Scene&kultur

Scene&Kultur TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 3. FEBRUAR 2018

Moses og Ramses er hovedpersonerne, når Fredericia Teater har verdenspremiere på Disneymusicalen ” “Prinsen af Egypten”.

F OTO : E M I L I A T H E R E S E

Sorgen rykker ind på scenen Det vælter ind med nye teaterstykker, der går helt tæt på sorgen og døden. Her foto fra Odense Teaters forestilling ”Forbrændt”.

Side 28

Side 8

Mormoner og morskab Kasper Holten er vendt tilbage til dansk teater med iscenesættelsen af ”The Book of Mormon”.

Side 6

læs også • Komedie om veninder: Teatret skal have plads til kvinder og til alderdom. Side 11

læs også • Koncerter: Tenoren Mads Elung-Jensen er aktuel med koncertrækken ”Vort Svage Mod”, der tematiserer kunst og kamp.

Side 26

• Et populært fag: Skuespiluddannelsen har base tre steder, og interessen for at komme ind er stor.

Side 16

• ABBA: Musicalen ”Chess” opføres for første gang på dansk.

Side 18 oo 25

• Danmarks-mosaik: Syv teatre går sammen om en fælles forestilling. Side 24 F OTO : K E V I N B U R N E

REVISOREN EN KORRUPT OG BINDEGAL KOMEDIE 17. F E B .

F OTO : L E I F T U X E N

8 . A P R . 2 018

BILLETTER FRA 100 KR. PÅ NBT.DK

2 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. februar 2018

Sorg i sinde og sorg på scenen En vigtig tendens i den nye teatersæson er sorgbearbejdning. Det siger noget væsentligt om tiden, at det angivelige tabu om død og sorg er brudt

kommentar AF MICHAEL BACH HENRIKSEN bach@k.dk

Dansk teater er bestemt ej blot til lyst, som det hedder med en berømt formulering. Slet ikke i den nye sæson, hvor det nærmest vælter ud med forestillinger om sorg. At miste, at sørge og at italesætte savn er blevet en regulær tendens i scenekunsten.

Det kan man læse meget mere om på side 28 i dette tillæg, hvor vi

Vind et gavekort på 500 kroner til Imerco 3 Svarene på spørgsmålene i quizzen findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K og mærk kuverten ”Scenequiz”, eller send pr. mail til konkurrence@k.dk.

3 Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest fredag den 9. februar klokken 13. Vi offentliggør navnene på vinderne lørdag den 10. februar.

3 De første tre rigtige besvarelser, vi trækker, får tilsendt et gavekort

bringer en række nye og tidligere bragte artikler om den aktuelle sæson på landets scener. Ambitionen er at skabe overblik over den nye sæson, som den udspiller sig på scenerne over hele landet, med særligt fokus på tro, etik og eksistens.

Og det er der masser af i førnævnte tendens om sorg på de skrå brædder. En dør er tydeligvis blevet åbnet til et eksistentielt mørkeland, hvor det er blevet accepteret at tale om sorg og ikke lægge låg på følelserne.

Men har vi så sproget til det? Kan det organiserede kirkeliv, som de

WWMåske er det nye,

at vi ikke vil ’nøjes’ med at overtage tidligere generationers ord for tab og sorg, men ’sætte egne ord’ på.

fleste danskere kommer i kontakt med ved dødsfald, imødekomme behovet for, hvad man i mangel af bedre kalder sorgbearbejdning?

Disse og mange flere spørgsmål rejser sig nu, hvor tabuet om de efterladtes følelser efter et dødsfald synes at blive brudt.

Omvendt må man også spørge, om det overhovedet er korrekt, at døden før var så tabubelagt?

Teatret har da alle dage beskæftiget sig med de store følelser før og efter døden, ligesom kristendommens grundtekster og salmebogen

har masser af ord for sorg.

Men måske er det nye, at vi ikke vil ”nøjes” med at overtage tidligere generationers ord for tab og sorg, men ”sætte egne ord” på.

Og det er hverken nemt eller nødvendigvis ønskværdigt. Er mine egne ord bedre end Shakespeares? Det er spørgsmål og overvejelser som disse, de mange interessante sorgstykker på landets scener inspirerer til.

God fornøjelse med tillægget, med samtalerne om sorg og med det liv, man skal huske at leve, inden J døden kommer.

Quiz med om Scene&Kultur 3 1. Hvad hedder skuespilleren, der spiller Moses i ”Prinsen af Egypten”?

3 6. I hvilke tre byer har Den Danske Scenekunstskole base?

3 11. Hvem spiller hovedrollen i ”Techno”?

3 2. Hvor mange Tony Awards har stykket ”The Book of Mormon” modtaget?

3 7. Hvad hedder chefen for Odense Symfoniorkester?

3 12. Hvor mange teatre medvirker til ”Danmark, mit fædreland”?

3 3. Hvilket år udkom Peer Hultbergs roman ”Requiem”?

3 8. I hvilket år er Stig Rossen født?

3 13. Hvad hedder Liv Ullmann og Ingmar Bergmans datter?

3 4. Hvilket teater opfører ”Dæmoner”?

3 9. Hvad hedder de to ABBA-medlemmer, der har komponeret ”Chess”?

3 14. På hvilket teater opføres ”Troen og Ingen?

3 5. I hvilken krig døde Gustaf Munch-Petersen?

3 10. I hvilken by ligger Teatret Møllen?

3 15. Hvem har skrevet romanen ”Intet”, der iscenesættes på Odense Teater?

til Imerco på 500 kroner.

Udgivet af Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Michael Bach Henriksen | Layout: Mie Petersen | Tryk: Dagbladet i Ringsted

D E B U S SY, S A I N T- S A Ë N S & B R A H M S | 22.— 23. F E B

HARMONISK HELSTØBT

Visse værker fødes fuldkomne. Ligeså med aftenens solist, der er første kvindelige solocellist på Deutsche Grammophon i selskabets 120-årige historie.

L Ø R DAG S KO N C E R T E N * 24. F E B K L . 13.00

DEN FØRSTE TRIUMF

Vi opfører Brahms episke Symfoni nr. 1, der trods sin status som første symfoni besidder alle de storladne og melodiske kvaliteter, der gør den til en øjeblikkelig – og massiv – klassiker.

W E B E R , S C H U M A N N & SV E N D S E N | 15 .— 16. M A R

S C H U B E R T & TJA J KOV S K I J | 22. M A R

STORM OG STILLE

I FULDT FLOR

F E B — M A R 2018

Romantisk drømmeri, eventyr, store følelser og national stolthed. Her er koncerten, der har det hele.

Fortab dig i følelsernes vældige vildnis og sprudlende symfonier sammen med blomstrende komponister – og en prisvindende dirigent.

MUSIKHUSET AARHUS SY M F O N I S K S A L 100-28 5 K R * S Æ R P R I S H E L E S A L E N 80 -15 0 K R

A A R H U S SY M F O N I . D K

4 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. februar 2018

Kort nyt om Scene&Kultur AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk

andre Thomas Mørk, Patricia Schumann, Kristian Holm og Mette Døssing.

Lollike sætter kniven i sundhedsvæsenet

”La Traviata” på danmarksturné

Den samfundsdebatterende dramatiker Christian Lollike har fejret mange triumfer på Aarhus Teater, hvor han i en periode endda var husdramatiker. Hans nyeste udspil havde urpremiere på landsdelsscenen i går, og denne gang er hans fokus det danske sundhedsvæsen. Med forestillingen ”Hospitalet” lægger han op til en absurd komedie, hvor læger serverer dødsbeskeder, som om de talte om aftensmad, og hvor sygeplejersker giver patienterne angstdæmpende medicin for at kunne nå deres arbejde. Midt i det hele står sygeplejersken Una, der føler sig splittet mellem sit eget sygeplejeløfte og hospitalets effektiviseringsplaner. Hun er bevidst om, at grænsen for længst er nået, og spørgsmålet er nu, hvor drastiske midler der skal tages i brug for at blive hørt. Instruktion og scenografi er lagt i hænderne på norske Runar Hodne og Franciska Zahle. ”Hospitalet” spiller i Aarhus indtil 10. marts, hvorefter den flytter til Teater Sort/Hvid i København i perioden 16. marts til 14. april. Skuespillerne er blandt

Penge eller kærlighed? I Giuseppe Verdis opera ”La Traviata” er det valget, som den smukke prostituerede Violetta stiller sig selv over for. Hun vælger kærligheden til sin Alfredo, men beslutningen viser sig at få frygtelige konsekvenser. Verdis mesterværk er i dette forår Den Jyske Operas turnéforestilling. Verdi skrev operaen i 1853, men i Den Jyske Operas nye version er handlingen henlagt til et luksuriøst og dekadent miljø i Paris anno 1930’erne. ”Musikken passer perfekt til operaens heltinde Violetta. Hendes skæbne er hjerteskærende, og partituret indeholder en overflod af uforglemmelige melodier, som gennemstrømmes af stemning og drama,” siger newzealandske Tecwyn Evans, der står for den musikalske ledelse. Ifølge ham foretrækker Verdi intimitet og klarhed frem for ekstra fyld, og komponistens opmærksomhed er på dramatiske musikalske detaljer, der driver historien frem mod den tragiske slutning. Operaen har haft premiere i Aarhus, hvor den spiller indtil 10. februar. Herefter turnerer

Den Jyske Opera med forestillingen frem til 23. marts, hvor de besøger Herning, Randers, Aalborg, Kolding, Vejle, Esbjerg, Flensborg, Sønderborg, Odense, Hillerød, København, Albertslund og Vordingborg.

Panik før pensionen

0 Stine Schrøder Jensen, Karen-Lise Mynster og Mads Brolin-Tani i forestillingen ”Stå fast”. – Foto: Camilla Winther.

Det Kongelige Teater tager nej-hatten på Bare sig nej, fyr din coach og drop det evige mantra om omstillingsparathed. Det budskab gik rent ind i den danske befolkning via psykologi-professor Svend Brinkmanns bog ”Stå fast”. Nu rykker den debat også ind på teatret, nærmere bestemt Det Kongelige Teaters skuespilhus i København. Her stiller instruktør Kamilla Wargo Brekling i forestillingen ”Stå Fast” sig sammen med sit hold på Brinkmanns skuldre og stiller blandt andet spørgsmålet om, hvordan vi kan vende selvindsigt til udsigt til andre, få meningsløsheden til at give mening og indse, at døden er en forudsætning for meningen med livet. Forestillingen spiller indtil den 29. maj og de medvirkende er: Stine Schrøder Jensen, Karen-Lise Mynster og Mads Brolin-Tani.

Jane har i 30 år haft fokus på karriere og arbejdsliv og har været mindre interesseret i kærlighed og hjemmeliv. Men som 66-årig går hun pludselig i panik. For hvad hvis hun aldrig møder kærligheden igen, og hvad hvis hendes sexliv fortsætter med at være nærmest ikke-eksisterende?

Det er udgangspunket i forestillingen ”Inden jeg fylder 67”, der er baseret på den afdøde amerikanske forfatter Jane Juskas bog ”A RoundHeeled Woman”, og som har Kirsten Lehfeldt i hovedrollen. ”Kirsten Lehfeldt tager os på en svimlende rundtur i de kvinders univers, der står ved indgangen til deres tredje alder,” siger Pia Rosenbaum.

Hun har instrueret forestillingen og kalder den en smuk, menneskelig historie om, at når man handler på noget, man længes efter og rækker ud efter det, så får man måske noget helt andet og uventet oveni. ”Inden jeg fylder 67” spiller på Hofteatret i Kø-

benhavn frem til den 7. februar, og derefter tager holdet på turné rundt i hele landet fra 9. februar til 28. marts.

Foruden Kirsten Lehfeldt medvirker blandt andre Stig Hoffmeyer og Troels II Munk.

Komedie om feminisme Engang var feminister ret let genkendelige, men sådan er det ikke i dag, hvor feminismen har mange forskellige ansigter. Det tema sætter Teatret Svalegangen i Aarhus fokus på i en såkaldt etagekomedie med titlen ”Grab them by the pussy”. Her møder vi: Sally og Mikkel på 2. sal, der er uenige om, hvorvidt de skal have børn eller ej, Lisbeth på 1. sal, der drømmer om et barn med kæresten Tina, parret Thorbjørn og Annabella på 3. sal, der forsøger at opdrage deres barn kønsneutralt, og kvinden på øverste etage, der har fyldige læber, og hvis lejlighed dufter af syntetiske jordbær. ”Der vil aldrig kun være én opfattelse af feminisme. Derfor har vi brug for at få konkretiseret og reflekteret ligestillingsdebatten på nye måder,” siger Per Smedegaard, der er kunstnerisk chef på Svalegangen, om forestillingen. Forestillingen har premiere den 7. april og spiller J fra til den 5. maj.

CSopenhagen oloists

BACH JOHANNESPASSION

CYRANO RUSSISK STJERNEINSTRUKTØR ISCENESÆTTER CYRANO Yuri Butusovs udfordrende iscenesættelser er kult i det internationale teatermiljø, hvor hans forestillinger trækker fulde huse og vises i biografer verden over. Forvent en stor, overvældende, overraskende kunstnerisk oplevelse.

DRAMA 28.02. – 17.03.2018 STORE SCENE

AALBORGTEATER.DK JERNBANEGADE 9-11 9000 AALBORG BILLETSERVICE 96 31 60 20 FIND AALBORG TEATER PÅ

Sangere: Anna Wierød, Sophie Thing Simonsen Nana Bugge Rasmussen, Simone Rønn Doron Florentin, Erlend Tyrmi, Rasmus Gravers Rasmus Kure Thomsen, Steffen Bruun Solistisk kor og orkester på barokinstrumenter Dirigent: Jonathan Ofir

Helligåndskirken, Kbh., 24.3.2018 kl. 15 Sct. Mariæ kirke, Helsingør, 25.3.2018 kl 16 Billetter af 200 kr. på Ticketmaster.dk (+gebyr) og på stedet 1 time før koncerten

www.copenhagensoloists.dk

Støttet af: Toyota Fonden Augustinus Fonden Oticon Fonden Dansk Kapelmesterforening Københavns Kommune Helsingør Kommune

Scene&Kultur | 5

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. februar 2018

Kort om Scene&Kultur AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk

bekendtgør, at han er den bedste til alt. For Lillebror bliver han i hvert fald verdens bedste legekammerat – også selvom den lille mand lyver, praler og flyver rundt i hele lejligheden, hvor han ødelægger ting. Lillebror får skylden for det hele, for ingen vil tro på, at Karlsson findes. Karlsson spilles af Jakob Moth-Poulsen og Lillebror af Jens Kepny Kristensen. Forestillingen sættes i scene af Martin Nyborg og scenografien er skabt af Frederikke Dalum. Skoleforestillingen spilles to gange om dagen frem til den 10. februar og igen fra den 2. til 27. marts.

vittighedsfulde kvinders oprørte hav i en verden, der synes at være af lave.

Cabaretbåd med Sebastians sange

Et hverdagstjek af tidens børnefamilier

På landets eneste kabaretbåd, Café Liva, der ligger for anker i københavnske Nyhavn, spiller man i øjeblikket en cabaret over Sebastians sange. ”Måske ku vi” er titlen, og på scenen står skuespiller Mette Marckmann.

Hun fortolker, med Sebastians tilladelse naturligvis, en stor portion af hans sange og tegner derigennem et portræt af Danmark gennem de seneste 40 år. Det er både et humoristisk, sørgmuntert og indimellem skarpt satirisk billede af et velfærdssamfunds ud- og afvikling. Mette Marckmann har tidligere fortolket Trilles sange i kabareten ”Et lille lys i mørket”. Senere dette forår opfører Café Livas kunstneriske leder Jacob Morild forestillingen ”Så det”, hvor han blandt andet causerer over, hvorfor vi danskere tilsyneladende bliver mere utilfredse med alderen.

Med sig på scenen har han ved den lejlighed sin maskot Pingvinen og bassisten og komponisten Eva Skipper.

Kabaretbåden slutter foråret af med forestillingen ”ÅH...”, der betegnes som en musikalsk sejltur gennem to sam-

Børneopdragelse kender vi, men hvordan står det til med voksenopdragelsen? Det spørgsmål stiller Teater Hund & Co, der fra 14. februar til 4. marts spiller forestillingen ”Far, Mor & Børn – hver dag” på biblioteket i Københavns nordvestkvarter. Her sætter instruktøren Methe Bendix forældre i voksenologisk have, hvor videnskabsmænd kan afprøve eksperimenter på dem. Her undersøges det blandt andet, hvordan de voksne reagerer på computerspil og børns spirende kærlighedsliv, og hvor pressede de bliver, hvis deres børn skal tisse, mens de kører bil. Forestillingen er tilegnet 5-12-årige børn og deres voksne.

Karlsson på taget i Aalborg Dette års skoleforestilling på Aalborg Teater er Astrid Lindgrens folkekære ”Karlsson på Taget”. Her møder vi den lille trinde mand Karlsson med propellen på ryggen, der pludselig en dag kommer flyvende ind gennem vinduet til Lillebrors værelse og frejdigt

C A F È

0 Store og Lille Edith: Sue Hansen Styles og Sira Stampe. – Foto: Rickard Stampe Söderström.

Livsløgn som selvopholdelsesdrift Baseret på den amerikanske dokumentarfilm ”Grey Gardens”, der nærmest har kultstatus, har Teatret ved Sorte Hest i København skabt forestillingen ”The Art of Falling”, der har premiere 20. april. Handlingen foregår i en voldsomt forfalden rigmandsvilla i det mondæne East Hampton nord for New York. Her bor Store og Lille Edith Bouvier Beale – to kvinder, der engang tilhørte den privilegerede amerikanske overklasse, men nu lever som fattige og forarmede. Omgivet af katte, vaskebjørne, tomme konservesdåser og stadigt voksende bunker af skrald har de status af vagabonder, og livsløgnen om deres egne musikalske begavelser er deres vigtigste selvopholdelsesdrift. Til Sorte Hest har forfatteren og dramatikeren Sara Stridsberg skabt ”The Art of Falling” som en absurd og tragisk komedie, der kan forstås som en smertelig hyldest til alle, som hårdnakket insisterer på deres egen anderledeshed. Peter Dupont Weiss har instrueret og Mie Riis er scenografisk konsulent. Forestillingen spilles på engelsk.

