Jul&Advent 2018

Jul&Advent2018 TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 1. DECEMBER 2018

F OTO : S Ø R E N B I D ST R U P/ R I T Z AU S C A N P I X

F OTO : L E I F T U X E N

Jule- og adventstiden er over os.

I dette tillæg dykkes ned i betydningen af den traditionsrige tid, og hvordan den udfolder sig i dag.

Hos journalisten og forfatteren Lone Kühlmann er det tiden, hvor det gamle julepynt hentes frem. Side 34

Julen er den sidste tradition, vi har, mener Paprika Steen, der er aktuel med en julefilm om det familiedrama og de følelser, julen kan sætte i gang. Side 8

Læs også

Læs også

• December er for mange lig med juleteater, og den tradition går langt tilbage i historien.

Side 38

• I Den Gamle By i Aarhus har juleinspektør Jens Ingvordsen fundet tidligere tiders julepynt frem for sidste gang. Side 4 • ”Fløjet and” er et af tidens bud på en vegetarisk juleret. Side 6

• Anthony Morgan og hans gospelkor fra Harlem vil synge julen ind i danske kirker. Side 30

• I mange familier er julefilm blevet en fast tradition. Men hvad er det egentlig, at julefilmene kan? Side 26

• Æbleskivens runde form skal i juletiden minde os om, at året snart ender, og et nyt begynder.

Side 16 og 17

• Ensomhed og sorg er temaer i DR’s nye julekalender. Side 18 F OTO : T H OM A S TO L ST R U P/ R I T Z AU S C A N P I X

En lille nisse lærer at give – og ikke kun at ville have selv

2 piger med forskellig baggrund oplever fællesskabet i juletiden En ægyptisk gudekat oplever den første julenat i Bethlehem

Hos boghandleren eller

www.bogshop.dk

4 gode til oplæsning 30/1125/12 Sangene i Nissehøj er med på CD

2 | Jul&Advent2018

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. december 2018

Når julen rejser sig som en kæmpe Den traditionsbundne advents- og juletid viser os værdien af gentagelsen. Af samme grund kan det ramme hårdt, når julen ikke helt bliver, som den plejer

kommentar AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN KULTURJOURNALIST OG TILLÆGSREDAKTØR andersen@k.dk

”Julen er en ting, som folk i de 11 måneder af året ikke skænker en tanke eller højst er enige om er en meget besværlig ting, men som den 12. rejser sig som en kæmpe, som det er umuligt at komme uden om.”

Sådan skriver Emma Gad i sin ”Takt og Tone” fra 1918. Selvom ordene har 100 år på bagen, og hendes dom over julen og december kan virke noget hård, har hun måske alligevel en pointe. For ja, når kalenderen siger december, rejser julen sig som en kæmpe, der er

Quiz og vind 3 Alle svarene på julequizzens spørgsmål kan findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K og mærk kuverten ”Julequiz”, eller send pr. mail til konkurrence@k. dk. Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 13. december klokken 13. Vi offentliggør navnene på vinderne i avisen lørdag den 15. december.

3 De tre første rigtige besvarelser, vi trækker, bliver præmieret med gavekort. Det første navn, vi trækker, vinder et gavekort til Salling til en værdi af 500 kroner.

Andet navn, vi trækker, vinder et gavekort til Bog&ide til en værdi af 500 kroner.

Tredje navn, vi trækker, vinder en ”God weekend”-Smartbox, som indeholder et gavekort på et weekendophold til en værdi af 699 kroner.

umulig at komme udenom – og gudskelov for det.

I en tid, hvor dyderne hedder fornyelse, selvudvikling og omstillingsparathed, er julen en kærkommen påmindelse om værdien af traditioner. For lige nøjagtigt julen skal helst være, som den plejer. Det er den samme pynt, der hænges op i hjemmet år efter år, de samme retter, der dufter af fra køkkenet, og de samme salmer, der synges rundt om træet. Gentagelserne, der hører sig julen til, giver ikke bare en følelse af tryghed, men knytter også bånd mellem familiens generationer.

Faktisk er julens traditioner også med til at skabe bånd på tværs af familier. I morgen, første søndag i advent, vil familier rundt omkring i landet, der ellers er fremmede for hinanden, på samme vis tænde det første lys i deres adventskranse, for sådan foreskriver traditionen, at adventstiden indledes. Ligesådan vil

vi om 24 dage parallelt sætte os omkring julebordet og fylde tallerkenerne med rødkål, flæskesteg, and, brun sovs og risalamande til dessert.

I min egen familie er der også lune franske kartofler (ja, chips) til den brune sovs den 24. december, for det var der i min fars barndomshjem på Lolland, og selvom min mor efter sigende først rynkede lidt på næsen ad den tradition, har hun i dag taget den til sig og givet den videre i sådan en grad, at det ville udløse ramaskrig hos både børn og børnebørn, hvis de franske kartofler udeblev juleaften.

Men forventningerne til, at julen skal være præcis, som den plejer, kan også gøre julen til en svær tid, eller til en ”besværlig ting”, som Emma Gad udtrykker det. For julen kan ikke altid blive, som den plejer.

Det mærker ikke mindst skilsmisse-

WWI en tid, hvor

dyderne hedder fornyelse, selvudvikling og omstillingsparathed, er julen en kærkommen påmindelse om værdien af traditioner.

familier, som det udfoldes på side 26 i dette tillæg, hvor der også kan findes god råd til forældrene.

Der kan også være mange andre årsager end skilsmisse til, at julen

et år ikke bliver helt, som den plejer, og på side 24 og 25 fortæller en række danskere om deres første jul i en ny position. Her kan læserne blandt andet komme omkring den første jul på plejehjem, den første jul uden forældre og den første jul som præst.

For den voksende gruppe af vegetarer kan julen på madfronten heller ikke blive helt, som den plejer.

Hvis juleand og flæskesteg er dømt ude, og en kikærtebøf ikke vurderes til at kunne indfrie julestemningen, er der faktisk andre muligheder – blandt andet kan man sætte tænderne i vegetarisk ”fløjet and”, et glutenprodukt, der ligner rigtig and.

Det kan man læse mere om på side 6 i dette tillæg, ligesom tillægget også gemmer på mange andre artikler om den jule- og adventstid, vi nu tager hul på.

J

Gæt med i julequizzen 3 1. I hvilken julefilmsklassiker kan man møde Lille Per?

3 6. Hvornår kunne Børnenes U-landskalender købes første gang?

3 11. Hvad er ”fløjet and”?

3 2. Hvornår blev ”Nøddeknækkeren” første gang sat op som ballet?

3 7. Hvad er titlen på Paprika Steens nye julefilm?

3 12. Hvilken Grundtvig-julesalme er blandt Lisbeth Smedegaard Andersens favoritter?

3 3. Hvad hedder årets nye julekalender på DR 1?

3 8. Hvornår blev melodien til ”Glade jul, dejlige jul” skrevet?

3 13. Hvor stammer risalamande fra?

3 4. I hvilken H.C. Andersen-julehistorie fra 1872 nævnes æbleskiver?

3 9. Hvad betyder advent?

3 14. Hvornår skrev Ludvig Holberg komedien ”Julestuen”?

3 5. Hvem kaldes gavens far?

3 10. Hvilken julesang skrev Peter Faber til sin familie i 1847?

3 15. Hvem har skrevet teksten til ”Dejlig er jorden”?

Udgivet af Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Stina Ørregaard Andersen | Layout: Mie Petersen | Tryk: Dagbladet i Ringsted

Jul i verdens lykkeligste land?

Tusindvis af familier har ikke råd til at holde jul i dagens Danmark Danmark er flere gange kåret som verdens lykkeligste land. En af årsagerne er, at vi er et af de rigeste og mest trygge samfund. En anden, at de fleste af os har nære relationer til familie og venner. Men sådan er det desværre ikke for alle her op til jul. Tusindvis af socialt udsatte og økonomisk trængte kan dårligt nok spise sig mætte juleaften.

Giv et bidrag til Frelsens Hærs juleindsamling nu. Så kan vi give Danmarks mest udsatte en værdig jul!

F R E L S E N S

H Æ R

Støt os nu online på: www.julebidrag.dk eller SMS til 1414 med teksten JUL3 og støt os med kr. 50,-*.

Du kan også overføre på netbank: Reg.nr. 4183 konto 7001568 (skriv gerne KD). *Det koster kr. 50,- + alm. SMS-takst.

Det beløb du giver, går direkte til Frelsens Hærs sociale arbejde blandt ensomme, misbrugere og hjemløse. Derudover gør det os i stand til at uddele måltider samt drive væresteder, herberg, børneinstitutioner, genbrugscentre, menigheder, o.lign.

4 | Jul&Advent2018

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. december 2018

Goddag – og farvel til julen i Den Gamle By For juleinspektør Jens Ingvordsen i Den Gamle By i Aarhus er der hvert år stor forventning forbundet med at pakke museets julestads ud. I år har han gjort det for sidste gang

museumsjul AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk

Gulvbrædderne knager, og der er den der helt særlige lugt af hengemthed. Der er reoler overalt, og på dem ligger papkasser i alle størrelser stablet oven på hinanden. På nogle af dem står der numre, på andre af dem er der med tyk, rød tusch skrevet ord som ”krybber”, ”købmandsgård 1864”, ”gåsesteg” og ”jul hos gynækologen”.

Vi befinder os i julearkivet på frilandsmuseet Den Gamle By i Aarhus. Eller som juleinspektør Jens Ingvordsen udtrykker det: ”Det hellige af det helligste”. ”Jeg kan ikke forestille mig den julegenstand, der har været brugt i Danmark gennem de sidste 200 år, som ikke er her et sted,” siger juleinspektøren, alt imens han fjerner et stort, hvidt stykke silkepapir fra en figur, der når ham til midt på brystet.

Det viser sig at være en julemand med langt skæg og kraftige øjenbryn lavet af rebstrimler.

Jakke og hue er røde, naturligvis, og på hænderne har julemandsfiguren vinterlige grå luffer, som den kan trykke museumsgæster i hånden med, samtidig med at den giver et mekanisk, venligt nik med hovedet.

Det meste af et år har den sammen med sine artsfæller og alt det andet, der hænger sammen med julen, stået uvirksom hen på det store arkiv.

Men nu er det december, og julestadsen skal frem til museets store sæsonsatning ”Jul i Den Gamle By”. Næsten som grantræet i H.C. Andersens eventyr af samme navn. Men også kun næsten. Julestadsen bliver ikke, som grantræet, smidt på møddingen, så snart julen er overstået.

Heller ikke den mekaniske julemandsfigur, som dog er blevet for skrøbelig til museets store besøgstal, men som alligevel bliver taget frem og kigget på af museumsfolkene for måske at blive udstillet bag en beskyttende montre. Den ryger tilbage på arkivet, klar til at blive brugt igen og igen og igen. Det samme gør krybbespillet fra 1940, hvor Jesusbarnet lige skal have repareret sin ene arm, som der er gået et stykke af, og alle de andre julerelaterede genstande, der befinder sig på arkivet.

For Jens Ingvordsen er denne december vemodig. Den er hans sidste som juleinspektør, før pensionistlivet venter i det nye år. Derfor er Anna Wowk Vestergaard med i julearkivet. Hun er museets kommende juleinspektør og er, som Jens Ingvordsen siger, heldigvis lige så vild med jul som ham selv.

0 Der var julepynt overalt i hjemmet hos en typisk dansk kernefamile i 1970’erne. Her hænger kommende juleinspektør i Den Gamle By Anna Wowk Vestergaard en juleklokkestreng på toiletdøren i museets 1974-lejlighed.

0 Jens Ingvordsen bliver i det kommende år pensioneret fra sin stilling som museumsinspektør i Det Gamle By. Dermed er denne jul også hans sidste som juleinspektør, og det var med vemod, at han i begyndelsen af november hentede museets gamle nisser frem. – Alle fotos: Flemming Jeppesen/ Fokus.

0 Krybbespillet fra cirka 1940 er et af Den Gamle Bys mange juleklenodier, som Jens Ingvordsen har nydt at tage frem hvert år.

Sammen åbner de kasser. En med en langtidsholdbar gåsesteg, en anden med en klokkestreng pyntet med glimmerbestrøet plasticgran og en tredje indeholdende en rulle toiletpapir, der er dekoreret med røde hjerter. I Den Gamle By er julen mangfoldig, for museet viser og fortæller julehistorie, der går helt tilbage til 1724 og frem til 1974.

Fra en af arkivets kasser tager Jens Ingvordsen et kranie fra en hjort frem. Ikke umiddelbart specielt juleagtigt, men naturligvis har den skeletdel også med jul at gøre. Det hører til i den del af Den Gamle Bys julefortællinger, der går længst tilbage i tid. I Borgmestergården, der er Danmarks bedst bevarede købmandsgård fra renæssancen, er der ikke pyntet op til jul, for det brugte man ikke i 1700-tallet. Til gengæld er julen på det tidspunkt en fest med helt særlige ritualer. Et af dem er julestuerne, som vi blandt andet kender fra Ludvig Holbergs komedie ”Julestuen” fra 1724. ”Ved julestuerne havde man den særlige skik, at en af gårdskarlene klædte sig ud som en buk, og han kom så ind midt under festen. Julebukken udgjorde en vigtig del af underholdningen, for han fortalte skrøner. Og jo mere vin og snaps, der blev hældt på ham, jo mere saftige

blev hans historier,” fortæller Jens Ingvordsen.

Et andet sted i Den Gamle By, på Købmandsgården, er julen mere tydelig. Vi befinder os her i midten af 1800-tallet, og forlægget for julen er Johan Krohns klassiker ”Peters Jul”. I købmandsgården fungerer fortællingen nærmest som en facitliste for, hvordan man holder en rigtig jul, og i det levendegjorde museum har tjenestepiger og karle travlt med at gøre alt klar til julen. Det er på den tid blevet almindeligt at tage en rødgran ind i stuen i de velbeslåede hjem, og sådan er det også i købmandsgården. Pynten på træet er spiselig eller klippet af familiens medlemmer, og gaverne under træet er også hjemmelavede. Pyntningen følger i øvrigt sangen ”Højt fra træets grønne top”, som Peter Faber skrev som lejlighedssang til sin familie i 1847.

Tilbage i arkivet finder Anna Wowk Vestergaard kasser med 1970’er-ting frem. Der er mange, for 1970’erne var et årti, hvor der blev gjort rigtig meget ud af julepyntningen i de små hjem. En af papkasserne bærer hun ned til museets moderne bykvarter fra 1974. I en af opgangene på anden sal til højre bor familien Meyer, der består af mor Lena, far Jørn og børnene Lone og Henrik.

Det vil sige, de bor der naturligvis ikke rigtigt, men illudererer et kernefamilieliv anno 1974. ”Julepynten i hjemmet er valgt efter oplysninger og fotos fra den familie, som har hjulpet os med at genskabe deres hjem på museet. På den måde kommer vi helt tæt på julen, som den var hos familien i 1970’erne”, siger Anna Wowk Vestergaard, mens hun hænger en klokkestreng med kunstigt gran og glimmer op på døren ind til familiens badeværelse.

Her bliver også den traditionelle toiletrulle skiftet ud med en julemodel, der bærer en bort af røde hjerter. I køkkenet hænger moderens juleforklæde, og vinduet er pyntet med en appelsin, hvor der er stukket hele nelliker i. I stuen er der nisser, glaspynt og ”Jullerup Færgeby” i fjernsynet – det sidste i sort/ hvid naturligvis. Der er også en dekoration med ler, stearinlys og en særlig slags plasticpinde som pynt. I entréen pynter et hjemmesyet ophæng til håndskrevne julekort, og på børnenes værelse er der broderede kalendere med 24 små pakker på.

Omkring 150.000 mennesker ventes at besøge Den Gamle By i de seks uger, som juleudstillingen varer. For mange aarhusianere og andre er det en fast tradition at besøge museet inden jul, og det glæder naturligvis

Jens Ingvordsen. ”Tiden op til jul kan godt være stressende i mange familier, og trænger man til at vende ryggen til den fortravlede verden for en stund, er her et tilbud om en mere stille og eftertænksom julestemning,” siger han.

For Anna Wowk Vestergaard er juletiden både dejlig og historisk interessant, og hun glæder sig til at skulle overtage hvervet som juleinspektør. ”Der er en stor forbundethed i julen. Det, at vi gør mange af de samme ting samtidig og har gjort det til alle tider, tiltaler mig J virkelig,” siger hun.

Jul i Den Gamle By 3 Frem til den 1. januar skildrer museet, hvordan der har været fejret jul i Danmark de seneste 300-400 år. Det sker med udstillinger og såkaldt levendegjort museum. Der bliver bagt og braset, slagtet og syltet, klippet julepynt og lavet julegaver. Og i alle museets forskellige tidsaldre er der pyntet op til jul.

FRI ENTRÉ TIL STORE KUNSTOPLEVELSER HELE 2019 GIV ET KLUBKORT I JULEGAVE. KØB PÅ LOUISIANA.DK DEA TRIER MØRCH 17.1. – 28.4.19

LIU XIAODONG 21.3. – 10.6.19

CECILY BROWN TIL 10.3.19

GENERATION WEALTH 22.8.19 – 26.1.20

BIRGIT JÜRGENSSEN 13.6. - 22.9.19

Foto: Fritz Lang, Frau im Mond, 1929. Couple, 2004 © Cecily Brown. Fra Vinterbørn. © Dea Trier Mørch / VISDA. Sip my Ocean, 1996. © Pipilotti Rist. Liu Xiaodong, Nuka og hans onkel, 2017 © Faurschou Foundation. Ich möchte hier raus! 1976. © Estate Birgit Jürgenssen. Generation Wealth, 2012 © Lauren Greenfield.

Marsden Hartley, Young Sea Dog with Friend Billy, 1942.

MARSDEN HARTLEY 19.9.19 – 19.1.20

PIPILOTTI RIST 1.3. – 23.6.19

MÅNEN TIL 20.1.19

6 | Jul&Advent2018

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. december 2018

Julemaden vinder stadig over klimaog sundhedshensyn Vegetarisk dåse-”and”, linsesteg og smæskesvær er blot nogle af alternativerne til kød i julen for den voksende gruppe af vegetarer herhjemme. Alligevel er det kun en lille stålsat gruppe, der benytter sig af dem

julemad

Vegetariske og veganske alternativer til julemad

AF VIBE LØNSTRUP loenstrup@k.dk

Hvis man nogensinde i al stilfærdighed har forsøgt at foreslå en frisk kålsalat i stedet for den traditionelle sammenkogte rødkål eller at droppe de brune kartofler, fordi man altid ender med at brænde dem på alligevel, så ved man, at juletraditioner ikke sådan lige er til at ændre. Derimod kan sådan et forræderisk forslag udløse helt uproportionelle reaktioner, som en trussel fra en kær bror om at holde jul hos sin nye svigerfamilie, hvis man gør alvor af idéen.

Og sådan en reaktion er ikke enestående, for julen og dens traditioner betyder meget for danskerne, og de vil gøre meget for at holde dem i live. Det fortæller Jonatan Leer, docent og madkulturforsker ved professionshøjskolen Absalon. ”Juletraditioner og julemaden er en af de få ting, vi stadig holder fast i på tværs af alle skel.

Det gør vi, fordi mange oplever, at de mangler den slags fælles ritualer og holdepunkter i deres liv, i takt med at flere og flere af dem går i opløsning,” siger han.

At julemaden har en helt særlig betydning i mange danske hjem, skyldes også, at måltidet er historisk, og at det næppe kan blive mere dansk end svinekød og kartofler. Det fortæller madforsker og kulturhistoriker ved Det Kongelige Bibliotek Caroline Nyvang. ”Julemaden har en særlig historie, som er med til at gøre os lidt konservative, når det gælder den. Måltidet er historisk set meget dansk. Rødkålen, de sukkerbrunede kartofler og de sprøde svær på flæskestegen, men også risalamanden, som mange opfatter som lidt fransk på grund af navnet, er helt særegent dansk, og man spiser det ikke andre steder i verden,” siger hun og forklarer, at der i det traditionsbundne måltid også ligger en sikkerhed for, at julen forløber nogenlunde gnidningsfrit. ”Kollektivt vægter vi traditioner i julen rigtig højt, og juleaften er den aften på året, hvor flest danskere forventer, at man overholder dem, viser undersøgelser. Traditioner er rammen for fællesskabet og gør, at man kan forvente, hvordan aftenen kommer til at se ud, og det gør det nemmere for os at dyrke det sociale. Et nyligt indgået ægteskab kan blive udfordret i julen, hvis svigermor formaster sig til at servere kalkun i steget for flæskesteg. For så bliver forventningen brudt, og det bliver pludseligt svært,” siger hun, men understreger, at der trods alt stadig foregår en udvikling i forhold

3 3Nøddepostej eller steg af svampe og nødder.

3 3”Fløjet and” med Mock Duck lavet af hvedegluten og soja.

3 3Smæskestej med fars af hasselnødder, vegansk chorizo, kartofler og gulerødder. Svær af marineret tofu.

3 3Rødvinssovs med svampe.

3 3Risalamande med vegansk fløde.

0 Det ligner and, men har faktisk ikke spor med and at gøre. ”Anden” her er nemlig et vegetarisk alternativ, der fås på dåse og går under navnet Mock Duck. – Begge fotos: Leif Tuxen.

0 Den vegetariske dåseand, Mock Duck, bruges til den vegetariske juleret ”fløjet and”, hvor det gluten- og sojabaserede produkt serveres sammen med æbler og svesker.

til, hvad der er at finde på danskernes tallerken juleaften.

Nye tendenser på madfronten har nemlig indflydelse på julemåltidet, udviklingen her går bare langsommere. Det bekræfter fremtidsforsker og sociolog Birthe Linddal Jeppesen. ”Madkulturen er hele tiden under forandring, og derfor sker der også små ændringer i julemåltidet hen ad vejen. Et klassisk eksempel er, at flere i dag kunne finde på at bytte kogt rødkål ud med en frisk rødkålssalat. Og det er jo også meget moderne ikke at spise kød, så der er helt sikkert nogle familier, der kommer til at opleve, at typisk en af de yngre kvinder i selskabet foreslår en selleribøf i stedet for and,” siger hun.

Måske er det endda en del familier, der vil komme til at opleve det scenarie inden for en årrække. For de danskere, der vælger ikke at spise kød, er nemlig en hastigt voksende gruppe.

I 2010 var tallet stadig ikke målbart, men i dag er det 2,4 procent af danskerne, der ikke spiser kød eller biprodukter fra slagtning af dyr. I alt spiser 12 procent af befolkningen overvejende eller helt vegetarisk. I den sidstnævnte gruppe er der dog højst sandsynligt mange, der benytter julen til for en gangs skyld at spise kød eller give sig

selv lov til at hælde brun sovs ud over kartoflerne. De har nemlig oftere klima- og sunhedshensyn som bevæggrunde, fortæller Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening. ”Om man vælger at gøre en undtagelse i julen, afhænger helt sikkert af, om man er vegetar på grund af dyre-, klima- eller sundhedshensyn. Hvis man er det for klimaets eller ens generelle sundheds skyld, så er det jo i det store billede ikke afgørende, om man spiser kød en enkelt aften. Hvis det derimod er de dyreetiske grunde, der vejer tungest, så kan juleaften faktisk være hård at komme igennem, når der er så store mængder kød på bordet,” siger han.

Hvis man er vegetar og ikke vil røre kød, selvom det er en vedholdende tradition, at der er masser af det på julebordet, er der da også rige muligheder for at erstatte anden med en vegetarisk steg, der endda kan ligne på en prik. Det fortæller Rune-Christoffer Dragsdahl. ”Der er den klassiske vegetariske løsning, som typisk er en form for nøddepostej. Men der er også begyndt at dukke nye former for køderstatning op. For eksempel det her ’Mock Duck’, som nogle bruger til at lave retten ’fløjet and’, som der også er nogle, der kalder det. Det er en vegetarisk kødefterligning, der

ligner and til forveksling, som man ryster ud af en dåse. Sidste år var der udsolgt af den slags produkter de fleste steder,” siger han.

