F OTO FR A R Y HØJS KOLE AF SØREN S TAA L
GOLF/LATIN OG GRÆSK/UDVIKLING AF SPIL/DESIGN/DEMOKRATISK DANNELSE/
Højskole for alvor
Kristeligt Dagblad oktober 2011
TILLÆG OM HØJSKOLER: STIGENDE ELEVTAL/HØJSKOLESANG HITTER/ TEATER/
g g g p g Venner Badminton O-løb Rejser Kor Boulderrummet Fodbold Ski Parkour F ing Film Politi Sommerkurser Adventure Svømmehal Håndbold Spring Dyk Rytme Glæde Livsanskuelse MTB Sort Arbejde Dans Svømning Volley Outd Oplevelser Foredrag Rough n´ Tough Sportsmassøruddannelsen Morgensa Springsalen Fester PAS-træning Cross Venner Badminton O-løb Rejser Kor Fodbold Ski Parkour Friluftsliv Livredning Film Politi Sommerkurser Adven mehal Håndbold Spring Dykning Bjerget Rytme Glæde Livsanskuelse MTB Dans Svømning Volley Outdoor Kajak Fitness Oplevelser Foredrag Rough n tn es s . na st ik og fi le r sp ri ng , gy m el af TB er M ss a på M H øj sk ol e | i ad ve nt ur e, re bj er g. , k ja ka i t at re Bl iv ud fo rd as st ør st e ku ns ti ge kl op vr ed de r. på N or de ur et dy kk er el le r ky st li er Bl iv ce rt if ic le r fo db ol d. ng . hå nd bo ld el re tt et tr æ ni Sp il vo l le y, ge nn em m ål ar kl es ls ge op ta Po li ti | Bl iv Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg
Hjælp en ung til et sabbatår med mening...
www.giv.dk 86 67 20 11
Højskole for alvor
2
HØJSKOLE FOR ALVOR Antallet af unge, som vælger et langt højskoleophold, er begyndt at stige. Det afspejler, at unge og højskoler er nået til enighed om, at både dannelse og uddannelse er vigtigt
Kristeligt Dagblad Lørdag 22. oktober 2011
KORT NYT OM HØJSKOLERNE
Arabisk forår som fag
Med livet som indsats AF MORTEN MIKKELSEN
Siden år 2000 er 30 højskoler lukket, og kun fem nye er åbnet. I 1994 fandtes der 106 højskoler, og i 2011 var antallet nede på 73. Disse tal afspejler, at overlevelse i de seneste år har været en langtfra given ting for en højskole. Selv de to ældste højskoler i verden, Rødding og Ryslinge, har været i farezonen. Hver gang en højskole præsenterer årets kursustilbud, er det med livet som indsats. Men når man ser på antallet af elever på højskolerne, opdager man, at det faktisk går meget godt. I flere år har det været populært for danskere i alle aldre at tage en uge eller 14 dages ophold på en højskole for at tage en pause, blive klogere og være sammen med andre mennesker. Og selv antallet af unge, der vælger et langt højskoleophold for at dygtiggøre sig og blive afklaret om den videre vej i livet, stiger nu markant. Spørger man højskolerne selv om, hvad der er årsagen, kan de med god ret svare, at det er lykkedes at højne kvaliteten, så flere kursister får, hvad de kommer efter. Det er
Højskolerne er ikke længere bange for at medvirke til unges uddannelse.
lykkedes at forklare omverdenen, at højskolerne har et tilbud, unge i 2011 kan have gavn af i livet og i deres videre uddannelsesforløb. Går man en årrække tilbage, var højskolernes position den, at kursisterne skulle indgå i et fællesskab, hvor de kunne udvikle sig menneskeligt og blive klogere på livet som helhed. Det er det, der ligger i begrebet dannelse. Derimod så man det ikke som sin opgave at medvirke til at give ungdommen en uddannelse, for det var jo det, man havde det formelle uddannelsessystem – gymnasier, universiteter, seminarier og så videre – til at gøre. Der var så at sige et jerntæppe imellem den tvangfri undervisning i døgndrift, som skaber dannede mennesker og så den eksamens- og professionsmålrettede undervisning, som forsyner menne-
Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Redaktion: Layout: Tryk:
Erik Bjerager Morten Mikkelsen Mie Petersen Dagbladet i Ringsted
sker med en uddannelse. Et jerntæppe mellem skolen for livet og skolen for erhvervslivet. Det jerntæppe er i løbet af nogle år faldet. Højskolerne er ikke længere bange for at medvirke til unges uddannelse. For eksempel som forskole for unge, der vil ind på attraktive uddannelser til journalist, skuespiller, designer eller spil-udvikler. Men de er heller ikke bange for at stille sig til rådighed for de unge, der ikke er målrettede, men gerne vil være det. Eller de unge, der egentlig er på vej i en helt anden erhvervsretning, men alligevel gerne vil dannes i musisk, dramatisk, idrætslig, klassisk eller filosofisk retning.
I efterhånden en del år har de stærkeste politiske signaler gået i retning af, at ungdommen skulle se at få sig en uddannelse så hurtigt som muligt, men efterhånden er der også blandt beslutningstagere ved at brede sig en erkendelse af, at dannelse og uddannelse ikke er et enten-eller, men et bådeog. Vi har alle brug for begge dele. Vi skal lære noget for at kunne passe et job. Vi skal også lære noget for at kunne forstå os selv og verden og fungere i et fællesskab. Nogle gange er det fornuftigt at lægge mest vægt på det konkret faglige. Andre gange er det klogt at udvide sin horisont og studere det, man ikke skal bruge sit arbejdsliv på. Men hvis man helt fravælger den ene dimension, bliver man et halvt menneske. Det har 2010’ernes unge også indset. Derfor tager flere af dem på højskole. Med hele livet som indsats. mikkelsen@k.dk
0 Grundtvigs Højskole i Hillerød har i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke oprettet et nyt højskolefag ved navn ”Arabisk forår”. I en periode fra januar til maj 2012 får kursisterne mulighed for at rejse til den arabiske verden og skaffe sig indsigt i de komplekse politiske og samfundsmæssige forandringer, som satte ind i 2011. Kurset begynder med en studierejse til Jordan, og tilbage på højskolen skal kursisterne sammen forsøge at omforme den komplekse arabiske virkelighed til en oplysnings- og indsamlingskampagne rettet mod danske unge. ”Hvordan oplyser og motiverer vi unge til at engagere sig i det arabiske forår?” lyder opgaven. Billedet er fra en demonstration i Tunesiens hovedstad, Tunis, hvor det, vi i dag kalder det arabiske forår, begyndte. – Foto: Scanpix.
Flest på Egmont Højskolen Kristeligt Dagblad har bedt Undervisningsministeriet oplyse, hvilke højskoler der har flest elever på de lange kurser. Opgørelsen viser, at det er Egmont Højskolen i Odder og Gymnastikhøjskolen i Ollerup, der konkurrerer om førstepladsen. I 2007-2008 og 2008-2009 lå Ollerup på førstepladsen, men i 2009-2010, som er det seneste opgjorte skoleår, havde Egmont klemt sig op fra anden- til førstepladsen. I 2009-2010 havde Egmont 152,8 årselever, mens Ollerup havde 145,2. På de tre efterfølgende pladser finder man også idrætshøjskoler, nemlig Idrætshøjskolen i Aarhus, Oure Idrætshøjskole på Fyn og Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg.
Nycirkus på Gerlev Idrætshøjskole Gerlev Idrætshøjskole har i dette efterår et kursus i det nye højskolefag ”Nycirkus” med undertitlen ”Fysisk performance – fysisk scenekunst – fysisk teater”. Faget lægger sig altså et sted i grænselandet mellem cirkus, idræt, gøgl og teater. Ikke med konkrete afsluttede cirkusnumre, men derimod
som en særlig kraftpræget sceneoptræden, som formidles med lys, lyd, scenografi og musik. Højskolen bebuder selv, at den nye blandingsgenre vil forny de danske scener, og det kan Gerlevs elever altså være med til efter fire måneders fysisk højskole. Ud over de specifikke cirkusfærdigheder arbejder kursisterne med storytelling, udtryk, kostumer, makeup, musik, lyd og lys – og kurset kulminerer i en forestilling, deltagerne har skabt i fællesskab.
Flest højskoleelever med uddannelse Højskolebladet har undersøgt, hvordan højskoleelevernes profil er med hensyn til uddannelsesbaggrund, køn og alder. På de lange forårskurser i 2011 havde to tredjedele en ungdomsuddannelse med i bagagen. 23 procent svarede, at de ingen ungdomsuddannelse havde, og resten svarede ”ved ikke”. Blandt dem med ungdomsuddannelse var 59 procent kvinder, og hele 88 procent var under 25 år. Blandt kursister, der tog på langt højskolekursus uden at have en ungdomsuddannelse, var der en større andel af mænd, i alt 55 procent, mens andelen af unge under 25 var endnu større, nemlig 89 procent.
KORTE KURSER 2012 RØDDING HØJSKOLE Januar
01. – 07.07. Vævning
28.01. – 03.02. Livsglædens nødvendighed
Februar I kunst, litteratur og kirke I samarbejde med Kristeligt Dagblad Efter en mørk vinter trænger vi til at komme sammen i et fællesskab, der giver lys og lyst.
Jagten på den gode sang med Anders Graae Vi lærer at skrive en god tekst til en melodi, arbejder med flowskrivning, inspirationsteknikker og ide-generering.
25.02. – 02.03. Hverdagsliv og stjernestunder
01. – 07.07. Vadehavet & marsken
En livsfilosofisk uge om det gode liv Forfattere, kunstnere og fortællere kommer med gode historier om livet.
