fredag
www.k.dk www.kristendom.dk www.religion.dk www.etik.dk Telefon 3348 0500
6. december 2013 Nr. 58 · 118. årgang Løssalg 30,00 kr.
tro | etik | eksistens
” I k k e v e d m a g t o g i k k e v e d s t y r k e , m e n v e d m i n å n d, s i g e r h æ r s k a r e r s h e r r e ”
Utroskab er en hastigt voksende industri
Præster kan lære meget af forfatteren Tage Skou-Hansens (billedet) sekulære prædikener, skriver biskop Kjeld Holm. Debat side 17
Stadig flere hjemmesider tilbyder hjælp til at være utro. Og stadig flere psykologer og terapeuter hjælper parterne, når utroskaben bliver opdaget Af Lars Henriksen henriksen@k.dk
Utroskab er godt på vej til at blive en milliardforretning. Antallet af hjemmesider, der tjener penge på at formidle kontakt mellem mennesker, som ønsker at være deres ægtefælle eller faste partner utro, fortsætter med at stige. Og det samme gør antallet af mennesker, der bruger dem. I Danmark er der nu mindst seks forskellige hjemmesider, der tilsammen hævder at have flere end 250.000 medlemmer. Den nyeste på det marked er AshleyMadison.com, som forventer at få 70.000 danske medlemmer inden for det næste år. Op mod halvdelen af medlemmerne betaler op til 449 kroner om måneden for at være med, og derfor er der efterhånden tale om en decideret utroskabs-industri, siger flere forskere. En industri, der endda er i hastig vækst, mener blandt andre professor i sexologi ved Aalborg Universitet Christian Graugaard. ”Der er næppe tvivl om, at utroskab er i vækst i Danmark, og at de nye hjemmesider er medvirkende til den udvikling. Hjemmesiderne besvarer
selvfølgelig en eksisterende efterspørgsel, men de skaber og legitimerer også et behov i en tid, hvor vi generelt oplever en voksende rastløshed i vores intime relationer,” siger han. ”Kulturelt betragtet er det utrolig interessant. Utroskaben er jo udtryk for, at mange i disse år føler sig fanget mellem nysgerrighed og frihedstrang på den ene side og den traditionelle tryghed i parforholdet på den anden,” siger Christian Graugaard.
Den stigende utroskab kommer også til udtryk hos landets psykologer og parterapeuter. Hos Center for Familieudvikling hjælper man cirka 300 par om året, og stadig flere af dem har netop utroskab som et afgørende problem, fortæller underviser og uddannelsesleder Søren Marcussen. ”Det er svært at forestille sig, at hjemmesiderne ikke har en effekt, alene fordi det gør utroskaben nemmere og mindre umoralsk. Men vi ved også, at mange tackler sorg, stress eller udbrændthed ved at være utro, og da de fænomener er i stigning, kan det også forklare noget af udviklingen,” siger han.
WW Utroskaben er
jo udtryk for, at mange i disse år føler sig fanget mellem nysgerrighed og frihedstrang på den ene side og den traditionelle tryghed i parforholdet på den anden.
Christian Graugaard, professor i sexologi ved Aalborg Universitet
”I det hele taget oplever jeg, at der er sket en ny italesættelse og dermed en normalisering af utroskaben, og det er paradoksalt, for vores kurser viser tydeligt, at utroskab er lige så ødelæggende for et parforhold, som det altid har været,” siger Søren Marcussen.
Psykoterapeut Hans Jørgen Juhler har 15 års erfaring med terapi efter utroskab og oplever en markant øget efterspørgsel på hjælp. Han kan desuden høre på sine kolleger
og se på internettet, at der generelt er et klart stigende antal terapeuter, som slår sig op på at kunne hjælpe med netop følgerne af utroskab. Hans Jørgen Juhler ser det især som et tegn på, at vi slet ikke er så seksuelt frigjorte, som vi går og tror. Vi taler næsten ikke om vores seksualitet, og derfor forstår vi heller ikke helt konsekvenserne af utroskab, når den bliver afsløret. Og vi forstår ikke, hvor afhængige vi faktisk er af hinanden. ”Vi er tilbøjelige til at tro, at hovedårsagen til utroskab er uopfyldte behov. Men utroskab forekommer også i velfungerende forhold, og det er min erfaring, at det i stedet ofte er seksualitetens manglende integration i vores kultur og liv, der er årsagen,” siger Hans Jørgen Juhler. ”Vi møder mange andre fristelser i vores liv, men fordi det er områder, der er dybt forankret i vores hverdagsliv og mere italesat, kan vi bedre gennemskue konsekvenserne, og det gør det nemmere for os at holde os på måtten,” siger han.
