Højskole2019 by Kristeligt Dagblad

Højskole2019 TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 13. APRIL 2019

F OTO : I B E N G A D

Orange er den gennemgående farve på Roskilde Festival Højskole, som bød velkommen til sit første elevhold i januar. Højskolen er én af to nye skoler, som i år er blevet føjet til listen over danske folkehøjskoler. Side 10 og side 12

Skulpturen i ler er for forstanderen for Den Rytmiske Højskole i Vig en eviggyldig påmindelse om højskolens forbindelse til lokalbefolkningen. Side 4

Danmarks ældste højskole, Rødding Højskole, fylder 175 år. Siden 1844 har skolen været med til at forme unge mennesker. Side 6

Læs også • Hvem er højskoleeleven anno 2019? Side 14 og side 15

Læs også

• Musiker Christian Hjelm er blevet højskolelærer. Side 16

• Flere tager pause fra studiet for at tage på højskole. Fremdriftsreformen kan være en af årsagerne. Side 8

• ”Du kom med alt det der var dig” er både titlen på Jens Rosendals kendte sang og på en ny bog om digteren. Side 20

• Den nye forstander på Gerlev Idrætshøjskole, Tania Dethlefsen, vil få unge mennesker til at trives i deres krop. Side 18

• Interessen for at bidrage til den nye Højskolesangbog, der udkommer i 2020, er stor. Side 22

sommerkurser i 2019 alting har en tid

silkeborghojskole.dk/sommerkurser

det Kierkegaard gådefulde - sat i værk univers

sangen på højskolevrangen sangbogen

Mennesker, tro, fortællinger. Opdag højskolesangbogen. Uge 25: 16. – 22. juni Uge 26: 23. – 29. juni

Kierkegaards værker. Uge 30: 21. – 27. juli

familiekursus: mennesker friluftsliv mennesker en på og kunst eksistensen og idræt kunst Eksistens og kunsthistorie. Uge 25: 16. – 22. juni

Livsmod og dødsdrift. Uge 26: 23. – 29. juni

Samvær, nærvær og natur. Uge 27: 30. juni – 6. juli

familiekursus: kreativitet og leg lgt

o højt humør. Leg, kunst udsog Uge 28: 7. – 13. juli

Astronomi i øjenhøjde. Uge 31: 28. juli – 3. aug.

rytmisk musikuge

natur- og kulturdanmarks vandringer vilde planter gejst

Fælles om musikken. Uge 29: 14. – 20. juli

Guidede vandringer. Uge 30: 21. – 27. juli

Botaniske ekskursioner. Uge 31: 28. juli – 3. aug.

100 timers intensiv højskole. Uge 32: 4. – 8. august

2 | Højskole2019

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. april 2019

En højskoleverden af muligheder I 1844 så Danmarks første højskole dagens lys. I dag, 175 år efter, er der højskoler at finde i hele landet og kurser til elever i alle aldre og afskygninger

kommentar AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN KULTURJOURNALIST OG TILLÆGSREDAKTØR andersen@k.dk

Et højskoleophold kan se ud på mange måder. Det kan have musik, klima, sport eller tro i centrum. Det kan vare et par uger eller strække sig over det meste af et år. Det kan ligge sent i livet, være en pause fra arbejdet og hverdagens trummerum, eller det kan være dét, der for en nyudklækket student for alvor sætter gang i livets næste kapitel. For højskolelivet er mangfoldigt, og det vil læserne få en fornemmel-

se af gennem artiklerne i Kristeligt Dagblads tillæg ”Højskole2019”. På trods af forskellighederne bygger landets 69 højskoler (71, hvis Jaruplund, der ligger syd for grænsen, og den fælles-nordiske højskole i Kungälv i Sverige tælles med) på et fælles værdigrundlag. Og fælles for de mange forskellige typer af højskoler og højskolekurser, der findes i dag, er også, at de er med til at forme de mennesker, der træder ind ad døren. Det har højskolerne gjort i snart 175 år, siden Danmarks første højskole, Rødding Højskole, slog dørene op i efteråret 1844 og dannede fundamentet for højskoletraditionen. I Kristeligt Dagblads tillæg ”Højskole2019”, der består af nye og tidligere bragte artikler, kan læserne

WWFælles for de mange forskellige typer af højskoler og højskolekurser, der findes i dag, er også, at de er med til at forme de mennesker, der træder ind ad døren.

netop få et indblik i, hvordan det mangfoldige højskoleliv ser ud i dag, og i anledning af jubilæumsåret er vi også taget tilbage til dér, hvor det hele begyndte: Rødding Højskole i Sønderjylland. På side 6 i tillægget kan læserne således komme på besøg på den gamle højskole,

guidet af Søren Tang Sørensen, der begyndte som elev på Rødding Højskole i 1972, og Rebekka Berg, som er elev på skolen i dag. Læserne kommer også på besøg landets to nyeste højskoler, der ligger i hver sin ende af landet og sammen er med til at understrege højskolernes bredde. På side 10 i tillægget er det nemlig døren til den nybyggede Roskilde Festival Højskoles 3000 kvadratmeter og dens visioner om musik og ledelse, der åbnes, og på side 12 går turen til den midtjyske højskole Oasehøjskolen, der er etableret af den kirkelige netværksorganisation DanskOase i gamle lokaler, som tidligere husede en døgninstitution. Men det er ikke kun landets højskoler, der er forskellige – det er landets højskoleelever også. Godt

nok er den typiske højskoleelev en ung kvindelig student, men der er også masser af højskoleelever, som ikke passer på den beskrivelse, og på side 14 og 15 i dette tillæg kan læserne møde nogle af dem. Det gælder blandt andre flygtningen Abdulaziz Alanizi fra Kuwait, der i øjeblikket er elev på Brande Højskole, den 28-årige tidligere straffede Mohammed Khayoun, for hvem et ophold på Grundtvigs Højskole gav ro til at finde sig selv, og 71-årige Ulla Gitte Pedersen, der er tilbagevendende elev på Seniorhøjskolen Nørre Nissum. For højskoleverdenen er stor og mulighederne mange, hvilket artiklerne i dette tillæg giver smagsprøJ ver på. God læselyst!

kort nyt om højskoler Forstander til Vester Thorup Højskole

Bestyrelsen bag den nye højskole Vester Thorup Højskole mellem Thy og Vendsyssel har ansat Anni Pedersen som forstander. Kulturministeren godkendte i januar den nye højskole, og valget af forstander er derefter faldet på den 35-årige selvstændige tekstforfatter Anni Pedersen, som er født og opvokset mellem Brovst og Fjerritslev. Hun har de sidste 14 år boet i Aarhus, men glæder sig nu til at flytte tilbage til hjemegnen. Højskolebygningerne har tidligere fungeret som folkeskole (1917-1993), efterskole (1995-2012) og asylcenter (2015-2017). I 2017 blev bestyrelsen for den nye højskole valgt, og i juli 2017 kunne Vester Thorup Højskole afholde sit første korte kursus. På sine lange kurser kommer højskolen til at udbyde to linjer, en kreativ linje med musik, billedkunst og litteratur samt en fiskerilinje, som højskolen udbyder i samarbejde med Thorupstrand Kystfiskerlaug og Han Herred Havbåde, og generelt er der stor opbakning til højskolen fra lokalmiljøet.

Børkop Højskole på millionjagt Den indremissionske højskole Børkop Højskole ved Vejle skal bruge 12 millioner kroner til at renovere skolens to elevbygninger med i alt 66 værelser. Det skriver Fredericia Dagblad. Pengene skaffer højskolen selv ved hjælp af gaver fra medlemmer af det indremissionske miljø samt via lån. Højskolen skal selv samle seks af de 12 millioner kroner ind. På det første år, siden skolen startede sin indsamling, er det lykkedes at indsamle 2,3 millioner kroner. ”Vi kan godt mærke, at Børkop Højskole betyder meget for mange i det indremissionske miljø, så folk vil gerne støtte op om projektet. Vi har til formål at give de unge Jesus

på hjertet, og det vil folk gerne bakke op om. Desuden har mange selv gået her, eller deres børn har, så kendskabet til Børkop Højskole er jo stort,” siger Mona Dalgas Ladekjær til Fredericia Dagblad. Der er allerede taget hul på første del af renonveringen, og efter planen skal de moderniserede elevbygninger stå helt færdige om fire år.

billedet | Syng, spis og snak

Der ligger to højskoler på Møn. På den ene, Rødkilde Højskole, drømmer eleverne om at blive skuespillere. På den anden, Filmhøjskolen Møn, drømmer de om at blive filmfolk. I stedet for at konkurrere om højskoleeleverne, er de to højskoler gået sammen om et samarbejde, som alle elever får noget ud af. Sammen laver de unge skuespillere og filminteresserede film. Håbet er, at mødet mellem de to højskoler kan blive starten på et samarbejde mellem de to grupper, som kan række langt ud over tiden på højskolen. De fælles forløb består blandt andet af et 24 timers-projekt, hvor eleverne udvisker faggrænserne og skaber kortfilm i grupper og et fiktionsprojekt i slutningen af højskoleopholdet, hvor faggrænserne er klare og tydelige som ved en normal spillefilmproduktion. Her er det filmhøjskolens elever, der caster skuespillere fra Rødkilde til et manuskript, de har skrevet tidligere på året.

Klimakampen kommer på skemaet Krogerup Højskole i Humlebæk nord fra København kaster sig fra august ind i klimakampen ved at sætte et nyt hovedfag kaldet Jorden Kalder på skemaet. Faget har fokus på klimakamp, naturkærlighed og bæredygtig omstilling. Gennem mødet med grønne iværksættere, klimakokke, permakulturgartnere, økologiske ølbryggere og fødevarefællesskaber vil eleverne lære om, hvordan man kan bruge markedet til at fremme en bæredygtig omstilling, og i mødet med ngo’er, klimaaktivister og politikere skal eleverne blive klogere på, hvad der kan gøres politisk for at beskytte klima, miljø og natur lokalt, nationalt og internationalt.

Ny seniorhøjskole på Vestsjælland En ny højskole er på vej på Slagelseegnen. Folketingsmedlem og forhenværende minister Bertel Haarder (V) er bestyrelsesformand for Liselundfondet, der har besluttet, at man vil starte en seniorhøjskole med navnet Liselund Højskole, skriver sn.dk. Der er i dag kun to seniorhøjskoler i landet, nemlig i Nørre Nissum og i Marielyst på Falster. Inden den 1. maj skal bestyrelsen søge Kulturministeriet om godkendelse af den nye seniorhøjskole, der efter planen skal slå dørene op den 1. januar 2021. Ministeriet vil træffe afgørelse om godkendelse i starten af

Udgivet af Kristeligt Dagblad

På Møn arbejder højskolerne sammen

Fotopris til tidligere højskoleelever 0 Højskoler over hele landet afholder løbende ”Syng, spis og snak”arrangementer, hvor højskolerne om aftenen åbner døren for alle, der har lyst til at knytte bånd gennem samtale, fællesspisning og fællessang. Projektets idé er at sprede glæden og værdien ved fællessang i hele samfundet. De næste arrangementer finder sted den 23. april på Brandbjerg Højskole, den 24. april på Vrå Højskole, den 25. april på Højskolen Skærgården, den 30. april på Børkop Højskole, den 1. maj på Nordfyns Højskole, den 9. maj på Rødding Højskole, den 15. maj på Nørgaards Højskole, den 22. maj på Rønde Højskole, den 23. maj på Højskolen Skærgården og den 5. juni på Suhrs Højskole. Foto: Andreas Bang Kirkegaard.

2020. I øjeblikket fungerer Liselund som et kursus og mødested, hvor der holdes en række kurser af kulturel og kirkelig karakter, og hvor man

kan leje sig ind til fester og holde konferencer. Liselund har tidligere været højskole – det var den fra 1911 til 1941.

Da Pressefotografforbundet i sidste måned hyldede danske pressefotografer ved prisuddelingen Årets Pressefoto, var to tidligere højskoleelever fra Vrå Højskole blandt prismodtagerne. Marie Bentzon Sørensen blev hædret med prisen for årets portræt med et foto af den tidligere topchef i Danske Bank, Thomas Borgen, og Julie Meldhede Kristensen vandt årets lange indslag til tv og web med ”Distant Love”. De to fotografer og tidligere højskoleelever blev optaget på fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medieog Journalisthøjskole efter deres højskoleophold på den nordjyske højskole Vrå Højskole, hvor de blev undervist i klassisk fotografi og meJ diefag.

Korte kurser 2019 - Rødding Højskole - 175-års jubilæum

Maj Pilgrimsvandringer. Klosterruten gennem Sønderjylland til Ribe. I samarbejde med Kristeligt Dagblad.

5. - 11.5.

Oktober

Juni Tro, håb og kærlighed. “Så bliver da tro, håb 23. - 29.6. og kærlighed. Men størst er kærligheden”. Kreativ sommerhøjskole 2019: – Billedvæv – et værkstedskursus. 30.6 - 6.7. Mønstre og teknikker fra hele verdenen. – Skaftevæv - et værkstedskursus. 30.6 - 6.7. Mønstre og teknikker på skaftevæv. – Tekstiltryk - et værkstedskursus. 30.6 - 6.7. Grafiske mønstre og farveeksperimenter. – Keramik – et værkstedskursus. Mønstre og teknikker. 30.6 - 6.7. Naturvandringer. I Vadehavets vidunder og marskens 30.6 - 6.7. mystik. Unikke vandringer og naturoplevelser med store fortællinger nord og syd for grænsen. I samarbejde med Vadehavscentret. RUSK 2019. Global folkemusik. 30.6 - 6.7. Rødding Højskoles folkemusikuge. Vi spiller traditionel folkemusik fra Danmark og verden. Livsglædens nødvendighed. 30.6 - 6.7. Livsfilosofisk uge om den muntre alvor og det gode liv.

Juli Familiekursus 2019. Det gode liv (børn fra 6 år). Skriv dit liv. Kursus i livsfortælling og erindringsskrivning. På cykel langs Kongeåen. Oplev naturen, mød kulturen og hør historien. Naturvandringer, filosofi og god mad. En højskoleuge for livsnydere. Analog fotografi og mørkekammerteknik. Analoge fotoprocesser fra fotografiets barndom til nutiden.

Nordisk kulturuge. Mød nordiske forfattere, kunstnere, 22. - 28.9. musikere og smag det nordiske køkken. Kurset markerer Forening Nordens 100-års jubilæum.

21. - 27.7. 28.7. - 3.8. 28.7. - 3.8. 28.7. - 3.8. 28.7. - 3.8.

Kunst, kultur og kristendom. Højskoleuge om troens aftryk i dansk åndsliv. I samarbejde med Kristeligt Dagblad. Humor og livsmod. En livsfílosofisk højskoleuge om den muntre alvor. De dybeste rødder. Fortællinger om Danmark og den danske folkesjæl i historie, natur, kunst, tro og litteratur. Rødding Højskoles 175-års jubilæumskursus. Værkstedsugen 2019 på Rødding Højskole: – Strik – uden grænser. – Hækletøj – hækling til beklædning. – Skaftevæv – magiske garner på nye måder. – Botanisk plantetryk – tema og variation. – Keramik - model og støbeform. – Broderi – fladstingsfornemmelser. Så syng da, Danmark - og syng dig glad. Mød Højskolesangbogens sange og historier, forfattere og komponister.

2. - 8.11.

17. - 23.11. 17. - 23.11. 17. - 23.11. 17. - 23.11. 17. - 23.11. 17. - 23.11. 24. - 30.11.

December Nytår i Rødding. Årsskifte i højskolerammer.

28.12. - 3.1.

Læs meget mere på www.rhskole.dk Rødding Højskole har også et langt forårs- og efterårskursus med hovedfag i politik, design, musik, tekstil, journalistik, tekstil og litteratur samt 40 andre sidefag. Kursusstart: 18/8 og 15/9 2019 samt 4/1, 14/2 og 20/3 2020.

3. - 9.8.

September Europa i bevægelse. Nationalstaten og mindretallene under forandring. Et personligt møde med det danske, tyske og frisiske mindretal. I samarbejde med Grænseforeningen.

