Stormavisen: Kristeligt Dagblad lørdag den 7/12 2013

lørdag 7. december 2013 nr. 59 · 118. årgang Løssalg 30,00 kr.

www.k.dk www.kristendom.dk www.religion.dk www.etik.dk telefon 3348 0500

tro | etik | eksistens

” I k k e v e d m a g t o g I k k e v e d s t y r k e , m e n v e d m I n å n d, s I g e r h æ r s k a r e r s h e r r e ”

Mandela løftede apartheid af Sydafrikas skuldre, men ikke ulighedens åg Nelson Mandela gjorde det muligt for Sydafrika at få en fredelig overgang fra apartheid til demokrati, men landet mangler at få gjort op med sin kolossale ulighed Af UllA PoUlsen upoulsen@k.dk

Han forsøgte at lære sydafrikanerne, at det ikke blot gælder om at skabe lighed mellem racer. Det gælder om at holde op med at tænke i race og etnicitet overhovedet. Dét var Nelsons Mandelas afgørende bidrag til Sydafrikas historie, til verdenssamfundet i det hele taget, og det var det fundament, der gjorde ham i stand til selv at forsone sig med sine hvide fangevogtere og slutte fred med apartheidregimet i videste forstand.

Kampen var ikke rettet mod individer, men et system, og derfor var hadet ikke personligt. ”Nelson Mandela har hele tiden sagt, at det ikke handlede om de sortes krig mod de hvide, men om menneskehedens kamp mod et system, der baserede sig på racetænkning. Hans pointe var, at race er irrelevant, og dét var gift for apartheidsystemet,” siger André Sonnichsen, post doc ved Københavns Universitet med speciale i sydafrikanske samfundsforhold.

Nelson Mandelas tilgang er på mange måder en af de væsentligste forudsætninger for, at Sydafrika i dag – 23 år efter hans løsladelse fra Robben Island i 1990 – hænger stærkt sammen som én demokratisk nation.

Da apartheid blev ophævet, var der en udbredt bekymring for i udlandet, om den fredelige overgang ville holde, eller om landet ville gå til i etniske opgør, som det skete på Balkan i samme periode i begyndelsen af 1990’erne.

Men Sydafrika holdt. Hverken Inkatha, der udsprang af zuluerne, eller afrikaaner-partiet Freedom Front, som var de mest organiserede forsøg på etnisk politik, har haft nogen stor succes i det demokratiske Sydafrika. ”Du har ikke nogen med indflydelse i Sydafrika i dag, som taler imod enhedsstaten. Det projekt er vundet. Statsdannelsen er sikret. I den forstand står Nelson Mandela som et forenende symbol,” siger André Sonnichsen.

Men hvor det lykkedes at forene

Kristeligt dagblad MeNer 33”Mandela3står3som3en3af3det320.3 århundredes3helt3store3moralske3og3politiske3ledere.3Han3talte3ikke3ofte3som3sin3 kristne3tro.3Men3han3beskrev3sig3som3kristen3og3sagde,3at3hans3holdninger3var3 præget3af3hans3tro.3Desmond3Tutu,3der3 modtog3Nobels3fredspris3nogle3år3før,3at3 Mandela3fik3den3i31993,3betegnede3ham3 som3en3Kristus-lignende3skikkelse,3der3 evnede3at3få3det3gode3frem3i3andre3mennesker.3Mange3anså3ham3for3at3være3 Guds3gave3til3Sydafrika3og3Sydafrikas3 gave3til3verden.3Vi3siger3ham3tak.”3 33Leder3side320

WW den omfordeling,

som altid har været et mål for ANC, er ikke sket, fordi man dybest set indgik en studehandel med det hvide mindretal om, at hvis de afgav den politiske magt, fik de lov til at beholde den økonomiske.

André SonnichSen, poSt doc med SpeciAle i SydAfrikAnSke SAmfundSforhold

skaber også spændinger internt i ANC, der stadig er landets altdominerende parti. ANC har en lang tradition for politisk debat, og der strides på livet løs om retningen for landets udvikling. Magtkampe og personopgør er blevet en del af dagens orden. ”Sydafrikansk politik er blevet mere rå. Regeringen forsøger at holde sammen på landet med øget disciplin. Det er langtfra altid kønt at se på,” siger Hans Erik Stolten,

sydafrikanerne, sorte som hvide, hver især og sammen, som nation, står den anden af Nelson Mandela og ANC’s væsentligste udfordringer stadig uløst tilbage: den ekstreme ulighed. ”Sydafrika har politisk enhed, men økonomisk splittelse. De overordnede økonomiske linjer er de samme som under apartheid. Klasseskellene er de samme. Den totalt skæve jordfordeling. Den omfordeling, som altid har været et mål for ANC, er ikke sket, fordi man dybest set indgik en studehandel med det hvide mindretal om, at hvis de afgav den politiske magt, fik de lov til at beholde den økonomiske,” siger André Sonnichsen.

historiker og ph.d. med speciale i Sydafrika. På trods af alt mener han dog, at Sydafrika stadig viser noget af det bedste inden for afrikansk demokrati. Spørgsmålet er set med hans øjne, om det vil lykkes at fastholde demokratiet i et land, hvor flertallet af befolkningen er fattig og holdes uden for udviklingen. ”Sydafrika har svigtet i fordelingspolitikken. Hvad det kommer til at betyde, ved vi ikke endnu,” siger Hans Erik Stolten.

Givet er det, at det næppe kommer til at berøre Nelson Mandelas eftermæle.

Han vil for altid stå som manden, der knækkede apartheid. Omkring halvdelen af Sydafrikas befolkning var ikke født, da Nelson Mandela trådte ud af fængslet i 1990, men den halvdel, der var – unge som gamle – er parat til at bære legenden videre. ”Jeg håber, at Gud vil give mig mange år til at fortælle mine børnebørn om Nelson Mandela, Afrikas stolthed.

Fangen, der befriede sin vogtere,” som en sydafrikaner skrev på twitter, da det stod klart, at Mandela lå for døden.

NelsoN MaNdela 1918-2013 siderNe 6 og 7

2 Nelson Mandela 1918-2013.

– Foto: Scanpix.

Morten nielsen, journalist og leder af sekretariatet for udviklingsorganisationen Afrikakontakt, mener ligefrem, at uligheden er øget i de 19 år, siden ANC kom til magten. ”ANC-regeringen har forsøgt at imødegå fattigdommen, blandt andet ved hjælp af en række sociale ydelser, så de fattigste er garanteret en vis indkomst, men forskellen til de rigeste er øget. Sydafrikas ulighed minder meget om den, man finder i Brasilien og Indien. De rigeste er blevet rigere, og middelklassen er vokset, men man har ikke taget fat om de grundlæggende problemer, for eksempel jordfordelingen,” siger han.

Alene i 2012 var der ifølge Morten Nielsen over 16.000 sociale protester i Sydafrika. Han er bekymret for, om ANC vil være i stand til at tackle de sociale problemer, som Sydafrika flyder over med, på en anstændig måde.

Hændelserne sidste år, hvor politiet dræbte 34 strejkende minearbejdere, og deres nylige brug af gummikugler mod en ny de-

Læsø Strik Uldjakke med kiltnål i 100% ren uld 1098,-

Besøg vores onlinebutik:

monstration, understreger for ham, at ANC giver køb på sine oprindelige værdier, og tendensen vil bliver forstærket med Mandelas død, mener Morten Nielsen: ”Mandela var i stand til at sørge for, at ANC havde en samvittighed.

Tag hele Sandheds- og Forsoningskommissionen. Hele den måde at tænke politik på dør med Mandela.

Han var landsfaderen, der rakte hånden frem til sine modstandere.

Den attitude forsvinder med ham.”

De massive sociale problemer i Sydafrika

www.sweaterhouse.dk

SWEATER HOUSE

G.F. Händel MESSIAS – del I og II

Slangerupgade 1 3400 Hillerød Tlf.: 4825 5125

tirsdag den 17. december kl. 19.30

GodtHAAbSkIrkEn

Camerata Øresund og Godthaabskirkens Vokalensemble Solister: Christina Christensen, sopran; Lea Quortrup, sopran; Julie Albertsen, sopran; Simone Rønn, alt; Christian Damsgaard, tenor; Lucas Bruun de Neergaard, bas og Rasmus Kure, bas. koncertmester: Peter Spissky dirigent: Peter Bjerregaard Entré: kr. 120 – biletter kan købes via Billetnet.dk / 70 15 65 65 Resterende billetter sælges i døren fra kl. 18.30. Godthaabskirken, Nyelandsvej 51, 2000 Frederiksberg

Biskopper gør op med dåb hos indvandrerpræst Folkekirkens præster må ikke døbe til andre kirker end folkekirken, fastslår samtlige biskopper i udtalelse Af TobiAs sTern JohAnsen, ClAUs VinCenTs og Anne KATrine goTTfred Jensen johansen@k.dk, vincents@k.dk, gottfred@k.dk

Folkekirkens første eksmuslimske præst har i flere tilfælde døbt muslimske konvertitter uden for folkekirken, men nu siger samtlige biskopper stop.

Som Kristeligt Dagblad skrev forleden, har sogne- og indvandrerpræsten Massoud Fouroozandeh fået en påtale af sin biskop Tine Lindhardt, Fyens Stift, fordi han døber konvertitter uden at sikre, at de bliver medlem af folkekirken. Det gør han i menigheden Church of Love, som han selv har stiftet. Andre indvandrerpræster har siden tilkendegivet, at de i særtilfælde har samme praksis. Men den praksis vil folkekirkens ti biskopper ikke være med til. ”En folkekirkepræst kan ikke på en gang være præst i folkekirken og i en frikirke, der står uden for folkekirken, ligesom en folkekirkepræst ikke kan døbe nogle til folkekirkeligt medlemskab og andre til et frikirkeligt medlemskab,” skriver biskopperne i en fælles udtalelse.

Ifølge Peter Fischer-Møller, biskop i Roskilde Stift, gør udtalelsen ikke andet end at understrege, hvordan kirkens regler i forvejen hænger sammen. ”Udtalelsen skal alene læses på den måde, at man fastslår en retstilstand,” siger han.

Biskopperne forholder sig ikke til, at de med deres beslutning risikerer at skubbe mennesker fra sig, som ønsker en kristen dåb. Sådan lyder kritikken fra Kristine Garde, retsteolog og forfatter til bøger om kirkeret.

”Konsekvensen af deres holdning er, at ingen folkekirkepræst kan foretage den kristne dåb, uden at det indebærer medlemskab af folkekirken. Det kan medføre, at konvertitten viger tilbage fra dåben. Jeg havde gerne set, at biskopperne havde skitseret en ordning, der tog hensyn hertil.”

Desuden er biskoppernes udtalelse ”misvisende”, mener Kristine Garde. For mens de betegner indvandrerpræstens menighed Church of Love som en frikirke, karakteriserer præsten den som en indslusningsmenighed eller en missionsbevægelse. ”Af den grund er der ikke tale om, at Massoud Fouroozandeh døber til et frikirkeligt medlemskab, men at han døber i tiltro til, at de nydøbte konvertitter melder sig ind i folkekirken, når de er klar dertil. Hans udgangspunkt og intention er ’dåb til folkekirken’,” siger hun.

Massoud Fouroozandeh har samme holdning. Han mener derfor ikke, at han har problemer med at overholde reglerne for en sognepræst ansat i folkekirken. ”Church of Love er ikke en frikirke, men en missionsbevægelse, så derfor er jeg kun sognepræst i folkekirken,” siger han og tilføjer, at det hele tiden har været meningen, at Church of Love skal blive til en valgmenighed inden for folkekirkens rammer: ”Så man på den måde ikke er i tvivl om, hvad der er målet, nemlig at de døbte skal være medlemmer af folkekirken. Det vil jeg hurtigst muligt tage fat på sammen med min biskop.”

KirKe&tro side 5 debat side 20 f oto : L e i f tu x e n

Dansk krimi i USA. Sara Blædels succes som forfatter har ført hende gennem en omfattende personlig udvikling. Nu står hun over for sit amerikanske gennembrud Bøger&Kultur side 14 Læs også i dag • Liv&Sjæl: Dorte Jessen er på sit livs opgave blandt de syriske flygtninge, der kommer sultende til lejren i Jordan side 19 • Stormflod efter stormen: Oversvømmelser ved havne og i kystområder flere steder i landet i går side 3 og 17 denne side er redigeret af mie petersen

TRINITATIS KIRKE Søndag d. 15. december kl. 17.00

JULEMUSIKGUDSTJENESTE Musik af bl.a. Monteverdi samt danske julesalmer.

Trinitatis Kantori og Barokensemble.

Bine Bryndorf, orgel Dirigent Søren Christian Vestergaard.

Liturg Kirsten Sandholt

www.trinitatiskirke.dk

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013

2 | Danmark

Denne side er redigeret af Michael Sørensen

7.

Julen er hjerternes og den relative fattigdoms fest

kontakt

adresse Kristeligt Dagblad Vimmelskaftet 47 1161 København K telefon 33 48 05 00 Fax 33 48 05 01 post@k.dk

Giro 6 40 01 24

DECEMBER

”Nærvær er nok den eneste vare, du ikke finder i julekatalogerne”

Ifølge ny afhandling var der i 1700-tallet en udbredt skjult fattigdom lige over samfundets absolutte bund. Den tradition, nutidens julehjælp bygger på, stammer herfra: Til jul anerkender vi ønsker og behov ud over de helt basale

Reg. nr. 1195, ISSN 0904-6054 abonnementsservice Telefon: 33 48 05 05 lørdag dog 33 48 05 00 Fax: 33 48 05 01 abonnement@k.dk www.k.dk/abonnement

penge med mening

annoncer Telefon: 33 48 05 00 Fax: 33 48 05 01 annonce@k.dk

Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk

Ekspedition mandag til fredag kl. 8.30–16 lørdag kl. 8.30–12

Den 23. december 1785 konstaterede avismanden og filantropen Emanuel Balling i Københavns Aftenpost, at ”Vi nærme os Julen, og alle burde vi gaae den i møde med glade Hierter; men naar vi see til den Usle, til den Syge og Sengeliggende, til den der lider Nød i Løndom” – så burde byens borgere betænke en række navngivne ”husarme” med lidt hjælp. For eksempel til ”en Familie, som har været i Velstand og Anseelse før, og nu lider den yderste Kummer med deres fattige Børn.”

Den 228 år gamle artikel indgår i en ny ph.d.-afhandling, som historikeren Peter Wessel Hansen netop har forsvaret ved Københavns Universitet, og som beskriver, hvad forskeren betegner som ”den skjulte fattigdom” i 1700- og 1800-tallet.

Lige over samfundets bund fandtes et lag af husarme, som var fattige fra middelstanden. De havde måske en bolig og lå ikke og tiggede i rendestenen – især ikke efter at tiggeri blev forbudt i 1708 – men inde bag facaden led de store afsavn, og til højtiderne fik de hjælp af mennesker fra deres egen stand. ”Julen i 1700-tallet var ikke den forbrugsfest, vi kender i dag, og julen skilte sig ikke så meget ud fra påske og andre højtider. Men der var en standsbevidst hjælp, der skulle afhjælpe relativ fattigdom, og som ofte knyttede sig til jul og de andre højtider,” siger Peter Wessel Hansen, som er projektansat ved Frilandsmuseet i Brede nord for København.

Han tilføjer, at tænkningen om at hjælpe inden for sin egen stand er væk i vor tids velfærdssamfund. Men den julehjælp, som i vor tid fortsat gives og efterspørges i stort omfang, bygger videre

ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør Erik Bjerager Redaktionschef Jeppe Duvå redsek@k.dk nyheds- og indlandsredaktør Morten Rasmussen rasmussen@k.dk kirkeredaktør Anders Ellebæk Madsen kirke@k.dk historie@k.dk ide@k.dk Udlandsredaktør Henrik Brun udland@k.dk Debat- og kronikredaktør Jakob Holm debat@k.dk kronik@k.dk kulturredaktør Michael Bach Henriksen kultur@k.dk Liv & Sjæl-redaktør Karin Dahl Hansen livogsjael@k.dk familieliv@k.dk seniorliv@k.dk sundhed@k.dk Politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen indland@k.dk Rejseredaktør Mie Petersen rejser@k.dk navnemedarbejder Søren Kronholm navne@k.dk Salgs- og marketingdirektør Joachim Langagergaard abonnementschef Tue Boserup Jacobsen annoncechef Pernille Gram onlinechef Troels B. Jørgensen Distributionschef Jørgen Schmidt Henvendelser til redaktionen om fejl, mangler og klager over avisens journalistik klager@k.dk

kristeligt Dagblad på nettet www.k.dk www.kristendom.dk www.religion.dk www.etik.dk www.kirku.dk www.foredragslisten.dk www.pilgrimsvandring.dk www.mindet.dk www.bogbasen.dk www.hjertedating.dk

0 Genem flere hundrede år har der været tradition for, at middelklassen giver en hjælpende hånd til dem, der ikke ligefrem sulter, men mangler det, vi andre kan tage for givet til jul. Her er Berlingske Tidendes frivillige julekurvedamer i aktion den 23. december 1954. – Foto: Scanpix.

Lützen, lektor ved Roskilde Universitet, har slået fast, byggede 1800-tallets velgørenhed generelt ikke så meget på den kristne fejring af Jesusbarnet som på forestillingen om julen som hjemmets og hjerternes fest.

Jens Ingvordsen, museumsinspektør og juleinspektør ved Den Gamle By i Aarhus, oplyser, at julehjælpens historie går langt tilbage. Han nævner en konkret kilde fra Kronborg, Helsingør, som beretter, at de fattige og husarme i 1562 kunne møde op og få flæsk, brød, to tønder øl og

på den lange tradition for, at til højtiderne har alle lov at forvente lidt mere end det helt basale. Til jul er det ikke kun de forarmede og sultende, vi hjælper. Det er også de relativt fattige, der har svært ved at få råd til et festmåltid til familien og en julegave til børnene.

At det kirkelige hjælpearbejde, som blev sat i system op gennem 1800-tallet, lige fra begyndelsen havde særligt fokus på jul, er der en åbenlys religiøs begrundelse for.

Men som historikeren Karin

et lys hver. Helt tilbage til vikingetiden var julen nemlig ikke bare hjerternes og Jesusbarnets fest, men i høj grad også øllets. ”Julevelgørenhed har altid været meget udbredt, og både før og nu er der et afladsmotiv. Når vi i dag bruger store summer på mad og gaver til vores egen familie, sidder pengene løst, og samtidig får vi dårlig samvittighed over, at andre ikke har de samme muligheder. Derfor får vi lyst til at give,” siger Jens Ingvordsen.

Da Børnenes Kontor, hvis

formål var at give julehjælp og tøjhjælp til børnefamilier, blev grundlagt i 1898, kom initiativet fra den ikke-religiøse journalist ved dagbladet

2. Hvor mange penge kan en gennemsnitsfamilie spare i december ved at undgå madspild? (1000 kroner) 3. Hvad hedder gruppen, der i øjeblikket er på turné med showet ”The Julekoncert? (De Nattergale) 4. Hvem har skrevet bogen ”Hvorfor livet går hurtigere, når man bliver ældre?”?

(Douwe Draaisma)

5. Hvilket erhverv har Oluf Sand? (Kartoffelavler) 6. På hvilket museum på Djursland kan man i år opleve julen som i 1918? (Herregårdsmuseet – Gammel Estrup) 7. Hvad hedder romanen, der danner forlæg for Nøddebo Præstegaard? (Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard) 8. Nøddebo Præstegaard kan

Socialdemokraten A.C. Meyer, og det økonomiske grundlag kom i form af et bidrag på 500 kroner fra den jødiske trikotagefabrikant Michael Henriques, påpeger Børnenes Kontors forretningsfører, Rainer Lenze. ”Julehjælp handler i vores sammenhæng ikke så meget om kristendom som om, at nogle forældre har svært ved at give deres børn den jul, vi andre tager for givet. Vi har diskuteret, om det er tidssvarende fortsat at give julehjælp, men Københavns Kommunes seneste fattigdomsundersøgelse gav os 6000 grunde til at fortsætte – nemlig antallet af københavnske børn, som vurderes at vokse op i relativ fattigdom,” siger han.

Mens Børnenes Kontor har uddelt mad og gaver i over 100 år, føjede den traditionsrige organisation ASF Dansk Folkehjælp først julehjælp til sine aktiviteter for syv år siden. Årsagen var den voksende relative fattigdom i Danmark og den stærkt stigende efterspørgsel på netop julehjælp. ”Vi har i de senere år haft en fattigdomsdebat, som skiller vandene. Der sættes spørgsmålstegn ved, om man overhovedet kan kalde nogen i Danmark fattige, når der i andre lande dør mennesker af sult hver aften. Den sammenligning undrer mig. Vi gør jo også en indsats for bedre kræftbehandling i Danmark, selvom der uden tvivl er større mangler på det område i Tanzania,” siger generalsekretær Klaus Nørlem fra ASF Dansk Folkehjælp.

Af ChristiAn Birk birk@k.dk

Julen handler om at være sammen. Og derfor er netop nærvær en oplagt julegave at give til ensomme ældre, fortæller Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen Hvad er den bedste julegave, man kan give til en ensom ældre? ”Nærvær er den bedste julegave for en ensom ældre.

Det koster ikke i kroner og øre, men kræver blot, at du giver lidt af dig selv. At du giver en arm ind i fællesskabet.

Det kan være ved at lytte og spørge interesseret til de mennesker, du har omkring dig. Gør man det, vil man opleve, at det kommer tifold igen. Og så er nærhed nok den eneste vare, du ikke finder i julekatalogerne. Alligevel er det noget, der står på mange ønskesedler – og det uanset om du er 8 eller 88 år.

Hvis julen er hjerternes fest, så burde det være jul hele året. Jeg kan kun opfordre til, at man tager gaven under armen og går ud og er nær,” siger Bjarne Hastrup.

PEngE mED mEning 3 Julen er næstekærlighedens fest. Men hvordan smitter det af på de almennyttige og kirkelige organisationer? Mange af dem får en stor del af årets indtægter sidst på året, og i serien ”Penge med mening” fokuserer Kristeligt Dagblad på almennytten.

0 Bjarne Hastrup, administrerende direktør, Ældre Sagen.

– Foto: Leif Tuxen.

Vinderne af julequizzen er fundet

Citater fra avisen Artikler i Kristeligt Dagblad må gerne citeres, hvis det sker inden for citatreglerne med angivelse af Kristeligt Dagblad som kilde. Erhvervsmæssig affotografering af avisens tekst, billeder og andre illustrationer samt annoncer er ikke tilladt.

Flere hundrede læsere deltog i julequizzen, der var i juleog adventstillægget sidste lørdag. Kristeligt Dagblad takker for den store interesse.

Anna Bak, Erbækvej i Trige, Flemming Jensen, Bøgevej i Ølstykke, og Ellen Ravn, Ved Grotten i Assens har hver vundet et gavekort til et hotelophold med middag i Dan-

Kristeligt Dagblad er trykt på FSCcertificeret papir, der støtter bæredygtigt skovbrug verden over.

mark eller Tyskland fra Bellevue. Værdi 999 kroner.

Michael Arbon, Sverigesvej i Hadsten, og Bente Harbo, Havelodden i Roskilde har hver vundet Kenneth Bøgh Andersens ”Julemandens død” fra Høst&Søn. 368 sider.

250 kroner.

Mogens Nielsen, Hejrevej i Vejle og Esther Lassen, Lahnsgade i Odense har hver

vundet Joakims Garffs ”Alle Tiders Kierkegaard – 200 år med en global dansker” fra Kristeligt Dagblads Forlag.

267 sider. 270 kroner.

De rigtige svar er: 1. Hvem har skrevet årets nye kalenderbog ”Julemandens død”? (Kenneth Bøgh Andersen)

i år fejre jubilæum på Folketeatret. Hvilket? (125 år) 9. Hvad hedder den sognepræst ved Holstebro Kirke, der samler på julekrybber?

(Erik Ladegaard) 10. Stille Nacht, heilige Nacht hedder salmen på tysk. Dens danske titel? (Glade jul, dejlige jul) 11. Hvem har skrevet Peters Jul? (Johan Krohn)

12. Hvilket dansk drengenavn er ordet nisse dannet af?

(Niels) 13. Hvilken dato får hollandske børn julegaver? (5. december) 14. I hvilken sønderjysk by bor salmedigteren Jens Rosendal? (Ballum) 15. Hvornår kårede en stockholmsk avis første gang hovedstadens Lucia? (1928)

Vejret VEJRET I MORGEN SØNDAG DEN 08. DECEMBER

VEJRET I EUROPA I MORGEN

VEJRET DE NÆSTE FEM DAGE

 Skyet og til tider regn, i nord og øst først på dagen stedvis slud eller sne.

I løbet af eftermiddagen og aftenen nogen opklaring. Temperaturer mellem 5 og 8 grader og hård vind fra vest og sydvest. Om natten mest skyet vejr.

Torsdag

JÆVN

JÆVN

VN

VN

H

Thorshavn 6

JÆ

Onsdag JÆ

Tirsdag

ÅR

Mandag

D

D ÅR H

Søndag 15

HÅRD

10

HÅRD

0

7

FR IS K

H

ÅR

D

8 8

8

8

15

ÅR H

8

5

7 D ÅR H

ÅR H

-5

5

10

15

20

25

30

Stockholm -4

Amsterdam Berlin 9 London 5 9 4 Prag Luxembourg 5 Paris 6 Wien 6 Geneve 6 2 Venedig Lissabon 13

Madrid 8

Malaga 16

0

D

8

Normal

10

Helsinki -4

Dublin 11

-5 SØNDAG: Skyet mes slud. 4-7 grader og hård vind fra sydvest.

MANDAG: Skyet med byger. 3-5 grader og jævn vind fra syd.

TIRSDAG: Mest skyet med byger. 3-7 grader og jævn vind fra syd.

ONSDAG: Mest skyet vejr. 4-6 grader og jævn vind fra sydvest.

TORSDAG: Lidt eller nogen sol. 4-6 grader og jævn vind fra sydvest.

Temperaturer i Danmark i december D

8

HÅRD

7

Trondheim -3 Oslo -2

5

8

Kirkenes -6

Rejkjavik 2

5

6

TEMPERATURER VERDEN RUNDT I MORGEN

Nice 12 Rom 11 Cagliari 15

Moskva -2

Riga -1

Warszawa 0 Kiev -1

Budapest 4 Beograd 4

Bukarest 3

Antalya 12 Bangkok 31 Barcelona 12 Beijing 5 Buenos Aires 33 Hongkong 20 Istanbul 4 Jerusalem 12 Johannesburg 23 Kabul 9 Kairo 21 Kanariske Øer 22 Kangerlussuaq -20 Lagos 28 Los Angeles 13 Mexico City 22 Miami 26

solrigt solrigt skyet skyet let skyet let skyet let skyet tordenbyge byger byger let skyet skyet skyet byger solrigt skyet solrigt

Nairobi 25 New Delhi 25 New York 0 Nuuk -4 Oslo -2 Ottawa -3 Phuket 30 Rio de Janeiro 28 Santiago 20 Singapore 28 Stockholm -3 Sydney 26 Teheran 9 Tokyo 9 Vancouver -2 Washington DC 0 Wellington 18

Nedbør i Danmark i december målt frem til i går kl. 00 60

Normal

45

Nedbør til dato

30 Palermo 15

Athen 10

let skyet solrigt skyet let sne let sne let skyet solrigt skyet skyet torden let skyet solrigt solrigt skyet let skyet sne regnbyge

15 0

5

10

15

20

25

30

I alt 10 mm

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013

Danmark | 3

Denne side er redigeret af Michael Sørensen

Salg af brætspil stormer frem

kort nyt

stormen stoppede udbringning af avisen i vestdanmark

Over hele verden udvikles og sælges brætspil som aldrig før. Både spillere, forskere og sælgere ser det som en modreaktion på årtier med elektroniske spil Af Line VAAben vaaben@k.dk

Salget af brætspil vokser voldsomt samtidig med, at der både i Danmark og på verdensplan udvikles flere spil med pap, terninger og brikker end nogensinde før.

Både forhandlere, forskere og brætspilsentusiaster ser spillenes succes som blandt andet en modreaktion på årtiers optagethed af elektroniske spil. ”Nu har vi i flere år siddet og gloet på en skærm hver for sig. Det har været spændende, fordi det var nyt, men nu vil vi også gerne andre ting,”

siger legeforsker Carsten Jessen, center for undervisningsudvikling ved Aarhus Universitet.

Det er ikke kun salget af brætspil, der er steget. Også antallet af nyudviklede spil er eksploderet. Det kan man blandt andet se på verdens største årlige brætspilmesse i Essen i Tyskland, der har været afholdt i 40 år. I 2008 præsenterede udviklerne 350 nye spil. I år var det steget til over 1000 spil. Thomas Vigild er spiljournalist og medstifter af en årlig brætspilspris ”Guldbrikken”.

Han mener, der er en helt særlig gevinst ved at samles om et bræt på bordet fremfor

eksempelvis at spille sammen eller alene foran en skærm: ”Alene det, at man sidder overfor hinanden, skaber en helt anden dynamik. Man bruger også nogle andre sanser, når man rører ved kort og brikker og slår med terning.

Og så skal man tilpasse sig situationen, aflæse andres kropssprog og udfordre sig selv ved at spille roller, som eksempelvis flådekaptajn eller ejendomsspekulant,” siger Thomas Vigild.

i den landsdækkende boghandlerkæde Arnold Busck er salget af brætspil steget med i omegnen af fem pro-

cent om året de seneste fem år. Især quizspil, psykologiske brætspil og de nyere smalle familie- og voksenspil har haft fremgang, fortæller kommunikationschef Andreas Nordkild Poulsen: ”I modsætning til computer- og webbaserede spil er det noget, hvor man er fælles og fysisk sammen i vennekredsen eller familien. Trods de mange elektroniske medieplatforme er brætspillet noget, som vi åbenbart stadig har behov for,” siger han og tilføjer: ”Heldigvis.”

Udbuddet af spil er også blevet bredere, så der i dag findes spil til mange flere forskellige situationer, køn og

aldersgrupper, fortæller Claus Møller Jensen. Han er indehaver af internetbutikken for brætspil Boardgamer.

Firmaet har eksisteret i syv år og har oplevet vækst hver eneste måned i årevis: ”I årtier var mange brætspil mest for rollespilsnørder, eller også spillede man klassiske spil som ludo, skak og matador. Men i dag ser vi langt mere alsidige spil. Eksempelvis ’Pandemic’ hvor man arbejder sammen for at forhindre verden i at gå under af sygdom. Eller det populære spil ’Twilight Struggle’ om den kolde krig.

Samtidig har spillene fået en højere kvalitet – brikker og

bræt er ofte meget lækre og flot og sjovt designet.”

Legeforsker Carsten Jessen ser også brætspillenes succes som en del af en overordnet global trend, hvor spil som koncept spredes til alt fra reklameverdenen til undervisning og erhvervslivet. Man kalder det ”gamification” eller ”spilificering” hvis man skal forsøge at oversætte det til dansk.

Brætspil bruges eksempelvis også i stigende grad af store virksomheder både i Danmark og i udlandet til at afprøve nye idéer eller motivere medarbejderne: ”Der bliver spillet mere end

nogensinde før i verdenshistorien. Spil er blevet et utroligt populært redskab til at motivere, sælge eller udbrede et budskab. Det er båret frem af computerspil, men gælder også brætspil. Og for de generationer, der er vokset op med computerspil, er det at gå ind i et spil og tage en rolle på sig helt naturligt. Så det er formodentlig noget, vi kun kommer til at se mere af,” siger Carsten Jessen.

Familieliv side 18

Kristeligt Dagblads abonnenter i Jylland og på Fyn modtog ikke fredagsudgaven, hvilket Kristeligt Dagblad beklager. Årsagen er, at stormen i mange timer lukkede Storebæltsbroen. Den udeblevne avis vil blive distribueret sammen med lørdagsavisen.

rettelse Kristeligt Dagblad skrev i går på forsiden, at 650 personer dør uden pårørende til at tage sig af begravelsen i Københavns Kommune. Længere inde i avisen står der 350, hvilket er det rigtige tal. Kristeligt Dagblad beklager fejlen.

mere danmark side 17

Danmark fjerner kemiske våben fra Syrien Regeringen har et politisk flertal bag forslaget om at lade danske soldater fjerne kemiske våben i Syrien Af Jesper bALsLeV /ritzau/

Danmark og Norge vil transportere kemiske våben ud af Syrien. Det har de tilbudt FN og Organisationen til Forbud mod Kemiske Våben (OPCW).

Det siger fungerende udenrigsminister Rasmus Helveg Petersen (R). ”Baseret på beslutninger i FN og OPCW vil Danmark stille skibe til rådighed for at få transporteret de syriske kemiske våben væk. Vi står ved det tilbud, vi tidligere har givet, og påtager os opgaven sammen med Norge,” siger han.

Regeringen tilbyder søtransport og et eskorteskib, et beskyttelseshold til FN’s hollandske udsending Sigrid Kaag og et C-130 Hercules transportfly.

Hvis forslaget hastebehandles, vedtages det formentlig før Folketingets juleferie.

”Danmark er klar til at lede og sikre søtransporten af de kemiske våben væk fra Syrien. At kunne gøre det sammen med vore norske venner er endnu et glimrende eksempel på det gode nordiske samarbejde. Desuden råder Danmark over moderne transportfly og veluddannede soldater. Det er altså ikke uden grund, at FN retter blikket mod Danmark for at få løst disse vigtige opgave,” si-

ger forsvarsminister Nicolai Wammen (S).

Venstre støtter regeringens beslutningsforslag, siger Venstres udenrigsordfører, Søren Pind. ”Regeringen har henvendt sig til os, om vi kunne støtte det. Selvom vi grundlæggende mener, at det er med til at fjerne fokus fra det egentlige indhold i den syriske konflikt, så er det en væsentlig opgave at få fjernet de pågældende våben,” siger Søren Pind.

Han er dels bekymret over, at aktionen legitimerer det syriske styre under diktator Bashar al-Assad, dels ved sikkerheden for danske soldater.

Dansk Folkeparti afviser blankt at sende et Herculesfly og finder det for farligt at sende op til 19 danske soldater til Syrien for at beskytte FN’s udsending, siger udenrigsordfører Søren Espersen ”Vi siger nej til forslaget, og det har vi meddelt den fungerende udenrigsminister Rasmus Helveg Petersen,” siger han.

Derimod støtter Liberal Alliance forslaget, siger partiets udenrigsordfører, Mette Bock. ”Man kan ikke på den ene side støtte en aftale om destruktion af kemiske våben og på den anden side så ikke være med til at sørge for at gennemføre det, som er besluttet,” siger Mette Bock.

Historisk høj stormflod

lædelig Jul G i Rovsingsgade 40... [ Vælg en forhandler, der gør en forskel - også i december ] Besøg Henrik Larsen Automobiler på Rovsingsgade 40. Det er ikke lang-pokker-ivold i et industrikvarter, men på Østerbro. Du vil opleve, at vi går langt for at give dig ekstra fordele. Vi vil gøre meget for, at du for alvor mærker, at der er forskel på bilforhandlere.

Lige nu er juletræet pyntet - og du kan smage på lækkerier fra Reinh van Hauen i

Besøg Rovsingsgade med din bil i december.

Så får du gavekort til varm drik og kage i caféen

vores café, som også disker op med rygende varm gløgg eller frisklavet kaffe som du ønsker. Der er friskbagt brød, som du kan nyde i caféen - eller tage med hjem.

Du finder hele tre af tidens mest attraktive bilmærker samlet under samme tag.

Foruden lækre Citroën’er og herlige Honda’er, er der også de fornuftige Hyundai’er.

Du kan også besøge Citroën’s DS-Store. Europas første eksklusive showroom, udelukkende til visning af den unikke Citroën DS-serie. I sin helt egen

É D I E V A G E L JU

/ritzau/

I går væltede oversvømmelser ind over havne og kystområder overalt i landet – fra Vestkysten og Limfjorden over Odense Fjord, Isefjorden og Roskilde Fjord til Smålandsfarvandet og København. I Frederikssund opfordrede Nordsjællands Politi folk, der opholdt sig ved havnen og i indre by, til straks at forlade området og søge væk.

Der var flere steder tale om en historisk stormflod i kølvandet på stormen Bodil, lød det fra DMI. ”Der er oversvømmelser rigtig mange steder i landet.

Men tre steder kan vi se, at

det er helt ekstreme stormfloder,” sagde Vibeke Huess, oceanograf hos DMI. Det er områder ved Isefjorden, Roskilde Fjord og Thorsminde ved Nissum Fjord, som blev ramt af de omfattende oversvømmelser. Ved Vadehavet nåede vandstanden ved højvande helt op på tre meter over normalen. I Isefjorden og Roskilde Fjord steg vandet omkring to meter.

Vandmasserne var også tæt på at gøre alvorlig skade på nogle af Danmarks største historiske klenodier: De over 1000 år gamle træskibe på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

danmark side 17

Der er meget mere. Vi mener, det skal opleves: Behagelige omgivelser, super service... og så lige duften af jul og friskbagt brød.

Velkommen forbi.

DEN S FINK ARPE AN ST 2,95 SIERINE 2.75 % variab G 0,-/ el ov Udbe er 96 mån md taling . e kr. 5 der

I går skyllede vandet ind over havne og kystområder i landet Af Jesper rAVn

bygning hos Henrik Larsen Automobiler.

3.9 ÅOP 5 ,49% 85,-

Spar 70.000,-

. tomatisk gear 1,6 HDI. 7 pers Grand Picass13o. Manuel gear -19,2 km pr. liter. Au Reg. 1. gang 20 8-15.000 km. . liter. Har kørt E6G 21,7km pr

VARIABEL RENTE 2,95%:

Citroën Grand Picasso. Nom. rente 2,95%, ÅOP 5,49% - Pris kr. 264.900. Udbetaling kr. 53.985.

Over 96. mdr. pris pr. md. kr. 2.750 – ved positiv kreditvurdering.

Henrik Larsen Biler tager forbehold for fejl og mangler i oplysninger og priser vist i denne annonce, som kun fungerer som prisniveau-angivelse. Priser er angivet pr. dags dato, priserne kan variere og der kan ikke rejses krav mod Henrik Larsen Biler. De viste bilmodeller kan have ekstraudstyr, som ikke er inkluderet i priserne.

C åbniAFÉ’ens ngst ider: Hv 7.30erdage -1 8 Lørd ag/s .00 7.30 ønda -16.0 g: 0

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013

4 | Tro&Spiritualitet

Denne side er redigeret af Marie Louise Rasmussen

Kirken skal levere troens brændstof

Læserophold

Der er sammenhæng mellem tro og handling, mener leder af Kirkens Korshær i Aarhus, Morten Aagaard. Det bliver han bekræftet i, når han læser søndagens tekst om de 10 brudepiger

før søndagen

2 Morten Aagaard har siden januar været leder af Kirkens Korshær i Aarhus. – Foto: Lars Aarø/Fokus.

AF Jens From Lyng from@k.dk

Lys i mørket Tag med Kristeligt Dagblad på læserophold på Rødding Højskole den 16.-22. februar 2014 Februar er en mørk måned, men dagene bliver længere og lysere. I februar fejrer vi kyndelmisse og valentinsdag som tegn på lys og lyst. Det lyser og luner i en mørk tid. Vi trænger netop efter en mørk vinter til at komme sammen i et fællesskab, som igen giver os tegn på liv, lys og lyst. Det går vi på sporet af i kunst, litteratur og kirke.

Vinklerne og emnerne i lysets skær vil være mangfoldige gennem ugen, og der vil være sang under kirketag.

På kurset bliver også Grundtvigs livsog folkeoplysningstanker udfoldet, og vi skal på heldagsudflugt til blandt andet Louis Poulsen Lighting i Vejen, hvor produktionen af PH-lamperne foregår i dag. Vi besøger også Hjerting Kirke med Robert Jacobsen-alter-

partiet og det særlige lysindfald i Havsteen-Mikkelsen-arkitekturen.

Der er også en gudstjeneste i Rødding Frimenighedskirke. I kirken handler det altid om livets, lysets og kærlighedens kilde, der om sig selv siger: Jeg er verdens lys. Gudmund Rask Pedersen tager et litterært udgangspunkt, når han holder foredraget I lysets spor – livsvandring og livsfortælling.

Programmet byder også på foredrag af blandt andre forfatter Kristian Ditlev Jensen, som bidrager med et foredrag om døden, Finn Slumstrup, der fortæller i 150-året for 1864 om krigens mørke og fredens lys, og Niels Helveg Petersen, der causerer med tilbageblik på flere årtier i Folketinget under overskriften Folkestyrets lyse sider.

Tilmelding og program på telefon 74 84 22 84 Yderligere oplysninger, program og tilmelding sker til Rødding Højskole på 74 84 22 84 eller på skolens hjemmeside www.rhskole.dk Læseropholdet finder sted den 16.-22. februar 2014 og koster 4400 kr. på dobbeltværelse og 5100 kr. på enkeltværelse. Prisen inkluderer fuld pension samt udflugter ifølge program.

Søndagens tekst handler dybest set om, at man ikke kan adskille tro og gerninger, mener Morten Aagaard, leder af Kirkens Korshær Aarhus.

Han er blevet bedt om at udlægge teksten, hvor Jesus siger, at Himmeriget skal ligne 10 brudepiger, der går ud i natten for at møde brudgommen. Han lader vente på sig, og det ender med, at brudepigerne falder i søvn. Da han endelig kommer, viser det sig, at halvdelen af pigerne har glemt olie til deres lamper. De må derfor gå til købmanden og få fat i det, men da de kommer tilbage, er døren lukket, og det er for sent. ”Det er en svær tekst, hvor der stadig findes forskellige udlægninger. Det er en fortælling om troen og håbet på Guds rige, men den er pakket ind i en mellemøstlig kultur, der kan være svær at forstå.

Jeg kan også huske fra min studietid, at jeg syntes, det var en tekst, der var svær bide skeer med,” siger han.

