Fælles på højskole by Kristeligt Dagblad

Fælles på højskole TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 25. APRIL 2015

F oto : P e t r a T h e i b e l Ja co b s e n

0 Adan Isaq Mohamed, Morten Kruse Hemmingsen og Isak Dyrløv Klindt er elever på Gerlev Idrætshøjskole, hvor filosofien er, at både kroppen, legen og fællesskabet skal med, når man lærer noget.

Den viden, du ikke får ved selvstudium De danske højskoler er vidt forskellige, men har det tilfælles, at fællesskabet er afgørende for undervisningen Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk

Der findes højskoler af mange slags. Idrætshøjskoler, almene og grundtvigske højskoler, fagligt specialiserede højskoler, kristne og spirituelle højskoler, ungdomshøj-

skoler og seniorhøjskoler. Nogle højskoler ligger tæt på de store byer, andre ligger langt ude på landet. Mangfoldighed har altid været et nøgleord for højskolerne, så spørgsmålet er, hvad de egentlig har tilfælles, ud over at de tilbyder lærdom og

HØJSKOLE + JOB I ØSTRIG

+ SKILÆRER + TJENER / GEARBIX

+ WAGRAIN-OMRÅDET = FEDT SABATÅR

Kursusstart: 30. august

Tilmeld dig inden 1. maj og få 1000 kr i rabat!

VIL DU VIDE MERE?

Kontakt os på 74 62 47 00 eller adm@hojoster.dk

samvær for unge og voksne kursister med en nogenlunde ligelig fordeling af almen folkeoplysning og mere fagspecifik undervisning. Et bud på en definition er, at i en tid, hvor stadig mere lærdom tilegnes af mennesker alene med en stak bøger

eller foran en computer, er højskoleundervisning karakteriseret ved, at det er det, der umuligt kan gøres til selvstudium. Det er alt det, man tog af sted for at lære. Men det er også alt det, man modtager fra andre mennesker, som man ikke vidste, man

by Højskolen Østersøen

Skibumsprojektet på Højskolen Østersøen er et tilbud til dig, der vil kombinere et højskoleophold, med et efterfølgende job i den østrigske skisportssæson. I samarbejde med vores østrigske partnere formidler vi job som skiinstruktører, tjenere- og servicepersonale samt i gearbutikker. Besøg www.skibums.info og se mere om projektet – det bliver en oplevelse for livet! I samarbejde med Salzburger Berufsschilehrer & Snowboardlehrer Verband

www.hojoster.dk

Flensborgvej 48-50 | DK-6200 Aabenraa | +45 74 62 47 00

havde gavn af at lære. Det er alt det, man får ud af at være fælles på højskole.

I dette tillæg besøger vi en håndfuld højskoler for at studere det fællesskab, som opstår, uanset om det er leg og idræt, kunstnerisk udfoldel-

se, politisk debat eller boglig fordybelse, der er på dagsordenen. Samtidig undersøger vi, hvordan højskolefællesskabet har udviklet sig over tid og spørger, hvor store forskelle mellem mennesker fællesskaberne egentlig spænder over.

4 måneder på højskole, derefter mulighed for arbejde i Østrig i skisportssæsonen. I løbet af de 4 måneder på højskolen får du for alvor fyldt din sociale og sproglige værktøjskasse op. Vores østrigske partnere lægger stor vægt på, at dine sprogkompetencer er i orden. Især tyskkundskaber er i høj kurs, hvorfor vi bl.a. tilbyder tysk som linjefag. Højskolen Østersøen har europæisk fokus, og derfor har vi også engelsk som arbejdssprog. Få optimeret din sprogpakke og få et fedt højskoleophold, hvor du møder mennesker fra hele Europa!

2 Fælles på højskole

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015

Højskoler for alle Det er et blandet og broget udbud af højskoler, danskerne har til rådighed. Men spørgsmålet er, hvor mangfoldig elevgruppen er på hver enkelt højskole Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk

ET AF DE elementer, som står helt centralt i den danske folkehøjskoles fortælling om sig selv, er forestillingen om, at her er et forum, hvor alle slags mennesker kan mødes i fællesskab om socialt samvær og folkelig oplysning. Det er forestillingen om, hvordan gammel og ung, mand og kvinde, jyde og københavner, rig og fattig, dansker og udlænding på et højskolekursus kan møde hinanden hen over alle de modsætninger, det omgivende samfund stiller op. Men hvis man kigger på, hvordan virkeligheden ser ud på de danske folkehøjskoler, står det klart, at det er en sandhed med modifikationer. Flere undersøgelser har i de senere år peget på, at der er en tiltagende enshed i, hvem der deltager i hvilke højskolekurser. Med hensyn til alder ligger den

helt store opdeling i, at de korte kurser af en eller to ugers varighed domineres af voksne, der typisk har et arbejds- og familieliv, der ikke kan undvære dem i længere tid, eller af ældre, der er gået på pension. På de lange kurser det derimod de unge, som er i overtal. Og på mange højskoler er disse unge stort set kun såkaldte 4.g.’ere, altså unge, som netop har afsluttet en gymnasial uddannelse og nu tager et højskoleophold for at opnå personlig afklaring, kreativ udfoldelse eller personlig dygtiggørelse, inden det går løs med en videregående uddannelse. På en højskole som Testrup Højskole ved Aarhus tales der godt nok om et fællesskab, som er åbent for alle, men i praksis gør fagsammensætningen og profilen, at højskolen stort set kun er befolket af kommende akademikere. Helt anderledes er det for eksempel fat på Vrå Højskole, som også er for unge, men som mere retter sig imod dem, hvis fremtidige livsbane ikke lige tegner til at

WW Det er ikke nyt, at

hver højskoler søger sit publikum, men i de seneste år er højskolerne blevet stadig mere målrettede i forhold til bestemte fag, emner og elev-målgrupper.

gå i retning af forelæsninger på et universitet. Det er ikke nyt, at hver højskole søger sit publikum, men i de seneste år er højskolerne blevet stadig mere målrettede i forhold til bestemte fag, emner og elevmålgrupper. Dette kan være gavnligt for den enkelte højskoles faglige niveau,

men spørgsmålet er, hvor meget fællesskab på tværs af alle sociale, geografiske og kulturelle skel der er tilbage. Testrup Højskoles forstander, Jørgen Carlsen, forsvarer sig i dette tillæg med, at selvom ”4.g’erne” er i overtal, er alle andre inviteret. Og måske er mangfoldigheden ikke total på den enkelte højskole, men tilsammen udgør højskolerne med hver sin profil en stor mangfoldighed, ræsonnerer han. Dette højskoletillæg handler om fællesskabet. Et fællesskab, som føles stærkt af de kreative sjæle fra storbyen, som samles langt ude i periferien på Ærø Kunsthøjskole. Et fællesskab, som føles af politisk interesserede voksne mennesker, som møder Christiansborg-politikerne på Rødding Højskole. Et fællesskab, som føles af legesyge kursister på Gerlev Idrætshøjskole, af globalt orienterede unge ildsjæle på Vallekilde Højskole eller af ambitiøse akademikerspirer på Testrup Højskole.

Vores påstand er bestemt ikke, at højskolefællesskabet er forsvundet til fordel for den personlige karrierepleje. Men meget tyder på, at højskolefællesskaberne ligesom alle samfundets øvrige fællesskaber er sammensat af mennesker, som i udgangspunktet har meget tilfælles. Det gør det lettere at profilere sig tydeligt. Men det begrænser muligheden for at møde det menneske, som i kraft af en helt anden baggrund virkelig får os på andre tanker. Som dette tillæg tydeligt viser, er højskolerne gode til at skabe fællesskaber, hvor gode kammerater og inspirerende undervisning kan få livet til at tage en helt ny drejning. Men den samlede højskolebevægelse skylder at indlede et samarbejde om, hvordan hvert enkelt kursus kan blive mere mangfoldigt sammensat. Det er ikke gangbart at forsvare ensheden med, at de, der bliver holdt ude, bare kunne have valgt at tage imod invitationen.

kort nyt fra højskolerne Færre på korte kurser – uændret på lange Fra skoleåret 2012/2013 til 2013/2014 faldt antallet af kursister på højskolernes korte kurser med syv procent fra 34.400 til 32.100. Derimod er antallet af kursister på de lange kurser uændret 9900, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Selvom antallet af kursister er langt større på de korte kurser, som typisk varer en eller to uger, så er det de lange højskoleophold, der typisk varer det meste af et halvt år, der udgør rygraden for de fleste højskoler. Dertil kommer, at en del af faldet kan forklares med, at to højskoler er lukket, Løgumkloster Højskole og Højskolen Performers House i Silkeborg. Derfor er elevudviklingen ikke katastrofal for den samlede højskolebevægelse. Tallene fra Danmarks Statistik viser, at det fortsat er de almene og grundvigske højskoler, der har det største antal elever i alt, men disse højskoler oplever tilbagegang, mens andre højskoletyper vinder frem. På de korte kurser gik de almene og grundtvigske højskoler tilbage med 16 procent, mens

elevtallet på seniorhøjskoler steg ,ed 10 procent og fagspecialiserede højskoler med hele 17 procent. For de lange kursers vedkommende er det livsstilshøjskolerne og de kristne og spirituelle højskoler, som med stinginger på henholdsvis ni og syv procent står for elevfremgangen, mens ungdomshøjskolerne med en elevtilbagegang på hele 29 procent har det svært.

Højskoler til kamp mod ensomhed Omkring hver tiende unge dansker er ensom. Det svarer til 212.000 danskere og er et kæmpe samfundsproblem. Dette er baggrunden for, at mere end 40 organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder er gået sammen om at danne Folkebevægelsen mod Ensomhed. Folkehøjskolernes forening er en af disse organisationer, idet højskolerne med deres stærke fællesskabstradition ser det som en oplagt opgave at medvirke til at nå projektets ambitiøse mål: Frem til 2030 at halvere antallet af unge, der selv udtrykker, at de er ensomme. Kampagnen vil pege på de uheldige følge-

Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Morten Mikkelsen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

Ko rt n y t f r a h øj s ko l e r n e f o rts æ t t e r s i d e 26

virkninger, ensomhedhed kan have i form af en skadelig livsstil. Men først og fremmest skal den kommunikere til unge, at hvis man føler sig ensom, er det vigtigt at sige det til nogen og selv tage mod til sig for at få gjort noget ved det.

Krogerup sætter ny rekord

Nordjysk samarbejde om svage unge I Nordjylland har Vrå Højskole og Nordjyllands Idrætshøjskole indledt et samarbejde om i løbet af de næste tre år at hjælpe i alt 200 unge nordjyder videre i uddannelse eller job gennem 20 ugers højskolekursus, skriver Højskolebladet. Målgruppen er såkaldt ”svage og usikre unge”, som er i stor risiko for at ende med at stå uden for arbejdsmarkedet og uden en kompetencegivende uddannelse. Vrå Højskole har i flere år arbejdet målrettet med denne problemstilling, som ikke er mindre i Nordjylland end i resten af landet.

Nyt madfag i Odder Madeksperimentarium er titlen på et nyt kursus, som Odder Højskole introducerer i efteråret 2015. Faget henvender sig til ”de madglade, gastronomerne, sundhedsapostlene, økologerne, æstetikerne og smagsdommerne”: Højskolens ambitiøse kokke, Hanne Krogh og Therese Lundholm er gået sammen om at skabe faget, hvor der vil blive eksperimenteret med glødende kul, urtebede, maddesign og æstetik. Men selv-

0 Krogerup Højskole er på få år blevet en god forretning. – Foto: Scanpix.

I løbet af de seneste fire år har den traditionsrige Krogerup Højskole i Humlebæk i Nordsjælland formået at blive en god forretning, oplyser højskolen. Tidligere hørte Krogerup til de højskoler, som ville meget på indholdssiden, men havde svært ved at samle elever nok til, at det hele kunne løbe rundt økonomisk. På den baggrund anså man det lokalt for historisk, at det, allerede adskillige uger før forårskurserne begyndte i januar 2015, var nødvendigt at melde alt udsolgt. 107 elever på højskolen dette efterår, og ifølge Krogerup

om der lægges vægt på kreativitet, vil det rent lavpraktiske også indgå, forsikrer Hanne Krogh på højskolens hjemmeside: “Vi fokuserer på ting, der kan medbringes i elevernes eget, fremtidige køkken, og vi har intentioner om at vise, at man sagtens

Højskole er det muligvis det højeste antal elever, der har været på én gang, siden den berømte teolog, kirkehistoriker og højskolemand Hal Koch grundlagde den i 1946. ”Vi må simpelthen have strikket det rigtige produkt sammen og været rigtig gode til at ramme ungdommen med det,” siger forstander Rikke Forchhammer,” som påpeger, at den ”opskrift”, som andre højskoler nu søger at aflure den nordsjællandske højskole, består af ”høj faglighed, målrettede hovedfag og unikke rejser”.

kan sigte efter – eller lege sig frem til – gastronomiske højder, selvom man er på SU.”

Diakoni som bonus Børkop Højskole har opfundet en ny kursustype, som

har fået betegnelsen ”5+”. Fem plus betyder, at det gængse fem måneder lange ophold bliver forlænget med en uddannelse inden for diakoni eller andet frivilligt arbejde eller som instruktør i for eksempel kajak eller klatring, skriver Højskolebladet.

KORTE KURSER 2015 RØDDING HØJSKOLE

Maj Tekstilt forår på Rødding Højskole: - Eksperimenterende dobbeltvævning - Frit broderi og tekstile fortællinger - Eksperimenterende flet - Eksperimenterende billedvæv, mixed media - Håndstrik. Et værkstedskursus. Eksperimenter med strikkepindene Pilgrimsvandring. Klosterruten gennem Sønderjylland til Ribe. I samarbejde med Kristeligt Dagblad Juni Tid, sted og forandring. Den grundtvigske inspiration nu og i fremtiden Tro, håb og kærlighed. I samarbejde med Kristeligt Dagblad Glas. Et værkstedskursus Vævning. Et værkstedskursus. Efterbehandling og manipulation af overfladen Filt. Et værkstedskursus. Lette stoﬀer til beklædning Billedvævning. Et værkstedskursus. Perspektiv, rum og tekstur Eksperimenterende textilfarvning. Med naturens farvestoﬀer Hatte - tasker - kraver. En filteuge Pædagogik og etik. Har vi en skole for folket efter folkeskolereformen: Hvor blev dannelsen af? Hvor fører uddannelsestænkningen os hen? Gotland – kultur og natur. Fem dage på højskole og en uges rejse

16. – 22.05.

16. – 22.05. 07. – 11.06. 21. – 27.06. 28.06. – 04.07. 28.06. – 04.07. 28.06. – 04.07. 28.06. – 04.07. 28.06. – 04.07. 28.06. – 04.07. 28.06. – 04.07. 28.06. – 09.07.

Juli Vadehavet & marsken. Natur- og kulturvandringer Litteratur. Nye strømninger i dansk litteratur Skriv dit liv. Kursus i livsfortælling og erindringsskrivning Fortæl på livet løs. Et fortællekursus Scener fra livet - livet på scenen. Manuskriptskrivning Familiekursus. Med egen teenagehøjskole (børn fra 5 år) August Rødding Revival. Højskoleessens. Et ungdomskursus for alle Danskerne findes i mange modeller - og stadig kommer der nye til. Mennesker undervejs mellem grænser og identiteter. Med Grænseforeningen September Med saft og kraft. Sensommer, septemberglæder og sort sol November Livsglædens nødvendighed. Livsfilosofisk uge om hverdagsliv og stjernestunder Tekstil-ugen 2015 på Rødding Højskole Vævning. Magiske materialer: 1000 muligheder i skaftevæven December Nytår i Rødding

Læs meget mere på www.rhskole.dk Rødding Højskole · 6630 Rødding · E: kontor@rhskole.dk · T: 7484 2284 · W:www.rhskole.dk

05. – 11.07. 05. – 11.07. 05. – 11.07. 05. – 11.07. 05. – 11.07. 19. – 25.07. 01. – 07.08.

