Sommerbøger

SommerBøger Tillæg til Kristeligt Dagblad lørdag 13. juni 2020

I L L U ST R AT I O N : MO R T E N VO I G T

KRISTELIGT DAGBLAD JYLLANDS-POSTEN

AT DRAMAET BRUSER I ÅRERNE PÅ HENNING JENSEN - GENNEM ÅRTIER EN AF VORES ALLERDYGTIGSTE SKUESPILLERE - FORNÆGTER SIG IKKE, NÅR MAN SOM LÆSER LADER SIG SUGE IND I ERINDRINGSVÆRKET “GENNEM GLASVÆGGEN”.

HENNING JENSENS PERSONLIGE DEPRESSIONSHISTORIE “GENNEM GLASVÆGGEN” ER UAFRYSTELIG LÆSNING

BERLINGSKE

HENNING JENSEN ER EN FREMRAGENDE SKRIBENT, DER HUSKER HVER DETALJE AF SIN SYGDOM.

HELT PERFEKTE Medrivende historisk roman om kunstneren Carl Fischers liv - om kærlighed, uægte børn, sygdom og mørke.

En stærk skæbnefortælling om kærlighed, kulturforskelle og social kontrol.

Forrygende norsk bestseller om selvindsigtens forbandelser og fornægtelsens velsignelser.

En galopperende historie om tre kvinder fra en strikkeklub, der går i krig mod kødindustrien

SOMMERBØGER En stor roman om kærlighedens og krigens galskab. ★★★★★★ Forførende, foruroligende og fandens fremragende roman.

BERLINGSKE

♥♥♥♥♥ Berusende læsning.

POLITIKEN

KØB DEM, HVOR DU KØBER BØGER

★★★★★ Det er en sugende oplevelse at bevæge sig ind i Kirsten Thorups roman.

KRISTELIGT DAGBLAD

Velfortalt, stærk og personlig beretning om at overleve psykisk sammenbrud og depression.

Se mere på gyldendal.dk/sommer

Af bestsellerforfatteren til Havets katedral – om kærlighed, kunst og hævn i et splittet Barcelona.

En forrygende røverhistorie om at være mere driftig end de fleste. Smuthuller i systemer findes altid.

4 | SommerBøger Quiz med om SommerBøger 3 1. Hvad hedder hovedpersonen i Kirsten Thorups nye roman?

3 4. Hvilken tidsalder handler Kåre Johannessens seneste bog om?

3 7. Hvor bor Stine Pilgaard?

3 2. Hvor kommer forfatteren Peter Handke fra?

3 5. I hvilket årstal er Ocean Voung født?

3 8. Hvilket jubilæum kan Ib Michael i år fejre?

3 3. Hvem har skrevet essaysamlingen ”Huset uden ende”?

3 6. Hvem har skrevet bogen ”Gud og det onde”?

3 9. Hvilket dansk forlag fylder i år 250 år?

Svarene på quizzens spørgsmål kan findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K og mærk kuverten ”Bogquiz” eller send pr. mail til konkurrence@k.dk. Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 25. juni klokken 12. Navnene på vinderne offentliggøres i avisen lørdag den 27. juni. De tre første rigtige besvarelser, vi trækker, vil blive præmieret. Den første, vi trækker, vinder et gavekort til Bog & idé til en værdi af 500 kroner.

Den anden vinder bogen ”Uortodoks” af Deborah Feldman, og den tredje vinder bogen ”De sidste timer. Afskedsbreve fra frihedskæmpere 1943-1945” – begge fra Kristeligt Dagblads Forlag.

S

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2020

ommeren er over os, og i år har mange på grund af coronakrisen måttet skifte planer om en sommer under fjerne himmelstrøg ud med en sommer i Danmark. Men savner man alligevel at smage på en anden del af verden, er bøgerne et godt sted at søge hen.

For her er der uendelige verdener, der åbner sig, på tværs af både tid og sted.

Og ligesom is, solcreme og solbriller hører sig sommeren til, gør sommerlæsning det også – hvad end den foregår under åben sol, i skyggen eller bag en regnvåd rude. I Kristeligt Dagblads tillæg, der rummer nogle af de bedste tidligere bragte anmeldelser og interviews om tidens bøger, er der masser af inspiration at finde til sommerens læsning, og med tillægget i hånden er det let at rejse fra lænestolen ind i bøgernes verden.

God fornøjelse!

indhold Interview med romanaktuel Kirsten Thorup side 6 Essaysamling med fokus på krænkelsesparathed side 8 2 Interview med forfatteren

Stine Pilgaard side 10

Ib Michaels rejse tilbage i tiden side 12 Ny bog om at gøre den danske natur vild igen side 14 Forlaget Gyldendal fylder 250 år side 16 og 17 2 Stort værk om Vadehavet

side 18

Fortræffelig bog om Gud og det onde side 22 Spændende teologi fra Christian Danz side 22 Et nuanceret syn på middelalderen side 24

Kort om kulturhistorie side 26 Vincent F. Hendricks om sin nye bog side 29 3 Bog om bombningen af Dresden i 1945 side 30 Flugten fra Østeuropa side 31 Nobelpristager om livet uden livsglæde side 32 Mød Ocean Voung side 33 Liliana Colanzis uafrystelige noveller side 34 Dag Solstad afslutter sin trilogi side 35 De første brikker i krimi-serien med William Wisting side 36 Kort om nye krimier side 37 En gavebog om menneske­livet side 38 3 Interview med børnebogs­ forfatter side 39

Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Stina Ørregaarad Andersen | Layout: Mie Petersen | Tryk: Sjællandske Medier A/S

Underholdende og letlæst roman.

LITTERATURSIDEN.DK

♥♥♥♥♥

Sitiur aut rera verianis accusan iandaera con cum rem earcidia nonse vellam quamus etur, sitiatem. Name reprem. Ignis qui ipis aut quia doluptatur, sitas estio.

Is vellaborem utempe nation corepuda doluptat hil illit, omnis eum quiatur?

POLITIKEN

Begavet og uhyggelig læsning.

WEEKENDAVISEN Glæd dig.

Udkommer 22. juni

Første bog i ny historisk romanserie med masser af drama, kærlighed og intriger.

♥♥♥♥

Man er simpelthen i elementært godt selskab.

POLITIKEN

★★★★★

JYLLANDS-POSTEN

6 | SommerBøger|Danske stemmer

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2020

Hovedspørgsmålet er, hvor længe man vil være neutral?

Jeg er blevet lamslået over, hvor dæmonisk det nazistiske regime var helt ned i detaljen, siger den prisvindende forfatter Kirsten Thorup. Hun er aktuel med romanen ”Indtil vanvid, indtil døden” og ser flere ligheder mellem 1940’erne og nu, ikke mindst i kropsdyrkelsen

interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Rygter kan spredes som en virus, der umuligt kan inddæmmes, før sandheden som regel siver ud til sidst. Men det kan være svært at vide, hvad man skal tro på undervejs. For enhver tid har sine forvirrende informations­tåger og fortrængninger, så ubehagelige fakta hurtigt kan blive affejet som ”fake news”.

Det skete ikke mindst under Anden Verdenskrig, hvor mange for eksempel nægtede at tro på modstandsbevægelsens beretninger om forholdene i de tyske kz-lejre. ”Mange kunne ikke tro på det, og mange ville måske heller ikke tro det, for sandheden kan være svær at leve med, men de, der ønskede at kende sandheden, kunne finde informationerne om udryddelseslejrene dengang. For det stod blandt andet i den München-baserede studentergruppe Hvide Roses flyveblade allerede i efteråret 1942, som jeg også citerer fra i romanen,” siger forfatteren Kirsten Thorup. Hun blev født i netop 1942, hvor hendes nye roman ”Indtil vanvid, indtil døden” også udspiller sig i de dramatiske måneder frem mod 1943, da krigslykken vendte for nazisterne.

Som efterkrigstidsbarn var Kirsten Thorup længe så træt af at høre om krigen i skolen, at hun skyndte sig at skrive om helt andre ting, da hun i en tidlig alder debuterede som forfatter.

Siden har hun skabt et stort og anerkendt forfatterskab – senest modtog hun Nordisk Råds Litteraturpris i 2017 for romanen ”Erindring om kærligheden” – men nu har krigen altså alligevel indhentet hende i form af den nye store roman, der handler om en dansk kvinde på besøg i Hitlers Tyskland, hvor vanviddet og propagandakrigen tog til, mens folk forsøgte at lukke øjnene for uhyrlighederne for at komme igennem dagligdagen undervejs.

For hovedpersonen Harriet i Kirsten Thorups nye roman er det mildest talt også uklart, hvad hun skal tro på, da hun i en sorgreaktion over sin mands død efterlader sine to små sønner for at tage ned til nogle bekendte i München og møde krigens hjemmefront på nært hold.

Romanen er fortalt i første person, og vi møder den menstruationsramte Harriet i et tætpakkede tysk tog på vej til München, hvor hun i mere end en forstand kæmper for at finde til-

bage til sin tunge bagage. Manden, Gerhard, var pilot på tysk side i krigen mod Sovjetunionen, og han blev skudt ned over Østfronten.

Han var ikke medlem af nazistpartiet, men havde alligevel erklæret den tyske fører troskab for at ramme kommunisterne, som han mente var mest farlige.

Nazisternes tankegang var ham heller ikke helt fremmed. Parret havde nemlig mødt hinanden på Niels Bukhs Gymnastikhøjskole i Ollerup, hvor en del af skolens daværende filosofi flirtede med idéen om et overmenneske og den perfekte nordiske krop.

Hjemme i København havde parret derfor også fundet sammen med venner, der sympatiserede med tyskerne. Og det var her i København, hun lærte Gerhards tyske officerkollega Klaus og hans danske kone Gudrun at kende.

Klaus er nu blevet generalløjtnant i Luftwaffe, og ægteparret i München hører til den nazistiske overklasse. Men bag deres facade af luksus gemmer der sig en grum virkelighed. For hurtigt viser det sig, at tjenestepigerne er tvangsarbejdere ligesom millioner af andre østeuropæere, som er blevet tvunget til Tyskland for at blive slavearbejdere. ”Det var den største overraskelse for mig, at der fandtes så mange lejre med tvangsarbejdere i Tyskland under krigen. Alene i München var der over 400 arbejdslejre, som folk må have kendt til, men lejrene var ikke omgivet af pigtråd, så befolk-

ningen lod sig bilde ind, at tvangsarbejderne bare var såkaldte fremmedarbejdere, der var kommet frivilligt. Og det er faktisk først de seneste årtier, at man er begyndt at forske i den historie,” siger Kirsten Thorup, som blandt andet har lavet research til sin roman på det nyoprettede forskningscenter, NSdokumentationszentrum i München.

Uden at afsløre hele handlingen er der sågar et af Klaus og Gudruns familiemedlemmer, der gemmes væk på en institution for handikappede undermennesker, mens de selv koster rundt med deres ”underbegavede” tjenestefolk. Den del af historien er opdigtet, men Harriet bygger til gengæld på en kvinde, som Kirsten Thorup engang kendte i virkeligheden. ”Hovedpersonen er inspireret af en kvinde, jeg kendte meget godt fra jeg var ung, indtil hun døde for 25 år siden. Hendes mand var også flyverofficer i det tyske luftvåben og blev skudt ned over Sovjetunionen af russisk antiluftskyts. Og kort tid efter tog hun til München. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle skrive hendes historie, så det er kun brudstykker fra hendes rejse, jeg har med, mens resten af romanen er fiktion bygget på research”.

Kan det ikke lyde uforståeligt, at man som mor og enke forlader sine små børn for at opsøge krigen?

”Ja, det lyder nok også mere drastisk i dag, hvor forældrerollerne har ændret sig. Dengang var det mere almindeligt at sende sine børn på børnehjem, hvis man havde brug for at få dem passet. Jeg siger heller ikke, at jeg forstår Harriet, men jeg har forsøgt at skildre hendes valg.

Måske ville hun i kontakt med det system, som manden var en del af, eller måske var det en ubevidst selvmordsrejse. Men Gerhard var hendes livs kærlighed. Og den tids kvinder fulgte loyalt deres ægtemænd – i hvert fald udadtil.”

Det er også sådan, man skal forstå romanens titel, der er et citat fra romanen, hvor Harriet tænker, at hun vil følge Gerhard ”indtil vanvid, indtil døden”, ligesom hun en overgang også betragter sig som sin døde mands inkarnation. Men i München må hun i mødet med den nazistiske virkelighed træffe sine egne valg for – måske – at finde tilbage til sin egen anstændighed og ikke mindst sine efterladte børn. ”På den måde synes jeg også, at historien handler om, at man ikke kan være neutral i længden. Men man må forholde sig til sin egen tids uretfærdigheder og uligheder. Efterhånden som jeg skrev romanen, gik det op for mig, hvor mange paralleller, der egentlig er til vores egen tid.

Det er jo ikke sådan, at vores egen tids kropsfiksering automatisk fører til nazisme. Men vi ser træk i tiden, som bør føre til eftertanke, fordi man dyrker det

perfekte menneske og dermed kommer til at rangopdele folk,” siger hun med et suk, inden hun tilføjer: ”Alle kan i dag se, at det var uhyrligt, at man under nazismen anbragte folk i udryddelseslejre, fordi man betragtede dem som undermennesker. Men når man i dag lader flygtninge drukne i Middelhavet, fordi man mener, at deres liv alligevel ikke er lige så meget værd som vores, så skader det ikke kun de mennesker, det går ud over, men hele samfundsmoralen, fordi man lige så langsomt flytter sine værdier, så man ikke opdager, at der er sket en erosion af vores medmenneskeligJ hed,” siger forfatteren.

Kirsten Thorup 3 Født i 1942. Dansk forfatter.

3 Har skrevet digte og romaner, skuespil og tv-dramatik.

Senest har hun været aktuel med romanen ”Erindring om kærligheden” (2016), som hun modtog Nordisk Råds Litteraturpris for. Hendes bøger er oversat til 16 sprog.

3 Romanen ”Indtil vanvid, indtil døden” udkom på Gyldendal i marts.

0 Kirsten Thorup voksede op med mange historier om Anden Verdenskrig, men det er først med sin nye roman, ”Indtil vanvid, indtil døden”, at hun nu har skrevet om krigen – inspireret af en kvinde, hun har kendt i virkeligheden.

– Foto: Julie Mehlhede Kristensen.

Eftertanker om vores fælles verden den bedste sommerlæsning “Stiller nogle af verdens mest spændende spørgsmål og giver lige så spændende svar” Berlingske

“Tåler sammenligning med Yuval Noah Hararis Sapiens ” Sunday Times

“Farrows Catch and Kill definerer disse års USA på samme måde, som Woodward & Bernsteins Watergate-afsløringer gjorde det i 1970’erne”

♥♥♥♥♥ Politiken

“Formidabel … forbilledligt grundig og grusomt nervepirrende”

★★★★★

Jyllands-Posten

PAOLO GIORDANO

PAOLO GIORDANO

I SMITTENS TID

I SMITTENS TID VIDNESBYRD FRA PANDEMIENS FRONTLINJE

» Pandemien sætter vores forestillingsevne på en prøve, den aldrig har været på før: Vi bliver tvunget til at erkende, at vi er uløseligt forbundet med alle andre mennesker, og at vores valg ikke bare gælder os selv.

I smittens tid er vi én eneste organisme.

I smittens tid bliver vi igen et fællesskab .«

“I smittens tid er som covid-19 gået kloden rundt og har fortjent fået fire millioner læsere.”

★★★★★

Kristeligt Dagblad

“På én gang filosofisk og koncis ... en pædagogisk matematiker med sans for det faktuelles lange linjer”

“Glimrende biografi ... velfortalt, letlæselig”

★★★★★

Berlingske

“En læseværdig, blomstrende fremstilling af mennesket Nietzsche” Weekendavisen

Weekendavisen

Klim

MENNESK ENE OG ALT ANDET Hans-Jørgen Schanz

“Måske er det ikke helt passende at have idoler, når man er blevet 60 år.

Men det har jeg nu alligevel, og et af dem er Hans-Jørgen Schanz” Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad

Hvad er lykken?

En del af at være menneske?

Noget vi bør søge, endda jage – eller en Ikaros-flugt?

Svend Brinkmann og Alfred B. Sköld samler vigtige stemmer fra teologien, psykologien og filosofien for at svare.

www.k lim.dk

8 | SommerBøger| Danske stemmer

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2020

Kulturkritik forankret i det personlige I Mathilde Walter Clarks nye essaysamling rettes spotlyset på emner som krænkelsesparathed og Kierkegaard – og man bliver tilmed klogere på forfatteren

anmeldelse 4 stjerner AF ANNA MØLLER kultur@k.dk

Mathilde Walter Clarks samling af essays glimter både i deres høje kvalitet – og i de mangler, som også bærer dem, nemlig den befriende mangel på domsafsigelse. Essayene er tidligere trykt i især danske dagblade, og de indeholder som oftest en form for kulturkritik, der gnidningsløst er flettet sammen med personlige anekdoter, men det er imidlertid en kulturkritik uden overforklarende konklusioner og ”sådan er det”-påstande. Snarere aner man, at Mathilde Walter Clark er kritisk over for det meste.

Samtidig skriver Mathilde Walter Clark både ukunstlet og med en metabevidsthed, der sætter den pågældende tekst i scene a la ”den og den redaktør har bedt mig om at skrive om dette og hint…”. Det er uhøjtideligt virkelighedsnært og pointerer undervejs også en hel del om det at skrive, som da forfatteren er blevet bedt om at skrive et Søren Kierkegaard-essay, hvori hun kritiserer den skematiske læsning af ham, men ender med at måtte forkaste sit første uddrag: ”Jeg ville skrive, så interesserede læsere gik til Kierkegaard

Mathilde Walter Clark: Huset uden ende. 304 sider. 200 kroner. Politikens Forlag.

selv frem for at læse letintroduktioner som for eksempel Johannes Sløks ’Kierkegaards Univers’, fordi jeg synes, den giver et fortegnet billede af elefanten. (…) Da min mor efter at have læst mit første essay skrev til mig, at nu havde hun købt Sløks bog, forstod jeg, at jeg måtte skrive et nyt.”

Netop anekdoterne er et af Mathilde Walter Clarks stærke kort.

Hun har oplevet meget, rejst verden rundt på skriveophold og mødt spændende og stimulerende selskab, og hvert ophold har affødt væsentlige tanker. Som i essayet ”Gorillaen i Corsicana”, hvor indbyggerne i en lille amerikansk soveby bliver rystet i deres grundvold, da en gennemrejsende kunstner påpeger, at en gorilla-skulptur på byens legeplads er racistisk.

Som den eneste af legepladsens store figurer er den i bur (grundet balancemæssige udfordringer, da børnene kravler på figurerne, lærer vi undervejs), og desuden er den jo sort.

Det må være et tegn på en underliggende racisme. Mathilde Walter Clark stiller sig undrende over hele historien, men hun genfortæller den sobert og uden den indignation, som ellers ligger lige for at gribe efter – ligesom hendes ubarmhjertige fremstilling af stedfaderens uværdige behandling på et navngivet hospital bliver frem-

0 Anekdoterne er et af Mathilde Walter Clarks stærke kort. Hun har oplevet meget, rejst verden rundt på skriveophold og mødt spændende og stimulerende selskab, og hvert ophold har affødt væsentlige tanker. – Foto: Iben Gad.

stillet uden vrede eller bitterhed, blot i fremadskridende nøgternhed: ”Indimellem holder morfinen op med at virke. Vi ringer på klokken. En ny sygeplejerske, én jeg ikke har set før. Hun råber: I har ringet på klokken? Hun lyder som et sportsstævne. Det var morfinen, siger jeg. Hun sætter mig ind i reglerne for at give morfin. Hendes stemme er hæs og høj. Hun virker irriteret. Vi er

irriterende. Vi er de irriterende på stue 7. Døden er irriterende.”

Stedfaderens død i essayet ”Min stedfars sidste dage” fungerede også som katalysator for gennembrudsromanen, ”Lone Star”, der udkom for to år siden, ligesom nogle af de samme oplevelser og sammenligninger, som en strofe fra en Dirch Passer-vise, går igen i flere essays. Man bliver med andre ord også klogere på den dansk-amerikanske

forfatters natur og historie, og selvom Mathilde Walter Clark tidligere i sit skønlitterære forfatterskab har styret uden om det personlige stof og især skrevet fantasirig og næsten surrealistisk litteratur, så virker det til, at hun virkelig har ramt en fortællemæssig guldåre med sin subjektive stemme. ”Well done”.

J

Mobning, ungdom og livet i Løsning Jacob Skyggebjerg er en mester til at beskrive syg afhængighed, og hans skildring af folkeskolelæreren Erlings besættelse af en skolepige er tøjlesløs

anmeldelse 4 stjerner AF ANNA MØLLER kultur@k.dk

Jacob Skyggebjerg er en af de mest eksplosive prosaister, vi har i Danmark i øjeblikket. I hans nye roman sendes vi tilbage til den midtjyske by Løsning anno 2000, hvor fordrukne grusgravsarbejdere kører dødsræs mod hinanden, og hvor svinefabrikken Daka både stinker og sponsorerer logo-gaver til byens tombolaer.

Omdrejningspunktet er den lokale folkeskole, hvor det udbrændte ægtepar Irma og Erling arbejder. Her hersker der nådesløs mobning med Tabergruppe 1 og Tabergruppe 2 som de helt

Jacob Skyggebjerg: Der går min klasselærer.

268 sider.

299,95 kroner.

Gladiator.

store aftagere og 10.-klasseeleverne Kasper Nielsen og Skvajjer som afsendere. Ægteskabet mellem Irma og Erling er ikke bare gået i stå, det synker ned i sølet som en udtjent Toyota, mens Irma og Erling står og iagttager det uden at røre en finger.

Erling har i ren desperation efter at føle noget – og føle sig som nogen – forelsket sig fuldstændig uforbeholdent i 9.-klassespigen Mira. Forelskelsen er lige dele længsel efter hans egen ungdom og frihed og et behov for at være den ”store mand”, men samtidig er besættelsen gennemsyret af en syg stalkertendens.

Som læser balancerer ens sympati hele tiden med fare for at tippe over mod en stempling af Erling som pædofil og et deraf følgende ønske om, at det skal

ende galt for ham, og samtidig er Erlings forelskelse så gennemgribende og afgørende en begivenhed for ham, at man håber på, at hans nyvundne rosenrøde lys må blive ved med at skinne på ham. Ikke ulig den amerikanske film ”American Beauty”, der netop kom i år 2000, og som der er en del referencer til undervejs i romanen. ”Der går min klasselærer” er også en brutal skildring af mobning. Værst går det ud over Stig, der mistede sin far til selvmord, og som selv skriver ”Jeg hader mig selv” i hæftet, når hans klasse bliver bedt om at reflektere over deres voksne liv efter skolen.

Her viser Erling sin sande natur og skifter bare hæftet ud, mens inspektøren Karl-Ejnar

kalder Stig ind til en halvhjertet samtale om ensomhed. Bagefter fortsætter den voldsomme mobning, uden at nogen griber ind.

Også mobningen beskrives fuldstændig uden filter, og som læser sidder man og venter på, hvilken del af fællesskabet Løsning der bryder sammen først.

Jacob Skyggebjergs stærkeste kort er uden tvivl hans socialrealistiske miljøskildringer og hans indblik i det, der kan kaldes underklassens Danmark.