20. - 26.10.

November

August Rødding Revival. Højskoleessens. Et ungdomskursus for alle.

6. - 12.10.

1. - 7.9.

1844

Rødding Højskole · 6630 Rødding · kontor@rhskole.dk · 7484 2284 · www.rhskole.dk

175 ÅRS JUBILÆUM

2019

4 | Højskole2019

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. april 2019

Højskolen skal være et ressourcecenter for de lokale På Den Rytmiske Højskole i Vig på Nordvestsjælland har man de seneste år iværksat en række tiltag, der skal appellere til lokalbefolkningen. Højskolen må ikke blive en ø kun for eleverne, men skal være et samlingspunkt for egnens indbyggere, mener forstander

lokalsamfund

Fem tiltag for de lokale

AF KRISTOFFER KRISTENSEN

3 3Folkemøde. Siden 2017 har højskolen inviteret til mad, musik og taler. Første gang kom omkring 1500 gæster, og sidste år mødte 2000 op. Til det første arrangement bidrog de fremmødte til skulpturen ”De små demokraters krukke” med figurer af sig selv. Sidste år blev ”Drømmenes portal” til, da gæsterne være med til at skabe en hvælving med mursten, de selv tegnede eller skrev på.

kristensen@k.dk

Indenfor sidder et hold af elever på Den Rytmiske Højskole i Vig og spiller jazz i et øvelokale. Et par vinduer står på klem, så tonerne svæver ud i landskabet og gør en ellers kold og grå forårsdag fuld af farver. Forstander Lars Gjerlufsen lytter med, mens han bevæger sig over mod en af flere skulpturer, som troner op på højskolens grund. ”Ja, den her minder jo umiskendeligt meget om en syltekrukke. Det kan man så tænke lidt over,” siger han med et smil. Skulpturen har som sådan ikke et navn, men i dagens anledning kalder 53-årige Lars Gjerlufsen den ”de små demokraters krukke”. Farven er en blanding mellem guld og brun, den består af cirka 150 små mennesker, formet i ler. Fundamentet er i trin, som symboliserer livets trappe, hvor man både kan klatre op og ned. På toppen står blandt andre Thomas Adelskov, Odsherred Kommunes socialdemokratiske borgmester, som Adelskov selv har haft mellem hænderne og efterfølgende støbt. Det samme har de 149 andre personer – hvor af de fleste er fra lokalområdet – som hver især har bidraget til krukken med en figur af sig selv. Ud over at være et symbol på vigtigheden af demokrati er ”de små demokraters krukke” en eviggyldig påmindelse om, at den lokale befolkning har aktier i højskolen. Det er vigtigt, forklarer Lars Gjerlufsen: ”En højskole kan hurtigt blive en ø, hvor eleverne kun fordyber sig med hinanden. Men for os er det vigtigt at have den lokale befolkning for øje. De skal føle, at det også er deres højskole,” siger han. Skulpturen blev til i 2017 under det såkaldte Folkemøde i Vig. 1500 besøgende kastede det af sig i en by, hvor indbyggertallet er 1539. Der var taler, mad, drikke og musik, som de næsten 100 musikkyndige elever på højskolen stod bag. Arrangementet var det første af sin slags på Den Rytmiske Højskole i Vig på Nordvestsjælland og et af flere tiltag, som højskolen har gjort sig de seneste år for at henvende sig til den lokale befolkning. De er værter for projektet ”Syng, spis og snak”, der skal få folk til at deltage i fællessang- og spisning, og de er begyndt at arrangere grundlovsmøder og politiske debatter. Da Lars Gjerlufsen blev forstander for fem år siden, vidste han, at noget måtte gøres, hvis høj-

3 3Politiske debatter. Højskolen er vært for debatter i forbindelse med valgkampe til kommunal-, folketings- og EU-valg. 3 3Grundlovsmøder. Siden 2015 har højskolen afholdt grundlovsmøder, hvor grundlovstalen ofte har en musikalsk vinkel. I år er det Arne Würgler, som spiller og fortæller. 3 3”Syng, spis og snak”. Højskolen er med i det landsækkende projekt for højskoler, som kan vælge at være vært for arrangementer, der skal få folk til fællessang og fællesspisning. 3 3Festival. Senere i år afholder højskolen for første gang en festival med temaerne klimaforandringer og bæredygtighed med musik, foredrag og debatter.

her fra egnen. Men uanset hvor de senere ender med at bo i landet, har de lært, hvad det vil sige at bidrage til et lokalsamfund. Vores elever har lært at tage del i en frivillighedskultur, og det er en egenskab, som vil sprede sig sammen med dem,” mener han. ”Jo mere vi rækker ud til de lokale, des bedre forståelse har de for os som institution, i og med at de lægger mærke til os. Vi giver dem en kulturindsprøjtning til vores arrangementer, og når vi er et samlingspunkt for egnens indbyggere, ved de, hvor de skal gå hen for at finde et lokalt fællesskab,” siger Lars Gjerlufsen og nævner, at de i samarbejde med en organisation eksempelvis forsøger at bekæmpe ensomhed.

0 ”De små demokraters krukke” består af cirka 150 mennesker, der alle er formet i ler.

3 En højskole kan hurtigt blive en ø, hvor eleverne kun fordyber sig med hinanden. Men for os er det vigtigt at have den lokale befolkning for øje. siger forstander Lars Gjerlufsen. – Fotos: Iben Gad.

skolen skulle fastholde sin opbakning fra de lokale. Flere i skolekredsen havde siddet med ved bordet siden højskolens begyndelse i 1991, fordi de havde en relation til den daværende forstander på højskolen, og tiden var nu inde til udskiftning og en kursændring, forklarer Lars Gjerlufsen: ”Antallet af personer, der havde en direkte relation til højskolen, blev mindre og mindre, og vi kunne se, at vi måtte gøre noget for at bibeholde den lokale forankring. Vi erfarede, at des

mere lukket skolekredsen var, jo mindre var interessen fra de lokale. Det nytter jo ikke noget, når vi mener, at vi også skal spille en rolle i lokalsamfundet. Som institution har vi noget at byde på. Vi står for værdier som dialog, demokrati og en aktiv deltagelse i sit samfund, og det er værdier, vi som højskole skal være med til at sprede.” Både skolens elever og lokalbefolkningen har gavn af det, som Lars Gjerlufsen kalder ”en åben højskole”: ”Mange af vores elever er ikke

I den lokale Vig Kirke ser man samspillet mellem højskolen og områdets lokale kræfter. ”Støt et godt formål – donér til Den Rytmiske Højskole, når vi løber for velgørenhed”, lyder overskriften på en flyer, der hænger på en opslagstavle i kirkens våbenhus. Et stenkast væk bor sognepræst Annette Berg. Hun svarer resolut på spørgsmålet om, hvorledes højskolen og kirken har et godt samarbejde: ”Det har vi! Vi har altid haft en god kontakt til hinanden, men særligt de seneste år er vores samarbejde vokset.” Hun kalder kirken en ”legeplads” for de unge højskoleever, der flere gange om året bruger kirken til at afholde enten koncerter eller såkaldte musikmesser. En sådan blev holdt i februar, da kirken var fyldt med blåt lys og elektroniske toner orkestreret af et hold elever fra højskolen. ”Jeg tænkte, at det måtte være

det samme som at ligge inde i en livmoder. Der var lyde alle vegne, men alligevel trygt. Det var en skøn aften,” siger Annette Berg og forklarer, at højskolens arrangementer tiltrækker unge som ældre samt mere og mindre vante kirkegængere. ”Højskolen formår at være indbydende over for de lokale i området. Den er en stemme, der lytter med på mangfoldig vis. I byen bor også mange ældre mennesker, som ikke nødvendigvis har meget med yngre at gøre. Her kan højskolen bidrage til at få skabt en dialog på kryds og tværs af generationer,” fortæller Annette Berg. Nogle 100 meter fra kirken ligger SuperBrugsen. Også den nyder godt af at have en højskole med næsten 100 elever i nærheden, fortæller souschef Mads Jakobsen. ”Vi ser en del af eleverne her, og derudover har vi også en købsordning med højskolen, så når den afholder arrangementer, leverer vi mad, drikke og meget andet. Så der er ingen tvivl om, at højskolen er en økonomisk gevinst for os,” siger han. På Den Rytmiske Højskole fortæller forstander Lars Gjerlufsen om de seneste tiltag, som højskolen og dens elever enten har eller vil føre ud i livet i år. I januar inviterede man for første gang til nytårskur for de lokale, der i timer diskuterede muligheden for at få lagt fibernet i byen. Om et par måneder har nogle af højskoleeleverne arrangeret en festival med fokus på klimaforandringer og bæredygtighed, forklarer han, før han begejstret slår fast: ”Vi skal være et ressourcecenter for egnens indbyggere!”. J

HØJSKOLERNES DAG PÅ BRANDBJERG HØJSKOLE 4. maj 2019 11.00-18-00

Drømmer du om at komme på højskole i 3-10 måneder? Eller er du bare nysgerrig på hvad højskole er? Så kom til verdenspremiere på Højskolernes dag, hvor vi løfter sløret for Brandbjergs 8 nye fagmiljøer og mere end 60 forskellige fag indenfor: – BÆREDYGTIGHED – FRILUFTSLIV

– IDRÆT OG LEG – KUNST OG KREATIVITET

– MUSIK – PERSONLIG UDVIKLING

– POLITIK OG SAMFUND – PROJEKTLEDELSE

På dagen kan du kan udfordre din højdeskræk i Brandbjergs gamle bøgetræer, kigge indad med mindfulness og yoga eller arbejde med bæredygtighed i Brandbjergs haver og meget mere, når vi giver smagsprøver på fagene. Du kan være med til hele dagen eller blot deltage i noget af den. Vi anbefaler, at du som minimum oplever den lange rundvisning fra kl. 14-16 og prøver en eller flere af de faglige workshops. Se program på www.brandbjerg.dk eller skriv på be@brandbjerg.dk.

Brandbjerg Højskole · Ugekurser 2019 APRIL 2019 VIDUNDERLIGE VERDENSARV Mandag 29. april – søndag 5. maj 2019

I denne uge går vi i dybden med tre UNESCO Verdensarv i Danmark - både med indlæg fra inviterede specialister på højskolen og med besøg på stederne. Kongernes Jelling, Nationalpark Vadehavet og Christiansfeld.

MAJ 2019 VANDRINGER I ØSTJYLLAND (15-20 KM)

Mandag 13. – fredag 17. maj 2019 Dejlige vandreture i de østjyske landskaber. Ugen byder på besøg ved østjyske kulturoplevelser.

JUNI 2019

KLASSISK HØJSKOLE MED KUNST OG KULTUR

Søndag d. 2. - lørdag d. 8. juni 2019 Vi skal dyrke de klassiske højskoledyder med højskolesang, foredrag og spændende ture ud af huset med fokus på kunst og kultur.

DE STORE SPØRGSMÅL OM EKSISTENS Mandag 10. – fredag 14. juni 2019

En klassisk højskoleuge hvor vi skal dykke ned i de store spørgsmål om eksistens. Glæd dig til at møde Tor Nørretranders, forfatter og digter Søren Ulrik Thomsen og tidl. formand for Etisk Råd Jacob Birkler.

MED NOGET PÅ HJERTE Mandag 10. – fredag 14. juni 2019

I denne uge har vi samlet en lang række mennesker som alle har noget på hjerte – noget som de gerne vil dele med os andre. Glæd dig til at møde Tor Nørretranders, forfatter og digter Søren Ulrik Thomsen og Bilal Al-Issa.

YOGA OG MINDFULNESS

Mandag 10. – fredag 14. juni 2019 Yoga og mindfulnesskurserne er for dig, der har lyst til arbejde med indre fordybelse og kropslig velbefindende. Riv 5 dage ud af kalenderen til fokus på krop og bevidsthed samt det at være i god og autentisk kontakt med dig selv og andre. Alle kan deltage uanset erfaring.

TANKEVÆKKENDE HØJSKOLE

- EN UGE MED PROGRAMVÆRTER OG TEMATIKKER KENDT FRA P1

Mandag 24. – fredag 28. juni 2019

Glæd dig blandt andet til at lade dig inspirere og provokere af Anne Sophia Hermansen, Steffen Gram, Paula Larrain, Jacob Birkler, Knud Romer, Klaus Rothstein og Kurt Strand

Se mere på www.brandbjerg.dk Kontakt os på bh@brandbjerg.dk eller 75871500

JULI 2019

LIVET ER EN GAVE

– OG EN GAVE PAKKER MAN UD

Mandag 24. – fredag 28. juni 2019 Vi skal altid huske at nyde livet og tage imod hvad det bringer. Vi har i denne uge skabt et klassisk højskolekursus med en kant fyldt med spændende navne.

FLET OG FÆLLESSKAB

Søndag 30. juni – lørdag 6. juli 2019 Del en uge med flet som fokus. Glæd dig til inspirerende undervisere fra indog udland.

MIDSOMMERVANDRINGER

Mandag 1.juli – fredag 5.juli 2019 Vi nyder den lune midsommer i det smukke østjyske landskab. Vandreturene er heldagsture, de varierer i både længde og sværhedsgrad, da landskaberne er meget varierede ift. kupering og bevoksning – det er til gengæld det, der gør området så magisk, og du kan godt glæde dig!

HØJSKOLE OG BRIDGE FAGLIG FORKÆLELSE

Mandag 22. – Søndag 28. juli 2019 Mandag 19. – fredag 25. august 2019 Mandag 26. august – fredag 30. august 2019

Lær at spille bridge eller bliv skarpere i dit spil og oplev samtidig Brandbjergs særlige atmosfære og smukke omgivelser. Morgensamlinger, udflugt, foredrag, sang og musik og masser af kortspil. Uge 35 er især god til begyndere.

TEMAKURSER I SOMMERFERIEN

Mandag 22. – Søndag 28. juli 2019 Vælg imellem spændende sommerkurser: · Naturfotografi – Naturen som motiv · Mad over ild – Pirrede smagsløg · Vandring i sommerferien - 12- 15 km · Havkajak – smukke oplevelser på havet

YOGA OG MINDFULNESS

Mandag d. 29. juli – søndag d. 4. august 2019 Yoga og mindfulness-kurserne er for dig, der har lyst til at arbejde med indre fordybelse og ydre kontakt gennem yoga, mindfulness og nærværstræning.

WAYFINDING

- HVAD DRØMMER DU OM? Mandag d. 29. juli – søndag d. 4. august 2019 Kurset er for dig, som mærker behovet for forandring – En uge der handler om dine valg og muligheder i livet

AUGUST 2019 NORDISK STRIKKESYMPOSIUM

Mandag 5. – lørdag 11. august 2019 NORDISK STRIKKESYMPOSIUM 2019 er dedikeret til Strik med Kunst og Kant og arrangeret i samarbejde med Gavstrik. En uge med spændende og nyskabende workshops.

KORTE KURSER - LIDT MERE AF DET GODE EGET TOILET/BAD · GRØNT OG ØKOLOGISK

AUGUST 2019 HØJSKOLESANG OG KLASSISK HØJSKOLE

Mandag 12. – søndag 18. august 2019 Højskolesangen bliver en rød tråd med morgensang og sangaften med oplæg om historierne bag sangene. Ugen rummer også spændende foredrag og en kulturtur i det Midtjyske.

SEPTEMBER 2019 SLOTTE OG HERREGÅRDE

Mandag d. 23. – fredag d. 27. september 2019 Til alle tider har fyrster og adel demonstreret magt og rigdom i bygningsværker, kunst, klædedragt og indbo. Med ture til smukke slotte og herregårde.

OKTOBER 2019

YOGA OG MINDFULNESS

Onsdag d. 16. – søndag d. 20. oktober 2019 Yoga og mindfulness-kurserne er for dig, der har lyst til at arbejde med indre fordybelse og ydre kontakt gennem yoga, mindfulness og nærværstræning.

