Højskole i verden by Kristeligt Dagblad

Højskole i verden TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 20. OKTOBER 2012

Sverige topper med flest højskoler Verdens førende højskoleland er ikke Danmark, men nabolandet Sverige, der har dobbelt så mange højskoler. Vi har besøgt Östra Grevie Folkhögskola nær Malmø. Den adskiller sig fra danske højskoler ved at tilbyde formel uddannelse, kurser til arbejdsløse og konkret hjælp med integration.

Side 4

Hvor der er vilje, er der vej Solidaritet og viljestyrke karakteriserer Egmont Højskolen i Odder. Selvom størstedelen af eleverne har et handicap, er mantraet, at hvor der er vilje, er der vej. I september tog samtlige 250 elever og ansatte til De Paralympiske Lege i London.

Side 6 og 7 0 Ryuichi Hirayanagi, Jonas Baungaard Stolberg, Yusuke Yoshioka og Masataka Kogo udveksler kulturelle erfaringer på den dansk-japanske idrætshøjskole Bosei. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Højskoleelever findes i mange modeller Mange nationaliteter og hudfarver er at finde på de danske folkehøjskoler, som i hvert fald siden årtusindskiftet har haft en global profil Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk

Folkehøjskoler opfattes af mange som indbegrebet af danskhed, men faktisk kommer omkring hver 10. elev fra udlandet. På Idrætshøjskolen Bosei i Præstø kan unge japanere snuse til den i deres øjne afslappede og smilende danske mentalitet – og til en undervisningsform, som er betydeligt friere end nogen under-

visningstilbud, man kan opdrive i deres hjemland. Så godt som alle andre danske folkehøjskoler har indtil flere nationaliteter repræsenteret, og det har i snart mange år været sådan, at udlændinge i stort tal har fået et indblik i, hvad Danmark er, gennem et ophold på en dansk folkehøjskole. ”Ud fra vores rundspørger til højskolerne vurderer vi, at mellem 10 og 14 procent af alle højskolekursister kommer

fra udlandet. Det svarer til cirka 1000 mennesker om året,” oplyser Thor West Nielsen. Han er konsulent i Folkehøjskolernes Forening og har også en fortid som formand for foreningen. Tidligere endnu var han højskolelærer på blandt andet Vallekilde Højskole og har gennem alle årene set højskoleelever i mange modeller: ”Jeg kan huske, da Vallekilde Højskole allerede for 30 år

siden fik nogle elever fra det kommunistiske Kina, som kom i deres grå Mao-uniformer.” Han påpeger, at adgangen til højskolerne af elever udefra i høj grad er betinget af, hvilke støttemuligheder og aftaler der findes for de pågældende lande. De seneste 10 år er mange kommet via det europæiske Cirius-program, og i 1990’erne var det Demokratifonden, som bidrog til internationali-

HØJSKOLE I 2013 NYTÅR se kursusbeskrivelser, datoer og priser - og bestil i god tid

27. december 2012 - 2. januar 2013

Gourmet nytårsmiddag, inspirerende foredrag & nytårskoncert

REJSEKURSER NATUR OG FAMILIE OPERA HØJTIDER KULTUR OG HISTORIE SPROG OG KULTUR

se mere på:

www.hojoster.dk

Flensborgvej 48-50 | DK-6200 Aabenraa | 74 62 47 00

Priser fra 4.395 kr. pr. person

seringen. Også Nordisk Ministerråd har bidraget – og faktisk går udveksling af elever mellem de nordiske folkehøjskoler helt tilbage til højskolernes barndom. ”Det internationale har på en god måde præget højskolerne i mange år, og i hvert fald siden årtusindskiftet har højskolerne haft en udpræget global profil,” siger Thor West Nielsen.

0 Kathrine Røll Petersen, Jesper Villadsen og Simon Voetmann var med til at studere den globale Grundtvig. – Foto: Nils Rosenvold/Scanpix.

Unge kom tæt på den globale Grundtvig En gruppe lærerstuderende har besøgt højskoler i Polen og i Tyskland. De skrev speciale om ”Globale Grundtvig”, og opholdet i udlandet gav dem et nyt og anderledes syn på Grundtvig.

Side 14

Side 10

SØNDERJYDERNE & DEN STORE KRIG 1914-1918

4. – 10. februar

Krigens udbrud og forløb Hvad skete der på Østfronten? Fredsslutninger og folkeafstemninger Bustur med Inge Adriansen som guide. Planlægningsgruppe Museumsinspektør Inge Adriansen Arkivleder Hans Schultz Hansen Kursusleder Anker Tarpgaard

Læs meget mere på www.ihs.dk

2 Højskole i verden

Ud i verden

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2012

kort nyt fra højskolerne

Folkehøjskolen er ikke enestående dansk. Grundtvig skelede til udlandet, da han formulerede sine idéer, og højskolen var hurtig til at bevæge sig over landegrænser Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk

Der er en lang tradition for at betragte folkehøjskolen som noget af det mest enestående danske, der findes. Hele konstruktionen af en skole, hvor eleverne er til stede 24 timer i døgnet. Hvor mennesker i alle aldre og med alle sociale baggrunde kan mødes. Hvor pensum og resultater tæller mindre end det uforudsigelige, der opstår i mødet mellem mennesker. Og hvor det ikke er arbejdslivet og karrieren, der er på dagsordenen, men livet selv. Folkehøjskolen er en central del af fortællingen om det homogene danske samfund båret af gensidig tillid og solidaritet. At der endnu findes 68 danske folkehøjskoler – hvis man tæller Jaruplund Højskole syd for den dansk-tyske grænse med – vidner om, at de ret upræcise højskoletanker, N.F.S. Grundtvig formulerede fra 1830’erne og frem, og som andre kræfter konkretiserede i 1844, har vist sig meget levedygtige. Dansk selvbevidsthed og nationalstolthed har ofte været omdrejningspunkt for undervisningen på højskolerne. Herunder modersmålet og fædrelandssangene. Ikke mindst i årene 1864-1920, hvor højskolerne tog aktivt del i den mentale mobilisering oven på det militære nederlag til tyskerne. Men folkehøjskolen er ikke enestående dansk. For det første har flere historikere påpeget, at Grundtvig hentede sin teoretiske inspiration fra en række tyske filosoffer – og mere praktisk skelede han til den undervisning på summer schools, som allerede fandtes i Storbritannien på hans tid. For det andet bevægede højskoletanken sig allerede

WW Allerstørst suc-

ces har højskolen fået i det øvrige Norden. Derfor er Danmark kun verdens fjerdestørste højskoleland, overgået i antal højskoler af Sverige, Finland og Norge.

tidligt over landegrænser og fik liv andre steder. Danske udvandrere tog idéen med til USA. Verden over er der opstået højskolelignende undervisningsforløb, og en optælling fra Folkehøjskolernes Forening i 2008 peger således på, at kun omkring hver 10. folkehøjskole ligger i Danmark. Allerstørst succes har højskolen fået i det øvrige Norden. Derfor er Danmark kun verdens fjerdestørste højskoleland, overgået i antal højskoler af Sverige, Finland og Norge. For det tredje har nutidens danske folkehøjskoler for længst forladt fortællingen om den enestående danskhed. I stedet bruges stadig flere ressourcer på at møde andre kulturer, tage på rejse i det fremmede, få kursister fra andre nationer på besøg – eller etablere en hel højskole i udlandet. Da Den Internationale Højskole blev oprettet i Helsingør i 1921, var den et særsyn. I dag er alle højskoler internationale. Dette tillæg handler om de danske folkehøjskoler i 2012. Men det handler i særdeleshed om, hvor verdensomspændende en bevægelse Grundtvigs nationale oplysningsprojekt har udviklet sig til.

Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Morten Mikkelsen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

0 Højskoleeleverne Agnete Sig Petersen (bagest tv.) og Mikkel Meyer Christensen (nummer fire fra venstre) ses her sammen med børn i førskolealderen, forældre og professionelle i en lokal børnehave i Dongba uden for den kinesiske hovedstad, Beijing. Bag institutionen står organisationen CMC, Compassion for Migrant Children. – Privatfoto.

Fra Løgumkloster til Kina Løgumkloster Højskole har succes med sit femugers volontørprogram, som kombinerer klassiske højskoleidealer og internationalt udsyn, oplyser højskolen. En af de unge, som er taget ud i verden sammen med højskolen, er 21-årige Agnete Sig Petersen fra Aalborg, der tidligere på året var i Kina som opvarmning til sit studium i antropologi ved Aarhus Universitet. ”Jeg tog selv på højskole for

at lære mere om elektronisk musik og deltage i et volontørophold, men jeg endte med at få allermest ud af samtaler om kultur, politik, humor og traditioner verden over,” siger hun. Ifølge formanden for Løgumkloster Højskole, Gertrud Yde Iversen, er det nødvendigt hele tiden at udvikle højskolens oprindelige idé, så den giver mening for nutidens unge, og udviklingen i

Flere højskoler drejer nøglen om

0 Krogerup Højskole har i år haft tre familiekurser. – Arkivfoto.

Succes med familiekurser i Krogerup Familier er vilde med at komme på højskole sammen. Det er i hvert fald erfaringen på Krogerup Højskole, som i år har haft tre familiekurser. For få år siden havde højskolen slet ingen familiekurser, men nu har de stærkt efterspurgte kurser overtaget en større del af kursusprogrammet for at tilfredsstille efterspørgslen, forklarer højskolens forstander, Rikke Forchhammer. Det seneste kursus fandt sted her i oktober 2012 og var planlagt i efterårets tegn med en kombination af foredrag for de voksne, kreative værksteder for børn og fælles familieaktiviteter som at sætte drager op, spille rundbold, lege lege fra da bedstemor var barn, se film, gå på stranden, tage på fotosafari, lave bål og lytte til gode historier.

Helnæs Højskole har måttet dreje nøglen om, skriver Højskolebladet. Forstander Henrik Hartvig har sammen med højskolens medarbejdere, skolekreds og kræfter i lokalsamfundet arbejdet for at få højskolen til at klare skærene. ”Men uagtet ny og intensiveret markedsføring, låneomlægninger, besparelser, nye forretningsområder og andre tiltag, så har effekten af det vigende elevantal ikke kunnet opvejes,” skriver skolens bestyrelse. Det er den tredje folkehøjskole, der lukker i 2012, idet højskolerne i Esbjerg og på Samsø også har måttet give op. Der er nu 68 danske folkehøjskoler inklusive Jaruplund i Sydslesvig. Antallet toppede for cirka 20 år siden, da der var 107 højskoler.