Det beviste han i ”Jalousi”, der primært foregår i belastede miljøer på Amager, og det sætter han en fed streg under i ”Der går min klasselærer”. Hans beskrivelser af især social status og maskulinitet i årtusindeskiftets trinbræts-by er utrolig slående, og Jacob Skyggebjerg skriver som altid meget underholdende.

Med den verdensfjerne drømmer Erling, der svinger mellem at afsky sig selv og synes, han er verdens gave til kvinderne, til poesien og til lærergerningen, er der ingen grænser. Erling er optaget af sin egen forelskelse og genvundne sanselighed med hver en fiber i sin krop, og det afspejler sig i tekststykker, der bare fortsætter og fortsætter i kosmisk ordgejl.

Det er tydeligt, at Jacob Skyggebjerg kan skrive, og at han gør det uden tøjler og i en næsten rus-lignende strøm af ord. Faren ved det er, at strømmen kan fortsætte derud, hvor socialrealismen slipper, og hvor det karikerede tager over. Det skete i kollektivromanen ”Hvad mener du med vi”, og det sker næsten også i ”Der går min klasselærer”.

J

DET NYE ÅRTUSINDS FØRSTE DANSKE LITTERATURHISTORIE ÅRETS STUDENTERGAVE

KØB DEN PÅ BUTIK.INFORMATION.DK SPAR 15 % SOM ABONNENT

10 | SommerBøger| Danske stemmer

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2020

Det handler om, hvor god man er til at lytte I romanen ”Meter i sekundet” bosætter et ungt par sig på en højskole i Vestjylland med deres lille barn.

Ganske som Stine Pilgaard og hendes kæreste gjorde for fire år siden. Her træder de ind i ukendt land, hvor vinden altid blæser, vindmøllerne drejer, sætningerne er korte og pauserne lange. Når man er tilflytter, bliver man slået tilbage til start, og det kan sagtens være godt

interview AF TINE MARIA WINTHER winther@k.dk

Stine Pilgaards hovedpersoner er gerne lidt mere tungnemme, end hun selv er. Dels, fordi der skal være god plads til de egen­ tlige helte: bipersonerne. Dels, fordi de bærer på nogle af forfat­ terens mindre heldige sider, som så bare er forstærket. For eksem­ pel at indlede enhver konversa­ tion, som gik hun i krig.

I løbet af denne samtale, der foregår på to stole uden for en café foran forlaget i København, kan man godt fornemme, hvad Stine Pilgaard mener. Ind­ imellem når hun ikke at gøre den ene sætning færdig, før hun løber den næste i gang. Det er til at forestille sig, at hun som sin hovedperson i ”Meter i sekun­ det” har lidt af samtalesorg, før hun lærte at kommunikere på vestjysk. Men hun er blevet bed­ re til pauser. ”Man kan godt komme til at underbelyse pauser i en tid, hvor alting går hurtigt. Jeg er meget fascineret af langsomhed.

I musik betyder pauserne også en hel masse. Det, at der først bliver stille, og så fortsætter mu­ sikken, er med til at røre én.

Pauserne farver omgivelserne, så det handler om, hvor god man er til at lytte,” siger hun.

Noget af det, der har været spændende ved at flytte til Vel­ ling, lidt syd for Ringkøbing, hvor hendes kæreste arbejder på Vestjyllands Højskole, og ved at skrive bøger generelt, er netop, at det tager tid, mener hun. ”Jeg kan godt have det sådan, at her kommer jeg: Hvor er flage­ ne, ballonerne og alle venska­ berne? Men det tager lang tid at falde til på et sted, ligesom det tager tid at skrive en bog og tid at få et barn,” siger hun og tager sig til sin runde mave, hvor barn nummer to netop ligger og tager sig god tid indtil engang i august. Måske bliver det også en lille vestjyde, ligesom storebror på tre år, der allerede taler som en indfødt.

Persongalleriet i ”Meter i se­ kundet” består ud over det unge par – han er lærer på højskolen, hun påhæng og brevkassebesty­ rer i den lokale avis – af elever, lærere, forstanderinde, et antal kørelærere (ligesom hovedper­ sonen tog det forfatteren 82 ti­ mer at tage kørekort), en entre­ prenant hoteldirektør, en prak­ tisk dagplejemor, en ordknap købmand og andre medborgere i lillebyen, hvis motto er ”Vi vil i Velling”.

Hvad det er, de vil i Velling, skal ikke røbes her.

Og så er Anders Agger med.

Det er ham, der kan tale med hvem som helst i sine DR-doku­ mentarprogrammer. Men han er jo også fra Skjern. ”Det sværeste ved at flytte var den tid, det tager at skabe relati­ oner. Nogle gange tror jeg, at jeg kan gøre processen hurtigere ved at fortælle en hel masse om mig selv og begynde at intervie­ we dem, jeg møder. Jeg tror, at sproget kan få det hele til at gå hur-tigere. Men det er tiden og alle de bittesmå ting, der stykker et venskab sammen,” siger Stine Pilgaard.

Langsomheden – og gentagel­ serne – har altså en værdi, me­ ner hun. Livet behøver ikke ”peake” hele tiden, og netop den vestjyske natur er med til at fremme den forståelse. ”Måske er det noget med at bo tæt på Vesterhavet. Gentagel­ sen, der ligger i, at bølgerne bli­ ver ved med at slå ind på kysten.

Man bliver påvirket af sine om­ givelser, ligesom man kan blive stresset af vej- eller metroarbej­ de,” siger hun og vifter med ar­ men ud over Gl. Strand, hvor den nye nedgang til metroen står klar til venstre, og hvor gule gravemaskiner er i gang med at flå hele kajen op til højre.

Det har også sin charme at bo i storbyen, sådan skal det heller ikke lyde, indskyder hun. Men nogle gange er det meget sundt, at der ikke er en adspredelse det øjeblik, man savner en.

Solen bager, og Stine Pilgaard tager trøje efter trøje af. Hun er klædt på til Vestjylland, men her på kajen midt i byen står luften stille. ”Mange af dem, jeg kender i Velling, siger, at så meget blæ­ ser det altså heller ikke i Vestjyl­ land, og der er jeg nødt til at si­ ge, at det gør det. Jeg siger ikke, at jeg hader blæst, men jeg cyk­ ler ikke så meget længere, og jeg er ellers en meget glad cyklist.

Så jo, det blæser. ” I ”Meter i sekundet” er blæsten metafor for egnen, for følelser, der kastes op i luften, og for det kontroltab, som naturen udsæt­ ter os for. ”Som menneske kan vi have trang til at kontrollere alting.

Det tror jeg ikke er ubetinget sundt. Noget af det farligste ved vores glæde ved at være i verden er, når vi får indtryk af, at vi kan og skal bestemme alting, for det ligger der et kæmpe ansvar i.”

Det er dér, naturen kommer ind, mener hun: ”Vesterhavet er fuldstændig li­ geglad med, hvordan jeg har

0 ”Det sværeste ved at flytte var den tid, det tager at skabe relationer,” siger Stine Pilgaard. For fire år siden flyttede hun og hendes kæreste ind på en højskole i Vestjylland – ligesom hovedpersonerne i hendes nye roman, ”Meter i sekundet”.

– Foto: Julie Meldhede Kristensen.

det, og blæsten tager det helt ro­ ligt med, om jeg skal ud og cyk­ le,” siger hun.

Som i sine andre romaner, ”Min mor siger” og ”Lejligheds­ sange”, blander Stine Pilgaard formaterne i ”Meter i sekundet”.

Prosa, sange og brevkasse. ”Hvis jeg bare skrev om, hvor­ dan det var at flytte til Velling, ville det ende kedeligt. Man skal ikke have en følelse af at sidde og læse en bageopskrift – at så gør man det, og så gør man det – så jeg prøver at bibeholde en nysgerrighed. Og så tænker jeg mere på den konkrete tekst end på, hvad det hele skal ende med. Man kan sammenligne det med det svar, brevkasseredaktø­ ren giver, når hun skriver: lad være med at tænke, at du vil ha­ ve et godt liv, tænk i stedet, at du vil have en god dag. For sig­ ter man efter, at det her skal væ­ re det fedeste liv eller den fede­ ste bog, kommer forestillingen til at skygge for idéen, og man går i stå. Lidt ligesom dem, der præcis ved, hvilken kæreste de vil have, men ikke ser, at den rigtige måske står lige ved siden af,” siger hun.

Romanens ni sangtekster er med, fordi sange var Stine Pilga­ ards første møde med litteratur.

Hendes mor skrev og samlede på lejlighedssange, og som sekssyvårig sad Stine Pilgaard og læ­

ste i den mappe, de var sat i. ”Jeg lærte dem udenad og kan nogle af dem stadigvæk. Mit før­ ste ’værk’ var en sang til min far­ fars 70-årsfødselsdag, så jeg har altid forbundet tekst med mu­ sik, hvilket er lidt underligt, for jeg blev jo ikke digter. Men jeg sidder altid sådan med mit ben, når jeg skriver,” siger hun og vipper op og ned med venstre strømpebukseben.

Desuden var Stine Pilgaard midt i arbejdet med forslag til Højskolesangbogen, da hun skrev romanen, og sangen, ”For­ tabt er jeg stadig”, er en af de nye sange, der er med i den ud­ gave af sangbogen, der kommer den 12. november. Melodien er skrevet af Katrine Muff Ene­ voldsen.

Oprindelig skrev Stine Pilga­ ard sangen som en gave til sin kærestes fødselsdag. Men det gør hende glad og berørt at høre den sunget af mange, fordi hun synes, det er fint, at det, der be­ gynder som noget personligt, kan blive noget fælles.

Med sin opbygning har san­ gen samme cykliske rytme som ”Meter i sekundet”. ”Sonetkransen er som bølger­ ne, også kristendommen har be­ standigheden i sig, tanken om, at det hele fortsætter, er beroli­ gende. Jeg kan godt blive lidt bange for flygtighed,” siger hun.

J

Stine Pilgaard 3 3Født i Aarhus i 1984 og vokset op i Vejlby-Risskov.

3 3Uddannet fra Forfatterskolen i 2010 og cand.mag. i dansk og medievidenskab fra henholdsvis Aarhus og Københavns Universitet.

3 3I 2012 debuterede hun med ”Min mor siger”. I 2015 fulgte ”Lejlighedssange”, der modtog Bibliotekernes Forfatterpris (2016). Begge er oversat til norsk af Erlend Loe. ”Meter i sekundet” er udkommet på forlaget Gutkind.

3 3Bor i Velling ved Ringkøbing Fjord sammen med sin kæreste, forfatteren Daniel Dalgaard, som leder forfatterlinjen på Vestjyllands Højskole.

SOMMERENS NYHEDER FRA EKSISTENSEN OM MENNESKER OG MAGT

Af Hartmut Rosa Oversat af Hanne Sander

Kristendommen ifølge …

Af Ole Hartling Tidligere læge og formand for Etisk Råd Ole Hartling.

"Fremragende læsning.”



BETYDNINGSFULDE ØJEBLIKKE

- KRISTELIGT DAGBLAD

114 SIDER | 120,–

TIL HELLIGSTEDSNARKOMANER

EN PERSONLIG FORTÆLLING

Kristendommen ifølge …

Af Anne-Cathrine Riebnitzsky

Af prisvindende romanforfatter Riebnitzsky.

Den prisvindende professor i almen og teoretisk sociologi Hartmut Rosas anmelderroste værk er oversat til dansk.

“Lille, letforståelig og uden tvivl meget åbenhjertig.”

- WEEKENDAVISEN

108 SIDER | 120,-

11 SIDER | 189,–

EN KRISTEN KULTURRADIKAL

PÅ CAFÉ MED OWE WIKSTRÖM

Pilgrimsguide til Israel og Vestbredden Af Poul Joachim Stender

Kristendommen ifølge …

Af Niels Brunse

Om venskab, tristesse og samtalens nuancer Af Owe Wikström

En sanselig rejseguide for helligstedsnarkomaner, der tager dig med på en uforglemmelig pilgrimsvandring til Israel og Vestbredden.

Forfatter og Shakespeare-oversætter Niels Brunse.

Tanker om venskab, kedsomhed og samtaler af den svenske forfatter og professor i religionspsykologi Owe Wikström.

192 SIDER | 220,-

92 SIDER | 120,-

FEMINISME I FOLKEKIRKEN

Feministiske præster 1968+50 Redigeret af Birte Andersen og Lene Sjørup “En bog med bid i.”

 “Taler en vigtig sag.”

210 SIDER | 199,-

- POLITIKEN

”Generøs ... et klart statement.”

- WEEKENDAVISEN

164 SIDER | 228,-

TAG PÅ PILGRIMSVANDRING

Pilgrimsvandring som opdagelsesrejse Af Elizabeth Knox-Seith “Den mest grundige og kundskabsrige vejledning til pilgrimsvandrere, der er set i dansk sammenhæng.”



- INFORMATION

254 SIDER | 249,-

- KRISTELIGT DAGBLAD

Køb din sommerlæsning på internetboghandlen eksistensen.dk

12 | SommerBøger| Danske stemmer

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2020

Ib Michaels rejse tilbage i tiden – og til Latinamerika Ib Michael fejrer sit eget forfatterskabs 50-årsjubilæum med en roman, der er skrevet helt i hans ånd. Den byder på bevidsthedsudvidende rejser, ægte kærlighed og en hel del genbrug

anmeldelse 4 stjerner AF LARS HANDESTEN kultur@k.dk

For 50 år siden debuterede Ib Michael med den syrede tekst­ samling ”En hidtil uset drøm om skibe” (1970). Derfra er der kommet en jævn strøm af bøger fra hans hånd. Størst succes har han opnået med den magi­ ske erindringsroman ”Vanille­ pigen” (1991). En fællesnævner for hans værker er en ­søgen ef­ ter de hvide pletter – ikke på landkortet, men i bevidsthe­ den.

At bevæge sig ind i det ukend­ te land har været en stadig spo­ re for Michael, og det har afteg­ net sig i hans forfatterskab.

Man kommer vidt omkring i tid og rum, når man bevæger sig ind i hans romaner og rejseskil­ dringer.

Det gør man også i hans nye­ ste roman ”Sandheden om Lu­ cy”, der hele vejen igennem bærer Michaels særlige signa­ tur.

Den kunne også have heddet ”Rejsen tilbage” ligesom hans rejseroman fra 1977. For også i den aktuelle roman drejer det sig om en rejse tilbage til det Latinamerika, som Michael kender så godt, og som kendere af hans forfatterskab vil nikke genkendende til. ”Sandheden om Lucy” er således også en slags rejse tilbage i Michaels eget forfatterskab og bagkata­ log af motiver og idéer.

Det magiske og eventyrlige har Michael alle dage sat imod en endimensional virkeligheds­ opfattelse. Med fornuft og ratio­ nel tænkning kan man nå et stykke, hvis man vil fatte sig selv og verden, men der må me­ re til, hvis man vil begribe, hvad mennesket og ”virkelighe­ den” rummer. Niels Bohrs kom­ plementaritetsprincip er en grundsten i Michaels filosofi.

Det, at det samme fænomen kan beskrives på flere måder, der synes at modsige og umu­ liggøre hinanden, er det Mi­ chael magtpåliggende at poin­ tere igen og igen. Man må have et dobbeltblik for at fatte noget som helst. Men når det gælder forklaring og mysterier, så er det mystiske for så vidt slet ikke så mystisk hos Michael. For ”mirakler er fragmenter af vir­ kelighed, som endnu ikke er blevet indhentet af en viden­ skabelig forklaring”, og det uforklarlige er ifølge romanens hovedperson blot ”døren ind til et rum, han endnu ikke har fået lukket op”.

Begivenhederne i ”Sandhe­ den om Lucy” følger i nogen grad drømmens logik, og genre­ mæssigt er romanen en hybrid

0 Man kommer vidt omkring i tid og rum, når man bevæger sig ind i Ib Michaels romaner og rejseskildringer. – Foto: Stine Bidstrup/ Ritzau Scanpix.

af realisme og fantasy. Ligesom drømme både kan være vidun­ derlige ønskedrømme og for­ færdelige mareridt, således skifter romanen mellem bille­ der af idel lykke og grufulde hændelser. Det ene øjeblik be­ finder romanens to unge el­ skende sig i en romantisk situa­ tion i den bedste af alle verde­ ner. Det næste øjeblik bliver hun bortført og voldtaget af hensynsløse terrorister. ”Sandheden om Lucy” er en ro­ man, der trækker på aktuelt konfliktstof med fanatiske og destruktive islamister i Islamisk Stat, som har deres paralleller i Che Guevara og den hensynslø­ se og afsporede revolutionsbe­ vægelse FARC. Overalt lurer skyggen i form af fundamenta­ lisme og den groteske fordrej­ ning af den ideelle drøm og gode viljer.

Det er denne verden, de to un­ ge, Igor og Lucy, er født ind i, og som de skal finde ud af at navi­ gere i. Han er en gammelklog, forældreløs seer og graffiti-ma­ ler på bare 19 år, og hun er op­ vokset som hittebarn hos en

mullah-familie med ekstremisti­ ske holdninger. Hun bryder med sin familie, men det sker ikke ustraffet. Igor finder hende mal­ trakteret til døde i en togvogn, men får hende bragt til live med kærlig omsorg. En lykkelig tid er de som søskende og endelig og­ så elskende, indtil fortiden ind­ henter Lucy, og hun må flygte over hals og hoved. Det eneste, hun efterlader, er et tegn på, hvor han kan finde hende, nem­ lig i City of Z. City of Z var den britiske even­ tyrer oberst Fawcetts dæknavn for Eldorado, som han søgte i 1925. Han forsvandt sporløst i den brasilianske jungle. Da Igor sætter efter Lucy for at finde hende, bliver det også til en eks­ pedition i fodsporene af Faw­ cett. Michael blander således virkelighed og fantasi, historie og myte – præcis sådan som man kender det fra hans tidlige­ re forfatterskab. Vil Igor og hans ven, den tidligere soldat (en ar­ ketype i Michaels forfatterskab) finde, hvad de søger? Er Eldora­ do og kærligheden blot et blændværk, eller kan de rette mennesker på det rette sted og

tidspunkt finde det forjættede land og den store kærlighed?

Igor søger sandheden og er først i lære hos den vise, danske salmedigter og senere hos en farlig latinamerikansk shaman, der giver ham et bevidsthedsud­ vidende trip på ayawasca. I sin rus ser han en anden verden, som han også forsøger at kom­ me ind i ”i virkeligheden”. Men kan man tåle at komme ind i el­ verfolkets verden? Dør man, el­ ler kommer man forvandlet til­ bage? Alt det skal selvfølgelig ik­ ke afsløres her, for det er den i bedste forstand kulørte romans simple driver: Man må se, hvad der sker i dette univers, hvor alt i princippet kan ske.

Men Michaels fantastiske uni­ vers løber også på grund i popu­ lærkulturens og forfatterskabets egne klichéer om de gode og de onde, om fantomgrotter og det forførende ”kvindelige urvæ­ sen”. Den undgår ikke det stere­ otype, så alt alligevel ikke sker. I hvert fald ikke for den, der før har været på tur i Michaels for­ underlige verden.

Den smukkeste vision i Mi­

chaels roman er forestillingen om, at den unge Igor uden større konflikter kan lære af den ældre generation. Modsat Lucy, der må gøre op med den. Igor ender selvfølgelig også med at gå sin egen vej, men hele hans ballast er skabt af de gamle digtere og visionære.

Måske kan Michaels egne visi­ oner gå igen hos yngre generati­ oner som ånden, der vandrer.

Måske vil de tage den gamle sy­ reflipper og eventyrer på ordet og følge efter ham. I hvert fald kan hans forfatterskab være en inciterende hvid plet for yngre generationer af læsere, der er mere velbevandret i autofiktio­ nernes snærende virkelighed end i drømmenes bevidstheds­ J udvidende univers.

Ib Michael: Sandheden om Lucy.

442 sider. 299,95 kroner. Gyldendal.

– BERLINGSKE

”Det er på én gang sårbart og stærkt.

Ligesom den ungdom, det handler om.”

– INFORMATION

”Tine Høeg brillerer.”

– POLITIKEN

”Den fineste kunstnerog kærlighedsroman ... fortryllende læsning.”

– WEEKENDAVISEN

14 | SommerBøger| Natur&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2020

”Naturen skal have lov til at være natur” De danske naturlyrikere er forsvundet i samme takt som skovlysningerne og sommerfuglene. Den aktuelle coronakrise kan styrke oplevelsen af naturen som et fælles rum, vi skal værne om, mener Rune Engelbreth Larsen, som er aktuel med en bog om at genforvilde den danske natur

interview AF LIV HØYBYE JEPPESEN hoybye@k.dk

Kan du huske, hvordan en skovlysning ser ud? En naturskabt skovlysning, hvor solens stråler trænger igennem træernes toppe og får skovbunden til at blomstre. Vandhullet i lysningen danner grobund for insekter, og forskellige sommerfugle svirrer fra blomst til blomst. På en viol sidder et eksemplar af arten rødlig perlemorsommerfugl.

Flere hundrede år gamle træer omgiver lysningen, og når de styrter om, får de lov til at ligge og rådne i skovbunden, hvor de er hjem for andre arter, som lever af og i de alderstegne stammer.

Hvis ikke hukommelsen rummer et minde af en sådan skovlysning og en sådan skov, skal du ikke fortvivle. Faktum er at 98 procent af de danske skove i dag er kultiverede. De står som reelle tømmermarker, hvor afgrøden er træ. Det sås og fældes i et system, som ikke tillader ovenstående scenarium.

Vi har mistet stort set alt vild eller urørt natur, fortæller Rune Engelbreth Larsen.

Han er idéhistoriker, forfatter, naturfotograf og medlem af både Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening. Lige nu er han aktuel med bogen ”Danmarks genforvildede natur”.

I bogen ser han på nogle af de eksempler på genforvildning, som er sket de sidste 10 år og peger på, hvor og hvordan de næste store skridt skal tages, for at den danske natur får det bedre.

Vi står over for den største masseudryddelse af arter, siden dinosaurerne forsvandt for 66 millioner år siden. Og denne gang er årsagen ikke en meteor, men mennesket. ”Naturen skal have lov til at være natur,” siger Rune Engelbreth Larsen. ”Det handler ikke om at vende tilbage til fortidens natur, men sørge for at naturen fremadrettet får lov til at udarte sig på egne præmisser visse steder i landet.

Det er nødvendigt for at bevare og passe på biodiversiteten,” fortsætter han.

Bogen indeholder massevis af billeder fra danske naturlandskaber, der har potentialet til at blive vildere – Mols Bjerge, hvor vildheste er en nøgleart, som tilfører biodiversiteten muligheder for at udvikle sig, Almindingen, hvor europæisk bison sørger for det samme – og billeder af forskellige arter, ikke mindst dagsommerfugle. Sidstnævnte er en yndling hos forfatteren. ”Sommerfugle er poetiske væ-

0 Rødlig perlemorsommerfugl. 12 dagsommerfuglearter er uddøde i Danmark på kun 60 år.

Denne her bliver måske den næste, der forsvinder, fordi vi har tilplantet næsten alle dens naturlige levesteder – skovlysningerne. – Foto: Rune Engelbreth Larsen/fra bogen.

0 ”Måske er coronakrisen så drastisk og påtrængende, at vi genopdager naturen og oplever den som et fælles rum,” siger Rune Engelbreth Larsen.