L I V A

MÅSKE KU’ VI -EN SEBA STIA N -CA BA RE T

Orfeus og Eurydike i Odense Den udødelige myte om kærlighed, tab og mod ”Orfeus og Eurydike” spilles fra 20. februar på Den Fynske Opera som et møde mellem opera, teater og moderne dans. Det er instruktøren Giacomo Ravicchio, der har samlet et hold af musikere, videokunstnere, skuespillere, dansere og operasangere for at skabe sin egen multikunstneriske version af den klassiske fortælling. Danseren Mark Philip deler titelrollen som Orfeus med operasangeren Josefine Andersson. Sammen udtrykker de to Orfeus’ følelser på scenen gennem dans

og sang. ”Der er lange partier i musikken uden markerede tællinger, som gør, at bevægelserne skal forlænges helt ekstremt. Når Josefine synger, er det ren benzin til bevægelserne,” siger Mark Philip. Også den anden store titelrolle som Eurydike deles af en danser og en operasanger.

Når intet betyder noget Forfatteren Janne Tellers ungdomsroman ”Intet” er oversat til 14 sprog og kendt af både børn og voksne over hele verden. I dag har ”Intet” premiere på Odense Teaters scene Værkstedet, og tilskuerne her vil møde drengen Pierre Anthon, der kravler op i et træ og nægter at komme ned. Siddende i træet råber han til sine klassekammerater, at intet har betydning.

Det nægter de at acceptere, og begynder derfor at samle en fælles dynge af betydning.

I begyndelsen er det småting som en sandal og en ørering, og senere bliver der mere alvorlige ting som en dagbog.

Forestillingen er iscenesat af Maria Kjærgaard Sunesen og de medvirkende er Malene Melsen, Githa Lehrmann, Benjamin Kitter, Peter Høgsbro, Nicolai Jandorf, Benjamin Boe Rasmussen og Sophie Bredal Zinckernagel.

J

P R Æ S E N T E R E R

SÅ’ ET D Med Jacob Morild & Eva Skipper

Spilleperioder: 27. Februar - 24. Marts

Med Pernille Sørensen & Mette Marckmann

Fred.Borg Amts Avis ★★★★★ Politiken ❤❤❤❤ : “Herlig hyldest!”

BT ★★★★: “Så smukt kan dansk lyde!”

Scenekanten ★★★★: “En lille genistreg” Spilleperioder: 16. Januar - 17. Februar

Billetbestilling: cafeliva@mail.dk, billetten.dk & teaterbilletter.dk

Spilleperioder: 11. April - 12. Maj

www.cafeliva.dk

– Det var LIVA der manglede!

6 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. februar 2018

Mormoner som morskabsteater

Kasper Holten er vendt tilbage til dansk teater med iscenesættelse af musicalen ”The Book of Mormon”, som han ser som et satirisk oprør mod forargelsens tidsalder

interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Marketingafdelingen på Det Ny Teater beskriver selv musicalen ”The Book of Mormon” som en ”grænseoverskridende og uanstændigt morsom musical”. For den er skrevet af skaberne af tegnefilmsatireserien ”South Park”, Trey Parker og Matt Stone, der er kendt for ikke bare at gå over stregen, men nærmest at spæne over stregen uden at se sig tilbage i deres komik.

Og det gør de også her, hvor de inspireret af deres eget yndlingsafsnit fra ”South Park” – om netop mormonerne – har lavet en musical, som næsten er skabt til at forarge publikum: ”Den går til stregen, så går den over stregen, og så går den et pænt stykke videre endnu.

Første gang jeg selv så stykket, sad jeg i 20 minutter og tænkte ’nej, det kan man ikke’, men så bliver de ved og går så langt over grænsen, at man ender med at måtte grine afvæbnende ad sin egen forargelse, fordi man ikke kan lade være. Og sådan står de i virkeligheden på skuldrene af det 20. århundredes absurde teater, hvor man opdagede, at naturalismen ikke kunne rumme vores virkelighed, fordi verden nogle gange føles absurd,” siger Kasper Holten, der har instrueret musicalen som en af sine første opgaver, siden han fratrådte sin store stilling som operachef på Royal Opera House, Covent Garden i London.

Det er også hans første iscenesættelse af en musical i otte år, men han sagde straks ja, da han havde læst manuskriptet. ”Jeg sad faktisk og læste manuskriptet i en taxa fra La Scala i Milano, hvor jeg var ved at iscenesætte en af de mest sorte og dramatiske gyseroperaer, der findes – ’Skruen strammes’.

Men nu sad jeg og læste dette manuskript, som var så morsomt skrevet, at jeg, som jeg husker det, næsten var ved at tisse i bukserne af grin, så jeg sagde ja med det samme,” siger Kasper Holten og tilføjer: ”Min hemmelige lidenskab er faktisk også at lave komedie, og det har jeg ikke fået lov til så tit.

For når man laver opera, som jeg jo elsker, så er det tit ’hjerte rimer på smerte’ og i den dur.

Men de få gange, jeg har lavet komedier, har jeg virkelig elsket det. Der er noget utrolig svært og udfordrende ved det. Med en lidt åndsvag metafor er det lidt som at være med i ’Den store bagedyst’, man skal lave noget, der ser let og elegant ud, men samtidig kræver det enormt godt håndværk og en enorm præcision,” siger Kasper Holten, som læste alt det ind i ”The Book of Mormon”, da han læste det ”livsbekræftende manuskript”. For selvom det går over stregen, sidder det også lige i skabet, mener han:

0 Intet er helligt på scenen, når Det Ny Teater sætter ”The Book of Mormon” op. Her ses et billede af prøverne inden premieren, der fandt sted den 25. januar. – Foto: Leif Tuxen.

The Book of Mormon Fra den 25. januar sætter Det Ny Teater musicalen ”The Book of Mormon” op.

Det er Kasper Holten, der har iscenesat forestillingen, der fortsætter frem til den 13. maj.

”Det er simpelthen bare godt skrevet. Og det er altid forudsætningen for at lave noget godt, at manuskriptet er godt.

Det er svært at lave komedie, men de her gutter har en evne til at skrive præcist med en knaphed i replikkerne, når de laver en vittighed. Det er som at arbejde med et stykke kød, hvor alt overskudsfedtet er skåret væk.

Og så er det simpelthen utrolig morsomt skrevet, og det tror jeg også er hemmeligheden bag dens succes,” siger Kasper Holten og peger på, at musicalen nærmest er blevet en turistattraktion på Broadway i New York og i Londons West End, hvor musicalen siden 2011 er blevet en af teaterhistoriens mest prisvindende og bedst anmeldte musicals.

Hele ni Tony Awards er det blandt andet blevet til, mens New York Times har kaldt forestillingen ”Dette århundredes bedste musical”.

Den er i øvrigt også komponereret af samme komponist, der stod bad Disneys ”Frost”, Robert Lopez. Og i øjeblikket sættes den op i både Oslo, Stockholm og København, der som de første steder uden for London og New York har fået lov til at sætte den op. Måske fordi det

sekulære Skandinavien er et trygt teststed for religionssatire.

Musicalen følger to missionærer fra Salt Lake City, der sendes til Uganda for at udbrede kendskabet til Mormons Bog, men intet går som planlagt. ”Stykket gør grin med alt og alle. Især dem, der tager sig selv alvorligt. Men i virkeligheden handler stykket for mig ikke så meget om tro. Det handler mere om den personlige dannelsesrejse. Nogle mennesker er vokset op med en hel masse regelsæt for, hvordan man burde være, men man må også finde ud af, hvordan man kan eksistere i verden uden at arve alle regler fra sine forældre,” siger Kasper Holten, der på den måde mener, at de to unge mormoner, som forestillingen følger, kan ses som et eksistentielt billede, som mange nok kan spejle sig i: ”Forestillingen handler dybest set om to unge hvide mænd, der rejser ud i verden og tror, at de har svarene på alle ting og skal lære andre, hvordan man opfører sig, men så opdager de, at virkeligheden ikke passer til deres regler, så det er også satire med noget på hjerte,” siger Kasper Holten og tilføjer, at stykket også gør op med tidens trang til at hidse sig op over alting:

”Vi lever i forargelsens tidsalder, og det kan nogle gange være godt – #MeToo har oplagt været en god ting i min branche, hvor vi er begyndt at snakke om nogle ting, vi ikke snakkede om før. Men meget af forargelsen i vores tid handler også om småting. Jeg ser den sure gamle mand i mig selv, når mit fly er forsinket. I gamle dage ville jeg være gået hjem og have talt med min kone om det, men i dag skriver jeg det straks på Twitter.

Og sociale medier har givet os alle sammen adgang til at hælde al vores galde over i én stor sø af offentlig galde. Det kan føles, som om vi alle sammen oplever ting med den hensigt at finde ud af, hvordan vi dog kan blive forargede. Og det tager stykket fat i ved at gøre os så forargede, at man ikke kan lade være med at grine ad det.”

Han afslører, at der undervejs både bliver gjort grin med Jesus, Satan, Hitler og ikke mindst mormonerne, men det er også skrevet med en kærlighed til karaktererne, mener han. ”Det er nok i virkeligheden nøglen til god humor. For stykket lykkes på en gang med at holde folk ud i strakt arm og samtidig holde dem tæt ind til hjertet. Det formår på en gang at

være sylespidst og have en kærlighed til de mennesker, som står på scenen. Uden det tror jeg bare, at det ville blive kynisk.”

Man kan så mene, at det er en gratis omgang at gøre grin med slipseklædte mormoner, der ikke under sig selv en kop kaffe, men til gengæld helst skal leve op til glansbilledidealet om den store lykkelige familie. Men alting skal ikke handle om for eksempel muslimer, svarer Kasper Holten: “Efterhånden kan man ikke tale om noget højt, uden at det handler om flygtninge, indvandrere og islam. Men stykket handler for mig i virkeligheden ikke engang om religionskritik.

Manuskriptforfatterne tager fat om en religion, mormonerne, men det gør de mere, fordi mormonerne med deres for os ret vilde regler, dogmer og systemer giver en god anledning til at vise, at alle mennesker kommer med deres egen verdensopfattelse, der støder sammen med virkeligheden i mødet med andre mennesker. Det kan jeg også spejle mig i som ateist. Derfor handler stykket i virkeligheden hverken om muhammedtegninger eller mormoner, men mormonerne bliver brugt som en undskyldning til at gøre grin J med os alle sammen.”

Læs mere og køb dine billetter på www.musikkenshus.dk

i Aalborg

25/02

04/03

30/04

25. FEBRUAR 2018 / KL. 16.00

04. MARTS 2018 / KL. 20.00

30. APRIL 2018 / KL. 19.30

Med mesterdirigent Bertrand de Billy

Unik korlyd i sømandsuniform

DET KONGELIGE KAPEL

WIENER SÄNGERKNABEN

WIENER PHILHARMONIKERNE

Med stjernedirigent Zubin Mehta Mærk romantikken og minderne om dit livs forelskelse skylle ind over dig, når Musikkens Hus slår dørene op til en aften i romantikkens tegn, og nyd tonerne af store romantiske værker af Wagner, Schubert og Brahms fremført af Det Kongelige Kapel og Bertrand de Billy.

Lad lyden af klangfulde harmonier skylle ind over dig og give dig en rus af velbehag, lykke og forundring, og sæt dig godt til rette i Koncertsalens bløde stole, når Musikkens Hus i Aalborg byder indenfor til en bevægende og uforglemmelig oplevelse med Wiener Sängerknaben i selskab med organist Jeremy Joseph.

Når et orkester af den absolutte verdenselite er på programmet, er det nærmest omsonst med en introduktion, men Musikkens Hus er stolt og fuld af forventning, som bare venter på at blive forløst, når det 175 år gamle Wiener Philharmonikerne indtager vores Koncertsal. Det bliver ikke større.

17/04

07/05

17/03

17. APRIL 2018 / KL. 19.30

07. MAJ 2018 / KL. 20.00

17. MARTS 2018 / KL. 20.00

IVETA APKALNA & DAVID ORLOWSKY TRIO ”Wedding”

Musikkens Hus inviterer indenfor til bryllupskoncert. Stjerneorganist Iveta Apkalna og den internationalt anerkendte David Orlowsky Trio fremfører “Wedding” som orgel- og klezmermusik, der har en lang tradition bag sig som bryllupsmusik.

THE GLENN MILLER ORCHESTRA

ANDREA BOCELLI AFTEN

Filmpremiere & Bocellis egen vin og mad

Swing, jazz og bigband-lyd

Selv efter mere end 70 år, kan Glenn Millers musikalske kompositioner stadig høres over hele verden. Nu kan du se frem til at høre den amerikanske orkesterleder og basunists største klassikere ved en særlig koncert med The Gleen Miller Orchestra i Musikkens Hus.

forår 2018

Drøm dig væk til de italienske vinmarker omkring Toscana og få et unikt indblik i livet som populær verdenstenor, når Musikkens Hus inviterer til skandinavisk premiere på filmen “The Music of Silence” - et biografisk drama om den levende legende Andrea Bocellis liv.

JERUSALEM KVARTETTEN / GRARUP & SAXGREN / BOBO MORENO / YAMANDU COSTA / CAROLINE HENDERSON / HARRY POTTER IN CONCERT I & II / GUSTAV PIEKUT / ANTORINI, BJERREGAARD, HOLST & LINNET / CHRIS MINH DOKY / OG MANGE FLERE Lad dig bevæge

8 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. februar 2018

Hittebarnet Moses er på forhånd et hit i Fredericia Den gammeltestamentlige fortælling om Moses og Ramses har alt, hvad en musical skal have i sig, siger teaterchef Søren Møller fra Fredericia Teater om teatrets kommende verdenspremiere på ”Prinsen af Egypten”

interview

Prinsen af Egypten

AF DORTE WASHUUS

3 Har verdenspremiere på Fredericia Teater den 6. april og spiller her frem til 11. maj én dag om ugen i engelsk version samt fem dage om ugen fra 17. april til 20. maj i dansk version.

3 Desuden på Det Kongelige Teaters gamle scene 21.6.-14.7.

2019.

3 Komponist og tekstforfatter Stephen Schwartz.

Manuskript: Philip LaZebnik.

Instruktør: Scott Schwartz.

Koreograf: Sean Cheesman.

3 Diluckshan Jeyaratnam har hovedrollen som Moses.

Rollen som Ramses bliver spillet af amerikanske Jason Gotay. Derudover medvirker 33 skuespillere og dansere fra Danmark og USA samt et orkester på 15 musikere.

washuus@k.dk

Sidste år ved denne tid fik teaterchef Søren Møller et telefonopkald, han aldrig vil glemme. I den anden ende af røret var den berømte amerikanske musicalkomponist Stephen Schwartz, og hans korte spørgsmål var, om Fredericia Teater var interesseret i verdenspremieren på hans nyeste værk ”The Prince of Egypt”. ”Det var et vildt spørgsmål at blive stillet,” husker Søren Møller, hvis hold af danske og internationale skuespillere, dansere og musikere på mandag begynder prøverne på musicalen, der får premiere 6. april.

På trods af teatrets hidtidige succes med masser af udsolgte forestillinger og flotte anmeldelser, er han ikke i tvivl om, at ”Prinsen af Egypten” bliver Fredericia Teaters foreløbige klimaks. ”At en lille provinsby i Danmark bliver affyringsrampe for sådan en premiere, er den største fjer i hatten, vi har fået. Samtidig er det ikke bare en milepæl for os, det er også en milepæl for dansk teater i det hele taget,” siger Søren Møller.

Forud for prøvestarten er gået lange forhandlinger med komponisten og det amerikanske filmselskab DreamWorks Animation, som står bag den succesrige tegnefilm, der ligger til grund for musicalen. Og i det sene efterår også en fem uger lang såkaldt prøveopsætning på musicalen i amerikanske Silicon Valley, nærmere bestemt på The Mountain View Center for the Performing Arts. ”For amerikanerne er det helt normal procedure for en opsætning af det her format. Ved at have publikum i salen over en længere periode kan vi se, hvad der virker, og hvad vi skal gøre bedre. Efter prøveopsætningerne har vi blandt andet valgt at lægge Moses’ første sang helt frem i forestillingen for bedre at kunne forstå hans overvejelser.

Det handler om at få fortalt historien så effektivt som muligt, og små ting kan have stor betydning. Der bliver ikke taget nogen chancer, det hele skal sidde i skabet, når man har hele verdens bevågenhed,” fortæller Søren Møller, der ellers ikke er meget for at røbe detaljer fra musicalen, hvortil der på forhånd allerede er solgt 25.000 billetter.

Hvad han til gengæld gerne vil tale om, er den fortælling, der ligger til grund for tegnefilmen og nu altså også en musical. Udgangspunktet er historien om hittebarnet Moses. der blev

0 Moses (skuepilleren Diluckshan Jeyaratnam) når frem til Det Røde Hav. Billedet er taget ved en prøveopsætning i Silicon Valley i USA i efteråret.

– Foto: Kevin Berne.

prins og siden landflygtig for til sidst at vende tilbage til Egypten og føre sit folk mod det forjættede land Kanaan. Først og fremmest er det historien om israelitternes befrielse fra slaveriet i Egypten, men det er i høj grad også historien om fosterbrødrene Ramses og Moses’ skæbnebestemte opgør med hinanden.

For Ramses skal arve sin fars rolle som Farao, hersker af Egypten, mens Moses, opvokset som Ramses’ bror, men søn af fattige slaver, må se sin sande identitet i øjnene og blive sit folks befrier. ”Der er noget ved de gammeltestamentelige historier, der tiltrækker os, fordi de er så dramatiske. Og for en musical med det helt store teatermæssige og musikalske udtræk, er de en gave.

Men teater fungerer først og fremmest, når der er oplevelser derfra, som vi kan tage med os hjem og tale videre om. Det er der i høj grad i denne her,” siger Søren Møller og tilføjer: ”For mig personligt handler fortællingen om, hvordan vi mennesker rummer andre mennesker, der er forskellige fra os selv, og hvad konsekvensen er, når vi ikke er i stand til det. Den problematik er jo stadig højaktuel. I dag bliver mennesker også revet fra hinanden i religionens navn, og der opstår konflikter på den konto. Det er ikke,

fordi musicalen moraliserer over det, men den stiller spørgsmål, der stadig er aktuelle, og er dermed universel både i tid og handling. Jeg tror, de fleste af os kan føle med Moses i de strabadser, han gennemgår. Det er et stort episk drama, ja, men det er samtidig meget nede på jorden.”