Posten, Morten Aagaard nu besidder, er tredje lederstilling på godt 20 år for den 51-årige teolog. I 1993 blev han i en alder af 31 år den hidtil yngste generelsekretær for Det Danske Bibelselskab.

10 år senere kunne han kalde sig direktør for Legofondene, hvilket han var i 10 år, inden han i januar i år blev leder af Kirkens Korshær i Aarhus.

Det er lidt en omvæltning, indrømmer han, da han viser rundt i lokalerne i Aarhus midtby. I varmestuen bliver der serveret mad for de omtrent 200 gæster i dag. Et lokale er reserveret til rådgivning, et andet er udstyret med madrasser, hvor gæsterne kan sove. Ved siden af varmestuen er et vaskerum. Det sker, at brugerne er så påvirkede, at de tisser i bukserne, siger Morten Aagaard. Så kan de få nyt tøj og få vasket det beskidte. ”Hver dag herinde er op ad bakke. Jeg plejer at sige, at vi driver hospice. For de mennesker, der kommer her, er systematisk i gang med at ta-

Morten AAgAArd Født 1962 i Aarhus, søn af dr. theol. Johannes Aagaard og dr.theol. Anna Marie Aagaard.

Studier ved Washington Theological University, USA. Cand.theol. ved Aarhus Universitet, 1989. 1989-1993 lærer ved Rønde Højskole. 1993-2003 generalsekretær for Det Danske Bibelselskab. 2003-2013 direktør for Legofonden. Siden 2013 leder af Kirkens Korshær i Aarhus. Gift med tandlæge Anette Aagaard.

Parret har to børn.

ge deres eget liv med den livsstil, de fører. Når vi gennemfører en dag, uden at nogen har gjort yderligere skade på sig selv, er det en sejr for os.”

Det tidligere job har sat sit spor på Morten Aagaards nye kontor. På mødebordet står en skål med små legoklodser, og i vindueskarmen er der bygget legohuse. ”Det giver man vel aldrig

slip på,” siger han og udskriver et dokument med noter til morgendagens prædikentekst.

Som nævnt mener han, at den handler om, at man ikke kan adskille tro og gerninger. ”Jeg tror, at olien symboliserer troen, der er den drivkraft, der skaber handlinger.

Lamperne kunne kun lyse for brudepigerne, hvis der var olie i dem. På samme måde er vores tro kun synlig, hvis den

Læsertilbud

Køb et signeret kunsttryk af Arne Haugen Sørensen I samarbejde med Arne Haugen Sørensen tilbyder Kristeligt Dagblad avisens læsere et signeret kunsttryk. Det store og meget smukke kunsttryk har titlen ”Den sidste nadver” og er malet i 2013.

Arne Haugen Sørensen er en af Danmarks førende kunstnere og blandt andet kendt for sine mange malerier med kristne motiver i karakteristiske klare farver.

Kunsttrykket er produceret i bare 500 eksemplarer, som er nummereret og signeret af kunstneren.

Du kan købe et af de bare 500 eksemplarer af kunsttrykket for kun 599,- inklusive porto.

Kunsttrykket leveres uden ramme og måler 70 x 100 cm. Papiret er Arctic Volume, 250 g hvid. Du kan nemt sikre dig et eksemplar via Kristeligt Dagblads hjemmeside shop.k.dk

afspejles i vores handlinger.” ”Det betyder, at forventningen om, at Kristus kommer, hænger sammen med udholdenheden i at vente på ham.

Og udholdenheden hænger sammen med dét, at vi skal gøre en forskel i livet. Mens vi venter på Kristus, skal vi være levende vidnesbyrd om hans kærlighed. Vi skal have olie i lamperne, så vi kan gøre det rigtige, mens vi venter.”

Morten Aagard afviser, at teksten siger, at man bliver frelst ved gerninger. ”Jeg har ingen tillid til, at gerninger skulle give dig en særlig plads i himlen. Jeg tror nærmere, det handler om, at der kun er en tro, hvis der er brændstof. Og i dette tilfælde repræsenterer brændstof Helligåndens handlinger, som er en naturlig konsekvens af at tro på Gud og hans ord. Jeg er meget handlingsorienteret og kommer ud af en handlingsorienteret familie. Jeg er meget optaget af troens konsekvenser, og jeg tror på, at man hver dag skal øve sig i at leve godhedens liv. Det kan lyde meget fromt, men det vil jeg nu ikke kalde mig. Jeg tror på Gud, men det er bestemt ikke noget, jeg har travlt med at gå og fortælle alle mulige.”

Kristentroen kom naturligt til Morten Aagaard i barndomshjemmet med stifter af Dialogcenteret, dr.theol. Johannes Aagaard som far og dr.theol. Anna Marie Aagaard som mor. Korshærslederen husker en tidlig oplevelse i

kirken, der gjorde stort indtryk på ham: ”Jeg husker en gudstjeneste i Møllevangskirken i Aarhus. Jeg var ikke særlig gammel og har nok siddet lidt uroligt. Efter postludiet kom en ældre kvinde over til min far og sagde: ’Deres søn har ødelagt min gudstjeneste’.

Min far svarede, at børn hører til i Guds rige. Det betød meget for mig.”

I dag vil han ikke placere sig selv på nogen af de kirkelige fløje. Han føler sig lige godt tilpas i et missionshus, i en katolsk kirke eller i en baptistkirke, som han gør i sin lokale sognekirke i Højbjerg uden for Aarhus, hvor han selv fungerer som ulønnet hjælpepræst. Og hver dag er han med til en minigudstjeneste for Kirkens Korshærs personale. ”Jeg har aldrig været mere i kirke, end jeg har været i år.

Det har været en meget stærk oplevelse for mig. Især det at være i kirke med de frivillige herinde, hvor mange af dem selv er brugere og socialt udsatte. I kirken er der jo ikke nogen, der er mere end andre, og derfor er det meget smukt, når vi sidder der og udtrykker troen sammen,” siger han.

Oplevelsen af gudstjeneste med de frivillige i Kirkens Korshær er begyndt at præge Morten Aagaards syn på kirken generelt. ”Det kan jeg mærke, når jeg sidder i en almindelig sognekirke. Jeg kan føle mig lidt ensom, når jeg udelukkende sidder der blandt velfungerende mennesker i pelsjakker, der lige skal have opladet noget mental energi i kirken.” ”I søndagens tekst repræsenterer købmanden kirken.

Den skal give os brændstof til vores tro, så vi kan være udholdende og handlekraftige.

Derfor er det vigtigt, at den kommer med differentierede tilbud. Mennesker er meget forskellige, og det skal kirken anerkende, og jeg synes, den er godt på vej til at engagere sig mere i menneskers liv – ikke mindst i det sociale arbejde. Vi har for eksempel projekter med en række kirker på vej med Møllevangskirken og Christianskirken i Aarhus, og det er en tendens, vi ser i hele landet.

SøndAgenS tekSt Ja tak, jeg vil gerne bestille: _____ stk. kunsttryk ”Den sidste nadver” a kr. 599,- inklusive porto.

Nyhed

Navn: Adresse: Postnr.:

By:

Tlf:

Køb det på

Kr.

Faktura sendes, når kuponen er modtaget.

Send kuponen i en lukket kuvert mærket »Kunsttryk« til: Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K

Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.

MatthæusevangeLiet kapiteL 25, veRs 1-13

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013

Kirke&Tro | 5

Denne side er redigeret af Poul Nielsen

Politikere delte om indvandrerdåb Præster bør ikke tvinges til at sikre, at konvertitter bliver medlem af folkekirken, mener DF og LA. S og V er uenige Af TobiAs sTern JohAnsen johansen@k.dk

0 Biskop Tine Lindhardt. – Foto: Johnny Wichmann/Scanpix.

Biskopper: Man kan ikke både være frikirke- og folkekirkepræst Tine Lindhardt får opbakning fra folkekirkens øvrige biskopper Folkekirkens 10 biskopper har underskrevet en udtalelse, hvori de støtter biskop i Fyens Stift Tine Lindhardt. Hun har påtalt, at migrantpræst Massoud Fouroozandeh har døbt indvandrere, uden at de meldte sig ind i folkekirken.

Biskopperne udtaler: ”Vi glæder os over, at Massoud Fouroozandeh som præst i folkekirken udfører et fremragende præsteligt arbejde blandt muslimer i Danmark, og at dette arbejde resulterer i, at mange kommer til tro og bliver døbt. Enhver folkekirkepræst er imidlertid forpligtet på at udøve sit præstelige arbejde ud fra folkekirkens evangelisk-lutherske bekendelse og inden for de kirkeretlige bestemmelser, der gælder i og for folkekirken.

Som folkekirkepræst skal

Massoud være medlem af folkekirken, og som folkekirkepræst står han i alle aspekter af sin præstelige virksomhed under tilsyn af sin biskop. En folkekirkepræst kan ikke på én gang være præst i folkekirken og i en frikirke, der står uden for folkekirken, ligesom en folkekirkepræst ikke kan døbe nogle personer til folkekirkeligt medlemskab og andre til et frikirkeligt medlemskab. Hvis det er tilfældet, er man selvfølgelig nødt til som biskop at reagere på det.

Men vi håber meget, at der findes en løsning på den aktuelle situation, fordi folkekirken har brug for præster som Massoud Fouroozandeh, der har en særlig nådegave til det folkekirkelige missionsarbejde blandt muslimer.”

Fællesudtalelsen er sendt i en mail til Kristeligt Dagblad.

”For iranere er det ikke så selvfølgeligt at melde sig ind i folkekirken” Massoud Fouroozandeh modtager ikke løn for sit arbejde i Church of Love Af ClAus VinCenTs vincents@k.dk

5 Hvilken indtægt har du fra Church of Love?

3 Tidligere fik jeg løn af Church of Love. Men efter at jeg er blevet ansat på fuld tid i folkekirken, får jeg ikke penge herfra. Jeg tager dog honorar for foredrag eller undervisning. Jeg er frivillig, ulønnet præst i Church of Love.

5 Hvordan finansieres Church of Love?

3 Church of Love finansieres af frivillige gaver og gavebreve, en ordning, som er godkendt af Skat og dermed fradragsberettiget. Vi forsøger at søge fonde om penge, men det er vanskeligt. Alle andre i Church of Love arbejder også frivilligt.

5 Hvad var den præcise aftale, da du blev ansat i folkekirken, som skulle sikre adskillelse af interesser?

3 Jeg blev ansat i 2011 under et regulativ, som er godkendt af Fyens Stifts tidligere biskop Kresten Drejergaard. Jeg er ansat som halvtids sognepræst i Sankt Hans Kirke i Odense og halvtids i et integrationsprojekt med blandt andre biskoppen og domprovsten som bestyrelsesmedlemmer. Jeg skal fremme integrationen mellem migrantmenigheder og folkekirken over hele landet. Jeg skal skabe mulighed for, at migrantmenighederne kan blive en del af folkekirken som for eksempel Church of Love. På den måde er det et missionsprojekt, som er en del af folkekirken.

5 Hvor stor en andel af dem, du døber, bliver medlem af folkekirken, og hvor

mange bliver det ikke?

3 Det holder jeg ikke regnskab med. For mig er det vigtigt, at de, jeg døber, bliver medlem af kirken og antager den kristne tro. Church of Love er en gummibåd, som skal hjælpe de døbte til med deres dåbsattest i hånden at gå på kirkekontoret og melde sig ind i folkekirken. Drejer det sig om en etnisk dansk familie, er det ikke noget problem, og så giver jeg bare kirkekontoret besked. Men er det en iransk familie, har jeg en særlig opgave, fordi familien står i en særlig situation, hvor jeg skal hjælpe dem ind i folkekirken. Sådan er min opgave som indvandrerpræst beskrevet.

5 Kan man blive medlem af Church of Love, og skal man betale tiende eller kontingent?

3 Man kan ikke blive medlem af Church of Love som sådan. Men man kan betale frivillige bidrag, og den vej rundt er man en del af den fælles mission.”

5 Skal du ikke som sognepræst i folkekirken sørge for, at de, du døber, bliver registreret i den officielle kirkebog og dermed hos resten af de danske myndigheder?

3 Det skal jeg. Det er ikke noget problem, når det drejer sig om en dansk familie. Men når familien for eksempel er iransk, er det en anden målgruppe. For iranere er det ikke så selvfølgeligt at melde sig ind i folkekirken, men det er meningen hen ad vejen.

Men jeg holder ikke øje med, om de melder sig ind. For mig er det vigtigste, at de bliver medlem af Guds rige og en del af Jesu legeme.

Folkekirkens præster kan ikke hente hjælp hos landets politikere i spørgsmålet om, hvorvidt de må døbe indvandrere uden at indlemme dem i folkekirken.

Partierne er nemlig delt på tværs af traditionelle fløje i en sag, som har fået flere præster til at kræve en afklaring af, hvad de må og ikke må, når det gælder dåben.

Som Kristeligt Dagblad skrev forleden, har sogne- og indvandrerpræst Massoud Fouroozandeh fået en påtale af biskop over Fyens Stift Tine Lindhardt. Konflikten bunder i, at præster af og til døber muslimske konvertitter uden at sikre, at de bliver medlem

af folkekirken. Siden har flere præster fortalt, at de i særlige tilfælde har samme praksis.

Og den praksis bør være tilladt, mener Liberal Alliances kirkeordfører, Mette Bock ”Det er dåben, ikke institutionen, der er central. Udgangspunktet har altid været, at dåb udløser medlemskab af folkekirken. Men skønner præsten, at der kan være vægtige grunde til, at dåben ikke fører til medlemskab, skal loven ikke kunne hindre, at dåben gennemføres,” siger hun og afviser at lovgive på området: ”Ved at lovgive kvæler vi den ’skønsomhed’, som netop adskiller en folkekirke fra en statskirke.”

Spørgsmålet er ikke politisk, men teologisk, mener

sognepræst og kirkeordfører Christian Langballe (DF). Han undrer sig alligevel over den fynske biskops håndtering af sagen. Det afgørende er, at muslimske konvertitter bliver døbt – ikke at de bliver medlem af folkekirken. ”Jeg synes, hendes kritik er mærkelig. Selvfølgelig er det optimale, at man døbes ind i folkekirken. Men Massoud Fouroozandeh er en af få i Danmark, der tager folkekirkens missionsbefaling alvorligt. Han udøver mission blandt muslimer, og det kender jeg ikke ret mange andre, der gør. Så biskoppen skulle spørge sig selv, om det ikke er det vigtigste i den her sag.”

Forleden pegede indvandrerpræster på flere grunde til, at nogle konvertitter vil dø-

bes, men undgå medlemskab af folkekirken. En grund er, at de ikke vil have deres kirkelige tilhørsforhold registreret noget sted af frygt for chikane.

Men Venstres Flemming Damgaard Larsen kan ikke få øje på problemet. Man kan bare finde en anden kirke, hvis man vil døbes, men ikke vil ind i folkekirken. ”Jeg er enig med biskoppen på Fyn i den sag, for jeg mener, at folkekirkens præster skal døbe til folkekirken. Jeg kan heller ikke se, at det skulle være et problem, at et medlemskab bliver registreret, for det er jo ikke noget offentligt register, andre bare kan kigge i,” siger han og tilføjer, at det er en drøftelse, folkekirken selv skal tage.

Samme holdning har Socialdemokraternes Karen Klint. Hun kalder det ”logik, at præster, ansat i folkekirken, arbejder for folkekirken”. ”Ønsker man ikke at være medlem af folkekirken, er det derfor ikke logisk for mig at blive døbt af en præst ansat i folkekirken. Heller ikke selvom jeg er stolt af det tværreligiøse samarbejde, folkekirken står for.”

Kirkeminister Manu Sareen (R) skriver i en mail, at han ikke vil udtale sig om den konkrete sag, men tilføjer: ”Hvis nogle præster savner afklaring omkring dåb af konvertitter, så synes jeg, at de skal søge råd og vejledning hos deres biskop.”

Når partierne fordeler sig

på tværs af traditionelle fløje, skyldes det personlige årsager snarere end politiske. Det vurderer Marie Vejrup Nielsen, leder af Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet, som forsker i kristendom og politik: ”Det her er et teologisk spørgsmål, som politikere typisk ikke er meget inde i.

Det er en ny problemstilling, som ingen har forberedt sig på. Så jeg tror, det handler om, hvor meget man som politiker ved om dåbspraksis, og hvor stærke holdninger man i forvejen har til kirken.

Det er et spørgsmål, der rækker ud over almindelig partipolitik.”

Debat siDe 20

Naturpark Maribosøerne Maribo søerne er et enestående naturområde som udgør et areal på ca 50 km2. Nationalt set er Maribo søerne blandt vore ypperste naturområder.

Nok den smukkeste af disse søer hedder "Maribo Søndersø" hvilken hotellet ligger lige op til, med en betagende udsigt over de smukke naturarealer.

Læs mere på www.naturparkmaribo.dk

En gave af

oplevelser en god gave til én du holder af.

Gaveidéer

Hotel Maribo Søpark byder på en bred vifte af oplevelser for store og små. Du bestemmer selv beløbet på gavekortet eller om det skal være til en af de mange oplevelser.

NYTÅRSGALLA

2013

2014

2014

TIRSDAG

FREDAG

LØRDAG

FEBRUAR

FEBRUAR

31

DECEMBER

IRSK AFTEN

14

15

Kom og tag del i festlighederne når vi fejrer året der gik, med en musicalinspireret aften med højt humør og levende musik.

En festlig aften med irsk tema som byder på et fortryllende show af dans og livsglad irsk folkemusik med Green Steps og Trad Lads.

Opholdet inkluderer bl.a. : · 4 retters galla middag · Live musik ved SPOTLIGHT · Fri bar hele aftenen · Overnatning i dobbeltværelse inklusiv morgenbuffet

Opholdet inkluderer: · En lækker 4 retters irsk middag · Riverdance ved Green Steps · Levende folkemusik ved Trad Lads · Overnatning i dobbeltværelse inklusiv morgenbuffet

Pris pr. person ........................ fra kr. 2.045,-

Pris pr. person ........................................... kr. 995,-

» Du kan læse mere

om opholdene og andre gode tilbud på vores hjemmeside

KUNST & KULTUR Lolland-Falster byder på kunstneriske og kulturelle oplevelser i særklasse.

Opholdet inkluderer: · 2x 2 retters middag · 2 overnatninger i dobbeltværelse inklusiv morgenbuffet · Entré til Fuglsang Kunstmuseum og Museum Lolland Falster*

Pris pr. person ............................. kr.

1.295,-

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013

6 | Nelson Mandela 1918-2013

Denne side er redigeret af Thomas Andreasen

Mandela oM kirkerne

0 Sørgende sydafrikanere samledes i går ved Mandela-familiens hjem i Johannesburg efter nyheden om Nelson Mandelas død. – Foto: Kim Ludbrook/EPA/Scanpix.

Et eksempel for hele verden

UDDrAg Af NeLsoN MANDeLAs TALe i ziMbAbwes hoveDsTAD, hArAre, for KirKerNes verDeNsråD i ANLeDNiNg Af 50-års-jUbiLæeT DeN 13.

DeceMber 1998.

Nelson Mandelas moralske lederskab og personlige integritet sikrede, at Sydafrika gik forsoningens vej. Og vores idealer fik dermed kød og blod

mindeord Af christiAn bAlslev-olesen udland@k.dk

”Èn ting, der bekymrede mig dybt, mens jeg sad i fængsel, var det falske indtryk, jeg uafvidende gav verden udenfor; at jeg blev betraget som en helgen. Det har jeg aldrig været, ikke engang, hvis man går ud fra den jordiske definition af en helgen som en synder, der bliver ved med at forsøge.”

Nelson Mandela, Eftertanker, side 430.

Det er et af de helt store privilegier at have mødt og været sammen med Nelson Mandela. Første gang var i Zimbabwe i februar 1990, nogle få dage efter at Mandela var blevet løsladt efter 27 år i fængsel. I Harare mødte han nogle af de tusindvis af unge, der var flygtet fra Sydafrika under apartheidårene. De unge havde aldrig selv mødt eller set Mandela. Alligevel var han deres håb. Med ham blev troen på et nyt og frit Sydafrika levende. Håbet om at kunne vende hjem til familien i Sydafrika fik nyt liv.

Vi var spændte. Her skulle vi møde en myte, et ikon.

Hans tale til de unge overraskede os, husker jeg. Han nævnte ikke med et ord de lidelser, afsavn og ydmygelser, som han og de unge havde gået igennem. Vi havde troet, at vi endelig skulle høre Mandela fortælle os om sit heroiske liv i fængslet. I stedet talte han om forsoning og det nye, som de skulle opbygge. Mandela så hele tiden frem. Han talte aldrig om egne afsavn og appellerede ikke efter medlidenhed. Martyriet lå ham fjernt.

Mandela forbløffede os alle ved ikke at tale hadets og hævnens sprog ved sin løsladelse. Eller som ærkebiskop Desmond Tutu har udtrykt det: ”Mandela slap ud af fangenskabet som et helt menneske. De 27 år og al den lidelse, den indebar, i den smelteovn, der hærdede hans stål og rensede det for urenheder.”

Næste gang, jeg mødte Mandela, var i Johannesburg sammen med en gruppe danske folketingspolitikere, der for første gang besøgte Sydafrika i september 1991. Det var i dagene, hvor forhandlingerne med de Klerk var inde i et

dødvande. Det handlede blandt andet om, hvordan man skulle definere, hvem der var politiske fanger i Sydafrika. Vi mødte Mandela sammen med Oliver Tambo, Thabo Mbeki og Cyril Ramaphosa. Mbeki, Sydafrikas senere præsident, og Ramaphosa var de unge og Oliver Tambo og Mandela var ANC’s to ledere.

Det kom lidt bag på os, at Mandela og Tambo lod de unge ledere tale og forklare om de svære forhandlinger og udfolde planerne for det nye Sydafrika. Vi var nok en smule utålmodige over, at det ikke var Mandela, der forklarede og udlagde fremtiden for Sydafrika. Først til slut i mødet tog Mandela ordet og fortalte os om sin tro og optimisme for et demokratiske Sydafrika med henvisning til de to unge skarpe ANC’er.

Det var endda meget langt fra, hvordan vi normalt mødte afrikanske ledere.

Indsættelsen af Mandela som landets første demokratisk valgte præsident den 10. maj 1994 var en kæmpe oplevelse. At være inviteret med var i sig selv noget nyt. Her sad vi, repræsentanter for ngo’er og kirker, side om side med alverdens statsledere.

Jeg husker, hvordan Robert Mugabe, Zimbabwes præsident, noget fortørnet måtte affinde sig med en plads nede i rækkerne blandt sådan nogle som os.

Foran Union Building i Pretoria blev Mandela indsat som præsident og de Klerk som vicepræsident. Livstidsfangen Mandela bliver præsident og de Klerk, fangevogteren, indtog posten som én af landets to vicepræsidenter.

De sydafrikanske generaler gjorde honnør for deres nye præsident, og kampfly og helikoptere drønede ind over tribunen med Mandela. For blot nogle få år siden var han terrorist!

Jeg husker, at der gik et sus gennem forsamlingen, da Mandela gik på scenen foran mere end 100.000 mennesker, der var forsamlet i parken neden for Union Building og løftede de Klerks hånd i vejret og hyldede de Klerk som en af nationens store reformatorer, mens sorte og hvide jubler.

Den efterfølgende Sandheds- og Forsoningskommission blev etableret i 1995, og Mandela udpegede Desmond Tutu til dens formand. Kommissionens formål var at forsone nationen efter årtiers

Der er ikke tvivl om, at kommissionen og forsoningsprocessen aldrig var blevet til virkelighed uden Mandela.

Han personificerede og praktiserede mere end nogen anden forsoningen selv. Som Tutu udtrykker det: ”Han forbløffede os alle ved sin heroiske legemliggørelse af forsoning og tilgivelse”.

Det var en del af hans eget forsoningsprojekt. Hans hvide fangevogter fra fængslet på Robben Island var inviteret med til den officielle indsættelsen som præsident i Pretoria. Han opsøgte og drak te med enken efter Hendrik Verwoerd – apartheidens ideolgiens grundlægger. Han besøgte aidssmittede og syge børn på et tidspunkt, hvor ANC’s ledelse ikke ville hverken vedkende sig eller anerkende aidssygdommens omfang i Sydafrika.

I marts 1998 var Mandela på afskedsrejse som præsident til Danmark og de nordiske lande. Han talte i Landstingssalen til Folketingets medlemmer. Han takkede forsamlingen og danskerne for støtten til den sydafrikanske frihedkamp. Midt i talen brød han protokollen og

helt usædvanlig nærværende, interesseret og lyttende.

18. JULI 1918: Nelson Rolihlahla Mandela bliver født i landsbyen Mvezo i det sydøstlige Sydafrika som høvdingesøn.

1940: Bliver smidt ud af Fort Hare University College for at have deltaget i en studenterstrejke.

1941: Flytter til Johannesburg, hvor han er vagt ved en mine.

undertrykkelse og raceadskillelse. Sydafrikanerne blev, som nogen har udtrykt det, ”verdensmestre i forsoning”, og den sydafrikanske kommissionsmodel – ingen fremtid uden tilgivelse – er senere blevet kopieret af andre lande efter krig og konflikter.

Men også for Sydafrika blev det en svær og pinefuld proces. Helt frem til de sidste dage inden rapportens offentliggørelse var der forsøg på at standse kommissionens rapport. Jeg var selv i Sydafrika i de dage, og oplevede hvordan ledende aktører – både de Klerk og ANC – forsøgte at få Højesteret til at blokere rapporten. Det lykkes ikke.

Ov E r S at a F S a r a H øy r U P

WW Mandela var

WW Mandela så

hele tiden frem.

Han talte aldrig om egne afsavn og appellerede ikke efter medlidenhed.

Martyriet lå ham fjernt.

”Jeg sagde netop til præsident Mugabe på vej hertil, at han er en yngre mand end jeg, og at han måske ikke har haft de samme erfaringer som jeg. Men min generation er i alt fald produktet af kirkelig uddannelse, fortalte jeg ham. Uden missionærerne og andre religiøse organisationer ville jeg ikke have været her i dag.

Regeringen på den tid var aldeles ligeglad med uddannelse til afrikanere, farvede og indere. Det var kirkerne, som købte jorden, byggede skolerne og udstyrede dem, udpegede og ansatte folk.

Så når jeg siger, at vi er produktet af missionæruddannelse, erkender jeg, at jeg aldrig vil have ord til at takke missionærerne for det, de gjorde for os. Men man skal have siddet i et apartheidfængsel i Sydafrika for fuldt ud at forstå kirkens betydning derudover. De forsøgte at isolere os helt fra verden udenfor. Vores familier fik kun lov at se os hvert halve år. Vi måtte også kun skrive og modtage et enkelt brev hvert halve år. Forbindelsen var religiøse organisationer: kristne, muslimer, hinduer og medlemmer af den jødiske tro. De var de troende, som inspirerede os.”

1943: Bliver medlem af Den Afrikanske Nationalkongres, (ANC).

1944: Gifter sig med sygeplejersken Evelyn Mase.

Momzamo Zaniewe Winifred ”Winnie” Madikizela efter at være blevet skilt fra sin første hustru.

21. MARTS 1960: Militæret skyder i en massakre 67 demonstranter i Sharpeville.

Regeringen forbyder ANC og

1963: Anklaget for sabotage sammen med andre ANCaktivister, der bliver anholdt i Rivonis nær Johannesburg.

Det sker, samtidig med at han sidder fængslet.

ca. 1937

1952: Åbner det første sorte advokatkontor i Johannesburg med Oliver Tambo.

5. DECEMBER 1956: Er blandt de 156 politiske aktivister, der bliver anholdt og tiltalt for forræderi.

1958: Gifter sig med socialarbejder

Den Panafrikanske Kongres og erklærer undtagelsestilstand.

1961: Bliver frikendt for forræderi.

5. AUGUST 1962: Anholdt og 7. november idømt fem års fængsel for at opfordre til strejke og for at have forladt landet illegalt.

12. JUNI 1964: Bliver idømt livstid og sendt til fængslet på Robben Island ud for kysten ved Cape Town efter at have holdt sin nu berømte tale fra anklagebænken, der blandt andet indeholder budskabet demokrati ”er et ideal, som jeg er parat til at dø for”.

5. JULI 1989: Møder præsident P.W. Botha, og den 13. december også F.W. de Klerk, som senere bliver Bothas efterfølger på præsidentposten.

11. FEBRUAR 1990: Løsladt fra fængslet.

5. JULI 1991: Valgt til formand for ANC. APRIL 1992: Bliver skilt fra sin kone Winnie.

15. OKTOBER 1993: Modtager Nobels Fredspris sammen med de Klerk.

27. APRIL 1994: Stemmer for første gang i sit liv til sit lands første valg for alle borgere i Sydafrika.

10. MAJ 1994: Indsat som Sydafrikas første sorte præsident.

18. JULI 1998: Gifter sig med Graca Machel, enke efter Mozambiques præsident Samora Machel.

1999: Træder tilbage som præsident efter én periode.

1. JUNI 2004: Meddeler, at han trækker sig tilbage fra offentligheden.

19. APRIL 2009: Holder sin sidste politiske tale, der er optaget på forhånd.

Kilde: AFP

2011-2013: Indlægges i flere omgange for lungeinfektion.

5. DECEMBER 2013: Mandela dør. / r i t z a u g r a fi k / MD

fremhævede Folkekirkens Nødhjælp for hjælpen og støtten under apartheid.

Ved en sådan officiel lejlighed trækker man ikke en enkelt organisation eller gruppe frem. Men det gjorde Mandela. Han brød med form og protokoller, og han gjorde det ofte. Efterfølgende fortalte sydafrikanerne os, at Mandela havde taget Folkekirkens Nødhjælp med i sin tale, da man ikke kunne få Folkekirkens Nødhjælp med til den officielle middag hos Dronningen. ”Vi har meget at tale om ...” var Mandelas ord, da jeg sidst hilste på ham. ”How are you?”, var ikke bare en afrikansk hilsen og talemåde for Mandela. Mandela var helt usædvanlig nærværende, interesseret og lyttende. Her var vi for at lytte og forstå fra ham. Og så vendte han vores spørgsmål til et spørgsmål til os selv og om vores familier.

Vel var han også den afrikanske høvding. En autoritet i kraft af afstamning, status og alder. Men han var også den, der kunne og ville lytte.

Mandela er et fyrtårn, fordi han førte Sydafrika gennem en revolution og en forsoningsproces, som er blevet et mønstereksempel for resten af verden. I dag har vi glemt, hvor tæt Sydafrika var på borgerkrig, folkemord og et totalt sammenbrud i begyndelsen af 1990’erne. Sådan som vi så i mange andre dele af Afrika og på Balkan i vores egen del af verden i de samme år.

Mandelas forsoning, hans moralske lederskab og personlige integritet sikrede, at Sydafrika gik en anden vej.

Og vores idealer fik kød og blod. Ikke i en helgen – men i en afrikanske leder.

Christian Balslev-Olesen var generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp 1991-2001. Han er tidligere leder af FN’s Børnefond, Unicef, i Eritrea og Somalia og tidligere direktør for Det Danske Hus i Palæstina.

I dag er Christian Balslev-Olesen landechef i Malawi for Folkekirkens Nødhjælp.

leder side 20

Verden bøjer sig i respekt Både politikere, sportsfolk og religiøse ledere hylder Nelson Mandela Af DAve clArk /ritzau/AFP/

Fra hele verden strømmede det i går ind med sympatitilkendegivelser til Sydafrika efter Nelson Mandelas død.

Et sjældent samstemmende internationalt kor af politikere, sportsfolk, religiøse ledere og kulturpersonligheder hyldede statsmanden, frihedshelten og samvittighedsfangen, der blev Sydafrikas første demokratisk valgte og første sorte præsident. ”Han tilhører ikke længere os. Han tilhører de historiske epoker og evigheden,” sagde præsident Barack Obama – USA’s første sorte præsident – i sine første mindeord om Mandela. Et udsagn, der med fuldt overlæg vækker mindelser om en historisk hyldest til Abraham Lincoln. ”Verden har mistet et af de mest indflydelsesrige, modige og grundlæggende gode mennesker, som nogen af os nogensinde vil møde i denne verden,” hed det i en erklæring fra Obama efter meddelelsen om Mandelas død. ”Han opnåede mere, end man kunne forvente af noget menneske. I dag er han taget hjem,” sagde Obama, der gav ordre til, at der skulle flages på halv ved Det Hvide Hus og andre offentlige bygninger i USA i en sjælden hyldest til en udenlandsk statsleder.

Den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) udtrykte i går stor sorg og

vemod over meddelelsen om Mandelas død. ”Danmark og det danske folk var aktive støtter i kampen mod apartheidregimet.

Vi er nære venner af det nye sydafrikanske demokrati. Vi deler deres sorg,” skrev hun i en pressemeddelelse.

Ban Ki-moon, FN’s generalsekretær, kaldte Mandela ”en gigantisk forkæmper for retfærdighed”, mens den britiske premierminister, David Cameron, sagde, at Mandela var en legende. ”Et stort lys er blevet slukket i verden,” sagde Cameron, som i 2006 undskyldte for sit konservative partis ”fejltagelser” i forbindelse med apartheid i den tidligere britiske koloni.

Den indiske premierminister, Manmohan Singh, kaldte anti-apartheid-ikonet for en af Gandhis aftagere, som inspirerer generationer efter sin død. Kinas præsident Xi Jinping priste Mandela for at have ledet den sydafrikanske befolknings ”slidsomme kamp” frem til en sejr over apartheid. Ruslands leder Vladimir Putin kaldte Mandela ”en af verdens store politiske ledere.”

Den sydafrikanske ærkebiskop Desmund Tutu, der ligesom Mandela bekæmpede apartheidstyret i Sydafrika, hyldede sin nære kollega. ”Han var en forener fra det øjeblik, han forlod fængslet.

Han lærte os at stå sammen,” sagde Tutu.

0 ”Lad os give ham et forenet Sydafrika som gave,” sagde ærkebiskop Desmond Tutu under en gudstjeneste i Cape Town’s St. George’s Cathedral efter meddelelsen om Mandelas død. – Foto: Surnaya Hisham/Reuters/Scanpix.

Begravelsen finder sted den 15. december Stats- og regeringsledere til mindehøjtidelighed den 10. december /ritzau/AFP/NTB/

Nelson Mandela bliver begravet ved en privat ceremoni den 15. december i landsbyen Qunu i Østkap-provinsen, hvor han voksede op, men inden da – den 10. december – vil stats- og regeringsledere fra hele verden være til stede ved en mindehøjtidelighed på det enorme fodboldstadion Soccer City i Johannesburg. Mandela viste sig for sidste gang offentligt dér under VM i fodbold i 2010.

Det bliver kronprins Frederik, der skal repræsentere det danske kongehus ved mindehøjtideligheden, hvor blandt andre også USA’s præsident Barack Obama ventes at deltage. Den danske regering bliver repræsenteret af statsminister Helle ThorningSchmidt (S). Samlingen af stats- og regeringsledere i Sydafrika ventes at blive en

af de største, siden Mandela blev taget i ed som landets første sorte præsident i 1994.

Mandela, som i sin sidste tid kæmpede mod en lungeinfektion, svævede ad flere omgange mellem liv og død, siden han tidligere på året blev alvorligt syg.

Mandela vil ligge på lit de parade i regeringsbygningen i Pretoria fra den 11. til den 13. december, og sydafrikanere over hele landet ventes at holde lokale ceremonier for Mandela.

Det var i går endnu uklart, hvem der skal forestå den private begravelsesceremoni den 15. december og mindehøjtideligheden den 10. december. Mandelas egen religion er kristendommen, nærmere betegnet metodismen, som er en retning inden for protestantismen. Der skønnes at være 70 millioner metodister i verden.

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013

Nelson Mandela 1918-2013 | 7

Denne side er redigeret af Michael Sørensen

Mandela var en drøm, der gik i opfyldelse Sydafrikas tidligere præsident Nelson Mandela er død, 95 år. Han var elsket og respekteret over hele verden for sin evne til at binde Sydafrika sammen i et nyt demokrati efter årtiers apartheid

nekrolog

NelsoN rolihlahla maNdela

Af UllA PoUlsen upoulsen@k.dk

I foråret 1968 – efter at have siddet knap fire år i fængslet på Robben Island – fik Nelson Mandela for første gang besøg af sin mor. Hun var rejst i dagevis fra sin landsby i Transkei for at nå frem til ham, og som en særlig gestus forlængede myndighederne den gængse halve times besøgstid til halvanden time.

Nogle uger senere modtog Mandela besked om, at moderen pludselig var død af et hjerteslag. Han bad om lov til at deltage i begravelsen, men fik afslag, hvilket påvirkede ham dybt. Han sørgede over sin mor og var frustreret over, at han som hendes eneste søn og ældste barn ikke kunne tage ansvaret for hendes begravelse, sådan som traditionen foreskriver.

I sin erindringsbog “En lang vej til frihed” fortæller Mandela, hvordan dødsfaldet fik ham til at tage sit liv op til revision. Moderens vanskeligheder, hendes fattigdom, fik ham endnu en gang til at spekulere på, om han havde fulgt den rigtige vej.

“Det var det stadige uløste spørgsmål: Havde jeg valgt rigtigt ved at sætte folkets velfærd højere end min egen families? I meget lang tid forstod min mor ikke, at jeg involverede mig i kampen. Min familie havde aldrig bedt om eller ønsket at blive involveret i kampen, men de led under mit engagement.

Hver gang kom jeg til samme svar. I Sydafrika er det svært for en mand at ignorere folkets behov, selv når det går ud over hans egen familie. Jeg havde truffet mit valg, og i sidste ende havde min mor støttet det,” skriver Nelson Mandela.

Som Mandela selv skriver, vender spørgsmålet om omkostningerne ved kampen mod apartheid tilbage hos ham igen og igen. Han betaler selv en høj pris i form af 27 års fængsel, men hans familie rammes også. To ægteskaber lider skibbrud, seks børn vokser op uden en far.

Alligevel formår Nelson Mandela at undslippe bitterheden. Han er fast besluttet på, at uanset hvor mange år af hans liv, det hvide apartheidstyre har taget fra ham, må det ikke få ham til at hade de enkeltpersoner, der var en del af regimet. Det er sigende, at da han endelig bliver løsladt og modtages af tusindvis af glædestrålende mennesker foran fængslet, er han beklemt ved, at det forhindrer ham i at få sagt ordentlig farvel til sine fangevogtere.

Det er den tolerance, den evne til forsoning med gamle fjender, der fremt for noget blev Mandelas varemærke.

Det var i udpræget grad Nelson Mandelas fortjeneste, at årtiers indædte kamp mod apartheid i Sydafrika endte med en fredelig overgang til demokrati – med et frit valg og Mandelas indsættelse som landets første sorte præsident i 1994.

Mandela ville samarbejdet, ikke konfrontationen, og takket være sin unikke personlighed og sit åbenlyse politiske talent lykkedes det ham at overbevise millioner af gensidigt mistroiske sorte og hvide sydafrikanere om, at det var den rigtige vej for nationen. Takket være et uimodståeligt væsen, hvor alle – fra fangevogtere til dronninger – blev behandlet med samme respekt og venlighed, evnede Mandela at appellere til det bedste i sit eget folk og til det bedste hos det hvide mindretal. Dermed fik han sporet Sydafrika ind på den kurs, som har gjort landet til et internationalt forbillede.

Mandela legemliggjorde storsind og kærlighed, siger John Carlins, britisk journa-

33Nelson3Rolihlahla3Mandela3 blev3født3den318.3juli31918.3Han3 studerede3først3nogle3år3ved3universitetet3Fort3Hare,3blandt3andet3 jura;3siden3fortsatte3han3jurastudierne3i3Johannesburg.3Det3var3 også3i3Johannesburg,3at3han3som3 26-årig3i319443var3med3til3at3stifte3 anti-apartheidbevægelsen3ANC’s3 ungdomsafdeling.3I319523åbnede3 han3det3første3sorte3advokatkontor3i3Johannesburg3sammen3med3 studiekammeraten3Oliver3Tambo.3 33103år3senere,3i31962,3blev3 Nelson3Mandela3for3første3gang3 dømt3for3sine3politiske3aktiviteter3 til3fem3års3fængsel.3Under3sit3 fængselsophold,3blev3han3yderligere3anklaget3for3sabotage,3og3i3 19643blev3Mandela3idømt3livstid3 og3sendt3til3fængselsøen3Robben3 Island.3Her3sad3han3i3183år,3hvorefter3han3blev3overført3til3fængsler3i3 Cape3Town.3I31990,3efter3mere3end3 273års3fængsel,3blev3Mandela3løsladt.3Det3skete3på3baggrund3af3en3 række3møder3med3apartheidsstyrets3toppolitikere,3herunder3præsident3P.W.3Botha3og3dennes3 efterfølger3F.W.3de3Klerk.3 33I319913blev3Nelson3Mandela3 valgt3som3formand3for3ANC.3I3 19933modtog3han3sammen3med3 F.W.3de3Klerk3Nobels3Fredspris.3 Året3efter3–3efter3Sydafrikas3første3 demokratiske3parlamentsvalg3for3 alle3borgere3–3blev3Mandela3den3 10.3maj319943indsat3som3 Sydafrikas3første3sorte3præsident.3 Han3trådte3tilbage3i319993efter3en3 periode3på3posten.3I320043trak3 han3sig3tilbage3fra3offentligheden.

33Nelson3Mandela3var3gift3tre3 gange.3Fra31945-19523med3Evelyn3 Mase.3Fra319583til319923med3 Winnie3Madikizela.3Og3fra319983til3 sin3død3med3Grace3Machel.3Han3 fik3i3alt363børn3og3173børnebørn.