– Foto: Rune Engelbreth Larsen/fra bogen.

sener, som spreder glæde med deres skønhed. De har så forskellige og varierende krav til naturen, at de giver et billede af, hvordan naturen har det. Er der ikke nogen eller kun én art sommerfugle, er det sjældent et godt tegn fra naturen. Når man ved det, giver de en særlig brug til naturforståelsen, som er fantastisk at opleve,” begynder Rune Engelbreth Larsen entusiastisk. ”Vi har kun cirka 60 arter tilbage af dagsommerfuglene. De styrtuddør i Danmark, hvor vi har mistet to arter om året hvert årti, i seks årtier i træk. En af de sommerfugle, som sandsynligvis er den næste til at uddø er rødlig perlemorsommerfugl.

Den lever i lysåben skov og skovlysninger og er afhængig af violer. Produktionshensyn har medført, at skovene er blevet mørke og lysningerne plantet til,” uddyber han.

I takt med at den vilde, danske natur er svundet ind, er også lyrikernes højsange til den forsvundet, fortsætter forfatteren og taler om en guldalder for naturlyrikken, som strækker sig fra midten af 1700-tallet og 200 år frem. Især Thøger Larsens digte vækker genklang hos Rune Engelbreth Larsen og den aktuelle bog indledes med et vers fra ”Floras Rejse”: Vær saa god. Jeg tænder Dine Bakker og Sletter i en Vrimmel, en Vildskab, en Drømmerus af Farver, Foraarsgalskab, Lærkekvidder og lyse Nætter ”Jeg har altid syntes, at det var

synd, at naturlyrikken næsten er forsvundet. Engang kendte alle Jeppe Aakjær og Thøger Larsens digte, som satte et poetisk sprog på naturen. Der var en poetisk kvindeliggørelse af naturen blandt generationer af digtere. Den blev beskrevet som en elskerinde, søster og moder.

Med stor kærlighed. Man kunne ikke være digter uden at skrive om den danske natur,” siger forfatteren.

Danskerne er blevet fremmedgjort over for naturen, fordi vi har mistet lyrikkens sprog for det særlige i den, og som er svært at sætte ord på, fortsætter han. Den danske natur repræsenterer en samtidig danskhed, som er blottet for politik og polemik, og som kulturhistorisk kan fortælle om det at være dansk. Egeskove, hav, enge og bakker. Det er i store træk den samme natur, vi har befundet os i tusindvis af år, siger forfatteren. ”Naturlandskaberne har samme karakterer, som de havde i middelalderen, jernalderen og bronzealderen. Selvom vi desværre har forarmet naturen, ser vi stadig mange af de samme arter som vores forfædre og formødre. Når vi går i dansk natur, får vi nogle indtryk, som relaterer sig til den danske historie.

Oplevelsen er fælles, for naturen her er ikke som i Asien eller Afrika. Den er dansk. Det kunne være rart, hvis man begyndte at værdsætte naturen som et fællesskab.”

Og måske er det allerede ved at ske, siger forfatteren, som har lagt mærke til, at mange lige nu

deler deres naturoplevelser på de sociale medier. Det skyldes den aktuelle coronakrise, som har begrænset vores livsudfoldelser, mener han. ”Næst efter hjemmet er naturen det sikreste sted at være lige nu. Måske kan denne krise være med til at åbne øjnene for naturens store rum. Naturen er en lise for sjælen, og det har mange fået øje på lige nu,” siger forfatteren, som bemærker, at det netop ikke er turene i naturen, der forarmer den, men skovhugst og anden produktion. ”Corona er en forbigående krise, som vi mærker, men som trods alt ikke truer hele arten mennesket. Biodiversitetskrisen udrydder derimod hele tiden arter. Meget tyder på, at vira får lov at sprede sig så meget, fordi økosystemer globalt er ødelagte.

Naturen er fragmenteret. Vira kan ikke forblive en del af naturen, for vi presser hele tiden naturen i bund. Det gør os sårbare, men er langt værre for naturens arter,” siger forfatteren.

Han håber, at den aktuelle krise vil sætte sig spor i måden at tænke og opleve naturen på langt ind fremtiden. ”Måske er coronakrisen så drastisk og påtrængende, at vi genopdager naturen og oplever den som et fælles rum. Et rum vi skal værne om – sammen. Den fællesskabsfølelse har længe været væk, men måske får vi øje på den igen i kølvandet på coronakrisen,” afslutter Rune Engelbreth Larsen. Og vi kan begge forlade telefonerne og forsvinde ud i den danske natur. Sammen J og hver for sig.

Rune Engelbreth Larsen 3 Født 1967. Idéhistoriker, forfatter, foredragsholder og naturfotograf. Medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfrednings-forening.

3 Forfatter til flere bøger, blandt andet ”Danmark er en kvinde – på genopdagelse i den danske natur”, som er en odyssé til 30 danske naturperler i ord og billeder. Er aktuel med ”Danmarks genforvildede natur”, Forlaget Dana.

Dansk naturlyrik – forfatterens udvalg 3 3Jeppe Aakjær: ”Heimdals Vandringer” (1924)

3 3Thøger Larsen: ”Floras Rejse” (1926) 3 3Johannes Jørgensen: ”Gamle Sange” (1909)

3 3Otto Gelsted: ”Strandeng ved Hadsund” (1927)

ANMELDERROSTE UDKOMMER 26. JUNI

Indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris

“(…) en sjælden perle.

Den fortjener alt den opmærksomhed, som den kan få.”

“Monika Fagerholms roman er en grum, betændt dunkende skildring af svigtede unge i en overklassevirkelighed.”

dagbladet

kristeligt dagblad

“Romanens sprog lever op til titlen: Det er totalt punk.”

“(…) en roman fra fordums tid med et enormt sug i fortællingen.”

weekendavisen

vg

BØGER TIL DIN “Man skal spænde ben for sig selv, hvis man vil komme rigtigt ind på Djuna Barnes’ kropumulige og ekstatiske kærlighedsroman ’Natteskov’, der nu udgives i en strålende nyoversættelse af Juliane Wammen.” information

”Jeg har sjældent læst en roman så veludført og så net arrangeret som Vladimir Nabokovs ’Latter i mørket’.” politiken

”Hvis man ikke er en sart sjæl, er dette også god og ekstrem underholdning i overlegen prosa og kongenial oversættelse.” kristeligt dagblad

“Denne sommers bog om Rom!” der spiegel

“Strauss kan på fremragende vis visualisere og kondensere virkeligheden og trylle fortiden frem.” die welt

“Dave Eggers’ nye roman er en født klassiker.” politiken

“Paraden er en velkommen mulighed for at indtage noget helt andet end typisk hverdagsorienteret nordisk minimalisme, og den er en besk lille perle i sin egen genre.” weekendavisen

SOMMERFERIE

16 | SommerBøger| Natur&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. juni 2020

Forlagsverdenens selvbevidste kæmpe er en utrolig historie Forlaget Gyldendal fylder 250 i år. Journalist har skrevet den medrivende historie om at være både børs og katedral og hjemsted for store personligheder med magtkampe i lange baner

anmeldelse 5 stjerner

AF NILS GUNDER HANSEN kultur@k.dk

”Selveste Gyldendal”. Det har Pernille Stensgaard, vel­ skrivende journalist fra Weekendavisen, valgt at kal­ de sin bog om det hæderkro­ nede danske forlag, der fyl­ der 250 i år. Og det er en ge­ nial titel, for det rammer fuldstændig den særlige nimbus, der står om Gylden­ dal, der altid i både egen og offentlig bevidsthed har væ­ ret langt mere end ”blot” en erhvervsvirksomhed; det har været en kulturinstitution i sin egen ophøjede ret.

Gyldendal har denne sær­ lige evne til at gøre folk be­ novede og overvældede. Det gælder også overtegnede an­ melder, der er barnligt stolt over at have udgivet bøger på forlaget, redigeret tids­ skrift og deltaget i utallige

våde receptioner. Jeg var chokeret og grædefærdig, da Gyldendal for en del år siden frasagde sig rettighederne til at udgive K.E. Løgstrups for­ fatterskab: Hvordan kunne to kæmper skilles på den måde? (forlaget Klim har nu gjort det meget godt siden).

Hvis jeg som i en anden tegneserie kommer til at stå over for Sankt Peter ved him­ lens port og skal redegøre for mit arme liv, vil jeg bruge Gyldendal som trumf: Jeg kom faktisk til at udgive dér, og hvad siger du lige til det?

Måske gør det mig inhabil til at anmelde bogen. På den anden side vil et utal af an­ dre potentielle anmeldere have det lige som mig.

Alle elsker Gyldendal, alle elsker at hade Gyldendal, mange forfattere med re­ spekt for sig selv er gået og smækket med døren i tidens løb for blot at vende tilbage et antal år senere, for alle konkurrenterne sprang op som kæmper og faldt ned

som lam. Kun Gyldendal be­ står i det helt lange løb. Kun overgået af Berlingske Ti­ dende (fra 1749) i alder. Men med meget mere karisma.

Stensgaard har truffet det kloge valg ikke at fortælle hi­ storien kronologisk. Måske kunne det være blevet for tørt.

Hun fokuserer på efter­ krigstiden og året 1952, hvor ostegrossereren Knud W. Jensen simpelthen købte Gyldendal og førte hele sin flok af unge venner fra tids­ skriftet ”Heretica” ind på forlaget. Musen slugte ele­ fanten, som det blev sagt.

Den historie er fortalt mange gange før, men den fungerer. Fordi de unge gjor­ de det så fantastisk godt op igennem efterkrigstiden og hele velfærdsboomet med folkeoplysning, billigbøger og bogklubber. I allernyeste tid har historien også fået til­ føjet en ekstra dimension, fordi det er kommet frem, at

MIN TÅLSOMME FOLKEKIRKE

Knud W. Jensen og hans næ­ re ven, digteren Ole Wivel, der blev forlagsdirektøren over dem alle, som purunge mennesker under Besættel­ sen havde haft nazisympati­ er. Var det kommet frem lige efter Befrielsen, havde de været sat ud af spillet, før det overhovedet var kommet i gang. Nu blev hemmelighe­ den bevaret i mere end 50 år, hvor de i mellemtiden blev rigets bedste mænd.

Pernille Stensgaard føjer ikke nyt til historien, men det er heller ikke hendes ambi­ tion, og den er utrolig nok i sig selv.

På strategiske steder i frem­ stillingen får Stensgaard så årene fra 1770 til 1952 ind i til­ bageblik, der koncentrerer sig om de store skikkelser i forlagets historie. Ikke mindst den flamboyante In­ geborg Andersen, der sad frem til Jensens overtagelse, er et interessant bekendt­ skab. Men også Peter Nan­ sen, de tre generationer i

slægtsdynastiet Hegel, og den oprindelige stifter Søren Gyldendal. Gennem denne teknik får læseren på tværs af kronologien en fornemmelse af genkommende mønstre, modsætninger og dilemmaer.

Som i et monarki kan et svagt led i kæden true hele sammenhængen. I alle perio­ der er der store personlighe­ der, der supplerer eller bekri­ ger hinanden. Naturligvis er der folk der bare har været objektivt gode eller det mod­ satte, men det fascinerende er også det sammensatte: brillante strateger, der begår frygtelige fejl, folk, der kører træt i selvtilfredshed eller ba­ re mister tændingen eller tidsfornemmelsen, det gæl­ der virkelig her, at ingen er større end Gyldendal. ”Selveste Gyldendal” er en samfunds-, en kultur- og en arbejdspladshistorie i én pakke. I disse MeToo-tider har Stensgaard svært ved at tilbageholde sin afskyblan­

Om forfatteren Elisabeth Lyneborg har været præst i den danske folkekirke i 26 år og har et langt og forskelligartet forfatterskab bag sig.

Sideløbende med sin præstegerning har hun læst til antropolog ved Københavns Universitet og har beklædt en række tillidshverv, blandt andet været medlem af Danmarks Radios Programråd.

Om bogen Min tålsomme folkekirke er ikke et teologisk værk, ej heller en salvelsesfuld og alvorlig skildring af folkekirken, men et stykke historie om at være en af de første kvindelige præster i den danske folkekirke fra 1975 til 2003. Bogen er skrevet i en veloplagt anekdotisk stil, så alle – også læsere uden for kirkeverdenen – kan læse med. Bogen skildrer også en række fænomener i folkekirken som fx kirkebryllupper som forbrugsgode. Den indeholder også historier fra et præsteliv, både sjove og alvorlige, samt tanker om præstegerningen og om de nye tiltag i folkekirken, hvor den prøver at finde fodfæste i en evigt skiftende moderne verden.

En både morsom og tankevækkende bog om at være kvindelig præst og om at bane vejen for sine efterfølgende medsøstre. En vedkommende fortælling, som bør læses af alle, også af de udmeldte af folkekirken.

AF ELISABETH LYNEBORG

KøB BOGEN I dIN BOGHANdEL

mellemgaard Forlaget

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. juni 2020

SommerBøger | Natur&Kultur | 17 2 Facaden på Gyldendal i Klareboderne 3 i København, hvor forlagets logo – en trane – spejler sig i vinduerne. – Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix.

dede fascination over, hvad man(d) dog tillod sig. De unge kvindelige kontorelever blev i heldigste fald advaret i tide mod visse af direktørerne.

En væsentlig kvalitet ved bogen er, at den ikke skruer ned for intensiteten og indiskretionerne, jo tættere vi kommer på nutiden. Vi hører rigtig meget om, hvordan Klaus Rifbjerg nok var et uheldigt valg som litterær direktør, fordi han selv fra så høj en post ikke kunne holde sin evige misundelse og trang til udæskning af andre i ave; vi kan læse hvordan Rifbjergs ellers utroligt driftssikre makker, mønsterbryderen og Nørrebro-drengen Kurt Fromberg, begår hele to utilgivelige fejl: Først engagerer han sig med Rifbjerg i nedrig polemik, derefter ansætter han den purunge og totalt uprøvede digter Christian Bundegaard som Rifbjergs afløser.

Det holdt i to år. Så måtte Fromberg modvilligt hente Johannes Riis ind på forlaget.

Man tror på, at Pernille Stensgaard har fået frie hænder til at skrive bogen, for hun skåner ingen. Den aller-

nyeste høvding, Morten Hesseldahl, er endnu svær at vurdere, men Johannes Riis får en grundig karakteristik: På den ene side den eminente og helt usammenligneligt dygtige redaktør, der næsten bliver en kulturkonservativ institution i sin egen ret, på den anden side en intern magtfaktor og stopklods, der med sin skønlitterære redaktion agerer som en stat i staten og rask væk sætter bogprojekter i gang inden for andre redaktioners områder.

Et tilbagevendende spørgsmål er, om Gyldendal er for fin på den til at kere sig om penge. Den skønlitterære redaktion, der er ansigtet udadtil, har i perioder givet store underskud, men der har været ordbøger, lærebøger og andet, der bragte penge til huse. Det er altid lykkedes i sidste øjeblik at få folk indenfor, der har justeret kursen og trampet på de fine fornemmelser. Og så er miraklerne også sket på løbebånd: Usikre satsninger er blevet bestsellere fra Jakob Ejersbo til Svend Brinkmann.

Gyldendal har på ganske imponerende vis altid formået at ride på flere heste i de store ideologiske kampe.

Ganske vist blev man i en del år beskyldt for at være i en progressiv Bermuda-trekant med Politiken og Danmarks Radio, men man havde dog hele tiden udgivet bøger af Søren Krarup, Bent Jensen og

Henning Fonsmark. Kun i tilfældet med kommunismeopslagene i Den Store Danske Encyklopædi faldt man i grøften, ironisk nok fordi man måske her havde udliciteret sin egen dømmekraft til uafhængige forskere. En sjov historisk detalje er, at de store gamle kommunistiske forfattere som Hans Kirk elskede Ingeborg Andersen og allerhelst ville udkomme på privatkapitalistiske Gyldendal.

Pernille Stensgaard har som skribent en spændvidde, der passer til emnet. Hun har sans for både det store og det lille drama, for tragediens store faldhøjde og for den smålurvede gramsen i krogene. På samme vis kan man som læser føle den særlige tilfredsstillelse, at man på én gang fordyber sig i den allerfineste kulturlitteratur og med stjålne blik bladrer sig igennem Se og Hør.

Hvor interessant bogen vil være for læsere, der ikke selv er en del af ”branchen”, er svært at sige. På den anden side er det jo en bog om Gyldendal, ja, De hørte rigtigt, J selveste Gyldendal.

Pernille Stensgaard: Selveste Gyldendal – en historie. 472 sider. 299,95 kroner.

Gyldendal.

I DENNE UDGAVE Kroppen havde længe været gemt væk i stramme korsetter og kvælende kraver, da en frisindet dansk sundhedsguru i begyndelsen af forrige århundrede lagde grundstenen til nutidens kropsideal. I juni stiller Politiken Historie skarpt på kroppen som politisk kampplads siden antikken. Læs også om dræbende epidemier, en dansk fængselsskandale og meget mere.

Politiken Historie er magasinet, der fortæller om vigtige historiske begivenheder, så vi bedre kan forstå vores egen tid.

Prøv Prøv 22 udgaver udgaver for for 199 199 kr. kr.

Bliv abonnent på Politiken Historie i dag.

Bliv påeller Politiken i dag.

Bestil på tlf.abonnent 70 15 02 02 besøgHistorie politikenhistorie.dk Bestil på tlf. 70 15 02 02 eller besøg politikenhistorie.dk

18| SommerBøger | Natur&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2020

Fuglenes liv giver Vadehavskysten perspektiv Med tegneblok og kikkert har Jens Gregersen taget turen fra Blåvandshuk i Vestjylland til Den Helder i Holland.

Det er der kommet en stor og rigt illustreret bog om Vadehavet ud af

interview AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk

”Gæssene har spredt sig og har travlt med at æde, for tiden er begrænset.

Sølvmågerne er her. De er altædende, bortset fra planteføde, men en anskudt pibeand er en foræring. Knortegæssene spreder sig over et stort område, og vandstanden er så lav, at ryler er begyndt at trække til. Snart er her flere tusinde. Hundreder af hættemåger er også dukket op for at æde smådyr som slikkrebs og sandorme. De første tegn på, at vandet igen er på vej ind over de blotlagte vader, viser sig. Det går hurtigt mod flod, og plantelaget med dets snegle og krebsdyr dækkes atter af vand.”

Ordene er forfatteren og tegneren Jens Gregersens og stammer fra hans bog ”Det store Vadehav. Mellem natur og mennesker”. En bog, der har været næsten lige så længe undervejs, som 68-årige Jens Gregersen har bevæget sig rundt i den danske natur bevæbnet med kikkert og ikke mindst sin uundværlige tegneblok. Bosat på den lille ø Vorsø i Horsens Fjord er han omgivet af uspoleret natur og kan netop i de her dage bevidne, at et nyt kuld havørneunger kommer på vingerne. Men der er natur overalt i Danmark og mange andre steder i verden, der i årenes løb også har haft hans bevågenhed. Heriblandt ikke mindst Vadehavet, og det er tegninger og tanker fra masser af ture langs Vadehavskysten, der nu er kommet en bog ud af. ”Vadehavet er noget helt specielt, for det er her, man for alvor møder den uafklarede overgang mellem havet og landet. Den meget brede zone, hvor der skiftevis er høj- og lavvande, giver en variation og en kontrastfyldt spænding, som man ikke ser ret mange andre steder. Det er en dynamisk og livgivende puls, der får en til at spidse ører og føle sig i live. Der er en kolossal produktion af skaldyr og fisk, og så er der jo fuglene, som for mig altid har spillet en særlig rolle. Fuglenes liv giver landskabet perspektiv,” siger Jens Gregersen.

Det skønnes, at omkring 10 til 12 millioner vandfugle benytter området i løbet af året, antallet er højest om efteråret.

Vadehavet langs Nord-søkysten af Danmark, Tyskland og Holland er dermed et af verdens største vådområder for trækkende vandfugle.

I bogen beskriver Jens Gregersen Vadehavet gennem en rejse fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, i nord til den hollandske landtange Den Helder i syd.

Der er ikke tale om en guidebog, mennesker slavisk kan følge på deres egne rejser langs Vadehavskysten, men en beskrivelse af, hvordan der ser ud, og hvordan et samspil af kultur- og naturhistorie har påvirket landskabet. ”Jeg er vokset op i skyggen af en tid, hvor mennesker har forsøgt at beherske naturens ressourcer på en måde, der har været tæt på at ødelægge Vadehavet. I dag er Vadehavet på mange måder i kontrol. Man har inddæmmet store områder med diger for at sikre lavtliggende landområder, men særligt i Danmark er meget af det oprindelige Vadehav in-

0 Ribe Østerå med domkirken og stæreflokke, der laver sort sol.

3 Jens Gregersen går aldrig nogen steder uden blok og blyant. Han tegner hver eneste dag, uanset om han er hjemme på sin ”øde ø” Vorsø i Horsens Fjord eller er på rejse et andet sted i naturen.

– Privatfoto.

takt, siger Jens Gregersen og tilføjer, at fredninger, konventioner og senest områdets status som nationalpark og Unesco-verdensarv har haft en stor og positiv betydning. Det sidste har bragt Vadehavet i selskab med verdenskendte naturområder som Galápagosøerne vest for Ecuador og Great Barrier Reef i Australien.

Med sit konservative natursyn glæder det Jens Gregersen, at der også i forhold til Vadehavet er stort fokus på at lade naturen være i fred. For, mener han, det er vigtigt for mennesker bare en gang imellem at opholde sig et sted, hvor det er naturen, der bestemmer 100 procent. ”Det er til vores fælles bedste. Vadehavsområdet er med alle sine levende organismer et økologisk kredsløb, som der absolut ikke er nogen gevinst ved at ødelægge,” siger han.

Jens Gregersen går aldrig nogen steder uden tegneblok og blyant. Som regel er det en lille, kvadratisk blok, der passer i hans jakkelomme. Hver eneste dag teg-

ner han, og tegningerne bliver gemt. De er omtrent som en kalender, der adskiller dagene, ugerne, månederne og årene fra hinanden. Flere tegninger har fungeret som skitser til farvelagte malerier, og i den nye bog er der, ligesom i flere af hans tidligere bøger, både hurtigt nedkradsede skitser og større tegnede værker med.

Tegneren og forfatteren dyrker, samtidig med glæden og respekten for naturen, en historisk bevidsthed. I bogen skriver han om, hvordan beboere i Tøndermarsken omkring Kristi fødsel byggede deres boliger på forhøjninger for at kunne leve i et landskab, som ebbe og flod forandrede to gange i døgnet. Han citerer blandt andre den romerske videnskabsmand Plinius, død i år 79, for at have beskrevet forholdene på den her måde: ”To gange i døgnet oversvømmer det vældige ocean med stærk brænding dette uendelige land, således at man ikke kan afgøre, om dette hører til hav eller land. Her bor et ulykkeligt folk på store jordhøje, som er bygget efter erfaringerne om højden af højeste flod. De gør jagt på de fisk, som forsøger at flygte med ebbestrømmen. At holde kvæg og at leve af mælk, som deres naboer, er dem ikke forundt.” ”Vadehavskystens mennesker har en lang kulturhistorisk tradition for at kæmpe mod stormfloder. Mennesket gør jo ikke andet end at handle ud fra sin egen eksistentielle ret og drømme om det bedste. I et område, hvor stormfloder altid har været en evig trussel, er der opstået et helt specielt forhold til naturkræfterne, og der er blevet kæmpet imod dem,” siger Jens Gregersen.