22. – 28.04. Kor-kursus
01. – 07.07. Da politik blev ligegyldig
Satser for blandet kor med Erik Bjørn Lund og Erik Sommer
Juni 17. – 23.06. Livet på kanten Viden og debat om socialt arbejde Fra dannelsen af de første frivillige, sociale organisationer til velfærdsstatens udvikling og måske begyndende afvikling.
17. – 23.06. Hit med Grundtvig! Til fælles bedste I samarbejde med Grundtvigsk Forum Vi diskuterer Grundtvigs tanker om fællesskab, oplysning og dannelse og spørger, hvad de kan bruges til i dag.
01. – 07.07. Dans og bevægelse Med inspiration fra Cuba, Brasilien og Afrika Vi arbejder med samba/ brasil samt cubanske danse - og i fri form med inspiration fra bl.a. afrikansk dans og streetdance.
5 dage på højskole og 14 dages rejse Bliv klogere på Afrika og mød ukuelige mennesker i familier, foreninger og firmaer. Oplev storslået natur og dyreliv og hør landets dramatiske historie.
23. – 29.09 Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als I samarbejde med Tom Buk-Swienty Med Tom Buk-Swienty som foredragsholder og besøg til de gamle slagmarker på Dybbøl og Als sættes der fokus på moderne Danmarkshistorie.
Oktober
Om meninger, magt og medier. I samarbejde med nyhedsmagasinet RÆSON Mød landets ledende politikere, eksperter, forfattere, mediechefer og meningsdannere til gennem paneldebatter, foredrag og dueller at diskutere politik.
07. – 13.10. Højskole Classic
08. – 14.07. Familiekursus
14. – 20.10. Familiekursus i efterårsferien
Med familien i centrum (fra 6 år) En intens uge fyldt med værksteder, hvor hele familien har tid til at være sammen.
Med familien i centrum (fra 6 år) En uge med tid til familien, til hinanden, til grin og leg. Ugens program er intenst og fyldt med sjorve aktiviteter.
Med 14 tidligere højskoleforstandere Om dansk folkeoplysning, globaliseringens udfordringer samt aktuelle og samfundsmæssige spørgsmål.
15. – 21.07. Familiekursus Musik, sang og bevægelse med hele familien (fra 6 år) Gi’ den gas i rock- eller popbandet, slå dig løs som rytmefreak i stomp, eller koks ud med seje moves i streetdance.
17. – 28.06. Gotland – kultur og natur
Juli
09. – 27.09. Uganda - en perle i Afrika
Natur- og kulturvandringer Vi skal især beskæftige os med den helt enestående vadehavsnatur på halligerne syd for grænsen.
April
I samarbejde med Kristeligt Dagblad Vi går på sporet af de tre - i kunsten, litteraturen, kristendommen og det offentlige rum.
Kend historien, mød kulturen, tal med mindretallene og se naturen Lær dette grænseland at kende helt tæt på, hvor fortid og nutid mødes i en fortættet atmosfære.
01. – 07.07. Sangskrivning
19. – 25.02. Lys i mørket
24. – 30.06. Tro, håb og kærlighed
08. – 14.09. Sydslesvig
Magiske materialer. Nye muligheder på skaftevæven Denne uge er for dig, der elsker at væve og med interesse for tekstilernes muligheder.
Livsfilosofisk uge om tro, håb og glæde Gør op med de langtidsskuffede og tag på rundrejse i livsglædens univers.
5 dage på højskole og 1 uges rejse Visby, historie, storslået natur og en rig kultur. Gotland har til alle tider fascineret tilrejsende.
September
August
28.10. – 03.11. Syng for livet Den danske sang Højskolesangbogen, fællessang og komposition af nye sange. Vi tager temperaturen på den danske sang i dag.
November 11. – 17.11. Humor og livsmod
12. – 18.08. Skriv dit liv Kursus i livsfortælling og erindringsskrivning Inspirerende foredrag og praktisk vejledning i at få hul på projekt Skriv dit liv.
En livsfilosofisk uge om den muntre alvor Eksempler fra litterartur, filosofi og hverdagsliv på humoren som livsgiver.
December 28.12. – 03.01. Nytår i Rødding
12. – 18.08. Det danske sprog Kommunikation, identitet og retskrivning I samarbejde med Dansk Sprognævn Mød nogle af landets mest vidende sprogfolk i en uge, hvor sproget vendes, drejes og masseres.
12. – 18.08. Sommerhøjskole Hvor er ånden, når alting er åndsforladt? Vi leder efter ånden i det moderne samfund, kirken, kunsten, litteraturen og musikken.
Nytår, ny inspiration og festligt samvær. Kom på Danmarks ældste højskole og vær med til at se fremad.
Læs meget mere på www.rhskole.dk eller ring og bestil brochure.
Rødding Højskole · Flors Allé 1 · 6630 Rødding · E: kontor@rhskole.dk · T: 7484 2284 · W:www.rhskole.dk
4
Højskole for alvor
Kristeligt Dagblad Lørdag 22. oktober 2011
MANGE VEJE TIL SUCCES Et kort golfkursus gjorde forskellen for en lukningstruet højskole. Andre har vendt modgang til medgang ved hjælp af klassisk højskolefællesskab med morgensang – men også nichekurser i analogfoto, dansk for indvandrere og tips til hundeejere har vist sig at kunne lokke kursister til
Kunsten at overleve som højskole
og at tage på udflugter til Jellingstenene. ”Eleverne kommer med sikkerhed til at lære deres rødder at kende,” siger forstanderen. Som en bred, almen folkehøjskole tiltrækker Rødding mange elever, som vil dygtiggøre sig til at komme videre i et uddannelsesforløb, fremhæver Anja Rykind-Eriksen og nævner, at Rødding Højskole leverer mange elever til Journalisthøjskolen i Aarhus.
AF MATILDE HØRMAND-PALLESEN
Glade golfspillere samlet på en højskole var en kombination, der medvirkede til at Nørgaards Højskole i Bjerringbro overlevede. Det korte ”Golf og højskole”-kursus sørgede for at sætte gang i økonomien. Flere højskoler stod i de første år efter årtusindskiftet mennesketomme og var tæt på at lukke. Nogle af dem ligger nu i en top fem over højskoler med størst elevtilvækst gennem de seneste fem år, viser tal fra Undervisningsministeriet. Og når man taler med forstanderne om, hvad vejen til overlevelse og succes har været, viser det sig, at der er mange veje. Ud over de korte golfkurser, som i en overgangsperiode spillede en stor rolle for Nørgaards Højskole, er det specielt lærernes arbejdsmiljø, der har fået det såkaldte årselevtal til at stige fra 66,3 i 2006 til 108,6 i 2010, mener forstander Vibeke Hundborg. ”Lærere, som får lov at arbejde med det, de helst vil, underviser mere engageret og bliver ikke så nøjeregnende med, hvor mange timer de bruger på det. Dedikerede lærere tiltrækker elever,” siger forstanderen og nævner, at det skaber et særligt miljø, at lærerne bor på højskolen. Et specielt fag, filmskuespil, har også hjulpet Nørgaards Højskole på rette vej. ”Linjen for filmskuespil er en niche for os, og vi har mange, der søger den,” siger Vibeke Hundborg og nævner elevernes mulighed for at have to hovedfag som en stor styrke. Når eleverne kan fordybe sig i to så forskellige fag som musik og outdoor,
TEGNING: PETER M. JENSEN
bliver de ikke så fag-nørdede. En bred vifte af elever kan dermed søge højskolen,” siger forstanderen.
Muligheden for at dyrke to interesser som hovedfag fremhæver også forstanderen for Ry Højskole, Ole Toftdahl, som en af mange årsager til, at hans højskole tiltaler flere og flere unge. Elevtallet er steget fra 47,7 i 2006 til 74,4 i 2010, og i foråret 2011 havde højskolen venteliste. De elever, der søger højskolen, er ofte familiemedlemmer eller venner til tidligere elever, fremhæver forstanderen og mener, at det kan være et tegn på, at eleverne kommer fra Ry Højskole med en god fortælling.
”Lærere, som får lov at arbejde med det, de helst vil, underviser mere engageret og bliver ikke så nøjeregnende med, hvor mange timer de bruger på det. Dedikerede lærere tiltrækker elever.” VIBEKE HUNDBORG, FORSTANDER PÅ NØRREGAARDS HØJSKOLE
Samtidig kæder forstanderen fremgangen sammen med, at skolen har et særligt samvær styrket af gammeldags højskoleritualer. Klassiske højskoleritualer og et miljø præget af nærhed er også karakteristisk for Danmarks ældste folkehøj-
skole, Rødding i Sønderjylland. En nærhed, som både lærerne, der bor på skolen, skaber, og som de lokale i Rødding er en del af. Det var rent faktisk den lokale opbakning, der gjorde, at højskolen ikke lukkede i 2006.
