Teknologi Ældre om favner telefoner og iPads. Men de glemmer den gode opførsel og samværet

18 |Seniorliv Ældre omfavner telefoner og iPads. Men de glemmer den gode opførsel og samværet

Normalt får de unge hug

for at være fraværende og stirre ind i deres telefon. I dag kan det samme siges om den ældre generation. De ældres skærmvaner bekymrer både speciallæge og ekspert i takt og tone

teknologi

Peter Krogh Andersen

livogsjael@k.dk Når 74årige Lisbeth Frank Jørgensen sidder sammen med sine venner, er dynamikken ved bordet anderledes end for bare nogle få år siden. Dengang mødtes de, snakkede og lyttede til hinandens historier. I dag fortæller de også historier, men det er med mobilen i hånden eller på bordet, og de svarer på beskeder, viser hinanden billeder og reagerer på notifikationer, mens de er sammen. ”Før kiggede vi jo ikke i vores telefoner, men det gør vi nu. Og hvis den ringer, bliver den taget med det samme, uanset hvor vi sidder henne. Nogle bliver siddende og snakker, mens vi andre sidder ved bordet. Så forstummer al samtale,” siger Lisbeth Frank Jørgensen fra Egå ved Aarhus.

Ligesom mange andre ældre mennesker i Danmark bruger den østjyske pensionist en god del af sit liv i den digitale verden. Det er hendes børnebørn, der har vist vejen, og i dag ejer hun en iPhone, en iPad, et Appleur og trådløse høretelefoner, og mens hun for bare et par år siden svor til kontanter, bruger hun i dag sin telefon og iPad til at betale alt fra regninger til æg fra den lokale landmand.

Og så facetimer hun med sine børnebørn, tjekker aktiekurser, identificerer planter og sommerfugle med en app, lytter til podcasts, finder vej og taler i telefon i bilen, løser sudoku og er aktiv på Instagram og Facebook. Hun kan godt se, at det nye udstyr er en tidsrøver, men hun synes ikke, det er noget problem. Jo, for ungdommen, der nærmest er afhængige af deres telefoner, synes hun, men ikke for hende og hendes generation. ”Jeg har altid min telefon på mig, men jeg synes ikke, den begrænser mig. Den er et supplement. Og når jeg bruger for meget tid på min sudoku, tænker jeg bare, at så må jeg bruge mindre tid i næste uge,” siger Lisbeth Frank Jørgensen.

Telefonen er en sutteklud

En søgning rundt på danske medier viser, at det netop er de unge, der som oftest står for skud, når det handler om sociale medier og smartphones: De er afhængige af at være online, glemmer at leve i nuet og opfører sig dårligt ude blandt andre. Men den ældre generation holder sig heller ikke tilbage. Der er masser historie derude, om bedsteforældre, der sidder med telefonen fremme under aftensmaden med børnebørnene, ældre, der højlydt facetimer på biblioteket og i fitnesscentrets omklædningsrum, en mor, der er forsvundet langt ind i tvivlsomme protestgrupper på Facebook, og ældre, der har lydnotifikationer på alle app’er og reagerer, uanset om det er et vigtigt opkald fra lægen eller et tilbud fra Matas.

Gitte Hornshøj, der er ekspert i god opførsel, hører til den ældre generation og er ifølge sin søn selv ”en af dem”, der er på telefonen rigtig meget. Blandt sine venner og bekendte har hun set forbruget af digitale medier stige markant under coronaisolationen, fordi smartphones og iPads var eneste mulighed for at kigge med i børns og børnebørns liv, men også åbnede op for så vel den store som den lille verden uden for boblen. Hun synes, at den ældre generation fortjener ros for at have lært så meget nyt så hurtigt. ”Men det kammer over, når man altid skal have sin mobil fremme for at fortælle en historie og vise billeder. I gamle dage blev man inviteret ind i den pæne stue efter kaffen, og her blev fotoalbummet taget frem, så man kunne fortælle om ferien til Honolulu. I dag er vi jo ikke engang kommet hjem, før der ligger billeder på Facebook,” siger hun.

Gitte Hornshøj nævner sin søn, der er i 30’erne. Hun mener, at hans generation opfører sig bedre end de ældre med deres telefoner ude blandt andre. For eksempel er de bedre til at lade telefonen ligge i lommen eller tasken. ”Det er en af de ting, som ældre mennesker har sværest ved at huske. Og hvis du lægger telefonen på bordet, kan jeg ikke lade være med at tænke, om vores snak har en bagkant. Vi skal simpelthen lære at være mere, hvor vi er. Mobilen er jo blevet en sutteklud for de fleste,” siger hun.

