Jule&Advent 2013

Jul&Advent2013

TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 30.NOVEMBER 2013

• På museer vækkes den gamle jul til live med griseslagtning, pebernøddebagning og gammeldags julepynt. Kristeligt Dagblad har besøgt Herregårdsmuseet Gammel Estrup ved Auning på Djursland.

Her vises juleud- stillingen ”Jul for herskab og tjenestefolk 1918”. Side 5

• Sognepræst ved Holstebro Kirke Erik Ladegaard har de seneste syv-otte år samlet på julekrybber fra hele verden. I dag har han ialt 55 miniature-julekrybber. Side 10

• ”The Julekalender” med De Nattergale trækker stadig fulde huse her mere end 20 år efter, at vi stiftede bekendtskab med julekalenderen første gang. Side 22

• Markedet for julebøger til børn er domineret af klassikere som for eksempel Halfdan Rasmussens ”Julekalender for børn”. Men der er også nyheder inden for julelitteraturen. Side 8

• I dag kommer nissen kun frem til jul, men i gamle dage huserede han hele året på gårdene. Han fik navnet nisse, fordi Niels dengang var det mest almindelige drengenavn. Side 28

• Julen er en tidsmarkør, og med alderen synes julen at komme med stadig kortere mellemrum. Side 4

2

GIV ET ÅRSKORT I JULEGAVE Medlemskab til ARoS Klubben giver bl.a. ret til at medbringe en gæst, 25% rabat på kaffe og croissant i ART Café, 10 % på udvalgte varer i ARoS Shoppen, invitation til medlemsarrangementer m.m.

Til unge mellem 18 og 27 år findes ARoS27 medlemskab kr. 200,-

ARoS Aarhus Kunstmuseum, Aros Allé 2, 8000 Aarhus C | Abningstider: tirsdag, fredag, lørdag & søndag kl. 10-17, onsdag og torsdag kl. 10-22, mandag lukket | www.aros.dk

Jul&Advent2013 3

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2013

Juleglæden dukker op, når man mindst venter den December er ofte så overtegnet med arrangementer, at juleglæden drukner. Men den kan genoplives i pausen

jul&advent Af Line Vaaben vaaben@k.dk

Det er ikke så mærkeligt, at julen i høj grad handler om børnene. For de er mestre i at opbyde netop det, mange længes efter i denne tid: uforfalsket juleglæde.

Selv husker jeg tilbage på den boblende forventningsfølelse fra min egen barndom, og jeg vil så gerne nære den og også gerne få juleglæden til at vokse i mine omgivelser. Men ofte begynder mange voksne – herunder også jeg – allerede i oktober i stedet at stønne over trængsel og alarm forude. Stemningen risikerer at blive ædt op

af travlhed. Både fordi der skal købes gaver, bages og pyntes, og ikke mindst fordi vi inviteres og forventes at deltage i stribevis af arrangementer både på institutioner, skoler, arbejdsplads og i fritidsklubber. Kalenderen er ganske enkelt overtegnet med juleklip, gløgg- og æbleskive-arrangementer fire uger i træk.

Jeg husker med særlig skræk for nogle år siden, hvordan jeg panisk piskede af sted på cykel gennem København for at nå at være tilskuer til to luciaoptog i forskellige institutioner med en tidsmargen på 20 minutter.

Lucia er vel at mærke en tradition, jeg holder meget af, og som kan give mig både hjertebanken og våde øjne.

Men i stedet havde jeg galopperende puls og var våd af

juleQuizzen 33Svarene på spørgsmålene i quizzen findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K og mærk kuverten ”Julequiz” eller send pr. mail til: konkurrence@k.dk 33Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag 3 den 5. december.

33Vi offentliggør navnene på vinderne i avisen lørdag 3 den 7. december.

WW Mit juleforsæt i år er at forsøge at sætte programmet på pause indimellem. Så kommer resten af sig selv. Idéen er hermed givet videre til andre, der sidder og sukker ved udsigten til en overtegnet december.

sved, da jeg endelig nåede frem.

Forstå mig ret: Intentionerne bag de mange indbydelser er gode. Og vi skal da knytte bånd med hinanden, tale, synge og være kreative sammen. Men glæden risikerer at drukne i gløgg og blive klistret af syltetøj og limstift – især hvis det er det femte arrangement i rækken.

I en følelse af afmagt over, at så mange gør krav på min tid og mit julehumør, har jeg de senere år haft lyst til at råbe: ”Så lad mig dog holde jul i fred!”.

Ikke særlig stemningsfuldt.

Men kunne klummeskriveren så ikke bare lære at sige ”nej tak” og sætte sig hjem og flette julehjerter i fred og se stort på invitationerne, vil nogen måske spørge?

Jo, det burde jeg kunne.

Spørgsmålet er bare, hvor man skal melde pas: til børnehavens juletræsfest? Skolens krybbespil? Familiens adventskomsammen? Når chefen byder på et juleglas?

Det er ikke så nemt, som det kunne lyde.

Min erfaring er, at juleglæden oftest indfinder sig, når man mindst venter det.

Kigger jeg tilbage på mine bedste juleminder fra forløbne år, er de indtruffet mellem linjerne i de overtegnede kalenderblade: Når vi alle fire synger julesalmer på cyklen på vej til skole gennem mørket.

Når mine børn overrasker mig med et improviseret luciaoptog. Når vi vågner før vækkeuret, og der er tid til at sidde og lære, hvordan man fletter en julestjerne. Når en

kollega i hemmelighed lægger en håndfuld pebernødder på mit bord. En spontan kælketur på en plasticpose i den første sne på vej hjem fra arbejde.

Når vi læser højt for hinanden i en julebog i sofaen inden sengetid.

Med andre ord: når den ikke planlagte juleglæde indfinder sig. Så mit juleforsæt i år er at forsøge at sætte programmet på pause indimellem. Så kommer resten af sig selv. Idéen er hermed givet videre til andre, der sidder og sukker ved udsigten til en overtegnet december.

Gæt med i julequizzen 331. Hvem har skrevet den nye kalenderbog ”Julemandens død”?

336. På hvilket museum på Djursland kan man i år opleve julen som i 1918?

3311. Hvem har skrevet ”Peters Jul”?

33Førstepræmien er gavekort til hotelophold med middag i Danmark eller Tyskland fra Bellevue. Værdi: 999 kroner. Vi trækker tre vindere.

332. Hvor mange penge kan en gennemsnitsfamilie spare i december ved at undgå madspild?

337. Hvad hedder romanen, der danner forlæg for ”Nøddebo Præstegaard”?

3312. Hvilket dansk drengenavn er ordet nisse dannet af?

33Andenpræmien er Kenneth Bøgh Andersens ”Julemandens død” fra Høst&Søn. Værdi: 250 kroner. 3 Vi trækker to vindere.

333. Hvad hedder gruppen, der i øjeblikket er på turné med showet ”The Julekoncert”?

338. ”Nøddebo Præstegaard” kan i år fejre jubilæum på Folketeatret. Hvilket?

3313. På hvilken dato får hollandske børn julegaver?

334. Hvem har skrevet bogen ”Hvorfor livet går hurtigere, når man bliver ældre”?

339. Hvad hedder den sognepræst ved Holstebro Kirke, der samler på julekrybber?

3314. I hvilken sønderjysk by bor salmedigteren Jens Rosendal?

Præmier

33Tredjepræmien er Joakims Garffs ”Alle Tiders Kierkegaard – 200 år med en global dansker” fra Kristeligt Dagblads Forlag. Værdi 270 kroner. Vi trækker to vindere.

Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Karin Dahl Hansen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

335. Hvilket erhverv har Oluf Sand?

3310. ”Stille Nacht, heilige Nacht” hedder salmen på tysk. Dens danske titel?

3315. Hvornår kårede en stockholmsk avis første gang hovedstadens Lucia?

4 Jul&Advent2013

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2013

Nu er det jul igen Julen er en tidsmarkør, og med alderen synes julen at komme med stadig kortere mellemrum. Fornemmelsen for tid er en vigtig del af julens budskab – ikke mindst ventetiden, som kan bruges eksistentielt, påpeger sognepræst

tiden går

T e g n i n g : M o rt e n Vo i gt

WW Jul, børn, er

ikke en dato. Det er en sindstilstand.

Af Line Vaaben vaaben@k.dk

”Det værste ved at blive gammel er, at det ustandseligt snart er jul.”

Sådan skal den kongelige skuespiller Poul Reumert (1883-1968) angiveligt engang have sagt. Og mange voksne kan sikkert nikke genkendende til følelsen: Knap er de flettede hjerter lagt på loftet, før det synes at være tid til at støve julekrybbefigurer af igen. Omvendt synes børn ofte, at tiden mellem juleaften og juleaften er uendelig, ventetiden i december endnu længere, og timerne den 24. december fra morgengry til dansen om juletræet næsten en pinsel.

Tiden går naturligvis hverken objektivt hurtigere eller langsommere for nogen af os.

Men hvad er forklaringen på den meget forskellige fornemmelse for tid?

Poul Lübcke er filosof og lektor ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Han har forsket i tidsfornemmelse og forklarer, at vi har to måder at måle tiden på: ”Den ene måling er med dit ur og din kalender. Den følger astronomiske størrelser og er objektiv. Derudover har vi en subjektiv tidsmåling, og den lægges fast tidligt i barndommen. I løbet af et år, fra omkring fire- til femårsalderen sker der en række ting, du betragter som meget vigtige. Du ser måske din første gravko eller kommer under vandet på stranden for første gang og hviner ved det. Oplevelser, som er meget betydningsfulde for børn. Når der så er gået et år, har barnet vænnet sig til, at i løbet af et år er der sket så og så meget,” siger Poul Lübcke.

Og denne barndommens målestok bliver et parameter for vores tidsfornemmelse resten af livet: ”Når vi så bliver ældre, bliver vi mere og mere blaserte i forhold til vores oplevelser: En gravko er ikke længere spændende, men måske ligefrem irriterende. Oplevelser betyder mindre for os, og derfor oplever vi mindre hvert år.

Når der er gået et astronomisk år, har vi derfor en oplevelse af, at der ikke er sket særlig meget væsentligt set i forhold til den målestok, vi har fået lagt i barndommen.

Og derfor føles det, som om tiden går hurtigere,” siger Poul Lübcke, der som eksempel nævner, at sammenlignet med de tre år, han gik i gymnasiet, er der nærmest ingenting sket i hans liv de seneste tre år. Tiden er populært sagt nærmest fløjet af sted.

Mary Ellen Chase, amerikanske forfatter

WW Det værste ved

at blive gammel er, at det ustandseligt snart er jul.

Poul reumert, skuespiller

er en fase forbundet med praktiske forberedelser til jul og juleaftens fejring. For moderne travle forældre er ventetiden noget med planlægning og koordinering frem for positiv ventetid. Som jeg ser det, er julens ventetid en forberedelsesfase – ikke bare praktisk, men også eksistentielt. Hvor man skal finde tid til at tænke over sine værdier.”

WW Det er nytårsaften – igen. Så alt for hurtigt, synes vi, måske især, når vi bliver ældre.

WW I aften er det

juleaften, der er længe, længe til.

Tekst og musik: Povl Kjøller og Gunvor Bjerre

Dronning Margrethes nytårstale, 2002

Det skal ikke forveksles med, at tiden går langsommere, hvis vores kalender er pakket med oplevelser.

Det er nemlig ikke kvantiteten af oplevelser, men kvaliteten, der styrer tidsfornem-

melsen. Og filosoffen påpeger, at man bestemt også kan have den modsatte oplevelse, nemlig at tiden pludselig går meget langsomt. Ofte skyldes det, at der faktisk er hændt noget nyt eller meget væsentlig i ens liv. Så strækkes tidsfornemmelsen ud: ”Det er min påstand, at hvis der virkelig sker noget

WW I juletiden har

man tid til at have tid.

Asta Lie Isaachsen, norsk forfatter

vigtigt eller skelsættende i dit liv, vil du ikke sige: ’Hov, er det allerede jul igen’,” siger Poul Lübcke.

Julen er i øvrigt en helt særlig tidsmarkør, påpeger han, for på linje med fødselsdage er julen en tid på året, hvor man gør livet op. Og netop dette eksistentielle syn på tiden og ikke mindst ventetiden er et vigtigt julebudskab, påpeger Anne Hanson, sognepræst i Haslund og Ølst Sogne ved Randers. Hun har tidligere ved jul prædiket om netop ventetid og tidsfornemmelse: ”Tiden taler til os på forskellig vis. Ventetiden er meget afhængig af, om man er et barn, der ser frem til juleaften og gaverne, eller om det

Anne Hanson bruger et billede af et hjul, hvor julen er navet i midten – noget, der holder os sammen.

Og selvom vi alle stritter som egerne i hver vores retning, er vi bundet sammen af fortællingen om Kristi fødsel i stalden. Og den fortælling peger netop på, at Gud ikke bor på en fremmed planet, men er en del af vores tid, en del af vores historie.

Derfor er julen også en fordring om at huske at bruge tiden på det, der binder os sammen. For eksempel at huske på fællesskabet og kærligheden. ”Julen er ligesom kærligheden mere end bare følelser, der kommer og går. Det er en stemning, der ikke kun skal gælde den 24. december, men som favner og minder os om det fællesskab, vi alle er en del af. Forbundethed præger meget mine egne tanker om julen og min forberedelsestid,” siger Anne Hanson.

Hun råder til at forsøge at synkronisere børn og voksnes tidsfornemmelse omkring julen: De ældste kan spejle sig i de yngstes mere langstrakte tidsfornemmelse, og omvendt kan man som voksen bruge ventetiden som udgangspunkt for samtale: ”For børn går tiden langsomt, og de tænker på hygge og gaver, hvor voksne måske mere tænker på alt det arbejde, der ligger i julen. Som voksen må man slippe noget af al pligten og møde barnet på halvvejen. Bruge venteti-

den sammen og tage sig tid til at snakke med børnene og reflektere over nogle dybereliggende ting.”

Douwe Draaisma er forfatter og professor i psykologi ved Groningen Universitet i Holland og forfatter til bogen ”Hvorfor livet går hurtigere, når man bliver ældre”.

Også han forklarer børn og voksnes forskellige tidsfornemmelser med evnen til at opleve. ”Vi har ofte fantastiske minder fra vores første oplevelse af noget: det første kys, den første ferie uden vores forældre, men når man bliver ældre, er livet mere rutine og repetition. Jo mere repetition, jo mindre husker du, og så transformeres det til tomme tidsperioder i vores liv.”

Generelt er kedsomhed og tidsfornemmelse stærkt forbundne, forklarer Douwe Draaisma. For så snart man keder sig, bevæger tiden sig utroligt langsomt. Og det føler børn særligt stærkt – hvilket kommer til udtryk omkring julen: ”Børn er dårlige til at administrere deres tid. De er meget afhængige af, at voksne har overblik over tiden for dem. De kommer meget nemmere til at kede sig end voksne, og så føles tiden meget lang. Jo ældre du bliver, jo bedre er du til at administrere kedsomhed. Ofte med overspringshandlinger,” siger Douwe Draaisma, der kalder julen for årets vigtigste tidsmarkør. ”Sammen med nytåret er det her, man reflekterer over tiden, der hele tiden går. Julen er en af de vigtigste religiøse fester i løbet af året, og den er samtidig forbundet med årets afslutning,” siger Douwe Draaisma, der dog også peger på, at andre markører kan få os til at standse op og reflektere over tidens gang – eksempelvis skolestart, fødselsdage eller ferier.

Jul&Advent2013 5

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2013

0 I køkkenet på herregårdsmuseet Gammel Estrup på Djursland tilbereder man en kalkun som i 1918 – datiden var inspireret af engelske skikke. – Alle fotos: Marie Kirstine Elkjær.

0 På Gammel Estrup fejrede herskab og tjenestefolk julen hver for sig.

0 Efter hedengangne husjomfru Otilies håndskrevne anvisninger laves der brune kartofler.

0 Levendegørelse af julen som i gamle dage giver nutidens børn et indblik i højtiden, før den blev kommerciel.

Danskerne tager på tidsrejse i julen På museer vækkes den gamle jul til live med griseslagtning, pebernøddebagning og gammeldags julepynt.

Kontrasten til vor tids jul og længslen efter det autentiske trækker gæster til

jul som i gamle dage Af Line Vaaben vaaben@k.dk

Hvilken pynt hængte herregårdens tjenestefolk på juletræet i 1918? Smager blodpølse af blod? Og hvordan holdt man jul før borgerskabets tid? Landet over inviterer museerne indenfor med udstillinger og åbne værksteder, der levendegør julen i gamle dage, hvor både børn og voksne kan dufte, smage og måske endda selv deltage i nogle af de mange julegøremål.

På Frilandsmuseet nord for København holder museet åbent de to første weekender i december, og alt afhængigt af vejret lægger mellem 15- og 20.000 gæster vejen forbi, fortæller museumsinspektør Anja Jørgensen. ”Jeg tror, mange gæster ser os som en kontrast til handelsstandsforeningens kommercielle jul. Jul har en mærkelig dobbeltstatus for os – vi både elsker og hader den.

