Seniorliv2018

Seniorliv 2018 TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 7. APRIL 2018

0 Naja Bech er nu tilbage på skolebænken. – Foto:

Sporskifte i en moden alder 51-årige Naja Bech har taget orlov fra sit arbejde, fordi hun oplevede, at arbejdsglæden forsvandt. Det er nervepirrende, men også frisættende, mener hun.

Side 16

Amatørarkæologi er populært og det vrimler med folk, der med en metaldetektor afsøger marker og enge for spændende fund.

Her er det Ole Harpøth, der er ved at finkæmme en mark i Nordsjælland. Side 10

0 Der er langt op – og langt ned, når man er på brovandring. – Foto: Carsten Bundgaard/Ritazu/Scanpix.

60 meter over Lillebælt Sus i maven og en fantastisk udsigt! På den gamle Lillebæltsbro kan man som det eneste sted i Europa komme på brovandring – og det er der mange, der gerne vil.

Side 12

Læs også • Ryd op i dit rod, mens du kan.

Side 8 • De mødtes for første gang i 1957 på Nørre Nissum Højskole. Nogle af dem mødes stadigvæk i dette helt særlige fællesskab.

Side 23 F OTO : L E I F T U X E N

Danmarks historie belyst med to familiers oplevelser

Afsløring: Ekspert godkendte falsk manuskript der var en practical joke

”Dragonen fra ’64” – myten og sandheden

Mange flere bøger: www.bogshop.dk

2 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. april 2018

Den tredje alder er for mange blevet en tid, hvor man kaster sig ud i nye ting Uddannelse, rejser og nye parforhold er ikke længere forbeholdt de unge. Moderne ældre har mod på nyt

klumme AF KARIN DAHL HANSEN, LIV&SJÆL-REDAKTØR dahl-hansen@k.dk

En af de mest læste artikler på Kristeligt Dagblads hjemmeside sidste år var et interview med en mand, der seks måneder efter sin hustrus død fandt kærligheden på ny. Det var en kærlighedshistorie, der engagerede mange læsere. Var det for hurtigt, var det respektløst over for den afdøde hustru og de to døtre, og vidste han overhovedet, hvad han gjorde? Men mest af alt var der mange, der glædede sig over, at man efter et 30 år

Seniorquiz 3 Svarene på quizzen findes i dette tillæg. Svar på k.dk/konkurrence eller skriv til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K. og mærk kuverten ”Seniorquiz”.

3 Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 12. april klokken 10. Vi offentliggør navnene på vinderne i avisen lørdag den 14. april.

langt ægteskab har mod på at opsøge kærligeheden igen.

Og sådan er det for mange af vor tids seniorer. Livet er ikke slut, selvom man har passeret de 60, 70 eller 80 år, og mange kaster sig ud i nyt.

Nye uddannelser, nye parforhold, nye interesser og nye hobbies. Det er livsbekræftende, og det er inspirerende.

I dette tillæg har redaktionen samlet nogle af det seneste års bedste artikler om livet efter de 50. Her kan man læse eller genlæse interviewet med direktøren, der ikke alene fandt kærligheden hurtigt igen, men valgte at fejre det nye parforhold med et stort bryllup.

To af de største skuespillere gennem de seneste halve århundrede, Robert Redford og

Jane Fonda, medvirkede sidste år i filmen ”Our Souls at Night”, der inspirerede Kristeligt Dagblads klummeskribent Lis M. Frederiksen til at skrive en klumme, hvor hun hyldede den modne kærlighed. Filmen handler i al sin enkelthed om to ældre naboer, der begge er blevet alene og nu i en alder af 80 år igen vover kærligheden. En fantastisk film, som man bør unde sig selv. Det er til at blive i godt humør over.

Det samme er også mange af de andre artikler i dette tillæg. For eksempel er det en perle af en artikel om en gruppe højskoleveninder, der sidste år fejrede 60-årsjubilæum. De har mødtes jævnligt siden tiden på højskolen.

Og ved jubilæet sidste år

WWLivet er ikke

slut, selvom man har passeret de 60, 70 eller 80 år, og mange kaster sig ud i nyt. Nye uddannelser, nye parforhold, nye interesser og nye hobbies.

valgte en af kvinderne at tage netop den sorte kjole med blomster på, som hun bar på sin første dag på højskolen i Nørre Nissum i 1957.

Da Naja Bech havde passeret de 50 år kunne hun ikke længere se sig selv i jobbet som social- og sundhedsassistent.

Arbejdsglæden forsvandt, i takt med at tempoet steg, og besparelserne tog til. I stedet for at beholde det trygge, men ikke længere tilfredsstillende job, kastede hun sig ud på dybt vand og begyndte at læse til ingeniør. Hun måtte imidlertid sande, at det var for svært. Nu står hun i et vadested, men mulighederne er stadig åbne, selvom hun er i tvivl om, hvilken vej hun skal gå. Men som hun selv siger –

”det er sundt at være i tvivl om, hvad man egentlig vil som 51-årig”.

En, der ville noget andet, er landmanden Svend Erik Hjuler Rasmussen. Efter et helt liv at have været almindelig landmand måtte han sande, at der ikke længere var de fisk i bækken, som da han voksede op – og at det var landbrugets skyld. Han besluttede sig at lægge om og blev økolog. Og sidste år blev han så kåret til ”Årets økolog”. Noget af en titel for en mand, der første gang købte sin egen gård i 1965.

Han og mange andre i dette tillæg kalder på respekt. For deres mod på livet og mod på nye udfordringer. God læselyst.

J

Gæt med i seniorliv-quizzen 3 1. Den gamle Lillebæltsbro blev indviet i 1935. Men hvornår blev det muligt at gå bridgegwalking på den?

3 5. ”Our Souls at Night” er titlen på en amerikansk kærlighedsfilm. Hvem spiller den kvindelige hovedrolle?

3 9. Grethe Moeslund har et fællesskab, der stammer fra hendes tid på højskole i 1957.

Hvilken?

3 2. Hvad kaldes arkæologiske fund, som man skal aflevere til Nationalmusset?

3 6. En pensioneret gymnasielærer designer nu smykker. Hvad er navnet på hendes firma?

3 10. Danskere over 65 år er nogle af dem, der rejser mest i Europa. Men et folkeslag rejser mere. Hvilket?

Præmier 3 1. præmien er et gavekort til Bog & Idé. Værdi 500 kroner.

3 Desuden udlodder vi fem eksemplarer af Besserwisser Familie til en værdi af 359 kroner pr. spil.

3 Endelig udloddes fem eksemplarer af bogen ”Lise Nørgaard – de første 100 år” af Jacob Wendt Jensen.

Værdi 300 kroner stykket.

3 3. Hvem har skrevet ”Fru Magnusson rydder 3 7. Anna Skyggebjerg har skrevet en bog om op! Kunsten at få orden i et helt livs ting”? at gå. Titlen på bogen?

3 11. Morfar og barnebarn bor sammen i et specielt bofællesskab. I hvilken jysk by?

3 4. Hvad kaldes med et amerikansk begreb generationen, der både skal tage sig af ældre og yngre familiemedlemmer?

3 12. Hvilken forening er Jette Winge psykolog og rådgivningsleder i?

Udgivet af Kristeligt Dagblad

3 8. Landmand Svend Erik Hjuler Rasmussen har fået en særlig pris. Hvilken?

Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Karin Dahl Hansen | Layout: Mie Sørensen | Tryk: Dagbladet i Ringsted

Danmarks bedste hotel Kåret til

p å Tr i p A d v i s o r i 2 0 1 7 o g 2 0 1 8

GOURMET KONFERENCER OPHOLDSPAKKER WELLNESS NATUR FESTER

GASTROOPHOLD 1 dags ophold fra kr. 1.595 2 dags ophold fra kr. 1.245 Priser per person per dag i dobbeltværelse

bandholmhotel.dk/ophold

„En helt igennem suveræn oplevelse. Romantiske og hyggelige lokaler, et meget venligt og serviceminded personale, mad i topklasse, fine værelser og afslutningsvis en stor indbydende morgenbuffet. Tak for et forrygende døgn på Bandholm Hotel. Vender klart tilbage.“ WWW.BANDHOLMHOTEL.DK ••• HAVNEGADE 37 ••• 4941 BANDHOLM ••• TELEFON +45 5475 5476

4 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. april 2018

Hvor hurtigt må man søge kærligheden, efter at man har mistet?

Seks måneder efter sin hustrus død fandt Mogens Madsen en ny kæreste. Nogle var skeptiske. De fleste var dog glade på hans vegne, men kan man sætte tid på, hvornår det er passende at opsøge kærligheden igen?

AF LARS HENRIKSEN henriksen@k.dk

Elin døde en fredelig oktoberdag i 2015, få uger før hun kunne fejre 30-årsbryllupsdag med Mogens Madsen. Kræften i æggestokkene havde spredt sig, men tabet var alligevel overvældende for den dengang 56-årige direktør for virksomheden Dansk Sundhedssikring. ”Vi havde jo været sammen i størsteparten af vores liv. Vi havde delt alle vores største øjeblikke. Så selvom hendes død var ventet, og vi begge følte os nogenlunde afklaret med den, var dét at stå alene tilbage helt uvant og nærmest chokerende.

Og jeg tror, at begge dele – at være afklaret med Elins død og samtidig helt uafklaret med at være alene – er en stor del af forklaringen på, hvorfor det efterfølgende gik så hurtigt,” siger han i dag.

Seks måneder efter begravelsen var der en ny kærlighed i hans liv. Helene. En kvinde, han mødte, fordi han mærkede ensomheden komme snigende og spurgte sine nærmeste venner, om de mon kendte en, de troede han kunne skabe et nyt liv sammen med. Det gjorde de, og i september sidste år blev de gift.

Var det for hurtigt? Burde Mogens Madsen være blevet i sorgen længere af respekt for både sin afdøde kone og deres to døtre på dengang 17 og 20 år? Vidste han overhovedet, hvad han havde brug for, og var det et sundt grundlag at begynde et nyt forhold på?

Den slags spørgsmål bliver jævnligt stillet overalt i landet, når nogen beslutter sig for at elske en ny, selvom de stadig savner en anden. Og ofte lander spørgsmålene hos Jette Winge.

Hun er psykolog og rådgivningsleder i Kræftens Bekæmpelse og oplever, at netop tiden mellem gammel og ny kærlighed bliver et etisk dilemma for mange, når en ægtefælle dør. For selvom vi i Danmark normalt har en afslappet seksualmoral – skilsmisser og sidespring er nærmest blevet en naturlig del af vores kultur – så er rummeligheden begrænset, når det gælder sorg efter dødsfald, forklarer hun. Her er der et udtalt ønske om faste og enkle regler – sådan som det var engang med sørgebind og et års sørgeperiode. Man mister, så sørger man, og på et tidspunkt bliver man glad igen. I den rækkefølge.

Denne meget lineære opfattelse af sorg hænger formentlig sammen med ønsket om kontrol, siger hun. Hvis vi ved, at vi bare skal stå sorgen igennem, og så bliver alt godt igen, er den nemmere at overskue. ”Men vi ved nu, at sorg ikke

0 Mogens Madsen fandt kærligheden igen et halvt år efter sin hustrus død.

Enkelte rynkede brynene og syntes, det var for hurtigt. – Foto: Leif Tuxen.

fungerer på den måde. Den er langt mere kompleks og bølger frem og tilbage, så man sagtens kan føle glæde og endda kærlighed, mens sorgen stadig rumsterer. Det er ikke enten-eller, men det anfægter det meget stærke billede, der stadig er af, hvordan sorgen skal se ud. Især når nogen mister, er der en særlig hellighed over sorgforløbet.

Den skal være forbundet med det afdæmpede, det afholdende og det mørke, og derfor bliver blikket hen over hækken hurtigt stramt, når vi synes, at nogen er lige lovlig hurtigt videre,” siger Jette Winge.

Det ser ud til oftest at være mænd, der ender i dette moralske dilemma. De stereotype forklaringer kan være, at mænd generelt har sværere ved at være alene, de er mere handlekraftige og ligger måske ikke helt så meget under for samfundets normer som kvinderne – men vi ved det faktisk ikke, understreger hun.

Det, der til gengæld er kendt, er, at de rynkede øjenbryn typisk skyldes følelsen af manglende respekt for den døde. Eller børnenes frustrationer over at være ladt alene med sorgen, fordi far er ”videre”. Eller usikkerheden om, hvorvidt den nye kærlighed allerede var til stede, inden ægtefællen døde. Alt sammen helt forståelige følel-

ser, mener Jette Winge, men problemet med at fælde en moralsk dom er, at udenforstående sjældent kender hele forløbet.

Og de kender i hvert fald ikke til, hvordan sorgen opleves af den efterladte. ”Vi spejler os i andres sorg og tænker: Hvis det var mig, ville jeg helt sikkert ikke reagere på den måde. Og så fælder vi dom derefter. Men det er netop ikke dig. Sorgen er individuel, og det er derfor, mange føler sig så ensomme med den. Alligevel har vi travlt med at gøre den fælles.”

Der var da også enkelte, der rynkede brynene over Mogens Madsen. Især fordi de syntes, det måtte være hårdt for døtrene, siger han. Og han tænkte selv, at det måske var lidt hurtigt at søge kærligheden på ny – især i andres øjne – men han vidste, at Elin ville bifalde det, og følte ingen dårlig samvittighed.

Når han ser tilbage, så var netop deres åbne og afklarede forhold til døden stærkt medvirkende til, at han havde plads til og brug for at føle andet end savn efter få måneder. ”Elin havde som jeg en kristen baggrund og tro. Det gav os et fælles sprog for angsten og tvivlen og et håb om, at vi skal ses igen. Det var med til at gøre hende stærk og afklaret nok til sige: Mogens, du skal leve vide-

re, efter at jeg er væk. Du skal søge kærligheden igen. Det skrev hun også til vores døtre, og jeg ved, at hun mente det.

Det gav mig en vis ro til at se fremad, da jeg var landet på benene,” fortæller han.

Og når han allerede gjorde det efter få måneder, hang det især sammen med, at han tidligt – også langt tidligere end hans hustru og resten af familien – indså, hvor hendes sygdom bar hen. Han er ingeniør, forklarer han, og derfor vant til at læse tal og statistikker. Så da hans hustru døde, havde han været i sorg i halvandet år og have forberedt sig på livet efter hende. Han havde læste bøger og artikler om, hvordan andre tacklede det at miste, og da det også blev åbenlyst for Elin, at ingen behandling kunne hjælpe hende, var de i stand til at planlægge begravelsen sammen og tale om, hvordan han skulle leve videre. ”Var Elins død kommet pludseligt og uventet, havde forløbet jo været et helt andet. Men hun fik en rolig og smuk død på hospice, og vi var i det sammen – så meget vi nu kunne være det.

Og det satte mig på en måde fri bagefter og var sikkert afgørende for, at jeg ikke røg ud i en kompliceret sorg. Men alt det er det jo ikke alle, der ved eller forstår, og det accepterer jeg.”

Han blev gift med Helene i september 2017. Et stort og flot bryllup med mange mennesker og endnu flere følelser. For hans to døtre var det en dag, ”de bare skulle igennem”, som han udtrykker det, selvom de selvfølgelig glædede sig på hans og Helenes vegne. Han havde fundet en ny kærlighed, men de havde ikke fået en ny mor.

Kunne han ikke have valgt en lidt mere afdæmpet model? Jo, det kunne han. Og det var der nok også nogle, der mente, at han skulle have gjort.

Men brylluppets størrelse havde jo ikke noget med savnet af Elin at gøre. Hun vil altid være med ham. Det ved han bedre end nogen. ”Jeg har mødt og hørt om alle tænkelige versioner af min situation, og det er min konklusion, at det ikke giver mening at sætte ens regler op for, hvad der er det moralsk rigtige at gøre. Det handler om at tackle situationen, som den er, på en måde, der intuitivt føles rigtig. Jeg har det godt med det, jeg gjorde, for det gav mig overskud til at være der for mine nærmeste. Og det har gjort mig i stand til at være den, jeg gerne vil være. Jeg har forsøgt at være så respektfuld over for andres følelser som muligt, men til syvende og sidst er det jo mit liv og mig, der skal leve det.”

J

Magnetm adrasser vore bedste tilbud

Det er nu du skal købe en god magnetmadras Køb NU eller bestil til senere levering. Husk at Welvidos gode magnetmadrasser indeholder op til 8-900 magnetfelter

Welvido Flex

Welvido Lux er fremstillet med det kendte memory skum for optimal trykaflastning. Der er 12 meter magnetbaner med de optimale 8-900 magnetfelter. Madrassen er 6-7 cm høj og det ægte memory skum understøtter din krop når du sover. Du har en høj komfort og du ligger godt. Leveres i bomuld med aftageligt betræk (ingen kunststoffer), der er vaskbart. Fås i alle standard størrelser.