30.08 – 05.09. 27.09. – 03.10.

02. – 08.11. 15. – 21.11. 15. – 21.11. 29.12. - 04.01.

4 Fælles på Højskole

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015

Ro til inspiration på Danmarks mindste højskole Kunsten er samlingspunkt på Ærø Kunsthøjskole. Her er der rum til at blive inspireret af de mindste ting

på kanten

2 Morgensamlingen er det faste punkt i dagsrytmen. Efter morgenmaden går kursisterne over i en af højskolens tilbygninger, hvor de samles side om side i en slags biografsal. De synger en sang, og bagefter holder enten forstanderen, én af underviserne eller én af kursisterne et oplæg. I dag er det underviser og kunstner Ole Hartvig, der underholder med en fortælling om datidens gæve sømænd fra Marstal. – Fotos: Petra Theibel Jakobsen.

Af Vibeke Mikkelsen Hansen hansen@k.dk

”Jeg har boet i København, men jeg skal have luft omkring mig. Helt sikkert. Ikke for meget storby, det går mig på nerverne.” 22-årige Felix Exner Lenzing tager et sug af sin cigaret og kniber øjnene sammen for at danne værn mod den stærke forårssol. Det er torsdag formiddag, og mens det øvrige Danmark allerede har været i gang med arbejde, morgentrafik og børneaflevering i et par timer, forholder alle sig helt roligt på Kunsthøjskolen på Ærø. Nogle drikker kaffe af gamle syltetøjsglas og drøfter på må og få kunsten og tilværelsen. Felix Exner Lenzing har sat sig på en hvidmalet bænk, der står placeret uden for det hus, hvor han har sin egen lille værkstedsplads. Han har været kursist på højskolen siden september og skal være her frem til semesterafslutning i begyndelsen af juni. Felix Exner Lenzing er født ind i det, han med sine egne ord kalder en kunstnerfamilie fra Fanø, og selvom han har haft et lille stop i København af et par måneders varighed, er han ikke i tvivl om, at det er på kanten af kanten, han trives bedst og har mest ro til at lade sig inspirere i sin kunst. ”Det er, som om jeg i en storby ikke har det filter, der skal til. Jeg havner i så mange situationer i løbet af en dag og føler mig magtesløs på en ubehagelig måde,” siger Felix Exner Lenzing. Han anerkender det faktum, at det har taget fire timer for Kristeligt Dagblads udsendte at komme fra København til Ærø. Men det hele opvejes af det stærke fællesskab, som gør sig gældende på højskolen, mener han. For selvom det daglige liv leves på en ø i Det Sydfynske Øhav godt 25 kilometer fra Svendborg, hvor det for de fleste ikke engang kan betale sig at tage hjem i weekenden, så er fællesskabet blandt de 20 kursister værd at blive for. ”Der er to ting i forhold til fællesskaber, som er væsentlige for den her skole: vores elevantal, og at du kun arbejder med kunst. Alle er her af den samme grund, men selvfølgelig med vidt forskellige måder at arbejde med kunsten på. Man får virkelig tid til at dykke ned i det her. I forhold til venskaber kommer man længere ind. Også når det kan være svært at holde den gode stemning. Især nu her, hvor nogle kommer ind

0 Felix Exner Lenzing og højskoleveninden Tora Schultz nyder formiddagssolen på verandaen uden for værkstedet. De har begge været på højskolen siden september og slutter sammen deres forløb til juni.

på kunstakademier, og andre får afslag. Nogle griner, nogle græder. Men sådan er det,” siger Felix Exner Lenzing.

Kunsthøjskolen på Ærø er Danmarks mindste højskole og optager højst 20 kursister til et årskursus. Der står kun ”kunst” på skemaet, og en stor del af kursisterne arbejder på at spidse deres kunstkompetencer så fint til, at det ender med en optagelse på et kunstakademi i Danmark eller internationalt. I foråret er ansøgningerne til diverse kunstakademier tænkt ind i skemaet. Dags dato er to kursister inviteret til Stockholm for at fremvise deres værker. En invitation, der vidner om, at man er ganske tæt på at være sluppet igennem nåleøjet. For Felix Exner Lenzing er det dog ikke alt eller intet at blive optaget på et kunstaka-

demi, det er vigtigere at kunne dykke helt ned i kunsten lige nu og være en del af et større kollektiv. Inde i værkstedshuset sidder Nana Dahlin på 22 år. Hun har sin egen lille kunstarbejdsplads på omtrent fire kvadratmeter, og der må skubbes og flyttes på en hel del for at finde en belejlig siddeplads. Nana Dahlin er inspireret af kroppen, og overalt ligger der skitser og afstøbninger af rygmarve. For hende er højskolen mest et bofællesskab, og Ærø er et sted, hvor hun får ro til at gøre sig klar til kunstakademiet. ”Det er vigtigt at være et sted, hvor jeg kan fokusere, og det kan jeg ikke i samme grad inde i byen. Ærø er et godt sted at være, der er ro til at blive inspireret af de mindste ting. At skolen ligger i ud-

kanten af Danmark i den her landsby, som nærmest er en familie, gør, at alle kender alle, og at man begynder at kende folk her og sige hej til dem nede i Brugsen. Det er noget, som i virkeligheden er ved at uddø i Danmark, og det kan være hårdt at tænke på,” siger Nana Dahlin, der også beskriver den gode tid som en væsentlig del af livet på højskolen. ”Foredrag og morgensamlinger handler om både national og international kunst, så man ikke føler sig afskåret fra omverdenen her på øen. Men det er også fedt at sidde her på en ø og høre om sådanne ting. Man kan bedre overskue det hele, og der er ikke nogen, der beder én om noget ud over at lave kunst og have det her fællesskab. Det er bare så lettende. Jeg ved, kunst udvikler mig, og det er vigtigt for, at jeg kan være den, jeg er,” siger Nana Dahlin. For hende er sammensætningen af mennesker det mest mangfoldige fællesskab, hun nogensinde har været en del af, blandt andet fordi der både er kursister fra Fanø, Lolland og Sjælland. Om aftenen og i weekenden er det kursisterne, der selv laver mad i det døgnåbne køkken, og Nana Dahlin oplever fællesskabet som omsorgsfuldt. ”Det er ikke bare sådan et institutionelt fællesskab, som jeg har været vant til hele mit liv,” siger hun, mens

hun sidder på en lille skammel i sit miniunivers af kunst, tanker, farver og omformelige materialer.

Kunsthøjskolen på Ærø er bogstavelig talt et bondehus med stråtag beliggende cirka 20 minutters kørsel fra Ærøskøbing, hvor færgen fra Svendborg lægger til. Der er ikke mørkt, men sort om natten. Til gengæld lyser hundredtusindvis af klare stjerner op, og ingen larmende over- eller underbo har en chance mod den bastante stilhed. Om morgenen vågner man op til grønt græs og forårsblomster, og morgen madsklokken lyder klokken otte. Fra klokken cirka kvart over ni er dagen fri til kunst, men inden da holdes der morgensamling. En lille halv time, hvor den treleddede vision for Danmarks højskoler – demokratisk dannelse, medborgerskab og livsoplysning – bliver forvaltet. Her holder enten forstanderen, en af underviserne eller en af kursisterne et oplæg om et givent emne, og det hele indledes med en sang. I dag er det underviser og kunstner Ole Hartvig, der med sangen ”Katinka, Katinka, luk vinduet op” har slået et sømandstema an med et lille lysbilledshow og en historie om Marstals gæve sømænd, der drog ud på havet, men af og til ikke vendte tilbage. I denne lille stund er alle

kursister samlet. Både de unge fra helårskurserne og de lidt ældre kvinder og mænd, der deltager på et ugekursus og realiserer drømmen om det kunstnerliv, de ikke gennemlevede som unge. En stund, der for mange af kursisterne opleves som dagens yndlingstidspunkt, hvor der udveksles viden, og fællesskabet viser sig stærkere end på noget andet tidspunkt. Her er der plads til at grine, tænke og lytte, men samtidig kommer kursisternes kræsne sans for kunst og æstetik til syne, og SuperBrugsens nye kunstskulptur i Marstal får en kommentar med i farten. Selvom flere danske højskoler de seneste år har været i økonomisk krise, hvilket har medført lukninger, så er der ikke nogen sammenlægning eller lukning, der truer Danmarks mindste højskole, fortæller forstander Susan Hinnum, der dels er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, dels har en ph.d. fra Æstetik og kultur på Aarhus Universitet. ”Vi er så heldige at have fuld kapacitetsudnyttelse både på årskurset for de unge og på de omkring 30 korte kurser, der holdes i løbet af året. Vi har overskud i budgettet, og vi har et stabilt elevtal,” siger Susan Hinnum, der ikke kan se, hvorfor det skulle være sværere at lede en højskole midt i Det Sydfynske Øhav: ”Udfordringen er den samme alle steder – man skal knokle for sagen og vide, hvad man vil. På Kunsthøjskolen på Ærø møder man andre, der har den samme hang til kunst. Uanset om man er ung på et årskursus eller deltager på et kort kursus. Fællesskabet opstår, fordi man er nysgerrig på det samme, og fordi man lever tæt sammen. Her kan man ikke slukke for fællesskabet, og det skaber om noget kloge og reflekterende mennesker. Det er værd at knokle for.”

12.05.15 12.05.15 26.05.15 26.05.15 16.06.15 23.06.15 14.07.15 18.08.15 18.08.15 25.08.15

Nordisk mytologi - forårshøjskole Danmarks Nationalparker - 3 på stribe Vestkystvandringer, 14-16 km Pinsekursus Vestkysten og Limfjordens øer Sallingland, Thyland og andre lande Kirker, kirkekunst & ekskursioner Sommerlitteratur, familien på godt og ondt Sommerhøjskole - når lyngen blomstrer Nationalpark Thy - store tanker og vidder

Sa m t m a n ge , m an ge fle r e s p æ n de n de ku r se r i 201 5

Natur, Litteratur, Akryl, Vandreture, Moderne ikoner & collager, Højskolesangbogen, Raku, Samfundshistorie, Svampejagt, Strik, hækling & vævning, Kunsthistorie, Vestjylland rundt, Guldalderen, Psykologi, Efterkrigstiden, Tryk på stof & papir, Musik, Limfjorden rundt samt meget mere...

14-dages kurserne i 2015 tilbyder bl.a.

06.05 06.05 20.05 20.05 10.06 17.06 08.07 12.08 12.08 19.08

Udpluk fra forårets og sommerens ledige ugekurser

Vi inviterer indenfor på SeniorHøjskolen i Nørre Nissum; til en atmosfære båret af dynamik, kvalitet, humor og venlighed. Vi tilbyder indblik og udsyn gennem livsoplysning og livsoplevelser - til inspiration og engagement.

SENIORHØJSKOLEN OPLEVELSER FOR LIVET

l sti g Be alo 11 kat 910 978

W W W. S EN I O R H O EJ S KO LEN . D K DEGNEPARKEN 22  7620 LEMVIG

6 Fælles på højskole

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015

3 Den politiske debat flyttede for en stund fra hovedstaden til Sønderjylland, da Rødding Højskole i marts holdt politikkursus med foredragssalen fyldt med politisk interesserede danskere. Her ses fra venstre Uffe Elbek fra Alternativet, den konservative leder Søren Pape Poulsen, Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen (S), Dansk Folkepartis Marie Krarup samt Rødding Højskoles forstander, Mads RykindEriksen. – Fotos: Petra Theibel Jacobsen.

2 Henrik Vinther, Jakob Nielsen og Katrine Bøtker i en pause på en bænk ved højskolens hovedbygning.

3 Interessen var stor, og der blev lyttet intenst til den politiske debat på højskolen.

Folkestyret tager på højskole En af højskolens kerneopgaver er at facilitere den demokratiske debat. Derfor har Rødding Højskole sat sig for at flytte folkestyret til det sønderjyske i en hel uge, så der er god tid til den politiske samtale

politisk debat af sidsel drengsgaard drengsgaard@k.dk

”Meget politik i tv er udelukkende smarte korte bemærkninger. Her er der tid til længere debatter og til at dykke ned i de forskellige problematikker. Det er vildt fedt,” siger Laura Guldager. Den 21-årige Laura er elev på Rødding Højskole og deltager sammen med hen ved 100 andre kursister i kursus ugen ”Folket og magten”, som den traditionsrige højskole arrangerer sammen med det politiske magasin Ræson. Idéen er kort fortalt at flytte folkestyret til Rødding. ”Vi gør det her, fordi det er højskolens dna at facilitere den demokratiske debat. Det er utroligt vigtigt at styrke dialogen mellem borgere og folkevalgte om politiske prioriteringer,” forklarer Rødding Højskoles forstander, Mads Rykind-Eriksen. I højskolens foredragssal er der gjort klar til paneldebat. På en lav scene står et langt smalt bord med hvid stofdug. En række navneskilte afslører, hvilke prominente navne der denne eftermiddag er på programmet, når temaet ”danske idealer” skal debatteres. Et flygel indtager også en

central plads på scenen, og de sort-hvide tangenter bliver luftet, før debatten skydes i gang: ”Hvad var det dog, der skete? Mit vinterfrosne hjertes kvarts må smeltes ved at se det, den første dag i marts,” synger salen overbevisende med på Kaj Munks ”Den blå anemone”.

Da de sidste toner klinger ud, tager Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S), hul på den politiske debat. I sit indledende oplæg om danske idealer fremhæver han en af Kaj Munks samtidige teologer, nemlig kirkehistorikeren og højskolemanden Hal Koch, der var en fremtrædende deltager i den politiske debat i årene omkring Anden Verdenskrig. Han udgav i 1945 bogen ”Hvad er demokrati?”, hvor hans hovedtese er, at demokrati er lig med samtale mellem mennesker. ”For mig er demokrati samtale. Danmark er skabt lokalt i tæt samtale mellem befolkningen og politikerne, hvor den enkelte dansker har haft mulighed for at præge udviklingen. Danske idealer er for mig et samfund, der bærer præg af stærke fællesskabsmodeller, der skaber lighed og lige muligheder for alle,” siger borgmesteren, der mener, at det lokale demokrati

WW Danmark er

skabt lokalt i tæt samtale mellem befolkningen og politikerne, hvor den enkelte dansker har haft mulighed for at præge udviklingen.

Thomas Gyldal Petersen (S), borgmester i Herlev

er truet af en centraliseringstendens, der svækker borgernes mulighed for at øve indflydelse på samfundet. Der bliver nikket genkendende rundt om i salen. Både en ung, blond kvinde i smart buksedragt og en ældre herre i skjorte og vest med briller på næsen viser med deres kropssprog og mimik, at Thomas Gyldal Petersens ord vækker genklang hos dem. I foredragssalen er unge og ældre i nogenlunde lige mål repræsenteret ved dagens debat. Det er kursist Gunnar Skov godt tilfreds med. ”Det er dejligt at være sammen med de unge mennesker. De betragter samfundsudviklingen på en anden måde, og det er inspirerende at

høre deres input,” siger den 70-årige pensionist, der det meste af sit liv har boet i Rødding og er kommet meget på højskolen sammen med sin hustru. ”Jeg synes, der bliver ført en god og sober debat. Politikerne taler mere reelt, end de gør på tv, og dialogen er mere konstruktiv. Og så er der god tid,” mener Gunnar Skov.

Det næste oplæg står folketingspolitiker Marie Krarup (DF) for. Hun kæmper lidt med at få sit headset til at sidde, inden hun går løs på eftermiddagens tema. ”Danske værdier er vestlige, men i dansk klædedragt forstået som eksempelvis det danske sprog og kristendommen. Jeg hylder også ytringsfriheden, som senest er blevet anfægtet af det terrorangreb, vi lige har været udsat for,” siger hun og fremhæver vigtigheden af ikke at give efter for islamiseringen og behovet for at stille større krav i integrationen. ”Indvandring fra islamiske lande skal stoppes. Ellers vil vi miste det Danmark, som jeg holder af,” runder Marie Krarup sit oplæg af. Fra vinduerne falder sollyset ind i den lyse sal, og tilhørerne sidder med udsigt til en hvid kirke med rødt tegltag. Det ligner en klassisk dansk folkekirke, men er det ikke.

