Jul&Advent2017 by Kristeligt Dagblad

Jul&Advent 2017 TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 25. NOVEMBER 2017

F OTO : H E N N I N G H J O RT H

F OTO : ST I N E B I D S T R U P

Sanger og sangskriver i Gnags, Peter A.G. Nielsen, har skrevet en julekalender for voksne med historier om mennesker, han møder på sin vej. Siderne 24 og 25

Skuespilleren Birthe Neumann medvirker i årets familiejulekalender på TV 2, og for hende knytter december og julen sig først og fremmest til hendes børnebørn. Side 36

I juletiden sparer danskerne hverken på kvalitet eller gode hensigter. Så hos mange er den traditionelle juleand skiftet ud med en økologisk en af slagsen. Side 28

læs også

• En populær figur: Historien om julemanden begynder i Grækenland, bevæger sig op gennem Europa og videre til USA for derefter at vende tilbage over Atlanten og slutte i et værksted i Grønland. Side 18

• Julemaden: De fleste af de klassiske decemberretter, vi kender i dag, opstod i midten af 1800-tallet. Side 30 • Julens pynt: Traditionen med at pynte op til jul er godt og vel 200 år gammel, og julefortællingen ”Peters jul” blev i 1880’erne et billede på julehygge. Side 12

F OTO : L E I F T U X E N

• Mest for voksne: Også voksne kan få pakkekalender, og vi giver tips til hjemmegjorte kalendergaver, der både bringer glæde, og som stort set er gratis at fremstille. Side 16

Oplev et af Danmarks smukkeste gallerier

POESIGAARDEN VED NISSUM FJORD HVOR NATUR OG KUNST GÅR HÅND I HÅND

Dagmarkorset på juletræet Mundblæst, forsølvet og håndmalet glaspynt 198 kr. I ’sølv’ eller ’guld’ 149 kr. museumsbutikken.dk

www.poesigaarden.dk ELSE HUSTED KJÆR OLIEMALERIER Poesigaardens Galleri · Sandbækvej 12 · Nees · 7570 Vemb tlf. 9788 4066 / 5190 4066 Fri entré

2 | Jul&Advent2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. november 2017

Rør blot ikke ved min gamle jul Advent og jul er for mange lig med en rituel gentagelse. Mens vi resten af året rask væk giver os i kast med nyt og gladeligt skifter fastelavn ud med halloween, hæger de fleste danskere om julens ritualer og traditioner. Måske netop som tryghed i en foranderlig tid

klumme AF KARIN DAHL HANSEN dahl-hansen@k.dk

For nogle år siden skulle min familie og jeg fejre jul i Mexico By, hvor min bror dengang boede. Selvom vi var mange kilometer væk hjemmefra, vejret var til T-shirt og sandaler, og vi på alle måder var langt fra mørke og kulde, blev der gjort store bestræbelser for, at julen skulle være, som den plejede. Jagten gik på et rigtigt grantræ og ikke et af plastic. Anden krævede det mange besøg i forskellige specialbutikker at få indkøbt, og grødris uden parfumeret smag var heller ikke så nemme at få fat i. Rødkål havde min mand smuglet ind i landet. At vi ikke lod skik følge og blot

fejrede julen på mexicansk manér med tortillas og guacamole, blev (bort)forklaret med hensyn til børnene. De skulle naturligvis have det, som de plejede. Men faktum er, at der også var en eller flere voksne i selskabet, der sværgede til verset ”rør blot ikke ved min gamle jul”. Og dermed ligner vi mange andre familier i Danmark. For selvom danskerne til daglig er særdeles omstillingsparate og ofte er blandt de første til at omfavne nye tendenser, hvad enten det er amerikanske fænomener som valentinsdag og halloween, ny digital teknologi eller måder at indrette familielivet på, så er der ét tidspunkt på året, hvor vi insisterer på at være fuldstændig analoge og absolut ikke omstillingsparate. Og det er i advents- og juletiden. Måske kunne man forledes til at tro, at når mange danskere hvert år

adventsquiz AF KARIN DAHL HANSEN

WWDet er netop, når

familiejulen ikke kan blive, som man ønsker det – måske på grund af skilsmisse, dødsfald eller stridigheder i familien – at man søger væk.

tager på højskole i julen, melder sig som frivillige på væresteder eller vælger at fejre julen under sydlige himmelstrøg, er det, fordi de vender traditionerne ryggen.

Men det er tværtimod, vurderer forskere. Det er netop, når familiejulen ikke kan blive, som man ønsker det – måske på grund af skilsmisse, dødsfald eller stridigheder i familien – at man søger væk, og de mennesker, som fejrer jul på landets højskoler værner i den grad om traditionerne, lyder det. Som det fremgår af dette tillæg, skal julen altså være, som den altid har været. Og det selvom den slet ikke er så dansk, som vi måske går og tror – og i øvrigt heller ikke så gammel. Mange juletraditioner fra juletræ over julekalender til adventskrans og julemarked har vi importeret fra Tyskland, og nogle af traditionerne er endda ret unge – det gælder eksempelvis adventskransen, som først for alvor slog igennem i Danmark efter Anden Verdenskrig. Og

julemanden som stor og tyk mand med rød dragt, stort skæg og rensdyr er opfundet af Coca Cola, og den oprindelige julemand stammer slet ikke fra Grønland, Nordpolen, Finland eller Norge, som det traditionelt hævdes, men derimod fra Tyrkiet. Julen er for de fleste forbundet med samvær med de nærmeste, for som musiker og sangskriver i Gnags Peter A.G. Nielsen siger i et interview her i tillægget, er vi ingenting uden andre. Han har netop udgivet en kalenderbog til voksne med 24 korte fortællinger, hvor han beretter om sit møde med andre mennesker – ofte såkaldt skæve eksistenser. Det er hans erfaring, at giver man sig i kast med verden, vil den som regel en det godt. Det interview og meget mere kan du læse her. God læselyst og glædelig advent. J

Gæt med i adventsquizzen

dahl-hansen@k.dk

3 Mange familier har tradition for brætspil, quiz og andre selskabslege i adventstiden. Her følger Kristeligt Dagblads bud på lidt underholdning. Nogle af svarene kan man finde her i tillægget, andre kræver viden, et opslagsværk eller gætteri. 3 Hvis du vil deltage i konkurrencen, så svar på spørgsmålene og send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K og mærk kuverten ”Adventsquiz”. Du kan også sende dine svar i en e-mail til konkurrence@k.dk. Uanset om du vælger postvæsenet eller e-mail, skal svarene være avisen i hænde senest torsdag den 30. november klokken 12. Vinderne offentliggøres i Kristeligt Dagblad lørdag den 2. december, og de heldige får direkte besked.

Præmier 3 Vi udlodder to gavekort til Imerco til en værdi af 500 kroner stykket. 3 Andenpræmierne er to Smartbox-sæt med ”En middag for 2”. Værdi 499 kroner stykket. 3 Endelig kan fem læsere vinde bogen ”Folkets skønhed” af Merete Pryds Helle til en værdi af 300 kroner stykket.

Udgivet af Kristeligt Dagblad

3 1. Advent kommer af det latinske adventus domini. Hvad betyder det? 3 a. Ventetid 3 b. Herrens Komme 3 c. Nedtælling

3 6. Hvem har skrevet oratoriet Messias? 3 a. Händel 3 b. Bach 3 c. Johannes Møllehave

3 11. Hvilken evangelist står bag det, vi kender som Juleevangeliet? 3 a. Lukas 3 b. Markus 3 c. Matthæus

3 2. Hvonår kan 1. søndag i advent senest falde? 3 a. 1. december 3 b. 2. december 3 c. 3. december

3 7. I hvilken julespise anvendes palmin under frembringelsen? 3 a. Havregrynskugler 3 b. Konfekt 3 c. Klejner

3 12. Adventskrans, juletræ og julemarked. Hvor stammer traditionerne fra? 3 a. Tyskland 3 b. Dem har vi selv opfundet 3 c. USA

3 3. Hvem har skrevet ”Nu tændes 1000 julelys”? 3 a. Emmy Köhler 3 b. Jens Rosendal 3 c. Sissel Kyrkjebø

3 8. Dronningen fejrer ofte jul på et bestemt slot. Hvilket? 3 a. Amalienborg 3 b. Fredensborg 3 c. Marselisborg

3 13. Hvad markerer 1. søndag i advent? 3 a. Julens komme 3 b. Kirkeårets slutning 3 c. Kirkeårets begyndelse

3 4. Hvilken liturgisk farve har adventstiden? 3 a. Rød 3 b. Grøn 3 c. Lilla

3 9. H.C. Andersen har skrevet en kendt julesalme. Hvad hedder den? 3 a. Det kimer nu til julefest 3 b. Barn Jesus i en krybbe lå 3 c. Den yndigste rose

3 5. Hvad er titlen på årets julekalender på TV 2? 3 a. Snefald 3 b. Tinkas juleeventyr 3 c. Ramajetternes jul

3 10. Hvilken dag sender DR Disneys Juleshow? 3 a. Juleaftensdag 3 b. 1. juledag 3 c. 2. juledag

3 14. Hvornår slutter julen? 3 a. Nytårsaften 3 b. Helligtrekongersdag 3 c. Til påske 3 15. Risalamande skal der til. Hvor er retten opfundet? 3 a. Frankrig 3 b. Danmark 3 c. Sverige

Dele-jul!

De bedste julegaver er dem, du deler med andre I Frelsens Hær har vi noget på hjerte, vi gerne vil dele med dig: Tusindvis af socialt udsatte børn og voksne i Danmark har lige nu brug for din hjælp. De har nemlig hverken råd til mad eller gaver her op til jul. Derfor håber vi, at du vil dele lidt af dit overskud med Danmarks socialt nødstedte her i december. Det gør os i stand til at dele julehjælp ud og holde juleaften for ensomme, hjemløse, misbrugere og andre, der er overladt til sig selv på årets bedste aften. Vi kalder det dele-jul. For julen handler dybest set om at dele. Om at glæde og give. Og gøre noget for andre. Det budskab er du velkommen til at dele.

INK.

På forhånd tak og glædelig jul!

F R E L S E N S

H Æ R

Støt os nu på netbank: Reg. nr. 4183 konto 7001568. SMS til 1231 med teksten ”FHAK”, og støt os med kr. 50,-*. Du kan også donere online på: www.julebidrag.dk *Det koster kr. 50,- + alm. SMS-takst.

Midlerne fra dit bidrag går til Frelsens Hærs arbejde blandt ensomme, misbrugere og mindrebemidlede. Derudover sørger vi for bespisning og julehjælp samt driver krisecentre, værksteder, herberg, genbrugscentre, børneinstitutioner, menigheder m.m.

4 | Jul&Advent2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. november 2017

Julekalenderen har uudnyttet potentiale for kristenoplysning Mens nisser og magi ofte er temaer i danske tv-julekalendere, er det småt med kristent indhold. Julekalenderen påpeges ellers som en god platform til formidling af kristendom

jul på tv AF FREDERIK FOGDE fogde@k.dk

Når danskerne i næste uge tænder for årets store tv-julekalendere, kan de på DR 1 se den norskproducerede ”Snefald” og på TV 2 ”Tinkas Juleeventyr”. I begge serier kan de opleve familieeventyr om nisser, magi og julehygge. Derimod er det, vi egentlig fejrer i julen, gledet i baggrunden: Jesu fødsel. For der er ikke er tradition for at spække julekalendere med tro og kristendom. Således heller ikke i år, og det møder ærgrelse hos Mikael Arendt Laursen, som er generalsekretær hos Kirke & Medier. ”Det er fortællinger, det er underholdning, og det er der ikke noget galt i. Men publicservicemedierne har på alle områder en særlig forpligtelse. De skal jo netop bevæge sig rundt i det felt, hvor det kommercielle marked har sværere ved at se sin plads. Især op til jul,” siger han. For julekalenderen leder op til den dag, hvor vi fejrer Jesu fødsel, og det er en kærkommen anledning til at udvide børn og unges viden om kristendommen og dens betydning for det land, vi lever i, mener Mikael Arendt Laursen. Særligt i et år hvor vi fejrer Reformationens 500-årsjubilæum. ”Julen er jo kernen, så man kan fortælle om, hvad der skete. Hvorfor Gud valgte at sende sin søn til Jorden, hvorfor det betyder så meget for mennesker og vores tid. Det, der er vigtigt for mig, er, at man sætter julen i perspektiv, så det ikke bare bliver nisser, gaver og juleudsalg,” siger han. En undtagelse er julekalenderen ”Jesus og Josefine”, der i 2003 rullede over skærmen på TV 2. Serien tog os knap 2000 år tilbage til Nazaret, hvor en 13-årig Jesus var omdrejningspunktet i en fortælling om tro og tvivl og Jesu liv, men ellers har det været småt med konkret kristendom i de store danske julekalendere. Få gange er kristendommen også blevet berørt på hos DR, blandt andet i ”Tidsrejsen”, sendt på DR 1 i 2014. Men her var der heftig debat om måden, man fremstillede en frikirkelig og meget tyrannisk skolelærer på. Både formanden for Kristendemokraterne, Stig Grenov, og flere præster var ude med kritik om, at når man endelig portrætterede en kristen person, var det i form af en usympatisk skurk. Og kigger man de sidste mange julekalendere igennem, har temaerne ofte været magi, nisser og julemænd, mens kristendommen ikke fylder væsentligt.

0 I år har DR 1 ikke lavet en ny julekalender, men sender den norske ”Snefald”, der handler om den forældreløse pige Selma på ni år. – Foto: DR Presse.

Hos Danmarks Radio mener man dog, at kristne værdier er gennemgående i julekalenderne, forklarer Pil Gundelach Brandstrup, der er kanalchef for DR 1. ”I DR’s egne julekalendere tager vi udgangspunkt i julen som en højtid, hvor der er tid til samvær og hygge med familien. Samtidig vil vi gerne beskæftige os med emner, som børn er optaget af. Derfor er der ikke en bestemt slags indhold, som skal med i en julekalender. Men temaer som næstekærlighed, fællesskab og det gode ved at hjælpe hinanden er bestemt værdier, som går igen i vores produktioner,” skriver hun i en mail til Kristeligt Dagblad. Hun er enig i, at julekalenderen er en god anledning til fortællinger om kristendommen, men understreger, at der hos Danmarks Radio er stort fokus på kristendom i andre sammenhænge end julekalenderen. ”Julekalenderen kan sagtens være et sted også at formidle den kristne kulturarv – alene selve det store fokus på julen og dens ritualer og indhold er jo også en måde at fortælle om

baggrunden for julen på. Men derudover har DR altid masser af indhold op til jul, hvor vi formidler den kristne kulturarv. Planen for, hvad vi sender i julen 2017, er ikke helt på plads, men vi vil som vanligt sende op mod 10 julegudstjenester. Den første søndag i advent sender vi ’Danmark synger julen ind’ fra DR Koncerthuset på DR K og P2, hvor vi traditionen tro synger julen ind med nogle af DR’s bedste kor og musikere. Derudover vil vores julekalender på Ultra have fokus på den kristne tro i et par afsnit, som afsæt for at diskutere tro og værdier med de unge på flere platforme,” skriver Pil Gundelach Brandstrup. Den julekalender hedder ”Klassens jul”og sendes på DR Ultra, en børnekanal hos Danmarks Radio, hvor man blandt andet med dialog på sociale medier vil forsøge at engagere de unge i en snak om, hvad julen egentlig handler om, fortæller Jonas Kryger Hansen, der er redaktør for DR Ultra. ”Det er ikke en serie, der har kristendom som fortegn, men den vender heller ikke ignorant kinden til, at det er en kristen

højtid, vi fejrer. Vi har nogle alment kristne værdier, som vi fokuserer meget på. Fællesskabet og næstekærligheden i julen. Julens værdier bliver sat til debat, blandt andet materialisme og hvorvidt julen handler om mere end bare gaver. Der er nogle kristne rammer, og vi vil også bruge sociale medier, hvor der vil være en naturlig dialog om nogle af værdierne i episoderne,” siger han. For ham er det vigtigt, at der også kommer et alternativ til de mange julekalendere om nisser og julemænd, som findes andetsteds. ”Når andre julekalendere dyrker nisser eller magi, så dyrker vi dansk børnekultur år 2017 set inde fra klasseværelset. Og der er det naturligt at have mere eller mindre kristne rammer. Man kan få dækket nissekvoten et andet sted,” siger Jonas Kryger Hansen. Men interessen for tro og kristendom er stor, hvilket man blandt andet kan se på seertallet til ”Herrens Veje”, mener Mikael Arendt Laursen, og derfor kunne man sagtens bruge den

interesse i en større julekalender, som byder på spændende drama og underholdning, men også mere konkret kristent indhold for både børn og voksne. ”Stof, der handler om tro, kirkeliv eller åndelighed, tror jeg der er rigtig mange lyttere og seere til rundt omkring i Danmark. Men jeg møder for mange mediefolk, der spørger, hvordan man skal tackle det. Vi har et utroligt dygtigt producentmiljø, hvor der i forvejen skabes og udvikles talent, men vi skal gå lidt længere og give dem en udfordring om at formidle jul, så det både bliver spændende drama og kristenoplysende,” siger J han.

Årets julekalendere på TV 3 DR 1: Snefald. 3 DR Ramasjang: Ramajetternes jul. 3 DR Ultra: Klassens jul. 3 TV 2: Tinkas juleeventyr.

Bøger til store og små

r er knuselske golf d s, o e ll a il T ederik og In Cirkeline, Fr Fra 3 år

Din helt egen Cirkeline-taske med de hyggeligste historier om Cirkeline og alle vennerne, lige til at tage med på farten.

Fra 8 år

»Historien har alt det, en god historie skal have ...

... i en verden, hvor der allerede har været én, der hedder Harry Potter: magi, ondskab, børn der er almindelige, men kan noget ganske særligt. ... En hyldest til fantasien og en opfordring til at læse og digte med.«

»Kanondebut. Ole Lund Kirkegaards arvtager hedder Anders Matthesen.«

– Weekendavisen

Fra 4 år

HHHHH

– ekstra Bladet

»Anders Matthesen rammer plet med ny børnebog. Alle børn burde have en ternet ninja som sparringspartner!« – Politiken

Til alle små spilopmagere fra 4 år

HHHH

»... en ikonisk heltefortælling med uhyre velfungerende replikker.« – Berlingske

Til alle små ans Harry Potter-f

Fra 10 år

Vinder af Orla-prisen 2017

Til fans i alle aldr e Fra 11 år

HHHH

»Herhjemme bliver historierne om Villads læst igen og igen, og det kommer helt sikkert også til at ske med Villads fra Valby taber en tand. Bogen har en perfekt længde til godnatlæsning.« – Bogrummet.dk Fra 12 år

Fra 10 år

»Et ambitiøst tegnet fantasyeventyr.« – Politiken

HHHHH

– Berlingske

– skrivePulten.dk

– Jyllands-Posten

Til all En flæne, der elskede ge i him len

Til alle små YouTubere

Bogen dine børn vil elske ligeså højt som YouTube! Selfie-Simon giver en realistisk skildring af en 12-årig drengs fascination af YouTuber-fænomenet.