Og så er vi tilbage ved traditionerne, for det er vigtigt for os, at selv det kødfrie alternativ ligner det, de andre spiser. ”Det handler om inklusion i fællesskabet. Det er også derfor, at de retter, som skal være en erstatning for kødretterne, hedder selleri-’bøf’ eller linse-’steg’.

Når nogle produkter endda er direkte efterligninger af kød, så er det, fordi det er vigtigt socialt, at det, vi spiser, ligner det, der er på sidemandens tallerken. I pædagogiske institutioner har man valgt, at pædagogerne skal spise det samme som børnene, fordi det er så vigtigt, hvad man spiser, og hvem man spiser med,” siger madforsker og kulturhistoriker ved Det Kongelige Bibliotek Caroline Nyvang.

Med hensyn til fremtiden så går der højst sandsynligt lang tid, før man for alvor kan spore tidens voksende fokus på klimaet og sundheden på julebordet og ser et helt vegetarisk julebord i danskernes hjem. ”Juleaften er stadig hellig. Det er en meget fast tradition, som har overlevet i en tid, hvor vi ellers har brugt meget krudt på at skille os af med dem. Det er meget unikt ved juleaften, at den

stadig er den samme hos rigtig mange familier. Mange mennesker ville blive dybt skuffede, hvis de kom til juleaften og ikke skulle have and eller flæskesteg.

Jeg ser ikke en fremtid uden kød lige foreløbig og derfor heller ikke en jul uden kød. Eller måske især ikke en juleaften uden kød, for der er mange, der lige netop den aften ville gøre en undtagelse. Men det kan sagtens være, at flere vil vælge at købe lidt mindre ind eller spise en frilandsand i stedet, der har levet et godt liv,” spår Birthe Linddal Jeppesen, fremtidsforsker og sociolog.

Og nogenlunde samme analyse kommer fra Jonatan Leer, docent og madkulturforsker ved professionshøjskolen Absalon. ”Juleaften må være aftenen, hvor mange vil sætte sundhed og klimahensyn til side. Vi har det jo med at tænke, at hvis det skal være det ekstra, så skal sundheden smides væk. Men det er klart, at hvis andelen af vegetarer lige pludselig stiger til 10 procent, så er der mange familier, der pludselig bliver ramt.

Men mange vil kæmpe hårdt for deres julemad. Der er så mange følelser, minder om barndommen og værdier forbundet med det her, at nogen kan gå helt i opløsning, hvis der bare bliver serveret kalkun i stedet for and,” siger han.

J

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til:

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det

❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du har besluttet dig for at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand og rådgivning til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater, der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11 eller på vs@moltke-leth.dk. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på arv@msf.dk

Læger uden Grænser · Strandlodsvej 44, 2 · 2300 København S · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk

8 | Jul&Advent2018

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. december 2018

Paprika Steen: I julen krakelerer billedet af den lykkelige kernefamilie Efter 11 års pause fra instruktørstolen, vender Paprika Steen nu tilbage med julefilmen ”Den tid på året”, en ensemblefilm, der på overfladen handler om julen, men i virkeligheden handler om familien og al det drama, som ofte følger i julens kølvand

julefilm

2 I filmen, som hun også har instrueret, spiller Paprika Steen rollen som Katrine, der forsøger at skabe den perfekte juleaften, mens hun kæmper med det komplicerede forhold til familien. – Foto: Jens Schlosser.

AF KITTE FABRICIUS fabricius@k.dk

Alle film var lavet, alle historier var fortalt. Eller sådan følte Paprika Steen det i hvert fald. Efter at have instrueret filmen ”Til døden os skiller” i 2007 havde hun løbet panden mod en kreativ mur, hun kunne simpelthen ikke finde på mere. Hendes eksmand, filmproduceren Mikael Rieks, skubbede til hende.

Spurgte ind til, hvilken slags film hun egentligt gerne ville lave. Til det kunne hun kun svare, ”det jeg gerne selv vil se”. Og hvad var så det? ”Sådan noget møgkedeligt noget med en juleaften og en enkelt familie,” fortæller hun.

Som sagt, så gjort. Og med filmen ”Den tid på året” vender Paprika Steen for første gang i 11 år tilbage til instruktørstolen. ”Nogle gange kan man godt være bange for at tage fat i det banale, fordi man føler, at der skal puttes alle mulige lag og tematikker oveni. Men hvis man holder det rent, og det er altså ikke en kliché, så kan det banale være smukt, kompliceret og ret underholdende,” siger hun og griner. ”Jeg ved ikke, hvad der skete, men sådan næsten i …,” hun leder efter ordet og slår et par gange demonstrativt og stolt med hovedet for at illustrere, ”… i trods,” kommer hun endelig frem til. ”I trods, tænkte jeg, det er det, jeg gør. Nu laver jeg altså den her film, og så må vi se, om det går.”

Igennem et langt stykke tid samlede Paprika Steen et kartotek af karakterer og situationer uden at tænke over sammenhæng og historiefortælling. Det var ting, som var sjove, som fascinerede hende. Den fraværende far og den dominerende mor, de rivaliserende søskende, ham der onklen, menneske og ting, som de fleste kan nikke genkendene til. ”Jeg tog lidt fra mit eget liv, fra manuskriptforfatterens liv og fra mine venner, så det var et sammenkog af alt muligt. Jeg havde en lille boks, som jeg så leverede til min manuskriptforfatter, Jakob Weis. Han kom med et første udkast, hvor han havde sat det hele sammen. Og så arbejdede vi ud fra det,” siger hun.

I ”Den tid på året” spiller Paprika Steen hovedrollen som Katrine, der forsøger at få den perfekte juleaften stablet på benene, mens hun kæmper med elementerne og det til tider komplicerede forhold til familien. Med på rollelisten er kendte skuespillere som Lars Brygmann, So-

Paprika Steen 3 3Født i 1964. Var igennem 13 optagelsesprøver, før hun kom ind på Odense Teaterskole, hvorfra hun blev færdiguddannet i 1992.

3 3Fik sin spillefilmsdebut i Thomas Vinterbergs ”De største helte” og har siden haft en lang række forskellige roller i dansk film og teater.

3 3Har tidligere instrueret filmene ”Lad de små børn” og ”Til døden os skiller”.

fie Gråbøl, Lars Knutzon og Karen-Lise Mynster, og det er på mange måder en klassisk ensemblefilm. En fortættet fortælling, der udspiller sig på en lokation på under et døgn.

Det er den slags film, som Paprika Steen elsker og savner, både professionelt og privat.

Hvorfor der ikke laves flere af den slags film, vil hun ikke komme med noget svar på. Og det mere nærliggende spørgsmål er da også, hvorfor hun ikke selv har gjort det noget før. Svaret er meget simpelt, siger hun. Hun har ikke været parat til det.

Paprika Steen fortæller om sin

stedfar, kunstmaleren Jens Nordsø, der malede noget han kaldte ”forbudte motiver”. Billeder han altid gemte væk, når der var nogen, som skulle købe hans kunst. Det var solnedgange og solopgange. Motiver, han elskede at male, men som var super umoderne på det tidspunkt. Sådan har Paprika Steen måske også haft det. Men nu har hun fundet en kreativ ro, fortæller hun, et sted, hvor det ikke handler om, hvad andre tænker, siger og vil have. ”Måske stod månen og stjernerne bare rigtigt,” siger hun skælmsk og trækker på skuldrene. ”Jeg vil gerne lave en film, hvor folk griner, græder og måske ser lidt indad. Hvor de oplever, at det ikke kun er deres familie, som er skøre, mærkelige, tossede og dysfunktionelle. Jeg vil gerne ramme folk i den ensomhed eller isolation, der ligger i, at man tror, man er den eneste i verden, der har det sådan. Nu kan man så sige: ’Gud, der er lavet en film om det’,” siger hun.

Derfor er det også mere end film om, hvad det vil sige at være en familie, end det er en film om julen. For julen er bare rammen. Juleaften er smækfuld af traditioner, og folk har meget stærke holdninger dertil. Samtidigt presser vi dén ene aften hele familien sammen, og forventningerne til, hvad der skal, ske er tårnhøje, fortæller Paprika Steen.

Hvorfor er vores forventninger til juleaften så høje? ”Juleaften skal dødpine mig være, ligesom den plejer. Prøv lige at servere lam eller fisk juleaften, det ville give 80 procent af befolkningen et nervesammenbrud,” siger hun. ”Det er den sidste tradition, vi har. Eller vi har også nytårsaften, men har man ikke små børn, så tilbringer man den med sine venner. Og påsken er ligesom ebbet ud, det er kun de overskudsagtige familier, der stadig holder påskefrokost. Der kan være så mange grunde til, at man har droppet traditionerne. Men julen er stadig udgangspunktet for alt det, som vi gerne vil bilde os ind, at vi er – den traditionelle kernefamilie,” mener hun.

Hvad med hendes eget forhold til julen? Det er meget broget, fortæller hun. Faktisk har hun nærmest prøvet alle slags jul, den traditionelle, den dyre og fine, den med vennerne og den med familien, listen bliver bare længere og længere, mens hun remser op. ”Jeg har altid oplevet julen som værende utroligt stressende, og jeg har aldrig oplevet det som noget, jeg så frem til. Jeg ligger tit på langs tre dage efter juleaften med familien. Ikke fordi det ikke er hyggeligt, men fordi jeg er et meget sensitivt menneske, og der skal meget til, at jeg kan fordøje det. Hele showet omkring det, også omkring børnene, det er enormt stressende.

Derfor var det ikke så svært at spille Kathrine, for jeg bliver stresset af ingenting,” siger hun og griner højlydt.

Hvorfor bliver du så ved med at holde fast i den store traditionelle jul? ”Det er jo det, der er hele spørgsmålet,” siger hun. ”Jeg er fuldstændig ligesom alle andre mennesker. Jeg er ikke særlig traditionsbunden, men jeg er heller ikke en traditionsbryder. Jeg har prøvet at ændre på det, men jeg synes, det samme sker. Ens dna er programmeret til at lave julen på en bestemt måde i sin familie,” mener hun.

Der er en grund til, at folk er, som de er, mener Paprika Steen.

Og det er noget af det, som hun gerne vil vise med filmen. At vi alle sammen gerne vil gøre det godt, men at der kommer så mange ting i vejen. På den måde bliver det en film, der handler om de små svigt. Om hvor sårende det, når ens far får sin nye kæreste til at købe den samme julegave til alle, selvom man har knoklet i dagevis for at skabe den perfekte ramme om julen. ”Udefra set kan det godt virke enormt småt. Men måske får jeg med den her film fortalt, hvordan de små svigt gør os til de mennesker, vi er. Til den person, det nummer eller den rolle, som vi alle har i vores familie,” siger Paprika Steen.

J

Den tid på året Havde biografpremiere den 8. november.

Instrueret af Paprika Steen.

Skrevet af Jakob Weis.

Blandt andet medvirker Paprika Steen, Sofie Gråbøl, Lars Brygmann, Lars Knutzon, Karen-Lise Münster og Fanny Leander Bornedal.

Køb årskort i julegave 1 års fri entré + altid 1 gratis ledsager Olafur Eliasson, Your rainbow panorama, 2011. Foto: Christer Malfoy

Gratis arrangementer på ARoS Torvet: Lørdag d. 1. december kl. 14.00 Aarhus Gospel Singers Torsdag d. 13. december kl. 16.30 Landets smukkeste Lucia-optog Lørdag d. 15. december kl. 15.00 Unghanekoret synger julen ind Se hvad der ellers sker i december på www.aros.dk/kalender

Køb julegaver i ARoS Shoppen I ARoS shoppen finder du et overflødighedshorn af lækkert nordisk design og et omfattende udvalg af kunstbøger samt små lækre specialiteter, der er den perfekte mandelgave.

Husk der er gratis at besøge ARoS Shopppen og caféen.

Foto: Christer Malfoy

Søndagsomvisning kl. 15.00-16.00 Vores søndagsomvisninger er gratis efter betalt entré og helt gratis for årskortholdere. Ingen tilmelding; henvend dig blot i Informationen, når du ankommer til museet. Bemærk: Begrænset antal pladser.

Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.

Se søndagens tema på: www.aros.dk/kalender

29. september – 6. januar 2019

Åbningstider: Tirsdag - søndag kl. 10-17, onsdag kl. 10-22, mandag lukket

12. oktober - 3. marts 2019

www.aros.dk

10 | Jul&Advent2018

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. december 2018

Julegavens sociale ånd I december ringer juleklokkerne endnu en gang ind til det årlige gaveræs. Et ræs, der på mange måde er en del af en vulgær forbrugerisme, som mange helst tager afstand fra. Men der er ingen grund til helt at opgive de glitrende pakker. Gaven har nemlig stadig stor social betydning, mener eksperter

gaveånd AF ANETTE LILLEØRE lilleoere@k.dk

Glitrende papir i grønne og røde farver. Hårde og bløde pakker pyntet med krøllede lokker af gyldent gavebånd. Under juletræet bugner det af utallige gaver i forskellige farver og størrelser. Det ekstravagante gavebjerg er kulminationen på måneders jagt efter at matche de rigtige gaver med de rigtige ønskelister.

Velvidende at skuffelsen lurer lige under overfladen, hvis gaven ikke lever op til forventningerne.

Igen i år kan man få lyst til at spørge sig selv, om ikke julen og fællesskabet var bedre tjent uden de energikrævende gestusser. Men gaven har faktisk stadig en vigtig betydning. Sådan lyder det fra tre forskellige fagpersoner, en antropolog, en professor i religionsvidenskab og en psykolog.

Gaven er faktisk helt grundlæggende for menneskers sociale bånd, mener Cecil Marie Pallesen, der er antropolog og ekstern lektor ved antropologi ved Aarhus Universitet. ”Gaven er med til at knytte os sammen i relationer. Det gælder i vores nære relationer, men den er også på et højere plan med til at skabe relationer i samfundet.”

Til forskel fra almindelig handel ligger der i gavegivningen en forpligtelse. ”I korte udvekslinger går man ind i en butik og køber en vare, giver penge for den og tager varen med. Så er der ikke mere i det,” siger Cecil Marie Pallesen.

Men når man giver gaver, forventer man, at de på sigt bliver gengældt. Netop denne forskydning over tid er med til at vedligeholde relationer og skabe balance i fællesskaber, fortæller antropologen.

Det var den franske antropolog Marcel Mauss, som med sit essay ”Essai sur le don”, på dansk ”Gaven”, i 1924 for alvor kastede lys på gavens vigtighed. Marcel Mauss eller ”gavens far”, som Cecil Marie Pallesen kalder ham, undersøgte ceremonielle udveksling af gaver i det, han selv kaldte for ”primitive samfund”, blandt andet hos det oprindelige folk maorierne på New Zealand. Ifølge Mauss er gaver blandt maorierne besjælede med giverens ånd, den såkaldte hau. ”Hau er en del af giverens sjæl, som følger gaven. Og fordi man giver lidt af sin sjæl, når man giver en gave, så skal der også komme noget tilbage, så man får noget sjæl igen. Så kommer der en balance, hvor man giver noget og får noget,” siger Cecil Marie Pallesen.

Antropologen fremhæver, at idéen om, at gaver skulle have en iboende ånd, faktisk ikke lig-

ger så fjernt for os i dag. ”Man kan sige, at en gave, som er gennemtænkt og passer godt til modtageren, er en særlig god gave, fordi den på en måde har noget af giverens ånd i sig.”

Gavegivning er ikke kun vigtig, fordi den indebærer en mere eller mindre bogstavelig udveksling af givers ånd, men fordi det er grundlaget for selve civilisationen, mener Anders Klostergaard Petersen, der er professor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet. Han har udgivet bogen ”Gaven”, der er en del af universitetets ”tænkepause”-serie. ”Mennesker er grundlæggende egoistiske, selvoptagede, lejlighedsvis aggressive og i deres følelsers vold. Det er alt andet end fremmende for socialiteten,” siger han. ”Spørgsmålet er, hvordan kan man mindske snyd og bedrageri? Der er gavegivning et af de stærkeste midler, man overhovedet har.”

Det hænger ifølge religionshistorikeren tæt sammen med, at gaven til forskel fra ord har en materiel dimension knyttet til sig. ”Gaver er på mange måder en kompensation for en af de største skrøbeligheder, der er knyttet til al menneskelig kommunikation, nemlig, at vi kan lyve over for hinanden. Det betyder selvfølgelig ikke, at hvis jeg giver min hustru en buket blomster, udelukker det, at jeg kan gå ud være sammen med alle mulige andre kvinder, men gaven er med til at øge hendes tiltro til mig som en troværdig partner.”

Faktisk er den danske velfærdsstat, som vi kender den siden Anden Verdenskrig, netop skabt på baggrund af gavegivning. Velfærdsstaten hviler på en forventning om, at de bredere skuldre løfter for de mindre, men det kræver, at mennesker handler generøst og selvopofrende, og det strider mod den menneskelige natur, siger Anders Klostergaard Pedersen og uddyber: ”Gennem den gavegivning, som skatten er et udtryk for, kan man sikre, at folk bliver tvunget til at handle, som om de var altruistiske, og som om de var generøse. Velvidende at de med stor sandsynlighed ikke er det.” Uden gavegivning, ville samfundet simpelthen falde fra hinanden, mener han.

Gavegivning, eller mangel på samme, kan ikke kun skabe usikkerhed på det store samfundsplan. Skrøbeligheden kan spores helt ind i julegavetraditionerne, hvis den, man giver gaven til, ikke kan lide den eller ligefrem afviser den. ”Så er det ikke bare et spørgsmål om, at vi har afvist en gave, men vi har afvist det, som gaven er et materielt udtryk for, nemlig den anden person,” siger Anders Klostergaard Pedersen.

I L L U ST R AT I O N : R A S M U S J U U L .

WW

Faktisk er den danske velfærdsstat, som vi kender den siden Anden Verdenskrig, netop skabt på baggrund af gavegivning.

ANDERS KLOSTERGAARD PETERSEN, PROFESSOR I RELIGIONSVIDENSKAB

Prisen har også en betydning for, hvordan gaver gives og modtages: ”Selvom vi har en forestilling om, at gaver ikke har noget med penge at gøre, så har det jo i høj grad også med penge at gøre. Vi er meget opmærksomme på, hvornår gaven er for lille eller for stor i forhold til den gave, man selv har givet og i forhold til den værdi, man selv synes, man har i forhold til relationen.

Derfor kræver det en betydelig grad af fingerspitzengefühl at ramme med den rigtige gave,” siger han.

Hvis ikke samfundets opretholdelse eller ønsket om at returnere givers ånd er grunde nok til at forsætte julens gavegivning, så kan muligheden for at få anerkendelse fra andre måske være det. Mennesket er nemlig det eneste sociale væsen, der får lyst til at være gode ved folk, som er gode ved andre. Det fortæller psykolog Henrik HøghOlesen: ”Vi får lyst til at hjælpe og give til folk, som vi har set hjælpe og give til andre. Vi er sociale dyr, som lægg, og skaber omdømmer. Hvis du har fået det omdømme, at du er flink, rar og hjælpsom, så vil jeg være mere tilbøjelig til at være hjælpsom

Danskernes julegaveforbrug 3 I gennemsnit forventede hver dansker i julen 2017 at bruge 3280 kroner på at købe julegaver. Budgettet til det samlede juleforbrug – herunder også julepynt og mad – sneg sig op på i alt 5050 kroner pr. dansker. Det er 40 kroner mere end året før, hvilket var en stigning i det forventede juleforbrug for tredje år i træk.

3 Nordjyderne var de mest generøse i 2017. De forventede at bruge i gennemsnit 3740 kroner på julegaver. Mere mådeholdne var midtjyderne, som ville spenderede lidt mindre på julegaver, nemlig 2980 kroner.

3 Kun seks procent af befolkningen angav i 2017, at de slet ikke ønskede at købe julegaver.

KILDE: YOUGOV-UNDERSØGELSE GENNEMFØRT FOR NORDEA

mod dig – også selvom det ikke er mig, du har hjulpet. Udelukkende fordi du har ry for at være en, der er hjælpsom.”

Henrik Høgh-Olsen har gennem mange år forsket i gavegivning hos menneskeaber for at undersøge, hvor meget af menneskets moral, som er naturlig.

Han fremhæver netop evnen til at belønne eller straffe andre uden selv at få noget ud af det, som særligt menneskelig.

Men for at få en del af hæderen kræver det nødvendigvis, at man er en god gavegiver. Og det kan være en vanskelig disciplin, mener både antropologen, professoren i religionsvidenskab og psykologen. De er enige om, at den gode gave først og fremmest er den, der passer til modtageren, som er velovervejet og altså ikke sætter modtager i forlegenhed.

J

Giv en ged på SMS. Send GAVE til 1911 (275 kr.)

En ged gør gavn, hvor mad og drikke er et savn, for geden gi’r mælk til maden og gødning til laden.

Når geden får et lille kid, gi’r vi det til en anden, der også trænger til en bid.

Giv en gave med god vilje.

Giv en gave til en fattig familie, som på den måde kan få mad i maven.

Og helt ærligt: Hvem gider alligevel at ha’ en ged græssende i haven?

Se alle gaverne på:

givenged.dk

og modtag dit gavekort som print-selv.

12 | Jul&Advent2018

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. december 2018

Børnenes Ulandskalender

0 I oktober blev dette års udgave af Børnenes U-landskalender lanceret på Utterslev Skole i København. Kronprinsesse Mary deltog blandt andre i begivenheden og delte den kendte velgørenhedskalender ud til børnene. Men de seneste 10 år er salget af Børnenes U-landskalender faldet markant.

– Foto: Mads Claus Rasmussen/ Ritzau Scanpix.

Færre børn åbner kalenderlåger ud til verden i december Salget af Børnenes U-landskalender falder i disse år markant. En kalender af pap harmonerer dårligt med vores digitaliserede tid, mener ekspert

julekalender AF ELISABETH YSKES yskes@k.dk

I mere end et halvt århundrede har danske børn talt ned til juleaften ved at åbne låger i Børnenes U-landskalender. Lågekalenderen, der udgives i et samarbejde mellem DR og Danida i forbindelse med den tv-julekalender, som sendes på DR 1, har kunnet købes siden 1962. Lige siden er overskuddet fra salget gået til et bestemt hjælpeprojekt, som kommer børn i verdens ulande til gode. Men i de senere år har færre og færre danske forældre og bedsteforældre valgt at købe velgørenhedskalenderen til deres børn og børnebørn.

Sidste år blev der solgt 106.000 eksemplarer. Til sammenligning blev der i 2007 solgt 194.000 kalendere, mens salgstallet i 2008 var helt oppe på 206.000. Siden da er det dog gået støt ned ad bakke for salgstallet. Det har ikke været muligt at få oplyst hos DR, hvor langt man skal tilbage for at finde et år, hvor der blev solgt lige så få kalendere som i 2017, men sikkert er det, at sidste års kalendersalg var det dårligste i 10 år.

Ifølge Maiken Maigaard, der er teamleder i DR Salg, skyldes det formentlig, at Børnenes Ulands-kalendere har fået skarp konkurrence fra andre typer af julekalendere.

”Da jeg var barn – jeg er 44 år – fandtes der stort set ikke andre julekalendere på markedet, og det var en selvfølgelighed, at vi købte Børnenes U-landskalender. Sådan er det ikke i dag, hvor der findes utroligt mange forskellige julekalendere på markedet. Nogle af dem indeholder jo også slik, chokolade eller legetøj, og jeg kan da godt mærke på mine egne børn, at det er noget, der lokker,” siger Maiken Maigaard.