Det er Rødding Frimenighedskirke, der blev indviet i 1909. Når man ankommer ad alléen ned til Rødding Højskole, vil man naturligt undre sig over, at der ligger en kirke på hver side af skolen. I årene efter krigen i 1864 krævede den prøjsiske konge, at den lokale sognepræst skulle aflægge troskabsed. Det ville han ikke, hvorefter han blev erstattet af en tysksindet præst. Det førte til oprettelsen af Rødding Frimenighed, der holdt sine første møder i et tilstødende lokale til foredragssalen, nemlig Rødding Stuen. Partiformand for partiet Alternativet Uffe Elbæk tænder for sit headset. ”Danske værdier for mig er at kunne rumme mangfoldighed og kunne sætte sig i den andens sted,” siger han og kigger direkte på Marie Krarup. ”Der sidder en lige ved siden af mig, der har en helt anden opfattelse af, hvad der er dansk, end jeg har. Det indkapsler vigtigheden af og idealet om at kunne rumme samtalen og forskelligheden,” siger han.

Eftermiddagens sidste oplægsholder, Søren Pape Poulsen (K), mener også, at det er vigtigt, at vi er åbne og tolerante. ”Men det er ikke ensbety-

dende med, at alting nødvendigvis er lige godt,” siger den nyvalgte konservative partiformand, der savner et Danmark, hvor hvert enkelt menneske føler en stærk forpligtelse over for samfundet. ”Velfærdssamfundet er en stor, fed socialstat, der fjerner folks incitament til at være frie mennesker,” erklærer han. Herefter åbnes ballet for de spørgelystne tilhørere. Emnerne spænder vidt. Særligt det ældre segment er meget optaget af en øget djøfisering, som de oplever som problematisk. En enkelt spørger kan ikke forstå, hvorfor politikerne skal have ansat så mange rådgivere. Det koster jo enormt mange penge. Samme herre får sig efter arrangementet en sludder med Søren Pape Poulsen i foyeren. Den konservative partiformand står netop sammen med sin rådgiver. Han forklarer den ældre herre, at arbejdsbyrden og mediebevågenheden gør, at man som toppolitiker har brug for en ekstra hånd. Samtalen fortsætter i gemytlig ånd, og Søren Pape Poulsen er begejstret for arrangementet: ”Her er der sat god tid af til en saglig politisk diskussion. Ofte er der kun sat to sekunder af til at aflevere et politisk budskab.”

BLIV UDFORDRET PÅ DINE KUNSTNERISKE

AMBITIONER. KUNSTENS HISTORISKE, SOCIALE OG POLITISKE KULISSE HAR EN FREMTRÆDENDE PLADS I UNDERVISNINGEN, DER VARETAGES AF YNGRE, AKTIVT UDSTILLENDE BILLEDKUNSTNERE.

LANGT KURSUS STARTER 30. AUGUST

KUNST HØJSKOLEN

PÅ ÆRØ www.kunstaeroe.dk

8 Fælles på højskole

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015

Fremdriftsreformen 33Den 18. april 2013 indgik regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance aftale om en reform, der bringer de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet. Det sikres blandt andet ved at stille øgede krav i SU-systemet til de studerende om fremdrift på de videregående uddannelser. Et af punkterne i aftalen omfatter, at de studerende automatisk bliver tilmeldt fag og prøver svarende til et fuldt studieår, samt afskaffelse af muligheden for at melde fra til de enkelte prøver.

2 Via pitstop-ordningen tilbragte Sophie Skriver 17 uger på et kursus på Ry Højskole. Pausen på højskolen skulle vise sig at være en god idé, og hun vendte tilbage til universitetet med fornyet energi. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.

Studerendes fristed er truet Siden 2004 har studerende på de videregående uddannelser haft mulighed for at tage en pause fra deres studium og i stedet tage på højskole. Men fremdriftsreformen kan få konsekvenser for den såkaldte pitstop-ordning

højskolehelle Af Lasse Ryom Nielsen ryom@k.dk

”Jeg følte til sidst, at studiet var ligesom at løbe et maratonløb, hvor jeg aldrig nåede målstregen. Jeg blev ramt af en mur og havde brug for en pause for at finde ud af, hvad jeg ville.” Sådan siger studerende Sophie Skriver. I februar 2014 besluttede hun, at der skulle ske noget radikalt, når hun den følgende sommer afsluttede sin bacheloruddannelse i dansk med tysk som sidefag. Den 25-årige studerende passede studierne til punkt og prikke, og tiden blev disponeret nøje, så den tilgodeså hendes studieaktiviteter. Men Sophie Skriver følte sig presset af egne forventninger og trængte til et pusterum for at finde ud af, hvad der skulle ske fremover. Derfor tilmeldte hun sig som kursist på Ry Højskole via den såkaldte pitstop-ordning, der giver universitetsstuderende mulighed for at tage en pause undervejs i deres studium. Og det skulle vise sig at være en god idé. For efter 17 ugers pitstop i Ry var motoren igen tanket op, og Sophie Skriver følte sig

toptunet til at forsætte sin kørsel gennem uddannelsessystemet. ”Højskolen bekræftede mig i, at jeg var god nok, og at jeg bare skulle klø på. Jeg havde længe gået og tænkt på, om jeg overhovedet passede ind på universitetet, og om jeg var god nok. Men på højskolen fandt jeg ud af, at selvfølgelig var jeg det. Nogle gange er det lidt et ræs at være studerende, og jeg følte, at jeg skulle leve op til en masse forventninger. Heldigvis gik det op for mig, at jeg skulle gøre det på min egen måde,” fortæller Sophie Skriver.

De seneste 11 år har højskoler rundt om i landet udbudt ophold under pitstop-ordningen for at give studietrætte eller studietvivlende studerende mulighed for en pause. Ordningen begyndte i 2004 som et samarbejde mellem Aarhus Universitet og tre østjyske højskoler og har nu bredt sig til resten af landet. Med økonomisk støtte har studerende på de videregående uddannelser kunnet framelde sig fag og eksamener for i stedet at tage på højskole. Den ordning kan nu vise sig at være truet, når fremdriftsreformen træder i kraft fra september 2015 med et krav om, at alle studerende skal læse på fuld tid hele ve-

jen igennem studiet. Det betyder, at de studerende vil blive tilmeldt fag og eksamener automatisk og dermed kun have mulighed for at tilmelde sig pitstop-ordningen ved at søge orlov fra universitetet. Men på flere af landets universiteter skal man have en begrundelse for at søge orlov, og det er derfor tvivlsomt, om det bliver muligt for studerende, som ønsker en pause i deres uddannelse, vurderer generalsekretær Niels Glahn fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark. ”Vi er ret sikre på, at der kommer problemer ud af fremdriftsreformen i forhold til pitstop-ordningen. Det er ikke et problem ud fra et højskolesynspunkt, men det primære for os er de unges ve og vel. Og hvis de unge bliver forhindret i en nødvendig pause i studierne på grund af fremdriftsreformen, så går det ud over dem på den lange bane,” siger han. Folkehøjskolernes Forening gennemførte sidste år en spørgeskemaundersøgelse med nuværende og tidligere elever på pitstop-ordningen. Undersøgelsen viste blandt andet, at 45,8 procent af de adspurgte har frameldt sig fag og eksamener for at tage på højskole. Dermed valgte næsten halvdelen af eleverne en vej, som ikke længere vil

være en mulighed, når fremdriftsreformen bliver virkelighed.

I øjeblikket er det kun muligt at søge ubegrundet orlov på fem ud af landets otte universiteter, Derfor tyder meget på, at færre studerende vil have mulighed for at tage et pitstop-ophold. Det ærgrer Karen Wistoft, lektor i sundhedspædagogik ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Hun har undersøgt højskolefællesskabets betydning for unges mentale sundhed og har blandt andet konkluderet, at danske højskoler tager afstand fra formynderi og forventningspres og i stedet danner ramme for den personlig udvikling. ”De unge, der vælger at tage en pause, er de unge, der har brug for den. Det er dem, som har svært ved at motivere sig på studiet af den ene eller den anden grund. Hvis den pause ikke er en reel mulighed, er sandsynligheden større for, at de dropper ud af deres uddannelse. Eller at de presser sig selv så meget, at de bliver mentalt slidt og i værste fald går ned med stress eller depression,” siger Karen Wistoft og tilføjer: ”Jeg har snakket med mange unge, som beskriver højskoleopholdet som det bedste, der er sket for dem, fordi

WW De unge, der

vælger at tage en pause, er de unge, der har brug for den. Det er dem, som har svært ved at motivere sig på studiet af den ene eller den anden grund. Hvis den pause ikke er en reel mulighed, er sandsynligheden større for, at de dropper ud af deres uddannelse.

karen wistoft, lektor, Aarhus UNiversitet

de finder mening i fællesskabet og får en pause fra et stræberliv, hvor de skal leve op til nogle bestemte pensumkrav og karakterer. De unge får en mulighed for at søge ind i sig selv via de andre, og det er med til at gøre dem klogere på, hvem de er,

og hvad de gerne vil med deres liv.” Langt de fleste pitstop-elever vælger efter deres højskoleophold at vende tilbage til uddannelsessystemet, konkluderer både Karen Wistoft og undersøgelsen fra Folkehøjskolernes Forening. Hele 90,6 procent af eleverne i pitstop-undersøgelsen svarer, at de vendte tilbage – eller planlægger at vende tilbage – til samme uddannelse som før, eller at de er påbegyndt en ny uddannelse. Blandt dem er Sophie Skriver, der nu er gået videre med sit danskstudium på kandidatuddannelsen med fornyet energi og med vished om, at hun valgte rigtigt. ”Mit højskoleophold var fremragende og har givet mig meget mere, end jeg havde håbet på. Jeg havde min tvivl i forhold til, om jeg skulle forsætte i samme spor, eller om der var andre muligheder. Den afklaring havde jeg ikke forventet, at højskoleopholdet ville give mig,” siger Sophie Skriver, som vurderer, at hun ikke havde været i stand til at se afslappet på sin uddannelse, hvis hun ikke havde haft muligheden for den pause, pitstop gav; ”Før var jeg lidt striks både med læsning og med tid. Det pressede mig ret meget, men nu tænker jeg lidt på en anden måde.”

Se de mange spændende

FORÅRS- OG SOMMERKURSER

l brochure ie c e p s t d n e ls Få ti kursus lt e k n e t r e v h for ller på e 4 4 9 8 5 5 6 Tlf.: 8 nd.dk mail@rudestra

PÅ RUDE STRAND SENIORHØJSKOLE

- indsigt, udsyn og samvær!

Se mere på www.rudestrand.dk – eller mød os på Facebook

Maj 06.05.-12.05.

Maj

FORÅR OG SANGGLÆDE Spring ud i sangens og musikkens verden. Et korkursus med musikoplevelser og foredrag om musik. Oplev den gejst og energi, det giver at synge sammen.

Maj 20.05.-26.05.

Juni 10.06.-16.06.

KUNST OG KULTUR I ØSTJYLLAND Med foredrag, vandreture og udflugter forener vi kunst og natur i vores smukke omgivelser på Rude Strand.

VANDREKURSUS 2 Snør støvlerne og gør dig klar til højt humør, når vi skal på vandretur ud i det blå. Vi skal opleve områdets dyre- og fugleliv. Masser af motion og input for krop og sjæl.

Juni 24.06.-30.06.

MIDSOMMER PÅ RUDE STRAND En uge i midsommersolhvervets tegn. Vi gør klar til fest og fejrer solhvervet. Det bliver en uge med livsglæde, leg, lange lyse aftener – og hele tre udflugter.

August

DU DANSKE FRISKE STRAND Vi skal ud i den friske luft og benytte os af den skønne beliggenhed ved havet på vandreture. Mulighed for at tage en dukkert i Kattegat. Udflugter til Tunø og Alrø.

VANDREKURSUS 1 Snør støvlerne og gør dig klar til højt humør og vide horisonter, når vi skal på vandretur ud i det blå. Oplev fællesskabsfølelsen der opstår, når man vandrer sammen.

PINSE PÅ RUDE STRAND Nyd solopgangen over havet og se pinsesolen danse. Kom og lad dig inspirere af vores smukke omgivelser, når Rude Strand byder på en uge i Pinsens tegn.

Juni 17.06.-23.06.

Maj 13.05.-19.05.

06.05.-12.05.

05.08.-11.08. AKTIVT SENIORLIV Vi sætter fokus på det aktive seniorliv og genopfrisker, hvordan vi kan forblive aktive. Vi skal mærke på egen krop, hvad det gør ved humøret at bevæge sig. En uge med aktivitet for både krop og sjæl.

August 12.08.-18.08. KUNST MED HØJT TIL LOFTET På Rude Strand går kunsten hånd i hånd med den fantastiske natur, højskolen er omgivet af. Lad dig inspirere af havets skiftende farver og bølgernes brusen. En uge med masser af kreativitet og tid til fordybelse.

NATUR, SUNDHED OG DEN GODE SMAG Dette er kurset, hvor natur, motion, sund mad og gode råvarer er i højsædet. Få inspiration af det gamle nordiske køkken.

August

Juni/Juli 24.06.-06.07.

FÅ PLADSE R REJSEKURSUS TIL ISLAND

To uforglemmelige højskoleuger. Fem dage på højskolen, hvor vi tuner os ind på den islandske folkesjæl. Herefter 8 dages rejse i den varierede islandske natur med vulkaner, gletsjere og vandfald.

August 12.08.-18.08.

12.08.-18.08. ØSTJYSKE LANDSKABER 3 Få det bedste af sensommeren på vores smukt beliggende højskole lige ud til Kattegat. En uge fordelt på tre forskellige udflugter til de smukke østjyske landskaber samt spændende foredrag.

August 19.08.-25.08.

KAJAK I DET ØSTJYSKE Nu har du en helt unik mulighed for at komme på en uges højskoleophold i kajakkens tegn. Vi skal have en masse dejlig motion i smukke omgivelser for foden af højskolen.

Aug./Sep. 26.08.-01.09.

DU DANSKE FRISKE STRAND Ugen byder på spændende foredrag, sang, pragtfuld mad, det gode samvær og alt det andet, der gør et højskoleophold til noget helt specielt. Vi skal ud i den friske luft og udnytte vores skønne beliggenhed eller blot nyde udsigten over havet fra vores terrasse.

Kystvejen 114 • 8300 Odder • rudestrand.dk

SENIORSTYRKEN – find din egen vej i den nye livsfase Her får du inspiration til at finde dine egne styrker som senior og til et meningsfuldt liv som aktiv senior. Vejledning, øvelser og samvær med andre. Deltag i spændende debatter. Der bliver rig mulighed for gåture på stranden, yoga, og sang.

10 Fælles på Højskole

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015

Højskole-landkortet er broget – men eleverne er mere ens Selvom højskolerne har forskellige profiler, bliver elevsammensætningen mere ens, både samlet set og på den enkelte højskole. Det giver i dag ikke længere mening at tale om højskolen som et sted, hvor mennesker med forskellige baggrunde mødes, siger idéhistorikeren Jens Erik Kristensen

højskoledanmark

2 Ifølge idéhistorikeren Jens Erik Kristensen har højskolerne altid stået i et krydsfelt mellem den enkeltes uddannelse, som i dag kunne symboliseres med en computer, og dannelsen til fællesskabet, som mange forbinder med en lejrbåls-guitar. Men det nye er, at dannelsen helst skal befordre uddannelsen. Og risikoen er, at fællesskabet kun findes inden for en mere ensartet gruppe. – Foto: Scanpix.