0 Nelson er Mandelas britiske fornavn, som han fik på sin første skoledag i en britisk missionsskole. Hans oprindelige navn er Rolihlala Madiba Mandela. Om ”Nelson” skriver Mandela, at alle afrikanere i hans generation har både et afrikansk og engelsk navn, fordi ”hvide enten var ude af stand til eller uvillige til at udtale et afrikansk navn, og betragtede det som uciviliseret at have et”. – Foto: Scanpix.

list og forfatter til ”Mandelas sejr – kampen der skabte en nation”, og det bragte Sydafrika, hvor landet er i dag.

Uden Mandela kunne sydafrikanerne ikke have gjort det. Og for mange, mange af dem står han stadig som den ideelle leder, ved siden af hvem efterfølgerne uvægerligt blegner.

Mandela er blevet beskrevet som en politisk forfører – i den forstand, at politik på sin vis handler om at forføre mennesker og få dem til at tro på det, man står for. Den evne ejede Mandela til overmål, og lykkeligvis var det fredelige og gode værdier, han forsøgte at få sydafrikanerne til at tro på: tillid, forsoning, ikke-vold, gensidig respekt. En fælles fremtid i et fælles land, uanset hudfarve og etnisk baggrund.

Selv de mest storladne ord, de mest højstemte fraser synes naturlige i en beskrivelse af Nelson Mandela. Han er ikke længere af denne verden – og har på sin vis aldrig været det. For god til at være sand, kunne man fristes til at tænke, når man læste endnu en engageret beskrivelse af Mandelas menneskelige varme og klogskab.

Men hver eneste flatterende karakteristik var fortjent, skal man tro de mennesker, der har haft lejlighed til at lære ham tæt at kende. Nelson Mandela var gjort af det stof, der normalt er forbeholdt drømme – men han var heldigvis for Sydafrika og verden omkring i allerhøjeste grad også et levende, virksomt menneske.

Nelson Mandela blev født den 18. juli 1918 i landsbyen

Mwezo i Transkei i det østlige Sydafrika på et tidspunkt, hvor et lille hvidt mindretal allerede havde taget magten.

De europæiske stormagter havde i årtier haft travlt med at erobre kolonier i Afrika, og både briter og boere (efterkommere af hollandske indvandrere) havde forsøgt at få kontrol med det sydligste Afrika. Efter flere blodige krige resulterede det i 1910 i dannelsen af den Sydafrikanske Union, hvor de to parter gik sammen om at kontrollere de sydafrikanske provinser.

Hvor de hvide kolonigrupper lagde op forsoning og fredelig sameksistens indbyrdes, mistede den sorte befolkning derimod alle rettigheder. Forfatningen slog således fast, at sorte ikke havde stemmeret og ingen ret til at eje jord.

I forvejen havde det britiske kolonistyre indført en række paslove, som hindrede landets sorte og farvede i at bevæge sig frit rundt – og efter 1910 blev raceadskillelsespolitikken yderligere udviklet for at kulminere i 1948, hvor apartheid blev indført.

Mandela bliver født ind i en velhavende familie som søn af en høvding, men oplever tidligt konsekvenserne af det hvide styre, da hans far får frataget sin titel og hans formue bliver konfiskeret, fordi han nægter at anerkende en hvid dommers afgørelse. Faderen har derefter svært ved at forsørge familien, og Mandela tilbringer sin første barndom hos sin mor under meget beskedne vilkår. Da han er 10 år, dør hans far, og Mandela vokser derefter del-

vist op hos kongen af Tembuland, som hans far var knyttet til.

Hos kong Dalindyebo lærer Mandela de traditionelle måder at løse konflikter på, og han lytter til de gamle stammelederes fortællinger om tidligere tiders kampe mod de hvide. Mandela har i sine erindringer selv peget på, at det er her, hans politiske bevidsthed bliver vakt. Her bliver han opmærksom på, at der fandtes en tid, før Den Hvide Mand bestemte og kontrollerede alting.

Antropologen Maria Rytter skriver i sin biografi om Nelson Mandela ”Jeg blev født fri”, at mange spørger, hvordan en mand som Nelson Mandela kunne opstå i Sydafrika. Hendes svar er, at han netop ikke opstod ud af det blå, men var et led i en lang række af ledere, der gennem 300 år havde forhandlet, forhalet og i yderste konsekvens kæmpet med våbenmagt mod de indtrængende hvide.

Tilknytningen til kongen af Tembuland gjorde det også muligt for Mandela at komme på det eneste universitet, der var tilgængeligt for sorte i den Sydafrikanske Union: Fort Hare. Her studerede han jura, politik, engelsk og indfødt administration. Allerede efter et par års studier blev Mandela dog forvist fra universitet, fordi han var med i en aktion mod maden på universitet, som de studerende kritiserede for at være elendig i forhold til maden på de hvide universiteter.

Samtidig kom det med et brud med kong Dalindyebo, der ville have Mandela gift – noget, der lå den unge Nel-

son fjernt, og han stak af til Jonannesburg. Her lykkedes det ham at fortsætte sine jurastudier, og han mødte en række af de mennesker, som senere skulle blive markante medlemmer af den sydafrikanske modstandskamp, ikke mindst Walter Sisulu, som blev Mandelas nære ven og politiske mentor.

ANC, den afrikanske nationalkongres, var allerede blevet dannet i 1912 som et modtræk til grundlæggelsen af den Sydafrikanske Union. I 1944, som 26-årig, danner Mandela en ungdomsafdeling af bevægelsen sammen med blandt andet Walter Sisulu og Oliver Tambo, og fra da af tager Mandelas politiske aktiviteter for alvor fart samtidig med, at han får tid til både at fortsætte sine studier, og i 1945 gifter han sig for første gang med Evelyn Mase, en niece til Sisulu.

Parret får fire børn sammen, men ægteskabet holder kun til 1956, fordi Evelyn ikke kan acceptere sin mands store politiske engagement – et engagement, der i stigende grad blev fulgt af arrestationer, retsmøder og fængselsophold.

nelson Mandela er 30 år, da apartheid bliver indført, og raceadskillelsen sættes i system ned i mindste detalje med separate love for hvide, afrikanere, asiater og farvede på ethvert af livets områder. Året efter, i 1949, bliver Mandela en af ANC’s ledere, og han er blandt andet med til at organisere en årelang ulydighedskampagne, inspireret af Mahatma Gandhis ikke-voldlige aktioner i Indien.

Vendepunktet kommer i 1960, hvor politiet i byen Sharpville skyder ubehersket mod ubevæbnede sorte, der brænder deres pas i en fredelig protest mod apartheidstyret. Massakren, hvor 69 mennesker blev dræbt, fik Mandela til at opgive sin hidtidige politik om ikke-vold og gå ind for sabotage mod regimet. Det er denne kursændring, der i sidste ende også resulterer i den livstidsdom, han bliver idømt den 12. juni 1964 for sin medvirken til en plan for guerillakrig i Sydafrika.

Mandela afsonede i forvejen en dom i Pretoria arresthus, men blev allerede samme nat sammen med syv andre dømte fløjet til Robben Island, fængselsøen ud for Cape Town. Her sad han i 18 år, inden han blev overført først til Pollsmoor fængslet i Cape Town og derefter i 1988 til sit sidste fængsel, Victor Verster lidt uden for byen.

Her fik Mandela fik tildelt sit eget lille hus med have og svømmebassin.

Det var i huset i Victor Verster, at Mandelas forhandlinger med den sydafrikanske regering om afskaffelse af apartheid og indførelse af et flertalsstyre for alvor tog fart.

Forhandlinger, som betød, at Nelson Mandela den 11. februar 1990 – efter 27 års fængsel – omsider blev løsladt efter at have aftvunget regeringen et løfte om, at apartheid ville blive ophævet og frie valg indført.

Blot fire år inden sin første langvarige fængselsdom, i 1958, var Nelson Mandela blevet gift for anden gang – nu med den socialrådgiver-

uddannede Winnie Madikezela, som han fik to børn med. De fire første år var stort set, hvad parret fik lov til at dele.

Da Mandela omsider blev løsladt i 1990, havde ægteparret svært ved at genskabe deres nære forhold, blandt andet på grund af retssagen mod Winnie Mandela for at være medskyldig i den 14-årige dreng, Stompies, bortførelse og død. I 1993 bliver de separeret og i 1996 definitivt skilt.

Måske spillede det en rolle, at Nelson Mandela i 1992 havde mødt kvinden, der skulle blive hans tredje hustru: Graca Machel, enke efter Mozambiques tidligere præsident, Samao Machel. I hvert fald udviklede forholdet mellem Mandela og den 27 år yngre Graca Machel sig, så det fra 1996 var en offentlig hemmelighed, at Sydafrikas præsident var forelsket.

I 1998, dagen før Mandelas 80-års fødselsdag, giftede parret sig, og som den eneste af Mandelas tre hustruer har Graca Machel haft det privilegie at kunne leve sammen med ham uden at skulle dele ham med en opslidende modstandskamp.

Mandela var 72 år, da han endelig blev løsladt, og næsten 76 år, da han den 10. maj 1994 blev taget i ed som Sydafrikas første sorte præsident.

En høj alder kunne man mene, men det var åbenbart, at kun Mandela kunne løfte den opgave på et tidspunkt, hvor hadet og mistroen mellem sorte og hvide stadig var den mest udbredte følelse.

Og som Mandela undertiden selv spøgefuldt sagde, så havde han jo siddet og slappet den af i 27 år i fængslet, så pensionering kunne ikke komme på tale foreløbig.

Pensionere lod han sig nu alligevel, først som præsident i 1999 og siden som en offentlig person. De seneste år af sit liv forsøgte Nelson Mandela at leve uforstyrret sammen med sin familie, nære venner og frem for alt den kvinde, han elskede og fik sit tredje og nok lykkeligste ægteskab med.

Da Mandela blev indlagt i januar, skrev en af de sydafrikanske aviser, at “Hele nationen er i venteværelset”, og overskriften udtrykte præcist med hvilken ængstelse og kærlighed, sydafrikanerne fulgte Nelson Mandelas svigtende kræfter.

De kunne leve med, at han måtte trække sig tilbage som præsident og siden ud af det offentlighedens søgelys, men de kunne ikke bære at vide, at han ikke længere var der som et symbol på håb og forsoning.

Nelson Mandela har ønsket at blive begravet ved siden af sine forfædre i landsbyen i Qunu, i Transkei i det østlige Sydafrika. Han har selv beskrevet stedet som der, hvor han tilbragte de lykkeligste år af sin barndom.

“Det var i markerne, at jeg lærte at skyde fugle ned fra himlen med en slangebøsse, at samle vild honning, frugter og spiselige rødder, at drikke varm, sød mælk fra koens yver, at svømme i de klare, kolde vandløb og at fange fisk med sejlgarn og små stykker ståltråd.”

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013

8| Udland

Denne side er redigeret af Thomas Andreasen

Socialdemokrater afgør Angela Merkels skæbne 470.000 medlemmer af SPD gik i går i gang med afstemningen, der skal godkende regeringsaftalen med CDU/CSU. Partiets egen skæbne er også på spil

nyhedsanalyse heIdI dAchs skrIver frA TysklAnd dachs@k.dk

Angela Merkels skæbne ligger i disse dage i hænderne på medlemmerne af SPD, det tyske socialdemokrati.

For at Angela Merkel fra det konservative, kristeligt-demokratiske CDU for tredje gang kan blive Tysklands kansler, er det nødvendigt, at SPD’s medlemmer siger ja til regeringsaftalen om en såkaldt stor koalition, som topfolk i SPD og CDU samt sidst-

nævntes bayerske søsterparti, CSU, har forhandlet sig frem til.

I går begyndte processen, hvor SPD’s i alt 470.000 medlemmer frem til den 12. december kan afgive deres brevstemmer til de lokale partiforeninger.

Resultatet af afstemningen ventes offentliggjort den 14. december.

Ifølge flere meningsmålinger ønsker 70-80 procent af de tyskere, der stemte på SPD ved valget, at partiet danner regering med CDU/CSU. Men billedet er ikke nødvendigvis det samme blandt dem, der rent faktisk er medlem af partiet. Størst modstand imod en koalition kommer fra SPD’s ungdom. Ungsocialisterne holder forbundskongres i

denne weekend, og her vil organisationens ledelse søge at få vedtaget en udtalelse om, at partiet bør stemme nej til et regeringssamarbejde. De unge er især utilfredse med, at forliget efter deres mening ikke indeholder noget konkret om, hvad man skal gøre for at bekæmpe fattigdom og ungdomsarbejdsløshed.

de unge står ikke alene med deres kritik. På partiets venstrefløj er der voksende utilfredshed med forliget. Nogle SPD-medlemmer mener således, at partiet i stedet bør danne regering med De Grønne og det socialistiske parti Die Linke. Rent faktisk ville der være flertal i det tyske parlament for denne regeringskonstellation – og da

SPD er det største af de tre partier, ville det dermed have krav på kanslerposten i en rød-rød-grøn regering.

Nogle socialdemokrater mener, at partiet hellere burde satse på denne mulighed i stedet for at støtte en regering ledet af Angela Merkel.

SPD’s ledelse har derimod valgt at se bort fra denne mulighed. Partiformand Sigmar Gabriel og generalsekretær Andrea Nahles ved, at der ganske enkelt er for stor afstand mellem Die Linke og højrefløjen i både SPD og De Grønne. Både SPD og De Grønne risikerer, at flere partimedlemmer bliver løsgængere eller slutter sig til Merkels parti, hvis partierne danner regering med Die Linke.

Derfor står SPD i realiteten

0 Det er langtfra alle socialdemokrater, der går ind for en samlingsregering under ledelse af den konservative Angela Merkel.

Resultatet af den socialdemokratiske urafstemning ventes den 14. december. – Foto: Nur Photo/SIPA/Scanpix.

ikke med noget alternativ til et samarbejde med CDU/CSU. Et nej fra SPD’s medlemmer vil betyde, at der skal udskrives nyvalg, og partiet vil blive kastet ud i rent kaos. Hele

partiledelsen vil være nødt til at træde tilbage, fordi et nej i realiteten vil være et mistillidsvotum til de personer, der har forhandlet sig frem til forliget.

Tysklands sædvanlige udenrigspolitik vil fortsætte med ny regering

globalt set

måske smukkeste vandretur

Af WolfgAng IschInger udland@k.dk

To en halv måned efter parlamentsvalget står Tyskland stadig uden ny regering. Men skønt koalitionsforhandlingerne har været usædvanligt langtrukne, hersker der ikke den store uenighed mellem parterne om udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Da kansler Angela Merkels konservative, kristeligt-demokratiske CDU/CSU og socialdemokraterne i SPD omsider præsenterede deres koalitionsaftale den 27. november, havde arbejdsgruppen for udenrigs- og sikkerhedspolitik gjort sit job allerede 14 dage før. Med undtagelse af enkelte emner, som generelt giver mere genlyd indenrigspolitisk end hos Tysklands partnere (som kravet om, at regeringen skal være mere gennemsigtig omkring sin våbeneksport til autoritære regimer), er nøgleordene i tysk udenrigs- og sikkerhedspolitik fortsat kontinuitet og forsigtighed.

Iagttagere kan være uenige om, hvorvidt de tyske lederes indstilling udgør et kærkomment tegn på troværdighed eller udtrykker en beklagelig mangel på diplomatiske ambitioner. De, der håber på et mere aktivt tysk lederskab, kan meget vel blive skuffede.

Store tanker eller blot store spørgsmål er bemærkelsesværdigt fraværende i koalitionsaftalen. Det afspejler klart mange tyskeres syn på sig selv og på deres fremtid: De er tilfredse med status quo og ser ingen grund til yderligere reformer, de har ingen interesse i store strategier og vil langt hen ad vejen bare gerne være i fred.

Forårsture 5-dages vandretur i Nationalpark Thy med 4 overnatninger i de små kystbyer – på Agg er Badehotel, Stenbjerg Kro, Hotel Klitheden i Voru pør og Nors Kro ved Vildtreservatet for kun 3.600 kr.

Tillæg for enkeltværelse.

Tidspunkter: Der arrangeres to forårsture. Den førs te fra mandag den 2. til fredag den 6. juni 2014. Den anden fra mandag den 16. til fredag den 20. juni 2014.

5 dages vandreture Turene går gennem Danmarks første nationalpark – Nationalpark Thy.

Efterårsture

Naturstyrelsen byder på oplevelser af de uberørte klitlandskaber, Danmarks største naturreservat, havet, de reneste søer, duftende skove, sjældne ynglefugle - og, hvis vi er lige så heldige som de, der gik turene i efteråret, flokke med op til flere hundrede

5-dages vandretur i Nationalpark Thy med 4 overnatninger på Hotel Thin ggaard i Hurup, Hotel Thisted eller Hotel Limfjorden i Thisted og Hotel Hanstholm for kun 3.985 kr. Tillæg for enkeltværelse.

Tidspunkter De to efterårsture afholdes fra man dag den 15. til fredag den 19. september og fra man dag den 13. til fredag den 17. oktober 2014.

krondyr.

Det får du: små kroer Fem dage med ophold på forskellige aftensmad og hoteller inkl. morgen-, middags og også bus og samt madpakker. Turene inkluderer e ligger ved bagagetransport. Overnatningsstedern det bedste for kysten eller i byerne. Alle gør de alt sørger for, at du de vandrende. Skaber stemning og storhed. rede varie s få set naturen i hele den

Nærmere information på www.visitthy .dk og tilmelding på telefon 97 92 19 00. Hus k tilmelding i god tid, da alle ture var udsolgte i 2013 .

Cykelture

alpark Thy arrangeres Cykelture gennem Nation rnatning og spænove rt, med bagagetranspo kellige ture, datoer og dende natur – se de fors e. priser på vores hjemmesid

VisitNordjylland.dk

-tid til at leve

7nord.dk

ge guider fra Turene ledsages hver dag af forskelli s kompetencer. dere Naturstyrelsen – guider med hver

Se mere på www.visitthy.dk.

Tilmelding på telefon 97 92 19 00

CDU har til gengæld fået sikret, at skatterne ikke må stige. Derudover har partiet fået med i forliget, at statsgælden skal sænkes. Søsterpartiet CSU har også fået gennemført sit vigtigste punkt fra valgkampen: Regeringen skal undersøge, om det er muligt at indføre vejafgifter, der især rammer udenlandske bilister.

Mange politiske kommentatorer regner med, at SPD’erne i sidste ende vælger at sige ja til et regeringssamarbejde for i det mindste at få indflydelse de kommende fire år og undgå kaos. Hvis SPD-medlemmerne giver grønt lys til den ny regering, kan Angela Merkel blive valgt af det tyske parlament som kansler den 17. december.

Mere af det samme i Tyskland

Tag med på Danmarks Oplev Nationalpark Thy fra syd til nord.

Tilmeld dig en femdages tur med kro- eller hotelophold i sommeren eller efteråret 2014.

Vi sørger for en spændende naturoplevelse med næsten alt inklusive.

sPd-medlemmerne skal altså i sidste ende tage stilling til deres eget partis skæbne – om partiet skal sætte sig uden for indflydelse, eller om det skal føre en politik, hvor i det mindste nogle af partiets punkter gennemføres.

I forliget med CDU/CSU er det blandt andet lykkedes SPD at få sit vigtigste punkt fra valgkampen igennem: Tyskland skal have en landsdækkende mindsteløn. Derudover har partiet fået gennemført, at pensionsalderen sænkes fra 67 til 63 år for folk, der har arbejdet i mindst 45 år. Fremover vil det på grund af SPD også være lettere for børn af indvandrere, der er født i Tyskland, at have dobbelt statsborgerskab.

Tag eksempelvis Nato-politikken. Den ene tyske regering efter den anden har insisteret på, at Nato bør være eller simpelthen er stedet, hvor vigtige udfordringer af sikkerheden drøftes og afgøres.

Men Tyskland har nogle gange været temmelig modvillig til at tage kriseemner op i Nato-hovedkvarteret. Og når det gælder om at bibringe militær og civil sikkerhed uden for det, som koalitionsaftalen benævner ”vores geografiske nabolag”, vil den kommende tyske regering foretrække at sætte andre regionale aktører i stand til at løfte opgaven.

Eller tag spørgsmålet om Tyrkiets optagelse i EU. Vedvarende uenighed mellem koalitionspartnerne kommer til at stå i vejen for en proaktiv tysk rolle. I stedet vil man enes om ikke at finde en løsning, og kompromiset vil

gå på hverken at sige ja eller nej til Tyrkiet.

Samtidig dukker der nye interessante perspektiver op i koalitionsaftalen. Til en start beskrives USA’s strategiske ”omdrejningspunkt” i Asien og Stillehavsområdet som en mulighed for Europa for at fastslå en samlet udenrigspolitik, som omsider spiller en rolle i udviklingen af samarbejdspolitikker i regionen.

For at bane vejen for dette lover koalitionsaftalen, at regeringen vil ”vedtage nye initiativer til styrkelse og uddybelse af den fælles udenrigsog sikkerhedspolitik” efter EU-topmødet i december 2013. Det omfatter en opfordring til et årligt møde i EU på regeringschefniveau om sikkerhed og forsvar såvel som en strategisk debat om formålet med EU’s forhold til tredjelande. Hertil kommer, at den tyske regering vil bakke op om en sammenkobling af det europæiske forsvar og bevare etableringen af en fælles europæisk hær som et langsigtet mål. Det vil måske ikke betyde det store i praksis, men sprogbrugen i dette afsnit er langt mindre anæmisk end andre steder i teksten.

endelig forholder koalitionsaftalen sig til bekymringer om Tysklands evne til at være en partner, man kan regne med på Nato’s og EU’s militære missioner i en potentielt mere sammenkoblet europæisk forsvarsorganisation. Ifølge en dom afsagt i 1994 af Tysklands forfatningsdomstol har det tyske parlament det sidste ord omkring udsendelsen af tyske soldater.

Tysklands partnere vil dog næppe gå med til yderligere sammenkobling af militære styrker, hvis det tyske parlament fastholder dette veto over troppeudsendelse.

Koalitionspartnerne er uenige om, hvor meget det haster med at få løst dette. Ikke desto mindre er de enedes om, at en kommission inden for et år skal fremlægge forskellige muligheder og modeller til at beskytte det tyske parlaments rettigheder og samtidig forsikre Tysklands europæiske partnere om, at landet er til at regne med som leverandør af tropper.

På bundlinjen står der, at vi ikke bør forvente nogen overraskelser fra Tysklands side.

Og det er egentligt ret godt nyt med tanke på, hvor svært det har været for andre – måske faktisk de fleste – EU-lande at håndtere udfordringerne i de seneste fem år.

Wolfgang Ischinger er formand for München-konferencen for Sikkerhed og har tidligere været Tysklands ambassadør i USA og Storbritannien. © P r oj e c T Sy n d I c AT e 2013

oversat af Sara Høyrup

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013

Udland | 9

Denne side er redigeret af Thomas Andreasen

Kirker og moskéer angrebet i Den Centralafrikanske Republik

DEN CENTRALAFRIKANSKE REPUBLIK

Religiøse ledere håber, at indsættelsen af franske og afrikanske soldater kan forhindre omfattende sekterisk vold

udland@k.dk

”Her er kaos og forvirring.

Folk er ude på at tage hævn, og både kristne og muslimer er blevet dræbt,” fortæller biskop Nestor Aziagba over en ustabil telefonforbindelse fra Bangui, hovedstaden i Den Centralafrikanske Republik.

Nestor Aziagba er til daglig biskop i byen, Bossangoa, 300 kilometer nord for Bangui, men befinder sig nu i hovedstaden, hvor voldsomme kampe mellem oprørsgrupper brød ud i torsdags. ”Mange mennesker i hovedstaden er flygtet til det katolske kloster, hospitalet og til lufthavnen,” oplyser Sarah Terlouw, som også befinder sig i Bangui og leder arbejdet for den humanitære organisation International Rescue Committee.

I Bossangoa i den nordlige del af landet har over 30.000 søgt tilflugt i byens katolske kirke og skole. Også her er situationen anspændt, og der er meldt om skyderier tæt ved den katolske mission.

Kaos og vold eskalerede i den tidligere franske koloni i marts i år, da oprørsgrupper under navnet Seleka fra den nordlige og fortrinsvist muslimske del af landet marcherede mod hovedstaden og væltede regeringen. Kuppet kom efter flere måneders opstand imod den tidligere præsident Bozize, som blev beskyldt for magtmisbrug og overgreb. Den nuværende præsident og tidligere oprørsleder, Michel Djotodia, har mistet kontrollen over oprørsstyrkerne, der efter kuppet hurtigt blev opløst i mange fraktioner. ”Regeringen har ikke alene

fejlet. Den har støttet de elementer, der angriber og dræber civilbefolkningen. En leder skal beskytte hele landets befolkning, uanset om han er muslim elle kristen,” siger biskop Aziagba og henviser til præsident Djotodia, som er den første muslimske leder i det fortrinsvist kristne land.

Dette magtvakuum er blevet udnyttet af bande- og militsledere – mange fra nabolandene – der har øjnet en mulighed for at stjæle og plyndre. Ifølge Amnesty International er store dele af den civile befolkning over det seneste halve år blevet udsat for grove menneskerettighedsovergreb i form af blandt andet overfald, tortur, voldtægt, henrettelser og rekruttering af børnesoldater. ”Omfanget af anarki og kaos er overvældende. Jeg så skoler, hospitaler og domhuse ribbet for alt – selv døre og vindueskarme,” siger journalist Gillian Parker, der arbejder for magasinet The Economist og for nylig rejste fra hovedstaden til Bossangoa.

Heller ikke hjælpeorganisationer er gået fri af militsernes plyndringstogter. Sarah Terlouw fra International Rescue Committee beretter, at organisationens to kontorer uden for hovedstaden er blevet plyndret, og alle biler og motorcykler stjålet.

De seneste måneder har en række selvtægtsgrupper – de såkaldte ”anti-balaka” – forsøgt at forsvare egne områder mod Seleka-oprørerne.

Anti-balaka-grupperne er fortrinsvist kristne, og det har ført til religiøse spændinger. Det var anti-balaka-tilhængere, der i torsdags indledte et angreb på hovedsta-

den, og landets regering har beskyldt støtter af den tidligere præsident for at bevæbne og opildne grupperne. ”Vreden imod Seleka-oprørerne er de seneste dage blevet vendt mod det muslimske samfund her i hovedstaden.

En moské er blevet angrebet og muslimer dræbt. I andre dele af byen er det gået ud over kristne, og vi har hørt om skyderier mod en kirke og plyndringer af præsteboliger,” siger biskop Aziagba.

FN’s Sikkerhedsråd godkendte i torsdags, at franske og afrikanske soldater sættes ind for at dæmme op for kon-

flikten. FN har advaret om, at der med den nuværende situation i landet er en øget risiko for folkedrab.

Men selvom de religiøse skillelinjer er trådt tydeligere frem den seneste tid, mener Gillian Parker ikke, at konflikten er drevet af religiøse modsætninger. ”Mange Seleka-oprørere fortalte mig, at de var dybt frustrerede over at være lukket af fra resten af landet, når det gælder politisk indflydelse og deling af landets ressourcer. Og det er en utilfredshed, man finder hos

Lone Jensen

størstedelen af befolkningen,” siger Parker.

Biskop Aziagba er enig: ”Folk har de samme behov, men de er ikke blevet hørt af politikerne. I mange år har den katolske kirke sagt til politikerne, at der mangler ordentlige skoler, hospitaler og veje. Så længe disse problemer ikke bliver håndteret, risikerer vi, at oprørsgrupper springer frem, og i sådan en situation er det let at udnytte folks religiøse forskelle.”

Ifølge biskop Aziagba er kristne og muslimske ledere i landet gået sammen om at opfordre alle troende til ikke

LONE JENSEN

Anton Rosen.

En ener i dansk arkitektur Rosens liv og værk præsenteret i stort format.

F O R L A G E T VA N D K U N S T E N

AF STINE KROMANN DRAGSTED

Tusind og én Nat, 6 bind ♥♥♥♥♥♥ »Et dansk orientalsk mesterværk.« Bjørn Bredal, Politiken »En regulær bogbegivenhed.« Frederik Stjernfeldt, Weekendavisen ✶✶✶✶✶✶ Jørgen Johansen, Berlingske

Kira Kofoed

FOrLageT VaNDKUNsTeN

AN T O N

at deltage i konflikten, men i stedet søge dialog og fredelig sameksistens.

Konflikten har sendt mere end 400.000 af landets fire millioner indbyggere på flugt. Biskop Aziagba frygter, at hungersnød hurtigt kan brede sig, hvis ikke de humanitære organisationer får ro og ressourcer til at igangsætte et større hjælpearbejde. ”Nøden er stor. Jeg har set mange folk der helt bogstaveligt har måtte flygte uden en trevl på kroppen fra deres hjem. De har på kort tid mistet hele deres livsgrundlag,” siger han.

Den 13. august 1960: Den DEN CENTRALAFRIKANSKE REPUBLIK Centralafrikanske Republik bliver SUDAN selvstændig, og David Dacko TCHAD og Abel Goumba kæmper om magten.

SYDSUDAN 1962: David Dacko tager magten Kaga Bandoro med fransk hjælp og opretter en etpartistat.

Carnot Bangui 1965: Dacko bliver styrtet ved et Batalimo militærkup. Jean-Bédel Bokassa DR CONGO bliver ny præsident og udråber i 1972 sig selv til præsident på CONGO livstid. Mange beskriver ham som den mest grusomme hersker nogensinde i Afrika.

1979: David Dacko kommer til magten igen med Frankrigs hjælp, indtil han to år senere afsættes ved et nyt militærkup.

1993: Ange-Félix Patassé vinder landets første ”frie” valg og beholder magten frem til 2003, hvor François Bozizé begår militærkup.

Den 24. marts 2013: Bozizé afsættes af en koalition af forskellige oprørsgrupper under navnet Seleka. Deres leder, Michel Djotodia, udråber sig selv til ny præsident.

I dag: Forskellige fraktioner inden for Seleka kæmper om magten, og sikkerhedssituationen er meget usikker. FN’s Sikkerhedsråd har godkendt, at franske og afrikanske soldater sættes ind for at dæmme op for konflikten

En ener i dansk arkitektur

ROSEN Kasper Heiberg

Kira Kofoed

Kasper Heiberg.

Maler, billedhugger og pioner på stedets betingelser. 1928-1984 Bidrag til debatten om offentlig kunst. på finansloven Portrætter af danske kunstnere på livsvarig ydelse Photographic Portraits

Jiro Mochizuki

DANSKE

Niels Jacobsen

FISK fra hav til bord

f o r l a g e t va n d k u n s t e n

Jiro Mochizuki

Dna-prøver sår tvivl om vores forfædres oprindelse

På finansloven.

Portrætter af danske kunstnere anno 1980

F O R L A G E T VA N D K U N S T E N

Ægteskabets 15 glæder Ved Jens Rasmussen

JENS ULRICH PEDERSEN SKRIVER FRA SPANIEN udland@k.dk

”Vi kan blive nødt til at genskrive menneskets historie.”

Det kan ifølge den spanske palæoantropolog Juan Luís Arsuaga blive konsekvensen af den første afkodning nogensinde af arvemateriale fra et 400.000 år gammelt fossil fra en lårbensknogle på et menneske. Resultatet viser nemlig, at de mennesker, der dengang beboede det nordlige Spanien, ikke som hidtil troet var neandertalernes forfædre, men at de derimod har fælles genetiske træk med en fjern menneskegruppe, de såkaldte denisovaer, der levede over 6000 kilometer derfra i Altai-bjergene i det sydlige Siberien, men mindst to istider senere, for omkring 40.000 år siden. ”Vi har et problem med at fortolke disse resultater,” siger Juan Luís Arsuaga til

dagbladet La Vanguardia.

Han er chef for Atapuercaudgravningerne ved byen Burgos, hvor der indtil nu er fundet over 6000 rester af fortidsmennesker, heraf 28 næsten komplette skeletter af individer af forskellige køn og aldre. Disse fortidsmennesker er klassificeret som Homo heidelbergensis, som man hidtil har troet var forfædre til både neandertalere og Homo sapiens.

Dna-analysen får forskerne til at fremsætte teorien om, at der for knapt en halv million år siden kan have eksisteret flere typer mennesker i Europa end neandertalere. ”Dna-udforskningen tyder på, at neandertalerne udviklede sig fra en europæisk udbrydergruppe, hvilket er brud med en udbredt teori om, at både Homo sapiens og neandertalerne opstod fra arten Homo heidelbergensis,” skriver forskerne i en artikel i tidsskriftet Nature.

KORT NYT

Premierminister aflyser rejse BANGKOK Thailands premi-

erminister, Yingluck Shinawatra, har aflyst sit besøg til Rusland i morgen, skrev det russiske nyhedsbureau ItarTass i går. Siden sidst i november har der været massive folkelige protester i Bangkok mod den thailandske regering. I går var der roligt i Bangkoks gader. /ritzau/

TEL AVIV Konflikten mellem

israelere og palæstinensere er tættere på en løsning, end den har været meget længe, sagde USA’s udenrigsmini-

Handelsaftale er klar til godkendelse

Niels Jacobsen

Danske fisk

Pølse mag e r i

Visheden om smerten

teknik, opskrifter og Historie

Islam på tv i den arabiske verden

ROMAN

forlaget Vandkunsten

Jens Breinholt Schou

Seks foredrag af Jakob Skovgaard-Petersen

Pølsemageri

en bog i c a r st en niebuh r bibl iot ek et

CARLO EMILIO

GADDA

for l age t va n dk u ns t e n

F O R L A G E T VA N D K U N S T E N

Jakob Skovgaard-Petersen

Michael Kumpfmüller

Islam på tv i den arabiske verden

Livets herlighed

»Et fremragende lille skrift om arabisk tv.« Jes Stein Petersen, Politiken

�et �ndalusiske �us

Waciny Laredj

forlaget vandkunsten

»Selv hvis man endnu ikke har læst en linje af Franz Kafka, tror jeg næppe, det er muligt ikke at blive grebet af denne meget smukke, på samme tid blufærdige og konkrete fortælling om forelskelse og død.« Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen

Milton Hatoum

Aske fra Amazonas

Milton Hatoum

Ægteskabets 15 glæder

Udkommer den 12. december

De spiselige danske fiskearters fangst, biologi, kvalitet og tilberedning.

NUSA DUA Den første store

handelsreform i Verdenshandelsorganisationen, WTO, er klar til godkendelse af ministrene fra de 159 medlemslande. Det sagde kilder fra WTO-mødet på den indonesiske ø Bali i aftes. I 12 år har medlemmerne af WTO forhandlet om en ny aftale. /ritzau/Reuters

Børnenes Tusind og én Nat

Jens Breinholt schou

– fra hav til bord

forlaget vandkunsten

Kerry: Vi er tættere på fred i Mellemøsten

ster, John Kerry, i går efter sit seneste besøg i Mellemøsten.

Udenrigsministeren har bedt israelerne og palæstinenserne om at mødes i nylig afdøde Nelson Mandelas ånd for at skabe en tostatsløsning. /ritzau/AFP

Forlaget Vandkunsten

Aske fra Amazonas

Waciny Laredj

»Tag til Brasilien og nyd en spændende forfatters værk.« Lilly Jensen Helsingør Dagblad

»Et fascinerende og helt nyt bekendtskab for danske læsere.« Bjørn Bredal, Politiken »Den fantastiske roman Det Andalusiske Hus.« Lars Bonnevie, Weekendavisen

Carlo Emilio Gadda

Visheden om smerten »For dansk litteratur er det en gave, at romanen nu foreligger.« Moritz Schramm, Kristeligt Dagblad ✶✶✶✶✶ »›Visheden om smerten‹ er kunst. Når man læser litteratur af den karat, forstår man, hvor rigt sproget kan være, når det strækkes til sin yderste formåen.« Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

»Så afsindig og absurd i sin kvinde- (og mande-) fremstilling, at den giver stof til både eftertanke og latter…« Katrine Sommer Boysen, Jyllands-Posten »Kan det læses her 600 år efter? Ja, ›ved alle djævle‹ – det er grotesk morsomt.« Hans Hertel, Politiken

Jon Bang Carlsen Jon Bang Carlsen

Tøsedreng

Tøsedreng. En erindringsroman »Jon Bang Carlsens sprog vokser vildt og poetisk i forsøget på at indfange de hændelser, som tiden for længst har overskrevet. Det lykkes.« Jyllands-Posten ✶✶✶✶✶ »Morsom og med tyngde.« Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende

Erindringsroman

forlaget vandkunsten

www.forlagetvandkunsten.dk lar s k n u d s e n

Det Andalusiske Hus

Lars Knudsen

Master Songs. En bog om Leonard Cohens sange

mAster songs en bog om LeonArd Cohens sange Forlaget Vandkunsten

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013

10 | Radio&Tv dagens anbefalinger

om tro, etik og eksistens

Vi mindes Mandela

Før søndagen

DR 1 20.00 ”Mandela - i frihedens navn”. Nelson Mandela, kaldet Madiba, far, af sit folk, er død, 95 år gammel. Verden begræder tabet af en statsmand, der var i besiddelse af en sjælden integritet, ærlighed og hæderlighed, mens det sydafrikanske folk må frygte tabet af deres moralske kompas. Men hvem var manden bag legenden?

DR K 19.45 2. søndag i advent – fra Horsens Klosterkirke. Dagens tekst handler om at ha’ blus på lampen. Dagens salmer er ”Gør døren høj, gør porten vid” og ”En dag skal Herrens skaberdrømme møde”. Med kvindekoret Crescendo og kirkens herrekor.

Er ligestilling lig med feminisme?

DR P1 12.15 Feminisme. Hvordan har du det med det ord? Bliver du provokeret? Inspireret? Eller træt? Der er jo sket noget med ligestillingen i vores fællesskaber, men tilsyneladende ikke nok til at debatten er død og feministerne forsvundet. Hør mere i ”Netværket: Er feminisme bygget på myter?”

Radio P1

mellem 18:00 og 06:00 kun på digital radio

12:00 Radioavis 12:15 Netværket 13:00 Radioavis 13:03 Radiofortællinger 13:30 Romanpris 2014 (1:6) 14:00 Radioavis 14:03 P1 Business Aktuel debat om erhvervslivet, hvor danske topchefer bliver udfordret på deres holdninger.

15:00 Radioavis 15:03 Selvsving 15:11 P1 Dokumentar: Bag om dokumentaren »I skattely» 15:53 Danskernes akademi 16:00 Radioavis 16:03 Politisk debat 16:45 Panorama 17:00 Radioavis 17:10 Orientering Weekend 18:00 Radioavis 18:03 Videnskabens verden: EU kemilovgivning udskudt 19:00 Radioavis 19:03 Sundhed på P1 Demens er uhelbredelig, men nye kommunikationsmetoder kan fremme hjernefunktionen og dialogen.

Medvirkende: Anders Møller-Jensen, ph.d.-studerende og forsker i demensomsorg. Syddansk Universitet.

19:30 Hvordan mor? Sidste nyt fra fertilitetsindustrien (3:4) 20:00 Radioavis 20:03 Feature: Sæddononation, et valg for livet - Hvad gør jeg den dag, jeg bliver opsøgt af et donorbarn? Det spørgsmål har sæddonorerne Jesper og Mads begge forholdt sig til. For selvom de har doneret sæd af vidt forskellige årsager, så har de begge truffet et valg, der kan have store konsekvenser for fremtiden. De har begge måtte forholde sig til, hvad de vil gøre den dag, de bliver opsøgt af et donorbarn.

20:30 Sprogminuttet En radioklumme om kærlighed til sproget, nye udtryk og gamle ords historie.

20:32 Radiofortællinger Et program med de krøllede, storslåede og hemmelige historier. Her kan du høre alt fra personlige beretninger og højspændt drama til godnatlæsning, telefonbeskeder og røverhistorier.

21:00 Radioavis 21:03 Filmland Sex sælger, plejer man at sige. Men sex kan også stigmatisere. I det hele taget har filmverdenen et nervøst forhold til den gode gamle parringsseance.

Mennesker bliver smadret på kryds og tværs i krimier i den bedste sendetid, mens almindelige tissemænd og tissekoner censureres på film. Hvorfor, spørger »Filmland« i anledning af årets Cannes-

vinder, »Adèles liv - kapitel 1 og 2«, hvis lange og realistiske sexscener har bragt filmen i uføre i hjemlandet. »Filmland« anmelder desuden »Oldboy«, »Prisoners« og »This Is Not a Film«.

22:00 Radioavis 22:03 Politisk debat Ugens politiske begivenheder belyst gennem reportage, interview og analyser. Radioavisens Christiansborgredaktion.

22:45 Panorama - besøger bogbyen Hayon-Why i Wales.

23:00 Radioavis 23:05 Orientering Weekend 23:53 Danskernes akademi 00:00 Radioavis 00:05 Radioklassikeren: God radio og klassikere 01:00 Radioavis 01:03 P1 Business 02:00 Radioavis 02:03 Verden ifølge Gram: Syriens flygtninge 03:00 Radioavis 03:03 Politisk debat 03:45 Panorama 04:00 Radioavis 04:03 Orientering Weekend 04:53 Danskernes akademi 05:00 Radioavis 05:03 Hjernekassen på P1: Forbrydelse 06:00 Radioavis 06:03 Skønlitteratur på P1: Den sindssyge litteratur 07:00 Radioavis 07:03 Klubværelset 07:30 Religionsrapport 08:00 Radioavis 08:03 Mennesker og Tro Genkomst.

Evangelist Johny Noer fortæller fra sin ørkenlejr i Israel om at vente på Messias.

08:30 Kultursøndag Er et aktuelt kulturmagasin, der hver søndag morgen sender halvanden times levende radio og gennem reportager, samtaler og gæster sætter kulturen i perspektiv.

09:00 Radioavis 09:07 Kultursøndag, fortsat 09:55 Højmesse Fra Abilgård Kirke, Frederikshavn. 2. søndag i advent. Medvirkende: Prædikant: Sognepræst Johs Kühle.

Musik: Søren Rasmussen (organist) og Henrik Strøm (klaver). Kor: Ældresagens kor under ledes af Liselotte Larsen og Christian Peter Laursen. Salmenumre: 87: »Det første lys«. »Dis og mørke«. 568: »Livsalige dag«. 78: »Blomstre som en Rosengård« (vers 1-4 + 6). 29: »Spænd over os dit Himmelsejl«. »Gå i mørket med lyset«.

