SommerBøger2018

SommerBøger 2018 F OTO : R I T Z A U S C A N P I X

Johannes V. Jensen måtte en tur til Himmerland mindst en gang om året. Hans ”Himmerlandshistorier” er også værd at vende tilbage til med jævne mellemrum. Side 22

F OTO : PAW G I S S E L

TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 9. JUNI 2018

”Hvis der er et sted i verden, hvor jeg gerne ville gå rundt helt alene og kigge, uden at nogen opdagede det, så er det i Rødby,” siger Helle Helle, der i sin seneste bog ”de” endnu en gang er rejst tilbage til barndomsbyen på Lolland.

Efter Muhammedkrisen flyttede Ahmed Akkari til Grønland og lod sig fortabe i bøgernes verden. Hans indre forvandling beskrives i ”Mod til at tvivle”. Side 29

Side 14 og 15

Læs også

Læs også

• Lars Saabye Christensen kan som ingen anden male verdener frem på det hvide papir.

Det viser den norske forfatter igen i sin nye roman ”Byens spor”.

Side 8

• Christian Mørk har skrevet en elementært spændende roman om nutid og besættelsestid, om mennesker på den forkerte side af den offentlige moral. Side 24

• Hvem er man, når man både er grønlandsk og dansk? Det spørgsmål stiller den grønlandskdanske forfatter Nauja Lynge i bogen ”Jeg er Nauja”. Side 10

F OTO : L E I F T U X E N

• ”Emblemerne spejler den del af min tro, der handler om, at tro er opmærksomhed,” siger Erik A. Nielsen, der har skrevet en bog om den gådefulde kirkekunst.

Side 44

TILLYKKE MED BLIXENPRISEN 2018 ÅRETS FAGLITTERÆRE UDGIVELSE

„Værket oser af fortællelyst og genuin oplysning forankret i forskningen.“ – POLITIKEN

S FO

Ny t forh og b

SOMMERENS ØJENÅBNER

Rasmus Tantholdt rejser ind i verdenshistorien, mens den bliver til.

Dansk litteraturs svar på Steven Spielberg.

Et eksistentielt drama med humor og spænding.

En stor historie i lille format.

Weekendavisen



Freak show med sprogligt overskud.

Fyens Stiftstidende



En psykologisk thriller, der leverer mere end gru og gys.



Troels Kløvedal er en formidabel fortæller.

Berlingske

Berlingske

Jeg læste den i et stræk og frydede mig over både plottet og sproget.

Søndag

En historisk-dokumentarisk roman om begær, kærlighed, vold og om de dilemmaer, kvinder stod over for under besættelsen.



SOMMERENS VILDE FORFATTERSAMARBEJDE

Kim Leine har overgået sig selv.

Jyllands-Posten

♥♥♥♥♥♥

Ny thriller skrevet i et samarbejde mellem den forhenværende amerikanske præsident Bill Clinton og bestsellerforfatteren James Patterson.

Politiken

 Dagbladenes Bureau

SOMMERENS STRANDBOG

♥♥♥♥♥ Politiken

 Kristeligt Dagblad

 Christian Mørk er i topform.

Jyllands-Posten

Ikke bare en klassisk jalouxekskone-hævner-sig-på-sinsmukke-yngre-afløser. En mesterligt plottet psykologisk thriller om ægteskabets farlige sandheder, hvor du ikke skal tro på alt, du læser.

4 | SommerBøger2018

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. juni 2018

Sommerbogs-quiz 5

1

Hvilket år er Birthe Rønn Hornbech født?

6

Hvad hedder Christian Mørks nye roman?

2 7

I hvilken by er Nauja Lunge født?

Hvilket forlag udgiver bogen ”Blink”?

3

8

Hvilket år debuterede Helle Helle?

Bor Ahmed Akkari på Grønland?

9

4

Gæt med i quizzen 3 Svarene på quizzen findes i dette tillæg. Send dit svar til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K. eller pr. e-mail konkurrence@k.dk mærket ”Bogquiz”.

3 Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 21. juni klokken 10. Vi offentliggør navnene på vinderne i avisen lørdag den 23. juni.

Præmier 3 Deltag og vær med i konkurrencen om tre flotte bogpræmier. De tre første rigtige besvarelser, vi trækker, vinder hver en bogpakke.

3 Den første bogpakke er fra Gads Forlag med de to første bind i den britiske bestsellerforfatter Elly Griffiths vanedannende krimiserie om den særprægede og rapkæftede arkæolog Ruth Galloway, ”Pigen under jorden” og ”Løgnens hus”.

3 Den anden pakke består af ”Sundhedsrevolutionen – Vejen til en antiinflammatorisk livsstil” af Maria Borelius og ”Gobi – En sand historie om en lille hunds lange rejse” af Dion Leonard fra HarperCollins Forlag samt et Gobi-plysdyr.

3 Den tredje bogpakke indeholder tre bøger fra Lindhardt og Ringhof. Knud Romer er tilbage 12 år efter debuten, ”Den som blinker er bange for døden”, med ”Kort over Paradis”. Peter Lund Madsens ”Frihedens pris” er uundværlig læsning for alle, der gerne vil forstå, hvordan vores hjerner fungerer – og Sara Bouchets ”Savas vidner” er en sindsoprivende psykologisk thriller om kærlighed og dæmoner.

Udgivet af Kristeligt Dagblad

Hvem har oversat ”Et hummerliv”?

10

Hvilket år meldte Aage Frandsen sig ind i SF?

Bøger, du kan vinde

Hvad hedder Emma Bess’ debutroman?

Hvem har oversat ”Vasaerne”?

Bøger skal bruges Fag- og skønlitteratur er som skabt til debat, eftertanke og udvidelse af rammerne for eksistensen. Velkommen til ”SommerBøger2018” og en verden af bøger, der handler om dig, kære læser

”A

t læse ordentligt er også at være i diskussion med bogen og forfatteren. Hele tiden”.

Sådan siger tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech i et lille interview længere fremme i tillægget ”SommerBøger2018”. Og hvor har hun ret. Hornbech læser altid med en blyant i hånden, fortæller hun, for der skal understreges og sættes udråbstegn og gøres ophævelser og sættes ekstra streger under virkelig gode citater.

Denne aktive brug af bøger gør indtryk, for den berører noget både form- og indholdsmæssigt. Formen først: Bøger er for den tidligere minister papirbøger. Man kan ikke på samme måde strege under på en skærm eller vende tilbage til den digitale verden som til bogen i reolen, når man skal bruge et værk igen.

Papir er bedst!

Dernæst indholdet: Som citatet ovenfor viser, er bøger ikke primært til hverken bevidstløs konsumering eller andægtig nikken. Bøger er hverken tomme kalorier eller åh så fin filosofi. Nej, bøger kan man tænke med, bøger kan man argumentere imod, bøger er noget, som man har et aktivt forhold til. Man læser, tænker, bringer sig selv i spil, smi-

der bogen fra sig eller omfavner den som den bedste ven. Det handler om én selv, i dialog: ”At læse ordentligt er også at være i diskussion med bogen og forfatteren. Hele tiden”.

P

å de følgende sider har vi samlet en række tidligere bragte artikler om bøger og læsning. De er arrangeret sådan, at de forhåbentlig giver idéer til sommerlæsningen og skaber overblik over en bogsæson, der nu går på hæld, og som har bragt mange gode titler inden for alle genrer med sig.

Men vigtigst: ”SommerBøger2018” kan forhåbentlig inspirere til, at læseren selv kommer i debat og diskussion med bøgerne og forfatterne.

Sådan er det nemlig at læse ordentligt. Det har Rønn ret i.

God fornøjelse med tillægget og god sommer.

AF MICHAEL BACH HENRIKSEN KULTURREDAKTØR bach@k.dk

Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Michael Bach Henriksen og Stina Ørregaard Andersen | Layout: Mie Petersen | Tryk: Dagbladet i Ringsted

JESMYN WARD – ENESTE KVINDE DER HAR VUNDET NATIONAL BOOK AWARD TO GANGE Syng, levende og døde, syng J E SM Y N WA R D

 ”En helt fortryllende, både magisk og mystisk roman.”

POLITIKEN



”En rørende og stor roman.”

BERLINGSKE



”En litterær præstation af de store.”

JYLLANDS-POSTEN

tid til

Stjernestunder

  ”En helt fantastisk, finurlig, skønherlig og vidunderlig bog.”

LIVET I DUKKEHUSET

”Vidunderlig og gribende roman.”

FAMILIE JOURNAL

  ”Helt aldeles brillant.”

SKRIVEPULTEN

”En fantastisk bog, som nærmest læser sig selv.”

BOOK ME UP, SCOTTY

Små påsatte brande CEL ESTE NG

Asymmetri LI S A HA LLI D A Y



”En imponerende roman.” POLITIKEN



”En klog, vittig og unik ´ debutroman.” EKSTRA BLADET



”En overordentlig stærk debut.” BERLINGSKE



”Ambitiøs samtidslitteratur.” BT

POLITIKENS FORLAG

Reese Witherspoon har købt rettighederne til at lave en TV-serie baseret på bogen.

6 | Nordisk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. juni 2018

Jeg troede, at jeg var skyld i min mors tungsind Det kan sætte varige spor i et barn, hvis man ikke føler sig elsket. Det mener Leonora Christina Skov, der er forfatter til erindringsromanen ”Den, der lever stille”

interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Engang hed Leonora Christina Skov bare Christina Skov. Det var, før hun sprang ud som forfatter – og lesbisk litteraturstuderende. Og før hun skiftede sin mors anonyme skjortebluser ud med farverige kjoler og markant makeup og lige så markante holdninger som feministisk debattør.

Hun ville gerne ligne figuren Audrey Horne fra tv-serien ”Twin Peaks” som en moderne Snehvide – med hud så hvid som sne, læber så røde som blod og hår så sort som ibenholt. Og sådan er hun stadig kendt i offentligheden, og sådan bliver hun lagt mærke til på gaden.

Især af de syvårige piger, der vinker til hende i lyskrydsene, fordi de synes, at hun minder om en tegneseriefigur, fortæller den farverige forfatter i sit køkken på Frederiksberg ved København. ”Men når folk siger, at jeg er køn, må jeg altid sige, at det jo bare er noget, jeg tager på. Hvis jeg går ud på gaden uden makeup, er der ingen, der kigger på mig. Det kan jeg også godt lide, for så har jeg mine øjne i fred og kan betragte andre ubemærket.

Og en forfatter lever jo af at observere,” siger Leonora Christina Skov, der tidligere på året udgav erindringsromanen ”Den, der lever stille”, som egentlig mest af alt er en selvbiografi – forklædt som en roman.

For bortset fra de æstetiske og fortællemæssige virkemidler i bogen handler den om hendes eget liv – og alle er omtalt med deres rigtige navne. ”Jeg har ladet alle de medvirkende i de store roller læse med, fordi de netop optræder med deres rigtige navne, men jeg var mest nervøs over, hvordan min fars reaktion ville være, så jeg ventede med at sende ham manuskriptet til kort før udgivelsen. Og da han endelig sendte mig en mail, turde jeg ikke åbne den, så det fik jeg min kæreste, Annette, til. Men den turde hun godt vise mig. For min far skrev meget rørende, at han elskede mig, og hvor stolt han var af mig, og han var ked af, at jeg havde haft det så skidt, selvom han ikke huskede det hele på den måde,” siger Leonora Christina Skov, der først for alvor genoptog kontakten til sine forældre, efter at mormoderen døde i 2012.

For mens den indremissionske mormor havde accepteret, at barnebarnet var lesbisk, ville forældrene ikke møde datterens pigekæreste. Og det endte dramatisk med, at Leonora Christi-

0 Først efter moderens død opdagede Leonora Christina Skov, at det ikke var hendes skyld, at moderen altid var ked af det. Nu har hun skrevet erindringsromanen ”Den, der lever stille”. Det var moderens valgsprog, at den, der lever stille, lever godt. – Foto: Emil Kastrup Andersen.

na Skov brød forbindelse med sine forældre, som til gengæld brændte hendes barndomsting fra loftet.

Men da mormoderen døde, var moderen blevet syg af kræft, og det fik Leonora Christina Skov til at tage kontakt med sine forældre igen. Og bogen begynder, da moderen dør i 2015, mens Leonora Christina Skov tænker tilbage på, hvordan hun dybest set længtes forgæves efter moderens kærlighed hele livet. ”På en måde er jeg glad for, at jeg først fik kontakt med min mor så sent. For jeg brugte forgæves de sidste år af hendes liv på at gøre alt, hvad jeg kunne, for at hun skulle kunne lide mig.

Hvis vi havde haft kontakt tidligere, kunne jeg have brugt hele mit liv på det. Men jeg følte mig aldrig rigtig elsket og altid forkert. Og jeg følte først og fremmest længe, at det var min skyld, at min mor aldrig havde virket glad, efter at hun havde fået mig,” siger Leonora Christina Skov, der husker sin barndom som en lang fødselsdepression. ”Min bog handler også meget om skyld. Min far sammenlignede mig altid med min mor, det fik mig til at føle mig forkert hele tiden. Det kan jeg også se på de flere tusinde siders dagbog, jeg har skrevet, fra jeg var syv år gammel. Hver aften spiste vi aftensmad klokken 17, og det end-

te tit med, at min mor sad og græd, mens min far vendte ansigtet væk, fordi han ikke kunne tåle at se hende græde, men til gengæld gav mig skylden. Sådan voksede jeg op med følelsen af, at det var min skyld, at min mor var ked af det.”

Da Leonora Christina Skov begyndte at gå til psykolog i 2013, efter mormoderens død, var det også noget af det første, psykologen tog fat på. ”I mange år opfattede jeg skyld som den omkostning, mine livsvalg havde. Det føltes, som om jeg trak skylden efter mig, det kunne jeg ikke gøre noget ved. Men min psykolog viste mig, hvor voldsomt meget ansvar jeg havde taget for, at min mor altid havde det skidt. For jeg følte aldrig, at jeg kunne leve op til hendes forventninger. Da jeg begyndte at læse litteraturvidenskab, kaldte hun det for eksempel for et luksusfag. Og det var typisk mig at vælge noget, der var så unyttigt og egoistisk.”

Da Leonora Christina Skov viser et ungdomsfotografi frem af moderen som økonoma omkring 1970, står det dog klart, at Leonora Christina Skov ikke kun ligner en smuk Snehvide-diva, men også sin mor. De har samme mellemrum mellem tænderne og samme kønne ansigt: ”Hun havde faktisk også den samme stil, som jeg har efterstræbt som voksen. Tøjet var og-

så noget af det eneste, der bandt os sammen til sidst. Hun ville for eksempel altid gerne prøve mine sko. Mens hun altid tonede tøjet ned, når hun gik rundt derhjemme, brugte hun masser af penge på tøj, smykker og sko, før hun traf min far. Og jeg elskede at låne hendes gamle kjoler, når jeg skulle til fest,” siger hun og tilføjer: ”Jeg har tit tænkt på, hvad der gik galt, efter at det billede blev taget. For dér ser hun jo glad ud.

Så meget kan jeg da se, selvom jeg er ansigtsblind, og det var hun også. Det er en irriterende neurologisk lidelse, der betyder, at jeg ikke engang kan genkende mit eget ansigt eller Annettes.

Når jeg husker på folk, ser jeg bare et sort hul for mig. Sådan havde min mor det nok også. Og min far gik hele tiden og forsøgte at forklare min mor, hvem folk var. Men for min mor medvirkede lidelsen nok også til angst for andre mennesker. Hun havde ingen venner, men en grundlæggende mistillid til, at andre ville hende det godt. Og bortset fra at jeg aldrig følte mig elsket, er den følelse det værste, hun gav videre til mig. Og det har jeg brugt mange år på at forsøge at afinstallere. For sådan vil jeg ikke møde folk.”

Ude i entréen smækker døren.

Det er Annette, der smiler i døren: ”Jeg kan stadig spørge Annette 30 gange om dagen, om hun elsker mig. For jeg kan ikke

forstå, at jeg er værd at elske.

Sådan påvirker min barndom mig selv. For mens jeg har god selvtillid omkring min tøjstil og skrivestil, har jeg stadig meget lavt selvværd. Men da jeg begyndte at skrive bogen, opdagede jeg til gengæld, at min mor havde været dybt deprimeret i flere år, før hun fik mig. Og det var en befrielse at opdage. For det betyder, at jeg i alle de år har båret rundt på en skyld, som jeg ikke behøvede at bære. Det hjælper Annette mig med at huske. Og ellers lærte min mormor mig, at man kan overlade alt det svære til Gud, og jeg bekæmper stadig mine bekymringer med bøn. For jeg tror på, at Gud elJ sker os, som vi er.”

Leonora Christina Skov 3 Født i 1976 (som Christina Skov).

3 Dansk forfatter, debattør og litteraturkritiker. Hun debuterede med romanen ”Rygsvømmeren” i 2003 og har siden skrevet en række bøger. ”Den, der lever stille” udkom på Politikens Forlag tidligere på året.

8 | Nordisk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. juni 2018

Jeg læser ikke tyndbenet sjask Tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech mener, at man lærer lige så meget af skøn- som af faglitteratur

mit læseliv FORTALT TIL LISE KABELL SØGAARD lise.soegaard@k.dk

0 Den prisvindende norske forfatter Lars Saabye Christensen er aktuel med romanen ”Byens spor”, der er oversat til dansk.

– Foto: Leif Tuxen.

Kvinder bærer byen på deres skuldre

Lars Saabye Christensen, vinder af Nordisk Råds Litteraturpris 2002, har planlagt en trilogi om Oslo. ”Byens spor” er første bind, en fortælling om hans mor og om alle de andre skæbner i efterkrigsårenes dunkle tid

bog 5 stjerner AF IBEN TANDGAARD kultur@k.dk

Der er nogle forfattere, der kan skrive, så man selv som læser begynder at tale og tænke anderledes, som om udtryk, tone og sætninger fra bogen bliver en del af ens ordforråd og sætter sig fast. Sådan er det med Lars Saabye Christensen. Han skriver smitsomt. Og smukt. I 2002 vandt han velfortjent Nordisk Råds Litteraturpris for ”Halvbroderen”, og nu udkommer hans nye roman ”Byens spor”, der er første bind af en planlagt trilogi, hvoraf andet bind kommer allerede her i efteråret.

Trilogien blev til, da forfatteren for nylig mistede sin mor og kiggede hendes ting igennem.

Her fandt han hendes efterladte notesbøger, fyldt med referater og noter fra de Røde Kors-projekter, hun arbejdede frivilligt på i efterkrigsårene sammen med en masse andre af Oslos kvinder. Bygget over disse notesbøger har Saabye Christensen skrevet en historisk roman, båret af fortællingen om kvinden Maj, gift med skrantende og venlige Ewald, mor til magre og mærkværdige Jesper – og en

hverdags-heltinde på den dér helt stille måde, som nogle kvinder kan være.

Oven på Maj og familien bor den fragile enkefru Vik, der efterstræbes af byens gustne rigmand Olaf Hall, henne i skolen laller lærer Løkke rundt, humanistisk og såret efter et tabt kærlighedsforhold, og hos slagteren kan man få det meste af sandheden at vide. Sidst, men ikke mindst, strømmer skøn jazz og triste melodier ud af klaveret fra italieneren Enzo Zanetti, der blev hængende i Oslo, engang et jazzorkester var på gennemrejse.

Men det er Jesper, den magre og stille otteårige dreng, der gør underlige ting, som bærer synsvinklen det meste af romanen.

Han er sin mors smertensbarn og skolens særling, og selvom den joviale doktor Lund siger, drengen er ”rask, men følsom”, er der alligevel et eller andet, der ikke er helt rigtigt med Jesper. ”Jeg falder,” fortæller han, hvis han nogensinde snakker, for mest går han rundt med sin ligeledes underlige ven Jostein, der ikke kan høre. Jesper er et sky barn, der betragter og observerer, og han ser og hører alt.

Det er igennem Jespers øjne, at Oslo sidst i 1940’erne bliver vakt til live komplet med sporvogne,

vasketøj i vinden, Majorstugan, hvalbøffer i tasken, Frognerparken, Slottet på bakken, Bristol, hvor tømmermændene repareres med en sort kaffe og en grå rejemad, sneen og blæsten og det sjældne lysegrønne forår.

I synsvinkelskift er man på besøg hos bogens andre karakterer, hos både Maj, Ewald og enkefru Vik og hos klaverlærer og pianist Zanetti, der ser Jesper med andre øjne end de bekymrede forældre, lægen og skolesystemet. Zanetti ser kunstneren i Jesper og forstår hans egenart: ”Den knægt er gjort af det rette stof. Men det er et sart materiale.

Det kan gå i stykker, lige så let som det kan kaste de skønneste ting af sig. ” ”Byens spor” falder ind i mange kategorier: erindringsroman, historisk roman, ”coming of age”-fortælling og kollektivroman. Set som historisk roman alene fungerer den som en enestående åbning ind til en periode, hvor Norge ligesom hele resten af verden prøvede at rejse sig igen efter Anden Verdenskrig. Hvert kapitel afsluttes med et sirligt og pertentligt referat fra Røde Kors-kvindernes arbejde – med udgangspunkt i de noter, Saabye Christensen fandt efter sin egen mor – som demonstrerer den opofrelse, ordentlighed og følelse af fællesskab, der fik

mange til at hjælpe krigens ofre videre i livet: ”14. august forestod Fagerborg afd. af Norsk Røde Kors og for Israelmissionens regning forplejning af ca. 50 tysk-jødiske børn.

Aftenen forinden havde medhjælpere smurt madder og gjort andre forberedelser til forplejningen. Børnene var på vej tilbage til Tyskland.”

Lars Saabye Christensen er allerede i gang med opfølgeren til ”Byens spor”, og som læser ser man længselsfuldt frem til at opleve mere Oslo, mere Jesper og mere Maj. Lars Saabye Christensen er så meget mere end en fortæller, han er, som sin hovedperson Jesper, en ægte kunstner, der kan male verdener frem på det hvide papir, udstille menneskenes dårskaber med varme og indsigt – og puste ånde og liv i sine figurer, så de går læseren direkte til hjertet.

J

Lars Saabye Christensen: Byens spor. 443 sider. 299,95 kroner. Oversat fra norsk af Ellen Boen. Forlaget Grif.

På mit natbord ligger stakke af bøger, jeg endnu ikke har fået læst, er i gang med at læse, eller som jeg lige skulle slå op i. Jeg har det generelt sådan med bøger, at jeg hellere indkøber for mange end for få, men jeg kan også godt se, at jeg skal blive ret gammel, hvis jeg skal nå at komme igennem alt det, jeg allerede har.

Jeg skal bare have et lille stikord, så går jeg i reolen og henter en bog. For eksempel skulle jeg lige tjekke op på den samtale, præsten og lægen har i Kaj Munks ”Ordet”, fordi jeg kom til at diskutere den scene med én for nylig. Det gav mig alligevel meget at læse den igen – det er jo helt tydeligt, at præsten svigter. Han viger udenom gang på gang og forsømmer sin opgave: at forkynde evangeliet.

Jeg kan godt lide at sidde og læse i min stue, hvor der er godt lys, og hvor jeg kan løfte blikket mod fuglene i haven.

Min skønlitterære yndlingsforfatter er Herman Bang. Jeg begyndte at læse ham i en tidlig alder, før mine forældre nåede at gribe ind. Alene sidste måned genlæste jeg ”Ludvigsbakke” og ”Tine”.

Herman Bang kan i ganske få replikker og udsagn beskrive et menneske langt ind under huden. Han behøver få ord. Og så har han en stor omsorg for de kvinder, der har måttet slide sig gennem tilværelsen.

Jeg mener, man kan lære lige så meget af at læse skønlitteratur, som man kan af at læse faglitteratur. Jeg bliver hele tiden klogere på menneskene. I dag diskuterer vi tvangsægteskaber, men når vi gør det, så glemmer vi, at sådan var virkeligheden altså herhjemme for kun 100 år siden, på Herman Bangs tid. Jeg kender kvinder, som havde forældre, der passer på de historier.

Jakob Knudsen er en af dem, jeg heller aldrig slipper. Han er meget optaget af forholdet mellem samfundets lov og samvittighedens lov, og som tidligere politikvinde er det noget, der optager mig meget.

Jøden Amos Oz’ ”Judas” har jeg lige læst, og jeg tror, jeg skal i gang med Milan Kunderas behandling af Jerntæppets fald. Jeg læser meget, men man kan ikke sige, jeg er altædende. Jeg læser ikke romanblade og tyndbenet sjask. Jeg læser kvalitet, ofte bøger jeg har fået anbefalet eller selv fornemmer er gode.

Jeg ødelægger konsekvent bøgerne, streger pointer under og skriver notater med blyant i dem.

At læse ordentligt er også at være i diskussion med bogen og forfatteren. Hele tiden.

J

Birthe Rønn Hornbech 3 Født i 1943 i København.

3 Tidligere folketingsmedlem for Venstre. Integrations- og kirkeminister i perioden 2007-11.

3 Uddannet cand.jur. ved politiet, tidligere vicepolitimester ved Rigspolitiet i 1980’erne.

3 Forfatter til flere bøger, senest ”Politierindringer”, der er udkommet på Gyldendal.

NyHEDER fRA EKSISTENSEN

20 ESSAyS – 22 NATURfORKÆMPERE De 20 essays fortæller både historier om fortryllende natur­ oplevelser, som vi hver eneste dag tager for givet, og foruroligende historier om, hvordan vi behandler vores natur på en måde, der ikke bare udsletter den, men også udsletter os selv.

»Bogen indeholder bidrag, der skildrer naturens u udgrun de lige mysterium og stor hed, så blodet ruller i årene.« atlas bogtillæg

For forbigående Af Hanne Jul Jakobsen

185,-

Johan G. Olsen Biolog og for­ sanger i Magtens Korridorer

Britta Riis Direktør i Dyrenes Beskyttelse

Naturens sprog

Historier fra virkeligheden om fortryllelse Redigeret af Mickey Gjerris & Cecilie Rubow

229,-

EN BØNNESTAGE DER VOKSER HELT IND I HIMLEN

Pralbønner

Mickey Gjerris Bioetiker og forfatter

Pralbønner – for forbigående af Hanne Jul Jakobsen består af en samling uortodokse, befriende og altfavnende bønner, der sætter det moderne menneskes liv ind i en større sammenhæng.

