Scene & Kultur

TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 25. AUGUST 2012

Scene&Kultur

Paprika Steen møder Strindberg I 100-året for Strindbergs død er den svenske dramatiker aktuel på Betty Nansen Teatret i København. Læs interview med instruktør Peter Langdahl side 16 og portræt af Strindberg side 18.

F OTO : N ATA S C H A RY DVA L D

OWIT W MUSIC MUSIC EUROPE, EUROP EU UROP O E, E, JULIUS JULIUSS PRODUCTION JULIU PRODUCTION PRO ODUCTION ON N & CS C EV EVENT VENT NT PRES PRESENTE PRESENTERAR ENTERAR ENTE RAR

ART GARFUNKEL Farao kommer til Malmø!

JJOHN OHN MILES

Tutankhamons grav blev opdaget for 90 år siden! Nu kan du opleve den unikke udstilling med graven og mere end 1.000 nøjagtige reproduktioner af de utrolige genstande. Ta’ med tilbage til historiens største fund - i Malmø!

Malmömässan i Hyllie 15. sept. 2012 – 17. feb. 2013 Bare 20 minutter fra Københavns Hovedbanegård med Øresundstoget www.juliusbiljettservice.se +46 775 700 400 www.tutankhamon.dk

ANASTACIA

MÅNS ZELMERLÖW

SARAH DAWN FINER

29/9 29 /9 MA MALMÖ Ö ARE ARENA RENA NA

Bare 20 minutter fra Københavns Hovedbanegård med Øresundstoget Billetter: www.juliusbiljettservice.se, +46 775 700 400 Info: www.notp.com/danmark

2 Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2012 2 Det er kvindernes magt, der er i centrum af flere af August Strindbergs stykker, således også i den aktuelle opsætning af ”Tribadernes nat” på Betty Nansen Teatret i København, hvor Paprika Steen og Flemming Enevold spiller hovedrollerne. – Foto: Natascha Rydvald.

Velkommen til Scene&Kultur Klassikerne står stærkt i den kommende sæson, og både Molière og Strindberg er relevante i nutiden

kommentar AF MICHAEL BACH HENRIKSEN kulturredaktør

2012 står i Strindbergs tegn på teaterscenen.

Det er 100 år siden, at den svenske dramatiker døde, og hans værker og deres problemstillinger er aktuelle som aldrig før. Hans dissektion af kønnenes kamp rammer ind i vores tid, hvor det

er blevet sagt, at Strindberg foregriber det faderløse samfund.

I den kommende teatersæson er Strindberg blandt andet aktuel på Betty Nansen Teatret, hvor Peter Langdal instruerer ”Tribadernes nat”.

Læs mere om dét stykke på side 16.

På side 18 tegner vi et portræt af Strindberg og hans værdier. Han voksede op i et hjem, hvor kristendommen var udgangspunktet, men forlod senere kirken og så sig selv som ateist.

Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Michael Bach Henriksen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

RER PRÆSENTE CAFÉ LIVA

Han ændrede dog opfattelse midt i livet og satte sig for at finde enheden i den skabte verden.

Kristian Østergaard skriver om hans sene omvendelse: ”Bøjet over kolber og reagensglas når han til den konklusion, at der er en Gud, hvis hensigter kan læses i skabelsen. Ja, Gud virker i naturen, ligesom forfatteren skaber levende væsener gennem ordene. Derfor skrev Strindberg dramaet ”Damaskus”, som hentyder til apostlen Paulus’ omvendelse, og siden dramaet ”Påske” med henvisning til kristendommens vigtigste højtid.”

Strindberg var ud over at være dramatiker også digter og en habil maler – en påmindelse om, at ordsproget ”skomager, bliv ved din læst” ofte er noget vrøvl – og hans navn dukker op mange steder. Således spiller hans dramatik en stor rolle i den amerikanske forfatter John Irvings nye roman ”I én per-

son”, hvis titel er hentet fra Shakespeare, endnu en klassisk dramatiker, der aldrig går af mode.

Det gælder også Molière, som vi skriver om på side 14.

Han har sommeren igennem været aktuel på Grønnegårds Teatret, hvor ”Tartuffe” har spillet for fulde huse.

Vi interviewer stykkets instruktør, Thomas Bendixen, der tre gange før har sat Molière-stykker op, og ser tydelige tegn mellem den franske dramatikers verden i 1700-tallet og vor tid: ”I dag er vi alle rige, og hvis vi ikke føler os lykkelige, kaster vi os over motion, kostændringer, coaching, søger en spirituel overbygning på vores liv eller bliver grådige.

Vi ønsker, at nogen kommer med en løsning, så vi er fri for at tænke selv, og det er blandt også den mekanisme, Molière gør grin med,” siger Thomas Bendixen.

Man kan med andre ord kon-

PIANISTEN & BUMSEN EN HYLDEST TIL JOHN MOGENSEN

10 ÅRS

- en cabaret i panikalderen Af Jacob Morild Medv. Mette Marckmann, Mads M. Nielsen & Jan Rørdam

Billetbestilling: 33 16 10 26 eller cafeliva@mail.dk

www.cafeliva.dk - Det var LIVA der manglede!

Hansen & Marcussens forrygende nyfortolkninger af den legendariske værtshuspoet og sangskriver John Mogensens sange.

Oplev 10-års jubilæums-udgaven af deres anmelderroste og ekstremt populære forestilling.

7. - 23. SEP

PRØVEHALLEN VALBY

BILLET 7020 2096 TEATERBILLETTER.DK

TEATER-V.DK

klassikerne på de danske scener. De iscenesættes og genopføres i hvert fald til stadighed, og publikum har heldigvis ikke besvær med at finde hverken Strindberg, Shakespeare eller Molière relevante for vores tid.

kludere, at det går fint for klassikerne på de danske scener. De iscenesættes og genopføres i hvert fald til stadighed, og publikum har heldigvis ikke besvær med at finde hverken Strindberg, Shakespeare eller Molière re-

levante for vores tid. Men som Rikke Rottensten skriver i en kommentar om den kommende sæson, kan det jo ikke være klassikere det hele.

Der er også grund til at opføre den helt aktuelle og nyskrevne dramatik, og dér vælger man nok ofte at tage den danske. Men hvorfor ikke i højere grad prøve kræfter med anden europæisk dramatik? Hvis der er ét sted, hvor man ikke har berøringsangst over for det aktuelle europæiske, er det på revyscenen, som Rottensten på side 10 anbefaler, man lærer mere af.

Nu er scenekunst jo ikke kun teater, men blandt andet også klassisk og rytmisk musik. Disse områder kan man læse mere om rundt omkring i tillægget, blandt andet i form af mini-interview med aktuelle musikere som Randi Laubek og Christian Vuust.

God fornøjelse på landets scener og med ”Scene& Kultur.”

Besøg 1800-tallet

BRYGGERDAGE PÅ SLOTTET 1. - 2. septemBer

www.dnm.dk

12. sept - 20. okt

UMS ILÆ JUB RNÈ U T

Århus Stiftstidende Nordjydske Arbejderen Fyens Stiftstidende Byenkalder.dk Herning Folkeblad Galten Folkeblad

WW Det går fint for

OPENING.DK · 13080

I hele efterårsferien hver dag kl. 14 og 18

FREDERICIA TEATERS PRODUKTION AF

Teatrets billetsalg tlf. 75 92 25 60

TAG TOGET MED DSB EVENTBILLET Få 20% rabat på rejsen, når du køber billetter på forhånd.

© DISNEY

VIND VIP-BILLETTER PÅ

4 Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2012

kort nyt fra scenen Vinterberg og Rukov bag ny opsætning

0 I Teater V i Valby ved København kan man igen synge med på alle viserne fra den populære ”Dyrene i Hakkebakkeskoven”.

– Arkivfoto.

Forestillingen ”Kollektivet” om livet i et dansk kollektiv i 1970’erne viser et kollektiv bygget på sammenhold og tolerance, som bliver sat voldsomt på prøve. Thomas Vinterberg og Mogens Rukov står bag forestillingen, hvor Vinterberg tager udgangspunkt i sin egen opvækst i et kollektiv, hvor han oplevede sine forældres skilsmisse. Stykket havde urpremiere på Burg Teater i Wien sidste år og har dansk premiere på Det Kongelige Teater den 11. oktober 2012.

Gensyn med dyrene i Hakkebakkeskoven Frem til den 2. september kan man igen synge med på ”Når en peberkagebager bager peberbagekager”, når Teater V i Valby genopfører Thorbjørn Egners klassiker ”Dyrene i Hakkebakkeskoven”. I november fik teatret en pris for bedste børneteater med ”Dyrene i Hakkebakkeskoven”, der genopføres, for at børn og barnlige sjæle igen kan følge med i forestillingen, hvor Klatremus narrer den slemme Mikkel Ræv, men alle dyrene i Hakkebakkeskoven til sidst bliver gode venner.

0 Thomas Vinterberg tager udgangspunkt i sin egen opvækst i et kollektiv i ny forestilling. – Foto: Scanpix.

Mozart som teaterkoncert Verdens første teaterkoncert

WILHELM HANSEN MUSIKFORLAG

ren”, ”Tornerose” og ”Svanesøen”. Balletterne er i Peter Schaufuss’ fortolkning og er et gæstespil af Peter Schaufuss Balletten. ”Svanesøen” vises den 18. oktober, ”Tornerose” den 19. oktober og ”Nøddeknækkeren” den 20. oktober 2012.

på Det Ny Teater den 24. oktober.

Krimikomedie om kærlighed og kynisme

Ødipus drager til Kreta 0 Mozarts musik bliver forvandlet til rock- og popsymfonier i ny forestilling.

– Arkivfoto.-

baseret på klassisk musik.

Det er, hvad mændene bag succesforestillinger som ”Teaterkoncert Bob Dylan” og ”Teaterkoncert Beach Boys” mener at stå bag. ”Teaterkoncert Mozart” forvandler klassikere som ”Tryllefløjten” og ”Eine kleine Nachtmusik” til moderne rock- og popsymfonier. Forestillingen byder på 30 kendte og mindre kendte melodier af Mozart og har premiere på Aarhus Teater den 14. september 2012.

Klassisk ballet i Odense Odense Teater viser over tre aftener i oktober Tchaikovsky-trilogien ”Nøddeknække-

Vagn Nørgaard

Dette landskab

Kammerkoret Camerata Martin Nagashima Toft

Dette landskab Kammerkoret Camerata synger Vagn Nørgaard Vejl. pris kr. 149,00

Den tidligere konge, fadermorder og ikke mindst manden, der er gift med sin mor, er nu blot alenefar. Efter sin kones selvmord drager Ødipus på chartertur til Kreta i forsøget på at samle stumperne af sin indavlede familie.

Men Ødipus må sande, at fortidens skygge er svær at ryste af sig. ”Ødipus på Kreta” er Julie Maj Jakobsens nyfortolkning af Sofokles’ ”Ødipus”. Forestillingen har premiere på Aalborg Teater den 22. september 2012.

Turné med Figaros Bryllup Den Jyske Opera drager til efteråret på danmarksturne med Mozart og Pontes opera ”Figaros Bryllup”. Kærlighedsforviklinger og politisk lystspil står på dagsordenen i komedie-operaen, der finder sted i 1780’ernes Sevilla. ”Figaros Bryllup” har premiere

Kammerkoret Camerata under ledelse af Martin Nagashima Toft præsenterer her et bredt udvalg af kompositioner og arrangementer af Vagn Nørgaard fra perioden 1994-2008.

Stemningsfuld og velklingende, dansk kormusik til tekster af bl.a. H.C. Andersen, Poul Feldvoss og PH.

0 Elsebeth Dreisig i Jyske Operas opsætning af ”Figaros Bryllup”. – Foto: Anders Bach.

den 8. oktober i Odense Koncerthus og turnerer landet rundt til den 5. december 2012.