Den altdominerende hovedrolle som Moses spilles af Diluckshan Jeyaratnam, der blev uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i sommeren 2016. Hans halvbror Ramses spilles af amerikanske Jason Gotay, der blandt andet er kendt for rollen som Spiderman i Broadway-musicalen af samme navn. ”Prinsen af Egypten” er teknisk en stor mundfuld for Fredericia Teater, der med den kommer til at lave ting, de ikke har gjort før i deres tidligere musicalproduktioner. ”Vi jagter ikke udstyr for udstyrets skyld, der skal være en begrundelse for det i historien.

Det er der her, og jeg tør godt sige, at vi får mulighed for at lave noget meget spektakulært. Noget, som ikke kan beskrives, men skal opleves,” siger Søren Møller.

Samtidig har holdet bag forestillingen besluttet at opgradere orkesteret fra otte til 15 musikere og først i løbet af de allerseneste

uger er hele mandskabet omkring verdenspremieren faldet på plads.

Stephen Schwartz har store forventninger til samarbejdet med Fredericia Teater. ”Intet gør mig gladere, end at vi skal lave den første produktion af ’The Prince of Egypt’ sammen med Søren Møller og Fredericia Teater. Jeg har kendt og beundret hr. Møller og de nye forestillinger, han har produceret og udviklet, gennem mange år.

Hans seneste triumf med opsætningen af Disneys ’Klokkeren fra Notre Dame’ har bekræftet min tillid til, at det er her, vi har de absolut bedste forudsætninger for at udvikle forestillingen,” siger han.

Også instruktøren, amerikanske Scott Schwartz, erklærer sig begejstret over at skulle arbejde i Fredericia. ”Jeg har længe gerne villet arbejde for dette fantastiske teater, som er et af de førende teatre inden for nye musicals i Europa. Jeg glæder mig til at skabe en produktion, som fokuserer på mennesket i disse ikoniske karakterer, og som bruger teatrets magi til at skabe liv i deres episke rejse. Det er en af de bedste historier nogensinde, og den er dybt forankret hos rigtig mange mennesker fra forskellige kulturer og religioner kloden rundt, siger Scott Schwartz. J

Fredericia Teater 3 Begyndte i 2011 udelukkende at opføre musicals, der aldrig tidligere er spillet professionelt i Danmark. Har nu flere end 150.000 publikummer pr. sæson og har tillige høstet flotte anmeldelser for deres opsætninger.

3 Blandt de største succeser er: ”Aladdin”, ”Shu-bi-dua – The Musical”, ”Klokkeren fra Notre Dame” og den aktuelle ”Seebach”.

DEN GRIBENDE MUSICALKLASSIKER I NY STOR OPSÆTNING

Præsenteres i samarbejde med

Baseret på koncept af

JEROME ROBBINS Efter bog af

ARTHUR LAURENTS Musik af

LEONARD BERNSTEIN Tekst af

STEPHEN SONDHEIM

STORE SCENE FR A 2 3 . M A R T S BILLET 60 – 455 A A R H U S T E AT E R . D K Forestillingssponsor VILHELM KIERS FOND

10

23. februar -7. marts 2018

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. februar 2018

Orkester giver sin by den ultimative gave Odense Symfoniorkester har med opførelsen af den samlede Wagner-ring to gange på to uger givet sig selv den største udfordring i orkestrets historie.

AF DORTE WASHUUS kultur@k.dk

Om hvor lang vej, der er hjem, når vreden har fået os til at løbe af huse.

gruppe38.dk Mejlgade 55B | 8000 Aarhus C Facebook | Instagram | Twitter

For nogle år siden fulgtes chefen for Odense Symfoniorkester, Finn Schumacker, med orkestrets russiske dirigent, Alexander Vedernikov, fra Odense Banegård hen mod Odense Koncerthus. Dirigenten spurgte undrende musikchefen, hvorfor der var gravet et stort hul lige op og ned ad koncerthuset, og i samme øjeblik han fik svaret, opstod der en vild idé i hans hoved. En idé, det dog krævede lidt overtalelse at få musikchefen med på.

I dag er der ikke længere et stort hul, men derimod det nye musik- og teaterhus Odeon ved siden af Odense Koncerthus, og om knap fire måneder bliver den spontane idé ved byggepladsen afleveret som en færdig, ikke-indpakket gave fra Odense Symfoniorkester til den nye nabo: en scenisk opførelse af Richard Wagners ”Nibelungens Ring” to gange på to uger. Det vil sige i alt 30 timers musik og sang med operaerne ”Rhinguldet”, ”Valkyrien”, ”Siegfried” og ”Ragnarok”. ”Det er en kæmpestor mundfuld og den største udfordring, Odense Symfoniorkester nogensinde har givet sig selv,” siger Finn Schumacker.

Musikchefen kender selv indgående Wagners storværk.

Som tidligere tubaist ved Bayerische Staatsoper i München har han flere gange været med til at opføre ”Ringen” og har derfor mærket på egen krop og eget instrument, hvor krævende det er.

Derfor gik han i første omgang med til, at orkestret som en slags opvarmning skulle lave koncertopførelser af de fire operaer. Det er sket i de foregående sæsoner, og nu står orkestret altså over for den ultimative udfordring. ”Det er en fysisk kraftanstrengelse for musikerne at opføre 15 timers musik på meget kort tid, og samtidig er de sceniske opførelser også mentalt udfordrende. Orkestret er eksempelvis ikke vant til at befinde sig i en orkestergrav, hvor de ikke har helt den samme fornemmelse for hinandens lyd. Dertil kommer, at orkestret, der normalt tæller 72 musikere, får forstærkning af cirka 20 musikere, som vi låner andre steder fra,” siger Finn Schumacker.

0 Richard Wagners ”Nibelungens Ring”, der består af de fire operaer ”Rhinguldet”, ”Valkyrien”, ”Siegfried” og ”Ragnarok”, er en kæmpestor mundfuld for et symfoniorkester. – Foto: ritzau/Scanpix.

Odense Symfoniorkester 3 Et af Danmarks fem landsdelsorkestre. Blev grundlagt i 1946, men dets rødder går helt tilbage til omkring år 1800. Orkestret giver årligt cirka 100 koncerter med et repertoire, der strækker sig fra barokken til vor tids musik.

Nibelungens Ring i Odense 3 Richard Wagners operaer ”Rhinguldet”, ”Valkyrien”, ”Siegfried” og ”Ragnarok” opføres to gange i Odeon i løbet af den samme uge. Det sker 22. og 29. maj 2018.

3 Dirigent: Alexander Vedernikov, instruktør: Annechien Koerselman.

Musikchefen kalder Wagner-opførelserne et prestigeprojekt for Odense Symfoniokester og for Odense i det hele taget. Blandt andet har han været i kontakt med de 130 Wagner-selskaber, der findes i verden, og 150 udlændinge, såkaldte Wagnerturister, har allerede sikret sig billetter til den samlede opførelse. ”Fortællingen om gudernes tab af magt til fordel for kær-

ligheden og naturen og Wagner, der i mytisk form tager livtag med alle de store tanker og konflikter i den menneskelige tilværelse, er fantastisk. For de fleste vil det være en særligt stor oplevelse at opleve det episke drama som en helhed. Det er nemlig til stadighed aktuelt i en verden, som er fuld af ledere, der træffer skæbnesvangre beslutninger,” siger Finn J Schumacker.

11

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. februar 2018

Teatret skal have plads til kvinder og alderdom Sonja Oppenhagen er aktuel i Folketeatrets komedie om tre aldrende veninder, ”I sidste øjeblik”, hvor hun spiller sammen med Lisbet Dahl og Elsebeth Steentoft.

Særligt i alderdommen har man brug for nære venner, der kan dokumentere det liv, man har levet, mener Sonja Oppenhagen

interview AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN andersen@k.dk

Der er ikke nogen mænd at se på plakaten, der hænger på Folketeatrets facade i Københavns. For det er tre kvinder, der har indtaget scenen i komedien ”I sidste øjeblik”, der i disse dage spiller. Og til forskel fra, hvad tiden ellers ofte efterspørger, er det her tre erfarne, modne og det, nogle nok ville kalde ældre, kvinder, der er stjernerne. ”Man klager altid over, at der ikke er kvinderoller nok, og da slet ikke roller til ældre kvinder. Pludselig er der tre i én og samme forestilling. Det er da skønt,” siger 69-årige Sonja Oppenhagen.

Og der er god grund til, at der er erfarne kvinder på rollelisten i netop dette stykke, der af Folketeatret præsenteres som ”en lun komedie om det at blive ældre”. Og selvom komedien om de tre veninder, der har fulgt hinanden fra gymnasietiden til alderdommen, både er morsom og let, rummer den også dybere betragtninger om livet og det at blive ældre, lyder det fra Sonja Oppenhagen. ”Jo ældre man bliver, des vigtigere er det, at man har venner og veninder helt tilbage fra ungdommen, fordi de venner, der også kender ens fortid, er en slags dokumentation for ens levede liv. Jeg tror, at det, der sker for mange, når de bliver rigtig gamle, er, at de mister venner og dermed også en del af fortællingen om deres liv. Selvom man har børn og børnebørn, man ser, så har de ikke været vidner til ens liv, som venner har. Derfor er det vigtigt at have et nært forhold til ungdomsvenner og holde fast i dem gennem livet. Det er også det, det handler om i vores stykke,” siger Sonja Oppenhagen.

I ”I sidste øjeblik” spiller hun den tilbageholdende, gifte og pligtopfyldende Anne-Louise, for hvem veninderne fungerer som en ventil i hverdagen. Lisbet Dahl spiller den mere dominerende Marianne, der er centrum for bridge-aftenerne i venindegruppen, og Elsebeth Steen-

K L A S S I S K

Daniel Barenboim

West-Eastern Divan Orchestra 0 Sonja Oppenhagen er aktuel i Folketeatrets komedie ”I sidste øjeblik”. – Foto: Simon Læssøe/Scanpix Ritzau.

toft optræder i rollen som den kærlighedssøgende Solvej.

Sonja Oppenhagen kan ikke kende meget af sig selv i karakteren Anne-Louise, som hun beskriver som sin egen modsætning. Men der er elementer i forestillingens tema om alderdom, som både hun og ikke mindst publikum kan genkende, fortæller skuespillerinden. ”Komedien belyser den kommende alderdom eller den alderdom, der allerede er der. På den måde er det et spejl, vi viser publikum, der kan genkende det med at blive ældre. De griner, fordi de kan se komikken i deres eget liv,” siger Sonja Oppenhagen.

Men budskabet er mere end et godt grin, mener hun. ”Det handler også om at turde gøre noget lige indtil sidste øjeblik. At blive ved med at turde at leve og udleve de drømme, man ikke havde troet, man havde, selvom man er i den sidste del af livet.”

Komedien, der er skrevet af svenske Carin Mannheimer og instrueret af Christoffer Berdal, kan opleves på Folketeatret frem til den 18. februar, og til efteråret tager den

på turné rundt i landet. ”Jeg glæder mig til, at vi skal ud at spille en forestilling, som folk rent faktisk kan genkende sig selv i. Der er meget snak om, at vi skal have de unge i teatret, og hvad vi kan gøre for det. Men hvad så med de ældre? Det er jo dem, der kommer i teatret, og dem, der sidder i teaterforeningerne rundtomkring i landet,” siger Sonja OppenJ hagen.

9. AUG

K O N C E R T M U S I C A L

Seebach FRA. 21. APR

Melody Gardot Amerikas store jazzdiva 15. JUL

Sonja Oppenhagen 3 Født i 1948. Uddannet skuespiller fra Odense Teater i 1971.

3 Har siden optrådt på en lang række teatre og i flere film og tv-serier, men huskes særligt for sin rolle som Vicki Arnesen i tv-serien ”Matador”.

3 Bor i Nordsjælland. Er gift, har en søn og en datter samt flere børnebørn.

T E A T E R

Skam TV-succes som forrygende teater 6. - 11. NOV

BILLETSALG: TLF. 8940 4040 MUSIKHUSETAARHUS.DK RESTAURANT BESTILLING: JOHANR.DK · TLF. 2230 0092

12

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. februar 2018

3 ”Vi har mere end nogensinde brug for at kunne sætte os ind i, hvad andre tænker,” siger instruktør Jacob Schokking, der står bag opsætningen af ”Requiem” på Betty Nansen Teatret, hvor publikum får adgang til flere forskellige stemmer og indre universer.

– Foto: Brian Rasmussen/ Scanpix.

Når dødsmessen er for de levende Peer Hultbergs monologbaserede gennemrudsroman ”Requiem” bliver til visuelt og tempofyldt teaterstykke på Betty Nansen Teatret. De 537 forskellige stemmer fra bogen er kogt ned til 80 karakterer, som ifølge instruktør og billedkunstner Jacob Schokking gerne skulle hjælpe os med at sætte os i andres sted og tankemåder

interview AF BJØRG TULINIUS tulinius@k.dk

For knap to år siden var det De Ti Bud, den hollandskdanske instruktør og billedkunstner Jacob Schokking tog livtag med på Betty Nansen Teatret.

Det var, da han skabte sin egen fortolkning af Kieslowskis filmiske mesterværk ”Dekalog” og høstede store roser for sin opsætning, der blev kaldt ”en af sæsonens væsentligste forestillinger”.

Denne sæson er det derimod den danske forfatter Peer Hultbergs 600-siders gennembrudsroman ”Requiem”, der danner udgangspunkt for instruktørens nye opsætning på samme teater. ”En sekulariseret dødsmesse for de levende,” lyder hans egen betegnelse af stykket, der havde premiere den 25. januar med blandt andre Solbjørg Højfeldt og Steen Stig Lommer som medvirkende.

I Peer Hultbergs roman fra 1983 møder man i alt 537 korte tekststykker, båret af forskellige individuelle stemmer, hvor man som læser kommer helt tæt på den indre tankestrøm, der fylder hos hver enkelt. I teaterstykket er stemmerne samlet i 65 karakterer, der alle lukker publikum indenfor i deres inderste, ofte skamfulde, smertefulde og forbudte følelser og fantasier.

”Her er ingen hoved- eller bipersoner, som der ellers plejer at være i en fortælling.

Alle stemmer er lige værdige.

Og det, der kan forekomme stort eller særligt smertefuldt hos den ene, kan hos den anden virke helt banalt,” siger Jacob Schokking, der netop ser Hultbergs greb med den direkte adgang uden filter og uden hierarki blandt personerne som ganske enestående og genialt. ”For vi har mere end nogensinde brug for at kunne sætte os ind i, hvad andre tænker. Det gælder både i forhold til dem, der er tæt på os. og dem, der bor langt væk. I dag har vi mistet meget af den moral, som næstekærlighed og medansvar, der tidligere var organiseret i form af religionen eller kirken. Og med tabet af troen er vi derfor overladt til hinanden. Hvis vi i den sammenhæng så mister evnen til at sætte os i den andens sted eller til at forstå andres tanker og følelser, så er det farligt,” siger Jacob Schokking, der netop finder den form for påmindelse i Hultbergs værk – uden at det dog sker som en moralsk løftet pegefinger. ”Et requiem var jo i den førmoderne tid en dødsmesse, som man brugte til at forsone den afdøde med Gud. Man fastholdt, at alle var syndere, men med messen håbede man på Guds forbarmelse. Da Hultberg skrev sit requiem, var det jo en anden tid. Det er derfor en dødsmesse for de

levende. For dem, der står midt i livet – og ved siden af de andre, den anden, der også står midt i livet. Det er dem, vi er filtret sammen med – afhængige af og prisgivet til. Hvordan vi så tackler det, er op til den enkelte.”

Jacob Schokking har i forbindelse med opsætningen tænkt meget over, hvordan man skaber et teaterstykke ud af en roman, der i virkeligheden kan læses fra midten, fra slutningen eller fra et tilfældigt sted.

For et teaterstykke har jo en naturlig begyndelse og en forventet afslutning efter et par timer. ”I stedet for bare at fremstå som en spredt rækkefølge har jeg derfor ’zoomet ud’ og kigget på myretuen udefra og set, hvordan de forskellige skæbner eller stemmer er flettet ind i hinanden med tråde, der forbinder os. Om det er ved køen i Fakta eller i familien, så er der uendelige bindetråde mellem mennesker. Derfor har jeg samlet flere stemmer på bestemte steder, som blandt andet kontoret, der fungerer som stedet for arbejdsfortællingerne, mens baren bliver ramme for en række karakterer, der både står dagdrømmende ved bardisken og forestiller sig den perfekte hjertevarme bodega, hvor alle kommer hinanden ved, og ingen drikker for meget. Mens andre helt klart allerede har J fået promiller nok.”

13

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. februar 2018

Summer, i miss you so much...

12 DAGE

Cuba Basico - afrejse efter ønske På denne skønne rundrejse til Cuba bor vi på nøje udvalgt privat indkvartering rundt på øen. På rundrejsen oplever I nogle af Cubas højdepunkter.

Pris: Fra 9.290 kr.

15 DAGE

0 Det er lykkedes teaterdirektør Hans Henriksen (t.h) at få den verdenskendte russiske instruktør Yuri Butusov (t.v) til Aalborg Teater, hvor han opsætter forestillingen ”Cyrano” på Store Scene. – Foto: Lars Horn/Baghuset.

Aalborg Teater tager livtag med kærligheden De to nye forestillinger ”Cyrano” og ”Skygge” er moderne fortolkninger af klassiske værker. Begge har fokus på kærlighedens vilkår i en tid, hvor samværet mellem kønnene ofte bliver til magtkamp i stedet for en frisættende kraft

interview AF BJØRG TULINIUS tulinius@k.dk

Kærligheden er temaet på Aalborg Teater denne sæson.

Og i denne måned er der premiere på to nye forestillinger, som på hver sin måde sætter fokus på, hvilke vilkår vi byder den – og hvordan vi i det hele taget giver den plads til at udfolde sig.

På Store Scene har den verdenskendte russiske instruktør Yuri Butusov genfortolket fortællingen om den franske poet og fægtemester Cyrano de Bergerac, der var kendt for både sin sjælfulde lyrik og imponerende fægteevner – men også for sin store næse, der gjorde ham overbevist om, at ingen kvinde ville kunne elske ham.

Yuri Butusovs forestillinger er kendt for at være meget musikalske og rumme en del overraskende happenings, og Aalborg Teaters direktør, Hans Henriksen fortæller, at publikum kan glæde sig til ”en helt egenartet teatralsk oplevelse”, når ”Cyrano” rammer Store Scene fra den 28. februar til den 17. marts. ”Det er ganske særligt, at vi har fået ham til Aalborg Teater, for han siger sjældent ja

til de mange europæiske teatre, der kontakter ham. Jeg kender ham heldigvis personligt fra min studietid i Rusland, og derfor kom aftalen i stand,” siger Hans Henriksen.

