Sommerbogtillæg

SommerBøger F oto : S c a n p i x

F oto : S c a n p i x

F oto : S c a n p i x

TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 13. JUNI 2015

Sommertid er læsetid med plads til både alvor og leg. Mød Pippi Langstrømpe (øverst til venstre), John Cleese, Mari Jungstedt, Morten Sabroe (nederst til venstre), Harper Lee, Kim Leine og mange andre i tillægget ”SommerBøger”.

F oto : S c a n p i x

F oto : S c a n p i x

F oto : P e t r a T h e i b e l Ja co b s e n

UDGIV DINE EGNE BØGER ✓ billigt ✓ hurtigt ✓ nemt

ØGER B E G O BØGER der

YKTE older alle rettigh R T E D Å B u beh

e

mer - d

m Du beste

SALG OG DISTRIBUTION: biblioteker, boghandlere og private MARKEDSFØRING: reklamer, anmeldere, tryksager og sociale medier

Forlaget Underskoven ApS // tel. 33 15 05 15 // forlaget@underskoven.dk // www.underskoven.dk // Store Kirkestræde 1, 1073 København K

2 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2015

Velkommen til SommerBøger Den lette sommerlæsning med vitaminer står i centrum af sommerens bogtillæg

kommentar AF MICHAEL BACH HENRIKSEN kulturredaktør bach@k.dk

Sommeren står for døren, og de lange dage lokker. Dage med tid til både samvær og aktivitet, stilhed og eftertanke.

Mange bruger sommerferien til læsning og dermed kombination af det udad- og indadvendte.

Bogen er unik ved at kombinere det sociale (som læser af tidens litteratur kan man dele sine oplevelser med andre) og det tilbagetrukne (man kryber sammen i hængekøjen og lukker sig inde i bogens verden).

Her i tillægget SommerBøger har vi samlet en buket af tidens bøger som inspiration til sommerlæsnin-

gen. Der er både nye og tidligere bragte artikler på de kommende sider med bud til både børn og voksne.

For den første gruppe er der nyt fra tv-værten Jacob Riising, der debuterer som børnebogsforfatter med en bog, som han fortæller mere om på side 30. Er man barn med hang til de lidt tungere, er en ny børnebog om Niels Bohr en mulighed. ”Ind til kernen. Eventyret om Niels Bohr” anmelder vi på side 15.

Riising er sjov for børn, men voksne skal ikke snydes for et godt sommergrin, så er man vokset op med gakkede gangarter og ”Don’t mention the war”, er der ingen vej udenom komikeren John Cleeses erindringer med titlen ”Men altså...”.

Dem beskriver New York Times som ”Lidt ligesom at spise frokost med en rar, småskør onkel” – og også Nils Gunder Hansen har hygget sig under den litterære frokostanret-

Sommerbøger-Quizzen 33Svarene på spørgsmålene i quizzen findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K, og mærk kuverten ”sommerbøger-quiz” eller send pr. mail til konkurrence@k.dk.

33Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest fredag den 19. juni klokken 13. Vi offentliggør navnene på de fem vindere i avisen lørdag den 20. juni.

33De første to rigtige besvarelser, vi trækker, vinder hver et gavekort fra Bellevue til et hotelophold med middag i Danmark eller Tyskland. Værdi: 999 kroner.

33Derefter trækker vi endnu tre besvarelser. De tre vindere får hver et eksemplar af bogen ”Gå” fra Kristeligt Dagblads Forlag.

Den franske filosof Frédéric

WW Bogen er unik ved

at kombinere det sociale (som læser af tidens litteratur kan man dele sine oplevelser med andre) og det tilbagetrukne (man kryber sammen i hængekøjen og lukker sig inde i bogens verden).

ning, fremgår det af hans anmeldelse på side 10. De gakkede gangarter kan man derefter afprøve på landevejen og i filosofisk selskab med den franske forfatter til bogen ”Gå!”.

Han hedder Frédéric Gros og har med sin bog skrevet en regulær bestseller, som han fortæller mere om til Anders Ellebæk Madsen i interviewet på side 24. Gros siger blandt andet: ”Vandring er det, der gør os modtagelige, både for lykkelige øjeblikke og for os selv. Det er det, jeg har villet sige med min bog.

Også kristendommens begreb om nåde handler om modtagelighed.

Troen gør os modtagelige for nåden.”

Modtagelig kan man roligt sige, at den litterære verden er over for den kommende roman fra Harper Lee. Hun har skrevet en af de største klassikere nogensinde, ”Dræb ikke

en sangfugl”, og i mange år troede man, at dette skulle være forfatterens eneste bidrag til litteraturhistorien.

Men nu er en ny bog fra Harper Lee dukket op og udkommer snart i både USA og Danmark. Indtil da må vi læse eller genlæse ”Dræb ikke en sangfugl”, der netop et genudgivet, og som jeg skriver mere om på side 6.

Sommertid er også rejsetid, og udlandsredaktør Kerrin Linde skriver på side 22 om en ny rejsebog med Tysklands kultur i centrum.

Her kan man få gode råd til sommerrejsen og om, hvordan den kulturelle horisont kan udvides.

Vi ser nærmere på tidens krimier på side 20, hvor Mie Petersen blandt andet skriver om krimier, der går nye veje.

God rejse ind i bøgernes verden på de kommende sider og derude i sommerlandet.

Svar rigtigt på 15 spørgsmål og vind præmier i quizzen 331. I hvilket år er forfatteren Edward St Aubyn født?

336. Hvad hedder Kim Leines nye roman?

3311. Hvilket land skriver Erik Jensen om i sin nye bog?

332. Hvilket forlag udgiver bogen ”Gå!”?

337. Hvem har skrevet ”Alt det lys vi ikke ser”?

3312. Hvad hed Niels Bohrs bror til fornavn?

333. Hvad hedder Leonora Christina Skovs nye roman?

338. Hvilken dansk forfatter har skrevet bogen ”Celestine”?

3313. Hvilken tv-serie om et hotel er John Cleese berømt for?

334. Hvem har skrevet ”Dræb ikke en sangfugl”?

339. Hvilken tv-kanal arbejder børnebogsforfatteren Jacob Riising for?

3314. Hvilket forlag udgiver Morten Sabroes nye roman?

335. Hvor mange år bliver Pippi Langstrømpe i år?

3310. Hvad hedder Lone Theils nye bog?

3315. I hvilken del af USA – nord, syd, øst eller vest – foregår ”Dræb ikke en sangfugl”?

Gros har skrevet denne bestseller.

Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Michael Bach Henriksen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

FRØ En roman om krig mellem en mand og en kvinde. Og om de dybe spor, kampene efterlader. Især hos barnet, der tvinges til at kigge på. ”En fin roman om umage par, umulig opvækst – og kærlighedens eventuelle overlevelseschancer ... en livsklog, realistisk roman, der nok er forankret i et markant underklassemiljø.” jyllands-posten ”En frodig fabulant med uomtvistelig fingerspidsfornemmelse for overraskende replikvekslinger og lun, undertiden helt absurd humor.”

Nordjyske Stiftstidende ”Frø er en rigtig god læseoplevelse. Sproget er flere steder slående, der er en strøm af gode vendinger, og fortælleren er så uhyggeligt obersvant, som kun ofre kan være det.” weekendavisen

GUDSPARTIKLEN Af forfatteren til Odins labyrint.

En roman om kærlighed, menneskelige katastrofer og guddommelige kræfter. ”Gudspartiklen er ikke ueffen som dansk bidrag til ’Da Vinci Mysteriet’-genren. Mads Peder Nordbo har evnerne og fantasien til at prøve kræfter med Dan Brown.” jyllands-posten ”Flamboyant og fejende optakt ... Nordbos narrative forcer er dels hans sans for personers gøren og laden netop i nutid, dels scener, der er determineret af funktionel action og episk spænding.” politiken ”Sjældent har jeg mødt så gennemført en vidunderlig vibrerende sprogtone. Den mand er en sprogets mester.”

fyens Stiftstidende

ELIZABETH ER FORSVUNDET “At lade en gammel, elskelig og tiltagende dement dame løse et 70 år gammelt mysterium er noget af et scoop, især når det skildres så elegant og empatisk, som Emma Healey gør her.” weekendavisen “Den britiske debutant Emma Healey bryder et socialt tabu i sin usædvanlige bedstsælgende krimi.” jyllands-posten

JORDEMODEREN ”Voldsomt sanselig og sprogligt virtuos roman om den umulige kærlighed mellem en finsk naturpige og en tysk SS-officer i 1944.” jyllands-posten ”Jeg mindes ikke at have læst en forfatter, som skriver så vildt og sanset og med så suggererende et sprog som Katja Kettu.” weekendavisen ”Lyster legitimerer lidelse, også andres, i Katja Kettus effektfulde roman.” politiken

Sommerlæsning!

4 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2015

Pippi går aldrig på pension Pigen, der aldrig vil være voksen, fylder 70 år. Den rødhårede, anarkistiske og elskede Pippi Langstrømpe bliver fejret verden over

portræt

fineste egenskaber i sindet stadig intakte. Fantasien er uspoleret, og vi vil gerne lege alt det, vi kan. Skole og opdragelse har endnu ikke haft sin indvirkning, og voksenlivet er ikke startet endnu,” siger han.

Ofte blev Astrid Lindgren spurgt, hvem hun skrev for, i en forventning om, at hun ville svare, at hun skrev for børn. ”Men hun svarede jo altid, at hun kun skrev for barnet i sig selv. På den måde kan man sige, påstår jeg, at hun forsøgte at genoplive den niårige i sig selv. Og hun formåede jo som de færreste at udfolde barnet i sig selv og lege med, når hun i alle sine aldre mødte et barn,” siger Jens Andersen og tænker højt: ”Måske var det i virkeligheden filurikus-piller hun skrev på – gang på gang – i forhåbning om, at både skriveprocessen og læseoplevelsen ville være så stærk, at hverken hun selv eller barnet nogensinde blev rigtig voksen.”

af sidsel drengsgaard drengsgaard@k.dk

Selvom Pippi Langstrømpe fejres verden over i denne tid, er det svært at forestille den nu 70-årige heltinde fra børnebøgerne som pensionist.

Det mener Jens Andersen, forfatter til den anmelderroste Astrid Lindgren-biografi ”Denne dag, et liv”. ”Det er en lidt foruroligende tanke at skulle møde hende ved den lejlighed. Utvivlsomt en vital og handlekraftig pensionist, men formentlig ret så gråhåret, måske gigtplaget og støttende sig til en stok eller rollator,” siger han og minder om, nok til manges store lettelse, at Pippi er ni år og aldrig vil være andet trods den kendsgerning, at det svenske forlag Rabén og Sjögren for 70 år siden udgav den første bog om Pippi.

For i den tredje og sidste Pippi-bog spiser Pippi, Tommy og Annika nemlig filurikus-piller, som Pippi fik i Rio af en gammel indianerhøvding, da hun kom til at nævne, at hun ikke brød sig særlig meget om at blive stor. De tre venner tager dem sammen, mens de messer i kor: ”Filurikus, du lille filur, jeg vil ikke blive stur!”. ”Og det er i sandhed værd at fejre. Det er ikke mange bøger her på kloden, der ligner sig selv og alligevel læses igen og igen af mennesker i alle aldre, af begge køn og i vidt forskellige kulturer,” siger Jens Andersen og kalder Pippi for ikke bare en klassiker, men en klassisk klassiker. ”Hun er en særling i særklasse, der står suverænt på sin egen klode og på egne ben og har gjort det, siden hun blev til. Som med al anden stor verdenslitteratur går det ikke an at kopiere værket, man ville ikke slippe af sted med det, uden at enhver ville kunne se det.”

Populær er i hvert fald den rødhårede, stærke, rige og anarkistiske Pippilotta Viktualia Rullgardina Krusmynta Efraimsdatter Langstrømpe.

Siden udgivelsen i 1945 er Pippi-bøgerne blevet oversat til 70 sprog og er solgt i 60 millioner eksemplarer. Hertil kommer film, teater og ”merchandise”.

Jens Andersen mener, at vi stadig elsker Pippi i dag, fordi hun er tidløs og repræsenterer noget evigt oprørsk i mennesket. Fortællingen foregår i en svagt genkendelig 1940’er-virkelighed i et udefinerbart provinsmiljø og er mestendels fri af tidsmar-

vigtige nedslag i Astrid lindgrens liv I l lu st r at i o n : I n g r i d Va n g N ym a n | S a lt k r a k a n . s e

WW Hun misbruger

ikke sin magt, og på den måde bliver hun et avanceret avantgardistisk bud på en ny tids menneske. Netop i et barns skikkelse.

Hun nærmest træder ud af krigen som en kulørt og livsglad fredsengel.

Jens Andersen, journalist og forfatter

kører. Og dog. Jens Andersen mener, at Pippi-figurens tilblivelse må ses i sammenhæng med begivenhederne under Anden Verdenskrig. ”I sine krigsdagbøger (som netop er udkommet på svensk, red.) forsøger Astrid Lindgren intellektuelt at forstå denne krig, og hvorfor mennesker terroriserer hinanden. I disse år opstår Pippi

så tilfældigt og udvikler sig i de mundtlige fortællinger, Astrid beretter for sin datter.

Og jeg mener, at det er umuligt at komme uden om næstekærligheden og pacifismen som grundbestanddele af Pippis dna,” siger han.

Pippi møder da også alskens aggressioner fra betjente, tyve, de lokale drengebøller samt den stærke mand Adolf og den Hitler-lignende direktør i cirkusset, men hun møder dem alle i en forestilling om, at de sikkert vil hende det godt. Hun tror, at betjentene vil lege tagfat, og at tyvene vil danse. Først når det bliver nødvendigt, anvender hun sin ubegrænsede styrke. ”Hun misbruger ikke sin magt, og på den måde bliver hun et avanceret avantgardistisk bud på en ny tids menneske. Netop i et barns skikkelse. Hun nærmest træder ud af krigen som en kulørt og livsglad fredsengel,” siger Jens Andersen.

Og selvom Astrid Lindgren aldrig erklærede sig selv som feminist, er det oplagt, mener Jens Andersen, at anskue Pippi som et stærkt ikon for kvindesagen til alle tider. ”Astrid Lindgren ville som Pippi heller ikke kønskampen, men indtog i stedet det humanistiske standpunkt, at

det hverken handlede om at være specifikt mandlig eller kvindelig, men om at være menneske. Alligevel kan man læse mellem linjerne i Pippibøgerne og mere direkte i hendes krigsdagbøger, at hun naturligvis bemærker, hvordan kombinationen mænd og magt lægger verden øde, og at en ny tids menneske i den grad fortjener at være en lille kvinde med uanede gode kræfter i sig. Pippis små magtopgør er jo også i overvejende grad mod små og store mænd, som hun møder på en ny, blødere og alternativ facon med det godes vilje,” siger han.

Hvordan opstod så idéen til denne farverige og revolutionerende pige med superkræfter og en kuffert fuld af guld?

Jo, det gjorde den såmænd på opfordring af en lille pige, der ville have en historie. ”Fortæl om Pippi Langstrømpe, mor,” sagde Astrid Lindgrens syvårige datter, Karin Nyman, da hun lå syg med lungebetændelse i vinteren 1941. Hun kedede sig frygteligt og ville ikke risikere, at hendes mor skulle sige, at hun ikke kunne finde på mere at fortælle og forlade sygelejet. ”Jeg slyngede det bare ud,” husker Karin Nyman.

Og Astrid Lindgren begyndte at fortælle og har siden selv berettet om episoden på sengekanten: ”Jeg spurgte hende ikke, hvem Pippi Langstrømpe var.

Jeg begyndte bare at fortælle, og eftersom det var et mærkeligt navn, så blev det også en mærkelig pige. Karin, og senere også hendes legekammerater, viste fra begyndelsen Pippi en bemærkelsesværdig kærlighed, jeg måtte fortælle og fortælle om igen, og det fortsatte i flere år.”

Netop denne varme og euforiske modtagelse fra de unge tilhørere mener Jens Andersen var afgørende for, at Astrid Lindgren begyndte at skrive børnebøger. ”Hun havde forsøgt sig med debatindlæg og causerier til aviser, men havde ikke fået dem antaget. I børnene fandt hun sit trofaste publikum, der, som hun selv sagde, kunne skabe mirakler med deres fantasi,” siger han.

Faktisk, mener Jens Andersen, ville Astrid Lindgren gerne selv forblive ni år ligesom Pippi. ”Det er en lykkelig alder, der går igen hos mange af forfatterskabets figurer. Mon ikke hun mente, at vi menneskers liv kulminerer, når vi er ni år. I denne alder er alle de

33 1907: Fødes 14. november i Vimmerby 33 1921: Får en skolestil trykt i avisen 33 1926: Bliver som 19-årig mor til Lasse 33 1927: Færdiggør sekretæruddannelse 33 1931: Bliver gift med direktør Sture Lindgren 33 1933: Novelledebut i avis og tidsskrift 331934: Bliver mor til Karin 33 1945: Første bind af tre om Pippi Langstrømpe udkommer 33 1946: Forlagsredaktør på Raben & Sjögren 33 1952: Hendes mand, Sture Lindgren, dør 33 1954: ”Mio, min Mio” udkommer 33 1958: Modtager H.C. Andersenmedaljen 33 1963: ”Emil fra Lønneberg” udkommer 33 1973: ”Brødrene Løvehjerte” udkommer 33 1976: Medvirker til at vælte Olof Palmes regering 33 1978: Modtager De tyske boghandleres fredspris 33 1981: ”Ronja Røverdatter” udkommer 33 2002: Dør 28. januar i Stockholm Kilde: Jens Andersen: ”Denne dag, et liv”

Sommerlæsning fra Syddansk Universitetsforlag 348 kr.

Truet minoritet søger beskyttelse Jødernes historie i Danmark Arthur Arnheim 466 sider, illustreret i farver, indbundet.

Truet minoritet søger beskyttelse er den første samlede fremstilling af jødernes historie i Danmark. Bogen, der er rigt illustreret, trækker de lange linjer i historien op og præsenterer nogle af de mange markante personligheder, der har sat deres præg på den fælles danskjødiske historie.

248 kr.

Digteren Morti Vizki En antologi Kamilla Löfström og Birgitte Hesselaa (red.)

228 sider, illustreret i farver, hæftet.

Morti Vizki (1963-2004) var i egen levende person, når han turde, måske den bedste formidler af det vizkiske værk. Hans sceneoptræden kunne være nærmest magisk, og hans timing perfekt. Selv sagde han, at det gælder altid om at forsvinde, mens magien endnu hænger i luften. Sådan forsvandt han fra verden. Denne antologi indeholder tekster om den magi, Morti Vizki efterlod sig.

299 kr.

249 kr.

268 kr.

Udsigt til forfølgelse

Læren af 1864

En baron

Det danske udenrigsministerium og de europæiske jødeforfølgelser 1938-1945

Krig, politik og stat i Danmark i 150 år

C.H.F.V.O.R. Løvenskjold – 1836-1917. Aristokrat, opfinder og socialist

Jacob Halvas Bjerre 278 sider, illustreret i farver, hæftet.

Hvor meget vidste det danske udenrigsministerium om fratagelsen af jødernes borgerrettigheder, udplyndringen af jødernes værdier, koncentrationslejre, deportationer og ghettoer? Hvad gjorde de med deres viden?

Hvordan agerede de i forhold til de danske og udenlandske jøder i Europa, de kom i kontakt med? Kendte de til massemordet?

298 kr.

Lægekunst i middelalderen Fortalt og forklaret Luca Bianchedi 272 sider, rigt illustreret i farver, indbundet.

Bogen dokumenterer nogle af de væsentligste aspekter ved middelalderens lægekunst med særligt henblik på Italien og den store udveksling af medicinske erfaringer, der fandt sted mellem dette land og resten af Vesteuropa, herunder Danmark. På basis af, hvad vi kender til datidens institutioner og lægebøger, vurderes periodens viden og lægepraksis også i lyset af nutidens lægevidenskab.

Lars Bangert Struwe og Mikkel Vedby Rasmussen (red.)

187 sider, illustreret i farver, hæftet.

Krigen 1864 står som ætset ind i den danske hukommelse. Det er mindet om et nederlag, men hvordan har dette nederlag præget Danmark siden da? Bogen sætter i otte skarpe kapitler spot på, hvad 1864 har betydet for Danmark og Danmarks rolle i verden, og hvad 1864 stadig kan lære os i dag.

375 kr.

Michael Hertz 245 sider, illustreret i farver, hæftet.

Historien om Carl Hermann Løvenskjold (1836-1917) er historien om den unge, begavede og godhjertede adelsmand med de lyse fremtidsudsigter, der udgjorde et atypisk og kontrært modbillede til standsfællerne i den godsejerelite, der ledede landet i årene 1866-1901.

278 kr.

Kongen Jægermesteren og Livskytten

Nicolas-Henri Jardin

Frederik den Syvendes arkæologiske mani

Ulla Kjær

Henrik Thrane

Nicolas-Henri Jardin (1720-99) blev født og døde i Frankrig, men blev en af Danmarks største arkitekter. I løbet af kun seksten år (1755-1771) virkede han som landets første professor i arkitektur, som chef for den danske bygningsadministration og som arkitekt for en lang række forskellige bygninger, haver og møbler, som han i vid udstrækning også formidlede i grafisk form.

315 sider, gennemillustreret i farver, indbundet.

Frederik VII delte vandene i sin samtid, som ingen anden dansk konge har gjort det. Kongen Jægermesteren og Livskytten fokuserer specifikt på Frederiks store lidenskab for arkæologiske udgravninger og kaster herved et nyt lys over denne – måske Danmarkshistoriens mest mærkværdige – konge.

Den danske klassicismes franske fader 216 sider, rigt illustreret i farver, indbundet.

Få 20 % rabat ved køb via www.universitypress.dk

6 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2015

2 Harper Lee har engang sagt, at romanen ”Dræb ikke en sangfugl” er et langt kærlighedsbrev til faderen, som hun betragtede som en rendyrket helt med stærke moralske principper. Harper Lees roman er solgt i 40 millioner eksemplarer. Billedet her er fra 2007.

– Foto: Scanpix.

Der var engang i Sydstaterne En af de største amerikanske klassikere, ”Dræb ikke en sangfugl”, er genudgivet. Og snart udkommer Harper Lees hidtil ukendte anden roman på dansk med titlen ”Sæt en vagtpost ud”

klassiker

2 Gregory Peck i rollen som Atticus og Mary Badham som Spejder i filmen ”Dræb ikke en sangfugl” efter Harper Lees bog. Filmen er fra 1962.

– Foto: Scanpix.

Harper Lee: Dræb ikke en sangfugl.

Oversat af Michael Tejn. 366 sider. 200 kroner. Lindhardt & Ringhof. ”Dræb ikke en sangfugl” er en af de mest solgte amerikanske romaner nogensinde. 40 millioner gange er Harper Lees skelsættende klassiker langet over boghandlerdisken.

Hvert år valfarter tusinder af turister til byen Monroeville i delstaten Alabama, hvor Lee blev født (i romanen med mange selvbiografiske træk hedder byen Maycomb).

Mærkeligt nok blev det aldrig til mere end denne ene roman fra Lee, men den rangerer til gengæld i mange undersøgelser som den næstvigtigste bog for amerikanerne, kun overgået af Bibelen.

Sammen med Mark Twains klassiker ”Huck Finn” er Lees sydstatsroman en af de bøger, som amerikanske skolebørn med stor sandsynlighed har læst på deres vej i uddannelsessystemet.

Også i Danmark udkom romanen om advokaten Atticus Finch og hans vakse datter, Jean Louise Finch, kaldet Spejder, og nu genudsender forlaget Lindhardt & Ringhof den i Michael Tejns gamle oversættelse i en ny udgave.