Højskoler gør indsats for fællessangen I forbindelse med Spil Dansk Dagen, som i år er torsdag den 25. oktober, har seks højskoler fået støtte fra Folkehøjskolernes Forenings Forlag til at gennemføre arrangementer, der på en ny og original måde fremmer fællessang i Danmark og promoverer Højskolesangbogen. At

international retning er i denne sammenhæng central: ”For os på Løgumkloster Højskole er det stadig dannelse, der er omdrejningspunktet for, hvordan vi vil lave højskole. Det betyder konkret, at vi har fokus på venskabet, mulighed for at udvikle sig selv og blive klogere på den verden, vi er den del af. Det gælder både den globale verden og det mere nære.”

synge sange fra den blå sangbog er en fast og gammel tradition i højskoleverdenen, men kræfterne bag sangbogen ser gerne, at traditionen kan brede sig uden for højskolernes vante cirkler. Blandt de højskoler, som får støtte, er Den Rytmiske Højskole, som vil flytte fællessangen ud på plejehjem og hospice. Nordfyns Højskole organiserer fællessang på bosteder for handicappede, og Højskolen for Bevidsthedsudvikling i Rørvig arrangerer et sangskrivningsprojekt, der skal munde ud i nye bud på højskolesange. Vrå Højskole, Hadsten Højskole og Gymnastikhøjskolen i Ollerup markerer Spil Dansk Dagen med koncertarrangementer, der har indbygget fællessang.

Stoltenberg fik Hal Koch-prisen Den danske teolog, højskolemand, socialdemokrat og demokratiteoretiker Hal Koch lægger navn til en demokratipris, som uddeles ved Krogerup Højskoles årlige demokratiseminar i september. Prisen gik i år til Norges socialdemorkatiske statsminister, Jens Stoltenberg, for hans optræden i forbindelse med Anders Behring Breiviks massakre på Utøya sidste år.

Prisen blev overrakt til en af Stoltenbergs nærmeste fortrolige, ambassadør Ingvard Havnen, som var hans højre hånd under hele Breivik-forløbet, og Marianne Jelved, gruppeformand for Radikale Venstre, begrundede prisen. Hal Koch grundlagde Krogerup Højskole i 1946.

Højskole hjælper nye lærere Vejle Idrætshøjskole og Efterskole har i år igangsat et nyt tilbud til nyuddannede, ledige lærere med det formål at undgå den trussel om langtidsledighed, som lige nu er overhængende. “På baggrund af flere henvendelser har vi specialudformet et seriøst forløb for at ruste de nyuddannede lærere bedst muligt til at søge deres drømmejob,” siger forstander på Vejle Idrætshøjskole og Efterskole Ole Damgård til skolens hjemmeside. Forløbet er en unik blanding af faglig og praktisk læring. Højskolen giver mulighed for at fordybe sig i både idræts- og kompentencefag. Dertil kommer foredrag, debat- og højskolefag samt inspirationsfag. Mentorer på skolen hjælper med jobsøgning og samtaletræning, og der er mulighed for praktik og ”føl”-ordning på efterskolen.

KORTE KURSER 2013 RØDDING HØJSKOLE

Januar

Juli 09.01 – 05.02. Grafisk design Er du klar til optagelse? Hvis du vil ind på en af Danmarks design skoler, skal du være velforberedt. På dette kursus kan du blive klar.

Februar 17. – 23.02. Lys i mørket I kunst, litteratur og kirke I samarbejde med Krst. Dagblad. Efter en mørk vinter trænger vi til at komme sam men i et fællesskab, der giver lys og lyst. 23.02. – 01.03. Hverdagsliv og stjernestunder En livsfilosofisk uge om det gode liv Forfattere, kunstnere og fortællere kom mer med gode historier om livet.

Maj

07. – 13.07. Flamenco - dans, sang og guitar En intens uge med dans, workshops, foredrag, koncert og ekskursion i den andalusiske flamencos tegn.

28.09. – 04.10. Højskole Classic Hør 14 tidl. højskoleforstanderes bud på meningen med livet. Om dansk folkeoplysning, globali seringens udfordringer samt aktuelle og samfundsmæssige spørgsmål.

07. – 13.07. Så syng da Danmark, lad hjertet tale! En uge om sangens nødvendighed En række kendte danskere fortæller om, hvad den danske sang betyder for dem.

28.09. – 04.10. Dostojevskij - livsmod og tvivl Et kursus om Dostojevskijs litterære værk, hans liv, samtid og aktualitet. 02. – 08.11. Humor og livsmod En livsfilosofisk uge om den muntre alvor. Eksempler fra litterartur, filosofi og hverdagsliv på humoren som livsgiver. 17. – 23.11. Glas - en værkstedsuge Spændende udfordringer for både ny begynderen og den øvede.

14. – 20.07. Familiekursus Med familien i centrum (børn fra 6 år) En intens uge fyldt med værksteder, hvor hele familien har tid til at være sammen.

26.05. – 01.06. Kirkegaard & Grundtvig En uge om livsmodets stamfædre I samarbejde med Søren Kierkegaard Selskabet og Grundtvigsk Forum Hvem var de og hvorfor bliver vi aldrig færdige med dem?

17. – 23.11. Vævning - en værkstedsuge. Væv i papir papir i væv. Denne uge er for dig, der elsker at eksperimentere og har interesse for materialernes muligheder.

21. – 27.07. Familiekursus - med egen teenagehøjskole (fra 6 år) Sommerferie med nye venner, masser af aktiviteter, god mad, fællesskab og samvær for alle i familien.

Juni

30.06. – 06.07. Strikkesymposium Nye muligheder med strikkepindene En uge fyldt med strik i både nye og velkendte teknikker.

22. – 28.09. Sydslesvig Kend historien, mød kulturen, tal med mindretallene og se naturen Lær grænselandet at kende helt tæt på, hvor fortid og nutid mødes.

07. – 18.07. Gotland - kultur og natur 5 dage på højskole og 1 uges rejse Visby, historie, storslået natur og en rig kultur. Gotland har til alle tider fascineret tilrejsende.

10. – 23.03. Journalistik Vær klar til optagelsesprøven Hvis du vil ind på en af Danmarks journa listuddannelser, skal du være velforberedt. På dette kursus kan du blive klar.

23. – 29.06. Tro, håb og kærlighed I samarbejde med Kristeligt Dagblad Vi går på sporet af de tre i kunsten, litteraturen, kristendommen og det of fentlige rum.

07. – 13.07. Vadehavet & marsken Natur- og kulturvandringer Vi skal især beskæftige os med den helt enestående vadehavsnatur på halligerne syd for grænsen.

November

Marts

01. – 07.06. Demokratistorm Hvordan løser vi Danmarks problemer? I samarbejde med magasinet RÆSON. Mød markante dagsordensættende poli tikere, meningsdannere og eksperter.

September

17. – 23.11. Gospel på Rødding Højskole - med Ole Jørgensen En uge med energifyldt sang – både kendte og nye – koncert og livsglæde.

August 03. – 09.08. Rødding Revival Et ungdomskursus for alle Seks måneders højskole på seks dage. Workshops og galskab! 18.08. – 14.09. Arkitektur Er du klar til optagelse? Hvis du vil ind på en af Danmarks arkitekt skoler, skal du være velforberedt. På dette kursus kan du blive klar.

Rødding Højskole · 6630 Rødding · E: kontor@rhskole.dk · T: 7484 2284 · W:www.rhskole.dk

December 28.12. - 03.01. Nytår i Rødding Nytår, ny inspiration og festligt samvær. Kom på Danmarks ældste højskole og vær med til at se fremad.

Læs meget mere på www.rhskole.dk eller ring og bestil en brochure.

4 Højskole i verden

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2012

0 På Östra Grevie Folkhögskola uden for Malmø tager de fleste elever en gymnasial uddannelse eller studerer på en af højskolens kunstlinjer som forberedelse til videregående studier. Kun et fåtal bor på skolen. På det store billede i midten lærer kunsteleverne knipling af besøgende pensionister fra Lund. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Svenske højskoler har ingen eksamensallergi Verdens førende højskoleland er ikke Danmark, men nabolandet Sverige, der har dobbelt så mange højskoler. Vi har besøgt Östra Grevie Folkhögskola nær Malmø. Den adskiller sig fra danske højskoler ved at tilbyde formel uddannelse, kurser til arbejdsløse og konkret hjælp med integration Af John Engedal Nissen john.nissen@k.dk

Ordene står skrevet i lodret række på den hvide tavle. Substantiv, pronomen, verb, adjektiv, adverb, prepositioner. ”Er man i Australien eller på Australien?”, spørger den svenske lærer med ryggen til tavlen og en tusch i hånden. ”I”, lyder det samstemmende fra eleverne i klasselokalet. ”Fordi det er et kontinent,” uddyber en kvindelig elev. Vi er midt i svenskundervisningen på Östra Grevie Folkhögskola, som ligger på landet, 10 kilometer fra Malmø. Mens en tilsvarende undervisning i grammatik vil være stort set umulig at opstøve på en af Danmarks 68 højskoler, er situationen derimod helt almindelig på Sveriges 150 højskoler. Den svenske nabo har langt overgået højskolernes moderland, Danmark, i antal. Men de svenske højskoler har også bevæget sig længere væk fra Grundtvigs tanker om ”Skolen for Livet”, end vi har tilladt dem i Danmark. Östra Grevie Folkhögskola tilbyder – ligesom alle andre svenske højskoler – gymnasial uddannelse. Formel uddannelse var i mange år bandlyst i den danske høj-

WW Svenskerne har

ikke været så forskrækkede over, at højskolen også skulle have et klart nytteperspektiv, som man har været langt mere allergisk over for i Danmark. Her betonede man højskolens afgørende og vigtige rolle i at løfte eleverne åndeligt og nationalt.

ove korsgaard, professor og højskoleekspert

skoletradition, men for de svenske højskoler er det et krav. Mindst 15 procent af undervisningen skal være led i en almen uddannelse, og i mange tilfælde er andelen højere. Eksempelvis her på Östra Grevie Folkhögskola, hvor andelen er oppe på 64 procent. Det forklarer også, hvorfor de svenske højskoler samti-

dig er langt større end de danske. Östra Grevie folkhögskola har 330 elever. Alligevel bor blot 40 af disse på skolen. Det er elever, som kommer fra andre dele af Sverige. De fleste højskoler i Sverige fungerer nemlig som daghøjskoler.

