Redaktionel Årsrapport 2014 by Kristeligt Dagblad

Avisen under lup

Kristeligt Dagblads redaktionelle 책rsrapport 2014

WW Vi vil gerne lave journalistik med hukommelse. 33I 2014 udkom Kristeligt Dagblad 302 gange på papir. Digitalt opdateres avisen løbende døgnet rundt. Papiravisen er på gaden på alle hverdage, hvor der bringes post ud.

33Vi er i alt 40 redaktionelle medarbejdere. Langt hovedparten arbejder på redaktionen på Vimmelskaftet i hjertet af København. Men vi har også redaktion på Christiansborg og i Aarhus. Derudover betaler vi hver eneste måned 100 forskellige freelancejournalister, anmeldere og andre faste skribenter for deres bidrag til avisen. Oven i det kommer de mange kronikører og forfattere til klummer og læserbreve. Og ude om i verden har vi et korps på 13 af mere eller mindre faste korrespondenter, der skriver løbende for avisen.

33I 2014 trykte vi mere end 25.000 forskellige artikler i Kristeligt Dagblad. Det er i gennemsnit mere end 80 artikler, anmeldelser og debatindlæg, baggrunde og notestof i hver avis.

0 ERIK BJERAGER, ansvarshavende chefredaktør.

Vi ønsker åbenhed om avisen

t digte er at holde dommedag over sig selv, skrev den norske forfatter Henrik Ibsen. Måske er det for store ord at gribe til her, men når vi for første gang udsender en redaktionel årsrapport for Kristeligt Dagblad, er det ikke desto mindre med den tanke i baghovedet. Vi vil holde dommedag over os selv – eller i hvert fald hjælpe læserne til at kunne fælde en kvalificeret dom over det redaktionelle arbejde, vi udfører. Vi påtager os ikke at vurdere kvaliteten af vores eget arbejde, men vi prøver at lægge frem for læserne, hvad vi har lavet det seneste år.

risteligt Dagblad har både en forpligtelse over for sine læsere og over for samfundet i videre forstand. Det mener vi i øvrigt, at alle medier har. Vi leverer public service til vore læsere. Avisen er en af mange vigtige stemmer i det kor, der er med til at skabe og vedligeholde det danske demokrati. I alle andre sammenhænge forventer vi gennemsigtighed, derfor vil vi også gerne selv ses i kortene. Avisen skal både være et spejl og et vindue for læserne. Vores ambition er at lave en avis, der fungerer som en slags

daglig højskole til fordybelse, inspiration og opmuntring. Men først og sidst skal man kunne stole på avisen. Troværdighed er afgørende. Derfor retter vi fejl, når vi finder dem, og vi bringer debatindlæg, der kritiserer avisens journalistik, når det er på sin plads. Det er sjældent fejlene, der skaber debat, men derimod vinklingen og vægtlægningen af de enkelte artikler. Den debat hilser vi velkommen.

2014 var præget af store konflikter i verden. Vi dækkede det hele, ligesom vi i Danmark blev mindet om, at en gammel krig, den i 1864, fortsat sætter spor. I øvrigt udgav vi to særtillæg ved 100-årsmarkeringen af Første Verdenskrigs begyndelse og senere 75-året for Anden Verdenskrigs begyndelse. Vi sætter en ære i at dække historiske emner. Vi vil gerne lave journalistik med hukommelse.

risteligt Dagblads væsentligste bidrag til samfundsdebatten er avisens fokus på de vigtige områder tro, etik og eksistens. Vi har i årets løb dækket kirke- og trosområdet intenst. Det fylder i avisen, men mindst lige så vigtigt er det for vores læsere, at vi bruger kræfter på etikken og de alment menneskelige emner. Fra vores seneste læserundersøgelse ved vi, at et overvældende flertal af vores læsere – 95 procent – er tilfredse eller meget tilfredse med avisen. Men vi kan altid blive bedre, og det er en af de ambitioner, vi drives af. Vi modtager derfor gerne ris og ros for avisen. Tak til læserne for al god opbakning.

t holde dommedag er et stærkt ord. Ikke mindst, når det gælder journalistikken i en avis, som læserne trods alt er så tilfredse med, at den som et af få danske dagblade kan mønstre et stigende oplag. Flere og flere danskere læste avisen både på papir og digitalt i 2014. Det forpligter. Vi hylder derfor en åben kultur på redaktionen. Vi roser alt godt, men kritiserer også det, der burde have været bedre. Efterkritikken finder sted hver dag på hver enkelt af avisens redaktioner klokken 10 om formiddagen mandag til fredag. En gang om ugen erstattes de lokale redaktionsmøder med et stormøde og fælles ros og ris. En sådan selvkritik er nødvendig for at sikre en stadig højere redaktionel kvalitet.

Erik Bjerager bjerager@k.dk

Kristeligt Dagblads oplag 1994-2014

30.000

Kilde: Dansk Oplagskontrol (1. halvårstal) og Kristeligt Dagblad (2. halvårstal 2014, estimeret)

25.000 20.000 15.000 10.000 5.000

1994

1998

2002

2006

2010

2014

Kristeligt Dagblads læsertal 1996-2014 220

Indeks 1996 = 100. Kilde: Gallup, 1. halvår 2014

Kristeligt Dagblad

180

140

3 KRISTELIGT DAGBLADS DØGN er allerede begyndt, når de første journalister møder ind mellem klokken 8 og 9. På det tidspunkt har meget tidligt mødte medarbejdere allerede gjort netavisen k.dk præsentabel til de mange tusinde læsere, der går ind på vores hjemmeside i løbet af formiddagen. Den trykte avis skrives færdig i løbet af eftermiddagen og først på aftenen, mens redaktionssekretærerne sætter siderne op med artikler, som redaktørerne har læst, rettet og godkendt. Søndag-onsdag er hele avisen klar til at gå i trykken ved 21-tiden, torsdagfredag allerede ved 19-tiden.

100

Alle andre danske betalte dagblade 1994

1998

2002

2006

2010

20 2014

Så mange besøger Kristeligt Dagblad på nettet 600.000

Antal unikke månedlige brugere på k.dk 2001-2014 Kilde: Gemius

500.000 400.000 300.000 200.000 100.000

2002

2005

2008

2011

2014

Så mange mennesker når Kristeligt Dagblad ud til:

106.000 107.688 51.047 44.992

daglige læsere af Kristeligt Dagblad på papir KILDE: GALLUP, 1. HALVÅR 2014

ugentlige brugere på computer ugentlige brugere på smartphone ugentlige brugere på tablet RESEARCH DATA FOR UGE 47, 2014 | KILDE: DANSKE MEDIER

42.112

daglige eller ugentlige modtagere af Kristeligt Dagblads elektroniske nyhedsbreve K R I ST E L I GT DA G B L A D | R E DA K T I O N E L Å R S R A P P O RT 2014 | 3

WW Vi er stolte af, at vi med åbne øjne kan fravælge stof, der reelt kun handler om materielt forbrug og tom underholdning.