I dag er kæmpestore arealer tilgænge-

lige for os alle sammen, og ifølge Jens Gregersen gælder det bare om at komme derud. Han glæder sig over, at mange mennesker her under coronapandemien er søgt ud under åben himmel, og anbefaler Vadehavskysten som et sted, hvor der er rigeligt plads til at holde afstand. J

Jens Gregersen 3 3Født i 1952 i Aarhus. Uddannet reklametegner. Har arbejdet som ornitolog i naturreservatet Tipperne og siden 1982 på den totalt fredede ø Vorsø i Horsens Fjord. Har som tegner og forfatter udgivet en lang række bøger, blandt andet ”Skarvens kyster” (1982), ”Blomsternes Danmark” (1997), ”Årets ring” (2008), ”Arktisk sommer” (2014), ”Den jyske hede – i urfuglens tid”(2018) og senest ”Det store Vadehav”.

3 3Han har deltaget i udstillinger over hele landet. Har tegnet seks frimærker for Post Danmark og blev kåret som årets frimærkekunstner i 2000. Han har modtaget Jens Bjerg-Thomsens Mindelegat, Bygdprisen og E.V. Brandts Legat til beskyttelse af dansk dyreliv.

3 3Har boet på øen Vorsø i Horsens Fjord siden 1982, de seneste 30 år sammen med sin hustru, Sus. Parret er de eneste beboere på øen.

signatur-serie

En sorgens dagbog I foråret 1956 blev C. S. Lewis gift med Helen Joy Davidman, en amerikansk forfatter og mor til to små drenge.

Efter fire intense og lykkelige år døde Joy af kræft. Lewis var utrøstelig og atter alene. Som en reaktion på sit tab skrev han en stærk, autentisk beretning i fire kladdehæfter. Åbenhjertigt gav han udtryk for sin smerte og vrede og kampen for at holde fast i sin tro. Dagbogen skildrer Lewis’ sorg fra fortvivlelse til håb. ’En sorgens dagbog’ er en moderne klassiker, der har givet trøst og indsigt til utallige læsere i hele verden.

Enhver, der har mistet et elsket menneske, vil i Lewis’ refleksioner kunne finde ikke alene sig selv, men nok så vigtigt, en Gud, midt i lidelsen.

– Lone Vesterdal i bogens forord –

C. S. Lewis signatur-serie er en ny serie af Lewis’ voksenlitteratur i Helge Hoffmanns nye oversættelse. Senere på året udkommer titlerne “Djævelske breve” og “Mirakler”.

Fodspor i sandet © Margaret Fishback Powers Jeg havde en nat en drøm.

Jeg gik langs stranden med Gud ved min side.

Hen over den mørke himmel blev scener fra mit liv lyst op.

Hvert klip viste to rækker fodspor i sandet, det ene mit eget − det andet Guds.

Da den sidste livsscene var gledet forbi, lagde jeg mærke til fodsporene i sandet.

Til tider var der kun et spor at se.

Det gik op for mig, at det netop var, når mit liv var mest trist og tungt.

Den tanke havde altid plaget mig, og jeg fremlagde Gud mit dilemma ...

Således begynder et kendt digt, der findes gengivet i mangfoldige versioner. Her får du bogen med historien bag digtet og den officielle danske udgave af det originale digt.

Køb bøgerne på www.prorex.dk eller hos din lokale boghandler · tlf 7456 3343

Svært ved at vælge?

Få alle dine sommerfavoritter leveret lige til døren med Saxo Premium Streaming af e- og lydbøger Store besparelser på fysiske bøger Fri fragt og levering til døren Saxo Premium

Prøv gratis i 30 dage

Ingen binding – efter prøveperioden fortsætter abonnementet til kun 99 kr./md.

22 | SommerBøger| Historie, religion & samfund

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2020

Hvorfor holder Gud ikke, hvad præsten lover?

Fortræffelig bog om Gud og det onde er dejligt fri for klare og entydige svar

anmeldelse 5 stjerner

AF STEEN SKOVSGAARD kultur@k.dk

”Vi har i min nærmeste familie oplevet megen død. Og indtil nu altid grim død.

Pinefuld død, skamfuld død, langtrukken død, pludselig død, utidig død. Det, vi endnu har til gode at opleve, er det, nogle kalder den gode død: mæt af dage, nogenlunde klar tanke, tid til at sige farvel etc. I kølvandet, og sammen med andre slags tab, fulgte desværre også en større livsangst: Hvis dette kunne ske, hvad kan så ikke ske? Jeg har selv brug for at genfinde en slags tillid til den gode Gud. Den ligger ikke lige for.”

Sådan skriver forfatteren Leif Andersen i et af de første kapitler i bogen ”Gud og det onde”. Forfatteren er lektor i praktisk teologi ved Menighedsfakultetet i Aarhus, og nogle vil måske af den grund forvente en ”from” bog med pæne svar og et forsvar for den gode Gud. Men det ligger langt fra forfatteren, som igen og igen vender tilbage til Jobs bitre og rasende anklage mod Gud. Af Job kan man nemlig lære, at en kristen reaktion på lidelse og ondskab ikke er underdanighed, underkastelse eller stoisk resignation. Kirken skal derfor heller ikke forsøge at forsvare Gud og lukke munden på vreden, og præsterne skal ikke nøjes med at tale om en tryg og behagelig Gud. Gud er ikke garant for det gode liv. Jesus forbereder sine troende på to ting: glæden og korset.

Forfatteren gennemgår det klassiske teodicéproblem: hvordan kan Gud være både almægtig og god, når der er ondt i verden?

Problemet er, at teodicé gør mennesket til Guds bedømmere; men Gud har aldrig sendt os en forsvarer, som skulle tale hans sag over for os. Han har sendt os sin søn. En forsvarer, som skal tale vores sag over for Gud. Flere motiver vender tilbage igennem bogen. Forholdet til Gud er relation. Den kristne Gud er en grædende Gud. En lidende Gud. Guds søns valg af lidelsen er det eneste, som kan overbevise om Guds kærlighed, og at han er kærlig i alt, hvad han gør. Uanset om han så vil lidelsen, tillader lidelsen eller kæmper mod lidelsen.

Bogen er dejligt fri for klare og éntydige svar. Om Bibelens rummelighed hedder det: ”Det, der irriterer mig så frygteligt som teolog, fordi jeg ikke kan få Bibelens tale til at sno sig sammen til eet præcist punkt på en linje, det er netop det, der redder min tro: at Skriften er rummelig. Den er hverken monokrom eller monoton. Den lyder med mere end én tone.”

Fremhæves skal også denne erkendelse: ”Det er i virkeligheden ikke muligt i praksis at leve, som om Gud måske findes. Enten lever jeg, som om han findes, eller også lever jeg, som om han ikke findes.”

Leif Andersen har udgivet en flot, uforudsigelig og kaotisk bog, der er svær at komme uden om. Som livet og døden.

Eller som Gud og det onde.

J

2 ”Jeg har selv brug for at genfinde en slags tillid til den gode Gud. Den ligger ikke lige for,” skriver forfatteren Leif Andersen i et af de første kapitler i bogen ”Gud og det onde”. – Foto: Leif Tuxen.

Leif Andersen: Gud og det onde. 162 sider. 120 kroner.

Bibelselskabet.

Læs interview med bogens forfatter på

k.dk/ kultur

Sådan kan evangelisk teologi også tænkes Trods forbehold udfolder tyske Christian Danz en spændende teologi, der særligt i kirkelæren rækker ud i det moderne

anmeldelse 4 stjerner

AF THOMAS REINHOLDT RASMUSSEN kultur@k.dk

Det er ikke hver dag, at der udkommer en dogmatik på dansk, heller ikke en oversættelse. Så med udgivelsen af Christian Danz’ indføring i den evangeliske dogmatik er vi tæt på en begivenhed.

Selvom det blot er en indføring, så har bogen dog karakter af dogmatik. Christian Danz er professor i systematisk teologi ved Det Evangeliske Fakultet i Wien, og bogen, der er oversat af Hanne Sander, udkom på tysk i 2010.

Det er sin sag at oversætte et tysk, teologisk akademisk værk, men oversætteren synes at komme godt omkring det.

Dog ville nærværende anmelder have foretrukket at oversætte det tyske ord ”Altprotestantismus” med ”den tidlige protestantisme” og ikke ”gammelprotestantisme”.

Christian Danz griber opgaven an ved at tredele værket. I indledningen gennemgås dogmatik og dogmet, dernæst

dogmatikkens grundlag og endelig den materiale dogmatik. Den sidste del er opdelt i de tre trosartikler, hvor Faderen underligt nok blot benævnes Gud, og derefter Jesus Kristus og Helligånden. I klassisk treenighedstænkning ville alle tre benævnes Gud. Det er ikke forbeholdt Faderen alene.

Gennemgangen knytter sig til Luther, der ofte udlægges med tilslutning, dernæst en historisk gennemgang af den efterreformatoriske teologi, og endelig Danz’ egen forståelse. Det betyder, at bogen i lange stræk læses som en god dogmehistorisk gennemgang.

Det er således korrekt, som det også anføres på bogens bagside, at den særligt er præget af Luther. Men egentlig er det Schleiermachers teologi, der fornemmes at være den bærende kraft i Danz’ egen forståelse. Schleiermacher (1768-1834) var teolog i romantikken og nytænkte den protestantiske teologi i lyset af oplysningstidens indsigt og kritik.

For Schleiermacher var det afgørende troen, der blev defineret som den absolutte afhængighedsfølelse. Det er troen, der er grundlaget for gudsbegrebet. Udgangspunktet er menneskets religiøse

bevidsthed, og hvorledes den ved hjælp af gudsfortællingen oplyses om sig selv og sin endelighed.

På samme måde griber Danz opgaven an, når han definerer troen som den hændelse, hvor det menneskelige liv bliver forståeligt for sig selv i gudsforholdet. Troen er, som han udtrykker det, reflekteret endelighedsbevidsthed. Derved er dogmatikkens opgave at udfolde trosbegrebet, og dogmatikkens indhold er former for menneskelig selvbeherskelse og selvfortolkning.

Det bliver klart gennem læsningen, at Danz også bygger på Luthers korsteologi, hvilket er særligt tydeligt i hans gennemgang af kirken. Men der savnes en tydeligere forståelse af troen som Kristus-nærvær.

Danz kan dog skrive, at ”trosretfærdighed er for Luther kristustro”. Men hvad betyder det? Er det Kristi nærvær i den troende, eller er det den troendes tro på Kristus? Og er ”kristustro” i øvrigt også skrevet med småt i den tyske udgave? For det har betydning for troens subjekt: er det Gud, der tror i os, eller os, der tror på Gud? Danz afviser gang på

gang troen som en menneskelig ydelse, men det bliver desværre uklart, hvad den så er. Det giver bogen et spekulativt præg. Problemet er også, at ordene Gud og gudstanke bruges i flæng, men er det egentlig det samme?

Medvirkende til det spekulative præg er, at noget af det grundlag, som udfoldes i indledningen, hvor blandt andet Skriften på protestantisk vis lægges som grundlag for teologien, næsten ikke benyttes i den efterfølgende materialedogmatik. Og selvom det er en indføring, så må sakramenterne ikke være et appendiks. Men også de er stort set fraværende. Måske kunne en dogmatik blive langt mere nærværende ved at knytte an til det, vi alle erfarer i sakramenternes brug; hvorledes erfarer vi Gud i dåb og nadver? Altså at udlede et gudsbegreb af sakramenterne. Men disse er fraværende og bruges kun som markører af luthersk teologi.

På trods af disse indvendinger så udfolder Danz en spændende teologi, der særligt i kirkelæren rækker ud i det moderne. Det er et forsøg på, på luthersk grund og i sporet fra Schleiermacher, at J udfolde, hvad kristentro er i da.

Christian Danz: En indføring i evangelisk dogmatik.

Oversat af Hanne Sander. 227 sider.

250 kroner.

Eksistensen.

Søren R. Fauth

Moloch.

En fortælling om mit raseri »Et levende eksempel på, at vrede og had har det med at skabe den bedste litteratur« Jyllands-Posten

Forlaget Vandkunsten

Kamo no Chomei

Hojoki.

Den vemodige eneboer »Lille bog om det ensomme livs lykke« Weekendavisen

♥♥♥♥♥♥ Politiken

Danmarks Havekunst Bind 1-3 Genoptryk af længe savnet storværk.

Begrænset oplag.

Kaspar Kaum Bonnén

bag om min far

Lotte Möller

Bier og mennesker »En fin afbalancering af viden og humor på et højt plan« Kristeligt Dagblad

»En bog om vrede og ømhed, skuffelse og savn« ♥♥♥♥♥ Politiken

»Det er ikke en bog, man har lyst til at slippe« Weekendavisen

»Svinger […] sig op til det geniale«

»Alle tiders honningkrukke« Politiken

Kristeligt Dagblad

★★★★★

Tomas Lagermand Lundme

»Både [..] hårdt portræt og rørende selvportræt« Weekendavisen

Det er ærgerligt de må dø fordi vi skal i sommerhus »Betagende ærlig suite om ungdom og fortabelse, man med det samme får lyst til at genlæse« Lektørudtalelse, DBC »Det er såre nemt at give sig hen til Tomas Lagermand Lundmes tabte tid« ♥♥♥♥ Politiken

Juliane Preisler

Højtelskende »En ny begyndelse for en digter, som altid har haft et dejligt STORT sprog« Information »Her digtes der erotisk og oplevelsesudvidende« Berlingske »Sugende længsel med kaskader af kønt og gesvindt nærvær.« Weekendavisen

www.forlagetvandkunsten.dk

24 | SommerBøger| Historie, religion & samfund

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2020

Middelalderen var ikke mørk, men fuld af fremskridt Kåre Johannessen vil med bogen ”Magt og mennesker i Danmarks middelalder” nuancere den udskældte tidsalder. Hvis ikke man har styr på historien, kan den nemlig misbruges, mener historikeren

interview

2 En præst, en riddder og en bonde.

Mange tror, at det var de eneste slags mennesker middelalderen bestod af, men det er langt fra sandt, skriver Kåre Johannessen i bogen. – Foto: fra bogen.

AF LIVA POLACK polack@k.dk

Hekseafbrænding, snavsede bønder og generel elendighed. Det er, hvad mange forbinder med middelalderen. Hvis noget er helt godnat, bruger vi endda udtrykket, at det er ”middelalderligt”.

Men at livet i Danmark fra 1000-tallet til midten af 1500-tallet udelukkende skulle have været mørkt, dårligt og stillestående, er langt fra sandheden. Historiker Kåre Johannessen vil med sin nye bog ”Magt og mennesker i Danmarks middelalder” nuancere billedet af den udskældte tidsalder. ”En af de mest sejlivede myter, vi har, er myten om den mørke middelalder,” siger Kåre Johannessen, der er uddannet historiker og middelalderarkæolog fra Odense og Aarhus Universiteter.

På 366 sider fortæller han derfor om kongerne Svend, Knud og Valdemar, mordet i Finderup Lade og store og små historier fra datidens Danmark – både de mørke og de lyse.

Selv er han opflasket med middelalderen. For der lå en skov tæt på hans barndomshjem, hvor der var et voldsted – et gammelt borganlæg, som han blev dybt fascineret af. ”Da jeg var barn, handlede det om det eventyrlige, men senere blev det en mere faglig interesse i det faktuelle og mentalhistoriske – altså hvordan mennesker oplevede verden i middelalderen.”

Og den faglige interesse har han blandt andet fået afløb for som museumsinspektør på Middelaldercentret og som leder af museet ved Trelleborg.

Ved siden af har han skrevet flere bøger om middelalderen og vikingetiden, men efter han udgav den historiske roman ”Kejserhøgen” i 2009, havde han 10 år med skrive­blokade, fortæller han. ”Min kloge kone spurgte mig: ’Hvorfor skriver du ikke bare, som du holder foredrag?’. Det hjalp mig i gang og har præget, hvordan jeg har skrevet ’Magt og mennesker i Danmarks middelalder’. Jeg fortæller mere friskt og med mere humor,” siger han.

Udover at det har givet ham energi at fortælle på en mere populærhistoriske måde, så har pointen også været at få fat i flere læsere. ”Jeg skriver til den alment interesserede dansker,” siger han og tilføjer, at han dermed håber at kunne nuancere middelalderen for flest muligt.

Idéen om, at middelalderen kun var sort og dyster, blev konstrueret i renæssancen, fortæller Kåre Johannessen. ”Ordet renæssance betyder genfødsel og dækker over, at man havde genfundet de gamle idealer fra det antikke Grækenland. For at det narrativ skulle give mening var man nødt til at konstruere idéen om, at tiden inden var en nedgangsperiode.

Men det er en åbenlys fejlslutning,” siger han.

For i middelalderen skete der meget fremgang i Danmark. I hvert af bogens 14 kapitler er der et afsnit om middelalderens store nyskabelser. Der kan man læse, at alt fra den europæiske opfindelse af bogtrykkerkunsten til idéen om et individ stammer fra den tidsperiode. ”Mursten blev opfundet i middelalderen, og det er jo stadig grundlaget for de huse, vi bor i i dag,” siger Kåre Johannessen.

Konsekvensen ved, at middelalderen bliver husket unuanceret, mener Kåre Johannessen kan være alvorlig. ”Historien er det farligste våben, mennesket nogensinde har opfundet. For historien former vores verdens­opfattelse. Helt tilbage til romertiden forvred Julius Cæsar historien, når han beskrev gallerne. Alt vi ved om gallerne stammer fra Cæsars bog om gallerkrigen. Efterhånden har vi fundet ud af, at det meste var løgn.

Hans ærinde var ikke at være sober, men at ret-

Kåre Johannesen

3 Historiker Kåre Johannessen har skrevet en ny bog om middelalderen i Danmark, der langt fra kun var mørk.

– Foto: Turbine.

færdiggøre at han undertvang gallerne,” siger han.

Historien kan altså bruges til spin, understreger Kåre Johannessen og kommer med et andet eksempel. ”I en rodeskuffe har jeg en værgeplakat, som det

danske frikorps brugte under Anden Verdenskrig.

På den er tegnet en arisk udseende soldat, og i baggrunden er en stolt vikingekriger, der ligner soldaten fuldstændig i ansigtstræk og kropsbygning. Budskabet er, at Waffen-SS var vikingernes arvtager.”

Kåre Johannessen påpeger, at idéen om den mørke middelalder ikke er blevet misbrugt på helt samme måde, men der er alligevel noget at komme efter, mener historikeren. ”Efter Reformationen og i renæssancen sværtede man den katolske kirke til ved at forbinde den med den mørke middelalder. På den anden side blev protestantisme fremhævet som det gode og rene. Men sandheden er meget mere nuanceret.

Folk fik det jo ikke bedre med et trylleslag, bare fordi Danmark blev protestantisk og nu var i den tidsperiode, man kaldte renæssancen. For eksempel skete de fleste af hekse­afbrændingerne i Danmark i renæssancen og ikke i middelalderen, som mange jo nok tror,” siger Kåre Johannessen, og tilføjer: ”Jeg tror, den idé om, at den katolske kirke er mørk og gammeldags, i den grad hænger sammen med fortællingen om middelalderen, og den idé er til dels stadig gældende i Danmark. Mennesket har det med at dele op i sort og hvid og god og ond, men sådan er det jo ikke. Så jeg håber, at folk med bogen vil gå mere kritisk til værks over for idéen om den mørke middelalder og generelt bare være mere kritiske, når de får fremført argumenter, der lyder lidt for ensidige eller for gode til at være sande.” J

3 3Født i 1964.

Udannet i historie og middelalderarkæolog fra Odense og Aarhus Universitet.

3 3Forfatter til en række bøger om vikingetiden og middelalderen, foredragsholder og tidligere museumsinspektør på Vikingeborgen Trelleborg og Middelaldercentret.

3 3Nu aktuel med bogen ”Magt og Mennesker i Danmarks Middelalder”, der er udkommet på forlaget Turbine.

Guds Gidsel: En sand historie om forfølgelse, fængsling og udholdenhed Bogen er virkelig spændende... Den fratog mig adskillige timer af min nattesøvn.

Det er historien om en forfulgt kristen, der kommer i sjæleve, men som holdes fast af troens forbløffelse.

Søren Hermansen i Kristeligt Dagblad

Andrew Brunsons ærlige beretning kan virkelig inspirere til tro og mod og fortjener stor udbredelse.

Bodil Lanting i Udfordringen

Hvor meget tør jeg risikere? Hvor meget tør jeg miste? Hvis du tør lade dig udfordre på netop disse spørgsmål, vil jeg varmt anbefale denne bog.

Miriam Sjælland i Tro & Mission

Det er forfatterens ærlighed, der er bogens styrke.

Thomas Høyer i Impuls

249,-

Flot hardbackudgave med smudsomslag. 258 sider.

t af

ve Udgi

forfulgtekristne.dk

Dansk Europamission

26 | SommerBøger | Historie, religion & samfund

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2020

kort nyt om kulturhistoriske bøger Gå tur med Tordenskjold Til efteråret, helt præcist november 2020, er det 300 år siden, Peter Wessel Tordenskiold døde som bare 30-årig i en duel i det nordlige Tyskland.

Som en hyldest til den store søhelt, der senere bare er gået under navnet Tordenskjold, kommer nu en guidebog til vandringer i Tordenskjolds København. Her tages læseren med tilbage til København, som byen stod før de store brande, der hærgede i 17- og 1800-tallet. Det er historiker og byvandrer Morten Lander Andersen (født 1972), der står bag bogen og fortæller om, hvordan flåden satte sit præg på byen dengang, om tavngsarbejderne på bremerholm, matroserne i Nyboder, værftet på Nyholm og Kastellet.

Tordenskjold var efter sigende lidt af en svirebror og slog ofte forbi både værtshuse og horehuse, når han var på landgang. ”På tur i Tordenskjolds København”, som historieinteresserede også vil kunne få glæde af uden medfølgende byvandring, er netop udkommet på forlaget Frydenlund.

Balle-Lars vakt til live

”Jeg er uskyldig!”.

Sådan råbte Danmarks næstsidst henrettede forbryder kort før, han blev halshugget på galgebakken ved Ugledige nær Præstø på Sydsjælland. Men da var det for sent, og skarpretteren skilte BalleLars’ hoved fra kroppen med sin økse. Historien er kendt af mange blandt andet på grund af en fast vending i sproget – ”spildte Guds ord på Balle-Lars”. Men vendingen bruges mest af folk over 50 år, og det er synd, at ungdommen ikke kender mere til historien bag. Det mener kunstneren og fotografen Eva Hvelplund, der derfor har skrevet en bog i essayform om Lars Nielsen (1820-1860) og om det lejemord, han blev dømt for og nægtede at angre over for den lokale pastor Gjellebøl. Heraf det i dag så berømte mundheld. Bogen ”Spildte guds ord på Balle-Lars, essay i billeder og ord” er rigt illustreret med fotos fra Præstø-egnen og kan fås på Eva Hvelplunds hjemmeside ­evahvelplund.gallery eller bestilles hjem hos boghandleren.

Der, hvor hjertet engang sad Nyborg var engang Danmarks magtcentrum. Sådan forholder det sig ikke i dag, men historien lever stadig blandt andet i kraft af Nyborg Slot, der i årene 1200-1560 var kongeslot og i dag er under (omdiskuteret) ombygning og på vej til at blive et arkitekttegnet museum med øget tilgængelighed for publikum. Historien om dengang, hvor riget blev

styret fra Fyn, fortælles i en ny bog udgivet af Østfyns Museer. ”Nyborg.

