Klumme Lav en drejebog til dine efterladte

Kristeligt Dagblad Lørdag 24. september 2022 Lav en drejebog til dine efterladte

Det kan være en lettelse for de pårørende, hvis man i tide tager stilling til sin egen afsked

klumme

Lis M. Frederiksen

livogsjael@k.dk FOR NYLIG DØDE DEN 98-ÅRIGE MOR til en af vore gode venner. Fredfyldt og med tid til at få talt om alle de mange oplevelser, erfaringer og tanker, som den døende og de nærmeste havde gjort sig. Tid til at få sagt farvel også til familiens unge. Selvom døden i dette tilfælde ikke kom pludseligt, var det alligevel en lettelse for de nærmeste, at de vidste, der også var et brev med afdødes ønske til alle de mange praktiske detaljer.

For i kølvandet på et dødsfald er der mange ting at tage stilling til. Fra hvilken kirke skal bisættelsen foregå. Er der valgt en præst, og har de to talt sammen. Kender præsten til afdødes livsforløb, eller skal de efterladte begynde helt forfra. Meget andet presser sig på. Skal det være kistebegravelse eller kremering, hvilke salmer skal synges, hvem skal bære kisten. Der kan være særlige ønsker til sammenkomsten bagefter. Nogle ønsker slet ingenting, andre vil have en fest.

En bisættelse kan være en god anledning til at fejre det liv, der er levet. Det er en anledning til at fortælle historier, til at grine og græde og fejre det liv og det fællesskab, man har haft. Endnu engang oplevede jeg, at når tankerne er skrevet ned, er det en befrielse for de efterladte.

For bedemanden gør det planlægningen enklere, når der findes en drejebog over bisættelsen, som bedemand Stig Schärfe kalder det. Han oplever tryghed og ro hos de efterladte. Der er en stigende tendens til, at folk forbereder sig på deres egen død, siger han. Mange har skrevet deres ønsker ned. Nogle ældre kommer sågar op i forretningen, spørger om priser på kiste, blomster, salmeblade, annoncer ned til sidste detalje. Et argument er, at de vil vide, hvad der skal stå på bankbogen.

INGEN AF OS VED HELDIGVIS, hvordan afslutningen på netop vores liv bliver. Vi ved ikke, om det sker pludseligt, eller der er god tid til at tale det hele igennem. Derfor kan jeg kun ud fra mine egen erfaringer på det kraftigste opfordre til at få skrevet ønskerne ned, mens man stadig er frisk og klar i hovedet, og døden forekommer som noget fjernt og uvirkeligt. Jeg har selv et dokument på min computer fra 2010, ”Ved min død” har jeg døbt det.

Dengang var jeg 67 år, frisk og med højt energiniveau. Dokumentet er vel blevet rettet en fem-seks gange i løbet af årene. Jeg har vaklet lidt imellem de salmer, jeg gerne ville have sunget. Men der er også tilføjet passager om de økonomiske faldgruber, som jeg tror, mine efterladte vil trække på smilebåndet over. Undervejs har jeg valgt en anden præst af mange forskellige grunde, som jeg ikke skal trætte læserne med. Hver gang, jeg har ændret i teksten, og det gjorde jeg rent faktisk for få dage siden, har jeg lavet et print og lagt det, hvor mine nærmeste ved, at de skal finde det. Det giver en ro at få det gjort.

Jeg kender et eksempel på et kærestepar, der mødte hinanden sent i livet. To ældre, enlige mennesker, der blev smaskforelskede. En dejlig oplevelse at være vidne til. Han blev syg og insisterede på, at de blev gift, ret kort tid før han døde. Kæresten, som blev hans kone, skulle have sikre og ordnede forhold både med hensyn til bolig og økonomi, og det fik hun. De var blandt de heldige, der havde tid til at tale om alle de praktiske detaljer. Alt papirarbejdet var klaret. Midt i sorgen blev dødsfald og bisættelse en rolig og god oplevelse, og det bør vi alle sammen unde vore nærmeste.

I BEGYNDELSEN, da jeg fortalte mine voksne børn om det brev, jeg har skrevet til dem, vægrede de sig ved overhovedet at lytte til mig. Men tiden er gået, og jeg tror, at de har vænnet sig til, at jeg en gang imellem vil tale om min egen død. Det er godt at få sat ord på. Det er godt at kunne tale direkte om døden uden diverse omskrivninger. ”Tænk at livet koster livet!” som Jørgen Gustava Brandt skriver i sin smukke salme. Digtere kan sætte ord på livet, som får tankerne til at lette.

