Tidenskunst by Kristeligt Dagblad

Tidens kunst TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 5. APRIL 2014

Asger Jorn fejres over hele landet i anledning af 100-året for hans fødselsdag. I tillægget Tidens kunst sætter vi fokus på maleren Asger Jorn og landets mange spændende kunstmuseer.

A s g e r J o r n : Ava n tga r d e n ov e r g i v e r s i g a l d r i g ( L’ava n t- g a r d e s e r e n d pa s ) f r a 1962. – F oto : Stat e n s m u s e u m f o r k u n st

HØR ET BILLEDE - SE MUSIKKEN! WORKSHOP & SJOV FOR BØRN - er en interaktiv udstilling, hvor 30 billed-kunstnere har fortolket og illustreret et stykke musik hver.

TA’

PÅ GALLERI I

PÅSKEN

Højt beliggende med udsigt over sø og skov ligger Galleri Art Expo, som er en perle, man må besøge, hvis man interesserer sig for kunst

KUNST & PICNIC

Ved galleriet er der indrettet et picnicområde ved søen, så pak madkurven og ta’ på galleri! Vi byder på en gratis kop kaffe og en kunstoplevelse. Vi håber, I vil nyde vores gæstfrihed...

Her vil man som publikum opleve hvert enkelt billedes tanke og musik, og samtidig vide, at hvert penselstrøg og hver en tone hænger sammen! Medbring smartphone og høretelefoner. Udstillingen kan opleves til d. 26. april. Kunstner Henning Kyed og musiker Kent Ebbesen med værket ”Hang On” 77x200cm… musikken har du til gode indtil du besøger udstillingen.

Vi har spændende workshops for børn med Maja Germundsson i påsken. Tilmeld dig på vores hjemmeside eller ta’ chancen og kom forbi. Desuden kan du alle påskedagene ”forstyrre” en kunstner, som arbejder i galleriet 

1864

Krigen der ændrede danmarK

“…overraskende, bevægende og overbevisende.” Berlingske

ÅBNINGSTIDER:

I påsken: torsdag-søndag kl. 11-15 Øvrigt: tirsdag-fredag kl. 11-17, lørdag kl. 10-14

GALLERI ART EXPO Ku n st & R a m m e r

Søvejen 35 , 8362 Hørning, www.artexpo.dk

7. marts – 15. juni 2014 dnm.dK

2 Tidens kunst

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. april 2014

Tidens kunst rokker ved vedtagne sandheder Over hele landet vises udstillinger af høj kvalitet, der sætter fokus på eksistensen og bryder ny vej i forståelsen af kunsthistorien AF MICHAEL BACH HENRIKSEN bach@k.dk

2014 står i Asger Jorns tegn på kunstscenen. Louisiana i Nordsjælland har allerede afviklet en stor udstilling med Jorn og Jackson Pollock. Og aktuelt kan man på både Statens Museum for Kunst i København og på Jorn-museet i kunstnerens hjemby, Silkeborg, studere den rastløse rebel, som Jorn er blevet kaldt. Jorn var optaget af at nedbryde det elitære kunst-

syn – heraf det rebelske. Han satte uafladeligt nye kunstneriske projekter i søen, som han så forlod igen – heraf det rastløse. Rastløsheden prægede også Jorns personlige liv, hvor han altid var på vej. Rodløs kan man også kalde ham, og hustruerne og børnene så ikke altid meget til ham. Her i 100-året er der overraskende nok ikke kommet mange bøger om Jorn; ud over de flotte kataloger til udstillingerne er der kun sendt et enkelt værk på gaden. På side 6 interviewer vi den enli-

ge Jorn-forfatter, Lars Morell, der som en af de få også har meget at sige om Jorns forbindelse til kristendommen, der blandt andet kommer til udtryk i kunstnerens interesse for ikonografien. Og på siderne 4 og 6 skriver vi mere om Jorns aktuelle udstillinger og hans forbindelse til Frankrig. Jorn havde, længe før verden blev globaliseret som i dag, masser af internationale forbindelser.

Men det hele skal ikke handle om Jorn, hverken på den aktuelle kunstscene eller her

i tillægget, som er det første af sin art i Kristeligt Dagblad. I Tidens kunst bringer vi en række nye artikler samt et udpluk af de bedste artikler, vi allerede har bragt om aktuelle udstillinger. En målsætning med tillægget er at komme rundt i det meste af landet og sætte fokus på de mange kvalitetsudstillinger, der kendetegner landets kunstscene. Fra landskabsarkitektur i Ribe til Willumsen i Lemvig. Fra 1864-udstilling i Hillerød til amerikansk videokunst i Herning. Også udlandet når vi

kort at berøre med omtaler af aktuelle udstillinger i Jerusalem, New York og London.

Er der brydninger i den aktuelle kunstdebat? Måske. Et langsomt skifte synes at være på vej, som vi skriver mere om på side 26. På Louisiana vises nemlig en udstilling med den svenske kunster Hilma af Klints værker. Ofte hører man, at modernisme og kristendom eller spiritualitet er hinandens modsætninger, men kunstnere som Hilma af Klint viser, at modernisme og ånd ofte går hånd i hånd.

Det er for reducerende at sige, at enten er man som moderne kunstner oplyst og formeksperimenterende, eller også er man religiøs og traditionel. Mange kunstnere i ind- og udland har forenet disse størrelser, og det er kun godt, at et stort udstillingssted som Louisiana tager udfordringen op med at nuancere vores forståelse af den modernisme, som årets store kunstjubilar, Asger Jorn, også tilhører. God fornøjelse med de aktuelle udstillinger og med tillægget Tidens kunst.

kort nyt om kunst Fynsk kunstudstilling i 85 år Den Fynske Forårsudstilling, der er Danmarks ældste kunstnersammenslutning uden for København, har i år eksisteret i 85 år. Udstillingen er stort set gennem alle årene blevet vist på Filosofgangen i Odense, men i år er udstillingen henlagt til Johannes Larsen Museet i Kerteminde. De deltagende kunstnere er: Lars Abrahamsen, Helle Baslund, Jens Bohr, Erik Enevold, Arne Granberg, P.O. Hansen, Søren Hillerup Vaag, Frede Troelsen, Morten Øberg, Morten Nordal, Birgitte Thorlacius, Sys Svinding, Rune Sundien, Kulli Süitso, Hanne Skyum, Anne S. Heiberg, Poul Lee, Anette Holdensen, Tove Hummel, Michael Isling og Thorkild Hoffmann. Udstillingen kan ses frem til den 11. maj.

Eksperimentets betydning Hvor kan eksperimentet føre os hen, når det slippes løs i designprocessen? Det kan man få belyst, når Kunstakademiets Skoler (KADK) inviterer indenfor i en designdreven udvikling og forskning med udstllingen ”What does it mean to make an experiment?”. Udstilligen viser to års forskning på tværs af Arkitektskolen og Designskolen. ”I arkitektur og design er eksperimentet en særlig måde at udforske og udvikle på. Eksperimentet kan bruges til

Kærlighed i København

at udforske de skæringspunkter, som opstår i de sociale, konceptuelle, teknologiske, materielle og kulturelle kontekster, som det afprøves i. Ud af eksperimentet springer ny viden,” siger Martin Tamke, Center for it og arkitektur, der er en af idémændene bag udstillingen. Udstillingen kan ses frem til den 14. maj i Udstillingshallen, Danneskiold-Samsøes Alle 51 i København.

2 Med Kierkegaard i ryggen vender Københavns Museum blikket mod københavnerne og deres kærlighedsbegreb anno 2014. Ideen er at fylde udstillingen ”Søren Kierkegaard – genstande og gerninger” med folks egne kærlighedshistorier og genstande fra byen. Museet samarbejder til formålet med fortællekonceptet Mellem Os Sagt, der fortæller 10 unikke kærlighedshistorier på Københavns Museum fra den 7. april. Denne fingerring af guld med fire diamanter i korsform skænkede Søren Kierkegaard Regine Olsen under forlovelsen. Da denne blev hævet, fik han ringen retur og besluttede at få diamanterne sat om i form af et kors som symbol på forsagelse og kærlighed til Gud. Han bar ringen resten af livet. – Foto fra museet.

Særudstilling i Ribe om vikinger Den 11. april åbner Museet Ribes Vikinger en særudstilling om de kristne vikinger. Det sker med udgangspunkt i fund fra de seneste års udgravninger ved Ribe Domkirke. Man kan fastslå, at de første kristne begravelser har fundet sted i Ribe i år 860, kort efter at Ansgar var på sin anden mission og godt 100 år før Harald Blåtand ristede runerne om, at han gjorde danerne kristne.

Jazzens avantgarde på museum Museet for Samtidskunst i Roskilde har i dette forår som en del af sit program et samarbejde med fire jazzpianister. Ideen er at præsentere de fire, Jan Kaspersen, Jakob Anderskov, Simon Toldam og Søren Kjærgaard, i ”ren form”. Det musikalske grundlag vil være improvisation, og de vil hver for sig optræde sammen med bassisten Peter

Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Michael Bach Henriksen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

Friis Nielsen og trommeslageren Claus Bøje. De to sidstnævnte har præget den rytmiske udvikling af avantgardejazzen i Danmark gennem mere end 40 år. Koncerterne finder den 30. april, den 14. maj og den 4. juni.

På kanten af virkeligheden Det er ikke realiteter, Ingerlise Vikne viser i sin kunst. Det er derimod en surreel, drømmeagtig billedverden, som hun frembringer ved hjælp af akvarel- og pastelfarver, olieog akrylfarver, kulstifter og blyanter. Hendes univers er af væsener, vi måske fornemmer, men ikke kender. Forkrøblede, indadvendte menneskelignende skikkelser, der kalder på mange slags følelser. Frem til den 26. april

vises hendes udstilling ”På kanten af virkeligheden” på Galleri Brænderigården i Horsens.

Lys og mørke i Løgumkloster En grænse mellem lys og mørke er nødvendig, for at farverne bliver til, og mennesket sanser verden og sin plads i den ud fra dette grundlæggende fænomen. Sådan beskrives verden af digteren Goethe i hans værk ”Zur Farbenlehre” fra 1810. Og det kan også stå som indledning til en dobbeltudstilling af Erik Steffensen i henholdsvis Museet Holmen og i Løgumkloster Kirke. Erik Steffensen er optaget af forholdet mellem person, tanke og udtryk, og han følger blandt andet i sporet af Søren Kierkegaards brug af pseudo-

nymer. ”Jeg kan ikke få ud af hovedet, at Albert Einstein aldrig gik med sokker. Måske er det, fordi jeg er billedkunstner, at jeg tillægger disse skæve træk ved personligheden betydning. For det er det, mine figurbilleder handler om. Hvad gør en høj hat ved folks fremtoning? Hvad kan en eksplosiv farvetåge betyde for en omgivelse, der ellers synes velkendt?siger Erik Steffensen. Udstillingen har titlen ”Persona” og kan ses indtil den 18. maj.

Videokunst i kunsthal En mand driver rundt i Skagerak på en tømmerflåde. Ingen ved, hvem han er, eller hvor han kommer fra. Myndighederne har svært ved at identificere ham, og medierne er fulde af spekulationer.

Historien er udgangspunkt for Hanne Nielsen og Birgit Johnsens nye udstillingsprojekt ”Drifting”, der vises på fire videoskærme og er et værk om nationalitet, identitet og tilhørsforhold. De to kunstnere har arbejdet sammen i 20 år og hører til blandt pionererne inden for dansk videoinstallationskunst. Ved at blande billeder af manden på tømmerflåden med mere dokumentariske optagelser af kaptajnen, der samlede ham op, og den svenske politimand, der søgte at udrede mandens identitet, får fortællingen en flerstemmig karakter. Som publikum kan man følge forskellige spor i en visuel undersøgelse af manden på tømmerflåden, men hans historie forbliver uforløst. Udstillingen vises frem til den 25. maj i Nikolaj Kunsthal i København.

Kriste

forALLE Micha Klein: Crystal Powder from God, 2000, ARKEN Museum for Moderne Kunst

Drømmeland 7. februar –– 1. juni 2014

★★★★ ★★★★

Lars Ole Knippel, Jyllandsposten Mai Misfeldt, Kristeligt Dagblad

”Jeg havde en fest ved at gå rundt på KUNSTEN og se den her udstilling” Benjamin Koppel, Smagsdommerne

JULIE NORD –– Just Like Home Forlænget til 18. maj 2014

Torben Weirup, Berlingske

Karsten R.S. Ifversen, Politiken

★★★★★

Nielsine Nielsen, Nordjyske Stiftstidende

FYRAFTEN+KUNST

SMAG på KUNSTEN

Hver tirsdag kl. 17 kan du få en halv times guidet tur i udstillingerne Drømmeland (ulige uger) og Julie Nord – Just Like Home (lige uger). Efter turen tryller caféen med årstidens specialiteter.

Caféen byder på mange lækkerier – hver dag. Nyd fx en friskbagt kage med stempelkaffe:

Entré, guidet tur og hovedret: (Årskortholdere kr. 154,-)

199,Åbningstider: Onsdag - søndag kl. 10 - 17 Tirsdag kl. 10 - 21 Mandag lukket

55,-

Kong Christians Allé 50 9000 Aalborg Tlf. 99 82 41 00 kunsten.dk

Julie Nord: Mia, 2012, privateje

★★★★★

4 Tidens kunst

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. april 2014

2 Asger Jorn præsenteres både som medlem af Cobra og som medlem af Situationistisk Internationale 1958-1961, hvor hans overmalinger af ældre værker spiller en væsentlig rolle. Her ses værket ”Den foruroligende ælling” fra 1959. – Foto fra udstillingen.

En rullende snebold i kunsthistorien Udstillingen ”Asger Jorn: Rastløs rebel” på Statens Museum for Kunst i København er en overvældende og gennemtænkt præsentation af kunstnerens mange facetter Asger Jorn: Rastløs rebel. Statens Museum for Kunst, København. Vises til den 15. juni. Den 3. marts ville Asger Jorn være fyldt 100 år, havde lungekræften ikke taget ham i 1973. 100-årsjubilæer er noget, alle i kulturlivet kan lide, og meget passende åbnede i februar ”Asger Jorn. Rastløs rebel” på Statens Museum for Kunst, netop som udstillingen om Jorn og Pollock på Louisiana blev lukket. Herfra er flere af Jorns værker kørt videre til den nye udstilling. Men der er også en god grund, ud over 100-årsdagen, til at tage Jorn op i stort format netop nu. Fordi Asger Jorn var sådan en heftigt rullende snebold, som inkluderede alt, han kom i nærheden af, i sit værk – det kunne både være skriftligt og visuelt, politisk og æstetisk og helst det hele på en gang – har modtagelsen af ham båret præg af, at man har fokuseret på én side af ham ad gangen. Ikke mindst er Jorn blevet set som Cobra-maleren med de vilde farver og barnlige gestalter, uanset at han kun var med i den navnkundige bevægelse fra 1948 til 1951. Karakteristisk for Jorn var, at han var en igangsætter, en katalysator, som fik ting til at ske, bevægelser til at tage fart, men derefter forlod han dem også igen. Udstillingen er bygget op som 12 stationer i Jorns kunstneriske liv. Overordnet

kronologisk, men også med mindre tematiske klynger. Og man har valgt at sidestille det maleriske og det skriftlige udtryk ved også at give de tidsskrifter og bogprojekter, Jorn kastede sig over, god plads. I det hele taget er der, de 85 malerier, 102 papirarbejder og 35 bøger og tidsskrifter til trods, en fornemmelse af plads på udstillingen. Og – stik mod den oplevelse, som kuratorerne Dorthe Aagesen og Helle Brøns har haft undervejs – er der skabt en udstilling, som faktisk giver en fornemmelse af overblik og sammenhæng mellem de kunstneriske nu’er, som var Jorns liv. På udstillingen indgår flere sorte stilladser eller strukturer, bygget med inspiration i de ”poet’s cages”, som Cobra selv benyttede sig af, væggene er sat på skrå og fremstår rå og umalede, ligesom man har leget grafisk med de tilpas doserede og ikke docerende tekster på væggene.

Vi begynder ved den politisk vakte Jorn og hans træsnit fra 1933, som ironisk illustrerer, hvordan ”Morgenstund har Guld i Mund, vi til vort Arbejd ile” reelt tager sig ud fra bunden af samfundet. Disse tidlige værker, hvor skrift og billeder ironisk kommenterer hinanden, peger, sammen med det politiske engagement, frem mod den måde, Jorn livet igennem arbejdede parallelt med ord og

billede på: ”Billedkunst og skrift er det samme. Et billede er skrevet, og skrift er billeder”, som han fyndigt formulerede det. Jorns titler er aldrig entydige, men oftest bevidst forvirrende. Udstillingen ender med et rum helliget ”Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme”, som præsenterer Jorns enorme ambition: at skabe det store værk om 10.000 års nordisk folkekunst. Undervejs præsenteres Jorn både som medlem af Cobra og som medlem af Situationistisk Internationale 19581961, som hans engagement tilfører et væsentligt visuelt udtryk, blandt andet i form af modifikationerne, altså overmalinger af ældre værker. For Jorn, som holdt af trommesalsmalerierne, handlede det om at forbedre de gamle værker, ikke destruere, altid inkludere.

Gennem hele Jorns virke går et ønske om at nedbryde det elitære kunstsyn. Som han skrev i 1941 i ”Intime banaliteter”: ”Det er af betydning at fremhæve, at kunstens fundament netop er de evindelige almindeligheder, det letkøbte og billige, der i virkeligheden viser sig at være vore dyreste og mest uundværlige ejendele.” Vi får udfoldet dilemmaet omkring og den kunstneriske løsning på at være imod varegørelsen af kunst og samtidig indse, at man er blevet en va-

re. Som når han ironisk kalder det store ekspressive værk fra 1958-1959, der nu er lånt ind fra Guggenheim-museet, ”En sjæl på udsalg”. Vi møder den politiske og kompromisløse Jorn, manden, der takkede nej til Guggenheims store pris. Vi ser hans spænd fra de små erotisk lysende akvareller ”Didaskerne” fra 1944 til den totale angst i atomvisionen ”Ørnens ret” fra 1950. Vi får også lige lukket op for det, der vel i dag er den provokerende side af ham, manden, der så kampen mellem det maskuline og det feminine som en grundlæggende livskraft, og som i maleriet ”Interplanetarisk kvinde”, 1953, fremstillede kvinden som en stor gople, klar til at passivisere mandens kraft med sit slimede væsen.