Danmarks riges hjerte” fortæller i 14 kapitler fordelt på 160 sider om datidens infrastruktur og rejsekongedømmet og undervejs gives fyldige portrætter af de konger og dronninger, der har haft deres gang bag de røde mure på Nyborg Slot. Bogen er skrevet af Mette Ladegaard Thøgersen, museumsinspektør, ph.d. og leder af Nyborg Slot & Kulturarv, og kan også læses som en lille smagsprøve på den formidling, der venter museumsgæsterne, når Nyborg Slot genåbner for offentligheden i 2023.

Den kan købes på Østfyns Museers webshop.

Inspiration til slægtsforskning Slægtsforskning bliver mere og mere populært herhjemme, og mange danskere er blevet bidt af at dykke dybt i familiehistorien og vriste pudsige historier og gamle spøgelser fri af fortiden. Foreningen Danske Slægtsforskere udgiver nu en bog, der er ment som inspiration til, hvor man kan lede, og hvad man kan lede efter. ”Slægtshistoriske temaer” er ikke en decideret lærebog i slægtsforskning, men mangler man et sted at gribe fat, kan man begynde her. De store kildegrupper som kirkebøger, folketællinger og skiftearkivalier behandles blandt andet, og så sættes der spot på temaer som mad og drikke, sundhed, kvinders rolle eller kriminelle. Til slut diskuteres, hvad man kan stille op med sine fund, hvis man ikke lige har en yngre slægtning, der vil overtage de mange informationer, man kan har gravet frem på skærmen. Bogen er skrevet af Katrine Tobiasen med bidrag fra Inge Buchard og kan bestilles i Danske Slægtsforskeres webshop, dsshop.dk.

Biernes fascinerende liv og historie En bi er rigtig nok lille, men biernes historie er derimod ganske stor. Og netop biernes historie udfoldes i en by bog.

Det er Lotte Möller, der er dansk-svensk kulturskribent og biavler, som i bogen ”Bier og mennesker – om bier og biavlere i religion, revolution og evolution samt mange andre bisager” giver en indføring i biernes fascinerende liv og betydningsfulde historie. Undervejs udforsker forfatteren fortidens myter om den lille bi, som siden tidernes morgen har bestøvet blomster og forsynet os mennesker med sød honning. Forfatteren kommer også forbi ”kunsten at kende forskel på forskellige slags honning”. Bogen er udkommet på forlaget Vandkunsten.

På besøg i træernes verden Træer spiller en afgørende rolle for det liv, der leves på Jorden. De sør-

ger for at levere frugt og nødder, er byggemateriale, beskytter dyr og mennesker og er med til at forbedre klimaet. Træer er også temaet for en ny bog. ”Jorden rundt i 80 træer” fortæller om 80 forskellige træer og deres samspil med den omgivende natur, dyr og mennesker. Den italienske rødel, der bogstaveligt talt bærer byen Venedig, er en af de træer, man kan blive klogere på i bogen, der er skrevet af Jonathan Drori, som er ambassadør for WWF Verdensnaturfonden, og nu er blevet oversat til dansk. Bogen er udkommet på forlaget Gad.

Himmellegemernes sprog I mere end 2000 år har mennesket kigget mod himmelen for at finde svar på livets store spørgsmål, og lige så længe har troen på astrologi eksisteret. Astrologien, som gennem historien også har været udskældt for sin sammenkobling af himmellegemer og menneskers skæbne, er i øjeblikket særdeles populær og er også temaet for en ny bog. I bogen ”Stjernetegn – en astropod-håndbog” indføres læseren i astrologiens grundbegreber og i dyrekredsens 12 stjernetegn, der blandt andet tæller krebsen, løven og stenbukken. Forfatterne til bogen, der netop er udkommet på forlaget Grønningen 1, er Marianne Gellert og Amalie Bendixen, som også står bag den populære podcast-serie ”Astropod”.

Fortællingen om en kolonilæge Den danske læge Agner Møller (18921976) blev i 1920’erne udstationeret på øen Nias i Hollandsk Ostindien.

Her var han langt mere interesseret i at studere kulturen end i at passe sit arbejde som læge. Han var en stor samler og opkøbte et stort antal kulturgenstande blandt andet et høvdingehus, som han fik afleveret til Nationalmuseet i København. I bogen ”Manden, der ikke ville være høflig” fortæller museumsinspektør på Nationalmuseet Jesper Kurt-Nielsen om Agner Møller – en stor personlighed, hvis liv var fuld af konflikter og dramaer. For Agner Møller var en ener, der blandt andet gennemlevede bigami, torpedering på Atlanterhavet, britiske spionanklager, internering i England og meget, meget mere. Biografien om ham udkommer den 11. maj på forlaget Gyldendal.

Samsinger i vikingetiden

I dag er øen kendt for sine fremragende kartofler, og det er efterhån-

den ved at være den tid på året, hvor man kan få de første nye.

Men længe før, kartoflen kom til Danmark, boede der altså også folk på Samsø, og dem kan man læse mere om i en ny bog. En række arkæologer fra blandt andet Moesgaard Museum har kortlagt bebyggelsen på øen i den yngre jernalder og i vikingetiden og forsøger at tegne et billede af, hvem datidens samsinger var, og hvordan de fordelte sig på øens areal. I flere tilfælde kan bosættelserne føres tilbage til yngre germansk jernalder samtidig med anlæggelsen af den 500 meter lange Kanhavekanal, der blev anlagt omkring år 720 og efter al sandsynlighed stadig var i brug i vikingetiden. ”Bebyggelse på Samsø i vikingetid og middelalder” er en del af serien Jysk Arkæologisk Selskabs Tidsskrifter og er udkommet på Aarhus Universitetsforlag.

Historien om et særligt glasværk Den første røg steg op fra skorstenen på Holmegaard Glasværk ved Næstved i 1825. I løbet af de næste to århundreder er værket gået fra at forsyne danskerne med anonyme glasvarer til at blive et fødested for betydelige glasikoner, som mange danskere i dag har et forhold til. En ny bog, ”Historien om Holmegaard”, fortæller hele historien om Danmarks første – og sidste – fabrik for glasvare og om et dansk varemærke, som gennem tiden ikke bare er blevet fast inventar på danskernes bord til både hverdag og fest, men også har fået en plads på bordet i lande langt væk fra den sydsjællandske fabrik.

Bogen er skrevet af Lene Steinbeck og er udkommet på forlaget Grønningen 1.

Retsmedicinske fortællinger Fra 1600-tallet frem til 1900-tallet skete der kæmpe forandringer i Danmark, ikke mindst i måden døden blev håndteret på. Før der blev indført egentlige opduktioner, havde man ligsyn, der blev foretaget, når der var mystiske omstændigheder omkring et dødsfald. De retsmedicinske dokumenter fra dengang gemmer på historie om almindelige menneskers død, men afslører også en del om fortidens problemer og konflikter. I en ny bog dykker en tidligere retsmediciner og en journalist ned i dokumenterne og udfolder en kulturhistorisk fortælling om døden i Danmark og om en lang magtkamp mel-

lem lægevidenskab, kristendom og folketro. ”Dødens årsag” er skrevet af Markil Gregersen og Tommy Heisz og er netop udkommet på forlaget Lindhardt og Ringhof.

Den særlige natur ved Mølleåen Tre store søer, åbner marker og uendelige skove. Det er det syn, der møder de ørne, der flyver langt oppe over Naturpark Mølleåen. Og det er det særlige landskab, der er blevet skabt af de sidste istider, som er emnet for en ny bog, udgivet af Naturpark Mølleåens Venner. I bogen forklarer geologer om den særlige struktur i området, mens vejen også lægges forbi naturen og dyrelivet i parken, arkæologiske fund og de kunstnere og forfattere, der gennem tiden har søgt til egnen omkring Farum og Værløse nord for København. ”Naturpark Mølleåen – geologi, natur og historie omkring Øvre Mølleåen” er udkommet og kan købes gennem foreningen Naturpark Mølleåens Venner.

Frihedskæmpernes sidste ord ”Kære Mor! Jeg er sammen med Jørgen, Niels og Ludvig i Dag blevet stillet for en Krigsret. Vi blev dømt til Døden. Jeg ved, du er en stærk Kvinde, og at du vil tage dette, men hører du, det er ikke nok, at du tager det, du skal ogsaa forstaa det. Jeg er kun en lille Ting, og min Person vil meget snart være glemt, men den Idé, det Liv, den Inspiration, der fyldte mig, vil leve videre. Kim Malthe-Bruun”. Sådan lyder det i et af de rørende afskedsbreve fra danske frihedskæmpere, der er samlet i bogen ”De sidste timer – afskedsbreve 1943-1945”, som for nylig er udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag med forord af tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K). Under Anden Verdenskrig blev 112 danske frihedskæmpere henrettet. Mange af dem fik lov til at skrive et afskedsbrev til deres nærmeste inden døden.

Heksekunst i bogform

Hvordan undgår man mareridt? Hvordan fremmer man kærlighed? Og hvordan dæmper man sin vrede? Det er bare nogle af de mange spørgsmål, man kan finde svar på i ”Heksens håndbog” af Dannie Druehyld, der udkom første gang i 1987, og nu er udkommet med nyt forord af journalist Gudrun Marie Schmidt.

Bogen, der er udkommet på forlaget Gyldendal, præsenteres som en slags opslagsværk, hvor man kan finde råd til ”at leve som heks” og kommer omkring natur, magi, gudiJ nder og meget mere.

FREMRAGENDE ANALYSE AF DEN ESKALERENDE KREATIVITET ”Sociologen Andreas Reckwitz tegner et skarpt billede af kreativitetens udvikling og det stadige krav om nyt, nyt, nyt. Fænomenet opstod i 1700-tallets borgerlige kunst, men dominerer i dag store dele af samfundslivet.

Hvordan kan det være, at ansøgere til stillinger som pædagog eller butiksassistent føler, at de må skrive, at de er kreative? Det kan sociologen Andreas Reckwitz‘ fænomenale bog KREATIVITETENS OPFINDELSE kaste lys over, ligesom bogen giver mulighed for at forstå, hvordan Ludwig van Beethovens kunstneriske kompromisløshed i 250-året stadig tårner sig op som et ideal for os senmoderne mennesker.”

KARSTEN R.S. IFVERSEN, POLITIKEN

Udkommer den 17. juni

Med nyt forord af professor i sociologi Michael Hviid Jacobsen

Udkommer den 20. juni

LÆS MERE PÅ HANSREITZEL.DK

Tag på drømmerejse i historien og verden Lad dig gribe af en ung kvindes afhopperhistorie fra en jødisk sekt

Gå på opdagelse i den måske mest intense sommer i danmarkshistorien

„Deborah Feldman beskriver levende reglernes hemmelig­ hedsfulde og tillokkende kraft, samtidig med at hun opruller de horrible konsekvenser.“ Politiken

„Per Stig Møller kombinerer suverænt journalistik og forfatterskab og får befrielsessommeren til at fremstå som en autonom tidslomme.“ Jyllands-Posten

Mød den arabiske verdens største krigshelt på korsfarernes tid Læs den levende biografi bag den udødelige musik „Peter Dürrfeld markerer Ludwig van Beethovens 250 år med en gedigen og veloplagt introduktion, der har sin force i den biografiske fremstilling.“ Information

Hvilken rolle spillede kirken for genforeningen i 1920? „En absolut læseværdig og yderst interessant bog, som bringer mange nye perspektiver ind i historien om såvel de kirkelige konflikter som de nationale og politiske konflikter i grænselandet.“ Kristeligt Dagblad

KØB BØGERNE PÅ K.DK/KLUB ELLER HOS DIN BOGHANDLER

„Jonathan Phillips’ bog er en moppe­ dreng på 574 sider, men man læser den hurtigt, og dens beskrivelse af Saladin hviler på et solidt fundament af litteratur og kilder.“ Berlingske

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2020

SommerBøger|Historie, religion&samfund | 29

Vores opmærksomhed er et aktiv, andre vil have fat i Det har altid været værdifuldt for mennesker at være i verden med og for andre, men i vor tid glemmer mange at søge ind i deres eget individs kerne på grund af konstante digitale forbindelser, forstyrrelser og forførelser, erklærer filosofiprofessor Vincent F. Hendricks i bogen ”Vend verden – genvind auto­nomien i en digital tidsalder”

interview AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk

Der findes forskning, som viser, at den gennemsnitlige ejer af en smartphone berører apparatet 2600 gange hver dag. ”Så mange gange rører du ikke engang ved din kone eller kæreste,” siger Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet.

Der findes også forskning, som viser, at de såkaldt sociale medier på internettet ganske vist kan bringe mennesker i øjeblikkelig forbindelse med hinanden over kæmpeafstande med et enkelt klik. Til gengæld gør denne form for kontakt intet som helst for at mindske disse menneskers ensomhedsfølelse. ”Hvis du sætter dig og skriver en lang, personlig tekst til et andet menneske og sender den på e-mail, betyder det noget for, hvor relationelt forbundet, I føler jer. Men et like, en upload eller en kommentar på Facebook er uden nævneværdig betydning, hvis folk i udgangspunktet føler sig ensomme,” påpeger professoren og tilføjer: ”Det er også bemærkelsesværdigt, at det digitale rum er meget effektivt til at skabe opmærksomhed, men hvis du skal forpligte folk til at gøre noget sammen, er det fysiske rum langt det bedste. Det, som man traditionelt har kunnet i menigheder, forsamlingshuse eller andre fysiske forsamlinger af mennesker, har netop været at skabe en gensidig forpligtelse. I dag har vi fået et andet fælles rum, som er præget af en lavere grad af forpligtelse og tillid, og dette offentlige rum er ikke alene blevet mere og mere virtuelt, det er også kommet på private hænder hos for eksempel Facebook.”

Engang var det definitionen på et samfund og et fællesskab, at mennesker var nødt til at bevæge sig ud i øjenhøjde med hinanden.

Med digitaliseringen kan vi være forbundet og fremmedgjort over for hinanden på én og samme gang. At blive ustandseligt påvirket og afkrævet en stillingtagen og alligevel føle sig magtesløs. Selvom sociale medier har gjort næsten alle til medier, der offentliggør information, kræver det stor selvkontrol og bevidste strategier for det enkelte menneske overhovedet at have et rum til at tænke personlige tanker. Det er ofte blevet sagt om det moderne samfund, at det er blevet mere individualiseret, men den diagnose er Vincent

TEGNING: RASMUS JUUL

Hendricks lodret uenig i. ”Vi har ikke en individualisering, vi har en konstant relationalisering af individet. Det er ikke individets syn på sig selv, men andres syn på individet, der styrer, blandt andet fordi det er der, pengene ligger, og vi bliver interessante som produkter på et informationsmarked. Men hvis vi allesammen lader os styre af alt det, vi hele tiden bliver opfordret til hurtigt at tilkendegive mening om, af hvor mange der liker og uploader vores informationer på sociale medier, så trænges individets egen subjektive kerne i baggrunden,” siger han og tilføjer: ”Det er derfor, jeg i min bog citerer Søren Kierkegaard: ’Du er nemlig ingenting, og er bestandig blot i forhold til andre, og hvad du er, er du ved dette forhold.’”

Sådan ligger landet. Journalistens smartphone ligger mellem de to talende og optager hvert et ord af samtalen. Professorens smartphone ligger i jakkelommen og har forstyrret én gang, inden han undskyldte og oplyste, at han ellers altid husker at sætte den på lydløs og flytilstand, når han skal noget vigtigt eller skal have fred: ”Man skal hele tiden spørge

sig selv: Er det fordelagtigt for mig at blive forstyrret hele tiden – eller potentielt at kunne blive forstyrret?”.

Digitaliseringen af vores liv og vores forbindelse til andre menneskers liv er gennemgribende.

Det, som også er et smart kommunikationsmiddel, er blevet en dårlig vane grænsende til et alvorligt misbrug – ikke kun for nogle få mennesker uden selvkontrol, men for langt de fleste.

Og det er ikke kun vores pengepung, vores nattesøvn, vores arbejdsro og vores intime relationer, vi risikerer at slå i stykker ved at være konstant koblet på verden, ved hele tiden at være parat til at lade os forbinde, forstyrre og forføre på nettet. Det er intet mindre end vores eget individ.

Det er netop denne udvikling, Vincent Hendricks’ ”boblecenter” på universitetet gennem fem år har filosoferet over og udgivet stribevis af bøger om. Nu har han udgivet endnu en bog, der følger op på dette arbejde og giver en række konkrete råd til alle, der gerne vil beholde en rest af deres egen individualitet. ”Vend verden – genvind autonomien i en digital tidsalder” er titlen. ”Jeg er ikke en maskinstormer, der drømmer mig tilbage til gå-

sefjerens og pergamentrullens tid. Dels er det ikke muligt. Dels har digitaliseringen også bragt mange fordele med sig. Vi har fået øgede muligheder for at udveksle viden, at kigge magthavere i kortene og at påvirke de politiske processer. Jeg er her ikke for at sige, at vi skal modarbejde digitaliseringen, men for at påpege, at den har nogle børnesygdomme, vi skal være opmærksomme på,” siger Vincent Hendricks, som mener, at tiden kalder på en revision af de grundlæggende dannelsesforestillinger.

Ikke fordi det moderne menneske nødvendigvis er mindre dannet end tidligere tiders mennesker, men fordi forudsætningerne har ændret sig markant: ”Hvis man skal kunne sige, at man er et dannet menneske, indebærer det, at man formår at leve som et menneske, der forstår det almenmenneskelige i den kulturelle, sociale, økonomiske og teknologiske kontekst, vi nu engang lever i. Og vi har en ny kontekst, som vi skal lære at mestre. Det er et vilkår ved hver teknologisk revolution. Da industrialiseringen kom, kaldte det også på nogle nye dannelsesbegreber.”

Vi skal forstå, at i en tid, hvor

alt og alle er blevet kommunikationsmedier, er mængden af information, vi har til rådighed, blevet voldsomt forøget, men det er mængden af fælles viden ikke. Og hver gang vi får information stillet gratis til rådighed, bør vi overveje, om det skyldes, at den vare, som handles, ikke er informationen selv, men den opmærksomhed, den tager fra os og for eksempel giver til en annoncør. ”Enhver god borger må gøre sig klart, at vores opmærksomhed er et aktiv, som nogle kan finde på at gribe med det formål at vække følelser som vrede, forargelse, harme og indignation.

Fake news går konstant efter de ting. Derfor skal man vogte på sine følelser og tænke sig om en ekstra gang, om tingene virkelig forholder sig på den måde,” mener professoren.

Grundlæggende har mennesker til alle tider narret hinanden. Mennesker kommer til at betale for noget, de ikke har brug for, stole på noget, der er fup og svindel, eller fordømme nogle mennesker, de er blevet bragt til at tro, mener noget uhyrligt: ”Men det, vi skal være opmærksomme på i den digitale tidsalder, er, at disse processer kan brede sig langt hurtigere end før. Derfor er et vigtigt råd at skrue ned for hastigheden på meningstilkendegivelser. At tage sig den tid, det kræver at formulere en kvalificeret selvstændig mening.”

Med andre ord: Skær ned på alle meningerne, informationerne og relationerne, som digitaliseringen producerer et kolossalt overload af. Som tilsyneladende forbinder os med andre, men på en forstyrrende, forvirrende og forførende måde, som ofte narrer vores hjerne. Tag dig god tid og megen energi til at finde ud af, hvad du selv mener – og lad dog være med 2600 gange om dagen at fingerere ved et tåbeligt kommunikationsredskab, som om det var vigtigere end den, du elsker.

Vincent Hendricks gør samtlige ejere af en smart­phone opmærksomme på, at enhver afhængighed kan afvænnes igen af den, som er villig til at vende verden: ”Folkene, der designer smartphones – og deres tilhørende apps – kan alle de smarte casinotricks, der er udviklet over lang tid til at give os varierende belønninger, så vi hele tiden får et lille skud dopamin i hjernen og derfor bliver ved og ved med at trykke på apparatet, men det spørgsmål, vi skal stille os selv, er: Er det, der sker på vores smartphone, virkelig vigtigt J for os?”.

Vincent F. Hendricks 3 Født i 1970.

Professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet.

3 Forfatter til en række bøger om filosofi, information og demokrati.

3 Den nye bog ”Vend verden – genvind autonomien i en digital tidsalder” er udkommet på Politikens Forlag.

BESTSELLERE

TIL SOMMERENS BEDSTE STUNDER

30 |SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2020

Man skylder sig selv at læse denne bog Sinclair McKays uhyre velskrevne bog om bombningen af Dresden i 1945 fortæller om livet, ødelæggelsen, ofrene, piloterne, genopbygningenog debatten om historien

anmeldelse 5 stjerner

AF CHRISTIAN EGANDER SKOV kultur@k.dk

KØB DEM HOS DIN BOGHANDLER

Dresden var engang en prægtig by. Et smykkeskrin blev den kaldt, oversået, som den var, med smukke bygninger, kultur og spor af en gammel historie.

I vinteren 1945 lakkede verdenskrigen mod enden.

Byens indbyggerne vidste godt, hvad vej vinden blæste. De vidste, at russerne trængte frem mod øst og drev vældige flygtningestrømme frem foran sig. Så mange af dem var allerede ankommet til Dresden. Panikslagne og forhutlede typer. Og snart ville russerne måske også kommer dér? Og hvad ville der så ske?

Men det blev ikke russerne, der bragte ødelæggelsen over Dresden. Den kom fra himmelen, eller rettere fra det britiske og amerikanske luftvåben, der over to dage pulveriserede byen. Bomberne fra 796 fly. 25.000 omkomne.

Dresden var ikke den første by, der led den skæbne. Tyskerne selv havde ikke holdt sig tilbage. Spørg i Rotterdam! Men Dresden var dog Dresden. Afstanden mellem pragt og ødelæggelse var særlig stor her. Bombardementet forekom mange i samtiden som et udslag af nihilisme. Genopbygningen af byen i ”stalinistisk stil” understregede kun, hvad der var gået tabt.

Måske også derfor er historien om Dresden i den grad blevet hængende i den historiske bevidsthed. Hos de fleste som et moralsk problem i en krig, vi ellers har for vane at opfatte som den sidste krig, hvor fronten mellem godt og ondt var trukket klart og tydeligt op. Hos andre og mørkere kræfter som brændstof for en offerfortælling, der havde – og har – til formål at rejse en anti-vestlig stemning eller relativere det nationalsocialistiske regimes forbrydelser.

Om livet, ødelæggelsen, ofrene, piloterne, genopbygningen og debatten om historien kan man læse i Sinclair McKays uforskammet velskrevne ”Dresden 1945 – ilden og mørket”, der er kommet i dansk oversættelse på Lindhardt og Ringhof. Eller det er faktisk ikke bare noget, man kan, det er noget, man skylder sig selv at gøre.

Sinclair McKay formår ganske uovertruffent at skildre terrorbombardementets

uhyrligheder (for tag ikke fejl, det var et terrorbombardement) uden at bære ved til offerfortællingen med dens invertering af krigens overordnede perspektiv: tyskere som ofre og de allierede piloter og politikere som krigsforbrydere.