Mens Cyrano kæmper med selvtilliden og troen på, at den gensidige kærlighed er mulig, så er det en anden form for udfordringer, der er på spil i forestillingen ”Skygge (Eurydike siger)”, som har premiere den 3. februar på Lille Scene.

Igen er der tale om nyfortolkning af et klassisk stykke, nemlig den græske myte om Orfeus og Eurydike. I myten dør Orfeus’ elskede Eurydike, og han drager derfor til dødsriget, hvor Hades regerer, for at bede om lov til at bringe hende med tilbage til de levendes rige.

Denne fortælling har den østrigske forfatter, dramatiker og nobelpristager Elfriede Jelinek omskrevet til en modeerne fortællling set fra Eurydikes perspektiv. ”Den opsætning har jeg også store forventninger til, for Jelinek tager hele spørgsmålet om køn, krop og ligestilling – eller frihed – op på en helt ny måde. Allerede i det levede liv lever den moderne

Eurydike nemlig i en slags skyggeverden, domineret af kroppen, kønnet samt mandens og det patriarkalske perspektiv, og derfor føler hun en slags frihed, da hun bliver løsrevet fra sin krop og endelig kan være en fuldt levende sjæl. Men Jelinek er aldrig sort eller hvid. Så det er selvfølgelig et eksistentielt dilemma, hun rejser for os, som handler om, hvordan vi både kan være krop og ånd – og samtidig indgå i parforhold og andre relationer uden at give køb på enten det ene eller det andet,” forklarer Hans Henriksen, der kom til Aalborg Teater som direktør i 2015 og oprindeligt er nordmand.

På spørgsmålet om, hvorvidt han vil karakterisere de to forestillinger som meget folkelige eller lidt mere intellektuelle at gå, til svarer han: ”Noget af det, jeg har lagt mærke til i Danmark, er, at teater åbenbart mere opleves som kultur end som kunst.

Som noget, der helst skal underholde og være hyggeligt.

Og det er der selvfølgelig ikke noget galt med. Men jeg har en stærk ambition om, at teaterforestillinger også er kunstværker, og sådan håber jeg, publikum vil opleve dem J også.”

Cuba til særpris - afrejse d. 2. marts Grundet efterspørgsel tilbyder vi nu ekstra afrejsedato på en klassisk rundrejse med de store højdepunkter. Har I lyst til at udvide rejsen med...

Pris: Fra 9.290 kr.

11 DAGE

Cuba Pascua - Afrejse d. 24. marts Rejs til Cuba i påsken og mød cubanerne, vi bor privat en farverig befolkning, der er en skøn blanding af indianere, europæere og afrikanere.

Pris: Fra 9.290 kr.

8 DAGE

Andalusien single rundrejse Afrejse d. 25. april - 2. maj På denne single-rundrejse har vi fokus på Andalusiens højdepunkter og det spanske køkken

Pris: Fra 9.990 kr.

8 DAGE

Historiske Kroatien Afrejse Maj, Juni & September 2018 NYT SPÆNDENDE PROGRAM! Tag med på denne fantastiske Single-rejse til det sydlige Kroatien.

Pris: Fra 10.990 kr.

12 DAGE

Enestående Indien - Single rejse Afrejse d. 10. marts På denne single rejse slår de gamle indiske imperier dørene op til et væld af oplevelser i det nordlige Indien.

Pris: Fra 14.190 kr.

12 DAGE

Mexico singlerejse - afrejse d. 11. marts SIKRET AFREJSE I MARTS! Drømmer du om at opleve Mexico? Vi har lavet en rejse til Mexico med den helt rigtige kombination af kultur- og badeferie.

Pris: Fra 17.990 kr.

12 DAGE

Klassisk Vietnam singlerejse Afrejse d. 5. - 16. April Rundrejse til Vietnam med Single-Rejser Vietnam er landet der vil inspirere og forkæle dig, med alle sine smukke områder.

Pris: Fra 15.850 kr.

Svanerejser.dk svane@svanerejser.dk Tlf. 3535 5345 / 7512 1275

14 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. februar 2018

0 I Lars Noréns ”Dæmoner”, der iscenesættes af Simon Boberg på Mungo Park Kolding, er det det faste parforhold, der ligger under for vækstkrav og produktivitetsmål.

– Foto: Mungo Park.

Teatret har aldrig været vigtigere I en kaotisk verden med tomme politiske løfter, lurende klimakrise og atomkrigs-Twitter-trusler er det godt, vi har teatrene. I 2018 vil de forsøge at redde os fra os selv

kommentar AF LISE MAJGAARD kultur@k.dk

Når de er bedst, står klassikerne på skuldrene af historien og giver perspektiv, så vi kan se længere og mere. Det viste de danske teatre os i 2017 med radikale fortolkninger, der kiggede ind i nutidseksistensen gennem fortidens linse og gav historieløsheden tørt på. Det var især sandt i Aarhus Teaters ”Erasmus Montanus”, hvor teateranarkisten Christian Lollike satte nye spørgsmålstegn ind i danskhedsråberiet.

I 2018 er danskheden stadig problematisk.

Vores nationalfortællinger og -følelser bliver udfordret i Zaki Youssefs ”Der var et yndigt land” på teatret Sort/Hvid og i danmarkskrøniken ”Forårsrullen” på Odense Teater. ”Lad os samle Danmark igen”, siger Mette Frederiksen (S). ”Er det nu nødvendigt?” spørger endelig en række egnsteatre, fra Vendsyssel over Svendborg og Holbæk til Bornholm med samproduktionen ”Danmark, mit fædreland”. Med afsæt i de lokale forskelle, der gør os til forskellige danskere sammen, vil teatrene afmontere myten om, at Danmark er et løst puslespil, der pinedød skal samles helt.

Teatret jagter altså stadig drømmen om en sammenhængende identitet på tværs af tid og kontekster.

Vi får stress af tom værdipolitik, ube- og uhåndgribelige Twitter-trusler og tordenrum-

WWFor få år siden kunne vi

ikke se meningen med den, absurdismen, men nu mærker vi meningsløsheden helt ind i knoglerne, hver gang vi møder en nyhedsudsendelse.

len fra den eskalerende, men (heldigvis) fortsat fjerne miljø- og klimakrise. Så i 2018 vil vi se, at denne søgen efter sindsro rykker længere ind i individet på scenen, hvor den forhåbentlig kan slå rødder.

Det starter med iscenesættelsen af Svend Brinkmanns filosofier i forestillingen ”Stå fast” på Det Kongelige Teater. ”Hvordan kan vi vende selvindsigt til udsigt til andre, få meningsløsheden til at give mening og indse, at døden er forudsætning for meningen med livet?” – spørger instruktør Kamilla Wargo Brekling og beskriver således den eksistentialistiske prisme, vi laver og ser teater igennem i disse år.

I Lars Noréns ”Dæmoner”, der iscenesættes af Simon Boberg på Mungo Park Kolding, er det det faste parforhold, der ligger under for vækstkrav og produktivitetsmål. Og i Lollikes nyskrevne satiriske værk ”Hospitalet” møder

vi sygeplejersker, der kæmper med at opretholde sig selv og deres integritet midt i effektiviseringsprocesser. Stå fast, lyder det igen.

Men det kan vi ikke endnu, så absurdismen vendte tilbage til teatret i 2017 med fornyet kraft og aktualitet med blandt andet Morten Grunwald i ”3 x Beckett”, Ionescos ”Enetime” på Teatret Sorte Hest, den moderne mands eksistentielle krise i en gentænkt ”Godot” af Von Baden og i en komplet ustyrlig oppustelig dinosaurus i ”Erasmus Montanus”, der vendte op og ned på den tilstand, vi troede, var sikker.

For få år siden kunne vi ikke se meningen med den, absurdismen, men nu mærker vi meningsløsheden helt ind i knoglerne, hver gang vi møder en nyhedsudsendelse.

Betydninger gemmer sig, lag på lag, og ophæver hinanden, så vi ikke engang tør stole på falskheden i ”alternative fakta”. Vi kan ikke selv, så vi venter på, at nogen fikser tilværelsen og verdenssituationen for os.

Jeg forudser, at Lars von Triers rystende ”Riget”, som iscenesættes af Nicolei Faber i Skuespilhuset til april, bliver et kunstnerisk højdepunkt, der river eksistenstæppet endnu længere væk under os.

I 2018 vil vi især se, at de unge har det svært.

For hvor skal man udvikle sig henad i en retningsløs verden? ”Jorden kommer alligevel til at gå under, det hele er ligegyldigt, der findes ingen mening, intet betyder noget,” siger hovedpersonen Pierre Anthon i Janne Tellers roman ”Intet”, som iscenesættes på Odense Teater.

I ”My Heartache Brings All the Boys to the

Yard” (Mine kærlighedssorger trækker alle drengene til gården) på Aarhus Teaters eksperimenterende Studio-scene undersøger dramatiker Nanna Cecilie Bang millenniumgenerationens ensomhed og søgen efter en lykke, der matcher den digitale verdens utilnærmelige værensidealer.

Det er tvivlsomt, om Aarhus og Aalborg Teaters samproduktion af teenage-musicaltragedien ”West Side Story” vil bringe fornyende perspektiver på den front. Men måske Rifbjergs ”Den kroniske uskyld” under Elisa Kragerups kyndige instruktion i Skuespilhuset kan hjælpe os med at se, hvordan man skal være og ikke være ung i dag?

Det bliver nok i Aveny-T’s ”Skam 2” (og ”Skam 1”, der kommer på turné), vi kommer tættest på at finde en rettesnor. At tv-serien har fundet vej fra NRK og Facebook til teatret, er blot et naturligt led i historiens multimediering. Her kan man endelig føle en fysisk tilknytning til den gruppe unge, der efter intense konflikter, stigmatisering og raven rundt i tilværelsen finder koden til at være til, uden smukkeserende filtre, i både den digitale og virkelige verden.

Samme humanisme har vi set i Hans Rønnes opsætninger, hvor mennesker rundt om en kerne af grundlæggende godhed gen(op)finder værdigheden, pligtfølelsen, tilgivelsen, ansvaret, sindsroen og kærligheden.

Hvorfor er teatret så vigtigt? Fordi her, i et plysset teatersæde, kan decelerationen finde sted. Man er til stede alene og sammen med andre uden ure og digitalt mellemlægspapir. I 2018 vil de danske scenekunstnere gøre deres J til at lære os at redde os fra os selv.

Scene&Kultur | 15

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. februar 2018

Religion er i sig selv et klassisk drama

2018 byder på flere forestillinger med religion som tema. Det er ikke så underligt, for religion indeholder både masser af dramatisk underholdning og er et politisk aktuelt emne, mener religionssociolog

tendens AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN andersen@k.dk

”Prinsen af Egypten”, ”The Book of Mormon” og ”Røde Orm”. Fælles er, at de alle spilles på danske teatre i 2018. Fælles er også, at de alle har religion som tema. Og det er ikke så mærkeligt, mener Michael Eigtved, der er lektor ved teater- og performancestudier på Københavns Universitet. ”Religion fylder rigtig meget i den offentlige debat, og repertoire-valget hos teatercheferne afspejler ikke kun, hvad de kunstnerisk er interesseret i, men også hvad folk er optaget af,” siger han.

Religiøse temaer i teatret er dog langtfra nyt. ”Teater handler om at udtrykke det indre liv gennem symbolske handlinger og billedsprog, og det gør teatret til et meget oplagt sted at arbejde med det religiøse og spirituelle,” siger han.

Selvom religion længe har optrådt i teaterverdenen, op-

lever han en forandring i, hvordan religion optræder. ”I mange af de gamle musicals ser vi et meget traditionelt kristent livssyn, hvor de gode helte er dem, der lever fromt. Når vi kommer op til ’Jesus Christ Superstar’ fra 1971, hvor Jesus har tabt kontrol over masserne, begynder vi at se flere nuancer i religionen. De helt nye forestillinger er mere diskuterende og udfordrende. Det er også her ’Book of Mormon’ kommer ind som et satirisk bud på, at man også må forholde sig til sekterisk religion og mere forskruede forestillinger om, hvad religion er,” siger Michael Eigtved.

Fra Bent Meier Sørensen, der er professor ved Handelshøjskolen i København og forfatter til flere essays om religion og teater, lyder det også, at teateret er blevet bedre til at diskutere religions rolle i samfundet. ”Mens kritisk teater siden 1960’erne og 1970’erne har taget konkrete samfundsproblemstillinger op, har man været mere tøvende over for at tage religiøse problemstil-

linger op. Der har været en form for berøringsangst fra teatrenes side, men det har ændret sig de seneste 20 år,” siger Bent Meier Sørensen.

Astrid Krabbe Trolle er religionssociolog, tilknyttet Københavns Universitet.

Efter at have kigget på teatrenes programmer for 2018, vurderer hun, at det her dog primært er den ”ufarlige religion”, teatrene beskæftiger sig med. ”Mange teaterstykker har religion med i en historisk forstand, hvor den indgår, fordi den altid har været en del af samfundet. ’Prinsen af Egypten’ er en klassisk fortælling, vi alle kender, og ’Røde orm’ passer lige ind i tidens dyrkelse af den nationale fortælling. På den måde bliver det religion i en meget appetitlig og ufarlig udgave – religion som en del af vores kulturarv eller religion som eventyr og magi,” siger Astrid Krabbe Trolle.

Hvor religionen typisk kommer ind i teateret, når religion indeholder ”en god historie”, skiller ”’Book of Mor-

0 ”Prinsen af Egypten” er en de forestillinger, der har religion som tema.

– Foto: Kevin Berne.

mon’ sig ud”, mener hun. ”Her er der både religionskritik og religionssatire. Men så er det interessant at se, hvad det er for noget religion, man gerne vil gøre op med og synes, det er tilladeligt at kritisere: Det er mormoner. Man kan undre sig over, hvor islam er henne. En undtagelse er opsætningen af Michel Houllebecqs ’Underkastelse’, men der er islam heller ikke

nævnt i Betty Nansen Teatrets følgetekst.” ”Jeg er faktisk overrasket over, at der ikke er mere religion på programmet. I forhold til, hvor meget religion er på dagsordenen i dag, er det, som om teatrene ikke helt afspejler den politiske virkelighed,” siger Astrid Krabbe Trolle.

Bent Meier Sørensen kan dog godt finde aktuelle religi-

onstemaer i programmet. ”Teatret skal altid gå den her balancegang mellem aktualitet og underholdning.

Og her er ’Prinsen af Egypten’ interessant. Det er en musical, som er en genre, der lidt har ry for at være lavkultur­ underholdning, mens selve narrativet er immigration, som er et emne, der også hører til islamdiskussionen i J dag,” siger han.

En stjernestund med Jeannet Ulrikkeholm - den lille dame med den store stemme.

Jeannet Ulrikkeholm synger smukke, gamle danske sange, og hun akkompagnerer på guitar, guitarlut og cello.

Få en intens oplevelse, og mærk nuets kraft, når du synger med. Jeannet optræder i hele landet – både til hyggearrangementer, receptioner og fester.

JEANNET HOLDER OGSÅ FOREDRAG. Pris: 2.500 kroner plus transport.

Kirker og større institutioner: 3.500 kroner plus transport.

Ring for mere information 40

48 16 68

· SMÅ KLUBBER OG FORENINGER KAN FÅ RABAT · Se mere på Jeannets hjemmeside: www.jeannetulrikkeholm.dk

16 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. februar 2018

Kort om Scene& Kultur Jantelov i terrorens tidsalder

Hvordan kan følelser som mindreværd, utilpassethed og fornemmelsen af at være fremmed og uden for fællesskabet få et menneske til at tage et andet menneskes liv?

Det undersøger Teater Katapult i Aarhus, når de i den kommende uge spiller stykket ”Jantedrengen”. En forestilling, som er skabt i en coproduktion mellem Thy Teater og Det Dramatiske Udgangspunkt, og som bygger på udvalgte originaltekster af forfatteren Aksel Sandemose.

Forfatteren skrev romanen ”En flygtning krydser sit spor” i 1933 og regnes for at stå fadder til Janteloven, der stadig er et centralt begreb i den danske selvopfattelse.

Hæder til musicalproducent

0 Der bliver blandt andet set på, hvordan den enkelte ansøger demonstrerer ”potentiale i krop og stemme for dramatisk transformation”, lyder det på Den Danske Scenekunstskoles hjemmeside. Her ses årets afgangselever – siddende på gulvet til højre ses Anton Hjejle Øberg. – Foto: Den Danske Scenekunstskole

Skuespilfaget er fortsat populært

Satire om kærlighed

Der er fortsat højt ansøgertal til Den Danske Scenekunstskoles uddannelse i skuespil, som kun har plads til to-tre procent af dem, der søger ind. I disse dage prøver et nyt hold at komme gennem nåleøjet

tendens AF LISE KABELL SØGAARD lise.soegaard@k.dk

Det er januar og sæson for tyndslidte nerver.

I hvert fald for de 880 unge mennesker, som i 2018 har søgt ind på uddannelsen til skuespiller på Den Danske Scenekunstskole. Første runde optagelseprøver er netop afsluttet i Odense, og nu venter de unge på svar, om de er gået videre til en anden og tredje prøve. Senere i foråret står det så klart, hvilke 20 der udgør et nyt hold skuespillere in spe.

I gennemsnit søger knap 900 håbefulde unge hvert år ind på uddannelsen, der har base tre steder, i Odense, København og Aarhus. Med 20 studiepladser er der kun plads til to-tre procent af ansøgerne, og her hjælper ingen 12-taller.

Der er sket en forandring med ansøgerne de senere år, siger rektor på Den Danske Scenekunstskole Mads Thygesen.

”De unge bliver dygtigere og dygtigere. De har prøvet flere ting, spillet med i forestillinger og film, og det stiller selvfølgelig også høje krav til os,” siger han.

Gennemsnitsalderen er desuden dalet en smule, for fem år siden var en gennemsnitsansøger til skuespillinjen 28 år, i dag er tallet 25.

Men den eneste foruddannelse, der kræves, er reelt en folkeskoleeksamen.

