Scene&Kultur

Scene&Kultur

TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 26. JANUAR 2013

Film lokker skuespillere fra teatret Der er dem, der allerede er tabt for dansk teater. I hvert fald foreløbigt. Navne som Mads Mikkelsen, Ulrik Thomsen og Nikolaj Coster-Waldau lever nu udelukkende af filmroller i ind- og udland, og flere står klar til at følge samme vej. Danske skuespillere arbejder stadig mere uden for teatret. Især film og tv-serier lokker med større synlighed og bedre løn.

side 8

Publikum kan lide de gode gamle Danskerne er både traditionelle og nostalgiske i deres valg af teaterstykker. Men vi vil også gerne udfordres. Det viser en oversigt over de mest spillede teaterstykker i Danmark.

side 10

Mungo Park Kolding med teater om tro Christiansfeld er kendt for sine honningkager, men også for Brødremenigheden. Det er altså en by bygget ud fra en tanke om et kristent fællesskab, og det er i denne by, at det nye teaterstykke på Mungo Park Kolding, ”Honningkagebyen”, tager sit afsæt. Det er ikke et teaterstykke om byen, men derimod om det, som hele byen repræsenterer, nemlig troen.

Side 14

Dansk teater om tysk krigstraume

0 Fregatten ”Jylland” har altid været genstand for stor debat. Nu sejler det berømte skib i Ebeltoft Havn også ind i teaterhistorien med en stor musical, som har premiere senere på året og kommer på turné i hele landet. Manden bag musicalen er komponisten Kim Sørensen, der allerede som barn blev fascineret af skibets historie.

– Illustration: Rasmus Juul.

Dramatikeren Christian Lollike tager fat på det, som de fleste tager afstand fra. I øjeblikket er han aktuel med forestillingen ”Skakten” på Aarhus Teater om det tyske krigstraume.

LÆs side 6

Side 16

ODYSSEEN

INSTRUERET AF

RiddeRsalen pRæsenteReR

ROLF HEIM

23. JAN. - 23. FEB.

sæRdeles fRit efteR henRik ibsen

Magisk og poetisk dukketeater for voksne TTER

BILLE KUN FÅ

URPREMIERE

MedViRkende

Rosa sand Michelsen ole håndsbæk chRistensen kRistian holM Joensen

Bjørn Eidsvåg

Christians Kirke, Kbh • Lørdag 23. marts kl. 17.00 B I L L E T T E N . D K 7 0 2 0 2 0 9 6 • T E AT E R B I L L E T T E R . D K • B I L L E T @ B A A D T E AT R E T. D K & I D Ø R E N

Billetter: www.riddersalen.dk tlF. 38 87 87 10 allégade 7-9 FrederiksBerg

www.billetnet.dk • www.musang.dk

2 Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. januar 2013

2 Fuldt hus til en klassisk teateraften på Det Kongelige Teater. Men hvor længe vil publikum og de store skuespillere søge mod scenen? Dansk teater står over for flere udfordringer.

– Foto: Scanpix.

Tro og tabuer på de danske scener Christian Lollike og Mungo Park Kolding er værd at lægge mærke til i den nye teatersæson AF MICHAEL BACH HENRIKSEN kulturredaktør kultur@k.dk

Det er på scenen, at de mest magiske oplevelser i kunsten kan opstå.

Det lyder måske som en kliché, men har man bare én gang oplevet den intense kontakt, der kan opstå mellem publikum i salen og kunstnerne på scenen, er vejen til en livslang passion for scenekunst banet.

Koncerter og teateropførelser adskiller sig fra andre kunstarter ved at være unik-

ke. Det er lige her-og-nu, det foregår. Både film og bøger findes i mange kopier. Men koncerten med Leonard Cohen i Aalborg i sommer findes kun i én version. Og premieren på den aktuelle ”Engle i Amerika” på Betty Nansen Teatret kommer aldrig igen.

Trods den unikke intensitet kan teatret dog ikke helt holde på de store skuespillere, der i disse år søger mod filmlærredet og tv-skærmen.

Dansk film er inde i en vækstperiode, hvor især vores tvdramaer sætter dagsordenen internationalt. Bedre løn og arbejdsforhold og langt større eksponering er med til at

Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Michael Bach Henriksen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

trække de gode skuespillere over til filmen.

Det skriver vi mere om i artiklen på side 8 med den sigende overskrift ”Man bliver berømt af at lave tv, rig af at lave film, men glad af at lave teater”. Sagen er nemlig, at skuespillere har bedre mulighed for at bruge alle deres sider af talentet på scenen frem for på en tv-skærm.

Fordybelsen i faget og kontakten med publikum er også bedre på scenen. Derfor vender de fleste skuespillere da også tilbage til udgangspunktet på scenen.

Selvom skuespillerne ”finder hjem igen”, kan de så blive ved med at trække os i teatret?

Det er trods alt ikke helt billigt at bænke sig om scenen, hvor der som regel allerede er lagt en klækkelig sum fra staten i støtte.

Som redaktør og teateranmelder Rikke Rottensten skriver i sin kommentar på side 11 om den aktuelle sæson, skal teatret passe på med ikke at blive for konventionelt

WW Både film og

bøger findes i mange kopier. Men koncerten med Leonard Cohen i Aalborg i sommer findes kun i én version. Og premieren på den aktuelle ”Engle i Amerika” på Betty Nansen Teatret kommer aldrig igen.

og lave opsætninger på det jævne. For, som Rottensten skriver, ”publikum flytter sig.

Til dem med de store armbevægelser, til det spektakulære, til det smalle og unikke, til der, hvor man bliver inddraget.”

Teatret må ikke blive mage-

ligt, for vi vil inddrages. På godt og ondt.

Det sørger Christian Lollike for. Gang på gang evner den unge dramatiker og instruktør at bringe sindene i kog med sine opsætninger, der bevidst søger at bryde tidens tabuer. Lollike har tidligere lavet teater om massevoldtægter og Brevik-massakren i Norge. Nu er han aktuel med et historisk stykke om de allieredes bombning af Dresden under Anden Verdenskrig – et stykke, der angiveligt er så kontroversielt, at man har sagt nej tak til at opføre det i Tyskland.

Om Lollike overtræder moralske grænser og træder på tabuiserede ligtorne denne gang, må man gå i Aarhus Teater for at se og læse mere om på side 16, hvor vi interviewer tidens mest kontroversielle dramatiker.

Et andet tabu, som ikke får tilstrækkelig opmærksomhed, er tro. Det mener manden bag Mungo Park Koldings opsætning af ”Honningkagebyen”, der handler

DIRIGENT GIORDANO BELLINCAMPI INSTRUKTØR ELISABETH LINTON permanente udstillinger: th. philipsen

lokalhistorisk udstilling: kastrup glas 1847-1979

K A STRUPGÅRDSA MLINGEN

Christian Achenbach PETER BRANDES MelatoninION T R ANSFORMAT

UNIKATRYK:M TRÆSNIT a l e r· MONOTYPI i & S k u· LITOGRAFI l p t u r · RADERING

Turné 1. februar - 20. marts Se www.jyske-opera.dk

18.01—10.03 2013 20.01.11–03.04.11 www.k ASTRUPGAARDSAMLINGEN.DK astrupgaardsamlingen.dk WWW.K

tirsdag—søndag 14—17 ·∙ MANDAG onsdag 14—20 ∙ mandag TIRS-SØN 14-17 · ONS 14-20 LUKKET · GRATISlukket ADGANG k ASTRUPVEJ astrupvej 399 ·∙ BUS bus 2A 2a & 5A 5a ∙· metro K METRO til TIL k K astrup ASTRUP st.

ST.

“Et scoop af en udstilling” Weekendavisen

om Christiansfeld og brødremenigheden, hvorfra et ungt par tager til Tanzania for at missionere.

I interviewet på side 14 siger instruktør Lasse Bo Handberg: ”Danmark er verdensmester i at gøre troen til et privat anliggende – noget, vi ikke skilter med, og som næsten tenderer til et tabu.

Og det er da for vildt, at det forholder sig sådan. Det betyder, at når vi så endelig taler om troen i Danmark, så er det ofte på den politiske arena, hvor vi skal diskutere alt fra tørklæder til vielser i kirken.

Men for mig at se handler det om noget andet. Om meningsfuldhed.”

Ja, troen er for alvor rykket ind på scenen, og Mungo Park Kolding har atter skabt opmærksomhed om et vigtigt emne.

Og så er vi tilbage ved start, ved nærværet på scenen og ved den meningsfylde, som troen og teatret kan give.

God sæson på scener derude rundt om i landet og god fornøjelse med tillægget ”Scene&Kultur”.

Det Kongelige Teater Frankenstein genskabt Af Kenneth Thordal og Kasper Hoff

Betagende rockmonster

   

Ekstra Bladet Magasinet KBH Frederiksborg Amts Avis Jyllands-Posten

Hovedløs sommer Af Erling Jepsen

Grotesk gyser

 Børsen  Jyllands-Posten ♥♥♥♥



Politiken Berlingske

Carmen Af Georges Bizet

Succesopsætning af operaklassiker

♥♥♥♥♥

 

Politiken Berlingske Kr. Dagblad

Den fiffige lille ræv Af Leoš Janácˇek

Fantasifuldt og farverigt operaeventyr

♥♥♥♥♥

 

Politiken Berlingske Frederiksborg Amts Avis

Bliv inspireret, se fotos, læs mere og køb billet på kglteater.dk

Elisabeth Jansson. Solist ved Den Kongelige Opera. Medvirker i Carmen. Foto: Christian Als

LIGE NU PÅ

4 Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. januar 2013

kort nyt fra scenerne Operaelever viser, hvad de kan

Teater til unge asylansøgere

En række af Operaakademiets unge sangere kan i morgen opleves ved en koncert med Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Symfoniorkester. De synger uddrag af nogle af operalitteraturens mest berømte værker, blandt andet Puccinis ”La Bohème”, Verdis ”Don Carlos”, Stravinskijs ”Lastens Vej” og Tjajkovskijs ”Eugen Onegin”. De medvirkende er alle andet- og tredjeårselever, og koncerten præsenteres af Operaakademiets forstander, Anne Margrethe Dahl. Koncerten finder sted på Det Kongelige Teater i København.

I et samarbejde med Ungdommens Røde Kors gennemfører den skandinaviske hiphop-dansegruppe Freestyle Phanatix denne tid en turné til 17 danske asylcentre fra Nordjylland til Langeland med forestillingen ”Future Roads”. Baggrunden er, at antallet af mindreårige asylsøgere, der kommer til Danmark, er stigende, og dermed er der mange, der har brug for hjælp til at få en meningsfuld hverdag, mens de venter på en afklaring af deres livssituation. Freestyle Phanatix og Ungdommens Røde Kors har gennem en årrække haft succes med forskellige aktiviteter på landets asylcentre.

Det nye projekt er støttet af Kunstrådet og er en danseforestilling, der kombineres med workshops, så børnene kan blive inspireret til et liv med dans og bevægelse.

0 520 teaterglade jyder skal i Det Kongelige Teater og se stykket ”Kollektivet”. – Foto: Thiara Natascha Rydvald.

Teatertur til Det Kongelige Teater 520 teaterinteresserede fra hele Jylland skal i dag en tur til København. Via et samarbejde mellem Radio24syv og Det Kongelige Teater skal de med alt betalt ind at se forestillingen ”Kollektivet” af Thomas Vinterberg på Det Kongelige Teater. 6500 havde på forhånd meldt sig som interesserede, og de har alle skrevet motiverede begrundelser for deres deltagelse. De bedste begrundelser er blevet valgt ud til den gratis teatertur. ”Det Kongelige Teater er hele Danmarks teater og næsten uanset, hvor i landet man bor, kan et besøg i Det Kongelige Teater klares på én dag. Vi glæder os rigtig meget til at fylde teatret med mennesker, der måske aldrig tidligere har haft muligheden for at opleve Det Kongelige Teater,” siger teaterchef Erik Jacobsen. Også Radio24syvs direktør, Jørgen Ramskov, er begejstret for projektet: ”Vi og Det Kongelige Teater tager geografisk set udgangspunkt i hovedstaden, og derfor vil vi gerne i fællesskab gøre os umage for at betyde noget i resten af Danmark. Det ser ud, som om det er lykkedes med denne event,” siger han.

CAFÉ LIVA Reumertvinder 2001

0 Stykket foregår i dagene op til Ambrosius Stubs død i 1758.

– Arkivfoto.

Ambrosius Stub og skrædderkonen ”Så må jorden godt gå under” hedder en forestilling, der spiller på Folketeatret i København frem til 2. februar.

Forestillingen formidler et smukt møde mellem digteren Ambrosius Stub og skrædderkonen Maria, hvor hun fortæller ham sin dybeste hemmelighed, og han beretter om sit dramatiske liv. Handlingen udfolder sig i Ribe over få dage op til Ambrosius Stubs dødsdag den 15. juli 1758 og er en fortælling om den sande kærlighed mellem to vidt forskellige mennesker. ”Så må jorden godt gå under” er skrevet af Sten Kaalø og instrueres af Kaspar Rostrup.

