Jul og advent 2012, tillæg til Kristeligt Dagblad by Kristeligt Dagblad

Jul og advent 2011 Klosterfruens juleeventyr

FOTO: SCANPIX

Advent – tid til at stoppe op

Kristeligt Dagblad november 2011

Børnenes fest

Kristeligt Dagblad har besøgt Børglum Kloster og godsejer Anne Rottbøll. Børglum danner i år rammen om TV2’s julekalender.

Siden barndommen i Thyborøn har adventstiden været en anledning til stilhed for Aalborgs biskop, Henning Toft Bro.

For musikeren Alberte Winding er julen børnenes fest, og hun pynter op med farvestrålende guirlander og glasfigurer, selvom hendes to børn er flyttet hjemmefra.

SIDE 4 OG 5

SIDE 21

SIDE 28

”Han lagdes i et krybberum, krybberum, Guds engle sang med fryd derom: Halleluja, halleluja!”

FOTO: ISTOCK

Adventsgaver fra

Nielsens Musik Et øjeblik—en evighed

Cd og bog — rigtig flot sangsamling inspireret af Det Gamle Testamente. Skrevet af Arne Andreasen. Vokal: Janne Wind. Ikoner: Birgit Pathuel. Indspillet af Joachim Hejslet. Cd og bog: 250 kr./korhæfte: 80 kr. + forsendelse

Tillæg til den danske sangskat

Sangbog med 30 sange (med klaversatser) og cd — Musik af Jens Nielsen og Peter L. Toft. Tekster af Jens Rosendal, Ester Bock, Simon Grotrian, Leif Rasmussen, Michael Nielsen og mange flere. Bog med cd: 320 kr./bog uden cd: 180 kr. + forsendelse.

Julens nye toner/Forårsfornemmelser /Sommerregn

3 cd’er med dejlige sange til årstiderne. Cd: 139,- kr. Bestil på www.nimus.dk eller mobil 6170 3139. Køb gerne flere — forsendelsen koster det samme! (30 kroner pr. bestilling)

Kun:

799,-

599,-

Kun:

599,-

Clyde Lise Sort el. grå Sort el. hvid Tanina (Kun sort i nr.7) (Kun sort i nr.7) Sort. S-XL S-XXL S-XL www.HuntersHouse.dk www.Jagtogfiskerimagsinet.dk

Nørre Voldgade 8, Kbh.K. 3333 7777 H.C.Ørstedsvej 7, Frb. 33 222 333

FOTO: LEIF TUXEN

Med bøger fra UNITAS FORLAG giver du

JULEGAVER MED MENING OG INDHOLD Kristuslegender

Morgendrys

af Selma Lagerlöf

Red. Signe Malene Berg

Illustreret af kunstneren Esben Hanefelt Kristensen

149 kr.

Evighedskalender med eksistentielle indspark til morgenbordet. Hver dag indeholder et nyt ord og billede, der formidler tanker om livet og troen.

“Kristuslegender er en charmerende og varm bog om det hellige. ... En pragtbog.” – Kristel Kristeligt g Dagblad

299 2 9 kr. 99 kr.

Julepris

Muligt motiv af Anette Broberg Knudsen

Ny hverdagskrimi fra Udkantsdanmark. Den unge præst Julie er atter hovedperson i Broberg Knudsens nye krimi, hvor spændingen stiger i det lille 199 kr. vestjyske lokalsamfund og på herregården Resenholm.

Sætpris: Begrundet mistanke og Muligt motiv – 289 kr. Pressen skrev om Anette Broberg Knudsens første krimi Begrundet mistanke: “Et ærligt og velskrevet stykke håndværk.” – Jyllandsposten “En vellykket lille roman.” – Politiken

199 kr.

249 kr. 2

Præsten & Kogejomfruen af Susanne Engelstoft Rasmussen og Poul Joachim Stender

“Et utraditionelt samarbejde mellem præsten Poul Joachim Stender og madskribenten Susanne Engeltoft Rasmussen har resulteret i denne usædvanlige kombination af kultur og mad.” – Madkanalen.dk

Jobs drøm og andre fortællinger Af Jakob Brønnum

“Et gedigent bud på bibelsk gendigtning anno 2011, hvor den stille enfold og de oprivende sjælekampe får nutidig nerve.” – Kristeligt Dagblad

Priserne gælder ved køb på www.unitasforlag.dk inden 22.12.2011

Køb bøgerne på www.unitasforlag.dk

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2011

Jul og advent 2011

ADVENT Mens vi venter på det, der skal komme, er der masser af tid til at glæde sig

Vær velkommen AF ELSE MARIE NYGAARD journalist på Kristeligt Dagblad

Innovation og nyskabelse skal der til. Her i det sene efterår, hvor både politikere og erhvervsfolk tegner konturerne af en økonomisk krise, som ingen tør sige, hvor fører os hen, er der to ord, alle kan blive enige om at stile efter: innovation og nyskabelse. Men så kommer adventstiden som et helle, hvor det, som er i høj kurs, er det, som kan tage os tilbage til det, som var engang: Den gang, hvor december var lig med hvid vinteridyl, dengang, hvor klej-

nerne var hjemmegjorte, og julekort altid var håndskrevne. I adventstiden er det store ofte alt det, som ikke skal opfindes, men findes frem fra lofter og kældre og fra familiens fælles mentale pulterrum, hvor man som familie gemmer de særlige traditioner, som knytter sig til ugerne ind mod jul. Skønt boligmagasiner og livstilsblade hvert år ved denne tid præsenterer bud på nye dekorative indslag til juleboligen, så ligner december i de fleste hjem en genudsendelse af tidligere års decembermåneder. Ligesom det lille barn lovpriser gentagelserne, så har mange af os voksne en zone i vores sind, som nyder at boltre sig i gentagelsens reservat i en tid, hvor foranderligheden er stor.

J U L E QUIZZEN 4Svarene 4 på spørgsmålene i quizzen findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K, og mærk kuverten ”Julequiz” eller send pr. mail til: konkurrence@k.dk 4Svarene 4 skal være Kristeligt Dagblad i hænde seneste torsdag den 1. december. 4Vi 4 offentliggør navnene på de tre vindere i avisen lørdag den 3. december.

P R Æ MIER 4Førstepræmien 4 er et rejsegavekort fra DTF travel til en værdi af 2500 kroner. 4Andenpræmien 4 er cd-boksen ”Lumière – Music of the Enlightenment” fra Naxos til en værdi af 415 kroner. 4Tredjepræmien 4 er to eksemplarer af ”Børnesalmebogen”4 illustreret af Dina Gellert fra Forlaget Bolden. 4 Værdi 199 kroner.

Og selvom der tales meget om både krise og udvikling i disse dage, så kan man vel dårligt forestille sig et Danmark, hvor december var en lige så mørk måned som januar? En december uden levende lys, gran og gaver? Da den engelske forfatter C.S. Lewis i bogen ”Løven, heksen og garderobeskabet” vil have læserne til at forstå, hvordan det er i det forheksede Narnia regeret af en heks, beskriver han det som et sted, hvor der er evig vinter. ”Tænk dig – altid vinter og aldrig jul! Kan du forestille dig det?”, lyder det hos C.S. Lewis. Med de ord kan de fleste børn forestille sig, hvordan det er at leve under den hvide heks’ regime. Det går an at se det sidste efterårsløv løsne sig fra træernes kroner og synge ”Dybt

Man kan betragte det blafrende lys i adventskransen som et kollektivt pausesignal om tid til at dvæle over den livsforvandlende kristne fortælling, som advent forbereder os på at møde. hælder året i sin gang”, når vi ved, at vi i morgen kan tænde det første lys i adventskransen.

Advent udspringer af det latinske ord ”Adventus Domini”, som betyder ”Herrens komme”. Advent er en rammepræget forventning. Forventingen til alt det, som skal komme de næste uger, kan få søvnige skolebørn til nærmest at springe ud af sengen for at se, hvad der gemmer sig bag kalenderlågen og i julesokken. Som voksen kan man tænke på alt det, man bør får klaret inden jul, men man kan også betragte det blafrende lys i adventskransen som et kollektivt pausesignal med tid til at dvæle over den livsforvandlende kristne fortælling, som advent forbereder os på at møde. Der er længe til jul, og uanset alder er der masser af tid til at vente på det, som skal komme.

Gæt med i julequizzen 41. 4 Hvem leder Herning Kirkes Drengekor?

44 8. Hvornår udkom julehæftet ”Ved julelampens skær” første gang?

42. 4 Hvem opfandt julemærket?

49. 4 Hvad hed den sidste biskop på Børglum Kloster?

43. 4 Bibelsk set er der især to personer, man forbinder med advent – hvem?

410. 4 Hvilket land eksporterer Danmark flest 4 juletræer til?

44. 4 Hvormange turister besøgte Betlehem i 2010?

411. 4 Hvad betyder advent?

45. 4 Hvad hedder årets julekalender på TV 2?

412. 4 Hvad hedder den hytte nær Skanderborg, hvor man kan komme på retræte?

46. 4 Hvilken dato i december er der luciaoptog?

413. 4 Hvad er navnet på det juleoratorium, Händel har lavet?

47. 4 I hvilken by voksede Aalborgs biskop, Henning Toft Bro, op?

414. 4 Hvilken præst holder julegudstjenesten på DR 1 den 24. december ?

Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Redaktion: Layout: Tryk:

Erik Bjerager Karin Dahl Hansen Mie Petersen Dagbladet i Ringsted

nygaard@k.dk

415. 4 Hvilken rolle havde Alberte Winding i ”Bamses billedbog”?

Jul og advent 2011

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2011

KLOSTERJUL Godsejer Anne Rottbøll har pyntet op til jul. Livet har stået i julens tegn siden februar, for klosteret i Børglum er ramme om TV 2’s familiejulekalender 2 At TV 2’s julekalender udspiller sig på det gamle kloster i Børglum, skyldes i høj grad godsejerparret Anne og Hans Rottbølls indsats. Historien om ”Ludvig og Julemanden” blev valgt til årets familiekalender i en dyst med 34 andre forslag. – Alle fotos: Henning Bagger/Scanpix.

Klosterfruens juleeventyr AF ELSE MARIE NYGAARD

Julen er kommet tidligt til Vendsyssel i år. Ja, i hvert fald til Børglum Kloster, hvor familien Rottbøll har levet i juleforberedelsernes tegn siden februar. Denne novembermorgen tager klosterfrue Anne Rottbøll en pause fra de resterende juleforberedelser, i stedet har hun sat kaffekopperne frem i den blå stue for at fortælle om livet på det middelalderlige kloster, som fra den 1. december danner rammen om TV 2’s familiejulekalender. ”Lige nu er vi mest spændte. Vi ved jo ikke, om kalenderen bliver et flop, men håber naturligvis det bedste,” siger hun. I februar rykkede et filmhold ind på klosteret og begyndte optagelserne til de 24 afsnit. Mange dage var der omkring 60 filmfolk og skuespillere i huset, og på dage med statister var der mere end 100 folk på klosteret. ”Vi har nærmest ikke haft noget privatliv i de måneder. Bedst som jeg stod og lavede mad, så kom der et filmhold gående gennem køkkenet. Men det har været sjovt, og jeg håber virkelig, at det kan være med til at sætte Vendsyssel på landkortet.” Mens kaffen bliver kold, fortæller hun, hvordan hun gerne vil lære danskerne at sige Vendsyssel i stedet for Udkantsdanmark. ”Udkantsdanmark er et frygteligt

stempel at få sat på sig, som om man ikke er regnet for noget.” Klosteret ligger få kilometer øst for den store ferieby Løkken, men Hjørring Kommune så gerne, at flere turister kom til egnen. De brede sandstrande er kendt af mange, men at der også er et stykke Danmarkshistorie, som man kan opleve i denne del af landet, har mange danskere kun ringe anelser om. Det vil Anne Rottbøll gerne være med til at ændre på. Og sådan opstod idéen om at udvikle en tv-julekalender bygget over klosterets vel nok mest kendte beboer: biskop Stygge Krumpen. Sammen med kommunen tog hun kontakt til et produktionsselskab, og tre manuskriptforfattere rykkede ind på klosteret for at arbejde med udkast til en julekalender med afsæt i Børglum Klosters historie. I et opløb med i alt 35 historier valgte TV 2 at gøre ”Ludvig og Julemanden” til stationens juleeventyr.

Blæsten har magt i denne del af landet, derfor er møllen ved klosteret med de konstant korsformede vinger også noget af det første, man som besøgende bemærker. Møllen har været ude af drift siden begyndelsen af 1900-tallet, men da modstandsmanden Christian Michael Rottbøll blev dræbt i 1942, blev møllevingerne drejet fra det traditionelle kryds til et kors som et

udtryk for den sorg, som havde ramt familien. Her snart 70 år efter danner vingerne stadig et kors. Det hvidkalkede kloster er i dag ramme om et familieliv i tre generationer. I gartnerboligen lever familiens farmor, Vibeke Rottbøll, 87 år, et aktivt otium. Det gamle kloster, som fik sin nuværende form omkring 1220, har i dag 85 rum, som alle bebos af familien Rottbøll og deres tre yngste børn, som pendler til studielivet i Aalborg. Hofjægermester Hans Rottbøll, der er sjette generation på stedet, er af den holdning, at klosteret ikke først og fremmest er et sted, man ejer. Det er et historisk sted, man tilfældigvis har til låns, og parrets mål er en dag at kunne give stedet videre i en endnu bedre stand, end da de overtog. De godt 400 hektar jord, som er knyttet til klosteret, er frugtbar morænejord, hvor Hans Rottbøll primært dyrker hvede. ”Vi holder ikke meget fri. Da min svigermor kom til Børglum, var der mere end 90 ansatte. I dag har vi to fastansatte og naturligvis ekstra hjælp i perioder,” siger Anne Rottbøll og beskriver en alsidig hverdag, som er koncentreret omkring at formidle stedets historie og opbygge en forretning omkring det. Men der er også en anden og helt uadskillelig side af livet på klosteret. ”Munkenes celler er ikke bevaret, men siden mine første besøg her

”At børnene synger i julen og læser juleevangeliet i kirken, er en af de traditioner, vi holder meget af.” ANNE ROTTBØLL, KLOSTERFRUE

har jeg mærket, at der er en god ånd. Der er en ro, og du mærker, at der bliver passet på dig. Og så har vi en helt speciel natur med en storslået udsigt. Står jeg ude på højen, kan jeg se til Aalborg, skønt der er 60 kilometer. I forbindelse med julekalenderen har vi mødt en masse skønne mennesker, som aldrig har været længere mod nord i Danmark end Aarhus. At introducere dem til Vendsyssel har været en fornøjelse,” siger hun.

Vi skal over i klosterkirken, som oprindeligt var stedets hjerte, og som indgår i flere scener i kalenderen. Vejen til kirken går over gårdspladsen, hvor familiens to hunde kæmper om samme pind. Gårdspladsen tjener også som sidste hvilested for præmonstratenserordenen.

”De hvide brødre”, som munkene kaldtes, er begravet i 18 lag i deres hvide, uldne ordensdragter under gårdspladsens toppede brosten. ”Når man går her, så kan man ikke lade være med at tænke på, hvilke historier de munke ville kunne fortælle,” siger Anne Rottbøll og viser ind i det hvidkalkede kirkerum. Grundstenen til kirken blev lagt mellem 1170 og 1220, og den var i højmiddelalderen domkirke i Vendsyssel, men kirken har ændret form flere gange siden. En større restaurering af kirkerummet står i disse år på familiens ønskeliste, men først skal der rejses 19 millioner kroner til arbejdet. I sommerhalvåret bruges kirken til gudstjenester, men på denne tid af året er rummet for koldt. På trappen ved alteret har Anne Rottbøll bygget et større krybbelandskab, og når kirken i december tager mod besøgende til et julemarked, vil hendes børn synge og læse juleevangeliet i kirken. ”At børnene synger i julen og læser juleevangeliet i kirken, er en af de traditioner, vi holder meget af. De tilbyder det selv, og det er egentlig et meget godt billede på, hvordan det er at bo her i dag: Det fungerer kun, fordi vi alle hjælper hinanden,” siger Anne Rottbøll. nygaard@k.dk FORTSÆTTER NÆSTE SIDE

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2011

Jul og advent 2011

0 Der er 85 værelser på Børglum Kloster, og familien bebor dem alle. Anne Rottbøll sikrer sig, at der er pyntet op i alle rum.