En anden digter, der leger helt suverænt med ordene, er Søren Ulrik Thomsen. Her fra hans ”Der sidder en hårnål bag tapetet”: ”Døden kan jeg umuligt forestille mig, men opstandelsen kunne godt være lyden af en blank lille cykelklokke et sted derude i morgenmørket”. J

Ingen af os ved heldigvis, hvordan afslutningen på netop vores liv bliver. Vi ved ikke, om det sker pludseligt, eller der er god tid til at tale det hele igennem.

ILLUSTRATION: GRETHE NIELSEN

kort nyt om seniorliv

Teenagere skaber liv på plejehjem

Hyggelige snakke, højtlæsning og ludo. Det er blandt arbejdsopgaverne for de teenagere i alderen 1417 år, som Ringkøbing-Skjern Kommune er i færd med at ansætte på ældrecentre, plejehjem og aktivitetscentre. Idéen er, at teenagerne skal skabe liv og glæde blandt de ældre udover at hjælpe personalet med en række praktiske opgaver som at dække bord, servere mad og rydde op. Det skal de gøre fire til otte timer om ugen, så det passer med deres skolegang. Men det handler ikke kun om de ældre. Det handler også om teenagerne selv. Ringkøbing-Skjern Kommune håber, at de såkaldte ”juniorjobbere” vil se mening i arbejdet med mennesker og muligvis få øjnene op for en karriere i plejesektoren. Det er i hvert fald sket for Andrea Toksvig Christiansen, der som 17-årig havde et fritidsjob på et plejehjem i kommunen: ”Det er først, når man arbejder med mennesker, at man finder ud af, hvad det gør ved en. Det er dét, jeg synes er spændende. Både det med at hygge og snakke, men man kan også se, når man tager hjem, at man har gjort en forskel for nogen,” siger hun i en pressemeddelelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

Styrketræning holder kroppen ung

Håndvægte kan være gaven, man ikke vidste, at man ønskede sig. I hvert fald viser et nyt studie, at ældre kan forbedre deres styrke og muskelstørrelse markant gennem træning. Det er postdoc Casper Søndenbroe ved Center for Sund Aldring på Københavns Universitet, som står bag studiet, hvor mænd i 70-årsalderen udførte hård styrketræning tre gange om ugen i fire måneder. Noget tyder på, at hård styrketræning holder kroppen ung. Men hvorfor dog begynde at styrketræne i moden alder? Er det ikke naturligt, at musklerne bliver svagere i takt med at man bliver ældre? Casper Søndenbroe siger, at styrketræning hos ældre er vigtig i en tid, hvor der bliver flere ældre i Danmark. En række hverdagssituationer bliver lettere, hvis man opbygger og bevarer styrken, og samtidig viser hans forskning, at styrketræningen påvirker forbindelsen mellem musklerne og nerverne i kroppen. Når vi bevæger os, sender hjernen et signal til nogle celler i rygmarven, som bliver kaldt motorneuroner. De sender beskeden videre til musklerne og fortæller os, at vi skal lave en bevægelse. Det gælder i alle situationer, uanset om man skal løfte en kop eller gå ud til postkassen og hente avisen. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet American Journal of Physiology.

Modeblade hylder ældre kvinder – på en måde

Måske har du, kære læser, lagt mærke til, at flere ældre kvinder er begyndt at dukke op i reklamer eller endda på forsiden af en række såkaldte dameblade. Umiddelbart kunne man tænke, at det er et udtryk for et nyt og mere inkluderende skønhedsideal, hvor alderens tegn ikke automatisk dømmer kvinder ude, når de mange grå hår er en realitet. Men i et nyt svensk studie, når man dog frem til en noget anden konklusion. Det underliggende budskab i for eksempel kosmetikreklamer med billeder af ældre kvinder, som for eksempel Jane Fonda eller Helen Mirren (foto) i L’Oréals antiage-kampagner, er nemlig, at alderstegn hos kvinder er uønskede og bør skjules. Reklamerne antyder, at kvinder netop derfor skal benytte cremer, der begrænser hudens aldring, så de kan forblive attraktive. Det er dog positivt, at ældre kvinder overhovedet optræder i reklamer, lyder det fra forskeren Lame Maatla Kenalemang-Palm, men siger hun: ”Selvom L’Oréal Paris-kampagnen ser ud til at hylde ældre kvinder samt et mere diverst syn på skønhed, så reproducerer kampagnen også sexistiske og aldersdiskriminerende forventninger til kvinders udseende.” Forskeren fra Örebro tilføjer: ”Vi burde egentlig spørge os selv, hvorfor aldring fremstilles som et problem for kvinder.” J

0 Ellen Mirren i Cannes 2022. – Foto: Eric Caillard/Reuters/Ritzau/Scanpix.