Welvido Flex er vor mest efterspurgte magnetmadras. Den er fremstillet med et betræk i det eksklusive kashmir/merino uld. Madrassen er ca. 7 cm tyk og lavet med det kendte memory skum for optimal trykaflastning. Der er 12 meter magnetbaner med de optimale 8-900 magnetfelter. Madrassen har en meget høj liggekomfort og understøtter optimalt din krop. Du ligger godt. Ulden sørger for at du altid ligger tørt og behageligt. Leveres med aftageligt og vaskbart betræk. Fås i alle standard størrelser.

Listepris kr. 3995,-

Listepris kr. 5495,-

Tilbud kr.

2495,-

Tilbud kr.

2995,-

Welvido Class

Welvido Royal

Welvido Class er i en høj kvalitet og syet i bomuld. Welvido Class er ca 3 cm i tykkelse og med stort antal magnetfelter for høj effekt. Den lækre bomuld giver en god liggekomfort og en god åndbarhed. Fås i alle standard størrelser.

Welvido Royal er med den dyre og eksklusive kashmir/merino uld på liggesiden. Den ca. 4 cm tykke madras er med de optimale 8-900 magnetfelter. Ulden betyder for dit velvære at du vil ligge i en godt tempereret seng, der er varm om vinteren og svalende i den varme tid. Ulden sørger for at du ligger tør. Hvis du sveder om natten er det en god løsning. Fås i alle standard størrelser.

Listepris kr. 1995,Tilbud kr.

Scan koden og se vores hjemmeside

1495,-

En ny o bedre hv g er med en g dag od magnetmadras

Listepris kr. 2995,Tilbud kr.

1995,-

Har du • smerter i muskler og led • ryg problemer • ondt i dine knæ • kramper og uro • stive ømme led • muskelspændinger • kolde og ømme hænder og fødder • ingen energi • søvnmangel • dårlig livskvalitet • aldersrelaterede skavanker

L.P.: Mine ben smertede og nogle af mine tæer var uden følelse. Jeg gjorde noget ved det. Min magnetmadras er min bedste investering.

C.N.: Psoriasis er en frygtelig lidelse, især når man er ung. En magnetmadras har hjulpet mig.

G.N.: De konstante smerter aftog, så jeg igen kunne gå længere ture. Jeg har fået det meget bedre. Det har mit humør også.

D.F.: Min migræne var ved at gøre både mig og min mand tosset. Med min magnetmadras er glæden og livslysten kommet tilbage.

En god magnetmadras er ofte med til at gøre hverdagen bedre. Den kan hjælpe mod mange af de skavanker der kan opstå.

Så du opnår en bedre livskvalitet og god daglig velvære.

En god magnetmadras er en god investering.

Se mere på www.welvido.dk.

Eller ring tlf. 7199 7019 for mere information.

Telefonerne er åbne alle ugens dage.

Gratis levering.

Betal først ved levering.

Bestilling: www.welvido.dk eller tlf. 71 99 70 19

WELVIDO

aps

Welvido Lux

Mange mennesker med bl.a. gigtsmerter, rygsmerter, psoriasis, depressioner, migræne, ledproblemer og mange andre lidelser føler sig hjulpet af en god magnetmadras

Tlf. 21 63 24 78 · 71 99 70 19 · www.welvido.dk · info@welvido.dk

K

6 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. april 2018

Fire generationer – få kvaler: Det meste kan løses, hvis man taler ordentligt med hinanden 67-årige Grete Lauridsen fra Aarhus har både sin mor, to børn og fire børnebørn at se til, men hun føler på ingen måde et pres af den grund. Det skyldes ikke kun, at familien er rask og rørig, men også, at den er god til at afstemme forventningerne til hinandens hjælp på tværs af generationerne AF THUE AHRENKILDE HOLM livogsjael@k.dk

I forbindelse med sin 70-årsfødselsdag blev forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) spurgt, om han ikke snart skulle lade sig pensionere. Svaret var nej, for, som han sagde: ”Når jeg ser på de mange, der lader sig pensionere i 60’erne, så finder de altid på alt muligt, de skal lave.” Arbejdslivet virkede ligesom nemmere end otiummet, syntes han.

Den 67-årige pensionist Grete Lauridsen fra Risskov ved Aarhus klager ikke. ”Jeg synes ikke, jeg har travlt,” siger hun.

De fleste af ugens dage har hun forskellige aftaler i kalenderen, men dem har hun jo selv valgt, påpeger hun.

Grete Lauridsen kunne ellers have haft nok at se til. For ikke bare er hun bedstemor til fire børnebørn i alderen 2-12 år, hendes egen mor, Johanne Honoré, er 87 år og lyslevende. Grete Lauridsen tilhører trods sin modne alder stadig en midtergeneration i sin familie.

Hun er hverken under opvækst eller alvorligt alderssvækket og kunne netop derfor i princippet godt have haft rigeligt at gøre med at tage sig af familiemedlemmer, der var netop det.

Otiummet kunne have endt ud i en hverdag præget af henteaftaler om børnebørnene, aflastning af egne børn og pleje og støtte for moderen, men Grete Lauridsen oplever ”ingen belastning på nogen måde”.

I en verden af moderne begreber er Grete og ægtefællen, Søren Lauridsen, en variant af, hvad amerikanske forskere kalder for sandwich-generationen: den generation, der både skal tage sig af ældre og yngre familiemedlemmer.

Er man, som i Grete og Søren Lauridsens tilfælde, i en sandwich mellem både forældre, voksne børn og børnebørn, bliver man kaldt for en clubsandwich. Det er en gruppe, der ifølge seniorforsker Anu Siren fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, kun vil vokse sig større som følge af den stigende middellevetid. ”Det bliver mere sandsynligt, at bedsteforældrene, det vil sige dem, som selv er i 60’erne og starten af 70’erne, har forældre, der er ret gamle og plejekrævende,” siger hun. ”På den anden side har de børnebørnene, og vi ved jo, at

de danske aktive ældre i 60’erne og starten af 70’erne hjælper deres voksne børn rigtig meget.

Der er en rigtig stor andel, som regelmæssigt hjælper deres voksne børn. På sigt skal vi jo alle sammen arbejde længere, så det er ligesom der, at problematikken aktualiseres, for jeg ved ikke, om man har tid til det hele,” tilføjer Anu Siren.

Søren og Grete Lauridsen er dog begge pensionister. Og begrebet clubsandwich vækker foreløbig mest skuldertræk hjemme i det gulmurede aarhusianske hjem. ”Jeg synes, det er lidt grineren, det synes jeg, det er,” siger Grete Lauridsen og tilføjer, at udtrykket ”virker lidt amerikansk”.

Hendes mor, Johanne Honoré, er selvkørende i mest bogstavelige forstand. Hun har egen bil, laver frivilligt arbejde, er medansvarlig for en gå-klub i Risskov og færdes tilmed hjemmevant på internettet med sin elskede iPad. ”I dagligdagen er der ikke brug for den store hjælp,” siger Grete Lauridsen. ”Men da min mor var syg og havde det rigtig, rigtig dårligt, var det selvfølgelig

mig, der købte ind, lavede noget mad, og vi spiste sammen. Andre gange kommer jeg med noget mad, hun må spise selv. Det er ikke noget problem.”

Ej heller børnebørnene betyder bedstemoderlige pligter for Grete Lauridsen.

I mange familier henter bedsteforældre børnebørn efter skole én eller flere dage om ugen, hvis det kniber for forældrene med at finde hoved og hale i al hurlumhejet, men ikke ægteparret Grete og Søren. Nu er poderne for store. ”Dengang var jeg i arbejde, og når jeg havde tidligt fri om onsdagen, kørte jeg ud i børnehave og vuggestue og hentede et barn ad gangen. Det nød vi alle, både børnene, børnenes forældre og os. Det var dejligt. Det stoppede, da børnene blev så store, at de begyndte at gå til sport. Nu er der sport på programmet hver dag for dem.”

Så nu henter hun kun, ”når Christina – det er min datter – ringer og siger ’åh, mor, det brænder på, kan du ikke lige..?’.

Jo, det skal jeg nok”.

Og så går det op i en højere enhed. Johanne Honoré og Grete og Søren Lauridsen ved, at de er heldige; er bevidste om, at de al-

le er friske, rørige og selvhjulpne, og at det ikke er tilfældet i alle familier. Havde der været demens eller lignende i deres egen familie, havde det nok været en anden sag. ”Selvfølgelig, hvis den ældre er syg, og man næsten påtager sig at hjælpe vedkommende over alt og ingenting, så kan det garanteret godt være en belastning for vedkommende,” siger Søren Lauridsen.

Sandwich-begrebet er måske poppet, men selve livsfasen og rollen som midtergeneration kan Grete Lauridsen ”godt forstå, kan være kilde til megen travlhed”, siger hun. ”Men jeg tror, at det meste af det kan løses, hvis man kan tale ordentligt med hinanden. Det tror jeg. Så har man ikke nogle uudtalte forventninger til en anden person. Jeg tror, det er der, den ligger,” tilføjer hun.

Nogle konflikter kan dog også skyldes, mener hendes mand, ”alle de ting, man forventer, at staten gør”. Når det så viser sig, at det offentlige ikke kan hjælpe med alt, og at familien må træde til, vækker det måske skuffelse, vrede og afmagt. ”Man har måske en opfattelse

af, at det er statens pligt. Vi betaler jo til sygehusvæsenet, og så forventer man også, at det er mig, og kun mig,” siger Søren Lauridsen.

Samtidig er der også sociale forskelle, tror Grete Lauridsen, på, hvem der så rent faktisk får hjælp. ”Der er jo mange unge mennesker, der er børn af socialt dårligt stillede forældre, som ikke har overskud til at tage telefonen og ringe til kommunen og sige, at ’min gamle mor har været syg i tre måneder og trænger til noget hjælp’,” siger hun.

Selvom det offentlige kan hjælpe med meget, er familien stadig den vigtigste kilde til omsorg, siger alle tre samstemmende. ”Her for et par år siden fik jeg to blodpropper,” siger Søren Lauridsen. ”Der kan jeg godt se, at hvis jeg nu havde boet alene, og mine børn havde boet langt væk, så ville jeg have haft et stort problem. Så havde jeg ikke været her nu. Så simpelt kan det siges.” ”Nej, så var du nok blevet en gammel mand lige pludselig,” siger svigermoderen. ”Der chokerede du hele familien.”

J

0 Selvom Grete Lauridsen (til venstre) nu er 67 år, vil man ifølge hendes mor, Johanne Honoré, ”altid være bekymret for sine børn”. ”Det holder aldrig op,” siger hun.

– Foto: Lars Aarø, Fokus.

Jaruplund Højskole Korte kurser og rejser 2018

April

- Rejse til Balkan - kontrasternes højborg. Efter et par dage på højskolen flyver vi til Boegrad og rejser på tværs af Balkan for 9 dage efter at flyve hjem fra Split.

Maj

- Rejse til Bodensøen - ”Dreiländereck” , Tyskland, Østrig og Schweiz

Juni

- Sydslesvigs østkyst - havnebyer, herregårde og fiskerlejer - Opera III - forestillinger i Hannover, Hamborg og Kiel - Motion på hjul i det sydlige Sydslesvig - Angel og Svans - Golf omkring Slesvig - med tilvalg af træning - Kanaler og vandveje - Slesvig-Holsten fra vandsiden - Grønland - med seljtur langs vestkysten

Juli

- Familiehøjskole - Wild, Wild West - Menneskelivet er (for)underligt - Kunst - maleri, skulptur, tegning og akvarel - Vandringer i marsken - Frederiksstad og Hallig Hooge - Golf og golftræning i Sønderjylland - Golf omkring Slesvig - med tilvalg af træning - Porten til Europa - mindretallet som resurse - Vadehavet og de nordfrisiske øer - Motion på hjul - cykling, damptog og sejltur

August

- Motion på hjul - med cykel og dræsine - Kubik og kultur - marsk og motorcykel - Vandringer på Gendarmstien - fra Padborg til Høruphav - Første Verdenskrig og Sønderjylland - Klostre og kirker i Brandenburg - Naturens gaver - sundhed og økologi

September

- Livets lykkestunder med glade oplevelser - Sydslesvigske ”metropoler” - Flensborg, Slesvig og Husum - Konstruktiv tænkning - lev livet og styrk din resiliens - Rejse til Egypten - fra Cario til Aswan - Sort Sol - og traner ved Rügen

Oktober

- Vin, Rhin, og musik - en kulturhistorisk rejse langs Rhinen - Verden i dag – og hvor er vi på vej hen?

November

- Kunst - raku keramik, bronzestøbning, tegning og akvarel - Filosofi - livets store spørgsmål - Vejen mod Det gode liv - ved Mikael Kamber - Lys i den mørke tid - kropslig og mental velvære

December

- Kulinarisk jul på Jaruplund Højskole

 Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg  Kontoret@jaruplund.de

 0049 4630 969 140  www.jaruplund.com

8 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. april 2018

Ryd ud i dit rod, mens du kan Du skylder dine kære at rydde ordentligt op og ud i dine ting, inden du skal herfra. Det mener Margareta Magnusson, der har skrevet en bog, hvori hun giver gode råd til livets sidste oprydning AF JANNIE IWANKOW SØGAARD livogsjael@k.dk

Det er ikke så lidt, man kan få samlet sammen af ting og sager gennem et langt liv – særligt, hvis man er typen, der aldrig er gået igennem gemmerne og har fået ryddet op undervejs i livet.

Men mange mennesker tænker ikke på, at det kan være en på det nærmeste uoverskuelig opgave for ens efterladte at rydde op efter ens død. Det mener svenske Margareta Magnusson, der i efteråret udgav bogen ”Fru Magnusson rydder op! Kunsten at få orden i et helt livs ting”, som giver gode råd om, hvordan man får gjort sit livs sidste store oprydning. ”Min holdning er, at man skal tage sig af at få ryddet op i alle sine ting. Ellers vil det være et forfærdeligt arbejde for din familie at tage sig af alle dine ting, den dag du ikke er her mere,” siger hun.

Selv er Margareta Magnusson flyttet en del gange i sit voksne liv og har været god til at få ryddet ud i sine ting undervejs. Nu, hvor hun er blevet alene og bor i en mindre lejlighed, har hun fået foretaget sin formentlig sidste større oprydning, og selvom der kan være en vis melankoli forbundet dermed, er hun glad for det. Og ikke mindst er hendes børn godt tilfredse, forsikrer hun. ”Mine børn har reageret med taknemmelighed. Nu har de ikke en masse, de skal stå med, når jeg er væk,” siger hun.

Margareta Magnusson ser alt for mange ældre mennesker, der sidder i store lejligheder og slet ikke tænker over, at de efterlader en masse arbejde til deres efterladte. Det synes hun er ærgerligt. ”Det er ikke sjovt for nogen at skulle sidde med alt for mange ting og tage stilling til, hvad man skal gøre med dem. Det har jeg selv prøvet. Jeg synes, vi skylder at hjælpe den næste generation,” siger hun.

Men hvad gør man så, når man endelig har besluttet sig for at gå i gang med den store oprydning? Margareta Magnussons erfaring er, at det kan være en god idé at begynde med de ting, man sjældent bruger. ”Vi samler for mange ting, som vi aldrig får brugt. Nu, hvor jeg er blevet så gammel, kan jeg faktisk ikke tænke på nogle ting,

WWOvervej, hvad du kan undvære, i stedet for at fokusere på, hvad du kan bruge.

KAMILLE SOMMER FRA FIRMAET OPRYDSNINGSKONSULENTEN.DK

som jeg ikke kunne undvære.

Jeg har selvfølgelig nogle ting, der gør mit liv nemmere, men ellers ikke,” lyder det fra den 82-årige svensker, der råder til, at man hver gang man køber noget nyt samtidig skaffer sig af med noget af det, man har i forvejen.

Margareta Magnusson er ikke fortaler for, at man bare smider sine ting ud, når man har fundet frem til dem, man mener at kunne skille sig af med. Hun foreslår både at sælge eller forære væk til genbrugsbutikker, inden man tyer til sidste udvej, som er genbrugspladsen.

Hun har også indimellem inddraget sine børn og spurgt dem, om de vil arve, når der var ting, hun ikke længere havde brug for, men de skal ikke føle sig forpligtet til at sige ja – det har hun gjort dem klart. ”Jeg bliver ikke ked af det, hvis de takker nej. Det er deres liv, og selvfølgelig skal de ikke tage imod noget, som de ikke har lyst til, bare for at gøre mig glad,” siger Margareta Magnusson, der også har en ”bare-smidvæk-kasse”. ”Det er en lille æske, hvori der ligger ting, som kun har værdi for mig. For eksempel kærlighedsbreve, billetter og den slags. Det er minder, som jo kun betyder noget for mig, og den æske ved mine børn, at de bare kan smide ud,” siger hun.

At der er ting, der kan være svære at sige farvel til, kan Margareta Magnusson godt nikke genkendende til, men hun prøver at være rationel.

”Det kan være svært at smide noget ud, som man har fået af sine børn, og jeg har også gemt nogle enkelte tegninger, som de måske synes, det er sjovt at finde engang. Hvis jeg får ting, som jeg ikke bryder mig om, beholder jeg dem selvfølgelig en tid, og så glemmer folk det forhåbentlig, og så kan jeg skille mig af med dem,” siger hun. ”Og så har jeg forsøgt at lære mig selv, at du ikke kan eje alt.

