Interview Søren Sætter Lassens spiller hovedrolle i Molières ”Den indbildt syge”

Komediens kunst skal tages dødalvorligt

Det Kongelige Teaters store satsning i den nye sæson er nyopsætningen af Molières ”Den indbildt syge” med Søren Sætter-Lassen i hovedrollen som Argan. Opsætningen er den sidste for skuespilleren som del af Det Kongelige Teaters ensemble

interview

AF REBECCA ALLOUCHE

allouche@k.dk Et indbundet manuskript ligger inde på spisebordet i Søren Sætter-Lassens oldeforældres gamle hus. Og selvom skuespilleren virker ganske afslappet, vidner manuskriptet om, at han allerede er i fuld gang med at forberede sig til sin næste store rolle. Nemlig hovedrollen i Det Kongelige Teaters store satsning denne sæson, ”Den indbildt syge” af Molière.

Søren Sætter-Lassen er perfektionist, for hysset – eller tingene skal i hvert fald gøres ordentligt. Og da han senere bladrer let manisk gennem manuskriptet, kan man se utallige noter og ord med cirkler rundt omkring i hans – efter eget udsagn – ”helt eget hieroglyf-system”.

Det er hovedrollen, Argan, i Molières ikoniske komedie, som den 66-årige skuespiller forbereder sig til. Han har før spillet hovedroller skrevet af den franske komedieforfatter. Men noget er alligevel særligt denne gang. Når Søren Sætter-Lassen træder på scenen som den kendte hypokonder, er det sidste gang, han står på Det Kongelige Teaters scene som en del af ensemblet. Det ensemble, som han har været en del af i 30 år.

Teaterstykket portrætterer en selvcentreret hypokonder, som tyranniserer hele sin familie med sine opdigtede sygdomme, og som er overbevist om, at enden på hans liv er nær.

Som i ”Tartuffe” er teaterstykket også en kritik af de autoriteter, som Molière kæmpede med gennem sit liv.

I dette stykke er kritikken rettet mod datidens læger, som i ”Den indbildt syge” hånes og skildres som kvaksalvere, der udnytter den desperate Argan, som bruger sin formue på medicin og lavementer. ”Det er en skøn rolle. Han er så urimelig, rædselsfuld og latterlig. Men han er en stakkel. Han lever i et frygteligt ægteskab med en kone, han er fuldstændigt vild med, men som kun er glad for hans penge. Han er en rig mand og har i virkeligheden alt, men er så bange for at dø. Og han er ensom og støder folk fra sig, fordi han er blevet så sindssygt selvoptaget med hypokondri,” siger Søren Sætter-Lassen om rollen, som han skal spille fra den 1. oktober. ”Jeg kender det godt lidt selv. At jeg tænker, Gud, hvad er det for en plet, jeg har her? Eller jeg har det pludseligt så mærkeligt i halsen. Det tror jeg også, at mange andre kan relatere til,” siger han, mens han undersøger

Søren SætterLassen

3 Født i 1955. Uddannet på Odense Teaters Skuespillerskole 1978. 3 Fik en Reumert for sin rolle som Ritmesteren i ”Faderen”, for sin præstation i ”Don Carlos”, for titelrollen i ”Richard III” og for Salieri i ”Amadeus” og har modtaget en række andre hædersbevisninger, heriblandt Teaterpokalen og Lauritzenprisen. 3 Bor i Lyngby nord for København. Har to børn. 3 ”Den indbildt syge” har premiere den 1. oktober på Det Kongelige Teater.

0 ”Det er ikke, fordi jeg bare vil sætte mig og glo ud i luften. Men det bliver skønt at lade være med at pukle lige så meget,” siger Søren Sætter-Lassen efter 30 år på Det Kongelige Teater. – Foto: Johanne Teglgård Olsen. sin hals med den ene hånd.

I stykket overtager dødsangsten Argans liv. Dog ganske ubegrundet.

Søren Sætter-Lassen har selv haft døden helt tæt på, da han var udsat for en alvorlig ulykke i 2012. Under generalprøven til teaterforestillingen ”Lulu” på Det Kongelige Teater væltede en 500 kilo tung væg ned over skuespilleren, netop som han havde leveret en replik. ”Jeg lå der bare. Jeg vidste ikke, hvad der var sket. Det var så tungt og mørkt, og jeg kunne høre de andre skrige, som var det gennem vand,” fortæller han.