Hovedrollerne besættes af Jette Sophie Sievertsen og Christian Steffensen.

3 Gruppen Freestyle Phanatix skaber liv og glæde på asylcentrene. – Arkivfoto.

PR ÆSENTERER

Co-produktion med Randers Egnsteater

Lulu Ziegler-cabaret

- lige henne om hjørnet 2. – 20. april LONE RØDBROE akkompagneret NANA SCHWARTZLOSE & MARTINE MADSEN

16. maj – 22. juni BODIL JØRGENSEN piano BJARNE SAHL

7. februar – 9. marts KATLA HOLM piano MADS STRANDGAARD

KØB 3 FOR 2 - se mere på www.cafeliva.dk

BILLETBESTILLING

WWW.CAFELIVA.DK

33 16 10 26 eller cafeliva@mail.dk

Det var LIVA der manglede!

Scene&Kultur 5

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. januar 2013

kort nyt fra scenerne Teaterkoncert genskabt som film

Maskinrum for blændværk og teater

Ældre får debut på scenen

Nikolaj Cederholm og Kåre Bjerkøs ”Teaterkoncert Gasolin” satte nye standarder for musikteater i begyndelsen af 1990’erne. Nu bliver det muligt at opleve eller genopleve Danmarks første teaterkoncert som film. Bag filmen står instruktør og producer Torben Skjødt Jensen, der siden 2009 har indsamlet materialet fra teaterkoncerten 0 Torben fra blandt andet Skjødt Jen- musikoptagelsen. – ser, som kapelArkivfoto. mester Kåre Bjerkø lå inde med. Filmen havde premiere den 23. januar på internetsiden Seeatre.com, der tilbyder teaterfilm i et bredt udvalg af genrer. Senest har Seeatre. com indgået et samarbejde med Det Kongelige Teater om Shakespeare-forestillingen ”Sonetter” og i løbet af det næste år vil sitet tilbyde mere end 50 nye teaterfilm fra hele landet. Det gælder både børne- og ungdomsteater, klassikere, teaterkoncerter og ny dramatik. Man kan købe adgang til blot en enkelt forestilling eller man kan købe et abonnement.

Når man ikke længere kommer længst med ærlighed, og når ens person og evner ikke er interessant nok, må man finde på noget at dække sig ind under, et såkaldt cover up. ”Cover up” er titlen på en forestilling, der gæster CaféTeatret i København i dagene 5.-9. februar. Med inspiration fra virkelige hændelser og aktuelle mediehistorier har performancekonsulent Annika B. Lewis og hendes to assistenter, Jacob Melchior og Steffen Nielsen, skabt en forestilling, hvor de byder publikum indenfor i maskinrummet for blændværk, teater og andre bedrag, som de siger. Annika Lewis er kunstnerisk leder af Kassandra Production, der arbejder internationalt med turnéer og samarbejdsprojekter. ”Politikere, erhvervsfolk og andre mediepersonligheder mestrer det i stor stil. Det er spil for galleriet, vi er gode til det, men kan blive endnu bedre,” siger Annika B. Lewis ironisk og tilføjer: ”Engang var det her skuespillerens domæne.

Det er det ikke længere. Skuespillet er for længst rykket ud af teatersalen og ud i vores samfund, hvor det farer rundt som et forvildet dyr.”

På Betty Nansen Teatret i København får en række mennesker mellem 65 og 90 år deres debut på scenen i disse dage. I forestillingen ”For gammel? Til hvad?” møder vi 20 ældre mennesker, der fortæller deres personlige historier om livet, kærligheden og længslen. Der er blandt andre Benny, der blev den første danske sorte barnestjerne, og Peter, hvis ophold på en afvænningsklinik blev hans billet tilbage til livet. De medvirkende har været med at udvikle forestillingen, der blandt andet byder på dans, sang, musik og stomp. De ældre er blevet udvalgt på baggrund af en række workshops på plejehjem og ældrecentre i København og omegn, og forestillingen er en del af EU’s år for aktiv aldring og er støtte af Socialministeriet. Forestillingen spiller frem til 30. januar.

0 Team Teatret i Herning fortæller historien om, hvad der egentlig skete med Noras tre børn, efter at hun forlod dem i Ibsens ”Et dukkehjem”. – Foto: mingoPHOTO.

Noras børn som voksne I 1870 skrev Henrik Ibsen sit store drama ”Et dukkehjem”, hvor Nora siger farvel til sin dominerende mand og sine tre børn. I eftertiden fik stykket en enorm betydning for kvindesagskampen mange steder i verden. Men hvad skete der egentlig med de tre børn? Det giver Jesper Halle et svar på i sin forestilling ”Noras børn”, der spiller frem til 8. februar på Team Teatret i Herning med Mikael Helmuth som instruktør. I ”Noras børn” mødes de tre søskende, Ivar, Bob og Emmy, som voksne. Bob lider af tilbagevendende mareridt og er begyndt at søge tilbage til fortiden for at finde svar. Det står hurtigt klart, at alle tre hver især bærer rundt på dunkle erindringer fra barndommen. Minder vender tilbage, og hændelsesforløbet fra moderens forsvinden udspilles for publikum på den måde, som det blev oplevet i børnehøjde. ”Som instruktør har jeg brugt af mine egne barndomserindringer i forhold til forestillingens udtryk. Tomheden og afvisningen kender jeg alt til,” siger Mikael Helmuth, der er søn af Frits Helmuth.

0 Ældre fortæller deres historie via teatret. – Arkivfoto.

TeaTreT Svalegangen og HUSeTS TeaTer præSenTerer

peggy pickiT

ser guds

ansigt

en middag deR viseR, hvoR lidt Bedste venneR kan have tilfælles

13. feBRuaR – 13. maRts danmaRkstuRné 20. maRts – 12. apRil af roland schimmelpfennig overSæTTelSe kristian t. erhardsen iSceneSæTTelSe simon k. boberg Scenografi edward lloyd pierce Medvirkende ken Vedsegaard, marina bouras, Jacob weble og susanne storm priSer 95 – 180 kr. inkl. gebyr

CphCultuRe kultunaut BeRlingske gRegeRs diRCkinCk-holmfeld

RosenkRantzgade 21 8000 aaRhus C Billettlf.: 86 13 88 66 Billetnet: 70 15 65 65 www.svalegangen.dk

6 Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. januar 2013

Krig og kærlighed på Fregatten Jylland Museumsfolk fra Fregatten Jylland i Ebeltoft bliver en del af en omrejsende kulturkaravane, når en nyskrevet, historisk musical om det gamle krigsskib drager på landsdækkende turné til efteråret. Kim Sørensen fik idéen

interview

Kim sørensen

Af Dorte Washuus

55 år. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1981 og projektlederuddannelse fra Ledelsesakademiet ved Aarhus Købmandsskole. Arbejdede frem til 2000 som journalist på Vejle Amts Folkeblad, inden han gik over i teaterbranchen og blev leder af Dansk Musikteater. Han var også en kort overgang direktør ved Musikhuset Esbjerg.

Er selvlært komponist og har været medlem af DJBFA/Danske sangskrivere og komponister siden 1981. Har komponeret 300 musikværker, herunder de syv musicals: ”Lyset over Skagen”, ”Egtvedkrøniken”, ”Demokraten”. ”Egtvedpigen”, ”Julius”, ”Rømer”, ”Peter Sabroe” og ”Den Blå Karrusel”. Har skrevet tekst til omkring 90 danske sange og musicalnumre. Har indspillet og udgivet syv cd’er med sin egen musik.

washuus@k.dk

Det øsregnede, den dag journalist, komponist og forfatter Kim Sørensen som 11-årig stod med sin far i hånden på dækket af Fregatten Jylland. I dag, omkring 45 år senere, husker han regnen, men han husker især sin fascination af skibet, der forekom ham at være kæmpestort, og sit indblik i den bid af danmarkshistorien, der knytter sig til den berømte fregat. ”Der er ingen tvivl om, at barndomsbesøget på Fregatten Jylland gjorde et skelsættende indtryk på mig, og at det grundlagde en del af min store interesse for historiske emner,” siger Kim Sørensen, der siden mange, mange gange har aflagt besøg på det gamle krigsskib i Ebeltoft.

Under et af besøgene, tilbage i 2007, bankede han på til museumsdirektør Benno Blæsilds kontor og fremsatte et forslag om at lave en musical med udgangspunkt i Fregatten Jylland.

Den idé var direktøren med på, og næste kapitel i den historie bliver skrevet, når musicalen ”Fregatten Jylland” den 19. september i år har urpremiere i Musikhuset Aarhus og derefter tager på turné rundt i hele landet.

Kim Sørensen er leder af Dansk Musikteater, og han har sammen med forfatteren Thomas Høg skabt en række nye danske musicals over historiske personer eller emner.

Den seneste, ”Lyset over Skagen”, om skagensmalerne blev set af 60.000 danskere i 2007. Men også eksempelvis ”Egtvedpigen” og ”Peter Sabroe” blev gedigne publikumssucceser. ”Danmarkshistorien indeholder så mange fantastiske begivenheder og personer, som det er værd at skabe kunst og kultur om. For mig er musicalen den ultimative kunstform, så derfor er det den genre, jeg benytter mig af,” siger Kim Sørensen, der kalder sig selv fædrelandskærlig på den positive måde. ”Jeg elsker Danmark og mener, vi har så meget godt at byde på. Derfor bliver jeg formentlig aldrig træt af at beskæftige mig med historier, der handler om Danmark,” siger han.

Historien om Fregatten Jylland knytter sig dog til et af de mørkeste kapitler i danmarkshistorien. Fregatten deltog i krigen i 1864, hvor

WW For mig er det

vigtigt, at vi ikke kun tilbyder underholdning, men også tager initiativer til at formidle de historiske kendsgerninger.

Kim Sørensen, komponist og forfatter

den blev sat ind i Slaget ved Helgoland den 9. maj og stod for den eneste militære succeshistorie i en krig, der kostede Danmark dyrt i både menneskeliv og landbesiddelser. Det lykkedes fregatten med en besætning på 400 mand og 44 kanoner at sende dele af den østrigske og preussiske flåde på flugt. ”Den store fordel ved at beskæftige sig kunstnerisk med historiske emner er, at ting ser hyggeligere og mere tilforladelige ud, når man ser dem på afstand. Vi har naturligvis respekt for historien, men vi har også tilladt os en stor,

0 Et barndomsbesøg på Fregatten Jylland gjorde et skelsættende indtryk på Kim Sørensen.

Han er leder af Dansk Musikteater og har skabt en række musicals om historiske personer og begivenheder. – Privatfoto.

kunstnerisk frihed. Det betyder, at vi har skabt fiktive personer og begivenheder og kun i begrænset omgang refererer til virkelige personer,” siger Kim Sørensen.

I musicalens persongalleri indgår den ”rigtige” kaptajn Holm, spillet af Stig Rossen, dog. Det samme gør løjtnanten Hans Christian, der er om bord på fregatten, og den unge pige Anine, der venter hjemme i København, mens slaget står ved Helgoland.

I den fiktive afdeling finder man krejleren Matiasen, spillet af Ole Thestrup, og hans veninde, torvekonen Gudrun, spillet af Pernille Schrøder, samt hvad Kim Sørensen beskriver som en farverig flok af søulke og gavtyve. ”Der blev dræbt enormt mange soldater i 1864, men i vores historie fokuserer vi mest på det hverdagsliv, der trods alt fungerede, og på den kærlighed og det fællesskab, der var mellem menneskene under krigen. De skæbnesvangre måneder for Danmark bliver skildret både humoristisk og tragisk. Det bli-

ver en dramatisk og tårevædet rejse fra krig til fred, fra splid til kærlighed, og frem for alt er det hele ladet med den energi, en musical nødvendigvis skal have,” lover Kim Sørensen.

Der foreligger masser af litteratur om Fregatten Jylland og om krigen i 1864, mens det er meget sparsomt med beskrivelser af enkeltpersoner.

Det har, ifølge Kim Sørensen, gjort ”Fregatten Jylland” sværere at bearbejde til musical end de historiske temaer, han tidligere har taget op, og netop derfor har han og hans medforfatter været nødt til at digte mere, end de har gjort tidligere.

De har blandt andet skabt et univers, hvor politiske rænker bliver smedet på kontorer i København, og hvor venskaber og kærlighedsforhold spirer frem.

Det store slag ved Helgoland vil blive iscenesat med alle den moderne scenekunsts tekniske virkemidler, der gerne skulle give publikum illusionen af at sidde midt i et søslag.

Der bliver tale om en sand

kulturkaravane, når ”Fregatten Jylland” drager på turné til efteråret.