Hun håber dog, at dette års Ulandskalender vil give et lidt bedre salg end sidste år, fordi DR i år sender en helt ny dansk julekalender i fjernsynet. ”I de år, hvor vi sender en ny julekalender, eller en gammel julekalender, som er meget populær, så stiger salget af Ulands-kalenderen også. Så vi tager egentlig de faldende salgstal ret roligt, og jeg synes, man skal huske, at der jo stadig er mange, som køber den. Det tror jeg, de gør, fordi Børnenes U-landskalender kan tilbyde noget helt andet end de andre julekalendere, som er meget vigtigt midt i en juletid: at vi skal hjælpe dem, der har det sværere end os,” siger Maiken Maigaard.

Hun bakkes op af udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), der udtaler sig på vegne af Danida. ”Konkurrencen fra andre julekalendere – alle de forskellige kalendere med slik, chokolade

og legetøj i – er vokset betydeligt over de seneste år. Set i det lys synes jeg, at det er flot, at der stadig bliver solgt over 100.000 U-landskalendere hvert år – helt uden chokolade,” skriver Ulla Tørnæs i en mail til Kristeligt Dagblad.

Men spørger man Gunhild Agger, der er professor emeritus på Aalborg Universitet, og som har forsket i julekalendere, ser fremtiden for Børnenes U-landskalender, som vi kender den, ikke ligefrem lys ud. Gunhild Agger gør også opmærksom på, at salget af U-landskalenderen stiger en smule i de år, hvor DR sender nyproducerede tv-julekalendere, men: ”En kalender af pap harmonerer selvsagt ikke særlig godt med vores digitaliserede tid. Engang var den trykte kalender normen, men den får nok svært ved at fange børnenes opmærksomhed fremover på samme måde, som den har gjort det de sidste godt 50 år. Det er nok en kulturel tradition, man er ved at miste forbindelsen til,” siger Gunhild Agger.

Selvom salget af Børnenes Ulandskalender er faldet gennem de senere år, betyder det dog retfærdigvis ikke, at der er blevet sendt markant færre penge til børnene i verdens ulande. Det skyldes, at Danida hvert år lægger et beløb af varierende størrelse oven i overskuddet fra sal-

get af selve kalenderen. Og det betød faktisk, at børnearbejderne i Burkina Faso, som pengene fra overskuddet i 2017 kom til gode, fik hjælp for et lige så stort beløb som de ugandiske børn, der blev hjulpet med midlerne fra 2008. Også selvom der altså var flere hundrede tusinde kroners forskel på overskuddet fra kalendersalget.

Men kalenderen har også et andet formål. Ud over at yde udviklingshjælp til børn i u-lande, skal kalender-projektet også bruges til at lære danske børn om vilkårene for børn andre steder på kloden. ”Folkeoplysning i Børnehøjde” hedder det på Ulandskalenderens egen hjemmeside. Så er der grund til at være bekymret for, at de danske børn bliver mindre oplyste om levevilkårene for børnene i den tredje verden, når nu kalender-salget falder?

Det mener udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) ikke. Hun henviser til det undervisningsmateriale, som hvert år udarbejdes i forbindelse med kalenderen. ”Flere end 200.000 elever vil i år komme til at arbejde med Ulandskalenderens bøger, opgaver, film og online-læring i skolen. Derudover møder børnene U-landskalenderen på DR’s kanaler Ultra og Ramasjang. Så selvom salget af lågekalenderen er faldet, når U-landskalende-

ren ud til langt flere børn end for 10 år siden.”

Og hun bakkes op af tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach, der i dag er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp. Det er den organisation, som skal stå for at omsætte overskuddet fra dette års Ulandskalender til hjælp for syriske flygtningebørn i nærområdets flygtningelejre.

Organisationen har medvirket til at udarbejde dette års undervisningsmateriale samt en række andre læringstilbud til de danske børn, som de frit kan tilgå derhjemme på U-landskalenderens hjemmeside. ”Da jeg selv var barn, kunne det jo nærmest ikke blive jul, uden at vi havde købt U-landskalenderen. Og projektet er stadig vigtigt, men efterhånden består det af langt mere end selve den fysiske kalender. Op til jul skal vi rundt på flere hundrede skoler og fortælle om det liv, de syriske flygtningebørn lever. Og så har vi i år som noget helt nyt designet en virtual reality-oplevelse, som børnene kan finde på kalenderens hjemmeside.

Her kan de få lov at opleve, hvordan det er at være i en flygtningelejr, for eksempel i Jordan. På den måde vil de danske børn stadig kunne åbne låger ud til verden – de gør det bare på en mere moderne måde end tidligere.”

J

Udkom for første gang i 1962. Er siden 1965 udkommet som et samarbejde mellem DR og Danida. Hvert år går overskuddet fra salget af kalenderen – sammen med et beløb fra Danida – til et særligt udvalgt projekt, som hjælper børn i et u-land til bedre vilkår.

Samtidig har kalenderen til formål at drive folkeoplysning for danske børn.

I år er U-landskalenderen lavet ud fra den nye julekalender ”Theo og Den Magiske Thalisman”, som sendes hver dag frem til jul på DR 1.

Overskuddet fra salget af lågekalenderen går til Dansk Flygtningehjælps arbejde med syriske flygtningebørn i nærområderne.

Tilbuddene gælder t.o.m. 23. december 2018 – så længe lager haves. Vi tager forbehold for trykfejl, manglende leverancer, afgiftsændringer og udsolgte varer. *Gælder ikke i forvejen nedsatte varer og varer til Fast lav pris.

JULENS LÆSEHITS

Sammen handler vi bedre

til store og små

Forrædernes fest

Den hundred og et-årige der tænkte at han tænkte for meget

Af Philip Reeve

12995

Er du til hårrejsende krimier eller hyggelig højtlæsning? Se vores håndplukkede favoritter til efterårslæsningen eller gå på opdagelse i over 8.000 læsehits til skarpe priser på Coop.dk Shopping.

Af Jonas Jonasson

15995

MORTAL ENGINES NR. 2

Mit lykkelige land

Bevægelse

Af Grevinde Alexandra & Rikke Hyldgaard

Af Susse Wold

179

17995

95

JOONA LINNA NR. 7

Thrillermesteren Kepler gør det igen! Læs med i syvende bind om kriminalkommissær Joona Linna.

Lazarus Af Lars Kepler

24995

Godnathistorier for rebelske piger 2

Villads fra Valby skyder året i gang

Ternet Ninja - Filmudgave

Af Anne Sofie Hammer

Af Anders Matthesen

79

95

99

95

Af Elena Favilli & Francesca Cavallo

169

95

Ildprøven - Filmudgave

Sigurd fortæller H.C. Andersens eventyr

Af Lene Kaaberbøl

Af Sigurd Barrett

79

95

VILDHEKS NR. 1

Gælder t.o.m. 23. december 2018 – så længe lager haves

24995

31 EVENTYR

14 | Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. december 2018

Det betyder advent for mig Perioden frem mod jul, adventstiden, er for mange, både troende og ikke-troende, noget helt særligt. Vi har spurgt fire kendte danskere, hvad advent betyder for dem

advent Karen Thisted, journalist og forfatter: I adventslysenes skær får jeg så mange tanker FORTALT TIL KRISTOFFER KRISTENSEN

kristensen@k.dk

Advent og julen i det hele taget betyder utroligt meget for mig. Jeg er kristen, tror på og beder til Gud. Jeg er opvokset i en præstefamilie, og julen er for de fleste mennesker noget fantastisk, men vi, der tror, er særligt interesserede i at få noget ud af den fantastiske tid. Mange tænder lysene i adventskransen de fire søndage i advent, men jeg går meget op i at fortælle børn og børnebørn om, at de fire lys i adventskransen er et symbol også på det kristne. Jeg får så mange tanker, når jeg sidder der i adventslysenes skær, og for mig er advent en anledning til højtidelighed. Jeg tænker på året, der er gået, når jeg sidder der om aftenen foran min adventskrans. I mit barndomshjem tændte vi et lys ad gangen hver søndag, og det gør jeg stadig. Traditionen har jeg også givet videre, og for mig er det også en anledning til at tale med mit otteårige barnebarn om, at december ikke blot er en hektisk tid med masser af gaver, men en tid, hvor man tænker sig om.

Jeg er jo lige fyldt 72 i år, og da jeg for nylig var til møde i banken, fortalte de mig, at fortsætter jeg samme liv som nu, har jeg har ikke flere penge, når jeg fylder 79 år. Det er godt nok besynderligt på den måde at få en udløbsdato for sit nuværende liv. Det giver advent mig mulighed for at begribe, for det skal ikke skal komme bag på mig, at jeg bliver ældre, og at livet forandrer sig. Gennem årene har jeg brugt megen tid sammen med Johannes Møllehave. Det nytter ikke noget, at det kommer bag på en, at man en dag skal dø, siger han. Man skal leve med den tanke, at først når man forsoner sig med, at man en dag skal dø, kan man overkomme hverdagen. Så jeg bruger de fire adventssøndage til sådan nogle tanker, for jeg ved jo ikke, hvor længe alting varer ved. Og jeg vil, at jeg får det meste ud af J den tid, der er tilbage.

BESØG KRONJUVELERNE DENNE JUL Åbent d. 26. - 31. december

rosenborg.dk

0 Journalist og forfatter Karen Thisted er kristen og mener, at julen derfor er noget helt særligt for hende. – Foto: Klavs Bo Christensen/Ritzau Scanpix.

0 Dansk Flygtningehjælps formand, Agi Csonka, kommer fra en flygtningefamilie.

Hun har oplevet store opbrud i livet og ved, at stærke traditioner ikke er alle forundt.

– Foto: Leif Tuxen.

Agi Csonka, formand for Dansk Flygtningehjælp: For mig er advent forbundet med en søgen FORTALT TIL KRISTOFFER KRISTENSEN

kristensen@k.dk

Advent er for mig først og fremmest tid til eftertanke og en stund, hvor jeg lader mig selv falde til ro. Den simple glæde ved at bruge en stund på at kigge på et stearinlys eller spise en brunkage. Igennem 30 år har jeg haft en tradition med en veninde, hvor vi giver hinanden adventsgaver, så for mig er advent også tæt forbundet med venskab.

Jeg er ikke særlig religiøs og datter af flygtninge, så jeg har ikke haft mange adventstraditioner med fra min opvækst. Mine forældre begyndte så at sige forfra, da de kom til Danmark, så både for dem og for mig selv er juletiden forbundet med en søgen. Når man kommer fra en flygtningefamilie, kan alt det med de mange, faste traditioner, som advent også er, virke en smule fjernt. Har man som jeg oplevet store opbrud i livet, vil man vide, at stærke traditioner ikke er alle forundt. Mine forældre kommer fra Ungarn, og de forsøgte at holde jul, som man gør det i Danmark, og prøvede for eksempel at tage den særlige juleaften-stemning til sig. Men det kan være virkelig svært, for juleaften var vi ikke sammen med danske familier, så vi vidste ikke, hvad det gik ud på. I stedet gjorde vi det på vores egen måde og skabte traditioner med andre ungarske flygtninge. Dem udvekslede vi gaver med, som børnene fik.

Måske har deres indsats været med til, at jeg i dag også holder nogle adventstraditioner ved lige. Mine veninde får adventsgaver, men det samme gør mine voksne børn også fra tid til anden.

Da de var små, gik jeg på et tidspunkt over til adventsgaver i stedet for alle de små plastikting, de plejede at få i kalendergave. Og så får de altså stadig af og til adventsgaver, selvom de nu er voksne. Det er nok mest mig, der J synes, at det er hyggeligt.

FORTSÆTTER NÆSTE SIDE

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. december 2018

Jul&Advent | 15

...Det betyder advent for mig Marie Høgh, sognepræst og debattør: Tiden minder om, at man står i forlængelse af andre FORTALT TIL CATHRINE MARIE NØRGAARD noergaard@k.dk

Advent er en fin, stille vandring hen imod det underfulde. Det er en eftertænksom tid. Vi taler om julesorg, men man kan nok også godt tale om adventssorg. Det er en tid, hvor erindringerne kan være med til at bære os gennem decembermørket. Erindringerne om vores barndoms jul og den hellighed, som julen er forbundet med for børn, som ikke længere er for os voksne. For børn er der en umiddelbar virkelig forventning, en uforstyrret glæde, hvor man går og tæller dagene. For os voksne har livets virkelighed brudt glæden, som gør, at adventstiden er meget mere end den umiddelbare barnlige glæde. Fordi den også er forbundet med netop sorgen over det, der ikke er, og det, der kunne have været anderledes.

Jeg kommer fra et hjem, hvor advent nærmest var en hellig tid. Vores hjem var ligesom at træde ind i en forventningens julekalender.

Nu binder jeg altid en adventskrans på vores dør, så man kan se, at man er velkommen. Og tit når vi har gæster i adventstiden, synger vi fra Højskolesangbogen. Traditionerne betyder noget for mig, fordi man virkelig bliver mindet om, at man står i forlængelse af nogen, der har været der før en. Man står i forlængelse af en fortælling.

Der er mange, der snakker om, hvor stressende advent er med alt det, man skal nå.

Selvom jeg er præst og har det, jeg nu har at se til i adventstiden, så har jeg aldrig forbundet adventstiden med trængsel og alarm. Men faktisk forbinder jeg det med en tid, hvor der er god tid til det, man ellers ikke har tid til.

Man har tid til at sætte sig i sofaen med et lys tændt om aftenen og læse med hinanden eller synge julesalmer og sange. Der bliver skabt et rum til alt det, som vi ikke har tid til på andre tidspunkter af året. For der er noget, ens lille hjerte skal glæde sig til og gøre sig klar til. Så det er ligesom en stille forberedelse mod den højtid, hvor livet krystalliserer sig allerklarest J for os. Nemlig julen.

0 Sognepræst Marie Høgh kender ikke til julens trængsel og alarm. For hende giver adventstiden rum til det, der ikke er tid til resten af året. – Foto: Leif Tuxen.

GIV HAVEGLÆDE I JULEGAVE Giv

0 Filosofiprofessor Vincent F. Hendricks er ikke religiøs, men for ham er der alligevel en forventningens glæde ved at brænde lys i adventskransen. – Foto: Thomas Lekfeldt/ Ritzau Scanpix.

Vincent F. Hendricks, filosofiprofessor: Advent er forventning om tid med familie og venner

Bestilles på haveselskabet.dk/ julegave

5

numre af magasinet Haven og et medlemskab af Haveselskabet

345,-

FORTALT TIL CATHRINE MARIE NØRGAARD noergaard@k.d

Advent betyder jo ”det kommende”, og det er nedtællingen til Jesu fødsel, men den del af ligningen har jeg ikke. Jeg er ikke religiøs, så der er ingen religiøse konstellationer på advent, der er interessante for mig. Til gengæld er det selvfølgelig en højtid, hvor man tæller ned til julen og familien og vennerne, alt det, man normalt forbinder med advent. Og så kan jeg meget godt lide traditionen med, at man brænder et lys af ad gangen i adventskransen. Eller i hvert fald kan gøre det på en sådan måde, at når man har nået hele vejen rundt, så er der ikke længe tilbage. Det synes jeg er en sjov nedtællingsfacon, og for mig betyder det en forventning om et komme med familie og venner og gløgg og æbleskiver.

Sidste år var vi relativt sent ude med adventskransen. Normalt plejer vi at lave den selv, men det gjorde vi så ikke sidst, så jeg gik op og købte en. Den kostede 1300 kroner! Så meget kan en adventkrans da ikke holde til, tænkte jeg. Men den blev tændt, også i overensstemmelse med de dage, der skulle gå, så den tjente sit formål. Jeg kiggede på den hver gang, jeg tændte et lys, og tænkte: Der røg 350 kroner. Klog af skade køber jeg formentlig ikke så dyr en krans igen i år.

Da børnene var små, fik de kalendergaver.

Det var mest noget, min hustru stod for, for det var et meget omstændeligt projekt. De er blevet teenagere, og nogle er også myndige, så vi har kørt adventsgaver de sidste par år.

De har fået meget praktiske, anvendelige ting som dåseåbnere. Det er ikke altid med stor glæde, de har modtaget dem. Jeg går og spekulerer på, nu når størstedelen af børnene er blevet myndige, om de så vender den om og siger, at nu skal vi også have adventsgaver.

J Det får jeg jo at se inden så længe.

Gratis gave til alle, der bestiller Håndcreme fra Haveselskabet værdi 119,-

Advent 3 Ordet advent kommer af det latinske Adventus Domini, som betyder ”Herrens komme”.

3 Advent er perioden frem mod jul og markerer ventetiden frem mod Jesusbarnets fødsel.

3 I dag er advent ofte forbundet med de fire adventssøndage før jul, hvor traditionen byder at tænde lys i adventskransen.

Magasinet Haven udgives af Haveselskabet – en nonprofitforening af haveglade medlemmer.

Kan ikke fås i løssalg.

Læs mere på haveselskabet.dk

16 | Jul&Advent2018

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. december 2018

Æbleskiven er symbolet på det gamle, der slutter, og det nye, der starter Til æbleskiven hører sig gløgg, en duft af kanel og sød julemusik. Man kan næsten smage flormelis og syltetøj på dens varme, brunstegte overflade. Æbleskiven går mange år tilbage, men dens udseende, indhold og tradition har ændret sig markant med tiden

julemad AF LOUISE REX rex@k.dk

Æbleskiven er en juleklassiker. De fleste kan genkende duften af de færdigkøbte æbleskiver fra den varme ovn, eller duften fra de mere ambitiøse æbleskiver, der saligt bliver varmet og stegt i en æbleskivepande. Uanset hvordan man foretrækker sine æbleskiver, så er det en fast dessert i juletiden. ”Hele den forsamling kom tidligt på eftermiddagen, fik julegrød og gåsesteg med rødkål. Når så juletræet var set og gaverne uddelt, fik hver et lille glas punch og æblefyldte æbleskiver.”

Sådan lyder det i julehistorien ”Krøblingen”, som H.C. Andersen skrev i 1872.

De æbleskiver, vi spiser i dag, indeholder ikke et styk-

ke æble. Men som H.C. Andersen i ”Krøblingen” skildrer, så har æblestykket altså tidligere været en fast bestanddel i den runde, gyldenbrune kage, og herfra får æbleskiven også sit navn. ”Når familien i gamle dage havde høstet og sorteret alle deres forskellige typer æbler, skulle nogle af dem tørres efter mikkelsdag i oktober. Alle i husstanden hjalp til med at fjerne kernehuset og skar æblet i stykker. Det runde stykke æble blev derefter tørret på en snor foran kakkelovnen,” siger madhistoriker Bettina Buhl, som er museumsinspektør på Det Grønne Museum, hvor man kan opleve historien om landbrug, mad og traditioner i Danmark gennem mange år.

Nogle af æblestykkerne blev brugt som et sødt indslag på kornbrød og kornsupper, men æblestykket var og-

en går...

å Danmarks ældste hotel, midt på Domkirkepladsen marks ældste by. Skønne individuelt indrettede, ante, charmerende og skæve værelser.

så en central del i af indholdet i æbleskiven. På den tid hed de flydende æbleskiver, og dejen omkring æblestykkerne mindede om den pandekagedej, vi kender fra i dag.

Selvom de fleste – af gode grunde – tænker på jul og hygge, når de tænker på æbleskiven, så har den ikke altid været en juledessert. ”Den oprindelige æbleskive blev tilberedt af et stykke æble som fundament, og det geniale ved æbleskiven var, at den blev tilberedt hele året. Ligesom vi i dag til højtider og andre fejringer serverer kager, så var det i gamle dage æbleskiven, der blev serveret,” siger madhistorikeren.

Man ved ikke, hvornår æbleskiven blev en spise i Danmark, men æbler har altid været en råvare, som er kendt gennem hele oldtiden.

”Så lang tid vi har haft køkkentøj, har vi kunnet tilberede æbleskiven,” fortæller hun.

Måden, den lille runde spise blev tilberedt på, så dog engang helt anderledes ud, end den gør i dag. For omkring starten af 1700-tallet og før, var æblet som nævnt fundamentet i bagningsprocessen. ”Man havde en dej, som ligner pandekagen, og man dyppede det runde æblestykke i dejen og stegte det på panden,” siger Bettina Buhl.

En smule længere oppe i 1700-tallet kommer den runde æbleskivepande, som vi kender i dag. Her putter man stadig et stykke æble i kagen, men den bliver ikke på samme måde bygget op omkring det runde æblestykke som førhen.

Omring 1900 tyer man til andre typer bagværk. Bage-

BETTINA BUHL, MUSEUMSINSPEKTØR

ovnen, støbejernskomfuret og roesukkeret gør det muligt at lave andre typer kager, så man er ikke længere så afhængig af pande- eller kogestegning, som man for eksempel lavede klejnen i. Ud over bagningsmetoden æn-

FORTSÆTTER NÆSTE SIDE

l a e D

3-RETTERS DAGMAR DEAL

5-RETTERS DAGMAR GOURMET DEAL

l a e D Hotel Dagmar i Ribe. Bo lige overfor Domkirken og mærk historien i Danmarks ældste by. Skønne individuelt indrettede, elegante, charmerende og skæve værelser. fra både vikinger, hekse og nationalpark vadehavet.

Uanset om du skal holde ferie eller blot en forlænget Ankomstdag: weekend er Hotel Dagmar det optimale valg. Golf og • Ankomst til Hotel Dagmar kl.gourmet 15.00 ophold, Mini byferie, vadehavsgastronomi eller og romantisk ”Get Away” læs mere om de • Lækker 3-retters menu i en afbryllupper Hotel Dagmars restauranter mange muligheder på www.hoteldagmar.dk • Overnatning i charmerende dobbeltværelse

Afrejsedag: • Stor morgenmadsbuffet • Check ud kl. 11.00

NU KUN kr.

dej, som ligner pandekagen, og man dyppede det runde æblestykke i dejen og stegte det på panden.

drer kagen sig yderligere. Æblestykket forsvinder nemlig på et tidspunkt ud af æbleskiven. ”Æblestykket forsvinder fra æbleskiven før Første Verdenskrig, fordi mange på grund af industrialiseringen flyttede ind til byerne og derved ikke havde mulighed for at at dyrke æbletræerne, som man kunne på landet. Dejen var også det centrale i kagen, så man fortsatte med at bage kagen, dog uden æblestykket i,” siger hun og fortsætter: ”I takt med at støbejernskomfuret bliver et fast element i køkkenet, og i takt med at vi bliver selvproducerende i 1870 med roesukker, bliver æbleskiven et julebagværk.”

HOTEL DAG M AR

et om du skal holde ferie eller blot en forlænget end er Hotel Dagmar det optimale valg. Golf og met ophold, Mini byferie, vadehavsgastronomi eller upper og romantisk ”Get Danmarks Away” læs ældste mere omHotel de i Danmarks - hvor tiden går...

Besøg ældste by, ge muligheder på www.hoteldagmar.dk Bo på Danmarks ældste hotel, midt på Domkirkepladsen

l Deatilbud

WWMan havde en

for 2 pers. i delt db.værelse

1.198

00*

Besøg Danmarks ældste Hotel i Danmarks ældste by, Hotel Dagmar i Ribe. Bo lige overfor Domkirken og mærk historien fra både vikinger, hekse og nationalpark vadehavet.

Ankomstdag: • Ankomst til Hotel Dagmar kl. 15.00 • 5-retters gourmet menu i en af Hotel Dagmars restauranter • Overnatning i charmerende dobbeltværelse Afrejsedag: • Stor morgenmadsbuffet • Check ud kl. 11.00

l telefonisk, tlf. 7542 0033 Deatilbud NU KUN kr.