Udstillingen peger i høj grad på Jorn som samler og tegntyder. Den kommer rundt om hans afsøgning af materialerne, og hvad man kan med dem, automattegningen, billedvævningen, leret. Vi møder kunstneren, der fra at have tænkt dialektisk udvikler tanken om trialektikken (og vil man afprøve det i praksis, kan man prøve det trialektiske foldboldbord). Vi får præsenteret huset i Albisola som gesamtwerk, hvor Jorn demonstrerer sin modstand mod den funktionalistiske arkitektur og sin tro på orna-

WW Udstillingens

højdepunkt er, at man har fået lov at låne det store maleri fra Silkeborg, som museet ellers aldrig låner ud på grund af dets skrøbelige tilstand, nemlig ’Stalingrad, le non-lieu ou le fou rire du courage’ (Stalingrad, stedet, som ikke er, eller modets gale latter 1956-1972).

mentet som menneskelig skaberkraft. Og først og fremmest ser vi Asger Jorn som manden, der søgte samarbejder med andre mennesker, kunstnere såvel som videnskabsmænd. Hele tiden brændende involveret i nye projekter. Hvad man har udeladt på Statens Museum for Kunst, er det biografiske liv. Det er en lettelse, at man ikke bruger biografien i billedtolkninger-

ne, a la ”efter skilsmissen malede han dette billede”, men det er alligevel påfaldende, netop for en kunstner som Jorn, hvor kunst og liv i den grad stod i ét, og en kunstner, som også må have forbrugt mennesker, at det slet ikke får nogen plads. Udstillingens højdepunkt er, at man har fået lov at låne det store maleri fra Silkeborg, som museet ellers aldrig låner ud på grund af dets skrøbelige tilstand, nemlig ”Stalingrad, le non-lieu ou le fou rire du courage”(Stalingrad, stedet, som ikke er, eller modets gale latter 1956-972). Værket, som Jorn arbejdede længe på, er blevet kaldt hans ”Guernica” efter Picassos mesterværk. Det er dog ikke krigens realitet, vi bevidner, snarere resultatet af krigens altudslettende destruktive kraft. En stor, vidnende tomhed, som virker lige anfægtende og smertelig hver gang. Jorn blev engang spurgt, hvorfor hans bøger var så usammenhængende, og svarede: ”Når jeg skriver, så klatrer jeg rundt i bygningen, og til tider ved jeg ikke, om jeg stadig er indenfor eller et eller andet sted ude på stilladset.” På udstillingen forstår man, at det er det, han gjorde i hele sit virke. Det er en gave at få lov at klatre lidt med. Mai Misfeldt kultur@k.dk

NYHED

Opslagsværket indeholder: • 450 siders artikler, hvoraf mere end 50 artikler er helt nyskrevne • 60 illustrationer og fotos • 9 kort • 2 stamtavler og 9 tidstavler • en kommenteret liste over kendte og bevingede ord fra Bibelen. Bibelleksikon henvender sig til den alment interesserede læser. Værket gør det samtidig let at finde baggrundsviden ved undervisning i bibelhistorie og kristendom i skole og kirke. Alle bibelcitater i værket henviser til den autoriserede bibeloversættelse.

www.bibelselskabet.dk

0682-atlasDK_41-56-2k-KK.qxd

18-10-2007

10:12

Side 55

ABILENE

Mogens og Lisbet Kjær Müllers imponerende opslagsværk om de bibelske teksters historie og anvendelse er blevet udvidet og opdateret: • 450 siders artikler, hvoraf 50 artikler er helt nyskrevne • 60 illustrationer og fotos Nyttigt • 9 kort opslagsværk • 2 stamtavler og 9 tidstavler • stor liste med Bibelens bevingede ord N

Sidon

Tyrus

Sarepta

Cæsarea Filippi

GAULANITIS

Ptolemais

Kar

mel

Cæsarea

På Jesu tid var Palæstina stadig et kludetæppe, hvor den eneste større enhed var kerneområdet Idumæa, Judæa og Samaria, som var underlagt en romersk prokurator, som residerede i Cæsarea, men dog ofte, især ved højtiderne, opholdt sig i Jerusalem. I Galilæa i nord og i Peræa øst for Jordan herskede som tetrark Herodes Antipas, Herodes' søn, mens Filip herskede over egnene øst for Genesaret Sø (jf. kort 64). Byerne i Dekapolis (se kort 62) var direkte underlagt statholderen i Syrien. Endelig havde byerne ved kysten en særlig status.

Dion?

Gamala

Abila Capitolias (Rafana)

Gadara

65 Palæstina på Jesu tid

BATANÆA

Julias Betsajda

Hippos

JIZ RE‘ EL

SAR ON

Dora

Araba Korazin Kapernaum Kana Tarikæa (Magdala)

Sepforis Tiberias Nazaret Tabor Nain

Gaba

Bibel leksikon

BIBELHISTORISKE KORT

bibelleksikon

Lisbet Kjær Müller, født 1947, er cand.phil. i kristendomskundskab fra Københavns Universitet i 1975 og siden 1990 sognepræst ved Lindevang Kirke på Frederiksberg. Lisbet er desuden forfatter til Maria Magdalene. Fra apostel til prostitueret (2010).

müller

Denne udvidede udgave er ajourført med den nyeste faglige viden om de bibelske teksters historie og anvendelse.

mogens og lisbet kjær

Mogens Müller, født 1946, er dr.theol. og siden 1982 professor ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet og forfatter til bl.a. Mattæusevangeliet fortolket (1988), Kirkens første Bibel (1994) og sammen med Lisbet Kjær Müller til En bog om Bibelen (2010).

mogens og lisbet kjær

müller

Müllers Bibelleksikon åbner bøgernes bog Mogens og Lisbet Kjær Müllers Bibelleksikon er en dansk klassiker, der tidligere er udgivet under navnene Politikens Bibelleksikon og Bibelens Hvem Hvad Hvor.

Skytopolis

Pella

Apollonia

Sebaste

I A A R S A M Neapolis Sykar

Faselis

Thamna Gofna

Arkelais

R Æ P E

Akraba

Arimatæa

Gerasa

Jordan

Garizim

Antipatris Joppe

Amathus

Gadora (Gedor)

Tidligere kendt som Bibelens Hvem Hvad Hvor og Politikens Bibelleksikon. Lydda

Gezer Emmaus

J U D Æ A

Jeriko

Jerusalem

Betania Qumran

Azotus

Betlehem

BSS_omsl_t_tryk.indd 1

Ashkalon

Betogabris

Betoletefa

Filadelfia

Jamnia

Abila

Esbus

Livias (Julias)

06/03/14 15.21

Herodion Makærus

T Masada

N A B A T Æ E R

Be’ersheba

Marisa

Engaddi

Pris kun kr. 399,95

Hebron Gaza

= Distriktshovedstæder

Den store Passion Af Arne Haugen Sørensen og Søren Nielsen Kun kr. 399,95 “En stor bog om en af Danmarks største kirkekunstnere.” Menighedsrådenes Blad

Arne Haugen Sørensens Kirkekunst – Hvor ordene ikke rækker Af Lisbeth Smedegaard Andersen Kun kr. 299,95 ”Bogen om Arne Haugen Sørensens kirkekunst er blevet til en umådelig smuk billedbog, der med forfatterens indsigtsfulde og oplysende tekster sætter kunstnerens religiøse billeder ind i en sammenhæng.” Anne-Mette Gravgaard, Kirken i København

150 Kunstværker – Billednøgle til Det Nye Testamente Billedmaterialet fra bogen Det Nye Testamente – Illustreret med værker fra kunstens verden fortolket af Lisbeth Smedegaard Andersen Kun kr. 69,95

– gør bibelen nærværende

Se min kåbe – De danske bispekåber som pragt dragt og magt Af tekstilkunstner Vibeke Lindhardt Kun kr. 399,95 “Her er en bog, der virkelig vil skille sig ud på reolen i kraft af formatet, sit flotte udstyr og fremragende illustrationer ... et interessant og spændende referenceværk”. Menighedsrådenes Blad

Kunstbibelen Dette pragtværk byder på et udvalg af væsentlige bibeltekster illustreret med dansk og international kunst Kun kr. 299,95 “Kunstbibelen fra Bibelselskabet er appetitlig ... Man kommer vældig godt rundt i den bibelske fortælling, og det er en glimrende idé at præsentere overkommelige tekstbidder for læseren på en overskuelig og imødekommende facon.” Doris Ottesen, Kristeligt Dagblad

Det Nye Testamente – Illustreret med værker fra kunstens historie Værkerne er udvalgt af cand.theol. et art Lisbeth Smedegaard Andersen. En klassiker til kun kr. 199,95

Køb bøgerne hos din boghandler eller på www.bibelselskabet.dk

6 Tidens kunst

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. april 2014

Maleren, der elskede at boltre sig i paradokser Den eneste bog, der udkommer i anledning af hundredåret for Asger Jorns fødsel, er skrevet af Lars Moréll. Han fremhæver forvandlingen som Jorns kendetegn og billedform

interview Af Claus Grymer grymer@k.dk

I et hundred år for en af landets største kunstmalere gennem tiden er det egentlig underligt, at der kun udkommer én bog om hovedpersonen. Men sådan er det altså blevet i dette Asger Jorn-år, hvor Lars Moréll står som forfatteren til den eneste bog, der udkommer om Jorn (19141973). Det store, flot gennemillustrerede værk, ”Asger Jorns kunst” (Aarhus Universitetsforlag), udkom på selve fødselsdagen, den 3. marts. Jorn er ”den største danske maler i det tyvende århundrede”, mener Lars Moréll, der kalder sig selv en ”fjollet idéhistoriker”. Læg mærke til hans skælmske ansigtsudtryk, da han siger det dybt inde i bjerglandskabet af bøger i den lille, aarhusianske lejlighed, hvor reolerne danner smalle labyrinter, som den, der ankommer uden stedsans, sagtens farer vild i. Den vildfarne bevæger sig usikkert i retning af Morélls kaldende stemme hinsides en bjergkæde, hvorefter den intense mand slipper sine mange og hurtige ord løs om bogen, ord, der siges, mens det skælmske og underfundige ledsages af det lidenskabeligt engagerede. Selvironien formår ikke at skjule, at det er en klog mand, vi besøger. Og én, der helt er sin egen. Vi finder ham uden for tidens strøm. Også i forhold til moderne teknologi: Når han holder foredrag, beder han sig fritaget for spidsfindige, uigennemskuelige tekniske hjælpemidler. En tavle og et stykke kridt er, hvad han skal bruge. Ellers brænder han igennem ved egen kraft!

En stor del af det, der hidtil er skrevet om Asger Jorn, er koncentreret om det biografiske, om erindringer. Og der er meget at skrive om – hans liv var fyldt med gode historier. Lars Moréll mener, at de har fjernet opmærksomhed fra selve værket. Det sker ikke i den foreliggende bog. Med titlen ”Asger Jorns kunst” er alt sagt om dens hovedanliggende. ”Jeg har aldrig selv mødt Jorn. Og det anser jeg for at være en kæmpestor gevinst. For så kan jeg ikke fortælle anekdoter om ham, men er nødt til holde mig til billederne. Jeg er ikke voldsomt inte-

0 Der er hele tiden modstridende følelser i Asger Jorns værk. Det gav spænding og konflikter, både i hans liv og i hans billeder, mener Lars Moréll. – Foto: Lars Aarø.

WW Selv de mest

antireligiøse kan betjene sig af dybt religiøse ikonografier. Når personer, der er vokset op i et frelst miljø, gør opgør, bliver de ofte ved med at virke frelste. Bare på en anden måde. Således også med Jorn og hans frelsthed i opgøret med det kristne udgangspunkt.

Lars Moréll

resseret i Jorn som menneske. Og heller ikke voldsomt interesseret i, hvad han skrev og sagde. Jeg interesserer mig for billederne og synes, at han er en fantastisk maler. Et fantastisk billedmenneske. Og billederne rummer altid mere, end du kan sige og skrive om dem. De har en viden, som du måske først opdager 25 år efter, at du så dem første gang. Udstillingen med Jorn på ARoS Aarhus Kunstmuseum i 2011 så jeg mindst 50 gange. Og jeg kan stadig efter hukommelsen tegne hvert eneste billede, der var med.” Hvad er det, der optager dig hos Asger Jorn? "Hans billeder bliver aldrig entydige, bliver aldrig til plakater. Han var rastløs, en rejsende, en vagabond. Han er altid undervejs, altid på vej ud ad døren, væk fra familien, fra konerne og børnene. Det er et træk, en uro, der også spores i hans billeder. Han er et rodløst menneske, der gradvist finder ud af, hvem han er. Det er den historie, jeg fortæller. Og det er en historie, der har noget at sige os alle.” "I 1930’erne var han optaget af arbejderkultur. Men

langsomt finder han ud af, at han ikke er arbejderdreng, og at arbejderkulturen ikke er ham. Bondekulturen kommer til at stå for ham som den egentlige kultur. Han diskuterer lidt med Martin A. Hansen, om bondekulturen og folkekulturen stadig eksisterer. Hansen siger, at den er død, mens Jorn mener, at den lever. Han møder den blandt andet i skikkelse af dygtige håndværkere. Indtil nu har man undervurderet hans kontakt med dygtige håndværkere. Men det var i vid udstrækning gennem dem, han lærte andre kunstarter at kende. Desuden begyndte han at interessere sig for aspekter af almuekulturen: vævning og keramik.”

Kunstkritikken har aldrig rigtig forstået forbindelsen mellem Jorn og kristendommen, anfører Lars Moréll, der mener, at det religiøse stikker dybere hos ham end almindeligt antaget. Han voksede op med kristendommen. Med en far, der var indremissionsk, og en mor, der var grundtvigianer. Siden brød Jorn livsvarigt med kristendommen. Moréll understreger imidlertid, at han via sin nære forbindelse

med den i de tidlige år fik et vigtigt indblik i dens billeddannende sider. ”Han var meget optaget af den romanske stenskulptur, som jo er en kristen kulturarv. Den periode, der interesserede ham mest, var overgangen fra vikingetiden til kristendommen, altså hedenskabens sidste og kristendommen første tid. Den religiøse ikonografi har han kendt ud og ind.” ”Selv de mest antireligiøse kan betjene sig af dybt religiøse ikonografier. Når personer, der er vokset op i et frelst miljø, gør opgør, bliver de ofte ved med at virke frelste. Bare på en anden måde. Således også med Jorn og hans frelsthed i opgøret med det kristne udgangspunkt. Han er som ung meget venstreorienteret, meget ideologisk. Han ved, hvordan det hele hænger sammen. For han kender sandheden og er for eksempel sikker på, at der efter Anden Verdenskrig vil komme en meget bedre verden end den hidtidige. I virkeligheden er han lige så indremissionsk som faderen, men med omvendt fortegn. På den måde er han i den periode ulidelig. Sådan som frelste er.”

Hvordan tror du, Asger Jorn ville have reageret på fejringen af ham i hundredåret? "Han ville være løbet skrigende bort. Nok gav han interviews, men han skyede helst offentlighed. Han kom aldrig til sine egne ferniseringer. Tænk, hvis han var blevet begravet i Silkeborg! Med turistbusser cirklende omkring graven. Men han ligger på behørig afstand – på Gotland.”

Lars Moréll 33Født 1956 i Aalborg. Cand. phil. fra Aarhus Universitet 1984. Ekstern lektor ved Romansk Institut 1986-2001. Arrangør af en række udstillinger. Har blandt andet udgivet ”Skulpturen. Samtaler med Erik Thommesen” (2006), ”Broderskabet. Den eksperimenterende Kunstskole 196169” (2009) og ”Den nye billedverden - Tom Krøjer i 60´erne og 70´erne” (2012). I 2007 udnævnt til årets Don Quixote og i 2009 modtager af pris fra Klara Karolines Fond, stiftet af Aase og Poul Gernes. Bosat i Aarhus.

Kristeli

Adi Holzer: Paradisets have

EMMAUS - Galleri & Kursuscenter www.galleriemmaus.dk stor kunst

store fortællinger

samlet på ét sted

I N V I TAT I O N

til fernisering af udstillingen “Lethed og tyngde” Velkommen til fernisering på Galleri Emmaus Lørdag den 12. april 2014 mellem kl 14 og 17 Følelsen og oplevelsen af lethed er dejlig og forbundet med følelsen af frihed. Men oplevelsen forudsætter kendskabet til tyngde. Som sorg og glæde. Lethed må aldrig forveksles med overfladiskhed. Overfladiskhed er lethed uden tyngde. Udstillingen viser værker, der afspejler sjælens lethed kombineret med livets tyngde. Som skibet, der flyder og holder balancen ved hjælp af ballast... LILLIAN NEERGAARD - malerier og collager

Lillian Neergaard: Tegn

Jesper Neergaard: Bebuder

JESPER NEERGAARD - skulpturer

Højskolevej 9 4690 Haslev T: 5443 5433 M: 2360 4722 @: info@galleri-emmaus.dk www.galleri-emmaus.dk

8 Tidens kunst

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. april 2014

Jorns franske familie Asger Jorn var avantgardist, og hans franske kollega Pierre Wemaëre var konservativ katolik. Ikke desto mindre formede de to et ubrydeligt kunstnerisk venskab birthe b. pedersen bpedersen@k.dk

Alt syntes at skille dem. Men fra de mødtes i Fernand Légers kunstskole i Paris i 1936 og til Jorns død i 1973, var deres venskab ubrydeligt. Breve og fælles kunstværker knyttede dem til hinanden på tværs af alle kunstneriske og menneskelige modsætninger. Kunstnerisk og politisk var Asger Jorn langt mere i samklang med den avantgardistiske Cobra-bevægelse end med den katolske og konservative Wemaëre. Men det var Wemaëre, han holdt fast i gennem et langt liv. ”Asger Jorn fik en familie i Pierre Wemaëre, som han flere gange boede hos. Og i sine breve skriver Jorn, at Wemaëre kender ham langt bedre end han selv. Da Wemaëre besøger Jorn få dage før dennes død i 1973, har de stadig planer om at arbejde sammen, selvom Jorn inderst inde ved, at han ikke har langt igen. Der er en styrke i deres modsætninger, der binder dem sammen,” siger Benedicte Bollaërt, kurator fra Danmarkshuset i Paris, som her i 100-året sætter fokus på Jorn. Wemaëre blev født i en katolsk officersfamilie og holdt hele sit liv fast i familiens traditionelle værdier, hvor Asger Jorn blev ateist og flirtede med marxismen. Og hvor Jorns sprog er formen og det vulkansk eksplosive udtryk, er Pierre Wemaëre den delikate, luftige farvemester, der kom til Fernard Légers kunstskole i 1936 for at bryde med sin postimpressionistiske kunstneriske dannelse. Jorn kom omvendt kørende på motorcykel til Paris for at komme i lære hos Kandinsky og havnede kun hos Léger, fordi Kandinsky ikke tog elever. ”Wemaëre knyttede sig hurtigt til den lyshårede, ensomme dansker. Og da han opdagede de kummerlige kår, Jorn levede under i Paris, inviterede han ham til bo hos sin familie i Versailles,” fortæller Benedicte Bollaërt. Fernand Léger arbejdede netop da på det 10 gange 5 meter store maleri ”Le Trans-

port des Forces”, som skulle være færdigt til den internationale udstilling i Paris året efter. Hans elevers opgave var at kopiere og forstørre Légers eget, mindre oplæg. ”Jorn og Wemaëre brød sig ikke om kun at kopiere, men de fandt ud af, at de arbejdede godt sammen. Og de besluttede, at de ville skabe deres eget storværk. De indrettede et atelier på loftet hos Wemaëre i Versailles og lavede hver sin skitse på tyndt papir, som de derefter lagde oven på hinanden for at opnå det færdige resultat. Men de nøjedes ikke med at kopiere dette udkast. De ønskede at arbejde frit og lade inspirationen arbejde under hele processen,” forklarer Benedicte Bollaërt. ”Allerede her er deres metode og komplementaritet på plads, og de producerer en række fælles værker på denne måde, hvor Jorn bidrager med form og strukturer, Wemaëre med farvespillet,” påpeger hun.

I 1938 udstiller de sammen i Galleri Dam og Fønns i København, hvor Jorn var ved at skabe sig et navn. Men Anden Verdenskrig sætter en stopper for deres samarbejde. Jorn må forlade Paris, og Wemaëre bliver mobiliseret til den franske hær. Men da Jorn efter krigen opsøger sin ven, der nu er installeret i Normandiet, er deres lyst til at samarbejde lige stor. ”Wemaëre er på dette tidspunkt begyndt at væve gobeliner, og de udvikler tanken om at væve et billedtæppe sammen. Men uden at væve efter en skabelon, som det ellers er sædvanligt. De vil, som tidligere, bevare deres fulde frihed under den kunstneriske proces,” siger Benedicte Bollaërt. Deres arbejde kulminerer netop med en gobelin, der betragtes som et af Jorn hovedværker, det 14 meter lange og 1,80 meter høje ”Den lange rejse”, der blev skabt til Aarhus Statsgymnasium og indviet i 1961. Fem medarbejdere fra Frankrig, Belgien, Danmark og Italien vævede billedtæppet i det atelier i Rue Saint

0 Asger Jorn og Pierre Wemaëre var også meget forskellige i deres kunstneriske udtryk. Det ses tydeligt på disse to værker, hvor Asger Jorns ses nederst til højre og Wemaëres herover. – Fotos: Danmarkshuset. 2 Asger Jorn og Pierre Wemaëre, der her ses sammen, mødtes i 1936 i Paris. Deres venskab fortsatte til Jorns død i 1973. I sine breve skriver Jorn, at Wemaëre kender ham langt bedre end han selv. – Foto: Danmarkshuset.