Det store musicalhold får nemlig selskab af medarbejdere fra Fregatten Jylland Museet, der kan fortælle både fakta og anekdoter om det stolte krigsskib og kulturklenodie samt om alt, hvad der knytter sig til 1864.

Som optakt til 150-året for krigsafslutningen i 2014 vil det give skoleklasser og andre interesserede en mulighed for at koble en historisk viden på en musikteateroplevelse. ”For mig er det vigtigt, at vi ikke kun tilbyder underholdning, men også tager initiati-

ver til at formidle de historiske kendsgerninger,” mener Kim Sørensen.

Der skrives ikke mange nye musicals i Danmark, og ofte er det gamle kendinge, der spilles igen og igen. Som elsker af musicals føler Kim Sørensen en vis forpligtelse til at forny genren, og han rejser gerne rundt i verden for at hente inspiration. ”Historien har efterladt os mange fantastiske musicals, mest udenlandske, men den ubrudte kæde fortsætter jo ikke, hvis vi ikke er nogle, der skriver noget nyt,” siger han. ”Fregatten Jylland” har et budget på seks millioner kroner og har fået støtte fra blandt andre Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Museet Fregatten Jylland og forskellige private virksomheder og fonde.

Forestillingen er på forhånd solgt som gæstespil på 21 teatre landet over.

Musicalen ”Fregatten Jylland” 33Urpremiere den 19. september 2013 i Musikhuset Aarhus, derefter turné rundt til 21 danske byer frem til den 24. oktober. Musikken er skrevet af Kim Sørensen og manuskriptet af Thomas Høg. Instruktion: Daniel Bohr, kapelmester: Niels Rahbeck, koreograf: Bettie Uldall.

33Medvirkende blandt andre: Stig Rossen, Pernille Schrøder, Ole Thestrup, Katrine Falkenberg, Martin Loft og Thomas Høj.

EMMAUS - Galleri & Kursuscenter

Kære læser Velkommen i huset, hvor de store fællesnævnere er kunst, kristendom og kreativitet.

Højskolekurser 2013 Kreativt kursus 10. - 16. marts

Aktivt fællesskab omkring gamle håndværk som kurvefletning, knipling og vævning samt kreativitet omkring patchwork, akrylmaleri, brugsklaver, computer til hverdagsbrug og tekstilakvarelmaleri.

Påskedage 26. - 31. marts

Vi skal ind i den store påskefortælling og nyde både stilhed og fest.

Vi skal opleve opførelsen af Bachs Johannes-Passion, synge påskens salmer, på udflugt, høre foredrag og nyde den store påskemiddag.

Så syng da DK!

14. - 20. april

Koncert med Michala Petri og Lars Hannibal blæser denne skønne uge i gang. Hele ugen i sangens og musikkens forskellige tonearter og man skal blot holde af sang og musik for at være med.

Seniorkursus 28. juli - 2. august

Amish-folket, William Heinesen og Det gode Håb, Stjerneglimt, Maja Lisa Engelhardts kunst, At tro med øjet - er nogle af emnerne for sommerhøjskolen. Samt musikalske rejser, solnedgangs-bustur og udflugt.

Se mere på www.galleri-emmaus.dk

Desuden

Syng for livet! Gospelkursus 10. - 16. februar Ikon-værksted 18. - 21. april Elevfest 25.-26. maj Sommerhøjskole for kirkemusikere 24. - 28. juni Silketryk-værksted 24. - 28. juni Akvarel-værksted 28. juli - 2. august Børn & bedsteforældre 5. - 10. august Kreativt kursus 3. - 9. november Jul på EMMAUS 23. - 27. december

De store fortællinger 9. - 15. juni

Det er vigtigt for vores selvforståelse, at vi ser på os selv som en del af noget større og af en fortsat historisk og kulturel sammenhæng. Vi har brug for det lange lys og de store fortællinger. (I samarbejde med KD)

Højskolevej 9 4690 Haslev T: 5443 5433 M: 2360 4722 @: info@galleri-emmaus.dk www.galleri-emmaus.dk

8 Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. januar 2013

Man bliver berømt af at lave tv, rig af at lave film, men glad af at lave teater Danske skuespillere arbejder stadig mere uden for teatret. Især film og tv-serier lokker med større synlighed og bedre løn. Men næsten alle vender alligevel tilbage til teaterscenen igen

baggrund

1 Der går længere og længere tid mellem skuespilleren Sidse Babett Knudsen optræden på en teaterscene.

Her ses hun som Birgitte Nyborg i tv-serien ”Borgen”. – Foto: Scanpix.

Af Lars Henriksen henriksen@k.dk

Der er dem, der allerede er tabt for dansk teater. I hvert fald foreløbigt. Navne som Mads Mikkelsen, Ulrik Thomsen og Nikolaj Coster-Waldau lever nu udelukkende af filmroller i ind- og udland, og flere står klar til at følge samme vej. Der er således stadig længere imellem, at skuespillere som Sidse Babett Knudsen, Nikolai Lie Kaas og Thure Lindhardt er at finde i teaterprogrammerne.

At der er tale om en egentlig tendens, mener flere teateranmeldere; for der sker i disse år en forskydning i prioriteringen blandt landets mest brugte skuespillere, så de i stigende grad laver film og tv-serier på bekostning af teaterforestillinger. Forskydningen er ikke voldsom, og konsekvenserne er nuancerede, men noget sker der altså, og forklaringen er ligetil, lyder det: De senere års internationale succes for både dansk film og tv-serier har gjort genrerne mere attraktive.

Samtidig er arbejdsprocessen på de danske teatre meget krævende. Først en lang periode med prøver. Og derefter skal man præstere sit ypperste aften efter aften i ugevis og op til fire timer ad gangen. ”Det kræver en særlig stamina at være på et teater,” forklarer Anne Middelboe Christensen, teateranmelder på Dagbladet Information, og sammenligner arbejdet med at løbe en maraton: ”Den måde, de er nødt til at bygge en forestilling op på og genskabe den aften efter aften uden at tabe gejsten, slider på alle. Og på det seneste er flere skuespillere faktisk også begyndt at italesætte, hvor hårdt et arbejdsliv, det faktisk er. Og det er givetvis også en af grundene til, at flere skuespillere er begyndt at arbejde ikke kun med film, men også tegneserier, live teater og andre genrer,” siger hun.

Når dansk teater alligevel langt fra er tømt for kendte skuespillere, skyldes det flere faktorer: Det er stadig meget få, der kan leve af at lave film alene.

Og nok endnu vigtigere, så er teatret stadig udgangspunktet for alt skuespil. Det er her, langt de fleste begynder deres karriere og lærer faget. Og det er her, skuespillerne for alvor kan udvikle deres færdigheder, mener

0 Mads Mikkelsen er en af de danske skuespillere, der nu udelukkende er optaget af at lave film i ind- og udland. Her ses han i den aktuelle film ”Jagten”. – Foto: Scanpix.

WW På teatret er

fordybelsen i stoffet meget større, fordi man skal præstere det bedste igen og igen.

Og så er teatret bredere i sit udtryk. Mens de fleste film er meget virkelighedsnære, kan teatret variere fra klassisk Shakespeare til noget vildt og eksperimenterende. Og det spektrum giver en mulighed for virkelig at bruge sig selv og udvikle sig som skuespiller, som mange søger.

Emmet Feigenberg, skuespilchef

skuespilchef på Det Kongelige Teater Emmet Feigenberg.

For mens man på film skal kunne ramme det sublime øjeblik i et kort øjeblik, mens kameraerne snurrer, og inden man skal videre til næste scene, så er kunsten på teaterscenen at kunne fastholde det sublime spil en hel aften igennem. Og kunne gøre det aften efter aften. ”At spille teater er ikke finere eller sværere end at være med i en film, men det er to helt forskellige arbejdsprocesser. På teatret er fordybelsen i stoffet meget større, fordi man skal præstere det bedste igen og igen. Og så er teatret bredere i sit udtryk. Mens de fleste film er meget virkelighedsnære, kan teatret variere fra klassisk Shakespeare til noget vildt og eksperimenterende. Og det spektrum giver en mulighed for virkelig at bruge sig selv og udvikle sig som skuespiller, som mange søger. Måske derfor oplever vi, at selv de mest efterspurgte skuespillere gør utrolig meget for at vedligeholde kontakten til teatret,” siger han.

Et andet vigtigt element er den direkte kontakt til og respons fra et stort og virkeligt publikum, mener kulturrådgiver og teateranmelder Rikke Rottensten.

Det giver et sus, de fleste skuespillere er afhængige af, og som får dem til at yde deres bedste.

”Der er noget meget konkret på spil, når flere hundrede mennesker, som oven i købet har betalt en mindre formue for at komme, sidder lige foran dig og forventer en stor oplevelse.

Samtidig gør det, at du skal spille det samme hen over mange uger, ofte det, at skuespilleren har mulighed for at forandre og forfine rollen i den periode. Og det giver en helt anden personlig udvikling, end man kan få af en instruktør og et teknisk hold på et filmset,” siger hun.

Og så er der ikke mindst den helt basale glæde ved at spille for nogen og ikke bare med nogen, påpeger teaterchef på Betty Nansen Teatret i København Henrik Hartmann og citerer Søren Pilmark – og vist nok flere andre – for at sige: Man bliver berømt af at lave tv, rig af at lave film, men glad af at lave teater. ”Folk som Nikolaj Lie Kaas og Thure Lindhardt kunne jo sagtens leve af kun at spille film, men de vælger teatret positivt til, fordi ingen skuespillere helt kan undvære det kick, det giver at stå foran 500 nye publikummer hver aften og bare skulle levere.

Det er deres benzin. Det er selve ånden og drivkraften i skuespillet, og derfor bliver de ved med at komme tilbage,” forklarer han.

Der er intet nyt i, at danske

skuespillere veksler mellem teatret og filmen. Det ses ikke på samme måde i mange andre lande, navnlig ikke i USA, hvor de mest kendte filmskuespillere er yderst sjældne gæster på teaterscenen.

Og omvendt. I Danmark har vekselvirkningen derimod nærmest været et eksistensvilkår lige fra begyndelsen, fordi der aldrig har været mange penge i skuespilfaget.

I hvert fald ikke for hovedparten.

Frem til 1980’erne var det endda ikke unormalt at veksle i løbet af dagen.

De mest brugte skuespillere kunne således møde klokken fem om morgenen på filmsettet, have prøver på teatret over middag og stå på scenen om aftenen. Hvis man lægger mærke til det, er der eksempelvis aldrig ret mange mennesker på gaden i Olsen Banden-filmene og mange andre film fra denne periode, fordi de er optaget så tidligt på dagen, påpeger Rikke Rottensten.

Det hårde liv betød ofte et omfangsrigt alkoholmisbrug, hyppige skilsmisser og tidlig død.

En livsstil, der ikke passer til det moderne skuespilliv, og derfor er film- og teaterlivet i dag langt mere opdelt.

Enten er man freelancer og skifter mellem perioder med filmoptagelser og teaterforestillinger.

Eller også er man en del af

et teaterensemble med et fast job på et teater, som man så kan få orlov fra indimellem for at variere og udvide sin karriere. Og måske tjene lidt flere penge.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, om et skuespillerliv stadig vil se sådan ud.

Det har forandret sig før og kan gøre det igen. Og en del peger i retning af, at det er i færd med at ske, mener Rikke Rottensten.

For det er ikke bare film og tv, der trækker i skuespillerne, det er også reklameverdenen, tegneserier, live teater og de mange andre måder, man kan bruge faget på i dag.

Hvad man indimellem er nødsaget til at gøre, fordi det kan være svært at finde arbejde hele tiden.

Der er i dag således blot cirka 100 faste stillinger på landets teatre. Dertil kommer de mange freelancekontrakter, men det er ikke alverden til fordeling blandt de 1900 medlemmer af skuespillerforbundet, siger forbundets formand, Katja Holm: ”Hvis der overhovedet er en bevægelse væk fra teaterscenen, så er det min oplevelse, at det ikke sker af uvilje eller som et fravalg. De fleste skuespillere arbejder i dag inden for mange områder, fordi der er stor efterspørgsel efter dem til andre job end udelukkende dem på teaterscenen,” siger hun.

INS TRUK T ION

MEDV IRKENDE

PETER SCH RØDER

ASGER R EH ER PER N I LLE SCH RØDER K R ISTI A N BOLA N D M A DS K NA R R EBORG M A RGIT WATT-BOOLSEN SUSA N N E H EI N R ICH JOSEPH I N E NØR R I NG ROBI N H ASLU N D BUCH

SCENOGR AF I

ER I K SÖDER BERG

Alle tiders farce!

