Jule-tillæg til Kristeligt Dagblad 2010

Jul&Advent 2010

Kristeligt Dagblad november 2010

FOTO: LEIF TUXEN

I denne søde juletid ...

I morgen er det første søndag i advent, og julen står snart for døren. I dette tillæg har vi samlet en række artikler om jul herhjemme og i udlandet, om juleudsmykning og julemad og meget andet. Velkommen til 24 sider om jul og advent!

JUL I PRÆSTEGÅRDEN side 4 og 5

JULEGAVERNES HISTORIE side 6

QUIZ DIN JUL SIDE 8

SÅDAN BINDES ADVENTSKRANSEN side 12-13

INTERVIEW MED LISE NØRGAARD SIDE 14

JULENS EGNSRETTER side 16

JULEMAD I ENGLAND side 18

JULEHILSEN UDEFRA side 21

JUL I BETLEHEM side 22

Levende tekster fra

ENEVÆLDEN PÅ FREDERIKSBORG 16. oktober 2010 – 20. februar 2011

3400 Hillerød | Tlf: 48 26 04 39

www.frederiksborgslot.dk

Nielsens Musik DEN FESTLIGSTE & HYGGELIGSTE FAMILIEFORESTILLING! Ingen jul uden Kasper, Jesper og Jonatan ...

SPILLETIDER: 13. NOV. – 19. DEC. ONSDAG-FREDAG KL. 17.00 LØRDAG-SØNDAG KL. 13.00 + 16.00 INSTRUKTØR: JESPER KLEIN · KAPELMESTER: STIG CHRISTENSEN 3963 6400/ 7015 6565 / 7020 2096 Billetten.dk · bellevueteatret.dk

Et øjeblik—en evighed

Cd og bog — rigtig flot sangsamling inspireret af Det Gamle Testamente. Skrevet af Arne Andreasen. Vokal: Janne Wind. Ikoner: Birgit Pathuel. Indspillet af Joachim Hejslet.

Cd og bog: 250 kroner + forsendelse.

Tillæg til den danske sangskat

Sangbog med 30 sange (med klaversatser) og cd — Musik af Jens Nielsen og Peter L. Toft. Tekster af Jens Rosendal, Ester Bock, Simon Grotrian, Leif Rasmussen, Michael Nielsen og mange flere.

Bog med cd: 320 kr./bog uden cd: 180 kr. + forsendelse.

Julens nye toner/Forårsfornemmelser/Sommerregn 3 cd’er med dejlige sange til årstiderne. Cd: 139,- kr.

Bestil på www.nimus.dk eller mobil 6170 3139.

Køb gerne flere — forsendelsen koster det samme!

(30 kroner pr. bestilling)

Med bøger fra UNITAS FORLAG giver du

JULEGAVER MED MENING OG INDHOLD Den Danske Klosterrute – gaven til alle vandreglade danskere af Jens Kristian Krarup

Guidebøger til en turist- og pilgrimsvandrerute gennem Danmark med vægt på natur, kultur og kirke.

299 kr.

299

kr.

De fire første bind i serien er nu udkommet: – Gennem Sønderjylland til Ribe, 239 kr.

– Fra Ribe til Viborg – med hærvej og søhøjland, 299 kr.

– Fra Helsingør til Slangerup, 299 kr.

– Fra Slangerup til Roskilde, 299 kr.

299 kr.

DEN OPLAGTE GAVEIDÉ TIL ALLE BEDSTEFORÆLDRE Mig og bedste – en kreativitetsbog for børnebørn og bedsteforældre af Pernille Bang, Bolette B. J. Elvstrøm

Normalpris 199 kr.

299 kr.

239 kr.

119 kr.

En hyggelig aktivitetsbog, hvor bedste og barnebarn får mulighed for at udveksler minder, historier, hemmeligheder og meget mere.

Julepris

SPÆNDING TIL JULEDAGENE HVERDAGSKRIMI FRA UDKANTSDANMARK

ÅRETS JULE-PIXIBOG Nelson og juleevangeliet

Begrundet mistanke

af Alberte Winding

af Anette Broberg Knudsen

“...juleevangeliet på en sjov og frisk måde, som nok vil more både børn og voksne.”

“... kan anbefales til krimilæsere, især til dem, der kan lade sig fange af et moralsk dilemma”.

Katolsk Orientering, 2010

29 kr.

Kristeligt Dagblad, 2010

149 kr.

Julepris

Køb bøgerne hos din boghandler eller på www.unitasforlag.dk Julepris på udvalgte gavebøger frem til 23. december 2010.

Kristeligt Dagblad

Lørdag den 27. november 2010

Advent Ingen tid på året er fyldt med så mange traditioner og forventninger som advents- og juletiden. Men uanset om det er den ene eller anden ret, der serveres i december, er det godt at huske på, at adventstiden først og fremmest handler om glæde og forventning

3

Jul&Advent 2010 Kort nyt om julen

Af Karin Dahl Hansen

2 Kunstneren Sussi Bech (tv.) og kronprinsesse Mary afslørede allerede i oktober årets julemærker, hvor nisserne sætter deres tydelige præg. – Foto: Scanpix.

Traditioner og fornyelse Af Karin Dahl Hansen

D

et har aldrig været traditionerne, der prægede min advents- og juletid som barn.

For eksempel tror jeg, at jeg var voksen, før jeg smagte risalamande, fordi min familie tilhørte den lille minoritet af befolkningen, der juleaften spiste noget andet til dessert. Hos os var det typisk citronfromage, fløderand eller andre 1970’er og 1980’er klassikere af den simple grund, at ingen i familien brød sig om den traditionelle juledessert. Men vores jul var nu alligevel fuldt ud så god som de andres, vil jeg mene.

Af nærværende tillæg fremgår det, at også folkekære Lise Nørgaard har haft en opvækst uden risalamande – og helt ærlig – det er da også en pudsig dessert. Risengrød, flødeskum og mandler!

Og risalamande er ikke den eneste specielle spise i julen. I artiklen om egnsretter fremgår det, at man visse steder i landet fortsat spiser finker og sylte i julen – gode, gamle retter, der dog forlængst er så godt som uddøde resten af året. Men julestemningen og julehyggen sidder heller ikke i maden.

I Lise Nørgaards familie er der i år seriøse overvejelser om at skifte den traditionelle julemad ud med noget mere nymodens.

Men som hun siger, så er det varmen ved at være sam-

let flere generationer og se alle bænket om bordet, der for alvor tæller.

I

præstegården i Ketting på Als i Sønderjylland holder familien Raabjerg Hvas traditionerne i hævd lige fra den stærke drik, rumtopf, der serveres for besøgende, over julekrybberne, som husets frue samler på, til holdningen til, hvordan julen først begynder den 24. december, men til gengæld får træet lov at stå helt til helligtrekonger.

Igen i år er der julemærker til salg – for 107. år i en ubrudt årrække. I år er det Sussi Bech, der har tegnet nisser på mærkerne, der er trykt i en halv million ark. Der er gennem de senere år tale om en tilbagegang i julemærkesalget i forhold til tidligere, hvor flere sendte julehilsener med posten, men der er fortsat brug for mærkerne og overskuddet fra salget af dem. Det går som sædvanligt til landets julemærkehjem, hvor børn, der har det svært og vejer for meget, kan komme på ophold. Man kan også støtte det gode formål ved at tage traveskoene på og deltage i en af de mange julemærkemarcher, der arrangeres over hele landet søndag den 5. december.

Det er et nyt Jul på Nationalmuseet fænomen, at På Nationalmuseet er der traditionen voksne menne- tro en lang række arrangementer i julen. Der er blandt andet det traditionelsker giver le Nisseversitet hver søndag i decemhinanden gaver ber, hvor man kan løse en række opgaOg selvom vi tror, at vi altid har fejret julen på en bestemt måde i Danmark, vidner artiklerne om julegaver gennem tiderne om, at der er sket store forandringer undervejs. Det er et relativt nyt fænomen, at voksne mennesker giver hinanden gaver – og pakker dem ind – og der er heller ingen tvivl om, at niveauet for gaverne er steget i takt med velstandsstigningen i samfundet. I dag er der langt til 1950’ernes nyttegaver i form af bløde pakker.

I udlandet er der mange anderledes måder at fejre jul på, og via korrespondenter på tre kontinenter hører vi i dette tillæg om såvel traditioner som særlige retter rundt om i verden.

Glædelig adventstid! dahl-hansen@k.dk

Udgivet af Kristeligt Dagblad Rosengården 14, 1174 København K. Tlf.: 33 48 05 00 Ansvarshavende chefredaktør:

Julemærker støtter en god sag

Erik Bjerager

Redaktion:

Karin Dahl Hansen (dahl@k.dk)

Layout: Tryk:

Mie Petersen (mie@k.dk) Dagbladet i Ringsted

ver og få et nissediplom og en liste på over 10 hemmelige nissedrillerier. Der er også mere almindelige omvisninger – for eksempel Jul i Klunkehjemmet.

Der er også mulighed for at høre om Romerriget på Jesu tid og lære om jul i Danmarks middelalder og renæssance.

Flere af arrangementerne er gratis, men kræver tilmelding.

Ved julelampens skær

nisationens julemandsregister slår ikke til, så har man en julemand i maven, kan man kontakte Dansk Skuespillerkatalog med henblik på at blive optaget i Julemandsarkivet.

bag det. På kalenderens hjemmeside dr.dk/stenostilling kan seerne give deres eget bud på, hvilken personlighed, der fortjener Danmarks næste mindesmærke.

Pakkekalender på DR 2

Til adventskoncert i DR

Danmark er rigt på monumenter og skulpturer, men de færreste kender historien og værdierne bag de mindesmærker, der omgiver os i hverdagen.

DR 2 har sendt tv-vært Torben Steno og billedhugger Kenn André Stilling rundt til landets monumenter, og hver dag frem til den 24. december præsenterer de et monument og fortæller historien

På onsdag fejrer DR’s koncerthus i Ørestad i København julens komme med en stemningsfuld adventskoncert med DR VokalEnsemblet. Der er tale om en koncert om adventstidens forventningsfulde overgangstid – hvor nogle af de smukkeste kirkelige tekster kan nydes i musik skrevet gennem 400 år. dahl-hansen@k.dk

Hæftet ”Ved julelampens skær” udkom første gang i 1908 – udsendt af Grønvald Fynbos Forlag og kommer fortsat.

I hæftet er der erindringer, fortællinger og illustrationer af danske forfattere og tegnere. I år er der blandt andet en ny salme af sognepræst og forfatter Kathrine Lilleør. Desuden er der flere essays og noveller. ”Ved julelampens skær 2010” koster 100 kroner.

Jul i Udkantsdanmark Rudme er en lille landsby på Midtfyn, hvor friskolen spiller en central rolle.

Skolen har tidligere udgivet ”Den store kagebog”, og nu kommer så ”Den store juledag”, som er en idébog med opskrifter, lege, traditioner og fortællinger om julen i det, folkene bag bogen selv kalder Udkantsdanmark.

0 På Hjerl Hede levendegøres historien. Her bages der julekringler i bageriet.

– Foto: Scanpix.

Hvor er julemanden?

Jul på Hjerl Hede

Efterspørgslen på julemænd og nissepiger, der kan underholde ved alle typer arrangementer i december, er stor, og derfor efterlyser Dansk Skuespillerkatalog julemænd over hele landet. Orga-

Igen i år holder frilandsmuseet Hjerl Hede ved Holstebro sit traditionelle julemarked i weekenderne op til jul. Her er der mulighed for at opleve smeden og skomageren i aktion, se, hvordan konen i præstegården plukker gåsen, og fra bageriet vil der sive duft af julekringler ud. Museet har som sit varemærke at levendegøre historien, så derfor vil man kunne gå direkte ind i mange aktive værksteder.

Jul i præstegården

4

Kristeligt Dagblad

Lørdag 27. november 2010

ADVENT I DEN GAMLE PRÆSTEGÅRD For familien Raabjerg Hvas er advent en tid, hvor de sammen med familie og venner pynter op, tænder lys og holder traditioner i hævd i præstegården i Ketting på Als, mens de forbereder sig på julens budskab om, at Gud blev menneske 2 I den idylliske præstegård i Ketting på Als i Sønderjylland fejrer sognepræst Anne Margrethe Hvas og hendes ægtefælle, Folmer Raabjerg Hvas, hvert år en jul rig på traditioner. På flyglet ses en julekrybbe lavet af præsten selv, da hun i 1980’erne boede i USA. – Foto: Jesper Kristensen.