L U D V IG OG JULEMANDEN

BØRGLUM KLOSTER OG JULEKALENDEREN

411-årige 4 Thomas Norgreen Nielsen har hovedrollen som Ludvig i TV 2’s familiejulekalender. Sammen med sin familie flytter Ludvig ind på Børglum Kloster. Familien er blot på gennemfart, men Ludvig fatter en særlig kærlighed til det gamle sted. Han er sikker på, at der er en skat på klosteret, som vil gøre det muligt for familien at slå sig ned i Børglum. En række af de historier, som knytter sig til stedet, er skrevet ind i serien. Blandt andet møder man Stygge Krumpen (1485-1551), som var den sidste biskop i Børglum. I julekalenderen optræder han som en grum leder for et hold spøgelser.

4Klosteret 4 holder ekstra åbent i anledning af julekalenderen. Fra torsdag til søndag klokken 11 til 16 kan man frem til jul besøge klosterets udstillinger og se en del af de kulisser, som blev brugt i kalenderen. Den 10. og 11. december slår familien Rottbøll dørene op til deres private bolig, når der er ”Familiejul” på Børglum Kloster. Læs mere på boerglumkloster.dk.

0 Familien tæller fire voksne børn i alderen 20 til 25 år. De tre yngste bor på godset, men pendler til studielivet i Aalborg.

0 Kongelig hofbygmester Laurids de Thurah giftede sig til Børglum Kloster i 1750 og ejede det i seks år, hvor han forvandlede stedet til en herregård i barokstil. Laurids de Thurah er manden bag Eremitageslottet, Gammel Holtegård og det snoede spir på Vor Frelsers Kirke i København.

0 Før Reformationen har op til 200 munke og gejstlige haft deres hjem på klosteret øst for Løkken.

0 I Rom fandt Anne Rottbøll det store krybbelandskab, som hun har anrettet ved alteret i kirken med mos, sten og lav. Kirken fungerer som sognekirke i sommerhalvåret.

0 Anne Rottbøll er samler af natur. De store juleklædte dukker er fra hendes store samling.

Jul og advent 2011

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2011

DECEMBERMÆRKER Kim Vilhelmsen er julemærkesamler med stort J. Han har stiftet sin egen julemærkeklub, og netop nu er det højsæson for samlerne

Julemærket er min hjertesag

0 ”Det vigtigste er, at julemærkerne går til et godt formål, men jeg samler også på dem, fordi de er smukke,” siger Kim Vilhelmsen.

gesom jeg finder nye mærker på auktioner og loppemarkeder,” siger han. Netop nu er det højsæson for julemærkesamlere og Kim Vilhelmsens klub, der består af cirka 53 medlemmer, som mødes en gang månedligt fra september til marts. Aftenerne har hver sit tema, som kan være alt fra auktion til temaaften om et bestemt julemærke. Mottoet for klubben er: Hvis du glæde og spænding mangler – bliv julemærkesamler. I sommerperioden hvor klubben er lukket, bruger medlemmerne tiden på at tage på loppemarkeder og auktioner. Sommerens fund vises frem og præsenteres på klubbens opstartsaften i september.

AF MARIANNE NYGAARD KNUDSEN

På hoveddøren står et skilt med Kim Vilhelmsens navn efterfulgt af titlen: julemærkesamleren. Da han tager imod i sit hjem i Værløse nord for København, er han trukket i en bluse med påskriften ”Julemærkemarch” og et billede af en rød nisse. Her bor Danmarks måske største julemærkefan. ”Det vigtigste er, at julemærkerne går til et godt formål, men jeg samler også på dem, fordi de er smukke. Efterhånden som jeg begyndte at samle, kom jeg til at se anderledes på dem og lagde mærke til de mange forskellige varianter. På et tidspunkt tog det helt overhånd, og nu samler jeg også på julekort, hele ark med julemærker og julemærker med små fabrikationsfejl. Julemærket er min hjertesag,” siger 52-årige Kim Vilhelmsen, der til daglig er postbud og vicevært. På bordet foran ham ligger mapper, ark og bøger med julemærker. Siden 1997 har han været seriøs samler og har i dag utallige mapper, hvor julemærkerne er inddelt i forskellige temaer.

På væggen bagved hænger et stort billede af julemærkets opfinder, Einar Holbøll. I mange år har han været Kim Vilhelmsens store forbillede, og derfor opsøgte han for nogle år siden Holbølls efterkommere. Han besøgte datteren Agnete Holbøll og barnebarnet, som viste sig at bo i nabolaget. De fortalte hele historien om Einar Holbøll, og hvordan han fik ideen til julemærket og julemærkehjemmene. Den historie tager Kim Vilhelmsen i dag rundt og holder foredrag og laver udstillinger om, ligesom han også har oprettet sin egen klub: JulemærkeSamleren, der i år fejrer 10-års jubilæum. ”Jeg er nok det, man kan kalde en julemærkenørd. Jeg bruger mange aftener på at sidde og kigge i mapperne og skrive indlæg til bladet Frimærkesamleren. Der bliver ved med at dukke nye historier op om julemærkerne, li-

K I M V ILHELMSENS RÅD

4 Kim Vilhelmsens favoritmærke er fra 1948 og er tegnet af kunstneren Axel Mathiesen. Oprindeligt var det meningen, at det skulle forestille Einar Holbølls barnebarn, men det vidste kunstneren ikke, så han tegnede i stedet sin egen søn. I 1954 blev et lignende julemærke trykt i et lille oplag, som forestiller postmester Nikolajsen, og som blev trykt i forbindelse med hans afskedsfest. Arket er Kim Vilhelmsens nyeste fangst. – Alle fotos: Leif Tuxen.

Gennem årene har julemærket ændret sig fra kun at have haft et motiv, til at der i dag er mellem 25 og 50 forskellige på hvert ark. I år er julemærket lavet af den afdøde kunstner Frederik Bramming og forestiller ikke tidligere offentliggjorte motiver af kravlenisser. Motiver af nisser og jul har de senere år været gennemgående på julemærkerne, forklarer Kim Vilhelmsen. Tidligere har der været motiver af kongefamilien, og det første mærke, som kom i 1904, forestillede dronning Louise. I 1942 var den to-årige prinsesse Margrethe, nuværende dronning Margrethe, på mærket, og det blev så populært, at mærket blev udsolgt, og man måtte bruge mærket fra året før, som forestillede kong Christian X. ”Generelt vil de fleste samlere helst have julemotiver. I nogle år har der været eksperimenteret så meget fra kunstnernes side, at det har affødt mange klager. I 1976 tegnede Freddy Fræk tændstikmænd og dannebrogsflag, og det blev vældig kritiseret,” siger Kim Vilhelmsen og tilføjer, at årets julemærke med kravlenisser er særdeles populært blandt kendere. marianne.knudsen@k.dk

MÆR K E D A G E

JULEMÆRKETS HISTORIE

41. 4 Spørg venner og familie, om de har gamle jule- 4Årets 4 julemærke og kunstneren bag 4I4 1903 fik postekspedient – senere postmester – Einar Holbøll en god idé. Med al den post, der kort med julemærker på, som du kan få. afsløres hvert år i slutningen af blev sendt ved juletid, kunne man ved en frivillig ekstra porto på jule- og nytårshilsner samle 42. 4 Besøg hjemmesider som for eksempel qxl.dk., oktober. Den første søndag i penge ind til støtte for syge børn. Allerede året efter udkom verdens første julemærke, og siden hvor der måske er julemærker til salg. december er der jJulemærkemarch 1912 har indtægterne fra salget været grundlaget for oprettelsen og driften af julemærkehjem43. 4 Tag på loppemarkeder. med 62 startsteder rundt om i lanmene. Prisen for julemærket var dengang to øre. Danskerne sender ikke så mange breve som før 44. 4 Meld dig ind i en af landets fire forskellige det. Man kan gå 5 eller 10 kilometer i tiden, og i 2001 lancerede man e-julemærket til e-mails og tilhørende e-julekort. Hendes julemærkeklubber. til fordel for Julemærkehjemmene. Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary er protektor for Julemærkefonden.

To millioner kopper Rød Merrild til Kirkens Korshær

"Uden man ved af det, er man pludselig der, hvor man har brug for støtte og omsorg. Det kan ske for alle og enhver" Ole Michelsen

Hver gang du køber en pose Rød Merrild, får Kirkens Korshær to kopper kaffe. Sidste år blev det til så mange kopper kaffe, at det var nok til alle organisationens varmestuer og væresteder og ikke mindst til de mere end 7000 frivillige i genbrugsbutikkerne. I Kirkens Korshær er man glade for samarbejdet, for en god kop kaffe er ofte den bedste start på en god samtale. Så husk, når du nyder Rød Merrild - så er du med til at støtte den gode sag.

for andre

Jul og advent 2011

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2011

MENS VI VENTER For sognepræst Marie Holm er adventstiden lig med ægte julestemning, som handler om noget helt andet end gaveræs og juleknas

Advent er eftertanke 2 Sognepræst i Næsby Marie Holm bruger blandt andet adventstiden på stilhed og eftertanke. – Foto: Scanpix.

0 I fjor var Marie Holm medarrangør af adventsretræten ”Mens vi venter” i dette hus, Skovhuset ved Skanderborg. Flere retræter er på tegnebrættet. – Foto: Lars Aarø/ Fokus. AF NANNA SCHELDE

Mens mange danskere sikkert tog på juleindkøb i Bilka, rejste sognepræst i Næsby ved Odense Marie Holm og hendes retrætedeltagere ind i stilheden. Det var sidste weekend i november og første søndag i advent 2010, at Marie Holm, medarrangør, cand. theol. Marie Rørbæk og deltagerne lukkede eftertanken ind. Fra fredag til søndag i den lille retrætehytte Skovhuset i en skov ved Skanderborg var de stille sammen, holdt adventsandagter, lyttede til teksterne fra både Det Nye og Det Gamle Testamente, mediterede og sang adventssalmer som ”Tak og ære være Gud” og ”Vær velkommen, Herrens år.” Advent markerer det kirkelige nytår, men det er også tiden inden jul. En forberedelsestid inden Jesu fødsel, hvor man oversat venter på, ”at noget skal komme”. En ventetid, som egentlig lægger op til fordybelse, men som ifølge sognepræsten ofte bliver præget af hektisk aktivitet.

”Derfor ville vi gerne forsøge at komme i julestemning på en anden måde end ellers, når man bevæger sig rundt i verden, hvor det handler om indkøb og travlhed. Adventsretræten giver en mulighed for at fordybe sig i adventstidens tekster og få noget stilhed ind. Der bliver sat fokus på, hvad vi venter på med julens budskab,” siger Marie Holm. Hun fortæller, at flere af deltagerne i sidste års retræte gav udtryk for, at de blev stressede og knotne over advent, når de oplevede den kommercielle jul. ”De havde brug for at komme i rigtig julestemning. Ved at fokusere på adventsbudskabet og stilheden, kommer der som regel nogle personlige ting op i folk, og de får måske øje på noget, som de gerne vil arbejde med, når de kommer hjem. Man vil gerne blive bedre til at glæde sig over det, man har derhjemme, eller man får håb om en ny begyndelse,” forklarer Marie Holm. Og det kom til deltagerne undervejs ved blandt andet at meditere over en tekst fra Matthæusevangeli-

”Når man kradser lidt i overfladen, så ved folk godt, hvad meningen med julen er. Jeg tror, at der hos mange ligger en underliggende længsel efter julefreden, som vidner om, at julens budskab ikke er druknet i juletravlheden.” MARIE HOLM, SOGNEPRÆST

Michala Petri: Julen giver ro langt ind i det nye år AF JONAS FRUENSGAARD

Hvad glæder du dig til i december? ”Jeg glæder mig mest af alt til at føle den indre fred, julen giver. Selvom der er gaveræs og ofte er travlt, giver man sig selv lov til at fornemme den ro, der er i fællesskabet og i at være sammen med familien. Så jeg glæder mig

til bare at være sammen med mine børn, min eksmand, Hannibal, hans kæreste, Annette, og andre familiemedlemmer. De kommer hjem til mig i Kokkedal, hvor børnene er vokset op. Der er et stort fællesskab omkring julen, fordi alle i landet fejrer den, hvilket er med til at give en særlig ro. Den ro lever jeg på gennem hele det næste år. Et år

var jeg i Japan for at spille i julen, og jeg kunne mærke i lang tid fremover, at jeg ikke havde haft den ro det år. Derudover glæder jeg mig over julens budskaber. Selvom de ikke altid ses på overfladen, er de der alligevel i måden, vi er sammen på og tænker på hinanden.” fruensgaard@k.dk

et, som i år bruges til anden søndag i advent. Teksten om 10 brudepiger med olielamper, der skal tage imod en brudgom. Men fem af brudepigerne løber tør for olie og går dermed glip af brudgommens entre. Og det er en vigtig pointe i adventstiden. ”Teksten er en slags wake up call om, at man skal være parat til at modtage ham, der kommer. Han kommer til dig uanset hvad, men du får muligvis mest ud af det, hvis du selv har gjort dig klar til mødet.”

For sognepræsten selv har bevidstheden om advent betydet, at hun griber sin egen julemåned lidt anderledes an end tidligere. ”Da jeg var lille, begyndte julen altid den 1. december. Nu begynder den 1. søndag i advent. Det er der, jeg pynter op til jul og der, det hele starter. Jeg gør mig tanker om, at advent egentlig er en bodstid, hvor man traditionelt har forsaget ting. Det kan være svært, men jeg prøver at fokusere på ikke at kaste mig ud i det vilde juleræs,” siger Marie Holm, der understreger, at hun nu

altid har været glad for julemåneden. ”Det er en dejlig tid på året, hvor man venter i spænding på julen. Jeg synes, at der for mig er kommet en anden ro over det nu. Når man læser bibelteksterne i adventstiden, kommer man ind i en helt anden stemning end den, man bliver sat i ude i verden. Det giver plads til eftertanke og eftertænksomhed. Og festen juleaften bliver meget større, fordi der er åbnet andre dimensioner.” Selvom glitter, pynt og juleknas fylder meget i danskernes bevidsthed i julemåneden, er hun overbevist om, at de fleste også tænker dybere over adventstidens budskab. ”Når man kradser lidt i overfladen, så ved folk godt, hvad meningen med julen er. Jeg tror, at der hos mange ligger en underliggende længsel efter julefreden, som vidner om, at julens budskab ikke er druknet i juletravlheden,” siger Marie Holm. schelde@k.dk

2 Blokfløjtespiller Michala Petri har netop udgivet en ny cd og spiller flere koncerter i Danmark i december. – Foto: Scanpix.