Dette gør han ved at fortælle en historie, hvor perspektivet hele tiden skifter. I stedet for at lukke historien ned ved at pakke den ind i en fingeret enstemmighed, åbner Sinclair McKay for en pluralitet af erfaringer, som afspejler episodens kompleksitet.

Piloterne og besætninger på de britiske og amerikanske bombefly havde ét udgangspunkt. Her handlede det mindre om Dresden end om frygten ved i det hele taget at flyve så dybt ind i Tyskland. Her handlede det om den viden, at også denne tur kunne blive den sidste. Dette var tankerne, der fyldte de unges hoveder, da de fløj ind i mørket.

For indbyggerne i Dresden så det anderledes ud. Her var det liv, der søndredes. Her virkede bombardementet som overlagt og uforståelig ondskab. Ikke mindst på grund af det forløb, det hele fik. De der kunne var flygtet ned i kældre og beskyttelsesrum i god tid, inden flyene kastede deres last af højeksplosive sprængbomber og brandbomber. Her sad de heldige.

De, der var fanget på overfladen, ville snart få deres indre organer pulveriseret fra bombernes chokbølger.

Brandbomberne ville forårsage ustyrlige ildstorme, der ikke skelnede mellem militære og civile mål. Og det var heller ikke meningen.

Også blandt de heldige i kældrene omkom mange.

Kvalt af den iltmangel, der fulgte. Og da dresdenerne listede sig ud for at besigtige ødelæggelserne, var det lige tidsnok til at opleve angrebets anden bølge.

Og det stoppede ikke der. I mange dresdeneres erfaring kom det dæmoniske i ­bombardementet frem næste morgen. For efter skræknatten, da folk var gået i gang med at bese skaderne, kom så amerikanerne og kastede deres last af brandbomber.

For de folk, der oplevede alt dette, var det ren galskab.

Og historierne om uhyrlighederne voksede og blev næret af først det nationalsocialistiske og siden det kommunistiske regime.

”

Bombardementet forekom mange i samtiden som et udslag af nihilisme.

Genopbygningen af byen i ”stalinistisk stil” understregede kun, hvad der var gået tabt.

I denne fortælling blev ødelæggelsen af Dresden et udtryk for en blodtørstig hævntrang.

Men det handlede ikke om hævn. Der var mening i galskaben – omend af den slags, man først og fremmest finder i en udmattende verdensødelæggelses sidste fase. Bombningen var et desperat forsøg på at bringe krigen til ende.

Særligt i den britiske RAF Bomber Command var tanker vokset frem, der pegede på, at Tyskland måtte undergraves indefra ved såkaldte områdebombardementer.

De ”afhusede” civile – for at bruge tidens antiseptiske terminologi – og de desperate flygtninge, som en sådan ødelæggelse ville sætte i bevægelse, kunne rive tæppet væk under Tysklands tilsyneladende urystelige indre orden og gøre landet uregerligt.

På den måde kunne ødelæggelsen bane vejen for fred. Dette var ikke ulig det ræsonnement, som ikke længe efter førte til atombomberne over Hiroshima og Nagasaki. I sidste tilfælde afsluttede det krigen mod Japan.

Dresden derimod forblev – trods alle rædsler – et slag i luften. Derfor blev det en J dobbelt tragedie.

Sinclair McKay: Dresden 1945 – ilden og mørket.

Oversat af Anders Juel Michelsen.

464 sider.

299,95 kroner. Lindhardt og Ringhof.

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2020

SommerBøger | 31

Den nære fortid bliver levende

Hun falder i søvn i paradis.

Og vågner i helvede ...

”Afhopperne” fortæller en dybt menneskelig historie om det brutale 20. århundrede og to jødiske familiers flugt fra Østeuropa til Danmark

anmeldelse 5 stjerner

AF CHRISTIAN EGANDER SKOV kultur@k.dk

”I flyet på vej tilbage til Prag gik jeg på toilettet, og derude græd jeg bitterligt. Jeg forlod et frit land for at returnere til et socialistisk fængsel kaldet Den Tjekkoslovakiske Republik.” Året var 1958, og den tjekkiske kemiker Jan Rocek havde netop afsluttet et besøg i England. Han havde smagt en frihed, han kun svagt huskede fra sin pureste ungdom, og nu var han mere end nogensinde opsat på at slippe ud, hoppe af – blive et frit menneske i et frit samfund.

Jan Rocek var en af dem, der fik lov til at opleve Europas civilisatoriske nedsmeltning fra mellemkrigstiden og frem på egen krop. Hele hans liv havde udspillet sig i skyggen af kontinentets totalitære rædselsregimer, kommunismen og fascismen. Endelig i 1960 slap han sammen med sin egen familie og vennen Arnost Reisers ud – og vejen mod frihed gik gennem Danmark, som lå i den kolde krigs forreste frontlinje.

Historien fortælles i Jesper Clemmensens ”Afhopperne”.

Bogen er en fremragende og engagerende skildring, der fra først til sidst fikserer læseren. Det er en historie om menneskeskæbner så tunge, at alene konfrontationen med dem kunne risikere at lægge sig som en mørk tåge omkring læseren, selv den lyseste forårsdag. Det undgår Jesper Clemmensen, og man sidder i stedet med en konstant og muligvis amoralsk trang til at erfare bare lidt mere af deres skæbne samt med et lidt mere moralsk håb om, at det dog må gå dem godt.

Og det ved vi heldigvis fra begyndelsen, at det vil.

Både Jan og Arnost havde jødisk baggrund. Deres familier havde nydt frihedens korte sødme i den unge demokratiske stat Tjekkoslovakiet, som opstod efter Østrig-Ungarns sammenbrud i Første Verdenskrig. Men skyerne trak sig alt for hurtigt sammen om den velstående republik. Et revanchistisk Tyskland brugte det tyske mindretal i Sudeterlandet som påskud til et grænserevisionskrav, der umuliggjorde Tjekkoslovakiet eksistens som selvstændig stat.

De vestlige demokratier

havde én prioritet: Fred for enhver pris. Derfor svigtede England og Frankrig og kastede Tjekkoslovakiet for løverne i et fejt forsøg på at stille den nazistiske aggressions glubende appetit. Som belønning fik de krig alligevel.

Lidt retfærdighed er der trods alt til.

De tjekkiske jøder kom til at betale deres del af prisen for europæisk fred. Først blev deres rettigheder indskrænket, og snart gik det som bekendt endnu værre. I 1942 var udrensningen begyndt.

Arnost berettede: ”Usikre gik de af sted med deres soveposer og sammenrullede madrasser, mens de trak deres kufferter på små vogne. Pæne, midaldrende mennesker, som vi havde kendt hele vores liv, forvandlede sig på ingen tid til gamle mænd og kvinder.”

Første stop var Theresienstadt. For mange blev Auschwitz næste og sidste.

Før krigen havde næsten 20 procent af Prags befolkning jødisk baggrund. Kun 3600 af de jøder, der var blevet deporteret til Theresienstadt, vendte efterfølgende tilbage.

Blandt dem var Jan Rocek og Arnost Rieser.

Snart begyndte jorden igen at brænde under deres fødder.

Tjekkoslovakiet var atter blevet et demokrati efter krigen, men det lå i den sovjetiske indflydelsessfære. Landet blev igen prisgivet håbet om europæisk fred. Kommunisterne underløb demokratiet og forvandlede landet til et stalinistisk diktatur. I de udrensninger, der fulgte, mistede op imod 280.000 mennesker deres arbejde.

Ville man overleve her, måtte man tale magten efter munden. Ifølge Jan Rocek gjorde det forholdene under kommunismen værre end under nazismen: ”Nu skulle man ikke bare acceptere løgnen, men også gentage den.”

Fra en holocaustoverlever er dette en særdeles hård vurdering.

Men med totalitarismen fulgte en gammel kending, antisemitismen. I Sovjet­ unionen var Stalin mod slutningen af sit liv blevet besat af tanken om et jødisk komplot. Denne paranoia importerede de tjekkiske kommunister beredvilligt. Forskellen var blot, at man nu ikke lagde jøderne for had på grund af deres race og religion. Nu kaldte man dem i stedet for zionister og forfulgte dem som politiske fjender. Men

”

Bogen gør vores nære fortids politiske og ideologiske stridigheder levende gennem mødet med konkrete menneskers virkelige prøvelser.

Det er en god og nødvendig bog.

det var bøf på en anden måde.

Der var i den kolde krigs første år mange, der flygtede fra de kommunistiske regimer. Derfor blev fængslets mure bygget stadig højere.

Jan Rocek og Arnost Reiser måtte flygte gennem DDR ved at tilmelde sig en bilferie i det socialistiske broderland. Og selvom Berlinmuren endnu ikke var bygget, var hullerne i Jerntæppet små, få og farlige. I sidste ende måtte de springe fra en færge og på hovedet ned i et dansk havnebassin og frihed. Her blev de reddet i land under stor dramatik.

Snart lukkedes også dette hul. Året efter blev Berlin­ muren bygget. Flygtningestrømmen fra øst svandt ind.

Frem til de liberale revolutioner i 1989 var tilfangetagelsen alle østeuropæeres skæbne. ”Afhopperne” fortæller en dybt menneskelig historie om det brutale 20. århundrede.

Bogen gør vores nære fortids politiske og ideologiske stridigheder levende gennem mødet med konkrete menneskers virkelige prøvelser.

Det er en god og nødvendig J bog.

Jesper Clemmensen: Afhopperne.

408 sider.

299,95 kroner.

Lindhardt og Ringhof.

Fire venner nyder sensommeren på Gotland. Efter en kort lur vågner den ene op og finder de tre andre myrdet. Hvad er der sket? Og hvorfor fik hun lov til at overleve?

Mari Jungstedt viser igen, at hun er dronningen af svenske sommerkrimier.

32| SommerBøger|Udenlandske stemmer

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2020

0 ”Ulykkelig og uden ønsker” er et vendepunkt i Peter Handkes forfatterskab. – Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix.

Livet uden livsglæde

Den østrigske nobelpristageren Peter Handke skriver sublimt og sørgmodigt om sin mors liv og selvmord i ”Ulykkelig og uden ønsker”

anmeldelse

at tegne forfatterskabet, der fuldt fortjent – men også kontroversielt på grund af Handkes forsvar for Serbiens blodige ageren under krigene på Balkan i 1990’erne – førte til Nobelprisen i litteratur i 2019.

6 stjerner

AF JEPPE KROGSGAARD CHRISTENSEN kultur@k.dk

I de første kolde måneder af 1972 sad Peter Handke ved skrivemaskinen og skrev om sin mors liv og nylige selvmord.

Det blev ikke til mere end 86 små sider, men de er til gengæld nogle af de smukkeste og sørgeligste sider, jeg har læst. Nogensinde.

Da den dengang 30-årige Handke satte sig og skrev det, der skulle blive til ”Ulykkelig og uden ønsker”, var han allerede et navn hjemme i Østrig og havde vakt opsigt med sine præcise og provokerende måder at pege på sprogets og mindernes manipulative karakter. Det forsøger han også at gøre i bogen om sin mor: ”Jeg beskæftiger mig litterært, og som altid udefra og sagligt, med en erindrings- og formuleringsmaskine,” skriver han.

Men med moderens selvmord trænger en alvor og tyngde sig ind, som siden har været med til

Peter Handke: Ulykkelig og uden ønsker.

Oversat og med efterord af Madame Nielsen. 98 sider. 200 kroner. Batzer & Co.

At en så stor forfatter kan mene noget sådant, viser bare, at forfatterskaber har det med at være klogere end forfattere, og blandt Handkes mange brillante udgivelser er ”Ulykkelig og uden ønsker” den sorte kronjuvel, hvor han forsøger at forene sin sprogskepsis med et sandfærdigt portræt af sin elskede mor.

Det er et umuligt forehavende sådan at beskrive følelser med det manipulerende sprog og fortællingens mange lokkende klichéer. Men det lykkes utroligt nok, og som læser forstår man både projektets umulighed og mærker, hvordan det lykkes.

Et andet paradoks findes i selve portrættet af moderen. Som Madame Nielsen skriver i sit indsigtsfulde efterord: ”Den mor, der fremtræder under læsningen, er på én gang fuldkommen typisk for sin tid, sin klasse, sit køn, land, miljø osv., én ud af hundrede tusinder, og

samtidig den eneste ene, rørende umistelig og unik.”

Maria Handke vokser op i en landsby i østrigske Kärnten, hvor hun udviser evner i skolen, men hvor hendes far ikke vil lade hende få en uddannelse. I stedet bliver hun, som alle de andre piger i byen, fikseret på det huslige, og under Anden Verdenskrig har hun en affære med en tysk nazist, som gør hende gravid. Efter krigen finder hun sammen med en anden tysk mand, hun mere tåler end elsker. Det bliver et liv som husmor, uden kærlighed, med forlegen sex, selvpåførte aborter og uden udsigt til noget større og smukkere, og hvor kunsten er at komme igennem dagene ”uden ønsker og en smule ulykkelig”.

Den kunst bliver umulig for hende. Efter en serie anfald af angst eller depression, der giver hende en invaliderende migræne, sluger hun en håndfuld piller, og i afskedsbrevet til sønnen udtrykker hun glæde over endelig at få fred, komme væk.

Dér sidder sønnen så tilbage.

Som åbenbart ikke var nok til at få hende til at blive, og som må skrive om hende. Men som om natten vækkes af den urolige

søvn og føler, at han ”med tilbageholdt åndedræt af rædsel fra det ene sekund til det næste korporligt rådner op”.

Moderens selvmord griber på den måde ind i hans egen dødsangst, og selvom han undervejs i bogen kommer med metakommentarer om, hvordan han forsøger at beskrive sin mor på en måde, der ikke falder i sorglitteraturens fælder, så bliver ”Ulykkelig og uden ønsker” et stykke sorglitteratur. Uden sidestykke, vel at mærke, og ét er, at Handkes tanker om de kår, moderen levede og døde under, er så begavede. Noget andet er, hvor usigeligt godt og præcist han skriver: Der er en krystallinsk klarhed over sætninger og afsnit – som Madame Nielsen genskaber i sin oversættelse – og en selvfølgelig gliden fra fortid og ind i nutiden, hvor han lever med tabet. Som her: ”En dag jeg skar brød gled kniven ud af hånden på mig, og straks kom jeg i tanker om hvordan hun om morgenen snittede små stykker brød ned i mælken til børnene.” ”Ulykkelig og uden ønsker” er et vendepunkt i Handkes forfatterskab – dér, hvor en ny alvor

og medmenneskelighed melder sig, måske ligefrem en modenhed, men også dét sprog – denne vekslen mellem så præcise beskrivelser af mennesker og ting, at de bliver til en form for poesi, og tanker om dét at skrive – der har påvirket så mange andre forfattere. Læs bare en hvilken som helst bog af Tomas Espedal.

Men Handke er uefterlignelig.

Og måske er der håb at spore på en af de sidste sider: ”Foråret der nu melder sig, sjappytter, varm vind og snefrie træer langt ude bag skrivemaskinen.”

Eller også er det endnu en leg med det, sproget gør ved os læsere. Foråret som billede på håb.

Eller bare en kliché. Man kommer i tvivl. Men både hjernen og hjertet arbejder under læsningen, og den sidste sætning i bogen lyder: ”Senere vil jeg skrive med større nøjagtighed om det hele.”

Det har Handke endnu ikke gjort. Her 48 år senere. Det er heller ikke nødvendigt. Eller muligt. ”Ulykkelig og uden ønsker” er – med en klokkeren kliché – et mesterværk.

J

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2020

SommerBøger | Udenlandske stemmer | 33 Ocean Vuong 3 3Vietnamesisk-amerikansk forfatter. Født i 1988 i Ho Chi Minh City (Saigon) i Vietnam, som han forlod med sin familie som toårig. Voksede op i Hartford i Connecticut, USA, med sin bedstemor og sin mor 3 3Har studeret engelsk litteratur på Brooklyn College og fik en kandidatgrad i lyrik fra New York Universitet.

3 3Har modtaget flere fornemme litterære priser. Er til daglig lektor i skrivekunst på University of Massachusetts i Amherst.

3 3”Vi er kortvarigt smukke her på jorden” er for nylig udkommet på C&K, Politikens Forlag.

Læs anmeldelse af bogen på 0 ”Jeg blev opfostret af vietnamesiske arbejderkvinder. Romanen er en hyldest til dem, en ode til dem. De var ikke uddannede, de kunne ikke læse og skrive, men de var historiefortællere, og de lærte mig deres kunst,” siger Ocean Vuong. – Foto: Celeste Sloman/New York Times/Ritzau Scanpix.

k.dk/kultur

Problemet med identitetspolitik er, at den nemt bliver et felt, man krydser af Den 31-årige amerikansk-vietnamesiske digter Ocean Vuong er flygtning, zenbuddhist og homoseksuel – og forfatter til én af tidens mest anmelderroste debutromaner

interview SIDSEL NYHOLM SKRIVER FRA USA nyholm@k.dk

Ocean Vuongs historie er den arketypiske fortælling om den amerikanske drøm. Han blev født i fattige kår i Vietnam og voksede efter et ophold i en flygtningelejr i Filippinerne op i et kommunalt boligbyggeri i byen Hartford i den amerikanske delstat Connecticut.

Hans far forlod familien kort efter ankomsten til USA, og Ocean Vuong blev opfostret af sin mor og bedstemor. Hans mor – datter af en bondepige og en amerikansk soldat, der faldt for hinanden under Vietnamkrigen – var analfabet og sled 12 timer om dagen i en lokal neglesalon, hvor den unge Ocean tilbragte sin fritid med at besvare telefonen og se talkshows på det ophængte fjernsyn. Selv lærte han først at læse, da han var 11 år, og som en spinkel, feminin, asiatisk dreng i en hvid maskulin amerikansk ungdomskultur var hans opvækst brolagt med udfordringer.

Ocean Vuong gik hen og blev ikke alene den første i sin familie til at færdiggøre mere end seks års skolegang, men også en prisbelønnet digter og forfatter til én af tidens mest anmelderroste debutromaner, ”On Earth We’re Briefly Gorgeous”, der nu er udkommet på dansk som ”Vi er kortvarigt smukke her på jorden”.

Romanen er delvist selvbiografisk og tager form af et brev skrevet af fortælleren, Lille Hund, til hans mor, som er én af de fattige, usynli-

ge, sorthårede kvinder, der bevæger sig lydløst igennem det amerikanske samfund uden at blive hverken hørt eller set. Brevet bliver en indgang til både moderens liv og familiens historie i Vietnam, og romanen er samtidig en fortælling om klasse, hudfarve, maskulinitet og transnationalitet i det moderne USA. En stor del af den stærkt poetiske roman finder sted i Lille Hunds teenageår, hvor han oplever racisme og afvisning og forelsker sig i en jævnaldrende ung mand, der bliver offer for et det moderne USA’s svøber, opioid-epidemien.

Ingen er mere forbløffede over romanens succes end den stilfærdige, i dag 31-årige Ocean Vuong, der debuterede som lyriker i 2016 med den roste digtsamling ”Night Sky With Exit Wounds”. ”Jeg havde aldrig forestillet mig, at en immigranthistorie som min ville blive læst så bredt. Jeg tror, at dens succes har at gøre med, at fortællingen både er ny og frisk og samtidig meget gammel. I amerikansk litteratur er der fokus på forstadsromanen, på historier om privilegerede hvide menneskers private dramaer og desillusion. Det er blevet definitionen på, hvad en ’amerikansk roman’ er. Men det er ikke repræsentativt for de fleste menneskers liv. Vores bedsteforældre ved, at verden altid har været et meget voldeligt sted. Fordrivelse og geopolitisk vold er universelle menneskelige erfaringer,” siger Ocean Vuong, der taler med Kristeligt Dagblad på en telefonforbindelse fra sit hjem i Northampton i delstaten Massachusetts.

I ”Vi er kortvarigt smukke her på jorden” er Vietnamkrigen et evigt spøgelse i både fortællerens, moderens og bedstemoderens liv. Heller ikke for Ocean Vuong selv er krigen slut. ”Forestillingen om, at der findes en afgrænset tidslinje for en krig, er fuldstændigt bedragerisk. Den amerikanske borgerkrig sluttede officielt for 155 år siden, men vi mærker stadig dens efterdønninger i vores kultur, i vores politik og i vores selvforståelse. Også Vietnamkrigen er del af, hvad det vil sige at være amerikaner. Vi kan ikke undslippe voldens skygge, uanset hvem vi er. Jeg er interesseret i, hvad vi gør med dette livsvilkår,” siger han.

Romanens fiktive hovedperson, Lille Hund, vokser op i Hartford med sin mor og bedstemor og har så meget tilfælles med virkelighedens Ocean Vuong, at det er næsten umuligt at skelne mellem de to. ”Jeg kunne have placeret handlingen i et andet århundrede eller på en anden planet og gemt mig bag romanfigurerne, men jeg ønskede at gøre den nylige amerikanske historie genkendelig. Jeg følte også, at det var min mulighed for at sige, at de mennesker, den kultur og den by, som jeg kommer fra, formede mig. De var ikke noget, som jeg undslap. Jeg blev opfostret af vietnamesiske arbejderkvinder.

Romanen er en hyldest til dem, en ode til dem. De var ikke uddannede, de kunne ikke læse og skrive, men de var historiefortællere, og de lærte mig deres kunst,” siger han.

Ocean Vuong mistede sin mor,

Rose, i november i fjor. Det var samme år, som ”Vi er kortvarigt smukke her på jorden” udkom i USA, og samme år, han fik den prestigiøse MacArthur-pris, der også er kendt som ”the genius grant” (geni-legatet), på 625.000 dollars (cirka 4,3 millioner kroner) fordelt over fem år. Rose nåede at opleve og nyde hans succes, men ikke hans roman. ”Min mors sproglige forståelse for engelsk og selv for vietnamesisk var ikke tiltrækkeligt stor. Og for at være helt ærlig, så var hun ret ligeglad med mine skriverier. Hun tilbragte det meste af sit liv i arbejderklassen med hårdt slid 12 timer om dagen, så hvorfor skulle hun bruge syv-otte timer af sin tid på at læse en bog?

Men hun var meget, meget stolt af det, som jeg har opnået. Hun kom til mine oplæsninger og sad blandt publikum og studerede de mennesker, som dukkede op. Det var hendes måde at få føling med mit liv som forfatter,” siger han.

Ocean Vuongs mor døde kort efter at være blevet diagnosticeret med fremskreden brystkræft. Han betegner hendes død som et kolossalt og invaliderende brud. ”Jeg er en novice, en indvandrer, i sorgens verden. Jeg er stadig ved at lære den og dens love og regler og fysik at kende. Jeg har prøvet at være indvandrer i en ukendt verden før, så det er på en måde en velkendt proces, men det betyder ikke, at det er nemt. Der er gode og dårlige dage. Nogle nætter hører jeg hendes stemme, men jeg kan ikke røre hende. Sorgen er lammende,” siger han.

”Moderløs” er endnu en identitet for den unge forfatter, der i forvejen har mange af slagsen. Ocean Vuong forsøger at undgå at blive sat i bås som en vietnamesisk-amerikansk, homoseksuel immigrantforfatter, og han har et blandet forhold til den identitetspolitiske debat, der de seneste år har slået rod i USA. ”Jeg tror, at problemet med identitetspolitik er, at den nemt bliver et felt, man krydser af. Det bliver mere dekorativt end substantielt. Som forfatter i en politiseret krop vil jeg insistere på individualitet. Ja, jeg skriver som vietnamesisk amerikaner og som homoseksuel, men jeg skriver også som hundeelsker, som søn, som vegetar, som pacifist, som en dreng fra Hartford. Hvert ord, jeg skriver, skal ses igennem filteret af alle disse ting, heriblandt også de identiteter, som jeg endnu ikke kender til eller har sproget til at udtrykke,” siger han.