AVISEN UDDANNER NÆSTE GENERATION Kristeligt Dagblad er ikke bare den daglige arbejdsplads for en stab af fuldbefarne journalister. Vi er også løbende med til at uddanne nye journalister, idet vi til enhver tid har fem-seks journalist- og pressefotografstuderende i praktikophold a 12 eller 18 måneder. Og Kristeligt Dagblad er et meget attraktivt uddannelsessted. Opgjort i forhold til antallet af opslåede praktikantstillinger var Kristeligt Dagblad i efteråret 2014 det sjette mest populære praktiksted ud af de 122 virksomheder, der opslog praktikpladser til journaliststuderende. Kigger man kun på klassiske medier, der primært udkommer på tryk, var vi relativt set det mest populære praktiksted overhovedet.

2 JEPPE DUVÅ, redaktionschef.

Kristeligt Dagblads redaktionelle profil

an man tillade sig at klappe ad det, når ens fjender bliver bombet? Det gjorde en gruppe israelere fra byen Sderot, da Gaza-krigen gik hedest for sig sidste sommer. Kristeligt Dagblads netop tiltrådte Mellemøstenkorrespondent, Nikolaj Krak, var på pletten. Og undrede sig, da han blev vidne til sceneriet på det israelske højdedrag tæt på den palæstinensiske Gazastribe. Her var en virkelighed, som var langt mere rå end den han kom fra: Mennesker, der selv var under palæstinensisk raketbeskydning, havde indtaget første parket i et realistisk krigsteater. Og klappede begejstret, når deres kampfly gengældte ved at kaste bomber over fjenden. Nikolaj Krak beskrev optrinnet på forsiden af Kristeligt Dagblad den 11. juli. Det rejste nogle basale menneskelige spørgsmål. Om moral og etik. Og om eksistensens grundvilkår, når de bliver blottet af en krig. Sammen med fotoet fra Sderot, som vores på det tidspunkt afgående korrespondent, Allan Sørensen, havde taget, gik historien verden rundt. Og viste på sin egen måde, at Kristeligt Dagblad er en anderledes avis. Hvor andre kun ser kamphandlinger og storpolitik, søger vi de store spørgsmål, der ligger bagved. Vi vil gerne gøre vore læsere klogere på livet.

erfor gjorde vi i 2014 endnu mere for at styrke avisens særlige plads i det danske mediebillede med vores fokus på tro, etik og eksistens. Vi indledte faktisk 2014 med at omlægge avisen i en retning, så avisens vægt på eftertanke og fordybelse fremstod tydeligere. Avisens Liv&Sjæl-sektion om fredagen, hvor tilværelsens store spørgsmål tages under behandling, fik mere plads fra den 24. januar, og vi re4 | K R I ST E L I GT DA G B L A D | R E DA K T I O N E L Å R S R A P P O RT 2014

2 DEN LILLE MENNESKELIGE VINKEL på nyhederne gemmer sommetider på den store historie. Som her, hvor vores korrespondent i Mellemøsten beskrev et sceneri fra Gaza-krigen, der gik verden rundt.

lancerede det store interview med et menneske, der deler ud af sine erfaringer fra livet. Samtidig styrkede vi avisens debatstof.

tiske spørgsmål udgør i dag en hovedstrøm i den oﬀentlige debat, og Kristeligt Dagblad anser det for en af sine vigtigste opgaver at afspejle den udvikling – ud fra avisens kristne udgangspunkt. I 2014 udnævnte vi som det eneste mediehus i landet en journalist, hvis job det udelukkende er at afdække og beskrive de etiske problemstillinger, der med stigende hast dukker op inden for alle områder af samfunds- og menneskelivet. Vi lægger ikke skjul på, at Kristeligt Dagblad er en holdningsavis. Vi prøver at beskrive begivenheder og tendenser inden for politik og kultur i ind- og udland neutralt og sagligt. Men vi prioriterer ud fra avisens erklærede værdigrundlag. Og vi er stolte af, at vi med åbne øjne kan fravælge stof, der reelt kun

handler om materielt forbrug og tom underholdning. I 2014 gjaldt udviklingen også Kristeligt Dagblads digitale udgave på k.dk. Her modtog avisen anerkendelse fra flere sider for sin udvikling af den særlige type netjournalistik, som vi kalder specialhistorier. Det er lange, godt fortalte historier med et menneske i centrum, hvor teksten suppleres af lyd og levende billeder. Et par højdepunkter fra 2014 var ”Gå tilbage til din mand og giv ham en søn” (et led i avisens artikelserie ”De uønskede piger” om det globale underskud af pigebørn som følge af, at forældre i et stigende antal lande aborterer deres pigefostre) og ”den hvide mands æresdrab”, der fortalte om en af skæbnerne bag de seks-syv drab, der hvert år sker, hvor en mandlig partner dræber sin kone eller kæreste – ofte på grund af jalousi, ydmygelse og såret stolthed. JEPPE DUVÅ duvaa@k.dk

0 L IV&SJÆL-sektionen er udkommet hver fredag siden 2004. En håndfuld skribenter på denne redaktion står for at finde de historier, der udgør noget af rygraden i Kristeligt Dagblad: artiklerne om livets store spørgsmål og om hvordan vi mennesker håndterer dem.

Liv&Sjæl: Om livets store spørgsmål

risteligt Dagblad har i mere end 10 år dyrket det eksistentielle stof på avisens Liv&Sjæl-sider, som på fredage har givet navn til en hel sektion. Vores særlige tilgang til journalistik om livets store spørgsmål er en væsentlig årsag til den fremgang, avisen har oplevet. En fremgang, der fortsatte i 2014. I Liv&Sjæl er der personlige fortællinger om menneskelivets helt grundlæggende aspekter, som vi ofte beskriver i meget indgående interviews og baggrundsartikler. I 2014 opprioriterede vi det store, indsigtsfulde personinterview med et klogt menneske om dettes liv, erfaringer, sorger, glæder og livssyn. Det er og skal være et fast og bærende indslag i de fleste fredagsudgaver. I årets løb har Liv&Sjæl bragt to større interviewserier. I den ene, ”Det meningsfulde liv”, mødte læserne blandt andre Ghita Nørby og Villy Søvndal. I den anden serie blev der sat fokus på livsvisdom. Her fortalte entertaineren Niels Hausgaard om sit syn på visdom, der ikke nødvendigvis inkluderer mange år på skolebænken. Et af årets mest læste interviews var med den for de fleste ukendte læge i Aalborg, Benedict Kjærgaard, som ene mand har opfundet en teknik, der kan

vække druknede til live. Det kom blandt andre de mange unge fra ulykken på Præstø Fjord i 2011 til gavn. Også samtalen med skuespiller Bodil Jørgensen om hendes forhold til sin kristne tro efter en alvorlig og livstruende ulykke blev læst af rigtig mange og blev flittigt delt på internettets sociale medier.

iv&Sjæl er optaget af relationer og de nære forhold i livet, som de fleste kan forholde sig til. I en serie artikler har vi i 2014 beskrevet forholdet mellem voksne børn og deres endnu mere voksne forældre. Det er også blevet til en række artikler, hvor nogle af de mange tusinde mennesker, der hvert år bliver skilt, har fået ordet. Karin Dahl Hansen dahl@k.dk

2K ARIN DAHL HANSEN Redaktør for Liv&Sjæl

3K RISTELIGT DAGBLADS VÆGT PÅ EKSISTENTIELLE SPØRGSMÅL udmøntede sig i 2014 blandt andet i en ny serie interviews med temaet ”Det meningsfulde liv”. Henover året er det blevet til en hel række artikelserier, der går tæt på tilværelsen.