Kun mod forudbestilling - opholdene kan bookes for 2 pers. i delt db.værelse

1.498

00*

Torvet 1 . 6760 Ribe . Tlf. 75 42 00 33 Tillæg pr. værelse/stk.: Fredag kr. 200,00. Lørdag kr. 400,00 . Husdyr kr. 150,00 Hotel Dagmar 33, Torvet www.hoteldagmar.dk 1, 6760 Ribe, Tlf. +45 75 42 00 33, www.hoteldagmar.dk Hotel Dagmar 6760 Tlf.2018 +45 Opgradering af værelse til bedre: kr. 200,00 / bedst: kr. 400,00 *Opholdene er Torvet gældende i 1, perioden fra denRibe, 1. november t.o.m.75 den 42 00 dagmar@hoteldagmar.dk . www.hoteldagmar.dk 31. marts 2019. Prisen er i delt dobbeltværelse. Samme pris hvis man kun kommer en person. Booking: Kontakt os pr. mail, tlf. eller book opholdet direkte online. Hotel Dagmar - dagmar@hoteldagmar.dk - Tlf. 75 42 00 33

Ekspeditionsgebyr på kr. 25,00 - pålægges ikke ved online booking Der pålægges ændringsgebyr ved ændring af menuerne kr. 110,00 ved hovedret, kr. 75,00 ved øvrige retter.

Jul&Advent2018 | 17

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. december 2018

...Æbleskiven er symbolet på det gamle FORTSAT FRA FORRIGE SIDE Man har haft et ønske om at holde fast i traditionerne, og de, der flyttede ind til byerne, har haft økonomi til at lave runde æbleskiver, selvom den flade form jo fungerede helt fint. Her spiste man æbleskiverne i forbindelse med livets og årstidens fester,” siger Betinna Buhl.

Men allerede i 1848 er æbleskiven noget, man spiser i juletiden. Fra Peter Fabers kendte julesalme ”Sikken voldsom trængsel og alarm” står der ”Juleaften, o hvor er du sød, så skal alle folk ha’ risengrød, æbleskiven bliver flittigt vendt, gåsestegen er til bag’ren sendt.” ”Her har vi et kodeks for den danske jul i Peter Fabers julesalme, som beskriver, at juletraditionen allerede startede fra midten af 1800-tallet,” siger hun.

Det bedre borgerskab er – med industrialiseringen – ikke længere bosat på landet.

Men borgerskabet kender traditionerne og vælger at holde fast i dem. Æbleskiven bliver her mere udbredt, ligesom den bliver en del af julefejringen og er

ikke længere noget, man spiser til alle store fejringer og højtider. ”Påsken er for spartansk, og det er netop jul, der er årets vigtigste måltid. Derudover hører den runde form, som den jo i høj grad har fået med æbleskiveformen, sig til julen.

Den runde form symboliserer en cyklus, og når det skal være ekstra fint, så bagte man rundt. Derudover bliver man af den runde form mindet om, at året er omme, og et nyt år starter,” fortæller Bettina Buhl om, hvorfor det lige netop er juletiden, vi spiser de runde, gyldenbrune kager.

I dag er ingen i tvivl om, at æbleskiven hører sig til juletiden, og at spise æbleskiver til andre festligheder og højtider vil være utænkeligt. ”Æbleskiven er i dag noget af det helligste ved julebagningen, og det handler om, at vi dyrker det, vi har kendt fra vores barndom, for ellers bliver det ikke rigtig jul. Æbleskiven vil blive endnu mere indgroet med tiden, da vi netop holder fast i traditionerne, og vi kunne i dag ikke drømme om at lave æbleskiver ud over til jul,” siger Bettina Buhl.

J

Hvis man selv har lyst til at give sig i kast med at lave en gammeldags æbleskive, så kan man følge opskriften her:

Æbleskiver fra 1785 3 Ingredienser: 3 æbler, 1 dl vin, 3 spsk. sukker, 150 g hvedemel, 4 æggeblommer, 1 spsk. rosenvand (eller hyldeblomstsaft), 1 dl mælk, 2 æggehvider, lidt smør til stegning.

3 Store æbler skrælles, og kernehuset stikkes ud. Æblerne skæres i fingertykke skiver og lægges på et fad.

Der hældes lidt vin, citronsaft og sukker på dem, og det trækker i to timer.

3 En dej laves af mel, æggeblommer, sukker, citron, rosenvand (eller hyldeblomstsaft) og mælk. Alt dette røres sammen til en jævn pandekagedej. Æggehvider piskes til et stift skum og blandes i dejen. Æbleskiverne vendes i denne dej, bages i smør på en æbleskivepande og serveres lune.

KILDE: BETTINA BUHL: ”HISTORIEN OM DANSKERNES MAD I 15.000 ÅR”.

0 ”Æbleskiven er i dag noget af det helligste ved julebagningen,” siger madhistoriker Bettina Buhl om den runde julespise. – Foto: Lars Bech/Ritzau Scanpix.

Særudstilling 23. november 2018 til 28. april 2019

Fotografier fra det 19. århundrede

En arv fra dig gør en forskel for mennesker med gigt Alle kan få gigt – børn og unge, kvinder og mænd i alle aldre. For nogle er gigt et livslangt vilkår, der griber alvorligt ind i alle livets facetter. Sammen kan vi gøre noget ved det.

Gigtforeningen kæmper for bedre livskvalitet og større udfoldelsesmuligheder for alle, der lever med en gigtsygdom, og for at langt færre får ondt i led, ryg og muskler i fremtiden. Det kræver forskning, forebyggelse og patientstøtte. Og det koster penge.

Når du skriver testamente, bestemmer du selv, hvem der skal arve dig. Du tænker naturligvis først og fremmest på dine nærmeste. Men vidste du, at du i nogle tilfælde kan betænke Gigtforeningen i dit testamente, uden at det går ud over arven til dine slægtRing til Gigtforeningens ninge? Samtidig tilbyder vi at betale op advokat, Lise van Brugge, til 5.000 kr. af udgifterne. og få gratis rådgivning.

Testamenterer du en del af dine værdier til vores arbejde, gør du en forskel for de mange med gigt. For en arv til Gigtforeningen – stor eller lille – er altid en investering i bedre liv.

Tlf. 39 77 80 29 Bestil vores gratis brochure om arv og testamente via arv@gigtforeningen.dk

Arv og testamente – hvis du selv vil bestemme

WWW.DAVIDMUS.DK

18 | Jul&Advent2018

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. december 2018

Julekalendere i sorgens århundrede har noget på hjerte Der er langt til nisser og risengrød i DR’s nye julekalender, ”Theo & Den Magiske Talisman”, der behandler emner som ensomhed og sorg. Julekalendere i dag vil mere end bare at underholde, lyder det fra sorgforsker

julekalender

Årets julekalendere

AF CATHRINE MARIE NØRGAARD

3 I alt bringer DR på sine forskellige platforme i år syv forskellige julekalendere, målrettet både store og små.

Foruden ”Theo & Den Magiske Talisman” kan blandt andet nævnes ”Selmas saga” på DR Ramasjang og ”Klassens perfekte jul” på DR Ultra. TV 2 genudsender julekalenderne ”Tvillingerne og julemanden” og ”Alletiders julemand”, mens TV 2 Charlie genudsender ”The Julekalender”.

noergaard@k.dk

Lige inden jul falder Theodors morfar, Harald, om. Det kommer som et chok for den unge dreng, der ikke har nogle venner i skolen, og hvis bedste ven er netop morfaderen.

Theodor – eller Theo, som kan bliver kaldt – sætter sig for at hente sin morfar tilbage til livet.

Han rejser til den magiske verden Thannanaya og får selskab af den nye pige i klassen, Simone. De vil begge hente personer, der står dem nær, tilbage til livet.

Den lyder lidt dyster, ”Theo & Den Magiske Talisman”, der er årets nye julekalender på DR 1.

Og den er da også sørgelig, fortæller manuskriptforfatteren Peter Gornstein. ”Men den er også livsbekræftende,” forsikrer han.

I grove træk handler julekalenderen om tre generationers farvel. En drengs farvel til sin morfar, en datters farvel til sin far, en gammel mands farvel til livet.

Grundidéen, der handler om ikke bare se passivt til, mens livet forsvinder fra den, vi elsker, er udviklet af Tone Mygind Rostbøll og videreudviklet og skrevet af Trine Piil og Peter Gornstein.

Fortællingen udspringer af ønsket om at sige farvel og tage afsked, som er noget af det sværeste og hårdeste, og derfor også noget af det vigtigste i verden, mener Peter Gornstein. Hans mål har været at fortælle en universel historie. ”De dystre temaer er præsente, men det handler også om venskab og at turde omfavne livet i hårde tider. Den historie, jeg gerne vil fortælle, behandler nogle af de spørgsmål, som børn kan stille voksne,” siger han.

Peter Gornstein er stolt af julekalenderen, fordi han synes, den stiller relevante spørgsmål.

Og selvom temaerne kan synes lidt triste i en ellers glad juletid, så er julen en passende tid at tage dem op på, mener han. ”Julen er den tid, hvor man reflekterer over det at være sammen med sin familie. Hvor man finder kontinuitet i sit liv. Det er store spørgsmål, der drejer sig om det at have levet et godt liv, at være venner, at kunne elske – også selvom man mister. Og der er meget mere i den end det,” siger han.

De senere år har der været andre eksempler på julekalendere, der også behandler de dystre emner. I ”Absalons hemmelighed” fra 2006 håber hovedpersonen Cecilie at kunne gøre sin otteårige lillesøster rask med engles hjælp, og i ”Tidsrejsen” fra 2014 vil hovedpersonen, So-

2 Da Theos morfar pludselig falder om, rejser Theo til et magisk land for at få ham tilbage. Der er sorg i børnehøjde i årets DR-julekalender, og det er da også nødvendigt at inddrage børn i de svære samtaler, fremhæver sorgforsker Ester Holte Kofod.

– Foto: DR Presse.

Theo & Den Magiske Talisman 3 3Sendes klokken 19.30 på DR 1 fra 1. december frem til den 24. december.

3 3I hovedrollerne er Kian Lawson-Kahlili og Safina Coster-Waldau.

3 3Hovedforfattere: Trine Piil og Peter Gornstein.

Instrueret af Nynne Selin.

fie, have, at hendes forældre finder sammen igen efter en skilsmisse. Men hvorfor skal tunge temaer som for eksempel sorg, ensomhed og død tages op i julekalendere?

Psykolog, postdoc og sorgforsker på Aalborg Universitet Ester Holte Kofod siger, at der har været en udvikling over flere årtier i at ville tale med børn om svære emner. ”Der er helt klart sket en udvikling fra glade nisser til større produktioner med mere på hjertet. Man vil mere med julekalenderne i dag. Når det er med temaer som sorg og ensomhed, så afspejler det en generel tendens til, at man problematiserer fortielsen af døden og tilværelsens skyggesider. Når sorgen bliver bragt i centrum i de her år, er det ofte udtrykt som en form for kulturel kritik. Vi skal aftabuisere sorgen og døden. Vi skal lære at snakke om det,” siger hun.

Der er ingen nisser i ”Theo & Den Magiske Talisman”, men der er mytiske væsener. Peter Gornstein har ladet sig inspirere af den amerikanske professor i mytologi Joseph Campbell, som har analyseret på fælles budskaber og fælles menneskesyn. En slags universel mytologi, som Peter Gornstein længe har været fascineret af. ”Det er de universelle menneskelige værdier som venskab, håb, troskab og familie, som i virkeligheden er de værdier, vi tager op. Og julekalenderens

budskaber udspringer af et favnende menneskesyn og har kristne værdier,” siger han.

For Ester Holte Kofod giver det god mening at tage tunge emner op i juletiden: ”Jul er en af de svære tidspunkter på året for dem, der har sorg og ensomhed tæt på sig.

Hyggen er i centrum, så det er ekstra svært at være ensom og sørgende i denne tid. H.C. Andersen tematiserede det jo allerede med ’Den lille pige med svovlstikkerne’, der ensom og døende kigger ind ad vinduerne og drømmer om at være en del af varmen og fællesskabet.”

Ester Holte Kofod er en del af forskningscentret ”Sorgens kultur” på institut for kommunikation og psykologi på Aalborg Universitet. Her undersøger en række forskere sorgerfaringer samt kulturelle rammer og forestillinger om lykke og lidelse, som sorg i dag udspiller sig inden for, med det formål at opbygge et internationalt førende forskningsmiljø for sorgforskning. Hun henviser til sociolog Michael Hviid Jacobsen, der trækker angrebet på World Trade Center den 11. september 2001 frem som et af de afgørende indgangspunkter til ”sorgens århundrede”, som kan give en forklaring på, hvorfor der i dag er mere sorg i kulturen. ”Det afløser en lang periode, hvor sorgen og døden har været tabuiseret,” siger hun.

Med henvisning til sin kollega, forskningsleder på ”Sorgens kultur” Svend Brinkmann, fremhæver hun, at døden er en grundlæggende præmis for os som mennesker. ”Hvis ikke vi var dødelige, sårbare og afhængige af hinanden, var der jo intet på spil: intet mellemmenneskeligt ansvar, og ingen grund til at indgå i forpligtende relationer. Sorgen minder os om, at vi ikke er os selv nok.

Selvom sorg er svær, er den jo ikke bare noget negativt og meningsløst. Sorg er kærlighed.”

Men det at inddrage børn i samtaler om sorg og død har været en langsommelig proces, siger hun. ”For årtier tilbage var det mindre almindeligt at inddrage børn i forbindelse med døden, men nu vil man gerne inddrage dem. Hvis man ikke inddrager dem, går de med det alene. Men det er vigtigt at understrege, at det skal gøres på børnenes præmisser.”

Og det er netop det, der sker i ”Theo & Den Magiske Talisman”, siger Peter Gornstein. ”Den er reflekterende, den tager alvorlige spørgsmål op og møder børnene i øjenhøjde. Jeg har selv fået stillet store eksistentielle spørgsmål af mine børn, og jeg synes, man skal sige det, som det er. Ikke svøbe det ind. Med denne julekalender bliver børnene talt til fornuftigt og sobert.”

Ester Holte Kofod lægger vægt

på, at børn i dag vokser op i en krisetid, som også julekalendere har formet sig efter. ”På mange måder bliver børn eksponeret for en ret kompleks verden på et tidligt tidspunkt.

Måske mere end tidligere. I det aktuelle eksempel er der måske primært tale om, at børnene konfronteres med noget, der godt kan afspejle deres egen virkelighed: en bedstefar, der dør.

Men de store sammenhænge som klimakatastrofer kommer måske også tættere på, fordi vi lever i denne her medievirkelighed, så det er svært at opretholde en naiv og beskyttet barndomstilværelse, hvor man ikke bliver introduceret for verdens ulykker.”

Med sorg følger også håb – og kærlighed. Og en julekalender som ”Theo & Den Magiske Talisman” kan være med til at sætte tanker i gang hos både voksne og børn. ”Det er en måde at relatere til nogle svære følelser i eget liv på, når man får det spejlet i det medium, som en julekalender er.

Mon ikke vi til sidst sidder tilbage med en god følelse i maven, med kærligheden i centrum, så man kan rumme det svære. Især når det er børn, der er publikum, er det væsentligt også at give plads til håbet,” siger Ester Holte Kofod og understreger dermed, hvordan sorg og kærlighed især i julen går hånd i hånd.

J

sTØt BørnesageNS FæLleSRÅds

juLEiNDSAMlinG 2018 Www.boErnesageN.DK

MobilePay: 24 62 62 29

/

KoNtO: 21O2 842oO41773

GlÆdElig juL!

Plakaten tegnet og doneret af: Billedkunstner Peder Stougaard

vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår til flere oplevelser i Musikteatret JORDEN RUNDT MED EMIL FRA LØNNEBERG EMIL OG THEIS TEATERSALEN 10. JANUAR KL. 19.00

TEATERSALEN 17. JANUAR KL. 18.00

nytåRSKOnCert 2019

TEATERSALEN 30. JANUAR KL. 19.30

JOHANN STRAUSS GALLA

DUBLIN LEGENDS

TEATERSALEN 2. FEBRUAR KL. 16.00

TEATERSALEN 19. JANUAR KL. 15.00

PETER SOMMER & TIGGERNE + special guest Søren Huss

TEATERSALEN 8. FEBRUAR KL. 20.00

TEATERSALEN 9. FEBRUAR KL. 20.00

KING LEAR

RUSSIAN CIRCUS ON ICE

I SAMARBEJDE MED

TEATERSALEN 21. FEBRUAR KL. 19.30

BLACK BOX 23. FEBRUAR KL. 20.00

TEATERSALEN 23. FEBRUAR KL. 20.00

CSB Island Entertainment ApS presents FUNKE MEDIA GMBH PRÄSENTIERT:

BLACK BOX 24. FEBRUAR KL. 20.00

QUEEN MACHINE

TV2

TEATERSALEN 28. FEBRUAR KL. 19.30

HOLSTEBRO FIGHT NIGHT

BLACK BOX 1. MARTS KL. 20.00

SVANESØEN

BLACK BOX 2. MARTS KL. 19.30

BILLETSALG 9611 7979

MED NYT PROGRAM

TEATERSALEN 9. MARTS KL. 20.00

TEATERSALEN 6. MARTS KL. 19.30

MUSIKTEATRET.DK

©LITTLESTAR

TEATERSALEN DEN 27. MARTS - 4. APRIL 2020

BILLETSALG 9611 7979

MUSIKTEATRET.DK

22 | Jul&Advent2018

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. december 2018

Alle har en yndlings-julesalme Hvert år synger danskerne julen ind med salmer, som i mange tilfælde er mere end hundrede år gamle. Teksterne er stadig relevante, mener salmedigter Lisbeth Smedegaard Andersen. De bygger nemlig på almene billeder, og så er de indhyllet i tradition

julesalmer

Lisbeth Smedegaard Andersen

AF JOSEFINE FJELSTERVANG fjelstervang@k.dk

”Jeg kan godt lide Brorsons julesalmer. De har så mange fine billeder i sig,” indleder Lisbeth Smedegaard Andersen. Salmedigteren, der igennem mange år trak i en ulden sort kjole og hvid pibekrave i hvervet som sognepræst, deler ud af sine tanker om julens salmer, som hun mener har bevaret friskheden og aktualiteten i modsætning til nogle af salmebogens øvrige salmer. ”’Mit hjerte altid vanker’ har en ganske dejlig melodi, og Brorson formåede at skabe nogle smukke billeder,” siger hun om sin favorit-julesalme, der tager afsæt i den ”søde julenat”, hvor Jesus fødtes i stalden. ”Brorson beskriver det lille nyfødte Jesusbarn som fattigt, og selvom han ikke er den første, der tegner det billede af frelseren, så gør han det så utrolig smukt. Der er både lys og mørke i salmen, men det er lyset, der dominerer,” siger salmedigteren, der efterhånden kender samtlige salmer i salmebogen.

Mange af dem har flere hundrede år på bagen, men det er de samme gamle ord, vi tager i munden jul efter jul. Det kan både hænge sammen med juletraditionens indgroede plads i danskernes hjerter og det tidløse billedsprog, der findes i mange af de populære julesalmer, mener Lisbeth Smedegaard Andersen. ”Vi holder stadig af julesalmerne, fordi billederne i dem er almene, det gælder for den sags skyld også påskesalmerne. Gode salmer har samme kraft som digte,” siger hun og fortsætter: ”Med få ord kan de udtrykke følelser, og salmedigtere som Grundtvig eller Brorson bruger de her flotte billeder, som vi alle kan forbinde noget forskelligt med, fordi de giver plads til det, vi hver især har med os,” siger hun.

Netop derfor er der mange, der uden at blinke kan vælge deres yndlingsjulesalmer. Favoritterne er ofte dem, vi sang mest i barndommen, eller dem, der giver os et øjebliks indblik i, at der er en sandhed, som vi ikke har set før, mener Lisbeth Smedegaard Andersen: ”En god salme har mange lag, og man kan blive ved med at finde noget nyt.”

Den pensionerede sognepræst og salmedigter mener også, at den lange optakt gennem december måned har haft indflydelse på julesalmernes særlige status. Men hun er samtidig overbevist om, at der er forskel på, hvor mange og hvilke salmer forskellige generationer kender og kan lide. ”Da jeg var barn og sang, lærte man julesalmerne i december

3 Født i 1934.

Salmedigter, kunsthistoriker og pensioneret sognepræst.

Lisbeth Smedegaard Andersen: De fem bedste julesalmer 3 ”Mit hjerte altid vanker” af Hans Adolph Brorson, 1732.

Nummer 125 i salmebogen.

3 ”Den yndigste rose er funden” af Hans Adolph Brorson, 1732. Nummer 122 i salmebogen.

3 ”Hjerte, løft din glædes vinger!” af Paul Gerhardt, 1653.

Nummer 114 i salmebogen.

3 ”Velkommen igen Guds engle små” af N.F.S. Grundtvig, 1824.

Nummer 99 i salmebogen.

3 ”Dejlig er jorden” Af B.S. Ingemann, 1850.

Nummer 121 i salmebogen.

LISBETH SMEDEGAARD ANDERSEN

måned. Jeg husker tydeligt, hvordan det ikke kun var i skolen, men også hjemme. Mine forældre lagde meget vægt på, at vi kunne dem udenad, så vi slap for at have et hæfte i hånden, når vi gik om juletræet,” siger Lisbeth Smedegaard Andersen.

Det betød, at salmerne under de flestes tage blev sunget igen og igen. Og nok også en del oftere end i dag, hvor mange først synger dem i kirken i juledagene, fortæller Lisbeth Smedegaard Andersen, der ikke beskriver sit barndomshjem som særlig kirkeligt.

I 1979 blev Lisbeth Smedegaard Andersen færdig som præst, men allerede i tiden på pastoralseminariet begyndte hun at skrive salmer, hvoraf en

god håndfuld senere har fået luft under vingerne i den officielle salmebog. I begyndelsen skrev hun på kendte melodier, men siden har de nye salmer fået melodier af nulevende komponister. ”Da jeg blev præst, var det klart, at salmer var noget, jeg kom til at beskæftige mig meget med. Jeg synes, at en god gudstjeneste et stykke hen ad vejen er båret af et passende salmevalg. Salmerne skal anslå den tone og stemning, der er i prædikenen og det gælder både ved højtiderne og resten af kirkeåret,” siger hun.

Spørger man den tidligere præst, om julesalmerne og alle de andre gamle salmer med tiden vil blive udfaset, er svaret ikke entydigt.

”Jeg er sikker på, at de fleste af vores julesalmer vil bestå meget længe endnu. Men der er nok nogle af de andre salmer i salmebogen, der vil glide ud med tiden,” siger hun.

Og den slags salmer er Lisbeth Smedegaard Andersen nogle gange stødt på i kirken om søndagen. ”Nu er jeg jo en meget gammel kirkegænger, men jeg må alligevel sige, at der er nogle salmer, hvor jeg simpelthen tænker ’nej, det kan man ikke få folk til at forbinde sig med i dag’. Det er slet ikke, fordi jeg vil udrydde den gamle salmebog, men der altså nogle salmer, hvor man må erkende, at de er uforståelige i dag, og de er heller ikke udtryk for det, moderne mennesker tænker,” siger hun og nævner blandt andet salmen ”O høje råb, hvis lige aldrig hørtes” af Ambrosius Stub, der efter salmedigterens mening ikke er tidssvarende længere. Billederne er for voldsomme, salmen er aldrig blevet sunget ind, og nu er der ingen idé i at indføre den, mener hun.

Og netop det voldsomme og utidssvarende sprog, der af og til præger de gamle salmer, kan være afskrækkende på nogen.

Lisbeth Smedegaard Andersen mener, at det er præstens opgave at vælge salmer til gudstjenesten, som kirkegængerne kan stå inde for. De skal jo tage salmens ord i munden. Måske er det netop derfor, at de ofte milde og nærmest lysende julesalmer bringer evig glæde og genklang hos mange mennesker.