31. JAN.- 3.MAR. /Store Scene BI LL E T T E R 3 3 1 2 1 8 4 5

|

W W W. FO L K E T E AT R E T.DK

|

WWW.BILLE TBILLE T.DK

10 Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. januar 2013

Nøddebo Præstegaard er det mest spillede Danskerne er både traditionelle og nostalgiske i deres valg af teaterstykker. Men vi vil også gerne udfordres

top-ti

2 Ove Sprogøe som Nikolaj i Nøddebo Præstegård. Billedet er fra 1954. – Foto: Scanpix.

Af Marie Louise Hagemeister hagemeister@k.dk

Hvad vil vi gerne se, når vi går i teatret? Åbenbart både noget traditionsbunden, musikalsk og noget udfordrende teater. I hvert fald, hvis man skal skelne til antal genopførelser på den danske teaterscene.

Kristeligt Dagblad har ringet rundt til seks af de danske teatre for at høre, hvilke stykker der er blevet genopført fleste gange igennem tiden.

Og her er det ”Nøddebo Præstegaard”, som indtager førstepladsen.

Stykket som er skrevet af teolog og forfatter Henrik Scharling har både Folketeatret i København, Odense Teater og Aarhus Teater, som det mest genopførte teaterstykke.

Dernæst kommer Johan Ludvig Heibergs skuespil ”Elverhøj”, som det mest spillede stykke på Det Kongelige Teater og det andet mest spillede på Aarhus Teater. Men

hvis man slår endnu et blik ned over listen, så er det musikteaterforestillingerne, som vinder prisen som de mest populære, nutidige på teater repertoiret.

Det er for eksempel ”Hair” på Betty Nansen Teatret i København, ”Nick Cave” på Aarhus Teater og ”Midt om natten” på Odense Teater.

Men hvorfor er det lige præcis de her stykker, som er gengangerne på teatrene?

Ifølge direktør på Odense Teater Michael Mansdotter er det forbundet med tradition, at det netop er ”Nøddebo Præstegaard”, der trumfer både hans teater og andre teatre gennem tiden. Og så fordi det er et stykke, som henvender sig til mellempublikummet. ”Her er stykke, som både kan ses af voksne og børn, og derfor kan man som familie tage ind og se det sammen.

Og så er der en stemning og en klang i stykket, som knytter sig til traditionerne,” siger han og nævner derudover klassikere af Shakespeare og Holberg, som noget af det, der bliver spillet igen og igen.

Men der spiller økonomien i høj grad også ind. ”Det har noget med ophavsret at gøre, for hvis det er mere end 100 år siden, at forfatterne bag stykkerne er døde, så skal man ikke betale royalty, og derudover må man gerne ændre historien og sætte sit præg på det. Sådan forholder det sig ikke med de nyere, der skal man følge nogle helt faste rammer.

JEANNE D’ARC

Af Jean Anouilh

STORE SCENE PREMIERE 8. FEBRUAR

Oplev Mille Hoffmeyer Lehfeldt i rollen som Jeanne d’Arc, der er så stærk i troen, at hun udretter de utroligste ting

Læs mere om forestillingen, se billeder og køb billet på

odenseteater.dk

eller scan stregkoden her

Odense Teaters Billetkontor, Jernbanegade 21, 5100 Odense C. Telefon 66 12 00 52

Og derfor kan det være dejligt at gå på hugst i forhistorien.”

Det er ikke kun for at få penge i kassen, når teatrene vælger at genopføre et stykke.

Det handler lige så meget om at tage hånd om sit publikum, siger teaterchef på Betty Nansen Teatret Henrik Hartmann. ”Man kan ikke komme uden om, at man er et public service teater, som skal tilbyde sit publikum noget godt teater. Hvis der er en stor efterspørgsel, så ville det være højrøvet, hvis man ikke viser det igen. Og så er der også

hensynet til dem, som har hørt om stykket, men som aldrig fik set det i første hug,” siger Henrik Hartmann, som dog synes, at det er påfaldende, at mange de stykker, som Betty Nansen Teatret har genopsat ikke nødvendigvis er de mest tilgængelige: ”Det mest spillede er ”Woyzeck”, men også nogle af de andre populære stykker som ”Bliktrommen” og ”Et Drømmespil” er jo nogle stykker, der virkelig kræver noget af sit publikum. Det fortæller noget om, at publikum gerne vil udfordres, når de går i teatret.

De Mest genopsatte Teaterstykker 33Folketeatret: Juleforestillingerne Nøddebo Præstegaard, Peters Jul og Jul i Gammel By 33Odense Teater: Nøddebo Præstegaard 33Betty Nansen Teatret: Woyzeck, genopsat tre gange med 195 opførelser og Hair, genopsat to gange med 223 opførelser 33Aarhus Teater: Nøddebo Præstegaard med 296 opførelser i perioden 1903-86, fulgt af Elverhøj med 264 opførelser 1901-91 og på tredjepladsen ”Jeppe på Bjerget” med 222 opførelser i perioden 1902-201.

33Det Kongelige Teater: Elverhøj med 1007 opførelser. Indenfor Murene med 519 opførelser og Genboerne med 483 opførelser

11

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. januar 2013

Teatret skal gøre noget ved os

Ons-tor 19.30, fre 20, lør 15 og 20, søn 15 Bill. 33 25 50 75 og detnyteater.dk

Efterfølgeren til The Phantom of the Opera Andrew Lloyd Webber’s

Det er det særlige teater, som kan noget ekstraordinært, vi vil se og huske

kommentar AF rikke rottensten kultur@k.dk

På hjemmebanen er jeg nødtvungent gået i gang med en større oprydning i mine teaterprogrammer. Der er faktisk så mange, at jeg ikke engang har været i stand til at løfte kassen ned fra dens ophøjede plads, men må tage dem i hold.

Der sad jeg så og sorterede – for der er nogle, jeg ikke kan skille mig af med. Aldrig nogensinde. Men efter de første par muntre billedgensyn med især meget unge udgaver af skuespillere af min egen generation sneg uroen sig ind på mig.

Gang på gang sad jeg med et program i hånden, hvor jeg trods titel og andet var fuldstændig blank. Havde jeg set det stykke?

Dér midt i den lune stue gik det egentlig for alvor op for mig, hvor hård teaterverdenen er. Det eneste, der er tilbage, når forestillingen er lukket ned, er et program – og det er der så ikke altid længere – og et lønligt håb hos teatret og dets folk om, at vi, publikum, vil bære forestillingen med os videre ud.

Hvad er det så for nogle forestillinger, jeg enten helt havde glemt, eller som det var ekstra svært at huske?

Det var i stor stil den type forestillinger, som i en klassisk avisanmeldelse ville ende på en fire stjerner eller hjerter. Udmærkede forestillinger, uden at være prangende, epokegørende eller nogle, der gav genlyd. Der var klassikere, der var ny europæisk dramatik, der var et par urpremierer også. I flere tilfælde var det endda med ret gode skuespillere.

Ikke desto mindre – borte havde taget dem.

Det teater, vi husker, er teater, der gør noget ved os, eller som kan noget ekstraordinært.

Selvom jeg på ingen måde kan betegnes som en gennemsnitsteatergænger, så tror jeg egentlig ikke, min hukommelse adskiller sig radikalt fra mange andre publikummers. Det, man husker 5,10 eller 20 år efter teaterturen, er det særlige teater. Det, der på den ene eller den anden måde kastede noget magi ind i ens verden. Ikke pligtforestillingerne, som er spillet af hensyn til dannelsen og den gode smag (de findes så ikke rigtig længere), ikke de

0 Det er det teater, der kan noget ekstraordinært, som publikum vil have. – Arkivfoto.

WW Hver aften er

teatret til eksamen.

Og for at bestå skal skuespillerne og teatret få os til at føle, at de virkelig vil os.

pæne og udmærkede forestillinger, som man hverken kan sige noget rigtig godt eller rigtig skidt om.

Hvilke forestillinger der rammer et publikum, er selvfølgelig individuelt. Men ofte er det jo alligevel sådan, at hvis noget er skabt af en indre begejstring, en nødvendighed og stor lyst til at vise dem for publikum, så kan det sagtens være lavet til en bestemt målgruppe, men ramme meget bredere end den.

Mungo Park i Allerød er et godt eksempel på det.

Der sælges stadig mange teaterbilletter pr. sæson, tallet er ret stabilt. Men publikum flytter sig. Til dem med de store armbevægelser, til det spektakulære, til det smalle og unikke, til der, hvor man bliver inddraget.

Væk fra det nydelige, almindelige, den klassiske klassikeropsætning, den lidt for svært forklarede urpremiere. Fra det teater, det dannede borgerskab ville have valgt at se for måske bare 10 år siden, fordi det gjorde ”man”.

Men det publikum findes ikke længere.

Når jeg kaster et blik både bagud og fremad i denne sæ-

son, kan jeg godt gribe mig selv i at synes, at der er lidt for mange af den slags forestillinger. Af det teater, som jeg godt kan se, hvorfor man har valgt at spille, og som da bestemt også er okay.

Men hvor mange kan man få til at tage hjemmefra, lige som man er kommet fra arbejde og måske endda også få til at arrangere børnepasning og lægge flere hundrede kroner for at se en nydelig, redelig og velmenende forestilling på en dansk teaterscene?

Det er hårde, barske og grumme og måske næsten umenneskelige krav til både teaterdirektører og især skuespillere. Men det er jo ikke anderledes for filmen.

Det er muligt, at ”Hvidsten Gruppen” og ”En kongelig affære” har fået over en million mennesker i biografen. Men der har også været film, der har solgt færre billetter, end hvad for eksempel en smal, moderne danseforestilling gør i sin korte spilleperiode.

Hver aften er teatret til eksamen. Og for at bestå skal skuespillerne og teatret få os til at føle, at de virkelig vil os.

At de ved, de aldrig er bedre end deres sidste forestilling.

At deres største ambition er at give folk i salen den mest fantastiske aften, de nogensinde har haft i et teater. Det er den dynamik, den kemi mellem scene og sal, der gør, at vi for alvor husker en forestilling.

Men på de aftener er teatret til gengæld også den mest suveræne kunstart af dem alle.

♥♥♥♥♥

★★★★★

Politiken

B.T.

OVERDÅDIGT

BETAGENDE

★★★★★

★★★★★

Berlingske

Fyens Stiftstidende

★★★★★

★★★★★

BEDRE END I LONDON BLÆST BAGOVER PRÆGTIG OPLEVELSE

IMPONERENDE

★★★★★★

★★★★★★

Børsen

KultuNaut.dk

BLÆNDENDE cphculture.dk

TRYLLEBUNDET

OVERVÆLDENDE

SPEKTAKULÆRT

Kristeligt Dagblad

out-and-about.dk

Information

Se og hør mere på detnyteater.dk

12

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. januar 2013

0 ”Jeg drages af det gådefulde, og jeg kan egentlig godt lide, når jeg ikke kan regne alt ud,” siger Mikael R. Andreasen. – Foto: Marie Hald/Scanpix.

21. feb. til 23. marts Tor - Fre kl.19.30 Lør kl. 17 • Billetter: mungoparkkolding.dk/ Tlf.: 70 20 20 96

Ny stor dramatiseriNg af toNy KushNers Pulitzer-viNdeNde mesterværK



♥ ♥♥♥♥

Et absolut must for allE ElskErE af tEksttEatEr, dEr forsøgEr at sigE dEt HElE Politiken

Hvis du kunnE lidE tv-udgavEn, så køb straks billEt teaterBloggen





flot og gEnnEmført XQ28

sEndEr PEtEr Plaugborg oP blandt dE allErdygtigstE skuEsPillErE HErHjEmmE Børsen

dEt Er format ovEr tony kusHnErs HistoriE metroXPress





Et modErnE mEstErværk kristeligt DagBlaD

gyldnE stundEr og morsommE øjEblikkE kultunaut



En modErnE saga FreDeriksBorg amts avis

vackErt! fullkomligt lysandE PEtEr Plaugborg kvällsPosten

stærkt digtErværk Berlingske





tilladEr sig at ladE dE mEst forbløffEndE synEr oPtrædE gregers.DH.Dk

dybtfølt forEstilling mEd PEtEr Plauborg som dEns insistErEndE dynamo CPH Culture

får sit Publikum til at grinE og grædE inFormation





man Er konstant undErHoldt og forført kultursHot

Et kæmPEværk JyllanDs-Posten

produceret af

På scenen med salmerne Bandet Klosters femte album, ”Ni salmer og en aftensang”, indeholder nye melodier til kendte salmer.

For bandets frontfigur, Mikael R. Andreasen, har det været en åndelig rejse at finde teksterne i salmebogen

interview AF daniel øhrstrøm kultur@k.dk

Musikeren Mikael R. Andreasen har mange venner. Det vidner hans entre i lejligheden i Valby i København om.

Det meste af en væg er fyldt med fotos af gæster i lejligheden som et fotoeksperiment, der ifølge en museumsagtig følgeseddel varede et år fra 2007 til 2008.

En del af ansigterne på væggen vil kendere af moderne musik også genkende. For Mikael R. Andreasen har især mange venner i musikermiljøet, og det har han nydt godt af som forsanger, frontfigur og komponist i bandet Kloster, der senest har udsendt deres femte album, ”Ni salmer og en aftensang”, med hele 26 medvirkende musikere.