K r i st e l i gt Da g b l a d | R e da k t i o n e l å r s r a p p o rt 2014 | 5

Kultur: Fokus på klassiske kunstarter

å kulturredaktionen har vi særligt fokus på de klassiske kunstarter – og den linje fulgte vi også i 2014. Vores faste stab på omkring 25 kritikere anmelder alle de væsentligste nye bøger, kunstudstillinger, den klassiske musik samt film og scenekunst. Kulørt litteratur og kogebøger vælger vi fra. I klummer og kommentarer kastes et kulturkritisk lys på samtiden, og i artikelserier introduceres læserne til væsentlige sider af kulturarven. I 2014 har anmelderne blandt andet skrevet serier om opbyggelighed indenfor kunst, film og litteratur og genanmeldt de vigtigste debatbøger i dansk kulturhistorie. Kulturredaktionens faste stab dækkede fra redaktionerne i København og Aarhus kulturtendenser i hele landet og interviewede landsdelenes markante kulturaktører. Vi prioriterede de store eksistensinterviews med forfattere og andre kunstnere og havde særligt fokus på sammenfaldet mellem kristendom og kultur. En længere interviewserie om kærlighed og inspiration i ægteskaber, hvor begge parter er kunstnere, fik mange kommentarer og tilbagemeldinger fra læserne og blev senere udgivet som en såkaldt single. En anden journalistisk satsning med mange positive reaktioner til følge var en interview- og reportageserie med portrætter af de mange boghandlere, der trodser tidens krise og går nye veje i salg og formidling af litteratur. I 2014 har debatten om DR’s lukning af DR UnderholdningsOrkesteret og tvserien ”1864” fyldt meget i spalterne, ligesom kulturarvens tilstand samt bibliotekslukninger er sat til debat. Vi har spurgt markante kulturpersonligheder om deres yndlingskunstværk, vi har bedt danske kunstnere om deres forklaring på befolkningsvandringen fra land til by, og med en serie portrætter af landets ypperste oversættere af skønlitteratur satte vi fokus på de oversete arbejdsheste i litteraturens stald.

Kristeligt Dagblad anmelder cirka

1000 bogtitler om året.

Kristeligt Dagblad har

fast tilknyttede anmeldere inden for alle kunstarter. Som den eneste avis i landet har Kristeligt Dagblad en fast, daglig side reserveret alene til litteraturstof – foruden den ugentlige sektion Bøger&Kultur.

Michael Bach Henriksen bach@k.dk

2 MICHAEL BACH HENRIKSEN Kulturredaktør

6 | K r i st e l i gt Da g b l a d | R e da k t i o n e l å r s r a p p o rt 2014

0 NÅR KRISTELIGT DAGBLADS kulturdækning bliver til eksistensstof, har vi ramt plet. Journalistik om litteratur, kunstnere og kulturinstitutioner har fået stadig mere plads i avisen igennem de seneste år – fra 2007 med en ugentlig sektion om lørdagen, Bøger&Kultur.

0S KAL VI GÅ IND i en svær teologisk debat, eller skal vi beskrive en lokal konflikt i et sogn? Skal vi dække flygtningegudstjenesten i Vor Frue Kirke, eller er det vigtigere, at vi taler med den internationale ekspert i sekularisering, der lige nu er i landet? På kirke og troredaktionens morgenmøder er der hver dag noget, der må vælges fra på et stofområde, som inddrager hele verden.

LIV&DØD PRISEN

Kirke&Tro: Principsager og forliste reformer

risteligt Dagblad er Danmarks førende medie på områderne kirke, tro og religion. Det er en permanent udfordring at løfte den position, og i 2014 var en af de væsentligste opgaver for os at dække regeringens planlagte reform af folkekirkens styring. Her var vi også det hurtigste medie, når sagen udviklede sig, men som så ofte på dette område, hvor avisen både skal være af værdi for eksperter og almindelige læsere, bragte vi undervejs artikler, som burde have været mere tilgængeligt og bredt skrevet. Sagen om indvandrerpræsten Massoud Fouroozandehs konflikt med sin biskop valgte redaktionen at lægge vægt på, fordi den rummer så mange principielle spørgsmål. Debatten satte streg under uenigheder om, hvordan man er folkekirke i et folk, der tæller mange nydanske kristne, om hvordan man definerer luthersk dåbsteologi, og om hvordan vi tænker mission og kristendom i det hele taget i Danmark anno 2014. En anden principiel udvikling at følge for Kristeligt Dagblad er religion i det oﬀentlige rum, hvor normerne rykker sig hvert år. I 2014 blev de religionsneutrale rum på hospitaler genstand for mange artikler. Helt overordnet rejste konflikten det spørgsmål, hvordan man indretter

sig i det multireligiøse samfund, som Danmark i stigende grad bliver.

t tredje højdepunkt i 2014 var Bibelselskabets 200-årsjubilæum, som vi brugte som afsæt for at behandle Bibelens stilling i Danmark i bredere forstand. Kristeligt Dagblads Initiativpris gik i år til folkekirkens sorggrupper og et projekt, der inddrager bedsteforældre i konfirmandundervisningen. Forløbet fik, som det er vores journalistiske bagtanke med prisen, formidlet spændende sider af dansk kirkelivs mange farverige aktiviteter for læserne. En vigtig del af årets kirkedækning var decembers artikelserie om kulturkristendom, som i grundige tekster zoomede ind på det komplekse forhold, som landets mange ikke-kirkelige danskere har til kristendommen.

