kører videre 12.00 Frokost til Hamborgs havn med Speicherstadt fra 1880’erne og ender ved byens Rådhus fra 1894, som vi skal be14.30 Prof. M.Harbsmeier: Kurfyrstendømmet Brandensøge burg-Prøjsens kultur. Kan man tale om en særlig prøjsiske kultur, og hvad var dens rødder? Torsdag d. 10. maj 18.00 Middag 08.45 Morgensamling

22. - 26. 1933 januarblev Prøjsen kort efter i realiteten nedlagt i

den centraliserede stat, selvom Göring en kort tid fungerede som indenrigsminister. De allierede opløste formelt Prøjsen som stat i 1947

12.00

Frokost

14.30

Udflugt til Knivsbjerg med soklen til den tidligere 7 m høje statue af Bismarck fra 1901, bl.a. med hans citat fra 1888: Wir Deutsche fürchten Gott, aber sonst nichts in der Welt

18.00

Festmiddag og afslutning

Lørdag d. 12. maj 07.30 Morgenmad 08.30 Morgensamling og kursusafslutning

09.40 Gratis bus afgår mod Rødekro station Vinter i vandkanten Verdens politiske tilstand Nytårskursus 19.00 Lektor Svend Åge Karup: Prøjsisk arkitektur: Prøj- 09.30 Jørn Buch: Prøjsen efter Napoleonskrigene indtil sens slotte og haveanlæg. Den voksende soldater-

25. november - 1. december stat fik en indflydelsesrig og velhavende adel, som byggede en lang række slotte og herregårde, som vi har glæde af i dag, bl.a. skabt af den berømte arkitekt og maler Karl Friedrich Schinkel, som vi skal møde

Tirsdag d. 08. maj 08.45 Morgensamling 09.30 Jørn Buch: Prøjsen som kongemagt fra 1701 indtil afslutningen af Napoleonskrigene i 1815. Prøjsen udgjorde sammen med Brandenburg i starten et beskedent område, men med en række krige med naboerne ekspanderede riget kraftigt og blev hurtigt kendt som en stærk militærmagt indtil nederlagene ved Jena og Auerstedt til Napoleon i 1806 12.00 Frokost 14.30 Lektor Svend Åge Karup: Prøjsen som retsstat. Prøjsen blev allerede under Frederik den Store kendt for sine moderne retsprincipper. Men de 2. - 8. december blev kraftigt udvidet under fyrst Hardenberg og freiherr vom Stein som et middel til at redde Prøjsen efter freden i Tilsit med Napoleon i 1807. Og moderniseringerne fortsatte efter afslutningen af Napoleonskrigene. Da var Prøjsen langt foran de fleste andre europæiske lande på det retspolitiske område

Advent i grænselandet

1871. Prøjsen udvides kraftigt efter Napoleons 17. februar - 2. marts 27. december - 2. januar Waterloo i 1815 og Wienerkongressens genoprettelse af den gamle fyrstelige orden, bl.a. med Den Hellige Alliance mellem Østrig, Rusland og Prøjsen. Det blev Prøjsens toldlove, som efter 1834 blev dynamo’en bag de øvrige tyske staters ønske om et fælles tysk marked

12.00

Frokost

14.30

Prof. dr.phil. Per Øhrgaard: Prøjsisk kultur og identitet i 1800-årene. Prøjsen blev på mange områder et moderne samfund, men blev på samme tid nervøse for at blive opslugt af de øvrige tyske lande

18.00

Aftensmad

19.30

Sangaften med Niels Troldborg

Nytårsfejring

Fredag d. 11. maj 08.45 Morgensamling

4. - 8. januar 09.30 Prof. dr.phil. Per Øhrgaard: Prøjsisk kultur og identitet i kejsertiden og i Weimartiden. Den voldsomme ekspansion af den tyske økonomi efter 1871 fik store konsekvenser for den prøjsiske selvforståelse, som fik det svært med nederlaget

* Pris: 4.800,- (dobl.)/5.400,- (enkl.) Begrænset pladser, hurtig tilmelding tilrådes Forår i antal grænselandet

31. marts - 6. april

Flensborgvej 48-50 +45 74 62 47 00

Læs mere på www.hojoster.dk

6200 Aabenraa www.hojoster.dk

16 | Højskole

Kristeligt Dagblad Fredag 19. oktober 2018

Højskolerejser til Spanien og Portugal Oplev kombinationen af Sydeuropa og dansk højskole med morgensang, foredrag, udﬂugter og hyggeligt samvær. Vi tilbyder højskolerejser til Porto, Barcelona, Sevilla og Granada. Se mere på www.granada.dk eller bestil dagsprogram.