Højskolerne i Sverige har udviklet sig i en retning, der ligger tættere op ad det kompetencegivende uddannelsessystem. Det skyldes ifølge professor Ove Korsgaard, DPU Aarhus Universitet, at de svenske højskoler er præget af en mere rationalistisk og filantropisk tradition, hvorimod tilgangen i Danmark er mere romantisk. ”Svenskerne har ikke været så forskrækkede over, at højskolen også skulle have et klart nytteperspektiv, som man har været langt mere allergisk over for i Danmark. Her betonede man højskolens afgørende og vigtige rolle i at løfte eleverne åndeligt og nationalt,” siger han. De danske højskoler fik tilbud om at tilknytte HF (højere forberedelseseksamen), da denne uddannelse blev oprettet i 1970’erne, men takkede nej. De eksamener, der fulgte med HF, stred mod den grundtvigske ånd, mente man i Danmark, hvor højskolerne er blevet defineret som

en modpol til uddannelsessystemet. I Sverige betragtes højskolen derimod som et alternativ til uddannelsessystemet. Højskolerne holder stadig fast i nogle af Grundtvigs tanker, for eksempel at nysgerrighed er en vigtig drivkraft for at lære mere. Det ses blandt andet ved, at elever på højskole har en langt større frihed end i gymnasiet, fortæller 32-årige Mattias Gunnemyr. Han er matematik- og filosofilærer på Östra Grevie Folkhögskola og har to år som gymnasielærer bag sig. ”Eleverne tager mere ansvar her, og læreren lader i højere grad klassen bestemme, hvad de gerne vil lære i de enkelte fag,” siger han og tilføjer, at eleverne også bestemmer, om de vil tage de enkelte fag over en kortere eller længere periode. Det er relevant for mange højskoleelever, fordi flere har fået undervisning i fag, de ikke har taget eksamen i, fordi de er droppet ud af gymnasiet før tid. Det er eksempelvis tilfældet for 28-årige Motaz Zaghmouth, der efter to år i gymnasiet droppede ud en måned før eksamensperioden. ”Dette er en ny chance for at gøre det, jeg gerne vil. Jeg vil gerne studere, og her er højskolen en perfekt mulighed,” siger han.

Ud over gymnasiale uddannelser tilbyder højskolerne også andre uddannelser, eksempelvis en etårig uddannelse i turisme, som det ses på Östra Grevie Folkhögskola. Højskolen har også – mere lig højskoler i Danmark – en række forskellige spor inden for kunstarter som foto, tekstil og grafisk design. Disse spor giver ikke en formel uddannelse, men er i Sverige i høj grad med til at forberede eleverne til de videregående uddannelser. Det er blandt andet derfor, 23-årige Magdalena Jessen nu studerer tekstildesign på højskolen på andet år. ”Jeg kan godt lide skolen, men jeg går her også, fordi jeg prøver at komme ind på en designskole,” siger hun, mens hun er i gang med at producere en lampeskærm i højskolens tekstilsal. Hun har allerede ansøgt én gang, men uden held. På sporet for kunstmaling skal ansøgere indsende malerier til bedømmelse, og kun 10 optages hvert år. Niveauet er højt. Efter et-to år på skolen kommer i gennemsnit 3,5 ud af 10 elever til gengæld ind på den svenske kunsthøjskole. Højskolernes brobygning til uddannelsessystemet medfører årligt en støtte fra

myndighederne på 3,4 milliarder svenske kroner. Og det er ikke den eneste måde, myndigheder gør brug af højskolerne på. De inddrages også i helt konkrete samfundsmæssige problemer som integration og arbejdsløshed. Östra Grevie Folkhögskola har ligesom mange andre højskoler oprettet en afdeling i nærmeste storby, Malmø. Afdelingen ligger tæt ved byens største ghetto, Rosengården, og kurserne er udelukkende målrettet indvandrere – hvilket et hurtigt kig ind i klasselokalerne bekræfter. Særligt kvinder. De udgør 100 af afdelingens i alt 120 elever. Derudover kan unge arbejdsløse tage et tre måneders studieforberedende kursus på højskolerne, hvilket 32 i øjeblikket gør på Östra Grevie Folkhögskola og omkring 1500 på landsplan. Kurserne har resulteret i, at 23 procent begynder på en uddannelse, mens 17 procent får et arbejde, hvilket i år har hævet deltagerantallet enormt. Selvom de formelle uddannelser er udbredt på højskolerne, forbliver dannelsen stadig vigtigst, siger rektor for Östra Grevie Folkhögskola Susanne Andersson: ”Vi arbejder meget for, at højskolen forbliver en unik skoleform.”

Kursus 29 Pris db.vær. kr. 4000,-

der tilbyder 7- og 14 dages kurser året rundt

SeniorHøjskolen er en moderne højskole,

2 ugers højskole med valgfag, foredrag, temadag og ekskursioner. Valgfag: Religionshistorie, Højskolesangbogen, Vintervandringer, Limfjordsdigterne, Kunsthistorie, Litteraturhistorie, Akvarel samt Patchwork & papirflet Temadag: “I organisten værksted” - med foredrag og ekskursion til Vestervig Kirke Ekskursioner: Vesterhavet, Holstebro samt Lemvig Oplev bl.a. Lotte Rømer, forfatter og musiker

31.10 - 13.11.12 “Dybt hælder året”

Kom og vær med på en oplevelsestur gennem 50’erne, 60’erne og 70’erne gennem historie, litteratur, kunst, design og modeopvisning. Emner: Fra Rachel til Rock - opbrud i musikken, Opbrud i kulturen, samt Tidens tøj, design og kunst Ekskursioner til Koldkrigsbunkeren i Holstebro, Vesterhavet samt Lemvig, også kendt som byen “Lidenlund” Beatles Koncertforedrag v/Per Vium og Stanley Samuelsen

Kursus 28 Pris db.vær. kr. 3000,-

www.seniorhoejskolen.dk Degneparken 22 7620 Lemvig tlf. 97 89 10 11 www.facebook.com/seniorhojskolen

= Enk. vær. tillæg kr. 400,= Alle værelser med eget bad og toilet. = Svømmebad 30o varmt vand = Teleslynge i alle undervisningslokaler = Ingen trapper = Røgfri skole

M E V O N u . 1 en A ed R F er 1 3 l 1 1 al 0 0 1 2 et 9 G d 8 l O ti 7 L A es 9 T b A K på

R E B

24.10 - 30.10.12 “Husker du...et tilbageblik”

Højskole i Vestjylland

6 Højskole i verden

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2012

0 Spasser står der med store bogstaver hen over den 19-årige Thomas Beckmann Grosens bluse. Han er spastiker, men på Egmont Højskolen bliver han kaldt spasser. Her er man nemlig ikke bange for at gøre grin med sit handicap. Men hvis han bevæger sig uden for skolens område med blusen på, møder han lange blikke.

Højskolen nedbryder barrierer Solidaritet og viljestyrke karakteriserer Egmont Højskolen i Odder. Selvom størstedelen af eleverne har et handicap, er mantraet, at hvor der er vilje, er der vej. I september tog samtlige 250 elever og ansatte til De Paralympiske Lege i London Af Marie Louise Hagemeister Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen hagemeister@k.dk

Hænderne vrider sig og placerer sig i udefinerbare stillinger, og hovedet er i konstant bevægelse. Kroppen tilhører den 19-årige Thomas Beckmann Grosen. Han er elev på Egmont Højskolen i Odder, og så er han spastiker. Sådan er han født, og han er vant til kroppens pludselige bevægelser, der gør, at han for eksempel ikke kan spise selv. Derudover har han vanskeligt ved at tale, selvom hovedet ingenting fejler, som han siger. Når han skal kommunikere, gør han derfor brug af en alfabetplade, hvor hans hjælper remser bogstaverne op, indtil det rette er fundet, og sådan staver de sig

frem ord for ord og laver sætninger. ”Det er det mest frustrerende ved at være spastiker – at ordene ikke bare kan komme ud, når de er der,” siger han. I snart to år har Thomas Beckmann Grosen gået på Egmont Højskolen, og han elsker det. Ikke kun fordi han har fået en masse nye venner og dagligt bliver udfordret, men især fordi der ikke bliver set undrende på ham, selvom han ser anderledes ud. ”Her er alle lige – og har lige muligheder,” siger han, og alfabetpladen bliver ikke brugt ved spørgsmålet, om det er anderledes uden for skolen. Et fast blik og højt ja, taler sit tydelige sprog. Med et liv som spastiker kan det sommetider være vanskeligt at finde sin plads blandt ikke-handicappede.

Da Kristeligt Dagblad var på

0 Kasper Rander har været ærer på skolen i 14 år. Han elsker sit job, for her møder han en livsglæde og et gåpåmod som ingen andre steder. Det kan dog være vanskeligt at undervise eleverne, som alle sammen er på meget forskelligt niveau. Men det gør det kun desto mere spændende.

besøg, havde hele skolen netop været i London for at se handicapidræt på eliteniveau ved De Paralympiske Lege. Og selvom det kan være lidt af en udfordring at rejse så langt, når man for eksempel sidder i kørestol, så var det en oplevelse for livet for alle på skolen. For på den måde kunne eleverne med egne øjne se, hvor langt det kan lade sig gøre at komme på trods af et handicap, siger Kasper Rander, som har været lærer på højskolen i 14 år. Han fortæller om en aften i London, som tegner et godt billede af, hvilke udfordringer der kan være. ”Efter en aften, hvor de forrygende atletikbegivenheder på Olympic Stadion netop var slut, tog en flok Egmontfolk hurtigt af sted. De skulle nå det sidste tog mod Aylesbury, og derfor er de på et

tidspunkt nødt til at bære en af eleverne i kørestolen ved et hurtigt perronskift. Imens er der andre, der forsøger at få toget til at vente. Det lykkes at nå toget, og efter cirka to timers rejse når flokken frem til Stoke Mande – 80 kilometer nordvest for London – hvor hele skolen er indkvarteret. Klokken halv to om natten kunne de lægge sig i deres seng.”

Og selvom de fleste elever har et handicap, så er det langtfra alle. Her går også omkring 70 elever, der har valgt højskolen for at hjælpe en af eleverne med handicap. De er ansat af den handicappede elevs hjemkommune under den såkaldte BPAHjælpeordning til at hjælpe eleven uden for undervisningstiden. Lønnen bruger de så til at

betale deres højskoleophold med og opholdet til at blive klogere på et liv med handicap, og ja, klogere på sig selv, som man nu gør, når man går på højskole. Egmont Højskolen er den eneste højskole i verden med så gode forhold for mennesker med handicap. Og det har da sine udfordringer, når spastikere, autister og mennesker med Downs Syndrom skal leve side om side. Men det handler netop om at udfordre, siger Kasper Rander. ”Når vi skal ud at ro i kajak, så er det alle, der skal ud i kajakkerne. Uanset om de sidder i kørestol eller ej. Vi vil nemlig gerne vise vores elever, at man næsten kan, hvad man vil, og på den måde styrke dem til at komme ud i samfundet og så vidt muligt klare sig selv.”

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2012

Højskole i verden 7 2 Under en pause i skolens kantine fjoller Rasmus Amstrup Olesen og Stefan Holm Lundtoft rundt. De er begge elever på højskolen, men Stefan, som bliver holdt for øjnene af Rasmus, er ikke handicappet, men har valgt højskolen for at hjælpe en af eleverne med handicap. Han er ansat af den handicappede elevs hjemkommune under den såkaldte BPAHjælpeordning.

