Jul&Advent TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 24. novEmBER 2012
Familien Niebuhr har brug for julehjælp I Brøndby Strand ved København bor Tania Niebuhr på 29 år. Hun er enlig forsørger med fire børn og en af de mange, der søger om julehjælp. Julehjælpsorganisationerne venter i år flere ansøgninger om hjælp, samtidig med at man frygter, at færre vil give et bidrag til indsamlingerne.
SiDe 8
gode råd og opskrifter til julemaden Selvom middagen juleaften i mange familier er den samme år efter år, sniger der sig med tiden små ændringer ind. Kogebogsforfatter Vibeke Fode har samlet de bedste juleopskrifter fra før og nu.
SiDe 12
0 ”I adventstiden giver man plads til tanken og eftertanken,” siger Fyns biskop, Tine Lindhardt. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.
Adventstiden er forventningernes tid Forberedelserne i adventstiden er med til at skabe en forventning til julen for Fyns nye biskop, Tine Lindhardt. ”I adventstiden tager man forskud på julens glæder, fordi man blandt andet giver plads til tanken – og eftertanken,” siger hun.
SiDe 22
De velgørende gaver hjælper mange familier
Den magiske måned De fleste aftener i adventstiden bliver der klippet, bagt eller læst julehistorier hjemme hos forfatteren Sif Orellana. Og selvom de ældste børn er teenagere, så har limstifter og hjemmebag stadig appel.
Folkekirkens Nødhjælp har nu undersøgt, hvad de velgørende gaver som ”Giv en ged” og ”Giv en flok høns” har betydet for familier i en landsby i Uganda.
SiDe 4 og 5
SiDe 30 F OTO : L A R S A A R Ø/ F O K U S
Alpina Metro Vandtæt. Åndbar. Farve: Brun/grå. Str: 38-45. Før: 1299,-
Besøg vor butik kun 5 min fra Strøget
Nu: 599,-
MM Arctic Iceline Varm vinterstøvle. Str: 36-42. Farve: Sort el. hvid.
Kun: 699,-
True North Parka Farve: Sort el. grøn. Herre og Dame. Str: XS-XXL Før: 1999,-
Nu: 1499,-
Danner Stinger Gtx 8 Ægte læder. 100% Vandtæt Goretex. Str 40-50 Vejl: 1799,-
Nu: 899,-
Rhino Moc 7” Farve: Brun læder Str: 40-48
Kun: 1299,-
Sasta Puuteri Dunfrakke til dame. Ægte pelskrave. Farve: Sort. Str: 34-46
Kun: 2999,-
“Uden man ved af det, er man lige pludselig der, hvor man har brug for støtte og omsorg. Det kan ske for alle og enhver.” Ole Michelsen
Kaffe skaber varme, samvær og nærvær og er ofte den bedste start på en god samtale. Og netop den gode samtale er omdrejningspunktet for Kirkens Korshærs arbejde med mennesker, der har brug for støtte og omsorg. Køb en pose Rød Merrild - så giver Merrild 2 kopper kaffe til Kirkens Korshær. Sidste år blev det i alt til 2.000.000 kopper kaffe. Det vil vi gerne give igen i år - vil du være med?
- for andre
Kristeligt Dagblad Lørdag 24. november 2012
Luk juleglæden ind
Jul&Advent 3
Adventstiden er fuld af lys og varme, hvis man giver sig selv ro til at nyde den
jul&advent Af Nanna Schelde, journalist på Kristeligt Dagblad schelde@k.dk
Som barn tændtes min juleglæde, så snart det første visne blad dalede mod jorden, og jeg bare kunne ane en lille snert af kulde i luften. Allerede i september gik jeg i gang med at lave hjemmelavede julekalendere til min familie, skrive ønskesedler og bare i den grad glæde mig til især juleaften, men også til hele optakten til den 24. december. Jeg glædede mig til de fire
adventssøndage med lys og knækkede nødder, hvor mine forældre, søstre og jeg i skumringstimen trænede mere eller mindre kendte julesange og julesalmer, så de ville være i frisk erindring, når vi skulle trave rundt om juletræet. Jeg glædede mig til at kravle op ad stigen til loftet og med missende øjne finde frem til papkasserne med påskriften ”JUL” – og styrte ned igen for forhåbentlig at være den første til at finde frem til de allerflotteste julenisser og de fine engle til granbuketterne – inden mine søstre gjorde det. Jeg glædede mig til at trille pebernødder, lave konfekt, julehjerter, juledekorationer og gaver. Til juletræ, DR’s julekalender på tv og til at øve
Julequiz 2012 33Svarene på spørgsmålene i quizzen findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K og mærk kuverten ”Julequiz” eller send pr. mail til: konkurrence@k.dk. 33Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde 3 senest torsdag den 29. november. 33Vi offentliggør navnene på de tre vindere i avisen 3 lørdag den 1. december.
WW Adventstiden
er en forberedelsestid til julen, og som barn var denne tid for mig altså næsten mere fantastisk end selve juleaften.
julemotetter og julesalmer med kirkekoret. Jeg husker stadig, da jeg som helt lille oplevede glæden ved at kunne skråle med på ”halleluja” i ”Et barn er født i Betlehem”.
Advent kommer af latin adventus domini, som betyder Herrens komme. Adventstiden er en forberedelsestid til julen, og som barn var denne tid for mig altså næsten mere fantastisk end selve juleaften. Efter at jeg er blevet voksen, har jeg haft nogle år, hvor min juleglæde har været mere afdæmpet. Der har været eksamensopgaver, der skulle afleveres, artikeldeadlines, julegaveræs og familiestress. Jeg har flere venner, der slet ikke kan overskue hverken december eller ju-
hvem jeg skal skrive julekort til og håber så, at det rent faktisk lykkes mig at poste dem i tide i år. Jeg drømmer om at komme ind og høre Händels ”Messias”, som min mor har lært mig at sætte stor pris på. Stilheden og musikken, lysene i mørket. Det er adventstiden for mig. I det kor, jeg synger i nu, øver vi på fuldt tryk til vores julekoncert midt i december, og et faktum er, at en seksstemmig a cappella-udgave af ”Silent Night” er noget, der tænder min juleglæde. Det giver en rislen ned ad ryggen, som nissen agent A38 sagde i DR-julekalenderen ”Nissebanden”. I år vil jeg læne mig tilbage og lukke juleglæden ind. Det håber jeg også, at I vil. Glædelig adventstid!
Gæt med i julequizzen 331. Hvad kostede det første danske julemærke i 1904?
338. Hvad består Dansk Folkehjælps julehjælp af 3 til den enkelte familie?
332. Hvad er årets familiespil 2012?
339. I hvilken østjysk by gør naboerne i Fredensgade meget ud af julebelysningen?
333. Hvad er navnet på Fyns biskop?
3310. I hvilket værk af Gustav Wied optrådte begrebet 3 julestemning første gang i dansk litteratur?
334. Hvem har flettet det ældste, kendte julehjerte 3 i Danmark?
3311. Hvornår blev julekalenderen Vinterbyøster 3 sendt første gang?
335. Hvornår begyndte Folkekirkens Nødhjælps 3 Giv en ged-kampagne?
3312. Hvilket afrikansk land støtter Børnenes U-landskalender i år?
336. Hvad er titlen på Sif Orellanas julebog?
3313. Hvad er navnet på den tv-julekalender, der i 2003 3 bragte kristendommen ind i kalenderen?
337. Hvor mange ton marcipan forventer Odense Marcipan 3 at producere i år?
3314. Hvem har skrevet ”Bedstemors julemad”?
Præmier 33Førstepræmien er et gavekort til Hotel Maribo Søpark. Gavekortet er gældende for to personer og giver adgang til en overnatning i dobbeltværelse, to retters middag samt morgenbuffet. Værdi: 1390 kroner.3
len, fordi de for mange gange er blevet skuffede over, at dens fine budskab ikke stod mål med den faktiske vare. Og man kan da også så let blive suget ind i julens mere kommercielle udgave, hvor man pisker rundt i butikkerne for at opfylde ønskerne på meget udførlige lister, eller hvor man på forkvaklet vis forsøger at hygge sig på kommando. Men det har vist aldrig været meningen med hverken adventstiden eller julen. I år kan jeg mærke, at den er på vej tilbage til mig, juleglæden, som jeg kender den fra min barndom. Jeg blev glad og ikke irriteret, da kalenderlysene allerede for en del uger siden dukkede op i supermarkedernes tilbudskurve. Jeg har tænkt på,
H ot e l M a r i b o S ø pa r k
33Andenpræmien er to eksemplarer af ”Flugten fra Camp 14” fra Kristeligt Dagblads Forlag. 3 Her fortæller Shin Dong-hyuk om sin opvækst i en nordkoreansk arbejdslejr. Værdi: 249 kroner 3 stykket.3 33Tredjepræmien er to eksemplarer af kogebogen ”Bedstemors julemad” fra Lindhardt og Ringhof. Værdi: 150 kroner 3 stykket.
Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Karin Dahl Hansen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted
4 Jul&Advent
Kristeligt Dagblad Lørdag 24. november 2012
Sif Orellana 3342 år og cand.mag. i litteraturhistorie og massekommunikation med tillægsuddannelse fra Danmarks Journalisthøjskole. Hun har været marketingchef for Aarhus Festuge, education and new media manager i H.C. Andersen 2005 og arrangementschef på ARoS Aarhus Kunstmuseum. Hun har skrevet seks bøger, som er solgt i mere end 200.000 eksemplarer. I 2009 sagde hun sit job op og ernærer sig i dag som forfatter, forlægger, foredragsholder og konsulent.
2 I Sif Orellanas barndomshjem var der god tid til at gøre julemåneden til noget særligt. Selv er hun selvstændig og mor i en storfamilie, men med planlægning lykkes det at få tid til ekstra samvær og kreative sysler i adventstiden. Familien sætter blandt andet tid af til at lave egne gaver ved køkkenbordet i villaen i Aarhus. – Foto: Fokus
Den magiske måned De fleste aftener i adventstiden bliver der klippet, bagt eller læst julehistorier hjemme hos forfatteren Sif Orellana. Og selvom de ældste børn er teenagere, så har limstifter og hjemmebag stadig appel
hjemmegjort Af Else Marie Nygaard nygaard@k.dk
Det er med juleskikke som de gamle venner, man kun træffer en enkelt gang om året. Forventningen om gensynet er stor, og man vil ikke undvære det. Det er forfatteren, cand. mag. Sif Orellana, som bruger dette billede, når hun skal fortælle, hvorfor hun og familien i slutningen af november sætter sig ved spisebordet og taler om adventstiden og juledagene. Hvad vil de gerne prioritere? ”Det er en tradition, jeg har
med mig fra mit hjem. En af de sidste dage i november kaldte min mor min søster og mig sammen til et møde, hvor vi talte om alle vore ønsker for december. Vi ville gerne besøge mormor, lave vore egne julekager, bage de julekager, vi bagte sidste år, på tur til Lyngby Storcenter og drikke en hel masse solbærtoddyer. Og min mor formåede at gøre december nærmest magisk, selvom det jo bare var ret almindelige ting, som hun gjorde. Julen var forbundet med en investering af tid, som gav mig noget værdifuldt til det indre bibliotek af minder,” siger Sif Orellana. Men 42-årige Sif Orellana
WW Man får jo ikke mere tid, fordi det er december, men ønskerne om, hvad man vil gøre, er langt større end i andre måneder af året.
Sif Orellana, forfatter
voksede op under lidt andre vilkår end familiens fem børn i hjemmet i Aarhus, for hendes mor var hjemmegående og havde dermed bedre tid til at bistå børnene i diverse decemberprojekter. ”Man får jo ikke mere tid, fordi det er december, men ønskerne om, hvad man vil gøre, er langt større end i andre måneder af året. Hvis man vil lave egne gaver, bage og klippe-klistre med familien i december, så kræver det planlægning og idéer, som er forholdsvis nemme at realisere,” siger Sif Orellana, der er aktuel med bogen ”Sifs magiske julekalender”, hvor der er idéer til konfekt, pynt, lege
og gaver samt enkelte opskrifter.
Det er en stor familie, som har til huse i villaen i Aarhusforstaden Risskov. Sif Orellana og hendes mand har i alt fem børn i den sammenbragte flok i alderen 8 til 18 år. Og uanset hvad familien sætter på listen over gøremål denne adventstid, så vil fokus være samværet i storfamilien. En af de ting, som planlægges nøje i familien, er de fire adventssøndage, som alle får et særligt præg, ligesom børnene får en gave denne dag. ”Her giver vi typisk oplevel-
ser, hvor vi kan være sammen. Et år var det for eksempel en tur i et bowlingcenter efterfulgt af et cafébesøg for os alle. Det er jo få børn, som mangler noget materielt, men kan man give oplevelser, som kan berige ens indre erindringsbibliotek, så må man være glad,” siger Sif Orellana. Når hun går på indkøb, så er hun opmærksom på små ting, som kan bruges til den daglige kalendergave til børnene.
Fortsætter næste side
Jul&Advent 5
Kristeligt Dagblad Lørdag 24. november 2012
2 Noah Orellana, 8 år, og Christian Damgaard, 18 år, gør klar til at bage boller, mens Sif Orellanas mand, Jens Damgaard, i baggrunden luner mælken til dejen. I december kommer Sif Orellana ofte en enkelt mandel i en af bollerne, som de bager til madpakkerne. Får man bollen med mandlen udløser det retten til at vælge familiens fredagsfilm. – Foto: Lars Aarø/Fokus.
Enkle julehjerter 33Papir-muffinforme 33Kagedekorationsservietter 33Silkebånd 33Limstift
Solbærtoddy med indbygget julehumør (til 4 personer) 331 liter varm solbærsaft 331 økologisk appelsin 331 stk. frisk ingefær Vask appelsinen og skær den i terninger. Den skal ikke skrælles. Skær ingefæren i tynde skiver. Kog vand op og bland det med solbærsaften, som hældes på krus. Ingefær og appelsin fordeles i krusene.
”I mit hjem skulle vi stille vores hjemmesko ud på trappen, for så ville en nisse komme en gave i skoen. Hvis vi ikke huskede at sætte skoen ud, så fik vi ikke nogen morgengave. Det var virkelig små ting, som kom i skoene, men en vingummi eller lidt mandler og rosiner pakket ind i stanniol vakte lykke. Havde min søster og jeg skændtes, så kunne julenissen finde på at give os en afbrændt tændstik. Det skete kun få gange, men det havde en vældig opdragende effekt. I dag holder jeg mig også til meget små gaver, som jeg typisk finder på tilbud, men jeg
Hjerterne laves af muffinforme og servietter til kagedekoration. Man glatter to muffinforme af papir godt ud. Kør en tur med limstiften hen over bagsiden og anbring en lille kagedekorationsserviet over, så kanten på dekorationsservietten stikker lidt ud over og danner en blondebort. Fold hvert af de to papirstykker på midten og skub dem ind i hinanden, så de danner et hjerte. Kør en gang med limstiften, hvor de to former lapper over hinanden, så hjertet forsegles. Klip et stykke julebånd af og kom lidt lim på ydersiderne af enderne og monter hanken under det yderste lag af julehjertet. Når hjertet er tørret, kan man fylde det med lidt konfekt eller pynte det med gran.
har prøvet at give mine børn lige så små gaver, som min søster og jeg fik, hvilket ikke blev godt modtaget,” siger hun.
Når familien prioriterer, hvad den skal lave i december, bliver der typisk sat tid af til at lave konfekt, bage småkager og et par aftener til at lave små gaver. Selvom de ældste børn i flokken har nået en alder, hvor skateboard, venner og computer umiddelbart har større appel end limstift og julekort, så bliver der bakket op om decembers kreative sysler. ”At bage er et godt eksem-
Julebrød 33DEJ: 120 gram smør, 4 dl mælk, 50 gram gær, 1 æg, 1 tsk. salt, 6 spsk. rørsukker, 12 dl hvedemel, 1 tsk. stødt kardemomme 33REMONCE: 130 gram smør, 2 dl rørsukker, 2 spsk. kanel 33FYLD: grofthakkede blandede nødder, 1 dl rosiner 33HVID GLASUR: 150 gram flormelis, 2 spsk. vand
0 Billeder fra Sifs bog ”Sifs magiske julekalender”. – Foto: Sif Orellana.
pel på et familieprojekt, hvor man er sammen om at skabe noget, som man siden kan nyde i fællesskab. Jeg bliver helt varm om hjertet, når her dufter af kardemomme, for det er en duft, jeg forbinder med min barndoms jul, og en duft, som knytter sig til at skabe hygge, omsorg og nærhed,” siger Sif Orellana. Med fem børn i huset er der en livlig trafik ud og ind ad døren i hjemmet i løbet af dagen, men i december prøver familien at sætte en halv time af inden eller umiddelbart efter aftensmaden, hvor alle ved, at de kan mødes om noget kreativt.
Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. Hæld blandingen op i en røreskål og rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen grundigt. Dejen skal hæve en times tid under et fugtet viskestykke. Imens røres ingredienserne til remonce sammen og fyldet blandes. Rul dejen ud til et rektangel og smør remoncen på og drys med nødder og rosiner. Vend den ene tredjedel af dejen ind mod midten. Gør det samme med den modsatte side. Læg nu dejen over i en lille bradepande eller et firkantet fad foret med bagepapir. Lad brødet efterhæve en halv time. Bag det ved 200 grader i 20 til 25 minutter. Lad det afkøle og pynt med glasur. Kilde: Sif Orellana ”Sifs magiske julekalender”
”Vi flader ikke ud foran tv, men typisk sætter jeg mig med noget kreativt, og så kommer børnene og vil være med, hvilket jeg nyder, for man taler så godt, mens man laver noget kreativt. Og pludselig kan man opleve, at de kommer i flow og helt glemmer tiden. Vi prioriterer at have et åbent hjem med plads til børnenes venner, og mange af deres venner er også med, når vi klipper og klistrer. Der er ganske mange børn, som sjældent oplever den slags i deres hjem, hvilket er en skam, for det er langt lettere, end man tror. Som voksne er vi vigtige so-
ciale spejle. Vi er vældig gode til at vise vores børn, hvordan man lever et travlt liv, men det er vigtigt, at vi også kan spejle nogle andre værdier, hvilket december er en anledning til,” siger Sif Orellana, som også vier god tid til fortællingen i december.