Forventningens glæde er knyttet til traditionerne Af Dorte Remar

Lyset fra en stjerne leder i den mørke tid besøgende ad den lange allé op til Ketting Præstegård. I et staldvindue i en lav, gul sidebygning til det store hvidkalkede hus er et tableau stillet op med alle de kendte skikkelser fra juleevangeliet – Jomfru Maria, Josef, hyrder, engle og de vise mænd fra Østerland. Men krybben er tom, for Jesusbarnet er ikke født endnu. Og oven over det hele stråler en stor julestjerne i foldet papir.

Julekrybben i staldvinduet er en blandt mange traditioner i adventstiden i den fredede præstegård fra 1802 i Ketting Sogn på Als i Sønderjylland. ”For mig er traditioner det, der binder livet sammen. Det giver en rytme mellem hverdag og fest, så man bliver rodfæstet. Det er noget, jeg glæder mig meget til, og også noget, jeg føler tryghed ved. Forventningens glæde knytter sig til traditionerne,” siger Anne Margrethe Raabjerg Hvas.

Efter en årrække som sognepræst på Amager ved København og i Roskilde flyttede hun og hendes mand, antikvitetshandler Folmer Raabjerg Hvas, med deres to døtre, Johanne på nu 11 og Sara på 9 år, for tre år siden til det sønderjyske.

Her er hun sognepræst for godt 2150 folkekirkemedlemmer i de to sogne Ketting og Asserballe på

”For mig er traditioner det, der binder livet sammen. Det giver en rytme mellem hverdag og fest, så man bliver rodfæstet.

Det er noget, jeg glæder mig meget til, og også noget jeg føler tryghed ved.”

Anne Margrethe Raabjerg Hvas, sognepræst

Midtals og provst for Sønderborg Provsti. Og han, der tidligere har haft antikvitetsforretning i det indre København, har flyttet butikken over på nettet og arbejder dertil som præstesekretær for sognene.

Omgivelserne med smuk natur, kirker med aner tilbage til 1100- og 1200-tallet, stedets historie og nærheden til Tyskland tiltrak parret, der begge er vokset op i Holstebro. ”Vi ville gerne tilbage til Jylland, men til en anden egn. Og jeg havde lyst til at blive landpræst efter mange år i store og nye bysogne. Her er præstearbejdet allround,” siger Anne Margrethe Hvas, og Folmer Raabjerg Hvas fortsætter: ”Jeg skulle modnes til ikke at have butik, for jeg var utrolig glad for både den og livet i København. Men jeg savnede også forandring. Før arbejdede jeg konstant, så det at flytte hertil handlede også om at være mere sammen med vores børn. På den måde er det et privilegium at kunne gøre noget andet.”

Præstegårdens hovedhus er meget stort. Familien råder over en mindre del, og det er også indrettet med konfirmandstue og præstekontor, fordi der ingen sognegård hører til sognene. I staldbygningen bor to katte, der er ansat til at fange mus.

Dertil kommer tre tønder land med mark og skov og en 5000 kvadratmeter stor have med to flere hundrede år gamle takstræer og en lige så gammel kæmpe blodbøg som hovedattraktionerne. Her er også en køkkenhave, som husets herre dyrker, og frugttræer og bærbuske. De sidste leverer grundlaget til en lokal tradition, som parret

har taget til sig: rumtopf, som består af sæsonens jordbær, hindbær, ribs, solbær, stikkelsbær og brombær, der efterhånden, som de bliver plukket, kommes ned i en høj glaseret lerkrukke, tilsættes sukker og overhældes med 54 procent stærk rom. Et mørkt og koldt sted skal drikken stå og lagre, indtil den er klar til servering 1. søndag i advent. ”Når folk kommer her i huset i adventstiden, får de altid et lille glas. Er det koldt udenfor, varmer det godt,” siger Anne Margrethe Hvas.

Og nu kommer hendes mand ind i køkkenet, hvor vi sidder med kaffe og hjemmelavede tørrede æbleringe, med rumtopf-krukken og linder lidt på låget. At dømme efter duften er det stærke sager.

Advent kommer af det latinske adventus, der betyder ankomsten, eller han kommer. Den tekst, der skal læses i kirken i år 1. søndag i advent, der også er begyndelsen på det nye kirkeår, er fra Matthæusevangeliet i Det Nye Testamente: indtoget i Jerusalem. Samme tekst, som bliver læst palmesøndag en uge før påske næste år. ”Det er ren foræring til en præst, fordi den er med til at sætte julen i det rette perspektiv. For før jul kommer påske, der er korsfæstelsen og fejringen af Jesu opstandelse. Så når vi fejrer jul, gør vi det i lyset af påsken. Det giver mulighed

for at få flyttet fokus fra alt for megen hyggenygge og få fortalt, hvad det vil sige, at Gud blev menneske.”

Adventstidens liturgiske farve er lilla, som symboliserer eftertænksomhed og bod. ”Ligesom vi synes, at der skal gøres rent og pyntes ekstra op til jul, er der i teksterne i tiden frem til jul også en opfordring til at tænke: ’Hvordan lever jeg?’ Det er en form for rengøring af ens livsværdier og tanker, så man er klar til igen at modtage, at Gud kommer til mig.

På den måde kan man bruge advent til at forberede sig på, at Gud kommer ind i ens liv på en ny og anden måde. Derfor bliver mange overraskede, når de kommer i kirken adventssøndag. Det er overraskende adventstekster. For indtoget i Jerusalem betyder korsfæstelse, og det er der ikke megen julehygge over.” ”Så for os er advent en forberedelsestid. Det er advent og ikke jul.

Vores jul begynder den 24. december, og så holder vi jul hele julen, og juletræet står til helligtrekonger den 6. januar,” siger Anne Margrethe Hvas.

Derfor er det også først nu i disse dage, at advent holder sit indtog i præstegården med de traditioner, som holdes i hævd i familien. Som adventskransen, de selv binder. Lysene er hvide, og båndene skal være lilla. 

Kristeligt Dagblad

Lørdag den 27. novenber 2010

5

Jul i præstegården

2 Anne Margrethe Hvas samler på julekrybber. I staldvinduet (tv.) ses en krybbe fra Bangladesh, og nedenunder er en krybbe i ler med mange figurer og sjove dyr. Den er fremstillet af ægtefællen til Anne Margrethe Hvas’ religionspædagogiske vejleder i USA. Endelig hænger der året rundt en krybbe på væggen af træ (herover) lavet af billedhugger Eva Spångberg fra Sverige. – Foto: Jesper Kristensen.

Fortsat fra forrige side

Julekrybben i vinduet i stalden bliver sat op, og julestjernen, der hænger over den, bliver tilsluttet en timer, så pæren inde i den automatisk tænder, når mørket sænker sig. Og fra loftet bæres kasser ned med noget af den pynt, der hører advent til. De røde hjerter af stof, der skal op i præstegårdens vinduer, og alle de andre julekrybber, som husets frue samler på. ”Jeg har nok 20 i alt, og nogle af dem bliver altid sat op. Det, der er så fascinerende, er, at hver krybbe fortæller juleevangeliet via de mennesker, der har lavet den. Jeg købte engang en i Italien, der var lavet af folk fra Latinamerika. Den fortæller, at det, at Jesus blev født som menneske ind i verden, også kan omfatte en gris i stalden. Det er lidt sjovt.”

En anden af krybberne består af fingerdukker, som præsten bruger, når hun fortæller juleevangeliet til børn.

Et år fandt hun en legetøjskrybbe i plastic, som er en af dem, børnene godt må røre ved. Andre må de ikke som den, Anne Margrethe Hvas

købte, da hun i slutningen af 1980’erne var hjælpepræst i Den Danske Sømandskirke i New York. Figurerne er i brændt ler og skabt af en keramiker, der er gift med Anne Margrethe Hvas’ religionspædagogiske vejleder i tiden i USA. ”For mig er krybberne også det at få fortalt julehistorierne som andet end julepynt,” siger hun, der også har indført en tradition med julekrybbespil for børnehavebørn i kirkerne i Ketting og Asserballe. Her er både præst, graver, organist, menighedsrådsformand og andre frivillige klædt ud som Jomfru Maria, Josef og Helligtrekonger, der bliver sunget ”Dejlig er den himmel blå”, og juleevangeliet bliver fortalt.

Blandt andre traditioner i sognet er 1. søndag i advent, hvor byens juletræ tændes klokken 15.15, der bliver sunget julesange og spist æbleskiver, og så er der børnegudstjeneste, der handler om advent, i Ketting Kirke.

Familien følger også med i de svenske adventstraditioner. En weekend i december tilbringer de altid i deres lille sommerhus med koldt vand

og udedas i Ystad. Her har de været med til Lucia-optog, været i kirker for at se deres julekrybbeopstilinger og besøgt julemarkeder. Og så finder de mos og kogler og køber sild og rødebedesalat med hjem.

Datoen den 21. december har en særlig betydning, for den dag i 1991 blev parret forlovet – på toppen af Rundetårn i København. ”Før i tiden markerede vi altid dagen med besøg i Rundetårn og middag på en restaurant bagefter. Nu tager vi til Flensborg, kigger på byen og går ud og spiser.

I forbindelse med weekenden i Sverige eller forlovelsesturen køber vi altid et lille stykke julepynt, som bliver hængt på juletræet det år. Og det bliver pakket ned i en lille pose med en seddel, hvor vi har skrevet hvor og hvem, der har købt det,” siger Folmer Raabjerg Hvas og fortsætter: ”Noget af det julepynt, vi har, stammer tilbage fra mine bedsteforældre, andet er helt nyt. Et år fandt vi på at hænge ting på juletræet, der ikke hører til, som børnene skal finde. Engang var det Saras aflagte sut, et andet år hønseringe. Vi har meget

skæg ud af det, men det bliver sværere og sværere at finde på, jo ældre børnene bliver.”

Juletræet henter de selv ude i skoven, det kommer ikke ind i huset før den 23. december om eftermiddagen, og det er Folmers far, der skal sætte foden på. ”Det er vigtigt at give sine børn traditioner som denne, for man ved, at de vil give det videre til deres børn,” siger han.

Andre aktiviteter, der ligger fast i adventstiden, er bagning af julekager som pebernødder og honninghjerter sammen med et vennepar. Dertil kommer fasters hvide marengskys med chokolade og Tove, som familien har kendt siden årene på Amager, bager finskbrød og sørger for hjemmelavet leverpostej. ”Jeg er vokset op i en stor familie, hvor hver en kvinde havde sin egen opskrift på småkager, der var helt unikke. Tit kunne der være 10 forskellige slags småkager til jul,” siger Anne Margrethe Hvas.

Og så er der julebrevet, som parret har sendt til familie og venner hvert år siden forlovelsen. ”Det er vores årsdagbog, hvor vi med tekst og billeder fortæller, hvad der er sket i årets løb. Vi sender omkring 100 breve af sted, i dag via mail, og også til venner i Polen, USA og Italien. Nogle af dem ser vi sjældent, men julebrevet betyder, at vi er opdaterede på hinanden, når vi mødes. De julekort og breve, vi selv modtager, læser vi i ro og mag i julen,” siger Folmer Raabjerg Hvas.

Juleaften holdes med Tove og den nærmeste familie, og alle får en opgave efter devi-

sen: ”Hvis man får lov at arbejde med, får man også en større glæde”. Så selvom der kan være juletravlhed i præstegården, ender det ikke med stress.

Julefrokost bliver der også holdt, men ikke før 1. juledag sammen med gode venner. ”Jeg synes, at tiden mellem jul og nytår, hvor vi er hjemme, er en særlig god tid. Det kan jeg virkelig godt lide,” siger han, og hun supplerer: ”For mig er der en særlig god stemning. Der er gudstjenester, jeg skal holde, men man har resten af dagen for sig selv. Man kan godt sne inde, uden at der sker noget.”