0 Nicolas Bro er ud af en skuespillerfamilie. Hans forældre er skuespillerne Helle Hertz og Christoffer Bro. Begge hans søskende har også valgt samme karrieresti. – Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

Nicolas Bro: At tage på højskole var skelsættende for mit liv

Et ophold på Krogerup Højskole for 25 år siden blev afgørende for skuespiller Nicolas Bro. Han fik en tiltrængt pause fra optagelsesprøverne til skuespilleruddannelsen, og så mødte han sit livs kærlighed Granada højskolens beliggenhed er intet mindre end fantastisk, roen i bjergene er guf for sjælen. Undervisningen var inspirerende og både performance og indhold helt suverænt. – Karen Nørgaard, Viborg

Granada Kulturrejser www.granada.dk | Tlf. 8689 3191 Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1992

højskoleminder fjelstervang@k.dk

krævede nu heller ikke så meget hjemmearbejde, men jeg var glad for faget, som jeg havde med min bedste ven som eneste fælles undervisning,” siger han.

”Det var tredje år i træk, jeg havde søgt ind på teaterskolerne uden at blive optaget. En sommerdag erklærede min bedste ven, mens vi traskede ned ad gaden, at han skulle på højskole. Det tog mig 30 meter at beslutte, at det ville jeg også. Og så tog jeg med ham,” husker Nicolas Bro, der siden kom ind på teaterskolen og i dag har en lang teater- og filmkarriere bag sig. Det er 25 år siden, den dengang 21-årige Nicolas Bro begyndte på Krogerup Højskole ved Humlebæk i Nordsjælland. Selvom der var rig mulighed for at spille teater på stedet, var det alt andet end det, der tiltalte den unge skuespilleraspirant. Han havde efterhånden kæmpet rigeligt for at komme ind på teaterskolerne og havde tilmed læst hos forskellige skuespillere. Nu var tiden inde til at rense hovedet og få nye oplevelser, der rakte ud over drømmefaget. ”Hele grundidéen omkring højskoler var noget, der tiltalte mig,” fortæller han. Nicolas Bro havde to favoritfag på højskolen, det ene var maleri og det andet filmkundskab, dog var der mere socialt dyr over ham end læsehest. ”Jeg skrev og malede en del, men der var helt sikkert andre, der tog deres fag mere seriøst end mig. At se en film og tale om den bagefter, som vi gjorde i filmkundskab,

Skuespilleren fortæller varmt om de inspirerende faglærere, der var meget mere end lærere for ham og de andre højskoleelever. Men selvom de gjorde et stort indtryk, var det noget helt andet, der i sidste ende betød, at opholdet blev skelsættende for Nicolas Bro. Han fandt nemlig kærligheden, mens han gik på Krogerup Højskole. ”Mit bedste minde står lysende klart, for jeg mødte min kone på højskolen, og det var altså højdepunktet,” siger han. Selvom de gik op og ned ad hinanden hele højskoleopholdet, var det først i de sidste uger, før opholdet sluttede, de fandt sammen. ”Vi havde måske nok haft et godt øje til hinanden, men jeg havde ikke rigtig formuleret tanken oppe i hovedet før til sidst. Vi havde ikke fag sammen, så det var noget, der langsomt skete,” husker Nicolas Bro. I dag har de været sammen i 25 år og har sønnen Dante på seks år sammen. Og kort tid efter opholdet på Krogerup Højskole gik også Nicolas Bros skuespildrøm i opfyldelse. ”Jeg tror, det var to en halv måned, efter jeg sluttede på højskolen, jeg kom ind på teaterskolen. Der var jo nok sket noget med mig under opholdet, ikke mindst fordi jeg havde fundet kærligheden. Det gav selvværd og selvtillid, og det, tror jeg, var ret vigtigt for min optagelsesprøve,” siger han.

