fredag
www.k.dk www.kristendom.dk www.religion.dk www.etik.dk
4. december 2015 Nr. 56 · 120. årgang Løssalg 30,00 kr.
Telefon 3348 0500
tro | etik | eksistens
” I K K E V E D M A G T O G I K K E V E D S T Y R K E , M E N V E D M I N Å N D, S I G E R H Æ R S K A R E R S H E R R E ”
F OTO : S C A N P I X
Asylpresset mod Danmark fortsætter Den seneste måned er flere end 31.000 flygtninge rejst gennem Danmark. Røde Kors tvivler på, at nye stramninger vil begrænse antallet af asylsøgere
WW Den mest
AF BRITTA SØNDERGAARD soendergaard@k.dk
Mens strømmen af flygtninge over Middelhavet tilsyneladende er ved at aftage, rejser tusindvis af flygtninge fortsat gennem Danmark. Rigspolitiet skønner, at 31.700 flygtninge er passeret gennem Danmark i november, og i denne uge offentliggjorde Udlændingestyrelsen, at rekordmange – 3646 personer – søgte om asyl i Danmark i oktober. Samlet set ankom 13.425 asylsøgere til Danmark til og med oktober mod 14.792 i hele 2014. Derudover erfarer Morgenavisen Jyllands-Posten, at asyltallet for november er endnu højere og har rundet 4500 asylsøgere. Dette tal kan dog ikke bekræftes af Udlændingestyrelsen. Ved færgelejet i Rødbyhavn må politiet til stadighed indkalde ekstra mandskab for at tage imod de mange flygtninge, fortæller politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. ”Situationen er omskiftelig. Den ene dag kommer der ganske få flygtninge, den næste dag kommer der mange med tog og færge til Rødby. De, der ikke har lovligt ophold i Danmark, bliver tilba-
afgørende faktor er, at krigen i flygtningenes hjemland fortsætter.
ANDERS LADEKARL, DANSK RØDE KORS
geholdt af politiet med henblik på at blive sendt ud af landet,” siger Kim Kliver. Rigspolitiet oplyser, at 875 flygtninge er blevet sendt tilbage til Tyskland fra den 1. september til den 30. november i år.
Under valgkampen lovede Venstre, at der ville komme færre asylsøgere, hvis partiet kom til magten. Venstres integrationsordfører, Marcus Knuth, vil dog ikke kommentere konkrete tal, men peger på, at regeringen i sidste uge fremlagde en pakke med 34 forslag til stramninger. Blandt forslagene er, at flygtninge med midlertidig beskyttelse først skal kunne opnå familiesammenføring efter tre år, og at ydelser til flygtninge skal sættes yderligere ned.
”Regeringen var klar med en omfattende pakke, der skulle begrænse tilstrømningen, indtil Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne hev et uovervejet forslag om flygtningelandsbyer op af hatten, og forhandlingerne blev afbrudt. Forslaget kom, uden at det var blevet analyseret, hvad flygtningelandsbyer betyder for integrationen,” siger Marcus Knuth. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Dansk Folkeparti, men partiets integrationsordfører, Martin Henriksen, har tidligere i denne uge udtalt, at regeringen ”ingenting foretager sig”.
Røde Kors står for indkvarteringen af størstedelen af de mange asylsøgere, og ifølge generalsekretær Anders Ladekarl løber medarbejderne stærkt, men kan ”klare opgaven”. Han mener, at det er umuligt at sige, hvor mange flygtninge, der vil søge mod Danmark de kommende måneder. ”Men antallet af flygtninge, der er kommet til Grækenland, er faldet relativt meget de seneste uger. Hvis det får en effekt op gennem Europa, så kan man nok forvente, at tallet vil falde. Andre faktorer som Sveriges indførelse af
FLERE FLYGTNINGE 3 De seneste oktober-tal fra Udlændingestyrelsen viser, at syrerne stadig er den største asylgruppe. Men som noget nyt søger mange iranere mod Danmark. I oktober søgte 1459 syrere og 763 iranere om asyl.
grænsekontrol og stramninger i Tyskland kan også have indflydelse,” siger Anders Ladekarl og tvivler på, at yderligere danske stramninger vil have en effekt. ”Andre lande i Europa er i gang med at lave tilsvarende stramninger, så derfor kan det være svært at vurdere virkningen. Der er så mange faktorer, som afgør, om flygtninge vælger det ene eller det andet land. Den mest afgørende faktor er, at krigen i flygtningenes hjemland fortsætter. Derfor nytter det ikke, at de enkelte europæiske lande nærmer sig den laveste fællesnævner. Europa er nødt til at finde en fælles løsning på flygtningeproblemerne,” siger Anders Ladekarl.