3 Selvom Jakob Rix Iversen her er afbildet i en kørestol, så er han ikke handicappet. Teksten på hans bluse er ”spasser-passer”, for ud over at være elev på højskolen er han ansat ansat til at hjælpe Thomas Beckmann Grosen, når denne skal spise, lægges i seng eller hjælpes i timerne. Derudover er de også bare rigtig gode kammerater.

0 Her ses nogle af eleverne på orienteringsløb på skolens område. Kasper Völcker Petersen til højre i billedet er spastiker og sportsentusiast. Han er på fodboldlandsholdet for handicappede og er meget sur over, at det ikke er en disciplin ved De Paralympiske Lege. Dog var det en meget stor oplevelse at overvære mange af de andre sportsgrene, da hele skolen var i London i september.

0 I pausen mellem to timer har Lærke Andersen, i midten, og Mie Lehmann valgt at tage et slag kort. Sådan er det ofte, at de sætter sig rundt omkring på skolen og hygger sig med hinanden.

SÆT SPOR - MÆRK VERDEN HOVEDLINJER: MUSIK POLITIK & & SANG JOURNALISTIK TAG PÅ HØJSKOL EI 3, 4, 5, EL LER 8 MÅNED ER

FORM & KUNST

ETIK & TEOLOGI KURSUSSTART: 6. JAN (21 UGER) 3. FEB (17 UGER) 3. MAR (13 UGER) 15. SEP (13 UGER)

Å TAG P S ER 5 UG ØRNT VOLO US KURS

BLIV VOLONTØR I KINA, SYDAFRIKA, PERU ELLER INDIEN KURSUSSTART: 6. JAN & 28. JUL

KORTE KURSER EFTERÅR 2012 UGEKURSER: 28. OKT - 3. NOV KUNST OG KRISTENDOM få pladser! 5. - 11. NOV KULTUR I NOVEMBER 18. - 24. NOV MATADOR samfund - historie - kristendom 25. NOV - 1. DEC ÅBENT SIND - ÅBENT HJERTE 2. - 15. DEC IKONKURSUS med Cristi Covrig få pladser! 22. - 28. DEC JULEKURSUS I DEN GAMLE KLOSTERBY 29. DEC - 4. JAN VÆR VELKOMMEN - NYTÅRSKURSUS

WEEKENDKURSER: WEEKEND MED UDSIGT TIL: MOZARTOPERA 26. - 28. OKT MESTERVÆRKER 23. - 25. NOV BACHs JULEORATORIUM 14. - 16. DEC KULTURREJSE: MAGELØSE MALTA 27. NOV - 9. DEC.

KORTE KURSER 2013 Egn, natur og fugle Med Tranesafari, Sort Sol og Nationalpark Vadehavet

Højtidskurser Påske, Pinse, Jul og Nytår

Litteratur, kultur og historie Musik og gospel Kirkemusik og kor Familiesafari i Nationalpark Vadehavet 2 x sommer - 1 x efterår

Kunstkurser - også med værksteder

Almene kurser Med gode foredrag, dejlige ture, sang og musik

Kirke og kirkeliv

LØGUMKLOSTER HØJSKOLE - BRORSONSVEJ 2 - 6240 LØGUMKLOSTER tlf. 74 74 40 40 www.lkhojskole.dk info@lkhojskole.dk

Komplet kursusplan kan ses på www.lkhojskole.dk eller bestilles ved skolens kontor

9 SPÆNDENDE KULTURREJSER TIL: RÜGEN MALTA PROVENCE FÆRØERNE MADEIRA GOZO (tegne - male - vandre) TYSKLAND (2 musik- og kulturrejser) TYSKLAND/HOLLAND (Vadehav)

EMMAUS - Galleri & Kursuscenter

Kursuscenter

Galleri Udstillinger

uge 7 uge 11 uge 13 uge 16 uge 24

Efterårsudstilling 20. oktober - 19. december soloudstilling med Denis Virlogeux

Højskolekurser 2013

uge 26 uge 31 uge 32 uge 45 uge 52

Syng for livet! Gospelkursus Kreativt værkstedskursus Påskedage Så syng da Danmark! samt Ikon-værksted De store fortællinger ( i samarbejde med Kristeligt Dagblad) Kirkemusiker sommerhøjskole (i samarbejde med Sjællands kirkemusikskole) Sommerhøjskole for seniorer Familiehøjskole - børn & bedsteforældre Kreativt værkstedskursus Jul på EMMAUS

Svøb og klæde: 9. februar til 20. marts Christina Mosegaard, Markan Christensen, Birgit Pathuel Tutto Passa: 23. marts til 19. juni Adi Holzer, Nis Schmidt

Åbningstider

onsdag - søndag: kl. 13-17

hold øje med www.galleri-emmaus.dk for flere aktiviteter og kurser

Aktuelt 23. - 25. november 2012 EMMAUS-mødet 2012 23. - 27. december 2012 Jul på EMMAUS

Aktiviteter Galleri Højskolekurser Konferencer Landsmøder Bryllupper Bed & Breakfast

Rekvirer materiale tlf. 5443 5433 | 2360 4722 info@galleri-emmaus.dk www.galleri-emmaus.dk

10 Højskole i verden

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2012

Grundtvig på polsk og tysk Besøg på højskoler i udlandet gav fire lærerstuderende et nyt blik på Grundtvigs tanker bag højskolerne. De ser de udenlandske højskoler som noget, der var tættere på Grundtvigs højskoletanke, end danske højskoler er i dag 2 De fire lærerstuderende gjorde to vigtige opdagelser i deres speciale ”Globale Grundtvig”: at udenlandske højskoler er mere lig Grundtvigs oprindelige tanke, og at de bedste højskoler i udlandet formår at integrere sig med landets kultur og dets egne tænkere. Fra venstre Kathrine Røll Petersen, Jesper Villadsen og Simon Voetmann. Niels Carstensen var forhindret. – Foto: Nils Rosenvold/ Scanpix.

Af Marianne Luna Røndal roendal@k.dk

Hvordan slår Grundtvigs højskoletanker an på udenlandske højskoler? Det spørgsmål sad fire studerende fra Den Fri Lærerskole i Ollerup med, og det førte til specialet ”Globale Grundtvig”, der ser på grundtvigske højskoler i udlandet. Specialet førte dem til højskoler i både Tyskland og Polen for at undersøge, i hvor høj grad højskolerne var inspireret af Grundtvig. Kristeligt Dagblad har sat Simon Voetmann, Jesper Villadsen og Kathrine Røll Petersen stævne for at tale om deres oplevelser med den grundtvigske tanke på udenlandske højskoler. Den sidste fra gruppen, Niels Carstensen, var forhindret. Glæden strutter langt væk, da de tre tidligere studiekammerater mødes igen. Allerede under den indledende fotosession er det nemmere for fotografen at bede dem om at gå og snakke end at stå stille og ikke sige noget. Simon Voetmann fortæller ivrigt studiekammeraterne om, at han har fået den efterskole, han nu er blevet lærer på, til at blive medlem af Grundtvigsk Forum. Og selvom nogle af dem har det fint med, at de kan holde en lille pause fra Grundtvig nu, da specialet blev afleveret i juni, så regner de med, at han bliver hængende i deres bevidsthed. For projektet har lært dem en masse om den skæggede herre med de store tanker og vist dem, hvordan man bruger Grundtvig i udenlandske højskoler.

Da de drog på tur til Lubmin i Tyskland og Den Kasubiske Højskole i Polen, oplevede de begge steder nogle meget anderledes højskoler. Både bygningerne, undervisningen og eleverne var anderledes, end man kender det fra danske højskoler. ”I Polen snakkede de meget om at samle folk fra forskellige landsbyer, for eksempel bønder eller nogen, der skulle tage kørekort. Der forsøgte de at fjerne folk fra deres vante omgivelser, samle dem ét sted og lave nogle ting sammen, hvor man får nedbrugt de fordomme, vi alle sammen går rundt med. De talte meget om at få skabt det rum, som vi kender fra vores højskole, som er alment dannende,” siger Kathrine Røll Petersen, hvorefter Simon Voetmann sammenligner med de danske højskoler, hvor ”4.g-segmentet”, altså folk, der kommer direkte fra gymnasiet, fylder op. Den Kasubiske Højskole i Polen havde ikke overnat-

skolen havde blandt andet bagekurser og undervisning i it. Samtidig blev skolen lejet ud til skoleklasser, så de kunne få økonomien til at hænge sammen.

WW De danske

højskoler, vi besøgte, er så specialiserede og målrettede, og det opfatter jeg ikke som Grundtvigs oprindelige tanke med skolerne.

simon voetmann, lærer

ning for eleverne, og lokalerne ligner ifølge de fire lærerstuderende ikke det, danskere forbinder med en højskole. Samtidig er undervisningen målrettet blandt andet bønder, der i det fattige polske område lærer at omlægge deres landbrug til turistattraktioner, så besøgende kan opleve autentiske, polske gårde. Selvom højskoleeleverne og bygningerne var forskellige fra i Danmark, oplevede de at have meget til fælles med højskolefolkene fra Polen. ”Det vilde var, at vi har de samme værdier. Selvom Polen ikke er særlig langt væk geografisk, har de en helt anden kultur. Men der er et samfund dernede, hvor de virkelig går op i de ting, Grundtvig sagde, og de bruger Grundtvig i deres skole, så vidt det er muligt under de forhold, de har,” siger Jesper Villadsen.

”En af højskolelærerne sagde, at hun havde det, som om hun havde kendt os i flere år, fordi hun pludselig stod over for nogle folk, der forstod de ting, de arbejdede med, som egentlig ikke er så udbredte i Polen,” siger Kathrine Røll Petersen.