AF JOSEFINE FJELSTERVANG

WWDet gode ved

højskolen er, at den er inkluderende, og man kan gå på højskole på forskellige måder. Man kan være meget social, eller mindre social. Jeg var det første.

NICOLAS BRO, SKUESPILLER

Men ud over de kræfter, kærligheden gav, tror skuespilleren ikke, at højskolen havde meget at gøre med, at han endelig kom ind. Til gengæld fik han den tiltrængte pause, han havde brug for, og det, han husker allerbedst fra perioden, er de mange fester og ugentlige ture til Louisiana Kunstmuseum, der lå i nærheden. ”Der kom vi rigtig meget, for Krogerups elever havde fri adgang. Det var en god gåtur gennem skoven derhen, hvor vi hang ud, og den faste udstilling blev jo nærmest som et hjem. Det var fedt,” fortæller han. Skuespilleren er overbevist om, at de fleste kunne have godt af et højskoleophold. ”Det gode ved højskolen er, at den er inkluderende, og man kan gå på højskole på forskellige måder. Man kan være meget social eller mindre social. Jeg var det første,” J griner han.

Kristeligt Dagblad Fredag 19. oktober 2018

Højskole | 17

Et højskoleophold på ansøgningen til job og studie er et plus

Sommer med indhold - på Hadsten Højskole

Den personlige dannelse og de faglige kompetencer, man tilegner sig i løbet af et højskoleophold, er gode at få med, når man skriver ansøgninger til drømmestudiet eller -jobbet, lyder det fra fagfolk. Vigtigt er det dog, at man viser, at man kan reflektere over, hvad man har lært

højskole på cv’et AF ELISABETH YSKES yskes@k.dk

Pernille Kindtler, sektionschef for vejledning og optagelse på Københavns Universitet.

5 Hvad betyder et højskoleophold for kvote 2-ansøgningen til en universitetsuddannelse? 3 Et højskoleophold er som udgangspunkt meget relevant for en kvote 2-ansøgning, så man skal helt sikkert skrive det på. Generelt ved vi, at et højskoleophold giver en livsduelighed, som er vigtig, når man søger ind på en videregående uddannelse. For eksempel betyder det for det meste, at man har prøvet at bo et andet sted end hjemme hos mor og far, og at man dermed i et eller andet omfang har lært noget om at stå på egne ben. 3 Ofte er en højskole også et sted, hvor man tilegner sig nogle rigtig gode sociale færdigheder. Og det, at man ved noget om, hvad det vil sige at indgå i sociale fællesskaber, er meget afgørende for, om man er i stand til at gennemføre og trives på en videregående uddannelse. Et højskoleophold kan selvfølgelig også give en nogle konkrete faglige kompetencer. Især hvis det har været et længerevarende ophold, eller hvis man

har haft en bestemt faglig linje, og det er også vigtigt at få med. Det vigtigste for os, når vi vurderer ansøgningerne, er, at vi kan se, at ansøgeren har truffet det, vi kalder et kvalificeret uddannelsesvalg. Det vil sige, at vedkommende ved, hvad uddannelsen indebærer og måske endda har gjort sig nogle tanker om, hvilke jobs han eller hun kan se sig selv i på længere sigt. Men når det er sagt, så er det ikke nok bare at skrive, at man har været på højskole. For det er jo ikke sikkert, at opholdet har givet en alt det, jeg lige remset op. Man skal ikke overlade det til os at gætte på, om det er det, ansøgeren har fået ud at sit højskoleophold. Vi skal tydeligt kunne se, at ansøgeren selv har gjort sig de her refleksioner. Daniel Bell, kontorchef hos rekrutteringsbureauet Academic Work Danmark, der rekrutterer nyuddannede og studerende til fuldtids- og deltidsstillinger.