Det lokale ejerskab til det nationale symbol, som Rødding Højskole kan siges at være, bevirkede, at lokale kræfter samlede penge ind til skolens overlevelse. Naboerne ordner haven på højskolen, som i dag er velfungerende, fortæller forstander Anja Rykind-Eriksen. Rødding Højskole har oplevet størst elevtilvækst af alle højskoler. Fra 28 elever i 2006 steg årselevtallet til 73,3 i 2010. Vejen til det større elevtal blev at satse på ungdommen frem for de ældre ved at ansætte unge lærere til at undervise unge mennesker. Højskolen sørger for at udnytte sin beliggenhed ved at besøge det tyske mindretal
En anden højskole, som også nyder godt af at appellere bredt, er Vrå Højskole i Nordjylland. Med en plads på top fem-listen over højskoler, der har oplevet størst tilvækst af elever, havde Vrå Højskole 34,4 elever i 2006 og 73,9 elever i 2010. Nichelinjer ser forstander Pia Schnoor som en vigtig forklaring på højskolens fremgang. Især linjen for danskere med anden etnisk baggrund og analog og digital fotografi-linjen oplever stor søgning. Synlighed har højskolen også gjort noget ud af ved at samarbejde med Hjørring Kommune om at arrangere kulturelle events. Vrå Højskoles gårdhund, Terkel, har ikke bare fået flere menneskevenner de seneste år, men også hundevenner. Som et nichekursus tilbyder højskolen nemlig et kort hundekursus, ”Menneskets bedste ven”. Hovedindtægten kommer dog fra højskolens lange kurser, men nichekurserne og det, at højskolen fungerer som bed and breakfast, mener højskoleforstanderen også spiller en rolle i Vrå Højskoles positive udvikling. pallesen@k.dk
Kom og lyt til dygtige historikere, der redegør for centrale dele af den fÌlles historie.
For sønderjyderne var Første Verdenskrig, �Den store Krig�. Alle unge mÌnd i landsdelen blev indkaldt til tysk krigstjeneste. Krigen, der skulle ende alle krige er blevet kaldt Den EuropÌiske Urkatastrofe. Krigen var i sig selv en katasrofe, og den bar tillige kimen til den nÌste Verdenskrig.
LÌs programmet og tilmeld dig pü ihs.dk, admin@ihs.dk eller 7442 1848 Et udvalg af uge kurser pü IdrÌtshøjskolen i Sønderborg 2012 30. januar – 5. februar Sønderjyderne og Den store Krig 11. – 17. februar Familie kursus 4. - 9. april Argentinsk tango I løbet af üret er der: Dansekurser, golfkurser, motionskurser og familiekurser.
Â?›ŽÂ?ÂœÂ‘Ă¨Â“ÂœÂ”Â˜Â•ÂŽÂ—ČąÂ’Čą è—Â?Ž›‹˜›Â? ›’‘ŽÂ?ÂœČą Â•Â•ÂŽČąĹšĹ˜ ĹœĹšĹ–Ĺ–Čą è—Â?Ž›‹˜›Â? Ž•ŽÂ?Â˜Â—ČąĹ?ĹšĹšĹ˜ČąĹ—ĹžĹšĹž
Medvirkende: Museumsinspektør og forfatter Inge Adriansen Arkivleder og formand for Historisk Samfund for Sønderjylland Hans Schultz Hansen Forfatter Nils Arne Sørensen Lektor Jan Zimmermann Forfatter Martin Bo Nørregaard HøjskolelÌrer Kenneth Pedersen Kursusleder: Anker Tarpgaard
6
Højskole for alvor
Kristeligt Dagblad Lørdag 22. oktober 2011
IMPROVISATIONSTEATER For at blive en god skuespiller må man være ydmyg og interessere sig for verden, lyder budskabet til de svedende teaterelever, der drømmer om et liv i rampelyset eller bare vil prøve sig selv af, inden de uddanner sig. Kristeligt Dagblad har besøgt Ry Højskole og fulgt en dags teaterundervisning i en mangekantet midtjysk teatersal omringet af røde mursten, grønne græsplæner og vand
Indlevelse for viderekomne TEKST: MATILDE HØRMAND-PALLESEN FOTO: SØREN STAAL.
3 Monolog er et af emnerne for dagens undervisning. Eleverne skal blive bevidste om dem selv for at blive i stand til at opføre en monolog, og det bliver de blandt andet ved at lære om rytme som et teknisk redskab. Legato og staccato er to begreber, eleverne lærer om. ”På højskolen har vi mange legato-piger. De har runde, bløde bevægelser. Det er, som om de går rundt i vand hele tiden. En legato-bevægelse er rund og flydende,” siger underviser Brian Hansen, inden han sætter musik på og beder eleverne fylde salen og danse i bløde bevægelser til det første nummer og i hårdere staccato-bevægelser til et andet nummer. Her træner Anne Byriel Christensen og Marie Kjærgård deres bevægelser.
1 Teaterlærer Brian Hansen har undervist på Ry Højskole i seks år og har tidligere undervist på andre højskoler. Han forsøger med sin undervisning at tage kampen op med elevernes ”indre politibetjent”. ”Eleverne er så pæne og renskurede, når de kommer fra gymnasiet,” siger han. For at blive en god skuespiller skal man være ydmyg over for livet, mener Brian Hansen. ”Jeg lærer mine elever at være nærværende. Ved at lære dem indlevelse lærer de også at blive interesseret i verden omkring dem,” siger han og fremhæver, at mange af hans elever tager afsæt i teater, men finder ud af, at der også er meget andet interessant at lave på højskolen.
0 Pause er en situation, der aldrig skyldes tab af spænding. Den har et formål og en undertekst. Pausen er, hvor det interessante i dramaet sker. ”Jeg elsker dig” er meget mindre interessant end ”Jeg … elsker dig”, instruerer Brian Hansen, mens eleverne lytter opmærksomt. For nogle af dem er opholdet på Ry Højskole en pause fra det traditionelle uddannelsesforløb, mens andre drømmer om at kunne bruge det som afsæt til at blive skuespillere. Højskolens forstander, Ole Toftdahl, ønsker især at ruste de unge til at træffe det rigtige valg: ”Eleverne skulle gerne nå ind til glæden ved at spille teater, så de ved, hvad de går efter. Skuespillere har et hårdt liv. Der er mange, der konkurrerer om rollerne. Hvis eleverne får nogle rigtig gode oplevelser med teater her, kommer de samtidig til at vide, hvad det kræver at blive skuespiller senere i deres liv.”
Kristeligt Dagblad Lørdag 22. oktober 2011
Højskole for alvor
7 2 Svedig efter at have danset og udfordret rytmer og bevægelser træner Jakob Laust Hviid sig op til at nå drømmen om at komme ind på skuespillerskolen. ”Det kunne være sjovt at blive kendt, det vil jeg gerne. Men det er specielt oplevelsen på scenen, der tiltaler mig. Det spændende ved teater er, at man skal levere varen nu og her,” siger han og fortæller, at i de tre uger, han har været på teaterlinjen, har han lært at bruge sin fantasi og scenografi. To kompetencer, der vil styrke hans præstation til optagelsesprøven på skuespillerskolen. Højskoleopholdet beskriver han som ”et lille samfund i en osteklokke”. Kommer Jakob Hviid ikke ind på skuespillerskolen, kan han dog også se sig selv som agent i sportsverdenen eller som universitetsstuderende.
3 Improvisationsteater er også et af dagens emner. Eleverne får at vide, at de skal danne et billede i hovedet af en karakter, der befinder sig i Berlin under nazitiden. Elev Marie Dam Hansen (til venstre) reagerer hurtigt og råber ”jødesvin” og peger på Emil Hamrum med det krøllede hår, der nu må spille videre i rollen som den forfulgte jøde. Den historiske indsigt bliver dermed også en del af undervisningen.
2 En anden improvisationsscene bygger på en vittighed, som eleverne får besked på at improvisere med forskellige karaktertyper. Vittigheden handler om en tvebakkefamilie, der går langs en landevej. Pludselig løber tvebakkebarnet ud foran en bil og bliver kørt ned. Tvebakkefar siger så til tvebakkemor: ”Jeg vidste, der var krummer i ham.” Det bliver med indeklemte grin, at Emilie Bitsch spiller den uinteresserede og negative over for Martin Skov, der til gengæld skal overbevise hende om, at han kan fortælle den mest underholdende vittighed.
0 Jakob Laust Hviid lærer at kombinere bevægelser med sang og fortælling. Underviser Brian Hansen fører an med en ridende bevægelse i rollen som en negerslave, der generer herskabet med en humoristisk sang for at holde sig vågen. ”Det sjove er det ubevidste,” siger Brian Hansen og opfordrer eleverne til at komme i kontakt med deres underbevidsthed.