Jeg beder for dem der tror / de der bor i Randers / bliver flasket op på Mokai / og knallertbenzin og / som inderst inde er bange for / at civilisationen reelt stopper / ved Ringvejen. / Jeg beder for dem der af et / ærligt hjerte / har ondt / af de mennesker / der er nødt til at bo / på Lolland eller i Thy.

Jesper Theilgaard Meteorolog og klimaekspert

TIL KAMP fOR ET SOLIDARISK MENNESKESyN

I Gud er ikke et fremmed navn skriver den kendte svenske forfatter Kristian Lundberg om det grundlæggende radikale i at erkende en anden verdens muligheder og om, hvor vigtigt det er, at troen ikke vender sit ansigt bort fra de lidelser, der finder sted rundt om os, på Middelhavet og i flygtningelejre.

Gud er ikke et fremmed navn

Af Kristian Lundberg

199,-

»Bogen rammer ind i tiden og vækker til et opgør. Det har kristentroen godt af. Den må aldrig blive stille og selvtilfreds.« Kristeligt DagblaD

10 | Nordisk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. juni 2018

”Jeg har været skuespiller i mit eget liv” 53-årige Nauja Lynge har som grønlandsdansker brugt en stor del af livet på at fornægte sit grønlandske ophav.

Nu har hun skrevet en bog, hvor hun står ved, at hun føler sig som grønlænder og kæmper for et rigsfællesskab med plads til alle

interview AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk

Himlen er blå og temperaturen på vej et godt stykke op over 20 grader. På sådan en dag får mange af os en stærk trang til tage en tur til skov og strand eller blot lægge os på en græsplæne og lytte til fuglene. I Grønland ville det være helt okay at tilrettelægge sin dag efter vejr og vind, men i Danmark gør vi det, der står i vores kalender, at vi skal – uanset vejret.

Nauja Lynge har et ben i begge lejre, men hælder mest til den grønlandske model. ”Jeg kan sagtens arbejde meget og hårdt, men jeg duer ikke til at sidde på et kontor fra otte til fire. Naturen trækker i mig, og hvis jeg ikke kommer ud i den dagligt, får jeg det fysisk dårligt,” siger hun og tilføjer, at hun også slægter sin grønlandske familie på, når det indimellem kniber med at komme rettidigt til aftaler.

Det med Grønland har hun ellers brugt rigtig mange år af sit liv på at forsøge at fortrænge.

Hun er ældste datter af en dansk mor og en grønlandsk far, der i 1960’erne mødte hinanden på lærerseminariet i Jelling. Da hun var et år, flyttede den lille familie til den grønlandske by Maniitsoq, der dengang blev kaldt Sukkertoppen, og sine første barndomsår husker Nauja Lynge som meget lykkelige. I sin nyligt udkomne bog ”Jeg er Nauja. En grønlandsdanskers bekendelser” beskriver hun barndommens ubekymrede leg på fjeldet som selve symbolet på alt det i hende, som er grønlandsk, og som hun nu igen denne forårsdag i Aarhus-bydelen Langenæs, næsten 50 år senere, lader skinne helt igennem. ”Jeg er i gang med at rydde op i mit liv en gang for alle, der er ikke råd til flere overspringshandlinger,” siger hun.

Overspringene og fortrængningerne begyndte, da hun, efter forældrenes skilsmisse, som otteårig flyttede med sin mor og lillesøster Aviaja fra Grønland til Horsens. Afskeden i lufthavnen med faderen, den grønlandske politiker Emil Lynge, rev hende midt over.

I et forsøg på at lappe det hele sammen begyndte hun at fornægte alt, hvad der havde med Grønland at gøre. Håret farvede hun lysere, og når nogen spurgte til hendes ophav, sagde Nauja Lynge, at hun var pæredansk og kom fra Horsens. Da hun senere blev gift og fik tre børn, var hun mere end tilfreds med, at de alle sammen var lyse og ikke så spor grønlandske ud. Det var for hende deres adgangskort til frie valg i stedet for stigmatisering. ”For mange danskere er en grønlænder lig med et menne-

0 Nauja Lynge er barnebarn af den kendte grønlandske maler Hans Lynge, hvis billeder hun nyder at have omkring sig i sin danske hverdag.

– Foto: Flemming Jeppesen/ Fokus.

ske, der er drikker for meget og er socialt udsat,” som hun siger.

Da Nauja Lynge var 37 år og netop havde født sit tredje barn, skete der noget i hende, som hun har svært ved at forklare med andet end en pludselig trang til at finde sin grønlandske identitet frem. ”Man kan næsten sige, at jeg sprang ud som grønlænder,” siger hun og sender et af sine varme smil ud i rummet. ”Indtil da havde jeg været skuespiller i mit eget liv.”

Nauja Lynge grundlagde sit eget firma, hvor hun udviklede tøj fremstillet af grønlandske naturprodukter som sælskind og skind fra havkalen, der også kaldes grønlandshajen. Men først og fremmest trådte hun ind i debatten om Grønlands forhold til sine egne landsmænd og til Danmark. Siden hun som otteårig forlod Grønland, fik landet først sin hjemmestyreordning i 1979 og siden sin selvstyrelov i 2009. Det har gjort Grønland mere grønlandiseret, som hun kalder det, og har haft den konsekvens, at hun ikke længere føler sig velkommen i Grønland. Ligesom mange andre grønlandsdanskere taler

hun kun ganske lidt grønlandsk, for i 1960’erne og 1970’erne foregik det meste af undervisningen i Grønland på dansk. Den situation deler hun med 10 til 15 procent af grønlænderne. Dertil kommer, at det er faldet mange mennesker i Grønland for brystet, at hun ivrigt taler imod Grønlands selvstyre og i stedet hylder Rigsfællesskabet mellem Danmark, Grønland og Færøerne som tre ligeværdige lande. ”Da jeg endelig blev grønlænder, så kunne jeg ikke være i Grønland. Det er en stor sorg og får mig til at føle mig som et halvt menneske, fordi det danske og det grønlandske trækker i hver sin retning. Sådan burde det ikke være, for vi er jo alle danske statsborgere, men jeg er langtfra den eneste, der har det sådan, og derfor har det været vigtigt for mig at skrive den her bog. De første reaktioner viser da også, at mange kan spejle sig i min historie,” siger Nauja Lynge.

Hun har været formand for Foreningen Rigsfællesskabet, og i 2012 udgav hun den interaktive debatbog ”Rigsfællesskabet til debat”. Forpligtelsen til at debattere og påpege uretfærdighe-

der ligger i generne, mener Nauja Lynge. Hendes farfar, maleren Hans Lynge, gjorde det, og hendes far, Emil Lynge, der i mange år var grønlandsk politiker, gjorde det. Han tilhørte et af de ældste partier i Grønland, Atassut, der traditionelt har været et parti, der ville bevare rigsfælleskabet med Danmark. Men han forlod partiet, da det skiftede kurs til at ønske en løsrivelse.

Tidligere minister og medlem af Folketingets Grønlandsudvalg Bertel Haarder (V) har skrevet forord til Nauja Lynges bog og skriver blandt andet, at den grønlandsk-danske forfatter giver Rigsfællesskabet kød og blod, og at Nauja Lynge simpelthen er Rigsfællesskabet. ”Nauja Lynge ønsker brændende, som jeg, at Rigsfællesskabet kan fortsætte. Det er begrundet i et historisk skæbnefælleskab og omfattende familiebånd. Tænk bare på hendes eget liv,” skriver Bertel Haarder blandt andet.

Selv siger Nauja Lynge, at hendes kamp også er hendes efterkommeres kamp. ”Vi kan ikke tillade os at give det betændte forhold videre til næste generation,” fastslår hun.

J

Nauja Lynge 3 Født i 1965 i Aarhus.

Flyttede året efter sammen med sin danske mor og grønlandske far til Nuuk.

Forældrene blev skilt, da hun var otte år, og hun flyttede med sin mor til Horsens. Har boet i Danmark siden.

3 Er uddannet korrespondent, men har de senere år udelukkende arbejdet med projekter relateret til Grønland. Udgav i 2012 debatbogen ”Rigsfællesskabet til debat” og i 2017 romanen ”Ivalu’s Color”. Bogen ”Jeg er Nauja. En grønlandsdanskers bekendelser” udkom dette forår. Hun er fraskilt og mor til tre børn.

Sangtekstkonkurrence HØJSKOLESANG 2019 Højskolebevægelsen har 175-års jubilæum i 2019.

Folkehøjskolernes Forening i Danmark udskriver i den anledning en konkurrence om at skrive en tekst til en højskolesang, som afspejler nutidens Danmark.

Upload din tekst på forslag.hojskolesangbogen.dk inden 14. september 2018.

Proceduren: En dommerkomité udvælger de bedste tekster.

I dommerkomitéen sidder Jørgen Carlsen, Dy Plambeck, Anne Odgaard Eyermann, Mette Sanggaard Schultz, Søren Launbjerg og en repræsentant fra Rødding Højskole.

Præmiepulje på 30.000 kr.

10.000 kr. i præmie til vinderteksten.

Sangen(e) præsenteres på Folkehøjskolernes Forenings årsmøde i maj 2019.

12 | Nordisk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. juni 2018

Små kriminelle gerninger i provinsen

Kari Hotakainen: Åndehul. 192 sider.

249,95 kroner.

Oversat af Birgita Bonde Hansen.

Gyldendal.

Finske Kari Hotakainens herlige nye roman er en tragikomisk fortælling om en sammenbidt kriminalbetjent og en soveby fuld af stille eksistenser, der bare ikke kan klare det mere

bog 5 stjerner AF IBEN TANDGAARD kultur@k.dk

Den 61-årige finske forfatter Kari Hotakainen er ganske sikkert kendt af mange læsere, for i 2004 modtog han Nordisk Råds Litteraturpris for romanen ”Hjemmefronten”. Hans bøger er oversat til flere end 20 sprog.

Hotakainen skriver sig ind i den nyere nordiske tradition for fiktion, som har det tragikomiske og underspillede tilfælles.

Hvis man har læst bøger som ”En mand der hedder Ove” af Fredrik Backman eller ”Et hummerliv” af Erik Fosnes Hansen, kender man tonen, for de fortæller på samme lakoniske facon små eksistentielle dramaer om og fra små byer i det dybe nordiske mørke. ”Når man har brugt hele sit liv på at lytte til andres historier, er det rart at slutte af med at fortælle sin egen,” begynder for-

tælleren i ”Åndehul”, og så er vi i gang. Lige så langsomt slipper den pertentlige fortæller sin historie løs, og ad sirlige omveje, moralske definitioner og generelle betragtninger om menneskets natur når han frem til årsagen til, at han sidder her og må af med sin historie.

Det viser sig, at han sidder til afhøring, han er kriminalbetjent, og op til hændelsen levede han et stille, arbejdsomt liv og gik i øvrigt til kor i sin fritid med den lokale kirketjener og frisør.

Netop de to har åbenbart betroet sig til ham, måske fordi han er tavs som type, eller måske er det, fordi de regnede med hans tavshed som politibetjent, at de efter korprøven en dag afslørede deres livs dybeste hemmeligheder.

Kirketjenerens hemmelighed er, at han stjæler ligklæder og giver det hvide, smukke kvalitetsstof videre til sin kone, der syr nye dåbs- og brudekjoler af det. Og frisøren, hun fortæller om, hvordan hun passer sin bit-

0 Kari Hotakainen løfter de små skæbner op, han gør det skøre normalt, og han giver på den vis syndsforladelse til både sine personer og til læseren.

– Foto: Veikko Somerpuro.

re mand, der sidder i kørestol, og om et ægteskab, der er blevet én lang kamp om, hvem der lider mest. Selvom han prøver at undgå de to, bliver betjenten langsomt vævet ind i deres private dramaer, og han er selv, forstår man, lidt af en ”smooth operator”: ”Jeg har altid været god til at leve mig ind i lovovertræderes motiver,” fortæller han, og man fornemmer noget ufint i kanten hos ham, en upålidelighed, der gør det til et gys, at det er ham, man skal have i hånden gennem bogens drama.

Nu bliver det så heller ikke værre eller bedre end, at kriminalbetjenten modtager et brev, hvor der står:

”Hej, Nu forholder det sig så uheldigt, at jeg er ved at blive indblandet i et mord. Eller drab.

Jeg er blevet bedt om at medvirke til det. Altså mordet…”

Men hvem er brevet fra? Kirketjeneren? Er det rigtigt, at de døde er efter ham og vil have deres tøj tilbage? Og hvem afpresser kirketjeneren?

Kriminalbetjenten lader sig ikke hidse op, men overvejer: ”Det var torsdag aften. Jeg skulle træffe en beslutning. Enten skulle jeg tilbringe den følgende lørdag, som jeg plejede, eller jeg skulle tage hen til frisøren og se, om alle var i live.”

Der skal noget til at kunne skrive en krimi som en blanding af

tragedie og falde på halen-komedie, og det kan Kari Hotakainen. Men samtidig er fortællingen dybere end som så, og forfatteren formår at få personernes eksistentielle kampe til at virke ægte og de små skæbner til at virke decideret rørende.

Af en eller anden grund kommer jeg til at tænke på 1960’ernes eksistentielle humorist Leif Panduro, forfatter til ”De uanstændige” og ”Rend mig i traditionerne” – måske fordi der er en eller anden rå kærlighed til de udgrænsede, de desperate og ja, til mennesket og alle dets neuroser her hos Hotakainen, præcis som der var hos Panduro.

Og på den måde gør Kari Hotakainen det fineste, en forfatter kan gøre: Han løfter de små skæbner op, han gør det skøre normalt, og han giver på den vis syndsforladelse til både sine personer og til læseren, der genkender ikke så få af neuroserne, sammenbruddene og angstanfaldene i provinsen fra sit eget liv. Man kan glæde sig til en gakket, munter og vis historie, som det tager tid at holde op med at grine ad.

J

Skønlitteratur udvider din verden Instruktør Vigga Bro er bange for, at vi ikke længere forstår værdien af skønlitteratur. Hun var 11 år, da hun læste Fjodor Dostojevskijs ”Idioten”

mit læseliv

FORTALT TIL STINA ØRREGAARD ANDERSEN andersen@k.dk

Den første forfatter, der virkelig gav mig et ”litterært knockout”, var Dostojevskij. Jeg var 11 år og lå syg med influenza. Inde i bogreolen fandt jeg så ”Idioten”. Jeg læste i den uafbrudt – på grund af feberen faldt jeg i søvn indimellem og vågnede så op med bogen liggende på brystet og læste videre. 40 år senere læste jeg bogen igen og kunne huske mit 11-årige jegs tanker om bogen.

Det var sjovt at opleve.

Jeg har altid været glad for at læse, selvom jeg faktisk er en lil-

le smule ordblind, og jeg har altid haft megen glæde af at følge forfatterskaber. For mange år siden, da Gabriel García Márquez’ ”100 års ensomhed” blev udgivet første gang som en lille, tynd, underlig papirudgive, der ikke kostede mere end 10 kroner, købte jeg 10 eksemplarer og gav dem væk som gaver. Senere blev den jo genoptrykt, og han blev en stor succes. Men jeg har fulgt ham, lige siden jeg sad med den lille, tynde, skrøbelige udgave i hånden.

Jeg har også fulgt Karen Blixen, men det er ikke så originalt, for det har de fleste af os vel, ligesom jeg også er meget begejstret for Steen Steensen Blicher. Jeg

WWJeg

har altid været glad for at læse, selvom jeg faktisk er en lille smule ordblind.

VIGGA BRO, SKUESPILLER

tror, at det har noget med min interesse for historiefortælling at gøre, for de er virkelig begge gode historiefortællere.

Det er det samme med Haruki Murakami, som jeg også har fulgt. De åbner alle sammen til en egentlig eventyrlig verden, men siger alligevel noget meget konkret om den verden, vi lever i. Jeg er i gang med Villy Sørensen. Min interesse for ham ligger måske i tråd med min interesse for Dostojevskij. De har begge to det eksistentielle præg over sig, samtidig med at de går på opdagelse, som var det i en detektivroman, men nu bare med en nøgtern, filosofisk indgangsvinkel.

I nogle perioder læser jeg rig-

tig meget, andre gange har jeg for meget at lave, også med selv at skulle digte historier, og så kan jeg blive helt træt i øjnene af at skulle kigge på ord.

Men jeg nyder virkelig skønlitteraturen. Du kan sidde i en stol derhjemme, men samtidig rejse rundt i alverdens lande og blive klogere på, hvad andre tænker.

Man udvider sin horisont rigtig meget af at læse og kan lære masser af romaner, noveller og digte, som man aldrig ville kunne få ud af at læse mere faktaprægede bøger. Nogle gange kan jeg blive bange for, at vi er så regnearksagtige i vores nutid, at vi ikke forstår den store visdom, man kan få gennem bøger.

J

Vigga Bro

F OTO : L E I F T U X E N

3 Født i 1937. Skuespiller, instruktør og historiefortæller.

BØGER TIL SOMMERENS SOL OG SKYGGE

HÉDI FRIED Spørgsmål jeg er blevet stillet om Holocaust Politiken Kristeligt Dagblad

PATTI SMITH Hengiven

SIMON CRITCHLEY De døde filosoffers bog

“Kan nydes i ét stræk og dog så tankevækkende, at den kan læses flere gange.”

“Ualmindeligt vedkommende og opbyggelig”

Financial Times

“En af mine yndlingsbøger.”

Information

Svend Brinkmann

MARTIN JENSEN Bud

NICKOLAS BUTLER Mænds hjerter

“Martin Jensen er en af vor tids store fortællere.”

“Om mænds venskab og kærlighed ... En lige-ud-adlandevejen fortællemagi.”

Jydske Vestkysten

Politiken

MICHAEL CONNELLY Nathold Fyens Stiftstidende Berlingske Politiken

14 | Nordisk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. juni 2018

0 Helle Helle ville hellere interviewes på forlaget Rosinante i København end i barndomsbyen Rødby, selvom det er Rødby, hun hele tiden vender tilbage til i sine tekster og tanker.

– Foto: Leif Tuxen.

Helle Helles tanker ender tit i hjemstavnsbyen Rødby

Det er, som om et sted vokser, når man rejser væk fra det, siger forfatteren Helle Helle. 13 år efter succesromanen ”Rødby-Puttgarden” er hun vendt tilbage til Lolland med romanen ”de”, der handler om en ung pige og hendes forhold til sin mor

interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Helle Helle møder ofte den fordom, at hendes minimalistiske romaner er så støvsugede for overskydende ord, at kun det mest sejlivede sproglige skelet får lov til at stå tilbage som en renskuret legeplads, andre kan sætte deres fortolkninger ind i.

Sådan er det dog ikke helt, selvom hun arbejder meget med sine sætninger: ”Jeg tror faktisk, at jeg ville kunne recitere hele romanen for dig, fordi jeg er gået igennem den så mange gange. For det er helt vildt, hvor meget bedre det kan blive, hvis man lige får flyttet et lille ord eller rykket lidt rundt,” siger Helle Helle og smiler med øjnene, inden hun svarer på, om man da ikke kan få sprogligt rengøringsvanvid: ”Jo!”, siger hun og griner: ”På et tidspunkt må man også give slip, men jeg vil gerne have, at hvert ord skal give mening som en uundværlig del af den kæde af sætninger, der tilsam-

WWJeg

vil gerne have, at hvert ord skal give mening som en uundværlig del af den kæde af sætninger, der tilsammen skaber fortællingen i romanen.

men skaber fortællingen i romanen.”

Helle Helle er også blevet berømt for sin minimalistiske prosa, der er oversat til 20 sprog.

Selv håber hun, at den nye roman bliver oversat til tysk, fordi titlen ”de” så kan blive til det tyske ”sie”, der som bekendt både kan betyde ”de” og ”hun”. For romanen handler om en pige, der både har sit eget liv som gymnasieelev, men også et særligt fællesskab med sin syge mor – ”de” er ikke helt som ”de” andre i byen, og sådan kan titlen allerede på dansk forstås på flere planer, ligesom mange af bogens sætninger simpelthen også begynder med ordet ”de”.

Helle Helle har skrevet romanen efter sin egen mors død for tre år siden. Og selvom romanen er fiktion, minder moderen, der flytter med sin datter rundt i den samme by i provinsen, også lidt om Helle Helles egen mor. Hun flyttede også en del med Helle og hendes søster – 11 forskellige adresser i Rødby blev det i alt til. ”Det forklarer nok alle de kufferter og flyttekasser, der er i mi-

ne bøger,” siger Helle Helle, som finder det naturligt at skrive om den verden, hun kender.

Hendes mor arbejdede – ligesom moderen i bogen – også i en gammeldags sæbeforretning, inden hun blev parfumedame på Rødby-Puttgarden-færgen.

Og historien i ”de” udspiller sig tilmed i barndommens gader i Rødby, som Helle Helle stadig husker lige så godt som de nyskrevne sætninger i romanen: ”Jeg tror, jeg snart vil tage ned og se, om vejene ligger, hvor de skal. Men det gør de nok,” smiler Helle Helle, der også skrev om sin hjemegn i den roste roman ”Rødby-Puttgarden” fra 2005: ”For mig er det altid godt at skrive om noget, jeg holder af.

Det er efterhånden længe siden, jeg har været i Rødby, for jeg har ikke længere familie i byen. Men jeg elsker Rødby usigeligt. Det er, som om et sted vokser, når man er væk fra det. Hvis der er et sted i verden, hvor jeg gerne ville gå rundt helt alene og kigge, uden at nogen opdagede det, så er det i Rødby. Jeg ville gå ad den lille sti fra rutebilsta-

tionen bagom lægehuset op til hovedgaden. Se ind ad vinduet til det, der engang var Poly Rens. Det er underligt, hvordan man kan have en forkærlighed for sådan et sted. Jeg kan ikke få nok af at gå ind på arkiv.dk og lede efter gamle billeder fra Rødby. Og der findes også facebookgrupper, hvor folk skriver indforstået til hinanden: ’Jeg plejede at købe slik der’, ’Jeg har boet i nr. 67. Hvem boede der før dig?’ og den slags, der er fuldstændig uinteressant for alle andre end dem, der kommer lige derfra.”

Hvad betyder sætningen ”Alle veje fører til veje” først i romanen? ”Den har mange betydninger.

Jeg tror ikke, jeg kender dem alle endnu. Men straks, jeg havde skrevet den, vidste jeg, den skulle med. Senere samme dag stod jeg og lavede mad og opdagede, at jeg var kommet til at tage mit forklæde omvendt på. Det er et forklæde, min datter har lavet i skolen med et påtrykt ’MOR’. Nu stod der ’ROM’. Så tænkte jeg: ’Det var der, sætningen kom fra.’ Den er forbundet

med MOR, skrevet baglæns, på en måde, jeg ikke helt kan forklare. Senere har jeg opdaget, at der er et baglæns-tema i romanen. Handlingen bevæger sig på en gang bagud og fremad. Det har at gøre med, at alt er skrevet i nutid. Der er kun en anelse førnutid, bortset fra i replikkerne.

Denne nutid er måske med til at udsætte den katastrofe, der venter. Romanen handler jo om en mor, der bliver alvorligt syg. Den sidste tid, min egen mor levede, begyndte jeg af en eller anden grund at gå baglæns ud af rummet, når vi havde sagt farvel. Vi grinede en del ad det. Min mor fulgte mig til døren på hospicet, og så gik jeg baglæns hele vejen ned mod stationen. I dag går jeg faktisk også baglæns væk fra hendes grav.”

Hvordan var dit forhold til din mor? ”Det synes jeg egentlig er udtalt, når jeg siger, at jeg gik baglæns væk fra hende. Det siger det, der skal siges.

FORTSÆTTER NÆSTE SIDE

Nordisk litteratur | 15

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. juni 2018

Mor og datter midt i ingenting

FORTSAT FRA FORRIGE SIDE

”Og det bliver ikke udtrykt bedre af, at der kommer flere ord på. Men romanen handler ikke om min mor og mig, selvom der er meget, der ligner. Sådan er det, når jeg skriver. Det begynder måske nok med noget fra mit eget liv, men så forvandles det gradvist. For eksempel i kraft af mit forsøg på kun at bruge nutid. Det er det, der er det spændende ved litteratur. For al slags litteratur er i sin natur et eksperiment, og derfor er al litteratur eksperimenterende.”

Helle Helles fortælling ”de” om gensidig afhængighed, angst og ensomhed på Lolland i 1980’erne rummer alle de kvaliteter, forfatteren kendes for

bog 4 stjerner

Det er ikke første gang, Helle Helle har en meget ung hovedperson. Det havde hun blandt andet også i romanerne ”RødbyPuttgarden” og ”Dette burde skrives i nutid”. ”Måske fordi det er en alder, hvor man ikke er særlig sat og stadigvæk lader sig rive med af begivenhederne. Det kan sagtens fortsætte med at være sådan livet igennem, og det er det også for nogle af de lidt ældre kvinder i mine bøger. Men jeg synes, at teenagealderen er spændende at skrive om, fordi den på en gang rummer sårbarhed og styrke – man skal både give slip på alt og finde sin egen vej.

Måske er det også en del af min egen positive livsindstilling, at alle veje fører til veje.”

AF HENRIK WIVEL kultur@k.dk

WWJeg prøver

Hvordan var dit eget liv som 16-årig? ”Jeg kørte meget i bus. Sådan er det jo i provinsen. Jeg gik i anorak, jeg elskede Pia Raug, jeg troede, jeg kunne skrive. Jeg meldte min mor og mig til et filosofikursus på aftenskolen i Rødby, desværre blev holdet ikke oprettet, for vi var kun fire, der mødte op. Min mor havde ellers taget sit pæne tøj på og købt en notesbog. Dette ligger faktisk tæt op ad romanen. Den er også proppet med genstande fra vores liv dengang, glastrolde, fuglebure, dækcreme i farven cloud. Hvis min mor levede, ville hun kunne genkende meget.