En af de meget kendte julesalmer, som Lisbeth Smedegaard Andersen fremhæver som en favorit, er ”Dejlig er jorden”, der med sit smukke budskab kan bruges hele året og ikke kun i juletiden. ”For mig er der er en næsten gylden glæde i den salme og en vældig musik i ordene: ’dejlig er jorden! Prægtig er Guds himmel!’. Der er også et vandringstema i den,” siger hun og læser videre: ”Skøn er sjælenes pilgrimsgang! Gennem de favre riger på jorden går vi til Paradis med sang.”

Man kan trække mange salmefavoritter ud af hende, og spørger man til fortolkningen, har hun også en del bud: ”’Velkommen igen Guds engle små’ er en dejlig salme fyldt med glæde, men Grundtvig skrev den faktisk i en tid, hvor han havde været meget deprimeret. Men julen fik ham til at vågne op af mørket og se sig omkring. Det var, som om han så englene komme. I de afsluttende linjer af salmen skriver Grundtvig: ’Vor Fader i Himlen! lad det ske, lad julesorgen slukkes!’. Det har man har funderet meget over, fordi linjerne bryder med glæden gennem salmen. Der kan være flere årsager til, at sorgen sniger sig ind i de sidste linjer. For Grundtvig var det nok en henvisning til hans egen bedrøvede og deprimerede tilstand, der måtte slukkes. Men den har samtidig bud til andre, der bærer på sorger eller bekymringer, selvom det er jul,” forJ klarer hun.

2 Da Lisbeth Smedegaard Andersen i sin tid var præst i Risskov, var de to sognepræster og en hjælpepræst.

Til jul fordelte præsterne populære julesalmer mellem sig, så de kom dem alle igennem, inden julen var ovre.

– Foto: Leif Tuxen.

SPAR

OPLEV FÆRØERNE I AUTOCAMPER ELLER CAMPINGVOGN

OP TIL

kr.16.260

CAMPINGFERIE

Rejs til naturskønne Færøerne, som byder på rolige veje og smuk natur. Afrejse fra Hirtshals hver tirsdag og lørdag indenfor perioden 08.06.18.08.2019. Hjemrejse fra Færøerne hver søndag indenfor samme periode. Tilbuddet gælder til udsolgt, når 2 voksne eller 2 voksne og 2 børn rejser sammen til Færøerne. Tillæg pr. m. for længere køretøjer. Gælder så længe plads haves.

Rabatten er fratrukket de viste priser.

BIL OG CAMPINGVOGN (OP TIL 12 M)

» Sejlads Hirtshals Tórshavn - Hirtshals » 2 voksne, 2-køjes kahyt med eller uden vindue eller » 2 voksne og 2 børn (3-11 år), 4-køjes kahyt uden vindue

» Sejlads Hirtshals Tórshavn - Hirtshals » 2 voksne, 2-køjes kahyt med eller uden vindue eller » 2 voksne og 2 børn (3-11 år), 4-køjes kahyt uden vindue

kr.

7.990

kr.

9.990

Nyd nogle dejlige dage i smukke Sønderjylland, med unik udsigt over Damparken og søen.

OPHOLDET BESTÅR AF:

• • • •

2 x overnatninger i standard dobbeltværelse Eftermiddagskaffe og kage ved ankomsten 2 x 3 retters aftenbuffet 3 DA 2 x morgenbuffet GE FRA K UN Tilbudet er gældende

795,PR. P

NO

R T H AT L A N T IC

All inclusive OPHOLD

OPHOLDET BESTÅR AF:

hele 2018/2019.

L I NE

Nyd nogle dejlige dage ved grænsen, med unik udsigt over Damparken og søen.

L

med den smukkeste udsigt

E

H

MINE-FERIE

FT

v e l s r e d a H i r å Efter PÅ HOTEL NORDEN

Tlf. 9655 8500 booking@smyrilline.dk www.smyrilline.dk

L O R E RS O

DE VISTE PRISER ER TILBUDSPRISER. SE TILBUDDET HER: WWW.SMYRILLINE.DK/CAMPINGTILBUD2019 BESØG VORES HJEMMESIDE FOR ØVRIGE REJSER HER: WWW.SMYRILLINE.DK

MYR I

EXP

S

Attraktive betalingsbetingelser: 25% af rejsens pris betales ved booking, og de resterende 75% betales 32 dage inden afrejse i 2019!

AUTOCAMPER (OP TIL 7 M)

ERSO

N

Enkeltværelsestillæg kr. 300,- pr. døgn / lørdagstillæg kr. 100,- pr. person

• 2 x overnatninger i standard dobbeltværelse • 2 x 2 retters aftenbuffet - frie drikkevarer til maden fra kl. 18.00-20.30 (Øl, vand og vin)

• 2 x morgenbuffet Tilbudet er gældende til 31. marts 2019.

Storegade 55 · 6100 Haderslev T: 7452 4030 info@hotelnorden.dk · www.hotelnorden.dk

3 DA GE

FRA

995,PR. P

KUN

ERSO

N

24 | Jul&Advent2018

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. december 2018

Min første jul ...

For mange af os er julen kendetegnet ved traditioner, der gentager sig. Men når der sker ændringer i vores familieliv, arbejdsliv, tro, holdninger eller noget helt femte, kan det også betyde, at julen ændrer sig. Kristeligt Dagblad har talt med syv danskere om deres første jul i en ny rolle – blandt andet som præst, som ny i Danmark og som mor

0 Pauline Koffi Vandet, 24 år, København. – Privatfoto.

... uden mine forældre Pauline Koffi Vandet, 24 år, København.

Vi ved jo godt, at vi ikke behøver at holde jul, der er ingen, der tvinger os til det. Men vi fandt jo ud af, at der er mange danskere, der heller ikke fejrer julen af religiøse årsager, men mest af alt, fordi det er hyggeligt. Så for os handler det faktisk ikke så meget om, hvorvidt man er muslim eller kristen, men om at være en del af samfundet. Hvis jeg skal tænke tilbage på, hvornår vi fejrede den første ”rigtige” danske jul, var det nok, da vi flyttede til Ølstykke i 1997. Vi inviterede nogle af vores arabiske venner og deres familier hjem, for de ville også gerne fejre jul, og så lavede vi en ret hver.

Vi fejrer altid aftenen på vores helt egen måde, i starten kom jeg for eksempel til at servere rødbeder og ikke rødkål. Det driller min søn Abdel mig stadig med i dag. Det eneste, vi ikke gør, er at gå i kirke, og vi har heller ikke noget juletræ. Jeg har sagt til mine børn, at hvis vi skal have juletræ, skal vi også lære julesalmerne, og det giver ikke så meget mening for os – for det er ikke en kristen jul, vi holder. Men jeg synes jo heller ikke, at vi alle behøver at være ens, og om man spiser rødbeder eller rødkål gør jo ikke den store forskel. For mig er det vigtigJ ste glæden, fællesskabet og hyggen.

FORTALT TIL ELISABETH YSKES

Udover Juleevangeliet læser man hvert år op af en tekst fra profeten Esajas’ bog i Det Gamle Testamente. Her giver profeten Esajas det lille Jesusbarn fire navne: ”underfuld rådgiver”, ”vældig Gud”, ”evigheds fader” og ”fredsfyrste”. Jeg fandt så frem til, at man kunne huske de fire navne bedre ved at illustrere dem med fingrene. Underfuld som den mærkelige tommelfinger, rådgiver som pegefingeren, der kan pege og vældig som den store langfinger, og så står man ellers og giver fingeren til hele kirken. Det var da meget sjovt, men også lidt for poppet, når jeg tænker tilbage på det. I den ene af kirkerne skraldgrinede de, da jeg stod der og gav ”fuck-finger”, som det hedder på konfirmandsprog. Den anden gang fald det lidt til jorden.

Man har til opgave at sige noget væsentlig den dag. Jeg har selv oplevet at være til julegudstjenester, hvor det gik lidt for meget op i hyggefortællinger eller præster, der prøvede for hårdt. Sidste år skulle jeg igennem tre julegudstjenester på dagen, og de var jo stort set ens, men den ene var på et plejehjem, så den havde jeg kortet ned, og den var også knap så børnevenlig. Når jeg ser tilbage på det, synes jeg i sidste ende, J at jeg klarede det helt fint.

yskes@k.dk

Sidste år holdt jeg min første juleaften helt alene. I sommeren havde jeg mistet min mor, som jeg var meget tæt knyttet til.

Min far findes, men vi har aldrig haft meget kontakt.

Jeg var egentlig inviteret op til min mors bror og min tante for at fejre jul. De bor i Nordjylland. Det var der, vi altid fejrede jul, da jeg var lille. Hvert år foregik det helt traditionelt med julemad, gaveudveksling og Disneys Juleshow, og som barn elskede jeg det. Men sidste år kunne jeg ikke overskue at tage derop. Jeg kunne ikke overskue noget, der havde med julen at gøre, fordi jeg vidste, at min mor ville komme til at mangle.

Derfor ignorerede jeg fuldstændig, at det var jul. Jeg besluttede mig for at blive i min mors lejlighed i København, som skulle være tømt inden den 11. januar.

Når folk spurgte, hvad jeg skulle juleaften, sagde jeg, at jeg havde en aftale. Også selvom det ikke var sandt. Det var ligesom lettere end at være ærlig og sige, at jeg bare havde lyst til at være alene. Men det er svært at forklare. Folk synes jo ikke, man skal være alene i julen. Men jeg kan huske, at jeg ønskede, at de også syntes det til hverdag. Til hverdag er det sjældent mit eget valg at være alene. Men det var det altså juleaften sidste år. Og jeg husker det mærkeligt nok som et af de tidspunkter, hvor jeg har hygget mig allermest siden min mors død. Måske fordi det at være alene netop var et valg, jeg selv havde truffet. Jeg købte en kæmpestor familiepizza og en flaske rødvin, og så så jeg comedy det meste af aftenen. Jeg satte også noget musik på, som det ellers havde været svært for mig at høre siden min mors død. Og så græd jeg lidt. Senere på aftenen tog jeg ud og dansede med en veninde. Det var faktisk helt fint. Jeg er mere bekymret for julen i år. Jeg har for nylig aftalt med min onkel og tante, at jeg tager op og besøger dem.

Og jeg glæder mig til at være hos dem. Men når jeg er der, vil jeg også blive konfronteret med, at min mor ikke er, og derfor tror jeg, at jeg vil komme til at mærke savnet endnu stærkere.J

... som ny i Danmark Souad Taha, 58 år, Ølstykke.

FORTALT TIL JOSEFINE FJELSTERVANG

0 Souad Taha, 58 år, Ølstykke. – Foto: Iben Gad.

... som præst

0 Anne Dorte Ahlberg Andersen, 69 år, København.

– Privatfoto.

Kristoffer Garne, 28 år, præst i Kjellerup og omegns valgmenighed.

... på plejehjem

FORTALT TIL JOSEFINE FJELSTERVANG

Anne Dorte Ahlberg Andersen, 69 år, København.

fjelstervang@k.dk

Min første jul som præst var sidste år. Det var samtidig også min første jul som far og det første år, hvor julen foregik hos os. Jeg husker tiden som meget travl, både fordi jeg havde influenza, og fordi der desværre døde en masse mennesker i mit sogn både op til og efter jul, som jeg skulle begrave.

Jeg vil ikke sige, at jeg var nervøs for at skulle holde juleprædiken, for jeg havde alligevel nået at holde omkring 20-25 prædikener på det tidspunkt. Men juleaften er en særlig begivenhed, hvor der kommer mange flere i kirken, end der plejer.

Min familie kom, og de slider ikke kirkebænkene tynde til hverdag, men der skulle også være lidt for nogen som dem. I det hele taget skal en julegudstjeneste nok være lidt lettere tilgængelig. Og hvis ikke den ligefrem skal være underholdende, skal den i hvert fald kunne få smilet frem på folks læber.

Så jeg tænkte da meget over, og måske også lidt for meget over, hvad jeg skulle finde på.

fjelstervang@k.dk

Min familie og jeg flygtede fra Libanon til Danmark i 1980’erne. Når man kommer hertil fra et arabisk land, skal man jo starte med at lære sproget, kulturen, religion og de forskellige værdier og normer at kende. Man starter forfra med det hele.

Vi havde vores ældste søn Abdel (tv- og radiværten Abdel Aziz Mahmoud, red.), da vi kom hertil, og vi skulle finde ud af, hvordan vi ville opdrage ham mellem to kulturer, to religioner og to sæt af traditioner. Den første gang vi oplevede julen i Danmark, boede vi i Karlslunde, men der fejrede vi ikke selv jul endnu. Jeg husker, vi så en svensk julekalender i fjernsynet, og dengang kunne vi slet ikke høre forskel på svensk og dansk. Vi syntes bare, den var sjov. Jeg kan også huske, at min mand og jeg kørte rundt i bil og kiggede ind ad vinduerne, hvor vi så folk, der hyggede sig og havde pyntet op med lys og flotte farver. Det var glædeligt for os at se, og det ville vi gerne være en del af.

0 Kristoffer Garne, 28 år, præst i Kjellerup og omegns valgmenighed. – Privatfoto.

FORTALT TIL JULIE GEDE PETERSEN gede@k.dk

For to år siden flyttede jeg på plejehjem, og vi skulle holde jul her for første gang – min søn på 26 år, min datter på 32 år og jeg.

Jeg bor her nu, fordi der er mange ting, jeg ikke kan selv. Så jeg ville gerne have, at det lykkedes for os alle tre at gøre det til en hyggelig ting at holde jul her, og især at mine børn også skulle synes, at det blev hyggeligt. Vi havde ikke rigtigt nogen forventninger, for vi havde jo ikke nogen traditioner herinde endnu.

Jeg havde sagt til personalet, at jeg ville medbringe mine børn. Så vi spiste middag med de andre beboere på plejehjemmet i et fælles spiserum, hvor der var lavet noget julemad.

Den del var hyggelig nok, men vi fortrak os ind på mit værelse, da middagen var færdig. Juleaften er det os tre, der hører sammen.

Mine børn og jeg forsøgte at videreføre vores traditioner fra før i tiden. Vi sang julesalmer, talte om hvad som helst og roste hinandens gaver, som vi altid gør, selvom vi ikke altid mener det. En tradition, jeg bragte videre, var at hænge en snor op over mit vindue med hjemmelavede julehjerter på fra børnenes barndomshjem. Vi satte også et lille juletræ op, som børnene havde taget med. Selvfølgelig var der nogle ting, der var anderledes. Havde vi selv lavet maden, så havde der for eksempel været risengrød i stedet for risalamande. Og det var første jul, hvor vi ikke gik i Marmorkirken i indre København, for der var alt for langt at gå. Så vi fandt en ny kirke på Nørrebro lige ved siden af plejehjemmet. Men der var ikke noget, jeg savnede. Hvis jeg havde været alene, havde jeg nok været lidt ”trist i sværen,” men jeg havde jo mine børn. Det, synes jeg, er meget bevaringsværdigt – at vi holder sammen i familien.

Vi skal holde jul på plejehjemmet igen i år. Så jeg tror, det J betyder, at det er lykkedes at skabe en hyggelig jul her.

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. december 2018

Min første jul ...

Jul&Advent2018 | 25

Fortsat fra side 24

0 Simone Olivia Mørch, 26 år, København. – Privatfoto.

0 Birgit Olesen, 60 år, Vejen. – Privatfoto.

0 Nicoline Ehlerts Madsen, 28 år, Odsherred. – Privatfoto.

... hos svigerfamilien

... uden jul

... som mor

Simone Mørch, 26 år, København.

Birgit Olesen, 60 år, Vejen.

Nicoline Ehlerts Madsen, 28 år, Odsherred.

FORTALT TIL VIBE LØNSTRUP

FORTALT TIL ELISABETH YSKES

FORTALT TIL VIBE LØNSTRUP

loenstrup@k.dk

yskes@k.dk

loenstrup@k.dk

Sidste år var første gang, jeg holdt jul hos min svigerfamilie.

Jeg havde tænkt, at der helt sikkert ville være nogle ting, som de ikke går op i, der ville mangle. Jeg har været den yngste i min familie i mange år og indtil for nylig, så jeg har været vant til at drikke portvin og sidde ved middagsbordet hele aftenen.

Hos min kærestes familie har der i mange år været yngre børn, så her er der tidsplan og tidlig middag. Men det eneste, jeg faktisk endte med at savne, var at danse rundt om juletræet. Min svigerfamilie kan nemlig ikke sangene og slet ikke tonerne, så dansen om træet var kortere end normalt. At det kun var tonerne, der var ved siden af, skyldtes måske, at det også var vores første jul som forældre.

Vores datter Nora var tre måneder, og jeg havde hende på maven hele aftenen. Jeg befandt mig lidt i en boble, og man kan næsten ikke sammenligne det med en normal jul. Det føltes, som at være nyforelsket, og vi var meget til stede og samtidig slet ikke. Det var virkelig nogle vilde, kæmpe følelser, der var i spil. Selvom Nora var så lille, følte jeg stadig et kæmpe ansvar for, at hun kommer til at forbinde julen med glade minder. Det er jo mig, der skal sørge for, at de er gode. Det er mig, der er den. Jeg forestiller mig, at det kun bliver bedre at holde jul med hende med tiden, når hun kan løbe rundt med blussende kinder kun i strømpebukser og være ved at koge over af ren spænding.

Vi har for nylig købt et hus, og vi vil gerne holde juleaften om et par år. Så jeg har da også tænkt på, hvad vi gerne vil tage med fra hver vores familie. En af min kærestes kæpheste er at se Disneys Juleshow med alle sine niecer og nevøer. De har ikke altid tålmodigheden til det, men det insisterer han stadig på. Der er også en dejlig afslappet stemning hos ham. Mens det er vigtigt for mig, at der er et flot pyntet træ og et smukt bord. Det visuelle kan han nok godt værdsætte, men han vil ikke selv tænke over, om bordpynten var afstemt i farverne.

Til gengæld vil maden spille. Han har italienske aner, og hans familie har brugt fyrre år på at forene det italienske køkken med den danske julemad. Den opgave, syntes de vist, var ret J utaknemmelig, men de har løst den godt.

Det er omkring 10 år siden, jeg valgte juleaften fra. Pludselig sagde det hele mig ikke så meget mere. Jeg kan godt lide al den decemberhygge, som leder op til julen, men selve juleaften har jeg ikke noget behov for at fejre.

Der er mange, som gerne vil have mig til at forklare mit valg, og det er ikke så let at trænge igennem med det, der er den primære forklaring: Nemlig at den aften bare ikke betyder noget særligt for mig. Det har dog nok også haft den årsag, at jeg førhen fejrede juleaften både den 23. og den 24. december. Det gjorde vi for, at hele familien kunne være samlet. Men til sidst var jeg lidt mættet af det. Især af alle gaverne. Jeg er ikke ked af, at jeg har valgt julen fra. Tværtimod. Jeg bor alene, og jeg kan godt lide mit eget selskab.

Den første ”juleaften” uden jul holdt jeg sammen med en veninde. Hun ville nok gerne have holdt lidt mere på traditionerne, men det ville jeg bare ikke. Så vi spiste en rigtig god bøf, og så spiste vi også risalamande til dessert, men det er mest, fordi vi godt kan lide det. Senere tog vi til midnatsmesse i Vejen Kirke. Mit fravalg af en traditionel juleaften er ikke et brud med kristendommen. Det var første gang, kirken holdt sådan en midnatsmesse, og kirkerummet var stuvende fuldt.

Det var helt fantastisk. Siden da har jeg været alene de fleste juleaftener. Som sagt kan jeg virkelig godt lide mit eget selskab. Jeg hækler måske lidt, læser en bog eller ser fjernsyn.

Det er sådan, jeg helst vil have det. Der er mange, der tror, at jeg er alene i julen, fordi jeg ikke har noget sted at være. Nogen inviterer mig hjem til dem, men jeg siger altid pænt nej tak. I løbet af dagen tager jeg ud til min voksne søn og mine tre børnebørn. Dem kunne jeg godt holde jul med, hvis de ønskede det. Men både min søn og svigerdatter arbejder ofte i julen, og derfor går det tit ikke op rent praktisk. Og selvom der nok er mange bedstemødre, som ville være kede af at holde jul uden deres børnebørn, så gør det altså ikke mig noget.

For som sagt, så er juleaften ikke en vigtig dag for mig, og

J jeg ser mine børnebørn ofte.

For to år siden holdt min kæreste og jeg jul med vores søn Alfred for første gang. Når man bliver forældre, så flytter fokus sig fra en selv til et andet lille menneske, og alt handler pludselig om, at han skal opleve den samme glæde, som jeg selv oplevede. På juleaften vil man især gerne have, at han får en god oplevelse, også selvom han ikke kommer til at huske sin første jul.

Der er ikke noget større end at se glæde hos sit barn, og derfor glæder jeg mig også meget til, at han bliver endnu mere bevidst, end han er nu. Han bliver snart tre år, og jeg kan se, at det er på vej. Han kan mærke, at der sker noget, og han har selv sat ordet nissemandshue sammen. Han har luret, at der foregår noget, for børn opfatter jo hurtigt, hvad der er godt. Juletiden er også fyldt med forventningsglæde og tryghed. Man er sammen på en anden måde end i hverdagen, og man er ikke bange for at vise kærlighed til hinanden, som er det allervigtigste.

Traditionerne ved juletid betyder meget for mig. Jeg synes, det er vigtigt at holde en traditionel jul, mens det betyder mindre for min kæreste og hans familie. Da vi blev en lille familie, og fremover kunne være dem, der selv holdt jul, skulle vi også til at tænke over, hvad vi hver især gerne vil videregive til vores barn. Skal vi med mine svigerforældrene ud at rejse eller holde en traditionel jul med min side af familien? Eller skal vi bare invitere dem allesammen hjem til os? Vi har begge noget, som vi gerne vil give videre.

Alfred var det første barnebarn i familien, og med hans fødsel var det derfor også første gang i lang tid, at juleaften blev lavet om i begge vores familier. Det har vi alle skullet vænne os til. Det er en kæmpe ændring, når der kommer et nyt menneske til. Som familie og som par er vi blevet mere afklarede med den nye konstruktion, og det er gået op for mig, at det vigtigste er, at vi er glade for den jul, vi holder.

Vi skal gøre det, der giver mening for os, og ikke bare please hinanden eller vores familier, men det er samtidig også det sværeste. For Alfred er jo kun glad, hvis vi er glade. J

26 | Jul&Advent2018

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. december 2018

For skilsmissefamilier er julen dilemmaernes tid Julen nærmer sig, hvilket betyder familiesamvær og traditioner i mange danske hjem. Men for mange skilsmissefamilier kan juledagene samtidig være en tid med masser af dilemmaer: For hvem skal have børnene, og hvor meget må en potentiel ny partner bestemme? Husk at lytte til børnenes ønsker, lyder rådet fra eksperter

skilsmissejul

det kan man være med til at understøtte den særlige følelse, som julen bidrager til hos barnet, ved at sige, at der kun er en fuldtonet jul om året,” siger han og afslutter: ”Men vigtigst er det at lytte gevaldigt meget til barnet og dets J behov.”

AF KRISTOFFER KRISTENSEN kristensen@k.dk

Tre personer, tre forskellige skilsmissehistorier. Fælles er, at de vil gøre alt for, at det bliver ”den perfekte jul”. Utallige flashback, hvor tilskuerne oplever tre individuelle kampe for at nå de tusindvis af julearrangementer, som deres skilsmissejul indebærer. For forældrene må de for alt i verden ikke skuffe.

Ordene handler om teaterstykket ”Jul i Skilsmisseland”, som denne jul spiller på teatret Mungo Park i Allerød. Med tre skuespillere i rollerne som skilsmissebørn skal de mange dilemmaer, som julen indebærer for mange skilsmissefamilier, under lup. For julen skal vel være hjerternes fest, men, som titlen antyder, er højtiden samtidig en verden for sig.