HELE VERDEN - LIGE HER
KURSUSSTART: 8. JANUAR 2012 5. FEBRUAR 2012 4. MARTS 2012 23. SEPTEMBER 2012
BLIV ELEV PÅ LØGUMKLOSTER HØJSKOLE. VÆLG ET LANGT KURSUS PÅ 3, 4, 5 ELLER 8 MÅNEDER. HOS OS BLIVER DU EN DEL AF EN GLOBAL HVERDAG - VI HAR ELEVER FRA 4 KONTINENTER. VÆLG MELLEM MANGE, SPÆNDENDE FAG:
Journalistik og moderne medier Kunst Musik/E-musik/Band Sang, krop og kor Idræt/Physical education Teologi, eksistens og dannelse + Kor Psykologi Eksistens og mod Friluftsliv Cultural Encounter World Citizen Sangskrivning Creative writing Life, the universe and everything Maleri Konceptkeramik Installationskunst Grafik og tegning Creative Living Mentorklasse
GØR EN FORSKEL
Rejs ud som volontør med Løgumkloster Højskole
Peru Sydafrika Indien Kina
KURSUSSTART VOLONTØR KURSER: 8.jan. 2012 og 23. sep. 2012
KORTE KURSER 2011: Der er stadig plads på følgende kurser:
Uge 45 Psykologi og sjælesorg Uge 48 Gospel med Ole Jørgensen Uge 49 Adventskursus-Lysets komme NYHED! Uge 51/52 Julekursus Uge 52/01 Nytårskursus
KORTE KURSER OG KULTUREJSER 2012 Uge 05 Unge og sorg Uge 06 Kirken og kirkegården Uge 08 Litteratur og psykologi Uge 12 Nordisk litteratur Uge 13 Tro og liv i kirken Uge 14 Påskekursus Uge 16 Snart løvet er grønt... Uge 18 Litteratur kursus Uge 19 Forårskursus Uge 20 Malerværksted Uge 21 At komme et sted fra... Uge 24 Grænselandskursus Uge 25 Et jævnt og muntert virksomt liv Uge 25+26 Ikonkursus I Uge 26 Sommerhøjskole Uge 26 Golfkursus Uge 27 Kirkemusik I Uge 27 Den folkelige sang Uge 28 Middelalderkursus Uge 28 Kunstkursus m. værksteder Uge 29 Familiehøjskole I Uge 30 Familiehøjskole II
Uge 31 Ung højskoleuge Uge 32 Sammen i sommeren Uge 33 Eksistensens store spørgsmål Uge 34 Om glæde og mangfoldighed Uge 35 Hertugdømmer og handelsstæder Uge 35 Cykelkursus Uge 35+36 Ikonkursus II Uge 36 Golfkursus Uge 36 Septembers himmel er så blå Uge 37 Grænseliv - grænser i livet Uge 37 Sensommerkursus Uge 37 Kunstkursus m. værksteder Uge 38 Sorg og livsfortælling Uge 39 Sort sol, marsk og vadehav Uge 40 Gospelkursus Uge 41 Kirkemusikkursus II Uge 41 Nye salmer Uge 42 Familiekursus III Uge 43 Klassiske mesterværker Uge 44 Kunst og kristendom Uge 45 Psykologi og sjælesorg Uge 46 At tænke stort
Uge 47 Lær 101 nye Icebreakers Uge 48 Åbent sind - åbent hjerte Uge 49 Adventskursus - livsglæde Uge 49+50 Ikonkursus III Uge 51/52 Julekursus Uge 52/01 Nytårskursus
KULTURREJSER 2012: Uge 07+08 Mageløse Malta Uge 18+19 Klostertur til Bourgogne Uge 33+34 Musik i Salzburg og Leipzig Uge 34+35 New York - jazz rejse Uge 38+39+40 Kina - stor rundrejse Uge 48+49 Mageløse Malta
BRORSONSVEJ 2 - 6240 LØGUMKLOSTER - www.lkhojskole.dk - info@lkhojskole.dk - tlf. 74 74 40 40
MALERI VIDEO FOTO SKULPTUR INSTALLATION DESIGN ARKITEKTUR LYDKUNST KERAMIK GRAFIK SMYKKER DANS KUNSTHISTORIE LITTERATUR
info@kunsthojskolen.dk Tlf. 59 43 18 88 www.kunsthojskolen.dk
Søren Meisner / rfnt.dk
Forår 2012: 08. jan – 05. maj Efterår 2012: 19. aug – 15. dec Sommerkurser 2012: juni – august
10
Højskole for alvor
Kristeligt Dagblad Lørdag 22. oktober 2011
KLASSISK HØJSKOLE På Rønshoved Højskole kan eleverne vælge fag som latin, græsk og hebraisk. Unge mangler klassisk dannelse, lyder begrundelsen
Græsk og latin for sjov
0 Med udsigt over Flensborg Fjord byder Rønshoved Højskole på et af de smukkeste områder 0 Forstander Thue Kjærhus og underviser Jimmy Ekløv under en faglig snak i haven. i landet. – Alle fotos: Claus Fisker.
0 Sigrid Dreslet fra København, Sebastian Ørsted fra Aarhus og Laurits Nielsen har alle valgt Rønshoved Højskole på grund af sprogfagene.
AF MARIANNE NYGAARD KNUDSEN
Med Flensborg Fjord i baghaven og udsigt ud over Flensborg by ligger Rønshoved Højskole badet i efterårssolen. Her få kilometer nord for den dansk-tyske grænse ligger en af Danmarks mest klassiske folkehøjskoler. Den profilerer sig ikke – modsat mange moderne højskoler – på idræt, design eller teater. I stedet satser den på klassiske fag som latin, græsk og hebraisk, men også kunst, madlavning og litteratur. Oprindeligt opstod højskolerne som en modpol til latinskolerne, men på Rønshoved Højskole bliver det, de to skoleformer stod for, kombineret.
Ude foran højskolen sidder tre af de syv efterårselever, som har valgt fag på det lille teologikum. En af dem er 20-årige Sebastian Ørsted fra Aarhus. Muligheden for at læse klassiske sprogfag var grunden til, at han valgte Rønshoved Højskole. Han har imidlertid ikke planer om senere at læse teologi, men har alene valgt latin og oldgræsk, fordi han er glad for klassiske fag. ”Jeg kiggede efter fag, som jeg ikke tidligere har haft i løbet af min skolegang. Jeg vil gerne lære for at lære og ikke for at bruge det i min videre uddannelse. Det skal være ren rekreativ læring,” siger han. Laurits Nielsen på 18 år er helt enig. Han er dansk, men født og opvokset i Luxemborg og har gået i en europaklasse, så han er vant til at gebærde sig på flere forskellige sprog. Ligesom Sebastian Ørsted vil han også gerne lære de klassiske fag,
0 På Rønshoved Højskole lægger man vægt på, at fagene er dannelsesorienterede.
selvom han ikke har valgt dem af studieforberedende grunde. ”Pointen med at vælge fagene er netop, at de ikke er nødvendige. Men jeg tror på, at jeg kan bruge dem indirekte, og om ikke andet kan de give mig en forståelse for den gamle verden og samtidig udvide min horisont,” siger han. Også 23-årige Sigrid Dreslet fra København valgte højskolen på grund af sprogfagene. Derfor fravalgte hun bevidst alle de mange specialiserede højskoler. Hun ønskede i stedet en bred skole, hvor hun ikke skulle vælge for eksempel en idrætslinje. De tre unge kursisters valg falder helt i tråd med forstander Thue Kjærhus’ højskoletanker. ”Vi laver højskole på, at fagene ikke nødvendigvis skal være anvendelsesorienterede, men dannelsesorientere-
”Formålet er ikke, at vi vil studieforberede eleverne, men i stedet klæde dem på til et liv, hvor de får kendskab til det klassiske og almene.” THUE KJÆRHUS, FORSTANDER
de. Derfor er formålet ikke, at vi vil studieforberede eleverne, men i stedet klæde dem på til et liv, hvor de får kendskab til det klassiske og almene,” siger han.
0 ”Vi vil have det klassiske på moderne grund, og derfor påstår vi, at vi er landets mest moderne højskole,” siger forstander på Rønshoved Højskole Thue Kjærhus.
Sidste år begyndte højskolen at tilbyde eleverne det såkaldte lille teologikum. På det lille teologikum kan eleverne blive undervist i fag som hebraisk, græsk, latin og kirkehistorie. Fagene er en appetitvækker for unge, som overvejer at læse teologi, og Thue Kjærhus kalder kurset for en fødekanal til Aarhus og Københavns Universiteter. ”Gymnasiet og universiteterne har smidt de klassiske fag ud, men vi synes, det er hamrende vigtigt, at man fastholder dem. Da Aarhus Universitet talte om, at teologiuddannelsen ikke skulle indeholde latin, græsk og hebraisk, blev vi pikerede og syntes ikke, det kunne være rigtigt. Vi er imod den bevægelse, der ønsker at smide de klassiske fag ud, og derfor ønsker vi med vores højskole at give et signal om, at selv på en folkehøjskole kan det
lade sig gøre at mobilisere en interesse for det klassiske,” siger han. Indtil videre har tre af højskolens tidligere elever valgt at læse teologi, men Thue Kjærhus understreger, at hovedformålet med det lille teologikum ikke nødvendigvis er at udklække teologer, men derimod at åbne elevernes øjne for de gamle fag. Forstanderparret Thue og
Nina Kjærhus kom til skolen for 10 år siden med et stort ønske om at danne eleverne og gå imod strømmen om at specialisere højskoler. Resultatet er en moderne højskole, hvor eleverne hver morgen begynder dagen med en fælles samling, hvor salmer af Grundtvig, Ingemann og Kingo bliver sunget. Når de læser, er det værker af forfattere som Henrik Pontoppidan, Knut Hamsun og Karen Blixen, og når de spiller musik, er det klassiske komponister som Bach og Mozart. ”Vi har fundet en niche i at være almen og klassisk efter Grundtvigs oprindelige tanker for højskolerne. Der er meget få højskoler, der er klassisk grundtvigske som os, for mange er blevet til emnehøjskoler, men vi ønsker at gå imod tidsånden,” siger han og tilføjer: ”Vi vil have det klassiske på moderne grund, og derfor påstår vi, at vi er landets mest moderne højskole. Vi er ikke bagudstræbende, for vi kerer os om dannelsen og demokratiet på en nutidig måde”.
marianne.knudsen@k.dk
RØNSHOVED HØJSKOLE 4Oprettet 4 i 1921. I slutningen af Anden Verdenskrig blev højskolen sat på vågeblus, fordi bygningerne blev anvendt til tysk flygtningelejr. 4Tidligere 4 har hovedbygningen været forstanderbolig, og her voksede Bertel Haarder (V) op. Hans far Hans Haarder var forstander på højskolen i 38 år, og senere blev Bertel Haarders storebror Oskar Haarder forstander. 4Der 4 er i dag syv fastansatte lærere, og de fleste kommer fra Sydslesvig og Sønderjylland. 4Skolen 4 tilbyder lange elevhold både i foråret og i efteråret. 4Der 4 er plads til 144 ad gangen, og årligt er der 2000 kursister på korte ophold og mellem 50-60 på de lange elevhold.