Sidstnævnte fordi vi er så stressede og bruger så mange penge. Her på Frilandsmuseet vil vi gerne have, når folk kommer, at de slapper helt af og tager en dag ud af kalenderen, tager fornuftigt tøj på og får nogle gode kulturhistoriske inspirationer. Måske noget, man kan kopiere derhjemme, og som ikke er det samme som i julekatalogerne,” siger Anja Jørgensen.

Herregårdsmuseet Gammel Estrup ved Auning på Djursland viser juleudstillingen ”Jul for herskab og tjenestefolk 1918”, hvor man dækker julebord og pynter juletræ, som det så ud for henholdsvis den fine herregårdsfamilie og hos de tjenende ånder.

Og så er der blus under kedlerne i køkkenet efter hedengangne husjomfru Otilies håndskrevne opskrifter fra samme tid. Der bliver parteret en gris og plukket en gås og lavet mad ud af begge dele. Museumsinspektør Marie Kirstine Elkjær mener, at folk både får en oplevelse, der står i kontrast til den moderne jul og samtidig historisk viden med hjem.

WW Jeg tror, at det,

som fascinerer folk, er den autentiske stemning fra en glemt tid. I en tid, hvor vi får indtryk fra alle ledder og kanter, søger man tilbage til noget af det gamle. Tiden står på en måde stille herude til jul, når man træder ind på den julepyntede herregård, der er lyst op af stearinlys.

Marie kirstine elkjær, museumsinspektør

”Jeg tror, at det, som fascinerer folk, er den autentiske stemning fra en glemt tid. I en tid, hvor vi får indtryk fra alle ledder og kanter, søger man tilbage til noget af det gamle. Tiden står på en måde stille herude til jul, når man træder ind på den julepyntede herregård, der er lyst op af stearinlys. Man kan være sammen med familien omkring nogle historiske aktiviteter, som folk kan huske fra deres egen barndom, og det, synes folk bare, er superhyggeligt. De fleste synes, at det er rigtig sjovt, at der en historie bag det, vi gør. For eksempel kan man se, hvordan herskabet i 1918 spiste kalkun, fordi man efter Første Verdenskrig var meget inspireret og fascineret af England og de engelske skikke,” siger hun.

Hjerl Hede Frilandsmuseum ved Holstebro har også stor publikumssucces med levendegørelse af julen fortæller Ingeborg Svennevig, der er museumsdirektør ved Holstebros Kommunes kulturhistoriske museer:

”Julen er traditionernes fest, og det her er traditionerne, man træder tilbage i. Dyrene bliver slagtet, der bliver bagt, og når det sner, kører vi i kane med klokker. Det er indbegrebet af julen i gamle dage. Og det er dejligt at opleve noget sammen med sine børn, hvor man får åndelig føde, og der ikke skal købes så meget.”

Men selvom danskerne således slapper af med at tage på tidsrejse, og indimellem drager et længslens suk over de gode gamle dage, var julen førhen ikke en mindre

stresset affære, understreger Anja Jørgensen fra Frilandsmuseet: ”Det var stressende at være bondekone i gamle dage – bare på en anden måde. De har arbejdet sindssygt i de her uger op til jul for at blive færdige. Forestil dig at skulle slagte, bage brød, brygge øl og gøre gården ren. Og storvasken skulle man også nå – og det var altså koldt at vaske udenfor. Det var rigtig, rigtig hårdt, og man havde det på samme måde som i dag: Der skulle ikke mangle noget, og det skulle nødig hedde sig.”

Udpluk af museer, der levendegør jul i gamle dage 33Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i Jystrup 33Frilandsmuseet i Lyngby 33Gammel Estrup Herregårdsmuseet i Auning 33Hjerl Hede Frilandsmuseum i Vinderup 33Den Gamle By i Aarhus 33Bundsbæk Mølle i Skjern 33Aalborg Historiske Museum i Aalborg 33Den Gamle Bydel i Odense 33Amagermuseet i Dragør

6 Jul&Advent2013

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2013

3 Nikolaj Bjørn-Andersen (tv), Kristoffer Helmuth (i midten) og Mikkel Kaastrup-Mathew spiller rollerne som de tre brødre, Gamle, Nicolai og Corpus Juris, der drager mod Nøddebo Præstegaard for at holde jul med pastor Blicher og hans to kønne døtre.

– Begge fotos: Cæciliie Phillipa Vibe Pedersen.

En hyldest til det, julen aldrig var ”Nøddebo Præstegaard” fejrer sit 125-års jubilæum på det københavnske Folketeatrets skrå brædder denne jul.

Det er ikke noget mesterværk, fortæller forestillingens instruktør, som elsker stykket

nostalgi simon@k.dk

2 Kasper Wilton instruerer årets udgave af ”Nøddebo Præstegaard” og er til daglig chef for Folketeatret.

”Det er det værste stykke på dansk,” sagde Berlingske Tidendes berømte teaterkritiker Jens Kistrup (1925-2003) om teaterstykket ”Nøddebo Præstegaard”, som han nåede at anmelde i over 40 år. Det lod skuespillet sig ikke kue af.

Forestillingen var dengang som nu alligevel en kæmpe succes, et af de mest spillede i Danmark overhovedet. Opført over 1500 gange på Folketeatret i København og over 6000 gange på Danmarks mange øvrige teaterscener.

I år er det 125 år siden, det røde velourtæppe i Folketeatret gik op for det værste stykke på dansk for første gang. ”Jens Kistrup overser en vigtig pointe,” siger forestillingens instruktør, Kasper Wilton, og retter på brillerne, der sjældent får lov at sidde på næseryggen længe ad gangen.

Han skubber dem op i panden, læner sig tilbage og folder hænderne bag nakken, før han uddyber: ”’Nøddebo Præstegaard’ er skrevet uden profit for øje. I vore dage planlægges alt efter, hvordan man tjener penge. Det her stykke er så uskyldsrent som julesne. Og det mærker man, når man arbejder med stoffet. Man bliver på en mærkværdig måde lutret.”

Historien om ”Nøddebo Præstegaard” begynder da

forløbet i handlingen, mens musikken spiller.

Stykket fik premiere anden juledag 1888, og succesen ville ingen ende tage. Man begyndte at vise forestillingen allerede fra den 24. august året efter.

Og det er ikke kun blandt tilskuerne, at stykket nyder stor popularitet. Anerkendte skuespillere som Thure Lindhardt, Henrik Kofoed og Ove Sprogøe har alle spillet hovedrollen som 18-årige Nicolai. Ove Sprogøe endda i 13 sæsoner – fra han var 25 år i 1945. ”Med årene har manuskriptet gennemgået kæmpe forandringer. Den version, vi ser i dag, er baseret på 1941-udgaven, som Preben Harris, der er tidligere chef for Folketeatret, har bearbejdet,” fortæller Kasper Wilton. ”Der er nogle helt grotesk lavkomiske dele, vi har fjernet. For eksempel en scene, hvor den ene præstedatter tilbyder sin far en jødekage.

Præsten afviser og spørger, ’om vi da ikke kan blive fri for alle de jøder her i huset?’.

Frygtelige bemærkninger, som slet ikke går i dag.”

Men selvom stykket har gennemgået store forandringer, både i form og sprog, har det fastholdt kernen: Det handler stadig om unge Nicolai og hans to ældre brødre,

Af Simon Johansen

heller ikke i Folketeatrets regnskabsafdeling. Men et sted på Nilen.

I 1860 drog den 24-årige teolog Henrik Scharling ud på en treårig rejse. Han var blevet kandidat fra Københavns Universitet året forinden, og det var tid til luftforandring.

Som tiden gik, fik Henrik Scharling dog mere og mere hjemve. Og på et krydstogt på den lange flod begyndte han derfor at skrive på en række erindringsbilleder fra sin tidlige ungdom. På den måde bevægede han sig tættere, i hvert fald i ånden, på Danmark.

Erindringerne blev til romanen ”Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard” og udkom under pseudonymet ”Nicolai, 18 Aar gammel” i 1862.

”Henrik Scharling var meget forsigtig og ville ikke gøre bogen til en nøgleroman.

Han var dog stærkt inspireret af en præstegård, som lå ved Greve. Der havde han tilbragt meget tid i sin ungdom, og præsteparret i romanen er også baseret på det præstepar, som boede dér dengang i 1840’erne,” forklarer Kasper Wilton.

Pseudonymet var dog ikke nok for Henrik Scharling.

Han henlagde derfor handlingen til Nøddebo – med to d’er.

Desuden var der alligevel ikke noget, der hed Nødebo Præstegaard på det tidspunkt (det hørte under Asminderød Sogn). Det ekstra d skulle bare understrege, at der altså var tale om fiktion på et fiktivt sted.

Bogen blev en kæmpe succes.

Folk elskede den. Og det bemærkede Severin Abrahams, der var direktør på Folketeatret på det tidspunkt, udmærket.

Han fik derfor den idé at dramatisere den populære roman og fik den unge skuespiller Elith Reumert sat på opgaven – Elith Reumert skulle i øvrigt senere få en søn, som endnu senere skulle få en kendt teaterpris opkaldt efter sig. Men det er en anden historie.

Det blev opsat i den såkaldte vaudevillestil, der var meget populær i den danske guldalder. Genren er kendetegnet ved, at sangene er handlingsbærende. I musicals fungerer sange som pauser i handlingen, men i et vaudevillestykke fortsætter

Corpus Juris og Gamle, som drager mod Nøddebo Præstegaard for at holde jul.

Og spørger man Kasper Wilton, hvad det er, der gør stykket så specielt, vender han gang på gang tilbage til Henrik Scharlings udgangspunkt: fiktionen og det med, at han skrev ud fra erindringer om mennesker, han elskede. Ikke for at tjene penge. ”Det er en hyldest til den jul, vi alle drømmer om, men aldrig får. Den findes jo ikke.

For de fleste af os er december præget af stress og jag, men i Nøddebo Præstegaard hersker harmonien og intet andet,” siger Kasper Wilton. ”Det er jo bestemt ikke noget litterært mesterværk, men det er heller ikke derfor, folk bliver ved med at komme. Det har det aldrig været.”

Men havde Henrik Scharling da intet med dramatiseringen af sine ungdomserindringer at gøre, tænker den opmærksomme læser måske.

Faktisk havde både Severin Abrahams og Elith Reumert glemt alt om at spørge ham, om de måtte dramatisere romanen. Og da de havde spurgt og læst stykket op for ham kort inden premieren, svarede han blot, at det var i orden. Men at han intet ville have med det at gøre. ”Og det vil jo sige, at Folketeatrets største succes nogensinde aldrig har givet en krone til sin ophavsmand. Han fik dog to billetter til premieren i 1888.” ”Nøddebo Præstegaard” havde i år premiere den 20. november og spiller til og med den 23. december.

r e é d i e v a g e l Ju Gi’ en gave, som glæder to gange!

Presentation Licensed

by Disney Music Publishing © Disney.

rten

Disney Konce

DR Nytårskoncert 2014

Kærestebreve

- med DR UnderholdningsOrkestret Tirsdag 14. januar kl. 20

Wiener Johann Strauss Konzert Gala

Færdig med fyrre?

Dansk Slager Parade 2014

Onsdag 15. januar kl. 20

Arrangør: Dansk Folkehjælp Søndag 26. januar kl. 16

Peter Pan on Ice

Jonatan Spangs Bryllup

Lørdag 1. februar kl. 20

Svanesøen

Udsolgt

Arrangør: DaCapo Musikmarketing Lørdag 15. februar kl. 20

Isshow for hele familien i vinterferien 20.-22. februar kl. 15/19

Frank Hvam Show 2014 - Upassende

Rigoletto

2xHeick - Nu stopper du, far!

The Show – A Tribute to ABBA

Søndag 2. marts kl. 20

Onsdag 5. marts kl. 20

Lørdag 8. marts kl. 20

Bare én gang til - Preben Kaas Kabaret

Lucia di Lammermoor

All You Need is Love

Thomas Helmig

Onsdag 12. marts kl. 20

Lørdag 15. marts kl. 19.30

Søndag 16. marts kl. 20

Lørdag 22. marts kl. 20

Andrea Berg - Atlantis

Don Juan

Agnes Obel

Cliff Richard

Onsdag 9. april kl. 20

Fredag 2. maj kl. 20

Søndag 25. maj kl. 20

Onsdag 26. februar kl. 20 Ekstra show lørdag 1. marts kl. 20

Eneste koncert i Danmark Fredag 28. marts kl. 20

Du kan et også give gavekort

T m ill

y

t gavkke ekor t

ed di

Se vo arra res sto ngem re ente udvalg r på akkc. af dk

org s 4, 9000 Aalb Europa Plad · akkc.dk 9935 5566 Billetkontor:

Lørdag 22. februar kl. 20

Få personlig betjening i vores billetkontor - så pakker vi gavekort eller billetter smukt ind til dig - lige til at lægge under træet

Ekstra show

Tirsdag 25. februar kl. 20

Udsolgt

Læs mere om alle forestillingerne på akkc.dk

Billet: Tlf. 9935 5566, mandag-fredag kl. 12-17.

Europa Plads 4, 9000 Aalborg

8 Jul&Advent2013

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2013

bøger, der kan tages frem igen og igen sammen med julepynten 33”Et juleeventyr” 3 – Charles Dickens 33”Peters Jul” – Johan Krohn 33”Nissen” – Astrid Lindgren 33”Nissernes julebog” 3 – Carla og Vilhelm Hansen 33”Julemandens breve” 3 – J. J. R. Tolkien 33”Julekalender for børn”3 – Halfdan Rasmussen 33”24 breve fra nissen”3 – Ib Spang Olsen 33”Jul hos Peddersen”3 – Sven Nordqvist 33”Englen med de blå strømper” 3 – Lone Vindum Jacobsen 33”Julens Helte” 3 – Marianne Iben Hansen 33”Julemandens død” – Kenneth Bøgh Andersen 33”Iqbal Farooq og julesvineriet” 3 – Manu Sareen 33”Julebogen”3 – Lene Trap-Lind og Lotte Lyng 33”Pixi julekalender”3 – Jan Mogensen

2 Ventetiden i julemåneden kan fordrives med juleklassikerne i bogform.

Eksempelvis med kalenderbøger, hvor der er et kapitel til hver dag i december.

Julestemning i kapitler Markedet for julebøger til børn er domineret af klassikere og udgivelser med udgangspunkt i allerede kendte figurer som Rasmus Klump og kaptajn Bimse. Men julelitteraturen 2013 byder på en uhyggelig undtagelse til dem, der er vokset fra søde nisser og ditto pebernødder

decemberbøger Af Line Vaaben vaaben@k.dk

Det handler typisk om at redde julen. Noget er gerne blevet stjålet eller forhindrer på anden måde juleglæden i at indfinde sig. Hjælperne er oftest nisser – alternativt et dyr med pels – trylleri kan forekomme, og hovedpersonerne er ofte børn, som ved hjælp af venskab og ikke mindst deres tro på det gode løser gåden, driver ondskab på flugt og genopretter julens kosmos inden den 24. december. Det kunne være opskriften på en tv-julekalender, men er også en velprøvet model for højtlæsningsbøger, man kan bruge som nedtælling i julemåneden.

Som med alt andet, der har med julen at gøre, er traditionerne stærke, og markedet er domineret af klassikere, som i mange familier nærmest er

synonymt med julestemning, herunder ”Julekalender for børn” af Halfdan Rasmussen, ”Peters Jul” af Johan Krohn og ”Et juleeventyr” af Charles Dickens – sidstnævnte er fra 1848.

Elin Algreen-Petersen, redaktionschef i Gyldendal børn og unge, kalder det en skønsom blanding af gammelt og nyt: ”Vi udgiver ikke nye julebøger hvert år. Folk er meget traditionsbundne i julen. Det betyder, at man gerne vil have det, man selv læste som barn. Men der kommer alligevel med mellemrum nye bøger, og så håber vi, at de kan være så stærke, at de kan etablere sig,” siger Elin Algreen-Petersen.

Gyldendal genudgiver denne jul en Astrid Lindgrenklassiker, ”Nissen” fra 1960, med nye tegninger. Men også en helt ny julehistorie af Kim Fupz Aakeson om drengen Vitello, der allerede har lagt navn til over 10 børnebøger.

Og netop julebøger med en

kær figur fra en kendt børneserie er der mange af: Både Villads fra Valby, Findus og Peddersen, kaptajn Bimse, Cirkeline og Rasmus Klump har deres egne julebøger. ”Det kan være med til at få en bog til at bryde igennem, at kunderne kender forfatternavnet eller serien. Typisk sælger julebøgerne mest det år, de udkommer, men hvis det er et kendt forfatternavn og er knyttet til en serie, kan vi sagtens sælge dem igen år efter år,” siger Andreas Nordkild Poulsen, kommunikationschef i bogkæden Arnold Busck.

Serveres julehistorien i 24 kapitler er der tale om en kalenderbog, noget, der med årene har udviklet sig til en selvstændig genre, så der er efterhånden meget at vælge imellem både på biblioteket og hos boghandlerne. Sidste år udkom en julekalender med 24 pixibøger af forfatter og illustrator Jan Mogensen, som ifølge Andreas Nordkild

Poulsen var et salgshit. Også selvom det ikke altid er de nye julebøger, der sælger bedst. Andreas Nordkild Poulsen spår, at romanen ”Julemandens død” vil ryge til tops i år. Den er skrevet af fantasy- og gyserforfatteren Kenneth Bøgh Andersen, som tidligere har prøvet kræfter med højtiden i børnebogen ”Juleønsket” fra 2008.