Den tekst, der læses i kirken 2. søndag i advent, er ”Formaning til årvågenhed” fra Lukasevangeliet: ”Tag jer I agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer”, lyder de første ord i teksten. Anne Margrethe Hvas: ”Med udgangspunkt i den kan man spørge: Hvad er egentlig det væsentlige i livet? Og hvis jeg mener, at noget for mig er væsentligt, er det så det, jeg fokuserer på? En sådan refleksion er en mulighed for at komme tilbage på sporet og få en ny

begyndelse. I adventstiden er der travlt både i kirken og hjemme, men ingen julestress. For det væsentlige er nærheden med Gud og hinanden, og den nærhed er vigtigere end syv forskellige slags hjemmebagte kager.

Den dagligdags trummerum kan komme til at fylde meget, men når det kommer til stykket, er det ikke dér, livets mening er. Derfor er advent en oplagt tid til at få prioriteringslisten i ens liv på plads. For ofte er det, jeg vil, ikke det, jeg gør.” ”Advents tekster er barske, for de fortæller, at der kommer en, der kan sætte os fri og ind i det rigtige. Derfor bliver advent også en festlighedens tid, hvor man glæder sig til, at Gud kommer ind i ens liv og til at blive rusket i, så man kan få det, man stræber efter, ind på førstepladsen.”

For Anne Margrethe Hvas er det også vigtigt at have med, at traditionerne i advent og julen rækker videre end til samvær i egen familie. ”Det her handler ikke om familieidyl alene og nogle andre, der ikke kan være med. Så har man misforstået, hvad julen handler om.

Kristendommen er større end vores interessefælleskaber og familier.” remar@k.dk

A n n e Ma r g r e t h e Raa b j e r g H va s 4 Født 1962 i Hellerup og vokset op i Holstebro. Cand.theol. fra Aarhus Universitet 1988. Ulønnet hjælpepræst i Den Danske Sømandskirke i New York 1989-1990, sognepræst i Skelgård Sogn, Amager, 1993-1995, Roskilde Søndre 19952007 og sognepræst i Ketting og Asserballe og provst i Sønderborg Provsti fra 2007. Gift med Folmer Raabjerg Hvas, der er født 1951 i Vinding og vokset op i Holstebro.

Uddannet som kordegn 1983 og 2010. Ansat i computervirksomheden Ericsson 1975-1983. Antikvitetshandler i København 1987-2008. Har netbutik på www.raabjerg.com.

Præstesekretær i Ketting og Asserballe Sogne fra 2010.

Parret har to døtre.

Julegaver

6

Kristeligt Dagblad

Lørdag 27. november 2010

BARNDOMSHISTORIE Danske børn har siden 1960’erne fået et stort antal af julegaver.

De senere år er gaverne blevet mindre, dyrere og elektroniske. Vi har læst gamle ønskelister

HVAD DU ØNSKER, SKAL DU FÅ 1 9 3 0 ’erne

2 0 0 0 ’er n e

4 Mange almindelige danskere blev ramt af arbejdsløshed, for to tredjedel af landets befolkning var gaverne små, og for hver fjerde dansker var der ingen julegave i de første år af 1930’erne, hvor krisen for alvor kradsede, og niveauet for julegaver nåede et nulpunkt. For de mere velstillede var der ingen smalle steder. Drengene ønskede sig trompeter, trommer, faner, geværer af træ og sabler, så de kunne lege krig, mens pigerne skrev dukker og dukkekomfurer på ønskelisterne.

4 Barbie udfordres af de såkaldte Bratz-dukker, men piger ønsker sig også store dukkehuse, som kan minde om dem, som deres bedstemødre legede med. Drengene ønsker sig spilkonsoller og spil til dem. Til mange af filmene knytter der sig et helt univers af både film og legetøj, hvad enten man er vild med Harry Potter eller Indiana Jones. I flere familier vinder et begreb som ”fælles julegaver” frem, hvor en familie for eksempel giver hinanden en WII (spilkonsol, red.), hvor alle kan lege på tværs af generationer i den kærlighedskult, som familiejulen er blevet i 00’erne.

1 9 4 0 ’erne 4 Der var ikke så mange bløde pakker, fordi beklædning var rationeret, men der blev givet meget trælegetøj, og i 1944 var det store hit en påklædningsdukke af den fireårige prinsesse Margrethe til piger. Drengene legede krig og ønskede sig elastolin-soldater, som var tinsoldatens afløser. Elastolin-soldaterne var forholdsvis dyre, men populære.

1 9 5 0 ’erne 4 De bløde pakker vender tilbage med sokker, vanter og lange underbukser. I 1950’erne har de bløde pakker deres storhedstid. Mange hjem har en nøjsomhedsøkonomi, men i takt med at Danmark begynder at komme på foden igen efter krigen, bliver julegaveønskerne større: ski, skøjter, guitarer og noder.

De første rejsegrammofoner holder deres indtog på børneværelserne, og man ønsker sig 78’er-plader.

1 9 6 0 ’erne 4 Plasticlegetøjet får sit gennembrud, og mængden af julegaver til børn øges kraftigt med ikke særligt store og ikke særligt dyre gaver som matchbox-biler og årshæfter af tegneserier som ”Rasmus Klump” og ”Knold og Tot”. I midten af 1960’erne kom Tekno-bilerne frem og blev en stor succes hos drenge, som ellers ønsker sig alt, hvad der kan minde om westernkulturen fra knaldhættepistoler til cowboyhatte, mens piger ønsker sig poesibøger og dukkevogne. Men også plader med Beatles er udbredte.

1 9 7 0 ’erne 4 Der bliver generelt givet større, men lidt færre gaver end i 1960’erne. Lego stormer frem som mange drenges foretrukne legetøj.

Drenge, som ikke er gamle nok til Lego, ønsker sig togbaner fra svenske Brio. Pigerne ønsker sig Barbiedukker. Kasettebåndoptageren står på mange ønskelister, for så kan man optage musik fra radioen.

TEKST: ELSE MARIE NYGAARD

FOTO: SCANPIX

1 9 9 0 ’er n e

1980’ erne 4 Det er fattigfirserne med kartoffelkur og nedgang i købekraften, men samtidig præges perioden af, at EF’s indre marked er en realitet. Flere udenlandske producenter markedsfører legetøj til danske børn. Pigerne ønsker sig My Little Pony, drengene holder fast ved Lego, mens både piger og drenge ønsker sig smølfer, som findes i mere end 100 varianter. Dreje-terningen, Rubiksterning, er et hit hos begge køn. Walkmen og VHS-maskinen vinder frem, og mange ønsker sig videofilm, men de er dyre. I takt med at der er kommet flere computere i flere hjem, ønsker børn sig Pacman-spil.

4 TV-reklamer afsendt af store internationale legetøjskoncerner præger børnenes ønsker, som spænder fra motormus og Ninja Turtles til Lego, som nu også bliver noget, mange piger ønsker sig. Meget af legetøjet er knyttet til historier, som børnene kender fra film som Superman, Batman, Spiderman og figurerne fra Disneys univers.

Mange drenge ønsker sig bordfodbold. Spilkonsoller som Playstation og Gameboy vinder frem.

J U L E G AV E H I S T O R I E R 4 Julegaver til børn har været kendt fra middelalderen. Børn fik typisk en portion af julens bagværk som pebbernødder eller æbleskiver. Da juletræet gjorde sit indtog i Danmark i 1800-tallet, var julegaverne ikke indpakkede, men blev hængt på juletræet. Først i slutningen af det 19. århundrede blev gavepapiret udbredt, og der kom indpakkede gaver under juletræet.

Firmajulegaven er den ældste julegave til voksne. Husbonden eller adelsmanden gav sit tyende gave i form af naturalier som juleøl, lys, en halv gris eller et pengebeløb. Det var et slags gratiale, og det lå på forhånd fast, hvad man fik. At ægtefæller giver hinanden julegaver er en ny skik, som blev udbredt i takt med den borgerlige jul midt i 1800-tallet. Det var typisk gaver med stor nytteværdi som strikkede strømper, en hue eller et par sko. Børn begyndte først at forære deres forældre gaver i det 20. århundrede.

Kilde: Museumsinspektør Mette Slyngborg, Sydvestjyske Museer

Se flere spændende gav eidee www.skjold-bu r på rne.dk

2000

Årets eksklusive julevin 2008 Peter Lehmann Clancy's

Cabernet Sauvignon og Shiraz

Shiraz, Cabernet Sauvignon og Merlot

En vin fremstillet på 2 druetyper fra Viña Tarapacá’s egne marker i Isla de Maipo distriktet i det centrale Chile. Kombinationen af intensitet og kraft fra Cabernet Sauvignondruen samt fylde og blødhed fra Shiraz-druen giver en flot balanceret vin. Vinen har en dyb lilla farve med en herlig ekspressiv duft med noter af lakrids, kirsebær og lidt krydderi fra fadlagringen. Smagen er fyldig med bløde frugttoner af modne brombær og kirsebær i skøn forening med et lidt krydret element.

Clancy’s er med sin flotte balance anmeldernes lille yndlings vin fra Peter Lehmann. Vinen har en mørk farve med funklende rød kant. I duften fornemmes chokolade, modne blommer og violer. Fedme og koncentration fra Shiraz kombineres med tanniner og kraft fra Cabernet Sauvignon. Merlot-druen samler smagen, og giver en vin med en blød afrundet eftersmag. Denne vin giver den styrke, kompleksitet og finesse, som forventes af en stor vin fra Barossa Valley!

Maipo Valley, Chile

99

75

NORMALPRIS 8975 Årets Juleportvin 2010 Reserve Ruby Port Niepoort, Portugal

Fine aromaer af blommer og solbær samt en anelse brombær. En dejlig frisk portvin med skøn sødlig fylde og flot balance i den lange eftersmag.

I original gavekarton.

JULETILBUD

99

SPAR

4000

75

NORMALPRIS 139

75

Ækvator Akvavit Ækvator Akvavit har i sin lagringstid på egetræsfade krydset Ækvator på sin rejse fra København til Cape Town og retur. Ækvator Akvavit har en gylden farve, og smagen er behagelig krydret og med stor blødhed.

I STENTØJSFLASKE

149

75

Pr. fl.

Coastal Region, Sydafrika Her er en symfoni af brombær, blåbær og silkebløde tanniner.

Fylde og god balance mellem fadlagring og moden frugt.

3 FL. I TRÆKASSE

279

00

Oskar Davidsen Solbærrom Cremet og lækker dansk solbærrom med klare og friske frugtnoter af modne solbær. Perfekt til for eksempel ris à l’amande og æbleskiver.

PR. FLASKE

75

75

NORMALPRIS 12475

2008 Bellingham Pinotage

99

2500

JULETILBUD

JULETILBUD

69

Barossa Valley, Australien

SPAR

Tilbuddene gælder til og med d. 24. december 2010. Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

SPAR

Årets gode julevin 2009 Viña Tarapacá La Cuesta

B.T.: ��� ��� medalje Sølv

Cristobal 1492 Mendoza, Argentina

Don Cristobal 1492 er en af kometerne på den sydamerikanske stjernehimmel.

Malbec: Kraft, saft og god tæt frugt.

Cabernet Sauvignon: Modne blommer, kirsebær og krydderi.

Chardonnay: Fedme, fylde og friske eksotiske frugter.

JULETILBUD 2 FL.

120

00

SPAR

1950

NORMALPRIS 6975 pr. fl.

Louis Bouillot "Perle de Aurore"

Crémant de Bourgogne, Rosé Bourgogne, Frankrig

Denne Crémant fremstår flot laksefarvet i glasset. Smagen er forførende med noter af friske røde kirsebær, jordbær og god friskhed med en elegant mousse.

JULETILBUD

119

75

NORMALPRIS 13975

VinAvisen:

�����

SPAR

2000 Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.skjold-burne.dk

Danmarks største og ældste kæde af vinhandlere • Find nærmeste forhandler på www.skjold-burne.dk • Tlf. 43 45 14 22

8

Quiz din jul

Kristeligt Dagblad

Lørdag 27. november 2010

Gæt med i julequizzen Test din viden om det, der er blevet sagt, skrevet og filmatiseret om julen.

Spørgsmålene bliver sværere for hvert trin. Spørgsmål 1 er nemmest, 5 er sværest. Få svarene side 22

Test dig selv og din familie Ju l p å tv o g film

TEKST: Kim Schou

4 1. Hvad er titlen på den julekalender for børn, som DR 1 sender i år?