AF ANNE KATRINE RESTRUP restrup@k.dk

I mange år har det været god tone i højskolekredse at sige, at det handler om at blive til nogen, før man bliver til noget. Højskolerne har lige siden Grundtvig haft et ideal om dannelse af ungdommen, om at binde folket sammen på tværs af alle skel og om at give lærdom til de grupper, som i mindre grad søger ind på højere læreanstalter. Men hvis man her i 2015 ser på, hvem der er højskoleelever, taler de seneste undersøgelser et klart sprog. Hovedparten af højskoleeleverne på lange kurser er unge såkaldte 4.g’ere med en gymnasial uddannelse i bagagen og relativt gode kort på hånden. Denne gruppe er også forholdsvis stor i befolkningen, og højskolerne er hverken værre eller bedre til at tiltrække mere forskelligartede elevgrupper end alle mulige andre uddannelsessteder eller samfundets øvrige institutioner. Men den enkelte højskoles elevsammensætning er blevet mere ens, mere velbeslået og mere uddannet end tidligere, påpeger idéhistoriker Jens Erik Kristensen, der er lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet og blandt andet forsker i dannelses- og uddannelseshistorie. ”Man kan sige, at højskolerne i stigende grad er ved at blive til det, man kan kalde de velstilledede børns 4.g, også selvom højskolerne ideelt burde være et tilbud for alle,” siger han og tilføjer: ”Helt elementært er det ikke gratis at tage på højskole, og det er af mange gode grunde heller ikke helt billigt. Det andet er, at det er de relativt velstillede og de privilegerede, der har overskud eller mulighed og også tradition for at opmuntre deres børn til at tage et år ud at rejse eller på højskole, inden de starter på en uddannelse. Børn fra andre lag i samfundet har nok tradition for hurtigere at skulle i gang med en uddannelse og selv tjene penge. Derfor bliver højskolerne uheldigvis i højere grad en affære for de velstilledes og akademikernes børn.” Jens Erik Kristensen tilføjer, at det også er bestemte

kulturelle kredse, der ser højskole som et ideal på trods af skiftende regeringers formaninger om, at det er vigtigt så hurtigt som muligt at blive færdig med en kompetencegivende uddannelse. ”Risikoen er, at den mangfoldighed, højskolerne repræsenterer, risikerer at gå tabt, og derfor giver det i dag god mening at diskutere den folkelige sammensætning på højskolerne, for den er måske ikke så egalitær (lighedsorienteret, red.) eller så folkelig, som den har været,” advarer han. I 1990’erne havde folkeligheden bedre kår på højskolerne. I ungdomsarbejdsløshedens tid var der nemlig adskillige ordninger, som gav elever, der ikke selv havde mulighed for at betale for opholdet, mulighed for at komme på højskole. Ordningerne fyldte mere end 100 højskoler med elever, men gik måske ud over højskolernes omdømme. I dag er vi ifølge Jens Erik Kristensen nået dertil, hvor mange politikere ser højskoler som ”en lidt overflødig luksus, også selvom det måske kunne være en god investering”.

Lige fra højskolernes barndom har der været modsætninger inden for højskolebevægelsen og et skel imellem mellem dannelse og uddannelse, som lever i bedste velgående på mange danske

højskoler i dag. I gamle dage kunne der være helt håndgribelige discipliner som regning og skrivning på programmet, samtidig med at eleverne fik almen dannelse i form af undervisning i dansk historie og litteratur. I dag er de to størrelser blevet lidt sværere at skille ad. ”Inden for de seneste godt 10 år er man begyndt at kunne se tegn på en tilbagevenden til, at højskolerne bliver mere orienterede mod færdigheder frem for at fokusere på den personlige udvikling og menneskelige dannelse. Hvor det måske ikke er konkrete færdigheder, de unge i dag efterlyser ved et højskoleophold, handler det om at blive klædt på, personligt og mentalt, til at kunne begå sig videre i uddannelsessystemet. Højskolerne får dermed for mange et konkret mål, der handler om ruste sig til de krav, uddannessystemet stiller,” påpeger Jens Erik Kristensen. Selvom højskolerne hele tiden har holdt sig uden for det kompetencegivende uddannelsessystem for i stedet at ville bidrage til unges modnings- og dannelsesproces, er det i dag umuligt at stille sig helt uden for samfundets og de unges krav om, at det handler om at få den enkelte til at lykkes, ikke ”kun” som menneske, men i høj grad i uddannelsesog arbejdslivet. Det kommer for eksempel til udtryk i højskolernes fæl-

les kampagne, hvor diverse kendte danskere optræder på store plakater og fortæller, hvordan et højskoleophold var netop dét, der sendte dem videre i livet – og altså ikke mindst i karrieren. For eksempel fortæller komikeren Frank Hvam, at det var på højskolen, han blev klar over, at han ikke skulle være dyrlæge som sin far, men satse på en komikerkarriere. ”Man kan se på den kampagne, at højskolerne alligevel kommer til at byde ind i forhold til den etablerede uddannelsespolitik og forestillingen om, at de alligevel har en rolle om, at man skal være. Budskabet er, at højskolen kan hævde sig i forhold til det etablerede uddannelsessystem. At højskolen bidrager med personlige kompentencer og afklaring, der kan hjælpe til succes senere hen i uddannelsessystemet og erhvervslivet, fordi man bliver et menneske med personlige og sociale kompentencer. De går langt i den kampagne, som står i kontrast til højskolernes traditionelle tanke om, at man skal blive til nogen, før man bliver til noget.”

Ifølge Jens Erik Kristensen peger dette på, at højskolerne har påtaget sig en helt ny ny rolle. Og det kan være en uheldig udvikling, hvis man har det udgangspunkt, at højskolerne skal rumme en elevsammensætning, der af-

spejler et bredt udsnit af samfundet frem for at være en mere elitær skoleform, advarer han. ”Man kan betragte et højskoleophold som et luksuøst moratorium, et dannelsesophold, før man for alvor træder ind i de voksnes rækker. Men man kan også kigge på, om det reelt er en god investering i økonomisk forstand. Jeg vil mene, at en af højskolernes styrker er, at selv inden for en rigid økonomisk orienteret uddannelsespolitik, som man kender den i Produktivitetskommisionen, vil man kunne argumentere for, at det er fordelagtigt for rigtig mange unge at have et højskoleophold. For det modner dem både i forhold til studievalg og identitetsmæssigt. Man får både bedre mennesker og bedre uddannelsesog arbejdskraft ud af det,” siger han. Der findes undersøgelser, som viser, at de unge, der har været på højskole, generelt klarer sig bedre i det videre uddannelsesforløb og har mindre frafald. Men netop derfor er det ifølge Jens Erik Kristensen uheldigt, hvis højskolerne ikke længere appellerer så bredt som tidligere: ”Uheldigvis kan man i dag få det indtryk, at det er dannelsesborgerskabets børn, der benytter sig af højskolerne, og der mødes de så med hinanden, så det bliver selvforstærkende.”

Her ligger højskolerne 33Som højskole-landkortet på næste side viser, er der i dag 67 højskoler inden for Danmarks grænser. Nummer 68 befinder sig i Jaruplund lige syd for grænsen til Tyskland, og nummer 69 er den nordiske folkehøjskole i Kungälv, Sverige, uden for kortet. 33Farverne på kortet markerer de forskellige typer højskoler, og derudover har vi udvalgt nogle af de mere markante højskoler og giver en kort, subjektiv vurdering af højskolens profil og hvilke elever den tiltrækker. 33Kortet er med til at fortælle den historie, at samtidig med at det samlede højskolelandskab i stigende grad bliver befolket med de samme typer elever, så sker der en anden bevægelse, som yderligere gør elevsammensætningen på den enkelte højskole mere ens. Hver enkelt højskole profilerer sig nemlig stadig mere præcist på at tiltrække bestemte elevgrupper ved at specialisere sig inden for bestemte fag, ved at profilere sig på livsstil eller et bestemt værdigrundlag – eller ved at rette sig specifikt mod unge under 18 år eller seniorer.

Fælles på Højskole 11

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015

Højskole 1 Vrå Forstander: Pia Schnoor Den nordjyske højskole vil hjælpe sine elever med at finde mod og retning. På højskolen arbejdes der med at udvikle dem som billedkunstnere, kunstfotografer, musikere og forfattere, men måske mest med at udvikle dem som mennesker.

Rønshoved Højskole

Forstander Thue Kjærhus

På Rønshoved suppleres den nationale dannelse med den klassiske græske og latinske dannelse samt hele den europæiske kulturtradition. Kulturkonservativ højborg og tilløbsstykke for seriøse unge på vej mod universitetet.

9 11

Forstander: Jørgen Kløve

Forstander: Torben Smidt Hansen

15 16 17

21 7

32 34 33

Højskolen Østersøen

Forstander: Peter Buhrmann

Krogerup Højskole

Forstander: Rikke Forchhammer

Kendt som den demokratiske samtales højskole, siden Hal Koch grundlagde den i 1946. Højskolen for de politisk og kulturelt aktive unge, der har det bedst med, at hovedstaden kun er en halv times togtur borte.

65 64

54 35 48

67 66

39 49

58 50 59

44 24 Egmont Højskolen 25 Silkeborg Højskole 26 Jyderup Højskole 27 Idrætshøjskolen Ikast 28 Familiehøjskolen Skærgården 29 Brande Højskole 30 Vestjyllands Højskole 31 Uldum Højskole 32 Brandbjerg Højskole 33 Vejle Idrætshøjskole 34 Engelsholm Højskole 35 Børkop Højskole 36 Højskolen Snoghøj 37 Kolding Internationale Højskole 38 Askov Højskole 39 Rødding Højskole 40 Ungdomshøjskolen ved Ribe 41 Musik og Teaterhøjskolen 42 Design Højskolen Højer 43 Højskolen Østersøen 44 Rønshoved Højskole 45 Idrætshøjskolen i Sønderborg 46 Jaruplund Højskole 47 Brenderup Højskole 48 Nordfyns Folkehøjskole

Forstander Finn Berggren

Traditionsrig idrætshøjskole, som i 40 år har beskæftiget sig forskningsmæssigt med idræt. I de seneste år er profilen skærpet i retning af nye tendenser som parkour, snowboard og street dance, og derved har Gerlev kunnet tiltrække et ungt publikum fra de store byer.

36 38

Gerlev Idrætshøjskole

Forstander: Mads Rykind-Eriksen

Rødding Højskole

Vrå Højskole Nordjyllands Idrætshøjskole Aalborg Sportshøjskole Seniorhøjskolen, Nørre Nissum Livsstilshøjskolen Gudum Krabbesholm Højskole Ry Højskole Skals – Højskolen for design og håndarbejde Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg Mariager Højskole Nørgaards Højskole Den Skandinaviske Designhøjskole Hadsten Højskole Væksthøjskolen Rønde Højskole Højskolen på Kalø Djurslands Folkehøjskole Den Europæiske Filmhøjskole Egå Ungdoms-Højskole Idrætshøjskolen Århus Testrup Højskole Rude Strand Seniorhøjskole Odder Højskole

Vallekilde Højskole

”Nysgerrig siden 1865”. Traditionsrig grundtvigsk folkehøjskole I dag er fokus især på for beredende kurser rettet mod de unge, der af uran 14 sagelige årsager drømmer om at blive journalister.

Askov Højskole

Højskolen for tysknørder og skibumser. Beliggenheden i Aabenraa nær grænsen til Tyskland medvirker til, at kursisterne kommer fra begge lande for at lære henholdsvis dansk og tysk. Almen dannelse med en international, sproglig og erhvervsrettet vinkel.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23

Forstander: Jacob Zakarias Eyermann

Danmarks første højskole fra 1844, hvilket skolen gerne markedsfører sig på. Den faglige profil er en blanding af politik, journalistik, kunst, design og teater. Tidligere var kursisterne mest modne mennesker, men siden højskolen ”genstartede” i 2007, har også unge været i fokus.

Oure Højskole Sport And Performance

Den oprindelige idrætshøjskole er vokset, så der også er efterskole og gymnasium. Og musik, teater og andre kreative fag supplerer bevægelse, boldspil, sejlsport og golf. De fagspecialiserede forløb har skabt debat, men er populære blandt unge med drømme om personlig, sportslig eller kreativ succes.

Silkeborg Højskole

Højskolebevægelsens gamle grundtvigske ”flagskib” sætter alle sejl til, når højskolen i efteråret 2015 fylder 150 år. Askov satser i dag mest på prøve forberedende undervisning inden for film, tv og journalistik.

Forstander: Simon Frejvald Andsersen

En klassisk og uprætentiøs folke højskole, oprettet af FDF og gennem mange år tæt knyttet til kirkeligt ungdomsarbejde. Højborg for motionister, naturelskere og unge, der vil være aktive i lokalmiljøet og ude i den store verden.

Forstander: Jørgen Carlsen

Fokus på boglige emner som litteratur, filosofi og politik i grundtvigsk ånd. Det vil sige imod eksamensræset, fremdriftsreformen og konkurrencestaten. Højskolen for segmentet af unge 4.g.’ere, der gerne vil tilhøre den kreativt-kulturelle elite.

Ledere: Susan A. Olsen og Jeppe Sand

Danmarks næstældste højskole, grundlagt i 1851 af Chresten Kold, var i mange år en traditionel almen højskole. I de seneste år har højskolen dog haft en lidt turbulent tid, og efter en kort tid som innovationshøjskole satser man nu på unge med drømme om at blive teater- og filmskuespillere.

Testrup Højskole

Ryslinge Højskole

52 60

49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68

Ryslinge Højskole Oure Højskole Sport & Performance Gymnastikhøjskolen i Ollerup Kunsthøjskolen på Ærø Rørvig Folkehøjskole Den Rytmiske Højskole Vallekilde Højskole Ubberup Højskole Kunsthøjskolen i Holbæk Gerlev Idrætshøjskole Idrætshøjskolen Bosei Teaterhøjskolen Rødkilde Højskolen Marielyst Den Internationale Højskole Krogerup Højskole Luthersk Missions Højskole Grundtvigs Højskole Borups Højskole Suhrs Madakademiet Bornholms Højskole

Almen højskole Idrætshøjskole Højskole med fagspeciale Seniorhøjskole Ungdomshøjskole Kristen/spirituel højskole Livsstilshøjskole

Grundtvigs Højskole

Forstander: Jakob Mejlhede Nielsen

Traditionsrig, almendannende højskole med en mangfoldig, men måske også lidt flakkende profil. Højskolen har ikke linjer, men eleverne kan sammensætte deres ophold ud fra 40 forskellige fag.

Borups Højskole

Forstander: Bjørn Bredal

Højskolen i det indre København markedsfører sig selv på at ”vi har en klar kreativ og kunstnerisk profil”. Samtidig skiller Borups Højskole sig ud ved, at man ikke overnatter på skolen. Et oplagt valg for dem, der vil slippe for irriterende værelseskammerater og jord under gummistøvlerne.

12 Fælles på højskole

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015

Elitær på den folkelige måde På Testrup Højskole ved Aarhus lever og ånder eleverne for fællesskabet. Alligevel er de også klar over, at fællesskabet ikke indeholder folk fra alle samfundslag. Men alle er inviteret

fællesskab og enshed

WW Her byder alle

ind med det, de kan, og det gør, at det er et fællesskab, hvor alle er uundværlige, uden at der er en enkelt, der er front runner. Der er plads til alle.