Børnene har fået læst børnebibel, så de kender det fulde juleevangelium, men også ”Peters jul” er en klassiker i familien, som de voksne læser højt. ”Vi lægger generelt vægt på højtiderne. og når man gør det, så skal man også kende historien bag. Jule-
evangeliet kan tolkes på mange måder, men jeg ser det grundlæggende som en fortælling om næstekærlighed. Julen er højtiden for relationer, og her mærker man, hvordan man er forbundet med andre, og ønsker at gøre noget godt for de mennesker, som man har en relation til. Selvom mange har travlt i adventstiden, så er det også en tid, hvor man gør noget ekstra for hinanden og har fokus på at glæde hinanden, hvilket er en smuk indstilling til livet, som jo ikke kun bør høre december til,” siger hun.
6 Jul&Advent
Kristeligt Dagblad Lørdag 24. november 2012
Adventskransen
Julehjertet
33Adventskransen er en tysk skik, som først kommer til Danmark omkring Første Verdenskrig med tyske familier, heriblandt dronning Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin, der var gift med 3 Christian X.
33Det ældste julehjerte, man kender til, er flettet af H.C. Andersen og er fra 1860’erne. Det kan i dag ses i H.C. Andersens Hus i Odense. Den danske skik bredte sig til hele Skandinavien, hvor man havde brug for et kønt, børnevenligt og kærlighedsorienteret symbol at hænge op. Den ældste brugsanvisning til julehjertet stammer fra 1871. I 1943 udnævnes den 23. december til julehjertes dag, hvor Børnenes Kontor indsamler penge til juleløse børns jul.
Julegaver Den røde farve
Nissen
Julens røde farve stammer fra nissen. Tidligere forestillede man sig, at nissen 3 lignede en bonde, og de gik typisk med 3 røde nathuer. Derfor blev nissen også malet med røde nathuer af romantiske malere 3 i 1800-tallet.
33Nissen er en gammel nordisk figur, som bliver mere børnevenlig, i takt med at man mister troen på den. I 1860’erne får den navnet julenissen. De seneste 60 år har julenissen dog været i konkurrence med julemanden.
33Julegaverne hang oprindeligt på juletræet sammen med frugt og småkager og var ikke indpakket som i dag. Traditionen kan i Danmark spores tilbage til begyndelsen af 1800-tallet. I dag er gaverne så store og tunge, at de tynde grangrene ikke længere kan bære dem.
Juletræet
Julemaden 33Julemaden er dansk. Det begynder som en grisefest med en stor svineslagtning i november, hvor man brugte alt fra grisen til julen. Omkring 1840-1850 bliver gås normalt, fordi de borgerlige familier er mindre end de gamle gårdhusstande, og her havde gåsen den rette størrelse. I 1870-1880 får alle familier støbejernsovne, hvilket betyder, at man 3 nu ikke bare kan stege gås, men også flæskesteg, der også dukker op i disse år.
Æbleskiver 33Æbleskiver er en dansk spise fra begyndelsen af 1800-tallet.
Risalamande 33Risalamande er trods navnet en oprindelig dansk dessert, som man kender tilbage fra 1920’erne. Heller ikke legen med at gemme en hel mandel i desserten er ny. Tidligere kunne det også være andre ting, eksempelvis dele fra en porcelænsdukke, der gemte sig i desserten, så man undervejs opdagede, at det var noget andet end grød, man var i færd med at tygge på.
33Juletræet stammer ligesom de 3 fleste juletraditioner herhjemme fra 3 Tyskland. Det blev bragt til København 3 med holsteinske familier i 1810-1815, 3 hvor kendte kulturpersonligheder som 3 H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger, 3 H.C. Ørsted, B.S. Ingemann og Johan 3 Ludvig Heiberg hurtigt tog 3 det til sig, hvilket var medvirkende 3 til, at skikken spredte sig i 3 Danmark. Først til provinsbyer 3 som Helsingør, Odense og 3 Aarhus og siden til resten 3 af landet. I Nordvestjylland 3 skal man dog helt frem til 3 Anden Verdenskrig, før 3 juletræet for alvor vandt3 indpas overalt. Det 3 skyldes, at træerne ikke 3 fandtes i nærheden, 3 og derfor var dyre.
Med traditioner forsøger vi at genskabe barndommens jul Juletraditionerne er et forsøg på at videregive vores barndoms jul til vores egne børn, mener juleekspert. Selvom julen er en fejring af Jesu fødsel, har de færreste traditioner rod i den kirkelige fejring
fra år til år Af John Engedal Nissen john.nissen@k.dk
Julen er i mange danske hjem lig med gamle traditioner, som gentages år efter år. Mandlen i risalamanden. Gaverne under juletræet. Pynten på juletræet. Når juletraditionerne gentages fra jul til jul, skyldes det, at vi ønsker at videregive den samme jul, som vi selv oplevede som små, til vores egne børn. Det mener Benno Blæsild, der er dansk kunsthistoriker og forfatter til flere bøger om jul. ”Forældre længes efter den uskyld, de selv oplevede ved
julen som børn, og vaccinerer derfor næste generation til at opleve det samme og dermed føres traditionen videre. Det var ikke, fordi vejret var bedre, maden mere smagfuld eller gaverne større dengang, men fordi de fleste familier har oplevet en glæde og følelsesintensitet ved at være én familie, som fortsætter slægt efter slægt, og det, der binder dem sammen, er kærlighed. Så vi er helt nede i de store følelser og de helt grundlæggende ting hos mennesket, og det samme er kristendommen. Så det rimer jo med, at vi i julen fejrer Jesu fødselsdag,” siger Benno Blæsild og fortsætter: ”Julen er for mange en mærkedag for kærlig-
WW Forældre læn-
ges efter den uskyld, de selv oplevede ved julen som børn, og vaccinerer derfor næste generation til at opleve det samme og dermed fører traditionen videre.
Benno Blæsild, kunsthistoriker
heden imellem forældre og børn. Derfor går julens indhold også ind hos mange mennesker, for julen handler om lyset, der kom til Jorden, og for rigtig, rigtig mange mennesker kommer der først lys i deres tilværelse, når de får børn. Så symbolikken er klokkeklar, også for moderne fritænkere.”
Omend det er Jesu fødselsdag, der fejres i julen, har de fleste decembertraditioner dog ikke kristelige, men derimod folkelige rødder, som stammer tilbage fra før, jul blev en kristen fejring, forklarer Benno Blæsild. ”Når kirken har haft svært ved at holde alt det folkelige i
julen fra døren, er det, fordi det folkelige i julen var til stede først,” siger han og påpeger, at jul allerede blev fejret som lysfest i vikingetiden. Julen blev først hellig i forbindelse med kristningen af Danmark for omkring 1000 år siden, hvor man valgte at lægge fejringen af Jesu fødsel oven i den hedenske lysfest, så det fremover var det kristne budskab, der var rammen om festen. I de seneste 500 år har julen dog oplevet en verdsliggørelse igen, mener Benno Blæsild. Hovedparten af vores folkelige juletraditioner stammer fra de tyske områder. Enkelte traditioner kommer fra Norden, eksempelvis julebukken
fra Sverige i det 20. århundrede, mens vi selv står for nogle enkelte traditioner. Julefrokoster er for eksempel en del af en folkelig, nordisk tradition. Når man taler om de kirkelige juletraditioner, kan Benno Blæsild kun nævne julegudstjenesten juleaftensdag, fejringen af helligtrekonger 12 dage senere samt julepynten på juletræet, som er en afspejling af Jesu fødsel i stalden. Her symboliserer stjernen på toppen af træet ledestjernen over Betlehem, der ledte de vise mænd, mens de levende lys på træet symboliserer englenes stråleglans og det himmelske lys over krybben.
JULENS GLÆDER ÅRETS JULEVINE I SKJOLD BURNE
ÅRETS
- To gode rødvine der vil passe godt til din julemiddag
GODE
JULEVIN
2008/09 Rinero IGT Desmontà, Veneto, Italien Ekstra Bladet om årgang 2008: ”Det er ikke ofte man støder på en 80% Merlot med resten Cabernet Sauvignon fra denne region lavet på Ripasso metoden, altså hvor man putter vinen på resterne af kvas fra Amarone vintypen. Kirsebær og lækker krydret. Man fornemmer merlot druens blommer og blødhed. En spændende og anderledes vin…”
★★★★★★
TILBUD
6975
SPAR
3000
★★★★★ Midtjyske Medier
Normalpris 9975
★★★★★
Testvinder i Metro Express
I stentøjsflaske
Tilbuddene gælder til og med d. 23. dec. 2012 - så længe lager haves. Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.
TILBUD
9975
FinansBureauet: ”Tæt og næsten cremet Reserve Ruby med intensive delikate solbærtoner og flot balance.”
SPAR
5000
SPAR
3000
Normalpris 12975
Maipo Valley, Chile
2011 2011 2011 2011 2010
"La Isla", Sauvignon Blanc, Leyda Valley "Piritas", Chardonnay, Leyda Valley "El Rosal", Pinot Noir, Casablanca Valley "El Tranque", Cabernet Sauvignon / Merlot, Maipo Valley "La Cuesta", Cabernet Sauvignon / Syrah, Maipo Valley
TILBUD
6975
pr. fl. v. 6 fl.
Normalpris 8975 pr. fl.
★★★★★ Stor velsmag!
FINANSBUREAUET
★★★★★★
I Skjold Burne Vinhandel har vi udvalgt denne portvin til Årets Juleportvin. Perfekt til fx. ris à l’amande og ostebordet.
Normalpris 14975
VinAvisen: “Stor og flot rødvin, der ubetinget bør skænkes til en kraftig kødret. Den har en udtalt sødme, men også bær og krydderier.”
Viña Tarapacá er flere gange kåret som Chiles bedste vinhus, og byder på bløde vine med frisk frugtkarakter. Her med en serie enestående ”Single Vineyard” vine, opkaldt efter markens navn. Vine af særdeles høj kvalitet!
Douro, Portugal
9975
En helt unik vin fra vores mangeårige samarbejdspartner i Chile – Viña Tarapacá.
Ækvator Akvavit har i sin lagringstid krydset ækvator med skib på egetræsfade, tidligere brugt til lagring af madeira. Bogen om snaps: "Indflydelsen fra madeiraen fornægter sig da heller ikke, og er man ude efter blød, sød og mild akvavit, så er Ækvator Akvavit et godt bud."
Årets Juleportvin Niepoort Reserve Ruby Port
JULEVIN
Gran Reserva Maipo Valley, Chile
Viña Tarapacá
14975
EKSKLUSIVE
2010 Viña Tarapacá Syrah
Ækvator Akvavit
PRIS PR. FL.
TILBUD
ÅRETS
I original gavekarton
SPAR
00 120 v. 6 fl.
★★★★★
2010 Château Moulin Blanc
Bordeaux AOC, Frankrig BT. ”Lækker, saftig og medium fyldig rødvin, harmonisk tannin i flot smag af mørke bær, krydderurter og egetræstoast. Super tilbud.”
Magnum flaske 1,5 l
HALV PRIS
– En oplagt gaveidé!
MAGNUM FL. SPAR
10000
9975
Normalpris 19975
m vinene Læs mere o e tilbud på god og se flere -burne.dk ld jo k .s www
Danmarks største og ældste kæde af vinhandlere • Find nærmeste forhandler på www.skjold-burne.dk • Tlf. 43 45 14 22 Tilbuddene gælder både i butikkerne og på nettet. Bestil på nettet, få sendt eller afhent fragtfrit i butikkerne.
8 Jul&Advent
Kristeligt Dagblad Lørdag 24. november 2012 2 Tania Niebuhr vil gerne give sine fire børn en jul som den, andre børn har. På billedet ses Tania med Emilie på 12, Noah på 3 og Liva på 9. Oliver var i sfo, da billedet blev taget. – Foto: Leif Tuxen.
Mor til fire: ”Jeg har ansvaret for, at julen bliver god” Tania Niebuhr søger om julehjælp til sin familie. Julehjælpsorganisationer frygter, at der i år vil være flere ansøgninger om hjælp end i fjor, samtidig med at færre vil give et bidrag til indsamlingerne
hjælp til jul Af Inor Dale dale@k.dk
I Brøndby Strands grå betonjungle bor familien Niebuhr. Tania Niebuhr på 29 år er på kontanthjælp og enlig forsørger til fire børn i en alder af 3, 6, 9 og 12 år. Hun har modtaget julehjælp fra Dansk Folkehjælp tre gange og regner også med at få i år. Hjælpen består af tre gavekuponer til en værdi af 500 kroner pr. styk. Gavekortet til Netto sikrer, at julemaden kommer i hus. Og de to gavekort til Sportmaster og Fætter BR gør, at der kommer gaver under juletræet. De juleaftener, hvor hun ikke har modtaget hjælp, og hvor der ikke har været penge til at holde jul, har været rigtig hårde, forklarer Tania. Ikke mindst, fordi man som forælder gerne vil give sine børn en traditionel jul. ”Jeg har ansvaret for, at julen bliver god. Mine børn kunne måske leve med utraditionel jul, men når de så kommer i skole og skal snakke med klassekammeraterne, vil de jo gerne fortælle, at de har lavet det samme, som alle andre har lavet juleaften. Det er hårdt, hvis man ikke kan
give dem en jul,” siger Tania Niebuhr. Når økonomien er klemt, er det også noget, børnene mærker særligt i juletiden. ”Jeg tror, det påvirker børnene meget. De kender til min økonomiske situation. Min store datter snakker tit med mig om økonomi, hun spørger, hvad vi har af penge. Men hun skal ikke drages ind i min økonomi: Det skal hun ikke tænke over. Jeg plejer at svare, ’vi klarer den’. Når det er stramt i julemåneden, rammer det dem meget. Det kan jeg mærke på de to store. De vil gerne se juleudstilling i Tivoli, men det er der ikke penge til. Det er hårdt at sige nej, og de kan også mærke, at det bekymrer mig. Man kan ikke altid holde fanen højt,” siger Tania Niebuhr.
Dansk Folkehjælp, som er en af de største formidlere af julehjælp, oplevede sidste år, at den første uges indsamling stod helt stille. De penge, som Dansk Folkehjælp formidler videre til familier, der har brug for hjælp, er samlet ind. Direktør Klaus Nørlem mener, at der var en direkte sammenhæng mellem fattigdomsdebatten og den stillestående indsamling. Han frygter, at danskernes holdning til fattigdom også får
konsekvenser for dette års indsamling. En Megafon-måling foretaget for Ekstra Bladet og Dansk Folkehjælp viser, at 350.000 danskere vurderer, at der ikke findes fattigdom i Danmark. Samtidig viser målingen, at hver femte dansker har ændret sin holdning til fattigdom, siden fattigdomsdebatten begyndte at præge medierne. Endelig viser målingen, at blot 3 ud af 10 danskere overvejer at bidrage til juleindsamlingerne. Målingerne bekymrer Klaus Nørlem. ”Vi har en økonomisk krise, det må vi se i øjnene. Selvfølgelig kan man forvente, at det får nogle til at sige, de har mindre at give til andre i julen. Men vi frygter også, at nogle danskere vil vende julehjælpen ryggen, fordi de ikke mener, at der findes fattige folk i Danmark. Vi har en begrundet bekymring for, at færre vil give et bidrag – det peger Megafon-målingen på,” siger han. Grundet det stigende antal ansøgninger har Dansk Folkehjælp skærpet kravene til modtagerne. Man skal have mindst et hjemmeboende barn under 18, man skal være på kontanthjælp, og endelig skal ansøgeres økonomiske situation gennemgås af de sociale myndigheder.
Frelsens Hær har også været nødt til at skærpe kravene til ansøgerne. Og også her har man en mistanke om, at fattigdomsdebatten påvirker indsamlingen. Det falder uheldigt sammen med, at informationschef Lars Lydholm forventer et rekordstort antal ansøgere. ”Sidste års debat med udgangspunkt i ’Carina-sagen’ gjorde det vanskeligt at samle ind. Derfor er jeg meget spændt på, hvordan det går i år. I 2011 fik vi et rekordhøjt antal ansøgninger, samtidig med at man diskuterede, om disse fattige mennesker overhovedet eksisterer. Hvert år spiller vi julemusik på landets gågader, og jeg oplevede sidste år, at folk gik forbi og sagde: ’Vi giver ikke penge, for der er alligevel ingen fattige i Danmark’. Det har jeg aldrig oplevet før. Det bliver spændende at se, om den kynisme har hængt ved,” siger Lars Lydholm, som pointerer, at julehjælpen er tiltænkt børn, der drømmer om en ”normal” jul som deres klassekammeraters. ”Det er jo aldrig børnenes skyld, hvis familien har økonomiske problemer. For dem og forældrene er det ikke givet, at julen er en glædelig begivenhed. Jeg ved, at mange forældre har søvnløse nætter lige fra september til
WW Der er ingen
tvivl om, at mange mennesker har det rigtig hårdt. Især de enlige forsørgere.
Rainar Lenze, børnenes kontor
december, når de spekulerer på, hvordan de skal få det hele til at hænge sammen,” siger Lars Lydholm.