4 2. Dansk film fra 1976 med blandt andre Preben Kaas og Jesper Langberg, genindspillet i 2009 med blandt andre Thure Lindhardt, Helena Christensen og Kim Bodnia i hovedroller. Hvad hedder den?

4 3. I år fik vi en ny, computeranimeret film med Olsen-banden. Men det er ikke første gang, Olsen-banden optræder i levende billeder uden Ove Sprogøe i hovedrollen.

TV 2 lavede en tv-julekalender med Olsenbanden i 1999. Hvad hed den?

4 4. I 1946 kom Frank Capras storladne film ”Det er herligt at leve” (”It’s a Wonderful Life”), som er blevet en rigtig juleklassiker.

Hvem spillede rollen som den selvmordstruede George Bailey?

4 5. Fra hvilken amerikansk film med Bing Crosby og Fred Astaire i hovedrollerne stammer sangen ”White Christmas”? (Tip: Den hed ikke ”White Christmas”).

0 Ifølge Guinness Rekordbog er sangeren Bing Crosbys version af sangen ”White Christmas” den bedst sælgende single gennem tiderne. Den menes at være solgt i mere end 50 millioner kopier over hele verden. – Arkivfoto.

Jul på skrift

Ju l e n kommenteret 4 1. Hvilken dansk digter (og telegrafdirektør) sagde: ”Julen varer længe, koster mange penge.”?

4 2. Hvilken dansk skolebestyrer og børnebogsforfatter skrev: ”Min far hver dag i byen går, og når han kommer hjem, jeg står og ser hans store lommer.”?

4 3. Hvilken dansk pianist og entertainer sagde: ”Julemanden er inde på noget rigtigt: Besøg folk én gang om året.”?

4 4. Hvilken amerikansk sanger og skuespiller sagde (på engelsk): ”Medmindre vi gør julen til en anledning til at dele vores velsignelser, vil selv al sneen i Alaska ikke gøre den ’hvid’.”?

4 5. Hvilken amerikansk sanger og skuespiller sagde (på engelsk): ”Jeg holdt op med at tro på julemanden, da jeg var seks år.

Min mor tog mig med hen for at se ham i et stormagasin, og han bad mig om min autograf.”

0 Der bliver sunget, mens børn og voksne går rundt om juletræet. Flere sange er populære, men især én synges i de fleste familier. – Foto: Scanpix.

Jul p å f o r s i d e n 4 1. 8 ud af 10 danskere synger ”Glade jul”, når de danser rundt om juletræet. Men hele 9 ud af 10 danskere synger en anden, kendt sang. Det viste en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Zapera for to år siden. Hvilken sang er danskernes julefavorit?

4 2. Sidste år måtte H.C. Andersens juletræ se sig slået, kunne Kristeligt Dagblad berette.

Rødgranen er blevet brugt alle de 150 år, man har haft juletræer i Danmark, og H.C. Andersens juletræ i eventyret ”Grantræet” siges at være en rødgran. Men hvilken type træ i ædelgranfamilien er i dag det suverænt mest solgte i Danmark?

4 3. Den 22. oktober i år skrev Kristeligt Dagblad, at rekordmange fattige danskere søger humanitære organisationer om økonomisk støtte til at holde jul for familien. Hvad kaldes den slags støtte?

4 4. Den 6. oktober i år kunne Kristeligt Dagblad fortælle, at tyske katolikker har startet en kampagne til afskaffelse af hvilket kendt symbol på julen?

4 5. Finanskrisen indtraf i 2008 og fik danskerne til at spare på julegaveindkøbene. I 2007 lå julesalget, det vil sige meromsætningen i december, på 10,1 milliard kroner. Hvor mange milliarder kroner faldt det i 2008?

4 1. Hvad hedder juleeventyret ”Et Julekvad paa Prosa” på engelsk? Den udkom på engelsk i 1843 og på dansk i 1946.

4 2. Hvad er titlen på et meget berømt skuespil fra 1888 efter en roman af Henrik Scharling fra 1862?

4 3. I hvilket årti udkom ”Peters Jul” af Johan Krohn?

4 4. Hvad hed Halfdans Rasmussens julebog fra 1965?

4 5. Og hvad hedder det lidt mindre julede krybbespil i to akter fra samme år af Jesper Jensen og Klaus Rifbjerg?

Også udgivet i bogform.

4 Quiz videre på:

kristendom.dk/ quiz

Årets julegaver

Lige nu fri leveri ng

JOURNAL 64 AF JUSSI ADLER-OLSEN ”Danmarks krimikonge.

Fjerde bog i serien om Afdeling Q er årets bedste danske krimi.”

ris Din p 9, Kr. 19

- Ekstra Bladet JYLLANDS-POSTEN

JYDSKE VESTKYSTEN

FREDERIKSBORG AMTS AVIS AVI VIS S

B.T.

NORDJYSKE STIFTSTIDENDE

DAGBLADENES BUREAU

BIOGRAFIER

MAD & VIN

Thomas Harder g Anders Lassens krig ”Ultimativ biografi” ”

- Jyllands-Posten

ris Din p ,9 Kr. 28

ris Din p ,9 Kr. 26

ris Din p ,9 Kr. 36

Thomas Ilkjær Amarone og vine e vinene fra Valpolicella

ris Din p ,9 Kr. 22 Stéphanie éph Surrugue Enegænger – E Portræt af en prins

ris Din p ,0 Kr. 26

Aarstidernes Nye ye livretter liv

KR. 1.995,-

ris Din p 9, Kr. 18 Sonja Bock & Tina Scheftelowitz Suveræne Super Succes

KRIMI & SPÆNDING

ris Din p ,9 Kr. 24

Vi byt te hele r janua r!

J Jacob Wendt Je Jensen enssen n Ole Sønnichsen Ove Sprogø Møllehave

SONY E-BOGSLÆSER SER ER MED 3 NYE DANSKE KE E-BØGER!

www.g.dk

René Redzepi Noma

ris Din p ,9 Kr. 23

Din pris!

1.995,værdi 2.500,-

ris Din p 9, Kr. 19 Peer Kaae Ka aae Dobbel lmordet på p Dobbelmordet Peter Bangs B Vej

ris Din p 9,9 1 .

Kr Anna Grue Den skaldede detektiv

ris Din p 9,9 1 .

Kr Michael Katz Krefeldt Protokollen

- Gyldendals internetboghandel

KAMMERKORET

E U P H O N I A

Händels Messias i Marmorkirken (Frederiks Kirke)

Lørdag d. 4. december kl. 16 Søndag d. 5. december kl. 16

��������������� �������������� �����������

����������������������������������������������������

Aileen Itani, sopran Elisabeth Jansson, alt Niels Jørgen Riis, tenor Palle Knudsen, bas Kammerkoret Euphonia og musikere fra Det Kgl. Kapel under ledelse af Ole Reuss Schmidt

Billetter a 185,- plus gebyr hos BILLETnet › På alle posthuse › På tlf. 70 15 65 65 › På www.euphonia.dk/messias

��������������������

Abonnement på Skalk koster 278 kr. for et år. Nye abonnenter får gratis 4 tidligere numre med i købet.

Desuden får abonnenter ca. 20% rabat på forlaget Wormianums bøger.

Gaveabonnementer kan tegnes.

H.F. Feilberg: Nissens historie. 140 sider. 156 kr. Den hyggelige julenisses historie og slægtninge, beskrevet af folkemindeforskeren Feilberg.

Priserne er inkl. moms, plus porto (undtagen for Skalk).

Hvad er Skalk? Et populærvidenskabeligt tidsskrift med velillustrerede artikler om dansk arkæologi, historie og kulturhistorie. Tidsmæssigt spænder emnerne fra jægerstenalderen og til ca.

1920. Skalk blev grundlagt i 1957.

Musikalske spillekort. Et usædvanligt sæt spillekort fra slutningen af 1700-årene. Kortene er forsynet med noder til duetter. 50 kr.

Skalks tidstavle: Plakaten viser Danmarks fortid som en tidsvej befolket med samtidige personer. 53 × 88 cm, 50 kr.

Skalk forhandler kopier af smykker og andre genstande fra oldtid og middelalder. Dragesmykket er fundet i Roskilde og er fra tidligste middelalder, men i vikingetidens dyrestil. Afstøbningen har såvel nål som øsken.

Højde ca. 5 cm. Sølv, 552 kr.

Klik ind på

www.skalk.dk og besøg vores e-butik eller ring 86 27 37 11

– Vi læser også

Nyheder om dansk arkæologi og historie Ny www.skalk.dk

��������������� ������������������������� ������������������������������� �����������

Ny roman af forfatteren til LADT TILBAGE-serien.

En dømt mand, der intet har at miste, møder en Guds mand, der intet har at vinde, og et lille stykke af himlen invaderer en god del af helvede.

���������������� �������������� ��������������������������������� ���������������������������������� ����������������

546 sider indb.

����������������������������� ������������������������������� �������������������������������� �����������������

At høre fra Gud er ikke som at få en sms eller læse en e-mail.

Bill Hybels beretter konkret og meget personligt om at høre Guds hvisken og kraften deri.

�������������������������������������������� ��������������������������������������� ����������������������� ������������������������������������������� �������������������������������������������� ���������������������������������������������� �������������������������� ���������������������� ���������������������� ��������������

266 sider indb.

312 sider indb.

����� ���������������

Børnekoret GospelRoots’ jule-cd med Laura, Claes Wegener, Julie Lindell og Torben Callesen m.fl.

En CD for hele familien!

99,95

249,95

Chokerende sandfærdig beretning om en ung mand fra Hamas’ inderkreds.

Gennem 10 år som dobbeltagent mellem israelere og palæstinensere sætter Musab livet på spil i ønsket om at bane en vej til fred.

������������������������ ����������������������������������������� ������������������������������������������ ���������������������������������������������

��������������

299,95

24 meditationer til advent. Jette Dahl tager dig med på en åndelig rejse med englens budskab: Frygt ikke!

169,95

249,95

www.prorex.dk Telefon 7456 3343

GI’ DE BEDSTE GAVER TIL JUL 368 sider 249,95 kr.

272 sider 249,95 kr.

VALGET

JEG VIL HOLDE ØJE MED MÅNEN

Valget er en nøgleroman, hvor vi befinder os i tiden op til Folketingsvalget. Abortspørgsmålet er igen aktuelt og de personlige og politiske historier kædes sammen på en måde, så problemstillingerne bliver nærværende og påtrængende. En bog du ikke kan undgå at blive berørt af.

»Det er en velskrevet, stille og rørende roman uden at være sentimental. ... Det er en roman om tro og tvivl, om Guds trofasthed trods alle odds, en kærlighedsroman, der udvikler sig meget anderledes, end man forventer.« Udfordringen

KETTY DAHL

208 sider 149,95 kr.

424 sider 299,95 kr.

A N N TAT L O C K

POUL LØVBORG

FLUGT OG BEFRIELSE Medrivende bibelhistorisk roman om den unge Titus, der pludselig må flygte fra Rom, da mægtige kræfter stræber ham efter livet. Men i en fjern romersk provins er der måske håb om et svar ... »Interessant fortælling skrevet i et traditionelt, men nuanceret og præcist sprog...« Kristeligt Dagblad 440 sider 299,95 kr.

280 sider 249,95 kr.

JOHN ØRUM JØRGENSEN

ROBERT BLADT

LIVET BRØD FREM

V I L LY S Ø R E N S E N

ANNO DOMINI

John Ørum Jørgensen har bearbejdet en del af sin far Ingemann Jørgensens erindringer, som i en stor del af sit liv var tilknyttet Indenlandsk Sømandsmission. Begivenhederne udspiller sig især i årene umiddelbart før, under og efter 2. Verdenskrig.

Erindringer af Villy Sørensen, som har været missionær i Indre Mission i 40 år. »... bogen er et vedkommende vidnesbyrd om, hvad det betyder for et menneske at være i livslang dialog med Gud.« Kristeligt Dagblad

Robert Bladt har skrevet sine refleksioner over kirkeårets tekster, som er samlet i andagtsbogen Anno Domini. Refleksionerne begynder 1. søndag i advent og følger hver dag i kirkeåret.