5 Hvad betyder et højskoleophold for jobansøgningen? 3 Det kan absolut være med til at gøre en kæmpe forskel for, hvor god ansøgningen bliver. Men det er vel at mærke kun, hvis man er i stand til at bruge højskoleopholdet til noget i ansøgningen. Helt grundlæggende handler det at skrive en god jobansøgning om, at man får koblet de faglige og personlige kompe-

tencer, man hidtil har tilegnet sig, sammen med det, der efterspørges i det nye job. Hvis man bare skriver, at man har gået på højskole uden at forklare, hvad det har betydet for en, så skaber det absolut ingen værdi for den virksomhed, som skal ansætte en ny medarbejder. Det er heller ikke nok bare at skrive, at man har lært at tænke kreativt, fordi man har gået på højskole. Man skal være mere konkret. Jo flere cases eller eksempler, man kan hive frem, som kan underbygge, hvordan ens kreativitet blev styrket, jo bedre er det. Allerbedst er det, hvis man også kan forklare, hvordan kreativiteten kan bruges i det job, man søger. 3 Det lyder måske banalt, men vi oplever bare, at det ikke er åbenlyst for alle vores kandidater, så det er for det meste det, vi coacher dem til at gøre. Men hvis man formår at lave denne kobling, så står man rigtig stærkt. Og jeg vil også mene, at et højskoleophold er noget, som mange virksomheder i så fald vil lægge mærke til. For tiden oplever vi meget ofte, at vores kunder, som altså er virksomhederne, efterspørger, at vi rekrutterer nogle kandidater til deres stillinger, som har brugt tid på at arbejde med deres egen selvudvikling. De skal kende deres styrker og deres udfordringer. Netop sådan noget tror jeg, der er rig mulighed for at lære på en højskole. J

Korte Kurser 2019: Uge 26 · Vandring og herregårdsbesøg · Cykelture og herregårdsbesøg · Vandring og fugle i Østjylland · Kreativt Naturfoto Uge 27 · Maleri - akryl · Keramik & Raku · Strik · Tegning · Design af accessories Uge 28 · Familiekursus - fra 6 til 100 år Uge 29 · Så syng da Danmark - Folkelig fællessang og fordybelse i den danske sangskat · Vores Østjylland · Dans dig glad - Squaredance for alle Uge 30 · Run & Fitness · Crossfit · Tennis · Vild med dans · Yoga Uge 31 · Seniordans - i samarbejde med Landsforeningen Dansk Seniordans · Digital Foto for seniorer · Yoga for seniorer · Maleri for seniorer Uge 32 · Smag på Østjylland · Vandring i Østjylland · På cykel i Østjylland · Flora, Fauna & Fugle i Østjylland · Kreativt Naturfoto

Hadsten Højskole 0 ”Et højskoleophold er som udgangspunkt meget relevant for en kvote 2-ansøgning,” siger Pernille Kindtler, sektionschef for vejledning og optagelse på Københavns Universitet. – Foto: Københavns Universitet.

0 ”Det at skrive en god jobansøgning handler om, at man får koblet de faglige og personlige kompetencer, man hidtil har tilegnet sig, sammen med det, der efterspørges i det nye job,” siger Daniel Bell. – Foto: Academic Work Danmark.

www.hadstenhojskole.dk T: 8698 0199

Hadsten Højskole

siden 1876

18 | Højskole2018

Kristeligt Dagblad Fredag 19. oktober 2018

Da højskolevenstre blev til – og måske forsvandt igen I jagten på at forstå strømningerne i partiet Venstre opstod i 1980’erne begrebet ”højskolevenstre”. De kendetegnende værdier og traditioner fra højskolen har nemlig karakteriseret partiet siden 1800-tallet. Men spørgsmålet er, om disse aspekter fortsat er en del af partiets identitet.