Nu er det alene min søster, der ved, hvor inspirationen kommer fra, når jeg skriver om vægge, der bliver malet gammelrosa efter en porcelænslysestage. Sådan har alle deres minder om ting og steder, der kan virke uinteressante for andre. Men jeg håber, at mange vil kunne genkende en grundfølelse. For selvom jeg skriver om en bestemt tid og et bestemt sted, prøver jeg jo også bare at skrive om det at være menneske, og så kan andre med deres egne tider og steder flytte ind i min roman,” siger Helle Helle.

J

Helle Helle: de. 158 sider.

260 kroner.

Rosinante.

jo også bare at skrive om det at være menneske.

0 Romanen handler ikke om min mor og mig, selvom der er meget, der ligner. Sådan er det, når jeg skriver. Det begynder måske nok med noget fra mit eget liv, men så forvandles det gradvist. – Foto: Leif Tuxen.

Helle Helle 3 Født i 1965. Dansk forfatter.

Hun har studeret litteraturvidenskab på Københavns Universitet og er derudover uddannet fra Forfatterskolen i 1991. Hun debuterede i 1987 under navnet Helle Krogh Hansen med novellen ”Et blommetræ” i Information.

Senere valgte hun at tage sin oldemors efternavn ”Helle”, og under det navn udgav hun sin første (punkt)roman ”Eksempel på liv” i 1993. Det store gennembrud fik Helle Helle dog med romanen ”RødbyPuttgarden” fra 2005, som hun blandt andet vandt Kritikerprisen for. Hun har blandt andet også modtaget PO Enquist-prisen, De Gyldne Laurbær og Det Danske Akademis Store Pris. Hendes bøger er oversat til tyve sprog. ”de” udkommer på forlaget Rosinante i april. Hun er gift og bor på Vestsjælland.

Hvem er ”de”? Det er mor og datter i 1980’erne med fastnettelefon. Men det er også ”de” andre. Mænd, unge fyre og veninder omkring de to kvinder i en lille hjørnelejlighed et sted i provinsen. ”De” er sammen, men ”de” er også alene sammen. Den gensidige afhængighed mellem mor og datter får dem til at leve i en boble, der måske vil briste, men ikke rigtig gør det. Endnu.

Helle Helles ny fortælling er klassisk Helle Helle. LollandFalsters topografi glider langsomt på plads i bevidstheden i skiftende årstider, ligesom forfatterens fortællerytme, hvor så lidt tilsyneladende sker, men så meget lader sig læse mellem linjerne og i det, der ikke bliver fortalt. Men gradvist bliver visse konturer synlige i skriften, der lukker læseren ind i en klaustrofobisk lilleverden, hvor humoren er lige så underspillet som tragedien. Men begge dele er der, visselig, og gør romanen inciterende at læse.

Moderen er ung. Hun ekspederer i en butik i hovedgaden med kosmetik og tøj, mens datteren lige er begyndt i gymnasiet. Hvor faderen er henne, vides ikke. Han er fraværende. Men der er andre mænd i deres liv, som de skiftevis trækker til sig og støder fra sig.

For egentlig har de nok i hinanden. Aldersforskellen er ikke større, end at de snarere er veninder end mor og datter. En symbiose, der fratager dem begge selvstændighed og skaber en afhængighed, der er forviklet frem for frigørende.

Manglen på indre realisationskraft hos de to – denne sært flydende tilstand af liv, der bare går med ingenting, der generelt karakteriserer Helle Helles forfatterskab – modsvares af en ydre rastløshed. Mor og datter er flyttet flere gange. Rundt i lokalområdet. Kærester er der også flere af. Og så er der lejligheden, hvor der hele tiden flyttes om på ting, ryddes op og drømmes om en ny sofa og god mad, bunket i udklippede opskrifter. ”De” er fulde af gode hensigter, men livet får ikke fat, tværtimod, måske er det ved at være slut.

For moderen er alvorligt syg.

Den afgørende begivenhed i fortællingen om ”de” to, der lever hinandens liv, er, da moderen bliver indlagt på hospitalet. Datteren får chancen for at erobre sit eget liv og lukke verden ind med kærester og veninder. Men rådvildhed, sorg og tabsangst

sidder i hende. I en slags besværgelse forsøger hun at gøre moderen rask og leve op til forestillinger om at være en opofrende datter. Der er hjerteskærende passager i fortællingen, hvor den lukker sig op mod ensomheden og angsten og det eksistentielle vakuum, som får hverdagens trivialiteter til at styrte sammen. Uden at der af den grund vises en vej ud.

Der er noget illusionsløst og melankolsk over Helle Helles fortælling, som imidlertid modsvares af en indforstået solidaritet med det liv, der leves i hverdagens virkelighed blandt kvinder i et flydende kontinuum, hvor mænd mest af alt er drabanter. Universet er drømmende, en anelse surreelt og samtidig enerverende virkeligt. Genkendeligt og derfor anfægtende.

Helle Helle er berømmet for sin minimalistiske stil og dette, at alting ikke alene burde, men faktisk bliver skrevet i nutid. Det forlener Helle Helles fortælling med en vis mystik og uvished i sprækkerne mellem fortælletid og fortalt tid.

Læserens afkodning af historien mister sikre koordinater, strukturer og forklaringer, hvad der forstærker følelsen af meningsløshed, usikkerhed og eksistentiel udsathed. Hvad sker der egentlig? Er livet sådan?

Kommer døden snart? En flydende nutid, hvor alle valg er umærkelige og livet uden fokus.

Det er som i en kriminalroman, blot med den forskel, at livet i sig selv er forbrydelsen i tilfældet Helle Helle.

Men Helle Helles stil er også på grænsen til at blive manér.

Det ser man ikke mindst, når fortælleren ikke selv er i stand til at fastholde sin stilvilje.

Som på side 121, hvor datteren ”føler sig overvældet af ømhed”.

Her går den ellers så suveræne fortæller fra at være beskrivende til at være fortolkende. Egentlig sympatisk, når ”det-alt-for-menneskelige” pludselig brænder igennem fortællingens stilistiske panser. Det klæder dybest set Helle Helle at blive lige så sårbar som ”dem”, hun skriver om.

J

16 | Nordisk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. juni 2018

En dreng med stækket klo En 14-årig spejder og en hummer med én klo er hovedpersonerne i Erik Fosnes Hansens vidunderlige roman

bog AF IBEN TANDGAARD kultur@k.dk

Nogle af verdenslitteraturens bedste fortællinger er coming-of-age-historier, hvor verden bliver set gennem et ungt menneskes øjne.

Coming-of-age er et uoversætteligt engelsk begreb, der henviser til den overgangsperiode, hvor man ligesom er imellem aldre. Man er både barn og voksen og har dermed et på én gang uskyldigt og knivskarpt blik for voksenverdens absurditeter, perversioner og voldsomheder.

Erik Fosnes Hansens ”Et hummerliv” bliver fortalt af den 14-årige Sedd, forældreløs, klog og temmelig mystificeret over den måde, de voksne forvalter livet på.

Allerede fra begyndelsen er Sedd den klogeste i lokalet, da romanen lægger hårdt ud på side 1 med en klassisk in medias res og begynder sin fortælling midt i dødens allermest savlende og rallende realitet.

For ved en festlig middag

synker byens bankdirektør, Berge, gispende sammen, og den eneste, der reagerer, er Sedd, som springer til med Røde Kors-førstehjælp og mund-til-mund, mens resten af lillebyen står paralyserede bag den unge livredder. Sedd er arving til Højfjeldshotellet, hvor festen foregår, og han bærer ligesom hele familiens ære på sine spinkle skuldre.

Det er Sedd (egentlig Sedgewick, navngivet af hans nu forsvundne mor), der med sin naive og gammelkloge fortællestemme viser læseren rundt i det perfektionistiske familiehotel, hvor alt skal være som i gamle dage, og kagerne er høje østrigske pragtfuldheder, skabt af den kölnervandsduftende farmor, der er wienerinde og skøn som et Gustav Klimt-maleri.

Men moderniteten truer, for højfjeldet er oldschool, nordmændene er begyndt at tage på charter til Sydeuropa, og familien er truet på eksistensen.

Den 53-årige Erik Fosnes Hansen er ingen novice, når det gælder romangenren; han fik i 1990 et bragende internationalt gennembrud med romanen ”Salme ved rej-

2 Erik Fosnes Hansens ”Et hummerliv” bliver fortalt af den 14-årige Sedd. – Foto: Marcel Leliënhof.

Erik Fosnes Hansen: Et hummerliv.

384 sider.

299,95 kroner.

Oversat fra norsk af Sara Koch.

Gyldendal.

sens afslutning”, der fulgte begivenhederne på Titanic, hvor orkesteret spillede salmer, mens skibet gik ned.

Han har modtaget utallige store priser og er oversat til hele 35 sprog – men al denne glamour har heldigvis ikke afholdt Fosnes Hansen fra denne gang at kaste sig ud i den minimalistiske, dybt norske fortælling, som ”Et hummerliv” er.

For højt oppe på Norges højsletter er man ensom, livet går langsomt, og for eksempel kan en hummer i et bassin, der har tabt sin ene klo i kamp, blive ens bedste ven, hvis man er følsom og måske føler sig rimeligt klo-amputeret selv.

Sedd går omkring og un-

drer sig over mangt og meget, men det allerstørste spørgsmål, der rumsterer i hans unge hoved, er, hvor hans forældre blev af. Han får presset ud af bedsteforældrene, at moderen blev ”taget af Tiden” – og at faderen kom fra Bergen. Og fra Indien! At det er fra hele to steder mystificerer drengen endnu mere. Og så går ellers den vilde forældrejagt gennem hotellets mørke gange og ud i verden, hvor svaret på, hvad der ske-

te, da han var lille, måske venter.

Oversættelsen får fint teenage-tonen og ironien med, og som læser flyver man jo bare af sted over fjeldene med Erik Fosnes Hansen, der skriver som en drøm. Der er kun godt at sige om denne roman, der kommer omkring det habsburgske dynastis tragedier, hummeres åbenlyse intelligens, frimærkets oprindelse, dødens grusomhed (af flere omgange) og menneskets ev-

ne til fortrængning og overlevelse på trods. Som Sedd tænker, da huset brænder, og han lynrydder sit værelse: ”Når man hører om unge, der flytter hjemmefra, er det ofte en langtrukken affære med ungdomsoprør og temperamentsudbrud, men jeg flyttede ud på sytten minutter. Altså endnu hurtigere end min mor.”

Når coming-of-age-fortællinger er så godt skrevet, som Erik Fosnes Hansens her, så får læseren faktisk en gratis tur på besøg i sin egen uskyld. For gennem et barns øjne får vi verden serveret i både fugle- og frøperspektiv, hvor det allermindste og det allerstørste flyder lige meget.

En coming-of-age-roman er ofte ikke noget for unge, snarere for voksne, der – med de bitre erfaringer i posen, vi jo har – virkelig fatter ironien og nyder et se livet gennem et ungt menneskes rene, isklare J og håbefulde blik.

AT CYKLE ER AT LEVE Cykelguide & Cykelkort Fyn, Ærø, Tåsinge & Langeland

CYKELKORT

CYKELGUIDE

135,- kr.

Guide + kort 225,-

Tag på cykeltur på Fyn og det sydfynske øhav og bliv inspireret til spændende ture med cykelkort og cykelguide.

Kortet har blandt andet den nye Østersøruten, bykort, dagligvarebutikker, cykelhandlere, seværdigheder, turistbureauer, campingpladser, teltpladser, vandrerhjem, badestrande og meget meget mere Guiden indeholder 114 sider med 11 turforslag udarbejdet af Jens Erik Larsen og er et perfekt startssted, hvis du vil planlægge en dagstur eller din helt egen cykelferie.

KORTUDSNIT

Både Fyn Cykelguide og Cykelkort er udkommet i 2018.

Cykelkort Nordlige og Sydlige Sjælland

135,- kr.

Detaljerede kort med Nationale, Regionale og lokale cykelruter samt cykelstier. Informationsikoner på bl.a. dagligvarebutikker, cykelhandlere, nationale seværdigheder, turistbureauer, campingpladser, vandrehjem, badestrande og cyklistvenlige kirker.

Slidstærke og vandfaste.

Guide + kort 225,-

135,- kr.

Guide + kort 225,-

Cykelkort Danmark med detaljeret Storkøbenhavns kort Danmarkskortet i 3. udgave er nu med cykelkort på begge sider af kortet. Danmarkskort i 1:500.000 og Storkøbenhavn i 1:35.000.

Danmark 1:100.000 er et planlægningskort, der giver overblik over cykelmuligheder. København 1:35.000 kortet på den anden side er et detaljeret kort over Storkøbenhavn med cykelstier, hovedvej navne, turistinformationer og cykelruter. Kortet er trykt på det slidstærke og vandfaste materiale POLYART.

Nordisk litteratur | 17

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. juni 2018

Kroppen, der sanser, dufter, opsluger Emma Bess’ debutnoveller er både klaustrofobiske og befriende, når de rejser dybt ind i intimsfæren i familien – det sted, hvor man har slimhindekontakt, deler livshistorie og ikke forstår hinanden overhovedet

bog AF IBEN TANDGAARD kultur@k.dk

”Jeg tager min tallerken, mit glas og bestik og går ind. Nellie og jeg er uforståelige for mor og far. Det er det smukkeste og mest fredfyldte.” Sådan siger den unge lillesøster i første novelle i Emma Bess’ samling, og hendes ord illustrerer meget fint samlingens præmis: at vi er uforståelige for hinanden. For under overfladen i familien gemmer der sig så mange hemmeligheder og løgne, at spørgsmålet er, om nogen ved, hvem hinanden er overhovedet.

Novellerne kredser om overgange i alle former – om flytninger, skift, brud og om skellet mellem barn og voksen. En tid, hvor dæmonerne lurer, ligesom i de gamle folkeviser, hvor der lå en trold parat under broen, når jomfruen skulle over Bliden Bro på vej til sit bryllup. I ”Mødre, døtre, søstre” er barndom-

men et sted fuldt af gætterier, anelser og angst, og vejen over Bliden Bro er på én gang eftertragtet og frygtet. Som når fortælleren i ”Til stranden” hører de andre diskutere kvinders kroppe og deres hastige forfald – og den ene siger: ”Jeg tror ikke, mænd elsker kvinders numser, men de længes efter dem, det er klart nok.”

Hos Emma Bess er mennesket socialt dyr og ustyrlig krop, og seksualiteten forstyrrer hele tiden under overfladen. Den stikker frem på badeværelset, i sengen og midt i familiefrokosten, og den gør behovet for idyl og orden voldsomt og gennemgribende. I novellerne vifter der hvide lagener på tørresnoren, imens mørket trænger sig på ude fra markerne – og familien sidder med hver sin agenda og lurer på hinanden rundt om bordet. Én vil være voksen, én vil have sex, én vil beskytte sit afkom, og én vil have magten, men alle skjuler noget og manipulerer sig frem mod et hemmeligt mål.

Emma Bess: Mødre, døtre, søstre. 160 sider. 199, 95 kroner.

Rosinante.

29-årige Emma Bess er debutant, og hendes novellesamling lover godt. Med en fast hånd om sproget og et mod, der gerne graver helt ned i det hemmeligste og mest tabuiserede, vil Emma Bess blive virkelig interessant at følge. Hendes fantastiske, tætte og sanselige novellesamling demonstrerer, at Familien, dette fejrede ideal, denne sikre havn, også er et rum for hemmelighed, nærhed og rædsel.

0 Emma Bess’ noveller kredser om overgange i alle former.

– Foto: Emil Kastrup Andersen.

Hos Bess bliver alt det, som psykoanalytiker Sigmund Freud kaldte ”das Unheimliche”, det u-hjemlige, det

fremmede eller det uhyggelige, draget frem og placeret i lyset, det fortrængte kommer frem, og alt det, der før var

trygt og hyggeligt, bliver nu truende, væmmeligt, beskidt eller angstfyldt. ”Mødre, døtre, søstre” går

ind ad alle de forbudte døre, man ikke selv tør gå ind ad, og med Bess’ fortællere i hånden får læseren besøgt sin egen angst på forskellige niveauer. Novellesamlingen er en genial afsøgning af den voldsomhed, der også ligger i en families indre rum, hvor man deler intimsfære og konstant gnides ind i og op ad hinandens hud og krop, sekreter, lugte og lyde. Som når et ungt forældrepar skal kurere deres spædbarn for svamp i munden og føler sig, ”som om de gør noget forbudt, da de stikker fingrene ind i munden på deres barn for første gang, dets egen mund, noget utilgængeligt og privat. At røre det indvendigt føles som at gå ind i et mørkt og tomt rum. De mærker på gummerne og indersiden af kinderne, tungen føles ikke som noget, de nogensinde J har rørt ved før”.

Læs interview med forfatteren på

k.dk/kultur

SOMMERLÆSNING OG FERIEBØGER TIL DIG … og til din bedste ven, din datter, din onkel, din kæreste og alle jer, der elsker en god bog

❤❤❤❤❤ Politiken

»Det bedste skudsmål« Lolland-Falsters Folketidende

★★★★

Kristeligt Dagblad

»Et pletskud« Antik & Auktion

❤❤❤❤ Politiken

18 | Nordisk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. juni 2018

Ja, det er forbudt at lyve, men det er også menneskeligt Forfatteren Lisbeth Brun udforsker parforholdets vildveje med udgangspunkt i Løgstør og omegn. Det at bryde ud af et forhold og søge ind i et nyt er en proces, hvor løgnen er medspiller, mener hun, der er aktuel med romanen ”Det ottende bud”

interview AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk

Det er gråvejr og så usigtbart, at det er svært at skelne himlen fra Limfjordens vandspejl. I en af de smalle gader, der fra Løgstørs centrum peger direkte ned mod den fjord, der med nød og næppe kan anes, går forfatteren Lisbeth Brun og kigger stjålent mod vinduerne i de sammenbyggede huse. ”I den her gade kunne Siv og Niels godt have boet,” siger hun, mens hun skutter sig i sin tynde regnjakke.

Når Lisbeth Brun ikke er sikker på, hvor præcist kæresteparret fra henholdsvis Oslo og Aars kunne tænkes at have slået sig ned, er det, fordi Siv og Niels ikke er virkelige. De er hovedpersoner i hendes seneste roman ”Det ottende bud”, hvis stedlige omdrejningspunkt er Løgstør og omegn. Som altid, fristes man til at sige, for Lisbeth Brun har i det meste af sit forfatterskab haft sit geografiske udgangspunkt i Himmerland. Mest kendt er hun for sine fire romaner ”Vejs ende”, ”Det du mister”, ”Som brødre vi dele” og ”Resten af livet”, der alle tager afsæt i Lendrup.

Så vi kører til Lendrup, en lille by tæt på Løgstør med originale gamle sommerhuse, der hvert eneste år var ramme om barndommens lange sommerferier for Lisbeth Brun. Her i februar ligger de fleste af husene og sover vintersøvn. Kun et enkelt sted indikerer skorstenen, at der er fyret op i en brændeovn.

Det viser sig at være netop det gule træhus, hvor forfatteren sammen med sine forældre og to ældre søstre boede om sommeren. Den nye ejer er ved at grave et hul i haven, og Lisbeth Brun vil ikke trænge sig på. I stedet går vi de få meter ned til fjordens strandbred, mens vi snakker om stedets betydning for forfatterskabet. ”For mig er stedet her den perfekte ramme. Der er strand, skrænter, grusveje, udkant, provins, og så er der både forfald og fornyelse. Efter Lendrup-serien kunne jeg dog godt mærke, at jeg var lidt mæt af personerne herfra, og det gjorde mig opmærksom på, at jeg skulle flytte mig. Så med den nye roman er jeg flyttet hele tre kilometer væk til Ravnstrup og yderligere tre kilometer til Løgstør. Det føles meget langt,” siger Lisbeth Brun uden den mindste snert af ironi.

Hendes sætninger kommer præcist og velovervejede, men det sker uden spor af forstillelse.

Lisbeth Brun er et meget oprig-

0 Efter sin roman­serie fra sommerhusbyen Lendrup har Lisbeth Brun i sin nye roman ”Det ottende bud ” flyttet scenen nogle kilometer til Løgstørs smalle gader.

– Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

tigt menneske og, i disse selfietider, noget så umoderne som tilbageholdende. Hun er det stille vand med den dybe grund, som én udtrykte det i en portrætartikel op til hendes 50-årsfødselsdag. Ligesom en anmelder engang kaldte hende den største hemmelighed i dansk litteratur. En hemmelighed, som vedkommende mente, det var på tide kom frem i lyset. På trods af sin beskedenhed og ukendthed har forfatteren nemlig for længst cementeret sin position som en af samtidens mest præcise fortolkere af det moderne kvindelivs dilemmaer, især når det gælder parforhold.

Sådan er det også i ”Det ottende bud”. Her møder Rudolf Steiner-læreren og singlen, norske Siv, den danske gymnasielærer Niels på en café i Oslo. De bliver forelskede og skiftes til at besøge hinanden i Norge og forskellige steder i Nordjylland. En dag ringer Niels og fortæller, at han har lejet et lille hus til dem i Løgstør, og da Siv kort forinden har fået arbejde på en nærliggende Steinerskole i Ravnstrup, flytter kæresteparret sammen der.

Der er bare lige det, at Niels stadig er gift med Mette, med

hvem han har sønnen Valdemar.

Bibelens ottende bud forbyder os at aflægge falsk vidensbyrd mod vores næste. Men det gør Niels. Siv negligerer hans løgne, så længe de er til gavn for hendes og Niels’ forhold, men efterhånden går det op for hende, at han har spundet sig selv ind i et net, hvor den ene løgn tager den anden. ”Jeg har det virkelig dårligt med usandheder. Det føles som manglende respekt, når nogen lyver for én. Jeg har nok både en mistænksom og en naiv side, men som udgangspunkt tror jeg altid på, at folk siger sandheden. Hvis jeg tager nogen i en løgn, bliver jeg forundret og får, ligesom Siv, et vældigt behov for at forstå. Jeg tror, vi mennesker kan acceptere mange ting, hvis bare vi forstår,” siger Lisbeth Brun og fortsætter: ”Det at bryde ud af et forhold og søge ind i et nyt er en famlende proces. I den situation bliver der bare løjet, for det er næsten ikke til at undgå i de der overgangs- og overlapssituationer.

Men løgnene er frygtelige, for når de går op for én, kommer spørgsmålene: Hvor længe har du kendt hende? Hvornår var I sammen første gang? Alle de der

smertelige regnen tilbage-situationer. Tænk hvis vi kunne gå hjem og sige: ’måske vil jeg forlade dig, men nu går jeg lige ind i et vakuum-rum, hvor jeg tænker mig om i en måned, og så vælger jeg mellem jer’. Men det kan vi jo ikke. Det er ikke i orden at lyve, men det er meget menneskeligt.”

Ifølge Lisbeth Brun er vi mennesker gode til at gradbøje løgnen. Vi taler om hvide løgne, som vi nærmest betragter som noget, vi gør af høflighed for ikke at såre andre. Og vi finder det helt i orden at aflyse en aftale med en løgnehistorie om, at noget andet vigtigt er kommet op. ”Vi føler, at vi har lov til at lyve for at beskytte os selv og andre, men jeg tror godt, at de fleste ved, hvornår en løgn prikker i samvittigheden,” siger Lisbeth Brun.

Forfattere bliver næsten altid spurgt, om deres hovedperson også er dem selv. Lisbeth Brun giver under interviewet udtryk for sin glæde over, at denne artikels journalist ikke stiller netop det spørgsmål. Alligevel kommer vi sådan lidt sidelæns ind på emnet, da forfatteren beredvilligt fortæller, at der da er lig-

hedpunkter mellem Siv og hende selv.

Lisbeth Brun er Steiner-uddannet, gik sågar på Rudolf Steiner Høyskolen i Oslo og har boet 11 år i Norge. Ligesom Siv flyttede hun også til et andet land på grund af en forelskelse, og den kærlighed sluttede også.

Men der hører ligheden også op.

Lisbeth Brun har naturligvis, ligesom de fleste andre, gjort sig erfaringer med parforhold, men Sivs erfaringer er ikke hendes. ”Siv er ny i Danmark, og hun har mere brug for Niels, end han har for hende. Samtidig giver han, i form af sin akademiske baggrund, Siv et løft. På den måde kommer tingene ud af balance. Vi skal ikke løftes i kraft af vores partner, vi skal kunne løfte os selv,” siger Lisbeth Brun Selv betegner hun sig som lidt af en enegænger, der ikke på noget tidspunkt i sit liv har fulgt nogen slagen vej. Som forfatter fik hun da også en meget sen debut, 42 år var hun, da hendes første roman udkom. Alligevel havde hun, allerede før hun kom i skole, en fornemmelse af, at hun skulle være forfatter.

FORTSÆTTER NÆSTE SIDE

Nordisk litteratur | 19

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. juni 2018

Sandheder støbt i løgne Henkastet skarphed i Lisbeth Bruns roman ”Det ottende bud”

bog 4 stjerner AF CLAUS GRYMER kultur@k.dk

Lisbeth Brun formår næsten henkastet at formidle skarpe psykologiske iagttagelser. Det er der mange eksempler på i hendes roman ”Det ottende bud”.

Et af dem finder man på en de sidste sider, hvor hovedpersonen, en norsk kvinde ved navn Siv, finder samkvemmet med en ny mand ”så forunderlig selvfølgeligt, at det virkede forkert”.

Hendes reaktion skal ses på baggund af, at hun netop har været igennem et turbulent forhold, så hun desillusioneret må spørge: ”Hvordan var det muligt sammen med et nærmest fremmed menneske at føle noget, der lignede tryg og rolig hverdag, betød det, at hun ikke var forelsket?”.

Romanen indledes med, at Siv lader sig charmere af distanceblæderen Niels og flytter fra Norge til Løgstør sammen med ham.

