Scene&Kultur

Scene&Kultur TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 25. AUGUST 2018

F OTO : A N N E B Æ K / R I T Z AU S C A N P I X

S Ø R E N B I D ST R U P/ R I T Z AU S C A N P I X

Ellen Hillingsø er en stor beundrer af forfatteren Karen Blixen. Nu er hun selv aktuel i Karen Blixens ”Babettes gæstebud”, der opføres som madteater.

Side 25

Johannes V. Jensens ”Kongens fald” er en af de mange litterære klassikere, der indtager de danske teatre denne sæson. Teatrene bruger klassikerne til at pege på debatter, der er aktuelle i nutidens samfund.

Teaterinstruktør Elisa Kragerup er ny kunstnerisk chef på Betty Nansen Teatret, hvor hun også er aktuel med ”Orlando”. Vi tegner et portræt af en ny stjerne i dansk teater. Side 38

Side 4 og 16

læs også • Musicals: Det vrimler med musicals på de danske scener i øjeblikket. Seneste skud på stammen er ”Tarzan” og ”The Phantom of the Opera”. Side 8, 11 og 28

læs også

• Portræt: Teatermand, filminstruktør og forfatter Ingmar Bergman ville i år være fyldt 100 år. Det markeres med flere forestillinger.

Side 15

• Børneteater: Sigurd Barrett er aktuel med en teaterversion af hans populære børnebog ”Sigurd fortæller Danmarkshistorie”.

Side 10

• Debatteater: Debatten om aktiv dødshjælp rykker ind i teatret med forestillingen ”Mæt af dage”. Side 22

F OTO : K L AU S V E D F E LT

2 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2018

Hurra for et sceneliv i udvikling Dansk sceneliv emmer af idérigdom og nytænkning. Ikke mindst viser de mange klassikere, der er på programmet i den nye sæson, at landets scener tør at vende op og ned på det kendte

kommentar AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN KULTURJOURNALIST OG TILLÆGSREDAKTØR andersen@k.dk

Der bliver eksperimenteret med mad, der bliver leget med musik, og der bliver byttet rundt på kønnene på landets scener. I en tid, hvor der konstant sættes spørgsmålstegn ved, hvad kunst og kultur er, og ikke mindst hvad kunstens berettigelse er, bliver landets scener ved med at udvikle sig og gøre sig ikke bare aktuelle, men også relevante for publikum, ung

Gæt og vind 3 Svarene på spørgsmålene i quizzen findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K og mærk kuverten ”Scenequiz”, eller send pr. mail til konkurrence@k.dk.

3 Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest fredag den 7. september klokken 13. Navnene på vinderne offentliggøres lørdag den 8. september.

3 Den første rigtige besvarelse, vi trækker, får et gavekort til Imerco på 500 kroner.

De næste to honoreres med bogpræmier.

som gammel. Det viser også sensommerens udgave af tillægget ”Scene&Kultur”, hvor der gennem interviews, tendensartikler og portrætter zoomes ind på den sæson, vi går i møde.

På Aarhus Teater udforskes forbindelsen mellem lyd og teater i en opsætning af Lars von Triers ”Dancer in the Dark”, som lydkunstner og lydforsker Marie Koldkjær Højlund er en af kræfterne bag. Som hun fortæller i et interview på side 12 i dette tillæg, kan lyd være lige så vigtigt for skabelsen af en stærk forestilling som kostumer og scenografi, og det er de danske teatre heldigvis ved at få øjnene op for.

Andre steder ses udviklingen, fornyelsen og eksperimenterne i den

måde, man forsøger at komme i øjenhøjde med publikum. For på flere af landets scener kæmpes der en kamp for at gøre sig interessant for især det unge publikum – noget, der indimellem er blevet set som en nærmest umulig opgave. Men måske er opgaven alligevel slet ikke så umulig.

I hvert fald har symfoniorkestre på det seneste haft held med at nå et yngre publikum ved at eksperimentere med blandt andet computermusik og operarap på scenen, hvilket man kan læse mere om på side 33, og flere steder i teaterverdenen har man de seneste år rent faktisk haft succes med at få lokket flere unge ind ad døren og ned i plyssæ-

derne, som det fremgår af en artikel på side 6 i dette tillæg.

Et af de teatre, der har arbejdet målrettet med det yngre publikum, er Aveny-T, hvor man blandt andet har omsat den populære norske ungdomsserie ”Skam” til teater. Fra teatrets direktør, Jon Stephensen, lyder det, at ”de unge gerne vil teatret, hvis teatret har noget at sige dem” – og det er måske her, det tidligere har haltet.

Madteater er et andet eksempel på nytækning i dansk sceneliv og repræsenteres dette efterår af forestillingen ”Babettes gæstebud”. Her kombineres gourmetmiddag og skuespil i en teateropsætning, der må siges at udfordre rammerne for,

hvad scenekunst kan være i 2018.

Men midt i alt det nye findes også et skær af genkendelighed, for – igen igen fristes man til at sige – er der masser af klassikere på programmet.

Men det betyder ikke, at teatrene sidder fast i fortiden. Tværtimod.

For klassikerne står ikke i opposition til den nytækning, der ellers ses på de danske scener. Derimod viser klassikerne netop, at vi i dag har scener, der selv med en klassiker i hånden tør at tænke ud af boksen, tør at vende op og ned på det vante og tør at stille spørgsmål til, hvem vi var engang, og hvem vi så er i dag.

Quiz med om Scene&Kultur 3 1. Hvilken forfatter har skrevet ”Kongens fald”?

3 4. Hvem har skrevet ”Babettes gæstebud”?

3 7. Hvilket teater står bag forestillingen ”Haabet”?

3 2. Hvem spiller rollen som Tarzan i Fredericia Teaters musical?

3 5. I hvilket år er skuespiller Mette Horn født?

3 8. Hvilket år er Ingmar Bergman født?

3 3. Hvilken film bliver i efteråret opført som teaterforestilling på Aarhus Teater?

3 6. Hvad hedder Kjeld Abells modstandsdrama fra 1939?

3 9. Hvem instruerer ”Djævelens lærling”?

Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Stina Ørregaard Andersen | Layout: Michael Sørensen | Tryk: Dagbladet i Ringsted

MELLEM HIMMEL OG JORD Carl-Henning Pedersens skitser til Ribe Domkirke

sans & samling

Birk Centerpark 1, 7400 Herning chpeamuseum.dk

J

SY M F O N I S K S A L MUSIKHUSET AARHUS

11.-22. SEPTEMBER Marc Soustrot, Rudolf Buchbinder & Baiba Skride

A A R H U S SY M F O N I . D K

4 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2018

Fem temaer i tidens opsætninger: Kritik af moderne apati

Lise Majgaard: ”Der er for tiden en form for pinpointing af, at vi ikke kan finde ud af at handle.

Og når vi prøver – så bryder kommunikationen sammen. Stykker som ’King Lear’ på Det Kongelige Teater ’Cyrano de Bergerac’ på Aalborg Teater og ’Anna Sophie Hedvig’ på Odense Teater er med til at sætte fokus på, at vi som samfund taler forbi hinanden. Klassikerne er gode til det, for fænomenet er ikke nyt. Men vi ser det måske nu, fordi vi alle er eksistentielt udfordrede af den digitale og globaliserede verden, vi lever i, med sociale medier som en dominerende faktor. ”

Danmark og ”de fremmede”

0 Nyopsætningen af Virginia Woolfs ”Orlando” på Betty Nansen Teatret repræsenterer to tendenser, der gør sig gældende på teatret denne sæson. Ikke alene er der med ”Orlando” tale om en klassiker – kønsdebatten er også repræsenteret i Elisa Kragerups opsætning, hvor Orlando er en androgyn figur, som bevæger sig gennem tiderne og skifter køn undervejs. – Foto: Catrine Zorn.

Klassikerne er teatrets kommentar til tiden De danske teatre er blevet mere bevidste om deres rolle som debatskabere, og nyopsætninger af klassikere er noget af det, de bruger til at sætte ”gang i gaden”.

Kristeligt Dagblad har set nærmere på, hvordan teatrene ”framer” de store fortællinger, og hvilke temaer de finder vigtige

tendens lise.soegaard@k.dk

toire, så det har en rød tråd og fortæller en bestemt historie. Og det er klassikerne, der bærer den fortælling,” siger hun.

Bladre, bladre i sæsonkataloget.

Dér var en klassiker på et teater, der var én til, og én til. Og sørme om der ikke var endnu én på programmet.

Et væld af klassiske teaterstykker, nogle skrevet for flere hundrede år siden, får i disse år plads på scenerne på de danske teatre, og den kommende sæson er bestemt ingen undtagelse.

Det har der været kritik af: At teatrene kun satser på det kendte, og at det store fokus på genopsætninger af klassikere trykker ny, dansk dramatik ned i dyndet. Der har også været kritik af forvaltningen af klassikerne. For hvorfor er Shakespeares King Lear pludselig iført netundertrøje, og hvorfor render Puccinis Madame Butterfly pludselig rundt som transvestit i et snusket kvarter?

Men nyfortolkning af klassikere er kernen i dansk teaterliv lige pt, mener Lise Majgaard, teateranmelder på Kristeligt Dagblad. ”Teatrene er blevet meget bedre til at ’frame’ hele deres reper-

Hun ser et eksempel på det hos Aalborg Teater, hvor direktør Hans Henriksen benytter forordet i sæsonkataloget for 20182019 til at kommentere på vores liv på de sociale medier og skabelsen af såkaldte ”ekkokamre”, rammet ind af et citat af den oplyste amerikanske præsident Thomas Jefferson (1743-1826): ”Hvis mennesket alene omgav sig med ligesindede, ville vi alle leve isoleret,” lyder altså Aalborg Teaters ledetråd for den kommende sæson, der blandt andet byder på klassikeren ”Cyrano de Bergerac”.

Lise Majgaard mener desuden, at teatrene de senere år er blevet langt skarpere i deres nyfortolkning af klassikerne. ”Det er rigtig længe siden, jeg har set en klassiker, hvor jeg tænkte, hvorfor har de dog sat det op? Hvad går jeg hjem med herfra? Det er teatrene blevet meget bedre til, uden at pointerne er skåret ud i pap. Samfundsrelevansen giver sig selv. Da Peter Langdal lavede ’King Lear’

AF LISE KABELL SØGAARD

på Det Kongelige Teater i 2016, var det meget udpenslet, og det talte lidt ned til publikum: ’Se, et gevær, se en diktator’. Men ’Macbeth’, som spillede på Odense Teater sidste år, var helt fænomenal. Uden at sige et ord om Trump, så tænkte man bare på Trump. Teatrene ved godt, at vi som publikum kan tænke en forestilling ind i den verden, vi lever i,” siger hun.

Den betragtning deler Stig Jarl, lektor i teatervidenskab ved Københavns Universitet. Han mener til gengæld, at medierne ofte har forkert fat i begrebet ”klassiker”. ”Slår vi op i en ordbog, så står der ofte noget med, at en klassiker er et værk, som går ud over den tid, det er skabt i. Men når vi snakker teater, så er vi nødt til at spørge, hvad der er værket? Er det manuskriptet, et eventuelt romanforlæg, eller er det den konkrete forestilling? For mig er det vigtigt at opleve en teaterforestilling som et værk i sig selv og i mindre grad som en realisation af nogle ord nedskrevet for mange år siden. Der har været talt om, at instruktører har ’voldtaget’ en klassiker. Men det

giver på mange måder ingen mening at sige sådan,” siger han. ”Det betyder ikke, at alt er godt, men man skal ikke være blind for, at oplevelse af kvalitet for mange hænger sammen med opfyldelse af forventning. Nogle kan bare ikke lide, at man erstatter en økse med en motorsav, og jeg har da også set opsætninger af klassikere, som jeg ikke syntes om. Men som englænderne siger: ’The proof of the pudding is in the eating’ – det er oplevelsen, der afgør kvaliteten,” mener Stig Jarl.

Og på den front glæder han sig til at se, hvad Kasper Holten, der den 1. september tiltræder som teaterchef på Det Kongelige Teater, kan udrette. ”Han har en åben og fordomsfri tilgang til kunsten. Hans version af Wagners store ’Nibelungens ring’ sluttede med, at den kvindelige hovedkarakter overlevede i stedet for at dø i et flammehav. Til allersidst stod hun faktisk med et nyfødt barn i armene. Her fik vi en feministisk slutning, men en slutning, som hang overraskende godt sammen med Wagners musik. Det var da fantastisk!”

J

Stig Jarl: ”Christian Lollike, dansk teaters infant terrible, har haft et stort fokus på spørgsmålet om danskhed og national selvforståelse, blandt andet med ’Erasmus Montanus’ på Aarhus Teater. I denne sæson vil vi se ham fortolke ’Aladdin’ af Oehlenschläger på Det Kongelige Teater.

Der kommer et fokus på, hvordan europæeren håndterer en skildring af Orienten. Lollike kommer uden tvivl til at klippe ganske voldsomt i denne klassiker og formentlig på en måde, som vil få nogle til at sige: ’Det har ikke noget med Oehlenschläger at gøre!’ For mig er det spændende imidlertid, at vi kommer til at opleve en historie, som måske ellers havde været et lidt verdensfjernt dokument fra en romantisk periode, men nu bliver sat i spil med den virkelighed og det samfund, jeg befinder mig i.”

Parforhold

Lise Majgaard: ”Der er også en kritik af handlingslammelsen til stede, hvad angår det helt nære. Der er en del stykker, der kigger helt ind i parforholdets og tosomhedens navle: ’Kat på et varmt bliktag’ på Betty Nansen Teatret, Bergmans ’Scener fra et ægteskab’ og ’Hvem er bange for Virginia Woolf’ på Det Kongelige Teater og ’Dæmoner’ på Mungo Park. Helt grundlæggende er det også her spørgsmålet om, hvorfor vi ikke kan finde ud af at være sammen, når alt nu ellers går så godt. Her spejler den indre verden også den ydre verdens kaos.”

Kønsdebat

Stig Jarl: ”Vores tid er optaget af leg med køn, seksualitet og roller, og her giver Shakespeare, der jo skrev stykker til et ensemble af mænd, som også spillede kvinderollerne, både mulighed for komiske forvekslinger og for tankevækkende udfordringer, som taler ind i vores tid.

Kønsbytte og såkaldt ’crossdressing’ (at bære tøj, der normalt forbindes med det modsatte køn, red.) har vi set i flere nyere forestillinger, helt aktuelt og originalt i ’Scener fra et ægteskab’ på Det Kongelige Teater, hvor det gav de skarpe replikker helt nye facetter.

Shakespeares ’Richard den Tredje’ handler om en ond, magtsyg hertug, der myrder løs for at opnå kongemagten. På Husets Teater spilles rollen af Tammi Øst; det er en interessant udfordring – både for skuespilleren og os tilskuere.

Også hos Elisa Kragerup på Betty Nansen Teatret er queer-aspektet til stede med hendes opsætning af Virginia Woolfs roman om Orlando, der er en androgyn figur, som bevæger sig gennem tiderne og skifter køn undervejs.”

Det visuelles magt

Stig Jarl: ”Det Kongelige Teater har ’Kongens Fald’ af Johannes V. Jensen på plakaten til efteråret. Det er modigt at lade denne ’århundredets danske bog’ sætte i scene af Carlus Padrissa fra den berygtede catalanske teatergruppe La Fura dels Baus. Han er en garvet instruktør, som har lavet ravage i operahuse rundt omkring i verden i 20-30 år. Folk er meget uenige om, hvorvidt han gør det godt, eller om han er for meget. Men han er ikke ligegyldig. Hans forestillinger er ren, visuel sanselighed – de svælger i blod, nøgenhed og voldsomme billeder. Der er jo både voldtægt og Stockholmsk Blodbad i ’Kongens Fald’, så det skal nok blive interessant, når gymnasielærerne læser ’Kongens Fald’ med deres elever og sender dem ind for at se forestillingen bagefter. Der er helt klart en visuel og sanselig tendens i scenekunsten i dag. Det tror jeg også ligger bag Det Kongelige Teaters ønske om J at engagere Padrissa.”

6 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2018

Unge finder vej til teatersæderne, når temaet er det rette De senere år er antallet af unge teatergængere mellem 15 og 25 år steget, fordi flere teatre har opsat vedkommende forestillinger til målgruppen. Og selvom opsætningerne er langt fra de traditionelle klassikere, kan de stadig vække de unges interesse for teatrets rum, siger teaterforsker

tendens

Forestillinger til unge i sæson 2018/19

AF JULE HØGHOLM hoegholm@k.dk

På scenekanten kigger Noora skræmt frem foran sig. Hun har netop fundet ud af, at en jævnaldrende elev fra gymnasiet har nøgenbilleder af hende gemt på sin telefon. Deling af nøgenbilleder er et af de ungdomsdilemmaer, som tilskuerne til den kommende teateropsætning af den norske tv-succes ”Skam 2” kan se frem til at blive præsenteret for på teatret Aveny-T på Frederiksberg i København.

Opsætningen af ”Skam 1” fyldte sidste sæson salen med unge mennesker, og til september i år følger teatret op med fortsættelsen. Og det er helt bevidst, at teatret forsøger at række ud til de unge, fortæller Jon Stephensen, teaterdirektør på Aveny-T. For ifølge ham findes der blandt dem en hel genera­ tion, der er blevet ladt i stikken af teaterverdenen. ”’De unge har svigtet teatret,’ lyder det ofte, men det er jo teatret, der har svigtet de unge.

Holdningen har været, at hvis de unge ikke forstår ’Hamlet’, så er det deres fejl,” siger Jon Stephensen og fortsætter: ”Så længe børn skal have bedsteforældre, mor og far med ind og se en forestilling, er de er en god forretning, men når de så fylder 13-14 år, er der pludselig gabende tomt på teaterhylderne.”

Ligesom Aveny-T kæmper også flere andre teatre som Teater Vestvolden og Folketeatret for at få sænket aldersgennemsnittet for teatergængere i Danmark.

Men hvor meget bruger de unge egentlig teatret?

På hjemmesiden teaterbilletter.dk administreres billetsalget for omtrent 100 teatre på Sjælland, og her kan man i forbindelse med afslutningen på teatersæsonen 2017/18 påvise en klar stigning i antallet af unge mellem 15 og 25 år, der går i teatret. Faktisk er der tale om en stigning på otte procent over de seneste to år, og siden 2010/11-sæsonen er antallet af solgte ungdomsbilletter steget med 24 procent. Johanne Prahl, direktør for Scenit, der administrerer teaterbilletter.dk, fortæller, at stigningen netop skyldes bestemte teatres ændrede strategi og repertoire til unge. ”Det er de teatre, der bevidst ikke bare taler til de unge, men henvender sig gennem dem, der har den største succes med at tiltrække det yngre publikum.

Der er en vældig grøde i, hvilke slags forestillinger der bliver sat op nu,” siger Johanne Prahl.

For ud over teateropsætnin-

3 ”Skam 2” på Aveny-T 3 ”True.Story” på turné rundt i Danmark, heriblandt Vendsyssel Teater og Teater Nordkraft 3 ”Kussesumpen” på Teatret ved Sorte Hest 3 ”Fucking Åmål” på Folketeatret

0 Mange af skuespillerne i opsætningen af tv-succesen ”Skam” fik deres scenedebut sidste efterår på Aveny-T med ”Skam 1”. Fra den 14. september til den 3. november 2018 vil teaterinteresserede unge igen kunne se de samme skuespillere optræde på scenen til ”Skam 2”. Aventy-T har fået rettighederne til at dramatisere alle seriens fire sæsoner. – Foto: Pernille Kaalund/Aveny-T.

WW’De

unge har svigtet teatret,’ lyder det ofte, men det er jo teatret, der har svigtet de unge.

JON STEPHENSEN, TEATERDIREKTØR VED AVENY-T

gen af ”Skam 2” har succeser som Teater Grobs ”Hår på den”, Teater Døgdis ”Bustin Jieber har brug for en pause” og Teater Vestvoldens og teaterkompagniet Hils din Mors version af den svenske kultfilm ”Fucking Åmål” ifølge direktøren betydet, at flere unge fandt vej til sæderne sidste sæson. ”Det er således både etablerede teatre og nytænkende former for teatre, der er baseret på for eksempel internetblogs, der sætter ind for at give de unge noget teaterkultur, de kan relatere til,” siger Johanne Prahl.

I den kommende sæson vil der ligeledes være satsninger til unge som ”Kussesumpen” på Teatret ved Sorte Hest i København og ”True.Story” på turné rundt i Danmark.

Tallene viser ifølge teaterdirektør Jon Stephensen, at AvenyT har fat i den lange ende. ”De unge vil gerne teatret, hvis teatret har noget at sige dem. Men hvis de dropper ud af teaterverdenen i 15 år, fordi der ikke findes opsætninger, der er henvendt til dem, er der ingen garanti for, at de kommer igen, når de er i begyndelsen af 30’erne,” siger Jon Stephensen.

Men hvorfor er det overhovedet så vigtigt, at de unge finder vej til teatret? Ifølge teaterforsker Stig Jarl, lektor i teatersociologi og teaterpublikum ved institut for kunst- og kulturvidenskab på Københavns Universitet, er det vigtigt at have alternativer til den dominerende, medierede kultur, der med de mange skærme langtfra indbyder til samvær og nærvær. ”I teatret har din tilstedeværelse i salen betydning. Både i forhold til de andre publikummer og i forhold til, hvad der sker på scenen. Man oplever et medansvar for forestillingen, fordi man reagerer i forhold til levende mennesker på scenen.

Den intimitet og intensitet er en af attraktionerne ved teatret, men kan paradoksalt nok også være en barriere, fordi de unge kan føle, at de ikke kan leve op til forventningerne,” siger Stig Jarl.

Når man spørger de unge, tilhører teatret nemlig voksenverdenen, forklarer han. Derfor er det vigtigt at lave forestillinger, der både i form og indhold er rettet mod de unge. ”Her rækker forestillinger som ’Skam’ ind i de unges verden og

rammer en sprogtone og et univers af konflikter og temaer, som tiltaler dem,” siger Stig Jarl og fortsætter: ”Derudover spejler de sig naturligvis i, hvor stor en del unge udgør af salens publikum. Det er lidt ligesom at sidde til en familiefrokost, hvor man er den eneste, der har gymnasiedilemmaer, mens alle andre diskuterer pensionsordninger. For er man i mindretal, bliver det automatisk sværere at føle, at man hører til.”

Der er to hovedgrupper, der er repræsenteret blandt de unge, der besøger teatret, bemærker Stig Jarl. Der er de unge, der kommer i teatret, fordi de har en entusiastisk gymnasielærer, som har trukket dem med ind på stolerækkerne, og så er der en anden gruppe, der finder vej til teatret sammen med en ven, kæreste eller med familien. ”Begge grupper er på sin vis interessante. Men for de unge, der ser teatret som et attraktivt oplevelsestilbud, handler det mere om, hvad der er på scenen.

I dag går de unge ikke i teater for at gå i teatret, men for at gå til begivenheder,” siger Stig Jarl.

På de teatre, der har målrettet sig bevidst mod det yngre publikum, er det derfor mere fysiske dilemmaer som sex, der er i fokus. ”Selvom kulturarven er spændende, er dét, at mennesker oplever andet menneskeligt nærvær og en ansvarlighed i kunstnerisk sammenhæng, for mig at se netop kernen i teatret. Derfor gør det ikke noget, at de unge ikke begiver sig ud i de store klassikere lige med det samme,” siger Stig Jarl og tilføjer, at det heller ikke nytter noget, at alle teatre bare gør det samme. ”Men det kunne være interessant, hvis flere begyndte at arbejde med formerne og produktudvikle teatret til flere,” siger han.

Sceneinstruktør og tidligere teaterchef Peter Langdal instruerede engang ”Erasmus Montanus” som en cirkusforestilling.

Mange af dem, der synes, at Holberg var fantastisk, brød sig ikke om det, men rigtig mange unge syntes, at det var sjovt. ”Det er selvfølgelig en balanceakt. Men klassikere tager ikke skade af, at man gør noget ved dem, så de får nye målgrupper,” siger Stig Jarl.