Det værdimæssige fællesskab førte også til andre opdagelser. Undervejs i specialeprocessen besøgte de fire studerende flere danske højskoler for at kunne sammenligne de danske og udenlandske. ”I virkeligheden var den polske og tyske højskole mere ovre i Grundtvigs oprindelige tanker om højskolen, end vi er herhjemme,” siger Kathrine Røll Petersen, og Simon Voetmann fortsætter: ”De danske højskoler, vi besøgte, er så specialiserede og målrettede, og det opfatter

jeg ikke som Grundtvigs oprindelige tanke med skolerne.” I forhold til mange danske højskoler, der i dag udbyder forberedende kurser til forskellige uddannelser, oplevede de, at både den polske og den tyske højskole koncentrerede sig om et bredere segment og den generelle almene dannelse. Men begge højskoler havde problemer med at få pengene til at slå til. I modsætning til i Danmark, hvor højskolerne får støtte af staten, skulle den tyske og den polske højskole selv søge al støtte. Det gjorde, at højskolen i Polen havde en del ansatte, der brugte deres arbejdstid på at søge fonde og legater. Også i Tyskland oplevede de en højskole, hvor eleverne var et andet segment end i Danmark. Det var typisk ældre eller arbejdsløse, og høj-

Både i Tyskland og i Polen blev de mødt med spørgsmål. Ikke spørgsmål om Grundtvig, som de havde forventet hjemmefra, men spørgsmål om, hvordan de brugte Grundtvig i Danmark. ”Vi brugte vores læreruddannelse som eksempel og snakkede om, hvordan man kan organisere et stormøde, hvor alle er samlet og skal beslutte noget. Så vi forsøgte at trække det helt ned på jorden, for det var svært at forklare det teoretiske, fordi vi fandt ud af, at mange ting ikke var en selvfølge,” siger Kathrine Røll Petersen. På turen gik det op for dem, at mange af Grundtvigs tanker ligger implicit i den måde, man arbejder på i Danmark, uden at de før havde tænkt over, at han var manden bag. Oplevelsen førte til diskussioner om højskoler i udlandet, for hvilket udgangspunkt skal man tage, hvis man vil lave en højskole i udlandet? ”I forhold til højskolerne i udlandet kan man tænke, at det ville være perfekt at sætte højskoler ind i Afrika og de lande, der oplever det arabiske forår. Men de højskoler, der fungerer bedst, er dem, der forstår at gøre det til deres egen kultur, og som kombinerer Grundtvig med en af deres egen tænkere,” siger Jesper Villadsen og fortæller om en indisk højskole, hvor Grundtvig blev blandet med den indiske tænker Tagore i skolens værdigrundlag. En ting er sikker for de fire nu uddannede lærere: Selvom nogle af dem er trætte af Grundtvig, hænger han ved, og de bruger ham i deres videre studier og arbejde i dag.

SOMMERKURSER PÅ RØNDE HØJSKOLE 2013 MAD, VIN & KULTUR • uge 25, 15. juni - 21. juni

En uges fuld udblæsning for alle sanser. Vinsmagning, sushi, sang, fortælling, foredrag om kultur og madens kultur, chokoladens historie og meget mere. Og selvfølgelig masser af god mad.

MED CYKLEN RUNDT PÅ DJURSLAND • uge 25, 15. juni - 21. juni

Guidede cykelture langs Djurslands dejlige kyster, varierede landskaber, Nationalpark Mols Bjerges bakker og skove.

SLOTTE OG HERREGÅRDE - MED ASSER AMDISEN • uge 26, 22. juni - 28. juni

Foredrag, fortælling og anekdoter fra adelens verden. Besøg de smukke og historiske slotte og herregårde på Djursland, bl.a. Løvenholm og Rosenholm.

NATIONALPARK MOLS BJERGE • uge 27, 29. juni - 5. juli

En opdagelses- og oplevelsesrejse gennem Nationalpark Mols Bjerge med biolog Bo Skaarup og naturvejleder Jens Reddersen. Arrangeres i samarbejde med Nationalparken.

RYTMISK KOR MED MORTEN KJÆR - POP ART • uge 27, 29. juni - 5. juli

Morten Kjær er en af landets bedste korinstruktører, kendt fra bl.a. vokalgruppen Basix, samt et væld af korsessions over hele landet. Ugen vil bestå af korinstruktion, foredrag, koncert og udflugter.

VENDEPUNKTER • uge 27, 29. juni - 5. juli

Fra Grundtvig til Utøya! Et højskolekursus om forhold som bliver vendepunkter i menneskers liv.

DESIGN & GENBRUG/REDESIGN - MED KAREN MARIE DEHN • uge 28, 6. juli - 12. juli En uge med beklædning, genbrug og personlig stil. Elsker du at sy og lave håndarbejde, ser du mulighederne i genbrugsmaterialer, så kom og vær med til at genopfriske din garderobe.

FOLK OG KIRKE • uge 28, 6. juli - 12. juli

Inspiration til og drøftelse af kirkens forhold på højskolemaner. Arrangeres i samarbejde med Grundtvigsk Forum.

VANDRINGER PÅ DJURSLAND • uge 28, 6. juli - 12. juli

Guidede vandreture til natur- og kulturseværdigheder på Djursland. Bl.a. Sangstrup Klint, Ramten Sø, Mols Bjerge, Vosnæs Pynt og Kalø Slots Ruin.

FAMILIEKURSUS • uge 29, 13. juli - 19. juli

Tag med familien på højskole med værditimer, udflugter, kreative værksteder, sport, rideture, friluftsliv i skov og ved strand, fortælling, musik og sang.

MERE FJER - FAMILIEKURSUS MED BADMINTON • uge 30, 20. juli - 26. juli Badmintoncamp for børn og voksne. Vær aktiv med badminton og andre sjove sommeraktiviteter.

GLÆDENS ØJEBLIKKE - SENSOMMER OVER DJURSLAND • uge 33, 10. august - 16. august Udflugter, kunstbesøg og livskloge foredrag med et humoristisk tvist. Mød bl.a. Bjarne Nielsen-Brovst.

MOLSLANDET • uge 33, 10. august - 16. august

En rejse gennem Mols i natur/kultur og historie med foredrag, busture og små vandreture i områdets seværdigheder seværdigheder.

SENIORDANS • uge 33, 10. august - 16. august

Udflugter, foredrag og masser af dans med danseinstruktørerne Birte Jakobsen og Aase Henningsen.

Skolevej 2 • 8410 Rønde • tlf.: 8637 1955 • post@rhe.dk • www.rondehojskole.dk

12 Højskole i verden

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2012

Højskoleideen er blevet global Ved den seneste internationale optælling af højskoler, der har hentet inspiration fra Danmark, blev der registreret 663 højskoler fordelt ud over hele verden Af Mette Skov hansen skov@k.dk

I 2008 udarbejdede en arbejdsgruppe under Folkehøjskolernes Forening i Danmark en oversigt over, hvor mange folkehøjskoler der fandtes både i og uden for højskoletankens oprindelsesland, Danmark. I alt fandt man frem til 663 højskoler. Ud over de 78, der på det tidspunkt var i Danmark, blev der registreret 585 højskoler i andre lande, som enten var opstået med direkte inspiration fra Grundtvigs skoletanker eller med indirekte inspiration via eksempelvis norske og svenske højskoler. Samtidig har gruppen medregnet højskoler, der var i funktion i årene 2000-2003 og/eller havde haft kontakt med den danske folkehøjskole i løbet af den periode. Den største udbredelse af folkehøjskoler er der i de nordiske lande, som også er det eneste sted i verden, hvor he-

le konceptet er udfoldet med kostelever og stærk fokus på det frie samvær mellem underviser og elev uden for det formelle uddannelsessystem. Sverige havde dengang 148 højskoler, Norge 77 og Finland 89 højskoler. I resten af Europa har især de vesteuropæiske lande taget tanken til sig, og der blev registreret 52 højskoler i Tyskland, 31 i England , 21 i Østrig og 9 i Holland. Derudover har Østeuropa de seneste år vist en stigende interesse for højskoletanken. I 2008 registrerede man blandt andet 6 højskoler i Polen og 7 i Ungarn. I Sydeuropa er derimod ingen højskoler.

Derudover er der også en del højskoler i udviklingslandene. Eksempelvis 66 skoler på det afrikanske kontinent, hvoraf hele 58 lå i Tanzania. Dette skyldes en satsning fra de nordiske landes side, som ønskede, at tredjeverdenslandene kunne drage stor

Højskoletankens verdenskort Norden

Eneste sted med højskoler efter den danske model.

Østeuropa

Stigende interesse for højskoler.

Sydeuropa USA

Medbragt ved udvandringen til USA i det 19. århundrede.

Bangladesh

Har i modsætning til Vesteuropa ikke ladet sig inspirere af højskoletanken.

Første højskoler i et muslimsk samfund.

Tanzania

Højskoleideen som dansk bistandsstøtte.

/ r i t z a u g r a f i k / KJ

nytte af den danske højskolemodel. I Indien blev 19 højskoler registreret. Nabolandet Bangladesh havde 6 og skiller sig ud som et muslimsk

højskoleland. Filippinerne havde 5 højskoler, og Japan og Korea blev dengang noteret for henholdsvis 3 og 1 højskole efter dansk model. Kigger man tværs over At-

lanten, finder man også undervisningssteder, som har hentet inspirtation fra danske højskoler. Særligt i USA, hvor højskoletanken tidligt nåede frem som følge af dan-

skeres udvandring i det 19. århundrede. I 2008 var der 20 højskoleinspirerede skoler i USA og fire i Canada. Chile og Nicaragua blev i 2008 registreret for en højskole hver.

BLIV UDFORDRET

PÅ DINE KUNSTNERISKE

AMBITIONER GÅ I DIALOG MED PROFESSIONELLE UNGE BILLEDKUNSTNERE I EN UGE ELLER TO. DER ER KURSER BÅDE FORÅR, SOMMER OG EFTERÅR.

Du kan møde Anna Fro Vodder, Camilla Thorup, Charlotte Bergmann Johansen, Christoffer Munch Andersen, David Cobb, Jonathan Bjerg Møller, Jonas Pihl, Julie Linn Milling, Kaspar Oppen Samuelsen, Linda Bjørnskov, Maria Wæhrens, Marie Irmgard, Mie Mørkeberg, Michael Daugaard, Michael Isling, Ole Hartvig, Per Mølgaard, Peter Neuchs, Sara Galbiati, Susan Hinnum, Søren Bjørn og andre …

KUNST HØJSKOLEN

PÅ ÆRØ www.kunstaeroe.dk

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2012

Udvandrere, nødhjælp og græsrødder førte højskolen ud i verden

vælg mellem

fag

Oplevelser & venskaber

faglighed

Sammensæt selv dit skema

Af Ove Korsgaard Fortalt til Mette Skov Hansen skov@k.dk

Først bliver vi nødt til at slå noget fast: Man finder ikke højskoler ude i verden, der er fuldstændig magen til den danske model. De nordiske lande har højskoler, der kan sammenlignes med vores, men når vi går uden for Norden, skal vi strække højskolebegrebet meget vidt for at tale om, at der er højskoler som dem, vi kender i Danmark i dag. Flere lande har højskolelignende institutioner, men deres aktiviteter minder mere om aftenskolekurser eller erhvervsfaglige kurser. Der findes ikke institutioner, som lovgivningsmæssigt og tilskudsmæssigt kan sammenlignes med det, vi kender fra de nordiske lande. Når det er sagt, findes der en række personer rundt omkring i verden, der er stærkt inspireret af den danske højskoletanke og har forsøgt at omsætte den i en uddannelsesmæssig eller pædagogisk sammenhæng. Det findes der en lang række eksempler på fra Tyskland og Polen til Korea og USA. Et decideret overblik over alle verdens højskoletiltag er der ingen, der har, men det er muligt at pege på nogle overordnede tendenser. Historisk set blev højskoletanken i første omgang spredt til USA af danskere, der udvandrede til Amerika fra midten af 1800-tallet og frem til Første Verdenskrig. Men ingen af de institutioner, de etablerede, eksisterer i dag som højskoler. Efter Anden Verdenskrig fik højskoletanken en fremtrædende plads i bistandsarbejdet i Den Tredje Verden. Man mente, at udviklingslandene kunne drage stor nytte af den danske højskolemodel, da de stod med de samme udfordringer, som Danmark havde i midten af 1800-tallet, hvor højskolerne slog igennem herhjemme. Derfor blev etablering af højskoler især i Afrika en satsning fra dansk side, men også fra svensk og norsk. I blandt andet Tanzania blev der startet mange højskolelignende centre i 1960’erne, som stadigvæk

WW Det er lidt til-

fældigt, hvor højskoleideen blomstrer op. Det er tit knyttet til enkeltpersoner, til ildsjæle, der bliver begejstrede for den danske højskolemodel og sætter undervisningsog græsrodsaktiviteter i gang. Af samme grund dør en række initiativer, når personen bag dør.

ove korsgaard, højskoleekspert og professor

findes. Men de adskiller sig meget fra den danske model, som den kendes i dag, ved at være mere nytte- og erhvervsorienterede, lidt ligesom den danske højskole var i de første årtier. Det har ikke været muligt at overføre den ’rene’ dannelseshøjskole, da man naturligt nok har måttet fokusere på, hvad der kunne give erhvervsmæssige kompetencer og en indkomst.