KONGERNES JELLING

Mandag d. 21. – fredag d. 25. oktober 2019 Gorm, Thyra og Harald- det vi ved. En introduktion til den aktuelle fortælling om kongernes Jelling: Kristendommens indførelse, den geopolitiske og religiøse samtid og heldagsudflugter med besøg v. Pallisade, Jellingesten og kirken.

DU STORE STRIKKEVERDEN - INSPIRATION, VIDEN OG BEGEJSTRING Mandag 28. oktober - fredag 1. nov. 2019

Strikkekursus for dig, der elsker at arbejde med farver og teknikker, og som nyder at blive inspireret på alle mulige måder. Sammen bliver vi klogere og nyder en hyggelig uge sammen.

NOVEMBER 2019

DET SKØNNE LIV Mandag d. 11. – fredag d. 15. november Vi gentager succesen fra 2019 med tankevæk-

kende foredrag, sange, fortællinger og en udflugt til udsøgte steder.

MED NOGET PÅ HJERTE Mandag d. 25. – fredag d. 29. november Vi er alle stødt på mennesker om hvem vi tænkte at han eller hun virkelig havde noget på hjerte. I denne uge skal vi møde en lang række af disse mennesker i spændende foredrag.

DECEMBER 2019 NYTÅR PÅ BRANDBJERG HØJSKOLE Fredag d. 28. december – onsdag d. 3. januar Vi skal fejre 2019 og springe ind i det nye år sammen. Med champagne, fyrværkeri, lækker økologisk festmiddag, nytårskoncert og nytårsgudstjeneste og ikke mindst 3-retters gourmetmiddag på Hindsgavl Slot.

Brandbjerg Højskole Brandbjergvej 12 7300 Jelling

Kriste

6 | Højskole2019

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. april 2019

Nogle ting ændrer sig aldrig Danmarks ældste højskole, Rødding Højskole, har hjulpet unge mennesker videre i livet i 175 år. For knap 50 år siden åbnede skolen døren op til ellers uopnåelige muligheder for Søren Tang Sørensen. I dag fungerer den snarere omvendt som en si, der skal hjælpe elever som Rebekka Berg med at sortere muligheder fra. Men selvom nogle ting ændrer sig, er andre, som de altid har været

jubilæum AF SIMONE NILSSON nilsson@k.dk

Ved første øjekast ser de ikke ud til at have meget tilfælles. Han er en pensioneret skoleleder på 67 år, og hun er 19 år og lige blevet færdig med gymnasiet. De har dog begge minder fra Danmarks ældste folkehøjskole, Rødding Højskole i Sønderjylland – han fra sin tid som elev i starten af 1970’erne og hun fra de sidste to måneder, hvor hun har gået her som ny elev anno 2019. Søren Tang Sørensen begyndte på højskolen i 1972 og er i færd med at vise Kristeligt Dagblad rundt i anledning af skolens 175-årsjubilæum. På vejen har han mødt Rebekka Berg, der går her i dag. Den 19-årige højskoleelev er oprindeligt fra Karlslunde syd for København, men er taget til Rødding Højskole for at møde andre mennesker, end hun er vant til hjemmefra. Hun kommer fra et kristent hjem og kunne sagtens have valgt en bibelskole, fortæller hun. Men hun valgte i stedet en højskole med en bred vifte af fag og mennesketyper. ”Når man møder mennesker med andre baggrunde, bliver man klogere på sig selv. Hvis jeg var hos et helt trygt kristent fællesskab, så var der jo ingen, der ville sætte spørgsmålstegn ved min tro. Her bliver jeg mere udfordret og tvunget til at tage aktivt stilling til, hvorfor jeg overhovedet tænker og tror, som jeg gør. Det giver ejerskabsfølelse over, hvem man er, så det ikke er tilfældigt,” siger hun. Nogle ting ændrer sig ikke, i hvert fald ikke på 46 år, for Søren Tang Sørensen genkender Rebekka Bergs oplevelser fra sin egen tid på skolen. Da han gik på højskole i vinterhalvåret fra 1972 til 1973, var unge fra byerne begyndt at udforske højskolelivet. Før det og fra højskolens begyndelse i 1844 havde landbrugets unge været skolens primære fokus. Bøndernes næste generationer skulle gennem oplysning forberedes til at deltage i det blomstrende demokrati, og først i 1970’erne begyndte byernes børn at blande sig med dem fra landbruget. Med sig bragte de andre værdier, meninger og erfaringer, og Søren Tang Sørensen husker især en sød pige fra Albertslund, som han endte med at gå mange ture med. ”Hun var en rigtig storbypige, og jeg selv kom fra nord for Skjern. Vi var diametrale modsætninger både politisk, religiøst og kulturelt – man kunne ikke forestille sig større forskelle i Danmark end mellem Albertslund og Hanning, og vi havde meget at snakke om på de ture,” husker han.

Han træder helt ud i kanten af lokalet for at komme rundt om enorme trævæve, der fylder rummet ud. Rebekka Berg er midt i sin væveundervisning og i færd med at væve et tørklæde i blå farver. Vævning er blot et af skolens mange tilbud af kreative fag. Søren Tang Sørensen er imponeret og morer sig også lidt, for da han gik på skolen, var kreative fag lige knap blevet introduceret, og skolens ledelse havde allernådigst indrettet et lille keramikhjørne i kælderen for at imødekomme kravet. I dag er kreativiteten kommet op af kælderen, og skolens fysiske rammer fortæller en stor del af historien om Danmarks ældste højskole. I vestfløjen er en gammel lade fra 1900-tallet og en stald fra 1950’erne lavet om til moderne undervisningslokaler med sækkestole og designundervisning. Koskind på gulvene og knagerækker formet som kohoveder minder nutiden om bygningernes oprindelige funktioner. På gårdspladsen står en lille klokkestabel med fire sorte bjælker som ben og stråtag. Under taget hænger en lille klokke, der for mere end 140 år siden ringede Sønderjyllands første frimenighed til samling i lånte lokaler på gården. Da Søren Tang Sørensen ankom til skolen i 1972, havde frimenigheden for længst byttet skolens lokale ud med en kirke, og klokkestablen blev i stedet brugt af eleverne som et mødested, hvorfra man kunne ses lidt væk fra andre folks ører og gå sig en tur. I dag får den engang imellem lov til at være baggrund i elevers filmprojekter, fortæller Rebekka Berg. Hun og veninden Elspa Susanna Liengård taler i vævelokalet om deres motivation for at gå på højskole. Det handler om at snævre det 21. århundredes mange muligheder ind og få afklaret, hvilken af de mange retninger man skal tage i livet. ”Håbet er, at jeg finder ud af, hvad jeg kan lide at lave. Hvad det overhovedet er, jeg står for,” siger Rebekka Berg. Da Søren Tang Sørensen gik på skolen som 20-årig for 46 år siden, var det næsten modsat. Inden han kom på højskole, havde han hele livet kun set én vej for sig selv, landbrug, og han brød sig bestemt ikke om tanken, men hvad kunne han ellers tilbyde verden som en ung uuddannet mand, der kun havde gået i skole til det syvende klassetrin? Højskolen blev hans mulighed. Den introducerede ham for fag som litteratur og matematik, som han aldrig havde haft før, og også historie, folkestyre og demokrati var på skemaet. Senere tog han en videregående uddannelse som folkeskolelæ-

rer. Noget han som ung aldrig havde troet var muligt. ”Højskolen har betydet alt for mig,” siger han og taler om både erfaringen med, at han rent faktisk kunne finde ud af ting som matematik, og oplevelsen af at få åbnet sin verden gennem et mangfoldigt elevfællesskab og dannende fag. I dag har skolens elever allerede lært matematik og dansk, inden de ankommer. Men grundtanken med oplysning, dannelse og ansvar for fælleskabet står stadig på skoleskemaet på Rødding Højskole efter 175 år, og eleverne bliver gjort opmærksomme på, hvilken kultur, historie og sammenhæng de er formet af. Både den sønderjyske og den danske, men også den europæiske og internationale. Det sker blandt andet ved at de kan komme på studieture til Sydslesvig, Jelling, Israel, USA og mange andre steder. Søren Tang Sørensen nikker. Ting skal følge med udviklingen, siger han og viser rundt i skolens spisesal. I 1970’erne var her altid fest om lørdagen. Musikken kom fra en pladespiller eller et bånd, og alkohol købte man selv i form af en flaske Palanza–rødvin fra Brugsen til ni kroner, for det var det billigste. I dag spilles musikken fra en spotify-spilleliste på en telefon, men festerne holdes stadig om lørdagen, og den foretrukne alkohol er en Vestfyen-pilsner på flaske til 10 kroner i baren, for det er den billigste. Nogle ting J ændrer sig aldrig.

Højskolerne fejrer 175-årsjubilæum 3 3Verdens første folkehøjskole, Rødding Højskole, fylder i år 175 år. Jubilæet markerer begyndelsen på hele den danske højskolebevægelse. I 1844 oprettede forstander Christian Flor med afsæt i Grundtvigs tanker Rødding Højskole for at forberede sønderjyske bønder på at deltage i demokratiet gennem oplysning. Flere skoler er sidenhen kommet til, og i år kan 69 højskoler i hele Danmark deltage i fejringen, ligesom de to højskoler, Jaruplund, der ligger syd for grænsen, og den fælles-nordiske højskole i Kungälv, Sverige, kan fejre den danske højskolebevægelses begyndelse.

2 Hvordan følger verdens ældste højskole med ind i fremtiden? De fysiske rammer er senest renoveret i 2013, hvor den gamle lade og kostald blev til moderne undervisningslokaler. Siloer i midten af rummet oprindeligt brugt til foderopbevaring er i dag lavet om til tekøkken og kopirum.

0 Søren Tang Sørensen var elev på skolen i vinterhalvåret 1972-1973.

0 Rebekka Berg (th.) og Elspa Susanna Liengård (tv.) på 19 år har vævning sammen.

2 Et gammelt kirkerum i skolens østfløj (billedet øverst) bliver i dag brugt som undervisningslokale (billedet nederst). Lokalet blev oprindeligt benyttet af en dansk frimenighed, indtil Rødding Frimenighedskirke i 1909 blev bygget bag skolen og gjorde kirkerummet overflødigt. – Alle fotos: Iben Gad.

Jaruplund Højskole Jaruplund Højskole Snup en bid af din fremtid! Jaruplund Højskole Snup en bid af din fremtid! Jaruplund Højskole Snup en bid af din fremtid! Snup en bid af din fremtid!

Korte kurser og rejser 2019 Korte kurser og rejser 2019 April Korte kursermedog rejser 2019 Perler fra musikhistorien tre forestillinger Korte kurser og rejser 2019 April - Påske - Natur, kunst og musik

-- Perler fra musikhistorien Højskolesang og revyvisermed tre forestillinger April - Påske - Natur, kunst og fodspor musik - Berlin og Potsdam Vandringer i historiens - Perler fra musikhistorien med tre forestillinger UDSOLGT April - Højskolesang og revyviser - Påske Natur, kunst og musik fra musikhistorien med tre forestillinger - Perler Vandringer i historiens fodspor - Berlin og Potsdam Maj - Højskolesang revyviser Påske - Natur,og kunst og musik -- Lübeck og Hamborg - De holstenske hansestæder Vandringer i historiens fodspor - Berlin og Potsdam Højskolesang og revyviser Maj -- Forkælelse for operafansfodspor - Tre forestillinger i Berlin Vandringer i historiens Berlin og Potsdam -- Lübeck Hamborg - De holstenske Portugalog- Atlanterhav, vinmarker og hansestæder storbyliv, under huden på Maj - Forkælelse for og operafans - Tre forestillinger i Berlin Nordportugal Porto - Lübeck og Hamborg - De holstenske hansestæder Maj - Portugal Atlanterhav, vinmarker storbyliv, under huden på De danske årsmøder - og Weekendophold - Forkælelse for operafans Tre forestillinger i Berlin Lübeck og Hamborg -i Sydslesvig De-holstenske hansestæder Nordportugal og Porto -- Forkælelse V Portugal - Atlanterhav, vinmarker og storbyliv, under huden på for operafans - Tre forestillinger i Berlin De danske årsmøder i Sydslesvig - Weekendophold --- Norditalien – Kulturskatte i provins og storby under huden på UDSOLGT Nordportugal og Portovinmarker Portugal Atlanterhav, og storbyliv, V (1) - Fire tyske baner og NORDART 2019 -- Golf De danske årsmøder i Sydslesvig - Weekendophold Nordportugal og Porto - Norditalien – Kulturskatte i provins og storby - De V danske årsmøder i Sydslesvig - Weekendophold Golf (1) Fire tyske baner og NORDART 2019 Juni - Norditalien – Kulturskatte i provins og storby V -- SNorditalien Golf (1) - Fire tyske baner og NORDART 2019 – Kulturskatte i provins og storby Juni -- Hvad synger dutyske om -baner Højskoledage syd for2019 grænsen Golf (1) Fire og NORDART -- SVandringer på Gendarmstien Juni -- Hvad synger du -om - Højskoledage sydPoul for Hansen grænsen Aktivt seniorliv “Træningslejr” med UDSOLGT S Juni -- Vandringer på Gendarmstien Grønland Oplev det smukke Sydgrønland UDSOLGT Hvad synger du om Højskoledage syd for grænsen -- SAktivt seniorliv - “Træningslejr” med Poul Hansen -- Kanaler og vandveje Hamborg og Holsten fra vandsiden Vandringer på synger duGendarmstien om --Højskoledage syd for grænsen -- Hvad Grønland - Oplev det smukke Sydgrønland Cykelkursus langs kysten Angel og Slien Aktivt seniorliv - “Træningslejr” med Poul Hansen -- Vandringer på Gendarmstien Kanaler og vandveje - Hamborg og Holsten fra vandsiden Grønland - Oplev det smukke Sydgrønland -- Aktivt seniorliv “Træningslejr” Poul Hansen Cykelkursus langs kysten - Angelmed og Slien Juli - Grønland Kanaler og- vandveje Hamborg og Holsten Oplev det smukke Sydgrønland fra vandsiden -- Kanaler Familiehøjskole - Eventyr magi Cykelkursus langs kysten -og Angel ogHolsten Slien fra vandsiden og vandveje - Hamborg og Juli -- Cykelkursus Cykelkursus langs - Rømø, Sild og Før kysten -og Angel og Slien -- Familiehøjskole - Eventyr Golf (2) - Fire tyske baner og magi NORDART 2019 Juli -- Cykelkursus Rømø, Sild og Før Maleri, skulptur,-akvarel Familiehøjskole Eventyrogogfællestegning magi Juli - Golf - FireChronhammar tyske baner og NORDART 2019 Mød(2) Ingvar UDSOLGT - Familiehøjskole Cykelkursus - Rømø, Sild og Før Eventyrog fællestegning magi - Maleri, skulptur,-akvarel - Cykelkursus Golf (2) - Fire- Rømø, tyske baner ogFør NORDART 2019 Sild og Mød Ingvar Chronhammar Maleri, akvarel - Golf (2)skulptur, - Fire tyske banerogogfællestegning NORDART -2019 Mød Ingvar Chronhammar - Maleri, skulptur, akvarel og fællestegning Mød Ingvar Chronhammar

       

