Interview Marianne Iben

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2022 Børnerim, som skaber flor af sprogets blege mellemord

I sin børnebog ”Hele herligheden” har rimspecialisten Marianne Iben Hansen påtaget sig at digte liv ind i skal”, af”, ”når” og mange andre af sprogets hyppigste og kedeligste ord

interview

Morten Mikkelsen

mikkelsen@k.dk Skal skaldepanden Polle koges i en kasserolle? Nej, han skal spises rå med salt og peber på.

Enhver kan komme og sige, at et digt skriver sig selv, men i det ovenstående tilfælde er det så godt som sandt. Det var et dogme, at digtet skulle begynde med ordet ”skal”. Det er dels et verbum, dels et substantiv, som både kan være en æggeskal og en hovedskal. Fra ordet ”skaldepande” er det givet, at personen skal hedde noget med P, så det bogstavrimer med ”pande”, og når først Polle er på plads, kommer kasserollen og resten af digtet helt af sig selv. ”Nogle gange skal man bare følge med ordene,” forklarer Marianne Iben Hansen. ”Skal”-digtet indgår i hendes bog, ”Hele herligheden”, som bygger på det koncept, at hver tekst skal begynde med et af de 120 hyppigst forekommende ord i det danske sprog. I nutidens skole er der en antagelse om, at hvis først børn har styr på disse 120 ord, ligger vejen til at blive en god læser og staver åben.

De 120 ord er sprogets basis, og derfor optræder de på masser af ordlister, som bliver listet ned i skolebørns tasker. Problemet er bare, at ordlisteord som ”skal”, ”af”, ”fra” og ”når” nok er vigtige, men også kedelige. ”Det er alle sprogets anonyme, oversete ord. Det er alle mellemordene, som ikke har nogen karakter,” fortæller Marianne Iben Hansen, som ikke lægger skjul på, at hun også lige skulle vende skråen, da hendes redaktør præsenterede hende for den idé at skrive en bog med rim over de 120 ord. Men så fandt hun ud af, at hun ville lade hvert digt begynde med ét bestemt ord og derefter lade ordene og fantasien gøre arbejdet. Så måtte rim, rytme, indhold og budskab bare følge med, hvis det kunne. Som hun skriver i sit rim om ordet ”ind”:

Ind i mørket, liste, liste, ad en hem’lig sti.

Ind i midten af mit hoved til min fantasi.

Benspænd og lysten

”Jeg var lidt tøvende over for opgaven, men da jeg først fik formuleret mit benspænd, gik jeg til det med stor lyst. Hvis et digt skulle begynde med ordet ’trold’, ville der danne sig billeder i mit hoved. Ved at indlede med et ord med så lidt kød på, satte jeg min hjerne fri til at gå i alle retninger,” siger hun. Og formen er meget fri, løs og omskiftelig. Nogle af Marianne Iben Hansens rim følger et traditionelt rim- og rytmeskema – ligesom de fleste af Halfdan Rasmussens berømte børnerim som dette om ”med”:

Med benene på nakken løber Aya op ad bakken for at fange ti cyklister med en lasso af medister. Men andre af rimene er mindre formbundne, skifter rytme undervejs eller rimer slet ikke. For eksempel dette om ”nu”:

Nu er nu, men lige før var lige nu om lidt. Ud over Halfdan Rasmussen har Marianne Iben Hansen mange andre inspirationskilder, herunder Benny Andersens underfundige digte og sprælske raptekster på dansk af for eksempel Østkyst Hustlers.

Et stort budskab ligger der ikke bag alle rimene; ikke andet end at børn skal have lov at smage på ordene og lege med sproget. Og dog, ligesom i Halfdans tossede rimfinurligheder fra 1950’erne og 1960’erne sniger der sig lidt satire ind hist og ”her”:

Her hos os i Fredsted er våben strengt forbudt.

Her bli’r folk med våben alle sammen skudt.

Allerede da Marianne Iben Hansen som barn læste ”Halfdans børnerim”, en lille, tyk guldskat af vrøvl på vers med tegninger af Ib Spang Olsen, var hun solgt. Hun rimede løs og drømte om at dele sine vers og sange med verden. Men hendes forældre syntes, det var en lidt mærkelig passion, som ville være svær at leve af.

Derfor uddannede hun sig i andre retninger. I en tilværelse med mand og to børn var tiden og pengene ikke lige til at tage springet ud i noget så usikkert som at leve af at rime. ”Da jeg var 40 år, arbejdede jeg på fuld tid som psykoterapeut. Jeg tænkte tit på, at her brugte jeg alle mine kræfter på at hjælpe andre med at folde det uudfoldede ud, men jeg var selv uudfoldet. Så tog jeg en stor beslutning, sagde op, fik et job som handicaphjælper for dog at tjene nogle penge og gav mig til at skrive,” fortæller Marianne Iben Hansen.