JEG FIK DET

BESTIL PÅ TLF.: 75 93 44 55 ELLER WWW.LOHSE.DK

LMANDE GAVEN 280 sider 249,95 kr.

KIRSTEN OG POUL HOFFMANN

PLETSKUD

»Pletskud er god at have stående. Den vil altid kunne ramme én.« Kristeligt Dagblad Kirsten og Poul Hoffmann har samlet en lang række visdomsord, som har haft betydning for deres liv. En oplagt mandelgave!

LUCY MOORE

22 sider 99,95 kr.

GUDS FANTASTISK FARVERIGE SKABELSE Denne bog er festlig, farverig, fuld af fisk, forunderlige fugle og flotte planeter. Gud skabte os til at leve i denne fantastiske verden. Siderne er i kraftigt papir og bagerst er der små flapper, der kan foldes ud.

En festlig julegave til de mindste.

12

Adventskransen

Kristeligt Dagblad

Lørdag 27. november 2010

Advents kransen De fleste har ærgret sig over en mislykket adventskrans, der står skæv og sørgelig tilbage på bordet og allerede efter et par dage i stuetemperatur begynder at fælde og falme. Her følger blomsterbinderens bedste tip til en krans, der ikke bare holder formen, men også holder langt ind i december

Blomsterbinderens bedste adventsråd Tekst: Freja Bech-Jessen. Foto: leif Tuxen

Blomsterhandler Louise Moestrup har arbejdet med blomster i mere end 20 år og lancerer hvert år en ny ”kollektion” af adventskranse i sin butik på Øster Farimagsgade i København. Hun understreger, at en adventskrans af klassiske stedsegrønne materialer aldrig holder en hel december ud uden at miste både glans og kraft, men at man kan komme langt med at bruge de rigtige materialer og vælge pynt med længst mulig levetid. bech-jessen@k.d

Trin 1 4 Sats på materialer med længst mulig holdbarhed. Her er det: nobilisgran, troldefyr, pudemos og buxbom. Et generelt tip er at gå efter gran i blå og grå nuancer. De holder bedre inden døre, mens den grønne gran, der måske ser frisk og saftig ud, hurtigt begynder at falme og fælde, når den kommer indenfor i de varme stuer. Til pynt er der snydt lidt med hybenranker i plastik og fluesvampe i pap. Paradisæblerne og lavgrenene er ægte nok. Skab overblik over materialerne. Skær gran, kviste og mos til, så de passer til hinanden i størrelse og længde og anret det hele på bordet, så det er nemt at gå til, og du ikke glemmer noget.

Trin 3

Trin 2 4 Begynd med at binde gran, fyr, pudemos, buxbom, hyben og fluesvamp fast til halmkransen i en tilfældig rækkefølge. En slavisk fremgangsmåde giver ofte et lidt stift udtryk, mens kransen bliver mere levende og naturlig, hvis man prøver sig frem og ser, hvad der passer sammen. Brug ét langt stykke vindseltråd – tynd ståltråd – frem for flere stykker til at surre materialerne fast og vær ikke bange for at stramme til og vikle tråden flere gange om kransen. Drej løbende adventskransen for at holde øje med, at også indersiden dækkes og dekoreres.

4 Pynten fæstnes på den grønne baggrund.

Lavgrenene – der kan findes i de fleste danske skove – kan fæstnes med ståltråd, mens paradisæblerne kræver en limpistol, da ståltråden vil give sorte pletter på æblerne. Afslut med en bladglans på spray og drys eventuelt med lidt glimmer. Bladglansen giver ikke bare adventskransen et friskere look, men også lidt længere levetid, da glansen forsegler og holder på fugten.

Lysene skal sættes på med lysspyd, så de sidder forsvarligt fast. Alternativt kan man benytte elefanttråd, der varmes op over en flamme og stikkes i bunden af lyset.

Kristeligt Dagblad

Lørdag den 27. november 2010

13

Adventskransen

Alle farver og former er tilladt De fleste sværger stadig til grønt gran og røde silkebånd, når det gælder adventskransen, og det er lidt ærgerligt, mener Louise Moestrup, der peger på, at man ved at turde tænke nyt og eksperimentere lidt sagtens kan skabe helt anderledes stemninger og udtryk, der alligevel emmer af advent og jul. ”Nogle vælger at komme flere end fire lys i kransen. Den tradition har jeg ikke selv lyst til at pille ved. For mig hører de fire lys uløseligt sammen med advent, men alt det andet mener jeg godt, man kan udfordre og udvikle,” siger Louise Moestrup.

0 Der er knald på farverne i Louise Moestrups egen yndlingskrans. Koglerne er tørret, malet og lakeret og fæstnet til halmkransen med en limpistol.

Kransens historie Adventskransen er en juletradition, der kom til Danmark fra Tyskland omkring 1. verdenskrig - i første omgang i Sønderjylland, som på det tidspunkt var tysk. De dansk-sindede pyntede kransen med røde og hvide bånd for at markere deres danskhed. De fik støtte fra allerhøjeste sted, Christian den Tiendes hustru Dronning Alexandrine, som oprindelig kom fra Tyskland og derfor kendte til skikken hjemmefra, indførte i 1918 adventskransen i kongehuset.

Adventskransen fik dog først sit store gennembrud under 2. Verdenskrig, hvor det at tænde lys blev et symbol på frihed og håb, forstået både religiøst og politisk. Lysene var naturligvis hvide, og kransen var stadig pyntet med røde og hvide bånd for at markere det nationale aspekt.

Adventskransens fire lys symboliserer de fire adventssøndage inden jul, og man tænder et lys hver søndag. Først søndag i advent tændes et lys, anden søndag tændes både det første og et nyt og så fremdeles. Ofte samles familien om adventskransen og synger et par salmer. ”Vær velkommen, Herrens år”, er en typisk adventssalme med fire vers.

I nogle familier bruger man lilla bånd eller lilla lys til adventskransen, da det er den liturgiske farve for adventstiden. Tidligere hang adventskransen i bånd i loftet, men nu står den lige så ofte på bordet.

Kilder: Kristendom.dk og Wikipedia.

”En adventskrans må jo gerne være sjov og sprælsk og fuld og farver. Man kan for eksempel skifte glaskugler og kogler ud med nogle af ungernes kreative kreationer for et personligt og lidt uhøjtideligt præg, eller farve kogler, grene og kviste i stærke farver for at lave en mere legende og sjov adventskrans. Man kan også gå i den helt anden retning og arbejde med kølige og snehvide nuancer for at skabe et mere stylet udtryk a la isdronning. Det er jo i bund og grund kun ens egen fantasi og smag, der sætter grænser,” siger Louise Moestrup.

0 Syd- og Nordeuropa i fin harmoni. Tørrede antonfrugter fra Italien og tørret bog fra de danske skove går fint i spænd i en spraglet adventskrans, der holder år efter år.

0 Snedronningkransen i kølige nuancer er bygget op af salatmos fra Sverige og blandet sølvpynt. Mosset, der minder lidt om tang, skal være frisk og blødt, når kransen samles.

Det tørrer ind og kan holde hele julen.

Købt eller samlet?

Den klassiske krans holder sjældent helt til jul ”De traditionelle grankranse er smukke, og ethvert barn vil sige, at der hører grønt gran til jul. Men man skal gøre sig klart, at de aldrig holder formen helt frem til jul. Uanset hvor meget man pifter dem op med vandforstøveren, vil de altid begynder at miste saft og kraft efter et par uger, og de ser sjældent særligt spændende ud, når man når frem til jul,” siger Louise Moestrup. Ønsker man sig en mere langtidsholdbar løsning,

kan man derfor med fordel tænke i andre materialevalg, uden at det dog behøver at betyde, at man må se helt bort fra naturens eget pyntekammer. ”Kogler, bog, tørret mos og tørrede frugter kan holde i flere år, hvis man ’konserverer’ dem rigtigt med en god lakspray og pakker dem ordentligt ned efter sæsonen. Og så giver de nye materialer også nye og anderledes udtryk,” siger Louise Moestrup. bech-jessen@k.dk

Man kan sagtens finde sin pynt til adventskransen i den danske skovbund, men man skal sørge for at komme ud i god tid, så de hjembragte kogler og kviste kan nå at tørre. Det er nemlig kun de stedsegrønne ingredienser, der skal være så friske som muligt, mens kviste og kogler skal være gennemtørre for at være til at arbejde med, siger Louise Moestrup, der understreger, at lim, glimmer og farve kræver en tør og ren overflade for at binde ordentligt, og at fugtige grene og kogler hurtigt falder sammen.

Men derudover er der ingen grænser for, hvad der kan hentes hjem fra naturen, mener Louise Moestrup, der opfordrer alle til at gå en tur i skoven for at lade sig inspirere og ikke mindst tænke i alternativer til traditionelle julematerialer som gran og kogler. Krogede grene, mos og bog gør sig for eksempel også særdeles godt i en adventskrans. Og er der ikke tid til at tørre de hjembragte sager, kan skovturen bruges som ren inspiration, da det meste alligevel kan købes i tørret udgave hos blomsterhandleren.

Jul med traditioner

14

Kristeligt Dagblad

Lørdag 27. november 2010

Traditioner Selvom tiderne er skiftet, fejrer forfatter og journalist Lise Nørgaard jul, som hun altid har gjort det. Gentagelsen er en måde at mindes på

Ingen jul uden salmer og risengrød AF JOHANNE DUUS HORNEMANN

I journalist og forfatter Lise Nørgaards hjem har man altid spist risengrød til jul. Og vel at mærke inden selve julemaden, så sulten ikke var for stor, når anden kom på bordet. For selvom hun kommer fra en velstillet familie, der nok havde råd til at spise sig mæt i andesteg, var det ikke fint at vise, at man havde mere råd end andre, heller ikke til jul.

Risalamande var til gengæld noget nymodens, simpelt pjat, der aldrig fandt vej til det nørgaardske hjem. Lige indtil den dag, hvor Lise Nørgaards datters svigermor af sin bedste vilje ankom med en stor skål af den hvide dessert og dertilhørende kirsebærsovs som sit bidrag til julebordet. ”Jeg havde lovet min datter ikke at skrige og hyle, og jeg holdt mit løfte, men risalamanden vendte sig i munden på mig,” siger Lise Nørgaard.

Hun griner lystigt, mens hun fortæller historien, for julen er traditionernes holdeplads, det ved hun, og hun har kæmpet en hård kamp for, at julen holdes nogenlunde, som man gjorde det i hendes barndomshjem for snart 100 år siden. ”Jeg vil gerne have, det skal være, som det altid har været. Der er noget med gentagelsen, som er vigtig. Gentagelsen kæder erindringen sammen helt tilbage til dengang, man var barn. Det er en måde at mindes på.”

Lise Nørgaard har sat sig til rette i den lysegrå Wegnerstol i sin lejlighed ved Skodsborg nord for København.

Det er let at glemme, at hun rent faktisk er 93 år og har oplevet flere årtier end de fleste. Hun rykker frem i lænestolen, når der er noget, hun forarges over, hun bryder ud i højlydt latter, når hun ironiserer over sig selv eller an-

”Gentagelsen kæder erindringen sammen helt tilbage til dengang, man var barn. Det er en måde at mindes på.”

0 For Lise Nørgaard er julestemningen knyttet tæt sammen med familien. – Foto: Peter Kristensen.

dre, og hun fortæller julehistorier tilbage fra barndommen med en detaljerigdom, som var det sket i går.

Når hun ser tilbage, er den største forandring ved julen, at den i dag handler om at få og rage til sig. Det forsøger hun ihærdigt at kæmpe imod – også inden for egne rækker. ”I dag er julestemning en materialistisk ting, men dengang jeg var barn, viste man ikke sin velstand ved at give børnene alt, hvad de pegede på. Det legetøj, vi ikke brugte mere eller ikke havde været gode nok til at passe på, blev sendt til reparation. Det skrammede trælegetøj kom hen til træskomanden på hjørnet og blev malet op og sat ordentligt sammen. Dukkerne kom på klinik på Østergade i København, og så blev tingene givet videre til børn, der ikke fik så meget.

Min søster og jeg skulle også med min mor rundt og dele julekurve ud til de mindre bemidlede. Det gjorde vi hvert år.”