- Vandringer langs Viking - Friservejen - Kulturperler på tværs af Jyllands rod -- Vandringer Viking - Friservejen De så det skelangs - “Zeitzeugen” - Kulturperler på tværs af Jyllands rod - Vandringer langs Viking - Friservejen - De så det ske - “Zeitzeugen” August - Vandringer Kulturperlerlangs på tværs af Jyllands rod Viking - Friservejen -- Vadehavet Nationalpark og Verdensnaturarv - Med tur til Helgoland De så det skepå - “Zeitzeugen” Kulturperler tværs af Jyllands rod August -- Kubik og kultur Holsten og Slien rundt på MC så det ske - “Zeitzeugen” -- De Vadehavet - Nationalpark Verdensnaturarv - Med tur til Helgoland Det moderne Grænseland og - Forskellighed og fællesskab August - Kubik og kultur Holsten og Slien rundt på MC Kunst langs- vestkysten - Vadehavet Nationalpark og Verdensnaturarv - Med tur til Helgoland August - Det moderne Grænseland - Forskellighed og fællesskab - Vadehavet Kubik og kultur - Holsten og Verdensnaturarv Slien rundt på MC Nationalpark - Med tur til Helgoland - Kunst langs- vestkysten September - Kubik Det moderne Grænseland Forskellighed ogMC fællesskab og kultur - Holsten og Slien rundt på Atlanterhavsvolden – Danske arbejdere i tysk krigstjeneste Kunst langs vestkysten -- Det moderne Grænseland - Forskellighed og fællesskab September Den lange --- Kunst langsbesættelse vestkysten – Danske arbejdere i tysk krigstjeneste - Atlanterhavsvolden Højskolesang og fortællinger September - Den lange Sort Sol ogbesættelse traner ved Rügen arbejdere i tysk krigstjeneste - Atlanterhavsvolden – Danske September -- Højskolesang og fortællinger Polen og Tyskland Kunst og musik i Dresden, Krakow og Berlin Den lange besættelse -- Atlanterhavsvolden – Danske Sort Sol og traner ved Rügen arbejdere i tysk krigstjeneste Højskolesang og fortællinger -- Den besættelse Polenlange og Tyskland - Kunst og musik i Dresden, Krakow og Berlin Oktober Sort Sol og traner ved Rügen - Højskolesang og fortællinger -- Fi PolenSol ogog Tyskland - Kunst og musik i Dresden, Krakow og Berlin Sort traner ved Rügen Oktober -- Polen og Tyskland - Kunst og musik i Dresden, Krakow og Berlin Fi November Oktober - SFi Oktober November -- At Fi rejse er at leve -- SFamilie Novemberjuleoptakt med julemarked i Flensborg - Weekendophold - At rejse er at leve -S November - Familie juleoptakt med julemarked i Flensborg - Weekendophold December - At S rejse er at leve -- Familie Julemarked Lübeck og julemarked julefrokost-i Weekendophold med Flensborg - Weekendophold At rejse juleoptakt er ati leve December -- Familie Julemarked i Flensborg og julefrokostWeekendophold juleoptakt med julemarked i Flensborg - Weekendophold -- Julemarked i Lübeck og julefrokostWeekendophold Nytår på Jaruplund Højskole - Weekendophold December - Julemarked i Flensborg og julefrokost- Weekendophold - Julemarked i Lübeck og julefrokost- Weekendophold December - Nytår på Jaruplund Højskole - Weekendophold - Julemarked i Flensborg julefrokostWeekendophold Lübeck og og julefrokostWeekendophold - Nytår på Jaruplund Højskole - Weekendophold Julemarked i Flensborg og julefrokostWeekendophold - Nytår på Jaruplund Højskole - Weekendophold

Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg Kontoret@jaruplund.de Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg Kontoret@jaruplund.de Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg Kontoret@jaruplund.de Kontoret@jaruplund.de

       

0049 4630 969 140 0049 4630 969 140 www.jaruplund.com 0049 4630 969 140 www.jaruplund.com 0049 4630 969 140 www.jaruplund.com www.jaruplund.com

8 | Højskole2019

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. april 2019

Studerende tager i stigende grad orlov for at komme på højskole Interessen for at tage et semesters pause fra sin videregående uddannelse til fordel for et højskoleophold vokser, viser en rundringning. Flere højskoleforstandere peger på fremdriftsreformen som en del af forklaringen

pitstop AF THOMAS KELLERMANN HANSEN kellermann@k.dk

Udkørt. Skoletræt. Behov for at slå fast, om man har valgt rigtigt. Det er nogle af de grunde, højskolerne peger på, når de prøver at forklare, hvorfor flere studerende holder et semesters pause fra deres videregående uddannelse for at tage på højskole på et såkaldt ”pitstop”, hvor man får reduceret prisen på opholdet, fordi man er på orlov fra studiet. Laura Marie Ringo er en af dem, der er taget på højskole for at få lidt luftforandring. I dag er hun 29 år, forfatter og underviser i litteratur på Krabbesholm Højskole, men i 2015 havde hun imellem sin bachelor og kandidat brug for noget andet end den gængse dagligdag på studiet. ”Jeg var ret træt af at gå på universitetet, hvor formen godt kan være distancerende, når man sidder i et auditorium konstant. Jeg ville gerne have undervisning, hvor det var praktisk orienteret frem for at læse en bog for at skrive en opgave om, hvordan man havde læst den,” siger hun. Valget var derfor naturligt, idet hun så, at Testrup Højskole tilbød reduktion i pris til de såkaldte ”pitstoppere”, der har brug for en pause fra deres studie. ”Jeg tror ikke, det var afgørende, men det gjorde det mindre besværligt økonomisk, så det blev en meget lettere beslutning,” siger hun og fortsætter: ”Jeg følte, jeg gik derfra (højskolen, red.) ret selvsikker og målrettet. Jeg tvivlede mindre på, hvilken vej jeg skulle.” Laura Marie Ringo vendte efter højskoleopholdet tilbage til studiet med fornyet energi og færdiggjorde i sommeren 2018 sin kandidat i litteraturhistorie. Og selvom pres og stress på studiet ikke var den primære årsag til, at hun havde brug for en pause, kan det godt være en grund for mange andre studerende, lyder det fra flere højskoler. I en rundringning til syv højskoler, svarende til cirka 10 procent af alle landets højskoler, svarer samtlige, at de i løbet af de sidste tre år har oplevet stigende interesse fra studerende, der henvender sig om pitstop. Flere af de adspurgte højskoler mener, at øget pres på de studerende og deres faglige identitet kan være en forklaring. ”Det er mit indtryk, at der kom flere pistoppere, efter at man indførte fremdriftsreformen,” lyder det for eksempel fra Ole Toftdahl, der er forstander på Ry

0 Ry Højskole er en af de adspurgte højskoler, der både udbyder en pitstopordning og de seneste år, ligesom flere andre højskoler, har mærket øget interesse fra studerende på videregående uddannelser. – Arkivfoto: Emil Kastrup Andersen.

0 Pausen var tiltrængt, da Laura Marie Ringo i 2015 tog orlov fra studiet for at komme på højskole. En beslutning, hun i dag er glad for, og som gav afklaring på, at hun var på vej ad det rette spor. – Privatfoto.

Højskole, som har 15 pitstoppere på forårsholdet. Også Rasmus Meyer, der er forstander på Krogerup Højskole, kan se en mulig forklaring i pres udefra. ”Den øgede tilslutning til pitstop kan være en reaktion mod de reformer, der skulle speede tempoet i uddannelsessystemet op. Jeg tror, det er et kulturelt svar på en strukturel tvang,” siger han. Både Ry og Krogerup Højskole tilbyder en pitstop-ordning med reduktion til studerende, der tager orlov, og reklamerer for tilbuddet på deres hjemmesider, ligesom et voksende antal af højskoler er begyndt på. Folkehøjskolernes Forening kunne i en rapport fra 2014 fortælle, at der dengang var i alt 16 højskoler, der reklamerede for pitstopordninger online. Det tal er i dag steget til 30, viser en ny gennemgang af højskolernes hjemmesider foretaget af Kristeligt Dagblad. Dog er den øgede interesse og det voksende udbud af pitstopordningen ikke noget, der forbavser Folkehøjskolernes Forening. ”Jeg er overhovedet ikke overrasket over, at der er flere studerende, der måske er kommet for hurtigt i gang eller føler sig pressede af systemet, som har behov for at komme ud og orientere sig og trække luft ind på en anden måde,” siger generalsekretær Niels Glahn, der samtidig un-

derstreger, at der altid vil være unge, der har behov for en pause, som ikke nødvendigvis skyldes noget stressrelateret. Den betragtning er Jacob Kjærsgaard Mortensen, der er forstander på Hadsten Højskole, enig i. Her har man de seneste år mærket en stigende interesse og har lige nu seks pitstoppere. ”Jeg tror da, at reformer og ens velbefindende på studiet kan sige noget om tendensen, men der er formentlig flere grunde til den øgede tilslutning til pitstop. Nogle unge mennesker er vitterligt også bare i tvivl om, hvad de skal,” siger han og fortsætter: ”Men vi oplever typisk, at de fleste går tilbage på den uddannelse, de kom fra.” Også Niels Glahn mener, at det er en væsentlig pointe, at højskolerne skal være et supplement til det øvrige uddannelsessystem, men samtidig glæder han sig over, at flere lader til at være interesserede i pitstop. ”Højskolerne ser jo på, hvor de unge er, og hvilket behov de har, så i forhold til netop at henvende sig til de unge, der i højere grad er pressede ude på uddannelser, er det rart at se, at der er flere højskoler, der er også orienterer sig mod disse unge,” siger han. Rasmus Meyer understreger også, at højskoler og det etablerede uddannelsessystem skal understøtte hinanden. Han hæfter sig ved den velkendte høj-

Pitstop-ordningen 3 3Er et tilbud, højskolerne frivilligt udbyder. Lige nu tilbyder mindst 30 højskoler ordningen, som dækker over, at en studerende, der tager orlov fra en videregående uddannelse, får reduceret prisen på sit højskoleophold. Enkelte højskoler kalder ordningen noget andet, eksempelvis Jyderup Højskole, der tilbyder ”omvejsrabat”, og Rønshoved Højskole, der reklamerer for reduktion i pris til studerende, der tager en ”konstruktiv pause”. Rabatten og priserne på højskoleopholdene varierer, men ligger typisk på 1000 kroner om ugen for en pitstopper og en normalpris på cirka 1500 kroner. 3 3I en rapport fra 2014 slår FFD fast, at der er 16 af landets højskoler, der reklamerer for en pitstop-ordning på deres hjemmeside. I dag er tallet 30, viser en gennemgang af højskolernes hjemmesider, som Kristeligt Dagblad har foretaget.

3 3I en ikke-repræsentativ rundringning til syv ud af landets i alt 71 højskoler (inklusive Jaruplund syd for grænsen og den fællesnordiske højskole i Kungälv, Sverige) svarer alle, at de inden for de sidste tre år kan se en stigende interesse for et pitstop, hvor studerende på videregående uddannelser tager et semesters orlov fra studiet og tager på højskole til reduceret pris. De adspurgte er Rønde, Hadsten, Krogerup, Ry, Testrup, Silkeborg Højskole og Ollerup Gymnastikhøjskole. Det har ikke været muligt at få en opgørelse over antallet af alle pitstop-elever.

skolesang ”Linedanser”, hvor en strofe lyder, at verden tit spørger hvordan, men alt for lidt hvorfor. Hvad og hvordan er vigtigt at svare på for at blive en god samfundsborger, men hvorfor er et af de spørgsmål, et højskoleophold kan hjælpe med indsigten i.

”Jeg er ikke blind for nytten af, at folk får en kompetencegivende uddannelse. Jeg synes bare også, at der må være rum for at diskutere andet end nyttevirkning og produktivitet, og der spiller højskolerne en central rolle.” J

Korte kurser med substans

4. –10. maj 2019

22. – 28. juni 2019

Fra Sønderjyllands Symfoniorkester til Nordens Venedig Frederiksstad

Med tur til den mytiske ø Helgoland og Skt. Hans koncert

Når det grønnes i maj

Vi skal i denne uge besøge den idylliske by Frederiksstad - Nordens Venedig og herrnhutternes by - Christiansfeld, der netop er kommet på UNESCOS liste for verdens kulturarv. Herudover skal vi også betages af indlevende foredrag om bl.a. Lykke-Per, kirke-arkitektur, Hernhutterne og Kierkegaard, samarbejdspolitikkern og meget mere. Naturligvis bliver vi også grundigt forberedt til stor koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester. Hele ugen krydres derufover med en masse højskolesang og fortællinger fra det sønderjydske.

Midsommer i Grænselandet

Midsommeren er over os. Vi besøger Helgoland denne eventyrlige klippeø helt ude i Nordsøen. En af naturens åbenbaringer med en særdeles turbulent fortid, og tager ikke mindst til flot Skt. Hans koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester. 07. – 13. juli 2019

Højsommervandringer

Opdag smukke fjorde og idylliske øer

14. – 20. juli 2019

Ad Hærvejens stier til Danmarks port

Unikke naturvandringer langs den gamle pilgrimsrute

I denne uge vil vi gå på udvalgte strækninger på Hærvejen. Vi vil vandre på de gamle smukke stier, der kaldes Hærvejen eller Oksevejen. Vi oplever skønne skove, går langs smukke søer og gennem store åbne heder og føler vejens historiske vingesus. Vi begynder ved den gamle grænse ved Kongeåen og fortsætter mod syd igennem det smukke sønderjyske landskab over den dansk-tyske grænse helt ned til Dannevirke - Porten til Skandinavien. Vandreturene er på ca. 10km pr. dag.

22. – 28. juni 2019

21. – 27. juli 2019

Langs sund og bælt med flot Skt. Hans koncert

Ejderkrydstogt og Nordens Venedig: Frederiksstad

Midsommervandringer

Sønderjyske højdepunkter

Vi skal denne uge vandre langs de smukkeste fjorde i grænselandet og ud på øer som det frodige Als. Vi vil vandre under den høje, blå sommerhimmel og komme hjem med varme kinder til højskoleforedrag, sang og musik. En særlig uge på gåben midt i højsommeren.

Vi vil vandre i istidens kuperede landskaber, langs levende hegn, gennem skov og langs strand. Ligesom vi skal betages af østkystens stejle klinter med fantastiske udsigter mod Østersøen, Lillebælt og Flensborg Fjord. Vi vil vandre under den høje, blå sommerhimmel og komme hjem med varme kinder til højskoleforedrag og sang og musik, ligesom vi også fejrer Skt. Hans med flot koncert ved Sønderjyllands Symfoniorkester.

Du kan læse de detaljerede dagsprogrammer for disse og mange flere kurser samt tilmelde dig online på www.ronshoved.dk eller ring til højskolen på tlf. 7460 8318.

Denne uge byder på spændende fortællinger fra det gamle grænseland langs Ejderen nu efter 150året for denne grænses flytning. Området byder på et væld af historiske, litterære og kunstneriske oplevelser: Fra det fantastiske kunstmuseum Nordart, over Carsten Niebuhrs ’Lykkelige Arabien’ og hollænderbyen, Frederiksstad, til Ejderkrydstogt i storslået natur med ingeniørkunstværket ’Ejderdæmningen’. En uge med perspektiv og fordybelse.

Rønshoved Højskole

Højskolen ved Flensborg Fjord

10 | Højskole2019

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. april 2019

”Det kræver mod at være de første” Det er ikke altid helt let at være de første, og det gælder ikke mindst for eleverne på Roskilde Festival Højskole, der åbnede i januar

ny højskole

2 Duften af savsmuld hænger tungt i luften i ”Woodlab”, hvor eleverne på skolens håndværkerfaglige hovedfag ”maker” er i gang.

