Baggrund Jordens kerne blev fundet af en dansk

Den danske seismolog Inge

Lehmanns køn var i 1912 en barriere. I 2022 er det med til at bringe hende i centrum som romanfigur, børnebogshelt, teaterkarakter, filmstjerne og akademisk forbillede for piger i hele verden

Morten Mikkelsen

mikkelsen@k.dk Matematikstudiet på det engelske eliteuniversitet i Cambridge var i begyndelsen af det 20. århundrede noget af det mest akademisk snobbede, man kunne forestille sig. Særligt legendarisk var matematikprøven The Mathematical Tripos, som stillede uhyre store krav til de studerendes færdigheder. Den, der klarede prøven bedst af alle på årgangen, fik hæderstitlen The Senior Wrangler, som fortsat regnes for en af de højeste intellektuelle udmærkelser, man overhovedet kan få i Storbritannien. Der var dog dengang det forbehold, at kun en mand kunne få titlen. I 1890 klarede en kvinde, Philippa Fawcett, prøven bedst af alle, hvilket Cambridge måtte anerkende, menThe Senior Wranglerville man ikke betegne hende som. Den titel tilfaldt den bedste af mændene. 20 år senere dukkede en ung kvinde fra Danmark op på matematikstudiet i Cambridge og forberedte sig til The Mathematical Tripos. At hun var særdeles intelligent, vidste både hun, hendes forældre og hendes øvrige omgivelser. At den akademiske verden i almindelighed og Cambridge i særdeleshed havde et temmelig mandschauvinistisk syn på piger og matematik, var hun også fuldt ud klar over. Akkurat derfor stilede hun imod The Mathematical Tripos og drømte måske ligefrem om, ligesom Philippa Fawcett, at overgå The Senior Wrangler. ”Jeg måtte helt til vejrs, aller-øverst op, derop, hvorfra man havde overblik over hele arbejdet, jeg måtte indtage en stilling helt for mig selv,” skrev den da 20-årige Inge Lehmann juledag 1908 i et brev, som gengives i Hanne Stragers nye videnskabelige biografi om Inge Lehmann, ”Skyggezone”.

Inge Lehmann gennemførte imidlertid aldrig sit akademiske himmelstormerprojekt. Hun begyndte i 1910 på matematikstudiet i Cambridge, hvor hun gik i en særlig kvindeklasse, der fik lov til at overvære forelæsninger, men ikke til at deltage i universitetets øvelsestimer,tutorials, fordi der var mænd til stede. Året efter, i 1912, fik hun imidlertid et sammenbrud, som betød enden på Cambridge og planen om at komme helt op.

Det førte til, at Inge Lehmann fik job i et forsikringsselskab og foreløbig måtte sige farvel til sin drøm om at forske, men den fandt hun tilbage til. I stedet for ”aller-øverst op” kunne man sige, at hun rent akademisk kom allerdybest ned, idet hun blev seismolog, forskede i jordskælv og i 1936 opnåede et forskningsresultat, der i dag anerkendes som et vigtigt bidrag til menneskenes indsigt i vor egen planet: opdagelsen af Jordens indre kerne. ”Inge Lehmann nåede langt, fordi hun var pragmatisk og ikke tog alle kampene. Hun opgav at fortsætte på det prestigefulde og mandsdominerede matematikstudium og kastede sig i stedet over et dengang helt nyt område, som gav hende mulighed for at gøre store videnskabelige opdagelser,” fortæller Lif Lund Jacobsen, forsker ved Rigsarkivet og forfatter til en ny videnskabelig artikel om samfundets syn på kvindelige forskere frem til 1930 med Inge Lehmann som eksempel.

En tvetydig historie

Fortællingen om Inge Lehmann er åbenlyst en god historie. Den er fuld af forhindringer, der skal overvindes, fordomme, der skal udfordres, videnskabelige indsigter, der skal opnås, og familiemæssige komplikationer og svagheder, der skal kompenseres for.

I de senere år er der blandt skønlitterære skribenter opstået stor interesse for fortællingen, som er omsat til roman af Lotte Kaa Andersen, teaterstykke af Simone Isabel Nørgaard og børnebog af Jakob Lund Pedersen. Dertil kommer, at Nordisk Film i øjeblikket arbejder med at skabe en spillefilm over Inge Lehmanns liv. Filmprojektet er langtfra realiseret, men manuskriptforfatter Sine Ingemann har arbejdet på det siden 2017, og Det Danske Filminstitut yder økonomisk støtte til det, oplyser Nordisk Film.

Fortællingen om Inge Lehmann er ikke kun en god historie, i nutiden er hun også blevet et internationalt ikon for arbejdet med at tiltrække flere piger til de såkaldte STEM-fag inden for naturvidenskab, teknologi og matematik, og i Danmark lægger hun ikke kun navn til to gader og siden 2017 en skulptur ved siden af Niels Bohr-busten uden for Københavns Universitets hovedbygning. Danmarks Frie Forskningsfond har også et særligt program for at fremme en mere ligelig kønssammensætning i forskningsmiljøerne, som bærer hendes navn. ”Det er en tvetydig historie,” siger Lif Lund Jacobsen og uddyber: ”Inge Lehmanns liv er blevet et kar, man kan hælde alle mulige dagsordner ned i. Måske fordi vi faktisk ikke kender detaljerne om hendes liv så godt. For eksempel er det påfaldende, at når man fortæller om hende i USA, fremhæves hun som en kvinde, der var kendetegnet ved at være udholdende og disciplineret, mens hun i Danmark oftere fremstilles som skrøbelig.”