WW Wemaëre

havde brug for Jorns struktur og formsprog, men Jorn havde også brug for Wemaëres næsten luftige abstraktion og delikate farvebrug.

Benedicte Bollaërt, kurator

Denis i Paris, som Pierre Wemaëre etablerede til lejligheden. ”Wemaëre var til stede i atelieret under hele processen, mens Jorn rejste meget, og Wemaëre skrev bekymrede breve til Jorn, fordi han var bange for, at bestillingsarbejdet ikke skulle blive færdigt til tiden,” fortæller Benedicte Bollaërt. ”Wemaëre blev aldrig en del af Cobra, ikke kun på grund af sin kunstneriske afstand, men også fordi Jorn formentlig ønskede at be-

skytte ham mod et miljø, hvor han også politisk ville være marginaliseret. Jorn sagde for eksempel til Wemaëre i et brev, at han uden tvivl er ’mere Cobra end Cobras medlemmer, men også så meget anderledes’,” konstaterer Benedicte Bollaërt.

Til gengæld var Wemaëre den trofaste ven til det sidste. ”’Du er der altid’, skrev Jorn til Wemaëre, som efter Jorns død omsatte flere af hans tegnede skitser til væve-

de arbejder. Og Wemaëres store maleri, ”Adieu à Gedeon” (Farvel til Gedeon) fra 1983 er uden tvivl et farvel til Jorn, der døde i 1973,” konstaterer den franske kurator. ”Jorn gav Wemaëre lysten til at male tilbage, da Wemaëre tvivlede. Wemaëre havde brug for Jorns struktur og formsprog, men Jorn havde også brug for Wemaëres næsten luftige abstraktion og delikate farvebrug. Det var disse forskelle, der nærede deres samarbejde,” konkluderer hun.

Nyhed fra Syddansk Universitetsforlag Jens Peter Munk

Jørgen Roed Ungdomsarbejder

498 kr.

Jørgen Roed (1808-88) hørte til det første kuld af C.W. Eckersbergs elever, der gik på Kunstakademiet i København i 1820’erne og 1830’erne. Ud over det formelle uddannelsesforløb gennemgik de unge kunstnere en dannelsesproces, der som regel sluttede med et længere studieophold i Italien. Bogen følger Roeds færd i ungdomstiden, hvor grunden lægges til en fremragende karriere som portræt-, genre- og arkitekturmaler. Rigt illustreret i farver, indbundet i stort format. 411 sider.

Skønt Jørgen Roed var en af den danske guldalders markante kunstnerskikkelser, er dette den første videnskabeligt baserede monografi om kunstneren. Med udgangspunkt i et righoldigt, hidtil upubliceret kildemateriale gives der et facetteret billede af Roeds liv og værk. Bogen giver med sine 265 farveillustrationer et fyldigt indtryk af Roeds kunst, som udmærker sig ved fremragende arbejder inden for såvel portræt- og genremaleriet

som landskabs- og arkitekturmaleriet. Også historiemaleriet beskæftigede han sig med, bl.a. i et par altertavler, og i møbelkunsten tog han udgangspunkt i antikke forbilleder. Mange af værkerne gengives her for første gang. Teksten redegør for Jørgen Roeds baggrund, uddannelsesforløb og kunstneriske udvikling frem til begyndelsen af 1840’erne, hvor han vendte hjem fra sit fireårige ophold i Rom.

Få 20 % rabat ved køb på www.universitypress.dk

Oplev en ny tendens i samtidskunsten på Rønnebæksholm fra 6. april - 15. juni 2014

10 Tidens kunst

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. april 2014

ÅBNE VÆRKSTEDER PÅ ØSTERBRO 26.-27. april 2014 kl. 11-17 Se mere på: www.kunst2100.dk

ROBERT DOISNEAU 4. april – 6. juli

SOM DET BLÅ

0 Den tyske billedkunstner Hansjoerg Dobliar bruger ofte figurer og lyse farver i sine værker. Her hans værk ”Avignon” fra 2013 som kan ses på udstillingen ”Im-materialitet no. 3 (Bevidsthed)” på Sorø Kunstmuseum. – Foto: Hansjoerg Dobliar.

Populær eksistensudstillings sidste akt Tredje led i Sorø Kunstmuseums serie om materialitet sætter bevidstheden i spil og inviterer publikum til at skabe oplevelsen sammen med værkerne Af Ulrik Strøjer Kappel kappel@k.dk

ARBEJDER AF LANDSKABSARKITEKTEN TORBEN SCHØNHERR 24. JAN. – 21. APRIL 2014

RIBE KUNST MUSEUM

TIRSDAG – SØNDAG: 11-16. LUKKET MANDAG. ÅBENT 2. PÅSKEDAG.

Sct. Nicolaj Gade 10 | 6760 Ribe Tlf. 7542 0362 www.ribekunstmuseum.dk

Jesper Christiansen

GO BACK

HOLSTEBRO KUNSTMUSEUM 22. februar – 18. maj

På Sorø Kunstmuseum kan man indtil den 4. maj opleve sidste del af serien om forholdet mellem det materielle og mennesket i udstillingen ”Im-materialitet no. 3 (Bevidsthed)”. Lokalerne i den fredede godsforvalterbygning i Sorø inviterer indenfor til en udstilling, der i samspil med publikums forestillinger sætter fokus på forholdet mellem bevidsthed, omverden, det immaterielle og det materielle. Den første udstilling i rækken berørte temaet materialitet ved at sætte forholdet mellem tingene omkring os og identitetsdannelsen i spil, mens den foregående fokuserede på forholdet til jord som livgivende materiale. Fælles for serien er, at udstillingerne er velbesøgte og ifølge kurator og museumsinspektør Birgitte Kirkhoff Eriksen har fået nye besøgsgrupper til at få øje på museet. ”Udstillingerne har trukket et yngre publikum til, end vores øvrige udstillinger gør, og har også lokket mange fra ho-

vedstaden til Sorø. Udstillingen om bevidsthed trækker i øjeblikket mennesker med særlig interesse for spirituelle emner. Vi har arbejdet tværfagligt med billedkunst, lyrik og forskning fra andre fagområder som geofysik, astrofysik, mikrobiologi og arkæologi. Denne blanding ser man sjældent,” siger hun. Udstillingen rummer værker af kunstnere som Robert Barry, Hansjoerg Dobliar, Lea Porsager og Ursula Nistrup. Desuden har Ebbe Stub Wittrup og Troels Sandegård skabt 16 betonfigurer i forskellige størrelser, hvor de har indstøbt hverdagsgenstande som vejsalt og nøgler, og dernæst bedt en clairvoyant give sit bud på, hvilken genstand der er indstøbt i betonen. ”Vi tror ofte, at vi forstår ting, blot ved at se dem. Men ting har et eget liv, som vi kun kan gisne om. Det bliver sat på spidsen af betonskulpturerne, som kræver, at man bruger forestillingsevnen,” siger Birgitte Kirkhoff Eriksen. Clairvoyantens bud på indholdet er skrevet ned og hænger rundt om i udstillings-

WW Ting har et

efterliv, en nedbrydningstid og lever også videre efter beskueren er væk. Det handler om, at man skal sætte tanken i spil med det, der eksister ud over os selv og det umiddelbare.

Birgitte Kirkhoff Eriksen, museumsinspektør

rummet som inspiration for publikum, der dog ikke får et svar på, om den clairvoyante eller gæstens eget bud svarer til figurernes indhold. Men det er heller ikke meningen. ”Ting har et efterliv, en nedbrydningstid, og lever også videre i andre sammenhænge, efter at vi er døde og

borte. Det handler om, at man skal sætte tanken i spil med det, der eksisterer ud over os selv og det umiddelbare,” siger Birgitte Kirkhoff Eriksen. Ud over de moderne danske kunstnere rummer udstillingen også eksempler på værker af Robert Barry, der er en af konceptkunstens absolutte nøgleskikkelser. ”Det er et frugtbart møde mellem det nye og det gamle, hvor gæsten får et historisk perspektiv på den moderne kunst. Barry, som mange yngre kunstnere mere eller mindre direkte forholder sig til, har et værk, der i princippet blot er rå tekst på en væg. Men det er ikke bogstaverne. Det er det, der sker inde i hovedet, mens man læser. På den måde kommer temaet ’bevidsthed’ i spil i mødet med værkerne,” siger Birgitte Kirkhoff Eriksen. Ud over særudstillingen kan man på Sorø Kunstmuseum blandt andet opleve samlingen af omkring 2300 værker fra forskellige perioder i 350 års dansk kunsthistorie. På www.sorokunstmuseum. dk kan man finde yderligere information om udstillingen.

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. april 2014

Velkommen til fernisering på minimal barok 5. april kl. 14

kunst & kultur

Janaina Tschäpe, Ballgame, 2012. Foto: Galleri Bo Bjerggaard

“…Særdeles underholdende…” CPH-CULTURE

“…En rigtig fin forestilling…” Kulturkongen.dk

KARIUS og BAKTUS FRA

4 - 8 ÅR 11. APR - 4. MAJ

PRØVEHALLEN PORCELÆNSTORVET 4, VALBY BILLETTEN.DK 70202096 TEATER-V.DK

9000 år gamle masker udstilles i Israel Spændende udstilling som kulmination på 10 års forskning Af Benjamin Krasnik krasnik@k.dk

Det er første gang, 12 sjældne og oldgamle stenmasker fra området omkring Jerusalem og Det Døde Hav udstilles sammen. Udstillingen på Israel Museet i Jerusalem er kulminationen på over 10 års forskning og arbejde med at placere de sjældne stenmasker det rigtige sted i historien. Ved hjælp af blandt andet 3d-scanninger har arkæologer ved museet og universiteter i Israel fundet frem til, at de ældste masker er op mod 9000 år gamle og fra såkaldt neolitisk tid eller den yngre stenalder – og dermed over dobbelt så gamle som stamfaderen Abraham og fire gange ældre end Grædemuren i det gamle Jerusalem. Maskerne betragtes som et afgørende gennembrud i studierne af Israels historie og civilisationens grundlæggere. Det gør denne udstilling, der netop er åbnet, ganske ekstraordinær. Maskerne er oprindeligt fra

bakkerne og ørkenen i Judæa-området mellem Jerusalem og Det Døde Hav og har overraskende stilistiske træk.

En maske ligner et kranium, andre har store øjenhuler og gabende munde. De er givetvis formet efter rigtige kranier, mener forskerne. De var sandsynligvis lavet af forskellige klaner i området til at bære på ansigtet og skulle repræsentere afdøde forfædres ånder til religiøse og sociale ceremonier. ”Det er helt særligt at kunne præsentere disse sjældne gamle stenmasker side om side, alle fra det samme område i det tidlige Israel,” lyder det fra museets direktør, James S. Snyder, i en pressemeddelelse. Forskerne satte sig i 2004 for at finde verdens ældste masker og fandt enkelte i private samlinger blandt andet hos et rigt jødisk samlerpar i New York og et lille museum i Paris ejet af en katolsk organisation. Udstillingen er åben til september.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

U Udstillingen på museet i Jerusalem hedder ”Face to face” (ansigt til ansigt). Her ses en af de udstillede masker. – AP Photo/Tsafrir Abayov.

WHAT DOES IT MEAN TO MAKE AN

EXPERIMENT

UDSTILLING ARKITEKTUR OG DESIGN 22. marts - 14. maj 2014 Alle dage 11-18 · gratis adgang Danneskiold-Samsøes Allé 51, Holmen www.kadk.dk

Vandre, cykle eller ride på Hærvejen Den Danske Camino

Unik oplevelse på den gamle pilgrimsrute, Hærvejen fra Viborg til grænsen i Jylland. 12 herberger tilbyder overnatning på vejen. Hvorfor? I kontrast til en forceret hverdag indbyder Hærvejen til oplevelser i et typisk dansk kulturlandskab. Det giver tid til eftertanke og unikke oplevelser, hvad enten du er motiveret af kulturhistorie, fællesskab i en gruppe, der vandrer sammen, friluftsliv og motion eller religion/spiritualitet.

Hvordan? Hærvejen er afmærket med skilte på vandre- og cykelruten. Kort kan købes eller hentes på internettet. 12 herberger der ligger med 20 km afstand tilbyder billig overnatning , se. http://haervejsherberger.dk Hvad? Vandring på Hærvejen giver dig indsigt i Danmarks kulturhistorie, bl.a. med spor fra førhistorisk tid med gravhøje og runestene fra vikingetiden. Hærvejen blev brugt af soldaterne i de mange krige mellem kongerne i middelalderen, og til mere fredelige pilgrimme, der vandrede til Santiago, Rom eller Jerusalem. I nyere tid var Hærvejen hovedforbindelsen for drift af stude fra Jylland til de store markeder i Hamborg Se også Pilgrimsvandring på Hærvejen 29.5.-11.6. med pilgrimspræst Elisabeth Lidell http://lidell@webspeed.dk Hærvejen blev udpeget som Europæisk kulturrute I 2010 som en pilgrimsrute, der forbinder Danmark med Santiago i syd og Nidaros I Trondheim I Nord.

12 Tidens kunst

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. april 2014

Da solen smeltede ned Første Verdenskrig satte dybe spor i kunsten. Nogle kunstnere var nationalistiske og reaktionære, men i hundredåret for krigens udbrud er det værd at huske dem, som blev anfægtede og bar vidnesbyrd: de sande europæere

essay AF henrik wivel kultur@k.dk

I 1915 malede J.F. Willumsen sit berømte billede af digteren Sophus Claussen, der læser sit digt ”Imperia” for forfatteren Helge Rode og Willumsen selv. Man kan ligefrem se digtets linjer blive foldet ud af Claussen for de to tilhørere: ”Jeg er Imperia, jordmassens dronning. Jeg er den golde natur, det udyrkede øde, som giver stene for brød, og som nægter at føde.” Digtets voldsomme, ekspressive kraftudladning er omskabt af kunstneren til et stærkt lys, der strømmer ind bag Sophus Claussen og rammer de to tilhørere som en flammekaster. Digtets ord om ur-moderen Imperia, der ryster kloden fra hinanden, rammer Helge Rode og J.F. Willumsen med en blændende kraft. Sophus Claussens digt er skrevet i 1909, men varsler, hvilken rystelse verden skulle udsættes for fem år senere. Da blev det blev relevant for J.F. Willumsen at visualisere digtets beskrivelse af naturens vitale og hensigtsløse drift. Her virkede Imperia så stærk, at hun kunne få selve jordmasserne til at skride og vikle verden ind i en krig, hvis grusomhed var hidtil uset. Det stærke lys i J.F. Willumsens billeder vidner om klodens store glødende befrugter, solen. Men det er, som om lyset og varmen fra solen blænder over, så at sige, og smelter ned i de første år af krigen. Erindringerne om Europa fra sommeren 1914, hvor Første Verdenskrig bryder ud, beskriver alle varmen. Det var en usædvanlig hed og tør sommer, hvor energien såvel i kosmos som i mennesker fortættede sig og krævede en form for udløsning. Johannes V. Jensen skriver i et af sine essay, forfattet under krigen og samlet i ”Introduktion til vor Tidsalder” i 1915: ”Krigen udbrød i den hede sommertid, vistnok den hedeste sommer Europa har haft, i hundedagene, jeg tror ikke det var tilfældigt; den er opstået i hoveder, som af en eller anden grund ikke var i ligevægt, og er for så vidt af ren kosmisk oprindelse.”

I sine erindringer ”Verden af i går” fra 1942 skriver den centraleuropæiske forfatter Stefan Zweig, at sommeren 1914 under alle omstændigheder ville være uforglemmelig,

0 Tyskeren Otto Dix var en af de billedkunstnere, der lod sig indrullere og senere skabte kunst på baggrund af oplevelser under krigen. Her Otto Dix’ værk ”Kriegskrüppel” (krigskrøblinge) fra 1920.

alene på grund af det usædvanligt smukke solskinsvejr med de strålende julidage. Zweig nyder sommeren først i Baden i Østrig og siden ved havet i Ostende i Belgien, da Europa bliver ramt af sit skæbneslag. Som sand europæer med venner og forfatterkolleger i alle lande kan han ikke forstå, hvorfor krigen kommer, og tolker det i lighed med Johannes V. Jensen som en irrationel hændelse, en ulmende kraft i naturen og i mennesket, som bryder destruktivt igennem: ”Hvorfor Europa gik i krig i 1914, finder man ikke en eneste fornuftig grund til og ikke engang en anledning. Det drejer sig ikke om idéer og knap nok om små grænseområder; jeg kan ikke forklare det på nogen anden måde, end at der var et stort overskud af kraft, en voldsom indre dynamik, ophobet efter 40 års fred og tragisk nok parat til at blive udløst.” Det første offer under en krig er som bekendt sandheden. Det gælder også den kunstneriske sandhed. Kunsten stilles i de krigsførende nationers tjeneste og forvandles til propaganda og til trøst, og kunstneren selv til patriot. ”I krig burde litteraturen tie”, som Johannes V. Jensen skriver. Ikke at han selv overholdt buddet, tværtimod. Og deri lignede han de fleste andre af sine kolleger. Nådens glemsel har sænket sig over de fleste, der ved krigsudbruddet blev hensat i en euforisk rus og følte sig kaldet til at smykke slagtebænken med lyriske laurbær. Det krævede styrke, mod og usvækket personlig inte-

gritet ikke at falde for den pludselige patriotiske fristelse. Selv de største kunne blive grebet af en form for åndelig og intellektuel forførelse. Ved krigsudbruddet i 1914 kastede den da 39-årige Thomas Mann, kendt for dekadente mesterværker som ”Huset Buddenbrook” og ”Døden i Venedig”, sig ud i et forsvar for tysk militarisme. I essayet ”Tanker om en krig” fremhævede han den militante tyske kultur som et bolværk mod fransk ”civilisation”, og skrev som i et udbrud af lettelse: ”Hvor måtte kunstneren, soldaten i kunstneren, ikke hylde Gud for fredsverdenens sammenbrud!”.

Thomas Mann var ikke alene. Ikke mindre end 93 af Tysklands dengang største kunstnere og intellektuelle følte sig kaldet til i et fælles skrift, ”Opråb til kulturverdenen”, fra 1914 at forsvare den tyske krigsmaskines hensynsløse overkørsel af Belgien med mord, plyndringer, voldtægt og lemlæstelse til følge. ”Det er ikke sandt,” skrev de 93 kunstnere, der talte navne som nobelpristageren Gerhart Hauptmann, teaterinstruktøren Max Reinhardt og billedkunstnerne Hans Thoma og Max Klinger. Herhjemme fulgte forfatteren Karl Larsen trop og hyldede tysk og japansk ånd for dens målrettede brutalitet, og ovennævnte Johannes V. Jensen brød sit tavshedsløfte med ord som: ”Med dyb bevægelse har man allerede været vidne til, hvor den tyske ånd har rejst sig, i et nu, over det hele, den gamle germanerkraft, men med verdens moderneste apparat i

sin hånd.” Han betegnede tyskernes besættelse af Belgien som en ”trafiksejr”, hvor våbnene har talt, og ”selvom hele verden tager parti derimod, kan planløshed og uorden ikke være verdensudviklingens mening”. Og hvad med Helge Rode, den forfinede, æteriske luftånd? Vi har set ham blive blæst omkuld af Sophus Claussens digt, og han blev også blæst omkuld af krigen, hvis følelse af autenticitet han mødte med et fuldtonet: Ja! Rode kalder krigen for sympatisk, og i en farlig glæde ved instinktet ser han krigen som et nødvendigt onde, en udrensning, hvor myrderierne finder sted for håbets skyld. Ud af asken vil Fugl Føniks rejse sig. I essaysamlingen ”Krig og Aand” fra 1917 skriver Helge Rode om krigsudbruddet: ”Fra alle verdens hjørner hørte jeg nu livets store sang. Den vældede og rislede, den tordnede og hviskede det højeste navn, vor tro og vor trøst, vor vældige viden: Jeg er!”. En af dem, der med insisterende mod gik op imod sine danske og tyske kollegers forsvar for den tyske fremfærd i Belgien, var den europæisk kendte digter og konvertit Johannes Jørgensen. Hans bog ”Klokke Roland” fra 1915 er en lang gendrivelse af de 93 ”tyske penneføreres besudling og bagvaskelse” af det belgiske folk og ”den pansrede tyske næves slag i ansigtet på al menneskelighed”. Johannes Jørgensen anklager tyskerne for krænkelser af folkeretten og fremlægger vidnesbyrd på vidnesbyrd. Et af dem, ”Miss Edith Cavells martyrium”, hvor tyskerne li-

kviderer en stærkt troende britisk sygeplejerske under hendes humanitære arbejde i Belgien, omsætter J.F. Willumsen i en radering i 1916. I lighed med mange andre af tidens kunstneriske visualiseringer er Willumsens grafiske værker fra krigen inspireret af Francisco de Goyas verdenskendte grafiske serie ”Krigens rædsler” fra begyndelsen af 1800-tallet.

