Højskoleliv Her er der tid til at tænke sig rigtigt godt om

Senior på højskole: Her er der tid til at tænke

75-årige Finn Vejlø har

været på højskole mindst en gang hvert år i de seneste syv år. Kristeligt Dagblad har fulgt ham under en uges kursus om meningen med livet på Rude Strand Højskole

en uge i et højskoleliv

Fortalt til Jens Haag

livogsjael@k.dk

Det slår mig, hvor smukt højskolen ligger, idet jeg ankommer. Der er en fantastisk udsigt ud over vandet med Tunø og Samsø i baggrunden, også fra mit værelse.

Jeg er uddannet læge, 75 år og blev pensioneret fra min overlægestilling for et år siden. Siden barndommen har jeg været rundet af højskolen og Grundtvig. Højskolesangbogen var med ved alle fester, både i min og min kones familie. Selvom jeg er naturvidenskabeligt uddannet, føler jeg mig som humanist.

I de seneste syv år har jeg været på højskole mindst en gang om året. Det er en god måde at få ny viden og samtale med andre mennesker. Jeg er nu af sted sammen med min veninde, som jeg mødte på Rødding Højskole for nogle år siden.

Det er første gang, jeg er af sted på et kursus udelukkende for seniorer.

Her er 71 deltagere, og man må sige at holdet er ret præget af, at vi er pensionerede. Og her er mange flere kvinder end mænd. Den ældste kursist er 91, og ingen er under 60. Der er skruet godt op for højttaleren, nogle er gangbesværede. Men stemningen er god, og folk er aktive og velformulerede.

Om aftenen er vi til en oplæsning af ”Babettes Gæstebud” med akkompagnerende musik. Jeg har hørt det før, på Rødding Højskole, men jeg er faktisk glad for at opleve det igen. Så opdager jeg nye nuancer og lag i oplevelsen.

I dag er vi til et oplæg om ”meningen med det hele”. Det er samfundsforskeren Johannes Andersen, der taler om det at blive gammel. For hvad er meningen, når man ikke har arbejde længere? Han taler om, at nutidens ældre udfordrer den idé. De er opfindsomme og bruger tiden på alle mulige andre meningsfulde ting. Efter oplægget får jeg lyst til at spørge ham om, hvem vi ældre, som tager på højskole, egentlig er. Han forklarer, at vi typisk er veluddannede, har økonomien til at tage af sted og er interesserede i samfundet. Vi er altså en ret ensartet gruppe.

Jeg synes, det er en skam. Den originale tanke med højskolen var jo, at alle skulle få viden og dannelse ud af det, uanset deres samfundsklasse eller økonomi. Kunne man forestille sig, at deltagelse i højskolekurser kunne have en gavnlig sundhedsmæssig effekt, spørger jeg Johannes Andersen. Spændende tanke, svarer han, og han vil undersøge, om der findes data på dette. Jeg får svaret, når vi mødes på Rødding Højskole i august.

Senere på aftenen hører vi moderne salmer. De har smukke, nutidige tekster, men nogle af melodierne er svære at følge. De er meget rytmiske. Jeg kan bedst synge de gam-

0 Finn Vejlø har været på en uges højskolekursus om meningen med livet. — Foto: Liv Høybye Jeppesen.

”I dag er der foredrag med blandt andet Andreas Kamm, som er tidligere generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp. Jeg bliver overrasket over, hvor stor en del af de penge flygtninge tjener i Danmark, de sender tilbage til deres hjemland.

FINN VEJLØ le sange, som vi heldigvis også synger masser af.

Tirsdag

Som højskoleelev skal man vende sig mod ”mokka” fem gange om dagen. Her er masser af kaffe og kage. Men jeg vil ikke sige, at det er et driverliv at være på højskole. Det kræver gang i de små grå.

Vi er til et oplæg om autofiktion, altså litteratur, hvor forfatteren tager udgangspunkt i sit eget liv. Vi har gode diskussioner. Er det nødvendigt at udstille virkelige mennesker fra ens privatliv for at skabe sin kunst? En ting, jeg holder af på højskoleophold, er, at man tvinges til at samtale med andre mennesker. Her er tid til at fordybe sig og tænke sig om, før man svarer på spørgsmål. Både journalister og politikere skal stille spørgsmål og svare så hurtigt som muligt. Man kan ikke forestille sig nogen sige ”det ved jeg ikke, må jeg undersøge og vende tilbage?”