Albummet er primært blevet til i tæt samarbejde med sangerinden Solrun Stig, men det har allerede vakt musikmagasinet Gaffas interesse, at bidragyderne til albummet blandt andet også kommer fra anerkendte band som Hymns From Nineveh, RebekkaMaria, Causa Sui, Mechanical Bird, Serena Maneesh, Bodebrixen og Ring Them Bells.

Klosters musik er i forvejen kendt for lag på lag-musik, der skaber sit eget lydunivers ved at lægge mange musikspor oven på hinanden, lidt

som en kunstmaler, der skaber dybde i sine billeder ved at lægge flere lag maling på værkerne.

Den teknik har Mikael R. Andreasen længe brugt, når han har færdigredigeret Klosters musik på sin computer i lejligheden. ”Salmer har jo kun A-stykker, men min ambition har været, at der alligevel ikke skulle være et eneste kedeligt øjeblik på pladen rent musikalsk,” siger Mikael R. Andreasen. Han har slået sin egen rekord på dette album, hvor de mange medvirkende har resulteret i 66 spor på et nummer.

Men albummet er mere end et musikalsk sammenskudsgilde. Det har været en personlig åndelig rejse, bedyrer han.

Mikael R. Andreasen har før søgt tilbage i tiden for at finde tekster til sine melodier.

Det gjaldt blandt andet på Klosters sidste album, der bestod af nye melodier til den kristne middelaldermystiker Julian of Norwichs oldengelske tekster.

Men det var en særlig oplevelse at gå på opdagelse i Den Danske Salmebog, fortæller han: ”Ideen opstod for fire år siden, da jeg hørte en af mine venner synge ”Ingen er så tryg i fare” med sin egen melodi. Det fik teksten til at åbne sig for mig på en ny måde.

Og jeg fik derfor lyst til at se,

om jeg selv kunne finde nogle salmer at arbejde med. Det var overraskende nemt. Og sådan opdagede jeg, at salmebogen er en skat af trosmæssige erfaringer, håb og opråb, der også sætter ord på min egen tro og tvivl,” siger Mikael R. Andreasen, der selv er vokset op i en sønderjysk frikirke, der ikke gjorde brug af salmebogen.

Mikael R. Andreasen har været fire år om at arbejde med de ”Ni salmer og en aftensang”, der udgør albummet af samme navn. Og de tekster, der er skrevet af blandt andre Grundtvig, H.C. Andersen og Lisbeth Smedegaard Andersen, har også inspireret ham trosmæssigt. ”Jeg fornemmer, at jeg personligt er et sted lige nu, hvor troen synes at betyde mere for mig end måske nogensinde før. Samtidig registrerer jeg også, at jeg bliver mere og mere tøvende i forhold til at turde udtale mig kategorisk om særligt meget, og måske specielt i forhold til trosmæssige ting. Og midt i det tænker jeg, at det har været rart og befriende at kunne arbejde med andre menneskers ord omkring Gud, tro og den slags, siger Mikael R. Andersen, der fortsætter: ”For det har gjort, at jeg for en stund kunne slippe for selv at skulle sætte ord på disse ting og i stedet opleve at finde en form for åndelig ro og et hjem i andre menneskers formuleringer.”

13

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. januar 2013

TAMMI ØST i TJEKHOVS KOMEDIE

KIRSEBÆRHAVEN

0 To ægtepar – fire gamle venner – mødes efter flere år igen, men efterhånden som aftenen skrider frem, viser det sig, at de alle befinder sig i en dyb midtvejskrise. På billedet ses fra venstre: Ken Vedsegaard, Susanne Storm, Jacob Weble og Marina Bouras. – Foto: Henrik Ohsten Rasmussen.

Når det er svært at gøre det rigtige Hvordan kan man afhjælpe nøden i verden, når man ikke har styr på sit eget liv?

teater

888888 Roland Schimmelpfennig: Peggy Pickit ser Guds ansigt. Instruktion: Simon Boberg. Scenografi: Edward Lloyd Pierce. Husets Teater i København til 9. februar.

Svalegangen i Aarhus 13. februar-13. marts. Siden på turné.

For mange moderne, veluddannede, etablerede, men stadig yngre par er et af de store dilemmaer, hvordan de kan afhjælpe nøden i verden.

Kan man betale sig fra det, eller er det bedre at rejse ud selv for at hjælpe?

I Roland Schimmelpfennigs ”Peggy Picket ser Guds ansigt” er det nærmest lige meget. For hverken parret, der de sidste seks år har været læger i Afrika, eller parret, der er blevet hjemme og har sendt penge i stedet, kan for alvor gøre en forskel. Ikke før end de får styr på deres eget liv.

At de ikke har det, ved vi fra første replik. I den konkluderer værten nemlig, at aftenen blev en katastrofe.

De fire gamle venner har ikke set hinanden i seks år, deres liv er på sin vis forløbet parallelt i hver sin verdensdel, men udadtil ser det ud, som de har levet helt forskellige tilværelser.

Som katastrofeaftenen skrider frem, rødvinen tømmes og byttes ud med vodka, maden aldrig bliver spist, mens skingerheden i stemmer og stemning stiger, bliver det dog ret klart for alle – både

dem og os – at lighederne er større end forskellene. Ægteskaberne er lige problemfyldte. Der er to børn, en datter hjemme og så den afrikanske pige, der blev efterladt af lægeparret.

Meningen med tilværelsen er lige ikke-eksisterende hos alle fire. De befinder sig i en midtvejskrise, der er så eksisentielt dyb, at den ikke engang bliver værre af også at få lagt ansvaret for Den Tredje Verden oveni.

Det kan ikke ret godt stå værre til i det smukke hipsterhjem med de rigtige retromøbler, spejlene og de bløde tæpper. Edward Lloyd Pierce har lavet en scenografi, man har lyst til at flytte ind i.

Schimmelpfennigs stykke opererer på flere niveauer med kommentarer til dialogen, med flere gennemspilninger af samme scene, imens konflikten optrappes.

Det er en bevidst modernisering af Ibsens klassiske dagligstue-dramatik, men her kan vi nu godt regne forløbet ud ret hurtigt. Forestillingens styrke er fire skuespillere, der både matcher hinanden fint – de virker som nogle, der godt kunne være venner i virkeligheden – og har skarpe kanter, der skiller dem fra hinanden.

Susanne Storms hektiske og moderlige værtinde, der virker så skrøbelig og mærkelig, men i sidste ende måske er den med mest kraft og styrke?

Jacob Weble som hendes drengede, løsere mand, der giver indtryk af ikke at være så sat, men i sidste ende må-

WW Velspillet er

”Peggy Pickit ser Guds ansigt” med problemstillinger, der altid er relevante og ikke mindre nu.

ske er den, der er allermest bundet til trygheden.

Marina Bouras som den stærke læge i kølig kontrol for at holde den smerte, hun har i sig i skal. Uden nogen hjælp fra sin mand, Ken Vedsegaard som den rolige, konstant iagttagende og afventende deltager, der aldrig slipper tøjlerne helt, lige meget hvor mange glas han får hældt ned.

Det slutter, lige som det er ved at nå ind til det ubehagelige, de ømme punkter i det moderne, privilegerede menneske.

Men velspillet er ”Peggy Pickit ser Guds ansigt” med problemstillinger, der altid er relevante og ikke mindre nu.

Men også uden de helt store, nye og eksistentielt udfordrende bud på dem.

Af Rikke Rottensten kultur@k.dk

I en tId der til forveksling ligner vores, kører en familie et sted i Rusland ud over alle afgrunde – men på første klasse. når man fortæller dem, at de er på fallittens rand, spiller de mere billard. når deres gods bliver solgt, bestiller de champagne. når kærligheden står lige foran dem, siger de: “Ingen elsker mig”. I Anton tjekhovs klassiker bliver komikken krampagtig, og det tragiske bliver smittende morsomt.

Medvirkende: Tammi Øst, Lise Baastrup, Morten kirkskov, Amalie dollerup, Merete Mærkedahl, Martin ringsmose, Steffen eriksen, Jørgen W. Larsen, Carsten Svendsen, Camilla Gjelstrup Smedegaard og ebbe Trenskow.

Store Scene> 30.01.>09.03.2013> aalborgteater.dk

14 Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. januar 2013

Honningkager og tro Tro og eksistens er de store temaer i stykket ”Honningkagebyen”, som fra februar spiller på Mungo Park Kolding

brødremenigheden Af Marie Louise Hagemeister hagemeister@k.dk

Syd for Kolding ligger en lille by, som måske ikke fylder meget på landkortet, men som alligevel udfylder en speciel plads i Danmark.

Christiansfeld hedder den.

Kendt for sine honningkager, men særligt ved at være planlagt og bygget efter samme mønster som den første brødremenighedsby, Herrnhut i Tyskland.

En by bygget ud fra en tanke om et kristent fællesskab, og det er i denne by, at det nye teaterstykke på Mungo Park Kolding, ”Honningkagebyen”, tager sit afsæt. Det er ikke et teaterstykke om byen, men derimod om det, som hele byen repræsenterer, nemlig troen.

I stykket møder vi ægteparret Linda og Stefan, som er på vej til Tanzania for at missionere for Brødremenigheden.

Kort før afrejsedagen kommer byens nye læge, Anders, på besøg for at aflevere deres datters jakke. Den lå i et hul på den lokale kirkegård, Gudsageren.

Anders bliver straks bekymret for parrets datter – den spinkle, blege Sarah med de blå bolsjeøjne.

Sådan lyder oplægget til stykket, som af teatret benævnes som ”et gudsnærværende drama”, der afsøger de sider af livet, hvor videnskaben giver fortabt, og troen overtager.

Stykket er skrevet af den prisbelønnede dramatiker Julie Maj Jakobsen og instrueret af Lasse Bo Handberg, som for omtrent et halvt år siden satte sig i direktørstolen på Mungo Park Kolding.

Da han så på et kort over Kolding Kommune og fandt ud af, at Christiansfeld var en del af kommunen, øjnede han muligheden for opføre et stykke om tro.

Han har længe haft lyst til i teatersammenhæng at beskæftige sig med tro, da troen for ham at se er forbundet til alt det, der handler om at være menneske. Men han har holdt sig tilbage, for alt for ofte bliver troen i den offentlige debat vinklet politisk, synes han. Og det er ikke en politisk debat, som Lasse Handberg ønsker at starte. For ham er troen et eksistensvilkår, men et vilkår, som mange danskere er bange for at forholde sig til: ”Danmark er verdensmester i at gøre troen til et privat anliggende – noget, vi ikke skilter med, og som næsten tenderer til et tabu. Og det er

0 ”Honningkagebyen” er en blanding af et skæbnedrama og en thriller, og derfor kan stykket måske virke psykologisk voldsomt. – Foto: Morten Fauerby.

WW Danmark er

verdensmester i at gøre troen til et privat anliggende – noget, vi ikke skilter med, og som næsten tenderer til et tabu. Og det er da for vildt, at det forholder sig sådan. Det betyder, at når vi så endelig taler om troen i Danmark, så er det ofte på den politiske arena, hvor vi skal diskutere alt fra tørklæder til vielser i kirken.

Lasse Bo Handberg, direktør og instruktør i Mungo Park i Kolding

da for vildt, at det forholder sig sådan. Det betyder, at når vi så endelig taler om troen i Danmark, så er det ofte på den politiske arena, hvor vi skal diskutere alt fra tørklæder til vielser i kirken. Men for mig at se handler det om noget andet. Om meningsfuldhed.”

Selvom Christiansfeld ikke er omdrejningspunkt i stykket, så kan det ikke undgås, at det betyder meget for en historie, hvor den tager sit udgangspunkt, siger Lasse Bo Handberg: ”Vi får så at sige en vinkel og en historie foræret. Det interessante er den særlige tilgang til kristendommen, som brødremenigheden kom med, som er meget inkluderende og fællesskabsdannende. Men som Archimedes sagde det: ’Giv mig et fast punkt, og jeg skal bevæge hele verden’. For vi skal ikke fortælle historien om Christiansfeld, men blot tage udgangspunkt i byen og på den måde kunne kredse om større emner som tro og eksistens.

Og det er netop også det, som

byen repræsenterer – det lille som en del af noget større.”

Lasse Bo Handberg håber, at stykket kommer til at kilde i hjernen på publikum, og at de går ud derfra, måske ikke klogere, men spørgende og eftertænksomme.

Stykket er en blanding af et skæbnedrama og en thriller, og derfor kan det virke psykologisk voldsomt, fortæller Lasse Bo Handberg.