Gennem hele ”Dræb ikke en sangfugl” er handlingen set gennem den niårige Spejders øjne. Der er meget, som hun ikke forstår; hun er et barn, der er ved at lære. Spejder er længe uforstående over for, at hendes sagførerfar tilsyneladende ikke udret-

ter noget fornuftigt med synlige resultater, men bare går hen på sit kontor i Maycombs bymidte. Men en proces sættes i gang, da Atticus påtager sig en sag som forsvarer af en sort mand, der anklages for voldtægt af en hvid kvinde.

Romanen slutter med, at Spejder indser, at verden ikke kun er god, og at retfærdigheden ikke altid sker fyldest. ”Dræb ikke en sangfugl” er derfor en syndefaldshistorie: Det onde er kommet ind i verden, finder hun ud af, og barndommens paradis varer ikke hele livet.

Harper Lee sagde engang, at romanen er et langt kærlighedsbrev til faderen, som hun betragtede som en rendyrket helt med stærke moralske principper. Og sandt er det, at romanens hovedperson, Atticus Finch, er godheden selv med en særlig rummelighed reserveret andre mennesker. Som han siger et

sted i romanen: ”Man forstår ikke en anden, før man prøver at se på tingene fra hans synsvinkel (...), før man kryber ind i hans hud og ser på verden med hans øjne.”

Det er også helten Atticus, der giver romanen navn, med følgende ord til Spejder og hendes bror: ”I kan så for min skyld nedlægge alle de skovskader, I ellers kan få ram på, men husk, at det er en dødssynd at dræbe en sangfugl.”

Spejder undrer sig noget over, at Atticus bruger det markante ord dødssynd, som hun ikke har hørt fra hans mund tidligere, og spørger sig for hos naboen, Miss Maudie, som fortæller: ”Sangfuglene gør ikke noget som helst andet end at kvidre for os og musicere dagen igennem (...), de foretager sig absolut ikke andet end at juble af hjertens lyst med de stemmer, den gode Gud har givet dem. Derfor er det en

dødssynd at skyde en sangfugl.”

Forklaringen gør dybt indtryk på Spejder, og hun vender tilbage til den sidst i romanen. ”Dræb ikke en sangfugl” er et lillebyportræt, en syndefaldshistorie og et retssalsdrama, men den handler også mere generelt om fordomme og snæversyn i forholdet mellem sorte og hvide i USA. Dens enorme popularitet kan måske forklares ved, at den udkom samme år, som John F. Kennedy blev valgt til præsident, og en række markante borgerretsreformer trådte i kraft. Tiden var svanger med håb for den sorte befolkning, og borgerrettighedsbevægelsen havde vind i sejlene.

Sangfuglen er blevet læst som et symbol på de sortes undertrykte samfund – men romanen er også blevet kritiseret for at udtrykke hvid bedrevidenhed og handlekraft over for sortes passivitet. Romanens sorte er ikke noget i sig selv; kun i kraft af de hvides ondskab eller godhed får de liv, lyder kritikken.

Forfatterkollegaen Flannery O’ Conner var efter sigende heller ikke nær så begejstret som den øvrige samtid for ”Dræb ikke en sangfugl”, som hun mente var en børnebog, hvor alt var sort eller hvidt uden plads til kompleksitet og nuancer.

Hvad Harper Lee selv me-

ner om både kritik og bestsellerstatus, blæser i vinden.

Forfatteren, der blev født i 1926, lever endnu, men har siden bogens udgivelse været fuldkommen tavs. Ikke et eneste interview eller en kommentar er sluppet ud fra huset i Monroeville gennem årene, og Lee er sammen med kollegerne J.D. Salinger og Thomas Pynchon amerikansk litteraturs store, tavse forfatter – en sjælden eremit i en medietid, der har modstået offentlighedens nysgerrighed.

Ganske meget i romanen menes at være selvbiografisk: Som barn var Lee en ”drengepige”, meget ligesom Spejder, og havde i skolen en elsket engelsklærer. Angiveligt ønskede hun tidligt at blive ”Alabamas Jane Austen”.

Lees far var advokat, som Atticus, hendes mor hjemmegående, men selv forlod hun Syden og tog til New York, hvor hun blandt andre mødte den senere ligeledes verdensberømte forfatter Truman Capote, der skrev ”Med koldt blod”. Figuren Dill fra ”Dræb ikke en sangfugl” er modelleret over Capote. De voksede op sammen og fulgte hinanden, og der var endda engang spekulationer over, om Capote havde skrevet ”Dræb ikke en sangfugl”.

Om romanen er stor kunst, er svært at sige, fordi vi har vænnet os til, at moderne æstetik skal være kompleks, nuanceret og bestemt ikke opbyggelig for at kvalificere sig som vellykket. Se bare den aktuelle debat om Clint Eastwoods Irak-krigsfilm, ”American Sniper”, der kritiseres for ikke at være dobbelttydig og kritisk nok, men

”bare” er en film om en amerikansk helt.

Det er ikke nemt at lave heltefilm i dag, hvis man altså spørger på kritikerparnasset.

I biografsalene, derimod, vælter folk ind for at se Eastwoods krigsfilm, ligesom ”Dræb ikke en sangfugl” som både bog og film altid har haft en ganske særlig folkelig appel. Og ikke få advokater kan tilskrive deres karrierevalg den amerikanske helt Atticus Finch.

De finlitterære kritikere kan derfor nok så meget spidse pennen og skyde på Lee og hendes helteportræt – så længe de husker, at det er en dødssynd at dræbe en sangfugl som denne fine, fine roman er. michael bach henriksen bach@k.dk

Harper Lee og ”Dræb ikke en sangfugl” 33Romanen udkom i 1960, blev straks en bestseller og modtog Pulitzer-prisen. Handlingen og personerne i bogen er løst baseret på forfatterens observationer af familie og naboer i hjembyen Monroeville i Alabama. Handler om voldtægt og racediskrimination, men er fortalt i en varm tone.

Hovedpersonen, sagføreren Atticus Finch, er gået over i historien som en amerikansk helt i kampen for sortes rettigheder.

Romanen blev filmatiseret, men Harper Lee har aldrig udtalt sig i offentligheden om bogen og dens succes.

Sommerferielæsning En af årets 5 bedste thrillere WASHINGTON POST

International bestseller forfatter 60 MILLIONER SOLGTE EKSEMPLARER

„KNALDSPÆNDENDE ÆGTESKABSTHRILLER … MAN TAGER EN DYB INDÅNDING OG LÆSER I ÉT STRÆK.“ – WEEKENDAVISEN

„JEG KAN IKKE FÅ NOK AF HARLAN COBEN!“ – LIZA MARKLUND

„JEG ELSKER DEN.“ – JOJO MOYES „PERFEKT STRANDLÆSNING.“ – ENTERTAINMENT WEEKLY

8 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2015

Vis, hvad du mener Kærligheden bliver hul uden handling, mener forfatteren Anthony Doerr, hvis roman ”Alt det lys vi ikke ser” er en af tidens store bestsellere

interview

2 ”Jeg forsøger selv at leve efter det det kristne princip om at behandle andre, som man selv gerne vil behandles. Det er ikke noget, man kan undervise sine børn i.

Det skal vises,” siger Anthony Doerr.

– Foto: Leif Tuxen.

Af Daniel Øhrstrøm ohrstrom@k.dk

Hurtigtoget fra Princeton mod New York City kørte gennem en tunnel med over 100 kilometer i timen, da den amerikanske bestsellerforfatter Anthony Doerr pludselig blev vidne til, at en medpassager gik amok. ”Manden mistede mobilsignalet midt i en samtale, og det flippede han helt ud over.

Han skabte sig, som om det var det mest unaturlige og uretfærdige i hele verden, at han i et øjeblik ikke kunne tale i mobiltelefon med et andet menneske, der i princippet kunne befinde sig tusindvis af kilometer væk. Først var jeg nærmest bekymret for min egen sikkerhed, men øjeblikket efter fik jeg idéen til en ny bog. Og jeg skrev straks titlen ’Alt det lys vi ikke ser’ ned på min notesblok. For få generationer siden syntes man, at radioen og telefonen var et mirakel, men nu tager man teknologien for givet, og det mener jeg er både farligt og fascinerende,” siger Anthony Doerr. ”Se bare dér ud!”, siger han og peger mod vinduet, inden han fortsætter: ”Lyset vælter ind gennem vinduet, men det er kun en forsvindende lille brøkdel af det lys, der findes. Luften er fyldt med usynligt lys, der strømmer igennem os som elektromagnetiske bølger lige nu. Og det er en svimlende tanke, hvilken grad af usynlig trafik der kører gennem os lige nu, uden at vi ved det.”

Det usynlige lys beskriver Anthony Doerr også i en nærmest metafysisk flodbølge af en tankestrøm i ”Alt det lys vi ikke ser” som: ”Malstrømme af sms’er, tidevandsbølger af trådløse mobiltelefonsamtaler, tv-programmer, e-mails, enorme mængder netværk af fiber- og kabelforbindelser, der er flettet sammen over og under byen og skærer sig gennem bygninger og danser mellem sendeboksen i Metro-tunnelerne, mellem antenner på højhuse. Fra mobiltelefonmaster, reklamer for Carrefour og Evian og forbagte croissanter flasher ud i rummet og tilbage til jorden igen, Jeg kommer for sent og Måske skulle vi reservere bord? Og Husk avokadoer og Hvad sagde han? Og ti tusind Jeg savner dig, halvtreds tusind Jeg elsker dig, hademails og påmindelser om aftaler og markedsopdateringer, smykkereklamer, kaffereklamer og møbelreklamer flyver usynligt over Paris’ tætte gader, over slagmarker og gravmæler,

slet ikke have drukket vand fra en plastikflaske eller fløjet hertil i et forurenende fly, men sådan træffer vi hele tiden valg i en moralsk gråzone.”

over Ardennerne, over Rhinen, over Belgien og Danmark, over de arrede og evigt omskiftelige landskaber, vi kalder nationer. Og er det da så svært at forestille sig, at sjæle måske rejser ad de samme veje gennem luften?”.

Er det sådan, du forstår Himlen? ”Ja, måske. Jeg ser mig selv som en kristen, og jeg er overbevist om, at livet ikke begrænser sig til de få år, vi får på Jorden, men jeg tror ikke nødvendigvis, Himlen ligner en sky med engle, der spiller på harpe. Måske bliver vi bare til en slags usynligt lys, når vi dør.”

Titlen ”Alt det lys vi ikke ser” refererer på den måde både til den usynlige fysiske og metafysiske verden, forklarer Anthony Doerr, der også voksede op i et hjem, hvor der var plads til både tro og viden: ”Den katolske kirke fyldte meget i min barndom, hvor kirken og troen var en naturlig del af mine forældres hverdag. Præsten kom for eksempel ofte til middag, og kirken havde også en social funktion for mine forældre.

Men samtidig så de ingen modsætning mellem tro og naturvidenskab. Min mor kunne det ene øjeblik fortælle bibelhistorier og det næste øjeblik undervise i naturvidenskab. Sådan tematiserer alle mine egne romaner også tro og videnskab. For naturvidenskaben og teknologien har en grænse, hvor etikken

og troen må tage over. For i sidste ende er de eksistentielle grundvilkår de samme for os, som de var for vores bedsteforældres generation. Vi har stadig et ansvar for de valg, vi træffer, selvom vi har flere hjælpemidler i dag,” siger Anthony Doerr, der trækker tråde helt op til vores smartphone-samtid i sin roman, selvom hovedhandlingen først og fremmest udspiller sig under Anden Verdenskrig, hvor det var radioen, der var det nye teknologiske dyr i åbenbaringen.

Det er derfor nærliggende at tro, at der var tale om en teknologikritisk krønike, når et af romanens mottoer er hentet fra et citat af Goebbels: ”Uden radioen ville det ikke have været muligt for os at tage magten eller at bruge den, som vi gjorde.”

Men Anthony Doerrs pointe er snarere, at alting både kan bruges og misbruges, forklarer han: ”Jeg ville gerne fange den tid, hvor radioen stadig blev opfattet som et mirakel. Som en slags metafor for internettet i dag. Og jeg havde en vag idé om, hvad historien skulle handle om, men det var først, da jeg besøgte fæstningsbyen Saint-Malo i Frankrig, der blev bombet under Anden Verdenskrig, at min historie faldt på plads for mig. For her var et glimrende sted for at forsøge at sende radio under krigen, så jeg begyndte at læse op på, hvordan radioen blev brugt under krigen. Jeg fandt det forfærdelige citat af

Goebbels. Og radioen blev jo også misbrugt, men det er jo ellers en fin opfindelse i sig selv. Det minder mig lidt om internettet i dag, hvor Islamisk Stat bruger YouTube til at vise henrettelsesvideoer i deres propaganda. Det er jo forfærdeligt, men er YouTube forfærdelig i sig selv? Nej! YouTube er bare et værktøj.”

På samme måde som atomteknologi både kan bruges til at lave bomber og energi? ”Præcis. Og sådan skal man også bare huske, at internettet både kan bruges og misbruges. Jeg håber, at min bog kan få folk til at tænke over, hvordan de bruger teknologi.”

I romanen bruger en af hovedpersonerne, den tyske dreng Werner Pfennigs, sit teknologiske talent i Hitlers tjeneste, mens den litteraturelskende blinde pige, MarieLaure LeBlanc, har et andet forhold til den nye opfindelse. Og det leder læseren ind på Anthony Doerrs eksistentielle spor i romanen, der kredser om de valg, vi tager som mennesker. ”Det er tilværelsens små og store valg, der giver livet retning. Og det er dybest set dem, der former os som mennesker. Hver dag må vi træffe tusindvis af nye valg, og hver dag påvirker de valg både os selv og andre. Werner tager nogle forfærdelige valg ved at lukke øjnene for det, der sker omkring ham i Tyskland, og han kommer på den måde til at øge volden i verden. Men

jeg prøver ikke at dømme ham. For jeg er ikke sikker på, at jeg ville have handlet meget anderledes, hvis jeg havde haft de samme omstændigheder i livet som ham. Vi lever i en tid, hvor vi tager det for givet, at vi bare kan gå rundt om hjørnet og købe avokadoer og bacon.

Men Werner er forældreløs og lever i en tid, hvor ressourcerne var knappe,” siger Anthony Doerr og åbner en flaske vand og drikker en slurk, inden han fortsætter: ”Som barn betragtede jeg fronterne i Anden Verdenskrig meget stereotypisk. Der var de tapre amerikanske soldater, der reddede Europa, på den ene side, og de forfærdelig onde tyskere på den anden side. Men jeg fik hurtigt et mere nuanceret syn på det.

Som 13-årig læste jeg ’Anne Franks dagbog’, da jeg var omtrent på samme alder, som hun var, da hun skrev den.

Det gav mig en forståelse af, at krigen var lidt mere kompliceret, end jeg troede. Der var mennesker på begge sider, selvom nogle tog nogle forfærdelige valg. Det gav mig med tiden også en uhyggelig fornemmelse af, at det kunne ske igen. Og som voksen romanforfatter har jeg haft lyst til at skildre den gråzone, som folk tager beslutninger udfra.”

Den amerikanske forfatter stiller vandflasken fra sig og peger på den: ”Se bare den der. Den vil være der, længe efter at vi to er døde, og derfor burde jeg

Hvad er dine egne pejlemærker i livet? ”Venlighed. Og her synes jeg, at kristendommen stiller etikken klart og udfordrende op. Jesus opfordrede jo netop til, at vi ikke skulle dømme andre, men oven i købet elske vores fjender. Det er jo nærmest umuligt. Men Jesu lære om fjendekærlighed er genial.

For sådan tvang han folk til at sætte sig i andres sted, uanset hvor svære de var at forstå.

Og i en vis forstand er målet med mine egne romaner det samme. Jeg skriver også om mine fjender og forsøger at forstå dem, og jeg prøver ikke at dømme dem, selvom det er svært. Og måske dømmer bogen nok også lidt Werner.

Men i sidste ende tror jeg, at ethvert menneske må tage sine egne valg på sig.”

Hvad vil du gerne give videre til dine børn? ”Jeg forsøger at leve efter det kristne princip om at behandle andre, som man selv gerne vil behandles. Det er ikke noget, man kan undervise sine børn i. Det skal vises.

For kærligheden bliver hul uden handlinger. Min egen far har altid været en slags kærlighedens gerningsmand.

Han har vist, hvad han troede på i livet ved at gøre det. Og sådan tror jeg også, at man opdrager børn bedst. I den forstand er det gode gamle skriveråd ’show it, don’t tell’ også min livsfilosofi. Eksemplet er det stærkeste sprog.”

Anthony Doerr 33Født 1973. Amerikansk forfatter og aktuel på dansk med ”Alt det lys vi ikke ser”, der er udkommet på Politikens Forlag. Privat er han gift og far til to drenge, der lige er fyldt 11 år.

Sommerens bedste

BoGER

HVOR INTET BRYDER VINDEN

HHHHHH

”Denne roman er en usædvanlig velskrevet og virkelig helstøbt thriller.”

— Litteratursiden.dk

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ — Politiken DEN SMALLE VEJ TIL DET DYBE NORD

HHHHH — Fyens Stiftstidende ”Hvor intet bryder vinden har totalt overbevist mig om Skovs talent som spændingsforfatter.” — Information

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ — Politiken

HHHHH— ALT for damerne ”Noget af det smukkeste og sørgeligste, jeg længe har læst […] jeg kan kun på det allervarmeste anbefale alle at læse denne fremragende, bevægende og grusomme fortælling …” — Litteratursiden.dk

VINDER AF MAN BOOKERPRISEN 2014

ITALIENSVEJ

HHHHH

”Sproget er i vanlig Grue-stil, en sand fornøjelse at kaste øjnene i, denne gang en helstøbt rejse gennem fortiden, hun fører læseren med blid, men fast hånd – og jeg elskede, hver minut af det.”

— Litteratursiden.dk

BROR OG SØSTER

HHHH

HHHHH

”Afvæbnende: Helt uden at rødme har Anna Grue skrevet en effektiv, gammeldags kærlighedsroman hensat til 1950’ernes Danmark.”

— Jyllands-Posten

”… Guldager rammer fint – med samme koncentrerede stil som i de foregående bøger – det periode-karakteristiske, det syrede og det, de fleste af os kender til, når det gælder roller og traditioner i familien.” — Berlingske

HHHHH

”Det er fint og modent fremstillet, med blik for både lykke og ulykke, savn og søgen i familien. Man kan kun se frem til næste og sidste bind i Køge-krøniken.”

— BT

ALT DET LYS VI IKKE SER

”Lakmustesten er måske: Vil man gerne læse videre? Og svaret er utvetydigt ja.” — Politiken

HHHHHH

” … en stor, stor læseoplevelse” — Jyllands-Posten

”Katrine Marie Guldager. Hun kan skrive – satanedeme!”

— Peter Aalbæk Jensen

FFFFFF ”Hvis du kun skal læse én bog i år, så lad det være denne her.” — Femina

VINDER AF PULITZERPRISEN 2015

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ — Politiken

HHHHH— Berlingske

10 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2015

Kort om bøger om historie

Sjælden historie om varulvene

0 John Cleese og hans britiske generation af komikere og satirikere slog ned på det farceagtige i dagligdags situationer, forstørrede dem og kørte dem helt ud over kanten. – Foto: Scanpix.

0 John Cleese i en scene fra den populære tv-serie ”Halløj på badehotellet”.

Den sjove mand med de lange ben og gakkede gangarter Man hygger sig i selskab med John Cleese, der fortæller om sit liv frem til Monty Python

komik

”Min kone forlod mig i morges.”

Vi er mange, der holder af England, men det kan tydeligvis også være et anstrengende samfund at vokse op i, når det kan give behov for så voldsomme ventiler og udladninger som Monty Python.

John Cleese: Men altså… Oversat af Jakob Levinsen. 442 sider. 299,95 kroner Gyldendal.

John Cleese fra det nybrydende engelske kollektiv ”Monty Pythons Flying Circus” og den uforlignelige komedieserie ”Halløj på badehotellet” er vel en af verdens mest kendte komikere.

Sidste år skrev han sine erindringer, og de er nu kommet i en sikker og livfuld oversættelse ved Jakob Levinsen.

Faktisk tænker man aldrig over, at det er en oversættelse. Man har det mere, som om man sidder og spiser en agurkesandwich med sin gamle ven John og frydes over hans utallige historier.

Bogen har været mig en god rejsekammerat, både på en tur til udlandet og i mit DSB-pendlerliv, der i disse tider kan antage let farceagtige dimensioner.

Som nu forleden da morgentoget havde forladt Københavns Hovedbanegård og nærmede sig Høje Taastrup.

Da lød det i højttaleren: ”Så bliver det Nyborg. Næste station Nyborg.” En mand fór febrilsk op og begyndte at pakke sine ting sammen. Det tog en medpassager og mig lidt tid at forklare ham, at det ikke var muligt. Ikke engang med japansk højhastighedstog. Han satte sig ned igen med et udmattet udtryk. Da-

0 John Cleeses bog kan anbefales for humor, livsklogskab og kulturhistoriske skildringer. – Foto: Scanpix.

men, der steg på i Roskilde og skulle af i Ringsted, tog det mere cool, da det midtvejs til Ringsted lød: ”Næste gang Odense. Toget kører ikke videre.” Indeed. John Cleese smilede diabolsk op til mig fra bogsiderne. Man kunne måske godt udvikle en sketch på basis af det dér DSB.

Det har nemlig kendetegnet Cleese og hans britiske generation af komikere og satirikere, at de bemærkede det latent farceagtige i dagligdags situationer og så ikke bare forstørrede dem, men kørte dem helt ud over kanten. Bogen rummer mange gengivelser af sketcher og forarbejdet til dem.

Det er tydeligt, at det engelske samfund har udgjort en

næsten uudtømmelig inspirationskilde, ikke mindst i Cleeses barndom og ungdom, med sine klasseforskelle, sociale snobberi, mængden af dybt indgroede ritualer og traditioner, der hurtigt kan virke bizarre, hvis man prøver at se dem lidt på afstand, samt ikke mindst den engelske skik med ikke at tale om følelser og prøve at bevare en ”stiff upperlip” under alle livets forhold.

Da Cleeses første kone, Connie Booth, som er amerikaner, flytter til London med ham, undrer hun sig over, at englænderne aldrig spørger til hendes liv og baggrund.

Og John må så forklare hende, at det skyldes frygten for pinlighed. Hvad kan man ikke uforvarende komme til at trampe ind i? ”Er De gift?”.

Noget tilsvarende gælder på det personlige plan. Det er velkendt, at komikere måske ikke har det mest selvfølgelige og harmoniske forhold til verden omkring dem, og Cleese er ikke nogen undtagelse.

Han var som dreng særdeles kejtet og akavet, blandt andet på grund af sin højde og ranglethed, og fandt tidligt ud af, at han måtte få sine kammerater til at le som ren overlevelsesmekanisme.

Hans mor var temmelig særpræget og ikke den, der kunne give sønnen og enebarnet forsikring om at verden var et trygt sted at være.

Cleese fortæller meget åbent og ærligt om disse personlige fortrædeligheder, der blandt andet gjorde, at han først midt i tyverne kunne omgås personer af det modsatte køn med en vis naturlighed og måske ligefrem indlede et forhold til dem.

John Cleese kunne være blevet både skolelærer og jurist, men skolekomedierne og senere studenterscenerne i Cambridge ledte ham ad andre veje, og allerede som helt unge fik han og hans kammerater adgang til diverse radio-

og tv-programmer på BBC. Han kom også meget tidligt til New York for at optræde.

Den borgerlige løbebane fik ikke et ben til jorden. Det ene scene-engagement tog bare det andet uden at der lå nogen særlig karriereplanlægning bag.

Bogen vrimler med navne på glemte eller i dansk sammenhæng ukendte komikere og radio- og tv-programmer, og det kan enkelte gange blive lidt langt i spyttet for læseren, men det viser samtidige John Cleeses taknemlighed for og fascination af den tradition (og alle de tilfældigheder), der har båret hans karriere.