Hans særlige evne er desværre den, at han kan få få løgne til at lyde ”som helstøbte sandheder”. Men det hindrer ham ikke i at erindre Siv om det bibelske ottende bud mod aflæggelse af falsk vidnesbyrd. Han virker, som om han ikke alene snyder andre, men også sig selv – som om han ikke kan skelne sin uoprigtighed fra oprigtighed. Lisbeth Brun indfanger overbevisende denne bedrageriske dobbelthed i hans væsen.

Løgnene ødelægger forholdet mellem Siv og Niels. Imidlertid er hun ærlig nok til bagefter at erkende, at ”så længe han løj for at kunne være sammen med hende, havde det ikke gjort noget”.

Niels forlader sin kone og lille søn. Men ikke helt. Og snart er

det, Siv han forlader. Men ikke helt.

Sådan går det, fra problem til problem. Et af dem repræsenteres af sønnen, der stiller sig an med sammenbidt mistillid, parat til krig. ”Hvert møde med hans mutte øjne føltes som et nederlag.”

Han skræmmer Siv. Ganske stille gør Lisbeth Brun hendes situation frysende klar. ”Det var, som om han i en alder af syv år kunne gennemskue, hvordan han virkede på hende, og at han godtede sig over det. Hvordan havde han allerede nu fået et indblik i alle afvisningens mekanismer?”.

Siv havde ellers været sikker på, ”at livet fandtes et andet sted, og hun havde troet, at det var hendes tur til at blive lykkelig”. Hun forekommer egentlig ikke naiv, men engagerer sig helhjertet i sin nye virkelighed og bliver lærer på en privatskole.

Det går bedre end med kærlig-

Lisbeth Bruns største læseoplevelser

Lisbeth Brun: Det ottende bud. 196 sider.

249,95 kroner.

Gyldendal.

Lisbeth Brun 3 3Født i 1963 i Hobro. Tog HF-eksamen i hjembyen og flyttede derefter til Aarhus. Der var hun freelancejournalist ved ”Byens Fri Avis” og gik tre år på arkitektskolen.

3 3Elias Canetti ”Stemmerne fra Marrakesh” (roman, 2007) på grund af hans gode beskrivelser af det fremmede.

3 3I 1990 flyttede hun til Oslo, hvor hun i en årrække drev sin egen systue. Da hun var midt i 30’erne, tog hun læreruddannelse ved Rudolf Steiner Høyskolen i Oslo og underviste herefter to år på Vestfold Steinerskole i Tønsberg. Derefter flyttede hun til Schweiz, hvor hun fik job på Berner Oberland Steinerskole. For nogle år siden valgte hun at give sig selv mere tid til at skrive og underviser nu voksne i norsk på en aftenskole.

3 3Vita Andersen ”Tryghedsnarkomaner” (digte, 1977) på grund af hendes selvudlevering af de mest pinlige følelser.

3 3Ari Behn ”Fandens trist” (novellesamling, 1999), på grund af novellernes komprimerede sprog.

FORTSAT FRA FORRIGE SIDE ”Jeg lærte tidligt at læse. Det at lære bogstaverne at kende gav mig en følelse af, at kunne sætte dem sammen til ord og fortællinger, præcist som det passede mig. Jeg elskede at skrive stile, men vidste også, at det med at være forfatter skulle gemmes til senere,” siger Lisbeth Brun, da vi har sat os med varm te i den lejlighed, hun har lånt i Løgstør for at være i Danmark i nogle dage omkring udgivelsen af sin nye bog.

Til daglig bor hun i ”et dejligt hus ved en sø” ved byen Hilterfingen syd for Bern i Schweiz.

Hun har boet i Schweiz i snart 16 år, og det var også herfra, hun i 2005 debuterede. ”Jeg var klimatisk flygtning,” som hun siger og uddyber, at hun til sidst ikke kunne holde de kolde og mørke vintre i Norge ud.

Forinden havde en sprogbegejstret lærer på Steiner Høyskolen i Oslo sagt til hende, at hun måtte love ham at begynde at skrive noget skønlitterært. Da var hun 35 år og tænkte ved sig

heden. Men længslen bliver hun ved med at have.

Lisbeth Brun skriver med stor indlevelse – men er tilbageholdende med ordene. Tavsheden mellem dem er sigende og kræver fuld opmærksomhed. I det ydre sker der ikke meget. Siv bliver ved med at være cirka lige så rådvild, som hun er i det mest af tiden.

Historen om hende mister noget af sin intensitet, da forholdet til Niels glider i baggrunden. Det er i beskrivelsen af dette, romanen har sine største dybder. J

Danmark og især om Himmerland. Hun kan også registrere, at hun bliver betragtet som en meget jysk forfatter. Kun én eneste gang er hun blev inviteret til at holde foredrag på et sjællandsk bibliotek.

3 3Var 42 år, da hun debuterede som forfatter i 2005 med romanen ”Nord for fjorden”. Mest kendt er hun for sin romanserie fra Limfjordsbyen Lendrup, der både er et stykke danmarkshistorie og en slægtsfortælling. Var i 2012 indstillet til DR’s romanpris for en af romanerne, ”Det du mister”.

Der er gået næsten fire år, siden hun udgav den sidste roman i Lendrup-serien. Det skyldes to ting: Dels er hun, som Dronningen opfordrede til i sin nytårstale, begyndt at gøre ”unyttige ting”, og dels har hun faktisk skrevet to bøger. ”Egentlig havde jeg tænkt at skrive en arbejdsplads-roman, men med min redaktørs hjælp endte det i stedet primært med at blive en roman om et parforhold. Det andet skriver jeg så på nu, så det ender nok med at blive endnu en Løgstør-roman,” siger Lisbeth Brun, der åbenbart kan det der med serier.

Noget andet, hun kan, er at få

sine romaner til at ende, om ikke lykkeligt, så i hvert fald med håb. ”Selvom jeg skriver om alvorlige og tunge temaer, arbejder jeg altid med, at der også skal være et håb. ”Jeg vil gerne give læseren det med til sidst, at nok har der været en masse komplicerede ting i teksten og en masse pinlige følelser undervejs, men der er stadig lys. Ellers er det ikke til at J holde ud.”

0 Foto: Henning Bagger/ Ritzau Scanpix.

selv: Jeg havde jo aftalt med mig selv, at jeg skulle være forfatter, og hvor er tiden så pludselig blevet af?

Fra da af begyndte hun at skrive, og alligvel gik der næsten syv år, før den første bog udkom. ”Jeg havde en masse historier og stor skrivelyst, men var jo nødt til at arbejde ved siden af, så det gik langsomt i begyndelsen,” siger hun og erklærer sig samtidig taknemmelig over, at det er lykkedes hende at få et liv som forfatter, selvom hun stadig er nødt til at tjene nogle penge ved siden. ”Det er i sig selv en privilegeret ting at kunne skrive og udgive bøger. Man kan ikke også forvente at skulle leve af det,” siger Lisbeth Brun, der nu underviser i norsk på en aftenskole.

Selvom hun altså har boet i udlandet i mange år, er det helt naturligt for hende at skrive om

3 3Bor med sin schweiziske kæreste i byen Hilterfingen syd for Bern. Parret har ingen børn.

0 Sonja Oppenhagen. – Foto: Claus Bech/ Scanpix.

Når jeg læser, er jeg lidt af en fagidiot Skuespiller Sonja Oppenhagen er begejstret for biografier og for den japanske forfatter Murakami

mit læseliv FORTALT TIL DORTE WASHUUS washuus@k.dk

Jeg holder meget af bøger, og når jeg er på turné, går jeg altid ind til den lokale boghandler. Der ender det som regel med, at jeg får samlet en ordentlig stak sammen, men inden jeg når hen til kassen, bliver jeg heldigvis så realistisk, at de fleste ryger tilbage på hylderne igen.

Jeg når jo slet ikke at få læst alt det, jeg gerne vil, for det meste af min læsetid går med pligtlæsning. Der er som regel altid et stykke dramatik, jeg skal læse i forbindelse med mit arbejde. J Selv når jeg ikke læser af pligt, smitter mit fag af på valget af de bøger, jeg læser i min fritid.

Et godt eksempel er instruktøren Katrine Wiedemanns bog ”Ved gudernes bord – om den umulige og nødvendige kunst”. Her behandler hun på en meget personlig måde livets store temaer, sådan som hun har fået dem vakt til live gennem de teaterstykker, hun har instrueret.

Jeg er i det hele taget begejstret for biografier, særligt Susse Wolds ”Fremkaldt” samt Jens Andersens bøger om Astrid Lindgren og Thit Jensen.

Når det gælder romaner, er jeg særligt glad for Haruki Murakami. Han er en sindssygt god forfatter, som jeg har læst næsten alt af. Jeg kan også godt lide at læse lyrik, og på mit natbord ligger lige nu Sylvia Plaths digtsamling ”Ariel”. Det er nogle utroligt mættede digte.

På et tidspunkt var jeg meget optaget af Emily Dickinsons lyrik og tog initiativ til, at der blev skrevet en monolog over digtene, som jeg opførte på Teatret ved Sorte Hest og også var på turné med. Når jeg læser, er jeg tit meget opmærksom på, hvad jeg eventuelt kan bruge i mit arbejde.

Nogle dage bliver det kun til lidt læsning i sengen, før jeg skal sove. Andre dage kan jeg sidde længe, eksempelvis i sofaen på mit arbejdsværelse, og være helt opslugt af en bog.

Bøger betyder sindssygt meget for mig. Jeg har samlet bøger gennem hele mit liv. I forbindelse med en flytning for et halvt år siden har jeg været tvunget til at skille mig af med cirka halvdelen af mine bøger. Det var frygteligt, men heldigvis kommer der hele tiden nye til i stedet for de gamJ le.

Sonja Oppenhagen 3 Født i 1948. Udannet balletdanser og derefter skuespilleruddannet på Odense Teater.

3 Gift med kapelmester Stig Christensen.

Kodenavn Alice af Kate Quinn, vejl. pris på 269,95

” Denne pageturner rummer både modige heltinder, skurke man elsker at hade og spørgsmål om liv og død. Quinns mangeface erede historie og levende karakterer vil tiltale alle læsere” – LIBRARY JOURNAL ”Jeg tror virkelig, du vil nyde denne spændende og tempofyldte fortælling om mod og forløsning i tiden efter Anden Verdenskrig” – REESE WITHERSPOON

Hemmelighederne på Nanreath Hall Alex Rickloff Vejl. pris 69,95 ” Hvis du elsker ’Belgravia’, ’Downton Abbey’ og ’Soning’ af McEwan, så er denne her bog lige noget for dig …

Storslået fortælling, der handler om en mor og hendes da er i to forskellige årtier.”

– ORD FRA EN BIBLIOFIL

Sundhedsrevolutionen Maria Borelius Vejl. pris 249,95

”Jeg blev fanget af den meget personlige skrivestil.

Det er en super inspirationsbog, som også inspirerer mig som forsker” – BENTE KLARLUND

Parfumesamleren Kathleen Tessaro Vejl. pris 99,95

” Sproget flyder ...

Det er faktisk blot at læne sig tilbage og lade siderne vende sig selv” – FEMINA

STYRKEN

af Don Winslow, vejl. pris 299,95 ” Mesterlig politiroman om storbyens korrupte strissere er lidt af en øjenåbner, hvis forfa eren Don Winslow bare tangerer sandheden.”

– WEEKENDAVISEN ” Korruption, højt tempo, heftig vold og lige så heftige skuddueller.”

– NORDJYSKE STIFTSTIDENDE

Knoglekræmmerens vals Stuart MacBride Vejl. pris 299,95

” Stuart MacBride er ond, original og sjov. På samme tid. Læs!”

– HELLE VINCENTZ

Gobi Dion Leonard Vejl. pris 249,95

” Rørende og velskrevet historie fra virkelighedens verden. Der er ingen tvivl om, at Gobi er noget helt særligt – både hunden og bogen.”

– SIDSES BOGREOL

Spionernes hus Daniel Silva Vejl. pris 299,95

” Et brag af en fortælling ...

Rammer dig lige i mellemgulvet” – BOGBLOGGER.DK

22 | Nordisk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. juni 2018

Gensyn med Himmerland Johannes V. Jensens ”Himmerlandshistorier”, der i år er udkommet i ny udgave, er altid et gensyn værd. Hvis man ikke har læst dem før, har man noget af det bedste af dansk litteratur til gode

bog 6 stjerner

0 Nikolaj Zeuthen er en flittig bruger af religiøs litteratur. – Foto: Robin Skjoldborg.

At læse er jo også eska­pisme

AF LARS HANDESTEN kultur@k.dk

Johannes V. Jensen fortalte, at han mindst en gang om året måtte en tur til Himmerland. Det var dér, han kom fra, og dér han vendte tilbage til, når han skulle huske sig selv og finde inspiration. Han havde ”en Verden liggende under den blot tilsyneladende derovre. Det er en sublimere Virkelighed skjult under Overfladen hvor som helst”.

Vi andre har måske ikke brug for at besøge Himmerland hvert år, men det er til gengæld givende at vende tilbage til Jensens ”Himmerlandshistorier” med jævne mellemrum. Det er godt at komme tilbage til disse grundfortællinger om mennesker sat i en natur og kultur, som er så fremmed for mange af os i dag. Ja, naturen er selvfølgelig ikke komplet forandret, for der findes stadig sletteland med hede, sparsomme marker og næsten ingen træer. Der findes stadig et ”underligt fortyndet Landskab”, som Jensen skriver med sin særlige sans for det slående adjektiv. Men det hele er nu alligevel så forandret i forhold til, hvordan det var før. Og det var det allerede, da Jensen vendte tilbage som voksen mand.

Der kan være god grund til at tage fat på Jensens ”Himmerlandshistorier” igen og læse dem i den kommenterede udgave som Det Danske Sprog- og Litteraturselskab for nylig har udgivet.

Det er Jensen-kenderne Per Dahl og Aage Jørgensen, der står for udgivelsen, som rummer ordforklaringer, nyttig baggrundsinformation og et fint og opklarende efterskrift. Noterne giver ny viden til ”gamle” læsere og gør det muligt for nye læsere at stige på. Der er mange begreber og ord, der fortjener en forklaring, fordi de tilhører en verden, som i mangt og meget ikke længere findes. Det gælder både dialektord og begreber for den tingsverden, der hørte til et liv på landet. Tak til Dahl og Jørgensen for det store arbejde.

Det er dog heldigvis muligt at læse historierne uden hele tiden at have et øje hængende i noterne. Der er så megen rå handling, så voldsomme dramatiske optrin, at man snart kommer til at læse hen over det, man ikke umiddelbart forstår. Men så kan man jo bare gå tilbage og få det hele med.

Jeg har selv læst mange af historierne flere gange. En historie som ”Wombwell” om det omrejsende menageri med løver og elefanter har jeg slet ikke tal på, hvor mange gange jeg har nydt.

Bare at læse om den splittergale

Forfatter Nikolaj Zeuthen holder af at læse, efter at han har afleveret sine børn om morgenen

mit læseliv FORTALT TIL LISE KABELL SØGAARD lise.soegaard@k.dk

0 Det er en ren fornøjelse at vende tilbage og opleve både historierne og sproget i Johannes V. Jensens ”Himmerlandshistorier”, skriver Lars Handesten.

– Foto: Ritzau Scanpix.

direktør, der leder opsætningen af indgangsportalen, er en læseoplevelse: ”Wombwell var nu totalt ude af sig selv og rasede som i Krampe, brølede ud af Brystet og aad Luften”. ”Åd luften” – jeg ser det for mig!

Det er en ren fornøjelse at vende tilbage og opleve både historierne og sproget. Det var ikke for ingenting, at Jensens samtidige så ham som en af deres egen tids største sprogkunstnere.

Er der noget, Jensen mestrer i disse historier, så er det at tegne portrætter, så man ser figurerne lyslevende for sig. Man kan godt betragte Tordenkalven på et fotografi, hvor man ser hans besynderlige påklædning, men det er først med ordene, at han vokser frem som et væsen af en ganske særegen karakter.

Efter blot et par sider er det, som om man kender ham og har mødt ham selv. Man lever sig også ind i alle de genstridige, trodsige og stejle figurer, der ødelægger livet for sig selv og andre.

Det gælder kvinder som Cecil og ”Jomfruen” og mænd som Thomas i Spanggaarden og særlingen Vogn. Det er liv og skæbner, fortalt, så urimeligheden er til at få øje på, men også så man alli-

gevel fatter sympati for de skæve eksistenser.

Dahl og Jørgensen kommenterer en passant Jensens stil, der nogle gange virker noget speciel, fordi den er så sammensat.

Nogle vil kritisere den og anse den for rod og uskøn. Men det er nu sådan, Jensen fortæller disse historier, og det giver også mening, at stillejerne svinger fra det mundtlige til det skriftlige; fra det arkaiske til det moderne; fra jyske dialektord til fremmedordbogens mere sjældne ord.

For hvad der finder sted i Jensens historier er foruden så meget andet også et sammenstød af bevidstheder. Der er ingen, der kan forlange harmoniske toner, dér hvor den gamle traditionsbundne verden tørner sammen med en bevidsthed formet af en moderne, teknologisk verden. Der er, som om ”To diametralt modsatte Livsbevidstheder mødes og skærpes i mit Hjærte”, skriver Jensen i digtet ”Interferens” (1905). Det gør de også i ”Himmerlandshistorier”, og det gør dem til andet og langt mere end sentimentale hjemstavnsfortællinger.

Så læs og genlæs! Der ligger en sublim verden gemt i de efterhånden gamle ”HimmerJ landshistorier”.

Jeg læser om aftenen, inden jeg skal sove. I stigende grad bliver jeg bange af at se fjernsyn og film.

Kan næsten ikke klare noget mere. Så ved et uheld et glimt af ”Den store bagedyst” forleden. Hvilket forrykt og perverst program, jeg sov ikke hele natten bagefter. Kan også godt lide at lægge mig i sengen, når jeg kommer hjem efter at have afleveret børn om morgenen. Så læser jeg og fejrer, at jeg er en fattig, men fri digter.

Jeg har lige hevet ”Anna Karenina” ned fra hylden og har det ret skønt med at genlæse den. Det er bare så ultra solidt og empatisk og grundigt. Og samtidig elementært spændende med alle kærlighedsforviklingerne.

For at få lidt fred i mit stakkels plagede hoved er jeg også en flittig bruger af religiøs litteratur. De sidste par år har jeg været i gang med den monstrøst store ”Et kursus i mirakler”. New age-kristendom må man nok kalde det. Jeg synes, den er ret stærk, ret vild. Det var den amerikanske psykolog Helen Schucman, der skrev den ned i løbet af syv år. Men efter sigende var hun kun en kanal – for Jesus.

Der er et par af Bent Vinn Nielsens bøger, som jeg læser en gang om året eller hverandet år. ”En skidt knægt”, for eksempel, er en helt suveræn og spændende bog.

Så har jeg også en slags ”guilty pleasure” med John le Carré. Og det er på samme måde, et par af hans bøger bliver læst en gang om året. At læse er jo også eskapisme, og Carrés spionverden er et dejligt trygt sted at flygte hen.

I poesien er det Peter Laugesen, som er det konstante. Han har jo også udgivet så mange bøger.

Man kan altid gå hen og tage en ned fra hylden og bladre. Og på en måde er det altid det samme, der står. Men det er måske, fordi at det, der er sandt, J ikke ændrer sig.

Johannes V. Jensen: Himmerlandshistorier 1-2. Udgivet og kommenteret af Per Dahl og Aage Jørgensen.

324+396 sider.

200 kroner. Det Danske Sprogog Litteraturselskab og Gyldendal.

Nikolaj Zeuthen 3 Født i 1977 i Cam­bridge 3 Ph.d. i litteratur fra Københavns Universitet og m.phil. fra University of Cambridge.

3 Har udgivet digte, romaner, noveller, tegneserier, lp’er og et skuespil. Debuterede som forfatter i 2009 med digtsamlingen ”Oliebål”.

Har senest udgivet romanen ”Buemundet guitarfisk”, der udkom på Rosinante & Co tidligere på året.

3 Bor sammen med kæresten Maria og tre børn på Frederiksberg.

gå!, lær!, læs! – og få

sYndsForladElsE?

Henrik Tarp

El primitivo

Henrik Tarp

HærvEjEn Pilgrimsvejen fra Hirtshals til Danevirke Guiden til hele hærvejen, fra Hirtshals/Frederikshavn til Danevirke i bunden af Jylland.

Oplev hvor fantastiske naturlandskaber, vi stadig har. ”Den vilde” natur er alle vegne: brusende have, udstrakte heder, dybe hulveje og rislende vandløb. Om sommeren lyse nætter og om efteråret stjerneklare aftener. Med praktiske oplysninger, om overnatning, B&b, hoteller, eller bare steder, hvor man kan slå teltet op.

Bo Kampmann Walther og Jacob Genz

Den første guide, der fortæller om to væsentlige og historiske veje til Santiago de Compostela.

El Primitivo var den vej Alfonso († 842) valgte for næsten 1200 år siden, da han skulle til Santiago for at bekræfte fundet af apostlen Jakob og for at opføre det første lille kapel over hans grav.

Tarps klassiker Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela er undervejs i 6. Udgave.

Kr. 259,95

Med nytegnede kort. 2. Udg. Kr. 229,95

FodboldHoldEt Et taktisk blik på moderne, international fodbold Bogen fortæller historien om moderne fodbold – set fra et taktisk, systemisk perspektiv. Gennem tavler og eksempler vises, hvorledes fodbolden har udviklet sig de senere år. Udover at belyse spillets udvikling gennem eksempler rummer bogen også en række portrætter af bemærkelsesværdige kulturbærere.

Annemette Olesen

En rigtig nørde-bog der giver alle fodboldinteresserede, trænere, eksperter etc. redskaber til at se det smukke spil med nye, velpudsede briller. Rigt illustreret.

gamlE lægEurtEr

Kr. 269,95

Med Gamle lægeurter kan du få indblik i en tid, der bliver ved at være nærværende, æstetisk, og i besindige betragtninger om et godt helbred.

2. udgave Kr. 249,95

Joachim Meyerhoff

Karsten Skov

FortidEn Er ikkE Hvad dEn Har værEt

EnkEland

Joachim Meyerhoffs litterære gennembrudsroman, ca. 30 oplag, er overvejende selvbiografisk. Den udspiller sig på det kæmpestore psykiatriske ”anlæg” Hesterberg i Slesvig, hvor Joachims påståelige far regerer. Drengen gør sig uvenner med bogstaverne, men til gengæld gode venner med ”tosserne fra anstalten”.

”Gribende roman om sønderjyske skæbner under Første Verdenskrig. Ikke kun umenneskeligheden har mange ansigter. Menneskeligheden har det også.”

”Bestseller fyldt med muntre erindringer fra et sindsygehospital og fremført med overdådig humor.” Politiken Kr. 279,95

Narcisa Vucina

tildas HEmmEligE bog ”Tildas hemmelige bog er en voldsom beretning om en kvinde; yderst vedkommende, meget tankevækkende og et billede på hvordan mennesker navigerer i ondskaben.” ♥♥♥♥♥ Bognørden

Kristeligt Dagblad ”Den svære toer er en succes for Karsten Skov, der med »Enkeland« tegner et indgående billede af hjemmefronten i Sønderjylland under Første Verdenskrig. Romanen er handlingsmættet og spækket med overraskende drejninger.”

Flensborg Avis

Kr. 249,95

Kr. 249,95

forlageT hovedland

h www.hovedland.dk

24 | Nordisk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. juni 2018

Hvad fortiden skjulte Christian Mørks menneskelige viden er så stor, at man konstant fængsles af hans nye roman om besættelsestiden

bog AF BO HAKON JØRGENSEN kultur@k.dk

Det er en elementært spændende roman, den efterhånden garvede forfatter Christian Mørk (født i 1966) har skrevet. Om nutid og besættelsestid, om mennesker på den forkerte side af den offentlige mening og moral.

En ung gymnasiedreng går i årene omkring 1985 til behandling hos en ældre dame, der kan nogle lindrende greb på hans overkrop, som letter hans astma. Hun har tilsyneladende gode hænder. Men damen viser sig efterhånden at have en historie, der rækker ned til besættelsestidens hipoer og andre danskere i tysk tjeneste.

Med sin drengenysgerrighed trænger han længere og længere ind i damens fortid, der har afhøringer og forskellige former for tortur af modstandsfolk på tapetet. Men hendes drypvise fortællinger giver ham også idéen til, hvordan han selv kan slippe af med sine mobbe-forfølgere, skønt han er en svag og indadvendt dreng. Ud over damens egne fortællinger føres han også til arkiverne fra krigens tid, hvor han får lidt mere at vide, men aldrig rigtig, hvorfor disse mennesker udførte de grusomme handlinger. Og det er egentlig dette ”hvorfor”, som bogen kredser om, nærmest som Hannah Arendts beretning om Adolf Eichmann- processen i Jerusalem, der mundede ud i påstanden om ondskabens banalitet, et almindeligt kontormenneske, der organiserede tusindvis af menneskers død.

0 Christian Mørk har en evne til at dreje historien i overraskende retninger. – Foto: Les Kaner.

Her i denne roman var den gamle dame i krigens tid bare

optaget af at få noget at lave og møde stærke mænd hos tyskerne, hvad der førte hende til at klare de opgaver i kontraspionagen, som hun blev sat til. Og så en særlig beruselse ved at klare opgaven. En beruselse, der også er kendt fra almindelige menneskers præstationer i arbejdsliv og sport. Som roman er det både en ungdomsroman om en 3.gdreng, der bliver mobbet, og en besættelsesroman om ting, der foregik dengang blandt dem, som var imod modstandsbevægelsen, en indtrængen i kynismens væsen hos dem, der gjorde det beskidte forhørs- eller likvideringsarbejde. Og uden selv

at nævne det har romanen også tråde til Breivik og terrorister og som sagt ligegyldigheden over for mennesket uden for en selv. I den gamle dames synsvinkel er man som læser lige ved at identificere sig med hendes kynisme, hvad der er en stor præstation fra forfatterens side som indsigt i menneskelig bevidsthed og motiver.