Vi anbefaler... at du glæder dig selv eller en du holder af med disse albums

J^[ :[YYW IekdZ

De b De b De b

?b Lebe

FbWZ[c³ha[j :[YYW [h X[h´cj \eh i_d[ ijeh[ Whj_ij[h" i_d \bejj[ cki_a e] [d \WdjWij_ia" XWd[# XhoZ[dZ[ boZ$ :[dd[ [d[ij [dZ[ +& 9:#Xeai _dZ[^ebZ[h Z[j ^[b[ Å 9[Y_b_W 8Whjeb_ iod][h _jWb_[dia[ iWd][" CW^b[hi .$ c[Z Iebj_" 8h_jj[d Z_h_][h[h i_j [][j MWh H[gk_[c" H[d [ <b[c_d] ]_l[h [ai[cfb[h f i_d[ Wh_[h e] Å _aa[ c_dZij Å :[ Jh[ J[deh[hi aedY[hj \hW '//&$ 8eai[d [h \obZj c[Z b[][dZWh_ia[ WbXkci$

>l_i cWd if´h][h ^lWZ Z_ii[ ij`[hd[Whj_ij[h @Wc_[ 9kbbkc" CWZ[b[_d[ F[ohekn" J[ZZo J^ecfied" Hk\ki MW_dmh_]^j" ?]]o Fef" C_aW e] ?c[bZW CWo ^Wh j_b \³bb[i" i [h ilWh[j Wj \_dZ[ f Z[jj[ do[ WbXkc$ :[j [h d[cb_] Z[h[i a³hb_]^[Z j_b @kb[d e] Z[di iWd][ F [d h[`i[ Z[h X[]odZ[h c[Z B[j _j idem e] [dZ[h c[Z I_b[dj D_]^j " [h Zk _ Z[j Wbb[hX[Zij[ i[biaWX ef j_b @kb[d (&''$ :[j ^[b[ [h WhWd][h[j e] Z_h_][h[j W\ Z[d \hWdia[ ckbj_cki_a[h C_Y^[b B[]hWdZ$

:[ jh[ ^[bj Wbc_dZ[b_][ j[[dW][h[ ?]dWp_e" =_WdbkYW e] F_[he c[Z Z[ jh[ ^[bj kWbc_dZ[b_][ ij[cc[h$$$ ;\j[h Wj ^Wl[ ] [j \hW ikYY[i j_b ikYY[i _ cWd][ Z[b[ W\ l[hZ[d" [h Z[ dk abWh j_b :WdcWha$ :[h[i Z[XkjWbXkc ^Wh \hW h[b[Wi[ _ `kb_ _ h j_b Z$Z$ ieb]j fbWj_d _ ?jWb_[d e] ]kbZ _0 ¤ijh_]" <hWdah_] e] >ebbWdZ$

:?L7

@e^d Hkjj[h J^[ 9ebekhi e\ 9^h_ijcWi

7ddW D[jh[Xae0 B_l[ Wj J^[ C[jhefeb_jWd Ef[hW

L_ ^Wh iWcb[j el[h je j_c[hi cki_a c[Z Z[ ia´dd[ij[ iWd][ e] Wh_[h" ikd][j W\ de]b[ W\ Z[ Wbb[hX[Zij[ iWd][h_dZ[h el[h^el[Z[j B_ij[d [h bWd] e] ij³ha e] h[f[hje_h[j [h d´`[ kZlWb]j" i cWd \ h [j ]eZj _dZXb_a _ Z[d abWii_ia[ leaWbcki_a" c[d iWcj_Z_] ahoZh[j c[Z fefkb³h[ iWd][" iec [h a[dZj[ e] [bia[Z[ e] e]i Xb[l[j j_b doabWii_ia[ [l[h]h[[di$ J³da XWh[ f 0 ÈJ_c[ je iWo ]eeZXo[È" ÈF_[ @[ikÈ" \hW 7dZh[m BbeoZ M[XX[hi H[gk_[c" ÈE c_e XWXX_de YWheÈ" \hW FkYY_d_i ef[hW =_Wdd_ IY^_YY_ e] HkiWbaWi iWd] j_b c d[d Å HkiWbaW iec [h :lehWai ef[hW Xo]][j el[h >$ 9$ 7dZ[hi[di [l[djoh ec :[d B_bb[ >Wl\hk[" \eh XWh[ Wj d³ld[ de]b[ \ $

:[d 8h_j_ia[ aecfed_ij e] WhhWd]´h @e^d Hkjj[h" [h [j c[][j ijehj dWld _ i_j ^`[cbWdZ$ I[d[ij lWh ^Wd W\ Z[j Xh_j_ia[ aed][^ki aecc_i_ed[h[j j_b Wj aecfed[h[ [d ^[bj do ^ocd[ j_b Xhobbkff[j c[bb[c Fh_di M_bb_Wc e] AWj[ C_ZZb[jed j_Zb_][h[ f h[j$ F Z[jj[ do[ WbXkc \_dZ[h cWd i b[Z[i Xb$ W$ l[hZ[difh[c_[h[d f Hkjj[hi do[ 9^h_ijcWi YWheb0 J^[ 9ebekhi e\ 9^h_ijcWi " iWcj je ^[bj do[ eha[ijh[h_d][h W\0 :_d] :ed] C[hh_bo ed >_]^ e] >Wha J^[ >[hWbZ 7d][bi I_d] $ >[hkZel[h [h WbXkcc[j if³aa[j c[Z Z[ X[Zij[ e] a[dZ[ij[ @kb[iWbc[h" i iec0 7mWo _d W CWd][h" I_b[dj D_]^j" E >ebo D_]^j" >Wl[ Oekhi[b\ W C[hho B_jjb[ 9^h_ijcWi e] cWd][" cWd][ \b[h[$

:[d aecc[dZ[ i³ied cWha[h[h '&# h[j \eh 7ddW D[jh[Xaei Z[Xkj c[Z j^[ C[j$ :[jj[ do[ WbXkc \[`h[h Z[dd[ c_b[f³b l[Z Wj iWcb[ ^[dZ[i ij´hij[ C;J#´`[Xb_aa[ _][dd[c Z[ i[d[ij[ '& i³ied[h$ <eh[ij_bb_d][h WbZh_] \´h kZi[dZj e] Z[ \b[ij[ WbZh_] aecc[hY_[bj kZ]_l[j el[h^el[Z[j _ de][j \ehcWj$ KZlWb][j # ^[hkdZ[h \eh[ij_bb_d][h c[Z j[deh[hd[ HeX[hje 7bW]dW" @ei[f^ 9Wbb[`W e] @kWd :_[]e <b h[p # Z[cedijh[h[h 7ddW D[jh[Xaei X[c³ha[bi[il³hZ_][ leaWb[ h³aa[l_ZZ[ e] ZhWcWj_ia[ \WdjWi_$

Jul og advent 2011

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2011

Hanne-Vibeke Holst: Et påskud for at hygge sig AF MARIANNE NYGAARD KNUDSEN

Hvad glæder du dig til i december? ”Jeg glæder mig til den store lysfest. Jeg er vild med byernes lysguirlander, har en svaghed for oplyste juletræer og kan slet ikke få nok af levende lys. Jeg elsker også, at alle er

lidt hektiske og julestressede. At vi tillader os at være i undtagelsestilstand på en tryg, gammelkendt måde. Og så elsker jeg, at julen giver os et påskud for at hygge barnligt igennem. Det er, som om vi genopdager hinanden i december og får skrevet både familien og vennerne i mand-

2 Forfatteren Hanne-Vibeke Holst er aktuel med romanen ”Undskyldningen”. – Arkivfoto.

tal. Så skønt december er en meget udskældt måned, måtte vi opfinde den, hvis ikke den var der til at binde overdådig sløjfe på året.”

marianne.knudsen@k.dk

JULEGAVER Når udvalget af butikker og deres varer op til jul bliver for småt, drager danskerne til udlandet for at købe den helt rigtig julegave. Men hvorfor overhovedet gøre så meget ud af en gave?

Julemandens kane er skiftet ud med en flyvemaskine AF ANNE KATRINE GOTTFRED JENSEN

Flere danske aviser har i den seneste tid bragt en reklame med følgende tilbud: ”London 449 kroner pr. vej. Paris 399 kroner, Oslo 349 kroner, Frankfurt 499 kroner.” Den tekst blev ledsaget af opfordringen til at bestille rejsen til julegaveindkøbene inden den 14. november. Sådan en opfordring har 26-årige Ditte Buur Bækgaard fulgt. I 2004 opdagede hun en billig flyrejse til London. Man skulle af sted tidligt om morgenen og hjem igen om aftenen, og tiden imellem skulle bruges på julegaveindkøb. ”Jeg syntes, det lød rigtig sjovt, og så inviterede jeg min mor med,” husker Ditte Buur Bækgaard. For hende var det kombinationen af at finde nogle anderledes julegaver i udlandet og samtidig opleve London i december. Turen blev senere efterfulgt af yderligere tre til London op til jul. Sidste år var Ditte Buur Bækgaard så i Berlin for at prøve noget andet, men årsagen er stadig den samme. ”Det er dejligt med et afbræk i december, som ellers er en meget travl måned. Og det bliver kun bedre af, at man kan komme hjem med anderledes gaver,” siger hun. I London var det særligt tøj og legetøj, som Ditte Buur Bækgaard og hendes mor købte med hjem. ”Derovre kan man få noget lidt andet, end Fætter BR har. På det tidspunkt, hvor vi besøgte London, var mange af de store tøjkæder heller ikke kommet til Danmark. I dag kan man få langt flere mærker i København,” siger hun. En rejse til udlandet betyder også ofte en billigere pris på varerne, men det er ikke derfor, at Ditte Buur Bækgaard tager af sted. Flyrej-

TEGNING: PETER M. JENSEN

sens pris betyder dog en del, men det er primært muligheden for at købe eksotiske gaver, der trækker. ”Sidste år, da jeg var i Berlin med min mand, opdagede vi et mærke, vi ikke kendte. Det er et fransk mærke, som designer køkkenting, men det ligner mere legetøj. Vi købte gaver til næsten hele familien derfra,” siger hun.

Ifølge Lars Thykier, der er administrerende direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, begyndte danskerne for omkring 15 år siden for alvor at handle julegaver i udlandet. Det skete blandt andet, fordi flyselskaberne på det tidspunkt introducerede billige flybilletter. Lars Thykier vurderer, at mellem 20.000 og 30.000

danskere i år tager på gaveindkøb i udlandet op til jul. Det tal tyder ikke på en stigning i forhold til tidligere år. Han understreger dog, at der ikke er lavet opgørelser over antallet af julegavehandler uden for Danmark, og ud over de op til 30.000 mennesker skal man også medregne dem, som i egen bil kører til for eksempel Sverige eller Tyskland. Siden årtusindskiftet, hvor tendensen rigtig slog igennem, er der ifølge Lars Thykier sket en udvikling i måden, som indkøbene foretages på. ”I og med at vi rejser mere og mere, er der færre rejser, hvor formålet er decideret juleshopping. Vi ser nu oftere, at folk kombinerer julegaveindkøbene med en miniferie i udlandet eller måske

i kombination med et besøg hos familie eller venner i den pågældende by,” forklarer han. Destinationerne er dog de samme. London og Berlin er favoritterne. Mens Barcelona og Paris følger lige efter. Sverige er også populært blandt mange danskere på grund af den korte rejsetid. ”Folk rejser til den destination, hvor man kan kombinere en billig rejse med gode indkøbsmuligheder,” siger Lars Thykier. Det betyder ifølge ham, at Rom vælges fra, fordi billetterne ofte er dyre, mens danskerne heller ikke rejser til byer som Budapest og Prag, fordi udbuddet af butikker her ikke kan måle sig med de andre store modebyer i Europa. Tidligere var New York også et populært mål

for juleindkøbene. Men det er ikke længere så tiltrækkende, fordi folk gerne vil have flere dage i metropolen, end en weekend i december tillader.

Ifølge kultur- og fremtidsforsker Maria-Therese Hoppe skal man dele rejserne i december i to aspekter, hvis man skal forstå, hvorfor folk tager til udlandet for at købe julegaver. En forklaring lyder på, at vi har behov for at give gaver, en anden at vi har behov for at rejse. Det, at vi har behov for at give gaver, er også dobbelttydet. På den ene side er det for at glæde dem, vi holder af, og på den anden side er det for at definere os selv, forklarer hun. Det at give er noget, der findes i alle kulturer. I en

række stammesamfund findes der et begreb, der hedder ”potlach”, hvor det, der gav prestige, var at give. Så i stedet for at føre krig, gav man til hinanden, og vinderen var den, der gav mest. Det genfinder man også i vores kultur, forklarer Maria-Therese Hoppe. ”Danmark er et meget velhavende samfund, hvor vi har masser af materielle goder. Hvis man skal vise, at et andet menneske er noget værd, skal man give noget, som ikke alle kan give. En helt speciel gave, som man har brugt tid på,” siger hun og henviser til, at det for eksempel kan være ting købt i udlandet, men at det efterhånden er svært at finde noget, som ikke også kan købes i Danmark. anne.jensen@k.dk

Markedsboder og pyntede butikker Julestue og julebag Nisseløjer og tjenestefolk Gaveideer og julemusik Juleknas og varme drikke Se program for hverdage og weekends på www.dengamleby.dk/jul Gratis entré for alle under 18 år Gratis entré for studerende man - tor fra kl. 16

Å R E T S S TO R E M U S IK A L S K E JU LEF O R E S T IL L IN G FO R H E L E FA M IL IE N !

PETERS JUL 18. NOV. – 23. DEC.

BILL E T T E R 3 3 1 2 1 8 4 5

Jul og advent 2011

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2011

HJEMMELAVET KRÆS Mange har sikkert ærgret sig over den grå og matte overflade på julekonfekten. Og hvorfor har den ikke et sprødt knæk, når der smages på lækkerierne? Læs med og lær, hvordan man kan rette op på ovenstående, og lær også, hvorfor det er vigtigt at have en hårtørrer i køkkenskabet i juletiden

Julekonfektens ABC AF ANNE KATRINE GOTTFRED JENSEN

Chokoladeelskeren Jørgen Gornitzka har siden 2009 levet af at lave chokolade, og i endnu flere år har han nydt at spise den. Men det skal være den dyre og gode slags. Så for at gøre hobbyen billigere begyndte Jørgen Gornitzka selv at fremstille herlighederne. Det fik ham til at tage på chokoladekur-

ser i ud- og indland, og nu har han sin egen fabrik, hvor han fremstiller chokolade under navnet Chokoman og sælger både redskaber og råvarer til private over internettet. Og så underviser han også i teknikkerne på blandt andet aftenskolekurser, hvor Kristeligt Dagblad var med. Her var kodeordet for den vellykkede julekonfekt temperering. anne.jensen@k.dk

Temperering Når man skal arbejde med chokolade til for eksempel konfektstykker, skal rumtemperaturen gerne være omkring 20 grader. Gennemtræk og åbne vinduer bør undgås, for det kan give en grå overflade under tørring af overtrækket. Ifølge Jørgen Gornitzka skal al ægte chokolade, som er baseret på kakaosmør i stedet for palmin, tempereres. Begrebet dækker over den teknik, som tillader fedtstoffet i chokoladen at krystallisere og blive hårdt, så det giver en blank, skinnende overflade med et knæk, når der bides af stykket. Samtidig betyder tempereringen, at man nemmere kan få chokoladen ud af dens form, produkterne får en længere holdbarhed, og så smelter chokoladestykket på tungen og ikke i hånden. Først hakkes chokoladen, så der ikke er større stykker end en peanut. Smelt den langsomt over et vandbad, men aldrig over 45 til 50 grader, og undgå vand i chokoladen, som gør den grå og grynet. Når den er smeltet, skal chokoladen køles ned, ved at man tager den væk fra vandbadet og putter små stykker hakket chokolade i, mens der røres. Når alt er smeltet, skal chokoladen varmes op igen til maksimalt 34 grader, der er en optimal arbejdstemperatur. Den mørke chokolade har den højeste arbejdstemperatur. Mælkechokolade skal opvarmes til omkring 30 grader, når man skal arbejde med den, mens arbejdstemperaturen for hvid chokolade er 28 grader. Temperaturen nås nemmest ved at holde en tændt hårtørrer over chokoladen. Herefter er den klar til brug.

0 På en enkelt aften kan chokoladeelskeren Jørgen Gornitzka lære sine kursister at lave julekonfekt, der bestemt ikke ser hjemmelavet ud. – Alle fotos: Søren Staal.

TRIN 3

0 Fyldet skal i, så der er to til tre centimeter til chokoladens bund.

Valg af forme Jørgen Gornitzka anbefaler, at man bruger hårde plastforme til chokoladefremstillingen. De må kun rengøres i varmt vand, og før de bruges, tørres de af med vat for at undgå mærker i chokoladestykkernes overflade. Formene varmes op med en hårtørrer for at undgå, at den varme chokolade får et kuldechok. Det betyder nemlig, at den ikke bliver så blank, og der kommer også nemmere lufthuller, fordi chokoladen stivner hurtigere.

TRIN 4 4Til 4 slut hældes chokolade over formene for at lave en bund. Igen bankes der på formens side for at sikre, at chokoladen sætter sig, og den overskydende chokolade hældes fra. Det er vigtigt, at alt fyldet er lukket inde. Ellers giver det fedtede fingre, når man spiser chokoladen, og det mindsker holdbarheden, fordi der nemmere kan komme bakterier ind til fyldet, som har en kortere holdbarhed end overtrækschokoladen. De afkøles igen i køleskab.

TRIN 1 4Det 4 første, der puttes i formene, er den eventuelle pynt. For eksempel kan man lave lyse striber med hvid chokolade fra en sprøjtepose. Formene med chokoladestriberne sættes i køleskabet, til chokoladen er stivnet.

TRIN 5

TRIN 2 4Så 4 hældes der eksempelvis mørk chokolade i formen til stykkets skal. Når alle huller er fyldte, bankes der let på siden med en kagerulle for at undgå lufthuller. Herefter vendes formen på hovedet, for at den overskydende chokolade kan løbe af. Skrab eventuelt chokoladen af med en paletkniv for at fjerne chokoladen på formen, som kan besværliggøre at få chokoladestykkerne ud af formen igen. Lad skallen stivne ad to omgange. Først hvor formen står på hovedet på et bord med bagepapir i op til fem minutter. Så skrabes overfladen af formen, og derefter skal den igen en tur i køleskabet i 15 minutter.