For en del år siden slog hun i en artikel til lyd for en julekalender, hvor børnene fik små pligter hver dag i stedet for gaver eller chokolade for at nedtone gaveræset lidt og i stedet vække til eftertan-

ke. En dag kunne de eksempelvis besøge en gammel barnepige, en anden dag kunne de hjælpe til i køkkenet og så videre. ”Mine læsere og mine børnebørn var ved at dø af grin.

Aldrig havde de hørt noget så sindssygt, så den idé faldt til jorden med et brag.”

Hvad er julestemning for dig? ”Julestemningen er knyttet tæt sammen med familien. I mange år holdt vi jul med børnene hos mine forældre.

Så holdt jeg julen, og nu holder mine døtre den. Og når vi sidder samlet rundt om bordet, bliver jeg varm om hjertet.”

Lise Nørgaards familie er stor. Med børn, børnebørn, oldebørn og svigerbørn bliver de nemt over 20 til jul, men der er også svigerfamilier at passe, så hvert år samles hele familien lillejuleaften og ønsker god jul til dem, der holder jul et andet sted.

Det er også lillejuleaften, at træet pyntes med nyt og gammelt, som det altid er blevet det, og weekenden inden er der blevet bagt brunkager og vaniljekranse, tit efter samme opskrift, som der blev bagt efter i barndomshjemmet. ”Juleaften mødes vi så i vores pæne tøj, og en af betin-

gelser er, at man kan julesalmerne. I mine forældres hjem var det en selvfølge, og min mor var meget musikalsk, så vi sang ofte salmerne trestemmigt. Hos os er dansen om juletræet ikke noget, der skal overstås hurtigt.

Vi synger mange salmer, og vi kan dem udenad. Det er en slags adgangsbillet. Ellers bliver det ikke jul.”

Selv holder hun meget af ”Julen har bragt velsignet bud”. Et sted lyder teksten: ”Du fattige spurv, flyv ned fra tag med duen til julegilde.”

Som barn tænkte hun grundigt over sætningen, fordi hun troede, at den lille spurv kom flyvende med juledugen, der jo var stor og tung for sådan en lille fugl.

Da hendes mor så fortalte, at det var duen og ikke dugen, som spurven kom med, blev

hun trist til mode. For det måtte da være en fattig familie, der blev sunget om, siden de kun skulle have en due at spise til jul og ikke and, ligesom hende. ”Jeg tror, der er mange, der slet ikke aner, hvorfor vi fejrer jul, og som slet ikke kender de myter, der knytter sig til julen. Ikke fordi folk skal være religiøse, men det er en kultur, som trues af uvidenhed. Man kendte sin historie dengang og baggrunden for de kristne højtider. I dag har man mors dag, fars dag, halloween og valentinsdag og andre pengekrævende fjollerier fra Amerika i stedet for at holde dem, der er tradition for herhjemme.” ”Bibelens budskab er fredens budskab, og det er julen dermed også. Vi har bare ikke været så gode til at tage imod det. Det er selvfølgelig

ikke alle, der har et ukristeligt forhold til julen. Mange har offervilje, men budskabet drukner nemt i forlorne grangrene, gaver og den slags.”

I år holder hun jul hos sin datter Anne. Fuldtallige bliver de ikke, men 13-15-stykker når de i hvert fald op på.

De fleste går i kirke om eftermiddagen, som familien altid har gjort det, men de senere år er Lise Nørgaard blevet hjemme og ser i stedet gudstjenesten i fjernsynet. ”I år er der seriøs snak om, at vi skal skifte traktementet helt ud med noget mere moderne. Og så må jeg sidde og tænke mig til risengrøden, mens jeg måske spiser marineret laks, hvis det går så galt. Men jeg glæder mig nu alligevel til jul.” duus@k.dk

L ise N ø r gaard 4 Født i 1917 i Roskilde. Uddannet journalist ved Roskilde Dagblad. Har arbejdet som journalist ved Politiken, Ugebladet Hjemmet, hvor hun var chefredaktør i 1975-77, og Berlingske Tidende. Hendes forfatterskab omfatter blandt andet ”Med mor bag rattet”, ”Volmer, portræt af en samfundsstøtte” og erindringerne ”Kun en pige” og ”De sendte en dame”. Har været forfatter og medforfatter til en række radiospil og tv-serier, bedst kendt er hun som forfatter til tv-serien ”Matador”. Er blevet tildelt en række priser, deriblandt Publicist-Prisen og De Gyldne Laurbær. Lise Nørgaard var gift med journalist Jens Nørgaard fra 1951 og til hans død i 1984. Har fire børn samt flere børnebørn og oldebørn. Bor i Skodsborg nord for København.

Hvad giver man til ham eller hende, der har næsten alt? ,[ NH]LRVY[ [PS LU R\S[\YVWSL]LSZL Glæd den eller dem du holder af med et gavekort eller billetter til en dejlig kulturoplevelse i 2011.

-VYrY !

DR Nytårskoncert Dansk Slager Parade 2011 Elling i nærkontakt Revyperler Den Unge Werthers Lidelser Johann Strauss Konzert-Gala Kim Larsen & Kjukken André Rieu (Udsolgt) Thriller Live Madame Butterfly Den indbildt syge La Bohème Den lille havfrue Niels Hausgaard Michael I’m Bad The London West End Musical Gala Nu går våren gennem Nyhavn Hansi Hinterseer Barberen i Sevilla Sort Sol TV2

Læs om alle forestillingerne på akkc.dk

Billetkontor: Man. - fre. kl. 12-17 · Tlf. 9935 5566 · akkc.dk

Vi leverer gaven i en flot gaveæske, lige til at lægge under træet.

16

Julens mad

Kristeligt Dagblad

Lørdag 27. november 2010

Julemad Mange af de traditionelle, lokale juleretter var før i tiden hverdagskost eller festretter bestemt af årstiden. I dag er egnsretter generelt ikke et stort hit, men nogle af dem får lov at dukke op i julen.

De fleste af dem var dog slet ikke lokale retter, men er siden blevet det, da bestemte egne holder fast i bestemte retter. Det handler om nostalgi, mener madhistoriker og middelalderarkæolog Bi Skaarup, der her forklarer, hvor nogle af vores juleretter stammer fra

Egnsretterne lever i julen Grønlangkål i Nordjylland

Finker på Fyn

Tidligere spiste man grønlangkål over hele landet, og der findes forskellige lokale variationer af retten. I Nordjylland holder man dog særlig godt fast i retten, som typisk tilberedes ved en mælke- eller flødestuvning af grønkålen. ”Det er sjovt, for i dag kan man næsten kun få frisk grønkål ved juletid, resten af året må man nøjes med den frosne,” siger Bi Skaarup. ”Man regner med, at det er Danmarks ældste kål, man kender den helt tilbage til vikingetiden. Især om vinteren var den en vigtig spise, da kålen kan tåle frost,” siger hun.

Bi Skaarup kalder finker for en ”rigtig slagteret”, som man spiste overalt i landet, men i dag er flere variationer især bevaret på Fyn. Det var før i tiden den eneste måde, man spiste indmaden fra slagtesvinene på, men man lod intet gå til spilde. Nyrer, hjerte, lever og nogle steder også tunge blev og bliver hakket og kogt sammen til en skemadskonsistens. ”Derfor ved vi også, at det er en meget gammel ret, for gaflen kom først til Danmark i 1600-tallet. Før da spiste man alt med kniv eller ske,” siger Bi Skaarup.

Sylte på Sjælland Sylten findes i flere variationer, nogle steder lægger man den eksempelvis i pres. Men tilbage i 1200-tallet, hvor retten stammer fra, lavede man den ved at udbløde saltkød fra sulefadene, hakke det og koge det med andre dele af grisen, så gelatinen blev trukket ud. Generelt spiste man meget svin på Sjælland, mens Jylland var mere domineret af fisk og Fyn af mejeriprodukter. Og svinene gav dejligt mange kalorier at forbrænde i det hårde landbrugsarbejde. ”Dengang var man jo slet ikke fedtforskrækket som i dag, tværtimod. Man brugte alle yderlemmerne på grisen og kogte det med hud og ben,” siger Bi Skaarup.

Surrib i Sønderjylland Surrib er skiver af brystflæsk, der koges og opbevares i en gelelage. I Sønderjylland, hvor man har holdt fast i retten, serveres den ofte med stuvede kartofler og hjemmesyltede rødbeder. ”Sønderjylland er et af de få steder, hvor mange egnsretter er bevaret, fordi de dansksindede gjorde meget for at bevare deres identitet efter krigen i 1864.

Så man har holdt fast i den gamle bondekost,” siger Bi Skaarup. Generelt spiste man før i tiden, ligesom i dag, meget svinekød omkring jul, da slagtningen foregik i november eller december.

TEKST: KIRSTINE DALSGAARD LARSEN. TEGNING: PETER M. JENSEN

Gæs på Lolland-Falster Gæs var der tidligere rigtig mange af på Sjælland og øerne, og de blev ligesom svinene slagtet i november eller december. Derfor blev gås en julespise, ligesom vi kender det fra ”Peters jul”, og gæssene er faktisk i højere grad på vej tilbage til juleaftensbordene, fortæller Bi Skaarup.

På Lolland-Falster havde man før i tiden også en særlig helligtrekongers-ret, som til Bi Skaarups ærgrelse dog ikke længere er almindelig. ”’Groffenbrad’ smager altså sindssvagt godt! Man kogte ’pillesulet’, der sad mellem svinebenene, med krydderier, tørrede æbler og især pærer,” fortæller Bi Skaarup.

SANGBOGEN SANGBOGEN 4 er netop udkommet.

Dette bind sætter fokus på fire hovedkategorier:

SANGBOGEN SANGBOGEN 2

SANGBOGEN 4

SANGBOGEN 3 14/04/10 16:04:53

DANSK TRADITION dækker den levende, danske sangtradition i underkategorierne: Salmer, Sange samt Viser og evergreens.

DANSK BEAT•ROCK•POP præsenterer en markant samling sange, der gennem folkelig udbredelse har bevist deres levedygtighed.

INTERNATIONAL BEAT•ROCK•POP markerer begyndelsen og udviklingen af den populære og skelsættende musikstil, der i dag fremstår som en hel verdens sangskat.

KIND OF JAZZ viser et udpluk af den nyere vokaljazz set med danske øjne.

Spil Julen ind For dem, der ikke har spillet så længe.

Tilrettelagt og arranger et af Herbert Møller

Hjerternes Sange Sebastians store produktion af sange fra albums, musicals, teater, ballet, film og tv for første gang samlet i én sangbog.

Sebastians børnesangbog

De bedste til de mindste

32 af Sebastians allermest sprælske, sjove og underfundige børnesange knyttet sammen af Jørgen Stamps herlige illustrationer.

En broget buket børnesange og -salmer bundet sammen af 100 af de allerbedste gamle og nye klassikere fra den danske sangskat.

HER KO MMER J ESUS, DI NE SMÅ .DEJ EJLIG LIG ER DEN HIM MME ME L BLÅ.

LÅ. E T BARN E R FØDT..

D DET KIM ER NU. GLADE JUL. ØDT EN YNDIGSTE ROSE JULEN HAR BRAGT. D KIMER I KLOKKER. . EN ROSE SÅ JEG SKYDE. JULE LEN N HAR H ENG E LELYD. DE JLIG ER JORDEN. VÆR ÆR VELK ELKO OMM OMME EN, EN, HERRENS Å R. MARY’S BOY Y CHIL LD. D. JING JIINGL LE E BELL BEL S. SIKKEN VO LDSOM TRÆNGSE NGS GSEL EL L OG ALAR A M. HØJT H TS GRØNNE TOP. FRA TRÆE OP. SANG SA ANG OMK O RING R G JULETRÆET. ULETRÆE ET T MED ED SIN N PYNT PYN NT.. NU N ER DET JUL IGENJ SÅ GÅR VI RUN .

NDT DT OM O EN EN ENEB EN NEBÆ ÆRB ÆRBUS USK. JEG G IK MIG OVER R SØ OG O LAND LAND. HER R KOMMER JE SUS, DINE SMÅ. DEJL LIG IG ER E DEN DE EN HIM HI ME L BLÅ.