Fortsættelse af Phantom of the Opera Det Ny Teater viser til efteråret Andrew Lloyd Webbers fortsættelse af ”Phantom of the Opera”: ”Love Never Dies”. 10 år efter Fantomet på magisk vis flygtede fra Pariseroperaen lever han nu i en forlystelsespark, hvor han driver teater med freak shows. Men han længes efter sit livs kærlighed, Christine Daaé, der ved et tilfælde en dag havner i forlystelsesparken. Musicalen har premiere

”Den vantro” er en skarp krimikomedie om klima, kærlighed og kynisme, som Teatret Svalegangen skal på turné med. Klimaforskeren Diana underviser på et velrenommeret dansk universitet. Hun begynder at blive truet på livet, dels fordi hendes kæmpe Jaguar udleder betragtelige mængder CO2, men primært fordi hendes forskning peger imod, at klimaproblemerne ikke er helt så alvorlige som antaget. Faktisk eksisterer de slet ikke. Pludselig er Diana omringet af potentielle fjender. Forestillingen drager på turné den 2. oktober 2012, og der lægges ud i Vejle.

0 Sofie Stougaard har hovedrollen i ”Den vantro”. – Foto: Morten Faurby.

Jakob Thorkild Overgaard

Improvised Music – Essays and Interviews Vejl. pris kr. 269,00

Improvised Music – Essays and Interviews er en guldgrube af synspunkter og holdninger for enhver musikinteresseret, der ønsker at vide mere om emnet.

å Følg med p

Bogen indeholder et omfattende antal fotografier af udøvende improvisationsmusikere.

2a

CONCERTO

Violino solo

KONCERT

for Violin and Orchestra

h.dk webshop.ew

for Violin og Orkester

I

PRÆLUDIUM PRELUDE Largo

Carl Nielsen, Op. 33

6

ad libitum

cor.

6

3

poco accel.

4

0 1

5

6

8

Carl Nielsen Udgaven

cor.

pizz. cb.

8ba

Copyright © 2001 by Carl Nielsen Udgaven,

The Royal Library, Copenhagen

Alle Carl Nielsens værker i nyrevideret udgave i smuk indbinding. De seks symfonier fås også som praktisk lommepartitur, og som noget helt nyt kan du købe Carl Nielsens sange i en firebinds paperback-udgave for blot kr. 499,00 (inkl. moms).

Se mere på webshop.ewh.dk.

Scene&Kultur 5

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2012

kort nyt fra scenen Grøntsagskoncerter i Odense Odense Symfoniorkesters gratis Grøntsagskoncerter er blevet et tilløbsstykke, som hvert år trækker mange fynboer til koncert. Der er gratis entre til koncerterne, der løber af stabelen i Carl Nielsen Salen i Odense Koncerthus den 25. august, den 29. august og den 1. september.

Koncerterne bærer navnet Grøntsagskoncerter, fordi de opføres, mens der handles blomster, fisk, ost og grønt på markedet på torvet lige uden for koncerthusets døre.

Odense Symfoniorkester har opført de populære gratiskoncerter siden 1998, hvor publikum kan komme og gå mellem de forskellige værker.

Værkerne er kortere end til en traditionel klassisk koncert, og fra scenen giver konferencier Jesper Rosenkilde en kort optakt til musikken.

0 Martin Ringsmose spiller Jeppe i ”Jeppe på bjerget” på Aalborg Teater. – Foto: Allan Toft.

Jeppe på bjerget – og i Aalborg Jeppe er alkoholiker, uden uddannelse, uden job, får tæsk af sin kone, Nille, og falder i søvn på upassende steder. Pludselig vågner han op i baronens seng, og så går det for alvor galt. Jeppe herser, regerer og forlanger både

piskning og henrettelser, så ingen længere kan vide sig sikker. Nu kommer Jeppe til Aalborg Teater, som lover, at det ”det bliver vanvittig sjovt”. I dansk teaters største og mest elskede klassiker stiller Holberg spørgsmål,

som teatret mener vi måske burde stille os selv igen.

Hvem har lyst til at leve i et land, hvor det laveste smuds sidder på magten? Er lighed altid til alles bedste? ”Jeppe på bjerget” har premiere den 9. september.

Succeser på scenen hos Mungo Park Teatret Mungo Park i Allerød har startet sæsonen med to publikumsfavoritter, dels det Reumert-vindende portræt af den moderne kvinde og dels teatrets dramatisering af Helle Helles Gyldne Laurbærvinder om den unge Dorte Hansen, der prøver at finde

sin vej i livet i 1980’ernes Sydsjælland. ”Kvinde kend din krop” kan opleves den 3. til den 29. september, mens spilleperioden for Helles ”Dette burde skrives i nutid” er lige nu og indtil den 1. september og igen i perioden den 3. til den 20. oktober.

Om ægteskabets små grå løgne I næste måned kan man på Herning Teater opleve stykket ”Små grå løgne” med manuskript af Simon Brett og med Birthe Neumann og Kurt Ravn som medvirkende. Teatret skriver om stykket: ”Der findes hvide løgne, og så er der alle de små grå løgne, der får et modent ægteskab til at fungere. ’Små Grå Løgne’ giver et lunt og morsomt indblik i en tilfældig dag i et engelsk ægtepars liv, hvor rutinerne efter 40 års tilløb har fundet et helt fast mønster.

Spørgsmålet er, hvor meget det overhovedet er godt at lade hinanden vide, hvis ægteskabet skal fungere. Måske kan små grå løgne være svaret.” Forestillingen har premiere den 25. september.

Teater om skole og lærere Teater GROB i København går med komedien og egenpro-

duktionen ”Børn er dumme” i kødet på den danske folkeskoles allerhelligste arena – lærerværelset. Handlingen udspiller sig under det planlagte ”jubilæumsudvalgsmøde”. Her samles en gruppe lærere for i fællesskab at planlægge skolens store mærkedag. Men det, der skulle være et projekt i fællesskabets og solidaritetens ånd, bliver snart en kampzone for modsatrettede dagsordner, åbenlyse personlige forskelle og mindre åbenlyse magtspil, oplyser teatret, der kalder stykket for en humoristisk hyldest til skolen. På scenen står blandt andre Kirsten Lehfeldt. Stykket spiller til den 10. oktober.

Krummerne går til teatret Den 29. september er der premiere på familieforestillingen ”Krummerne” baseret på de populære bøger og film af samme navn. Det er Teater Vestvolden i Hvidovre, der står bag denne musikalsk komedie om livet i en såkaldt almindelig familie og deres stræben efter individuel lykke. Manuskriptet er skrevet af John Stefan Olsen, som også er manuskriptforfatteren bag alle de populære Krummefilm, og Jan Hertz er forestillingens instruktør.

PRÆSENTERER

FRANKENSTEIN er en poetisk og rørende fortælling om længsel efter kærlighed. Oplev Jacob Madsen Kvols i rollen som Frankensteins skabning.

GLÆD JER til flere store oplevelser på Aarhus Teater. Chess,

Mozart, og ny dansk dramatik, er bare noget af alt det I kan opleve på vores 5 scener. Til oktober indvier Ghita Nørby vores nyrenoverede Scala scene i forestillingen Other Desert Cities. Se hele repertoiret og bestil de bedste pladser på aarhusteater.dk

SE VORES NYE EFTERÅRSMAGASIN

6 Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2012

Musik er en renselsesproces Christine Krabbe har de sidste 30 år arrangeret Elvermose Klassiske Koncerter langt ude på Vestlolland.

Målet er at arrangere noget ultimativt smukt

interview AF MARIANNE LUNA RØNDAL roendal@k.dk

De åbne vidder og solstråleholdige marker triller forbi, mens Christine Krabbe fortæller. Selvom hun sidder bag rattet, kan hun ikke undgå at tage sine hænder i brug en gang imellem, enten for at illustrere en pointe yderligere eller for at slynge en hånd ud mod markerne for at vise deres skønhed. Vi er på vej til hendes hjem, Elvermose, der ligger ved siden af herregården Frederiksdal. ”Jeg elsker det landskab.

Jeg bliver så ked af det, når folk siger, det er grimt og kedeligt. Der er et helt andet lys end på Skagen, men det er lige så magisk,” siger Christine Krabbe og peger ud på de vestlollandske kornmarker, der bliver brudt op af forskellige arter træer. I det flade landskab kan man fornemme vandet langt ud over markernes kanter.

De sidste 30 år har Christine Krabbe, der er magister i spansk, arrangeret klassiske koncerter på Vestlolland.

Koncerterne finder sted så langt ude på landet, at man er afhængig af en bil eller meget lange ben, for busser eller tog går ikke helt ud til Elvermose, hvor Christine Krabbe og husbonden, godsejer Jon Krabbe, bor, og hvor koncerterne er blevet afholdt siden 2009. Bilen drejer op ad gårdspladsen med træer på begge sider. Foran stiger den store, hvide herregård, Frederiksdal, op.

Det var på Frederiksdal, det hele begyndte for 30 år siden.

Dengang fik Christine Krabbe idéen til slotskoncerterne, fordi hun ville gøre herregården synlig som kultursted.

Hun allierede sig med den daværende organist fra Nakskov og er par gode venner tilknyttet Sandby Kirke, hvor manden var organist, og hans kone underviste i blokfløjte. Koncerterne fandt sted på Frederiksdal indtil 2009, hvor deres søn Harald fik overdraget Frederiksdal og i dag producerer eksklusiv kirsebærvin. Christine og Jon Krabbe flyttede til nabogården Elvermose og omdannede en tidligere svinestald til koncertsal. Det krævede dog en større ombygning, før stalden var klar.

De første år på Frederiksdal bød på to koncerter hver sommer, men nu arrangerer Christine Krabbe fire klassiske koncerter på Elvermose. I år løber de over perioden den 18. august til den 8. september, og musikerne optræder med alt fra Brahms, Puccini,

0 For Christine Krabbe, der arrangerer klassiske koncerter på Vestlolland, er målet ikke et fylde koncertsalen med hvilket som helst middel, men at tiltrække alene med den kunstneriske kvalitet. – Foto: Asger Ladefoged/Scanpix.

WW Hvis man ople-

ver guddommelig musik, bliver der fuldstændig stille, både i rummet og i en selv.

Det opleves nærmest som en renselsesproces. Jeg har oplevet, at folk ikke klapper efter en koncert, fordi de ikke vil bryde magien. Når noget er ekstraordinært smukt, forstummes man, fordi det er større end en selv.

CHRISTIANE KRABBE

Beethoven, Mozart og Kai Normann Andersen.

Da bilen triller ind på gruset til Elvermose, viser Christine Krabbe som det første koncertsalen frem. Den enkle, nykalkede bygning med sort tag næsten uden udhæng gør ikke noget stort nummer af sig.

Indvendigt huser bygningen en koncertsal med plads til 120 mennesker og en nærmest kirkelig ro. Rummet er enkelt og næsten tomt for møbler, dog med et flygel, der stædigt står i midten. Loftet går op i en blød bue og er lavet af træ, ”fordi det er akustisk rigtigt”. Bagvæggen prydes af akustiske plader, hvis former har orgellignende karakter. ”Salen har en skønhed og samtidig en form for anonymitet, som appellerer til, at man lytter. Hvælvingen løfter sindet op,” siger Christine Krabbe, og fører over mod hovedhuset, hvor hun og Jon Krabbe bor.

Christine Krabbe er født i

Frankrig, men kom til Danmark på grund af ægtemanden. Allerede som 11-årig tog moderen hende med til Wagners ”Parsifal”. Selvom hun ikke spiller ”rigtigt” på et instrument, er kærligheden til den klassiske musik bare vokset og vokset.

Hun sidder rank op og ned i sofaen med det hvide hår elegant sat op. Selvom kroppen er petit, er ordene store.

Der er ingen dansk angst for at beskrive ting som ekstraordinære eller guddommelige, hvis det er, hvad de er. ”Hvis man oplever guddommelig musik, bliver der fuldstændig stille, både i rummet og i en selv. Det opleves nærmest som en renselsesproces. Jeg har oplevet, at folk ikke klapper efter en koncert, fordi de ikke vil bryde magien. Når noget er ekstraordinært smukt, forstummer man, fordi det er større end en selv,” siger Christine Krabbe.

