Interview Dramaet ligger i de små konflikter

Dramaet ligger i de små konflikter

Svenske Johanna

Hedman nørder sprog og stemninger i sin debutroman, ”Trioen”, der skildrer den bittersøde ungdom og stiller spørgsmål om kærlighed, seksualitet, og hvad det vil sige at være et godt menneske

interview

Nevine Reenberg

reenberg@k.dk Johanna Hedman har altid skrevet. Det er hendes måde at være i verden på. Når hun møder nye mennesker, giver hun sommetider sig selv den udfordring at prøve at beskrive dem i én sætning. Hun vil gerne se, om hun kan fange essensen af den person, hun lige har mødt. For Johanna Hedman vil gerne komme tættere på at forstå, hvad det vil sige at være menneske, og det er derfor, hun skriver. Det var også det, der drev hende til at skrive debutromanen ”Trioen”.

I ”Trioen” følger vi de tre venner August, Thora og Hugo i begyndelsen af deres 20’ere. August og Thora er barndomsvenner og kærester på skift, og da Hugo kommer ind i billedet, opstår der stærke og komplicerede følelser mellem de tre på kryds og tværs. ”Trioen” handler om kærlighed, seksualitet og identitet. Og om de forhold, der former os – selv længe efter at de er sluttet, siger Johanna Hedman. Men egentlig sker der ikke meget andet end det. Og med forfatterens egne ord er det ikke en særlig begivenhedsrig bog.

”Jeg tror måske, at nogle vil blive skuffet over, at bogen bygger op til, at der skal ske noget stort. Men jeg ville have, at der skulle være et antiklimaks. Vi er så vant til at se problemer i kærlighed og forhold som store dramaer med en forløsning til sidst. Men det føles ikke ægte. I virkeligheden sker det langt oftere, at vi glider fra hinanden, fordi vi ikke kan udtrykke, hvad vi rigtigt føler – fordi vi er bange for at blive afvist,” siger hun.

Johanna Hedman skriver uden nogen traditionel fremgang i plottet. Frem for at skabe et stort drama er hun mere optaget af at undersøge de små konflikter og dynamikker, der eksisterer mellem karaktererne og i dem selv, og den skrøbelige balance, der er i deres forhold. ”Jeg ville se, om jeg kunne bevare min interesse for disse meget udramatiske liv alene ved at bruge sproget og etablere en atmosfære og en scene, som man får lyst til at udforske,” siger hun.

Hvad er et godt menneske?

Bogen skildrer desuden et gennemgående klasseperspektiv. Thora kommer fra gamle penge og er en del af den svenske overklasse. Hun skal hverken bekymre sig om job eller fremtid, for som del af Stiller-slægten er hun arving til en stor formue. En formue, som godt nok stammer fra den svenske våbenindustri, hvilket sætter hende i et moralsk dilemma.

Johanna Hedman vil gerne stille spørgsmål om, hvad det betyder at være et godt menneske i dag, og skildre det personlige hykleri, de fleste navigerer i, når vi agerer modsat de moralske holdninger, vi udtrykker.

Thora læser jura og vil gerne arbejde med menneskerettigheder. Da hun siger det højt til en fest, bliver hun mødt med modstand, for det er da en smule selvmodsigende, når hun er en del af Stiller-koncernen, der får deres penge fra våben: ”Men du kan jo forsvare menneskerettigheder i de lande, Sverige ikke sælger våben til, som et slags kompromis,” bliver der sagt.

Thoras overklasseforældre bor i en herskabslejlighed, der i weekenderne besøges af kunstnere og intellektuelle, når de holder deres salonlignende middagsselskaber. Hugo kommer fra et almindeligt middelklassehjem, og han både drages og væmmes af Thoras privilegerede tilværelse. Han ser hende som ”beskyttet af et finmasket net, der afbøder hvert eneste fald”. For Johanna Hedman synes, det er interessant, hvordan de små klasseforskelle kommer til udryk i detaljerne, og hvordan de former én som person: ”Thora føler en form for ejerskab og berettigelse til verden, som man kun kan gøre, hvis man kommer med den baggrund, hun har. Omvendt kan Hugo hurtigt komme til at føle sig underlegen,” siger Johanna Hedman.

”Vi er så vant til at se problemer i kærlighed og forhold som store dramaer med en forløsning til sidst. Men det føles ikke ægte.

JOHANNA HEDMAN holm, har boet i Paris og New York og tilbragt meget tid i Berlin.Og det er også i de byer, at romanen udspiller sig. Thora, Hugo og August tilbringer sommernætter i Djurgården og møder foråret i Paris. Men, slår Johanna Hedman fast, ”Trioen” er ikke autobiografisk. ”Jeg skriver om spørgsmål, som jeg synes er vigtige. Men autofiktion virker meget fjernt for mig. Jeg føler ikke, at jeg kan skrive om mit eget liv på den måde. At skrive er at gøre noget, der er vigtigt for én selv, relevant for andre,” siger hun.

Som forfatterdebutant har det overvældet Johanna Hedman, hvor meget interesse der er for hendes personlige liv. Selv foretrækker hun at være privat, og da hendes bog trak overskrifter hjemme i Sverige, afviste hun at blive interviewet i sit eget hjem – det føltes mere som et livsstilsinterview, og hun vil gerne holde fokus på bogen og sig selv som forfatter. ”Der er så meget fokus på forfatteren og forfatterens liv. Det synes jeg ikke er særlig interessant. Jeg har så mange gange skullet fortælle folk, at det er noget, jeg har opfundet. Kvindelige forfattere er også udsat for mere biografisk læsning end mænd, når det kommer til emner som kærlighed eller familieliv. Men som forfatter er jeg altså i stand til at skabe en historie uden for mig selv,” siger hun. J

Johanna Hedman

Født i 1993 i Stockholm. Hun har studeret litteraturvidenskab i Uppsala og fransk i Paris. Debutromanen ”Trioen”, der er oversat til 12 forskellige sprog og er udkommet på dansk på forlaget Turbine.

0 Johanna Hedman er født i Stockholm, har boet i Paris og New York og tilbragt meget tid i Berlin. Og det er også i de byer, at romanen udspiller sig. – Foto: Elvira Glänte.