Selvom der er gjort meget ud af fiktionens tildækning, virker en del af fortællingen selvoplevet, og det forøger intensiteten i den. Den langsomme afdækning af den gamle dames fortid er godt gjort, og fremstillingen af tiden dengang 1940-1945 er

gennemresearchet og pålidelig.

Der er noget filmisk i kompositionen, hvor de to retninger i bogen, nutiden (cirka 1985) og fortiden (1943-45) flettes sammen; fortælleren går ud og ind ad de to hovedpersoners bevidsthed, så det på sin vis er en gammeldags fortælleform, der praktiseres.

Til gengæld er forfatterens menneskelige viden så stor, at man fængsles af historien hele tiden. Især hans evne til at skrive replikker er godt udviklet og ligeledes hans evne til at dreje fremstillingen i overraskende retninger. Dog er slutningen noget slap, men den kan muligvis

hænge sammen med banalitetstemaet som en slags billedliggøJ relse af det.

Christian Mørk: I gode hænder.

219 sider. 300 kroner.

Gyldendal.

Hukommelsens store museum Hvad ved vi egentlig om vores hukommelse? Norsk bog kommer med kvalificerede og underholdende svar

bog AF LOTTE KIRKEBY HANSEN kultur@k.dk

Det vrimler med bøger, der i en populær og personlig tone formidler komplekse videnskabelige problematikker. Blandt andet har tyske Giulia Enders givet os ”Tarme med charme”, hendes landsmand Peter Wohlleben ”Dyrenes hemmelige liv” og ”Træernes hemmelige liv”, engelske Dave Goulson ”Humlen ved det hele” og ”Summen over engen” om bier, sommerfugle og insekter, mens norske Morten Strøknes i ”Havbogen” har skrevet om havene.

Og nu har hans landsmænd,

WW

Hjernen er en plastisk størrelse, der kan trænes.

forfatteren Hilde Østby og psykologen Ylva Østby, så begået en bog om den hukommelse, som vi er så afhængige af og tilbøjelige til at tage for givet, men som vi faktisk ikke ved ret meget om.

Det er nemlig først i nyere tid, fortæller søstrene Østby, at hukommelsen har bevæget sig fra at være et filosofisk og litterært tema til at blive genstand for videnskabelige undersøgelser. Relativt set er psykologi et nyt fag – og endnu nyere er den teknologi, som man rent faktisk kan bruge til at undersøge hjernen med.

I dag ved vi således, at hukommelsen sidder i hippocampus, og at hjernen er en plastisk størrelse, der kan trænes. For eksempel kan man se, at hippocamus på taxachauffører i Lon-

don er større end andres. De skal bestå den berømte test, The Knowledge, inden de kan sætte sig ind bag rattet i en af de sorte vogne, hvilket vil sige, at de skal kunne 25.000 gader og 320 specifikke ruter udenad. Måske vokser deres hippocampus, mens de lærer. Eller måske var den allerede stor, og derfor kunne de lære. Det ved vi ikke. Men vi ved, at den bliver mindre, når de går på pension og ikke træner deres hjernevindinger dagligt.

De to søstre supplerer på mange måder hinanden smukt. Den ene har den naturvidenskabelige og faktuelle viden, der danner grund for bogen, den anden leverer eksempler fra litteraturen og skriver i et let og fortællende reportageagtigt sprog, hvor der opbygges dramaturgisk

og klippes med sikker hånd. De blander behændigt den nyeste forskning med gode cases (blandt andet om manden uden hukommelse og manden uden glemsel) med egne og andres undersøgelser samt med såvel hverdagslige som litterære og filosofiske eksempler.

Hilde og Ylva Østby vil gerne appellere bredt, og det gør de ganske ofte på forbilledlig vis.

Men selvom man formidler et komplekst emne i en populær form, behøver man ikke bogstavere sine pointer for læseren og blive overdrevet pædagogisk.

Og den grøft falder ”At dykke efter søheste. En bog om hukommelse” desværre af og til ned i.

Sine steder bliver den overdrevent pædagogisk, som for eksempel i de temmelig kejtede og konstruerede dialoger mellem

de to søstre, hvor de lige opsummerer, så de er sikre på, at alle er med – eller de mange direkte læserhenvendelser i stil med: ”Du har sikkert allerede gættet, at det har med hukommelsen at gøre, for det er jo det, denne bog skal handle om.” En lidt større tillid til læserens evne til at læse indenad ville således have J klædt bogen.

Hilde Østby og Ylva Østby. At dykke efter søheste. En bog om hukommelse. På dansk ved Thomas Takla Helsted. 300 sider. 299,95 kroner. Gyldendal.

u d l a k s d Hva ? n e i r e f i læse

FIND HELE STAKKEN HOS DIN BOGHANDLER

26 | Nordisk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. juni 2018

Man skal lægge mærke til, hvor dejligt livet er Der er altid små ting at glæde sig over, mener Rikke Schmidt Kjærgaard, der kun kunne blinke, da hun vågnede efter at have været klinisk død. Nu har hun skrevet bogen ”Blink” om at dø og lære at leve

interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

De største sandheder bliver ofte reduceret til klichéer. Enhver ved således i Gajol-pakketeorien, at man først ved, hvad man har, når man mister det. Men få mærker det så stærkt og livsforvandlende som den internationalt anerkendte tidligere forsker Rikke Schmidt Kjærgaard. Hun er et levende mirakel, for hun har både prøvet at miste livet og få det tilbage – en oplevelse, hun skriver om i bogen ”Blink” med undertitlen ”Da jeg mistede livet og lærte at leve”, som er udkommet på Politikens Forlag.

Og nu står hun og ler hjerteligt under de blomstrende kirsebærtræer i Botanisk Have i København med en undskyldende bemærkning om, at hun desværre ikke kan levere noget anekdotisk bevis for de kristne ”kirsebærblomstsforestillinger” om livet efter døden, selvom hun faktisk har prøvet at dø. ”Jeg må desværre skuffe dig.

Der var hverken kirsebærtræer, lys eller engle, da jeg døde. Der var helt sort. Sådan var det i hvert fald at dø for mig,” siger Rikke Schmidt Kjærgaard, der til gengæld er vendt mere taknemmelig tilbage til dette liv end nogensinde før, efter hun for fem år siden blev erklæret klinisk død og siden lå længe i koma, før hun vågnede igen.

I begyndelsen kunne hun kun blinke, mens hun lå fanget i sin egen krop med fuld bevidsthed om, at hun nytårsaften havde været udsat for et pludseligt og sjældent voldsomt bakterieangreb, som kun fem procent overlever. Aftenen før var hun ellers hoppet lykkelig ind i 2013 sammen med sin mand Peter og parrets tre børn. Men den 1. januar fik hun et ildebefindende og døde i ambulancen. Det lykkedes dog lægerne at genoplive hende, og derfra kæmpede Rikke Schmidt Kjærgaard sig stædigt tilbage til livet – godt hjulpet på vej af sin kærlige familie og sit eget lyse sind. Og selvom hun som følge af blodforgiftning og organsvigt har mistet en del af sine fingre og synet på det ene øje, ser hun nu tilværelsen klarere end før. ”Man kan leve livet i en tåge af stress og bekymringer, så man slet ikke ser storheden i de små ting. Dem ser jeg bedre nu. Jeg lægger mærke til naturen, børnene og andre folk med andre handicap, som folk sukker utålmodigt over i Netto, fordi det kan tage dem nogle ekstra sekunder at finde pengene frem.

Jeg ser, hvordan mange spilder livet på at skynde sig. Jeg ser, hvordan mange føler sig udenfor i samfundet, men jeg ser også,

0 ”Jeg har altid haft et lyst sind, men det er blevet forstærket af at prøve at dø. Nu når jeg næsten ikke at tænke ’øv’, før jeg siger ’pyt’,” siger Rikke Schmidt Kjærgaard.

– Foto: Leif Tuxen.

hvor meget der er at glæde sig over,” siger hun og nikker over mod en ung kvinde, der sidder og fodrer ænder i græsset. ”Sådan vil jeg også sidde snart. Jeg kan blive helt glad over at se sådan en lille livsbekræftende scene. For man skal virkelig huske at nyde livet,” siger hun og lader blikket glide gennem den grønne park, hvor blomsterne ganske rigtigt konkurrerer om opmærksomheden med et fyrværkeri af forskellige farver.

En ambulancesirene skærer sig gennem byen som et tandlægebor uden for Botanisk Have, hvor himlen ellers er fuld af fuglesang. Mange ville nok hverken lægge mærke til lyden af glæde eller smerte, men den slags sanser man også, når man har lært at smage på alle tilværelsens små ting, siger hun. ”Livet er blevet rigere for mig, og jeg er meget taknemmelig for det liv, jeg har. Jeg har altid haft et lyst sind, men det er blevet forstærket af at prøve at dø. Nu når jeg næsten ikke at tænke ’øv’, før jeg siger ’pyt’. For selvom det kan være surt at punktere på cyklen, er der så meget andet at glædes over. Og jeg er også holdt helt op med at bekymre mig efter mit sygdomsforløb. For livet er for kort til brok og bekymringer,” siger Rikke Schmidt Kjærgaard, der nu har forladt sin prestigefyldte universitetsstilling for at bruge tiden på at

lave videnskabsklub for børn og stifte virksomheden ”Graphicure”, der lader patienter få indblik i deres egne sygdomsforløb.

Og det er en stor glæde. For selvom der var mange kvikke hoveder blandt hendes kolleger, var mange af dem også nogle forfærdelige brokkehoveder, siger hun og griner. ”Det lyder måske hårdt, men sådan var det virkelig. Og jeg forstår ikke, at ellers begavede folk brokker sig så meget. For sådan fokuserer man jo kun på alt det sure, mens man overser det, der er virkelig vigtigt. Men selv har jeg også ændret syn på, hvad der er vigtigt. Tidligere gik jeg for eksempel mere op i prestige, og universitetsmiljøet er også meget konkurrencepræget, men den slags virker helt ligegyldigt for mig nu,” siger Rikke Schmidt Kjærgaard, der før sin sygdom arbejdede som forsker i både Danmark, England og USA. Og hendes nye bog udkommer også både på dansk og engelsk, som hun faktisk har skrevet bogen på, inden den blev oversat til dansk. For det er også på verdensplan uhyre sjældent, at en tidligere patient med såkaldt svær pneumokokinfektion – med alt fra pandehulebetændelse og lungebetændelse til aggressiv meningitis, blodforgiftning i hele kroppen, multiorgansvigt og langtidskoma kan fortælle sin historie. Og den gribende fortælling er også histori-

en om de små sejres vej tilbage til livet, fra det første lille blink til den sejrrige dag, hvor hun efter fem måneders ophold på et rehabiliteringscenter som en overraskelse for sin mand gik hele vejen ned til supermarkedet for at købe ind til en fødselskage, som hun bagte fra bunden. ”Vil du lige åbne køleskabet for mig?”, sagde hun til sin mand, da han kom på besøg. Og der stod kagen, som hun selv var for udmattet til at smage på, men hun faldt i søvn til smagen af sejr over at have fuldført sit mål.

Da hun kort efter kom hjem, var hun dog ved at blive slået ud over, at det var så svært at lave mad med hendes manglende fingre, men så kom hendes otteårige dreng og sagde, at han syntes, at hun havde de smukkeste fingre i verden. ”Den dag helede jeg,” skriver hun i bogen. ”Min søn vidste lige, hvad jeg trængte til at høre. Og sådan er jeg blevet mødt med kærlighed hele vejen igennem af min fantastiske familie og min mand, Peter, der har støttet mig hele vejen. Det har givet mig håb, når jeg ikke selv havde noget. Jeg føler med dem, der ikke er blevet støttet på samme måde. Og jeg er sikker på, at det er kærligheden, der har hjulpet mig tilbage til livet,” siger hun og smiler, mens hun tier et øjeblik, så man kan høre fugle synge.

J

Rikke Schmidt Kjærgaard 3 Født i 1974. Medstifter og direktør for virksomheden Graphicure, der udvikler intuitive visuelle værktøjer til patienter. Tidligere har hun gennem 10 år forsket ved universiteter i Danmark, England og USA. Som medlem af Det Unge Akademi under Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab var hun med til at stifte Videnskabsklubben i Danmark – en mentorklub for børn og unge med særlig interesse for naturvidenskab.

3 Forfatter til ”Blink. Da jeg mistede livet og lærte at leve”, udkommet på Politikens Forlag.

3 Gift med Peter C. Kjærgaard, der er direktør for Det Naturhistoriske Museum i København. Sammen har de tre børn.

OPDAG NORDSJÆLLAND MED TRAP

TRAP DANMARK bygger på et solidt fagligt grundlag og en helt unik tradition. Kongens kabinetssekretær Jens Peter Trap stod i 1856-60 bag den første udgave af værket, der beskrev hele Danmark.

Den seneste 5. udgave udkom i 1953-72.

I 2015-21 udkommer Trap Danmark i en helt nyskrevet 6. udgave i 34 bind. Kommune for kommune beskrives landet af fageksperter. Værket dækker hver kommunes natur & landskab, historie, byer, kultur samt samfundsog erhvervsforhold, og udgivelsen er gennemillustreret med både historiske billeder og helt nye flotte fotos.

Redaktionen begyndte med udgivelser for Nordjylland og er nu klar med den første bog om Nordsjælland.

Hjørring Frederikshavn Læsø 308 sider Er udkommet

Jammerbugt Thisted Brønderslev 328 sider Er udkommet

★★★★★★ Nordjyske Stiftstidende

Aalborg 294 sider Er udkommet

★★★★★★ Nordjyske Stiftstidende

NETOP UDKOMMET Trap Danmark: Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Fredensborg 376 siders faktuel og berigende viden.

Morsø Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord 376 sider Er udkommet

Randers Norddjurs Syddjurs 390 sider Er udkommet

★★★★★★

Nordjyske Stiftstidende

Nordjyske Stiftstidende

★★★★★★

Halsnæs Gribskov Helsingør Fredensborg 376 sider Netop udkommet

Bøgerne kan købes enkeltvis hos boghandlerne. Se alle udgivelser og tegn abonnement på hele bogværket på trap.dk

trap.dk

41995

KØB BOGEN HOS DIN BOGHANDLER

Frederikssund Hillerød Allerød Hørsholm Rudersdal Udkommer til august

UNFURL UNFURL STRIPE STRIPE

Lækker sovesofa i stribet stof, med mørke træben.

Madras med posefjedre.

Udslået mål: 120 x 200 cm.

Lækker sovesofa i stribet stof, kr. 5.290 med mørke træben.

Madras med posefjedre.

Udslået mål: 120 x 200 cm.

kr. 5.290

Rosenørns Allé 2-4 • 1634 København V • 33130131 • www.bluemoon.dk

Nordisk litteratur | 29

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. juni 2018

0 Forhåbentlig vil bogen blive læst som inspiration til at forstå betydningen af at være loyal over for stedet, hvor man bor, for Ahmed Akkari ved om nogen, hvad det kan koste ikke at være det. – Privatfoto.

En muslim tager Vesten til sig

Ahmed Akkaris nye bog er et vigtigt bidrag til forståelsen af vejen mod et vestligt livssyn og loyaliteten over for et land. Både muslimer og andre kan lære meget her

bog 5 stjerner AF SØRINE GOTFREDSEN kultur@k.dk

Ahmed Akkari udfylder sin egen plads i nyere danmarkshistorie.

Som imam indtog han i 2006 en hovedrolle i Muhammed-krisen og var med til at ophidse gemytterne, efter at Morgenavisen Jyllands-Posten havde offentliggjort de tolv satiretegninger af muslimernes profet. Siden fortrød Akkari sin opførsel og udgav i 2014 bogen ”Min afsked med islamismen” fyldt med selverkendelse og en beskrivelse af det dobbelttungede islamistiske miljø.

Nu har Ahmed Akkari i samarbejde med journalist Lars Hvidberg udgivet endnu en bog med titlen ”Mod til at tvivle”, der på dybere personlig vis fremstiller udviklingen fra fundamentalistisk imam til tvivlende humanist. Og bogen er særdeles interessant. For det første møder vi et decideret lærestykke i erhvervelse af vestlig kultur, og for det andet får man indblik i den mekaniske omgang med religion, der kan fæstne sig i det fundamentalistiske sind.

Allerede i 2008 flyttede Akkari til Grønland og blev skolelærer, og denne bog har et vigtigt udgangspunkt i skolebiblioteket i byen Narsaq. Her tilbragte den landflygtige masser af timer med de bøger, der skulle komme til at forme hans nye tanker. Han

WW

Forhåbentlig vil bogen blive læst som inspiration til at forstå betydningen af at være loyal over for stedet, hvor man bor.

Ahmed Akkari: Mod til at tvivle – en fortælling om eksil, humanisme og hvilken forskel et bibliotek kan gøre. 286 sider. 279,95 kroner. Gyldendal.

kommer igennem klassisk litteratur, Sokrates, Shakespeare, Søren Kierkegaard, sociologi, filosofi, verdenshistorie og biografier om personer så forskellige som Osama bin Laden og Barack Obama. ­Ahmed Akkari har talent for at læse og forstå, han nærmest suger viden til sig, og det er mødet mellem den enorme mængde læsestof og hans både analyserende og mærkeligt blanke personlighed, der gør bogen værd at læse.

Ahmed Akkari kom hertil som barn som flygtning fra Libanon og burde egentlig efter en opvækst i Nordjylland kende Danmark rigtig godt. Men forbløffet overvejer man under hele læsningen, hvordan det er muligt at leve her i så mange år og gå i folkeskolen og spille fodbold og samtidig indoptage så lidt af den vestlige kulturs essens.

Det er først i biblioteket i Narsaq, at Akkari som cirka 30-årig

opdager, at store dele af verdenshistorien intet har med islam at gøre. Han troede, at islam var hele verdens ”kerne og krumtap”, og hvis nogen er i tvivl om, hvor dyb kløften kan være mellem et vestligt og et muslimsk verdenssyn, skal man læse med her. Akkari forstår i dag værdien af tvivl og tolerance, ytringsfrihed og demokrati, men samtidig synes det, som om han stadig mangler kontakt med en indre kerne. Han begejstres for sociologiske teorier om, hvordan vi formes socialt og skriver: ”Det var muligt at overskride sine sociale begrænsninger, at omskabe sin virkelighed. Det var muligt at omprogrammere sig selv.”

Akkari blev som ung i en moské i Aalborg programmeret til at blive islamist, og det undrer, at han stadig tænker i disse udvendige termer. Med sit store læsepensum har han i de senere år fyldt sit sind med noget helt andet end korancitater, men hvem er han? Han kalder sig stadig muslim, men er yderst kritisk over for lovtænkning, imamernes magt og Koranens funktion som en ”pisk”, der truer med evig fordømmelse, og han gør sig mange overvejelser om religiøsitet.

Men bogen afslører ikke, om han har forstået forskellen mellem kristendom og ­islam, og når han sværger til den humanistiske tænkning som mere ”sund og realistisk end den religiøse”, mangler han sans for, hvor nært

knyttet humanisme og kristendom er. Og at netop dét parløb har været med til at forme den litterære og filosofiske rigdom, som han mødte i ­biblioteket i Narsaq. Akkari synes i gang med at trække begrebet Gud ud af al formuleret dogmatik, og i den henseende fremstår han lidt naiv og glemmer vist, at netop det projekt har det med at føre til for stor forvirring angående, hvem der er Gud, og hvem der er menneske.

Dette gør imidlertid ikke bogen dårligere. Ahmed Akkari fortæller ærligt om sine voldsomme personlige ryk, når han for eksempel i stedet for at overholde ramadanen sidder og snøfter til filmen ”Titanic”, og når han under et forsøg på at genoptage sit liv i Libanon mærker, hvordan ”virkeligheden skreg mig i ansigtet”.

Et muslimsk samfundsstyre bliver uudholdeligt for ham, hans ægteskab kan ikke overleve det indre opbrud, og da det heller ikke var muligt for ham igen at leve i Danmark, rejste han i 2014 tilbage til sit elskede Grønland, hvor han bor i dag.

Mod til at tvivle kan kraftigt anbefales som et vigtigt bidrag til samtalen om, hvordan muslimer kan tage dette land til sig.

Her lærer vi, at der trods tilsyneladende tilpasning kan eksistere et helt andet livssyn inde bagved, og mens man glædes over Akkaris erkendelser, bekymres man ved tanken om de mange muslimer i Vesten, der ikke har

samme vilje eller evne til at tilegne sig nyt.

Forhåbentlig vil bogen blive læst som inspiration til at forstå betydningen af at være loyal over for stedet, hvor man bor, for Ahmed Akkari ved om nogen, hvad det kan koste ikke at være det.

Han skal have fem stjerner her, for mens bogen ikke er uden problemer – for eksempel er der undervejs for meget uredigeret talestrøm – er den meget værdifuld for indsigten i disse års samfundsudvikling. Ahmed Akkari er en sammensat og begavet mand, der spænder lige fra den lidt barnlige heltedyrkelse af Batman til klart seende analyser af problemet med islam. Hør blot denne: ”Men i det store hele har fiktionens ’tvetydige sandhed’ – en røverhistorie, der samtidig er sand – været for ambivalent til den islamiske dogmatik. Koranen har ikke noget synspunkt, ikke nogen vinkel. Den er ikke en fortælling. Den er bare sandhed. Og hvor der er sandhed overalt, er fiktionen overflødig.”

Denne kloge betragtning siger en del om det store overleverede rum for erkendelse, fortælling og fortolkning, som vi bliver givet i arv i den vestlige kultur.

Ahmed Akkaris bog bør således ikke blot fungere som en opfordring til andre muslimer om at komme i gang med at tilegne sig Vestens visdom. Den bør også fungere som en opfordring til os om at gøre en større indsats for J at bevare den.

30 | Historiske Bøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. juni 2018

En bog skrevet i pagt med hovedpersonens tørre humor

Vi må aldrig vænne os til uretfærdigheder

Jan Hedegaards bog om politikeren Winston Churchill er munter læsning og en effektiv historielektion

Vi skal bære erindringen om holocaust med os, hvis vi ikke vil have, at det skal ske igen.

Sådan skriver Hédi Fried i sin lille fine bog

bog 4 stjerner AF JES FABRICIUS MØLLER

bog 5 stjermer

kultur@k.dk

Winston S. Churchill (1874-1965) kom af en højadelig familie, men sin egen virketrang tilskrev han arven fra moderen, der var datter af en amerikansk rigmand. Han søgte en militær karriere af eventyrlyst, men levede konsekvent over evne og måtte supplere sine indtægter med de honorarer, som han høstede takket være sin mere end glimrende pen. Det var i den anledning, han tilføjede det mellemstillede S. i sit navn for ikke at blive forvekslet med en amerikansk forfatter ved navn Winston Churchill.

Churchills eventyr som officer i de krige, som briterne udkæmpede i det udstrakte kolonirige omkring forrige århundredskifte, og ikke mindst hans evne til at nedfælde beretninger om dem som krigskorrespondent for hjemlige aviser, banede vejen for en politisk karriere. Han var marineminister under Første Verdenskrig og stod derfor med ansvaret for det mislykkede forsøg på at kontrollere indsejlingen til Sortehavet, den forgæves landgang på Gallipoli.

Vigtigst er dog hans tid som premierminister fra maj 1940, da Storbritannien stod alene i kampen mod Nazityskland, som skildres i biograffilmen ”The Darkest Hour”, der havde premiere i starten af året. Selvom Storbritannien var ekstremt presset militært, ønskede Churchill i modsætning til andre i sin regering ikke at forhandle fred med Tyskland, og han blev også internationalt et symbol på viljen til modstand. Tænk blot på Churchill-klubben i Aalborg, en af de første organiserede, danske modstandsgrupper under besættelsen. Med det V-tegn, som han dannede med pege- og langefinger, gav han de allierede et genkendeligt varemærke og et håb (V=victory) på tværs af alliancens sproglige barrierer. Selvom Storbritannien endte med at være juniorpartner i den alliance, der nedkæmpede Nazityskland, betragtes Churchill stadig af de fleste danskere som Hitlers væsentligste modstander.

I 1950 kom den da 75-årige Churchill til København, og han blev kørt i triumftog gennem Strøget i København i en åben vogn, og han hilste de mange tusinde tilskuere med sit karakteristiske håndtegn. Da unge venstreorienterede demonstranter udfoldede et banner med ordene ”You are not wanted, mr.

Churchill”, bragte det de danske værter i forlegenhed. Churchills replik var karakteristisk for hans takt og vid: ”Den dag, kommu-

AF LOTTE KIRKEBY HANSEN kultur@k.dk

0 Vigtigst for forståelsen af Winston Churchill er hans tid som premierminister fra maj 1940, da Storbritannien stod helt alene i kampen mod Nazityskland. – Arkivfoto.

nister byder mig velkommen, vil jeg synes, at jeg har levet mit liv forgæves.”

Han var dog ikke mere antikommunist, end at sejren i verdenskrigen var bygget på en alliance med Stalin. Som personlighed var han en fascinerende blanding af principfasthed og pragmatisme, af indædt kampvilje og uhøjtidelig forsonlighed.

Det kommer meget fint frem i de mange citater, som Hedegaard fremdrager, høstet fra den citatsamling, som han selv udgav for et par år siden.

Markedet er fyldt af store, vi-

denskabelige Churchill-biografier, hvoraf mange er oversat til dansk, og en enkelt af dem er også skrevet af en dansker, Jørgen Sevaldsen. Jan Hedegaard forholder sig ikke til de tolkninger og analyser, som anlægges i den videnskabelige litteratur.

Hans ærinde er mere at give en kortfattet præsentation af Churchills liv og virke set fra en beundrers synsvinkel.

Hvis man kan godtage det som forudsætning, er der munter læsning i vente. Hedegaard er en uprætentiøs og elegant fortæller. Bogen er skrevet i pagt

med den tørre humor, som hovedpersonen selv udviste, når han skulle kommentere verdens gang og sin egen rolle i den. J

Jan Hedegaard: En lille bog om Churchill. Kriger, kunstner, statsmand. 288 sider.

199 kroner.

Lindhardt & Ringhof.