Til alle unge eventyrere

Fra 13 år

HHHH

e dreng 0 år e ll a l 1 Ti ger fra og pi

»Der er vanvittigt meget sjov og kreativitet, for drenge i særdeleshed, i denne illustrerede juniorbog – ’Læs den og dø af grin’!« – Børn i Byen

»John Green skriver uendelig godt om kærlighed, ensomhed og tankespiraler.« – Politiken »Skildpadder hele vejen ned er alt det, som en god John Green-bog er. Den er vittig, alvorlig, sorgfuld, munter, stilren og på én gang filosofisk og uprætentiøs.« – information

6 | Jul&Advent2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. november 2017

December er stadig gavernes tid

2 Mange børn vågner hver dag op til en pakke i december, og nu er flere bedsteforældre også begyndt at have en finger med i spillet. – Foto: Jacob Ehrbahn/ ritzau.

Kalendergaver kom frem i Danmark i 1960’erne, og sidenhen har danskerne kun brugt flere penge på gaver i julemåneden. Bedsteforældrene er blevet en stor del af gaveræset, og så er kalendergaver ikke kun forbeholdt børn længere

gaveregn AF CECILIE BECH RØNSHOLT roensholt@k.dk

Aftenen inden den 1. december er mange danske hjem pakket af forventningens glæde. Om morgenen vågner børnene tidligt og finder hurtigt den lille gave, som ligger indbydende og venter i julesokken eller nissehuen. Sådan udspiller hver eneste morgen sig op til den store ventede aften: juleaften. I andre hjem ser børnene i spænding frem til adventssøndag, hvor en lidt større pakke venter dem, end de som nogle af kammeraterne får hver dag. Kalendergaver eller adventsgaver: Sådan ser det ud i mange hjem i juletiden, hvor børnene kan forvente gaver i hele december frem til juleaften, hvor gaverne pludselig har vokset sig større og nu bliver givet om aftenen i stedet for om morgenen. Danskerne svømmer så at sige i krøllet gavepapir i december. Ifølge Caroline Nyvang, som er forsker på Det Kongelige Bibliotek i København, er der ikke tal på, hvor meget danskerne bruger på kalender- og adventsgaver. Men man ved, at danskerne bruger stadigt flere penge på gaver i december. ”Beløbet, vi bruger på gaver, er stigende, så man kan godt formode, at også advents- og kalendergaver gør et større indhug i familiernes budget,” fortæller hun. Men det er ikke længere kun forældre, som står bag gaverne. Bedsteforældre er mange steder også kommet langt mere på banen. ”I dag er bedsteforældre langt mere engagerede, end de tidligere var. Det gælder også julehygge og gaver i løbet af december,” siger hun. Et godt bud på en forklaring er, at folk i dag bliver ældre og har flere aktive år efter pensionsalderen, fortæller Caroline Nyvang. ”Vi kan se, at de ældre borgere fylder deres tid med arrangementer som for eksempel folkehøjskole og motion, men altså også, at de er mere engagerede i deres børnebørns liv.” Men også mange forældre er meget engagerede i at gøre december ikke bare gaverig, men

også sjov for deres børn, fortæller Caroline Nyvang. ”I de seneste år har vi set et opsving blandt forældre, der godt hjulpet på vej af YouTube og andre sociale mediekanaler har fået inspiration til at lade en drillenisse flytte ind i december. Og det er oftere og oftere nissen, der lægger små gaver, mens julemanden stadig står for gaveregnen den 24. december,” siger hun. Kaster man et blik tilbage i tiden, stammer pakkekalenderen oprindeligt fra julekalenderen, som er en tysk tradition. Den første julekalender blev trykt i Bayern i Tyskland i 1906 og var som julekalenderen, man kender i dag, lavet af pap med 24 låger, man kunne åbne. I 1932 kunne man i Danmark erhverve sig den første danske julekalender. Senere kom så traditionen, der skulle blive en forgænger til pakkekalendertraditionen. I december bad man nemlig børnene om at sætte en sko i vinduet, så julemanden kunne komme forbi og lægge en lille ting i den, hvis man da ellers havde været en god dreng eller pige. Hvis skoen blev fyldt med kul, havde man være slem, hvis den blev fyldt op med gaver, havde man været artig. På den måde var det en indikator for, hvor godt man havde opført sig, og om julemanden ville komme på besøg juleaften. Selve pakkekalenderen med gaver kom dog først til Danmark i 1960’erne – formentligt som et led i en velstandsstigning, fortæller Caroline Nyvang. De første pakkekalendere bestod af et stykke stof, som man havde syet 24 ringe på, og i hver ring hang så en lille gave. Først i 1970’erne begyndte adventskalenderen at komme frem i takt med, at mange fik en bedre økonomi. Derfor vælger flere nu ikke at give 24 små gaver, men i stedet købe lidt større gaver til advent, fortæller Jens Ingvordsen, som er museums- og juleinspektør i Den Gamle By i Aarhus. Adventsgaven hænger sammen med traditionen om at tænde adventslys hver søndag i advent. Kalendergaven har til gengæld udviklet sig til i dag også at være for voksne. ”I dag er det ikke kun børn,

Julen i gaver 3 95 procent af danskerne købte julegaver i 2016. 3 Danskerne brugte 11,5 milliarder på julegaver. 3 Halvdelen af børns julegaveønsker refererer til specifikke varemærkenavne.

3 De første pakkekalendere kom frem i Danmark i 1960’erne, hvor man broderede tallene på et stykke stof og hæftede små ringe ved, hvorfra man kunne hænge gaverne. – Foto: Jacob Ehrbahn/ ritzau.

KILDE: YOUGOV, INSTITUTTET FOR FREMTIDSFORSKNING.

der får en pakkekalender. Med den samfundsstruktur, vi har, er virksomheder begyndt at lave lækre pakkekalendere til singler. Det er så at sige en tradition, som har fået en noget anden vinkel,” siger han. Det kan forbrugsforsker og leder af innovation hos Wilke Jeppe Trolle Linnet nikke genkendende til. ”Hvor adventsgaverne i højere grad er traditionspræget, kan man lege med konceptet kalen-

dergaver, og det gør mange virksomheder.” Derfor kan man nu købe alt fra chokolade-, spiritus- og chilikalendere til kalendere med alverdens lækkerier. ”Virksomheder har fundet ud af, at forbrugerne gerne vil lege med konceptet og godt kan lide, at de kan købe noget, som viser mere personlighed, end hvis alle købte den samme kalender.” Selvom julen er fyldt med traditioner, foretrækker mange

moderne mennesker, at der er et spillerum i den måde, som vi omgås traditionerne på. Så det må godt være lidt fjollet og lidt legende, fortæller han. Og det er en god forretning for virksomhederne. ”Det er smart for firmaer, da det ikke koster meget at producere, men folk er villige til at betale relativt mange penge for kalendere, når det hører til en af julens ritualer.” J

Ged

275 kr.

Ris

100 kr.

10 høns og en hane

Skolebænk

Solcellelampe

Køkkenhave

Virksomhed

1.000 fisk

Fodbold

250 kr.

300 kr.

280 kr.

215 kr.

175 kr.

100 kr.

Ved du heller ikke, hvad du skal give i julegave? Giv en ged-gaverne spænder vidt – fra her og nu overlevelse til langsigtet bæredygtig udviklingshjælp. Så er du til gaver med fokus på klimaet, skolegang eller virksomhedsførelse, kan du finde gaven, der virkelig gør en forskel for verdens fattigste på givenged.dk

givenged.dk

8 | Jul&Advent2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. november 2017

0 Julen er for mange tæt forbundet med tung mad i rigelige mængder – stik imod tidens fokus på sundhed og mådehold. Og det er blot én af mange juletraditioner, der peger tilbage på tidligere tiders jul, hvor især fællesskabet og nærheden var i højsædet. – Foto: Bo Svane/ritzau.

Vores juletraditioner peger med længsel tilbage i tiden

Julen er et sammenrend af traditioner fra hele verden. Nye kommer hele tiden til, men de peger mest af alt bagud og styrker fællesskabet mere, end de splitter det, mener forsker

traditioner AF LARS HENRIKSEN henriksen@k.dk

Hør lige, hvad de gør i Caracas juleaften: Store dele af den venezuelanske hovedstad er blokeret for biler, så alle kan komme sikkert i kirke – på rulleskøjter! I Japan er det blevet en stor tradition at spise mad fra den amerikanske fastfoodkæde Kentucky Fried Chicken juleaften, og kæden sætter nye salgsrekorder hvert år, mens japanerne råber ”Kurisimasu ni wa kentakkii!” (Kentucky til jul!). Og så er der Island. Her er december ikke præget af en rar gammel mand med stort hvidt skæg, men i stedet af Jólakötturinn, en ond kat, der spiser de børn, som ikke opfører sig ordentligt op til jul. Det kan lyde mærkværdigt i danske ører. U-julsk, måske endda. Men hvad er en rigtig jul? Hvilke traditioner er de bærende for os, hvor kommer de fra, og hvordan har de forandret sig? Svarene på de spørgsmål fortæller historien om, at den danske jul slet ikke er så fasttømret og afdæmpet, som vi måske går og tror. For inden kristendommen kom til Danmark for godt 1000 år siden, kaldte man for eksempel jul for jól, og det var en højtid, hvor man fejrede de

lysere tiders komme ved at danse, æde og drikke i flere dage – på ganske løssluppen manér. Siden er der sket meget, selvom juleaften mange steder stadig er forbundet med mad og vin. Men mange af de traditioner, vi i dag betragter som essensen af en rigtig dansk jul, kommer faktisk andre steder fra. Adventskransen og juletræet er en tysk tradition. Misteltenen er fra England, og traditionen med de fire lys i adventskransen kom først til Danmark i begyndelsen af 1900-tallet. I det hele taget er stort set alle elementer af en klassisk dansk jul, hentet fra udlandet og er typisk under 200 år. Hertil kommer, at julen lige siden har været under konstant forandring, påpeger lektor på Aarhus Universitet Dorthe Refslund Christensen. For ikke mindst normer, familiemønstre, arbejdsforhold og levestandard har løbende ændret sig, og forudsætningerne og behovet for at holde jul har fulgt med. Det er denne udvikling, vi kan takke for, at vi ikke længere spiser klipfisk i julen. Hvordan er det så, juletraditionerne ser ud i dag? Der er selvfølgelig mange variationer, men en række kendetegn går igen de fleste steder: De fleste pynter hjemmet og tænder adventskransen og kalenderlyset. De fleste giver også børnene

adventsgaver – en tradition, der først bredte sig efter Anden Verdenskrig. Havde børnene opført sig pænt, lå der et stykke slik eller et par rosiner i hjemmeskoen. I løbet af 1960’erne kom de hjemmebroderede pakkekalendere med 24 små ringe i, hvor typisk bedsteforældre hængte små gaver. Først de senere år er vi gået tilbage til adventsgaverne. Pakkekalenderen er i stedet erstattet af julekalenderen med 24 låger. Og fjernsynets julekalender til børn, der første gang blev vist i 1962. Af endnu nyere dato kan nævnes den udbredte tradition med at se Disneys Juleshow om eftermiddagen juleaftensdag. Godt en million ser hvert år udsendelsen, der er vist i sin nuværende form og på nuværende tidspunkt siden 1991 (den originale udsendelse er dog fra 1958). En anden nyere forandring er danskernes omfattende kirkegang juleaften. Hver tredje tager af sted, og juleaftensdag er dermed suverænt den dag på året, hvor flest går i kirke. Fire ud af fem synger desuden salmer juleaften. Selvom julens traditioner altså ikke er danske og hele tiden forandrer sig, er det dem, der samler os mere end nogen anden tradition, siger Dorthe Refslund Christensen. For julen handler især om de nære fællesskaber og bruges i stigende grad som et

helle i en tid, som mange italesætter som meget fortravlet. ”Nogle taler om en stadig mere individualiseret jul. At flere er alene, og at vi i stigende grad gør tingene på forskellige måder, men jeg oplever også den modsatte bevægelse. Flere eksperimenterer måske med nye former, der rækker ud over det helt nære, eksempelvis ved at hjælpe helt fremmede eller ligefrem invitere dem indenfor til juleaften, men det er først og fremmest udtryk for, at vi sætter julens fællesskab meget højt og gerne vil dele den med andre.” I samme retning peger mange af de nyere tiltag såsom julefrokoster, juleafslutninger og julearrangementer på skoler og i foreninger, påpeger hun. De bruges netop til at bekræfte de fællesskaber, der er vigtige for os, ikke bare i familien, men i hverdagen. En anden gennemgående værdi i vores moderne måde at holde jul på, er dyrkelsen af nostalgi. Det kommer ikke mindst til udtryk gennem julemaden, hvor de fleste spiser mad, der hører en anden tid til. Store stege, brun sovs, alting i rigelige mængder og gerne efter bedstemors specifikke opskrift – alt sammen noget, der går stik imod tidens fokus på sundhed og mådehold, påpeger Dorthe Refslund Christensen. Når vi alligevel gør det, handler det ikke

Julen er i stigende grad blevet en reaktion på hverdagen, hvor alting er kontrolleret og sat i system.

DORTHE REFSLUND CHRISTENSEN, LEKTOR, AARHUS UNIVERSITET

mindst om at mindes dem, vi har mistet. ”Og så er det for mange nok også den sidste nationale sammenhæng, hvor vi bare giver los og spiser mere usundt og i det hele taget meget mere, end vi plejer. Julen er i stigende grad blevet en reaktion på hverdagen, hvor alting er kontrolleret og sat i system,” siger hun. Og endelig er der kommercialiseringen af julen, som også er af nyere dato. Tag bare julemanden, som vi kender ham i dag. Han er langtfra den kristne legende fra Tyrkiet, han var engang, men i stedet formet af et reklameprodukt skabt af CocaCola i 1930’erne. I det hele taget har forbrugerkulturen formet mange nyere juletraditioner, eksempelvis at den første julepynt allerede begynder at titte frem i stormagasinerne i slutningen af oktober. ”Julen bliver hele tiden til på ny,” konkluderer Dorthe Refslund Christensen. ”Men mange af de nye traditioner peger tilbage mod de gamle. Når stadig flere muslimer holder kristen jul, er det jo, fordi de gerne vil være en del af det store fællesskab. Og når de gammeldags julemarkeder er genopstået rundt omkring, er det, fordi vi søger tilbage mod den autentiJ ske og hjemmelavede jul.”

Ny historieserie i småbidder

100 bøger, 100 sider, 100 kr. Vi gør en lang historie kort 100danmarkshistorier.dk

12 bøger om året i otte år. Fås som trykt bog, lydbog, e-pdf og ePub

–

Støttet af A.P. Møller Fonden

Aarhus Universitetsforlag

10 | Jul&Advent2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. november 2017

Julehjælpen, der når ud via forældreintra Velgørenhedsorganisationen Børnenes Kontor har mere end 100 års erfaring med at uddele julehjælp til trængende børnefamilier. I begyndelsen af 1900-tallet var modtagerne af julepakkerne især de mange fattige arbejderfamilier i byerne, men gennem tiden er det i stigende grad også blevet enlige forsørgere og muslimske familier, der har brug for den ekstra hjælp ved juletid

hjælp til jul AF JULIE HØGHOLM hoegholm@k.dk

Bæreposen blev tungere, og til sidst måtte hun slæbe den langs gymnastiksalens gulv. Gryn til grøden, rødkål, pebernødder og flæskesteg stak op af åbningen, mens Rikke Glæsner Christensen rakte ud efter en håndfuld sjældne guldkarameller, som de frivillige fra Børnenes Kontor i København langede over langbordet til den dengang niårige pige fra Amager. ”Jeg kan tydeligt huske, hvordan min bror og jeg i slutningen af 1970’erne stod i kø til julehjælpen på Frederikssundsvejens Skole, ligesom min far fortalte, at han havde gjort, da han var barn,” siger 48-årige Rikke Glæsner Christensen. Dengang blev der skåret stege ud i skolens sal, hvor uddelingen af julehjælpen foregik helt frem til midten af 1980’erne. På døren hang et plakat med teksten ”Intet barn må gå sulten i seng juleaften” ved siden af en skitse af to barfodede børn med hinanden i hånden. Børnenes Kontors blyantstegnede logo har historisk patina tilbage fra en Pelle Erobrerenlignende tid. Velgørenhedsorganisationen blev stiftet allerede i 1898 af socialdemokraten A.C. Meyer og oprettede med de første indsamlede midler julehjælpen til værdigt trængende børnefamilier i hovedstaden. Ifølge ham skulle det fra århundredskiftet nemlig ikke kun være borgerskabets børn, der havde ret til at holde jul, men også storbyens fattige familier i slumkvartererne. Og for at få fat i dem allierede Børnenes Kontor sig med de lokale skoler. Rikke Glæsner Christensen fik således i 1970’erne stukket en lille lap i hånden af sin klasselærer med en opfordring til familien om at søge hjælp til julen. ”Der har igennem alle årene været en form for ansøgningsskema, som klasselærer, skoleleder og -sekretær eller sundhedsplejerske har givet de trængende elever med hjem. Det har været altafgørende for at få hjælpen ud til netop dem, der har haft brug for den. Børnene afleverer derefter det udfyldte skema på skolens kontor eller hos klasselæreren,” siger Martin Bjørup fra Børnenes Kontor i København.

0 Den 22. december 1903 skæres stegene ud i Frederikssundsvejens Skoles gymnastiksal, hvor uddelingen af julehjælp fra Børnenes Kontor i København foregik. Julehjælpen til de 2300 familier med sammenlagt mere end 8000 børn består i 1903 af fem-otte pund flæsk, to pund ris, et halvt pund kaffe med tilsætning, to pund hvid sukker, et stort landbrød og en 2-krone. – Foto: ritzau.

0 Samarbejdet med skolerne er en af grundpillerne Børnenes Kontors arbejde, siger Martin Bjørup fra Børnenes Kontor i København. Her uddeling af julehjælp på Sankt Annæ Gymnasium i København i 2007. – Foto: Amdi Thorkild/ ritzau.