4Imens 4 chokoladen stivner, laves fyldet. De typiske ingredienser er marcipan eller nougat, der blandes med forskellige krydderier, frugt og alkohol. For eksempel blandes 200 gram blød nougat med en halv teskefuld kanel for en julet smag. Fra sprøjteposer lægges fyldet i chokoladeformene. Start altid fra bunden, og fyld op til to til tre millimeter fra kanten, så der også er plads til en bund. Hvis der er behov for at fylde lidt ekstra i nogle af stykkerne, skal sprøjteposens åbning helt ned i fyldet, hvorefter der trykkes, så der kommer mere fyld i. Det gøres for at sikre en ensartet overflade. Bank på formens side for at gøre overfladen jævn. Endnu en gang køles det ned, for at fyldet stivner, inden chokoladebunden laves.

0 Jørgen Gornitzka hælder chokolade over formene.

4Herefter 4 er chokoladen klar til at komme ud af formen, som forsigtigt vrides for at løsne chokoladen. Formen vendes efterfølgende rundt i en hurtig bevægelse, så chokoladen lander på et udrullet viskestykke, som beskytter kanterne på stykkerne. Hvis chokoladen er tempereret korrekt, vil den trække sig sammen under afkøling, og derfor er det muligt at få den nemt ud af formen. Hvis stykkerne er genstridige, vil en tur i fryseren på 30 til 60 minutter hjælpe.

Opbevaring og holdbarhed

0 Formen vendes på hovedet, for at den overskydende chokolade kan løbe af.

Når chokoladekonfekten er færdig, anbefaler Jørgen Gornitzka, at den opbevares køligt mellem 12 og 20 grader, tørt og væk fra stærkt duftende ting. Et godt sted er en tør kælder eller i bunden af klædeskabet i soveværelset. Ifølge ham er det ikke for tidligt at begynde produktionen i slutningen af november. Chokoladevarianter med for eksempel hindbær og appelsin kan nemlig holde mellem fire og seks uger. Chokoladestykker med fyld af marcipan kan holde tre måneder, mens nougatfyldet kan gemmes i op til seks måneder. Også overskydende chokolade, der er opvarmet, kan gemmes i en tætlukket pose i køkkenskabet og bruges igen senere.

Julegaveide Se mere på akkc.dk

Gaven der glæ der to gan ge! Giv et G AVEK ORT ti kultur l en opleve lse..!

Kalender 2012 DR Nytårskoncert m. Lars Liholt Band DMGP Børnenes MGP Dansk Slager Parade Rasmus Seebach Var det det? Niels Hausgaard Casper og Frank Wiener Johann Strauss - Konzert-Gala Cirque de Glace (Iscirkus) Wiener Philharmonikerne ABBA - The Show Don Juan Den glade enke Carøe Learns to Jazz Hansi Hinterseer Sanne Salomonsen Evita AIDA City Singler II Det glade vanvid Nik & Jay Tjajkovskij-trilogien (Schaufuss) D-A-D Lord of the Dance Ørkenens Sønner Krysters Kartel Tryllefløjten Anna Netrebko & Erwin Schrott Cirkusrevyen Linie 3 Anders Matthesen Helene Fischer

I AALBORG

GRAFiness.dk

17. 01 21. 01 28. 01 29. 01 04. 02 05. 02 15. - 17. 02 17. + 18. 02 19. 02 23. - 25. 02 26. 02 02. 03 03. 03 04. 03 08. 03 09. 03 09. 03 10. + 11. 03 12. 03 17. + 18. 03 29. 03 31. 03 01. 04 06. 04 11. 04 17. 04 20. 04 04. 05 12. 06 29. 08 - 02. 09 25 + 26. 10 27 + 28. 10 10. 11

Billetkontor: 9935 5566 (mandag - fredag kl. 12-17) · akkc.dk

Jul og advent 2011

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2011

FØDEBY Den faste strøm af turister og ikke mindst optagelsen af Palæstina som medlem af FN’s kulturorganisation Unesco føjer en fornemmelse af stolthed til dette års juleforberedelser i Jesu fødeby, Betlehem

Med en lidt mere ærværdig jul i vente AF ALLAN SØRENSEN korrespondent i Mellemøsten

Hans sorte Porsche smyger sig langsomt gennem Betlehems gader. Fra sit førersæde bag rattet stjæler Maher Kanawati blikke fra de forbipasserende på fortovene i Jesu fødeby. Han er en lokal succeshistorie på fire meget brede dæk. Maher Kanawati er kristen palæstinenser. Uddannet i Tyskland og hjemvendt flygtning i den forstand, at han pakkede sine ejendele under den voldelige intifada mod Israel og rejste til USA. Væk fra volden. Men nu er han vendt hjem til sin fødeby, fordi hans hjerte hører til her. I mellemtiden har han opbygget et souvenirimperium, der sælger alt fra plastickors til diamantbelagte kæder til de tilstrømmende turister. Han ejer en bryllupssal, der efter sigende laver byens bedste desserter, og på det centrale krybbetorv har han åbnet en smart cafe. Men under Porschens skinnende lak og de finansielle færdigheder er Maher Kanawati også et symbol på den by, der langsomt rejser sig igen efter den lange voldelige intifada mod Israel. Han er symbolet på det håb, byen forsøger at genvinde, og så er han med sine ”to mødre” et levende eksempel på sameksistens mellem muslimer og kristne. Hans to mødre er hans biologiske kristne mor og den muslimske kvinde, der passede ham som lille. Han kalder dem begge for mor og fordeler sin tid ligeligt mellem dem. Det skaber respekt i en by, hvor de religiøse spændinger mellem det muslimske flertal og det kristne mindretal er et af de mest debatterede problemer. ”Betlehem har problemer som så mange andre byer. Men de er overkommelige. Kristne og muslimer kan sagtens leve i sameksistens her i byen,” siger han og antyder, at de tværreligiøse spændinger opstod, fordi hele byen var belejret og i økonomisk krise. Bag den otte meter høje såkaldte sikkerhedsmur er livet ved at vende tilbage. Ikke til det normale. For det sker aldrig.

Men tilbage til en situation, hvor byens borgere, lige som Maher Kanawati, er begyndt at kunne ane lyset for enden af tunnellen. Den sønderbombede intifadaøkonomi er tilbage på et tåleligt niveau. Turisterne svigter ikke som frygtet, og hvert år siden 2005 har Betlehem overgået sig selv som vært for et stadigt voksende antal turister. I 2010 noterede man mere end 1,5 millioner turister i byen. I år håber man at kunne passere det magiske tal på to millioner.

Maher Kanawati ser ingen hindring i at nå et endnu højere tal næste år, og på en lidt atypisk måde, men med forretningsmandens fornuft, taler han om at samarbejde

”Betlehem har problemer som så mange andre byer. Men de er overkommelige. Kristne og muslimer kan sagtens leve i sameksistens her i byen.” MAHER KANAWATI, KRISTEN PALÆSTINENSISK FORRETNINGSMAND I BETLEHEM

med de israelske myndigheder og turistfirmaer, sådan at Israel og palæstinenserne kan være med til at tiltrække turister sammen i stedet for hver for sig. Men 2011 adskiller sig også fra tidligere år på en anden måde. Det er første gang, julen skal fejres i Fødselskirken, efter at FN’s kulturorganisation, Unesco, for nylig valgte at optage Palæstina som fuldgyldigt medlem. Den optagelse har givet de palæstinensiske aspirationer om en selvstændig stat et skulderklap, og samtidig sætter den fokus på de helligdomme, der er under palæstinensisk herredømme på Vestbredden. Som for eksempel Fødselskirken. Håbet er, at Unesco vil væ-

re med til at sætte endnu mere fokus på selvstyrets helligdomme, så turisterne, der rejser til Det Hellige Land, vil opfatte et besøg i Fødselskirken som lige så obligatorisk som et besøg i Gravkirken i Jerusalem. Intifadaens vold er ikke glemt i hverken Israel eller Betlehem. Heller ikke hos de mange turister, der ofte er anspændte, før de begiver sig gennem den massive israelske kontrolpost på vejen mellem Jerusalem og Betlehem. I øjeblikket ånder de fleste lettede op på den anden side af muren. Billederne fra intifadaens nyhedsudsendelser er nu et billede af en by i udvikling. En by, hvor bander ikke længere går rundt med

våben i hænderne, og hvor de israelske soldater holder sig uden for byen. Og krigsretorikken fra dengang er nu igen blevet afløst af løfter om fred og fordragelighed som under fredsprocessen i 1990’erne, hvor optimisterne var det stærke flertal. Den optimisme høres nu igen. Måske en anelse mere forsigtigt. Men med Unesco’s støtte og de tililende turister er det igen de færreste, der trækker ironisk på smilebåndet, når byens borgmester, Victor Batarseh, omtaler Betlehem som Jesu fødeby og et sted, fred udgår fra som inspiration til resten af verden. allan@k.dk

0 Palæstina er for nylig optaget som fuldgyldigt medlem af Unesco, og håbet er, at Unesco vil være med til at sætte endnu mere fokus på selvstyrets helligdomme som for eksempel Fødselskirken, der her ses med et pyntet juletræ i forgrunden. – Foto: Scanpix/Jim Hollander.

ÅRETS JULEGAVE TIL ALLE

DANMARKS MEST

POPULÆRE TV-SERIE PÅ DVD

– i en flot boks til en god pris!

GODT NYTÅR

– og velkommen hos Granada Kulturrejser i 2012

Vi har 10 års erfaring med at tilbyde kvalitetsrejser til både grupper og individuelle. Vi lægger vægt på: gennemarbejdet program, kvalificerede rejseledere, hoteller med god beliggenhed og gode lokale retter som en del af oplevelsen. I det kommende år tilbyder vi rejser til Mallorca, Barcelona, Madrid, Valencia, Bilbao, Extremadura, Santiago, Andalusien, det nordlige Portugal, Marokko og England.

Bestil katalog hos:

MATADOR

GRANADA KULTURREJSER www.granada.dk • Tlf. 8689 3191

SELV OM MAN HAR

9 LIV KAN MAN GODT HAVE

BRUG FOR HJÆLP

DEN KOMPLETTE SERIE Alle 24 afsnit på 12 discs – mere end 26 timers kvalitetsunderholdning.

Det er ikke let at være herreløs kat i Danmark. Uden en herre må katten selv finde mad og ly for vind og vejr. Og kommer den til skade er der ingen, der leder efter den. SMS “KV” til 1241, så støtter du med 100 kr. og hjælper os med at hjælpe Danmarks mange herreløse katte til et bedre liv.

HUSK OGSÅ

KØB DEM I BUTIKKERNE NU

Læs mere på kattens-vaern.dk

Peter Ejlerskov: Ecce Homo

Se mennesket

Et sted med liv og travlhed. Hverdag, fest og høj faglighed. Bredde og dybde og højt til loftet. Fyldt med kultur, kreativitet og kristendom. Plads til fordybelse, til at se indad og udad. Plads til at tænke stort, til at skabe og genskabe. Men først og fremmest et sted, hvor man bliver set og værdsat. Hvor man kan vokse og blomstre og læne sig op ad andre, mens man forsøger at blive menneske. Sådan et sted er vi. Sådan et sted vil vi gerne være.

rekvirer materiale tlf. 5443 5433 | 2360 4722 info@galleri-emmaus.dk www.galleri-emmaus.dk Højskolevej 9 4690 Haslev

EMMAUS - Galleri & Kursuscenter tidl. Haslev udvidede Højskole

Kurser uge 4 uge 7 uge 11 uge 19 uge 21 uge 23 uge 26 uge 30 uge 39 uge 45 uge 46 uge 52

Ikonkursus Gospelkursus Kreativt kursus Den brogede verden Så syng da Danmark! Tro & spiritualitet Kirkemusik Kreativt kursus Opera, Historie, Akvarel Kreativt kursus Kreativt kursus Jul på Emmaus

Kalender

2012

Inspirationsdage Optakt til Påsken 26. - 29. marts Maja Lisa Engelhardt på Sjælland 16. - 19. april Martin A. Hansen og Stevns 30. april - 3. maj Middelalderen på Midtsjælland 13. - 16. august Grundtvig i ord og toner 3. - 6. september

Galleri 4.2 - 11.4: Kirken under huden Knud Larn, malerier, naivistisk Carsten Auerbach, malerier/collage 14.4 - 13.6: Påskeudstilling Agnete Pedersen, maleri Alexander Steffes, litteratur billeder Peter Ejlerskov, maleri 16.6 - 8.8: Den lyse dag og den lyse nat Marianne Rygh, maleri Helmer Breindahl, akvarel Tony Briffa, keramik, relief og skulptur

Advent på Emmaus 21. - 24. november

11.8 - 17.10: Kairos - det rette øjeblik Simon Aaen, maleri Karen T Christensen, maleri Sigrun Gunnarsdottir, Færøerne, maleri Jesper Neergaard, marmorskulpturer

Alle temadage er 3 dages forløb med foredrag og udflugter.

20.10 - 19.12: Efterårsudstilling Denis Virlogeux, maleri Marianne Lykkeberg, maleri

Jul og advent 2011

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2011

”Jeg glæder mig til at se julekalenderen” ELSE MARIE NYGAARD

Hvad glæder du dig til ved december? ”Jeg glæder mig til, at julekalenderen kommer ud. Jeg har set de tre første afsnit og nogle forskellige klip, men jeg glæder mig til at se det hele som serie. Alt det,

som skal ske i forbindelse med serien, bliver også spændende. Jeg ved, at jeg skal i ’Go Morgen Danmark’, og der vil blive ret meget presse. Det er min anden filmrolle, men jeg har ikke prøvet at blive genkendt på gaden før. Det kommer nok til at ske i december, men jeg tror, både jeg og mine

2 Thomas Norgreen Nielsen, 11 år, går i 6. klasse på Asgård Skole ved Køge. I december kan man se ham som hovedrolleindehaver i TV 2’s julekalender ”Ludvig og Julemanden”. – Foto: TV 2.

klassekammerater vil tage det i ret stiv arm. De penge, jeg har tjent ved at spille Ludvig, har jeg sat ind på en konto, så jeg først kan få dem, når jeg bliver 18 år, så jeg ønsker mig en del til jul blandt andet en softgun.” nygaard@k.dk

GRØN JUL Bag juletræerne, der hvert år fylder familien Danmarks stuer med tradition og nostalgi, ligger en milliardbranche i fremgang, der kræver hårdt arbejde året rundt. For landets juletræsproducenter skal årets omsætning klares på én vintermåned

3 Flemming Lynge Nielsens firma har specialiseret sig i store træer til rådhuspladser, kirker, ministerier, hospitaler og institutioner. Firmaet leverer i år juletræer til Kulturministeriet og til Københavns Domkirke. – Foto: Leif Tuxen.

Sæsonen for milliardgran er i gang AF STEFFEN MCGHIE

Klokken er syv, da de første vogne kører ud fra gårdspladsen. De tungt læssede juletræstransporter skal tidligt af sted, for man spærrer for morgentrafikken, når man læsser juletræer af. På ladet har de hver 15-20 høje juletræer, der i løbet af de næste timer skal leveres og monteres på offentlige pladser over hele Sjælland. For resten af mandskabet begynder arbejdsdagen senere. Solen står først op om 39 minutter, og man kan ikke fælde træer i mørke. ”Træerne skal have fået frost, inden man fælder dem,” forklarer Flemming Lynge Nielsen. Han ejer sammen med sin søn de i alt 65 tønder land uden for Hillerød, der udgør juletræsplantagen Mosegaarden. Frosten får knopperne til at modnes og modvirker, at træerne tager varme og begynder at drysse under transporten. Så mandskabet venter hvert år på, at frosten sætter ind, før høstsæsonen kan begynde. ”Hvis frosten kommer sent på året, har vi et problem. Så kan træerne begynde at fælde, før vi kan høste dem,” siger han. Men frosten kom allerede natten til den 9. oktober i år, og plantagen er tre uger inde i årets sæson. Den

0 Flemming Lynge Nielsen ejer sammen med sin søn juletræsplantagen Mosegaarden ved Hillerød. – Foto: Leif Tuxen.

1. november blev det første træ sendt med skib fra Aalborg til byen Narsasuaq i Grønland. ”Man kan lige som i alle andre brancher tale om syv magre og syv fede år,” fortæller Flemming Lynge Nielsen. I øjeblikket er der tale om sidstnævnte. Danmark eksporterer juletræer for omkring halvanden milliard kroner årligt, og udbuddet kan ligesom sidste år ikke følge med efterspørgslen. Flemming Lynge Nielsen må købe ekstra juletræer

udefra for at kunne efterkomme efterspørgslen, selvom træer udefra ikke kan sælges med nogen særlig profit.