11:05-12:00 Radioklassikeren: God radio og klassikere

dagens film

Sæddonation – et valg for livet DR P1 20.03 Hvad gør jeg den dag, jeg bliver opsøgt af et donorbarn? Det spørgsmål har sæddonorerne Jesper og Mads begge forholdt sig til. For selvom de har doneret sæd af vidt forskellige årsager, har de truffet et valg, med store konsekvenser for fremtiden.

Verden ifølge Gram: Syriens flygtninge DR P1 02.03 Krigen i Syrien har skabt verdens største flygtningeproblem. Over otte millioner er på flugt i og uden for Syrien, og flere kommer til. Den syriske befolkning står over for sin tredje krigsvinter. Nødhjælpsorganisationerne er dybt bekymrede.

Radio P2

mellem 06:00 og 18:00 kun på digital radio

12:00 Radioavis 12:15 Værket 13:00 Radioavis 13:03 Nørderne kommer 15:00 Radioavis 15:03 Amadeus Weekend Aktuel musikradio.

16:00 Radioavis 16:03 Amadeus Weekend Aktuel musikradio.

17:00 Radioavis 17:10 Amadeus Weekend, fortsat 18:00 Radioavis 18:03 Bravo - med Lotte Heise Lotte elsker opera! Lyt med, når hun deler ud af operaens store følelser, operahits og sjove historier fra før og nu.

19:20 P2 Operaaften Siciliansk Vesper.

Opera af Verdi fra Covent Garden i London med Lianna Haroutounian, Michael Volle, Bryan Hymel og Erwin Schrott i hovedrollerne. Covent Garden Operaens Kor og Orkester. Dirigent: Antonio Pappano. (Optagelse fra 29. oktober).

23:00 Radioavis 23:05 Natsværmeren 00:00 Radioavis 00:05 Søndagsklassikeren 03:00 Radioavis 03:03 P2 Puls 04:00 Radioavis 04:03 P2 Puls 05:00 Radioavis 05:03 Grammofon 06:00 Radioavis 06:03 Grammofon, fortsat 07:00 Radioavis 07:03 P2 Morgenmusik Klassisk musik med Claus Berthelsen.

08:00 Radioavis 08:03 P2 Morgenmusik, fortsat 09:00 Radioavis 09:07 P2 All Stars Klassisk holder. Lad Adam Simonsen og hans gæstevært Johan Olsen blæse dig omkuld med skæve indfald og fuldfed klassisk.

10:00 Radioavis 10:03 P2 All Stars, fortsat 11:00 Radioavis 11:03-12:00 P2 All Stars, fortsat

Gensyn med Brideshead

Mongol

TV 2 00.20 England i tiden op til Anden Verdenskrig.

Charles Ryder, en ung dreng fra middelklassen, bliver ven med rigmandssønnen Sebastian Flyte og forføres af hans luksuøse livsstil og ikke mindst af Sebastians hjem, det overdådige landsted Brideshead.

DR 1 02.25 En dag vil mongolen Temüdjin blive kendt som Djengis Khan og underlægge sig det meste af Asien. I 1172 er Temüdjin blot ni år, da han rider ud over steppen sammen med sin far for at vælge sin hustru.

Det bliver den sidste fredelige tid i hans liv i mange år.

Radio P3

øvrige radiokanaler

12:00 P3 Nyheder 12:03 P3 Sporten 12:05 Musikquizzen 14:03 P3 med Sara Frost 16:03 Sport på 3’eren Direkte sportsradio med reportager, interview og baggrundshistorier fra ugens vigtigste idrætsbegivenheder.

22:03 Lågsus 00:05 Natradio 05:00 Radioavis 05:03 Natradio 06:03 WeekendMorgen 09:03 P3 Sporten 09:05-12:00 P3 dj

Radio 24syv

Radio P4 12:00 Radioavis 12:15 Danmark Direkte Programmet sætter danskernes dagsorden til debat. Du kan være med til at bestemme indholdet af ugens aktuelle debatter - i samarbejde med programmets korrespondenter, der er P4-lyttere fra hele landet.

12:30 Regionale programmer 12:32 Danmark Direkte, fortsat 14:03 Det’ Minder om Lørdag Programmet sætter gang i alt det, der minder dig om noget. Ting, lyde, ord, musik, modediller, navne og alt muligt andet, der giver associationer til oplevelser og følelser, du har haft, og situationer, du har været i. For et halvt år siden - eller for 30 år siden.

Hvad blev der af ..? Hvorfor kan man ikke længere få ..? Kan du huske dengang, vi lyttede til ..?

16:03 Eldorado 17:10 Radiosporten 17:11 Eldorado, fortsat 18:03 P4 Aften Har du fået nok af tv, eller trænger du bare til lidt go’ musik som akkompagnement til din aften - så er P4 svaret. Her får du timevis af blandet underholdning med aktuelle hits og gamle kendinge. Programmet sendes direkte frem til kl. 21.00, hvor du kan sende dit musikønske ind.

19:03 Radiosporten 19:05 P4 Aften, fortsat 22:03 Dansktimen 23:05 P4 Aften, fortsat 01:03 P4 Natradio 05:00 Radioavis 05:03 P4 Natradio 06:03 Morgenstund 07:03 Regionale programmer 10:03-12:00 Café Hack med Peter Mygind og Claus Dalby

12:00 24syv Nyheder. 12:05 Forfra med Jeppesen - highlights. 13:05 24syv dokumentar. 14:05 Zornigs Zone. 15:00 24syv Nyheder. 15:05 Zornigs Zone. 16:00 24syv Nyheder. 16:05 Romerriget. 17:05 Flaskens ånd. 18:05 Skriftestolen. 19:00 24syv Nyheder. 19:05 AK 24syv - altid kultur. 20:05 Syvkabalen (G). 22:00 24syv Nyheder.

22:05 1024syv Nats Eventyr (G). 23:00 24syv Nyheder. 23:05 Mens du sov. 00:00 24syv Nyheder. 00:05 Nattevagten. 03:00 24syv Nyheder. 03:05 Råbånd. 04:00 24syv Nyheder. 04:05 Cordua & Steno (G). 05:00 24syv Nyheder. 05:05 Cordua & Steno (G).

06:00 24syv Nyheder. 06:05 Nattevagten hightlights (G). 07:00 24syv Nyheder. 07:05 Weekendtillægget. 10:00 24syv Nyheder.

10:05 Ibens. 11:00 24syv Nyheder. 11:0512:00 Ibens.

Radio Klassisk 12:00 Kr. Leth Præs Nye Toner. 13:00 Nyd musikken. 15:00 Lørdagskoncerten. 18:00 Nyd musikken. Nyd musikken. 06:00 Nyd musikken. 09:00-12:00 Barokkeri. Med Petra og Hannibal.

Svensk Radio P2 12:00 Ekonyheter. 12:03 Musikmagasinet: Stadens musik - Tirana, Albanien. 13:00 UR: Språkprogram og nyheter for barn og unga. 14:00 Sisu-uutiset. 14:04 Sisutarinat.

Sänds även i morgon kl. 11.00. 15:00 Nya Klingan. 17:55 P2 Live opera: »La traviata« av Giuseppe Verdi. Opera i tre akter. Libretto: Francesco Marie Piave.I rollerna: Violeta - Diana DamrauAlfredo - Piotr BeczalaGermont - Zeljko LucicFlora - Giuseppina PiuntiAnnina - Mara ZampieriGastone - Antonio CarienòBaronen - Roberto AccursoMarkisen - Andrea PortaDoktorn - Andrea MastroniLa Scalaoperans kor og orkester. Dirigent: Daniele GattiDirektsändning fra La Scala-operan, Milano. Præsentation: Per Lindqvist.

21:00 P2 Live klassiskt. 1. Leos Janácek: I dimman (1912). 22:00 Kalejdoskop med Helena ”Nenne” Zeterberg-Sundqvist. 00:00 Notturno. 06:00 Klassisk morgon. 07:00 Pyhäaamun miete. 07:08 Kulttuurisunnuntai. 07:30 Sisu-uutiset. 07:34 Kulttuurisunnuntai. 08:30 Sisu-uutiset. 08:34 Meän pyhä. 09:00 Ekonyheter. 09:03-12:00 Söndagsmorgon i P2.

NDR Kultur 12:00 Belcanto. De smukkeste arier. 13:00 Langs den klassiske boulevard. 18:00 Samtalen. 18:30 Musica. 19:00 Musica - klokker og kor. Gejstlig musik. 20:00 Musikalsk te-

maaften: Musik i klostrene. 22:00 Musikalsk temaaften - variationer. 00:00 Natkoncert. 06:00 Klassisk morgenmusik.

08:00 Kantate - gejstlig musik. 08:40 Trossag. 09:00 Søndagsmatiné. 11:00-13:00 Søndagskoncert.

radio i morgen og overmorgen Radio P2 12:00 Radioavis. 12:15 P2 Koncerten. Torsdagskoncert med dansk musik - fra Koncerthuset, hvor Dansk Komponistforenings 100-års fødselsdag fejres. Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Symfoni - Antifoni. Christian Winther Christensen: Chromatische Weltmusik (Ohne fremde Elemente).Uropførelse. Carl Nielsen: Symfoni nr. 1. Solister: Bjarke Mogensen, akkordeon, Toke Møldrup, cello. DR SymfoniOrkestret. Dirigent: Thomas Søndergård. 15:00 Radioavis.

15:03 Søndagsklassikeren. Et panel lytter til fem indspilninger af et kendt klassisk værk og vælger den version de synes bedst om. Dagens værk er Händels Messias. I panelet: Thomas Levin, skuespiller.Grit Dirckinck-Holmfeld, violinist.Philip Faber, dirigent. 18:00 Radioavis. 18:03 Cilius Patruljen. 19:20 P2 Guldkoncerten. Erik Tuxen og Thomas Jensen. Oplev to danske dirigenter, der var med til at sikre DR SymfoniOrkestrets internationale gennembrud i 1950’erne. Lalo: Ouverture til Le roi d’Ys. Carl Nielsen: Suite for strygere. Britten: Sinfonia da Requiem. Brahms: Symfoni nr. 4. DR SymfoniOrkestret. (Koncert i Théâtre des ChampsÉlysées, Paris, 23. april 1955). 22:00 Natsværmeren. 00:00 Radioavis. 00:05 Amadeus Weekend. 03:00 Radioavis. 03:03 Nørderne kommer. 05:00 Radioavis. 05:03 Grammofon. 07:00 Radioavis. 07:05 P2 Morgenmusik. 08:00 Radioavis. 08:05 Morgenandagten. Præludium: Paul Kickstat: Kom, hedningers frelsermand. Ord til dagen: Af Bonaventura (1217-1274). Salme: 80 »Tak og ære være Gud«. Fra Det Nye Testamente: Romerbrevet 8, 1-4. Korvers: Anders Bond: Bered en vej for Herren (Tekst: Esajas/Den Svenske Salmebog). Salme: 272,1-3 »I lemmer, hvis hoved har Himlen i vælde«. Postludium: Johann Ludwig Krebs: Fryd dig, du Kristi brud. 08:23 P2 Morgenmusik, fortsat. 10:00 Radioavis. 10:03 P2 Formiddag. - med musikønsker og spørgsmål fra lytterne. 11:00 Radioavis. 11:0312:00 P2 Formiddag. - med musikønsker og spørgsmål fra lytterne.

øvrige tv-kanaler TV 2 News 13:00 1240K. 14:00 Nyheder, sport, vejr. 15:00 Nyheder og Ellemann|Lykketoft. 16:00 Nyheder, sport, vejr. 16:40 EMHåndbold: Studiet. 16:55 Nyheder, sport, vejr. 18:00 Nyheder og Ellemann|Lykketoft. 19:00 Nyhederne sendt fra Kvægtorvet i Odense. 19:25 Nyheder, sport, vejr. 21:00 1240K. 22:00 Nyheder, sport, vejr. 23:00 Natnyt med nyhedsoverblik, sport og vejr. 23:30-07:00 Nyheder.

TV 2 Film 12:45 ((S)) FILM The Good Shepherd. Canadisk thriller fra

2004. 14:15 FILM The Accidental Spy. Hongkong actionkomedie fra 2001. 15:40 ((S)) FILM Inhale. Amr. dramathriller fra 2010. 17:00 ((S)) FILM The Edge - Rivalerne. Amr. actionthriller fra 1997. 18:50 ((S)) FILM Den usynlige mands erindringer.

Amr. science fiction-komedie fra 1992. 20:30 ((S)) FILM Inkheart. Amr. eventyrfilm fra 2008. 22:10 ((S)) FILM Manden i mit liv. Amr. romantisk komediedrama fra 1998. Nina Borowski arbejder som socialrådgiver i Brooklyn, hvor hun også har en lejlighed, og så har hun en kæreste, Vince, som måske ikke just er manden i hendes liv.

Da hun møder den homoseksuelle skolelærer George, bliver de straks venner, og da hans kæreste netop har slået op med ham, flytter han ind hos hende.

Det går rigtig godt, og Nina og George har det som et velfungerende ægtepar, men der er lige et par problemer: Nina er i bund og grund forelsket i George. Desuden er hun gravid.

Og George? Han forelsker sig i en ung fyr! 23:55 ((S)) FILM Sparkler. Amr. komediedrama fra 1997. 01:25 ((S)) FILM The Reckoning - Dommens dag. Engelsk drama fra 2003. 03:10 ((S)) FILM Black and White. Amr. drama fra 1999. 04:45-06:30

((S)) FILM Life is Sweet. Engelsk komediedrama fra 1991.

TV 2 Fri 13:25 På vandring i historien med Tony Robinson. 14:15 Julemad med Nigella (G). 14:45 Jul med Ernst (G). 15:35 Frihuset (G). 16:15 Vejret. 16:20 Frihuset (G). 17:45 Havemagasinet. 18:15 Jul med Ernst (G).

19:05 Mad fra River Cottage (G). 19:30 Mad fra River Cottage. 20:00 Leilas søde jul.

20:20 Dyrenes utrolige rejser (G). 21:20 Frihuset (G). 23:25 Chelsea Flower Show 2010 (G). 00:25-01:05 Jagt & fiskeri.

DR Ramasjang 12:00 ((S)) Benjamin Bjørn.

12:15 ((S)) Floras drager. 12:25 ((S)) Abevej 64. 12:35 ((S)) Sprutte-Patruljen. 12:45 ((S)) Skrål - med Cecilie. 13:05 ((S)) Kaninlandet. 13:25 ((S)) Sigurds Bjørnetime. 13:55 ((S)) Postmand Per: Specialposttjenesten. 14:10 ((S)) Willas vilde dyr. 14:30 ((S)) Bamses Billedbog. 15:00 Julekaravanen - Sigurd. 15:15 ((S)) Verdens mindste julekalender- fup og svindel.

15:16 ((S)) Stor & Lille. 15:30 ((S)) Shane viser »Jul på Slottet«. 16:10 ((S)) Gurli Gris.

16:15 ((S)) Ridder Mikkel.

16:25 ((S)) Prinsesse Sofia.

16:50 ((S)) Den fortryllede karrusel. 17:00 ((S)) Stor & Lille.

17:10 ((S)) Snip Snap Snude.

17:30 ((S)) Shane viser »Jul på Slottet«. 18:05 ((S)) Skæg med bogstaver. 18:30 ((S)) Dyrenes ø. 18:55 ((S)) Yakari. 19:05 ((S)) [=] Nana. 19:30 ((S)) Masha og bjørnen. 19:40 ((S)) Tinga Tinga fabler. 19:50-20:00 ((S)) Kasper og Lise.

dk4 12:30 Basketball: Bakken Bears-Leiden (G). 15:00 Reklameinfo. 15:10 Schlagerstar.

15:30 Schlagerstar. 16:00 Super Bingo. 17:00 Reklameinfo.

17:10 Historisk julemad med Bi

Skaarup. 18:10 Reklameinfo.

18:20 Mik Schack laver…Tømmermænds-pasta. 18:30 AnneVibeke rejser. 19:00 Reklameinfo. 19:10 Hvordan. 19:20 Julehistorier fra Den Gamle By. 19:50 En mærkesag. 20:00 Koncert med Helene Fischer.

21:35 Så skøn er…. 22:25 Schlagerstar. 23:10 Schlagerbox Special. 23:35 Kerstin Merlin Show. 00:10 Reklameinfo.

00:20 Motor TV 2013. 00:45 Basketball: NBA Action. 01:05 Livet i frit fald. 01:30 Teatermagasinet. 02:00 Passion for kunst med Lars-Henrik Olsen.

02:30 Bog og forfatter. 03:10 Lars Andersen og æstetikkens

skrædderi. 03:50 Sapere Aude.

04:35-05:05 Anne-Vibeke rejser.

TV3 12:00 According to Jim 5. Amr. komedieserie. 12:30 Gordon Ramsays julemad. Engelsk madlavningsprogram fra 2011.

14:25 FILM Julemandens sorte bog. Amr. drama fra 2012.

16:10 How I met Your Mother 6.

Amr. komedieserie. 16:40 How I met Your Mother 6. Amr. komedieserie. 17:10 How I met Your Mother 6. Amr. komedieserie. 17:40 How I met Your Mother 6. Amr. komedieserie.

18:10 (G) FILM Kung Fu Panda.

Læsertilbud

Besøg shop.k.dk – og se vores store udvalg af bøger

Klik ind og bestil eller se flere gode tilbud ALLETIDERS KIERKEGAARD 200 år med en global dansker

DET ARMENSKE FOLKEDRAB Fra begyndelsen til enden

HUSET MED DE MANGE BOLIGER Af Lisbeth Smedegaard Andersen

BEKENDELSER FRA EN KULTURKRISTEN MUSLIM

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013

Radio&Tv | 11 ”Hvad er situationen for togene lige nu?” mediekommentar Af Kurt StrAnd

”AL UNØDIG UDKØRSEL frarådes,” lød det igen og igen, da ”Bodil” blæste hen over Danmark torsdag eftermiddag, aften og nat. Imens fortalte standhaftige journalister fra vandret snefog i Esbjerg, fra lukkede bomme ved Storebæltsbroen og fra mennesketomme banegårde om stormens konsekvenser.

Fladerne var ryddet på både TV 2

DR1

News og DR 2, og på de større kanaler var der udvidede nyhedsudsendelser med breaking news om det, der vekslede mellem at være storm og orkan.

Imens forsøgte nyhedssider på nettet i tæt kapløb med de sociale medier at følge så godt og opdateret med som muligt.

På alle måder var det således også en mediestorm, som fik danskere i titusindvis til at søge tidligt hjem fra arbejde, holde sig inden døre og derefter følge med i et massivt udbud af nyheder om stort og småt fra alle afkroge af Danmark.

Et stormvejr er nemlig ud fra alle jour-

DR2

12:35 ((S)) [=] Ved du, hvem du er? (6:6) (8073718) 13:25 ((S)) FILM Miss Marple: Det forsteos- nede ansigt Engelsk krimi fra 1992.

(Miss Marple: The Mirror Crack’d from Side to Side). Instr.: Norman Stone.

(4945842) 15:20 ((S)) FILM Cocoon Amr. komedie fra 1985. (Cocoon). Instr.: Ron Howard.

(8934378) 17:10 ((S)) [=] FILM Min søsters børn i Ægypten (G) Dansk familiefilm fra 2004.

Instr.: Kasper Barfoed. (9276543) 18:30 ((S)) [=] TV Avisen med Sporten ors- (9552) ert- 18:58 Held og Lotto Tænk, hvis du vandt .. (309374281) d- 19:00 ((S)) Shanes eventyrlige Jul på sti- Egeskov Slot Shane Brox besøger Egeskov Slot for at hjælpe grevefamilien Ahlefeldtpfø- Laurvig-Bille med at pynte op til jul. Med r: blandt andet udstoppede dyr, simili-smykker og sukkerknalder får Shane skabt julent: træspynt, adventskrans og det store eventyrlige julebord og så endda lige under r kong Christian IV’s portræt.

(668) st 19:30 ((S)) [=] Pagten (7:24) Et juledrama a- af Maya Ilsøe. Runes mobbe-venner er ved ck- at være rigtigt bekymrede, fordi Viji stadig i- ikke er kommet tilbage - og Emil begynder ul- at komme i klemme mellem kammeraterne og og sin far. Fabio fortæller Malte om pagten er, og om nødvendigheden af, at den bliver fundet igen - og Malte bliver både impone’er- ret og lidt forskrækket. Og så er Gibbus el- blevet meget forelsket i den fremmede nisda se Aris. (939) mfo- 20:00 [=] FILM Peters baby Dansk lystspil ps- fra 1961. Medvirkende: Peter: Ebbe Langt- berg, Tony: Ghita Nørby og William: Dirch ade- Passer. Instr.: Annelise Reenberg. r- (7761397) 21:35 ((S)) Kriminalkommissær Barnaby (52) Engelsk krimiserie fra 2006. or- (5387668) 23:10 ((S)) FILM Kriminalinspektør - Banks: Kold er graven Engelsk krimi fra e: 2011. (DCI Banks: Cold is the Grave). Mede- virkende: Alan Banks: Stephen TompkinAn- son, Annie Cabbot: Andrea Lowe og Gerry t: Rydell: Colin Tierney. Instr.: Marek Losey.

(5123533) en i 00:40 FILM Grænsestrømer Amr. krimibs: drama fra 1982. (The Border). Instr.: Tony n- Richardson. (3443514) 2 02:25 ((S)) FILM Mongol Kasakhisk actis- ondrama fra 2008. (Mongol). Instr.: Sergei Bodrov. (2292934) r og 04:25-05:10 ((S)) Water Rats (34:177) (6521663)

nalistiske nyhedskriterier en ”go’ historie”. Ikke fordi der er noget som helst godt i, at togene ikke kører, at tagsten blæser ned, og at træer vælter. Men fordi den indeholder alle de drivmidler, som tilsammen gør historien ”go’”: identifikation, fascination og information.

Der er således masser af identifikation i reportager om 400 strandede togpassagerer i Fredericia, fordi de fleste uden videre kan forestille sig, hvordan det er ikke at nå frem til et bestemmelsessted.

Fascination er der i lange baner, når danskere uopfordret via sociale medier som Twitter og Facebook stiller mad, kaffe og senge frem til dem, der ikke kan komme videre. Og information er der i konstante meldinger om stormens udvikling og kurs gennem Danmark.

Alt i alt ikke overraskende, at et stormvejr kan sætte sig på det meste af nyhedsdagsordenen, når det foregår lige

12:00 [=] Nyhederne (39571) 12:15 [=] Hvem vil være millionær? (G) (4197007) 13:05 [=] Vild med dans - der var engang (G) (5791945) 13:50 [=] Tvillingerne og Julemanden (6) (G) (627378) 14:15 [=] The Julekalender (3800755) 14:40 VM-håndbold: Ungarn-Tjekkiet (k), direkte (8578674) 15:25 VM-håndbold: Ungarn-Tjekkiet (k), direkte (3558129) 16:25 VM-håndbold: Studiet (677674) 17:05 SuperMatchen: Aalborg-KIF Kolding (m), direkte (6418216) 17:50 Nyhederne (2288587) 17:54 Regionale nyheder (402288587) 17:55 SuperMatchen: Aalborg-KIF Kolding (m), direkte (6291649) 19:00 [=] Nyhederne (22465) 19:20 Regionalprogram (796007) 19:40 [=] Tvillingerne og Julemanden (7) (803587) 20:10 VM-håndbold: Danmark-Kina (k), direkte 1. halvleg - fra Nis, Serbien. Så er det nu, de danske håndboldkvinder skal vise, hvad de duer til. Første kamp i VMslutrunden er mod eksotiske Kina, et hold, der er en ukendt modstander for danskerne, men som er meget offensivt indstillet.

Vil det lykkes Jan Pytlicks piger at få en god start på turneringen? (3559945) 21:00 VM-håndbold: Danmark-Kina (k), direkte 2. halvleg - fra Nis, Serbien.

(51587) 22:00 VM-håndbold: Studiet (95692) 22:30 FILM Invictus Amr. drama fra 2009.

(Invictus). Sydafrika 1994. Efter årtier med apartheid er Nelson Mandela blevet Sydafrikas nye præsident, og han står overfor den vanskelige opgave at samle nationen. Men da Sydafrika året efter skal være vært for VM i rugby, øjner Mandela muligheden for at samle nationen omkring landets rugby-hold. Han opsøger derfor til anføreren af Sydafrikas landshold Francois Pienaar for at få hans støtte.

Medvirkende: Nelson Mandela: Morgan Freeman, Francois Pianaar: Matt Damon og Nerine: Marguerite Wheatley. Instr.: Clint Eastwood. (4584587) 00:40 ((S)) FILM Gensyn med Brideshead Engelsk drama fra 2008. (Brideshead revisited). Medvirkende: Charles Ryder: Matthew Goode, Sebastian Flyte: Ben Whishaw og Julia Flyte: Hayley Atwell. Instr.: Julian Jarrold. (52042392) 02:55 Det sejeste sjak - Great Lake Warriors (5:8) (64346137) 04:00-06:00 [=] Nyhederne (4517682)

WW Det er ikke overraskende, at et stormvejr kan sætte sig på det meste af nyhedsdagsordenen, når det foregår lige uden for vinduerne med mærkbare konsekvenser for en masse mennesker.

uden for vinduerne med mærkbare konsekvenser for en masse mennesker.

Alligevel er det værd at diskutere, om stormen fyldte for meget? I DR Byen kan nyhedsledelsen spørge sig selv, om det ligefrem var nødvendigt at sende TV-Avisen på både DR 1 og DR 2? Og hvorfor skulle ”Deadline” forvandles til en

DR K

TV 2

12:00 [=] DR2 12:00 (7185755) 12:05 ((S)) Hvor kommer skelettet fra?

(1:3) (70347007) 13:00 [=] DR2 13:00 (6934649) 13:01 ((S)) Knæk koden - fremtiden (3:3) (103274991) 14:00 [=] DR2 14:00 (8799991) 14:05 ((S)) Fra køkkenbord til marked (2:10) (37657741) 14:30 ((S)) Mad i brændpunktet: Sydkorea (2:5) (3438533) 15:00 [=] DR2 15:00 (9815991) 15:20 DR2 Tema: Våben våben våben (G) (61817755) 17:55 River Cottage - hummer og krabber (15662213) 18:05 [=] Livets planet (4) (85475084) 18:55 Jul på Vesterbro (6:24) (G) - med Anders Matthesen. Stewart og Danny pynter op for at vise Arne, at der er julefred og hygge i det Stardust’ske hjem .. og æble!!!

(7115945) 19:10 Jul på Vesterbro (7:24) (3470026) 19:20 ((S)) [=] Nak & Æd - et rensdyr i Island (7:10) (G) (46043216) 20:00-22:30 DR2 Tema: Utroskab DR2 boller udenom. Mikkel Munch-Fals er vært, når DR2 boller udenom for en aften og ser nærmere på, hvorfor utroskab er så tabubelagt, selvom de fleste mennesker før eller siden har det inde på livet. Oplev en syndig aften i utroskabens tegn, hvor du både kommer med til lumre julefrokoster, på online scoringstogt og med helt ind i kopirummet. (8854842) 20:01 Utroskab Dokumentar om utroskab. Utroskab er forbudt i de fleste parforhold, men kan indimellem også være ret fristende at kaste sig ud i. DR2 undersøger det farlige begær og de forbudte fristelser. Hvor går grænsen for utroskab, hvorfor er det så svært at lade være, hvad er konsekvenserne ved at bolle udenom og hvad stiller man op, når ens partner har været utro? Mikkel Munch-Fals er vært, og kendte danskere som blandt andre Martin Kongstad, Pernille Aalund, Maria Marcus, Pernille Rosenkrantz-Theil, Asger Aamund og Niels Lan Doky giver deres besyv med.

(101895552) 21:05 From Kiss To Kiss: Faithful Polygamists Fransk videnskabsprogram fra 2013. (9131718) 22:30 [=] Deadline (6818668) 23:00 Jul på Vesterbro (7:24) (G) (1969736) 23:10 ((S)) FILM Miracle at St. Anna Amr. krigsdrama fra 2008. (Miracle at St. Anna). Instr.: Spike Lee. (60079303) 01:40 60 Minutes (G) (81801088) 02:25-06:40 Deadline Nat (24622595)

f oto a f t v 2’ s v e j rvæ rt m i k k e l f ø n s s kov på e s b j e r g h av n u n d e r sto r m e n ” b o d i l”: c l au s f i s k e r / s c a n p i x

DR3

07:30 ((S)) [=] Min passion for Kierkegaard Karriere (3:3) (G) (20166910) 08:05 ((S)) Morgenandagten på DRK (55707823) 08:30 ((S)) Dagens sang (83336397) 08:35 ((S)) FILM Me and Orson Welles Amr. drama fra 2008. (Me and Orson Welles). Instr.: Richard Linklater. (59320007) 10:20 FILM Processen (G) Fransk drama fra 1962. Instr.: Orson Welles. (63547991) 12:15 ((S)) FILM De andres liv Tysk thrillerdrama fra 2006. (Das Leben der Anderen). Instr.: Florian Henckel von Donnersmarck. (14530945) 14:25 5 skarpe om julen (G) (55666533) 14:45 [=] Anthonsen - Den gale mand (3) (G) (87765264) 15:45 [=] Anthonsen 4 - Millioner med mere (1) (G) (34365194) 16:25 Fup eller fakta (5:6) (11793587) 16:55 Fup eller fakta (6:6) (11601552) 17:25 ((S)) [=] Hvornår var det nu, det var? (39658216) 17:55 Lørdagshjørnet - Ulf Pilgaard og Claus Ryskjær (59564945) 18:55 [=] Huset på Christianshavn (6) (62037842) 19:20 [=] Huset på Christianshavn (7) (38751007) 19:45 ((S)) [=] Før Søndagen 2. søndag i advent - fra Horsens Klosterkirke. Dagens tekst handler om at ha’ blus på lampen.

Dagens salmer er »Gør døren høj, gør porten vid« og »En dag skal Herrens skaberdrømme møde«. Kvindekoret Crescendo og kirkens herrekor synger sammen med folk fra egnen. (78992465) 19:55 ((S)) Dagens sang - sunget af et af DR’s kor. (36600007) 20:00 ((S)) Kong George V og dronning Mary (2:2) Engelsk dokumentar fra 2012.

(37055533) 21:00 ((S)) Kennedy-klanen (5:8) Amr. dramaserie fra 2011. (34803113) 21:40 ((S)) Kennedy-klanen (6:8) Amr. dramaserie fra 2011. (58635397) 22:25 ((S)) [=] Copenhagen - og alt det der jazz (3:4) 1966-69.(21231533) 22:55 Bird - Charlie Parker Amr. musikdokumentar fra 1989. Portræt af en af de største legender i amerikansk musik, den virtuose jazzsaxofonist Charlie Parker med kælenavnet Bird. (93027151) 23:55 DRK Jazz: The Oscar Peterson Legacy Quartet (73462277) 01:05 ((S)) FILM Brudte favntag Spansk romantisk drama fra 2009. (Los abrazos rotos). Instr.: Pedro Almodóvar. (47976779) 03:05-05:15 ((S)) FILM Gosford Park (G) Engelsk krimi fra 2001. (Gosford Park).

Instr.: Robert Altman. (25568779)

strøm af trafik- og stormmeldinger, som ville have fortsat i det uendelige, hvis ikke nyheden om Nelson Mandelas død havde bragt det daglige åndehul i nyhedsstrømmen tilbage på sporet.

Eftertanken på de nyhedsredaktioner som væg til væg-dækkede stormen bør desuden fokusere på ofte inderligt overflødige omstillinger til forblæste reportere, som kan kigges kritisk igennem sammen med indholdsløse interview.

Helt tomt blev det eksempelvis, da en DR-reporter fortalte fra Hovedbanegården i København, at ”man på skærmene her kan se, at der ikke kører nogen tog overhovedet”. Hvorefter samme reporter spurgte trafikchef: ”Hvad er situationen for togene lige nu?”.

Svar: ”Den er, at der ikke kører nogen tog overhovedet i Danmark lige nu.”

Kurt Strand er forfatter og journalist

TV 2 Charlie

12:10 Homeland III (10:12) (36178113) 12:55 ((S)) FILM The Butterfly Effect Amr. thriller fra 2004. (The Butterfly Effect).

Instr.: Eric Bress og J. Mackye Gruber.

(99880674) 14:50 ((S)) VICE: Colorado - mormonsektens udstødte (G) (48876649) 15:15 ((S)) DR3 Dok: Drengen, hvis hud faldt af (G) (59012587) 16:05 ((S)) [=] De uperfekte II (5:8) (G) (96974007) 16:35 [=] Revolver (5:20) (G) (64723216) 17:05 FILM Just My Luck Amr. romantisk komedie fra 2006. (Just My Luck). Instr.: Donald Petrie. (64745823) 18:40 So ein Ding (12788571) 19:10 ((S)) Alaska Wing Men (1:3) Amr. dokumentarprogram fra 2008.

(36531610) 20:00 FILM Dobbeltspil Amr. actionthriller fra 2000. (Reindeer Games). Biltyven Rudys cellekammerat Nick bliver myrdet, kort før de begge skal løslades. Fra fængslet har Nick skrevet sammen med den smukke Ashley, som han aldrig har mødt, og da Rudy bliver sat på fri fod, kan han ikke modstå fristelsen til at udgive sig for at være Nick. Han indleder en hed affære med Ashley, men Rudy er ikke den eneste med hemmeligheder, og snart begynder han at fortryde, at han har taget Nicks identitet. Medvirkende: Rudy Duncan: Ben Affleck, Ashley Mercer: Charlize Theron og Gabriel Mercer: Gary Sinise. Instr.: John Frankenheimer.

(30115823) 21:40 Vikings (4) Canadisk-irsk dramaserie fra 2013. Regnar har besejret vikingekongen jarl Haraldson og overtaget hans plads. Nu sætter Regnar og hans mænd endnu en gang kursen mod England. Her vil vikingerne tilbyde kong Ælla fred - mod betaling. Men kong Ælla har en helt anden plan i tankerne. (81554649) 23:45 DR3 Festival: Ellie Goulding (50416281) 00:40 ((S)) FILM Rescue Dawn Amr. autentisk krigsdrama fra 2007. Instr.: Werner Herzog. (98217137) 02:40 ((S)) Parks and Recreation (28450595) 03:00 ((S)) Parks and Recreation (21549048) 03:20 ((S)) Parks and Recreation (28460972) 03:40 ((S)) Parks and Recreation (69654595) 04:00 ((S)) Parks and Recreation (17948717) 04:20-06:20 ((S)) Natten på DR3 (76597576)

12:30 FILM Hun tændte et lys Amr.-canadisk drama fra 2006. (Candles On Bay Street). Instr.: John Erman. (8255026) 14:10 Lov og uorden (583) (2268115) 15:05 Lov og uorden (584) (45162281) 16:00 FILM Agatha Christie: Var det mord? Amr.-engelsk krimidrama fra 1983. (Agatha Christie’s Sparkling Cyanide). Medvirkende: Tony Browne: Anthony Andrews, Iris: Deborah Raffin og Ruth Lessing: Pamela Bellwood. Instr.: Robert Michael Lewis. (7302945) 17:35 Små og store synder (370) (63497007) 18:25 Små og store synder (371) (5239465) 19:25 Små og store synder - julespecial - tag med til julefest i Aidensfield! Hvad er det, der gør julen i Aidensfield til noget ganske særligt? Det forsøger denne specialudgave af den populære britiske dramaserie at finde ud af, når nye og gamle skuespillere fortæller om nogle af deres pudsige, rørende, sjove og grinagtige oplevelser med serien.

(5012533) 19:45 [=] Moderne Mamma - Risotto med gorgonzola Nemme, italienske retter i en fart. (2201668) 20:00 [=] Tvillingerne og Julemanden (7) Julekalender for hele familien. Signe, Peter og Nicolas har skaffet Susanne Claus’ bog om Lysets Sten og forsøger at tyde den for at få en ledetråd i deres jagt efter stenen. På Klarupgård ser familien ikke, at en gruppe mystiske mænd snuser rundt. I cafeen har Regitze - til Williams store fornøjelse - første arbejdsdag i cafeen. (3018842) 20:35 Kalendergave 7 - dagens overraskelse. Charlie er tro mod traditionen og holder gerne fast på gode vaner og byder endnu en gang på masser af overraskelser i dagene op til jul.

(1867804) 22:30 [=] Top Charlie i Parken 2013 Danmarks største dansktopfest - koncerten. Se eller gense forårets dansktopkoncert fra Parken. Oplev Danmarks største dansktopstjerner som Birthe Kjær og Kandis. Se også frem til optrædener med Sweethearts, På Slaget 12, Walkers, tyske Andrea Berg og Fede Finn & Funny BoyZ. Og så giver værterne selvfølgelig også et nummer eller to, og Keld optræder naturligvis sammen med sin hustru Hilda Heick.

(8478397) 00:15 Lov og uorden (583) (G) (19317243) 01:05-01:55 Lov og uorden (584) (G) (61866427)

øvrige tv-kanaler Amr. animationsfilm fra 2008.

20:00 Stjerner på vippen.

Dansk underholdningsshow 2013. 21:45 FILM The Incredible Hulk. Amr. actionfilm fra 2008.

00:00 Sex & the City. Amr. komedieserie. 00:30 Sex & the City. Amr. komedieserie. 01:05 Sex & the City. Amr. komedieserie. 01:35 Sex & the City. Amr. komedieserie. 02:10 (G) FILM Julemandens sorte bog. Amr. drama fra 2012. 03:50-05:35 FILM Eurotrip. Amr. komedie fra 2004.

TV3+ 12:00 Top Gear 2. Engelsk bilmagasin. 13:00 Tipslørdag

optakt. Optaktsprogram. 13:45 Fodbold: Manchester UnitedNewcastle, direkte. Premier League. 16:00 Fodbold: LiverpoolWest Ham, direkte. 15. spillerunde i Premier League. 18:30 Fodbold: Sunderland-Tottenham, direkte. Premier League.

21:00 Kammerater i krig. Amr. action-dramaserie. 22:20 Kammerater i krig. Amr. action-dramaserie. 23:35 The Americans 1. Amr. dramaserie fra 2012.

00:30 The Americans 1. Amr. dramaserie fra 2012. 01:30 (G) FILM Predators. Amr. actionfilm fra 2010. 03:40 True Justice 1.

Amr. dramaserie. 04:40-05:25 True Justice 1. Amr. dramaserie.

SVT1 13:00 Langrend: World Cup 15 km klassisk (m), direkte.

14:30 Vintersportsstudiet.

15:00 Håndbold: KristianstadAlingsås (m), direkte. 16:30 Vintersportsstudiet. 17:00 Vintermagasin. 17:45 Radiohjælpen. 17:50 Weekendringning.

17:55 Sportsnyt. 18:00 Nyheder. 18:15 Go’aften. 18:45 Julekalender: Hedenhös-børnene opfinder julen (G). 19:00 Sverige!. 19:30 Nyheder. 19:45 Sportsnyt. 20:00 Settman på plads. 21:00 Svensk humor.

21:30 Downton Abbey. 22:20 Boardwalk Empire. 23:20 Nyheder. 23:25 I just want to be cool.

23:35 I just want to be cool.

23:45 I just want to be cool.

23:55 I just want to be cool.

00:10 Homeland III (G). 00:55 Kobra (G). 01:25-01:55 Jagten på det perfekte billede (G).

SVT2 12:05 Nyheder. 12:10 Agenda (G). 12:55 Videnskabens verden (G). 13:55 Maskinen - en film om poeten Johan Jönson (G).

14:55 Stephen Fry springer ud (G). 15:55 Opslagstavlen. 16:00 Nyheder. 16:05 Nora - en dansefilm. 16:40 Radiohjælpen.

16:45 Kexi. 17:15 Finland er svensk. 17:45 Frem i lyset.

18:15 Det røde armbånd. 19:00

Rekviemmer gennem tiderne.

20:30 Mozarts Rekviem - Abbado møder Radiokoret. 22:10 FILM Mænd og koner. Amr. dramakomedie fra 1992. 23:55 Girls (G). 00:25 Adressaten ukendt.

00:55 Ikke værre end andre (G).

01:25-05:35 24 Vision.

ZDF 13:05 Nyheder. 13:10 FILM De seks svaner. Tysk eventyrfilm fra 2012. 14:40 FILM Rosamunde Pilcher: Et spil med lys. Tysk romantisk drama fra 1996.

16:15 Lafer! Lichter! Lækkert!.

17:00 Nyheder. 17:05 Delstatsmagasinet. 17:45 Mennesker tæt på. 18:00 Mona Lisa. 18:35

Hallo, Tyskland. 19:00 Nyheder. 19:20 Vejret. 19:25 Hjerteknuser - og far til fire. 20:15 Indsamling til børn i nød. 22:45 Nyheder. 23:00 Det aktuelle sportsstudie. 00:25 Nyheder.

00:30 FILM Flammehav. Amr. actiondrama fra 1991. 02:35 FILM Thr3e. Amr.-polsk thriller fra 2006. 04:15-05:40 (G) FILM Privattimer. Amr. erotisk komedie fra 1982.

ARD 17:50 Nyheder. 18:00 Fodbold: 3. Bundesliga. 18:30 Fodbold: Bundesligaen. 19:57 Lotto.

20:00 Nyheder. 20:15 FILM En havn af dufte. Tysk thrillerdra-

ma fra 2013. 21:45 FILM Blodørnen. Tysk-østrigsk krimi fra 2012. 23:15 Nyheder. 23:35 Før søndagen. 23:40 Robbie Williams - Let’s swing again!.

00:40 Inas nat. 01:40 FILM Farlige forbindelser. Engelsk-amerikansk romantisk drama fra 1988. 03:38 Nyheder. 03:4005:13 (G) FILM Blodørnen. Tyskøstrigsk krimi fra 2012.