I 1916 samler en anden europæisk berømthed, Georg Brandes, sine essay op til og fra krigens første år i bogen ”Verdenskrigen”, hvor han skarpsindigt gør op med den mere eller mindre irrationelle tolkning af Første Verdenskrig som en vitalistisk udladning af opstemmet energi. Han beskriver nøgternt krigen, ikke som Imperias vælten rundt med jordmasserne, men som imperiernes – det britiske, det tyske og det østrig-ungarske – forsøg på at erobre nye markeder. Georg Brandes skriver også et åbent brev til sin ven, den franske premierminister Georges Clemenceau, hvor han forsvarer den danske neutralitet. Clemenceau havde anklaget Danmark for kujoneri og opportunisme. ”Jeg ville betragte Danmarks deltagelse i den (krigen, red.) som vanvid”, responderer Brandes. Dybest set er det også et selvforsvar, Georg Brandes leverer. Som sand europæer finder han krigen uhensigtsmæssig og skadende for den europæiske folkesjæl: ”Jeg betragter det fnysende nationalhad, der nu splitter Europa, som en umådelig ulykke og et symptom på tilbage-

gang.” Andre sande europæere, som de franske forfattere Henri Barbusse og Romain Rolland, forsøgte at bekæmpe verdensbranden i romaner og essay og gik op imod deres kollegers hadefulde litani. I stedet forlangte de international solidaritet, hvor kunstnerne skulle gå foran med retfærd og humanisme. Krigen skulle ikke have lov til at ødelægge det kunstneriske fællesskab og splitte nationer, som naturligt stod sammen og var afhængige af hinanden. Kunstnerne skulle gå sammen i en fælles bestræbelse for fred. En kosmopolit som Stefan Zweig deltog aktivt i denne kulturelle bestræbelse på at sikre Europas enhed. Der kom jo en tid efter krigen, hvor en ”broderstrid fremkaldt af klodsede diplomater og brutale ammunitionsfabrikanter” ikke længere havde gyldighed, som Zweig skriver i ”Verden af i går”.

En række af tidens kunstnere og forfattere beskrev og skildrede ikke alene krigen, de deltog også i den og skabte dermed en særlig troværdighed i deres værk. Det er i dem, det spidser til, rent kunstnerisk. Usentimentalt, direkte og forførende. Tyske, østrigske og schweiziske billedkunstnere som Willy Jaeckel, Otto Dix, Oskar Kokoschka og Félix Vallotton skabte malerier og grafiske serier fra krigen, Otto Dix og Kokoschka på første hånd. De lod sig indrullere i aktiv tjeneste ved fronten, og Dix har i 1924 afbildet sig selv, som han huskede, han så ud i uniform med stålhjelm og et maskingevær mellem hænderne. Dix’ ekspressive tegninger og grafiske arbejder blev imidlertid et andet våben, der med en grotesk pågående realisme skildrede soldater i krig som en flok dødningehoveder med gasmasker, vrængende, skrigende og med åbne kranier og sorte øjenhuler; eller hjemvendte i den store maltrakterede hær af krigsinvalide. Hvad der frem for alt kendetegner Otto Dix’ kunstneriske afbildning af krigen, er intensiteten. Bedre end de fleste fotografier bringer kunstnerne krigen tæt på, helt ind under huden, hvor angsten er total.

Dette er en forkortet version af Henrik Wivels essay ”Da solen smeltede ned”. Læs hele artiklen på

k.dk/kultur

Preben Hornung emaljerelief

LAURITZ.COM HERLEV . Dynamovej 11 . 2730 Herlev . tlf 4450 9800 . herlev@lauritz.com . Man - fre kl. 10.00 - 18.00 . Lør - søn kl. 10.00 - 15.00 Herlev . Helsingør . Hørsholm . Roskilde . Næstved . Aarhus . Aalborg . Esbjerg . Kolding . Herning . Vejle . Odense

14 Tidens kunst

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. april 2014

En vandring gennem 1864 i billeder Nederlaget i 1864 kom til at ændre Danmark. Den historie vises på en ny stor udstilling på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot gennem malerier, museumsgenstande og gamle propagandaplakater fra optakten til krigen i 1864 over nederlaget til Genforeningen i 1920 Af Daniel Øhrstrøm ohrstrom@k.dk

Selv i den hårde vind kan Dannebrog ikke vride sig fri af flagstængerne omkring Frederiksborg Slot. De rød-hvide danske flag i Hillerød hænger stædigt fast. Sådan opfører flag sig jo overalt i landet, men i Sønderjylland flager man særligt standhaftigt. For her minder Dannebrog også om, at Sønderjylland igen blev dansk efter Genforeningen i 1920. Nederlaget i 1864 til Østrig og Preussen præger dog stadig det danske kongerige, der engang var så eventyrligt mægtigt i Nordeuropa. Og at træde ind i slotsgården på Frederiksborg Slot føles i forvejen som en lille tidsrejse. Man føler sig pludselig lille over for fortidens storhed. Men nu har Det Nationalhistoriske Museum, der holder til i selve slotsbygningen, åbnet en ny udstilling, der ikke kun handler om pomp og pragt, men tværtimod om det svidende nederlag i 1864, der kostede Danmark sine hertugdømmer og gav os en ny svækket rolle i Europa. Men faktisk er Frederiksborg Slot også forbundet med krigen. For det var den, der fik den nationalsindede brygger Jacobsen til at poste en pæn portion af sine ølpenge ind i at få restaureret og genrejst Frederiksborg Slot og museet her, mens Dalgas skabte marker ud af hede i Jylland. I år er det 150 år siden, og det bliver markeret med en stribe arrangementer og udstillinger – blandt andet udstillingen ”1864 – krigen der ændrede Danmark”, der åbnede den 7. marts på slottet. Udstillingen begynder ved den politiske optakt til krigen og ender ved Genforeningen i 1920. Og museumskuratorerne har gjort deres for, at det bliver en levende oplevelse at gå igennem museumssalene – som en slags visuel historietime. Som en forsmag på, hvilken historie man træder ind i, har museet på indgangsvæggen i første museumssal forstørret Niels Simonsens gråtonede maleri af infanteristerne på tilbagetog i 1864, hvor han også malede det mindre originalmaleri, der hænger på en væg her. ”Det er malet i 1864 og er siden blevet et ikon for nederlaget,” siger museumsinspektør Thomas Lyngby og

0 Danske infanterister trækker en kanonlavet ved tilbagetoget fra Dannevirkestillingen i 1864. Billedet, der måler 48,5x80 cm, er malet samme år af Niels Simonsen. – Fotos fra udstillingen.

0 Overgeneral de Meza, der blev fyret for at rømme Dannevirke, blev også hånet med karikaturtegninger i samtiden. Her tegnet af Magnus Petersen.

3 Dansk afstemningsplakat tegnet af Thor Bøgelund med tekst af Hans Ahlmann.

peger på soldaterne på billedet, der trækker fæstningskanonerne tilbage i det trøstesløse snevejr. ”Det var i virkeligheden lidt af en bedrift af at få reddet, hvad reddes kunne,” siger han, inden vi begynder forfra med billeder af de centrale politikere, der førte Danmark

frem til krig mod Østrig og Preussen gennem Novemberforfatningen, der knyttede Slesvig tættere på Danmark. ”Frederik VII nåede at dø, inden forfatningen blev skrevet under, så det blev Christian IX’s lod at skrive under, selvom han var imod det. Det var vedtaget af statsrådet, men

0 Det var en længe ventet festdag, da sønderjyderne kunne overrække kong Christian X Danneborg den 11. juli 1920 i Dybbøl Skanser. Det 167x137 cm store maleri er af Hans Nikolaj Hansen.

kongen frygtede med rette for konsekvenserne. For Preussen og Østrig forlangte straks, at den blev trukket tilbage øjeblikkeligt.” De danske politikere ville ikke give sig, og krigen brød ud. Danmark stod over for en overmagt både teknisk og i antal soldater, og general de

Meza valgte i krigens indledende fase at rømme Dannevirke. ”Det var en modig beslutning, der nok reddede mange danske soldaters liv, men han blev vanæret og afskediget for det i sin samtid,” fortæller Thomas Lyngby. Der er flere malerier af

overgeneral de Meza på udstillingen, men blandt andet også en karikaturtegning fra datiden, der spillede på, at den danske general på trods af sin tapperhed under Treårskrigen også havde fået ry for at være hypokonder. På tegningen holder han sig for ørene, indhyllet i tæpper og med en retrætemarch ved sin side. ”Eftertiden har bedømt ham anerledes,” siger museumsinspektøren, inden han viser forbi en række malerier fra Treårskrigen, hvor Danmark havde sejret over oprørere i hertugdømmerne støttet af Preussen godt og vel ti år tidligere. En lang gang med museumssale fører til gengæld gennem det ene nederlagsmaleri under kampene i 1864 efter det andet. For med undtagelse af de få kampe mod østrigerne til søs var der ikke mange lysglimt i krigen set med danske øjne. Skanse for skanse blev nedbrudt. Og som en dramatisk effekt har kuratorerne pillet en del af malerierne ud af deres guldrammer, så malerierne kommer til at ligne reportagefotos fra krigen. Det virker samtidig stærkt, at museet har ophængt samtlige omkring 3000 navne på danske soldater, der faldt under krigen. ”Sådan får de faldne både navne og ansigter gennem billederne. For vi ville gerne vise, at der var skæbner bag de døde,” forklarer han.

Museet har både brugt sin egen samling og lånt billeder fra både ind- og udland og kan endda fremvise de pompøse fredstraktater som et demonstrativt synligt bevis på, at hertugdømmerne Slesvig og Holstein med en stor dansksindet befolkningsgruppe til sidst var tabt. Udstillingen følger dog krigens konsekvenser til dørs – helt op forbi propagandaplakaterne fra begge sider, da man efter Første Verdenskrig endelig stemte om, hvor grænsen skulle trækkes mellem Danmark og Tyskland. Og udstillingen slutter i en form for feststemning fyldt med malerier af dannebrogsflag ved Genforeningen i 1920, hvor kong Christian X modtog det sidste dannebrogsflag, der blev tilbage, efter at Sønderborg var blevet bombet. Og uden for slottet står flaget altså stadig og slår i vinden.

All the Small Things

Cory Arcangel 22.03.14 – 22.06.14

BODYTALK

05.04.-28.09.2014 52 FORTÆLLINGER OM KROP OG KØN International gruppeudstilling

Arbejdende værksted · Aktiviteter i Påsken

www.glasmuseet.dk

HEART HEART HERNING MUSEUM HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY OF CONTEMPORARY ARTART

I fantasiens landskab... Rundetaarn

22. marts – 27. april 2014

Varde Museum

2. maj – 31. august 2014

BIG CITIES DON ’TT CRY

Første retrospektive udstilling. Frodo Mikkelsens univers er humor, klare farver og graffitiens formsprog. Se udstillingen indtil den 27. april på MUSE®UM Krydsfelt Skive, Havnevej 14, Skive, www.muserum.org

Birk Centerpark 8 Birk Centerpark 8 DKDK 7400 Herning 7400 Herning www.heartmus.dk www.heartmus.dk

Otto Frello

Frodo Mikkelsen

STOR PÅSKEUDSTILLING STOR PÅSKEUDSTILLING Pontus Kjerrman, Jens Bohr, Pontus Kjerrman, Jens Bohr, Niels Frank, Felix Pedersen m.fl. Niels Frank, Felix Pedersen m.fl. Fernisering d. 12/4 kl. 14.30 Fernisering d. 12/4 kl. 14.30 Hollandsk Hollandskauktion auktionpå pågod godkunst kunst fra d. 17/4 – 21/4 fra d. 17/4 – 21/4 Kunstkursusprogramude udenu nu Kunstkursusprogram Læs mere www.gallerisalling.dk Læs mere www.gallerisalling.dk

Galleri Salling, Hjerk Kirkevej 2- 4, Hjerk, 7870 Roslev Galleri Salling, Hjerk Kirkevej 2 – 4, Hjerk, 7870 Roslev Åbent onsdage til søndage fra kl. 13.00 -17.00, Åbent onsdage til søndage fra kl. 13.00 – 17.00,

N.B. Nye åbningstider fra d. 22/4 læs mere på www.gallerisalling.dk

NYT SÆSONPROGRAM

udkommer ultimo april Tegn abonnement og opnå 20% rabat på Copenhagen Phils koncerter i sæson ’60 minutes of’ 2014/15 Wildbirds & Peacedrums og Copenhagen Phil 2. maj 2014, store VEGA www.copenhagenphil.dk

N.B. Nye åbningstider fra d. 22/4 læs mere på www.gallerisalling.dk

danskplakatkunst.dk

Im-materialitet no. 3 (bevidsthed)

0 Museet vil bredt ud og ikke blot være museum for den hårde kerne af publikum med dyb kunsthistorisk viden, fortæller Gitte Ørskou, direktør på Kunsten i Aalborg. – Foto: Scanpix.

En ny måde at være museum på

Robert Barry Hansjoerg Dobliar Ursula Nistrup Lea Porsager Troels Sandegård Ebbe Stub Wittrup

Når Kunsten i Aalborg til sommer lukker på grund af renovering, myldrer kunsten ud af bygningen og blander sig i hverdagslivet

1. februar - 4. maj

AF Mette goddiksen kultur@k.dk

Når kunstmuseet Kunsten i Aalborg skal restaureres for et tocifret millionbeløb fra den 1. juni, så lukker det helt ned for publikum og aktiviteter frem til efteråret 2015. Men den kommende status af bygningsløst museum har gødet jorden for et nyt initiativ. ”Det er jo en kærkommen mulighed for at arbejde med et stedløst kunstmuseum. Vi vil meget gerne afprøve andre platforme og vise, at man ikke kun kan opleve kunst, mens man står i sit pæne tøj på et museum,” fortæller Gitte Ørskou, direktør på Kunsten og desuden formand for Statens Kunstfonds bestyrelse. Hovedværkerne i den faste udstilling udlånes blandt andet til Statens Museum for Kunst, Brandts, Museum Jorn og Lindholm Høje Museet, mens selve kunstformidlingen flyttes ud i byens rum. ”Det hele bliver sat på spidsen, når vi ikke har en fysisk lokalitet. Det åbner mulighed for andre typer samarbejde og for at komme ud til nye målgrupper. Restaureringen gør, at vi kan koncentrere os 100 procent om nye projekter og om at gøre os erfaringer uden for de vante rammer,” fortæller Gitte Ørskou.

Hansjoerg Dobliar Sonic Target II, 2013 Courtesy Tanja Pol Galerie, München

Sorø Kunstmuseum Storgade 9 4180 Sorø www.sorokunstmuseum.dk

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. april 2014

Tirsdag - søndag kl. 11-17 Torsdag kl. 11-18

Museumsdirektøren kalder de initiativer, som hun har på tegnebrættet, for et ”kunst to go”-program. Det skal udfordre konventionerne uden at gå på kompromis med kvaliteten. Kunsten skal mere i øjenhøjde uden dog at blive forfladiget.

WW Vi vil også gerne lave løbeture rundt til byens skulpturer sammen med en løbecoach og en kunsthistoriker

Gitte Ørskou, museumsdirektør

”Internt kalder vi det, at vi vil ’hacke’ hverdagen og lade kvalitetskunst indgå i andre sammenhænge, end vi er vant til. Vi har for eksempel snakket om pop op-udstillinger i tomme butikslokaler, på biblioteker og i indkøbscentre. Eller måske vil forbipasserende lige pludselig få en kunstoplevelse via en storskærm på en silo ved havnen. Vi vil også gerne lave løbeture rundt til byens skulpturer sammen med en løbecoach og en kunsthistoriker. Desuden pønser vi på at invitere yngre kunstnere til at lave performance- og street art i gadebilledet.” For hende handler det om at integrere oplevelser med kunst i dagligdagen og invitere publikum indenfor i en kunstnerisk proces.

I det nye skoleår har Kunsten desuden planlagt at komme rundt til gymnasier og samtlige folkeskoler i Aalborg Kommune med et mobilt undervisningstilbud, som støttes af midler fra Kulturstyrelsen. Konkret betyder det, at en

museumsinspektør besøger de nordjyske klasser med en lille kunstkuffert. ”For når I ikke kan komme til os, så kommer vi til jer,” er tanken. Gitte Ørskou forklarer, at skolebesøgene bredt set skal styrke dialogen mellem pædagogik og kunstformidling, så det ikke blot er død envejskommunikation fra museets side, som lærerne ikke føler ejerskab til. Det mobile tilbud skal derfor tilrettelægges i samarbejde med lærerne og må meget gerne inspirere til, at kunst kan inddrages i alle fag og ikke blot i billedkunstlektionerne. Museet har tidligere gjort sig positive erfaringer med at bringe kunst ind i en usædvanlig kontekst ved at lave workshops ved Nibe Festival. Museet vil bredt ud og ikke blot være museum for den hårde kerne af publikum med dyb kunsthistorisk viden. For man behøver nemlig ikke nødvendigvis vide en masse om Cobra-malere for at få en stærk kunstnerisk oplevelse ved at studere Asger Jorns værker, er museumsdirektørens filosofi. Det er akkurat på samme måde, som man sagtens kan gå i zoologisk have og nyde løvens brøl med ærefrygt uden at kende de store kattedyrs anatomi ned i detaljen. ”Vi vil i øjenhøjde og i dialog, og vi vil gerne være med til at skabe en differentieret tilgang til kunst,” siger Gitte Ørskou. Kunsten har i forvejen succes med at appellere bredt. I 2013 slog museet sin egen publikumsrekord med 92.000 besøgende, hvoraf en tredjedel var under 29 år.

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. april 2014

Velkommen til

Poesigaardens Galleri Med digte- og stjernetårn og Nissum Fjord i baghaven!

Her bor én af Poesiens forkæmpere yderst mod vest – Nemlig billedkunstneren og digteren Else Husted Kjær, med debut på Kunstmuseet i Thorshavn i 1970 – (inviteret af yndlingsforfatteren William Heinesen). Siden da er det blevet til ”et hav” af udstillinger i ind- og udland. I England (1995), Indien (2002/03), hvor billedkunstneren på ambassadeplan repræsenterede Danmark med sine oliemalerier. Udstilling i Nordnorge på Petter Dass Museet (2005 og 2007) og nu i Galleri Amare i Stavanger, hvor maleren hvert år udstiller separat i juli og august. 0 I Neue Galerie kan man se kunst af blandt andre Paul Klee, Emil Nolde og Max Beckmann. Billedet her er fra udstillingen, men det har ikke været muligt at finde frem til titel på værkerne på væggen, ej heller navnet på kunstnerne. – Foto: Scanpix.