Men først og fremmest handler det om eksistens, dilemmaer og det moderne menneskes evige søgen efter det perfekte, som gør, at mange kommer til at se sorthvidt på livet, hvor der er gode og dårlige måder at leve sit liv på. På samme måde forholder det sig med troen, hvor det hedder, at man enten tror eller ikke tror. ”I virkeligheden handler det om at komme overens med sig selv og alle sine facetter og bagsider. I den blinde jagt efter det perfekte liv finder vi ikke glæden, men tværtimod en følelse af util-

strækkelighed. Og hvis vi bruger troens rette lære til at slå os selv i hovedet med, så vil vi altid være i underskud.

Troen må være en gave, som handler om muligheder og kærlighed. Gud går ikke i små sko, og det perfekte liv går heller ikke i for små sko,” siger Lasse Bo Handberg, som dog på bedste danske maner ikke vil løfte sløret for sit eget forhold til troen.

For instruktørens personlige forhold til tro er ikke interessant, mener han.

Men at trosspørgsmålet altid har interesseret ham, er ikke nogen hemmelighed. Og derfor synes han, at det er et kæmpe privilegium at kunne invitere publikum ind til et teaterstykke om tro.

For når man er sammen om et spørgsmål i et stykke tid, så sker der noget.

Publikum er i det hele taget noget, som optager Lasse Bo Handberg meget. For man kan ikke komme uden om, at publikum er det vigtigste for teatret. ”Teateret skaber et godt rum til at mødes og skaber et

fællesskab. Og netop det med at gøre noget sammen synes der at blive mindre og mindre af, og derfor er det så magtpåliggende for mig at skabe en fælles arena for nogle mennesker. Og der er troen et vedkommende emne at tage fat i, for det fylder i os alle sammen på den ene eller anden måde. Vi er bare bange for at tale om den.”

Honningkagebyen 33Honningkagebyen spiller på Mungo Park Kolding fra den 21. februar til den 23. marts. Idé & Iscenesættelse: Lasse Bo Handberg. Dramatiker: Julie Maj Jakobsen. Komponist: Kristian Leth. Scenografi: Carsten Burke Kristensen. Medvirkende: Maja Juhlin, Jesper Riefensthal & Frank Thiel.

Scene&Kultur 15

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. januar 2012

”Troen er et grundvilkår i livet” Musiker og forfatter Kristian Leth har komponeret musikken til teaterstykket ”Honningkagebyen”.

Befriende med et teaterstykke, som behandler tro og eksistens, synes han

interview

2 ”Tro er en foranderlig ting, som jeg bruger mange kræfter på at forholde mig til,” siger Kristian Leth. – Foto: Scanpix.

Af Marie Louise Hagemeister hagemeister@k.dk

”Ingen kender det mørke, jeg har. Jeg vandrer mod lyset til evig tid.”

Sådan lyder en del af omkvædet i sangen ”Fremmed land”, som musiker Kristian Leth har skrevet og komponeret til det nye teaterstykke ”Honningkagebyen”, som spiller på Mungo Park Kolding fra februar. Stykkets omdrejningspunkt er tro og eksistens, og derfor er det en sang, som forsøger at forholde sig til den evighed, der omgiver troen, forklarer Kristian Leth: ”Den handler om hengivelse – om at turde være til stede i evigheden og forholde sig til troen. Også selvom det kan være et evigt uforløst dilemma.”

Kristian Leth blev kontaktet af instruktør og direktør på Mungo Park Kolding Lasse Bo Handberg, fordi han havde hørt Kristian Leth udtale

musik i alt, og de skal alle sammen fungere som pauser – som supplement til teaterstykket. Og det er selvfølgelig en udfordring at lave musik til noget, for man skal hele tiden tænke det ud fra de rammer, man har.”

sig om troen som et grundvilkår i livet. Han var derfor ikke i tvivl om, at det skulle være den 32-årige forfatter og musiker, som skulle lave musik til stykket. Og selvom Kristian Leth flere gange har skrevet musik til både film og tv-serier og er forsanger i bandet The William Blakes,

DANMARKSPREMIERE

AARHUS TEATER STORE SCENE 25. JANUAR - 3. MARTS 2013

så er det første gang, at han laver musik til et teaterstykke. Og det er en helt anden måde at lave musik på – det skal have en anden potens, for musikken skal ikke være det bærende: ”Det er vigtigt, at musikken ikke fylder eller farver for meget. Jeg har lavet fem stykker

Kristian Leth er glad for, at han blev kontaktet af Lasse Bo Handberg. For ikke alene elsker han disciplinen bestillingsjob, da det er en klassisk måde at lave kunst på. Nogle af de største kunstværker gennem tiden er netop blevet til på bestilling, for der sker noget, når man får udstukket nogle rammer, som man så skal putte sig selv ind i. Men først og fremmest er det befriende og tiltrængt, at der endelig er et stykke, som behandler tro uden at have en bestemt dagsorden. Stykket

her er nemlig ikke tænkt som endnu et indspark til debatten om religion og troens rolle. Og det sker alt for ofte, at troen bliver spændt for en vogn, mener Kristian Leth. ”Danskerne har berøringsangst over for troen, og når man endelig taler om troen i Danmark, så er det, som om man skal forholde sig til det som en form for trussel eller som noget generelt. Der er mange, der ikke tør sige noget specifikt om troen, og det mener jeg, der er et behov for.”

Kristian Leth mener nemlig, at man ikke kan komme uden om at forholde sig til troen. Men tro er mange ting, og selvom han holder af at komme i kirken, så leder han efter troen mange steder. ”For mig er det at tro en proces og en vekselvirkning mellem tro og tvivl. Det er en foranderlig ting, som jeg bruger mange kræfter på at forholde mig til. Og jeg mener, at det at tro er noget, vi alle gør, bare i kraft af at vi tror på livet. Men det bliver for mange et fremmed land, hvis man

aldrig har forholdt sig til det.

Og det er et problem, at det ikke er noget, vi taler om som andet end religion eller politik. De mennesker, som vokser op uden berøring med troen, uden at bruge det sprog, der handler om det indre liv, de får slet ikke det vokabularium. Så ser man kun sig selv som psykologi, og det er bare ikke fyldestgørende.

Der synes at være en afgrund mellem den måde, vi taler om at være mennesker på, og så den måde, vi er mennesker på.”

Kristian Leth 33Født 1980. Musiker og forfatter. Udgivet digtsamlingerne ”Land” og ”Besværet”. Forsanger i bandet The William Blakes. Har været vært på en række radioprogrammer, heriblandt ”Kristian Leths magiske cirkel” på Radio 24syv. Søn af digter og filminstruktør Jørgen Leth og skuespilleren Hanne Uldal.

16 Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. januar 2013

”Det interessante er det, der bringer mig selv i tvivl” Dramatikeren Christian Lollike tager fat på det, som de fleste tager afstand fra.

I øjeblikket er han aktuel med forestillingen ”Skakten” på Aarhus Teater om det tyske krigstraume

interview

2 ”Dybest set synes jeg, det er problematisk, at vi danskere mener, at den tyske historie ikke er vores historie,” siger Christian Lollike. – Foto: Scanpix.

Af Dorte Washuus washuus@k.dk

En bunke hvide kludedukker i menneskestørrelse, men uden ansigter, ligger henslængt i en stor bunke på gulvet på den lille Studio Scene på Aarhus Teater. Der er tale om en massegrav, og dermed er tonen slået an til det, man vel kan kalde en typisk Christian Lollike-forestilling.

Den internationalt kendte dramatiker har blandt andet skrevet dramatik om massevoldtægt set fra voldtægtsmændenes synsvinkel, om prostitution og myten om den lykkelige luder og senest om den norske massemorder Anders Breivik og hans manifest.

Kludedukkerne er en del af scenografien på hans nyeste forestilling, ”Skakten”, der tager fat på det tyske krigstraume på en måde, der undersøger nynazisters syn på Anden Verdenskrig og ikke mindst danskernes syn på tyskerne. ”Jeg oplever egentlig ikke mig selv som en mand med et projekt, men jeg kan godt se, at det, jeg vælger at beskæftige mig med, næsten altid er noget, som det øvrige samfund tager afstand fra. Jeg er interesseret i, hvorfor vi vedtager, at der er bestemte ting, vi ikke kan tale om på bestemte måder, og hvordan de regler bliver skabt. Det interessante for mig er altid noget, der bringer mig selv i tvivl,” siger Christian Lollike.

Han er ankommet lidt forpjusket med sin rullekuffert stående halvt åben og en glubende appetit på det frugtfad, der er stillet foran os i et lokale på Aarhus Teater. Han er, som så mange gange før, på gennemrejse og skal nå et tog hjem til København senere på dagen. Men i denne stund er han nærværende og dybt koncentreret om at videreformidle de tanker, han gjorde sig, da han skrev stykket. ”Skakten” er egentligt skrevet til Dresden Schauspielhaus, der for et år siden inviterede tre udenlandske dramatikere til at give et fremmed blik på Dresdens historie. Men nu bliver stykket altså i første omgang opført i Danmark, først på Aarhus Teater og siden på CaféTeatret i København. Hvorvidt det bliver opført i Dresden, ligger endnu hen i det uvisse, men Christian Lollike forventer, at det vil ske på et tidspunkt.

”De folk jeg talte med, blandt andet på teatret, sænkede stemmen på en helt bestemt måde, når de talte om holocaust. De har stadig en meget stor skyldfølelse,” siger Christian Lollike.

Christian Lollike instruerede selv ”Manifest” om Brevik-sagen, og han vil gerne lave flere af den slags forestillinger i fremtiden. ”Det er spændende med projekter, der er så aktuelle, at teksten hele tiden kan ændre sig,” siger Christian Lollike. Han vil gerne rokke ved teatrets produktionsformer, så det ikke nødvendigvis altid er teksten, der er udgangspunktet for en forestilling, men eksempelvis også kan være scenografien. Så der er ingen tvivl om, at vi vil se mere eksperimenterende teater fra hans hånd i de kommende år.

WW Jeg er interesseret i, hvorfor vi vedtager, at der er bestemte ting, vi ikke kan tale om på bestemte måder, og hvordan de regler bliver skabt. Det interessante for mig er altid noget, der bringer mig selv i tvivl Christian Lollike, dramatiker

I stykket ankommer tre unge, danske turister til Dresden, der blev sønderbombet i slutningen af Anden Verdenskrig. Byen og krigens historie keder dem lidt, men for alligevel at prøve at forstå byens historie og den tyske identitet opfinder de tre en leg med en fiktiv person, nemlig nynazisten Gerhard.

De lader blandt andet Gerhard skabe en interaktiv nazi-oplevelsespark, hvor man kan opleve hele krigen både som jøde og nazist. Her kan man prøve at opholde sig i en fangelejr, og man kan prøve at være bøddel. Ligesom man også kan prøve at være en af dem, der er med til at bombe Dresden. Turisterne går ind i oplevelsesparken, hvor de gennemspiller bombardementet i Dresden, og de begynder at forstå Gerhards tankegang om, at de allieredes bombning var en krigsforbrydelse og ikke en heltegerning. De begynder også at kunne sætte sig mere og mere ind i hans følelser og frustrationer over verdens manglende anerkendelse. ”Dybest set synes jeg, det er problematisk, at vi danskere mener, at den tyske hi-

storie ikke er vores historie.

Vi tænker, at krigen aldrig kunne være startet hos os, men jeg vil gerne undersøge, om der virkelig er den forskel på at være dansk og tysk”, siger Christian Lollike om baggrunden for stykket.

Forestillingen hedder ”Skakten”, fordi en af turisterne kommer med en tese om, at tyskerne har en skakt i kroppen. Når de åbner den, kan de se ned i den ultimative ondskab. Skakten fungerer som en form for historisk bevidsthed, som danskerne ikke føler de har adgang til. Og det er en af Lollikes pointer, at det fører til en vis form for jalousi ikke at have den skakt. ”Spørgmålet, om jeg selv eller min familie kunne have været med til at henrette så ufatteligt mange jøder, har optaget mig i mange år. Jeg tror, det er farligt, hvis vi i selvgodhedens navn frikender os selv. Det er vigtigt, at vi også tager ansvar for den tyske historie, som jeg hellere vil kalde Europas historie. Vi skal ikke forsøge at tørre den af på tyskerne,” siger Christian Lollike.

En af de mest kendte og elskede scener i tv-serien ”Matador”, er der, hvor grisehandler Larsen viser, at hans hund Kvik lader en godbid ligge, fordi den får at vide, at det er en tysker. Men spiser den, da Larsen i stedet kalder den ”en dansker”.

Dengang før, under og lige efter Anden Verdenskrig var det tydeligt, hvad de fleste danskere mente om tyskerne, men er det stadig sådan? ”Jeg tror stadigvæk, at de fleste tænker, der er en autoritetstroskab i den tyske folkesjæl, som gør, at vi kan frikende os selv for, at det kunne have været os. Men det tror jeg altså ikke på, det er en selvgod myte,” mener Christian Lollike.

Mens han har skrevet på stykket, har han i flere perioder opholdt sig i Dresden og har blandt andet overværet den store, årlige nynazistiske demonstration, der er i byen og de mange moddemonstrationer, der følger i kølvandet.

