Landgreens visuelle oase

Malene Landgreens nye

værker til Trapholt skaber en visuel fortælling, der handler om rum, farver og en sfærisk og plastisk væren i verden. Det er maleri i et stærkt udvidet felt

Udstilling

Lisbeth Bonde kultur@k.dk ne med malerier, men også havde indtaget den smukke barokhave med et opslået kæmpesejl og en skulpturel bordopdækning. Landgreen vil gerne overraske og driller gerne publikum ved at bryde me deres forventninger.

Maleren Malene Landgreen (født 1962) har altid haft en arkitekt i maven. Det kan derfor ikke undre, at hun står bag et stort antal vellykkede udsmykninger – eller bedre: in situ-projekter, det vil sige kunst, der er skabt til og går i dialog med stedet. Vi nævner i flæng: Nyborg Strand (2017), Caféen i Kunstmuseum Brandts (2020), nordvingen på Rigshospitalet (2019) og Nyborg Gymnasium (2019) for blot at opliste nogle af de seneste. I disse værker puster hun liv ind i de ofte lidt anonyme, moderne bygninger, så de bliver vederkvægende at opholde sig i; som visuelle oaser, hvor man ”masseres” ind i en sanselig verden af farver og former.

Man kan roligt benytte ordet dekorativ om Malene Landgreens kunst, forstået som skønhedsskabende.

Selvom dette ord har været bandlyst i over 100 år med fremkomsten af avantgardekunsten, så stikker skønheden vedvarende sit hoved frem og kan ikke holdes nede. Man bemærker, at også avantgardens formforvandlende og oprørske udtrykssprog i begyndelsen ofte fremstår antiæstetisk – det ligger i dens DNA at gøre op med kunstens rolle som dekorativt statussymbol – men med tiden overgiver også den oprørske kunst sig til det æstetiske og bidrager til kunsten med nye skønhedsparametre.

Hun har et mellemværende med den konkrete kunst, som opfatter farven, linjen og punktet som maleriets egentlige sandhed. Arbejdet med disse billedelementer i rum eller på lærred er hendes måde at svare verden igen, hendes reaktion som kunstner på de hændelser, som tilværelsen byder hende. Ved at afsætte maling på flader eller stoffer skaber hun spordannelser, mønstre og farver, der fungerer som replikker til tidens problemstillinger. Det sker dog sjældent med en direkte reference til virkeligheden, for hendes kunst er abstrakt og rummer ingen direkte genkendelige motiver. Dog har hun på denne udstilling tilladt sig at lempe lidt på denne regel.

Det er på en måde konkret kunst på syre.

Billedkunst er en anden sanse- og erkendelsesform end sprog. Den går ofte i kroppen på beskueren, fordi den åbner vores sanser. Alle, uanset sprog, baggrund og identitet, kan opleve kunst. Men vi oplever den forskelligt, alt efter hvem vi er, og hvad vi er rundet af. Men når kunsten først bliver artikuleret – altså bliver omsat til sprog – vil den kunne skille os ad i uenighed eller samle os i enighed. Der er flere vigtige grunde til, at vi har brug for billedsproget: Det kan udtrykke noget, som ordene ikke kan indfange, medmindre man som digter modellerer og fornyer sproget og skaber metaforer og benytter symboler. Her kan digtet eller prosadigtet give billedkunsten et mere komplekst modsvar. I den såkaldte ekfrase sætter digteren ord på et billedkunstnerisk værk, sådan som blandt andre den svenske lyriker Gunnar Ekelöf (1907-1968) har praktiseret.

Det ligger derfor lige for, at Malene Landgreen er blevet inviteret til Trapholt i Kolding for at bidrage til kunst- og designmuseets udstillingsrække ”Maleriske sansninger”, der er programsat i perioden 2022-2025, og som blev indledt sidste år med Erik A. Frandsens udstilling ”Giottos metode”. Museet følger denne udstillingsrække op med nogle forskningsprojekter i samtidsmaleri.