Museum udstiller ”vanartet” kunst New York-galleri udstiller kunst, som af det tyske naziregime blev stemplet som degeneret sidsel nyholm skriver fra usa kultur@k.dk

Naziregimets selektive dæmonisering af kunst er genstand for en opsigtsvækkende ny udstilling på museet Neue Galerie i New York, der sammenstiller Adolf Hitlers foretrukne kunst med værker, som nazisterne stemplede som ”degenererede” eller vanartede. Det er første gang i over 20 år, at en udstilling uden for Tysklands grænser fokuserer på dette ømtålelige emne. Udstillingen, der kommer i hælene på efterårets overraskende opdagelse af en stor samling bortkommet ”degenereret” kunst i en lejlighed i München, retter ny opmærksomhed på spørgsmålet om, hvorvidt tyske museer har den juridiske eller etiske ret til værker, som de blev tvunget til at skille sig af med under Adolf Hitlers styre.

Udstillingen på Neue Galerie, der fokuserer på tysk og østrigsk ekspressionisme, sammenstiller kunstværker fra to store udstillinger opsat af nazisterne i München i 1937. Den første, ”den store tyske kunstudstilling”, fremviste det nazistiske kunstideal,

som kan betegnes som romantisk eller heroisk arisk realisme. Den anden, som fik et langt større publikum, fremviste den svært begribelige og ofte mørke moderne kunst, som nazisterne betegnede som ”entartete Kunst” (degenereret kunst). Værker på denne udstilling blev ophængt i skæve vinkler på vægge, der var overmalet med erklæringer såsom ”sådan betragter syge sind naturen”, ”en fornærmelse mod tysk kvindelighed” og ”overlagt sabotage mod det nationale forsvar”. Nazisterne konfiskerede værkerne til den oprindelige udstilling, der efter debuten i München turnerede i Tyskland og Østrig frem til 1941 og blev set af i alt to millioner mennesker, fra museer og private samlere. Den nye udstilling i New York, ”Degenerate Art: The Attack on Modern Art in Nazi Germany, 1937” (Degenereret kunst: Angrebet på moderne kunst i Nazityskland, 1937), inkluderer værker af kunstnere såsom Paul Klee, Emil Nolde og Max Beckmann. Nazistyret beordrede i 1937 tyske museer til at skille sig af med den degenererede kunst, og i alt blev cirka 21.000 tyske og udenlandske værker, hvoraf mange faldt

ind under ekspressionismen, fjernet. Cirka en tredjedel blev solgt for at rejse penge til styret, en tredjedel blev destrueret, og den sidste tredjedel er forsvundet. Den degenererede kunst var ildeset, fordi den fremhævede menneskelig svaghed, hvilket ifølge nazistyret var noget særegent jødisk og en trussel mod den tyske nationale identitet. Ifølge Hitler skulle den sande tyske kunst være en modsætning til modernismen, som blev betragtet som flygtig, elitær og svært tilgængelig. Det første syn, der møder publikum på udstillingen i New York, er to fotografier med front mod hinanden. Det ene er fra 1938 og viser Haus der Kunst i Berlin, hvor en lang kø af mennesker venter på at komme ind og se den omrejsende ”entartete Kunst”-udstilling. Det andet er fra 1944 og viser jøder stimlet tæt sammen på en platform på togstationen ved Auschwitz-Birkenau. Den ene begivenhed, lyder det underliggende budskab, bidrog til den anden. De fleste af værkerne på udstillingen på Neue Galerie er udlånt af museer i Tyskland og USA. Udstillingen åbnede den 13. marts og fortsætter indtil den 30. juni.

Poesien er den største gave, menneskene har fået – tænk, hvor kedelig verden ville være uden musik – uden digte – uden malerier! Derfor kæmpes der for poesien hver dag. Nordvestenvindens friskhed – stjernernes sang – blomsternes farvepragt – dansende i vinden! Det er her alt sammen – helt herude mod vest! Poesien ”løfter” mennesket op – gør os større og rigere i sind! På de daglige vandreture langs Nissum Fjord, hvor vindene ta’r vilde og venlige favntag med fjorden, fødes malerens oliemalerier i tæt symbiose med digte og foredrag. ”Under Poesiens Vinger” er et af hendes mest yndede foredrag rundt i landet og hjemme, hvor mange foreninger gæster Poesigaarden. Det tildækkede maleri udloddes blandt galleriets besøgende i påsken. >

Stor Påskeudstilling Åbent: Skærtorsdag og langfredag den 17. og 18. april 2014 Påskedag og 2. påskedag den 20. og 21. april 2014 Fra 11-17 Lukket: Påskelørdag den 19. april 2014

Fri entré

Gæsteudstiller hos Fuga i

Brøndsalen i Frederiksberg Have Søndag den 6. april 2014. Fernisering 14.00-17.00 Åbningstider: mandag – fredag kl. 12-18, lørdag kl. 11-17 Udstillingen slutter lørdag den 12. april 2014 Både i Brøndsalen og på Poesigaardens Galleri viser Else Husted Kjær sine nyeste oliemalerier. Læs venligst mere om udstillinger og foredrag på www.poesigaarden.dk

ELSE HuStEd Kjær PoESiGaardENS GaLLEri Sandbækvej 12 · Nees 7570 Vemb www.poesigaarden.dk tlf. + 45 97 88 40 66 mobil + 45 51 90 40 66

Åbent søndage 11-17 og efter aftale – også for foreningsbesøg. Fri entré.

18 Tidens kunst

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. april 2014

Landskabsarkitektur i Ribe Udstillingen ”Som det blå” med fotos af landskabsarkitekt Torben Schønherrs værker kan ses på Ribe Museum AF jannie iwankow søgaard kultur@k.dk

”Det samarbejde er noget af det bedste, der findes. At man blander kunstarterne på en måde, der betyder, at man bagefter ikke kan se, hvem der har lavet hvad, er simpelthen fantastisk.” Sådan sagde Torben Schønherr, landets vel nok mest anerkendte landskabskunstner, i et interview til Kristeligt Dagblad for nylig. Samarbejdet, han hentydede til dengang, var det samarbejde, han har med kunstnere, når han rundt om i landet giver nyt liv til blandt andet stræder, gader, pladser og kirkegårde. Nu har landskabsarkitekten atter slået ”pjalterne” sammen med et udvalg af danske kunstnere. Denne måned ud kan publikum således se Torben Schønherrs landskabsarkitektur udstillet på en kæmpe fotofrise på Ribe Kunstmuseum og tillige nyde nogle af kunstmuseets egne værker, hvor Ribe Dom-

kirke og domkirkepladsen er portrætteret. Det er kunstnere som Jørgen Roed (18081888), Peder Ussing (17851872) og Peter Tom-Petersen (1861-1926), hvis værker på udstillingen skal akkompagnere 15 fotografier af Schønherrs ypperligste arbejder. Museumsinspektør Bente Bramming glæder sig til, at Ribe Kunstmuseum for første gang i museets historie skal udstille landskabsarkitektur, og hun peger på, at det er helt oplagt, at det netop er manden, der har stået bag Ribes nye domkirkeplads, der som den første landskabsarkitekt får foden indenfor på museet. ”Det er naturligt, fordi Ribe Domkirkeplads spiller en fremtrædende og vigtig rolle her i byen, og så har vi alene i kraft af museets egen samling, hvor Domkirkepladsen er et kendt motiv, en oplagt interesse i at vise den nye plads frem,” siger hun. I 2013 stod pladsen omkring Danmarks ældste domkirke færdig efter et tre år langt renoveringsarbejde,

0 Torben Schønherr har blandt andet udformet Domkirkepladsen i Ribe. – Foto fra udstillingen

hvor domkirken via en genskabning af Domkirkepladsen blev hævet op af det hul, den efterhånden var sunket ned i – et arbejde, som Torben Schønherr stod i spidsen for, og som betyder, at kirke, domkirkeplads og by i dag fremstår som en naturlig helhed. Også dette kæmpe arbejde kan besøgende på Ribe Kunstmuseum få et indblik i,

når de besøger den aktuelle udstilling, der har fået navnet ”Som det blå”. ”Vi laver en lang gang med tegninger og billeder, hvor folk kan følge hele renoveringsprocessen. De bliver så at sige inviteret med ind på tegnestuen og oplever, hvor mange parter der er i spil, og hvilken kamp det er at fastholde den bærende idé un-

dervejs i sådan et stort projekt,” siger Bente Bramming. Museumsinspektøren mener, at Torben Schønherr med den nye domkirkeplads i Ribe har givet ripenserne en kæmpe gave, men også at han med pladsen rammer noget, som er helt aktuelt i tiden. ”Hvor man ellers har fokuseret på tiden, er der nu en tendens til, at det er steder, som får betydning. Tiden er noget, der går stærkt og flytter sig, hvorimod steder har en ro over sig. Torben Schønherr lader begge dele være med. Domkirkepladsen har roen ved at være et centrum, men rummer på samme tid det splittende. Det splittende som det horisontale, som tiden og som det, der integrerer sig mod byen, men på samme tid repræsenterer det vertikale stedet og dets ro,” siger Bente Bramming og fortsætter: ”I dag er der så meget fokus på, hvad vi skal nå, men også på det relationelle. Dér skaber Torben Schønherr med domkirkepladsen et mod-

stykke – noget, der giver ro. Det gør ingenting, at man kan føle sig alene, når man går hen over en stor plads set på baggrund af, at vi altid er vant til at tænke os i forhold til det rationelle,” siger hun.

”Som det blå” 33Udstillingen kan ses på Ribe Kunstmuseum frem til den 21. april. På udstillingen kan ses 15 panoramiske fotos af Torben Schønherrs billeder sammen med et udvalg fra Ribe Kunstmuseums egen samling, hvorpå det alle er Ribe Domkirke og domkirkepladsen, der afbildes. Udstillingen har tidligere været vist på Fuglsang Kunstmuseum på Lolland, som sammen med Ribe Kunstmuseum har udgivet bogen ”Som det blå”, hvori man kan læse om Torben Schønherrs arbejder.

DANS UNDER HØSTMÅNEN PRISVINDENDE IRSK STYKKE iscenesat af Mick Gordon

MEDVIRKENDE MARIE LOUISE WILLE · LAURA DRASBÆK · TRINE PALLESEN · ENE ØSTER BENDTSEN SICILIA GADBORG HØEGH · Holger Østergaard · Kim Veisgaard · Bue Wandahl ISCENESÆTTELSE Mick Gordon SCENOGRAFI OG KOSTUMER Ferdia

Murphy KOREOGRAFI Sally Brooks LYSDESIGN Mark Howland OVERSÆTTELSE Kasper Hoff

AARHUS TEATER SCALA 11. april. - 17. maj

Tidens kunst 19

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. april 2014

Litteratur blander sig med kunst Jesper Christiansen er aktuel med udstillingen ”Go Back” på Holstebro Kunstmuseum 2 Museet råder gæsterne til at afsætte god tid til udstillingen, der omfatter 80 store malerier plus tegninger, genstande og ting fra kunstnerens barndom. Her ses ”Mr. Stephen’s Library”. – Foto fra udstillingen.

AF knud jakobsen kultur@k.dk

Billedkunstneren Jesper Christiansen kan rent faktisk ikke bruge en GPS eller læse et kort. Han er totalt blottet for rumfornemmelse, men maler alligevel det ene rum efter det andet og gør det så intenst, at forfatteren og kunstkritikeren Henrik Wivel kalder ham en kunstnerisk kartograf. Christiansens billeder er kort, man kan finde vej med eller blive væk med, siger Wivel. Frem til den 18. maj kan publikum selv forsøge at finde vej i Jesper Christiansens univers på Holstebro Kunstmuseum. Her er der netop åbnet en stor retrospektiv udstilling med værker fra de seneste 30 år af kunstnerens liv. Udstillingen, som hedder ”Go Back”, har tidligere været vist på Brandts i Odense, hvor den blev et tilløbsstykke, der tiltrak ikke færre end 17.000 gæster. Jesper Christiansen fik usædvanligt flotte anmeldelser, og en enkelt avis kaldte ligefrem udstillingen for hans gennembrud. Med over 300 gæster til fer-

tættere på jazzmusik end klassisk musik. ”Alle mine billeder starter i et nulpunkt og er helt abstrakte, men bliver efterhånden mere konkrete. De kommer til at handle om noget, som er meget privat eller handler om en anden persons privatsfære. Mine billeder er i princippet abstrakte, men de forestiller bare noget,” siger han. niseringen er udstillingen også kommet godt fra start i Holstebro. Her fylder udstillingen to etager i museets nye Færchfløj, og gæster tilrådes at afsætte god tid. Der er 80 store malerier plus tegninger, genstande og ting fra kunstnerens barndom. Jesper Christiansen er en utroligt flittig maler, som elsker sit arbejde. Hvis man

vækker ham klokken tre om natten og stikker ham en pensel i hånden, kan han male, hævder han selv. Når han begynder på et nyt maleri, aner han ikke, hvad det skal blive til, og hvis han ikke er tilfreds, maler han over. Han laver aldrig skitser og ved aldrig på forhånd, hvad billedet skal forestille. Alle hans ting er improviserede og er på den måde

Jesper Christiansen arbejder i et meget lille atelier og kan godt have en halv snes store malerier i gang på samme tid. Da han for tre år siden malede en serie på ni store billeder over Virginia Woolfs roman ”Til Fyret” fra 1927, flyttede han næsten bogstaveligt ind i Virgina Woolfs hus. Hans billeder kan ses både på afstand og meget tæt på. De har en overvældende de-

taljerigdom, og selv foretrækker han at få dem udstillet i meget små rum, som tvinger publikum til nærkontakt. I Holstebro blev udstillingen åbnet af Henrik Wivel, der tog udgangspunkt i Jesper Christiansens udsmykning fra 2009 af vestibulen i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg i København. Her har han skabt et verdenskort i skiftende størrelsesforhold, som refererer til kronprinsparrets liv. Her optræder Danmark, Tasmanien og Grønland, og indlejret som et mønster er der tillige en planinddeling over rummene i palæet. Både kronprinsesse Marys og kronprins Frederiks nære og fjerne verden er kortlagt. Det ene kort ligger inde i det andet, og måske er der oven i købet også et hemmeligt kort, og det er meget typisk for Jesper Christiansen. Der er risiko for at fortabe sig i detaljen eller blive helt væk i sig selv, og det gælder ikke kun beskueren, men også kunstneren selv. ”Dybest set er det ikke alene en risiko, men også en frigø-

rende og forløsende strategi. Det er jo simpelthen det, kunst handler om: at fascineres, frigøres, fortabes og forløses. På vores rejse gennem livet kan vi – hvis vi vil og tør det – bruge kunstnerens kort til at finde vej og til at fare vild og blive væk. Kunstneren går selv foran og bliver en slags stifinder i sit eget og potentielt også i vores liv,” sagde Henrik Wivel.

Jesper Christiansen 33Født i 1955. Han bor og arbejder i København. Hans malerier hænger på et stort antal museer 3 i Skandinavien, og han har udført en række offentlige udsmykninger herhjemme. Senest har han lavet en udsmykning til Københavns Byret med udgangspunkt i filosoffen Søren Kierkegaards liv. Han har været professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi 2003-2008. Desuden optræder han som populær formidler af kunst i Danmarks Radios Kunstquiz.

Der ligger et eventyrligt land på den anden side af vandet

Kunstmuseer du ikke anede fandtes. Blomster og træer du sjældent har set. Minder om middelalderen, der nærmest får den til at gå igen. Eller råvarer og gastronomi som var landet Nomas navlestreng. Lolland Falster er landet, der har det hele fra guldalderkunst på Fuglsang til folkeskolens historie på Pederstrup Gods. Gå på opdagelse på faergenshop.dk og find de mange oplevelser og muligheder for at spise og bo godt. Velkommen til livskunsten på den anden side af vandet.

Spodsbjerg - Tårs

Færgebillet t/r + Hotel Maribo Søpark fra kr. 1.444,-

Bestil din ferie på faergenshop.dk

20 Tidens kunst

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. april 2014

0 Gamle kolonialvarer, piber på stribe i stativer og hyldevis af kameraer er blot nogle få af de mange genstande, man kan fordybe sig i på museet på Møen. – Foto: Ceciliie Philipa Vibe Pedersen.

Danmarks Samlermuseum er en gal mands værk Som otteårig købte Henrik Hjortkær sit første parti vaskebrætter og herreseler. Siden har hans store passion været at samle på ting fra specialforretninger. Nu fremviser han samlingen, der fortæller historien om Danmark før stregkoden, på Danmarks Samlermuseum AF lea holtze kultur@k.dk

Der dufter af spegepølse og moden ost, når man træder ind hos Chr. M. Sidenius. Hylderne bag disken bugner med gulnede æsker og bulede dåser med alt fra skurepulver og kanel til malurt og kaffe. Vi er i købmandsbutikken på Danmarks Samlermuseum Thorsvang på Møn. Stemningen er som i den købmandsbutik på Møn, som Henrik Hjortkær svingede ind forbi dagligt på vej hjem fra skole, da han var barn. Her sad de lokale i baglokalet og fik sig en øl, mens drengen benovet kunne kigge rundt på hylderne. Lige indtil købmandsbutikken en dag måtte dreje nøglen om. ”Jeg troede, verden skulle gå under, for jeg syntes, det var så fascinerende at komme i den butik. Så da han solgte ud, købte jeg hans restparti af vaskebrætter og herreseler. Og derfra begyndte det,” fortæller Henrik Hjortkær. Vaskebrætterne er aldrig kommet i vand. Herreselerne ligger stadig godt beskyttet i deres originalæske med cellofan omkring. Og den nu 53-årige Henrik Hjortkærs samling af butiksgenstande er i dag blevet til samlermuseet Thorsvang, der åbnede i sommer i øens forhenværende tørmælksfabrik. Henrik Hjortkær blev ellers født ind i en restaurationsfamilie og har selv drevet restaurant i en menneskealder. Men ved siden af det har han levet og åndet for sin samling. Som ung gik han i lære som tømrer, og mens hans jævnaldrende kørte på Puch og så efter piger, afmonterede Henrik Hjortkær fyldningsdøre, reklameskilte og gamle paneler, som han gemte, når forretninger skulle moderniseres med plastik. ”Jeg anede ikke, hvad jeg skulle bruge tingene til. Jeg

0 Henrik Hjortkær er født ind i en restaurationsfamilie og har selv drevet restaurant i en menneskealder. Men ved siden af det har han levet og åndet for sin samling. – Foto: Ceciliie Philipa Vibe Pedersen.

syntes bare, de var så fine, og at det var synd, hvis de forsvandt,” siger han.

Henrik Hjortkær fortsatte sin samlermani ved at opkøbe dele af gamle forretninger, køre ud til bygninger, der blev revet ned, bytte sig til skatte fra andre samlere og tage imod trailerlæs fra lokale, som altid svinger forbi ham på vej til genbrugspladsen. Efterhånden havde Henrik Hjortkær så stor en samling fra detailhandlen, at han var nødt til at opmagasinere det over det meste af Møn. ”Da sukkerfabrikken lukkedes i 1989, købte jeg nogle bygninger, som jeg proppede med ting fra gulv til loft. Og så har jeg tidligere lejet mig ind i 20 lader, stalde og garager. Jeg har vel nærmest beslaglagt det halve af Møn. Og når min kone, som er revisor, lagde alle lejekontrakterne frem foran mig, kunne jeg jo godt se, at der måtte findes

en anden løsning,” siger han og ser op med et nærmest undskyldende smil. Samtidig var Henrik Hjortkær overbevist om, at han lå inde med et vigtigt kapitel i især Møns, men også resten af landets historie, fortæller han, imens han viser rundt i museets butiksgader, hvor vi går forbi Jørgensen KolonialVin-Tobak, Trikotageforretningen, Radio Lind og Echwalds Foto. Butiksvinduerne kommer fra øens gamle dommerbolig fra 1874, og selv hver en teglsten på butikkerne gemmer på deres helt egen historie. ”Nogle mennesker kan grine admig, når jeg har købt deres sangskjulere og knallerter og går af sted med det falmede crepepapir, men det er jo ting, der ellers ikke findes mere. Alt før stregkoden er interessant. Og hvis det ikke kommer på museum, er der hul i historien, fordi vi ellers bare smider alting ud.