højskoleparti AF KRISTOFFER KRISTENSEN kristensen@k.dk

Det Konservative Folkeparti havde vundet vælgernes gunst dengang i begyndelsen af 1980’erne, og den konservative Poul Schlüter havde netop vundet posten som statsminister. Noget måtte gøres, hvis Venstre fremover skulle fastholde sin position som et landets største partier. Derfor gik de på jagt efter nye vælgere. For Venstre har traditionelt appelleret til Landbrugsdanmark, hvor de gennem tiden har haft størst opbakning. Det forklarer Thue Kjærhus, der er debattør og forstander på Rønshoved Højskole: ”Det traditionelle højskolevenstre udspringer af det agrare. Med et grundtvigsk forbillede skabte man et folk ud fra almuen (landbobefolkningen, red.), hvor man både kunne finde potentiale og fællesskab. Særligt bestemte områder i landet som det sydfynske og enklaver i Jylland og på Sjælland har været præget af den her grundtvigske vækkelsesbevægelse, hvor der generelt har været interesse for kristendommen og den danske folkehistorie. Historisk har Venstre i høj grad appelleret til vælgere i de områder,” siger han og forklarer, at man derfor skal tilbage til 1870’erne og Venstres første år for at forstå, hvad partiet kommer af. Men i en tid hvor landområderne affolkedes, og flere flyttede til de store byer, hvordan skulle Danmarks Liberale Parti fastholde deres popularitet hos vælgerne? De måtte rebrande sig selv. Men hvem skulle stå for det? En udbredt opfattelse er, at daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) havde en afgørende rolle i overgangen fra, at Venstre i højeste grad appellerede til ”folket på markerne” til, at partiet blev ført ind i byerne. Uffe Ellemann-Jensen, der i en årrække også var landsformand for partiet, havde nemlig godt fat i de unge og veluddannede. Og så kom ordene, som skulle vise sig at blive definerende – nemlig at ”højskolevenstre” var blevet til ”handelshøjskolevenstre.” De kom fra Centrum-Demokraternes Mimi Jakobsen og var definerende, fordi de ramte ned i en tid, hvor tiderne for højskolerne forandrede sig. Højskolerne supplerede den traditionelle grundtvigske folkeoplysning med en lang række andre tilbud. Således var argumentet, at uddannelse skulle gavne sam-

fundsøkonomien, hvorfor de karakter- og prøvefrie højskoleophold blev fremstillet som spild af tid for resultatorienterede beslutningstagere. Siden har sondringen mellem handelshøjskolevenstre og højskolevenstre i høj grad været udtalt. For partiet har fra dets begyndelse haft stærke rødder i landbokulturen og traditionelt vægtet oplysning og dannelse af befolkningen på landet højt. Men spørgsmålet er, om der fortsat er skikkelser tilbage i partiet, som vægter disse elementer højt. Altså om højskolevenstre lever. Det gør det til en vis grad, lyder det fra Thue Kjærhus. Og for at finde repræsentanter for højskolevenstre er det især er relevant at betragte, hvor i landet den enkelte politiker er fra, mener han: ”Hos visse Venstre-folk toner det folkelige tydeligt igennem, fordi de er menneskeligt dannede og tænker historisk og kulturelt,” siger han og nævner Venstres finansminister, Kristian Jensen, som et eksempel på det. ”Han er opvokset i den vestjyske by Lind og kommer fra en grundtvigsk kontekst, hvor han har været engageret i det lokale foreningsliv. I sit politiske virke har han også flere gange prioriteret højskolerne økonomisk. Men selvom han i vid udstrækning har en humanistisk tilgang til politik og kultur, har han dog ikke i samme grad det åndelige og kirkelige med sig, hvilket er definerende for højskolevenstre,” siger Thue Kjærhus. Så hvor andre Venstre-politikere i noget højere grad er en del af højskolevenstre, er ”Kristian Jensen nok mere DGI-grundtvigianer qua sin tid i blandt andet gymnastikforeninger”, mener Thue Kjærhus. Højskoleforstanderen peger til gengæld på to andre iøjefaldende skikkelser på højskolevenstre-fløjen: Carl Holst, hvis far, Peter Holst, var underviser på Rødding Højskole, hvor Carl Holst også er opvokset, samt Bertel Haarder, der er opvokset på Rønshoved Højskole og er søn af tidligere højskoleforstander Hans Haarder. Begge har også en kirkelig baggrund. Lars Hovbakke Sørensen, historiker og adjunkt, ph.d. ved University College Sjælland, betragter også netop Carl Holst og Bertel Haarder som skoleeksempler på politikere fra højskolevenstre. Men med Carl Holsts snarlige exit fra dansk politik er det så kun den 74-årige Bertel Haarder, der er tilbage fra højskolevenstre? Ifølge Lars Hovbakke kommer