Bogen omhandler de tidlige år, og den slutter med dannelsen af Monty Pythongruppen med et enkelt bevægende flash forward frem til den sene gendannelse i 2013.

Med en vis vemod tager man dér afsked med John Cleese, men bogen kan kun anbefales på det allervarmeste for humor, livsklogskab og kulturhistoriske skildringer.

Også De, kære læser, vil sikkert med jævne mellemrum finde Dem selv i situationer, hvor det er befriende at kunne træde et skridt bagud og skæve over mod John Cleese. Hvad kan han dog ikke få ud af dette?

Nils Gunder Hansen kultur@k.dk

Erland Leth Pedersen: De danske varulve – En politimands efterforskning i ukendt besættelseshistorie. 224 sider.

250 kroner. Politikens Forlag.

Der er til dato skrevet meget om besættelsestiden, men den danske politimand Erland Leth Pedersen zoomer i denne fortælling ind på et sjældent belyst hjørne af Anden Verdenskrig. En sommerdag i 2012 faldt han ved et tilfælde over en pakke med et sjælendt indhold. Han fandt den i et støvet loftsrum på Købehavns Politigård. Pakkens indhold fortæller om en gruppe landsforrædere, der mod slutningen af krigen forsøgte at etablere den såkaldte varulvebevægelse i Danmark.

Varulvene var navnet på undergrundsgrupper, der efter et eventuelt tysk nederlag skulle fortsætte kampen for nazismen. Idéen til grupperne udsprang af ledende nazistiske kredse i Tyskland, og deres midler var vold, terror og propaganda. I bogen kortlægger den danske politimand og amatørhistoriker trin for trin et stykke danmarkshistorie, der ikke findes megen viden om. Fortællingen bygger på et omfattende kildemateriale og baggrundsinformation fra historiske værker om besættelsestiden, men er ikke et faghistorisk værk. Det er en beretning om landsforræderi og ondskab i Besættelsens sidste fase og den tid, der fulgte.

Alt sammen fortalt som forfatteren har oplevet det gennem sit omfattende arbejde med materialet.

Nyt værm om Ardenneroffensiven Antony Beevor: Ardenneroffensiven 1944 – Hitlers sidste træk. 480 sider.

349,95 kroner.

Lindhardt og Ringhof.

Den anerkendte forfatter Antony Beevor har begået endnu et værk om Anden Verdenskrig, denne gang gælder det Ardenneroffensiven i 1944. I december 1944 satte Hitler sin sidste offensiv ind i Ardennernes sneklædte skove og kløfter på grænsen mellem Belgien og Tyskland. Hans plan var at marchere hele vejen til Antwerpen og dermed skyde en kile ind mellem de allierede og splitte dem ad.

Slaget var med mere end en million involverede soldater blandt Anden Verdenskrigs største og blev det slag, der endegyldigt fik den tyske krigsmaskine til at falde.

Ved sin udgivelse i USA blev bogen taget vel imod af flere toneangivende medier, og den er allerede solgt til mere end 30 forskellige lande. Beevor roses blandt andet for sin historiske indsigt og evner som historiefortæller.

Se filmen hvor Julie fortæller om sit researcharbejde og sine inspirationskilder

af succesforfatteren

Julie Hastrup følg os på facebook

12 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2015

I skyggen af fortidens synder Edward St Aubyn er udråbt til sin generations største britiske forfatter. Hans selvbiografiske romanserie om det britiske aristokrati, Patrick Melrose-bøgerne, er netop udkommet på dansk. ”Mine bøger drives frem af en søgen efter tilgivelse, frihed og empati,” siger forfatteren

interview

monstrøse forældre. For hvorfor skulle man forlade sit hjem, hvis hjemmet er der, hvor man altid bliver forstået og lovprist?”.

St Aubyn filosoferer lidt videre over, at det måske endda ender med en litterær krise, for hvordan skrive ”hjemme-ude-hjemme igen”-romaner efter tysk bildungsromanforbillede, når børne- og voksenverdenen går i ét?

Inden han når så langt, medgiver han dog, at der fortsat nok skal blive skrevet romaner, også i fremtiden. Den pessimistiske prog­nose fra kolleger som Salman Rushdie og Philip Roth, der frygter for skrivekunstens fremtid i en digitaliseret verden, giver han ikke så meget for. ”Romanen er den frieste kunstform, man kan tænke sig. Den kan udvide sig, indoptage alt, være en bastard og se ud på måder, som vi slet ikke kan forestille os nu.

At fortælle historier med en tidsmæssig udvikling om den menneskelige eksistens går aldrig af mode.”

MICHAEL BACH HENRIKSEN skriver fra storbritannien bach@k.dk

Den store interesse for tv-serien ”Downton Abbey” lover godt for introduktionen af den engelske forfatter Edward St Aubyn på dansk. Også han skildrer det britiske aristokrati og livet mellem herskab og tjenestefolk i den anerkendte Patrick Melroseserie på fem bind, hvoraf de første tre netop er udkommet i Danmark.

Men hvor ”Downton Abbey” viser den gamle, traditionsbundne verden som en drøm, formidler Edward St Aubyn den som et mareridt.

Hos ham er vi ikke i selskab med godmodige jordbesiddere med brede, konservative skuldre, der bærer de tungeste byrder, men med sadistiske snobber fra en dekadent og selvoptaget overklasse.

I centrum af fortrædelighederne står David Melrose, den gamle patriark, hvis ugerninger seriens hovedperson, Patrick, skal bruge en betragtelig del af sit liv og mange af seriens virtuost skrevne sider på at komme overens med.

Amoral og ondskab i det britiske aristokrati – hvorfor dog læse om dét, når vi har så mange hyggelige skildringer af ”Upstairs and Downstairs”-miljøet? kan man skeptisk spørge.

Edward St Aubyn har svar på rede hånd, da han smilende lukker døren op til lejligheden her i det hyggelige og mondæne Holland Park i den vestlige del af London. ”Mine romaner er befolket af forfængelige snobber, det er sandt. Men på netop sådan en baggrund står hovedpersonen Patricks længsel efter en mere sand og autentisk verden desto tydeligere frem,” fortæller St Aubyn.

Han klæder sig med skødesløs elegance og taler med en stemme, man nok ville kalde på kanten af det affekterede, hvis ikke den var så rig på forskellige registre og suppleret af mange generøse smil og interesserede modspørgsmål. St Aubyn er som sin hovedperson af adelig slægt, med en stamtavle, der går tilbage til normannerne, men han har brudt med familieværdierne ved at kaste sig over noget – for en adelig – så vulgært som simpelt lønarbejde med høj produktivitet.

Syv romaner er det foreløbig blevet til, og han arbejder for tiden på sin ottende. St Aubyns berømmelse og Boo-

0 ”Jeg vil gerne vise, at verden både er rædselsfuld og hjerteskærende smuk. At nåden har en plads. Patrick erkender jo gradvist, at også hans egen fars liv til en vis grad er fastlagt af generationen før ham. Hvad end vi gør, påvirker vi hinanden,” siger Edward St Aubyn.

– Foto: David Sandison/Writers Pictures/Scanpix.

kerpris-nomineringer skyldes de fem Patrick Melrose-romaner, der er hyldet af et enigt anmelderkorps i hele den engelsktalende verden som arvtageren til Oscar Wildes og Evelyn Waughs værker. Ja, enkelte mener, at vi skal tilbage til Henry James omkring århundredskiftet for at finde så god en stilist på engelsk.

St Aubyn fortæller, at arbejdet med de selvbiografiske Patrick Melrose-romaner er at sammenligne med en udgravning: ”Der findes to slags skrivekunst. Den ene type er som en udgravning, hvor man graver sig længere ned for at lære mere om en måske skræmmende sandhed. Den anden type er som en bygningskonstruktion, hvor man skaber sin tekst baseret på observationer af verden. Udgravningen er langt den sværeste. Ikke blot er den teknisk svær, ligesom ’konstruktions-modellen’ kan være det, men den er også mere følelsesmæssigt udmattende. Man blotlægger noget, som man samtidig gerne vil holde skjult. Det skaber

en stor spænding i arbejdet.”

Med denne dobbeltbevægelse mellem at afsløre og skjule hentyder St Aubyn blandt andet til det faktum, at han som barn blev misbrugt seksuelt af sin far.

I første bind af Melrose-bøgerne, ”Glem det”, skildres en voldtægt på familiens landsted i Frankrig set fra den femårige Patricks synsvinkel.

Og i tredje bind, ”En smule håb”, samler den nu voksne Patrick omsider mod til at fortælle en ven, hvad der overgik ham som barn. Noget, som Patrick Melrose/Edward St Aubyn helst vil holde skjult, kommer frem gennem det udgravningsarbejde, som romanerne er.

Et centralt ord i dette tredje bind er ”nåde”. Patrick har levet sin ungdom i dekadent og ulykkelig narkotikaafhængighed og er ved tredje bind så træt af at hænge fast i fortiden og faderens forbrydelse, at han åbner sig for… ja, for hvad? ”Patrick længes efter tilgivelse,” siger St Aubyn og retter sig op i lænestolen: ”Ikke efter at han selv skal tilgives, men efter muligheden for at kunne tilgive sin far. Han har oplevet en barndom med straf og perversion og udvikler siden det, som man i psykoanalysen kalder at identificere sig med aggressoren. Han bliver som den, der forfølger ham. Han bliver som sin far. Der er så megen hårdhed i hans barndom og i hans afhængighed, at han skriger på nåde. Alle fem bø-

ger er drevet af spørgsmålet om, hvor meget vi selv kan vælge, hvor meget fortiden bestemmer over os, og hvordan vi opnår frihed og rum til at manøvrere i.”

Hvad er frihed for Patrick – og for dig? ”Frihed er at kunne rette sin opmærksomhed, hvorhen man vil, i stedet for at bevidstheden hele tiden bliver stjålet af minder, afhængighed, frygt. Eller overspringshandlinger. Det, der driver mine bøger frem, er denne søgen efter tilgivelse, frihed og empati. Og Patrick længes efter noget, der ikke er hårdt og fordømmende, en verden, hvor det ikke handler om at nedgøre andre.”

St Aybun er selv far til to og tøver ikke med at udlede råd til børneopdragelse baseret på arbejdet med romanerne: ”Jeg tror, at der er tre modeller for børneopdragelse, og kun den sidste er værd at stræbe efter. I den første model gør man mod sine børn, hvad man selv hadede som barn. Det er en overraskende populær strategi, men den er primitiv og nem at undgå.” ”Den anden model er en anelse mere raffineret. Her gør man alt det modsatte af, hvad man selv lærte, ud fra en idé om, at det modsatte af ondt må være godt. Men det er også forkert. Hvorfor løsrive al opdragelse fra, hvad man selv har lært?”. ”Så tredje model er den bedste. Her er der hverken

gentagelse eller reaktion, men en blanding og en opmærksomhed på det enkelte barns talenter, som undertiden skal have lov at udvikle sig i fred.” ”Men vi lever i en tid, der er det modsatte af den verden, jeg beskriver i mine bøger.

Patrick havde ingen lykkelig barndom, bestemt ikke, men han havde megen tid for sig selv. Verden var for ham et hemmelighedsfuldt og spændende sted. Det har vi glemt værdien af i dag,” siger St Aubyn.

Han beklager i samme åndedrag eksplosionen af diagnoser og opkomsten af mange nye psykiske lidelser. Han mener, at vi overfokuserer på det antageligt unikke ved det enkelte barn: ”Der er en ny fare i tiden, hvor børn bliver for godt eller for meget forstået. Forældre falder over sig selv for at lade børnene vide, at forældre forstår alt. Men det gør vi jo ikke, og det rum, hvor børn har mulighed for selv at opnå forståelse og erkendelse, er indskrænket.” ”Samtidig er generationskløften overvundet, så voksne og børn nu er venner og på lige fod med hinanden, går til koncerter sammen og klæder sig på samme måde.

Hvordan skal den voksne verden kunne blive attraktiv, hvis den hele tiden er tilgængelig for børnene? Jeg er bekymret for, at vi ødelægger den nødvendige individuationsproces, hvor barnet gør oprør mod sine antageligt

anmelderne om patrick melrosebøgerne 33The Guardian: 33”Jeg læste Patrick Melrosebøgerne på fem dage. Da jeg var færdig, læste jeg dem igen.”

33The Sunday Times: 33”En meditation over menneskeliv, der er forkrøblede på grund af den foregående generations synder. St Aubyn er og bliver en af vor tids bedste britiske romanforfattere.”

33The New York Times: 33”Blandt vor tids mest elegant skrevne og morsomme romaner ... Enestående.”

Edward st aubyn 33Født i 1960, voksede op på St Michael’s Mount, slægtens herregård i Cornwall. Han er uddannet ved Oxford Universitet og forfatter til syv romaner. Far til to børn og bosat i London.

33”Glem det”, ”Dårligt nyt” og ”En smule håb” er de tre første bøger i den selvbiografiske Patrick Melrose-serie, netop udkommet på forlaget Gad. De to sidste bind i serien udkommer til efteråret.

FERIELÆSNING

som opklarer, belyser og underholder UndreMagasinet

Trinitatis

Af Anja C. Andersen og Anna Mejlhede

Af Mogens Lindhardt

Tag med rundt i videnskabens, troens og filosofiens univers, fra verdens begyndelse til verdens ende, til dit og mit liv med hinanden.

Læs det med undren.

En læsning af tekstrækkerne til trinitatistiden, der både udgør en vejledning til hver enkelt tekst, og samtidig er et opgør med individualistisk teologi med afsæt i begrebet relation.

40 sider • 100 kr.

542 sider • 450 kr.

Guds øje er en tordensol Af Simon Grotrian Denne udgivelse er det fineste og mest helstøbte værk, jeg endnu har set indenfor kategorien moderne salmer.

Organistforeningen Sangbog kan tilkøbes.

176 sider • 268 kr.

Den sunde sandhed

And med posten

Mit navn er Legion

Af Lise Søelund

Af Nanna Heggelund Christensen

Af Henriette Houth

Bliv klogere på naturfilosoffen Henry David Thoureaus tanker og forestilling om hvordan man lever et enkelt og godt liv.

162 sider • 188 kr.

En erindringsroman om 1950’erne og 1960’ernes Fyn i et grundtvig-koldsk friskolemiljø 176 sider • 198 kr.

Sprogækvilibristen Henriette Houths ti virtuose noveller kæler for læserens verbale nydelsescenter ...

Et verbalt festfyrværkeri.

Imponerende.

★★★★★

Jyllands-Posten 224 sider • 228 kr.

Du skal se dit land fra Vejrhøj, før du dør Af Hans Anker Jørgensen Sentimentale viser, salmer, digte og tanker 70 år efter Auschwitz, Befrielsen og Hiroshima.

174 sider • 198 kr.

En af den slags morgener Af Lotte Lyngby Med afsæt i ord som hverdag, højtid, tro, eksistens, katastrofe og klagesang trækkes der linjer mellem livet, som vi lever det, og livet, som Bibelen fortæller om det.

126 sider • 178 kr.

At leve helhjertet Inspiration fra Frans af Assisi Af Carolina Johansson og Ted Harris Den er skrevet i en fængende reportagestil kombineret med refleksioner, der forbinder stoffet med den moderne læser.

Præsteforeningens Blad 160 sider • 198 kr.

Udgangsreplikker Af Kjeld Holm

Det guddommelige

Evangeliet og evangelierne

Bogen indeholder et udvalg af Kjeld Holms mange ordinationsprædikener som Biskop over Aarhus Stift og giver samtidig udtryk for hans teologiske og kirkepolitiske holdninger

Af Jakob Wolf

Af Mogens Müller

Erfaringen af det guddommelige belyses i denne bog som et ubegribeligt mysterium, der på en gang er fascinerende og frygtindgydende.

95 sider • 149 kr.

195 sider • 189 kr.

Den vigtigste pointe ved Mogens Müllers bog er, at den bidrager til den vigtige tradition for kritisk og nysgerrig læsning af evangelierne.

Kristeligt Dagblad

Scan koden – og modtag ugentlige nyheder Læs uddrag af alle bøgerne på RPC.dk

143 sider • 159 kr.

Sommertid er læsetid K L O G ER E I F E R I E V I L N B N DR E T U R E N T IL VA

14

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2015

Når man udmattes af kærligheden Jalousien er medspiller i Janus Kramhøfts nye roman

dansk litteratur Janus Kramhøft: Et andet land. 328 sider. 299 kroner. Tiderne Skifter.

199,95 kr.

T IL

249,95 kr.

EB DE N V ID E G Æ R L IGE

T I L H Æ NG E K Ø J E N

At have jalousien som aktiv medspiller i et ægteskab er nedbrydende. Marcel Proust er en af de forfattere, der har skildret, hvor sindssyg man kan blive af at blive drevet rundt i manegen af jalousien.

Aldrig er Albertine så tillokkende, så begæret, som når hun flakser i den frie luft, og angsten for at miste hende plager ham aldrig så meget som netop da. Snart holder han hende indespærret, hvorved hun mister sin glød, sit træk i ham, indtil han kommer til at tænke på, at nok kan hun ikke bedrage ham fysisk nu, men hvad med tankerne, hvad sker der i hendes hoved?

Helt så vildt går det ikke for sig i Janus Kramhøfts roman ”Et andet land”, men jalousien er også her en væsentlig

faktor, der på skift hjemsøger de to ægtefolk, den navnløse fortæller og hans kone A. Det fremgår ikke, om romanen er selvbiografisk, men der er i alle fald træk, der peger på det. Som Janus Kramhøft selv er hovedpersonen skrivende, gift med en skuespiller og i en stor del af romanen bosat i Oslo.

Det handler om kunstnertemperament, krise på krise, sex, druk, gråd og almindeligt menneskeligt hærværk!

Men, der er jo det ved folks ægteskabelige kriser, at de er vældigt betydningsfulde og opslugende for dem, der tager del i dem, men for udenforstående er det ærlig talt lidt kedeligt at høre om, hvor meget de henholdsvis elsker og betvivler hinanden. Således går der også temmelig meget redundans i ”Et andet land”, og man tænker undervejs, at nu kan de da ikke koge mere suppe på det cafékys, den fejlsendte sms eller den mulige utroskab.

ind af problematikken, der hedder: jeg elsker dig, men jeg ved, at du, som jeg, også har begær, der retter sig andre steder hen, og det kan hverken du eller jeg håndtere, så er motoren i gang. Samtidig sker der også ting i omgangskredsen: ”Vores venner blev skilt og skilt og skilt, der var ingen ende på det, mere end halvdelen af dem, vi kendte, var blevet skilt, de andre ægteskaber vaklede, og det var umuligt at forblive upåvirkede ... hvad var der sket med kærligheden? Kunne den bare forsvinde?”.

Måske kan den det, eller måske kan man udmatte kærligheden ved konstant at tale om den. Denne læser blev i alle fald udmattet af Kramhøfts roman og havde hellere hørt mere om fortællerens filmprojekter, rejse til Afrika, børnene og den helt almindelige hverdag og lidt mindre til dialogerne om den store kærlighed og den eneste ene.

Men det er lige, hvad de kan, for er man først blevet fanget

kultur@k.dk

Mai Misfeldt

God underholdning, men...

Vi løber effektivt derudaf i Morten Sabroes nye roman, der smører og kører, men ikke rigtig rører

dansk litteratur

199,95 kr.

199,95 kr.

249,95 kr.

< TIL DEN ROMANTISKE REJSE

KØB BØGERNE PÅ SHOP.K .DK

K RIS T EL IGT DAGBL A DS FORL AG

Morten Sabroe: Drengen der løb med Gud. 326 sider. 250 kroner. Politikens Forlag.

Sandheden skal gøre dig fri, står der i den gode bog. Og på en lidt bagsnoet måde er det det, det handler om i Morten Sabroes seneste roman, ”Drengen der løb med Gud”.

Om sandheden overhovedet sætter dig fri, eller om man indimellem burde lade fortiden fortone sig i fortrængningens tåger. Er det altid godt at huske og vide?

Ikke i Sabroes ikke spor evangeliske, snarere temmelig gammeltestamentlige univers, vil jeg påstå, selvom det vist er det, forfatteren selv mener. Det er i hvert fald det, der er hele projektet for den 16-årige dreng Viktor Hugo Andersen, der bliver fundet død af hjertestop på bunden af en kløft, men genoplives af en gammel kvinde. Mirakuløst er det og ret besværligt, for han har i mellemtiden mistet sin hukommelse og

hjemsøges nu af de særeste syner. Der er en pige, som kalder på ham under vandet, og der er en anden pige, der skriver mystiske breve om, at hun ikke vil slippe ham fri, og som giver ham sin ene ørenring. Han må gennembore sig selv for at bære den.

Mens han løber og løber.

Mest af alt væk fra sig selv, men måske også fra en forbrydelse, han ikke ved, om han har begået. Symbolikken hænger tungt som bly på disse sider.

Forældrene er til gengæld vejet og fundet for lette. De rejser væk midt i deres søns største krise, så da han vågner på hospitalet med dårligt hjerte og hvide kitler omkring sig, ligger der bare et kort fra mor og far. Det hele kræver selvfølgelig en forklaring.

Hukommelsen må findes, om det så koster en rejse ind i sindets mørke og tilbage til kløftens dyb.

Viktor Hugo klarer den hårde konfrontation, kan jeg godt røbe, men ikke uden hjælp fra en sær og ildesmagende saft, som han får afden gamle kvinde, der reddede hans liv, samt fra en hund, der hedder Gud. At vores ho-

vedperson kalder den kloge hunhund for ”Gud”, kan ved første øjekast virke som et blasfemisk stunt, men fungerer faktisk både humoristisk, skævt og tankevækkende i en ellers aldeles gudløs historie.

Imidlertid er der veje, end ikke Gud tør gå, så de sidste syner og skridt må tages alene.

Hvad han ser, Viktor Hugo, må man selv læse sig til i Morten Sabroes effektive historie om at ville og turde finde frem til sig selv. Koste hvad det vil. Og det koster en del, skulle jeg hilse at sige, som lys uden varme altid gør det.

Romanen, der mest må betegnes som en eventyrlig ungdomsroman, har elementær underholdningsværdi.

Især når det første lag af ironi og et sandt væld af retoriske spørgsmål er skrællet væk.

Men gør sandheden så fri?

Ikke på bunden af den saft, Sabroe tømmer. Dertil er der alt for meget, der stadig sidder tilbage mellem ribbenene.

Liselotte Wiemer kultur@k.dk

15

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2015

0 Niels Bohrs professionelle liv blev en række af succeser, som kom af hans enestående talent, en ganske betydelig arbejdsevne og en sans for at samarbejde, som berettiget vakte opsigt. Billedet her er fra 1957. – Foto: Scanpix.

Niels Bohr fortalt for børn Rikke May Kristthorsons Bohr-biografi fortæller på frisk vis om fysikerens liv og betydning

for børn Rikke May Kristthorson: Ind til kernen.

Eventyret om Bohr. 201 sider.

250 kroner.

Forlaget Carlsen. ”Ind til kernen. Eventyret om Bohr” er en Bohr-biografi, der er skrevet sådan, at læsere fra 12 år og opefter kan læse den. Bogen fortæller historien om Bohr og hans fysik.

Og det er ikke urimeligt at kalde den historie et eventyr, for den har træk af et eventyr.

Bohr bliver født ind i en familie og har evner, så man fristes til at sige, at han blev født med ikke bare én, men to sølvskeer i munden.

Det var et åbent og tolerant hjem, hvor Danmarks intellektuelle elite kom. Faderen var professor i medicin ved universitetet og kandidat til Nobelprisen, og Niels Bohr var et vidunderbarn i skolen sammen med sin bror, Harald. Harald blev siden professor i matematik ved Københavns Universitet, og han var på sit område lige så stor en kapacitet, som Niels Bohr blev i fysik; faktisk hjalp Harald ofte sin bror med at formulere den matematik, som Bohrs fysik, kvantemekanikken, krævede.