Ocean Vuong er zenbuddhist, men betegner sig ikke som religiøs i traditionel forstand. ”Åndelighed og Gud er et sprog, jeg bruger til at udforske verden. Jeg har også en stor interesse i kristendommen og kristen symbolik, fordi dette land og dets befolkning er så præget af denne tro. Kristendommen er på vores pengesedler, i vores troskabsed, i vores skoler, i vores historie. Den er vævet ind i vores sejre og tragedier: ’Gud velsigne Amerika’, ’bed for Amerika’. Som amerikaner og som forfatter kan jeg ikke undgå at forholde mig til kristendommen,” siger han.

J

34 |SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2020

0 Det er ikke behageligt at være i Liliana Colanzis mareridt, men hun skriver som en drøm.

– Foto: Silkefyret.

GURLI MARIE KLØVEDAL debuterer med tænksom roman om følsomme mennesker og mekaniske dyr.

En drøm af et mareridt

I Liliana Colanzis uafrystelige noveller er naturen ødelagt, menneskene forkvaklede og fortiden et åbent sår, hvorfra ånder og myter strømmer

anmeldelse kultur@k.dk

campus. Som parret, der handler med narko og ender i Paris, hvor en kannibal er løs. Som kvinden, der et sted ude i fremtiden sidder i en koloni på Mars og savner Jorden, der er blevet ubeboelig.

For et par år siden læste jeg Samanta Schweblins roman ”Redningsafstand”, der gjorde indtryk med sin urovækkende blanding af realisme, mareridt og kritik af måden, hvorpå Argentinas natur behandles.

Den samme følelse har jeg nu efter at have læst bolivianske Liliana Colanzi og hendes ”Vores døde verden”, der dog ikke er en roman, men en novellesamling. Her er realismen også gennemsyret, ja, næsten opløst i mareridtsscenarier, her er naturen også ødelagt, og her er landets fortid også et åbent sår, hvorfra ånder og myter strømmer.

Colanzi og Schweblin kan lidt dovent kategoriseres som magisk realisme, men de er snarere en egen art mareridtsrealisme, fulde som de er af mørke og uhygge, af sorte forestillinger og fortællinger om psykisk syge, angste, apatiske, aparte og desperate.

Som drengen hos Colanzi, der bliver besat af en matacoindianers ånd. Som pigen, der følges stadig tættere af ”Øjet”, samtidig med at hendes religiøse mor giver hende kortere og kortere snor. Som bølgen af selvmord på et

At læse novellerne er som at flyde rundt mellem syge sind, syge kroppe, forurening, mord, prostitution og stoffer.

Det er selvsagt ikke behageligt.

Eller rettere: Det er ikke behageligt at være i Colanzis mareridt, men hun skriver som en drøm. Tag bare disse linjer: ”Elsa havde forsøgt alt, fra at kæmme mit hår med en tættekam lavet af ben til at vaske mit hår med eddike.

Men intet hjalp: Hver dag fandt hun nye æg i mit hår, som hun knuste mellem tænderne.”

Eller de her, ildevarslende, fulde af horror: ”Vinden fra syd var kraftig i disse dage!

Den bragte lyden fra de hvæsende chulupaca-kæmpekakerlakker med sig.”

Samlet kan de otte korte noveller med god ret læses som et sorgfuldt portræt af det moderne Bolivia. Et fuldkommen nedbrudt land.

Hvor naturen er smadret.

Hvor de oprindelige indianere stort set er udslettet. Et land, hvor ”vi så et dovendyr med helt brændt ryg, der slæbte sig hen ad vejen. Vi så et skilt, hvorpå der stod ’Kristus kommer’ og længere

5 stjerner

AF JEPPE KROGSGAARD CHRISTENSEN

Berlingske

Den rystende bog om Erik Solbakkes tilståelse af Hafniabranden og et mord.

Danmarks største justitsmord?

fremme et andet, hvorpå der stod ’Brød og benzin’.”

Enden er nær. Det er de sidste tider. Alt er håbløshed. Eller som der står et sted: ”Fars fortrukne ansigt, der havde overgivet sig til frygten uden nogen som helst værdighed, røbede al den fortvivlelse, der er forbundet med vores gang på jorden.” ”Vores døde verden” er en bog, der har sat sig i mig på samme måde som Goyas ”Sorte billeder”, og de fleste noveller rammer, på deres egen skæve måde, rent.

At det er det lille fortrinlige forlag Silkefyret, der udgiver Colanzi, siger noget om, hvor det er, den sære og særlige litteratur ofte kan findes i de her år, og oversætterne Sabine Dueholm Bech og Marie Groth Bastiansen løser flot den utvivlsomt svære opgave.

Forhåbentlig bliver den første Colanzi-bog på dansk ikke den sidste. Hvor ubehagelig den end måtte være at læse. J

Liliana Colanzi: Vores døde verden. Oversat af Sabine Dueholm Bech og Marie Groth Bastiansen. 129 sider. 200 kroner. Forlaget Silkefyret.

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2020

SommerBøger|35

Bjørn Hansens endeligt

SOMMERBØGER – med inspiration til tro

Norges egensindige og kontrære store forfatter, Dag Solstad, afslutter sin trilogi om antihelten Bjørn Hansen.

Ikke med et brag, men med et patetisk klip

INGOLF HENOCH PEDERSEN

Skatten i lerkar

anmeldelse

Lohse | 288 sider | 249,95 kr.

5 stjerner

Ingolf Henoch Pedersen fortæller veloplagt om sit liv, hvor han har haft betydning for mange kirkelige organisationer. Blandt andet som bibelskolelærer på Luthersk Missions Højskole, generalsekretær i KFS, pionerpræst i Fjellerup og Kronjyllands Valgmenighed og som fakultetsleder på Menighedsfakultetet i Aarhus.

AF MAI MISFELDT kultur@k.dk

Kan man læse bogen med den umuligt-nøgterne titel ”Tredje, og sidste, roman om Bjørn Hansen”, der nu er udkommet på dansk, uden at have læst de to foregående, der i øvrigt kom i 1992 og hed noget lige så umuligt som ”Elvte roman, bog atten” (på dansk 1994) og i 2009 og hed ”17. roman” (på dansk 2010)?

Ja, det kan man uden problem, selvom læseoplevelsen toppes, hvis man har læst de to foregående romaner, der altså er udsendt med 17 års mellemrum (og nu netop genudgivet i en samlet bog på Gyldendal). Dag Solstad, som er en af Norges helt store, nærmest myteomspundne forfattere, afslutter, hvad der blev en trilogi om manden Bjørn Hansen.

Man kan sagtens begynde bagfra, for Solstad summerer i rigelig grad op undervejs.

Og han er i øvrigt ikke på den måde ude i noget kompliceret plotdrevet, det komplicerede hos ham ligger på det eksistentielle og filosofiske niveau.

Bjørn Hansen eller Bj. Hansen, som han mestendels kaldes i den nye roman, er 77 år og bor alene i en etværelseslejlighed i Grønland, det multikulturelle Oslo. Bjørn Hansen har kun det mest nødtørftige i sin lejlighed, og så er der bøgerne. Den store vestlige maskuline kanonlitteratur (Kierkegaard har en særlig plads i hans hjerte), som han har alfabetiseret og systematiseret med en lidenskab, der får en til at tænke på Canettis Peter Kien fra ”Forblindelsen”. Bjørn Hansen har ikke brug for andre mennesker, det med det sociale har aldrig været hans kop te (poseteen drikker han af en meget stor skål, han har derudover kun to kopper).

En dag ringer det på. Det er hans svigerdatter med barnebarnet Wiggo, som han aldrig har set. Nu er drengen 20 år, og den effektive svigerdatter fortæller, at han skal bo hos sin farfar, mens han læser litteratur på universitetet i Oslo. Det er anden gang i hans liv, at Bjørn Hansen bliver opsøgt af et ungt menneske, der gerne vil ham. Hans søn, Peter, prøvede, da han var 20 år, men Bjørn Hansen fik aldrig omsat tanker til sprog og rakt ud efter sin søn, som han nu ikke har kontakt med.

ET LIV MED MANGE STORE VALG

Først og fremmest er bogen et vidnesbyrd om Guds trofasthed, som sætter sin kraft igennem på trods af lerkarrets skrøbelighed.

ÆRLIG BESKRIVELSE AF MISSIONÆRLIV I PERU ROAR STEFFENSEN

0 Dag Solstads tørre, detaljefikserede og repetitive stil, og hans måde at strippe sin hovedperson på via den dækkede direkte tale afslører hovedpersonens – Bjørn Hansen – store forfængelighed. – Foto: Leif Tuxen.

Bjørn Hansen er ramt af ”selviagttagelsens underlige ånd”, som Marianne Sinclair i Selma Lagerlöfs ”Gösta Berlings saga”. For 25 år siden slyngede han sit store Nej mod tilværelsen, han rejste til Vilnius og kom hjem i rullestol. Planen var at få lov at leve i fred som invalidepen­ sionist, men Bjørn Hansen blev afsløret og måtte tre år i fængsel. Intentionen var aldrig at snyde, men at gøre noget uigenkaldeligt. Og det mislykkedes altså, så nu er der bare skammen og døden tilbage.

Bj. Hansen er ikke religiøs, men han har brug for billeder af det, han står over for. Han visualiserer Perleporten og et møde med sin far. Han vil forklare sig for sin far, forklare ”at den såkaldte forbryderiske handling han havde begået den gang i Kongsberg, var hans livs store bedrift.

Han havde foretaget et endeligt brud. Som betød at der ikke var nogen vej tilbage”.

Men, erkender han, over for den religiøse far må han affinde sig med, at det, han gjorde, var en synd.

Med Wiggos ankomst får Bjørn Hansen en ny chance.

Det går faktisk bedre med tredje generation, som også opfører sig mere frimodigt.

Og Bjørn Hansen køber en madras, som kan ”limes” op ad væggen om dagen, så de to kan sove i den mikroskopiske boghule (Solstad er en mester i den slags billeder: en madras limet op ad væg-

gen, en stor hvid teskål).

Wiggo synes, den gamle er sej. En oprører, der har udført noget modigt. Pludselig har Bj. Hansens liv fået fornyet mening. Men så forelsker Wiggo sig. Og hvad gør en gammel, krænket mand så?

Dag Solstads tørre, detaljefikserede og repetitive stil, og hans måde at strippe sin hovedperson på via den dækkede direkte tale (som Peer Hultberg i ”Requiem”), afslører hovedpersonens store forfængelighed.

Romanen taber dog lidt højde til sidst, og man er ikke helt sikker på, hvem der taler – er det Bjørn Hansens indre stemme eller en fortæller, der ikke kan styre sig?

Bjørn Hansen fuldender måske i egen optik sit store Nej, men dybest set er hans sidste handling en overmåde latterlig gestus. Nogle har tolket romanens slutning som den vrisne, aldrende forfatters indspark i MeToo-debatten, men hvis det har været intentionen, så fortæller det mere om forfatteren end om J virkeligheden.

Gyldendal.

Dag Solstad: Tredje, og sidste, roman om Bjørn Hansen.

Oversat fra norsk af Sara Koch. 140 sider.

200 kroner.

Rosinante/

Kald det kærlighed Missionærliv i Peru

LogosMedia | 248 sider | 249,95 kr.

»Roar Steffensens bog er befriende ærlig.« KRISTELIGT DAGBL AD

»Bogen er – trods de svære problemstillinger, der er skildret undervejs – let læst og svær at slippe, når du går i gang.« BUDSKABET

»En overordentlig kærkommen og sympatisk udgivelse.« UDFORDRINGEN

GRIBENDE HISTORIE I ET BIBELSK PERSPEKTIV LY N N A U S T I N

Frihedens fundament Lohse | 464 sider | 299,95 kr.

Læs den spændende fortsættelse af Lynn Austins anmelderroste roman »Pagtens vogtere«. I »Frihedens fundament« følger vi den bibelske Nehemias og hans arbejde med at genopbygge Jerusalems mure.



»En gribende historie i et bibelsk perspektiv, et vidnesbyrd om Guds urokkelige kærlighed, også når det hele virker mest håbløst.«

KRISTELIGT DAGBL AD OM » PA G T E N S V O G T E R E «

Forlagsgruppen Lohse | 7593 4455 | lohse.dk

36| SommerBøger|Krimier

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2020

De første brikker i en lang historie Den norske forfatter Jørn Lier Horsts fire første Wisting-krimier er nu med års forsinkelse udkommet på dansk sammen med den nyeste i serien. Wisting-krimierne er politiromaner i høj klasse

anmeldelse AF MIE PETERSEN mie@k.dk

Så er de sidste brikker til den historiske begyndelse faldet på plads.

Forlaget Modtryk har udgivet de første fire krimier i serien om politimanden William Wisting og hans kollegers arbejde i den norske by Larvik. Danske læsere kunne for første gang stifte bekendtskab med den sympatiske politimand i 2011, da Modtryk udgav forfatteren Jørn Lier Horsts første krimi på dansk.

Titlen var ”Natmanden”, men i virkeligheden var det nummer fem i noget, der skulle vise sig at være en holdbar krimiserie. De første fire i serien, som nu kan læses på dansk, er ”Nøglevidnet”, ”Felicia forsvandt”, ”Når havet stilner” og ”Den eneste ene”. Den seneste i rækken, ”Ond vilje”, udkom her i foråret som nummer 14 i rækken af Wisting-krimier.

Lier Horsts romaner er traditionelle politikrimier med et godt plot, knapt så voldelige som andre – i hvert fald ikke i begyndelsen – og der er en stemning af lilleby, hvor

alle kender alle, over historierne.

Det lokale politi har tjek på byens – i dette tilfælde Larviks – småkriminelle og narkomanerne, men indimellem sker der større ting – især når udenbys folk er impliceret.

Den bærende figur, William Wisting, der starter karrieren som almindelig kriminalbetjent og efterhånden arbejder sig op gennem geledderne og ender som leder af kriminalpolitiket i Larvik, er både som mand og som betjent et godt og ordentligt menneske.

Der er orden i privatlivet, som han deler med sin ungdomskæreste, nu hustru Ingrid. Mens Wisting gør karriere, er hun den hjemmegående, der passer hjemmet og de to børn, sørger for mandens madpakker og familiens vasketøj. Wisting er i de første fire romaner en tidstypisk mand og far. Indimellem tænker han over, hvor mange gange hustruen må sidde og vente forgæves med den varme middag, fordi han ikke kommer hjem til tiden, men egentlig sætter han ikke spørgsmålstegn ved rollerne.

Så da læseren møder Wisting og familien i første roman kigger han/ hun ind i et harmonisk familieliv, og på arbejdet går det også godt for Wisting. Men allerede i roman num-

mer to knager det lidt i fugerne på hjemmefronten. Ingrid vil genetablere sin egen karriere, efter at de to børn nu er blevet så store, at de er rejst hjemmefra, og Wisting oplever pludselig, at der vendes op og ned på hans liv. Mad og madpakker, rengøring og tøjvask fylder pludselig på en hel anden måde end før, for Ingrid arbejder nu for en FN-organisation og tilbringer det meste af tiden i Afrika som udsendt.

Seriens første roman, ”Nøglevidnet”, er som nævnt udkommet for første gang i Danmark for nylig, i Norge udkom den i 2004. Og tidsbilledet, især i privatlivet, er nok forældet, men ikke uinteressant. Det er også lidt morsomt, når Wisting måber over et 29-tommers tv med tilhørende videoafspiller og så selvfølgelig hans modstand mod ny teknologi, for eksempel mobiltelefonen, som han ikke rigtig har styr på.

Men den politimæssige side af historien holder den dag i dag. I ”Nøglevidnet” skal Wisting på en længe ventet sommerferie med sin hustru, men netop på hans sidste arbejdsdag inden findes en mand død i sit hjem. Ferien bliver aflyst, og Wisting må i gang med opklaringen.

Manden er tortureret på grusom vis

og har været død i en uge uden at være savnet af naboer eller familie.

Der er ikke mange spor. Langsomt får han dog hul på sagen – især kommer der gang i opklaringen, da politiet finder nogle gamle fotografier. Krimigåden er lige så aktuel i dag som dengang, og det gælder her i den første bog i serien som i dem alle, at politiarbejdet er beskrevet realistisk, hvilket jo næsten giver sig selv, idet forfatteren Jørn Lier Horst er tidligere politimand.

I den seneste Wisting-krimi, nummer 14 i rækken med titlen ”Ond vilje”, der herhjemme udkom stort set samtidig med de fire første i serien, er vi rykket et godt stykke frem i tiden. Wisting er nu enkemand, og datteren Line er journalist. Gennem de seneste romaner har hun indtaget en større og større plads i historierne.

I ”Ond vilje” er hun til stede, da den dømte seriemorder Tom Kerr skal udpege det sted, hvor han har begravet et af sine ofre. Undervejs på turen formår Tom Kerr at undslippe, og William Wisting skal nu finde en undsluppen seriemorder, mens politiledelsen lægger op til at tørre hele ansvaret for flugten af på ham. Samtidig ved politiet, at hans

medsammensvorne, kaldet Den Anden, aldrig er blevet fanget. Så der er en ukendt hjælper et eller andet sted sted derude.

Der er et godt fremdrift i Horsts bundsolide politiromaner. Læseren indfanges mens man side for side, nærmer sig en spændende og overraskende afslutning. Blandingen af politiarbejde og privatliv er lige tilpas, og især med udgivelsen af de fire første romaner har man nu et mere komplet indtryk af mennesket Wisting og lige så vigtigt: den tidsperiode, han agerer i.

Forlaget Modtryk planlægger udgivelsen af den 15. Wisting-krimi til foråret 2021. Der er bestemt god J grund til at glæde sig.

Jørn Lier Horst: Nøglevidnet.

Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt. 287 sider. 100 kroner. Forlaget Modtryk.

Ond vilje. Oversat af Rolf Stavnem. 334 sider. 300 kroner. Forlaget Modtryk.

Kristeligt Dagblad Læserklub

Sommerens boganbefalinger Køb bøger inden for tro, etik og eksistens til særpris frem til den 5. juli. Se alle boganbefalinger på www.k.dk/bogudsalg

100 kr.

100 kr.

Før 300,-

Thomas Frank, ”Min vej til vikingernes Byzans”

Tag i vikingernes fodspor på en 3500 kilometer lang rejse i kajak fra Sankt Petersborg til Istanbul, og bliv klogere på, hvor vikingernes inspiration kom fra.

150 kr.

Før 300,-

Daniel Schönpflug, ”Kometår”

Levende historiefortælling om dengang Europa trådte ud af Første Verdenskrig og ind i den moderne verden. Alt ses gennem kendte og mindre kendte personligheder, hvis veje vi følger på kryds og tværs.

Før 300,-

Christian Goeschel, ”Mussolini og Hitler”

Bliv klogere på den fascinerende og uhyggelige alliance mellem Mussolini og Hitler. I bogen sættes der fokus på, hvordan populisme og propaganda effektivt kan skabe en egen politisk virkelighed.

Køb bøgerne på www.k.dk/bogudsalg

Klub

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2020

SommerBøger | 37

kort om nye krimier AF MIE PETERSEN mie@k.dk

Dansk politisk thriller Morten Hesseldahls roman ”Malins efterår” er en spændende politisk thriller med et aktuelt politisk tema. Theis og tvillingeparret Frederik og Malin er barndomsvenner. En frygtelig ulykke vender op og ned på deres liv, og efter nogle vilde ungdomsår glider de fra hinanden. Theis er blevet departementschef i Finansministeriet. Frederik forsøger sig som forfatter, mens Malin har giftet sig med en ukrainsk gangster, der har rettet sit grådige blik mod den danske energisektor. De tre venners veje krydses først igen, da to lejemordere dukker op i København. Mens Theis kæmper for at få landets finanslov på plads, er Frederik truet på livet. Hesseldahl går som sædvanlig grundigt til værks i sin research, og selvom plottet kan virke lidt kompliceret, så holder spændingen fortællingen i gang, og som læser fanges man alligevel ind. Bogen er udkommet på Modtryk.

Forsvundne flygtninge Den arbejdsløse journalist Jakob Fink får af den lokale annonceavis i Helsingør til opgave at dække åbningen af et nyt flygtningecenter. Her møder han den syriske flygtning Delavan, der samme aften forsvinder fra centret med to andre. Det går hurtigt op for Jakob, at ingen, hverken myndigheder eller presse, er interesseret i at undersøge, hvad der egentlig er sket med de forsvundne flygtninge, og snart begynder han sin egen efterforskning. Men i det skjulte forsøger nogen at spænde ben for ham, og det kan blive farligt for Jakob Fink, hvis han kommer for tæt på sandheden. Titlen er ”Skyggemord”, og det er det første fritstående bind i en ny serie om journalisten Jakob Fink. Bogen er udkommet på forlaget People’sPress.

Fokus på mænds vold mod kvinder I Lisa Holmfjord ”Døden er kun et øjeblik” er der fokus på partnervold. Esther er flygtet fra sin voldelige mand, den respekterede læge Andreas, og er gået i skjul på et krisecenter. Hun drikker, har psykiske problemer og kommer dårligt ud af det med de

NYHEDER FRA HAASE FORLAG L E V E R A N D Ø R

andre kvinder. Et andet sted i landet er David blevet fyret fra politiet og har slået sig ned som privatdetektiv. Han siger nej til en opgave, indtil det går op for ham, at målet er en, han kender, én, han har svigtet. Han begynder sin efterforskning, der leder ham omkring en kostskole og en gammel forgiftningssag. Imens finder kvinderne på krisecenteret ud af, at Esther er forsvundet. ”Døden er kun et øjeblik” er Lisa Holmfjords debut som forfatter. Hun er uddannet socialrådgiver, er direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre og har beskæftiget sig indgående med ligestilling, menneskerettigheder og vold begået mod kvinder, og hun siger selv om sin roman, at historien er fiktion, men i høj grad realistisk, selvom man ikke skulle tro det. Bogen er udkommet på Gyldendal.

Et hold af udrangerede agenter Dickie Brown er en meget lille fisk i det store engelske net af spioner i Berlin under den kolde krig. Da han mange år efter bliver fundet død i en bus uden for Oxford, ringer der ingen alarmklokke hos det engelske efterretningsvæsen, MI5. Det gør der derimod hos Jackson Lamb, der var i Berlin sammen med Dickie Bow, og da han undersøger sagen nærmere, får han mistanke om, at en operation i gammel Moskva-stil er i gang i MI5’s baghave. Snart er Jackson Lamb og hans gruppe af udrangerede agenter, kaldt Slagteheste, med i en farlig aktion, hvor det virker, som om modstanderen hele tiden er et skridt foran.

Det er den britiske forfatter Mick Herron, der med romanen ”Døde Løver” følger op på ”Slagteheste”, der udkom i 2019. Bogen er udkommet på forlaget Olga.

Fremmedhad og venskab i Budapest Romanen ”Se den anden vej” af Torkil Damhaug er en intens psykologisk thriller om en by, hvor antisemitisme og fremmedhad eksisterer side om side med venskaber og familiekærlighed. Hvor alt for mange ser den anden vej, og hvor man er nødt til at se sig over skulderen. Byen er Budapest.