AF KITTE FABRICIUS fabricius@k.dk

Udefra ligner Danmarks nyeste højskole det, den er – en gammel fabriksbygning. Indenfor er al inventar skrabet ud af fabrikshallen, og kun de rå betonbjælker står tilbage. Med spisesal, køkken, loungeområde og undervisningslokaler, fordelt på to niveauer, rummer det 3000 kvadratmeter store åbne rum hele den nye festivalhøjskole. Materialerne er holdt i ubehandlet træ, beton og linoleum, og der er brugt klare primærfarver til at adskille de forskellige dele og elementer, som højskolen er bygget op af. Udtrykket er råt og måske en smule bart. Der findes orange. Og så findes der ORANGE! Den skærende farve, der for mange er blevet synonym med den musikfestival, efter hvilken Roskilde Festival Højskole tager sit navn. En farve, der dækker hver eneste overflade i skolens foredragssal. Højskolens bankende hjerte. Klokken er tyve minutter over otte på en trist og grå onsdag morgen, og dagens morgensamling er ved at være slut. Et par elever rykker uroligt rundt på deres stole, mens viceinspektør Jonas Møller taler færdigt. Han overlader gulvet til eleverne, og hænderne flyver op. Spørgsmål og annonceringer fyger ud i luften, inden eleverne strømmer ud i den store åbne hal. Langt de fleste søger mod stativerne med orange kaffekopper, klar til en kop kaffe inden formiddagens undervisning på hovedfagene går i gang. Men pausen er kort, og snart runger det tomt i det store lokale. Duften af savsmuld hænger tungt i luften i ”Woodlab”, hvor eleverne på skolens håndværkerfaglige hovedfag ”maker” er i gang. Forårets hold består af fem elever, og de står nu bøjet over, hver deres høvlebænk. En tegner på et stykke papir, en anden holder prøvende sin konstruktion op og vender den i lyset. Ugens udfordring er at designe et siddemøbel. Eneste krav er, at det skal laves ud af små træpæle, der er blevet tilovers efter sidste års festival. Og så må det bogstaveligt talt briste eller bære. Det er på mange måder den bærende filosofi på Roskilde Festival Højskole. Skolen giver eleverne rammerne og værktøjet, men resten er i høj grad op til eleverne selv. Det gælder både i undervisningen og det daglige liv på skolen. ”Det kræver mod, at være de første,” som elevadministrator og kommunikationsmedarbejder Kirsten Ida Enemark siger, og det kan der være noget om. For der er ikke noget, som hedder ”sådan plejer vi at gøre”, når køkkentjanser har skullet

2 Musik er et af de mere traditionelle fag på den nye Roskilde Festival Højskole.

2 Det er eleverne selv, som står for at arrangere og afholde det ugentlige fællesmøde, der starter med ”skud ud” til dem, der har gjort det godt.

0 I løbet af formiddagen bevæger flere og flere elever sig ud i det store fællesrum for på egen hånd at omsætte teori til praksis. – Alle fotos: Iben Gad.

Roskilde Festival Højskole 3 3Åbnede i januar 2019 og har plads til 120 elever. 3 3Tilbyder kurser på fire, seks og ti måneder.

3 3Højskolens seks hovedlinjer: ”Media”, ”Maker”, ”Politik”, ”Kunst”, ”Musik” og ”Ledelse”. Derudover undervises i blandt andet dannelse, friluftsliv og grafisk design.

fordeles, og elevgruppen har skullet enes om, hvordan man bedst balancerer afslapning, aktiviteter og alkohol i weekenderne. Ingen traditioner at bygge på, da den første fest skulle holdes og baren ”Mimers Brønd” startes op. Og det er langt hen ad vejen gået over al tænkelig forventning. Men til tider så går tingene ikke, som man regner med. Det må underviser på ”media”-linjen Sofie Buch Hoyer sande denne formiddag. En livlig diskussion om et aktuelt medie-emne brød ud mellem eleverne under timens start, og underviseren valgte at lade den fortsætte. Også selvom det betød, at de ikke nåede det planlagte oplæg om ”nuttetheds indexet”. ”Det er den slags, der sker, når man underviser på en højskole. Og så er det godt, at vi ikke har noget pensum,” siger hun med et smil og et træk på skulderen. Det afslappede står umiddelbart i skarp kontrast til den karakterbog, der ligger på bordet foran hende. En ironisk gave fra forstander Jesper Øland til den første årgang elever. For siderne i bogen er blanke. Klart til at blive fyldt

ud med eleverne egne tanker og overvejelser om deres karakter – den dannelse, de får i løbet af deres højskoleophold. Roskilde Festival Højskole er den første nybyggede højskole i 50 år. Det er kulminationen på et næsten 15 år langvarigt projekt, og forstander Jesper Øland har været med næsten hele vejen. Stående ved siden af lærerværelset, der ligger på anden etage, peger han på de forskellige dele af højskolen og fortæller. Indgangspartiet er ikke bare blåt, fordi det er en komplementærfarve til orange. Det er blåt som højskolesangbogen, som eleverne hver dag griber på vej ind i foredragssalen. Intet er overladt til tilfældighederne, og i hver eneste lille detalje ligger en hyldest til de traditioner, som højskolen er formet af. Grundtvigs dannelsesidealer og Roskilde Festivalens tanker om blandt andet samskabelse, forandring og bæredygtighed. På toppen af den enorme trætrappe, der dominerer det åbne rum, har tre piger fra ”ledelses”linjen slået sig ned med deres Mac-computere på skødet. De er netop gået i gang med

de første forberedelser til det, der om 15 uger skal blive til højskolens helt eget område på Roskilde Festival. En opgave, som de tager på sig med en næsten forbavsende seriøsitet. Der er en deadline, som skal nås, og mens uret tikker, er der ikke tid til sniksnak eller pjat. ”Ambitionsniveauet er tårnhøjt,” fortæller holdets underviser Mika Christoffersen. Hun fortæller, at en af pigerne nåede at bryde grædende sammen tre gange på de to første måneder, men alligevel har valgt, at det er ledelseslinjen, som hun vil blive på resten af sin tid på højskolen. For selvom det kan være svært og presset stort, så giver det virkelig også en ”yes-følelse”, når det lykkes. ”De ligger enormt meget pres på sig selv, men højskolen skal også være et afbræk fra præstationsræset,” fortæller Mika Christoffersen. På ”ledelses”-linjen betyder det, at eleverne skal lære, at der er forskel på at have travlt og være stresset. At de ikke kan alt. At ikke alle projekter bliver lige gode. Og går det helt galt, så er lærere og medarbejdere på skolen der også til at gribe eleverne. Eller som Mika Christoffersen siger:

”Vi fejler sammen, og vi fikser det sammen.” Dagens kun anden pause nærmer sig, og det stor åbne lokale kommer igen til live. Der bliver råbt og grinet på tværs af etagerne, mens eleverne strømmer ud af undervisningslokalerne og ned mod foredragssalen. Tre elever bakser med at få rulletavlen på plads og tjekker en sidste gang, at dagens dagsorden nu også er rigtig. Det er tid til det ugentlige fællesmøde, og det er eleverne selv, som står for planlægning og udførelse. Mødets første punkt kalder de for ”skud ud”. Og efter tur kan eleverne række hånden op, rejse sig og give ros til hinanden. Det er der flere, som gør, og det er alt fra det små: ”Tak, fordi jeg måtte låne din hue, da vi havde vinterbadet” til det store: ”Tak til jer, som hjalp mig med min videoansøgning”. Hver gang efterfølges det af en rungende klapsalve. Således opløftede kaster første årgang på Roskilde Festival Højskole sig videre ud i mødet, og der er tid til både diskussion om kulturudvalg, studietur og den altafgørende Roskilde Festival. J

- et åndehul med plads til at udvikle sig og blive klogere

KORTE KURSER 2019 Askov Højskole tilbyder et rigt udvalg af spændende kurser:

FUGLE I NATUREN

SOMMERJAZZ PÅ ASKOV

HÆRVEJSVANDRING

DET NÆRVÆRENDE FOTO

19.05.19 - 25.05.19

02.06.19 - 08.06.19

23.06.19 - 29.06.19

FAMILIEHØJSKOLE

BRIDGE PÅ ASKOV

VANDREKURSUS

DANS DANS DANS

07.07.19 - 13.07.19

11.08.19 - 17.08.19

25.08.19 - 31.08.19

01.09.19 - 07.09.19

ARKÆOLOGI

KUNST-LITT.-HISTORIE

FAMILIEHØJSKOLE

4 KREATIVE KURSER

15.09.19 - 21.09.19

06.10.19 - 12.10.19

13.10.19 - 19.10.19

03.11.19 - 09.11.19

I løbet af ugen arbejder vi i kreative værksteder og tager på indholdsrige og inspirerende udflugter, som bl.a. heldagstur til Givskud Zoo, Jels Vikingespil og Vadehavscentret.

Lær om at ”læse” et historisk landskab, og hvordan man kan undersøge det som hobby. Kurset er for dig, der vil lære om arkæologi i fritiden, og for dig, som allerede har erfaring.

Vi dyrker den fælles glæde ved jazzmusik, spiller jazz og blues, improviserer, arrangerer, øver frasering, rytmer og grooves og holder gode jamsessions!

Et kursus, hvor der veksles mellem teori og praksis, og hvor det er en fordel at have spillet bridge et halvt års tid. Men du er på højskole, så kurset er mere end bridge.

Mød bl.a. skuespillerne Susse Wold og Thure Lindhardt, forfatter Birgithe Kosovic, pianist Amalie Malling, fhv. studievært på DR2 Deadline, Adam Holm og fhv. minister Ole Sohn.

Er der en vandrer gemt i dig? Interesserer vores danske historie dig? Du oplever Hærvejen på nært hold og kan samtidig nyde den smukke natur omkring.

Gå efteråret i møde på kurset og glæd dig til både at få rørt benene, hjertet og hjernen med spændende foredrag og kultureventyr til fods.

Efterårsugen er fyldt med gode, blæsende og lærerige oplevelser for hele familien. Vi arbejder i højskolens kreative værksteder og tager på inspirationsudflugter.

Se flere kurser, bl.a. ”Efterårsmøde” (25.-27. okt.), læs mere om højskolen, alle vores foredrag, koncerter osv. og tilmeld dig på www.askov-hojskole.dk

Kurset vil blive en intens rejse ind i fotografiets verden, hvor du gennem øvelser og oplevelser vil udfordre dig selv fotografisk samt menneskeligt.

Seniordans aktiverer mange muskelgrupper – inkl. lattermusklerne. Her kan alle være med, både med og uden partner. Traditionelle og nye danse tilpasset seniorer.

”Strik”, ”Broderi”, ”Patchwork”, ”Tegne, male, modellere”. 4 kurser, hvor du kan forbyde dig i din hobby og lære nye teknikker.

LANGE KU RSER med Journalist ik, Film, G linjefag: ame D Robotter, Litteratur esign, m.m.

Maltvej 1 - 6600 Vejen - Tlf. +45 76 96 18 00 - info@askov-hojskole.dk www.askov-hojskole.dk

Der tages forbehold for ændringer.

Sammen med de dygtige fagfolk tager vi ud for at se på forårets fugle. Vi skal bl.a. besøge både Skjern Enge, Vadehavet og den normalt utilgængelige Vorsøe i Horsens Fjord.

12 | Højskole2019

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. april 2019

0 Som på enhver anden højskole er måltidet én af de ting, eleverne samles om på den nye midtjyske højskole.

0 Oasehøjskolen åbnede for første elevhold den 13. januar. Skolen har tilknytning til den kirkelige organisation DanskOase.

0 Mountainbike er et af de aktive fag, der er på skemaet på Oasehøjskolen.

0 Højskolen har til huse på Oustruplund, som tidligere har været døgninstitution og drengeskole.

0 21-årige Clemens Solsø Dommert var den første elev, der meldte sig på højskolen i Kjellerup ved Silkeborg.

3 Maria Aagaard på 20 år blev student i sommer og har kombineret et højskoleophold med at rejse i Asien. – Alle fotos: Ole Mortensen.

2 Måltidet samler eleverne, og snakken går.

Her er både Lukasevangeliet, drama og mountainbike på skemaet Den nye midtjyske højskole Oasehøjskolen slog dørene op for elever for første gang tidligere på året. Et ophold på den nye højskole kan bruges til at blive mere bevidst om sin egen tro, siger elev

ny højskole AF JENS FROM LYNG from@k.dk

Et ufærdigt puslespil ligger på et bord på drengegangen. Der lugter stærkt af bål fra ophængt tøj i et rum ved siden af, og i køleskabet er der to Harboe-sodavand, en flaske sennep, en flaske ketchup, en pizzabakke og – af en eller anden grund – to kopper kaffe. Højskoleeleverne har allerede sat deres præg på Oasehøjskolen ved Kjellerup i Midtjylland, der åbnede dørene for første gang i januar og er beliggende i lokaler, der tidligere tilhørte en døgninstitution for utilpassede unge. Den nye højskole er etableret af den kirkelige netværksorganisation DanskOase, som består af flere karismatiske friog valgmenigheder i hele landet. Idéen om en højskole gennem DanskOase opstod i sommeren 2014 på den kristne festival SommerOase. Tanken var, at

’Debat og drama’ er lige så vigtigt at have på skemaet som Lukasevangeliet.

STEEN BALLE KRISTENSEN, FORSTANDER

en højskole kunne være med til at skabe kirkefornyelse inden for DanskOase, og fire et halvt år senere er skolen nu en realitet med fag som ”Paulus’ breve”, ”Bøn”, ”Giv det videre – evangelisation/mission” og fag som friluftsliv, sangskrivning, keramik og mountainbike. Netop mountainbike er på skemaet denne dag, hvor langt de fleste af de cirka 30 elever på skolen har klædt om og nu står ved en bil og en anhænger med de terrængående cykler på. Nogle af dem hopper lidt for at få varmen, og man kan høre en enkelt kalde gruppen for ”Mountain Lions” – en reference til et afsnit af tv-serien ”Klovn”, hvor hovedpersonerne er medlem af en mountainbikeklub med samme navn bestående af midaldrende mænd. Blandt deltagerne i dette valgfag er Maria Aagaard på 20 år fra Silkeborg. Hun blev student i sommer og havde oprindeligt tænkt sig at arbejde frivilligt et

år i Asien nu. Men hun bestemte sig for, at det måske var bedre at kombinere en rejse med et højskoleophold, siger hun. ”Jeg har haft sindssygt travlt i gymnasiet, så jeg trængte nok til bare at komme her og puste ud.” Maria Aagaard er opvokset i en kristen familie og er kommet i frimenigheden Silkeborg Oasekirke. Derfor var denne højskole det naturlige valg for hende. ”Det har altid virket naturligt for mig at tro, fordi jeg er født ind i en kristen familie. Men jeg tror, at jeg her på højskolen vil få mulighed for i højere grad at få taget stilling til min egen tro.” Forstanderparret Steen og Ulla Balle Kristensen blev udpeget sidste år. Steen Balle Kristensen er uddannet lærer, men har arbejdet som sælger de seneste 18 år. Hans hustru har de seneste 10 år ledet socialt arbejde gennem blandt andet Silkeborg Oasekirke og Blå Kors. I et sidelokale til kantinen for-

tæller de om, hvordan Oasehøjskolen vil adskille sig fra de kirkeligt konservative højskoler Indre Missions Bibelskole i Børkop ved Vejle og Luthersk Missions Højskole i Hillerød. ”På Oasehøjskolen ønsker vi, at de alment dannende fag får en naturlig plads i dagligdagen. Vi har en masse undervisning i Bibelen, men vores udgangspunkt er, at et fag som for eksempel ’Debat og drama’ er lige så vigtigt at have på skemaet som Lukasevangeliet,” siger Steen Balle Kristensen. Og så vil man fra skolens side forsøge at være en del af lokalsamfundet. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at eleverne i højere grad tager til gudstjeneste i de lokale sognekirker frem for Dansk-Oases menigheder i Viborg og Silkeborg. Det betyder en del for 21-årige Clemens Solsø Dommert. ”Det er blevet vigtigt for mig, at højskolen ikke ligger på den anden side af Jorden, hvor det kan være svært at trække tråde

til lille Danmark. Jeg har også overvejet at tage ud at rejse som så mange andre, men har opdaget, at det også kan noget, at skolen ligger i Danmark,” siger J han.

Oasehøjskolen 3 Den kristne højskole Oasehøjskolen ved Kjellerup i Midtjylland åbnede i januar i år efter at have været på tegnebrættet i flere år. 3 Højskolen er etableret af den kirkelige netværksorganisation DanskOase, som består af flere karismatiske friog valgmenigheder i hele landet.

her handler det ikke om at blive til noget,

men om at blive til

nogen

Hovedfag: Kunst, Politik, Idræt og vandsport, Friluftsliv, Musik, Change Makers (international linje) og mere end 40 valgfag.

Vi rejser til: Iran, Palæstina, Japan, Indien, Norge, Nepal, Malawi, New Zealand, Cuba og Canada.

Læs mere på www.silkeborghojskole.dk

14 | Højskole2019

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. april 2019

Den typiske højskoleelev er en ung, blond kvinde: Men hvem er de andre?