Heller ikke selvom det er smukt og brugbart,” siger Margareta Magnusson.

Kamille Sommer er ejer af firmaet Creative Homestyling og står bag hjemmesiden oprydningskonsulenten.dk, der kommer mennesker, som behøver hjælp til grundig oprydning, til

undsætning. Ifølge hende er der to måder at angribe en større oprydning på. ”Den nemmeste er den, hvor man starter med det lette rod.

Tag fat i alle de ting, der ikke betyder noget, og som man ikke har følelser for. Det kan være noget med aviser, ting, hvor sidste holdbarhedsdato er overskredet og måske også tøj, man aldrig bruger. Ved at man har succes med hurtigt at få smidt en masse ud, animeres man til at fortsætte med de ting, hvor det kan være lidt sværere. Den anden metode plejer jeg at kalde ’det svære rod’. Man kan sammenligne processen med ’det svære rod’ med Brian Tracys metode i bogen ’Slug frøen’, hvor han anbefaler at tage de mest besværlige opgaver først,

for så bliver alle andre opgaver lettere,” siger hun.

Kamille Sommer synes, at det giver god mening, at ældre mennesker får ryddet op i deres ting, mens de stadig har overskuddet til det. ”Det handler også om, hvad man har lyst til, at ens efterladte skal finde. Efterladte risikerer at stå med en masse ting, som måske var vigtige for dig, men ikke for dem. I gamle dage gav det god mening at arve, fordi man havde et reelt behov. I dag mangler de færreste noget,” siger hun og giver et godt råd, man kan bruge, når man kaster sig ud i en oprydning. ”Overvej, hvad du kan undvære i stedet for at fokusere på, hvad du kan bruge,” siger KaJ mille Sommer.

0 Margareta Magnusson opfordrer til, at man begynder med det lette rod og derefter tager fat på at rydde ud i de sværere ting, som der er mange følelser knyttet til. – Foto: Alexander Mahmoud.

Kris

60+ rabat

25

%

Gælder stel, glas og tillægsydelser

25% rabat på alt til alle over 60 år Bestil synstest på louisnielsen.dk

Hvis du er over 60 år, får du 25% rabat ved køb af stel fra prisgruppe 195 kr. og op. Enkeltstyrkeglas (indeks 1.5) er med i prisen. Rabatten gives også på glas med glidende overgang fra 800 kr. og på eventuelle tillægsydelser. Kan ikke kombineres med 2for1 eller tilbud. ©2017 Specsavers.

10 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. april 2018

Når amatørarkæologen hører en rigtig god bip-lyd, stiger pulsen

Interessen for amatørarkæologi er på himmelflugt. Og er man en erfaren metaldetektorfører, kan man på lydfrekvensen høre forskel på sølvmønter og ”bondeskrald” AF TINE MARIA WINTHER winther@k.dk

Tordenguden rumler vagtsomt over stubmark og gravhøj. Man forstår ham, for det er vikingeguld, vi er ude efter.

Med metaldetektorerne i fejende bevægelser, skovle i bæltet og svage bip-lyde i høretelefonerne bevæger Freddy Arntsen og Ole Harpøth sig støt hen over marken. Til daglig arbejder den ene med it, og den anden er geolog, men lige nu er de bare to af de mange amatørarkæologer, der landet over leder efter fortidslevn som mønter, smykker og beslag.

Særligt interessante historiske fund får de vurderet af museumsfolk, for er det danefæ, må tingene ikke beholdes. Til gengæld vinder man æren og en lille findeløn.

Alle kan få noget ud af gå med en metaldetektor, men ”nybegyndere kommer kun 15 meter, fordi de stopper for at grave hele tiden”, siger Freddy Arntsen med henvisning til, at de erfarne i hobbyfaget kan sortere bondeskrald fra alene på lyden.

Bondeskrald er for eksempel dele af harver og plove – den slags man ikke bøjer sig efter, hvis man har styr på frekvenserne. ”En knækket tand fra en harve giver en dyb, uren lyd fra sig, sådan øhuø-øhuø,” brummer Freddy Arntsen, ”mens sølv giver et meget klart bib-bib-bib.

Og når man hører en rigtig god bip-lyd, stiger pulsen.”

Marken, vi afsøger denne tordentunge eftermiddag, ligger uden for Værløse, cirka der hvor oldtidsvejen gik fra Roskilde over Farum og Allerød til Helsingør. Her er fundet stykker af bronzesværd, stenøkser, fingerbøl og mønter, men også et utal af patronhylstre efter militærøvelser. Så det er nyttig viden, at patronhylstre slår ud på detektorens lille skærm med en frekvens på mellem 85 og 87, så man ikke behøver at stoppe. Ole Harpøth graver et par hylstre ud, så vi kan se, at det passer.

Det er interessen for historie og spændingen ved fundene, der får amatørarkæologer til at gå flere hundrede kilometer om året på denne måde. ”Man er også med til at udrede historiens gang for områder som det her,” siger Ole Harpøth, der har leveret mange hundreder stykker danefæ til museerne.

Hans bedste fund var en stor guldbelagt broche fra vikingetiden. Findelønnen for et danefæ som det er cirka 500 kroner.

Freddy Arntsens ældste fund er en bronzecelt (et økselignende redskab), og det fineste nok et specielt vikingebeslag med fi-

0 Amatørarkæologerne Freddy Andersen og Ole Harpøth søger med metaldektorer efter levn fra tidligere tider. Her på en mark ved Kirke Værløse i Nordsjælland.

– Foto: Leif Tuxen.

re hoveder i stedet for tre. Og så viser han en lille foldebog af bly frem, som han fandt på Lolland sidste år.

Det er et runebrev, men kun Nationalmuseet må folde sådan et ud. Udenpå er der skåret et kors, man har gået med livrem og seler dengang i skellet mellem de gamle guder og kristendommen. ”Runebreve blev brugt som amuletter – men man kunne også smide sådan én på en anden mands mark og ønske ham dårlige tider,” siger han.

Amatørarkæologi med detektor er en hobby, hvor man kan gå alene, men ofte aftaler man at gå nogle stykker sammen, fordi det er hyggeligt, og fordi man kan hjælpe hinanden med at vurdere det, man finder. ”Vi spørger altid lodsejerne, om vi må få lov til at gå på deres

marker, så man skal jo ikke komme 50 ad gangen,” siger Freddy Arntsen, der mener, at man kan søge med detektor, fra man er ”13-14 år og til langt op i alderen”.

Pludselig bipper det lovende.

Freddy Arntsen graver, vi andre holder vejret. Det er et stykke bly, formentlig fra middelalderen, vurderer de to amatørarkæologer. Det er ikke noget særligt, men alligevel en hilsen hen over århundrederne fra en tid, hvor man blandt andet brugte bly til at tætne kar eller tynge fiskenet ned med.

Mens vi synker skuffelsen, viser Ole Harpøth en norsk toskilling med det tydelige årstal 1667, som han har fundet her på marken en anden dag. ”Sådan en må vi gerne beholde, det er ikke danefæ,” siger han.

Der er stadig masser af fund at gøre i de øverste jordlag (der må ikke graves dybere end 30 centimeter), men om 40-50 år er det angiveligt slut. På langt de fleste marker spredes der gylle, ofte forsuret med syre, så de smykker og mønter, der ligger i markerne, ætses op. ”Det er det, vi redder, inden det er for sent. Om 40-50 år er der ikke noget tilbage,” siger Freddy Arntsen, der sidder i bestyrelsen i Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer Moderne landbrugsredskaber er heller ikke amatørarkæologernes bedste ven, sådan nogle kan splintre et skålspænde fra vikingetiden i 20-30 småstykker.

En dreng på cykel stopper og spørger, hvad vi finder. Han får de to patronhylstre. De ser gamle og seje ud og er ufarlige. Han råber mange tak og cykler vide-

re. Måske er der vundet endnu J en ildsjæl for sagen.

Gode råd 3 Find en gruppe eller forening at gå med, de findes over hele landet.

3 Vask ikke fund med børste eller lignende, støv dem af eller rens eventuelt forsigtigt med lidt demineraliseret vand.

3 Husk at notere koordinaterne – det hjælper, når fundet skal registreres.

Kriste

Det gode liv i fællesskabet

Hvad er hemmeligheden bag et godt og langt liv?

Succes på jobbet, flotte karrierer, høje indtægter, sund livsstil og penge i banken?

Det hjælper alt sammen, men forskning viser, at lykken og det gode liv i høj grad gemmer sig i sociale relationer – først og fremmest i nærvær i forhold til familie og venner, men også i evnen til at indgå i nye fællesskaber med andre mennesker.

Det sidste er ikke mindst vigtigt, når man forlader arbejdsmarkedet og skal skabe en ny tilværelse uden det job og de kolleger, der har været en stor del af ens liv.

Hvor finder man så et nyt fællesskab?

Det gør man f.eks. på Rude Strand Højskole nær Odder i Østjylland. Højskolen har sat sig som mål at skabe et aktivt og levende mødested for seniorer – folk over 60 år – som har lyst til at søge nye indtryk, ny viden, ny inspiration og nye bekendtskaber. Året rundt er der kurser i gang på Rude Strand Højskole – typisk af en uges varighed, og med en meget bred vifte af emner – fra Big Band musik til udenrigspolitik, fra livsfilosofi til holdcykling, fra litteratur til dans, fra arkitektur til naturvandringer, fra Danmarkshistorie til krolf, fra bridge til ekspressivt maleri.

Et par af kurserne afsluttes med rejser til Færøerne og Israel.

Der lægges vægt på det faglige indhold, og en lang række gode og kendte undervisere og foredragsholdere er på skemaet. Men for forstanderparret på Rude Strand, Helle og Carsten Holvad, er det vigtigt, at højskolen leverer noget til både hjernen og hjertet. For mange kursister er det da også deltagelsen i fællesskabet, som er den største oplevelse.

Der skabes megen god energi, når der

synges fra de blå sangbøger omkring flyglet, når der vandres i flok på stranden neden for skolen, når kokkene præsenterer dagens menu med små anekdoter, og dagen sluttes med et glas vin og udsigten til Tunø og Samsø. Og når nye netværk og venskaber opstår. Nogle ankommer til højskolen som kursister og rejser hjem som kærester.

Det er en gammel sandhed, at kvinderne er i overtal på seniorhøjskolerne – ligesom de i øvrigt er førende, når det gælder deltagelse i kulturlivets tilbud generelt.

Men det er en fordom, at mange mænd

”

”Kom og vær med i et muntert, hjertevarmt og nysgerrigt fællesskab med masser vitaminer til hjerte og hjerne. hellere vil blive hjemme og sparke dæk og overveje, om carporten skal have en ekstra gang træbeskyttelse i år. Antallet af mandlige kursister på Rude Strand er stigende. Flere og flere finder ud af, at det er sundt og godt for humøret at komme ud af ensomheden og opsøge de udfordringer og den livsglæde, der opstår i mødet med andre mennesker.

Et irsk ordsprog siger, at en fremmed er en ven, du ikke har mødt endnu.

Hvis man tør afprøve den teori i praksis, venter der mange gode oplevelser på Rude Strand.

Forstandere Helle Bak Holvad og Carsten Holvad ” Vi er kommet rigtig godt i gang med 2018” 1500 kursister har allerede købt sig plads på et af de 58 spændende kurser, der er planlagt til 2018. Dette betyder, at 12 kurser allerede er helt udsolgt.

Vi tiltrådte som forstandere d. 1. maj 2017 og er meget glade og tilfredse med den store søgning, så kort tid efter, at vi startede. Der fortælles mange gode historier om Rude Strand Højskole. ”Det er lykkedes os at ansætte et hold af personaler, der vil det samme og som hver eneste dag gør sig umage med, at tingene lykkedes”. Her er rent og pænt. Maden er lækker, varieret, velsmagende og serveres med kærlighed. Blæksprutterne på kontoret forsøger at følge med på de mange henvendelser. Højskolen bakkes op af ca. 30 frivillige, der på hver deres måde bidrager med hygge, hjælpsomhed og god stemning.

Aldrig før på Højskole.

Hver uge er der 10-15 personer på mellem 60 og 80 år, der prøver højskole for første gang. Flot at turde, ville og kunne højskole for første gang. Turde kaste sig ud i noget, man faktisk ikke ved, hvad er.

Giv din ven et lille skub… op af sofaen.

Det er givtigt og hyggeligt at være på højskole.

Til hvert eneste kursus er der gratis bus t/r Skanderborg. Der er rabat på 400 kr. pr. person ved at bo på delt dobbeltværelse eller enkeltværelse uden havudsigt.

Sengen er redt, når du kommer.

Mængderabat: Kommer du flere gange i 2018, er der 300 kr. i rabat pr. kursus for de næste kurser.

Tjek www.rudestrandhojskole.dk eller ring til 86 55 89 44 for at finde ud af hvilke kurser, der passer dig bedst.

Få tilsendt årskataloget.

Der er højt til loftet og langt til horisonten på Rude Strand Højskole.

Fantastisk havudsigt og stor park.

De næste 15 kurser på Rude Strand:

Kolofon

23.4 Slip Livet løs 23.4 På to hjul, cykling og fortælling Udgiver 30.4 PA Vandringer, Magasiner, UDSOLGT Rådhuspladsen 37 10.5 Livslyst og sangglæde, velvære 1785 København V 14.5 Maj du søde milde Tlf. 33 47 29 82 21.5 Bridge Ansvarshavende 21.5 Sang og landskaber Annoncedirektør Thomas Røn Larsen 27.5 Østjylland og højskole Redaktion Michael 04.6 Livet,Winther døden og kærligheden 19.6 Midsommer, UDSOLGT Layout Politikens 25.6 Fik du Tegnestue fat i klassikerne?

Annoncer 01.7 Bedsteforældre, UDSOLGT Projektchef 05.7 Sommeruge 1 Jacob Scharbau Søeborg 10.7 Sommeruge 2 Key Account Manager 17.7 Lang sommer, UDSOLGT Tomas Grotkjær Tjek www. Rudestradhojskole.dk Forsidefoto Ring XXX86 55 89 44

12 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. april 2018

Se Lillebælt fra oven På den gamle Lillebæltsbro kan man som det eneste sted i Europa komme på bridgewalking. 60 meter over vandoverfladen kan man på én og samme tid få sus i maven og nyde en storslået udsigt 0 Når vejret er godt, er udsigten storslået. – Foto: Carsten Bundgaard/ritzau.

AF JANNIE IWANKOW SØGAARD livogsjael@k.dk

”Ved jorden at blive, det tjener os bedst” – synger vi i en af Grundtvigs sange. Heldigvis skal det vist mest forstås symbolsk. For der kan være situationer eller øjeblikke, hvor det giver god mening at miste jordforbindelsen for en stund. En af disse kunne blandt andet være, når man begiver sig ud på en vandretur hen over den gamle Lillebæltsbro, der forbinder Fyn og Jylland.

På den gamle bro, der blev indviet i 1935, har man siden maj 2015 kunnet komme på bridgewalking – på dansk: brovandring. Her er vel at mærke ikke tale om en vandretur, hvor man lukker adgangen for biler og cykler og lader fodgængere overtage den asfalterede vej i et begrænset tidsrum.

Bridgewalking er derimod en nøje planlagt tur helt op i toppen af broen, hvor der til formålet er blevet anlagt en gangsti, der fører hele vejen fra Fyns-siden til Jyllands-siden og tilbage igen.

60 meter oppe over havets overflade befinder man sig, når først man har tilbagelagt de mange trapper, der fører til broens top. Iført en heldragt, man får udleveret på stedet, samt sikkerhedsudstyr, der bolter en fast til broværket og forhindrer ulykker, er man klar til en spadseretur i højderne på godt halvanden times tid.

Kristeligt Dagblad er med på bridgewalking denne mandag middag, hvor en lille gruppe på syv mennesker

skal gå turen fra Middelfart til Fredericia i højderne. Med raske skridt går flokken gennem et lille stykke skov anført af et par guider. Få hundrede meter senere står de og betragter det første store stykke af broen set fra det, der føles som frøperspektiv.

Den store bue i beton er kolossal.

En enkelt må give op på vej op ad ståltrapperne – bentøjet strejker. Resten af gruppen fortsætter, og der bliver kun grinet, da guiden i den høresnegl, vi er blevet udstyret med, fortæller, at vi nu er ved ”fortrydelsestrappen”.

Det er her, lige inden man går de sidste meter op i højden, at man har muligheden for at vende om. Det er der dog ingen, der gør i dag. Men indimellem sker det, at udfordringen bliver for meget for folk med skræk for højder, og så må de tage turen ned igen.

På en lang række entrerer gruppen toppen af broen, og det er ikke svært at blive bjergtaget af synet, der møder en.