Også Børnenes Kontor er blandt de organisationer, som vil hjælpe julehyggen på vej, hvor det er tiltrængt. Organisationen giver julekurve på godt 20 kilo, hvori der er and, flæskesteg, mandler, rødkål, slik og saft med mere. Direktør Rainar Lenze sørger for, at der bliver sendt ansøgningsskemaer rundt pr. mail på forskellige folkeskoler. Også hos Børnenes Kontor er der en fornemmelse af, at fattigdomsdebatten har gjort, at donorerne beholder pengene i foret. ”Sidste år kunne vi direkte mærke, at den famøse ’Carina-sag’ kørte i medierne. Det
gik ud over indbetalingerne, hvor det stod sløjt til i hele december. Dansk Folkehjælps undersøgelse viser, at det sandsynligvis har været en direkte reaktion på den debat. Men der er ingen tvivl om, at mange mennesker har det rigtig hårdt. Især de enlige forsørgere,” siger Rainar Lenze. I år redder Dansk Folkehjælp familien Niebuhrs jul, som bliver fejret sammen med søsteren og hendes søn. Men Tania Niebuhr har et brændende ønske om, at det bliver sidste jul, hvor de får brug for hjælp. Hun håber at kunne bruge sin handelsuddannelse og få fast job i den nærmeste fremtid. Ifølge hende kommer julen anno 2012 til at foregå på børnenes præmisser. ”De år vi har fået julehjælp, har det været en god, stille og rolig jul. I år er børnene hos mig, og det er mit ansvar at købe ind til jul. Vi skal have lidt lækker julemad, og børnene får nogle gaver. Det skal helst være en traditionel jul, men vi er ikke ret glade for risalamande, så den springer vi over – børnene vil hellere have pandekager. Jeg vil gerne have flæskesteg, men de vil hellere spise helt almindelig mad. Nu må vi se, om jeg kan trumfe flæskestegen igennem.”
BØGER som børnene vil elske! Jorden rundt p 30 sange! Tag med Sigurd Barrett hele kloden rundt, hvor børnene kan lære om hovedstæder, flag og verdensdele, mens de synger og danser til landenes musik. I får en plakat med verdenskort og en cd med alle sangene med oven i købet.
ekstrabladetsforlag.dk
ekstrabladetsforlag.dk
jyllandspostensforlag.dk
inkl. cd og plakat
Sigurds ABC gør det sjovt for børnene at lære om bogstaverne. De får alle historierne som sange på cd’en, der følger med bogen.
jyllandspostensforlag.dk
”En eminent formidler af musik for børn.” Berlingske
ekstrabladetsforlag.dk
jyllandspostensforlag.dk
ekstrabladetsforlag.dk
jyllandspostensforlag.dk
inkl. cd og plakat ekstrabladetsforlag.dk
jyllandspostensforlag.dk
ekstrabladetsforlag.dk
jyllandspostensforlag.dk
ekstrabladetsforlag.dk
jyllandspostensforlag.dk
FØLG OS PÅekstrabladetsforlag.dk JP/POLITIKENS FORLAG
jyllandspostensforlag.dk
inkl. to dvd’er
”Sigurd har en fantastisk evne til at fortælle i børnehøjde (...) Jeg synes, at ’Sigurd fortæller bibelhistorier’ er helt vild sej. Den er sjov, forfriskende og velgørende ligetil.” Weekendavisen
POLITIKENSFORLAG.DK
10 Jul&Advent Gode brætspil Hvert år kårer seks spilkritikere fra Danmarks Radio, Berlingske, Politiken, spilmagasinet Gameplay samt Danmarks to største brætspilsforeninger, Consim og Københavns Brætspilsklub, årets brætspil. Her er tre af vinderne for 2012, som kan give inspiration til julegaveindkøbene:
Kristeligt Dagblad Lørdag 24. november 2012
33Årets Børnespil: Tactilo Loto ”Tactilo Loto lever på alle punkter op til betegnelsen ’Mit første brætspil’,” lyder det fra juryen om det her brætspil til familiens mindste. Her bliver børnene indført i følesansens forunderlige verden ved at skulle føle sig frem til de rigtige brikker. Barnet lærer at vente på sin tur, bruge sine sanser og associere. Et følespil, der går et skridt videre. For 2-4 spillere fra 3 år.
33Årets Familiespil: A la Carte Spillet, hvor du agerer kok og tilbereder suppe, så saltet passer. Til dine madretter skal du ikke bare vælge den korrekte indstilling på komfuret, men også sørge for, at retterne får lige præcis den rigtige mængde krydderier – ikke for mange og ikke for få. Brændte og overkrydrede retter ryger direkte i skraldespanden, mens perfekt kokkerering giver dig status som stjernekok. For 2-4 spillere fra 6 år.
33Årets Voksenspil: Africana Drag på ekspedition i Afrika i slutningen af det 19. århundrede med spillet Africana. Ved hjælp af taktik og strategi bliver du ført rundt i Afrika ved hjælp af transport og eventyrkort. En opdateret udgave af det klassiske Afrikas stjerne. For 2-4 spillere fra 8 år.
Brætspil har stadig danskernes interesse Julegaveindkøbene står for døren, og tøv ikke med at lægge brætspil under juletræet. Ikke alene udfordrer de hjernen, men de skaber også fællesskab, siger forskere. Og så er de populære
familiespil Af Marie Louise Hagemeister hagemeister@k.dk
Hvad giver man familien, hvor den mindste leger med iPaden, teenageren er lænket til sin smartphone, mens de voksne arbejder på deres bærbare computere? Svaret er enkelt: et brætspil. For på trods af digitaliseringens indtog så er det gode, gammeldags brætspil ikke ”slået hjem” endnu. Danskerne elsker at samles med familie og venner og spille brætspil som Ludo og Trivial Pursuit. Stadig flere brætspil finder vej ind på markedet, og antallet af spilopfindere stiger, siger Hanne Olsen, som er produktchef hos Hasbro – en af de største forhandlere af brætspil i Danmark. ”Der sker meget på spilmarkedet i øjeblikket. Interessen for brætspil er rigtig stor, og så er der samtidig ved at ske en sammensmeltning, hvor man laver flere versioner af et spil, så det ikke bare fungerer til for eksempel iPaden, men også kan fås i brætspilsudgaven. Men det er især de klassiske spil, som børnespillene Hvem er hvem? og Twister samt paratvidenspillet Trivial Pursuit, der sælger år efter år. Disse spil skaber en genkendelighed og en nostalgi hos forbrugeren, og derfor bliver de ved med at finde vej til de danske hjem.”
Så man kan roligt købe et brætspil til den digitale familie, for ikke alene er spillene populære, de er også med til at udfordre hjernen, mener læge og hjerneforsker Kjeld Fredens. ”Brætspil som for eksempel dam, mølle eller skak træner evnen til at tænke kombineret. Her lærer man at løse problemer og tænke fremadrettet. Man får en stærkere analyseevne, får
WW Brætspil som
for eksempel dam, mølle eller skak træner evnen til at tænke kombineret. Her lærer man at løse problemer og tænke fremadrettet. Man får en stærkere analyseevne, får styrket koncentrationen og udvidet hukommelsen.
Kjeld Fredens, læge og hjerneforsker
0 Familiens yngste og ældste kan samles rundt om brætspillet, og så er spillet udfordrende for hjernen. – Foto: Scanpix.
styrket koncentrationen og udvidet hukommelsen. I virkeligheden flaskehalsen ved læring. Og så bruger man hænderne, som betyder, at man lærer bedre, end hvis man sidder passivt foran en computer. Det er dog ikke ensbetydende med, at computerspil ikke er gode, for mange af dem kan gøre meget af det samme. Ofte er du bare mere kropsligt til stede, når du sidder rundt om et brætspil, end hvis du sidder foran en skærm,” siger Kjeld Fredens og påpeger, at det ikke er ligegyldigt, hvilket spil man samles om. ”Nogle spil er uden tvivl bedre end andre, men det kommer selvfølgelig an på, hvad spillene skal bruges til. Et spil som Ludo kan jo være
godt for et barn, fordi det lærer at tabe, spille med uret og andre basale ting, men det er ikke nødvendigvis det mest udfordrende spil for hjernen. I den anden ende er der også nogle brætspil, man kan kategorisere som decideret dårlige, fordi man ikke lærer noget overhovedet. Men det overordnede for brætspil er, at de er konkrete, og så er det noget, man gør i samvær med andre, og det er jo en vigtig pointe.”
Og netop samværet er en af grundene til, at vi danskere elsker at spille brætspil. Men det skal allerhelst være sammen med familien. Det viser en undersøgelse af folks spilvaner, som analyseinstituttet YouGov gennem-
førte for legetøjsproducenten Mattel i maj måned i år. Her fremgik det, at 75 procent af de adspurgte spiller med familien, 52 procent med vennerne, mens færre end 10 procent spiller med kolleger eller i en klub. Men et brætspil har netop også sin styrke i, at det kan flere ting til forskellige lejligheder, mener spilforsker og lektor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi i Aalborg, Lars Konzack. For eksempel kan familiespillet samle på tværs af aldre hvor de solitære spil som kortkabaler, giver mulighed for at udfordre sig selv. ”Der er sket en eksplosion i interessen for brætspil. Bedst som vi troede, at de var ved at uddø, så er spilkulturen ble-
vet gjort mere normal. Mange venner og familier vælger at bruge en aften på at spille i stedet for at se film. Og især salget af avancerede spil og familiespil er noget, vi danskere er villige til at bruge penge på,” siger Lars Konzack, som ikke tror på, at interessen har toppet endnu: ”Vi vil ikke bare underholdes. Vi vil også selv byde ind med noget. Computerspil kan også være meget sociale, men der er du underlagt nogle spilmekanikker, der er lagt over i maskinen. Ved brætspil er det dig selv, som skal holde øje med reglerne, og så er der også mulighed for at lave sine egne regler. Og det kan skabe fællesskab, når en familie skaber sine egne husregler.”
FÅ HÆNDERNE FRI NÅR DU LÆSER! EN OPLAGT GAVEIDÉ
GLERUPS FILT Tøffel, sko el. Slut med trætte arme og skuldre. Bøger skal ikke nødvendigvis støvle - alle er holdes i hånden. Sæt din bog i en Book Seat, og brug hænderne med skindsål til noget andet, når du læser. Med læsepuden The Book Seat™ kan Pris 498,- du stort set læse over alt. Puden former sig efter underlaget og støtter din bog, så du slipper for at belaste hænder og arme. The Book Seat™ er designet til lækker læsning.
Model: Nansen 2.248,-
SWEATER HOUSE Find den på: www.bookseat.dk eller hos din lokale boghandler.
Sweater HouSe
Slangerupgade - 3400 Hillerød Udsalgspris: kr. 299,- ... findes i 9 skønne farver! Tlf. : 4825 5125 www.sweaterhouse.dk Slangerupgade 1 - 3400 Hillerød - Tlf.: 4825 5125 Besøg vores onlinebutik:
www.sweaterhouse.dk
BACH:JULEORIATORIET
1.-3. del
Torsdag 13. december 2012 kl. 20.00 Koncertsalen Alsion, Sønderborg Fredag 14. december 2012 kl. 20.00 Kristkirken, Kolding Lørdag 15. december 2012 kl. 16.00 Løgumkloster Kirke
JULEGALLA
(foto: B Ealovega)
med
THE KING’S SINGERS og Sønderjyllands Symfoniorkester
Torsdag 29. november 2012 kl. 20.00 Koncertsalen Alsion, Sønderborg Matthew Freeman, dirigent BHJ Fonden sponsorerer koncerten
Stephen Layton, dirigent Solister og Filharmonisk kor
12 Jul&Advent
Kristeligt Dagblad Lørdag 24. november 2012
0 I Vibeke Fodes kogebog ”Bedstemors julemad” er der gode råd til, hvordan man tilbereder den perfekte juleand. – Foto: Scanpix.
Julemiddag som vor bedstemor lavede den
Selvom middagen juleaften i mange familier er den samme år efter år, sniger der sig med tiden små ændringer ind. Kogebogsforfatter Vibeke Fode har samlet de bedste juleopskrifter fra før og nu
smagen af jul Af Nanna Schelde schelde@k.dk
For de fleste betyder juletiden traditioner, hygge og samvær – og ikke mindst masser af god mad. Julebag, knas og konfekt i løbet af december. Æbleskiver, gløgg og julefrokost både før og efter juleaften. Og så selve julemiddagen den 24. december, hvor det hele kulminerer i en sand madfest. I de fleste danske familier er der stolte traditioner for, hvad der skal indenbords, for at det rigtig smager af jul. Fra egn til egn og generation til generation går julens opskrifter i arv. Nogle af disse har den erfarne kogebogsforfatter, 80-årige Vibeke Fode indsamlet og udgivet i kogebogen ”Bedstemors julemad”, hvor man både kan få et indblik i, hvad man spiste til jul for et par generationer siden, og også få gode idéer til alternativer til den helt klassiske menu. I kogebogen er der således både opskriften på, hvordan man af et helt grisehoved laver sin egen julesylte, Vibeke Fodes egen mors opskrift på pebernødder med potaske og de friske pebermyntepastiller, Vibeke Fode selv fandt på at lave en jul. ”Der findes så mange dejlige juleopskrifter. Jeg har både brugt mine egne kilder og fundet frem til opskrifter, der var populære, da jeg var barn,” fortæller hun.
Og madmæssigt er kronen på værket i december måned naturligvis juleaften, hvor der hverken skal mangle noget under selve middagen eller senere på aftenen. Den store julemadsmængde er en reminiscens fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor man både i almindelighed og til jul spiste en meget solid kost, fortæller Vibeke Fode. I hendes egen barndom i 1930’erne og 1940’erne var julemiddagen mange steder endnu mere omfangsrig, end vi kender den i dag. Til den helt rigtige julemiddag dengang hørte både risengrød, gåsesteg og æblekage – i hvert fald i de hjem, hvor man både holdt af at spise godt og meget. For mange var det dog en lige lovlig tung omgang, hvis der også skulle være plads til småkagerne og juleknaset senere på aftenen. ”Dengang havde man meget mere fysisk arbejde, end vi har i dag. Man kørte ikke i bil. Man gik til alting. Til kirke og hjem igen, og der var ikke varmt i husene, og de fleste steder skulle man ud og se til dyrene. Derfor havde man appetit til den tunge mad, og maden var tung. Man brugte fløde, smør og fedt i en helt anden grad end i dag, men man havde også et andet skønhedsideal dengang. Mange var godt i stand.” I Vibeke Fodes barndomshjem fik de dog kun to retter juleaften, nemlig gåse- eller andesteg efterfulgt af risalamande. En menu, som går
0 Kogebogsforfatter Vibeke Fode i sit køkken i Skodsborg. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.
igen i mange hjem i dag – og som dog alligevel kan få sveden til at springe på panderne. ”Den klassiske julemiddag er næsten for voldsom for moderne mennesker. Den er så fed og tung. Der skal en stærk mave til at klare den,” mener Vibeke Fode. Så selvom julen i manges bevidsthed altid er den samme – og skal være det – er der alligevel sket noget med mange familiers julemadstra-
ditioner siden begyndelsen af forrige århundrede. De færreste i dag bor på landet, og de færreste har overskud til selv at lave alt fra bunden eller ligefrem slagte og udskære selv. Men det behøver ikke være en ulempe for den store familiemiddag den 24. december, mener Vibeke Fode. ”I dag orker vi ikke selv at stå i timevis over madlavning. Det skal gå hurtigere, være enklere og lettere. Derfor vælger nogle for eksempel til julemiddagen at lave en rødkålssalat med appel-sinstykker i frem for at bruge flere timer på at koge rødkålen. Salaten er let at lave og et frisk supplement til den fede and. Der vil ske forskydninger i julemiddagen, selvom det er traditioner,” siger den erfarne kok. Traditioner kan også nogle gange opstå ud af det blå. For år tilbage, da Vibeke Fode stod for julemiddagen i familien, meldte der sig pludselig ekstra gæster under fanerne. ”Og jeg stod og kiggede på anden og på alle de sultne mennesker og kunne godt se, at der ikke var mad nok. Heldigvis havde jeg en mørbrad i fryseren,” husker Vibeke Fode. Hun skar halsskindet fra anden og trak det over mørbraden, så det dækkede, og lagde den ved siden af anden i ovnen. På den måde kom mørbraden til at smage af den fede and, og skindet uden på mørbraden blev knasende
sprødt. (Opskriften på Vibeke Fodes egne juleænder er naturligvis også med i ”Bedstemors julemad”). ”Det endte med at blive helt vidunderligt, og faktisk var det andekødet, der blev levnet til sidst. På den måde blev det en tradition i familien at spise andesteg med mørbrad.”
Som det er tilfældet i mange familier, er det i dag Vibeke Fodes søn og datter, der på skift står for den årlige julefejring inklusive madlavning. Vibeke Fode går lidt til hånde undervejs – og medbringer så i øvrigt risalamanden lavet efter den opskrift, der er med i julemadskogebogen. Til hovedret er der andesteg, den sundere rødkålssalat, brunede kartofler og hvi-
de kartofler. Så selvom julemiddagen i dag i flere hjem er blevet en anelse lettere, og den kogte rødkål muligvis er blevet udskiftet med en salat, så er det en stor opgave at fremtrylle julens festmåltid for sine gæster. Det er ikke noget, man klarer i en håndevending, påpeger Vibeke Fode. ”Stress kan man ikke undgå, når man laver julemiddag. Det bliver overvældende varmt i køkkenet med både ovnen og alle blus i gang, og der bliver hele tiden genereret ny opvask og rod, som skal klares undervejs. Derfor er det også helt almindeligt, at hende, der serverer julemiddagen, er ganske rødbedefarvet i ansigtet og lidt træt og svedt, når selskabet sætter sig til bords,” siger hun.
Fodes Gode råd til julemiddagen 33Læs opskrifterne meget grundigt. Er du nybegynder, skal du beregne ekstra fumletid. 33Køb ind i god tid, så du ikke skal løbe forvildet rundt i butikkerne den 23. december. 33Planlæg, i hvilken rækkefølge maden skal laves. Hjemmelavet rødkål kan laves dage i forvejen og stilles i køleskabet. Risengrød til risalamande koges dagen før, og mandlerne smuttes. Også kirsebærsovsen kan laves dagen inden. 33Køb anden fersk ved en god slagter og få instrukser om stegetid. Brug stegetermometer – anden skal være gennemstegt. 33Brunede kartofler kan man først lave til allersidst – men stress ikke, de skal have simretid – skruer man for højt op for varmen, brænder karamellen på. 33Julesovsen er svær at få helt perfekt. Suppler eventuelt med en god andefond fra slagteren eller granulat, så den ikke bliver for fed.