Malene Landgreen er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i perioden 1984-1994, og hun har modtaget mange priser for sit arbejde. Sidste år modtog hun den højeste anerkendelse, man som kunstner kan opnå herhjemme – blandt andet fordi den tildeles af fagfæller: Thorvaldsen Medaillen.

Kunst, der går i kroppen

Det skete på baggrund af hendes ”vedholdende udforskning af maleriets virkemidler og potentialer i både den lille og den store skala”. Sidste sommer brillerede hun på Gl. Holtegaard i Holte nord for København med soloudstillingen ”Goodness

Gracious!”, hvor hun dels havde fyldt sale-

Malene Landgreens nye værker til Trapholt kommunikerer direkte med beskuerens sanseapparat blandt andet ved at folde sig ud i meget store formater på væggene, hvor man på en måde kan blive opløst i dem. Og når man kigger nedad, kan man forsvinde i gulvenes mange mønstre og farver. Vi kan også lege med de bemalede, geometriske skiver i den bageste sal, der er opbygget som et trapperum, vi kan klatre op ad eller sidde på, så vi bliver en del af installationen, der herved bliver levende og skifter udtryk.

De fire sale veksler mellem et lyst farvespektrum og et mørkt. I den første har Landgreen lagt et gulv af blanklakerede plader i et zigzagmønster i skiftevis mørkere farver og pasteller. Gulvet reflekterer værkerne på væggene og fordobler effekten i en mageløs illusion. På væggene oplever vi fire store puslespilslignende malerier med sort baggrund og mønstre af skabelonfigurer fra spillekort, der interagerer med firkantede flader i lyserødt, gult, rødt, blåviolet og blåt. Der er meget jazz og energi i disse malerier, hvis skabelonmønstre også kan opleves i guldfarver på væggen ved siden af. I rummet optræder de to første i en række mandsstore skabelonskulpturer i bejdsede mdf-plader. Her kommer fantasien på arbejde: De ligner kaniner med ører. Eller stiliserede menne- skefigurer. Vi er i ”Alice i Eventyrland”, hvor spejlet fordrejer virkeligheden. Det er som et kalejdoskop – skulpturerne forvandler sig bestandigt, alt efter synsvinklen, og dog genkendes spillekortenes figurer her og der. I Sal 1 er farverne tunge, og formerne skarpt konturerede, mens de i Sal 2 er flydende og æteriske – som æterlegemer. Her har Landgreen benyttet tekstiler, som hun har indfarvet med akrylfarver. De mere eller mindre amorfe og Rorschach-agtige motiver i lyse farver synes at vandre videre fra maleri til maleri. Malerierne kan minde om batik, hvor motivet spejles efter at have været ophængt på en tørresnor. Andre ligner blomsterblade. Her er universet grænseløst.

Malene og ”Morten”

I Sal 3 er der noget andet på spil. Her genanvender Landgreen det enorme bemalede sejl fra Gl. Holtegaard, som naturligt nok har skullet forsynes med huller for at kun- ne klare sig i vinden. Disse huller har hun nu suppleret med røde og blå prikker efter et tilfældighedsprincip. Dette mere konkrete og skarpt konturerede hulmønster optræder på en baggrund af svævende og poetiske lyse pastelfarver – her med enkelte vibrerende guldstriber.

I den fjerde sal kan vi som nævnt lege med nogle af de geometriske former, som også Landgreens nu afdøde kollega ”Morten” alias Richard Mortensen (1910-1993) excellerede i. I en stor sal ved siden af Landgreens udstilling kan man hengive sig til hans sublime, modernistiske kunst med Landgreens samtidsmaleri på nethinden. Hvor Mortensen var en pionér, der gennemgående var optaget af at opfinde et stramt og dog legende formsprog med rendyrkelsen af form, flade, rum, farve, punkt og linje helt uden referencer til naturen eller virkeligheden, finder vi hos Landgreen som sagt motiver, der giver associationer til planteverdenen – eller mere direkte til figurerne i kortspil. Det er på en måde konkret kunst på syre. ”Flow of Change” er en totaludstilling, der bør opleves i virkeligheden. J

5 Stjerner