LÅ. ET E BARN BA BAR ARN RN ER R FØD FØ ØDT DT. T.. DET D KIM K ER R NU. NU GLA ADE DE JUL. JU JUL UL. JULE JU ULEN N HAR B RAG GT. T. DEN DE EN YND YN NDIG IGST IG GSTE STE E ROS R E.. EN E ROSE R SÅ JEG JE EG SKY SK K DE. KIM K ER E I KLO K K KER KER. KE ER.. JULE ER JU ULEN NH AR ENG EN NGL LE E LYD. LYD D. D EJ EDITION WILHELM HANSEN . KØBENHA VN L

Julesangbogen

MUSIK for ALLE

Indholdet i JULESANGBOGEN strækker sig over henved et årtusinde - fra middelalderlige juleviser til nyere og helt nye salmer og sange.

En væsentlig del af repertoiret er forsynet med noter af historisk, faktuel art. Samtlige salmer og sanger er becifret med bastoneangivelser.

Melodistemme, becifringer og tekster.

JU

LE

GA VE

Højskolesangbogens Melodibog

ID

Den nye to-binds udgave er i butikkerne nu

É

Du kan købe Wilhelm Hansen Musikforlags udgivelser hos din lokale bog- eller nodeforretning og på nettet

Julemad i England

18

Kristeligt Dagblad

Lørdag 27. november 2010

TIMING Det store nummer i den britiske julemiddag er ”the sides” – tilbehøret, som kan give selv en rutineret kok præstationsangst. Her er nogle opskrifter, som gør det lidt lettere at håndtere

Dansk jul med engelsk inspiration Tekst og Fotos: Kåre Gade

I Den Danske Kirke i London er kirkens præster og personale hvert år den 24. december værter for en traditionel dansk juleaften med and, rødkål og risalamande og efterfølgende dans og sang om juletræet. Der kommer typisk 30-40 mennesker foruden de ansattes familier, og det er svært hyggeligt.

Men det har den konsekvens, at vi som præstefamilie spiser julemiddag to dage i træk. Gaverne og den private middag er henlagt til den 25. december efter juledagsgudstjenesten.

Det er meget engelsk: Familien samles lidt over middag (one’ish, klokken ét-agtigt,

som de siger herovre), pakker gaver ud og tager bagefter hul på en middag så omfattende, at den bliver ved til sent på aftenen – kun afbrudt af dronningens tale klokken 15. Det er en maraton, hvis man er englænder, men en regulær ironman, hvis man har brugt aftenen før på at smøre sin danske identitet med brun sovs.

Eftersom vi allerede har fået ”the full danish”, kan vi eksperimentere med at integrere vores værtslands madkultur i familiens private julemiddag.

Der er mange ligheder. Ligesom de fleste danskere springer også briterne forretten over (eller erstatter den med små kanapeer og et glas champagne).

Mange har i forvejen været rundt hos naboerne, som har budt på portvin og mince pies, små tærter med sødt fyld. Derfor går man lige til stegen, the roast, som for de fleste briter er en kalkun med krydret brødkrummefyld.

Det store nummer er imidlertid the sides: tilbehøret, som kan give selv en rutineret kok præstationsangst. Jo flere slags, des større succes, men det hele skal være varmt, rigeligt og timet med stegen. Rosenkål er lige så uundværligt som rødkål er det i Danmark.

Stegte kartofler ligeså. Dertil mængder af dampede gulerødder og andre grøntsager.

Og til stegen, som ledsages af pigs in blankets (pølser i svøb), er der både tranebær-

kompot, brun sovs og bread sauce (brødsovs), som man skal være indfødt for at sætte pris på.

I teorien kræver det et industrielt køkken med personale. I praksis lykkes alting i en gasovn, og kokken kan ånde lettet op, når den varme christmas pudding er flamberet og serveret. Så er det kun Stilton ost, chutney og portvin, der mangler. Ja, altid ost efter dessert i England!

Opskrifterne her på siden er engelsk julemiddagstilbehør med et twist – og en del mere praktisk. Opskrifterne rækker til 10-12 personer, når de serveres som en del af en omfattende julemenu. livogsjael@k.dk

S p r ø ds teg t e kar tof ler 10-12 store King Edward-kartofler 150 gram gåsefedt rosmarin- og timiankviste havsalt 4 Hemmeligheden her er rigelige mængder af gåsefedt. Skræl kartoflerne og del dem i store stykker (cirka 3 x 3 cm). Kog dem i rigeligt vand, til de er knap møre. Kogte King Edward får en ru overflade, som er god til at opsuge gåsefedt, men pas på, de ikke koger ud. Lad dem dryppe af i et dørslag. Hæld gåsefedtet i en bradepande og fordel krydderurtekvistene i den.

Sæt den i ovnen og varm op til 180 grader. Fordel kartoflerne i bradepanden og steg i cirka 40 minutter. Vend dem nogle gange undervejs og drys sidste gang med havsalt.

Kartoflerne kan koges i god tid i forvejen. Hvis man har en varmluftsovn, kan bradepanden komme ind sammen med stegen.

Eller hvis stegen er stor, kan den hvile, mens man laver kartoflerne.

G u l e rodsbå n d m ed ho nnin g o g s pidsko mm en 1 kilo gulerødder 50 gram smør 2 spsk. honning 1 spsk. hel spidskommen 1 lille bundt frisk koriander, hakket 4 Skræl gulerødderne og skær dem derefter i bånd med kartoffelskrælleren. Det kan gøres i god tid – læg dem i koldt vand, til de skal bruges. Lad gulerodsbåndene dryppe af i et dørslag. Smelt smør og honning i en tykbundet gryde. Tilsæt spidskommen og umiddelbart derefter gulerodsbåndene. Vend dem i gryden i 4-5 minutter, vend koriander i og anret i en skål.

R o s en k å l m e d k a sta nj e k r u mme r 1,5 kilo rosenkål 25 gram smør et halvt løg, finthakket timian 4 engelske havrekiks 200 gram pillede kastanjer, hakket salt 4 Briterne mener, at rosenkål først skal koges, dernæst steges. Det er ikke bare synd, men også umuligt, når ovnen er fyldt med alt muligt andet. I denne opskrift kommer den stegte smag fra kastanjerne. Rens rosenkålen. Smelt smørret i en sauterpande og lad løget tage farve ved svag varme i 6-10 minutter. Knus kiksene til krummer (i en plastpose eller med en foodprocessor). Tilsæt dem sammen med bladene fra timiankvistene og lad dem få farve. Tilsæt kastanjerne. Imens koges rosenkålene i 6-8 minutter i en gryde med rigeligt, saltet vand. Når de lige netop er møre, hældes de i et dørslag. Smag kastanjeblandingen til med salt. Anret rosenkålene på et stort fad og drys med kastanjekrummerne.

M o s et p a stina k me d s enn e p

Krydret pickles

Halvandet kilo pastinak salt 100 gram smør 1-2 tsk. dijonsennep 1 lille bundt hakket persille peber

Halvandet kilo æbler, skåret i små tern 900 g løg, hakket 250 g tomater, finthakket 225 g rosiner 50 g sennepsfrø 6 dl cidereddike 4 tsk. salt 300 g sukker 2 tsk. finthakket rød chili

4 Smager særlig godt til en juleskinke. Skræl pastinakkerne og del dem i grove stykker. Læg dem i en gryde og hæld letsaltet vand på, så det dækker. Kog over jævn varme, til pastinakkerne er møre. Hæld det meste af kogevandet over i en kande. Tilsæt sennep, persille og det meste af smørret og mos rødderne med en kartoffelmoser eller en elpisker. Juster konsistensen med ekstra kogevand. Smag til, anret i en skål og pynt med smørklat og friskkværnet peber.

Læg alle ingredienserne på nær rosinerne i en gryde, bring den i kog og lad den simre i 40 minutter. Tilsæt rosinerne og lad den simre i yderligere 20 minutter.

Hæld på skoldede glas. Server som tilbehør til Stilton ost og engelske havrekiks. Eller til de kolde rester af stegen.

�

�

�

�������������������� ���������������������������������������������� ����������������������������������������������� � ��������������������������������������������� �������������������������������������������� ������������������������ � �������������������������������� ��������������������������������������� ���������������������������������������� ���������������������������������� ��������������������������������� ������������������������������������������������ ��������������� ��������������������������������������

KONCERTOPLEVELSER TIL ALLE

Fra Nøddeknækkeren

Idé til julegaven: Vi sælger gavekort fra e-shoppen se aalborgsymfoni.dk

Fortæller: Peter Schrøder

Til Messias Solist bl.a.: Gert Henning-Jensen

Billetsalg: 99 35 55 66 akkc.dk billetnet.dk Køb på dagen-billetter for unge u. 30 år og stud.: 50 kr.

Julekalender med flotte præmier Bliv klogere på bolig- og privatøkonomi Tilmeld dig på brf.dk/jul Hovedpræmie: Ferierejse (værdi 35.000 kr.)

Deltag også på iPhone/Android-telefon SMS BRF til 1919* og modtag applikationen.

Deltager du i julekalenderen på din smartphone, er du også med i konkurrencen om et gavekort på 5.000 kr. (*Koster 0 kr. + alm. SMS-takst)

Kristeligt Dagblad

Lørdag den 27. novenber 2010

21

Julehilsen udefra

Julehygge på amerikansk Sidsel Nyholm skriver fra USA

I en kulturel smeltedigel er der tusinder af måder at julehygge på. Men en gruppe amerikanere i Kristeligt Dagblads helt uvidenskabelige rundspørge synes at kunne blive enige om én juletradition: indtagelse af ”eggnog” – en punch lavet af sødet mælk og piskede æg, krydret med kanel og muskat og ofte iblandet en likør.

Julehyggen begynder efter thanksgiving-festen sidst i november.

Arbejdspladser samler som regel medarbejderne til et ”holiday party” (feriefest) snarere end en ”julefest” af hensyn til ikke-kristne.

Her er legen ”Secret Santa” (hemmelig julemand), hvor hver deltager hemmeligt forærer en anden en lille gave, et populært indslag.

Kristeligt Dagblads rundspørge viser dog også, at mange virksomheder i år dropper festen på grund af den økonomiske krise.

I skolerne klares julehygge typisk med en vinterkoncert, hvor religiøse salmer er bandlyst for at respektere adskillelsen af kirke og stat og med klipning af sekulær julepynt.

Nogle familier pynter op derhjemme med eksempelvis stribede slikstænger, lyskæder og julemandsfigurer og hygger med julefilm.

Sokker hænges op og fyldes med små gaver, og på selve julemorgen den 25. de-

cember pakkes der op ved (plastik)træet. En typisk middag denne dag består af ovnstegt kalkun eller skinke med tranebærsauce og kartofler.

Ifølge avisens kilder er der desuden mange ”Chrismukkah”-fejringer især i New York-regionen, hvor blandede ægteskaber mellem kristne og jøder fører til kreative kombinationer af jul og den jødiske hanukkah. nyholm@k.dk

3 I nogle familier hænges julesokken op og fyldes med gaver.

– Arkivfoto.

0 Argentinerne pynter allerede op til jul den 8. december, som er en helligdag, hvor man fejrer Jomfru Maria. – Foto: Scanpix.

Argentinsk julehygge med grill og isvafler Laura Elisabeth Schnabel skriver fra Argentina

Sne, gløgg og varme dynejakker er skiftet ud med hedebølge, isvafler og shorts i den argentinske julemåned. Men trods varmen kan argentinerne sagtens finde ud af at julehygge. Allerede fra november sælger supermarkederne juletræer – i plastik. For juletræet sættes frem den 8. december på helligdagen, hvor argentinerne fejrer Jomfru Maria og den ubesmittede undfangelse.

Det er også dagen, hvor familierne hygger sig med at bage småkager, lave konfekt og pynte huset med julekranse, stjerner, engle og julekrybbe. Man lægger ofte gaver under juletræet i løbet af hele december, selvom de først åbnes juleaften. Tit vil man se, at træet er dekoreret i de samme farver som det fod-

boldhold, familien holder med. Argentina er en sand fodboldnation. I løbet af julemåneden bager man det søde brød, pan dulce, der er fyldt med tørrede frugter, mandler og nødder, og forærer det som en gave til venner, kæresten og familien.

Men mange undgår at bruge ovnen for ikke at varme huset mere op, end solen i forvejen gør, og køber derfor brødet hos bageren.