Selvom forestillingen er fiktion, er den yderst aktuel, for dilemmaerne er virkelighed for tusinder af danske skilsmissefamilier, som med julens snarlige komme også må stille sig selv spørgsmålet: Hvordan sikrer vi, at det bliver den bedst tænkelige jul?

Og i en tid, som mange forbinder med familiesamvær og traditioner, som ikke har ændret sig i generationer, er det ikke altid så ligetil. Det skaber nemlig mange sammenstød, når forholdet eller ægteskabet er gået itu, og én fælles idé om, hvordan julen skal tage sig ud, er blevet til to.

Det fortæller Line Rodsten, psykoterapeut og konfliktvejleder.

For hvem skal have børnene – og hvilke dage? Burde vi holde julen sammen for børnenes skyld? Hvor meget må en potentiel ny partner bestemme? Og bedsteforældrene, de skal vel også have tid til at være sammen med børnebørnene? ”Der er talrige spørgsmål, som pludselig melder sig for en skilsmissefamilie. Alle de problemstillinger, som eksisterer i løbet af året, bliver så at sige sat på spidsen i juledagene, fordi det er en tid, som hver enkelt forælder prioriterer utroligt højt, og som er forbundet med dybe traditioner. Mange familier oplever, at det kan være utroligt svært at få enderne til at nå sammen,” siger Line Rodsten.

Som resultat af det kommer mange børn også i klemme i juledagene. Det mærker de hos den anonyme telefonrådgivning for børn, Børnenes Skilsmissetelefon i Statsforvaltningen. ”Op til julen oplever vi en stigning i antallet af opkald til Børnenes Skilsmissetelefon. Normalt modtager vi ugentligt omkring 25-30 opkald, og det stiger

Tre gode råd til forældrene i juletiden 3 1. Tal med jeres børn om julen.

Nogle børn vil meget gerne inddrages i julens planer. Andre børn vil slet ikke. Og så er der de børn, som gerne vil, men er bange for at sige deres mening. Uanset hvad, så tal åbent med dem om julen, og lyt til det, de siger. Tal også med barnet om eventuelt savn af søskende eller andre familierelationer, når julen holdes hos den ene forælder.

I L L U ST R AT I O N : R A S M U S J U U L .

WWAlle de problemstillinger, som eksisterer i løbet af året, bliver så at sige sat på spidsen i juledagene.

LINE RODSTEN, KONFLIKTVEJLEDER OG PSYKOTERAPEUT

op til jul,” siger Gitte Mikkelsen, børnesagkyndig i Statsforvaltningen. Hvor mange flere opkald er dog meget forskelligt, bemærker hun og fortsætter: ”Julen er for de fleste forbundet med familietid og samling af familien, og det gør det svært for mange skilsmissebørn, fordi de netop lever i brudte familier.”

Og brudte familier er der kommet flere af gennem tiden. Således viser tal fra Danmarks Statistik, at 268.569 danske børn er ”delebørn”, hvilket svarer til omkring en fjerdedel af alle landets børn.

Når et af disse delebørn ringer til Børnenes Skilsmissetelefon i december måned, er det især, fordi de er usikre på, om julen nu bliver, som de havde håbet, forklarer Gitte Mikkelsen: ”For eksempel drejer det sig om, at børnene slet ikke har lyst til at følge den aftale, der sammen med forældrene er blevet lavet. Omvendt er der også de børn, som slet ikke vil inddrages i planlægningen.”

Således oplever de børnesagkyndige i Statsforvaltningen, at

hvis børnene ikke vil inddrages i planlægningen, kan det hænge sammen med, at konfliktniveauet mellem forældrene er så højt, at barnet bliver involveret i forældrenes skænderier ved at mene noget om julen. I andre tilfælde er julen ikke længere forbundet med noget hyggeligt, når den ikke længere kan fejres med både mor og far.

Når et barn ikke længere forbinder julen med noget hyggeligt, kan det ifølge Marianne Rasmussen, chef for BørneTelefonen hos Børns Vilkår, være et resultat af, at barnet ikke længere føler sig hørt. ”Det handler ikke om, at børnene skal tage ansvar, for det hviler udelukkende på forældrene. Men generelt er det vigtigt at lytte til barnet og høre, hvad det har af planer i og forventninger til julen. Føler et barn sig overset, kan det nemt komme til at føle sig ensomt, og det kan man undgå, hvis barnets – og ikke forældrenes – dagsordenen kommer i første række,” forklarer hun.

Men selvom barnets ret skal komme i første række, kan det

samtidig være svært for en brudt familie at få enderne til at nå hinanden i juledagene. For har man fået sig en ny partner, som har børn fra et tidligere forhold, er det et dilemma, om den nye familie skal prioriteres før ens biologiske børn. En svær situation, forklarer John Aasted Halse, psykolog og forfatter til bogen ”Dilemmaer i den moderne familie”. ”Men jeg synes, det er vigtigt at betragte det sådan, at man skal prioritere den nye familie – for den består nemlig også af de biologiske børn. Som forælder gør man bedst i at betragte sin familie som en helhed,” siger han og peger på, at for mange består den største problemstilling så i, om de biologiske børn skal holde jul hos mor eller far.

For mange resulterer det imidlertid i, at barnet holder jul hos for eksempel far den 23. og mor den 24 december. Og det skal man ifølge John Aasted Halse være varsom med: ”Skal barnet deltage i to gange fuldtonet jul, risikerer man at hive magien ud af juleaften. Det skal forældre have for øje. I ste-

3 2. Julen er en travl tid – ikke mindst for skilsmissebørn. Men der skal være plads til fred og ro.

En del forældre vil gerne have børnene med til alle familiearrangementer hen over jul og nytår.

For nogle børn kan det være overvældende, hvis der skal skiftes flere gange hen over juleferien for at nå alle julefrokoster og andre oplevelser i familien.

Derfor er det vigtigt at se det fra barnets perspektiv. Måske er der brug for at være flere dage hos hver forælder, så der også bliver ro til at glæde sig over julegaver og mulighed for at sove længe.

3 3. Jeres samarbejde er vigtigst.

Vi ved fra både forskning og erfaring, at det, der betyder mest for skilsmissebørns trivsel, er forældrenes samarbejde. Det gælder også i julen. Derfor begynder en vellykket jul med et godt forældresamarbejde. Tag gerne det første skridt selv, også selvom samarbejdet er svært. Man behøver ikke at vente på den anden.

KILDE: STATSFORVALTNINGEN

10. jan – 2. feb

Billetter 95-295 kr.

Dantes guddommelige komedie - kom med på en rejse gennem Helvede, Skærsilden, Paradis

Læg Dante og

Shakespeare

under træet - og glæd en du holder af Køb billetter på osterbroteater.dk

29. mar – 28. apr

Billetter 195-595 kr.

Shakespeare in Love

Baseret på filmmanuskriptet af Marc Norman & Tom Stoppard Bearbejdet til scenen af Lee Hall

28 | Jul&Advent2018

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. december 2018

Julefilm gør os trygge Film er blevet en del af vores juletraditioner, og for nogle kan det simpelthen ikke blive rigtig jul, hvis ikke de har set deres yndlingsfilm. Men hvad er det, julefilm kan, og hvorfor bliver vi aldrig trætte af dem?

julefilm AF SIMONE NILSSON nilsson@k.dk

Uanset hvilken julefilm man har kastet sin kærlighed over, skal der nok være en enkelt onkel, der spørger, om vi ikke kunne få lov at se noget nyt i år. Det er dog efterhånden et forslag, der for nogle er lige så farligt som at bytte julestegen ud med lasagne. Men hvad er det ved julefilm, der får os til at hive dem frem igen og igen? Og hvorfor har Disneys Juleshow kørt på DR 1 i 51 år? Det findes der gode og endda biologiske forklaringer på, fortæller Torben Kragh Grodal, der er professor emeritus ved institut for medier, erkendelse og formidling ved Københavns Universitet.

Han hiver fat i tre ting. For det første skal man tage et dyk ned i hjernen og se på, hvordan hukommelsen egentlig fungerer: ”Erindringen markerer ting med følelser. Alt, der kommer ind i knolden, bliver simpelthen sat sammen med en følelse, så hjernen ikke skal bruge tid på at tage stilling til den samme oplevelse, hver gang den forekommer,” siger Torben Kragh Grodal.

Julefilm sættes ofte sammen med gode følelsesmarkører som glæde, fordi vi knytter gode minder med familien til den bestemte film. Så næste gang vi ser filmen, genaktiveres glæden, og vi fortsætter med at associere den med noget rart.

Det næste, man skal se på, er gentagelsens betydning. At se den samme film til jul hvert år er blevet en del af julens ritual, og ritualer er noget, mennesker vægter utroligt højt. ”De er en måde for folk at indgå i større sociale fællesskaber på. Mennesket er et socialt dyr, og derfor laver vi hele tiden ritualer, der sørger for, at stammen og familien hænger sammen. Det er sådan, vi bekræfter vores tilhørsforhold,” siger Torben Kragh Grodal.

Hvis man ser en julefilm, markerer man altså julen, og når man gør det, er man med i et fællesskab sammen med alle

dem, der gør det samme, forklarer Torben Kragh Grodal. Han påpeger dog, at alt skal ske med måde. For så man den samme film hver dag, ville fornøjelsestanken hurtigt blive tømt. Én gang om året forstærker til gengæld genkendelsesglæden.

Til sidst skal man se på det, der er særligt for julefilm. De består af genkendelige og trygge rammer. De er typisk familiefilm med en repræsentation af både børn, forældre og bedsteforældre, som folk kan genkende, og de har bestemte handlinger som går igen i flere af dem, siger Torben Kragh Grodal. ”Så er der film som ’Die Hard’, som ved første øjekast måske er lidt uden for kategori, men i sidste ende er den stadig en fejring af det almindelige menneske og den almindelige familie. Og så er den jo stadig helt sovset ind i jul,” siger han.

For alene det, at julefilmen er fyldt med juleting som nisser og julesang, er nok til at genaktivere glæden. ”Vi kan blive ved med at se forskellige julefilm, selvom de måske handler om det samme, fordi der alligevel er en lille variation. Vi er trygge uden at kede os,” siger Torben Kragh Grodal.

fortælling, der går igen i både julefilm og -sange. Og så får helten her endda en smule ”snevejr” til sidst, da en eksplosion i kontorskyskraberen får det til at sne med papir.

2002, hvilket udløste et ramaskrig, og nogle så det endda som et symbolsk angreb på julen.

Drengestreger

”Love, Actually” (Kærlighed, faktisk), 2003, England. Instruktør: Richard Curtis.

Eksplosioner af julestemning

Rør blot ikke ved min gamle jul

”Die Hard” (Dø svært), 1988, USA. Instruktør: John Mctiernan.

Diskussionen om, hvorvidt den blodige actionfilm hører til på listen over klassiske julefilm, er efterhånden en juletradition i sig selv. Siden 2010 har folk på det sociale netværk Twitter givet deres støtte gennem hashtagget ”DieHardIsAChristmasMovie” (”Die hard” er en julefilm), og så sent som i år har store aviser som The Washington Post holdt debatten i live.

Bruce Willis spiller den ikoniske actionhelt John Mclane, der ene mand bekæmper tyske terrorister, mens han forsøger at samle sin familie og nå hjem til jul. Ud over at filmen er spækket med julereferencer, griber fans fat i, at John Mclane er en far og ægtemand, der forsøger at glatte trådene ud med sin kone. At vende hjem til jul og familiens skød er en typisk

”Alene Hjemme”, 1990, USA. Instruktør: Chris Columbus.

En familiefilm propfyldt med sne og julesange, og så er den et regulært eventyr for børn. Den otteårige Kevin (Macaulay Culkin) er yngste dreng i en stor familie.

Til jul ønsker han, at hele hans familie forsvinder, og ved et uheldigt tilfælde går hans ønske i opfyldelse. Familien skal holde jul i Paris, og fordi de sover over sig, skynder de sig så meget ud ad døren, at de glemmer at tage Kevin med. Lykkelig over sin nyfunde frihed får Kevin travlt med at beskytte sine forældres hus mod et par idiotiske tyveknægte.

Ligesom i ”Die Hard” er der et tema om at blive genforenet med familien til jul. Selvom Kevin ønskede, at familien skulle forsvinde, ender det med, at det eneste, han vil have til jul, er sin familie tilbage.

”Disneys Juleshow”, 1958, USA. Instruktør: Jack Hannah.

Selvom ”Disneys Juleshow” ikke er en egentlig spillefilm, er det nødt til at være med på listen. Det er blevet vist på dansk TV siden 1967, og siden 1991 har det haft fast spilletid juleaftensdag på DR 1. For to år siden var det det mest sete program i hele juleugen, da over 1,1 million seere så med.

Showet er en sammensætning af klassiske kortfilm med Anders And og kompagni samt udvalgte klip fra tegnefilm som ”Bambi” og ”Askepot”. Disney har flere gange lavet nye udgaver af showet, men hos DR kæmper man for at holde fast i den gamle version. I Norge lod man det gamle juleshow blive skiftet ud i

Kærlighedens mange former

En ensemble-kærlighedskomedie, der udforsker hele ni forskellige og sammenflettede kærlighedshistorier og har et hav af store skuespillere på rollelisten.

Filmen er en britisk komedie på linje med ”Notting Hill” og ”Fire bryllupper og en begravelse”, men til forskel fra dem indeholder den masser af juleri som sne, juleskuespil på børnenes skole, alkoholiserede julefester og julesange. Familie og forhold er hele filmens fokus, og alle de tilhørende følelser af varme, svigt, troskab og forpligtelse berøres. Så selvom det ikke nødvendigvis handler om at komme hjem til jul, kan mange måske genkende følelserne som nogle, der især er i spil på den tid på året.

Mon det bliver jul i år

”Far til fire i byen”/”Julebal i nisseland”, 1956, Danmark. Instruktør: Alice O’Fredericks.

Et andet meget brugt tema i julefilm er, når julen er i fare. I både ”Grinchen – julen er stjålet” og ”Mareridtet før jul” er skæve hovedpersoner lige ved at ødelægge julen for alle andre, og i ”Tror du på julemanden” fra 1994 må en mand på magisk vis overtage julemandens job for at redde julen, da han ved et uheld kommer til at slå den originale julemand ihjel. I den danske klassiker ”Far til fire i byen” kommer julen i fare af mere jordnære årsager. Far til de fire børn kommer ulykkeligt hjem en dag, fordi han er blevet fyret. Filmen strækker sig fra første skoledag til juleaften, og julen kommer i sidste ende til den lille familie, da far ad omveje får sit job tilbage. Lille Per danser naturligvis med nisserne i en drøm, og sangen ”Julebal i nisseland” er blevet en klassiker.

J

0 Filmen ”Love, Actually” fra 2003 er en af de mest sete julefilm i nyere tid. På billedet fra filmen ses oscarvinder Emma Thompson i rollen som Karen sammen med William Wadham, der spiller hendes søn. – Foto: Peter Mountain/ Universal Studios Pictures/ Shooting Star.

KONCERTSALEN ALSION Hele Sønderjyllands koncertsal i Sønderborg

FORÅR 2019 5.

6.

JAN

SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTER: NYTÅRSKONCERT

SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTER: MAR SAMARBEJDSKONCERT MED MGK SYD

9.

JAN

DR BIGBAND FEAT. CURTIS STIGERS

12.

MAR

SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTER: CARMINA BURANA

16.

JAN

Dansedrama over Susanne Biers film: ELSKER DIG FOR EVIGT

14.

MAR

TV-2: TÆT TRAFIK I HERNING

18.

JAN

SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTER: PRISVINDER SPILLER MENDELSSOHN

17.

MAR

PROMUSICA: KAMMERMUSIK

19.

JAN

SLYNGELORKESTRETS NYTÅRSKONCERT

22.

MAR

DEN JYSKE OPERA: KLEOPATRA

20.

JAN

PROMUSICA: KAMMERMUSIK

28.

APR

PROMUSICA: KAMMERMUSIK

23.

JAN

GREVINDE ALEXANDRA: MIT LYKKELIGE LAND

MAJ

24.

JAN

KINESISK NYTÅRSSHOW: VELKOMMEN TIL GRISENS ÅR

MAJ

25.

JAN

SLESVIGSKE MUSIKKORPS: NYTÅRSKONCERT 2019

MAJ

27.

JAN

NYTÅRSSOLISTERIER: SØNDERJYDERNE VENDER HJEM

MAJ

SØNDERJYSK PIGEKOR OG DRENGEKOR: 25 ÅR

31.

JAN

OPERETTE: FLAGERMUSEN

9.

MAJ

SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTER: TJAJKOVSKIJS 5. SYMFONI

6.

FEB

FAST LOVE – A TRIBUTE TO GEORGE MICHAEL

22.

MAJ

FOLKBALTICA 2019: ÅBNINGSKONCERT

7.

FEB

WIENER JOHANN STRAUSS KONZERT GALA

23.

MAJ

SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTER: MAHLERS 6. SYMFONI

21.

FEB

SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTER: 3 x HENRIK

25.

MAJ

NO MORE JACKS: MOD NYE TIDER

27.

FEB

LIS SØRENSEN

JUNI

SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTER: NORDIC MASTERCLASS

23.

JUNI

SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTER: SANKT HANS-KONCERT

1.

MAR JACOB DINESEN

1.

2.

3.

4.

7.

FRANK HVAM & MICK ØGENDAHL: DET GODE SELSKAB KORENES FORÅRSKONCERT 2019 SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTER: FAMILIEKONCERT

FÆLLESSANG I CAFÉ ALSION 9. FEBRUAR, 2. MARTS, 6. APRIL OG 25. MAJ KL. 12.00

w w w.koncer tsalenalsion.dk

30 | Jul&Advent2018

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. december 2018

Harlem-sangere vil få julefreden og rytmerne frem i danske kirker Den amerikanske korleder Anthony Morgan rejser på juleturné i Danmark med sit gospelkor The Harlem Spirit of Gospel Choir for at synge om Jesu fødsel. Julen har han det svært med, men han tror på, at musik kan åbne døre og få folk til at tro

julemusik AF JULIE GEDE PETERSEN gede@k.dk

Rundt om i landet vil de decemberkolde kirkemure blive sunget varme, når The Harlem Spirit of Gospel Choir (Harlem-åndens gospelkor) denne måned rejser rundt på juleturné i Danmark.

Alle korets 40 sangere kommer fra bydelen Harlem i New York, der ofte bliver forbundet med at være indbegrebet af det afrikansk-amerikanske USA. Det er otte af korets sangere, der skal synge julen ind i danske kirker, og det bliver med en blanding af gospelsange og julesalmer, sunget på ægte Harlem-manér. For når koret synger, når tonerne både en hel del højere op og dybere ned, end de danske julesalmer oftest tillader det.

Harlem-fortolkningen af julesalmer og amerikansk gospelmusik har umiddelbart ikke meget at gøre med traditionel julehygge eller meget at gøre i en dansk sognekirke. Men korets leder, Anthony Morgan, mener alligevel, at den såkaldte Harlem-ånd, eller ”The Harlem Spirit”, som han kalder den, vil sprede god stemning i kirkerne: ”The Harlem Spirit! Den er meget unik. Man kan ikke beskrive den, men man kan mærke den. Vi oplever altid en meget stærk forbindelse med publikum. Vi får dig op at danse.”

Han tøver ikke med at love, at rytmerne vil få selv en gospelskeptiker på bagerste kirkebænk til at rokke med. ”Oooh yeah,” udbryder han over den transatlantiske telefonforbindelse. ”Det er vores specialitet. Vi har aldrig optrådt, hvor folk ikke rejste sig og dansede.”

Selvom turnéen i Danmark er en juleturné, må Anthony Morgan indrømme, at han ikke selv bryder sig om julen. For ham er julestemning ikke lig med varme minder, for omkring juletid, da han var 21 år, mistede han sin mor. ”For mig er julen en trist følelse. Jeg prøver på ikke at tænke på jul. Jeg pynter ikke op eller sætter et juletræ frem længere.

Det ville bare fremkalde triste minder,” fortæller han.

Det stiller ham i en særlig position under juleturnéen, siger Anthony Morgan, der også selv synger i koret og ligesom de andre sangere skifter mellem at synge solo og i baggrundskor. ”Det er med blandede følelser for mig som leder på en juleturné. Jeg får altid nogle af de andre sangere i koret til at synge soloerne i julesangene, og så synger jeg bare med på baggrund. Altså på grund af histori-

0 The Harlem Spirit of Gospel Choir synger en blanding af gospel-, R&Bog soulmusik.

Hvis man spørger korets leder, Anthony Morgan (yderst til højre), er det korets speciale at vække rytmerne til live hos sit publikum, men sangene har også altid noget mere på hjerte.

– Fotos: The Harlem Spirit of Gospel Choir.

2 Anthony Morgan er leder af koret The Harlem Spirit of Gospel Choir, der denne jul turnerer i danske kirker.

Anthony Morgan Født i 1963 i bydelen Harlem i New York, USA. Han leder koret The Harlem Spirit of Gospel Choir, som han grundlagde i 2006, og som i alt består af 40 sangere.

en om Jesus! Den historie vil vi gerne blive ved med at fortælle.”

For ifølge Anthony Morgan er der en dybere mening med det, når sangerne vil få sit publikum til at klappe med på rytmerne. ”Jeg tror på, at musikken river mure ned og går igennem døre.

Hvis folk har en lukket dør, kan musikken åbne den dør og få dem til at tro,” siger han.

Anthony Morgan valgte for et par år siden at sige sit faste arbejde op på et kontor i det ame-

rikanske sportsfirma IMG-International. Koret, som han havde passet ved siden af, krævede mere og mere opmærksomhed. I dag er det blevet et fuldtidsarbejde at øve, turnere verden rundt og holde auditions til sanggruppen, hvor flere af de udvalgte har sunget med en række soul- og R&B-superstjerner som Diana Ross, Stevie Wonder og Christina Aguilera.

Han er ikke i tvivl om, at det var det rigtige valg at prioritere koret frem for kontoret. ”Det er den position, Gud vil have mig til at være i. Og han tager ikke fejl. Så her bliver jeg, indtil Gud finder en ny vej for mig,” siger han, men tilføjer: ”Egentlig ville jeg ikke have den ledende rolle. Det tager det meste af mit liv. Som musiker har jeg ikke en stabil indkomst, som da jeg arbejdede i sportsfirmaet. Nogle dage er du oppe, andre dage er du nede,” siger han.

Men Anthony Morgan overvejer ikke at vende tilbage i den stabile indkomst.

”Måske ville det være et mere fredfyldt liv, men det ville betyde, at musikken stoppede,” siger han. ”Og jeg er jo ikke bare min egen arbejdsgiver,” siger Anthony Morgan, der fortæller, at han ud over at være arbejdsgiver for korets sangere blandt andet også ansætter musikere, lydmænd, lysmænd og chauffører, når koret turnerer.

Det var et tilfælde, at Anthony Morgan fandt ud af, at han kunne synge, hvis man spørger ham selv. Som ung drømte han egentlig om at blive en berømt tv-skuespiller. Så han tog en college-uddannelse i teater og kommunikation og sluttede sig til en teatergruppe som skuespiller og danser. Da en af solosangerne i teatergruppen meldte sig syg før en optræden, tilbød Anthony Morgan at springe til som sanger, fortæller han: ”Jeg kan godt prøve, sagde jeg, og jeg er aldrig stoppet siden.”

Selvom sangene altid har me-

re på hjerte, end at få folk til at danse med, så virker det svært for ham at tale om det julebudskab, som The Harlem Spirit of Gospel Choir har i sinde at synge frem i de danske kirker. ”Jeg bliver nødt til at sige… som sagt, fremkalder julen blandede følelser.” ”Hæng lige på,” siger han i røret og begynder at trykke et nummer på en anden telefon. ”Hey! Miss McClarity!”. ”Det her er Mother Alice. Hun er moderen i vores kor,” fortæller han.

Gennem forbindelsen mellem de nu tre telefoner lyder en kvindestemme: ”Hello?”.