Af Amalie Pil Sørensen amalie.pil@k.dk

På Testrup Højskole er det den ugentlige vegetardag. Eleverne får bagte kartofler, salat og brød. Spisesalen summer af snak, og da frokosten er ved at være færdig, og tallerkenerne er samlet for enden af hvert bord, er der flere elever og lærere, der har meddelelser til hinanden. En elev deler post ud. En lærer minder eleverne om, at de skal gøre rent efter frokost. En repræsentant fra højskolens løbeklub reklamerer for dagens løbetur. Der er både en fem- og en tikilometers rute, men da ”højskole er noget, vi gør sammen”, så starter tikilometerløberne først og runder højskolen, når de har fem kilometer tilbage, så de kan følges med den anden gruppe det resterende stykke af vejen. For på Testrup Højskole er fællesskabet altafgørende: ”Fællesskabet fylder alt. Fuldstændig alt,” siger 20-årige Andreas Gjerløv fra Vendsyssel. Han bor med 14 andre unge mennesker i huset Rolighed. På opslagstavlen i huset hænger en liste over, hvem der har lagt ud for øl, og en seddel fra en elev, der er væk på forlænget weekend og ønsker resten af huset god weekend. Efter frokosten befinder flere af eleverne sig i huset, hvor de har rengøringstjans. Den bliver kickstartet af høj musik, og efter lidt debat om spillelisten vimser eleverne rundt og gør rent. To hjælpes ad om opvasken, mens Andreas Gjerløv danser rundt på gulvet med en støvsuger i hånden. Det er fællesrengøring med stort F. ”Jeg har aldrig oplevet så intens en følelse før. Alle er på højskolen af den samme lyst til at lave et eller andet spændende og gøre noget godt, og så sker der bare noget helt særligt,” mener Andreas Gjerløv. 20-årige Alexander Blum Bertelsen fra Humlebæk er enig: ”Fællesskabet er en anden slags end det, man normalt oplever, da fællesskabet er noget, vi skaber sammen. Her byder alle ind med det, de kan, og det gør, at det er et fællesskab, hvor alle er uundværlige, uden at der er en enkelt, der er front runner. Der er plads til alle.”

Begge drenge går på Testrup Højskoles skrivelinje, som er en ud af fem linjer. De andre er teater-, kunst-, musik- og

Alexander Blum Bertelsen, 20 år, højskoleelev

0 Alexander Blum Bertelsen (tv.), Andreas Gjerløv og Lærke Skærlund nyder solen i en pause. – Fotos: Petra Theibel Jacobsen.

og nærstudere forskellene på elevernes baghoveder: Nogle havde dreadlocks, andre bar alpehuer. Nogle gemte hovedet bag hætter, mens andre lod krøllerne hænge frit.

0 Testrup Højskoles profil er meget boglig. 2 Testrup Højskoles dramalærer Torben Nielsen underholder eleverne til dagens fælleslektion med et enmands-teaterstykke bestående af alt fra Ikarosmyten til Dario Fo.

filosofilinjen. Inden for disse linjefag har de i alt 116 elever størstedelen af deres undervisning. Tre gange om ugen har de dog også fælleslektioner, hvor hele højskolen samles om et emne. Blandt de seneste fælles-

lektioner har der været et oplæg om hævnporno, en elevorganiseret workshop om øremærket barsel og tidligere denne dag et enmands-teaterstykke opført af dramalæreren Torben Nielsen. Han fremførte først Ikaros-myten

– og spillede både Ikaros og faderen Daidalos – og efter en kort pause, hvor Christiania-slagsangen ”I kan ikke slå os ihjel” underholdt eleverne, opførte han et af den italienske dramatiker Dario Fos samfundssatiriske stykker. Under forestillingen lyttede eleverne musestille og gav kun lyde fra sig, når dramalærerens sceneoptræden afkrævede et grin og lidt latter. Fra de bagerste stolerækker kunne man se deres skuldre bevæge sig lystigt op og ned

Udseendemæssigt er elevgruppen på Testrup Højskole mangfoldig. Men dykker man længere ned i hver enkelt elevs baggrund og ønsker for fremtiden, vil man se, at eleverne er, som højskoleelever er flest, ”4.g’ere”, der har brug for et sabbatår efter gymnasiet, inden de forsætter på universitetet. Et uvidenskabeligt eksempel på det er, at de fem elever, som Kristeligt Dagblad har talt med, alle har gået på et alment gymnasium, og alle søger ind på et universitetsstudium i år. Så er folkehøjskolen virkelig for folket, eller er fællesskabet kun for eliten? ”Det er rigtigt nok, at vi ligner hinanden meget. Her på højskolen føles det, som om vores fællesskab er for alle, men det er det i virkeligheden måske ikke,” siger Andreas Gjerløv og fortsætter: ”Det giver en gejst at være sammen med andre mennesker, der ligner en selv og hinanden, og som også brænder for noget og byder ind til fællesskabet. Den gejst er jeg efterhånden blevet vant til, men det kan nok godt blive svært at finde den efterfølgende. Samtidig er der også nogle, der aldrig kommer med på vognen, og det er en skam.”

Alexander Blum Bertelsen byder ind: ”Men jeg synes ikke, at man skal have dårlig samvittighed over at finde noget dybde her på Testrup, for det er jo det, vi vælger til. Vi ér forskellige, men vi satser på, at vi kan noget sammen. Så kan det godt være, at man, når man er færdig på højskolen, opdager, at hele verden ikke er indrettet på den måde. Men det kunne være rart, hvis den var,” mener han. På forstanderkontoret på Testrup Højskole tænker Jørgen Carlsen også over, om højskolen repræsenterer befolkningen bredt nok. ”Jeg ved godt, at vi ikke repræsenterer befolkningen i forholdet 1:1. Men det betyder ikke, at vi ikke meget gerne vil være bredere. Vi laver højskole for dem, der kommer her, og alle er inviteret,” forklarer forstanderen og tilføjer: ”Samtidig tror jeg, det er nødvendigt at se på højskolerne som et samlet felt. Vi har forskellige profiler, og Testrup Højskole er meget boglig. Vi appellerer til en bestemt type elever, der måske er mere intellektuelt orienterede end gennemsnittet. Andre højskoler appellerer til andre typer, og der er nogle, som ville trives godt på en anden type højskole, som ikke ville trives så godt her. Men der skal også være plads til et sted som Testrup. Alternativet ville være, at højskole blev lig med laveste fællesnævner.”

14 Fælles på Højskole

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015

Testrup Højskole 33Grundtvigsk højskole fra 1866 beliggende ved Mårslet syd for Aarhus. Siden 1986 har Jørgen Carlsen været forstander, og i dag er højskolen en af de mest kendte og toneangivende i Danmark. 33Testrup Højskole kalder sig selv ”det frie akademi” og ønsker med det ”akademiske” at understrege, at fagene og læringen på højskolen skal tages alvorligt. Ordet ”frie” skal til gengæld vise, at der ikke er nogen adgangsbegrænsning på højskolen. Alle er velkomne. 33Flere fremtrædende personligheder fra den aktuelle kultur- og medieverden har gået på Testrup Højskole. Eksempelvis journalist, forfatter og chefredaktør for Zetland Lea Korsgaard og forfatterne Josefine Klougart og Olga Ravn.

0 Der er fem forskellige linjer på Testrup Højskole, men uanset hvilken, man vælger sig ind på, deltager man i de tre ugentlige fælleslektioner, hvor hele højskolen samles. – Fotos: Petra Theibel Jacobsen.

Fire unge, der mødte højskolefællesskabet Fire unge fra Testrup Højskole fortæller om, hvad der binder højskoleelever sammen

fællesskab og enshed Af Amalie Pil Sørensen amalie.pil@k.dk

lermest, når vi synger sammen. Man kan mærke, at alle giver den så meget gas, og det er vildt fedt. 5 Føler du, at fællesskabet i Danmark er under pres? 3 Jeg synes, at fællesskabet er under en vis form for pres af individualismen. Jeg ser i samfundet en tendens til, at folk ofte kritiserer hinanden og de idéer, de hver især får. Her på Testrup bliver man bakket op i sine idéer, folk tror på, at det kan lade sig gøre. Der er en grundlæggende tro på fællesskabet.

0 Andreas Gjerløv, 20 år, skrivelinjen:

5 Hvor meget kommer Grundtvigs tanker om fællesskabet til udtryk på Testrup Højskole? 3 Min far er efterskolelærer, så jeg har altid hørt meget om Grundtvig, men det var først, da jeg kom herop og oplevede tankerne i praksis, at jeg rigtig forstod det. Fællesskabet er en strømmende følelse, der er overalt. Det hele hænger sammen på en særlig måde. Det er svært at beskrive, man skal virkelig opleve det. Jeg oplever fællesskabet al-

0 Joakim Larsen, 20 år, musiklinjen:

5 Hvor meget kommer Grundtvigs tanker om fællesskabet til udtryk på Testrup Højskole? 3 Meget! For mig kommer

fællesskabet allermest til udtryk i sangen. Man siger, at hvor der er lys og sang, der er højskolen, og det er sandt. I de allerførste sangtimer, da vi lige var startet, turde folk ikke rigtigt synge ordentligt igennem, og vi troede ikke på det, da Jørgen Carlsen sagde, at vi om få uger ville skråle højt med. Men det er bare sket helt naturligt. Det er blevet en fællesskabsting, at vi skal op at synge. Det er noget, vi gør sammen. 5 Jeres forstander, Jørgen Carlsen, har kritiseret Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensen for at dyrke et ”hver-for-sig-fund”. Man taler om, at samfundet er blevet mere individualiseret, og mange, særligt unge, stemmer på Liberal Alliance, som – hvis man skal følge Jørgen Carlsens tankegang – måske er repræsentanter for et ”hverfor-sig-fund”. Føler du, at fællesskabet i Danmark er under pres? 3 Nej, det synes jeg ikke. Men der er en stor kontrast mellem at gå på højskole og være en del af samfundet udenfor. Når jeg tager hjem fra højskolen og står på Aarhus Banegård, synes jeg da, det er enormt underligt, at jeg ikke kender alle, og at alle ikke hilser på mig og hinanden. Men jeg føler ikke, at

fællesskabet som sådan er presset.

til udtryk i måden, vi gør tingene på. 5 Føler du, at fællesskabet i Danmark er under pres? 3 Det er vanskeligt at besvare et spørgsmål som det, når man selv befinder sig i midten af alt, hvad der er fællesskab. Men ud fra mit eget udgangspunkt vil jeg sige nej – fællesskabet er ikke truet. Der er jo også en grund til, at folk vælger at tage på højskoler, og det er netop et udtryk for, at man tilvælger et fællesskab.

0 Mathilde Meile, 21 år, skrivelinjen:

5 Hvor meget kommer Grundtvigs tanker om fællesskabet til udtryk på Testrup Højskole? 3 Det er grundlæggende for dette sted, at der hersker en ånd, som er opmærksom på højskolebevægelsens rødder. Der siver en mentalitet hele vejen oppe fra ledelsen ned gennem alle lag på højskolen: lærerstaben, køkkenpersonalet, pedellerne og selvfølgelig os elever, som er påvirket af de grundtvigske tanker. Det mærker man dels gennem konkrete oplæg om Grundtvig, og dels kommer den grundtvigske tankegang

0 Lærke Skærlund, 23 år, teaterlinjen. Læser retorik på Københavns Universitet, men har taget et halvt års orlov for at tage på højskole:

5 Hvor meget kommer

Grundtvigs tanker om fællesskabet til udtryk på Testrup Højskole? 3 Det fylder meget. Jeg ser særligt fællesskabet i hverdagens praktiske ting: Selvfølgelig stabler man tallerkenerne efter måltidet og hjælpes ad med at rydde ud af bordet, så det er nemmere for dem, der skal gøre rent. Selvfølgelig opfylder man sine rengøringspligter, for det er til det fælles bedste. 5 Føler du, at fællesskabet i Danmark er under pres? 3 Ja, det er det. I eksempelvis uddannelsessystemet er der meget fokus på, at vi hver især skal klare os igennem så hurtigt som muligt. Når det hele bare handler om at klare sig gennem den næste eksamensperiode bedst og hurtigst muligt, så tærer det på ens overskud og energi til fællesskabet. Jeg valgte netop at tage orlov fra studiet og tage på højskole, da jeg havde brug for en pause fra læsesalen og solotilværelsen bag ved bøgerne. Da jeg kom her og så, hvordan et fællesskab i dagligdagen kan se ud, så blev det tydeligt for mig, at fællesskabet ér under pres ude i den virkelige verden.

Sommerkurser 2015 på Rønde Højskole

Uge 26, 20. juni - 26. juni

Uge 28, 4. juli - 10. juli

Det skønne Djursland - vandringer

L FÅ P

ER ADS

Højsommer på Djursland - vandreture

AGE Tag med på vandreture til nogle af de mange B L I T

spændende natur- og kulturseværdigheder på Djursland. Turenes længde vil variere fra 8 til 15 km.

På dette kursus kan du se nogle af de unikke natur- og kulturseværdigheder på Djursland. Vi vil vandre rundt ad små stier og veje, som turisten normalt ikke ser.

Uge 26, 20. juni - 26. juni

Uge 28, 4. juli - 10. juli

Guidede cykelture langs Djurslands dejlige kyster, varierede eventyrlige landskaber, Nationalpark Mols Bjerges bakker og skove.

På dette egnskursus skal vi opleve Djurslands unikke kultur- og naturseværdigheder på tætteste hold. Ugen består af guidede ture med bus rundt på Djursland.

Det skønne Djursland på cykel

Højsommer på Djursland - busture

Uge 29, 11. juli - 17. juli

Uge 27, 27. juni - 3. juli

Familiekursus

Over land og by - oplev Århus og Mols

Et enestående kursus, hvor du i samme uge kan opleve det idylliske Molsland og storbyens dynamiske atmosfære.

Uge 32, 1. aug. - 7. aug.

Vi byder velkommen til et kursus fyldt med livsglæde, foredrag, værksteder, udflugter til Djurslands fantastiske seværdigheder af kultur og natur, højskolesang og fællesskab.

En uge med dans og glæde med Karen Margrete Pedersen og Birte Stisen som dygtige og kompetente instruktører. Oplev glædens øjeblikke i seniordansen med motion, fællesskab og godt humør.

Uge 32, 1. aug. - 7. aug.

sy nyt tøj til dig selv, og som gerne vil fordybe dig en hel uge i sy- og designuniverset med andre syglade kursister.

Oplev auguststemning og skønhed på Djursland med udflugter i Molslandet, højskolesang, livskloge og spændende foredrag, samtaler og hyggeligt samvær.

AGE Kurset henvender sig til dig, der har lyst til at TILB

T G L DSO

Seniordans

Uge 28, 4. juli - 10. juli Sy og design

L FÅ P

en festlig blanding af udflugter, værksteder, sang og musik, fælles aktiviteter, hygge og en masse sjov på skolen, i den lokale Zoo og ved stranden.

Uge 27, 27. juni - 3. juli

Glædens øjeblikke - højsommer

ER ADS

ER ADS L P FÅ

AGE Tag familien med på højskole. Vi byder på TILB

Uge 28, 4. juli - 10. juli Strik i form og med kant

Kurset henvender sig til dig, der har lyst til at lege med garn og pinde samt at eksperimentere. Det skal nemlig være en leg at strikke.

Glædens øjeblikke - auguststemning

Læs mere på www.rondehojskole.dk eller ring og hør nærmere!!

Skolevej 2 • 8410 Rønde • tlf.: 8637 1955 • post@rhe.dk • www.rondehojskole.dk

16 Fælles på Højskole

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015

2 En gruppe af eleverne venter på, at det er deres tur til at komme på banen. Ventetiden bruges på at nyde solen sammen og styrke venskabet. – Alle fotos: Petra Theibel Jacobsen.