3 Landsforeningen Liv&Død uddelte i september Liv&Død Prisen 2014 til Kristeligt Dagblad. Liv&Døds begrundelse for, at Kristeligt Dagblad var blevet valgt som modtager af prisen, lød blandt andet: “I bidrager med en unik indsats for at aftabuisere døden og skabe debat og eftertanke om den i den brede danske befolkning.” “I har med jeres grundige dækning – ikke mindst i den ugentlige sektion Liv&Sjæl – berørt alle tænkelige dimensioner af det forhold, at vi mennesker skal dø. I den forbindelse har I blandt andet formået at sætte debatten om aktiv dødshjælp på dagsordenen og har samtidig gjort emner som for eksempel hospicebevægelsen, begravelseskultur og kirkegårdsudvikling til nyheder, der når bredt ud og citeres af andre medier, og som på den måde også har spredt sig ud i det offentlige rum. Jeres måde at behandle døden på emmer ganske enkelt af kvalitet, lødighed og empati og er samlet set én lang aftabuisering af døden”.

ANDERS ELLEBÆK MADSEN ellebaek@k.dk

2 ANDERS ELLEBÆK MADSEN Kirkeredaktør

0 IDÉ&TANKE er Kristeligt Dagblads ugentlige side om mere abstrakte emner som filosofi, idehistorie og teologi. Her har man i det forgangne år blandt andet kunnet læse om Kaj Munks teologi sat ind i en kirkehistorisk sammenhæng, om den filosofi, som har påvirket Ruslands præsident Putin, og om den forståelse af tolerance, som fik sit gennembrud i Frankrig gennem blandt andre tænkeren Voltaire.

K R I ST E L I GT DA G B L A D | R E DA K T I O N E L Å R S R A P P O RT 2014 | 7

Avisen får l æserne til at mødes 33Vores læsere er blandt landets mest engagerede, når det gælder om at skaffe sig ny viden, deltage i debatter og være aktive medborgere. Det nyder Kristeligt Dagblads læsermøder også godt af. 3 I 2014 inviterede avisen til 45 læserarrangementer, der i alt tiltrak 1592 læsere. 3 33Blandt de mest besøgte møder var et med Matthias Bjørnlund om hans bog ”Det armenske folkedrab” (Kristeligt Dagblads Forlag). 3 Et andet var med Naser Khader om hans bog ”Bekendelser fra en kulturkristen muslim” (Kristeligt Dagblads Forlag). Andre velbesøgte arrangementer var med Johannes Værge om hans bog ”Guds skrøbelige arvinger” samt arrangementerne med Henrik Jensen om bogen ”Krigen” og med Henrik Wivel om ”Skyggespil” (begge udgivet på Kristeligt Dagblads Forlag).3 33Endelig stod avisen for et meget velbesøgt arrangement i Pometet med en rundvisning i æbleplantagen.

0K RISTELIGT DAGBLADS DEBATSIDER skal afspejle debatten om vores værdier – især inden for de kirkelige, etiske, kulturelle og sociale områder. Vi vil gerne rumme en debatkultur med plads til modsigelser og højt til loftet. Hver torsdag sætter vi fokus på udenlandske værdidebatter på siden Global Debat.

Debat: Om dødshjælp og opstandelse

å debat- og kronikredaktionen har vi i 2014 haft fokus på de vigtigste debatter i det offentlige rum i Danmark. Vi bestræber os på at være med til at sætte dagsordenen for de etiske og kirkelige debatter. Den faste stab af klummeskribenter og anmeldere på cirka 20 kvinder og mænd bidrager i høj grad til netop dette. Den 24. januar sidste år styrkede vi vores debat og har siden i hver fredagsudgave bragt en ekstra debatside, hvor avisens øvrige stofområder hver uge leverer skiftende typer af debatjournalistik om værdidebatter og kulturkonflikter, der er oppe i tiden. De to væsentligste debatter inden for henholdsvis det etiske og det kirkelige område har i 2014 været aktiv dødshjælp og kirkeministerens nu kuldsejlede reform af folkekirken. Begge emner har fyldt rigtig meget i avisens spalter med relaterede emner som for eksempel det overordnede forhold mellem kirke og stat som ekstra gevinst. I foråret optog debatten om folkeskolens reform meget spalteplads, og den resulterede efterfølgende i en debat ikke bare om skolens, men det danske samfunds overordnede djøficering – et be-

8 | K r i st e l i gt Da g b l a d | R e da k t i o n e l å r s r a p p o rt 2014

greb, der bunder i navnet på juristernes og økonomernes fagforening, djøf. Terrorbevægelsen IS’ opståen i Irak og Syrien har ligeledes givet meget debat i løbet af året om islams forenelighed med både dansk tradition og mere generelt den moderne verden. 2014 var et år fyldt med historiske mindedatoer, hvoraf mange har fået god plads i avisen med blandt andet flere kronikserier om eksempelvis mordet på Kaj Munk, Første Verdenskrig, 1864 og Murens Fald.

I 2014 modtog Kristeligt Dagblad

1236 2724 828 læserbreve, hvoraf der blev plads 3 til 609.

kommentarer, hvoraf der blev plads 3 til 1023.

kronikker, hvoraf der blev plads 3 til 302.

ommerens kronikkonkurrence, der normalt er omfattende og populær, ramte i år desværre ikke helt plet, selvom vi bragte otte gode kronikker fra konkurrencen. Emnet lød ”Mit livs største fejltagelse”, hvilket muligvis var grunden til, at relativt få læsere havde lyst til at bidrage. 2014 sluttede af med en voldsom kirkelig debat om den moderne forståelse af opstandelsen, sat i gang af sognepræst Per Ramsdal. En debat, som med stor styrke pegede ind i det nye år. JAKOB HOLM holm@k.dk

2 J AKOB HOLM Debat- og kronikredaktør

Lederen: Vi skriver, hvad vi mener DET MENTE VI I 2014 ”Putin skal vækkes af sine imperiedrømme og mødes af det magtpolitiske sprog, han forstår. Han har ændret verdensordenen, men Rusland er og bør ikke gøres til vores største fjende. Det er ikke i USA’s eller Europas interesse.” FRA LEDEREN ”EN NY, USIKKER VERDENSORDEN”, 21. MARTS 2014

”Se og Hørs praksis med at betale kilder for oplysninger er et etisk anliggende, som hele mediebranchen bør tage afstand fra. Det er usundt, og det fører i yderste tilfælde til kriminalitet, som vi formentlig nu har set et eksempel på. Ved at betale kilder frister man dem til at udlevere oplysninger, som de burde have holdt for sig selv.” FRA LEDEREN ”MERE PRESSE-ETIK, TAK”, 2. MAJ 2014