Trætoppene på Fyns-siden udgør et kæmpemæssigt grønt, bølgende tæppe, der ikke lader en plet på jorden synlig. Solen står skarpt på himlen og kaster reflekser i vandet langt nede under os, og bådene, der kommer sejlende fra den anden side af broen og syner legetøjsagtige små på grund af afstanden, efterlader sig lange fine, hvide spor i kølvandet. Guiden når lige at fortælle, at der om sommeren er god mulighed for at se marsvin i Lillebælt, da en af gæsterne får øje på

3 Jo – der er langt ned ...

– Foto: Carsten Bundgaard/ ritzau.

et par ikke langt fra kysten.

På bedste delfin-manér dukker de skiftevis op og forsvinder ned under vandet igen og efterlader en med følelsen af på heldigste vis at have fået afsløret en af naturens hemmeligheder.

Det er ikke nemt at tale med andre end sidemanden på turen over broen. Man er spændt fast med sikkerhedsline og må gå i den rækkefølge, man nu engang gik op i.

Undervejs fortæller guiden om broens tilblivelse, om, hvor mirakuløst det er, at kun to bygningsarbejdere mistede livet under byggeriet, da de arbejdede helt uden sikkerhedsudstyr, og om, hvordan man med et skarpt øje kan se helt til Skamlingsbanken mod syd.

Første del af turen foregår på broens vestlige side, mens turen tilbage til Fyn tilbagelægges på den østlige side, hvor solen gavmildt belønner os med sine skarpe stråler lige ind i ansigtet. Indimellem, når et tungt godstog buldrende krydser broen, summer det i rækværket, og gulvet, vi går på, sender rystelser op gennem benene.

Cirka tre kilometer og to timere senere er alle deltagere atter trygt nede på jorden

igen. Fyldt op af spændende, historiske fortællinger, som guiden har delt ud af undervejs, samt et sandt bombardement af synsindtryk fra en vinkel, man normalt ikke ser verden fra, har gjort stemningen blandt de deltagende høj.

Gitte Ånerud har givet turen over broen til sin far, Olav Ånerud, i fødselsdagsgave.

Og både hun og fødselaren har fået fuld udbytte af gaven. ”Det var fantastisk smukt at se det hele fra oven. Med marsvin og alt det grønne.

Det var en stor naturoplevelse,” siger Gitte Ånerud, mens hendes far supplerer. ”Man ser jo tingene fra en hel anden vinkel. Det er ikke så mange steder i Danmark, du har muligheden for det.”

Far og datter er kommet helt fra Nordsjælland, og også Kirsten og Peer Weinwurm har taget turen til Middelfart langvejs fra. Men køreturen fra Greve syd for København var det hele værd, mener de. ”Jeg har været brobygger i Østrig for 53 år siden, så det var meget spændende at få lov at komme op på en bro igen. Og jeg må sige, at den er i virkelig god stand. Og det var sjovt at se byerne fra oven, og så gør blå himmel og god temperatur jo meget,” siger Peter Weinwurm.

Hans hustru var begejstret for naturoplevelsen. ”Det var en pragtfuld tur.

Meget spændende og smuk.

Jeg havde egentlig troet, at det var lidt mere farligt at komme op på broen. Men der var jo rigtig god sikkerhed, så

jeg var fuldstændig tryg,” siJ ger Kirsten Weinwurm.

Bridgewalking 3 Kun i Danmark, New Zealand og Australien kan man komme på bridgewalking.

3 Man skal være minimum 140 centimeter høj for at komme op at gå på broen.

3 Alder er ingen hindring – hvis helbredet er godt, og bentøjet kan klare turen, er bridgewalking en mulighed.

Rundrejser med dansk rejseleder

albatros-travel.dk

•

LAOS

THAILAND

36 98 98 98

THAILAND THAILAND Siem Reap

Inkl. alle drikkepenge på skibet

Flodkrydstogt på Mekongfloden

VIETNAM

Kratie

CAMBODJA

Kampong Cham PHNOM PENH Me

Ho Chi Minh City Châu Dôc ng -fl o den Sa Dec My Tho Cai Be ko

Sejl fra Cambodja til det sydlige Vietnam med charmerende flodbåd, og kom tæt på templer, storbyer og natur undervejs.

Med dansk rejseleder, 15 dage Oplev Cambodja og Vietnam fra vandsiden på dette skønne 8-dages krydstogt på Mekongfloden, hvor vi ser de allerstørste og mindre kendte seværdigheder. I Siem Reap har vi tre overnatninger og udforsker det enestående Angkor Wat-tempelkompleks. Herefter går vi om bord på en hyggelig og komfortabel flodbåd i klassisk kolonistil, som i roligt tempo fører os fra Cambodja til Mekong-deltaet i Vietnam. Undervejs har vi god tid til at beundre de smukke landskaber, se templer og komme tæt på livet, som det leves langs Mekongfloden og på flodens småøer.

Vi lægger til i Cambodjas spændende hovedstad Phnom Pehn, hvor vi bl.a. bliver klogere på Pol Pots grumme regime, når vi besøger Killing Fields og S-21-fængslet. Krydstogtet slutter ved Mekongdeltaet, hvor vi oplever stedets store flydende marked.

Fra kr.

I hektiske Ho Chi Minh City har vi to overnatninger, og vi får både tid til at komme på byrundtur og se Vietnamkrigens berømte Cu Chi-tunneler.

DAGSPROGRAM: 1-2 København – Ho Chi Minh City. Byrundtur til fods og velkomstmiddag. 3 Ho Chi Minh City. Cu Chi-tunnelerne og byrundtur. 4 Ho Chi Minh City – My Tho. Ombordstigning på flodbåd. 5 Cai Be – Sa Dec. Byrundtur, det flydende marked. 6 Châu Dôc. Rundvisning i Châu Dôc og besøg hos cham-folket. Grænsen til Cambodia krydses. 7 Phnom Penh. Byrundtur, Killing Fields og fængslet S-21. 8 Tonle Sap-floden. 9 Kratie. 10 Kratie. Udflugt til delfin-reservat.

11 Kampong Cham – Siem Reap. 12 Siem Reap. Angkor Thom og Angkor Wat. 13 Siem Reap. Flydende landsby ved Tonle Sap-søen og tid på egen hånd. 14 Siem Reap. Tid på egen hånd. Hjemrejse.

15 Ankomst til København.

Inkl. helpension om bord

Kostroma Nizhniy Pljos Novgorod

MOSKVA

Kazan

Prisen inkluderer: Dansk rejseleder • Fly København – Ho Chi Minh City og Siem Reap – København med Thai Airways • Udflugter jf. program • Al indkvartering er på hotel i delt dobbeltværelse: 2 nætter i Saigon på Continental (Deluxe Room) og 3 nætter i Siem Reap på Sokha Angkor (Deluxe Room) • 7 nætters krydstogt med RV Tonle Pandaw i delt dobbeltkahyt (Standard-kahyt på Main Deck) • Drikkepenge om bord på skibet (til skibspersonalet) • Morgenmad dagligt, frokost dagligt (undtagen 1 dag) og middag dagligt (undtagen 4 dage) • Skatter og afgifter

ITALIEN

Inkl. halvpension og udflugter

NYHED

RUSLAND Uglich

24.998,-

Randazzo

Perm

Palermo Etna

Tchaikovsky

Agrigento Piazza Armerina

Elabuga

Gæsternes vurdering: UKRAINE

Savoca Taormina Catania Siracusa

4,1 ud af 5

Fra Ural til mægtige Moskva

Langtidsferie på Sicilien

Et enestående flodkrydstogt på Volga fra Europas yderste bastion til hovedstaden Moskva. Med dansk rejseleder, 11 dage

Nyd den smukke ø Sicilien med vilde vulkaner, rig historie og fantastiske landskaber. Med dansk rejseleder, 23 dage

Rejsen begynder ved Europas yderste grænse i storbyen Perm på kanten af Uralbjergene. I behageligt tempo bevæger flodkrydstogtskibet sig vestpå mod Ruslands mægtige hovedstad, og undervejs er der en bred vifte af forskelligartede oplevelser på landet og i storbyer. Vi rejser gennem kultur og historie – fra tatarernes mægtige rige, over Gulag-lejrenes rædsler til et moderne Moskva. Tag med Albatros og vores danske rejseleder på opdagelse gennem et mindre kendt hjørne af Rusland.

I Taormina, der slynger sig smukt op ad bjerget Monte Tauro, bor du i tre uger med base på det dejlige og populære Hotel Ariston. På de inkluderede udflugter skal vi sammen opleve nogle af de små bjergbyer, vi tager ind i landet bag vulkanen Etna og til marked i Randazzo. Desuden arrangerer Albatros’ rejseledere løbende ture ud i det blå, foredragsaftener m.m.

KASAKHSTAN

DAGSPROGRAM VED KØB AF UDFLUGTSPAKKE: 1 Afrejse fra København mod Perm.

2 Ankomst til Perm. Orienterende byrundtur og check-in på skibet. 3 Perm. Besøg ved Gulaglejr. 4 Tjajkovskij. Kalashnikov-museet. 5 Elabuga. Byrundtur. 6 Kazan. Byrundtur i tatarernes hovedstad. 7 Nizjnij Novgorod. Byrundtur inkl. besøg på byens Kreml.

8 Pljos. Spadseretur i hyggelige landsbyomgivelser og bustur til byen Suzdal. 9 Kostroma. Byrundtur og museet for træarkitektur. 10 Uglitj. Byvandring inkl. Blodskirken og Kreml. 11 Moskva. Byrundtur med Novodjevitjij-klostrets kirkegård og Den Røde Plads. Metrotur og Moskva i aftenlys. 12 Moskva og hjemrejse.

Afrejse fra København 1/10 2018 fra kr.

Udflugtspakke kr. 1.698,-

9.998,-

Prisen inkluderer: Dansk rejseleder • Fly Kbh. – Perm og Moskva – Kbh. • Udflugter jf. program • Transport fra lufthavn til skib i Perm og fra skib til lufthavn i Moskva • 10 nætters krydstogt på MS Princess Anabella i delt dobbeltkahyt på Main-dæk • Helpension om bord • Skatter og afgifter

DAGSPROGRAM: 1 København – Catania. Videre mod Taormina. 2 Byrundtur i Taormina. 3 Fri til egne eventyr. 4 Udflugt til Giardini-Naxos, Savoca og Castelmola.

5 Fri til afslapning og oplevelser på egen hånd. 6 Udflugt til barokbyen Catania.

7 Fri til egne eventyr. 8 Mulighed for udflugt til vulkanen Etna (tilkøb). 9 Udflugt til markedet i Randazzo m. typisk siciliansk frokost. 10 Dejlig dag til oplevelser på egen hånd. 11 Mulighed for udflugt til Palermo (tilkøb). 12 Ledig dag til eventyr og oplevelser på egen hånd. 13 Mulighed for udflugt til Piazza Armerina og Tempeldalen i Agrigento (tilkøb). 14 Fri til afslapning og oplevelser på egen hånd. 15 Mulighed for udflugt til Siracusa (tilkøb). 16-22 Fri til afslapning og oplevelser på egen hånd.

23 Catania – København.

Afrejse fra København 3/11 2018 fra kr.

13.498,-

Prisen inkluderer: Dansk rejseleder • Fly Kbh. – Catania og Palermo – Kbh. • Byrundtur i Taormina og Mazzarò • Udflugter: markedet i Randazzo m. typisk siciliansk frokost, til Savoca og til Castelmola • Indkvartering på Hotel Ariston i delt dobbeltværelse • Halvpension på hotellet (morgenmad/middag) • Skatter og afgifter

Ved bestilling, oplys venligt annoncekode: KD

Med Med forbehold trykfejl udsolgte afgange forbeholdfor for trykfejl og og udsolgte afgange

RUSLAND

Afrejse 25/10 2018 og 17/1 2019

14 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. april 2018

0 Sig nej til altid at have travlt. Gå en tur i dit eget tempo, og du mærker nærvær og taknemmelighed, mener Anna Skyggebjerg, som har skrevet en hyldest til dét at gå tur.

Glæden ved at sætte den ene fod foran den anden

Efter årtier med højintens motion som crossfit, spinning og zumba er gåturen på vej tilbage som sundhed for krop og hjerne, mener Anna Skyggebjerg, som har udgivet bogen ”Gå tur” AF TINE MARIA WINTHER winther@k.dk

Gåture er ikke kun et spørgsmål om at motionere og holde sig i form. Det at sætte den ene fod foran den anden har også en eksistentiel dimension, som igennem årtusinder er blevet dyrket af filosoffer som Aristoteles, Augustin, Nietzsche og Kierkegaard.

Ligesom videnskabsmænd og digtere – Alexander von Humbolt, vennerne Goethe og Schiller, Arthur Rimbaud og Henry David Thoreau for at nævne en håndfuld – har koblet gåture sammen med tankevirksomhed.

Men også mindre ånder kan have stor glæde af at lade hjernen arbejde eller tankerne flyve i forbindelse med det at sætte den ene fod foran den anden.

I sin bog skriver magister i litteraturhistorie og forfatter Anna Skyggebjerg om gåturens anatomi – historisk, litterært og tidskritisk. Og personligt taler hun for at genfinde gåturens væsen: ”Fordi man kan lide at gå, og ikke fordi man vil opnå et bestemt udslag på sit pulsur. For så går man glip af rigtig mange af de fine oplevelser, man kan blive givet af at gå en tur.”

I en verden, hvor der er fart på alting og krav om, at vi hele tiden bliver bedre, hurtigere og stærkere, er det at gå en tur bare for at gå en tur i virkeligheden nærmest en radikal handling, mener forfatteren – en modstandsbevægelse mod altid at have travlt og skulle nå et mål.

2 ”Gåturen kan noget, som ikke mange andre motionsformer kan. Nemlig give ro, nærvær, en fornemmelse af taknemmelighed og en pause, hvor vi glemmer os selv,” siger Anna Skyggebjerg. – Begge foto: Leif Tuxen.

Bogen ”Gå tur” udkom i marts og er en i rækken af bøger, der de seneste år og på den ene eller anden måde hylder det at gå.

Måske som reaktion på nogle årtier, hvor bevægelse og motion har været sat i system med fitness, crossfit, zumba og halv- eller helmaratonløb. ”De fleste mennesker lever travle liv og har sandsynligvis prøvet forskellige måder, hvorpå de kunne få mere ro i tilværelsen. Men ofte bliver de løsninger igen noget, man skal gøre. Møde op til dit og dat eller huske at gå i fitness, og det giver bare endnu mere stress. Her er det at gå ret fænomenalt,” siger Anna Skyggebjerg.

At gåturen er tilbage med fornyet kraft, mener hun sker, fordi vi havde brug for det. ”Det er lidt med gåturene som med MeToo og TimesUp. Det sker, fordi vi har brug for det.”

Turene behøver ikke være villede vandreture, mener forfatteren. ”Bare det at gå til arbejde eller derhen, hvor man alligevel skulle, frem for at cykle eller tage bussen, vil med det samme give en ro uden den det-har-jeg-ikketid-til-tanke, man kan få, hvis man skal pakke taske til fitnesscentret, klæde om sammen med alle de aflange typer, træne, bade, pakke tasken igen og cykle hjem med vådt hår. Jeg vil ikke tale dårligt om den måde at motionere på, men lige så stille kan de blive til endnu et projekt,” siger Anna Skyggebjerg, som fore-

Anna Skyggebjerg 3 Født 1962.

Magister i litteraturhistorie. Forfatter til flere bestsellere, blandt andet ”Introvert” fra 2013.

trækker den enkelthed, der ligger i at tage sine flade sko på og gå ud ad hoveddøren. ”Gåturen kan noget, som ikke mange andre motionsformer kan. Nemlig give ro, nærvær, en fornemmelse af taknemmelighed og en pause, hvor vi glemmer os selv. Det er det, vi alle sammen savner, men ikke altid ved, hvordan vi skal få ind i vores liv, og så er det i virkeligheden så enkelt som at sætte den ene fod foran den anden,” siger Anna Skyggebjerg, som tror, at ”der er rigtig mange, der har fundet ud af, at vi er gået over åen efter vand, når vi motionerer”.

Hvordan går hun selv tur?

Med hovedet fuld af tanker eller netop ikke? ”Nogle gange beslutter jeg bevidst, at jeg vil tænke det og det

igennem, fordi der er noget i mit liv, der trænger til et kritisk eftersyn. Det er gåture nemlig gode til. Men generelt prøver jeg at være mere end at tænke, når jeg går. På mange af mine ture er der forbilledligt lidt hjerneaktivitet. At blive tømt for tankemylder er en af de store glæder ved at gå tur.”

Man kan gå sammen med andre, og man kan gå for sig selv.

Men begge dele bidrager til fysisk og mental velvære, mener forfatteren, som bliver glad, når hun på de store familiefrokostdage ser hele selskabet gå tur i stedet for at sidde om bordet i fire-fem timer. ”Når man går sammen mange, placerer man sig lidt forskelligt og ikke nødvendigvis sådan, som man sad omkring bordet.