Gi’ en gave, som glæder to gange
Julegaveidéer Den Kongelige Ballet
Lørdag 12. januar kl. 20
Flagermusen
Torsdag 21. februar kl. 20
Eksklusiv koncert
D-A-D
Elaine Paige
Rhythm of the Dance
Onsdag 16. januar kl. 20
Søndag 10. februar kl. 20
Mandag 11. februar kl. 20
Kim Larsen og Kjukken
Valhalla - Balladen om Balder
We Will Rock You
Lørdag 23. februar kl. 16
7. - 10. marts Gigantium
Fredag 22. februar kl. 20
DR UnderholdningsOrkestret & Procol Harum
Fredag 15. marts kl. 20
Lukas Graham
London West End Gala
Thriller LIVE
Lørdag 16. marts kl. 20
Søndag 17. marts kl. 20
Onsdag 3. april kl. 20
My Brother Johnny Cash
City Singler 2 - Frækkere i 2’eren!
André Rieu
The Three Phantoms
Tirsdag 16. april kl. 20
Fredag 19. april kl. 20
Fredag 3. maj kl. 20 Gigantium
Mandag 13. maj kl. 20
t r o k e v a g t Gi’ e å: p e r e Se m
k d . c akk
DR Nytårskoncert
James Last
James Last
Eros Ramazzotti
17. januar kl. 20
Tirsdag 14. maj kl. 20
Tirsdag 14. maj kl. 20
Søndag 19. maj kl. 20 Gigantium
Læs mere om alle vores øvrige forestillinger på AKKC.DK Billetkontor: 9935 5566 (mandag - fredag kl. 12-17) · akkc.dk Billetkontor: 9935 5566 (mandag - fredag kl. 12-17) · akkc.dk
14
JUL I GAMMEL BY 20. NOV. - 23. DEC. /Store Scene
0 I kælderen opbevarer Peter Schmidt alt det udstyr, han hvert år bruger til lysshowet i haven. – Foto: Lars Aarø/ Fokus.
Jul i diodernes skær I Fredensgade i østjyske Hinnerup går de mildest talt amok med lyskæder i haverne hvert år. Peter Schmidt i nummer 26 var med til at starte den lysende tradition, som dog også er ret bøvlet, når det kommer til stykket
julelys Af Lise Schmidt Søgaard lise.soegaard@k.dk
ÅRETS JUL E FORESTILL ING!
BI LL E T TER 3312 1845 | W W W. BI LL E T BI LL E T. D K
Kristeligt Dagblad Lørdag 24. november 2012
Peter Schmidt løfter en tung lem i gulvtæppet under entreens garderobeskabe. Nede ad trappen i mørket fornemmer man ret forude en vaskemaskine, et tørrestativ og duften af en sæk hundemad. Men så tændes en lampe, og i rummet åbenbarer der sig en reol fuld af kasser med ledninger og røde lamper, to plasticrådyr, fire-fem havenisser og en stak underlige stativer. Vi er i kælderen hos en julelys-entusiast. I Fredensgade i den østjyske by Hinnerup er de berømte for deres lysende, blinkende og farverige julepynt i haverne i december måned. Når lysene i haverne med ét tændes om eftermiddagen den 30. november, dukker der som regel mellem 500 og 1000 mennesker op for at se det magiske øjeblik. Traditionen startede med en simpel, drillende naboha-
WW Det er jo ret
bøvlet og også forbundet med en del stress, at folk forventer, der skal være pænt og nydeligt med lys herude hvert eneste år.
Peter Schmidt, beboer i Fredensgade i Hinnerup
nekamp, fortæller Peter Schmidt: ”For 13-14 år siden satte vores nabo en ret opsigtsvækkende lyskæde op. Genboen satte som en kommentar til det en lidt vildere én op. Og så kom jeg med, for vi ville da ikke stå tilbage for dem! Siden har det spredt sig til resten af gaden. Vi konkurrerer stadig lidt i dag, og der er haver med alt fra pyntede cykler og store kaner til dem, der blot pynter en enkelt busk.”
Lige nu er der ikke noget, der udefra tyder på, at Fredensgade skulle være anderledes end så mange andre villaveje. Bøgehækkene er blevet lysebrune, der er vandpytter langs kantstenene, og villahaverne er, hvad haver er i november: på vej til det absolutte lavpunkt, hvad angår skønhed. Men inden det når så vidt, har de i Fredensgade tændt for kontakterne. Butikkerne holder længe åbent, lokalmedierne rapporterer direkte fra tændingen, og i resten af december er den diodeglimtende Fredensgade allemandseje for juleturister. ”At det skulle ende sådan, havde vi nok aldrig troet. Og vi går da også og funderer lidt over, hvad det egentlig er, vi har sat gang i, og om der på et tidspunkt skal geares lidt ned. Flere af beboerne er ikke helt unge, og det der med at fise rundt oppe på taget er jo ikke ufarligt,” siger Peter Schmidt med alvorlig mine.
Fortsætter næste side
Jul&Advent 15
Kristeligt Dagblad Lørdag 24. november 2012
♥♥♥♥♥
0 I Fredensgade i den østjyske by Hinnerup er de berømte for deres lysende, blinkende og farverige julepynt i haverne i december måned. Peter Schmidt er en af de beboere i gaden, der hvert år udsmykker have og hus. Han tager faktisk ferie en uge i slutningen af november, så alt er klappet og klart til den fælles julelystænding. – Foto: Lars Aarø/Fokus.
Familien Schmidt består ud over Peter selv, der arbejder om natten med kvalitetskontrol af svejsninger på køleanlæg ved hjælp af røntgenfotografi, af hustruen Charlotte og døtrene Annemette og Marie. De to piger hjælper gerne med at lægge lidt gran ud foran til jul, og hustruen Charlotte sætter stor pris på lysenes varme skær i december måned. Men det møjsommelige arbejde med at filtre ledninger ud, reparere strejkende pærer, der ødelægger det for resten af kæden, samt ikke mindst at foretage den faretruende kravletur på husets tag, det står Peter for. Derfor tager han også fri fra arbejdet en hel uge op til den sidste weekend i november blot for at sætte lys op. ”Jeg vil ikke kalde det en hobby,” siger han stilfærdigt. ”Det er jo ret bøvlet og også forbundet med en del stress, at folk forventer, der skal være pænt og nydeligt med lys herude hvert eneste år. Men når det så er oppe, så giver det også en masse positiv
kontakt med de mennesker, der kommer langvejs fra for at se vores hus og gade,” fortæller han og retter lidt på en figur, der mest af alt minder om en krydsning mellem en norsk skovtrold og en changerende lavalampe. Himstregimsen er fundet i en butik i Brovst i Nordjylland, men gaden har også lavet en fælles indkøbsordning hos en grossist i Fredericia, der hvert år leverer en palle med det sidste nye inden for diodepynt.
Mange har udtrykt afsky over strømforbruget eller det æstetiske udtryk ved julepynten, fortæller Peter Schmidt, mens vi beundrer kælderens skatte. Han ved ikke selv, hvor meget strøm lysshowet bruger, men der er da sat en ekstra strømgruppe op på relæet til at håndtere julelysene. I december må vaskemaskine og tørretumbler heller ikke køre samtidig i kælderen, ellers kortslutter hele huset. Hvad angår æstetikken, preller al kritik af på Peter Schmidt: julelys er hygge.
Selv har han kun én slags julepynt, han absolut ikke kan udstå. ”Nogle af de første LEDpærer, der kom frem for nogle år siden, havde sådan et skarpt, blåt skær. Heldigvis er de blevet meget bedre i dag, men de skarpe ser man stadig rundt omkring. De er helt vildt grimme,” griner han.
Et overdådigt flot, stort melodrama med følelser for fuld musik Politiken
★★★★★
Overvældende, betagende. Jublen var enorm i Det Ny Teater B.T.
★★★★★
Bedre end i London Berlingske
Gør det selv 33Danskerne bruger årligt 100 millioner kroner på strøm til udendørs julebelysning. 33Hvis du selv vil sætte lyskæder op, bør du vælge en kæde med lysdioder, som kun bruger 1/3 strøm i forhold til traditionelle lyskæder og har ekstremt lang levetid. 33Et tænd-sluk-ur er en god idé. Kilde: DONG energy
★★★★★
Er du vild med Phantom of the Opera, så køb billet til Love Never Dies Børsen
Julegaveidé:
Gavekort til store oplevelser Se og hør mere på www.detnyteater.dk
Ons-tor 19.30, fre 20, lør 15 og 20, søn 15 Bill. 33 25 50 75
Julen varer lige til påske – Bibelse Bibelkalenderen 2013 en klassisk Mayland-kalender tilpasset kirkeligt interesserede. Bibelkalenderen er spækket med indhold af både inspirerende og praktisk karakter. For eksempel får du et dagligt bibelvers og til hver søn- og helligdag er der henvisning til de aktuelle læsninger. Normalpris kr. 99,95 JULEPRIS Kun kr. 89,95
Den store Julebog 24 kapitler fyldt med julehygge for hele familien: Juleevangeliet, Selma Lagerlöfs Legenden om juleroserne, H.C. Andersens Grantræet og Nissen hos Spekhøkeren og selvfølgelig den gode, gamle Peters Jul; opskrifter på julelækkerier fra Meyers Madhus, lege, spil, sange og anvisninger på julestads. Det hele er med i Den Store Julebog. Normalpris kr. 149,95 JULEPRIS kr. 99,95
Signes Jul Profetkort Det populære kortspil for hele familien. vind over hinanden på viden om 40 bibelske personer. en perfekt mandelgave. Normalpris kr. 99,95 JULEPRIS kr. 89,95
Alle har ret til en velsignet Jul I går lå en konvolut i avisen, fik du set indholdet?
"er der børn til stede juleaften – og kun én mandelgave – så vælg en bog for hele familien: "Signes Jul" af Johannes Møllehave og Peter Madsen". BoGMARkeDet
Normalpris kr. 149,95 JULEPRIS kr. 49,95
I nogle lande kan duIfå noeglne d laø nde an sdko m fånen sddoh pådguru moldet dd aøf din ån greund af indholdet i deipn uuvve ert . dennekk rt. Morten Thom Mortensen Thoms Højsg en Højsga aard, ard, gener alsekr genera etær lsekret ær Det Danske i Det iDansk Bibelse lskab e Bibels elskab
De
Den otte
Fra k
Kristeligt Dagblad Lørdag 1. juni 2012
XXXxxx 17
ÉN FOR ALLE – ALLE FOR ÉN
FREDAG 15. JUNI 2012 | Bibelselskabet
ibelselskabets gaver varer længere
et
t
1. oPLAG eR Revet vÆk
Bogen – Bibelen genfortalt af Bjarne Reuter Luksus gavebog kr. 349,95 Fiks paperback kr. 279,95 E-bog kr. 229,95
”Bogen" er en frimodig, respektfuld og virkelig fin fornyelse af de uundværlige historier om Gud og menneske". JyLLAnDS-PoSten
"Bjarne Reuter ommøblerer Bibelens fortællinger, så det er en fornøjelse at flytte ind i dem." WeekenDAviSen
"Bjarne Reuter har fortolket sine udvalgte tekster med stor sans for fortællingens magi ... Hovedværker fra verdenskunsten og de vigtigste dele af verdens mest læste bog, Bibelen, kan nu fås i ét, smukt pragtværk." kRiSteLiGt DAGBLAD
"Alle tre versioner anbefales! Den store til højtlæsning. Den lille og e-bogen til rejsen. i toget. i bussen. i bilen. eller bare hen ad livets landevej." FyenSStiFtStiDenDe
TO OM TRO Benedicte Hammer Præstholm Jens Ole Christensen
nyHeD!
Kunstbibelen
Den nye Aftale – Det nye testamente på nudansk. otte forskellige omslag. vælg din egen favorit.
Der er håb endnu for folkekirken! Mød Benedicte Præstholm og Jens ole Christensen som fra hver sin fløj taler sammen om tro, håb og kærlighed.
Kunstbibelen er en oplagt julegave. Uddrag fra både Det Gamle og Det nye testamente i samklang med verdenskunst. Kunstbibelen er et nyt referenceværk, der viser genveje til den største kunst og litteratur, som ikke mindst har præget europas religions- og kirkehistorie. Blandt de danske kunstnere i kunstbibelen er blandt andre Maja Lisa engelhardt, Arne Haugen Sørensen, Peter Brandes og Per kirkeby
Fra kun kr. 99,95 til 299,95
Kun kr. 249,95
Kun kr. 299,95
UDkoMMeR 30. noveMBeR
Den Nye Aftale
To om tro – Modsætninger mødes
JyLLAnDS-PoSten
Alle gaver leveres med Bibelselskabets julekort 2012! Fri levering ved køb over kr. 300,-. Bestil dine gaver på www.bibelselskabet.dk/JUL eller ring på telefon 3393 7744 WWW.BIBELSELSKABET.DK
18 Jul&Advent
Kristeligt Dagblad Lørdag 24. november 2012
Vores jul
Kort om julemarkeder Julmarked 12 meter nede i Tykarpsgrottan:
Af Karin Dahl Hansen
Komiker, skuespiller og debattør dahlhansen@k.dk Farshad Kholghi, 41 år, er født i Iran. Marked i gammel Han kom til Danmark, da han var 13 år. Han er bahaier. Bahai er en mono- lade i Østjylland Der er julemarked i Den Gamteistisk religion le Lade ved Danmarks FerguAf Inor Dale dale@k.dk
Hvordan forbereder du dig på julen? ”Jeg er ved at blive bedre til at købe julegaver i god tid, men da jeg var yngre, var det tit i sidste øjeblik. Jeg endte med at købe ind på julemarkedet i Tivoli, fordi det var det eneste sted, der var åbent. Men man bliver jo ældre og forhåbentlig klogere! Meget af juleforberedelsen går nu med at finde ud af, hvor og hvornår min kæreste og jeg skal fejre jul. Hvordan fejrer du jul? ”Mine forældre besøger os lillejuleaften. Det er med dejlig mad: and eller flæskesteg. Så bytter vi gaver og hygger. Selve juleaften fejrer vi som
0 Farshad Kholghi er blevet bedre til at planlægge juleindkøbene. – Arkivfoto.
regel hver især hos vores forældre. Vi danser ikke rundt om træet, men vi har dog et, og jeg elsker selv at se et juletræ, som bugner med gaver. Vi synger ikke julesange, selvom jeg selv sang i kirkekor engang. At få mine forældre til at synge går ikke!”.
son Museum i Stourup mellem Juelsminde og Horsens i Østjylland. Her er kræmmerboder, besøg af julemanden, plads til, at børnene kan lege i høet og mulighed for at få en tur i hestevognen. Oplev samtidig dyr, gård og museum samt den specielle atmosfære i en gammel bindingsværkslade fra 1869. Der er også mulighed for at kombinere besøget med indkøb af juletræer og pyntegrønt. Selve laden er et unikt bygningsværk på cirka 500 kvadratmeter. I sommer blev der lagt gulv af 17.000 gule mursten.
Tag til julemarked i Sverige I den kommende tid har danskerne mulighed for at få fine juleoplevelser lige på den anden side af Sundet. De svenske julemarkeder er en af
Julemarkedet i Tykarpsgrottan i Hässleholm holdes 12 meter under jorden i kalkstensgrotten, som stammer fra 1700-tallet. Med klassiske julemarkedsboder skabes et magisk og smukt oplyst miljø. Markedet holdes den 8.-9. december. 0 I Tykarpsgrottan i Hässleholm holdes der julemarked den 8. og 9. december. – Arkivfoto.
årets hyggeligste begivenheder og trækker mange besøgende til. Selvom svenskerne har en stærk tradition for klassiske julemarkeder, er der også plads til fornyelse, og der findes masser af unikke julemarkeder, der indbyder til hyggelige og anderledes familie- eller venindeudflugter. ”Vil man køre med gammeldags damptog eller tage på julemarked 12 meter under jorden med familien, har svenskerne det. Er man derimod på udkig efter økologiske og lokalt producerede råvarer, har de også det. Og det samme gælder markeder med de absolut bedste kunsthåndværkere i landet,” for-
klarer Anna Kron Boysen fra turistorganisationen VisitSweden. Her er en række eksempler på svenske julemarkeder: Glimmingehus, Österlen:
Her er masser af aktiviteter i historiske omgivelser. Man kan bage peberkager og julebrød efter middelalderopskrifter, binde halmdukker, lave stearinlys og skrive ønskesedler med fjerpen og blæk. Kunsthåndværkere udstiller deres arbejder på museet. På slottet findes også mere nutidige aktiviteter, hvis man er til det. Markedet holdes i dagene fra den 8.-9. december klokken 12-16.
Jul på Slottet, Malmø:
Dette julemarked er helt efter bogen. Der er musik, markedsboder, en julemand og meget mere. Markedet er nemt at komme til, da det holdes på Malmöhus Slott. Der er fri entré hele dagen. Markedet holdes den 2. december klokken 11-17. Thomanders jul i Lund:
holdes for første gang i år. Markedet har 1800-tallet som tema, og alle aktiviteter vil sikre den helt rigtige stemning. Der vil være hestevogne, gadeteater, juleboder, alfer, marcherende bands og kor. Markedet finder sted i alle adventsweekender i december i Lund, som er nemt at komme til med Øresundstoget.
Julekalender med flotte præmier Bliv klogere på bolig- og privatøkonomi Tilmeld dig på brf.dk/jul Hovedpræmie: Ferierejse (værdi 35.000 kr.)
Deltag også på din smartphone Hvis du har en smartphone, kan du scanne QR koden og se sitet på din mobil. Du kan få en QR-scanner ved at sende en SMS til 1241 med teksten ’scan’.
Du kan også sende en SMS til 1919* med teksten ’BRF’ og modtage applikationen til din telefon. (*Koster 0 kr. + alm. SMS-takst)
Jul&Advent 19
Kristeligt Dagblad Lørdag 24. november 2012
Vores jul
Vores jul
Pop- og jazzsangerinden Caroline Henderson, 49 år, er født og opvokset i Sverige og kom til Danmark som voksen
Historiker og forfatter Henrik Jensen, 65 år, er aktiv debattør og blandt andet forfatter til bogen ”Det faderløse samfund”. Gift og far til to voksne sønner
0 Caroline Henderson står for den traditionelle svenske julefrokost. – Foto: Leif Tuxen. Af Inor Dale dale@k.dk
Hvordan forbereder du dig på julen? ”Så snart den sidste strofe er sunget til mine koncerter i Sct. Pauls Kirke i Aarhus og Christians Kirke i København den 15. og 16. december, er det bare i gang med at trille köttbullar! Jeg har arvet min mormors gamle juleforklæde, bogstaveligt talt og i overført betydning – for nu er det mig, der står og sveder i køkkenet over det traditionelle svenske julebord, der omfatter mindst 15 forskellige retter, inklusive den obligatoriske juleskinke og supersød, svensk gløgg, som man muligvis skal være vokset op med for at kunne lide.”