”At udrensningen af kristne foregår så relativt ubemærket af den omgivende verden, antager karakter af en skandale, som man egentlig må håbe, at statsledere og internationale organisationer i kommende årtier vil blegne af skam over at have været de passive vidner til.” FRA LEDEREN ”HVORNÅR SLÅS DER ALARM FOR KRISTNE?”, 30. JULI 2014

risteligt Dagblads ledende artikler udtrykker avisens holdning og bliver hver dag skrevet på baggrund af en diskussion blandt avisens redaktører. Vi synes, de er en vigtig del af avisens identitet. Ifølge avisens vedtægter skal Kristeligt Dagblad være ”et dagblad ledet og skrevet i en kristen ånd. Kristeligt Dagblad er og skal være uafhængig af politiske partier, kirkelige organisationer og bevægelser”. Lederen, som genren kaldes af avisfolk, er en løbende fortolkning af dette værdimæssige grundlag. Hvordan vores konkrete syn på for eksempel krigen mod Islamisk Stat, sognepræst Per Ramsdals udtalelser eller DR’s nedlæggelse af RadiounderholdningsOrkesteret så blev formuleret i løbet af 2014 – ja, det afhang naturligvis ikke bare af den forudgående diskussion på det daglige redaktionsmøde, men også af den enkelte redaktør, der havde opgaven med at skrive lederen den pågældende dag. Men uanset hvem skribenten er, så er det altid avisens holdning, som det handler om at sætte ord på. Ikke skribentens egen. 302 dage udkom vi med mindst én leder sidste år. De dominerende emner på lederpladsen udgør et blik over, hvad der generelt prægede avisens journalistik i 2014 – hvilket gerne skulle være et spejl på, hvad vi overordnet vurderede som væsentligt for vores læsere: etik og moral, folkekirke og religion, flygtninge og integration, kultur og uddannelse, krig og terror, Den Tredje Verden og sociale forhold. Og en hel stribe ledere om tilværelsens udfordringer: vores behandling af syge og døende, kravet om det perfekte liv og den perfekte krop, tidens hang til overflade og zapperi – og håbet for mennesket udtrykt i de kirkelige højtider.

HVEM SKRIVER LEDERNE? aem bjer hhh holm jd kdh mbh miep mr

Anders Ellebæk Madsen, kirkeredaktør Erik Bjerager, ansvarshavende chefredaktør Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør Jakob Holm, debat- og kronikredaktør Jeppe Duvå, redaktionschef Karin Dahl Hansen, Liv&Sjæl-redaktør Michael Bach Henriksen, kulturredaktør Mie Petersen, ledende redaktionssekretær og rejseredaktør Morten Rasmussen, nyheds- og indlandsredaktør

JEPPE DUVÅ duvaa@k.dk

K R I ST E L I GT DA G B L A D | R E DA K T I O N E L Å R S R A P P O RT 2014 | 9

Ny pris til journalist studerende 33En ny pris, der skal hædre journalistik inden for Kristeligt Dagblads fokusområder, så dagens lys i 2014. Vi har givet den navnet TRO, ETIK og EKSISTENS-prisen. Prisen, der er på 25.000 kroner, belønner for første gang her i februar 2015 en studerende eller en gruppe af studerende, der særlig originalt, engagerende og på højt fagligt niveau har behandlet emner inden for tro, etik og eksistens i forbindelse med deres afsluttende opgave. Prisen henvender sig til journaliststuderende på både Danmarks Journalisthøjskole, DMJX, Syddansk Universitet, SDU og Roskilde Universitet, RUC.

3 I NDLANDS REDAKTIONEN finder de vigtigste historier blandt mennesker, der ellers aldrig kommer i avisen. Som i oktober, hvor vi under overskriften ”Den hjemløse mand på jorden” skrev nekrologen over en medborger, der døde på gaden i København og ellers blot ville være endt som et tal i en tragisk statistik.

Danmark: Bilag og kulturmøder

I LÆSETID

minutter bruger Kristeligt Dagblads læsere 3 i gennemsnit på at læse deres daglige avis. Kilde: Gallup Indeks Danmark

10 | K r i st e l i gt Da g b l a d | R e da k t i o n e l å r s r a p p o rt 2014

ndlands- og Christiansborg-redaktionen, der dækker aktuelle danske begivenheder og den hjemlige politiske debat, havde i 2014 fokus på en række markante begivenheder, lige fra valget til Europa-Parlamentet og Se og Hørs overvågning af kendte til Venstre-formand Lars Løkke Rasmussens bilagsproblemer, De Konservatives formandsskifte og debatten om den manglende historiske korrekthed i tv-serien ”1864”. Året var også kendetegnet ved flere ofte ophedede debatter om integration, kulturmøde og religionsfrihed. Det afspejlede sig blandt andet i dækningen af debatten om en ny københavnsk stormoské og håndteringen af unge danske muslimers deltagelse i krigen i Syrien. Indlands- og Christiansborgredaktionen har i 2014 desuden i nyheder, baggrund, reportager og interviews beskrevet flere vanskelige etiske dilemmaer, såsom en stadig større folkelig opbakning til aktiv dødshjælp, unges voksende brug af plastikkirurgi i jagten på anerkendelse samt en voksende folkelig og politisk modstand mod mandlig omskæring.

Indlands- og Christiansborgredaktionen formåede flere gange i 2014 at skabe bred debat og præge den politiske diskussion. Et eksempel på dette er en række historier om fænomenet ”sorgsnylteri”, hvor personer på internettet opretter mindesider for afdøde, de aldrig har kendt, alene for at få opmærksomhed. Kristeligt Dagblads dækning af emnet fik efterfølgende flere politikere til at foreslå en opstramning af reglerne for misbrug af billeder og personlige oplysninger på nettet.

et skabte også diskussion, da Kristeligt Dagblad i 2014 beskrev, hvordan ansatte på plejehjem blev advaret mod at gribe ældre, der var ved at falde, da de ansatte dermed risikerede at skade deres egen ryg. Fra flere sider, blandt andet Ældre Sagen, blev der udtrykt bekymring over det menneskesyn, der lå bag udmeldingen om ikke at forhindre ældre i at falde. Morten Rasmussen rasmussen@k.dk

0M ORTEN RASMUSSEN Nyheds- og indlandsredaktør

Særsektioner om Første og Anden Verdenskrig

Udland: Det levede liv – globalt

ed eskalerende krige og kriser i Ukraine og Mellemøsten blev 2014 et travlt år for Kristeligt Dagblads korrespondenter. Udlandsstoffet skal afspejle de store begivenheder og overordnede udviklinger, der påvirker mennesker og ændrer deres livsvilkår. Men Kristeligt Dagblads udlandsredaktion har en anden og lige så vigtig opgave: at fortælle, hvordan de etiske og åndelige betingelser for menneskers liv forandres. Det har i 2014 været en vigtig opgave for redaktionen at fokusere mere ind på disse værdi- og debatmæssige aspekter af udlandsstoffet. Ikke bare på den ugentlige side Global Debat, men i vores korrespondenters daglige dækning af verden.

Et stort tema fra starten af året var det stille folkedrab, der i mange lande foregår på piger, ofte allerede i fosterstadiet. En global historie, der trods kolossal etisk tyngde ofte forsvinder i den mere storpolitiske udlandsdækning. Kristenforfølgelser har haft høj prioritet som emne. Sideløbende har vi i 2014 arbejdet på at forbedre vores dækning af udviklingsstoffet, som er kernestof for Kristeligt Dagblad. Det har blandt andet givet sig udtryk i artikler, der anskuer Afrika ikke som et problemområde, men som et vækstkontinent. Ulla Poulsen poulsen@k.dk

ores 13 mere eller mindre faste korrespondenter er sporet ind på opgaven med at orientere vores læsere om, hvordan man i andre dele af verden håndterer de etiske dilemmaer, vi også kæmper med herhjemme – inden for alt fra reproduktive teknologier til dødshjælp.