NDR 12:15 Jorden rundt. 12:45 Bedstemødrenes kollektiv ved diget.

13:30 Tim Mälzer undersøger madvarerne. 14:15 Nordtyske historier. 15:15 FILM Juleaften i september. Tysk komedie fra

2003. 16:45 Mord i nord. 17:35 Lav mad med Tim Mälzer. 18:00 Nordtour. 18:45 Aftenstudiet.

19:30 Regionale nyheder.

20:00 Nyheder. 20:15 Det muntre teater. 22:00 Mord med udsigt. 22:50 Mord med udsigt.

23:40 Mord med udsigt. 00:30 Kriminalpolitiet fra distrikt K3.

01:55 NDR-quizzen. 02:40 Billeder fra Nordtyskland. 02:55 Nyheder - for 20 år siden. 03:15 Regionale nyheder - fra Niedersachsen. 03:45 Regionale nyheder - fra Mecklenburg-Vorpommern. 04:15 Regionale nyheder - fra Slesvig-Holsten. 04:4505:15 Regionale nyheder - fra Hamburg.

Tuborgfondet logos

HOFTEATRET 23.1 23.1-- 2.2 2.2 HOFTEATRET The Tuborgfondet logos have been made in a number of different file formats and different colour spaces.

TUBORGFONDET_CMYK

TUBORGFONDET_RGB

The EPS files serves as originals and should always be used for hi-end printing.

The EPS files are also the ones to use, if you need to have a different file format made, or if you need a pixel based logo which size or colour space isn’t covered by the pre-made ones.

CAMILLA ILLEBORG CAMILLA ILLEBORG ● SEJER ANDERSEN Dine læber hvisker i mit øre – Poesi, Dørge, Verdi – Opera og Teater mødes.

SEJER ANDERSEN

26.9 20I3 2.2 20I4

Kindly notice that JPG files are made in RGB. If needed CMYK or Greyscale JPGs can be made from the EPS files.

CW:-”En digterisk og dramatisk perle” Dine hvisker i mit øre musik teater Opuslæber 2 Vitus Teatret/billetnet VitusBering Bering Teatret/billetnet TUBORGFONDET_Pantone

IMPORTANT! Logos may not be taken directly from this file – the file is only for information pur-

Politiken TUBORGFONDET_Black

Jyllands-Posten

Berlingske Kristeligt Dagblad

5

Lørdag 7. december 2013

709614 392765

veJret i dag

1°-5°

Denne side er redigeret af Helle Sahl Madsen

Farvel til Mandela

dagens flue

533 922

T e l e f o n 33 48 05 00 | A b o n n e m e n T 33 48 05 05

00049

Nogen sol de fleste steder, stedvis også slud- eller snebyger. Jævn til hård vind fra nordvest.

Nelson Mandela reddede Sydafrika fra et blodbad aF MERNa NøRgaaRD bagsiden@k.dk

I året 1820 forlod mine forfædre, familien Mundell, Skotland, sejlede i seks måneder mod syd og slog sig ned i Kap Provinsen, det, der senere blev til Sydafrika.

Her, nær grænsen til det område, hvor Xhosa-stammerne, som Nelson Mandela er født ind i, boede, udviklede de som pionerer deres landbrug, men i årenes løb opstod der mange grænsekonflikter, i alt 12 såkaldte ”Frontier Wars” mellem de hvide farmere og Xhosaerne.

Mundells farm blev således brændt ned ikke mindre end fem gange.

Her voksede jeg op som barn; talte Xhosa som en indfødt, og jeg kom til at kende og holde af deres kultur. Men modsætningerne mellem de hvide og sorte i det pragtfulde land udviklede sig i årenes løb dramatisk og kulminerede med det afskyelige apartheidsystem.

Vi kunne ikke se nogen lykkelig ende på denne forfærdelige situation, og jeg rejste derfor fra Sydafrika med min danske mand i 1976. På af-

”Hun er da det grimmeste, jeg ved.” ”Næh – de nye pengesedler er grimmere!”.

dagen historisk set 1839: Det national-liberale blad ”Fædrelandet” begynder at udkomme som dagblad.

1924: Musiker og komponist Bent Fabricius Bjerre bliver født.

1979: Mother Teresa aflyser Nobelpris festmiddag for hende og beder om, at pengene sendes til de fattige i Calcutta.

sol og måne Solen går ned klokken 15.36. Den står op i morgen klokken 8.28. Dagens længde er aftaget med 10 timer og 20 minutter siden solhverv. Alle klokkeslæt er i København. Det er årets 341. dag. Månen står op klokken 11.24 og går ned klokken 21.39. Døgnets middeltemperatur er 1,9 grader i Karup og 2,2 grader i Kastrup.

mini-krydsord

0 Freya Mundell Nørgaard, ottende generation af Mundell-familien i Sydafrika, sidder på skødet af Nelson Mandela. – Privatfoto.

stand fulgte vi den eskalerende konflikt, og helt op til det sidste frygtede vi for, at alt

ville ende i et blodbad – de lange knives nat.

Men så kom frelseren og

forsoneren, Nelson Mandela, født i Xhosaernes kongeslægt. Efter 27 år i fangenskab vandrede han ud i friheden uden hævngerrighed, og han prædikede kun forsoning og tilgivelse. Jeg græd mine tårer foran tv-skærmen, da jeg i 1994 endelig så Xhosaernes leder, Madiba som vi kalder ham, blive indsat som præsident for et forenet og fornyet Sydafrika.

200 års strid mellem min familie og hans stamme var nu skrinlagt, og det dyrebareste minde jeg har, er dette foto, taget for et par år siden, hvor mit barnebarn, Freya Mundell Nørgaard, ottende generation af Mundell-familien i Sydafrika, sidder på skødet på Mandela. Forsoning mellem vore to folkeslag efter 200 år.

Nu er han borte. Må mindet om hans menneskelige storhed og visdom altid være en ledestjerne for verdens statsmænd. Æret være hans minde. merna nørgaard (født mundell), medlem af Det Danske Afrika Selskab, bakkedraget 46, fredensborg

dyst om Julens salmer: syng med – og find en feJl

Løsningen findes på side 22

Find fejlen i julesalmen Dyst med i julesalmekonkurrencen, og vind hotelophold og boggaver aF HEllE SaHl MaDSEN madsen@k.dk

SåDaN løSES SUDOkU Alle de tomme felter udfyldes med tal fra 1 til 9, sådan at hver vandret række og lodret kolonne indeholder alle tal fra 1 til 9.

Samtidig skal hver af de ni bokse på 3x3 felter også indeholde alle tal fra 1 til 9. Løsningen på dagens sudoku findes nederst på side 22.

© www.pibfeatures.com

STEEN & STOFFER

8 3 6 6 5 1 2 3 4 8 5 9 1 3 4 8 2 6 6 5 8 9 2 4 3 5 5 4 3 7 7 9 2

SUDCL_ 881

4 1 9 7

FREDDIE

Sværhedsgrad

HUNDEN

sudoku

© www.pibfeatures.com

8 3 6 6 5 1 2 3 4 8 5 9 1 3 4 8 2 6 6 5 8 9 2 4 3 5 5 4 3 7 7 9 2

SUDCL_ 881

4 1 9 7

Julen nærmer sig, og Kristeligt Dagblad vil derfor gerne invitere læserne til at deltage i en juleleg, der tager udgangspunkt i Den Danske Salmebogs store skat af advents- og julesalmer.

Legen går ud på, at vi i dagene op til jul her på bagsiden vil præsentere læserne for en enkelt salmelinje, der har fået en lidt anden ordlyd end den, der står i salmebogen. Et forkert ord har således sneget sig ind i teksten, og det er den fejl, De skal finde.

Den anden salme, vi har taget en linje fra, refererer til skikken med at kime med kirkeklokken op til og på de store helligdage.

I sin bog ”Syng for livet” fortæller Erik Norman Svendsen, Københavns tidligere biskop, at det er Grundtvig, der har skrevet salmen efter inspiration fra Martin Luthers

julesalme ”Fra Himlen højt kom budskab her”, og den synges på en melodi fra 1850 af præsten C. Balle.

Her kommer linjen fra salmen, hvori De skal finde fejlen:

Opgave nummer 2: ”og perlestukken, bomuldsbredt” Når De har fundet fejlen, skriver De den ind på kuponen med blokbogstaver sammen med det rigtige ord og nummeret på salmen. De kan eventuelt hente hjælp i udgaven af Den Danske Salmebog fra 2003, som alle salmetekster vil være hentet fra.

Konkurrencen løber over seks gange, og næste opgave i konkurrencen vil være at finde i avisen på torsdag.

Alle seks kuponer skal sendes ind samlet, når konkurrencen slutter den 21. december, så de er redaktionen i hænde senest den 30. decem-

ber. Adressen er Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K. Kuverten mærkes ”Julens salmekonkurrence”.

De rigtige løsninger offentliggøres sammen med navnene på vinderne af konkurrencen først i det nye år.

Blandt de rigtige besvarelser trækker vi lod om to gave-

kort til en overnatning på hotel med morgenmad og middag for to personer til en værdi af 999 kroner fra rejsebureauet Bellevue Box. Desuden trækker vi lod om 10 eksemplarer af Naser Khaders ”Bekendelser fra en kulturkristen muslim” (Kristeligt Dagblads Forlag).

Rigtig god fornøjelse.

Julesalmekonkurrence 2013 Opgave nr. 2 3 Det forkerte ord er: 3 Det rigtige ord er: 3 Salmenummer: Saml alle seks kuponer og indsend dem samlet til: Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K. Mærk kuverten ”Salmedyst”.

Husk at skrive navn og afsenderadresse på kuverten.

0 En gulerods-abrikosmarmelade er sprød takket være masser af grofthakkede smuttede mandler. Den er mindre hippieagtig og mere luksuriøs, end den umiddelbart lyder. – Foto: Art Meyerhoff.

Hæld vinteren på glas Nu er det sæson for rustikke marmelader med æbler, rødder og nødder

lørdagsmad aF SIDSEl NyHOlM nyholm@k.dk

Da den britiske polarforsker Robert Falcon Scott rejste til Sydpolen i 1911-12, havde han et glas marmelade med i oppakningen. Det samme havde den newzealandske bjergbestiger sir Edmund Hillary, da han sammen med sherpaen Tenzing Norgay som den første besteg Mount Everest i 1953. Og i Ian Flemings James Bond-romaner er ristet brød smurt med smør og marmelade del af mesterspionens foretrukne morgenmad.

Marmelade og dens mere tyndtflydende slægtning, syltetøj, er blevet fremstillet i Europa siden middelalderens korstoge, hvor man opdagede sukkers konserverende egenskaber, og har lige siden været lovprist af konger, alkymister, videnskabsmænd og helgener. Eksempelvis spiste den franske hærfører Jeanne d’Arc sig mod til i kvædemarmelade forud for hvert slag mod englænderne, og for 1500-tals astrologen Nostradamus, der blev berømt for sine profetier om klodens fremtid, var syltetøj en kilde til skønhed og lykke.

Traditionelt var de henkogte bær og frugter en vigtig kilde til vitaminer i vinterhalvåret, og selvom vi i dag har adgang til frisk frugt og grønt også i de kolde måneder, er vitaminindholdet stadig et godt påskud for at koge og spise marmelade netop nu.

Mens sommeren er de delikate bærmarmeladers tid, så kræver vinteren mere rustikke marmelader, hvor hovedrollen spilles af citrusfrugter, de sidste efterårsæbler og -pærer eller rodfrugter med nødder, tørrede bær og krydderier i biroller.

Marmeladeproduktion er tilmed en hyggelig beskæftigelse, når det er koldt og mørkt udenfor, og laves marmeladen nu og hældes på kønne glas, er den en fortrinlig og altid værdsat værtindegave til julens sammenkomster.

En gulerods-abrikosmarmelade er dejligt tyktflydende og sprød takket være masser af grofthakkede smuttede mandler. Den er mindre hippieagtig og mere luksuriøs, end den umiddelbart lyder. Marmeladen er særligt god smurt i et ødselt tykt lag på lunede boller eller skiver af ristet brød til juledagenes morgenmadsborde og er ikke hvinende sød som mange af de industriprodukter, der står på supermarkedernes hylder.

Det samme gælder en æble-tranebærmarmelade, der med både hel og stødt kanel samt kardemommefrø har en passende snert af jul. Tørristede pinjekerner giver mar-

meladen lidt fedme og knas, og den går godt i spænd med en skarp fast eller semifast ost. Denne marmelade er mere tyndtflydende end gulerods-abrikosmarmeladen og kan derfor også teknisk set kategoriseres som syltetøj.

gulerods-abrikos-marmelade med mandler 750 gram gulerødder 250 gram tørrede abrikoser 3 dl appelsinsaft (fra cirka tre store appelsiner) 1,5 dl citronsaft (fra cirka to-tre citroner) 250 gram rørsukker 75 gram smuttede mandler 3 Abrikoserne lægges i blød i koldt vand i 5-6 timer eller natten over. Herefter tages de op, dryppes af og skæres i fine strimler.

Gulerødderne skrælles og rives på den grove side af et rivejern.

Abrikoser, gulerødder, appelsinsaft og citronsaft blandes og koges ved svag varme i en stor gryde i cirka 45 minutter. Rør ind i mellem og kom lidt vand ved, hvis blandingen tørrer ud. Derefter tilsættes sukkeret. Blandingen koges i yderligere cirka 30 minutter. Rør hyppigt og smag eventuelt til med mere sukker. Til sidst tilsættes de smuttede, grofthakkede mandler. Hæld marmeladen på skoldede glas skyllet med atamon og skru tætsluttende låg på med det samme. Opbevar køligt og mørkt, gerne i køleskab.

Æblemarmelade med tranebÆr, pinJekerner og kanel 600 gram æbler 1 dl vand 300-350 gram rørsukker 4 kanelstænger 3 tsk stødt kanel Frø fra 8-10 kardemommekapsler 75-100 gram tørrede tranebær 75-100 gram ristede pinjekerner 3 Skræl æblerne, skær kernehuset ud og skær dem i både.

Kog sammen med vand, sukker, kanelstænger, kanel og kardemommefrø i 20-30 minutter.

Fjern gryden fra blusset og lad blandingen køle en anelse.

Rist pinjerkernerne gyldne på en tør pande ved svag varme og tilsæt dem sammen med de tørrede tranebær. Hæld marmeladen på skoldede glas skyllet med atamon og skru tætsluttende låg på med det samme.

Opbevar køligt og mørkt, gerne i køleskab.

S k r i v t i l b ag S i d e n Send dine ideer og forslag til bagsiden@k.dk eller med post

3 til kristeligt Dagblad, Bagsideredaktionen, Vimmelskaftet 47, 1161 københavn k.

Trods håbet blandt masserne synger det arabiske forår på sidste vers i dette øjeblik. Det er forbi, mener journalisten Rana Sabbagh.

Kronik s. 21

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013

Denne side er redigeret af Marie Louise Rasmussen

Stormen har altid blæst liv i kunsten Storme har inspireret såvel Shakespeare som romantikerne og moderne forfattere til at skrive. Men hvor stormen før blev brugt som en kulisse for de helt store følelser, bruges den nu som et fremmedelement, der irriterer civilisationen. Inspireret af stormen Bodil tog vi på rejse tilbage i blæstens kulturhistorie 2 Shakespeares ”Stormen” (1610-11) menes at være hans sidste stykke. Stykket åbner med, at troldmanden Prospero, der er strandet på en øde ø, hidkalder en gigantisk storm, der sender skibe på grund og åbner for et klassisk drama.

– Illustration: Gravering baseret på maleri af George Romney, cirka 1790.

Af Lise schmidt søgAArd lise.soegaard@k.dk

”En dag gik Jesus om bord i en båd sammen med sine disciple, og han sagde til dem: ’Lad os tage over til den anden bred af søen.’ De lagde så fra land. Mens de sejlede, faldt han i søvn. En hvirvelstorm fór ned over søen, og de tog vand ind og var i fare. De gik da hen og vækkede ham og sagde: ’Mester, Mester! Vi går under!’

Han rejste sig og truede ad stormen og bølgerne; de lagde sig, og det blev blikstille. Men han sagde til dem: ’Hvor er jeres tro?’ Forfærdede og forundrede sagde de til hinanden: ’Hvem er dog han, siden han kan befale over både storm og sø, og de adlyder ham?’.”

storm i sproget 33”En3hvid3tornado”3(én,3der3har3 rengøringsvanvid) 33”En3storm3i3et3glas3vand”3(en3 sag,3der3er3gjort3større,3end3den3 er) 33”I3orkanens3øje”3(at3være3i3 begivenhedernes3centrum) 33”En3stormende3forelskelse”3(en3 heftig3forelskelse)

”StoRMen på Søen”, Det nye teStaMente, LukaSevangeLiet kapiteL 8, 22-25

Hvem der bare kunne true en storm til at opgive ævred og lægge sig fladt ned som Jesus.

Hvis nogen forsøgte at gøre frelseren kunsten efter, da endnu en storm raserede det danske land torsdag aften, lykkedes det ikke specielt godt. Stormen Bodil efterlod sig både dødsofre, ødelagte diger og iturevne køreledninger. Et kærestepar fik ødelagt deres første date og strandede på Odense Banegård, kunne en avis berette. Og mangen en familiefar måtte igen i går ud med motorsaven for at ophugge familiens elskede æbletræ til føde for brændeovnen. Nej, var stormen noget, mennesket kunne kontrollere, havde vi nok gjort det for længst.

Stormens vildskab og ulydighed over for menneskets vilje har ikke kun gjort den til et motiv i Bibelen. Motivet går igen gennem hele kunstog litteraturhistorien, fra det, der menes at være Shakespeares allersidste stykke, ”The Tempest” fra 1610-1611, til helt ny dansk litteratur, forklarer Marie-Louise Svane, lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet.

Men det er særligt i skiftet mellem 1700-tallets oplysningstid og 1800-tallets romantik, at interessen for den store storm for alvor kommer i fokus. ”I maleriet afløses det klare, vindstille motiv af farlige landskaber, som i højere grad viser naturens kræfter og omskifteligheden. Og også i lyrik og prosa afløses det idylliske landskab af mørke skyer, der trækker op, det tågede, det oprørte og det forrevne,” siger hun.

I denne bølge opstod begrebet Sturm und Drang (storm og længsel), som siden er blevet brugt om den hidsige variant af romantikkens dyrkelse af de store følelser. Bevægelsen kom især til syne i naturbeskrivelserne i Johann Wolfgang von Goethes roman ”Den unge Werthers lidelser” (1774), hvor vejret bliver et akkompagnement for hovedpersonen, den selvmordstruede borgersøn Werthers, sindsstemning på grund af

kiLDe: JohanneS nøRRegåRD FRanDSen, pRoFeSSoR MSo i kuLtuRviDenSkab veD SyDDanSk univeRSitet

storm i kulturen 33Skuespil:3”The3Tempest”3 (William3Shakespeare),31611 33Bog:3”Stormen3i399”3(Kristian3 Bang3Foss),32008 33Rockmusik:3”Tempest”3(Bob3 Dylan),32013,3”Where3the3Storm3 Meets3the3Ground”3(The3Storm),3 2008 33Billedkunst:3”Korvetten3’Galathea’3i3en3storm3i3Nordsøen”,3C.W.3 Eckersberg,31839,3”A3Storm3(Shipwreck)”,3William3Turner,31823 33Film:3”The3Ice3Storm”,3instruktion3Ang3Lee3(1997),3”The3Perfect3 Storm”3instruktion3Wolfgang3 Petersen3(2000)3og3tv-serien3 ”Treme”,3instruktion3David3 Simons3(2010)

WW stormen er

måske et af de mest udtryksfulde vejrlig, vi har, fordi vi i stormen ser, hvor små vi er. Den banker sig igennem og er også blevet religiøst fortolket mange gange som Guds straf.

JohanneS nøRRegåRD FRanDSen, pRoFeSSoR

en ulykkelig forelskelse. ”Stormen bliver individets store følelsesmæssige skæbne. Først går Werther langs borgerskabets pænt regulerede flodbredder, hvor tulipanerne kan gro. Men sidst i bogen er han på selvmordets rand og iagttager et stormvejr, hvor vandet i floderne stiger. Stormen bliver brugt

5

gode grunde til at afskaffe loven om fri abort

som en følelseskulisse for individets mentale tilstand, som en illustration for det, der foregår inden i individet,” siger Marie-Louise Svane

et andet eksempel på ældre litteratur, hvor stormen spiller en afgørende rolle, er Emily Brontës ”Stormfulde højder” (1847). Det er en kærlighedshistorie mellem det unge kærestepar Heathcliff og Catherine, som ikke kan få hinanden, fordi et ægteskab mellem dem ikke vil være et fornuftsægteskab, som det var normalt i 1800-tallets England. Også her symboliserer stormen oprør. ”Også her har vi en voldsom passion, som ikke kan realiseres,” forklarer MarieLouise Svane. ”Mennesket er natur ligesom stormen, driftsnatur med en evne til voldsom intensitet. Der er noget ægte på spil i modsætning til alle de borgerlige konventioner om ægteskab. Men det stormfulde kærlighedsforhold er også destruktivt, fordi den voldsomme udløsning af længsler og begær i sig selv får mennesket til at gå under.”

I den helt nye danske litteratur er stormen, vejret og naturen også til stede, selvom der de senere år har været et stort fokus på det private og psykologiske, påpeger Marie-Louise Svane. For eksempel i Josefine Klougarts ”Stigninger og fald”. ”Det er ikke den skønne, rene og ophøjede natur, vi har fat i her. Vores hovedperson iagttager stormen eller blæsten, men det, hun ser på, er plasticspande, der ruller rundt på den bare jord som et billede på, at det blæser. Modsat romantikerne er uvejret ikke brugt som en kulisse, men som en indre følelse, der løber videre i naturen.”

Kristian Bang Foss’ roman ”Stormen i 99” fra 2008 er endnu et eksempel på litteratur, der bruger stormen. I virkeligheden handler bogen slet ikke om stormen som helhed, men om de små magtkampe, der foregår mellem de ansatte på et tøjlager på Amager ved København.

Stormen optræder her som en kaosfaktor, der forstyrrer de små spil, de har kørt med hinanden i årevis. ”Vejret og naturen er ikke

Julemarked i

avedøreleJren Søndag d. 8. dec kl. 10 - 15

(og det er endda kun nogle af dem) Klik ind på www.rfm.dk og find dem i det nye nr. af RFMnyt

cirkuSmuSeeT.dk

en faktor i hovedpersonernes liv normalt, men er der så lige pludselig som noget, der sætter ind ud af det blå og kommer til at betyde noget for hovedpersonernes magtkampe.

Her vækker stormen den reaktion, at hovedpersonerne bliver irriterede, fordi de stoppes i det, de har gang i.

De registrerer stormen i et sideblik, og det er meget langt fra den måde, man før brugte stormen. Men den forfatter, der skriver sådan, ved godt, at stormen før har været brugt til de store følelser og dramaer og vælger så modsat at trykke det helt ned på minimalplanet. I moderne litteratur slår man altså ikke ud med armene.”

da stormen Bodil var på vej ind over Danmark i torsdags, sad Johannes Nørregård Frandsen, professor mso ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet, stadig på sit kontor et godt stykke ud på eftermiddagen og var egentlig på vej hjem i sikkerhed, da Kristeligt Dagblad ringede. Han havde dog lige tid nok til at give sit bud på, hvad det er ved stormen, som inspirerer til stor kunst.

WW grundlæg-

gende er bevægelsen den samme: Stormen rusker kulturenheden og individerne i deres grundvold, de går til grunde eller overlever – men stormen er netop pr. definition forbipasserende. Der kommer altid stilhed efter stormen.

SøRen StaaL baLSLev, anMeLDeR

”Der er jo mange vejrfænomener, som inspirerer vores kunstnere og forfattere. Solen, sneen, den lange vinter og det spirende forår. Naturen er den største inspirator for kunsten, så det er i sig selv ikke mærkeligt. Men når

Årets bedste satire om politik og alt det andet i Danmark

Som ’Statsministeren’ oplevede 2013

Hos boghandleren eller www.bogshop.dk

man skal udtrykke store følelser og finde flere billeder, så er stormen oplagt, fordi den er stor og forandrende.” ”Ligesom man finder inspiration til kærligheden i rosen, så finder man inspiration i stormen til det omkalfatrende og det voldsomme.

Stormen er måske et af de mest udtryksfulde vejrlig, vi har, fordi vi i stormen ser, hvor små vi er. Den banker sig igennem og er også blevet religiøst fortolket mange gange som Guds straf. Men den er grundlæggende så voldsom og indgribende, at den er indiskutabel.”

Stormen er også gået hen og blevet et yderst populært motiv i den moderne visuelle kultur og filmens verden. Søren Staal Balslev, anmelder ved Weekendavisen, er ekspert i katastrofe- og stormfilm. Den brusende kraft til at feje alt skidtet væk og starte på en frisk går igen i såvel Ang Lees ”The Ice Storm” (1997), og Wolfgang Petersens ”The Perfect Storm” fra 2000. I sidstnævnte kæmper et hold nordatlantiske fiskere i skikkelse af skuespillerne George Clooney, Mark Wahlberg og Diane Lane mod en

altødelæggende storm i et helt traditionelt ”menneske mod natur-epos”, forklarer han. Men her skjuler stormen faktisk en decideret samfundskritik. ”Kampen er her ikke af en intern mental karakter, men snarere en elegisk ode til arbejdere, der kæmper forgæves mod naturens kræfter,” siger han.

Det er ikke til at sige, om der kommer stor kunst ud af de to storme, der er fejet over Danmark i de seneste måneder, og hvordan den vil blive tolket. Men stormen vil sandsynligvis bestå som et grundmotiv i kunsten for alt det, vi mennesker ikke kan kontrollere. Og så skal man huske, at stormen også vækker til eftertanke, påpeger Søren Staal Balslev. ”Grundlæggende er bevægelsen den samme: Stormen rusker kulturenheden og individerne i deres grundvold, de går til grunde eller overlever – men stormen er netop pr. definition forbipasserende. Der kommer altid stilhed efter stormen.”

danmark side 17

Dit lykkeagern?

Eventyrlige art nouveau smykker i sterlingsølv Agern i kæde 998 kr. Øreringe 728 kr.

www.museumsbutikken.dk

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013

14 | Bøger&Kultur

Denne side er redigeret af Marie Louise Rasmussen

”Det er mange år siden, jeg holdt op med at betragte succes som noget evigt”

2 Sara Blædels succes er meget håndgribelig: otte bøger, oversat til 18 sprog og solgt i halvanden million eksemplarer alene i Danmark.

Det har gjort hende til Danmarks krimidronning, hvilket ikke har stemt godt overens med den usikkerhed, hun har båret på siden barndommen. – Foto: Leif Tuxen.

Sara Blædels succes som forfatter har ført hende gennem en omfattende personlig udvikling fra genert og ordblind pige til en kvinde, der ikke længere er holdt nede af sin usikkerhed. Og som kan håndtere det amerikanske gennembrud, hun står over for

interview Af LArs Henriksen henriksen@k.dk

Hun er lidt oppe at køre.

Stemmelejet er højt, talen hurtig, armbevægelserne store. Det hele er egentlig imod hendes natur, men Sara Blædel kan simpelthen ikke få armene ned. Hun er glad langt ind i hjertet efter turen til New York, hvor hun har haft møder med sit nye forlag, et af landets største. ”Jeg blev kørt rundt i limousine, og de behandlede mig som en stjerne og sagde, at de havde ventet på netop én som mig,” fortæller hun begejstret.

Men det er ikke det, der har fået hende op at køre. Jo, det er også det, for når man er vokset op i et af de syv huse i Lerbjerg uden for Hvalsø i nærheden af Roskilde, er det svært ikke at lade sig imponere af den slags storhed. Det er dog endnu mere, at de betragter hende på linje med hendes idoler siden barndommen: navne som Michael Connelly, Sandra Brown og andre af verdens mest populære krimiforfattere. ”Jeg havde troet, at jeg ville reagere anderledes på al den ros og opmærksomhed. Det ville være typisk mig at tænke: Pyha, kan jeg virkelig leve op til alt det? Men jeg føler

Blædel hellere ville læse børnekrimier end lege ude på gaden. Hun var ikke upopulær, hun ville bare hellere være alene med sin usikkerhed.

I perioder spillede hun håndbold og fodbold uden at være særlig god til det. Hun havde en hest, som hun ikke var specielt god til at ride på, men hun elskede at ride alene ind i skoven. Med tiden blev hun dog træt af at blive konfronteret med ikke at være lige så god som de andre til noget som helst, og hun tog en beslutning: Hun ville satse på hesten og give den hele armen. For hendes skuespillermor sagde altid, at når man først er på scenen, gør man alt det, man kan. ”Hun havde også et andet fantastisk udtryk, som jeg har med mig overalt, nemlig: ’Hvis noget går galt, rider vi bare op ad midterlinjen igen.’

Det er et rideudtryk, der kan oversættes til, at man vasker tavlen ren og begynder forfra,” fortæller Sara Blædel.

mig helt tryg og glæder mig helt vildt til at komme i gang med den næste bog. Og det viser nok meget godt den store udvikling, jeg har været igennem, siden jeg begyndte at skrive krimibøger – og endnu mere siden dengang jeg bare læste dem. Den usikkerhed, jeg altid har båret på, arbejder ikke længere imod mig, men for mig.”

sara Blædel viser ind i husets stue i Virum nord for København, hvor hun bor med mand og børn. Her er højt til loftet, ild i pejsen, og man kan se skoven begynde for enden af haven. For enden af stuen er der bygget en stor bogreol, men ingen af hendes egne bøger er der. Hun er ikke sådan en, der har behov for en selvtillidshylde, forklarer hun, og må derfor grave ind i skabet på kontoret ovenpå for at finde eksemplarer af sine otte historier om kriminalassistent Louise Rick, der efterhånden er oversat til 18 sprog. De skal bruges til fotografens billede, ikke til blær.

Det behov har hun ikke, tværtimod. Og det er i høj grad den mentalitet, der har hjulpet hende på den lange vej til succes og gjort, at hun kan nyde den, nu den er her.

Det kræver en længere forklaring, som begynder allerede i barndomsårene, hvor en indadvendt og ordblind Sara

Hun skulle få rig lejlighed til at bruge ordene de efterfølgende år. Efter 10. klasse droppede hun skoleverdenen og blev uddannet tjener. Hun var ikke særlig god, men tog igen en beslutning om at blive det. Og det lykkedes, ligesom hun også begyndte at vinde ridekonkurrencerne.

Så skete det: Hendes venstre arm blev lam, lægerne kunne intet gøre, og hun måtte droppe tjenerfaget og sælge hesten. Hun var tilbage ved midterlinjen.

Redningen blev en ven af familien, der foreslog hende at starte et forlag bygget på de krimier, hun elskede så højt. Sådan opstod forlaget Sara B, og sådan opstod en ny side af Sara Blædel, der måtte tøjle usikkerheden hver dag, når hun skulle gå ind ad døren til landets boghandlere i forsøget på at sælge krimibøger til 49 kroner stykket.

I fire år kæmpede hun for at få enderne til at nå sammen, hvilket de kun lige akkurat gjorde, men hun blev stærkere af det. Og modig nok til et nyt karriereskifte.

Jobbet som journalist inden for tv kom tilfældigt, men hun elskede det og arbejdede sig op fra researcher til redaktionschef hos tv-produktionsselskabet Metronome.

Hendes indadvendte natur var dog stadig hos hende, og når det hele blev lidt for hektisk, digtede hun kriminalhistorier inde i hovedet. Hun så personerne, historierne og stederne for sig uden at skrive noget ned, men en dag sad hun fast. Hun kunne ikke se Politigården for sig, så hun ringede til drabschef Ove Dahl for at få hjælp, og lige

GIV EN BOG Den bevægende historie om Søren Kierkegaards forlovede

★ ★★ ★★★

„Regines gåde er en vidunderlig bog“ Fredericia Dagblad

★ ★★ ★ Berlingske Jyllands-Posten

★ ★★ ★★★

Dagbladet Arbejderen Kr. 399 (vejl.)

En hjerteskærende beretning om svigt, vold, frygt og kærlighed – skrevet af datteren fra Ikke uden min datter.

Jyllands-Posten

★ ★★ ★ ★

★ ★★ ★ ★ Fyens Stiftstidende

„SAK er ekstraordinært vellykket“ Berlingske

Kr. 299 (vejl.)

★ ★★ ★ ★ Dagbladenes Bureau Pragtværk om det charmerende Eremitageslot

„Garffs værk er mesterligt“ Vejle Amts Folkeblad „Den bedste Kierkegaardbiografi nogensinde“ Weekendavisens kritikerliste Kr. 299 (vejl.)

Kr. 349 (vejl.)

der i telefonen begyndte det skifte, der skulle ændre alting: Han inviterede hende på besøg på Politigården, og hun besluttede sig for at kvittere for hjælpen ved at transformere tankespindet til en bog.

sara Blædels labrador, Cajsa, forlader igen sin kurv foran pejsen og vil aes. Den tror som det mest naturlige, at alle elsker den, forklarer hun og griner.

Katten Mons har samme tendenser, men hvor de har det fra, ved hun ikke – i hvert fald ikke fra hende.

Fordelen ved det er, at da hendes debutroman ikke fik den store opmærksomhed, tog hun det ikke så tungt. Nu havde hun prøvet, og det var også okay. Og så alligevel: Det var faktisk ikke helt okay, hun kunne godt gøre det bedre, tænkte hun. Så det var hun nødt til, og med bog nummer to kom gennembruddet. ”Jeg kan tydeligt huske den der første fornemmelse af at være en succes, da folk begyndte at booke mig til at fortælle om mine bøger. Nogen havde opdaget mig og det, jeg havde skrevet, og de syntes, det var godt. Det var inden krimibølgen, så det var bestemt ikke en selvfølge at få opmærksomhed. Men med opmærksomheden fulgte også et stik af panik. For uha, succes forpligter jo, nu holdt

★ ★★ ★ ★

„Bogen er så smukt udført og fyldt med så flotte illustrationer“ Fyens Stiftstidende

❤❤❤❤

„Bogen er god formidling af et af vore vigtigste kulturminder“ Politiken Kr. 349 (vejl.)

★ ★★ ★★★

„Fortalt med fin psykologisk indsigt“ Berlingske Kr. 279 (vejl.)

Og hvis succesen pludselig forsvandt? ”Jeg har ingen forventning om, at mit liv bliver ved, som det kører nu – det har erfaringen trods alt lært mig. Jeg kan blive lam igen. Jeg mistede begge mine forældre tidligere i år, hvilket satte alt på pause, og det kan ske igen, hvis noget sker min mand eller børn. Læserne kan jo også bare søge andre veje, men det er jeg klar til. Det er mange år siden, jeg holdt op med at betragte succes som noget evigt.”

Sara Blædel 33Født31964,3datter3af3journalist3og3Cavlingprisvinder3Leif3Blædel3og3 skuespillerinde3Annegrethe3Nissen.3Uddannet3tjener3og3reprokopist.3 Udgav3sin3ottende3krimi3i3november32013.3Har3solgt31,53millioner3bøger3 i3Danmark3og3er3desuden3oversat3til3183sprog3i3endnu3flere3lande.3Har3 vundet3Martha-prisen3tre3gange3som3danskernes3yndlingsforfatter.

Portræt af en SucceS 33Hvad3vil3det3sige3at3få3succes?3Hvordan3føles3den,3og3ændrer3den3os3 fundamentalt3som3mennesker?3I3denne3serie3spørger3Kristeligt3 Dagblad3en3række3kunstnere,3hvordan3de3har3oplevet3at3få3succes.3 Dette3er3den3tredje3artikel3i3serien.

Josefine Klougart, født 1985, er aktuel med ”Om Mørke”. I barndommen var Laura Ingalls Wilder den store litterære helt, i dag er det J.P. Jacobsen

bogligt talt Af Lise scHmidt søgAArd

★ ★★ ★★★

Og resten er historie, som man siger, hvis det ikke var fordi, noget begyndte at gå skævt. For snart rullede krimibølgen over landet, Sara Blædel rullede med, men det gjorde mange andre også. Og for nogle gik bølgerne endnu højere og hurtigere end for hende, og hun begyndte at føle både jalousi og frustration over, at hendes egne salgstal kun var gode uden at være suveræne. ”Jeg blev fuldstændig fanget i at sammenligne mig selv med andre, der opnåede meget pludselig og stor succes.

Hvorfor havde jeg skullet kæmpe sådan, når det var så nemt for andre? Det var en meget selvdestruktiv og usympatisk periode, der også gik ud over min kreativitet.

Det var pludselig ikke lysten og konkurrencementaliteten alene, der drev mig, det var også jalousi og bitterhed. Mine forældre fik mig heldigvis til at indse, at der jo intet gik af mig, fordi det gik andre godt. Det var jo heller ikke mig! Så jeg holdt op med at

læse de andre krimiforfatteres anmeldelser og begyndte at hjælpe unge forfattere på vej. Og det frigav en enorm mængde positiv energi, der fik mig videre i forfatterskabet.”

Imellem sjette og syvende bog fik hun så sin anden oplevelse af at være en succes.

Hun havde fået opmærksomheden og anerkendelsen.

Hun havde tjent pengene. Nu tog hun sig selv i at nyde friheden til ikke at skulle lefle for nogen for at fastholde succesen. Hun kunne sige ja og nej, som hun ville. Og vigtigst af alt: Knuden i maven over at skulle leve op til egne og andres forventninger var omsider væk. Hun var fri. ”Det har virkelig været en rejse for mig. Gennem suc-

”’Det lille hus på prærien’ er fantastisk”

lise.soegaard@k.dk

„Fremragende og vedkommende fortalt om en fortid, der ikke ligger langt tilbage“ Femina

nogen øje med mig, og jeg anede ikke, hvad den tredje bog skulle handle om. Samtidig fik jeg heldigvis et stort skud selvtillid over helt selv at have skabt noget, andre kunne lide. Og jeg følte en stærk forpligtelse og lyst til at blive så god, som jeg overhovedet kunne blive,” siger Sara Blædel.

cesen er min usikkerhed blevet konverteret til noget brugbart. Usikkerheden er ikke længere en del af mig, der holder mig nede, men noget, der gør, at jeg insisterer på at researche og skrive hver bog så godt, jeg overhovedet kan.

Det er heller ikke en overvindelse at gøre de ting, jeg gerne vil. Jeg kommer nok aldrig til at læse mine bøger højt, for jeg bryder mig simpelthen ikke om det. Men at møde mine læsere og diskutere mine bøger er noget af det bedste, jeg ved.” ”Jeg føler mig helt rolig og afklaret der, hvor jeg er nu, og jeg tror, det skyldes, at jeg netop har været hele turen igennem. Jeg har lidt nederlag, måttet opgive flere af mine drømme og begynde forfra. Jeg har nærmest måttet tigge mig til at få solgt enkelte eksemplarer af andres krimier hos boghandlerne. Min succes er ikke kommet nemt, og den er ikke kommet hurtigt, og jeg bilder mig ind, at det har givet mig en ballast, der holder mig til jorden, når jeg i dag sidder i et panel ved siden af Michael Connelly den ene dag og bliver kørt rundt i limousine den anden.”

5 Hvilken bog er den bedste, du har læst i år?

3 Jeg har genlæst J.P. Jacobsens ”Niels Lyhne”. Det skal man gøre en gang imellem.

Og hvis man gør det en gang om året, er den årets bedste bog, hvert år. Hvis jeg ser bort fra den, er det Claus BeckNielsens ”Mine møder med De Danske Forfattere”. Han er overlegen i sin mestring af sproget og menneskelig sensibilitet.

5 Du er kendt for dit sanselige sprog. Hvilken forfatters sprog har inspireret dig mest og hvorfor?

3 J.P. Jacobsen, Herta Müller,

Virginia Woolf og Marguerite Duras. Mødet med deres skrift har været afgørende for udviklingen af min litterære stemme og derved for mine bøger. Det, der gør udslaget, tror jeg, er nerven i sproget og konsistensen i stemmen.

Nødvendigheden og modet.

5 Hvilken bog læste du som den første i dit liv?

3 Egon Mathiesens "Mis med de blå øjne”. Jeg lå på et vattæppe foran brændeovnen i natkjole og læste en hel bog fra ende til anden. Op ad bakke og ned ad bakke og op ad bakke. Den bog er en barmhjertig første bog. Så mange sider, med så forholdsvis få ord. Jeg bliver super nostalgisk, når jeg ser den.

5 Hvilke litterære helte

havde du som barn?

3 Laura Ingalls Wilder. Jeg flyttede nærmest ind i ”Det lille hus på prærien”, da jeg var barn, og mener den dag i dag, at det er nogle fantastiske bøger – på trods af skildringerne af den perfekte far, der spiller violin og går på jagt.

5 Hvilken forfatter, død eller levende, vil du helst møde, og hvad vil du spørge hende/ham om?

3 Virginia Woolf. Jeg tror, jeg ville foreslå, at vi læste en novelle af Tove Ditlevsen sammen.

5 Hvilken bog planlægger du at læse som den næste?

3 Ninette Larsen, en debutant, som udkommer på forlaget Gladiator inden længe.

Jeg har læst brudstykker af manuskriptet og kan bare sige til alle læsere derude: Vi har noget at glæde os til.

5 Hvad er den bedste definition på god litteratur?

3 Det ved jeg ikke, men jeg ved, at god litteratur er skrevet fra en udsat position i verden. Sårbarheden skinner igennem i sproget og sætter et menneskeligt vandmærke i litteraturen, som på en måde er litteraturens mund og lunger – det, der gør, at den kan indoptage verden og ånde med den og ”den anden”.

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013

Bøger&Kultur | 15

Denne side er redigeret af Thomas Andreasen

En historikers sans for det konkrete Erik Kjersgaard var både en dygtig historiker og en pioner inden for formidling af danmarkshistorien. De første bind af ny bogserie med hans klummer bringer os på velgørende vis rundt i Jylland og på Fyn

bøger

2 Erik Kjersgaard var først og fremmest en dygtig historiker, og hans klummer er en demonstration af den grundlæggende pointe, at den gode formidling bygger på en beherskelse af stoffet, der rækker langt ud over evnen til at slå op i de rigtige håndbøger.