I en travl markedshal stjæler to hjemløse drenge noget, de skulle have holdt sig langt væk fra. En dametaske med et indhold så værdifuldt, at de snart jages af hele byens underverden. Karol og Mareks historie filtres sammen med andre skæbner, ikke mindst med den norske medicinstuderende Marlens.

Marlen gemmer også selv på en hemmelighed. Flere spor flettes sammen med baggrund i byens historie, med antisemitisme, fremmedhad, venskaber og familiekærlighed, og samtidig er det en historie om den uskyldige tilskuer, der ufrivilligt bliver involveret i kriminalitet. Bogen er udkommet på forlaget Modtryk.

Vandrehistorien, der skræmmer børnene Legenden om Skyggemanden var en vandrehistorie, som børnene skræmte hinanden med. Men for Sadie og hendes venner blev historien en besættelse. Mange år senere er Sadies datter Amber anklaget for mord, og offentligheden er chokeret: Hvordan kan så ung en pige begå så voldsom en forbrydelse? Kan hemmelighederne fra Sadies fortid have indhentet hendes datter? ”Manden i skyggerne” er titlen på denne psykologiske thriller. Den engelske forfatter Phoebe Locke er inspireret af den virkelige historie om The Slender Man Stabbing, hvor to 12-årige piger i 2014 forsøgte at slå deres veninde ihjel, angiveligt fordi den uhyggelige Slender Man fik dem til det. Bogen er udkommet på forlaget Lindhardt og Ringhof.

Hyggekrimi fra Anna Grue Forfatteren Anna Grue er nok mest kendt for sin krimiserie om Dan Sommerdahl.

Nu er hun aktuel med en ny krimi, en såkaldt hyggekrimi uden Sommerdahl. En hyggekrimi er den slags bøger, man finder i sommerhuse og læser foran pejsen eller ude i hængekøjen, siger forfatteren selv. Sådan én besluttede hun sig for at skrive, og titlen er ”Mordet i Genbrugsen”. En række dødsfald sker blandt en flok ældre frivillige i en af Nykøbing Sjællands genbrugsbutikker. Politiet mener, det er af naturlige årsager, men den tror efterlønneren Anne-Maj Mortensen ikke på. Stædigt går hun i gang med selv at opklare sagen.

Bogen er udkommet på forlaget Lindhardt og Ringhof. J

A F

L Æ S E O P L E V E L S E R

S I D E N

1 8 7 7

RAPKÆFTET OG LETLÆST VERSION AF DE SENESTE 2000 ÅRS ØKONOMIHISTORIE ’MASTERKLASSE’ »Forfatteren Asser Amdisen har den desværre sjældent forekommende kvalitet, at han på én gang er historiker og en fremragende historiefortæller. Haase Forlag sammenligner ham med Palle Lauring og Erik Kjærsgaard, og det er i den masterklasse, vi befinder os.« – KAARE R. SKOU, HISTORIE ON-LINE.DK

HISTORIEN OM SISTERS BARRISON – DET DANSKAMERIKANSKE POPFÆNO MEN, DER RYSTEDE 1890’ERNES EUROPÆISKE STORBYER OG UDFORDREDE SYNET PÅ KØN, KROP OG MORAL ’ET SCOOP AF EN BOG’

éééééé »Historikeren Hans Henrik Appel har lavet et scoop af en bog ved at fortælle søstrenes historie og kaste lys over en tid, hvor moralen blev udfordret af frække danse- og syngepiger ... Det er helt igennem strålende skrevet, og illustrationerne yder de frække piger fuld retfærdighed.« – BENT BLÜDNIKOW, BERLINGSKE TIDENDE

EN HYLDEST TIL DANMARKS LEGENDARISKE TOP FRA DEN NORSKE BJERGKONGE ROGER PIHL NETOP UDKOMMET Et portræt af den store sagnomspundne bakke mellem Ry og Silkeborg. En vandring opad på sporet af de mange historiske og mytologiske begivenheder,, der har udspillet sig netop her og i Søhøjlandet.. Dette er naturelskeren Roger Pihls kærlighedserklæring til Himmelbjerget, som han i mange år har besteget mindst én gang om året. Og som flere europæere engang – ikke uden grund – troede var Europas højeste bjerg.

FÅS HOS DIN BOGHANDLER ELLER PÅ HAASE.DK

ALTID MED L Æ S E P R ØV E R

38 | SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2020

Kærlighed til livet Pragtværket om maleren L.A. Ring “Med ‘Det glasklare hjerte’ høster Henrik Wivel alle de frø, han gennem sit forfatterskab har sået.

Resultatet er fremragende” —Kristeligt Dagblad “Det hidtil mest gennem­ gribende og indfølende studie af L.A. Rings kunst”

“Smuk og velskreven biografi” —Børsen “Det er et pragtværk om maleren, der nu er udkommet” —Weekendavisen “Generøse læsninger af Rings kunst”

—Jyllands-Posten —Politiken

Det glasklare hjerte En biografi om L.A. Ring af Henrik Wivel

340 sider Rigt illustreret Stort format 399,95 kroner (vejl.)

Luksuriøst illustreret gavebog om menneskelivet

anmeldelse 6 stjerner

AF DAMIAN ARGUIMBAU kultur@k.dk

Den norske illustrator Lisa Aisato har i sin nye bog, ”Livet – illustreret”, lavet en collage over livets mangfoldighed i form af en sammenhængende, smuk billedfortælling, som hylder livets forskellige faser, oftest med kærligheden som det gennemgående tema.

Bogen er blevet et stort hit i Norge, hvor den allerede er udkommet i et oplag på 120.000 eksemplarer og er solgt til udgivelse i 10 lande.

Illustrationerne i bogen stammer dels fra nogle af de mange bøger, Aisato har illustreret, samt fra det norske Dagbladet Magasinet, hvor hun er fast illustrator. Bogen er oplagt som en gave i forbindelse med én af livets markante milepæle, men kommer formentlig mest til sin ret, når man på tværs af generationer kan bladre den igennem, mens man fortæller om livet og de fælles oplevelser. ”Livet – illustreret” har mest karakter af en såkaldt ”coffee table book” med vægten lagt på illustrationerne, og hvor der kun er en kort, poetisk tekst, der sikrer en sammenhæng mellem bogens sider.

Bogen er inddelt i seks kapitler med illustrationer og tekster fra livets stadier. Først barndommen, som hos Lisa Aisato er magisk. Her stod farverne stærkere, fantasien havde vinger, og julen var altid hvid og fyldt med gaver.

Så kommer det vanskelige teenageliv, fyldt med usikkerhed og humørsvingninger.

Denne afløses umærkeligt af voksenlivet, der præges af studier, en gryende seksualitet og ikke mindst kærligheden.

Pardannelsen afløses naturligt af en ny fase i livet, nemlig familielivet, som er fyldt med børn og kærlighed, men også med et tidspres, som er vanskeligt at håndtere, og som påvirker kærligheden til ens partner negativt.

Voksenlivet ændrer sig, når børnene flytter. Måske holder parforholdet, eller også gør det ikke, og så må man i gang med at finde kærligheden på ny eller vælge at være alene på rejsen fremover. Under alle omstændigheder kender man nok sig selv lidt bedre og er godt forberedt, når alderdommen dukker op med de glæder og sorger, der følger af kombinationen af børnebørn og en krop, der ikke længere kan det, som man føler, man gerne vil.

Teksten i bogen er kort. Et eksempel er teksten på de fire

0 Aisatos illustrationer er meget varierede. De er farverige, generøse og udtryksfulde med en lun sans for humor, der fremhæver det absurde. For eksempel et sted, hvor en meget gammel og affældig mand står foran et spejl med to små håndvægte. I baggrunden ser man så billeder af, hvordan han formentlig så ud, da han var yngre og var den stærke mand i cirkus.

første opslag i teenagelivet: ”Vi holdt op med at lege,/ prøvede konfirmationstøj og begyndte at bruge deo./ Måske elskede du skolen./ Måske slæbte du dig gennem den.”

Teksten er først og fremmest en kort ledsagetekst til selve illustrationerne, som altid fylder et helt opslag. Der er ikke tale om et digt, og teksten kan ikke stå alene. Det er samspillet med illustrationerne, der bærer bogen, og som skaber følelser og tanker, efterhånden som man bladrer gennem siderne.

Uanset illustrationernes sødme er der ikke tale om en fornægtelse af alt det vanskelige, der også er i livet. Der er hos Lisa Aisato plads til det lyse og mørke, til ensomhed, skilsmisse, ja, selv demens.

Kun barndommen er stort set idyllisk, hvilket måske ikke er så underligt, da hun først og fremmest er børnebogsillustrator.

Aisatos illustrationer er meget varierede. De er farverige, generøse og udtryksfulde med en lun sans for humor, der fremhæver det absurde. For eksempel et sted, hvor en meget gammel og affældig mand står foran et spejl med to små håndvægte.

I baggrunden ser man så billeder af, hvordan han formentlig så ud, da han var yngre og var den stærke mand i cirkusset. Teksten lyder: ”Det er underligt. Indvendigt er du 22.”

Det er nok et billede, de fleste over 50 år vil kunne genkende. Og det er netop ved at gøre det almene tydeligt, at bogen byder op til dans. ”Livet – illustreret” giver en god undskyldning til at dele sine oplevelser fra egne livsfaser med sine nærmeste og dermed lukke andre ind. For bedsteforældre, som har gennemgået de fleste af livsfaserne, er det også en gylden mulighed for at sidde med børnebørnene og fortælle om et anderledes liv, med illustrationer, der tjener som en slags flot underlægningsmusik.

J

Lisa Aisato: Livet – illustreret.

Oversat af Per Straarup Søndergaard.

190 sider, 299,95 kroner. Staarup & Co.

SommerBøger | Børnelitteratur | 39

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2020

Døden vedrører også børn

Forfatteren Rebecca Bach-Lauritsen håber, at himlen er mere end et hul i jorden. Nu er hun aktuel med børnebogen ”Stykker med himmel” om en dreng, der mister sin farfar

interview

2 ”Stykker med himmel” handler om drengen Karl, som mister sin bedste ven – sin farfar. Bogen er illustreret af Stian Hole.

– Illustration: Stian Hole.

AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Rebecca Bach-Lauritsen er som tidligere tv-vært i blandt andet ”Elefantvask” på DR’s børnekanal, Ramasjang, kendt af mange børn for sit store smil og store røde hår, men fra sin forfatterdebut i 2011 har hun med sine poetiske sætninger vist, at hun også har et stort sprog.

I februar blev hele to af hendes nye, roste børnebøger, ”Ud af det blå” og ”Det meget meget meget farlige monster” udvalgt af Statens Kunstfond til at repræsentere det bedste fra Danmark i ”Books from Denmark”.

Og nu er hun allerede klar med den nye eksistentielle børnebog ”Stykker med himmel”, der faktisk er en selvstændig efterfølger af hendes debutbog, ”Veronika lyder som harmonika”. Men nu er en af debutbogens bipersoner forfremmet til at være hovedperson. ”Stykker med himmel” handler om drengen Karl, som blot bliver kaldt ”idioten” i Veronikas fortælling om at være en ny pige i klassen med rødt hår og fregner. Og nu er hun blevet en biperson i Karls historie om at miste sin farfar. ”Jeg ville gerne vise, at der ikke findes bipersoner, men at alle mennesker har ret til deres egen bog,” forklarer Rebecca BachLauritsen.

Et sted i sin nye børnebog, ”Stykker med himmel”, beskriver Rebecca Bach-Lauritsen smukt, hvordan hovedpersonen Karls farfar ikke længere kan læse eventyr op, som dengang Karl kunne ligge på bedstefaderens bryst og lytte til den mørke stemme, der føltes som et bjerg fuld af eventyr: ”Farfar læser ikke mere, han taler stadigvæk en gang imellem, stemmen er der endnu, men den lyder mere og mere, som når man lagde hovedet ind til hans bryst, dybe mørke lyde, lukkede bjerge. Karl savner at lægge hovedet ind til farfar på den måde. Nu kan han ikke engang finde ud af at lægge sin hånd på hans, og i hvert fald spritter han den af mindst tre gange bagefter, så bakterierne ikke kan trænge ind gennem huden på hånden og gå i blodet som en død går gennem vægge,” skriver hun med en lidt uhyggelig aktualitet ind i disse dages angst for at røre andre, hvor mange bedsteforældre nu er i fare for at dø, hvis vi ikke passer på.

Rebecca Bach-Lauritsen ved selv, hvad det vil sige at miste en bedsteforælder i en tidlig alder.

Hendes morfar hentede hende fra skole hver torsdag, og så tog de i skøjtehallen i Islev. ”Det var ikke sådan yndefuldt med balletskørt. Jeg skøjtede i et gult regnsæt, så det ikke gjorde noget, hvis jeg faldt. Jeg skøjtede bare hurtigt. Det var det, det

Rebecca BachLauritsen 3 3Født i 1976.

Forfatter, radio- og tvvært.

gjaldt om for mig, men min morfar stod på sidelinjen og nød at se mig stå på skøjter. Men en dag faldt han uden at glide eller snuble over noget, da vi gik derfra, og jeg havde fået skøjterne af, så jeg havde bare strømpesokker på. Jeg var nok omkring otte år. Min morfar var sådan en klippe for mig, så jeg havde aldrig set ham falde før, men benene forsvandt under ham den dag. Og det satte sig længe i mig som en skyld, fordi han var faldet, mens han var sammen med mig. Men hele det tab, hvor han langsomt blev mindre end den, han havde været, fik mig også til at indse, at døden også vedrører børn,” siger Rebecca Bach-Lauritsen, der blandt andet tidligere har skrevet om døden for børn i ”Ellens ark” om en pige, der mister sin lillebror.

Men den nye bog handler ikke kun om døden, men også om at finde sig selv.

Solopgange og solnedgange ligner hinanden, og sådan er det også lidt med begyndelsen og afslutningen på livet, hvor det kan virke, som om man fader ind og ud af livet, men det skaber også et særligt bånd mellem oldinge og små børn, mener forfatteren.

I bogen møder vi Karl, som går i skole, hvor han har svært ved at åbne munden, når han bliver mobbet. Hans bedste ven er hans farfar, der på den anden side er ved at miste evnen til at sætte ord på alting. ”Farfar er al-

tid hjemme” – som i kronisk karantæne på sit plejehjem, hvor han langsomt mister sine evner.

Karl bliver bedre til at svare for sig i løbet af historien, mens farfaren mister ordene et efter et, til han sidst bliver helt tavs i sin grav. Men mens han stadig kan lege med sit barnebarn, sidder to venner på tværs af generationer og samler puslespil på plejehjemmet, så de bogstaveligt talt sidder med små ”stykker med himmel” mellem hænderne sammen. ”Sosu-assistenten på plejehjemmet kommer ind og kigger beundrende på det store ufærdige puslespil på samme måde, som hun kigger på Karl – som om man godt kan være smuk og helt, som man skal være, selvom man ikke er blevet færdig. Og det er også et af bogens temaer.

Hvornår er man det menneske, man skal være? Når jeg ser et gammelt menneske, kan jeg tænke: Gad vide, hvem det menneske var som ung. Og når jeg ser et barn, kan jeg tænke: Gad vide, hvad det barn bliver til?

For vi er alle på vej hen mod nye steder, og vi kan alle ændre os undervejs. Alle mennesker er selvfølgelig mennesker i deres egen ret, lige hvor de er i livet, men børn og ældre har et fælles rum, fordi de ligesom ikke er inde i centrum af den travle arena.

Når man er på et plejehjem, kan det også virke, som om de ældre ligner hinanden, og samme fornemmelse kan man have i en vuggestue,” siger forfatteren,

3 3Tilknyttet DR siden 2003 som vært, speaker og tilrettelægger på radio og tv. I årene 20082010 assisterende programchef på The Voice og siden Radio Nova. Samtidig selvstændig forfatter og foredragsholder.

0 Rebecca Bach-Lauritsen har skrevet flere bøger om døden for børn. Hun mistede selv sin morfar, da hun var 10 år. – Foto: Agnete Schlichtkrull.

som i sin bog også reflekterer over, hvor meget døden og livet kan ligne hinanden, hvor et kapitel begynder med sætningen: ”Farfar ligger i sengen og ligner døden.” Og et andet kapitel begynder med: ”Døden ligger i sengen og ligner farfar.” Det er den lille sproglige forskel, der er forskellen på liv og død. Og på samme måde leger hun også med himmelbegrebet i sin bog, fordi ”Stykker med himmel” både refererer til puslespillet og de to former for himler over os: ”I bogen tror farfaderen kun på den fysiske himmel, men både den astronomiske og bibelske himmel kan være svære at forstå, fordi begge himmelformer virker uendelige og dermed

griber ud efter de religiøse følelser. Jeg kan lide de store gåder.

Jeg læser tit i Bibelen uden at forstå det hele. Jeg beder også aftenbøn og har et kors tatoveret på armen, fordi jeg som 19-årig havde brug for et stærkt symbol at støtte mig til. Men jeg er stadig uafklaret om, hvad jeg egentlig tror på. I bogen siger Karl, at himlen er et hul i jorden, men jeg håber lidt, at der er mere end det. For når man mærker kærligheden til sine børn, kan man ikke forestille sig, at den skal holde op. Da min far døde i en trafikulykke, sagde den gode præst også til mig, at efterlivet er at være i Guds kærlighed. Det, synes jeg stadig, er J godt sagt.”

3 3Uddannet fra Forfatterskolen for børnelitteratur i 2010.

Debuterede i 2011 med ”Veronika lyder som harmonika” og modtog samme år Skriverprisen og har siden udgivet en række roste bøger.

3 3”Stykker med himmel” er udkommet på Høst & Søn og er illustreret af Stian Hole.

3 3Gift med Risenga Manghezi. Mor til Maja, Peter og Milan.

SOMMERENS BØGER 49,9 mm

152,5 mm

10

91 mm

Domenica de Rosa

♥♥♥♥

»En fascinerende og smuk fortælling om kærlighed, tab og heltemod i de mørke år, der ledte op til Anden Verdenskrig.

Forfatteren fanger på perfekt vis og smertensommerroman i tiden.« Enspændingen let og forførende

– FEMINA

»Det var en glæde at læse denne suverænt roman å overfladen har Emilyvelfortalte Robertsen det hele: et skønt, om Kindertransporterne. en roman restaureret hus i Toscana,Det tre er smukke børn og en fyldt med følelse, håb og kærlighed.«

© Sara Reeve

P– JYLLANDS-POSTEN Domenica de Rosa, f. 1963, voksede op i London med sin engelske mor og italienske far. Hun arbejdede som forlagsredaktør, før hun blev forfatter på fuld tid. I Danmark er hun bedst kendt som forfatter til den populære krimiserie om Ruth Galloway, som hun har skrevet under navnet Elly Griffiths. Hun bor i dag i Brighton med sin mand og har to voksne børn.

succesfuld og opmærksom ægtemand. Men da selvsamme HEATHER MORRIS, forfatter til ægtemand pludselig dumper hende – via sms! – må Emily den internationale bestseller TATOVØREN FRA AUSCHWITZ se nogle barske realiteter i øjnene. Hvordan skal hun klare sig langt fra alting uden mand og penge, men til gengæld med et elendigt ordforråder… »SIDSTE italiensk TOG TIL LONDON enog bogen psykotisk fyldt med håbSamtidig – fyldt med helt almindelige rengøringshjælp? er singlelivet med børnene mennesker, der… heltemodigt fyldt med udfordringer Men somsætter bekendt: når én dør egen styr lukkes,deres åbnes en komfortable ny, og snarttilværelse dukker over en tiltrækkende for at hjælpe andre.« fremmed mand op – og hvis ellers Emily kan overgive sig, BOOKPAGE venter der hende muligvis et helt nyt liv fyldt med fantastiske oplevelser …

Villa Serens hemmelighed

★★★★

KRISTIN HANNAH, om en kvindes vej fra hjertesorg til romantisk eventyr forfatter til den internationale bestseller NATTERGALEN – fyldt med vidunderlig italiensk solstemning.

Sidste tog til London Én heltemodig kvindes kamp strandlæsning.” for at”Perfekt redde tusindvis af børn fra nazismen.

Baseret på en sand historie. »Med sine spændende karakterer og sit ”kamp-mod-tiden-plot”, bør denne fantastiske roman få bred appel.« FEMINA om To uger i Toscana LIBRARY JOURNAL

ANMELDERNE OM TO UGER I TOSCANA

HHHHH Søndag om To uger i Toscana

Domenica Rosa Domenica de de Rosa

nrais e r e a ll g i S e uelighed o VTm m he a

Toscan

Forfatterdrømmene, kærligheden og jalousien får frit løb under den italienske sommersol

”Man mærker varmen, dufter duftene, smager den vidunderlige mad og hører cikaderne i aftenmørket …

En skønt fortalt historie med livagtige og nærværende beskrivelser af Toscana og den italienske livsstil fortalt af en halv italiener. Du vil nyde den.”

Villa Serenas hemmelighed SØNDAG

”Sommerferie rimer på gode bøger, hvis man spørger mig. Og hvad er så bedre end en decideret ferieroman som To uger i Toscana, hvor man kan drømme sig til skønne, solvarme Italien, mens man ligger – også – lykkelig i en havestol på Fanø?”

Skøn feel good-roman fuld af drama, romantik og hjertebanken under den italienske sommersol – fra forfatteren bag den populære krimiserie om Ruth Galloway.

ALT FOR DAMERNE

”Jeg elskede virkelig persongalleriet, og jeg sympatiserede med hver eneste person deri … perfekt sommerlæsning.”

SIDSESBOGREOL.DK

”Domenica de Rosa har skrevet den perfekte sommerbog! Den er som skabt til at blive læst i afslappet stemning, gerne med en pool eller havet i nærheden.”

CATSBOOKSANDCOFFEE

gad.dk

GADS FORLAG

ROMAN • GADS FORLAG

J O R D E N R U N D T I 8 0 T RÆ E R

Jorden rundt i 80 træer

JORDEN RU N D T I

Jonathan Drori

80 T RÆ E R Jonathan Drori Illustrationer af Lucille Clerc

Smukt illustreret bogværk om træer fra hele verden.

80 historier om de enkelte træer og om deres samspil med den omgivende natur, dyr og mennesker.

★★★★★

♥♥♥♥♥

– JYLLANDS-POSTEN

”Jens Gregersens bog om Vadehavet er en gave.” – POLITIKEN

JENS GREGERSEN

Det store Vadehav

JENS GREGERSEN

Det store Vadehav Mellem natur og mennesker

Det store Vadehav

Mellem natur og mennesker

Pragtværk om Vadehavets natur og kultur hvor der hvert år samles millioner af fugle i et landskab præget af vand, lys og luft. Rigt illustreret af naturkunstneren Jens Gregersen.

★★★★★ – AVISEN DANMARK

Når violerne blomstrer En roman i to tidsspor om en kvinde, der skal genopfinde sit eget liv – og om en for længst glemt kærlighedshistorie fra 1940’erne.

En roman, som vil gå lige i hjertet på fans af Kate Morton og Lucinda Riley.

★★★★★★ – BERLINGSKE

♥♥♥♥♥ ”Alle bør læse dette naturevangelium med ålen i hovedrollen.”

– POLITIKEN

★★★★★ – JYLLANDS-POSTEN

Åleevangeliet Historien om verdens mest gådefulde fisk.