33Det forløbne år indeholdt flere runde historiske markeringer. To af de største var 100-året for Første Verdenskrigs og 75-året for Anden Verdenskrigs udbrud i henholdsvis 1914 og 1939. Kristeligt Dagblad markerede disse to krige – hver på sin måde de mest skelsættende i menneskehedens historie – med ambitiøse dokumentationer i form af sektioner, der hovedsageligt bestod af ordrette gengivelser af de artikler, som optrådte i Kristeligt Dagblad under de to krige. Et direkte blik tilbage til, hvordan begivenhederne blev omtalt i den urolige samtid. 3 De to særtillæg udkom 1. august (Første Verdenskrig) og 29. august (Anden Verdenskrig).

2U LLA POULSEN Fungerende udlandsredaktør

1A VISEN BESTÅR IKKE KUN AF ORD. I 2014 udvidede Kristeligt Dagblad sin redaktion med ansættelsen af art director Ole Munk, der skal sørge for, at avisens visuelle form – herunder typografi og billedbrug – holder højeste kvalitet. Ole Munk har som selv stændig designkonsulent arbejdet med Kristeligt Dagblads form siden 2004 og gen nemført flere redesigns både af hovedavisen og diverse tillæg, heriblandt sidste års udvi delse af fredags- og lørdagsudgaven.

K r i st e l i gt Da g b l a d | R e da k t i o n e l å r s r a p p o rt 2014 | 11

k.dk: En digital satsning på kvalitet

014 blev et skelsættende år for Kristeligt Dagblad. Det blev året, hvor vi for alvor satte gang i arbejdet med at gøre avisen digital, og hvor vi gennem en lang række tekniske projekter fik støbt fundamentet for vores fremtid, som vi tror bliver endnu mere digital. Siden 2012 har hele avisen kunnet læses på computer, mobiltelefon og tablet, men det var først sidste år, vi fik gjort en ekstra indsats for abonnenternes læseoplevelse på kristeligt-dagblad.dk (der kortere kan skrives som k.dk). Og oplevelsen har heldigvis kunnet sælges: Syv procent af avisens samlede oplag er i dag digitalt. Samtidig blev det redaktionelle samarbejde mellem avisens redaktioner og netredaktionen markant styrket i 2014. Det kom allerede til udtryk i begyndelsen af året, hvor Kristeligt Dagblad lancerede en stor serie om ”De uønskede piger” på tværs af print og net. Alle artikler blev samlet, udbygget og suppleret på hjemmesiden med video, grafik, billeder og lyd. Det samme skete med efterårets store satsning om ”Scientology”, som blev udarbejdet af repræsentanter fra både den trykte avis og nettet, der tænkte ind helt fra start, hvordan serien ville gøre sig bedst i henholdsvis den trykte og den digitale udgave. Bispevalgene i Ribe og Viborg Stifter gav os mulighed for at demonstrere, hvordan vi digitalt kan være helt i front med minut til minut dækning af begivenheder, der udvikler sig. Vi arbejdede i løbet af året intenst på at ramme vores fokusområder – tro, etik

12 | K R I ST E L I GT DA G B L A D | R E DA K T I O N E L Å R S R A P P O RT 2014

og eksistens – så bredt som muligt i de digitale medier. k.dk er avisens hovedside på nettet, men vores øvrige sider rammer vidt forskellige hjørner af området: religion.dk retter sig eksempelvis til læsere med interesse for nyheder, debat og baggrund om alverdens religioner, og hvad der sker i mødet mellem dem. På kristendom.dk sætter vi specifikt fokus på kristendommen og besvarer brugernes spørgsmål om kristendom gennem portalens kompetente panelister. Et andet eksempel er etik.dk, hvor vi samler op på avisens mange etiske debatter og nyheder, men også stiller mængder af baggrundsstof til rådighed for lærere og elever, som ønsker at dykke ned i etiske dilemmaer.

i satser løbende på at udvikle nye, digitale forretningsområder. Vi ser det som en naturlig forlængelse af den virksomhed, vi i mange år har drevet med den trykte avis, og frem for alt tror vi på, at netop vores journalistiske profil har noget helt særligt at tilbyde et læsende, digitalt publikum. Kristeligt Dagblads profil er kvalitet. Uanset hvilket medie læseren vælger at møde os på. Og Kristeligt Dagblads målgruppe, etik og redaktionelle linje skal grundlæggende være den samme – uanset om danskerne møder os via papiravisen, mobilen, apps eller websitet k.dk.

I 2014 kunne vi med denne journalistiske profil glæde os over en markant fremgang i besøgstallene. Der blev næsten dagligt slået rekorder, især i andet halvår. I december slog vi rekord med hele 580.320 unikke brugere på vores sider, men også på ugeplan ser vi nye høje besøgstal. Kvalitet fungerer – også på nettet.

0 OPDATERINGEN AF K.DK og Kristeligt Dagblads øvrige hjemmesider såsom kristendom.dk og religion.dk er en opgave, der døgnet rundt kræver, at nogle journalister er på arbejde.

t læserne på nettet gerne vil have kvalitet og er villige til at bruge både tid og penge på det, havde vi nok allerede en fornemmelse af. Vi er dog især blevet glædeligt overraskede over modtagelsen af vores specialhistorier, som vi kalder de lange, flermedielle fortællinger på nettet, hvor lyd, video, fotos og tekst får lov at spille sammen på en ny og engagerende måde. I et andet afsnit i denne årsrapport fremhæver vi et par gode eksempler. Gennem hele 2014 så vi, at brugerne brugte tre-fire gange så meget tid i gennemsnit på vores specialhistorier, som de gør på vores ”almindelige” journalistik, hvilket er et særdeles tilfredsstillende resultat. Alle vores specialhistorier kan ses på k.dk/specialhistorier.

TROELS BEHRENDT JØRGENSEN behrendt@k.dk

0 TROELS BEHRENDT JØRGENSEN Onlinechef

HÆDER FOR NETJOURNALISTIK

MANGE UNGE BRUGER AVISEN PÅ NETTET

procent af Kristeligt Dagblads brugere på nettet er under 30 år.

procent af Kristeligt Dagblads brugere på nettet er under 40 år.

0 K.DK FIK FLERE OG FLERE BESØGENDE i løbet af 2014. Det stof, der trækker mange læsere på vores netavis, er det samme, som avisen fokuserer på. Det ser vi som et tegn på, at netlæserne er meget bevidste om, hvad de søger.