I høstsæsonen, som varer godt en måned, er beskæftigelsen i juletræsbranchen på 5000 personer dagligt. Også i weekenderne. Tyskland er den største modtager af juletræer fra Danmark, efterfulgt af Frankrig, Storbritannien og Holland, viser den seneste opgørelse fra Dansk Juletræsdyrkerforening.

Blandt de mere eksotiske eksportmarkeder er Hongkong, Singapore og De Hollandske Antiller. Juletræsbranchen har de seneste år oplevet et øget pres for at fremme miljøvenlig juletræsproduktion. Kritik fra en række forskere og Danmarks Naturfredningsforening har skabt opmærksomhed i offentligheden om branchens brug af sprøjtemidler, der forurener grundvandet. Branchen bevæger sig i øjeblikket i retning af en udfasning af belastende jordmidler til fordel for mere miljøskånsomme midler, fortæller Flemming Lynge Nielsen. Juletræsdyrkere skal fra januar 2012 føre sprøjtejournal og indberette forbruget af sprøjtemidler efter samme regler, som gælder for landbruget. Ved siden af plantagens gårdsplads er 400 grantræer hængt op i kæder på lange rækker, klar til at blive solgt. Bag dem trækker en traktor ind med seks store nordmannsgraner på hver otte meter på ladet. De største træer henter firmaet i Gribskov. Flemming Lynge Nielsens firma har specialiseret sig i store træer til rådhuspladser, kirker, ministerier, hospitaler og institutioner. Firmaet leverer i år juletræer til Kulturministeriet og til Københavns Domkir-

ke. De højeste træer måler 15 meter og koster 17.000 kroner.

Familien har i 85 år avlet, købt og solgt juletræer og pyntegran. Kort efter Første Verdenskrig blev plantør Niels Chr. Nielsen, Flemming Lynge Nielsens farfar, sendt til Sjælland af Det Danske Hedeselskab, som havde til formål at opdyrke den danske hede, først i Jylland og siden på øerne. Han skulle oparbejde et juletræssalg i København og stå for skibsforsendelse af juletræer til Island, Grønland og Færøerne. Plantagen sælger i dag omkring 3500 grantræer pr. sæson, og i sæsonen må Flemming Lynge Nielsen hyre ekstra mandskab. Uden for sæsonen skal træerne genplantes, de dårlige træer skal fældes, og der skal sprøjtes og ukrudtsbekæmpes. ”Der er ikke to dage på en juletræsplantage, der er ens,” fortæller Flemming Lynge Nielsen og går over for at hjælpe mandskabet med at slæbe træer ned fra traktorens lad. På gårdspladsen, som er omkranset af en lang guirlande af plasticgran, er fire mand i gang med at opstille en salgsvogn, som skal sælge æbleskiver til juletræsindkøbere. mcghie@k.dk

Giv en god julegave TÅRNET I SINEAR THOMAS TEGLGAARD

SAFARI

INGRID MARKUSSEN

FORSONING I GUD FOR KLØFTERNES LAND SKEPTIKERE JØRGEN HEDAGER NIELSEN

TIMOTHY KELLER

LAG 2. OP

360 sider 249,95 kr.

736 sider 349,95 kr.

Bibelhistorisk roman af Thomas Teglgaard. I slægtsromanen »Tårnet i Sinear« følger vi Noa og hans familie – fra arken på Ararat til Babelstårnet i Sinear. Ikke bare de otte mennesker har overlevet syndfloden; det viser sig snart, at også ondskaben har klaret skærene.

»Fremragende bibelsk roman« Udfordringen

234 sider 249,95 kr.

Safari er swahili og betyder rejse. I denne

»Forsoning i kløfternes land formidler gri-

bog inviterer Ingrid Markussen os med på

bende vidnesbyrd fra den komplekse vir-

sit livs safari.

kelighed, som messianske jøder og kristne arabere lever i. Beretningerne viser, hvordan

En gribende fortælling om et rigt liv. Et rigt

troende mennesker fra begge sider oplever

liv til trods for afkald på materielle goder,

deres konfliktfyldte hverdag.«

komfort og sikkerhed.

Torben Mathiesen, Landssekretær i Ordet og Israel.

352 sider 299,95 kr.

I denne bog giver Timothy Keller svar på nogle af de indvendinger og spørgsmål til kristendommen, som han har mødt gennem sit arbejde som præst i New York. »Endelig! sådan er man lige ved at udbryde efter at have læst Timothy Kellers ”Gud for Skeptikere”« Kristeligt Dagdblad

FORLAGSGRUPPEN LOHSE TLF.: 75 93 44 55 WWW.LOHSE.DK

Musikalske spillekort. Et usædvanligt sæt spillekort fra slutningen af 1700-årene. Kortene er forsynet med noder til duetter. 50 kr.

Hvad er Skalk? Et populærvidenskabeligt tidsskrift med velillustrerede artikler om dansk arkæologi, historie og kulturhistorie. Tidsmæssigt spænder emnerne fra jægerstenalderen og til ca. 1920. Skalk blev grundlagt i 1957. Abonnement på Skalk koster 280 kr. for et år. Nye abonnenter får gratis 4 tidligere numre med i købet. Desuden får abonnenter ca. 20% rabat på forlaget Wormianums bøger. Gaveabonnementer kan tegnes.

Skalks tidstavle: Plakaten viser Danmarks fortid som en tidsvej befolket med samtidige personer. 53 × 88 cm, 50 kr.

Priserne er inkl. moms, plus porto (undtagen for Skalk). Slå vejen forbi Skalks e-butik hvor der findes bøger, plakater, musik, film og kopier af gamle smykker og andre genstande. Her er gode muligheder for en gaveidé.

www.skalk.dk Besøg også www.historie-online.dk

www.shop.skalk.dk

eller ring og bestil på 86 27 37 11

NYHEDER FRA WILHELM HANSEN MUSIKFORLAG

Carina WĂ¸hlk og Hans Ole Thers

SALMESKAT 30 nye danske salmer

for sang med orgel- eller klaverakkompagnement

! "#$

Carina WĂ¸hlk og Hans

Carina WĂ¸hlk og Hans Ole Thers

%!#&'( $ )

Ole Thers

S A L M E S KAT 30 nye danske salmer for blandet kor a cappella

SALMESKAT 30 nye danske salmer

$ !

Se flere ny websho heder pĂĽ p.ewh.d k

Et nyt, spĂŚndende bidrag til den danske salmetradition. Digte af prĂŚst Carina WĂ¸hlk og musik af organist Hans Ole Thers â&#x20AC;&#x201C; begge ansat ved Helligaandskirken i KĂ¸benhavn. Salmerne foreligger i to nodeudgaver: 1) For sang med orgel- eller klaverledsagelse (WH31339) Vejl. pris kr. 149,00 (inkl. moms) 2) For blandet kor a cappella (WH31339A) Vejl. pris kr. 119,00 (inkl. moms)

SALMESKAT

Kompositioner og arrangementer af Rasmus Thaarup, Henrik Metz, Michael Bojesen og Erik Sommer INDHOLD Barn Jesus i en krybbe lĂĽ Dejlig er jorden Der er noget i luften Det kimer nu til julefest HĂ¸jt fra trĂŚets grĂ¸nne top Julen har bragt velsignet bud Julen har englelyd JuletrĂŚet med sin pynt Kimer, I klokker Lysguirlander Nu har vi altsĂĽ jul igen Peters Jul Velkommen i Den Gamle By VĂŚr velkommen, Herrens ĂĽr

Helligaand Helli gaandskirk skirkens ens kirkek k irkekor or Helligaandskirkens kirkekor Hans Ole Thers, dirigent og organist WILHELM HANSEN MUSIKFORLAG

Jul med Jensen og GogĂŚng Den vedlagte cd indeholder samtlige numre i bogen â&#x20AC;&#x201C; indspillet af forfatteren selv.

Jul

med Jensen og GogĂŚng Illustreret af Sussi Bech

Vejl. pris kr. 119,00 (inkl. moms)

Vejl. pris kr. 229,00 (inkl. moms) Bog (spiralryg) med cd

30 nye danske salmer

Peter Vesth

14 julesange for blandet kor

Tormod Vinsand Jazzbecifring pĂĽ klaver

Digte aff Carina Carina i WĂ¸hl W hlk Âˇ Musik WĂ¸hlk Musik ik aff Ha H Hans ns Ol Olee Thers Th Ther

â&#x20AC;&#x201C; og findes indspillet pĂĽ cd med Helligaandskirkens kirkekor og Hans Ole Thers (orgel) (WH31339CD) Vejl. pris kr. 119,00 (inkl. moms)

WILHELM HANSEN MUSIKFORLAG

Nu har vi altsĂĽ jul igen

Herlig rie for julehisto ilien hele famdspillet af in â&#x20AC;&#x201C; med cd th m.fl. Peter Ves

Peter Vesth Jul med Jensen og GogĂŚng Vejl. pris kr. 199,00 (inkl. moms) Bog med cd Jul med Jensen og GogĂŚng er en festlig og spĂŚndende julehistorie om de to venner, Jensen og hans hund GogĂŚng, og deres fĂŚlles kamp for at fĂĽ julen og det gode humĂ¸r tilbage til JulerĂ¸d Kro.

Jazzbecifring pĂĽ klaver afstikker en stribe retningslinjer, som kan afmystificere processen melodi + jazzbecifring. Brugeren kommer her i besiddelse af redskaber, som gĂ¸r at man kan skabe en klaversats, der fyldestgĂ¸rende redegĂ¸r for en kompositions melodik, harmonik og rytmik. Bogen er ikke tĂŚnkt som en jazzklaverskole men som en indfĂ¸ring i arbejdet med jazzharmonik med harmonisk udgangspunkt i II-V-Iforbindelser.

Jul med Jensen og GogĂŚng er oplagt til hĂ¸jtlĂŚsning, og de 24 kapitler gĂ¸r historien velegnet som julefĂ¸ljeton derhjemme eller i skolen. Jul med Jensen og GogĂŚng er farverigt illustreret af Sussi Bech.

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2011

Jul og advent 2011

ADVENT Siden barndommen i Thyborøn har adventstiden været en anledning til stilhed for Aalborgs biskop, Henning Toft Bro 3 ”For mig er advent både at skue tilbage over kirkeåret, som er gået, men også med frimodighed at se frem,” siger biskopen i Aalborg, Henning Toft Bro. – Foto: Henning Bagger.

”De vise mænd finder det Jesusbarn, som de har regnet sig frem til at skulle finde i krybben, og det sætter en bevægelse i gang hos dem. Fyldt af glæde går de videre og forandrede ud i verden. Vi er kaldet til at leve i den samme bevægelse.”

Det er tid til at stoppe op AF ELSE MARIE NYGAARD

For biskop Henning Toft Bro er advent en tid til at stoppe op. De seneste år er det nærmest blevet en tradition, at han slår op i en af bøgerne med Arne Haugen Sørensens værker og mediterer over et billede af vandringsmanden. Han rejser sig og finder en bog med Haugen Sørensens kirkekunst i arbejdsværelsets reol for at vise gæsten, hvordan han med den afholdte kirkekunstners figurative formsprog finder ind i en meditation over advent. ”Vandringsmanden, som går igen i mange af Haugen Sørensens billeder, er en person, der både ser frem og tilbage. For mig er advent både at skue tilbage over kirkeåret, som er gået, men også med frimodighed at se frem. Vandringsmanden skildrer kunstnerisk den overgangstid, som er i advent. Han vandrer med en stav, som er et symbol på, hvordan Kristus er med os og har lovet at vandre med os ind i det nye år,” siger Henning Toft Bro. Mens Haugen Sørensens vandringsmand lyser op på sofabordet mellem os i bispeboligens stue, går tankerne tilbage til 1960’ernes Danmark, hvor Henning Toft Bros første minder om advent blev formet. Her lærte hans morfar ham, at advent er en særlig tid på året med plads til bare at være. Den 55-årige præst, som i 2010 blev valgt til biskop over landets

nordligste stift, er vokset op i Thyborøn. I byen på den smalle landtange, som adskiller Vesterhavet og Limfjorden, boede det meste af Henning Toft Bros familie og slægt, da han var dreng. ”Min morfar boede tæt på mit fødehjem, og jeg holdt tit mørkning op mod jul med ham. Min gamle morfar og jeg delte glæden ved sang og populær musik og brugte flittigt hans avancerede grammofon, men på denne tid af året sad vi flere eftermiddage og var stille, mens vi så, hvordan det blev mørkt omkring os. Man taler meget om juletravlhed, men der var også tid til, at vi bare sad i stilhed og lod mørket komme, mens jeg omstillede mig fra en dag med mange gøremål til aftnens ro. Min mor, som havde adventstiden som sin absolut foretrukne tid på året, førte skikken med mørkningen videre i mit hjem,” siger Henning Toft Bro.

Stilheden i mørkningen genskaber Henning Toft Bro, når han de fleste morgner tager traveskoene på og sætter kurs mod det store, gamle parkanlæg Mølleparken. Mobiltelefonen lader han blive hjemme, mens han har en times tid til stilhed. ”Jeg går min morgenandagt, hvor jeg har min stille tid med Gud og med mig selv, mens jeg lytter til træernes musik og nyder udsigten over Nørresundby og Limfjorden. Det er en tid til opbyggelse, og jeg oplever,

at det kan løse op, ligesom også min guitar kan hjælpe mig, hvis jeg er kørt fast i en tankerække eller prædikenskrivning. I adventstiden får vi alle adgang til den slags ventiler for stilhed og eftertanke, som nærmest er blevet ritualiseret med adventskransen,” siger han. Når det i morgen er første søndag i advent, vil han sidst på dagen sætte sig ved adventskransen sammen med ægtefællen, Ragna Bro. ”Stilheden og samværet omkring adventskransen med sang og fadervor har jeg holdt fast ved siden min barndom. I år er første gang i 30 år, hvor vi skal fejre jul uden børn i huset, for i foråret flyttede vores yngste hjemmefra, men det får os ikke til at ændre traditionen. Tiden ved adventskransen er som et lille fristed, hvor man mentalt og fysisk lukker larmen ude, summer over den uge, som er gået, og ser frem mod den nye uge og julen med de ord, som bliver givet i adventssalmerne,” siger Henning Toft Bro.

I landets kirker betyder adventstiden en række ekstra gudstjenester og koncerter, for december varsler trængsel i kirken, hvor folk og kirke mødes, mens julen nærmer sig. Den samme selvfølgelighed, der er over danskernes søgen mod kirken i julen, er i biskoppens personlige historie indlejret i hele året. ”For mig er kristendom og kristen-

domsforståelse lige så naturligt som det at trække vejret, og hvis jeg kan være med til at række bare lidt af det videre, så er det virkelig stort,” siger Henning Toft Bro, som voksede op i et kulturåbent indremissionsk hjem, hvor kristendommen var den bærende søjle og kilde til både megen humor og stor alvor. ”I julen fejrer vi, at Gud kommer mennesket nær. Vi har lov at tro på, at vi aldrig er alene, for Gud lever sammen med os. Det er en overbevisning, som jeg har fundet hvile i gennem mit livs storme, og det er en vished, som jeg gerne vil være med til at give videre til andre,” siger han. En af traditionerne i Henning Toft Bros hjem er, at figurerne af de tre vise mænd inklusive den fjerde, der fortælles om i flere legender, bliver sat frem i stuen i Aalborg. De dekorative dukker, som har deres plads på flyglet i december, er for Henning Toft Bro et billede på, hvordan mødet med Guds søn også forpligter mennesker. ”De vise mænd finder det Jesusbarn, som de har regnet sig frem til at skulle finde i krybben, og det sætter en bevægelse i gang hos dem. Fyldt af glæde går de videre og forandrede ud i verden. Vi er kaldet til at leve i den samme bevægelse,” siger han. nygaard@k.dk

Jul og advent 2011

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2011

Allerdejligst er julesalmerne AF NANNA SCHELDE

Hvad glæder du dig til i december? ”December er adventstid og dermed en dejlig ventetid med adventsgudstjenester og masser af lys og musik. Vi

er heldige i Danmark, at vi holder advent og jul i den mørkeste tid, hvor evangeliet om det lys, der kom til verden, sammen med alle vore menneskeskabte lys, skaber en særlig glæde og stemning. Jeg benytter adventsti-

2 Tidligere kirkeminister og medlem af Folketinget for Venstre, Birthe Rønn Hornbech, er aktuel med bogen ”Ministerbilleder”. – Foto: Leif Tuxen.

den til at genopfriske Selma Lagerlöfs julelegender og H. C. Andersens juleeventyr. Allerdejligst er det hvert år igen at synge de kendte adventsog julesalmer.” schelde@k.dk

JULELITTERATUR I mere end 100 år er julehæfter som ”Ved julelampens skær” udkommet op til jul. Nostalgi bærer traditionen videre, mener juleekspert

2 Siden 1908 har ”Ved julelampens skær” bebudet julens komme. Til venstre forsiden fra 1962. Ved siden af forsiden fra i år.