For det kan godt være, at der var rigtig mange nuancer, der gik tabt, da Bellevue Teatret for nogle år siden fremførte Shakespeares samlede værker på 97 minutter. Men, spørger teaterforskeren, hvis det bare har inspireret et par af salens tilskuere til efterfølgende at dykke ned i den verdensberømte dramatikers storslåede værker, er forJ målet så ikke opfyldt?

1. sep 2018–20. jan 2019 Udvidede åbningstider

Vincent van Gogh, Selvportræt, april-juni 1887. Detalje. Coll. Kröller-Müller, Otterlo

Van Gogh

8 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2018

Fantomet vender tilbage Musicalen ”The Phantom of the Opera” er dansk teaterhistories største publikumssucces. Den handler om kærlighedens forvandlende kraft, mener Tomas Ambt Kofod, der spiller Fantomet i en ny opsætning på Det Ny Teater

interview AF DANIEL ØHRSTRØM OG DORTE WASHUUS ohrstrom@k.dk, washuus@k.dk

Mange kan nok allerede nynne med på titelsangen, hvor fantomet selv synger ”The Phantom of the Opera is here”, mens han først fører sin stemme ned i dybet og siden leder den unge balletpige Christine samme vej for at forføre hende med musik i sin underverden.

For ”The Phantom of the Opera” er den musical i verden, der har solgt flest billetter. Ikke færre end 140 millioner mennesker har set og ikke mindst hørt fortællingen om den unge balletpige Christine, der på Pariseroperaen i Frankrig hver nat får besøg af Fantomet, og som af ham lærer at synge smukkere end alle andre. Og nu får rekorden endnu et nøk opad, når Det Ny Teater i København i september igen sætter Andrew Lloyd Webber-musicalen op.

I år spilles hovedrollen af en mand, der mildt sagt kender musicalen godt. For Tomas Ambt Kofod har tidligere spillet Fantomets unge rival Raoul i mere end 500 opførelser på Det Ny Teater i København. ”Allerede som ung mand sad jeg i London og så ’The Phantom of the Opera’, mens jeg var på rejse med min søster. Og da Raoul kom på scenen, tænkte jeg faktisk: ’Der kommer jeg jo.’

Men jeg kom ikke med til castingen af musicalen hjemme i Danmark, så det var faktisk en sød kollega, der foreslog instruktøren at hive mig ind, så jeg fik min egen casting og rollen dengang,” siger Tomas Ambt Kofod, som dog ikke lægger skjul på, at han glæder sig til at indtage hovedrollen nu efter sin lange praktik i ”funktionsrollen” Raoul. ”Rauols funktion i musicalen er i gåseøjne blot at skabe splid og misundelse mellem Fantomet, der er og bliver mere spændende som karakter, og Christine. For mens Raoul har levet et nærmest bekymringsfrit liv som en ung flot fyr, som kvinderne flokkes om, har Fantomet en langt mere kompleks og smertefuld fortid, hvor han hele tiden har måttet kæmpe for ikke at blive udstødt af samfundet, så han har måttet oppe sig på nogle andre parametre end bare at være en flot fyr. Og rent intellektuelt er han også Raoul overlegen.”

Fantomet med den hvide halvmaske er på én gang et monster og et musikgeni. Bag hans maske gemmer der sig et menneske, der er så grimt, at selv hans egen mor måtte give ham maske på for at holde synet ud, da han var spæd.

Sådan blev han, som mange andre af verdens skurke, forsømt, før han blev fordømt. Men han er samtidig i stand til at frembringe skønhed som ingen

2 Tomas Ambt Kofod har i mere end 500 opførelser spillet Fantomets unge rival Raoul.

Nu glæder han sig til at indtage scenen i rollen som Fantomet.

– Foto: Pernille Kaalund.

The Phantom of the Opera 3 3Musical af Andrew Lloyd Webber.

Manuskriptet er skrevet på grundlag af romanen ”Le Fantôme de l’Opéra” (1910) af den franske forfatter Gaston Leroux.

Musicalen havde første gang urpremiere 1986 på Her Majesty’s Theatre i London og spiller fortsat i byen. To år senere havde den premiere på Broadway, hvor den også stadig kan opleves.

Danmarkspremieren fandt sted i 2000, og ”The Phantom of the Opera” blev genopsat i 2009. Begge gange på Det Ny Teater. Med mere end 600.000 publikummer er forestillingen dansk teaters største publikumssucces nogensinde.

Tomas Ambt Kofod 3 3Født i 1969. Uddannet fra Teaterskolen ved Aarhus Teater i 1997 og har tidligere medvirket i forestillinger som ”The Phantom of the Opera”(2000-2003), ”Grease”(2005), ”Les Miserables”(2009), ”Jordens søjler” (2016) og ”Chicago” (2017).

anden, når han skriver musik.

Samtidig er han også en illu­ sionsmester, der kan lave forsvindingsnumre og andre tryllekunstner med sine egne Leonardo da Vinci-agtige opfindelser.

Og da rivalen Raoul viser sig som en køn scorekarl, der også vil have fat i Christine, er der for alvor lagt op til drama. ”Det er sammen med de fantastiske sange nok den cocktail, der har gjort musicalen så populær,” siger Tomas Ambt Kofod, der ikke selv er blevet træt af musicalen. ”Den er ny hver aften, fordi det er et nyt publikum. Nogle kommer dog mange gange. Jeg talte for eksempel med en kvinde, der havde set den over 100 gange. Og der er også folk, der rejser til fra andre lande for at se den her, så det er fantastisk.

Men historien er også fantastisk,

for de spiller på mange af de største følelser og eksistentielle temaer på én gang. For midt i jalousidramaet med had, håb og drømme rejser den også spørgsmålet om, hvad der former et menneske. Fantomet er ikke blevet elsket som barn, fordi han blev født som vanskabning, og derfor kan man forklare, men måske ikke forsvare hans handlinger med mangel på kærlighed. Og spørgsmålet er, om han kan ændre sig, hvis han bliver elsket,” siger Tomas Ambt Kofod om musicalen, der altså nu igen er på plakaten.

Uden at afsløre afslutningen indser Christine også i løbet af musicalen, at kærlighed er den eneste vej til at fjerne ondskab, forklarer Fantom-skuespilleren. ”Jeg kender godt princippet fra mit ægteskab, hvor min kone

er utrolig langmodig med mig på trods af alle mine svagheder.

Og det gør mig til en bedre mand. For når man bliver elsket, bliver det også nemmere at elske andre. Sådan bør enhver barndom jo også forme mennesker til at blive gode mennesker med kærlighed. Men en af forestillingens pointer er, at det aldrig er for sent at blive elsket og aldrig er for sent at elske andre. Når man bliver ældre, kommer man jo også til at se mere nuanceret på sine omgivelser, fordi man måske så forstår, at mange af dem, man hurtigt kan dømme, nok har haft deres egne kampe at slås med. For selvom vi ikke alle bliver født som Fantomet, bliver vi alle født med udfordringer, vi ikke har bedt om. Når man forstår det, bliver det også sværere at dømme folk. Og jo mindre man dømmer andre, jo

nemmere bliver det også at elske dem. Sådan får man ideelt set en bedre og mere kærlig verden, selvom det er nemmere sagt end gjort.”

Sådan tematiserer musicalen på flere planer kærlighedens forvandlende kraft, men også kærlighedens og tiltrækningens væsen: ”Når man bliver tiltrukket af et andet menneske, bliver man så tiltrukket af det, personen er, eller det, personen kan? Mange ellers utiltrækkende mænd ude i verden bliver jo omsværmet af kvinder, fordi de enten kan noget eller kan flytte noget med deres magt. Sådan er der også rigtig mange temaer, der væver sig ind og ud af hinanden i musicalen. Og musikken spiller med på det hele med på én gang komplekse kompositioner og syng med-hits, så det hele bliver en magisk blanding, så den forestilling rummer nærmest det hele, så det er nok også en af forklaringerne på dens succes på J verdensplan.”

The Phantom of the Opera på Det Ny Teater 3 3Premiere den 21. september.

Iscenesættelse: Arthue Masella, koreografi: Patricia Merrin, lysdesign: Michael Odam.

3 3Medvirkende, blandt andre: Tomas Ambt Kofod, John Martin Bengtsson, Sibylle Glosted, Isabel Schwartzbach, Christian Lund, Louise Fribo.

Se hele vores program på nordatlantens.dk

Program August — Oktober 2018

Kunst og kultur fra Færøerne, Grønland og Island Bárður Jákupsson Nye malerier af den færøske mester UDSTILLING/25. aug—21. okt

Elinborg & Silvurdrongur Stemningsfuld færøsk indiepop KONCERT/22. sep kl. 21

Billedmageren William Heinesen Bárður Jákupsson om Heinesens billedunivers FOREDRAG/26. aug kl. 15

Færøsk samtidskunst Kinna Poulsen om tendenser og nøglepersoner FOREDRAG/24. sep kl. 19.30

Pakhusstrik 2018 Nordatlantisk strikkefestival FESTIVAL/7. sep—8. sep

Islandsk-danske forfattermøder #2 Kristín Marja Baldursdóttir & Merete Pryds Helle LITTERATUR/ 8. okt kl. 20/UDSOLGT

Tre færøske klassikere Nils Ohrt om Samuel Joensen-Mikines, Ruth Smith og Ingálvur av Reyni FOREDRAG/10. sep kl. 19.30

Islandske heste i byen Dansk Islandshesteforening 50-års jubilæum FESTIVAL/21. okt kl. 12—18

Mammút Sjælfuld indierock fra Island KONCERT/27. okt kl. 21

Hånden og Ordet Gengivelser af håndskrifter fra Den Arnamagnæanske Samling UDSTILLING/27. okt—25. nov

Lea Kampmann & Hans Andrias Drømmepop og færøsk americana KONCERT/12. okt kl. 21.30

Åbent

Mandag—fredag Lørdag—søndag

Sagatid – Nutid Tegninger af Karin Birgitte Lund UDSTILLING/27. okt—25. nov

10-17 12-17

Strandgade 91, 1401 København K

Entré

Voksne Pensionister Studenter/unge Børn under 12 år

40 kr 30 kr 20 kr Gratis

BEYOND THE BODY

10 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august

0 Med et fire mand stort orkester, to skuespillere og fire dansere på scenen er der mere end rigeligt at holde styr på under forestillingen. Derfor har Sigurd Barrett overladt instruktørrollen til den erfarne Louise Schouw. – Foto: Kajfoto.

Børnebogsbestseller bliver til teaterkoncert

1. September - 9. December 2018

www.silkeborgbad.dk

Sigurd Barretts børnebog ”Sigurd fortæller Danmarkshistorie” bliver i den kommende sæson omdannet til en stort opsat teaterkoncert. Manden bag har trukket på erfarne kræfter for at gøre projektet til virkelighed

interview AF KITTE FABRICIUS fabricius@k.dk

Tirsdag & torsdag Tirsdag & torsdag kl.

13 - 17 Tirsdag & torsdag Tirsdag & torsdag kl. 13 - 17 kl.

-- 17 Lørdag & søndag kl. 13 13 17 Lørdag & søndag kl. 11 - 17 Lørdag & søndag Lørdag & søndag kl. 11 - 17 kl. kl. 11 11 -- 17 17

Thy til kunsten-Galleri Friis Thy til kunsten-Galleri Friis Thy Thy til til kunsten-Galleri kunsten-Galleri Friis Friis

Galleri Galleri Galleri & Café Galleri & Café Gudnæsvej 3, Villerslev, 7755 Bedsted & Café & Café Gudnæsvej 3, Villerslev, Bedsted www.sanne-friis.dk - Tlf.7755 25 52 18 89 Gudnæsvej 3, Villerslev, 7755 Bedsted

Gudnæsvej 3, Villerslev, Bedsted www.sanne-friis.dk - Tlf.7755 25 52 18 89 www.sanne-friis.dk Tlf. 25 52 18 89 GALLERI - GAVEBUTIK - TØJwww.sanne-friis.dk - SMYKKER - BRUGSKUNSTCAFÉ - Tlf. 25 52 18 89 GALLERI - GAVEBUTIK - TØJ - SMYKKER - BRUGSKUNST- CAFÉ GALLERI - GAVEBUTIK - TØJ - SMYKKER - BRUGSKUNST- CAFÉ GALLERI - GAVEBUTIK - TØJ - SMYKKER - BRUGSKUNST- CAFÉ

Sidste efterår drog Sigurd Barrett land og rige rundt med en koncert, der var baseret på hans bestsellerbøger om danmarkshistorien. På et stop på turen var der en, der spurgte ham: ”Hvorfor laver I ikke en rigtig teaterforestilling, når nu materialet er så godt?”.

Dermed var kimen sået, og til september har teaterkoncerten ”Sigurds Danmarkshistorie” premiere på Det Kongelige Teater. Med 10 medvirkende, 20 bøjlestænger med kostumer og 24 sange er der mange ting, der skal klappe under forestillingen. Derfor har Sigurd Barrett fra start involveret sig med mere erfarne teaterkræfter. Tidligt i processen fik han den erfarne instruktør Louise Schouw med om bord, og senere hen er også Det Kongelige Teater kommet med som medproducent og sparringspartner. Og det har været en kæmpe hjælp for multikunstneren at kunne trække på dem under processen. ”Jeg har skrevet et par musicals til Folketeatret før, men ikke på det her niveau. Så det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er ret uerfaren. Derfor var det en fantastisk mulighed at samarbejde med de dygtige folk på Det Kongelige Teater, der har hjulpet os med at virkeliggøre det,” forklarer han.

En af de største udfordringer har været at omskrive materi-

Sigurds Danmarkshistorie 3 3Har premiere på Det Kongelige Teater den 9. september 2018 og drager på danmarksturné, der slutter den 28 april 2019 i Musikkens Hus i Aalborg.

3 3Hovedrollen som Sofie spilles af Sigurd Barretts egne døtre Ellinor Rosa Barrett og Dagmar Christina Barrett. Derudover medvirker Eskild Dohn, Martin Klausen, Mikel Riber og Adam Ild Rohweder.

3 3Dramatiker og komponist: Sigurd Barrett, iscenesættelse og instruktion: Louise Schouw, scenografisk konsulent: Rikke Juellund, koreografi: Toniah Pedersen og danseinstruktør: Rikke K. Vangsgaard.

alet, der ud over de 42 sange fra koncerten består af to bøger på 500 sider, 40 små film, bræt- og iPadspil, til en sammenhængende teateroplevelse. Skulle det lykkes, så skulle materialet også løftes op på et højere niveau, forklarer Sigurd Barrett. ”Vi har skullet udvikle på det, så det ikke bare var en koncert, men et dramatisk stykke. Derfor har vi først og fremmest skullet finde et narrativ, der kunne bære en hel teaterforestilling,” forklarer Sigurd Barrett om processen, der tog et halvt år og involverede et utal af møder og omskrivninger af manuskriptet.

Idéen har fra start været, at forestillingen skulle handle om en ung pige, der ikke synes, historie er særligt spændende.

Igennem stykket følger man således Sofie, hvis far har opfundet en tidsmaskine, og som efter en teknisk

fejl bliver taget helt tilbage til danmarkshistoriens begyndelse. Herfra drager hun på en rejse op igennem historien, hvor hun undervejs møder kendte danskere som Egtvedpigen, H.C. Andersen og Grundtvig og krydser veje med sine egne forfædre. ”Vi har arbejdet meget med spændingskurven i historien.

Der skal helst ske noget spændende lige inden pausen, og så skal stykket slutte på en måde, hvor publikum går derfra med noget stof til eftertanke,” fortæller Sigurd Barrett og fortsætter: ”Det skal være sjovt og underholdende, men bagefter skal der gerne være noget at tale om. Jeg håber, at publikum på tværs af generationer bagefter vil tale sammen om danmarkshistorien: Om hvordan vi former nutiden og fremtiden, og hvad vi kan lære af det, der er sket før,” forJ klarer han.

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august

Scene&Kultur | 11

”Det bliver et nostalgitrip uden lige” Disney-klassikeren ”Tarzan” kan fra oktober opleves som musical på Fredericia Teater. Hovedrolleindehaveren Kim Ace Nielsen var som ung fascineret af den liansvingende abemand, og han ser frem til at bringe publikum helt ud i junglen

interview AF KRISTOFFER KRISTENSEN kristensen@k.dk

”Så, græd nu ikke, jeg er her hos dig Kom, tag min hånd, stol på mig Jeg passer på dig i junglenatten Ja, jeg er her, fald til ro.”

Imens hungorillaen Kala har baby-Tarzan i sin favn, lyder den danske oversættelse af Phil Collins sang ”You’ll be in my heart” (Du er mit hjerteslag). Han græder, hun giver ham sin finger, og som hun synger, falder han til ro. Det er én af de utallige ikoniske scener og sange fra Disneytegnefilmen ”Tarzan” fra 1999, der er baseret på Edgar Rice Burroughs’ fortællinger.

Den 5. oktober rykker Tarzan, junglen og dens dyr så indenfor, når Fredericia Teaters musicalopsætning af endnu en Disney-klassiker brøles i gang. Et øjeblik, som særligt 35-årige Kim Ace Nielsen venter på i spænding, for han har nemlig fået rollen som den langhårede liansvinger.

Da han fik tilbuddet, takkede han hurtigt ja. Som teenager så han nemlig filmen i biografen, og i dag husker han stadig, hvordan figuren Tarzan og hans gorillafamilie fascinerede ham. ”På en underlig måde kunne jeg identificere mig med abemanden, der boede ude i junglen,” fortæller Kim Ace Nielsen og bemærker: ”Og så kunne jeg ikke stoppe med at tænke på sangene i filmen, som klart var de bedste nogensinde i en Disneytegnefilm.”

Da han som 16-årig begyndte til sangundervisning, var ”You’ll be in my heart” også den første sang, han viste sin underviser.

I dag er fascinationen af

Fredericia Teaters tidligere Disneymusicals 3 ”Aladdin” (2012) 3 ”Den Lille Havfrue” (2014) 3 ”Klokkeren fra Notre Dame” (2016) 3 ”Prinsen af Egypten” (2018 og igen i 2019)

0 Kim Ace kommer til at hænge højt i luften, når han senere på efteråret indtager Fredericia Teater i rollen som Tarzan. – Foto: Søren Malmose.

”Tarzan”-universet fortsat intakt, og derfor har han også høje forventninger til den kommende musical, der ifølge hovedrollen selv skal bringe publikum ud i junglen. ”Meget af tiden kommer jeg til at hænge højt oppe i luften, både inde over scenen og ude over publikum. Hele scenerummet bliver simpelthen udsmykket og udnyttet, og jeg er sikker på, at det bliver den vildeste publikumsoplevelse,” siger Kim Ace Nielsen, der i de kommende uger er gennem hård fysisk træning for at kunne begå sig i rollen som bomstærk abemand. ”Jeg forventer at tabe omkring syv kilo inden premieren. For det er jo hårdt for kroppen at skulle svinge sig rundt i seks timer om dagen, men forhåbentlig taber jeg kun fedt,”siger skuespilleren.

Men ud over at Tarzan ”ikke må tage sig slatten ud på scenen,” som Kim Ace Nielsen selv udtrykker det, arbejder han de næste uger også med at få den følsomme side frem i karakteren. Disney-fil-

men er nemlig også historien om det følsomme i mennesket og følelsen af at være anderledes. Et element af fortællingen, som ifølge hovedrolleindehaveren gør, at filmen er en de største tegnefilmsklassikere gennem tiden. ”Tarzan opdager jo pludselig, at der findes væsner, som minder mere om ham selv, og han indser, at han er anderledes. Mange mennesker har sikkert oplevet at have den følelse i sig, hvorefter de er kommet nærmere, hvem de egentlig er,” siger Kim Ace Nielsen.

Men når musicalen for første gang spiller til oktober, vil det vigtigst af alt bringe minder frem fra dengang, skuespilleren selv var teenager.

Og netop minder håber han også at vække hos publikum: ”At opleve en Disney-klassiker som ’Tarzan’ er jo i dag et nostalgi-trip uden lige, og jeg håber, at publikum vil forbinde oplevelsen med noget magisk, som var engang,” J afslutter han.

Kim Ace Nielsen 3 Født i 1983 i Sønder Omme. Uddannet fra Det Danske Musicalakademi i 2007.

3 Har tidligere medvirket i blandt andet musicalen ”Aladdin”, musicalen ”The Book of Mormon” og som koreograf på musicalen ”Seebach”.

3 Spiller hovedrollen i ”Tarzan”, der har premiere på Fredericia Teater den 5. oktober og i 2019 rykker til København.

12 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2018

Vi sanser verden gennem lyd Marie Koldkjær Højlund er musiker, lydkunstner og lydforsker – og så er hun en del af den duo, der står bag kompositionerne til Aarhus Teaters ”Dancer in the Dark”. Gennem lyduniverset kommer publikum til at opleve verden, som historiens hovedperson, den snart blinde Selma, oplever den

interview AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN andersen@k.dk

”Dancer in the Dark”.

Alene titlen vil for mange resultere i, at billeder af den islandske sangerinde og verdensstjerne Bjørk dukker op på nethinden. For Lars von Triers ”Dancer in the Dark” er en af danske film, der har fået mest international omtale nogensinde – ikke mindst fordi det musikalske drama om Selmas kamp for sig selv og sin søn, der havde Bjørk i hovedrollen, modtog Den Gyldne Palme ved filmfestivalen i Cannes i 2000. Men fremover vil nogle måske også tænke ”teater”, når de hører titlen. ”Dancer in the Dark” er nemlig også navnet på en forestilling, der i oktober har premiere på Aarhus Teater. Musiker og lydkunstner Marie Koldkjær Højlund har sammen med kollegaen Morten Riis stået for at lave musik og lyd til forestillingen.

Og som så mange andre har også hun minder fra sit første møde med den ikoniske film. ”Det er sjovt, hvordan den samme historie kan betyde noget forskelligt på forskellige tidspunkter i ens liv. Da jeg så filmen, var jeg ung teenager og havde ikke børn endnu. Dengang handlede den for mig om en kvinde, som havde mange følelser og var fanget i sin egen krop, fordi hun har den her øjensygdom, der gør, at hun bliver mere og mere blind. Musikken var hendes helle – en form for fantasiverden, hun kunne komme ind i, og på det tidspunkt i mit liv talte det til mig, fordi jeg selv var ung og følte mig begrænset af alle mulige ting og netop havde musikken som et frirum,” siger Marie Koldkjær Højlund.

Da hun for nylig igen konfronteres med fortællingen om den verdensfjerne og musicalelskende Selma – nu i form af et teatermanuskript – er det andre ting i historien, der rører noget i hende. ”Da jeg læser manuskriptet, synes jeg pludselig, at det er en historie, der handler om at være mor: Hvordan andre kigger på en og bedømmer en, når man er mor, og det forhold, man har til sine børn, som er en altofrende moderkærlighed, som i Selmas tilfælde nærmest kommer til at spænde ben for alting. Det er det, gode historier kan. De kan tale til en på forskellige tidspunkter i ens eget liv og sige noget forskelligt,” siger Marie Koldkjær Højlund, der i dag selv er mor til to sønner.

I sit arbejde med at lave sange til forestillingen har hun taget udgangspunkt i ”en mors kamp for både at være sig selv og være mor” – for det er noget, hun kan perspektivere til sit eget liv. ”Det er nogle helt andre vol-

Dancer in the Dark 3 3Spiller fra den 26. oktober til den 8. december på Aarhus Teater.

3 3Forestillingen bygger på Patrick Ellsworths sceneversion af Lars von Triers prisbelønnede film. Den er oversat af Stine Pilgaard, iscenesat af Liv Helm og scenograferet af Helle Damgaard.

3 3Medvirkende på scenen er blandt andet Sofia Nolsøe (i rollen som Selma), Nanna Bøttcher, Christian Hetland og Anders Baggesen.