det an på, hvordan man definerer begrebet højskolevenstre. Hvis handelshøjskolevenstre er lig fokus på liberal økonomi, og højskolevenstre er ensbetydende med, at der lægges vægt på kultur og liberale værdier, ja, i så fald vil en person som den nyligt udpegede Venstre-ordfører for udlændinge, integration og indfødsret samt flygtningeog stabilisering, den 47-årige Mads Fuglede, også kunne karakteriseres som en del af højskolevenstre: ”Han er ikke den type politiker, som typisk taler om skattelettelser, men har i høj grad en interesse for danske værdier og dansk kulturarv. Derudover har han jo også en baggrund som underviser på Grundtvigs Højskole,” siger Lars Hovbakke Sørensen. Mads Fuglede selv er dog tilbageholdende med at definere fløjene i Venstre som henholdsvis handelshøjskolevenstre og højskolevenstre. Han kan dog langt hen ad vejen godt se, hvorfor han kan være repræsentant for sidstnævnte: ”Jeg har altid følt mig som en del af det, højskolen engang var og stadigvæk er,” siger han og uddyber: ”Traditionelt har højskolen defineret en debatkultur og en tradition for, hvordan man taler om, hvad det vil sige at være dansk, det at have en fælles historie, det at have en grundtvigsk kulturarv samt det at være indlejret i en kristen kultur. De strømninger har i den grad været definerende for den danske vej ind i oplysningstiden i midten af 1800-tallet, som højskolen mere end noget andet har bidraget til,” fortæller han og bemærker: ”Personligt har jeg også altid haft Bertel Haarder som mit politiske forbillede, da han som jeg er rundet af højskoletraditionen.” På spørgsmålet om, hvordan højskoledannelsen kommer til udtryk i partiet i dag, svarer Mads Fuglede: ”Debatkulturen. Fordi partiet ikke er styret oppefra. Den her flade struktur, hvor man står på mål for sine holdninger og debatterer dem internt, uden at man stemples for det, man har sagt. Den kultur er stærk i Venstre. Tidligere medlemmer af partiet har heller ikke holdt sig tilbage, og det er udtryk for, at de også er rundet af den samme debattradition,” siger han og nævner venstremedlem Jan E. Jørgensen som eksempel på en person, der bærer højskoleidealerne videre: ”Han er en fin repræsentant for det, jeg forstår som højskoleJ venstre.”

2 Venstremændene Carl Holst (i midten) og Bertel Haarder (til venstre), der her ses sammen med Mogens Lykketoft (S), er de bedste eksempler på repræsentanter for det traditionelle højskolevenstre, mener Lars Hovbakke Sørensen og Thue Kjærhus. Blandt andet fordi de begge er opvokset på højskoler og har en kirkelig baggrund. – Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix.

0 Mads Fuglede, ordfører i Venstre, er tilbageholdende med at definere de politiske fløje i Venstre som enten handelshøjskolevenstre eller højskolevenstre. Han mener dog, Bertel Haarder (V) er rundet af samme højskoletradition, som han selv er. – Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix.

2 Venstres finansminister, Kristian Jensen, er ifølge Thue Kjærhus opvokset i en grundtvigsk kontekst og har været særligt engageret i blandt andet gymnastikforeninger. Thue Kjærhus karakteriserer ham som ”DGIgrundtvigianer.” – Foto: Mads Claus Rasmussen/ Ritzau Scanpix.

Pippi Langstrømpe og det gode højskole-fællesskab

De sidste åbne kurser i 2018 De første kurser i 2019 Tjek www.rudestrandhojskole.dk 19.-24. november 2018: De fem forbandede år Pris: 4.600 kr. 29. november – 3. december 2018: Apopleksiramte og deres pårørende Pris: 3.650 kr.