Organisationens tætte samarbejde med skolerne er fortsat en grundpille, som de senere år har betydet, at mange skoler nu lægger ansøgningsskemaerne på forældreintra. Så når forældre i efteråret i dag klikker ind på portalen, finder de beskeden om, at det nu er tid til at søge om julehjælp. Og selvom antallet af ansøgninger faktisk har været stabilt de sidste mange år, er nye ansøgere, der ikke tidligere ville have fået julehjælpen, kommet på banen. ”Forældreintra gør nok også, at der er flere af dem, der søger, som måske ikke har søgt tidligere. Når det er, at en familie med børn i husstanden søger, vurde-

rer vi ikke udelukkende deres økonomi. Der er stadig et felt til klasselæreren, så hun eller han fortsat kan komme med sit besyv om den enkeltes kår. Så både disse eventuelle kommentarer, familiens månedlige udbetaling, og moderen eller faderens civilstatus tages med i betragtning. Derimod tager vi ikke hensyn til, hvilken religion de trængende børnefamilier måtte praktisere. Derfor er der nu også en del muslimske familier, der kan hente julepakker med kylling i stedet for flæskesteg den 22. december,” siger Martin BjøJ rup.

0 Her forberedes julepakkerne fra Børnenes Kontor i 1950’erne. Der var ikke uddeling af fødevarer under Anden Verdenskrig på grund af rationeringen, og i det efterfølgende årti havde mange særligt brug for julehjælpen. – Foto: ritzau.

Ansøgning

Julehjælp

Julehjælp uddeles den 22. december som en stor julekurv med 20 kilo julemad og knas. Ansøgningsskemaer hos klasselæreren eller på skolens kontor. Skemaet udfyldes og afleveres på skolen igen, så Børnenes Kontor har det senest mandag den 30. oktober. Der er i mange år blevet uddelt omkring 2000 julekurve, mens dobbelt så mange familier har ansøgt. Organisationen har også kontorer i Esbjerg, Horsens, Odense, Roskilde, Randers, Aalborg og Aarhus.

3 3Dansk Folkehjælp giver gavekort eller julekurv. Ansøgningsfrist er den 1. december.

3 3Mødrehjælpen giver gavekort. Ansøgningsfrist er den 14. december.

3 3Røde Kors giver gavekort eller julekurv. Ansøgningsfristen besluttes af de lokale afdelinger. 3 3Frelsens Hær giver gavekort eller legetøj. Ansøgningsfrist er den 30. november.

DEN GRIBENDE MUSICALKLASSIKER I NY STOR OPSÆTNING

Baseret efter koncept af

JEROME ROBBINS Efter bog af

ARTHUR LAURENTS Musik af

LEONARD BERNSTEIN Tekst af

STEPHEN SONDHEIM

Præsenteres i samarbejde med

STORE SCENE FRA 2 3 . M A R T S W W W. A A R H U S T E AT E R . D K

Giv en oplevelse i gave — Billetsalget er startet!

12 | Jul&Advent2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. november 2017

Julepynten i al sin glans

Traditionen med at pynte op til jul er godt og vel 200 år gammel, og julefortællingen ”Peters jul” blev i 1880’erne et billede på julehygge. I dag pynter vi stadig op efter de gamle traditioner, fortæller juleinspektør

glaskugler og fehår AF CECILIE BECH RØNSHOLT roensholt@k.dk

Juletræet med sin pynt stammer helt tilbage fra begyndelsen af 1800-tallet. Det første træ, hvor man kender til pynten, stod i stuen hos en præstesøn i København. Han kendte skikken med at hente juletræet ind og pynte det fra sit barndomshjem i Holstein, og hans eget træ havde også lys i rød, hvid og blå, som var de holsteinske nationalfarver. Men træet var også fyldt med hjemmeklippet papirpynt, blandt andet jakobsstigen inspireret af patriarken Jakob. Jakob ligger på en stenmark og bruger en sten som hovedpude, hvor han får et syn med en stige, som Guds engle bruger til at gå op og ned på mellem himmel og jord. Jakobsstigen forsvinder dog langsomt fra julepynten, fortæller Jens Ingvordsen som er museums- og juleinspektør i Den Gamle By i Aarhus og har et indgående kendskab til julepyntens historie. Jakobsstigen forsvinder i takt med, at julen går fra at være en religiøs højtid til børnenes fest. ”Julen går i slutningen af 1800-tallet fra at være en fejring af Jesu fødsel til at handle om gaver,” siger han. I 1880’erne har man allerede en idé om, at skal man have en god jul, så skal man fejre den som i julefortællingen ”Peters jul”. ”Der skal være gås, bedstemor og børn om det festligt pyntede juletræ. Så er man næsten sikret en god jul,” fortæller Jens Ingvordsen. Sådan er det på mange måder stadig i dag. ”I dag fejrer vi stadig jul efter tanken om ’Peters jul’ og med børnene i centrum. Pynten har forandret sig, men i bund og grund er der intet epokegørende sket med julepynt de sidste 70 år.” Men der sker altså en masse med julepynten i 1800-tallet, hvor det første træ, man kender til, er pyntet med religiøs pynt, nationalistiske farver og hedenske elementer. ”Ser man på julepynt gennem tiden, så er det en skøn blanding af kristendom, hedenskab, folketro og nationale elementer,” siger Jens Ingvordsen. Kristendommen ser man ved englen eller stjernen i toppen af træet. Hedenskaben når træet bliver pyntet med nisser, og det nationale element var, når man pyntede træet med dannebrogsflag eller trompeter. Inspirationen til julepynt kommer atter fra tysk side, da der i 1870’ene og 1890’erne importeredes et væld af glaspynt fra Tyskland. ”Vindmøller, flyvere, og jeg ved ikke hvad, hængte man på træerne i takt med den teknologiske udvikling,” fortæller Jens Ingvordsen. På denne tid kommer også de flettede julehjer-

0 Jakobsstigen klippet i hvidt papir var noget af det første julepynt, man pyntede juletræer med. I dag er det stort set forsvundet fra de danske juletræer. – Foto: Den Gamle By.

2 Inspiration til, hvordan man dækker bord med et nisselandskab fra magasinet Vore Damers Jul fra 1926. – Foto: Den Gamle By.

ter i takt med, at den spiselige julepynt bliver mindre udbredt. ”I dag ser man stadig kræmmerhuse med pebernødder og rosiner, men pynten er knap så spiselig, som den har været.” I 1900-tallet bliver pynten mere moderne. De brandfarlige levende lys bliver udskiftet flere steder med elektriske kæder, og det syntetiske pynt lametta og fehår bliver moderne. På samme tid bliver knallerter hentet fra England, som i dag har skiftet fra julebordet til at være fast inventar til nytårsaften. Også i 1920’erne begynder man at se juletræet i flere hjem og ikke blot hos det bedre borgerskab, og det er ikke kun juletræet, der bliver pyntet op til jul. Danskerne har taget hele decembers juletraditioner til sig. For eksempel ser man allerede omkring 1900-tallet en primitiv udgave af kalenderlyset, hvor man bruger en stor bagekartoffel, som man stikker 24 tændstikker i og tænder en ad gangen. Senere prøver lysfabrikanten Holmblad at masseproducere et slags kalenderlys under navnet Jakobslyset. Det virker dog ikke, og lyset slår først igennem under det nye navn ”kalenderlys” i 1940’erne. På samme tid finder man adventskransen i de fleste hjem i Danmark. Det er en tysk skik, som bliver udbredt via højskolerne i Sønderjylland og siden går sin sejrsgang over hele Danmark. ”Under Besættelsen bliver adventskransen meget populær, hvor man tænder de små lys midt i det store mørke. Den bliver så populær, at den kommer på Julemærket omkring 1946,” fortæller Jens Ingvordsen.

En nyere tradition er nisselandskabet, som stammer tilbage til begydelsen af 1900-tallet og var inspireret af butikkers vinduesudstillinger. ”Første søndag i advent tog man morfar i hånden og gik ned i byen og så, hvad de forskellige butikker havde i vinduerne som juleudsmykninger, og siden kopierede man det, og det blev til nisselandskaber,” siger Jens Ingvordsen. Man ser sågar i ”Matador”, at grisehandler Oluf Larsen har et fint nisselandskab stående, for nisselandskaberne blev nemlig meget populære. ”Jeg har fundet pragtfulde illustrationer fra bladet Vore Damers Jul fra 1926, hvor man kan lave sit eget nisselandskab og bruge som bordpynt,” fortæller han. Vore Damers Jul var et blad i stil med Familie Journal, som kom ved juletid, og netop modeblade og Danmarks Radio kan man takke for, at der historisk set ikke er de store regionale forskelle på, hvordan vi pynter, fortæller Jens Ingvordsen. ”DR viste juleudsendelser om, hvordan man fejrede jul, og det gjorde, at julen blev ensrettet. Der var ikke stor forskel på at fejre jul på Bornholm eller i Himmerland. Dog havde dannebrogsflaget størst udbredelse i Sønderjylland, hvor man gerne viste sit nationale sindelag.” I dag er julepynten også meget ensartet, mener han. ”Julepynt er i dag meget traditionel. Mange bruger julepynt, som de har arvet, og selvom der kommer nyt til, så er det ofte ældre motiver i nye materialer. Vi pynter nemlig stadig meget traditionsbundet.”

Om dagen er jeg boghandler i Assens, men om aftenen drages jeg mod fremmede skæbner med noget på hjerte. Pernille Schreiner, Bog & idé Assens

Sara Blædel

STÆRK PRIS

189

Køb nu og spar!

ILKAS ARV Forlagets pris 299,95 People’sPress

14 | Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. november 2017

Konfekt er noget, vi giver til hinanden Annemette Voss voksede op med en mor, som ikke kunne bage. I stedet lavede de konfekt sammen. For hende er fællesskabet om tilberedning den vigtigste ingrediens AF ELSE MARIE NYGAARD nygaard@k.dk

I Jesu fodspor Fra Jerusalem til Galilæa En enestående mulighed for at opleve og sanse Det hellige Land. Føl freden på Hyrdernes Mark og intensiteten på Golgata i Gravkirken. Mærk brisen over Genesaret sø og smag på landets frugter og fisk. Hør Bjergprædikenen på stedet, hvor den blev holdt. En rundrejse for alle, der gerne vil opleve det landskab, Jesus færdedes i, og få beretningen fortalt og kompetent kommenteret undervejs. 0

DAGSPROGRAM

100 km

LIBANON Kapernaum

SYRIEN Banias

Tiberias Genesaret Sø Nazaret Yardenit V E S TBREDDEN Jeriko

Betlehem I S R A E L

JERUSALEM

Det Døde Hav JORDAN

Hvad indgår i prisen? Fly, hotel med morgenmad, fuldt program med alle entréer, alle drikkepenge, to middage og fem frokoster.

Dag 1-2 Jerusalem, Betlehem, getsemane Have, Oliebjerget og Via Dolorosa Dag 3-4 Grædemuren, Tempelbjerget og Dødehavsrullerne Dag 5-6 Judæa-ørkenen, Det Døde Hav, Jordanfloden, Jeriko, Genesaret Sø, Kapernaum og Tiberias Dag 7-8 Golanhøjderne, Tabor-bjerget og Nazaret

Fra kr. 14.995,-

Poul Joachim Stender

er cand.theol., sognepræst, forfatter til en række bøger og en særdeles populær foredrags-holder.

Afgang: 6.-13. marts 2018

Jul i Jerusalem og Betlehem Akademisk Rejsebureau tilbyder en rejse til alle, der gerne vil tilbringe juledagene uden for Danmark og samtidig opleve julen det mest oplagte sted, nemlig i Betlehem og Jerusalem.

23.-28. december 2017

Fra kr. 14.995,Hvad indgår i prisen? Fly, hotel med morgenmad, fuldt program med alle entréer, alle drikkepenge, to middage og fire frokoster.

Program og tilmelding Telefon: 33 32 32 65

www.akademiskrejsebureau..dk

Man tager en dadel og en kniv og fjerner den aflange sten. Så kommer man marcipan i hulrummet, hvor stenen lå og overtrækker den fyldte frugt med chokolade og pynter med en valnød. Sådan lyder opskriften på det stykke konfekt, Annemette Voss hvert år tilberedte i barndommens køkken i Bredballe ved Vejle. Her stod hun sammen med sin mor med dadler, marcipan og chokolade. Mor og datters sirlige fremstilling af konfekt var noget, som gentog sig hvert år i adventstiden. Mens andre har minder om forældre, som har fyldt kagedåser på stribe med bagværk op mod jul, så er konfekten den eneste søde, kulinariske juletradition, som Annemette Voss fik givet videre i sit hjem. ”Jeg er vokset op med en mor, som aldrig bagte, men hun stod for at lave konfekt, og derfor synes jeg, at tilberedning af konfekt er særlig hyggelig. Resten af julehyggen stod min mormor for. Til jeg var ni år, boede hun på Østerbro i København, men så flyttede min mormor og morfar til Vejle, og det var altid hende, der bagte julesmåkagerne.” Annemette Voss er 33 år og uddannet i arkitektur og design fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, men siden hun for fire år siden vandt ”Den store bagedyst” og ”Den store julebagedyst”, har hun ernæret sig som autodidakt bageekspert og blogger. Siden januar har man også kunnet se hende i programmet ”Sådanmark” på TV 2. Hun indledte juleforberedelserne i sommer, hvor hun udviklede opskrifterne til en konfektbog, som udkom for nylig. Mange af opskrifterne har fået prædikatet ”let”. De to opskrifter, som deles med læserne her på siden er virkelig lette at tilberede, men man skal blot huske, at tilberedningen strækker sig over to dage. Hun slog sit navn fast som en mester af perfektionistiske kager med avanceret og tidskrævende pynt, men som ko-

0 Rullen kan tilberedes med cognac, hvis man ikke har calvados i barskabet. – Foto Stine Christiansen.

gebogsforfatter har hun valgt at gå andre veje. ”Jeg kan lave de her ekstravagante ting, men når jeg ser på, hvad der udkommer af kogebøger i Danmark, synes jeg, at der mangler bøger, som kan bringe os i øjenhøjde med glæden ved at bage.” Skal man fylde hjemmets kagedåser, vil man typisk sætte en dag af til det. Med konfekt går det noget hurtigere. For Annemette Voss er det vigtigste, at man er sammen om processen. ”Det særlige ved jul er, at det er en tid, hvor alle er indstillet på, at man laver noget sammen, hvad enten det er med ens børn, familien eller vennerne. Nogle har fællesskabstraditioner, hvor de klipper julepynt, andre laver juledekorationer, og konfekt er ofte også noget, man er sammen om at lave.” Hun er opkaldt efter en nær ven af familien, som familien stadig ser. Den anden Annemette kom hvert år og bankede på døren i Bredballe med

et julekort og et hjemmelavet marcipanbrød med udsøgt fyld. ”Der var noget særligt over det marcipanbrød, som både var enormt flot og samtidig hyggeligt, fordi hun kom med det til os. Konfekt er også noget, vi giver til hinanden.” En af de ting, som var en fast, fælles december-aktivitet i hendes barndom, var appelsiner med nelliker, som blev sat op i husets vinduer. Men hun voksede også op med erfaringen af, at julen kunne fejres på mange måder. ”Min mor gik hjemme, og min storebror og jeg blev nok nurset lidt mere end vores jævnaldrende. Min far drev et reklamebureau og rejste meget, og vi rejste også en del som familie, og derfor har jeg minder om at fejre jul i udlandet.”

FORTSÆTTER NÆSTE SIDE

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. november 2017

Jul&Advent | 15

0 Man skal i en specialbutik for at finde kakaosmør til dadelkuglerne, men kokosolie kan også bruges. – Foto Stine Christiansen.

FORTSAT FRA FORRIGE SIDE For ni år siden blev hun mor til sit første barn, og har som mor opbygget egne traditioner. På listen over traditioner står julehygge med venner. ”Vi tager os tid til at drikke rimelige mængder gløgg og får vafler til. Jeg er ikke ty-

pen, som laver den samme opskrift igen og igen, men havregrynskugler er noget, jeg stort set altid laver.” I dag tæller familien tre sønner på ni, seks og et år, og hun kender alt til den travlhed, som følger med, når der skal hentes og bringes, og alt mens der er deadlines og aftaler. På Annemette Voss’ ønske-

liste for julemåneden står der et ord: Tid. ”For mig er det vigtigste ved december, at jeg får tid til at være sammen med mine børn og ikke bare suser rundt. Det handler om at finde en balance mellem alt det, man gerne vil fra hygge til arbejde og så tiden, hvor man bare er sammen.” J

Annemette Voss’ bedste råd til vellykket konfekt 3 Da konfekt ikke bages, skal man være særlig opmærksom på hygiejnen. 3 Inden man tager fat, kan man med fordel vaske hænderne grundigt og bruge en neglebørste. 3 Det er vigtigt at bordpladen er helt ren, inden man tager fat på arbejdet. 3 Sørg for at have en klud og varmt vand ved hånden, så bordplade og køkkenredskaberne kan holdes rene undervejs. 3 Køb et par latexhandsker. De er gode, når man arbejder med chokolade og skal overtrække konfekten. 3 Overvej at anskaffe et bagetermometer, som kan tåle meget høje temperaturer. Et sådant termometer er til stor hjælp, når man tempererer chokolade eller arbejder med karamel. 3 Opbevar den tilberedte konfekt på køl. 3 Tilbered ikke mere konfekt end at det kan spises i løbet af en uges tid.

Calvadosrulle 3 30 gram svedsker 3 30 gram soltørrede dadler 3 30 gram soltørrede abrikoser 3 ½ deciliter calvados eller cognac 3 30 gram hasselnødder 3 200 gram ren rå marcipan 3 Overtræk og pynt 3 150 gram mørk chokolade 3 75 gram hasselnøddeflager 3 Dag 1: Hak svedsker, dadler og abrikoser fint og læg dem i blød i calvados eller cognac. Lad gerne blandingen trække natten over. 3 Dag 2: Hak hasselnødderne groft og ælt marcipan og calvados-fyldet godt sam-

men og tril det til en lang rulle på cirka 25 centimeter. Massen er en smule klistret. Sæt rullen på køl, mens chokoladen gøres klar. 3 Smelt chokoladen ved meget lav varme i en skål over vandbad. Vandet i gryden må ikke koge. Når chokoladen er smeltet, tager du skålen op af vandbadet og pensler rullen med chokolade. Rul den i hasselnøddeflagerne. Sæt den til tørre på et stykke bagepapir. Skær den i tynde skiver, når den serveres. 3 Tip: Drys lidt flormelis på bordet. Det gør det lettere at arbejde med massen.