Men i år har han nyfortolket genren med en roman i 25 kapitler.

Titlen taler for sig selv – det er ikke hyggelæsning for de mindste, men en roman til unge og voksne. I december står han også bag en anden kalenderbog til unge i samarbejde med bibliotekerne og forlaget SMSpress, hvor man gratis kan få leveret et kapitel om dagen pr. sms på sin telefon. ”Det er en helt anden måde at skrive historier på, fordi hvert kapitel skal afrundes.

Normalt planlægger jeg ikke alle kapitler i mine bøger fra starten, det udvikler sig, ef-

terhånden som jeg skriver, men her er man nødt til at holde sig til formen. Klimaks kan jo ikke ligge den 15. december, så materialet skal doseres på en anden måde end en almindelig roman. Og det er en fortælleteknisk udfordring,” siger Kenneth Bøgh Andersen.

Inden han debuterede som forfatter for 13 år siden, havde han en lang række afviste manuskripter i bagagen. Et af dem var udkastet til ”Julemandens død”. Men han var med sine egne ord ikke dygtig nok hverken sprogligt eller idémæssigt til at skrive den før nu. Men historien blev hos ham, og nu er den endelig færdigskrevet – med en målsætning om at tage genren et nyt sted hen: ”Ambitionen var at skrive en julehistorie, man godt ville læse, når man aldersmæssigt var for gammel til pussenussede nisser, der hopper og synger, og så gå hele vejen og skrive den vildeste, voldsomste julehistorie, jeg kun-

ne, men stadig holde det inden for konventionerne. Det skulle ikke være splat for splattets skyld, men en historie, man kunne tage alvorligt, selvom den handler om julemanden.”

Han mener, mange forfattere drømmer om at skrive en juleklassiker – gerne en, der adskiller sig fra de andre. En af udfordringerne er, at det er en sæsonvare, siger Kenneth Bøgh Andersen: ”Fra forlagets side mente man først, at den ikke skulle hedde noget med julemanden i titlen, fordi det var en salgsmæssig begrænsning.

Men det skulle den bare – det er jo det, den handler om. Til gengæld udkom den faktisk allerede i august for at signalere, at det var en anderledes historie, som indeholdt nogle temaer, der også var interessante at læse, selvom det ikke lige var december. Og selvom julesalget er en flygtig ting, er det jo på den anden side noget, der vender tilbage år efter år.”

Iqbal Farooq og jagten på Den Lille Havfrue Den Lille Havfrue skal reddes, og det går ikke stille for sig.

Det er rablende sjovt og bindegalt!

♥♥♥♥♥ Politiken

Sigurd fortæller om de nordiske guder Her får du alle historierne fra den nordiske mytologi, fra verdens tilblivelse til Ragnarok. ”... der er lagt op til mange gode timer i selskab med Thor, Odin, den smukke Freja og de mange andre guder i Asgård…”

★★★★★ JydskeVestkysten

Julen

er bøgernes fest Landsmænd I oktober 1943 måtte de danske jøder flygte til Sverige. Hvordan gik det til, og hvorfor valgte langt de fleste danskere at hjælpe deres landsmænd på flugt?

★★ ★ ★ ★ Ekstra Bladet

Politikens Forlag

PolForlag

politikensforlag

De forhadte ”Christian Mørk udforsker samvittigheden i sin nye bog om Besættelsen. Det er fascinerende og foruroligende”.

★★ ★ ★ ★ ★ Ekstra Bladet

10 Jul&Advent2013

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2013

0 Julekrybbe fra Malawi: Hyrderne og vismændene er mødt op i bolsjestribede festdragter for at se det lille Jesusbarn.

Jesus er mørk i huden og har sort kruset hår for at understrege, at Jesus tog bolig blandt alle mennesker.

3 Julekrybbe fra Danmark: Den danske keramiker Hanne Marie Leth Andersen har fortolket krybben som et bad ekar. Værket har fået navnet ”Pasningsgaranti” og er lige dele julekrybbe og samfundskommentar. – Alle fotos: Jens Bach.

0 Julekrybbe fra Mexico: ”Denne her krybbe spiller både på juleevangeliet og livstræet i Edens Have. Og det er et tema, som man ofte møder i kirkekunsten.

Der bliver trukket tråde helt tilbage til Paradiset og den genoprettelse af skabningen, som forekommer, da Jesus kommer til jorden,” forklarer Erik Ladegaard.

3 I en julekrybbe fra Indien har en kamel har erstattet koen fra den danske og den afrikanske fortolkning.

0 Julekrybbe fra Polen: Den polske krybbe er en miniaturemodel og fortolkning af Mariakirken i Krakow. Den er lavet af slikpapir og har Jesus liggende i bunden sammen med sin familie. Over dem lyder englesang og klokkeklang.

Evangeliet fortalt i julekrybberne Turkise badekar, glaseret keramik og glitrende slikpapir. Det er nogle af de rekvisitter, der er brugt til udfolde julens budskab i sognepræst Erik Ladegaards enorme samling af julekrybber fra hele verden

julekrybber Af Philip Christoffersen christoffersen@k.dk

Erik Ladegaard er ude at rejse, da Kristeligt Dagblad besøger hans bolig i Holstebro.

Derfor er det hans søn, Jeppe Ladegaard, der lukker os ind i præsteboligen, hvor sognepræst ved Holstebro Kirke Erik Ladegaard gemmer den omfattende julekrybbesamling, han har samlet gennem de seneste syv-otte år.

Fra en kasse i et skab begynder Jeppe Ladegaard at finde de mange krybber frem.

Han stiller dem op på spisebordet i stuen, og der går ikke lang tid, før bordet er dækket fra den ene ende til den anden af hyrder og Jesusbørn i alskens farver. Han har fundet 43 af Erik Ladegaards i alt 55 miniature-julekrybber. Resten står allerede fremme rundt omkring i huset.

En af Erik Ladegaards mindste julekrybber er en

farverig model af malet ler.

Den er fra Mexico og har en lille lysebrun Jesus i centrum mellem farverige blade, engle og dyr. ”Alle de små figurer er festog glædessymboler. Der er fugle, der synger, og inde midt i er det lille Jesusbarn.

De er meget spraglede og glade for farver i Mexico, og jeg synes, det er en utrolig smuk måde at vise inkarnationen på,” forklarer Erik Ladegaard, som er med via computer-telefonforbindelsen Skype.

At fortælle juleevangeliet gennem et krybbespil er en pædagogisk måde at formidle julens budskab på, så det er let forståeligt for mennesker, mener Erik Ladegaard.

“I virkeligheden er det moderne pædagogik det her. I dag skal alle skolebørn ud at mærke se og smage, når de skal lære. Det at få det i hænderne og ikke bare i hovedet fungerer utrolig stærkt. Og i krybbespillet er det vigtigt, at

budskabet er fortalt enkelt.

For hvis ikke man kan formidle det enkelt, så tror jeg ikke, man selv har forstået det. Det banale er ofte det dybsindige.”

Inde på sit kontor har Erik Ladegaard tre danske julekrybber. De er lavet af keramikeren Hanne Marie Leth Andersen, der holder til i Ringkøbing. Og hun har givet inkarnationen en lidt alternativ fortolkning. Hun har ladet Jesus føde i et badekar. ”Kunstneren har kaldt det ’pasningsgaranti’, og det er lidt en skæv kunstnerisk fortolkning af Jesu fødsel,” griner Erik Ladegaard.

På kanten af badekaret sidder Jomfru Maria og Josef kridhvide sammen med en grøn ko med et rødt yver. De tre stirrer med glæde ned i badekarret på Jesusbarnet, der er lige så hvid som sin mor. Han kigger nysgerrigt op på sine jordiske forældre. ”Man kommer til at tænke

på, om det virkelig er sådan, vi ville tage imod verdens frelser, hvis han blev født i Danmark. Hvordan er det lige, vi ville passe på ham? Det er noget, jeg tænker over, når jeg ser på denne her krybbe.

Hvis Jesus blev født i Danmark, kunne han godt have været født i et badekar, når nu vi ikke har nogen krybber.”

I Holstebro har man de seneste seks år haft en julekrybbekonkurrence, hvor kunstnere fra hele landet møder op med forskellige bud på, hvordan Jesu fødsel kan fortolkes. Konkurrencen i Holstebro er inspireret af et lignende tiltag fra Krakow i Polen, hvor Erik Ladegaard også har en krybbe fra. Og det er den absolut mest ekspressionistiske krybbe i samlingen. ”Jesus og Maria sidder nede i bunden under englesang og klokkeklang og flødekaramelpapir. Den viser, at der er fest i Polen, og det er en vig-

tig pointe, at Jesus kommer til netop polakkernes kirke, for Jesus tog også bolig blandt dem,” siger Erik Ladegaard.

Krybben er egentlig ikke en krybbe, men en model af Mariakirken i Krakow. Den er lavet af glitrende rødt slikpapir, og under tre høje guldbelagte spir sidder Jomfru Maria sammen med Josef og Jesusbarnet. Over dem står englene og spiller på harper.

Helt anderledes er dog krybbespillet fra den sydafrikanske stat Malawi. Her fødes Jesus under mere beskedne forhold, og alle hyrderne er mørkebrune i huden. Den nyfødte Jesus har sort, kruset hår og ligger i en krybbe af strå.

Det er bemærkelsesværdigt, at Jesus tager sig forskelligt ud fra kultur til kultur, mener Erik Ladegaard. ”Jesus er sort, når han kommer til Afrika, og lys, når han er i Europa. Han er gul i Asien og rød i indianernes

fortolkning. Og det er inkarnationens ærinde, at Gud fødes ind i alle kulturer. Det er netop vigtigt, at han bliver vores bror. At han bliver ligesom dig og mig. For Jesus er ikke et bestemt folks frelser.

Han er alle menneskers frelser.”

Inkarnation 33Kommer fra græsk og betyder, ”gjort kød”. Ordet bliver brugt i forbindelse med, at Gud i julen tager bolig blandt mennesker ved selv at blive til kød og blod i form af Jesusbarnet.

JULEKURSUS 2013 på HADSTEN HØJSKOLE Søndag den 22. til torsdag den 26. december

indsamlet af

Hadsten Højskole byder indenfor til fire stemningsfulde juledage med inspirerende foredrag, udflugter, hyggeligt samvær og fællessang.

Vi skal på udflugter, hvor vi besøger Den Gamle By og ARoS Aarhus Kunstmuseum. Vi skal høre spændende og humoristiske foredrag med gode fortællere.

Selvfølgelig skal der også julehygges med god mad, juletræ og mulighed for julegudstjeneste.

Telefon: 8698 0199 www.hadstenhojskole.dk Norsk Strik sweater eller cardigan til ham eller hende 1398,-

Sweater HouSe

Slangerupgade 1 - 3400 Hillerød - Tlf.: 4825 5125 Besøg vores onlinebutik:

www.sweaterhouse.dk

lisette Kampmann i

1980’erne

særophængning fra 15. november

Hadsten Højskole

www.davidmus.dk siden 1876

12 Jul&Advent2013

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2013

Gode råd til at undgå madspild i julen 33Brug de første dage af december til at spise dig igennem alt det, du har på lager. Ellers bliver pladsmangel i køleskab og fryser en undskyldning for at smide mad i skraldespanden.

33Planlæg måltidet og regn ud, hvor meget I kan spise. Voksne kan spise 500 til 700 gram til et måltid.

33Sæt retterne ind i hold og sørg for at pakke det, som bæres ud, væk.

33Lig ikke under for forventningerne om, at julebordet skal bugne af mad. Udvælg med omhu de enkelte retter.

33Sørg for emballage, som gæsterne kan få til at transportere rester med hjem i.

2 I julemåneden er det ikke kun det grønne, der ryger ud. Også kød bliver smidt i affaldscontaineren.

– Foto: Scanpix.

Der er penge at spare, hvis man undgår madspild i december December er sæson for madspild. En typisk dansk familie kan spare 1000 kroner ved at undgå madspild

frås

Selina Juul

Af Else Marie Nygaard

3333 år. Uddannet grafisk designer, driver en grafisk virksomhed og har siden 2008 stået i spidsen for forbrugerbevægelsen Stop spild af mad, som hun tog initiativ til. Bevægelsen har over 10.000 medlemmer og har fået Nordisk Råds Natur- og miljøpris 2013 for arbejdet, ligesom hun har modtaget Socialdemokraternes miljøpris Svend Aukenprisen. Har redigeret kogebogen ”Stop spild af mad – en kogebog med mere”, hvor en række madpersonligheder kommer med ideer til, hvordan man kan 3 anvende rester.

nygaard@k.dk

Skinke, medister, karrysild, almindelige sild og hvad med flæskesteg? I de fleste hjem vokser længden af indkøbslisterne, i takt med at julen nærmer sig, men der er god grund til at overveje juleindkøbene en ekstra gang. Skal der både skinke, medister, to slags sild og flæskesteg til et julebord? December er den tid på året, hvor danskerne smider mest mad ud. Ifølge tal fra Landbrug&Fødevarer kasserer danskerne i december mad for 1,53 milliarder kroner. Det svarer til, at en gennemsnitsfamilie kaster 1000 kroner i skraldespanden. Når beløbet er så højt netop i december, skyldes det, at dette er måneden, hvor der bliver smidt meget kød ud.

Ifølge aktivisten Selina Juul, som har stiftet forbrugerbevægelsen Stop spild af mad, vil de fleste familier kunne nedbringe madspildet ved mere omtanke. Ligesom meget andet i december handler det om forberedelse og planlægning. ”Det ligger i den danske kultur, at jul og påske skal markeres med en overflod af mad, men hvis man tænker julens måltider igennem og er realistisk omkring, hvad folk faktisk kan spise, kan man undgå at skulle smide så meget mad ud,” siger Selina Juul.

Hun har undret sig over danskernes omgang med mad, siden hun kom fra Rusland til Danmark som 13-årig sammen med sin mor. Hendes mor havde fået en stilling som forsker, og datteren kom i dansk skole. ”Mange af mine klassekammerater smed den mad ud,

0 Selina Juul har skrevet en bog med gode ideer til, hvordan man kan undgå madspild.

– Foto: Scanpix.

som de ikke lige havde fået spist i spisepausen. Sådan noget havde jeg aldrig set før.

Jeg er vokset op med mad som en kostbar og knap ressource. Jeg er fra en familie af forskere, der ikke har været fattige, men på den anden side var det helt naturligt, at intet gik til spilde,” siger hun.

Selina Juul husker tydeligt, hvor overrasket hun blev, da hun første gang var til en dansk julefrokost og så, hvor meget mad der var på det kolde bord. ”Der er jo ingen, der kan

spise det, men alligevel er der en idé om, at der skal være en overflod af mad,” siger hun.

Hun mener, at man skal ændre tænkningen omkring maden i julen for at reducere spildet. ”Som forbruger overvældes man af tilbud om at spare, hvis man køber tre medisterpølser i stedet for den ene, som man måske havde brug for. Mange forbrugere slår nærmest hjernen fra, når de først har hørt ordet ’spare’, men hvis man ikke vil ende med et køleskab fyldt med mad, som ikke bliver spist,

skal man se stort på de få kroner, man kan spare ved at købe ind i store mængder,” siger hun.

Hun oplever, at mange værter sætter lighedstegn mellem gæstfrihed og overflod. Hun foreslår, at man som vært i stedet gør sig umage med enkelte retter.

Synes man at bordet syner af for lidt, kan man gøre lidt mere ud af den måde, man præsenterer maden på. ”Anret maden på mindre fade og dæk op med lidt mindre tallerkener. Det sidste vil

få folk til at øse mindre op, og så undgår man et andet problem med julen: følelsen af at være forspist.”

Danskerne er blevet bedre til at spise den mad, som de indkøber. I 2005 beregnede Landbrug&Fødevarer, at en familie med to børn i gennemsnit smed mad ud for omkring 10.000 kroner om året, og på den baggrund

stod det klart, at der var mange penge og ressourcer at spare ved at mindske spildet.

De seneste fem år har detailhandlen solgt 10 procent mindre, hvis vi måler i kilo, viser tal fra Danmarks Statistik. At vi køber mindre, kan tyde på, at vi generelt er blevet bedre til at spise den mad, vi køber.

I en TNS Gallup-undersøgelse for Landbrug&Fødevarer og Stop spild af mad fra februar i år, svarer hver femte, at de har mindsket deres madspild meget, mens knap hver tredje har mindsket det en smule. Det er særligt de unge familier, som er blevet bedre til at undgå madspild, men det er også i denne fase af livet, der fortsat er plads til forbedringer. Mere end hver anden børnefamilie hælder fødevare i skraldespanden tre til fire gange om ugen, mens det kun sker for knap hvert femte ældre par uden børn.

For Selina Juul er en jul uden madspild et spørgsmål om en etisk jul. ”Man kan ikke bare smide mad ud, mens andre mennesker sulter,” siger hun.

Og den holdning deler Selina Juul med mange danskere.

45 procent siger, at de vil mindske madspild, fordi det er uacceptabelt i en verden, hvor folk sulter.