Her ses han på sit kontor med sønnen Clement, der har skrevet forord til bøgerne.

– Foto: Henning Thempler/ Scanpix.

Erik Kjersgaard: Kjersgaards Danmark – Fyn, Lolland-Falster og Møn. 180 sider.

199,95 kroner.

Gyldendal.

Erik Kjersgaard: Kjersgaards Danmark – Jylland. 336 sider.

249,95 kroner.

Gyldendal.

I 13 år, fra 1982 til sin død i 1995, skrev historiker Erik Kjersgaard en ugentlig historieklumme i Weekendavisen.

De udgives nu i udvalg af hans søn, Clement Behrendt Kjersgaard, først i de foreliggende to bind dækkende henholdsvis Jylland samt øerne Fyn, Lolland, Møn og Falster. Næste år følger endnu to bind om Sjælland med Bornholm og København.

At klummerne kan systematiseres så præcist geografisk, er ingen tilfældighed.

Kun sjældent brugte Kjersgaard en begivenhed, et begreb eller en person som udgangspunkt. Læseren tages med hen til et sted i Danmark – Vestervig Kirke, banegården i Skanderborg, kroen i Vester Skerninge eller Carl Nielsens barndomshjem – og dets historie udfoldes over det, der i bogtrykt form svarer til tre sider. Genren kaldes antikvarisk eller historisk to-

pografi og dyrkes ikke meget i den professionelle historieskrivning længere – desværre.

En del af Kjersgaards klummer har været udgivet før af Henning Dehn-Nielsen, men de fortjener nye læsere, for de er meget læseværdige. Kjersgaard var i sin form uprætentiøs, nærmest nonchalant, somme tider endda bevidst subjektiv. Han brød sig for eksempel ikke om arkitekten C.F. Hansen. Men det brugte han til at sige noget interessant om amtmandens tjenestebolig i Aabenraa og Pederstrup på Lolland, begge tegnet af Hansen.

Kjersgaard bliver med rette

husket som en god formidler.

Dermed underforstår man somme tider, at det var alt, han kunne drive det til, men det er en uretfærdig dom.

Kjersgaard var ganske rigtigt en pioner i historieformidlingen. Han lavede for eksempel fjernsyn på et tidspunkt, da det ikke var velset på det akademiske parnas. Det kostede ham muligvis en universitetskarriere.

Men Kjersgaard var først og fremmest en dygtig historiker, og hans klummer er en demonstration af den grundlæggende pointe, at den gode formidling bygger på en beherskelse af stoffet, der rækker langt ud over evnen til at

Glæden, gudinde besyng Vreden er en af de syv dødssynder. Den gør voksne grimme og tager livsglæden fra børnene

liv&litteratur AF lArs hAndesten kultur@k.dk

Engang fik børnene i min søns børnehave til opgave at fortælle om, når deres forældre blev vrede, og hvordan de havde det med det. Det blev så skrevet ned af pædagogerne, og der blev tegnet til, og papiret blev til sidst lamineret. Og så blev det vist frem til forældrene.

En pige syntes, at hendes mor og far blev så grimme, når de var vrede. Ansigter er ikke smukke, når de bliver forvredne og stive af vrede.

Det er sandt nok.

Nu meldte den lille undersøgelse ikke noget om, hvordan forældrene ser ud, når de er glade. Imidlertid findes der et eskimoisk udtryk for humorens kraft. Ifølge forfatteren Jørn Riel, som har navngivet en hel roman efter det, taler eskimoerne om fortællinger, ”hvoraf man får et smukt ansigt”. Le – og du bliver smuk! Latteren er forløsende. Den bølger igennem vores krop og får os bagefter til at slappe af. Den er som en renselse af både sjæl og legeme.

Nu kan der godt komme smukke ting ud af vrede. Men så skal vreden også omsættes i et æstetisk sprog, som det sker, når Homer digter: ”Vreden, Gudinde besyng, som greb peleiden Achilleus.” Det er vrede i ”Iliaden”, der fører til grimme handlinger – hævn og krig. Og dog hører man også om guderne, der ler. Ja, man taler ligefrem om en homerisk latter. Den er lang og højrøstet og kan godt gøre mennesker lidt bange, ligesom børn også kan blive forskrækkede over voksnes voldsomme grin. Og det gør kun sagen lidt mere beklemt, når børnene ikke rigtig fatter, hvad det er, der er så morsomt.

Da jeg var barn i 1960’erne, var Halfdan Rasmussens ”Julekalender for voksne”

WW Der skal fortælles historier, hvoraf man får et smukt ansigt.

(1965) et stort hit i min familie. Nogle af digtene var der sat melodi til, og de voksne sang med på digtet om den kolde vinter, da havet frøs til, ”Og mælk blev til is i de frysende køer”, ”Og flammen faldt frossen af vægen”. Det kunne jeg se for mig. Men så sang de også:

af mismod og had. Nu hænger de i dyndet og får deres straf.

Vreden skal betvinges. Der skal fortælles historier, hvoraf man får et smukt ansigt.

Det skylder vi i det mindste børnene, så de også kan se, hvor smuk verden kan være.

I denne klumme skriver Lars Handesten og Henrik Wivel på skift hver lørdag om forbindelserne mellem bøger og eksistens både historisk og aktuelt.

men for de overvejelser, kildekritiske udfordringer og tolkningsproblemer, der ligger bag klummens emne.

Især når det handler om middelalderen, som var Kjersgaards oprindelige speciale, mærkes den faglige tyngde.

Men man kan nu roligt bruge ham som guide også til senere århundreder. Han spændte vidt.

At det kunne lade sig gøre

slå op i de rigtige håndbøger.

Læseren tages med ind i historikerens værksted. Man bliver præsenteret ikke blot for nøgne kendsgerninger,

som forloren. I stedet retter han sit kritiske blik mod samtiden: ”I dag har vi det alt sammen og mere til, og så er spørgsmålet dog stadig, om vor sommer er rigere end Carls Nielsens fynske forår.”

Bogen er forsynet med smukke farvefotos af Henrik Saxgren i en dunkel og flot trykkvalitet. Motiverne er æstetiserede, anonyme menneskeforladte landskaber, huse, veje, kirker, der ikke relaterer direkte til teksten, men nærmest forekommer at være abstraktioner over Kjersgaards temaer. Det er et lidt besynderligt redaktionelt valg at træffe, for Kjersgaard appellerer ikke til abstraktion, men til illustration.

Man vil faktisk gerne vide, hvordan Aalborghus eller Toreby Kirke ser ud.

Han var selv en fremragende billedredaktør, og han var om noget konkret. Hans verden var den historiske virkelighed, så middelbar og usikker vores tilgang til den nu også er, og – som han skriver om Jeppe Aakjær – ”ved døren til virkeligheden må æsteterne vel standse og tie.”

Ud fra den betragtning forekommer Saxgrens billeder prætentiøse og nærmest uvedkommende i al deres skønhed. jes FAbricius møller kultur@k.dk

HHHHHH

«SMUKT OG SMERTEFULDT MESTERVÆRK» NANNA FRANK RASMUSSEN, JYLLANDS-POSTEN

HHHHHH HHHHHH

«FORRYGENDE OG FORFØRENDE» «UOVERTRUFFEN OG RØRENDE» METROXPRESS

FILMMAGASINET EKKO

HHHHHH ❤❤❤❤❤ HHHHHH DR FILMLAND POLITIKEN GO’ MORGEN DK, TV2 HHHHH HHHHHH HHHHH BERLINGSKE FILMZ BØRSEN GULDPALMEVINDER CANNES FILM FESTIVAL 2013

EN FILM AF ABDELLATIF KECHICHE

SE FILMEN I BIOGR AFERNE NU! WWW.ADELESLIV.DK

”Og den som gik ud for at lade sit vand og lod det så længe han kunne kom aldrig tilbage som elsker og mand af ovenfor anførte grunde.”

Den strofe syntes de voksne var mægtig sjov, men jeg forstod ikke rigtigt det der med elsker og mand. De lo homerisk, mens jeg krøb lidt sammen. De voksne blev ikke ligefrem smukke af al den latter, men grimme blev de heller ikke. De var i deres egen verden, og jeg i min.

Latteren forener, men den adskiller også. Der er dem, der griner, og dem, der ser uforstående til, græder eller bliver vrede. At se andre grine ad det, man selv har kært eller holder helligt, er, som Muhammed-krisen har belært os om, ekstremt provokerende. Det er ikke en historie, man får et smukt ansigt af. At se vrede, hadefulde menneskemængder gå amok, at se ophidsede folk i debat på tv er ikke noget kønt syn, hvis jeg et øjeblik må antage et så barnligt synspunkt.

Vreden er en af de syv dødssynder, og den fører til fortabelse. På sin vej gennem Helvede møder Dante de vrede i ”Den guddommelig komedie”. De slås med hinanden i floden Styx og jamrer over, hvor lidt glade de var, da ”Solen skinned sødt på enge”, og de kun var opfyldt

at fortætte ret avancerede overvejelser i klummens form, hænger selvfølgelig sammen med forfatterens nærmest suveræne beherskelse af genren og sproget, men også at der altid er en klar pointe med teksterne.

Kjersgaard brugte historien til at meddele sig om ting, der taler til nutiden. Man kunne tage hans overvejelser om armod og nostalgi i klummen om Carl Nielsens barndomshjem. Spørgsmålet stilles, hvorfor Carl Nielsen kunne bevare sin barndom i så kærlig erindring, når den var så fattig målt i forhold til det 20. århundredes velstand?

Nielsens nostalgi vil Kjersgaard imidlertid ikke afskrive

Mette Nielsen, harpe

Mette Østergaard, mezzosopran

Klassisk aften med

Harpen & Striglen Nyd en udsøgt 3 retters middag inkl. vine til storslåede toner af klassisk musik Lørdag d. 1. februar 2014 kl. 19.00 slår Montra Odder Parkhotel dørene op for en eksklusiv aften med klassisk musik fremført på smukkeste vis af Mette Nielsen, harpenist og Mette Østergaard, mezzo-sopran. Sammen vil de fremføre nogle af Benjamin Brittens irske og franske folkesange, Vincenzo Bellini smukke arier og koncerten slutter af med en opførelse af Bo Gunges vocalise for harpe og sang – helt frisk fra komponistens bord.

Se det fulde program på www.ophotel.dk

Vi glæder os til at byde jer velkommen...

ten Klassisk af

, 5 9 9

middaglse retters rt og 3 dobbeltvære ce n o k lt l. ink i de atning og overn

Pris pr. pers. kr.

Montra odder Parkhotel · torvald køhlsvej 25 · 8300 odder · info@oPhotel.dk · +45 8654 4744 · oPhotel.dk

ni r d n i s er n n a .« lm e s h ü æ l K t »Lone n ordfest a e ger er år ation n m r o å f s In g e, o n i r g at t t e a g l i o t rn én e r e å k F k i » de lig n t e n d e l g d e r e d . U n d e r h o davisen a e eeken n W i r « g d. a r g n an m – i de r e ing n s g o æ l t t e j d ø en rn r o e f t , f t E r » rfø o f e l e en l i g e d e t . « Journalist st u p r o f gyldendal.dk

Find os på

og

Fås også som

- hvor forfatterne er

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013

16| Liv&Sjæl

Denne side er redigeret af Hannibal Erngaard

Pårørende søges Hvert år efterlyses pårørende til hundredevis af mennesker, der dør alene. Forfatteren Ida Holst udkommer i næste uge med bogen ”Pårørende søges”, hvor hun fortæller historien bag 11 dødsannoncer, der efterlyser pårørende.

En af dem var Preben Carlo Jensens.

Vi bringer her kapitlet fra bogen Af IdA Holst livogsjael@k.dk

V

lu st ra tI on :M or te Ig t

J

ens og Inge har fundet to billeder frem af Preben Carlo Jensen. Han var en høj og kraftig mand. Brillerne er store, mørke og firkantede, og hårgrænsen vigende. Han smiler og danser på billedet.

Han var ikke en køn mand, som Jens udtrykker det, men han ser rar ud.

Jeg får lov til at se den sang, som Preben skrev til sit 40 års jubilæum. Jeg får også lov til at få en kopi af den, men kun hvis jeg lover ikke at

Vo

Og mange følgende vers, altid med et stort bifald til følge. Preben holdt meget af latinerkvarteret omkring Telefonhuset. Derfor var han ked af, at hans afdeling flyttede ud i Støberigade i Sydhavnen i 1986. Derude fejrede han i øvrigt sit 40-års jubilæum og kvitterede for denne flytning med en uovertruffen meget vittig og sarkastisk vise om afdelingens nye beliggenhed.

Indholdet af denne vise rullede op og ned i hele KTAS-systemet og affødte en homerisk latter på alle niveauer. Den gik i øvrigt på melodien: ’Langt ude i skoven lå et lille bjerg’. De ansvarlige for flytningen var absolut ikke begejstrede for denne succes, og en enkelt blev meget sur. Men Preben fik udtrykt sine følelser. Og vi andre morede os guddommeligt.

At et så farverigt og følsomt menneske kunne trives i ’Hverdagens Søgn’ skyldes, at han intellektuelt passede til det daværende KTAS, hvor der var rummelighed og også plads til, at den slags mennesker kunne trives under det høje loft.

Preben var et meget flittigt menneske, der også var dygtig til sit arbejde.

Jeg håber, at han i sit Elysium må finde ligemænd. Vi vil savne ham, og jeg vil slutte med at citere Wessels ord om Londemann: ’Man sukker, for han er ey meer, man husker, hvad han var og leer’. Farvel du gamle ven.”

n

N

oget tid senere møder jeg kirketjeneren Augusta. Hun fortæller, at hun er vokset op i Solgården, som er navnet på den bebyggelse, hvor Preben Carlo Jensen boede næsten hele sit liv. Hun har kendt ham, siden hun var barn. De har aldrig talt sammen, men altid sagt hej til hinanden. Augusta siger, at jeg skal tale med overboen Sanne. Hun hjalp Preben meget i den sidste måned, han levede. Han var vist meget syg til sidst.

Augusta fortæller, at der var 4-5 personer fra Solgården med til bisættelsen. Resten var gamle kolleger. ”Jeg fik ændret mit skema, så jeg kunne være der som

mens vi sejler på det stille – dejlige Øresunds natdunkle blå.

Ja, Helan skal gå på Øresunds blå, hiv op og lad gå, hæld brændevin på.

Il

i er ved at nærme os slutningen af maj måned, men der kommer stadig efterlysende dødsannoncer i avisen. Torsdag den 26. maj er det eventuelle pårørende til en Preben Carlo Jensen, der efterlyses. Han blev 77 år.

Afdøde blev bisat fra Sankt Jakobs Kirke på Østerbrogade. Otte personer mødte op til den kirkelige handling. De fremmødte var naboer og tidligere kolleger.

Præsten, der bisatte afdøde fortæller, at én af Preben Carlo Jensens naboer hedder Augusta. Hun er kirketjener ved kirken. ”Hende skal du tale med,” siger præsten.

En anden af de tilstedeværende ved bisættelsen var Jens, som var kollega til afdøde. Han havde givet mange oplysninger om afdøde, så præsten kunne holde en fin og meget personlig prædiken. Jeg får en kopi af prædikenen, og jeg får også telefonnummeret på Preben Carlo Jensens gamle kollega Jens med en bemærkning om, at Jens næppe vil have noget imod, at jeg kontakter ham.

Vi taler lidt om, hvor svært det må være for en præst at bisætte en person, hvis der ingen pårørende er. ”Det kan virke mærkeligt at holde en begravelsesprædiken, hvis ingen er mødt op,” siger præsten, ”men en anden præst har en gang sagt til mig, at murene gerne vil høre det, og derfor skal man tale.”

Jeg forlader kirken, går ned ad Sortedams Dossering og sætter mig på en af bænkene, tager præstens prædiken frem og læser følgende: ”Preben Carlo Jensen. Født: 28. april 1928 her i København. Blev fundet død 22. maj på sin bopæl i Solgården, som på mange måder udgjorde hans verden. Her boede han sammen med sin mor, indtil hun døde. Preben var et højt begavet menneske, tog studentereksamen og var siden stærkt knyttet til studentermiljøet og studenterforeningen. Han havde evner til at digte og bidrog med viser blandt andet i forbindelse med KTAS’ jubilæum. Augusta, som har lejlighed under Prebens, fortæller, at man kunne høre Preben spille musik og synge sange, den ene efter den anden, som om han sad med en sangbog. Han havde gennem mange år sit virke i KTAS. Han var et menneske med en speciel fysisk fremtoning, som vel kunne være et handicap for ham i forholdet til andre, og som vel også medvirkede til, at han ofte holdt sig for sig selv.

Men Jens har beskrevet Preben som en fin kollega, morsom og hyggelig, og i Solgården lærte man ham at kende som en venlig og rolig mand.”

kirketjener ved bisættelsen,” fortæller hun.

Jeg skriver to breve, da jeg kommer hjem. Et til Preben Carlo Jensens overbo Sanne og et til hans tidligere kollega Jens. I brevene udtrykker jeg ønsket om at komme i kontakt med dem for at høre lidt om deres relation til afdøde. Jeg foreslår i begge breve, at vi kan mødes på en café.

Dagen efter bliver jeg ringet op af Jens. Han vil gerne tale med mig om Preben, og jeg bliver inviteret til at besøge ham og hans kone Inge på Frederiksberg. ”Jeg gider ikke på café,” siger Jens.

Lejligheden ligger på øverste etage, og vi sætter os ud på den kæmpestore altan, hvorfra der er en pragtfuld udsigt over Frederiksbergs tage. ”Man kan se otte kirker herfra,” siger Jens, ”men naboen til venstre har udsigt til ni kirker.”

Udover kirkerne kan man se den høje blå og hvide silo, som er lavet om til lejligheder. Man kan også se tårnet i Zoologisk Have samt træerne i Søndermarken. Inge serverer en forfriskende sommerdrik med lime i nogle store flotte vinglas. ”Der er ingen sprut i,” bemærker hun for god ordens skyld.

Til drikken bliver der serveret små runde honningkager på riflede musselmalede tallerkner i kongeligt porcelæn.

Jens rækker mig den tale, han holdt ved Preben Carlo Jensens bisættelse, og han beder mig om at læse den med det samme. ”Preben Jensen in memoriam. Min tale ved hans bisættelse: Det var med dyb vemod, at Inge og jeg fik at vide, at Preben var fundet død – politiet havde fundet vort telefonnummer og navn. Vi kunne kun fortælle, at han ikke havde nogen pårørende, og at vi var gamle kolleger, der havde en spinkel forbindelse til ham. Han var et menneske, der havde bevaret en studentikos naivitet gennem hele sit liv. Han havde en skarp forstand, var en munter og vittig sjæl, der elskede at digte og at synge. Han var en mester i at fremdrage viser med sin smukke stemme.

Preben var en venlig og meget hjælpsom kollega med en stor og meget bred viden – og var i øvrigt en stor matematisk begavelse. Han var ugift og bar på en ulykkelig kærlighed til en kvinde, der havde svigtet ham. Det kom han aldrig over.

Han var i sine sidste år ensom ud over enhver forstand.

Han var ikke praktisk, og hans fremtoning bar præg af dette. Preben kom i sin ungdom og langt op i sit liv meget i Studenterforeningen og var i en periode medlem af seniorrådet.

Han var også medlem af studenterkoret, hvor hans fine barytonstemme gjorde sig godt. I KTA’ kollegakredsen var han et værdsat medlem, og ingen fest forløb, uden at Preben blev plaget til at synge, hvad han så gjorde, og han sluttede altid med at synge – jeg citerer: Natten breder sine vinger, færgen fra Malmø skal hjem og i seng jeg skal med, der er lidt slinger, for jeg er nemlig en rask gammel dreng.

Her går ingenting til spilde, snapsen er billig, og Helan skal gå,

citere den nogen steder. Jens siger, at det kan støde nogen af de gamle kolleger, hvis sangen bliver publiceret, og det må ikke ske. ”Du får den kun, så du kan se, at det ikke er løgn, hvad jeg siger om, at Preben var en dygtig sangskriver,” siger Jens.

Jens fortæller, at selvom Preben var noget speciel og lidt af en enspænder, så var han aldrig blevet mobbet på arbejdspladsen. Man respekterede ham, som han var.

Jens og Inge fortæller vredt om den kvinde, som Preben blev ulykkeligt forelsket i, og som på det groveste udnyttede ham. ”Hun var en rædselsfuld kælling,” siger Jens uden omsvøb.

Inge nikker bekræftende, og tilføjer: ”Så længe hun fik gaver af ham, så var han god nok, men pludselig giftede hun sig med en anden, og det kom Preben sig aldrig over.” ”Preben var et lidt naivt og meget godtroende menneske.

Det skete blandt andet, at han lånte penge til folk, og det var ikke altid, at han fik dem igen,” fortæller Jens og tilføjer: ”Han fik en meget høj studentereksamen, men aldrig en længerevarende uddannelse. Han var et intelligent og vidende menneske, men samtidig var han meget distræt. Hvis sømmen var løbet op i hans jakke, var det ikke noget, han bemærkede.” ”Jeg havde sådan lyst til at komme med nål og tråd, når jeg så det,” siger Inge. ”Men det kan man jo ikke tillade

sig, for det kunne jo støde ham.” ”En gang var Preben så distræt, at det faktisk blev morsomt,” fortæller Jens. ”Da han var i 40’erne, og hans mor stadig levede, skulle han en dag have nogle kolleger på besøg. Moderen skulle ud til noget, men inden hun gik, anrettede hun en bakke med noget spiseligt til Preben og gæsterne. Hun glemte dog at fylde vand i kedlen, som stod på komfuret. Da Preben skulle koge vand til te, tændte han blot for gassen. Han gik ud fra, som en selvfølge, at hans mor havde fyldt vand i kedlen. At løfte kedlen og checke om der var vand i den, det faldt ham ikke ind.

Den tomme kedel smeltede, og kollegerne fik ingen te den dag, men de glemte aldrig besøget.”

J

eg fortæller Jens og Inge, at jeg håber at komme til at tale med Sanne, som var Prebens overbo. Kirketjeneren Augusta har fortalt, at Preben havde det ret skidt den sidste måned, han levede. Tilsyneladende var han blevet svigtet af systemet.

Hvis ikke Sanne havde været

der for ham, havde det vist været helt forfærdeligt. Jens og Inge er meget overraskede over at høre dette. ”Det forstår jeg slet ikke,” siger Inge. ”Jeg havde indtryk af, at det fungerede fint med hjemmeplejen.”

Inge fortæller, at Preben en dag havde ringet til hende og Jens angående nogle piller, han skulle have hentet på apoteket. Han var syg og kunne ikke komme på gaden, og han spurgte, om de kunne hente dem for ham. Inge havde svaret, at han skulle ringe til hjemmeplejen, for de burde kunne hjælpe. Hvis hjemmeplejen ikke kunne påtage sig opgaven, så skulle han ringe tilbage, og så ville hun naturligvis hente pillerne for ham. ”Preben ringede ikke tilbage,” siger Inge, ”og det har jo betydet, at hjemmeserviceordningen har fungeret.”

En måneds tid senere får jeg aftalt et møde med Sanne, som var Preben Carlo Jensens overbo. Vi aftaler at mødes på en café ved Nørreport Station. Da jeg ankommer, er caféen imidlertid lukket, og der er helt mørkt derinde. Sanne kommer, og hun foreslår, at

vi går hen på den café/bar, der ligger på den anden side af gaden. Hun har været der før, og de laver god kaffe, siger hun. Vi går ind og finder et hjørne, hvor der er mindst mulig støj. Der er lidt larmemusik i højttalerne, men det er ikke værre, end at vi kan holde det ud.

Sanne fortæller, at hun bor på 4. sal i den opgang, hvor Preben Carlo Jensen boede. ”Normalt talte vi ikke sammen,” fortæller Sanne, ”men jeg hilste altid, og Preben nikkede venligt tilbage. Det er vigtigt for mig, at man hilser på sine naboer og på dem, der i øvrigt bor i ejendommen. En dag i april måned var jeg ved at rydde op i min lejlighed. Jeg løb op og ned ad trapperne for at smide ting ud. På et tidspunkt opdagede jeg en pige, der ikke var meget ældre end 16-17 år stå foran Prebens hoveddør.

Jeg undrede mig lidt, for i alle de år jeg har boet i opgangen, har jeg aldrig set ham have besøg af nogen. Da jeg en time efter igen skulle ned med skrald, stod pigen stadig ved hoveddøren, men denne gang var døren åben. Pigen så helt forskræmt ud. Hun sagde, at Preben var faldet, og at hun ikke kunne få ham op. Hun spurgte, om jeg kunne hjælpe. Preben var næsten to meter høj, og pigen var lille bitte. Hun var apoteksbud, fortalte hun, og hun var kommet for at aflevere medicin til Preben. Han var faldet, da han havde vendt sig om for at hente penge for medicinen.

Jeg sagde til pigen, at jeg nok skulle overtage situationen, og at hun gerne måtte gå.

Hun kunne jo alligevel ikke gøre ret meget.” ”Pigen virkede meget lettet over, at jeg kom,” fortæller Sanne og fortsætter: ”Preben fortalte, at han var faldet på gaden for en måned siden, da han var på vej hen til bussen. Han var kommet på hospitalet, og der konstaterede de, at han havde slået hoften, men at intet var brækket. Preben var indlagt i to dage, hvorefter han blev sendt hjem. Han ville gerne være blevet lidt længere, men på hospitalet vurderede man, at han godt kunne klare sig selv, også selvom han slet ikke kunne gå. Preben fik hjemmehjælp hver 14. dag til rengøring, men han blev ikke tilbudt ekstra hjælp, da han kom hjem fra hospitalet. Han var så svag, at han burde have haft hjælp til indkøb og madlavning, men det var der ingen, der tænkte på. Han havde stærke smerter, og han kunne slet ikke komme på gaden. Der havde været en hjemmehjælper for at gøre rent, tre dage før jeg fandt ham, men det kunne man ikke se. Lejligheden var ubeskrivelig svinsk, og i køkkenet lå der gammel, muggen mad. På en tallerken på køkkenbordet stod der blandt andet to halve stykker rugbrød med smør, som var skrumpet helt ind.”

S

anne bliver følelsesmæssigt berørt, da hun fortæller om, hvordan Preben lå på gulvet i sin snavsede lejlighed. ”Det var så uværdigt,” fortæller hun. ”Siden Preben kom hjem fra hospitalet, havde han måtte leve af mariekiks og småkager, som han skyllede ned med vand. Han havde ikke andet i lejligheden, og han kunne jo ikke

komme på gaden. Da jeg så ham, bemærkede jeg med det samme, at han slet ikke lignede sig selv. Han havde tabt sig så meget, at hans kinder var helt indfaldne. Hans gebis passede ikke længere, så derfor var han svær at forstå.

Da jeg fandt ud af, at han ikke havde fået noget ordentligt at spise i en hel måned, skyndte jeg mig op til mig selv og hentede to bananer til ham. Det tog ham en halv time at spise den ene banan, fordi han ikke havde sit gebis, og fordi han var så afkræftet. Jeg ringede efter hjemmeplejen. De kom, men de ville ikke tage ham på hospitalet. Det havde han det ikke dårligt nok til, sagde de. ’Hvor meget værre skal man have det, før I vil ringe efter en ambulance?’ spurgte jeg. ’Meget værre,’ lød svaret.”

I den efterfølgende tid sørgede Sanne for, at hjemmeplejen kom hver dag. ”Jeg ringede til dem mange gange. Ofte tog det lang tid, før de overhovedet var klar over, hvem Preben var. De havde også skrevet hans navn forkert. Han stod opført som Preben Oskar Jensen og ikke Preben Carlo Jensen.

Hvordan Carlo kan blive til Oskar er lidt af en gåde. Jeg hjalp Preben med at gøre rent og med at smide ubrugelige ting ud. Han havde flere gamle nussede tæpper, som var lige til at falde i. Jeg spurgte ham, om jeg måtte smide dem ud, og det fik jeg lov til.

Preben fik ikke mit telefonnummer, men jeg sørgede for at se til ham hver dag.”

Sanne fortæller, at det havde været så uvirkeligt at tænke på, at alle andre i opgangen og i resten af boligblokken slet ikke anede, hvad der foregik i Prebens lejlighed.

Verden var bare gået forbi udenfor, mens hun alene havde kæmpet mod systemet indenfor. ”Preben var et utroligt sødt og meget blødt menneske,” fortsætter Sanne. ”Han ville ikke være til besvær, og han skulle have det meget dårligt, før han ville ringe til nogen og bede om noget, og selv når det var nødvendigt, ville han ikke ringe. Nogle gange måtte jeg nærmest stå oven på ham for at få ham til at ringe og rykke efter hjemmeplejen.

Ofte endte det med, at jeg selv ringede.”

E

n dag, da Sanne kom ned til Preben, var der ingen, der åbnede. Hun kunne se gennem brevsprækken, at der virkede tomt på en forkert måde. Hun ringede til hjemmeplejen for at høre, om de havde været der, og om der var sket noget. Her fik hun at vide, at Preben var død. Han var sovet ind dagen før. Hjemmehjælpen havde fundet ham. ”Han levede kun en måned til, efter at han faldt i sin lejlighed, og efter at jeg kom ind i hans liv,” fortæller Sanne stille.

Sanne tilføjer, at hun var meget i tvivl, om hun skulle komme til bisættelsen. ”Jeg kendte ham jo næsten ikke, og jeg var bange for, at jeg skulle sidde i kirken helt alene. Jeg valgte dog at komme, hvilket jeg er glad for i dag. Det var overraskende, at der kom så mange til Prebens bisættelse. Det havde jeg ikke troet,” slutter Sanne.

”Pårørende søges”. Forfatter: Ida Holst, Forlagsgruppen Bogshop.

Bogen er på 136 sider og koster 149 kroner. Den udkommer på fredag.

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013

Danmark| 17

Denne side er redigeret af Marie Louies Rasmussen

Efter stormen fulgte stormfloden Torsdagens voldsomme storm, Bodil, kostede et menneskeliv og krævede flere beredskabsindsatser end oktoberstormen Af Morten Mikkelsen

2 Vikingeskibsmuseet i Roskilde ligger helt ud til Roskilde Fjord og var i går stærkt truet af vandmasserne i fjorden.

Museet huser de berømte Skuldelev-skibe. – Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix.

mikkelsen@k.dk

De fleste danskere nåede i sikkerhed, da stormen Bodil i torsdags ramte Danmark med stød af orkanstyrke.

Mens trampoliner, stilladser og juletræer væltede omkring, kunne de fleste følge situationen på tv og i går morges vågne til en kold og stadig blæsende dag. Men efter stormen fulgte stormfloden. Vandstanden i Roskilde Fjord steg, og de nationale klenodier på Vikingeskibsmuseet i Roskilde var truet af vandmasserne, ligesom Vesterhavet stod så højt, at Rømø var udsat.

Bodil kostede et enkelt menneskeliv. En 72-årig kvinde fra Lemvig-egnen, som blev dræbt, da et vindstød tvang en varevogn af vejen mellem Holstebro og Krunderup. I Tistrup ved Varde kom en treårig pige alvorligt til skade, da en glasdør blæste ned over hende, og en person på Fyn kom svært til skade efter at være kørt ind i et træ.

Samlet var der frem til fredag morgen brug for 125 indsatser fra Beredskabsstyrelsen mod kun 43 indsatser ved stormen Allan den 28. oktober. Og Falck blev kaldt ud til 1300 skader på landsplan.

Omkring 400 togpassagerer strandede i Fredericia, da DSB i torsdags indstillede togtrafikken, men de blev indkvarteret varmt og tørt på Fredericia Idrætscenter.

I Hørsholm nord for Køben-

havn måtte 18 lejligheder evakueres, da taget blæste af en boligblok, og i Rødovre på

den københavnske vestegn fløj taget af tre rækkehuse. I Aarhus blæste et tag ned på

en af byens mest befærdede gader, Grenaavej, som måtte afspærres. Flere husgavle

væltede også i stormen, blandt andet gavlen på et hotel i Hurup i Thy.

På Thorsgaard Efterskole i Hobro sad en gruppe elever og lavede fysik torsdag aften

ved halv ti-tiden, da taget pludseligt lettede. Over for Ritzau rapporterede Midt- og

Vestjyllands Politi, at træerne lokalt væltede ”ligesom et mikado-spil”.

Ifølge DMI havde Thorsminde på Jyllands vestkyst både den højeste middelvind med 35 meter i sekundet og det stærkeste vindstød på 43 meter pr. sekund. Men Bodil forblev ”kun” en storm, idet der skal en middelvind i hele landet på 32 meter i sekundet til, at man bruger betegnelsen orkan.

Når de to storme, Allan i oktober og Bodil i december, har haft forskellig effekt på landet, hænger det sammen med, at vinden dengang kom fra syd, mens den primært kom fra nordvest denne gang. Stormens kraft var mindre torsdag, men til gengæld stod stormen på i længere tid, og dens indvirkning på vandstanden var langt større.

Mens Beredskabsstyrelsen vurderer, at Bodil gjorde mest skade, peger Naturstyrelsen ifølge DR Nyheder på Allan, fordi antallet af væltede træer var større i oktober, især i Sønderjylland og Trekantsområdet. Denne gang var det især vestjyske træer, der væltede, men langt færre end i oktober.

2 Allerede torsdag eftermiddag fandt folk på Strøget i København ud af, at det blæste så kraftigt, at det var fornuftigt at søge indendørs. – Foto: Bax Lindhardt/Scanpix.

Hvad du ønsker, skal du få...

Løn, regnskab og budgetter - eller juleprædiken, advent og helligtrekongersdag?

Med en professionel samarbejdspartner, der kender kirkens administrative systemer, kan I få aflastning til de administrative opgaver i hverdagen.

2 Midt- og Vestjylland var de dele af landet, som blev hårdest ramt af torsdagens stom.

Træerne væltede omkring som stængerne i et spil mikado, og her har vinden taget fat i en havetrampolin, der ikke var forankret godt nok. – Foto: Morten Stricker/Scanpix.

Tænker I på nye muligheder?

Måske er I flere sogne, der overvejer et samarbejde omkring en række administrative opgaver? Eller ønsker at få bedre overblik over økonomi og nøgletal, når I skal prioritere opgaverne? Vores kompetente og erfarne konsulenter deltager gerne med inspiration, så I kan træffe beslutninger på et så godt og oplyst grundlag som muligt.

Fordele ved en aftale med Visma • • • •

2 I Rødovre sydvest for København blæste taget af tre rækkehuse, og flere andre steder i landet måtte hustage og gavle give sig for stormen Bodil.

– Foto: Bax Lindhardt/Scanpix.

Ingen administrative bekymringer: løn og regninger bliver betalt til tiden Menighedsrådet modtager kvartalsrapporter med nem tilgængelig information Ingen sårbarhed ved sygdom, kursus eller ferie Løsningen kan altid skræddersys, så den passer til jeres behov i sognet

Lad os drøfte mulighederne Visma kommer gerne til møde hos jer, hvor vi kan drøfte mulighederne . I er også velkomne til at ringe og høre, hvordan vi kan aflaste jer med de administrative opgaver - og give bedre overblik. Måske kan vi sammen lægge den bedste gave under kirkens juletræ i år?

Vil du vide mere?

70 27 31 30 • kirke@visma.com • www.visma.dk/kirke Eller kontakt senior manager Per Lydholm direkte på 24 86 81 23 eller per.lydholm@visma.com

Visma er med kontorer i Herlev, Odense og Kolding tæt på vores kunder og aldrig længere end et telefonkald væk. Vi arbejder hver dag for at aflaste vores kunder – med opgaver inden for bl.a. lønbogholderi, personaleadministration, regnskab og IT.

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013

18| Familieliv

Denne side er redigeret af Poul Nielsen

”Brætspil er små bidder af oplevelser”

Guide Til PoPulæRe SPil 33Nye3populære3spil3for3større3 børn3og3voksne:3

Danmark får måske inden længe sin første brætspilscafé, hvor man kan komme ind fra gaden og lære nye spil og mennesker at kende. Kristeligt Dagblad besøgte et arrangement, hvor konceptet blev afprøvet. Det tiltrak både børnefamilier og inkarnerede spillenørder Af Line VAAben vaaben@k.dk

Ved et cafébord en fredelig søndag eftermiddag på ydre Nørrebro i København er fire mænd ved at vælge en ny generalsekretær for FN. De taler koncentreret om beslutningen først, men det tager ikke længe, før der sidder en ny mand på posten. Selvom det ikke er virkelighed, er det alvor her og nu for de fire omkring bordet. De spiller nemlig ”Article 27” – et forhandlingsspil, hvor medlemmer af Sikkerhedsrådet skal gennemføre en resolution – på et af de mange bræt i spil på Bastard Café.

Her dufter af kaffe, belys-

ningen er dæmpet, og de godt 30 forsamlede mennesker er samlet i lavmælt snak over bordene. I det ene hjørne står tårnhøje farvestrålende stabler af spilleæsker. Her finder man spil med alt fra monstre og flyvemaskiner i hovedrollerne, hen over komplicerede krigsspil til strategiske samarbejdsspil om global politik og sygdomsepidemier.

Bastard Café er midlertidigt opstået i lejede lokaler. I tre dage har man kunnet komme direkte ind fra gaden og spille. På længere sigt er planen at åbne en brætspilscafé på en fast adresse i København, men hen over en række datoer i efteråret 2013 har bag-

mændene til idéen forsøgt at få en fornemmelse af interessen. ”Så er der pandekager!”, bliver der råbt fra caféens hjørne.

Her står 35-årige Bo Thomasen ved kaffemaskinen med både forklæde og smil på.

Han kalder sig ”papfanatiker”, men er uddannet inden for marketing. For halvanden måned siden sagde han sit faste job op for at afprøve en mangeårig drøm: at åbne Danmarks første brætspilcafé, som man kender det fra blandt andet Frankrig, Tyskland og USA. Jagten på lokaler i København er i gang. De skal drives som almindelig café med kaf-

fe, kage og fadøl, med den afgørende forskel, at der altid er adgang til både de klassiske og de nyeste brætspil, samt frivillige på stedet, der hjælper nybegyndere i gang og lemper folk ind i fællesskabet ved bordene. ”Brætspil kan være svære at lære og komme ind i, hvis man kommer udefra. Men her spørger vi for eksempel nye gæster, hvad de interesserer sig for. Er det fiskeri? Jamen så har jeg da tre forskellige spil om industrifiskeri,” siger Bo Thomasen.

Ved et lavt bord finder man blandt andet en lille familie: Inez Dinter, 38 år, og Otto Plantener Jensen, 43 år, med

deres søn, Pelle på syv år. Otto Plantener Jensen havde hørt om begivenheden på Facebook, og den seneste time har familien afprøvet fem forskellige spil. ”Det er ligesom et bibliotek. Man kan smage lidt på det hele. Brætspil kan være ret dyre, så i stedet for at købe et og komme hjem og finde ud af, at det ikke er sjovt, kan vi afprøve dem her,” siger Otto Plantener Jensen.

Både han og hun spiller ofte brætspil alene, med deres venner og naturligvis med sønnen. Som Otto Plantener Jensen formulerer det: ”Brætspil er små bidder af oplevelser. Som at se en film eller et teaterstykke – bortset

fra, at man selv deltager.”

Interessen for Bastard Cafés arrangementer har indtil videre været stor, og det er ikke kun Bo Thomasens venner og andre spilnørder, der dukker op, men også helt almindeligt interesserede mennesker – unge, ældre og børnefamilier. ”De digitale spil er boomet meget, men hver gang, noget går frem, plejer dets diametrale modsætning også at drage nytte af det. Jeg tror også, det er blevet mere accepteret, at voksne har brug for og gavn af at lege, spille og dyrke kreative fælleskaber.”

Inez Dinter og Otto Plantener Jensen mener, at den stigende interesse for brætspil

– også deres egen – skyldes, at der er kommet langt flere og bedre spil at vælge imellem: ”Udvalget er meget bedre sammenlignet med min barndoms brætspil. Og noget mere udfordrende end Afrikas Stjerne,” siger Inez Dinter.

Lige nu sidder familien bøjet over det tyske brætspil ”Burg Appelzeller”, hvor mus skal jagte gammel ost i et slot fyldt med fælder. Familiens yngste er især optaget af de farvestrålende musebrikker.

Da han skal svare på, hvad der gør det sjovt at spille brætspil, siger han kort og klart: ”Fordi det er sammen med hele familien.”

indsamlet af lisette Kampmann i

1980’erne

0 Familien Otto Plantener Jensen, Inez Dinter og sønnen, Pelle, på Bastard Café. – Foto: Liselotte Sabroe, Scanpix.

Organiseret leg omkring bordet særophængning fra 15. november

Terning, bræt og brikker kan strukturere legen og skabe et helt særligt socialt samvær. Danskerne køber og spiller brætspil som aldrig før Af Line VAAben vaaben@k.dk

www.davidmus.dk

PRAGTVÆRK OM KALØ

Slottet og godset i 700 år Forfatter til bogen er VILFRED FRIBORG HANSEN Lokalhistoriker samt tidligere borgmester i Rønde og Syddjurs

De gamle egyptere spillede også brætspil. For 5500 år siden hed samlingspunktet Senet og foregik med træbrikker på et smukt udskåret bræt.

Det blev primært spillet af royale egyptere. Senere kom backgammon og skak til og blev hvermandseje. Og i dag, tusindvis af år efter, samles familier, venner og kolleger stadig om et bræt på et bord.

Faktisk har man på verdensplan aldrig udviklet og solgt så mange brætspil som i dag.

Og terning, bræt og brikker er – måske modsat hvad man skulle tro – ikke truet eller uddøende på trods af den hastige vækst i elektroniske spil.