Hendes forældre havde absolut ret i, at det er svært at leve af at rime, men kombineret med at hun laver projekter for børn på skoler og biblioteker og deltager i konferencer, har hun faktisk kunnet leve af sine børnerim og fortællinger på vers de seneste fem år – efter at have udgivet mere end en snes bøger.

Hendes børn er for længst voksne og var store, allerede da hun udgav sin første bog. At hun selv er mor har dog en betydning for forfatterskabet. Og for indholdet i ”Hele herligheden”, hvor hun faktisk for egen regning har tilføjet et bonusord, ord nummer 121, til den liste, der ellers arbejdes ud fra. Det viste sig nemlig, at ordet ”far” var på listen, men ikke ”mor”. Måske ud fra en tankegang om, at mor er så stor en selvfølgelighed i børns liv, at der er mindre grund til at benævne hende, funderer Marianne Iben Hansen.

Men mødre fortjener at blive benævnt i mindst lige så høj grad som alle de andre selvfølgelige basisord, der dukker op i sproget hele tiden, men sjældent hyldes efter fortjeneste. Hun så derfor et behov for at tilføje et mor-digt. Og det viste sig, at far kunne klares på seks ord: Far er rar.

Farfar er rarrar. ...mens ”mor” førte fantasien og rimene i retning af mere:

Mor er vild med vafler, flødeskum og kage.

Mor har varme øjne og en ekstra hage.

Mor kan li’ ballade, fest og hurlumhej.

Mor er vild med verden og især med mig.

- PRIVATFOTO

Marianne Iben Hansen

Født i 1961 i Virum. Uddannet rytmisk gymnastikpædagog og kropsorienteret psykoterapeut. Debuterede som børnebogsforfatter i 2004 med bogen ”Fikkedik og Falderina” og har siden udgivet flere end 20 bøger. Modtog i 2011 Gyldendals Børnebogspris.

Hendes seneste bog, ”Hele herligheden – 120 rim om 120 ord” er udkommet på forlaget Carlsen.

1 Tegneren Niels Bo Bojesen har illustrereret hvert af Marianne Iben Hansens små rim. Her ses teksten, som bogens titel er taget fra, ”Hele herligheden”. – Illustration fra bogen: Niels Bo Bojesen.

100 TÆNKEPAUSER SMÅ BØGER, STORE TANKER

”… Aarhus Universitetsforlags utroligt vellykkede serie” – Berlingske

TÆNKEPAUSE NR. 100 OG NR. 0

TRO

TRO

PETER LODBERG

TÆN KE PAU SE R AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Håbet er lysegrønt, siger vi. Men ifølge Bertel Nygaard, håbshistoriker ved Aarhus Universitet, er håbet spraglet og kulørt, det er historisk foranderligt, og vi håber alle på noget forskelligt: Lenin håbede på kommunismen, Martin Luther King på et USA fri for racisme, fangerne i nazisternes kzlejre på at leve endnu en dag, og Jehovas Vidner håber stadig på dommedag. Vores håb røber, hvem vi er, og giver vores liv mening og perspektiv. Håb sætter kraft bag vores handling og lader os ikke give op – selv når håbløsheden hersker. AARHUS UNIVERSITET AU HÅB

Håb

BERTEL NYGAARD

KÆRLIGHED

Kærlighed

ANNE MARIE PAHUUS

TÆN KE PAU SE R AARHUS UNIVERSITETSFORLAG  Kærligheden er overalt. En romantisk kliche? Nej, et menneskeligt faktum. Spørg bare Anne Marie Pahuus, filosof ved Aarhus Universitet. Kærlighed er det tætte og intense forhold til andre mennesker, som vi lever ud i den erotiske kærlighed og i kærligheden til vores børn. Kærligheden spænder vidt, fra passion til venskab, fra lykke til lidelse. Den kan overvinde alt og give evige sorger. Historisk har den altid fået førstepladsen, som næstekærlighed og som lidenskabelig længsel, men popsangere synger stadig med på Paulus’ ord: Størst er kærligheden. AARHUS UNIVERSITET AU