0 Overskuddet fra salget af glasenglen støtter Danmissions projekter i Afrika, Asien og Mellemøsten. – Foto: Danmission.
landsdækkende kampagne, der løber hvert år fra oktober til december. Bag den særlige Luciaengel står glaskunstner Jette Holgersen. Inspirationen til Danmissions Lucia indsamling er hentet i historien om den kristne Lucia, der i 300-tallet hjalp syge og fattige. Hun delte mad ud og bar lys på hovedet for at have
Af Inor Dale dale@k.dk
Køb juleengel med hjertet Hvert år bliver der købt metervis af nyt pynt til danske familiers hjem og juletræer. Men hvorfor ikke investere i et stykke julepynt, der også støtter et godt formål? spørger Danmission. Danmission er en folkekirkelig udviklingsorganisation, og glasenglene sælges som et led i organisationens årlige Lucia indsamling, som er en
0 Julen kommer bag på Henrik Jensen – hvert år. – Foto: Mette Frandsen.
hænderne fri til sit velgørende arbejde. Glasenglen findes som broche og som ophæng til juletræet eller i vinduet. Englene koster mellem 75 kroner og 150 kroner og kan købes på www.danmission.dk. Overskuddet fra salget af glasenglene bruges til at skabe bedre levevilkår for børn og voksne i Afrika, Asien og Mellemøsten.
Hvordan forbereder du dig på julen? ”Jeg ’forbereder’ mig ved at lade julen komme helt bag på mig år efter år. Der hersker altid en travlhed op til jul, ikke en juletravlhed, men mange har den forestilling, at de må og skal nå at binde alle løse ender op inden jul: Møder skal holdes, afslutninger, frokoster, projekter skal færdiggøres, skriveborde ryddes og så videre. Hvert år tænker jeg, at næste år skal det blive anderledes. Men det er først, når vi henter træet – i ellevte time! – at julefreden begynder at sænke sig.”
Julegaveidéer fra Syddansk Universitetsforlag 268 kr.
299 kr.
498 kr.
375 kr.
P.W. Lund
Mere end en skole
Hybridernes paradis
og knokkelhulerne i Lagoa Santa
Harry Haue, Knud Bjarne Gjesing og Johs. Nørregaard Frandsen
Peter Laugesen, Per Højholt og deres elever
Birgitte Holten og Michael Sterll 336 sider, indbundet, rigt illustreret i farver, 299,00 kr. P.W. Lund, helten fra Henrik Stangerups roman Vejen til Lagoa Santa, er en af de største danske naturforskere nogensinde. Bogen fortæller den fantastiske historie om Lunds videnskabelige arbejde i 1800-tallets uvejsomme Brasilien, hvor han i sine udgravninger fandt helt nye forklaringer på landets fortid.
598 kr.
Riddere af Elefantordenen 1559-2009 Jørgen Pedersen 476 sider, indbundet, stort format, rigt illustreret i farver, 598,00 kr. Riddere af Elefantordenen 1559-2009 bringer den første fuldstændige affotografering af Elefantordenens våbenbøger fra Ordenskapitlets arkiv. Bogen rummer en komplet fortegnelse over alle, der er blevet optaget i Elefantordenen i perioden, i alt godt 900 personer. Alle Riddere er forsynet med korte biografiske oplysninger.
513 sider, indbundet og rigt illustreret 498,00 kr. Efterskolerne er en helt særlig institution i det danske undervisningssystem. Bogen redegør for efterskolernes opblomstring, tankerne bag skoleformen og for de udfordringer, efterskolerne står over for i en mere og mere individualiseret verden.
100 kr.
Søren Langager Høgh 237 sider, 268,00 kr. Bogen handler om litteraturens evne til ubesværet at gå i spagat hen over informationsfelter af stor volumen, uensartethed og kompleksitet. Endvidere klarlægges Laugesens og Højholts indvirkning på Peter Adolphsen, Ursula Andkjær Olsen og Lone Hørslev.
498 kr.
Thomas Kingo Digte
Velfærdsstatens storhedstid
Udvalg og efterskrift ved Povl Schmidt
Dansk velfærdshistorie bd. IV Perioden 1956-73
79 sider, indbundet, illustreret, 100,00 kr.
Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen og Niels Finn Christiansen (red.)
Thomas Kingo (1634-1703) er vor renæssance- og barokdigtnings betydeligste digter og dog ikke så kendt hos et moderne publikum. Med dette udvalg præsenteres en række af Kingos bedste digte for den nutidige læser - med moderne retskrivning og ordforklaringer.
802 sider, indbundet og rigt illustreret 498,00 kr. Fjerde bind af den hidtil største undersøgelse af det danske velfærdssamfunds historie er nået til perioden fra folkepensionen i 1956 til jordskredsvalget i 1973, hvor kritikken af skattetrykket og de offentlige udgifter tog fart.
Det lille land før den store krig Michael H. Clemmesen 557 sider, indbundet og rigt illustreret 375,00 kr. Allerede fra 1911 truede en verdenskrig, og bogen fortæller for første gang historien om, hvordan den danske regering og det danske forsvar gjorde sig klar til det værst tænkelige: at en storkrig bredte sig til det neutrale Danmark. Bogen viser, at der var god grund til bekymring. Både Tyskland og Storbritannien opererede med planer om overfald på Danmark.
799 kr.
Danmarks Middelalderlige Altertavler I-II Sissel F. Plathe og Jens Bruun 1.388 sider, indbundet, stort format, pragtfuldt gennemillustreret i farver, 799,00 kr. Danmarks Middelalderlige Altertavler I-II præsenterer den første samlede fortegnelse over altertavler, der har overlevet reformationen, og som findes i danske kirker, museer og i privateje. »Værket er meget smukt, flot, elegant, veltrimmet med forbilledlig opsætning. Dette kæmpeværk om middelalderens altre vil blive stående i mange år.« (Carsten Bach Nielsen i Kristeligt Dagblad)
Få 20 % rabat ved køb via www.universitypress.dk
Jul&Advent 21
Kristeligt Dagblad Lørdag 24. november 2012
Her begynder julen i august I højsæsonen bliver produktionen af julens søde sager mere end fordoblet hos Odense Marcipan, der har mere end 100 år på bagen
julegodter Af Marianne Luna Røndal roendal@k.dk
De fleste kender følelsen. Fornemmelsen af klistret marcipan mellem fingrene, mens man forsøger at lave julens pæneste marcipangris. Måske ender grisen med at ligne en mus. Eller måske har man begivet sig ud i at lave den mandelduftende masse selv og har for længst droppet marcipangrisene til fordel for noget anderledes. Men hvordan ser det ud hos de producenter, der laver den marcipan, mange får klistrede fingre af i december? For at finde svar på et af julens mindre mysterier er Kristeligt Dagblad taget til Odense for at besøge Odense Marcipan, der laver alt fra marcipan til nougat og icing (tyk glasur) i mange forskellige farver. Hele 175 forskellige slags marcipan står virksomheden bag. For svenskerne vil have mere sukker i marcipanen end danskerne, nordmændene vil have den endnu sødere, og finnerne foretrækker den i kraftige farver som sort og blå. I mellemlageret til marcipanproduktion dufter der af mandler, men larmen fra maskinerne dominerer. På gulvet står hvide sække med et ton søde, californiske mandler i hver. Årligt bruger Odense Marcipan 3500 af disse sække. Senere i processen bliver mandlerne blandet med ganske få bitre mandler, som er med til at få marcipanen til at smage rigtigt. I samme lokale hælder en maskine mandlerne ud af sækkene, hvorefter de bliver sorteret og vasket. Under sorteringen ræser mandlerne ud af maskinen og videre op i et spiralformet rør, der transporterer mandler opad. De små mandler klaprer rundt i røret, mens de kæmper om at komme først. I et andet rum bliver mandlerne blancheret og kørt gennem gummiruller, så hinderne kommer af. Efter rengøring og sortering bliver mandlerne blandet og hakket med sukker og gluko-
se i forholdet totredjedele mandler til en tredjedel sukker. Og så kommer det trin i marcipanfremstillingen, der ifølge fabrikschef Johnny Engberg gør Odense Marcipan til noget særligt: valsningen. Marcipanen bliver valset på grove stenvalser, der trækker mandlerne fra hinanden i stedet for at hakke dem yderligere i stykker. Det gør noget ved konsistensen, siger Johnny Engberg. Til sidst bliver marcipanen varmet op til 90 grader og kølet ned til 40 grader, så den kan holde sig længere. Hvis marcipanen skal til Sverige eller Norge, der vil have den sødere, tilsætter de yderligere sukker, inden massen bliver pakket.
Lige nu arbejder maskinerne på højtryk. For hos Odense Marcipan begynder julen lidt tidligere end i resten af Danmark. Højsæsonen for produktion af marcipan og nougat er fra august til november. I den travle periode går 70 ton marcipan dagligt ud af fabrikken, hvor det uden for sæsonen er 30 ton. I år regner virksomheden med at producere 11.800 ton marcipan. En af de varer, hvor efterspørgslen stiger kraftigt i julemåneden, er nougat. Den produktion kommer avisens udsendte desværre ikke forbi, da Odense Marcipan har placeret marcipan- og nougatproduktionen i hver sin ende af Toldbodgade, så også medarbejderne er delt op og bader hvert sit sted. Det betyder, at hasselnøddeallergikere kan spise marcipan uden at blive syge. For produktion i så stor skala kræver teknik og konstant kontrol for ikke at få fødevareskandaler eller klager om dårlig kvalitet på nakken. Det ved laboranterne alt om. På daglig basis undersøger de, om mandlerne er blevet harske, eller om for mange i partiet er gået i stykker. De hakker og måler og vejer for at finde ud af, om det parti mandler, de arbejder med, er godt nok til at lave marcipan af. I lokalet ved siden af labo-
2 Chefkonditor Peter Kofod laver julenisser, som bagerne kan få skabeloner til at efterligne. I laboratoriet tester Elin, om kransekagemassen er bagedygtig. I ren marcipan bruger man både søde og bitre mandler. Til sidst er marcipanen klar til at blive sendt ud til forbrugerne. – Foto: Claus Fisker/Scanpix.
ranterne tester Elin, om kransekagemassen er bagedygtig, om marcipanen har den rigtige konsistens, og om icingen kan rulles ordentligt ud. Hun sætter tykke skiver af marcipan under små vægtlodder og tester, hvor dybt ned i marcipanen, lodderne går. Ved siden af Elin står en stor, firkantet metalkasse, der sprudler af farvestrålende marcipan og icing, der er blevet rullet, trykket på og formet. Der lander den testede marcipan og icing, før den bliver brugt til grisefoder. Det er ikke kun de mere videnskabelige test, som Odense Marcipan laver på sine produkter. I Fagcenteret, som det chokoladeduftende konditori hedder, arbejder chefkonditor Peter Kofod med marcipan, chokolade og kager dagen lang. Da Kristeligt Dagblads udsendte møder
ham, er den travle, fløjtende herre ved at lave skægge nissefigurer i marcipan. Der er gang i både hvid, rød og sort marcipan og ikke mindst en masse redskaber, så figurerne kan få prikker, streger og andre finurligheder. Nissefigurerne skal bruges til at inspirere bagere. For ud over den almindelige forbruger sælger Odense Marcipan sine produkter til industri, bagere og konditorer samt restauranter og storkøkkener. Ved siden af nissefigurerne ligger grønne træstammer, der er skåret over. For hvis marcipanen ikke kan strække sig og rulles nemt ud, vil virksomhederne ikke købe den til industriel produktion. Før august og før julesæsonen begynder, laver Peter Kofod blomster og kagedekorationer i stedet for nisser eller udvikler opskrifter til konfekt og kager og underviser i kon-
ditorkunstens forunderlige verden. For at give opskrifter og inspiration videre skal marcipanen selvfølgelig ud fra fabrikken. I pakkelokalet med det gule gulv står syv mennesker med hver sin opgave. På den anden side af glasvæggen pumper en maskine kransekagemasse ned i pink
foliepakning med sprøjtetylle for enden og lukker enden af. Kransekagemassen triller ud på rullebåndet og ind i pakkelokalet, hvor medarbejderen Mikkel pakker massen i sorte kasser med Odense Marcipans logo. 10 i hver. Til sidst pakker de kasserne på paller, der bliver hentet og kørt ud i de store lastbiler.
Marcipan 33Odense Marcipan er grundlagt i 1909 og blev i 1961 kongelig hofleverandør. 33Italienerne mener, at det var dem, der opfandt marcipan i middelalderen og solgte brødet under navnet Sankt Markusbrød eller marcipani. 33Andre mener, at marcipan kan spores tilbage til perserne i 700-tallet, og at fænomenet senere kom til Europa, måske Venedig, med hjemvendte korsfarere. 33Endelig hævder tyskerne, at det var en kok i Leipzig i det 17. århundrede, der opfandt marcipan.
22 Jul&Advent
Kristeligt Dagblad Lørdag 24. november 2012
Julens glæder falder drypvis i advent Forberedelserne i adventstiden er med til at skabe en forventning til julen for Fyns nye biskop, Tine Lindhardt. Hun savner dog, at juletiden fortsætter lige så længe på den anden side af juleaften
advent Af John Engedal Nissen john.nissen@k.dk
I 1960, da Tine Lindhardt kun var tre år gammel, fik hun en broderet pakkekalender af sin bedstemor. Et stort grønt juletræ var broderet midt på kalenderen, mens nisser og julelys sad på grenene. På og langs træet sad små, runde metalringe med tilhørende broderede datoer, hvor Tine Lindhardts mor bandt en lille snor fast med en pakke i modsat ende. Eksempelvis en æske rosiner, to slikkepinde eller måske en blyant. Det var ikke altid, at alle 24 pakker var klar den første december. Oftest blev der fyldt pakker på kalenderen løbende, så der altid var pakker til de næste dage. Pakkerne var det første, Tine Lindhardt så til, når hun vågnede om morgenen. DR’s tv-julekalender var også et fast indslag op til julen i barndomshjemmet, hvor der blev bundet flotte, røde bånd om adventskransen, og hendes far samlede hver december hele familien om det årlige nisselandskab. ”Så hentede han piberenserne frem, og vi begyndte at reparere de gamle nisser fra foregående år og lave kælke til dem. Der blev brugt stanniol til søerne, og vi byggede små igloer af vat, hvor man kunne sætte et lys ind,” fortæller Tine Lindhardt. Hvert år var hun og hendes bror desuden med forældrene i skoven for at fælde årets juletræ. ”Det var nu ikke den store fornøjelse, men mest en sur pligt, for det regnede altid,” husker hun. I dag har kun det røde bånd på adventskransen overlevet i bispefamilien, selvom adventstidens liturgiske farve rettelig er lilla. Men selvom Tine Lindhardt ikke længere selv modtager pakker på sin gamle, broderede pakkekalender, laver hun indimellem pakkekalendere til sine egne børn, der begge er voksne. Og julekalenderen i fjernsynet kan hun indimellem stadig finde på at se. ”Det er jo lidt flovt, når man ikke længere har små børn, men jeg synes, det er sjovt. Og ofte er det jo hyggelige og gode historier, der bliver fortalt,” siger hun.
Hun har hvert år både en forventning og forhåbning om at skrive familiens julekort inden jul. Men selvom hun hvert år når at få taget hul på
WW Det er vigtigt
at have forventning i livet. At julen kommer. Og at Jesus stod op fra de døde i påsken. I det lys kan vi leve. Hvis ikke vi har forventning til morgendagen, lever vi så ikke allerede i dødens og mørkets skygge?
tine Lindhardt, biskop
0 Adventsgaver kan være frygteligt kommercielt, men de kan også være med til at skabe forventning til julen, og det er vigtigt, mener den nye biskop over Fyens Stift, Tine Lindhardt. ”Hvis ikke vi har forventning til morgendagen, lever vi så ikke allerede i dødens og mørkets skygge?”, spørger hun. – Begge fotos: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.
dem, ender det alligevel altid med at blive et nytårsforehavende. Og sådan er det år efter år. Men forberedelserne er ikke spildt, for de vender langsomt hendes tanker mod julen, forklarer hun. ”Når jeg begynder på alle de praktiske forberedelser i adventstiden som at købe gaver og overveje, hvad der skal stå i julebrevet, så vender det mit sind mod julen, mod familien, sammenholdet, lyset og glæden, fordi Gud kommer til verden. På den måde tager man i adventstiden forskud på julens glæder, fordi man giver plads til tanken – og eftertanken,” siger hun og påpeger, at det netop er, hvad advent handler om – også for hende. ”Advent er jo en forventningstid, hvor man rent billedligt faster og gør bod for at gøre plads til, at der kommer noget nyt, som skal fylde én. Advent betyder jo ’Herrens komme’. Det er lidt ligesom sådan en gammel herold, der annoncerer, at nu kommer sejrsherren. Det er vigtigt at have forventning i livet. At ju-
len kommer. Og at Jesus stod op fra de døde i påsken. I det lys kan vi leve. Hvis ikke vi har forventning til morgendagen, lever vi så ikke allerede i dødens og mørkets skygge? Det, der bærer i mit liv, er en forventning – et håb om, at Gud bærer med i mit liv, og at jeg ikke er alene om det.” Det håb, der kommer ud af de store kirkelige højtider som julen, er med til styrke, mener biskoppen, for de kaster lys over vores tilværelse. ”Jul, påske og pinse rager op i kirkeåret og kaster lys fra sig, så vi allerede nu lever i en forventning og i bogstavelig forstand også i lyset af julen, som kommer. Men julen kaster også lys fra sig den anden vej, så vi har den i ryggen, når den er overstået, og vi går ind i januar. Julens lys stråler helt frem til påsken, som igen kaster sit forventningslys foran sig. På den måde kan vi gå fra lys til lys.” Selvom julens kommercielle side kan tage opmærksomheden fra julens indhold, kan det også være med til at styrke forventningen og glæden,
mener Tine Lindhardt. ”Adventsgaver kan eksempelvis være frygteligt kommercielle, og vi kan spørge os selv, hvad vi skal med dem. Og er det ikke kun for at tilfredsstille legetøjsbutikker som BR, at de er indført? Men i virkeligheden kan de virke som små dryp i adventstiden, hvor vi mærker forventningens glæde og så småt tager forskud på julen. Derfor kan det egentlig være meget positivt – selvom det selvfølgelig også kan være med til at skubbe julens budskab langt væk.”