Men Niels Bohr valgte altså fysikken som fag. Det var et lykkeligt valg, for han blev fysiker på et tidspunkt, hvor den moderne fysik blev født.

I Bohrs unge, produktive år opstår relativitetsteorien, som var Einsteins personlige indsats, og kvantemekanikken, altså teorien om de mindste dele, det vil sige atomet og atomkernen. Modsat relativitetsteorien blev det et stort kollektivt projekt at formulere kvantemekanikken,

men Bohrs indsats var flere gange den, der påbegyndte projektet og gav det retning.

Bohrs professionelle liv blev en række af succeser, som kom af hans enestående talent, en ganske betydelig arbejdsevne og en sans for at samarbejde, som berettiget vakte opsigt. Tidens store fysikere kom til Institut for teoretisk fysik ved Københavns Universitet for at arbejde sammen med Bohr og hinanden. Men det er værd at bemærke, at talentet heller ikke i Bohrs tilfælde gjorde det alene. Han arbejdede hårdt, han var stædig, og hans private forhold lod ham få al den tid, han havde brug for.

Bohrs privatliv var på mange måder lykkeligt, men han blev også ramt af store sorger.

Hans ægteskab med Margrethe var godt og en stor støtte livet igennem. Men hele to gange blev de ramt af den største sorg, man kan forestille sig for forældre, nemlig tabet af et barn. Deres søn Christian døde som 19-årig lige efter sin studentereksamen ved en drukneulykke – han faldt over bord fra en båd, som Niels Bohr selv sad i. Og sønnen Harald døde som 10-årig, formodentlig af meningitis.

Kvantemekanikken begyndte som ren teoretisk videnskab eller grundforskning, for ingen anede den elektroniske og digitale revolution, som kvantemekanikken blev grundlaget for, og som ikke er færdig endnu.

Men med kernefysikken blev den praktiske anvendelse en barsk realitet under Anden Verdenskrig, da de krigsførende magter i et kapløb udviklede atombomben. Bohr tog del i arbejdet i USA sammen med sin søn Aage og bidrog til, at amerikanerne i

1945 kunne kaste to atombomber over Japan.

Men Bohr var efterfølgende betænkelig ved konsekvenserne, og han prøvede i flere oplæg til regeringsledere, blandt andre Churchill og Roosevelt, at overbevise dem om, at alle i verden skulle dele oplysningerne om, hvordan man laver atombomber.

Lykkes det så at fortælle et eventyr for læsere fra 12 år og opefter uden særlige forudsætninger i fysik? Ja, det kan man godt sige. På godt og på ondt. Fremstillingen er klar og har det væsentligste med.

Men samtidig lider den under eventyrets træk: Bohr fremstilles som en lykkens søn, han har nærmest guddommelige træk, og vi er hans solidariske venner hele vejen igennem, således er bogen på fornavn med ”Niels”. Det er føles så ukritisk, at det indimellem bliver for meget.

Enkelte steder slår forfatterens viden eller fremstillingsevne heller ikke til, hun får således skrevet, at lyskvanter kan have forskellig hastighed, og at bølger skubber til hinanden – begge dele er forkert – og et tredje sted er hun ikke klar over, at det akademiske år i England er delt op i tre trimestre modsat det danske akademiske års to semestre.

Men uanset det udfylder bogen et tomrum på det danske bogmarked, og den kan anbefales til alle, og især unge mennesker, som har lyst til at læse den spændende beretning om Danmarks største fysiker nogensinde. Det burde være en del af almen dannelse at kende hans historie og teorier.

Søren Hindsholm kultur@k.dk

Del din gode historie med andre Få Den trykt eller uDgivet som e-bog Forlag1.dk har specialiseret sig i at hjælpe ”selvudgivere” med alt det praktiske: produktion, korrektur, salg m.m.

M his in tor ie

Vi hjælper også gerne dig med at dele din gode historie med andre.

Se mere på www.forlag1.dk

Østergade 35 · 9690 Fjerritslev · Tlf. 96 29 22 00

Kolja Rieffestahl vandrede 800 km ad pilgrimsruten i Nordspanien, kom ud på en indre rejse og lagde sit liv helt om, da han vendte hjem.

”At vandre Caminoen er som at se sig selv i et spejl.

Et spejl, hvor man ser det hele, råt for usødet”.

“Rieffestahl havde et behov for at blive bedre til at være i nuet, ikke hele tiden at skulle styrte af sted med snuden i sporet og med fokus på næste mål. Han oplevede, som titlen antyder, at det er vejen, der er det primære. Ikke selve målet”. Litteratursiden

Forlaget EC Edition – www.ec-edition.dk

16 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2015

Her og nu i Rensdyrskoven Den islandske forfatter Kristín Ómarsdóttir er et spændende nyt bekendtskab for danske læsere

oversat litteratur Kristín Ómarsdóttir: Billie og Rafael.

Oversat af Niles Rask Vendelbjerg. 196 sider.

298 kroner. Jensen & Dalgaard.

Kristín Ómarsdóttir, født 1962, er en islandsk forfatter af både lyrik, drama og romaner. Romanen ”Billie og Rafael” er hendes første oversættelse til dansk. Den islandske titel på romanen, der udkom i 2004, var ultrakort: ”Her”.

På engelsk udkom den i 2012 under titlen ”Børnene i Rensdyrskoven”.

Egentlig synes jeg, at man burde have bibeholdt den lidt mystiske og meget åbne originaltitel. For det er en ganske underlig og svært beskrivelig roman, Ómarsdóttir har skrevet. Underlig på den rigtig gode måde. Den handler om Billie og Rafael. Billie er en pige på 11 år, som bor på en bondegård, der fungerer som et børnehjem. Krigen er kom-

met, og en dag kommer der et par soldater forbi. De skyder alle på børnehjemmet undtagen Billie, som gemmer sig.

Bagefter skyder den ene soldat de to andre. Sammen begynder Rafael, som den skydegale soldat hedder, og Billie nu et liv på gården. Forskellige gæster ankommer, men rejser på nær måske en aldrig levende derfra.

Det lyder jo grufuldt og traumatiserende for et barn, men Ómarsdóttirs roman er ikke af den psykologiske slags, den er mere som en blanding af en fantastisk fortælling og en saga. Et besynderligt møde mellem et trygt barneunivers og en grufuld voksenvirkelighed. Tonen er venlig, det mest absurde virker helt dagligdags.

Eneste undtagelse er de gentagelser, der indimellem trænger sig på som et udtryk for den sære lille eksistens, som er hende, der ser det hele, Billie. Her har Rafael lige mødt Billie og får hende til at tage sit fineste tøj på. ”Rafael tog maskingeværet fra vasken, befalede hende at tage

0 Romanen ”Billie og Rafael” er den islandske forfatter Kristín Ómarsdóttirs første oversættelse til dansk. – Foto: Scanpix.

det fine tøj på, satte sig på toiletsædet og gned sig over øjnene. Gud hvor var han træt, tired, cansado, udkørt, müde, trött, fatigué. Hun havde aldrig set noget trættere menneske, hverken i virkeligheden eller på film.”

Den sunde måde at sidde på

Romanens uudgrundelighed ligger også i dens blanding af tider.

Stedet ligger i Rensdyrskoven, langt væk fra alting.

Landet er ubestemmeligt, men der er både citron- og appelsintræer. Stilen viser på

én gang tilbage til eventyrets ubestemmelige: der var en engang, sproget kan være filosofisk og næsten arkaisk, men så er der cowboybukser, Barbie-dukker, solbriller, maskingeværer og en drøm om at være cool.

Billies historie kan ses som den måde, et kreativt barn kan forvalte svigt og overgreb på. Ved at omskabe det hele.

Som hun har omskabt sine forældres ulyksalige ægteskab til fortællingen om en barmhjertig sygeplejerskes møde med en utrolig mager og lang filosof med det gammeltestamentlige navn Abraham, som faktisk er en marionetdukke, der sønderslides af sine usynlige førere og flere gange må have sin arm syet på igen.

Men romanen kan heldigvis heller ikke ”oversættes” på den måde, det er ikke bare symbolsprog, men også en ret forunderlig historie om forholdet mellem en forhærdet soldat med et blødt punkt og en lille egen pige.

Gennem hele romanen spankulerer en flok høns

rundt, som nysgerrige betragtere af alt, hvad der foregår.

Nysgerrige høns: ”Hønsene skynder sig hen for at kigge på ligene.” Rafael kan godt lide hønsene. ”’Mm-m, putte, putte, putte,’ siger soldaten og borer næsen ind i hønemaven.”

Som straf hænger han dog en af dem, da de har været på besøg inde i huset og efterladt lidt for meget hønselort, mens den på sin vis langt mere voksne Billie ser hovedrystende til. ”Billie og Rafael” ville have været tjent med at være kortet en anelse ned, og måske vil hun lidt for mange steder hen på en gang, forfatteren.

Alligevel er det en læseoplevelse, man ikke lægger fra sig. Ikke mindst er det interessant at være på besøg i Ómarsdóttirs ganske særlige univers og mærke, hvad hun kan med sproget. Det måtte gerne inspirere danske forfattere.

Mai Misfeldt kultur@k.dk

®

Ring 45 48 87 24 54 81 04 61

Ring og rekvirer brochure eller bestil besøg af stolebussen og få demonstreret stole i eget hjem.

Multi Plus

Alle hvilestole Alle hvilestole tilpasses tilpasses efter efter Deres Deresønske ønske

SLAP AF I HÆNDERNE NÅR DU LÆSER!

Casa Plus

Læsepuden The Book Seat™ er designet, så du stort set kan læse over alt. Puden former sig efter underlaget, støtter din bog og befrier dig for at skulle holde og løfte tunge bøger.

Med The Book Seat™ slipper du for at belaste arme og skuldre.

The Book Seat™ er designet til lækker læsning.

Cantate Nova

København: Torvegade 55-57 Møbler Tlf.: 32 57 28 14 Vestergaard Lyngby: Jernbanepladsen 19-23 Tlf.: 45 87 54 04 Scala

København: Torvegade 55-57 Tlf.: 45 32 87 57 54 28 04 14 Hillerød: Helsingørsgade Tlf.: 10 48 24 81 61 Lyngby: Jernbanepladsen 19-23 Tlf.: Tlf.: 46 45 32 87 32 54 48 04 Roskilde:

The Book Seat™ fås i alt i 9 lækre farver.

Find den på: www.bookseat.dk eller ring på: 4640 1295 Udsalgspris: kr.: 299,- ... en oplagt gaveidé!

SommerBøger 17

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2015

At vandre er at leve Den franske filosofiprofessor Frédéric Gros kommer med en indfølt og tankevækkende opfordring til at bruge fødderne til det, de er skabt til: at gå

filosofi Frédéric Gros: Gå! En filosofisk fodrejse. 210 sider. 249,95 kroner.

Kristeligt Dagblads Forlag.

At gå ud ad sin hoveddør er en farlig ting. Når først man begynder at gå, ved man aldrig, hvor man ender.

Sådan – citeret frit efter hukommelsen – siger hobbitten og ringbæreren Bilbo et sted i Tolkiens storværk.

Bilbo taler mest om den fysiske rejse, men selv for os andre, der kun alt for sjældent kommer forbi drager eller magiske ringe, er det så sandt, som det er sagt. Både fysisk og psykisk, for mindst lige så meget som en fysisk aktivitet er det at gå en tur noget, der sætter tankerne fri og på leg i ukendte retninger.

Og det er ikke mindst netop det uforudsigelige, det uventede og det besindige, der er vandringens virkelige kvalitet og hovedbudskabet i den franske filosofiprofessor

Frédéric Gros’ herlige lille værk om en af de allermest basale menneskelige aktiviteter: at gå.

Det lyder enkelt, men ganske som en vandring i skoven formår Gros på forunderlig vis at gøre sin lille rejse gennem vandringens mentale historie både underholdende og uforudsigelig.

Bogens opbygning er et miks af små essays om det at gå – Gros er tydeligvis selv en ivrig vandringsmand – og lidt længere tekster om det, man kunne kalde vandringens store tænkere.

Det er forventeligt folk som Rousseau, Nietzsche og Thoreau, men også mere overraskende typer som Kant og ­Kierkegaard, der var udprægede bymennesker og stort set aldrig forlod deres respektive hjembyer.

Men det er faktisk netop en af Gros’ pointer – at man ikke skal forveksle det at gå og vandre med at rejse. Det handler ikke så meget om at

WW Det er ikke

se nye steder som om selve handlingen og det at begive sig det indre liv i vold.

Selv nogle af de allermest berømte naturelskere – Thoreau for eksempel – kom kun meget lidt rundt og brugte det meste af deres liv i det samme område.

Og selvom han selv tydeligvis foretrækker den store, åbne natur, kan en livgivende vandring sagtens finde sted i

byrummet, som Gros også inderligt opfordrer læseren til at huske at nyde og opleve.

Det hele handler nemlig – lidt forenklet – om rejsen, ikke målet, selve vandringen er formålet i sig selv, og Gros’ bog er dermed også klart et angreb på tidens nådesløse krav om effektivisering og konstante kamp for at ”få noget ud af tiden”.

Den tid, der er sparet, er ik-

mindst netop det uforudsigelige, det uventede og det besindige, der er vandringens virkelige kvalitet og hovedbudskabet i den franske filosofiprofessor Frédéric Gros’ herlige lille værk om en af de allermest basale menneskelige aktiviteter: at gå. ke tjent, minder Gros os om.

Tiden går alligevel sin nådesløse gang og ved at opdele den i mindre og mindre hektiske intervaller, snyder vi ikke andre end os selv. Livet

foregår netop i pauserne, i intervallerne, hvor man tillader sig selv bare at flyde med tiden, med vejen – og lade fødderne styre.

Det er de nemlig faktisk beregnet til, og endog er det så lykkeligt og viseligt indrettet, at det samtidig giver hjernen ny energi og fører den ad uventede og ofte interessante spor.

Luk computeren, lad smartphonen ligge og snør skoene. Verden venter derude. Både den indre og den ydre. Når benene så er møre, kan man passende nyde Gros’ kloge tanker om vandringens lyksaligheder.

Marcus rubin kultur@k.dk Marcus Rubin er journalist på dagbladet Politiken.

Læs interview med forfatteren på side 24

Sælg

NY ROMAN AF ELENA FERRANTE

bøger på auktion!

– vi sætter pris på litteratur I øjeblikket søger vi væsentlige bogværker, unikke manuskripter og breve til salg på sensommerens bogauktioner.

Vores store internationale kundekreds efterspørger især sjældne rejsebeskrivelser og naturvidenskabelige hovedværker samt bibliofile specialiteter.

Kontakt os på 8818 1215 eller mail til boger@bruun-rasmussen.dk for at høre mere.

Sidste frist for indlevering til næste auktion er fredag den 3. juli.

dem der flygter og dem der bliver er tredje bind i Elena Ferrantes napoli-romanserie.

“En genial forfatter.”

Komplet sæt af Gaimards storslåede rejsebeskrivelse “Voyage en Islande et au Groenland exécuté pendant les années 1835 et 1836”.

Hammerslag: DKK 100.000.

Jyllands-PostEn

SOMMERLÆSNING ”Charlotte Rørth har et brændende budskab at bringe videre, og hun gør det så overbevisende, at der er grund til at læse.”

KRISTELIGT DAGBLAD ”En beundringsværdig modig bog.”

WEEKENDAVISEN

BESTSELLER

Baltikavej 10 2150 Nordhavn Tel 8818 1111

Søren Frichs Vej 34 D 8230 Åbyhøj Tel 8818 1100

Kommende eftersyn og auktioner: bruun-rasmussen.dk

Find bøgerne på

KAJS GRØNLANDSKRØNIKE

TJENESTEPIGERNE

Det moderne Grønlands historie set gennem grønlandske øjne

En historie om faglig kamp, fremskridt og valgret for danske arbejdende kvinder 1899-2015

SommerBøger 19

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2015

Svensk folkemøde med mord

Af

m

Lokalkolorit og spænding i Mari Jungstedts nye krimi, der netop er udkommet. Kulissen er det svenske folkemøde, Almedalsugen på Gotland, hvor en journalist bliver myrdet

krimi Mari Jungstedt: Den sidste akt. 290 sider.

300 kroner.

People’sPress.

Almedalsugen på Gotland er det svenske folkemøde, der har inspireret til Folkemødet på Bornholm.

Svenske Mari Jungsted har ladet Almedalsugen på Gotland være rammen om sin nye krimi, der på dansk har fået titlen ”Den sidste akt”.

Pudsigt nok udkommer den samtidig med, at Folkemødet 2015 løber af stabelen på Bornholm.

På Gotland er tusindvis af mennesker samlet, herunder også en skare af journalister.

En af dem er debatredaktøren på en af Sveriges største avi-

ser, Erika Malm, der foruden at være redaktør også har skrevet nogle bøger, blandt andet en om racismen i Sverige. Og det er netop racisme og fremmedhad, der er temaet på et møde, som hun er leder af en aften under Almedalsugen.

Mødet bliver afbrudt af en gruppe højtråbende, aggressive nynazister, der først passiveres, da politiet ankommer.

Næste dags formiddag findes Erika Malm myrdet på sit hotelværelse, og politiinspektør Anders Knutas, kollegaen Karin Jacobsson samt journalisten John Berg kommer på banen. De tre er de gennemgående figurer i Mari Jungstedts Gotlands-krimier.

Som debatredaktør og forfatter har Erika Malm været

en i offentligheden kendt person, der gennem årene har modtaget et hav af hadebreve og mails.

Efter aftenens debatmøde, hvor bølgerne gik højt, er et af de spor, politiet efterforsker, gruppen af vrede unge mænd.

Men en teaterbillet til en Shakespeare-forestilling på et open air-teater, Romateatret, spiller også en vigtig rolle. En af de yngre skuespillere har tilsyneladende haft et hemmeligt forhold til den myrdede, og han erkender da også, at han har været sammen med hende på hotelværelset.

Politiet er i vildrede, og Anders Knutas, der plejer at have det store overblik, er i sit livs personlige krise.

Hans hustru gennem man-

ge år har forladt ham, og parret står over for en skilsmisse.

Han er midt i det hele nødt til at rejse til Gran Canaria, hvor en eftersøgt dobbeltmorder, som han og kolleger fra Stockholm har været på jagt efter i flere år, er set. Det er en sag, der længe har martret ham, og han overlader sagen om mordet på Erika Malm til sin kollega Karin Jacobsson.

Man føler sig hjemme og godt tilpas i Mari Jungstedts krimiunivers. Personerne er velkendte, og forfatteren lader deres historie udvikle sig

2 Den svenske krimiforfatter Mari Jungstedt er aktuel med sin 10. Gotlands-krimi.

– Foto: Scanpix.

roman for roman – ”Den sidste akt” er den 10. i Gotlandserien.

I modsætning til så mange andre krimiforfattere svælger Mari Jungstedt ikke i blodige detaljer og makabre mordmetoder.

Hun har mere fokus på de menneskelige sider af sagen – for eksempel hvad der kan få et menneske til at begå mord. Og så kan Mari Jungstedt stadig sætte et godt plot sammen og holde spændingen ved lige undervejs.

Man ved, hvad man får med en Jungstedt-krimi, og heller ikke i denne nummer 10 i rækken bliver man skuffet.

Mie Petersen mie@k.dk

Krimier, der går nye veje Britiske Philip Kerr går nye veje med krimiserie i det professionelle fodboldmiljø, og franske Pierre Lemaitre afslutter i fin stil sin banebrydende Camille Verhoeven-serie

krimi Katastrofal affære i Brighton Peter James: På liv og død. 352 sider. 300 kroner. Cicero.

Noget af et jubilæum venter læseren med engelske Peter James’ nyeste krimi på dansk med titlen ”På liv og død”. Det er nemlig forfatterens 10. med kriminalkommissær Roy Grace i hovedrollen. Grace og hans team af særlige mordefterforskere har hjemme i sydengelske Brighton og omegn, og gennem årene har de løst den ene mordgåde efter den anden i et område, der ellers er mest kendt for sine indbydende badestrande. Den unge Red Westwood møder gennem et online datingbureau den smukke og charmerede Bryce Laurent, og hun falder pladask for ham. Men efterhånden som tiden går, finder hun ud af, at et eller andet er helt galt. Hun gør forholdet forbi, og så starter hendes problemer for alvor. Bryce Laurent er dødsensfarlig, når han ikke får sin vilje, og han skyr ingen midler overhovedet, når han har lagt en plan.

Og det har han – en uhyggelig en. Det bliver op til Grace og især hans folk at sætte en stopper for denne psykopat, for hvem mord og mordbrand blot er midler på vejen mod

det endelige må: at få ram på Red Westwood. Krimiserier kan være en lidt kompliceret størrelse: Selvom man som læser begejstres af de første romaner i serien, så kan skuffelsen vente, når det ene bind efter det andet udkommer.

Persongalleriet bliver lidt tyndslidt, og spændingen opstår kun glimtvis eller udebliver helt. Men hatten af for Peter James. Nummer 10 i Roy Grace-serien holder ligesom de ni forrige, så nu er det bare at glæde sig til nummer 11.

Farvel til franske Verhoeven Pierre Lemaitre: Camille. 352 sider. 250 kroner. Lindhardt og Ringhof.

Den mest besynderlige og særprægede af alle krimihelte p.t. må være franske kriminalkommissær Camille Verhoeven, i hvert fald er han en af dem.

Den lille ikke meget mere end 1,5 meter høje politimand fra Paris er forfatteren Pierre Lemaitres hovedperson, og danske læsere har allerede haft fornøjelsen af at følge Camille i to krimier, ”Alex” og ”Iréne”. Nu foreligger den tredje og også den sidste i trilogien om Camille Verhoeven, med titlen ”Camille”. Og det er Camille, der i mere end én forstand er hovedpersonen. Han skal opklare sagen om et morderisk, voldeligt overfald på Anne Forestier,

der tilfældigvis var til stede da en juvelerbutik blev røvet, men efterhånden som sagen udvikler sig, viser det sig, at alt er en del af en kompliceret plan om at ramme Camille Verhoeven, der undervejs i de tre romaner har skabt sig et pænt antal dødsfjender også blandt sine egne i Paris’ politi. Det vil være synd at læse ”Camille” uden først at have læst de to andre, men gør man så det, er man sikker på at få oplevelsen af noget af det mest nyskabende og bedste inden for krimilitteraturen for tiden.

Seriemorder via nettet Harlan Coben: Savner dig. 389 sider. 250 kroner. Gads Forlag.

Med et navn som Harlan Coben er man sikker på at få et godt og spændende plot serveret, og det er også tilfældet i hans nyeste, der nu foreligger på dansk, ”Savner dig”. Kat Donovan er kriminalbetjent og single og surfer på en datingside på nettet, da hun får et chok. Hun falder nemlig over en profil med et foto af en mand, som er hendes tidligere forlovede, og som knuste hendes hjerte, da han for 18 år siden forlod hende. Dermed er starten sat til et langt kompliceret opklaringsarbejde, der ikke bare fører tilbage i tiden til dengang, hendes far, der også

var betjent i New York, blev dræbt, men også har forgreninger til langt mere end en enkelt forsvindingssag. Folk, både mænd og kvinder, er tilsyneladende forsvundet efter at have været i kontakt med en datingprofil, og mens Kat Donovan søger sandheden om sin fars død, indleder hun også jagten på et netværk, der tilsyneladende har mere end et liv på samvittigheden.

Mord i fodboldklubben Philip Kerr: Januarvinduet. 345 sider. 300 kroner.

Modtryk.

Britiske Philip Kerr, som mange nok kender for den fremragende Berlin-serie med detektiven Bernie Gunther i hovedrollen, har begået noget så sjældent som en krimi, der foregår i det professionelle fodboldmiljø i England. Efter forlagets oplysninger er ”Januarvinduet” den første i en serie, hvor en tidligere fodboldsspiller, Scott Manson, er den gennemgående figur.