GLASSALEN, TIVOLI NOV 14TH 2017 - JAN 6TH 2018

HERMANS, TIVOLI FRIHEDEN JAN 10TH 2018 - JAN 13TH 2018

TICKETS: 3315 1012

TEATERBILLETTER.DK

BILLETLUGEN.DK

LONDONTOAST.DK

Dadelkugler med sesam 3 130 gram soltørrede dadler uden sten 3 60 gram vand 3 65 gram hasselnødder 3 60 gram svedsker uden sten 3 20 gram kakao 3 Korn fra en stang vanilje 3 45 gram kokossmør eller kokosolie 3 1 nip salt 3 Pynt 3 1 deciliter sesamfrø 3 Dag 1: Hak dadlerne fint og læg dem i blød i vandet natten over. 3 Dag 2: Rist hasselnødderne på en bradepande i ovnen ved 200 grader varmluft i cirka 10 minutter, så de brune hinder løsner sig. Blend hasselnødder, udblødte dadler, svedsker, kakao, vanilje, kokossmør og salt i en foodprocessor til en grovkornet masse. Sæt massen på køl til den bliver fast. Tril den dernæst til 24 små kugler. Rist sesamfrøene gyldne på en hed pande. Hold øje med dem, for de brænder let på. Lad dem køle og tril kuglerne i de ristede sesamfrø.

Gratis adgang

for alle under 18 år

Juleprogrammet varierer – se dengamleby.dk/jul

16 | Jul&Advent2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. november 2017

Hjemmegjorte kalendergaver Adventstiden er en god anledning til at lave en anderledes pakkekalender til et menneske,

gratis gaver AF ELSE MARIE NYGAARD nygaard@k.dk

”Varer kan man få i tusindvis, tænk dem bare: under indkøbspris.” Peter Faber 1848 i ”Sikken voldsom trængsel og alarm”

Snart skal julesokkerne frem i børneværelserne. Denne særlige sok, der hver morgen rummer en lille hilsen. Men de daglige decemberhilsener i sokken behøver ikke kun høre barndommen til. Her følger idéer til gaver, man kan give frem mod jul til en, man har kær. På Peter Fabers tid kunne man få varer i tusindvis, og det kan man stadig, men spørgsmålet er, om det nødvendigvis er indkøbte sager, som er de bedste hilsener i december. Som så meget andet frem mod jul gælder det om at være på-hit-som og have styr på planlægningen. Og der er jo endnu længe til 1. december.

Skriv en hilsen

I en tid præget af elektronisk kommunikation er håndskrevne breve og kort en sjældenhed. Giv et håndskrevet brev i gave.

Del en god læseoplevelse

I stedet for at gå på indkøb efter en boggave, kan man gå på jagt i egne reoler efter en bog, man har læst og er parat til at give videre og

gerne med en personlig anbefaling af bogen. Og når man har pakket et par bøger ind fra reolen, så er der lidt mere plads til egne nyanskaffelser.

Pomponer til mørke dage

Det er hyggeligt at nørkle på mørke dage. Ikke alle syer eller strikker, men de fleste kan lave pomponer. En god ting ved pomponer er, at man kan finde anvendelse for at få brugt garnrester. Pak garnrester, gerne fem til otte farver, sammen med en skabelon af pap til en pompon (se foto til højre) og en opskrift på en guirlande af pomponer, som kan pynte i stuen eller på juletræet.

Pomponer II: Sådan gør du

Bestem størrelsen på pomponen og klip to runde papskiver. Klip et stort hul i midten. Læg ringene mod hinanden og sno garnet rund om begge ringe. Jo mere garn, jo tættere pompon. Klip til sidst trådene op midt imellem de to skiver. Sørg for, at du ikke trækker trådene ud. Brug en tråd til at binde trådene sammen på midten imellem de to skiver. Stram og bind hårdt. Hvis trådene har lidt ujævn længde, kan man let klippe dem, så pomponen bliver jævn og fin.

Kom, maj, du søde, milde

Når dagene er mørke, kan man glæde sig til, at man atter kan gå i haven og plukke blomster. Gå på jagt i frøposerne på dit lager og lav en blomstrende hilsen i form af frø, som kan sås, når det atter bliver forår.

Ord til opmuntring

Julen har englelyd

Er der forfattere, digtere eller tænkere, som har skrevet ord, som på en særlig måde vil kunne tale ind i gavemodtagerens liv og tale til glæde og opmuntring? Gå på jagt og skriv citaterne ned på små stykker papir, som foldes sammen og opbevares i et glas eller en æske, som gavens modtager kan hente opmuntring fra.

Det er lettere at dele musik i dag end tidligere takket være diverse elektroniske musiktjenester. Lav en playliste og giv den i kalendergave dedikeret modtageren. Er man bruger af Spotify kan man gratis oprette en sådan liste.

FORTSÆTTER NÆSTE SIDE

ÅRETS JULEGAVE SLAP AF I HÆNDERNE NÅR DU LÆSER! Læsepuden The Book Seat™ er designet, så du stort set kan læse over alt. Puden former sig efter underlaget, støtter din bog og befrier dig for at skulle holde og løfte tunge bøger. Med The Book Seat™ slipper du for at belaste arme og skuldre. The Book Seat™ er designet til lækker læsning.

The lækrefarver. farver. fåsiialt altii13 9 lækre TheBook BookSeat Seat™™fås Find den på: www.bookseat.dk eller ring på: 4640 1295 Udsalgspris: kr.: 299,- ... en oplagt gaveidé!

Jul&Advent2017 | 17

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. november 2017

– mest for voksne man gerne vil glæde med personlige gaver, som ikke kan købes Del dine bedste opskrifter Hvad serverer man, når man får uventede gæster? Hvad er mon den bedste opskrift på koldskål? Og hvordan bager man de bedste vaniljekranse? Find en notesbog, hvor de bedste opskrifter skrives ned, inden bogen indpakkes.

Kom smagen af jul på flaske

Tilbered et koncentrat, som kan bruges til sød, krydret chai. Drikken er blevet populær de seneste år, og i takt med dens udbredelse er søde pulverblandinger kommet på markedet, men den bedste chai er lavet med kardemommekapsler, kanelstænger, hel allehånde og rigeligt ingefær. Find en pæn glasflaske med et godt låg og kom koncentratet på. Husk at vedlægge en notits om, hvordan koncentratet anvendes.

Ekstrakt til chai

1 liter vand 4 hele kanelstænger 16 kardemommekapsler 12 hele nelliker 3 cm frisk ingefær i skiver 3 spsk. med top på af sort te, for eksempel ceylon Kog vandet op med kanelstang, kardemommekapsler og nelliker. Lad vand og krydderier småkoge under låg i 10 minutter. Tag gryden af varmen, tilsæt teblade og lad det trække i

seks minutter. Si væsken og kom den på glas, når den er afkølet. Så er ekstrakten klar til at blive til en kalendergave. Det er godt at lave en brugsanvisning, hvor man forklarer, hvordan ekstrakten skal bruges. Man skal bruge en del ekstrakt og en del mælk. Gerne sødeller letmælk, som man varmer op i en gryde sammen med ekstrakten.

Frisk luft skal der til

Lav et turforslag, som vil passe til modtagerens fysiske formåen. Det kan være et bud på en vandretur eller en anbefaling af et godt udsigtspunkt eller forslag til en cykeltur. Knyt gerne personlige anekdoter til.

December er ikke kun sød

Et glas med saltede mandler er lette at tilberede og et skønt supplement til de gode, søde sager, december typisk er rig på. Man skal bruge 200 g mandler, salt og et glas. Opskriften følger her:

Saltede mandler 3 spsk. fin salt 2 dl kogende vand 200 g mandler

Opløs saltet i det kogende vand i en lille skål og kom mandlerne i. Lad det stå tildækket i 15 til 20 minutter. Lad mandlerne dryppe af og bag dem ved cirka 25 minutter ved 150 graders varme på en plade dækket med bagepapir.

0 Hvordan bager man de bedste vaniljekranse? Saml dine bedste opskrifter i en notesbog og giv den som gave. – Foto: ritzau.

Inspiration til fordybelse

Giv det videre

Adventstiden er bods- og fastetid. I Den Danske Salmebog finder man en række salmer, som kan inspirere til fordybelse i adventstiden, det kan være ”Tak og ære være Gud”, ”En rose så jeg skyde” eller måske ”Gør døren høj”. Nedskriv salmens vers og giv ordene videre.

Find julekort, frimærker og en god pen og pak det ind med en opfordring om at tage sig tid J til at sende julehilsener i adventstiden.

24. nov. 2017 – 13. maj 2018

www.davidmus.dk

18 | Jul&Advent2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. november 2017

Fra biskop til Coca-Cola-kampagne

Historien om den populærkulturelle figur, vi kender som julemanden, begynder i det 4. århundredes Grækenland og bevæger sig op gennem middelalderens Europa, videre til USA, for derefter at vende tilbage over Atlanten og slutte i et værksted i Grønland efter Anden Verdenskrig

julemandens kulturhistorie AF JAKOB HOUMANN MORTENSEN mortensen@k.dk

”Eksperter mener at have fundet julemandens grav” var blot en blandt mange overskrifter om et opsigtsvækkende fund, som for nylig blev gjort i Tyrkiet. I begyndelsen af oktober i år kunne flere medier verden over rapportere, at arkæologer havde fundet, hvad der menes at være julemandens grav i byen Demre i det sydlige Tyrkiet. Denne nyhed kunne måske komme som et chok for nogen, hvis nu man gik og troede, at julemanden var i live, og han da vist i øvrigt boede på Grønland. Men historien om julemanden og hans vej til værkstedet i Grønland spænder over 1700 år og flere kontinenter. For julemanden har ikke altid haft sit karakteristiske røde sæt tøj, hvide skæg og kanen med rensdyr. Før julemanden blev til julemanden skulle han hele vejen fra Tyrkiet til Nordeuropa, over Atlanten til USA for at vende tilbage over Atlanten. Og historien om julemanden begynder i byen Myra – det nuværende Demre – ikke langt fra den i dag så populære badeby Antalya ved Middelhavet, hvor hans grav blev fundet i oktober. Julemanden hed oprindeligt Nicolaus og blev angiveligt født i det 4. århundrede i landsbyen Patara, som var en by i Lykien i det antikke Grækenland. Hans forældre var rige, men døde, da han var ganske ung, og i en tidlig alder blev Nicolaus biskop i Myra i Lykien. Biskop Nicolaus var kendt for sin kærlighed til børn og for at redde sømænd fra druknedøden, og der er mange beretninger om de adskillige undere, han angiveligt udrettede. Hvilke, der er sande, er svært at sige, men det er især historierne om hans gavmildhed, som har dannet grundlag for den mytologiske figur, som vi kender i dag. Den mest berømte fortælling om Sankt Nicolaus’ gavmildhed handler om en mand, som var kommet i så stor en pengenød, at han ville sælge sine tre døtre til et bordel. Men Nicolaus reddede de tre piger ved tre nætter i træk at kaste tre poser med guldstykker ind ad vinduet til familien. Efter sin død omkring år 350 blev Nicolaus helgenkåret, og en basilika i Demre blev opført. Sankt Nicolaus er skytspatron for sømænd, købmænd og børn, og alle tre grupper har haft en indflydelse på den mytologiske udvikling fra biskop til julemand. Ifølge flere overleveringer blev biskoppens jordiske rester stjålet af italienske handelsmænd i slutningen af det 11. århundrede og sejlet til den italienske by Bari, hvori skelettet ligger begravet i en kirke. Men de tyrkiske arkæologer, som netop nu arbejder med udgravningen i Demre, mener i

T E G N I N G : S Ø R E N M O E S DA L

stedet, det er sandsynligt, at de knogler, som dengang blev fjernet, tilhørte en lokal præst, og at Sankt Nicolaus’ jordiske rester derfor stadig er at finde i graven i Tyrkiet. Efter de italienske handelsmænd havde fragtet skelettet med sig til Bari, spredte dyrkelsen af Sankt Nicolaus sig videre op i Europa. Og i 1600-tallet blev myterne om Sankt Nicolaus fragtet videre over Atlanten til Nordamerika af især hollandske sømænd. Og i New York – det tidligere New Amsterdam – hvor mange hollandske emigranter slog sig ned, videreførtes også fortællingen om de små gaver, som Sankt Nicolaus efterlader i børnenes sokker juleaften. Det er også i New York i midten af det 19. århundrede, at historien om den populærkulturelle figur, vi i dag kender som julemanden, tager sin begyndelse. Og den hollandske Sinterklaas bliver til Santa Claus. I 1822 skriver en engelsk professor ved navn Clement Clark Moore et juledigt til sine børn om, hvordan julegaverne ender i sokkerne. Moore var gift med en kvinde af hollandsk afstamning, og digtets hovedperson var inspireret af Sinterklaas. Dette er første gang, at Sankt Nicolaus beskrives som en lille mand, klædt i skindtøj, med rød næse, røde kinder, et stort skæg og en mave, der bevæger sig, når han ler. Og det også i dette digt, at Sankt Nicolaus ankommer i en lille slæde trukket af otte små rensdyr og kravler igennem skorstenene med sine gaver. I løbet af få år bliver det en fast juletradition, at samtlige amerikanske avisredaktioner trykker ju-

ledigtet op til jul, og Santa Claus bliver kendt over hele USA. I slutningen af 1800-tallet vender Santa Claus tilbage over Atlanten til Europa og smelter sammen med den tyske Der Weihnachtsmann, den britiske Father Christmas og den skandinaviske julenisse til den figur, vi kender i dag. Herhjemme optræder julemanden, som vi kender ham, første gang i den norsk-danske Louis Moes ”Julemandens Bog” fra 1898, hvori man kan læse, at julemanden bor langt mod nord og laver legetøj hele året frem til jul. Julemanden bliver efter Clement Clark Moores digt illustreret på flere forskellige måder. Men det er først med en illustration fra 1881 af den tyskamerikanske tegner Thomas Nast, at figuren i den røde dragt tager den form, vi kender i dag. Men figuren, som vi kender den, bliver dog først rigtig berømt, da Coca-Cola vælger ham som reklamesøjle for deres julekampagne i 1931. Sodavandsfirmaet hyrer en af datidens mest berømte reklametegnere, den svensk-amerikanske illustrator Haddon Sundblom, der skaber de illustrationer, som Coca-Cola stadig benytter i dag. At julemanden bor på Nordpolen er en idé, som første gang introduceres af illustratoren Thomas Nast. Men da amerikanerne i 1943 bygger Thulebasen i Grønland, bliver basen den nordligste postadresse, hvortil børn kan sende deres ønsker. Og derfor flytter julemanden efter Anden Verdenskrig til Grønland. J

Sankt Nicolaus 3 Historisk person, der har dannet grundlaget for julemanden. Biskop i det 4. århundrede i Myra i det antikke Grækenland. Berømt for sin gavmildhed og helgenkåret efter sin død. 3 Julemanden, som vi kender i dag, opstod i USA i 1822, da sprogprofessoren Clement Clark Moore skriver et juledigt til sine børn. I Danmark optræder julemanden første gang i Louis Moes ”Julemandens Bog” fra 1898. 3 I 1931 skaber Coca-Cola deres berømte julemand til en reklamekampagne.

Den perfekte

JULEGAVE til de haveglade

5 eller 10 numre af Danmarks bedste havemagasin, der ikke fås i løssalg. Bestil senest d. 24. december, så giver vi en ekstra gave med.

10 magasiner + Haveselskabets Havespil (værdi 349 kr.) til

595 kr.

5 magasiner + Haveselskabets håndcreme (værdi 119 kr.) til

325 kr.

Haveselskabet er en non-profit forening af haveglade medlemmer, der har delt og dyrket haveglæden i over 180 år. Foreningen udgiver medlemsmagasinet Haven.

Bestil julegaven på haveselskabet.dk/ gave

Af Maria Helleberg

Forgyldt. Mål: 9,3 x 7,0 cm Pris kun kr. 129,95

Normalpris kr. 1599,95 JULEPRIS kun kr. 1299,95

Stykpris kun kr. 10,-. Køb alle seks for kun kr. 48,-

En gave for livet. Leveres i smuk kassette.

Seks forskellige køleskabsmagneter med populære citater fra Bibelen. Julepynt med tro, håb og kærlighed – lige til at hænge på juletræet.

Magneter JULEPYNT!

Pragtbibel med guldsnit, fingerregister og fire læsebånd.

Salmernes Bog rummer 150 bønner, og de bibelske bønner har gennem årtusinder givet mennesker et sprog til at tale med Gud. I TAK foreligger de nu alle på et klart nudansk. De kan nydes som poesi eller bruges i personlig bønspraksis.

Studiebibelen

Normalpris kr. 249,95 JULEPRIS KR. 229,95 "Studiebibelen er et uomgængeligt værk for den nysgerrige bibellæser ... et imponerende storværk ... Et værk på 1756 sider, som er en gave og må være et 'must' for enhver bibellæser ...” Biskop Steen Skovsgaard, Kristeligt Dagblad.

NYHED

www.bibelselskabet.dk

NYHED

Kr. 199,95

www.bibelselskabet.dk

www.bibelsels kabet.d

Stor skindbibel

Normalpris kr. 799,95 JULEPRIS kr. 699,95

Find inspiration til endnu flere julegaver på www.bibelselskabet.dk/JUL

ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt tttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt tttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt

Normalpris kr. 179,95 JULEPRIS KR. 149,95

Fås også som lydbog og e-bog. Kun kr. 199,95

”En gedigen historisk roman.” Ulrik Langen, Weekendavisen

Jobs Bog — nudansk og fortolket

Ny oversættelse af Jobs Bog med fortolkninger af teolog Leif Andersen, psykolog Elli Kappelgaard og filosof Anders Fogh Jensen.

DET ER DIN EGEN SKYLD

Har du altid drømt om at læse Bibelen, men aldrig rigtig vidst, hvordan du skulle gøre det? Så er Bibelhalvmaraton bogen for dig!

Det er din egen skyld Jobs Bog – nudansk og fortolket Bibelhalvmaraton

Stop op Fjumreår for voksne Stormene

Julegaver til s Af Poul Joachim Stender

Alle voksne mennesker bør tage et fjumreår, hvor de sætter alt på pause og laver lige præcis intet af det, som deres liv ellers er fyldt op af.

Normalpris kr. 349,95 JULEPRIS kun kr. 299,95

www.bibelselskabet.dk

dk lselskabet. www.bibe

www.bibe lselskabet. dk

Overskuddet går til forfulgte kristne.