Stod det til Tine Lindhardt måtte julen gerne vare lidt længere, end den gør i dag. Den slutter alt for brat juleaften, mener hun. ”I dag tager vi så meget forskud på julen, at vi næsten er færdige med den, når den endelig kommer. På mange måder har vi byttet rundt på det. Advent var tidligere en forberedelses- og forventningstid, hvor man ventede med fejringen og juletraditionerne til juleaften, og når dagen ende-
0 Biskop Tine Lindhardt har stadig den broderede pakkekalender, hun fik af sin bedstemor som tre-årig.
lig kom, varede den også i mange dage efter juleaften. Eksempelvis kan jeg huske, at man tidligere havde juletræsfester i forsamlingshuset med et stort juletræ, lotteri og en udklædt julemand, der gik rundt med godter. Dengang var julen ikke en afslutning, men en begyndelse på noget nyt, ligesom det jo heller ikke er en afslutning at få et barn, men tværtimod en begyndelse. Det kan jeg godt savne ved advents- og juletiden i dag.” Derfor forsøger hun også selv at strække juledagene lidt længere ved at lade julelys og -dekorationer fylde i hjemmet i januar måned.
EMMAUS - Galleri & Kursuscenter
Højskolekurser 2013 uge 7 uge 11 uge 13 uge 16
Syng for livet! Gospelkursus Kreativt værkstedskursus Påskedage Så syng da Danmark! Ikon-værksted uge 21 Elevfest uge 24 De store fortællinger
(i samarbejde med Kristeligt Dagblad)
Værksteder uge 11, 45 Akrylmaleri Brugsklaver Computer til hverdagsbrug Containerjuveler Ikonmaleri Knipling Kurvefletning Patchwork Tekstilakvarelmaleri Vævning
uge 26 Kirkemusiker sommerhøjskole (med Sjællands kirkemusikskole) Silketryk-værksted uge 30 OpenSpace - kunst & fantasi for unge uge 31 Sommerhøjskole for seniorer uge 32 Familiehøjskole - børn & bedsteforældre uge 45 Kreativt værkstedskursus uge 52 Jul på EMMAUS
Højskolevej 9 | 4690 Haslev T: 5443 5433 | 2360 4722 info@galleri-emmaus.dk www.galleri-emmaus.dk KD_jul2.indd 1
11/16/2012 9:21:39 AM
24 Jul&Advent
Kristeligt Dagblad Lørdag 24. november 2012
Fra Jullerup Færgeby til Jesus og Josefine TV-julekalendere er gået fra dukker i ikke-julede landskaber til et større fokus på kristendommen, nisser og den danske kulturhistorie. Samtidig er der er blevet mere plads til alvor i dag, mener forsker i julekalendere
tv-hygge
Julekalendere på TV i 2012
Af Marianne Luna Røndal
33DR 1: ”Julestjerner” (nyproduceret julekalender af Michael Wikke og Steen Rasmussen) 33TV 2: ”Jul i Valhal” (genudsendelse fra 2005) 33DR Ramasjang: ”Bamses julerejse” (genudsendelse fra 1996) 33TV 2 voksen: ”The Julekalender” (genudsendelse fra 1991) 33DR 2 voksen: ”Jul i kommunen” (nyproduceret satirisk serie)
roendal@k.dk
Fra dukker til mennesker. Fra nisser til Jesus. De seneste 50 år med tv-julekalendere i Danmark har budt på vidt forskellige fortællinger og opsætninger. Men den grundlæggende idé er ikke forsvundet: at give børnene og senere hele familien noget at samles om, så ventetiden til den 24. december bliver lidt sødere. Egentlig var idéen svensk. I 1956 kunne svenskerne for første gang dagligt høre juleudsendelser i radioen i december, og i 1960 begyndte Sveriges Television med at sende julekalendere på tv. To år senere fulgte Danmark efter med ”Historier fra hele verden”, som bestod af forskellige indslag, der var en blanding af skuespil, dukker og fortællinger om børns liv i fremmede lande. De første år gjorde julekalenderne meget ud af at fortælle om livet blandt børn i ulandene, som julekalenderen støttede. I 1967 kom ”Kender du Decembervej?” med evigtglade Magnus Tagmus, der startede en ny tradition inden for julekalender-verdenen. Med Magnus Tagmus kom sangene nemlig ind i julekalenderen, mener julekalenderforsker Gunhild Agger, der er professor med særlige opgaver ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet. ”Decembervej er et led i sangtraditionen med indlagte sange, hvor julekalenderne får karakter af en kombination af komedie og musical,” siger Gunhild Agger. Sangtraditionen varer ved i de danske julekalendere, mens en anden tradition hører 1970’erne til: dukkerne og
0 Jullerup Færgeby blev sendt første gang i 1974 og er siden genudsendt tre gange. En af hovedrollerne var dukken Anton, hvis bukser var revnede. – Foto: Danmarks Radio.
WW Der er blevet
mere plads til alvor og lidt mindre humoristiske julekalendere. Hvis man inddrager kristendommen, er man også straks ovre i noget, der er mere eksistentielt betonet.
gunhild agger, julekalenderforsker
de u-julede julekalendere. Det begyndte i 1973 med ”Vinterbyøster”, der er den første store julekalenderproduktion med en omfattende historie, flere skuespillere og
stangdukker i massevis. Året efter kom ”Jullerup Færgeby” og i 1977 ”Kikkebakkeboligby”. De tre dukkejulekalendere blev senere døbt ”dukketrilogien” og blev meget populær hos befolkningen, selvom ingen af serierne havde så meget med jul at gøre. Dukkerne blev ifølge Hanne Willumsen, som var med til at lave julekalenderne, blandt andet brugt, fordi det var billigere og nemmere end børneskuespillere. ”Dukker kan noget andet end mennesker, og måske kan de overskride nogle grænser, som mennesker ikke kan. Men vi brugte dem, fordi vi kunne lide at lave dukkespil,” siger Hanne Willumsen. Nisserne forsvandt i 1970’erne, samtidig med at ungdomsoprøret blomstrede, men kom igen med ”Jul i Gammelby” i 1979. Samme julekalender var den første, der udvidede sendetiden fra 15 minutter til de i dag 30 minutters daglig dosis jul på tv.
Med Flemming Jensens første ”Nissebanden”-kalender fra 1984 havde nisserne for alvor gjort deres indtog i den danske julekalendertradition. Det var den første julekalender, hvor nisser spillede hovedrollen.
Hurtigt blev det en tradition for de mindste at følge med i julekalenderen hvert år. Senere blev det en tradition for hele familien. For målgruppen har ændret sig siden julekalenderens begyndelse i sort-hvid. ”Jul i Gammelby” fra 1979 var målrettet hele familien, ligesom ”Jul på Slottet” fra 1986. Men det virkelige gennembrud for familiejulekalenderen kom med manuskriptforfatter og instruktør Martin Miehe-Renards ”Alletiders jul” fra 1994. Her blev sendetidspunktet flyttet fra 17.30 til primetimetv klokken 20. Og det gjorde noget ved seertallene, selvom flere familier ifølge Martin MieheRenard klagede over det sene tidspunkt. For pludselig var
der over 1,38 millioner seere i gennemsnit hver aften, hvor seertallene førhen typisk var under en million, i hvert fald så længe man har lavet målt det. Samtidig begyndte Martin Miehe-Renard en anden bølge. ”Martin Miehe-Renard var med til at udvikle den kulturhistoriske julekalender på TV 2. Han brugte den kulturhistoriske jul som materiale, for eksempel i Pyrus, der bor i Rigsarkivet,” siger Gunhild Agger. Efter Pyrus-bølgen i 1990’erne varede det kulturhistoriske ved. Specielt i 2000’erne, hvor danskerne fik julekalendere med alt fra Jesus til Odin. ”Der er blevet mere plads til alvor og lidt mindre humoristiske julekalendere. Hvis man inddrager kristendommen, er man også straks ovre i noget, der er mere eksistentielt betonet. Man skal helt op til ’Jesus og Josefine’ fra 2003, før kristendommen kommer så eksplicit ind i julekalenderen. ’Pagten’, der kom i 2009, er også interessant her, for der er fokus på en nutidig Grundtvig,” siger Gunhild Agger. Teolog Jesper Tang Nielsen, der har forsket i ”Jesus og Josefine”, mener ikke kun, at den fik kristendommen ind i julekalenderen. Der skete også noget andet.
Alle tiders julekalendere
”Efter ’Jesus og Josefine’ er der kommet et nationalt præg i tematikken for nogle julekalenderes vedkommende,” siger Jesper Tang Nielsen og hentyder til, at nisser er nemmere at forstå internationalt. Omvendt er netop ”Jesus og Josefine” og ”Pagten” de to julekalendere, der er solgt til flest lande. Bare ”Jesus og Josefine” er solgt til mere end 20 lande, selvom det hovedsageligt er de nordiske lande, der har en tradition med at sende tv-julekalender hver dag i december. Martin Miehe-Renard har flere gange mødt folk i udlandet, der ikke forstår, hvordan man kan sende julekalender i primetime for hele familien. Men han har et bud på en forklaring. ”Danskerne elsker historier. Om vinteren er det for koldt at mødes udenfor, som man gør sydpå, og derfor trækker julekalenderne folk til fjernsynet for at mødes og få historier,” siger Martin Miehe-Renard. For julekalenderen kan et eller andet. ”Mange julekalendere har gode seertal og bliver dermed noget, man snakker om og relaterer sig til. Det bidrager til en samlet traditionsopbygning i en tid, hvor meget falder fra hinanden. Julekalender er fællesskabsfremmende,” mener Gunhild Agger. F OTO : D R
F OTO : D R
F OTO : D R
F OTO : D R
F OTO : D R
1962
1967
1973
1979
1980
Historier fra hele verden
Kender du Decembervej?
Vinterbyøster
Jul i Gammelby
Jul og grønne skove
33Den første julekalender på tv i Danmark. Julekalenderen var en blanding af historiefortælling og realfilm om børn og deres liv i fremmede lande.
33Julekalenderen, hvor de fleste kun husker starten og slutningen med den overglade mus, Magnus Tagmus, der kører rundt på et tog i tagrenden og synger sange.
33Den første store julekalender3 produktion udelukkende 3 med stangdukker.
33Den første julekalender, der brugte skuespillere i stedet for dukker. Her begynder julekalenderne at vare 30 minutter i stedet for 15, og hele familien bliver målgruppen.
33”Jul og grønne skove” også kendt som ”Hullet i jorden” var den julekalender, der affødte mest kritik på grund af mangel på nisser og julehygge.
Jul&Advent 25
Kristeligt Dagblad Lørdag 24. november 2012
U-landskalenderen har lært børn at hjælpe børn I år runder Børnenes U-landskalender 50 år. I fem årtier har kalenderen støttet projekter for børn og samtidig givet danske børn det første indblik i livsbetingelserne for deres jævnaldrende i verdens fattigste lande
børn hjælper børn Af Mette Skov Hansen skov@k.dk
”Nu kommer den kalender, vi alle er vokset op med.” Det sagde en radiovært for nogle år siden, da han skulle indlede nyheden om, at årets Børnenes U-landskalender var på gaden. Med sine mange år på bagen er kalenderen, der støtter børn i udviklingslandene, ikke gået manges frosne næser forbi. Tilbage i foråret 2011 fik Danida gennemført en undersøgelse af kendskabet til kalenderen, og af de 600 adspurgte danskere med børn i alderen 6-10 år, kendte 98 procent Børnenes U-landskalender, mens 85 procent svarede, at overskuddet fra kalenderen gik til børn i ulande. I år er det 50 år siden, at Danmarks Radio, som følge af 1960’ernes velgørenhedsbølge og inspireret af Sverige, lavede en u-landskalender for børn. Dengang var det en papkalender, hvor der bag lågerne gemte sig små tegninger, der relaterede til dagens tv-udsendelse på 10 minutter – billeder af fattige børn i Afrika eller dukkerne i DRstudiet. I dag består kalenderen fortsat af en papkalender med låger til decemberdagene samt af fire programmer i november måned på DR Ramasjang, hvor børnene får indblik i kalenderens støtteprojekt. Selvom projekterne skifter, er der ifølge redaktør på DR Ramasjang Ulla Hæstrup hvert år fokus på at fortælle den samme store historie: at vi kan gøre en forskel. ”Vi har som forældre og
0 I år har Børnenes U-landskalender 50-års jubilæum. Billedet er fra, da udviklingsminister Christian Friis Bach (R) præsenterede årets kalender på Tagensbo Skole i København i oktober. Her læste han op for børnene, og derefter fik eleverne mulighed for at prøve et nyt computerspil, som følger med årets U-landskalender. – Foto: Michael Bothager/Scanpix.
som DR forpligtet os til at fortælle vores børn, hvordan verden ser ud, og med kalenderen har vi skabt et særligt rum til at kunne gøre det i. Inden julehyggen og gaveræset begynder i december, sender vi programmer i november måned, som giver forældre anledning til at snakke med deres børn om, hvordan de kan være med til at gøre en forskel i fremtiden,” siger hun og tilføjer, at kalenderen med sine mange år på bagen har udviklet sig til at være en institution i sig selv. ”Den er blevet en integreret og selvfølgelig del af børnelivet i Danmark. De oplevelser, børnene får her, er med til at præge dem som mennesker, og derfor er det vigtigt at vise
dem steder, hvor de kan være med til at gøre en forskel og vise dem børn fra andre dele af verden, som de i en eller anden grad kan identificere sig med.” I begyndelsen tog Danmarks Radio sig selv af at administrere julekalenderpengene, men fra 1965 blev den opgave overdraget til Danida, og siden er de to aktører mødtes årligt for at beslutte, hvilket u-landsprojekt der skulle have støtte fra årets julekalender.
F OTO : TV 2
F OTO : TV 2
I dag sidder blandt andre Kirsten Selsmark fra Danida med ved bordet. Ifølge hende handler det om at finde bæredygtige projekter, der både støtter børn i Den Tredje Ver-
den, og samtidig kan formidles til danske børn. ”Det skal være et jordnært projekt, som børnene kan forstå vigtigheden af. Et 10-årigt barn kan selvfølgelig ikke kapere sektorbistand, budgetstøtte eller hiv/aidsproblemer, men et barn kan til gengæld forholde sig til konkrete projekter som skoler, børneklubber og miljøemner,” siger hun og tilføjer, at det hele tiden er vigtigt at huske på, at idéen med kalenderen er dobbelt. ”Kalenderen skal hjælpe børn i udviklingslande og samtidig lære danske børn noget om børns liv i et udviklingsland. Det er børn, der hjælper børn.” Af den grund er formålet
med kalenderen også, at børnene på længere sigt får en forståelse for og et kendskab til børns livsvilkår i et udviklingsland. ”Børn har en åbenhed, og hvis man skaber en relation, når de er små, er der sandsynlighed for, at de lettere kan rumme udviklingsrelaterede emner, når de bliver ældre. Derfor er det vigtigt at gøre dem opmærksomme på verden på et tidligt tidspunkt, da man kan håbe, at de bevarer interessen videre frem og på en eller anden måde handler derefter.” Ifølge Anne Maj Nielsen, der er lektor ved DPU Aarhus Universitet kan kalenderen særligt skabe en forståelse blandt de lidt ældre børn.
”Som syv-otteårige begynder børn at sammenligne deres hverdag med det, de ser. Når de ser tv-klip fra u-landskalenderen, vil de derfor identificere sig med børnene, hvilket får dem til at fundere over, at andre kan leve liv, som er helt anderledes end deres, og det kan skabe grundlag for indlevelse og medlidenhed,” siger hun og tilføjer, at u-landskalenderens popularitet betyder, at mange børn gennem tiden har fået et lille indblik i livsbetingelserne for børn i Den Tredje Verden. Dog er der sandsynligvis også bare tale om et lille indtryk, tilføjer hun. ”Så snart den egentlige julekalender begynder, lever børnene sig ind i noget helt andet. Derfor er det vigtigt, at informationerne bliver fulgt op af eksempelvis forældre, lærere eller pædagoger, som taler med børnene om, hvordan de har forstået det. Kalenderen giver på den måde mulighed for en fælles samtale.”
Børnenes Ulandskalender 33Udkom for første gang i 1962. Dengang kostede den 3,50 kroner og gav et overskud på 110.000 kroner. 33Er siden 1965 udkommet som et samarbejde mellem Danida og DR. 33Har siden sin start givet cirka 165 millioner kroner til projekter for børn og unge i Afrika, Latinamerika og Asien. 33Koster i år 45 kroner, hvor overskuddet går til at oprette nye skoler i Ghana.
Alle tiders julekalendere F OTO : TV 2
F oto : N R K
F OTO : A G N ETE S C H L I C H T K R U LL
F oto : K a r l H øv e r
1984
1991
1994
2003
2007
2009
Nissebanden
The Julekalender, TV 2
Alletiders jul, TV 2
Jesus og Josefine, TV 2
Jul i svinget, DR 1
Pagten, DR 1
33Den første Nissebandenkalender, og den første julekalender, hvor nisserne var i fokus.
33TV 2’s anden voksenjulekalender, der skabte et nyt sprog. Julekalenderen bliver i år genudsendt for sjette gang og er dermed den julekalender, der er vist flest gange på tv.
33Julekalenderen er med sine gennemsnitligt 1,38 millioner seere pr. afsnit den mest sete julekalender nogensinde, siden man begyndte at måle seertal. Samtidig blev sendetidspunktet rykket til klokken 20.00.