EMMAUS - Galleri & Kursuscenter tidl. Haslev udvidede Højskole
Kursuscenter Kurser 2011 uge 45 Kreativt kursus med 8 værksteder uge 51/52 Jul på Emmaus uge 4 uge 7 uge 11 uge 19 uge 21 uge 23 uge 26 uge 30 uge 33 uge 45 uge 46 uge 52
Kurser 2012 Ikonkursus med Birthe Nielsen Gospelkursus med bl.a. Nina Luna Kreativt kursus med 7 værksteder Den brogede verden (for tidl. HuH´ere) Så syng da Danmark! Tro & spiritualitet (med Kristeligt Dagblad) Kirkemusik (med Sjællands Kirkemusikskole) Kreativt kursus med 9 værksteder Stjernevandringer Kreativt kursus med 6 værksteder Kreativt kursus med 5 værksteder Jul på Emmaus
Kreative værksteder: Akrylmaleri, Akvarelmaleri, Brugsklaver, Computer for seniorer, Containerjuveler, Ikoner, Keramik, Knipling, Patchwork, Pilefletning, Silketryk, Syog Design, Skriv dit liv - på computer, Tegning på Ipad, Tekstilakvarelmaleri, Vævning
Galleri
Konferencer
Aktuel udstilling “Broen” med Sigrun Gunnarsdottir og Marianne Lykkeberg 15. oktober - 7. december 2011
Centralt på Sjælland med kun en lille time til både København og Storebæltsbroen.
“Kirken under huden” fernisering og åbning 11. februar kl. 14 med Knud Larn og Karsten Auerbach
Det oplagte sted til jeres konference eller møde. Vi kan tilbyde hele pakken: lokaler, AV-udstyr, lækker mad, overnatning. Det hele i en dejlig og inspirerende atmosfære, indrammet af store grønne områder.
Åbningstider: Onsdag 11-17 Torsdag 14-20 Fredag 13-17 Lørdag 13-17
Nyrenoveret rekvirer materiale tlf. 5443 5433 | 2360 4722 info@galleri-emmaus.dk www.galleri-emmaus.dk Højskolevej 9 4690 Haslev
Højskole for alvor
12
Kristeligt Dagblad Lørdag 22. oktober 2011
HØJSKOLE SOM FORSKOLE Flere højskoler har med held specialiseret sig i at forberede elever til at blive optaget på kreative uddannelser. Eksperter er uenige om, hvorvidt det skaber social skævhed eller blot klæder unge på til fremtiden
Fremtidens designere begynder på højskole 2 En stor del af eleverne på Designskolen Kolding har gået på højskole, inden de begyndte på designuddannelsen. – Foto: Scanpix.
AF METTE SKOV HANSEN OG STEFFEN MCGHIE
Flere højskoler profilerer sig på at kunne hjælpe deres elever et skridt nærmere drømmeuddannelsen på en af landets kreative videregående uddannelser. For eksempel kan man læse på hjemmesiden for Krabbesholm Højskole, at mere end 75 procent af højskolens elever fortsætter på en kreativ videregående uddannelse. Og elevundersøgelser peger på, at de forberedende højskoleophold giver ansøgerne til de eftertragtede uddannelser en fordel. Således har en forespørgsel blandt en del af de førsteårsstuderende på Designskolen Kolding vist, at et pænt stykke over halvdelen har gået på højskole inden optagelsen. Designskolen Kolding optog sidste semester 70 elever ud af 612 ansøgere. Men selvom højskoleopholdet ser ud til at gavne adgangen til uddannelsen som designer, er det på ingen måde et kriterium for optagelse, understreger studiechef Birgitte Bjerrum Hjerrild fra Designskolen Kolding. ”Men det er klart, at de studerende sandsynligvis kan have lært nogle ting der, som kan være en fordel
for dem ved optagelsesprøven,” siger hun. Men når de kreative videregående uddannelser har en overrepræsentation af elever, der har haft råd til at forberede sig til optagelsesprøven med et højskoleophold, indebærer det ifølge Martin D. Munk, professor i sociologi og leder af Center for Mobilitetsforskning ved Aalborg Universitet, en social skævvridning.
”Der er ingen tvivl om, at idet det koster noget, er der en social skævhed i det. Der er mulighed for at få hjælp til at komme ind på nogle højskoler, men i udgangspunktet vil det alt andet lige stille dem, der har flere ressourcer, bedre end dem, der ikke har så mange ressourcer,” siger Martin D. Munk. Han understreger, at det ikke er undersøgt kvantitativt, hvor stor en skævhed det afføder.
Ifølge Gitte Holten Ingerslev, lektor og ph.d. ved Institut for Didaktik på DPU Aarhus Universitet og bestyrelsesmedlem for Engelsholm Højskole, indebærer de forberedende højskoleophold ikke en risiko for social skævvridning. Hun ser tværtimod højskolen som et stort aktiv for unge, der endnu ikke ved, hvilken vej de skal gå i uddannelsessystemet. ”Der er på en højskole mange un-
ge, der trænger til en skolepause, eller som måske ikke lige ved, hvad de vil. De kommer ind i højskolens gode, faste gænge og lærer en masse om måder at være sammen på og om for eksempel kunst, musik eller design. De finder ud af, hvad de gerne vil, og bliver klædt på til en videre uddannelse, fordi de har fået en mellemlanding,” siger Gitte Holten Ingerslev. Hun peger også på, at leveomkostningerne, mens man går på højskole, ikke er høje. Også Birgitte Bjerrum Hjerrild peger på, at de uddannelsesforberedende højskoler kan have en positiv social effekt i deres egenskab af afklaringsforløb. ”Vi får jo ikke alle, der har været på højskole. Folk bliver afklaret med, om det er noget for dem eller ej. Det er nok en bedre forretning at bruge penge på sådan et forløb i stedet for at hoppe fra undervejs i uddannelsen.” skov@k.dk mcghie@k.dk
”Jeg var i tvivl ... jeg skulle være enten embedsmand eller idrætskvinde.” Lene Tanggaard – psykologiprofessor, forfatter og tidligere højskoleelev.
loger k a t a k Bestil skolerne.d j på ho kommer er Ud ovemb n ultimo
Find det, du er god til www.hojskolerne.dk
13
Kristeligt Dagblad Lørdag 22. oktober 2011
MÅLRETTET Pü Krabbesholm Højskole arbejder Ida Gry Jensen pü at komme tÌttere pü sin drømmeuddannelse som designer. Selvom opholdet har kostet hende to ürs opsparing, mener hun, det er pengene vÌrd
Uldum Højskole
Find det du er god til!
VĂŚlg mellem 60 forskellige fag
0 Ida Gry Jensen er elev pü Krabbesholm Højskole i Skive, hvor hun vil forberede sig pü at blive designer. Her arbejder hun med skabeloner i gummi. – Foto: Henning Bagger.
�Det er ikke nok at have talent� AF METTE SKOV HANSEN OG STEFFEN MCGHIE
�Det skal forestille en vinge,� forklarer Ida Gry Jensen. Sammen med makkeren sidder hun og klipper figurer ud af en cykelslange. Denne uges designprojekt er at skabe sin egen form og kunne sÌtte den et sted pü kroppen. Vingen her skal enten vÌre til skulderen eller kravebenet, vurderer hun. For det blotte øje ligner den udklippede vinge nok mest af alt et sort stykke gummidÌk. Men i virkeligheden kan den vÌre afgørende for, om den 20-ürige højskoleelev kommer ind pü sin drømmeuddannelse. Mület for Ida Gry Jensen er at bestü designuddannelsens hürde optagelsesprøve i forüret nÌste ür. Og dertil mener hun, opholdet pü Krabbesholm Højskole er en nødvendighed: �Jeg tror klart, det forbedrer mine chancer. Hvis jeg for eksempel havde søgt ind sidste ür, var jeg helt sikkert ikke kommet ind. Jeg synes altid, jeg har haft talentet – men jeg tror ikke, det er nok,� siger hun.
Krabbesholm er en af Danmarks Ìldste og største højskoler og henvender sig til elever, der vil optages pü en af de kreative videregüende uddannelser. �Hvis du drømmer om en uddannelse inden for kunst, arkitektur og design, kan Krabbesholm blive springbrÌttet til din fremtid,� stür der pü hjemmesiden, hvor højskolen ogsü brillerer med, at mere end 75 procent af deres elever fortsÌtter pü en videregüende kreativ uddannelse.