Snarere tværtimod siger legeforsker Carsten Jessen, Center for Undervisningsudvikling ved Aarhus Universitet. Og det er der flere grunde til – primært handler det om det samvær, som bliver skabt ved bordet imellem deltagerne: ”Brætspil er noget, der kan skabe og organisere leg for os.

Uanset om man spiller brætspil med venner, i en familie eller en virksomhed, sætter man sig ned og omstrukture-

rer den måde, man grupperer sig på. Man får mulighed for eller bliver tvunget ind i andre roller,” siger Carsten Jessen.

Mens computerspillet har gået sin sejrsgang på skærme, telefoner og tabletter, har brætspil i årtier mest været for særlig entusiaster eller for børnefamilierne i sommerhuset, når det regnede. Men de senere år er brætspillet blevet genopdaget i den bredere del af befolkningen, forklarer lege- og brætspilseksperter. Det er sket som en modreaktion eller som en parallel bevægelse til de elektroniske spil, mener Thomas Vigild. Han er spilanmelder og formand for en jury, der de seneste år har uddelt en pris til særligt gode brætspil, Guldbrikken. Også han fremhæver det sociale og fysiske møde omkring spillet: ”Man er sammen om noget, men kan stadig snakke om andre ting, man har oplevet, når man skifter mellem at være aktiv spiller og vente sin tur. Og så giver det jo også både børn og voksne en god anledning til at komme væk fra skærmen.”

Thor Bentel er indehaver af spilleforretningen Games, der har solgt brætspil i 20 år. Han

noterer sig et stigende salg, men også, at der er kommet langt flere dansk udviklede spil på markedet. Og han vil gerne slå til lyd for, at der efterhånden findes rigtig mange alternativer til ludo og matador: ”Klassikerne sælger stadig bedst, men jeg tror, at folk er blevet mere opmærksomme på at finde noget originalt.

Måske fordi de er meget bevidste om deres tid, som er den absolut mest knappe ressource, mange har i dag. Den vil man gerne bruge på kvalitet,” siger Thor Bentel, der også mener, der i det stigende brætspilssalg er et element af dårlig samvittighed: ”Vi voksne sidder foran en skærm hele dagen, og ungerne sidder med en iPad. Med et godt brætspil slår man to fluer med et smæk: Man laver noget socialt og er væk fra skærmen,” siger Thor Bentel.

Selvom der sidder flest mænd omkring brættet, har kvindelige spillere fået stadig mere plads ved bordet de senere år.

Ikke mindst i takt med, at udbuddet i spil er blevet mere varieret. Hvor mænd er vilde med territoriespil, kan kvin-

der typisk godt lide spil, der giver mulighed for samtale, eksempelvis spillet Ego, der handler om at gætte, hvad andre tænker. Også pædagogiske spil og læringsspil er der kommet mange af på markedet de senere år. Thomas Vigild er dog lettere skeptisk over for sidstnævnte: ”Når man sniger noget pædagogisk ind ad bagdøren, lugter både børn og voksne hurtigt dagsordenen. Man mister let magien i spillet. Jeg er større tilhænger af gode spil, der har indirekte læring, frem for dem, der er skræddersyet et bestemt formål.”

Men hvorfor har vi brug for at købe bræt og brikker for at sætte legen i gang? Legeforsker Carsten Jessen mener, det skyldes en historisk udvikling: ”Tidligere havde man tradition for, at idéer om leg, blev lært videre fra generation til generation. Men vi arver mindre og mindre kultur, og i stedet køber vi stadig flere legeredskaber. Det skyldes, at vi ikke har den samme type generationssamvær som for 100 år siden, hvor kulturel overlevering var en naturlig del af storfamilien.”

KALØ

viLfred friborg hAnsen

ÅRETS JULEGAVE MED OVER 200 BILLEDER I FARVER Den lave pris er muliggjort med tilskud fra

Bogen er på 306 sider i format: 28 x 26 cm Kan købes hos førende boghandlere. Kr. 250,00

BOGGALLERIET

Hovedgaden 6b | 8410 Rønde | Tlf. 86 37 11 54

www.boggalleriet.dk

Hvem stopper forfølgelserne?

I de arabiske lande udsættes de kristne dagligt for menneskeretskrænkelser. Journalist og mellemøst-kender Klaus Wivel rejste af sted for at møde dem. Den sidste nadver er deres historie.

”Gruopvækkende skildring af virkeligheden for forfulgte kristne” berlinGske

”et virkelig væsentligt bidrag til belysning af, hvad der for tiden foregår i en række arabiske lande” politiken

k risteligt dagbl ads forl ag • køb øb bogen på shop.k .dk eller hos din bogha ndler

320 sider • 299,95 kroner

slottet og godset i 700 år

Pandemic:3Her3skal3alle3spillere3 arbejde3sammen3om3at3skabe3 en3kur3mod3en3verdensomspændende3sygdom,3inden3vi3alle3 udslettes.

7Wonders:3Ved3hjælp3af3illustrerede3kort3opbygger3spillerne3 hver3sin3civilisation,3der3forsøger3at3opføre3et3af3 oldtidens3syv3vidundere.

Settlers of Catan:3Går3ud3på3at3 bygge3huse,3byer3og3veje3ved3at3 høste3råstofudbytte.3Det3tyske3 brætspil3fra319953findes3med3 mange3udvidelser.

Tobago:3Skattejagt3på3idyllisk3 tropeø.3Vandt3prisen3 Guldbrikken320133for3 årets3voksenspil.3 33Quizspil3 Bezzerwizzer:3Et3af3de3bedst3sælgende3quizspil3de3 senere3år3–3 dansk3udviklet.3 Man3dyster3på3 paratviden3med3 taktiske3elementer.3Findes3i3flere3 udgaver3–3også3for3børn.

Trivial Pursuit:3Det3klassiske3spil3 om3paratviden3med3 kategorier3som3 underholdning,3 historie3og3kultur,3 hvor3man3skal3samle3seks3ostetrekanter3for3at3vinde.3Det3er3 opfundet3i31979,3men3sælger3 stadig3godt.

Bet Your Brain:3Nyere3dansk3 udviklet3quizspil,3 hvor3man3dyster3 på3viden,3men3 også3kan3satse3på,3 om3modstanderen3 gætter3forkert.3 33Børne-3og3familiespil Vildkatten:3Et3af3de3mest3sælgende3brætspil3i3legetøjsbranchen.3Iagttagelsesspil,3der3handler3om3at3finde3og3genkende3 ting3på3en3plade.3Mange3børn3 kan3slå3voksne3her.

Cluedo:3Detektivspil,3der3begynder3med3en3 mordgåde.3 Hvem3begik3 mordet,3 hvor3og3med3hvilket3redskab?3 En3af3spillerne3er3selv3morderen.

King of Tokyo:3Et3helt3nyt3spil3–3 vinder3af3 Guldbrikken320133 for3årets3familiespil.3 Hver3spiller3er3et3 monster3–3eksempelvis3King3Kong3–3der3skal3trampe3byen3og3modstanderne3 under3fode.3 33De3udødelige3spil Matador:3Det3handler3om3at3 købe3grunde3eller3 ejendomme3 og3tjene3 penge.3En3anden3variant3er3 ”Monopoly”.3Begge3spil3findes3i3 flere3udgaver3–3også3til3mindre3 børn.3Bygget3over3det3gamle3 engelsk3spil3”The3Landlords”3fra3 1903.

Kalaha:3Det3meditative3kuglespil,3hvor3 man3lader3 kuglerne3 falde3ned3i3 hullerne3en3efter3en,3er3et3af3verdens3ældste3spil3med3over330003 år3på3bagen.3Det3stammer3fra3 det3gamle3Egypten.

Risk:3En3klassiker3inden3for3strategispil,3opfundet3i31957.3Handler3 kort3sagt3om3at3erobre3verden.3 Findes3i3flere3versioner3og3kan3 tage3timevis3at3spille.

Afrikas stjerne:3Hvem3finder3 først3kæmpediamanten?3Spillet3 om3at3finde3 værdier3på3 kontinentet3uden3at3blive3ribbet3 af3røvere3er3fra31951.3For3nogle3år3 siden3kom3spillet3”Africana”3på3 banen,3som3nytænker3klassikeren.

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013

Liv&Sjæl | 19

Denne side er redigeret af Poul Nielsen

FN-chef: Der er liv efter katastrofen Dorte Jessen har siden 2006 hjulpet mennesker i nød i nogle af verdens store humanitære katastrofer. I Jordan er hun på en af sine største opgaver med hjælp til syrere. Og selvom det er vanskeligt, ved hun, at folk kan rejse sig igen Af ElsE MAriE NygAArd nygaard@k.dk

D

orte Jessen kan se det på de nyankomne.

Den 43-årige dansker er leder af FN’s fødevareprograms arbejde i Jordan og kan ved selvsyn registrere, hvordan situationen for Syriens flygtninge er forværret.

Over en halv million syrere har krydset grænsen til Jordan. I årets første måneder blev strømmen talt i tusinder.

Så stilnede det lidt af, men på det seneste er antallet af flygtninge atter steget. I disse dage kommer der gennemsnitligt 350 flygtninge fra Syrien til landet. Tidligere var det typisk usikkerheden i Syrien, som havde motiveret flugten.

Nu er det oftest sulten, der får mennesker til at flygte.

På mandag er det 1000 dage siden, at konflikten i Syrien brød ud, og den humanitære situation er kun blevet værre.

Nødhjælpsarbejdere og eksperter taler om en syrisk tragedie. ”Folk kommer på grund af fødevaremangel, og vi kan se, at deres ernæringssituation er meget værre end hos de flygtninge, vi modtog for bare et halvt år siden,” siger Dorte Jessen.

Røde Kors’ katastrofechef, Arne Vågen, beskriver situationen i Syrien som den ”værst tænkelige humanitære katastrofe”. Syv millioner er på flugt fra krigen, og halvdelen befinder sig inde i landet. De flygtninge, Dorte Jessen og hendes hold møder, er så at sige nogle af krigens mere heldige skæbner. ”Desværre ser det ikke ud til, at situationen i Syrien forbedrer sig. Men jeg har fokus på det, som jeg kan gøre, og det er at sikre, at de flygtninge, som kommer til Jordan, ikke skal sulte. Der er mange små sejre, og forhåbentlig kan vi være med til at genrejse en form for livsmod blandt flygtningene,” siger hun.

K

ampen mod sult oplever hun som et kald. Efter en karrierestart i reklamebranchen skiftede hun spor og uddannede sig i Australien for at kvalificere sig til at arbejde i en nødhjælpsorganisation. Siden har hun arbejdet i nogle af verdens brændpunkter i Asien og Afrika, hvor naturkatastrofer og krige har skabt et stort behov for hjælp.

I 2006 blev hun sendt på sin første mission til Østtimor, hvor hun i halvandet år arbejdede med at sikre mad til 70.000 internt fordrevne. ”Jeg ville gerne være med til at hjælpe mennesker med det mest grundlæggende: mad, husly og sikkerhed. Jeg lærte, hvor vigtigt det er at opbygge en tillid til de mennesker, man arbejder blandt.

FN passer godt på os, men det er lige så vigtigt, at den lokale befolkning forstår vigtigheden af vores arbejde og hjælper til med at passe på os,” siger hun.

Når flygtningestrømmene synes uden ende som i forbindelse med konflikten i Syrien, hvordan kan man så bevare håbet? Her henviser hun til nogle af de erfaringer, hun har gjort sig i felten, inden hun kom til Jordan. Fra Østtimor gik turen til Burma, som i 2008 blev ramt af en cyklon.

Næsten 140.000 mennesker

omkom, og flere millioner mistede deres hjem. ”Vores kontor, som var et robust træhus, var det eneste, som stod tilbage. Cyklonen havde udslettet alt, og man kunne slet ikke fatte, at der havde været landsbyer. Ånden var så tæt på at blive knækket, men i løbet af de 16 måneder, jeg var i landet, så jeg, hvordan folket rejste sig.

Her lærte jeg at se, at der er et liv efter katastrofen,” siger hun.

Det samme var billedet, da hun i 2010 koordinerede fødevarehjælpen i Sindh-provinsen i det sydlige Pakistan, hvor tre millioner havde brug for fødevarehjælp efter oversvømmelser. ”Det var meget intenst, og naturligvis er der et pres på os, men samtidig er man altid i bevægelse, og det hjælper.

Når man deler mad ud til folk, som ikke har fået mad længe, mærker man desperation, men samtidig en beundringsværdig tålmodighed,” siger hun.

Men sult kan også føre til dyb apati. Det så hun, da hun i 2011 blev sendt til Dadaablejren i Kenya, som modtog tusinder af mennesker på flugt fra sult. 11 millioner var ramt af en sultkatastrofe på Afrikas Horn som følge af ekstrem tørke, og FN erklærede officiel hungersnød i dele af Somalia. ”Jeg mødte familier, som var gået hjemmefra med fem børn, men ankom til lejren med tre børn. Det var drænede mennesker ramt af en nærmest traumatisk, kollektiv modløshed og næsten uden overskud til at pakke maden ud. At se hungersnøden i øjnene blev en påmindelse om, hvad det er, vi må arbejde for at undgå.”

tydeligt, hvordan de nød hinandens selskab. Det er en glæde, når jeg kan se, at folk kan leve noget, som ligner et normalt liv, selv om deres liv jo ikke er normalt.”

3 ”Folk kommer på grund af fødevareknaphed, og vi kan se, at deres ernæringssituation er meget værre end hos de flygtninge, vi modtog for bare et halvt år siden,” siger programchef Dorte Jessen, der her er fotograferet i forbindelse med et besøg i FN Byen i København tidligere på efteråret. – Foto: Leif Tuxen.

Bøger er de bedste julegaver

S

ituationen i Syrien og regionen er præget af uvished her snart 1000 dage efter konfliktens udbrud. I Jordan har Dorte Jessen og kollegerne kapacitet til at modtage 20.000 flygtninge på et par dage og 200.000 flygtninge i løbet af nogle uger.

Men i øjeblikket er fokus rettet på den halve million flygtninge, som allerede er kommet til landet. Stort set alle er afhængige af nødhjælp. Forleden var hun i den store Al Zaatari-flygtningelejr, hvor nye flygtninge samles. Lejren husede tidligere på året over 120.000 flygtninge, men nu er tallet nede på omkring 80.000, fordi flere flygtninge forsøger at klare sig i lokalsamfundet. Strukturen i lejren er ændret, så den nu er delt op i 12 mindre distrikter. ”Der er faldet ro over lejren, og livet finder en slags rytme,” siger hun.

For mange bliver det den første vinter i ørkenlejren. Og det bliver koldt, skønt det er lykkedes at skaffe midler til at flytte 85 procent af flygtningene fra telte til containere, som varmes op af små gasovne.

Halvdelen af indbyggerne er under 18 år, og der er ikke mange adspredelser, når den korte skoledag er til ende, men forleden så Dorte Jessen en gruppe piger spille fodbold. Ud fra dansk standard langt fra et særsyn, men her i lejren var pigernes spil et eksempel på, at der er et liv i nøden. En donation har gjort det muligt at indrette en afskærmet fodboldbane til piger,

Sult 33Over38423millioner3mennesker3overalt3i3verden3sulter3hver3dag.3Det3 svarer3til3hver3ottende3af3klodens3indbyggere.3Sult3og3fejlernæring3er3 den3største3globale3sundhedsrisiko.3Det3er3oftest3kvinder,3som3lider3af3 sult.3Der3er3flest3sultende3i3Afrika,3Asien3og3stillehavslandene.3 KiLDe: FN’s FøDevareProgram, Fao

hvor de kan spille iført sportstøj på en grusbane. ”Det er så ofte drengene, som får lov, mens pigerne er henvist til et langt mere tilbageholdent liv. Men det var så

”Bogen står stadig som et lysende eksempel på formidling, der forener personlig lidenskab med overlegen indsigt i stoffet.” BERLINGSKE

”Einar Már Guðmundsson er tilbage i topform.” POLITIKEN ”Anekdote og saga i skarp fiskelim.” INFORMATION ALT FOR DAMERNE

”Bogen er hylende morsom, det samme er Bridget.”

”Fremragende ny Leif Davidsen-thriller.” POLITIKEN BERLINGSKE

FEMINA BOGLIV.DK

”Solid krimiserie cementerer Michael Katz’ plads i toppen.” POLITIKEN ”Forfatteren har et nådesløst og fast greb om sin læser.” FYNS AMTS AVIS

LINDHARDTOGRINGHOF.DK | FACEBOOK.COM/LINDHARDTOGRINGHOF

”900 siders ordknap elegance.” JYLLANDS-POSTEN ”Måtte der sidde mange ved cafébordene med denne tykke blå bog foran sig.” POLITIKEN

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013 Denne side er redigeret af Leif Kiil Sørensen

WW Vi indretter jo selv vores nationale velfærdssystemer og må selv

Udgivet af A/S Kristeligt Dagblad Grundlagt 1896

være opmærksomme på, hvordan vi indretter dem, så de ikke bliver misbrugt og er med til at undergrave den frie bevægelighed.

Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Tryk: Dagbladet i Ringsted

MORTEN BØDSKOV (S), JUSTITSMINISTER, OM VELFÆRDSTURISME, I MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN

20 | Debat leder

temadebat | dåb og kirkemedlemskab

Et moralsk fyrtårn slukkes

En fornuftig ordning må findes. Som udgangspunkt døbes der ind i folkekirken

Nelson Mandela står som en af historiens helt store skikkelser

D

en amerikanske præsident Abraham Lincoln, der levede i 1800-tallet, er citeret for at have sagt, at næsten alle mænd kan klare modgang, men hvis du ønsker at afprøve en mands karakter, så giv ham magt.

Sydafrikas tidligere præsident Nelson Mandela, der døde i går, bestod testen bedre end nogen anden. Mange af historiens hovedpersoner har handlet uselvisk, men meget få har også været magtfulde politikere og overlevet med integriteten i behold. Det gjorde Nelson Mandela.

Derfor rammer hans død mange mennesker med sorg. Han var et moralsk fyrtårn for sin egen nation i opgøret med det umenneskelige apartheidstyre, men hans betydning som moralsk leder rakte hele kloden rundt. Efter 27 år forlod han fængslet, ikke optændt af had og med ønsket om hævn, men af fuld af vilje til forsoning med sine modstandere.

Det er naturligt at dø, når man er så højt oppe i årene, som den 95-årige Nelson Mandela var det. Men sorgen over hans død er også naturlig. Den gælder tabet af alt det, han symboliserede. Mandelas navn blev synonym for håb og menneskelig generøsitet.

N

u 19 år efter apartheids afskaffelse forekommer det om muligt endnu vanskeligere at forstå, at et så urimeligt og uhyrligt styre overhovedet kunne opstå. Nelson Mandela viede tidligt sit liv til at få afskaffet apartheid og den systematiske undertrykkelse af sorte.

Han blev af det hvide styres brutalitet drevet til at bruge våben, og da han i 1964 modtog sin fængselsdom på livstid for det, holdt han en af sine mest berømte taler. Heri sagde han blandt andet: ”Jeg har kæmpet imod hvides overherredømme, og jeg har kæmpet imod sortes overherredømme. Jeg har hyldet demokratiets og det frie samfunds idealer, hvor alle lever i harmoni og med de samme muligheder.”

De ord stod han inde for til sin dødsdag.

Mandelas nære ven ærkebiskop Desmond Tutu har fortalt, at der skete noget med ham i de mange år på fængselsøen Robben Island, der ligger en times sejlads ud for Cape Town.

Han blev mildere og opdagede en åndelig ukuelighed og styrke, som han ikke vidste, at han rummede. Han lod sig forædle af den lidelse, som de mange års fangenskab påførte ham, og han erfarede, at han var i stand til at være medlidende med andre mennesker. Da han forlod fængslet for kort efter at blive landets præsident, skete det med så stor værdighed, selvkontrol og vilje til at tilgive, at verden ikke kunne gøre andet end overgive sig til denne imponerende skikkelse.

Hans styrke var hverken militær eller økonomisk magt, men det, som verden hurtigt måtte anerkende som moralsk magt. Den var funderet på den autoritet, der kommer af at tjene samfundets svageste.

M

andelas enestående politiske talent sikrede en fredelig overgang fra apartheid til fuldt demokrati i Sydafrika. Enkelte af hans fangevogtere var inviteret med til ceremonien for præsidentindsættelsen. Han praktiserede selv tilgivelsen for at få andre til at gøre det samme. Hans datter sagde forleden, at han på sit dødsleje holdt forelæsninger for sine nærmeste om kærlighed, tilgivelse og tålmodighed.

Mandela står som en af det 20. århundredes helt store moralske og politiske ledere. Han talte ikke ofte som sin kristne tro. Men han beskrev sig som kristen og sagde, at hans holdninger var præget af hans tro. Desmond Tutu, der modtog Nobels Fredspris nogle år før, at Mandela fik den i 1993, betegnede ham som en Kristuslignende skikkelse, der evnede at få det gode frem i andre mennesker.

Mange anså ham for at være Guds gave til Sydafrika og Sydafrikas gave til verden. bjer Vi siger ham tak.

AF TINE LINDHARDT

LAD MIG BEGYNDE MED at slå fast: Jeg forbyder ikke nogen præster at døbe muslimer. Naturligvis ikke. Man må døbe, om ikke hvem, man vil, så dem, der vil. Det gælder også folkekirkepræster.

I folkekirken har man den ordning, at man som folkekirkepræst som udgangspunkt døber ind i folkekirken. Ikke af rigidt paragrafrytteri eller for at få medlemmer, men fordi, som lederen skriver, dåb også er at blive

døbt ind i et kirkeligt fællesskab.

Det er væsentligt også af hensyn til døbte, at de døbes ind i en kirkes og en menigheds konkrete fællesskab.

Der kan selvfølgeligt være nogle ekstraordinære situationer og undtagelser, for eksempel nøddåb, hvor man døber og så bagefter finder ud af kirketilhørsforhold.

Men som udgangspunkt døber man som folkekirkepræst ind i folkekirken, ligesom man som pinsekirkepræst formentlig døber ind i pinsekirken, som metodistpræst ind i metodistkirken – med andre ord: Man døber

WW En anden ordning i folkekirken er, at man, som loven er nu, ikke både kan være præst i folkekirken og præst i en frikirke.

ind i den kirke og kirkelige sammenhæng, man står i.

En anden ordning i folkekirken er, at man, som loven er nu, ikke både kan være præst i folkekirken og præst i en frikirke – hvad lederen omtaler Church of Love som.

Folkekirken er rummelig.

Det synes jeg, vi skal holde godt fast i. Også at man kan

gå til kanten og undertiden op på kanten af de rammer, der er for at udfordre og dyrke nyt land op.

Men skal noget have en permanent gang på jorden, mener jeg, der må findes en fornuftig ordning for det. Ellers bliver det for sårbart.

Derfor har jeg lagt op til at undersøge muligheden for, at

Church of Love kan blive en valgmenighed, hvad der for øvrigt har ligget i det konkrete migrantprojekt fra begyndelsen.

Jeg tror, at det vil kunne give en god ramme om arbejdet og dermed mulighed for, at det væsentlige missionsarbejde, der gøres gennem migrantarbejdet, kan fortsætte.

For som jeg har sagt før, så synes jeg, det er et meget vigtigt arbejde, der sker i migrantarbejdet. Her er lederen og jeg ganske enige.

Tine Lindhardt er biskop over Fyens Stift

Dåben er altid en indlemmelse i Kristi legeme AF MOGENS MOGENSEN

”Folkekirkens mission som kristen kirke er”, som det slås fast i en folkekirkelig betænkning, ”at forkynde Kristus som hele verdens frelser.” Derfor må vi naturligvis forkynde evangeliet for muslimer – og også muslimske asylsøgere.

Når vi i folkekirken døber et menneske, beder præsten om, at Gud må indlemme ham eller hende i sin menighed. Denne teologiske forståelse af sammenhængen mellem dåb og indlemmelse i menigheden reflekteres på det juridiske plan i ”Lov om medlemskab af folkekirken …”, hvor det siges, at ”personer, der døbes i folkekirken,

bliver ved dåben medlem af folkekirken”.

Det er baggrunden for, at der er blevet råbt vagt i gevær, når asylsøgere, der er blevet døbt i folkekirken, tilsyneladende i nogle tilfælde ikke har haft mulighed for at blive fuldgyldige medlemmer af folkekirken.

Derfor er det vigtigt at slå fast, at vi ikke i folkekirken kan døbe mennesker og så samtidig nægte at optage dem som medlemmer af folkekirken.

I den ”Vejledning omkring kirkers kontakt med og eventuelt dåb af muslimske asylsøgere”, som Folkekirke og Religionsmøde tog initiativ til udarbejdelsen af, slås det fast: ”Dåb er en dåb til Kristus, men samtidig til Kristi legeme, det vil sige menigheden. Den lokale menighed,

WW Det er vigtigt at slå fast, at vi ikke i folkekirken kan døbe mennesker og så samtidig nægte at optage dem som medlemmer af folkekirken.

hvor en asylansøger døbes, forpligter sig samtidig til at inkludere den døbte i menighedens fællesskab. Det indebærer for muslimske asylansøgere – i lyset af ovenstående – et særligt ansvar for menigheden for at være den nye kristnes netværk og vise omsorg for ham eller hende.”

Derfor er det vigtigt at slå fast, at når vi i folkekirken døber mennesker med en muslimsk baggrund, for eksempel asylsøgere, så døber

vi dem ind i en menighed, der tager ansvar for dem.

Teologisk – og sjælesørgerisk set – er det af afgørende betydning at fastholde, at enhver kristen dåb, uanset hvilken kirke den foregår i, uanset hvilken præst – eller lægmand – der foretager den, indebærer en indlemmelse i Kristi legeme, den universelle kirke. Og at enhver dåb til Kristus samtidig er en indlemmelse i en menighed.

Hvis denne menighed er en

del af folkekirken, så indebærer dåben naturligvis medlemskab af folkekirken.

Hvilke menigheder, der er medlemmer af folkekirken eller på vej til at blive medlemmer af folkekirken, og hvilke retningslinjer folkekirkepræster skal følge i deres forvaltning af sakramenterne, er et spørgsmål om kirkens orden.

Det er i forhold til det teologiske og sjælesørgeriske spørgsmål sekundært, men det er naturligvis nødvendigt for folkekirken at fastholde eller udvikle ordninger, der kan danne hensigtsmæssige rammer om folkekirkens mission: at forkynde Kristus som hele verdens frelser.

Mogens S. Mogensen er interreligiøs konsulent og skriver religionsanalyse ved religion.dk.

”De kan sige det til mig, hvis der er en risiko og behov for skærpet sikkerhed.

Mere behøver jeg ikke at vide.”

PIA KJÆRSGA ARD, FOLKETI NGSMEDLEM, VÆRDIORDFØRER OG TI DLIGERE FORMAN D FOR DANSK FOLKEPARTI, SOM N U ØNSKER EN PERSON LIG FORKLARI NG FRA J USTITSMI N ISTER MORTEN BØDSKOV (S) I ”CH RISTIAN IA-SAGEN”, I BERLI NGSKE

kort sagt Biskop svinger pisken ULF SALMONSEN Holmstrupvej 9, Odense

I Kristeligt Dagblad den 5. december bringes en fyldig omtale af, hvordan biskop Tine Lindhart fra Fyn går i clinch med Massoud Fouroozandeh fra Odense. Massoud gør et udmærket arbejde som indvandrerpræst og døber en del muslimske konvertitter. Og Tine Lindhart er sur over, at han ikke får lempet de nydøbte ind i folkekirken.

Han skal således døbe folk ind i den danske folkekirke.

Som retsteolog Kristine Garde ganske rigtigt siger, så er der bestemt ikke sammenfald mellem dåben og et medlemskab af folkekirken. Dåben er altid højt hævet over ethvert kirkesamfund, om det så er en dansk folkekirke eller et andet kirkesamfund.

Man bliver døbt i Kristi navn – ikke i folkekirkens navn. Jeg går ud fra, at biskoppen tager stærkt afstand fra Paulus, når han spørger: ”Er Kristus da blevet delt?”.

Og videre siger han: ”Men I tilhører Kristus.” Der siges bestemt ikke noget om en dansk folkekirke. Biskoppen er vist blevet ganske ekskluderende frem for at have et inkluderende syn på dåb og kristenhed.

Lad dem nu være for sig selv JOACHIM KOEFOED studerende på CBS, Rosenlunds Allé 1, 1. tv, Vanløse

Frelsens Hær, der er en privat hjælporganisation, regner med at kunne hjælpe cirka 8000 hårdt økonomisk ramte danskere gennem december uanset religion.

Hvorfor er det så, at mange danskere starter stor kritik på de sociale medier og underskriftindsamlinger mod organisationens? Ifølge DR har 3636 mennesker indtil nu skrevet under på, at de er imod, at muslimer skal kunne få julehjælp i Danmark.

Men hvorfor søren skal de have lov at bestemme dét? De kan vel blot lade være med at deltage frivilligt eller betale til organisationen? Lad nu den frivilligbaserede, private organisation give julehjælp til både muslimer, Jehovas vidner, jøder, buddhister, ateister, kristne og andet godtfolk, hvis det er det, de ønsker.

Det frie ord skaber debat, Løw!

MATHIAS HARDING stud.theol., Rued Langgaardsvej 14, 1-130, København S

Den selverklærede pacifist Jo-

nathan Løw slår i sit debatindlæg den 3. december til lyd for, at Yahya Hassans ytringsfrihed angående et generelt hykleri blandt (underklasse-) muslimer i ghettoen er at sammenligne med fysisk vold – måske endda værre.

Sludder og vrøvl. Det frie ord skaber debat – punktum.

Alle er fremdeles velkomne til at give deres besyv med – inklusive Jonathan Løw.

I stedet for at opvise tal og statistikker eller lignende, der kan gendrive Yahya Hassans postulater, søger Løw at dække over de problemstillinger, den unge digter har på hjerte. Det være sig poetisk såvel som samfundskritisk.

Hvad Løw har forestillet sig, der skulle komme ud af at tie om de problemstillinger, som Yahya Hassan så modigt og så flot har ytret sig om, er mig en gåde. Måske er det Løws måde at betvinge virkeligheden på.

Korsets betydning STEPHEN EGEDE GLAHN præst og foredragsholder, Humlebæk Strandvej 10 A, Humlebæk

Det undrer mig med denne bekymring for det kristne kors, som omtales på forsiden af Kristeligt Dagblad den 5. december 2013. Korset er

altid blevet brugt til meget forskelligt lige fra at være et brutalt tortur- og henrettelsesinstrument til korsedderkoppen, der ”bærer korset på ryggen, uden at det synes at tynge den”.

Men i tidens løb har korset fået en ganske særlig betydning, som ingen og intet kan fratage det. På grund af den korsfæstede og opstandne Kristus står korset i dag for det vigtigste her i livet: lyset stærkere end al mørke. Troen stærkere end al vantro. Håbet stærkere end al håbløshed og meningsløshed. Kærligheden

stærkere end al ondskab og had, al ligegyldighed og mangel på medfølelse. Ja, korset står for livet, der er stærkere end døden. Så mennesker behøver ikke at gøre sig bekymringer vedrørende korset.

i denne uge har avisen modtaget

24 51 14

læserbreve, hvoraf der blev plads til 11.

kommentarer, hvoraf der blev plads til 20.

kronikker, hvoraf der blev plads til 6.

søndagsordet 2. søndag i advent Matt. 25, 1-13

Den lukkede dør AF LEA SKOVSGAARD

I adventstiden venter vi på det, der skal komme. Vi går rundt som foran en lukket dør ind til et hemmeligt rum.

Det eneste, vi ved om det rum, er, at der derinde gemmer der sig noget smukt og godt. Vi kan ikke selv åbne døren, vi må vente – helt til den 24. december, hvor juleaften pludselig er der, og vi kan se ind i alt det nye og dog kendte.

Hvis vi ikke vil vente og i stedet gør det modsatte, vender os væk og fjerner os fra alle forberedelserne, så vender vi os væk fra det, der skal komme. Forberedelserne er en del af festen og en del af den glæde, der kommer til os, når døren åbnes op.

I adventstiden bliver det tydeligt, at vi over for Gud på en og samme tid må være aktive og passive, fordi vi må vente midt i alle forberedelserne.

Sådan gjaldt det også for de ti brudejomfruer, som evangelisten Matthæus lader Jesus fortælle om i en lignelse.

Der var fem kloge og fem tåbelige. De kloge havde forberedt sig og havde husket den vigtige olie. De var klar til at følge brudgommen med lys i deres lamper, når han gjorde sin entre.

Men de tåbelige havde glemt at tage ekstra olie med, og derfor blev de forsinkede og nåede for sent frem til bryllupsfesten. På deres bøn om at blive lukket ind fik de svaret ”jeg kender jer ikke”.

Det er en hård afvisning først at møde den lukkede dør og derefter blive forkastet af de hårde ord.

De kom for sent, for deres lamper var brændt ud. Som én, der mangler længselens olie til at holde håbets flamme levende og brændende i hjertet, sådan var jomfruernes lamper brændt ud. De var ikke parate, for de havde glemt forberedelserne.

Derfor står de ved den lukkede dør og lytter til ordene, der vil sende dem ud i mørket. Teksten ender her, men det gør forståelsen ikke.

For vi må se på, hvem der fortalte lignelsen, og lade vores håbets flamme næres ved det. Jesus viste, at også der, hvor vi passivt står med hænderne ned langs siden, bliver vi mødt af Gud, for han brød de lukkede døre op. Da Jesus døde på korset, flængedes forhænget til det allerhelligste for at vise os, at der ikke er nogen adskillelse mellem Gud og mennesker.

Derfor er der ikke noget menneske, som Gud ikke kender, og derfor må vi tro og håbe, at der ikke er nogen dør, vi skal bryde igennem for at nå frem til Gud. Vi kan ikke selv åbne døren, men vi kan stille os hen til den, drevet af den længsel, der er som olien i vores håbets lampe. Og så må vi gøre som i adventstiden, nemlig vente på, at døren vil blive åbnet for os.

Søndagsordet bliver skrevet på skift af sognepræst i Varde Morten Fester Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard, lektor, cand.theol.

Leif Andersen og pastor emeritus Lisbeth Smedegaard Andersen.

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. november 2013 Denne side er redigeret af Leif Kiil Sørensen

”Der findes kun to lægemidler mod sjælesorg: håb og tålmodighed.”

WW Det er hele barnets skolegang, som skal i fokus; der er ikke noget klassetrin,

PYTHAGORAS (CA. 569-475 F.KR.), FILOSOF

ANNE KNUDSEN, CHEFREDAKTØR, I LEDERARTIKEL I WEEKENDAVISEN

hvor det alt sammen er lige meget. Og måske skal man understrege, at skolen er til for børnenes skyld? Det er deres dagligdag og deres muligheder, det hele handler om.

Debat | 21

Tre spædbørn i en kummefryser.

Selv en hårdkogt retsmediciner kan rystes af den menneskelige ondskab AF KRISTIAN DITLEV JENSEN

På Radio24syv kan man i tiden op til juleaften dagligt høre retsmedicinske sager blive rullet op i al deres rædsel og gru. I serien ”24 Mord” gennemgår jeg selv som vært, sammen med min gæst, Jørgen Lange Thomsen, der er professor i retsmedicin og statsobducent på Syddansk Universitet, nogle af de mange sager, som han og hans kolleger har stået med.

Udgangspunktet er nemlig ”Mord i virkeligheden”. En bog, hvori danske retsmedicinere usminket – men fiktionaliseret – fortæller om sande kriminalsager.

Det er hårrejsende at lytte til sagerne, som alle læses ubønhørligt op i fuld længde i radioen. For virkeligheden er hård kost. Allerede efter to dage i æteren blev der i serien fundet tre spædbørn dybt i en kummefryser. Kort tid efter skal liget af en asiatisk kvinde, fundet samtidigt mange forskellige steder i Københavns Havn, stykkes sammen og identificeres. En rockertype skal mejsles ud af den gipsklump, forbrydere har begravet ham i, efter at de har smadret hans ansigt med køller i et forsøg på at forhindre identifikationen.

Man undgår ikke at høre om sørgelige selvmord, hvor folk har taget deres eget liv i dyb depression. Der er flyulykker og skibskatastrofer ad libitum. Og de mest bizarre seksuelle afvigelser indgår sommetider også i sagerne – en af dem handler for eksempel om såkaldt infantilis-

me, hvor en voksen mand passes og plejes, som var han stadig et lille barn. Den fine direktør går blandt andet med ble i hjemmet, når han hygger med sin homoseksuelle samlever, der til sidst slår ham ihjel, fordi han selv er misbruger – og dermed mere ødelagt som menneske end manden med den usædvanlige seksuelle præference.

Et andet afsnit handler om

bortskaffelse af lig – for hvad er egentlig mest effektivt, når man har ombragt et medmenneske og vil rende fra ansvaret: Skal man brænde liget, smide det i havet, eller er vores afsjælede legeme noget, man med fordel kan fodre svin med?

Svaret er naturligvis, at det kan være hip som hap. For man kan ikke for alvor slippe af med en afdød. Og man kan

ikke for alvor slippe godt fra at begå mord. Sartre sagde engang, at Helvede – det er de andre. Og det helvede må vi så affinde os med.

Jørgen Lange Thomsen og jeg havde ikke sendt mere end ét afsnit af serien i radioen, før der var en lytter, der klagede over, at man overhovedet sendte den slags. For behøver vi virkelig at høre om, hvordan en personlig-

I L LU ST R AT I O N : P E T E R M . J E N S E N

lørdagsrefleksioner

hedsforstyrret mor gemmer sine i dølgsmål fødte børn?

Som vært på serien mener jeg naturligvis, at svaret er lige til: Ja, det gør vi. For lige så lidt, som man kan komme af sted med at aflive sine uønskede børn og stuve dem af vejen i en kummefryser, lige så lidt kan man fjerne de psykisk syge, de depraverede, de rådvilde eller de mennesker, der er allermest nedbrudte af kriminalitet, misbrug eller anløben moral fra samfundet, ved bare at vende det blinde øje til dem. Det ulækre findes. Det sørgelige findes. Døden findes. Og smerten.

Der er dem, der tror, at det er ment som en umoden, grov og halvsyg ironisk joke, når Radio24syv laver en ”julekalender” om gru, død og ødelæggelse. Og humor og nyfigenhed spiller da ganske rigtigt også en rolle. For der er jo noget morsomt over, at et helt lokalsamfund går totalt i selvsving, da der findes et ildelugtende ”lig” på en strand. Et lig, der i sidste ende bare viser sig at være en forrådnet sæl. Og der er noget regulær nysgerrighed i det, når man går retsmedicineren på klingen og spørger ham om, hvilke obduktioner der i særlig grad

Ugens debat på nettet 3 Folkekirkens første eksmuslimske præst kan miste sit embede, hvis han fortsætter med at døbe muslimske konvertitter til andre kirker end folkekirken:

trækker i hans faglige interesse og stolthed? For tør han svare?

Men sandheden om retsmedicineren er lige så overraskende, som den er indlysende. Jørgen Lange Thomsen er en hård nyser i hvid kittel, men han er – som de fleste af os andre – også blød om hjertet, når han får hjemmeskoene på. For ham er den fysiske nedbrydning hverdagskost.

Om en mand indbringes revet over på midten, opløst i vand, halvt ædt af ræve eller fuldstændig forrådnet i sommervarmen, er alt sammen bare de sidste stadier af den dødsproces, der, med retsmedicinerens ord, ”jo faktisk starter i livmoderen”. Nej, det, der holder ham vågen om natten – det, der er ham inderligt imod – det er faktisk ondskaben.

Det er den menneskelige natur, når den falder fra hinanden og viser sig som systematiske overgreb på kvinder, som bestialsk adfærd over for børn eller som et bevidst etisk sammenbrud i forholdet mellem plejepersonalet og det forsvarsløse menneske.

En ting er nemlig den menneskelige krop, når den er reduceret til organisk mos. En helt anden, og langt mere uhyggelig ting, er den menneskelige sjæl, når den er gået i fordærv og er blevet til et moralsk morads.

Julen er børnenes fest. Det bliver så meget mere tydeligt, når man i 24 dage i træk har stirret ind i de allerondeste sider af de voksnes verden.

Lørdagsrefleksioner skrives på skift af ledende overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd Ole J. Hartling, præst og journalist Sørine Gotfredsen, forfatter og journalist Peter Olesen, forfatter og cand.phil.

Jens Smærup Sørensen og forfatter og journalist Kristian Ditlev Jensen

kronik | Til trods for håb og ønsketænkning blandt masserne i den arabiske verden bliver det sidste kapitel

i det arabiske forår skrevet i dette øjeblik. Sådan skriver jordanske Rana Sabbagh, leder af Arab Reporters for Investigative Journalism, et netværk for undersøgende journalister, der kæmper for “ansvarlig journalistik” i regionen

”Biskoppen er ude på dybt vand her. For det første siger ritualet – og det er faktisk det grundlæggende – intet om kirkeligt tilhørsforhold. Ritualet nævner kun ’... for at du skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus’. For det andet er der lang tradition for, at præster i frimenigheder kunnet gå ind i folkekirken uden at blive genordineret – og ud i en frimenighed igen, uden at det giver problemer.” ”Dansk” i læserdebatten på K.dk ”Hvis vi ikke havde vores teologiske kirkeretningsbriller på, men blot stod med Det Nye Testamente i hånden, tror jeg ikke, vi ville være i tvivl om, at dåben først bliver et spørgsmål, efter at man personligt er kommet til tro på Jesus.”

Michael Bobjerg på Facebook.com/kristeligt ”Vi døbes i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn og ikke i folkekirkens navn.”

Arne Kristoffersen på Facebook.com/kristeligt 3 Skal kirkelige organisationer give julehjælp til fattige muslimer, selvom de ikke holder jul? Det mener mange danskere ikke, og de kritiserer organisationerne kraftigt: ”Jeg må indrømme, at jeg er træt af år efter år at læse om, hvem må få, og hvem må ikke få! Hvis det er det kristne budskab, vi fejrer jul ud fra, så er julehjælp vel dybest set en håndsrækning til fattige. Den Jesus, der bliver dyrket i de kristne hjælpeorganisationer, hjalp alle, der bad om det, og bad os gøre det samme.”