Genbrug resterne 33Risalamande kan kommes i en sød bolledej.

33Sjatter af rødvin kan fryses ned i isterningebakker.

33Pålæg fra julefrokosten kan skæres i strimler, ristes på panden3 og bruges på pizzaer eller i tærter.

33Smør kan fryses ned og holde sig tre måneder i fryseren. Har du krydderurter i overskud, kan du hakke dem og blande dem i smørret.

Kryddersmør kan også fryses ned.

33Lyst brød og rugbrød kan laves til croutoner. Gem dem i en kagedåse og brug dem i en salat eller som en snack.

nøddebo præstegaard Et juleeventyr med nissetrylleri for hele familien

125 års Jubilæum!

Sorø Kunstmuseum Unikke samlinger Russiske ikoner Kirkeskulpturer fra middelalderen Dansk kunst fra 1700 til i dag Særudstilling Russisk kunst efter Perestrojka

familie pakke:

2 voksne og 2 børn

680 kr. i kategori B

Fra 20. november Til 23. december 2013 BILLE T TER 33 12 18 45

|

WWW.FOLKE TEATRE T.DK

Sorø Kunstmuseum Storgade 9 4180 Sorø www.sorokunstmuseum.dk

Tirsdag - søndag kl. 11-16 Torsdag kl. 11-18

14 Jul&Advent2013

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2013

Bedsteforældrene tager på højskole og flygter fra julestress Højskolerne udbyder i år flere julekurser end sidste år, og populariteten kan skyldes, at gaveræset er blevet for meget. Familierådgiver mener, at bedsteforældrene skal tage hjem og i stedet være med til at redde julen

flugten fra julestress Af Ulrik Strøjer Kappel kappel@k.dk

Traditionelt spiller forældre og bedsteforældre en vigtig rolle for børnenes oplevelser juleaften. Mor står i køkkenet og far hjælper til, mens bedsteforældrene læser højt for børnene, så ventetiden bliver mindre ulidelig. Det er glansbilledet af den perfekte jul i kernefamilien, hvor alle er gode venner, og børnenes behov kommer forud for forældrenes.

Sådan er virkeligheden dog ikke i alle danske hjem den 24. december klokken 17.30.

Gråd, larm, skænderier og pinlig tavshed over andesovsen er for nogle familier et fast element. Som følge af skilsmisse, uvenskab eller måske stress.

Som modreaktion tager nogle fraskilte forældre, bedsteforældre og enlige på højskolekursus ved årets største højtid. Her er man fri for børnelarm og forventninger om større og flere gaver, På Vallekilde Højskole i Nordvestsjælland har man i flere år måttet melde udsolgt til julekurserne, der byder på eftertanke, debat og ro. I år er navne som kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen (R), chef for DR’s koncerthus Leif Lønsman og professor Søren Rud Keiding på plakaten. ”Det er et særdeles blandet publikum, vi har, som blandt andet tæller fraskilte, der ikke har børnene denne jul, og bedsteforældre, der er trætte af ræset. I forskellige generationer er der mange, der er løbet sur i familietraditionerne.

Det er ikke af ensomhed, men fordi man står af hele det kommercielle cirkus. Jul på højskole er et tilvalg,” siger forstander Torben Schmidt Hansen.

I takt med, at skilsmisseraten stiger, hvilket kan give anledning til familiekonflikter, vælger flere i 68-generationen, der er blevet de nye ældre, at sige fra over for den dårlige stemning. Det mener Tine Fristrup, der er lektor ved Institut for uddannelse og pædagogik på Aarhus Universitet med speciale i ældre. ”Det er klart, at det er familien, man flygter fra, for hvorfor skal man bruge så meget tid med dem, hvis man får mere ud af det ved at være sammen med andre? De vælger fællesskabet på højskolen til, hvor man slipper for kon-

0 Vallekilde Højskoles tilbagevendende julekursus har i år fokus på oplevelser med og uden tro. Det er ikke ensomhed, men et aktivt valg og en søgen efter fordybelse og refleksion, der drager folk i alle aldre til julekurserne. Her højskolens julemiddag i fjor. – Privatfoto.

0 Højskolen har indført en julevandring for kursisterne på julekurset. – Privatfoto.

flikterne. Det er en fuldstændig individualisering af alderdommen,” siger hun.

Tine Fristrup peger på, at 68’erne er i gang med et nyt opgør: ”Familiejulen er jo et forsøg på at fastholde en romantisk idé om, at alle generationer samles og synger ’Dejlig er jorden’, hvor slægter skal følge slægter i den antropologiske figur. Nogle ældre har det ligesom Leif Panduros ’Rend mig i traditionerne’.

Det er et alderdomsoprør om, at man ikke gider mere, og et opgør med den måde, generationerne forholder sig til

hinanden på. Man er ved at afvikle traditionerne, og det ligger i tiden at gøre noget godt for sig selv. Og det er der flere og flere, der understøtter,” siger hun.

Ud over den dårlige stemning mener Tine Fristrup, at frygten for ikke at slå til som bedsteforælder også er medvirkende til, at man vælger familien fra til jul. Og selvom mange børn måske vil savne mormor eller farfar til den store familiefest, kan de i sidste ende også få noget godt ud af det: ”Der er jo rigtigt mange

ting i spil omkring julen, fordi der ligger en masse forventninger, som sætter dagsordenen. Man kan være skuffet på forhånd over sidste års oplevelser, men man kan også blive skuffet efterfølgende.

Hvorfor skal man bruge kræfter på noget, som i virkeligheden ikke er særligt givtigt og måske også kan skabe konflikter mellem børn og voksne? For børnene kan det sådan set være fint uden den store familiejul, hvor de i stedet fejrer det med venner og deres forældre, som de måske har mere til fælles med.” ”Hvis man som udgangs-

punkt fungerer som familie, kan man godt etablere en jul, der fungerer på tværs af generationerne, men det kræver, at man kan tale sammen og ikke hænger fast i gamle episoder og diskussioner, der bare gentager sig hvert år,” siger Tine Fristrup.

At bedsteforældre flygter fra børnelarm, er ikke et enestående fænomen, mener familierådgiver Lola Jensen.

For overalt ser man børnefrie restauranter, hoteller og flyafdelinger, hvor man ikke orker børnefamilierne. ”Flere og flere synes, at det er anstrengende med barnet i centrum hele tiden. Børnene skal bare have og have, og forældrene og bedsteforældrene er bange for at skuffe.

Til jul ser man måske tre børn i centrum og 120 gaver under træet, hvoraf kun 10 er til de voksne,” siger hun.

Foruden gaverne, mener Lola Jensen, at mange forældre af dårlig samvittighed over manglende tilstedeværelse i hverdagen alt for ofte stopper juleprogrammet fuldt for at kompensere: ”Hvis man tager julegudstjenesten i kirken, er der altid totalt fyldt, og forældrene tænker, at de vil vise kulturhistorien for børnene. Men hvorfor gør man ikke det i den resterende del af året?

Desuden skal der bages, og al mad skal være spelt og hjem-

melavet. Man propper simpelthen for mange projekter ind i julen,” siger hun.

Forældrene er hjælpeløse og står i bekymringer til halsen. Og når deres forældre så vælger at trække stikket og smutte på højskole, risikerer det hele at gå op i limningen, mener Lola Jensen. ”Når det nu ikke længere handler om artens overlevelse, er de vigtigste værdier evnen til at kunne glæde sig og glæden ved at give. Og mange af grundværdierne er falmet og risikerer at gå fløjten, uden at debatten bliver taget, hvis man bare flygter fra det.

Jeg synes, at bedsteforældrene er lige lovligt hurtige til at tage på højskole. De har også et ansvar. Og det er en generation, der har ressourcer og energi til at gøre en forskel.”

Så mange HØJSKOLER har julekurser 332008: 17 332009: 15 332010: 18 332011: 15 332012: 13 332013: 17 33På hjemmesiden hojskolerne. dk kan man finde en liste over årets kurser til jul.

Nyheder fra Syddansk Universitetsforlag 149 kr.

Det gående menneske Homo ambulans Kurt Jørgensen 106 sider, illustreret, 149 kr.

Mennesket er enestående ved at kunne gå oprejst, og bogen giver en levende beskrivelse af gangens udviklingshistorie, dens fysiologi, mekanik og dens store betydning for menneskets velbefindende.

325 kr.

Rock i Danmark Studier i populærmusik fra 1950’erne til årtusindskiftet Morten Michelsen (red.)

529 sider, rigt illustreret, 325 kr.

Bogens 11 kapitler er brikker til det omfattende puslespil, som rockmusikken i Danmark er.

Brikkerne omfatter musikere, publikum, fans, journalister, branchefolk, massemedier, spillesteder og fagforeninger. Kapitlerne handler om Savage Rose og Gnags, om Povl Dissing, om genrer som hip hop, rock ‘n’ roll, om fans, om rock i tv, om rockmusikernes selvopfattelse, om rock mellem kunst og kommers og om rock og nostalgi.

299 kr.

Holocaust i Danmark Hans Kirchhoff 358 sider, indbundet, illustreret, 299 kr.

En samlet fremstilling af de tyske forberedelser til jødeaktionen og af de danske tiltag for at afbøde virkningerne. Bogen stiller skarpt på dramaets hovedpersoner, Werner Best og G.F. Duckwitz, og på deres danske modparters stigende desperation i forsøgene på at afværge det værst tænkelige for de danske jøder.

498 kr.

Velfærdsstaten i tidehverv Dansk Velfærdshistorie V Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen, Niels Finn Christiansen (red.)

984 sider, indbundet og rigt illustreret, 498 kr.

Femte bind af den hidtil største undersøgelse af velfærdsstatens historie er nået til kriseårene 1973-1993, hvor de gode tider var ovre, og presset på velfærdsstaten steg.

225 kr.

148 kr.

Holocaust og civilsamfundets reaktion

Relationel poesi

Cecilie Felicia Stokholm Banke og Anders Jerichow (red.)

Bogen er en introduktion til den relationelle og konceptuelle poesi og dens nære forløbere med internationale perspektiveringer og grundige læsninger af Peter Laugesen, Pentti Saarikoski, Ulf Karl Olov Nilsson, Ida Börjel, Kenneth Goldsmith og Derek Beaulieu.

192 sider, indbundet, 225 kr.

11 kapitler fortæller om 11 europæiske landes reaktion på jødeforfølgelserne. Hvad gjorde man, hvad gjorde man ikke. Og hvorfor gjorde man ikke nok?

299 kr.

Martin Glaz Serup 114 sider, 148 kr.

498 kr.

Liberalisme

Jørgen Roed

Danske og internationale perspektiver

Ungdomsarbejder

Jeppe Nevers, Niklas Olsen og Casper Sylvest (red.)

360 sider, 299 kr.

Liberale ideer står centralt i det moderne samfund, og i den offentlige debat er der stigende interesse for liberalismens væsen.

Denne bog sætter liberalismen i historisk og internationalt perspektiv og analyserer særligt den danske liberalismes rødder og hovedpersoner.

Jens Peter Munk 411 sider, indbundet i stort format, rigt illustreret i farver, 498 kr.

Den første videnskabelige monografi om en af den danske guldalders helt store kunstnerskikkelser.

Eckersberg-eleven Jørgen Roed udførte fremragende arbejder inden for såvel landskabs-, portræt- som arkitekturmaleriet, og bogen indeholder talrige billeder, der aldrig har været vist før.

Få 20 % rabat ved køb via www.universitypress.dk

BLACK BOX THEATRE PRÆSENTERER i samarbejde med PH Entertainment

R E T A E T NCERT KO

HOLSTEBRO KØBENHAVN AARHUS

Michael Falch simon stenspil

DANMARKSPREMIERE I HOLSTEBRO 2.-12. OKTOBER 2014

Kitt Maiken Mortensen

cecilie stenspil Simon Mathew

Kapelmester Joakim Pedersen

instruktør rolf heim

Musikteatret Holstebro

FalconerScenen

Hermans - Friheden

2. okt. - 12. okt. 2014 kl. 20.00 Billetsalg: 9611 7979

21. okt. - 1. nov. 2014 kl. 20.00 Billetsalg: 7015 6565

4. nov. - 16. nov. 2014 kl. 20.00 Billetsalg: 7015 6565

Holstebro

København

Scenograf Sisse G. Jørgensen

Aarhus

BILLETNET.DK • MUSIKTEATRET.DK • PHENTERTAINMENT.DK

Stasi Eldredge Værdifuld – bliv den du er af forfatteren til ”Det feminine hjerte” Billy Graham Derfor tør jeg håbe om grundlaget for det kristne håb

EN FILM AF KEN LOACH

Hans Jørn Østerby Ind i lyset – bind 1 refleksioner til hver dag i 1. kvartal

THE SPIRIT OF ‘45

Inge Merete Gross Træd nye spor – med Gud som coach Coaching-forløb i kristen kontekst

Inspiration til julegaven finder du hos ProRex

www.prorex.dk · info@prorex.dk · tlf 7456 3343

PRAGTVÆRK OM KALØ

Slottet og godset i 700 år Forfatter til bogen er VILFRED FRIBORG HANSEN Lokalhistoriker samt tidligere borgmester i Rønde og Syddjurs

Skønne ting fra Provence Stort udvalg til gaver

Provenceduge - Dækkeservietter - Stof - Tasker - Sjaler - Lækre sæber m.m.

Keramik fra Provence og Korsika

Firmagaver & Julekurve

Franske & Italienske Delikatesser - Vin & Øl - Kaffe & The

KALØ

slottet og godset i 700 år viLfred friborg hAnsen

ÅRETS JULEGAVE MED OVER 200 BILLEDER I FARVER Den lave pris er muliggjort med tilskud fra

Kalhave Antik

Bogen er på 306 sider i format: 28 x 26 cm Kan købes hos førende boghandlere. Kr. 250,00

Åbent alle dage frem mod jul

BOGGALLERIET

Kalhavevej 61 - Kalhave - 7171 Uldum - Tlf. 7567 9166 Åbningstider: ons., tors og fre.: 10-17 Lør. og søn.: 10-16

Besøg vores webshop: www.kalhaveantik.dk

Hovedgaden 6b | 8410 Rønde | Tlf. 86 37 11 54

www.boggalleriet.dk

Kris

18 Jul&Advent2013 T e kst: S imon J o h ansen

foto : l eif Tu x en

0 Teolog Iben Thranholm.

Pavens prædiken

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2013

Historien bag julesalmen Vi kender dem fra kirken juleaften, hvor vi gladeligt synger julen ind med de øvrige julegæster: julesalmerne. De betragtes ofte som hyggelige og hjertevarmende, men her er dog noget, du måske ikke vidste om de kendte julesalmer

lyden af jul

Teolog Iben Tanholm om sin juletradition: ”Hver juleaftensdag omkring klokken 16 tikker en mail ind fra Vatikanet. Det er pavens prædiken, som skal celebreres ved midnatsmessen i Peterskirken i Rom. DR transmitterer den direkte hvert år, og jeg plejer at være kommentator. Så selvom det selvfølgelig ikke skal gå ud over familien, bruger jeg noget tid i løbet af aftenen på at oversætte prædikenen og forstå pointerne.

Omkring klokken 23 tager jeg ind til DR Byen, hvor vi sender fra. For mig er det en måde at dele julen med alle dem, som ser med.” foto : scanpi x

0 Morten Sabroe rejser til Thailand i december.

Thailands strande Forfatteren Morten Sabroe om sin juletradition: ”Efter at mine børn er blevet voksne, har jeg den juletradition, at jeg bevæger mig så langt væk på jordkloden som overhovedet muligt for at komme væk fra det ræs, som virkelig har pint og plaget mig, hver gang det var juleaften. Jeg er ligesom alle andre mænd og køber gaver i sidste øjeblik. Det stresser mig. Så de seneste fire år er jeg rejst til det sydlige Phuket i Thailand for at skrive, og det er den bedste juletradition, jeg nogensinde har haft. Jeg hader julen.”

Julegaver og julefrokost Kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen (R) om sin juletradition: ”Min mor og far holdt aldrig jul, så siden jeg var ganske lille, har jeg købt gaver til mig selv. Alle de andre i min klasse fejrede jul, så jeg havde brug for at vise dem, at jeg også havde fået gaver. Den juletradition har jeg holdt fast ved. Derudover har jeg nogle venner, jeg har kendt i 25 år. Vi holder hvert år julefrokost sammen. Det skal vi bare gøre. Så kan vi komme tæt på hinanden og slippe hæmningerne bare en lille, bitte smule.”

2 Sankt Nikolaus-kapellet ved Oberndorf nær Salzburg i Østrig. Her blev ”Glade jul, dejlige jul” udtænkt og opført af Mohr og Gruber juleaften i 1818. Salmen er nu oversat til mere end 140 sprog.

– Foto: Gakuro.

Af Philip Christoffersen christoffersen@k.dk

Glade jul, dejlige jul – Den sønderjyske sorgs salme B.S. Ingemann, den danske salmedigter, oversatte i 1850 ”Glade jul, dejlige jul”, sådan som vi kender den i Danmark i dag. Han skrev den til en melodi komponeret af den østrigske lærer og organist Franz Xaver Gruber, der fandt på melodien allerede i 1818.

Den originale tysksprogede udgave af sangen var ”Stille Nacht, heilige Nacht” (Stille nat, hellige nat) og var skrevet over en juleprædiken af præsten Joseph Mohr.