Det er The Harlem Spirit of Gospel Choirs ældste medlem, den 83-årige gospelsanger Alice McCarity. Anthony Morgan vil have hende til at sige, hvad julemusikkens ånd er.

Alice McClarity svarer: ”Well…

Julemusikken giver dig et håb.

Håbet om Jesus, og hvad han har gjort for os. Det er et særligt håb, som andre typer musik ikke kan give dig. Det ligger i genren. Ligesom blues handler om elskende.”

Hun konkluderer: ”Så julemusikken er jo meget opløftende.

Den giver dig fred!”.

Anthony Morgan blander sig og erkender, at julemusikken kan noget: ”Jeg kan faktisk godt lide sangen ’Go Tell It on the Mountain’ – det er den sang, Miss McClarity normalt synger. Nogle gange synger jeg den til koncerter, hvis hun ikke er der,” siger han. ”Sangen handler om den glædelige nyhed, at Jesus er blevet født. Og så du ved... så vil jeg bare ’råbe det!’,” siger han og bryder ud i sang: – ’Gå op og råb det fra bjerget! – Over bakkerne – og over alt. Råb det fra bjerJ get!’”

Her kan koret opleves 3 3Den 9/12 i Langnæs Kirke i Aarhus.

3 3Den 10/12 i Mediecenter i Åbybro.

3 3Den 13/12 i Fredens Kirke i Odense.

3 3Den 14/12 i Sct. Andreas Kirke i København.

3 3Den 15/12 i Sct. Andreas Kirke i København.

3 3Den 16/12 i Sct. Nicolai Kirke i Holbæk.

DE UNDERJORDISKE 20. nov. - 22. dec.

24. sæson ∂ Årets musikalske juleforestilling ∂ fra 6 år

Teatret Riddersalen Allégade 7-9 2000 Frederiksberg

web: riddersalen.dk tlf.: 38 87 18 19 mail: info@riddersalen.dk

32 | Jul&Advent2018

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. december 2018

På sporet af en julesalme

2 Rosi Kraft har igennem de sidste 18 år brugt al sin tid og penge på at etablere et museum i det hus, hvor Strasserfamilien engang boede. I anledningen af 200-året for salmen, er en julestjerne for nylig føjet til facaden.

– Foto: Kitte Fabricius.

Juleaften er det 200 år siden, at salmen ”Glade jul” første gang blev spillet efter midnatsmessen i den østrigske by Oberndorf. Kristeligt Dagblad er rejst i salmens fodspor og har mødt nogle af de ildsjæle, der holder historien om den i live

julerejse AF KITTE FABRICIUS fabricius@k.dk

Fortællingen om ”Glade jul, dejlige jul”, på originalsproget ”Stille Nacht, heillige Nacht”, begynder i en lille østrigsk by, Oberndorf, lidt uden for Salzburg juleaften 1818. Her opførte byens unge hjælpepræst, Joseph Mohr, juleaften salmen for første gang sammen med sin ven, skolelæreren Franz Xaver Gruber.

Herfra har den rejst verden rundt, og i dag er det en af de mest genkendelige julesalmer. Hvert år bliver den sunget af omkring to milliarder mennesker verden over i løbet af juletiden.

Historien om, hvordan salmen rejste fra Østrig og verden rundt, bringer os til en traditionel alpehytte i Zillertal-dalen, 170 kilometer syd for Oberndorf. Indenfor i den lavloftede stue kæmper en enlig elektrisk blæser forgæves mod kulden og bryder med indtrykket af at befinde sig i en svunden tid. Udenfor nærmer temperaturen sig de nul grader, og indenfor er det ikke meget varmere. Museumsejer, kurator og guide Rosi Kraft stiller sig i midten af lokalet og skal lige til at gå i gang, da hun kommer i tanke om, at hun har glemt noget. ”I skal da have en lille snaps til at starte på,” siger hun og griner en hæs latter, da alle omkring hendes ryster på hovedet og ser mere eller mindre forfærdede ud.

Klokken er kun 10 om morgenen. ”Det er ikke rigtig snaps, det er god gammeldags tyrolermedicin,” slår hun protesterne hen.

Det her er Rosis sted, og hun godtager ikke et nej. Så alle får et lille glas, og først da der er blevet skålet, går hun i gang med at fortælle historien om den betydning, Tyrol har for fortællingen om ”Glade jul”. Det er historien om handskemagerne i Strasser-familien, der sang salmen på julemarkedet i Leipzig, som en måde at tiltrække kunder til deres stand på. Og som senere turnerede i Europa som sangtrup. Og historien om Reinar-familien, der optrådte for en russiske tsar og tog den med sig hele vejen til Amerika.

Rosi Kraft er et omvandrende encyklopædi på området. Begejstret tegner og forklarer hun historien, peger på de gamle billeder og plakater, der hænger langs væggene i det lille rum. Og hun kan næsten ikke vente, til oversætteren er færdig, før hun fortsætter historien på sit til tider svært forståelige tyroler-tysk.

Hvorfor er hun så vild med ”Glade jul”?

Rosi Kraft trækker på skuldrene. Hun har altid drømt om at eje et museum, fortæller hun. Og da muligheden for at overtage det gamle Strasser Häusl (Strasser familiens gamle hus, red.) bød sig, sprang hun til. Igennem de sidste 18 år har hun brugt al sin tid og alle sine penge på møjsommeligt at restaurere den gamle hytte, der var tæt på at kollapse efter mange års forsømmelse. Og hun har fyldt hver eneste centimeter ud med en sælsom blanding af ”Glade Jul”-samlergenstande, historiske objekter fra dalen og plastik-tin-

geltangel. Her tilbringer hun det meste af dagen, hvis ikke hun besøger sin mand på plejehjemmet. Så man kan bare komme forbi, hvis man har lyst, siger hun storsmilende.

Tilbage i Oberndorf, hvor salmen første gang blev opført juleaften 1818, viser Herman Schneider rundt. Iført en sort baskerhue og med kun et lille et tyndt silketørklæde i halsen til at beskytte mod kulden fortæller han om områdets rige historie på et formfuldt engelsk, hvor kun et hint af en tysk accent afslører, at han egentlig er født og opvokset fem kilometer derfra, i Bayern.

Turen starter på toppen af et dige, hvorfra man på den ene side kan se floden Salzach og på den anden side har området, hvor kirken engang lå. Et område, som før digets tid ofte blev oversvømmet, fortæller Herman Schneider. Derfor vurderede man i starten af det 20. århundrede, at kirken var for beskadiget til at bevare, og man rev den ned. I stedet opførte man en lille forhøjning, hvorpå man byggede et kapel som en hyldest til den sang, der har gjort byen verdensberømt.

Stående for neden af forhøjningen, forstår man lidt, hvordan turister har det, når de første gang ser den lille havfrue.

Det er uendeligt småt, måske kun fem meter bredt. Indenfor er kapellet udsmykket med et traditionelt alter udskåret i træ, men også de to ophavsmænd til salmens tekst og melodi har fået fremtrædende pladser. Deres portrætter hænger på hver side af alteret, ligesom deres navn og billede pryder de fint udformede mosaikvinduer.

Fra kapellet går turen til det nyistandsatte museum, der fortæller historien om ”Glade jul”s tilblivelse og udbredelse i kronologisk rækkefølge. Det sidste rum på turen er dedikeret til julefreden i 1914, hvor de stridende parter i Første Verdenskrig for en enkelt aften mødtes for at fejre julen. Her fortæller Herman Schneider historien om sin egen far, der kæmpede for tyskerne under krigen. En ung mand, der drog af sted til frontlinjen med en citar under armen, og som juleaften 1914 spillede ”Glade jul” for sine soldaterkammerater. Det hørte briterne, som lå kun 300 meter væk, og viftende med et hvidt flag kom en general over og spurgte, om ikke den unge mand ville spille sangen for dem også. ”Når soldater i dag kommer hjem fra krig, får de psykologhjælp til at bearbejde deres traumer, men sådan var det ikke dengang. Da min far vendte hjem fra krigen, var han dybt traumatiseret af alt det, han havde set. Og han talte aldrig om den gru, han havde oplevet i skyttegraven,” fortæller Herman Schneider. ”Så det er den eneste historie fra krigen, som min far nogensinde fortalte mig,” slutter han sin fortælling og synker en klump.

Ikke langt fra Oberndorf ligger den lille landsby Arnsdorf, hvor Franz Xaver Gruber boede i 1818, og tjente til livet og vejen som skolelærer og organist. Den gamle gule skolebygning står endnu, og hu-

2 Den ældste nedskrevne version af ”Glade jul” er fra 1820.

– Foto: Kathrin Gollackner.

0 De mange avisudklip, plakater og billeder, som dekorerer væggene i Strasser-familiens gamle hus i Zillertal-dalen. – Foto: Stille Nacht, Tirol Werbung GmbH.

”Glade jul, dejlige jul” 3 Originaltitel: ”Stille Nacht, Heillige Nacht”. Tekst er skrevet af Joseph Mohr i 1816. Melodi er skrevet af Franz Xaver Gruber i 1818.

3 Komponeret til at blive spillet på guitar og blev første gang opført juleaften 1818 efter den katolske midnatsmesse i Oberndorf.

3 Oversat til dansk af B.S. Ingemann i 1850.

ser i underetagen er en af Østrigs ældst fungerende skoler. På førstesalen, der engang var Grubers hjem, ligger i dag et lille museum. Men ikke et typisk et af slagsen, fortæller Max Gurtner, da han påbegynder sin rundvisning. For han er af den overbevisning, at historien om salmen ikke skal læses på museumsskilte men fortælles mundtligt. Så her får man altid en guidet tur.

I det, der engang var Grubers stue, står gamle skolebænke på rad og række foran et gammelt kateder. Franz Grubers originale, fortæller Max Gurtner stolt, da han

genner alle ind i lokalet og får dem til at sætte sig på bænkene. ”Hvorfor er det, at denne sang rører os så meget?”, spørger han og kigger ud over kanten på sine smalle briller.

Stående bag katederet forsøger han på lærermaner at få de forsamlede til at komme med deres egne bud, og som tvære udskolingselever er der ingen, som har lyst til at svare. Så han fortæller i stedet om sin egen fortolkning af sangen. Om præsten Joseph Mohr, der blev født uden for ægteskab på en tid, hvor den slags mildest talt var ildeset. En mand, som til sine overordnedes store forfærdelse ofte brød med konventionerne, som var folkelig og munter, men også var ensom det meste af sit liv. Og måske derfor fyldte sin tro og sit håb ind i et meget simpelt digt, som han betroede til sin kære ven Franz Xaver Gruber, der på en enkelt eftermiddag komponerede melodien dertil, spekulerer Max Gurtner. ”Det er en meget simpel melodi og et meget enkelt digt. Men det er også meget smukt. For de fleste minder sangen os om barndommen, og den får os til igen at føle os som børn. Det er trygt og minder os om, at vi ikke altid skal have alle svarene J og være stærke,” siger han.

Rejsen er sponsoreret af Østrigs Turistbureau i samarbejde med lokale partnere i delstaterne Salzburg (Salzburgerland), Tyrol (Tirol) og Øvre Østrig (Oberösterreich).

2 Til venstre forklarer Herman Schneider, hvordan oversvømmelser fra floden skabte så store skader, at den originale ”Glade jul”-kirke i starten af det 20. århundrede måtte rives ned. Bag katederet, der har tilhørt Franz Xaver Gruber, som har skrevet melodien til julesalmen, forklarer Max Gurtner om salmens betydning.

– Foto: Kitte Fabricius.

Giv en oplevelse i gave!

Jo h a n ne s V. Je n s e n s e p i s ke m e s te r væ r k

STORE SCENE 10. JAN — 9. FEB 2019 BILLET 60 – 390 KR. W W W.A ARHUSTEATER.DK

PRÆSENTERES I SAMARBEJDE MED D E T KO N G E L I G E T E AT E R

34 | Jul&Advent2018

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. december 2018

Julen skal være, som den plejer Lone Kühlmann værdsætter den julepynt, hun har arvet fra sine formødre, og juleaften er hun selv i køkkenet for at sikre, at alt bliver, som det plejer at være

jul og julepynt AF CELINE KLINT klint@k.dk

”Altså vi har kasser. Vi har virkelig kasser. En blanding af ældgammel julepynt, som min mor og mormor har lavet, og ting, som mine børn har lavet.”

Lone Kühlmann taler om sin julepynt. Meget af det har de tidligere generationer af kvinder i hendes familie hæklet, flettet eller syet. ”Jeg har et hjerte, som jeg tror er ældre end mig selv.

Måske har min mor eller mormor lavet det. Det er et ganske særligt stykke julepynt.”

Selv har Lone Kühlmann ikke haft tid til at hækle, sy og lave sin egen julepynt. ”I min generation var det sådan, at hvis man ville gøre karriere som journalist og gerne ville ud af social- og børnestoffet, som blev regnet for kvindestof, så skulle man ikke underholde sin arbejdsplads med, at man havde

problemer med at få det til at hænge sammen med børn, karriere og huslige pligter. Vi skulle bare få det til at se nemt ud,” siger Lone Kühlmann og tilføjer: ”Men lige præcis juleaften gider jeg ikke lade, som om det er nemt. Det er jo dødbesværligt med to slags kartofler, gås og flæskesteg, risengrød, juleknas, og hvad ved jeg.”

Som ung lærte Lone Kühlmann om husholdning og arbejdede som au pair, men hun skiftede hurtigt over til journalistikken. ”Selvom jeg ikke selv har haft så meget tid til det, værdsætter jeg det, vi kalder de gamle kvindelige dyder.

Jeg synes, man skal ophøje det klassiske husmoderarbejde og give det noget mere respekt, for det er da vigtige ting at kunne.”

Lone Kühlmann har ikke afskaffet men udvidet husmoderarbejdet, så alle i huset tager del i det. Det gælder også juleaften, hvor alt skal være, som det plejer.

”I min barndom var vi ikke rundtomkring og holde jul.

Det foregik altid hjemme hos os. Og sådan er det stadig, det er hjemme hos mig. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af at holde jul andre steder end i min egen familie. Jeg tror, det er mærkeligt at komme ind i andre folks traditioner, men familie og venner er velkomne hos os, hvis de kan leve med vores traditioner.

Nu ved jeg godt, at man skal have et åbent sind, men det har jeg altså ikke, når det drejer sig om jul.”

Lone Kühlmann fejrer jul med sin familie og venner af familien. Nogle år har Lone Kühlmanns amerikanske venner også taget del i de stolte juletraditioner. ”Det at spise risalamande efter maden står for os som noget af det mest forfærdelige, der kan overgå et menneske. I stedet spiser vi spiser risengrød, inden vi spiser flæskesteg og gås. Og gåsen skal have manchetter på og et norsk og dansk flag i ryggen.

Jeg tror, det handler om det trygge i, at ingenting er an-

Lone Kühlmann 3 3Født i 1945 i København og uddannet journalist i 1970.

3 3Har arbejdet i DR i 18 år og har skrevet en lang række bøger. Blandt andet ”Afskaf Alderdommen – bliv i de voksnes rækker” (2012) og erindringsbogen ”Det skal se nemt ud” (2015).

3 3Er gift med journalist Kai Selliken, som hun har tre voksne sønner med. Bor i Humlebæk i Nordsjælland.

0 Alt muligt kan ryge på Lone Kühlmanns juletræ, men et julehjerte, som hendes mor eller mormor har lavet, er ganske særligt. – Foto: Leif Tuxen.

derledes, end det nogensinde har været.”

I løbet af den tætpakkede juleaftensdag er kirken et ån-

dehul for Lone Kühlmann, især fordi ingen fra hendes familie vil med. Til gengæld får hun selskab af en husven.

”Jeg er den eneste fra min familie, der går i kirke juleaften. Det er det eneste tidspunkt på dagen, jeg sidder ned, så det nyder jeg meget,” griner hun.

Det har skullet se nemt ud i Lone Kühlmanns karriere, men julen er og bliver et mas for at gøre, som man altid har J gjort.

SYNSPRØVE I HJEMMET ER GOD ÆLDRESERVICE SYNSPRØVE I HJEMMET ER GOD ÆLDRESERVICE Med mobilt udstyr kan Lisbet Geertsen og BrilleBilen tilbyde samme undersøgelser som en traditionel optiker.

Med mobilt udstyr kan Lisbet Geertsen og BrilleBilen tilbyde samme undersøgelser som en traditionel optiker.

BRILLE BRILLE BILEN BILEN 22 ÅRS ERFARING 22 ÅRS ERFARING

KØRER PÅ HELE SJÆLLAND KØRER PÅ HELE SJÆLLAND

Tidsbestilling Tidsbestilling

Da Lisbet Geertsen i 1992 etablerede BrilleBilen, var det ud fra et ønske om at tilbyde mennesker, Da Lisbet Geertsen i 1992 etablerede BrilleBilen, der har vanskeligt ved at komme ud af hjemmet, var det ud fra et ønske om at tilbyde mennesker, den samme gode service og behandling, som der har vanskeligt ved at komme ud af hjemmet, man får ved et besøg i en optikerbutik. ”I dag er den samme gode service og behandling, som det mere relevant end nogensinde, for de ældre man får ved et besøg i en optikerbutik. ”I dag er bliver i eget hjem og klarer sig selv væsentligt det mere relevant end nogensinde, for de ældre længere end tidligere, og for nogle betyder bliver i eget hjem og klarer sig selv væsentligt det, at de med tiden foretrækker at få foretaget længere end tidligere, og for nogle betyder synsprøve i hjemmet,” forklarer Lisbet Geertsen. det, at de med tiden foretrækker at få foretaget ”Jeg har altid godt kunnet lide at arbejde med synsprøve i hjemmet,” forklarer Lisbet Geertsen. ældre, handikappede og marginaliserede grupper, ”Jeg har altid godt kunnet lide at arbejde med og jeg kan særligt godt lide denne måde at ældre, handikappede og marginaliserede grupper, arbejde på, fordi jeg kommer tæt på folk på en og jeg kan særligt godt lide denne måde at anden måde, end når man møder dem i en butik. arbejde på, fordi jeg kommer tæt på folk på en Nu skifter ældre mennesker jo typisk ikke så ofte anden måde, end når man møder dem i en butik. briller, men alligevel har jeg mange gengangere, Nu skifter ældre mennesker jo typisk ikke så ofte og det er hyggeligt.” briller, men alligevel har jeg mange gengangere, og det erstel hyggeligt.”

Mange at vælge imellem Lisbet Geertsen kører på hele Sjælland og med sig har Mange stel at vælge imellem Lisbet Geertsen hun alt nødvendigt udstyr, så hun kan lave kører på hele Sjælland og med sig har synsprøver på stedet og efterfølgende tilpasse hun alt nødvendigt udstyr, så hun kan lave brillerne. Hun blev uddannet i 1989 hos F. synsprøver på stedet og efterfølgende tilpasse A. Thiele og er medlem af Dansk Optometri brillerne. Hun blev uddannet i 1989 hos F. og Kontaktlinse Selskab samt Foreningen af A. Thiele og er medlem af Dansk Optometri og Kontaktlinse Selskab samt Foreningen af

Tel. 70 26 26 20 Tel. 70 26 26 20

Svagsynsspecialister. Herigennem får hun løbende efteruddannelse, så virksomheden hele Svagsynsspecialister. Herigennem får hun tiden har de nødvendige kompetencer. ”Jeg har løbende efteruddannelse, så virksomheden hele tre kufferter med mig med udstyr og en kuffert tiden har de nødvendige kompetencer. ”Jeg har med stelkollektioner, der rummer omkring tre kufferter med mig med udstyr og en kuffert 130 stel. En del af dem er klassiske, men med stelkollektioner, der rummer omkring der er altid alternativer til dem, som ønsker 130 stel. En del af dem er klassiske, men et stel med kant. Jeg tager jævnligt på der er altid alternativer til dem, som ønsker messer netop for at følge med i, hvad der et stel med kant. Jeg tager jævnligt på rører sig rent modemæssigt, så jeg kan messer netop for at følge med i, hvad der tilbyde det sidste nye. Selvom man er rører sig rent modemæssigt, så jeg kan kommet op i årene, kan briller godt tilbyde det sidste nye. Selvom man er være utraditionelle og understrege kommet op i årene, kan briller godt en festlig personlighed,” være utraditionelle og understrege slutter Lisbet Geertsen. en festlig personlighed,” slutter Lisbet Geertsen.

Pris hjemmPer syfor is n hjemmesyfosrprøve kr. 35n0sp,røve

kErX..EV3T. KØ5R 0,-SEL EX. EVT. K ØRSEL

www.hjemmeoptikeren.dk www.hjemmeoptikeren.dk

Jul&Advent2018 | 35

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. december 2018

Budskaber, der gælder hele året Vi skal passe på hinanden og miljøet året rundt, siger skuespilleren Jytte Abildstrøm

jul og julepynt AF LOUISE REX rex@k.dk

Gennem ruderne fra Jytte Abildstrøms vindue kan et lille grønt grantræ, en juleugle og to julenisser anes. I juleperioden er juletræet pyntet med gedebukke lavet af halm. I resten af året minder grantræet i forhaven hende om, at hun vil leve efter julens budskaber om fred og kærlighed hver eneste dag.

Julens betydning er nemlig vigtig for den 84-årige tidligere teaterleder og skuespiller Jytte Abildstrøm, der bor i et økologisk seniorfællesskab i Roskilde. ”Jeg elsker julens budskaber, men jeg er ikke typen, der har gemt julepynt fra jeg var barn. Dog har jeg et stort klistermærke, hvor der står ’glædelig jul’, som en ven har lavet til mig. Det hænger på vinduet hele året,” siger 84-årige Jytte Abildstrøm.

I seniorfællesskabet i Roskilde er der nyttehaver, dyr og træer. I fællesskabet forsø-

ger de nemlig at leve selvforsynende og økologisk. For den tidligere teaterdirektør og skuespiller er julen en særlig påmindelse om, at man skal passe på hinanden og på moder jord. Det er netop derfor, hun har plantet et juletræ ude i forhaven. ”Hver gang jeg ser træet, bliver jeg mindet om, at jeg agter at leve efter julens budskab i alt, hvad jeg gør. Vi skal ikke kun være gode ved hinanden i juletiden, vi skal passe på hinanden og på miljøet hele året rundt. Det samme gør min julenisse i vindueskarmen, selvom mine gæster synes, det er fjollet. Så svarer jeg bare, ’at jeg holder jul hele året’.”

Selvom Jytte Abildstrøm, som hun selv fortæller, holder jul hele året, nyder hun at tilbringe den 24. december sammen med sin familie. ”Min far var arbejdsløs under Anden Verdenskrig, så fællesskabet fik en helt særlig betydning i juletiden.

Samværet med maden, juletræet og julesalmerne er stadig det vigtigste for mig juleaften.”

”Der er for meget lys i juletræerne i dag. Jeg mener, at lyset kommer fra sjælen, og derfor sætter jeg utrolig megen pris på et enkelt pyntet træ. Når jeg kommer til juleaften hos min søn, Peter, hvor jeg har holdt jul de senere år, glæder jeg mig over det pyntede træ, men det må ikke tage overhånd,” siger Jytte Abildstrøm.

Når Jytte Abildstrøm ikke er hjemme i sin lejlighed i det økologiske seniorfællesskab i Roskilde, går hverdagen med at holde foredrag om vedvarende energi i det åndelige og fysiske liv. Hun mener, at vi skal tænke mere over vores handlinger, som påvirker det fysiske og åndelige liv Den livsstil går godt i spænd med julens traditioner, mener Jytte Abildstrøm. ”Når vi går hånd i hånd om træet og synger ’Dejlig er jorden’ bliver jeg mindet om, hvor vigtige budskaber salmerne har. Alle burde lytte til ordets betydning og leve efter det. Og vi skal ikke kun holde hinanden i hånden rundt om træet – vi burde holde hinandens hænder hver eneste dag,” lyder det fra den tidli-

2 Jytte Abildstrøm har et lille juletræ med en juleugle og to julenisser stående i sin forhave. I juleperioden er træet også pyntet med gedebukke lavet af halm.