Af samme grund laver argentinerne ofte julemad, der ikke skal i ovnen. Typisk kylling, oksebøffer eller fisk med forskellige kolde salater til og is eller flan, en slags crème brulée, til dessert. Juleaften står i familiens tegn. Mange samles om grillen i haven eller på terrassen, og til midnat skåler man i champagne eller cider og åbner gaver til lyden af fyrværkeri ude i gaderne. livogsjael@k.dk

0 I november åbner byernes skøjtebaner, hvor folk siden 1800-tallet har muntret sig på isen.

Her Stockholms største bane ved Kungsträdgården. – Foto: Katrine Barslev.

Traditionsrig jul i Sverige Katrine Barslev skriver fra Sverige

Julehygge i Sverige minder på mange måder om julehygge i Danmark. Også i broderlandet er julefrokoster, gløgg og juletræer på byens pladser en fast del af en succesfuld december.

Men hvor danskerne gerne hygger indenfor, trodser svenskerne den kolde tid. Når der rigtig skal hygges, samles svenskerne gerne udenfor.

Skøjtebaner er meget populære, og svenskerne nyder gerne en kop varm kakao og de allestedsnærværende kanelbullar, mens de fornøjer sig ved isen. Juletræet er også en vigtig del af svensk julehygge, og der går næsten konkurrence i at få fat i de smukkeste, mest symmetriske træer. En anden vigtig del

af decembers hyggelige aktiviteter er, når stormagasinet NK i Stockholm fremviser sine pyntede vinduer. De er indtil slutningen af november dækket af et rødt klæde, og den traditionsrige afsløring samler stockholmerne. Men over hele landet er der faste traditioner, der hører julen til. I hver en svensk flække fejres Lucia den 13. december. Sangen, som vi også kender fra Danmark, synges af byens børn på besøg hos plejehjem, skoler og arbejdspladser.

Dagen fejres med Lusse-boller og varme drikke. Maden er en anden vigtig del af juleforberedelserne. Sild, peberkager, risengrød og skinke er faste gengangere, men hver egn har også sine egne bud på, præcis hvordan julepølsen skal krydres og hvor meget safran, der skal i safransbrødet. barslev@k.dk

Jul i Betlehem

22

Kristeligt Dagblad

Lørdag 27. november 2010

Fødselskirken Tusinder af kristne strømmer til Israel for at fejre julehøjtiden, men især for at komme Jesus et fysisk og åndeligt skridt nærmere

Jagten på Jesus Allan Sørensen skriver fra Betlehem

Thomas fra Nigeria står med den ene fod på et trin i den lille have i Fødselskirken i Betlehem. Hans øjne er lukkede, ansigtet vendt opad, og han vipper frem og tilbage på sin venstre fod, mens han nynner en salme. Til daglig bærer Thomas titlen gæstearbejder på Tel Avivs grøntsagsmarked. I dag er han taget på sin årlige rejse til Betlehem for, som han siger, at ”møde sin frelser”. ”Det er vigtigt for mig at være her fysisk,” siger han og peger på Fødselskirkens mure. ”Jeg føler mig tættere på Jesus både fysisk og åndeligt, når jeg står her, hvor Jesus blev født. Jeg glemmer konflikter, og min tilværelse får de rette proportioner. Det giver mig styrke at stå her 2000 år efter Jesu fødsel, og det gør mig endda i en vis forstand til et bedre og mere komplet menneske,” siger han.

Kirken, der blev bygget af Konstantin i år 333 e.Kr., er fyldt med besøgende. Nogle af dem vandrer rundt iagttagende og alene, mens de fordyber sig i kirkens særlige atmosfære. Mosaikkerne, det høje loft, munkene og duften af salvie.

Andre har travlt med at få taget de typiske ”her har jeg været-billeder”. Fødselskirken, der står på den sydlige del af Krybbetorvet, er delt i tre sektioner og bestyres af den katolske kirke, den græsk-ortodokse kirke og den armenske kirke. Hovedattraktionen for de fleste turister er den underjordiske grotte med sølvstjernen og alteret.

Det er stedet, som kristen tradition siden det 2. århundrede har refereret til som Jesu fødested. Uden for kirken er butikkerne pyntet med nisser, lys og dekoratio-

0 Fødselskirken i Betlehem. Betlehem ligger på Vestbreddden, så det er palæstinensiske sikkerhedsvagter, der ses bevogte det hellige sted. – Foto: Scanpix.

ner. Og på torvet står et højt juletræ, der hver eftermiddag tændes ved en særlig ceremoni.

Israels hellige steder er tilløbsstykke for mange tusinde kristne pilgrimme hvert år. Nazaret, Galilæa, Genesaret Sø, Jordanfloden, Fristelsernes Bjerg ved Jeriko og naturligvis også Jerusalem, hvor Jesus blev dømt og korsfæstet.

Men når stærk tro kombineres med dramatiske historiske fortællinger og smukke geografiske områder og gribende bygninger, er det ikke alle kristne, der formår at holde sig inden for den indre freds rammer.

Mange af de kristne, der kommer til Israel for at opleve højdepunkterne i Jesu liv

på nært hold, bliver så overvældede, at de rammes af det såkaldte Jerusalem-syndrom.

Det er en slags psykotisk tilstand, hvor personer, der ikke tidligere har haft psykiske problemer, pludselig tror, de befinder sig midt i den bibelske historie og endda anser sig selv for at være blandt hovedpersonerne.

Victor Wadhawkar er i dag pensionist, men tidligere arbejdede han i den særlige turistenhed, der tager sig af de kristne turister, der rammes af Jerusalem-syndromet.

Han har rig erfaring og er god for nogle af byens mest underlige historier med tilknytning til turistbranchen. ”Jeg har været med til at indlægge en europæisk mand, der troede, han var Je-

sus,” siger Victor Wadhawkar. Manden gik rundt i Jerusalem og lod sig gribe af de betagende omgivelser. ”Det kan ske for enhver, men når personer begynder at gå i religiøse og historiske personligheders fodspor, kan det godt blive farligt,” siger den tidligere betjent. ”Vi kender symptomerne.

Det kan starte med en lidt munter stemning, hvorefter personen ønsker at være alene. Herfra er der næsten ingen grænser,” siger Victor Wadhawkar, der har været med til at jage og arrestere kong David, Jesus, Jomfru Maria og en række andre historiske skikkelser flere gange. ”Det er omgivelserne, der får personerne til at reagere så voldsomt. At stå på de ste-

der, hele det religiøse univers er grundlagt på, er en meget alvorlig sag. For enkelte er det at komme lidt for tæt på historien,” siger han.

Men i Det Hellige Land er Jesus stadig først og fremmest inspirationskilde for kristne pilgrimme, der kommer for at vandre på Via Do-

lorosa, knæle i Gravkirken, eller – som Thomas fra Nigeria – opnå en indre fred ved blot fysisk at være på stederne, som 2000 års kristen tradition er vokset ud fra.

allan@k.dk

Fø ds e ls k i r k e n sk a l r es ta u r e r es 4 Det Palæstinensiske Selvstyre har for nylig meddelt, at Fødselskirken skal restaureres som et led i det mest omfattende projekt siden kirkens grundlæggelse i det 4. århundrede. Kirkens ventede ansigtsløftning omfatter både taget, mosaikken på gulvet og de store søjler. Projektet vil strække sig over flere år og ventes at beløbe sig til mere end 60 millioner kroner.

4 Som Betlehems mest kendte seværdighed er Fødselskirken også Det Palæstinensiske Selvstyres bedst besøgte seværdighed. Siden intifadaens afslutning i 2005 er turister fra hele verden begyndt at vende tilbage til byen, der årligt huser op imod én million pilgrimme og turister.

Svarene på spørgsmålene i julequizzen side 8: Ju l p å tv og f ilm 4 1. ”Absalons hemmelighed” (sendt første gang i 2006) 4 2. ”Julefrokosten” 4 3. ”Olsen-bandens første kup” 4 4. James Stewart 4 5. ”Den glade kro” (engelsk: ”Holiday Inn”) fra 1946.

Jul på sk r ift 4 1. ”A Christmas Carol” af Charles Dickens 4 2. ”Nøddebo præstegård” (romanen hed ”Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard”) 4 3. 1860’erne (1866) 4 4. ”Julekalender for voksne” 4 5. ”Diskret ophold”.

J u l p å f o rs i d e n 4 1. ”Højt fra træets grønne top” 4 2. Normannsgranen 4 3. ”Julehjælp” – uddeles blandt andre af Frelsens Hær og Dansk Folkehjælp 4 4. Julemanden 4 5. Julesalget faldt med over to milliarder kroner (fra 10,1 milliard kroner i 2007 til 7,9 milliarder kroner i december 2008).

Julen kommenteret 4 1. Peter Faber (sidste linje af ”Højt fra træets grønne top”, 1848) 4 2. ”Peter” i ”Peters Jul” (1866) af Johan Krohn, 4 3. Victor Borge, 4 4. Bing Crosby, , som gjorde White Christmas til den bedstsælgende single nogensinde.

4 5. Shirley Temple, tidligere amerikansk barnestjerne, skuespillerinde og diplomat.

ÅRETS JULEGAVER Glæd dig til et levende gensyn med danmarkshistorien, i de komplette tv-serier baseret på arkivklip om det moderne Danmark – en PERFEKT JULEGAVE.

FRA DESMOND TUTU TIL ALVERDENS BØRN

I PAUL

HAMMERICHS Danmarkskrønike, GAMLE DANMARK, følger vi Danmarks

forvandling fra landbrugsland til industristat, og får et enestående tidsbillede af generationen efter krigen 1945 – 1975.

I LEIF DAVIDSENS Danmarkskrønike, DANSKE DRØMME, fortsætter Danmarks overgang fra at være industristat til at være et informationssamfund i årene mellem 1972 – 1998.

»Man mærker tydeligt Desmond Tutus glade holdning til verden … En rigtig flot gavebog.« Skolebiblioteket »En smuk bog, der fortæller om Guds kærlighed til alle mennesker – uanset hvem de er, og hvor de kommer fra.« Kristeligt Dagblad Se og hør Desmond Tutu læse højt: www.ForlagetAlfa.dk/Tutu

D ESMOND TUTU : G UDS

BØRN

B IBELHISTORIER 128 farveill. sider – kr. 189,-

5-DISC BOX-SÆT I BUTIKKERNE NU

Hos boghandleren eller www.ForlagetAlfa.dk

ALFA

www.danmarkskrønike.dk

MATADOR TIL ALLE!

DANMA RK

POPUL S MEST ÆRE TV-SER IE PÅ – i ny bo

ks til en

DVD

god pris!

MATADOR DEN KOMPLETTE SERIE

Alle 24 afsnit på 12 discs – mere end 26 timers kvalitetsunderholdning.

KØB DEN HOS

Ti erfarne mennesker – ti inspirerende præster – fortæller om at leve med håb og længsel, sorg og glæde.

Om at investere og risikere sig selv.

Og især om et liv som medmenneske, med og uden præstekrave.

Det er fortællinger om at gøre sit bedste og yderste for at hjælpe andre – men også om selv at have brug for, at noget større holder hånden over én.

»Et interessant indblik i, hvordan det kan opleves at være præst i nutidens Danmark« Doris Ottesen, Kristeligt Dagblad

Tina Varde:

At være det man siger

Præsteportrætter 164 ill. sider – kr. 218,-

ALFA

Hos boghandleren eller www.ForlagetAlfa.dk

Merrild gør noget for andre 2 mio. kopper kaffe Hver gang du køber 1 pose Rød Merrild i november og december, giver Merrild 2 kopper kaffe til Kirkens Korshærs arbejde med socialt udsatte mennesker.

Målet er at nå et kaffesalg, der vil give 2 mio. kopper kaffe.

Dermed dækkes Kirkens Korshærs samlede forbrug af kaffe i både væresteder og genbrugsbutikker i et helt år.

En god kop kaffe er den bedste start på en god samtale Kaffen er tit omdrejningspunktet for samværet i varmestuerne og det, som brugere, frivillige og faste medarbejdere mødes over.

Vil du også være med?

Du kan læse mere om vores kampagne og se, hvordan du også kan være med til at gøre noget for andre på www.startsnakken.nu

1 pos

e sol gt = 2 kop per g ivet

=