Under hans ophold slog det ham, hvor meget krigstraumet stadig fylder for tyskerne.

Christian Lollike 3339 år. Uddannet på dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater 2001. Ansat som husdramatiker ved Aarhus Teater fra 2005 til 2011, hvorefter han blev kunstnerisk leder på CaféTeatret i København. Han debuterede med forestillingen “Operation Luise og Ferdinand” på Aarhus Teater i 2002 og har derefter skrevet en lang række stykker, der både har været opført i Danmark og i udlandet. Senest er han blevet landskendt for sin forestilling “Manifest 2083” på CaféTeatret i København, der handler om Anders Breivik. Christian Lollike har flere gange været Reumertnomineret og vandt i 2009 prisen som årets dramatiker.

33”Skakten” spiller på Aarhus Teater fra 26. januar til 16. februar og på CaféTeatret i København fra 9. marts til 13. april. Iscenesættelse: Tue Biering, scenografi: Nicolaj Spangaa. Medvirkende skuespillere: Ene Øster Bendtsen, Jacob Madsen Kvols og Kristoffer Fabricius.

-

FREDERICIA TEATERS Nu seetr af ov 0 45.00

JV – Jyske Vestkysten

Aladdin trumfer Jyllands-Posten

Flyvetur mod stjernerne Fyens Stiftstidende

PRODUKTION AF

Aladdin er et familiehit Børsen

Fræk og forrygende

BT

Magien indfinder sig Berlingske

Teatrets billetsalg tlf. 75 92 25 60 © DISNEY

OPENING.DK · 13 374

OPERAEN 19. juli 20. august

Blæser sit publikum bagover

18 Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. januar 2013

En ener på den danske scene Klassisk og velresearchet biografi om dansk revys multitalent Preben Kaas, der dog ikke når hele vejen rundt om hovedpersonen

anmeldelse Jakob Steen Olsen og Rikke Rottensten: Preben Kaas.

People’sPress.

Med sangen om ungdomsroden, der havde ”et majet vanskeligt sind”, blev den unge Preben Kaas’ gavtyveansigt med ét slag allemandseje. Stedet var Cirkusrevyen, året 1955, og de næste to årtier skulle Kaas’ stjerne komme til at stå i zenit, indtil den langsomt, men sikkert brændte ud for helt at slukkes i Københavns Havn i 1981.

Korkproppen Kaas, der tog konkurser, kunstneriske kriser og kroniske rygsmerter i stiv arm, fik nemlig med årene sværere og sværere ved at komme op til overfladen igen.

Arbejdsnarkomani, umådeholdent druk og et mildest talt tumultarisk privatliv endte med at kvæle hans kreativitet og underminere hans økonomi.

Men inden det kom så vidt,

2 Den folkekære skuespiller

var det en fest af de vilde. Og det er den del af fortællingen, der er omdrejningspunktet for Jakob Steen Olsen og Rikke Rottenstens ”Preben Kaas”.

De to journalister går kronologisk, opremsende og ikke altid lige inciterende frem fra barndommen i Aalborg over de første spæde skridt på scenen i Politikens børnefriluftsforestillinger på Bellahøj, til Preben Kaas brager igennem sammen med Jørgen Ryg på ABC Teatret hos den karismatiske Stig Lommer og senere i Cirkusrevyen, hvor en af hans mange genistreger består i at sende kæmpebabyen Dirch Passer op i hoppegyngen.

Kaas spiller en altoverskyggende hovedrolle i et af de mere underholdende kapitler i dansk teater- og revyliv, og det foldes fyldigt og fornuftigt ud af Jakob Steen Olsen og Rikke Rottensten, der dog synes at være stærkere teaterhistorikere end biografer, og som ikke for alvor formår at give Preben Kaas’ dramati-

Preben Kaas (th.) spiller en

altoverskyggende hovedrolle i et af de mere underholdende kapitler i dansk teater- og revyliv. Her ses han med Jørgen Ryg – en anden folkekær skuespiller fra samme epoke.

– Foto: Scanpix.

ske liv formmæssigt og stilistisk modspil. De tegner et glimrende billede af tiden, stemningen og miljøet omkring ABC Teatret og Cirkusrevyen, men har mindre held med at indfange den komplekse Kaas.

Han bliver mestendels skildret endimensionelt som en glad gut, der lever livet for

fuld hørm. Og hurtigt går det, både den ene og den anden vej. Med karrieren og med kvinderne – selvom han med sønnen Nikolaj Lie Kaas’ ord ”lignede et frispark i hovedet” – med at stifte familier og splitte dem ad igen. Og med at gå eftertrykkeligt i hundene.

Lisbeth Dahl, som var gift

med Preben Kaas, da han døde, er en af de få kilder, der formår at tegne et nuanceret billede af såvel den komiske som den tragiske side af Kaas, og hun får installeret et hudløst og troværdigt dobbeltblik på ham.

Tiden efter hans død beskriver hun således: ”Men jeg påtog mig fuldstændig denne

kæmpe sorg uden at se, at der også var en lysning i det, det var en blanding af en hel masse følelser, men det var også en stor lettelse, fordi jeg til sidst næsten ikke kunne få luft.”

Hendes modige fortælling om Kaas fremstår ærlig og får lov til at blive foldet ud, mens hans mange forsømte og forladte kvinder og børn primært optræder i bisætninger, der drukner i den tilstræbt joviale tone, der nok passer godt til de muntre revytekster, men som ikke synes at kunne nå hele vejen rundt om knægten med ”det majet vanskelige sind”. lotte kirkeby hansen kultur@k.dk

FYLDT MED

HUMØR MED BLANDT ANDRE:

LADET MED

ENERGI KATRINE FALKENBERG

Torsdag Fredag Lørdag Søndag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Mandag Tirsdag Torsdag Fredag

STIG ROSSEN

PERNILLE SCHRØDER

OLE THESTRUP

19. sept. Musikhuset Aarhus, Premiere · www.musikhusetaarhus.dk 20. sept. Musikhuset Aarhus 21. sept. Musikhuset Aarhus 22. sept. Thisted Teater · www.thistedmusikteater.dk 24. sept. Musikteatret Holstebro · www.musikteatret.dk 25. sept. Skive, Kulturcenter Limfjord · www.kclinfjord.dk 26. sept. Tinghallen Viborg · www.tinghallen.dk 27. sept. Vejle Musikteater · www.vejlemusikteater.dk 28. sept. Roskilde Teater · www.roskildeteater.dk 30. sept. Aalborg Kongres & Kultur Center (lukket forest.)

1. okt. Aalborg Kongres & Kultur Center · www.akkc.dk 3. okt. Arena Nord, Frederikshavn · www.arenanord.dk 4. okt. Værket i Randers · www.vaerket.dk

www.fregatten-musical.dk

MUSICAL AF THOMAS HØG · KIM SØRENSEN · ANDERS BARFOED INSTRUKTION: DANIEL BOHR

Lørdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Onsdag Fredag Lørdag Søndag Tirsdag Torsdag

5. okt.

9. okt.

10. okt.

11. okt.

12. okt.

13. okt.

16. okt.

18. okt.

19. okt.

20. okt.

22. okt.

24. okt.

Arena Midt, Kjellerup · www.arenamidt.dk Nykøbing Falster Teater · www.nfteater.dk Ringsted Kongrescenter · www.ringstedkongrescenter.dk Næstved Teater. Ridehuset · www.naestvedteater.dk Slagelse Teater · www.teaterkreds.dk Odense Koncerthus · www.billetten.dk Sønderborg, Alsion · www.alsion.dk Kolding Teater · www.koldingteater.dk Grindsted Magion Arena · www.magion.dk Falconer Salen Kbh. · www.billetlugen.dk Flensborg. Deutsche Haus · www.deutscheshaus-fl.de Vejle Musikteater · www.vejlemusikteater.dk

www.fregatten-jylland.dk

Scene&Kultur 19

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. januar 2013

Masser af bøger om skuespillere Mængden af skuespillerbiografier risikerer at gå ud over kommende generationer af kunstnere, advarer ekspert

kendislitteratur

WW Vi lever i en

AF dorte washuus washuus@k.dk

Vi kender dem fra teaterscenerne og filmlærredet, og nu kender vi dem også fra en bog. Jørgen Reenberg, Axel Strøbye, Bent Mejding, Nina van Pallandt og Preben Kaas er blot en håndfuld af de mange skuespillere, der er udkommet biografier om de seneste måneder.

Scenekunstnere er kendisser og kan næsten altid levere en privat og kunstnerisk historie, der egner sig til at blive beskrevet i en bog.

Det mener kommunikationsrådgiver, film- og teaterjournalist Rikke Rottensten.

Hun er medforfatter til bogen ”Preben Kaas. Det bliver vinter førend man aner”, der udkom den 1. november 2012 og er det seneste bud på en perlerække af nye danske skuespillerbiografier. ”Preben Kaas har en meget dramatisk, personlig historie, og så var han lige så stor på sin tid, som eksempelvis

kendis-kultur, hvor er der stor interesse for kendte menneskers liv, også selvom personen er død. Men det er noget forholdsvis nyt, at underholdningsbranchen er blevet stemplet som fin nok til biografier.

0 Danske skuespillere portrætteres i den ene bog efter den anden. Her et lille udpluk.

– Arkivfoto.

Rikke Rottensten, forfatter, film- og teaterjournalist

Casper Christensen er i dag.

Han var både en dygtig skuespiller og en initiativrig teater- og revyadministrator, så der er mange historier at fortælle om ham,” siger Rikke Rottensten om baggrunden for bogen.

Hun tilføjer, at Preben Kaas var et sammensat menneske, hans mørkeste sider kom til

at kaste skygger over hans privatliv, og hans liv endte med et tragisk selvmord, da han var blot 50 år.

Dermed har han som objekt for en biografi alle de ingredienser, der skal til. Og det samme gælder for mange andre scenekunstnere. Det ligger i deres fag, at de sjældent lever et ”otte til fire-liv”.

Rikke Rottensten mener, at

sidste bogsæson ”gik helt amok” med skuespillerbiografier, men at de fleste også har en berettigelse. ”Vi lever i en kendis-kultur, hvor er der stor interesse for kendte menneskers liv, også selvom personen er død. Men det er noget forholdsvis nyt, at underholdningsbranchen er blevet stemplet som fin nok til biografier. Tidligere

var det mest statsmænd eller forfattere, der blev portrætteret i en bog. Man undervurderede simpelthen, at også teater- og filmfans læser bøger,” siger Rikke Rottensten.

Hun er selv blevet overrasket over, hvor stor opmærksomhed Preben Kaas-bogen har fået på det sociale internetmedie Facebook, hvor blandt andre en hel del yngre

mænd har vist interesse for bogen. ”De har typisk som børn set ’Præriens skrappe drenge’ eller andre danske folkekomedier, som tv-kanalen dk4 i flere år har kørt som båndsløjfe, eller de har købt dem på dvd.

For nogle er de gamle filmstjerner nærmest blevet kult,” siger hun.

De mange skuespillerbiografier konkurrerer indbyrdes om bogkøbernes gunst.

Det kan ligne en modebølge, som man også kender fra andre lande, men det er ikke kun positivt, at der udkommer så mange. ”Der er en reel fare for, at markedet når et mæthedspunkt, så biografierne til sidst ender som en kliché.

Det skete for samtalebøgerne, som folk jo nærmest griner lidt ad i dag. Sker det, kan jeg godt frygte, at man helt holder op med at skrive biografiske bøger om skuespillere om fem år, og så kan vi pludselig stå med en generation af skuespillere, der slet ikke bliver beskrevet,” siger Rikke Rottensten, der mener, at forlagene har et ansvar for, at det ikke kommer til at ske.

NYHEDER FRA WILHELM HANSEN MUSIKFORLAG Josephine Nørring og Stine Brynjolf

Josephine Nørring & Stine Brynjolf

Stemmen

MUSIK

Vejl. pris kr. 159,95 (inkl. moms) Gennemillustreret

s y n g E r d u på d i t ” whiskylukkE” ?

PÅ EN PRIK

hvilkEn sl ags mot ion dy r k E r du ?

som instrumEnt

De fleste af os er ikke musikalske genier, men det man lære at synge bare ved at læse en bog? behøver manKan heldigvis heller ikke være for at have Nej, det kan man ikke. For som professionel stemmebruger ER man nemlig sit instrument, og det kræver, at man ved, hvordan glæde af musik. man skal tage fat, når stemmen ikke gør, hvad man vil. Man ikke nøjes at udskifte strengfor eller fåbørns stemt klaveret, Musik på enkan prik er med lavet til enære musikder skal andet til, for at gøre noget ved det. glæde og tilbyder en metode, der giver barnet Hvad enten du er professionel eller amatør, vil du kunne få noget ud af mulighed forat læse selvstændigt lidt afhjælp at få Stemmen som instrument.eller I bogen fårmed du en gennemgang dit instrument, som gør, at du fremover kan benytte dig af din viden til at et første indblik i tonernes verden. forbedre din stemmes funktion – at få den til at lyde, som du ønsker det.