0 Lars von Triers prisbelønnede film, ”Dancer in the Dark” handler om den næsten blinde kvinde, Selma, som arbejder på en fabrik for at spare sammen til en operation til sin søn, der lider af den samme arvelige øjensygdom som hende selv. Den 26. oktober får en teaterversion af ”Dancer in the Dark” danmarkspremiere. – Fotos: Aarhus Teater.

0 ”Med denne forestilling har vi prøvet at blive Selmas ører og undersøge, hvordan hendes lytning er og dele det med publikum. Det er egentlig meget svært, fordi der rent faktisk ikke er noget, der hedder ’normal lytning’, og alle mennesker lytter forskelligt,” siger Marie Koldkjær Højlund, der er lydforsker og har lavet musik og lydunivers til Aarhus Teaters version af ”Dancer in the Dark”.

domme situationer, der opstår i Selma og hendes søns liv. Men alle forældre står i de her dilemmaer om, hvad giver man børn, hvad gør man ikke, hvad er godt, hvad er ikke. Jeg arbejder for eksempel ofte om aftenen, som alle mulige andre i dag jo også gør, og er som musiker meget af sted hjemmefra. For mig er det knyttet til en indre kamp, som også nogle gange kommer til at handle om, hvad andre tænker om den måde, jeg er mor på. Det kommer lige så meget indefra som udefra,” siger Marie Koldkjær Højlund, der ser den type overvågning som et tema i ”Dancer in the Dark”: ”Selma bliver mere og mere blind, så hun kan se andre mindre og mindre, mens folk overvåger hende og kan se alt, hvad hun gør.”

Netop Selmas blindhed, der bunder i en arvelig sygdom, som også vil føre til, at sønnen en dag bliver blind, medmindre han får en dyr øjenoperation, har været afgørende for arbejdet med forestillingens lydside. ”Vi har taget fat i en idé om, at

vi skal ind i Selmas hoved gennem ørerne. Fordi hun er ved at blive blind, bliver hun oversensitiv i hørelsen, og det vil vi gerne have, at publikum kan mærke, så vi laver en transformation af de reallyde, hun kan høre, som lyden af en læge, der slår en kuglepen ned i bordet, eller lyden af de store stålplader fra fabrikken, hvor hun arbejder, der går i svingninger. Lydene omkring hende bliver en bro ind til hendes fantasiverden,” siger Marie Koldkjær Højlund.

I forbindelse med forestillingen har lydduoen arbejdet tæt sammen med scenograf og instruktør for at komme frem til, hvad musikkens rolle i deres version af ”Dancer in the Dark” skulle være. ”Fra starten havde jeg det svært med idéen om, at de her musical-fantasier, hun har i filmen, skulle tage hende helt væk fra denne verden, og at lyden og musikken på den måde skulle afskære hende fra det univers, hun er i. Så sådan er det ikke i vores version – der er lyden og musikken tværtimod forankret i den verden, hun er i, og bundet

ind i det lydunivers, hun helt reelt lever i. Nøglen for os var at lade være med at tænke Selmas eget univers som noget adskilt, for ens drømme kommer ud af det stof, man går rundt i til hverdag,” siger Marie Koldkjær Højlund.

For at vise publikum, hvordan Selma sanser verden gennem sine ører, har holdet bag forestillingen måttet tænke alt i lyd. Det har også haft indvirkning på valg af materiale til rekvisitterne på scenen, da deres lyd indgår i forestillingens lydbillede – og en træbordplade lyder selvfølgelig anderledes end en laminatbordplade.

Som Marie Koldkjær Højlund, der også er tilknyttet Aarhus Universitet, hvor hun forsker i lyd, ser det, er lyd lige så vigtigt for et teaterstykke som kostumer og scenografi. ”Det interessante ved lyd og lytning er, at det er noget, der betyder enormt meget, men vi taler meget lidt om det, mens vi snakker enormt meget om det

visuelle,” siger Marie Koldkjær Højlund, der dog oplever, at der i øjeblikket kommer mere og mere fokus på lyd. ”Der er en generel bølge omkring lyd i øjeblikket, også i kunsten. Og for mig, der ikke kommer fra teaterverdenen, har det været fedt at genoverveje lydens rolle i selve den proces at skabe en teaterforestilling. Det giver god mening at fokusere på lyd i en teaterkontekst, fordi teaterrummet også er skabt af den sanselighed, der er til stede i rummet på det tidspunkt, en forestilling spiller. Det gælder kroppens bevægelser og lugtene fra den, man sidder ved siden af, og følelsen af at være i nuet i kan blive forstærket af, at lydene også er lyde, der kommer fra det, der sker nu og her – at det ikke er det samme lyddesign, der bliver brugt på film, men er skabt af og til scenen. Det giver en tyngde til sanseligheden, for vi sanser en atmosfære hele tiden, og det er lyd en stor del af,” siger Marie Koldkjær Højlund.

J

Marie Koldkjær Højlund 3 Født i 1979. Musiker, lydkunstner og ph.d. i lyddesign fra Aarhus Universitet.

3 Er hovedkraften i Marybell Katastrophy, som har udgivet flere albums og modtaget adskillige priser, har siden 2017 været medlem af bandet Nephew og fortolkede sidste år, sammen med Simon Kvamm, salmer til Aarhus Teaters ”Lyden af de skuldre vi står på”.

3 Har sammen med Morten Riis lavet lydunivers og kompositioner til Aarhus Teaters ”Dancer in the Dark”, der har premiere i oktober.

3 Gift og har to drenge. Bosat i Aarhus.

KRISTELIGT DAGBLAD

FILMMAGASINET EKKo

“mEstERlIG OG tANKEvæKKENDE” KRISTELIGT DAGBLAD

PoLITIKEN

SoUNDVENUE

“EN æGtE psyKOlOGIsK FIlm NOIR, DER UDFORDRER OG BINDER Os tIl BIOGRAFsæDEt” cINEMAzoNE

“smUKt”

jyLLANDS-PoSTEN

“EN AF DE OplEvElsER, mAN IKKE HAR lyst tIl At væRE FORUDEN” FILMMAGASINET NoSFERATU

“mEstERlIGt” AVISEN.DK

cINEMAzoNE

moD solneDgangen en film af naomi kawase (‘månen over kirsebærtræerne’)

EN FILM AF GULDPALME-VINDEREN

PREMIERE 13. sEPtEMBER

KORE-EDA HIROKAZU

I BIOGRAFERNE NU!

Kom til snigpremiere på filmen ”Mod solnedgangen” til halv pris Kristeligt Dagblad Læserklub har fornøjelsen af at invitere til snigpremiere på filmen ”Mod solnedgangen” til halv pris på billetten. Tilbuddet gælder udelukkende avisens abonnenter.

Om filmen ”Mod solnedgangen” Misako går passioneret til sit arbejde som oversætter, hvor hun laver beskrivelser til film for personer med nedsat syn. Til en workshop med blinde biografgængere møder hun den anerkendte fotograf Nakamori, der langsomt er ved at miste sit syn helt. Da Misako ser nogle af Nakamoris billeder, bliver hun mindet om sin fortid. Sammen lærer de to virkeligt at se den lysende verden, der før var usynlig for hende. ”Mod solnedgangen” er en melankolsk, poetisk og rørende fortælling om at miste, men er i endnu højere grad en hyldest til livet og kærligheden mellem mennesker. Filmen formidler med sit nuancerede skuespil og sin smukke billedside nogle af de allersværeste følelser, ligesom den portrætterer det at Ring og miste med lige dele afmålt melankoli og strålende livsglæde.

Sådan kommer du til snigpremiere på ”Mod solnedgangen” i en biograf nær dig Kom med til snigpremiere lørdag den 1. september i København, Aarhus, Aalborg, Odense eller Kolding. Ring direkte til biografen og bestil din billet.

Empire Bio

Øst for Paradis

Nicolai Bio

København Guldbergsgade 29F 2200 København Lørdag 1. sept. kl. 12.30 Ring og bestil Telefon 35 36 00 36

Aarhus Paradisgade 7-9 8000 Aarhus C Lørdag 1. sept. kl. 12.30 Ring og bestil Telefon 86 19 31 22

Kolding Skolegade 2A 6000 Kolding Lørdag 1. sept. kl. 14.30 Ring og bestil Telefon 75 57 18 71

reser v ér din bill et

– begr

ænset

an t al

Biffen

Café Biografen

Aalborg

Odense

Teglgårds Plads 1 9000 Aalborg Lørdag 1. sept. kl. 11.00 Ring og bestil Telefon 98 16 99 77

Brandts Passage 39-41 5000 Odense Lørdag 1. sept. kl. 10.10 Ring og bestil Telefon 66 13 16 16 Se mere på

www.k.dk/bio

14 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2018

En drengs drømme kolliderer med hans sociale arv Skuespillerne Nicolai Jørgensen og Mette Horn vil finde skønheden i et forskruet forhold mellem mor og søn, når Folketeatret opfører ”Drengen, der ville være vægtløs”, en hverdagskomedie om social arv og drømme om et andet liv

interview AF CATHRINE MARIE NØRGAARD noergaard@k.dk

Hvis der er noget, der kan udfordre selv den største drømmer, er det en ond spiral kaldet social arv. End ikke drømme om milliarder af stjerner i universet synes for alvor at kunne ændre på det lod, man er blevet givet.

I ”Drengen, der ville være vægtløs”, der til efteråret drager på danmarksturné, møder vi 19-årige René. Han er overvægtig, bor hjemme hos sin mor, hans far er lige død, og han hænger på en læreplads hos den lokale blikkenslager. Et job, som han bestemt ikke synes om. Han vil allerhelst være astronaut. ”Det der med at være vægtløs handler jo også om at svæve op og se det hele oppefra, hele sin miserable tilværelse,” siger Nicolai Jørgensen, der ses i rollen som René.

Stykket er en kalejdoskopisk hverdagskomedie med temaer, som er genkendelige for de fleste. Søgen efter identitet og opgør med sin egen virkelighed præget af teenageforelskelse, sygdom, overvægt, småkriminalitet, social arv – og drømmen om et andet liv.

Vi befinder os i en provinsby i 1980’erne, hvor livet for mor og søn er alt andet end idyllisk. Renés forhold til moderen er bedst beskrevet som forskruet, og hun gør, hvad hun kan for at holde ham fast.

I rollen som Renés mor er Mette Horn, der blandt andet er kendt som den pinlige mor i ”Max Pinlig”-filmene. For hende er det vigtigt først og fremmest at finde ud af, hvorfor hendes rolle, efter egne ord, er så ”frygtelig”: ”Man skal altid ind og forsvare og finde ud af, hvilke lig hun har i lasten. Det er jo et stykke, der også handler om social arv, så man kunne forestille sig, at hun kommer fra den samme ballade, som hendes søn er i. Der er alt det, man bringer videre, og så er der det sted, hvor man ikke har et rigtigt sprog...”

Det dvæler hun lidt ved. Det manglende sprog. For måske er Renés ønske om at svæve væk netop en reaktion på deres manglende evne til at snakke om alt det, der gør dem ondt. ”Det er noget af det, jeg lægger ind i de mange monologer, han har om stjernerne, og hvordan han selv er... en lille planet,” siger Nicolai Jørgensen med et grin.

Hverdagsskildringen er til tider så velkendt, at den er komisk, og det gør stykket velegnet til teaterscenen, siger Nicolai Jørgensen. ”Det er så dejligt at tage noget, der er så genkendeligt og så sim-

2 Nicolai Jørgensen og Mette Horn er enige om, at det uudtalte sprog mellem mor og søn er særligt interessant. ”Der er kærlighed, men det er ikke en, de viser,” siger Nicolai Jørgensen. – Foto: Iben Gad.

Nicolai Jørgensen Født i 1990.

Netop uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i København.

Har allerede nu haft roller på både tv og på teaterscenen.

Nicolai Jørgensen har været aktuel i tv-serierne ”Herrens Veje” (2017) og ”Mercur” (2017), og har medvirket i teaterforestillingen ”Revisoren” (2018) på Nørrebro Teater.

WWDet er så fedt,

når man finder ud af, at livet ikke er, som man går og regner med. Jeg synes, det er dejligt med en mislykket fortælling nogle gange.

Mette Horn Født i 1965.

Uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1991. Hun er blandt andet kendt som den pinlige mor i ”Max Pinlig”filmene (2008, 2011, 2012) og som veninden Merethe i ”Nynne” (2005).

Mette Horn har også haft en række markante roller på teaterscenen, hvor hun blandt andet har spillet med i ”Kollektivet” (2012) på Det Kongelige Teater, ”En kvinde uden betydning” (2016) på Aarhus Teater og ”De lystige koner” (2018) på Folketeatret.

NICOLAI JØRGENSEN, SKUESPILLER

pelt, og så forstørre billedet lidt,” siger han.

Begge skuespillere er enige i, at det mest udfordrende bliver at få skønheden i stykket frem: Bare fordi alt ser skidt ud, betyder det ikke, at kærligheden er væk. ”Det er så brutalt nogle gange, og indimellem er de så vulgære over for hinanden. Så jeg tænker, at vi skal finde nogle af de smukke steder også. Skønheden i det, og kærligheden, og omsorgen og det sarte,” siger Mette Horn.

Hun tager sig til munden, og et lille smil gemmer sig bag hånden. Det er svært for hende ikke at trække en sammenligning til hendes egen virkelighed som mor: ”Jeg kan da godt genkende de steder, hvor man er bange for, at ens børn skal blive såret, hvis vingerne nu ikke bærer dem. Og jeg er da lidt flov over, at jeg ikke siger: ’Balletdanser? Selvfølgelig, det gør du bare.’”

Med tanke på René og moderens sociale status, og måske særligt moderens virkelighedsopfattelse, er det svært for dem at opnå reelle ændringer i tilværelsen. ”Der er ikke råd til, at man drømmer om noget andet, for du skal være glad for, at du har fået

en læreplads ved en smed. Der er ikke andre valg i livet,” siger Nicolai Jørgensen.

Men selvom det er tydeligt for René, at der er noget, der har knækket hans mor, så tør han stadig drømme. Og det på trods af, at han selv har tendens til at skyde sine venners drømme til jorden.

Ligesom fremdriftsreformen i dag tvinger unge igennem uddannelsessystemet hurtigere, end de kan nå at tænke, så var de glade 1980’ere ikke meget bedre, mener skuespillerne. For det sikre er jo nok det bedste. ”Hvis du nu tager noget sikkert, så får du også succes.

Hvorfor drømme og være næsten sikker på, at det mislykkes?

Så bliver du endnu mere ked af det,” siger Nicolai Jørgensen.

Stykket kommer ikke umiddelbart med et bud på, hvordan den sociale arv skal brydes. Og måske er det, fordi den er så hverdagsnær. ”Det er en lille lup ned på en flig af noget, og vi har alle på et eller andet tidspunkt den her tur med den sociale arv, uanset om du er rig eller fattig. Det kan være, du vil en anden vej og blive genkendt som noget andet. Men det at ville noget andet er svært,” siger Mette Horn.

Faktisk er slutningen endnu

ikke fastlagt. Dramatikeren Thomas Markmann har efterladt manuskriptet åbent med tre-fire mulige slutninger, så ingen af skuespillerne ved endnu, hvordan det ender, når de går på scenen. ”Der er et moment til sidst, hvor drømmen er inden for rækkevidde, hvor han kan slippe ud af sit mønster og opfylde sine drømme. Men jeg håber på en ulykkelig slutning. Det er så fedt, når man finder ud af, at livet ikke er, som man går og regner med. Jeg synes, det er dejligt med en mislykket fortælling nogle gange,” siger Nicolai Jørgensen. ”Det er lige før, det er trivielt, når det så lykkes,” istemmer Mette Horn.

Men hvad så, hvis René opgiver drømmen om et nyt liv? Tilbage er kærligheden til moderen, for den findes, ligegyldigt hvor makabert deres forhold er, siger Nicolai Jørgensen. I en af de mulige slutninger ender han med at blive hos hende for at tage sig af hende. ”Det ville være ligesom en højere opofrelse. Det er ubetinget, på en eller anden måde. Og det kan jeg meget godt lide,” siger Nicolai Jørgensen.

J

Drengen, der ville være vægtløs 3 3En hverdagskomedie, der skildrer livet i en lille provinsby. Livet med en død far, en syg mor og en hel masse drømme om universet, om at blive til noget stort og om at finde sin plads. Om hvordan de drømme kolliderer med social arv.

3 3Spiller på Folketeatret fra den 16. oktober til 15. november 2018.

3 3Danmarksturné fra den 4. oktober til den 21. november 2018.

3 3Dramatiker: Thomas Markmann. Instruktør: Geir Sveaass. Scenografi: Marianne Nilsson. Medvirkende: Nicolai Jørgensen, Mette Horn, Lars Bom, Mads Reuther, Mette Klakstein Wiberg.

Scene&Kultur | 15

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2018

Selv når han var væk fra scenen, spillede han teater I år ville den svenske teatermand, filminstruktør og forfatter Ingmar Bergman være fyldt 100 år. Teatret havde en særlig plads i hans hjerte og blev det tilflugtssted, hvor han kunne søge ly i livets svære tider

portræt

2 Midt under en teaterprøve på Dramaten blev Ingmar Bergman i 1976 konfronteret af politiet med en anklage om skattesvindel. Det fik en enorm opmærksomhed internationalt. Og selvom han efter et par måneder blev frikendt, blev han så påvirket af situationen, at han valgte at forlade landet.

I 1977-82 boede og arbejdede han i stedet i München, hvor dette foto er taget.

– Foto: AP/Ritzau Scanpix.

AF JULIE HØGHOLM hoegholm@k.dk

Han så teatret som sin hustru, mens filmindustrien blot var en elskerinde. For selvom den svenske film- og teaterinstruktør Ingmar Bergman især blev verdenskendt for sine film, var det altid teatret, der havde en helt særlig plads i hans kunstnerhjerte. I år ville han være fyldt 100 år, og på flere teatre landet over kan danskere i den kommende teatersæson opleve nogle af de mange stykker, som Ingmar Bergman, der døde som 89-årig nåede at lægge navn til gennem sine seks årtier lange teaterkarriere.

I en alder af 26 år blev han Sveriges yngste teaterdirektør på Helsingborgs stadsteater.

For trods manglen på teateruddannelse havde den selvlærte instruktør allerede gjort sig bemærket i branchen. ”Jeg købte mit livs første hat for at give indtryk af en status, som jeg næppe ejede,” skrev han i sin selvbiografi ”Laterna Magica” om ansættelsen på stadsteatret.

I 1952 blev han så direktør for Malmø Stadsteater, der gav ham helt frie hænder til at samle sit eget ensemble.

Sidenhen blev han dramachef for Sveriges nationalteater, Dramaten, fra 1963-1966, før han efter nogle helbredsmæssige problemer indså, at det var i instruktørrollen, at hans fremtidige karrierevej lå.

Som instruktør krævede han den totale, mentale tilstedeværelse fra alle medvirkende. Han var en ”personinstruktør”, der så på den enkelte skuespiller frem for hele ensemblet.

Ingmar Bergman søgte

mod dramaets oprindelige hensigt. Ja, hvis Bergman var blevet født 100 år tidligere, havde han været en lige så stor teatermand som dramatikerne Henrik Ibsen og August Strindberg, forklarer den svenske forfatter og ph.d. i filmstudier Jan Holmberg, der er direktør for Stiftelsen Ingmar Bergman. Og da Bergman satte Strindberg op, blev opsætningen sågar mere strindbergsk, end den anerkendte dramatiker selv kunne have instrueret det, bemærkede en teaterkritiker dengang.

Bergman og teatret blev uadskillelige. Han så som

kun få andre verden som en scene og levede hele sit liv efter teatrets principper. ”I hele livet trådte han ind og ud af roller og havde altid et kostume på. Fysisk såvel som psykisk,” siger Jan Holmberg.

Den verdenskendte instruktør led gennem sit liv af en alvorlig depression, men de psykiske problemer kunne han holde nede ved at se alt rundt om ham – andre mennesker og virkeligheden – som noget midlertidigt. At det med ét sceneskift kunne blive til noget helt andet. Det er også det virkelighedssyn,

Aktuelle Bergman-forestillinger 3 ”Persona” på Aalborg Teater.

3 ”Scener fra et ægteskab” i Skuespilhuset.

3 ”Au seuil de la vie” (baseret på Bergmans film ”Livets under”) spilles på fransk på Teatret ved Sorte Hest.

som sidenhen er blevet brugt til at forklare hans mangel på troskab til de igennem livet i alt fem ægtefæller. ”Jeg tænker ofte på ham som Hamlet. Spiller han sindssyg, eller er han sindssyg? Eller måske han er den eneste person i rummet, der i virkeligheden har sin fornuft?”, siger Jan Holmberg.

Men hvorfor var det lige teatret, der – i med og modgang – havde en særlig plads i hans bevidsthed? Når han blev interviewet af journalister, henviste han altid til sin barndom, hvori interessen for dramaets muligheder var opstået. Men måske forholdt

PRÆSENTERER

TEATER FOR HELE FAMILIEN

2018 – 19

HERFRA MIN VERDEN GÅR

morfarMORFARmorfar

FOR 9-15 ÅR

FOR 8-13 ÅR

5. – 8. sept.

19. – 31. mar. 2019

Gæstespil fra NextDoor Project En danseforestilling om at slå rødder og høre til

Gæstespil fra Limfjordsteatret En farlig musikalsk komedie med eventyr og livsklogskab

DE UNDERJORDISKE

SMÅ BLÅ SKO

Årets musikalske juleforestilling

Med dukker og musik forenes teatermagi og børnefantasi.

FRA 6 ÅR

20. nov. – 22. dec.

FOR 1 1/2-4 ÅR

9. – 30. apr. 2019

ÆBLET FALDER IKKE LANGT… FRA 6 ÅR

En familiekabaret om Samuels rejse tilbage i sin slægt 8. feb. – 16. mar. 2019

Gå på opdagelse på riddersalen.dk

det sig alligevel ikke helt sådan. For ifølge Jan Holmberg spillede Ingmar Bergman – selv når han blev interviewet – blot endnu en rolle som interviewperson, der reflekterer over sit liv og sin opvæksts betydning. ”Den reelle grund til, at Bergman var så betaget af teaterverdenen, er, at han havde svært ved at adskille fakta og fiktion,” siger Jan Holmberg.

For teatret var for ham en metafor for en verden, samtidig med at det repræsenterede sin helt egen verden, som han til enhver tid kunne træJ de ind i.

16 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2018

Teatret har også fået bæredygtighed på hjernen Klimakrise. Økonomisk krise. Eksistentiel krise. Sammen og hver for sig vil de danske teatre i sæsonen 2018/19 lære os at tåle vægten af livet i krisernes tidsalder

kommentar AF LISE MAJGAARD kultur@k.dk

Her står jeg for enden af den solrigeste sommer i mands minde, opløftet af lækre sommerminder, men også tynget af en nagende fornemmelse af, at vejrets gode opførsel har en slagside. Medierne har fået samme fært, og Facebooks ekkokammer fylder mig med klimaanger. Jeg forsværger hermed plasticsugerør, oksekød og billigt tøj og lover at genbruge og give mere tid til mine nærmeste. Kodeordet – eller modeordet – er bæredygtighed.

Når jeg kigger ud over den kommende teatersæson, ser jeg mine trængsler og tanker spejlet hos teatrene. Ikke bare i deres forestillinger og karakterer, men også i deres overlevelsesstrategier i en underholdningsbranche, hvor udbuddet er langt større end efterspørgslen. Her er genbrug, som vi skal se, også vejen frem.

Kreativiteten lider, synes nogen, når teatrene henter deres repertoire fra film og bøger. Som for eksempel på det nye Østerbro Teater, sammenlægningen af Republique og Østre Gasværk, hvor mine øjne automatisk drages af forestillinger baseret på populære forlæg: Stephen Kings gyser ”Misery” iscenesat af vilde Sargun Oshana, ”Pelle Erobreren” som musical i hænderne på Katrine Wiedemann og ”Babettes gæstebud” som madteater arrangeret af Rolf Heim og Mette Martinussen, der stod bag årets absolut bedste forestilling 2017-2018, ”Festen”.