Ida Gry Jensen forstür godt, hvorfor højskolens elever klarer sig sü godt til optagelsesprøverne: �Vi lÌrer, hvordan man für ideer og für lidt en formel for, hvordan man løser en opgave som hjemmeopgaven til designuddannelsen,� siger hun og tilføjer, at opholdet ogsü giver fordele, hvis man bestür hjemmeopgaven og dermed kommer videre til samtale pü en af landets to designskoler: �Til alle vores projekter tager vi billeder og laver produkttegninger, illustrationer og rapporter. Dem kan vi tage med os til samtalen og pü den müde vise,
VĂŚlg mellem mange forskellige fag
hvad vi kan. Det er klart en fordel.� Ida Gry Jensen blev student i 2009 og har, frem til hun startede pü Krabbesholm i august i ür, sparet op til det seks müneder lange højskoleophold: �Jeg vil tro, at jeg har brugt op mod 40.000 kroner pü opholdet uden at medregne ekstramaterialer til designopgaver,� vurderer Ida Gry Jensen fra Ballerup, som i to ür arbejdede pü en kaffebar. Trods det store beløb fortryder hun ikke opholdet: �Det er helt klart pengene vÌrd. Jeg har lÌrt, hvordan jeg für gode ideer og samtidig füet mange andre gode ting ud af det,� siger hun og tilføjer, at hendes holdning er den samme, selv hvis hun ikke bestür optagelsesprøven nÌste ür. �Jeg vil selvfølgelig Ìrgre mig, men samtidig tÌnke, at der simpelthen var nogle, der var bedre end mig. Og sü ville jeg prøve igen nÌste gang.�
Aktuel debat Aqasport Aquafitne Astronomi Beachvolley Begynderband BilledvÌrksted Boldspil Børneteater Dans Dansk for ordblinde Dansk for udlÌndinge Design Drømmetydning Etnografi Filmproduktion Forelskelsens psykologi Filosofi Forfatter FørstehjÌlp
Foto Friluftsliv Garagerock IdrĂŚtsleder Hukommelse Jazz og blues Kend din klassiker Keramik Kor Kortfilm Kunsthistorie Krop og kultur Leg og bevĂŚgelse Litteratur Lydstudie Madlavning Musikhistorie Musikledelse Naturoplevelser Ovnformet glas
Vi tror pü, du bedst selv ved, hvilke fag der er de rigtige for dig. Derfor sammensÌtter du selv dit skema pü Uldum Højskole. Vi har svømmehal, musikhus med lydstudie, idrÌtssal, vÌrksteder, cafÊ, flotte omgivelser og lÌkre vÌrelser med eget toilet, bad og internetadgang. Vi har 60 - 70 elever pü de lange kurser. I løbet af et langt ophold har vi forskellige temauger, bl.a. teateruge og rejseuger til Norge og Frankrig. I forlÌngelse af dit ophold kan du rejse til Tanzania med højskolens Etniske Rejser.
skov@k.dk
PÌdagogik Personlig udvikling Politik og samfund Pop og rock Privatøkonomi Raku Religion Højskolesangbogens sange SkrivevÌrksted Slagspil SølvvÌrksted Studievejledning Svømning Teater Teatersport TurnÊband Volleyball Yoga og meditation Zoologi
www.uldum-hojskole.dk
Højskole for alvor
14
Kristeligt Dagblad Lørdag 22. oktober 2011
HØJSKOLE PÅ SPIL Et nyt kursus på Vallekilde Højskole skal lære kursisterne at udvikle spil. Det tiltrækker unge, som måske ellers ikke havde valgt højskolen, lyder det fra forstanderen 2 Igor Vanhonen (til venstre) og Kevin Hansen er ved at udtænke et nyt terningspil, som de prøver af på Vallekildes nye linje for spiludviklere. – Foto: Leif Tuxen
”Vi tænker ikke over det, men måske er vi mere ærlige i spillet end i virkeligheden.” THOMAS VIGILD, FORMAND FOR DANSK SPILRÅD
Spil er også kommunikation 2 Vallekilde Højskole i Vestsjælland er med sin gamle gymnastiksal Danmarks tredjeældste højskole. – Foto: Leif Tuxen.
AF ANNE KATRINE GOTTFRED JENSEN
I et rum med brune træpaneler, møbler af ældre dato og gamle malerier og fotografier undervises en flok unge mænd i nye farvestrålende brætspil på Vallekilde Højskole. Højskolen er en af Danmarks tre ældste højskoler, men man forsøger hele tiden at forny sig. Senest med en ny linje for unge, der gerne vil snuse til spiludvikling. Thomas Vigild, formand for Dansk Spilråd og spilredaktør på dagbladet Politiken, står i spidsen for Game Academy-linjen, hvor det første hold blev oprettet i foråret 2011, og efterårets nye kursister netop er begyndt. ”Jeg møder mange unge mennesker, som interesserer sig for spiludvikling, men der er ikke før lavet en højskole, som fokuserer på det. Vallekilde Højskole handler om kreativitet og kommunikation, men spil er også en kommunikationsform, vi skal tage til os,” siger Thomas Vigild og henviser for eksempel til spil, der handler om social paratviden, hvor deltagerne skal gætte venners holdning til for eksempel dødsstraf eller deres politiske overbevisning. ”Der er lavet mange spil, som kan åbne for gode debatter. Vi tænker ikke over det, men måske er vi mere ærlige i spillet end i virkeligheden, og det bliver i hvert fald legitimt under spillet at
stille spørgsmål, som vi ellers ikke havde turdet stille,” forklarer han.
Vallekilde Højskoles forstander, Torben Smidt Hansen, ser desuden to andre væsentlige grunde til at oprette linjen. ”Vi håber at tiltrække mennesker, som normalt ikke ville have overvejet at tage på højskole. For eksempel unge, der er gået i stå i deres uddannelse,” siger han. Thomas Vigild ser også i høj grad kurset som et springbræt for de unge til at arbejde med udvikling af spil
som professionelle. I løbet af de fire måneder, som kurset varer, får eleverne mulighed for at undersøge, om de ønsker at være eksempelvis grafikere, spildesignere, spilproducenter eller måske lyddesignere. De får ligeledes en forståelse for spillets historie og udvikling gennem tiden. Skolen bruger også i høj grad gæsteundervisere, så kursisterne får mulighed for at møde folk fra branchen, så de efterfølgende har et netværk at trække på. Aktuelt bor en anerkendt svensk spiludvikler på skolen, som sideløbende med at undervise drengene arbejder med udviklingen af sine egne spil. Linjen for spiludviklere skal desuden også forsøge at rette op på den skæve kønsbalance på højskolerne, forklarer Torben Smidt Hansen. Ifølge Folkehøjskolernes Forening er fordelingen af
elever i foråret 2011 67 procent kvinder og 33 procent mænd, mens Game Academy-linjen på Vallekilde Højskole udelukkende har haft mandlige kursister. På det første hold var der 12, mens der i efteråret er 18 kursister.
To af kursisterne er 20-årige Kevin Hansen og Igor Vanhonen på 18 år fra Estland. De har brugt de seneste undervisningsgange på at lave et nyt terningespil, hvor man skal slå og satse på forskellige kombinationer af øjne. ”Jeg er her for at finde ud af, hvad jeg skal lære, og hvad jeg kan blive inden for spilverdenen,” siger Kevin Hansen. Han overvejer at arbejde videre professionelt med spiludvikling gerne med tre-danimation. For Igor Vanhonen handlede valget af højskole om, at han var dumpet i nogle fag,
og indtil det igen er muligt at gå til eksamen, skulle han finde på noget andet at lave. Valget faldt på Vallekilde Højskole, fordi han generelt er interesseret i kommunikation og særligt reklamebranchen. For de kursister, der ønsker at arbejde med spil fremover, er der gode muligheder, forklarer Jesper Hansen, der arbejder i spilbutikken Games, og som er en af gæsteunderviserne på Vallekilde Højskole. ”Der findes ikke mange spil i Danmark sammenlignet med antallet i for eksem-
pel Tyskland og USA. Derfor er det nemmere at få udgivet et spil herhjemme,” siger han. Ifølge Thomas Vigild er det en god fremtidsinvestering at interessere sig for spil. ”I Danmark er det en voksende industri. Det er et kreativt erhverv, så det er samtidig noget, vi i høj grad kan leve af fremover. Vi skal leve af kreativiteten, for produktionsarbejdet ryger til udlandet,” siger han. Han spår også, at spil fortsat vil vokse som industri herhjemme. For eksempel bruges spil allerede som en del af indlæringen hos små børn og som en del af coachingforløb i virksomhededer, og her er der gode muligheder for udvikling. Også som kommunikationsform vinder spil frem. ”Spil kan i høj grad bruges til at formidle en problemstilling. Hvis man skal forklare det amerikanske valgsystem, kan man vælge at sætte det på spilform i stedet for at forklare det i en tekst,” siger Thomas Vigild og henviser til, at der allerede findes strategispil, hvor man som spiller er en politisk kandidat og dermed er nødt til at lære valgsystemet at kende for at vinde spillet. anne.jensen@k.dk
JUL PÅ KROGERUP
22. - 28. dec.
Vi vil fejre jul på Krogerup ved at sæ e lværelsen under lup. Vi sæ er fokus på det gode liv og alle dets face er.
JUL på Hadsten Højskole 22. - 26. december 2011
29. dec. - 2. jan.
NYTÅR - ÅRETS FEST Fejr det nye år på Krogerup Højskole med årets brag af en fest. Den gamle herregård danner rammen om afslutningen på året der gik.
SOMMERKURSER 2012
Opera, Eksistens – lidenskab og fornu, Nordsjællands kunst og kultur – med VisitNordsjælland, Livet skal leves – med Hjerteforeningen, I lyst og nød – jagten på det gode liv, Det bedste af det nye – med Poli ken, Familiekursus: Gummistøvler på herregården, Poli sk Sommerhøjskole – med Cevea, URO PROGRAM OG TILMELDING:
WWW.KROGERUP.DK TEL: 4919 0380 HERREGÅRD VED SKOV OG STRAND 30 MIN. FRA KØBENHAVNS KULTURLIV KURSISTER HAR GRATIS ADGANG PÅ LOUISIANA KUNSTMUSEUM
Hadsten Højskole byder indenfor i juledagene til julehygge samt inspirerende foredrag, udflugter, gode fortællinger og masser af fællessang. Vi skal høre Liva Weel-sange og eventyrfortællinger tilsat musik. I Aarhus besøger vi julemarkedet i den gamle by eller Aarhus Kunstmuseum Aros. Godsejer Geert de Lichtenberg viser os rundt på Bidstrup Gods. Vi skal høre foredrag om bl.a. den danske sangskat, have en eksklusiv orgelkoncert m.m. Kurset byder selvfølgelig også på juletræ, masser af god julemad og på mulighed for julegudstjeneste.