Højskolerne er ikke kun for unge, der holder sabbatår, eller for den aktive pensionist. De er også for flygtningen Abdulaziz, Mathias uden en ungdomsuddannelse og Camilla på 39 år – for der findes en højskole for de fleste

højskoleeleven AF VIBE LØNSTRUP, JOSEFINE FJELSTERVANG OG JOHANNE FAIGH LARSEN loenstrup@k.dk, fjelstervang@k.dk og faighlarsen@k.dk

Den typiske elev på en højskole er en dansk kvinde. Hun er mellem 20 og 22 år, kommer fra en middelklassefamilie og har færdiggjort en uddannelse på et alment gymnasium. Derudover er hun som regel single, og hvis ikke hun var til at begynde med, så bliver hun det hurtigt. Det er i hvert fald sådan, det hænger sammen, hvis man skal tro de ni højskoleforstandere, Kristeligt Dagblad har spurgt. Men der findes højskoler for folk i alle aldre, livsfaser og med alle baggrunde og forudsætninger. Vi har talt med nogle af dem, der ikke passer på billedet af den typiske højskoleelev.

3 Her er hun så. Den typiske højskoleelev. Ifølge Kristeligt Dagblads rundspørge er hun kvinde og mellem 20 og 22 år. Hun har taget en gymnasial uddannelse og har en middelklassebaggrund. – Illustration: Rasmus Juul.

0 Abdulaziz Alanizi. – Privatfoto.

Mød flygtningen Abdulaziz Alanizi på 18 år fra Kuwait, der i øjeblikket er elev på Brande Højskole og ellers bor i kollektiv i Charlottenlund. ”Jeg er 18 år, og jeg kom alene til Danmark i 2015. Min mor bor i Tyrkiet, og min storebror er stadig i Kuwait. Da jeg flygtede, kom jeg gennem Iran, Tyrkiet, Grækenland, Makedonien, Serbien, Østrig, Tyskland, og til sidst kom jeg frem til Danmark. Jeg er glad for at være her, og jeg har heldigvis fået en masse venner. Før jeg fik opholdstilladelse i maj 2016, nåede jeg at bo på to asylcentre. Nu har jeg mange venner i København, og det var dem, der foreslog mig at tage på højskole, så jeg blandt andet kunne blive bedre til at tale dansk. Det hjalp min kontaktperson mig så med, og nu går jeg på Brande Højskole. Jeg er meget glad for at være her, for lærerne er søde, og de andre elever er også søde. De hjælper mig med at tale dansk, og jeg kender efterhånden mange danske ord. Jeg tror, jeg lærer meget bedre, når jeg er her end før. Jeg føler mig egentlig ikke anderledes fra de danske elever, men når vi for eksempel har undervisning, kan jeg godt mærke, at jeg skiller mig lidt ud, fordi det ikke er alt, jeg forstår. Jeg er muslim, men det gør heller ikke, at jeg føler mig anderledes. Jeg er glad sammen med danskere og glad sammenmed arabere. Jeg lærer en hel masse af at gå på højskole, og noget af det vigtigste, jeg har lært,er at komme til tiden. Hvis man siger ’Jeg kommer klokken 16’ i Kuwait, så kan det godt være, man først kommer klokken 20.”

Højskole2019 | 15

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. april 2019

0 Camilla Marie Jakobsen. – Privatfoto.

0 Ulla Gitte Pedersen. – Privatfoto.

0 Mohammed Khayoun. – Privatfoto.

0 Mathias Bavnild. – Privatfoto.

0 Stefan Thorvaldson. – Privatfoto.

Mød Camilla Marie Jakobsen på 39 år, lige nu er hun elev på Skærgården Højskole, og ellers bor hun i Roskilde.

Mød senioren Ulla Gitte Pedersen på 71 år, hun er tilbagevendende elev på Seniorhøjskolen Nørre Nissum og bor i Vildbjerg.

Mød Mohammed Khayoun på 28 år, der er tidligere straffet, gik på Grundtvigs Højskole i 2017, og i dag bor i Hillerød.

Mød Mathias Bavnild på 18 år, som ikke har en ungdomsuddannelse. Han er i øjeblikket elev på Vrå Højskole og bor ellers i Hjørring.

Mød Stefan Thorvaldson på 21 år, lige nu er han elev på Krogerup Højskole, men kommer fra Island.

”Jeg havde besluttet mig for, at jeg skulle på højskole, inden jeg tog orlov, og på den måde blev det en udløsende faktor. Jeg er uddannet pædagog, og de sidste 10 år har jeg arbejdet på en besøgsgård. Selvom jeg er rigtig glad for mit arbejde, var jeg også kørt fast og trængte til en pause og lave noget helt andet. Jeg var heldig, at jeg kunne få orlov og tage på højskole. Jeg havde nogle mønstre og vaner, som jeg gerne ville bryde. Jeg kunne tænke meget negativt, og der kunne gå lang tid imellem, at jeg var rigtig glad. Jeg var meget i tvivl, om højskolen var det rigtige valg for mig, eller om det ville blive for tungt. Jeg ved nu, at det var det helt rigtige valg for mig. På Skærgården er der ro og accept og altid nogen at snakke med. Der er faste rammer, og jeg skal ikke tænke på andet end bare at være her og følge den skemalagte undervisning. Jeg har det ofte ikke godt, når jeg vågner om morgenen, men her vender det, når jeg træder ind ad døren til morgenmaden og bliver mødt af et smilende ’godmorgen’. Endnu bedre bliver det til morgensamlingen. Jeg kan næsten ikke finde på noget mere livsbekræftende end at synge sammen. Her er elever fra 20 til 70 år, og vi kommer med forskellige historier, men det er stadig mange af de samme udfordringer, der går igen. Det har været en vigtig lære. Vi øver os for eksempel i at finde glæde ved at være taknemmelige, og jeg er blevet opmærksom på at lede efter de små ting. Jeg lærer at kigge indad, men også at give slip og give noget mere, og det er blevet positivt modtaget af andre. Med højskoleopholdet er jeg blevet bevidst om, hvor mange ting jeg kan. Jeg har opdaget glæden ved fællesskabet, sang, dans og er begyndt at male igen. Jeg er blevet klar over, hvad jeg gerne vil have mere af i mit liv. Tænk, hvis jeg havde været det foruden.”

”Jeg havde mit første møde med højskolelivet, da jeg var ung. Jeg gik på Rønshoved Højskole tæt på Flensborg, lige før jeg begyndte på seminariet og uddannede mig til lærer. Mange år senere tog min mand og jeg vores børnebørn med ned på den samme højskole, som jeg havde gået på dengang. Vi syntes, at vores børnebørn også skulle stifte bekendtskab med højskolelivet. Da min mand gik på pension, startede han med at komme på Seniorhøjskolen Nørre Nissum. Og jeg begyndte også at komme der. Vi har efterhånden været der frygtelig mange gange, både sammen og hver for sig. Jeg tror, at jeg er blevet ved med at komme på grund af stemningen, de rigtig gode foredrag og de venskaber, som opstår med mennesker fra alle dele af Danmark. Jeg synes, at jeg får noget helt særligt ud af at være sammen med mennesker døgnet rundt, både til foredrag, i pauserne og til spisning. Vi får os nogle spændende samtaler og diskussioner. Noget af det, som er vigtigst for mig, er det, at vi synger rigtig meget. Særligt ’Du kom med alt det, der var dig’ og ’Du, som har tændt millioner af stjerner’ betyder meget for mig. Jeg har det altid godt, når vi har sunget fællessang. Sidste år havde jeg fire kortere ophold på højskolen, så jeg kommer der meget, og det har jeg tænkt mig at blive ved med.”

”Jeg er oprindeligt fra Vollsmose, hvor jeg har været en del af bandemiljøet. Mit liv har stort set altid været kaotisk, og jeg har været inde og ude af fængslet mange gange. Sådan var det, indtil jeg fik en lille pige i 2013. Der sagde jeg til mig selv, at jeg måtte lægge alt bag mig og starte et nyt liv uden kriminalitet. Derefter blev jeg en del af noget, der hedder Café Exit, og der blev jeg rådgivet, for jeg ville gerne helt ud af kriminaliteten, og de foreslog mig at tage på Grundtvigs Højskole. Det er to år siden, jeg gik der nu. Da jeg først blev præsenteret for idéen, var jeg lidt bekymret. Man kan godt se på mig, at jeg ikke er ’Guds bedste barn’. Jeg er tatoveret under øjet, og man kan måske blive skræmt af min attitude. Så de første dage, havde jeg det lidt svært på højskolen, men det gik hurtigt over. Jeg havde aldrig drømt om, at skolen skulle have så positiv en indflydelse på mit liv. Det har givet mig ro til at finde mig selv, og jeg har fået et stort netværk gennem højskolen. I begyndelsen af mit ophold forsøgte jeg at holde min baggrund lidt for mig selv, men på et tidspunkt fik jeg en dom for en ældre sag, hvor jeg havde kørt uden kørekort. Og så blev jeg ringet op og fik at vide, at jeg ville blive hentet af politiet, fordi jeg skulle afsone en fængselsstraf på 20 dage. Da jeg kom tilbage, blev jeg jo nødt til at forklare min situation, så jeg holdt faktisk et foredrag for de andre elever, så de fik mulighed for at stille alle deres spørgsmål til mig. Selvom jeg var anderledes, var alle enormt venlige, og de kunne godt sætte sig ind i, at man kan begå fejl. Jeg følte, at de kunne mærke, jeg var mere end bare min kriminelle baggrund. Og de så på mig, som de så på alle andre. Nogle gange fortryder jeg, at jeg har spildt så meget af mit liv på kriminalitet. Hvis jeg havde vidst, hvad et højskoleophold kunne gøre, skulle jeg jo være taget af sted meget før.”

”Da jeg gik i 10. klasse, var jeg så deprimeret, at jeg fik lov til at have mere fravær end normalt. Men til sidst var jeg så meget væk, at jeg, min mor og skolederen blev enige om, at det var bedst for mig at finde på noget andet, så jeg kunne få det bedre. Men jeg gik bare derhjemme og arbejdede, og jeg havde det rigtig skidt og vidste ikke, hvad jeg ville. Så fik min mor øje på, at Vrå Højskole havde et intensivt læringsforløb i sommerferien, hvor man bliver klar til at gå på uddannelse. Efter at have taget det kursus på højskolen begyndte jeg faktisk på en erhvervsuddannelse sidste år. Men efter at have gået der i en tre-fire uger, så gik det simpelthen ikke, da jeg havde så meget angst og var så introvert. Jeg kunne virkelig ikke lide at være der. Så jeg ringede til Pia Schnoor, der er forstander på Vrå Højskole, og talte med hende om, at jeg havde brug for længere tid på højskolen. Jeg startede der igen i starten af september sidste år og har gået der siden. Det har hjulpet mig rigtig meget, jeg er blevet langt mere sikker på mig selv, meget gladere og har fået mere overskud i dagligdagen. Det, der har gjort, at jeg er blevet klar, er, at her er alle åbne, og jeg kan snakke med alle. Jeg har fået meget nemmere ved at snakke med nye mennesker. Jeg har fået tætte venner, der har støttet mig, og lærerne er gode til at hjælpe mig og de andre elever, hvis vi går og bøvler med noget svært. Jeg har tvivlet på, om jeg var klar til at starte på en ungdomsuddannelse her til august. Men jeg har besluttet mig for at gøre det, da min tid på højskolen har givet mig troen på, at jeg kan.”

”Jeg går på kurset Crossing Borders her på højskolen, hvor der ud over mig er elever fra hele verden. Idéen er, at vi lærer om Danmark og danskerne, og de danske elever lærer om os. Der var flere grunde til, at jeg kom her. Jeg ville gerne prøve eventyret af, og jeg ville gerne ud af min ’comfort-zone’. Jeg tænkte, at jeg ville lære meget mere her, end jeg kunne have gjort derhjemme. Jeg lærer nemlig en masse ved bare at være her, som man gør, når man rejser og bliver udfordret. En anden grund til, at jeg sendte en ansøgning til Krogerup Højskole, er, at kulturen alligevel er nogenlunde den samme. Island og Danmark har meget fælles. Det oplever jeg også nu, selvom den danske humor er lidt mærkelig. Derhjemme havde jeg mødt en, som havde gået på en anden højskole i Danmark, og som var meget begejstret, og det er jeg også. Det er sjovt, der sker meget, og der er mange søde mennesker. Efter mit højskoleforløb skal jeg måske ud at rejse igen – eller også skal jeg gå ind i politik, så du snakker faktisk måske med den kommende præsident. Haha!”. J

Målgruppe: Fra 4-100 år

16 | Højskole2019

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. april 2019

0 Christian Hjelm bor på indre Nørrebro i København med sin kæreste og deres datter på to år, men når han underviser, overnatter han på højskolen. – Foto: Simon Birk.

Christian Hjelm: SOMMER Højskolens frie HØJSKOLE rammer passer mig for familier utrolig godt asser af nærvær, hygge og M

oplevelser på Hardsyssel Tag familien med på sommerhøjskole Sommerhøjskolen foregår i uge 31 - fra søndag 28. juli 2019 til fredag 2. august 2019 Savner du god, gammeldags kvalitetstid med dine børn eller børnebørn? Uden iPads og telefoner? På Hardsyssels Sommerhøjskole for familier i alle aldre får I masser af tid til nærvær, hygge, sjove aktiviteter og skønne oplevelser med hinanden og andre familier. Vi har sjove aktiviteter for børn, teenagere og voksne.

Glæd jer fx til at bygge sæbekassebiler, lave mad over bål, køre mountainbike i Klosterheden, sejle på Limfjorden og meget mere. Vi får også besøg af Søren Dahl - kendt fra radioprogrammet Café Hack på DR P4 - som fortæller anekdoter fra sit liv i Thy og showbizz. Tante Andante kommer og laver spas og gak med børnene. Meld jer til, og få en uge fyldt med oplevelser for livet. www.hardsysselefterskole.dk/sommerhoejskole-2019

Hardsyssel Efterskole Hardsysselvej 2 7600 Struer Mail: km@hardsyssel.dk T: 9746 4733 hardsysselefterskole.dk

Med et hav af hits og en lang musikkarriere i bagagen, folder Christian Hjelm sig nu ud som lærer på Engelsholm Højskole i Sydjylland. Han er klar til at tale om det, han har lært, og klar til at hjælpe aspirerende sangskrivere på vej

interview AF JOSEFINE FJELSTERVANG fjelstervang@k.dk

Når Christian Hjelm får øje på det hvide renæssanceslot, der huser Engelsholm Højskole, er det næsten som at træde ind i en magisk verden. Musikeren har haft en løs tilknytning til stedet de senest otte år som tilbagevendende underviser på sangskriverlinjen. Nu er han fastansat og er for første gang ansvarlig for at følge en gruppe sangskrivere godt og sikkert gennem 18 uger med personlig og faglig udvikling. ”Jeg begynder som regel en undervisningsuge med et oplæg, der skal inspirere sangskriverne. Et af mine vigtige mål er, at de på et tidspunkt kan nå et punkt, hvor de er i stand til at høre deres egen musik udefra og lære at forholde sig til det, de kan. Jeg prøver at møde hver enkelt sangskriver, der hvor de er – og niveauet er virkelig højt,” fortæller musikeren, der har været højskolelærer i tre måneder. Som blot 16-årig tog Christian Hjelm til USA, hvor han var med til at danne det kendte danske rock-band Figurines. Bandet fik stor succes og turnerede i mange år i både ind-og udland, indtil gruppen gik hver til sit i 2011. Siden har han udgivet flere soloplader, senest ”Uskolet Magi” i 2018. Alligevel var han ikke i tvivl, da han blev tilbudt jobbet som højskolelærer. ”Det er en titel, jeg rigtig godt kan lide, og det har helt sikkert noget at gøre med det,

højskolen står for. Jeg er vant til at leve et liv, der på mange måder er ualmindeligt, for jeg har altid været selvstændig som musiker, og derfor passer højskolens frie rammer mig utroligt godt. Og så er Engelsholm en kunsthøjskole, der virkelig giver hver enkelt elev mulighed for at fordybe sig og finde ind til sin egen kreativitet. Det miljø er enormt berigende for mig at være i,” forklarer han. Tanken om lærergerningen er da heller ikke fremmed for musikeren, der efter gymnasiet læste engelsk på universitetet og overvejede at blive gymnasielærer en dag. Dog trak musikken mest, og det betød, at han droppede ud af uddannelsen dengang. ”Når jeg tænker over det, tror jeg ikke, jeg kunne have taget jobbet som højskolelærer for 10 år siden for eksempel. Men jeg er 36 år nu, og jeg er klar til at snakke om det, jeg har lært, og til at give noget tilbage. Jeg har også oplevet så meget, men jeg er også kommet dertil, hvor jeg har fundet en afslappethed i mig selv,” siger han. Og han er temmelig overbevist om, at han kommer til at husere det hvide slot mange år fremover, for stillingen er ikke en mellemstation eller en pause fra tilværelsen som musiker. Tværtimod. ”Jeg ser stadig mig selv som fuldtidsmusiker. Nu har jeg bare lagt det job her oveni, som selvfølgelig tager noget tid fra musikken, selvom jeg også får tid til at skive mine egne tekster, når jeg er på højskolen – det er en rigtig god ting for mig. Jeg synes,

jeg bliver mere skarp, når jeg har lærerrollen oveni,” siger Christian Hjelm, der er deltidsansat på Engelsholm. På det hvide slot er der ro og natur, så langt øjet rækker. Telefonsignal er der til gengæld ikke meget af, og for Christian Hjem er der også lidt langt hjem til kæresten og deres datter på Nørrebro i København, som han må undvære, når han overnatter på højskolen, de dage han underviser. Alligevel ser han frem til at ”klække” den ene dygtige sangskriver ud efter den anden. ”Jeg glæder mig til at lytte meget mere til de sangskrivere, jeg underviser, og følge deres udvikling, mens de er her. Og det er bare fedt, at rejsen hele tiden begynder forfra, når der kommer nye eleJ ver,” siger han.