7 procent af Kristeligt Dagblads oplag er nu digitalt 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000

1.1.2013

1.7.2013

1.1.2014

1.7.2014

Digital andel af avisens samlede oplag

3 Der var guld og hæder til Kristeligt Dagblads journalistik, da organisationen Danske Medier i maj 2014 uddelte priser i branchens årlige designkonkurrence. Priserne faldt i kategorien Årets Webavis 2013, hvor vi blev tildelt guld for specialhistorien ”En enkeltbillet til Zürich”, der via fortællingen om Kjeld Rasmussen, der tager til Zürich for at få hjælp til at dø, satte fokus på aktiv dødshjælp. 3 Avisen var med på Kjeld Rasmussens sidste rejse og fortalte hans historie i tekst, billeder og lyd. Historien var skrevet af Line Vaaben. Leif Tuxen fotograferede, og Kim Schou stod for tilrettelæggelsen af den digitale fortælling på k.dk. 3 ”Det er første gang, at man i Danmark har fortalt en journalistisk fortælling udelukkende digitalt. Normalt er denne slags journalistiske fortællinger først blevet bragt i en avis og derefter overført til webavisen. Men her er det tydeligt, at man på forhånd har tænkt over, hvordan historien bedst ville tage sig ud,” sagde Søren Knudsen fra dommerkomitéen, der beskrev ”En enkeltbillet til Zürich” som et mønstereksempel på digital journalistik, som resten af branchen kan lade sig inspirere af. 3 Der var også hæder til Kristeligt Dagblad for et tema om folkekirkens økonomi og et tema om Søren Kierkegaard. Begge kan ses på k.dk.

1.1.2015 K R I ST E L I GT DA G B L A D | R E DA K T I O N E L Å R S R A P P O RT 2014 | 13

Researchdesken 33Ved indgangen til 2014 havde Kristeligt Dagblad netop etableret en regulær researchdesk. Desken udfører blandt andet researchopgaver, administrerer fotobestillinger og medvirker i flere af avisens udviklingsprojekter. 3 33En af deskens vigtige opgaver er at indsamle, strukturere og formidle viden til avisens redaktioner. Researchdesken indgår således i understøttelsen af de journalistiske processer og deltager fra idéudviklingsstadiet til gennemførelsen af større eller mindre opgaver, herunder kvalificering af tal og undersøgelser til avisen. 3 33I 2014 gennemførte Kristeligt Dagblad flere spørgeskemaundersøgelser til blandt andet landets stifter, folkeskoleledere og kommunale chefer. Disse udmøntede sig i en lang række egenhistorier om flytninger af lig, folkeskolens reform, dens madordninger og placeringen af konfirmationsforberedelsestimerne. Avisens researchdesk gennemførte også undersøgelser, der gravede ny viden frem 3 om stilleområder i Danmark.

Avisen skal bygge på troværdighed

ars Løkke Rasmussen blev fyret som Venstre-formand af flere fremtrædende kommentatorer i juni. Trods en tidlig deadline lykkedes det Kristeligt Dagblads forside at undgå dén konklusion. Hvilket vi på redaktionen dagen efter var godt tilfredse med, eftersom Lars Løkke faktisk ikke mistede sit job på Venstres hovedbestyrelsesmøde i Odense – altså stik imod flere angiveligt sikre kilders oplysninger. Som vores læsere ved, laver Kristeligt Dagblad absolut også fejl. Men der er noget i vores måde at bedrive journalistik på, som virker forebyggende for de helt store knæk på troværdigheden. Vi er bevidst langsomme og forsigtige med at drage de hårde konklusioner. Det, mener vi, er med til at sikre den seriøsitet og ordentlighed, som skal præge vores journalistik. Kristeligt Dagblads etiske retningslinjer kræver direkte af avisens journalister, at de udviser modet til at ”give plads til nuancerne”. Men som sagt: Vi tager ofte fejl. Faktisk bragte vi 108 rettelser i 2014. Det er dog – heldigvis – oftest med navne, årstal og lignende, vores artikler fejler, og ikke med misforståelser, der fjerner hele grundlaget for en artikel. I ét tilfælde sidste år var det dog netop det, der skete for os. En forsideartikel tillagde i marts kirkeminister Marianne Jelved (R) den oplysning, at hun ville droppe et omstridt lovforslag om åremålsansættelse af landets biskopper. Men vi havde misforstået hende; hun havde sagt, at hun gerne ville diskutere for og imod forslaget.

14 | K r i st e l i gt Da g b l a d | R e da k t i o n e l å r s r a p p o rt 2014

Hvilket unægteligt er noget andet. Det blev rettet i artiklen på k.dk og dagen efter beklaget i en rettelse på side 2. Det er dér – på avisens første opslag – vi fast bringer rettelserne. De fleste af vores ukorrekte oplysninger opdager vi selv og retter derefter. Men mange trofaste og opmærksomme læsere hjælper os også ved at ringe eller skrive. Vi vil gerne gøre det så nemt som muligt at påpege vores fejl og mangler, og på mailadressen klager@k.dk kan man altid nå direkte til et medlem af redaktionsledelsen.

i retter faktuelle fejl så hurtigt som muligt. Men nogle gange tager det tid at få klarlagt, hvad der nøjagtigt er sket, og om der vitterlig er tale om en fejl. Et sådant tilfælde oplevede vi i november, hvor vi i en forsideartikel fortalte, at en gruppe flygtninge på et asylcenter var så utilfredse med den mad, de fik serveret, at de smed maden ud og truede med at sultestrejke. Artiklen rejste en mindre storm, eftersom den blev set som en beskyldning mod flygtningene for at være urimelige. Vi interviewede dagen efter lederen af asylcentret, der i første omgang ikke havde ønsket at kommentere sagen. Han bekræftede i interviewet, at der havde været utilfredshed, men afviste, at der skulle have været truet med sultestrejke. Derefter gik vi internt i gang med at oprulle kildegrundlaget for nøjagtigt dén oplysning. Gennemgangen viste, at vi ikke havde tilstrækkeligt belæg for, at nogen skulle have truet med sultestrej-

ke, og resultatet blev, at vi i en rettelse tilbagetrak og beklagede den del af artiklen. Forløbet er atypisk ved sagens alvor. Men det er typisk ved, at vi ikke bare trækker på skuldrene ad vores fejl. Vi prøver altid at finde ud af, nøjagtigt hvordan en fejl er opstået. Hvem misforstod hvem? Hvor kunne fejlen være blevet fanget, inden den kom ud til læserne – og hvorfor skete det ikke?

risteligt Dagblad bliver meget sjældent trukket i Pressenævnet. Det skete én gang i 2014, og avisen gik fri af kritik. En ekskæreste til en kvindelig præst, der blev interviewet om et netværk af mødre, opfattede hendes beskrivelser af ulykkelige samværs- og forældremyndighedssager som rettet mod sig. Det afviste vi – og fik blankt medhold i Pressenævnet, da ekskæresten indbragte sagen. I september blev medier overalt i verden sat på en prøve: Skulle de vise nogle af terrorgruppen Islamisk Stats videooptagelser af henrettelser af fanger? Kristeligt Dagblad var ikke i tvivl om, at det ville være dybt uetisk. Men da vi forudså, at vi desværre nok ville se mere af den uhyggelige type propaganda, indskærpede vi i de etiske retningslinjer for avisen, at vi under ingen omstændigheder viser billeder fra henrettelser. Hvilket er i naturlig forlængelse af avisens politik om ikke at bringe billeder, der kan virke anstødelige eller krænkende. Jeppe Duvå duvaa@k.dk

3S OM LED I Kristeligt Dagblads salgsarbejde leverer vi også aviser til store kirkelige sammenkomster. Aalborg Gospel Festival 2014 takkede for de tilsendte aviser ved at sende os dette foto.