Tak – Salmernes Bog på nudansk

”Det er en vigtig udgivelse. Måske dette bogforårs vigtigste på dansk.” Berlingske, 2015

l store og små! Bibelhistorier

Børnebibelen

Af Ida Jessen og Hanne Bartholin

Af Johannes Møllehave

”Ida Jessens Bibelhistorier er et sandt mesterværk. Den store danske forfatters børnebibel bliver svær at overgå de næste mange årtier.” Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

I anledning af Johannes Møllehaves 80 års fødselsdag har Børnebibelen fået nye illustrationer af Charlotte Pardi. Pris kun kr. 279,95

Fås også som lydbog. Normalpris kr. 349,95 JULEPRIS kun kr. 299,95

Populære Pixibøger

En nat i Betlehem Af Bjarne Reuter og Kamilla Wichmann

· · · ·

NYHED

Bjarne Reuter har her begået en stemningsfuld gendigtning af juleevangeliet. Bogen er illustreret med vidunderlige akvareltegninger af Kamilla Wichmann. En nat i Betlehem er perfekt som højtlæsningsbog i familien i juletiden. Bogen indeholder også Juleevangeliet fra Bibelen.

Jesus bliver født Noahs Ark Jonas og Hvalen Da Gud skabte verden

God som kalendergave. Kun kr. 10,-

Kr. 249,95

MyldreBibelen + MyldreMaleBibelen Først kom MyldreBibelen illustreret af Esben Hanefelt Kristensen. Nu er MyldreMaleBibelen kommet med 48 sider, hvor børnene selv kan sætte farver på Bibelen. MyldreBibelen kr. 199,95 MyldreMaleBibelen kr. 99,95

NYHED

JULEPRIS for begge kun kr. 250,-

Skam Af Krista Korsholm Bojesen Alle kender til at føle skam. Psykolog Krista Korsholm Bojesen stiller skarpt på begrebet. Kr. 199,95

Mandelgaven: Profetkort Lær Bibelen at kende gennem et underholdende kortspil. Kun kr. 99,95

Bestil dine julegaver i god tid på www.bibelselskabet.dk/JUL eller ring på telefon 3393 7744.

22 | Jul&Advent2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. november 2017

Børn ønsker sig elektronik, legetøj – eller et bedre liv Når børn sender breve og ønskesedler af sted til julemanden, afslører det ofte, hvor i verden de kommer fra. For hvis ens familie ikke kan få mad på bordet derhjemme, bliver de materielle ønsker mindre vigtige

juleønsker AF JULIE HØGHOLM hoegholm@k.dk

”Masser af legetøj. Mest dukker. Dukketøj. Jeg hedder forresten Jul til efternavn. Får jeg ekstra for det?”, skriver en dansk pige til julemanden. Hvert år sender titusindvis af børn deres største ønsker af sted til julemanden i håb om at få drømmene opfyldt. Og et af de steder, de kan sende dem hen, er til Tregaardens Julehus i Norge. Julehuset har givet den norske forfatter Birger Sivertsen, der har skrevet flere bøger om børns juleønsker, adgang til sine arkiver, hvor han har læst over 40.000 breve og postkort til julemanden. Birger Sivertsen er nået frem til, at selvom der er forskel på, hvordan børnene pakker deres juleønsker ind i farvelagte

Børn i Norge, Sverige og Danmark ønsker sig for eksempel mange materielle gaver.

BIRGER SIVERTSEN, FORFATTER

tegninger og høflighedsfraser, hænger typen af ønsker ofte sammen med, hvor i verden de kommer fra. ”Børn i Norge, Sverige og Danmark ønsker sig for eksempel mange materielle gaver. De beder gerne om 20-30 store legetøjsting og en masse elektriske apparater som en Nintendo, PlayStation, MacBook-computer og iPhone. Ja, nogle vedlægger sågar hele legetøjskataloger, fordi de ikke kan begrænse sig, eller har en lang bestillingsliste med varenumre, priser og antal,” siger Birger Sivertsen. En stor del af skandinaverne skriver til julemanden, at de vil have de ting, som de ser, at flere af deres klassekammerater har. ”Ønskerne er meget konkrete og bærer præg af velstand og meget ressourcestærke baggrunde. Det er nok også derfor, at de skandinaviske børn har meget dyrere ønsker end børn i

resten af verden,” siger Birger Sivertsen og fortsætter: ”Selvfølgelig kommer der også triste forespørgsler til julemanden fra de nordiske lande, ligesom der gør fra alle andre. Kan han få barnets forældre til at elske hinanden igen? Kan han kurere faderen for kræft? De slags dilemmaer handler jo ikke om, hvor mange penge man har, men om følelser.” Og julemanden modtager i det hele taget en del ønsker, som ikke går på ting, men på omsorg, følelser og velbefindende. ”En god tommelfingerregel er, at jo fattigere barnet er, jo billigere ønsker har hun eller han. For det er ofte noget helt andet, der fylder hos børn og unge fra trange kår,” siger Birger Sivertsen. Hvis man konstant er sulten, bange eller frygter for sin families velbefindende, bliver første-

prioriteten at få rettet op på det. ”Det betyder selvfølgelig ikke, at børnene ikke også kan drømme om et bedre liv. Afsenderne på breve, der er sendt fra Afrika, er nemlig nogle gange fra børn og voksne, der beder julemanden om at få lov til at bo sammen med julemanden eller om hjælp til at flytte sin familie til et andet land, så de kan få et bedre liv og arbejde,” siger Birger Sivertsen. Derudover er der særligt to lande, som skiller sig lidt spøjst ud, synes forfatteren. ”Japan og Polen adskiller sig væsentligt fra de andre. Her er der mange damer mellem 35-45 år, der gerne vil have en mand, og som ser ud til at tro, at det er noget, som julemanden kan hjælpe dem med at skaffe. De mange breve fra japanske kvinder, der ønsker sig mænd, skyldes blandt andet også, at der er vældig mange skoleklasser i Ja-

pan, der skriver brevene som en del af engelskundervisningen. Og så smugler lærerinden lige sit eget brev til julemanden med i stakken,” siger Birger SivertJ sen.

Sådan skriver du til julemanden i Norge 3 En af julemandens adresser er Tregaardens Julehus, 1440 Drøbak, Norge, selvom mange også blot vælger at skrive ”Til julemanden” på kuverten. Flest børn sender breve i efteråret og frem mod jul, men julemanden modtager også ønsker og hilsener resten af året.

3FOR1 TRINITY CONCERTS PRESENTS

Ah o nTribuTe To Andrew LLoyd webber o r i n G o n e o f T h e G r e AT e S T m u S i C A L C o m P o S e r S o f o u r T i m e

The GreAT

Andrew LLLoyd Loyd webber w ebber GGALA ALA evi viTA TA eviTA STA TArrLiGhT STArLiGhT exPre reSS SS exPreSS

JeSuS JeS Je SuS Chri ChriST ST SuPerSTAr SuPPer Su erSTA STArr STA

CCATS ATS

SunSeT SunSSeT Sun bou ouLLevA evArd bouLevArd rrequiem equiem PhAnTom PhA Ph AnTom der oP oPer er

wiTh A Live orCheSTrA And inTernATionALLy ACCLAimed SinGerS And dAnCerS

Julegaven, der glæder to gange ... Se vores spændende program fyldt med masser af forestillinger for enhver smag - der er garanteret også noget for dig ...

Giv billetter eller gavekort til en kulturoplevelse Køb din gave i vores billetkontor, og få den pakket smukt ind. Du kan også købe og indløse gavekort på akkc.dk

Se de mange gaveidéer på akkc.dk

Europa Plads 4, 9000 Aalborg · Billet: 9935 5566 (hverdage kl. 12-17)

24 | Jul&Advent2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. november 2017

2 Oppe på loftet over Peter A.G. Nielsens lejlighed har han et arbejdsrum med blandt andet keyboard og guitar og et citrontræ, der bærer frugter. Her bor også hans nisse, en hårdt polstret en, som han har haft siden barndommen. ”Det var den eneste dukke, det var tilladt for en dreng at lege med dengang,” siger Peter A.G. – Foto: Leif Tuxen.

Jul&Advent2017 | 25

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. november 2017

Uden andre er vi ingenting Sanger og sangskriver i Gnags, Peter A.G. Nielsen, har skrevet en julekalender for voksne med historier om mennesker, han møder på sin vej – fra manden med julebryggen, der drikker sin sorg væk til kommunens folk, der rejser juletræet på Rådhuspladsen

interview AF DORTE REMAR remar@k.dk

Peter A.G. Nielsen går hver dag en tur, og mens han går, arbejder han. Han opsnapper lyde, fotograferer og snakker med mennesker. Hvis samtalen kommer til at handle om noget interessant, går han hjem og skriver det ned. Det er sådan, at hans nye julekalenderbog ”En vinterbaders notater fra menneskehavet. En historie til hver dag i december”, udgivet af forlaget Eksistensen, er blevet til. Her møder læseren i korte historier nogle af byens skæve eksistenser som de to arbejdsløse, der sælger hjemmelavede julekort fra en kørestol, de har ”lånt” uden for en lægekonsultation, duedamen, der fodrer duer med fuglefrø, og manden med julebryggen, der drikker sorgen over tabt kærlighed væk. Alle får et ”glædelig jul” med på vejen af forfatteren, der også har snakket med mændene fra kommunen, der rejser det store juletræ på Rådhuspladsen, en dansende skraldemand og personalet i de underjordiske offentlige toiletter. ”Jeg er hele tiden ude at fange fisk i menneskehavet. Søren Kierkegaard tog sit daglige menneskebad. Det har jeg taget afsæt i og siger, at havet må være menneskene. Og vinterbader passer med, at alle historierne foregår om vinteren,” siger Peter A.G., der til daglig bare bruger de to bogstaver som efternavn. Han er netop kommet hjem fra en morgentur med Dakota, hans sort-hvide hund af blandingsrace, og inviterer indenfor til kaffe og croissanter i det store, hyggelige spisekøkken i lejligheden med udsigt til Søerne midt i København. De fleste kender den 64-årige sanger og sangskriver fra rockbandet Gnags, som han stiftede sammen med sin bror, Jens G. Nielsen, i 1966, og som efter en pause er blevet gendannet og nu igen spiller koncerter. Men Peter A.G. har også digtet salmer og skrevet børnebøger. Julekalenderen er hans debut som voksenforfatter, og mere er undervejs. ”Jeg vil gerne være forfatter, det har jeg altid villet. Jeg holder mig selv i live ved at have nogle mål. Det behøver ikke være noget, der materialiserer sig. Det handler mere om, at der er noget, jeg gerne vil nå at forstå eller prøve at sætte mig ind i. Det tror jeg holder en levende, og jeg vil gerne være i live. Jeg elsker at være i live. Hver eneste dag. Ikke at det er nemt, jeg er

Peter A.G. Nielsen 3 Født den 17. december 1952 i Skjern. Sanger og sangskriver. Har udgivet 22 cd’er med Gnags og tre soloalbum. Har desuden skrevet to børnebøger og salmerne "Kærlig heden overvintrer" og "Klokkernes konge". 3 Bor i København sammen med Anouska Sinding, der er kreativ direktør i reklamebureauet Squaws. Far til tre børn og farfar til fire børnebørn.

bare født taknemmelig og optimistisk.” ”Det prøver jeg også at formidle i historierne i julekalenderbogen. Det går ud på, at der er en mening med dig, kammerat. Der er en mening med os alle sammen. Livet er helligt i den forstand, at vi er frisat til at være. Det stiller også nogle krav til os. I religiøs forstand er det defineret som, at du skal elske din næste som dig selv. Det vil sige, at du skal opføre dig ordentligt. Og som man er over for andre, det får man igen,” siger Peter A.G. Hvad enten han står på en scene med Gnags og synger en sang eller skriver historier, opfatter han det som et forhold mellem en afsender og en modtager. ”Man er hele tiden i det forhold. Og man finder ud af, at det, der fungerer, er, når man tør gøre det så banalt eller så rent, at folk kan identificere sig med det. En sang som ’Mr. Swing King’ – enhver kan gå ind i ham. Og i sådan en sang som ’Når jeg bliver gammel’ kan du selv se, hvor du vil sidde, når du bliver gammel. Folk kommer og siger, at det er i Kerteminde, eller hvor det nu er henne. Man kan digte sig selv med, og det tror jeg er kunstens fineste rolle at holde levende. Det er også planen med mine historier, at man kan leve sig ind i samtalen og være i den, mens den foregår.” Når Peter A.G. giver sig i snak med nogle af de typer, man møder i bogen, og som andre måske vil haste forbi, handler det ikke bare om anstændighed, men også om selv at blive til. ”Jeg synes helt grundlæggende, at vi er mutters alene i verden. Og meget skrøbelige i den forstand, at vi er ingenting, men til gengæld bliver til en hel masse i relation til omverdenen. Verden er kun interessant, så længe den udvider sig. Og det har jeg fundet ud af foregår i mødet med verden. Det elsker jeg, at den gør. Så jeg øver mig i frit at give mig i lag med verden – uden at være bange for den. Jeg kommer de mærkeligste steder. Men jeg lærer også, at hvis jeg bare opfører mig ordentligt og er mig selv, så har jeg lov til at være der.” Når man påpeger over for Peter A.G., at nogle af de mennesker, han taler med i bogen, ikke altid har været eller er det, man kalder for Guds bedste børn, lyder svaret: ”Har ens liv så været spildt? Ikke på nogen måde i min verden. Jeg genkender mig selv i dem alle sammen. Jeg har også

stjålet og lært den dårlige samvittighed at kende. Jeg har prøvet alt muligt. Man lærer kun af sine fejl. Det er lidt ligesom her til morgen, da jeg gik ude i efteråret i Østre Anlæg, hvor bladene er blæst af træerne. Nogle af bladene er fuldkommen mast flade, andre er helt trevlet op. Men det er der, de får en historie. Det er, når det perfekte krakelerer, at man bliver levende.” ”Man siger i indisk filosofi, at der er en skal uden om ens forståelse af tilværelsen inderst inde. Smerte er, når den skal knækker. Pludselig kan man genkende smerten i andre. Så er der ikke noget, der er en fremmed. Man kan genkende angst, forstillelse og ked af det-hed. Det er det, der sætter en selv fri, for så kan du tillade dig at være i alle former.” ”Det prøver jeg at slå et lille slag for ved at appellere til ikke at dømme andre. Det står jo i skriften. Jeg synes, det er en befrielse, at man ikke skal dømme nogen. Og alle de bedste historier foregår der, hvor der bliver drukket og røget, tro mig.” I julekalenderens forord, der er skrevet af forlagsredaktør Charlotte Ekstrand, er et citat fra Matthæusevangelitet 25, 40: ”Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste, det har I gjort mod mig!”. ”Jeg kan godt lide den sentens. Jesus er da virkelig en frigører ved at fastholde det menneskelige, der kendes på, hvor godt det behandler det svage. At behandle det svage ordentligt handler også om, hvordan man behandler det svage inden i sig selv. Hvor mange timer bruger vi på at tjene mammon i forhold til, hvor mange timer vi bruger på at tjene nogle andre værdier – det at være menneske, storsindet og evnen til at glæde sig på andres vegne?”. ”Man er et let offer for krav om omstillingsparathed og væren robust. Hvad er det for en måde, som folk efterhånden snakker til hinanden på, fordi de er uddannede. Hvad bilder de sig ind? Det dunkelt sagte, er det dunkelt tænkte, ville vi sige i kunstens verden. Så snak dog direkte, så vi kan forstå, hvad I siger!”. ”Mennesker bliver mere og mere hjerteløse, ligesom systemet bliver mere og mere hjerteløst. Hvis man ser det sådan, kan man pludselig blive opmærksom på det svage i sig selv i stedet for, at man hele tiden skal dømme andre. Du skal ville noget mere end tjene penge. Det er der, man bliver god til sit arbejde. Det er der, en skolelærer

bliver god, og en præst bliver god, hvor man tør investere sig selv i det, man laver, og tør fastholde sig selv.” ”Jeg elsker videnskab. Det er et forsøg på at forstå verden. Religion er en anden måde at forsøge at forstå verden på. Det samme med kunsten. Man er nødt til at beskæftige sig med dem alle sammen for at forstå verden. De er på lige fod med hinanden, og de taler til hinanden, og man må ikke cutte forbindelsen til noget af det.” ”For mig er det vigtigt at forstå verden, for verden er som udgangspunkt fantastisk, fuld af muligheder og generøs. Naturen trøster. Alt det, der er der i forvejen, kan jeg rigtig godt lide – sammenhængene, stjernerne, at der er noget udenfor, vi ikke fatter en brik af. Jeg kan godt lide den sårbarhed, der følger med det. For så bliver det vigtigt, hvad man bruger sit liv på. Jeg bruger mit liv på at besynge skønheden og besynge fællesskabet, og en skønne dag, når jeg er død, så har jeg sat mig et spor. Johannes V. Jensen sagde, at hvad hånden former, er åndens spor. Vi afsløres i praksis, det, vi skaber, er det, vi tænker. Og hvis et samfund er ved at være hjerteløst, så må vi tilbageerobre hjertet. De kræfter kan vi hente i kunsten, religionen og videnskaben, det kan vi ikke klare selv.” Julens glade budskab handler ifølge Peter A.G. om håb. ”Det er, at der et lille bitte skrøbeligt håb, som er helt uforklarligt, men som er, og som kun opleves i det dybeste mørke. Når man er fuldkommen fortvivlet og ikke tror, at der er noget, så er der alligevel noget. Så er der en lille gnist af et håb om et eller andet. Hvad det går ud på, må man selv finde ud af. Men det handler om kærlighed, at der er nogle kræfter, der har kreereret nogle muligheder, og dem kan du gribe i. Og det eneste, du er forpligtet til, er at tage den situation alvorligt. Du er Peter A.G., og du må selv definere, hvad det vil sige. Det har du fået dit liv til, og du skal vide, at der er nogen, der er med dig. Sådan er det, for det blev vi opdraget med, da jeg var dreng. Tro er tillid til, at det virker. Tilliden til, at når man bruger kærligheden som kraft, venligheden, den sjove bemærkning, alt det, der spirer i forhold til det kærlige, kommer man langt. Og den erfaring er den, som fødes med julen, tror jeg.” Peter A.G. holder selv af både det barnlige og det rituelle ved advent.