Scott Manson har i sin tid fået ødelagt sin egen fodboldkarriere, fordi han blev anklaget og sad i fængsel for en forbrydelse, det viste sig, han ikke havde begået. Efter den aktive karriere som spiller, ernærer han sig nu som hjælpetræner i en Londonklub, London City. Her findes manageren en dag myrdet, og Scott

Manson tager over som manager, samtidig med at han også kaster sig ud i opklaringsarbejdet. Især for fodboldfans må det være interessant at blive lukket ind bag kulisserne, for Philip Kerr, der selv er stor fodboldfan, har tydeligvis begået en grundig research, før han satte sig til tasterne.

telse af andre. Svage sjæle med stærke fortrængninger. ”Hvor intet bryder vinden” har mord, plot og spænding, men den kommer et stykke videre end traditionel krimi.

Tortur og ondskab i Fjällbacka Camilla Läckberg: Løvetæmmeren.

382 sider. 300 kroner. People’sPress.

Indhentet af fortidens fortrængninger Leonora Christina Skov: Hvor intet bryder vinden. 356 sider. 300 kroner.

Politikens Forlag.

Syv danskere får tilbudt et arbejdsophold på den ubeboede ø, Stormø. En af dem er forfatter, en anden rejseskribent, og fælles for de syv er, at de trænger til at komme væk fra en kompliceret hverdag, og at de alle arbejder på et projekt, der kræver fred og ro og koncentration. Sådan er rammerne sat op i Leonora Christina Skovs nye spændingsroman, ”Hvor intet bryder vinden”. Ankommet til øen breder mystikken og angsten sig hurtigt. En af dem myrdes og en for en sættes de øvrige ude af spillet. Hvad der skulle have været et frugtbart arbejdsophold forvandles til et mareridt. Leonora Christina Skov skriver kradse personskildringer af mennesker, der har levet et liv i ansvarsforflygtigelse og udnyt-

I Fjällbacka er Erica Falck ved at skrive en bog om familien Kowalska. Faderen var fra Polen og arbejdede som cirkusartist. Han kom til Fjällbacka og slog sig ned og blev mange år senere dræbt af sin hustru, der stadig sidder i fængsel. Erica Falck forsøger at få moderen til at afsløre hemmeligheder fra dengang, mens hendes mand, politimanden Patrick Hedström arbejder med en uhyggelig sag.

En ung pige er blevet dræbt, da hun pludselig gik ud foran en bil. Men inden da var hun blevet tortureret på bestialsk vis. Langsomt trevles sagen op, og det viser sig, at der er en uhyggelig sammenhæng mellem familien Kowalska og mordet på pigen. ”Løvetæmmeren” er typisk Läckberg med fortids-nutids-elementet tilsat en god gang spænding.

Mie Petersen mie@k.dk

20 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2015

Kvalitetskrimi om to piger, der forsvandt fra englandsbåden Vellykket krimi om en britisk seriemorder og to forsvundne danske teenagepiger

krimi Lone Theils: Pigerne fra englandsbåden.

326 sider. 245 kroner.

Lindhardt og Ringhof.

Nora Sand er dansk journalist i London for ugemagasinet Global, og hun er også journalist Lone Theils’ hovedperson i krimien ”Pigerne fra englandsbåden”. Og lad det være sagt fra starten: Lone Theils har skrevet en fremragende debutkrimi af en karat, der kun sjældent ses i første forsøg.

Ingredienserne er et godt plot, en spændende historie og et flydende sprog.

Som titlen antyder, tager historien sit udspring på en af de gamle englandsbåde, der fra 1875 og indtil i fjor sejlede mellem Esbjerg og Harwich, og som har fragtet tusinder af danskere til England. Således også en gruppe utilpassede unge mennesker, der i 1985 drog af sted fra en social institution i Vestjylland, hvor de var anbragt, til Esbjerg og videre til London, som de skulle besøge for første gang.

Men rejsen blev et mareridt, både for de unge og de voksne pædagoger, der var med på rejsen. To af de unge teenagere forsvandt på fær-

2 Lone Theils’ første krimi, ”Pigerne fra englandsbåden” er både spændende og velskrevet. –Foto: Hazel Thompson, True Image Media Ltd.

gen og blev ikke set siden.

Nu, mange år efter, er Nora Sand på reportagejob i det sydlige England, da hun i en gammel marskandiserbutik i kystbyen Brine spotter en lækker retrokuffert, som hun køber. Senere finder hun en stak gamle fotografier i kufferten, blandt andet et af de to forsvundne piger foreviget på et foto, som hverken Nora eller det danske politiet før har set.

Nora Sands nysgerrighed er vakt, og stædigt begynder hun at trevle sagen op med udgangspunkt i det gamle fotografi fra kufferten.

Hun søger både i Danmark og i England, og langsomt får hun mere og mere styr på sagen.

Men selvfølgelig er den slags søgen i fortiden ikke helt ufarlig. Og det går efterhånden op for den – til tider lige lovligt kække – journalist, at den vej, hun har valgt at følge, ikke er helt ufarlig.

Hun får dog hjælp undervejs, dels af sin skolekæreste, der i mellemtiden er blevet politimand, og dels fra en ældre britisk politimand, der i sin tid løb panden imod en mur, da han efterforskede en sag om en legendarisk seriemorder, der heldigvis er spærret inde på livstid. Denne seriemorder er ”kun”

dømt for mordet på en kvinde, men politiet ved, at han har mange flere på samvittigheden, måske også de to forsvundne danske piger.

Et par initialer på Nora Sands genbrugskuffert, identiske med seriemorderens, knytter den nemlig til en af britisk histories mest kolde og farlige psykopater, og nu går det for alvor op for den danske journalist, at hun har gang i en særdeles farlig research.

Historien udvikler sig til et hæsblæsende crescendo,

hvor Nora Sand får brug for sine færdigheder som kickbokser, og hvor sandheden om de to pigers forsvinden på englandsbåden endelig kommer for dagens lys.

Ifølge forlaget er Lone Theils’ roman inspireret af en virkelig hændelse, hvor nogle fotos af ukendte piger, taget på Københavns Hovedbanegård, for et par år siden dukkede op hos en amerikansk seriemorder.

Hvis det er tilfældet, må man sige, at Lone Theils får

rigtig meget ud af dette input. Hun kan tydeligvis noget med sproget, hvilket ikke er en selvfølge i en tid, hvor det virker, som om en underskov af mindre forlag er skudt op med den ene formål at sende krimier på markedet med det resultat, at alt ikke er lutter lagkage.

Men med Theils’ debut bliver man som læser ikke skuffet. Først og fremmest kan hun skrive, og selvom skriveriet er hendes metier, er der langt fra journalistikken til forfatterskabet.

Men hun har også en god historie, hun brænder for at fortælle, og det mærker man tydeligt som læser.

Titlen som ”krimidronning” er brugt så mange gange, at den klinger hult efterhånden. Så lad os bare sige, at ”Pigerne fra Englandsbåden” er en kvalitetskrimi, og hvis forlydenderne om, at en nummer to allerede er på vej, er der endnu mere at glæde sig over.

Mie Petersen mie@k.dk

Bedre held næste gang til spansk stjerneforfatter Det gode ved romanen ”Den tålmodige snigskytte” er, at Arturo Pérez-Reverte gør læseren rejselysten, samtidig med at man bliver væsentlig klogere på graffiti

krimi Arturo PérezReverte: Den tålmodige snigskytte.

Oversat af AneGrethe Østergaard.

222 sider. 249,95 kroner. Forlaget Cicero.

Aleandra Varela er en 34-årig spansk forfatter til en doktorafhandling om graffiti, den oprørske gadekunst. Samtidig er hun en intelligent kvinde, der kontaktes af den stenrige forlægger Mauricio Bosque, der har fået den glimrende idé, at Aleandra, Lex kaldet, skal opsøge den enigmatiske graffitimaler ”Sniper” for at få hans tilla-

delse til storstilede kunstudstillinger på for eksempel Tate Modern eller MoMa med hans værker fra en lang række storbyer.

Det er meningen, at Lex skal opsnuse, hvor han gemmer sig, overtale ham med en god sum penge, og så kan hun jo selv tjene en lille formue på projektet. ”Snipers” gevinst i dette vil være at vinde næsten udødelig kunsthistorisk berømmelse.

Lex begiver sig ud på rejsen, der bevæger sig via Spanien over Portugal (Lissabon) og Italien (Rom og Napoli), hvor hun indlogerer sig på mondæne, virkeligt eksisterende hoteller og er i forbindelse med prominente for-

læggere, en ejer af en tøjkæde, en kunstanmelder, en politimand og nogle passionerede graffitimalere i diverse storbyer.

Naturligvis finder hun ”Sniper”, giver ham sit uovertrufne pekuniære tilbud og kommer med ham på en af hans graffitievents. Det kan vi sagtens forudse. Ligesom det er forudsigeligt, at der på et tidspunkt opstår tvivl om hendes projekt i virkeligheden er et setup, der skal lokke ”Sniper” ud af busken for at hævne, at han måske er skyldig i flere unge graffitimaleres død fra farlige positioner og stilladser. Især er pengemanden Lorenzo Bi-

scarrués interesseret i at hævne sønnens meningsløse død.

Det gode ved romanen ”Den tålmodige snigskytte” er, at Arturo Pérez-Reverte gør læseren rejselysten: Alle de historiske steder og de eksisterende luksuøse hoteller og beskrivelserne af de smukke torve får udlængslen frem.

Og: Man bliver væsentligt klogere på graffiti. Min bedste ven iPad blev lystigt brugt til at researche på navne, steder, graffitiens historie.

Det ikke-så-gode ved romanen er, at den slet ikke var spændende. Ikke en thriller.

På intet tidspunkt kildede det i maven. Ingen af personerne var interessante. Selv ikke

den oplysning, at jegfortælleren bærer på en stor sorg over at have mistet sin elskede, en anden kvindelig graffitikunstner. Og hvad så?

Der diskuteres og argumenteres bevar mig vel velformuleret, men for meget i bogen. Er graffiti kunst eller vandalisme? ”Sniper” er alt for snakkesalig, når det kommer til stykket og bliver derved en smule trættende at høre på.

Pérez-Reverte har været meget mere overbevisende i sine andre bøger.

Kort om krimier

Mord i en revolutionstid Christian Dorph og Simon Pasternak: Tal til mig. 416 sider. 300 kroner. Gyldendal.

Det er en slags danmarkshistorie, forfatterparret Christian Dorph og Simon Pasternak er i gang med.

Nu foreligger fjerde roman i deres spændingsserie med start midt i 1970’erne. I ”Tal til mig” er vi nået frem til 1989. Berlinmuren falder, og regimer vakler i resten af Østeuropa. I København myrdes en ung kvinde, der på kort tid er gået fra ungkommunist over topmodel til fest- og cokevrag. Sporet fører til Rumænien, hvor kaos op til revolutionen i december 1989 hersker, og det er med livet som indsats, at tre danske politifolk drager af sted for at finde svar på mordgåden.

Mytisk krimi fra Baskerlandet Dolores Redondo: Den usynlige vogter.

Oversat af Kirsten A. Nielsen. 440 sider.

300 kroner. Hr. Ferdinand.

Spanske Dolores Redondos trilogi om den kvindelige kommissær Salazar har nu ramt Danmark med første bind, ”Den usynlige vogter”.

Unge piger bliver på en bestialsk og rituel måde myrdet i den smukke og mystiske Baztán-dal i Baskerlandet i det nordlige Spanien. Politikommissær Amaia Salazar udpeges til at lede efterforskningen, som bringer hende tilbage til sin barndoms landsby. Beskrivelsen af omgivelserne, naturen og ikke mindst myterne i området er fængslende læsning, og i det hele taget er dette møde med spansk krimi fascinerende anderledes.

Elgjagt med mystik Helene Tursten: Jagtmark. Oversat af Charlotte Glahn. 288 sider. 300 kroner.

Lindhardt og Ringhof.

Den svenske krimiforfatter Helene Tursten er et kendt navn. Hendes bøger med politikvinden Irene Huss fra Göteborg i hovedrollen er populære, hvilket også gælder tv-serien med den kickboksende Irene Huss. Nu har forfatteren imidlertid skiftet sin hovedperson ud. I stedet for Göteborg by er handlingen lagt til en flække i Västra Götaland, og i stedet for den modne Irene Huss har den 28-årige kriminalbetjent Embla Nyström indtaget scenen. Hvert år deltager hun i den traditionsrige elgjagt, men på årets jagt sker der mystiske ting, og pludselig forsvinder to af jægerne i skoven.

Maria Sjøqvist

mie Petersen

kultur@k.dk

mie@k.dk

gode historier til hele sommeren Sæt en vagtpost ud udkommer 14. juli

”En perfekt komponeret og afrundet roman.” Weekendavisen Jyllands-Posten

Politiken

”Meget bedre kan det ikke gøres.”

Berlingske

Jyllands-Posten

Jyllands-Posten

JYLLANDS-POSTEN BERLINGSKE boghjørnet

lindhardt og ringhof

”Bogen er sjov. Ikke bare lidt sjov, men den er faktisk vildt sjov.” Femina

ALT FOR DAMERNE

”Bogen til dig, der elsker bøger.”

Femina

22 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2015

Spanien for alle Journalisten og forfatteren Erik Jensen skriver med stor indsigt om Spanien før og nu

rejseliv Erik Jensen: Spanien Manana – håber vi får i morgen med.

302 sider. 250 kroner. People’sPress.

0 En af de personer, Henriette Harris portrætterer i sin kulturguide, er den kommunistiske kz-fange og tidligere Bau­haus-studerende Franz Ehrlich. Han brugte den af nazisterne forhadte modernitet imod dem, da han fik ordre om at lave bogstaverne til porten til koncentrationslejren Buchenwald ved Weimar med teksten ”Jedem das seine” (enhver får efter fortjeneste). – Foto: Scanpix.

Berigende rejse gennem et voksent land Henriette Harris tager læserne med på en kulturel og historisk rejse gennem seks tyske byer

rejseliv Henriette Harris: Tyskland er et land for voksne. Seks byer. 304 sider.

299,95 kroner.

Gyldendal.

En ateistisk, homoseksuel, socialdemokratisk jøde, der under nazistyret havde levet under jorden i Danmark, fik som generalstatsadvokat i Frankfurt i 1963 iværksat den banebrydende Auschwitzproces, som brød med efterkrigstidens tyske tabuisering af holocaust.

En fattig irsk danserinde gav sig i München ud for at være en adelig spansk diva og fik fordrejet hovedet så meget på kong Ludvig I af Bayern, at münchnerne til sidst fik nok af dennes kærlighedssyge ødselhed og i 1848 tvang kongen til at abdicere.

Og en provokatør af en præst havde i slut-1980’ernes Leipzig modet til at trodse DDR-styret og åbne sin kirke for systemkritikere og protestsangere og var med sine fredsbønner med til at bane vejen for Berlinmurens fald i 1989.

Det er igennem bevægende, kulørte og imponerende livshistorier som dommeren Fritz Bauers, svindlersken Lola Montez’ og præsten Christoph Wonnebergers, at Henriette Harris i sin nye bog ”Tyskland er et land for voksne” tegner portrætter af seks

tyske byer. Ud over Frankfurt, München og Leipzig er det Bonn, Weimar og Lübeck, hvor læserne bliver guidet ad byrundture med forskellige kulturhistoriske temaer, der strækker sig fra kristendom og jødedom over kunst og musik til barbari og revolution.

Henriette Harris er bosat i den tyske hovedstad og skrev for seks år siden den anmelderroste kulturguide ”Berlin, Berlin”. I forordet til sin nye bog kalder hun det uretfærdigt, at Tyskland for mange danskere blot er et land, de kører igennem på vej sydpå, og som de på grund af Besættelsen har et anstrengt forhold til. For den danske rejsende vil i Tyskland få ”enestående kulturelle og historiske indtryk, der binder den tyske kultur nært sammen med den danske”.

Det argumenterer forfatteren godt for i bogen, hvis titel henviser til, at både man selv og tingene, der sker omkring én, bliver taget alvorligt i et land, hvor fortidens ugerninger huskes.

Den gennemgående ledetråd er da også de tyske forbrydelser under Anden Verdenskrig samt fortællingerne om de personligheder, både nulevende og historiske, med en tilknytning til de pågældende byer, som har gjort indtryk på forfatteren. Selvfølgelig hører Nobel-forfatterne Thomas Mann og Günter Grass til hansestaden Lübeck. Klassi-

cismens centrum Weimar er utænkeligt uden digteren Johann Wolfgang von Goethe, ligesom den gamle vesttyske regeringsby Bonn er uløseligt forbundet med kansler Konrad Adenauer.

Men det er de mere ukendte skæbner, der gør bogen læseværdig, og som giver lyst til at gå i personernes fodspor i de forskellige byer. Som når man gribes af, hvordan den russiske maler Vasilij Kandinskij forlod sin mangeårige samleverske, Gabriele Münter – et brud, der har sikret museet Lenbachhaus i München en enestående samling af malerier fra kunstnergruppen Blauer Reiter. Og når hun fortæller den europæiske finanshovedstad Frankfurts historie ud fra dens nuværende og afdøde jødiske indbyggeres perspektiv.

De steder, hvor Henriette Harris’ kulturguide fungerer bedst, bliver man imponeret over hendes evne til at flette de forskellige skæbner og de steder, der har betydet noget i deres liv, sammen i ét sammenhængende portræt af en by, efterfugt af nyttige og skæve tips til museer, tesaloner og bydele. Og det er især, når hun får en præst som Christoph Wonneberger til at fortælle om, hvorfor fremtiden skal provokeres, at historierne bliver lyslevende.

Der er også enkelte steder og portrætter, der ikke rigtigt fænger. Blandt andet tog det

denne anmelder en rum tid at vænne sig til, at der kun yderst sjældent er billeder af de historiske personer, bogen beskriver.

Ligesom enkelte portrætter desværre glider lidt ud i sandet undervejs, for hvorfor var det, at Ludwig Börne, der blev født i Frankfurts Judengasse, endte som en frigørelsens forkæmper?

Samtidig er H.C. Andersens tilknytning til Weimar og især dens storhertug over 13 år underholdende læsning, men det ville måske have været mere interessant med et portræt af en af de personer, der tegnede Weimarre­pu­blik­ ken.

Politik er dog hverken forfatterens fokus eller styrke.

Hvor den uddannede cand. mag. begår sig hjemmevant udi beskrivelserne af komponisters og kunstsamleres liv, halter det mere, når det gælder kanslere som Willy Brandt og Konrad Adenauer.

Således er sidstnævntes vægtige formandskab for det kristeligt-demokratiske CDU end ikke nævnt i bogen, ligesom forfatteren heller ikke helt kan finde ud af, om Kulog Stålunionen så dagens lys i 1951 eller 1952.

Men det er småting i en bog, som i høj grad giver lyst til at udforske Tysklands kultur og historie.

Kerrin Linde linde@k.dk

Det er ikke en helt almindelig guidebog, journalisten og forfatteren Erik Jensen har skrevet om sit elskede Spanien. ”Spanien Manana – håber vi får i morgen med” er titlen på denne vidende og interessante skildring af Spanien før og nu, af spanske forfattere og andre kulturpersonligheder, af det spanske køkken, tyrefægtning og fodbold og meget, meget mere.

Det er en bog, der kommer vidt omkring, og efter endt læsning føler man sig faktisk tættere på landet, end man gør efter et par ugers ferier på Den Iberiske Halvø.

I lange afsnit går Erik Jensen tæt på fortiden, på den historie, der har formet det Spanien, vi kender i dag. Han beretter om den dag i august i 1936 under Den Spanske Borgerkrig, da Guardia Civil arresterede Spaniens største poet, Federico Carcía Lorca, i Granada, kørte ham ud på landet, hvor han blev skudt og kastet i en massegrav, hvis beliggenhed aldrig er oplyst.

Lorca blev dræbt, fordi ”han har gjort med skade med sin pen, end andre har med våben”, lød falangisternes forklaring i samtiden.

Ind imellem de længere beretninger er føjet skildringer af 12 spanske fænomener, for eksempel et afsnit om tapas.

Denne spanske spise, der dyrkes på restauranter over det meste af verden, fortjener sit helt eget kapitel. Her kan man læse om, hvordan tapassen kom til verden, og selvom ingen med sikkerhed ved det, så er der et par gode bud, for

eksempel at tapas blev opfundet, fordi det var bedre for landarbejdere under Andalusiens sol at spise lidt mange gange i løbet af dagen i stedet for meget en gang om dagen med tunge maver til følge.

Et kostråd, som holder den dag i dag!

Som alle, der har været i Spanien, ved, så er det enorme mængder tapas, der bydes på overalt i Spanien. Måske er det færre, der ved, at det er en gammel tradition at servere en gratis ”hapser” for hver genstand, man køber.

Granada er en af de byer, hvor traditionen med en gratis tapas til drinken holdes ved lige, og ifølge Erik Jensen kan man her sagtens spise sig mæt i gratis, lækre tapas, hvis man ellers bestiller nok at drikke. Og det behøver ikke være vin eller øl – en cola udløser også en tapas.

I det hele taget gør Erik Jensen meget ud af det kulinariske. Han fortæller indgående om det spanske køkkens historie fra det tunge, ensartede og oliebefængte landkøkken til i dag, hvor det spanske køkken er blandt de førende på den gastronomiske verdensscene. Spanske rød- og hvidvine tages også under behandling, og sherryen har sit helt eget kapitel.

Erik Jensen, der 2012-2014 var dagbladet Politikens korrespondent i Spanien, kommer vidt omkring og graver dybt. Borgerkrigen, kirken, flamencoen, pilgrimsruten El Caminoen, spansk fodbold, tyrefægtning, kunsten, maden, landsbyen, fiestaen og meget mere kommer under kyndig behandling, og jo mere man læser, jo større bliver lysten til at booke en rejse til Spanien – gerne til det solbeskinnede Andalusien.

Mie Petersen mie@k.dk

kort om rejsebøger

På rejse med kendere Vide Verden. Istanbul og Budapest.

250 kroner pr. bog. Aarhus Universitetsforlag. ”En storby. 13 forfattere. Hver deres passion. Hver deres indsigt. Deres yndlingssteder, dine oplevelser. Til dig, der vil have mere. Mere viden. Mere verden.” Sådan beskriver Aarhus Universitetsforlag selv deres guidebog-serie ”Vide Verden”. I alt 14 bøger er det blevet til med de to seneste tilkomne, bøgerne om Budapest og Istanbul.

Konceptet er fint: 13 mennesker bidrager med hver deres vinkel på en storby, og det er der kommet mange interes-

sante artikler ud af. I bogen om Budapest skriver Péter Eszterhás om ”Byen, som ikke kunne dø”, Michael Kuttner bidrager med et afsnit om ”Kommunismen”, mens også byens berømte termalbade og den for Budapest så karakteristiske jugendstil kommer under kyndig behandling af henholdsvis Hanne Elisabeth Tornøe og Peter Nielsen.

På samme måde med bogen om Istanbul, hvor Lasse Ellegaard har skrevet introduktionen, Per Nyholm skriver om Bosporus, mens Kristian Ditlev Jensen med stor indsigt har kastet sig ud i det tyrkiske køkken. ”Vide Verden”-serien fra Aarhus er noget ud over den mere gængse rejsebog.

Spændende historiske romaner baseret på virkelige begivenheder

Fire dejlige bøger med opskrifter, gode råd og smukke akvareller

Julius tager kirkens mænd og kvinder lige på kornet

Humor

Vedkommende romaner

Natur Fritid Kultur

Børnebøger

Ny thriller-serie Forlagene Wisby & Wilkens - MIKRO - LIMBO

www.bogshop.dk

Mennesker og samfundsdebat

24 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2015

Gå, og du skal blive en anden!