En særlig risikogruppe

Mobilen er dog en farlig sutteklud. Alt dens indhold er nemlig styret af markedskræfter, hvor menneskets opmærksomhed er den allermest eftertragtede valuta: Ingeniørerne bag telefoner og de fleste app’er gør alt, hvad de kan, for at holde på dig, og det betyder ofte, at de fjerner alt besværet og i stedet gør det hele sjovt og nemt tilgængeligt.

Forklaringen kommer fra speciallæge og forfatter til flere bøger om digital sundhed Imran Rashid, der i dag er sundhedsfaglig direktør i virksomheden Lenus. Han beskriver den digitale aktivitet som en invasion af tankerummet, hvor andre bare fylder på og på, mens hjernen ikke gør andet end at reagere. Og det er særligt farligt for ældre, fordi udfordringer og besværlige handlinger netop er noget af det, der kan holde sygdomme som demens på afstand. ”Vi skal være opmærksomme på, at den åndelige føde er lige så vigtig som den fysiske, og det kan være vanedannende alene at leve af underholdning og fornøjelse. Det svarer lidt til at spise McDonald’smad, og det er måske ikke så svært at forestille sig, hvor dårligt det vil være for kroppen efter noget tid,” siger speciallægen.

For Imran Rashid er det ikke overraskende, at de ældre – ligesom alle andre – er kommet med på den digitale bølge, og heller ikke, hvis de senere års coronaisolation har forstærket tendensen. Mange ældre har god tid og måske også et større behov end de fleste for

”Vi får noget, der minder om et socialt liv, men uden at det egentlige behov bliver adresseret.

IMRAN RASHID, SPECIALLÆGE OG FORFATTER TIL FLERE BØGER OM DIGITAL SUNDHED.

ILLUSTRATION: RASMUS JUUL social kontakt, og netop det behov ligger bag meget af det, vi foretager os digitalt. Her virker sociale medier umiddelbart som et godt alternativ til ensomhed og et inaktivt liv. Problemet er bare, at vi biologisk har brug for de stimuli, vi får fra andre mennesker. ”I gamle dage fik de fattige såkaldte slæbesild, hvor man trak en fisk hen over brødet for at give brødet smag. Og min tanke er, om vi i virkeligheden skaber en form for ’slæbemennesker’, når vi lever digitalt. Vi får noget, der minder om et socialt liv, men uden at det egentlige behov bliver adresseret,” siger Imran Rashid.

Det manglende samvær i vores individualiserede samfund er en af Imran Rashids største bekymringer. Han nævner sin egen familie, hvor hjemmet nogle gange kan føles som en transithal med fire mennesker, der bruger telefonen til at kommunikere med omverdenen og derfor ender med at leve hvert sit liv – under samme tag. ”Udviklingen af sådan et samfund bliver accelereret af digitaliseringen, og det bliver vi nødt til at snakke om, fordi ensomhed er et voksende problem. Sat på spidsen kan man sige, at vi er materielt rige, men eksistentielt bliver vi fattigere og fattigere,” siger Imran Rashid.

Dog mener Imran Rashid også, at løsningerne er lige for næsen af os. Det handler om at mødes på kryds og tværs og om at indtænke social friktion i det, vi bygger og gør. Han nævner et projekt i Vejle, hvor de bygger børnehave og plejehjem på samme grund for at skabe nye fællesskaber.

Mens vi venter på de store indsatser, foreslår Gitte Hornshøj, at vi bliver bedre til at tale med hinanden om vores digitale vaner. Et af problemerne er nemlig, at langt de fleste af os er berøringsangste og hellere vil tage telefonen op af lommen og kravle ind i vores egen digitale hule end at påpege andres forstyrrende brug. ”Men måske kan vi vende det til noget positivt og sige til hinanden: ’Jeg er så glad for at være sammen med dig. Kan vi ikke bare tale sammen?’,” siger hun J

Ældre og den digitale verden

68 procent af alle borgere over 71 år havde mindst én profil på et socialt medie i 2020. Gennemsnittet havde to profiler Fra 2012 til 2020 steg antallet af ældre, der dagligt eller næsten dagligt er på internettet, fra 45 procent til 83 procent, og de ældre er dem, der har taget det største spring, viser tal fra Kulturministeriet. Tendensen er den samme, når det handler om brugen af dating-app’er, netbank og handel på internettet, viser tal fra Danmarks Statistik.