Christian Hjelm 3 3Født i 1982. Bor på Nørrebro i København med sin kæreste og datter.

3 3Han debutterede som forsanger og guitarist i indie rock-bandet Figurines i midten af 1990’erne. Senere gik bandet hver til sit, og Christian Hjelm udgav sin første soloplade ”Før vi blev lette” i 2012.

3 3I dag er han musiker og deltidsansat på Engelsholm Højskole i Bredsten i Midtjylland, hvor han underviser på sangskriverlinjen.

For mange SENIORER er den bedste ferie 1 uge eller 2 på højskole KURSER FRA A TIL Å Vi byder på kurser om næsten alt mellem himmel og jord. Her er der ledige pladser i år: 5/5 – 2 UGER: • Bridge 19/5 – 2 UGER • Højskolesang • Det danske sprog • Haven på altanen • Patchwork 4/8 – 2 UGER: • Skulptur • Naturvandring • Digital foto 18/8 – 1 UGE: • Storm P. • Smykker af sølv • Senior med stil • Motorcykelture

Samvær

Musik og sang

Kreativt værksted

Lækker mad Bred vifte af fag Inspirerende foredrag Spændende udflugter

25/8 – 2 UGER • Naturperler • Slægtsforskning • Ind i jazzen 8/9 – 1 UGE • FN’s verdensmål • Tilbage til 60’erne • Yoga for seniorer 15/9 – 1 UGE • Mad på Marielyst • Musik på Marielyst 22/9 – 2 UGER • Trækfugle • Rock’n’roll historien • Danmarks Digtere • Håndværk & Design 6/10 – 2 UGER: • Mal naturen • Din musik – min musik • Dansk politik lige nu • Få gang i skriveriet • Velkommen på nettet 27/10 – 2 UGER • Danskhed • Fra barok til wienerklassik • Svampejagt • Glas og sølv 10/11 – 2 UGER • Murens Fald 30 år • Klassisk musik • Pileflet

Kære senior

Hos os på Højskolen Marielyst på Falster kommer seniorer fra hele Danmark, opsat på at lære nyt sammen med jævnaldrende. Om formiddagen følger du et bestemt fag, mens du om eftermiddagen kan vælge mellem inspirerende foredrag eller at arbejde på skolens kreative værksted. Et ophold byder også på en udflugt, lækker mad, festaften og ikke mindst: Masser af sang og musik. Vi er eneste højskole med eget husorkester. Læs alt om os på vores hjemmeside: www.hsmarielyst.dk

Bøtøvej 2, 4873 Væggerløse Tel 54 13 63 61. TELEFONTID: Kl. 10-12 og 13-15, dog kun til kl. 14 fredag. kontor@hsmarielyst.dk www.hsmarielyst.dk

Vi ser frem til at byde dig velkommen.

Jannie Lehmann og Christian Schou forstanderpar

DANMARKS FØRSTE SENIORFESTIVAL 24. og 25. juli holder vi Danmarks første seniorfestival i samarbejde med Danske Seniorer og Faglige Seniorer. To dage med omkring 50 arrangementer om livet i den 3. alder – og med masser af musik. 24. juli kl. 20:00 spiller Stig Rossen og Vennerne og 25. juli kl. 20:00 lukker Flemming Krøll og Tribute to Papa Bue festivalen. BILLETPRIS: Kun 100 kr. pr. dag. Læs mere og køb billetter på www.hsmarielyst.dk/seniorfestival

18 | Højskole2019

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. april 2019

Sommer med indhold - på Hadsten Højskole

0 Det præstationspres, som unge oplever i dag, gælder også kroppen, mener Tania Dethlefsen. Det ligger hende meget på sinde at lære de unge at sætte pris på deres kroppe. – Foto: Gerlev Idrætshøjskole

Uge 26 · Vandring og herregårdsbesøg · Cykelture og herregårdsbesøg · Vandring og fugle i Østjylland · Kreativt Naturfoto

Ny forstander vil lære elever at hvile i den uperfekte krop

Uge 27 · Maleri - akryl · Keramik & Raku · Strik · Tegning · Design af accessories

Unge mennesker får et stadigt mere problematisk syn på kroppen på grund af urealistiske kropsidealer, men højskolen kan være med til at gøre op med problemet, mener ny forstander på Gerlev Idrætshøjskole

Korte Kurser 2019:

interview

Uge 28 · Familiekursus - fra 6 til 100 år

AF VIBE LØNSTRUP

Uge 29 · Så syng da Danmark - Folkelig fællessang og fordybelse i den danske sangskat · Vores Østjylland · Dans dig glad - Squaredance for alle

loenstrup@k.dk

Uge 30 · Run & Fitness · Crossfit · Tennis · Vild med dans · Yoga Uge 31 · Seniordans - i samarbejde med Landsforeningen Dansk Seniordans · Digital Foto for seniorer · Yoga for seniorer · Maleri for seniorer Uge 32 · Smag på Østjylland · Vandring i Østjylland · På cykel i Østjylland · Flora, Fauna & Fugle i Østjylland · Kreativt Naturfoto

Hadsten Højskole

www.hadstenhojskole.dk T: 8698 0199

Hadsten Højskole

siden 1876

Kroppen er skabt til dans, leg og bevægelse. Den er skabt til at smage og sanse. Til at dyrke sex med nogen, vi er vilde med, og til at nyde det hele. Derfor er det uendeligt vigtigt, at vi kan komme overens med den krop, som skal følge os hele livet. Ellers går vi glip af de mange gode oplevelser, den kan give os. Det mener den nye forstander på Gerlev Idrætshøjskole Tania Dethlefsen, der tidligere har været vicegeneralsekretær i Sex og Samfund og også har en fortid i Unicef og Dansk Ungdoms Fællesråd. Her har hun i mange år beskæftiget sig med børn og unges sundhed og trivsel, og hun har set, hvordan krop, køn og seksualitet kan volde rigtig mange problemer. ”Mange unge mistrives, og de oplever at være stressede og at kæmpe for at leve op til de krav, der bliver stillet. Det præstationspres gælder også kroppen, og det er klart, når kropsidealerne står så massivt i dag,” siger hun og fortsætter: ”De unge følger idoler og instagrammere på sociale medier, som gør krumspring for at få deres krop til at se ud på en bestemt måde og manipulerer med de billeder, de lægger ud. Det giver børn og unge en følelse af ikke at være normale, at være for tykke og ikke at have lyst til at bade sammen med andre,” siger Tania Dethlefsen, der mener, at den negative udvikling har taget fart, siden hun selv var

elev på idrætshøjskolen for et par årtier siden. Dengang havde man et mere afslappet forhold til kroppen. Man blev ikke bombarderet med billeder af smukke mennesker på sociale medier, og umulige kropsidealer fyldte mindre, fortæller hun. Hun husker, at man badede sammen efter idrætsfagene, og nøgenhed generelt fyldte mere. Udviklingen bekymrer Tania Dethlefsen, og at lære de unge mennesker at sætte pris på deres krop ligger hende meget på sinde. Hun mener også, at idrætshøjskoler har en særlig forpligtigelse til at udfordre billedet af den ”rigtige krop”. ”På en højskole er der fokus på dannelse og udvikling, men i en kontekst af fællesskabet. På en idrætshøjskole beskæftiger vi os tilmed intenst med idræt og krop, og derfor skal vi være ekstra opmærksomme på, hvordan eleverne trives i deres krop, og på, om alle føler sig inkluderet. Vi skal udfordre det, hvis vi hører nogen sige, at kroppen for eksempel skal have ”en over nakken” eller se ud på en bestemt måde af træningen,” siger Tania Dethlefsen, der allerede har taget emnet ”thigh gaps”, der betegner et mellerum mellem lårene, selv når fødderne er samlet, op til en morgensamling. Det er ikke kun forstanderens vurdering, at de unge i stigende grad kæmper med deres selvbillede. De senere år har undersøgelser vist, at flere og flere mistrives. Derfor nedsatte sundhedsminister

Ellen Trane Nørby (V) også sidste år Ungepanelet, der skulle komme med anbefalinger til, hvordan man kan forbedre de unges psykiske trivsel i fremtiden. I december sidste år kom panelet med ni anbefalinger, hvoraf fire handlede om krop eller seksualitet, og det er bemærkelsesværdigt, mener den nytiltrådte forstander. ”Der har været en lind strøm af advarselslamper, og vi er som samfund nødt til at reagere på det,” siger Tania Dethlefsen, der mærker, at mange unge gerne vil være med. ”Der er en modbølge på vej, fordi de fleste kan se, at der er noget, der er røget ud over kanten. De unge vil selv engagere sig. De kan selvfølgelig ikke lægge reklamebranchen ned eller gøre op med sociale medier, men de kan tage afstand og gå nye veje – og det er der virkelig brug J for,” siger hun.

Tania Dethlefsen 3 3Født i 1972. Kandidat i psykologi og kommunikation fra Roskilde Universitet og har en NGO-ledelsesuddannelse fra Frontsetter. Tidligere vicegeneralsekretær i Sex og Samfund og ansat i Unicef og Dansk Ungdoms Fællesråd. Hun har også været næstformand i Udviklingspolitisk Råd. Siden januar i år forstander på Gerlev Idrætshøjskole, hvor hun også selv har været elev.

højskolekurser 19. - 25. maj SÅ SYNG DA DANMARK Mød bl.a. Jørgen Carlsen, Helle S. Søtrup, Henrik Goldschmidt, Christina Boelskifte, Matti Borg

15. - 16. juni ELEV- OG VENNEFEST 24 timers fest med gamle og nye venner, masser af sang, foredrag og lækker mad. Mød bl.a. Willy Egmose

2 019 21. - 27. juli KREA 30 Skriveværksted, kurvefletning, knipling, vævning, patchwork, maleri, ikoner, strik, silketryk, fletteri.

EMMAUS er et levende og varmt mødested for kultur og menneskelighed.

29. juli - 2. august Danske Herregårde

29. juli - 2. august STORE FORTÆLLINGER

En uge med en masse besøg på Sjællands og Lollands godser og herregårde. Kursusleder: Jens Thøssing

Hør bl.a. om Carl Nielsen, Henrik Pontoppidan, Selma Lagerlöf, skagensmalerne. Mød bl.a Karen Thisted

5. - 8. august BØRN & BEDSTE

kreativt11.kursus - 16. august

uge 45 2019

Tur til Gisselfeldtårnet, foredrag, en masse sjove workshops, trylleri og lejrbål. Heldagstur til BonBonLand.

familieKREA

13. - 16. oktober familieKREA

13. - 16. oktober 2019

Tag ungerne i hånden og gå offline i provinsen i en halv efterårsferie. Giv kreativiteten og samværet frie tøjler.

Kontakt

VANDRINGER

i naturens egen katedral. Vandringer på Camønoen, på Stevns og Feddet. Mød bla. Dina Al-Erhayem og Peter Ruge

3. - 9. november KREA 45 Kreativt kursus med kurvefletning, Vævning, Strik, Knipling, Akrylmaleri, Ikon-maleri, Brugsklaver

3. - 9. november 2019

info@galleri-emmaus.dk • www.galleri-emmaus.dk Højskolevej 9 • 4690 Haslev • T: 5443 5433

16. - 18. august PILGRIMSSTÆVNE Det første fælles nordiske pilgrimsstævne på dansk grund. Mød bl.a. Charlotte Rørth og Hans-Erik Lindstrøm

22. - 24. november EMMAUS-MØDET Konferenceweekend om tro. Mød bl.a. Kathrine Lilleør, Peter Skov-Jakobsen, Anders Laugesen og The Middle East Peace Ensemble

20 | Højskole2019

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. april 2019

Historien om den sky digter bag de populære højskolesange ”Du kom med alt det der var dig” er både titlen på Jens Rosendals mest kendte sang og en ny bog, som Anne Knudsen og Steen Valgreen-Voigt har skrevet om den 86-årige digter. Ifølge forfatterægteparret er Rosendals sange og salmer populære, fordi de i et simpelt sprog forholder sig til tidssvarende dilemmaer

højskolesang

Jens Rosendal

AF MORTEN MIKKELSEN

3 Født i 1932. Uddannet fra Nørre Nissum Seminarium. Lærer på Rønde Skole 1959, skoleinspektør på Jersie Skole 1961, højskolelærer i Løgumkloster fra 1965 og Jaruplund fra 1988. Forfatter til en lang række salmer og sange, herunder ”Vadehavssange” fra 1993 og ”Evangeliesange” fra 2005. Har de seneste år samarbejdet med komponist og pianist Rasmus Skov Borring. Modtager af blandt andet Den folkelige sangs pris og Sprogforeningens pris. Æresborger i Tønder Kommune.

mikkelsen@k.dk

Da Folkehøjskolernes Forenings sangbogsudvalg forud for udgivelsen af den 17. udgave af højskolesangbogen i 1989 skulle vurdere Jens Rosendals fem vers lange ”Du kom med alt det der var dig”, ville de gerne nøjes med kun at trykke tre af versene. Men Rosendal insisterede på, at det skulle være alle fem vers, ellers skulle sangen slet ikke med. Den kom med i fuld længde og er i dag en af de allermest sungne – måske den i tiden allermest sungne sang overhovedet fra den berømte blå sangbog. Skrevet af den nulevende digter, der har flest sangtekster med. 13 i alt. Hvis man kender sangen, ved man, at der i forelskelsessangens tredje vers er en linje om, at ”din næve var så varm og god”, som, skrevet af en mand, kunne indikere, at der var tale om en homoseksuel forelskelse. Det var der også. Men det vidste man ikke dengang. Og det var heller ikke problemet for sangbogsudvalget. I andet vers er der linjer om at købe øl og blive fuld, som dele af det missionske afholdsmiljø senere gerne ville have lov til at udelade af sangen, når de skulle synge den. Men det var heller ikke det vers, som var problemet for sangbogsudvalget. Udvalget havde bestemt heller ikke noget imod Rosendals politiske standpunkter. Såvel han som højskolebevægelsen var dengang i slut-1980’erne glødende EU-modstandere, og i 1989-udgaven af højskolesangbogen blev der optaget en halv snes EU-kritiske sange af Jens Rosendal. De blev så taget ud igen i den 18. udgave i 2006, for nu var højskolernes syn på europæisering og internationalisering vendt 180 grader. Rosendal var blevet, hvor han var, så han undrede sig. Nej, problemet for sangbogsudvalget dengang i 1980’erne var, at i sangens sidste to vers kom Vorherre ind i billedet og ”bød ind til fest og kyssed’ hver benovet gæst”. Behøvede han nu det? Ja, det mente Rosendal så afgjort, fortæller forfatterægteparret Anne Knudsen og Steen Valgreen-Voigt, som i fællesskab har skrevet bogen ”Du kom med alt det der var dig”. Bogen bygger på samtaler med Jens Rosendal og er bygget op i 12 afsnit, der hver tager afsnit i en af hans mest kendte sange eller salmer. ”For Rosendahl var det hele pointen med sangen. Det handler om at få Vorherre med,” forklarer Anne Knudsen.