Hun er overrasket over, at folk ofte kommer langvejs fra

til Elvermose Klassiske Koncerter. Et år kom et ældre ægtepar, som hvert år cyklede rundt i en del af landet, og ifølge Christine Krabbe blev det en stor og meget uventet oplevelse for dem at høre en koncert på internationalt niveau så langt ude på landet.

Men det er netop målet: at bringe den klassiske musik ud, hvor alle kan opleve skønheden. ”Mit mål er at gøre det muligt for folk at opleve noget ultimativt smukt. Jeg tror, hvis man har lært at lytte lidt til musikken, at den bibringer en meget stor dimension i ens liv. Det at være i kontakt med skønheden i to timer er ret vildt,” siger hun. Det gør hende taknemmelig, når mennesker går fra koncerterne og siger, at det er vidunderligt.

Christine Krabbe lægger vægt på at invitere nye, ukendte kunstnere med til koncerterne: ”En koncert med unge

kunstnere er tit en vidunderlig musikfest. Deres ungdommelige udstråling, deres glæde ved at spille og deres engagement løfter musikken til en meget intens og lykkelig oplevelse.”

Ud over sommerkoncerterne hvert år står Christine Krabbe bag en masterclass, som hun har arrangeret de sidste ni år. Blandingen af unge talenter og garvede, verdenskendte cellister fascinerer hende.

Engagementet i at bringe den klassiske musik ud på landet gav i 2009 Christine Krabbe Lolland Kommunes Kulturpris. Men egentlig havde hun helt andre planer for sit liv end at flytte ud på de øde, store vidder og arrangere klassiske koncerter. ”Jeg skulle bo i Paris og havnede på Vestlolland. Jeg skulle være kunstner og blev husmor. Men jeg har en husbond, som med stor generøsitet har åbnet vort hjem for musik og mennesker. Det er stort,” smiler hun.

Messias Oplev Händels mageløse bibelfortælling om Kristi liv fra fødsel til død sat dramatisk i scene af den australske instruktør David Freeman, der skaber kraftfulde og dynamiske iscenesættelser med en helt særlig energi.

Medvirkende: Inger Dam-Jensen, Sine Bundgaard, Hanne Fischer, Elisabeth Jansson, Johannes Chum og Florian Plock Det Kongelige Operakor Concerto Copenhagen Dirigent: Lars Ulrik Mortensen

gamle Scene | 12. – 30. september Priser fra 95 kr.

En ny SæSOn Er I gang – LæS MErE Og KøB BILLEt På kglteater.Dk

Produktionen af Messias er muliggjort med støtte fra Bikubenfonden. Den Danske Forskningsfond er hovedsponsor for Den Kongelige Opera. Concerto Copenhagens medvirken i Messias er muliggjort med støtte fra augustinusfonden.

Händel

8 Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2012

Når teater og kulturhus kommer under samme tag Der er både fordele og ulemper ved at flytte ind i store kulturhuse, mener to teaterchefer fra Aalborg og Aarhus. De er dog enige om, at fordelene vejer tungest AF DORTE WASHUUS

0 Finn Schumacker er musikchef i Odense Symfoniorkester, der er klar med den kommende sæsons program. – Foto: Ulf Jeppesen.

washuus@k.dk

Indtil for to år siden kunne man finde Jomfru Ane Gade Teatret i et gammelt pakhus midt i Aalborgs livligste gade, Jomfru Ane Gade. Det over 50 år gamle teater fandt i høj grad sin identitet ved at være en del af bylivet, og så betød det mindre, at lokalerne var utidssvarende og egentlig slet ikke egnet til teater.

På samme måde var det med Teater Katapult i Aarhus. Et eksperimenterende sted, der dyrkede vækstlaget i det aarhusianske teatermiljø, og som boede i små, snævre lokaler i Rosengade centralt i Aarhus.

I dag har begge teatre fået ”rigtige” teaterrammer med scener, teknik og publikumsfaciliteteter, der gør det praktisk muligt for dem at spille hvad som helst, og oven i hatten har de fået ”forærende” mulige samarbejdspartnere i form af andre kulturinstitutioner. De er nemlig hver især flyttet ind i deres bys nye multikulturhus: Jomfru Ane Gade Teater er fusioneret med Jakobole Teatret og er blevet til Teater Nordkraft, der er en væsentlig aktør i Aalborgs nye kulturhus Nordkraft, der er placeret på havnen. Teater Katapult har beholdt sit navn og er flyttet ind i Aarhus’ nye kulturproduktionscenter Godsbanen, der er placeret bagved Musikhuset Aarhus og tæt på ARoS, Aarhus Kunstmuseum. ”Da vi fik tilbuddet om at flytte ned på havnen, var vi mest glade, men også betænkelige,” fortæller Jakob Højgaard Jørgensen, der er chef for Teater Nordkraft. ”Havnen i Aalborg gennemgår en total forvandling i de her år, og der er ingen tvivl om, at byen rykker den her vej. Det er bare ikke sket endnu, og derfor kan folk have svært ved at finde frem til os.

Det er besværligt at komme hertil med busser, og der er endnu ikke skabt de parkeringspladser, der er behov for. Desuden oplever vi, at en del af vores publikummer syntes, der var mere sjæl i de gamle rammer, og har svært ved at finde sig til rette i de nye omgivelser,” siger han.

Men når det er sagt, er Jakob Højgaard Jørgensen ikke i tvivl om, at fordelene ved flytningen så langt opvejer ulemperne. Det skal blot have sin tid. Som teaterleder er han først og fremmest lykkelig for at have fået en teaterbygning, der giver ham nye

Klar til Carl Nielsen-år AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk

Hvilken sang vil du gerne vågne til om morgenen? ”Carl Nielsen har 150-års fødselsdag i 2015, og vi er allerede godt i gang med forberedelserne til jubilæumskoncerterne. Det bliver en stor festival-begivenhed, så jeg er godt nede i hans værker og sætter især pris på ’Den milde dag er lys og lang’, som er en lille kærlighedssang. Den kommer fra ’Fynsk Forår’ og handler om en ung mand, der går og drømmer om nabogårdens datter.”

0 Godsbanen har udstillingshaller og produktionsrum til alle former for kunstnerisk udfoldelse, herunder Teater Katapult. – Foto: PR.

WW Min bekymring er lidt, om vi kommer til at forsvinde i mængden. Som teater bliver man tit identificeret med den bygning, man er i, og her går publikum jo ikke ind i Teater Katapult, men ind i Godsbanen. Udfordringen bliver at gøre os selv tydelige og bevare vores egen identitet.

TORBEN DAHL, TEATERLEDER

og flere kunstneriske muligheder, og så kalder han det ”en særdeles spændende proces” at flytte sammen med andre aktører inden for Aalborgs kulturverden.

I Nordkraft findes blandt andet Skråen, et spillested for rytmisk musik, Biffen, en biograf, der viser ”smalle” film, en kunsthal, dele af Aalborg Universitet, folkeoplysningsforbund og ungdomsskole. Nordkraft blev indviet i 2010. ”Der har fra starten været en god stemning, der lægger op til samarbejde. Ingen her passer på sit eget, men vil tværtimod gerne dele,” siger Jakob Højgaard Jørgensen.

Indtil videre har teatret blandt andet samarbejdet med Skråen om en årlig festival, der blander musik og teater, og de har lagt lokaler til Ordkraft, en årlig litteraturfestival, der har Aalborg Bibliotekerne som initiativtager, og hvor teatret går ind og tematiserer litteraturen gennem scenekunsten. ”Det er store kulturelle manifestationer, som ikke ville have kunne lade sig gøre, hvis vi som kulturinstitutioner havde ligget spredt i by-

en,” mener teaterchefen. Han tror meget på idéen med at samle forskellige kunstarter og mener, at borgerne i Aalborg er de store vindere. ”Kulturforbrugere har en tendens til at følge bestemte stier, og dermed foregår der en masse, som de ikke opdager. Her i Nordkraft er der et kæmpe udbud, som man ikke kan undgå at opdage, hvis man kommer her,” siger Jakob Højgaard Jørgensen.

Noget lignende håber Torben Dahl, leder af Teater Katapult, der kommer til at ske på Godsbanen i Aarhus. Det store kulturhus, der er indrettet i DSB’s gamle godscentral, åbnede den 30. marts i år. Teater Katapult har reelt kun haft to måneders normal drift, derfor er det svært for ham at vurdere betydningen af det nye bofællesskab. ”Det er først og fremmest fantastisk for os, at vi har fået et rigtigt blackbox teater, hvor vi kan lave de forestillinger, vi måtte have lyst til uden hensyntagen til begrænsning i de fysiske rammer. Dertil kommer, at vi har fået plads til dobbelt så mange publikummer, som vi hav-

de før,” fortæller Torben Dahl og fortsætter: ”Her i den første tid har vi gået og nikket til hinanden i huset i en indforståethed med, at vi nok skal finde ud af noget sammen.”

Godsbanen indeholder, ligesom Nordkraft, en musikscene for rytmisk musik. I Aarhus hedder den Radar.

Der er desuden i Godsbanen store udstillingshaller og produktionsrum til alle former for kunstnerisk udfoldelse, der er en restaurant, og så er det også her, Center for Litteratur og Center for Billedkunst holder til. ”Min bekymring er lidt, om vi kommer til at forsvinde i mængden. Som teater bliver man tit identificeret med den bygning, man er i, og her går publikum jo ikke ind i Teater Katapult, men ind i Godsbanen. Udfordringen bliver at gøre os selv tydelige og bevare vores egen identitet,” mener Torben Dahl.

Teater Katapult har haft støt stigende publikumstal i de første to måneder, og i Aalborg har Teater Nordkraft solgt flere billetter, end de to fusionerede teatre tidligere gjorde tilsammen.

Hvad kan musik? ”Musik er som andre kunstarter en anden måde at beskrive og komme i kontakt med verden på. Religion, filosofi og videnskab er nogle andre måder, og kunst er den fjerde; og musik er den kunstart, der nemmest kommer i kontakt med følelser.

Det kan gøre en højstemt eller afslappet, opmuntret eller bedrøvet.”

Hvilke tre musikstykker vil du anbefale andre? ”Jeg arbejder med musik hver dag, og der er så meget at vælge imellem. Men hvis jeg skal pege på en favorit, så kommer man ikke uden om Bach. Han blotlægger musikkens skelet og skaber en fantastisk struktur, hvor alt altid falder på plads. For eksempel ’Kunst der Fuge’ – men i princippet alle hans værker – giver en ro. Han kan tage en med ud på en stor omvej med modulationen og variationer og altid lande stille og roligt på benene igen. Når man arbejder med et symfoniorkester, kommer man heller ikke uden om Brahms, især hans symfoni nr. 2. Hans andre symfonier kan være lidt nedtrykkende og alvorlige, men denne er lys og er noget af det smukkeste, der er skrevet. Og som den sidste vælger jeg noget mere moderne, faktisk nogle små bagateller af den ungarske komponist György Ligeti, der levede i det forrige århundrede. Han viser en lidt anden og mere legende og boblende side af musikken med humør og mange farver.”

skan koden og få masser af inspiration

4SoUnd BASPAkke 2 Markedets bedst lydende og bedst spillende bas-begynderpakke. Alt nødvendigt tilbehør er inkluderet. Pak ud og spil.

1.999,-

Spil!

inStrumenter

rømme

tart

SkoleS

Sikd og mu

gear

gadgetS

er efon dtel tilbeHør

Hove

e

nder

begy

øvede ProfeSSionel le

et enormt ni afdelinger, p. rretning med E-mærket websho ks største musikfo perter samt 4Sound er Danmarlandets største grejeks enter, udvalg af instrum

SPIL2_4sound.indd

k&M iPAd 2 BoRdSTATiV Superlækkert, mobilt og robust stativ til din iPad. 379,-

PM 8/10/12 12:55

1

YAMAHA PSR-e433 Automatikkeyboard med 61 anslagsdynamiske tangenter, 731 lyde og 186 akkompagnement-styles. en kæmpe legeplads for begynderen og med seriøse udviklingsmuligheder.

2.499,-

4Sound har alt i instrumenter og gear til at få den bedste musikalske skole- eller uddannelsesstart.