En anden tvetydighed i historien er splittelsen imellem, om den skal fortælles som historien om en kvinde, der blev modarbejdet af en mandsdomineret akademisk verden og dermed forhindret i at udfolde sine evner fuldt ud. Eller om den skal fortælles som historien om en kvinde, der ikke blev udsat for mere kønsdiskrimination, end at hun i sin levetid formåede at blive anerkendt som både afdelingsleder på Geodætisk Institut og international topforsker.

I Cambridge var der en masse regler, som modarbejdede kvinder, og også i København stødte Inge Lehmann sig på en lang række mænd og deres fordomme. I teaterstykket om hende blev mange af disse danske mænd samlet i personen Niels Bohr, den højt estimerede fysikprofessor, som også medvirkede til, at Inge Lehmann ikke i en moden alder fik stillingen ved et nyoprettet professorat i geofysik på Københavns Universitet i 1952, selvom hun var åbenlyst den bedst kvalificerede til posten. ”Der er et citat, som stammer fra Inge Lehmanns nevø, Niels Groes, som efter hendes død citerede hende for at have sagt: ’Du skal vide, hvor mange inkompetente mænd jeg har konkurreret med – forgæves’. Det citat dukker op allevegne,” fortæller Lif Lund Jacobsen, som vil nuancere historien om Inge Lehmann.

Det er dog en hovedpointe, at Inge Lehmann blev begrænset af sit køn. Ligesom det er en hovedpointe, at faderen fik hende til at opgive Cambridge-studiet, fordi han ikke troede, hun magtede en forskerkarriere, men mente, at hun ville blive mere lykkelig i en administrativ stilling på et kontor. ”Både Inge Lehmann og andre kvinder, der blev stressede og nervøse af at arbejde intellektuelt, blev det som en selvopfyldende profeti, fordi de fik at vide, at de ikke kunne,” siger Lif Lund Jacobsen.

Jordens kerne blev fundet af en dansk kvinde. 100 år efter er hun blevet et ikon

FOTO: DET KONGELIGE BIBLIOTEK

Overset eller fejret?

Også Hanne Strager, forfatteren til Inge Lehmann-biografien ”Skyggezone”, vil meget gerne nuancere historien. Inge Lehmanns 104-årige liv var så fuldt af medgang og modgang, at historien kan fortælles på mange måder. Alfred Lehmann skrev så mange modsatrettede ting i sine breve til datteren, at nogle kan tolkes som støtte, andre som at han smækkede pengekassen i og tvang hende hjem fra Cambridge. Og Inge Lehmann mødte utvivlsomt mange inkompetente mænd på sin vej, som hun kæmpede forgæves imod. Men der er brug for at moderere fortællingen om Inge Lehmann som en forsker, der altid blev glemt eller overset, fordi hun var kvinde. Hun fik også stor anerkendelse. Ikke mindst i sine modne år, hvor hun blev æresdoktor på både Columbia University i USA i 1964 og Københavns Universitet i 1968.

Hanne Strager er enig med Lif Lund Jacobsen i, at Inge Lehmann utvivlsomt er blevet diskrimineret, fordi hun var kvinde, men mange andre faktorer end hendes køn har spillet ind i hendes liv. ”Der er nogle, der gerne vil gøre Inge Lehmann til et geni, hvis eneste begrænsning var, at hun blev diskrimineret på grund af sit køn. Hun blev diskrimineret, men derudover var hun også skrøbelig på én eller anden facon, ligesom hendes mor også var.”

At Lehmann blev forbigået som professor, kan have haft at gøre med, at hun i givet fald ville blive den første kvindelige naturvidenskabelige professor nogensinde på Københavns Universitet, men Hanne Strager påpeger, at der også var den formelle barriere, at det var et krav for at blive professor, at man havde skrevet disputats. J

Nyere værker om Inge Lehmann

”Skyggezone”. Biografi om Inge Lehmann af Hanne Strager. Gyldendal 2022. ”Intellectually gifted but inherently fragile”. Videnskabelig artikel af Lif Lund Jacobsen i History of Geo- and Space Sciences 2022. ”Inge Lehmann og Jordens indre”. Podcast af Ina Fischer Andersen. Gyldendal Naturfag 2022. ”Den inderste kerne”. Roman om Inge Lehmann af Lotte Kaa Andersen. Gutkind 2021.

”Inge Lehmann opdager Jordens kerne”.

Børnebog af Jakob Lund Pedersen. Børnebogsforlaget 2020. ”Jordens Indre”. Teaterstykke af Simone Isabel Nørgaard med Iben Hjejle. Folketeatret 2019. ”Store danske videnskabsfolk: Inge Lehmann”. Tv-dokumentar med Johan Olsen som vært. DR 2015.