Sådan sælger vi Kristeligt Dagblad 0H VAD VAR DET NU, kilden sagde? Og forstod jeg hende rigtigt? Faktisk er det meget sjældent, at personer, vi har interviewet, føler, at de er blevet fejlciteret. Vores fejl handler oftest om ukorrekte tal, datoer, navne og lignende.

Så mange rettelser bragte Kristeligt Dagblad i 2014 30 25 20 15 10

33Kristeligt Dagblads telefonsalg varetages af 20 hjemmesælgere fordelt over hele landet og af 19 salgs- og servicemedarbejdere i vores afdeling på Vimmelskaftet i København. 33Vi sætter en ære i at servicere alle vores læsere i Kristeligt Dagblads abonnementsservice. Vores service-medarbejdere går gerne langt for at yde ekstraordinær service.

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

33Et medie bestemmer stort set selv, hvor mange rettelser det vil bringe. Det er kun et spørgsmål om, hvor meget samvittighed og orden i tingene mediet har. Vi er temmelig sikre på, at Kristeligt Dagblad ikke indeholder flere fejl end andre medier. Men vi véd, at vi er meget omhyggelige med at få rettet og beklaget dem, vi laver. Med 108 rettelser sidste år mener vi, at vi har rettet alle egentlige fejl, som vi er blevet opmærksomme på, og som er mere end bagateller. 33Det skal være nemt at klage over avisens journalistik og påpege fejl og mangler i den. Hvis man sender en mail til os på adressen klager@k.dk, vil ens klage altid blive læst og behandlet af et medlem af redaktionsledelsen. Og vi sætter en ære i at reagere så hurtigt, som det er praktisk muligt. Læs mere om avisens behandling af klager på k.dk/klager. 33Hvis man er utilfreds med Kristeligt Dagblads svar på en klage, kan man indbringe sin sag for Pressenævnet. Det er et uafhængigt offentligt nævn, der er oprettet ved medieansvarsloven. Nævnet holder ordinært møde cirka 12 gange om året, hvor klagesagerne behandles. Ved behandlingen af en klagesag medvirker fire medlemmer: en jurist (formand eller næstformand), en redaktør, en journalist og en repræsentant for offentligheden.

ele vores redaktionelle indsats ville være lige meget, hvis vi ikke også – døgnet rundt – arbejdede på at få avisen solgt. Dén indsats gik godt for Kristeligt Dagblad i 2014, og siden juni har vi haft et stigende oplag. Markedsføringen af avisen har det seneste par år ændret karakter og er blevet mere digital. Sidste år markedsførte avisen sig flere steder end nogensinde før. Kristeligt Dagblads salgsstrategi er at give nye læsere mulighed for at læse avisen gratis i fire uger. Det gør vi, fordi det kræver tid at lære en avis at kende. Og det er en model, som vi har god succes med. Vi har erfaring for, at mange nye læsere bliver så glade for avisen, at de vælger at tegne et abonnement. Vores abonnenter bor over hele landet – der er ikke et postnummer i Danmark, hvor avisen ikke bliver leveret. Det gør Kristeligt Dagblad til Danmarks mest landsdækkende avis, men det gør det også til en udfordring at ramme potentielle læsere, da der ikke er et geografisk nærområde for avisen. I 2014 brugte vi blandt andet tv og en række seriøse printmedier til at markedsføre avisen. Vi var også repræsenteret på BogForum, på Folkemødet på Bornholm og på talrige møder med kirkeligt indhold. Det er steder, hvor det lykkes os at møde mennesker, der gerne vil læse Kristeligt Dagblad.

i har samtidig satset på at nå nye og yngre læsere på internettet. Vi har blandt andet brugt Livetsstorespørgsmål.dk, der via etiske spørgsmål udfordrer nye læsere på deres holdninger til tro, etik og eksistens. Fra september har vi også valgt at bruge Facebook som en vej til at markedsføre os, hvor vi med succes når nye læsere blandt de 3,4 millioner danskere, der har en profil. Abonnenterne hjælper os også til at nå nye læsere af avisen. Læserne er vores vigtigste ambassadører, for når Kristeligt Dagblad bliver delt, og venner og bekendte får anbefalet avisen, er der langt større chance for, at vi kommer ud til nogen, der også mener, at Kristeligt Dagblad er en avis, der beriger deres dagligdag. Hans-Christian Kock kock@k.dk

0H ans-Christian Kock Kommerciel direktør

K r i st e l i gt Da g b l a d | R e da k t i o n e l å r s r a p p o rt 2014 | 15

106.000 Kilde: Gallup læseranalyse og IndexDK/Gallup Marketing 1. halvår 2014. Gemius, januar 2015.

Bag tallet findes Danmarks bedste læsere Kristeligt Dagblads 106.000 daglige læsere bruger i gennemsnit 44 minutter i selskab med avisen hver dag. Jo mere Kristeligt Dagblad de får, jo mere tid bruger de på at læse avisen. Med fredagsudgaven er læsetiden helt oppe på 70 minutter. Evnen til fordybelse og lysten til indsigt gælder ikke blot, når vores læsere åbner avisen. De har også hjertet på rette sted. Læserne giver mere til velgørenhed end andre avislæsere i landet, og mere end hver tredje læser giver årligt over 1.500 kr. til gode formål.

Samtidig er vores læsere storforbrugere af kultur. 2 ud af 3 læser skønlitteratur mindst én gang om ugen, og over halvdelen går på museum mindst to gange årligt og er også hyppige gæster til klassiske koncerter. Det er væsentligt mere end gennemsnittet af den danske befolkning. Det glæder os, at stadig flere og flere læser Kristeligt Dagblad. Tak til Danmarks bedste læsere.

Vi har også Danmarks bedste læsere på nettet, hvor der er kommet en tredjedel flere til i løbet af 2014. På k.dk og vores øvrige hjemmesider har vi nu hver måned 630.000 unikke brugere, der finder eftertanke på deres computer, tablet eller mobiltelefon. Og hver dag kommer der flere til.