1 Idræt er ikke bare til for at holde kroppen sund og i god form. Idræt er et dannelsesfag på Gerlev Idrætshøjskole.

0 Der er stærke ben og hurtige reflekser at spotte, hvis man tager med til legetime på Gerlev Idrætshøjskole.

På Gerlev Højskole er fællesskabet Hvis man er elev på Gerlev Idrætshøjskole og vælger faget ”games”, kan man blive bragt tilbage til folkeskolens

fri leg for voksne Af Vibeke Mikkelsen Hansen hansen@k.dk

”Come on guys, two minutes left!” råber idrætslærer på Gerlev Idrætshøjskole Artur Stryjak ud over den solbeskinnede grønne plæne, hvor et kuld højskoleelever er i gang med at lege. Det er torsdag eftermiddag, og faget

games – lege – er på skemaet. ”Vi leger en leg, der hedder Kho Kho, som er en indisk nationalsport,” siger Artur Stryjak, men hans kigger på sit ur og gør eleverne opmærksomme på, at der nu er under et minut tilbage, inden holdet på banen skal skiftes ud med den anden halvdel af eleverne, som sidder klar til at springe ud på græsset. Gerlev Idrætshøjskole blev i efteråret 2014 kåret som europæisk centrum for leg.

Samtidig er Gerlev Legepark, som ligger klos op ad højskolen og er en del af samme, blevet udnævnt til det første europæiske Regional Traditional Sports and Games Centre af den internationale idrætsorganisation TAFISA. I legeparken har man særligt fokus på genopdagelsen af gamle lege og sportsgrene, og læring i praksis bliver sat højt på dagsordenen. ”Man skal ikke bare sidde og læse en masse. Læring

skal sidde i kroppen, for vi accepterer, at kroppen hænger sammen med hovedet,” siger Artur Stryjak og fløjter af. Den del af eleverne, der har siddet på sidelinjen, spæner ind på banen, mens 21-årige Morten Kruse Hemmingsen, puster ud. Han er elev på Gerlev Idrætshøjskole og har i fem intense minutter ilet rundt for at undgå at blive fanget i den igangværende leg.

Hans yndlingslege er de strategiske, hvor han skal tænke sig om og får løbet en masse. ”Man kommer hinanden meget ved, når man leger. Jeg tror, det er noget med bevægelsen over for hinanden og det at tænke sammen og arbejde strategisk på andre måder, end man ellers gør til hverdag,” siger Morten Kruse Hemmingsen, der lige når at forklare, at eleverne bliver bundet sammen gennem le-

gen, inden han vender tilbage til sidelinjen for at være klar, når det igen er hans tur på banen.

Alle er bogstaveligt talt midt i en god leg, mens Kristeligt Dagblad er på besøg. Spørgsmål besvares forpustet, men med udtalt energi og begejstring. Eleverne oplever glæde ved det fællesskab, som legene giver anledning til.

fortsætter næste side

Fælles på Højskole 17

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015

0 Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan lege, og hvordan man kan lege det. En kvalitet, som Gerlev Idrætshøjskole blev belønnet for sidste år, hvor de af den internationale idrætsorganisation TAFISA blev kåret til europæisk centrum for leg.

0 Der er især fokus på genopdagelsen af gamle lege og sportsgrene, og det gælder om at bevare et stærkt fællesskab og samarbejde under legen og konkurrencerne. På den måde kan man bruge legen som et redskab hele livet.

0 Kampen, dansen, legen og fordybelsen er grundlaget for undervisningen på Gerlev Idrætshøjskole. Her ses netop fordybelsen og et stille øjeblik i elevkredsen, inden de finder sammen i grupper på tre for at give sig i kast med den første leg.

0 Første hold går på banen varmer op til at springe ud i den indiske nationalsport Kho Kho.

bundet op på leg og gode minder frikvarterer. Men på højskolen får eleverne en dybere indsigt i, hvordan de kan bruge leg gennem hele livet Fortsat fra forrige side Det er en type fællesskabsdannelse, som kan bruges over for alle målgrupper, mener Artur Stryjak. ”Leg giver mening, fordi det er meget menneskeligt. De første lege, vi leger, er gemmelege med vores mor. Hvis vi stopper med at lege som voksne, er der ikke så meget tilbage af det sjove i vores liv,” siger han.

Artur Stryjak er oprindeligt fra Polen og startede selv som udvekslingselev på Gerlev Idrætshøjskole i 2005. Siden har han uddannet sig til idrætslærer og lært det danske sprog. Inspirationen til hele tiden at finde på sjove lege kommer primært fra eleverne. ”På legeholdet kan vi eksperimentere med en leg, som jeg aldrig har prøvet før. Eleverne er villige til at teste en leg, og vi prøver hele tiden at

twiste en aktivitet,” siger Artur Stryjak.

Selvom størstedelen af eleverne er unge voksne mennesker i tyverne, så giver det stadig stor mening for de to veninder og højskoleelever Cecilie Fevre Jensen på 20 år og Astrid Vest-Hansen på 21 år at lege. ”I nogle af legene kommer man tilbage til folkeskolen og tænker på, da man stod ude i frikvartererne. Det giver no-

get andet, at man nu er blevet det ældre og lærer mere omkring legene. Eksempelvis hvordan man kan undervise i legene i forhold til målgrupper. Man kommer dybere ind i legen, end da man legede i folkeskolen,” siger Cecilie Fevre Jensen og fortsætter. ”Vi kan stå her voksne mennesker og grine sammen, når vi skal lege børnelege som ’Alle mine kyllinger kom hjem’. Det giver bare en rigtig god stemning,” siger hun.

Kampen, legen, dansen og fordybelsen er en stor del af højskolelivet, forklarer Astrid Vest-Hansen. ”Det er gennem legen, vi kommer tæt på hinanden. I introugen mødes vi alle sammen og leger og kommer i berøring med hinanden meget hurtigt. På den måde lærer vi hinanden at kende,” siger Astrid Vest-Hansen, der fortæller, at hun vil tage legen med videre i hele sit liv. ”Jeg skal være pædagog, og

der kommer legefaget til at hjælpe mig. Når jeg en dag får børn, kommer det helt sikkert også til at have en stor betydning, for mine børn skal ud og lege, så de ikke sidder for meget foran en computer.” Cecilie Fevre Jensen er enig: ”Man skal holde fast i værdier, så det ikke bliver for meget computer, men mere ”da vi var små, var vi ude at lege.”

18 Fælles på Højskole

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015

2 Dannelse og fællesskab skal stadig være kernen på en højskole, fastslår forstander Finn Berggren fra Gerlev Idrætshøjskole. Men i dag kommer eleverne ikke på grund af en tradition eller et ønske om at give noget videre til andre. De kommer for deres egen skyld, og så er det højskolens opgave at åbne deres øjne for dannelse og fællesskab. – Privatfoto.

Fællesskabet er det tilbud, eleverne ikke vidste, de havde brug for Finn Berggren haft tre højskoleliv på Gerlev Idrætshøjskole: som elev i 1960’erne, lærer i 1970’erne og forstander siden 2002. Både elevgruppen, idrætten og fællesskabet er markant forandret på de 50 år

fem årtier på højskole Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk

Tilbage i 1960’erne gik en gymnastikdreng i Vordingborg og tænkte over, hvordan hans glæde ved gymnastikken kunne forenes med et ønske om at undervise. Han kom ikke fra ”et hjem med klaver”, og familien havde hverken den helt store tradition for videregående uddannelse eller højskoleophold. Men henne i Vordingborg Gymnastikforening fik han en anbefaling af sin mentor, gymnastiklærer Henrik Børsting: ”Tag på Gerlev Idrætshøjskole.” Gymnastikdrengen Finn Berggren fulgte rådet. I marts 1965 tog han på højskole – han fik dispensation for, at han endnu ikke var fyldt 18 år, men kun var sytten et halvt. Og tilmed formede fremtiden sig sådan, at han fik i alt tre højskoleliv på den sydsjællandske idrætshøjskole. For i 1971-1978 vendte han tilbage som lærer. Og siden 2002 har han været forstander. ”Jeg var meget glad for mit højskoleophold som elev, som jeg synes udviklede mig meget. Men jeg forlod ikke højskolen med en drøm om at vende tilbage. Jeg begyndte at læse til lærer, og siden skiftede jeg til højskolen for

legemsøvelser, som idrætsstudiet på Københavns Universitet hed dengang. Men så fik jeg en henvendelse fra min gamle forstander, som fortalte, at Gerlev manglede en gymnastiklærer, og spurgte, om ikke det var noget for mig. Og pludselig var jeg tilbage, kun 24 år gammel. Det husker jeg på, når jeg ser de unge højskolelærere i dag og griber mig selv i at tænke ’hvor er de dog unge’,” fortæller Finn Berggren. Når han skal sammenligne den højskole, som Gerlev har udviklet sig til i dag, med den højskole, han var elev på i 1960’erne og lærer på i 1970’erne, kan han konstatere, at meget er forandret. Ikke mindst elevsammensætningen og måden, der dyrkes idræt på – men måske er den største forandring, at fællesskabet ikke er forventet og ikke tages for givet, men derimod er noget, højskolen skal indvie eleverne i. ”Det er en helt anden type elever, vi har i dag. Dengang var grundlaget for højskolen i udpræget grad landboungdommen. De kom fra det organiserede gymnastik- og idrætsforeningsliv, og når de forlod højskolen, vendte de tilbage til deres foreninger som instruktører og ledere. De var bevidste om, at de skulle hen og lære nogle gode ting, som de siden kunne bringe videre derhjemme,” forklarer han og tilføjer: ”I dag arbejder vi med den

senmoderne ungdom. Deres tilgang til at tage på højskole er: ’Hvad kan jeg få ud af det her?’. Vores opgave er at arbejde med, hvordan disse bevidst selvoptagede elever kan komme til at opleve, at alle nutidens individuelle og fokuserede aktiviteter får ekstra værdi, hvis vi arbejder med dem i fællesskab.”

Gerlev Idrætshøjskole blev oprettet i 1938 af gymnastikpædagogen Kristian Krogshede, som kom med en baggrund fra Niels Bukhs berømte gymnastikhøjskole i Ollerup. Det var datidens organiserede gymnastikforeningsliv, der var udgangspunktet, men siden 1970’erne har højskolen også skilt sig ud ved at have idrætsforskning tilknyttet. I dag er værdigrundlaget centreret omkring de fire nøgleord kamp, leg, dans og fordybelse. Og hvad angår undervisningens indhold, er de store gymnastikopvisninger erstattet af moderne aktiviteter, som typisk opstår spontant uden en traditionel forenings- og fællesskabsforankring. Og det er fag og aktiviteter, som rent sprogligt nok vil klinge fremmedartet i ældre højskole- og gymnastikmenneskers ører: Street dance, parkour, snowboard, free skiing, martial arts, cross fit, move out. ”I dag er vi førende i Danmark inden for street-sport.

Samtidig arbejder vi bevidst med at få en mere generel dannelsesproces med, så eleverne får det bedste af højskolefællesskabet med, men uden at det opfattes som en gammel tradition, man får trukket ned over hovedet,” forklarer Finn Berggren. Højskolens arbejde med leg og åbning af Gerlev Legepark ligger i forlængelse af dette. På en måde kan det ses som et idrætshistorisk museum for konservering af gamle lege i dansk kulturhistorie. Men i stedet er der skabt et sted, som unge kan tage i brug, blive dygtigere og mere kulturelt bevidste om, men samtidig også bare lege med, påpeger forstanderen. Han skynder sig at pointere, at Gerlevs visioner langtfra er hans tanker alene. En nøglerolle i arbejdet med Gerlev som forskningssted spillede forstanderen 19791991, Ove Korsgaard, som i dag er professor ved DPU, Aarhus Universitet. Og den seneste udvikling i retning af kamp, leg, dans og fordybelse blev sat i gang under forstanderen 1991-2002, Søren Møller, som i dag er formand for DGI. Endelig skylder Gerlev idrætsforskerne Henning Eichberg og Jørgen Møller megen tak, påpeger Finn Berggren.

I tiden under de to førnævnte forstandere var Finn Berggren ikke på Gerlev Idrætshøjskole.

WW I dag arbejder

vi med den senmoderne ungdom. Deres tilgang til at tage på højskole er: ’Hvad kan jeg få ud af det her?’. Vores opgave er at arbejde med, hvordan disse bevidst selvoptagede elever kan komme til at opleve, at alle nutidens individuelle og fokuserede aktiviteter får ekstra værdi, hvis vi arbejder med dem i fællesskab.

Finn Berggren, forstander på Gerlev Idrætshøjskole

Selvom han var glad for at være højskolelærer, afmønstrede han allerede i 1978. Han fik et tilbud om at blive udsendt af Danida til Sydkorea for at blive rådgiver inden for idrætsundervisning. Siden var han i to årtier lektor ved Institut for Idræt på Syddansk Universitet og havde aldrig drømt om, at han endnu en gang skulle vende tilbage til Gerlev, denne gang som forstander. Men igen var han i den situation, at han blev spurgt, blev smigret over forslaget og takkede ja. ”Da jeg sagde ja, var det slet ikke gået op for mig, at det var lige midt i højskolernes store krise, og jeg undersøgte det ikke, før jeg tog imod tilbuddet. Så jeg stod i 2002 med den udfordring, at det viste sig at være en højskole med kun 37 elever og røde tal i regnskabet, beretter Finn Berggren. I dag kan han more sig over denne situation, ikke mindst fordi skuden er vendt. Dette forårs 147 kursister er det største antal nogensinde: ”Da det gik op for mig, at vi var i krise, stod det klart, at vi ikke kunne leve på traditionen, men måtte være villige til forandring. Gennem de næste syv-otte år prøvede vi alt muligt af. Det strittede i alle retninger, og enhver management-guru ville nok sige, det var vanvittigt. Men det gav en kæmpe dynamik, som stille og roligt har bragt os på rette spor i løbet af 13 år.”

Idrætshøjskolen Aarhus

Bliv den bedste version af dig selv! Læs mere på www.ihaarhus.dk

Fitness Boldspil Musik Outdoor

For mere information eller aftale om en rundvisning - kontakt Idrætshøjskolen Aarhus på ihaa@ihaarhus.dk eller +45 86213800

20 Fælles på Højskole

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015

0 Den vidtstrakte jordanske hovedstad Amman og den nærliggende flygtningelejr Zarqa fik for nylig besøg af et helt hold elever fra den vestsjællandske Vallekilde Højskole. – Alle fotos: Vallekilde Højskole.

0 Det var en oplevelse for livet at møde det hektiske mellemøstlige folkeliv og få dybere indsigt i regionens politiske, sociale og religiøse konflikter.

Fra Vallekilde Højskole til verdens brændpunkter Hvert år arrangerer flere af landets højskoler rejser til verdens konfliktområder. For nylig var Ane Christine Knudsen med Vallekilde Højskole i Jordan på en rejse, der bød på oplevelser, kontakter for livet og større indsigt i Mellemøstens kultur

ud i verden Af Anne Sofie Hyldedal Folkmann indland@k.dk

Gadehandlerne råber om kap for at sikre sig dagens indtjening, mens det vrimler med unge og gamle i de små boder. Alle roder rundt i de mange bunker af brugt tøj, der ligger spredt på bordene. Udtrådte sko, beskidte bluser og afblegede tasker. I små rolige ryk triller taxien gennem den travle menneskemængde efter at have passeret indgangen til Jordans ældste flygtningelejr, Zarqa. Skeptiske og med rynkede pander løfter de handlende blikkene fra bordene og kigger ind ad bilruden. Her sidder 21-årige Ane Christine Knudsen, oprindelig fra Silkeborg, men for tiden journalistelev på den vestsjællandske Vallekilde Højskole. ”Det var slet ikke sådan, jeg havde regnet med, at det så ud,” siger hun overrasket. Zarqa er ikke, hvad man normalt vil forbinde med en flygtningelejr. Den har eksisteret i over 50 år, så teltene er for længst erstattet af sandfarvede klodser i to etager, der ligger tæt langs højre side af den smadrede vej. På modsatte side er der rejst en høj betonmur med pigtråd på toppen. Få steder er den lange mur brudt af store døre. Taxierne parkerer foran en af dørene. Ane Christine Knudsen be-

gyndte på Vallekilde Højskoles journalistlinje i august 2014, og da hun fik muligheden for at komme på studietur i Jordan, var hun ikke lang tid om at sige ja: ”Der er ikke noget mere oplagt end at rejse ned og opleve den mellemøstlige kultur i en så konfliktpræget tid, når man er interesseret i journalistik og den gode historie,” siger hun,

Vallekilde Højskole er langtfra den eneste højskole, som satser på spændende studieture til verdens brændpunkter, oplyser Niels Glahn, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening: ”Landets højskoler har gennem mange år haft kontakt til brændpunkterne rundt omkring i verden. Fra 1960’erne og frem har en række højskoler haft fokus på udviklingsarbejde, både i form af konkrete Danida-støttede projekter og rejseophold for eleverne i forbindelse med eller forlængelse af højskoleopholdet. Nogle højskoler har etableret et fast samarbejde med ngo’er i tredjeverdenslande, og andre højskoler skifter rejsemål, alt efter hvor der er aktuelle brændpunkter.” Krogerup Højskole i Nordsjælland er en af de andre højskoler, der har haft succes med rejser til lande som Irak, Burma og Mexico. Ifølge forstander Rikke Forchhammer har turene den effekt, at eleverne både bliver klogere på

0 Ane Christine Knudsen er 21 år og stammer fra Silkeborg. Højskoleturen til Mellemøsten har givet hende stor lyst til at vende tilbage og lære mere.

sig selv og den verden, de lever i. ”Eleverne mærker, at vi lever i en meget privilegeret del af verden, og at folk andre steder på kloden slås for helt basale rettigheder og fornødenheder. Det bedste er, at eleverne synes, det er spændende at være af sted. De bliver meget berigede af det,” forklarer hun.