De mest vellykkede forsøg på at overføre den danske højskoletradition har i nyere tid været på Filippinerne, hvor den katolske teolog Edicio de

la Torre har grundlagt Education for Life Foundation, en ngo, hvis hovedaktivitet er at uddanne græsrodsledere på kurser af en måneds varighed. Han er meget inspireret af Grundtvig og højskoletanken og havde i starten en ambition om at bygge en højskole efter dansk model, men det kunne ikke lade sig gøre, da det viste sig at være umuligt at skaffe pengene til en bygning. I stedet lejer de sig ind forskellige steder i landet, hvor de holder deres kurser. Edicio de la Torre er således ikke forstander for en højskole, men leder af et kursuscenter, der står for uddannelsesvirksomhed, som også har mange dannelsesmæssige elementer i sig. Jeg har selv været på Filippinerne og været med til at evaluere centerets aktiviteter, som har fået støtte fra Danmark i en periode, og jeg synes, de laver fantastiske og succesfulde kurser. Det gør de, fordi de netop bruger energien og pengene på at lave kurser og udvikle en højskoleinspireret pædagogik frem for at etablere en institution med internat, hvilket er rasende dyrt. Der findes også højskolelignende kurser i en række andre asiatiske lande, for eksempel Bangladesh og Indien.

Der, hvor man tydeligst kan se en stigende interesse for at lave højskoler i dag, er i Østeuropa. Det skyldes, at mange unge østeuropæere de seneste 15-20 år har været på højskoleophold i Danmark og er optaget af at gøre noget lignende i deres eget land. Modsat er det område, hvor højskoletanken har vundet mindst indpas, i de sydeuropæiske lande. Frankrig, Spanien og Italien har aldrig taget højskoleideen til sig. Afsluttende kan man sige, at det er lidt tilfældigt, hvor højskoleideen blomstrer op. Det er tit knyttet til enkeltpersoner, til ildsjæle, der bliver begejstrede for den danske højskolemodel og sætter undervisningsog græsrodsaktiviteter i gang. Af samme grund dør en række initiativer, når personen bag dør. Men højskoletanken lever og spreder sig fortsat gennem aktiviteter og kurser.

med højskolen til afrika

Inden for disse fagområder

Kultur & Samfund Musik & Teater Kunst & Design Idræt & Svømning Psykologi & Pædagogik Dansk

Rejseuger Temauger Teateruge

Efter dit højskoleophold kan du vælge at rejse med til Tanzania Du lærer swahili, du skal på walking safari, møde heksedokteren, besøge masaierne og bo i landsbyen Rundugai. Rejs selv videre... Sammen med dine rejsekammerater kan du udforske Zanzibar, koralrevet, bestige Kilimanjaro eller finde volontørarbejde.

Tag på UldUm

WAS HERE

UldUm højskole Frihed til forskellighed www.uldum-hojskole.dk

Uldum Højskole er en almen grundtvigsk højskole med mange fag og 70-80 elever i alderen 18-25 år.

KONTAKT

Selvom ingen lande uden for Norden har højskoler som vores, er Grundtvigs idé rejst vidt omkring, fortæller højskoleekspert og professor Ove Korsgaard

Højskolebakken 11 7171 Uldum Telefon: 75 67 82 11 Fax: 75 67 85 45 uldum@uldum-hojskole.dk www.uldum-hojskole.dk

Følg os på Facebook

14 Højskole i verden

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2012

0 Der bliver undervist i debat i denne time, hvor danskere og japanere bliver inddelt i små hold, der sammen skal diskutere sig frem til en fornuftig rejseplan. Debatkulturen er ikke så fremherskende i Japan, som den er i Danmark, derfor er det en sjov interkulturel øvelse. – Alle fotos: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Stjernerne ses tydeligere fra Danmark Frihed, fritid, ren luft, langt mellem husene og en åben debatkultur er nogle af de indtryk, japanske elever tager med sig fra opholdet på Bosei Idrætshøjskole i Præstø. Til gengæld fører kulturmødet på den dansk-japanske højskole til, at de danske elever lærer lidt om ydmyghed og respekt Af Inor Dale dale@k.dk

WW Vi har meget

humor tilfælles. De forstår godt dansk humor. For det meste er de glade og nysgerrige. Jeg tror, at de nyder den fritid, vi har her. De er hele tiden i gang med et eller andet, for eksempel er de vilde med at spille bordtennis og Uno.

Linda Hammer, højskoleelev

Der er langt fra Japan til Præstø i det sydøstlige Sjælland. Men hvert år gæster japanske universitetsstuderende den japansk-inspirerede idrætshøjskole Bosei, hvor man blandt andet kan lære japansk sprog og kampsport. De japanske gæster virker ganske glade for den danske højskole, som tilbyder en form for frihed og fritid, de ikke nødvendigvis har derhjemme i Japan. En af de gæstende elever, Mikiho Kawagoe på 19 år, synes, at den danske højskolehverdag ligger langt fra den, hun kender som økonomistuderende fra Tokai Universitet i Tokyo. ”Vi har ikke højskoler i Japan, og jeg er overrasket over, at eleverne har så meget fritid, hvor de kan dyrke sport og være sammen. Vi fra Japan kan godt lide, at eleverne her er meget interesserede i Japan. De er meget sociale, og vi prøver at lære hinandens sprog,” siger Mikiho Kawagoe, som med et grin indrømmer, at de fleste af de danske elever ikke er så gode til japansk endnu. Men de prøver sig frem, når eleverne taler sammen på tværs af sproggrænser. De japanske elever, som gæster Danmark i en måneds

tid, kommer også rundt omkring i Danmark under deres besøg. Det har Mikiho Kawagoe nydt meget, og hun synes, at der er stor forskel på Danmark og Japan. ”I Japan er der meget mindre plads. Her er der større afstand mellem husene, det giver lidt luft. Der er også mindre forurenet i Danmark, hvor man meget tydeligere kan se stjernerne på himlen om natten. Danmark er mere rent, måske fordi der er mange flere skraldespande over det hele,” siger Mikiho Kawagoe. Hun har også lagt mærke til andre forskelle. Blandt andet forstår hun ikke, at folk ikke sover i toget, som de gør i Japan. Der er også nogle sociale forskelle på danskere og japanere: ”Unge danskere ryger og drikker meget. De er også meget sociale, og de smiler mere end japanere. Vi vil prøve at holde kontakten. De må meget gerne komme og besøge os i Tokyo. De bliver nok overraskede over, hvor larmende og beskidt der er,” siger hun advarende.

En af de danske højskoleelever, Linda Hammer på 20 år, er rigtig glad for at møde unge japanere. ”Vi har meget humor tilfælles. De forstår godt dansk humor. For det meste er de glade og nysgerrige. Jeg tror, at

de nyder den fritid, vi har her. De er hele tiden i gang med et eller andet, for eksempel er de vilde med at spille bordtennis og Uno,” siger Linda Hammer, der længe har været stor fan af japansk kultur. Grinende bemærker hun, at der hele tiden er en stor fotosession i gang. Japanerne er glade for at tage billeder med de danske elever. Og når den ene elev tager et billede, skal den anden elev også have et med. Magnus Riis, som underviser i japansk og debat på højskolen, vil gerne stimulere diskussion mellem japanerne og danskerne. Han gør det blandt andet ved at tage rollebeskrivelser med til eleverne, som sidder ved forskellige borde, hvor der både er japanere og danskere, der kommunikerer ved hjælp af lidt engelsk og japansk, mens de laver fagter og illustrerer med armene. De skal forestille sig, at de er en familie, som er taget på ferie sammen. Forskellige roller bliver tildelt de små ”familier” som sammen skal balancere budget og finde hotel. ”Japanere har ikke den samme diskussionskultur, som danskere har. Den her øvelse lærer dem at åbne sig og argumentere. Det er også noget, de lærer uden for timerne. De erfarer, at danske elever er ret frie på en højsko-

le. Tit bliver de chokerede over at se, at folk laver, hvad de synes er spændende,” siger han.

Magnus Riis uddyber, at værdier er mindre relative i det japanske samfund: ”I Japan skal alt i højere grad kunne måles ud fra resultater. Man går i skole, får karakterer, og så går man videre til en arbejdsplads. Mange japanere bliver begejstrede, når de kommer til Skandinavien. De er interesserede i vores miljøpolitik og vindmøller, vores velfærdssystem og vores mad,” siger Magnus Riis, som også bemærker, at H.C. Andersen og de finske Mumitrolde er vældigt populære i Japan. Men det er ikke kun japanerne, der har udbytte af disse kulturmøder. Danskerne lærer lidt om den japanske ydmyghed og respekt, som er dybt indgroet i deres kultur. De lærer, hvordan man omgås folk, der er opvokset med ganske anderledes normer end de danske, som muligvis ligger et stykke fra den japanske kotyme. Mange af disse ting kan forstanderen på Idrætshøjskolen Bosei, Kenneth Retslov, genkende: ”Midt i al ydmygheden er japanerne faktisk ret åbne, når man først kommer nærmere ind på livet af dem.”

WW Vi har ikke høj-

skoler i Japan, og jeg er overrasket over, at eleverne har så meget fritid, hvor de kan dyrke sport og være sammen. Vi fra Japan kan godt lide, at eleverne her er meget interesserede i Japan.