Den knap 200 år gamle salme er ifølge hjemmesiden silentnight.web.za i dag oversat til 142 sprog, heriblandt kinesisk, swahili og zulu. Og selvom salmens tekst nok adskiller sig en smule fra sprog til sprog, er melodien alle steder den samme.

Birgit Barfod er cand.theol. og foredragsholder. Hun er også sønderjyde og har oplevet, at salmen i Sønderjylland har haft en sorgfuld historie. ”Der er faktisk få, der kender denne her historie,” begynder hun, da Kristeligt Dagblad ringer hende op. ”Jeg er født i 1950 og oplevede som barn de sønderjyder, der havde været på den tyske side under Første Verdenskrig. Når man sang ’Glade jul, dejlige jul’ i kirken, når det var jul, sad mange af de ældre, der havde mistet i krigen, og græd, mens de sang,” fortæller hun.

Under Første Verdenskrig blev der i julen 1914 udråbt våbenhvile på fronterne. Flere sønderjyder, der var blevet kommanderet til at kæmpe i tyske uniformer, lå i skyttegravene på den tyske side.

Der begyndte man at synge ”Stille Nacht, heilige Nacht”, og den kunne danskerne synge med på på deres eget sprog. Endvidere sang englænderne på den anden side deres egen ”Silent night, holy night” og franskmændene deres ”Douce nuit, sainte nuit”. ”Der udbrød en spontan julefred i skyttegravene,” forklarer Birgit Barfod. ”Og den situation huskede mange af de ældre sønderjy-

der, når de sad i kirken juleaften dengang. For dem, der havde overlevet, havde det været en stærk oplevelse at miste familiemedlemmer. Og der sad også flere ældre kvinder, der aldrig blev gift, fordi de havde lovet, at de ikke ville give sig til andre, hvis deres kæreste faldt. Den sorg så jeg som barn, og det var meget stærkt at se de voksne begynde at græde,” fortæller Birgit Barfod.

Glade jul, dejlige jul 4. Salig fred, himmelsk fred toner julenat herned!

Engle bringe til store og små bud om ham, som i krybben lå, fryd dig, hver sjæl, han har frelst!

Original tekst: Joseph Mohr 1818 Gendigtet af B.S. Ingemann 1850 og 1852.

Melodi: Franz Gruber 1818 Den danske salmebog nummer 120

Velkommen igen, Guds engle små – Grundtvigs teologiske lussing N.F.S. Grundtvig sluttede sin tidlige prædiken i Vor Frelsers Kirke juledag 1824 ved at fremsige en hjemmeskrevet salme. Han havde siddet og digtet på salmen natten forinden, og nu fremførte han altså for første gang salmen ”Velkommen igen, Guds engle små”.

Selvom den for de fleste kirkegængere i dag virker som en hyggelig julesalme, var salmen faktisk lidt af en protestsang.

Niels Jørgen Kobbersmed, der er sognepræst ved Zions Kirke i Esbjerg og har siddet i Salmebogskommissionen, mener, at man ofte misforstår, hvad salmens hensigt var. ”Jeg tror, mange kirkegængere tænker, at det er en pragtfuld salme og hyggelig poesi. Man ser for sit indre blik et dansk julelandskab med knitrende frost og sne-

hvide fortove og børn, der ligger derhjemme i varmen og hygger sig. Men kradser man i overfladen og kigger på, hvad Grundtvig prædikede på det her tidspunkt, er det et helt andet billede, der tegner sig,” forklarer Niels Jørgen Kobbersmed.

I oplysningstiden dominerede fornuftstænkningen i teologien. Det mente Grundtvig var et alvorligt problem. Derfor skrev han salmen for at byde englene og kristendommen velkommen tilbage til Jorden.

I bogen ”Det vingede ord”, der handler om Grundtvigs salmedigtning, skriver Peter Balslev-Clausen: ”’Velkommen igen’ handler om, hvordan Grundtvig forestiller sig, det må være for kirken og for ham selv at vågne af den vintersøvn, oplysningstiden og rationalismen havde været – og i 1820’erne stadig var – for kirken og ham selv.” ”Grundtvig er på det tidspunkt så led og ked af den måde, rationalismen har frosset det kirkelige landskab. Det er så alvorligt, at han mener, at kristendommens eksistens er truet på livet. Derfor efterlyser han i salmen et mirakel fra himmelen, der kan give kristendom-

men livet tilbage,” siger Niels Jørgen Kobbersmed. ”Når han snakker om et krus af ler og en tør kage, så mener han altså, at det er kristendommen, der er blevet knastør. På samme måde er kristendommen den lavloftede hytte. Men Guds engle hænger sig ikke i den slags bagateller. Overskriften for salmen er altså ’forhåbning’: at Guds engle må komme til Jorden som ved Jesu fødsel og gøre kristendommen levende igen.”

Velkommen igen, Guds engle små 3. Vor hytte er lav og så vor dør, kun armod er derinde, men gæstet I har en hytte før, det drages vi til minde; er kruset af ler og kagen tør, deri sig engle finde.

Tekst: N.F.S. Grundtvig 1824 Melodi: A.P. Berggreen 1832 C.E.F. Weyse 1838 Den danske salmebog nummer 99

Kom til magisk jul i Skuespilhuset 16. NOV. – 22. DEC.

INGMAR BERGMAN

SLAP AF I HÆNDERNE NÅR DU LÆSER! Læsepuden The Book Seat™ er designet, så du stort set kan læse over alt. Puden former sig efter underlaget, støtter din bog og befrier dig for at skulle holde og løfte tunge bøger.

Med The Book Seat™ slipper du for at belaste arme og skuldre.

★★★★★★

The Book Seat™ er designet til lækker læsning.

Bergman som kongelig genistreg

★★★★★

BØRSEN

Vidunderligt stjernespil BERLINGSKE

★★★★★ Stjernedrys

JYLLANDS POSTEN

kglteater.dk

The Book Seat™ fås i alt i 9 lækre farver.

Find den på: www.bookseat.dk eller ring på: 4640 1295 Udsalgspris: kr.: 299,- ... en oplagt gaveidé!

013

operarejser forår 2014 med operasanger som rejseleder og formidler

Hjælp kattene.

Hjælp Kattens Værn.

Berlin 22-24 februar 2014 Aida og Traviata Klassisk, god Berlintur efter vores ”3 dage for 3000”-koncept, med én opera efter eget valg inkluderet. Tillæg ekstra opera 550 kr. Tillæg for enkeltværelse 400 kr.

Giv et bidrag på www.kattens-vaern.dk

Berlin 14-16 marts 2014 3.000,- kr. inkl. én opera Oplev Stephen Gould som Canio i Bajadser og Waltraud Meier som Santuzza i Cavalleria Rusticana. Dagen efter kan man opleve Lucia di Lammermoor. Gode pladser på Deutsche Oper. Vi bor på godt, 3-stjernet hotel få hundrede meter fra Deutsche Oper.

Wien 23-26 marts 2014 Turandot, Tryllefløjten 4.895 kr. ekskl. operabilletter Fly, firestjernet hotel Bellevue i gåafstand til Volksoper, udflugter i egen bus, lokalguide.

Berlin 4-7 april 2014 3895,- inkl. Trojanerne En perle af en firedagestur: Bo Boje Skovhus som Amfortas i Parsifal og Roberto Alagna i Berlioz’ Trojanerne. Vi bor på godt, 3-stjernet hotel få hundrede meter fra Deutsche Oper.

Savonlinna 3-10 juli 2014 Carmen og Butterfly 7.995 kr. ekskl. operabilletter 8-dages busrejse, med ophold på Åland, dagssejladser, god tid til den smukke natur.

Min bedste rejse, da jeg har et meget nært forhold til Finland og i særdeleshed Savonlinna.

roberTo alagna · Zubin MeTha · bo boje skovhus

www.musikogrejser.dk Tilmelding og oplysninger: 5764 5354 Arr.: Schønberg Musik&Rejser, medlem af Rejsegaratifonden nr. 2088

25

ASCOLTA · JUNI 2013

ASC interim udgave.indd 25

CA FÉ L I VA

PRÆSENTERER 04/11/13 11.20

Å R E TS J U LEC ABARE

Nissefuld og på rulleskøjter Af Jacob Morild & Morten Wedendahl Medv.: Anne Pagh, Mette Marckmann & Michael Hasselflug

T

Spillerperiode: 21. November - 20. December Mandag til Lørdag kl. 21 Billetbestilling: 33 16 10 26 eller cafeliva@mail.dk

2 Nyhavn 26, 1051 København K, www.cafeliva.dk – Det var LIVA der manglede!

Jul&Advent2013 21

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2013

Ikke engang Google piller ved den gamle jul

T e kst: S i m o n J o h a n s e n

0 Lise Nørgaard ser julegudstjenesten i tv. – Arkivfoto.

Vejret, julekalendere og indkøbsmuligheder er de hyppigste indtastninger på verdens største søgemaskine Google i december

Risengrød og gudstjeneste

jul på internettet

Forfatteren Lise Nørgaard om sin juletradition: ”Min mor stod for julen, indtil jeg tog over, da jeg blev 60 år. Mine døtre har så haft ansvaret, siden jeg fyldte 82 år. Det har været den samme jul med and, levende lys på juletræet, salmer og knas alle årene. En tradition, vi ikke fraviger, og som kan være svær at vænne svigersønnerne til, er, at vi får risengrød. Ikke risalamande. Da min far var ung ved afslutningen af Første Verdenskrig, spiste man kun risalamande, hvis man var gullaschbaron. De blev anset som meget simple, og derfor spiste alle ordentlige mennesker risengrød dengang. Jeg plejer også at gå i kirke, men de seneste år har jeg set gudstjenesten i fjernsynet.

Det er mere fredeligt.”

Tegning: Rasmus juul

Af Jens From Lyng from@k.dk

”Rør blot ikke ved min gamle jul,” lyder det i Peter Fabers velkendte juleklassiker ”Sikken voldsom trængsel og alarm”. Meget kunne tyde på, at passagen er blevet et mantra for danskere, der hylder en traditionsbåren julehøjtid.

Og mantraet skrotter vi tilsyneladende heller ikke, når vi søger på internettet.

Google Trends hedder verdens største internet-søgemaskine Googles værktøj til at undersøge søgetendenser fra hele verden. Og hvis man kigger på, hvad danskerne søger mest på internettet i december, er det temmeligt traditionelt.

Ifølge en top 10-liste over søgeemner med stigende popularitet i december er der nemlig ikke sket særligt meget i løbet af de seneste otte år. Hver december er det årets julekalender, vejret og indkøbsmuligheder, der oftest bliver tastet ind, når vi forbereder os på højtiden.

Butikker som Elgiganten og Fona optræder 15 gange på de seneste otte års toplister, mens dagligvarebutikker optræder fire gange.

På andenpladsen over de mest populære søgeemner finder man årets julekalender tæt fulgt af søgninger om vejret. Ordet jul forekommer i alt 10 gange på top 10-listerne siden 2004.

Ifølge museums- og juleinspektør i Den Gamle By i Aarhus Jens Ingvordsen vidner resultaterne om, at julen er en højtid, der er præget af tradition, hvilket tilsyneladende også er tilfældet, når vi googler den. ”Der er ikke så meget overraskende. Jeg har svært ved at finde noget, der virkelig får mig til at sige ’wow’. Det handler meget om julekalen-

dere, vejret og indkøbsmuligheder. Selvfølgelig er det dét, vi søger på,” siger han. ”Men jeg blev da lidt nysgerrig, da navnet Mira Wanting sidste år dukkede op på førstepladsen på listen.

Jeg kunne ikke genkende navnet, men da jeg læste op på det, kunne jeg se, at hun var en skuespiller, som desværre døde af kræft den 22. december. I 2004 var Thailand repræsenteret på listen, og det var jo året, hvor Thailand blev ramt af en tsunami

anden juledag. Så det var nok nærmere forklaringen, end at vi søgte mod varmen.”

Sådan læser også Benno Blæsild resultaterne. Han er direktør for Fregatten Jylland, historiker og tidligere juleinspektør i Den Gamle By. Alligevel kan han sagtens finde et par finurligheder på toplisterne. ”Det er jo lidt et signalement af, hvad man kan finde under juletræerne. Og det er åbenbart ting, man kan finde hos Fona eller Elgiganten, for

Populære søgeemner, december 2012

Populære youtube-søgninger, december 2012

33Mira Wanting (skuespiller, der døde i december 2012) 33Jul 33DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) 33Vejret 33Magasin 33Fakta 33Bilka 33Elgiganten 33Nyheder 33Ekstra Bladet

33”Scream and Shout” (amerikansk popsang) 33”Jul i Valhal” (TV 2’s julekalender) 33”Trouble Taylor Swift” (amerikansk popsang) 33Christmas songs (julesange) 33Jul 33”Jul på Vesterbro” (DR 2’s voksenjulekalender) 33Britney Spears (popsanger) 33Christmas 33Julesange 33”Last Christmas” (popsang)

de har det med at vokse kraftigt i søgestatistikkerne hver december måned. Det fortæller jo lidt om, at mange folk i sidste øjeblik spørger sig selv: ’hvad skal jeg gøre med denne julegave?’,” siger han.

Også Jens Ingvordsen har lagt mærke til en tendens. Nemlig at når vi søger på vejret, er det for det meste i de sidste dage op til juleaften. ”I dagene inden juleaften er vi selvfølgelig nysgerrige efter, om det mon bliver en

hvid jul. Og så er det jo også godt at vide, hvordan vejret bliver, hvis man skal hente den gamle bedstemor om aftenen,” siger han. ”Et andet sjovt eksempel er, at søgninger på Magasin falder efter juleaften. Det betyder jo nok, at mange er kommet til at købe den forkerte størrelse til konen, som derfor skal af sted for at bytte den. Søgninger på Fona og Elgiganten er hyppist inden juleaften.”

Ord som julemad, julepynt og juletræer optræder til gengæld ikke på listerne over populære søgninger. Det er svært at finde en forklaring på, hvorfor vi ikke søger på de emner, siger Jens Ingvordsen, som dog har et gæt: ”Et frækt bud kunne jo være, at vi ikke søger på det, fordi ingen skal lære os at lave julemad eller julepynt. Det er jo bundet til traditionen,” siger han.

En anden forklaring på det kan ifølge tidligere juleinspektør Benno Blæsild være ugebladene: ”Opskrifter og julepynt er så rigeligt dækket ind af den skrevne presse. Det første julehæfte kommer i slutningen af oktober måned, hvor også Ude og Hjemme har et specielt julenummer. Og derfra går det hurtigt med opskrifter og gode idéer til juleforberedelser i bladene. Der er den skrevne presse stadig førende,” siger han.

Danskernes søgninger på videotjenesten YouTube er i december også præget af julestemning. Især julekalendere og julesange fylder en del på toplisterne. Her er sange som Mariah Careys ”All I want for christmas is you” og Wham!’s ”Last christmas” særligt populære. Når vi søger på julekalendere på YouTube, er det især de mere muntre af slagsen som Anders Matthesens ”Jul på Vesterbro” og De Nattergales ”The julekalender”.

Populære billedsøgninger, december 2012 33”Jul i Valhal” 33Kraftig vækst 33Mira Wanting (skuespiller, der døde i december) 33Nytår 33Sne 33Julebilleder 33Snow 33Julemand 33Christmas 33Jul 33Taylor Swift (popsanger)

0 Søren Ryge har selv flettet sine julehjerter. – Arkivfoto.

Flettede julehjerter Danmarks Radios haveekspert Søren Ryge om sin juletradition: ”Der er kun én tradition. Omkring den 1. december finder jeg kassen med flettede julehjerter frem. Jeg har selv flettet dem igennem de seneste 40 år, alle mulige mønstre og størrelser. Ikke to er ens, og der er mindst 50.

De bliver hængt på køleskabet og andre synlige steder i huset, og det er min måde at pynte op til jul på. Stod det til mig, måtte de gerne hænge fremme hele året.”

Julegåsen fra Nordsjælland Journalist og forfatter Lone Kühlmann om sin juletradition: ”Den vigtigste og bedste juletradition er, at vi henter vores gås i starten af december. Det gør vi hvert år hos den samme bondemand oppe i Nordsjælland, hvor gæssene altid sjasker omkring.

Og selvom mine tre sønner er flyttet hjemmefra, kommer de hjem, når vi skal hente gås. Så drikker vi portvin hos bondemanden, og han får som regel min seneste bog – jeg plejer at have skrevet en ny hvert år.”

22 Jul&Advent2013

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2013

0 For første gang i 20 år turnerer De Nattergale i Danmark. Her fra venstre: Uffe Rørbæk Madsen, Viggo Sommer og Carsten Knudsen. – Foto: Agenzy.

Publikum holder komikertrioen De Nattergale i live Voksenjulekalenderen ”The Julekalender” trækker stadig fulde huse. Mere end 20 år efter, at Viggo Sommer for første gang sagde ”Det er bååre dæhli” på landsdækkende tv, får han og De Nattergale fortsat folk til at grine

underholdning Af Christian Birk birk@k.dk

Det er ren nostalgi, mener min sidemand. At De Nattergale er kommet til Herning efter 20 års fravær. Det skal fejres med rækker af fadøl, bogstaveligt talt, holdt sammen af en tapper papkonstruktion og fællessang.