Præcis som min treårige datter nyder jeg gentagelser, som kan dulme min hverdagseksistentialisme. Og ja, producenterne udnytter ganske givet min trang til at finde noget forudsigeligt midt i dagligdagens informationsbombardement til at pleje deres bundlinjer. Men er det et reelt problem? Det er jo det, kulturforbrugerne vil have – har brug for? – lige nu.

Desuden skal vi passe på med kategorisk at stemple adaptationer som underlødige bedrifter.

Når en dramatiker, instruktør og deres kreative hold mestrer den svære oversættelse mellem medier og får en historie til at virke med teatrets midler, kan det sprutte af kreativ fornyelse.

For publikum er en genoplevelse heller ikke nødvendigvis lig med tomme kalorier. Scenefortolkninger af film og romaner giver ord og billeder en fysisk form, og som læser-seer-publikum får vi et flermedieret miljø, vi kan vandre omkring i og opleve og genopleve – som del af et socialt fællesskab. Det så vi for

0 Genbrug er oppe i tiden, også i teaterverdenen. Østerbro Teater er et af de teatre, der henter deres repertoire fra film og bøger – blandt andet bliver ”Pelle Erobreren” til en musical i hænderne på Katrine Wiedemann. – Foto: Natascha Thiara Rydvald.

eksempel i januar, da Aarhus Teater flyttede Niels Henning Falk Jensbys roman ”Techno” ud på et ægte dansegulv, og Simon Mathew modigt blottede bøssemiljøets hårde bagside. Vi vil se masser af det – og det modsatte: de letbenede, mekaniske kopier – i den kommende sæson.

Som nydramatiske modpoler til de store bestsællerter finder vi heldigvis også det spændende nye. Vi skal bare mønstre lysten at kigge efter det. Jeg glæder mig for eksempel til engelske Alice Birchs eksperimenterende ”Selvmordets anatomi” på Republique. Og rå, nyskrevet socialrealisme af Henrik Szklany på Aalborg Teater i ”Alle mulige ting til salg”.

I 2018-19 ser vi også en stigning i (forhåbentlig frugtbare) samarbejder mellem små og store teatre fra forskellige landsdele. Teatrene slår sig sammen om at skabe forestillinger, ikke bare for at pleje økonomien og ressourceudnytte, men også for at opnå højere kvalitet og nå ud til et større og bredere publikum.

Det startede for alvor i foråret, da Aarhus Teater og Aalborg Teater spillede med deres kollaborative scenemuskler og målrettede midler til at skabe en

mægtig produktion af ”West Side Story” – først i Aarhus og nu, fra slut august, i Aalborg. Det giver måske færre nyopsætninger på landsplan, men hvad betyder det, når vi får mere for vores billetpenge? Kvalitet frem for kvantitet og færre tomme sæder.

Det helt store brag kommer i november, når Aarhus Teater og Det Kongelige Teater udvider deres samarbejde. For første gang skal de to teatre og ensembler samskabe en forestilling, ledet af den ekspressive spanske instruktør-auteur Carlus Padrissa. Sammen vil de bestige det litterære bjerg, der er Johannes V. Jensens ”Kongens fald” – et rettidigt og ambitiøst projekt.

Hvis det lykkes, kan det blive kulminationen på den bearbejdning af den danske folkesjæl og individets vægelsind, længsel, passivitet og selvdestruktion, vi har set på teatrene de seneste sæsoner. Med det forlæg og de kræfter er der potentiale til at skabe det sandeste teater, der er lavet om det danske sind.

Og netop i sindet er der meget, der tynger og trækker. Med Elisa Kragerup som nyslået kreativ direktør griber Betty Nansen Teatret fat i livets grundspørgsmål: Hvem er vi, hvorfor er vi det, og hvordan holder vi op med at væ-

re, hvem vi er? Først med Virginia Woolfs flagrende kalejdoskopiske ”Orlando” og derefter med en monolog over franske Édouard Louis’ barske selvbiografi, ”Færdig med Eddy Bellegueule” (2014).

På Husets Teater vil instruktør Hans Rønne og dramatiker Lærke Sanderhoff formidle en familieløs teenagers dybeste krise baseret på Erlend Loes sørgmuntre dagbogsroman ”Muleum”. Sammen præsterede de én af sidste sæsons mest indfølende portrætter af små liv i ”Lev menneske” – og de kan gøre det igen. En anden garant for godt håndværk er Thomas Markmann, som leverer manuskriptet til Teatret Svalegangens ”Mæt af dage”, der med virtual reality-teknologi vil give os et unikt perspektiv på aktiv dødshjælp og direkte indblik i et andet menneskes smertefulde virkelighed.

Summen af alle disse stykker, og flere endnu, synes at være vores længsel efter, som Schopenhauer udtrykker det, at opnå en smertefri og rolig nutid, som er til at bære. Dette beskedne livsmål ser vi udfoldet til foråret i Rune David Grues iscenesættelse af ”Kunsten at være lykkelig” på Betty Nansens Edisonscene.

WW

Jeg forsværger hermed plasticsugerør, oksekød og billigt tøj og lover at genbruge og give mere tid til mine nærmeste. Kodeordet – eller modeordet – er bæredygtighed.

Odense Teater flytter imidlertid individets tunge trængsler ind i en større ramme med Kjeld Abells kanoniske modstandsdrama ”Anna Sophie Hedvig”, som trods sine år på bagen stiller helt rettidige spørgsmål: Hvilke ofre må vi bringe for at bære vores moralske ansvar i samfundet? Kan vi overhovedet stille noget op, når vi nu er så humane og almindelige?

Ja. Det vil dansk teaters enfant terrible, Christian Lollike, nok mene. Han åbner sæsonen i Aarhus med sin ”Revolution”, der derefter rykker videre til teatret Sort/Hvid, og som ligner kulminationen på hans ihærdige kritik af individets og samfundets slappe apati i krisernes tidsalder. Kan Lollike én gang for alle mobilisere os til at foretage den gennemgribende forandring af vores liv og virkelighed, som en tryg og behagelig nutid forudsætter? Sikkert ikke. Men han vil gøre et ihærdigt forsøg.

Den forestående teatersæson ligner en lektie i personlig og kollektiv bæredygtighed med forskellige skæbner og tider, vi kan spejle os i, og eksempler til efterfølgelse. Sammen og hver for sig søger de danske teatre at lære os og sig selv at tåle vægten J af eksistensen anno 2018.

EFTERÅRET 2018

AALBORG OPERA FESTIVAL - med Simone Sand & Ulrich Stærk

FRODES HØJSKOLE - med Mette Frederiksen

SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! - med Jakob Lorentzen

KONCERT - med Duo DahlWäst

SØNDAG 12. AUGUST 16.00 100 KR. / 50 KR.

ONSDAG 22. AUGUST 19.30 GRATIS ADGANG

MANDAG 3. SEPTEMBER 19.30 50 KR.

TIRSDAG 4. SEPTEMBER 19.30 150 KR. / 75 KR.

KONCERT I KLOSTERKIRKEN - med Annette Bo Nielsen & Deborah Ann Josephson

NØØJ - DET’ FOR BØRN - med Anna Vestergaard & Hanne Dahl

VERDENSKØKKENET - med Anna Klitgaard & Catarina Bettencourt

FORDRAG - med Adam Price “Herrens Veje” I

HVAD TROR VI PÅ?

- med Marlene Printz Jellesen

FOREDRAG - med Dennis Nørmark “Pseudoarbejde- travlt med ingenting”

ONSDAG 11. SEPTEMBER 19.30 GRATIS ADGANG

ONSDAG 19. SEPTEMBER 16.30 30 KR.

TORSDAG 20. SEPTEMBER 17.45 150 KR. / 100 KR.

TIRSDAG 25. SEPTEMBER 19.30 250 KR. / 175 KR.

ONSDAG 26. SEPTEMBER 19.30 GRATIS ADGANG

TORSDAG 27. SEPTEMBER 19.30 200 KR.

KONCERT I KLOSTERKIRKEN - med Dorthe Zielke & Søren Johannsen

SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! - med Per Lyngby

KONCERT - med Neighbours & Friends

FOREDRAG - med Anders Petersen “Præstationssamfundet - rovdrift”

PYNDTS SAMTALE-SALON - med Mads Duedahl

FOREDRAG - med Anders Petersen “Diagnosekultur”

LØRDAG 29. SEPTEMBER 17.00 GRATIS ADGANG

MANDAG 1. OKTOBER 19.30 50 KR.

TIRSDAG 2. OKTOBER 20.00 250 KR.

ONSDAG 3. OKTOBER 19.30 150 KR.

TIRSDAG 9. OKTOBER 19.30 GRATIS ADGANG

TORSDAG 11. OKTOBER 19.30 150 KR.

HVAD TROR VI PÅ?

- med Thomas Reinholdt Rasmussen

FOREDRAG - med Kristian Leth “Herrens Veje” II

VERDENSKØKKENET - med Anna Klitgaard & Catarina Bettencourt

FOREDRAG - med Hanne Vibeke Holst

FOREDRAG - med Kim Leine

MAGELØSE ORD - i fortælling og sang Benny Vindelev

MANDAG 22. OKTOBER 19.30 GRATIS ADGANG

TIRSDAG 23. OKTOBER 19.30 150 KR. / 50 KR.

ONSDAG 24. OKTOBER 17.45 150 KR. / 100 KR.

TORSDAG 25. OKTOBER 19.30 250 KR.

TIRSDAG 30. OKTOBER 15.00 100 KR. / MEDL. FOKUS 50 KR.

ONSDAG 31. OKTOBER 19.30 50 KR.

SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! - med Jakob Bonderup

KONCERT - med Marianne Mortensen & Michael Vesterskov + BAND

FOREDRAG - med Kirsten Auken “Når imanen og præsten lærer at holde i hånd”

FRODES HØJSKOLE - med Birgit Stenbak Hansen

VERDENSKØKKENET - med Anna Klitgaard & Catarina Bettencourt

NØØJ - DET’ FOR BØRN - Anna Vestergaard & Hanne Dahl

MANDAG 5. NOVEMBER 19.30 50 KR.

TIRSDAG 6. NOVEMBER 19.30 200 KR. / 100 KR.

MMANDAG 12. NOVEMBER 19.30 GRATIS ADGANG

TIRSDAG 13. NOVEMBER 19.30 GRATIS ADGANG

TORSDAG 15. NOVEMBER 17.45 150 KR. / 100 KR.

ONSDAG 21. NOVEMBER 16.30 30 KR.

FOREDRAG - med Birgitte Stoklund Larsen “Herrens Veje” III

HVAD TROR VI PÅ?

- med Nicolai Halvorsen

JULEMARKED - med Lions Aalborg Budolfi

ADVENTSKONCERT I KLOSTERKIRKEN - med Vendsyssel Drengekor

SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! - med Birgitte Nielsen & Palle Fogh

KONCERT - med Tim Hagans Kvartet

TIRSDAG 27. NOVEMBER 19.30 150 KR. / 50 KR.

ONSDAG 28. NOVEMBER 19.30 GRATIS ADGANG

LØRDAG/SØNDAG 1. & 2. DEC 10.00 - 18.00 BEGGE DAGE

LØRDAG 1. DECEMBER 15.00 GRATIS ADGANG

MANDAG 3. DECEMBER 19.30 50 KR.

TIRSDAG 4. DECEMBER 19.30 200 KR. / 50 KR.

VERDENSKØKKENET - med Anna Klitgaard & Catarina Bettencourt

HVAD TROR VI PÅ?

- med Jette Bendixen Rønkilde

PYNDTS SAMTALE-SALON - med Henning Toft Bro

FYRAFTENS-JUL - med Coro Misto

SYNG JULEN IND I VOR FRUE KIRKE - med kirkens præster og organister

FYRAFTENS-JUL - med Mariagerfjord Pigekor

TORSDAG 6. DECEMBER 17.45 150 KR. / 100 KR.

MANDAG 10. DECEMBER 19.30 GRATIS ADGANG

TIRSDAG 11. DECEMBER 19.30 GRATIS ADGANG

ONSDAG 12. DECEMBER 17.00 50 KR.

LØRDAG 15. DECEMBER 11.00 GRATIS ADGANG

ONSDAG 19. DECEMBER 17.00 50 KR.

B I L L ET T E R : w w w. f o l ke k i r ke n s h u s .d k e l l e r 98 1 2 1 3 1 3

18 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2017

kort nyt om Scene&Kultur Musik og teater i Hillerød

Årets mørkeste måned, november, bliver lidt mindre mørk i Hillerød, der fra den 1. til den 20. november nviterer gæster til at nyde et sprudlende mix af teater- og musikoplevelser under Hillerød Musik & Teater Festival.

Festivalen er et samarbejde mellem store kulturaktører i Hillerød om at skabe et alsidigt udbud af kulturoplevelser på et tidspunkt af året, hvor der ellers ikke sker så meget. Og mottoet lyder, at her er der ingen grund til at synke hen i novembermelankoli, for festivalens program byder på kulturoplevelser til enhver smag. På programmet er blandt andet singer- songwriteren Ida Wenøe, der på Grundtvigs Højskole kommer forbi både 1960’erne og 1970’ernes folk-scene og Højskolesangbogen under sin optræden, musik og mad fra Gambia på Klaverfabrikken og folkemusik på højt plan fra den dansk/­svenske trio bestående af Ala Carr fra Sverige, Nikolaj Busk og Rune Tonsgaard Sørensen fra Danmark, der giver koncert i Forsamlingshuset Nødebo Kro.

Ø-teater med musik og stærke følelser Bornholms Teater har denne

weekend premiere på forestillingen ”Leve livet”, en forestilling fuld af musik og farver og med det lokale i centrum – blandt andet i form af et lokalt teaterkor på scenen. Men også forestillingens handling emmer af Bornholm.

Her får følelserne frit løb i en bornholmsk familie, da faderen er ved at dø. Faderen er kunstner og er aldrig blevet anerkendt på øen. Moderen er bornholmer med stærke bånd til øen. De får hjælp af deres voksne datter, der stadig bor hjemme.

Hun er fanget midt imellem de to stærke forældre og får ikke megen hjælp af broderen, der lever livet som filminstruktør i Hollywood. Men hun er leder af et kor, og musikken holder hende oppe, når livet tynger hende ned.

Og en dag bliver koret udtaget til en international konkurrence i Paris, og det sætter skub i tingene.

Stykket er skrevet til Bornholms Teater af den prisbelønnede dramatiker Rhea Leman og instrueres af teaterchef Jens Svane Boutrup.

Uden at være en egentlig musical vil forestillingen byde på adskillige kor-arrangementer af populære sange.

Forestillingen spiller på Bornholms Teater fra den 25. august til den 15. september.

Skilsmisser går på scenen

0 ”Jeg er kun en lille digter halvt en tænker, halvt en nar, elsker meget store frakker, store hatte, stor cigar,” skrev Tom Kristensen (1893-1974). I denne teatersæson hyldes han i teaterforestillingen ”Tom”. – Foto: BaggårdTeatret.

Tom Kristensen på plakaten Den 15. september er der på BaggårdTeatret i Svendborg premiere på en ny forestilling med navnet ”Tom – en musikalsk forestilling om en digter”.

Forestillingen er en hyldest til forfatteren Tom Kristensen.

Hans digte fortolkes i en blanding af recitation, sang, radiooptagelser og elektroniske beats i en ekspressionistisk drømmeudgave af 1950’erne. Med udgangspunkt i BengtssonSydows anmelderroste album ”Glimtvis” foldes Tom Kristensens digte ud i en ny poetisk musikforestilling i et samarbejde mellem Odense Teater, Nils P. Munk, BengtssonSydow og BaggårdTeatret. Forestillingen spiller fra den 15. september til den 13. oktober.

Efter mere end 10 års adskillelse mødes et tidligere ægtepar på ny ved gravstedet for deres afdøde barn. Barnets grav skal rykkes, og begivenheden giver anledning til at bearbejde en uafklaret fortid mellem de to karakterer, Hun og Han. Det er grundlaget for den oprindeligt hollandske forestilling ”Gift”, som Sydhavn Teater som det første danske teater opfører fra den 18. august til den 6. september. Karakterernes liv har drejet sig i forskellige retninger, siden deres veje skiltes.

Han stak af til Frankrig for at fordøje tabet af det fælles barn, af sig selv og af deres forhold. Hun blev, hvor hun var. Nu nærmer de sig usikkert hinanden igen og forsøger at nå over den kløft, de har gravet imellem sig. Den hollandske dramatiker Lot Vekemans’ prisvindende drama ”Gift” danner grundlaget for et vovet teatereksperiment af den catalanske instruktør Alia Luque. Hun lader i Sydhavn Teaters version fire forskellige skuespillerpar mødes for første gang på scenen, efter at de hver især har øvet i enerum. Dermed forsøger instruktøren at tegne et autentisk billede af første gensyn mellem parret efter de mange års adskillelse.

Videnskab i teaterform

Journalist og komiker Sebastian Dorset er vært, når videnskaben en gang om måneden det næste halve år indtager Nørrebro Teater i et anderledes talkshow. Her vil publikum møde førende forskere, blive klogere på forskernes seneste ”Tænkepause”-bog og blive underholdt, når bøger og forskning forvandles til teatermonolog. ”Tænkepauser Live” foregår i et unikt samarbejde mellem teateret og Aarhus Universitetsforlag, som hver måned udgiver en ny bog i den populære serie ”Tænkepauser”. Heri formidler topforskere fra Aarhus Universitet deres viden om alt fra tro, håb og kærlighed til kød og karma. Forlaget kalder det viden til hverdagen. Sebastian Dorset er vært på aftenerne og præsenterer publikum for en skuespiller, der opfører en videnskabsmonolog baseret på bogen. Efter monologen møder Sebastian Dorset forskeren bag bogen i et interview, og publikum har mulighed for at stille spørgsmål.

Denne sæsons første bog opføres den 3. september, hvor månedens bog er ”Kreativitet” af Jan Løhmann Stephensen, der er adjunkt ved Aarhus Universitet.

BILLET & INFO:

KEDELHUSET.COM

STORE OPLEVELSER PÅ DEN GAMLE PAPIRFABRIK I SILKEBORG: ONSDAG 22.08:

FARVETONER MED FRANK & LILHOLT FREDAG 28.09:

LØRDAG 13.10:

DODO & THE DODO’S

NEW JUNGLE ORCHESTRA

FREDAG 26.10:

LØRDAG 29.09:

LØRDAG 27.10:

SUPPORT: I JUST CAME FROM THE MOON

LUSTER

SØNDAG 30.09:

SUGARAY RAYFORD (US)

THOMAS HARTMANN

SØNDAG 11.11:

ERIK GRIP

SØNDAG 18.11:

MOONJAM

ROBINSAMSE & LASSE VESTERGAARD

FREDAG 02.11:

TORSDAG 11.10:

FREDAG 09.11:

5 X VUUST

LØRDAG 10.11:

LGT!

O UDS

MICHAEL LEARNS TO ROCK THE MINDS OF 99

BISSE

LØRDAG 31. MARTS kl. 20.00

!

OLGT

UDS

NAJA MARIE AIDT / KIRA SKOV SIDSTE TORSDAG I HVER MÅNED:

SILKEBORG SYNGER MORGENSANG HVER LØRDAG:

FROKOSTJAZZ

ARRANGØRER: FROKOSTJAZZEN I SILKEBORG, MUSIKRAMPEN, B’SHARP, MUFFIS, UPCOME, JYSK MUSIKTEATER, KEDELHUSET M.FL.

KEDELHUSET PAPIRFABRIKKEN 72 8600 SILKEBORG

Scene&Kultur | 19

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2018

kort nyt om Scene&Kultur Horsens er klar med teaterfestival

En perlerække af de bedste danske teaterforestillinger for børn og unge er rygraden i Horsens Teaterfestival, der igen i september i år byder velkommen til en weekend i teatrets tegn. Desuden byder programmet på fagligt forum, internationale gæstespil og et livligt byrum med festivalstemning, aktiviteter og forestillinger.

Horsens får besøg af mere end 30 teatre, der leverer en række forestillinger rundtom i byen. Festivalen har Horsens Ny Teater som omdrejningspunkt, og de øvrige spillesteder ligger i gåafstand fra teateret. Børn, unge og voksne, der lægger vejen forbi Horsens i dagene fra den 14. til den 16. september, kan frit boltre sig i et væld af fantastiske teateroplevelser.

Samtidig fungerer festivalen som mødested og salgsplatform for branchen, hvor kulturformidlere og teaterindkøbere kan orientere sig om, hvad der rører sig i branchen.

Den Jyske Opera vil tale om holocaust 235.000 børn og unge blev under Anden Verdenskrig sendt til koncentrationslejren Auschwitz, og kun få kom derfra i live. Den historie

sætter Den Jyske Opera fokus på, når de frem til den 28. august opsætter holocaustoperaen ”Passageren” i Musikhuset Aarhus. Operaen er baseret på Zofia Posmysz’ selvbiografiske roman, der skildrer hendes oplevelser som fange i Auschwitz.

I forbindelse med opsætningen vil der være både unge på scenen og over 700 unge på tilskuerpladserne. De unge på scenen er 15-22 år og i gang med deres tredje år i talentudviklingsprogrammet TalentU på Den Jyske Opera.

De medvirker i ”Passageren” på lige fod med Den Jyske Operas erfarne professionelle kor og solister. Hvor ubærligt det kan synes, så tilfører de unge på scenen autenticitet blandt andet som indsatte i kz-lejren Auschwitz og illustrerer de mange børns skæbne i koncentrationslejrene. Temaet i ”Passageren” er barskt, men ifølge Den Jyske Opera er det vigtigt for alle – også unge, der er i gang med at danne deres identitet og virkelighedsopfattelse – at kende til fortiden. Den Jyske Opera har derfor inviteret gymnasieelever og deres undervisere gratis i operaen og udarbejdet fyldigt studiemateriale, så lærere og elever har mulighed for at forberede sig på operaens tunge temaer.

2 Det Kongelige Teater opfører balletten ”Giselle” dette efterår. Det var også tilfældet i 1995, hvor dette billede er fra. – Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Teater belyser ungdommens tabuer

Ballettens dronning er tilbage Siden den ikoniske ballet ”Giselle” første gang blev opført i Paris i 1841, har publikum kunnet drømme sig med ind i en verden af mystik, skønhed, fare og død med en højdramatisk fortælling om uskyld, kærlighed og svigt. Nu rykker balletten om den smukke Giselle ind på Det Kongelige Teater, hvor den opføres fra den 31. august til den 17. november.

Giselle har to mænd i sit liv. Den ene vil have hende, den anden vil hun have. Hun er dybt forelsket i den unge hertug Albrecht, men det er skovfogeden Hilarion, der tilbeder hende.

Albrecht er dog allerede forlovet med fyrstedatteren Bathilde.

Da Giselle finder ud af det, mister hun forstanden og dør i Albrechts arme. Giselle genopstår som en faretruende nymfe, og det ender galt, da de to mænd mødes med hende i det hinsides.

Rollen som Giselle er en af de mest krævende i balletverdenen. Den er både teknisk vanskelig og kræver et stort dramatisk talent hos hovedrolleindehaveren, som i Det Kongelige Teaters version er Caroline Baldwin. Nikolaj Hübbe står for koreografi og iscenesættelse.

Kunsten skal være katalysator for den svære samtale om seksuelle overgreb, grænsesætning og samtykke. Det er idéen bag ”Blottet”, en forestilling om voldtægt fra ofrets perspektiv.

Forestillingen havde premiere på Bådteatret i København i januar 2017, men er i disse uger aktuel igen på en turné målrettet unge. Work in Progress CPH inviterer frem til udgangen af september 1800 unge fra 9.-10. klasse og ungdomsuddannelser i seks forskellige byer i Danmark til at se forestillingen, der følges op af en workshop om grænsesætning og samtykke. Desuden er der blevet udviklet skolemateriale med udgangspunkt i de temaer, forestillingen ”Blottet” tager op. Forestillingen og workshoppen vil lægge vej forbi Bådteatret i København, Vendsyssel Teater i Hjørring, Forsøgssce-

nen Haderslev, Katapult i Aarhus, Odin Teatret i Holstebro og Dynamo i Odense.