Han ”slap” med et brækket ben og skinneben, en flænge i hovedet og brud på fire ryghvirvler. Udmeldingen fra lægerne lød, at havde han stået nogle få centimeter længere den anden vej, havde han mistet livet. ”Da de endelig fik væggen op, var jeg så rasende. Og det er en vrede, Argan også har. Han er vred hele tiden og skælder ud i bare afmagt. For han tror jo, at han er døende, og han har så ondt af sig selv.”

I sin desperation efter at blive helbredt for sine imaginære sygdomme beordrer Argan sin datter Angelique til at gifte sig med en læge. Men datteren er forelsket i en anden, og det bliver omdrejningspunktet for stykkets intrige. ”Han er ekstremt egoistisk. Alting handler om ham. Jeg håber, at man, når man ser stykket, genkender nogle ting i sig selv, og hvor selvoptaget man kan være,” siger han.

Kan Søren Sætter-Lassen selv genkende sig i det? Hans karriere har i hvert fald haft sin pris. ”Det er en klassiker – og for sent nu – men jeg ville godt have været noget mere for mine børn, da de var små. Jeg var altid væk om aftenen, næsten. Vi startede også Grønnegårds Teatret (i 1982, red.), da de var små, og der brugte jeg næsten hver sommer i 10 år på at lave teater,” siger Søren Sætter-Lassen.

Han var med i teatrets ledelse frem til 1991. ”Jeg kan huske, at da min ældste søn var tre-fire år, kom han ind til mig, mens jeg var i bad, og spurgte mig: ’Far, hvor bor du?’. Fordi han aldrig så mig. Det er frygteligt. Jeg har tænkt meget over det, men jeg er da fortsat alligevel. Man skulle jo også sige ja, nu hvor tilbuddene var der. Jeg har været meget forkælet i forhold til roller hele mit liv. Når jeg ser tilbage, synes jeg altid, at jeg har haft spændende, interessante roller. Og mange af dem. Ikke fordi jeg tænkte, at jeg blev nødt til at tage imod rollerne, for ellers ville jeg blive afkoblet. Men fordi det var en drift.”

Efter mange år på scenen og tre-fire forskellige roller hvert år på Det Kongelige Teater forsøger han stadig at gøre det nyt hver aften. ”Hvis ikke man gør det, bliver det for det første dødkedeligt for én selv, men også for publikum,” siger han. ”Man skal tage det dødalvorligt. Det er en af hemmelighederne. Hvis Argan siger til Angelique, at hun skal i kloster, og hun er ulykkelig over det, så skal det altså være alvor. Hendes liv er i ruiner, fordi hun skal i kloster – og hans for så vidt også. Det er jo ikke alletiders at gøre sin elskede datter ulykkelig. Man bliver nødt til at tage det for pålydende. Hvis ikke man får alvoren med, bliver det ikke sjovt.”

Da Molière skrev ”Den indbildt syge”, var han syg med tuberkulose. Han spillede selv rollen som den dødsangste Argan, da stykket blev opført i PalaisRoyal i Paris i 1673. Og det blev hans sidste rolle nogensinde. Under fjerde forestilling kollapsede han på scenen, og få timer senere døde han i sit eget hjem. Det var Molières sidste sarkastiske farvel til verden.

Så dramatisk forløber det forhåbentlig ikke, når Søren Sætter-Lassen indtager selvsamme rolle. Men alligevel er det dog et adieu til det ensemble, han har været en del af i over 30 år. ”Selvfølgelig er det vemodigt. Det har jo været ens andet hjem, når man har været der i så mange år. Men det er faktisk også en lettelse. Det her skal ikke lyde pivet på nogen måde, men det er godt nok hårdt det med at skulle ind og spille næsten hver aften. Selvom jeg føler mig ung, så er jeg det jo ikke – jeg er jo 66 år. Nu må det være tid til, at jeg også kan sige ja til andre ting, og jeg vil også gerne sidde her,” siger han.