Mikiho Kawagoe, højskoleelev

Korte højskolekurser året rundt ”Livet er en morgengave” ................................. 16. – 29. jan. ............. kr. 4.450,Kursus i foreningsledelse .................................. 30. jan. – 5. febr. ....... kr. 4.100,Kursus i foreningsledelse .................................. 6. – 12. febr................ kr. 4.100,Kursus i foreningsledelse .................................. 13. – 19. febr. ............ kr. 4.100,Nordisk kulturuge på Rude Strand. .................... 20. – 26. febr. ............ kr. 3.950,”Velkommen lærkelil”........................................ 27. febr. – 12. marts .... kr. 4.450,Tidligt forår på Rude Strand. ............................ 13. – 19. marts ........... kr. 3.950,Forår og påske på Rude Strand. ......................... 20. marts – 2. april ...... kr. 4.950,Østjyske landskaber. ......................................... 3. – 9. april ................ kr. 4.500,Forår og livsglæde. ........................................... 10. – 23. april ............ kr. 4.950,”Kom maj du søde milde”. ................................. 1. – 14. maj ................ kr. 5.050,Pinse på Rude Strand. ....................................... 15. – 28. maj .............. kr. 5.050,Østjyske landskaber. ......................................... 29. maj – 4. juni ......... kr. 4.500,Rejsekursus til Island. ....................................... 5. – 17. juni .............. kr. 16.200,Natur, sundhed og den gode smag..................... 5. – 11. juni ............... kr. 3.950,Østjyske landskaber. ......................................... 12. – 18. juni ............. kr. 4.500,Sankt Hans på Rude Strand. ............................. 19. juni – 2. juli ........... kr. 5.250,Sommer og livsglæde på Rude Strand................ 3. – 16. juli ................ kr. 5.250,”Jeg se de bøgelyse øer” – Alrø og Endelave. .... 17.- 23. juli - ........... kr. 4.250,Du danske skærsommer. ................................... 24. juli – 6. aug. .......... kr. 5.250,Du danske friske strand. .................................... 7. – 13. august ........... kr. 4.200,I høstens tegn. .................................................. 14. – 27. august .......... kr. 5.250,Natur og kultur i Østjylland. .............................. 28. aug. – 3. sep. ........ kr. 4.500,Rejsekursus til Israel. ....................................... 4. – 15. september .... kr. 15.100,Natur, sundhed og den gode smag..................... 4. – 10. september ...... kr. 3.950,”Septembers himmel er så blå”. ........................ 11. – 24. september..... kr. 5.250,”Jeg se de bøgelyse øer” – Alrø og Endelave. .... 25. sep. – 1. okt. ......... kr. 4.250,Oktoberdagens skiften ...................................... 2. – 15. oktober .......... kr. 4.750,Folkekirkens fremtid – fremtidens Folkekirke. ... 23. – 29. okt. ............. kr. 3.950,”Livet er ikke det værste man har”. ................... 30. okt. – 12. nov. ...... kr. 4.350,Livsglædens nødvendighed. ............................... 13. – 26. november .... kr. 4.350,”Der er noget i luften”. ...................................... 27. nov. – 10. dec. ...... kr. 4.350,Jul på Rude Strand. ........................................... 21. - 27. december ..... kr. 4.700,Nytår på Rude Strand. ....................................... 28. dec. – 3. januar .... kr. 4.700,Jul og nytår på Rude Strand. ............................. 21. dec. – 3. januar .... kr. 7.800,PROGRAM

2013

ndt rser året ru

leku Korte højsko

e bedst beliggend på Danmarks

højskole

d.dk

stran .dk · www.rude

@mail.tele

rudestrand 44 · email: Tlf. 86 55 89

�

Ring efter den NYE 2013 BROCHURE eller tilmeld dig på tlf. 86 55 89 44 Se mere på www.rudestrand.dk

Kystvejen 114 · 8300 Odder · tlf. 86 55 89 44 mail@rudestrand.dk · www.rudestrand.dk

16 Højskole i verden

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2012

Højskoler konkurrerer med rejsebureauer Stadig flere højskoler tilbyder rejsekurser, som minder kraftigt om de mest kulturelle tilbud fra rejsebureauerne. Forskellen ligger i dannelsestraditionen og mængden af forberedelse hjemmefra, mener højskolerne Af Lise Schmidt Søgaard lise.soegaard@k.dk

Højskoler i og uden for Danmark tilbyder lige i øjeblikket et væld af rejser. Man kan komme to uger til Egypten med Jaruplund Højskole, to uger til Frankrig med Seniorhøjskolen i Nørre Nissum eller tre uger til Nepal med Brenderup Højskole. Men det voksende antal rejsekurser rejser spørgsmålet, hvor grænsen egentlig går mellem højskole og rejsebureau. Silkeborg Højskole er en af de danske højskoler, der har valgt at gøre rejser med højskolen til et af de væsentligste salgsargumenter på højskolens hjemmeside. Når man klikker derind, mødes man af et stort verdenskort med tegnestifter på, som symboliserer alle de steder i verden, man kan besøge med den gamle FDF-højskole. Forstander Helga Kolby Kristiansen mener dog ikke, at hendes højskole er blevet et kulturrejsebureau af den grund: ”For Silkeborg Højskoles vedkommende er der en klar forskel, fordi vi bruger lang tid på at forberede rejsen herhjemme. Og så giver vi eleverne mulighed for at omsætte deres rejse til u-landsoplysning i Danmark, når de kommer hjem, ved for eksempel at deltage i Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling,” siger hun. Helga Kolby Kristiansen er også formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark, og hun er overbevist om, at højskolerejserne generelt er kommet for at blive, også på de traditionelle, statsstøttede folkehøjskoler: ”Det er en klar tendens inden for de danske folkehøjskoler, at man tænker i rejser og tænker internationalt. Det er der, de unge er i dag – de lever i en globaliseret verden. De fleste vil gerne ud og rejse, men mange vil også gerne gøre det med en vis bevidsthed og blive klogere samtidig. På Silkeborg Højskole profilerer vi os på dette på hjemmesiden, fordi vi kan se behovet. På den måde er vi jo som højskole også en forretning, der tænker i at få flere elever,” siger hun.

En af de højskoler, der udbyder helt korte kurser, der til forveksling ligner en kulturrejse, er Løgumkloster Højskole i Sønderjylland. De tilbyder blandt andet 14 dage på ”Mageløse Malta”, og i foråret kunne man komme på ”Klostertur til Bourgogne”.

TEGNING: PETER M. JENSEN

WW Hvis man har

en forestilling om, at højskole er sådan noget med at spise skærekage i rundkreds, så får vi godt fat i nogle andre typer gennem rejserne. De, der har rejst med os, kommer nemlig som regel gerne tilbage til andre kurser.

Annemarie Morris, lærer og rejseleder på Løgumkloster Højskole

Pris: cirka 12-13.000 kroner. Annemarie Morris, der er højskolelærer og rejseleder på skolen, fortæller, at rejserne har været på programmet i 10 år, men at højskolen i dag tilbyder tre gange så mange rejser som dengang, fordi søg-

ningen er stor. Ifølge hende ligger forskellen i forhold til kulturrejsebureauernes tilbud i graden af forberedelse hjemmefra: ”Frem for at møde op i en lufthavn med en masse fremmede så får du lov at møde de folk, du skal rejse med, firefem dage forinden. Rigtig mange mennesker, som har været vant til at rejse med en ægtefælle, og som måske er blevet alene, får her godt selskab på rejsen, som de har lært at kende inden turen,” siger hun. For en folkehøjskole, der kæmper med at holde elevtallet oppe, er rejserne en god forretning på flere måder: ”For mange af vores kursister er rejsen deres første indgang til højskolelivet. Hvis man har en forestilling om, at højskole er sådan noget med at spise skærekage i rundkreds, så får vi godt fat i nogle andre typer gennem rejserne. De, der har rejst med os, kommer nemlig som regel gerne tilbage til andre kurser,” fortæller Annemarie Morris.

For yngre højskoleaspiranter findes en slags hybrid mel-

lem folkehøjskole og rejsebureau i højskoler som Zanzibar Højskolen, Höjskolendk og Studiecenter Bali. Her tilbydes ikke bare længerevarende ophold, men også kortere rejser, for eksempel ”Intensivt treugers kursus med Zanzibarhøjskolen til dig, som på kort tid ønsker at opnå stor viden om Afrika”, pris cirka 25.000 kroner. De ovennævnte højskoler får ingen statsstøtte, fordi hovedparten af aktiviteterne foregår i udlandet. Ifølge Zanzibar Højskolens stifter, Jan Iversen, er det dog ikke en grund til at afskrive skolen, der ligger på øen Zanzibar ud for Østafrikas kyst, som traditionel højskole: ”Den eneste årsag til, at vi ikke får tilskud, er, at højskolen ikke ligger i Danmark. Jeg har kæmpet den kamp og accepterer, at vi ikke kan få støtte, men finder det ærgerligt, især fordi vi tager højskoletraditionen meget alvorligt,” fortæller han over telefon fra Arusha i Tanzania. Jan Iversen har den holdning, at en rejse kan være dybt dannende for individet, og på Zanzibar Højskolen undervises der således blandt

andet i faget ”selvindsigt” sideløbende med rejseaktiviteterne. Han har aldrig anset sig selv for at være leder af et rejsebureau, selvom der på højskolens hjemmeside reklameres med hvide sandstrande, azurblåt hav, safari og dykning på koralrev: ”Det pludselig at lære noget helt nyt, som for eksempel at dykke og se en helt ny verden under havets overflade, kan være et led i at få selvindsigt. For os er der en dannelsesdel i det hele: De unge skal selvfølgelig have muligheden for at se de store vidundere og komme på safari, men de kommer jo også ud og ser det rigtige Afrika.”

Höjskolendk er et andet eksempel på en fuldblods rejsehøjskole. Her er administrerende direktør og medejer Claus Marquardt ikke interesseret i noget tilskud, selvom Höjskolendk rent fysisk har sit hovedsæde i Danmark: ”Vi er selvfølgelig en højskole og ikke bare et rejsebureau. Højskole er ikke nogen beskyttet titel. Vi har masser af traditionelle højskolevær-

dier, men vil gerne være selvstændige og tror på, at vi ikke skal styres økonomisk ovenfra af et bestemt organ. Vi kan sagtens tilbyde unge mennesker udvikling i en positiv retning uden det stempel.” Folkehøjskolernes Forening i Danmark slår på sin hjemmeside fast, at blandt andet Zanzibarhøjskolen og Höjskolendk ”ikke har noget at gøre med de danske folkehøjskoler”. Helga Kolby Kristiansen er dog ikke afvisende over for, at højskoler i udlandet i fremtiden kunne få ret til støtte, når nu også folkehøjskolerne er begyndt at orientere sig mod udlandet: ”Loven sætter grænserne klart og tydeligt for, hvornår man må kalde sig en folkehøjskole og dermed få statsstøtte. Det kræver blandt andet, at man har sin hovedvirksomhed i Danmark. Derfor kan det sagtens være, at de nye højskoler i udlandet har mange af de samme værdier som folkehøjskolerne i Danmark. Men om de burde få støtte på den baggrund, er et spørgsmål, politikerne må tage stilling til.”