Hadsten Højskole www.hadstenhojskole.dk T: 8698 0199
Hadsten Højskole
siden 1876
Et godt sted at starte
WWW.RYHOJSKOLE.DK
læs mere om sommerkurser ne på www.ryhojsko le.dk
Ry Classic 1
Ry Classic 2
Musik i Ry
uge 26 . På cykel i søhøjlandet . Pilgrimsvandringer . Introduktion til abstrakt maleri . Skriv så det fænger
uge 27 . Skuespillerens redskaber . Luft og litteratur . Pilgrimsvandringer . Argentinsk tango
uge 28 . Sangskrivning . Soul, reggae og motown . Sang, dans og spil . Jazz . Rytmisk kor
. Ro i kajakken
Ry for familier uge 29 . Kor og krumspring . Natursafari . Teater . Sammenspil . Ridning på
anetmai.com
islandske heste . Keramisk værksted
. Rock og pop
Nordisk fortælleseminar uge 30 . Krop, fortælling og humor . The heart of the art . Fortæl for børn! . Billeskabende fortælling . Master class . Filosofi og fortælling
Ry Uden Filter uge 31 . Musik . Teater . Friluftsliv . Kunst . Ridning . Lyrik . Leg . Foto
rser
www.samsohojskole.dk
Malekurser Golf Havkajak Smagen af Samsø Sund og Aktiv Zumba og cubansk kultur
Sommerku 2012
Qigong Samsø på cykel Gospel Fluefiskeri Pippi Power Digital foto
Adventure-sport Kærlighed og coaching Scrapbooking Linedance Vandring langs kysten Kor for alle
... og mange flere spændende 1 ugers kurser Samsø Højskole ligger på en fantastisk plet på den sydlige del af Samsø. Køkkenet er kendt for den gode og sunde mad, lavet på øens egne råvarer. Og så bager vi selv vores brød.
w w w.samsohojskole.dk
- Tlf. 86590411
16
Højskole for alvor
Kristeligt Dagblad Lørdag 22. oktober 2011
POLITIK PÅ DAGSORDENEN På Krogerup Højskole er ambitionen klar: Man vil gøre de unge til aktive medborgere. Rejser, foredrag og eksperimenter med demokratiets byggeklodser skal ruste eleverne til selv at gå ud og lave politiske projekter
Prøvesprængning af demokratiet AF JONAS FRUENSGAARD
”Et folk uden utopi er et dødt folk.” Sådan sagde den tjekkiske politiker og folkebefrier Vaclav Havel. Men hvor er utopierne og ideologierne henne i dagens Danmark?”, spørger en gæst i mikrofonen og kigger undrende rundt i den tætpakkede teatersal. Der er indkaldt til årets symposium på Krogerup Højskole i Nordsjælland, som i år bærer overskriften ”Demokratiet i bevægelse”. Oppe ved panelet rømmer professor Ove Kaj Pedersen fra Copenhagen Business School sig. ”Historien viser, at utopier slår ihjel, mens ideologier kan lede folk. Det afgørende er, at der er for meget forvirring omkring de forskellige opfattelser af demokrati. Vi mangler definitioner.” Tidligere formand for den grønne tænketank Concito Martin Lidegaard (R), der i dag er klimaminister, tager mikrofonen ud af hånden på ham. ”Vi befinder os i en politisk bermudatrekant og står fuldstændig stille i forhold til klima. Vi skal bruge kræfterne ude på gymnasier, højskoler og forsamlingshuse, så de unge engagerer sig i denne generations største udfordring. Presset skal komme nedefra og ikke ovenfra,” siger han. Udmeldingerne får straks flere til at bede om ordet, og de fire mikrofoner roterer rundt i salen.
Op mod 150 mennesker fra lokalområdet, elever fra højskolen og paneldeltagere fra medieverden, universiteter og Christiansborg vil tage temperaturen på demokratiets udvikling. Tobias Kvist Stripp på 20 år, der startede som elev i august, rejser sig og får rakt en mikrofon. ”Kan det overhovedet lade sig gøre at mobilisere fælles demokratiske løsninger, når der er så mange forskellige styreformer i verden?”.
2 Bilal, Tobias og Amanda nyder at gå på højskole og få udvidet deres politiske horisont. De regner med at forfølge det politiske spor på universitetet og i livet, når opholdet er ovre. – Foto: Leif Tuxen.
Spørgsmålet fører til en længere diskussion, der strækker sig fra Luther og Grundtvig og over til Obama og tørken i Afrika. Panelet og tilskuerne taler i munden på hinanden. 20-årige Amanda Line Stockmann noterer ivrigt . Hun er elev på skolens foto- og journalistiklinje og skal skrive en reportage. Andre fra linjen er i gang med at filme og tage billeder fra debatten, der bliver speaket på engelsk i hovedtelefoner, så skolens internationale elever kan følge med. En af dem er Bilal Mashood fra Pakistan på 24 år. Igen går debatten over tid, og ordstyreren må afbryde debatten for at gøre plads til en tiltrængt pause.
I pausen mødes Tobias, Amanda og Bilal til en snak om at gå på højskole. ”Jeg har hele tiden troet, at jeg skulle læse medicin. Men dage som denne og de mange politiske aktiviteter, der sker på skolen, har fået mig i tvivl. Nok kan man redde et par liv som læge, men jeg er blevet mere bevidst om, at der er et større perspektiv,” siger Tobias. Amanda nikker og tager over: ”På højskolen er der en rigtig god dialog til trods for hinandens forskelligheder. Og det giver grobund for at skabe nogle gode projekter sammen. Så på den måde har jeg lært meget mere om at engagere sig i samfundet end i gymnasiet og folkeskolen,” siger hun. Amanda ved endnu ikke, hvilke projekter hun vil kaste sig over, men glæder sig til at komme i gang. Bilal blander sig på engelsk og hiver mig i ærmet for at fortælle sin historie. ”For mig har det været særligt interessant at opleve det danske valg, som jeg har skrevet flere artikler om. Det siger noget om, hvilket velfungerende demokrati Danmark har.” Bilal blev af 500 ansøgere udvalgt af et universitet i Pa-
kistan til at tage til Danmark og undersøge, hvordan demokratiet fungerer her. Det skal han efter opholdet tilbage til Pakistan og formidle gennem artikler, rapporter og foredrag.
0 Amanda og resten af Krogerups foto- og journalistikhold er i fuld gang med spørge deltagerne om deres bud på løsningerne på demokratiets udfordringer. Her er det journalisten og filminstruktøren Christoffer Guldbrandsen, der er kommet i holdets krydsild af skarpladte spørgsmål. – Foto: Leif Tuxen.
På Krogerup Højskole har man forsøgt at give skolen en international profil. Derfor kommer alle elever på rejser til blandt andet Burma, USA og Tyrkiet, forklarer forstander Rikke Forchhammer. ”Gennem vores udlandsrejser og skolens mange internationale elever bliver eleverne klogere på, hvor nøje det globale og det lokale hænger sammen. For eksempel er flere af vores afrikanske elever meget optaget af katastrofen på Afrikas Horn. De kan så gå sammen med nogle af de danske elever og lave et projekt, der formidler viden om de berørte lande, og lave en indsamling. Andre laver projekter om klima eller fairtrade, hvor initiativer her i Danmark kan gøre en forskel ude i verden,” siger Rikke Forchhammer. Hun mener, at højskolerne bærer et stort ansvar for at gøre de unge til aktive medborgere, der kan bidrage til demokratiet og samfundet. ”I dag er politik og aktivt medborgerskab meget mere end at melde sig ind i et parti. De lokale problemer er ofte nøje forbundet med globale udfordringer og omvendt. Og det er en stor udfordring at belyse, så de unge får en reel mulighed for at gøre en forskel. Det gør vi blandt andet ved at sprænge fordommene om demokrati og samle dem på ny.” Inde i salen er 12 timers debat ved at være ovre. Alle indtrykkene har endnu ikke indfundet sig. Men allerede næste morgen sidder Amanda klar ved tasterne for at formidle de mange holdninger til demokratiet, som skal ud på skolens hjemmeside. fruensgaard@k.dk
BLIV UDFORDRET
PÅ DINE KUNSTNERISKE
AMBITIONER GÅ I DIALOG MED PROFESSIONELLE UNGE BILLEDKUNSTNERE I EN UGE ELLER TO. DER ER KURSER BÅDE FORÅR, SOMMER OG EFTERÅR.