4SoUnd gUiTARPAkke 2 komplet pakke med Supreme ST-1 deluxe Black elguitar, Line 6 Spider iV 15 forstærker, tuner, gigbag, kabel, rem og plektre.

1.999,-

ZooM Q2Hd RecoRdeR optag bandet, koret og undervisningen.

1.569,-

RoLAnd f-120 digitalpiano i flot trækabinet, som vil tage sig smukt ud i ethvert hjem.

88-toners multisamplet stereoklaverlyd med nyeste Supernatural-teknologi.

7.499,-

PAcific MAinSTAge PAkke Meget flot og robust sæt fra Pacific med istanbul-bækkener, stol og stativer. Uovertruffent til den letøvede.

4.499,-

København Landemærket 25 og 29 Åbenrå 1

RoToSoUnd R10 12-PAk Spar hundredvis af kroner på strengepakker. Her 12 sæt 10-46 til elguitar.

480,-

aarhus Vestergade 35 Viborgvej 155A

Odense

aalbOrg

esbjerg

Ørbækvej 113

Vesterbro 55-57 Hobrovej 347

Strandbysvinget 1-5

www.4sOund.dK Kundeservice Telefon 3318 1900

Alle priser er inkl. moms. Der tages forbehold for trykfejl, ændrede specifikationer, prisændringer, ikke hjemkomne og udsolgte varer.

YAMAHA fg730S fg-westernguitarserien er verdens mest solgte.

730 er utrolig spilbar, og det massive grandæk giver masser af respons.

2.699,-

AiAiAi TMA-1 Mic dette danske firma rykker for vildt både på lyd og design. Mikrofon og fjernbetjening til iPhone.

1.399,-

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2012

Topnavne til Sønderjyllands Symfoniorkester Det prisvindende symfoniorkester kan i sæsonen 2012/2013 præsentere en perlerække af internationale topnavne.

- læs hele sæsonprogrammet på www.sdjsymfoni.dk

På gensyn til koncerter i hele Syd- og Sønderjylland.

Vadim Repin

Sibelius: Violinkoncert Værker af Pärt og Dvo√ák Eri Klas, dirigent Vadim Repin, violin (Foto: Harald Hoffmann)

Bartók: Bratschkoncert Værker af Ravel og Beethoven Shao-Chia Lü, 1. gæstedirigent Maxim Rysanov, bratsch

Yevgeny Sudbin

Torsdag 8. november 2012 kl. 20.00

Beethoven: Klaverkoncert nr. 5 - Kejserkoncerten Værker af Shchedrin og Beethoven David Porcelijn, dirigent Yevgeny Sudbin, klaver (foto: Mark Harrison)

Matthew Freeman, dirigent The King’s Singers (foto: B Ealovega)

Shao-Chia Lü, 1. gæstedirigent Olga Kern, klaver (foto: Fernando Baez)

Musik & Teaterhuset, Aabenraa

Fredag 25. januar 2013 l. 20.00 Rachmaninov: Klaverkoncert nr. 2 Rimskij-Korsakov: Sheherazade

Marc Soustrot

Koncertsalen Alsion, Sønderborg

Torsdag 29. november 2012 kl. 20.00 Julegalla med Sønderjyllands Symfoniorkester og King’s Singers

Olga Kern

0 Der er mere end sjov på færde, når Lisbeth Dahl, Ditte Hansen og Danmarks øvrige revykunstnere folder sig ud. – Foto: Scanpix.

Revyerne viser vejen

Vi kan lære af revyerne i Danmark og åbne os mere mod resten af Europa

kommentar AF RIKKE ROTTENSTEN

Torsdag 11. april 2013 kl. 20.00 Samarbejdskoncert med SchleswigHolsteinisches Sinfonieorchester Sjostakovitj: Symfoni nr. 7 - ”Leningrad” Marc Soustrot, dirigent

Koncertsalen Alsion, Sønderborg

King’s Singers

Koncertsalen Alsion, Sønderborg

Torsdag 10. oktober 2012 kl. 20.00

Koncertsalen Alsion, Sønderborg

Maxim Rysanov

Koncertsalen Alsion, Sønderborg

Torsdag 20. september 2012 kl. 20.00

Køb din billet på dit lokale turistkontor sdjsymfoni.dk - billetten.dk - tlf.: 65 50 88 00

kultur@k.dk

Skønt en del mennesker stadig ynder at betragte sommerrevyerne som noget småreaktionært og temmelig højborgerligt, så slog en markant tendens i emneog personvalg i år igennem, som faktisk er mere progressiv og moderne i forhold til meget anden scenekunst.

Den aktuelle satire var i år ikke længere afgrænset til Danmark. I revy-verdenen fremstod det her i sommer lysende klart, at Danmark er en del af verden og især af Europa. Angela Merkel og Grækenland var tilbagevendende darlings for revyforfatterne og blev til nogle af de sjoveste og mest roste numre i år.

EU-politik er ikke det, danskerne er mest vilde med, når det gælder emner i aviser og medier eller interessesfæren i det hele taget. Ingen er uenige i, at det er vigtigt, og at man burde interessere sig mere og så videre… Men altså derfra og så til handlingen er der jo tit langt, når nu andre emner frister på næste side eller ved et tryk på fjernbetjeningen.

Men når Lisbet Dahl eller Flemming Jensen giver den som Angela Merkel, så lytter vi pludselig. Så kommer der ironisk nok menneske og indhold på, så ser vi hende eller de andre europæiske naboer på en helt anden måde. Det er i de bedste tilfælde – som

man blandt andet fandt i revyerne i sommer – præcis der, hvor kunstens virkelige værdi sætter ind. Både kunstnerisk, men i et tilfælde som dette også politisk og måske endda økonomisk. Når vi får serveret Angela Merkel, Berlusconi (Hjørring Revyen) eller andre udenlandske toppolitikere på lige fod med Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndahl, så er afstanden mellem landene i Europa blevet det mindre. Det er det sande indre marked.

Til daglig er hele verden sådan set også repræsenteret i teatret. Men den er det som regel i form af klassiske forfattere og tekster: Shakespeare, Molière, Schiller, Ibsen, Strindberg. Pointen med dem – også set i en mere fremtidig kontekst – er jo netop, at de efterhånden er så kendte, vi er så indlevede i deres måde at lave teater på, at de næsten føles som vores klassikere også.

Nationalfølelsen bruser ikke kraftigere i årene hos det teaterpublikum, der ser Holberg, end hos det, der ser en velskabt Shakespeare-forestilling.

Så hvor er de nye europæiske og kommende klassiske stykker i dansk teater? Nu har revyen af alle kunstarter på sin vis vist vejen.

Vi er ret dus med europæerne, vi ved en hel del om dem og deres livsstil, mange af os – især blandt teaterpublikummet – kommer også i EU-landene på storbyferier.

En del af os ser også teater, når vi er der. Men det er ikke det nyskrevne teater, vi ser.

For vi kender ikke dramatikerne ret godt, vi ved ikke, hvem de er, og hvad de står for. Og det er unægtelig heller ikke så ligetil for de fleste at se et nyskrevet spansk drama på originalsproget i Madrid, som det ville være at se det på et dansk teater i oversættelse.

Der er i ny og næ og hist og her et teater, der sætter et moderne europæisk stykke op. Husets Teater i København havde det engang som sin niche og har stadig ny europæisk dramatik på repertoiret. Men det var godt og gavnligt for os alle, om det blev bredt mere ud.

Jeg er fuldt ud klar over, at det er meget sværere at sælge en danmarkspremiere på en ret ukendt italiensk/tysk/ fransk/”find-selv-flerenationaliteter”-dramatiker end på selv en ung dansk dramatiker.

Tendensen er den samme inden for filmdistributionen.

Men hvis vi virkelig skal ses som et samlet Europa, hvis vi virkelig skal lære hinanden at kende og forstå hinanden bedre, så kan dansk teater blive en nøglespiller i det arbejde. Ved at finde og spille de bedste, moderne stykker fra nutidens Europa.

Så kunne det være, at de også syntes, det var interessant at spille Jokum Rohde, Anna Bro, Line Mørkeby, Andreas Garfield, Christian Lollike og nogle af de andre fremragende danske dramatikere, vi har herhjemme. Og som heldigvis er stærkt eksponerede på teatrene i næste sæson.

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2012

Efterfølgeren til The Phantom of the Opera

0 Aladdin med den magiske lampe i Disneys version. Til efteråret bliver det Fredericia Teaters tur til at vise sin version af musicalen ”Aladdin”. – Foto: Scanpix.

Aladdin med dansk tvist

musical AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk

Teaterdirektør Søren Møller fik sidste år på denne tid en overraskende opringning, hvis konsekvenser nu snart ser dagens lys i form af en højst usædvanlig premiere på Fredericia Teater. Opringningen kom fra en medarbejder i Disney-koncernen, der tilbød Søren Møller europapremieren på den spritnye musical ”Aladdin”. ”Det er en ren Askepot-historie,” siger Søren Møller med henvisning til en anden Disney-klassiker.

Den verdensberømte underholdingskoncern havde fået øje på det danske provinsteater via en artikel i det meget anerkendte teatertidsskrift Playbill.com. Her var Fredericia Teaters opsætning af ”Avenue Q” beskrevet i en større artikel, der også berettede om, hvordan teatret generelt arbejder med at forny musicalgenren og fremelske nye talenter. Teatret spiller udelukkende nye musicaler, som de selv udvikler, eller som aldrig har været spillet i Danmark før. ”Man regner jo ikke lige med, at Disney ringer, men omvendt så hænger deres henvendelse rigtigt godt sammen med det arbejde, vi laver i forvejen,” siger Søren Møller. Han overtog ledelsen af Frederia Teater i december 2010 og havde inden da været rektor for Det Danske Musicalakademi, der også har hjemsted i Fredericia.

Den 4. oktober har ”Aladdin” så premiere i Fredericia, og allerede inden prøverne er gået i gang, er mere end 20 procent af billetterne solgt.

Der venter da også, ifølge

Søren Møller, publikum en helt speciel oplevelse. Musicalen er en opdateret version af Disney-filmen af samme navn, der havde premiere i 1992, og som solgte for over to milliarder kroner biografbilletter verden over. I Danmark så 522.000 filmen, og 300.000 mennesker købte filmen på vhs eller dvd. ”Filmen havde et højt tempo, og i musicalen er tempoet sat yderligere i vejret. Musical-versionen er opdateret og meget nutidig,” fortæller teaterdirektøren.

Sangene er de samme som i filmen samt seks nye. De er alle komponeret af Alan Menken, og i Fredercia Teaters version er teksterne oversat til dansk. Blandt de kendte ørehængere er ”Arabiens nat” og ”Et helt nyt liv”.

Aladdin-musicalen har indtil videre kun været spillet to steder i USA og skal i indeværende sæson også spilles i Indonesien. De tre forestillinger samt Fredericia Teaters version vil danne grundlaget for, hvordan ”Aladdin”, når tiden kommer, vil blive spillet på Broadway i New York og i resten af verden. Hvert teater har fået meget frie hænder til at komme med hvert deres bud på, hvordan ”Aladdin” skal spilles, men alt skal naturligvis på forhånd godkendes af Disneykoncernen. ”Vi vil forsøge at integrere det skandinaviske med det amerikanske og det arabiske, og vores forestilling får også et decideret dansk tvist. Takket være Adam Oehlenschlägers ”Aladdin” fra 1803 har vi i Danmark nogle særlige forudsætninger. Det var eksempelvis Oehlenschläger, der opfandt udtrykket ”en appelsin i turbanen”. Det udtryk og andre sproglige referencer,

der bygger på dansk kulturarv, vil blive brugt i forestillingen,” fortæller Søren Møller, og han tilføjer, at for de virkelig nørdede vil der også være referencer at finde til H.C. Andersens papirklip i scenografien.