33Den første julekalender, hvor kristendommen var i centrum og samtidig begyndelsen på de mere dramatiske julekalendere. Julekalenderen blev en gigantisk eksportsucces og solgt til mere end 20 lande.
33Den første og indtil videre eneste julekalender, der ikke er dansk. Julekalenderen er fra Norge.
33Den julekalender, der sandsynligvis er solgt til flest lande. Blandt andre Tyskland, Frankrig, Argentina, Estland, Island, Sverige og Norge har købt julekalenderen.
26 Jul&Advent
Kristeligt Dagblad Lørdag 24. november 2012
TEGNING: PETER M. JENSEN
Længslen efter ro i julen Hvert år taler vi om julestemningen som noget selvfølgeligt. Men hvad indeholder det luftige begreb egentlig, og hvordan kommer man derhen? En filosof, en arbejdsmiljøforsker og en litterat giver deres bud
forventningens glæde Af Lise Schmidt Søgaard lise.soegaard@k.dk
”Nåh, er du så kommet i julestemning?” Den sætning har de fleste hørt i december – på arbejdspladsen, i håndboldklubben eller i byens butikker. Og så skal der tænkes. For er man nu det? Og hvad er det lige, der afgør, om man er i julestemning? Er det brunkager, glitterpynt og andestegsduft derhjemme? Eller nærmere en religiøs opstemthed over den kommende højtid? Julestemning er i virkeligheden ingen af delene og lidt af det hele, forklarer filosof og prodekan ved Aarhus Universitet Anne Marie Pahuus: ”Julestemningen har ikke nogen genstand. Der er ikke noget bestemt materielt, der kan sætte os alle i fuldstændig julestemning. Nej, julestemning er i langt højere grad forventningens glæde om noget godt,” forklarer hun. I dag har vi taget begrebet til os i hverdagen, i litteratur, film og tv. Men hvornår begyndte vi overhovedet at tale om julestemning? Begrebet er nyere, og selv den store, danske forfatter H.C. Andersen, der holdt meget af julen, nævner ikke ”julestemning” i sine eventyr, forklarer Lars Bo Jensen, der har skrevet ph.d.-afhandling i litteraturvidenskab om brugen af ”stemning” hos blandt andre H.C. Andersen. ”Omkring romantikken i 1800-tal-
let begynder forfatterne at bruge ordet ’stemning’. Det er dels noget kropsligt, man kan komme i, hvis man længes efter en smuk kvinde på gaden – så taler digterne om, at man får ’nerve’. Men det kan også være en samstemthed med omgivelserne, for eksempel et smukt landskab eller en oplyst gade i byen. Her bruger man meget musikkens begreber som harmoni, klang, tone og bølge til at beskrive, hvordan stemningen føles,” siger han. Han har undersøgt, hvornår julestemningen første gang optræder i den danske litteratur, og den lader faktisk vente på sig: ”Vi skal helt frem til år 1900, før begrebet bliver nævnt i Gustav Wieds ’Livsens Ondskab’ og Jakob Knudsens ’Gjæring’. På den måde er julestemning nok et nyere begreb i litteraturen, i betragtning af hvor længe vi har fejret jul,” fortæller litteraturhistorikeren om begrebets fødsel.
At være i stemning hænger altså både sammen med længsel og forventning. Og den slags er der masser af i december måned på arbejdspladserne rundt omkring i landet, forklarer seniorforsker Vilhelm Borg. Han sidder til daglig på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og undersøger, hvad der gør det rart for folk at gå på arbejde. Ifølge ham er arbejdsglæden generelt meget højere i december måned, fordi vi ved, vi snart skal have fri. ”Det, der sker i julemåneden, er en opblødning af den lidt stive og bureaukratiske omgangstone, der
WW Man kan ikke presse sig til julestemning eller forcere den med pynt.
Anne Marie PAhuus, filosof
kan være på mange arbejdspladser i hverdagen. Vi involverer os mere i hinanden og spørger ind til det derhjemme. Med små drillerier, julenisser og pynt og ikke mindst julefrokosten forbereder vi os sammen på, at nu skal vi snart have ferie. Og det har en positiv, bekræftende virkning – det, vi kalder julestemning på arbejdet,” forklarer han og tilføjer: ”Julestemning på arbejdspladsen er sådan et feel good-fællesskab, som kan være med til at styrke tilhørsforholdet til jobbet og skabe en særlig ånd, så de ansatte tænker: ’Det er sådan, vi gør her, og jeg hører til’. Så på den måde kan ledelsen få noget ud af at skabe god julestemning på arbejdspladsen, fordi det får de ansatte til at involvere sig mere.” Alle lyskæderne, musetrapperne og de indtørrede, hjemmelavede lerdekorationer på kontoret kan dog også blive for meget for nogle, påpeger Anne Marie Pahuus: ”Man kan ikke presse sig til julestemning eller forcere den med pynt. Jeg bliver faktisk lidt generet, når folk spørger til jul her i november, eller når jeg kan se, at man kan få julestads i Netto, for jeg er der ba-
re ikke endnu! Og spørgsmålet om julestemning er egentlig åbent – det kan også være en negativ stemning. Julen forbindes for mange med vemod og savn efter nogle, man har mistet, og andre afskyr ligefrem julen med alt, hvad den indebærer.” Hun mener, den gode julestemning, hun kender til, først og fremmest kræver ro og eftertanke: ”Jeg tror, den fremkaldes af det lavere tempo, der er i december. Men netop derfor kan nogle blive stressede. For nogle skal jo sørge for ’stemningen’, lave maden, holde butikkerne åbne til sent og alt det der. Hvis man er en af dem, der har meget travlt, fordi man skal sørge for, at alle andre kan slappe af, kan det faktisk være svært at komme i stemning.” De, der udnævner sig selv til ”julehadere” eller tager et fly til de varme lande for at slippe for julestemningen sidst i december, kan måske have haft nogle dårlige oplevelser, der har gjort julestemning til et ”øvord”, mener Anne Marie Pahuus. ”Nogle gange kan jul også blive for sentimentalt, kommercielt eller tvangspræget, og derfor tror jeg også, nogle tager væk fra det hele eller tager afstand fra det. Hvis man har oplevet mange jule, hvor familien for eksempel ryger i totterne på hinanden, er det selvsagt svært at mobilisere forventningens glæde,” forklarer hun. At julestemning også kan føre nogle negative følelser med sig, ses indimellem til julefrokosternes dramaer, forklarer seniorforsker Vilhelm Borg: ”Hvis der er underliggende kon-
flikter på arbejdspladsen, der har kørt hele året, kan de blive til ond sladder og åbenlyse konflikter ved julefrokosten, som ofte ligger i november eller december. Og det skader selvfølgelig julestemningen.”
Han nævner Københavns overborgmester, Frank Jensens (S), eskapader til rådhusets julefrokost sidste år, hvor overborgmesteren ifølge tabloidaviserne skulle have haft lidt for nær kontakt med flere kvindelige ansatte på dansegulvet som et eksempel. I tv’s julekalendere er der også tit drama omkring julestemningen. Julen udråbes til truet, julemanden er deprimeret, sneen bliver væk, og alt ser håbløst ud. Er julestemningen mon truet i virkeligheden, kan man spørge filosoffen: ”Nej, det er den ikke. Men fiktionen kan bruge vores følelser omkring julen til at skabe dramatik. Et andet eksempel er den virkelige historie med juletræet i beboerforeningen i Kokkedal, hvor der pludselig blev stor panik, fordi et muslimsk flertal i ejendommens bestyrelse ikke ville betale for årets juletræ. Bliver det nu jul i Kokkedal? spurgte medierne? Jeg tror ikke, sagen handler om islam mod kristendom, men om, at julestemningen forsvares med næb og klør. Vi kan godt lide de dramaer, der opstår, når noget i tiden truer julen, og det bruger fiktionen meget i julekalenderne. Men i virkeligheden tror jeg, julestemningen har det helt fint, hvis vi bare finder fred til at betragte verden og mærke roen omkring julen.”
Kvalitet til dit soveværelse! til dit soveværelse! danmarks lækreste dyner og puder i kompromisløs kvalitet til fabrikspris - ingen utroværdige før og nu priser hos os. Håndlavede dyner og puder fra Ringsted dynefabrik det ypperste du kan få inden for dyner og puder iKKe et industri produkt! forhandles kun i vores egen butik i Ringsted samt via vores online shop. gebyr og fragt frit leveret i hele danmark.
UNIK TRYGHEDSGARANTI individuel tilpasning af højden (blød eller hårdheden) af din hovedpude uden beregning op til 21 dage efter købet. Herefter kr. 100,00. Mulighed for individuel varme tilpasning af dynen også efter købet. Mulighed for individuel varme tilpasning af dynen også efter købet.
Luksus Gåsedunshovedpude kr. 499,Baby dyner fra 299,Junior dyner fra 499,voksne dyner fra 1099,Sommerdyner fra 1099,Køb direkte i vores web-shop
Søgade 2 . 4100 RingSted . tlf. 57 67 60 07 Søgade 2 . 4100 RingSted . tlf. 57 67 60 07
www.ringsteddynefabrik.dk Åbningstider: Man-fre: 10.00 - 17.00 . lør: 10.00 - 13.00
28 Jul&Advent
Kristeligt Dagblad Lørdag 24. november 2012
Håndskrevne julekort er stadig populære Fat pennen og skriv et julekort til dine kære. Julekort sendt med posten er stadig danskernes favorit, når der skal ønskes glædelig jul
julehilsen
WW Danskerne vil
Af Marie Louise Hagemeister hagemeister@k.dk
Et tilbageblik på året, der gik, eller et par ord med ønsket om en glædelig jul. De selvgjorte og de fabrikerede. Nisser, julemanden eller Jesu fødsel. Julekort findes i alle varianter og lever stadig i bedste velgående. For selvom de elektroniske julehilsener vinder frem, så er det ikke dem, danskerne foretrækker. Det viser en undersøgelse, som TNS Gallup lavede for Post Danmark i 2011 af julepost. Her viste det sig, at 8 ud af 10 foretrækker at modtage julehilsener med posten, hvorimod kun 13 procent af de adspurgte vil have deres julehilsen på e-mail, fire procent på sms, og kun to procent via de sociale netværk Facebook eller Twitter. Og på posthusene rundt i landet kan man mærke, at det håndskrevne julekort hitter, for i de sidste 14 dage op til jul bliver der sendt dobbelt så mange breve som normalt. Og det billede ændrer sig formentlig ikke i år, mener kommunikationschef hos Post Danmark Lars Kaspersen. ”Danskerne vil gerne sende og modtage julekort, og for de unge er det jo nærmest en eksotisk oplevelse, som de gerne vil være en del af. Julekortenene er altså modstandsdygtige over for den flygtige elektroniske kommunikation. Men jeg tror, at vi i år kommer til at mærke, at der bliver sendt flere pakker med posten end normalt, da stadig flere køber deres julegaver over nettet. Så på det punkt tror jeg, at danskernes vaner har ændret sig.” Sidste års undersøgelse viste derudover også, at det var sjællænderne og københavnerne, som var de flittigste til at skrive julekort, og det var en oplysning, der overraskede Lars Kaspersen. ”Jeg havde nok en forestilling om, at det var jyderne, som gjorde sig mest i julekort, men der blev min fordom taget ved næsen. Så i år er jeg spændt på at se, om det er det samme billede, som tegner sig.” I Danmark begyndte traditionen med at sende julekort tilbage i 1882 med storborgerskabet som foregangsmænd. Senere hen bredte traditionen sig ud til hele Danmarks befolkning, og kortene begyndte at blive massefremstillet. Det var dog ikke dan-
0 Årets Julemærker har børnene i centrum. – Foto: Julemærkefonden.
gerne sende og modtage julekort, og for de unge er det jo nærmest en eksotisk oplevelse, som de gerne vil være en del af. Julekortenene er altså modstandsdygtige over for den flygtige elektroniske kommunikation.
Lars Kaspersen, kommunikationschef i Post Danmark
skerne, der var de første til at sende julekort, men derimod englænderne, som allerede sendte det første julekort i 1843. At der skulle gå op til 39 år, før danskerne fik øjnene op for julekortene, hænger formentlig sammen med udviklingen i postvæsenet. Det fortæller museumsinspektør på Post & Tele Museum Danmark Anne Marie Rechendorff. ”I 1871 blev det tilladt at sende åbne brevkort i Danmark, og i 1888 indførte postvæsenet forskellige posttakster for breve og brevkort. Hvor taksten var otte øre for breve, var det nu kun fem øre for de åbne brevkort. Og når nu det var billigere med de åbne kort, tilskyndede det flere til at sende julekort.”
0 Motivet på gamle julekort var ofte nisser og gerne nisser, der drillede postbuddet. – Foto: Post & Tele Museums samlinger.
Nissen har gennem tiden været det mest populære motiv på julekortene i Danmark, hvor det i Tyskland og England typisk var engle, børn og blomsterrækker, der prydede kortene. Og så har der i Danmark også været en stærk tradition for, at motiverne var humoristiske. ”På mange af de gamle kort ser man for eksempel nissen drille julemanden eller nissen, der kører i en træsko trukket af en rotte. Julekort fra før 1930 overlevede til midten af 1940’erne blandt andet som følge af besættelsestidens knaphed på alt. Men i 1950’erne ændrede motiverne sig. Her begyndte der at komme en masse nye symboler til såsom billeder af Dannebrog og Rundetaarn eller den lokale landsbykirke
afbildet i snelandskabet. Også populære illustratorer som Storm P. Jørgen Clevin og Vilhelm Hansen stod bag en række morsomme kort.” Men samtidigt blev der produceret mere simple og billige fotografiske kort med snelandskaber og legende børn, og i 1960’erne og 1970’erne mistede julekortene deres popularitet. ”Først i 1980’erne opstod der en interesse for at genoptrykke de gamle motiver fra 1880-1930. I dag har det skrevne kort fået konkurrencen fra e-julekortet, men de gamle nisser lever stadig i bedste velgående,” siger Anne Marie Rechendorff. En dansk opfindelse er derimod julemærket, som blev opfundet af postmester Einar Holbøll i 1903, og som første gang kom på gaden i december 1904. Dengang blev det solgt for to øre, i dag koster det lidt mere, men ideen er stadig den samme – at hjælpe børn i vanskeligheder med at komme på rette spor igen. En stor del af indtægten går nemlig til julemærkehjemmene. I begyndelsen var det primært for tuberkuløse børn, mens det nu fortrinsvis er børn, der mobbes og er overvægtige, som får et pusterum med ligesindede på julemærkehjemmene. I år er det multikunstneren Carl Quist-Møller, der har designet motivet. Hvor temaet sidste år var kravlenissen, er det i år børnene selv. Carl Quist-Møller har nemlig lavet 50 hudløst ærlige portrætter af julemærkebørnene. Hvor nogle smiler eller fjoller, er der andre, der piller næse eller græder. Hensigten er at illustrere dem, som de er. ”For mig var det vigtigt at have børnene i centrum, men ikke af den grund sætte dem op på en piedestal. De skal illustreres, som de nu engang er: frække, søde og sjove. Jeg er klar over, at der nok er nogle, der ikke vil finde dem julede nok, men det handler altså om børnene, og ved at lave dem lidt anderledes fanger vi måske også et andet og yngre publikum,” siger Carl Quist-Møller. Men uanset om kortet er med nisser eller pyntet med et barn, der piller næse, så tænd adventslysene, fat yndlingspennen og skriv et kort til dine kære. For som julepostundersøgelsen også viste, så har 98 procent af de adspurgte aldrig fortrudt et julekort, mens over halvdelen fortryder det kort, de aldrig fik sendt.
Helle Bang 30. nov.-22. dec.
Kunstgalleriet maler julen frem med farverig udstilling af Helle Bang – Kom og hils på billedkunstneren Helle Bang fredag 30. nov. kl. 14:00-18:00
mEssias Torsdag 13. dec. kl. 19.30 Fredag 14. dec. kl. 19.30
Himmel & Hav, 120 x 105 cm
Koncerthuset, Koncertsalen Dirigent: Olof Boman DR VokalEnsemblet DR UnderholdningsOrkestret
Mød billedkunstneren Helle Bang, Skanderborg, ved ferniseringen fredag 30. november, når hun udstiller i Kunstgalleriet. Vi glæder os til at præsentere Helle og hendes fornemmelse for farve på lærreder – og hendes skulpturer. Natur & Mystik, 150 x 105 cm
I dagens anledning er vi vært ved et glas vin. Velkommen!
Claus Frederiksen Bredegade 4 | 4200 Slagelse | Tlf. 58 52 08 21 | kunstgalleriet.dk GRATIS ADGANG | KUNST PÅ 3 ETAGER OG PÅ KUNSTGALLERIET.DK | FØLG KUNSTGALLERIET PÅ FACEBOOK
FICHREKLAMEBUREAU.DK
Kig ind i Kunstgalleriet, her finder du også inspirationen til den unikke julegave blandt flere end 600 moderne malerier, grafiske værker og skulpturer …
MODERNE KUNST | SKULPTURER | GRAFISKE VÆRKER | RÅDGIVNING OM KUNST OG SKULPTURELLE INSTALLATIONER I VIRKSOMHEDEN
TO FANTASTISKE UDSTILLINGER PÅ ARKEN
INDIA : ART NOW
INDIA : FASHION NOW
Hjælp mig gennem den kolde tid
Støt Kattens Værns arbejde med de vilde katte
18. AUGUST 13. JANUAR
SMS ’KV’ til 1241 Eller ring på 90 54 07 77 Det koster 100 kroner + almindelig trafiktakst
Berlingske
Politiken
Jyllands-Posten
Børsen
30 Jul&Advent
Kristeligt Dagblad Lørdag 24. november 2012
Velgørende gaver får u-landsfamilier ud af fattigdommen I seks år har danskerne foræret venner og familie geder, høns og fodbolde, hvilket har hjulpet mange fattige i udviklingslandene. Folkekirkens Nødhjælp har undersøgt, hvad gaverne har betydet for familier i en landsby i Uganda
gaver, der gavner Af Mette Skov Hansen skov@k.dk
I en slidt hytte af grene og lerjord og et tag lavet af rustne og bulede blikplader i Kampangi i Uganda bor den 50-årige enke Winfred. Hun er hiv-smittet og har haft store problemer med at skaffe mad til sig selv og børnene. Efter at manden døde af aids, har hun måttet tigge ved naboerne for at skaffe mad, og ofte er det kun blevet til ét måltid om dagen til hende og de fem børnebørn, som hun tager sig af. I foråret 2011 gav Folkekirkens Nødhjælp Winfred to geder og hjælp til at etablere en køkkenhave, hvilket har betydet, at hun nu er gået fra at veje 39 kilo til 52, og at hun er i stand til at forsørge familien. I virkeligheden var det ikke Winfred, der i første omgang fik køkkenhaven og gederne foræret som gave. For før de endte ved hende, lå de under juletræet hos en dansk familie.