Det er en vidunderlig måde at tale sammen på, fordi der er en særlig intimitet mellem mennesker, der går. Det har noget at gøre med, at man ikke har konstant øjenkontakt. Det giver fortrolighed,” siger hun, og kommer til at tænke på Søren Kier-

kegaard, som på sine daglige gåture inddrog dem, han mødte ”i sin cirkel”. ”Han havde den vane, at han stoppede mennesker på sin vej og indledte samtaler. Han kaldte det sit menneskebad. Det er netop det, der sker, når man går og taler med andre mennesker – der slås en cirkel om de talende, uden for hvilken der intet er, og inden for hvilken der er en helt særlig intimitet, som gåturens magi udvirker.”

Lavpraktisk kan de også åbne for kommunikationen med lukkede teenagere. ”At gå sammen uden alt for megen øjenkontakt er en genial måde at skabe et trygt rum på og få tungen på gled,” mener Anna Skyggebjerg, som først og fremmest har skrevet bogen for at give glæden ved at gå tur videre. ”Men også for at give gåturen mere kredit. For nogen har den fået ry af at være noget, man gør, hvis man ikke kan andet.

Det synes jeg er uretfærdigt, for det er en helt vidunderlig aktivitet, som netop rummer muligheden for at få noget af det dybe, vi mangler i livet.”

Det strider mod gåturens ånd at være et udstyrsstykke. Der skal netop ikke noget særligt til, og man behøver ikke købe noget for at komme i gang. At gå knytter ikke an til forbrug og pengebrug. Alle med nogenlunde fodtøj kan være med, her er ingen finere end andre: I sin essens er det at gå fordringsløst, næsten J asketisk.

Stjernestunder NYHED 2018

Juliana Grand Oase 13,0 m2

Antracit/sort • Inkl. fundament og integreret hylde • SPAR 5.348 kr • KAMPAGNEPRIS 37.999 kr Glæden ved at se nyt liv spire og vokse varer hele livet.

Drivhuset er det sted, hvor du i ro og mag kan tage hånd om dagens nære opgaver. Lad Grand Oase være dit frirum, hvor dagen får nyt liv.

De dobbelte stalddøre i husets langside giver luft, let tilgængelighed og imødekommenhed. Sidehøjden på næsten to meter og tagets pyramideformede konstruktion giver mange muligheder. Du kan nemt dyrke grønsager i den ene side og have siddeområde i den anden – og samtidig have lige let adgang til begge dele.

Drivhusliv og glæden ved det, der gror, har ingen alder. Lad børnene høste deres egne afgrøder fra de er små. Lad dem opleve sundheden og mulighederne fra ’jord til bord’.

Tag børn og børnebørn med i Grand Oase.

Vi har butikker tæt på dig.

Find os på drivhuscenter.dk

Bestil katalog på brochure.drivhuscenter.dk eller scan kode

16 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. april 2018

Det er sundt at være i tvivl om, hvad man egentlig vil som 51-årig Naja Bech kunne ikke længere stå inde for sit arbejde i sundhedsvæsenet og tog orlov for at finde ud af, hvilken vej hun skulle gå for at få arbejdsglæden tilbage. Nu er hun tilbage på skolebænken, og alle døre står åbne.

Det er lidt af en øjenåbnende kæberasler FORTALT TIL LARS HENRIKSEN henriksen@k.dk

Jeg har arbejdet i sundhedsvæsenet hele mit voksne liv. Først som sygehjælper i mange år, siden som social- og sundhedsassistent – senest på et plejecenter i Odsherred, hvor jeg bor. Og år efter år har jeg set og mærket, hvordan der er blevet strammet og beskåret overalt. Jeg er uddannet til at give syge og ældre mennesker en højere livskvalitet i hverdagen, men det blev stadig mere svært at gøre. Hver dag måtte jeg gå fra folk, der var kede af det, fordi jeg ikke havde tid til at blive. Hver dag måtte jeg sige nej til det ene og det andet.

Engang kunne vi nå at lære de ældre at tage tøj på selv, og vi lavede mad sammen med dem, men alt det er strengt forbudt nu. Det er minimumsomsorg, og selv minimum skal klares på ingen tid.

Til sidst syntes jeg, at vi alle løb så stærkt, at jeg mistede min arbejdsglæde. Jeg følte ikke længere, at jeg kunne gøre arbejdet ordentligt, og så kunne jeg ikke stå inde for det. Der var ikke engang tid til, at jeg kunne drage omsorg for mine kolleger. Var der en, som ikke mødte på arbejde, nåede vi aldrig at snakke om, hvorvidt der mon var noget galt.

Desuden var jeg træt af, at mit fag sjældent bliver anerkendt, heller ikke lønmæssigt. Så i sommeren 2017 tog jeg et års selvbetalt orlov for at finde ud af, hvad jeg egentlig ville med resten af mit arbejdsliv. Jeg var jo kun 50 år og havde gjort op med mig selv, at hvis jeg var utilfreds, var det mit eget ansvar at ændre på situationen.

Det er jo ikke alle, der bare kan tage orlov. Enten har de ikke råd, eller måske føler de sig ikke sikre på, at der stadig er et job, når de vender tilbage. For mig var det muligt, fordi vi bor ret billigt, og fordi min mand har et godt job som it-programmør.

Desuden havde jeg sparet lidt op. Og så er jeg i en branche, hvor det ikke er så svært at finde et nyt job, hvis det gamle forsvinder. Desuden var det en del af min plan at begynde at læse igen for at udvide mine muligheder for at få en helt anden slags arbejde, og i de perioder, hvor jeg læser, kan jeg få SU. Min familie og venner har været meget støttende. Mine børn, der alle er voksne og flyttet hjemmefra, sagde: ”Bare kast dig ud i det, mor.” Min mand gennem 30 år var også helt med på den, selvom det selvfølgelig betød, at vi ville få færre penge mellem hænderne. Han kunne

0 51-årige Naja Bech har taget orlov uden at vide, hvad hun nu vil. Hun tager enkeltfag i matematik og kemi, men alt er åbent, og det er nervepirrende, men også frisættende, synes hun. Og så føles det sundt at ryste posen af muligheder, så hun ikke bare ender som et gammelt brokkehoved, der aldrig gjorde noget ved sin utilfredshed.

– Foto: Emil Kastrup Andersen.

godt mærke, at jeg ikke længere var stolt af det, jeg stod op til hver dag, og den drivkraft er langt vigtigere end penge.

Nu er der så gået godt et halvt år af min orlov, og jeg har læst matematik på A-niveau og kemi på B-niveau. De fag har altid interesseret mig, og så havde jeg en idé om, at jeg gerne ville være ingeniør i bioteknologi. Det er ret meget i den modsatte grøft af, hvad jeg har arbejdet med indtil nu, og det er også meningen. Jeg kan mærke, at min kvote for at arbejde med omsorg over for andre er brugt op, så et meget konkret job, der ikke har direkte med mennesker at gøre, tror jeg vil passe mig fint.

Jeg begyndte på uddannelsen, men stoppede igen efter tre uger. Det var simpelthen for svært rent fagligt. Der var for megen viden, jeg manglede, og så var studiemiljøet helt anderledes end dengang, jeg sidst sad på skolebænken. Det var dejligt at være tilbage og bruge hovedet igen på den måde, men det var barskt, for alt handlede om høje karakterer hos de unge, og der var ikke megen plads til at hjælpe hinanden. Jeg blev virkelig overrasket over deres målrettethed og de konsekvenser – sociale og menneskelige – det har at være så ensporet.

Så lige nu er jeg faktisk i tvivl om, hvad jeg vil. Sådan rigtigt i tvivl. Jeg har lovet mig selv, at jeg ikke vil tilbage til mit gamle fag. Det ved jeg jo, hvad er, og

det vil ikke føles som et skridt frem. Men jeg ved ikke engang, om jeg skal vælge et håndværk eller et mere intellektuelt fag, så banen er ret åben, og det giver mig en intens følelse af frihed – blandet med en vis rastløshed, for hvordan kommer jeg videre?

Jeg har aldrig i mit liv været i sådan en situation før, hvor jeg skulle vælge mellem så mange åbne døre. Jeg har nok mest bare fulgt lidt med strømmen, men nu er det mig, der har rorpinden.

Jeg tænker, at det er meget sundt for mig at være så meget i tvivl om, hvad jeg skal bruge resten af mit arbejdsliv på. Jeg er jo nødt til at definere mig selv på ny og spørge: Hvad kan jeg egentlig? Hvad vil jeg egentlig?

Den slags spørgsmål har ført til flere erkendelser. En af de vigtigste er, at uanset hvilken vej, jeg går, skal jeg blive bedre til at sige ”pyt”. Som mange andre i min generation har jeg altid gerne villet gøre mit arbejde perfekt, men i dag skal alting gå så stærkt, og man er nødt til at gå på så mange kompromiser, at man slider sig selv op, hvis man holder for hårdt fast om den perfektionisme. Jeg kunne nå at blive frustreret over 100 forskellige ting på en helt almindelig arbejdsdag, og sådan skal resten af mit arbejdsliv ikke være.

Det gode er, at jeg har nogenlunde styr på mig selv. Jeg behøver ikke bruge dette fjumreår på

Tre gode råd fra Naja Bech 3 1. Tro nok på dig selv til at tage ansvaret for at ændre retning på dit (arbejds)liv, hvis du ikke er tilfreds med det. Der er brokkehoveder nok i verden, som ingenting gør.

3 2. Spørg dig selv, hvad der skal til, før du kan skabe nye muligheder for dig selv. Hvem kan hjælpe dig til at nå målet?

Måske kan en coach, en ven eller en studievejleder være den rigtige.

3 3. Få styr på økonomien, inden du tager springet. Kan du leve af eksempelvis SU og et studiejob? Er du villig til det? Er du villig til at låne penge eller skifte bolig eller bil. Og måske vigtigst: Er du villig til at reducere dit forbrug? Forbered i det hele taget orloven grundigt: Ansøg om orlov i god tid. Ansøg om uddannelse på forhånd, hvis du vil den vej. Og tal grundigt med din partner.

at finde ud af, hvem jeg er, jeg skal bare finde ud af, hvad jeg skal lave. Det er nu også svært nok. Jeg er misundelig på dem, der bare kender deres retning.

Min mand er en af dem. Han lever af sin hobby, men jeg elsker allermest at se ting gro. Og jeg elsker at forstå kemien bagved, men hvordan lever jeg af det?

Til juli er mit år gået. Jeg overvejer at gå til en erhvervscoach, for jeg er nødt til at finde min retning. Indtil da nyder jeg følelsen af at være faldet mere til ro i mig selv (undtagen op til mine eksaminer).

Jeg føler også en større livsværdi, uden jeg lige kan sætte fingeren på, hvordan det kommer til udtryk. Måske er det, at jeg kan trække vejret på en anden måde nu, og den fornemmelse vil jeg forsøge at holde fast i i mit nye arbejdsliv. Men uanset hvordan det hele ender, er jeg glad for, at jeg stoppede op og gav mig selv lov til at føle efter, hvad jeg vil bruge resten af mit arbejdsliv på. Jeg er overbevist om, at det bliver et skridt fremad.

J

Kriste

Testpersoner søges!

Vil du teste diskrete høreapparater?

Det er gratis & uforpligtende!

AudioNova søger personer til test af vores nye høreapparater.

Testen starter med en høreprøve og afsluttes med besvarelse af et spørgeskema. Det er gratis og uforpligtende at deltage i testen.

Deltagelse i testen forudsætter, at du er fyldt 18 år, bor i Danmark, formoder du har et høretab, samt at du enten ikke har høreapparater eller har apparater, som er mere end 3½ år.

Test høreapparater for AudioNova og få: • En gratis og uforpligtende høretest • Professionel vejledning • 14 dages gratis prøve af høreapparater

Resultater fra AudioNovas brugertest* af Selectic • 7 ud af 10 oplever en øget forståelse i én til én samtale • 8 ud af 10 oplever en forbedret lydkvalitet med høreapparater • 8 ud af 10 har været meget tilfredse med apparaternes størrelse * Over 2300 eksisterende og nye høreapparatsbrugere har deltaget i testen af Selectic høreapparater i løbet af 2017. 51% af testpersonerne er under 70 år.

Testen er foretaget af Audionova.

Tilmeld dig senest den 30. april 2018

Ring 70 60 60 56 Du finder AudioNova Hørecenter i hele landet og på www.audionova.dk

18 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. april 2018

Alder er en begrænsning, og jeg vil ikke sættes i bås Margrethe Brems kunne være gået på pension, da hun sagde op som gymnasielærer i 2007. Men i dag laver hun finurlige unikke halskæder, for det handler om at bevare glæden og kreativiteten uanset alder at hun har fortrudt, at hun har solgt et smykke. ”Men så siger Poul: ’Altså hvad vil du? Vil du sælge eller ej?’. Og det kan jeg godt se. Men jeg lægger virkelig noget tid i hvert enkelt smykke, og så kommer det til at betyde noget for mig,” siger hun.

AF KAREN SOFIE EGEBO egebo@k.dk

Rummet er ikke særlig stort, men der er utallige ting at gå på opdagelse i. På hver side er reoler fra gulv til loft spækket med bøger og plakater og små æsker med materialer. ”Klovne” står der på én æske. ”Biler”, ”Kvaster”, ”Kapsler”, ”Mini-dukker” står der på andre. Og så er der bøgerne. De fleste handler om fransk, fransk historie, franske gloser, italiensk, italiensk historie, italienske gloser. Paris og Rom. Mapper med undervisningsmateriale.

Margrethe Brems har boet flere år i Paris og Rom og var i mange år fransk-, italiensk- og latinlærer på Espergærde Gymnasium i Nordsjælland. Men da en reform ændrede omstændighederne for hendes undervisning, sagde hun op. Siden 2007 har hun således haft arbejdsplads i hjemmet i København, en gammel herskabslejlighed lige bag Nyhavn, som hun deler med sin mand, billedhuggeren Poul Isbak. Her laver hun kunstfærdige og idérige halskæder under navnet Donna Unica.

Navnet betyder ”unik kvinde” på italiensk og hentyder til, at der kun findes én af hver halskæde.

Når Margrethe Brems sidder og laver sine smykker ved det lille skrivebord mellem sine franske og italienske bøger, sidder hun på en måde i sin livshistorie. Ud fra hver reol hænger et flag: et italiensk og et fransk. Og det var da også i hendes liv som gymnasielærer, at idéen med at lave halskæder dukkede op. ”Jeg har altid været til farver, men på gymnasiet gik jeg altid kun i sort, og det var der en bestemt grund til. Jeg ville ikke have, at min person skulle distrahere undervisningen. Men det blev kedeligt med årene, så jeg fandt på at have nogle sjove smykker på. Det begyndte med temasmykker: Hvis vi læste eventyr, havde jeg en kæde på med eventyrfigurer, Pinocchio i træ, for eksempel. Hvis vi skulle indstudere talord, havde jeg en kæde på med tal eller dominobrikker om håndleddet. Efterhånden blev det så mere og mere,” siger hun.

Nogle af Margrethe Brems’ smykker er udstillet på væggene i den lange gang i lejligheden, side om side med fotografier af halskæderne på modeller, hvoraf nogle er tidligere elever fra tiden på gymnasiet. Alle halskæder har et finurligt navn og en sjov inspiration, og hun bruger sin fortid som lærer og sin interesse for litteratur og for det romanske i smykkerne. Som halskæden med ”Den lille prins”,

0 ”Jeg har ikke haft nogen alder, siden jeg blev 30, for det er hele vejen igennem en begrænsning.

Jeg vil ikke sættes i bås.

For mig er der ikke konkrete aldre, det hele flyder ud i ét,” siger Margrethe Brems. – Foto: Jens Welding Øllgaard.

der hedder ”Det væsentlige er usynligt for øjnene”. Idéerne kommer spontant og kan dukke op ved at se et materiale eller nogle farver.

Et af hendes yndlingssmykker er halskæden ”De Sardiske Vande”. Det er lavet af papir i blå og grøn, der er foldet, så det nærmest vrider sig, når kroppen bevæger sig under det. ”Hvert år er Poul og jeg en måned på Sardinien i juli. Vandet er så blåt og grønt, det er helt fantastisk. Når jeg så er kommet hjem med flyet og står og venter på bagagen i Københavns Lufthavn, har jeg tit været meget fascineret af båndet, der kører lige og så drejer lige pludselig. Hvordan er det lavet, så det både kan køre lige og dreje? Jeg har tit stået og undersøgt det, så folk troede, at jeg var tosset. Men det har inspireret mig til det smykke, for papiret er foldet, så det kan sno

sig som bagagebåndet,” siger hun.

Med sit store, sorte hår, sin store latter og sine stærke farver – en gul striktrøje og den stærkt grønne ”De Sardiske Vande” – er Margrethe Brems ikke en kvinde, der går i ét med tapetet.

Og sådan er hendes kunder heller ikke. ”De kvinder, der har købt indtil nu, er ofte kvinder, der i forvejen har en masse guld og sølv og diamanter, og som synes, det er sjovt at have noget anderledes på og noget, andre ikke har.

Jeg har det selv sådan, at jeg ikke har lyst til at møde op til en fest, og så er der fire andre kvinder med det samme på.” Hun har ofte svært ved at skille sig af med halskæderne, da hun bruger op til flere uger på en enkelt.