22. - 26. december 2012

anetmai.com

JUL på Hadsten Højskole

Uge 26

Medvirkende: Margrethe Vestager, Martin Lidegaard, Uffe Elbæk, Morten Østergaard, Manu Sareen, Christian Friis Bach, Marianne Jelved m.fl. / arr. Ry Højskole/De Radikale.

Uge 27 Uge 28

Hadsten Højskole byder igen indenfor til nogle stemningsfyldte juledage med indhold og samvær. Vi skal på heldagsudflugt til Mols og Ebeltoft, hvor vi bl.a. skal besøge Glasmuseet. Nogle af Danmarks gode fortællere kommer forbi med åndelige vitaminer og et glimt i øjet. Der bliver ligeledes mulighed for at vælge en mindre workshop. Endvidere vil der være aftenarrangementer, morgensamlinger og ikke mindst stunder, hvor tiden kan stå stille, eller snakken kan gå. Selvfølgelig skal der også julehygges med god mad, juletræ og mulighed for julegudstjeneste.

Krop, fortælling og humor,

Rytmisk kor, Sangskrivning, Sang dans og spil,

Pilgrimsvandringer, Argentinsk tango,

Jazz, Rock og pop, Soul reggae og motown.

Skriv så det fænger, Lykken er …

Uge 31

Uge 30

Friluft, Kano, Musik, Leg, Fantasi, Mad, Teater, Bevægelse, Kreativitet, Overlevelse. (børn over 10 år) Natursafari, Musik, Teater,

Uge 37–38

Ridning på islandske heste, Keramisk værksted. Ry–Granada, med kunst, kultur, sprog, historie og gastronomi.

læs mere om sommerkurserne på

Hadsten Højskole www.hadstenhojskole.dk T: 8698 0199

Hadsten Højskole

siden 1876

WWW.RYHOJSKOLE.DK

18 Højskole i verden

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2012 2 På Kreuzberg Höjskole er der ingen lærere, ingen undervisningsprogrammer, ingen faste planer. Men her er til gengæld et stort kontorfællesskab fuldt af iværksættere, kunstnere, ngo’er og lignende, som kan inspirere og hjælpe med det, højskoleeleverne beslutter at kaste sig ud i. Her ses Johan Toft med nogle af eleverne. – Privatfoto.

Kreuzberg Höjskole 33Åbnede den 3. september 2012 med 10 elever og kalder sig for en projektorienteret storbyhøjskole. Det er hensigten at skabe plads til 30 elever inden for få år. Kursister fra alle lande er velkomne. Et højskoleophold kan vare fra få uger til flere måneder og koster fra 500 euro om måneden.

Ny højskole i Berlin bryder med traditionerne Dansk højskole vil lave højskole på en helt ny måde – i Berlin. Højskolemodellen trænger til fornyelse, mener skoleleder Johan Toft Af Lars Henriksen henriksen@k.dk

Et usædvanligt brev dumpede i august 2012 ind gennem brevsprækken hos 5-10 unge danskere. Her spurgte lederen af den højskole, de snart skal begynde på, hvad de egentlig havde lyst til at lære. Og hvordan de gerne ville lære det. Der er helt frit spil. Det er faktisk hele konceptet med Kreuzberg Höjskole, forklarer Johan Toft, stifter og leder af højskolen, som åbnede den 3. september i den tyske hovedstad, Berlin. Her er ingen lærere, ingen undervisningsprogrammer, ingen faste planer. Men her er til gengæld et stort kontorfællesskab fuldt af iværksættere, kunstnere, ngo’er og lignende, som kan inspirere og hjælpe med det, højskoleeleverne beslutter at kaste sig ud i. Det afgørende mål med opholdet er nemlig at opnå evnen til at kunne mestre et kunstnerisk liv på egen hånd i en storby. Hvordan man gør det, er op til de unge selv. ”De unge, der kommer her, bliver mødt med de grundlæggende spørgsmål: Hvem er du? Og hvad vil du? Når de

er i stand til at svare på det, får de kompetent hjælp til at føre deres projekt ud i livet. For det er sådan, mange unge fungerer bedst i dag. Og det er sådan, moderne dannelse ser ud: i det uformelle og helt ligeværdige møde mellem underviser og elev,” forklarer Johan Toft. Tankegangen bryder på mange måder med den traditionelle måde at drive højskole på. Og det er også meningen. For der er behov for at forny hele idéen om at tilbyde unge mennesker dannelse og bedre muligheder for at mestre livet, mener den 52-årige højskolestifter. ”Der er meget i den nordiske højskoletradition, som bestemt er udmærket. Men skolerne er oftest fulde af underholdning og babysitning. Eleverne udvikler sig da, men de holdes i hånden hele vejen i trygge omgivelser, og de får ikke for alvor prøvet deres udvikling af. Man talte engang om, at højskolen skulle styrke det enkelte menneske. I år 2012 er den styrke, mange unge har behov for at opnå, styrken til selv at finde deres retning og til at kunne begå sig i en pulserende storby. Og det er netop det, de lærer her,” forklarer han.

Inspirationen til den nye højskole er paradoksalt nok 25 år gammel. I midten af 1980’erne besøgte Johan Toft Verdensuniversitetet i Thy – stedet, som eks-beatlen John Lennon og hans kone, Yoko Ono, i 1970 besøgte og gjorde berømt. Og stedet, som eksperimenterede med blandt andet lærerløs undervisning uden skoleskema. Det var en videreførelse af Grundtvigs tanker til noget mere universelt, fortæller Johan Toft, med fokus på respekt for det enkelte menneske. Han forsøgte sidenhen selv at stifte en højskole på Midtfyn efter tilsvarende præmisser, men kunne ikke få en krone i statsstøtte, hvis ikke han gjorde, som der stod i højskoleloven. ”Jeg erkendte, at der var og er monopol på, hvordan man driver en højskole i Danmark. Også andre har erfaret, at det er næsten umuligt at køre en alternativ højskole, fordi de traditionelle er så tungt støttede. Så da jeg fik at vide, at man ingen støtte kunne få til en højskole i udlandet, blev jeg glad. Så er der jo ingen konkurrence,” siger Johan Toft. Det er godt fire år siden, han bosatte sig i Berlin. Si-

WW Vi ønsker net-

op ikke statsstøtte. Vi kunne godt bruge et mindre beløb til lokaler, men med traditionel støtte til lønninger og så videre lægger vi nogle bånd på os selv, som vi ikke ønsker.

Johan Toft, stifter og leder af kreuzberg Höjskole i Berlin

den da har han opbygget et bredt netværk i det, der går for at være et af verdens mest udviklede, kulturelle knudepunkter.

Netværket er nu det, der skal bære den nye skole. For en traditionel lærer, der har sin primære indkomst fra højskolen, glemmer for nemt sin egen faglige udvikling, mener Johan Toft. I stedet har han snor i en række mennesker, som allerede lever i og arbejder med

kultur i Berlin. Blandt andre musikeren Jacob Faurholt, der skal rådgive i at etablere sig som musiker, og Mads Rønbjerg, som skal rådgive i at udgive og fremvise egen kunst. Fordi de selv lever af det, de skal undervise i, og fordi de har deres eget netværk, har de bedre muligheder for at få gjort elevernes projekter virkelighedsnære – og for at få dem ført ud i livet. Men hvorfor kalde den en højskole, når det mest af alt ligner noget andet? ”Fordi vi synes, det er en højskole. De unge kommer til at lave mad sammen og synge sammen, nogle vil også bo sammen. Det er bare på en anden måde, fordi de vil være meget mere ude i den virkelige verden. Og fordi vi er en storbyhøjskole og ikke en traditionel landbrugshøjskole. Vi har sendt et spørgeskema ud til en masse unge via gymnasier og Facebook, og tilbagemeldingen er klart, at vores koncept matcher de behov, de fleste unge har. Så man kan jo mene, at en højskole i dag bør se mere ud som vores end som en traditionel højskole.”

Kalder I det ikke bare en højskole for at få noget støtte? ”Vi ønsker netop ikke statsstøtte. Vi kunne godt bruge et mindre beløb til lokaler, men med traditionel støtte til lønninger og så videre lægger vi nogle bånd på os selv, som vi ikke ønsker. Kulturminister Uffe Elbæk har netop inviteret os til København til september for at høre mere om højskolen, og måske resulterer det i lidt opstartshjælp. Men vi vil insistere på at være helt uafhængige.”

Johan Toft 33Født 1959. Autodidakt storyteller. Arbejdede i 1980’erne med folkehøjskoler og uddannelse, blandt andet på Verdensuniversitetet i Thy og som ngo for Association for World Education (AWE) i Danmark. I 1990’erne var han gæstelærer med fokus på intuition og samarbejde. Og i 2000’erne arbejdede han på kulturcenteret Harmonien i Svendborg.

Oplevelser for livet:

Ridning & Islændere Dansk som 2. sprog Kunst-Laboratoriet Fashion & Design Fotojournalistik Fotografi Musik VUC

r 13 e t s 20 .03

e 8.06 . 24 m e 1 - 0 til: d s s 06.0 frem r r å e . r t g d s 013 09 Fo uger e opta e m .12 2 d. 22. 22 end e s - 14 til: b s Lø r å 11.08 frem r e . g Eftuger de opta

Tlf: 9898 1010 www.VraaHojskole.dk

18 end b Lø

korte kurser askov højskole 2013

Marts - Maj: 10.-16. marts: 14.–20. april: 14.-20. april: 28. apr. -04. maj: 12. maj-18. maj:

august - septeMber: syng for livet glas & patchwork computerkursus kunst-litteratur-historie Bridge

juni - juli: 10.-14. juni: 17.-21. juni: 30. juni -06. juli: 30. juni- 06. juli: 07.-13. juli: 07.-13. juli:

lykke og lyse nætter midsommer i askov croquis og malekursus kor og kammermusik familiekursus ud i naturens spisekammer

18.-24. august 25.-31. august: 25.-31. august:

forrygende fortællinger Bridge vandrekurset fodrejse i danmark

OktOber - deceMber: 13. - 19. oktoBer: 20. - 26. oktoBer: 27. okt.- 02. nov: 03.-09. novemBer: 03.-09. novemBer: 03.-09. novemBer: 17.–23. novemBer: 21.-27. decemBer:

familiekursus kunst - litteratur - historie humor og livsglæde glas & patchwork computerkursus krig, kriser og katastrofer musik på tværs julekursus

få tilsendt brochure med detaljeret program for de enkelte kurser på tlf. 76 96 18 00 eller info@askov-hojskole.dk

læs meget mere om kurserne, de gode foredragsholdere, de store oplevelser og de herlige udflugter på:

www.askovhojskole.dk

levende højskole til levende mennesker