Det kan lære os noget om det elementære i livet at gå lange ture. Det mener den bogaktuelle filosof Frédéric Gros, der også ser vandring som modkultur

interview af Anders Ellebæk Madsen ellebaek@k.dk

Frédéric Gros vandrer i Paris om natten. Den 49-årige filosofiprofessor går helst mellem klokken to og tre om morgenen. ”Paris er en af verdens bedste byer til nattevandringer.

Der er næsten ingen mennesker på det tidspunkt, og særligt områderne omkring Seinen har en masse gamle smågader, som er enestående.”

Franskmanden er både vandringsmand og forfatter til en bog om at vandre, som netop er udkommet på dansk med titlen ”Gå!”. Udråbstegnet står i modsætning til det langsomme og kontrollerede fransk, der kommer ud af mandens mund, da han tager imod på kontoret på en af Frankrigs vigtigste uddannelsesinstitutioner, Sciences Po, hvor han underviser.

At gå bevæger mennesker åndeligt, er filosoffens simple grundsynspunkt. ”Det er en frigørelse af ånden at vandre. Hvad der sker, når man begiver sig ud på vandringer, er radikalt forskelligt. Man kan finde sig selv. Men man kan også glemme sig selv. Det sker i de lykkelige øjeblikke, hvor man oplever en mystisk forening med naturen, oftest når man er udmattet efter mange timers vandring.”

Men vandring må aldrig blive en metode til at opnå noget, understreger Gros, der afskyr sportsvandrere. ”Jeg lærte at vandre af Mateo, en ven af familien. Han var 73 år, jeg var 20 og fuld af præstationstrang. En dag oppe i bjergene blev vi overhalet af en gruppe unge mænd, der højlydt diskuterede deres mellemtider. ’Tja, de er nok bange for ikke at nå frem, siden de går så hurtigt,’ lød det fra den gamle mand, da han stod og så efter dem. Han lærte mig om vandringens visdom, som ligger i langsomheden.”

Visdom videregiver han også selv. For eksempel sondrer han som filosoffen Friedrich Nietzsche mellem bøger, der er skrevet i biblioteket, og bøger, der er skrevet i bevægelse. ”Nogle bøger udsondrer en skarp luft: den skarpe luft udefra, blæsten fra de høje bjerge eller det isnende pust fra højderne, der udmatter kroppen. Sådanne bøger ånder. De er ikke overlæssede, ikke mættede af død, ligegyldig lærdom.”

Også i middelalderens pilgrimsvandringer ser han visdom om vandring.

0 Den franske filosof Frédéric Gros’ nye bog om vandring handler ifølge forfatteren selv om, hvad der er virkeligt. ”Vandring er det, der gør os modtagelige, både for lykkelige øjeblikke og for os selv.” Billedet er fra en vej i Toscana. – Modelfoto: Scanpix.

Frédéric Gros 33Født i 1965. Har studeret på École Normale Supérieure, som er uddannelsessted for den franske elite, blandt andre for mange politikere.

33Underviser i dag på Sciences Po, der er en anden af landets mest velrenommerede politiske uddannelsesinstitutioner. Har tidligere skrevet bøger om den franske filosof Michel Foucault, og nu udkommer på dansk bogen ”Gå!” på Kristeligt Dagblads Forlag.

33Er for tiden i gang med en bog om civil ulydighed.

33Ivrig vandrer i både byer og i naturen. ”Den lille død. Sådan kaldte man det, når nogen blev sendt af sted på pilgrimsvandring. Ikke mindst fordi det var farligt. Man vidste ikke, om man kom tilbage. Før man gik, skulle man derfor skrive testamente og stifte fred med sine fjender. I dag er Caminoen til Compostela også meget søgt. Det er nærmest blevet en motorvej, hvor folk går med mobiltelefoner som gps, højteknologiske sko og ultralette rygsække. I middelalderen var det anderledes. Man skulle mærke kroppens tyngde, dens dødelighed. Pilgrimsvandring var li-

delse, ofte som udsoning for forbrydelser, og den var lig fare og stor usikkerhed. Man skulle dø den lille død i sig selv og komme tilbage som en anden mand.”

Et væsen på vej videre, kalder Frédéric Gros middelalderkristendommens menneske. ”Augustin var med til at forme den tanke, at menneskets sande hjem ikke er her på Jorden. Vi er evige vandrere. Pilgrimmen er den, der aldrig er hjemme hos sig selv, men altid undervejs. Hans hjem er vejen. Jesus kræver, at disciplene skal efterlade alt. Følg mig, siger han til dem. Og de forlader familien og begynder at gå med ham.”

Og her er Gros ved noget væsentligt. Der er frihed i at lade alt bag sig og gå, forklarer han. ”Vandring er det, der gør os modtagelige, både for lykkelige øjeblikke og for os selv. Det er det, jeg har villet sige med min bog. Også kristendommens begreb om nåde handler om modtagelighed. Troen gør os modtagelige for nåden...”

Her begynder Frédéric Gros at sprutte af grin ved sin næste tanke, som forekommer ham absurd: ”Jeg tager nåden? Det kan man da ikke. Man får den.

Man skal modtage den.”

Han ler ofte ad de tanker, der dukker op i hans eget hoved. Tidligere skete det midt i

den sætning, ”at den lille død alligevel var bedre end den store”. Og så, pludselig, er han i gang med en civilisationskritik. ”Men udvikler vi modtagelighed, åbner det os for den horisont, vi mangler i dag.

Mennesker, der sidder ved en skærm hele dagen, mangler horisont. De kan ikke se himlen. De kan ikke se landskabets perspektiver.”

Når professoren kalder til vandring, angriber han derfor det moderne menneske, som han kalder Homo connecticus (det netværksforbundne menneske). ”Frihed fra netværk er emancipation af Homo connecticus. Opkobletheden – alt det, der gør livet lettere, behageligere og mere adspredt – forhindrer nærvær over for os selv. Homo connecticus har tabt sansen for nærvær over for sig selv. Arbejder man foran en skærm, gennemstrømmes man af andre menneskers information hver dag. Men ved at gå kan man møde sig selv. For Homo connecticus kan det dog være en gold konfrontation at møde sig selv. Det gør moderne mennesker bange, at de skal være alene på vejen i nogle dage.”

Kroppen vil Frédéric Gros også have os til at tænke over. Her ser han to modsatrettede udviklinger i Vesten.

”På den ene side fornægter vi kroppen. Vi fortrænger kroppens tyngde, langsomhed og endelighed. Tekniske fremskridt gør kroppens arbejde mindre påkrævet. På den anden side er vi eksalterede over kroppen. Vi dyrker billedet af den lette krop. Vi dyrker den perfekte krop. Men det er en krop, der næsten ikke har noget kropsligt over sig. Det er en billedkrop.”

Vandrer man, flytter man billedet af kroppen, siger han. ”Når vi går, mærker vi kroppens tyngde, endelighed og uperfekthed Vi giver kroppen nogle træk, som vi meget tit skjuler til hverdag.”

Frédéric Gros vil for alt i verden ikke ses som ”reaktionær”, hvilket han selv gør opmærksom på, at der er en reel fare for i vandringprojektet.

Han fastholder dog, at vores forhold til krop og skærm i dag er sygeligt. Og at hans udgivelse derfor er et ”krisetegn”, som det er ”meget problematisk”, at der overhovedet er brug for at skrive. Men han sætter sin lid til de vandrende. Forandring gennem vandring er et politisk projekt og har altid været det. ”Vandrere er farlige. Tænk på de græske kynikere, Mahatma Gandhis saltmarcher, formand Mao eller Martin Luther Kings marcher. Vandrerne er mindre føjelige. Den første forfatter, der skrev et fi-

losofisk skrift om vandring, var også den første, der skrev afhandling om civil ulydighed: amerikaneren Henry ­David Thoreau.”

Først som sidst mener professoren dog, at man skal gå for at ”finde eksistensens åndedræt”. Og for at finde virkeligheden.

Hans bog handler, som al filosofi, om, hvad der er virkeligt. ”Det virkelige er at acceptere det elementære ved menneskelivet. Virkeligheden er det, der trænger sig på, når det begynder at regne, og du ved, du har tre timers vandring endnu.”

Vil det sige, at vores virkelighed er den samme som stenaldermandens i bund og grund? ”Ja. Vandring har været skæbne i tusindvis af år. Og det er det stadig for mange afrikanske kvinder, ja, for de fleste mennesker i verden.

Men vandrekultur, eller mangel på samme, kan også være et tegn på, at vi er gået for vidt i vores rigdom, hastighed og teknik. Og vi har brug for at vandre netop for at finde tilbage til noget mere simpelt.”

Læs gæsteanmelder Marcus Rubins anmeldelse af bogen, der er udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag, på

k.dk/kultur

Vi vil gerne give dig

God tid Livshistorier og mad fra hele verden Medmennesker på menuen

160 sider

199,95

Familietid

Livshistorier og opskrifter Af Line Grønbæk Andersen & Gitte Knudsen I »Medmennesker på menuen« møder du 20 medmennesker, som fortæller deres livshistorie; om opvæksten i hjemlandet, om hvordan og hvorfor de har fundet vej til Danmark og om de udfordringer og glæder, de oplever her.

Opskrifter fra fjerne himmelstrøg De interviewede deler også gavmildt ud af vidunderlige opskrifter fra fjerne himmelstrøg. Mange af opskrifterne er lette at gå til og kan inspirere til menuen i en travl hverdag.

Brug anledningen og skab god tid til fællesskab med naboer, venner og familie.

Prøv denne smoothie fra Egypten:

Mangosmoothies Ingredienser • 2 mangoer • 3 dl yoghurt • 3 dl mælk • 2 spsk. sukker • 2 tsk. vaniljesukker • 1 tsk. citronsaft Fremgangsmåde 1. Skær frugtkødet af mangoen, og blend det sammen med de øvrige ingredienser.

2. Smag til, og justér konsistensen med yoghurt eller mælk, efter hvor flydende du synes, den skal være.

3. Hæld op i fire små glas og servér med sugerør.

Min elskede er min og jeg er hans af Henrik Nymann Eriksen

Refleksioner over Højsangen til både nye og erfarne ægtepar.

12 sider 149,95 kr.

Fire bøger om Vilja

50-65 sider 99,95 kr. pr. bog

Gå på opdagelse i Bibelens fortællinger

af Torhild Moen

120 sider 149,95 kr.

Henrik Nymann Eriksen udpeger skriftets pointer nuti på en både enkel og nutidig måde.

af Charlotte Thoroe

»Konkret, direkte og fuld af varme.« Kristeligt Dagblad.

Vilja-bøgerne tager hverdagsrelaterede emner op som mobning, læsevanskeligheder, Alzheimers og døden.

Læs selv fra ca. 8 år

Fem fortællinger om Jesus med et væld af sjove figurer, som børnene skal finde på de farverige illustrationer. God underholdning til sommerferien. Fra 3 - 7 år

Bogens korte afsnit lægger op til langsom læsning og fordybelse. God partid!

Alenetid

416 sider 299,95 kr.

Evas døtre af Lynn Austin

80-årige Emma Bauer har gennem mere end 50 år båret på en hemmelighed. Vil sandheden sætte fri?

Enhver mor, søster og datter vil kunne genkende noget af sig selv i denne spændende og indsigtsfulde slægtsroman om fire kvinder i det 20. århundrede.

200 sider 199,95 kr.

Sjælesorg ved køkkenbordet af Karin Ackermann-Stoletzky

Bogen fremhæver styrken i hverdagssjælesorg. Forfatteren giver konkrete råd og gode eksempler på, at der er hjælp at hente i den almindelige samtale. »Beskriver mange aspekter af samvær og samtale mellem mennesker.« Udfordringen

Lohse | LogosMedia | Credo | Fokal | Kolon | Refleks Forlagsgruppen Lohse · 75 93 44 55 · info@lohse.dk

216 sider 199,95 kr.

186 sider 99,95 kr.

De overbeviste

Vejledning til fred

af Henrik Højlund og Carsten Andersen

af C.O. Rosenius

– samtaler om tro

Sognepræsten Henrik Højlund og ateisten Carsten Andersen går i dialog om den kristne tro. »Den overdrevne høflighed er lagt til side, hvilket klæder bogen.« Kristeligt Dagblad

– nyoversat

»Vejledning til fred« hører til blandt klassikerne og har gennem tiden hjulpet utallige kristne med at finde frelsesvished. Denne udgave er nyoversat af Anette Broberg Knudsen.

lohse.dk

26 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2015

Vreden ulmer i ny dansk litteratur En række yngre danske forfattere er inderligt vrede, når de skriver. På sig selv, på samfundet og på det hele.

Selv når forfattervreden ikke har en genstand, kan den være vigtig i tidens konkurrencesamfund, mener eksperter Af Lise Søgaard

WW At skrive en

lise.soegaard@k.dk

Det syder og bobler i ny dansk litteratur.

Tidens unge forfattere er ikke skuffede, opgivende eller ironisk distancerede. De er godt gale i skralden. Det er Yahya Hassan, der råber sine digte ud i stakåndet staccato.

Olga Ravn, der ”æder sig selv som lyng”, og Asta Olivia Nordenhof, der ”hedder sit navn med versaler”. Eksiljyden Jakob Skyggebjerg, der accelererer fra 0 til 200 i en enkelt sætning, når han beretter om sin opvækst i Horsens. Og Maja Lee Langvad, der, ja, ”hun er vred,” – sådan lød faktisk titlen på hendes debutroman om livet som adoptivbarn fra i fjor.

De vrede unge stemmer i dansk litteratur begynder at tegne en klar tendens, mener Lilian Munk Rösing, litteraturanmelder ved Politiken og lektor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.

Mens der har været tradition for ”vred litteratur” i flere af de lande, der omgiver os på kortet, for eksempel Sverige, har den danske vrede hidtil ytret sig som ironi, påpeger hun. Men det er måske slut nu. ”Det er noget, vi ikke hidtil har set i dansk sammenhæng. Dansk litteratur har en grundtone af at være forsonet med verden. I den udstrækning, man er aggressiv og gør grin med tingene, er det altid med ironien som skjold. Vi skal helt tilbage til Kierkegaard og H.C. Andersen for at finde en lignende flabethed – og selv der vil ironien gøre sig gældende,” siger hun.

Den nye vrede ligger i forfatterens stil og stemme og er ofte et budskab i sig selv, påpeger hun. ”Vreden kommer til udtryk som en vred stemme. Der er et aggressivt flow, lutter store bogstaver, udråbstegn og også hidsige udtryk. De vrede stemmer, vi ser, er meget forskellige, men har en form for aggressiv kraft tilfælles,” siger hun.

Men hvad er det mon, forfatterne er så vrede over og vil ”sprænge sig ud af”? Her retter digterne sig mod forskellige træk ved den bestående orden, mener Lilian Munk Rösing. ”Det er meget elementært en kritik, som ønsker at gentænke og sætte nogle kræfter løs, som peger i andre retninger end den effektive arbejdsog forbrugsmaskine, som borgeren synes reduceret til i en dominerende diskurs i dag.”

Også Liselotte Wiemer, litteraturanmelder ved Kristeligt Dagblad, ser vreden som

bog er jo i virkeligheden en meget civiliseret måde at være vred på.

Svend Brinkmann, professor, Aalborg Universitet

en ”generator” for ny dansk litteratur, men påpeger i sin anmeldelse af Adda Djørups nye bog, ”Poesi og andre former for trods”, at vreden tager forskellige former. Hos Djørup som en slags trods, der ”endnu ikke er nået forstanden, men sidder som et overtryk i kroppen”, som Wiemer skriver.

Et andet godt eksempel på tendensen er digteren Olga Ravn, hvis seneste roman, ”Celestine”, har en hovedperson, som også er vred, men på sin egen måde, mener Lilian Munk Rösing. ”Det er lillepige-raseriet i sin reneste form. Her har vreden en anden kilde end den heroiske vrede, som griber krigeren Akilles. Også i den

T e g n i n g : M o rt e n Vo i gt

lille pige, er der en kraft,” siger hun.

Ravns kollega Asta Olivia Nordenhof er endnu et spændende eksempel på en digterstemme, der af og til gemmer vreden godt i fin og blidtlydende poesi, mener Lilian Munk Rösing.

Så er vreden noget mere eksplicit hos Yahya Hassan i debuten ”Yahya Hassan” fra 2013, hvor hvert eneste digt stod med versaler. ”Det er en meget umiddelbar måde at tale med store bogstaver på. Når man kigger på siden, får man fornemmelsen af, at der bliver råbt til en. Det man skal være opmærksom på er, at Hassans digte ikke altid råber så højt som typerne. De kan faktisk

være meget ømme. De store bogstaver må ikke gøre os blinde for ømheden, ligesom digte med små bogstaver kan have et meget aggressivt drive,” siger Lilian Munk Rösing.

I tidlig kristendom og traditionel katolsk teologi er vreden (på latin ira) en af de syv dødssynder, der river mennesket ud af nåden og sender os lige i favnen på Djævelen. Er litteraturen mon ved at forfalde til dyrkelsen af en af de mest nedrige afkroge af menneskesindet? Skulle vi ikke hellere tage og være lidt konstruktive alle sammen?

I sidste ende er det begrænset, hvor megen forråelse de unge, vrede forfattere kan

udsætte kulturen for med deres store bogstaver og vrede udtryk, mener Svend Brinkmann, professor i psykologi ved Aalborg Universitet. ”At skrive en bog er jo i virkeligheden en meget civiliseret måde at være vred på,” siger han.

Han påpeger, at vrede faktisk ses som en ganske frugtbar følelse i psykologi og filosofi. ”Helt tilbage til den græske filosof Aristoteles er vreden blevet analyseret som noget ædelt, der kan hævne krænkelser og uretfærdighed. På den måde kan vreden sætte fingeren på et kritisabelt forhold i vores tid, og her skelner man mellem den vrede, som blot gør blind og fratager mennesket rationaliteten, og så den, som har en reel krænkelseserfaring, den skal hævne,” siger han.

Hvis den vrede strømning i nyere dansk litteratur i bund og grund bare er vred, men ikke over en særlig krænkelse, så er det interessant, mener han. ”I psykologisk forstand taler man om vrede som en bevidst emotion, der går ud over det sansemæssige. For at vide, at man er vred, er man nødt til at identificere den genstand for følelsen, der frembringer den: vredens objekt.” ”Jeg tænker på, om det reelt er vrede, vi ser. Det øjeblik selvbevidstheden træder ind, rettes vreden mod et objekt, mod noget. Er det nærmere en slags amorf frustration og følelse af utilpashed, som når en baby skriger? Måske er det ikke en vredeslitteratur, men en litteratur, der giver stemme til frustrationen. Hvad det virkelig er, den er frustreret over, ved vi måske først om 10-20 år. Først dér vil vi kunne identificere krænkelsen og handle konstruktivt på den,” siger han.

Erik Skyum-Nielsen, litteraturanmelder ved Information og lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, mener ikke, der er tale om ren og skær vrede hos de unge forfattere.

”Jeg vil nærmere kalde det artikuleret sindsbevægelse.

Følelserne har fået en plads i den nyere litteratur, der fremstår afficeret og oprørt. Det er en trodsig litteratur, som går ind, hvor det gør ondt, men som også bobler og syder velgørende,” siger han.

Forskellen til tidligere tiders litterære ungdomsoprør ligger dels i sproget, dels i det, der gøres oprør mod, mener han. ”Det er de tydelige følelsestilstande, som her får et sprog. Men det er ikke et sprog, der vælter ud over papiret som snavs, for det har både voldsomhed og stor poesi,” siger han. ”Og så er der ikke noget ’vi’ i det her oprør. Det grunder sig ikke i en særlig bevægelse, i et køn eller en klasse.

Det er en individuel holdning, hvor den skrivende kun har sig selv og sine følelser at stå fast på i denne tid, hvor disciplin, konkurrence og gode karakterer i skolen fylder mere og mere. På den måde bliver litteraturen en modstand mod disciplineringen og de måder at leve et liv på, der tilbydes,” siger han.

Således kan der i høj grad siges at være noget konstruktivt i det, der på overfladen fremstår som ”vred litteratur”, mener han. ”Forfatterne siger: ’Jeg vil ikke være med til det. Der hører mere med til at være menneske end bare at få en masse socialt accepterede kompetencer.’ Det er for mig at se en sund reaktion, som ikke skal tøjles.”

Om vrede 33Vrede er en følelsesmæssig tilstand, som kan variere fra mindre irritation til intens vrede. De fysiske effekter af vrede er øget hjertefrekvens og højere. Hos en person, som føler vrede, vil følelsen i øjeblikket være altoverskyggende. Vrede er en af de syv dødssynder.

33Et berømt litterært eksempel på vrede i litteraturen er ”Illiaden”, der i Otto Steen Dues oversættelse begynder sådan: ”Syng os gudinde om vreden der greb Peleiden Achilleus/ vreden den fæle som voldte Achaierne tusinde kvaler.”

vrede forfattere i ny litteratur 33Yahya Hassan 33Olga Ravn 33Asta Olivia Nordenhof 33Jakob Skyggebjerg 33Maja Lee Langvad

Udstillingen er støttet af

danmarks n ationalbibliotek og københavns universitetsbibliotek

Udstilling 20. juni 2015 – 05. marts 2016

Bikubenfonden Knud Højgaards Fond Gyldendal Konsul Georg Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, Le Klint Fredericia Furniture

OPHOLD MED KULTUR - oplev Kinas terrakottahær 1. april - 30. september Forkæl jer selv med et ophold på Odder Parkhotel og oplev særudstillingen “Den første kejser - Kinas

terrakottahær” på Moesgaard Museum

OPHOLD MED KULTUR

OPHOLD MED KULTUR SPECIALTILBUD

- Oplevelser udover det sædvanlige

2/4 – 6/4 (påsken), 23/5- 25/5 (pinse) og 29/6 – 9/8 (sommerferien)

• Entré til Moesgaard • 3-retters middag • Overnatning i dob.vær.

• Stor morgenbuffet Tillæg for enkeltvær. 200,-

• Entré til Moesgaard • 3-retters middag (29/6-9/8: sommerbuffet) • Overnatning i dob.vær.

• Stor morgenbuffet Tillæg for enkeltvær. 200,-

FOR KUN

795,Pris pr. person

FOR KUN

I

50%

t.o.m. 12 år

599,Pris pr. person

Member of:

BESTIL NU ➤ PÅ 8654 4744

BØRN

L ÆS MERE PÅ OPHOTEL.DK

SommerBøger 29

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2015

2 Livet skal konfronteres og bliver det til fulde i romanen.

Man kommer uvilkårligt her til at tænke på de helt store forbilleder fra verdenslitteraturen som Hemingway, Conrad og Remarque, skriver Liselotte Wiemer om den nye roman fra Kim Leine. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.

At skimte en solopgang midt i slagmarkens blodpøl Med sin nye roman, ”Afgrunden”, har forfatteren Kim Leine spændt sit hidtil største og mest spektakulære sejl ud

roman Kim Leine: Afgrunden. 598 sider. 300 kroner.

Gyldendal.

Kim Leine har for længst slået sit navn fast med hegns- og milepæle: fra den stærkt roste, selvbiografiske debut, ”Kalak”, i 2007 til ”Profeterne i Evighedsfjorden”, som han seks år og tre bøger senere fik Nordisk Råds Litteraturpris for.

Hvordan kommer man videre som forfatter efter sådan en start? Ved at fortsætte kampen med dæmonerne.

Ved at blive ved med at bygge sit udsatte, splittede hus større.

Og ikke mindst dybere. Det er nemlig ikke de pyntelige karnapper, der føjes til i hans nye roman, ”Afgrunden”, men kælderrum just så afgrundsdybe, som titlen antyder.

Sikken et mørke. Sikken et uforfærdet livtag med det menneskelige, når det er allermest afstumpet. Når begæret hersker. Når der leves kun for at overleve. Som et dyr.