Det er sket, at hun flere gange nær er løbet efter en kunde på vej ned ad trapperne for at sige,

Hun ser kreativiteten som det største aktiv ved sit liv efter gymnasiet. ”Man går ind i en anden verden og lukker alt andet ude.

Man bliver så optaget af, hvordan man skal lave dét smykke, eller hvordan man skal sno noget, så det bliver helt rigtigt, så man bruger faktisk sit hoved.

Nogle gange kan jeg spise en halv æske chokolade, fordi jeg bruger så megen energi. Der er mange, som ikke kan udnytte den fantastiske tid, det er at være senior. Man får en frihed til at lave nogle ting, man ikke kunne før. Men mange har travlt med at brokke sig over skavanker i stedet for at være taknemmelige over det, der er,” siger hun. ”Det er så vigtigt at have glæden i sit liv og være sig bevidst om den. Og hvis man ikke har glæden naturligt, må man narre naturen lidt. Så må man sætte sig ned og skrive, hvad der gør en glad. Man skal ikke tænke på det med, at man skal dø. Et godt ord siger, at enhver dag har nok i sin plage, og for mig ligger der det i det, at det ikke er meningen, at vi skal leve i fremtiden.

Lev i nuet og lad være med at bruge tid på at fortryde ting, du alligevel ikke kan lave om,” siger hun.

På samme måde siger hun heller ikke sin alder. For hende er det en begrænsning, en måde at putte mennesker i båse på. ”Da jeg var 20, sagde min far, at jeg måtte se at blive voksen.

Da jeg var 30, sagde han det samme. Men jeg har ikke haft nogen alder, siden jeg blev 30, for det er hele vejen igennem en begrænsning. Jeg vil ikke sættes i bås. For mig er der ikke konkrete aldre, det hele flyder ud i ét. For jeg synes, det er forventninger; folk forventer, at du opfører dig på en bestemt måde efter din alder, og hvis der er noget, jeg hader, er det forventninger. Det gør bare, at man bliver bange og usikker og utryg, og det gider jeg ikke spilde tid på,” siger hun.

Hun sætter benene op på bordet i sit arbejdsværelse. Lyset spiller i det viltre sorte hår, og hun læner hovedet tilbage og kigger ud på den grå himmel.

Selvom hun er glad for at kunne hellige sin tid til smykkerne og have friheden til at gøre, som hun vil, var det en sorg at sige op på gymnasiet. Margrethe

Brems ville gerne have fortsat 10 år mere med det gamle system.

Hun var aldrig lærer for pengenes skyld, men for eleverne og glæden ved at kunne lære fra sig. Derfor slog det også så hårdt, da en reform med hyppig kontrol og opskrivning af timer og kroner og øre ved hver enkelt overarbejdstime for Margrethe Brems trak passionen ud af undervisningen. ”Hvis der var noget, jeg syntes var spændende at lave for eleverne, var jeg ligeglad med, om jeg fik timer for det eller ej. Men så blev jeg lidt en skruebrækker, syntes mine kolleger, og de var efter mig med, at jeg skulle skrive op, når jeg havde eleverne hjemme til italiensk-aften. Jeg kunne ikke holde ud, at det hele skulle være så kontrolleret, for så gik gejsten lidt af det hele,” siger hun.

Da hun sagde op, havde hun lavet en halskæde til lejligheden. ”Au revoir” hed den. Den er lavet af små cirkler farvet papir fra skolens kopimaskine. Den minder hende om den farverige tid som gymnasielærer, og samtidig markerer den overgangen til noget nyt. Nu kunne hun lave Donna Unica på fuld tid.

Tidligere kunne hun godt være bange for at vise sine smykker frem. ”Al kunstnerisk arbejde er noget meget personligt, og man er sårbar, når man viser det frem.

For hvis det bliver modtaget negativt, føler man, at det er et personligt nederlag. Men det er jeg kommet over, for folk må tage det eller lade være. Jeg laver det, jeg har lyst til, og kan selv stå inde for det, og hvis nogen ikke synes om det, er det fint. Livet er for kort til at bekymre sig J om dét.”

Donna Unicas halskæder 3 Tal-leg: Et målebånd er klippet i stykker og sat sammen på nye måder.

3 Magi i luften: Tarotkort, der er snoet til små cirkelvifter.

3 Da cigaretten gik op i røg: Træcigaretter på en snor, som er lavet til en ven, der var vred over de nye rygeregler.

3 Indpiskeren: Små piskeris på en snor med sorte trækugler i. Det smykke tog hun ofte på, når eleverne skulle lære grammatik, deraf navnet.

K

STORE OPLEVELSER med dansk rejseleder

Stadig pladser foråret i K

lik riisrejisned på r.dk

Tyskland

Italien

DRESDEN

CELLE

TOSCANA

GARDASØEN

Skøn forårs- og sommerrejse hvor du både oplever den elegante by Dresden, og skøn og særpræget natur i Spreewald og Sachsisk Schweiz. Busrejse, hotel, halvpension, dejlige udflugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs fx 23/4, 21/5, 4/6, 11/6, 2/7, 16/7, 30/7, 13/8.

Dejlig ferie til hyggelige Celle i Nordtyskland. Her er torve, bindingsværkidyl og smuk natur ved Lüneburger Heide. Celle Slot skal vi naturligvis også se. Busrejse, godt hotel , halvpension, udflugter og dansk rejseleder er inkluderet.

Rejs 10/5, 4/6, 2/7, 6/8, 10/9.

Flot sommerrejse til det smukke, lune Toscana med olivenlunde, pinjer, laurbærtræer, cypresser og alle vinmarkerne. Busrejse, hyggeligt hotel med halvpension, spændende udflugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs fx 21/4, 5/5, 19/5, 26/5, 2/6, 9/6, 16/6, 23/6, 30/6, 7/7.

Dejlig ferie til skønne, lune Gardasøen. Her er alt til en afslappende ferie: klart vand, behageligt klima og hyggelig atmosfære. Busrejse, lækkert hotel med halvpension, udflugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs fx 21/4, 5/5, 12/5, 30/6, 7/7, 21/7, 28/7, 25/8, 1/9.

5 dage. Fra kr. . . . 3.495,-

4 dage. Fra kr. . .

3.095,-

9 dage. Fra kr. . . . 5.295,-

9 dage. Fra kr. . . . 5.595,-

Oberammergau

KORSIKA

NORMANDIET

PASSIONSSPIL 2020

Fantastisk rundrejse på Korsika med masser af unikke oplevelser, rig kulturhistorie, flot natur og skønne havnebyer. Busrejse, rundrejse, gode turistklassehoteller, halvpension, udflugter og dansk rejseleder er inkluderet Rejs 20/5 el. 2/9.

Flot rejse til et billedskønt landskab. Oplev bl.a. D-dags kysten, Mont Saint Michel, Bayeux, Caen, Rouen og mange andre steder på denne smukke og historiske rejse.

Busrejse, dansk rejseleder, udflugter og hotel m. morgenmad er inkl.

Rejs 13/5, 1/7, 5/8, 9/9.

Så har vi fornøjelsen at præsentere vores rejser til Passionsspillet i Oberammergau i 2020. Kom med og oplev en helt særlig begivenhed, der kun kan opleves hvert 10. år.

Hen mod 2000 medvirkende opfører på fem timer, på den imponerende friluftsscene, beretningen om Jesus fra Nazareth.

12 dage. Fra kr.

11.795,-

7 dage. Fra kr. . . . 4.795,-

Buskørsel, dansk rejseleder, godt hotel med morgenmad, 3 x middag og kategori 1 billet til Passionsspillet er inkluderet.

Afrejse: Mange datoer fra maj til september 2020.

5 dage. Fra kr. . . 6.995,-

Gratisng

påstignianved 48 d r ske bye

Tlf. 7011 4711 - www.riisrejser.dk

GODT REJSESELSKAB

Forbehold for trykfejl og udsolgte afgange

Frankrig

BEST ALLE IL REDE NU!

20 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. april 2018 3 Kirsten Sillehoved har rejst over det meste af verden og boet i USA som ung. For hende er det ikke skræmmende at rejse alene, selvom man har passeret de 60 år.

– Privatfoto.

Man behøver ikke at have en rejsepartner for at opleve noget Kirsten Sillehoved har rejst over det meste af verden, ofte alene. Og selvom hun er enke, vil hun stadig gerne rejse.

Rejsebureauerne har fået øjnene op for de ældre, der gerne vil rejse alene – sammen med andre AF KAREN SOFIE EGEBO egebo@k.dk

Grønland, Svalbard, Antarktis, Cambodia, Vietnam, Kina, USA, Ecuador, Peru, Japan, Sydafrika, Etiopien, Usbekistan.

Det er de lande og områder, Kirsten Sillehoved på stående fod kan huske, hun har besøgt de senere år. Om lidt venter rejser til Myanmar, Kroatien og USA. Rejserne foretages ofte med veninder eller alene. Kirsten Sillehoved er enke, men selvom hendes faste rejsepartner ikke længere er ved hendes side, bremser det hende ikke i at ville opleve verden. På den måde ligner hun en voksende gruppe af ældre rejsende, der rejser alene.

Alene forstået på den måde, at man ikke rejser med en partner, men rejser alene eller tager på en grupperejse med mennesker, man ikke kender.

Spies begyndte at lave sådanne pakkerejser sidste forår som led i et samarbejde med Ældre Sagen. Hos Albatros Rejser, der specialiserer sig i rejser til ældre, har man haft denne type rejser i flere år. For Steen Albrechtsen, der er pressechef i Albatros Rejser, er det helt oplagt. ”De ældre er blevet yngre. Det er ikke længere mormorkjoler og lyserød permanent, men en generation, der gerne vil ud at op-

leve noget. Og så er de mere trygge ved at rejse. Det er en generation, der er vokset op i charteralderen, så dem, der er 80 år i dag, har rejst, siden de var 30 år.

Derfor er de vant til at flyve og komme rundt og opleve og er dermed også mere trygge ved at rejse alene,” forklarer han.

Danskere over 65 år er nogle af dem, der rejser mest i Europa.

Ifølge tal fra Eurostat fra 2016 er det faktisk kun luxembourgere over 65 år, der rejser mere end de danske ældre. Selvom Kirsten Sillehoved, der bor i Korsør og er kiropraktor, er i begyndelsen af 60’erne, tilhører hun altså en generation, der har været vant til at rejse hele livet, og som fortsætter ind i den tredje alder.

Samtidig er antallet af skilsmisser blandt ældre danskere steget de seneste år med 59 procent flere skilsmisser blandt dem over 60 år i 2016 sammenlignet med 2010.

Men selvom man bliver alene som ældre, rejser man stadig.

Det fortæller Anne Leonora Blaakilde, der er kulturforsker og konsulent i Region Sjælland. ”Selvom vi lever med nogle fastlagte kulturer, for eksempel en parforholdskultur, hvor man hurtigt kommer til at gøre alting i par, lader generationen sig ikke hæmme af, at flere bliver singler. Så tager man af sted i en gruppe, hvor man kan møde andre, der også er alene. Nogle,

WWDet

er en generation, der er vokset op i charteralderen, så de, der er 80 år i dag, har rejst, siden de var 30 år.

STEEN ALBRECHTSEN, PRESSECHEF I ALBATROS REJSER

der vil det samme kulturelt, hvad enten det er at dyrke golf eller studere andre kulturer.

Derudover er man i dag heller ikke gammel på samme måde, som for 15-20 år siden. Dagens 65-årige kan nærmest det samme nu, som de kunne, da de var unge,” siger hun.

Kirsten Sillehoved var 19 år, da hun første gang rejste alene. Da gik turen til USA, hvor hun boede i fire år for at læse til kiropraktor. Mens hun boede der, besøgte hun 34 stater og blev dermed den mest berejste af dem, hun studerede med. Og da hun skulle tilbage til Danmark, blev hun af et amerikansk par, hun mødte, tilbudt at passe deres klinik ude midt i ingenting i Alaska, mens de var nogle måneder på Hawaii for at komme sig over noget sygdom. Eventyret har Kirsten Sillehoved aldrig sagt nej til, og det er ikke skræmmende for hende at være alene af sted. ”Når du rejser alene, er du nødt til at være sammen med andre. Det tvinger dig til at komme tættere på den kultur, du færdes i, fordi du er nødt til at falde i snak med folk eller spørge om hjælp. Da jeg var i Etiopien, var det lidt skummelt, fordi jeg var den eneste kvinde. Men så aftalte jeg med de andre mænd i vores rejsegruppe, at de skulle banke på min dør, når de

gik, så vi kunne følges af sted på tur. Og i Japan kan det være svært at læse skilte, men de fleste steder er folk søde og hjælpsomme, og hvis du står med et kort, vil de gerne hjælpe,” siger hun.

Hun rejser gerne efter kulturelle oplevelser, for badeferie siger hende ikke noget. Der skal helst være indhold, og derfor vælger hun altid pakkerejser, når hun skal af sted. Både fordi hun på den måde sparer tid på selv at skulle finde ud af at komme fra A til B, og fordi der tit er tilrettelagt et program med informationer om det sted, man rejser. ”Det er fantastisk at have nogen med, der kan fortælle om naturen, dyrene, vejret, traditioner. I Cambodia viste vores guide film hver aften om landets historie, om Fransk Indokina og khmererne. Det var virkelig godt, for ud over at opleve landet kom jeg hjem og havde fået noget viden med, jeg kunne gå og tænke over bagefter,” siger hun.

Det billede genkender Steen Albrechtsen fra Albatros Rejser. ”De ældre, der tager af sted på vores rejser, er nysgerrige og vidende, de læser bøger og avis og vil gerne ind under huden på det, de ser. De er forberedte og stiller gode spørgsmål. De er ikke interesseret i at ligge på stranden, men vil ud at høre om

kirker og kultur. Når vi rejser til for eksempel Toscana eller Grækenland, underviser rejselederne for eksempel i det lokale sprog, gastronomi eller folkedans,” siger han.

Ifølge Anne Leonora Blaakilde hænger det også sammen med, at hver ældregeneration i gennemsnit er højere uddannet end den forrige. ”Der er et større vidensbehov, end der måske var tidligere. De vil gerne have rejser med indhold og opleve noget,” siger hun.

For Kirsten Sillehoved har det givet uvurderlige oplevelser at tage af sted. I Peru havarerede bussen og trillede stille ned til et område, hvor de lokale peruanere inviterede de strandede turister på middag. Her så hun også, hvordan man havde tolket den sidste nadver i kirken i Cusco; på bordet foran Jesus og disciplene var majs og marsvin, for det er den lokale spise. Og selvom hun rejser alene, mangler hun ikke nogen at dele oplevelserne med. ”Der kommer et fællesskab i rejsegruppen, og man deler oplevelserne med dem. Selvom man ikke ses, når man kommer hjem igen, kan man jo nyde samværet, når man er af sted.

Man behøver heller ikke altid at være sammen med andre for at J opleve noget”.

Kris

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til:

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det

❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du har besluttet dig for at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand og rådgivning til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater, der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11 eller på vs@moltke-leth.dk. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på arv@msf.dk

Læger uden Grænser · Strandlodsvej 44, 2 · 2300 København S · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk

22 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. april 2018

Det kræver mod at åbne sig for ny intimitet og kærlighed En pragtfuld film om to enliges samvær beriger og varmer ligesom de nye par, der finder sammen i det virkelige liv

WWDe to ver-

AF LIS M. FREDERIKSEN livogsjael@k.dk

Det var et tilfælde, at jeg kom til at se en film, jeg slet ikke havde planlagt at se.

Men pludselig var den i gang i stedet for den serie, jeg søgte efter på Netflix. Da skuespillerne viste sig at være Jane Fonda og Robert Redford på henholdsvis 79 og 81 år, så måtte jeg lige se, hvad denne nye film handlede om. De to roller i filmen, Addie og Louis, har været naboer gennem mange år. Addie har boet i samme hus med mand og børn i 48 år. De er begge alene, og man forstår, at det har de været ganske længe. Men de kender dårligt nok hinanden. En dag tager Addie mod til sig og går hen til Louis og ringer på døren. Da hun kommer ind i hans stue med det tændte tv som eneste selskab, har hun meget svært ved at få fortalt, hvorfor hun er kommet.

Men endelig kommer det: ”Nætterne er det værste, synes du ikke? Har du lyst til, at vi skal prøve at sove sammen? Altså bare sove sammen. Alt det andet interesserer mig ikke længere.” Tavshed. Lang pause. Filmen er i gang.

På amerikansk hedder filmen ”Our Souls at Night”, direkte oversat ”Vore sjæle om natten”.

De to verdenskendte skuespillere er fremragende, og med deres lidt stive, langsomme bevægelser i kraft af deres egen alder, bliver filmen så overbevisende. I omtalen og seeres anmeldelse af filmen står blandt andet, at den måske er spildt på yngre seere. Men hos ældre seere som mig går den lige i hjertekulen. Efter betænkningstid ringer Louis til Addie og siger, at han gerne vil prøve at sove sammen med hende den næste aften, og han møder op med den tækkelige pyjamas i en brun papirspose.