Liv&Sjæl side 13
Flere præster døber indvandrere uden om folkekirken
F oto : S c a n p i x
Af Jens From Lyng from@k.dk
Hvert år dør cirka 650 personer i København, uden at der er pårørende til at tage sig af begravelsen. I Aalborg er det omtrent 75, og i Glostrup er det gennemsnitligt 15 dødsfald om året. For disse afdøde er det kommunen, der må tage sig af begravelsen. Men fra kommune til kommune er der stor forskel på, hvor højt man prioriterer begravelsesceremonien. I Københavns Kommune er der bårebuket på kisten, som bliver kørt til en højtidelighed med præst og salmesang i kirken, inden kisten skal på krematoriet. I Glostrup Kommune sparer man buketten og turen til kirken væk. I stedet er der jordpåkastelse med en præst på kapellet, hvis den afdøde er medlem af folkekirken.
Billedet genkender Michael Hviid Jacobsen. Han er professor ved Aalborg Universitet og forsker i begravelseskultur. ”Jeg vurderer, at en del af disse begravelser foregår på et absolut minimum. Det kan være svært at finde pårørende, og for kommunen handler det også om at finde den billigste løsning. På den anden side har jeg også kendskab til kommunale begravelser, hvor der er en ceremoni, og hvor præsten holder tale i en tom kirke,” siger han. Brøndby, Odense og Københavns Kommuner oplyser alle, at man prioriterer en ceremoni i kirken. I Glostrup, Vejle og Næstved Kommuner bliver ceremonien afviklet på kapellet for at spare turen til kirken væk.
Han er 83 år, faldskærms- udspringer og op- finder. Vincent Seremets liv har handlet om kærlig- heden til flyvende konstruktioner og konen Connie Seremet. Liv&Sjæl side 11 og 12
Udskældt indvandrerpræst er ikke ene om at døbe muslimske konvertitter uden om kirken. Præster kræver afklaring af, hvad de må angående dåb Af Tobias Stern Johansen, Nikolaj Krak og anne Katrine Gottfred Jensen johansen@k.dk, krak@k.dk, gottfred@k.dk
Mens en fynsk indvandrerpræst har fået sin biskop på nakken, er han ikke alene om den dåbspraksis, der har ført til hele konflikten. Som Kristeligt Dagblad skrev i går, har sogne- og indvandrerpræsten Massoud Fouroozandeh fået en påtale af biskop over Fyens Stift, Tine Lindhardt. Konflikten bunder i, at præsten døber muslimske konvertitter uden at sikre, at de bliver medlemmer af folkekirken. Men den praksis kan andre præster også nikke genkendende til. Det er den kristne dåb, der er afgørende, ikke om man er medlem af folkekirken, mener Per Bohlbro, sognepræst i Grønnevang Kirke og præst for asylansøgere i fængslet Ellebæk ved Sandholmlejren: ”Når jeg møder mennesker, som søger den kristne tro, så døber jeg dem og følger dåbsritualet, men jeg går ikke mere ind i, hvad der siden sker.”
Per Bohlbro arbejder blandt asylsøgere og indsatte i asylfængslet, som oftest bliver sendt ud af landet igen. ”I den sammenhæng er det absurd at skulle døbe dem ind i folkekirken. Jeg har døbt en asylsøger, som var gennem et dåbsforløb, men som nu er frihedsberøvet, og hans sag er endnu ikke afklaret. Det giver ingen mening, at han skal meldes ind i folkekirken, medmindre han ender med at blive i Danmark,” siger han og opfordrer til en afklaring af, hvad præster har lov til, når det gælder dåb af konvertitter.
Mange asylsøgere fra især Iran og Afghanistan ønsker at blive døbt, fortæller Hans Henrik Lund fra Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT), som samarbejder med både indvandrerkirker og sognekirker i hele landet. ”For mange er det at blive døbt en dåb til Kristus og ikke til en bestemt kirke,” siger han og tilføjer, at KIT får henvendelser fra præster i folkekirken, som ikke ved, hvordan de skal forholde sig til konvertitter, der vil døbes.