Nej, langt værre end et dyr. Vi har før været dernede, i fordærvet, i stanken, i egoismen, råheden, volden, kroppens forfald i næsten alle de tidligere bøger. Det er et af forfatterskabets vandmærker.

Driftens kamp med civilisationen, troens mod tomheden.

Men aldrig så spektakulært, benhårdt og desillusioneret som her.

Romanen begyndte egentlig som en dokumentarfilm om den danske journalist og modstandsmand Peter de Hemmer Gudme, som Kim Leine skrev manuskript til.

Men stoffet var så stort, researchen så omfattende, at der efter manuskriptets færdiggørelse måtte digtes videre i et andet format. Det greb om sig side for side og blev Leines hidtil længste roman på næsten 600 sider. Udgangspunktet var Gudme, men hovedpersonerne blev til de fiktive tvillingebrødre Ib og Kaj. Historien er fortalt i nutid – iblandet breve, dagbogsnotater, bibelcitater (også ret forvrængede) og små prosalyriske brudstykker.

Vi følger de to brødres liv fra 1918, hvor de er godt 20 år gamle, til deres død på den samme dag i november 1944.

De ”officielle” dødsattester indleder romanen, så dramaet ligger et helt andet sted.

Romanen er herefter bygget op i fire store afsnit: ”Faldet”, ”Opstigningen”, ”Springet”, ”Afgrunden”, og dertil intermezzoet ”Krigens poesibog”, der er storebror Ibs notater fra Den Finske Borgerkrig.

Og det er her, ”Afgrunden”

starter. Kaj og Ib, ateistisk teologistuderende og tvivlsom mediciner, er på vej til Finland for med en lille udsøgt skare af danskere – syv i alt – at besejre ”De Røde”. De vil kæmpe i deres fars ånd for de værdier, der blev tabt ved Dybbøl. Men det er deres mors sjæl, de mangler. Mor, der døde små 10 år tidligere og på en måde tog hele meningen med sig.

Måske også godheden, uden at det skal lyde for freudiansk, for her er kun antydninger, den godhed, der kommer af at blive set og elsket som den, man er. Kaj forskellig fra Ib. Nu er de to brødre smeltet sammen i en fælles længsel, der synger i blodet: efter krigen, efter konfrontationen, efter heltedåd, hærværk og pludselig død. Og efter at falde. Menneskeligt eller på slagmarken, det synes at være ét fedt.

De falder kun menneskeligt. I de uendelige skove undervejs mod den besatte by Tampere, eller Tammerfors, som den hedder på svensk, udvikler de sig til det, krigen forventer af dem: dræbere og overlevere.

Men mens Ib nyder sin kolde magt, også over for krigsfanger og angste kvinder og børn, hjemsøges Kaj af noget, der senere bliver en slags samvittighed.

Efter sejren går de to brødre

videre, forbundne i en form for forbandelse. De går fredløse ind i freden, afstumpede eller med lige netop stumperne i behold. Og akkompagneret af uddrag fra Johannes’ Åbenbaring, hvor syv vredesskåle kastes over jorden, gifter de sig, skilles og får børn.

Ib bliver læge med stærkt karakterafvigende træk, efter et dødbringende eksperiment suspenderes han som kirurg, men får senere embede på Sankt Hans. Et mord er der også, som en anden må bøde for.

Til sidst tjener han sine penge som hypnotisør. For alt er manipulerbart. Sjælen er væk. Identiteten. Grænsen mellem dig og mig, godt og ondt. Også den seksuelle grænse er flydende, han tiltrækkes i det skjulte af mænd, men lever med en kvinde.

Kaj bliver færdig som teolog, begynder at arbejde som journalist på Ekstra Bladet og får stadig større succes. Til sidst bliver han udenrigsreporter i et Europa, der i mellemkrigsårene syder af sød synd og ulmende vrede. I Leipzig forelsker han sig i den gifte, jødiske Josepha, en smuk og umulig alliance, det nærmeste han kommer den ægte kærlighed. Men da han senere skal redde hende ud af det nazistiske Tyskland, svigter han. Så langt for det gode menneske.

Da Anden Verdenskrig bryder ud, melder begge brødre sig i modstandskampen. Og til sidst springer de i kierkegaardsk forstand – ikke ind i troen, men ind i døden. Der ikke er meget værre end livet.

I sin nye roman viser Kim Leine endnu en gang sit sproglige mesterskab. Ikke mindst de uendelige kampe i Finland er beskrevet med en udførlighed i detaljen, en potens i afmagten, en fuldkommen uforfærdet evne til at gå planken ud.

Intet er for ulækkert, intet er for grimt, klamt, forfærdende, ubeskriveligt. Livet skal konfronteres. Og man kommer uvilkårligt her til at tænke på de helt store forbilleder fra verdenslitteraturen som Hemingway, Conrad og Remarque. Jeg udlever mine dæmoner i mine romaner, skriver Kim Leine selv.

Hvad er det så for dæmoner, der udleves, men ikke uddrives? Det er først og fremmest det onde i os selv.

Den destruktive drift, der som en borgerkrig angriber fra alle sider. Hvor er ven, hvor er fjende?

Det er Leines brutale erkendelse: at det moralske, det medmenneskelige med et fingerknips kan suspenderes. At krig er et udtryk for den suspension, og at heri ligger selve krigens fascination. En human krig findes ganske en-

kelt ikke. En soldat er en, der søger død.

I den udtalte misantropi ligger imidlertid, som jeg læser det, en lidenskabelig hunger efter at blive modsagt. Efter en oprørsk renselse. Et nej! Og spørgsmålet er, om det ikke er netop den frigørende mulighed, forfatteren med det yderste af fingerspidserne rækker ud til læseren: at se en solopgang midt i slagmarkens blodpøl? Fordi sandheden skal gøre dig fri.

Sådan spænder Kim Leine sine enorme sejl ud. Aldrig større, sjældent bedre. Man kan sige, at han åbner mere, end han lukker, spørger mere, end han svarer. Udfolder mere, end han indhøster, sårer mere, end han heler. For afgrunden er det dominerende felt, og her gives ingen færdige løsninger. Her er kun fald og opstigning, afmagt og spring.

Men han er en stemme, det sjældent har været mere magtpåliggende at lytte til.

Fra afgrunden og fra den afgrundens modpol, vi som læsere må klamre os til.

Liselotte Wiemer kultur@k.dk

Læs interview med Kim Leine om romanen og første kapitel af bogen på

k.dk/kultur

30 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. juni 2015

0 Hvis en bog med sjov og fis også kan få børn til at tænke lidt over, hvordan de behandler andre, er det da skønt, mener tv-vært og forfatter Jacob Riising. – Foto: Leif Tuxen.

Det skal være sjovt for børn at læse Med den Ole Lund Kirkegaard-inspirerede børnebog ”Karmaboy” vil tv-værten Jacob Riising både give børn lyst til at læse og at gøre noget godt for andre

interview Af Daniel Øhrstrøm ohrstrom@k.dk

”Et bibliotek er et sted, hvor man har samlet en masse bøger. Lidt ligesom Netflix på computeren, bare med gamle bøger i stedet for film”, står der i en af de mange sjove fodnoter i tv-værten Jacob Riisings debutbog som skønlitterær børnebogsforfatter. ”Karmaboy”, hedder bogen – med den eksplosive undertitel ”Kometen og den onde numsekløe”.

Det lyder måske plat. Det er det også. Men det er samtidig en så vellykket børnebog på 150 sider, at denne artikels forfatters niårige søn (som ellers hellere vil spille fodbold eller på computer) labbede den i sig på en weekend.

Fem stjerner ville den niårige give bogen – den sjette stjerne havde Riising fået, hvis han havde sparet på bandeordene, som den gode søndagsskoledreng sagde.

Men den er en anden snak (som vi vender tilbage til).

For et af hovedformålene med bogen er netop at få børn til at læse for sjov, forklarer tv-værten, da vi mødes i DR Byen, hvor han til daglig arbejder.

Og bogen er derfor – for sjov – også udstyret med en ”installationsguide”, hvor Jacob Riising forklarer, hvad en bog i det hele taget er – med

bogstaver og kapitler ”lidt ligesom nye baner i et computerspil”.

For den kendte tv-vært og komiker har selv en søn på otte år, som han gerne ville lære at læse noget mere. ”Min ældste søn på 10 år blev bidt af at læse, da han læste ’Kaptajn underhyler’.

Og siden har han også læst mange mere seriøse bøger, men ’Kaptajn underhyler’ fangede ham, mens det har været sværere at få min otteårige søn til at begynde at læse. Selv Ole Lund Kirkegaards fantastiske bøger stod han lidt af på, fordi universet tydeligvis er skrevet i en anden tid uden iPad og Netflix. Så jeg har forsøgt at lave en Ole Lund Kirkegaard 2.0 med samme friske tone og plads til fantasi, men skrevet i en mere moderne virkelighed for at få min egen søn med.

Det er faktisk hovedårsagen til, at jeg har skrevet bogen.

For at gøre det sjovt for børn at læse. Og det har faktisk været lidt af et familieprojekt, fordi mine egne børn løbende er kommet med forbedringsforslag,” siger Jacob Riising og tilføjer, at ”Karmaboy” faktisk også er hans otteårige søns opfindelse: ”Jeg har skrevet tre andre børnebøger – blandt andet en om de 100 sejeste mennesker på Jorden, herunder Gandhi. Det fik os til at snakke om, hvad karma er derhjemme. Min søn fangede det

der med, at man får noget godt igen, hvis man gør noget godt for andre. Og sådan begyndte han at kalde sig selv for ’Karmaboy’. ’It’s karmatime’, kunne han sige, når han gav sin lillesøster sutten på bagsædet, mens jeg kørte bil.

Og så blev jeg jo nødt til at kvittere med et Kinderæg på næste tankstation. Det lurede han, så han egentlig mest gjorde gode ting af selviske årsager, og det gav mig den oprindelige idé til bogen. Om en dreng, der hjælper for at hjælpe sig selv. Sådan blev det ikke helt, men det satte mig i gang med bogen.”

Også Riisings ældste søns forkærlighed for ”Kaptajn underhyler” har inspireret ham, så bogens Karmaboy bruger underbukser og sin fars gamle Preben Elkjær-trøje som en del af sit heltekostume.

Men i modsætning til virkelighedens Karmaboy gør Karmaboy, der i øvrigt hedder Niller og er en rødhåret dreng med spaghettiarme, ikke gode gerninger for sin egen skyld, men for at redde Skovlunde Bytorv, der er truet med at blive ramt af en komet. ”Alle de andre voksne resignerer bare over torvets triste usigter. Men Niller forsøger at gøre noget. På den måde viser det også, at børn sommetider er klogere end voksne. Og det er også en af mine pointer med bogen,

WW Jeg har forsøgt

at lave en Ole Lund Kirkegaard 2.0 med samme friske tone og plads til fantasi, men skrevet i en mere moderne virkelighed for at få min egen søn med. Det er faktisk hovedårsagen til, at jeg har skrevet bogen.

For at gøre det sjovt for børn at læse. Og det har faktisk været lidt af et familieprojekt, fordi mine egne børn løbende er kommet med forbedringsforslag.

Jacob Riising, tv-vært og forfatter

som mest af alt bare er sjov og ballade. Men hvis den vil sige noget, er det, at man ikke behøver at være superhelt for at gøre en forskel. Det kan man også gøre som rødhåret dreng med tynde arme. Det er ikke vores fine voksenord, der gør verden bedre. God karma og næstekærlighed er jo egentlig bare flotte ord for at være en god kammerat. Og det kan alle være.”

I bogen udnytter en række af byens borgere Karmaboys trang til at hjælpe, for så kan købmanden jo lige spare lønnen til flaskedrengen og så videre, men i sidste ende hjælper det at hjælpe.

Og Karmaboy har også selv en hjælper, nemlig vennen Tykke, der som en anden ydmyg Aron hjælper sin Moses med at redde ”sit folk”.

Karmaboy møder i øvrigt også sin skæbne i en mose – ligesom Gummi-Tarzan og med lidt god vilje Moses – men længere rækker de bibelske paralleller ikke.

Bogen består heller ikke ligefrem af bibelsprog, som den niårige derhjemme bemærkede. Men hvorfor er det nødvendigt med alle de bandeord? ”Jeg har forsøgt at give mine bandeord en funktion, så de for eksempel viser, at Tykke er gået sukkerkold. Og jeg har ikke bandet i bogen for at virke smart eller ung med de unge. Men på den anden side

er det jo sådan, at der bliver talt i skolegården.”

Men har børnebogsforfattere og børne-tv-værter som dig ikke et ansvar for det? ”Jo, og det vil jeg helt klart også tænke over, hvis jeg laver en to’er. Men jeg er også stolt af bogen, som den er.

Det er ikke Moses’ stentavler, men en lille sjov historie, der da gerne må give Bibelen lidt konkurrence hos boghandlerne. For den er skrevet for at more børn, og hvis den kan få dem til at tænke lidt over, hvordan de behandler andre, er det da skønt,” siger han, inden han går op og køber mere kaffe til os. For hvert øjeblik er en chance for at gøre en lille god gerning. It’s karmatime.

Jacob Riising 33Født 1978 i Herlev. Dansk skuespiller og tv-vært på forskellige børneprogrammer på DR. Var i 2014 vært på Dansk Melodi Grand Prix og var vært på DR 2’s program ”Landeplagen”, der handlede om specifikke danske sange, som var blevet en landeplage.

Har tre børn.

WILHELM HANSEN MUSIKFORLAG 14,2 mm

mm

55 VISER OG SANGE TEKSTER OG NODER

DEN DANSKE SANG KLASSISK TOP 50

SI – FRA SORT TIL SOL

fret melodilinje med underlagt

KLASSISK TOP 50

c – behandles i kapitsikken i et sprog, som reber. Det er slet ikke lle.

å bogens hjemmeside dste indspilninger, og d kommentarer, mens m det. Vi deler vores

me ind i den klassiske

deres egen historie om

www.klassiskforalle.dk

Vejl. pris kr. 299,00 Denne sangbog indeholder – som titlen røber – 55 sange og viser med tekster af Henrik H. Lund.

Plukket direkte fra mandens frodige og mangfoldige produktion af tekster, skrevet til vidt forskellige sammenhænge: tv, revy, teater, plade, etc.

Tegnerierne i bogen er begået af Henrik selv.

Sangene er gengivet som becifret melodilinje med underlagt tekst.

34,4 mm

3 Gi’ os lyset tilbage 4 Den blå anemone 5 Kære linedanser 6 Den danske sang er en ung blond pige 7 Du kom med alt det der var dig 8 Se nu stiger solen 9 Lyse nætter 10 Septembers himmel er så blå 11 Jens Vejmand 12 Det er i dag et vejr

Grand Prix-sangbogen 14 13 Godmorgen lille land

Det lysner over agres felt

15 I et land uden høje bjerge

Vejl. pris kr. 299,00

16 Jeg ved en lærkerede

17 Dansevise Grand Prix-sangbogen indeholder mere end 90 sange fra dansk Melodi Grand Prix er så og rødeuropæisk mor 18 Solen i perioden 1956-2014.

Hver sang er ledsaget af lykkelige dag 19 Svantes fotos, historier og anekdoter fra samtiden. Hertil en 20 Jeg ser de bøgelyse øer gennemgang af selve sangen og dens fremførelse: 21 Nu falmer skoven trindt om land opbygning, tekst, særlige musikalske og visuelle fager den danske kyst 22 Hvor smiler virkemidler, koreografi, gimmicks etc.

245+1+3 mm = 249 mm

23 I skovens dybe stille ro

KlassisK for alle

NYHED

WH32714

Svend Rastrup Andersen Finn Gravesen Trine Boje Mortensen Den danske salmetradition fortjener et alvorligt Helge Baun Sørensen facelift. Teksterne skal nydes på ny og til tidsvaren-

KLASSISK TOP 50

Vi kender dem fra skolen, højskolesangbogen og kirken. Salmerne, der tit var svære at synge med på. Poesien skrevet af de gamle mestre er uforgængelig, højtidelig og vigtig, og den rører, flytter og løfter, selv nu mere end 150 år efter den blev skrevet.

Med denne samling nykomponerede og dermed nyfortolkede klassikere er det ønsket at sikre Ingemanns smukke, dybe og vedkommende tekster.

de melodier og akkompagnement. Danskere i alle aldre skal få lyst til at pille Ingemann op af mølposen og mærke den store visdom, der findes på vers. Det er en vigtig del af vores kulturelle DNA.

DEN DANSKE SANG

“

Uundværlige nye melodier, som løfter den traditionelle salmesang med nytænkte og virkelig smukke melodier. Meget anvendeligt og ‘second to none’ inden for nye salmemelodier. Intens, varm og energisk skøn musik.

Stina, organist

Poesien skal oplives og være let at synge

SANGBOG Vejl. pris kr. 99,00 “

“

Lone, kirkesanger

“

og relatere til.

Denne bog er ikke bare ny musik til 24 gamle tekster. I sin helhed ønsker vi, at bogen skal bidrage med musik, fortælling, baggrundsviden, historieundervisnin g, tilgængelige anekdoter og forklaringer af svære eller gamle ord. Målet er, at det skal være nemt at udvide en gruppes repertoire og skabe fællesskab og sammenhængskraft .

Håbet er, at netop denne bog skal være redskabet til det.

... hold da fast, kirkerne kommer til at svinge, når Jannes melodier får indpas i koralbogen.

PopSalmer – JA TAK! Jeg går og nynner dem.

Jannes pop-gospel-melodier får teksten til at betyde mere.

Kirsten, workshopdeltager

Så syng da, Danmark! Det får jeg virkelig lyst til at råbe ud i hele landet, så alle og enhver kan høre det, efter at have læst og sunget denne bog.

I april 2015 bad DR’s klassiske

Nanne Mølhave, sognepræst Vi tog melodierne til os her i huset, og de gamle tekster er igen blevet en del af elevernes bevidsthed.

Janne har med sine nye swingende popmelodie r skabt liv og stimuleret sangglæden for både elever, lærere og sikkert også de gamle tekstforfattere.

“radiokanal P2 danskerne om at

Fantastisk at være med til nyfortolknin gerne af “ danske de salmer. De gamle tekster får nyt liv. Man

ser pludselig med friske øjne på ordene.

Grand Prix-sangbogen indledes med et længere lærke letted 24 En overblik over Melodi Grand 25 Hilsen til forårssolen Prix’ets historie med særligt fokus på sangskrivere, hitlister og livet omkring konkurrencen.

Sangene er gengivet som becifret melodilinje med underlagt tekst.

Komponist Janne Wind (f. 1973)

Janne Wind

PopSalmer til tekster af B.S. Ingemann

st og fremmest musik. den, viden, kommenene musik i lyset af din

55 viser og sange

1 I Danmark er jeg født

Janne Wind

ndforståede fagudtryk e, om udtale af navne, mner fra den klassiske

Henrik H. Lund

Det blev til flere tusinde nomineringer af sange, skrevet af danskere på dansk. De 50 mest populære sange har vi samlet i denne sangbog.

KlassisK for alle

mmelige – vi kan bare

I april 2015 bad DR’s klassiske radiokanal P2 danskerne om at nominere og fortælle om deres yndlingssange.

KLASSISK TOP 50 Sblunder A N Gden B Olyse GE N nat 2 Danmark nu

DEN DANSKE SANG KLASSISK TOP 50

2096

ode af Bach, Bernstein, – om kærlighed, om tså om musikken selv.

DEN DANSKE SANG SANGBOG

SANGBOG

HENRIK H. LUND 55 VISER OG SANGE

om titlen antyder – 55 sange og und. Plukket direkte fra mandens ktion af tekster, skrevet til vidt revy, teater, plade, fællessang gnerierne i bogen er begået af

HENRIK H. LUND WILHELM HANSEN MUSIKFORLAG 245 mm

“nominere og fortælle om deres

PopSalmer Nye melodier til 24 kendte og elskede salmetekster af B.S. Ingemann

Torben Vind Rasmussen, høj- og efterskoleforstander Jannes popsalmer er noget af det mest innovative inden for fællessang, jeg har oplevet. En tiltrængt fornyelse af den danske sangskat.

Line, workshopdeltager

yndlingssange. Det blev til flere tusinde nomineringer af sange, skrevet af danskere på dansk.

Bonus Teksterne til de 50 mest populære sange har vi samlet i denne sangbog.

Svend RastrupPopSa Andersen, lmer.dk Finn Gravesen, Trine Boje Mortensen og Helge Baun Sørensen

Tyge Mortensen, højskoleforstander

Becifrede klaverarrangemente r af rasmus kjærgaard med underl agt tekst, forkla rende noter og masser af uddybende baggrundsmateriale.

“Den signede dag” med tekst af N.F.S.

Grundtvig

WH32157_cover.indd 1

Forfatter B.S. Ingemann (1789-1862) Forfatter, lektor i dansk sprog og litteratur

og romantikkens nationaldigter, især kendt og værdsat for sine lyriske uforglemmelige salmer, der med barnlig lethed og magisk lysende sprog står centralt i vores kulturarv.

WILHELM HANSEN MUSIKFORLAG

WH32157

Klassisk for alle

Uddannet sanger fra Rytmisk Musikkonservatorium og Musikvidenskabeligt Institut v. Københavns Universitet og flittigt brugt workshopholder, korleder, solist og underviser i sang, kor og performance i ind- og udland.

Vejl. pris kr. 299,00

Janne Wind

Se mere p

KLASSISK FOR ALLE er den oplagte gaveidé til alle dem, som ikke ved, at de kan lide klassisk musik, men som sætter pris på en god historie og har nysgerrigheden intakt.

I KLASSISK FOR ALLE fortælles der om nogle af dem. Tyve af de rigtigt gode af Bach, Bernstein, Orff, Mozart ... De fortæller alle sammen en god historie.

Og den måde, vi omgås musikken på – i sprog, teori, teknik etc – behandles i kapitler ind imellem.

å

PopSalmer

webshop.e w

h.dk

– Nye melodier til 24 kendte og elskede salmetekster af B.S. Ingemann Vejl. pris kr. 249,00

18806-Omslag.qxd5

30/03/05

10:01

Vi kender dem fra skolen, højskolesangbogen og kirken. Salmerne, der tit var svære at synge med på. Med denne samling nykomponerede og dermed nyfortolkede klassikere er det ønsket at sikre Ingemanns smukke, dybe og vedkommende tekster.

Denne bog er ikke bare ny musik til 24 gamle tekster. I sin helhed ønsker vi, at bogen skal bidrage med musik, fortælling, baggrundsviden, historieundervisning, tilgængelige anekdoter og forklaringer af svære eller gamle ord. Målet er, at det skal være nemt at udvide en gruppes repertoire og skabe fællesskab og sammenhængskraft. Håbet er, at netop denne bog skal være redskabet til det.

Becifrede klaverarrangementer af Rasmus Kjærgaard med underlagt tekst, forklarende noter og masser af uddybende baggrundsmateriale.

Side 1

14,5 mm

Finn Kornebæk

– og alle de andre

Sofus Kornebæk

Ska’ vi spille sammen?