Musikken kommer til Suså Tre sensommerdage i musikkens tegn er overskriften, når Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved byder velkommen til Suså Festival 2018. Solister og ensembler fra ind- og udland præsenterer spændende ny kammermusik og tværgående indslag i dagene fra den 31. august til den 2. september.

33 nutidige komponister tegner i år et billede af musikken. Blandt andet åbnes et ”Vindue mod Irland”, når festivalen præsenterer Concorde Ensemble fra Dublin.

Suså Festival har igennem 26 år været et årligt tilbagevendende mødested for tidens kompositionsmusik og fungeret som et møde mellem komponister, tilhørere J og udøvere.

SÆSON

2018-19

oplev dette og meget mere

DEN UENDELIGE HISTORIE EN FORTRYLLENDE FLYVETUR TIL FANTASIENS LAND FOR HELE FAMILIEN 15. NOV — 21. DEC 2018

4:48 PSYCHOSIS PORTRÆT AF EN KVINDE UDEN FILTER AF SARAH KANE 3. — 30. NOV 2018

KONGENS FALD STORLADENT OG DRABELIGT DRAMA OM DET DANSKE VÆGELSIND 10. JAN — 9. FEB 2019

FRIHEDEN EN UNIK VANDREFORESTILLING I TIVOLI EFTER LUKKETID 23. AUG — 22. SEP 2018

— SE MERE PÅ AARHUSTEATER.DK

BILLETTER 60 - 495 KR.

RABAT

Vælg min. 3 forskellige forestillinger på Store Scene og/eller Scala og få 50 kr. i rabat pr. billet, du køber.

Køb sæsonkort og få 10% i rabat på alle billetter

LARS VON TRIERS RØRENDE MUSIKALSKE DRAMA I STOR OPSÆTNING PÅ SCALA MED NY MUSIK AF MORTEN RIIS OG MARIE KOLDKJÆR HØJLUND

26. OKT — 8. DEC 2018

— Læs mere på aarhusteater.dk

22 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2018

Teaterstykke vil genskabe myte om døden Teatret Svalegangen sætter fra oktober fokus på aktiv dødshjælp i forestillingen ”Mæt af dage”. Dramatiker Thomas Markmann prøver med stykket at skabe en fortælling, som kan gøre døden udholdelig

interview

Aktiv dødshjælp

AF CECILIE RØNSHOLT kultur@k.dk

”Der var ingen forklaring. Intet brev. Han var mæt af dage.”

Sådan fortæller dramatiker Thomas Markmann om en januardag for halvandet år siden, da hans far tog sit eget liv. Faderen var 91 år, havde et godt helbred og beklagede sig sjældent, men en dag hængte han sig selv i sit hjem uden nogen form for advarsel.

På trods af det store chok accepterede Thomas Markmann hurtigt faderens valg. For selvom faderen ikke var alvorligt syg, var han begyndt at få forskellige dårligdomme og skulle have en del hjælp, hvilket han fandt ydmygende. Faderen var nemlig opvokset på landet på Bornholm og havde en meget praktisk tilgang til livet, fortæller den 47-årige dramatiker. ”Jeg er bare ked af, at han ikke kunne række ud eller sige farvel.

Men et eller andet sted kan jeg godt forstå det. Det, som efterfølgende har hjemsøgt mig, er dog selve handlingen. Den usikkerhed, angst og frygt, som min far har måttet have følt ved at forberede det og udføre det.

Hvad nu hvis han havde haft mulighed for at kunne træffe valget lovligt?”.

Det var de tanker, som fik Thomas Markmann til at skrive stykket ”Mæt af dage”. Forestillingen har premiere den 20. oktober på Teatret Svalegangen i Aarhus og handler om en ung kvinde, som ikke vil leve længere. Man ved ikke hvorfor, eller hvad hun fejler, blot at hun ikke ønsker at lide længere. På sidelinjen står hendes kæreste, som skal håndtere, at hans elskede vil dø. ”Stykket er et slags drømmespil. Hovedrollen er et menneske, som er kommet ned på jorden, men som har fundet ud af, at hun ikke længere hører til på jorden. Så hun vil gerne herfra igen,” forklarer Thomas Markmann og tilføjer, at omdrejningspunktet er, hvordan hendes omgivelser håndterer det.

Kvinden vil gerne dø fredsommeligt, men kan hendes omgivelser godtage det, og er det overhovedet i orden?”.

Dermed træder ”Mæt af dage” ind i en meget aktuel debat om aktiv dødshjælp, som i høj grad skiller danskerne ad. Ifølge en undersøgelse fra 2017 lavet af YouGov for Kristeligt Dagblad svarede 72 procent nej til, at Danmark bør fastholde et forbud mod aktiv dødshjælp i lovgivningen. Den modsatte holdning kom dog til udtryk, da stykket tidligere på året blev opført som en prøvevisning, hvor publikum efterfølgende havde mulighed for at give kritik. Her mente flere, at vi som mennesker har en forpligtelse til at blive i livet. Både fordi vi har pårørende, og fordi livet er ukrænke-

3 3Aktiv dødshjælp er ulovligt i Danmark, men debatten om, hvorvidt det skal legaliseres, tages jævnligt op.

Aktiv dødshjælp er lovligt i europæiske lande som Holland, Belgien og Luxembourg, mens det i Schweiz er tilladt at assistere selvmord.

Virtual reality 0 Forestillingen ”Mæt af dage” handler om en ung kvinde, som ikke vil leve længere. Særligt for forestillingen er brugen af virtual reality, som giver tilskuerne mulighed for at se gennem både hovedpersonens og hendes kærestes øjne.

– Foto: Teatret Svalegangen.

ligt og ikke bare noget, som man kan kaste væk, fordi man er træt af det.

Men selvom stykket træder ind i en svær debat, er det vigtigt for dramatikeren at fortælle en fiktiv historie og ikke lave teater, som hovedsageligt diskuterer et emne. ”Jeg håber, at stykket giver anledning til tanker og refleksion.

For det er det, som vi kan bruge kunsten til: at sætte ord på noget, som vi ikke kunne før. ’Mæt af dage’ er en tragisk og smuk historie, som sætter sig i en, og som man bærer med sig. Jeg håber, at stykket i sidste ende kan bruges som et springbræt til at tale med hinanden om ting, som vi ellers ikke taler om.”

For ifølge Thomas Markmann taler vi ikke nok om selvmord, på trods af at mange mennesker har haft det tæt inde på livet.

Selv fandt han først ud af efter sin egen fars død, at to af hans nærmeste kollegaer havde oplevet selvmord i deres omgangskredse. ”Det var utroligt at opdage, hvordan så mange mennesker åbnede op efter min fars død og delte, at de selv havde mistet en person til selvmord,” siger han.

Det er ikke første gang, at dramatiker Thomas Markmann arbejder med det personlige i sine stykker. I 2017 skrev han stykket

”Drengen der ville være vægtløs”, som Folketeatret opfører dette efterår, og som er et stykke, der på mange måder er inspireret af hans mor. ”Når man arbejder med personligt stof, så har man et godt forspring. Man kan bruge sig selv en masse, hvorefter man i skriveprocessen skal omforme det dramatiske potentiale, så det får sit eget liv,” forklarer han.

Særligt for ”Mæt af dage” er dog brugen af virtual reality, som giver tilskuerne mulighed for at se gennem både hovedpersonens og hendes kærestes øjne.

For hvordan kan verden se så uudholdelig ud gennem hovedpersonens øjne, at hun ikke længere vil leve? Det kan publikum selv opleve via virtual reality, som bidrager til, at tilskuerne kan være i forskellige verdener under stykket. På samme måde bruges virtual reality på scenen til at illustrere nogle af de myter, som forestillingen beskæftiger sig med, forklarer Thomas Markmann: ”I forestillingen leger vi med dødsmyter. Blandt andet den grønlandske myte om, at inuitter lod de gamle sætte ud på isflager for at dø. Det er mere en myte end sandhed, men myterne er netop en måde at gøre døden smuk og håndgribelig på.

Så man ikke er bange for den.”

Mangler vi den slags dødsmyter i dag? ”Vi hungrer efter myterne. Vi lever i en tid, hvor det hele er så konkret og myteløst. Myterne er efterhånden reduceret til noget, som vi bare læser højt. Til en god historie. Men når man punkterer myterne, så bliver døden så frygtelig kedelig.”

Da Thomas Markmanns far skulle begraves, insisterede han på at være med til at sænke faderen ned i kisten, selvom det viste sig hverken at være en let opgave eller et romantisk ritual.

Men han ville se døden, og han ville se sin far. ”Døden er ikke smuk. Den er kold og uromantisk og håndgribelig. Døden er en krop, og kroppen bumper, når den rammer kistens bund. Måske er det netop derfor, jeg ville skrive det her stykke. Det er en måde at tilføre fiktion til døden og skrive sig ud af det myteløse. Mennesker har jo skabt myter for at gøre døden smukkere, og fordi vi gerne vil tro på det. Ellers bliver tanken om døden uudholdelig,” siger han.

Selv oplever dramatikeren at blive konfronteret med livets forgængelighed, nu hvor han nærmer sig de 50 år. ”Jeg har tre børn, er 47 år og nået til et sted, hvor jeg er begyndt at tænke over, at det jo er helt forfærdeligt, at jeg en dag

skal herfra. Vi bliver alle ramt af den frygt, og måske er løsningen at omfavne frygten og skabe en fortælling om den, så man kan bære det faktum, at man skal dø. Og måske er forestillingen med til at skabe en fortælling om døden, så man kan lettere J kan holde den ud.”

Thomas Markmann Født i 1971.

Dansk dramatiker og forfatter. Thomas Markmann modtog prisen som årets dramatiker ved Reumert-uddelingen i 2015.

Er vokset op på Falster og arbejdede førhen som rørsmed, inden han i 2004 udgav skuespillet ”Den Ansvarlige”. I dag bor Thomas Markmann i København og har tre børn. ”Mæt af dage” har premiere på Teatret Svalegangen i Aarhus den 20. oktober.

F OTO : A N D E R S H E I N R I C H S E N

3 3Begrebet virtual reality blev kendt i 1987, da amerikaneren Jaron Lanier præsenterede sit VR-sæt. Virtual reality er en teknologi, som giver en bruger mulighed for via en computerskærm eller specielle briller at træde ind i en virtuel verden. På den måde får brugeren oplevelsen af selv at være til stede.

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august

Scene&Kultur | 23

Kunsten er at røre andre mennesker

Skuespiller og foredragsholder Jens Arentzen finder det ærgerligt, at der i dag bliver fokuseret så meget på personlighedstyper. For mennesker bliver, hvem vi møder, og har lov til at skifte spor midt i livet. Derfor er han nu aktuel med nye skuespiller- og forfatterkurser til inspira­ tion for mennesker med kunstnerdrømme

CSopenhagen oloists

MOZART Exultate Jubilate Sinfonia Concertante Symfoni nr. 40

interview AF JULIE HØGHOLM hoegholm@k.dk

Med årene har han fået samlet sig nogle forskellige titler.

Skuespiller, instruktør, manuskriptforfatter og foredragsholder. Jens Arentzen, der allerede som ung blev kendt som Ulrik i ”Matador”, bryder sig ikke om, at samfundet sætter folk i kasser, og at man kun må være én bestemt type.

For den slags typificeringer er ikke godt for meget – og da slet ikke for kunstnerdrømme.

At Jens Arentzen allerede som ung fandt styrke til at følge sine instinkter, skyldtes blandt andet hans violinlærer, der var både hamrende irriterende og enormt varm.

Den rigtige vejleder kan ifølge skuespilleren fjerne den snævre følelse af, at man kun må have en bestemt retning i livet. ”Det er så populært med enneagram- og personlighedsanalyser i øjeblikket.

Men hold nu op med det,” opfordrer han: ”Mennesket bliver, hvad det møder. Eller sagt med Nietzsches ord: Når du ser ned i en brønd, så ser brønden også ind i dig. Når du ser ind i litteratur, så ser litteraturen også ind i dig,” siger Jens Arentzen.

Derfor laver han til efteråret både skuespiller- og forfatterkurser på Frederiksberg i København, hvor deltagerne kan udfordre og udleve deres drømme på scenekant eller skrift.

Selv satte han allerede sine første sætninger på papir, da han var otte år. Han vidste, at han ville noget med kultur, og at han ville bestemme over en hel masse mennesker. Og samtidig var han også begyndt at spille musik. ”Jeg kommer fra en svær familie. Og med musikken havde jeg nogle private øjeblikke, hvor jeg prøvede at forstå, få næring og hjælp gennem tonerne og ved at lade fingrene gøre arbejdet,” siger han og bemærker, at det i hans familie langtfra var ønsket, at han skulle være kunstner.

Forældre ringede rundt til bekendte, som han – heldigvis – havde adviseret i forvejen, og ville få dem til at overbevise ham om, at det var

Sophie Thing-Simonsen, sopran Jesenka Balic Zunic, violin Fredrik From, bratsch Orkester på autentiske instrumenter Dirigent: Jonathan Ofir Holmens Kirke, Kbh. 13.10.2018 kl 16 Mørdrup Kirke, Espergærde 14.10.2018 kl 16 Billetter til Holmens kirke af 210 kr. på Ticketmaster.dk (+gebyr) og på stedet 1 time før koncert. Billetter til Mørdrup kirke via Espergærde Musikforening

CSopenhagen oloists 0 Engang blev Jens Arentzen spurgt, om han ville være dommer i et talentshow. Men da han i kontrakten så, at det gik mere ud på at finde de rette ”typer” til programmet end at udpege dem, der rørte noget i ham, takkede han på stedet nej til at være med. – Foto: Leif Tuxen.

den forkerte vej at gå. Men da havde han allerede fået smag for det. For musikken åbnede hans fantasi og følelsessystem. Han opdagede, at det vigtigste var at have en evne til at røre andre mennesker.

Med humor, varme, indsigt eller erkendelse. ”Det er der rigtig mange, der fejlagtigt tror, at de ikke kan,” siger Jens Arentzen.

Hurtigt fandt han derfor også ud af, at også han kunne hjælpe andre med at lære at blive bedre til samme. ”Jeg kunne se, at der var nogle, der var mindre gode til det. I en alder af otte år begyndte jeg at foreslå de andre til musikundervisningen at trække vejret på en bestemt måde,” siger han.

Forleden mødte han med egne ord en ”skøn, ældre kvinde, der mente, at hun var sådan en siddetype”. Den tilbagelænede kontorkvinde, der ikke var den, der gjorde meget væsen af sig. Men sådan bør ingen se sig selv, mener han. ”Mange ender med at lægge drømmen på hylden, fordi ’fornuftige mennesker’ som

forældre eller venner råder en til at satse på noget mere sikkert,” siger han.

Men få ved, hvad der sker, når man ikke blot vælger ”den sikre vej”. ”Hvis du får gjort det, vil du opleve, at det er en helt anden måde at være dig på.

Du kan jo starte med at spørge dig selv: ’Taler jeg blot for at sige ord, eller taler jeg for at føle og mærke en stemning i det, jeg sagde?”, siger Jens J Arentzen.

Jens Arentzen 3 Født i 1958 i Hvidovre.

Uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole. Skuespiller, instruktør, manuskriptforfatter og foredragsholder.

Aktuel med nye forfatterog skuespillerkurser i efteråret på Frederiksberg i København. Far til en datter.

MONTEVERDI MARIAVESPER Sangere:

Anna Wierød, Christina Larsson Malmberg, Rebecca Forsberg Svendsen, Simone Rønn Martin Vanberg, Doron Florentin, Kieran White Erlend Tyrmi, Ørjan Hartveit, Rasmus Kure Thomsen Solistisk kor og orkester på barokinstrumenter Dirigent: Jonathan Ofir

Sct. Pauls kirke, Århus 30.11.2018 kl. 19:30 Holmens kirke, Kbh. 1.12.2018 kl. 16 Sct. Mariæ kirke, Helsingør 2.12.2018 kl. 16 Billetter af 210 kr. på Ticketmaster.dk (+gebyr) og på stedet 1 time før koncerten

24 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2018

Det glæder anmelderne sig til Hvad ser danske teateranmeldere frem til at opleve i den kommende teatersæson? Kristeligt Dagblad har spurgt Monna Dithmer, Jakob Steen Olsen og Kathrine Maria Amann

anmelderne anbefaler AF CECILIE RØNSHOLT kultur@k.dk

MONNA DITHMER, 62 ÅR, TEATERANMELDER VED POLITIKEN:

”Jeg ser frem til ’Babettes gæstebud’, som bliver opført som madteater på Teater Republique. Jeg synes, at madteater er en rigtig spændende genre, som kokken Mette Martinussen og instruktør Rolf Heim allerede sidste år med opsætningen af ’Festen’ gjorde til en helt fantastisk forestilling. Nu er det så Karen Blixens ’Babettes gæstebud’, der sættes op, hvilket jo er helt oplagt til at være madteater. I madteater er det ikke skuespilpræstationerne, der er vigtigst. Derimod er det vigtigste at få mad og teater til at gå op i en højere enhed, og det lykkedes sidste år i ’Festen’, hvor publikum pludselig følte sig som medskyldige rundt om bordet.

Det er virkelig interessant, og Mette Martinussens og Rolf Heims evner til at tænke mad og teater sammen er uovertruffen.

Derudover glæder jeg mig til Christian Lollikes opsætning af ’Aladdin’ på Det Kongelige Teater. Christian Lollike er en af vores mest markante instruktører, og nu skal han så lave Adam Oehlenschlägers ’Aladdin’, som jo er en klassiker, der på mange måder handler om den vestlige verdens fascination af Orienten.

Oehlenschläger havde aldrig så meget som sat sine fødder i Orienten, og bogen er derfor mest af alt en meget politisk ukorrekt dyrkelse af Orienten.

Det interessante ved Christian Lollike er, at han sidste år lavede Holbergs ’Erasmus Montanus’, som umiddelbart lød som en kedelig genganger, men endte som en vild opdatering af en klassiker.

For han kan altså noget, som er meget favnede og fængende.

Selvom han er en meget markant instruktør og har en politisk dagsorden, så kan han favne bredt, og det bliver spændende at opleve i ’Aladdin’.” ”Babettes gæstebud” spiller på Teater Republique fra den 22. september til den 10. november. ”Aladdin” opføres på Det Kongelige Teater fra den 21. september til den 3. november.

0 Det Kongelige Teaters opsætning af Adam Oehlenschlägers ”Aladdin” er blandt de forestillinger, som anmelderne ser frem til i sæsonen 2018/2019.

– Foto: Klaus Vedfelt.

JAKOB STEEN OLSEN, 51 ÅR, TEATERANMELDER VED BERLINGSKE:

”Jeg ser mest frem til at besøge Betty Nansen Teatret i den kommende sæson, hvor der er kommet ny ledelse, og hvor Elisa Kragerup er blevet teaterdirektør. Jeg mener, at Elisa Kragerup er en af vores mest begavede og konceptuelt dygtige teaterinstruktører. Hun laver intelligent teater, som handler om den tid, vi lever i. Desuden er det teater, som kan nå ud til et bredt publikum og også til de unge, som man jo som bekendt prøver at lokke i teatret.

Jeg er sikker på, at Elisa Kragerup skaber noget spændende for Betty Nansen, for eksempel lægger hun ud med en opsætning af den kendte roman ’Orlando’ af Virginia Woolf, som jeg forestiller mig

bliver en interessant opsætning.

Det andet jeg vil fremhæve, er opsætningen af Johannes V. Jensens nationalklassiker ’Kongens fald’ på Det Kongelige Teater. Jeg glæder mig til at se, hvad der kommer ud af ’Kongens fald’, for man går utraditionelt til værks med den catalanske instruktør Carlus Padrissa. Det kan gå begge veje, men Det Kongelige Teater får point for at prøve. I det hele taget mener jeg, at Det Kongelige Teater er god til at fortolke nationalscenebegrebet. Teaterstykkerne behøver ikke at være dramatik, men kan også være dramatiseringer af danske fortællinger. For eksempel ligesom man gjorde med ’Højskolesangbogen’, hvor det jo ikke bliver mere dansk end som så. Det handler om de historier, vi alle har i vores danske fællesbank, men samtidig bliver de historier udfordret på ny på scenen.

Det taler bredt og til mennesker, som ellers har svært ved at gå i teater. I dansk teater er

der generelt et ønske om, at der skal være meget at vælge mellem som et supermarked med noget for enhver smag.

Det synes jeg er lykkedes godt i denne her sæson.” ”Orlando” spiller på Betty Nansen Teatret fra den 14. september til den 6. oktober. ”Kongens fald” opføres på Det Kongelige Teater og Aarhus Teater fra den 16. november til den 9. februar.

KATHRINE MARIA AMANN, 31 ÅR, TEATERANMELDER VED KRISTELIGT DAGBLAD:

”Det bliver en ret vild teatersæson, vi går i møde.

Der er mange iscenesættelser med et litterært forlæg som for eksempel opsætningen af klassikeren ’Kongens fald’, der er et samarbejde mellem Aarhus Teater og Det Kongelige Teater. Det er

fortællingen om den danske folkesjæls forfald, som for første gang bliver opsat af den verdensberømte catalanske instruktør Carlus Padrissa. Jeg tror, at Carlus Padrissa vil forløse det på en interessant måde med sin visuelle vildskab og ekstravagance, som kan spejle Johannes V. Jensens sprogæstetik og dekadence.

Jeg glæder mig til at se ’Selvmordets anatomi’ på Teater Republique, som er et generationsportræt skrevet af den unge, lovende og britiske dramatiker Alice Birch. Stykket er et modigt og vigtigt livtag med tabuet selvmord. Det handler om den skam, som er forbundet med ikke at orke livet længere, og hvilke konsekvenser det har for de pårørende. Alice Birch er kendt for sin nådesløse og poetiske stil, så det glæder jeg mig til at se.

Derudover er jeg spændt på dramatiseringen af ’Dantes guddommelige komedie’, som også bliver sat op på Teater Republique. Det er

instruktør Staffan Valdemar Holm og hans hustru, scenografen Bente Lykke Møller, der iscenesætter ’Dantes guddommelige komedie’, som er et af litteraturhistoriens absolutte hovedværker. Det er spændende, hvordan de rent scenisk vil iscenesætte Dantes martrende tur gennem Helvede.

Desuden ser jeg frem til ’Landet som ikke er’ på Teatret ved Sorte Hest, som er en anderledes iscenesættelse af digte og breve af den svensk, modernistiske lyriker Edith Södergran.” ”Selvmordets anatomi” spiller på Teater Republique fra den 12. marts til den 6. april. ”Dantes guddommelige komedie” opføres ligeledes på Teater Republique fra den 10. januar til den 2. februar. ”Landet som ikke er” spiller på Teatret ved Sorte Hest fra den 7. september til den 6. oktober. ”Kongens fald” opføres på Det Kongelige Teater og Aarhus Teater fra den 16. november til den 9. februar.

Scene&Kultur | 25

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2018

2 I Karen Blixens ”Babettes gæstebud” bliver der serveret skildpaddesuppe og foie gras som del af fortællingen. Det er ikke tilfældet i Østerbro Teaters opsætning, men mad er der faktisk på menuen under den lidt særlige teateroplevelse. På billedet ses Ellen Hillingsø i midten, mens det er Marie Tourell Søderberg til venstre og Benedikte Hansen til højre.

– Foto: Per Morten Abrahamsen.

Maden har hovedrollen i ”Babettes gæstebud” Ellen Hillingsø har altid holdt af Karen Blixens fortællinger. I denne sæson er hun aktuel i en særlig teaterversion af Blixen-klassikeren ”Babettes gæstebud”, hvor der under forestillingen serveres gastronomiske oplevelser for publikum

interview AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN andersen@k.dk

”Alle sorger kan bæres, hvis de sættes ind i en fortælling.”