Jeg kan ikke frelse danmarkshistorien, men jeg kan da være med til det,” siger Henrik Hjortkær. Mange af butikkerne på museet er genskabelser af butikker, der faktisk har ligget på Møn i gamle dage, med de oprindelige facader og reklameskilte. For eksempel caféen Tot, der førhen skænkede ud til håndværkerne fra bådeværftet og i dag sælger kaffe til museets besøgende. Og Henrik Hjortkær, der ellers fik 03 i historie i skolen, kan ikke lade være at smile af, at han er endt som museumsdirektør. ”Jeg har været på andre museer og tænkt, det kan vi lave lige så godt. Det handler jo om at bevare historien. Langt størstedelen af det, vi har på museet, er lokalt. Og derfor kan jeg også fortælle om hver enkelt genstand, du finder herinde,” siger Henrik Hjortkær og understreger, at det som livslang samler også

handler om at få lov at vise sin samling frem. ”Det er på mange måder mit livsværk,” konstaterer han. Idéen til museet blev til, da den gamle fabriksbygning efter kommunesammenlægningerne i 2007 kom til at stå tom. Som tiden gik, blev lokalerne mere og mere faldefærdige, men Henrik Hjortkær fik lov at få en nøgle til bygningen, så han kunne stille spande under dryppende huller og drømme sig til det sted, han ønskede at skabe.

Han og hustruen Bente oprettede nogle år senere en fond, der fik lov at købe bygningen af kommunen for en krone. Og i maj 2012 etablerede de en venneforening bag museet, da det krævede stor lokal opbakning og mange hænder at omforme de gamle fabrikslokaler til et museum. ”Vi satte 25 stole frem, men

der kom 120, og nu er venneforeningen på den anden side af 400 støttemedlemmer, hvoraf 50 er meget aktive. Nogle vil gerne sidde ved kassen, nogle vil gerne fortælle røverhistorier til de besøgende, og andre vil slå søm i og male,” fortæller Henrik Hjortkær og fortsætter: ”Derfor er museet også blevet kaldt Damarks største fritidshjem for pensionister, og det er meget godt ramt.” Nogle dage står der en pensioneret bager og pynter kager i bagerbutikken. Hos frisøren får de besøgende lov at tage plads i stolen, hvor en tidligere frisør studser dem i nakken, og en pensioneret skolelærer ifører sig til tider kittel og pegepind, når skoleklasser besøger skolestuen, fortæller Henrik Hjortkær. Planen er desuden, at der til sommer åbner otte levende værksteder i museets ene fløj. ”På den måde er det et levende museum. Der er heller ingen afspærringer eller plexiglas mellem tingene og gæsterne, for det er vigtigt for mig, at man kan få lov at mærke melet hos bageren og dufte barberspritten hos frisøren. Det er med til at bevare historien om de små specialforretninger. De findes jo snart ikke længere, men bliver erstattet af storcentre alle sammen,” siger Henrik Hjortkær. Henrik Hjortkær kan kun give sin hustru ret i, at det havde været nemmere, hvis han samlede på frimærker. Han har stadig mange ting opmagasineret uden for museet. Men der er ingen tvivl om, at han kommer til at fortsætte sin lokalhistoriske hobby altid. ”Når folk ringer og siger, de har et læs med gamle ting, kan jeg stadig ikke lade være at køre ud og kigge. Der kan være en lille, skør ting, som lige passer ind i samlingen. På den måde bliver museet aldrig færdigt.”

ORGELINDVIELSE Aalborg den 5. juni Få en oplevelse ud over det sædvanlige, når det 12x12 meter store koncertorgel i Musikkens Hus indvies torsdag den 5. juni 2014. Det bliver en uforglemmelig aften med en række af klassisk musiks største værker fremført af den internationalt anerkendte organist John Scott og Aalborg Symfoniorkester. Køb billetter på www.musikkenshus.dk

ROYAL PHILHARMONIC ORCHESTRA

Åbningstilbud

Aalborg den 7. april Få 25% rabat på dine billetter til Royal Philharmonic Orchestra ved bestilling senest søndag den 6. april kl. 16.00. Skriv venligst til info@musikkenshus.dk eller ring på 60 20 30 00 og angiv hvor mange billetter du ønsker. Benyt rabatkoden: KristligDagblad.

Rabatten er ekskl. billetgebyr og gælder så længe billetter haves.

Danmarks største og mest ambitiøse musikhusprojekt i nyere tid. Musikkens Hus i Aalborg.

www.musikkenshus.dk

22 Tidens kunst

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. april 2014

Arven fra vikingerne på museum Stor udstilling på British Museum i London fortæller, hvordan vikingerne lod sig inspirere af de lokale befolkninger. Ikke mindst i Storbritannien, hvor kulturmødet lever den dag i dag AF kåre gade kultur@k.dk

Med den store vikingeudstilling ”Vikings: life and legend”, der vises på British Museum i London, sluttes en cirkel i kurator Gareth Williams’ liv. Han siger, at han føler det, som om han har arbejdet frem mod udstillingen det meste af sit liv, og det er ikke kun en talemåde. ”Den seneste store vikingeudstilling i Storbritannien var på British Museum i 1980. Allerede dengang var jeg optaget af vikingerne, og jeg har stadig en svag erindring om udstillingen. Det var første gang, jeg besøgte British Museum. Så vidt jeg husker, var turen en fødselsdagsgave, da jeg fyldte 11,” siger han. I dag er vikingetiden Gareth Williams’ professionelle passion. Som kurator for British Museums møntsamling fra tidlig middelalder har han været museets tovholder på det store samarbejdsprojekt om vikingetiden mellem Nationalmuseet i København, Museum für Vor- und Frühgeschichte i Berlin og British Museum i London. I 2013 åbnede udstillingen i København til anmelderroser og publikumssucces. I år er det British Museums tur, og derefter fortsætter udstillingen til Berlin. ”Vores museer har et udstrakt samarbejde, blandt andet i form af et program for udveksling af medarbejdere, og jeg har tilbragt meget tid i København. En fælles udstilling var en oplagt måde at udvide samarbejdet på, og vikingetiden var et indlysende emne at vælge,” siger Gareth Williams. ”Vikings” er en udstilling, der giver vikingetiden lov at brede sig geografisk. Det er forkert at tro, at vikingerne var et lokalt nordeuropæisk fænomen, mener Gareth Williams. “Vikingernes kultur strakte sig over fire kontinenter. De havde forbindelser fra Nordamerika over Marokko til Centralasien. Udstillingen fokuserer på, hvad de lærte gennem disse kontakter, og hvordan det påvirkede samfundet,” siger han. ”Det vil komme som en overraskelse for de fleste, at den mest almindelige inskription på skandinaviske fund fra vikingetiden lyder ’Der er ingen Gud undtagen Allah’. Det står nemlig på de tusindvis af sølvmønter, som vikingerne bragte hjem fra Mellemøsten, og som bærer den muslimske trosbekendelse. Selve konceptet med at bruge ædelmetal som møntfod var ukendt i Skandinavien, indtil man begyndte at handle med araberne.”

0 En besøgende betragter et dansk kobberkrucifiks fra 1200-tallet på udstillingen i London. – Foto: Scanpix.

Gareth Williams peger på religionen som et andet område, hvor vikingernes kontakt med fremmede kulturer fik gennemgribende samfundsmæssige konsekvenser, da kristendommen fortrængte asatroen fra Skandinavien. ”Vikingerne havde en fascinerende evne til at blande sig med lokale kulturer. Et af udstillingens objekter er den såkaldte Hunterston-broche fra Skotland. Den stammer fra 700-tallet, før vikingerne kom, men selvom dens stil er fremmedartet, har den været en skattet genstand i vikingetiden. En runeinskription på bagsiden læser ’Melbrigda ejer denne broche’. Ejeren er altså en person, der bruger vikingernes sprog og alfabet, men som bærer et keltisk navn. Brochen er et billede på det kulturmøde, som er typisk for vikingebosættelserne i Skotland.” Udstillingen forsøger også at rokke ved forestillingen om vikingetiden som en afgrænset historisk periode. Et af British Museums bidrag til udstillingen er en samling skakbrikker fra øen Lewis i det vestlige Skotland. De er

formentlig fremstillet i Norge i det 12. århundrede. ”Vi plejer at sige, at vikingetiden sluttede i 1050 eller 1100, men indtil 1266 var Vestskotland en del af Norge. Og indtil 1469 var Shetland norsk – eller dansk i kraft af rigsfællesskabet. Udstillingens pointe er, at vikingetiden ikke sluttede. Forbindelserne fortsatte,” siger Gareth Williams. Vikingerne er langtfra den eneste fremmede magt, som har invaderet og bosat sig på De Britiske Øer. Men sammenlignet med angelsakserne og normannerne synes vikingerne at have en særlig evne til at fascinere briterne. ”Ja, det er interessant. I nogle områder af Storbritannien er arven fra vikingerne en meget vigtig del af den moderne identitet. Lige før vores udstilling åbner, finder den årlige vikingefestival sted i Jorvik i York. Og inden da rejser jeg til Shetland for at deltage i en af deres Fire Festivals – bålfester, hvor de fejrer deres vikingerødder, som de er meget stolte af. Andre steder, for eksempel i Essex, er vikingernes image knap så positivt, fordi det er

plyndringer snarere end bosættelser, man husker. Her bliver vikingerne ikke set som forfædre, men som noget, der ramte forfædrene,” siger Gareth Williams. Han peger på, at fascinationen ofte kredser om vikingernes ry som frygtløse krigere og deres evne til at dukke uventet op og bringe død og ødelæggelse over samfund, der betragtede sig selv som mere civiliserede og udviklede. ”Der er en særlig glamour omkring vikingerne, som i høj grad er et produkt af det 19. århundrede, hvorfra selve begrebet ’viking’ stammer. Vikingerne ser ud, som de gør, fordi romantikkens malere og digtere mente, at en ægte barbar nødvendigvis måtte have horn og vinger på hjelmene og store fuldskæg – også selvom, der ikke er noget historisk fundament for det. Bålfestivalerne på Shetland genskaber i realiteten det 19. århundredes syn på vikingerne.” Vikingernes voldelige side er imidlertid i de seneste 3040 års forskning blevet nedtonet til fordel for deres fredelige aktiviteter – så meget,

at man næsten har fortiet det krigeriske aspekt. ’Vikings’ forsøger at genoprette balancen.

Udstillingen i London er i store træk den samme som i København, men både museernes fysiske rammer og deres udstillingsstil betyder, at fortællingen tilrettelægges forskelligt. For eksempel var Nationalmuseets udstilling bevidst rettet mod yngre, voksne mænd, som ikke er de mest typiske museumsgængere, mens British Museum har lagt vægt på at lave en familieudstilling. ”Men udstillingens omdrejningspunkt er det samme som i København, nemlig ”Roskilde 6”, som er det længste vikingeskib, der nogensinde er fundet. Vikingernes liv var på alle måder betinget af deres evner som søfarere, og skibet er det symbol, som binder udstillingen sammen: kulturmødet, krigene, kommunikationen af magt samt religionen og ritualerne,” fortæller Gareth Williams. Det sidste gælder gravskibet fra Ardnamurchan i Vest-

skotland, et nyt fund, som først er blevet konserveret efter udstillingen i København, og som får plads ved siden af ”Roskilde 6”. Et andet nyt fund – en skat, som blev fundet i Yorkshire Dales i 2007 – fortæller om vikingernes gradvise religionsskifte. Næsten 700 mønter, armbånd og smykker var gemt i en alterkalk af frankisk oprindelse, formentlig fra 900-tallet. ”Indholdet er russisk, frankisk, arabisk og engelsk og rummer hele tre religioner: kristne og islamiske mønter samt mønter, der stammer fra York i 900-tallet. De sidste bærer Sankt Peters navn og inskription, men Peters øje er skaftet på Thors hammer. Billedet af Thor associeres altså med navnet Sankt Peter,” siger Gareth Williams. ”Kristendommen har altid haft en evne til at absorbere andre religioner snarere end at udfordre dem. Thor brugte sin hammer til at forsvare guderne mod jætterne, Peter brugte sit sværd til at forsvare Jesus mod hans fjender i Getsemane Have. Der er også et sværd på mønten. Peter er altså en helgen, som vikingerne kan respektere.”

www.aros.dk www.aros.dk

WES LANG THE STUDIO 29. MARTS - 7. SEPTEMBER

Den amerikanske kunstner Wes Lang arbejder i sin kunst med ikoner inden for den amerikanske ’biker’-kulturs visuelle univers, som f.eks. pin-up-piger, motorcykler og tatoveringer. I alt fra tegninger til maleri, motorcykler og rolex-ure, trækker han på referencer til rock n’ roll, tatovering, livet på landevejen og den amerikanske drøm.

24 Tidens kunst

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. april 2014

Amerikansk videokunst i Herning Cory Arcangel er både computerhacker og verdensberømt kunstner. Stor udstilling med hans værker, der bygger på forældet teknologi, er netop åbnet på kunstmuseet Heart i Herning Af Dorte Washuus washuus@k.dk

Det begyndte med, at Cory Arcangel som 20-årig hackede sig ind i det verdensberømte computerspil Super Mario, hvor helten Mario med spillerens hjælp kæmper sig vej gennem et univers, der er fyldt med forhindringer. Han fjernede alt undtagen spillets baggrund med drivende, hvide skyer på en blå himmel og demonstrerede dermed, at han med et enkelt greb potentielt kunne ændre vores opfattelse af verden. Nu kan den nu 34-årige amerikaners gennembrudsværk, ”Super Mario Clouds”, ses i en ny form på tre små mobiltelefonskærme sammen med en række andre tidligere og helt nye værker samlet på udstillingen ”All the Small Things” på Heart, Herning Museum of Contemporary Art. Cory Arcangel er i god tid inden udstillingens åbning rykket ind på museet, for i modsætning til de fleste andre kunstværker lader hans kunst sig ikke installere af andre. ”Now it’s working” (nu virker det), råber han, mens han rejser sig fra sin lidt sammensunkne position ved en bærbar computer til museumsinspektør Michael Bank Christoffersen, der som udstillingens kurator i disse dage er fuldtidsbeskæftiget med at bistå amerikaneren med at få det hele klar. Det, der nu virker, er det værk, der først møder publikum, når de træder ind i Cory Arcangels kunstneriskteknologiske verden, som den ser ud på Heart: en kæmpemæssig skærm, hvor en basketballspiller prøver at score på frikast, men igen og igen rammer ved siden af. Arcangel har hacket sig ind i spillekonsollen Nintendo og manipuleret bolden til at ramme kanten af kurven, hvorefter den vender tilbage til spilleren, der gør klar til et nyt skud, rammer kanten, og sådan fortsætter det i en uendelighed. ”Self playing Nintendo 64 NBA Courtside 2” vil være genkendeligt for alle, der har prøvet spillet, men uanset om vi kender det eller ej, så gør det noget ved os. ”Det påvirker os, fordi det er det rene sisyfosarbejde, men også, fordi det minder os om de computere, som gennemsyrer vores tilværelse eller ligefrem kontrollerer den,” siger Michael Bank Christoffersen. Cory Arcangel selv er ikke meget for at tale om de enkelte værker, men han vil gerne fortælle, hvad hans kunst overordnet handler om:

0 Cory Arcangel er født i 1978 og betragtes som et af ny amerikansk kunsts store navne. – Foto: Heart.

0 I et af udstillingens rum finder man et gigantisk gulvtæppe, produceret på det nærliggende Egetæpper i Herning, der danner underlag for Cory Arcangels undertidens teknologikritiske værker. ”Forhåbentlig vil mine værker være med til at give mennesker nogle nye perspektiver på de computere og smartphones, vi omgiver os med,” siger kunstneren selv om udstillingen. Her ses værket ”Diddy/ Lakes” fra 2013. – Foto: Sacha Maric, courtesy of the artist, Team Gallery and Lisson Gallery.

”Det, jeg laver, handler om, hvad det betyder at være i live, og specielt om det at være menneske i den vestlige verden, hvor vi er omgivet af ting, der meget hurtigt forældes,” siger han, mens han slår skærmen på sin computer ned og spiser et stykke mørk chokolade. ”Min læge siger, det er sundt,” griner han. Cory Arcangel har haft ret meget at gøre med sin læge på det seneste. En kræftsygdom har givet ham en ufrivillig udstillingspause af nye værker siden 2011, men nu er han rask, og det er tydeligt, at udstillingen i Herning betyder meget for ham. Dels er det hans første museumsudstilling i Skandinavien, dels bliver flere af hans nye værker her vist for første gang. Betragter du dig selv som computernørd eller kunstner? ”Jeg er begge dele, men jeg føler mig nok mest som kunstner, for det er jo det, jeg

lever af nu. Da jeg begyndte at lave mine værker for mere end 10 år siden, var jeg mere end almindeligt interesseret i computere og alt det, man kunne via en internetbrowser. Men i dag er det anderledes, fordi alle mennesker bruger internettet, det er ikke så nørdet mere,” siger Cory Arcangel, der understreger, at han er hacker i den oprindelige betydning som en, der kan pille ved systemet og bytte rundt på tingene. Hans tilgang er ikke den mørke og kriminelle, men den positive og kreative: ”Jeg har et stort publikum blandt computernørder, men gennem årene har interessen vokset sig stor også blandt mere traditionelt kunstinteresserede. Jeg vil gerne have mange forskellige slags pu blikummer og forsøger at lave så mange forskellige slags udstillinger som muligt.”

Det særlige ved Cory Arcangel er blandt andet, at han le-

verer fuldstændige manualer til sine værker, så enhver i princippet kan reproducere dem. Den slags er normalt i hackermiljøet, men usædvanligt i kunstnerkredse. Bevæger man sig længere ind i udstillingen, kommer der pludselig tæppe på gulvet og dermed ses et eksempel på, hvordan Arcangels værker hele tiden forandrer sig ved at blive iscenesat på nye måder. Her er et værk fra serien ”Photoshop Gradient Demonstrations” blevet lavet i et 25 gange 7,5 meter stort gulvtæppe, produceret på det nærliggende Egetæpper i Herning. Værkserien består af bølger af farver, der er lagt ind i et photoshop-program og derefter kan trykkes på lærred. En serie, der i øvrigt er prissat i hundredetusindkroners-klassen og nærmest er blevet kult blandt Cory Arcangels voksende fanskare. De mest nørdede laver selv deres eksemplar, for titlen på hvert værk er selve in-

struktionen i, hvordan man reproducerer det nøjagtigt samme billede i photoshop. Arcangels kunst vil udløse genkendelighed for mange, for hans varemærke er især brugen af forældede medier og grafikker i det, vi stadig betragter som ny teknologi. ”Om ting er gamle eller nye, afhænger af, hvem der taler. I historisk sammenhæng er den teknologi, jeg arbejder med, ret ny, men set i et menneskelivs perspektiv synes jeg, tingene er ret gamle. Det, jeg arbejder med, er altså både nyt og gammelt på samme tid, og det er det, der gør det interessant for mig. Jeg synes, at teknologiens konstante fremmarch og udvikling, som vi mennesker forventes at kunne holde trit med, er næsten ubærlig,” siger han og tilføjer: ”Det kan være meget stressende, at det går så hurtigt, men jeg er ikke den, der kommer med løsninger på, hvordan vi kan indrette os bedre

med teknologien. Det ville jeg ikke føle mig tryg ved. Men forhåbentlig vil mine værker være med til at give mennesker nogle nye perspektiver på de computere og smartphones, vi omgiver os med. For det er en sandhed, at ny teknologi meget snart vil være gammel teknologi.” Cory Arcangel lægger vægt på ikke at foregive, at kunsten er noget særligt, men noget, han bruger som redskab til at stille sig undrende over for det, vi betragter som hverdagsagtige selvfølgeligheder. Åbningen af ”All the Small Things” på Heart var en koncert, hvor Cory Arcangels eget værk ”Danse for elektrisk klaver” blev opført. Udstillingen er et led i udstillingskonceptet Heartfuture, og Michael Bang Christoffersen siger om valget af Cory Arcangel: ”Cory er en kunstner, som anses for at være et af de helt store, nye navne i USA. Alle de store museer for moderne kunst derovre har værker af ham i deres samlinger. Men i Danmark er han og hans kunstform ikke særlig eksponeret, så for os virker det naturligt, at så skal vi da vise danskerne, hvad han kan.”

