4 minute read
Quiz Test din viden og kort nyt om scenekunst
from Scene&Kultur
kort nyt om scenekunst i sæsonen 2021/2022
Ironisk operette markerer jubilæum
Advertisement
I anledningen af Den Jyske Operas 75-årsjubilæum forener operaen alle kræfter i huset både foran og bag scenen og opsætter Franz Lehárs ironiske operette ”Greven af Luxembourg”. Operetten handler om en kvinde, der gifter sig med en mand, som hun ikke må se under vielsen, men som hun bagefter så forelsker sig i uden at vide, at de allerede er gift. ”Greven af Luxembourg”, der er instrueret af Philipp Kochheim, synges på dansk med dansk dialog og danske overtekster og vises fra den 11.-19. marts 2022 i Musikhuset Aarhus, hvorefter den er på turné frem til den 30. april 2022.
Verdens stærkeste pige på scenen
Hun har mod på at vende de voksnes regler på hovedet og kan løfte en hel hest. Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe får sin helt egen forestilling, når Folketeatret i efteråret opsætter stykket ”Verdens stærkeste”, der både rummer liv og alvor. Forestillingen om Pippi Langstrømpe er instrueret af Birgitte Næss-Schmidt og byder på et genhør med Georg Riedels melodier, som også var med i tv-serien fra 1968. Fra den 7. oktober til den 12. december 2021 er forestillingen på turné over hele landet.
”The Danish Girl” som danseforestilling
Holstebro Dansekompagni præsenterer i samarbejde med Vejle Musikteater danseforestillingen ”The Danish Girl” om kunstmaleren, der blev født Einar Wegener, (sidenhen Lili Elbe), og som følte sig fanget i en mands krop og i 1931 fik foretaget en kønsskifteoperation som den første transkønnede i verden. Produktionen er frit baseret på David Ebershoffs bestsellerroman, hvis filmatisering fra 2015 modtog en Oscar. Nu er det så koreografen Tim Rushtons tur til at iscenesætte og koreografere ”The Danish Girl” som danseforestilling, der er på turné rundt om i landet fra den 2. november 2021 til den 6. maj 2022.
Musicalen ”Atlantis” genopstår
Den 10. september har musicalen ”Atlantis” premiere i Tivolis Koncertsal. Opsætningen er den hidtil største af sin slags, og i den indgår både de melodiøse sange, der også var med, da musicalen spillede i Danmark i 1993, og en helt ny, der er skrevet til Stig Rossens karakter, skurken Jabbadoor, der ønsker at herske over alle havene. Forestillingens dirigent og producent Mikkel Rønnow fortæller om den nye sang: ”’Atlantis’ er jo i sig selv et overflødighedshorn af fantastiske sange. Men vi synes, det kunne være sjovt at få en helt ny sang med, så selv de største fans kunne opleve glæden ved at høre en ’Atlantis’-sang for allerførste gang. Sangen handler om Jabbadoors foragt for Kong Atlas, og det er i den sang, han bliver klar over, at han må og skal dræbe kongen for at kunne indfri sine egne ambitioner. Det er en melodi med smukke, lyriske fraser, som rummer raffinerende musikalske virkemidler, uregelmæssige taktarter og et umiskendeligt iørefaldende omkvæd.” Man kan også opleve musicalen i Musikhuset Aarhus, Musikteatret Holstebro og Odeon Odense i løbet af efteråret.
FOTO: FOLKETEATRET
Quiz med om Scene&Kultur
2 Danseforestillingen ”The Danish Girl” turnerer landet over fra den 2. november 2021 til den 6. maj 2022. – Foto: Vejle Musikteater.
Wagners mesterværk i to dele
Skærtorsdag og langfredag, den 14. og 15. april 2022, opfører DR Symfoniorkestret hele Richard Wagners opera ”Parsifal” med dirigenten Adam Fischer og internationale sangere i DR Koncerthuset, mens publikum ledes gennem mysteriet med den hellige gral, som Jesus drak af ved den sidste nadver. Det er danske Stephen Milling, der har rollen som gralsridderen Gurnemanz, der lider under den svære opgave at bevogte gralen. Men den unge Parsifal kommer for at forløse gralridderne. Til påskeopførelsen af Wagners berømte opera kan publikum opleve første akt den 14. april 2022 og anden og tredje akt den 15. april 2022. J
Gæt og vind
3 Svarene på quizzens spørgsmål kan findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K, og mærk kuverten ”Scenequiz”, eller send pr. mail til konkurrence@k.dk. Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 9. september klokken 12. Navnene på vinderne offentliggøres i avisen lørdag den 11. september. 3 De tre første rigtige besvarelser, vi trækker, vil blive præmieret. Den første, vi trækker, vinder et gavekort til Det Kongelige Teater til en værdi af 500 kroner. Den anden vinder et gavekort til Musikhuset Aarhus til en værdi af 300 kroner. Den tredje vinder et gavekort til en værdi af 200 kroner til teaterbilletter.dk.
1Hvilket stykke instruerer Sullivan Lloyd Nordrum på Aalborg Teater dette efterår?
5Hvilken opera fra Den Jyske Opera ser musikanmelder Peter Dürrfeld frem til at opleve i denne sæson?
9Hvilken opsætning på Det Kongelige Teater glæder balletanmelder Alexander Meinertz sig mest til i foråret 2022? 2Hvad hedder den nye dansefestival, som begynder i København den 2. september?
6Hvor mange år har Søren Sætter-Lassen været en del af Det Kongelige Teaters ensemble?
10Hvilken polsk-tysk instruktør har instrueret forestillingen ”2084”, der spiller flere steder i landet dette efterår? 3På hvilket teater kan man se stykket ”Sven fra Randers”? 4Hvornår har forestillingen ”Tour de chambre” premiere?
7Hvor mange egnsteatre er der i Danmark? 8På hvilket teater spiller ”Når vi døde vågner”, der inddrager publikum i forestillingen?
11Hvornår blev Sophie Louise Lauring teaterchef for Kolding Egnsteater? 12På hvilket teater kan man opleve forestillingen ”Terror/is/me” i efteråret?