Det billede kan Ane Christine Knudsen godt genkende i dag. Men inden hun tog af sted på rejsen, vidste hun ikke, hvad hun kunne forvente. ”Mit håb var at få et indblik i og en bedre forståelse for kul-

turen, især nu, hvor der sker så meget i regionen,” fortæller hun. Det er netop dét, hun har fået, påpeger hun. Turen til Jordan var nemlig arrangeret i samarbejde med menneskerettighedsorganisationen Dignity, Danish Institute Against Torture. Det gav mulighed for at mødes med både menneskerettighedsforkæmpere, advokater og torturofre. ”Hvis man rejste alene af sted, ville man jo ikke have mulighed for at møde så mange spændende mennesker,” forklarer hun. Solen skinner, da Ane Christine Knudsen træder ud af

taxien midt i Zarqa. Sammen med de otte andre højskoleelever, en journalistlærer og to samarbejdspartnere fra Dignity bliver gruppen budt velkommen til Zarqa Community Development Committee. Et center, hvor kyndigt sundhedspersonale tager sig af traumatiserede og voldsramte kvinder og børn. Elna Søndergaard, der er Dignitys landechef i Jordan, mener som Rikke Forchhammer, at rejser til verdens brændpunkter er vigtige for de unge højskoleelever. Men det handler om meget mere end de unge selv. ”Formålet med dialogprojektet mellem Vallekilde Højskole og Dignity er at skabe et møde mellem de danske højskoleelever og den arabiske verden og gennem dialog at udveksle erfaringer, opbygge nye netværk på tværs af grænser og kulturer. At opnå en dybere forståelse af den arabiske verden, dens udfordringer og de mennesker, der bor i den,” forklarer hun. Julie Elver er journalistlærer på Vallekilde Højskole og var med eleverne i Jordan. For hende giver det også god mening at tilbyde eleverne ture til verdens brændpunkter: ”Som journalistlærer synes jeg selvfølgelig, det er ekstremt vigtigt at vise eleverne andre sider af verden end den, de kender. Give dem en større forståelse for de konflikter, deres generation er vidne til, og selv møde de

mennesker, der står midt i begivenhederne. Det giver dem forhåbentlig et mere nuanceret syn på verden, som de kan bruge, hvis de fortsætter ad journalistikkens vej.”

I Zarqa møder holdet ikke bare de ansatte i centeret, men taler også med flere af beboerne fra lejren. Med tårer i øjnene fortæller de barske historier om krig, frygt og håb om en bedre fremtid. Fortællingerne gør tydeligt indtryk på de danske højskoleelever. ”Det var stærkt at møde de mennesker, som vi læser om i medierne, og rent faktisk se, hvilken indflydelse de forfærdelige krige og kampe har på et menneske,” fortæller Ane Christine Knudsen efter mødet. Turen har været en af hendes livs oplevelser, og hun er taknemmelig for de mennesker, hun har mødt undervejs. ”Der er så mange seje mennesker, som virkelig arbejder for at forbedre situationen i Mellemøsten, og de giver så meget af sig selv,” siger Ane Christine Knudsen, der er blevet endnu mere nysgerrig på det, der for hende er nyopdaget land: ”Jeg har bare lyst til at rejse videre og se endnu mere af Mellemøsten.”

Anne Sofie Hyldedal Folkmann var selv med på rejsen til Jordan som elev på Vallekilde Højskoles journalistlinje.

Grundtvigs Højskole

LAV DIN EGEN LINIE VÆLG MELLEM 40 FAG

Foto · Film · Radio · Journalistik Politik · Kommunikation · Filosofi NGO arbejde · Psykologi · Kunst Litteratur · Filosofi · Musik · Sport

Rejs til New York med USAekspert Mads Fuglede og skab musik med Tue West.

Grundtvigs Højskole i Hillerød Tlf 4826 8700 – www.grundtvigs.dk

HØJSKOLE ER ET

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015

Fem højskoleelever, der mærkede verden

DRØMMESTUDIE

Vi har talt med elever fra fem højskoler, der har været på rejse i Den Tredje Verden

ud i verden

IDRÆT & VANDSPORT U-LANDSPROJEKT FRILUFTSLIV POLITIK KUNST MUSIK

Af Anne Sofie Hyldedal Folkmann indland@k.dk

TAG PÅ SILKEBORG HØJSKOLE OG OPLEV ET FORFØRENDE FRIRUM Få nye venner og ny energi ... med et ophold på Livsstilshøjskolen Gudum Sommerkurser på én uge i uge nr.: 27 Mindfulness og meditation 28 Din indre pilgrimsvandring 28 Sang som stressdæmper 29 Sund og Glad (Velegnet for udviklingshæmmede) 30 Malekursus, Acryl 30 Bliv dus med din iPad 31 Harmonika og højskole 32 Livsstil på kryds og tværs Få 32 Bliv dus med din iPad d

0 Lise Mejling Sørensen, 20 år. Uldum Højskole, foråret 2014. Rejsedestination: Rundugai, Tanzania:

0 Matilde Woller Balle, 22 år. Vallekilde Højskole, foråret 2014. Rejsedestination: Sulaymaniyah, Irak:

3 ”Vi skulle bo og arbejde sammen med unge irakiske bloggere. Det var bare en chance, jeg tænkte, man aldrig ville få igen. Sammen med unge irakere producerede vi videoer eller artikler ud fra emner som børneægteskab, krig og kulturforskelle. Men det bedste ved turen var uden tvivl de mennesker, vi mødte. Jeg var overrasket over deres taknemmelighed, deres nysgerrighed, deres livssyn og deres lyst til livet. Jeg var nok præget af mediernes fremstilling af Irak inden afrejsen og var ret nervøs over at skulle derned. Men alle mine bekymringer blev gjort til skamme. Jeg mødte så meget kærlighed.”

suc ces

in sta somm m rt d e en rform ed 17. ma , j.

Lange kurser: De lange kurser er på 6, 12, 18 eller 25 uger Starter 17. maj, 9. august, 27. september eller 8. november.

0 Kristina Block, 22 år. Silkeborg Højskole, efteråret 2013. Rejsedestination: Uganda, Katakwi District, Oliangoi:

3 ”Hos min familie var jeg ikke bare den hvide gæst, jeg blev en del af familien og dens hverdag. Jeg har aldrig før følt mig så velkommen, som jeg gjorde i min landsby i Uganda. Det absolut værste var at opleve den store fattigdom, som Uganda lider under. I starten var det en kæmpe udfordring at gå fra at leve i en tryg højskoleboble til at være helt ude af min comfort zone i en fremmed landsby blandt fremmede mennesker. Det var et kæmpe kulturchok. Men det, der overraskede mig mest, var, at der findes mennesker i verden, der har så lidt, men alligevel kan finde overskud til at tage imod andre mennesker.”

3 ”Vores lærer kendte kulturen ud og ind og kunne få os væk fra turismen og hen til det ægte Tanzania. Også fællesskabet spillede ind i beslutningen om at tage af sted, for det er helt klart en fordel at rejse med højskolekammerater, da man har et sammenhold, der er unikt, og som er godt at have, når man rejser rundt i en ukendt kultur. Jeg har snakket med skønne mennesker med helt andre liv, tanker, erfaringer og realiteter end mine egne. Og det er netop det, der er et af de vigtigste formål med at rejse ud i verden: at komme hjem med en ny horisont.”

0 Mathias Norden Larsen, 23 år. Silkeborg Højskole, foråret 2012. Rejsedestination: Tamil Nadu, Indien:

Lær blandt andet om: • at ændre din livsstil • at bryde dine vaner • at opnå et varigt vægttab • at håndtere stress • at få styrket dit selvværd • at finde livsglæden Spændende almendannende fag, godt socialt samvær og bus til døren.

mødt kulturen indefra, da vi boede hos lokale familier, der viste sig at ende som bekendtskaber, som i dag stadig har en plads i vores hjerter. Desuden fik vi begge udviklet vores spanskkundskaber efter en måned på sprogskole og en masse øvelse i hverdagslivet. Der er ingen tvivl om, at jeg skal tilbage til Guatemala i fremtiden.”

0 Andreas Hvilshøj Clausen, 20 år. Rønde Højskole, efteråret 2013. Rejsedestination: Guatemala:

Forkæl dig selv...

Livsstilshøjskolen Gudum • Højbjergvej 2 • 7620 Lemvig • Tlf.: 97 88 83 00 info@livsstilshojskolen.dk • www.livsstilshojskolen.dk

3 ”Da jeg fandt frem til, at Rønde Højskole udbød et valgfag ved navn ’Rejseprojektet’, var jeg solgt. I forlængelse af vores højskoleophold tog jeg med min veninde til Guatemala med højskolens hjælp. Vi fik oplevet en masse, som vi aldrig på forhånd havde forestillet os, vi fik

3 ”Arbejdsopgaverne under opholdet bestod hovedsageligt i et undervisningsforløb i et samarbejde mellem os fra Silkeborg Højskole og lokale skoler i området omkring byen Tiruvannamalai. Det sværeste var at føle sig magtesløs i et spind af fattigdom, undertrykkelse, kontraster og manglende forståelse. Det sætter vores velfærdssamfund i relief og understreger, hvor privilegerede vi er i Danmark. Så privilegerede, at mine idealistiske blå øjne til tider kan føle sig helt skyldige, når uligheden viser tænder.”

Korte Kurser

Åbent hus den 2. maj

Kurser i 2015 04.05.15 04.05.15 11.05.15 11.05.15 08.06.15

10.05.15 10.05.15 17.05.15 17.05.15 21.06.15

22.06.15 - 28.06.15 05.07.15 - 11.07.15 05.07.15 - 11.07.15 13.07.15 - 19.07.15 20.07.15 - 26.07.15 02.08.15 - 08.08.15 20.12.15 - 02.01.16 * Forårsrabat kr. 600,-

Lange Kurser

Landbrugets arkitektur* Fra Østersø til marsk* Store tider i grænselandet* Slotte og Herregårde* Opera II, Verdi og Puccini i Hamborg Seniordans på højskole Intensiv kor uge Ord, der duer – skriv, så du bliver læst Tysk support - intensiv tysk Cykling over grænser Vadehav, halliger og frisere Jul og nytår i grænselandet se hjemmesiden

13. september - 12. december 2015 10. januar - 28. maj 2016 ... og alle andre dage hvis det passer dig bedre. ring eller mail, så laver vi en aftale, der passer ind i din kalender

“du behøver ikke at være høj for at gå på skolen, for det bliver du automatisk! et godt sted at være og et godt sted at lære. det er jaruplund højskole” Søren, elev på Jaruplund

rejser 2015 24.08.15 - 04.09.15

Goslar og Harzen

19.11.15 - 05.12.15

Egypten, faraoernes land

“jeg fik oplevelser og venskaber over grænser” Kristine, elev på Jaruplund

se mere på: www.jaruplund.de

Jaruplund HøJskole ”Tør du krydse grænser?” – dansk højskole ved Flensborg

0049 4630-969 140 • kontoret@jaruplund.de

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015

moderne klassisk højskole www.ronshoved.dk 0 Design er det fælles nøgleord for den nye højskole i sønderjyske Højer. Fordelingen af hankøn og hunkøn tænker man at afbalancere ved, at de både er computerspil og mode, man kan designe. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.

Højteknologisk højskole i Højer I Danmarks sydvestligste hjørne åbner til august en designhøjskole, som vil bruge teknologi til at bygge højskolefællesskabet på

Korte Kurser 2015

ny højskole Af Simon Muff Enevoldsen enevoldsen@k.dk

Uge 26

· Vandring i Østjylland · Vandring og fugle i Østjylland · På cykel i Østjylland

Uge 27

· Maleri - akryl · Keramik & Raku · Glaskunst · Byg en bålhytte

Uge 28

· Familiekursus - fra 6 til 100 år

Uge 29

· Østjylland på kryds og tværs · Så syng da Danmark · Slægtsforskning

Uge 30

· Run & Fitness · Mountainbike · WildMan · Tennis · Vild med dans · Tai-Chi · Yoga & Mindfulness Meditation

· Tegning · Digital Foto · Grafik & Tryk · Skriveværksted

Uge 31

· Seniordans · Spansk - for seniorer · iPad for seniorer

· Engelsk - for seniorer · Maleri for kreative seniorer

Uge 32

· Smag på Østjylland · På cykel i Østjylland

· Vandring i Østjylland · Motion i naturen

Uge 52

· Julekursus

Hadsten Højskole Tlf.: 8698 0199 www.hadstenhojskole.dk

Hadsten Højskole

siden 1876

Nede i det venstre – altså det sydvestligste – hjørne på et kort over Danmark ligger den lille by Højer i naturskønne omgivelser helt ud til Vadehavet. Lidt over 1000 mennesker bor i byen, der er mest kendt for en kirke fra 1100-tallet, en sluse, en gammel vindmølle og kålpølser. Blandt de gamle huse, pølsebiksen og Vadehavet skal der fra august også ligge en højteknologisk højskole, som udspringer af den efterskole, der i forvejen ligger i byen. Skolen kommer til at undervise i fag, som Grundtvig formentlig ikke havde blandt sine overvejelser, da han tilbage i 1830’erne fik ideen til den danske folkehøjskole. Spildesign, apps- og interaktionsdesign samt mode og accessories er de tre praktiske hovedfag på højskolen. Selvom de ikke nødvendigvis rimer på Grundtvig, er forstander Kirsten B. Hansen ikke bange for, at det store arbejde med teknologi går ud over det sociale liv. Hun siger, at skolens meget specifikke faglige profil skal være med til at skabe et fællesskab om netop interessen for teknologi og design. ”Generelt set er det jo fællesskabet, der binder højskoler sammen, og sådan skal det også være her. Vi vil stable en masse sociale arrangementer på benene, så eleverne også ser andet end skær-

me og værktøj. Og med en så skarp faglig profil vil vi naturligvis også opleve et fællesskab om vores fælles interesse for teknologi,” siger hun. Netop den faglige profil skal være med til at sikre skolens overlevelse i en tid, hvor flere højskoler lukker end åbner. Hun kender ikke til andre højskoler, der har præcis samme faglige profil som Designhøjskolen Højer får. ”Vi tilbyder jo fag, som ikke er særlig generelle på almindelige højskoler. Jeg har en klar forventning om, at vores digitale profil kommer til at tiltale og tiltrække mange unge mennesker fra hele landet,” siger hun.