Cory Arcangel Født den 25. maj 1978 i Buffalo i delstaten New York. Er bachelor i musikstudier fra Oberlin Konservatoriet i Ohio. Som kunstner er han autodidakt. Han har udstillet over det meste af verden, senest på The Carnegie Museum of Art i Pittsburgh, The Whitney Museum of American Art i New York, Hamburger Bahnhof Museum für Gegenwart i Berlin og Galerie Thaddaeus Ropac i Paris. Er gift med Hanne Mugaas, der er rektor på Kunsthal Stavanger i Norge.

CULTOURS REJSER

med danske ekspertrejseledere

Gotland - en kulturrejse

Den transsibiriske Jernbane

Verdens mest berømte togrejse – Med ophold i Moskva, Irkutsk, ved Bajkal søen, i Mongoliets hovedstad Ulan Bator og Beijing 8. - 25. september | Rejseleder: cand.mag. Allan Have Larsen Tag med Den transsibiriske Jernbane og oplev: Ruslands hovedstad Moskva – livet i toget og på stationerne – Sibiriens gamle hovedby, Irkutsk – overnatning ved Bajkal søen, verdens dybeste ferskvandssø – Mongoliets hovedstad, Ulan Bator – bo i et af de komfortable runde telte på græs-steppen – Kinas hovedstad, Beijing

Pris kr. 34.845,- pr person. Inkl. Dansk rejseleder, fly til Moskva og hjem fra Beijing, togrejse, overnatning, helpension, alle skatter, og afgifter.

Med bus fra Jylland via København til Kalmar og Gotland 9. -14.august Rejseleder: cand.mag. Kathrine Bjerregaard Oplev: Kalmar by og Kalmar Slot – Øen Gotlands natur - Hovedbyen Visby – Gotlands middelalderkirker – Valdemar Atterdags Visby

Pris: kr. 7.845,- Inkl. Dansk rejseleder, bus, færge, hotelovernatning med morgenmad, alle udflugter og entréer, alle skatter og afgifter.

Det vestlige Canada Rocky Mountains, Vancouver, Vancouver Island og Stillehavskysten 29. august - 11. September Rejseleder: cand. mag. Kathrine Bjerregaard Oplev: Byen Banff i Rocky Mountains National Park – Icefield highway med mange gletchere – vinsmagning i Canadas bedste vindistrikt – Osoyoos ørkenområde – færge til Vancouver Island – haveanlægget Buchardts Garden- byen Victoria – Vancouver

Pris kr. 34.485,- inkl. dansk rejseleder, fly,

transfers, hotel med morgenmad, aftensmåltider, alle udflugter, entréer og arrangementer, alle skatter og afgifter.

Provence - ud over det sædvanlige 26. august - 6. september med bus | 28. august - 4. september med fly Rejseledere: mag. art. Jesper Tang og cand.mag. Torsten Granov Oplev: Strasbourg, vinvejen og vinsmagning i Alsace – Schweiz – Aix-en-Provence – Avignon – Pont du Gard – vinsmagning i Chateauneuf-du-Pape – det ”rigtige” Provence – Gorges du Verdon – parfumebyen Grasse – Nice – Matisse kapellet i Vence – spændende provençalske måltider

Pris kr. 14.845,- busrejsen | Pris kr. 12.845,- flyrejsen inkl. dansk rejseleder, bus/fly, hotel med morgenmad, gode middage, alle udflugter, arrangementer og entréer, alle skatter og afgifter.

Flyrejse til Marseille og Aix-en-Provence med Jesper Tang som rejseleder 18.-22. september (25. sept. med forlængelse i Aix) | Pris kr. 10.985,- (Pris forlængelse kr. 2.800,-)

Japan

Tokyo, Kyoto og Osaka med Hiroshima forlængelse

Normandiet D-dag

7. – 18. Sept. (20. Sept. med Hiroshima)

-og andre militærhistoriske rejser. Militærhistoriske ekspertrejseledere

Rejseleder: cand. scient. pol. Kristian Granov

Normandiet

Oplev: Japans madkultur – Michelin stjernerestaurant – det bedste af Tokyo – og det Tokyo som de færreste besøgende ser – stormagasiner og museer – højhastighedstoget Shinkansen - Kyoto – Osaka – Hiroshima (forlængelse)

- 7 dage med bus

Afgang: 5. Maj, 14. Juli, 18. August, 15. September | Pris kr. 8.585,-

Oplev: Dunkerque - Dieppe - alle invasionsstrandene: Utah, Omaha, Gold, Juno og Sword Beach – Bayeux - Ste. Mère Église – Pointe du Hoc – Den amerikanske kirkegård – havnen ved Arromanche – broen ved Arnhem.

Belin – Nazihovedstad og Den kolde Krigs brændpunkt

| 2. – 6. April | Pris kr. 4.985,-

Den olympiske landsby – Peenemünde – Stasihovekvarteret – forhørsceneret Hohenshönhausen – DDR bunkeren Fuchsbau.

München, Nürnberg og Berchtesgaden. Det 3. Riges hjerte

| 20. - 25. maj | Pris kr. 7.785,-

KZ-lejren Dachau - Det nazistiske partis hovekvarter i München – Fürerbau – Universitesgården, Hvide Roses mindested – Hitlers ørnerede – Partiets paradepladser og retssalen i Nürnberg.

Se alle vore andre rejser, samt detaljerede dagsprogrammer på www.cultours.dk | tlf. 86 10 86 05 | rejser@cultours.dk

Pris kr. 24.485,(forlængelse med Hiroshima kr. 2.445,-) inkl. dansk rejseleder, fly, transfers, hotel med morgenmad og japanske måltider, alle udflugter og entréer, togrejse med Shinkansen til Kyoto og Osaka, alle skatter og afgifter.

26 Tidens kunst

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. april 2014

Modernisme og ånd går nu hånd i hånd Aktuel udstilling med den spirituelle svenske billedkunstner Hilma af Klint på Louisiana er et tegn på, at 100 års modernistisk åndsforskrækkelse er slut Af Benjamin Krasnik krasnik@k.dk

I må vælge, om I vil være moderne eller religiøse, lød det nogenlunde fra Georg Brandes i slutningen af 1800-tallet i en opfordring målrettet det danske kulturliv. Hermed grundlagde den kulturradikale pioner en lang tradition for at betragte den modernistiske retning inden for kunst og litteratur som verdslig. Tro og religion var forældede begreber og ødelæggende for den totale kunstneriske frihed i en tid, hvor toneangivende stemmer advokerede for kunsten som den nye religion. Modernismen, der i denne opfattelse handlede om at tage afstand fra den gamle verden og omfavne den nye ”fornuft” med teknologisk fremskridt, industrialisering og avantgardistiske eksperimenter, var i Danmark op gennem det 20. århundrede præget af religionskritik ud fra parolen ”Gud er død”. Men meget tyder på, at Gud har været og fortsat er spillevende i kunsten, og at Brandes’ proklamering og enorme indflydelse på kulturlivet og kunstopfattelsen herhjemme op til i dag er et afsluttet kapitel. Tro og moderne kunst og litteratur er ikke nødvendigvis hinandens modsætninger, viser det sig. Og et spirituelt og religiøst spor i det forrige århundredes kunst er efterhånden blevet accepteret i kunstverdenen, der er blevet mindre åndsforskrækket end før.

Sidste år udstillede kunstmuseet ARoS i Aarhus de tre verdensnavne Yves Klein, James Lee Byers og Anish Kapoor, der i anden halvdel af det 20. århundrede hver især kommunikerede kunstnerisk med det metafysiske. Og på Louisiana Museum for Moderne Kunst i Humlebæk har man netop åbnet en stor udstilling med Hilma af Klint. Den svenske billedkunstner malede abstrakte malerier og mente at have kontakt til en overnaturlig verden. Hun har længe været overset som en af Skandinaviens store modernistiske malere, understreger museumsinspektør og kurator Tine Colstrup. ”Hilma af Klint er et eksempel på, at der godt kunne være ånd i moderne kunst – endda en hel del. Hun er på den måde en sten i skoen for den gængse fortælling om modernismen, som vi normalt går og beskæftiger os med på et museum for mo-

0 Flere unge kunstnere arbejder i dag med religion og spiritualitet på forskellige måder, blandt andre Alexander Tovborg, der har udstillet på flere store museer og gallerier.

0 Kunst og religion var en upopulær kombination ifølge de første modernister, der ville gøre sig fri af alle traditionsmæssige bånd. Men blandt andre Hilma af Klint, der er aktuel på Louisiana, viser, at ånd og moderne kunst kan kombineres. – Foto: Louisiana.

derne kunst. Men det har været en mærkelig rationel illusion, at det åndelige ikke findes,” siger Tine Colstrup. Hun mener, at der trods forestillingen om det modsatte løb en spirituel understrøm i den moderne fortælling, som ellers handlede om at være veloplyst, rationel og videnskabelig. Hilma malede abstrakte værker kort før russiske Wassily Kandinskys berømte manifest fra 1911 ”Om det åndelige i kunsten”. Han beskrev en søgen efter det, man ikke kan se, og kritiserede tidens materialistiske mareridt og den åndløse ”kunst for kunstens egen skyld”. Mens andre avantgardister, futurister og kubister i hele Europa dyrkede ”selvtilstrækkeligheden”, studerede Hilma af Klint Kandinsky og hollandske Piet Mondrian og også te-

osofiens spirituelle lære, der opstod i kølvandet på tesen om Guds død. ”Det er dog ikke det åndelige spor, der har fået den mest prominente plads i den dominerende fortælling om den ægte moderne kunsts udvikling i det 20. århundrede. Det har snarere handlet om den formmæssige udvikling fra Cézanne over kubismen og til minimalisme efter Anden Verdenskrig. Men der var flere bevægelser i gang i kunsten og idehistorien, der pegede på et behov for andre forklaringer,” siger Tine Colstrup, der fornemmer en stor interesse for den åndelige del af Hilma af Klints værk, ligesom museumsinspektøren kan konstatere, at flere kunstnere i dag på forskellige måder arbejder med religiøse og spirituelle temaer og motiver – hvilket også gør sig gæl-

dende blandt musikere. En af kunstnerne, der gør det åbenlyst og med succes, er Alexander Tovborg, der har studeret kunst i Tyskland, hvor man som i flere andre europæiske lande tænkte langt mere pluralistisk i sin modernisme.

Grundlæggeren af moderne fransk poesi, digteren og symbolisten Guillaume Apollinaire, beskrev i 1918 ”den nye ånd”, hvordan man som moderne kunstner skulle omfavne industrisamfundets muligheder og samtidig acceptere fortidens virkelighed. Den sekulære modernisme er altså et dansk fænomen og kan alene tilskrives Georg Brandes, mener litterat og teolog Anders Thyrring Andersen. Brandes’ krav til kunstnerne om enten at være moderne

eller religiøse fik ifølge Thyrring Andersen aldrig rigtig modstand, og Brandes fyldte derfor enormt meget i sin samtid. Modernismen havde kun én retning, og den var antireligiøs, lød det. ”Brandes havde en utrolig betydning og har det endnu,” siger Anders Thyrring Andersen, der er ekspert i Martin A. Hansen, som han karakteriserer som kristen modernist, hvilket ikke er en udbredt betegnelse blandt litterater. På samme måde har Brandes’ idé om, at frihed måtte være uafhængig af al modstand, herunder religion, ifølge Thyrring Andersen betydet, at for eksempel digteren Johannes Jørgensen aldrig er blevet anerkendt som moderne symbolist på højde med Sophus Claussen. Og efter Anden Verdenskrig kom Heretica-generationen med Ole Sarvig, Thorkild Bjørnvig, Martin A. Hansen, Ole Wivel med flere, der med deres eksistentielle og religiøse fokus populært sagt blev fundet lidt for umoderne. Men der er opbrud i den fastlåste litterære position og religionsfrygt, mener både Anders Thyrring Andersen og Erik Skyum-Nielsen, lektor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og anmelder ved Dagbladet Information. Unge litteraturstuderende lader sig i stigende grad inspirere af modernistiske forfattere, der også har den åndelige og religiøse dimension i sig på en eller anden måde, siger Anders Thyrring Andersen og nævner som de unges inspirationskilder eksempel-

vis Martin A. Hansen og digteren Klaus Høeck. ”I sidstnævntes forfatterskab viser sig tydeligere en markering af en religiøs interesse, som vel at mærke fremstår modernistisk formmæssigt. Der er også Søren Ulrik Thomsen, der klarere end tidligere ser sig selv som religiøst inspireret og for eksempel bruger opstandelse som kernebegreb. Og Simon Grotrian er en af de mest spændende yngre modernistiske forfattere. Han, Høeck og Thomsen skriver kristen modernisme,” fastslår Thyrring Andersen, der også peger på Peter Seeberg som en åndelig og eksistentialistisk inspirator, der hidtil ikke er blevet gjort meget ud af i den kulturradikale litteraturforståelse. Erik Skyum-Nielsen køber slet ikke betegnelsen ”sekulær modernisme”. ”Man skal være forsigtig med at blande begreber sammen. Kunstnere og forfattere har op gennem det 20. århundrede vandret ind og ud af grænselandet til religion og spiritualitet. Man opretter en falsk modsætning, hvis man tænker på modernisme uden nogen form for spiritualitet, uden religiøsitet, og mere specifikt uden kristendom og endnu mere specifikt uden lutherdom. Søren Ulrik Thomsen siger noget i retning af, at vi skal være troende for ikke at gøre os selv til guder, og at vi skal være kristne for ikke at gøre os selv til ofre, og at vi skal være protestanter for ikke at gøre os selv hellige,” siger Erik Skyum-Nielsen og tilføjer, at sådan et standpunkt langtfra udelukker kunstnerisk radikalitet.

Hotel Maribo Søpark

Naturpark Maribosøerne Naturpark Maribosøerne er et enestående naturområde som udgør et areal på ca. 50 km2. Nationalt set er Maribosøerne blandt vore ypperste naturområder. I visse sammenhænge er det også et naturområde af stor international betydning. Nok den smukkeste af disse søer er "Maribo Søndersø", hvilken Hotel Maribo Søpark ligger lige op til. Og med en betagende udsigt over de smukke naturarealer, er vi sikre på, at du tager herfra fuld af ro.

Du kan læse mere om Naturpark Maribosøerne på www.naturparkmaribo.dk

TAG EN FRIDAG OG FÅ EN GOD OPLEVELSE

2014

FRA D.

NATUR & OPLEVELSER

MAJ

Pakken er gældende indtil 1. september

”THE SOUND OF MUSIC”

AUGUST

Forestillingen opføres d. 7., 8., 9., 13.,14., 15. & 16. august.

Pakken inkluderer: · 2x 2 retters middag · 1x Billet til Knuthenborg Safaripark · 1x Billet til Krokodille Zoo

Pris pr. person ...................... kr.

· 1x 2 retters middag · 1x Overnatning i dobbeltværelse inklusiv morgenbuffet

· 2x Overnatning i dobbeltværelse inklusiv morgenbuffet

1.495,-

Pris pr. person ...................... fra kr.

Lolland-Falster byder på kunstneriske og kulturelle oplevelser i særklasse.

Opholdet inkluderer: · 2x 2 retters middag · 2x Overnatninger i dobbeltværelse inklusiv morgenbuffet · Entré til Fuglsang Kunstmuseum og Museum Lolland Falster**

Opholdet inkluderer: · Billet til ”The Sound of Music”

· 1x Billet til Middelaldercenteret

KUNST & KULTUR

** Billetten giver adgang til flere museer

895,-

Pris pr. person .......................... kr. 1.295,-

» Du kan læse mere

om opholdene og andre gode tilbud på vores hjemmeside

Vestergade 29 ∙ DK-4930 Maribo ∙ Tlf. +45 54 78 10 11 ∙ info@maribo-soepark.dk ∙ www.maribo-soepark.dk

Kris

Kerry James Marshall Painting and Other Stuff

Charlottenborg 28.02.14 â&#x20AC;&#x201D; 04.05.14

Tirsdag â&#x20AC;&#x201C; sĂ¸ndag kl. 11â&#x20AC;&#x201C;17, onsdag kl. 11â&#x20AC;&#x201C; 20 (fri entrĂŠ kl. 17â&#x20AC;&#x201C;20) mandag lukket. Gratis omvisninger tirsdag kl.13 / onsdag kl.19 kunsthalcharlottenborg.dk

28 Tidens kunst

Kristeligt Dagblad LĂ¸rdag 5. april 2014

Willumsen mellem guder og afgrund Museet for ReligiĂ¸s Kunst i Lemvig viser en omfattende udstilling om J.F. Willumsen og hans ĂĽbenbaringer og fortabelse i bjergene claus grymer

! '

* # + *

) #) * + ) *

( '. ,, ' & ,! & ( ' & ' & ' ( ' % % ' ' '!. ! !'( % ' ( , ( , (( ' & & % (, -' ' ! (0' ( , # ! ( # '%

+ + ' " + " & & * " ! & '& '' %) # ! (% ,!'( ! ' % "1 ") #'% ! (# % "1 "*

(# .!' ( / ( !$ ,,,! + ) !

JYTTE REX: SKILLELINJER Sidste chance 21. april 2014

KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD

V I N D E L E V K RO & G A L L E R I

www.silkeborgbad.dk

PĂ&#x2026;SKEUDSTILLING

med fernisering weekenden fĂ¸r PĂĽske

Fernisering lĂ¸rdag den 12. og sĂ¸ndag den 13. april. Begge dage kl 13 â&#x20AC;&#x201C; 17

UDSTILLING I PĂ&#x2026;SKEN â&#x20AC;&#x201C; alle dage kl 11 â&#x20AC;&#x201C; 16. Billedkunstner Lene Lundgaard (er til stede alle ĂĽbningsdage) Vindelev Kro & Galleri, Vindelevvej 19. Vindelev. 7300 Jelling

kultur@k.dk

J.F. Willumsen: Mellem guder og afgrund. Museet for ReligiĂ¸s Kunst, Lemvig. Katalog med tekst af udstillingens kurator, museumsleder, mag.art. Dina Vester Feilberg. Vises indtil den 18. maj. Med maleren J.F. Willumsen (1863-1958) er det enten-eller. Man drages mod hans vĂŚrker. Eller overhovedet ikke. Denne grĂŚnsebryder, der mestrede de fleste kunstarter, frister ikke til mellemstandpunkter. Undertegnede melder sig gerne blandt de dragede og er derfor naturligvis forhĂĽndsindtaget, men mener alligevel, at det er med nĂ¸gternhed, jeg konstaterer, at denne udstilling har mulighed for at ĂĽbne veje til Willumsen. Han kan virke sĂĽ egensindigt udfordrende og anderledes, at nogle bliver frastĂ¸dt. Det vil dog nĂŚppe blive tilfĂŚldet her. Man fĂ¸ler sig budt indenfor i hans verden â&#x20AC;&#x201C; som ikke desto mindre netop stadig er hans verden, det vil sige den del af den, der bestĂĽr af bjerge, noget sĂĽ udansk. Men hvem skulle sĂ¸ge op i dem om ikke Willumsen? Som kunstner har han bjergenes storladne ensomhed i sig. Udstillingen rummer studier til hovedvĂŚrker som â&#x20AC;?Jotunheimenâ&#x20AC;? og isĂŚr til â&#x20AC;?En bjergbestigerskeâ&#x20AC;?, mens man leder forgĂŚves efter de fĂŚrdige vĂŚrker. OgsĂĽ et centralt billede som â&#x20AC;?NaturskrĂŚk. Efter stormen nr. 2â&#x20AC;? mĂĽ vi nĂ¸jes med at se i katalogets gengivelse. Ganske vist er dette billede uden bjerge, men det barske natursyn, der demonstreres, har i hĂ¸j grad gyldighed ogsĂĽ i bjergene. Til gengĂŚld for de manglende billeder er der imidlertid sĂĽ mange andre fine, hvoraf flere fortjener betegnelse af hovedvĂŚrker.