Holocaust-overlever Hédi Frieds bog er hverken stor eller prætentiøs. Men den gør indtryk med sine enkle spørgsmål og sine klare svar.

Hele sit voksenliv har ungarske Hédi Fried, som endte i Sverige efter krigen, holdt foredrag for skoleelever om holocaust. Fordi hun gerne vil lære de unge at undgå historiske fejltagelser, og fordi man skal kende historien, hvis man skal undgå, at den gentager sig. Og det ansvar har hun taget på sig. I sine foredrag såvel som i sin lille fine bog ”Spørgsmål jeg er blevet stillet om holocaust”.

Her har hun samlet en række spørgsmål og sine egne svar, der er usentimentale, ærlige og prunkløse. Det er ganske enkelt. Og meget virkningsfuldt. Spørgsmålene kommer fra nogle af de børn og unge, som hun har mødt: Hvad er det værste, du har oplevet? Var der flinke SS-soldater? Jublede du, da I blev befriet? Hvorfor gjorde I ikke modstand? Hvad gjorde I, når I havde menstruation? Var du bange for at dø?

Hvad var det bedste?

Det sidste spørgsmål gjorde overraskende nok Hédi Fried forvirret. For kan noget have været det bedste et sted som Auschwitz? Men så fortæller hun om en episode, hvor hun sammen med en medfange blev sat til at gøre rent i soldaterbarakker og i den forbindelse fandt nogle grønne blade, som de fik smuglet med ind i lejren, og som vakte glæde og håb om, at der fandtes noget på den anden side. Og trods bogens beskedne størrelse bringer den også perspektiv, blandt andet når der bliver spurgt, om Hédi Fried kan genkende sig selv i nutidens flygtninge: ”Vi vidste, at vi ikke ville vende tilbage til vores tidligere hjemlande, så vi var ikke specielt forskellige fra nutidens flygtninge. Forskellen var bare, at vi ikke ville, og at de i dag ikke kan (…) Når jeg ser på dagens flygtningestrøm, identificerer jeg mig med disse ulyksalige mennesker, hvis eneste alternativ til den visse død er en farefuld rejse ud i det ukendte. I stedet for at blive mødt af en hjælpende hånd mødes de af høje mure og uforstående mennesker, der har mistet deres medmenneskelighed.

Jeg ser den samme egoisme og ansvarsløshed, som man så i begyndelsen af 1930’erne, bare endnu stærkere.” ”Spørgsmål jeg er blevet stillet om holocaust” er ikke en bog, der bringer nyt for folk med speciale i Anden Verdenskrig, men den gør indtryk med sine klare og udramatiske svar, og den burde være pensum i alle folkeskoler og på alle ungdomsuddannelser. For det er, understreger Hédi Fried igen og igen, vigtigt at tale om det, som man ikke vil have skal ske igen. Ikke mindst når de sidste øjenvidner forsvinder. Som hun skriver: ”Hvis der ikke er nogen, der fortæller om holocaust, vil det blive glemt, og det, som glemmes, kan nemt gentage sig. Hvis de glemmes, findes der ingen tegn på, at seks millioner jøder, utallige kommunister, homoseksuelle, handicappede, romaer og andre, der blev betragtet som mindre J værd, har levet.”

Hédi Fried. Spørgsmål jeg er blevet stillet om holocaust. På dansk ved Ninna Brenøe. 152 sider. 199,95 kroner. Klim.

Sommerbøger fra Syddansk Universitetsforlag 450 kr.

Dansk bogdesign i det 20. århundrede

250 kr.

298 kr.

Borgene på Samsø

Modernisme på tværs Maria & Mogens Davidsen (red.)

Henrik Højgaard Sejerkilde

En arkæologisk jagt på historien bag øens fem middelalderborge

427 sider, gennemillustreret i farver, 450 kr.

Red. af Vivian Etting

Dansk bogdesign i det 20. århundrede fortæller historien om trykkere, typografer og illustratorer og deres arbejde og er – med sine talrige farveil­ lustrationer – i sig selv en lystvandring gennem en epoke, hvor anstrengelsen for at skabe bedre og billigere produkter for alvor bragte bøgerne ud til danskerne.

197 sider, rigt illustreret, indbundet, 250 kr.

Antologien fokuserer på en positiv forståelse af modernitetens karakter som potentiale, liv og uforløsthed, og den formulerer en sammen­ hæng mellem virkelighed, værk og menneskelig bevidsthed af kvalitativ karakter, hvilket udgør den væsentligste forskel til en gængs modernismefor­ ståelse.

275 kr.

Bogen fortæller om den spændende jagt på historien bag Samsøs fem middelalderborge, som National­ museet ledede i årene 2008 til 2012. Udgravningerne gav et fantastisk indblik i borgenes historie og magt­ forholdene på Samsø gennem middelalderen, og trådene fører helt op til i dag.

398 kr.

357 sider, illustreret, hæftet, 298 kr.

398 kr.

Under solgudens glødende scepter

Blixen og Bjørnvig

Når enden er god …

Pagten, venskabet og bruddet

Lægeberetninger fra 1800­tallets Dansk Vestindien

Jørgen Stormgaard

Historien om anus, hæmoriderne og andet dernedefra

Poul Ulrich Jensen

Da Karen Blixen og Thorkild Bjørnvig i 1950 indgik deres berømte pagt, hvor Bjørnvig lovede Blixen at tjene hende den tid, der var igen, blev der taget hul på et usædvanligt kapitel i dansk litteratur­ historie. Pagten forvandlede sig til et voldsomt drama, der ikke kun fik betydning for de edsvorne selv, men også for mange af de mennesker, som stod dem nær.

262 sider, illustreret i farver, hæftet, 275 kr.

Dansk Vestindien var i de sidste årtier inden salget til USA i 1917 et kolonisamfund nedsunket i mas­ sive sundhedsmæssige, sociale og økonomiske problemer, men hvordan kunne det gå så galt?

Lægerne gav med deres øjenvidneskildringer en ubesmykket beskrivelse af årsagerne og samtidig et ret enestående indblik i et stykke dansk koloni­ og medicinhistorie.

388 sider, illustreret, indbundet, 398 kr.

Claus Fenger 457 sider, rigt illustreret i farver, 398 kr.

175 kr.

Djævleyngel eller Guds udsendte?

Om akademisering, djøfisering og professionalisering af kommunal topledelse Kurt Klaudi Klausen 114 sider, hæftet, 175 kr.

Kritikken af New Public Management og djøfi­ sering tager til. Ikke desto mindre har begge begreber medvirket til at gøre den offentlige sektor i Danmark til den mest veldrevne og mindst korrupte i verden.

299 kr.

Fra lige muligheder til ret og pligt Socialdemokratisk integrations­ politik i den moderne velfærdsstats tidsalder

»et mesterværk ... både anal og genial ... fuldkommen overdådigt illustreret«.

Heidi Vad Jønsson

★★★★★★ Berlingske

Integrationsloven i 1998 blev startskuddet til en helt ny lovgivning og logik i dansk udlændinge­ politik. Specielt socialdemokratiet måtte igennem store interne debatter for at finde sine egne ben, og denne bog undersøger fronterne og synspunkterne i debatten.

272 sider, illustreret, indbundet, 299 kr.

Få 20 % rabat ved køb via www.universitypress.dk

32 | Historiske Bøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. juni 2018

Folkesocialisme uden filter Socialistisk Folkepartis chefideolog gennem 40 år Aage Frandsen, har skrevet en grundig og meget ærlig bog om sit partis historie

bog 5 stjerner AF HENRIK HOFFMANN-HANSEN hoffmann@k.dk

Leder man længe nok på ­Socialistisk Folkepartis hjemmeside, kan man godt finde dets gældende principprogram fra 2012. Her kan man blandt andet læse, at udgangspunktet for SF er ”en decentralistisk og demokratisk socialisme, som er inspireret af en udogmatisk marxistisk samfundsforståelse”. Der er kritik af det kapitalistiske system, og virksomheder skal reguleres, men grundlæggende er partiet tilhænger af en ”styret markedsøkonomi”.

Unægtelig er der et spring fra dagens udogmatiske marxisme til principprogrammet fra 1963.

Dengang var SF’s mål for det socialistiske samfund, at ”privatejendomsretten til de samfundsskabte værdier er afskaffet, og alle privilegier grundet på økonomisk stilling, arv eller titel er ophævet”.

Kontrasten er sigende for den udvikling, SF har gennemløbet, og som Aage Frandsen beskriver kritisk og personligt i bogen ”Folke­socia­listen”. Den rummer både dele af hans egen politiske udvikling og partiets historie.

Indimellem bliver det lovlig detaljeret, men for den, der vil vide, hvad der egentlig er foregået bag de lukkede døre, er der meget at komme efter.

Aage Frandsen er af bondeslægt, nærmest født grundtvigsk og borgerlig, men blev vakt for den demokratiske folkesocialisme i sit sidste år på Rønde Studenterkursus, og han meldte sig ind i partiet i 1964. Det vil sige blot fem år efter, at Aksel ­Larsen havde brudt med ­Danmarks Kommunistiske Parti og havde

2 Aage Frandsen er af bondeslægt, nærmest født grundtvigsk og borgerlig, men blev vakt for den demokratiske folkesocialisme i sit sidste år på Rønde Studenterkursus, og han meldte sig ind i SF i 1964.

– Arkivfoto: Palle Hedemann/ Ritzau Scanpix.

dannet SF. Aage Frandsen er det nærmeste, partiet kommer på at ­have haft en chefideolog. Som medlem af partiets hovedbestyrelse fra 1972 til 2006 og medlem af Folketinget i flere perioder har han fulgt dets op- og nedture, fløjkrige og ideologiske udvikling på tætteste hold i et halvt århundrede.

Det måske mest overraskende er, at han, der om nogen har været ”partiets mand” giver sin tilsyneladende stort set ufiltrerede ver­sion af de mange kriser og konflikter. Fra bøvlet med at skulle agere støtteparti for socialdemokratisk krisepolitik i 1970’erne til det næsten totale sammenbrud ved SF’s udtræden af SRSF-regeringen i 2014. Fra røgfyldte lands­møder med overnatning i ­sovesale, elefantøl i alt for store mængder og uendelige diskussioner om udtalelser og programmer til landsmøder i dyre konferencecentre med endnu dyrere øl og den totale politiske topstyring under Villy Søvndal og tidligere næstformand Thor Möger Pedersen i 2000’erne og 2010’erne.

Intet gemmes under gulvtæppet. Der refereres flittigt fra breve, samtaler og lukkede møder, og forfatteren efterlader ingen i tvivl om sine egne positioner undervejs. De politiske skænderier og debatter har handlet om alt fra økonomisk demokrati, indvandrerpolitik og miljø til arbejderinteresser og holdningen til EU – det sidste er nok den længste konflikt i partiets historie. Indimellem afslører Aage Frandsen artige forhold, for eksempel at politikere er blevet ”clearet” i Folketinget, fordi de har været uenige i partiets linje i en given sag.

Det er lidt teknisk, men Folketingets partier har indgået såkaldte clearingsaftaler, så alle partier ikke behøver at stille op med alle medlemmer til alle afstemninger i folketingssalen.

Medlemmer kan jo være fraværende af mange gode grunde, for eksempel sygdom, udvalgsrejser eller møder ude i landet, og for at undgå, at afstemninger ender i den rene tilfældighed, har partierne indgået disse gentlemenaftaler med hinanden. Enkelt sagt betyder det, at hvis regeringsblokken har 30 medlemmer, som ikke kan møde op til en afstemning om et bestemt lovforslag, trækker oppositionen også 30 medlemmer ud, så loven ikke bliver stemt ned ved en tilfældighed.

Ifølge Aage Frandsen bliver dette system altså brugt af i hvert fald SF til at holde egne medlemmer ude af en afstemning, fordi de ville skulle stem-

me imod egen overbevisning og samvittighed, hvis de skulle følge partilinjen. Det har mildt sagt aldrig været intentionen med systemet.

En anden myte, som forfatteren punkterer, er, at der ikke findes venskaber i det enkelte parti. Det har jo været en yndet påstand, at man ikke kan være venner i samme parti, fordi man potentielt altid også er konkurrenter om de bedste valgkredse, ordførerskaber, ministerposter og så videre. Men jo, politikere fra samme parti kan sagtens være venner, og venskaberne kan endda være med til at afgøre, hvilke politiske fløje og alliancer der dannes og vinder, fremgår det.

Aage Frandsen er kritisk over for den politiske kurs, der blev lagt under Villy Søvndal som formand fra 2005 til 2012, og Aage Frandsen står Søvndals forgænger, Holger K. Nielsen, nær, hvad der også bekræftes af dennes forord. Den fornyelse, Villy Søvndal gjorde sig til talsmand for, er aldrig blevet købt af forfatteren. Især fra 2008 har han i stigende grad været bekymret for, at SF skulle miste sin identitet i kampen for at blive et stort parti, der kunne gå i regering. At SF reelt skulle ende som nyt, lidt mere venstreorienteret Socialdemokrati.

Dermed er vi tilbage ved principprogrammerne fra 1963 og 2012. Ved bevægelsen fra det revolutionære farvel til den private ejendomsret til den udogmatiske marxisme. For selvom partiet har taget afsked med en stor gruppe af folketingsmedlemmer, som er gået over til Socialdemokratiet – ”skabssocialdemokrater” som Astrid Krag, Jesper Petersen, Thor Möger Pedersen og Mattias Tesfaye – er det nok fortsat svært for vælgerne at få øje på de store og skelsættende forskelle mellem SF og Socialdemokratiet. Og for den sags skyld på SF og de øvrige partier til venstre for Det Radikale Venstre.

Frandsen kan om ikke andet se sin bekymring begrundet i den katastrofe, regeringsdeltagelsen fra 2011 til 2014 udviklede J sig til at blive for SF.

Aage Frandsen: Folke­socialisten.

330 sider. 300 kroner. Forlaget Momenta.

KRISTELIGT DAGBLAD ”En af de mest nuancerede og udfordrende bøger om Israel i årevis.”

THE WALL STREET JOURNAL

KRISTELIGT DAGBLAD

”Frédéric Gros skriver klart og stimulerende om det hele, og var man ikke allerede glad for at vandre, så bliver man det af at læse GÅ!” BERLINGSKE

”Rogans fremragende bog er skarp og afbalanceret.”

THE SPECTATOR

Rejs, lev og læs! ”SILKEVEJENE er et imponerende arbejde.”

JYLLANDS-POSTEN

”… ganske imponerende værk, tilmed med gode indsigter.”

WEEKENDAVISEN ”Et blændende historisk eventyr.”

DAILY TELEGRAPH

”Levende og farverig.”

FRANKFURTER ALLGEMEINE ZEITUNG

KØB BØGERNE PÅ SHOP.K.DK ELLER HOS DIN BOGHANDLER

”Forrygende og frygtløs.”

THE GUARDIAN

Store fortællere i lommeformat

Korte tekster fra verdenslitteraturen.

Til sommerens pauser

34

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. juni 2018

Der er meget at lære af historien om Jugoslaviens sammenbrud ”Vi troede ikke, det kunne ske her” er et stykke unik historiefortælling om en grufuld periode i nyere europæisk historie, hvor hverken bødlernes eller ofrenes vidnesbyrd bør glemmes

bog 5 stjerner AF ANNE HAUBEK kultur@k.dk

Kan vi lære af historien? Ja, selvfølgelig kan vi det, hvis vi vil. Og der er meget at lære af historien om Jugoslaviens sammenbrud og de krige, der fulgte efter opløsningen. Vi kan især lære, hvor nemt det er for demagogiske politikere at tale had og modsætninger frem mellem selv fredsommelige mennesker, og hvor sårbare vores samfund er, hvis vi tager stabilitet for givet.

Dette er langtfra den første bog om Jugoslaviens sammenbrud på dansk, men det er den første bog, der fortæller historien blandt andet gennem de anklagede og ofre, der har vidnet ved det internationale krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien, ICTY, og som kortlægger historien gennem de mange afhøringer, som domstolen har foretaget. På den måde får vi ikke kun de politiske processer, de militære strategier, de interne magtkampe mellem kyniske politikere, brutale militærfolk og selvbestaltede militsledere, men vi får også beretningen om, hvordan det blev oplevet af ofrene, hvad der skete og hvordan – direkte fra øjenvidnerne.

www.forlagetvandkunsten.dk

Bogen indledes med et historisk afsnit om Jugoslavien fra 1945 frem til Titos død, hvor den manglende arvefølge betød, at kimen til opløsningen af den multikulturelle kommunistiske stat blev lagt.

Hvad skulle der komme efter Tito? Herefter gennemgår Axboe opløsningen af landet og derefter krigene – trin, for trin, først i Slovenien og Kroatien, og siden rykkede krigen til Bosnien-Herzegovina for at ende i Kosovo i 1999.

Det er en tæt og kompliceret historie, som kræver koncentration af sin læser – der er uendelig mange aktører og lokaliteter – men gennem vidnernes udsagn bliver hele historien uhyggeligt nærværende.

På den måde bliver ICTY’s tusindvis af timers afhøringer og vidneudsagn pludselig til

0 ”Landets sammenbrud er en vigtig formaning om, hvordan vi som samfund kan bevæge os ud i had, krig og ødelæggelse, hvis vi tillader politikere at udnytte nationalisme og den ’brandfarlige historie’,” skriver forfatteren i bogen om Jugoslaviens sammenbrud. Billedet fra krigen er taget i Pristina, Kosovo, i 1999. – Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix.

levende historiefortælling.

Et eksempel: Et af de første steder, hvor den etniske udrensning fandt sted, da krigen i Bosnien brød ud i 1992, var i byen Visegrad ved floden Drina. Her viste bosniskserbiske paramilitære krigere deres uhæmmede brutalitet.

De forvandlede byen og den smukke floddal til et center for barbari, og Drinas grønne vand blev farvet rødt af de mange lig, der blev kastet i floden. Flere mordbrande i huse – hvor store grupper både voksne og børn blev spærret inde – fik siden ICTY’s dommere til at skrive: ”I den alt for lange historie om menneskets umenneskelighed mod andre mennesker må brandene (…) rangere højt.”

Her har vi ud over øjenvidnernes udsagn også afhøringer af to fætre, som er et par af de ansvarlige for myrderierne med mange mænd, kvinder og børns liv på deres samvittighed. I øvrigt kendte de to fætre flere af deres ofre, de havde gået i skole sammen. Resultatet i Visegrad: I 1991 var to tredjedele af byens indbyggere muslimer, i 1997 var der under én procent tilbage. Den ene fætter er siden ved krigsforbryderdomstolen blevet idømt livsvarigt fængsel, den anden 27 år for sine gerninger.

Axboe Nielsens bog udgør et vigtigt vidnesbyrd om en region i Europa, hvor der fortsat er så store skel mellem de etniske grupper, at for eksempel bosniske, kroatiske og serbiske børn ikke undervises efter de samme historiebøger, men efter hver etnisk/ religiøs gruppes egen fortælling. Etnisk udrensning var krigens mål, og den grumme konklusion i dag er, at det også i store træk blev resultatet.

Flere af landene venter fortsat på bedre tider – kun to er i dag medlemmer af EU: Kroatien og Slovenien.

Det er et stykke unik historie-fortælling om en grufuld periode i nyere europæisk historie, hvor hverken bødlernes eller ofrenes vidnesbyrd bør glemmes. For der er meget at lære her. J Gæsteanmelder Anne Haubek er journalist, mangeårig redaktør af ”Europa lige nu” på P1 og medstifter af SCOOP, et netværk for undersøgende journalistik på Balkan.

Christian Axboe Nielsen: Vi troede ikke, det kunne ske her. Jugoslaviens sammenbrud 19911999. 416 sider. 299 kroner. Kristeligt Dagblads Forlag.

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. juni 2018

Vasaernes dybe spor i nordisk kulturhistorie

35

Den populære svenske historiker Herman Lindqvist går tæt på de syv regenter fra Vasa-slægten, der var store og interessante, men også meget forskellige personligheder

bog 4 stjerner AF LARS HOVBAKKE SØRENSEN

Guldstøv Et hovedværk i arabisk litteratur. »balancerer (…) fint mellem poesi, fortællemæssig fremdrift og en ret original humor.« Weekendavisen Min fars hoved Jelena Botjorisjvili om et ægteskab mellem en bug­ talende cirkusprinsesse og partiets taleskriver.

Den strikkende Madonna »Det er en både spændende og øjenåbnende oplevelse at læse Lise Warburgs indholdsrige og velskrevne fortællinger, der belyser udvalgte emner om strikningen, især dens ældste historie i Europa.« Inge Adriansen

kultur@k.dk

Bogen ”Vasaerne” handler om en af de mest magtfulde kongeslægter i Sveriges historie. Selvom Vasaerne kun sad på den svenske trone i 131 år, var det nogle afgørende år. I disse år, fra 1523 til 1654, gik Sverige fra at være en skrøbelig ny stat, der netop havde løsrevet sig fra Danmark, til at være en europæisk stormagt. Og Vasaerne spillede en afgørende rolle i forbindelse med denne udvikling.

Herman Lindqvists bog går tæt på de syv regenter fra Vasa-slægten. Det er store og interessante, men også meget forskellige personligheder.

Kongeslægtens grundlægger, Gustav I Vasa, regerede 15231560 og sad i dansk fangenskab, da Christian II i 1520 foranstaltede Det Stockholmske Blodbad, hvor op imod 100 fremtrædende svenskere, herunder Gustav I Vasas far, brutalt blev myrdet af den danske konge i et forsøg på at slå oprøret imod det danske overherredømme i Sverige ned.

Derefter flygtede Gustav I Vasa fra sit danske fangenskab og rejste på en farefuld, hemmelig færd op igennem Sverige for at sætte ny gang i oprøret mod danskerne. Det lykkedes ham så godt, at Sverige efter en række blodige kampe kunne løsrive sig fra Danmark, og han selv kunne blive valgt til svensk konge.

Som konge over det nye uafhængige Sverige slog Gustav I Vasa paradoksalt nok ind på en mere danskervenlig kurs. Han indgik samarbejdsaftaler med Danmark og forsøgte i det hele taget at forbedre forholdet til naboen mod vest, som svenskerne netop havde løsrevet sig fra.

Dette var led i Gustav I Vasas arbejde for at få Sverige anerkendt som en ”normal” og legitim stat og ikke blot som et område, der havde gjort oprør imod den stat, som det egentlig tilhørte.

Gustav I Vasas søn og efterfølger på den svenske trone, Erik XIV, var mindst lige så brutal som sin navnkundige far.

Kun dette åndedrag Hvad sker der, hvis man faktisk lader Bibelen komme til orde? Christian Braad Thomsen udfolder sin livslange undren.

Frygt ikke frihed Ole Thomsens forsvarsskrift for humaniora.

Kærlighed under censur Et samlet overblik over bibelens syn på homoseksuel kærlighed. »Man får godt og grundigt rusket op i sine eventuelle fordomme«

êêêêê

Kristeligt Dagblad

0 En af Vasa-regenterne, ”Krigerkongen” Gustav II Adolf, der regerede i årene 1611-1632, skaffede Sverige en lang række sejre i blandt andet Trediveårskrigen og var den, som for alvor slog Sveriges navn som europæisk stormagt fast. Her ses han malet af Matthäus Merian den ældre.

– Foto: Ritzau Scanpix.

Han er berygtet for sit vanvid og skulle efter sigende egenhændigt have slået flere af sine fjender ihjel.

Andre af Vasa-regenterne var involveret i blodige interne magtkampe i Sverige og i Polen – og med hinanden – samt i tidens mange voldsomme stridigheder mellem katolikker og protestanter. Og andre igen var kendt for helt andre ting. ”Krigerkongen” Gustav II Adolf (regerede 1611-1632) skaffede Sverige en lang række sejre i blandt andet Trediveårskrigen og var den, som for alvor slog Sveriges navn som europæisk stormagt fast.

Efter hans død gik den svenske trone over til dronning Kristina (regerede 16321654), som nærmest var hans diametrale modsætning.

Herman Lindqvist giver en spændende og dramatisk skildring af de syv svenske Vasa-regenters liv og bedrifter, og bogen giver derigennem samtidig et godt indblik i Sveriges politiske historie i 1500- og 1600-tallet.

De enkelte kongers initiativer, idéer og bedrifter tillægges stor vægt som forklaring på, at Sverige udvikler sig, som det gør. Og historikere, som mener, at ikke blot enkeltpersoners handlinger, men også samfundets mere generelle økonomiske, politiske og sociale strukturer også er afgørende for, hvordan udviklingen i et land former sig, vil givetvis blive skuffede over at læse bogen.

Det samme gælder nok dem, der ikke mener, at man bør viderebringe ”den gode historie”, selvom det ikke altid kan dokumenteres, at den J er 100 procent sand.

Herman Lindqvist: Vasaerne.

Sveriges mægtige kongeslægt.

Oversat fra svensk af Karen Fastrup. 420 sider. 349,95 kroner. Turbine.

Jihad og døden Måske står vi ikke over for en radikalisering af Islam, men af en islamisering af radikalismen!

Hvordan har ISIS kunnet til­ trække titusinder af frivillige?

Hvorfor er der en så stor andel af konvertitter?

Hvad er en flygtning Ingen anden bog kommer så ubesværet rundt om hele flygtningesituationen.

Tortur ur er) »en overordentlig (Tortur væsentlig bog, der minder os om, at det måske netop er i forhørslokalets mørke, ansigt til ansigt med den usleste massemorder, at vi må stå fast og undgå en tilbagevenden til natur­ tilstanden.« Weekendavisen

www.forlagetvandkunsten.dk

36 | Historiske Bøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. juni 2018

”Første Verdenskrig ramte hele Sønderjylland” Forfatteren Karsten Skov har stavet sig gennem arkiver og lokale årbøger for at finde gode historier til sin roman om Første Verdenskrig, Enkeland. Selv kan han identificere sig med krigens sønderjyske sørgende enker og mødre

interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

”Kan du se den lille gård derovre?”, spørger den sønderjyske forfatter Karsten Skov, da vi står på Iller Strand med ryggen til industrimuseet Cathrinesminde Teglværk i Sønderjylland, hvor hans nye roman ”Enkeland” udspiller sig.