I en tid, hvor alle taler om ”fødte talenter”, er det vigtigt at understrege den forskel, det gør at tage en uddannelse, mener rektoren. ”Der er selvfølgelig få, der undviger fra reglen og går den lige vej til en karriere gennem casting til tv og film.

Men skal man nå det høje og stabile niveau, vi i Danmark har tradition for, så kræver det altså lang tids træning,” siger han.

Når man skal vise, hvad man kan til førsteprøven, så er det vigtigt, man er godt tilpas, fremgår det af skolens hjemmeside. Komfortabelt ”træ-

WWSkal man nå

det høje og stabile niveau, vi i Danmark har tradition for, så kræver det altså lang tids træning.

Mads Thygesen, rektor på Den Danske Scenekunstskole

ningstøj” og ”bekvemt fodtøj” anbefales. Høje hæle og store kostumer er bandlyst, og alt for stramt tøj er heller ingen god idé. Det er ikke tilladt at medbringe egne rekvisitter, ud over én enkelt ting.

Der bliver blandt andet set på, hvordan den enkelte ansøger demonstrerer nærvær, originalitet, evne til improvisation og ”potentiale i krop og stemme for dramatisk

transformation”, lyder det.

En af dem, der kom ind, er Anton Hjejle Øberg, der om lidt bliver et kendt ansigt, når han spiller hovedrollen som Christian i DR’s nye søndagsdramaserie ”Liberty”, baseret på Jakob Ejersbos roman af samme navn.

Han blev optaget i 2014 som 21-årig, og han husker optagelsesprøverne som et ”benhårdt ræs”. Han havde forberedt sig ved at øve en tekst hos en skuespiller og taget fag på daghøjskole. ”Men pludselig står man bare dér og har tre minutter til at vise, hvem man er,” griner han. ”Det er en på mange måder heftig proces. Jeg kom ikke ind første gang, jeg søgte, fordi jeg ikke var forberedt på at gå videre. Men det gjorde jeg altså. Så et godt råd er ikke at hvile på laurbærrene, for det kan jo være, der er nogen, der ser noget i én.”

I anden omgang kom Anton Hjejle Øberg dog ind, og denne sommer tager han sin afgang. Han er glad for, at ve-

Mikkel Rønnow har netop modtaget et legat på 10.000 fra Dansk Kapelmesterforening. I begrundelsen hedder det, at han modtager legatet for sit ”store engagement og entreprenørvirksomhed som initiativtager og medvirken i talrige store musicalopsætninger, som er kommet hele det danske musikliv til gavn og glæde”. Mikkel Rønnow er lige nu aktuel med musicalen ”Chess”, der spiller i Tivolis Koncertsal og derefter skal på turné rundt i landet.

jen ind i faget er gået gennem en uddannelse. ”For mig har det handlet om fordybelse. Det kan da godt være, du har et enormt talent, men der er ingen, der siger, det skal brændes af med al kraft. Man kan også have gavn af at skue lidt indad. Her har du fire år til at dygtiggøre dig, men også til at fejle og udforske alt det, der er svært. Jeg har fået lov til at pille mig selv og andre lidt i navlen, og det har været meget givende.”

Sidste år hjalp han selv til ved optagelsesprøverne og så 400 aspiranter aflægge prøver. Og det afgørende fra en studerendes synspunkt, ja, det er ikke noget, man kan læse sig til. ”Har man personlighed til at formidle en historie? Vi kender alle sammen dem, der er så gode til at fortælle historier ved et middagsbord. De kan genfortælle en tur i Brugsen som et kæmpe drama.

Har man den evne, så tror jeg også, man kan blive en god skuespiller. Eller skolelærer.”

J

Teater Republique i København gentager fem dage i februar efterårets totalt udsolgte forestilling ”Julie og Jesper”. Her springer Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag, værter i DR 3’s satireprogram ”Generation SoMe”, ud på de skrå brædder med et liveshow om kærlighedens veje og vildveje. De stiller blandt andet spørgsmålene: Hvordan ved du, at du har mødt den rigtige?

Gæstespil på Teaterøen Teaterøen på Refshaleøen i København har i dette forår en hel palet af forskellige sceniske oplevelser at byde på.

Fra Nørrebros Musicalteater kommer blandt andet et amatørensemble og opfører ”Atlantis”. Truppen Gardenparty har premiere på deres ”Correction”, der er en manisk forestilling om perfektion og perversion.

Disney på isen

”Disney on Ice” har tidligere været i Danmark, og nu vender de tilbage i skolernes vinterferie med forestillinger i Forum København og Boxen i Herning. I det nye show tages publikum med til øjeblikke fra filmene ”Den lille havfrue”, ”Toy Story 3” og ”Frost”. Her forenes det klassiske Disney-univers med innovative løsninger på højt J teknisk niveau.

“AIDA er i Kiev Statsoperas udgave et udstyrsstykke med pragtfulde kostumer, med storladne tableauer, en illuderende scenografi og en udtryksfuld instruktion.”

★★★★★ NORDJYSKE 2012

Kiev Statsopera opfører Verdis tragiske kærlighedshistorie om slavinden Aida og feltherren Radames

AIDA 100 sangere og 60 musikere fra Kiev Statsopera KOMPONIST: Giuseppe Verdi • LIBRETTO: Antonio Ghislanzoni

Operaen synges på italiensk med danske overtekster

10. april 12. april 13. april 14. april

Musikteatret Albertslund • mute.dk • Tlf. 4364 0244 Musikhuset Aarhus • musikhusetaarhus.dk • Tlf. 8940 4040 Musikhuset Esbjerg • mhe.dk • Tlf. 7610 9010 Aalborg Kongres & Kultur Center • akkc.dk • Tlf. 9935 5566

18 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. februar 2018

Krig og kærlighed pakket ind i ørehængere Musicalen ”Chess” opføres for første gang professionelt på dansk. For Stig Rossen er der noget næsten magisk over at synge og spille rollen som den russiske skakmester Anatoly på sit modersmål

interview AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk

Abba-medlemmerne Benny Andersson og Björn Ulvaeus’ musical ”Chess” har siden urpremieren i 1986 i London spillet for fulde huse mange steder i verden. Med mega-hits som ”One Night In Bangkok” og ”I Know Him So Well” har musicalen de fleste steder nærmest solgt sig selv, og sådan ser det også ud til at gå det kommende forår i Danmark. Titusindvis af billetter er solgt på forhånd til de fem steder i København, Aarhus, Odense, Vejle og Holstebro, hvor musicalen opføres.

Det glæder naturligvis musicalens hovedrolle-indehaver, sangeren og skuespilleren Stig Rossen, men for ham er ”Chess” meget andet end iørefaldende melodier. ”Der er ingen tvivl om, at musikken er genial, og at mange anser selve historien for at være det svage punkt i ’Chess’. Men der er altså noget for publikum at komme hjem med ud over ørehængerne. I denne opførelse har vi virkelig arbejdet med at gøre selve historien nærværende. Vi har stort fokus på det højspændte politiske spil og det store kærlighedsdrama, der også er en meget vigtig del af musicalens fundament,” siger Stig Rossen.

Stig Rossen spiller det russiske skak-geni Anatoly Sergievsky, der står over for at skulle møde den temperamentsfulde amerikanske verdensmester Frederick Trumper. Mødet mellem de to gælder ikke kun titlen som verdens bedste skakspiller, det er også et storpolitisk nervespil mellem koldkrigstidens supermagter, USA og Sovjetunionen.

Sideløbende forelsker Fredericks sekundant, Florence Vassy, og Anatoly sig i hinanden, og det trekantsdrama bliver yderligere kompliceret, da Anatolys kone, Svetlana, melder sig på banen. Det er krig og det er kærlighed mellem hitliste-ørehængerne. ”Handlingen kunne næsten ikke være mere aktuel end i dag, hvor der er gang i en ny slags kold krig med Putin ved roret.

Desuden er kærlighedsdilemmaet eviggyldigt,” siger Stig Rossen.

Han har tidligere to gange spillet rollen som Anatoly i ”Chess” i Danmark. Den ene gang husker han særlig godt, for der fandt premieren sted på samme dag, som en af hans sønner blev født om morgenen. Som professionel scenekunstner nåede han naturligvis at være med til begge dele.

Det særlige ved denne opsætning i Danmark, der er produce-

0 ”Jeg synes, vi skal give publikum mere end det, de gerne vil have,” siger Stig Rossen om musicalgenren. Selv har han arbejdet med at gøre sin rolle som skakspilleren Anatoly mere menneskelig og fejlbarlig. – Foto: Rumle Skafte.

Stig Rossen 3 3Født 1962.

Uddannet fra Guildhall Scholl of Music and Drama i London i 1990.

3 3Kort efter sin uddannelse fik han sit internationale gennembrud, da han fik hovedrollen som Jean Valjean i musicalen ”Les Miserables”.

3 3Har i Danmark haft roller i ”Tordenskjold”, ”Flagermusen” og ”Jesus Christ Superstar”. Har som solist udgivet 21 cd’er.

ret af forestillingens dirigent, Mikkel Rønnov, er, at ”Chess” for første gang i professionel sammenhæng skal opføres på dansk.

Det vil ifølge Stig Rossen være med til at gøre handlingen og dramaet i musicalen endnu mere nærværende for det danske publikum. Han kalder den aktuelle version af nyklassikkeren ”Chess” for den bedste, han har været involveret i, og samtidig betyder det noget for ham personligt at få lov at spille rollen på dansk. ”Det er noget helt særligt for mig at skulle synge og spille rollen på mit modersmål. Der er noget næsten magisk ved at udtrykke sig på sit eget sprog,” siger Stig Rossen. Han har tidligere boet i England i ni år, men vendte for en del år siden hjem og bosatte sig i Danmark.

Sammen med forestillingens iscenesætter, Mark Clements, og oversætter Jesper Malmose har Stig Rossen arbejdet meget med at få poesien ind i de danske tekster. ”Det danske sprog er jo mindre nuanceret end det engelske, og vi har arbejdet ekstremt meget med at få sangene til at være poetiske, uden at de samtidig kommer til at lyde gammeldags.

Når man synger rimeord på dansk, kan det godt komme til

at lyde lidt som et stuedrama af Strindberg, og det skal det jo helst ikke,” siger Stig Rossen og tilføjer, at han føler sig rigtig godt tilpas med det endelig resultat. ”Jeg synes, historien står stærkere nu. Eksempelvis har vi skrevet en lille dreng ind i en scene, hvor Anatoly er i færd med at forlade sin familie. Når man som jeg selv er far til fire børn, så er det en hjerteskærende scene at spille, og jeg håber, at publikum vil forstå de følelser, der er i spil.”

Det er Stig Rossens ambition at få Anatoly Sergievsky til at fremstå som et ægte, fejlbarligt menneske.

I den forbindelse har han ændret lidt på karakteren i forhold til de to andre gange, har har spillet den. ”Jeg har tidligere været tilbøjelig til at slibe kanterne lidt af ham og spille ham som en decideret helt. Men det er åbenlyst, at han tager nogle problematiske beslutninger, især i forhold til sin familie, så denne gang vil jeg gerne gøre ham lidt mere menneskelig. Vi har jo alle sammen fejl og mangler, som vi slæber rundt på, og sådan er det også for Anatoly. Han er et menneske, der er drevet af sine følelser og af sine ambitioner med de fa-

tale valg, der følger med,” siger han.

I det hele taget er det en vigtig pointe for Stig Rossen, at musicalgenren, ligesom alle andre kunstarter, formår at forny sig. ”Musicals er den mest populære teaterform både herhjemme og i udlandet, og derfor kunne det være let for os at læne os tilbage og bare gøre, som vi plejer. Hvilket branchen nok også har haft en tendens til at gøre.

Men det er efter min mening at skyde sig selv i foden. Vi skal eksperimentere, udfordre os selv og skubbe til grænserne på samme måde som klassisk teater, opera og ballet altid har gjort. Jeg synes, vi skal give publikum mere end det, de gerne vil have,” siger Stig Rossen. ”Chess” havde verdenspremiere i 1986 på West End i London med Tommy Körberg og Elaine Paige i hovedrollerne, men allerede to år forinden havde Benny Andersson og Björn Ulvaeus udgivet sangene derfra på et album.

Sangene strøg til tops på hitlister over hele verden, så ”Chess” var allerede et fænomen inden premieren.

Den er opført over hele verden både som koncert- og scenisk version. I Danmark var den på turné i 2001 og spillede i 2012 på J Aarhus Teater.

”Chess” på dansk 3 Iscenesættelse: Mark Clements, dirigent Mikkel Rønnow.

3 Medvirkende: Stig Rossen, Xenia Lach-Nielsen, Bjarne Langhoff, Pernille Petersson, Kristian Vetter, Jakob Zethner og Martin Loft.

3 Spiller i Tivolis Koncertsal i København frem til 17. februar. Derefter i Musikhuset Aarhus, Odeon i Odense, Vejle Musikteater og Musikteatret Holstebro.

3 ”Chess” er komponeret af de tidligere Abba-medlemmer Benny Andersson og Björn Ulvaeus. Sangteksterne er skrevet af Tim Rice.

LÆS MERE OM ”CHESS” SIDE 25

Alphonse Mucha, Dansen (del af serien Kunstarterne), 1898 Š 2018, Mucha Trust

20

Opera i Aalborg

Aida Opført af Kiev Statsopera Tag med Kristeligt Dagblad til en enestående operaaften i Aalborg Kongres & Kultur Center. Arrangementet finder sted lørdag den 14. april.

Her skal vi opleve Kiev Statsoperas anmelderroste opsætning af Verdis opera ”Aida”. Operaen er komponeret i 1871 og er blevet opført et utal af gange over hele verden. Denne aften vil det være Kiev Statsopera, der skal opføre den populære forestilling for os.

Kiev Statsopera tilhører sammen med Bolsjoj Teatret fra Moskva og Mariinskijteatret fra Sankt Petersborg nogle af de mest anerkendte operahuse i verden.

0 Teatret Møllen holder til i den gamle slotsvandmølle i Haderslev, som blev bygget i 1827.

Billedet er af ukendt dato og oprindelse. – Foto: Teatret Møllen.

Genforeningsteater er i støbeskeen i Sønderjylland

Det sønderjyske egnsteater Teatret Møllen kommer i 2020 til at markere 100-året for Genforeningen med en dansk-tysk udgave af ”Romeo og Julie”

Oplevelsen byder også på en lækker treretters menu i Restaurant Papegøjehaven samt overnatning på hotel Scandic Aalborg City, hvor der også serveres morgenbuffet søndag morgen.

jubilæum

Vi tager også på rundvisning på Aalborg Kloster. Her besøges klostrets kapitelsal med de meget fine kalkmalerier fra begyndelsen af 1500-tallet samt sakristiet og krypten. Efter besøget på Aalborg Kloster tager vi videre til Folkekirkens Hus. Folkekirkens Hus er Aalborg Stifts kraftcenter for kirke og kultur, samt kraftcenter for udvikling og innovation, der kan styrke det decentrale folkekirkelige liv.

lise.soegaard@k.dk

Velkommen til en oplevelse i særklasse.

Inkluderet i prisen: • A-billet til operaen “Aida” i Aalborg Kongres & Kultur Center • Rundvisning på Aalborg Kloster • Rundvisning i Folkekirkens Hus • 3-retters menu i Restaurant Papegøjehaven eksklusive drikkevarer • Pausedrink • Hotelværelse inklusive morgenbrunch på Scandic Aalborg City

Læserpris 1 person i dobbeltværelse:

1.575,-

Læserpris 1 person i enkeltværelse:

1.865,Tid og sted:

Lørdag den 14. april 2018.

Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads 1, 9000, Aalborg.

Tilmelding finder sted på www.k.dk/aida. Tilmelding er nødvendig, da deltagerantallet er begrænset.

Bestil billet på www.k.dk/aida

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. februar 2018

AF LISE KABELL SØGAARD

Romeo og Julie er Shakespeares klassiske fortælling om en umulig kærlighed mellem to unge fra stridende familier. De to unge ender med at dø – men familierne forener sig til slut.

Forestillingen, der blev opført første gang i 1595, bliver med jævne mellemrum genfortolket på teaterscenen, og i Sønderjylland er forberedelserne lige gået i gang til en helt særlig udgave af den følelsesfulde klassiker. Det er Teatret Møllen, der i anledning af 100-året for Genforeningen, der fejres i 2020, planlægger at opføre ”Romeo og Julie” som en dansk-tysk kærlighedshistorie i et gennem tiden omstridt hjørne af landet.

I 1920 afgjorde en folkeafstemning, at Sønderjylland, efter at have været under tysk herredømme siden 1864, igen skulle være under dansk flag.

Det er klassiske scener, som Kong Christian den Tiende der rider over grænsen på sin hvide hest, der nationalt står som billedet på Genforeningen, men for sønderjyderne fulgte der et væld af følelser med, som trænger til en dramatisk fortolkning, mener Nikolaj Mineka, teaterchef på Teatret Møllen. ”Genforeningen er allestedsnærværende i Sønderjylland i dag,” siger Nikolaj Mineka, der som tilflytter tydeligt kan mærke, at han er kommet til et grænseland.

”Vi har fire tyskere ansat på teatret, og vi samarbejder på daglig basis med mindretallet syd for grænsen. Man er nødt til at kunne tysk i denne her del af landet, og her bor også et tysk mindretal, så på den måde er det ikke noget, man bare kan lægge fra sig og sige; det er 100 år siden,” siger han.

Teaterstykket stables på benene i tæt samarbejde med Sydslesvigsk Forening og Bund Deutscher Nordschleswiger, og Nikolaj Mineka håber, at flere samarbejdspartnere kunne have lyst til at melde sig på banen inden den planlagte premiere i 2020.

Teaterchefen understreger, at det ikke er tilfældigt, at netop dette stykke er valgt til at udfolde nuancerne i mindretalshistorien i Sønderjylland. ”Det er jo konflikten i en nøddeskal, og ja, tanken er, at familierne skal være henholdsvis dansksindede og tysksindede. Jeg ved ikke, om alt er lykkeligt nu, men jeg kan bare konstatere, at alt ikke altid har været godt. Der har været fejder op igennem alle de 100 år og der blev ribbet gevaldigt op i det ved Anden Verdenskrig. Det er bare enormt present i vores område. For mig er det en fejring og markering, men der er også en alvorlig baggrund, som denne klassiker taler direkte ind i,” siger Nikolaj Mineka.

Planen er, at stykket skal spilles både på dansk, tysk og engelsk og turnere både i Danmark og Nordtyskland.