Og selvom det er mange forskellige hårmoder siden, at De Nattergale sidst var på besøg, synger og råber publikum med, som var de til håndboldkamp i Jyske Bank Boxen nogle kilometer herfra. Både de unge med smarte, strittende frisurer og deres fædre, som for en aften har glemt alt om den vigende hårgrænse. Der er god stemning i MCH Herning Kongrescenter denne aften i november, hvor De Nattergales ”The Julekoncert” sættes op.

Også for trekløveret på scenen er det en oplevelse at være tilbage. ”Bååre dæhli”, som Viggo Sommers karakter fra De Nattergale største succes, ”The Julekalender”, kartoffelavler Oluf Sand, med stor sandsynlighed havde udtrykt det.

”Jeg er faktisk positivt overrasket over, at man har taget så godt imod det, men det er jo bare enormt godt. Vi har jo lavet en del tv, men det er noget helt andet, når man møder folk tæt på med sangene,” fortæller Viggo Sommer, da Kristeligt Dagblad møder De Nattergale bag scenen før forestillingen. ”Reaktionerne er helt anderledes i dag, end da vi sidst spillede her. Jeg har ikke før set folk sidde med tændte lightere og synge med på den måde. Selv hvis jeg går op i en skinger falset, så følger de med,” istemmer Carsten Knudsen.

Der er endda dannet fanklubber til ære for trioen, forklarer Carsten Knudsen.

I hvert fald en af disse er til stede i aften. De er nemme at genkende med deres ens hvide T-shirts med påskriften ”Uha da da”, der ligesom deres øvrige udråb og dialog stammer fra De Nattergales bagkatalog. Og selvom medlemmerne er så unge, at de kun har hørt heltenes vittigheder på cd eller dvd, bliver vittighederne ikke mindre sjove af at blive leveret endnu en gang i levende live. Fanklubben er i det hele taget på.

Når De Nattergale takker for

et bifald, kvitterer publikum med et indøvet ”selv tak”, og hvis trioen på scenen ikke selv husker at få noget at drikke, bliver den med et ”skål” fra fanklubben mindet om, at ”deeeerrrr må tankes”. ”Det er en ret fed symbiose, vi har gang i. Jeg tror aldrig, jeg har nydt det så meget som nu,” siger Viggo Sommer. ”Når man øver igen og igen, som vi har gjort op til showet, så kan det være svært at mærke sangene helt ind i kroppen. Men når man så oplever publikums reaktion, ja, så kommer alle følelserne og minderne frem igen,” fortæller Uffe Rørbæk Madsen.

Så det er i høj grad publikum, der er med at holde De Nattergale i live? ”Ja, det er det virkelig.” ”Og det er jo en gave at have været med til at lave noget, der har levet i så mange år. Det, tror jeg, ingen af os havde set komme. Det er fedt, fantastisk, skønt. Ja, find selv et ord at skrive,” griner Viggo Sommer hæst. ”Privilegeret,” supplerer Uffe Rørbæk Madsen. ”Ja, man føler sig privilegeret,” siger Viggo Sommer.

Titlen på showet, ”The Julekoncert”, antyder, at det

har med jul at gøre. I november. Det erkender gruppen da også blankt tidligt under forestillingen. ”Når vi kommer forbi pausen, så er vi allerede lidt tættere på julen. Dér kommer julenumrene,” rapporterer Viggo Sommer til stor morskab for salen.

Først skal den nye kvindelige trommeslager, Anne Kirstine Winkler, dog præsenteres. Det samme skal et par vittigheder om Jyske Bank, muslimernes profet Muhammed og en sketch inspireret af ”Hvem vil være millionær”. Lidt nyt skal der til.

Men da vi når forbi tissepausen, er det med De Nattergale, som vi kender dem.

Midaldrende mænd klædt ud som nisser. Viggo Sommer er den klassiske, lidt militante, grovkornede nisse, hvor Uffe Rørbæk Madsen er mere forsigtigt klædt. Lidt som en bondenisse. Begge har de slidte røde huer på.

Først lidt efter kommer Carsten Knudsen daskende. ”Where have you været,” spørger Viggo Sommer forundret. ”There was ingen papir,” svarer Carsten Knudsen. ”Shit,” sukker Uffe Rørbæk Madsen.

Fanklubben jubler.

”Det kan godt være, at de ikke er stuerene, De Nattergale, men de er altså hylende morsomme,” halvt taler, halvt griner min nye ven ved min side.

The Julekalender blev vist på tv for mere end 20 år siden. Siden da har flere genudsendelser sørget for, at de fleste har stiftet bekendtskab med jer.

Alligevel er jeres julekoncert vældigt populær, og I har måttet arrangere ekstrashows.

Hvorfor tror I, at det er sådan? ”Vi må have ramt noget, folk kan relatere til. Noget tidløst. Eventyret er jo tidløst bygget op på den måde. Kartoffelavlerhjemmet kan man eksempelvis ikke placere tidsmæssigt. Det kan blive ved med at leve,” analyserer Uffe Rørbæk Madsen. ”Der er noget arketypisk over det. Vi har heller aldrig dyrket satire på bestemte politikere. Det tager i stedet udgangspunkt i almene menneskelige egenskaber. Det er måske også derfor, at folk, der er flyttet hertil fra Iran, kan relatere til det. Det har jeg i hvert fald oplevet,” siger Carsten Knudsen. ”Jeg så Monty Python forleden, og uden at sammenligne os med dem så er det ligesom noget, man kan blive ved

med at grine ad. Det er også funderet i arketyper, hvor vores jo er en ret simpel historie med en kone, der snakker for meget, en mand der er lidt træt af det, og så kommer der en københavner ind fra højre og rusker lidt op i det,” afslutter Viggo Sommer.

De Nattergale 33Komikertrio bestående af Viggo Sommer, Uffe Rørbæk Madsen og Carsten Knudsen.

Gruppen fik sit folkelige gennembrud i 1991, da ”The Julekalender” blev vist på TV 2. Det var en voksenjulekalender med karakterer, der talte på dansk/engelsk og parodierede nisser og småborgerlighed. Julekalenderen har solgt mere end 100.000 eksemplarer på dvd og desuden været genudsendt adskillige gange. I november og december i år er gruppen på Danmarksturné for første gang i 20 år med ”The Julekoncert”.

KORRESPONDANCE

SKOLEN

GIV TROEN EN

CHANCE På kskolen.dk finder du en række gratis kurser med emner inden for den kristne tro, livsstil & familie eller kultur & samfund, fx:

HELLIGÅNDEN

og hans store gerninger

Et enestående brevkursus på 10 studiehæfter skrevet af Richard Müller, teol.dr.

• • • •

Hvem eller hvad er Helligånden?

Hvad forstås ved Helligåndens dåb?

Helligåndens gaver og vores tid Kommer alle mirakler fra Helligånden?

Danske salmer

20 GRATIS STUDIEHÆFTER som lukker op for troens fascinerende muligheder og udforsker de gamle tekster i den bog, som stadig er verdens bestseller.

Fordomme afholder mange fra at læse Bøgernes Bog – men er det rimeligt at give op, før man er begyndt?

Kingo, Brorson, Grundtvig og Ingemann...

• Hvem var disse store salmedigtere?

• Hvad var deres baggrund?

• Hvad har de at sige os i dag?

Kurset er på 12 lektioner og inkluderer en CD, hvor den kendte altsanger Camilla Toldi Bugge synger akkompagneret af Knud Svendsen.

kskolen.dk

Tilmeld dig og tag kurset online på www.kskolen.dk

Navn

Kursus

Adresse

Postnr. & By

Tlf. / Mobil

e-mail

GIV TROEN EN CHANCE KD 10.2013

eller modtag kurset pr. brev. Ring på tlf. 4558 7770 eller send kuponen i en lukket kuvert til: Korrespondanceskolen, Postbox 15, 2850 Nærum

eller ring 4558 7770

24 Jul&Advent2013

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2013

0 Det flade sønderjyske marsklandskab ved Ballum er en inspirationskilde for Jens Rosendal. – Foto: Jakob Dall.

Jens Rosendals vej mod jul For digteren Jens Rosendal er Jesu fødsel en begivenhed, der vælter al orden og rimelighed væk under mennesket. Han oplever, at Jesu fødsel forkynder en åbenhed på trods af alle moralske og sociale grænser

december for voksne Af Else Marie Nygaard nygaard@k.dk

Jens Rosendal vil være sikker på, at gæsten finder vej. Med en hvid hue på hovedet står han ved sit gamle, stråtækte hus i Vesterende Ballum i Sønderjylland og byder velkommen.

Inde i den lavloftede stue er der udsigt til Vadehavet og Rømø, som er pakket ind i tåge i dag. Fra vinduet kan man også se den solide bænk, som Tønder Kommune forærede ham i anledning af hans 80års dag. ”Jens Rosendals bænk”, står der på et skilt, som er monteret på bænken, hvorfra man kan se ud over Vadehavet. Bænken er kommunens hyldest til en digter, som har hentet megen inspiration netop i Vadehavsdanmark.

Han er dén nulevende forfatter, som har flest sange trykt i

Højskolesangbogen – 13 styk.

Hans mest kendte sang er ”Du kom med alt det der var dig”. Også i Salmebogen er han repræsenteret med to salmer, men egentlig er han ikke meget for alt for megen opmærksomhed.

82-årige Rosendal er en mand, der gør, hvad han bedst kan lide: skriver sig gennem livet og glæder sig på en lidt overrasket måde, når andre finder det godt.

I går kom cd’en ”Livets mærke” i handlen, hvor 15 af hans sange er sat i musik af Rasmus Skov Borring. Men også en ny kalenderbog for voksne har Jens Rosendal skrevet. For nylig udkom bogen ” Julekalender for voksne”, som består af 24 refleksioner på vej mod jul. Og det er netop Jens Rosendals vej mod jul, vi skal tale om.

Vi skal tilbage til Thorshøj i Vendsyssel til et Danmark, som ikke er mere. Her, lidt vest for Sæby, fik Jens Rosendal det karakteristiske ven-

delbomål i sproget, som han har bevaret nærmest upåvirket af et voksenliv overvejende i det sønderjyske. Jens Rosendal kom til verden som nummer to i en søskendeflok, som kom til at tælle syv børn.

Familien drev en mellemstor gård med 25 køer, rød dansk malkerace, og kunne lønne både karle og piger. Jens Rosendals far var formand for Indre Missions samfund i Thorshøj og samtidig søndagsskolelærer. ”Der var to slags folk i Thorshøj dengang. Der var missionsfolkene og ’de andre’, som var fagforeningsfolk og sådan nogle sager. Så var der nogle grundtvigske, men det var helt oppe i de finere lag. Ja, provsten og dem på herregårdene var vist grundtvigske. Det var trygt, og det var godt, men man kan også sige, at det var indskrænkende til det katastrofale at se på verden, som vi gjorde det dengang,” siger han.

Han fortæller om turene til

søndagsskolen, hvor hans far cyklede forrest med eleverne bag sig. På vejen til søndagsskolen kom de forbi et hus, hvor der boede en fagforeningsfamilie. Her stod børnene ofte ved huset og råbte efter flokken, som skulle i søndagsskole. ”Børnene råbte ’missionstarme’ efter os. Min far sagde, at vi bare skulle køre forbi uden at bemærke noget.

Men engang råbte jeg ’medisterpølse’ efter dem,” siger han.

Når der var begravelse i Thorshøj Kirke, så var det skik, at familien satte flaget på halv. Når kisten var kommet i jorden, så satte de flaget på hel stang som en forkyndelse af opstandelsen. ”Jeg husker engang, hvor en stor lokal fagforeningskanon blev begravet. Vi havde sat flaget på halv, og da han var kommet i jorden, og vi skulle sætte flaget på hel stang, så forsøgte jeg at overbevise min far om, at vi skulle lade flaget blive på halv

WW Der var to

slags folk i Thorshøj dengang. Der var missionsfolkene og ’de andre’, som var fagforeningsfolk og sådan nogle sager. Så var der nogle grundtvigske ... Det var trygt, og det var godt, men man kan også sige, at det var indskrænkende til det katastrofale at se på verden, som vi gjorde det dengang.

stang, for han hørte jo ikke rigtigt til. Men det ville min far dog ikke høre tale om, og det ville da også have været en katastrofe, om han havde fulgt mit råd.”

De senere år er Jens Rosendal ofte vendt tilbage til den slags episoder og har spurgt sig selv, hvordan det mon egentlig har præget ham, at han voksede op i et miljø, hvor der blev trukket streger mellem folk. Når han på denne tid af året cyklede ud for at sælge julemærker for missionen, så vidste han, hvem der var ”ordentlige folk”, og de andre hørte ikke til på ruten. ”Det var trygt og godt, og det var solide folk, og jeg er mere end rede til bare at være taknemmelig for min opvækst. Men jeg er bange for, at man måske er kommet til at jokke på noget, som betyder meget for sådan nogle menneskebørn. Det kan godt være, at min opvækst i det

Jens Rosendal, salmedigter

fortsætter næste side

Jul&Advent2013 25

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2013

2 ”Jeg tror, at julen finder os. Det sker for mit eget vedkommende, når jeg pludselig begynder at synge Brorsons eller Grundtvigs julesalmer. Netop salmeværket kan sprænge noget i os og kan hamre fast igen, at Jesus er den, der lukker os ind i den frugtbare tanke, at netop sådan må Guds søn være,” siger digteren Jens Rosendal. – Foto: Martin Dam Kristensen.

Hvordan finder jeg min Gud midt i verdens flimmer?

I den søn han sendte ud al min ro jeg finder Her er Gud så sand og god Sol og brød og hjerteblod.

Ingen anden vej kan nå så jeg Herren finder Alt hvad jeg nu hitter på skifter og forsvinder Kun i Jesus er der spejl som er uden brist og fejl.

Alt er lagt i Jesu hånd her er Gud at kende og Gud Faders skaberånd skal din dag fuldende Her er livets mål og med levet ud i kærlighed.

A dv e n ts s a n g f r a J e n s R o s e n da l s ” Eva n g e l i e s a n g e ”, u d g i v e t i 2006.

fortsat fra forrige side miljø har betydet, at nogle ting, som var vigtige, er blevet lukket i. Er jeg blevet vænnet til at trække streger mellem mennesker, som er en komplet ukristelig ting?”, spørger han.

Jens Rosendals vej mod jul, har netop fokus på Jesu fødsel som en begivenhed, der vælter al orden og rimelighed væk under os. ”Evangeliet forkynder – fra den ene ende til den anden – en åbenhed på trods af alle moralske og sociale grænser.

Vi mennesker er gode til at finde de ensporede veje. Det gjaldt ikke kun de gamle missionsfolk, men er i det hele taget menneskers måde at skabe en sikkerhed på. Men så mødes vi hver søndag i kirken af Jesu ord, som bryder grænserne ned til de andre.

Jesus går til angreb på dem, som mener at have de sikreste veje i verden. Julen åbner op for de historier, som lukker op for livet, kærligheden og tilgivelsen. Vi hører det hver søndag, men vi har også glemt det, når det bliver mandag.”

Egentlig skulle Jens Rosen-

WW Evangeliet

forkynder – fra den ene ende til den anden – en åbenhed på trods af alle moralske og sociale grænser. Vi mennesker er gode til at finde de ensporede veje. Det gjaldt ikke kun de gamle missionsfolk, men er i det hele taget menneskers måde at skabe en sikkerhed på.

jens rosendal, salmedigter

dal have været købmand.

Han gik ud af skolen i 1946, efter at han var blevet konfirmeret. ”Min far sagde, at jeg ikke duede til at være landmand.

Jeg var god til at malke, men jeg var ikke meget for at tærske, mens det støvede, og musene løb mellem benene på os. Så min far fandt en læreplads til mig hos købmanden i Try,” siger han.

Samtidig med læretiden gik han på handelsskole i Østervrå, og her tog Jens Rosendals livsvej en drejning, som skulle føre ham væk fra Vendsyssel og købmandslivet. Ved den afsluttende eksamen på handelsskolen fik en han præmie for ”flid og dygtighed”, hvilket gjorde indtryk på forældrene. ”De må have tænkt, at jeg kunne blive til noget, for nu blev det fikset, at jeg afbrød min læretid hos købmanden, fire måneder før jeg ville være blevet svend. Og så kom jeg i stedet i præparandklassen på seminariet i Nørre Nissum. Jeg snakkede nok med, men meget af mit liv er blevet kørt. Seminariet var fint, men det var også fint at være købmand.”

Jens Rosendal har været skoleinspektør i Jersie syd for

København, men i mere end fire årtier har han boet i Sønderjylland, hvor han har været lærer på Løgumkloster Højskole og på Jaruplund Højskole i Sydslesvig. I 1968 købte han sammen med sin daværende kone huset i Ballum. De gav 16.000 kroner for det noget forfaldne hus, og han husker, hvordan postbuddet efterfølgende kom forbi og tog sig til hovedet over Rosensdals investering.

Parret blev skilt, og Jens Rosendal levede siden 20 år sammen med sin ven. De sidste 13 år har han været alene.