Julelampen lyser endnu AF NANNA SCHELDE

En smuk kvinde i 1960’er-kjole linder på døren og titter ind i den tilstødende stue. Her er bedstefar i jakkesæt faldet i søvn med sit barnebarn på skødet under læsning af ”Peters Jul”. Bag kvinden i døråbningen står far og et lysende jultræ. Alt ånder julefred. Sådan så den akvarelmalede forside på julehæftet ”Ved julelampens skær” ud i 1962. Spoler vi frem til nutiden og kigger på 2011-udgaven af julehæftet, er det en hestevogn med julepakker i sneen og krølhårede børn med knickers, der præger forsiden. Akvarel-illustrationen er da også lavet helt tilbage i 1929 og er alt andet end moderne og nytænkende. Dengang som nu bringer hæftet juleinspirerede erindringer, fortællinger og illustrationer af danske forfattere og tegnere. Og det er ganske kendetegnende for klassiske julebebudere som den, at de ikke nødvendigvis er innovative eller fremadskuende, fortæller tidligere juleinspektør i Den Gamle By i Aarhus og nu direktør på Fregatten Jylland Benno Blæsild. ”Jul er hygge, og hygge er underlagt nogle andre trendmønstre end alt andet. Man kan sagtens være hamrende utrendy og hygge sig alligevel. Der er tale om en niche, hvor det gammeldags overlever. Vi opsøger den gode gamle jul i de gode gamle dage, og selvom verden bliver mere og mere fremtidsorienteret, ligger der lange erindringstråde tilbage i tiden,” siger Benno Blæsild. ”Ved julelampens skær” er en blanding af erindringer, tegninger og noveller. For ek-

”Som moderne menneske kan man ikke som sådan bruge julehæfterne til noget. Men som julemenneske kan man bruge dem. Hemmeligheden er, at juletraditionerne er så sejlivede, at vi lydigt slår hælene sammen.” BENNO BLÆSILD, DIREKTØR PÅ FREGATTEN JYLLAND

sempel ”Jul på Postgården”, der ender med sætningen ”Ja, så blev det alligevel jul på Postgaarden.” Og lige præcis gode slutninger og hygge og sjov, som også præger andre juleudgivelser som Svikmøllen og Blæksprutten kan vi ikke få nok af i december, mener juleeksperten. ”Som moderne menneske kan man ikke som sådan bruge julehæfterne til noget. Men som julemenneske kan man bruge dem. Hemmeligheden er, at juletraditionerne er så sejlivede, at vi lydigt slår hælene sammen.

Det handler om kærlighed og om, at vi skal være sammen med dem, vi elsker, og vi har en forestilling om, at vi kan sidde i lænestolen under plaiden og læse højt for hinanden, mens fuglene tripper rundt i sneen uden for vinduet. Det er ikke altid sikkert, det lykkes i praksis, men vi kan lide tanken om det. Til jul har vi fri og tid til rekreative forpligtelser,” siger Benno Blæsild.

I år bidrager socialrådgiver og forfatter Hanne Reintoft til ”Ved julelampens skær” med et erindringsessay om sin jul under besættelsen i 1940, blandt andet sammen med sin elskede farfar. Oplevelsen står stadig helt klar for hende. ”Min barndoms jul var først og fremmest tryghed og kærlighed. Livet igennem har vi omend på andre måder fastholdt vores juletradition først med søn, så med svigerdatter og nu med børnebørn. Juleaften er vores,” skriver hun blandt andet. For Hanne Reintoft er det netop vigtigt at værne om de gamle traditioner. ”Jeg sagde ja til at skrive et erindringsessay, fordi det er en meget gammel tradition. Og når folk kommer på besøg og ser julehæftet ligge på bordet, så siger de ’nej, er det her endnu’ og synes, det er nostalgisk og sødt. Julen bygger meget på nostalgi og minder og søgen efter mening for mange mennesker. I Danmark har vi ikke for megen tradition, og den, vi har, skal vi sørge for at passe på,” siger Hanne Reintoft. Tilbage i gamle dage, da Grønvald Fynbos Forlag begyndte at udgive julehæftet, benyt-

tede man sig af helt særlige distributionskanaler. Forlaget samarbejdede ganske enkelt med landets skolelærere, som delte bestillingslister rundt i klasserne, så de enkelte familier kunne krydse af, fortæller juleekspert Benno Blæsild. I dag bliver bøgerne solgt på almindelig vis i boghandler, men også på auktionshjemmesider, hvor samlere efterlyser de helt gamle numre af hæfterne. ”Dermed blev ’Ved julelampens skær’ en af de store julebebudere på linje med julekataloget fra Daells Varehus. Med tiden vil julehæftet sikkert lige så langsomt forsvinde, men jeg tror, det vil eksistere så længe, de ældre generationer, der husker julehæftet fra deres barndom, stadig er i live,” siger Benno Blæsild. schelde@k.dk

KLASSISKE JULEUDGIVELSER 4”Ved 4 julelampens skær.” Klassisk julehæfte, blev udsendt første gang af GrønvaldFynbos Forlag i 1908. 4”Blæksprutten”. 4 Dansk illustreret julehæfte af humoristisk-satirisk tilsnit; udkom på Ernst Bojesens forlag fra 1880-1881 under navnet Oldfux og fik i 1889 sit nuværende navn. 4”Svikmøllen”. 4 Satirisk-humoristisk, illustreret årshæfte, udgivet siden 1914.

ÅRETS JULEGAVEIDÉ STORE OPLEVELSER - OGSÅ UNDER JULETRÆET

NØDDEKNÆKKEREN

STIG ROSSEN JULEKONCERT

8. december

4. december

For he l famili e en

Gæste s Anna olist: David

AIDA

DR NYTÅRSKONCERT

9. marts

19. og 20. januar

DEN GLADE ENKE

TRYLLEFLØJTEN

8. marts

3. maj

DR U nd orkes erholdnin gster m Lilho ed Lars lt Ban d

RASMUS SEEBACH 9. februar

SARAH WEST 27. november

8. februar

30. november

NICOLAI MUNCH-HANSEN 6. december

Det Ko ngeli Teater ge

GRATI S

EVERYBODY’S TALKING

DEN GERRIGE

SEBASTIAN 16. februar

TIM CHRISTENSEN 1. marts

CASPER & FRANK

DE GYLDNE LØVER

29. og 30. marts

4. februar

Afsked konce srt

Feat. S Brand teffen t & Kir Skov a

ABBA THE SHOW 6. marts

EVITA

27. marts

CARØE LEARNS TO JAZZ 11. marts

sam med men DR Band Big et

PETER LARSEN SHOW 22. februar

LORD OF THE DANCE 10. april

SANNE SALOMONSEN 23. marts

CITY SINGLER 2 24. marts

JAN GINTBERG 11. maj

21. september

En hyld Flemmest til ”Bam ing Jørgen se” sen

Nyt a lb ude um

GAVEKORT TIL STORE OPLEVELSER

vejlemusikteater.dk 7943 2030 Vedelsgade 25 7100 Vejle

STIG ROSSEN & VENNERNE

Jul og advent 2011

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2011

JULENS TONER Hver årstid sin musik, og netop nu er det tid til at lytte til al den skønne musik, der hører jul og advent til

Julens fantastiske musik AF KÅRE GADE

Jeg må have kedet mig engang i dagene efter nytår. Forleden, da jeg gik hen til reolen for at finde julemusikken frem, var den væk. Jeg kiggede på alle hylderne, men de halvanden meter julemusik var sporløst forsvundet. Efter et par minutters alzheimer-panik fik jeg øje på dobbelt-cd’en med New London Consorts indspilning af Bachs juleoratorium – under B mellem de andre Bach-indspilninger. Hvad lavede den dér? Og hov, Händels ”Messias” – i Beechams Royal Philharmonicindspilning fra 1959 – stod under H. H som i ”Hvorfor i Himlens navn?” I et øjebliks forening af lediggang, oprydningstrang og bundløs idioti må jeg have besluttet, at julemusikken skulle placeres efter komponist og kunstner sammen med alle de andre album i samlingen. Det tog mig tre kvarter at gennemtrawle reolen fra A til Å for at finde julemusikken igen. Da jeg var færdig, så bunken mistænkeligt lille ud. Så opdagede jeg, at jeg havde overset cd’en med Harry Connick, Jr.’s skamløst velarrangerede julejazz. Og Vaughan Williams’ rustikke carol-fantasier. Og Carpenters’ elegante easy listening. En ny finkæmning bragte endnu en håndfuld album frem i lyset uden at dulme den nagende fornemmelse af, at der stadig kunne være julemusik gemt i samlingen. Hvor den aldrig nogensinde skulle have været placeret. Forestillede jeg mig, at jeg en sommeraften ville få lyst til at høre Frank Sinatra, hvorefter jeg ville gå hen og kigge under S og sige ”Hm, bum-bum-bum... Ah, White Christmas-albummet! Ja, det er lige sådan en sommeraften, man trænger til at høre Sinatra synge ”The First Noël”?

Julens musik er en kategori for sig med sin egen klart definerede sendetid: Fra advent til helligtrekonger er den nærmest eneherskende på alle medieplatforme her i huset. Der skal lyttes intensivt, for gennem årene er samlingen af julemusik vokset, og det bliver sværere og sværere at nå igennem det hele, inden juletræet begynder at drysse.

Er julens musik begrænset af tiden, så er den til gengæld grænseløs, når det gælder stilarter, epoker, smag og kvalitet. Selv de mest obskure genrer er repræsenteret, hvis man klikker på iTunes’ julemusiktilbud. I år er Justin Bieber og Michael Bublé i skarp konkurrence om popmarkedet, mens de klassiske kan købe endnu en John Rutterdirigeret juleindspilning. Den eneste fællesnævner for julens musik er, at den er vokal. Bjælder, trompeter og klokkespil gør det ikke alene. Ordet blev kød, så der skal stemmer til at fortælle julens historier – også når de ikke handler om Jesusbarnet. Påsken er, i det omfang man markerer den som andet end en uges ferie, stadig en kristen højtid. Derfor er påskemusikken helt igennem sakral. Jo, Irving ”White Christmas” Berlin (som var jøde!) skrev også ”Easter Parade”. Men hvor mange andre sekulære popsange er der skrevet om påsken? I julen derimod blomstrer de profane traditioner side om side med de hellige, og salmerne og oratorierne får følgeskab af en broget flok verdslige sange – fra julesweater-smagløse skæmteviser over sentimentale sukkerballader til selvhøjtidelig samfundskritik. Og så skal vi ikke glemme alle sangene om

jule- og hjertesorg. Selv den største hedning slipper ikke igennem december uden at forholde sig til julens komplekse sociale forventninger. Derfor er glæden og glimmeret en perfekt scenografi for sange om brudte forhold og ugengældt kærlighed – med Joni Mitchells ord: ”It’s coming on Christmas/ They’re cutting down trees/ They’re putting up reindeer/ And singing songs of joy and peace/ Oh I wish I had a river I could skate away on.” Åh, smerte. Jeg prøver at begrænse indkøbene af julemusik til et enkelt album om året. Alligevel vokser samlingen støt. Lige nu ligger Det Danske Kammerkors indspilning af Monteverdis julevesper-musik – en gave fra nogle venner – og venter på at blive lyttet. Og Den Danske Salmeduos jule-cd, ”På Stjernetæpper Lyseblå”, er også lige kommet med posten. Samtidig skal der være tid til de glædelige genhør. Må jeg her lige have lov til at komme med tre geheimtip fra en julemusikjunkie?

Først er der Carols from the Old and New Worlds – en 1994-indspilning med Paul Hilliers fremragende a cappella-ensemble Thea-

tre of Voices. Koret er bedst kendt for sit arbejde med ny musik, men her gælder det julemusik fra hele verden i overraskende og levende arrangementer. Så er der The McGarrigle Christmas Hour, et superhyggeligt album fra 2005, hvor søstrene Kate og Anna McGarrigle samlede venner og børn (Rufus og Martha Wainwright) til en omgang carols, country og Quebec-folkemusik. Og endelig: Ingen jul uden The Singers Unlimiteds julealbum fra 1972, hvor den banebrydende jazzvokalkvartet blandt andet præsenterer seks charmerende og tidløse carols af jazztrompetisten Alfred S. Burt og hans far, Bates Burt, som var præst i Pontiac i Michigan. Jeg får travlt. Måske er det udmærket, hvis noget er forsvundet i samlingen. Når papkassen med julepynt sættes op på loftet, har jeg lige så lidt appetit på Bachs juleoratorium som på rødkål, ribbenssteg og risalamande. Det er tid til 11 måneders faste. Måske skulle jeg lægge julemusikken i papkassen? Så er jeg sikker på at finde den i 2012. livogsjael@k.dk

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2011

Julen 2011

JULENS MUSIK De over 1000 kor i den danske folkekirke går en travl adventsog juletid i møde. Et af dem – Herning Kirkes Drengekor – skal også i år opføre Händels ”Messias”, og det er populært, for Händels hit ligger godt i munden 2 Herning Kirkes Drengekor har sunget Händels ”Messias” i flere år, og Händels melodiøse musik er populær blandt drengene og de unge, som ikke tænker på, at det er meget gammel musik, de synger, fordi den føles nutidig og levende. Næste år kommer Bachs Juleoratorium på programmet. – Foto: Jens Bach.

Hårdt arbejde og stor glæde mer ind på forskolen fra folkeskolens 3. klasse. Nogle af dem fortsætter med en professionel musikkarriere. Der satser 19-årige Anders Christensen på en fremtid som operasanger. ”Jeg er nødt til at arbejde videre med sangen og musikken, ellers ved jeg ikke, hvad jeg skulle lave. Det betyder alt for mig,” forklarer han.

AF JØRGEN STEENS

”Kom så! ’Wonderful, Counsellor, The Mighty God, The Everlasting Father, The Prince of Peace!’” Korleder og organist Mads Bille stamper rytmen i gulvet til de store og berømte ord fra denne jublende korsats i Händels ”Messias”, og arme og krop sættes i begejstret bevægelse, da Herning Kirkes Drengekor splitsekunder efter – endnu en gang – tager livtag med satsen fra det kendteste af alle oratorier: For unto us a Child is born, unto us a Son is given... Wonderful, Counsellor...The Prince of Peace! ”Ja, nemlig, sådan skal det lyde. Insisterende, ikke til at komme udenom. Det er, som om Händel her skærer budskabet ud i pap. Som om han her vil sige: ’Sådan er det. Kan I så fatte det! Kan I så fatte, hvor stort det her er?’” Og nu lyder det, også i Mads Billes fintmærkende ører og musikalske sjæl, som om den er ved at være der, denne lille bid af Händels store musikalske værk, det sikre hit i adventsog juletiden. Men før resten er på plads, ligger endnu timers prøver i øvelokalet i kirkehuset i Herning, hvor et af landets kendteste og dygtigste kirkekor er i fuld gang med at opruste til julemåneden.