UDLAND SIDE 9
Forskere kan klippe sygdomme ud af fostres dna
Dagen derpå. Ikke kun i Danmark, men i hele EU er det europæiske projekt under pres. Fire markante debattører giver deres bud på EU’s fremtid: Bevæger vi os mod et tættere fællesskab, eller tager medlemslandene stadig mere magt tilbage til sig selv? Baggrund side 11 Følg desuden k.dk for løbende dækning af reaktioner på resultatet af afstemningen om retsforbeholdet. F OTO : L E I F TU X E N
Nanette Quistorff er leder af landets første børne- og ungehospice, hvor familien kan få støtte til at være familie. Danmark side 4
Læs også i dag • Debat: Kritikken af forskningsminister Esben Lunde Larsens ph.d.-afhandling har genantændt debatten om niveauet for en ph.d.grad side 24 og 26 • Kultur: Karl Ove Knausgårds menneskeliggørelse af Hitler er farlig, mener tysk forfatter side 23 F OTO : S C A N P I X
Forskere efterlyser regler for, hvorvidt man må redigere i fostres gener for at fjerne sygdomme eller gøre mennesker mere konkurrencedygtige AF METTE SKOV HANSEN skov@k.dk
Det bliver ofte præsenteret som et kontroversielt fremtidsscenarie, at vi en dag vil kunne ændre menneskers dna, så de undgår sygdomme, får den rette fysik og måske en bestemt farve øjne. Men faktum er, at det allerede kan lade sig gøre nu. På meget kort tid har udviklingen af en genteknologi kaldet CRISPR, hvor man kan klippe dele af arvemassen væk, nemlig vist sig at fungere på menneskefostre. Derfor har forskere fra hele verden været samlet de seneste tre dage til et topmøde i Washington om, hvordan den nye mulighed skal håndteres. Det er dermed første gang, at forskere for alvor diskuterer muligheden for at lave genetiske ændringer på menneskefostre, siger professor i biomedicin på Aarhus Universitet Jacob Giehm Mikkelsen, som selv beskæftiger sig med CRISPR. ”Tidligere har man været
helt imod at manipulere med fostres dna, men teknologien har ført os hurtigere i den retning end ventet, og nu kan vi faktisk gøre det. Det er revolutionerende, men gør også, at vi må diskutere, hvad der er okay. Det lyder måske besnærende, at vi kan fjerne store arvelige sygdomme, men det er bekymrende, hvis vi senere finder det okay at gøre os mere konkurrencedygtige og fjerne livsstilssygdomme som åreforkalkninger og diabetes eller selv at vælge øjenfarve.”
I de seneste år er CRISPR blandt andet blevet testet på hunde, køer og grøntsager, men først denne sommer kom det frem, at kinesiske forskere har fået gode resultater ved at arbejde med ikkelevedygtige menneskefostre. Til gengæld ved man endnu intet om konsekvenserne for fostret på længere sigt. Ifølge Jacob Giehm Mikkelsen bliver det meget vanskeligt at stoppe den nuværende udvikling.
anmark
TØJ OG TÆPPER
hjælp og udvikling
til familier på flugt
anmark
jælp og udvikling
Sms liv r erhjælp fo og giv vint kst) 50 kr. (+ sms-ta
Samme frygt havde flere af de internationale forskere topmødet. Hvor nogle helt ønskede at stoppe alt forskning på området, mente andre, at man i stedet måtte sikre et reguleret marked. Andre som eksempelvis molekylærog cellebiolog Jennifer Doudna fra University of California har påpeget, at man ikke må bremse vigtig forskning. ”Efter min mening kan et fuldstændigt forbud forhindre forskning, der kan føre til fremtidige behandlinger, og det kan også være upraktisk, når man ser på, hvor tilgængelig og brugervenlig CRISPR er. I stedet må vi finde en god mellemvej,” skrev hun i denne uge i en kronik til den in-
ternationale videnskabsavis Nature. Til topmødet deltog der også personer med genetiske sygdomme eller pårørende til dem, som understregede, at teknologien burde bruges, hvis den fandtes. Professor ved Aalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd Thomas Ploug glæder sig dog over den forsigtighed, der har været hos de fleste forskere på området. ”Man kan næsten kun underdrive betydningen af det her teknologiske fremskridt. Vi vil kunne forebygge meget, men vil også kunne se nogle voldsomme konsekvenser. Teknologien giver os mulighed for fremadrettet at designe børn, hvilket vil ændre vores forståelse af forældreskab og vores forestillinger om et godt liv. Som jeg ser det, er vi godt på vej derhen, hvor mennesket rent genetisk bliver reduceret til et sæt legoklodser. Topmødet i Washington er et udtryk for, at forskere har indset det samme.”
TANGO & HØJSKOLE HØJSKOLE i påskeferien, 23. - 28. marts
1. Begyndere v/ Mette M2 Tango & Lars Hauerberg
Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, ser sig selv som en moderne opdagelsesrejsende. Personligt tror han dog, at vi aldrig vil finde svarene på, præcis hvordan verden blev til. Forsiden af Liv&Sjæl . Denne side er redigeret af Michael Sørensen
BÅD Læs meget mere E PAR FOR på www.ihs.dk SING OG LER Tango i påsken er et
2. Let øvede 1 v/ Linus Aabye & Camilla Dahlgreen 3. L et øvede 2 v/ Gunner Svendsen & Ann Berit Sourial 4. L et øvede 3 v/ Kristian Total Tango & Britt Stellinger 5. Øvede 1 v/ Hany og Bryndis M2 Tango
© Alia Haju/Reuters/Scanpix
6. Øvede 2 v/ Anna Sol & Martin M2 Tango
rk
kling
50 til 1414
”Teknologien er relativt let tilgængelig og kræver bare den rette ekspertise, så det er sandsynligt, at et kommercielt marked vil blomstre op. Det kan være, det tager nogle år, men når teknologien er der, så er der penge i det, og dermed er der også risiko for et sort marked.”
Et kursus for alle der er vilde med at danse tango eller kunne tænke sig at blive det
højskolekursus, hvor der ud over tangoundervisningen er morgensamlinger, aftensang, foredrag og fortælling om tangoens historie og udvikling.
Giv en gave, der gør en forskel De danske sømands- og udlandskirker holder jul for danskere over hele verden Giro 500-3660 MobilePay 3119 6600 og Udlandskirker Udlandskirker Danske Sømands- og Smallegade 47 47 • 2000 Frederiksberg Tlf Smalledegade • 2000 Frederiksberg 7026 18281828 • www.dsuk.dk Tlf 7026 • www.dsuk.dk