”Det går helt tilbage til skoletiden og julekalenderen på tavlen, hvor vi tegnede en granguirlande, og så blev der tegnet et lys for hver dag i advent. Og så fik man lov til, for der var cirka 24 i klassen, at tegne flammen på det der lys. Hvordan kunne vi i fuld alvor gå og glæde os til at tegne flammen på et lys? Det kunne vi, og det siger noget om, hvilke ressourcer af skønhed, der er i et menneske. Jeg kan godt lide det rituelle ved advent, at så er det den 1. december, den 2. december og så videre. Det synes jeg er smukt. Det trækker også på en masse minder. Og julen falder godt i forhold til vores breddegrader, at det er i mørket, den kommer.” ”Jeg glæder mig altid til jul. Og jeg synes altid, at den slet ikke lever op til det. Men sådan er det måske at være menneskelig. I år bliver vi hele familien her, børn og børnebørn, og vi skal have det største juletræ, der går helt op til himlen. Og jeg ved nøjagtigt, hvor hurtigt udpakningen foregår, og jeg er formodentlig allerede træt, når vi når frem til at lege pakkeleg, og jeg gider ikke rigtig, har vi ikke rigeligt med ting? Men det er rituelt. Det er noget, man bare gør. Til gengæld elsker jeg julemorgen sammen med børnene. Jeg står tidligt op, og så går vi i gang med at studere de gaver, vi har fået, lege med det eller bare snakke, mens alle de andre ligger og crasher.” ”Det barnlige jeg må du ikke sælge ud af. Som det at danse. Da jeg i morges gik med hunden, kom vi forbi en skolegård i frikvarteret, hvor de spillede bold og legede. Og så se, hvor meget knald på der er derinde, hvor meget dans og sjov, når de knalder til en bold og yeahyeah! Det må man aldrig glemme, for det er at være menneske. Men vi tror, at det at være menneske er at være en dødbider og at have kontrol over det hele. Det skal vi ikke.” ”Det er derfor, jeg ter mig som en tosse, når jeg spiller musik. Jeg ter mig som en tosse, og det kan du da ikke, du bliver pensionist til jul, mand! Det vil jeg blæse på. Jeg ter mig, for det er jeg frisat til. Og nogen skal gøre J det.”

Læs uddrag af ”En vinterbaders notater fra menneskehavet. En historie til hver dag i december” på

k.dk

26 | Jul&Advent2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. november 2017

Den firkantede pakke er fortsat en af danskernes foretrukne Bogen holder sin placering som en af danskernes foretrukne julegaver, mens cd’er og dvd’er er raslet ned ad gavelisterne de seneste år. Bogen er oplagt som gave, fordi den er en identitetsmarkør – både for giver og modtager

juletid er læsetid

AF SARA MAARUP THOMSEN thomsen@k.dk

I Nordjylland var det især Svend Brinkmanns ”Ståsteder”, der solgte, mens Hella Joofs ”Papmaché-reglen” havde størst succes i Midtjylland, og ”Selfies” af Jussi Adler-Olsen var særligt populær i Storkøbenhavn. Forskellige bøger hittede i forskellige landsdele i julehandlen sidste år, viser salgstallene fra Saxo, Danmarks største online boghandel. Men fælles for alle Danmarks landsdele var, at boghandelen fra 2015 til 2016 steg, fortæller Martin Stockfleth Larsen, kommerciel direktør hos Saxo. Sidste år solgte boghandlen over 400.000 bøger i juletiden – 15 procent flere end året før. Også boghandlerkæden Bog & idé, der har mere end 122 butikker landet over, oplever, at traditionen med at give bøger i julegave er stærk, fortæller Anders Iversen, markedschef for Indeks Retail, der er kædekontor for boghandlerkæden. De seneste tre år har Bog & idé solgt et stykke over en million bøger i november og december, hvilket udgør mere end en tredjedel af boghandlernes omsætning, fortæller han. Særligt kogebøger, krimier, biografier og børnebøger er populære i julen, fortæller Martin Stockfleth Larsen – for eksempel var Claus Meyers ”Simremad” den mest populære bog i julen 2016 blandt københavnerne – mens forbrugerne viger uden om romantisk litteratur i familiehøjtiden. Spørger man Anders Iversen findes der ikke ”does and don’ts” inden for julegavesalget – der kommer til at ligge alt fra ”tung faglitteratur og kommercielle biografier til ’Lokumsbogen’ og ’Glæden med skeden’ (fagbog af Ellen Støkken Dahl og Nina Brochman) under juletræet”, fortæller han. Også litteraturforsker AnneMarie Mai fra Syddansk Universitet mener, at der er plads til alt fra sygdomme og alvorlige problemer til livets glade sider under juletræet. Til gengæld er kønnene med til at sætte rammer, når vi vælger litteratur at give i gave, mener hun. ”Jeg tror, der er mange, der kigger efter bøger med historiske emner eller en spændende biografi, når de skal finde en bog til deres far, farfar eller onkel, mens de måske vil finde en samling noveller, digte eller en roman til familiens kvindelige medlemmer,” siger hun. Selv håber hun, at læserne ikke bare styrter hen til bestsellerne, når de skal udvælge boggaver og anbefaler litteratur af

yngre, mindre kendte forfattere som Caroline Albertine Minors ”Velsignelser”, en række menneskelige, gribende noveller om tilværelsens store spørgsmål, Liv Nimand Duvås ”Vi er vel helte”, en tragisk historie om at være barn af en alkoholiker, eller Lone Hørslevs novellesamling ”En ordentlig mundfuld”, 20 noveller om mennesker i overgangsfaser. De seneste to år har bogen ligget på en andenplads (kun overgået af gavekortet) over den gave, flest danskere giver hinanden til jul – og toppet listen på europæisk plan. Samtidig faldt cd’en i 2015 ud af top-10 over de danske forbrugeres juleindkøbsliste, mens dvd’er og blu-ray sidste år fik dødsstødet fra listen. Det viser den julehandelsanalyse, Deloitte de seneste mange år har lavet, baseret på svar fra 6500 europæiske forbrugere. I en digital tid, hvor musik, bøger, socialt liv og arbejde foregår på nettet, har bogen i sin fysiske form bevaret sin popularitet blandt både unge og gamle, si-

ger forbrugsekspert Peter Møltrup, der stod for julehandelsanalysen sidste år: ”Der er noget over at sidde i glødelampens skær og bladre i bogen, som stadigvæk tiltaler både gamle og unge. Det kan vi også se senest med læsemaratonen, hvor en flok børn brugte et døgn i efterårsferien på at læse bøger på det lokale bibliotek.” Spørger man de to mænd i boghandlerbranchen, er der flere årsager til, at bogen holder sin placering som et af danskernes mest populære julegavebud. Først og fremmest rammer bogen bredden i befolkningen i forhold til alder, prisklasse og genre, siger Martin Stockfleth Larsen. ”Desuden er bogen ofte en mere gennemtænkt gave sammenlignet med for eksempel et gavekort. Bogen er personlig, fordi den indikerer, at du forstår personens interesser eller måske ønsker at udfordre dem,” siger han, mens Anders Iversen kalder bogen en identitetsmarkør både for giver og for modtager.

0 Der er gang i julesalget af bøger. De seneste to år har bogen ligget på en andenplads over den gave, flest danskere giver hinanden til jul. – Foto: Miriam Dalsgaard/ ritzau.

”De fleste tror, den fysiske bog er i krise, men det er stadigvæk den, folk hælder til, også når de skal give gaver. Bogen er en fantastisk gave, fordi den siger noget om både giver og modtager. Der er en mangfoldighed i bøger, som gør, at du kan finde noget, der matcher stort set alle. Noget, der har et budskab eller repræsenterer en interesse,” siger han. Giver man en bog i gave, giver man også et øjebliks absolut ro i en tid, hvor man konstant risikerer afbrydelse i form af beskeder, opkald og mails. Og fordybelse er i høj kurs, mener AnneMarie Mai. ”Mange hører lydbøger eller læser e-bøger, men der er også mange, der holder fast i den trykte bog, fordi fornemmelsen af at sidde med en bog er forbundet med tid til afslapning, tid til eftertanke, tid til at mærke sig selv og tænke over sin tilværelse. Det tror jeg hænger tæt sammen med juletiden, og det tror jeg at den vil blive ved med, for som medie er bogen meget J stærk,” siger hun.

Bøger under juletræet i 2016 3 Svend Brinkmanns ”Ståsteder” var særligt populær i Nordjylland, bogen om Dronningen, ”De dybeste rødder”, af Thomas Larsen var særligt populær på Fyn, ”Kvinden i toget” af Paula Hawkings solgte godt på Bornholm og ”Ægte amerikanske cowboybukser” af Jan Guillou gjorde det godt i Nordsjælland. 3 I Nordjylland steg julesalget med 21 procent fra året før, i Sydjylland med 10 procent og i Nordsjælland med otte procent. SAXOS SALGSTAL

Se mere på musicroom.dk NYHED Redigeret af Vagn Nørgaard, Jens Povlsen og Jakob Faurholt

Sangbogen 5 SANGBOGEN 5 indeholder mere end 320 sange inden for kategorierne: DANSK TRADITION (salmer, sange, viser og evergreens) – JUKEBOX – DANSK OG INTERNATIONAL BEAT·ROCK·POP

Vejl. pris kr. 449,00 inkl. moms

Hovedvægten er lagt på det danske repertoire, hvoraf mere end 70 sange aldrig har været udgivet på noder før. Som det gør sig gældende for Sangbogen 1-4, er der tale om repertoire, der ikke har været bragt i tidligere bind af serien. Becifret melodilinje med underlagt tekst.

SANGBOGEN 5 INDEHOLDER SANGE AF BL.A.: MADS LANGER – ADELE – MEDINA – MARIE KEY – TV2 – ALPHABEAT RASMUS SEEBACH – MICHAEL BOJESEN – BIG FAT SNAKE – BURHAN G

Af Linda Vilhelmsen og Annelise Dahlbæk

Hvem tæller for? … når musik i åben skole skal finde takten

Hvem tæller for? er en ’handson’-bog, der i teori og praksis tager hånd om det faktum, at åben skole-samarbejdet i musik rummer store udfordringer både fagligt, didaktisk, pædagogisk, samarbejdsmæssigt, organisatorisk og ledelsesmæssigt. Indhold • Folkeskolers musiklærere og skolepædagoger. • Musikskolers undervisere inden for alle områder. • Ungdomsskoler. • Konservatorier og professionshøjskoler. • Fri- og efterskoler. • Skolebestyrelser, kommunalbestyrelser, forældre og andre med interesse for åben skole i musik.

Af Linda Vilhelmsen

Har du øvet dig? Har du øvet dig? er et kærligt frispark til den traditionelle musikskoleundervisning med særlig fokus på håndtering af relation, kommunikation, motivation og præstation. Bogen udfordrer den traditionelle musikundervisning og er nyskabende i sin måde at betragte solo- og holdundervisning på. Den henvender sig til alle instrumentfaggrupper, korog orkesterledere, musikskoleledere, ældre elever og forældre, men også folkeskolens musikundervisere kan finde god inspiration til mange af musikundervisningens helt særlige udfordringer.

Vejl. pris kr. 299,00 inkl. moms

SEBASTIAN – SHAKA LOVELESS – COLDPLAY – DIRE STRAITS – FALLULAH JACOB GROTH – GNAGS – PHILLIP FABER – HOTEL HUNGER – LARS H.U.G. ROLLING STONES – JENS UNMACK – SPIDS NØGENHAT – JOHNNY REIMAR KAHMIR – KIM LARSEN – LOVE SHOP – PHARELL WILLIAMS – TOMMY

240 sider Vejl. pris kr. 299,00 inkl. moms

SEEBACH – SUNLEIF RASMUSSEN – TIM CHRISTENSEN – TURBOWEEKEND

NYHED

BISSE – OG MANGE FLERE ...

UDKOMMER 10. november 2017 Af Ole Skou

Sammenspilsledelse for viderekomne

NYHED

Vejl. pris kr. 179,00 inkl. moms

Sammenspilsledelse for viderekomne henvender sig til musikledere og musikstuderende og indeholder en række artikler, der sætter fokus på såvel praktiske udfordringer i konkrete sammenspilssituationer, ligesom mere overordnede metodiske og pædagogiske overvejelser tages op. Der er lagt vægt på konkrete anvisninger og løsninger, hvorved brugere af bogen umiddelbart vil kunne løse de typiske problemer og udfordringer, der naturligt opstår i sammenspilssituationen.

KAPITELOVERSIGT • Tre perspektiver på læring • ’vejgreb’ og ’hjulspind’ • Hjælp, mit hold larmer! • Hjælp, der er mange på mit sammenspilshold • Hjælp, der er mange på mit hold • ’skal’- og ’kan’-områderne i den enkelte rolle • Hjælp, det er ikke de samme der dukker op hver gang • Tempo • Lineær tid, cyklisk tid og gentagelsernes tid • Konservatorier og professionshøjskoler. • Fri- og efterskoler. • Skolebestyrelser, kommunalbestyrelser, forældre og andre med interesse for åben skole i musik.

28 | Jul&Advent2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. november 2017

Grøn jul med rødt Ø på toppen Danskerne har verdensrekorden i økologisk forbrug, og også julen bliver grønnere. For forbrugerne rimer økologi på kvalitet, og særligt i juletiden sparer danskerne hverken på kvalitet eller gode hensigter, siger eksperter

jul med Ø AF SARA MAARUP THOMSEN thomsen@k.dk

I 1996 solgte Michael Borgen de første økologiske juleænder på internettet. På det tidspunkt var hverken økologi eller internettet særlig udbredt blandt de danske forbrugere. Michael Borgen er redaktør for ecoweb.dk, som han i al beskedenhed betegner som ”Danmarks ældste webportal for økologiske varer”. Interessen har altid været stor for økologiske varer og særligt omkring juletid, men siden han solgte de første økologiske juleænder for over 20 år siden, er den grønne jul blevet væsentligt mere efterspurgt og favner også bredere, fortæller han. ”I dag findes der økologiske udgaver af langt de fleste julevarer, og de fleste danskere køber deres økologiske juleand i Brugsen frem for at opsøge min økologiske webportal. Det er ikke nødvendigvis miljøbevidsthed, der driver økologien i julen. Det handler nok i højere grad om at ville sig selv og hinanden det ekstra godt,” siger han. Det er ikke bare på hans hjemmeside, at økologiske julevarer vinder frem. Danmarks to største detailkæder, Coop og Dansk Supermarked, der blandt andet tæller butikskæderne Netto, Føtex og Bilka, oplever en stigende efterspørgsel på økologiske julevarer. Der er en generel stigning i salg af økologi, som også spiller ind på forbruget i julen, siger Thomas Roland, der arbejder med Coops økologiske kampagner. Sidste år steg salget af økologiske varer som grødris, rødkål, marcipan og pebernødder med 12 procent i forhold til forrige år – og samme stigning forventer man i år. ”Det følger en generel trend, hvor vi bliver mere økologiske, og hvor vi samtidig i julen bliver mere kvalitetsorienterede. Vi ser også en stigende efterspørgsel på Vendsyssel Pebernødder og Hornbæks Gammeldags Rødkål, som måske ikke er økologiske, men alligevel har en tand mere på kvaliteten.” Der er også fremgang hos de mindre økologiske producenter: Hos Aarstiderne, der blandt an-

det sælger økologiske julemåltidskasser. Hos Dansk And A/S, der er Danmarks største producent af økologiske juleænder, og hvert år opdrætter 180.-190.000 økologiske ænder nær Limfjordens bredder. Og i midtjyske Brædstrup, hvor Marianne Bols har startet konceptet ”Fair Seeds” og ”Fair Trees”, som er den største producent af økologiske juletræsplanter i Europa. ”Vi oplever en stigende interesse både fra de økologiske producenter i Danmark, men også fra konventionelle producenter, som er ved at lægge juletræsproduktionen om. Og generelt i samfundet ser vi et stigende overskud til at vælge bæredygtigt. Når man sidder samlet om den økologiske gåse- eller andesteg, er det et nærliggende næste skridt, at man også skal have et bæredygtigt eller økologisk juletræ ind i stuen,” siger hun. Danskerne køber sig til en grønnere jul og i store mængder – men hvorfor? Er økologi en måde at dulme dårlig samvittighed på midt i den store forbrugsfest? Smager økoand bedre, eller er det særligt vigtigt, at grisen har haft et godt liv, før den bliver flæskesteg på julebordet? Der er flere forklaringer, mener Flemming Birch, ekspert i forbrugeradfærd og medindehaver af konsulentfirmaet Birch & Birch. Først og fremmest er antallet af danskere, der køber økologisk i hverdagen, steget støt de seneste 10 år. Økologi fylder mere i vores bevidsthed som forbrugere, og det smitter af på andre områder af danskernes forbrug. Og så er julen en tid, hvor alting får et ekstra nøk, og man slipper forbrugstøjlerne – på gaverne, de søde sager og de dyrere økologiske julevarer. ”Vi er lidt mere tilbøjelige til at vælge den økologiske andesteg til jul end en almindelig grå tirsdag i november. Vi kan godt lige bruge lidt flere penge, end der står på kontoen, og vi går mere op i, at vi selv og vores gæster skal have det godt. Økologi hører ind under en bred diffus hat, der opfattes som ’bedre’,” siger Flemming Birch og nævner dyrevelfærd som et kardinalpunkt for økologiske forbrugere i julen.

0 Martin Daasbjerg opdrætter økologiske ænder på sin gård ved Vinderup i nærheden af Struer. Han er Danmarks største producent af økologiske ænder. – Foto: Henning Hjorth/ritzau.

Desuden har smag og god kvalitet også en betydning, siger han, mens sprøjtegift måske kommer til at spille en rolle for flere, efter at magasinet Samvirke i oktober skabte debat med deres forside med ordene ”sprøjtegift er hverdagskost” og en person iført iltmaske i færd med at spise et bundt krølsalat. Ifølge professor i økonomisk psykologi på institut for virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet John Thøgersen forbinder de fleste økologiske varer med miljøbevidsthed, dyrevelfærd og en høj etisk kvalitet. ”Men forbrugerne er også til-

bøjelige til at opfatte varerne som bedre på alle mulige andre parametre. For eksempel viser undersøgelser, at folk tror, at økologi både smager bedre og er sundere end andre madvarer,” siger han. Også John Thøgersen kæder stigningen i efterspørgslen på økologiske julevarer sammen med den generelle stigning i det økologiske forbrug. Når folk først begynder at købe økologiske madvarer, er de tilbøjelige til at købe mere og mere og i flere produktkategorier, og det ser man også slå igennem i forhold til julemaden, siger han. ”Det er en nærliggende tanke,

at økologien får et ekstra boost i juletiden, en tid, som jo handler om familien og fællesskabet, hvor man typisk gerne vil gøre det bedste og give det bedste til hinanden. Samtidig kan man ikke komme uden om, at økologi er en trend lige nu. Over otte procent af de fødevarer, der købes i Danmark, er økologiske, det købeetiske forbrug breder sig, bliver folkeeje og opfattes blandt forbrugerne som noget positivt. Det er klart, at markeder ønsker at forbinde sig med J det,” siger han.