Som de øvrige over 1000 kor

0 Som alle kirkekor går også Herning Kirkes Drengekor en travl tid i møde til advent og jul med ekstra mange forudgående øvetimer. Korøvelserne finder sted i Kirkehuset ved Herning Kirke, hvor væggene er dekoreret med plakater fra koncerter og operaer, koret har deltaget i, og omslag fra dets mange lp- og cd-udgivelser. – Foto: Jens Bach.

i den danske folkekirke går også Herning Kirkes Drengekor en travl adventsog juletid i møde, og hverken for elitekorene eller de mindre ambitiøse kommer tingene af sig selv. Det kræver hårdt og intensivt arbejde at få julesangen til at klinge, men er også en stor glæde. Det er i hvert fald de signaler, man får, når man spørger nogle af de 55 medlemmer af Herning Kirkes Drengekor. ”Jo, for det er sjovt at synge,” lyder den enkle forkla-

ring fra 11-årige Oliver, og det ikke mindst her ved juletid, for der er så mange gode julesalmer. Oliver synes allerbedst om ”Jingle Bells”, siger han, da han bliver bedt om at komme med et bud på sin yndlingssalme, men bliver så klar over, at ”Jingle Bells” nok ikke er en salme og lander i stedet på ”Min Jesus, lad mit hjerte få”, som ganske vist har mere at gøre med påske end med jul. ”Men den har sådan en god melodi,” mener Oliver,

og forsvinder hen til kammeraterne, der larmer rundt i pausen, inden de atter skal i gang med ”Messias” og salmer og spirituals til decembers gudstjenester i Herning Kirke og julekoncerterne. Selvom det faglige niveau er højt, vægtes også det sociale. De har det godt med hinanden i Herning Kirkes Drengekor. Her er ingen mobning. Drengene og de unge er gennemsnitligt med i koret i omkring 12 år, fra de kom-

Kormedlemmerne øver to gange om ugen og synger til gudstjeneste i Herning Kirke hver anden søndag. Desuden er der koncerter og turneer – i år har koret været i Californien – og alle modtager undervisning i sang, hørelære og instrumentalundervisning på Den Jyske Sangskole, som Mads Bille tog initiativ til for en årrække siden. Sangskolen har i år taget hul på et stort skoleprojekt, der skal styrke sangglæden i Danmark, for det er der brug for, mener Mads Bille, efter et par generationer, der ikke har sunget ret meget. Julesalmerne hører dog fortsat til dem, de fleste har et forhold til. ”Vi har nogle fantastiske julesalmer i Danmark, og her er der jo samtidig i høj grad tale om genkendelsens glæde. Det er netop kendetegnet ved god musik, at den tåler gentagelse.” De bedste af vore julesalmer har en eviggyldighed

over sig, som sætter dem i en kategori helt for sig, hinsides al tale om moderne eller gammeldags, mener Mads Bille, der personligt holder meget af en salme som ”Blomstre som en rosengård”. ”Den har en smuk tekst og en god melodi, der ligger godt i munden,” siger han. Herning Kirkes Drengekor indleder det nye kirkeår med en uropførelse i morgen, 1. søndag i advent, af et værk af John Frandsen. Korets spændvidde rækker fra nutidsmusik til Händel og endnu længere tilbage og fra søndagssalmer til de store oratorier. Koret opfører i år sammen med solister og musikere ”Messias” i tre kirker: Aarhus Domkirke den 30. november, Herning Kirke den 1. december, og Ribe Domkirke den 4. december. ”Messias” har stået på juleprogrammet de seneste år, og Händel er god at synge. Ligesom melodien til ”Blomstre som en rosengård” ligger Händels musik godt i munden på korsangere og solister. ”Børn synger gerne Händel, og tænker ikke så meget på, at det er meget gammel musik, for den føles nutidig og levende,” siger Mads Bille, inden han og koret tager endnu en runde med korsatsen. ”Wonderful, Counsellor, The Mighty God...” steens@k.dk

Jul og advent 2011

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2011

LUCIA En af de absolut største juletraditioner i Sverige er luciafejringen. Den 13. december er kulminationen på flere måneders konkurrence om at blive årets luciabrud, og hver en lille flække fejrer med gudstjenester, sang og specielle safranbrød

Svenskerne tager Lucia alvorligt AF KATRINE BARSLEV skriver fra Sverige

Svenske juletraditioner ligner de danske på mange punkter. Også i Sverige er advent, stjernen på toppen af træet og et stort julebord faste elementer i decembers fejring, men på et punkt skiller svenskerne sig ud. Mens luciafejring i Danmark primært findes på plejehjem og i skoler, fylder højtiden meget mere i Sverige. Ved daggry den 13. december kan man tusindvis af steder i Sverige opleve et syngende optog sprede lys i den mørke vinter. Forrest går en ung pige klædt i hvid kjole, med lys i hænderne og med en krone af elektriske lys i en krans på hovedet. Hun er kendt som Lucia, og med sig har hun hvidklædte terner samt stjernedrenge iført spidse hatte med guldstjerner. Bagest i optoget går nisseklædte børn.

Den første historiske omtale af Lucia er fra 1764, hvor en skånsk provst var rejst nordvestpå til landsdelen Vestergötland og overnattede hos en lokal familie. Om natten mellem den 12. og 13. december blev han pludselig vækket af sang, hvorefter ”et hvidklædt fruentimmer” kom syngende ind på værelset med to lysestager, og en anden kvinde kom med et lille bord. Bordet var dækket med forskellige madvarer, og de to kvinder nødede den forbavsede provst til at forsyne sig, før de forsvandt igen. Dagen efter fortalte herren i huset provsten, at ifølge den

0 De syv kandidater til årets luciabrud i Sverige. – Foto: sverigeslucia.se.

0 Luciatraditionen holdes også i hævd herhjemme, hvor blandt andet plejehjem og hospitaler får besøg af luciaoptog. – Foto: Scanpix.

gamle julianske kalender var 13. december årets længste nat, og derfor var der brug for lidt ekstra at styrke sig på. De historiske sagn fortalte nemlig, at dyr fik talegaver og overnaturlige væsener ekstra kræfter på denne særlige nat. Dagen blev kaldet lussedagen efter den kvindelige dæmon Lussi, som ifølge folketroen kom ridende gennem luften. I 1753 skiftede Sverige den julianske ka-

lender ud med den gregorianske, men traditionen holdt ved, og hver landsdel havde sin egen variant med egnskendte sange, mad og udklædning. Da den 13. december faldt sammen med dødsdagen for den italienske helgeninde Lucia, blev lussedag efterhånden til luciadag. Den oprindelige Lucia var en helgeninde fra Syrakus i Italien, og historien om hen-

de fortæller, at hun levede i 300-tallets Romerrige, hvor kristendommen ikke var tilladt. Hun trodsede reglerne og lod sig døbe, selvom det var forbudt. Hun satte sit liv på spil for at hjælpe forfulgte kristne, som gemte sig i områdets katakomber. Det siges, at hun bandt en krans om hovedet og satte lys i den for at kunne finde vej. Hendes romerske forlovede blev så vred, at han angav hende til myndighederne, som dræbte hende.

I midten af 1800-tallet begyndte den svenske overklasse i storbyerne at tage historien om Lucia til sig. Den ældste datter i huset klædte sig ud i lange, hvide gevandter og spillede rollen som den fromme Lucia, der gav far og mor morgenmad på sengen den 13. december. Lucia blev for alvor popu-

lær i Sverige i det 20. århundrede, da en stockholmsk avis i 1927 afholdt den første Lucia-konkurrence, hvor læserne kunne stemme på deres foretrukne luciabrud. Nu har alle mindre byer deres egen konkurrence, og vinderne fra hver by går videre til regionskonkurrencer, hvor der endeligt findes syv kandidater til pladsen som Sveriges luciabrud. På konkurrencens hjemmeside bliver pigerne præsenteret som ”syv fantastiske piger med et hjerte, som brænder for at hjælpe andre, og som ikke tøver med at række hånden ud til et medmenneske”. Pigerne er ambassadører for hvert sit velgørende formål som Red Barnet, Verdensnaturfonden og den kristne organisation Erikshjælpen, som primært har projekter for børn i u-lande. Det er den 24-årige Charlotte Johans-

son fra Norrtälje, som har valgt Erikshjælpen som sit projekt. Hun studerer sang på musikkonservatoriet i Stockholm og opfylder dermed et andet krav til årets Luciabrud. Sangen er – ligesom i Danmark – en vigtig del af fejringen, og kandidaterne skal derfor kunne ramme tonerne rent. De sidste par uger har de øvet flerstemmige arrangementer, som de fremfører den 13. december for publikum og tv-seere på friluftsmuseet Skansen, hvor den endelige luciabrud også bliver kåret. Der plejer altid at dukke en masse interesserede op, som nyder skønsangen med en lussekat i hånden. Mad er en vigtig del af dagen, og særlig de s-formede lussekatte eller lusseboller med smag og duft af krydderiet safran hører til. Bagværket hænger sammen med den gamle svenske folkeovertro, for de skulle efter sigende jage djævelen væk med deres gule safranfarve. Om aftenen holdes en stor luciakoncert i Globen i Stockholm, og sammen med dagens gudstjeneste er det et af årets mest sete tv-programmer. I Danmark blev det første luciaoptog arrangeret på det københavnske forlystelsessted National Scala i 1944. Det var en direkte import fra Sverige af formanden for Foreningen Norden, som syntes, at den svenske tradition skulle sprede lys i broderlandet under Anden Verdenskrig. barslev@k.dk

Et lys for udsatte børn

0 Danmissions egen luciabrud og -piger gør opmærksom på Lucia-indsamlingen, der skal støtte socialt udsatte børn. – Foto: Rune Lundø.

Decembers luciaoptog skal tænde lys og sprede varme i danske hjerter, og i år finder for første gang en luciaindsamling sted. Formålet er at samle ind til uddannelse af socialt udsatte børn i blandt andet Indien, Pakistan og Egypten, og det er den folkekirkelige udviklingsorganisation Danmission, der står bag. Foruden indsamlinger i forbindelse med luciaoptog sælger Danmission for eksempel engleklip, som børn og voksne kan lave i fællesskab, og luciaglasengle, som glaskunstneren Jette Holger-

0 Glasenglen, der sælges til støtte for årets luciaindsamling.

sen har skabt. Indsamlingen, der fremover vil finde sted hvert år, begyndte allerede i oktober og fortsætter til jul.

Inspirationen til årets Lucia indsamling er hentet i historien om den unge Lucia, der i 300-tallet tjente Gud ved at

hjælpe fattige og syge. Hendes fulde navn er Den hellige Lucia af Syracus, og hun er dennes bys skytshelgeninde. ”Julemånederne skal ikke kun handle om hygge og stemning hos os selv. Lysene skal pege ud over vores kreds, og ud mod andre mennesker i verden, som har brug for Danmissions støtte,” siger biskop i Roskilde Stift og formand for Danmissions bestyrelse, Peter Fisher-Møller. Man kan læse mere om årets Lucia indsamling på hjemmesiden danmission. dk. livogsjael@k.dk

KØB DIN VIN PÅ NETTET • •

Bestil på www.skjold-burne.dk

2010 Klein Steenberg

Spar fragten – afhent i din lokale Skjold Burne Vinhandel Eller få leveret f.eks. hjem til dig selv eller på din arbejdsplads Mulighed for levering om aftenen i Storkøbenhavn, Århus, Odense og Aalborg

LANGT UNDER

HALV PRIS

SPAR OVER 60%

Tilbud

6975

960

FYLDE

Let

Tilbud

9975

pr. fl. v. 6 fl.

Normalpris 25975 Pr. fl.

Navarra, Spanien

2009 Chardonnay: Frugtrige toner af ananas, mango, citrus og en cremet fylde fra 12 måneders fadlagring.

2 fl.

11000

Normalpris 6975 Pr. fl.

Niepoort

Lagret 12 måneder egetræsfade. Her er en elegant og ungdommelig vin, der er et perfekt eksempel på, hvad god Medoc vin har at byde på.

Niepoort er et familiedrevet hus fra 1842. Her har generationer produceret berømte, klassiske portvine af meget høj kvalitet. Stilen er kraftfulde portvine med tæt frugtkompleksitet.

Tilbud

9975

2950 Magazine.

2008 Beyer Ranch, Zinfandel: Kirsebær og jordbær med strejf af kanel og nellike fra fadlagringen. 2008 Southern Hills, Cabernet Sauvignon: Sorte modne bær, peber og solbær og lidt vanilje fra 14 måneders fadlagring.

Tilbud

2 fl.

150

Normalpris 9975 Pr. fl.

SPAR

4950

SPAR

5000

Normalpris 14975

erican Winery of the Year" Wente Vineyards "Am– kåre t af Wine Enthusiast

2009 Morning Fog, Chardonnay: Friske pærer og tropisk frugt samt ristede noter fra 7 måneder på fad.

White: Vurderet til 155,00 kr. i Penge & Privatøkonomi

Douro, Portugal

White: Anbefalet i Spis Bed re

Vælg mellem: Ruby, Tawny eller White

SPAR

Californien

2000

2009 Château Caroline

2009 Single Vineyard, Oak Aged: Lagret 9 måneder på egetræsfade. Her er en vin med blød frisk frugt og god intensitet.

Tilbud

SPAR

Normalpris 11975

Cru Bourgeois Moulis en Médoc, Frankrig

Her er to fantastiske vine til den helt rigtige pris!

LEVIN

Denne vin er lagret i 12 måneder på amerikanske egetræsfade for at give ekstra krydderi og intensitet i vinen. Her er noter af blommer og brombær samt et krydret strejf af mynte og vanilje fra fadlagringen.

Pago de Cirsus

EKSKLETS USIVE JU

Thorn-Clarke Barossa Valley, Australien

Tilbud

Kraftig

3000

2010 Terra Barossa Shiraz

En vin med intens kraft og en rigt sammensat fløjlsblød smag med skønne noter af mokka, mørk chokolade og brombær.

Sød

SPAR

ÅR

Vi har fyldt vores lager op med den fremragende årgang 2007. En Barolo-årgang der er tildelt 97 point af Robert Parker.

KARAKTER

★★★★★★

Normalpris 9975

v. 6 fl.

Beni di Batasiolo, Piemonte, Italien

Smagsbarometer

★

Her er noter af solbær og vilde brombær med et strejf af krydderi fra 12-14 måneder på egetræsfade. Den rene frugt balancerer flot i eftersmagen.

SPAR 00

2007 Barolo DOCG

Tør

Cabernet Sauvignon / Merlot / JULEVIN Cabernet Franc Steenberg Vineyards AUET FINANSBURE★ ★ Western Cape, Sydafrika ★ ★★

Se smagsbarometer på alle vine på nettet

Åbningstilbud

ÅRETS

GODE

Tilbuddene gælder til og med d. 23. december 2011. Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

• • •

Tilbud

7975

SPAR

1000

Normalpris 8975

2007 ”La Fagotière”

Camus Ile de Ré

Her er et flot eksempel på en klassisk Châteauneuf-du-Pape. Denne vin er struktureret og fyldig med noter af mørke skovbær og læder, samt en anelse krydderi.

Fremstillet helt unikt på druer fra øen Ile de Ré, der ligger i havet ud for Cognac distriktet. Cognacen er lagret på øen, og har en mere saltet og intens karakter end Camus cognac normalt byder på.

Châteauneuf-du-Pape Domaine Palestor Côtes du Rhône, Frankrig

Tilbud

149

Normalpris 18975

SPAR

4000

Fine Island Cognac Frankrig

Tilbud

349

Normalpris 39900

I original gavekarton

SPAR

5000 Tilme vores nyheld dig www.skjolddsbrev på -burne.dk

Danmarks største og ældste kæde af vinhandlere • Find nærmeste forhandler på www.skjold-burne.dk • Tlf. 43 45 14 22

Jul og advent 2011

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2011

TRADITIONER For musikeren Alberte Winding er julen børnenes fest, og hun pynter op med farvestrålende guirlander og glasfigurer, selvom hendes to børn er flyttet hjemmefra 2 For Alberte er julens traditioner vigtige. – Foto: Leif Tuxen.

Albertes jul AF JANNIE SCHJØDT KOLD

Gaden ved Nørreport Metro i København vibrerer af al denne kommen og gåen, mens solen sender et eventyrligt lys ind i lejligheden på fjerde sal, hvor sangeren Alberte Winding sidder med al sin julestads bredt ud på gulvet. ”Jeg har virkelig meget julepynt, og selvom min eksmand har lært mig ikke at tage det frem for tidligt, får det stadig lov at hænge helt til påske,” siger hun og ligner trods sine 48 år et barn, der har været på loftet og hentet en kasse, der viste sig at indeholde flere timers fordybelse. ”Som I kan se, er jeg virkelig ikke kravlenissetypen,” siger hun. ”Min julestads er mere fluorescerende, end den er traditionel.” Der er da heller ikke en ærlig musetrappe i den pose, hun har hentet oven på det antikhvide skab i stuen. Kun endeløse pakker af blødt papir, der knitrer, og glasfigurer, der afgiver et ”klak”, når hun lægger det på trægulvet i den gamle herskabslejlighed. Både den indiske elefant og den flyvende julemand passer ind her, hvor stuk præger loftet, og malerier i lyserøde og blå nuancer pryder væggene. Når julen nærmer sig, sætter hun også et juletræ op og trækker guirlander gennem stuen. ”Men det føles en lille smule komisk, nu hvor her ingen børn er,” siger hun og hentyder til, at Josefine på 23 år og William på 19 år for nylig er fløjet fra reden. Og julen er børnenes fest. I hvert fald for sangeren og forfatteren, der også i meget af sit professionelle liv har beskæftiget sig med børn. I år skal hun fejre jul hos sin bror på moderens side. ”Vi bliver 12 i alt, og mine børn kommer også. Det er skønt at se de unge menne-

”Hvert år når juletræet skulle tændes ... blev vi genet ind på et mørkt værelse ved siden af, mens lysene blev tændt. Der fortalte min far en fortsat historie om nissen, der havde opfundet cyklen.”

og fører sig frem. Det er, som det skal være,” siger Alberte Winding, der ikke mener, man skal være et pivedyr i julen. ”Jeg har prøvet at være fuld af sorg og selvmedlidenhed i julen over, at min mor begik selvmord, da jeg var otte år, og over, at jeg var et skilsmissebarn og så videre. Det skal man ikke gøre. Så forsvinder man i et stort, sort julehul, fordi julen er emotionel i forvejen.”