Generalsekretær Niels Glahn fra Folkehøjskolernes Forening siger, at en knivskarp profil ikke er nødvendig for, at en højskole kan overleve. ”Man skal have den gode ide og folk, der brænder for sagen. Det er ikke strengt nødvendigt, at man har den helt skarpe profil. Der dukker også nye højskoler op, som appellerer bredt. Men det er da klart, at en skarp profil ikke skader,” siger han. Et af de fag, højskolen forventer vil tiltrække mange elever, er spildesign. Her står højskolen imidlertid over for en udfordring. Det er nemlig et drengefag. På efterskolen, som højskolen kommer til at dele lokaler med, er der i øjeblikket 35 drenge og to piger på spildesign. Selvom mandehørm kan skabe rigtig gode fællesska-

ber, er Kirsten B. Hansen klar over, at højskolen skal være opmærksom på, at testosteronet ikke flyder over. ”Kønsfordelingen er naturligvis en udfordring. Derfor har vi også oprettet et modefag, der i højere grad passer til piger,” siger hun. I højskoleloven står der, at kun halvdelen af undervisningen må være fagspecifik, men i Højer har skolen formået at få den del, der ifølge lovgivningen skal være af ”almen bred karakter”, til at understøtte de mere praktiske fag. De teoretiske fag handler også om teknologi og innovation, forklarer forstanderen. ”Vi har sørget for at opfylde lovens krav ved at tilbyde fag, der hedder designhistorie, verdensborger og mikrovirksomheder. De skal veje op for de mere praktiske fagspecifikke fag, vi ellers tilbyder”.

Designhøjskolen Højer 33Den nye højskole i Sønderjylland ved Vadehavet betegner sig selv som et tilbud til alle, der ønsker et kreativt pusterum eller vil klædes på til en fremtidig uddannelse inden for design af spil, apps eller mode. Det er ambitionen, at højskolen og dens undervisning er kreativ, innovativ og digital. Højskolen har 36 pladser og åbner til august.

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015

0 Endnu mangler indholdet bag de rå vægge i Højer Design Højskoles kommende højskolebygning. Men det er en kendsgerning, at den nye højskole åbner efter sommerferien, og måske følger en ny og en genåbnet højskole efter i Roskilde og Løgumkloster. – Foto: Petra Theibel Jacobsen

DESIGN MODE GRAFIK ARKITEKTUR

Flere nye højskoler tager tilløb Mens Højer lige er blevet ny højskoleby, tages der i øjeblikket tilløb til et højskole-comeback i Roskilde og Løgumkloster

Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk

For 20 år siden, i skoleåret 1994-1995, toppede antallet af folkehøjskoler i Danmark. Alene de to år åbnede fem nye højskoler, og det bragte det samlede antal op på 107. Men allerede i 1996 begyndte det at gå den modsatte vej. Blandt andet var den såkaldte Tvind-lov årsag til, at seks højskoler med tilknytning til det kontroversielle skolesamvirke ophørte. Og siden er der ganske vist åbnet mange nye højskoler, men lukket mange flere. I 2000 var der 94 tilbage. I 2005 var der 80. I 2010 var der 76. Og status her i 2015 er, at der er 69 folkehøjskoler tilbage i Danmark – inklusive Jaruplund Højskole, som ligger syd for den dansk-tyske grænse, og Nordiska Folkhögskolan i Kungälv i Sverige. De seneste skud på stammen er de nye højskoler i Jyderup og Højer. Og måske er kurven faktisk ved at knække, for flere initiativer til oprettelse af højskoler er på vej og kan blive virkelighed inden for kort tid.

Et projekt, der med 99,9 procents sandsynlighed bliver virkelighed, er Roskilde Festival Højskole, som har været i støbeskeen i flere år, og som er en helt ny højskolebygning under opførelse nær festivalområdet på Dyrskuepladsen i Roskilde. Et område, den kreative bydel Musicon, som også huser det nye museum for dansk rockmusik. Dermed bliver Roskilde igen højskoleby efter 14 års afbrydelse. Byen spiller ellers en central rolle i højskolehistorien, idet der allerede i

1907 blev åbnet en grundtvigkoldsk højskole i Roskilde af højskolemanden og litteraten Thomas Bredsdorff. Efter dennes død i 1922 blev bygningerne solgt, og fra 1930 til 2001 var Roskilde Højskole et af arbejderbevægelsens højskoleflagskibe sammen med den tilsvarende højskole i Esbjerg. Da Esbjerg Højskole lukkede i 2012, havde arbejderbevægelsen ikke længere en folkehøjskole, idet også LO-Skolens højskoleaktiviteter var ophørt i 2008. Nu er det så ikke længere den grundtvigske landboklasse eller arbejderklassen, der skal holde højskole i Roskilde, men det 21. århundredes kreative klasse.

En anden traditionsrig højskoleby er Løgumkloster, som fra 1960 og frem til 2014 havde en grundtvig-koldsk højskole, der var med til at gøre byen til et af landets kirkeligt-kulturelle kraftcentre i samspil med byens kirke, refugium, præstehøjskole, kirkemusikskole, klokkenistskole og kristen efterskole. Men efter en række år med voksende økonomiske vanskeligheder gik højskolen konkurs sidste år. Imidlertid blev der næsten omgående taget skridt til at genoprette højskolen i de hidtidige bygninger, men med en ny bestyrelse og en ny profil. Den store udfordring er naturligvis at skaffe de penge, som kræves, men den 28. februar 2015 indsendte den nye bestyrelse en ansøgning til Kulturministeriet om at blive godkendt som tilskudsberettiget højskole, og forhåbningen er, at undervisningen kan begynde igen i begyndelsen af 2016. Af størst betydning er det, at Tønder Kommune har givet tilsagn om at ville støtte med en mil-

lion kroner. Derudover er i skrivende stund en indsamling i gang, hvis mål er at rejse 500.000 kroner til at ansætte en forstander og til det forberedende arbejde. Heraf er de første 80.000 kroner allerede skaffet, oplyser højskolen.

Oprettede højskoler siden 2005 33Nordfyns Folkehøjskole 33Højskolen Performers House (lukket 2014) 33Livsstilshøjskolen Gudum 33Idrætshøjskolen Bosei 33Skals – højskolen for design og håndarbejde 33Suhrs Madakademi 33Jyderup Højskole 33Designhøjskolen Højer.

Lukkede højskoler siden 2005 33Kerteminde Højskole 33Ask Højskole 33Skælskør Folkehøjskole 33Vestbirk Højskole 33Herning Højskole 33LO-Skolen 33Båring Højskole 33Støvring Højskole 33Køng Idrætshøjskole 33Kunsthøjskolen Thorstedlund 33Haslev Udvidede Højskole 33Diget – Højskolen ved Skagen 33Ærø Højskole 33Kolt Seniorhøjskole 33Isterød Højskole 33Andebølle Ungdomshøjskole 33Esbjerg Højskole 33Samsø Højskole 33Højskolen på Helnæs 33Højskolen Performers House 33Løgumkloster Højskole.

Ved ophold på Den Skandinaviske Designhøjskole frasiger vi os ethvert ansvar for dine kraftigt forbedrede evner til at være innovativ, reflekterende og ansvarsfuld. Ligeledes dine øgede evner til at samarbejde og indgå i sociale relationer. Alle kan gå på Den Skandinaviske Designhøjskole uden særlige forudsætninger.

Sommer 2015 Korte kurser

nye højskoler

designhojskolen.dk

Højskoleophold fra 15. september – fra 3 til 8 måneder

20.06 - 26.06 Konditori 04.07 - 10.07 Familieuge Aktiv & Kreativ

29.08 - 04.09 Ny forskning gammel tro 29.08 - 04.09 Akvarel

01.08 - 07.08 Kvindekampe m/k 100 års valgret

05.09 - 11.09 Gourmetmad fra bunden

15.08 - 21.08 Sensommerdage i Vestjylland

Og meget mere…

Læs mere på www.KorteKurser.dk, bestil brochurer på Tlf. 96 75 37 77 eller kontor@vestjyllandshojskole.dk

Højskolen på Kalø

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015

sprog- og naturhøjskole Grundtvigs mange følgere

Ta’ med på vandring i det kulturelle spinatbed er ikke kun titlen på en bog af Ditte Maria Søgaard, men også noget, vi gør hver dag på Højskolen på Kalø.

Derfor supplerer vi vores indholdsprofil med Antropologi fra januar 2016 Med vores profil som en højskole for sprog, kultur og integration tumler vi os i dette fantastiske spændingsfelt af multikulturelle skikke, traditioner og samværsregler. Her kan man få lov til at træde i det kulturelle spinatbed, UDEN at det får uoverskuelige konsekvenser – andre end dem, som man lærer af. Med elever fra samtlige kontinenter – med undtagelse af Antarktis – og aldrig under 20 forskellige lande verden over – har

0 På det sociale internetmedie Twitter har højskolebevægelsens idémand N.F.S. Grundtvig sin egen profil – helt uanfægtet af, at han døde i 1872, mens Twitter først blev lanceret i 2006. Den gamle digterpræst, salmist og samfundsprovokatør skriver selv i sin profil, at han ”er såre optaget af #højskole og #dannelse og folkets stemmer i 140 tegns samtale”, og han har i skrivende stund begået 749 tweets, som ofte sammenkæder 150 år gamle citater med

Støtte til nordisk højskole

vi på Kalø en enestående mulighed for at etablere antropologi baseret på feltarbejde. Og du får chancen for at være med. Bliv pioner i det kulturelle spinatbed, og lær både din nabo og dig selv at kende.

Læs mere om antropologi på Kalø på vores hjemmeside www.kalohojskole.dk Ring så på +45 8637 1286 / +45 6143 9715 eller send os en mail mail@kalohojskole.dk eller si@kalohojskole.dk

Højskolen på Kalø Skovridervej 1 Kalø 8410 Rønde

2016

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond har bevilget 2,4 millioner danske kroner til udbygning og renovering af Nordiska Folkhögskolan i Kungälv nær Göteborg i Sverige, der er den eneste fællesnordiske højskole og siden 1947 har modtaget kursister fra hele Norden. Skolen er i gang med en større renovering af hovedbygningens tag og ventilationssystem og udbygning af spisesalen. I renoveringen indgår en overbygning af skolens atriumgård, der bliver et torv midt i hovedbygningen. Et vandbassin og skolens andagtsrum i form af et tårn renoveres og bliver et centrum på det nye torv. Andagtsrummet er skabt af den kendte svenske kunstner Bo Beskow. Hele projektet anslås at koste cirka 22 millioner kroner. ”Vi er meget taknemmelige for, at A.P. Møller Fonden har ønsket at støtte vores nordiske skole. Donationen giver os gode muligheder for at fuldføre projektet med de intentioner, vi har haft fra starten. Det gælder blandt andet udsmykning af de nye lokaler, som skal ske i samarbejde med den færøske glaskunstner Tróndur Patursson,” udtaler højskolens rektor, Hans-Åke Höber. Højskolen har fire nordiske linjer med emner som journalistik, teater, visesang og foto og billedillustration. Bag skolen står Foreningen Nordiska Folkhögskolan med repræ-

aktuelle begivenheder som Folkemødet på Bornholm. Det er nok ikke helt skudt ved siden af, hvis man gætter på, at det er Højskolernes Hus, der ytrer sig på vegne af Grundtvig – og indtil videre har skaffet sig 588 følgere på Twitter. Også på det helt centrale sociale medie Facebook har højskolerne en fælles profil – som aktuelt er oppe på, at hele 11.620 personer ”synes om” profilen. Her statuen af salmedigteren i Vartovs gård i København. – Foto: Scanpix.

sentanter fra alle de nordiske lande. Højskolens drift er baseret på svensk statstilskud, men har også konferencevirksomhed.

Personlighed som højskolefag På Engelsholm Højskole nær Vejle har underviseren Bodil Knutz udviklet en helt nyt fag, som hun selv underviser i, og som har det tidstypiske navn ”Kreativ personlighed”. I faget skal eleverne arbejde med deres selvforståelse og kreativitet og bekæmpe overdreven trang til perfektionisme. Afsættet er den store usikkerhed på fremtiden og tvivl om egne muligheder og evner, som især martrer mange piger og unge kvinder med kunstneriske talenter. ”Presset på de unge om, at de skal gøre det hele så godt og skal hurtigt igennem systemet, er stort,” forklarer Bodil Knutz til Højskolebladet. Selv har den 48-årige designer, billedkunstlærer og meditationsinstruktør en meget alsidig baggrund. Hun har blandt andet været med til at arrangere DM i design og undervist på Ungdomsskolen i Kolding.

Nyt tilsyn med korte kurser Gennem mange år har der været debat om, hvorvidt alle højskolers korte kurser lever godt nok op til højskolelovens krav om, at mindst halvdelen af undervisningen skal være alment dannende. Dette er baggrunden for, at Kultur-

ministeriets tilsyn her i 2015 vil aflægge besøg på en række folkehøjskoler for at kontrollere, hvor alment dannende undervisningen tager sig ud, skriver Højskolebladet. I løbet af de seneste 10 år er i alt syv højskolekurser ifølge bladet blevet frataget offentligt tilskud, efter at tilsynet havde studeret dem nærmere, og Kulturministeriets undervisningskonsulent Jesper Moesbøl oplyser, at han ved studier af de seneste højskolekataloger har læst nogle fagbeskrivelser, som giver anledning til, at nye tilsynsbesøg skønnes relevante. I alt rummer kataloget 43 golfkurser og 21 bridgekurser, hvilket er to af de kursustyper, der tidligere har været i skudlinjen. Tilbage i 2010 vakte det debat, da Ryslinge Højskole lancerede et kort kursus om VM-fodbold og overskriften ”Sy din egen klaphat”.

Kursus i målrettet træning At det individuelle fokus vinder mere og mere indpas i højskolernes traditionelt fællesskabsorienterede univers, findes der utallige eksempler på. Et af de seneste er den nye linje, Aalborg Sportshøjskole har oprettet, som hedder ”Målrettet træning”. Faget dækker over, at kursisterne får hjælp med at tilrettelægge deres kost, motion og livsstil, så de ønskede resultater opnås. Målet er, at den enkelte resten af livet bliver bedre til at opstille og nå sådanne mål.

Korte kurser 2015 FORÅR 31.05.15 – 06.06.15

Bridge på Askov

SOMMER 15.06.15 – 19.06.15 28.06.15 – 04.07.15 05.07.15 – 11.07.15 02.08.15 – 08.08.15 02.08.15 – 09.08.15 16.08.15 – 22.08.15 23.08.15 – 29.08.15

Midsommer i Askov Kor og Kammermusik Ud i naturens spisekammer Digital foto Nordisk sang og litteratur (i samarbejde med Nordic Songfestival) Bridge på Askov Vandrekursus – Fodrejse i Danmark

EFTERÅR 06.09.15 – 12.09.15 20.09.15 – 26.09.15 18.10.15 – 24.10.15 25.10.15 – 31.10.15 30.10.15 - 01.11.15 02.11.15 – 08.11.15 08.11.15 – 14.11.15 15.11.15 – 21.11.15 06.12.15 – 12.12.15

Seniordans Fugle i naturen Kunst – Litteratur – Historie Humor og livsglæde Askov Højskole 150 år Patchwork & Strik Krigens væsen og uvæsen Musik på Tværs Adventskursus

ASKOV HØJSKOLE – Maltvej 1 – 6600 Vejen Tlf. +45 76 96 18 00 – info@askov-hojskole.dk – www.askov-hojskole.dk

“Før turde jeg ikke sige til folk, at jeg ville skrive.”

“Jeg tørstede efter viden om de kulturer, jeg mødte på mine rejser.”

“Den oplagte løsning ville ha’ været at blive arkitekt som min far.”

Olga Ravn, forfatter

Troels Kløvedal, eventyrer

Louise Wolff, journalist

Find det, du er god til

E e L n r O e l SK jsko

ø J H Ø s u s H r u N lek

o E k s j ØG l et hø

S ti . r E k B 0.000 2 d n i V

k d . g sDa