KONCERTSALEN ALSION SØNDERBORG FORÅ R 2 018

6JAN.

SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTER: NYTÅRSKONCERT

9. MAR

DEN RUSSISKE NATIONALBALLET: SVANESØEN

13. JAN

DR BIGBAND: AT THE SANDS FEAT. CURTIS STIGER

11. MAR

PROMUSICA: KAMMERMUSIK

14. JAN

NYTÅRS-SOLISTERIER Cecilia Lindwall, Thomas Peter Koppel og Carol Conrad

18. MAR

SIGURD BARRETS DANMARKSHISTORIE

20. JAN

SLYNGELORKESTRETS NYTÅRSKONCERT

22. MAR

NILS VILLEMOES: BØVL (EKSTRASHOW)

26. JAN

SLESVIGSKE MUSIKKORPS NYTÅRSKONCERT

23. MAR

DEN JYSKE OPERA: LA TRAVIATA

27. JAN

KINESISKE DAGE: NYTÅRSSHOW

APR

STIG ROSSEN & VENNERNE

28. JAN

PROMUSICA: KAMMERMUSIK

13. APR

THE SIMON & GARFUNKEL STORY

SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTER: SLAGTØJ I CENTRUM

25. APR

FOLKBALTICA: ÅBNINGSKONCERT

FEB

OPERETTE: DEN GLADE ENKE

29. APR

PROMUSICA: KAMMERMUSIK

14. FEB

WIENER JOHANN STRAUSS KONZERT GALA

1. MAJ

KORENES FORÅRSKONCERT

19. FEB

THE 12 TENORS: JUBILÆUMSTURNE

3. MAJ

SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTER: TJAJKOVSKIJ & DVORAC

21. FEB

SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTER: VIVALDIS DE 4 ÅRSTIDER

8. MAJ

SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTER: NORDIC MASTERCLASS

28. FEB

SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTER: SAMARBEJDE MED MGK SYD

24. MAJ

SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTER: MAGISKE MOZART

1. MAR

JAN GINTBERG RE(D)DER VERDEN

14. JUNI

SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTER: BRUCKNERS 9. SYMFONI

23. JUNI

SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTER: SANKT HANS-KONCERT

FEB

SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTER: MAR CHESS IN CONCERT

FÆLLESSANG I CAFÉ ALSION 10. FEBRUAR, 3. MARTS, 14. APRIL OG 5. MAJ KL. 12 - 13

K O N C E RT S A L E N A L S I O N

w w w. a l s i o n . d k w w w. s o n d e r b o r g . d k / e v e n t

30 | Jul&Advent2017

0 Kålen har i mange år været en vigtig vinterråvare for danskerne. Særligt den meget sejlivede grønkål var tidligere en praktisk ernæringskilde om vinteren, fordi man kunne gå i køkkenhaven og høste den frisk, selvom der lå sne. – Foto: Peter Hove Olesen/ ritzau.

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. november 2017

Historien om decembermaden December er lig med traditioner, også når det gælder mad. De fleste af de klassiske decemberretter, vi kender i dag, opstod i midten af 1800-tallet, siger madhistoriker Asmus Jensen

smagen af jul AF ELISABETH YSKES yskes@k.dk

På langt de fleste af årets dage er alt fra sushi til spaghetti at finde på danske middagstallerkner. Men til decembers julefrokoster og i juledagene er det helt andre retter, der hitter. December er traditionernes tid, også når det kommer til den mad, vi spiser. Man kunne få den tanke, at vi har spist flæskesteg, rødkål og brunede kartofler siden tidernes morgen. Men meget af det, vi i dag opfatter som decembermad, opstod først for alvor i løbet af 1800-tallet, forklarer madhistoriker Asmus Jensen. Hvorfor vi stadig spiser det i dag, har han også et bud på. ”Det er i høj grad noget, der samler familierne. Det er datidens festmad, og i dag forbinder vi det stadig med de helt store højtider, selvom vi med supermar-

kederne har fået adgang til mange andre råvarer. Det er også tidskrævende retter, som vi i dag ikke har tid til at lave i det daglige på den måde, som vi havde tidligere, da kvinden gik hjemme.” Han giver her sit bud på oprindelsen af traditionel mad, der i dag forbindes særligt med december.

Kål. Kålen har i mange år været en vigtig vinterråvare for danskerne. Særligt den meget sejlivede grønkål var tidligere en praktisk ernæringskilde om vinteren, fordi man kunne gå i køkkenhaven og høste den frisk, selvom der lå sne. Den mælke- og flødestuvede kål, vi kender fra julefrokostbordene i dag, blev for alvor udbredt i slutningen af 1800-tallet med andelsbevægelsen. Nu blev der produceret langt mere mælk end tidligere, fordi der skulle produceres smør til eksport. Den mælk kom også almindelige dan-

skere til gode. Den søde rødkål bliver også mere dominerende i samme tid. Med den nye raffinering af sukker med sukkerroen i 1800-tallet, blev sukker billigere end tidligere, da sukkeret kom fra koloniernes sukkerrør. Steg. Flæskesteg, andesteg, gåsesteg eller måske en helt fjerde er i dag utænkelige at undvære på julebordene. Og til julefrokoster tyvstartes der også ofte med en steg. Denne tradition stammer også fra midten af 1800-tallet, hvor komfuret blev opfundet. Hvor man før havde lavet mad over åben ild, ofte søbemad med et stykke flæsk til, kunne man nu med ovn og kogeplader lave mange retter samtidig. Kartofler. Kartoflens historie i Danmark går ikke så langt tilbage. Før 1800-tallet blev den nærmest kun betragtet som dyrefoder. Derfor har kartoflerne heller ikke nogen glorværdig gammel historie i vores

julemad. Til gengæld har man tidligere sukkerbrunet kastanjer. De sukkerbrunede kartofler er sandsynligvis en udvikling af den tradition, da kartoflen gør sit indtog i løbet af 1800-tallet. Det kolde bord. Bordet, der bugner af kolde skinker, pølser og sild, er en af de ældre decembermad-traditioner. Før køleskabe og supermarkeder bar december præg af at være en måned midt i en periode, hvor køkkenhaven og markerne ikke bugnede af friske råvarer. Man slagtede sine dyr midt i november, og derfor røgede, saltede og syltede man det meste, for at det kunne holde sig til den lange mangelperiode. De bedste pølser og skinker blev fundet frem juledag til dette lidt tapasagtige saltmadsfad eller sulefad, som det også kaldes. Det er også i høj grad det, vi kender fra vor tids julefrokoster, selvom de først J opstod i efterkrigstiden.

32 | Jul&Advent2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. november 2017

De gode julegerninger rykker på sociale medier Mens der er tradition for, at præster og kirker inviterer udsatte til juleaften, kan man også i stigende grad læse opslag på sociale medier fra mennesker, der åbner deres hjem i julen

digitale julefællesskaber AF FREDERIK FOGDE fogde@k.dk

Hvert år inviterer Søren Lynge til jul på sin store gård i Ballerup ved København. Det sker i et Facebook-opslag med budskabet om, at alle er velkomne til en traditionel dansk jul med flæskesteg og and, juleprædiken, salmesang og gaver. Han gør det i år for fjerde år i træk, og for ham handler det både om at give udsatte eller mennesker uden netværk en god jul og om at inspirere andre til at gøre det samme. ”Vi har været cirka 90 hver gang. I starten tænkte jeg, at der måske ville komme 10. Det handler i bund og grund om den næstekærlighed, der er blevet pålagt os alle, at jeg kan give en dag i mit liv, der kan have så stor en effekt i så mange andre menneskers. Det er også for at statuere et eksempel om, at man med relativt få ressourcer kan gøre en forskel,” siger Søren Lynge. Og måske har hans mission båret frugt. For ruller man en tur igennem det sociale medielandskab i julemåneden, tegner der sig et billede af, at flere og flere byder ensomme, flygtninge, hjemløse og andre udsatte velkommen i hjemmet til en fælles jul. Der er skabt en digital godhedskultur mener Mads Kæmsgaard Eberholst, der er medieforsker på Roskilde Universitet. Og det ser vi især i julen. ”Man så det også sidste jul, hvor der over Facebook var en del koordinerede indsamlinger til folk, der ikke havde nok til at holde en ordentlig jul. Når det bliver koldt, ser man også typisk folk, der samler ind til hjemløse. Der er ingen tvivl om, at det er årstidsbestemt og sæsonbestemt,” siger han, og fortsætter: ”Man anklager rigtig tit sociale medier for at sprede negative budskaber og løgn, og det er rigtigt nok, det kan brede sig som en steppebrand. Men der er også bare en positiv side af den mønt. Sociale medier kan få det værste frem, men også det bedste. Det er i virkeligheden den effekt, vi ser nu. Folk vil gerne hjælpe,” siger han. Og tendensen er stigende. Således også med juleinvitationer på Facebook, fortæller Mads Kæmsgaard Eberholst. Oprindeligt var den åbne jul en tradition i landets præstegårde, og kirker landet over holder stadig juleaften for udsatte hvert år. Man kan som borger ligeledes melde sig under Røde Kors’ faner, hvor organisationen hjælper med at

0 Søren Lynge når ud til flere tusinde mennesker, når han på Facebook hvert år inviterer til åben jul. – Privatfoto.

Det er Mads Kæmsgaard Eberholst enig i, men både Mads Vestergaard og Mads Kæmsgaard Eberholst understreger, at intentionerne jo kan være ligegyldige, så længe de fører til reel handling og en bedre juleaften for udsatte mennesker. ”Hvis du går 20 år tilbage, kunne det slet ikke lade sig gøre at mobilisere sådan noget på internettet, og så længe der er handlinger bagved, er det jo fint. Når andre mennesker får noget ud af det, vil man selv gerne vise det. Men her er der rent faktisk tale om rigtige handlinger,” siger Mads Kæmsgaard Eberholst. 0 Sociale medier kan få det værste frem, men også det bedste. Det er i virkeligheden den effekt, vi ser nu. Folk vil gerne hjælpe,” siger medieforskeren Mads Kæmsgaard Eberholst. – Tegning: Morten Voigt.

finde udsatte, man kan dele sin jul med. Men på Facebook kan man med ét klik efterhånden nå ud til alle samfundslag, og derfor bliver det en ideel platform for åbne invitationer. ”Nu er vi kommet dertil, hvor stort set alle sociale klasser er repræsenteret på de sociale medier. Demografien er anderledes end tidligere. Hvor man tidligere måske hængte en seddel op nede i Brugsen og efterlyste folk at holde jul med, kan man nu i stedet nå ud til mange flere på Facebook,” siger Mads Kæmsgaard Eberholst. Det er også en konsekvens af den tidsånd eller udvikling, vi befinder os i. Organisationer som Red Barnet og Røde Kors meldte i 2015 ud, at de var udfordret af den enorme mængder borgere, der på privat initiativ ville hjælpe flygtninge, og det er

samme tendens, der gør sig gældende i julemåneden. Det er en ny digital kultur, der også handler om, at man gerne vil anerkendes, mener Mads Vestergaard, filosof og forsker på institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. ”Spørgsmålet kan så blive, om det reelt bare er en jagt efter status og social anerkendelse. Vi har altid søgt efter andres anseelse. Det er som sådan ikke nyt. Filosoffen Søren Kierkegaard skrev allerede for 150 år siden om det æstetiske liv, hvor man iscenesætter sig selv og ikke er noget uden andres anerkendelse. De tendenser kan let forstærkes på sociale medier. Det lader i hvert fald til, at der er skabt en kultur, hvor vi konstant vil vise, hvad vi gør, som om det at blive set har værdi i sig selv,” siger Mads Vestergaard.

WWFilosoffen Søren Kierkegaard skrev allerede for 150 år siden om det æstetiske liv, hvor man iscenesætter sig selv og ikke er noget uden andres anerkendelse. De tendenser kan let forstærkes på sociale medier.

MADS VESTERGAARD, FILOSOF OG FORSKER

Allerede nu tikker der henvendelser ind på Søren Lynges Facebook-side og på email. ”Det kan være en mor, der har levet under jorden i syv år på grund af en voldelig mand. Det kan også være fysisk eller psykisk svært belastede folk. Mange af dem er mennesker, der har det dårligt. Men når jeg har holdt de her juleaftener, er der mange, der tror, at der kun kommer ensomme. Men jeg har også haft mennesker, der har været super veluddannede, som bare ikke formår at have et netværk. De passer deres arbejde, men når de holder fri, sejler deres liv. Andre af dem er meget ressourcesvage danskere, der har så få penge, at de ikke engang har råd til en bus ud til mig. Så for mig har det også været vigtigt at prøve at bryde den her koldhed, der er blandt rigtig mange mennesker i Danmark,” siger Søren J Lynge.

Tænd et lys i mørket for

Iraks krigsbørn Yusuf virker som en glad lille dreng – men om natten har han mareridt. Han er bange for, at hans far skal blive skudt. Yusuf er nemlig flygtet fra krigen i sin hjemby i Irak. Og det er han ikke alene om. Over tre millioner mennesker er internt fordrevne i Irak, hvoraf næsten halvdelen er børn. De har brug for tryghed og hjælp til at komme sig over traumer og fortsætte deres skolegang. Yusuf kommer på et center for børn oprettet af Mission Øst. Her spiller han bold med sine venner og bliver undervist i skolefag. Men mange flere børn som Yusuf har brug for hjælp.

Yusuf må‫מּ‬e ﬂygte fra krigen, men på Mission Østs børnecenter genﬁnder han tilliden til andre mennesker.

Giv en julegave til et barn fanget i krig!

MobilePay 20 13 12 12 Valgfrit beløb

SMS

IRAK til 1245

Og støt med 150 kr.

Netbank

Reg 3170 Konto 10918030

Koster 150 kr. + alm. SMS-takst

Mærk betalingen Irak-kd4. Så ved vi, at pengene skal til Irak. Skriv dit fulde navn og cpr-nummer i beskedfeltet, hvis du vil have fradrag. Misson Øst - Sankt Lukas Vej 13, 2900 Hellerup - tlf. 39 61 20 48

34 | Jul&Advent2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. november 2017

Hvor kommer alle de tyske

Flere og flere julemarkeder med tysk islæt dukker op herhjemme, men ifølge arrangørerne er der slet ikke tale der først for nylig er kommet til Danmark

julemarkeder AF JAKOB HOUMANN MORTENSEN mortensen@k.dk

Små alpehytter på række, der sælger rygende varm glühwein, bratwurst og forskellige slags håndværk. Julemarkeder med et umiskendeligt tysk udtryk er blevet et mere og mere udbredt billede rundt om på gader og stræder i de større byer i Danmark i december. Flemming Thingbak er direktør i Aalborg City og står bag et sådan julemarked på Gammel torv i Aalborg. Men han mener ikke, at man kan kalde julemarkedet ved Budolfi Kirke for tysk. Det er et dansk julemarked, understreger han. ”Det er danske boder, og det er danske folk, der står i boderne,” siger han. Men noget som et særskilt dansk julemarked findes slet ikke, forklarer Benno Blæsild, som er historiker, tidligere juleinspektør i Den Gamle By i Aarhus og har skrevet bøger om julens traditioner. Han forklarer, at julemarkeder er et re-

lativt nyt fænomen i Danmark. ”Der er ingen tvivl om, at julemarkeder er en tysk idé og noget, vi har adopteret fra Tyskland. Bortset fra de sydligste dele af Jylland, så har der ikke været julemarkeder i Danmark før 1990,” siger han og tilføjer, at julemarkeder først er blevet almindelig herhjemme efter år 2000. Flemming Thingbak vedkender dog også, at julemarkedet i Aalborg i høj grad er inspireret af de tyske markeder, for tyskerne er rigtig dygtige til at skabe en hyggelig stemning, forklarer han. Og netop stemningen er en vigtig faktor, når de danske forbrugere skal købe julegaver, forklarer Mette Skovgaard Frich, som er ekspert i forbrugeradfærd og kommercielle tendenser. Ifølge hende er de tyskinspirerede julemarkeder et udtryk for en tendens i tiden, hvor varen i sig selv er blevet mindre interessant.

FORTSÆTTER NÆSTE SIDE

0 Tyskinspirerede julemarkeder bliver mere og mere populære rundt om i de større byer. Her er det markedet på Gammel Torv i Aalborg. – Begge foto: Flemming Thingbak, Aalborg City.

GIV LIVSKVALITET i den sidste tid

Dit bidrag kan hjælpe Hospice Forum Danmark i arbejdet for udbredelsen af hospicetanken og visionen om, at alle døende og deres pårørende skal have adgang til den rette omsorg og støtte, når de har behov for det, uanset hvor de beﬁnder sig og hvem de er. DU HAR MULIGHED FOR AT STØTTE ØKONOMISK PÅ FØLGENDE MÅDER: Indbetal et beløb til organisationens konto i Nordea: Reg.nr. 1944 - kontonr. 8896 223 829. Overfør et beløb via MobilPay til 51 18 31 92.

Har du brug for yderligere information eller rådgivning omkring donationer, er du velkommen til at kontakte sekretariatet på tlf.: +45 21 47 55 44

VI ARBEJDER: for bedre vilkår for uhelbredeligt syge og deres pårørende for lige rettigheder for børn og voksnes adgang til palliation for ﬂere hospicepladser for såvel børn som voksne med oplysning og rådgivning med opbygning af netværk på tværs med udvikling af den frivillige indsats Vi rådgiver gerne om oprettelse af testamente.

Kontakt os på tlf. 21 47 55 44 eller www.hospice.dk

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. november 2017

julemarkeder dog fra?