Det er en smuk dag, hvor solen spejler sig i det blikstille sund, mens fuglene synger for de små anemoner i strandkanten, og knopperne på træerne er ved at sprænges af nyt liv. Men på den anden side af fjordbredden kan den lille gård ganske rigtigt anes som en hvid prik, der gemmer på en sort historie. ”Det var fru Schwarz, der boede der. Hun mistede fire sønner under Første Verdenskrig. Da hun fik telegrammet om den sidste søns død, siger man, at hun skreg så højt, at man kunne høre det helt oppe ved Broager Kirke,” siger Karsten Skov og lader en pegefinger løbe to kilometer langs fjordbredden for at stoppe ved kirken, der selv peger op mod himlen med to spidse spir i det fjerne.

Karsten Skov kigger ned på strandens grove sten, som pludselig ligner tusind gravsten under hans fødder. ”Det er ikke til at forstå, hvilken smerte hun må have følt.

Men Første Verdenskrig ramte hele Sønderjylland. Hver familie har sine historier. Og hver gang jeg holder et foredrag, kommer folk stadig og fortæller nye beretninger om, hvordan den store krig ramte deres familie,” siger Karsten Skov, der nu er klar med sin anden roman om Første Verdenskrig.

Debutromanen ”Knacker” fra 2013 har også inspireret til spillefilmen ”I krig og kærlighed”, der får premiere til efteråret – som en markering af 100-året for Første Verdenskrigs afslutning.

Men den store krig bliver man aldrig rigtig færdig med her på egnen.

Sønderjylland bærer stadig både på en stor sorg og en stor stolthed, der har rødder i den store krig. Ingen andre danske landsdele flager så flittigt som her, hvor Dannebrog klamrer sig til sønderjyske flagstænger overalt i det frodige og fredelige landskab. Men i mange år var det danske flag forbudt, mens de dansksindede sønderjyder var underlagt den tyske krone fra nederlaget i 1864 til genforeningen i 1920.

Siden er sønderjyderne aldrig holdt op med at flage. Og det er heller ikke tilfældigt, at Cathrinesminde Teglværk er malet rødt og hvidt, ligesom der sågar

0 Forfatteren Karsten Skov har et særligt forhold til Broager Kirkes kirkegård, hvor der både findes en soldatermindehøj og et gravsted for hans egen søn. – Foto: Nina Krogh Skov.

bliver udbetalt bolsjer i rød-hvide farver sammen med ugelønnen på det fiktive teglværk, som er inspireret herfra, i Karsten Skovs nye roman ”Enkeland”.

Men inden kong Christian X red tiljublet tilbage ind i Sønderjylland på sin hvide hest i et hav af dannebrogsflag, havde egnen altså også oplevet en nærmest ubegribelig tragedie. 30.000 sønderjyder blev sendt i krig for det tyske rige i Første Verdenskrig, og 5333 vendte aldrig levende tilbage. Sådan blev Sønderjylland til ”Enkeland”. ”Første Verdenskrig har optaget mig, siden jeg som dreng havde en gammel lærervikar, der selv havde deltaget i krigen.

Min oldefar var også med. Men han talte aldrig om sine fire år i skyttegravene, efter han til sidst gik hjem fra Verdun.”

Karsten Skovs første roman handler om desertører under Første Verdenskrig. De sønderjyske desertører blev ikke skudt, men det kunne have store omkostninger for familien, der for eksempel kunne miste deres marker og det, der var værre: ”Jeg har lige læst en beretning om en søn, der deserterede, så faderen i stedet blev indkaldt.

Faderen tilgav aldrig sin søn, at han var deserteret. Og da faderen kom hjem fra skyttegravene, snakkede han ikke til sin søn resten af livet. Det forstår jeg ikke, for hvis det var min søn, så ville jeg hellere selv derned, end at han skulle. Og min nye roman handler også mere om at kæmpe med tabet efter en søn eller mands død.” ”Enkeland” udspiller sig dels ved fronten i Frankrig, men først

WWFørste

Verdenskrig har optaget mig, siden jeg som dreng havde en gammel lærervikar, der selv havde deltaget i krigen. Min oldefar var også med

og fremmest i området omkring Broager, hvor teglværkerne dengang var nærmest lige så vigtige som landbruget. ”Der lå omkring 40 teglværker på en stribe her. Sådan havde teglværkerne samme betydning for Sønderjylland, som Danfoss og Linak har i dag. Det var hårdt arbejde for de fattige mennesker, der også lod børnene gå til hånde, så her har været et liv uden lige. Men krigen ødelagde teglværksindustrien, mens enkerne gik i sort, fordi sognene var blevet støvsuget for mænd.”

Det ser man også på Broager Mindehøj, hvor de faldne sønderjyske soldater fra området har fået deres navne hugget ind i sten – en sten pr. familie, så fru Schwarz’ fire drenge – Theobald, Johannes, Frits og Jens Schwarz – deler én sten ved siden af de mange andre sten omkring mindehøjen, der er en sagnkonge værdig. Og på toppen er der plantet egetræer, der i princippet kan leve videre her de næste tusind år, mens stenene i skyggen vidner om liv, der blev stoppet alt for tidligt.

”Det var unge mænd, der skulle være blevet gamle og have fået familier. De fleste af dem nåede ikke engang at få børn selv.

Men mindet om dem lever stadig her 100 år efter krigen, og jeg synes, at det er smukt at have sådan et sted for de efterladte og for familiernes efterkommere.

For det er vigtigt at have et sted at gå hen med sin sorg,” ­siger Karsten Skov, der selv bor i byen og ugentligt kommer på kirkegården for at samle tankerne og behandle sin egen sorg. For på kirkegården ved siden af mindehøjen ligger hans egen søn, Jakob, der døde under en hjerteoperation og kun blev fire år. ”Til Jakob” står der også i romanen, som Karsten Skov således både har baseret på virkelige beretninger og sine egne følelser.

For mens han har stavet sig gennem arkiver og lokale årbøger for at finde gode historier til sin roman, kan han personligt først og fremmest identificere sig med de sørgende enker og mødre under krigen: ”Jeg kender desværre alt for meget til tab selv. Jeg mistede min mor, da jeg var 20 år, og jeg mistede min søn, der kun blev fire år, så jeg ved, hvor vigtigt det er at kunne gå et sted hen med sin sorg. Mange af de især mødre og koner, der mistede sønner og mænd under Første Verdenskrig, skulle jo tilmed ­leve med sorgen over, at sønnen eller manden var begravet et sted langt borte i en anonym soldatergrav, men jeg har selv været glad for at have en grav at besøge.” J

Karsten Skov 3 Født i 1963. Forfatter og lektor ved Erhvervs­akademi Sydvest og ekstern lektor under Center for Grænse­ regionsforskning på Syddansk Universitet i Sønderborg.

3 Efter at have skrevet flere it-fagbøger debuterede han i 2013 med den filmaktuelle historiske roman ”Knacker”. ”Enkeland” er netop udkom­ met på forlaget Hovedland.

3 Gift og far til tre børn, her­ under Jakob, der døde som fireårig.

Broager Mindehøj 3 Minde fra 1922 for 190 soldater fra Broagerland, der faldt i Første Verdenskrig fra 1914 til 1918.

3 Ni egetræer, ét for hvert sogn, blev i sin tid plantet på højen. Omkring står 165 sten, én for hver familie. Nogle af stenene bærer flere navne. På to stene står fire navne – det vil sige fire faldne fra samme familie.

KILDE: BROAGER KIRKE

Alle er bange for noget

hekse, dæmoner, mørke ...

Men hvad nu, hvis den største trussel

er din egen familie?

“Uhyggelig ... fortalt med sproglig finesse” EKSTRA BLADET

“Velturneret ... velresearchet” BØRSEN

“Det lykkes Sara Bouchet at få de små hår til at rejse sig” POLITIKEN

“Spændende og vidtforgrenet” DAGBLADENES BUREAU

“Jeg læste bogen i ét stræk” BOOKSCAPE

LINDHARDT OG RINGHOF

38 | Krimier

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. juli 2018

Hun får idéerne ved rattet Krimiforfatteren Lone Theils har ikke svært ved at få idéer til sine Nora Sand-krimier. Idéerne myldrer frem, når hun kører i bil, eller når hun hører musik

interview AF MIE PETERSEN mie@k.dk

Hvor i alverden får de idéerne fra? Det er nok et spørgsmål, som mange krimilæsere har stillet sig selv, især når man har læst nummer fem eller seks eller et endnu højere nummer, for der er krimiforfattere, der har skrevet lange serier, og som stadigvæk er i stand til at ryste op med et spændende og interessant plot den ene gang efter den anden.

Hvad kan være mere relevant end at spørge den danske krimiforfatter Lone Theils, der netop har udsendt sin krimi nummer tre med journalisten Nora Sand i hovedrollen. Meget tyder på, at Nora Sand-serien har mere i sig end de tre romaner, der allerede er udkommet, og derfor må Lone Theils have en idé om, hvorfra man får sine ideér. ”Jeg ved fra andre forfatterkolleger, at nogle har svært ved at få idéer, der kan bruges til at bære en hel bog. Men jeg har været heldig, for det har aldrig været et problem for mig,” fortæller den populære forfatter over en kop kaffe på en café i nærheden af forlaget Lindhardt og Ringhof, hvor hun efterfølgende skal mødes med sin redaktør.

Lone Theils siger, at hun får mange, måske endda de fleste, af sine idéer, når hun kører i bil, eller når hun hører musik. Og vi taler om virkelig mange idéer. ”Jeg tror, at jeg lige nu har idéer til 10 historier, ” siger hun smilende.

Hun fortæller, at hun for kort tid siden kørte i bil til Vestjylland, hvor hun skulle holde foredrag, og undervejs fik hun en god idé til en krimi, og da hun om aftenen nåede frem til hotellet, skyndte hun sig at skrive handlingen ned. ”Det er, som om der sker noget i hovedet på mig, når jeg koncentrerer mig om én ting, for eksempel at køre i bil eller at lytte til en af Dvoraks violinkoncerter.

Så føles det, som om der frigøres kapacitet og plads til, at fantasien kan komme til og kan boltre sig. Al unødig støj i form af det mylder af tanker, påvirkninger og ting og sager, vi normalt beskæftiger os med, forsvinder, fordi jeg koncentrerer mig om at køre bil, og så er der fred og ro til, at idéerne kan vokse frem,” fortæller Lone Theils.

Så længe, hun kan huske, har hun haft et ønske om at blive krimi-forfatter og kunne ernære sig som sådan. Hendes første erindring om en fremtidsdrøm, der ville indeholde en krimikarriere, har hun, fra da hun var lille – så lille, at hun endnu ikke havde vænnet sig til at sove i mørke og faktisk havde det bedst med, at sengelampen var tændt.

0 Lone Theils har travlt for tiden med flere bøger.

Her ses hun i et sommerhus i Nordsjæl­ land, som hun har lånt, da hun for tiden er boligløs.

Hun er ved at få bygget sit eget hus på Amager ved København, men der går nogle måne­ der, før hun kan flytte ind.

– Foto: Leif Tuxen.

”Jeg husker, at min far en dag, da han skulle sige godnat, sagde til mig, at jeg skulle slukke lyset. ’Det går ikke, at du er bange for mørket, hvis du skal være krimiforfatter,’ sagde han til mig.”

Som barn læste hun bøger om virkelighedens forbrydelser, men forfatteren Kirsten Holsts serie med børnekrimier var også blandt favoritterne. Men inden hun kunne realisere drømmen om at kunne leve af at skrive krimier, var hun lige omkring journalistikken først, og i mange år arbejdede hun fra London, hvor hun boede, som korrespondent for en dansk avis.

I dag kan Lone Theils leve af at være forfatter på fuldtid. Hun er overrasket, men naturligvis glad for, at hendes Nora Sand-bøger er blevet så populære, som tilfældet er, og hun er ydmyg, når hun fortæller om, at hendes krimier faktisk sælger rigtig godt ikke kun herhjemme, men også i både Rusland og i Japan. ”Og minsandten om mine bøger ikke også sælger godt i Tjekkiet,” tilføjer hun.

Generelt har anmelderne herhjemme været positive over for Lone Theils’ tre Nora Sand-krimier, og det er ikke forkert at si-

ge, at hun er blandt de bedste af de nulevende danske krimiforfattere. Hendes krimier har alle et internationalt præg, der rækker ud over både det danske og det britiske samfund, hvor hendes historier udspiller sig. Samtidig er hendes krimier kendetegnet ved ikke at være helt så blodige og uhyggelige, som det ses i nogle forfatterskaber, hvor udpenslingen af makaberheder synes at være det vigtigste. Lone Theils siger selv, at det, der fascinerer hende mest, er det psykologiske i historien: Hvad er det, der får folk at slå ihjel, og så selvfølgelig selve opklaringen. ”Men jeg synes ikke nødvendigvis, at jeg behøver at tage læseren med ind i obduktionslokalet. Jeg er meget bevidst om, hvor grænsen går her,” fortæller hun.

Hun er også meget opmærksom på at finde den rette balance mellem sine hovedpersoners privatliv og selve sagen, plottet og opklaringen. ”I nogle krimier kammer det i min optik helt over, og vi tvinges som læsere til at beskæftige os med ægteskabelige problemer, børnepasningsproblemer og alt muligt andet fra privatlivets hverdagssfære, og selvom jeg

synes, at det er spændende og vigtigt at kunne følge hovedpersonernes udvikling, så er der også en grænse,” siger hun.

Lone Theils har travlt. At kunne leve af at skrive krimier kræver disciplin og arbejdsomhed. Lige nu er der møde på forlaget, og så venter computeren derhjemme. Hendes næste Nora Sandkrimi, nummer fire i rækken, ventes at udkomme her i sensommeren.

Men hun har et andet stort projekt kørende. Webforretningen Mofibo, hvor man kan tegne et abonnement og få adgang til et utal af bøger og lydbøger, har nemlig opfordret hende til at skrive en krimi, en såkaldt storytelling original, hvilket betyder, at den kun kan læses eller høres på Mofibo. Og når den bog er på plads, så bliver der måske lidt mere tid til selv at læse; for Lone Theils er en stor læsehest, og for at det hele ikke skal gå op i krimier, så har hun et fast system, hvor hun for hver krimi, hun læser, også læser en fagbog og en skønlitterær roman.

Men selvføleglig har hun også yndlingskrimiforfattere: ”Jeg er ret begejstret for Mo Hayders psykologiske thrillere,

Belinda Bauers krimier, der udspiller sig på Exmore-heden i England, irske Tana Frenchs thrillere med deres tydelige katolske undertone, og så bliver jeg også nødt til at nævne John le Carré, som nogen måske ikke vil sætte i krimigenre-kategorien. Men ham bør man under alle omstændigheder læse,” slutter J hun.

Bøgerne 3 Lone Theils har foreløbig skrevet tre Nora Sandkrimier: ”Pigerne på Englandsbåden”, ”Den Blå Digters Kone” og ”Heksedrengen”. Derudover har hun skrevet ”87 sekunder” – en krimi, der også blev sendt som en slags radioføljeton.

3 Hun har også skrevet biografien ”Globetrotter – Jens Bjerres eventyrlige livshistorie”.

ka di  i n ople ELSER V E L P O E R D E B R Y T S D U GODT SPAR

30% SUPERPRIS

KUN

599,-

199,SPAR

200,SPAR

SPAR

33% Besøg os i København, Field’s, Lyngby, Roskilde, Odense, Kolding, Århus og Aalborg eller på webshoppen www.friluftsland.dk

30%

40 | Bøger om kristendom

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. juni 2018

Vores kristne højtiders rødder ”Jesus og de jødiske fester” er en glimrende, men ikke særlig letlæst bog om vores kristne festers jødiske rødder

bog 4 stjerner AF SØREN HERMANSEN kultur@k.dk

Et folk kendes på sine fester.

Hvad fejrer vi? I dagens Danmark er det endnu den kristne festkalender, der siger noget om os. Vi fejrer helligdagene jul, påske, bededag, Kristi himmelfart og pinse med fridage, og de fleste af os holder stadig fri om søndagen.

Der har de senere år været flere forsøg på at nedtone den kristne festkalender. Da man for en halv snes år siden diskuterede, om bededag skulle gøres til en arbejdsdag, sagde en repræsentant for fagbevægelsen: ”Vi har de helligdage, vi skal have!”.

Færdig!

Det har vi stadig, og festerne er jo interessante, men kendskabet til indholdet i dem er måske ved at skride noget. Hvor mange danskere kan remse alle dagene i påsken op og samtidigt stå på et ben? Hvad fejrer vi i pinsen?

De kristne fester har en interessant jødisk forhistorie. Den fortæller sognepræst i Kristkirken i Kolding Jan Holm Mortensen om i sin bog ”Jesus og de jødiske fester”, og han gør det godt. Man kan godt mærke, at han har været præst for en messiansk-jødisk menighed i Tel Aviv og før det præst for den danske menighed i Jerusalem.

Han kan sit stof og har levet i det.

3 Pinsen er en af de kristne højtider, Jan Holm Mortensen tager op i bogen ”Jesus og de jødiske fester”. I den kristne pinsefest kommer Helligånden og tager bolig i hjertet på de mennesker, der tror på Jesus. – Illustration: Morten Voigt.

Jan Holm Mortensen behandler i sin bog blandt andet de tre store jødiske fester påsken, pinsen og løvhyttefesten, som er klangbunde for Jesu virke og betydning. Hans grundlæggende holdning er, at forståelsen af de jødiske festers brug og oprindelse øger vores forståelse af de kristne fester, og dermed klargøres Jesu betydning for os. Der er

en klar Jesus-forkyndelse i bogen. Påsken hos os er jo dramaet om Jesus fra palmesøndag til opstandelsesdagen påskedag. I jødisk sammenhæng er påsken tre fester i én, der alle har rod i det ældste Israel. Oprindeligt var påsken en forårsfest, hvor man takkede for byghøsten.

Desuden var den en fest, hvor man ofrede et brændoffer i form af et lam i tak til Gud for alt ny-

født. Endelig blev den en mindefest for udfrielsen fra Ægypten, hvor folket frelstes fra undertrykkerne og døden. Disse tre elementer smelter sammen til én stor fest, der primært fejres i Jerusalem. Det er denne fest, Jesus totalt fornyer. Han er lammet og brødet og Frelseren.

Jan Holm Mortensen har indlagt en række ekskurser i bogen, hvor han på farvet papir redegør

nærmere for for eksempel problemerne omkring dateringen af skærtorsdag og langfredag. De fire evangelier har forskellige opfattelser af dateringen af disse. De tre synoptiske evangelier placerer nadverens indstiftelse under selve den jødiske påske, mens Johannes-evangeliet placerer den før selve påskefesten.

Der er forskellige teologiske grunde til, at de gør, som de gør.

Den diskussion tager Jan Holm Mortensen op. Han har sine rødder i KFS (Kristeligt Forbund for Studerende) og Menighedsfakultetet og det konservative bibelsyn, der præger disse to steder. Det præger bogen, men han søger ikke at harmonisere Det Nye Testamente. Der er stadig brikker, der mangler, skriver han.

Ligeledes tager han pinsen under behandling. Oprindeligt var det en fest for hvedehøsten og en fest for loven givet på Sinaibjerget, dengang man boede i telte i ørkenen. Loven tog bolig blandt folket i tabernaklet. I den kristne pinsefest kommer Helligånden og tager bolig i hjertet på de mennesker, der tror på Jesus. Ånden flytter så at sige ind i os og giver os et nyt hjerte og rykker festen fri af en stedbundethed.

Jan Holm Mortensens bog er grundig, men også lidt omstændelig nogle steder. Forlaget har udstyret bogen med gode billeder og fine illustrationer.

Den behandler også andre jødiske fester såsom sabbatten, hornblæsningsdagen (nytåret), den store forsoningsdag (Yom Kippur) og lysfesten hanukkah, hvor koblingen til vores julefest jo er nærliggende, men hvor Jesu fødsel er den afgørende forskel, der begrunder, at hanukkah ikke er en del af vores tradition.

Jeg vil ikke sige, at det var en fest at læse den bog, men det var tæt på. Her er stof til at blive klogere på den bibelske verden, og J det er da festligt i sig selv.

Jan Holm Mortensen: Jesus og de jødiske fester. 288 sider.

250 kroner.

Lohses Forlag.

Parcelhusteologi af fineste klasse Torben From leverer et stykke respektindgydende abejde om Kierkegaard-kritikkens idéhistorie

bog 4 stjerner AF KRISTIAN ØSTERGAARD kultur@k.dk

Præstegårdsteologi betegner det arbejde, præster i ledige stunder udfører i studerekammeret med et teologisk emne eller et forfatterskab.

Undertiden munder dette ud i en udgivelse. Og når man læser forhenværende gymnasielærer Torben Froms bog ”Om det at være menneske!”, kunne man overveje, om man her kunne tale om parcelhusteologi.

For selvom From ikke har boet i præstegård, så har han i sit hjem fordybet sig i Søren Kierkegaard

gennem årtier, alt imens han har undervist på Skive Gymnasium i religion, dansk og oldtidskundskab.

From præsenterer i sin nye bog, som han har affattet i sit otium, en række teologer og humanister, der har læst Kierkegaard med såvel tilslutning som afvisning. Der er ikke tale om pedantisk meningsbryderi eller en nærkamp på bittesmå detaljer blandt eksperter, men som titlen på Froms bog angiver, handler det om, hvad det vil sige at være menneske.

Alle de 12 kritikere, som han analyserer i bogen, får kvalificeret respons eller indgående tilbagemelding på deres fortolkninger af Kierkegaard, skønt en del af dem næppe læses længere. Det gælder for ek-

sempel Harald Høffding. Men også her finder From perler, der glimter i museumsstøvet, som når han citerer den førhen begejstrede Kierkegaardlæser for følgende: ”Der er adskillige, for hvem hans skrifter har været som løvens hule, hvor alle spor førte indad, ingen tilbage igen.”

Et vældig fint kapitel handler om Villy Sørensens fortolkning af Kierkegaard. Sørensen var som Georg Brandes kritisk over for Kierkegaards kristendom, men han kasserer ikke forfatterskabet af den årsag, og From fremdrager et dagbogsnotat, hvori en meget ung Villy Sørensen tilsyneladende gør fælles sag med Kierkegaard: ”Jeg kvæles hos den

som ingen metafysik har, thi han lever i en lukket verden.”

Sat meget firkantet op, kunne man sige, at hvor Kierkegaard mente, at lidelsen er vejen, så mente en teolog som K.E. Løgstrup, at lidelsen var afvejen. Alligevel var de to enige i, at livet er en gave og ingen fejltagelse, og From peger på, at det er meget muligt, at Løgstrup simpelthen misforstod ”Kærlighedens Gerninger”, eftersom han negligerede, at der i Kierkegaards begreb om gudsforholdet faktisk lå en tilskyndelse til næstekærlighed.

Man mærker, at forfatteren er en rutineret underviser, som kender til det intense nærvær, der opstår, når stoffet fænger hos eleverne, fordi læreren brænder for det. Og

det forklarer måske, at From er så rundhåndet med eksklamationer som for eksempel ”kollisionen er frontal!”.

Ja, udråbstegnene knopskyder helt ud i bogens titel, hvorfor From nok burde have indført en kvote under arbejdet med denne bog, som i øvrigt er et stykke respektindgydenJ de formidling.

Torben From: Om det at være menneske!

Kierkegaard-kritik, idehistorisk belyst.

194 sider. 250 kroner. Hovedland.

SOMMERLÆSNING TIL STRANDEN, STORBYEN ELLER SOMMERHUSET - FIND DEM HOS DIN BOGHANDLER I DAG

42 |Bøger om kristendom

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. juni 2018

Fynsk øjenåbner om Reformationen Erland Porsmose fortæller reformationshistorien fra Nyborg med vægt på magtspil og dobbeltspil

bog 5 stjerner AF CARSTEN BACH-NIELSEN kultur@k.dk

Museumsdirektør Erland Porsmoses bog om Reformationen er en meget velskreven replik til den meget konfessionelle og sociale historie, som Reformationsmarkeringen ellers har budt på. Her handler det om et helt andet spil, nemlig kampen om kongemagten. Ved at gå til de historiske kilder og ved teorier, der underbygges ret overbevisende, fremstår et billede, der ikke er ukendt, men som ikke har været formidlet i mange år.

Det er ikke mindst de to lidt ældre kirkehistorikere Matin Schwarz Lausten og Thorkild Lyby og deres studier, der bygges på. Det er intrikate indenrigs- og udenrigspolitiske spil, der rulles op. Og det gøres med en overordentlig fin fornemmelse for alle de andre historier, der blander sig heri.

Porsmose ridser billedet af kong Hans’ hof op. Det kom ved dronning Christines tilbagekomst fra fangenskabet i Stockholm til at befinde sig på Fyn. Franciskanerkirken i Odense blev hoffets kirke og ikke af ringest betydning dets begravelseskirke. Hoffets, ikke mindst dronningens, fromhed var stærkt præget af de fromhedsidealer, som denne tiggermunkeorden stod for. Det danske kongehus var katolsk, det var fromt og det blev sådan set underbygget ved Christian II’s ægteskab med den senere Karl V’s søster, Isabella, på dansk Elisabeth.

I løbet af meget kort tid løber Christian ind i problemer, flygter til Nederlandene og efterlader Danmark i et kaos af borgerkrige og bondeopløb. Dette forløb beskrives detaljeret, ligesom det diplomatiske spil i Nederlandene følges tæt. Rigsrådet er konservativt og katolsk, og det formår på overfladen at holde oprørskongen Frederik I på katolicismens vej, skønt denne begynder at handle i overensstemmelse med de nye reformationstanker. Frederik I’s søn, Christian, der regerer over et beskedent

0 Nyborg Slot bærer en hovedrolle i Erland Porsmoes reformationsbog. – Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

område i Nordslesvig, reformerer dette. Det kan han gøre, fordi det ikke ligger under det danske rigsråds magtområde. Porsmose skærer historiefortællingen skarpt til, når han fastholder en afgørende forskel på Slesvig og Danmark – forskellen i interesser hos den slesvigske Hertug, kong Frederik af Danmark, og det danske rigsråd.