Teaterdirektørens ambition er, at 30.000 mennesker vil komme og se Aladdin-forestillingen på Fredericia Teater. Teatret betragter sig som nationalscene for nye musicaler, og det er ret usædvanligt for dem at sælge mange billetter på forhånd. ”Musicalgenren er præget af, at folk gerne vil se noget, de kender, men den tendens gør vi op med. Du går jo heller ikke i biografen for at se den samme film flere gange, vel?”. ”Det betyder så til gengæld, at vores publikum typisk lige skal læse anmeldelser og se en forestilling lidt an, inden de køber billet.

Men med ”Aladdin” er det anderledes. Her kender folk historien og mange kender Disney-filmen,” siger Søren Møller.

Forestillingen får 31 medvirkende på scenen samt 18 i orkestergraven og bliver dermed den hidtil største produktion, Fredericia Teater har lavet.

”ALADDIN” PÅ FREDERICIA TEATER 33Premiere 4. oktober 2012, spiller indtil 11. november. instruktør: Lynne Formato. Medvirkende: Johannes Nymark, Maria Lucia Heiberg Rosenberg, Pelle Emil Hebsgaard, Teit Samsø Clausen, Max-Emil Nissen, Kim Ace Nielsen med flere.

©RUG 2010

Fredericia Teater er som det eneste sted i Europa udvalgt af Disney-koncernen til at spille den helt nye musical ”Aladdin”. Teatrets bud på forestillingen vil være med til at danne grundlag for, hvordan ”Aladdin” skal spilles i fremtiden

Køb billetter nu og få de bedste pladser Premiere 24. okt. Ons-tor 19.30, fre 20, lør 15 og 20, søn 15

Bill. 33 25 50 75 og detnyteater.dk

Musik: Andrew Lloyd Webber • Sangtekster: Glenn Slater Manuskript: Andrew Lloyd Webber & Ben Elton Supplerende sangtekster: Charles Hart Orkestrering: David Cullen & Andrew Lloyd Webber Iscenesættelse: Daniel Bohr • Musikalsk ledelse: Per Engström Scenografi: Paul Farnsworth • Lysdesign: Jason Taylor Lyddesign: Richard Sharratt • Koreografi: Hayley Franks Høier Oversættelse: Karen Hoffmann Bo Kristian Jensen / Tomas Ambt Kofod • Louise Fribo • Christian Berg Marianne Mortensen • Camille-Cathrine Rommedahl • Kirsten Norholt Steen Springborg • Mark Agerskov • Sleiman Aoun • Joel Brekke Kristine Marie Brendstrup • Gaute Grimeland • Jonas Holst Linda Fabricius Hultemark • Anete Lotus Jensen • Anders Astrup Jensen Kristian Jensen • Daniel Larsson • Anaïs Lueken • Mads Æbeløe Nielsen Amy Nordqvist • Jesper Paasch • Jenny Asterius Persson Anne Roed Refshauge • Ulla Sell • Maria Kiens Steenbøl • Anne Suppli Anders Teigen • Cecilie Thiim • Randi Winther

Se og hør mere på www.detnyteater.dk

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2012

BANG og BETTY En fortælling om køn, kærlighed og København

4. OKT.-11. NOV. /Hippodromen

SEBASTIAN TEATERKONCERT

13. SEP.-20. OKT. /Store Scene BI LL E T T E R 3 3 1 2 1 8 4 5

|

FO L K E T E AT R E T. D K

0 Et myldrende og intenst liv fylder til stadighed scenen. Gennem næsten tre timer udsættes publikum for et uophørligt bombardement af indtryk. Det er overvældende. – Foto: Rasmus Baaner.

Sansebombardement på scenen I foråret havde Aarhus Teater stor succes med musicalen ”Chess”. Nu spiller den igen på teatret og er en seksstjernet oplevelse, mener anmelder Claus Grymer

anmeldelse Chess. Aarhus Teater.

Repremiere.

Spørgsmålet er, om ”Chess” overhovedet kan få en bedre opsætning, end den får på Aarhus Teater. Det er svært at forestille sig. Mere end svært.

Skulle man pege på mulige forbedringer – men nu er an­ meldelsen allerede langt ude i hypoteserne – måtte man for eksempel pege på roller, der kunne være stærkere be­ sat.

Men det lader sig ikke gøre.

Det er netop karakteristisk for denne den største og dy­ reste musicalopsætning no­ gensinde på teatret, at roller­ ne er usædvanligt velbesatte – og forløses på en måde, der kun kan betegnes som ulti­ mativ.

Den berømte musical med tekst af Tom Rice og musik af Björn Ulvaeus og Benny An­ dersson leveres i en iscene­ sættelse ved Staffan Aspe­ gren, angiveligt Sveriges fø­ ren­de musicalmager – hvad man gerne tror – og med to svenske stjerner i de mandli­ ge hovedroller. Forestillingen spilles på engelsk – det kan man vrisse lidt over. På den anden side afspejler sproget meget godt det internationale snit, der er over den impone­ rende præsentation, funklen­ de og storslået som den er. Og i øvrigt er to af skuespillerne i centrale roller englændere.

Valget af sprog vil uvæger­ ligt for nogle betyde, at nuan­ cer går tabt. Man kan så gøre gældende, at musikken over­ vinder sprogbarrieren. Men det er en sandhed med modi­ fikation, eftersom handlings­

gangen er nøje forbundet med musikken/sangene. Men mon alligevel ikke de fleste vil glæde sig mere over det musikalske, end de vil ærgre sig over måske ikke at kunne forstå hvert et ord? Det er i hvert fald en forestilling, der (med en underdrivelse) har lettere ved at gøre publikum opstemt end gnavent.

Udgangspunktet for hand­ lingen – inspireret af skak på højeste niveau i 1972 – er, at den temperamentsfulde ame­ rikaner Frederick Trumper skal forsvare sin titel som verdens bedste skakspiller.

Hvilket skal ske i en dyst med den russiske skakmester Anatoly Sergievsky. Historien handler imidlertid også – og måske endda mere – om ver­ den uden for skakbrættet.

Storpolitik og koldkrig spiller med. Og kærlighed: Sekun­ danten for amerikaneren, en kvinde med ungarsk bag­ grund, Florence Vassy, forel­ sker sig i den russiske mod­ stander.

Et trekantsdrama udvikler sig, da dennes hustru dukker op.

Det afgørende spil i den af­ viklede turnering vinder Anatoly. Men er sejren over­ hovedet kampen værd? Un­ der alle omstændigheder må Florence konstatere, at kær­ ligheden ikke sejrer. Desuden forberedes hun på, at hendes far, der har været savnet efter opstanden i Ungarn i 1956, måske ikke lever mere.

Den menneskelige dimen­ sion får, hvad den skal have, og giver det musikalske den dybde, også dette skal have.

De – vel for de fleste – vel­ kendte numre, de såkaldte

”ørehængere”, sendes atter direkte ind i hjertet. Eller hvor man opbevarer den slags. De medvirkende syn­ ger, så det er en fryd, samti­ dig med at de kan agere. San­ gerne er tillige i høj grad skuespillere og derfor i stand til at skabe den optimale ef­ fekt.

Noget, som i høj grad gæl­ der de to vitale og meget nær­ værende svenskere, Philip Jalmelid som Antoly Sergiev­ ski og Jonas Malmsjö som Frederick Trumper, samt Ma­ ria Lucia som Florence Vassy.

Med sin store, udtryksfulde stemme, der ikke står tilbage for de to nævnte herrers, bi­ drager den danske ”musi­ caldronning” til nogle af forestillingens stærkeste og mest gribende øjeblikke.

Englænderne Robbie Scot­ cher og James Graeme har gennemslagskraft og pondus, dels som dommeren, dels som ledereren af den ameri­ kanske delegation samt af de udsendte fra det tilstedevæ­ rende amerikanske tv-sel­ skab.

Også teatrets egne skue­ spillere gør sig, ikke mindst den alsidige Jacob Madsen Kvols, der spiller lederen af den russiske delagation og dermed får lejlighed til at de­ monstrere, at han har en be­ tydelig sangstemme.

Et myldrende og intenst liv fylder til stadighed scenen.

Gennem næsten tre timer ud­ sættes publikum for et uop­ hørligt bombardement af indtryk. Det er overvælden­ de.

CLAUS GRYMER kultur@k.dk

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2012

Både Beatles og Mahler Musikken tilbyder et sprog, når ordene ikke rækker, mener saxofonist Christian Vuust fra Den Danske Salmeduo AF DORTE WASHUUS kultur@k.dk

Hvilken musik/sang vil du gerne vågne til om morgenen? ”Jeg hører sjældent musik, når jeg vågner, må jeg indrømme. Det plejer at være vækkeuret og P1 Morgen, der er de første lyde, jeg hører om morgenen. Men hvis jeg skulle vækkes af musik, skulle en blid vækning ske til tonerne af den brasilianske sanger og guitarist João Gilberto. Det skulle være sangen ”Estate” fra albummet Amoroso. João Gilberto er bossanovaens fader, og han har den mest sarte og underspillede måde at synge og spille på.”

Hvad skal man bruge musik til? ”Frem for alt kan musik skabe bånd mellem mennesker. Det oplever jeg i mit virke som musikunderviser på konservatoriet i Aarhus, hvor unge fra alle dele af verden og med vidt forskellige musikalske baggrunde mødes og arbejder sammen om deres fælles lidenskab: musikken.

For en del år siden kørte jeg igennem Sahara og stødte på en afrikansk familie, der le-

0 For Christian Vuust er The Beatles det ultimative popband. – Privatfoto.

vede meget afsondret, og som kun talte deres lokale stammesprog – så vi måtte klare os med fagter og mimik.

Men meget hurtigt tog afrikanerne nogle helt simple instrumenter frem og begyndte at spille og danse og inddrog os med det samme. Når ordene ikke rækker, tilbyder musikken et sprog, der kan transcendere ord.”

Hvilke tre album ville du ikke være foruden? ”Det spørgsmål er tortur for

enhver musikelsker at skulle besvare. For tre albumtitler er jo ingenting! Det gør ondt på mig ikke at få mulighed for at nævne Miles Davis, Chet Baker, Billie Holiday, Carl Nielsen, Sonny Rollins, Antonio Carlos Jobim, Sebastian, Frank Sinatra, John Coltrane, Elis Regina, James Taylor, Ali Farka Touré, J.S. Bach, Paul Motian, Mozart, Keith Jarrett... Men altså: 1. The Beatles: ’Abbey Road’ (1969.)

Beatles er for mig det ultimative popband, og ’Abbey Road’ deres måske bedste og mest helstøbte album. 2: Jan Johansson: ’Musik genom fyra sekler’ (1968). I Hans Esbjergs og mit arbejde med Den Danske Salmeduo er Jan Johansson den klart største inspirationskilde. Han formåede i løbet af sit alt for korte liv – han døde som 37-årig i en bilulykke – at skabe en musikalsk fusion af den amerikanske jazztradition, den skandinaviske folketone og til dels den klassiske musik. 3. Gustav Mahlers 9. symfoni (1909-10). Det er især adagio-satsen, jeg har lyttet meget til. Den står for mig som den mest bjergtagende klassiske musik, jeg kender.”

God musik gør verden større Randi Laubek er aktuel med cd, hvor hun fortolker digte af den amerikanske 1800-tals-lyriker Emily Dickinson Dickinson-digte, jeg netop har sat musik til, hvor ordene allerede er så mættede, kan musikken give dem en særlig farve og understrege digtenes rytme og i bedste fald udvide ordene. For eksempel havde jeg det sådan, da jeg hørte den klassiske blæserkvintet, der spiller på pladen, at dér var lyden af Emily Dickinson.”

AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk

Hvilken sang vil du gerne vågne til om morgenen? ”Det afhænger vist af, hvor godt jeg har sovet. Men Kate Bush og hendes formidable stemme kan gøre enhver morgen god: ’Snowflake’, en duet med hendes 12-årige søn fra hendes seneste album, ’Fifty Words for Snow’, er en smuk start på dagen.”