Ordene er Karen Blixens, men i dag kommer de ud af skuespiller Ellen Hillingsøs mund. Hun har altid beundret Karen Blixens evne til at gøre netop det: at fortælle historier med tyngde, og dette efterår skal skuespilleren så selv, i rollen som Babette i Østerbro Teaters version af ”Babettes gæstebud”, være med til at fortælle en af Karen Blixens kendte historier. ”Som menneske kan man altid lære noget af Karen Blixen, og hendes historier kan på alle tidspunkter i ens liv give svar på noget, man går og tumler med.

Hun må have været ekstremt belæst, og hun har vidst meget om både religion, kultur og mytologi. Hun beskriver eksistentielle temaer ud fra en kombination af bred viden og dyb visdom, og så er der masser af humor. Hun brød først igennem, da hun var 47 år, og måske er det en af grundene til, at man kan finde den her modenhed og livsvisdom hos hende,” siger Ellen Hillingsø, der har et tæt forhold til Karen Blixen og blandt andet har læst op fra ”Den gamle vandrende ridder” på forfatterens tidligere hjem, Rungstedlund, som i dag fungerer som museum.

Første gang Ellen Hillingsø selv stiftede bekendtskab med

Ellen Hillingsø 3 3Født i 1967.

Uddannet på Skuespilleruddannelsen ved Aarhus Teater i 1994 og har siden været med i en lang række tvserier, film og teaterforestillinger. Gift med Christoffer Castenskiold, som hun har en søn og en datter sammen med. Familien bor nord for København.

historien om den franske gourmetkok Babette, der som politisk krigsflygtning havner i et pietistisk miljø i en lille by i Norge, var i gymnasiealderen. Men også i dag er ”Babettes gæstebud”, der første gang blev udgivet i 1950, relevant, mener Ellen Hillingsø.

Som det også gør sig gældende for flygtninge i dag, har Babette, grundet borgerkrig, måttet forlade sit hjemland og sin fortid for at træde ind i helt andre omgivelser. Mens hun derhjemme var en anerkendt gourmetkok, må hun i sin nye tilværelse i Norge, hvor hun bliver kokkepige hos en familie, der er en del af en religiøs menighed og lever et meget afholdende liv, indordne sig under helt andre forhold.

Modsat Paris, som Babette kommer fra, er luksuriøs mad her ikke en del af livet. Eller det er det i hvert fald ikke, indtil Babette ser en mulighed opstå og sætter sig for at vise sig som den madkunstner, hun er, og får planlagt en ægte gourmetmiddag.

Det, der gør fortællingen relevant i dag, ligger i de mange temaer, den tager op, lyder det fra Ellen Hillingsø. ”Det er en historie om flygtninge, en historie om vores forhold til, hvad der er fremmed, hvad der er anderledes, og det er historien om et lille samfund, der bliver konfronteret med noget udefra. Det er en historie om, at kunst kan forandre mennesker, det er en historie om

kærlighed, og det er en historie om mad,” siger Ellen Hillingsø.

Særligt den sidste ting – mad – kommer til at sætte et tydeligt præg på Østerbro Teaters version af Blixens klassiker. Foruden instruktør Rolf Heim og dramatiker Simon Boberg er madkunstneren Mette Martinussen, som de seneste år har slået et slag for det, der kaldes madteater, en af de bærende kræfter bag forestillingen. Sidste år var Rolf Heim og Mette Martinussen aktuelle med ”Festen”, hvor publikum under forestillingen var med som gæster til selve festen og fik serveret vin og mad af høj standard. Nu gælder det så Babettes gourmetmiddag, hvor hovedrollen – eller i hvert fald titelrollen – spilles af Ellen Hillingsø, der modsat de andre på holdet ikke tidligere har lavet madteater. ”Jeg glæder mig. For det første, fordi jeg er stor Karen Blixen-fan, men også fordi jeg glæder mig til at lave madteater. Det er maden, der kommer til at være hovedperson – og sådan er det egentlig også i ’Babettes gæstebud’. Karen Blixen skrev jo oprindeligt historien til et amerikansk madblad,” siger Ellen Hillingsø med henvisning til Ladies’ Home Journal, hvor historien om Babette blev trykt i 1950. ”’Babettes gæstebud’ handler om, hvad det er, vi oplever, når vi oplever stor kunst, eller stor madkunst, og hvordan stor kunst kan forandre os som mennesker og forene os som mennesker,” siger Ellen Hillingsø.

Og den del af historien bliver meget tydelig gennem madteater, forestiller Ellen Hillingsø sig. ”Det med at spise med mennesker, man ikke kender, og at spise i offentlighed, er med til at gøre, at maden får en meget central rolle. Der ligger en tillidserklæring i at spise noget mad, andre mennesker har lavet til en, og en blottelse i at lade sig beruse af mad og vin. Det hele bliver en del af kunst- og teateroplevelsen,” siger Ellen Hillingsø.

Og så er vi tilbage ved de mange temaer, Ellen Hillingsø ser i ”Babettes gæstebud”, hvor middagsgæsterne gennem Babettes mad mødes af en form for kunst, der for dem er fremmed: ”Kunst kan forandre mennesker, og kunst kan forene mennesker. Men kunst kan også være meget skræmmende, og vi kan blive bange for kunst, ligesom vi kan blive skræmt over at tænke på, hvordan vi skal tage imod en flygtning,” siger skueJ spilleren.

Babettes gæstebud 3 3Karen Blixens novelle ”Babettes gæstebud” udkom på engelsk i Ladies’ Home Journal i 1950 under pseudonymet Isak Dinesen. I 1952 udkom fortællingen første gang på dansk og blev senere nyoversat af Karen Blixen selv, hvorefter den i 1958 indgik i novellesamlingen ”Skæbne-Anekdoter”.

3 3Historien udspiller sig i en nordnorsk landsby, som en franske kok Babette har søgt tilflugt efter 1870’ernes opstand i Paris (Pariserkommunen). I dag findes den i en udgivelse, som forlaget Gyldendal står bag.

3 3I 1987 blev ”Babettes gæstebud” filmatiseret efter et manuskript af Gabriel Axel, der også var instruktør. Filmen fik som den første danske film en Oscar for bedste udenlandske film.

3 3Østerbro Teater opfører ”Babettes gæstebud” som madteater fra den 22. september til den 10. oktober – her vil publikum få serveret en menu, som er en del af teaterbilletten. Bag idé og koncept står gastronomisk iscenesætter Mette Martinussen, instruktør Rolf Heim og dramatiker Simon Boberg. Foruden Ellen Hillingsø medvirker Benedikte Hansen, Marie Tourell Søderberg, Jens Frederik Sætter Lassen og Klaus T. Søndergaard.

2017 EDGAR RICE BURROUGHS, INC. AND DISNEY ENTERPRISES, INC. ALL RIGHTS RESERVED.

28 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2018

Teatrets grimme ælling ligner snart en svane Der bliver i øjeblikket satset på store musicals på landets teatre. Gennem tiden har musicalgenren ellers været udskældt og kæmpet med et ry som ”mindre fin” end andre teaterformer, men det er ved at ændre sig

tendens AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN andersen@k.dk

Fantomet, Christine og Raoul fra succes-musicalen ”Phantom of The Opera” kan snart opleves på scenen på Det Ny Teater i København. Fredericia Teater er snart klar med endnu en stor musicalopsætning, ”Tarzan”, og de populære filmkarakterer Anja og Viktor indtager til september Tivolis Koncertsal, hvor ”Kærlighed ved første hik – The Musical” spiller, før den nye musical drager på turné rundt i landet.

Tidligere på året kunne syngende mormoner opleves på scenen på Det Ny Teater i København, hvor ”The Book of Mormon” blev opført, i Aarhus satsede byens teater på musicalen ”West Side Story”, og på Fredericia Teater var musicalen ”Seebach”, der solgte mere end 180.000 billetter og siden rykkede ind på Det Kongelige Teater i København, det helt store hit.

Ikke nok med, at tidens mange markante musicalopsætninger lykkes med at tiltrække et stort publikum, så høster de også både rosende ord og stjerner hos anmelderne.

Teatrets grimme ælling er begyndt at få, hvad der ligner en svanes fjer.

Sammenligningen med H.C. Andersen-eventyret er nærliggende. For der har ikke altid været flotte ord tilovers for musicals – tværtimod er der ofte blevet set ned på musicalgenren, lyder det fra Michael Eigtved, der er lektor ved Københavns Universitet og forfatter til flere bøger om musicals. ”Genren har ofte ikke været i kridthuset hos ’kulturfolk’. Det har gjort, at musicalgenren ikke har haft det bedste ry i offentligheden, selvom den hos publikum egentlig altid har været populær,” siger Michael Eigtved.

Men hvorfor er musicaltraditionen så blevet set ned på? Det handler først og fremmest om, at musicalens måde at fremstille verden på er i strid med ”det moderne kunstideal”, vurderer Michael Eigtved. ”Det teatersyn, der ofte har været dominerende, er, at teater er en kunstart, hvor der gælder en bestemt præmis om, at det skal byde på noget nyt, anderledes og måske endda uforståeligt. Og hvis det er det syn, man har på teater, lever musicalgenren ikke op til kravene. Men musicals er en teatergenre, og det er vigtigt at forstå, at teatret altid har indeholdt forskellige genrer og haft indhold, som også har talt til et bredere publikum. Men mange af de kulturog kunstteoretikere, som traditi-

3 Fredericia Teaters musical ”Seebach” om Rasmus og Tommy Seebach solgte mere end 180.000 billetter.

– Foto: Fredericia Teater.

WW

Genren har ofte ikke været i kridthuset hos ’kulturfolk’. Det har gjort, at musicalgenren ikke har haft det bedste ry i offentligheden, selvom den hos publikum egentlig altid har været populær.

MICHAEL EIGTVED, LEKTOR VED KØBENHAVNS UNIVERSITET

onelt har domineret den intellektuelle tilgang til kulturen, vil synes, at det er en fejl, når musicals ikke bringer noget nyt på bordet, udfordrer publikum med en alternativ slutning eller en ny måde at se verden på,” siger Michael Eigtved.

Men der ligger en vis uretfærdighed i sådan en tilgang til musicalgenren, mener Michael Eigtved. ”Det bliver set som en dårlig ting, hvis der er for meget, der er givet på forhånd – og det er der i musicals – men det er der også i James Bond-film og popmusik, som slet ikke får samme behandling. Teatret skal helst være noget ædelt og rent, og det lider musicalgenren lidt under, men når det kommer til film, må man gerne se en Holly­wood B-film for underholdningens skyld en fredag aften,” siger lektoren.

De senere år er der dog sket noget i måden, musicalgenren betragtes på, siger han. ”Der er kommet en større accept af, at musicals også har noget at byde på. Det gammeldags kultursyn er ikke lige så dominerende længere, og dagbladenes anmeldere er også blevet mere positive over for musicals. Nu tager de dem ind på deres egne præmisser og vurderer, om det

ud fra de præmisser er en god eller dårlig musical, mens de indtil for få år siden målte en musical op imod et Shakespeare-stykke,” siger Michael Eigtved.

Michael Eigtved står ikke alene med den betragtning. Også hans kollega, lektor i teatervidenskab ved Københavns Universitet Stig Jarl, mener, at musicals i dag har fået et bedre ry. ”I dag tror jeg, at vi er ved at være ude over det musical-had fra akademikeres side, som man kunne tale om for 10 år siden.

Tonen har ændret sig, og i dag er musicalen et fænomen, som alle er klar over kræver et stort stykke arbejde. Når man tidligere har talt om, hvorvidt musicalgenren var lødig eller ej, har man ment, at musikken var for let i forhold til klassisk opera.

Den tilgang har vi slet ikke mere, og i dag er der også en faglig respekt omkring musicalen,” siger Stig Jarl. ”Der er sket meget, siden musicalen blev set som et lettere underholdningsprodukt, der stod i modsætning til den seriøse opera og mødte stor foragt. I 1962 chokerede det publikum på Det Kongelige Teater, at den danske musical ’Teenagerlove’

kom ind. Sådan er det ikke i dag,” siger Stig Jarl.

En af dem, der har mærket forandringen tæt på, er teaterproducent og kapelmester Mikkel Rønnow, der siden 1992 har produceret musicals og senest var aktuel med musicalen ”Chess”, der havde premiere i begyndelsen af året. ”Der har altid været en stor folkelig interesse for musicals og opbakning fra publikum.

Men med hensyn til den kulturelle elites opfattelse af genren, så er der sket det afgørende, at vi er blevet bedre til at lave musicals, og det har de opdaget,” siger han.

Før i tiden var det svært at finde skuespillere og dansere, der kunne synge, men i 2003 blev en musicaluddannelse oprettet, og det har været skelsættende, mener Mikkel Rønnow. ”Kvaliteten er blevet bedre, og derfor er kritikken lidt forstummet. I gamle dage fik musicals ikke stjerneregn fra anmeldere, men det gør de nogle gange nu, hvor det også imponerer professionelle anmeldere, hvor gode musicals rent faktisk kan være. I 1990’erne var det, man kaldte musical, ofte lig med en lille scene på et landsteater med fire skuespillere, der sang lidt. Når

folk så rejste til London og så musicalen ’Løvernes Konge’, tænkte de, at ’her kan vi slet ikke være med i Danmark’. Men nu er der sket det, at vi rent faktisk kan være med – også med de store opsætninger,” siger Mikkel Rønnow.

J

Musicalgenren 3 En musical er en ­teaterform med større fokus på musik og dans end ellers.

Ordet ”musical” stammer fra det engelske ”musical comedy” ­(musikalsk komedie).

Musicalen som genre opstod på Broadway i New York, USA, i begyndelsen af 1900-tallet.

Musicalgenren slog for alvor igennem i 1940’erne, 1950’erne og 1960’erne. I dag findes musicals både i filmog teaterversioner.

OPLEVELSER FOR ENHVER...

FAUST

NILS VILLEMOES

BLACK BOX 3. SEPTEMBER KL. 19.30

NO SEX

MARIE CARMEN KOPPEL

- en verden af køn

I SAMARBEJDE MED

TEATERSALEN 12. SEPTEMBER KL. 19.00

JOHNNY CASH ROADSHOW

RUBEN SØLTOFT

TEATERSALEN 13. - 14. SEPTEMBER KL. 19.30

HALL OF FAME 14. SEPTEMBER KL. 20.00

DE DEN HELT VIL G O TØSE N HERREAFTE presented by

TEATERSALEN 20. SEPTEMBER KL. 20.00

TEATERSALEN 21. SEPTEMBER KL. 20.00

PEER GYNT

TEATERSALEN 25. SEPTEMBER KL. 19.30

SIGNE SVENDSEN

I SAMARBEJDE MED

BLACK BOX 28. SEPTEMBER KL. 20.00

KONGESKIBET

TEATERSALEN 5. OKTOBER KL. 16.00

ROBINSAMSE

TEATERSALEN 10. OKTOBER KL. 18.00

BILLETSALG 9611 7979

®

& GUNS N ROSES-JAM VETERAN-TOUR

SIMON TALBOT

MUSIKTEATRET 29. SEPTEMBER KL. 20.00

TEATERSALEN 6. OKTOBER KL. 19.00

ALLAN OLSEN

BLACK BOX 12. OKTOBER KL. 19.30

MUSIKTEATRET.DK

HANNE BOEL & POUL KREBS

TEATERSALEN 12. OKTOBER KL. 20.00

13. - 19. oktober 2018

30 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2018

Haabet 3 Historisk teaterstykke baseret på Mich Vraas dokumentariske roman fra 2016. Fra 15 år. Instruktør: Rasmus Ask Aagaard-Andresen.

Dramatiker: Brian Wind-Hansen.

Scenograf: Laura Rasmussen.

Lyddesign: Ida Jacobsen. Lysdesign: Súni Joensen. Medvirkende: Thomas Jacob Clausen Rønne, Connie Tronbjerg, Klaus Andersen, Ole Sørensen, Marie Lydie Melono Nokouda og Sheba Mikkelsen Hunter.

3 Spiller på Teatret Møllen fra den 26. oktober og turnerer i november og december landet rundt. Hele turnéplanen kan findes på teatretmoellen.dk.

0 ”Haabet” er baseret på forfatter og journalist Mich Vraas roman fra 2016, der blandt andet har vundet DR Romanprisen. – Foto: Søren Hasselgaard Skaaning.

En virkelig grum historie Mich Vraas dokumentariske bestsellerroman ”Haabet” bliver nu til teater. Til efteråret udfolder Teatret Møllen i Haderslev Danmarks fortid som slavehandlende nation med en forestilling, der rejser rundt i landet.

Instruktør Rasmus Ask går til emnet med omtanke

interview AF LISE KABELL SØGAARD

Rasmus Ask

lise.soegaard@k.dk

Der er noget ganske konkret, instruktør Rasmus Ask har tænkt over på det seneste. ”Det er ordet ’neger’. Jeg har da altid vidst, at det ikke var godt at sige, men efter at have læst ’Haabet’ ved jeg, at der er en historie af umenneskeliggørelse og fornedrelse i det,” siger han eftertænksomt.

Mich Vraas populære roman ”Haabet” er første del af forfatterens trilogi om Danmarks fortid som slavehandlende nation.

Prøverne til den første teaterbearbejdning af dén historie er i Rasmus Asks hænder og begynder i disse dage. ”Haabet” er en fregat, der i 1787 stævner ud på verdenshavene på en sejlads, der skal bringe slaver fra Guldkysten i Afrika til de danske sukkerplantager i Caribien. Undervejs udbryder der mytteri, og en række menneskeskæbner bliver ændret for altid. Vi møder både en thurøsk skibskaptajn, en idealistisk professor, en kreolsk slave, en læge og en mulatpige.

Stykket har premiere den 26. oktober på Teatret Møllen i Haderslev, og i omskrivningen til teater er ”en hel del” af romanen

F OTO : S Ø R E N H A SS E LG A A R D S K A A N I N G

3 3Rasmus Ask AagaardAndresen, født 1986, er uddannet instruktør fra Statens Scenekunstskole i 2012. Han modtog i 2014 Reumerts Talentpris. Han er bosiddende i Sønderborg og fast tilknyttet instruktør på Teatret Møllen, hvor han blandt andet har instrueret den roste ”En mand, der hedder Ove” i 2016.

Har også instrueret flere forestillinger på Odense Teater og stod tilbage i 2013 for at instruere gyser-operaen ”Gammeljomfruen og tyven” på Det Kongelige Teater.

efterladt på klippegulvet, indrømmer Rasmus Ask. Alligevel trækker stykket både på fortællingens flere spor, dagbøger og logbøger og virkelige historiske dokumenter, forklarer han. ”Jeg synes, vi har fået skabt et godt koncept, som måske kan øge bevidstheden om Danmarks fortid, eller status er det jo egentlig, som slavenation,” siger han. ”Det er ret vildt, hvor meget det har fyldt i danmarkshistorien. Men det er næsten vildere, hvor lidt man bliver konfronteret med det i dag. Jeg har kun lært meget lidt om det i skolen, og det dér med slaver, det har mere været noget, der var i USA’s historie. Det er meget mere konsekvent til stede i hverdagen derovre, mens det for os er gemt væk på den anden side af Atlanterhavet. Men det, vi har gjort, er lige så slemt. Man tingsliggjorde andre mennesker, tillagde dem mindre værdi for at retfærdiggøre slaveriet,” siger han.

Rasmus Ask er uddannet fra Statens Scenekunstskole i 2012 og vandt i 2014 Reumerts Talentpris, blandt andet for sine moderne actionforestillinger på Odense Teater. Han har siden været instruktør på flere af Møllens produktioner og er nu, med egne ord, ”tæt på at være husinstruktør” på det lille sønderjyske egnsteater. Men hvordan

får man en så stor og voldsom historie til at passe ind på Møllens nærmest dagligstuestore scene? ”Det korte svar er teatermagi.

Nej, jeg ser det sådan, at det handler om fortælling, og det er heldigvis noget af det, Møllen er allerbedst til: at fortælle gode historier og gøre det til en oplevelse. Selv hvis man har et nært forhold til bogen, så ved jeg, at man vil blive ramt på nogle helt andre planer,” siger han.

Teaterforestillingen ”Haabet” har allerede solgt godt og vil i november og december kunne ses på en række teatre fra Herlev til Horsens.

Der har i teaterverdenen været et stort fokus på, hvordan man forvalter minoriteters af og til ganske smertefulde historie. I foråret var der stor debat om københavnerteatret Sort/Hvid og deres teaterstykke ”Black Madonna”, der oprindelig hed, ”White Nigger/Black Madonna”, men ændrede titel efter kritik fra blandt andet fra organisationen Black Lives Matter Danmark.

I de senere år har det også været ildeset, hvis en hvid person malede sig sort i ansigtet for at foregive at være det under et teater eller karneval. Fænomenet har i USA fået navnet ”blackface”.

I ”Haabet” vil det være skue-

spillere med den, i forhold til historien, rette hudfarve, der spiller rollerne. ”Det har været ret vigtigt fra starten, at man ikke ’spiller’ det.

Det er på en måde betydeligt og på en måde ret ubetydeligt alt det med hudfarven. Der er både hvide i huden, spillet af etniske danskere, og nogle brune i huden, som har afrikanske aner.

Og så er der så en rolle, der har dansk mor og afrikansk far og bliver spillet af én, der har det samme,” siger Rasmus Ask. Han er også selv bevidst om sin arv: ”Jeg er hvid som sne og har på ingen måde aktier i den fortælling. Men desto større grund til at udvise respekt, især fordi vi spiller på en bund af virkeligheden.”

Og efter læsningen af ”Haabet” gælder respekten også i instruktørens eget liv. ”Måske betyder det ikke alverden for den person, jeg siger det til. Men uanset hvad, så sætter jeg personen ind i en bestemt fortælling, hvis jeg siger ’neger’. ’Haabet’ har været sådan en ’Gud, det er det, det handler om’-oplevelse for mig. Og mit håb er, at jeg kan være med til at give den videre.”

J

Teatret Møllen 3 3Teatret Møllen er egnsteater i Haderslev Kommune og Sønderjylland.

Siden 1974 har teatret haft til huse i Haderslev. ”Møllen” er kendt for sit enkle ensembleteater og har de senere år haft succes med blandt andet forestillingen ”King Lear”, frit efter Shakespeares klassiker.

Teatret har traditionelt været kollektivt ledet, men fik i 2014 for første gang en teaterchef i Nikolaj Mineka.

en hverdagskomedie om håb og drømme

drengen der ville være vægtløs hippo dromen

Københavnerpremiere 16. oktober

peer gynt

et eventyrligt drama om at være sig selv,uden at være sig selv nok

hippo dromen

Københavnerpremiere 24. oktober Astrid Lindgrens elskede historie om skarnsknægten med et hjerte af guld

emil fra

lønneberg

store scene

Premiere 26. oktober BI LLE T BI LL E T 7 0 2 7 2 2 7 2

|

W W W. FO L K E T E AT R E T. D K

|

W W W.T E AT E R BI LL E T T ER. D K

|

S E T U RN E L I S T E R PÅ FO L K E T EAT RE T. D K

32 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2018 2 Rolf Sandmark er basunist i Aarhus Symfoniorkster og har været en bærende kraft i orkestrets pædagogiske arbejde gennem årene. ”Den der lidt støvede atmosfære, der kan være i et symfoniorkester, den er der endnu, men vi skal også vise en humoristisk distance til den,” siger han. – Foto: Lars Aarø.