”Det giver mening at spille det på dansk, og det giver mening på tysk, for det er altså vores andet sprog. I vores område bliver det ikke noget problem at forstå – jeg håber, det kommer til at virke andre steder i landet også. Og så er der det engelske, som er tænkt som et nik til Shakespeares eget sprog og på den måde også noget, der repræsenterer neutral grund.” J

Teatret Møllen 3 3Teatret Møllen har siden 1974 været egnsteater og holdt til i den gamle slotsvandmølle i Haderslev. Teatret er kendt for sine finurlige og enkle opsætninger med fortællingen i centrum. Sidste år skabte teatret blandt andet den anmelderroste ”Aldriglandet”, der tager udgangspunkt i J.M. Barries Peter Panfortælling. Den 28. marts er der premiere på ”King Lear”.

Møllens udgave bliver instrueret af Hans Rønne, som også stod bag den reumertvindende “August”. Forrige år vistes stykket ”Grænsevogteren” med Ole Sørensen i hovedrollen som oberst Paludan-Müller, der en morgen i 1944 kæmpede en brav enmandskamp mod Gestapo i den sønderjyske landsby Gråsten.

21

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. februar 2018

0 Simon Mathew er eneste mand på scenen i ”Techno”, bortset fra dj Natal Zaks, der styrer sin hovedperson gennem musikken fra sin pult og piedestal i bagerste hjørne.

– Foto: Anna Marín Schram.

Findes der et magisk pengetræ? Kan man få en gratis frokost?

Når man æder af livets endeløse tag selv-bord

Nej, siger økonomerne. Jo, siger folkene bag foreningen GODE PENGE, der i uge 33 sætter fokus på rejsen gennem pengenes mysterium.

Vi skal snakke om penge – ikke fordi de skal fylde mere i vores liv, men fordi de skal fylde mindre.

Formiddagene vil byde på en række forskellige oplæg, der diskuterer pengeskabelse og alternative pengesystemer. Om eftermiddagen er der workshops, hvor du kan diskutere, spille, rappe, skrive, sejle kajak i de naturskønne omgivelser, eller nørde igennem om penge.

Niels Henning Falk Jensbys seksuelt eksplicitte roman ”Techno” er blevet til et råt dannelsesteater, der viser nedturen i kølvandet på bevidstløst overforbrug

AF LISE MAJGAARD kultur@k.dk

I en overseksualiseret verden vandrer en dreng hvileløst, rodløst omkring, æder af endeløse tag-selv-borde af eufori og erotik, fråser i tilbud.

Men euforien er glædesløs, især når den ender. Hans identitet flyder ud, smelter sammen med de andre. Hans jeg er fremmedgjort, næsten tilintetgjort.

Denne dreng er jeget i Niels Henning Falk Jensbys roman ”Techno”, som Aarhus Teater og Republique iscenesætter som en del af Republiques serie om de syv dødssynder under titlen ”Frådseri”. Det gør de uden for teatrets stramme rammer – modigt og klogt – på to natklubber for homoseksuelle i henholdsvis Aarhus og København.

På dansegulvet her møder jeget det fiktive du, der er og giver ham det, han begærer: En overordnet, én han kan underkaste sig og blive ét med, så han slipper for selv at være noget. Jeget kaster sig hovedkulds ud i endeløse seksuelle eskapader på den andens foranledning, indtil grænsen mellem voldelig sex og voldtægt bliver for tynd, og han går itu.

Simon Mathew er eneste mand på scenen, bortset fra dj Natal Zaks, der styrer sin hovedperson gennem musikken fra sin pult og piedestal i bageste hjørne. Mathew er mere end almindeligt selvopofrende i rollen som jeget.

Hans sadomasochistiske udfoldelser på gulvet er mere

Techno/Frådseri. Aarhus Teater/Republique. Efter roman af Niels Henning Falk Jensby.

Dramatiseret af Sargun Oshana & Sanna Albjørk. Instrueret af Sargun Oshana. Musik: Natal Zaks. Spiller på GBAR i Aarhus og Never Mind Night Club i København til den 10. februar.

end almindeligt ubehagelige at se på, og hans vekslen mellem ecstasyekstase og nedbrudt dreng er mere end almindeligt rammende. Han satser alt, krænger sig skiftevis indad og udad og blotter både krop og sjæl i sit portræt af det vildt ragende jeg, der desperat forsøger at finde en tilstedeværelse. Med velplacerede usynlige spørgsmålstegn i sin intonation formidler han drengens usikkerhed og ængstelighed.

Aarhus Teaters husinstruktør, irakiske Sargun Oshana, har en energisk, udfordrende stil, der flot matcher Jensbys grænsesøgende, ekstremt eksplicitte prosa. ”Techno” er ikke et show for de bornerte.

Med jegets beskrivelser får Mathew det til at drive ned ad væggene med alle de væsker, en mandekrop kan producere.

Men romanens ord er alligevel mere beskidte og ulækre end iscenesættelsen, der knap så kompromisløst og i begyndelsen næsten blufærdigt repræsenterer kroppen og det, den kan. Jeg forventede nærgående møder, og de var der, men de synes kon-

trollerede. Ikke grænseoverskridende bare for grænseoverskridelsens skyld, men med en relativt afstemt respekt for både publikums intimsfære og for romanens kerne.

Technomusikken repræsenterer en teknologisk spiritualitet, et forførende, opslugende lydunivers, der understøtter fortællingen og former de miljøer, jeget bevæger sig rundt i, med lydlige, elektroniske lignelser. Næsten genkendelige fuglefløjt kører under bassens beat, mens han ligger blottet, anrettet, på alle fire i et buskads i Ørsteds­ parken og venter på næste mand. Hjertebankende basslag pumper ham op fra nulpunkt til ekstase, rød neon kører psykedelisk rundt med discokuglens blændende blinken.

Men pludselig dør festen, loftslyset tænder, og vi sidder dér på barstole. Lytter til lp’ens støvede tomgangslyd og stirrer med rynkede bryn på en rigtig mand, der ligger på gulvet i en rigtig luvslidt bar i den virkelige verden.

Fiktionens filter er forsvundet, og vi vrider os akavet med hænderne i skødet, desperate for at kunne være i situationen her, i hverdagsakustik, sammen med ham og hinanden uden at fylde for meget. ”Techno” er råt dannelsesteater, der giver indblik i et for de fleste helt ukendt, mørklagt miljø og en kompliceret sjæl. Men den taler også til os på et mere genkendeligt plan som en flot og effektiv fremstilling af netop det glædesløse antiklimaks, der kommer i kølvandet på beJ vidstløst overforbrug.

Pris: 4.700,Studerende: kr. 3.000,-

Kurset arrangeres i samarbejde med foreningen ”Gode Penge”.

Tilmelding på www.ryhojskole.dk

W

læs mere om på sommerkurserne .dk www.ryhojskole

RY CLASSIC Maleri / Pilgrimsvandringer / Ro i Kajakken / Skriv så det fænger / Argentisk Tango

MUSIK I RY Jazz / Pop, Rock & Disco / Rytmisk Kor / Trommer, Sang & Bevægelse / Soul Reggae & Roots

RY FOR FAMILIER Natursafari for Familier / Keramisk Værksted / Teater for Familier / Svejs Dig Glad / Ridning på Islandske Heste / Musik på Tværs.

RY UDEN FILTER Thomas Helmig Tribute / Magtens Corydoner / Forrygende Afslapning Kropspiratoriet / Her til og ikke længere / Tour De Frynce / De Oprindelige anetmai.com

anmeldelse 5 stjerner

----------------------

Ry Højskole · Klostervej 36, 8680 Ry · tlf. 86891888 · kontoret@ryhojskole.dk

Musikhuset Aarhus fra 21. april 2018 Det Kongelige Teater GAMLE SCENE fra 22. juni 2018

præsent erer

Hele Danmarks nye musical om Tommy og Rasmus

Verdenspremiere

FREDERICIA TEATERS PRODUKTION AF

Fredericia Teater 6. april 2018 Det Kongelige Teater GAMLE SCENE 21. juni 2019

prinsenafegypten.dk

Spiller bade pa dansk og engelsk

DANMARKSPREMIERE

FREDERICIA TEATERS

©2017 Edgar Rice Burroughs, Inc. and Disney Enterprises, Inc. All Rights Reserved.

PRODUKTION AF

POWERED BY

Musik af Phil Collins

tarzanmusical.dk

8

VINDER AF TONY AWARDS

Fredericia Teater 5. oktober 2018 København, Scandic Falkoner Salen 29. november 2019

FREDERICIA TEATERS PRODUKTION AF

– inklusiv bedste forestilling

SKANDINAVIENSPREMIERE Stort Broadway hit i Fredericia Teaters Perhapssalen

30. november 2018

oncemusical.dk

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. februar 2018

23

SOMMERHØJSKOLE

2018

SÅ SYNG DA DANMARK

27. maj - 2. juni

MØD

Alberte, Phillip Faber, Erik Sommer, Erik Lindsø, Jens Rosendal, Bente Kure & Leif Erntsen, Ditte Gråbøl og Sven Verner Olsen

ELEV- OG VENNEFEST 0 Forestillingens tekster er fra Søren Huss’ album fra 2010, ”Troen og ingen”, som han skrev, i årene efter hans hustru døde i en højresvingsulykke. – Foto: Montgomery/Teatret Svalegangen.

Et knugende tusmørke-rekviem Søren Huss’ triste poesi får krop i bevægende, men også sorg-svælgende, musikforestilling

teater 4 stjerner AF LISE MAJGAARD kultur@k.dk

Man holder altid tilbage ved et fodgængerfelt. Men hvad hvis man ikke gør? Så dør nogens kone, mor, søster, elsker, veninde, bedste ven, samarbejdspartner, livline, nogens et og alt og største kærlighed.

Troen på livet bliver til vantro.

Hun stod jo lige der.

Imod et bagtæppe af sangeren Søren Huss’ familietragedie har Teatret Svalegangen med teaterdirektør Per Smedegaard i front skabt et knugende tusmørke-rekviem om en ung kvinde, der døde alt for tragisk alt for tidligt.

Hun er her ikke længere, men hendes tilstedeværelse er som tykke tårer, der fylder musikken, stemmerne og scenen ud.

En mur splintrer, sten tordner mod gulvet, åbner ind til en fortælling om altings skrøbelighed. Kvindens tre pårørende – manden, broderen og veninden – væver sammen et tæppe af minder og folder det ud på scenen, så vi kan se kvinden for os og mærke deres mørke. Sammen og hver for sig gennemgår de sorgens mange modstridende stadier, understøttet af de tungsindige toner og tekster fra Søren Huss’ album fra 2010, ”Troen og ingen”, som han skrev, i årene efter hans kone døde i en højresvingsulykke. Frem og tilbage, ned og op flytter de kasserne i Siggi Óli Pálmasons sodsorte scenografi. Først til

Troen og ingen. Teatret Svalegangen. Idé og instruktion: Per Smedegaard. Musik/ tekst: Søren Huss. Tekst: Jeanette Munzert. Scenografi: Siggi Óli Pálmason.

Spiller til den 3. marts 2018.

sidst lykkes det dem at bygge noget varigt og finde fred i minderne om hende.

Ashok Peter Pramanik er den sørgende bror, og Nikolaj Mineka er manden, hvis tårer regner ned i graven og forsegler kisten med had og med skyld, mens et bølgende hav af hænder strækker sig for at hjælpe ham. Men han vil ikke hjælpes. Så han står bare dér, i børnehaven og i supermarkedet, vægtet ned af en sorg, der overstiger pligt og ansvar, og som på scenen gestaltes fint af tunge mængder børneovertøj. Men til sidst finder han vej gennem sit sinds labyrint, tilbage til sin dejlige, dejlige datter, hvor alt langsomt går væk fra ensomt.

Tungheden brydes undervejs af en række næsten farceagtige vignetter udgjort af samtaler med udenforstående, som ikke forstår. Telefondamer og pædagoger, der med skingre stemmer skal få os til at le midt i mørket. Men den komiske lindring har ikke den store effekt og kollapser i kollisionen med det dystre alvorstæppe, der ligger over salen.

Lindring er unødvendigt, og det ville have klædt forestillingen, hvis den havde turdet

placere sig i en ramme af ramme alvor.

De fire musikere, ledet af kapelmestrene Nikolaj Heyman og Niels Søren Hansen, er fremragende – med musikken rammer de sorgens mange toner og sætter strøm til følelserne, både de store voldsomme og de stille små.

Og fra sin hjertehule søger Julie Kold trøst i en stemme fra det hinsides i sin bedste venindes telefonsvarerbesked, bekender sig til hende i tomrummet inden bippet, indtil sangen tager over. Hendes klare klang bøjer sig smukt rundt om ordene og bærer dem frem i lyset, så vi kan se deres betydninger.

Hos de to mænd er der ujævnheder og usikkerhed at spore i deres spil og indimellem lidt for skæve toner. Måske det sidste er tilsigtet for at skabe en skrøbelighed, man også hører i Søren Huss’ egen stemme, når han indimellem må knække for tonernes pres og lade smerten komme ud.

Det lykkes dog bedst hos suveræne Jullie Hjetland, der kan synge Huss’ lige så suveræne, billedrige poesi med en smertende inderlighed i både top og bund: ”Splintrende kulde i meningsløs cirkulation, et skrig forsvinder ned i bundløs rotation.”

Hun får rummet til at lukke sig om os, tager os helt ind i lyden og lyset og mørket, ind i et rum af rendyrket melankoli. Hun er forestillingens absolutte es og gør ”Troen og ingen” til en ekstremt bevægende og sorg-svælgende musikforestilling, der giver poesien plads og rører dybt. J

16. - 17. juni

MØD

Sara Grabow, Martine Madsen og Eva Skipper, Thomas Kluge, Anders Gadegaard, Betty & Peter Arendt

KREA 30

PRØV

22. - 28. juli

Kurvefletning, Fletteri, Vævning, Akryl- og akvarelmaleri, Knipling, Patchwork, Brugsklaver, Strik, Ikoner eller Billedvævning

DE STORE FORTÆLLINGER

MØD

29. juli - 3. august

Dorte Futtrup, Mikael Wivel, Bjarne Nielsen Brovst, Erik Lindsø, Birgitte Thyssen, Bente Kure & Leif Erntsen

BØRN & BEDSTEFORÆLDRE

NYD

6. - 10. august

Rollespil, lejrbål, skattejagt, workshops, trylleri og foredrag.

Ture til Camp Adventure og BonBonLand.

UNDER STJERNERNE

12. - 17. august

Er en uge, hvor vi vil vandre, høre fortællinger og udveksle erfaringer om livets veje, i naturens mikrokosmos, under stjernehimlen og i hverdagens små mirakler.

Kontakt info@galleri-emmaus.dk • www.galleri-emmaus.dk Højskolevej 9 • 4690 Haslev • T: 5443 5433

24 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. februar 2018

Danmark set fra syv forskellige hjørner Med fællesforestillingen ”Danmark, mit fædreland” vil syv danske teatre skildre det Danmark, der ikke er beskrevet på kommunernes hjemmesider

egnsteater AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Teaterverdenen er fuld af eksperimenter, men forestillingen ”Danmark, mit fædreland” er alligevel den første af sin art. For den består af et landsdækkende kludetæppe af syv forskellige små teaterstykker, der bliver sat sammen til én forestilling om Danmark – set fra syv forskellige landsdele.

Det er skuespilleren Josephine Nørring, der allerede fik idéen for to år siden i kølvandet på den vedvarende diskussion om, hvad det vil sige at være dansk. Og siden har hun udviklet idéen sammen med instruktøren Mia Lipschitz, scenografen Katrine Gjerding, dramaturgen Tanja Diers og ikke mindst de syv små teatre.

Men mens regeringen for eksempel har forsøgt at definere danskheden gennem Danmarkskanonen, har hun været mere interesseret i at stille spørgsmål end at komme med svar.

Og hun er stadig selv spændt på, hvordan forestillingen ender, for de syv medvirkende teatre, der dækker Danmark fra Bornholm til Vendsyssel, har fået frie hænder, fortæller hun. ”Det er en måde at ryste posen om fortællingen om Danmark på. For jeg har opfordret alle til at fortælle om deres egen egn på en måde, som man ikke vil kunne læse om på kommunernes hjemmesider eller i turistbrochurer. For et af målene med forestillingen er også at nedbryde fordomme ved at lade publikum komme bag kulissen på de enkelte egne, ” siger Josephine Nørring.

Det er der kommet syv meget forskellige fortællinger ud af. Men scenografien binder det hele sammen ved at lade forestillingen blive en slags danmarksudstilling med hvide vægge og syv montrer, der er fyldt af de enkelte teatre.

På scenen kommer man således til at se en roe fra Lolland, ”bornholmske” karameller og lakridser, en shawarma-rulle fra Nørrebro, et timeglas med sand fra klitterne ved Vendsyssel, stentavler med Janteloven fra Mors, breve til fremtiden fra Svendborg og noget, der stadig er en overraskelse, fra Holbæk. ”Vi har en idé til, hvad der skal ske i montrerne, men har ikke besluttet os helt endnu,” forklarer Brian Christensen, der både er instruktør og teaterdirektør på Holbæk Teater.

I Holbæk arbejder de med at genfinde en kulturel identitet for et område, som ikke har en stærk kulturel profil, selvom Wikke og Rasmussen har skrevet en gammel sang om byen, som er ”noget for sig” og ”større end du tror, Holbæk kan blive som din mor”, ligesom det også var her, ”Røde mor” begyndte: ”For mange er Holbæk måske lidt en pendlerby, hvor man hellere vil blive hjemme og se på fladskærme end at gå i det lokale egnsteater. Men Holbæk har sin egen historie, og den vil Holbæk Teater gerne vise. I det smukke Svendborg har de i stedet skrevet en historie om psykiatri, mens Limfjordsteatret laver en forestilling om, hvordan man også kan være stolt af janteloven. Og Vendsyssel Teater har lavet en historie om, hvordan man både som menneske og egn kan leve på kanten. Sådan handler alle forestillingerne på hver sin måde både om stolthed og skam,” siger Josephine Nørring og tilføjer: ”Jeg tror også, at forestillingen vil vise, at danskere egentlig ligner hinanden mere, end man skulle tro, selvom der kan være stor forskel på at bo på Nørrebro og i Nykøbing Mors. Men hvert område har sine særheder, som folk både er stolte og skamfulde over.”