Jul&Advent2017 | 35

om tyske markeder – men om danske. Spørger man en historiker, er julemarkeder dog udelukkende et fænomen, FORTSAT FRA FORRIGE SIDE I stedet går forbrugerne i stigende grad efter oplevelsen ved at købe varen. Det giver dem en unik følelse, som de knytter til varen, der på den måde fremstår mere original. ”Det er ikke længere nok bare at købe en ting; det handler om at købe den på den rigtige måde og i den rigtige stemningsfulde sammenhæng,” siger hun. Den tidstypiske oplevelsesøkonomi kan ses om en modvægt til det mere hurtige forbrugsmønster, som der kendetegner eksempelvis nethandel. Flemming Thingbak, som har stået for julemarkedet ved Gammel Torv i Aalborg i 13 år, tog første gang til Tyskland på ”studietur” for cirka 10 år siden. Han har været dernede hvert år siden – både i Berlin, Hamborg og Lübeck. Det, som især optager ham ved de tyske markeder, er den ”hyggelige” tyske fyraftenskultur, som, han synes, er en kultur, vi godt kunne lære af herhjemme. ”Når folk har fri i Tyskland klokken 16.30, eller hvornår det er, så går de ned på julemarkederne sammen og får en kop

2 Eftersom den moderne jul ifølge historikeren Benno Blæsild bliver mere og mere kommerciel, er der også god chance for, at de tyskinspirerede julemarkeder går hen og bliver en fast tradition i Danmark.

Her kan du finde julemarkeder 3 København: Nytorv, Kongens Nytorv, Højbro Plads, Nyhavn 3 Aarhus: Lille Torv og Store Torv, Den Gamle By, Ridehuset 3 Odense: H.C. Andersen på Axeltorv. 3 Aalborg: Gammel Torv.

den til, at de er blevet bevaret i Tyskland.

kaffe eller glühwein, inden de siger tak for i dag,” siger han. Det er en tilgang til juleindkøbene, han gerne vil have implementeret herhjemme. ”Vi danskere har jo så travlt med at komme hjem i stedet,” fortæller han. At tyskerne har en mere udviklet kultur, når det kommer til julemarkeder, er dog ikke så mærkeligt. Traditionen for julemarkeder i Tyskland er nemlig cirka 800 år gammel, forklarer historiker Benno Blæsild. Før i tiden fandt markeder traditionelt set kun sted ved særlige lej-

HOLSTEBRO KUNSTMUSEUM JONATHAN MEESE DANIEL RICHTER TAL R THE MEN WHO FELL FROM EARTH TIL 7.1.18

ligheder i hele det centraleuropæiske område. Og det foregik foran kirkerne i forbindelse med helligdage, hvor menighederne, når de kom ud efter gudstjeneste, havde mulighed for at gøre en handel. Og eftersom at julen var den største kirkelige tradition – udover påsken – med tre efter hinanden følgende helligdage, var der behov for at gøre større indkøb i forbindelse med netop denne højtid. Derfor tiltrak de store julemarkeder også gøglere og teatergrupper og voksede sig større. Det er blandt andet grun-

I Danmark derimod var købstæderne markedsbyer per lov, og der var marked hver onsdag og lørdag, indtil Grundloven blev indført, forklarer Benno Blæsild. ”Derfor havde vi ikke julemarkeder i Danmark, i hvert fald ikke efter Reformationen, da markedstraditionen jo udspandt sig hver eneste uge,” siger han. Benno Blæsild forklarer, at mange af de traditioner, som vi tager til os, er kommet igennem kommercielle tiltag, og eftersom den moderne jul ifølge ham bliver mere og mere kommerciel, er der også god chance for, at de tyskinspirerede julemarkeder går hen og bliver en fast tradition i Danmark.

”Hvis det giver overskud – så er det kommet for at blive,” siger han. Michael Deutsch har lavet julemarked i de sidste syv år på Højbro Plads i København og mener ligesom Flemming Thingbak i Aalborg ikke, at man kan karakterisere julemarkederne i Danmark som tyske. På markedet i København kommer udstillerne fra flere forskellige lande, og det er hovedsageligt danske boder med både lokale udstillere og folk fra rundt om i landet. Heller ikke de karakteristiske træhytter, mener han, kan betegnes som tyske. ”Det er de samme, som du ser i England, Italien, Frankrig, Spanien og i Tyskland. Vi får dem lavet i Danmark – der er ikke noget tysk over det,” siger han. Han er dog enig i, at julemarkeder oprindeligt er en gammel tysk tradition, men det er der så meget, der er, mener han. ”Juletræet er også oprindeligt en tysk tradition. Og gløggen er svensk, selvom vi føler, det er en dansk tradition. Og så vi har jo ikke meget andet end risengrød, der virkeligt er dansk,” siger J han.

Kristeligt Dagblad

36 | Jul&Advent

Lørdag 25. november 2017

Ingen december uden...

Snart er det advent, og det er tid til at genoptage de traditioner og ritualer, vi skal igennem, før det rigtigt kan blive jul. Kendte danskere fortæller her om deres decembertraditioner ved at færdiggøre sætningen ”Ingen december uden...”

traditioner FORTALT TIL ELISABETH YSKES yskes@k.dk

WWDecember er

for mig et lys i en tid, der ellers ikke ligefrem er min yndlingstid på året. Jeg er egentlig meget mere til sommer og forår.

IDA AUKEN (R) POLITIKER

0 Ida Auken, medlem af Folketinget for De Radikale. – Foto: Ritzau.

Ingen december uden adventskranse og salmer

0 Birthe Neumann, skuespiller og medvirker i årets familiejulekalender på TV 2 ”Tinkas juleeventyr”. – Foto: Ritzau.

Ingen december uden børnebørn

Skønne ting fra Provence Stort udvalg til gaver

Provenceduge - Dækkeservietter - Stof - Tasker - Sjaler - Lækre sæber m.m. Keramik fra Provence og Korsika

Firmagaver & Julekurve

Franske & Italienske Delikatesser - Vin & Øl - Kaffe & The

Kalhave KalhaveAntik Antik Kalhavevej Kalhavevej61 61 -- Kalhave Kalhave --7171 7171Uldum Uldum- Tlf. - Tlf. 7567 7567 9166 9166 Åbningstider: Åbningstider: man,ons., tirs, ons, tors tors, og fre.: og fre.: 10-17 10-17 Lør.Lør. og søn.: og søn.: 10-16 10-16

til juljul Åbent alle alle dage dagefrem fremmod mod jul

Besøg www.kalhaveantik.dk Besøgvores vores webshop: webshop: www.kalhaveantik.dk

For mig knytter julen og december sig først og fremmest til mine børnebørn. Det er altid en kærkommen lejlighed til at være sammen. Faktisk er det mest for mine børnebørns skyld, at jeg overhovedet gør noget ud af julen. Jo ældre jeg er blevet, jo sværere er det desværre for mig at komme i julestemning. Jeg synes selvfølgelig, julen har gode budskaber, og jeg har nydt at spille med i de julekalendere, jeg har. Jeg synes desværre bare, at der er et ubehageligt ræs i december. Et ræs, der først og fremmest handler om forbrug. Derfor har jeg længe haft et stort ønske om at rejse væk i julen, og det gør vi alvor af i år. Sammen med vores børn og børnebørn tager vi på en safari-rejse til Tanzania i julen. Det har længe været et stort ønske for mig, så det glæder jeg mig meget til. Det bekommer mig rigtig godt at melde mig ud af decemberræset. J

0 Thue Kjærhus, forfatter og højskoleforstander på Rønshoved Højskole. – Foto: Ritzau.

Ingen december uden litteratur Når jeg har fri, er jeg meget glad for at læse. Og i december har jeg særligt god tid til det, fordi jeg har fri i to uger. Jeg er lige begyndt at læse Peter Grønkjærs religionsfilosofiske essay, der hedder ”Det nye menneske”. Den glæder jeg mig allerede til at færdiggøre i december, når jeg får tid til det. Men inden jeg når så langt, er december også lig med jule- og nytårskurser på højskolen. Og her kommer jeg også til at beskæftige mig med litteratur i de foredrag, jeg skal holde. Jeg tror, at mine foredrag i år blandt andet kommer til at handle Fjodor Dostojevskij og Henrik PonJ toppidan.

Hjemme hos os begynder december altid med, at vi laver adventskranse og dekorationer og synger julesalmer sammen. Nogle gange er det bare min mand, mine børn og jeg, og andre år er det med hele den udvidede familie. Det er en tradition, jeg har med mig fra mit barndomshjem. Vi begynder som regel med at synge ”Blomstre som en rosengård”, og så skal vi ellers gerne nå igennem de fleste kendte julesalmer, inden det bliver juleaften. Det er altid en god måde at komme i julestemning på. December er for mig et lys i en tid, der ellers ikke ligefrem er min yndlingstid på året. Jeg er egentlig meget mere til sommer og forår. Men december lyser op midt i det hele, fordi det er, som om vi alle sammen beslutter os for, at det er en måned, hvor vi vil have det godt og passe på J hinanden.

FORTSÆTTER NÆSTE SIDE

Jul&Advent | 37

Lørdag 26. november 2017

3 Decembers adventskrans findes i mange forskellige varianter. – Foto: Leif Tuxen

WWDer er noget

meget luthersk i at synge ordene ”o kom, o kom”. Det betyder, at Gud kommer til os for at tjene os og ikke omvendt. MARIANNE GAARDEN, BISKOP

0 Adrian Lloyd Hughes, vært på DR. – Arkivfoto.

Ingen december uden bogauktion

0 Rane Willerslev, antropolog og direktør for Nationalmuseet. – Foto: Ritzau.

Ingen december uden delte børn

For mig lægger december næsten hvert år måned til et større forhandlingsprojekt om, hvornår min ekskone og jeg hver især skal holde jul med vores børn på 7 og 10 år. Det har vi ofte brugt en stor del af måneden på at få til at gå op. Heldigvis taler vi godt med hinanden, og som regel skiftes vi til at være sammen med børnene enten juleaften eller lillejuleaften. Et år har vi dog holdt jul sammen allesammen, og det forsøger vi os faktisk med igen i år. Det har vist sig at være god model, der fungerer for os. Vi vil gerne anerkende, at den højtid først og fremmest skal være på børnenes præmisser, og det må vi jo så tilpasse os J som de voksne.

0 Marianne Gaarden, biskop over Lolland-Falster Stift. – Foto: Leif Tuxen.

Ingen december uden adventssalmer

Jeg kan ikke undvære salmerne ”Blomstre som en rosengård” og ”O kom, o kom Immanuel”, når det er adventstid. Hver gang jeg synger dem, vækker de en dyb resonans i mig, som sikkert hænger sammen med, at jeg før har sunget dem i sammenhænge, der har rørt mig dybt. Det har blandt andet været til mange smukke adventsgudstjenester. De to salmer, både deres tekster og melodier, udtrykker en stemning, jeg i den grad forbinder med adventstiden. Der er noget meget luthersk i at synge ordene ”o kom, o kom”. Det betyder, at Gud kommer til os for at tjene os og ikke omvendt. ”O kom, o kom” sætter ord på det rum, som gudstjenesten er for mig. Nemlig et rum, hvor jeg sætter mig og gør mig J åben for Gud.

På kulturredaktionen i Danmarks Radio samler vi hvert år en masse bøger sammen og i stedet for at køre dem igennem en makulator, arrangerer vi i december en bogauktion for vores kollegaer. På den måde slår vi mange fluer med ét smæk den dag. Redaktionen kommer af med alle bøgerne, og samtidig får vi en super sjov dag sammen. Der er både rødvin og hvidvin, chips og saltstænger, og jeg plejer at være den auktionarius, der styrer budkrigene om de populære bøger, for dem er der nemlig altid nogle af. I år kunne det godt blive Jens Andersens portræt af Kronprinsen. Når gribbene så har lagt billet ind på den allersidste dødssyge kriminalroman, går alle pengene til et velgørende formål. Det lykkes os at samle mellem 4500 og 7500 kroner ind J hvert år.

BESØG KRONJUVELERNE DENNE JUL Åbent d. 26. - 31. december

rosenborg.dk

38 | Jul&Advent2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. november 2017

0 Vallekilde Højskole har holdt julekursus i mange år for dem, der ikke vil holde jul derhjemme. Mange af traditionerne holdes i hævd, men der er ingen stress og jag, og det er især derfor, folk tilmelder sig. Her er nogle af de 60 årlige deltagere på vandretur sammen i sneen. – Foto: Vallekilde Højskole.

Vi søger væk fra julen – for at finde den igen Julen er traditionernes tid, men mange bryder dem og søger en alternativ jul. Flere gør det dog for at genfinde den originale mening med julen, mener forsker

anderledes jul AF LARS HENRIKSEN henriksen@k.dk

Jeanne Badino får ikke den jul, hun er vant til. Og faktisk havde ønsket sig. Hun blev skilt i sommer, og det er hendes eksmand, der skal være sammen med de to børn på tre og seks år juleaften. Hendes bror har indbudt, men hun kan ikke overskue at blive mindet om alt det, hun ikke længere har, så hvad gør hun? En søgning på internettet afslører et væld af muligheder for en alternativ jul. Næsten for mange, siger hun: ”Det er svært at vælge, og alligevel føles ingen af tingene helt rigtige. Jeg vil gerne skabe en jul, der drejer sig om det, julen burde dreje sig om, nemlig at være uselvisk og nærværende, men julen er jo nærmest blevet et ’frivilligmarked’ med lange ventelister for at gøre godt, og så går idéen lidt af for mig. Jeg kunne også finde på at rejse langt væk med en nær veninde, men jeg kender ingen i samme situation som mig. Så jeg leder stadig efter en måde at finde mening – uden for alle traditionerne,” siger hun. Mange danskere sidder med tilsvarende tanker og følelser omkring juleaften, for selvom vi i julesangen synger ”rør blot ikke ved min gamle jul”, så mener vi det ikke nødvendigvis. Danskerne søger nemlig i stigende grad mod alternative versioner af den traditionelle juleaften med steg, dans om træet og nøje tilrettelagt uddeling af gaver.

WWDet er ikke min oplevelse, at folk er blevet trætte af julens traditioner og nostalgi. Måske er julen netop blevet for meget alt mulig andet end traditioner og nostalgi, og derfor søger nogle tilbage til kernen.”

TORBEN SMIDT HANSEN, FORSTANDER PÅ VALLEKILDE HØJSKOLE

Den udvikling kommer til udtryk på mange måder. Helt konkret viste en meningsmåling foretaget for TV 2 sidste jul, at knap hver tredje ikke holder den jul, de egentlig helst ville. Og hver fjerde prøver direkte at undgå dansen om træet og alle de andre traditioner. Rundtomkring mærker især højskoler, rejseselskaber og velgørende organisationer derfor en stigende strøm af mennesker, der søger noget andet til jul end det, de plejer. Flere velgørende organisationer har de senere år endda meldt ud, at det er blevet en udfordring med de alt for mange, der gerne vil vise storsind netop på denne dag. Men ikke nødvendigvis resten af året. Men hvad er denne bevægelse udtryk for? Og er den et problem? Læser man de ganske mange debatter på internettets sociale fora, der handler om behovet for en alternativ jul, får man nogle af svarene. Her erklærer nogle, at de aldrig rigtig har været ”julemennesker”, men kun har holdt traditionerne i hævd af hensyn til familien. Andre er kørt sur i de stadigt højere forventninger, der er til julen. Det skal være årets hyggeligste dag, selvom familiens udfordringer jo ikke er mindre netop i julen. Gaverne skal være så originale, selvom ingen mangler noget. Maden og pynten skal henrykke i hidtil uhørt grad, men hvor finder man tiden og overskuddet? En anden del af svaret får man fra dem, der vælger at tage på en af de 15 højskoler, som arrangerer alternativ

juleaften. På Vallekilde Højskole er der plads til 60 deltagere, og der er venteliste hvert år, fortæller forstander Torben Smidt Hansen. Langt de fleste kommer ikke i trods mod julen og alt, hvad den indebærer, viser en undersøgelse, højskolen har fået lavet. Det er mere et aktivt tilvalg af en anderledes form, hvor der stadig er juletræ, god mad og juleaftensstemning, men ikke noget stress og bristede forventninger. ”Da jeg begyndte at afholde julearrangement for 10 år siden, frygtede jeg lidt, at der kun ville komme enlige og skilsmisseramte, og at stemningen ville blive lidt flad. Men det modsatte er tilfældet. Folk flygter nemlig ikke, de kommer for at værne endnu mere om det, julen handler om, nemlig nærværet. Og det er for nogle bare nemmere, når der ikke er opvask og faste og forudsigelige rammer om det hele,” siger han. Til hans store glæde er den tilgang til kurser i julen ikke gået ud over alle traditionerne, de bliver bare blandet mere end normalt. Selv har han valgt at holde fast i to af dem, han voksede op med, nemlig at alle går ud, mens far tænder lyset på træet. Og så bliver der læst fra ”Soldatens juleaften” af Villy Sørensen. ”Det er ikke min oplevelse, at folk er blevet trætte af julens traditioner og nostalgi. Måske er julen netop blevet for meget alt mulig andet end traditioner og nostalgi, og derfor søger nogle tilbage til kernen,” siger Torben Smidt Hansen.

Og netop denne higen efter at finde mening er en generel og stærk drivkraft væk fra det ræs, den moderne jul i stigende grad medfører, siger Caroline Nyvang. Hun forsker blandt andet i traditioner ved Det Kongelige Bibliotek og kan ud fra flere undersøgelser konstatere, at vi generelt bliver stadigt mere traditionsbundne. Især blandt unge og småbørnsforældre er oprørstrangen nærmest forsvundet. Traditioner danner derimod i høj grad rammerne om det moderne fællesskab, og den stærkeste tradition af dem alle er fortsat julen. Det betyder i hvert fald tre ting, siger hun: Er man udelukket fra julefællesskabet, fordi man eksempelvis bor alene eller er skilt, søger man gerne mod alternativer til julen for ikke at blive mindet om, hvad man ikke har. En anden konsekvens er, at det er svært helt at vælge julen fra uden at blive set skævt på. Man skal have en gyldig undskyldning, og der dur både højskoleophold, rejser og velgørenhed. Og så er der det med meningen i det hele. ”Det er jo en tilbagevendende kritik, at julen er blevet alt for kommerciel og tømt for meningsfyldt indhold,” siger Caroline Nyvang. ”Og her søger relativt mange at genfinde det indhold, eksempelvis ved at bruge julen på at hjælpe nogle af de mindre privilegerede. Det giver nærvær og nærhed og en følelse af medmenneskelighed, og det er de værdier, vi fortsat peger på er kernen i julen.” J

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til:

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det

❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du har besluttet dig for at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand og rådgivning til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater, der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11 eller på vs@moltke-leth.dk. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på arv@msf.dk

Læger uden Grænser · Strandlodsvej 44, 2 · 2300 København S · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk

Dansk guldalder x 2

Ordrupgaard besøger Nivaagaard

10.9.17 – 7.1.18

Nivaagaards Malerisamling

Stille uro Immanuel Ibsen