Det bedste ved gode film og god kunst er det spejl, kunsten kan sætte op foran os, hvor der afslører sig nye sider af tilværelsen og af en selv.

denskendte skuespillere er fremragende, og med deres lidt stive, langsomme bevægelser i kraft af deres egen alder, bliver filmen så overbevisende.

0 Robert Redford og Jane Fonda i ”Our Souls at Night”.

God kunst beriger og udvider ens verdensbillede, og denne film afspejler en virkelighed, som man kan være heldig selv at opleve eller se omkring sig. Flere gange gennem de seneste år har jeg på nært hold kunnet følge traumatiske og ret langvarige sygdomsforløb, som har været ekstremt krævende for den raske ægtefælle. Ud over tabet af ægtefællen mister den efterladte også kys, kærtegn og erotisk samvær, som alle mennesker har behov for.

Forskere taler ligefrem om ”hudsult”, om mangel på berøring, som påvirker ens trivsel og helbred.

Dette og meget mere kan man læse på Ældre Sagens hjemmeside om kærlighed og samvær. Når man finder en ny ven eller en ny kæreste – der findes jo mange varianter af det gode samvær – så melder der sig en masse spørgsmål. Et af de vigtigste er, hvad siger børnene? Nogle børn og børnebørn vil måske glæde sig over, at du har mødt en ny. Men nogle vil måske opleve, at du svigter den far eller mor, de har mistet. Tal åbent med familien.

Lyt til gode råd og prøv at undgå misforståelser i forhold til den nærmeste familie, lyder rådet i Ældre Sagens artikel. Men lad være med at have dårlig samvittighed over at have mødt en ny.

Jeg har selv for nylig oplevet, hvordan total åbenhed om et nyt forhold mellem to omkring de 70 år blev lige så åbent og positivt modtaget af

de voksne børn. Men det modsatte kan sikkert også være tilfældet.

Filmen med Robert Redford og Jane Fonda udvikler sig.

De fortæller hinanden om deres liv, glæder og mange sorger, om svigt og et barns død, ærbart under samme dyne.

De begynder at gå ud at spise sammen. Hun, Addie, insisterer på, at de skal vise sig offentligt i den lille by, hvor snakken går. Hun insisterer en dag på, at Louis skal gå ind ad hoveddøren i stedet for som hidtil at snige sig ind ad bagdøren. I starten er hun den modige. Men han følger trop. Der bliver kigget, og hans mandevenner, som han mødes med jævnligt til en kop kaffe, kommer med lumre hentydninger. Han går og vil ikke høre på dem. En dag foreslår han, at de tager til et fint, gammelt hotel i en større by. Addie klæder sig smukt på, og i en alder af 79 ligner hun stadig en drøm. De danser efter middagen, erotikken blusser op, og forholdet går ind i en ny fase.

Det kræver mod og kan måske virke grænseoverskridende at kaste sig ud i et nyt forhold. Som jeg hørte for nylig: ”(…) og så at skulle vise sig nøgen for en ny mand med mine slappe bryster, lår og mave. Puh ha,” lød det. Men både ældre mænd og kvinder kaster sig heldigvis ind i nye forhold, efter at de er blevet alene. Det er sikkert lidt af et eksperiment for begge parter.

Men hvor er det dejligt, at det sker både på film og i virkeJ ligheden.

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. april 2018

Seniorliv| 23

Den totale forkælelse…

Højskolen blev min skole for livet

Elsker du at fordybe dig med en god bog?

Med en Bookseat kan du slappe af i dine skuldre og arme, mens du læser.

Den 3. maj 1957 begyndte et nyt hold elever på Nørre Nissum Højskole. Siden holdt vandrebreve dem forbundet, og i dag mødes nogle af dem stadig i et helt særligt fællesskab, som 78-årige Grethe Moeslund ikke ville være foruden

Jeg kom 14 dage for sent. De andre 73 piger var for længst i gang med højskoleopholdet, men min far var kommet til at køre sig selv over med vores Ferguson-traktor, og derfor var jeg nødt til at hjælpe lidt ekstra til på gården. Det var lidt ærgerligt, for jeg havde glædet mig.

Min far havde 11 søskende, og mange af dem havde været på Nørre Nissum Høj- og Efterskole. Det var blevet en tradition i familien, som siden gik videre til min datter, og senest er mit ene barnebarn lige kommet hjem fra efterskolen.

Men jeg mødte glad op den dag i maj, noget forsinket, i min sorte kjole med blomster på. Det var i 1957, jeg var 18 år, og de følgende fem måneder blev nogle af de bedste i mit liv.

Det er svært at beskrive, hvad sådan et fællesskab kan gøre ved en. For mig var det overvældende at få så mange tætte venner og have dem omkring mig nærmest døgnet rundt. Der var så meget liv over det hele, og så havde vi virkelig gode undervisere. Jeg husker især vores historielærer, Lindskov Rasmussen, som tog os med til Dybbøl og fortalte om de skæbner, der lå under de mange sten sat for faldne soldater.

Jeg tog kun hjem en enkelt gang under mit ophold, nemlig i sommerferien. Der var

ingen hjemve, jeg var jo omgivet af det, der skulle vise sig at blive venner for livet.

Da vi rejste hver til sit, holdt vi til at begynde med sammen gennem vandrebreve. Jeg tror, næsten alle var med, så vi delte os op i to grupper for at kunne administrere det. På den måde kunne vi følge med i, hvad der skete i de andres liv, og jeg glædede mig altid til at modtage pakken med de mange breve.

Der var selvfølgelig også mange, der mødtes rundt omkring i små grupper, men det var ikke før i 1994, at vi alle mødtes igen efter 37 år. Vi var flere, der havde talt om, at det kunne være hyggeligt, og så inviterede jeg til gudstjeneste i Sunds Kirke, hvor jeg var organist i 20 år. Derefter spiste vi frokost og hyggede os hele dagen.

Vi var vel omkring 30, og alting fandt bare sin naturlige plads igen. Det var harmoni fra første øjeblik, for vi havde jo fulgt hinanden på afstand gennem årene.

Tre år senere til vores 40-årsjubilæum lejede vi en lejrhytte og overnattede, inden vi alle tog til elevfest på skolen. Og til 50-årsjubilæet lejede vi os ind på et hotel og deltog i gudstjenesten i Nørre Nissum Kirke, inden vi igen tog til elevfest sammen. Vi mødes også ind imellem jubilæerne. Så inviterer vi på skift, og det er blevet en tradition, at vi altid mødes til

gudstjeneste i den lokale kirke. Sommeren 2006 blev noget helt særligt. Der var fire fra Færøerne på vores højskoleårgang, og en af dem foreslog, at vi alle tog turen derop.

Så det gjorde vi, og det blev en fantastisk tur.

Sidste sommer var også meget speciel, da vi mødtes først i Grønbæk Kirke og siden hos mig i Ans for at fejre vores 60-årsjubilæum. Det er utroligt, at vi stadig bare er helt på bølgelængde, og jeg tror, at det er, fordi vores bånd til hinanden går så langt tilbage.

Vi har været med hinanden gennem alle livets store begivenheder. Og vi husker så mange ting. Eksempelvis havde en af pigerne tidligere bemærket, at hun stadig kunne huske den kjole, jeg bar første dag på højskolen. Jeg skilte mig jo lidt ud som hende, der først kom senere. Det viste sig, at jeg stadig havde kjolen – den sorte med blomster – og jeg tog den på. Det vakte stor morskab og mange minder.

Jeg besøger stadig skolen af og til, for den har på mange måder fyldt meget i mit liv.

Jeg blev valgt som elevernes repræsentant i repræsentantskabet i sin tid og sad også med i bestyrelsen i 1990’erne.

Også på den måde er den blevet skolen for livet for mig.

Til sommer skal jeg mødes med de andre igen, denne gang i Rønde. Jeg glæder mig.

J

MINUS

50,-

*

i rabat ved køb på www.bookseat.dk - brug rabatkode KD18.

Eller ring på 46 40 12 95 Vejl. pris 299,*Tilbuddet gælder i 7 dage og kun Kristelig Dagblads læsere

Louise Dyring Mbae/Red Barnet

FORTALT TIL LARS HENRIKSEN henriksen@k.dk

En Bookseat passer perfekt til både bøger og tablets, og kan formes efter underlaget, så du får den optimale læsevinkel.

bookseat.dk

Læs mere om fordelene ved en Bookseat - og se de mange farver og mønstre.

GIV LIVET VIDERE Livet er en gave, du kan give videre

Alle børn har ret til at leve – og mere end det. Børn har også ret til omsorg, leg, uddannelse og tryghed. Når du støtter Red Barnet, sikrer du børns ret til at være børn – i Danmark og resten af verden.

Red Barnet er fritaget for at betale boafgift, så vælger du at betænke os i dit testamente, vil hele din gave komme børnene til gode.

Ring til advokat Sys Rovsing fra Rovsving & Gammeljord på 53 73 71 60, og få gratis og uforpligtende rådgivning om, hvordan du kan støtte Red Barnet gennem arv og testamentariske gaver.

0 I 1957 mødte 74 piger hinanden for første gang på højskole i Nørre Nissum. Nogle af dem mødes fortsat og er blevet venner for livet. Billedet er taget til deres 60-årsjubilæum, og Grethe Moeslund står i midten af billedet i den sorte kjole med blomster, som hun også havde på, dengang hun begyndte på højskolen. – Privatfoto.

Du kan også læse mere på: www.redbarnet.dk/stoet/arv-og-testamente

24 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. april 2018

Engang passede han hende – nu passer de på hinanden 92-årige Svend Aage Jensen og hans 26-årige barnebarn Isabella Hedeager blev kendt over hele Danmark, da de flyttede sammen i hans hus i Højbjerg ved Aarhus. De har snart været boet sammen i tre år og mener, at alle kan have brug for hinanden uanset alder AF SARA MAARUP THOMSEN

2 Svend Aage Jensen, 92 år, og Isabella Hedeager, 26 år, tager sammen rundt i Danmark som en del af Morfars World Tour. Her er de i Djurs Sommerland, for Svend Aage Jensens vedkommende for første gang. – Foto: Privat.

thomsen@k.dk

De fire beboere i bofællesskabet i Højbjerg har boet sammen i et år: Isabella Hedeager på 26 år, hendes kæreste, Emil Hald Andersen, hunden Gaia og så hendes morfar, Svend Aage Jensen på 92 år.

Historien om bofællesskabet i den store toetagers murstensvilla i Højbjerg er usædvanlig i en tid, hvor familie for mange er noget, man er i hver sin ende af landet. Og Svend Aage Jensen havde heller ikke mange forventninger til familielivet efter sin hustru Maries død i 2012. Nu var der ikke længere nogen, der havde brug for ham, sagde han.

Men det havde Isabella Hedeager. Hun havde opsagt sin lejlighed i Aarhus og manglede tag over hovedet i en måned. ”Så jeg fik lov til at bo hos Moffe i en måned på sovesofaen i stuen. Da vi var ude for at hente pizzaer en dag, talte vi om, hvor hyggeligt det var at bo sammen, og Moffe sagde, at jeg jo kunne blive, så længe jeg havde lyst,” siger hun. ”Og det gjorde hun så,” siger Svend Aage Jensen og smiler skævt. ”Ja, jeg blev på sofaen i to år,” griner Isabella Hedeager.

Den første uge lavede de en liste over de ting, de gerne ville opleve sammen. Sådan startede deres såkaldte Morfars World Tour. Det var ironisk ment, siger Isabella Hedeager, for de tog jo bare helt almindelige steder hen som til Kalø Slotsruin eller til Marselisborg for at spise is. Men deres Morfars-verdensturné blev kendt over hele Danmark, da TV 2 Østjylland bragte et indslag om den 26-årige og den 92-årige, der har været samboere ad to omgange. Først i de to år, hvor Isabella Hedeager boede på sovesofaen i stuen, og anden gang da hun flyttede ind igen – denne gang i spisestuen og opholdsstuen og sammen med kæresten Emil.

Da Isabella Hedeager skulle præsentere idéen for sin kæreste, havde hun omhyggeligt forberedt en tale. Den indeholdt en række gode argumenter for, hvorfor hun og Emil skulle flytte til Højbjerg – og bo der sammen med hendes 92-årige morfar. ”Jeg snakkede og snakkede.

Men det viste sig, at både Emil og Moffe var nemme at overtale.

Emil sagde bare, ’det lyder da dejligt’. Og Moffe sagde ’har I virkelig lyst til det?’.”

Med tiden er Moffe og Isabellas forhold blevet lidt et blandingsbarn: lidt bedstefar og barnebarn, lidt samboere og lidt rigtig gode venner. Når hun fortæller

0 Isabella Hedeager kom ofte i huset i Højbjerg hos sin morfar, Svend Aage ”Moffe” Jensen. Nu er hun og hendes kæreste flyttet permanent ind. – Foto: Privat.

WWHvis man har den samme forståelse for, hvad der er sjovt, er det lige­ gyldigt, hvor gammel man er.

ISABELLA HEDEAGER

om sit arbejde, fortæller han om, hvordan det går nede i fitnesscenteret, som han kommer i tre gange om ugen. Faktisk er Moffe det travleste medlem af bofællesskabet, siger Isabella Hedeager, og det er ikke til at mærke, at han er 92 år. Måske lige bortset fra det med hukommelsen. ”Jeg husker lidt for dig,” siger hun. ”Ja, det er nødvendigt, for jeg kan ikke huske noget,” siger Svend Aage Jensen.

Vi slår os ned i stuen, hvor Isabella Hedeager og kæresten Emil holder til. En blanding af nye, strømlinede møbler fra Isabella og Emils gamle lejlighed i Aarhus og Svend Aage og Maries gamle nips og møbler fra deres næsten 60 år lange ægteskab.

Engang var det spisestue og opholdsstue, men det blev ikke til så meget ophold i opholdsstuen, for det var et stort hus at bo i alene, siger Svend Aage Jensen. ”Jeg havde det egentlig udmærket, da jeg boede alene.

Men det er noget andet at bo med Isabella. Noget specielt. Vi korresponderer godt sammen,” siger han.

Det bedste ved bofællesskabet er at have en hverdag sammen, siger Isabella Hedeager. ”At vi ikke behøver starte en samtale med at spørge ’hvordan går det så med dig?’, for det ved vi godt i forvejen.”

”Jeg synes, det bedste er, at jeg har nogen at snakke med,” siger Svend Aage Jensen. ”Og jeg har nogen at snakke med. Det går begge veje,” siger Isabella Hedeager.

Hun forstår ikke, at tanken om flergenerationsfamilier ligger os så fjernt. Alle kan have brug for hinanden, og i en hverdag, hvor mange har så travlt, er det kun en fordel med flere hænder. I bofællesskabet står Emil og Isabella for at lave mad, mens Svend Aage Jensen tit tømmer opvaskemaskinen. Og ingen af dem behøver sidde alene i tomme lejligheder eller store huse med haver, der er ved at vokse én over hovedet, siger hun. Derimod er der altid en fornemmelse af, at et andet menneske er lige i nærheden, og der er altid nogen at snakke og spise aftensmad med i køkkenet, der er bofællesskabets omdrejningspunkt. Her har Isabella Hedeager lært at spise sild, og Svend Aage Jensen har lært at spise hotwings med fingrene. ”Det er en sjov ting med Moffe og mad. Nogle gange siger du, ’hvor lækkert, det har jeg aldrig fået før’, og så står Emil og jeg med tomatsuppen og tænker ’skal vi sige det til ham, eller skal vi lade ham få fornøjelsen?’.”

Der bliver spist flere hotwings end sovs og kartofler i Højbjerg,

og det er heller aldrig Svend Aage Jensen, der står for maden, for så ville Isabella og Emil jo bare flytte ud igen, siger han.

Men han savner hverken sovs eller kartofler, og det er bedre og mere varieret kost, end da han boede alene og købte det, de lige havde nede i Føtex. I dag er menuen chili con carne, som Emil er i gang med at lave i køkkenet. ”Det kan jeg godt lide. Og det kan jeg endda godt huske, at jeg har fået før,” siger Svend Aage Jensen.

Vi fortsætter ind i Svend Aage Jensens stue. Her kan han se fodbold og være lidt i fred. Og her tilbragte Isabella Hedeager de første to år, de boede sammen, på sovesofaen. Der sad de klos op og ned ad hinanden hver aften, fortæller hun. Nogle gange så hun Netflix, mens Svend Aage Jensen så noget andet, og andre gange så de film sammen. Deres foretrukne genre er animationsfilm. Da de så animationsfilmen ”Grusomme mig”, var det første gang i 40 år, at Svend Aage Jensen var i biografen. Animationsfilm bliver man ikke for gammel til, mener han. Det er han i hvert fald ikke blevet i en alder af 92 år. ”Det er en humorting, tror jeg,” siger Isabella Hedeager. ”Humor er et universelt sprog.

Hvis man har den samme forstå-

else for, hvad der er sjovt, er det ligegyldigt, hvor gammel man er. Vi kan for eksempel begge to godt lide animationsfilm og at vise id til kassefolkene i Føtex, når vi køber øl.”