Hvad skal man bruge musik til? ”Jeg er meget stor tilhænger af stilhed, men jeg synes, at (god) musik kan gøre verden større, dels som stemningsgiver til vores oplevelser som eksempelvis, når en bestemt plade, sang eller kunstner nærmest kan være identisk med en særlig begivenhed eller periode af vores liv. Og

0 For Randi Laubek er musikken det ultimative sprog.

– Foto: Scanpix.

dels fordi den formår at udtrykke alt det, der er svært ellers at sætte fyldestgørende ord på. For mig er musikken det ultimative ’sprog’, fordi den på én gang taler til både følelse, krop og intellekt. I forbindelse med de her Emily

Hvilke tre album vil du ikke være foruden? ”Det er en umulig opgave kun at vælge tre, men skal jeg tvinge mig ud i noget kunne det være: Kate Bushs ’Never Forever’ eller ’Aerial’, Princes ’Purple Rain’ og Miles Davis’ ’Kind of Blue’. Og så mindst 300 andre. Alle tre er unikke kunstnere med et gudbenådet talent og deres helt eget udtryk, helt efter eget hoved og kunstnerisk vision.

I

N V A H N

E B KØ EM

7.

R BE

EPT S .

16

R

BE O T OK

ODIN TEATRET spiller i København

DET KRONISKE LIV - seneste ensemblefores�lling med Odin Teatret instrueret af Eugenio Barba

DET KGL. TEATER, OPERAEN - Takkello�et Tirsdag d. 18. - lørdag d. 22. september 2012 kl. 20.00 Bille�er: www.kglteater.dk

Dere�er i: BIBLIOTEKET på Rentemestervej 76, Kbh. NV 26. - 29. september samt 3. - 6. oktober kl. 20.00 søndag d. 30. september og søndag d. 7. oktober kl. 17.00 Bille�er: www.teaterbille�er.dk

Foruden fores�llingen også: møder kurser by�ehandler master class arbejdsdemonstra�oner m.m.

Se hele programmet på

www.odinteatret.dk

14 Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2012 2 I sommerens Molièreopsætning kunne man blandt andre møde Helle Dolleris, Signe A. Mannov og Henrik Kofoed på scenen. – Foto: Bjarne Stæhr.

Ingen må styre andre med Guds ord Med komedien som våben hudfletter 1600-tals-dramatikeren Molière kirkens magt på en måde, der er aktuel også i dag, blandt andet med debatten om vielser af homoseksuelle. Det mener Thomas Bendixen, der i flere omgange har iscenesat Molière på Grønnegårds Teatret i København AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk

Tartuffe er en snylter. En skinhellig, religiøs hykler, en manipulerende og grådig mand. Ja, der er faktisk ingen ende på hans dårligdomme.

Heller ikke Don Juan, Den gerrige eller Misantropen er videre sympatiske, men til gengæld bliver de ved Molières mellemkomst som mennesketyper virkelig komiske og deres handlinger en kærkommen øjenåbner også for moderne mennesker.

Det mener Thomas Bendixen, der de senere år er blevet en slags dansk Molière-ekspert. Det er ham, der stod bag sommerens opsætning af ”Tartuffe” på Grønnegårds Teatret i København. I 2010 iscenesatte han ”Don Juan”, ligeledes på Grønnegårds Teatret, og sidste år gjaldt det ”Den gerrige” og ”Misantropen” på Det Kongelige Teater. ”Når jeg holder så meget af Molière, er det, fordi han er en dramatiker med et stort behov for at fortælle om de allervigtigste menneskelige kampe. Det gælder selve menneskets placering i sin omverden og vores brydninger med religionen og demokratiet. Det var brandfarlige emner på Molières tid, og flere af hans stykker blev da også forbudt. I dag er de ikke

WW Det gælder sel-

ve menneskets placering i sin omverden og vores brydninger med religionen og demokratiet. Det var brandfarlige emner på Molières tid, og flere af hans stykker blev da også forbudt. I dag er de ikke længere farlige, men fuldt ud lige så aktuelle.

THOMAS BENDIXEN, INSTRUKTØR

længere farlige, men fuldt ud lige så aktuelle,” siger Thomas Bendixen.

Jean-Baptiste Pocuelin Molière havde det svært med den magtfulde franske kirke, da han levede i midten af 1600-tallet. Ifølge Thomas Bendixen var kirken dengang styret af en loge af præster og

andre udadtil meget moralske mænd, der dikterede, hvordan folk skulle leve deres liv. Samtidig forsøgte de selv at rage mest muligt til sig og overholdt langtfra selv de moralbegreber, de prædikede.

Molière var en boheme, der i flere år rejste rundt i Fran­ krig med sin teatertrup, og hans levevis var en torn i øjet på kirkens folk. Helt galt blev det, da han med sin dramatik begyndte at hudflette kirkens folk som en flok hyklere, der brugte religionen som magtmiddel.

Flere gange blev han truet med fængsel, og da ”Tartuffe” i 1664 havde premiere ved en fest på kongeslottet Versailles uden for ­Paris, blev det kun opført denne ene gang, hvorefter kirken beordrede kongen til at forbyde det. Alligevel blev Molières skuespil, og ikke mindst ”Tartuffe”, nogle af verdensdramatikkens helt store klassikere. ”Moliere vil fortælle os, at gudstro intet har at gøre med at missionere eller fordømme. Tro er en privat sag, og kun hyklere bruger troen til at undertrykke andre med,” siger Thomas Bendixen.

Ifølge instruktøren har moralen i ”Tartuffe” en helt aktuel pendant i Danmark i dag,

nemlig debatten om vielser af homoseksuelle og det netop vedtagne vielsesritual. ”Selv i vor tids meget liberale måde at tro på er der kirkefolk, der tager Guds ord i deres mund, når de vil bestemme, hvem der har lov til at blive viet i en kirke. Det er en måde at styre andre mennesker på gennem Guds ord, og det var netop det, som Molière tog dyb afstand fra på en meget afvæbnende måde i sine komedier,” siger Thomas Bendixen og tilføjer, at han selv finder det hyklerisk, når mennesker, der har skabt sig en karriere gennem kirken, vælger at forklare og forsvare sig via Guds ord.

I ”Tartuffe” møder hovedpersonen en rig mand ved navn Orgon, der har alle materielle goder, men som mest af alt ønsker at blive en from og gudfrygtig mand. De to mødes i kirken, hvor Tartuffe optræder som troende og kaster sig på gulvet for at bede for Orgon. Den rige mand opfatter Tartuffe som sin frelser og giver ham alt, hvad han ejer. Da svindelnummeret bliver afsløret, har han tabt alt. ”I dag er vi alle rige, og hvis vi ikke føler os lykkelige, kaster vi os over motion, kostændringer, coaching, søger en spirituel overbygning på vores liv eller bliver grådige.

Vi ønsker, at nogen kommer

med en løsning, så vi er fri for at tænke selv, og det er bl.a. også den mekanisme, Molière gør grin med,” siger Thomas Bendixen.

For Thomas Bendixen er det særligt geniale ved Molière, at han bruger komedieformen til at afvæbne de store, alvorlige emner med og dermed piller ved grænsen mellem underholdning og kunst.

Samtidig var han en kunstner, der også satte sig selv i spil. ”Molière var ikke bange for at udstille sig selv gennem sine skuespilkarakterer. Han afslørede ofte sine svagheder

og lagde ikke skjul på, at han livet igennem kæmpede med selvhad og følelsen af ikke at være god nok. For mig er man først en rigtig kunstner, når man evner at afsløre noget privat og samtidig alment menneskeligt i sin kunst,” siger han.

Thomas Bendixen er uddannet fra Skuespillerskolen i Aarhus og har spillet teater, film og på tv. Men i de senere år har han kon­centreret sig om at instruere. ”Min scenetrang er gået over, og i dag føler jeg mig som en bedre kunstner, når jeg instruerer, end når jeg spiller,” siger han.

MOLIÈRE 33Jean-Baptiste Poquelin Molière. Født i Paris i 1622, død i 1673. Fransk forfatter og dramatiker, hvis komedier bliver spillet over hele verden.

Han voksede op i en velstående familie, hvor faderen havde en stilling ved hoffet. Hans far ønskede, at han skulle studere jura, men den unge Molière ville hellere spille og skrive skuespil. Han dannede teatertruppen ”L’illustre Théâtre”, som han turnede rundt med i hele Frankrig i årene 1645-1658. Hans store gennembrud som dramatiker kom i 1659, da truppen fik lov at spille en af hans egne satiriske komedier for de kongelige. Trods stor modstand fra kirken vandt han kongens gunst og skrev de følgende år en lang perlerække af komedier, hvoraf ”Tartuffe” (1664), ”Don Juan” (1665), ”Misantropen” (1666) og ”Den gerrige” (1668) hører til de mest berømte. I Danmark har Molières betydning tæt tilknytning til Ludvig Holberg, der sørgede for, at den franske digter fik en stor plads i danske teatres repertoire.

Scene&Kultur 15

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2012

Et livslangt rollespil Over 50 år af dansk teaters historie genkaldes på fremragende vis i Bent Mejdings erindringsbog

teaterbog Bent Mejding: Mit liv som papegøje.

408 sider. 350 kroner. Gyldendal.

Jørgen Varnæs i ”Matador”, Eriks modbydelige, dominerende far i ”Tro, håb og kærlighed”, Susses mand.

Der er meget, skuespilleren Bent Mejding er kendt for som skuespiller og offentlig privatmand.

Men det er langtfra gjort med hans gode roller og det berømte ægteskab med Susse Wold – i mange år har de været et af Danmarks mest berømte ægtepar.

For der er, undskyld mig, jo masser af glimrende skuespillere til i denne verden.

Som står klart og mere eller mindre legendarisk i vores bevidsthed qua deres præstationer. Men Bent Mejdings betydning rækker ud over berømte roller og store præstationer. Han har nemlig i endnu højere grad været en væsentlig drivkraft i det danske

teaterlandskab i kraft af sine mange direktørposter. Og ikke mindst hans kolossale indsats for at genrejse og direkte redde et af landets smukkeste teatre, Det Ny Teater, fra ruin og definitiv lukning.

Hans evne til at sætte i værk, organisere og kaste sig ud i projekter starter allerede tidligt. Da han som skuespillerelev er med til at danne Ungdommens Teater sammen med flere skuespillerkammerater, blandt andre sin daværende kone, Susanne, og en ung skuespillerinde ved navn Susse Wold. Teatret bliver en stor publikumssucces, som selveste Poul Reumert skriver, hvad man næsten kan kalde et fanbrev til.

Bent Mejding instruerer den første forestilling for dem, og samtidig er han skuespiller og far. Ikke desto mindre viser det initiativ og den handlekraft, der har givet ham en særstatus i dansk kultur, sig ved, at han får gennemført at leje Alléscenen, det nuværende Betty Nansen Teatret på Frederiks-

0 Bent Mejdings betydning rækker ud over berømte roller og store præstationer. Han har nemlig i endnu højere grad været en væsentlig drivkraft i det danske teaterlandskab i kraft af sine mange direktørposter. – Foto: Scanpix.

berg Allé, og dermed løfte det ungdommelige, kunstnerisk fine projekt en tand op i niveau og teaterhierarkiet. Ikke

Hvis vi redder verden, Hvem redder så os?

uden kamp med embedsmænd og andre, men mest af alt med masser af engagement, sikker smag og sans for at vælge de rette mennesker til holdet. Enstor del af dem er faktisk familie.

For den Bent Mejding, vi møder i hans erindringer, er en Bent Mejding, der virkelig også åbner for de private gemmer og hemmelige rum i kommoden. Stærkest og mest voldsomt i hans modige beskrivelse af den smertefulde og langtfra uproblematiske skilsmisse fra børnenes mor, Susanne. Parallelt med hans forelskelse i Susse Wold.

Og senere de knaster, der opstod med de tre børn i det sammenbragte ægteskab, hvor alt er endt godt. Men befriende at opleve, at Bent Mejding ikke pynter på noget. Det kunne jo have været fristende.

For vi har at gøre med en mand, og altså også en forfatter, der virkelig har sans for sig selv. Men samtidig bruger han lidt samme teknik i sin selviscenesættelse, som han så sin gamle lærer, skuespil-

studer

leren Erling Schroeder, bruge: at pille de fastlåste mønstre og tanker om sig selv ud af eleverne og bygge dem op igen bagefter.