Naturligvis ville man gerne have stĂĽet over for de nĂŚvnte, meget kendte billeder, der for mange har status som selve indbegrebet af Willumsens kunst. Men positivt betragtet betyder deres fravĂŚr, at man bliver mere opmĂŚrksom pĂĽ mangfoldigheden i hans samlede vĂŚrk. Willumsen er mere end det udtryk, der uvilkĂĽrligt regnes for hans typiske. Jeg mĂĽ i den forbindelse fremhĂŚve to bjergbilleder fra henholdsvis 1891 og 1901, â&#x20AC;?Ă&#x2020;gte kastanjerâ&#x20AC;? og â&#x20AC;?KastanjetrĂŚer foran fjerne bjergeâ&#x20AC;?. Den bemalede og udskĂĽrne

0 J.F. Willumsen var bĂĽde draget og skrĂŚmt af bjerge. Her ses â&#x20AC;?TĂĽger og sneklatter pĂĽ bjergâ&#x20AC;? (19371938). â&#x20AC;&#x201C; Foto: Anders Sune Berg.

WW Man fĂ¸ler sig

budt indenfor i hans verden.

ramme i det fĂ¸rste indgĂĽr som en del af maleriets forgrund â&#x20AC;&#x201C; og er valgt som et led i kunstnerens undsigelse af naturalismen, selvfĂ¸lgeligt virkende og alligevel markant nybrydende. Den sĂ¸, der er en del af den grĂ¸nne verden ogsĂĽ i det andet billede, ser venlig, ja, ligefrem idyllisk ud. Men tro ikke pĂĽ den. Willumsen havde set direkte ind i den iskolde rĂŚdsel, som den overmĂŚgtige natur kan sende gennem et udsat og skrĂ¸beligt menneske. Det syn glemte han aldrig. Og slet ikke i bjergene. I de to billeder kan et mĂ¸de finde sted mellem dem, der er til Willumsen, og dem, der mener, at de ikke er. Eller rigtigere sagt: De er for alle, der er til stor kunst.

Ja, det handler om bjerge, men ikke om bjerge, som de fremtrĂŚder i naturen, men udelukkende som de fremtrĂŚder i kunstnerens eget, personlige landskab. Det var

ikke den nĂ¸jagtige naturgengivelse, der optog ham, da han i 1890â&#x20AC;&#x2122;erne â&#x20AC;&#x201C; ligesom flere af sine franske kolleger â&#x20AC;&#x201C; lod bjergene blive et ledemotiv. Inspireret af symbolismen â&#x20AC;?sĂ¸gte han at rense motivet og finde ind til den sandhed, som lĂĽ gemt under billedets overfladeâ&#x20AC;?, som der stĂĽr i kataloget. I de tidlige bjergbilleder er hĂ¸jderne skubbet langt tilbage, mens de i de senere udgĂ¸r det meste af billedplanet. De tidlige er desuden kendetegnet ved, at naturalismen drilles. I form af finurligt bearbejdede rammer, bĂĽnd eller guldborter med motivisk funktion. Den, der gĂĽr pĂĽ opdagelse, belĂ¸nnes rigeligt. Men mennesket mĂ¸der vi ikke. Eller vi mĂ¸der det hele tiden: Bjergene er et symbol pĂĽ dets grundvilkĂĽr i en virkelighed, der udstiller dets lidenhed. Med udgangspunkt i filosofien hos Friedrich Nietzsche ses mennesket, det i naturen prisgivne og gudsforladte, som vĂŚrende spĂŚndt hjĂŚlpelĂ¸st ud mellem almagt og fortabelse, mellem guder og afgrund. Som Dina Vester Feilberg fremhĂŚver i kataloget, er bjergene i Willumsens verden bĂĽde en kilde til ĂĽbenbaring og til fortabelse. Det fĂ¸rste kommer overvĂŚldende til udtryk i â&#x20AC;?Solopgang over bjergâ&#x20AC;? (1936), hvor toppen af bjerget er en tornekrone, mens det

vĂŚldige lys, der kommer til verden, har en guddommelig dimension.

VĂŚrket sammenstilles med ĂŠt fra 1500-tallet af en ukendt kunstner og vises som et eksempel pĂĽ, hvordan Willumsen blev inspireret af gammel religiĂ¸s kunst, som han i Ă¸vrigt indsamlede. Den pĂŚdagogiske del af udstillingen omfatter yderligere sammenstillinger med den grĂŚske maler El Greco (1541-1614) og den franske Georges Rouault (1871-1958). Til det pĂŚdagogiske hĂ¸rer endvidere glimt af Willumsens arbejdsmetode med en inddragelse af fotografiet â&#x20AC;&#x201C; allerede i 1893 anskaffede han sig i Chicago et fotografiapparat â&#x20AC;&#x201C; og med skitser, hvor han med blyant har skrevet pĂĽmindelser til sig selv med hensyn det videre arbejde. SĂĽdanne kig ind i vĂŚrkstedet er fascinerende. Men lad os slutte pĂĽ fortabelsens bjerg â&#x20AC;&#x201C; eller et, der er ved at blive det, â&#x20AC;?TĂĽge og sneklatter pĂĽ bjergâ&#x20AC;? (19371938), et udtryksfuldt panikmaleri, hvor det farlige lurer i overfladen med bud fra det dybe og antager dĂŚmoniske former og gestaltninger. NaturskrĂŚkken er bredt ud pĂĽ bjerget og sĂ¸ger Ă¸jenkontakt med et menneske, der er henvist til sin egen skĂŚlvende elendighed. Og det hele kan vist endda kun blive vĂŚrre.

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. april 2014

Læsertilbud

Køb et signeret kunsttryk af Arne Haugen Sørensen I samarbejde med Arne Haugen Sørensen tilbyder Kristeligt Dagblad avisens læsere et signeret kunsttryk. Det store og meget smukke kunsttryk har titlen ”Den sidste nadver” og er malet i 2013. Arne Haugen Sørensen er en af Danmarks førende kunstnere og blandt andet kendt for sine mange malerier med kristne motiver i karakteristiske klare farver.

Glæden ved god kunst En personlig bog om den gode kunst fra en begejstret forlægger Palle Fogtdal: Kunst, der gør mig glad. 200 kunstværker udvalgt af en lettere deprim forlægger. 216 sider. 300 kroner. Forlaget Palle Fogtdal. Palle Fogtdal er en legende i dansk forlagshistorie. For få år siden udgav han sine erindringer, der viste en iderig og stålsat natur, der opnåede fantastiske resultater. Alt blev forsøgt, meget lykkedes – og andet gik bare ikke. Men succeserne var der flest af. Op gennem 1990’erne og begyndelsen af det nye årtusind var det fantastisk at se Guldaldertidende afløse Illustreret Tidende – man kan sige, at det var den forkerte rækkefølge, men Illustreret Tidende var så mægtig en succes, at det kaldte på en fortsættelse. Her var billedkvaliteten i top. Redaktionen bestod af fremragende billedredaktører, der hentede originaloptagelserne hjem fra museer og samlinger. Dertil kom Palle Fogtdals glødende interesse for fotografiet. Sideløbende med de periodiske udgivelser var der fotoudgivelser og udstillingsstedet på hjørnet af Østergade. Og endelig de store kunstbøger. Ikke mindst det nyeste storværk om P.S. Krøyer.

Lægger man nu det sammen med en forlægger, der også har sans for kvaliteten i pla-

katkunst, Politikens Magasin, bladtegnerne, pressefotografernes arbejde – så har man opskriften på en helt personlig bog om den kunst, der gør den gamle redaktør glad. Og som bør gøre alle glade. Tænk, om man havde den mulighed: at udgive en stor bog med de værker, man kan lide, og som har haft betydning i ens liv! Teksterne er korte, underfundige, præcise. Det er, som om Palle Fogtdal tog en flok børn på knæet, viste og fortalte, så og pegede. Bogen er lige, som den skal være: Nøgne piger udenpå – og mange flere indeni – af Schiele, Modigliani og Maggi Baaring – men også det umiskendeligt københavnske look – fra lejekasernernes verden til yderkvartererne – reklamerne på gavlene og Davregryn fra Brugsen. Det er en ægte coffee table-bog. Helt uden omsvøb. Billederne har ikke været igennem de dygtige billedredaktørers hænder; derfor er flere af dem lidt uldne i reproduktionen og usikre i farverne. Men tag bogen – nyd den. I store eller små bidder. Et monument over bogen som opdragende, oplysende og formidlende. Den står i en fornem tradition for folkelig kunstformidling i Danmark. Op med humøret, hr. forlægger!

Kunsttrykket er produceret i bare 500 eksemplarer, som er nummereret og signeret af kunstneren. Du kan købe et af de bare 500 eksemplarer af kunsttrykket for kun 599,- inklusive porto. Kunsttrykket leveres uden ramme og måler 70 x 100 cm. Papiret er Arctic Volume, 250 g hvid. Du kan nemt sikre dig et eksemplar via Kristeligt Dagblads hjemmeside shop.k.dk

Særtryk

Køb det på Ja tak, jeg vil gerne bestille: _____ stk. kunsttryk ”Den sidste nadver” á kr. 599,- inklusive porto. Navn: Adresse: Postnr.:

By:

Tlf: Kr.

Faktura sendes, når kuponen er modtaget.

Send kuponen i en lukket kuvert mærket »Kunsttryk« til: Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh K

www.stormp.dk

0 Palle Fogtdals bog står i en fornem tradition for folkelig kunstformidling i Danmark. – Foto: Scanpix.

SPOT, SPE OG RELIGIONSSATIRE 1500 - 1900

Til 18. maj 2014 RINGKØBING-SKJERN

carsten bach-nielsen kultur@k.dk

MUSEUM levendehistorie.dk

30 Tidens kunst

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. april 2014

Drømmen om et rum uden grænser Kunsteren Trine Boesen ønsker at gøre byens rum til et spænd mellem illusion og virkelighed. I den kommende tid er hun aktuel på udstillinger i Aalborg og Kolding AF MICHAEL müller kultur@k.dk

I 2002 stod billedkunstneren Trine Boesen (født 1972) over for sin endelige eksamen på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hun var 30 år, endnu ikke færdiguddannet, men allerede på vej til at etablere sig som kunstner. Siden slutningen af 1990’erne havde hun udstillet i anerkendte gallerier i Köln, Kiel, Basel og New York, hvor hun havde været tilknyttet I-20 Gallery i fem år og med udsigt til flere udstillinger i den amerikanske metropol. Hun var ivrig, havde sagt ja til det hele, men et konstant arbejdspres havde indhentet hende, hvorfor hun sagde stop og opsagde samarbejdet med dem alle. ”Jeg havde lidt for meget medvind og for lidt tid til at fordybe mig. Derfor havde jeg et behov for igen at kunne udfolde mig i en ny form frem for hele tiden at skulle leve op til galleriernes forventninger, mens de stod og råbte på flere værker. Jeg følte, at der aldrig var tid til at forfølge mine egne idéer, og samtidig var jeg ved at gå ned med stress. Set i bakspejlet kunne jeg godt have gjort det på en anden måde, ikke have været så konsekvent, men selvom det lyder lidt forkælet, virkede det ikke naturligt for mig at fortsætte. Det var slut, tænkte jeg, og det viste sig, at beslutningen lærte mig meget, især selv at kunne styre slagets gang og ikke være afhængig af gallerierne,” siger Trine Boesen. Hun havde mistet sin platform i Tyskland, hvor et stort galleri i Düsseldorf pludselig opsagde et kommende samarbejde, men hun havde efterladt et aftryk. I Danmark fortsatte hun med at udstille og fik hurtigt et hul igennem til udlandet, hvor hun udstillede på gallerier og museer, som hun har gjort det lige siden. Aktuelt kan hun opleves på en ny udstilling på Kunsten i Aalborg under titlen ”Drømmeland”, og efter som-

mer har hun en stor udstilling på kunstmuseet Trapholt i Kolding. Hendes udstillinger handler om en fornemmelse af rum. Konkrete og abstrakte rum med et spænd mellem virkelighed og illusioner. Hvordan oplever vi hverdagens rum, og hvordan navigerer vi rundt i dem? Man får naturligvis ikke et svar, men i stedet bliver man suget ind i en farveeksplosion af et pissoir på Enghave Plads, en kinalampe fra Berlin, vejskilte, statements (udsagn), kloakrør og gadelamper, som hun har observeret på sin vej, foreviget med sin iPhone og efterfølgende brugt som inspiration til at skabe et collageagtigt hybridunivers, hvor vi enten kan hoppe ind i byens kaotiske turbulens eller finde en fred i dens bevægelser. Men hvorfor denne fascination af disse arkitektoniske linjer, objekter og banaliteter, vi finder i byens rum? ”Vi lever i en verden, hvor vi hele tiden definerer vores rum ved at måle, veje og kortlægge dem, hvilket er naturligt for at kunne være til stede og navigere. Her er jeg meget inspireret af arkitektur, da arkitektur er noget af det mest bastante, vi har. Alt andet er meget flygtigt, men bygninger fortæller en konkret historie, og derigennem har jeg fået en fascination af skæve, upolerede steder, der har et aftryk. For eksempel synes jeg, at pissoiret på Enghave Plads er vildt flot, arkitektonisk, og samtidig bliver det brugt af alle bumserne, og det kan jeg enormt godt lide, at et fantastisk smukt objekt har en relation til noget råt, eller at der er en kontrast mellem objektet og det arkitektoniske miljø. Jeg er ikke optaget af at skildre en verden uden problemer. Altså, storskrald kan også have en flot farve, så jeg kan godt lide at vende op og ned på tingenes forhold.” Du er meget detaljeorienteret. Hvorfor denne zoomen ind på ting?

0 Trine Boesen kommer fra en lille by uden for Silkeborg, hvor hun allerede fra barnsben malede og tegnede, når hun kunne komme til det. I dag er hun rykket til København, men repræsenteret på blandt andre KUNSTEN i Aalborg, ARoS, Vejle Kunstmuseum, Ny Carlsbergfondet, Den Frie og gallerier i Asien, Italien og Skandinavien. – Foto: Scanpix.

”Jeg registrerer nok mange ting, og jeg elsker at trække noget frem, der ellers ikke får megen opmærksomhed. Hvorfor ikke zoome ind på en møtrik eller et vejskilt, der er overklistret med klistermærker. Jeg bliver meget tiltrukket af de ting, vi ikke normalt lægger mærke til, men som får vores liv og byens gang til at glide. Hvem tænker over, hvor stort et kloaksystem der ligger under København? Det gør ingen, men det er jo en del af den virkelighed, vi lever i. For mig handler det om at beskrive de ting, vi omgiver os med i hverdagen, sat op mod eksempelvis barokkens uendelige filosofier.” Trine Boesen kommer fra

en lille by uden for Silkeborg, hvor hun allerede fra barnsben malede og tegnede, når hun kunne komme til det. I dag er hun rykket til København, men repræsenteret på blandt andre Kunsten i Aalborg, ARoS, Vejle Kunstmuseum, Ny Carlsbergfondet, Den Frie og gallerier i Asien, Italien og Skandinavien. Hun har stadig sine kontakter i New York, og drømmen om igen at kunne udstille på Manhattan lever, men lige nu er hendes fokus på Danmark. Hun ønsker at eksperimentere, og derfor kan man på flere af hendes udstillinger opleve installatoriske malerier, lavet på stedet, og som flyder ud i ét med gulvet. Men

uanset hvilken form Trine Boesen leger med, skal den være imaginær. ”Kunst kan repræsentere et alternativ til det eksisterende, det, vi kender. Jeg vil gerne skabe en bevidsthed om, at der også er noget andet end det, vi kan se og røre ved, hvilket jeg synes har en stor værdi, da vi i dagligdagen er så målrettede og rationelle, og her kan kunst være et værdifuldt modstykke eller et parallelunivers.” Der er noget rebelsk i dine billeder. Kommer det fra dig selv? ”Jeg trækker dagligdagens lavstatusobjekter ind i mit univers, hvor jeg fremhæver

dem, og derved bryder jeg med en hierarkisk orden. Jeg vedkender mig min egen samtid, jeg er jo midt i den. Godt nok er den fuld af klichéer, at være i nuet og alt det der, men derfor er jeg ikke bange for at bruge den. Jeg er meget hæmningsløs og bruger frit de ting og kulturer, jeg har brug for i mine billeder, og det er måske en rebelsk tilgang til det. Jeg tager både de banale ting og de smukke ting, og så kan jeg tillade mig alt. Jeg vil gerne favne en skævhed, noget uhøjtideligt, og jeg er ikke bange for at være grim i mit udtryk, fordi det handler om at udløse en energi, der splitter tingenen ad.”

Bent Madsen 60x80 cm

Kr. 7.500,-

Pauline Bakker 100x200 cm

Rahni Madjid 80x90 cm

Kr. 12.000,-

Pauline Bakker 100x200 cm

Kr. 52.000,Kr. 52.000,-

Astrid Madsen 90x120 cm Jan Schuler 46x65 cm

Kr. 25.000,Kr. 19.000,-

20% rabat på alle malerier i februar og marts

20 % rabat på alt i april

Maria Kragh 80x80 cm

Kr. 10.500,-

Lena Mandal 60x60 cm

Kr. 7.000,-

Conni Østergaard 120x120 cm

Elonn Agerup 90x100 cm

Kr. 24.000,Kr. 18.000,-

Kirsten Murhart 80x80 cm

Birte Nørgaard 70x70 cm

Kr. 10.500,Kr. 6.000,-

Oplev Danmarks største galleri

Marek keramik 148x40 GerdaZyga, Nietzer 80x70 cm cm

Kr.10.900,38.000,Kr.

International kunstcenter på over 830 m2 og 1000 m2 lager

Anne-Lise Evensen 70x50 Erik Langkjær 80x60 cmcm 100 professionnelle kunstnere fra ind- og udland

Kr.9.500,7.500,Kr.

Dariusz Zielinski, bronze Lise Aarup 90x70 cm 65x50 cm

Kr.13.500,26.000,Kr.

5000 moderne kunstværker til salg til en værdi på over 50 millioner kroner

Ét års års ombygningsret ombytningsret på Ét på kunstværker. kunstværker .Lån Långerne gernekunstværket kunstværketmed medhjem, hjem,inden indenbeslutningen beslutningentages. tages Venlige kunstværker. Venlige og og kompetente kompetente medarbejdere medarbejdere vejleder vejleder gerne gerne ii udvælgensen udvælgelsen af kunstner og kunstværker

Langt flere fordele - langt større udvalg - langt større sikkerhed - oplev det selv!

Midtjyllands Kunst Center

Fasanvej 2 . 8654 Bryrup . Tlf. 7575 7771 . www.habsoe.dk . E-mail: habsoe@habsoe.dk . Åbent alle ugens dage: 11.00-17.00

Den svenske kunstner Hilma af Klint (1862-1944) bestemte, at hendes fantastiske billeder først måtte vises længe efter hendes død. Samtiden var ikke moden til at forstå dem, mente hun. Nu er hendes billeder genfundet og tager verden med storm. Hilma af Klint er forårets Louisiana-oplevelse.

Hilma af Klint: De tio största, nr 7, Mannaåldern, 1907. © 2014 Stiftelsen Hilma af Klints Verk. Foto: Moderna Museet / A. Dahlström. Udstillingen er organiseret af Moderna Museet, Stockholm i samarbejde med Hamburger Bahnhof – Museum für Gegenwart, Berlin, Museo Picasso Málaga og Louisiana Museum og Modern Art, Humlebæk.

Med støtte fra Sponsor for Louisianas arkitekturudstillinger