Find det, du er god til - tag på højskole
Nogle konvertitter vil for eksempel gerne af frygt undgå medlemskab: ”Det er ikke så meget et spørgsmål om folkekirkemedlemskabet, men generelt ønsker konvertitter ikke at lade sig registrere alt for mange steder. Vi har desværre eksempler på, at kristne konvertitter chikaneres.” Sogne- og indvandrerpræst ved Apostelkirken i København Niels Nymann Eriksen døber i ”udgangspunktet” kun folk ind i folkekirken. Men der er særtilfælde. ”Der har for eksempel været mennesker, som har været på gennemrejse og er kommet fra en undergrundskirke i et andet land, hvor de ikke har haft mulighed for at blive døbt. I sådanne tilfælde giver det ikke mening at blive del af folkekirken,” siger han. Niels Nymann Eriksen nævner også problemet med asylsøgere, som ikke kan registreres som folkekirkemedlemmer, da de ikke har et cprnummer. Apostelkirken giver dem i stedet hjemmelavede dåbsattester, som ikke fører til medlemskab i folkekirken.
Jens Lind Andersen er indvandrerpræst og sognepræst i Sundby og Nathanaels Kirker. Han oplever sjældent, at konvertitter bliver del af folkekirken, men siger: ”Vi skal som folkekirke af med vores bureaukrati og begrænsninger, når det gælder kristne indvandrere. Hos os har en del af løsningen været en indvandrermenighed, som har et folkekirkeligt grundlag, men en helt anden gudstjenesteform.” Men langt fra alle præster er enige. I folkekirken døber man folk ind i folkekirken, understreger Birgitte Graakjær Hjort, sognepræst i Christianskirken i Aarhus. ”Dåb er indgangen til et fællesskab, ikke kun med Gud, men også med andre mennesker i kirken. Som præst må man ikke skabe uklarhed om den sammenhæng. Man er firmaets mand, når man er folkekirkepræst, og det betyder, at man må stå ved det, folkekirken står for.”
Kirke&Tro side 5 leder side 16
Uge 52: 27.12 - 02.01 2013 Nytårskursus på Vrå Højskole er en uge med traditioner og fornyelse på en af Danmarks gamle, store højskoler Pris 4300 kr. inkl. kost og logi
Rakukurser
Uge 5: 26.01 - 01.02 Raku Uge 6: 02.02 - 08.02 Eksperimental Pris 3800 kr. inkl. kost og logi Se filmen “Et døgn på højskole” og bestil kataloger på hojskolerne.dk
F oto : L e i f Tu x e n
F oto : S c a n p i x
Stormen Bodil lammede i går det meste af Danmark – her pisker bølgerne ind ved Vorupør i Jylland. Togtrafikken var stoppet i hele landet, og alle større broer lukket. Danmark side 2
Læs også i dag • Danmark: Justitsminister Morten Bødskovs (S) fremtid afhænger i høj grad af Enhedslistens tillid til ministeren side 2 • Udland: Som det andet land i verden er Frankrig på vej til at forbyde prostitution side 6 • Kultur: Med Artipelag har Stockholm fået en kunsthal i smuk samhørighed med naturen i den omgivende skærgård side 14 Denne side er redigeret af Poul Nielsen
Nytårskursus
Malerkurser
Uge 7: 09.02 - 15.02 Med Tine Lilholt Uge 8: 16.02 - 22.02 Eksp. billedkunst Pris 3800 kr. inkl. kost og logi Højskolevej 1 • 9760 Vrå • Tlf. 9898 1010 VraaHojskole.dk • info@VraaHojskole.dk
Kommuner springer kirken over ved begravelser uden pårørende
NYT KATALOG 2014 TAG PÅ HØJSKOLE I VESTJYLLAND 14 dages kurser m/valgfag, foredrag og ekskursioner Ugekurser - bl.a: Idéhistorie, Vikingetiden, Litteraturkurser, Psykologi, Vandre-/cykelture, Dansk film, Danmarkshistorie med flere RING NU 97 8 9 10 11
Det bekymrer Søren Peter Hansen, tidligere sognepræst og provst, som nu er direktør for FOF Aarhus samt medlem af Det Etiske Råd. Han mener, at det er de færreste kapeller i landet, der kan rumme en ordentlig og anstændig begravelsesceremoni: ”Såfremt et menneske er medlem af folkekirken og ikke har fraskrevet sig det højt og tydeligt, må man gå ud fra, at det menneske ville ønske at blive sendt herfra med en kirkelig handling i den lokale sognekirke. Nu har vi altså flere end 2000 af de her kirkebygninger, så hvorfor ikke gøre brug af dem?”. I Glostrup Kommune fortæller sagsbehandler Susanne Joensen, at det er et spørgsmål om økonomi, når man ikke prioriterer en højtidelighed i kirken for afdøde uden pårørende. ”Vi har den praksis, at de kommunale udgifter skal være så små som muligt i disse sager. Derfor vælger vi bevidst den billigste løsning, hvor bedemanden ikke kører forbi kirken for at få afviklet en højtidelighed,” siger hun.
Etik side 4