Om aftenen er der samtalesalon om de foredrag og diskussioner, vi har haft i løbet af dagen. Det er godt, man går ned i psykomotorisk tempo, så at sige, og kan fordøje alle indtrykkene og tale godt sammen og samle op.

Onsdag

Vi er til et godt foredrag i dag, med journalist og forfatter Kirsten Jacobsen, der har skrevet biografier om mange markante skikkelser. Hun er gammel hippie og har en bramfri stil, det synes jeg godt om. Jeg spørger hende, om hun har mødt nogen, hun skulle skrive om, som har haft så ubehagelige personlighedstræk, at hun sagde nej til opgaven. ”Nej,” siger hun, ”men der er en del, som jeg aldrig ville påstå, jeg bryder mig om.”

Torsdag

Jeg vågner sent i dag. Jeg drikker min kaffe og læser min avis, man er jo lidt i en lille boble herude, væk fra trædemøllen. Ting kan gøres i ens eget tempo herude, det er godt for sjælen, tror jeg.

Vi er i Gellerupparken i dag. Det er et sted med en høj andel af mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. 80 procent af indbyggerne stammer fra andre lande end Danmark, fordelt på cirka 80 forskellige nationaliteter. Vi besøger Fredens Moské, hvor en veluddannet meget veltalende muslimsk kvinde fortæller om sit liv og syn på religion og samfund.

Vi hører også om, hvordan der skal bygges en højskole her, og præsten ved Gellerup Kirke taler om samhørighed på tværs af religioner. Han giver udtryk for, at det ikke er islam, der skaber problemerne i Gellerup. Det er i specielle familier, at problemerne opstår og udvikles på grund af manglende integration. Jeg har været glad for at høre, diskutere og tale, om hvordan ens liv kan forme sig anderledes og give andre vilkår, hvis man er opvokset som for eksempel muslim.

Der er meget at tænke over.

Fredag

I dag er der foredrag med blandt andet Andreas Kamm, som er tidligere generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp. Jeg bliver overrasket over, hvor stor en del af de penge flygtninge tjener i Danmark, de sender tilbage til deres hjemland. Næsten 30 procent af hjemlandets bnp i nogle tilfælde.

Jeg elsker at være af sted på højskole. Denne gang har jeg været ekstra-koncentreret, fordi jeg tog noter til alting. Jeg glæder mig til at komme af sted på højskole igen, men også til en velfortjent pause. Men først er der festmiddag og musikalsk underholdning. Måltiderne er gode, både fordi maden er fantastisk, men også fordi man der får endnu en chance for at tale med de andre mennesker.

Den sidste dag siger vi farvel til det kompetente, venlige personale og ikke mindst de tre kursusledere, som i oplæg og foredrag bandt det hele sammen med stor viden og humor. Før vi vender hjem til Amager og Frederiksberg, skal jeg og min veninde på Moesgaard Museum. Og i august skal jeg på højskole igen, når jeg tager til Rødding Højskole. J

”Hvad er meningen?”

”Hvad er meningen?” var et ugekursus for seniorer på Rude Strand Højskole i marts 2022. Deltagerne var til en række foredrag med forskellige mennesker. Formålet var at styre mod nogle af livets store spørgsmål: Hvad går tilværelsen ud på, hvorfor vælger vi, som vi gør, og er der en dybere mening med det hele?

Giv livet videre, når du går bort

Hvad skal dit eftermæle være, når du går bort?

Hvis du gerne vil gøre en forskel for verdens fattigste mennesker, kan du testamentere en gave til Folkekirkens Nødhjælp.

Dit testamente kommer til at hjælpe mennesker i yderste nød. Sultne mennesker får mad. Børn kommer i skole. Og fattige familier får mulighed for et værdigt liv.

Hvis dette skal være dit eftermæle, kan du ringe til os på telefon 3315 2800 og få gratis og uforpligtende vejledning om, hvordan et testamente til Folkekirkens Nødhjælp kan hjælpe mennesker til et liv før døden.

Du kan også besøge: nødhjælp.dk/testamente