Gennem det hele har han skrevet, og i 1978 fik han udgivet sin første bog. ”Som dreng var jeg et lidt buttet, glad barn, som tog sagerne, som de kom. Men i mit indre havde jeg en verden, som var anderledes, større og mere spændende. Poesien har altid været der, uden jeg kan sige, hvor den kom fra.”

En anden ting, som har fulgt ham siden barndommen, er troen. ”Jeg har aldrig kunnet lade det ligge. Jeg har altid haft bøvl med det, men der er på den anden side heller ikke ret meget andet, som sådan har holdt mig i gang,” siger han.

Inden det bliver første søndag i advent i morgen, vil han nok anskaffe sig en adventskrans, men han er ikke den store tilhænger af juleforberedelser. Hjemme på gården i Thorshøj blev julen grundigt forberedt, og der manglede intet, skønt højtiden heller ikke var særlig højstemt. Men siden har livet lært ham, at december ikke handler om at nå en masse, men snarere om at give tid. ”Jeg tror, at julen finder os.

Det sker for mit eget vedkommende, når jeg pludselig begynder at synge Brorsons eller Grundtvigs julesalmer.

Netop salmeværket kan sprænge noget i os og kan hamre fast igen, at Jesus er den, der lukker os ind i den frugtbare tanke, at netop sådan må Guds søn være. Han har levet det sande liv og fortalt os historierne om det.”

Hvad enten Jens Rosendal skriver om julens komme eller skriver sange, som han har gjort på den aktuelle cd, så spiller naturen en vigtig rolle. Han bestræber sig på at komme ud at gå hver dag, skønt han døjer med ryggen.

At bo i Vesterende Ballums vadehavsland er med til at sætte hans liv i perspektiv.

”Du bliver holdt på plads.

Man ser jo, hvor stor og vældig naturen er, og føler, hvor lille man selv er,” siger han.

Det er også herude i det flade land, hvor der er højt til himlen, at han har kæmpet mange af sine troskampe. I kalenderbogen skriver han et sted: ”Hvad var der blevet af os uden Kristus? Det er jo i ham, det hele både begynder og ender. Det er der, julen springer ud.” ”Uden evangeliet ville mit liv have lignet et virvar. Prædiketeksterne smadrer det hele og lukker op for det hele.” ”I mange år har jeg bøvlet med dogmerne. Hvordan kan man tro på en opstandelse?

Det kan jo ikke lade sig gøre.

Men så en dag opdager du, hvor indskrænket du er som menneske, og hvor lidt vi egentlig har styr på. At vi faktisk ikke rigtig har styr på noget – ikke engang vores egne følelser. Hvordan kan vi så have styr på det, som vi siger, er så meget større end os? På sin vis har jeg gået og leget kontrollør, hvilket jo slet ikke er min rolle, for jeg har ikke styr på ret meget. Jeg forsøger ikke at bevise Guds eksistens, men jeg har overgivet mig til den.”

26 Jul&Advent2013

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2013

2 Julen har ændret sig på halvandet århundrede, hvor julemanden og kommercialiseringen har presset den mere nøjsomme forestilling om julen. Alligevel er ”Peters Jul” udgangspunktet for forestillingen om den perfekte jul.

– Foto: Scanpix.

”Peters Jul” anno 1866 er stadig idealbilledet for julen i 2013 Illustrationerne og fortællingerne i den næsten 150 år gamle bog er stadigvæk forlægget for den moderne jul.

Glansbilledet er det samme, men hvad med værdierne?

idealer Af Ulrik Strøjer Kappel kappel@k.dk

”Jeg glæder mig i denne Tid; nu falder Julesneen hvid, og saa maa Julen komme!”

Sådan lyder de første linjer af Johan Krohns velkendte verssamling fra midten af 1860’erne. Mange danskere kan i søvne fortsætte med næste linje: ”Min Faer hver Dag i Byen gaar, og naar han kommer hjem, jeg staar og ser hans store Lommer”.

Siden førsteudgaven er bogen genudgivet i adskillige oplag og udgaver og er blevet illustreret af fire forskellige kunstnere, tilpasset samtiden og forestillingen om julens idealbillede.

Men selvom bogen i dag er en indgroet del af danskernes forestillinger om julens værdier, idyl og for den sags skyld krav, var det rent faktisk en tilfældighed, at verssamlingen overhovedet blev udgivet.

Brødrene Johan og Pietro Krohn, der henholdsvis havde forfattet teksten og tegnet vignetter, mente nemlig ikke, at værket var af en sådan kvalitet, at det kunne tåle dagens lys. De simple vignetter, der illustrerer den sjældne førsteudgave, var slet og ret for grimme. Derfor bad de forlæggeren om at brænde

bøgerne, hvilket han dog ikke gjorde. Da forlaget i 1866 kom i store økonomiske vanskeligheder og måtte begære konkurs, skrev forlæggeren et bønskrift til brødrene og bad dem give ham lov til at sælge den stak, han havde liggende i kælderen, for at kunne betale af på sine regninger. ”Brødrene ville ikke lægge navn til, men accepterede, at bogen udkom anonymt, og den blev fremragende modtaget med en kanon anmeldelse i Berlingske Tidende,” fortæller juleekspert, historiker og direktør for Fregatten Jylland Benno Blæsild.

Efter den store succes besluttede brødrene at genudgive ”Peters Jul” i 1870. Og mens førsteudgaven i store træk var et plagiat af en tysk, fælleseuropæisk julefortælling, skrev Johan Krohn historien om, så den fremstod tro mod opvæksten i det danske borgerskab i 1850’erne og 1860’erne, som broderen i nye illustrationer skildrede.

Og så gik det for alvor over stok og sten med fortællingen, der i 1889, 1914 og 1942 er blevet opdateret med samtidsillustrationer.

Der er mange holdninger til, hvilken udgave, der er den bedste, men mest kendt er måske 1942-udgaven med Herluf Jensenius’ karakteristiske mørkegrønne forside

med Peter, der kigger ud ad vinduet i det sneklædte København med spirene fra Vor Frue og Sankt Ptri Kirke baggrunden. ”Mine børn kender nok ’Peters Jul’ bedre, end de kender juleevangeliet, og sådan er der mange, der har det. Bogen fungerer som en pædagogisk socialiseringsbog, hvor bedsteforældrene traditionelt læser op og fortæller de møgforkælede børn om vigtige etiske idealer og om opførsel.

Og her kommer den fattige Rasmus også ind i billedet,” siger Benno Blæsild, der selv har 1870-udgaven som favorit, fordi ”overensstemmelsen mellem tekst og illustration er mest nøjagtig der”.

Julen har ændret sig på halvandet århundrede, hvor julemanden og kommercialiseringen har presset den mere nøjsomme forestilling om julen, som ”Peters Jul” fremstiller. For nok er der fest juleaften, men kun den ene dag.

Efter Anden Verdenskrigs afslutning begyndte julekalender, julefrokost og adventsgaver at sprede sig i Danmark, hvor det ikke længere kun var bedsteborgerskabet i København, der havde råd til juletræ og and, men hele landet, der i stigende grad adopterede de tyske og amerikanske traditioner. Julen udvidedes til ikke længe-

re kun at handle om juleaften, og institutioner og skoler fulgte trop og udfordrede den 24. decembers monopol på magien. Det siger kulturforsker og etnolog Lone Rahbek Christensen: ”Og på den måde bliver julen jo fuldstændigt devalueret. I skilsmisserne er der jul måske tre dage i træk. Børnene har haft et hav af julefester inden den 24., og så er de stangtrætte af det. ’Peters Jul’ handler om familieintimiteten og de ældgamle traditioner, den kristne omsorg for andre med fattig-Rasmus og det sociale ansvar, når man hænger mad ud til fuglene.

Med alle de julefester mister man det smukke.”

Lone Rahbek Christensen peger på, at der måske er en tendens til, at unge, ressourcestærke familier i stigende grad søger væk fra kommercialiseringen: ”Der er en udvikling blandt unge, hvor naturen og elementer som kogler begynder at komme med igen ligesom i 1960’erne. De længes efter det enkle. Andre vil have ’Peters Jul’ i en opdateret udgave, hvor det sociale ansvar viser sig ved, at man går ud og samler ind med børnene eller arbejder frivilligt. Det har måske været væk, men mange vil i dag gerne tilbage til grundværdierne frem for or-

WW Den dag, vi

holder op med at have generationerne samlet juleaften, mister ’Peters Jul’ sin betydning. Men så holder vi også op med at fejre jul. Uden ’Peters Jul’ ingen jul.

Det hænger uløseligt sammen.

benno blæsild, juleekspert og historiker

giet,” vurderer Lone Rahbek Christensen.

Benno Blæsild mener ikke, at der er en modsætning mellem orgiet og ”Peters Jul”, netop fordi der i fortællingen kun er fest en dag: ”Far har jo lommerne fulde i ’Peters Jul’, så det var super kommercielt også dengang.

Hvis man havde haft computerspil, havde de også været med på træet. Det, der har ændret sig, er, at dengang havde man et hæmningsløst forbrug 12 dage om året, omkring jul, men i dag er det 12 måneder om året,” siger han. ”Den dag, vi holder op med at have generationerne samlet juleaften, mister ’Peters Jul’ sin betydning. Men så holder vi også op med at fejre jul. Uden ’Peters Jul’ ingen jul. Det hænger uløseligt sammen.”

Peters jul 331866 Førsteudgave udgivet anonymt 331870 Revideret tekst og illustration af brødrene Krohn 331889 Med illustrationer af Frantzs Henningsen, genoptrykt i 2001 331914 Illustreret af Erik Henningsen, genoptrykt i 1919 331942 Illustreret af Herluf Jensenius, flere genoptryk.

USIVE L K S K E S ÅRET 2013 JULEVI

ODE ÅRETS NG2 0 1 3

N

JULEVI

2012 urBan uCo malBeC

2009 Blason d’aussières

Domaines Barons De rothschilD (lafite), corBières, frankrig

o. fournier, uco ValleY menDoza, argentina

folkene bag det berømte château lafite-rothschild i Bordeaux spiller her med musklerne i det sydlige frankrig. Blød varm frugt og middelhavets tørrede krydderier forenet med finesser fra Bordeaux.

Perfekt til julens kraftige retter.

malbec er kongedruen i argentina og her viser den sig fra sin bedste side. robert Parker har givet denne vin 90 point med kommentaren: ”Best value malbec in argentina.”

Vinens kraft og frugtsødme gør den til en oplagt ledsager til and og flæskesteg med julens traditionelle tilbehør samt til de kraftige vinterretter. information: ”…kombination af lagring på ståltanke og nogenlunde nænsom behandling på egefade giver den kraftige smag af moden frugt så meget modspil, at elegancen tvinges frem.” normalpris: 99,75

vinavisen: ”En meget lækker rødvin, der hænger godt sammen. Der er blød frugt, krydrede toner, tilpas syre og lang eftersmag. Glimrende til lidt kraftige kødretter.” normalpris: 119,75

tilBuD Pr. flaske pr. flaske

pr. flaske

99 75

tilBuD Pr. flaske HHHHH

spar 20,-

2008 Ca’marTa amarone

HHHHH

spar 20,-

Camus V.s.o.p. Borderies

Della ValPolicella Doc Veneto, italien

cognac, frankrig

nYheD! one of a kind! kun fremstillet i et meget begrænset nummereret antal og udelukkende på druer fra Borderies.

en klassisk amarone fremstillet på druer, der har ligget til tørring inden de gennemgår en traditionel gæring og lagres 2 år på egetræsfade. alt sammen faktorer, der er med til at skabe den kendte bløde og indsmigrende amarone-karakter.

Duft af vanilje, orangeskal, krydret strejf og en fin sødme. smagen er cremet og med flot struktur, noterne fra duften går igen og suppleres af mandel og egetræ. en elegant og unik cognac med en lang og vedvarende eftersmag.

tilBuD Pr. flaske

15975

pr. flaske

pr. flaske

vinavisen: ”En rigtig dejlig og typisk Amarone med saft og kraft, modne bær og en vis sødme, der dog opvejes tilBuD Pr. flaske fornemt af frugtsyren. En top-rødvin, der vil klæde en lækker juleand ualmindelig godt.” normalpris: 229,75

79 75

spar 70,-

normalpris: 469,75

399 75 spar 70,-

SET BEGRÆN L A RET ANT E R E M M U

N

Viña TarapaCá Viña tarapacá er beliggende i hjertet af chiles berømte maipo Valley og er flere gange blevet kåret som chiles bedste vinhus. her præsenterer de en række enestående ”single Vineyard” vine opkaldt efter markens navn.

2012 “Piritas”, Chardonnay, leyda valley: Bt om 2011: ”Super lækker, medium fed, fadlagret hvidvin, flot harmoni, frisk smag af eksotisk frugt, abrikos, smør og fadvanilje.”

2012 “la isla”, sauvignon Blanc, leyda valley: vinavisen: ”En vellykket hvidvin med en karakteristisk smag af den gode Sauvignon-drue. Der er frisk frugt, krydrede noter og grape ...”

2011 “la Cuesta”, Cabernet sauvignon/syrah, maipo valley: saftige røde frugter, lakrids, chokolade og vanilje.

ne ud lb ti

spar 180,-

de

pr. fl.

w

69 75

normalpris: 99,75

w

tilBuD VeD 6 fl.

w gæld . s er Be k j bå st o de til i l lD i b se nd o - B utik te n u r ke i b ller l i n ut afh e n rne ikk e e . og er nt og ne fra få D på . gt va k fri re t n

2011 “el rosal”, Pinot noir, Casablanca valley: vinavisen: ”Fortræffelig rødvin på den store Bourgogne-drue Pinot Noir ...”

V. køB af 6 fl.

tilbuddene gælder t.o.m. 31. december 2013 – så længe lager haves. forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

chile

Danmarks største og ælDste kæDe af vinhanDlere

28 Jul&Advent2013

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2013

2 ”Med al den dyre julepynt, overtro og opmærksomhed på fest og farver er man langt fra, hvordan det egentlig foregik ved Jesu fødsel. Det var jo i en mørk stald i Betlehem under ydmyge kår,” siger sognepræst Vibeke Tuxen. – Begge fotos: Lisa Gøttsche.

Julens vigtigste budskab om Jesu fødsel må ikke glemmes Vi glemmer, hvad vi fejrer i julen, hvis vi fortsætter med at gå op i overtro og størrelsen af gaver, mener en sognepræst. Men overtro har altid været en del af julen, siger historiker

nisser eller ej Af Christian Birk birk@k.dk

Nisser, julemænd, overtro og gaver er en del af julen, men hvis man begynder at tage de traditioner mere alvorligt end den oprindelige fejring af Jesu fødsel, så er den gal.

Det mener Vibeke Tuxen, der er sognepræst ved Johannes Døbers Kirke og Margrethekirken i København. ”For julen er en kristen tradition, og det er den, vi primært bør fejre,” siger Vibeke Tuxen. ”Ellers ender det hele i ’pjat og leg’”. ”Julens oprindelige budskab er ved at forsvinde, og det betyder, at man glemmer, hvad man fejrer. Og med den lysfest, som julen nogle steder er ved at forandre sig til, bliver det endnu sværere at holde fast i den oprindelige fortælling. Med al den dyre julepynt, overtro og opmærksomhed på fest og farver er man langt fra, hvordan det egentlig foregik ved Jesu fødsel. Det var jo i en mørk stald i Betlehem under ydmyge kår,” siger Vibeke Tuxen.

Hun ejer selv et par nisser og er med egne ord ikke en ”anti-nisse”, men det afgørende må ifølge sognepræsten være, at julen har rødder i den kristne historie og ikke i de nutidige menneskeskabte traditioner, der handler om enorme madmængder, dyre gaver og overtro.

Men overtro har i flere hundrede år været en del af de

danske juletraditioner, lyder det fra Anja Jørgensen, museumsinspektør ved Frilandsmuseet. ”Endnu før juletræet, julenisserne og gaver under træet kom til bondestuerne i det ganske land i 1800-tallet, havde man budt velkommen til de overjordiske fænomener som en naturlig del af julen.”

Juleaften blev bondens hund gelejdet ind som den første. Til den stod der tre forskellige slags grød klar. Én med hver af de tre kornsorter, bonden dyrkede mest på marken: byg, rug og havre.

Den grødsort, som hunden spiste først, var den, som bonden ville sætte sin lid til frem til næste år.

Der blev også slappet af i julen, men det var ikke så meget for velværets skyld som for livets opretholdelse.

Kvinden måtte ikke spinde, for intet måtte ”dreje rundt” i julen. Og hun skulle slet ikke hænge vasketøj til tørre. Ordsproget lød nemlig, at ”Den, som klæder gærder i julen, skal klæde lig, før året er omme”.

Og så var der troldene, helhestene og de ondsindede nisser. For at de ikke skulle besøge hjemmet i julen, forsøgte man at holde dem fra døren ved hjælp af jern. Der blev hængt jern over stalddøren, og der blev sat knive i dørtærsklerne. Sådan sørgede man for, at alt ondt blev holdt væk i juletiden.

Netop sagnet om nissen har, fortæller Anja Jørgensen, en sjov historie. For det første

2 Danskerne er glade for julepynt. I forretningen Danish Art & Christmas Shop i København kan man købe julepynt hele året.

len som en religiøs begivenhed, vil have svært ved at sondre mellem løjer og den kristne jul.”

var han oprindelig ikke en julenisse, som vi kender ham i dag. Han fik navnet ”nisse”, fordi ”Niels” på den tid var det mest almindelige navn.