SANGBOGEN

sammen Spil med Finn

Tormod Vinsand

Jazzbecifring på klaver – 2

15 satser for variabel besætning – arrangeret for begyndere og øvede i alle aldre

10 satser for

sopranblokfløjte, accordion/harmonika, guitar, klaver og bas

DANSK FOLK OG FÆLLESSKAB NORDEN NÆR OG FJERN – arpeggiospil – 4-stabling OPERA OG MUSICALS – venstrehåndsakkorder – overliggende 3-klange FILM HOTS & HITS KANONS

PARTITUR

SANGBOGEN 4

WH 31160B ISBN 978-87-598-2053-1

WH32147_Vinsand_jazzklaver_2_omslag.indd 1

12/08/14 10.28

83061_om_sangbogen_r1.indd 7

14/04/10 16:04:56

22/10/14 12.33

FÅ NOGET PÅ DEN KLOGE FRIHED

folk



14/04/15 10.36

21/08/12 10.15

Lykke_aw.indd 1

13/04/15 13.46

Jens Mogens olesen AU

Hans Henrik knoop

tæn ke pau se r ok efter Pouls model

13/04/15 13.59

13/04/15 14.05

tid

terror

spørgsmål

SEX

Sandhed

s Spørgsmål

Positiv Psykologi



Positiv psykologi_omslag_PB.indd 1



13/04/15 14.05

AARHUS UNIVERSITET

Vi er født til at nyde søvn, sex og syltetøjsmadder, og det gør vi. Men ellers fylder det dårlige – vi dyrker drab i nyhederne, husker skolens buksevand, som var det i går, og dødkeder os på arbejdet. Det ligger i generne, men det ligger også i kulturen. Vi må tage os sammen! lyder budskabet fra lektor ved Aarhus Universitet Hans Henrik Knoop, der er præsident for European Network for Positive Psychology. Hvis vi skaber de rette betingelser for vækst og selvregulering, kan vi løfte os fra stenaldermennesket og opnå en langt bedre trivsel.

  

tæn ke pau se r 



Netvaerk_PB_aw.indd 1

13/04/15 13.45

AArhus universitetsforlAg

AARHUS UNIVERSITET

Er du utro, har du sex med hele verden! Den sandhed serveres med et glimt i øjet af Jens Mogens Olesen, biologiprofessor ved Aarhus Universitet. Forklaringen er, at du gennem dit netværk er forbundet med alle andre mennesker, sexpartnere eller ej.

Du er f.eks. kun seks håndtryk fra Barack Obama og enhver anden person i hele verden. Se, det giver da et vist vingesus til smalltalken med den vindtørre borddame til familiefesten – hvem ved, om hun kender en, som du gerne vil kende?

  



13/04/15 13.54

sex

Sand hed



  

Natur_omslag_PB_aw.indd 1

AU

tæn ke pau se r

AArhus uNiversitetsforlAg

AARHUS UNIVERSITET

Separationen mellem natur og menneske kræver nu, at vi enten begærer permanent skilsmisse, fordi det er blevet for besværligt at leve sammen, eller at vi indstiller os på fredelig sameksistens og satser på biodiversitet. Men det sidste er svært, konstaterer Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Aarhus Universitet. Især når det drejer sig om havens terrorister: dræbersneglen – som dog hverken æder kattekillinger eller spædbørn – og solsorten. Åh, solsort, du som tager al erotik fra de dybrøde kirsebær ved først at fortære dem – for siden at overskide havemøblerne!

aarhus universitetsforlag

 13/04/15 13.57



  

AArhus universitetsforlAg



Myrer_omslag_PBN_aw.indd 1

AU

tæn ke pau se r

Helge KragH

T

Terror

I D

Carsten Bagge Laustsen

Ulrik Uggerhøj Pia Lauritzen

DITTE TROLLE

TP_Spørgsmål_omslag_aw.indd 1

06/05/15 11.03

TP_Terror_Omslag_aw.indd 1

13/04/15 14.20

gert tinggaard svendsen

13/04/15 14.06

u

Vrede

verset

Thomas NielseN

Steen HanneStad

ok efter Pouls model

Vrede_omslag_PB_aw.indd 1

13/04/15 14.21

tæn ke pau se r 

13/04/15 14.00

AARHUS UNIVERSITET

tæn ke pau se r

Den er alle vegne. Vreden. Indestængt i knyttede næver, lynende fra sammenknebne øjne og kogende i blodet, når nogen gør os fortræd – eller snyder foran i kassekøen. Vrede kan både drive en frihedsrevolution og forøge vores risiko for hjerneblødning. Som en anden Homer besynger Thomas Nielsen, lektor ved Aarhus Universitet, vreden og sætter den på videnskabelig formel. Han forklarer, hvorfor vreden ofte volder os kvaler i tusindtal, men også, hvordan den er en positiv drivkraft, når vi bruger den rigtigt.



TP_Universet_aw.indd 1

AU

  

tæn ke pau se r

AARHUS UNIVERSITET

Det er noget mærkeligt noget, universet. Det indeholder alt fra hønsefødder og gulerødder til enorme galaksehobe, der strækker sig over millioner af lysår. Og hvordan gik det nu til?

Endnu har vi vist ikke opdaget de helt rigtige naturlove til at forstå, hvordan et lille, varmt og tætpakket punkt udviklede sig til alt mellem himmel og jord. Her hjælper desværre ingen kære Einstein. Godt at vi har Steen Hannestad, stjerneforsker ved Aarhus Universitet, til at forklare os, hvordan verden hænger sammen.

AArhus uniVersitetsforlAg

AU





Fås også som e-bøger og lydbøger www.tænkepauser.dk

  

Tillid_omslag_PB_4.korr.indd 1

ok efter Pouls model

13/04/15 14.17

ni

AArhus universitetsforlAg

AARHUS UNIVERSITET

Mød tillidseksperten, der er løbet fra voldsmænd, Gert Tinggaard Svendsen, professor på Aarhus Universitet. Han har løst gåden om den danske velfærdsstat: Den offentlige sektor er kolossal, skatterne er skyhøje og de økonomiske incitamenter til at arbejde er svage. Alligevel er vi blandt verdens rigeste lande. Hvorfor? Svaret findes i den tillid, vi har til hinanden.

Hvis der blev af holdt VM i tillid, ville Danmark stå øverst på sejrsskamlen med en guldmedalje om halsen. Vi har et enestående velfærdssystem, fordi vi er verdensmestre i tillid!

Tid_Omslag_aw.indd 1

tæn ke pau se r

Vrede

Tillid AArhus universiTeTsforlAg

AU

AARHUS UNIVERSITET

De fleste af os kan sige, hvad klokken er, men snakker hurtigt sort, hvis vi skal forklare tiden. Tid bestemmes nemlig ikke af viserne på et ur, men af indbyrdes bevægelse, tyngdekraft og lysets hastighed. Det er nok derfor, Kaj og Andrea synger, at tid ”er noget mærkeligt noget”, og derfor Albert Einstein skulle bruge to relativitetsteorier til at få hold på den. Det er da godt, vi har Ulrik Uggerhøj, fysiker ved Aarhus Universitet, til at hjælpe os ud af vores sorte hul, hvorfra ikke engang lys ellers kan undslippe. – Men hvad er klokken mon i sådant et?

universet

Tillid

viden til hverdagen af topforskere fra Aarhus Universitet

AU

tæn ke pau se r



13/04/15 14.16

tæn ke pau se r

AARHUS UNIVERSITET

Mørk hud, langt sort skæg, en kalasjnikov over skulderen – og så holder han af gemmeleg i afghanske huler. Sådan er en terrorist.

Tror vi. Men han kan også være en hjemmedyrket ung norsk mand på en smuk julidag. Ingen af dem mener dog selv, de er terrorister; de er frihedskæmpere – som de danske modstandsfolk, der engang ønskede tyskerne raus. For terror er ikke bare et spørgsmål om sort eller hvid, god eller ond. Terror er ifølge Carsten Bagge Laustsen, lektor i politisk sociologi ved Aarhus Universitet, langt mere farverig, end vi går rundt og tror.

AArhus universitetsforlAg

ok efter Pouls model

AU



Taenke_Sex.indd 1

TÆN KE PAU SE R

AARHUS UNIVERSITET

Hvor mange spørgsmål stiller vi mon om dagen? Hvorfor spørger vi overhovedet? Er det altid for at blive klogere? Eller er der nogle spørgsmål, som vi ikke forventer noget svar på – og nogle, som måske slet ikke kan besvares? Hvad siger vores spørgsmål om os selv? Hvorfor spørger vi om dit og ikke dat? Definerer vores spørgsmål, hvem vi er? Hvem stillede verdens første spørgsmål?

Kan nogen overhovedet svare på alle de spørgsmål? Er det et dumt spørgsmål? Eller faktisk et rigtig godt et af slagsen? Hvad siger Pia Lauritzen, Aarhus Universitets egen Spørge-Jørgen?

  

tæn ke pau se r

AU

AArhus universitetsforlAg

AARHUS UNIVERSITET

Der findes utallige ord for det, de fleste af os tænker på 24/7.

Tre små bogstaver er dog nok og tåler gerne gentagelse. Sex, sex og mere sex, tak. Men hvorfor bliver vi gang på gang lokket væk fra dydens smalle sti? Vores biologi frister os naturligvis for at få forlænget menneskeheden. Men den forklarer ikke alt. Der er jo også kultur, magt og, ja, kærlighed. – Måske ved vi ikke helt, hvorfor vi hopper i kanen med den ene frem for den anden? Det er vist på tide, at Ditte Trolle, sexolog ved Aarhus Universitet, løfter dynerne for vores hemmelige længsler.

AArhus universitetsforlAg

14/04/15 10.40

AU

AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

Katrine FrøKjær Baunvig

aarhuS univerSitetSforlag

AARHUS UNIVERSITET

Den kan være ilde hørt, hel og halv, og den hele får du fra børn og fulde folk. Der er sandt at sige tale om sandheden. Eller måske sandheder, for der er flere udgaver. Astronomer mener ikke længere, Pluto er en planet, men det gjorde de engang. Nogle tror, Jesus er sandheden, andre Koranen. Uanset hvad vil en ungkarl altid være ugift. Alt er nemlig ikke relativt. Din løgnedetektor styres heldigvis hverken af børn eller berusede, men af Helge Kragh, professor i videnskabshistorie ved Aarhus Universitet, og han har sandt for dyden tænkt sig at sige dig et par sandheder.

Sandhed_Omslag_PB.indd 1

AARHUS UNIVERSITET

De er berygtede for deres flid og erobringstrang. De har husdyr, kemiske våben og avanceret landbrug. Menneskene? Nej, myrerne! Joachim Offenberg, forsker ved Aarhus Universitet, beretter om det småkryb, som end ikke hans barske onkel Preben – der forsøgte at brænde dem i helvedes flammer – kan få bugt med. Ifølge Preben fortjener de ilden! Især når de kannibaliserer, tager slaver og undergraver vores terrasser. Men vi burde dog i stedet domesticere dem og dermed samarbejde med ¼ af verdens animalske biomasse. Så bered dig på at blive myrmekofil!



  

tæn ke pau se r

AU

tæn ke pau se r

13/04/15 13.49

Ro man tik AU

AArhus universitetsforlAg

Taenke_Romantik.indd 1

t

Monstre_omslag_PB_aw.indd 1

aarhus universitetsforlag

AARHUS UNIVERSITET

Ole Høiris

AARHUS UNIVERSITET

ok efter Pouls model

positiv psykologi

Natur

Hans JoacHim offenberg

tæn ke pau se r

net værk

Rasmus EjRnæs

myrer

AARHUS UNIVERSITET

Denne mand har fundet lykken. Ikke bare sin egen, men også din og min. Og modsat os andre ved Christian Bjørnskov, lykke­ forsker ved Aarhus Universitet, hvad vi taler om, når vi taler om lykken. Der er den korte, som når AGF sikrer sig en sjælden sejr, og den meget vigtigere lange. Den vi mærker med vores eneste ene, og når virkeligheden overstiger vores forventninger – indtil vi hæver overliggeren for vores liv på ny. Den lykke kan endda være gods eller guld, bare vi bruger det med andre mennesker. Men ikke vores børn. De bringer ulykke, indtil de flytter hjemmefra.

Netværk

myrer

AArhus universitetsforlAg

TP_Loven_Omslag_aw.indd 1

AU

tæn ke pau se r

myrer

mons tre

Hvorfor læser vi tonsvis af bøger om uhyggelige væsner, som slet ikke findes i virkeligheden? Mathias Clasen er ph.d. og Aarhus Universitets ekspert i vampyrer, zombier, af huggede hoveder, flænset kød og sprøjtende blod. Han ved bedre end nogen, hvad der skal til, for at en historie bliver rigtig klam og gruopvækkende. Eller med andre ord: rigtig pirrende og tiltrækkende. Og han ved, hvorfor vi er magnetisk tiltrukket af monstre. Svaret kan nemlig findes i vores DNA og evolutionshistorie.

ok efter Pouls model

13/04/15 13.48

Det er et sjovt ord, romantik. For nogle er det noget med Otto Brandenburg, et par veldresserede køtere, én kødbolle og to lys på et bord. For andre en kunstnerisk periode i 1800-tallet domineret af forlæste tyske filosoffer. To vidt forskellige betydninger. Og så alligevel ikke. Romantik er nemlig ifølge Aarhus Universitets egen romantiker, Katrine Frøkjær Baunvig, altid et spørgsmål om dedikation. Til hinanden, til kunsten, til Sagen. Og ikke mindst til os selv – for i dag er vi alle uforbederlige romantikere. Ligesom den der bonderøv på DR1.

AU

tæn ke pau se r

romantik

AU

lykke

AARHUS UNIVERSITET

Man må ikke begå vold. Men hvad med alle de kirurger, som hver dag svinger kniven – er de også voldsmænd? Det er de faktisk ifølge nogle meget kloge jurister. Andre vil sige, at det er det rene nonsens. Derfor er det afgørende, hvem der fortolker loven – skal det være få fine paragrafryttere eller det almindelige fodfolk? Spørger vi Gorm Toftegaard Nielsen, professor i strafferet ved Aarhus Universitet, er Europa delt op i en tysk og en engelsk retskultur, mellem elitært tankespind og god gammeldags common sense. Gad vide, hvilken side af loven vi er på?

natur

Mathias Clasen

13/04/15 13.43

AArhus universitetsforLAg

Livshistorier_omslag_PB_aw.indd 1

Myrer

monstre

AArhus universitetsforlAg

AARHUS UNIVERSITET

ok efter Pouls model

Christian Bjørnskov

Loven

myrer

Dommedag og romerske krigselefanter, forstenede hajtænder og drypstenshuler – min gud, hvad har det med menneskets oprindelse at gøre? En hel del, hvis vi spørger Aarhus Universitets antropolog Ole Høiris. For af mangel på sikker viden har vi altid brugt både fakta og fantasi til at passe forhistoriens få og spredte brikker ind i vores skiftende idealer om, hvad mennesket er for et væsen. – Engang var Adam det første menneske. Nu er det en eller anden meget gammel afrikansk abe. Menneskets begyndelse er ikke ligetil at finde hoved og hale på – og hvad siger kineserne?

Mennesket_Omslag_PB.indd 1

13/04/15 13.30

Gorm TofTeGaard NielseN

DORTHE KIRKEGAARD THOMSEN

AU

tæn ke pau se r 

Dan RinggaaRD



13/04/15 13.38

AARHUS UNIVERSITET

Hvem var mennesket bag myten Mærsk McKinney Møller egentlig? Og hvordan blev Zlatan Ibrahimovic sådan en dygtig fodboldspiller? Vi sluger biografier råt og bruger de kendte menneskers historie til at spejle vores liv i. Men ikke kun de berømte har en historie at fortælle – vi har alle en livshistorie, og den er afgørende for vores identitet. Psykolog Dorthe Kirkegaard Thomsen, lektor ved Aarhus Universitet, viser, at vi bruger livshistorien til at navigerer med, og at ikke alle historier er lige gode kompas, hvis du sigter efter et vellykket liv.

  



TP_Litteratur_omslag_aw.indd 1

AU

tæn ke pau se r

AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

AARHUS UNIVERSITET

Litteraturens epoke er forbi. Vi har forladt Gutenberg-galaksen og er rejst ud i det uendelige digitale univers, hvor andre medier med lynets hast har overhalet bogen – og med den litteraturen, som vi kender den. Men litteraturen lever videre, påstår Dan Ringgaard, lektor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet.

Den er ikke forbeholdt hvide sider mellem et nydeligt omslag.

Litteratur er den kunst, vi til hver en tid laver med sproget. Og så er den en særlig måde at læse verden på, som er værd at holde fast i, uanset hvilke nye kredsløb vi går ind i.

ok efter Pouls model

13/04/15 13.35

M ee nn s ke

aarhus universitetsforlag

Verner Møller AU

tæn ke pau se r 

  

Kroppen_omslag_PB.indd 1

mennesket

aarhus universitetsforlag

Magi_Omslag_PB.indd 1

AU

tæn ke pau se r

ok efter Pouls model

Loven

LIVSHISTORIEN

litteratur

AARHUS UNIVERSITET

Din krop er dit tempel, din krop er din egen, siger damebladene.

Det tror både appelsinhudssvingende naturister, botoxaf hængige amerikanere og alle os andre fedtforskrækkede stakler på. Men lad være. For ifølge professor i idræt ved Aarhus Universitet Verner Møller tilhører kroppen samfundet. Uanset om vi vælger at stramme os op med korset eller skalpel, skamfere vores læber med tallerkener eller brække fødderne på vores døtre, er det tradition og kultur, der bestemmer, hvad vi gør ved vores krop.

– Din krop er måske nok et tempel. Men den er ikke din egen.

AArhus universitetsforlAg

06/12/13 14.25

magi

AARHUS UNIVERSITET

tæn ke pau se r

27/08/12 16.24

TP_Gud-omslag.indd 4

myrer

Bank under bordet, salt over venstre skulder, 7-9-13 og så videre.

Vi kender alle til magi og kan hårdt presset nok også indrømme, at vi tror og håber på, at visse handlinger vil forbedre vores chancer for at få et bestemt ønske opfyldt. Det er ikke så underligt, for magi er ikke blot et fjernt anliggende for haitianske voodoopræster, men kan findes overalt i vores egen højteknologiske kultur. Gud ske tak og lov for, at vi har Jesper Sørensen, Aarhus Universitets egen heksedoktor, så vi kan få styr på vores overtro.

Han tager kun 39,95 kr. for en times magisk tænkning.



  



Frihed_omslag_PB_aw.indd 1

13/04/15 13.25

livs histo rien

Jesper sørensen AU

frihed

tæn ke pau se r

AArhus universitetsforlAg

AARHUS UNIVERSITET

Hans-Jørgen Schanz er noget så sjældent som kombinationen af en passioneret Jaguar-ejer og idéhistorisk professor ved Aarhus Universitet. Han sender jævnligt beskidte begreber til sprogvask, og nu er turen kommet til frihed. For vi er vilde med frihed: ytringsfrihed, valgfrihed, frihandel, friskoler og ikke mindst fri sex. Selv bilreklamerne lover os frihed. Problemet er, at vi bruger ordet så meget, at vi glemmer, hvad frihed egentlig betyder.

Det er derfor på høje tid at få skuret det værste tankemudder af, så vi igen kan se begrebet klart.



  

Folk_omslag_PB_aw.indd 1

AU

tæn ke pau se r

AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

AARHUS UNIVERSITET

”For folket!” Sådan kunne man engang brøle og stole på, at horder af spændstige unge mænd kom kampberedte springende til. Tiderne skiftede, og i dag klæber der en uhumsk dunst af gas og galninge til ordet, som får os til at sive, skulle nogen brøle det. Men Ove Korsgaard, professor i pædagogik ved Aarhus Universitet, viser, at folkets status faktisk er dét, vi strides om i dag, når vi diskuterer identitet, værdier og danskhed: Er fattigrøve, fruentimmere, forbrydere, fjolser og fremmede en del af folket?

AArhus universitetsforlAg

aarhus universitetsforlag

13/04/15 13.20

kroppen

AU

tæn ke pau se r 



ok efter Pouls model

  

Kaerlighed_omslag_PB.indd 1

AU

tæn ke pau se r

Anne MArie PAhuus

AArhus universitetsforlAg





  

Haab_Omslag_PB.indd 1

folk

Kærlighed

AARHUS UNIVERSITET

Kærligheden er overalt. En romantisk kliche? Nej, et menne­ skeligt faktum. Spørg bare Anne Marie Pahuus, filosof ved Aarhus Universitet. Kærlighed er det tætte og intense forhold til andre mennesker, som vi lever ud i den erotiske kærlighed og i kærligheden til vores børn. Kærligheden spænder vidt, fra passion til venskab, fra lykke til lidelse. Den kan overvinde alt og give evige sorger. Historisk har den altid fået førstepladsen, som næstekærlighed og som lidenskabelig længsel, men popsangere synger stadig med på Paulus’ ord: Størst er kærligheden.

AARHUS UNIVERSITET

Elsker du at hade dine fjender? Det er du ikke ene om. For fjendskab er godt nok grimt, uværdigt og påtrængende, men det pirrer, provokerer og sætter også kreativiteten i sving. Fjendskab er kommet for at blive, så det er en god idé at blive lidt klogere på det. Idéhistoriker Mikkel Thorup, lektor ved Aarhus Universitet, svinger kyndigt kniven og dissekerer fjendskabet, så dets barske anatomi blotlægges. Det afslører overraskende sammenhænge mellem fjendskab, fællesskab og talentudvikling.

Fjendskab_omslag_PB_aw.indd 1

kærlighed

AArhus universitetsforlAg

AU

aarhus universitetsforlag





hÅB

åb

tæn ke pau se r

AU

tæn ke pau se r

Han er en del af din familie, ham på billedet. Ikke på den kedelige kerneagtige måde med fredagsslik og Far til fire. Men som medlem af menneskehedens store familie. Alle os moderne mennesker er nemlig efterkommere af få tusinde fjerne slægtninge, der engang forlod Afrika og erobrede verden. Indimellem stødte de ind i en neandertaler eller en anden nu uddød menneskeart og overtog et par nyttige gener. Det var heldigt. Ellers havde vi i dag ikke kunnet læse bogen om os selv af Peter C. Kjærgaard, dokumenteret menneskekender ved Aarhus Universitet.

Taenke_Familien.indd 1

13/04/15 11.34

AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET

TÆN KE PAU SE R

BERTEL NYGAARD

Håbet er lysegrønt, siger vi. Men ifølge Bertel Nygaard, håbshistoriker ved Aarhus Universitet, er håbet spraglet og kulørt, det er historisk foranderligt, og vi håber alle på noget forskelligt: Lenin håbede på kommunismen, Martin Luther King på et USA fri for racisme, fangerne i nazisternes kz-lejre på at leve endnu en dag, og Jehovas Vidner håber stadig på dommedag. Vores håb røber, hvem vi er, og giver vores liv mening og perspektiv. Håb sætter kraft bag vores handling og lader os ikke give op – selv når håbløsheden hersker.

fjendskab

familien

AU

H AU

familien

gud

HANS-JØRGEN SCHANZ

Fjendskab

Peter C. Kjærgaard

  





Danmark_omslag_PB_aw.indd 1

Ove KOrsgaard

Mikkel Thorup

AARHUS UNIVERSITET

Glemmer du, så husker … erindringsforsker Dorthe Berntsen ved Aarhus Universitet dig på, at erindring er menneskets x-faktor, den helt unikke evne, der gør os i stand til at knytte bånd, føle ansvar, frygt og taknemmelighed. Var det ikke for erindring, ville vores identitet blafre i vinden, ethvert samfund falde fra hinanden og vores familie og venner være reduceret til tilfældige fremmede. Uden erindring ville 11. september blot være en dag i kalenderen, og ingen ville gide at uploade et eneste foto på Facebook. Vi er vores erindring – husk det nu.

DORTHE BERNTSEN

erindring

AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

AU

tæn ke pau se r

  

Danmark er landet, hvor bøgen spejler sin top i bølgen blå. De grønne bøgetræer er ikke i sig selv danske. Malere, komponister og digtere har gjort dem danske og landskabet dansk. Danmark blev til i romantikken, og det er der endnu. Så længe vi taler dansk, er det der. Danmark lader, som om det er gammelt, men er faktisk ungt. Hans Hauge, lektor på Aarhus Universitet, viser, at Danmark både er et sted og et bevidsthedsfænomen, som findes inde i hovedet på danskerne. Danmark er noget, som vi forestiller os i fællesskab med andre danskere.

Dan mark

aarhus universitetsforlag

AARHUS UNIVERSITET

ERINDRING

danmark

AU

hans hauge

13/04/15 14.10

Aarhus Universitetsforlag