Som forfatter af sine erindringer lader han os gå med sig, glide ind i sin verden, på det stadium af erkendelsen, han nu engang er på lige det tidspunkt. Hvorefter han så bagefter lader os – og sig selv – blive klogere. Som i den skønne lille episode i bogen, hvor han en aften giver sig virkelig hen på scenen i dyb alvor og så til sin skræk kan høre Bodil Udsen fnise og grine nede i salen. På højst upassende tidspunkter. Hvorfor? Jo, ”det var, fordi du selv syntes, at du var så lækker!”, svarer hun, da han mange år efter spørger hende. Hun havde ret, indrømmer Bent Mejding.

Det er en af de store forcer ved hans bog. At han er meget uhøjtidelig, når det gælder ham selv. Ikke kunstigt ubeskeden eller spillet ydmyg, men et menneske på godt og ondt. Han har rodet med sit liv, han har været

dum, han har opnået store ting, han har fået meget forærende og har arbejdet hårdt for meget andet.

Det er interessant, dramatisk, hverdagsenkelt, personligt og samtidig alment. Selv hans hunde lærer vi at kende, så man får helt lyst til at anskaffe sig en gravhund.

Han er så også en vidunderlig fortæller, der virkelig bruger sine skuespiller- og ikke mindst iscenesætterevner fremragende i bogen. Noget af det mest fantastiske er næsten det, der i så mange andre erindringer er det mest kedelige og halvpligtstof: barndommen, hjemmet, familien. Hans filmiske fortælling om alle de utrolige tanter i hans liv, storebror Ib, der trækker sin lillebror med på eventyr, han næppe selv ville have kastet sig ud i. Ægteskabet mellem mor og far, miljøet, stemningen i hjemmet.

Det er ren ”Matador” at læse!

RIKKE ROTTENSTEN kultur@k.dk

en

95 krd.e

en komedie om forskning, fysiske beHov og den fAndens fAmilie

30. August – 26. september Af RichARd BeAn iscenesættelse AndeRs lundoRph MedviRkende sofie stougAARd, ulveR skuli ABildgAARd, hAns holtegAARd, dAniel Bevensee, chRistinA Bech og duRitA dAhl AndReAssen.

tegn

Abonnement

3 kun 420 kr. forestillinger

læs MeRe på www.svAlegAngen.dk

RosenkRAntzgAde 21 8000 AARhus c Billettlf.: 86 13 88 66 Billetnet: 70 15 65 65 www.svAlegAngen.dk

16 Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2012

Strindberg turde sætte sig selv på komedie – som menneske og mand I sin levetid lod August Strindberg pennen syde og skabte røre, når han skrev teaterstykker om den angst, der sammen med kærlighed og seksualitet følger i en kvindes kølvand. Tematikker, der i følge instruktør Peter Langdal fortsat er yderst aktuelle. Derfor markerer Betty Nansen Teatret Strindbergs 100-års-jubilæum med forestillingen ”Tribadernes nat” 2 ”Menneskers dobbeltspil og vores selvforløjede liv optog ham. Han turde kigge dybt ned i den eksistentielle angst,” siger Peter Langdal om Strindberg. – Foto: Betty Nansen Teatret.

AF KIRSTINE THYE SKOVHØJ kultur@k.dk

”Tribade er græsk for kvinde, og titlen ’Tribadernes nat’ betyder i min egen personlige oversættelse ’damernes aften’. I stykket er det ligesom i Strindbergs liv det kvindelige, der er omdrejningspunktet. Kvinderne har overtaget og overmander Strindberg,” siger Peter Langdal, 55-årig instruktør og teaterchef for Betty Nansen Teatret i København.

Han har netop færdiggjort dagens prøver med skuespillergruppen, der tæller navne som Paprika Steen og Flemming Enevold.

Med iscenesættelsen af Per Olov Enquists stykke fra 1975, som skildrer det trekantsdrama, der opstår, da Strindbergs hustru forelsker sig og bliver kæreste med den sin kvindelige medskuespiller, træder Strindbergs indre dæmoner tydeligt frem. Og for Peter Langdal er det oplagt at fejre Strindbergs 100-års-jubilæum ved at give teatergængerne et nutidigt indblik i Strindbergs univers, samtidig med at stykket er et vedkommende indspark i den nutidige kønsdebat.

Peter Langdal er en garvet Strindberg-kender og har flere gange tidligere instrueret og iscenesat den svenske dramatikers stykker. Langdals energiske talestrøm akkompagneres af ivrige fagter, og han peger i retning af Dagmar Teatret, der ligger et par kilometer fra Betty Nansen Teatrets adresse på Frederiksberg. Dagmar Teatret er i dag biograf, men i 1889 lagde teatret scene til Strindbergs teaterstykke ”Den stærkeste”. ”Tribadernes nat” tager netop afsæt i Strindbergs ”Den stærkeste”, som havde hans første af i alt tre hustruer – Siri Von Essen – i hovedrollen. ”På Strindbergs tid gik det op for mændene, at kvinderne også havde en seksualitet – indtil da havde mændene stået for den kreative og skabende kraft. Nu kom kvinderne ind i billedet, og mændene skulle lige pludselig til at være elskere, og de kunne risikere at blive fravalgt – endda til fordel for en kvinde. Og det skabte selvfølgeligt røre, at Strindberg turde skrive om kvindens seksualitet,” forklarer Peter Langdal.

Strindberg var mester i at skabe debat og forargelse, og han havde en fremtrædende

WW Der var op-

brud i de traditionelle kønsroller, og det bekymrede ham. Det er en problematik, som også er aktuel i dag, hvor kvinderne stormer frem og uden problemer kan klare sig uden en mand. De behøver ikke engang en mand for at få børn.

Strindberg vedkendte sig sin angst for ikke at slå til som mand.

PETER LANGDAL, INSTRUKTØR OG TEATERDIREKTØR

rolle i det moderne gennembrud (1870-1890), hvor romantikkens idealer blev afløst af en samfundsdebatterende litteratur, der skildrede og problematiserede hverdagslivet – i særdeleshed kvindens ret til et seksualliv før ægteskab. Tidens store litterater og dramatikere, som Georg Brandes, Henrik Ibsen og Bjørnstjerne Bjørnson synes – i selskab med Strindberg – alle, at kvinderne skulle have større selvstændighed og frihed. ”Problemet var, at Georg Brandes opfordrede kvinder til at udøve kunst, men som kritiker og litterat skrev han aldrig en eneste anmeldelse af en kvindes værk, men han skrev velvilligt deres nekrologer. Det samme hykleri kan man beskylde Strindberg for.

Han gjorde sin kone til teaterdirektør, men hun skulle opsætte hans stykker,” siger Peter Langdal.

Selvom Strindberg mente, at kvinderne skulle frigøres – ikke mindst seksuelt – så var han modig nok til at indrømme det, at han som mand følte sig truet på sin mandlige identitet. ”Der var opbrud i de traditionelle kønsroller, og det bekymrede ham. Det er en problematik, som også er aktuel i dag, hvor kvinderne stormer frem og uden problemer kan klare sig uden en mand. De

behøver ikke engang en mand for at få børn. Strindberg vedkendte sig sin angst for ikke at slå til som mand.”

Peter Langdal taler om den verdensberømte dramatiker, som en gammel bekendt og er tydeligt draget af den betydning, Strindberg havde i det nordiske kulturliv og for samfundsdebatten i det hele taget. ”Strindberg havde flere urpremierer i København – det var her hans største succeser fandt sted– lige som jeg har oplevet at have nogle af mine største personlige som instruktør i Stockholm. Jeg tror, vi begge har oplevet, hvordan dét at rejse ud nogle gange er nødvendigt for at kunne se klarere og yde sit bedste,” siger han med en vis eftertænksomhed og standser et øjeblik den ivrige talestrøm, inden han forsætter: ”Han skrev for eksempel ”Frøken Julie”, der satte dagsordenen for verdensdramatikken og flere andre af sine hovedværker, mens han sad i et hus i Nordsjælland, desillusioneret i forbindelse med bruddet med Siri Von Essen. Jeg stødte allerede på Strindberg i min studietid, men da jeg selv gennemgik ægteskabelige trakasserier, oplevede jeg for alvor en form for slægtskab med ham.”

Strindberg var en dramati-

ker uden filter og havde, som Peter Langdal beskriver det, sine særlige ”raptusser”. Han rettede en skarp kritik mod de kulturbærende institutioner i samfundet som kirke, konge, skole, familie og stat.

Han var imod den idealistiske ideologi, der besmykkede dem, og imod det, han definerede som samfundets dobbeltmoral og hykleri. ”Jeg kan ikke lade være med at synes, at det nærmest er tragikomisk, at vi i dag har institutioner som ”Borgerservice” og ”Udlændingeservice” – alle ved, at ordet service absolut ikke burde optræde i den sammenhæng.

Det er også en form for hykleri.”

August Strindbergs litterære produktion omfatter langt over 100 værker, hvoraf mere end 60 er skuespil, og foruden dramatikken skrev han selvbiografier, romaner, noveller, digte og videnskabelige skrifter om religion, historie og sprogvidenskab. Han mestrede genrer som psykologiske samtidsdramaer, eventyrspil, drømmespil, mysterier og kongedramaer.

Strindberg kradsede vedholdende i samfundets polerede overflade og ikke mindst i sin egen med komik og satire. ”Han turde sætte sig selv på komedie som menneske og mand. Han var ikke bange for at indrømme, at han hav-

de en dyb længsel efter at forstå kvindepsyken. For eksempel kredser han om det i nogle af de 4000 breve, han har efterladt. På et tidspunkt i sit liv er han overbevist, om at det er hans lems størrelse, der er afgørende for, om han nogensinde kan være mand nok for en kvinde. Han skildrer med selvironi og humor, hvordan han opsøger en læge, der kan foretage en opmåling af det mandlige udstyr,” forklarer Peter Langdal og understreger, at netop den humor og sarkasme, der gennemsyrede mange af Strindbergs værker og beretninger, er taget med ind i iscenesættelsen af ”Tribadernes nat”. ”Sommetider er det befriende morsomt at iagttage, når der sker et fald i en mands status. Faldet skaber en tragisk bund, som det er oplagt at vende til et underholdende element.”

Nu er der så premiere på ”Tribadernes nat” på Betty Nansen Teatret. Heldigvis har der inden været god tid til at arbejde med skuespillerne og fremdyrke det mod i stykkets karakterer, som Peter Langdal mener er så kendetegnende for Strindberg og hans kunstneriske udtryk: ”Menneskers dobbeltspil og vores selvforløjede liv optog ham. Han turde kigge dybt ned i den eksistentielle angst og antaste grundangsten. Han turde tvivle på sig selv og på omverdenen. For mig er det at tvivle grundlæggende og en form for drivkraft. Det tror jeg også, at den var for Strindberg.” ”Tribadernes nat” spiller på Betty Nansen Teatret i København fra 22. september til 3. november.

FORSKELLIGE FORESTILLINGER AT VÆLGE I MELLEM VÆLG 3 FORESTILLINGER SPAR 50,- PR. BILLET VÆLG FORESTILLINGER SPAR 70,- PR. BILLET

4

ABONNEMENTSSÆSON 2012/2013 I AALBORG KONGRES & KULTUR CENTER NÅR KATTEN ER UDE... • ONEGIN • THAT’LL BE THE DAY! • SØREN DAHL 40+4 • HEJ LILY! • ONE NIGHT OF QUEEN • HAMLET • FIGAROS BRYLLUP • BARBEREN I SEVILLA OUT OF AFRICA • NØDDEKNÆKKEREN • DEN KONGELIGE BALLET • DET MÅ IKKE HEDDE REVY! • HATTEN RUNDT • RHYTHM OF THE DANCE • TOSCA • FLAGERMUSEN VALHALLA - BALLADEN OM BALDER • SATISFACTION • LONDON WEST END GALA • THRILLER LIVE • JEG ELSKER DIG?! • CARMEN • CITY SINGLER 2 akkc.dk

Billet tlf. 9935 5566 · Mandag - fredag kl. 12-17 · akkc.dk

18 Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2012

Strindbergs kriser og kristendom Portræt af den svenske digter og dramatiker, der som midaldrende tilsluttede sig kristendommen. I år er det 100 år siden, Strindberg døde AF KRISTIAN ØSTERGAARD kultur@k.dk

Da Strindberg døde i maj 1912, var hans sidste ord: ”Jeg findes ikke mere.”