Ved Frederiks død i 1533 tøver Rigsrådet med at sætte magt bag udnævnelsen af barnekongen Hans, der af Rigsrådet er sat i lære som katolsk fyrste på Nyborg Slot. Dette kræver en formynderregering, der aldrig etableres, fordi landet nu trues af forsøg på en generobring fra den kreds, der stod bag Christian II. Denne var nu blevet lutheraner, men det var det antiaristokratiske i hans politik, der gjorde, at Christoffer af Oldenborg blev

modtaget med glæde i det, der skulle blive Grevens Fejde 15331536.

Nok vandt slesvigeren Christian III med brutalitet og med enorme udgifter borgerkrigen, og han indførte en ren wittenbergordning i Danmark med Reformationen, men hermed var hans problemer dog ikke forbi.

Det enorme miskmask af politiske traktater, aftaler og rævekager mellem kejseren, lybækkerne og nederlænderne fortsatte helt frem til Freden i Speyer i 1544. Her vendte Christian af taktiske årsager sig mod kejserriget og løb mere eller mindre fra de forsvarsaftaler, der var indgået med de evangeliske fyrster. Christian fik fyrstelig legitimitet, fred og nedrustning, men det førte til, at kejseren – i første omgang – kunne overvinde de evangeliske tyske fyrster uden frygt for dansk intervention.

I årene herefter opbyggede Christian III så sit danske hof i Nyborg, og han placerede sin regering på Østfyn. Slottet udvidedes og befæstedes. Det fik endda ligesom adelens nye slotte en ideologisk præget arkitektur, hilsener til Wittenberg og Celle.

Hele bogen handler om magtspil og dobbeltspil. Om idealer, der kun omsættes i virkelighed, for så vidt det er opportunt.

Magtperspektivet er mesterligt behandlet ud fra de nyere undersøgelser, og forfatterens fokus på Østfyn og Nyborg er næsten genialt.

Bogen er ikke så pæn, at det gør noget. Billederne er noget grumsede og opsætningen ret kedelig. Jens Bohrs træsnit er langt fra denne gode kunstners sædvanlige kraft. Hans store stil bliver ikke stor, men snarere blot grov i dette format og på det glittede papir.

3 bud på god sommerlæsning 6 dejlige bøger om blomster, have og frugt af Inga Linde Jensen

Se mange flere bøger på

www.bogshop.dk Begavet og sjov Poetisk, satire over vor prisbelønnet bog moderne verdens om at miste og bureaukrati dog leve videre

Bogen skal her anbefales endog meget varmt, fordi den er godt skrevet af en historiker, der formår at holde sin mening om Reformationen og dens eventuelle velsignelser ude fra den skarpe historiske analyse. Den er absolut læseværdig og en kærkommen øjenåbner til en anden scene for den danske reJ formation.

Erland Porsmose: Konge af Luthers nåde – Reformationen og kampen om kongemagten (Danmarks Riges hjerte, III).

264 sider. 249 kroner. Østfyns Museer.

“EN LITTERÆR FULDTRÆFFER” Fyens Stiftstidende

“EN KRAFTPRÆSTATION” Nordjyske Stiftstidende

“Mikael Niemis roman ‘At koge bjørn’ er både en krimi, en kærlighedshistorie og en intens sædeskildring. Og uforudsigelig og sanseligt god ... Som den dog dufter og smager, den roman. Af dyr, sved og råddenskab. Af elskov, urter og rådne drikke.”

“Uhyggeligt skarpt udtænkt og formidabelt velskrevet … Der er ingen tvivl om, at Macbeth i Nesbøs udgave er en Harry Hole-figur, der får lov at udvikle sig forkert.”

Jyllands-Posten

Berlingske

“... og sådan føles det også, når man er færdig med ‘At koge bjørn’: som om verden lige blev en lille smule større.”

“Bogen her er ikke så lidt af en kraftpræstation og på gysende niveau en rejse ind i menneskesindets mørke.”

Nordjyske Stiftstidende

Politiken

“Der er tale om en stor, veloplagt roman født til at blive klassiker.”

Fyens Stiftstidende

“... en nervepirrende god fortæller.”

Jyllands-Posten

“Shakespeare nyfortolket af en af verdens bedste spændingsforfattere ... Nesbø har endnu en gang begået et brag af en spændingsroman.”

Litteratursiden.dk

“Fascinerende historie om moral og dobbeltmoral, rænkespil og dobbeltspil.”

Krimifan.dk

44 | Bøger om kristendom

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. juni 2017

En åndshistorisk bedrift fortsætter bog 5 stjerner AF KRISTIAN ØSTERGAARD kultur@k.dk

0 ”Emblemet er en lille scene for eksistensen,” mener Erik A. Nielsen, der har skrevet en bog om danske kirkers emblemer.

– Foto: Leif Tuxen.

Kristendommen bliver ved med at tale til mig De kristne emblemer er et overset stykke kunsthistorie, mener professor Erik A. Nielsen, der har skrevet en bog om den gådefulde kirkekunst

interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Kalkmalerierne og guldalderens kristne kirkekunst kender de fleste mange eksempler på, men det er et problem, at færre ved, hvad et emblem er. Det råder den akademiske enmandshær Erik A. Nielsen, der både er tidligere professor i litteratur og doktor i teologi, bod på med sit fjerde bind om det kristne billedsprog. ”Gådetale” hedder det nye tykke bind, og det handler netop om den noget oversete kirkekunstperiode i 1600- og 1700-tallet, hvor kalkmalerierne var blevet afløst af de mere gådefulde emblemer, der med små simple billeder fortolker ofte svære skriftsteder i Bibelen. ”Jeg beskæftiger mig med kristendommen, fordi den fylder mig med den dybeste nysgerrighed. Derfor blev jeg også nysgerrig, da jeg opdagede, at der var et hul i den danske kirkekunst-

historie fra kalkmalerierne, som er meget velbeskrevet, til man omkring 1800 begyndte at lave en ny form for kirkekunst. For hvad var egentlig 1600-1700-tallets kristelige billedkunst? Det var et hul, som skulle plomberes, og da jeg først opdagede, hvilken rigdom der lå i emblematikken, som fylder perioden, blev jeg helt opslugt,” siger Erik A. Nielsen.

Selv opdagede han i en sen alder emblemerne i danske kirker gennem sin nu afdøde mor, der dengang boede i Middelfart og havde hørt om nogle emblemer i kirkerne i Engum og Nørup ved Vejle.

Erik A. Nielsen kørte derfor sin mor over broen til Jylland for at se emblemerne. ”Allerede dengang vidste jeg, at jeg måtte lave en bog om emblemer. Og siden er jeg kun blevet mere tændt på emblemer.

For selvom der kun findes fire steder, hvor man kan se dem herhjemme, dækker emblemerne over en enorm europæisk modehistorie. Og i alt har jeg

sammen med min dygtige fotograf og billedredaktør samlet godt 600 eksempler på danske emblemer,” siger Erik A. Nielsen, som har higet og søgt i både gamle bøger og kirker for at stykke sin nye fortælling sammen om de danske emblemer.

Hvordan afspejler emblemerne din egen tro? ”Emblemerne spejler den del af min tro, der handler om, at tro er opmærksomhed. Emblemerne kalder på en fokuseret opmærksomhed, så man får flyvetankerne væk og koncentrerer sig om et punkt. For det er dér, det åndelige gennembrud ligger.

Sådan forbinder min tro sig også med mit professionelle arbejde.

Gennem 50 år har jeg arbejdet med tekster og billeder, som man gang på gang oplever, at man godt kan trænge dybere ind i. Sådan er det også med troens mysterium. For kristendommen bliver ved med at tale til mig, den har også meget at sige i sørgelige øjeblikke, hvor jeg oplever en trøst ved at tro, ligesom

troen har hjulpet mig til at hvile i at være elsket. Men troen er også ufattelig og ufatteligt interessant. Det er så mærkeligt, hvad Jesus har startet. Og hans forkyndelse bliver også ved med at stille os over for underlige udJ fordringer.”

Erik A. Nielsen 3 3Født i 1941. Dansk forfatter, litterat og teologiforsker. Senest har han skrevet ”Kristendommens retorik”, ”Thomas Kingo og barokken”, ”Brorson og pietismen” og nu ”Gådetale”. De fire bøger er dele af et værk på seks bind, hvor han sammenvæver teologisk refleksion, bibelfortolkning og litterær analyse.

3 3Han er gift med præst og europaparlamentariker Margrete Auken (SF). Parret har tre børn og en voksende flok børnebørn.

Et emblem kan være et mærke på tøjet, som viser, at man er medlem af en klub, men det kan også være et billede i kirkerummet. Og netop de kirkelige emblemer fra det 16. århundrede til det 18. århundrede kondenserede en dyrt tilkæmpet livsvisdom, som bidrog til at forme holdningen og horisonten i renæssancen og barokken. ”Det kræver både en livlig gætteevne og adskilligt bibelkendskab at studere dem,” konkluderer Erik A. Nielsen, der i rigt mål besidder begge dele, og i sin nye bog ”Gådetale” leverer han en både dybtgående og medrivende fortolkning af danske kirkers emblemer. Hvor man i kalkmalerierne kan nøjes med at dvæle i motiverne og mætte øjnene undervejs, så bliver man tiltalt og udfordret i emblemerne. De kræver et svar, og svaret skal hentes i beskuerens egen sjæl. Emblemerne forudsætter et beredskab til at lade sig påvirke i retning af tålsomhed, ydmyghed og beslutsomhed – ”de kalder på svar og til ansvar”.

Derfor spillede spejlet også en stor rolle i emblematikken, fordi netop ved at stille sig ansigt til ansigt med sig selv skulle mennesket øve sig i selvkontrol. Emblemet henvender sig ikke mindst til det dorske menneske, fordi billedet stiller samme spørgsmål, som Brorson rejser i salmen ”Kom, hjerte, tag dit regnebræt”: ”Hvad har du gjort de mange år, du har i verden levet?”.

Der er grund til at fremhæve netop denne salme af Brorson, idet ”regnebrættet” er et hovedtema i mange emblemer. Dermed bliver emblemet en påmindelse om, at livet ikke gentager sig, hvorfor vi må være omhyggelige i vores omgang med det: ”I emblemets eksistentielle spejl ser den troende sit livs frelsesregnskab.”

Nielsen peger på, at ordet forestilling har to betydninger. Man kan opføre en forestilling i håbet om at bevæge et publikum, men et menneske kan også gøre sig en forestilling om noget bestemt, og emblemets virkefelt er både den ydre forestilling – billedet – og mobiliseringen af den indre forestillingsevne. Nielsen sammenfatter emblematikkens væsen således: ”Emblemet er en lille scene for eksistensen, en skrap fiktion, der uden skånsel stiller mennesker over for det farlige liv under Guds stadige observation og bevågenhed.”

Således understreger emblemerne gerne betydningen af selvdisciplin eller nødvendigheden af en mental U-vending. Et emblem forestiller en elev, der frygtsomt møder op i skolen i de tidlige morgentimer under et motto, som maner til illusionsløs realisme om den kommende skoledag: ”Hvor der ikke er frygt, er der ingen ære.”

Lidt tør humor pibler mellem linjerne, når Nielsen skriver, at emblematikken skulle fremme det moralske, det religiøse og det erotiske hensynsfulde menneske: ”Tre ganske tornede opgaver med det foreliggende menneskemateriale.”

Når bogens titel er ”Gådetale”, hænger det sammen med, at emblematikken i det 18. århundrede blev opfattet som en hemmelig kristen viden. Dermed blev den en højlærd genre, bemærker Nielsen. Det samme kan siges om hans egen bog, der overlegent trækker linjerne op i emblematikken og analyserer dens substans.

Skulle man ymte en minimal kritik, så vil den bestå i, at forfatteren gentager sine pointer lidt vel ofte. Overordnet set kommer man dog ikke uden om, at Erik A. Nielsen med sin bog har begået en åndshistorisk bedrift om et emne, der ikke tidligeJ re har været så grundigt belyst.

Erik A. Nielsen: Gådetale – Emblemer, symbolik, spejle. Billedsprog IV. Fotograferet af Bjarne Sandstrøm. 418 sider. 400 kroner.

Gyldendal.

FORVENT MERE AF DIN HUDPLEJE

STAY

EFFEKTIVE OG LUKSURIØSE SOLCREMER OG AFTERSUN TIL ANSIGT OG KROP. INDEHOLDER BÅDE AKTIVE INGREDIENSER OG HØJ SOLBESKYTTELSE.

46 |

Merrell Lattice Sandal Sandal i rigtig god kvalitet og med god komfort.

Kun: 699,-

Flere sandaler på: www.JoF.dk

Columbia Silver Ridge Zip-off Bukser til herrer og damer med aflynelige ben.

Hurtigttørrende og lette med solbeskyttelse.

1 Par 699,- Tá 2 Par 1199,-

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. juni 2018

Merrell Siena Sandal Sandaler i rigtig god kvalitet og med god komfort.

Kun: 699,-

Pinewood Vildmarksvest Praktisk vest med mange lommer.

Farve: Sand ell. Dark Olive. Str. S-4XL. Før: 799,- Nu: 699,0 Charlotte Strandgaard står i sine digte ved den tvivl, der er en del af troen.

– Foto: Sofie Amalie Klougart/Gladiator.

Tæt på troen

Charlotte Strandgaards digte til kirkeåret er insisterende skrevet

Columbia South Canyon (Dame) En mellem lang model så den giver ekstra læ for vejr og vind.

Jakken er vandtæt og åndbar med meshforing for ekstra åndbarhed.

Str. S-XL. Før: 1499,- Nu: 999,-

Columbia Sapphire Trail Stretch fleece med glat overflade, så skaljakken glider bedre udover.

Flere farver Str S-XL Før: 599,- Nu: 399,-

Columbia Jackson Creek Fleece Lækker fleece med glat overflade, så skaljakken glider bedre udover. Flere Farver.

Str m-xxl.

Før 599,- Nu: 399,-

Columbia Evolution Valley(Herre) Vand- og vindtætte samt åndbare skal jakker i flere farver.

Før: 1399,- Nu: 999,-

Køb online eller besøg vores butik - Postordre fra dag til dag!

bog 5 stjerner AF CLAUS GRYMER kultur@k.dk

Et fremtrædende træk ved Charlotte Strandgaards samling ”Min tro. Digte til kirkeåret” – med tegninger af Halfdan Pisket – er hendes insisteren på at se de evangeliske udsagn gennem hverdagens ofte barske erfaringer.

Hun prøver ikke at påtage sig rollen som teolog, men står ved sit alment menneskelige udgangspunkt – først og fremmest som kvinde og mor.

Det sidste kommer gribende til udtryk i hendes nære forhold til Maria, hvad der kan føre til uventede pointer.

Således i et digt, der knytter sig til teksten om brylluppet i Kana. Charlotte Strandgaard forestiller sig, at det ved den lejlighed er første gang, Jesus tiltaler Maria ikke som ”mor”, men som ”kvinde”.

Digteren hører hendes hemmelige, indre gråd. Moderens gråd. Også tiden efter opstandelsen opleves Maria – ifølge Strandgaard – først og fremmest som én, der savner sin søn. ”Det er svært at fatte, at han ikke er død.”

De enkle digte er skrevet med en ubøjelig vilje til at konfrontere sig med virkelig-

heden, som den er. Og når den er værst. Strandgaard kommer ikke med færdige svar på det, der brænder på for hende, men står ved den tvivl, der er en del af troen.

Det er digte, der taler på manges vegne.

Hun er angiveligt kirkegænger – og på en måde møder vi hende gennem hele bogen mellem de lyttende – og spørgende – på kirkebænken. Op på prædikestolen vover hun sig aldrig.

Ikke desto mindre har hun fine udtryk for troen – for eksempel dette: “Måske er himmeriget der hvor nåden er uden betingelser/ Måske er himmeriget der hvor kærligheden ikke måles i timer/ Måske er himmeriget der hvor det ikke er til at fatte for et menneske/ Måske er himmeriget der hvor ingenting ligner jorden”.

Flere steder inddrager Charlotte Strandgaard sin nu afdøde skizofrene søn. Blandt andet i et digt, der forholder sig til teksten fra anden søndag i fasten om en ung mand besat af en ånd, der gør ham stum.

Provokeret af Jesu ord om, at ”den slags” kun kan drives ud ved bøn, skriver hun: ”Jeg bad og bad/ Jeg bad om hjælp til min besatte søn/ Svaret var den ene medicin efter den anden/ Han fik frå-

de om munden/ Han tog fyrre kilo på/ Men dæmonerne var der stadig.”

På baggrund af sine egne og sønnens erfaringer har hun det generelt svært med Jesu helbredelser.

Bogen er tilrettelagt, så evangelieteksterne står på siderne til venstre og digtene til højre. Dertil kommer de selvstændige kommentarer fra Halfdan Piskets 16 tegninger, hvor kun én farve, rød, er anvendt, hvad der både refererer til Kristi lidelse og til Helligåndens ild. Tegningerne med deres blottede smerte har en enkelhed, der svarer til digtenes, og bidrager dermed til en meningsfuld helhed.

Alt i alt er bogen præget af en fordomsfrihed, der bør gøre den i stand til at nå langt videre end til den kirkelige indforståethed – som den i øvrigt udfordrer på en så indtrængende måde, at ingen J kan vige udenom.

Charlotte Strandgaard: Min tro. Digte til kirkeåret.

Tegninger af Halfdan Pisket. 134 sider. 249, 95 kroner.

Gladiator.

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. juni 2018

Ung pinse i ord og billeder

| 47

AHA!

VIDEN

Peter Madsens tegneserie om pinsen er gennemarbejdet og særdeles vellykket. Det er faktisk vanskeligt at forestille sig en smukkere bog om pinsen for unge

0 Både billedligt og fortællemæssigt er bogen ”Vingeslag” gennemarbejdet og veltænkt.

– Illustration fra bogen.

AF DAMIAN ARGUIMBAU kultur@k.dk

Peter Madsen blev kendt for sine tegneserier om Valhalla, men har siden gjort sig bemærket på anden vis, blandt andet med sine bøger om kris­tendommen. I 1995 udgav han ”Menneskesønnen”, der er en tegneserie baseret på de fire evangelier. Den er indtil videre trykt i 16 oplag. Siden er udkommet ”Signes Jul”, skrevet af Johannes Møllehave, og Peter Madsens egen ”Rejsen til Jerusalem”, der også har Signe i hovedrollen og handler om påsken. ”Vingeslag” er det tredje, selvstændige bind om de kristne højtider, denne gang om pinsen.

Pinsen handler om den 50. dag efter påsken, hvor den opstandne Jesus mødes med disciplene. Her modtager de Helligånden. Som der står i Apostlenes Gerninger (2, 1-4): ”Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.” ”Vingeslag” er noget helt andet, end man kunne forvente af en bog om pinsen.

Den er slet ikke så bibelnær,

at man synes, at Madsen overforklarer det indlysende, eller så frelst, at det bliver for naivt. Madsens fortælling handler om Signe, der ankommer til et tomt, fugtigt sommerhus, hvor hun skal læse til eksamen. Meningen var, at hun skulle have været der sammen med sin veninde Maria.

Desværre er Signe og Maria blevet uvenner, fordi Signe har kysset med Michael til en fest. Maria var forelsket i Michael, hvilket Signe ikke vidste noget om, og så har de to piger skændtes.

Signe sidder derfor helt alene i sit sommerhus og skal læse op til blandt andet religionseksamen. Det er det sommerhus, hun tidligere har været i sammen med sin bedstemor (som vi har lært at kende i de tidligere to bind i serien), og det bringer minder frem. Signe finder blandt andet bedstemors gamle billedbibel med Gustave Dorés illustrationer frem og mindes bedstemoderens fortællinger.

I sommerhusområdet møder Signe en gammel kvinde, der ligner en mellemting mellem en heks og en tigger.

Signe er bange for hende, selvom kvinden forsøger at komme i kontakt med hende på en venlig måde. Men den gamle taler kun spansk, hvilket Signe ikke forstår et ord af.

Både billedligt og fortællemæssigt er bogen gennemarbejdet og veltænkt. Enkelte udsnit af Gustav Dorés billed-

bibel bliver brugt i adskillige af tegningerne, og de uhyggelige og voldsomme scener bliver koblet med dybe refleksioner over pinsen. Historien om Babelstårnet bliver det punkt, hvor mennesket går fra et sprog til mange, og pinsen bliver det vendepunkt i historien, hvor det er muligt for apostlene at tale alle tungemål.

Det er smukt beskrevet i historien, hvor der på pinsedag også sker et lille, diskret mirakel i Signes liv med stor parallelitet til pinsens budskab.

Der er en tydelig kvalitativ udvikling i de tre tegneserieudgivelser om Signe. Det er vanskeligt at forestille sig en smukkere eller mere oplysende bog om pinsen for unge end ”Vingeslag”. Sammen med bogen har forfatteren lagt et gratis hæfte online, hvor han har samlet nogle af sine tanker og overvejelser i forbindelse med arbejdet med tegneserien. Også i den mærker man tydeligt Madsens eget engagement i historien. ”Vingeslag” er på alle måder en exceptionelt vellykJ ket udgivelse.

Peter Madsen: Vingeslag. 88 sider. 199,95 kroner. Bibelselskabets Forlag.

MINDER

FORTÆLLINGER IDEER

bog 6 stjerner

UGEKURSER EFTERÅR 2018 PÅ ASKOV HØJSKOLE WWW.ASKOV-HOJSKOLE.DK TLF. 76 96 18 00

Vandrekurset

– Fodrejse i Danmark

26.08.18 – 01.09.18

Gå efteråret i møde på Vandrekursus med Askov Højskole og glæd dig til både at få rørt benene, hjertet og hjernen med spændende foredrag og kultureventyr til fods. Mød bl.a. Jens-Jacob Fristed Sørensen, skovløber og skytte, Gert Hougaard Rasmussen, kulturhistoriker, Asbjørn Skjøth Bruun, fra slædepatruljen SIRIUS

Dans Dans Dans 02.09.18 – 08.09.18

Danseinstruktør er Birgit Husted, leder af Husted Dans Kolding. Mød bl.a. deltager i “Vild med Dans” Michael Olesen, foredragsholder, gymnasielærer og forfatter Jutta Boysen-Møller og journalist, forfatter og foredragsholder Peter Borberg

Arkæologi 26.08.18 – 01.09.18

Arr. Museet på Sønderskov i samarbejde med Askov Højskole. Mød bl.a. museumsinspektør Lars Krants, Moesgård Museum, Amatørarkæolog, medlem af Team Rainbow Power, Kristen Dreiøe, tidligere museumsinspektør Jørgen Holm – Kursusledere: Museumsleder på Sønderskov Bo Ejstrud og højskolelærer Ulla Henningsen

Kunst – Litteratur – Historie 07.10.18 – 13.10.18

Mød bla. skuespiller Stina Ekblad, fhv. højskoleforstander Aage Augustinus, fortæller Lillian Hjorth-Westh, skuespiller Henning Jensen, vært på DR P1 ”Vis mig din sang skat! Helle Solvang og filmkritiker, journalist og forfatter Jacob Wendt Jensen. Koncert med Gaia-koret fra Århus o.m.a.

Familiehøjskole 14.10.18 – 20.10.18

Ugen er fyldt med gode, blæsende og lærerige oplevelser for hele familien. Vi skal opleve og lege med vinden – og bruge vinden som inspiration til spændende projekter. Vi arbejder i højskolens kreative værksteder og tager på indholdsrige, stormende inspirationsudflugter.

Efterårsmøde 26.10.18 – 28.10.18

Mød bl.a. fhv. biskop Kjeld Holm, forfatter og journalist Flemming Rose, forfatter og digter Søren Ulrik Thomsen, Anna Carina Sundstedt, sopran og Mimi Kjær Dulong, klaver. Kursusværter ved Efterårsmødet: Højskolelærerne Ulla Henningsen og Kristian la Cour

Humor og Livsglæde 28.10.18 – 03.11.18

Mød bl.a. sanger og entertainer Eddie Skoller, medarbejder på DR P2, Helge Baun Sørensen, forfatter og foredragsholder Erik Lindsø, bandoneonspiller Christian Gerber og pianist Fernando Bruguera. Kursusledere Lillian HjorthWesth og Kristian la Cour

Skriv din Livshistorie – Skriv om dit liv 11.11.18 – 17.11.18

Når du sætter ord på dine erindringer, får du selv perspektiv og sammenhæng på dit levede liv indtil nu. Den fortælling om dit liv er samtidig en gave for dine børn og børnebørn. Mød bl.a. skuespiller Lisbeth Lundquist, højskolelærer, visesanger og komponist Kristian la Cour, højskoleforstander Klaus Majgaard. Kursusledere Mona Østerlund og Ole H.B. Andreesen

Musik på Tværs 18.11.18 – 24.11.18

Mød bl.a. museumsinspektør ved Carl Nielsen Museet, Ida Marie Vorre, forfatter og salmedigter Iben Krogsdal, musikformidler, forfatter og foredragsholder Henrik Engelbrecht, tenor Tonny Landy, underdirektør i Tivoli, musiker, TV-vært Nikolaj Koppel, Niklas Walentin, violin og Alexander McKenzie, klaver

Grundtvig og fortællingen 25.11.18 – 01.12.18

Hos Grundtvig havde fortællingen en stor betydning i opfattelsen af historien, folkelighed og pædagogik. Dette undersøger vi på dette kursus, hvor du bl.a. kan møde Ove Korsgaard, Michael Schelde og Ole Vind. Kurset henvender sig til alle, der interesserer for Grundtvig.

Julekursus 21.12.18 – 27.12.18

ASKOV HØJSKOLE TLF. 76 96 18 00 WWW.ASKOV-HOJSKOLE.DK

Jul handler om fællesskab og nye håb.

På Askov Højskoles julekursus får du mulighed for begge dele. Vi inviterer til seks dage med foredrag, koncerter, fællessang og julehygge, værksteder, ture og masse af samvær.