Nogle drømmer om det. Mange taler om det. Og endnu flere leder efter det. Men det kan ofte være meget svært at finde: Det gode fællesskab. Det fællesskab, som giver glæde, varme, humør, mening og indhold i tilværelsen og minder os om, at ”livet er ikke det værste, man har”, som digteren Benny Andersen så rigtigt formulerede det i Svantes Viser. Ingen mennesker planlægger formentlig et liv uden tæt kontakt til andre. Alligevel opdager mange, at de nære relationer bliver færre med tiden. Børnene flytter hjemmefra, vennekredsen skrumper, slægtninge kommer ikke så tit på besøg, og forbindelsen til kolleger går tabt, når arbejdslivet afløses af et liv på pension. Så kan der blive meget stille. Og det er ikke sundt. Eller som Astrid Lindgrens elskede superpige, Pippi Langstrømpe, udtrykker det: ”Hvis man er stille for længe, så visner tungen”. Men hvor kan man så få hjælp til at få tungen på gled igen? Det kan man f.eks. på et højskoleophold. Flere og flere er begyndt at opdage det fællesskab, der opstår omkring fortællinger, samtaler, udflugter, aktiviteter og sange fra højskolesangbogen. På Rude Strand Højskole nær Odder i Østjylland oplever ca. 2500 kursister i år glæden ved et ophold med liv, lyst og masser af inspiration i samvær med andre ”Hver uge starter nyt hold på ca. 60 kursister, hvoraf 10-15 seniorer prøver et højskoleophold for første gang, og mange får en stor oplevelse ud af det”, fortæller Carsten Holvad, der sammen med sin hustru Helle Bak Holvad ud-

gør forstanderparret på Rude Strand Højskole. ”Det er det bedste, jeg længe har gjort. Det er i hvert fald ikke sidste gang, jeg skal på højskole – den slags kommentarer hører vi meget ofte”, siger Helle Bak Holvad. ”Mange giver udtryk for, at de genfinder livsglæden og opdager, at man sagtens kan finde nye venner og nye bekendtskaber, selv om man er ude over den første ungdom”. Rude Strand Højskole har både enkeltog dobbeltværelser og ligger smukt i det østjyske landskab – lige ned til stranden og med udsigt til Helgenæs, Samsø og Tunø. Nogle af kursisterne begynder dagen med et havbad og/eller morgenmotion mens andre nyder naturen på vandre- og cykelture eller spiller krolf – en blanding af kroket og golf – på skolens veltrimmede græsbane. En god del af kursisterne lever i det daglige et aktivt liv med intellektuelleog fysiske interesser. På højskolen kan de kombinere det med undervisning, som giver indsigt i og viden om en lang række emner. Hver uge har typisk et gennemgående tema, og med næsten 50 kurser om året spænder emnerne vidt – fra historie til litteratur, livsfilosofi, udenrigspolitik, rejsekurser, bridge og dans. På alle kurser lægges der vægt på fællessang, diskussioner og foredrag.

Foredrag? Lyder det ikke kedeligt? ”Kedeligt er nok det sidste ord, jeg ville bruge – med mindre man da finder foredragsholdere som Ulla Terkelsen, Leif Davidsen, Tor Nørretranders, Jørgen Carlsen, Svend Aage Madsen, Merete Pryds Helle og Nils Malmros, der alle besøgte Rude Strand Højskole i 2018, som kedelige. Det er der vist ikke mange, der gør. Vi ser foredragene som inspirerende input til engagerende samtaler og overvejelser af både eksistentiel og holdningsmæssig art – helt i højskolebevægelsens ånd. Og med rigelig plads til humor undervejs”, siger Carsten Holvad. Mennesket lever ikke af ånd alene, og samværet omkring måltiderne er en vigtig del af oplevelsen på Rude Strand. Højskolens egne kokke står for menuerne, som ofte tager udgangspunkt i lokale, østjyske råvarer. Mange kontakter opstår og udvikles, når dagens oplevelser diskuteres ved seks-personers bordene i spisesalen, og der er øl, vin eller ”gåsevin” i glassene. Ofte bliver venskaberne af blivende karakter – uanset om man deltager som ægtepar eller som enkeltpersoner. Nogle af deltagerne ankommer som kursister og rejser hjem som kærester. Alle har de fundet det fællesskab, som højskolerne tilbyder, men som andre endnu ikke har opdaget. For selv om de fleste danskere har hørt om højskolerne, er de måske usikre på, om de kan klare en hel uge i selskab med mennesker, de slet ikke kender. Det har de jo ingen erfaringer med. Her kan man igen hente en god sætning hos Pippi Langstrømpe. For som hun så optimistisk siger, når hun står overfor noget ukendt: ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert”.