Josephine Nørring spiller selv med i to af de syv forestillinger, der med en logistisk udfordrende plan kommer til at virke som en skuespillerstafetforestilling, hvor hvert teater sørger for en skue-

WWEt

af målene med forestillingen er også at nedbryde fordomme ved at lade publikum komme bag kulissen på de enkelte egne.

JOSEPHINE NØRRING, SKUESPILLER OG IDÉKVINDE BAG FORESTILLINGEN

spiller – og får en ekstra fra et af de andre teatre, så der bliver plads til dialoger i forestillingen. ”Det er logistisk og økonomisk tungt, men kunstnerisk er det sjovt og spændende, at hver egn har fået et benspænd, hvor vi for eksempel har krævet en eller anden form for borgerinvolvering. Og jeg synes faktisk, at det kommer til at sige mere om, hvad det vil sige at være dansk, end nogle ord som ’frisind’ og ’ligestilling’, der lige så godt kunne stamme fra andre lande, fra Danmarks­kanonen,” siger hun.

Forestillingen får premiere på Vendsyssel Teater den 23. februar, inden den kommer på turné i de andre medvirkende teatre og ender i Bornholms Teater.

På Bornholm er det teaterdirektøren Jens Svane Boutrup, der instruerer klippeøens bidrag, som er skrevet af den lokale forfatter Dennis Gade Kofod.

Og det er blandt andet blevet til ved at læse lokale læserbreve og Facebook-kommentarer om ”dem ovrefra”.

Det er der kommet en lille syret fortælling ud af, hvor en bornholmer sidder med rumpen groet fast på en høj, fordi de underjordiske har kastet en forbandelse på ham. Og der sidder han og udspyr sine forbandelser over verden, mens han bekymrer sig over, hvordan en tilflytter vil påvirke øen. ”Bornholm er jo kendt for at være alle danskeres ferieparadis, men her viser vi også, at nogle bornholmere kan have det svært med tilflyttere. Mange af replikkerne er ordrette citater fra den lokale debat, hvor folk har hidset sig op over museumsbyggerier, rundkørselkunst og ’den fede tilflytterguide’. Samtidig ironiserer vi også over hele den branding af Bornholm som gourmet-ø, hvor alt, der hedder noget med Bornholm, sikkert også smager godt. Det er derfor, at vi har karameller og Bülow-lakridser i montren, selvom de sikkert er produceret i Taastrup, men det startede i Svaneke, så derfor er det også ’bornholmsk’ lakrids, så det er lidt sjovt,” siger Jens Svane Boutrup, der selv er begejstret for det fælles portræt af Danmark. ”Her på Bornholm kan man sige, at sådan er

bornholmerne, men man opdager hurtigt, at det er på samme måde alle mulige andre steder. Det er blandt andet sådan noget, som projektet viser. Og jeg synes, at det er ret fantastisk, at det er blevet til noget. For lignende projekter har forgæves været forsøgt før, men er strandet på grund af logistik,” siger Jens Svane Boutrup, der dog ikke selv er kommet tættere på en definition af danskhed: ”Det handler meget om sproget, synes jeg. Man taler jo om fædreland, men modersmål. Det viser måske også, hvem der i virkeligheden har mest at sige,” siger han og griner, mens Josephine Nørring heller ikke vil lægge sig fast på en definition af danskhed. ”Jeg synes tit, at man reducerer Danmark til at handle om H.C. Andersen og frikadeller. Her udstiller vi så blandt andet også en shawarma. Men jeg vil hellere give folk spørgsmål end svar, og det eneste, jeg kan sige, er, at Danmark er mere end det, man kan læse om i turistbrochurerne. Og det J viser vi blandt andet i teatrene.”

”Danmark, mit fædreland” 3 Syv teatre medvirker til én forestilling i ”Danmark, mit fædreland”. Forestillingen får premiere på Vendsyssel Teater den 23. februar, inden den kommer på turné i de andre medvirkende teatre, der tæller Baggårdteatret i Svendborg, Limfjordsteatret i Nykøbing Mors, Holbæk Teater, Teatret Masken i Nykøbing Falster, Teatergrad på Nørrebro i København og Bornholms Teater, hvor den også ender.

0 Her ses Josephine Nørring i Svendborgs bidrag til forestillingen ”Danmark, mit fædreland”.

– Foto: Søren Bojsen.

Scene&Kultur | 25

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. februar 2018

Store stjerner i tynd fortælling

Fortællingen er tynd som tankkaffe i Abba-Björn og -Bennys koldkrigsmusical, men Xenia Lach-Nielsen synger, så hjerternes jerntæppe falder

musical 4 stjerner AF KATHRINE MARIA AMANN kultur@k.dk

Lad det være sagt med det samme. Musicalen ”Chess” har sine medfødte problemer.

Først er der fortællingen, der mildest talt er temmelig tyndbenet. At skulle skrue en historie om noget så stillesiddende som en skakturnering op til storslået dramatik er i sig selv et benspænd af de umiddelbart uoverkommelige. Og så hele denne koldkrigsoverbygning, som i bedste fald virker bizar og i værste fald som en papirstynd fernis af tyngde over en klichéfyldt kærlighedsfortælling.

I al sin eklatante enkelthed handler Abba-drengenes musikalske 1980’er-forestilling om verdensmesterskaberne i skak. De rivaliserende kræfter er på den ene side en stoisk russer og på den anden en slesk amerikaner. Linjerne er

tegnet hårdt op som de sorthvide felter på et skakbræt.

Dog skal man ikke tage fejl.

Undervejs lærer vi nemlig, at virkeligheden langtfra er helt så enkel, og at den rummer flere nuancer og farver end bare de sorte og hvide. Himmelråbende banalt er det.

Men selvom banaliteterne står i kø, fortællingen er tynd som tankkaffe, og musikken svinger i et ørehængende, men anstrengende felt mellem 1980’er-pop, opulente kærlighedsballader og operette tilsat elguitar, får ensemblet i Tivoli det alligevel sært nok til at fungere.

En afgørende årsag hertil er Xenia Lach-Nielsen. I rollen som den eksilerede Florence tilfører hun forestillingen et strejf af charme, et scenisk nærvær og papfiguren en kærkommen følelsesfuld menneskelighed.

Foruden at synge helt uovertruffent; på én gang råt og følsomt med et imponerende register og med en overlegenhed i leveringen er

Chess – The musical.

Iscenesættelse: Mark Clements.

Spiller til den 20. februar i Tivolis koncertsal. Herefter drager den på turné.

0 I rollen som den eksilerede Florence tilfører Xenia LachNielsen forestillingen et strejf af charme, et scenisk nærvær og papfiguren en kærkommen følelsesfuld menneskelighed. – Foto: Rumle Skafte.

hun noget så sjældent som ægte troværdig. Et sandt scoop for den danske musicalscene.

Xenia sekunderes af rutine-

“…Særdeles underholdende…”

rede Stig Rossen. Som skakgeniet, russeren Anatolij, leverer Rossen en sikker præstation. Måske for sikker.

Synge kan han dog utvivl-

somt. Det får vi endegyldigt demonstreret, da han blæser os og alle forbehold bagover med hittet ”Anthem”. Desværre formår han aldrig rigtig at gøre et menneske af sin beklemte russer. Rutinen sidder som en tyngde i mimik og gestik og gør, at kærlighedsaffæren mellem ham og Florence får svært ved for alvor at leve. I det hele taget er de to et lidt umage match.

Scenografisk har man valgt at gå enkelt til værks, hvilket klæder den svulstige fortælling. Et lysende skakbræt-illuderende univers understøtter adræt de talrige sange om

spil, skak og kærlighed, uden at kæmpe om opmærksomheden med de syngende.

Hvad kostumer angår, er der noget ”Nordea After Dark” over de syngende jakkesæt.

Lidt vel tykt i symbolsproget bliver det også, når den ulidelige amerikanerkliché til skakspilleren Trumper partout skal iklædes kondisko og storblomstret, mens han skiftevis sniffer, drikker og tygger tyggegummi. Mindre kunne også gøre det.

Trods holdets dygtige indsats for at synge sig ind i selv det mest koldkrigskolde musicalhjerte er det svært at se bort fra de talrige klichéer.

Og da Bjarne Langhoffs glatte skurk svulstigt synger sin hårde barndom ud, fordi virkeligheden jo ikke er så sorthvid som skakbrættet, bliver det svært at være i skoene for bar krummede tæer.

Alligevel er det næsten umuligt at forestille sig en bedre og mere velsunget forløsning af musicalgenrens problembarn ”Chess” på en J dansk scene anno 2018.

“... Der bliver grinet højlydt …”

CPH-CULTURE SCENEKANTEN.COM

EN LILLE PERLE EN STOR KÆRLIGHEDSHISTORIE

“...Stykket lever længe efter...”

“…En rigtig fin forestilling…”

BASERET PÅ BERGSVEINN BIRGISSONS ROMAN

( NOMINERET TIL NORDISK RÅDS LITTERATURPRIS 2012 )

KULTURKONGEN.DK

BØRNIBYEN.DK

KARIUSog BAKTUS

48 år

De to frække tandtrolde

INSTRUKTION KIRSTEN PEULICHE MEDVIRKENDE VICTOR MARCUSSEN

| VALBY 25. JAN - 4. FEB | AALBORG 8.-10. FEB | ÅRHUS 11. FEB | | ODENSE 19.-20. FEB | RØDOVRE 23.-25. FEB |

PORCELÆNSTORVET 4, VALBY

2 MIN FRA VALBY STATION 500 PARKERINGPLADSER

TEATERBILLETTER.DK 70202096

25. FEB - 10. MAR

TEATER-V.DK

26 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. februar 2018

Sange til det svage mod

Vort Svage Mod 3 Koncertrækken ”Vort Svage Mod” er med Mads Elung-Jensen som tenor, Axel Bauni på piano og Tore Leifer som moderator/ fortæller.

3 Koncerterne finder sted på Roskilde Bibliotek den 26. februar, Sankt Petri Kirke, København, den 28. februar, Køge Bibliotek den 1. marts, Nordische Botschaften, Berlin, den 12. marts.

Tenoren Mads Elung-Jensen har plukket i både den danske og tyske poesiskat for at lave koncertrækken ”Vort Svage Mod”, der tematiserer kunst og kamp

interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Livet kan være en kamp, og det kan kunsten også.

Digteren Gustaf Munch-Petersen så ligefrem sin deltagelse i den spanske borgerkrig som en forlængelse af sin kunst, og han skrev også i et af sine digte, at han ikke ville dø unyttig. Det fortæller tenoren Mads Elung-Jensen, der snart er aktuel med en koncertrække i både Danmark og Berlin, der netop handler om kamp og kunst. ”Gustaf Munch-Petersen tog konsekvensen af den urimelighed, han så i verden, så han lagde en seddel på køkkenbordet til sin gravide unge kone på Bornholm for at tage til Spanien for at kæmpe mod fascismen. Dengang var han kun omkring 25 år ung, men havde allerede slået sit navn fast som både maler og digter,” siger Mads Elung-Jensen, som indleder sin koncertrække med et digt af Tom Kristensen.

For da nyheden om Gustaf Munch-Petersens død under Den Spanske Borgerkrig nåede forfattervennen Tom Kristensen, skrev Tom Kristensen straks et digt, hvori han kalder Gustaf Munch-Petersens død for hans livs ”mest ubesindige digt.”

Det næste stykke af koncerten bliver så Munch-Petersens egne digte fra den sidste digtsamling ”19 digte”, som er blevet sat i musik ”Det var faktisk min morfars bror, der udgav digtene på sit lille forlag. For han ville gerne hjælpe unge digtere frem. Og i familien gjorde man også sit for at kæmpe mod den uretfærdighed, man oplevede. Sådan kom der for eksempel til at bo en jødisk familie hos dem under Anden Verdenskrig.

Og den jødiske familie blev senere hjulpet til Gilleleje og videre til Sverige, så det er blevet en af vores familiehistorier, at man skal hjælpe med at kæmpe mod urimelighed,” fortæller Mads ElungJensen, som også har et afsnit med i koncerten fra Bertolt Brechts “Svendborger Gedichte”, som komponisten Peter Bruun har lagt musik til. ”’Svendborger Gedichte’ er skrevet, mens Brecht var i eksil i Svendborg i 1939. Han var i sikkerhed i det trygge og rolige Danmark, mens nazismen hærgede, og krigen byggede sig op i Tyskland.

Digtene, som jeg har sat i musik, emmer af denne frustration,” forklarer Peter Bruun, der straks var med på idéen om at være med til at lave et koncert­værk om krig og kunst. Mens Gustaf Munch-Petersen inkarnerer den stålsatte idealist, der drager ind i kampen, koste hvad det vil, er Bertold Brechts Svendborg-digte, der her er inddelt i to dele, præget af afmagt.

I første del beskriver han, hvordan han er i sikkerhed. En rolig hverdag er en mulighed, men han nægter at synke ind i den hverdag. Han vil ikke slå et søm i væggen til at hænge sin frakke på, ikke vande træet og så videre. For han tænker kun på, hvornår han kan komme tilbage og være i sit eget land. I anden del beskriver han, hvordan hverdagen alligevel har ædt sig ind på ham. Hvordan frakken hænger på sømmet, hvordan træet er vok-

0 Tenoren Mads ElungJensen fik idéen til koncertrækken ”Vort Svage Mod” efter en personlig krise. – Foto: Emil Kastrup Andersen.

set, og han vander det, forklarer Peter Bruun: ”Jeg har forsøgt at ramme den frustration og smerte i musikken. I første sang, ’Gedanken über die Dauer des Exils’, er det den første sætning: ’Slå ikke et søm i væggen – smid bare jakken på stolen,’ der har inspireret til en vedholdende, måske næsten irriterende rytme: Som om man slår et søm i væggen, selvom man ikke har lyst,” siger Peter Bruun.

Anden del er til gengæld stillestående – ”vekslende mellem en dvælende og rolig musik og en musik, som cirkler rastløst omkring de samme toner hele tiden,” mens “Über die Bezeichnung Emigranten” er blevet til en skæv, hakkende march i klaveret, mens sangeren synger frustrationen og smerten ud i store tonespring og skæve harmonier, forklarer komponisten.

Mens Peter Bruun både har sat musik til Tom Kristensen og Bertolt Brechts tekster, er det den tyske komponist Alexander Muno, som Mads Elung-Jensen har fået til at sætte musik til de seks digte af Gustaf Munch-Petersen, der bliver brugt i koncerten.

P1-værten Tore Leifer bliver fortælleren, der skal binde det hele sammen i koncerten, der slutter med ”Engführung” (Tætføring, red.), Paul Celans store digt, sat i musik af Aribert Reimann (1967).

Paul Celans forældre blev dræbt af nazisterne, selv overlevede han ghetto og arbejdslejre og skrev straks efter krigen det emblematiske digt

”Dødsfuga” om udryddelsens erfaring. Celan vendte tilbage til stoffet i ”Dødsfuga” og gjorde det til et nyt digt, ”Tætføring”, hvor sproget er endnu mere splintret og fragmentarisk. Og det digt fik Mads Elung-Jensen selv et særligt forhold til under en lang personlig kamp i Berlin, som han flyttede til for otte år siden. ”Jeg var lige blevet skilt, og så blev jeg også alvorligt syg og måtte tage et barsk kemoterapilignende middel for at blive rask. Jeg måtte derfor sygemelde mig i en længere periode, men undervejs kom jeg i tanke om det svære værk ’Engführung’ med musik af Aribert Reimann, som jeg havde ladet ligge, siden jeg allerede som studerende var blevet opfordret til at prøve kræfter med det. Men nu gav det mening for mig at prøve som en både mental og musikalsk udfordring midt i min sygdomsperiode. Og det blev faktisk en meget gribende oplevelse for mig,” fortæller Mads Elung-Jensen og tilføjer, at digtet minder om det kristne udtryk om ”sjælens mørke nat”, hvor man kan føle, at alt håb er ude, indtil morgenlyset og troen kommer tilbage: ”Sådan havde jeg det også. Celans digt viste mig, at det var værd at kæmpe sig på vej mod lyset igen. Og derfor fik jeg også lyst til at lade det værk indgå i en dialog med andre værker om at kæmpe.

For det kan man jo både gøre på et personligt og mere overordnet plan. Somme tider har man måske kun et svagt mod. Men her er sange til at styrJ ke vores mod.”

AF

BENNY ANDERSSON TIM RICE BJÖRN ULVAEUS

♥♥♥♥♥



POLITIKEN

Ny opsætning af Chess er fuldstændig forrygende

BERLINGSKE

Der er skarpladt sang og dans og permanent passion på programmet, så man sine steder glemmer både tid og sted, hvis ikke man lige fælder en enkelt tåre, mens ens hår på arme og i nakke står som oprejste kornaks på en mark i Paradis. Det er en intet mindre end fremragende god forestilling. Xenia Lach-Nielsen & Stig Rossen får lejlighed til at demonstrere et ærefrygtindgydende niveau.

Chess i Tivoli er en triumf og et mirakel

Glimrende opsætning af Chess giver den problematiske musical en nerve og et nærvær, man ikke troede, den kunne få. Med en overlegen Xenia Lach-Nielsen som dens ubestridte midtpunkt. Xenia Lach-Nielsen, giver den kvindelige hovedrolle, en følelsesmæssig glød, der gør hver eneste indsats til et højdepunkt. Det er mere end flot. Det er er en triumf og ikke så lidt af et mirakel.







Xenias store triumf: Fremragende dansk version af Chess. Værsgo’ sådan skal det parti spilles. Den nye, danske version af ´Chess går rent hjem i Tivolis stort anlagte, visuelt flotte og vokalt ypperlige version.

Er dette den bedste danske opsætning af Chess nogensinde? Ja, det kan der næppe være tvivl om. Chess har endelig fået den opsætning i Danmark, som den trods alt fortjener.

Chess i Tivolis Koncertsal er en pragtpræstation.

Simpelthen. Benny Andersson og Björn Ulvaus’ storslåede musik holder bare og er uafrystelig, og vokalt er der her tale om en af de bedst sungne opførelser nogensinde.