– Foto: Leif Tuxen.

ser på jorden, hvordan vil kommende slægter så have det? Vi skal tænke over, hvad vi går rundt og synger om juletræet juleaften, og vi skal lægge stor værdi i de budskaJ ber, de har,” siger hun.

Jytte Abildstrøm 3 3Født i 1934. Skuespiller og teaterleder.

gere teaterdirektør, der mener, at vi i fællesskab skal ændre vores dårlige vaner og skal tænke på de kommende generationer, der skal kunne

nyde jorden, ligesom vi har kunnet. ”’Et barn er født i Betlehem’ er en af mine yndlingssalmer, men hvis vi ikke pas-

GIV LIVSKVALITET i den sidste tid

Dit bidrag kan hjælpe Hospice Forum Danmark i arbejdet for udbredelsen af hospice­ tanken og visionen om, at alle døende og deres pårørende skal have adgang til den rette omsorg og støtte, når de har behov for det, uanset hvor de befinder sig og hvem de er.

DU HAR MULIGHED FOR AT STØTTE ØKONOMISK PÅ FØLGENDE MÅDER: Indbetal et beløb til organisationens konto i Nordea: Reg.nr. 1944 - kontonr. 8896 223 829.

Overfør et beløb via MobilPay til 20 234.

Har du brug for yderligere information eller rådgivning omkring donationer eller oprettelse af testamente, er du velkommen til at kontakte sekretariatet på tlf.: +45 21 47 55 44

VI ARBEJDER: for bedre vilkår for uhelbredeligt syge og deres pårørende for lige rettigheder for børn og voksnes adgang til palliation for flere hospicepladser for såvel børn som voksne for at alle med behov får tilbuddet om hospice for at flere hjerte-, lunge- og ALS patienter kommer på hospice med udvikling af den frivillige indsats

Kontakt os på tlf. 21 47 55 44 eller www.hospice.dk

3 3Har blandt andet medvirket i ”Sonja fra Saxogade” og ”Flyvende farmor” og har blandt andet været teaterleder for Riddersalen i København.

3 3Er miljøforkæmper og lever i et bofællesskab ved Roskilde.

årets store amerikanske roman

... er skrevet af en nordmand - Jyllands-Posten

”En prægtig roman … ikke én side for lang.”

36 | Jul&Advent kort nyt om julen Kirkekoncerter med Underholdningsorkestret

Julefreden bringes ind i kirkerne i tre af landets byer, når Peter Lodahl og Thure Lindhardt sammen med lokale kor og Danmarks Underholdningsorkester vil underholde publikum med en smuk og festlig julekoncert dirigeret af Maria Badstue.

Skuespilleren Thure Lindhardt læser et nyt, moderne eventyr om julekvaler og juleglæde, og Peter Lodahl synger en række af de mest elskede og traditionsrige juleklassikere. Koncerterne finder sted den 9. december i Maribo Domkirke, den 18. december i Garnisonskirken, København, og den 20. december i Roskilde Domkirke.

★★★★★★ ”Helt fantastisk prosa.”

- Kristeligt Dagblad

”Det er ganske enkelt møghamrende imponerende.” – POLITIKEN

★★★★★★ ”HYPNOTISK.” - DAGBLADET

★★★★★★

Husk navnet Johan Harstad. Han er det næste store eratur navn i skandinavisk litteratur.”

- Jyllands-Posten

”Fortjener alle de læsere, den kan få. Max, Mischa & Tet-offensiven er simpelthen noget af det mest vidunderlige, jeg længe har læst.”

- Information

★★★★★★ ”Løber over med fortælleglæde, skarpe observationer og dyb menneskelig indsigt.”

- VG

C&K FORLAG

har nemlig haft en finger med i spillet. Julejagten vil ende i Christian X og dronning Alexandrines spisestue. Her skal den forsvundne juletradition bringes til live ved hjælp fra de mange spor, som børnene har samlet sammen på deres julejagt. Julejagten vil finde sted i weekenderne den 1.-2. december, den 8.-9. december, 15.-16. december samt lørdag den 22. december.

Bog vil gøre os klar til julen

– Weekendavisen

♥♥♥♥♥

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. december 2018

Julens øl

En julekalender kan se ud på mange måder. Carsten Berthelsens bog ”Julens øl” gemmer også på en julekalender, og den består – ikke overraskende – af øl. Her er der udvalgt 24 øl, en for for hver dag frem til juleaften, og samtidig byder julekalenderen på en rejse gennem historien og forskellige tiders opfattelse af juleøl. Bag lågen den 1. december gemmer sig et afsnit om øllen Paulaner Salvator.

For det er ”passende at fejre indgangen til denne festmåned med et bryg, der hylder Frelseren”, står der i bogen.

Den oprindelige Salvator blev brygget i München af paulanermunke til påsketiden. De kom til byen i 1622 som ordensbrødre og levede et nøjsomt liv, hvor de kun tillod sig at spise grøntsager, fisk, brød – og at drikke øl. Den 2. december er det bryggeriet Grauballes udgave af ”Peters jul”, der fortælles om, og sådan fortsætter bogen. Hvilken øl, der gemmer sig bag lågen den 24. december, bør næsten ikke afsløres endnu.

Børnejul på Amalienborg I december er der julelagt for børnefamilier på Amalienborg, hvor juletraditionerne er blevet pist væk. Her kan børn hjælpe elefanten Hannibal med at finde spor og julerier rundt på museet, så julen kan blive reddet. Under børnenes jagt på julerier vil de høre fortællinger om, hvordan nogle af vores mest populære traditioner fandt vej ind i den danske jul. Danmarks tidligere dronninger

For mange kan julen ende med at blive en stressende tid, men det vil journalisten og juleentusiasten Sarah Skarum gøre op med med sin bog ”Sarah Skarums julebog”, der er fyldt med lister, idéer og opskrifter, der alle skal gøre os klar til en jul uden stress. For forberedelsen er nøglen til, at julefreden kan sænke sig, mener forfatteren.

I bogen kan man finde opskrifter på klassikere som klejner, rødkål og brunkager, men der er også tips til udformning af indkøbslister, oppyntning og pudsning af sølvtøjet – og ikke mindst rækkefølgen – for forberedelser til julemiddagen kan med fordel påbegyndes længe inden den 24. december.

Julemarkeder i hele landet Æbleskiver, gløgg og brændte mandler. December byder traditionen tro på velduftende julemarkeder, hvor julen kan smages på og håndlavede julegaver kan findes. I Viborg, hvor nogle af scenerne til den nye julefilm ”Julemandens datter” er blevet optaget, ligger julemarkedet på det gamle Nytorv, lige midt i den historiske by. I København er det Højbro Plads, der for syvende år skaber rammerne om et stort julemarked med julemad og kunsthåndværk, og i Odense byder byen selvfølgelig ind til ”H.C. Andersen julemarked” i den gamle bydel. Her står den på gammeldags markedsstemning med juleudsmykning, markedsboder, grønttorv og masser af underholdning inspireret af eventyrdigteren.

Men også mange andre steder i landet er der både små og store julemarkeder at finde.

Bachs juleoratorium i domkirke Flere af julens traditioner er af musikalsk karakter, og for mange er en af de faste musi-

kalske decemberoplevelser opførelsen af Bachs juleoratorium. Den 14. og den 15. december danner Københavns Domkirke igen i år ramme, når Copenhagen Phil sammen med Københavns Drengekor markerer julen med Bachs juleoratorium – en koncert, der med få undtagelser har fundet sted hvert år siden 1974. I år er det med drengekorets faste dirigent, Ebbe Munk, i spidsen for de 90 drenge, 25 herresangere, 30 orkestermusikere og fire fremtrædende solister.

Bach komponerede oratorier til de vigtigste af kirkeårets fester. Derfor kender man et juleoratorium, et Kristi himmelfartsoratorium, et påskeoratorium og endelig har der formentlig også eksisteret et pinseoratorium. Juleoratoriets seks dele er oprindeligt tænkt som seks kantater med tilknytning til hver sin af julens helligdage. Førsteopførelsen fandt sted i julen 1735 i Leipzig i Tyskland.

Astrid Lindgren holder stadig til jul Nye udgivelser med Astrid Lindgreens julefortællinger har også denne jul ramt boghandlerne. For selvom forfatterens egen barndom foregik i begyndelsen af 1900-tallet, taler hendes historier også til børn (og deres forældre og bedsteforældre) i dag. Denne jul er Gyldendal blandt andet ude med Lindgren-udgivelsen ”Julefortællinger – en antologi”, der er illustreret med flotte tegninger. Samlingen rummer foruden et forord af Astrid Lindgreen ni fortællinger.

Nye regler kan ramme julehjælp Persondataforordningen (GDPR) har skabt udfordringer for både ansøgere og præster i forbindelse med uddeling af årets julehjælp, skriver Folkekirken.dk. Tidligere har man kunnet ansøge om julehjælp fra de lokale kirker ved at sende en mail eller en sms, men som følge af GDPR må man ikke sende personfølsomme oplysninger elektronisk. Det skal nu ske via brev, telefonopkald eller ved personligt fremmøde på kirkekontoret. Maria Frederikke Baungaard, sognepræst i Mørke Kirke på Djursland, er blandt dem, der er bekymrede for, hvad det får af betydning. ”Vores arbejdsgang har ændret sig meget efter persondataforordningen,” siger præsten til folkekirken.dk. J

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. december 2018

Jul&Advent | 37

Gamle bibeler bliver til juleengle

INSPIRATION TIL LÆSEHJØRNET

I stedet for at samle støv på hylderne bliver gamle bibeler og salmebøger omdannet til juleengle, når de frivillige i Danmissions genbrugsbutik i Brabrand mødes på engleværkstedet

juleengle

PH bordlamper Sort metalliseret Design: Poul Henningsen

AF KITTE FABRICIUS fabricius@k.dk

I Danmissions genbrugsbutik i Brabrand lidt uden for Aarhus har gamle bibeler og salmebøger ofte fået lov at samle støv på hylderne. Smukke, som de er med deres gotiske skrift og guldkanter, er der ingen, som rigtig har brug for dem længere. Ikke desto mindre er det, som initiativtager til butikken og frivillig Karla Gosvig siger, samtidig svært at få sig selv til at smide en bibel ud. Men hvis ikke de kan sælges, hvad kan man så bruge de smukke gamle bøger til?

Svaret på det spørgsmål blev vejen til et projekt, som de frivillige i butikken i dag mødes om. For en af de frivillige, Inge Henriksen, havde i sin lokale kirke set, at man kunne folde papirengle af siderne på gamle bøger. Teknikken havde hun fået lært, og hun tilbød at arrangere et engleværksted. Over en kop kaffe og på blot et par timer underviste hun de andre frivillige fra butikken i Brabrand i, hvordan man gør.

Herefter er der blevet foldet engle på livet løs. Og selvom det også er foregået hjemme i privaten, så har de frivillige prioriteret at mødes i butikken og gøre det sammen. For engleværkstedet har i høj grad også været med til at styrke fællesskabet i butikken, fortæller Karla Gosvig. ”Vi har alle sammen hver vores måde at gøre det på.

Når vi har mødtes og lavet dem sammen, har der været plads til at udveksle erfaringer, tips og tricks til, hvordan man gør det bedst. Og så er det jo også bare hyggeligt at mødes på den måde,” siger hun. ”En gang imellem har vi også fået noget sjov ud af at udfordre hinanden lidt, og for eksempel prøvet, hvem der kan lave flest på en aften.”

Det første hold færdige engle tog de frivillige sidste år med på deres årlige julebasar, og her var de et hit. Grunden dertil er simpel, mener Karla Gosvig. ”Der er så meget omkring julen, som handler om nisser og julemænd, så det pyntede, at vi også kunne få englene med. Vi er jo også en kristen organisation, og det går til et godt formål,” forklarer hun.

Med til basaren var også Tom Bangslund Hansen fra Danmission hovedorganisati-

RO

TM

FORDYB DIG OG FÅ EN STUND HELT FOR DIG SELV

0 Det er i høj grad fællesskabet, der tiltrækker de frivillige til engleværkstedet. Her har de i løbet af det sidste år foldet 1400 engle, der i december sælges til fordel for Danmissions juleindsamling. – Foto: Malene FengerGrøndahl/Danmission.

SPAR 25%

Engle ud af gamle salmebøger Det skal du bruge:

3 32 gamle bogsider, fra for eksempel en salmebog eller en bibel, 1 træperle, sytråd, nål og limstift.

Sådan gør du 3 3Riv forsigtigt to sider ud af bogen. Fold den første side sammen på langs som en harmonika, det er vigtigt at huske at vende siden efter hvert buk. Gentag det sammen med den næste side, men fold den på den korte led. Buk begge siderne sammen på midten.

3 3Lim den lange side sammen i bukningen, så den danner en vifte. Put lim i bukningen på den korte side og fold den hen over den lange side.

3 3Bind en knude på tråden og tråd den derefter igennem nålen. Stik hul igennem midterfolden på de to sider og træk tråden igennem. Før tråden igennem perlen.

3 3Klip tråden af lige under nålen og bind en knude.

KILDE: DANMISSION

on, og han faldt pladask for de håndfoldede engle. Derfor spurgte han, om ikke de ville lave nogle, som kunne sælges andre steder i landet året efter. Og så gik de frivillige ellers i gang med at folde og klistre. Målet var at lave 1000 engle inden slutningen af september.

Det nåede de og lidt til. Så de stolte frivillige kunne for nylig aflevere 1400 engle til en glad Tom Barslund, og nu bliver englene fra Brabrand i løbet af juletiden solgt over hele landet. Overskuddet går til Danmissions årlige Lucia-

indsamling, der støtter organisationens arbejde rundt omkring i verden.

Det er ikke kun hos Danmission, at man har set en god fidus i at omdanne gamle salmebøger, bibeler og nodeark til julepynt.

Kigger man på internettet og inspirationsbøger, findes der masser af eksempler på folk, der på kreativ vis transformerer gamle bøger og papirer til julepynt. For eksempel kan man folde juletræer, hjerter og stjerner. Så der er masser at kaste sig over, hvis man selv har mod på det. J

TILBUDDET GÆLDER ALLE SAMMENSÆTNINGER AF STANDARD TEKSTILER

SPAR 15% på Panton Wire

København Torvegade 55-57, Tlf. 32 57 28 14 Lyngby Jernbanepladsen 19-23, Tlf. 45 87 54 04

Næstved Merkurvej 3, Tlf. 55 77 49 49 Holbæk Tåstruphøj 46, Tlf. 59 45 45 45

www.vester-moebler.dk

38 | Jul&Advent2018

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. december 2018

Fra rituelle ringdanse og krybbespil til politisk opgør og familiehygge Traditionen for juleteater har bevæget sig fra folkelige ritualer i vikingetiden og krybbespil i middelalderen videre til underholdning for 1800-tallets borgerskab og en politisk julemandshær i 1974.

I dag er juleteater en fast tradition i mange familier

juleteater AF CELINE KLINT klint@k.dk

Mange danskere tager i teatret for at se en juleforestilling i december måned. Men dét, man måske troede, blot var nem underholdning for hele familien, bygger på en gammel tradition. ”Nogle af de tidligste eksempler vil man ikke kalde juleteater, men snarere folkelige ritualer som optog eller danse omkring vintersolhvervet,” fortæller Annelis Kuhlmann, lektor i dramaturgi ved Aarhus Universitet.

Et tidligt ritual i Norden blev observeret af den byzantiske kejser Konstantin den Syvende i 900-tallet. ”Kejseren skrev, at han havde observeret nogle nordiske lejetropper ved sit hof danse i ring omkring en mand klædt ud i pels. Manden skulle ligne en buk, og dette har formodentlig haft forbindelse til Thors bukke fra den nordiske mytologi. I dag kender vi julebukken som en uskyldig gedebuk bundet i strå med røde bånd, men flere gamle, folkelige ritualer binder sig altså til den. Senere udviklede julebukken sig til det, vi i dag kender som julemandens rensdyr,” fortæller Annelis Kuhlmann.

Selvom kristningen af Norden betød, at vi kom til at erstatte vintersolhvervet med julen, fortsatte man med at samles omkring optrædener i højtiden. I den tidlige middelalder omkring 1100-tallet blev de første krybbespil opført i de danske kirker. ”Krybben stod oppe ved højalteret omgivet af Maria og Josef, engle og hyrder, og et optog af de hellige tre konger blev ledt frem af stjernen, som enten blev båret foran kongerne eller gled under loftet i et snoretræk. Traditionen for krybbespil bredte sig også uden for kirkelige sammenhænge og lever stadig i bedste velgående,” forklarer Annelis Kuhlmann.

Ud over det kristne krybbespil begyndte andre julestykker formet af tidsånden at melde sig på banen. I oplysningstiden prægede viden og fornuft også juleteatret. I 1724 skrev Ludvig Holberg komedien ”Julestuen”, der blev opført på det første dansksprogede teater, Lille Grønnegadeteatret i København.

Holbergs komedie handler om en sur husbond, Jeronimus, som ikke vil have, at der bliver holdt julestue i hans hus, fordi han finder skikken usmagelig. Jeronimus’ søster, Magdalone, prøver at overtale ham, men Jeronimus svarer: ”Jeg har set alt for

mange eksempler på sådan galskab. Gid jeg havde en daler for hver piges jomfrudom, der er gået af stablen ved sådanne lejligheder.”

Det er først, da byens skolemester i bedste oplysningsstil forklarer Jeronimus, at det er vigtigt, at mennesket passer sit samkvem med andre mennesker og mødes i forening – for eksempel til en julestue, at Jeronimus lader sig overtale. ”Julestuen fungerer på den måde som en form for social lim i samfundet. Den skaber miljø og fællesskab, ligesom de nordiske ringdanse omkring bukken gjorde mange år tidligere,” siger Annelis Kuhlmann, der blandt andet forsker i teatret som et historiografisk redskab.

I 1800-tallet gik kunst fra at have været et bestillingshåndværk hos hoffet og adelen til også at være for det brede borgerskab.

Mange af de juleforestillinger, der bliver vist i dag, bygger på den borgerlige tradition. For eksempel fortællingen om ”Peters jul” (1866) og ”Nøddebo Præstegaard” (1888), som er blevet opsat gang på gang på de danske teatre siden 1800-tallet. ”Et andet gennemgående træk ved mange af forestillingerne fra 1800-tallet er det magiske. Et eksempel er den tysk-romantiske forfatter E.T.A. Hoffmans fortælling ’Nøddeknækkeren’, der blev sat op som ballet i 1892. Her ser den lille pige Clara sine drømme gå i opfyldelse juleaften, hvor legetøjet bliver levende,” fortæller Annelis Kuhlmann.

Men juleteatret bliver ikke ved med at holde sig inden for drømmenes verden. I 1970’erne blev juleteatret politisk. En flok julemænd blev ført bort af politiet i et dramatisk optrin akkompagneret af lyden af barnegråd, efter de havde delt ud af varerne i Magasin. Det var teatergruppen Solvognen, som i 1974 lavede ”Julemandshæren”, der demonstrerede mod julens overforbrug og tidens arbejdsløshed. ”Solvognen tog teatret ud af teatersalen og lavede optog og happenings, som gik i direkte dialog med borgerne. Det at lave optog trækker tråde helt tilbage til de tidlige kristne Sankta Lucia-optog og hellig tre kongeroptog.”

Siden 1970’erne er der ifølge Annelis Kuhlmann sket en voksende kommercialisering af juleteatret, som blandt andet er i skarp konkurrence med tv-julekalendere fra DR og TV 2. Derfor ser man også, at mange af teatrene laver opsætninger af nogle af de populære julekalendere,

0 Den russiske komponist Tjajkovskijs ballet ”Nøddeknækkeren” er oprindeligt et eventyr skrevet af den tyskromantiske forfatter E.T.A. Hoffmann i 1816. Her ses ”Nøddeknækkeren” på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. – Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

eksempelvis ”Nissebanden”, som i år opføres på Odense Teater. ”Generelt fylder nisseriet meget i juleteatret i dag, dog er der undtagelser. Aarhus Teater har i år taget nisseriet ud og opfører Michael Endes ’Den uendelige historie’. Ellers er det primært de gamle borgerlige 1800-talsstykker som ’Nøddebo Præstegaard’ og Charles Dickens ’Et juleeventyr’, som er populære på teatrene,” fortæller Annelis Kuhlmann.

Rundt omkring på landets amatørteatre dyrkes juleteatret også, blandt andet opfører Svendborgs Fritidsteater i år en juleteaterkoncert, hvor korsang er i fokus. ”Det at synge i kor er i dag nærmest blevet en metafor for at engagere sig i lokalsamfundet, så her har juleteatret den samlende, forenende effekt ligesom i Holbergs stykke.”

De mere eksperimenterende og progressive teatre går i højere grad en bue uden om juleteatret. Dog har det eksperimenterende intimteater Teater Får 302 i år opsat en juleforestilling ved navn ”Jul med dyr – en økothriller om store katastrofer og større hjerter”. ”Generelt præger idéen om julen som hjerternes fest det meste juleteater. Godhed og julen som samlingspunkt er et gennemgående tema,” forklarer Annelis Kuhlmann og fortsætter: ”For selvom det er de færreste af os, der kommer med guld, røgelse og myrra skær, giver vi, J hvad vi kan i juletiden.”

Juleforestillinger i år 3 ”Et Juleeventyr” af Charles Dickens, Aalborg Teater, Aalborg.

3 ”Juleevangeliet”, Teater Vestvolden, Hvidovre.

3 ”Nøddeknækkeren”, Tivolis Koncertsal, København.

3 ”Den uendelige historie”, Aarhus Teater, Aarhus.

3 ”Et juleeventyr” af Charles Dickens, Frilandsmuseet, Lyngby.

3 ”Jul i skilsmisseland”, Mungo Park, Allerød.

3 ”Nissebanden”, Odense Teater, Odense.

3 ”Crazy Christmas Cabaret”, Glassalen, Tivoli, København.

3 ”Turisterne”, Vendsyssel Teater, Hjørring.

3 ”La Bohème” af Puccini, Holmens Opera, København.

3 ”Den store julemiddag”, Teater Fairplay, Holbæk.

3 ”Jul med dyr”, Teater Får 302/Hund + Co., København.

3 ”Årets danske julekoncert”, Svendborg Teater, Svendborg.

3 ”Messias i nat”, Husets Teater, København.

3 ”Sound of Christmas”, Sønderborg Teater, Sønderborg.

0 På Odense Teater spiller man ”Nissebanden”. Her ses fra venstre: Mikkel Bay Mortensen, Amalie Fjeldmose, Natalí Vallespir Sand, Joakim Lind Tranberg og Peter Gilsfort. – Foto: Emilia Therese.

. . . F O R D I V I E LS K E R O P E R A

PRAG STATSOPERA OPFØRER PUCCINIS PRÆGTIGE MESTERVÆRK PÅ NORDJYLLANDS STØRSTE OPERASCENE

La Bohéme Fredag 18. januar 2019 kl. 20 MED 40-MANDS ORKESTER SAMT 20 KORSANGERE

TIP! Nyd en lækker Teatermenu til kr. 259 inden forestillingen i Restaurant Papegøjehaven - læs mere på papegojehaven.dk

GI’ EN OPERAOPLEVELSE I JULEGAVE

Billetter og gavekort kan købes i vores billetkontor og på AKKC.DK

Billet: AKKC.DK Tlf. 99355566 mandag - torsdag kl. 10-16 fredag kl. 10-15

Gaver, der åbnes igen og igen

MÅNEDENS

LÆSE

OPLEVELSE DECEMBER

Udkommer 4. dec.

Vi ønsker alle en glædelig jul