ALBERTE WINDING, SANGER

sker, der spiller guitar og ryger cigaretter på bagtrappen. Det er virkelig et ungdomshold, der er sjovt,” siger Alberte Winding, for hvem familiens jul har været meget forskellig fra år til år. ”Enten er vi hos Bentzongrenen eller Winding-grenen af familien, og selv inden for hver gren er der afdelinger. Mine børn og min eksmand er dog altid med. Jeg har kun en gang holdt jul væk fra dem, fordi jeg var i USA, og det var også virkelig underligt.”

Alberte Windings barndoms jul blev enten fejret på Ærø eller i København, idet familien skiftevis boede det ene eller det andet sted på grund af faderen, Thomas Windings, arbejde. ”Der var altid stor julefest.

Mest af alt husker jeg, at mine forældre, der elskede at lave mad, virkelig gjorde noget ud af det og hyggede sig med rødvin og Stevie Wonder på anlægget. Det var frit og hyggeligt, og vi løb i en lang slange rundt i huset og sang ’Nu er det jul igen’. Det gør vi i øvrigt stadig, selvom min far er død.” ”Hvert år når juletræet skulle tændes – for det skulle det, selvom vi boede i nogle brandfælder, man slet ikke gør sig begreb om – blev vi gennet ind på et mørkt værelse ved siden af, mens lysene blev tændt. Der fortalte min far en fortsat historie

Glæden ved evigheden AF ANNE KATRINE GOTTFRED JENSEN

Hvad glæder du dig til i december? ”Jeg er et menneske, der holder meget af mørke, og når det bliver vinter, begyn-

der jeg at vågne op. Derfor kan jeg godt lide december, også fordi det er koldt. Jeg har lige læst om vinterdepressioner, og at folk, som lider af det, får det bedre, når det bliver forår. Jeg har det lige modsat, fordi jeg har al-

lergi. Jeg glæder mig også til juleaften at mærke en evighedsfornemmelse her på jorden.”

anne.jensen@k.dk

om nissen, der havde opfundet cyklen. Nissen havde været så optaget af det de sidste 600 år, at den slet ikke havde opdaget, at menneskene i mellemtiden havde opfundet computeren. Men vi nåede aldrig videre end til en opsummering, og min far, der sagde ’Og så gik det hverken værre eller bedre, end at nissen drog ud i verden med sin cykel …’, hvorefter nogen sagde: ’Schy!’, så blev der banket på, og træet var tændt.” Savner du din far i julen? ”Han døde i 2008, og de første to år var jeg mest opta-

get af at sætte ord på det, så det er først nu, at jeg er begyndt at tie og sørge. Men ikke i julen. Min far var også en patriark, og nu er der nogle af de unge drenge, der sidder

Hvad er den bedste jul, du har haft? ”Det var et atypisk år, hvor min far og hans kone, Bibi, kom hjem til min eksmand og mig allerede klokken 14 for at fejre jul,” siger hun. ”Jeg kan huske, at de havde købt tusinde ting i en Tigerbutik og pakket dem ind til børnene, som de spillede spil med hele dagen. De fik så mange gaver, at da vi nåede til anden og rødkålen, var de helt udmattede. Og lykkelige,” siger hun og smiler helt ud i de små huller, smilet planter på hendes kind. Den jul sad hele familien længe ved bordet, og alle spiste af anden. Selv børnene. Noget, der aldrig før var sket. ”Det var jo hamrende upædagogisk,” siger hun og ler, ”og mest fordi min far på sine gamle dage ikke kunne bære, at man skulle udsætte børn for al den spænding. Men jeg kan kun anbefale det. Det var en hyggelig jul.” livogsjael@k.dk

ALBERTE ELIN WINDING 4Født 4 1963. Sanger og forfatter. Har siden 1985 udgivet en række musikalbum både med sin tidligere mand, Jan Rørdam, og som soloartist. Er kendt for at have spillet Luna i tv-programmet ”Bamses Billedbog” gennem mange år, og har skrevet en række populære børnesange samt børnebøger. Senest har hun udgivet voksen-cd’en ”4.tv.”, der er optaget i hendes lejlighed samt opsamlings-cd’en ”Albertes bedste børnesange”. Er desuden aktuel med to anmelderroste børnebøger: ”Betty husker alt muligt” og ”Betty bestemmer det hele”.

2 Preben Kok er sognepræst i Engum Kirke ved Vejle, og så skal han holde den gudstjeneste, som bliver transmitteret af DR den 24. december. – Privatfoto.

Gl Kongevej 29, 1610 Kbh V · Bill. 33 25 50 75 eller www.detnyteater.dk Spiller tir-tor-fre 19.30, ons 19, lør 15 & 19.30, søn 15

Solstrålehistorien over dem alle metroXpress/24Timer

Billy y Graham:

Andagtsbog: Håb til hver dag. Ord Denne gaveid den vi eneste Bogen en opm hver d illustre og et v ”Håb løfter o og sto hver e opmun samme og trøs

248,-

Bliv i godt humør med Annie Ekstra Bladet

Flot forestilling Frederiksborg Amts Avis

En storslået opsætning KultuNaut.dk

Broadway par excellence GregersDH.dk

Efterårets musical Berlingske

Uimodståelig Annie Fyens Stiftstidende

Prisen er

Læs mere og køb bogen på: www.forlagetalstrup.dk eller tlf.: 7028 7707

Årets teateroplevelse for hele familien Indtil 18. december Se og hør mere på www.detnyteater.dk

Jul og advent 2011

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2011

HVAD SKAL MAN TRO? Advent betyder ”Herrens komme”. Forventningen om Jesu genkomst har ændret karakter op igennem kirkehistorien

3 Billedhuggeren Bertel Thorvaldsens næsten 3,5 mester høje statue over alteret i Vor Frue Kirke i København. – Foto: Scanpix.

Jesu genkomst – en forventning under forandring AF HENNING NØRHØJ

I folkekirkens trosbekendelse hedder det: ”Vi tror på Jesus Kristus… på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme og dømme levende og døde.” Men hvad forstås ved Jesu genkomst – og hvornår vil den finde sted? Denne forventning har ændret karakter op igennem kirkens historie. Kristne grupper har rendyrket dette håb og forladt den officielle kirke. Og megen moderne teologi forklarer, at forventningen om Jesu komme hører hjemme i oldtidens verdensbillede og ikke længere kan forstås konkret. Ifølge de overleveringer, vi har om Jesu livsskæbne og forkyndelse, nemlig evangelierne, har der i jødiske kredse levet en forventning om ”Menneskesønnen”, der engang skulle komme på dommens dag. Men ifølge evangelierne er Menneskesønnen en betegnelse, som Jesus bruger om sig selv i sin jordiske tilværelse. Han er den hjemløse Menneskesøn, der møder modstand, og som gennem sin lidelse og død skal skaffe nyt liv, frelse for mennesker. Denne Menneskesøn skal så komme i fremtiden, pludselig som lynet på himmelens skyer med sine engle. Hans opstandelse fra døden var et bevis på, at han netop var den Menneskesøn eller Messias, som var lovet af profeterne. De første generationer af kristne levede nu i forventning om, at Jesus ville komme igen i en nær fremtid

og holde dom over alverden. De døde skulle opstå, og Jesus skulle oprette et evigt rige for de troende, nemlig det Gudsrige, som han allerede i sit liv på jorden havde bragt nær gennem sin forkyndelse og sine undere. I den tidlige kristendom mente man også, at Jesu genkomst ville blive indvarslet af krige, ulykker og lidelser. Og i Apostlenes Gerninger fortælles det, at de første kristne solgte alt, hvad de ejede, og levede et fællesliv i forventning om Jesu komme.

Fra Paulus’ breve til de menigheder, som han grundlagde i de første årtier efter Jesu død og opstandelse, får vi et indtryk af, hvordan forventningen også bliver et problem i den tidlige kristendom. Paulus afstod fra at beskrive de begivenheder, der ville komme i historiens slutfase. Selvfølgelig havde han nogle forestillinger, som var præget af datidens apokalyptiske visioner om tidernes ende. Til menigheden i Thessaloniki skriver han, at de ikke skal være bekymrede over, at nogle af menighedens medlemmer allerede er døde. For de skal opstå ved Jesu genkomst, og sammen med dem, som er i live, skal de ”møde Herren”. I andre breve er Paulus selv i tvivl om, hvorvidt han selv når at møde den genkomne Jesus, mens han er i live. Der er imidlertid det særlige ved Paulus, at han ikke udmaler, hvad der skal ske ved Jesu genkomst. Han sætter ikke dato og årstal på, men taler om, at ”Herren er nær”.

Og hvad der er nok så vigtigt for Paulus: Fremtiden er allerede begyndt. Gudsriget, som de kristne forventer, skal komme engang, er allerede en realitet i troen. Gennem dåben har den kristne fået del i dette Gudsrige. Den kristne lever både inden for og uden for dette rige. De voldsomme begivenheder i Palæstina i år 70, hvor romerne slog det jødiske oprør ned, ødelagde templet og brændte Jerusalem ned, var for de kristne grupper et tegn på tidernes ende og Jesu genkomst. Kirken udviklede i løbet af de næste århundreder en historieforståelse, hvor alle begivenheder finder sted mellem en begyndelse, det vil sige skabelsen, og så en verdensafslutning, det vil sige Jesu genkomst og dommedag. Midt i dette forløb er Jesus så trådt ind i historien som frelseren. Hele denne historie så kirken som et af Gud selv fastlagt og villet forløb. Det er dette ”tidsfæstede” forløb, som er den røde tråd i den apostolske trosbekendelse. Perioden mellem Jesu jordiske liv og hans genkomst er udfyldt af kirken og dens virksomhed på jorden. I kirkens liv er det kommende liv allerede til stede, samtidig ser kirken frem mod genkomsten.

Udviklingen af den historisk-kritiske bibelforskning i sidste del af 1800-tallet betød, at man nærmere undersøgte forestillingerne om Jesu genkomst, sådan som de kom til udtryk både i Det Nye Testamente og i de øvrige kilder fra den tidlige kristendom. Kristendommens ud-

I dåben genfødes vi til et nyt menneske, der lever i et fællesskab, det vil sige menigheden, hvor håbet om opstandelsen og Jesu genkomst er levende og nærværende.

vikling blev forklaret ved, at de kristne havde opgivet forventningen om Jesu genkomst og i stedet havde etableret kirken. I den såkaldte eksistensteologi dannede denne opfattelse baggrund for en ”afmytologisering” af Det Nye Testamente. Den tyske teolog Bultmann understregede, at forventningerne om Jesu genkomst var iklædt oldtidens verdensopfattelse og bundet til forestillinger, der ikke kunne antages af den moderne bevidsthed. Men alligevel indeholder forventningerne en sandhed, men på et eksistentielt plan. I dansk teologi og kirkeliv videreføres Bultmanns anliggende især af Tidehvervsbevægelsen. Troen på Jesu genkomst afvises som et forsøg på at sikre sig fremtiden og flygte fra sit ansvar i denne verden.

I Tidehvervs blad fra 1985 skriver Johannes Horstmann: ”For alvor lader det sig kun gøre at forvente Jesu genkomst i synlig herlighed derved, at mennesket er dette liv tro, men det vil vel at mærke sige at være det tro i dets forgængelighed.” I forlængelse af en eksistentialistisk tolkning skriver valgmenighedspræst Niels Grønkjær i bogen ”Den nye Gud” (2010) i et afsnit om håbet, hvori han også tolker indholdet i forkyndelsen af Jesu genkomst: ”Verden er ikke færdig, Der er mere at gøre. Mere at håbe. For de fattige, de undertrykte og de fortvivlede.” I grundtvigianismen lægger man ligeledes vægt på den nutidige betydning af håbet. I dåben genfødes vi til et nyt menneske, der lever i et fællesskab, det vil sige menigheden, hvor håbet om opstandelsen og Jesu genkomst er levende og nærværende. At den bibelske historie også er sandheden om menneskets historie understreges stærkere og mere konkret i Indre Mission og Luthersk Mission og i kirkelige grupperinger med et mere konservativt bibelsyn. Her er ”vækkelsestonen” tydeligere. Håbet om Jesu genkomst er også et kald til den enkelte om at tro på frelsens mulighed. Henning Nørhøj er seminarielektor og cand.theol.

44Artiklen kan læses i sin fulde længde på:

kristendom.dk

VERDENS VIGTIGSTE BOG TIL VERDENS STØRSTE FOLK Giv bibler til Kina ved at sende en sms til 1414. Skriv giv50, giv100 eller giv150 og betal papiret for 5, 10 eller 15 bibler.

ayland Få tilsendt M 012 eren 2 Bibelkalend som tak!

Giv fast og langsigtet hjælp! Et fast månedligt bidrag er ekstra værdifuldt! Gå ind på www.bibelselskabet.dk/Kina. Udfyld og send formularen senest d. 11. december. Så vil du blive kontaktet og desuden modtage den smukke bibelkalender 2012 værdi kr. 99,95

Læs om Kina-indsamlingen i brevet i Kristeligt Dagblad fra i går eller gå ind på www.bibelselskabet.dk/kina Du kan også støtte indsamlingen via netbank. Reg.nr. 3001, kontonr. 9000488. Skriv ”Kina”

HJÆLP OS AT GIVE VERDENS VIGTIGSTE BOG TIL VERDENS STØRSTE FOLK. MILLIONER AF KINESERE ØNSKER SIG BIBELEN. DE FATTIGSTE KAN FÅ DEN BILLIGT, HVIS VI BETALER PAPIRET. 10 KRONER BETALER PAPIRET TIL EN BIBEL – HVOR MANGE BIBLER VIL DU HJÆLPE MED?

GIV BIBLER TIL KINA

Bliv medlem af Bibelselskabet

for bare 100 kroner. Gå ind på www.bibelselskabet.dk/medlem og tilmeld dig. Eller send en sms til 1414. Skriv medlem100 Sms-pris: Donation/kontingent + alm. sms-takst betales via mobilregningen. Udbyder: Wireless Factory ApS, Vestergade 2B, 1456 København K, tlf. 70201292

Julegaver med mening Køb dine gaver på www.bibelselskabet.dk

KUN

179

KUN

169

KUN

175

Bibelen som e-bog

Den Ny Aftale

Himmelhelten

Udkommer 1. søndag i advent. Nu er Bibelen klar til det digitale menneske.

Allerede en klassiker. “Der er noget genialt over oversættelsen; alting står klart på en særlig måde, og man kan være i teksten på en ny måde.” Jakob Brønnum, Præsteforeningens Blad.

Spændingsroman om 14-årige Sarah, der lever på Jesu tid. Af prisbelønnede Synne Garff og tegninger af Peter Madsen.

Profetkort Nyhed! Årets sjoveste, lærerige, nye spil. Perfekt adventseller mandelgave. Et spil for hele familien.

Bibelkalenderen Nyhed! Ægte Mayland-kvalitet med et væld af ekstramateriale. Dagligt bibelvers, henvisninger til søndagens prædikentekst, guide til kirkeåret med kommentarer af dr. theol. Kirsten Nielsen, m.m.

Den Store Julebog

Fredriks flyverdragt

Alle julens traditioner og fortællinger i en smuk bog. Ideel til december måneds hyggestunder.

Nyhed! Flyvende og farverig bibelhistorie for de 5-9-årige.

2 NYHEDER!

KUN

149

KUN

129

Pr. stk.

Åbner Bibelen i Danmark og ude i den store Verden

Tlf. 3393 7744