KUNST
DU KAN MØDE ALLAN OTTE/ANNE MARIE PLOUG/BIRGITTE STØVRING/ BODIL NIELSEN/CAMILLIA THORUP/CECILLIA WESTERBERG/ CHRISTOFFER MUNCH ANDERSEN/DAVID COBB/DITTE LYNGKÆR PEDERSEN/ EVA LOUISE BUUS/JONATHAN BJERG MØLLER/JULIE SASS/KIRSTINE VAABEN/ KLAUS HOLSTING/LINDA BJØRNSKOV/LINDA DRESCHER/MARIE IRMGARD/ MICHAEL DAUGAARD/MICHAEL ISLING/OLE HARTVIG/PER MØLGAARD/ PETER NEUCHS/SUSAN HINNUM/SØREN BJØRN/
HØJSKOLEN
PÅ ÆRØ www.kunstaeroe.dk
FERIE MED INDHOLD UGE 25
17/6-23/6
INTENSIVT FOTOGRAFISK KURSUS m. Das Büro OPERAKURSUS - Romantik mellem skønhed og rædsel
UGE 26
24/6-30/6
KLASSISK KOR – “SYNG DANSK” m. Michael Bojesen, John Høybye og Frans Rasmussen
UGE 27
1/7-7/7
USA-KURSUS m. Mads Fuglede IDEHISTORISK KURSUS – ”KRISE – HVILKEN KRISE?” TEGNING OG AKVAREL m. Kræsten Byskov
UGE 28
8/7-14/7
RYTMISK KOR MOUNTAINBIKE - KROPPEN I NATUREN
UGE 29
15/7-21/7
KLASSISK KOR m. Julie Smed Jensen DIGITAL FOTO MALERI
UGE 30
22/7-28/7
LITTERATUR – MØD TIDENS FORFATTERE KIERKEGAARD PÅ TVÆRS
UGE 31
29/7-4/8
FILOSOFI – “LYKKE & ULYKKE” MODELMALERI m. Kræsten Byskov
UGE 32
5/8-11/8
GLOBALISERING & DEMOKRATI MALERI m. Gitte Buch ADVENTURE, SPORT OG NATUR
UGE 33
12/8-18/8
LITTERATUR – SKRIV SELV MALERI m. Hanne Bang
Frederiksværksgade 147 3400 Hillerød www.grundtvigs.dk
18
Højskole for alvor
Kristeligt Dagblad Lørdag 22. oktober 2011
HØJSKOLEHISTORIE Da Danmark mistede Sønderjylland i 1864, udløste det en national oprustning, og 62 nye højskoler skød på få år op over hele landet. Missionen var dannelse til folket og en udviskning af det sociale og kulturelle skel mellem overklassen og bondestanden 2 Højskolerne skulle efter 1864 medvirke til at styrke samhørigheden i det danske folk. Her er Ludvig Schrøder på talerstolen på Askov Højskole i selskab med de faste lærere: Heinrich Nutzhorn, Jacob Appel (stående) Poul la Cour, H. F. Feilberg (med kalot) og Poul Bjerge. Maleri af Erik Henningsen fra 1902. – Foto: Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot.
Hvad udad tabes, skal vindes på højskole AF STEFFEN MCGHIE
Da Danmark i 1864 blev løbet over ende i den anden slesvigske krig, mistede landet ikke blot det gamle Slesvig-Holsten, der gik fra Hamborg til Kongeåen. Danmark mistede også Rødding Højskole, den første af slagsen, der 20 år forinden var blevet oprettet i Slesvig for at styrke danskheden i det politiske brændpunkt. På symbolsk vis havnede Rødding Højskole således i Preussen sammen med 200.000 dansksindede borgere, der nu hørte under Preussen. Nederlaget i 1864 satte sig dybe spor i den kollektive bevidsthed i Danmark, og mange tvivlede på, at Danmark ville overleve som selvstændig nation. Men traumet ved at miste SlesvigHolsten fik også en mobiliserende virkning. Fra 1864 til 1869 blev der oprettet 50 højskoler, og fra 1869 til 1872 yderligere 11. De fleste af dem var af grundtvigsk observans og havde til formål at mobilisere en samhørighed i det danske folk. ”Først efter at den store Ulykke er kommen over Landet i 1864, har Folkehøjskolesagen vundet rigtig Kraft og Fremgang i Danmark,” vurderede forstanderen for Askov Højskole, Ludvig Peter Schrøder i 1872. ”De grundtvigske højskoler lagde vægt på det med at blive dansker i krop og sjæl,” fortæller Ove Korsgaard, professor ved DPU Aarhus
Universitet og tidligere formand for Folkehøjskolernes Forening. Han har i bogen ”Kampen om folket” skildret højskolernes rolle i den nationale oprustning i tiden efter krigen i 1864. Det grundtvigske viste sig ved, at de nye højskoler gjorde dansk litteratur og historie til de store dannelsesfag og det centrale aspekt i undervisningen, og eleverne læste Oehlenschläger, Grundtvig og Ingemann. ”Hvad udad tabes, skal indad vindes,” blev mottoet for den indre, nationale mobilisering. ”Telmåden er godt nok knyttet til, at man gik i gang med at opdyrke heden, men der er også tale om, at den danske bondestand skulle opdyrkes mentalt. Og det er her, højskolerne for alvor skal spille en rolle,” siger Ove Korsgaard.
Eleverne på højskolerne var primært bønderkarle og -piger samt unge håndværkere fra landet. Formålet med højskolerne var et opbrud med standssamfundet, hvor der var stor forskel mellem overklassen og underklassen. ”Højskolerne bidrog til en mobilisering af bondestanden og dermed folket, som skulle hæves op til at blive ikke økonomisk, men politisk og kulturelt ligestillet. Man skulle være lige som dansker, uanset om man var købmand, godsejer eller husmand,” siger Ove Korsgaard. Ludvig Peter Schrøder, der frem
”Flere af de fremtrædende højskolefolk kunne sikkert have fået professorater på universitetet, hvis de havde ønsket at gå den vej. Men mange valgte at blive højskolelærere og højskoleforstandere. Det har gjort højskolerne til kulturelle og meningsdannende centre helt frem til de seneste årtier.” OVE KORSGAARD, PROFESSOR
til 1864 havde været forstander for Rødding Højskole, blev i 1865 forstander for den nyoprettede Askov Højskole på den anden side af Kongeåen. Det blev den største og mest indflydelsesrige af højskolerne. Samme år blev Vallekilde Højskole oprettet, og året efter kom Testrup Højskole. Særligt de tre højskoler kom til at spille en rolle som kulturelle og dannelsesmæssige højborge i Danmark. ”Det er helt klart, at højskolerne på mange måder spillede en langt større rolle end Københavns Universitet i formningen af mentalitet og tankegang dengang,” siger Ove Korsgaard. Det var ikke alle højskoler, der blev til grundtvigske vækkelsesskoler med national-kristelig dannelse som idémæssigt udgangspunkt.
Flere steder opstod der skarp konkurrence mellem de nationale og de mere rationalistiske højskoler, som fokuserede på landbrugsfaglig undervisning. I Malt Sogn var der ikke stor begejstring for oprettelsen af Askov Højskole, og der blev som modtræk oprettet to andre skoler, der dog begge kuldsejlede.
Rækken af lærere, der blev ansat på højskolerne, talte folketingsmedlemmer, ministre og fremtrædende naturvidenskabsmænd som fysikeren Poul la Cour, politikeren Jacob Appel og civilingeniøren J.Th. Arnfred. ”Flere af de fremtrædende højskolefolk kunne sikkert have fået professorater på universitetet, hvis de havde ønsket at gå den vej. Men mange valgte at blive højskolelære-
re og højskoleforstandere. Det har gjort højskolerne til kulturelle og meningsdannende centre helt frem til de seneste årtier,” siger Ove Korsgaard. I samspil med højskolebevægelsen voksede også en andelsbevægelse frem i 1880’erne, da billigt korn fra USA slog benene væk under dansk landbrug. I stedet satsede landmændene på animalsk produktion og på at bygge et stort antal mejerier og slagterier, og langt de fleste af disse blev etableret efter andelsprincippet, hvor alle havde lige stor indflydelse, uanset om man havde 3 eller 20 køer. Det stod i skarp kontrast til aktieselskabsformen, som man opbyggede industrierne i København efter, og hvor den med størst kapital har størst indflydelse. ”Der var en solidaritetstanke og en demokratisk tanke i det. Alle skulle have lige stor indflydelse uanset pengepung. Og skal man finde årsagen til, at de danske bønder valgte den kooperative model, kommer man ikke uden om at tilkende højskolerne betydning for at forme den tankegang og den mentalitet, der gjorde, at man turde kaste sig ud i sådan en model,” siger Ove Korsgaard. Der findes i dag 73 højskoler i Danmark, og godt halvdelen kan betegnes som grundtvigske højskoler. mcghie@k.dk
Vra Højskole
- lyst til at læ re
KORTE KURSER ASKOV HØJSKOLE 2012
MARTS - MAJ:
AUGUST - SEPEMBER:
04.03.-10.03.
MENNESKER OG TRO
18.03.-24.03.
SYNG FOR LIVET
15.04.-21.04.
GLAS OG PATCHWORK
19.08.-25.08.
FORRYGENDE FORTÆLLINGER
06.05.-12.05.
KUNST · LITTERATUR · HISTORIE
26.08.-01.09.
BRIDGE
20.05.-26.05.
BRIDGE
26.08.-01.09.
FODREJSE I DANMARK
JUNI - JULI:
12.08.-18.08.
KEND DIN STEMME – BRUG DINE VIRKEMIDLER!
OKTOBER - DECEMBER:
11.06.-15.06.
LYKKE OG LYSE NÆTTER
14.10.-20.10.
FAMILIEKURSUS
18.06.-22.06.
MIDSOMMER I ASKOV
21.10.-27.10.
KUNST · LITTERATUR · HISTORIE
24.06.-30.06.
UD I NATURENS SPISEKAMMER
28.10.-03.11.
HUMOR OG LIVSGLÆDE
24.06.-30.06.
CROQUIS OG MALEKURSUS
04.11.-10.11.
GLAS & PATCHWORK
01.07.-07.07.
KOR OG KAMMERMUSIK
18.11.-24.11.
MUSIK PÅ TVÆRS
08.07.-14.07.
FAMILIEKURSUS
21.12.-27.12.
JULEKURSUS
Læs meget mere om kurserne, de gode foredragsholdere, de store oplevelser og de herlige udflugter på:
WWW.ASKOV-HOJSKOLE.DK
LEVENDE HØJSKOLE TIL LEVENDE MENNESKER