BT

CPH CULTURE









BØRSEN

KULTURKUPEEN

KULTURTID

TJECK MAGAZINE

 FYENS

SCENEKANTEN









FOLKETIDENDE KOP KULTUR

ISCENE

UNGT TEATERBLOD

26 EKSTRAFORESTILLINGER

W W W. C H E S S M U S I C A L . D K

TIVOLIS KONCERTSAL TIL 17. FEBRUAR MUSIKHUSET AARHUS FRA 20. FEBRUAR ODEON I ODENSE FRA 6. MARTS VEJLE MUSIKTEATER FRA 13. MARTS MUSIKTEATRET HOLSTEBRO FRA 21. MARTS

28 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. februar 2018

Teatret er i sorg

7 nye teaterstykker om sorg og eksistens 3 ”Troen og Ingen”, Teatret Svalegangen i Aarhus. En musikdramatisk fortælling om at miste, baseret på sangeren Søren Huss’ personlige historie. Spiller frem til 3. marts 2018.

3 ”Transfervindue”, Det Kongelige Teater. En fortælling fra et hospice i Nordsjælland, baseret på Maria Gerhardts roman, der udkom kort før hendes død sidste år. Spiller frem til 28. maj 2018.

3 ”Forbrændt”, Odense Teater. Poetisk og barsk ungdomsteater om et tvillingepar, der mister deres mor og tager på en rejse til hendes fortid. Spiller frem til 8. marts 2018.

3 ”Crash”, Betty Nansen Teatret. En musikdramatisk hyldest til livets skrøbelighed. Spiller frem til 24. marts 2018.

3 ”Jeg løber”, Det Kongelige Teater. På turné i hele landet i perioden 28. februar til 9. marts 2018.

3 ”Med sne”, Det Kongelige Teater. En forestilling om alzheimers og sorgen om at miste den far, man havde, baseret på instruktør Thomas Bendixens egen fars historie.

Spillede frem til december 2017.

3 ”Savn”, Teater Grob.

Teaterinstallation, der undersøger sorgkultur, sat i scene på et plejehjem på Nørrebro i København. Spillede frem til december 2017.

Det vælter frem med nye teaterstykker, der går helt tæt på sorgen og døden. Sorgbearbejdning er blevet en ”trend” i kunsten, mener ekspert

tendens AF LISE KABELL SØGAARD lise.soegaard@k.dk

”Ej blot til lyst” står der skrevet hen over Det Kongelige Teaters Gamle Scene.

Og sætningen giver i høj grad mening i teaterverdenen for øjeblikket, hvor intime stykker om død og sorg er blevet publikumssucceser. ”Jeg løber” på Det Kongelige Teater om en far, der mister sin datter, var totalt udsolgt i sidste sæson og turnerer dette forår i hele landet. ”Transfervindue” samme sted, om at være uhelbredeligt syg, er udsolgt frem til de to sidste spilledage i maj. Og i sidste uge var der så premiere på ”Troen og Ingen” på Teatret Svalegangen i Aarhus, og over halvdelen af forestillingerne er allerede udsolgt.

Sidstnævnte beskrives som en ”musikdramatisk fortælling om det ultimative tab” og er baseret på sangeren Søren Huss’ pladeudgivelse fra 2010, hvor han behandler tabet af sin kæreste, der døde i en tragisk højresvingsulykke tilbage i 2007.

Også Odense Teater har netop haft premiere på forestillingen ”Forbrændt”, der handler om et tvillingepar, der mister deres mor. Og til marts har Betty Nansen Teatret premiere på forestillingen ”Crash” om et ægtepar, der kører galt, om ”den ubærlige sorg og drømmene, der aldrig blev realiseret”, som der står i programmet.

Sorgbearbejdelse har længe været en tendens i litteratur, billedkunst, musik og film. Men teaterstykkerne er populære, fordi de går et skridt videre, mener lektor i teatervidenskab ved Københavns Universitet Stig Jarl, der forsker i publikumssociologi. ”Sorgbearbejdning er på en eller anden måde blevet en slags ’trend’, selvom det virker koldt at sige. Sorg er blevet et legitimt emne og noget, vi forholder os til sammen. Flere generationer i en familie, hvor den ene forælder er død, kan gå i teatret sammen og på den måde bearbejde og forholde sig til de irrationelle og voldsomme følelser, der er i sorgen,” siger han.

Han tror samtidig, at teaterstykkerne er populære, fordi teatret kan noget særligt: ”Teatret er et intimt og i et vist omfang også trygt rum, hvor følelser er tilladt. På den ene side er vi omsluttet og beskyttet af mørket i salen. På den anden side er vi i et levende fællesskab med dem, der står på scenen, og påvirkes gensidigt i det fællesskab. Det kan også være noget af det, der gør, at der findes mennesker, som er meget forsigtige med at gå i teatret – det kan være følelsesmæssigt voldsomt. Men sorg er stort, og selvom vi har behov for at være os selv med det, så har vi også behov for at være sammen om det,” siger Stig Jarl. ”Derudover har dansk børneteater haft en stærk tradition for at vise børn stykker om den her knugende sorg, man kan gå rundt og have i maven, og blandt andet haft samarbejder med Kræftens Bekæmpelse,” tilføjer han.

Sorgens rum har teaterhistorisk været velbesøgt, siger teaterhistoriker Alice Bryrup Heje. ”Sorg er et tema, vi ser hos store dramatikere som Strindberg og Henrik Ibsen. Men helt tilbage til de græske tragedier for 2000 år siden har sorg og død jo været et tema. De fleste af de gamle græske skuespil er tragedier. Men for at publikum ikke skulle svømme helt væk i tårer og sorg og blive

Børneteater om døden

0 ”Troen og Ingen” på Svalegangen i Aarhus beskrives som en ”musikdramatisk fortælling om det ultimative tab” og er baseret på sangeren Søren Huss’ pladeudgivelse fra 2010, hvor han behandler tabet af sin kæreste, der døde i en tragisk højresvingsulykke tilbage i 2007. – Foto: Svalegangen.

så deprimerede, at de faldt om, så lagde man småbitte komedier ind imellem disse dramaer,” siger hun.

Deraf kommer den vekslen imellem glæde og sorg, latter og tårer, som også står malet over Det Kongelige Teaters Gamle Scene. ”’Ej blot til lyst’ betyder simpelthen at teatret ikke kun er underholdning, morskab og komedier.

Altså lystighed. Det er også til tankevirksomhed og det skal også kunne handle om sorgen,” siger Alice Bryrup Heje.

Selvom emnet historisk set ikke er nyt, så er det nye måske, at teatret sætter fokus på den uretfærdige og meget personlige død, hvor alderdom ikke

er en faktor, mener Lise Majgaard Mortensen, ph.d. i litteratur og teateranmelder ved Kristeligt Dagblad. ”Det kan man se i ’Jeg løber’ og ’Transfervindue’. Måske man kan sige, at teatret – i forrige sæson hvert fald – handlede rigtig meget om at bearbejde en mere kollektiv sorg og dødsangst, for eksempel ved stykker om flygtningekrisen. Nu har vi igen brug for at kigge indad på individets sorgproces og sige ’alt det, der sker i verden er farligt nok – men der sker altså også noget på mikroniveau, med mig og dig og dine. Og det er også vigtigt,” siger Lise Majgaard Mortensen.

J

”Farvel Hr. Muffin”, Teater Refleksion i Aarhus.

Teaterfortælling om et marsvin, der har det dårligt og skal dø. Spiller frem til 4. februar 2018 ”Min farfars guitar”, Zangenbergs Teater i København. Om bedsteforældre, der bliver gamle og dør.

Spiller 12-14. februar 2018. ”Månestrålen”, Din datters teater i Svendborg. Om pigen Erika, hvis mor dør. 2016. ”Når bladene falder”, Teater Kimbri. Om en bedstefars alderdom og død. 2015.

Program Februar — Maj 2018

www.nordatlantens.dk

Kunst og kultur fra Færøerne, Grønland og Island Vi bringer Nordatlanten og verden tættere sammen. Det er i mødet mellem mennesker, at kunst og kultur opstår. Kom tættere på Grønland, Island og Færøerne gennem udstillinger og kulturarrangementer — midt i København.

Perler på snor — en arktisk historiefortælling Jessie Kleemann / Nanna A. Nikolajsen / Sonya Kelliher-Combs UDSTILLING/10. feb—13. maj FERNISERING/9. feb kl. 16—18 Lav Perlefilm Animation for børn i vinterferien WORKSHOP/13. feb kl. 10—16 og 14. feb kl. 10—16 UNESCO-kulturarv fortidsminder i Aasivissuit-Nipisat FOREDRAG/21. feb kl. 19.30

Nordatlantiske Filmdage 2018 Skæve filmperler med instruktørbesøg FILMFESTIVAL/1. marts —8. marts Frederik Elsner Grønlandsk singer-songwriter KONCERT/9. marts kl. 21 Grønlandsk perlestrik UDSOLGT WORKSHOP/11. marts kl. 13—16 Angu Grønlandsk singer-songwriter KONCERT/2. april kl. 21

Genteknik og sundhed på Færøerne og i Island FOREDRAG/17. april kl. 19.30 En aften med Kim Leine LITTERATURSALON /12. april kl. 20 Kaprice Thrándur Thórarinsson UDSTILLING/19. maj — 19. aug FERNISERING/18. maj kl. 16—18 Poesi uden grænser Katrin Ottarsdóttir, Peter Laugesen, Jessie Kleemann mfl.

LYRIKAFTEN/24. maj kl. 20

Grønlandsk perlesyning UDSOLGT WORKSHOP/25. feb kl. 13—16

Strikkecafé 27. feb kl. 19-21 20. marts kl. 19-21 24. april kl. 19-21

Åbent

Mandag—fredag Lørdag—søndag

10-17 12-17

Entré

Voksne Pensionister Studenter/unge Børn under 12 år

40 kr 30 kr 20 kr Gratis

30 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. februar 2018

”Jeg ønskede at finde en grund til at leve” Skuespilleren Liv Ullmann lever sig helt ind i sine roller. Her fortæller hun om det at ældes, behovet for at blive set og det livslange venskab med Ingmar Bergman, hvis 100-årsjubilæum nu markeres med nye opsætninger og film

interview AF VICTOR JOHANSSON kultur@k.dk

Ritz Hotel, London. Morgenen efter festen. Britiske flag ophængt som gardiner. Rengøringsdamer, som polerer messing på trappen. Uniformeret personale, foroverbøjede som ældede generaler. Fem etager højere oppe slår Liv Ullmann sig ned i en suite og taler om teatrets rolle i livet. ”Det vigtigste for mennesker er at føle, at de er forbundet med andre mennesker,” siger hun; at blive set og forstået. Selvom de er klodsede, når de taler, og ordene måske ikke bliver helt rigtige, så kan de føle, at de bliver forstået.

Aftenen før har Liv Ullmann holdt tale til den fest, der markerede starten på fejringen af hundredåret for Ingmar Bergman i 2018 – et jubilæum, der markeres verden over. ”Jeg undgår ofte sammenkomster som i går aftes. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, men jeg ved godt, at det er vigtigt.”

Som hovedperson i 12 af Ingmar Bergmans film – herunder det internationale gennembrud ”Persona”, den Oscar-nominerede ”Ansigt til ansigt” og den Golden Globe-vindende ”Scener fra et ægteskab” – er hun ansigtet, der har udtrykt instruktørens følelser om den menneskelige tilstand: forvirringen, uroen, længslen og aspirationen. ”Jeg var ung, da vi mødtes, 25 år, men han vidste, at jeg så ham og forstod, og jeg følte, at han så mig og forstod. Selvom han var så meget ældre. Det var en af grundene til, at vi lavede så mange film sammen. Desuden troede han på mig, for jeg troede ikke altid på mig selv.”

De forelskede sig under indspilningen af ”Persona” i 1965, fik datteren Linn Ullmann i 1966 og levede sammen på Fårö i de følgende fem år. Kærlighedsforholdet blev efterfulgt af et livslangt venskab og et kunstnerisk samarbejde, der resulterede i duoens måske mest anerkendte film. ”Vi forstod behovet for at føle samhørighed, behovet for at blive forstået som mennesker. Han forstod, hvad jeg længtes efter, og jeg forstod, hvad han længtes efter. Hans ensomhed og ønsket om ikke bare at blive set, men også at finde en mening med livet. Du ser det i ’Det syvende segl’, når ridderen møder Døden og siger: ’Hav barmhjertighed, giv mig noget, der giver mit liv mening.’”

Hvad længtes du efter? ”Det samme. Jeg ønskede at have et formål. Jeg ønskede at have en grund til at leve.”

0 Liv Ullmann blev født i Tokyo og voksede op i Japan, New York og Toronto. Som ung skuespiller mødte hun Ingmar Bergman og blev tilbudt en rolle. Det var starten på et 42 år langt partnerskab.

– Foto: Charlie Clift.

Liv Ullmanns værelse ser ud som forventet: en stenpejs foran sengen, krystallysekroner og kinesiske vaser. Hun synker ned i en victoriansk stol, lægger benene over kors og fortæller om Ingmar Bergmans arbejdsmetoder. ”Han gav sjældent detaljerede instruktioner. Jeg husker, da vi filmede selvmordsscenen i ”Ansigt til ansigt”. Han sagde bare: ’Tag pillen og læg dig ned.’ Så hørte jeg ham sige til en kollega i teamet: ’Huskede du nu at skifte sovepillerne ud med sukkerpiller?’.”

Det var nok til at gøre Liv Ullmann usikker. ”Jeg rystede på hånden, da jeg tog den første pille, mit hjerte galopperede. Han sagde ikke ’cut’, men fortsatte bare optagelserne, så jeg lagde mig ned på sengen i mit pigeværelse. Der var tapet på væggen, og jeg fulgte blomstermønsteret med fingeren. Det var så smukt, jeg var så lykkelig. ’Hvad tid dør jeg mon?’, tænkte jeg og så på mit ur. Alt imens fortsatte han med optagelserne. Det var den optagelse, der kom med i filmen.”

Liv Ullmann er en mester i små virkemidler. En bekymret rynke mellem øjenbrynene, en kort rysten på hånden, som tænder cigaretten. Ved flere lejligheder har hun oplevet sin egen opløsning foran tilskuerne. ”I netop det øjeblik tror jeg på det. Jeg tillader rollefiguren at blive kanaliseret gennem mig, men det er Liv Ullmann, som står der. Det handler om en fø-

lelse, noget usagt i mig selv. Det er stoffet, der væver stoffet, rollen, som spiller rollen. Nogle gange lykkes du med dette som skuespiller, at du virkelig er rollen, og du kan også mærke det på publikum. De ser ikke på mig som Liv Ullmann længere. De ser en anden.”

Liv Ullmann – hvis far var flyingeniør og udstationeret i udlandet – blev født i Tokyo og voksede op i Japan, New York og Toronto. Efter faderens død flyttede familien tilbage til Norge. Hun studerede teater i London i 1950’erne og debuterede i Stavanger med en opsætning af ”Anne Franks dagbog”.

Under et besøg hos vennen Bibi Andersson i Stockholm mødte hun Ingmar Bergman. Hun blev tilbudt en rolle, og det var begyndelsen på et 42 år langt partnerskab. Hun husker den aften, da Ingmar Bergman mødte Woody Allen. ”Woody Allen og jeg arbejdede sammen, og han spurgte, om han kunne mødes med Ingmar, så jeg arrangerede mødet i New York. Woody Allen hentede mig i en limousine, sad helt tavs i bilen på vejen derhen og var tavs som en østers i elevatoren. Da Ingmar åbnede døren til sin hotelsuite, smilede de bare til hinanden. De sad i tavshed under middagen og bare beundrede hinanden. De sagde ikke et ord hele aftenen. Da vi kørte hjem, sagde Woody Allen: ’Tak, Liv.’ Senere ringede Ingmar og sagde: ’Dette var virkelig stort.’”

Liv Ullmann fortsatte med at

Liv Ullmann 3 379 år. Født i Tokyo. Bor i Boston, USA. Familie: Mand og datteren Linn Ullmann. Karriere: Med en karriere som anmelderrost skuespiller – Liv Ullmann blev Oscar-nomineret for sin rolle i Jan Troells filmatisering af ”Udvandrerne” fra 1971 – debuterede hun som instruktør i 1992 med dramaet ”Sofie”. Det blev efterfulgt af film som ”Miss Julie”, hvor hovedrollerne blev spillet af Jessica Chastain og Colin Farrell, og teaterproduktioner som ”Omstigning til Paradis” med Cate Blanchett i titelrollen. Aktuel med: Hundredårsjubilæet for Ingmar Bergman og teateropsætningen ”Personlige samtaler” på Kennedy Center i Washington D.C. i efteråret.

3 3Bergman 100 år: Hundredårsjubilæet for Ingmar Bergman vil sætte fokus på alle aspekter af Bergmans kunstneriske livsværk – filmskaberen, teaterinstruktøren, forfatteren. Jubilæet markeres verden over og spænder fra en amerikansk filmversion af ”Scener fra et ægteskab” til teateropsætningen af Linn Ullmanns roman ”De urolige” på Dramaten i Stockholm.

tale med Ingmar Bergman frem til hans død i 2007. Da afslutningen nærmede sig, chartrede hun et fly og fløj fra Norge til Fårö. ”Jeg vidste, at tiden nærmede sig den dag. Jeg havde en fornemmelse, så jeg rejste dertil.

Ingmar var på vej væk, da jeg ankom, men hvis han var ved bevidsthed, ville han have spurgt, hvorfor jeg var der, for der var ingen andre til stede, kun sygeplejersker. I den sidste film, vi lavede sammen, havde jeg replikken ’du kaldte mig’. Så jeg sagde bare: ’Ingmar, hvis du spekulerer på, hvorfor jeg er her: Du kaldte mig’. Han døde senere på natten.”

I dag lever Liv Ullmann sammen med sin mand i Boston,

USA. Dagene tilbringes med at læse, skrive og se film (”Jeg elsker at gå i biografen midt på dagen. Jeg stemmer ved Oscargallaen, så jeg får tilsendt 90 dvd’er, som jeg ser”). Alderen, 79 år, forekommer hende fremmed. ”Jeg glemmer det nogle gange.

Jeg føler stadig, at jeg er 13 eller 25 år. I min alder indser du, at du ikke forandres inderst inde.

Naturen har sat dig i en ny rolle, og den stemmer ikke altid overens med, hvordan du føler dig.”

J Interviewet har været bragt i Svenska Dagbladet og er oversat fra svensk af Translated By Us

t på mme a r g o 0 Se pr .d k /1 r e t a kg lte

GAM LE SCENE

10 SSKKUUEESSPPIILLHHUUSSEETT

OPE RAEN

Hele Danmarks Skuespilhus fylder 10 år Kom til åbent hus med gratis kage, rundvisninger og underholdning for både børn og voksne fredag d. 16. februar.