Vi kan vække mere begejstring med musikken, end vi nogensinde havde forestillet os Landsdelsorkestrene er under pres disse år. Men meget har også ændret sig til det bedre, siden Rolf Sandmark begyndte som basunist i Aarhus Symfoniorkester for 40 år siden. Til efteråret går han på pension og kan se tilbage på en karriere, der begyndte med forhold, som ville være ”utænkelige” i dag

interview AF LISE KABELL SØGAARD lise.soegaard@k.dk

Rolf Sandmark har i 40 år, flere aftener om ugen, iført sig kjole og hvidt. Han har indtaget sin stol og rettet på nodearkene, sat basunen til læberne og truttet toner ud i den massive hvirvelstrøm af lyd, der dannes, når et symfoniorkester stemmer instrumenterne (traditionelt efter oboen). Han har nydt hvert øjeblik af koncerterne med Aarhus Symfoniorkester, og det er let modvilligt, han vedkender sig det faktum, der står for døren: at han skal pensioneres fra orkestret til september. ”Altså som professionel musiker til hverdag, ja, så er det rigtigt. Så går jeg på pension,” siger han og klukker. ”Det er lidt surrealistisk. Jeg føler mig på mange måder ikke ’pensionsmoden’, hvad er det nu for en størrelse?”.

Men det uafvendelige sker altså, og så må man afslutte det på en god måde, så Rolf Sandmark har udset sig opførelsen af Brahms 1. symfoni den 22. september under Brahmsfestivalen som et ”passende punktum” for tiden i orkestret, der begyndte i 1977.

Han er født et godt stykke oppe i Norge, og derfor kommer der en hel del musik ud af ham, også når han bare taler. Igennem årene har han ud over at være basunist også været en bærende kraft i det pædagogiske arbejde i Aarhus Symfoniorkester og konstant været med til at

gentænke kontakten med landets børn og unge. Orkestret gik for nylig ”viralt”, da en video fra metalfestivalen Copenhell, hvor symfoniorkesteret var repræsenteret med en kavalkade af musik fra tegneserier som ”Superman” og ”Batman”, blev delt på nettet.

Den slags arrangementer ser Rolf Sandmark på ingen måde noget kuriøst i – i dag. ”Det er slet ikke nyt. Orkestrenes store drøm gennem de seneste 50 år har jo været at komme i kontakt med et ungt publikum,” siger han. ”Vi har haft store diskussioner om, hvordan vi skulle nå dem.

Vi har knoklet for at få elever i folkeskoler og gymnasier til at gå til klassiske koncerter. Konklusionen, og det kan jeg se nu, er, at folk ikke bliver koncertgængere, bare fordi vi arbejder på, at de skal blive det. Det, jeg ser som opgaven i dag, er at åbne de kanaler, der skal til, så man får lyst til at blive koncertgænger, når man har tid til det.

Og det sker ofte helt automatisk, når folk selv får børn, at de tænker: Lad os da gå ind og se en klassisk koncert.”

Nogle vil mene, at den klassiske musik aldrig går af mode, at den har intrinsisk værdi og er af en sådan kvalitet, at den skal fremmes uagtet tidsånden. Men ser man på den økonomiske situation for landsdelsorkestrene de senere år, står det dog klart, at et symfoniorkester ikke altid fra politisk hold ses som noget, der bare skal være til stede i et kulturlandskab.

Landsdelsorkestre 3 3Aarhus Symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester og Copenhagen Phil – hele Sjællands Symfoniorkester – skal som landsdelsorkestre medvirke til at fremme musiklivet i landsdelene.

KILDE: KULTURMINISTERIET

I det store og hele får orkestrene nok til at overleve. Men ikke meget mere end det, mener Rolf Sandmark. ”Helt grundlæggende er vi jo så afhængige af politisk velvilje, som nogen kan være. Hvis ikke det politiske system er villigt til at ofre det, den basale drift koster, så overlever orkestrene ikke. Det vil sige lønninger til musikerne, til dirigenter og administration. Og i det store og hele har vi jo været dækket ind af de offentlige bevillinger, men alt ud over det mest basale er vi selv nødt til at skaffe ad forskellige veje. Enten via sponsorater eller publikum,” siger Rolf Sandmark.

Egenindtjening er i de senere år blevet vigtigere og vigtigere for kulturinstitutionerne, og støttekroner fra stat og kommune i højere grad et kødben, museer såvel som landsdelsorkestre må strække hals efter, mener han. ”Det er man også nødt til. Men man skal bare vide, at der er en

nedre grænse for, hvornår et symfoniorkester er et symfoniorkester. Og i landsdelsorkestrene ligger vi lige nu og roder rundt omkring den nedre grænse. I Aarhus Kommune er der heldigvis et stort ønske om, at man skal have et symfoniorkester, mens der er andre orkestre, der er mere klemt. Mange ligger lige på grænsen til, hvad der kan lade sig gøre, og kommer vi længere ned, så er det ikke et symfoniorkester, men noget andet,” siger han.

Men derfor kan man jo godt lave god musik og gode kulturoplevelser? ”Det er helt fair. Men så skal man ikke bilde folk ind, at det er et symfoniorkester, de skal ind at høre. En af de store udfordringer har været antallet af fast tilknyttede musikere. Et landsdelsorkester har, helt tilbage fra jeg begyndte, skullet have 58 musikere. Men fordelingen har ændret sig meget. Fra 1960’erne havde der været en konsensus om fordelingen af antallet af strygere og blæsere i et orkester.

Vi havde eksempelvis færre strygere, end man har i dag. I dag har vi en konsensus om, at mange strygere giver en god lyd. Men der er også stykker, man ikke kan spille, hvis man ikke har det antal blæsere, der skal til. Og hvem skal så betale, når der skal hentes ekstra blæsere ind udefra? Det er den slags dumme diskussioner, der fylder, men som intet har med musik at gøre,” siger han.

Men det kan også lyde som en

evig klagesang? ”Jeg hører faktisk ikke orkestrene sige, det er synd for dem.

Men man må bare være nøgtern: at enten kan man fremføre denne kunstart, eller også lader det sig ikke gøre. Hvis du ikke har penge til at besætte rollen som Ofelia, så kan du heller ikke opføre ’Hamlet’. Til gengæld kan du gøre alt muligt andet. Og det er orkestrene faktisk også blevet mestre til, givet omstændighederne: Hvad kan man lave på højt niveau med færre folk? I en nordisk sammenhæng vil jeg sige, at vi i Danmark ligger skyhøjt i forhold til aktivitet og effektivitet. Der er stor kreativitet, og bevillingerne udnyttes godt.”

Har publikum forandret sig i de år, du har spillet? ”De er blevet mere kræsne, haha!”.

Hvordan det? ”Det hænger sammen med den referenceramme, de har.

Hvis man igen tænker 50 år tilbage, så var referencerammen nationens egne orkestre og koncerter med dem i radioen. Men i massemediernes tid er referencerammen blevet så teknisk perfektionistisk. Hvis man interesserer sig for klassisk musik, så forventer man, at et orkester lever op til det, der er optaget.

Sagt med en ond tunge: Der er ting, man kunne slippe af sted med som provinsorkester for 50 år siden, som man helt sikkert ikke kunne i dag. Niveaumæssigt er vi i hvert fald nået til niveauet for de internationale topJ orkestre, da jeg startede.”

Rolf Sandmark 3 3Født i Trondheim i Norge i 1952 og opvokset i en musikalsk familie. Kom til Danmark i 1973 for at studere på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Blev solobasunist i Aarhus Symfoniorkester i 1977.

Fra 2009 2. basun. Har undervist i basun og kammermusik ved Det Jyske Musikkonservatorium fra 1978 til 2014. Er gift med Inge og har tre voksne børn samt to børnebørn. Bor på et nedlagt landbrug i Herskind ved Galten.

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august

Scene&Kultur | 33

STORE OPLEVELSER med dansk rejseleder

Oberammergau

B ALLE ESTIL REDE NU!

PASSIONSSPIL 2020

Symfoniorkestre vil være ”ung med de unge” Computerspilmusik, hiphop og babyrytmik: Symfoniorkestrene bevæger sig i langt højere grad ind på andre domæner for at skaffe nyt publikum. Den klassiske musik har mistet sin særlige status og er ikke i samme grad som tidligere knyttet til de store, evige værdier, lyder det fra lektor i musikvidenskab

tendens AF LISE KABELL SØGAARD lise.soegaard@k.dk

De havde næsepiercinger, tatoveringer og lange, farvede ”dreadlocks”, de publikummer, der for nylig var til en klassisk symfoniorkesterkoncert i København. Tilhørerne befandt sig på metalrock-festivalen Copenhell, hvor Aarhus Symfoniorkester leverede deres version af en perlerække af klassiske musikstykker, blandt andet fra superheltefilm og tegneserier. Begejstringen for musikken var stor, og flere blandt publikum ”crowdsurfede” hen over menneskemængden til tonerne af strygere og basuner.

Også DR Symfoniorkestret indtager nyt territorium med temaaftener om spaghettiwesterns og computerspilmusik. Og hen over sommeren kan man opleve operasangere og strygerensemblet Duen (Det Danske Ungdomsensemble) kaste sig ud i en fusion af klassisk musik og hiphop til en række koncerter under overskriften ”Operap”.

Morten Michelsen, der er lektor i musikvidenskab ved Københavns Universitet, ser fænomenet som et udtryk for, at skellene mellem finkultur og massekultur er under forandring. Den klassiske musik har mistet sin status og har i dag samme vilkår som al mulig anden kultur,

påpeger han. ”Massekulturen bliver stadigt vigtigere for den klassiske musik at forholde sig til, og den klassiske musik må arbejde på nogle præmisser, den ikke havde for 100 år siden. Det betyder, at et begreb som publikumsudvikling bliver utroligt centralt. Før var musikken og det, at nogle spillede musikken, en værdi i sig selv, men i dag er musikken kun noget værd i det øjeblik, der er publikum til den,” siger han. ”Den klassiske musik er i langt mindre grad knyttet til de store, evige værdier end før. Set med de negative briller er det en kommerciel tankegang, der har vundet indpas. Set med de positive briller er oplevelsen, det at musikken kommer til at betyde noget for flere, kommet i centrum. Det er lidt den samme bevægelse, som vi ser på museumsområdet med eksempelvis Rane Willerslev, der også prøver at finde en balance mellem økonomi og oplevelse lige nu.”

Det giver en udligning af de kulturelle værdier, mener Morten Michelsen. Men derudover skal man huske, at det ikke kun er økonomi, der gør, at orkestrene gerne vil være ”ung med de unge”. ”Orkestrene presses rigtig meget på økonomien i disse år, men der er også noget dybere. Musikkulturens grundrepertoire har ændret sig, og de musikere, der spiller nu, er jo også vokset op med AB-

BA og Beyoncé, de har ikke udelukkende hørt Beethoven, fra de blev født,” siger han.

Aarhus Symfoniorkester står lige nu for et andet utraditionelt tiltag, et stort pilotprojekt i Aarhus Kommune, der skal give en hel årgang klassisk musik ind med modermælken. Alle børn født i 2018 kan således gratis komme til klassiske koncerter tilpasset deres alderstrin de kommende seks år. ”Musikkens Børn” er baseret på et projekt, der blev afviklet i Helsinki med stor succes. Mette Storgård, der er børne- og ungemedarbejder i Aarhus Symfoniorkester, fortæller, at 777 børn i juli var tilmeldt programmet. ”Helt optimistisk har vi sagt, at halvdelen af de børn, der er født i 2018, skal være med, og dér når vi ikke op.

Men vi er meget, meget glade. Hvis det fortsætter, lander vi på en tredjedel af alle fødte børn, og det er virkelig fint,” siger hun.

Forskning viser, at musik i de tidlige år øger koncentrationsevnen og stimulerer børnenes sanseapparat. Men der er også en helt klar pointe i, at det netop er klassisk musik, og derfor er et af de erklærede mål med ”Musikkens Børn” også at få flere børn og deres familier til at interessere sig for klassisk musik, siger Mette StorJ gård.

Buskørsel (fra Jylland, Fyn og Sjælland), dansk rejseleder, godt hotel med morgenmad, 3 x middag og kategori 1 billet til Passionsspillet er inkluderet.

Afrejse: Mange datoer fra maj til september 2020.

5 dage. Fra kr. . .

6.995,-

Operarejser Kom med operaekspert Lotte Heise og Riis Rejser på spændende rejser til Europas førende operahuse. Lotte Heise er med på hele rejsen og vil komme med oplæg om den specifikke forestilling, komponist og sanger(e).

På rejsen er vi desuden ledsaget af en praktisk rejseleder fra Riis Rejser.

Wien

Carmen, Ariadne på Naxos og Jægerbruden på Wiener Staatsoper

Med fly (fra Kastrup) d. 5/9.

5 dage. Fra kr. . . . . . 13.995,-

Stockholm - Göteborg - Oslo Med bus (fra Sjælland) d. 15/11.

5 dage. Fra kr.. . . . . . 6.995,-

Langtidsferie En langtidsferie med bus er til dig, som elsker at rejse over land. Med vores egen bus og danske rejseleder kommer vi rundt til mange af områdets store seværdigheder og har desuden god tid til at slappe af og nyde hotel og byen.

Sicilien

Amalfikysten

Tolo - Grækenland

Rejs 28/10 eller 3/3.

25 dage. Fra kr. . . . . 11.695,-

Rejs 28/10 eller 3/3.

25 dage. Fra kr. . . . . . 11.595,-

Costa del Sol

Rejs 28/10 eller 3/3.

25 dage. Fra kr. . . . . . 10.595,Rejs 3/3.

25 dage. Fra kr.. . . . . . 10.995,-

Forbehold for trykfejl og udsolgte afgange

0 Klassisk musik rykker i disse år ud af de vante rammer. Under dette års udgave af metalrock-festivalen Copenhell, hvor billedet er fra, leverede Aarhus Symfoniorkester deres version af en perlerække af klassiske musikstykker. – Foto: Emil Kastrup Andersen.

Så har vi fornøjelsen at præsentere vores rejser til Passionsspillet i Oberammergau i 2020. Kom med og oplev en helt særlig begivenhed, der kun kan opleves hvert 10. år.

Hen mod 2000 medvirkende opfører på fem timer, på den imponerende friluftsscene, beretningen om Jesus fra Nazareth.

Tlf. 70 11 47 11 . www.riisrejser.dk GODT REJSESELSKAB

34 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2018

Kan du forsvare dine handlinger eller mangel på samme?

Natalí Vallespir Sand er aktuel i Kjeld Abells klassiske modstandsdrama fra 1939, ”Anna Sophie Hedvig”, hvor hun spiller den usandsynlige morderske, der lægger navn til forestillingen. Stykket udfordrer os til at tage stilling, og selvom vi i dag ikke står over for en truende verdenskrig, er det stadig relevant, mener skuespilleren

interview AF SIMONE NILSSON nilsson@k.dk

Et almindeligt privilegeret menneske kan ikke slå ihjel. Det mener den fornemme direktør Hoff, som er æresgæst ved et fint middagsselskab i det borgerlige København i 1930’erne. Den halvkedelige lærerinde Anna Sophie Hedvig blander sig overraskende i samtalen ved at sige ham imod og tilstå mordet på en tyran fra hendes hverdag. Således udfordrer hun selskabets gæster med en diskussion om mål, der helliger midlet.

Da forestillingen blev skrevet i 1939, var den forfatteren Kjeld Abells kommentar til dansk passivitet over for Europas fremvoksende fascisme. I dag, næsten 80 år senere, er forestillingens problematikker stadig vigtige ifølge Natalí Vallespir Sand.

Hun spiller rollen som Anna Sophie Hedvig, og selvom hun ikke mener, at man nogensinde skal slå et andet menneske ihjel, har dramaet åbnet hendes øjne for, hvad det vil sige at stå ved sine egne overbevisninger.

Anna Sophie Hedvig har i forestillingen slået en kollega ihjel ved at skubbe hende ned ad en trappe. I hendes øjne var kollegaen, fru Møller, en tyran mod både kolleger og børn på skolen, og Anna Sophie Hedvig er overbevist om, at verden nu er et bedre sted. ”Forestillingen får os til at tænke over, hvordan vi retfærdiggør vores handlinger,” siger Natalí Vallespir Sand og fortæller, hvordan en anden af forestillingens karakterer, den unge mand John, forsvarer Anna Sophie Hedvig. Han mener, hun har gjort det rigtige i et land, hvor man ellers altid er hverken for eller imod noget. Ifølge ham ser danskere altid ting fra begge sider og undskylder det som humanitet. Han mener derimod, at det er at sidde med hænderne i skødet og lade alting stå til. Anna Sophie Hedvig tager til gengæld stilling og er tro mod sit valg. ”Kan vi sige det samme som Anna Sophie Hedvig, eller går vi på kompromis?” spørger Natalí Vallespir Sand og fortsætter: ”Det behøver ikke kun handle om store etiske eller politiske spørgsmål som fremvoksende højreekstremisme og fremmedhad. Det kan også være, hvorvidt man køber billet hos Ryanair, fordi det er billigt for en selv, selvom man godt ved, at personalet bliver underbetalt.

Hvis jeg ser en forælder tage lidt for hårdt fat i sit barn i Føtex, går jeg så hen og blander mig?

Der er mange ting, vi lukker øj-

Anna Sophie Hedvig 3 3Spiller på Odense Teater fra den 6. september til den 27. september.

3 3I forestillingen medvirker blandt andet Natalí Vallespir Sand, Kristoffer Helmuth og Mathias Sprogøe Fletting.

3 3Forfatter: Kjeld Abell.

Instruktion: Jacob Schjødt.

Scenografi: Peter Schultz.

Natalí Vallespir Sand 3 3Født i 1972.

Uddannet skuespiller fra Odense Teater i 2003. Har siden medvirket i tv-serien ”Livvagterne” og været en del af det faste ensemble på Odense Teater.

3 3Bosat i Odense med sin mand, Mikkel Bay Mortensen, som også er skuespiller, og deres to sønner, Bertel og Marius.

3 Kjeld Abells klassiker er igen på scenen i efteråret 2018, hvor Natalí Vallespir Sand spiller titelrollen som Anna Sophie Hedvig.

– Foto: Emilia Therese/ Odense Teater.

nene for, nogle gange for bare at kunne holde livet ud, men vi skal også huske at tage fat i dem, store som små. For de forfærdelige ting i verdenshistorien må ikke gentage sig,” siger hun og taler videre om, at alle mennesker møder tyranner i hverdagen. ”Hvorfor er det så svært at sige fra overfor dem?” spørger hun. ”Det ved jeg fra mig selv, det kan være. Men nogle gange er man nødt til at tage stilling og ikke lade stå til, for det handler om mere end os selv.”

Natalí Vallespir Sand henviser til en scene fra teaterstykket, hvor hendes karakter kommer frem til samme slutning. I det øjeblik Anna Sophie Hedvig står ansigt til ansigt med sin tyran, fru Møller, på toppen af trappen, ser hun hende i øjnene. ”Pludselig kan hun mærke hele verden åbne sig. Pludselig er den ikke kun hendes egen kendte verden fra en lille skole med 200 elever. Den er en stor verden med uretfærdighed og krig, hvor diktatorer slår dem ihjel, der har anderledes meninger. Hun tager den på sig og ser et større billede,” siger Natalí Vallespir Sand.

Skuespilleren er stadig ved at lære karakteren at kende, og til tider under prøverne kolliderer hendes egen varme gestik med Anna Sophie Hedvigs grå og seriøse fremtoning. Men selvom Natalí Vallespir Sand ikke tror, Anna Sophie Hedvig ville være underholdende at sidde ved si-

den af til et middagsselskab, beundrer hun hende for hendes evne til at stå fast på det, hun tror på. ”Hun går på intet tidspunkt på kompromis med sin overbevisning. Da det går op for hende, hvad hun har gjort, står hun ved det. Det ender med, at hun overgiver sig til politiet og bliver henrettet. Men at dø for at gøre verden bedre, har hun ikke noget imod,” siger hun. ”Hun er meget tro mod sig selv.”

Som kvinde med sin middelmådige og stilfærdige skikkelse overrasker Anna Sophie Hedvig både resten af selskabet og publikum som det forstyrrende symbol på modstand. At forfatteren af stykket samtidig lader hende tage imod konsekvenserne af sine handlinger uden en forfærdelse over at skulle henrettes, sætter også tankerne i gang hos Natalí Vallespir Sand: ”I andre forestillinger kunne man sagtens være kommet til at sige ’stakkels Anna Sophie Hedvig,’ men der er noget virkelig skønt over, at hun netop ikke bliver gjort til en stakkels skæbne, men får lov til at udfordre publikum til selv at tage stilling,” siger hun.

I forestillingen er der endnu en karakter, der er værd at lægge mærke til, nemlig fruen i det hus, hvor handlingen udspiller sig. Hun er underlagt sin mand og ser på hans mange konflikter med deres søn uden at sige fra.

Men efter Anna Sophie Hedvigs afsløring begynder hun at sætte spørgsmålstegn ved sit ægteskab og tager kampen op med sin mand. ”Det er altså ret interessant,” siger Natalí Vallespir Sand. ”Billedet af kvinden som en, der bare siger ja tak og amen, det bliver der gjort op med. Det er rart med et moderne nuanceret billede af kvinden. Forfatteren Kjeld Abell var på mange måder forud for sin tid,” siger hun, men bider også mærke i en anden pointe fra ægteskabets del af forestillingen. At man sammen skal kunne komme videre på den anden side af oprøret: ”I ægteskabet mellem fruen i huset og hendes mand sker det skønne, at der ikke er endegyldigt opbrud mellem dem. Hun siger fra, men han lytter også, og han er pludselig i stand til at se en kvinde, som har smidt alle sine behov langt væk for at tilfredsstille en bestemt måde at være hustru, kvinde og husmor på. Det åbner hans øjne,” siger Natalí Vallespir Sand og relaterer samme problemstilling til den moderne #MeToo-bevægelse, hvor folk på sociale medier deler deres erfaringer med seksuelle krænkelser. ”Begge dele er eksempler på, at man skal en kæmpe tur igennem for at komme et nyt sted hen. Mange siger, at det tager overhånd, men det er det nødt

til. Folk skal have lov til at komme af med deres frustrationer, og så kan vi komme videre på den anden side. Der er mange mænd, der har fået øjnene op for ting, de aldrig havde tænkt over, kunne være krænkende,” siger hun.

Begge tilfælde, fruens ægteskab og det moderne hashtag, viser værdien i at kunne se ting fra flere sider. Det modsiger selvfølgelig teaterstykkets første budskab, hvor det at se andres side af en sag er en undskyldning for at sidde med hænderne i skødet. Men det betyder bare, at Anna Sophie Hedvigs historie ikke kun fortæller én sandhed. ”På den måde tager stykket ikke parti. Og det kan jeg godt lide,” siger Natalí Vallenspir Sand. ”Det lægger bare de her tanker ud til diskussion, og jeg håber, at folk tager dem med hjem. Jeg håber, de spørger sig selv, om de tør udfordre sig selv og hinanden til at tage hånd om deres overbevisninger. Det kan være i alle spørgsmål som klima, kvindekamp eller folk, der råber ad hinanden på gaden. Hvordan opfører jeg mig i forhold til dem, jeg møder på min vej? Gør jeg noget, hvis jeg ser uretfærdighed omkring mig? Anna Sophie Hedvig er det almindelige menneske. Hun føler ikke, hun har forstand på politik, hun kan bare mærke på sig selv, hvad hun synes er rigtigt eller forkert.” J

Karikaturtegneren SÌrudstilling pü Nivaagaards Malerisamling 26. august 2018 – 27. januar 2019

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

Jens Hage

SÆSON 2018/2019 KØB 4 KONCERTER OG FÅ 200 KR. I RABAT PÅ OS.BILLETTEN.DK LEONARD BERNSTEIN 100 ÅR - MASS

31. AUG & 1. SEP. 2018

VELKOMMEN TIL TRIO CON BRIO

20. SEP. 2018

MUSISKE REJSER

DET UUDSLUKKELIGE

6. & 7. SEP. 2018

INTO THE UNKNOWN

28. SEP. 2018

SCHNITTKE OG SJOSTAKOVITJ

3. - 6. OKT. 2018

11. OKT. 2018

SCHUBERT OG DEN ANDEN WIENERSKOLE

DVORAKS STABAT MATER

25. OKT. 2018

CARMEN

19. & 20. NOV. 2018

BEETHOVEN OG ANDRE MUSISKE REJSER

29. NOV. 2018

JULEORATORIET

13. DEC. 2018

1. & 2. NOV. 2018

SØNDAGSMATINÉ

25. NOV. 2018

FAMILIESYMF REJSEN FREM

30. NOV. 2018

ANDREA PELLEGRINI FORTOLKER BRAHMS

11. SEP. 2018

SØNDAGSMATINÉ

30. SEP. 2018

HARRY POTTER KONCERT

20. OKT. 2018

CASINO ROYALE

7. NOV. 2018

LÆNGSLER OG LEGENDARISKE VIRTUOSER

27. NOV. 2018

PYRUS ALLETIDERS NISSE

8. DEC. 2018

36 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august

I Helvede finder man sig selv

Instruktør Peter Langdal er på trapperne med en djævelsk familiemusical med vigtige livslektier, flyvende skuespillere og nye musiknumre

interview AF SIMONE NILSSON nilsson@k.dk

Filip på 13 år er en god dreng.