AARHUS UNIVERSITET AU Leg er ikke kun for børn og barnlige sjæle. Alle vi kedelige voksne leger også. Vi giver bare kun fantasien frit spil sammen med den nærmeste familie og gode venner. Vores legesyge er nu ikke noget at være flov over ifølge Marc Malmdorf Andersen, højtudviklet legebarn ved Aarhus Universitet. For leg er en form for videnskab, hvor vi ved at afprøve det ene skøre påfund efter det andet ikke bare bliver bedre voksne og mere kreative; vi kan også få kærligheden til at blomstre og redde hele verden. Det lyder da ikke så fjollet, og så er det tilmed smadderskægt. TÆN KE PAU SE R AARHUS UNIVERSITETSFORLAG  LEG

MARC MALMDORF ANDERSEN

TÆN KE PAU SE R AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Det er ikke særligt pænt at svare igen. Undtagen når det gælder ansvar. I lige præcis det tilfælde udgør vores svar bogstaveligt talt selve essensen. Det er dog op til os selv at afgøre, om vi vil sætte handling bag ordene eller blive svar skyldig. Vi har nemlig frihed under ansvar og kan selv vælge. Ulrik Nissen, rimelig ansvarsbevidst teolog ved Aarhus Universitet, ved godt, hvilken en af mulighederne han vil anbefale. For vi kan ikke leve sammen uden at leve op til vores ansvar. Men hvilket valg vi træffer, skal han jo ikke bestemme. Det er hele meningen med ansvar. ANSVAR ULRIK NISSEN

AARHUS UNIVERSITET AU Kold, mørk og beskidt, præget af overtro og brutalitet. Faktisk lige til historiens mødding. Sådan tænker vi tit på middelalderen. Men den lagde ifølge Jørgen Møller, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, brostenene til nutidens Europa. For uden periodens genstridige adelsmænd, magtbegærlige paver og griske købmænd ville demokratier, retsstater og frie markedsøkonomier aldrig have set dagens lys i Europa. Og Europa ville ikke være en mirakuløs undtagelse fra historiens regel om korruption, elendighed og diktatur. Men nok bare en by i Rusland. TÆN KE PAU SE R AARHUS UNIVERSITETSFORLAG EUROPA

KØD

EUR PAK

JØRGEN MØLLER

AARHUS UNIVERSITET AU De fleste af os elsker kød, og bare tanken om fedtdryppende steaks får munden til at løbe i vand. Men kød er ikke så uskyldig en næringskilde, som supermarkederne gerne vil bilde os ind. Millioner af dyr får hver dag en boltpistol for panden og en tur gennem kødhakkeren for at tilfredsstille vores kødelige lyster, og spørgsmålet om frikadeller eller ej bringer altid blodet i kog hos gud og hvermand. Det er vist på tide, at Jonatan Leer, kødæder med samvittighedskvaler ved Aarhus Universitet, giver os ren besked om, hvad det er ved kødet, der får safterne til at stige. TÆN KE PAU SE R AARHUS UNIVERSITETSFORLAG JONATAN LEER

kod

TÆN KE PAU SE R AARHUS UNIVERSITETSFORLAG AARHUS UNIVERSITET AU Litteraturens epoke er forbi. Vi har forladt Gutenberg-galaksen og er rejst ud i det uendelige digitale univers, hvor andre medier med lynets hast har overhalet bogen – og med den litteraturen, som vi kender den. Men litteraturen lever videre, påstår Dan Ringgaard, lektor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet. Den er ikke forbeholdt hvide sider mellem et nydeligt omslag. Litteratur er den kunst, vi til hver en tid laver med sproget. Og så er den en særlig måde at læse verden på, som er værd at holde fast i, uanset hvilke nye kredsløb vi går ind i. LITTERATUR

TÆN KE PAU SE R

AARHUS UNIVERSITETSFORLAG DAN RINGGAARD AARHUS UNIVERSITET AU De fleste af os er lutter øren, når musikken spiller. I hvert fald så længe den falder i vores smag. Hvis ikke vil vi prøve at vende det døve øre til. Men oftere og oftere uden held. For på grund af den digitale udvikling minder musik mere og mere om vand. Begge dele trænger ind overalt – især i ørene. Ifølge Steen Kaargaard Nielsen, musikforsker ved Aarhus Universitet, er der to sider af sagen: Enten er vores opskruede forbrug af vellyd beviset på musiks livsvigtige betydning for os. Eller også får sød musik 24/7 os til at miste evnen til at høre ordentligt efter. MUSIK

STEEN KAARGAARD NIELSEN

TÆN KE PAU SE R AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

I 2012 udkom den første Tænkepause. Nu kommer bog nr. 100, og i anledning af jubilæet udsender forlaget samtidig Tænkepause nr. 0, en helt særlig Tænkepause skrevet af aarhusforfatteren par excellence, Svend Åge Madsen.

Find alle Tænkepauser på tænkepauser.dk