Mærker I aldersforskellen?

Svend Aage Jensen breder hænderne vidt ud. ”Så stor forskel er der på os.

Men det fylder ikke så meget.

Jeg går jo ikke rundt og tænker over, at jeg er 92 år, og Isabella er 26.” ”Og vi filtrerer ikke tingene.

Jeg putter ikke sådan et gammelmandsfilter på, når jeg fortæller dig om mit liv. Men det er der mange, der gør over for dig.

Vi synes, det er lidt sjovt, når de siger ’De’ til dig nede i Føtex.”

Svend Aage Jensen nikker. ”Så begynder jeg at føle mig gammel, når de siger ’De’ og ’hr’. til mig. Men jeg er jo egentlig også gammel.” ”Nåh ja,” smiler Isabella Hedeager.

I det modsatte hjørne af stuen på et lille bord står familiebillederne, sort/hvide og blegede af solen. Svend Aage Jensen udpeger et billede af sig selv som ung, billederne af konen, Marie, og et billede af Isabella Hedeager som barn. Han har taget sig af Isabella Hedeager, fra hun var helt lille, og han kunne trække hende rundt i en papkasse, fortæller han. ”Det var mit favoritsted, da jeg var barn,” siger Isabella Hedeager. ”Hvis jeg kunne være her hele efterårsferien, så var det bedst.

Og der kunne godt være gråd og skrig, når min mor insisterede på, at jeg skulle hjem herfra. Og så blev jeg myndig og flyttede hertil permanent,” smiler hun. ”Men jeg savner jo hende dér,” siger Svend Aage Jensen og peger på billedet af sin kone iført brudekjole.

Billedet er taget i 1952, det år, de blev gift. Marie var sygeplejeelev, og Svend Aage Jensen var syg. Han havde blindtarmsbetændelse, og dengang blev man heldigvis indlagt i fem dage, siger han.

Hans kone var fra Sydslesvig og ville blive sendt tilbage til Tyskland, når hun var færdig med studiet. Fremmedpolitiet opfordrede dem til at blive gift så snart som muligt, så det blev de den 26. december 1952, fortæller Svend Aage Jensen. Marie døde den 22. december 2012, fire dage før de ville have haft diamantbryllup. ”Jeres historie er ren Pearl Harbor,” siger Isabella Hedeager. ”Pearl Harbor?”. ”Det er en film. Den må vi se J sammen snart.”

Kris

Sommerferie med oplevelser

Bali, Thailand, Malaysia/Borneo Mauritius, Seychellerne og Maldiverne

2 uger på Hilton Hua Hin fra kr. 10.998

Bali - 2 uger inkl. 5 x udflugter fra kr. 12.498 Bo på 4* Grand Whiz og få 5 udflugter med i prisen.

Bo på dejlige Hilton Resort & Spa, direkte til strand og lige ved byen.

16 dage på Bali og to af Gili-øerne fra kr. 15.798

Ø-hop i Siambugten - 2 uger fra kr. 14.498

Start i det smukke højland omkring Ubud, fortsæt til to af de smukke Gili-

Besøg 3 smukke øer i Thailand Koh Phangan, Koh Tao samt Koh Samui og få

øer med fantastisk snorkling og strande og slut af ved Sanurs strand og by.

smukke strande, fantastisk snorkling og hyggelig by i samme rejse.

Kuala Lumpur og Borneo - 15 dage fra kr. 14.798

Jungle, strand og by - 2 uger fra kr. 14.998

Bo 3 nætter i metropolen Kuala Lumpur og fortsæt til naturskønne

Efter et par dage på Phuket går turen til Elephant Hills i Khao Sok.

Sarawak, Borneo hvor regnskov og strande mødes.

Rejsen afsluttes med skøn badeferie på Koh Samui.

• Vi er et danskejet rejsebureau med mere end 15 års erfaring

• Vi yder personlig service og skræddersyr din rejse efter ønske

laver gode pakkerejser til de bedste priser 7• Vinætter med all-incl. på Maldiverne fra kr. 17.798

5* Mauritius - 7 nætter fra kr. 15.698

Bo 7 nætter på Adaaran Club Rannalhi med all-inclusive og snorkling og

Bo 7 nætter på Sofitel Imperial med havudsigt og halvpension ved den

afslapning som dagens program

fine Flic en Flac strand med cafe-miljø i gå-afstand.

• Vi er naturligvis medlem af rejsegarantifonden nr. 1478

Grupperejser til Østen med dansk rejseleder

Sydvietnam

Farverige templer, flydende markeder og Mekong-deltaet

Balis højland & uberørte kyster

Kom tæt på befolkningen og livet i Mekongdeltaet. Træd i pedalerne,

Oplev Balis uberørte kyst-områder og frodige højland.

sejl ned ad floden eller transportér dig til fods gennem lotus- og ris-

Rejsen inkluderer ophold i Munduk med smukke vandre-

marker til et privat rendez vouz hos guidens bedsteforældre. Og ikke

ture og kokkeskole, efterfulgt af ophold i idylliske

mindst, lad dig inspirere af Anton Le’s blændende historiefortælling.

Pemuteran der er kendt for sine fredelige strande,

De 7 dages rundrejse afsluttes med 7 dages badeferie i Phan Thiet.

smukke natur og marine-nationalpark. Undervejs er der 3 nætters ophold i Munduk, 3 nætter i Pemuteran

09. november 2018 fra kr. 15.498 04. januar 2019 fra kr. 15.998 26. januar 2019 fra kr. 16.498

09. februar 2019 fra 15.998 16. februar 2019 fra 15.998 09. marts 2019 fra kr. 15.498

Se program på vores rundrejser på toptours.dk eller rekvirér den nye rundrejseavis

Ring

70 201 208

og 6 nætter i Sanur.

Rejs 27. oktober 2018 fra kr. 14.498

Autentiske Vietnam Romantiske Hanoi, betagende Halong og historiske Hue Denne umådelig populære Vietnam-rundrejse giver dig et kig bag kulisserne i et land fyldt med spændende kontraster, en begivenhedsrig historie, betagende natur samt imødekommende hjertevarme mennesker.

På denne tur overgiver du dig ikke kun til Vietnams gudsbenådede natur, de farverige templer, historiske byer, men også til Anton Le - og til det autentiske uprætentiøse Vietnam, han formidler på sin egen medrivende facon.

Rejs 20. januar 2019 fra kr. 14.498 Rejs 23. februar 2019 fra kr. 22.998

Rejs 12. januar og 23. februar 2019 fra kr. 15.998

Se flere gode tilbud på

toptours.dk

26 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. april 2018

”Jeg vil gerne gøre skaden god igen” Livet i bækken forsvandt, i takt med at landbruget brugte flere sprøjtemidler, og efter flere årtier som konventionel landmand besluttede 80-årige Svend Erik Hjuler Rasmussen at blive økolog. I dag driver han et landbrug med fire fuldtidsansatte plus det løse AF ULLA SKOVSBØL seniorliv@k.dk

”Man skal aldrig spare sig selv!

Man skal bruge sig selv – hele livet,” siger Svend Erik Hjuler Rasmussen.

Han står på sin trappesten og kommer lidt møjsommeligt i gummistøvlerne med hjælp af et langt skohorn, som har sin faste plads ved siden af døren. Benene er måske lidt stivere, og ryggen lidt svagere, end da han var 25 år, men livsmodet og arbejdsglæden er det ikke gået tilbage med. Tværtimod. ”Jeg har faktisk aldrig haft det så godt som nu,” siger den 80-årige landmand.

Han er født på en gård og har selv været landmand i 60 år, de seneste 20 på den økologiske ejendom Korsmedergård uden for Randers.

Han har 60 hektar, 12.000 høns, ægpakkeri, frugtplantage, grøntsagsmarker og gårdbutik.

Han har også fire fuldtidsansatte, to ekstra medarbejdere i sommerhalvåret plus en flok unge, der ekspederer i hans gårdbutik eller hjælper til med grøntsagerne om sommeren – og står det til ham selv, bliver han ved, til han er 100. ”Jeg har været konventionel landmand i 40 år, og jeg syntes, den udvikling, jeg oplevede i dansk landbrug i de år, var helt gal. Da jeg var barn, før vi begyndte at bruge sprøjtemidler, var der ørreder i bækken på mine forældres gård, men i 1990’erne ville ingen tro, der nogensinde havde været liv i den.

Sådan er det gået mange steder.

Det var derfor, jeg blev økolog, og det vil jeg også gerne være i 40 år, så jeg kan gøre skaden god igen,” forklarer han.

I oktober sidste år blev han af supermarkedskæden Netto og Økologisk Landsforening kåret til årets økolog.

Svend Erik Hjuler Rasmussen havde ikke erfaring med hverken grøntsagsproduktion eller økologi, da han købte Korsmedergård for 20 år siden, så der var meget nyt at sætte sig ind i.

Men landbrug havde han til gengæld et solidt kendskab til. ”Jeg var allerede landmand, da jeg gik i skole. Det var godt nok kun på deltid, men heldigvis var der jo ikke så meget skolegang dengang,” siger han.

Først efter 7. klasse kunne han helt og fuldt hellige sig sin landbrugspassion, og i 1965 købte han sin egen gård ved Grenaa.

Besætningen voksede med årene til 100 køer.

Og selvom det er fysisk hårdt at passe køer, og selvom han gik konkurs med sin første ejendom i 1990, elskede han arbejdet lige så meget dengang som nu. ”Det var uhyggeligt at gå konkurs. Men der er ikke noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget, og hvis det ikke var sket,

0 Svend Erik Hjuler Rasmussen i kålmarken med de bordeauxrøde grønkål. Han var konventionel landmand i 40 år, men brød sig ikke om den udvikling, han oplevede i dansk landbrug. I dag er han økolog, og det vil han gerne være i 40 år. – Foto: Ernst van Norde/ritzau.

ville jeg aldrig være kommet i gang her,” siger han.

Det liv, han har fået som økologisk landmand på Korsmedergård, drømmer han ikke et øjeblik om at bytte ud med en lænestol. ”Det er så sundt og så godt at arbejde med landbrug. Vi har jordens bedste og frieste job, og en gård er en utrolig dejlig base at gå ud fra i livet,” siger han.

At det også er hårdt og slidsomt arbejde, er ikke en tankegang, der vækker genklang hos den gamle bonde. ”Nej, arbejdet er ikke hårdt.

Jeg føler faktisk, jeg har fri altid, for jeg gør lige det, jeg har lyst til. Det gode ved at have sit eget landbrug er jo, at man kan skære ned, hvis man ikke kan overkomme det hele, eller man kan ansætte nogen til det, man ikke selv kan klare. Som lønmodtager skal man bare rette ind, og hvis man ikke lever op til kravene, er det ud til højre. Her bestemmer jeg selv,” konstaterer han.

Lønmodtagerlivet har Svend Erik Hjuler Rasmussen dog også prøvet. Da økonomisk krise og konkurs tvang ham væk fra den første gård efter 25 år, tog han alt det arbejde, han kunne få.

Han blev husbondafløser, passede svin og tog job på et fjerkræslagteri, for han var fast besluttet på, at han skulle have en gård igen. ”Der var nok nogle, der syntes, jeg var tosset, og jeg arbejdede også lidt meget,” siger han. ”Jeg har aldrig tjent andet end mindsteløn, men hvis man har

mange timer og passer på sit forbrug, så bliver det jo også til en del.”

På seks år lykkedes det ham at betale, hvad han skyldte efter gældssanering af den konkursramte gård og tilmed spare sammen til udbetalingen på den nye. Dermed kunne han i en alder af 60 år igen kalde sig gårdejer, og han er sig fuldt bevidst, at det ikke er helt almindeligt: ”Vi ser jo tit, at folk i 50-60-årsalderen begynder at snakke om at trappe ned, for nu skal de til at nyde livet. Men hvis man først begynder at nyde livet, når man er 60 år, så har man haft et forkert job. Man skal da nyde at leve, mens man arbejder,” siger han.

Tilbage på gårdspladsen er der travlhed. Der er kommet kunder til butikken, som mere ligner en velassorteret økologisk købmandsforretning end et simpelt gårdudsalg. Den lettiske hønsepasser holder middagspause, de 12.000 høner koncentrerer sig om at lægge æg og gokke rundt i hallen og hønsegården, og det rumænske ægtepar Ilinca og Ion Vasilie har et par ting at ordne i et af drivhusene.

Svend Erik Hjuler Rasmussen har både danske og udenlandske medarbejdere, men østeuropæerne er han særligt glad for.

Deres indstilling til arbejdet minder om hans egen, og Ilinca og Ion Vasilie er også glade for ham: ”Korsmedergård er den bedste gård i Danmark, og Svend Erik er vores anden far,” siger Ilinca Vasilie.

”Ja, han minder faktisk noget om min far,” konstaterer hendes mand.

Parret arbejder kun i Danmark om sommeren, men har været på Korsmedergård i flere omgange, og deres børn på tre og ni år, som ellers er hjemme i Rumænien, har været på sommerferie på gården et par måneder.

Forholdene er familiære på den gammeldags måde. Hønsepasseren er også husholderske og står for maden, og de udenlandske medhjælpere bor på gården. Mens mange andre enlige mænd på 80 år sidder alene med den kommunale vakuummad, er der som regel tre-fem personer ved middagsbordet her foruden husbond selv. Hverdagslivet med de langt yngre medarbejdere, kontakten med kunder og kolleger og det fysiske arbejde holder ham i gang. ”Man skal aldrig spare sig selv,” siger han igen, ”for man får flere kræfter af at bruge dem.” ”Da jeg købte gården, havde min nabo gartneri. Vi er lige gamle, men han stoppede som 60-årig, da jeg begyndte at lægge min gård om. Han bor her stadig, men kan ikke ret meget mere. På de gode dage klarer han turen ned til postkassen med sin rollator.”

Sådan kan han ikke se sig selv i fremtiden: ”Jeg håber, jeg sætter træskoene i hønsegården eller i frugtplantagen.”

Han kunne ikke tænke sig andet end at dø midt i arbejdet, når den tid kommer – uanset om han har nået de 100 år eller J ej.

Svend Erik Hjuler Rasmussen 3 Født i december 1936 i Værum ved Randers.

Uddannet på landbrugsskole 1951 og købte kvæggård ved Grenaa i 1965, som han gik konkurs med i 1990. Købte Korsmedergård ved Randers i 1996.

3 Gift fra 1974 til 1976 og far til en datter.

Korsmedergård 3 60 hektar, hvoraf 20 er bortforpagtet. Der er 12.000 æglæggende høner, som har otte hektar hønsegård.

Desuden eget ægpakkeri.

3 5 hektar skov og sø. 25 hektar økologiske grøntsager – blandt andet alle slags kål, hokkaido, asparges, jordskokker, asier og drueagurker. 4 hektar solbær. Desuden jordbær, æbler og meget mere.

OPLEV UDSIGT DANMARKS BEDSTE

Midt i Danmark venter en helt særlig oplevelse. Tag på Bridgewalking på toppen af Den Gamle Lillebæltsbro og oplev den friske luft og fantastiske udsigt over Fyn og Jylland, mens I hører spændende fortællinger fra jeres guide og mærker toget buldre hen over broen langt under jer.

Pe r fe k o p lev t e s a m m e ls e n med ve n n e r og fa m i l i e

Det bliver to uforglemmelige timer i 60 meters højde.

Spar 20%, hvis du vil på Bridgewalking en hverdag i perioden fra den 1. marts til den 30. april.

Brug rabatkoden: BWHF18, når du booker din tur.

Læs mere og Book en tur pA

www.Bridgewalking.dk

© National Geographic

Prøv vores største TV-pakke til 0 kr. de første 2 mdr. Få montering og en gratis halv times ekstra servicetjek af dine radio- og TV-installationer med i købet.

Ring på 70 13 21 21 Brug rabatkoden Kristeligt Dagblad

Se knivskarpe dokumentarer de første 2 måneder til 0 kr.

Vi sørger for monteringen og giver dig en halv times ekstra servicetjek af dine øvrige radio- og TV-installationer gratis!

Prøv vores største TV-pakke til 0 kr. de første 2 måneder med masser af nyheder, dokumentarer, kultur og fakta samt film og serier fra C More. Du får også vores helt nye TV-boks med i købet.

Når de 2 måneder er gået, vælger du frit*, hvilken TV-pakke du vil fortsætte med.

Læs mere om vores TV-pakker på canaldigital.dk/kd

* Forudsætter TV-pakke fra Canal Digital og tilmelding til Betalingsservice 9,75 kr./md. Family, C More og OnePlace inkl. 1 TB harddisk uden beregning de første 2 måneder. Mindstepris 6 mdr. 3.735 kr. Herefter Family 555 kr./md. C More 99 kr./md. OnePlace 16 kr./md. 1 TB harddisk 29 kr./md. i 24 mdr. med NemBoxAftale, som er en rente-og gebyrfri afbetaling. Kreditomk. 0 kr. ÅOP 0 %. Gælder nye kunder. Efter de første 2 måneder tages der stilling til, hvilken TV-pakke der fortsættes med.

Altid underholdning