Han er så god en dreng, at han kommer til at regne forud, når han har lektier for i matematik, og så hedder han endda ”Engell” til efternavn.

Men pludselig en dag kommer han ud for en ulykke, der koster ham livet, og ved en fejl ender han i Helvede. Og hvad gør man så?

Det skal karakteren Filip finde ud af i den nye familiemusical ”Djævelens lærling”, som har premiere i november. Den er baseret på en dansk børnebog af samme titel fra forfatteren Kenneth Bøgh Andersen, og det er første gang, historien med sine store temaer overføres til et andet medie.

Instruktør Peter Langdal har ikke berøringsangst over for historiens djævelske landskab eller formidlingen af det til familier og børn i alle aldre. ”Drengen kommer fra et sted, hvor alt er tabu. Han er så god og følsom og elsket af sin mor, at det halve kunne være nok, men når man bevæger sig ud i verden, så er ondskaben der jo også nogle gange, og den skal man lære at forholde sig til,” siger Peter Langdal.

Men ondskab kommer ikke kun udefra, som historien minder publikum om. I Helvede starter Filip i ”ondeskole” og lærer blandt andet at lyve, så han kan blive en god djævel. Han har altid været meget flittig i skolen og gør sit bedste for at være en god elev og gøre Djævelen glad.

Han er så dygtig, at han på et tidspunkt bliver rigtig neder-

drægtig og selvoptaget. For Peter Langdal er det et budskab om balance og om at lære at finde sig selv. ”Han skal lære at stå ved sig selv og ikke kun være behagesyg og gøre andre glade hele tiden. Gennem sin rejse får han perspektiveret sin egen måde at være til på.

Hvordan finder man balancen mellem at være god ved andre og samtidig respektere sig selv? Hvem er jeg, og hvilken virkning har jeg på andre? Det er spørgsmål, som mange børn er optagede af,” siger han, og nævner sine egne børn. Han har fem af slagsen, hvoraf de tre yngste er 8, 10 og 12 år. ”Min datter er meget følsom lige nu og tænker alt for meget på andre hele tiden.

Hun skal lære at mærke efter, hvad hun selv har lyst til. I den alder begynder man at lære at leve i pagt med sine egne drømme og længsler, samtidig med at man indgår i en social sammenhæng. I historien sættes modsætningerne på spidsen, men det er en fantastisk og nem måde at behandle nogle enorme temaer på,” siger han.

Selvom det er de færreste, der har været på besøg i Helvede, tror Peter Langdal, at de fleste vil kunne relatere til Filips rejse. Bortset fra, at folk har horn i panden og haler på bagdelen og kommer til at flyve rundt med deres dæ­monagtige vinger på scenen, minder Helvede i historien på mange måder om de levendes verden med en hverdag, skole, skolekammerater og biografture. For Peter Langdal er det ingen tilfældighed. ”Hovedpersonen bliver mobbet utrolig meget i skolen, og en af historiens poin-

Djævelens lærling 3 3Har premiere på Refshaleøen den 1. november og spiller frem til den 25. november. I 2019 opføres forestillingen desuden i Messecenter Herning Kongrescenter og Musikhuset Aarhus.

3 3Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen. Instruktør: Peter Langdal. Manuskript til musical: Mads Æbeløe. Musik og sangtekster: Madeline Myers.

3 3Hovedrollen som den artige Filip Engell er besat af Oscar Dietz, der er kendt fra familiefilmen ”Antboy”. Djævelen spilles af Kasper Leisner, og derudover medvirker blandt andre Sofie Amalie Kronborg Christensen, Torben Zeller og Søren Hauch-Fausbøll.

ter er, at virkeligheden kan føles som Helvede på jord, hvis man har det dårligt,” siger han, og har stor tiltro til sit unge publikums evne til at tage imod budskaberne: ”Børn er jo nysgerrige på historier, og generelt sultne på at lære at stå ved egne følelser. De forstår historier på deres egen måde, og voksne forstår dem på en anden. Det er ikke anderledes end at læse H.C. Andersens eventyr,” siger han, og tilføjer, at han ikke tænker for meget over at fortælle historien pædagogisk: ”Jeg forestiller mig bare, hvordan jeg ville fortælle den til mine egne børn, hvis vi sad omkring spisebordet. At fortælle historier til børn er J slet ikke så mystisk.”

CHRISTMAS CAROLS

19. DEC. 2018

0 Instruktør Peter Langdal (til venstre), forfatter Kenneth Bøgh Andersen og hovedrolleindehaver Oscar Dietz. – Foto: Martin Mydtskov Rønne.

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august

Scene&Kultur | 37 DEN GLADE ENKE NYTÅRSKONCERT

CARL NIELSEN FOLK BAND OG ALVERDENS (FOLKE)MUSIK

LEONORA CHRISTINA

T OLG

UDS 4. & 10. JAN. 2019

15. JAN. 2019

19. JAN. - 15. FEB. 2019

SØNDAGSMATINÉ

SØRENSEN & CARMINA BURANA

FAMILIESYMF CARMINA BURANA

3. FEB. 2019

28. FEB. 2019

1. MAR. 2019

DVOŘÁKS DUMKY TRIO OG ANDRE SPÆNDENDE BEKENDTSKABER

ÅBNINGSKONCERT

SKABELSEN

CARL NIELSEN INTERNATIONAL COMPETITION

0 Kasper Holten er født til at lede med to direktørforældre, men han beskrives også som kunstner med stort K. Fra den 1. september er han at finde i direktørstolen på Det Kongelige Teater. – Foto: Leif Tuxen.

Drømmen om teatret begyndte i barndommen Allerede som barn fik Kasper Holten øjnene op for den verden, som teater – og ikke mindst opera – åbner dørene til. Den 1. september tiltræder den 45-årige tidligere operachef som teaterchef for Det Kongelige Teater

portræt AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Kasper Holten havde sin første store oplevelse i Det Kongelige Teater, da han som niårig så ”Carmen” med sine forældre. Han blev faktisk så bevæget og optaget af oplevelsen, at han straks gik i gang med at lave sine egne små opera-opførelser derhjemme, først med Legoklodser og siden med dukker som sangere. ”Jeg plagede konstant mine forældre om at tage mig med i operaen, og de gav efter og tog mig med i operaen mange gange. Men jeg var stadig så bidt af opera, at mine forældre til sidst ikke gad tage med hver gang. I stedet satte de mig ofte af foran Det Kongelige Teater og hentede mig efter forestillingerne igen, fra jeg var 12 år,” fortalte Kasper Holten for nogle år siden her i avisen.

Dengang havde han forladt sin stilling som operachef på Det Kongelige Teater for at blive operachef i en af verdens største operahuse, Royal Opera House, Covent Garden-operaen i London. Men sidste år sagde han op for at blive freelanceinstruktør og flytte familien tilbage til Danmark. Og nu vender han altså også tilbage til Det Kongelige Teater for at blive chef for hele huset.

Kasper Holten er allerede blevet hilst jublende velkommen tilbage af mange medarbejdere – som en slags helteagtig Aragorn, der nu har forladt sin rolle som strejfer for at indtræde i sin naturlige rolle som leder. For nylig virkede Kasper Holten ellers

lykkelig for sin frie tilværelse som freelanceinstruktør, da han stod bag succesmusicalen ”The Book of Mormon” herhjemme. ”Jeg må knibe mig i armen over min lykke,” sagde han om sin freelancetilværelse tidligere på året.

Da det i april i år kom frem, at den 45-årige Kasper Holten fra september er ny teaterchef på Det Kongelige Teater, begyndte der allerede at blive spekuleret i, om manden, der fremover skal holde styr på nationalscenens økonomi og overordnede strategi, nu også er helt færdig med at være kunstner.

Til det svarede Kasper Holten på et pressemøde dengang, at han har aftalt med bestyrelsen, at han kan få lov at sætte ét stykke op om året, men at han derudover står over for et skifte i arbejdsområde. Og selvom Kasper Holten er kunstner med stort K med ofte vilde idéer, er han også nærmest født til at lede.

Og forældrene betragtede længe hans forkærlighed for opera som en hobby.

Det lå nemlig i kortene, at han skulle blive økonom og senere leder, ligesom resten af hans familie var det. Faderen var direktør, moderen var (national)bankdirektør, og hans egen studentereksamen lukkede ingen døre, for han fik landets højeste gennemsnit. Og forældrene har da også i høj grad været med til at forme Kasper Holtens livssyn, som han fortalte i et interview i Kristeligt Dagblad tidligere på året: ”Hvis jeg skal skære det ekstremt groft op, har min mor stået for en form for tryghed, og min far har stået for

en eventyrlyst. Den blanding med at føle mig tryg i at høre til og samtidig blive skubbet til at prøve ting af, det har jeg med hjemmefra. Ellers er mit livssyn selvfølgelig blevet formet af de ting, jeg har oplevet i mit liv, og de mennesker, jeg har mødt. Det har været altafgørende, at jeg mødte operaens verden, da jeg var ni år.

Mine forældre syntes måske, det var mærkeligt, men de gav mig plads til at dyrke det, og de kørte mig ustandseligt til Det Kongelige Teater, og når vi havde efterårsferie, tog vi for eksempel til Wien og så opera. Den plads til at vælge selv har været med til at forme min grundlæggende optimisme og nysgerrighed.”

Selvom det lå i kortene, at Kasper Holten skulle blive økonom, ændrede karrierevejen sig for alvor i retning af teaterverdenen, da han som 20-årig fik muligheden for at instruere sin første opera i 1993. I stedet for at læse økonomi på universitetet var han kommet i en slags mesterlære hos operasangeren og instruktøren Niels Pihl, der gav ham chancen for at blive instruktør selv. ”Dengang ville jeg aldrig have troet, at jeg senere skulle få min store drøm opfyldt og komme til at opføre hele Richard Wagners ’Nibelungens Ring’ for første gang siden 1912 på Det Kongelige Teater, blive operachef på Det Kongelige Teater eller ligefrem chef for et af vores største operahuse, Royal Opera House, hvor jeg arbejder nu.

Det har været et eventyr,” sagde Kasper Holten i 2014, og nu fortsætter eventyret altså i direktørstolen på Det Kongelige Teater.

J

5. MAR. 2019

16. MAR. 2019

SØNDAGSMATINÉ

LYSETS OG MØRKETS MESTRE

7. APR. 2019

9. APR. 2019

STRYGERDUETTER OG DET SYMFONISKE BRUS

26. APR. 2019

DIRIGENTWORKSHOP

13. JUN. 2019

21. MAR. 2019

KLEOPATRA

12. APR. 2019

FAMILIESYMF TJAJKOVSKIJS KLAVERKONCERT

SCHUMANN OG TJAJKOVSKIJ

3. MAJ. 2019

2. MAJ. 2019

GRØNTSAGSKONCERT

15. JUN. 2019

OPERA PÅ ENGEN

30. JUN. 2019

MEGET MERE

ODENSESYMFONI.DK

38 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2018

”Jeg er ikke længere bare den unge fremadstormende instruktør” Igennem de seneste otte år har den prisbelønnede teaterinstruktør Elisa Kragerup haft sin faste gang på Det Kongelige Teater, men nu springer hun ud på ukendt vand som ny direktør på Betty Nansen Teatret

portræt

2 ”På Betty Nansen Teatret skal jeg ikke gøre mig selv til andet, end jeg er,” siger Elisa Kragerup om sin nye stilling. – Foto: Anne Bæk/ STF/Ritzau Scanpix.

AF KITTE FABRICIUS fabricius@k.dk

Elisa Kragerup bliver ofte kaldt et stortalent. Siden hun for otte år siden blev færdig på Statens Teaterskole, har hun været fast tilknyttet Det Kongelige Teater. Her har hun blandt andet været en del af det anmelderroste ensemble Det Røde Rum. Hun er kendt for sine nyskabende opsætninger og for sin villighed til at tage chancer. Og nu tager hun endnu en. De vante rammer er fra den 1. juli nemlig blev udskiftet med Betty Nansen Teatret, hvor hun sammen med Eva Præstiin har overtaget direktørstolen fra Vibeke Windeløv. ”Jeg har været sindssygt glad for de muligheder, jeg har haft på Det Kongelige Teater. Men jeg synes også, det er vigtigt, at nogen fra min generation af teaterkunstnere vælger at tage ledelsesansvar,” siger hun selv om beslutningen.

Som direktør på teatret, der ligger på Frederiksberg i København, får Elisa Kragerup det primære ansvar for den kunstneriske ledelse, mens Eva Præstiin kommer til at stå for det administrative. Ud over direktørposten skal Elisa Kragerup instruere to stykker om året.

Hendes debutforestilling på teatret bliver Virginia Woolfs ”Orlando”. Når valget er faldet på lige netop det stykke, er det især på grund af den måde, forestillingen sætter

også til det helt nye publikum,” lød begrundelsen fra kronprins Frederik blandt andet dengang.

spørgsmålstegn ved køn, identitet og tid. Tematikker, der har været bærende i meget af hendes arbejde.

Elisa Kragerup har altid været en læsehest, og ofte er det i litteraturen, at hun finder sin inspiration. Som instruktør har hun opsat fortolkninger af så forskellige værker som Klaus Rifbjergs ”Den kroniske uskyld” og ”Ovids Metamorfoser”, mens hun genremæssigt har beskæftiget sig med alt fra opera til nyskrevet dramatik.

Skal hun sætte ord på, hvor-

dan hun vælger stof, siger hun, at det handler om, at det skal vække hendes indlevelse og undren. ”Der skal være et eller andet, som jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre ved, eller som får mig til at stille spørgsmål,” siger hun.

Og noget kan tyde på, at den tilgang er den helt rigtige. På trods af, at hun kun er 38 år, bliver Elisa Kragerup hyldet som en af Danmarks absolut bedste teaterinstruktører, ligesom hun tidligere er blevet hyldet som et teater-

es, en lysende stjerne og et kæmpetalent. Hovedpersonen selv er glad for anerkendelsen, primært fordi det har skabt en stor tillid til hendes kunstneriske virke. Noget, som er enormt vigtigt i arbejdet som instruktør, forklarer hun. Prædikatet som stortalent trækker hun dog på smilebåndene over. ”På et tidspunkt tænkte jeg: ’Nu kan I ikke længere kalde mig den unge fremadstormende instruktør’, for jeg har været færdiguddannet i otte år,” siger instruktøren,

der flere gange har modtaget Reumert-prisen og tilbage i 2015 blev belønnet med Kronprinsparrets Kulturpris. ”Det mellemmenneskelige er altid stærkt i Elisa Kragerups dramatisering, og hun formår ved sine greb at ramme publikum, så forestillingen er medrivende og bliver siddende længe i kroppen efter tæppefald. Elisa Kragerup er en nyskabende og samlende kraft i dansk teaterliv, og hun mestrer at skabe forestillinger både til dem, der er vant til at gå i teatret, men

bunden. Med et niveau så højt, at det bliver erklæret, at Fredericia Teater på flere områder har overhalet Broadway. Dén historie udfoldes i en ny bog af Christian Have og Mikkel Elbech. Bogen låner sin titel fra et af teaterchef på Fredericia Teater Søren Møllers centrale mantraer: ”Hvis man ikke sigter, kan man heller ikke ramme”.

turhistorie, hvor kunstnere søgte til Skagen for at forevige det stærke lys og den storslåede natur i deres malerier.

Her på toppen af Danmark møder vi ægteparret Marie og P.S. Krøyer, som lever et harmonisk kunstnerliv, lige indtil den svenske komponist Hugo Alfvén melder sin ankomst. Blandt de medvirkende vil være Silke Biranell (Marie Krøyer), Tomas Ambt Kofod (P.S. Krøyer), Nicoline Siff Møller (Anna Ancher), Jesper Lundgaard (Michael Ancher), Anders Bircow (Fiskeskipper og italiensk kok) og Joachim Knop (Hugo Alfvén).

løgne. Den østrigske, enfant terrible-dramatiker Werner Schwab debuterede i 1990 med ”Præsidentinderne” – det første af fire dramaer, der fik samlebetegnelsen fækaliedramaer. Stykket er et sønderrivende råb fra samfundets bund. Europas skraldespand.

Fra den 22. oktober til den 24. november rejser det intense, modbydelige og morsomme stykke, nu iscenesat af Thomas Bendixen, rundt i hele landet med stop i blandet andet Rønne, Roskilde og Randers.

Schwab døde af alkoholmisbrug i 1994, bare 35 år gammel, men nåede fra sit gennembrud til sin død at skrive 15 stykker og sætte et skelsættende aftryk på den europæiske dramatik. Lige nu får hans stykker en renæssance på de europæiske scener.

Elisa Kragerup, der bor i København med sin kæreste, er født i 1979 og vokset op i et kunstnerhjem i Nordsjælland. Hendes første møde med teaterverdenen fik hun som syvårig, da hun tog med sin kapelmester-far på arbejde på Nørrebro Teater. Her fik hun en lille rolle som et af børnehjemsbørnene i musicalen ”Annie”. Fra da af var hun solgt til teatret og til den følelse af fællesskab, hun oplevede både på og bag scenen.

Erik Jacobsen er bestyrelsesformand på Betty Nansen Teatret og var for et år siden med til at ansætte den nye direktør. Han har fulgt Elisa Kragerup fra karrierens spæde start, hvor han selv var teaterdirektør på Det Kongelige Teater. Alligevel har han svært ved at sætte ord på, hvad det er, hun kan. ”Se et af hendes stykker,” siger han med et grin, inden han fortsætter: ”Hun er dybt original i den måde, som hun skruer sine stykker sammen på. Det gælder uanset, om det er klassiske eller nye forestillinger. Og det passer som fod i hose til J Betty Nansen Teatret.”

kort nyt om Scene&Kultur Festival vender historien på vrangen

I en præstationsfikseret nutid præget af nulfejlskultur og fotofiltre vender Golden Days Festival 2018 vrangen på historien og dykker ned i vores kulturhistoriske skønhedspletter, de oversete tracks, director’s cuts, fodnoterne, vildskuddene og historiens missing links. Målet er at lære af eksperimentets og den vilde tankes kraft, for det er ofte i grænselandet mellem sammenbrud og nybrud, at verden ændrer sig.

Sammen med en lang række samarbejdspartnere byder festivalen på mere end 200 arrangementer i hele hovedstadsområdet fra den 7. til den 23. september. Gennem litteratur, arkitektur, musik, film, kunst, scenekunst og samfundsstof undersøger festivalen vores fælles bagkata-

log og giver et alternativt blik på historien. ”Historiens Bsider” nuancerer vores blik på historien, på os selv og på den fremtid, vi er i gang med at skabe.

Ny bog om Fredericia Teater Historien om Fredericia Teaters forvandling fra egnsteater til international sensation er uden lige i dansk teaterhistorie.

På blot en håndfuld år er teatret gået fra at være lukningstruet til at kunne sælge 180.000 billetter til én og samme forestilling. Fra at være en undseelig aktør i det danske kulturliv til at høste massiv anerkendelse, såvel nationalt som internationalt.

Fra primært at lave opsætninger af eksisterende forestillinger til at udvikle sine egne produktioner helt fra

Nyopsætning af ”Lyset over Skagen” Den gribende historie om skagensmalerne og det skrøbelige ægteskab mellem Marie og P.S. Krøyer vækkes i sommeren 2019 igen til live, når en nyopsætning af musicalen ”Lyset over Skagen” rejser landet rundt. ”Lyset over Skagen”, der første gang blev opført i 2007, er fortællingen om en af de vigtigste epoker i dansk kul-

”Præsidentinderne” på turné Tre rengøringskoner fra den nederste del af samfundet tørner dette efterår sammen og punkterer hinandens livs-

Operaen kommer til Skive

Skive Opera Festival løber af stablen for tredje gang dette efterår. Festivalen byder på internationale stjerner og forestillinger af høj kunstnerisk kvalitet med blandt andet en helt ny udgave af Shakespeares ”Hamlet” på programmet.

I alt kan tre fantastiske operaoplevelser opleves i Kulturcenter Limfjord fra den 15. til den 23. september: En stort anlagt italiensk Opera Gala, Shakespeares ”Hamlet” og Rossinis ”Barberen fra Sevilla”. Hovedrolleindehaveren i både ”Hamlet ”og ”Barberen fra Sevilla” bliver den 37-årige brasilianske stjernebariton, Fernando Araujo.

J

11. august - 26. september 2018

MINDEUDSTILLING Alexander Steffes Repræsenteret, udvalgte:

Alexander Steffes, født 1937 i Tyskland, døde juli 2018. Han var uddannet grafiker og desuden 1970-80: Studier på Det Kgl kunstakademi, København og Statens Museum for kunst, Malmø. Kunsthistorie på Københavns universitet, bl.a. hos Mette Wiwel.

Han har siden 1985 arbejdet med litteraturbilleder, en grafisk collage komponeret af citater fra den klassiske litteratur, tegning, maleri samt papirklip.

Alexander Steffes 1937 - 2018

Stiftung Preußischer Kulturbesitz, Berlin.

Statslige kunstsamling, Dresden.

Det Kgl Bibliotek, København.

Humanisternes hus, Odense.

Schiller National Museum Hollands nationalmuseum „Buch“, Den Haag.

Universitetsbiblioteket, Frankfurt Am Main.

Kølns Kunstsamling.

Enskilda Banks kunstsamling, Stokholm.

Collection Van Dongen, Maastricht, Holland.

Moskvas kunstsamling.

Anna Achmatowa-Museum, St. Petersburg.

Toyo Pianomuseum, Hamamatsu, Japan.

Store privatsamlinger i USA og England.

Alexander Steffes blev født i en af Tysklands mest vanskelige perioder. Uagtet dette, formåede han at fremhæve og holde fast ved den skat og kvalitet, der ligger i den tyske klassiske litteratur samt ikke mindst at vende sig mod en ny tid. Med sine værker udfordrede han både unge og ældre til at forholde sig til eksistentielle spørgsmål.

Der er på en gang noget både provokerende, men også forløsende over blandingen af klassisk litteratur og så et moderne grafisk udtryk samlet i en collage.

Alexander Steffes har opnået stor international anerkendelse.

Indtægterne fra salget går efter Alexander Steffes ønske ubeskåret til støtte af arbejdet på Galleri Emmaus.

Finn Søborg: Storpolitik. 60x80 cm. Kr. 1.400

Kaj Munk I 40x30 cm. Kr. 600

Kaj Munk III 70x50 cm. Kr. 1.500

Søren Kierkegaard IV 18x15 cm. Kr. 350

Galleriets åbningstider onsdag - lørdag kl. 13-17 Kontakt info@galleri-emmaus.dk • www.galleri-emmaus.dk Højskolevej 9 • 4690 Haslev • T: 5443 5433

Søren Kierkegaard V 21x15 cm. Kr. 350

Exquisite Prague 50x40 cm. Kr. 1.600

Litteraturbillede I 51x40 cm. Kr. 1.600

NYT PROGRAM

Den Kongelige Ballets Giselle TV·2 | SKAM | Alex Vargas | Flashdance | Placido Domingo Madeleine Peyroux | Ringenes Herre Live med Aarhus Symfoniorkester

PROGRAM 2018 / 19

find det på musikhusetaarhus.dk