6.-11. december 2018: December - fortælling og sang Pris: 3.950 kr. (inkl. bus t/r fra Sjælland og Fyn) 7.-12. januar 2019: Stjerner i vintermørket Pris: 4.500 kr. 15.-18. januar 2019: Tre skønne dage på Rude Strand Højskole Pris: 2.600 kr. 21.-26. januar 2019: VM i Herrehåndbold 2019 Pris: 4.950 kr. inkl. kampbillet 28. januar – 2. februar 2019: Med nordlys i øjnene – Grønland Pris: 4.240 kr. 4.-9. februar 2019: Ind i litteraturen – Skønlitterære dage på Rude Pris: 4.550 kr 11.-16. februar 2019: Kunst og filosofi – Drop kopierne, mød originalerne Pris: 4.350 kr. 18.-23. februar 2019: Sagen uopklaret Pris: 4.250 kr. 25. februar – 2. marts 2019: Bigband og kor Pris: 4.350 kr. 4.-9. marts 2019: Et liv genoplivet i erindringen Pris: 4.150 kr. 11.-16. marts 2019: Hvad er meningen? Pris: 4.550 kr. 18.-23. marts 2019: Aarhus – de fem store Pris: 4.850 kr. Nærmere oplysninger følger 25.-30. marts 2019: Vi synger 200 sange fra Højskolesangbogen Pris: 4.150 kr. Info@rudestrandhojskole.dk 86 55 89 44 www.rudestrandhojskole Kystvejen 114, 8300 Odder

0 1 9 78

NYT G O L A KAT OV. 1. N Å P L I T S BE 11

KURSUSKATALOG 2019

Luksusvandreture, Østrig - bjergtagende Kaprun, 12-18 km/dag

2019s rejse:

skriv til os på kontor@seniorhoejskolen.dk eller ring 97 89 10 11

Bestil katalog:

Vandreture, Stemmeværksted, Danmarkshistorie, Litteratur, Mental sundhed, Glas, Raku, Maleri, Musical, Musik, Lyrikværksted, Eksistens, Folkemusik, Cykelture, Vestkysten, Verdenshistorie, Kunsthistorie, Håndarbejde samt meget, meget mere!

14-dagskurserne i 2019 tilbyder bl.a.

Trivsel i den 3. alder - med yoga, mindfulness og fordybelse Oplyste vinterdage på SeniorHøjskolen 2019 Kor og orkesteruge - sang, spil og samvær Livskraft, latter og let på tå - i bevægelse hele livet Kreative værksteder - pile- og barkflet og rakukeramik Ny dansk litteratur - de helt nye og nyt fra de kendte Vinterhøjskole - skønne Vestjylland Vestkysten og Limfjorden - fortællinger og ekskursioner Livsforandringer - find vej gennem livets kriser Europa efter Brexit - rundt om Europa i 2019 Så syng da, Danmark - fællessang, fællesskab og oplevelser Generationer på højskole - bedsteforældre og børnebørn Vestkystekspeditioner - historie og steder På cykel mellem himmel og hav, 35-50km Forårsvandringer - over stok og sten, 14-16 km/dag Operaens verden - Lotte Heise, Puccini og Hamburg

16.01 - 22.01.19 23.01 - 29.01.19 30.01 - 05.02.19 20.02 - 26.02.19 20.02 - 26.02.19 27.02 - 05.03.19 27.02 - 05.03.19 20.03 - 26.03.19 20.03 - 26.03.19 27.03 - 02.04.19 03.04 - 09.04.19 13.04 - 17.04.19 08.05 - 14.05.19 08.05 - 14.05.19 15.05 - 21.05.19 15.05 - 21.05.19

Udpluk fra forårets ugekurser i 2019

Til højskole der appellerer til hjerte & hånd, til hånd & fod.

Til samskabelse, samvær, oplivelse og oplysning i unikke vestjyske rammer

Velkommen www.seniorhoejskolen.dk