Og hans påklædning, de grå bukser, bondeskjorten og den røde hue, spejlede også menneskenes. Han boede på gården året rundt og passede på dyrene. Hvis han ellers fik det, som han ville have det.

Ellers var han ikke sød. ”Han kunne blive ondskabsfuld. Karlene blev skubbet ned fra høloftet, så de brækkede nakken, og dyrene blev slået ihjel. Men i midten af 1800-tallet, da flere andre juletraditioner kom til os fra blandt andet Tyskland, blev han borgerliggjort og pæn.

Han fik kone og en masse søde børn og begyndte at kom-

me med gaver,” fortæller Anja Jørgensen.

Allerede der begyndte de første kritiske stemmer at lade sig høre omkring fejringen af julen i Danmark. ”Grundtvig og en række salmedigtere var meget kritiske, og de mente, at Jesus blev glemt midt i al juletræspynten. Senere blev Grundtvig så mere begejstret og så lyset i stjernen på toppet af træet. Det blev en måde at være sammen på. Senere kom der så igen kritik af julegaverne. Det havde intet at gøre med julen, mente de intellektuelle. Men for de jævne folk har overtroen altid betydet mindst lige så meget som det kristne budskab.”

Det er klart, at kristendom-

mens jul intet har at gøre med nisser og julemanden, men det er ikke noget problem, mener Jesper Tang Nielsen, prodekan, professor (mso) og studieleder på Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet. For der er ingen, der ser en sammenhæng mellem Jesu fødsel og nisser, siger han. Desuden er det ikke fremmed for kristendommen at skulle finde sit fodfæste i en kultur, hvor der også lever andre kulturelle udtryk. ”Julemanden er tydeligvis en mytologisk fyr, og Jesus bliver betragtet på en anden måde. Og der behøver ikke at være en konflikt i, at man læser en historie om julemanden i forbindelse med jul. Jeg tror ikke, at de, der fejrer ju-

Er der ikke en risiko for, at man tilsidesætter og glemmer fejringen af Jesu fødsel, hvis alt handler om nisser, julemanden og forbrug? ”Det er der selvfølgelig.

Men hvis man endelig skal stille det spørgsmål, så handler det måske om, at der kan være en risiko for, at det kristne budskab kommer til at figurere på samme niveau som julemænd og nisser og ikke den anden vej rundt.”

Deri ligger nøjagtig sognepræst Vibeke Tuxens bekymring. Spørger man hende, bør man være varsom med at give forkerte billeder af julen.

Særligt hvis den fælles referenceramme dermed bliver, at det skal være dyrt og flot. ”Så føler vi pludselig, at der er nogle forskellige standarder for gaver, maden, festen og julefrokosten, der skal leves op til. Det er vigtigt at give hinanden glæder, men hvis man kommer dertil, hvor man skændes over, hvad og hvor meget der er givet for i gaver, så bliver det et problem.”

JULEN

”En sand lystrejse ... Magen til appetitvækker på en tur rundt i landet skal man lede længe efter” WEEKENDAVISEN

STÅR FOR DØREN mED VærKEr Af bl.A.

- GØR EN GOD ENTRÉ MED GEORG

Per kirkeby, Maja Lisa engelhardt, Arne Haugen sørensen, Christian Lemmerz og erik A. Frandsen

Lune smukke skind, nisser der pynter og alt det nyeste fra Trip Trap på hylderne.

Huset Holmriis bugner af gode gaver til julen – Kig ind og find gaven til dem, du holder af.

Pragtværk om kunsten og kirken Lisbeth Smedegaard Andersen har skrevet et sandt pragtværk om den nyeste danske kirkekunst. Hvad har kunsten og kirken af sige hinanden i dag? Gennemillustreret med smukke fotos fra 31 kirker over hele landet.

267 sider • 299,95 kroner

SKAMMEL 1.495,SPEJL 1.795,-

JULEPRIS

SPAR 30%

PR. STK. 795,-

kristeligt dagblads forlag • køb øb bogen på shop.k.dk eller hos din boghandler

TA’ TO KUN 1.195,TRIP TRAP NISSERNE

BAKKEBORD FRA HAY Kr. 1.099 / klubpris kr. 989

TØRKLÆDE/SJAL I MOHAIR Kr. 1.799 / klubpris kr. 1.619

GLASKANDE OG GLAS Kr. 649 / klubpris kr. 584 Kr. 190 / klubpris kr. 171

PATCHWORK PUDE Kr. 749 / klubpris kr. 674

PEBER- OG SALTKVÆRN Kr. 399/449 / klubpris kr. 359/404

EKSKLUSIV SKINDTASKE Kr. 2.195 / klubpris kr. 1.976

SILKETØRKLÆDE MED PRINT Kr. 599 / klubpris kr. 539

KUBUSSTAGE, KOBBER Kr. 1.299 / klubpris kr. 1.169

DELIKAT LAKÆSKE Kr. 199 / klubpris kr. 179

OLIELANTERNE FRA TRIP TRAP Vejl. pris 995,- pr. stk.

JULEPRIS

JULEPRIS

NU 3.995,-

PR. STK. 795,-

SPAR 2.000,-

TA’ TO KUN 1.195,-

CLASSIC FOLDESTOL

LÆKRE ISLANDSKE LAMMESKIND

Vejl. pris 5.995,-

Vejl. pris 995,- pr. stk.

Carl Blochs Gade 39 | 8000 Aarhus C | Telefon: 86 13 44 40 | E-mail: aarhus@husetholmriis.dk Havnevej 11 | 8400 Ebeltoft | Telefon: 86 35 23 88 | E-mail: ebeltoft@husetholmriis.dk

Åbningstider i december:

Ebeltoft Onsdag-fredag 11-17 Lørdag 10-14 Søndag 11-15 Der er lukket mandag d. 23. december, samt mellem jul og nytår.

Aarhus Mandag-torsdag 10-17.30 Fredag 10-18 Lørdag 10-14 Søndag 11-15

30 Jul&Advent2013

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2013

Svensk lysfejring

Piger spiller Jesus på julemarkeder i Tyskland

lucia lyser i vintermørket Katrine Barslev skriver fra Sverige barslev@k.dk

Ved daggry den 13. december brydes nattemørket tusindvis af steder i Sverige af et syngende optog. Forrest går en ung pige klædt i hvid kjole, med lys i hænderne og med en krans af lys på hovedet.

Hun er kendt som Lucia, og med sig har hun hvidklædte, syngende børn. Luciadagen er for mange unge piger kulminationen på måneders konkurrence om at blive årets luciabrud, som går i spidsen for optoget. Den ældste svenske omtale stammer fra 1764, hvor det i Västergötland blev skik at spise og drikke lidt ekstra natten til den 13. december, som efter den gamle julianske kalender var årets længste nat.

Den lokale skik bredte sig efterhånden til hele Sverige, og da dagen faldt sammen med dødsdagen for den italienske helgeninde Lucia, blev det til luciadag. Det første omtalte optog fandt sted, da en stockholmsk avis i 1928 kårede hovedstadens Lucia.

Virkelighedens Lucia hjalp forfulgte kristne i Romerriget, og hendes sociale engagement er også blevet en del af luciadagen i Sverige, hvor mange organisationer har indsamlinger denne dag.

kristusbarnet med gaverne Heidi Dachs skriver fra tyskland dachs@k.dk

0 Hvert år den 24. december afslører Vatikanet en stor julekrybbe på Peterspladsen, som både turister og romere stimler sammen for at se. Her et billede af Vatikanets julekrybbe, som den tog sig ud i fjor. – Foto: Scanpix.

Italienerne elsker julekrybber ”presepio” i Rom Susanne Utzon skriver fra Italien livogsjael@k.dk

I Italien er der lige så mange forskellige traditioner, som landet er langt. Men der er i hvert fald en ting, der går igen, når højtiden skal fejres: julekrybben.

Vatikanet afslører en ny ”presepio” hvert år på Peterspladsen den 24. december in-

den midnatsmessen, men Jesus-barnets fødsel er gengivet i små som store tableauer i næsten alle kirker, i mange hjem, på gader og pladser.

Det er en hel kunstart for sig, og op til og efter jul kan man gå fra den ene krybbe til den anden, mens museerne holder lukket.

En traditionel en af slagsen finder man på Piazza Navona i Rom, der også er hjemsted for et stort julemarked, hvor man blandt meget andet kan købe sine egne krybbefigurer, mens en af de mest klassiske

”presepio’er” i kunstnerisk forstand er en lille samling af smukke marmorfigurer fra år 1280 i Santa Maria Maggiore i Rom. Skal man nævne en udstilling mere i hovedstaden, må det blive den ret fantastiske Presepe dei Netturbini i Via dei Cavalleggeri.

Den giver ned til mindste detalje et billede af en by, som de så ud i Palæstina for 2000 år siden og har hundreder af små figurer.

Vil man se mere, så kan man opsøge et af de levende

krybbespil. I Rom er der blandt andet et i Trastevere, men den største oplevelse er at tage til en af de små byer ude på landet, hvor alle lever med og i lyset fra fakler, der illuderer den dag i Betlehem med får og æsler på gaden og den yngste baby i en grotte som Jesusbarnet med sin mor og far.

Et af de mest berømte er i Sassi di Matera i Basilicata i Syditalien, og der er også mange smukke på Sicilien, men de foregår overalt i landet.

Hollænderne tyvstarter på julen med skib fra Spanien Kasper Schlie skriver fra Holland livogsjael@k.dk

0 Ved daggry den 13. december brydes nattemørket tusindvis af steder i Sverige af et syngende optog. Traditionen med luciaoptog er lang i Sverige.

– Foto: Scanpix.

Allerede midt i november fyldes gaderne langs de hollandske havne og kanaler med titusinder af glade børn, der spændt venter på Sinterklaas, som i den hollandske tradition ligner julemanden men også bærer på bispestav og -kappe.

Børnenes skytshelgen ankommer nemlig ”med skib fra Spanien”, omgivet af talrige hjælpere – de såkaldte ”Zwarte Pieten” – der er sminket brune i ansigterne og kaster slik ud til tilskuerne.

I år har der været heftig debat om disse hjælpere, som mange mener er et racistisk levn fra kolonitiden, hvor rige købmandsfamilier holdt sorte børneslaver.

Efter den store ankomst følger tre uger med hygge, sange og fortællinger indtil den 5. december om aftenen, hvor børnene – som belønning for god opførsel – får gaver og små digte af Sinterklaas og hjælperne. Ofte er det en nabo eller onkel, der klæder sig ud og banker på bagdøren med en sæk over skulderen.

Hvis meget af dette lyder genkendeligt, er det, fordi hollænderne tog traditionen med til kolonien New Amsterdam i 1600-tallet. I nutidens New York blev Sinterklaas med tiden til den rødklædte Santa Claus, som omkring år 1900 atter krydsede Atlanten.

3 Den hollandske Sinterklaas kommer her ridende op ad trapperne ved Nemo, det tekniske museum i Amsterdam. Bag ham et par af de såkaldte ”Zwarte Pieten”.

– Foto: Scanpix.

Mange små og store byer i Tyskland har et marked i december, hvor man som regel kan købe håndlavet pynt til juletræet og legetøj lavet af træ. Naturligvis er det på et rigtigt traditionelt julemarked også muligt at få stillet sulten med stegte pølser, honninghjerter og andre lækkerier.

I de større byer begynder markedet i slutningen af november og varer frem til juleaften. Julemarkederne i landsbyerne kan derimod være af kortere varighed, for eksempel en weekend eller blot en enkelt dag.

I mange byer kaldes julemarkedet også for Christkindlmarkt.

Christkind betyder oversat til dansk Kristusbarn, og i 0 Det tyske virkeligChristkind er ofte heden er dette barn en pige i 16-18årsalderen med og Jesus langt lyst hår. én og – Arkivfoto. samme person.

Mange tyske børn tror, at Kristusbarnet – og ikke julemanden – bringer dem gaver juleaften. Ældst, størst og meget populært er markedet i Nürnberg.

Hvert år den sidste fredag i november måned bliver Nürnbergs Christkindlmarkt åbnet med en højtidelighed, hvor byens Christkind holder en prolog. Derefter marcherer skolebørn i et optog med levende lys igennem gaderne, og senere på dagen finder et krybbespil sted.

Hvert andet år kårer Nürnbergs aviser den person, som skal være Christkind. Valget falder altid på en pige i alderen 16-18 år. Hun må ikke lide af svimmelhed, eftersom hun skal åbne markedet højt oppe fra Fruekirkens pulpitur i byens centrum.

Ligesom i Nürnberg kårer mange andre tyske byer også deres eget Christkind. Det er altid piger, der har rollen som Christkind, og det skyldes ofte deres lange hår, som man mener får dem til at se mere engleagtige ud end drenge.

EMMAUS - Galleri & Kursuscenter Adi Holzer: Paradisets have

www.galleriemmaus.dk

stor kunst

store fortællinger

Højskolekurser 2014 Syng for livet (gospel)

9. - 15. februar

Seniorkursus

Giv dig selv en uges ferie, med masser af gospel, sang og sjæl og få fyldt energidepoterne på et tidspunkt af året, hvor det er mørkt og koldt. Med Laura (X-factor), Nina Luna, Mads Andersen, Mette Risager m.fl.

Kreativt kursus

9. - 15. marts

Aktivt fællesskab omkring gamle håndværk som kurvefletning, knipling, strik og vævning samt kreativitet omkring patchwork, akrylmaleri, brugsklaver, computer til hverdagsbrug, tekstilakvarelmaleri og ikonmaleri.

Påskedage

17. - 21. april Vi samles om den store påskefortælling fra mange forskellige sider. I Haslev Kirke skal vi opleve Stabat Mater og flere påskegudstjenester. Foredrag ved bl.a. Lisbeth Smedegaard og musik ved bl.a. Peter & Betty Arendt

Så syng da Danmark

foto: jacobchristian.dk

4. - 10. maj

Hele ugen i sangens og musikkens forskellige tonearter og man skal blot holde af sang og musik for at være med. Mød bl.a. Nenia Zenana, Merete Wendler, Signe Asmussen, Hans Anker Jørgensen. Dagstur til Askø.

Troen, tvivlen og miraklerne 1. - 8. juni

Anna Mejlhede og Anja CA - præsten og videnskabskvinden åbner for godteposen med foredraget ”Livet er et mirakel”. Masser af spændende mennesker og foredrag. Heldagstur med pilgrimsvandring

samlet på ét sted

28. juli - 1. august Kurset har alle ingredienserne til et klassisk højskolekursus. Masser af foredrag, debat, samtaler, fællessang og lækker mad. Samt musikalske rejser, solnedgangs-bustur og udflugt. Mød bl.a. Christianborg-journalisten Kaare R. Skou

Børn og bedsteforældre 4. - 9. august

Lejrbål og natcafé. Skattejagter og foredrag og en hel masse sjove workshops og teaterleg. Aktiviteter for både små, mellemstore og voksne. Midt på ugen giver vi os hen i de 1000 forlystelser i det nærvedliggende BonBonLand.

Kreativt kursus

2. - 8. november

Aktivt fællesskab omkring gamle håndværk som kurvefletning, knipling, strik og vævning samt kreativitet omkring akrylmaleri, brugsklaver og computer til hverdagsbrug.

I øvrigt Venne- og elevfest 10.-11. maj Silketryk-værksted 23. - 27. juni Skrive og Akvarel-værksted 25. - 28. august EMMAUS-mødet 21. - 23. november Jul på EMMAUS 23. - 27. december

Højskolevej 9 4690 Haslev T: 5443 5433 M: 2360 4722 @: info@galleri-emmaus.dk www.galleri-emmaus.dk

♥♥♥♥♥ – Politiken

HHHHH

„Årets hidtil suverænt bedste roman ...“

HHHHHH – Jyllands–Posten

♥♥♥♥♥ – Politiken HHHHH – Nordjyske Stiftstidende HHHH – Berlingske HHHHH – Ekstra Bladet

– Ekstra Bladet

„Fuldt på højde med Drageløberen.“

HHHHHH – Berlingske

„Veloplagt, afvekslende og vedkommende ...“

HHHH

− Nordjyske Stiftstidende

„Julie Hastrup har atter engang ikke alene skrevet en spændende krimi, hun er også fortsat eminent til at skildre både den kriminelles syge virkelighedsopfattelse og politiets møjsommelige opklaringsarbejde ...“

HHHH − Dagbladenes Bureau

„Sjældent har en ny dansk roman været så aktuel, som tilfældet er med Helle Vincentz’ Nukaakas kabale.“ – Information

♥♥♥♥♥ – Krimifan ♥♥♥♥♥ – Bogliv

„En sprællevende, spændende og utrolig righoldig bog.“ – Politiken „... Bogen kan i højeste grad anbefales. På grund af sin saglighed, sin præcision, sin lærdom og sit gode sprog.“

aletteb.dk

– Kristeligt Dagblad

„Det er som altid effektivt skruet sammen og elegant serveret ...“

HHHH – Ekstra Bladet HHHHH – Femina HHHH – Jyllands–Posten