En sang- og billedbog med ”priknoder” h v o r i k r o p p E n For de små ... og lidt større siddEr din vEjrtr ækning?

WILHELM HANSEN MUSIKFORLAG ha r du E n hviskEridsE? h vor si ddE r t u dbru sk E n E ? ovErstrækkEr d u di n E k næ ?

Stemmen Som inStrument

Musik på en prik

E r du hæ s om morgEnEn?

Dorte Sehested Brüel

Stemmen som instrumEnt Dorte Sehested Brüel

Dorte Sehested Brüel (f. 1961)

er uddannet sangpædagog fra Syddansk

Musikkonservatorium og Skuespillersko-

le med speciale i stemmedannelse. Hun er

er derfor let at gå til. Den forklarer årsag og virkning på en måde, der

Hvis barnet kan få fingre i et klaver, keyboard eller xylofon, vil det bedre. på en prik kunne opnå to ting: h v o r f o r kmed n i b E r dMusik Et mEd dE højE tonEr? Dorte Sehested Brüel har mange års undervisningserfaring på alle - Lære at spille melodier, som kender påfunktion en nem måde niveauer, det og hendes viden om stemmens og dysfunktion bliver formidlet på en måde, så du forstår, hvorfor du ikke altid lyder, som at drive andre til vanvid ved bare at hamre i tangenterne, i b o g En Undgå hEr du gerne vil – og bliver i stand til at gøre noget ved det. findEr du men i stedet faktisk spille musik. s va r E n E … !

i dag ansat samme sted som lærer i sang,

Hvad enten du er professionel eller amatør, vil du kunne få noget ud af at læse Stemmen som instrument. I bogen får du en gennemgang af dit instrument, som gør dig i stand til at forbedre din stemmes funktion – at få den til at lyde, som du ønsker det. Bogen er fyldt med let forståelige forklaringer og gode illustrationer og er derfor let at gå til.

sætter dig i stand til at tage fat og komme i gang med at bruge din stemme

stemmeteori og teknisk stemme-brug.

Herudover underviser hun på andre konservatorier, MGK og musikskoler.

Dorte Sehested Brüel har stor erfaring

Dorte Sehested Brüel

Bagerst i bogen findes sangene gengivet som becifret melodinje med underlagt tekst. Illustreret af Stine Brynjolf.

i rehabilitering af slidte eller dårligt

fungerende stemmer hos professionelle

stemmebrugere og har desuden arbejdet med rehabilitering af dårligt fungerende stemmer hos børn og unge.

Hun deltager som speaker på COST

European Union Advanced Voice Assesment-konferencen i december 2012. læs mere på: www.huligennem.dk

INDHOLD

22

Asger Pedersen Asger Pedersen

derfundige, spidsfindige og tankevækkende sange elskes af børn landet. Som storleverandør til DR’s børneudsendelser, heriblandt ” og ikke mindst julekalenderne ”Vinterbyøster” og ”Jullerup Pedersen ramt flere generationer af danske fjernsynskiggere. har også fået deres eget liv, og Asger Pedersens musikalske billeder elser er ligeledes blevet folkeeje. ”Blæsten kan man ikke få at se”, et sneglehus”, ”Edderkoppens vise” og ”Juleaftensdag” er klassikere, og finder du i alt 37 sange, som alle fortjener at blive sunget og lyttet til. klaverarrangementer gør det muligt for de fleste at være med, adsens dejlige illustrationer gør oplevelsen endnu større.

God fornøjelse!

WH31539 Musik på en prik

Blæsten kan man ikke få at se

Lille Peter Edderkop · Oles nye autobil · Kan du gætte, hvem jeg er? · ABC · Tingelingelater · Flyv lille påfugl · Se den lille kattekilling · Tommelfinger · Tornerose · Dejlig er den himmel blå · Lille sky gik morgentur · Stille nu 30,4 mm

297 + 3 +1 mm

Asger Pedersen

Blæsten kan man ikke få at se

og her har revyvisen været det væsentligste og mest holdbare element. der har siden 1850 været hundredvis af revyer - og flere tusind revyviser. Mange er for længst gået i glemmebogen – vel nok de mest dagsaktuelle – men mange har overlevet

gennem flere generationer. deres kvaliteter har været dels en god tekst, en fængende melodi samt en original fremførelse …

Blandt ØlhundE og MånEstrålEr er den første samlede udgivelse af udvalgte

210 + 6 mm

Vejl. pris kr. 229,00 (inkl. moms)

revyviser fra 1849 til vore dage. gennem revyviserne oplever vi et stykke danmarkshistorie, og da de her præsenteres kronologisk, kan de samtidig give et indtryk af periodernes skiftende udtryksformer såvel på det tekstmæssige som på det musikalske område.

Asger Pedersens underfundige, spidsfindige og tankevækkende sange elskes af børn og voksne over hele landet. Som storleverandør til DR’s børneudsendelser, heriblandt ”Ingrid og Lillebror” og ikke mindst julekalenderne ”Vinterbyøster” og ”Jullerup Færgeby”, har Asger Pedersen ramt flere generationer af danske fjernsynskiggere. De becifrede klaverarrangementer gør det muligt for de fleste at være med, og Bolette Marie Madsens dejlige illustrationer gør oplevelsen endnu større. de enkelte viser er forsynet med melodi og becifring samt fyldige noter om

skuespillere, komponister og forfattere. Endvidere er mere end 200 fotografier

og illustrationer med til at sætte stemningen og gøre nærværende samling til en

ganske særlig oplevelse for såvel musik- og teaterinteresserede som folk med deres kulturelle nysgerrighed intakt.

med tegninger af Bolette Marie Madsen

WH31405

WH31500

27/09/12 11.17

Blandt ølhunde og månestråler

Blæsten kan man ikke få at se

37 sange for børn

297 + 3 +1 mm

B lan

Et vigtigt indslag i enhver revyforestilling har siden starten været sang og musik,

37 sange for børn

Vejl. pris kr. 299,00 (inkl. moms) Kan man lære at synge bare ved at læse en bog? d ortE Nej, det kan man ikke. For som professionel stemsEhEstEd mebruger bER r ü E lman nemlig sit instrument, og det kræver, at man ved, hvordan man skal tage fat, når stemmen ikke gør, hvad man vil.

Bogen er fyldt med let forståelige forklaringer og gode illustrationer og

h vo r da n m E d p- p i l l E r ?

Stemmen som instrument

ølh

dt

e und

ån e og m l e r st r å t og samlealt af n fort Jørgense finn

ske 130 dannge a s y v re oder, tekst i n illeder og b

Dorte Sehested Brüel har mange års undervisningserfaring, og hendes viden om stemmens funktion og dysfunktion bliver formidlet på en måde, så du forstår, hvorfor du ikke altid lyder, som du gerne vil – og bliver i stand til at gøre noget ved det.

Finn Jørgensen

Blandt ølhunde og månestråler 130 danske revysange

Vejl. pris kr. 299,00 (inkl. moms) Et vigtigt indslag i enhver revyforestilling har siden starten været sang og musik, og her har revyvisen været det væsentligste og mest holdbare element.

Blandt Ølhunde og Månestråler er den første samlede udgivelse af udvalgte revyviser fra 1849 til vore dage.

De enkelte viser er forsynet med melodi og becifring samt fotos og fyldige noter om skuespillere, komponister og forfattere.

Skagen fejrer 6

00 års

Købstadsjubilæum i 2013

Skagen fører os historisk tilbage til 1355 hvor 10 bønder bevidnede at en fordums konge gæstede en bonde ved navn Thorkild Skarpæ, kongen overdrog ham Skagens mark til græsning for hans vilde heste. Hyrden der passede hans heste hed Thronder, han byggede det første hus og skaffede sig en del af føden ved at fiske. Den 22. januar 1413 gav Erik af Pommern byen købstadsprivilegier.

Vi fejrer jubilæet hele året,

med spændende oplevelser og gode tilbud til dig!

HØJDEPUNKTER I JUBILÆUMSÅRET 19.05: Autentisk redningsauktion ved Sønderstrand.

23.06: Historisk Sct. Hans ved Sønderstrand.

Juni : Hver dag “Åbent Skib” på Skagen Havn 10.07: Jazzarrangement i bunker på Sønderstrand 08.-11.08: Egnsspil: “Kongen, hyrden og Sct. Laurentii Tårer” 31.08: Jubilæums-folkefest på Skagen Havn 05.09-08.09: Blå kuttertræf September: “Blå september”med nye oplevelser hver dag.

26.10: Jubilæumsshow Skagen Kirke præsenterer seks historiske gudstjenester én for hvert århundrede, alle med tidstypisk bespisning i Sognehuset. Egnsmuseet har “rodet” i historien og tilrettelagt nogle spændende foredrag som f.eks. “Salt, sandflugt og krig” i 1600-tallet og “Da sørøveri blev lovligt”. Der er historisk gastronomisk togrejse med veterantog i juni og gadeteater i byens gader i juli.

Læs om alt det og meget mere på

www.skagen2013.dk

COLOR HOTEL SKAGEN - 1 overnatning i dobbeltværelse - 2 retters menu - Morgenbuffet - Entré til Skagens Museum

Jubilæumstilbud pr. person kun kr. 600,-

Ekstra nat m. morgenbuffet og 2 retters aftenmenu kun kr. 495,Gælder frem til 15.03.2013 Gl. Landevej 39 - 9990 Skagen - tlf. 9844 2233 - www.colorhotels.dk

FOLDENS HOTEL - 1 overnatning i hyggeligt dbværelse m. bad og toilet - 3 retters aftenmenu i Foldens hyggelige Restaurant - Morgenbuffet fra kl. 7 - 11

Jubilæumspris pr. person kun kr. 600,-

Ekstra nat med morgenbuffet kun pr. person kr. 350,Gælder i perioden 1.1-30.4 og 1.10-23.12 Sct. Laurentiivej 41 - 9990 Skagen - tlf. 9844 1166 - www.foldens-hotel.dk

HOTEL DEN GAMLE SKIBSSMEDIE I skønne omgivelser ved havnefronten tilbyder Hotel Den Gamle Skibssmedie komfortable og hyggelige hotelfaciliteter.

2 overnatninger i dobbeltværelse:

Jubilæumspris pr. person kr. 600,-

Lidt af “DET SKER” i februar Hver mandag: Guidet byvandring Hver mandag: “Alle mand til årene” - dramatiske strandingshistorier på Egnssmuseet Hver onsdag og lørdag: Rundvisning på Bryghuset 07.02: “Rod i historien” på Egnsmuseet 10.02: “Skagen i mixed media” 11.02: “Kakao med flødeskum og historie på Toppen” 12.02: Bunkertur på Sønderstrand i Skagen 12.02: “Sjov og spas” for børn m. Ballonklovnen Ib 13.02: Rundtur i Slagter Munchs Skinkehus 13.02: “Spøgelser og spooky historier” - guidet aftentur i Gl. Skagen 17.02: “En dag i kunstens tegn” i Gallerie Rasmus 20.02: Rundtur i Slagter Munchs Skinkehus 28.02: “Rod i historien” på Egnsmuseet Masser af aktiviteter for børn i uge 7 og 8.

For mere information, se:

Tillæg for dejlig morgenbuffet á kr. 80,Gælder ved direkte booking i perioden frem til 24.4.2013 Vestre Strandvej 28 - 9990 Skagen - tlf. 9844 6716 - www.den-gl-skibssmedie.dk

Skagen Turistbureau - Tlf. 9844 1377 - info@skagen-tourist.dk

SKAGEN FERIEHUSUDLEJNING

SKAGEN STRAND Vinterferie i uge 7 & 8 Kom til Hotel og Feriecenter Skagen Strand og få en oplevelse for hele familien m. kokkeskole, vinsmagning, fastelavnsfest, besøg af troldenissen Klone, zumba og meget mere sjov.

Overnat 6 personer i 6 nætter i hyggeligt feriehus. Flere huse at vælge imellem, f.eks. i den charmerende gamle bydel Østerby.

Ring og hør nærmere.

Jubilæumspris pr. nat kun kr. 600,-

Prisen er eksl. forbrug og rengøring Gælder i perioden 1.1 - 1.6 og 31.8 - 21.12 Skagen Feriehusudlejning - tlf. 9848 8655 - www.skagenferiehusudlejning.dk

Jubilæumspris: Bo 4 nætter og betal for 3 fra kr. 2.195,- for feriebolig med plads op til 5 personer Gælder i uge 7 og 8

Tranevej 108, Hulsig - 9990 Skagen - tlf. 9848 7222 - www.skagenstrand.dk

SKAGEN FEJRER 600 ÅRS KØBSTADSJUBILÆUM HELE ÅRET!