Siden 2006 har Folkekirkens Nødhjælp ført julekampagner, hvor danskerne kunne give velgørende gaver til familie og venner og dermed hjælpe fattige over hele verden. Mest kendt er den første kampagne, Giv en ged, som blandt andet blev efterfulgt af muligheder for at give en flok høns og en hane, en bold til gadebørn i Kirgistan og en risbank til Cambodjas småbønder. I alt har der været 38 forskellige velgørenhedsgaver, 122.000 købte gaver og mere end 26,5 millioner indsamlede kroner til projekter i verdens fattigste lande. Et af stederne er landsbyen Kampangi, hvor medarbejdere fra Folkekirkens Nødhjælp netop har været nede for at se, hvordan det er gået med de geder og køkkenhaver, der er sendt til de mest ramte indbyggere. Her var journalist fra Folkekirkens Nødhjælp Eva Højrup med. ”Området har mange hivsmittede, som eksempelvis Winfred, og de har svært ved at kæmpe sig tilbage til tilværelsen. For de kvinder kan vi blandt andet se, at gederne og køkkenhaverne har givet dem værktøjerne til at få mad og finde indkomstmuligheder,” siger Eva Højrup og tilføjer, at Winfreds geder ek-
WW Vi kan se, at
flere efterspørger gaverne, fordi de mangler noget andet til deres far end sokker og slips. Det er på den måde en god gave til dem, der har alt. Hvis man ikke har noget at give dem, kan de få en ged og dermed give en gave videre til en helt tredje person et andet sted i verden.
Kim Skytte, Folkekirkens Nødhjælp
0 50-årige Winfred i Uganda fik i foråret 2011 to geder og en køkkenhave fra Folkekirkens Nødhjælp, hvilket betyder, at hun i dag kan forsørge sig selv og sine fem børnebørn. – Foto: Peter Høvring.
sempelvis har fået kid, som hun har kunnet sælge videre til en god pris og dermed skaffe penge til mad og til at få børnene i skole. Idéen til Giv en ged-kampagnerne stammer fra England, hvor udviklingsorganisationen Oxfam begyndte med at sælge velgørenhed som julegaver. Derefter valgte Kim Skytte, der er leder af Folkekirkens Nødhjælps julekampagner, at den danske nødhjælpsorganisation skulle gøre dem kunsten efter. Ifølge ham er gederne og de andre gaver helt ideelle i julemåneden. ”Gederne er oplagte i denne højtid, fordi de opfylder den ene del af den gensidige julegaveforpligtelse. Vi mennesker har den indstilling, at når man giver noget, får man noget igen. Det er altså sjældent, at man får en julegave af nogen uden at give noget igen, da gaveudvekslingen netop knytter bånd mellem mennesker,” siger han og tilføjer, at man blandt andet kan se, at geden i høj grad bruges til dem, som ikke ønsker sig noget til jul. ”Vi kan se, at flere efter-
spørger gaverne, fordi de mangler noget andet til deres far end sokker og slips. Det er på den måde en god gave til dem, der har alt. Hvis man ikke har noget at give dem, kan de få en ged og dermed give en gave videre til en helt tredje person et andet sted i verden.”
Siden sin start har både Giv en ged-kampagnen og andre nødhjælpsorganisationers lignende projekter dog mødt kritik. Blandt andet er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Lars Engberg-Pedersen skeptisk over for idéen om at give velgørenhed som gaver. ”Det principielle er, at man giver et indtryk af, at man gennem pengegaver til enkeltpersoner kan løse problemerne i udviklingslandene, selvom faktum er, at der skal meget andet til. Mange ved godt, at eksempelvis gederne ikke løser alting, men grundlæggende har danskerne svært ved at forstå, hvad udviklingsbistanden handler om,” siger han og tilføjer, at det er et problem, hvis selv de
store nødhjælpsorganisationer ikke hjælper til at skabe en forståelse af, hvad udviklingslandene har brug for. Derudover mener Lars Engberg-Pedersen også, at gaverne giver et forkert ejerskab. ”Med gaver er det giveren, der bestemmer, mens modtageren bare må tage imod. Jeg mener, det er vigtigt at sende et signal til danskerne om, at vi ikke skal bestemme, men at vi skal hjælpe på en måde, der giver de fattige i udviklingslandene det fulde ejerskab. Det lægger Giv en gedkampagnerne ikke op til.” Ifølge Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Henrik Stubkjær, er man bevidst om, at gaverne ikke kan løse
udviklingsproblemerne alene, hvorfor kampagnerne netop indgår naturligt i andre projekter. ”Når vi eksempelvis sælger geder, er det, fordi vi i forvejen arbejder med landsbrugsudviklingen det pågældende sted. Arbejdet står og falder altså ikke med, om man køber en ged, men hvis tilstrækkeligt mange gør det, vil det være muligt at udvide projekterne,” siger han og tilføjer, at organisationen har kunnet se gode resultater af kampagnerne på lang sigt: ”Vi har set eksempler på, at gederne faktisk har givet familier et løft og det skub, der skulle til at for at vende den negative fattigdomsspiral.”
Velgørenhedsgavernes top-tre De tre velgørenhedsgaver, der er solgt flest af siden 2006:
33Giv en ged: 31.500 stykker. 33Giv en flok høns: 19.200 stykker. 33Giv en risbank: 10.400 stykker. Kilde: Folkekirkens Nødhjælp
Lotte Isager
Marguerite Duras
Du
Elskeren fra Nordkina
Marguerite Duras
»Den bedste erotiske roman, jeg har læst.« Jørgen Leth
ElskErEn
Elskeren fra Nordkina er beretningen om den lidenskabelige kærlighed mellem den femtenårige Marguerite Duras og en rig kineser fra Manchuriet. Romanen er skrevet som drejebog til en tænkt film om forfatterens barndom i 1920ernes Indokina, hendes kærlighed til lillebroren, duften af jorden efter regn, morens galskab – og begæret efter den kinesiske mand.
Marguerite Duras
fra
fra
nordkina
Marguerite Duras døde i 1996.
»Romeo og Julie noir.« Tanja Ørum, Information
Forlaget Vandkunsten
f o r l a g e t va n d k u n s t e n
Duras skrev allerede i 1984 Elskeren om sit forhold til den kinesiske mand. Romanen blev filmatiseret, og filmen blev vist verden over, men forfatteren var ikke glad for resultatet. Da hun nogle år senere blev klar over, at kineseren var død, skrev hun Elskeren fra Nordkina, hvor hun fortalte den samme historie igen, men nu som hun havde ønsket sig filmen. Hun betragtede selv Elskeren fra Nordkina som en af sine vigtigste bøger.
»Det 20. århundredes kærlighedshistorie uden konkurrence.« Lars Bonnevie, Weekendavisen
ElskErEn
nordkina
En roman om kærlighed, adskillelse og forening, og om menneskers vej ind til hinanden. Er vi i Bagdad eller Europa, i virkeligheden eller i 1001 nat? Som læsere – og elskende – er vi tilsyneladende alle vegne på en gang. I Smagsdommerne den 29. november.
Den franske forfatter og filmskaber Marguerite Duras blev født i 1914 i Gia Dinh i det sydlige Vietman, dengang Fransk Indokina. Da hun var syv år gammel, døde hendes far, men moren valgte at blive i Indokina, hvor familien levede fattigt, efter at hun havde tabt sin opsparing på jordspekulation. Moren kom sig aldrig helt over tabet, og hendes ulykke kom til at præge hele familien og blev et tilbagevendende tema i Duras’ forfatterskab.
♥♥♥♥♥♥ Politiken ✶✶✶✶✶✶ Berlingske
Foto: Tibor Bógnar, Getty Images.
Ludvig Holberg
Niels Klims underjordiske rejse
Judith Schalansky
Giraffens hals
Løssluppen humor og klog refleksion går hånd i hånd i denne roman om en selvsikker, ung akademiker der finder en ukendt verden i Jordens indre. Nyoversat fra latin. Holberg for det 21. århundrede.
♥♥♥♥♥ Politiken »Udfordrer på fortræffeligste vis idéen om, at mennesket kan reduceres til pur biologi.« Moritz Schramm, Kristeligt Dagblad »Schalansky skriver sig ind i europæisk samtidslitteratur med denne lille perle af en roman.« Jens Andersen, Berlingske
Robert Rockaway
Men han var god ved sin mor. Jødiske gangsteres liv og forbrydelser Et underholdende indblik i bandittens sjæl. New York, Newark, Detroit og Cleveland fra 1910-1939.
Lasse Skjønning Andersen
Vladimir Sorokin
Grød
Snestormen
»En særlig stjernestund (…) var mødet med 22-årige Lasse Skjønning Andersen. Den unge selvlærte kok formåede på et kvarter at gøre 200 tilhørere til grødfans med sin bygotto.« Jens Andersen rapporterer fra BogForum, Berlingske.
♥♥♥♥♥ »Russisk stjerneforfatter er tilbage i fabelagtig topform.« Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken
Franz Ka�a Dagbøger
♥♥♥♥♥♥ Kafka bag myternes mur Forlaget Vandkunsten og Karsten Sand Iversen har givet os mulighed for med den komplette, brillante oversættelse og udgivelse af Kafkas ’Dagbøger’, … at møde en anden Kafka end den, de fleste af os troede, vi kendte. Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken Dagbøger i verdensklasse Franz Kafka var undertiden i en ekstatisk skriverus, da han skrev sine dagbøger … Udgivelsen er en kultur politisk begivenhed, der minder os om, hvad sand litteratur er og kan. Moritz Schramm, Kristeligt Dagblad
Franz Kafka
✶✶✶✶✶✶ Geniet over skulderen Dag til dagnotater begået
Lars Dybdahl og Laura Liv Weikop
Pladecovers – Vinylens Revival
af et geni, der hele tiden tvivlede på sit eget talent ... Dagbøgernes karakter af dagbøger er intakt, også på dansk … og det er på den præmis, de mange sider skal læses. Gør man det med åbent sind og plads til tvivl, er der umådeligt meget at hente. En udgivelses mæssig bedrift. Søren Kassebeer, Berlingske
»Ny spektakulær bog om pladecoverets udvikling fra karton til kunst.« Torben Bille, Politiken
Den kaoskompetente Dagbøger 1-3 giver over næsten tusind sider læseren adgang til [Kafkas] indre kontorlandskab, og skulle man undervejs geråde udi tvivl om detaljer, hjælpes man på vej af omhyggelige fodnoter… løfter man så blikket undervejs, opdager man, at hvad man her bevidner, simpelt hen er et historisk moment. Erik SkyumNielsen, Information
✶✶✶✶✶ Berlingske ✶✶✶✶✶ Fyns Amts Avis
Dagbøger
✶✶✶✶✶✶ Kafkas kreative maskinrum Franz Kafkas dagbøger … giver et unikt indblik i mandens liv og forfatterskab. Mikael Busch, Jyllands-Posten
[Dagbøgerne] er en guldgrube, for de fortæller selvfølgelig om Kafkas liv og færden men endnu mere om hans overvejelser om at skrive, iagttagelser til senere brug i forfatterskabet, tekstskitser … og tegninger. Dagbøgerne begynder i 1910 og slutter i 1923. Det er et komplekst og fascinerende univers at grave sig ned i. Folkebibliotekernes lektørudtalelse
»Udgivelsen er en kulturpolitisk begivenhed, der minder os om, hvad sand litteratur er og kan.« Moritz Schramm, Kristeligt Dagblad
Franz Ka�a Dag bøger
isbn 978-87-7695-295-2
Bookwell indplacerer stregkod her
www.forlagetvandkunsten.dk
»Et vildt litterært ridt gennem iskold vinter.« Kristine Kabel, Kristeligt Dagblad
f o r l ag e t va n d k u n s t e n
♥♥♥♥♥♥ Politiken ✶✶✶✶✶✶ Berlingske ✶✶✶✶✶✶ Jyllands-Posten
Vi anbefaler...
at du glæder dig selv eller en du holder af med disse titler
M o z a rt 111 LiMited edition
v e r d e n s tø r s t e tenorer
M aG n i F i C at 500 å r s M e s t e rv æ r k e r F o r ko r
Ideen om at kombinere Deutsche Grammophons vidtspændende 111-koncept til også at omfatte en enkelt komponists værker har resulteret i denne prægtige 55Cd’s boks. Målet med udgivelsen er dobbelt, nemlig først og fremmest at kunne tilbyde en så komplet Mozart udgivelse som muligt og for den andet at kunne vise Deutsche Grammophons helt særlige tradition med Mozart fortolkninger. I denne boks vil man derfor finde “Big Band Mozart når det er bedst” i form af klassiske indspilninger med Herbert von Karajan og Berliner Philharmonikerne, højt roste fremførelser med Trevor Pinnock og Marc Minkowski, tidløse operaoptagelser med Karl Böhm fra 1960-erne og 1970-erne samt John Eliot Gardiners spændende indfaldsvinkel til disse værker fra slutningen af 1980-erne og 1990-erne.
Det at give et album titelnavnet ’Verdens Største Tenorer’ er noget af et postulat, men ikke desto mindre er kendsgerning når man kigger på listen af prægtige tenorer som optræder på dette dobbelte album. Rolando Villazón, Roberto Alagna, Joseph Calleja, Jonas Kaufmann, Placido Domingo, Juan Diego Flórez etc. Der er ingen tvivl om at disse giganter altid står forrest på enhver scene og ethvert nyt album verden over. Listen er lang og stærk og repertoiret er nøje udvalgt, så du får et godt indblik i den klassiske vokalmusik, men samtidig krydret med populære sange, som er kendte og elskede og som også er blevet til klassiske evergreens. Tænk bare på: Schuberts og Bachs “Ave Maria”, “Au Fond du Temple Saint / Perlefisker Duettten” fra Bizets Perlefiskerne, for bare at nævne nogle få. Denne opsamling præsenterer med andre ord, de største og mest kendte og elskede tenorarier fra musikhistoriens seneste 300 år.
Ph i L L i P s
s o Lt i s r i n G
B e e t h ov e n F o r a L L
LiMited edition
r i n G e n ov e r d e M a L L e
d e Lu x e e d i t i o n
Denne limiterede udgivelse som rummer hele 55 Cd’er, fejrer et halvt århundredes legendariske og roste indspilninger fra det berømte PHILIPS pladeselskab. Boksen præsenterer en uforlignelig samling af klassisk musik, som omfatter alle musikgenrer – lige fra soloklaver og kammermusik til storslåede koralværker og operaer. Musikken spænder over to århundreders mesterværker fra Bachs koncerter og Schuberts lieder til det 20. århundredes mestre Stravinsky, Bartók med flere. Hver enkelt CD er pakket i et omslag med den originale grafik. Med boksen følger der en 200 siders bog som fortæller historien om Philips. Her får du personlige tilbageblik på nøglepersoner, samt en grundig gennemgang af den tekniske og kunstneriske udvikling i pladeselskabets historie.
Kernen i Deccas markering af Sir Georg Soltis 100 årsdag, i 2012, er denne luksusudgivelse i limiteret oplag, remastered og individuelt nummereret. Soltis udgave af Wagners episke musikdrama Nibelungens Ring var et indspilningsprojekt uden sidestykke og den første studieoptagelse af Wagners mesterværk. Personerne bag det legendariske projekt var den berømte producer John Culshaw, hans teknikere og chefingeniør Gordon Parry. Pilotprojekt og arbejdet med indspilninger strakte sig fra september 1958 til november 1965. Denne kolossale opgave satte nye standarder både for optagelser af operaer og de nye muligheder for anvendelse af stereo. Indspilning bliver stadig den dag i dag kaldt: “The greatest recording of all time!” (BBC Music Magazine, januar 2012).
Denne “Deluxe Edition” udgivelse er et samlerobjekt-sæt, som portrætterer den berømte dirigent og pianist Daniel Barenboim og hans arbejde med Beethovens universelle værker. Nemlig samtlige 9 symfonier, alle 5 klaverkoncerter og alle 32 klaversonater samlet i én luksusboks. Udgivelsen har fået navnet “Beethoven for All” og fejrer således Beethovens værker og hans musiks globale appel. Samtidig markerer og hylder udgivelsen Daniel Barenboims 70 års fødselsdag, den 15.11.2012. Beethoven for All Deluxe Edition indeholder. 18 CD’er (Symfonier 1 -9 , de komplette Piano Sonater og de komplette piano koncerter),1 bonus CD med podcast som omhandler ‘Beethoven for All’ projektet. DVD med ‘Beethoven for All’ dokumentar. Hardback cover Coffeetable bog.
Denne enestående, limiterede udgivelse indeholder 50 Cd’er med de største mesterværker for kor fra de seneste 500 år lige fra renæssancens messer, herlighederne fra barokken og klassicismen, hovedværkerne fra den romantiske periode og variationerne i det 20. og 21. århundrede. Alle er nogle af de stærkeste indspilninger der nogensinde er udkommet på CD. Den klassiske musik skylder kirken sin eksistens: Harmoni og flerstrenget polyfoni stammer fra kirkemusikeres arbejde i Europa for over 500 år siden med det formål enten at sone synd eller forherlige og lovprise den Almægtige med lovsang: derfor titlen ‘Magnificat’-
SAMTLIGE TITLER KAN KøBES TIL EN SæRPRIS I KRISTELIGT DAGBLADS NyE WEBSHoP
www.shoP.k.dk