0 Jens Rosendal sidder her på sin egen personlige bænk i hjembyen Ballum i selskab med ægteparret Steen ValgreenVoigt og Anne Knudsen. De to har i fællesskab skrevet en samtalebog, som tager afsæt i 12 af den 86-årige digters sangtekster. – Foto: Mogens Gabs.

Øllet var ikke hjerteblod for ham i sangen. Linjen med næven betød lidt mere, fordi den diskret symboliserede den kærlighed, Jens Rosendal gik meget stille med i mange år. Da han i 1990 gav sangeren Erik Grip lov til at ændre teksten til ”hånd” ved en pladeindspilning af sangen, fortrød Rosendal bagefter. Han følte, han havde svigtet sin elskede. Men allervigtigst var det, at Gud var i sangen og havde en finger med i spillet. ”Det kulturelle establishment i København gav ’Du kom med alt det der var dig’ de drøjeste hug, dengang den blev kendt. Dengang var det ikke på mode i de kredse, at Vorherre skulle med ind i teksten til en højskolesang. Men vi tror, at når denne og andre af Rosendals sange meget ofte er de sange, forsamlinger vælger, når der skal synges fællessang, så skyldes det netop deres kristne indhold. Jens Rosendal formår i et sprog, som er religiøst, men samtidig tidssvarende og til at begribe, at tage fat i nogle af de dilemmaer, som optager mennesker i dag,” siger Anne Knudsen, og Steen Valgreen-Voigt tilføjer: ”Mange af sangene handler grundlæggende om at finde sin identitet, og at turde stå ved den, man virkelig er, også når det er svært. Hans sange er ofte

meget personlige, men netop derfor er de stærke og brugbare for andre.” Steen Valgreen-Voigt er uddannet journalist. Hans hustru Anne Knudsen er psykolog og måske derfor særlig optaget af det dilemma, som det moderne menneske er sat i mellem ønsket om at kunne vælge det, man selv vil, og hensynet til alle de andre i fællesskabet. Jens Rosendals liv og digtning kredser meget herom. Han voksede op i et indremissionsk miljø, blev lærer og højskolemand og var fra 1965 og to årtier frem tilknyttet Løgumkloster Højskole, skønt dette ikke var det letteste miljø at være sat i som homoseksuel. Men hvem har også sagt, at livet skal være let? Skal vi træffe det lette valg, som for eksempel kan være et fravalg af kirken? Eller skal vi risikere et valg med omkostninger? Skal vi insistere på, ”at livet det er livet værd på trods af tvivl og stort besvær”, som det hedder i sangen? Idéen til en bog om Jens Rosendal fik Knudsen og ValgreenVoigt i forbindelse med et ophold på Løgumkloster Refugium sidste år, hvor de hæftede sig ved, at hver gang der skulle synges fællessang, og publikum måtte bestemme, blev der valgt en Rosendal-sang.

Men Jens Rosendals sangværk er noget nær den diametrale modsætning til de døgnfluepopsange, der øjeblikkeligt rammer hitlisterne og er på alles læber, for så snart efter at være glemt igen. ”Det er ofte sådan med Jens Rosendals tekster, at de sniger sig ind i lytternes liv. Han har tusind digte liggende i skuffen, som ikke er kommet videre. Men nogle af dem er langsomt kravlet ud i fællesskabet,” siger Anne Knudsen. Ofte går der år og dag, fra sangene bliver skrevet, til de kommer på alles læber. ”Du kom med alt det der var dig” blev for eksempel skrevet i 1981 og lå først i skuffen i flere år, indtil Jens Rosendal fandt på at lade sangen indgå som slutsang i en teaterforestilling, han skrev til et dramahold på Løgumkloster Højskole, hvorfra den i adstadigt tempo bevægede sig videre ud i verden til højskolesangbogen. Ja, tilmed også til arbejdersangbogen. Med Vorherre, øl, næve og det hele. Teaterforestillingen i Løgumkloster var meget passende baseret på et gammelt eventyr om en lille mand, der mod alle odds fandt vej til de kongelige haller, fordi han kunne noget særligt med ordene. H.C. Andersens ”Klods-Hans”. J

”Du kom med alt det der var dig” 3 Portræt- og samtalebogen ”Du kom med alt det der var dig” er skrevet af Anne Knudsen og Steen ValgreenVoigt og er netop udkommet på forlaget Gyldendal. Bogen tager afsæt i følgende 12 tekster af Jens Rosendal: ”Du kom med alt det der var dig”, ”I dag skal du løfte sit hoved”, ”Sat her i forvirringstiden”, ”Hvorfor er du så dejlig?”, ”Du som ud af intet skabte”, ”De dybeste lag i mit hjerte”, ”Troen er ikke en klippe”, ”Vi henter tidevandet ind”, ”Er der steder, hvor sandheden synger?”, ”I dag”, ”Som solskin over mark og hav” og ”Farvernes landskab”.

HØJSKOLESANGBOGEN FOR BØRN

74 sange med lyriske illustrationer af Zarah Juul. Pris: 249 kr. Stream eller køb melodierne via din musiktjeneste* (*søg på Højskolesangbogen som kunstnernavn)

webshop.hojskolerne.dk

22 | Højskole2019

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. april 2019

Sådan kommer man i gang med morgensang Det nye hæfte ”Kom så i sang” skal hjælpe flere arbejdspladser i gang med at synge på ægte højskolemanér

kom så i gang AF BENJAMIN KRASNIK krasnik@k.dk

Nogle minutter hver fredag morgen på Kristeligt Dagblads netredaktion blandes lyden fra hurtigtarbejdende fingre på computertaster med skønsang. I hvert fald stemmer alle på redaktionen i på bedste vis, når den ugentlige faste tradition med morgensang indleder redaktionsmødet. Valget af sang fra Højskolesangbogen går som indkøb af morgenbrødet på skift og er så vidt muligt plukket tematisk efter sæson og højtider. ”Så bøjer jeg mig da mod jord / og stryger ømt dit silkeflor, / en flig af nådens trone. / Du lille anemone, / hvor er vor skaber stor!”, rungede det på fjerde sals avisgange for nylig, inden den stod på efterkritik, idéudvikling og rundstykker. Morgensang er nemlig en god begyndelse på dagen, synes vi her på avisen. Det gør man også på andre arbejdspladser som Rambøll, Sygehus Lillebælt og Folketinget, og generelt er der, som tidligere beskrevet her i avisen, en stigende interesse for fællessang på tværs af målgrupper og aldre. Endnu flere arbejdspladser bør tage del i begejstringen for at synge i flok, mener udgiveren af et nyt hæfte, der er udkommet på forlaget Eksistensen. Det hedder ”Kom så i sang” og fungerer ifølge folkene bag hæftet som en slags guide til at indføre

2 Morgensang hos Rambøll. – Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen/ Ritzau Scanpix.

morgensang på arbejdspladserne rundtomkring i landet. ”Fællessang er ikke det enkelte menneskes lykkeridt. Det er ikke en konkurrence. Tværtimod får vi et udgangspunkt forærende, et sted at gå ud fra sammen,” skriver forfatter Dy Plambeck et sted i hæftet. Her finder man også Kaj Munks ”Blå anemone” samt 21 andre kendte og elskede danske sange og salmer, heriblandt ”I østen stiger solen op”, ”Den danske sang” og ”Jeg ved en lærkerede”. I hæftet ”Kom så i sang” præsenteres desuden en række forslag til, hvordan man kommer i gang med morgensangen på arbejdspladsen, hvilket sammenfattet lyder: Hvem: Antal er ikke så vigtigt, så længe alle synger med. Hvornår: Organiser morgensang, så tid og sted er planlagt. Frekvensen er ikke afgørende og kan være enten ugentligt eller ved særlige anledninger. Hvad: I skiftes til at vælge sang. Hvordan: Melodier kan i mange tilfælde findes på nettet. Det handler ikke om skønsang, men om samsang. Det sidste har forstanderen for Brandbjerg Højskole, Simon Lægsgaard, så fint forklaret i et indlæg her i den sangglade avis: ”Fællessang er vaskeægte levet kultur. Her udtrykker vi sammen, at vi er en del af noget større, som vi på samme tid både forpligter os på og forholder os til.” J

Interesse for at bidrage til Højskolesangbogen Der er indløbet mere end 3000 sangforslag til den 19. udgave af den blå sangbog

nye sange AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk

Når den 19. udgave af Højskolesangbogen udkommer i 2020 med 600 udvalgte sange, vil det uden tvivl skabe debat om, hvad der kom med og ikke kom med. Undervejs i forløbet vil der også blive ”lagt arm” i Højskolesangbogsudvalget under ledelse af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen. Men udvalget kan ikke klage over, at det ikke har noget at arbejde med. I alt har danskerne nemlig indsendt 3109 sangforslag til udvalget, og i alt 2302 forskellige sangtitler er foreslået, herunder mere end 1100 nyskrevne sange. Det oplyser Niels Glahn, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening, som har talt de forslag

sammen, som danskerne frem har kunnet indsende gennem 2018. ”Det er et overvældende antal sange, vi har modtaget. Sidst, der blev samlet sange ind, til den 18. udgave fra 2006, mener jeg, at der kom cirka 2000 forslag, Denne gang er indsamlingen foregået mere digitalt, så det har været lettere at sende ind. Men det store antal tyder på, at interessen er større end nogensinde, og at der er et sangmateriale, som kan give anledning til nogle gode diskussioner i 2020,” siger Niels Glahn. Han uddyber, at der blandt sangene er såvel sange i traditionel højskolesangstil som nyere, rytmiske sange. Nogle af forslagene er ældre sange eller popsange, som mange kender, mens andre er skrevet og komponeret netop til dette formål.

At interessen for sangbogen er større end nogensinde, illustreres ifølge Niels Glahn ikke kun af det store antal foreslåede sange, men også af, at den 18. udgave ved årsskiftet var solgt i mere end 400.000 eksemplarer, hvorved den kandiderer til at være den mest solgte dansksprogede bog overhovedet. ”Vi troede, at det ville dæmpe interessen for den 18. udgave, da vi bebudede, at en 19. var på vej. Men det har ikke været tilfældet, og vi har været nødt til at trykke et nyt oplag for at have bøger nok til at dække behovet de næste to år,” siger Niels Glahn, som tilføjer, at den nye ”Højskolesangbogen for børn” ved årsskiftet allerede var solgt i 8000 eksemplarer. ”Højskolesangbogen er populær, fordi den indeholder noget af den bedste danske digtekunst

og nogle af de bedste kompositioner, der er skrevet. Vi oplever, at rigtig mange unge i disse år tager initiativ til fællessang, og når man overhovedet taler om at synge sammen i Danmark, dukker Højskolesangbogen nærmest automatisk op,” siger generalsekretæren. I forbindelse med debatten lige før jul om, hvorvidt ”Den danske sang er en ung blond pige” kan krænke nogen, var der debattører, der hævdede, at denne sang vil blive sværere at synge, og at fællessangen måske i det hele taget kan blive udfordret. Hertil siger Niels Glahn, at udvalget ikke har til opgave at udelukke sange med den begrundelse, at de måske kan krænke nogen, men at samle et bredt og varieret udvalg af gammelt og nyt. ”Jeg har stor tillid til, at det er

muligt at udvælge nogle sange, som kan blive brugt til fællessang, men som også gerne må afføde lokale etik- og værdidiskussioner. Hvis alle er enige om og glade for hele udvalget på 600 sange, er det måske blevet lidt for retlinet,” siger Niels Glahn. Nu er det op til sangbogsudvalgets seks medlemmer at læse, lytte til og spille de mange foreslåede sange med henblik på at finde frem til de sange, der er så sangbare, melodisk smukke og tekstligt væsentlige, at de kan blive optaget i sangbogen. I den 18. udgave er der 572 sange, hvoraf de 161 var nyheder, da de kom med for 13 år siden. Præcis hvor mange der bevares og skiftes ud denne gang, er ikke afgjort, men samlet set gøres der altså plads til at udvide det samlede antal med 28. J

0 Den nye højskolesangbog udkommer i 2020. – Arkivfoto.

1 9 8 ! 7 G 9 A D I

L I T T S BE LOGE A 1 T 1 A K 0

KURSUSKATALOG 2019

Luksusvandreture, Østrig - bjergtagende Kaprun, 12-18 km/dag

Vestkysten og Limfjorden - fortællinger og ekskursioner Europa efter Brexit - rundt om Europa i 2019 Skønne Vestjylland - limfjordsland og Vesterhav Vestkystekspeditioner - historie og steder På cykel mellem himmel og hav, 35-50km Kreativt værksted - tekstil Forårsvandringer - over stok og sten, 14-16 km/dag Operaens verden - Lotte Heise, Puccini og Hamburg Sommerhøjskole - Skønne Vestjylland, sansning og refleksion Tre jyske tenorer - Jeppe, Johannes og Thøger Smag på Vestjylland - en højskolemundfuld af smagsoplevelser Akrylmaling - magi med farver og pensler Korstævne - syng i kor i Vestjylland

skriv til os på kontor@seniorhoejskolen.dk eller ring 97 89 10 11

Bestil katalog:

Vi tilbyder følgende valgfag: Vandreture, Stemmeværksted, Danmarkshistorie, Litteratur, Mental sundhed, Raku, Maleri, Musicals, Musik, Lyrikværksted, Skriveværksted, Eksistens, Folkemusik, Glas, Cykelture, Vestkysten, Verdenshistorie, Kunsthistorie, Medborgerskab, Strik, Kernelæder, Broderi, Stoftryk samt mere!

Vi besøger bl.a. Kunst- og Kulturcentret Tuskær ved Fjaltring for at få Vesterhavet som baggrundstæppe for foredrag, diskussion og oplevelser.

Vi tilbyder i 2019 14-dagskurser, som næsten alle indeholder valgfag. På disse længere kurser kan I gennem valgfagene få en ekstra fordybelse i vores vestjyske natur og kultur.

14-dagskurser i 2019

2019s rejse:

20.03 - 26.03.19 27.03 - 02.04.19 27.03 - 02.04.19 08.05 - 14.05.19 08.05 - 14.05.19 15.05 - 21.05.19 15.05 - 21.05.19 15.05 - 21.05.19 05.06 - 11.06.19 19.06 - 25.06.19 03.07 - 09.07.19 03.07 - 09.07.19 10.07 - 16.07.19

Udpluk fra endnu ledige forårs- og sommer-ugekurser i 2019

Til højskole der appellerer til hjerte & hånd, til hånd & fod.

Til samskabelse, samvær, oplivelse og oplysning i unikke vestjyske rammer

Velkommen www.seniorhoejskolen.dk

Vind 20.000 kr. til et højskolekursus

Sms: 0,- + alm. sms-takst. Højskolernes Hus, Nytorv 7, 1450 Kbh. K., tlf. 33 36 40 40

Besøg en højskole - HøjskolernesDag.dk /sms HDAG til 1272

“Jeg troede, jeg skulle være lærer.”

“For mig blev omvejen den rigtige retning.”

“Jeg tvivlede på, om jeg kunne leve af min drøm.”

Tina Müller, sportsjournalist

Kristian Gintberg, tv-vært

Barbara Moleko, sanger

Find det, du er god til hojskolerne.dk