Det samme gælder bestemt ikke hans værk, som fortsat bliver spillet verden over, for selvom Strindberg i 1880’erne abonnerede på det kulturradikale program, som brødrene Brandes havde søsat, så overskred han som kunstner den fade æsteticisme og umodne drengevidenskabelighed, som brødrene Brandes og kulturradikalismen havde agiteret for.

I hovedværket ”Frøken Julie” går adelsfrøkenen i seng med kammertjeneren, og den emancipatoriske handling ender med, at frøken Julie begår selvmord.

En irriteret Edvard Brandes skrev i dagbladet Politiken efter premieren på ”Frøken Julie” om Strindberg: ”Hans slutning på stykket står krast imod hans principper og hele litterære retning.”

Nej, han var ikke til at sætte på fast formel, denne Strindberg, der livet igennem var i opposition og i sine bøger foregreb mange af det moderne ægteskabs faldgruber og blindgyder. ”Jeg er kun en pen,” skal Strindberg have sagt, men hans pen var af en karakter, så den intuitivt opfangede mange af de problemstillinger, som vi slås med i dag.

Først og fremmest hvad der er blevet kaldet det faderløse samfund. Strindberg formulerer den mentalitetshistoriske forandring, hvor kvinderne udhuler den patriarkalske autoritet og gør den overflødig.

Strindberg var vokset op i et hjem, hvor kristendommen var det selvfølgelige udgangspunkt, og hvor kirkegangen aldrig blev forsømt.

I sine yngre år var Strindberg ateist, men som midaldrende satte han sig det vansindigt ambitiøse mål at finde enheden i hele den skabte verden.

0 Strindberg foregreb mange af det moderne ægteskabs faldgruber og blindgyder. – Foto: Scanpix.

★★★★★★ Filmcitat.dk

★★★★★★ »Play er et mesterværk« Filmz.dk

★★★★★ »fremragende«

Kristeligt Dagblad

en film af

»dynamisk og sprællevende« Filmland

★★★★★

CinemaOnline.dk

★★★★★

»intelligent og unik«

Ruben östlund

★★★★★ »imponerende« Ekstra Bladet

★★★★★ Den2radio.dk

OnFilm.dk

★★★★★ CinemaZone.dk

wwwww Politiken

» mesterlig « Information

★★★★

»autentisk«

Filmmagasinet EKKO

»alle drengene agerer med fuldkommen rystende overbevisning« BO GREEN JENSEN WEEkENDAVISEN

»bRilliant - en af de bedste film, jeg har set i årevis.« THOMAS VINTERBERG fIlMINSTRukTøR

EmpirE • VEstEr VoV VoV • Gloria • Øst for paradis Café bioGrafEn, odEnsE • biffEn, aalborG • biffEn, oddEr

Bøjet over kolber og reagensglas når han til den konklusion, at der er en Gud, hvis hensigter kan læses i skabelsen.

Ja, Gud virker i naturen, ligesom forfatteren skaber levende væsener gennem ordene.

Derfor skrev Strindberg dramaet ”Damaskus”, som hentyder til apostlen Paulus’ omvendelse, og siden dramaet ”Påske” med henvisning til kristendommens vigtigste højtid.

Strindberg genoptog også sin barndoms kirkegang hos vækkelsesprædikanten Axel B. Svensson. Præsten og digteren lærte hinanden nærmere at kende og brevvekslede om litteratur og teologi. Og hvad Strindberg på sin livsaften skrev til Svensson om betydningen af tilgivelsen, var såvist hverken dumt eller dårligt: ”Jeg har selv tre kuld børn, og jeg har tilgivet i en uendelighed, beklaget, trøstet, hjulpet, men sjældent eller aldrig straffet. Sådan

forstår jeg barneforholdet.

Gud blev menneske, ja, og derfor forstår han, hvor svært det er, og derfor bærer han over med dårskaber.”

Den 14. maj 1912 døde August Strindberg i troen på den Gud, han i sine yngre år havde fornægtet. Tusindvis af mennesker fulgte ham til graven, hvor biskop Nathan Söderblom stedte ham til hvile med ordene fra Bjergprædikenen: ”Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, thi de skal mættes.”

Det var velvalgte ord, for så vidt som Strindberg mente, at den, der ikke hader det onde, risikerer at vænne sig til at finde alt forholdsvis godt med det resultat, at al ægte følelse dør.

Og ægte følelser afspejler også Strindbergs grav, for det sorttjærede kors på kirkegården i Stockholm rummer ud over Strindbergs navn, fødsels- og dødsår nemlig kun ordene: ”Hil dig, o kors, vort eneste håb!”.

Scene&Teater 19

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. august 2012

Han vil have kulturfestival i Godsbanen 32-årige Kim Bisgaard går fra en stilling som Danmarks yngste teaterdirektør på Horsens Ny Teater til at skulle lede Aarhus’ nye kunst og kulturproduktionscenter Godsbanen. Han har blandt andet ambitioner om, at stedet skal have sin egen kulturfestival

AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk

Kim Bisgaard kommer fra et hjem med klaver, men klaveret var lejet og kom kun ind i hjemmet, fordi han som femårig insisterede på at ville spille. I malermesterhjemmet i Horsens var der ingen tradition for musikalsk, eller for den sags skyld anden kunstnerisk, udfoldelse, men det fik den unge Kim lavet om på.

Med en cand.mag.-eksamen i musikvidenskab og erhvervsøkonomi fra Aarhus Universitet og en teaterdirektørstilling allerede som 28-årig betragter han sig selv som lidt af en mønsterbryder.

Og så alligevel ikke, for selvstændigheden, handlekraften og evnen til at tjene penge kan han sagtens genkende fra sin familie, der næsten allesammen er selvstændige håndværkere.

Kim Bisgaard var dårligt begyndt på universitetet, før han over for sine medstude-

0 Kim Bisgaard var dårligt begyndt på universitetet, før han over for sine medstuderende bekendtgjorde, at han ville være direktør for Horsens Ny Teater. Det blev han så i 2008. Nu rykker han til Aarhus. – Foto: Julie Rokkjær Birch.

rende bekendtgjorde, at han ville være direktør for Horsens Ny Teater.

Det blev han så i 2008, og nu er landets yngste teaterdirektør klar til endnu et karrierespring. Ud af et stærkt ansøgerfelt på mere end 90 er han valgt til at skulle stå i spidsen for Aarhus’ nye store satsning: kunst og kulturpro-

Martin Ringsmose som Jeppe

duktionscentret Godsbanen, der åbnede i slutningen af marts i år.

Her får han ansvaret for at skabe en overordnet profil for stedet og få samarbejdet mellem stedets mange brugere: musikere, billedkunstnere, forfattere, skuespillere og så videre, til at fungere i det daglige samt generere ny

vækst i det aarhusianske kulturliv. Hans ambitioner er, at stedet skal sprudle af liv og skaberlyst og samtidig kunne tiltrække den helt almindelige aarhusianer. ”Jeg håber, at Godsbanen bliver aarhusianernes kulturelle baghave, hvor folk kommer, færdes og får oplevelser, selvom de ikke har direkte til-

knytning til stedet,” siger han. En af hans ambitioner er at skabe en tværfaglig kulturfestival på Godsbanen, hvor byens borgere kan inddrages.

32-årige Kim Bisgaard betegnes som en visionær mand, der har stor føling med både det etablerede kulturliv og med vækstlaget.

Han er i besiddelelse af det særlige ”iværksættergen” og har ofte en utraditionel tilgang til kulturlivet. Han er på hjemmebane i kulturstøtteordningerne og har samtidig den forholdsvis sjældne kombination af kreativ og økonomisk sans. Hans force er, at han kan bygge bro mellem kultur og forretning og ikke, som mange i kulturens verden lider, af berøringsangst over for kommercielle interesser.

Allerede som teenager begyndte han selv at tjene penge på kultur. De mange timer, han som barn brugte på at øve sig ved klaveret, blev et springbræt til selv at undervise, og allerede i 14-15-års-al-

deren havde han sine første klaverelever. I dag spiller han foruden klaver også på trompet og trommer, og han har også komponeret og arrangeret musik.

Kim Bisgaard har været bestyrelsesmedlem og leder i Musikforeningen Oppenheimer, og han er aktiv i en række tænketanke og netværk i både Horsens og Aarhus.

Han er desuden næstformand i Kultur Netværk Danmark.

I privatlivet danner Kim Bisgaard par med Julie Rokkjær Birch, der er museumsinspektør på Skovgaard Museet i Viborg. De to er netop blevet gift og flytter derefter fra Horsens til Aarhus. Brylluppet stod i en kirke, for som Kim Bis­gaard siger: ”Jeg tænker meget over det med religionen og vil gerne indgå min pagt med Julie i et rum, hvor der er plads til noget, der er større end os mennesker.”

Han tiltræder sin stilling som leder af Godsbanen i Aarhus senest 1. oktober.

på Jeppe

bJerget

klassisk dansk komedie

SpILLER 06.09.>13.10.2012 på STORE ScENE KøB BILLETTER på AALBORGTEATER.DK

Lise Baastrup som Nille

Når skidt kommer til ære…

I dansk teaters største og mest elskede klassiker stiller Holberg spørgsmål, som vi måske burde stille os selv igen.

Hvem har lyst til at leve i et land, hvor det laveste smuds sidder på magten? Er lighed altid til alles bedste? Vi tager Jeppe gravalvorligt – det bliver vanvittigt sjovt.

JERNBANEGADE 11 9000 AALBORG BILLETSALG 9631 6020 AALBORGTEATER.DK facebook.com/aalborgteater

hojland.

portræt

M i n e

d a M e r

o g

h e r r e r

Stærke skuespillerbiografier Udkommer 24. september

Me lund

Bent Mejding

… men voksen blev jeg aldrig

Mit liv som papegøje

Me Lunds biografi om Jørgen Reenberg giver et unikt indblik i skuespillerens liv og virke i dansk teater. »Bogen skulle være komplet, og det er den blevet … Strålende!« PoLiTiken

Anne-Sofie Stor StorM WeSche

»et enestående monument over en stor skuespiller og hans kunst.« BerLingSke

Den første klassiske biografi om Helle Virkner, hvor både familie, venner og kolleger fortæller om hendes fantastiske liv og karriere. Rigt illustreret med både private og offentlige fotos.

Helle Virkner

Selvironisk og med afvæbnende humor fortæller Bent Mejding om sin barndom og ungdom, om sin kærlighed til Susse Wold og om sine 55 år i dansk teater. »Vittige og velskrevne erindringer … Man flyver gennem siderne.« JYLLandS-PoSTen

PreBen hArriS leA KorSgAArd

holger juul hAnSen hAnS

Ghita

Sol og tunge skyer Intenst, selvironisk og underholdende fortæller Holger Juul Hansen om sit liv og sin karriere. »det vrimler med gode anekdoter, mange af dem skrevet med en elegance og et lune, der lige giver pænheden et tvist.« PoLiTiken

gyldendal.dk

· Find os også på Facebook og Twitter

Den første klassiske biografi om Ghita Nørby, hvor både hun selv, familie, venner og kolleger fortæller om hendes fantastiske liv og karriere. »Fremragende biografi ... det er den både opmuntrende og barske fortælling om vejen til at blive sit eget menneske.« BerLingSke

Min søn gøgler. Sørgeligt!

Om begyndelsen på et teaterliv 1950’erne var et årti præget af nøjsomhed og strenge borgerlige normer, og derfor udbrød Preben Harris’ far da også: Min søn gøgler. Sørgeligt!”, da sønnen fortalte, at han ville til teatret. Men Preben Harris stod fast. Et tids- og personportræt.

alle sider af livet · Siden 1770