Lone Pedersen på Facebook.com/kristeligt

”Selvfølgelig skal de også have hjælp. Det er fattige mennesker, der søger om hjælp. Hvis nogen har noget imod det, er de også fattige – fattige på medmenneskelighed.”

Poul Erik Petersen på Facebook.com/kristeligt ”Jeg er fuldstændigt uenig, det bør da kun være dem, der holder jul, der skal kunne modtage julehjælp, og så kan der samles ind til muslimers ramadan – hjælp eller andet, de måtte have brug for – men dansk julehjælp bør være til kristne børn, så de kan få en anstændig jul med juletræ og slik – det er en kristen tradition, ikke en muslimsk!”.

Claire Kehlet på Facebook.com/kristeligt ”Man skal gøre godt i julen for at fejre Herren, Jesus Kristus, og som i lignelsen om den barmhjertige samaritan er ens næste altid den, der har hjælp behov.”

Heidi Friborg Christophersen på Facebook.com/kristeligt ”Sig mig, er julehjælp ikke et koncept, der er oprettet for at hjælpe de stakkels fattige familier, der ikke har råd til at give deres børn en god jul? Hvorfor skal mennesker, der ikke holder jul, så have julehjælp? Det er mig meget uforståeligt.”

Joanna Pedersen på Facebook.com/kristeligt ”Da muslimske organisationer delte eid-pakker ud til trængende, fik de danskere, der søgte, på lige fod med muslimske ansøgere, på trods af, at de ikke fejrede eid. Er muslimer mere næstekærlige end kristne?”.

Charlotte Apel Mammen på Facebook.com/kristeligt Kommentarerne er hentet fra Kristeligt Dagblads læserdebat på K.dk og på Kristeligt Dagblads Facebook-side. Du kan selv deltage i debatten på www.k.dk/ laeserdebat og på www.facebook. com/kristeligt

KRISTELIGT DAGBLADS KRONIK 7. DECEMBER 2013 AF RANA SABBAGH

Det sidste kapitel i det arabiske forår skrives lige nu TRE SMÅ GRIMME BRIKKER er på det seneste blevet føjet til det arabiske mediepuslespil – og ingen af dem burde overraske os.

I sidste uge idømte en egyptisk domstol i Alexandria 14 kvinder til 11 års fængsel for at bære bannere med slogans mod den egyptiske regering til en demonstration.

I Dubai er en amerikansk mand blevet hevet i retten. Ifølge tv-stationen Al Jazeera har han delt en video, der gør grin med ungdomskulturen i De Forenede Arabiske Emirater.

Og i Beirut blev fire journalister fra den uafhængige tv-station Al Jadeed overfaldet af toldere, fordi deres chef nægtede at lade sig interviewe til en rapport, der skulle modbevise anklager om korruption i Beiruts Lufthavn.

Alt i alt er disse hændelser udtryk for stigende angreb på ytringsfriheden – noget af det eneste, som de arabiske demonstranter fra Bourguiba Avenue i Tunesien til Tahrir-pladsen i Egypten troede, de havde sikret sig med de historiske omvæltninger, der opstod mange steder i regionen i kølvandet på revolutionen i 2011.

Men vi skal alle tænke os om en ekstra gang. Egypten er et godt eksempel på, hvad der foregår i regionen. I juni styrtede befolkningen i Egypten landets første folkevalgte præsident, Mohamed Mursi.

Efterfølgende har landets nye love og stigende restriktioner på demonstrationer resulteret i en begrænset mulighed for kritik af den nuværende militærstyrede regering. Desuden bliver militærdomstolenes magt over civilsamfundet fasttømret yderligere i et nyt udkast til landets kommende forfatning.

TILSAMMEN KASTER alt dette en sort skygge over både parlaments- og præsidentvalget, der efter planen skal finde sted næste år. For hvordan kan man forvente, at en kampagne vil udforme sig, når forsamlingsfriheden er blevet indskrænket, når kritik bliver nedkæmpet, og når størstedelen af pressen gør, som der bliver sagt i stedet for selv at stille spørgsmål?

I den arabiske verden ved vi godt, hvordan kampagnen kommer til at se ud. Den kommer til at se ud, som den altid har gjort. Lad mig fortælle jer, hvad jeg tror, der kommer til at ske fremover.

Tilbagegangen i regionen er i allerhøjeste grad begyndt – både i Egypten, Jordan, Bahrain, Irak, Libanon og mange andre steder. Ytringsfriheden – et i forvejen ensomt og sygt barn i den arabiske verden – er allerede tilbage på intensivafdelingen.

Gadeprotesterne vil langsomt uddø i mange af de hovedstæder, der ellers har oplevet store omvæltninger i de seneste

tre år. Afvigere vil fortsat blive arresteret og få en hård behandling. De, der føjer sig, vil derimod blive belønnet.

Vedvarende regeringspropaganda vil overbevise enhver tvivlende om, at politisk stabilitet og økonomisk velstand er langt vigtigere end personlig frihed, et fungerende retssystem, menneskerettigheder og demokratiske værdier.

Trods håbet blandt masserne bliver det sidste kapitel i det arabiske forår skrevet i dette øjeblik. Det er forbi.

Den næste årlige rapport fra den amerikanske prodemokratiske ngo Freedom House kommer til at belyse restriktionerne af ytringsfriheden over hele regionen, mediernes begrænsninger og arabiske lederes forsøg på at opretholde den struktur, der eksisterede før 2011.

Egyptens militære ledere er opsatte på at kvæle friheden. Sikkerheden i Libyen og Syrien går i den forkerte retning, de politiske spændinger vokser i Tunesien, og friheden i Jordan bliver mindre dag for dag. Business as usual er vendt tilbage til regionen.

Domstolene benytter sig af strafferetten som et værktøj til at undertrykke ytringsfriheden. I stedet kunne de forsøge at ændre den lovgivning, som de har arvet fra tidligere autokratiske regeringer, og som har gjort det kriminelt at ytre sig kritisk om offentlige personer og institutioner.

WW Gadeprotesterne vil

langsomt uddø i mange af de hovedstæder, der ellers har oplevet store omvæltninger i de seneste tre år. Afvigere vil fortsat blive arresteret og få en hård behandling.

De, der føjer sig, vil derimod blive belønnet.

I dag bliver professionelle journalister i regionen straffet for at udføre deres job overalt i regionen. I Irak står de over for en dobbelt trussel. Både fra bevæbnede bander, der skyder dem ned på åben gade, og samtidig fra landets anklagemyndighed, der bruger sin energi på at straffe journalister i stedet for at bringe de virkelig kriminelle for en domstol.

Siden begyndelsen af oktober i år er fire journalister blevet myrdet i Mosul, hovedstaden i den irakiske provins Nineva. Samtidig har irakiske domstole optrappet antallet af retsforfølgelser af journalister. De, som arbejder med poli-

tisk følsomme emner, bliver især udsat for chikane.

I Tunesien er fremstående aktivister som Walid Zarrouk, en fagforeningsleder som har kritiseret politiseringen af anklagemyndigheden, kortvarigt blevet tilbageholdt. Anklagemyndigheden har også indkaldt journalisten Zuheir al-Jiss, fordi han var vært på et radioprogram, hvor en gæst kritiserede landets præsident, Zeid al-Heni, og protesterede imod tilbageholdelsen af en fotograf, der havde filmet ægkastning mod den tunesiske kulturminister.

I JORDAN BLIVER ytringsfriheden beskyttet i artikel 15 i forfatningen fra 2011.

Men myndighederne fortsætter forfølgelsen af professionelle mediefolk og politiske aktivister.

Et udspil fra regeringen efter anbefaling fra den jordanske kong Abdullah indskrænker embedsområdet for det pseudomilitære retssystem til at omfatte terrorisme og fire andre alvorlige former for kriminalitet – spionage, landsforræderi, møntfalskneri og overtrædelse af loven om brug af euforiserende stoffer.

Men det er endnu ikke blevet implementeret.

Der hersker seriøs tvivl om, hvorvidt Jordans parlament vil forbedre sig eller fjerne de bestemmelser i straffeloven, som bliver brugt til at hive fredelige de-

monstranter i retten og anklage dem for terrorisme.

Med disse dystre fremtidsudsigter slår ARIJ, Arab Reporters for Investigative Journalism, denne weekend dørene op til den sjette konference i Amman.

Her vil over 360 journalister, redaktører og professorer debattere tilbagegangen og begrænsningerne af ytringsfriheden i regionen.

De vil debattere det centrale spørgsmål: Hvorfor foretrækker de arabiske medier at sidde på skødet af magtfulde ledere i stedet for at tjene det omkringliggende samfund og agere vagthunde, som de burde? (Konferencen finder sted lige nu i Amman fra den 6. til den 8. december, red.).

Rana Sabbagh er journalist og leder af ”ARIJ – Arab Reporters for Investigative Journalism”, et netværk af journalister, som den danskbaserede organisation International Media Support (IMS) har været med til at etablere. Netværket kæmper for “ansvarlig journalistik” i ni arabiske lande: Jordan, Syrien Libanon, Egypten, Irak, Palæstina, Bahrain, Yemen og Tunesien. Kronikken er oversat og dansk bearbejdet af journalist Anne Sidsel Troldtoft Hjorth og kommunikationsmedarbejder Helle Wahlberg

KRONIKKEN PÅ MANDAG: Jens Lyster, teologisk æresdoktor: Er den nye salmebog monument eller skamstøtte?

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013

22 | Mennesker Dagens navn: agathon Agathon, død 250, blev under kejser Decius’ kristenforfølgelser arresteret, fordi han beskyttede martyrernes lig mod befolkningens fornærmelser. Da han nægtede at ofre til guderne, blev han halshugget. Ingen danske mænd hedder Agathon, men 22 personer hedder Agathon til efternavn.

FøDselsDag i Morgen

30

Skuespiller Mille Hoffmeyer Lehfeldt, 34. - Sognepræst Thomas Høg Nørager, 37.

40

Præst Carl Bjarkam, 41. - Teolog Lisa Vibeke Sateja Joshi, 46. - Teolog, mødesekretær i Danmission Karin Wandall, 49. - Teolog Beth Marie Hagemann, 49.

50

Sognepræst Anne Ehlers, 52. - Billedhugger Elisabeth Toubro, 57. Biografdirektør Erik Hamre, 59.

60

Sognepræst Jette Dahl, 61. - Sogne- og sygehuspræst Bente Holm Viuf, 63. - Sognepræst Mariann Schilder Knudsen, 68. - Silkehandler Aase Høeg, 69.

70

Overlæge Bjarne Sigurd, 71. - Direktør,

cand.merc. Claus Ehlers, 71. Advokat, fhv. borgmester John Hemming, 72. - Professor, maler, billedhugger Stig Brøgger, 72. - Direktør, cand. jur., HD Kai Kristoffersen, 73.

- Lektor, fhv. MF, cand.mag.

Eva Møller, 73. - Professor Preben Melander, 73. - Teolog, missionær Jørgen Bernhard, 74. - Civilingeniør Povl Bay Beenfeldt, 74. - Direktør Stig Høegh, 76. - Fhv. politimester Ole Scharf, 76. - Civiløkonom Ib le Roy Topholm, 78.

80

Gårdejer Axel Ladegaard Jensen, 82. Pastor emer. Knud Hillerup, 88. - Keramiker Inger Thing, 89.

90

Fhv. overlæge Margarethe Jordt, 90. - Fhv. vicedirektør Tut Loft, 91. Lektor Inger Jølver, 94.

FøDselsDag ManDag

50

Teolog, lærer Mikkel Enok Vigilius, 50. Sognepræst Mette Rothmann Sørensen, 57. - Teolog, udviklingskonsulent Helle Sommer Kjærgaard, 57. - Væver MaryAnn Hansen, 59.

60

Forfatter Niels Vørsel, 60. - Sognepræst Bjørn Ellerbek, 61. - Folketingsdirektør Carsten Ulrick Larsen, 61. - Museumsdirektør Inge Merete Kjeldgaard, 61. - Sognepræst Ole Petersen, 62. - Professor Poul Erik Petersen, 62. - Væver Ane Henriksen, 62. - Professor, dr.scient. Henrik Enghoff, 65.

- Adm. direktør Jesper Drejet, 65. - Generaldirektør Mogens Peter Carl, 68. - Musikanmelder Jan Jacoby, 69. - Bestyrel-

sesformand Jens Kristian Gøtrik, 69.

70

Regionsrådsmedlem, fhv. rektor Knud Fahnøe Munksgaard, 70. - Væver Inge Alifrangis, 76. - Marketingdirektør Kai Knudsen, 77.

- Skuespiller, instruktør, spillefilmkonsulent, fhv. teaterchef Morten Grunwald, 79.

80

Ny på posten som livsstilsredaktør bliver 37-årige Dorthe Thirstrup, der i dag er redaktør i DR Undervisning og blandt andet har ansvaret for flere programrækker på DR K, DR 2 og DR 1, ligesom hun er med til at udvikle programmer – både internt i DR og i Nordvisions-regi.

Dorthe Thirstrup er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2002, og

Et handicap skal udfordres I dag modtager Sammenslutningen af Unge Med Handicap Dansk Ungdoms Fællesråds foreningspris. Den 23-årige formand, Mads Brix Baulund, er selv et levende eksempel på, at mennesker kan mere, end man skulle tro

portræt AF MorTeN MiKKeLseN mikkelsen@k.dk

D

a Mads Brix Baulund blev født, skete det alt for tidligt.

Han fik tilført store mængder ilt for ikke at få hjerneskade.

Det lykkedes, men prisen var, at siden han var tre måneder gammel, har hans synsevne kun været fem procent af det normale.

Til trods for dette synshandicap har han lært sig at cykle. Han har været på overlevelsestur i Afrika på tv sammen med B.S. Christiansen.

Og netop nu er han i færd med at gennemføre en universitetsuddannelse i sundhedsfremme og journalistik ved Roskilde Universitet.

Og den 23-årige tidligere landsholdsspiler i idrætsgrenen goalball har i knap et år været formand for Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH).

I den egenskab modtager han i dag Dansk Ungdoms Fællesråds foreningspris for projektet ”Vi går foran”. Gennem projektet har 30 unge med handicap været på kursus i at kunne fremstå som rollemodeller for andre med handicap.

Temaer som selverkendelse, meditation og kompetenceafklaring er blevet kombineret med fundraising, kommunikation og retorik.

Deltagerne har fået tilbud om en mentor eller coach og har opstillet

0 23-årige Mads Brix Baulund uddanner sig inden for sundhed og journalistik og vil gerne arbejde med personlig udvikling. Selv modtager han og hans forening i dag en pris for at uddanne unge med handicap til rollemodeller for andre. – Foto: Jeppe Michael Jensen, Dansk Ungdoms Fællesråd.

et personligt mål om at få en bestyrelsespost i en forening, skabe en udstilling eller holde et foredrag.

Det er femte gang, DUF op denne måde hædrer foreningsarbejde, og valget er faldet på ”Vi går foran”, fordi det ses som ”nytænkende, langsigtet, spændende og sympatisk”.

Disse nøgleord kunne også hæftes på projektets drivkraft, Mads Brix Baulund, som har været foreningsaktiv, siden han var 15 år – og som hele livet, dygtigt støttet af sine forældre, har været drevet af en stærk vilje til at udfordre, hvor stor en begrænsning hans handicap behøver at være.

For eksempel var der mange fagfolk, der anbefalede, at han gik på en særligt handicapvenlig skole.

Men sammen med sine forældre foretrak han en almindelig skole, Haahrs Skole i hjembyen Svendborg, som tilmed havde rigtig mange trapper.

Skolens ledelse viste sin imøde-

Kardiolog med ambitiøse planer

Mag.art. Ingeborg Bergishagen CockClausen, 84. - Pastor emer.

Laust Iver Iversen Kristensen, 88. - Godsejer, direktør Niels Stellan Høm, 88.

Henrik Villadsen bliver den nye direktør for Roskilde og Køge Sygehuse og skal dermed stå i spidsen for det kommende Universitetssygehus Køge

90

portræt

Fhv. advokatsekretær Lise Kirstein-Boserup, 93. - Fhv. direktør, civilingeniør Herman Maaløe, 95.

aKtuelle navne

Dr 1 er klar med ny livsstilsredaktør

Denne side er redigeret af Søren Kronholm

både i sin praktiktid og siden da har hun konstant beskæftiget sig med tv – blandt andet som tilrettelægger på Strix Television og Easy Film og som redaktionschef på STV og Koncern.

Dorthe Thirstrup har arbejdet i DR siden i sommer.

Umiddelbart inden da var hun i 2012-2013 hovedinstruktør på et dokumentarprojekt om børn, der bliver mobbet – noget, som resulterer i en film og en tv-miniserie i starten af næste år.

Inger Nørholm * 11. juni 1930 † 23. november 2013 Bisættelsen finder sted i Skødstrup Kirke fredag den 13. december kl. 11.30 Familien S e n d n y t o m n av n e t i l av i S e n

navne@k.dk

H

enrik Villadsen overtager direktørposten, efter Ib Steen Mikkelsen, der går på pension til næste år.

Til en så central post er det naturligvis af største vigtighed, at man finder den rigtige person. Administrerende direktør i Region Sjælland Jens Andersen begrunder valget af Henrik Villadsen således: ”Henrik Villadsen har en meget dyb indsigt i sundhedsvæsenet, en solid erfaring med både at drive og udvikle et stort sygehus og et stort personligt drive. Derfor er han den rigtige til at realisere vores ambitiøse planer for Universitetssygehuset Køge og specialsygehuset i Roskilde.”

Universitetssygehuset i Køge bliver Region Sjællands hovedsygehus, hvor en række højt specialiserede funktioner skal sikre borgerne den bedst mulige behandling. Det nuværende sygehus i Køge udbygges løbende og forventes færdig i år 2020.

0 Henrik Villadsen har været i sygehusvæsenet i mange år. – Foto: Region Sjælland.

Den nye direktør ser frem til at præge udviklingen af det nye universitetssygehus, der kommer til at spille en afgørende rolle i udviklingen af hele Region Sjællands sundheds- og sygehusvæsen. Han er begejstret for at skulle stå i spidsen for et specialsygehus

DøDe

i Roskilde og et nybygget universitetssygehus i Køge, som han ser som en ambitiøs og kraftfuld ramme for at skabe noget helt unikt på behandlingsområdet. ”Jeg glæder mig til at stå i spidsen for det hold, som skal føre os sikkert ind i frem-

tiden,” siger Henrik Villadsen og tilføjer: ”Roskilde og Køge sygehuse har en høj faglig standard, og jeg ved, hvor dedikeret og ambitiøst man arbejder med at levere den bedste kvalitet på alle niveauer.

Nu glæder jeg mig til at møde medarbejderne, og jeg ser af hjertet frem til de resultater, vi sammen vil skabe.”

Den 50-årige Henrik Villadsen har solid erfaring med at opbygge højt specialiserede funktioner og skabe den nødvendige brobygning til hele forskningsområdet. Desuden har han særlig indsigt i kræftog hjerte-kar-området.

Han er kardiolog, ph.d. og civiløkonom, HD(O), MHM og har de seneste par år været sygehusdirektør på Odense Universitetshospital. Inden da var han lægelig direktør på Sygehus Sønderjylland i perioden 2007-2010.

Endvidere har han beklædt adskillige poster i regionale og nationale råd, bestyrelser og styregrupper.

Henrik Villadsen er bosiddende i Odense og er gift med praksissygeplejerske Charlotte Villadsen, som han har en datter med.

aKtuelle navne

Kristeligt Dagblad bringer uden beregning omtaler af:

3 Runde fødselsdage, bryllupper (vielser og sølv- og guldbryllupper

mv), mindeord, ordinationer, jubilæer, ansættelser, fratrædelser, priser, legater, medaljer og andre hædersbevisninger – meget gerne med fotografi.

Send materialet til navne@k.dk eller pr. post til Kristeligt Dagblad, Navneredaktionen, Vimmelskaftet 47, 1161 København K. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere, herunder forkorte, i alt indsendt materiale. Pladshensyn betyder, at vi ikke kan garantere, at alt bringes.

i n d l e v e r i n g S f r i St f o r d ø d S a n n o n c e r Der modtages dødsannoncer til morgendagens avis over telefon,

3 telefax og e-mail dagligt mandag til fredag 8.30-15.00.

Indlevering af dødsannoncer lørdag, til indrykning mandag, kan kun finde sted telefonisk kl. 9-11.30.

Telefon: 3348 0500 Fax: 3348 0501 Mail: annonce@k.dk

lø S n i n g på dag e n S m i n i - k ry d S o r d Vandret: Stjerne. Kaotisk. Øm. ID. NB. Kent. Huserer. Erot. Ge. Din. Olm. Snerpet. P. Trup. Let. Sit. Egen. Nr. Tornado.

Lodret: Skønhedsplet. Tamburin. Ego. Jo. Sonetter. Etiket. RR. NN. Rider.

Opus. Ns. Neglepind. Ekstremt. Tro.

SUDCL_ 881

2 4 1 7 8 3 5 6 9 Løsning på dagens sudoku 897 465 123 356 219 487 482 596 731 973 148 256 615 372 894 169 824 375 524 937 618 738 651 942

v Forhenværende direktørHenrik Heilmann, Skælskør, er død, 84 år.

Henrik Heilmann var medlem af Industrirådets hovedbestyrelse 1973-1986 og i en periode medlem af repræsentantskabet for Skælskør Bank.

I perioden 1994-2002 var Henrik Heilmann formand for Skatteankenævnet i Skælskør. v Arkæolog Mogens Schou Jørgensen er død, 63 år.

Mogens Schou Jørgensen blev især kendt for sit dygtige arbejde med at udgrave vejanlæg fra oldtiden rundt omkring i landet.

Som arkæolog arbejdede han flere år for Rigsantikvarens Fortidsmindeforvaltning og Nationalmuseets Oldtidsafdeling og blev særligt anerkendt for sin udgravning af et oldtidsvejanlæg over Risby Å ved Lundby i Sydsjælland samt et større vej- og broanlæg fra vikingetiden ved Jelling.

Mogens Schou Jørgensen

har bidraget med flere artikler om oldtidens vejanlæg til arkæologiske tidsskrifter og har desuden været redaktør på flere arkæologiske udgivelser. v Forhenværende retspræsident Knud V. Arildsen, Aarhus, er død, 86 år, Knud V. Arildsen var i 21 år chef for retten i Aalborg. Sideløbende lagde han vægt på at bevare kontakten til lokalsamfundet, dels som dommer i civile sager, dels som formand for børn- og ungeudvalget i Aalborg.

Efter embedseksamen fra Københavns Universitet 1957 var han først sekretær og siden kontorchef i Justitsministerietministeriet. Sideløbende var han i kortere perioder sekretær hos Rigsadvokaten og konstitueret dommer på Frederiksberg.

I årene 1975-1977 var han medlem af straffelovsrådet, fra 1975 af retsplejerådet og desuden censor ved Aarhus Universitet.

Midler til voksne med psykiske sygdomme Forskningsleder Merete Nordentoft, Forskningsenheden på Psykiatrisk Center København, har modtaget 959.189 kroner fra TrygFonden til at kortlægge opvæksten hos børn af forældre med svær psykisk sygdom.

Målet med projektet er at give samfundet et ordentligt udgangspunkt for at kunne yde den bedst mulige støtte og identificere områder, hvor den nuværende sociale og sundhedsmæssige indsats kan blive bedre.

Læge Maria Brink fra Syddansk Universitet har modtaget 100.000 kroner fra TrygFonden til at gennemføre en register- og interviewundersøgelse blandt personer, som i 1970’erne blev diagnosticeret med skizofreni.

Formålet er at afdække, hvilke faktorer der er forbun-

det med at leve med diagnosen på lang sigt.

Khader og nørskov får Krygerprisen 2013 Steen Nørskov og Naser Khader, der er værter på det ugentlige P1program ”Arabiske stemmer”, er årets modtagere af Krygerprisen, som DR i år uddeler for 41. gang.

Prisen, der er på 25.000 kroner, er opkaldt efter Christian Kryger (1915-1972), som var en af radiopionererne inden for radioreportage.

DR’s radiochef, Tor Arnbjørn, sagde i sin motivering, at Nørskov og Khader gør det samme, som Christian Kryger gjorde: De åbner befolkningens øjne for, hvordan andre mennesker lever og tænker på godt og ondt.

kommenhed ved at få malet tydelige gule streger på samtlige skolens trapper, indtil han efter to-tre år kendte dem godt nok. Kammeraterne lod ham være med til at spille fodbold, og han selv kastede sig ud i det, selvom det var svært og kostede en hel del knubs og skrammer.

Der gik en direkte vej fra skolens trapper og fodboldbaner til et voksenliv, hvor det viste sig, at man med en kombination af personligt gåpåmod og andres hjælp, når den er strengt nødvendig, kan nå meget langt, selvom man næsten ikke kan se. Goalball-træningen blev mulig, fordi Mads Brix Baulunds far kørte ham hele vejen fra Svendborg til træning i Aarhus om onsdagen. Men det var hans egen militærisk hårde træning, der førte ham til landsholdet.

I tv-programmet ”BS og Outsiderne” var han og et dusin andre unge med handicap på overlevelsestur i Afrika fra Namibia til Victoriavandfaldet sammen med jægersoldat og coach B.S. Christiansen.

Motivet var at udfordre sig selv til det yderste.

Nogenlunde det samme var drivkraften, da han i foråret stillede op til formandsposten i SUMH og blev valgt for en toårig periode. Og tankegangen er den samme i ”Vi går foran”. Et handicap skal ikke fornægtes. Men ligesom al anden modstand i livet skal det udfordres.

runDt i Dag

95

Teolog, tidligere lærer Jørgen Emborg, Kalundborg, blev cand.theol. fra Københavns Universitet i 1945.

JørgenEmborg blev lærer på Statens Institut for Blinde i Refsnæs i 1946 og overlærer samme sted i 1962. Jørgen Emborg har udgivet flere digtsamlinger.

75

Journalist, tidligere politiker og rigsretsdommer Janne Normann er for kort tid siden holdt op med at holde foredrag om blandt andet pressens indflydelse på meningsdannelsen, så det er blevet tid til at nyde pensionisttilværelsen.

Efter at have været i lære på Helsingør Dagblad blev hun ansat på Fyns Tidende og derefter på Danmarks Radio, hvor hun hovedsageligt lavede radioprogrammer om samfundsforhold i mere end 10 år. I 1979 blev hun folketingsmedlem for De Radikale.

Selvom Janne Normann valgte dyrene fra i første omgang, fik hun som folketingsmedlem mulighed for at kæmpe dyrenes sag. Hun blev den første formand for Regeringens Etiske Råd vedrørende Husdyr, som i dag hedder Det Dyreetiske Råd.

Titlen som rigsretsdommer fik hun i 1984.

Som folkevalgt dommer deltog hun i Tamilsagen mod den daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen.

Janne Normann er gift med Anders Jørgensen, og hun har netop afsluttet et værk om slægten til sine børnebørn.

70

Forhenværende malermester Poul Peder Jensen, Malaga i Spanien, gik direkte fra skolebænken til at arbejde som bud hos en lokal købmand i Vorupkær ved Randers, hvorefter han blev lærling hos en malermester.

Han var frivilligt udsendt til Cypern i 1964-1966 for artilleriet i Aarhus, hvorefter han etablerede sit eget malerfirma. Det blev til 36 år som selvstændig maler, før Poul Peder Jensen gik på efterløn i 2003.

En af hans mest prestigefyldte opgaver bestod i malingen af Dansk Sømandskirke Hamborg.

I sine yngre dage var Poul Peder Jensen endvidere fodboldspiller for Vorup FB, ligesom han i cirka fire år var medlem af klubbens hovedbestyrelse.

60

Professor og dr.med.

Ulla Wewer er dekan for Det Sundhedsvidenskabe-

lige Fakultet, Københavns Universitet.

Ulla Wewer blev cand. med. i 1980 og dr.med. i 1985.

Efter mange år som forsker, underviser og prodekan har hun siden 2006 svunget taktstokken som dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Siden 2009 har hun været medlem af Statens Serum Instituts Institutråd, og i perioden 2005-2012 var hun medlem af Rådet for Teknologi og Innovation.

Ulla Wewer har modtaget flere priser for sin forskningsindsat, herunder ”Experimental Pathologists in Training” i 1986 fra The American Association of Pathologists, Odd Fellow Ordenens forskningspris året efter og senest i 2010 Tagea Brandts Rejselegat. Hun er endvidere medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Dekan Ulla Wewer er bosat i Klampenborg, gift og har en søn.

50

Organist ved Frederiksborg Slotskirke Ulla Handler er født i Varde, hvor hun modtog sin første orgelundervisning i Sct. Jacobi Kirke.

Hun tog Kirkemusikalsk Diplomeksamen i 1991 og har siden suppleret med videregående studier i stemmetræning og børnekorledelse, ligesom hun har taget konservatoriets efteruddannelse i solistisk og liturgisk orgelspil og klokkenisteksamen fra Løgumkloster Kirkemusikskole.

Ulla Handler blev i 1992 assisterende slotsorganist ved Frederiksborg Slotskirke i Hillerød, hvor hun ud over kerneydelserne blandt andet spiller koncerter på stedets historiske instrumenter.

Herudover har Ulla Handler som orgelsolist især beskæftiget sig med den nutidige musik.

Som dirigent for det lokale kor Sognekoret arbejder hun aktivt for den klassiske kulturarvs tilgængelighed og relevans for alle interesserede korsangere.

40

Teolog Kristina Lindebjerg Larsen, Nysted, blev cand.theol. fra Københavns Universitet i 2003.

I årene 2005-2008 virkede hun som sognepræst i Skt. Mortens Sogn og i Dronningborg-Gimming Pastorat.

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013

Rejser&Kultur | 23

Denne side er redigeret af Mie Petersen

Mellem bisoner og 600 år gamle ege I det vestlige Hviderusland ligger den sidste tilbageværende urskov på det europæiske kontinent. Den er hjemsted for et væld af sjældne dyr og planter AF JENS MALLING rejser@k.dk

En fugl skræpper. Den hæse lyd følges af et svagt ekko. Ellers bare stilhed. De ældgamle egetræer bøjer deres krogede grene ind over den smalle sti og danner en snæver tunnel. Frodig, fugtig grøn omslutter en på alle sider.

Belovesjskaja Pusjtsja her i det vestlige Hviderusland er den eneste oprindelige urskov tilbage på det europæiske kontinent. Den er hjemsted for bisonokser, ulve, vildsvin og et væld af plantearter, der uddøde uden for skoven for længst. Kilometer efter kilometer strækker den sig ud mod horisonten.

Skoven er næsten lige så stor som Falster og Lolland tilsammen – omkring 1700 kvadratkilometer. Grænsen til Polen løber gennem skoven, men størstedelen hører til Hviderusland.

Mange af egetræerne var allerede skudt op af mulden, længe inden skoven og hele det nuværende Hviderusland hørte til Realunionen PolenLitauen i 1500- og 1600-tallet.

Det var på den tid Europas største land, der strakte sig fra Østersøen ned til Sortehavet, og hvis hære indtog Moskva i øst.

Adskillige århundreder senere vokser mosset tæt og blødt på stammernes tykke bark og bidrager til denne grønne verden med endnu en nuance. Lyden af regndråberne på bladene er den samme som dengang. Også lugten af våd skovbund efter en byge har passeret.

Videre endnu går det af sted langs resterne af en gammel jernbane, som træer og gevækster er vokset henover. Tyskerne erobrede området under Første Verdenskrig i 1915 og lagde sporene med hjælp fra russiske og franske krigsfanger for at plyndre skovens rigdom: tømmer.

En anden historisk attraktion i Belovesjskaja Pusjtsja er den luksusdatja, hvor Ruslands daværende præsident, Boris Jeltsin, og et par andre nationale toppolitikere mødtes og underskrev traktaten, der beseglede Sovjetunionens skæbne i december 1991.

At konspiratorerne på den

måde satte den gældende sovjetiske forfatning ud af kraft, fik nogle til at tale om et kup.

Ingen af supermagtens 293 millioner indbyggere havde nogen anelse om den skæbnesvangre beslutning, før Jeltsin og hans medsammensvorne i Belovesjskaja Pusjtsja i en pressemeddelelse erklærede: ”Vi, republikken Hviderusland, den russiske rådsrepublik og Ukraine erklærer, at Sovjetunionens eksistens som folkeretssubjekt og som geografisk-politisk realitet er ophørt at eksistere.”

Flere steder forvandles skovbunden til små søer dækket med andemad. En frø overraskes af menneskenes støj og hopper ned i sit vandhul gennem det grønne tæppe.

Der er kun få besøgende i Belovesjskaja Pusjtsja og næsten udelukkende hviderussere eller russere. For det meste er man kun sig selv.

Sagn, eventyr og mytologier fremstiller ofte skoven som noget dystert, truende eller uheldsvangert. Da hobbitten Bilbo Sækker begiver sig ind i Dunkelskov med en gruppe dværge, ligger elvere og kæmpeedderkopper på lur.

Og når Erik Menneskesøn ridder gennem Jernskoven i Lars-Henrik Olsens bog af samme navn, er der også fare på færde.

Da Charles Marlow rejser op ad Congo-floden og ind i ”Mørkest Hjerte” i Joseph Conrads berømte roman, er det med den vilde, uigennemtrængelige jungle som faretruende kulisse.

Den tætte bevoksning i Belovesjskaja Pusjtsja kan også godt give en klaustrofobisk fornemmelse.

Så da landskabet på et tidspunkt åbner sig for at give plads til en større sø, og muligheden for at bade byder sig, kan det være en kærkommen afveksling.

Urskoven har status af nationalpark og er sammen med fæstningen i Brest og Rusjany Paladset en af Hvideruslands vigtigste attraktioner.

Den del, som er åben for turister, har udmærkede faciliteter. Blandt andet er der ved udgangen en restaurant, et museum samt en naturzoo.

Der kan man også se bisonerne, hvis de ikke viste sig ude i det fri.

HVIDEBelovesjskaja RUSLAND Pusjtsja

Minsk Warszawa POLEN

UKRAINE

0 Skovbunden forvandles ofte til små søer dækket med andemad.

– Begge fotos: Jens Malling.

0 Et væld af truede dyrearter bor i skoven. Blandt andet bisonen, der er Europas tungeste landdyr. Velvoksne eksemplarer vejer over en ton.

STORE RUNDREJSER 2014 med dansk rejseleder

Stort k

atalog B

est 70 11 47il på riisrejse11 el. r.dk

Rundrejser i Vest

Rundrejser i Nord og Øst

SKOTLAND

IRLAND

NORDKAP

ØSTERSØEN

12 dage rundt til alle de store skotske seværdigheder. Oplev Glasgow, Isle of Skye, Loch Ness, Glenfiddich, Edinburgh mm.

Busrundrejse, gode hoteller med halvpension, udflugter og dansk rejseleder er inkluderet.

Rejs d. 1/6, 29/6, 13/7, 3/8, 10/8.

Fantastisk rundrejse blandt Irlands imponerende naturscenerier, hyggelige, små landsbyer og imødekommende befolkning.

Busrundrejse, dansktalende lokalguide, gode hoteller med ½ pension og udflugter er inkluderet.

Rejs d. 25/5, 29/6, 20/7, 17/8, 7/9.

Når du står på Nordkapklippen kl.

23.59 og betragter midnatssolen eller Lofotens enestående naturscenarie en tidlig morgen, forstår du, hvorfor denne smukke rejse gennem Norge, Sverige og Finland er noget helt specielt.

Rejs d. 7/6, 14/6, 21/6, 12/7.

Populær rundrejse til Østersølandene. På 12 dage besøges De baltiske lande, Sverige, Polen og den russiske region Kaliningrad.

Rundrejse i bus, sejladser, gode hoteller med halvpension, udflugter og dansk rejseleder er inkluderet.

Rejs d. 29/6, 27/7.

12 dage. Fra kr. . .

9.895,-

12 dage. Fra kr. . .

8.995,-

15 dage. Fra kr.

15.495,-

12 dage. Fra kr.

13.195,-

DYRELIV 3 Omkring 12.000 ofte truede dyrearter har hjemme i urskoven. Blandt dem er flere hundrede pattedyr og fugle: ulv, europæisk bison, los (billedet), elg, blå ellekrage, sort stork, skrigeørn, slangeørn, vindrossel, lille fluesnapper samt syv ugle- og ni spættearter. Cirka 5500 forskellige planter og 3500 svampearter vokser i Belovesjskaja Pusjtsja.

Volverlej, europæisk engblomme, samt den sjældne sumpviol bidrager til mangfoldigheden.

VEJEN DERTIL 3 Belovesjskaja Pusjtsja ligger cirka 330 kilometer sydvest for hovedstaden Minsk og godt 55 kilometer nord for regionshovedstaden Brest, helt op til grænsen med Polen. Landsbyen, hvor hovedindgangen til nationalparken befinder sig, hedder Kamjanjuki. Busser fra Brest kører dertil mindst fire gange om dagen. I egen bil skal man fra Brest tage hovedvej P83 mod nord. Fra Minsk skal man tage hovedvej M1, siden dreje til højre ad P7 og til sidst til højre ad P83.

Rundrejser i Nordvest

Rundrejser i Syd

ISLAND

FÆRØERNE

SICILIEN

ANDALUSIEN

Island begejstrer alle! Så særpræget, så rå, så varm og så indbydende. Tag med på denne flotte rundrejse og få oplevelser for livet.

Flyrejse, rundrejse, dansk rejseleder og gode hoteller med halvpension er inkluderet.

Rejs d. 12/7, 19/7, 26/7, 16/8.

Skøn rejse rundt på Færøerne.

Her er venlige mennesker, grønne fjelde, spændende kultur, rigt dyreliv og fantastiske naturoplevelser.

Flyrejse, udflugter, dansk rejseleder og godt hotel med halvpension er inkluderet.

Rejs d. 1/7, 30/7, 9/8.

Siciliens smukke natur og besøg på vulkanen Etna er nogle af højdepunkterne. Desuden besøg i spændende byer som Palermo og Siracusa. Flyrejse, rundrejse med dansk rejseleder og gode hoteller med halvpension er inkluderet.

Rejs d. 17/5, 6/9.

Flot rundrejse i Andalusien blandt nogle af verdens smukkeste byer og historiske seværdigheder. Desuden tid til afslapning på Solkysten.

Flyrejse, rundrejse med dansk rejseleder og ****hoteller med halvpension er inkluderet.

Rejs 24/4, 22/5, 28/8, 18/9, 16/10.

8 dage. Fra kr. . . . 8.995,-

8 dage. Fra kr. . . . 6.995,-

8 dage. Fra kr.

12.895,-

6 dage. Fra kr. . .

9.495,-

CYKLING I BELOVESJSKAJA PUSJTSJA 3 Man kommer bedst rundt på cykel. Gode cykler kan lejes for et beskedent beløb ved indgangen til nationalparken. Man får udleveret et kort, hvor man kan se de forskellige ruter, der er at vælge mellem.

Stierne er asfalterede, nemme at køre på og egnet for alle.

INFO OM VISUM 3 Indrejse i Hviderusland kræver visum og koster omkring 500 kroner.

Det fås gennem landets ambassade i enten Sverige eller Tyskland: www.sweden.belembassy.org eller www.germany.belembassy.org.

Republikken Hvideruslands officielle hjemmeside med info om skoven på engelsk: http://www.belarus.by/en/travel/belarus-life/belovezhskaya-pushcha.

Lyngby - Lemvig - Tlf. 70 11 47 11 - www.riisrejser.dk

GODT REJSESELSKAB

5

Rejser&Kultur

533 922

00049

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013

709614 392765

De 22. olympiske vinterlege åbner om to måneder, nemlig den 7. februar 2014. De finder sted i byen Sotji i det sydlige Rusland. De 22. vinterlege har fået mottoet: Hot.Cool.Yours.

(Varm.Kold.Deres.) Sotji fik værtsskabet foran Pyeongchang i Sydkorea og Salzburg i Østrig.

Denne side er redigeret af Mie Petersen

Skiferie for tre generationer i norsk OL-by

Rejs med kompetente, dansk-talende rejseledere.

Vi er medlem af Rejsegarantifonden.

KulturRetur

OL-ånden fra 1994 lever stadig i Lillehammer-regionen. I dag er områdets ski-destinationer udvidet med tilbud til både børn, forældre og bedsteforældre AF JOHN ENGEDAL NISSEN john.nissen@k.dk

Få dage før åbningsceremonien for De Olympiske Vinterlege i Lillehammer i Norge i 1994 opstod der krisestemning blandt de norske arrangører.

Planen var, at den tidligere norske verdensmester i skihop Ole Gunnar Fidjestøl på dramatisk vis under åbningsceremonien skulle glide ud over skihoppet og igennem luften med OL-faklen i hånden.

Straks efter landingen skulle faklen gives videre til den norske kronprins Haakon, der ville tænde den olympiske ild og officielt åbne vinterlegene. Men generalprøven to dage før endte fatalt.

Fidjestøl mistede balancen, mens han susede igennem luften med den lange, specialudformede træfakkel i hånden, og landede helt forkert. Han blev næsten invalideret.

Tiden var knap. Men var det forsvarligt at bede en anden udføre hoppet? Og hvad hvis det mislykkedes, mens millioner af mennesker verden over fulgte åbningsceremonien?

Skihopperen Stein Gruben meldte sig imidlertid frivilligt og udførte hoppet. OL-ilden blev tændt i Lillehammer, og siden – fristes man til at sige – er den aldrig for alvor brændt ud.

For to årtier senere præger stoltheden over værtskabet for De Olympiske Vinterlege stadig den lille by med godt 25.000 indbyggere og de to nærliggende skiområder, Hafjell og Kvitfjell, hvor de olympiske skiløb blev holdt. I dag er området dog udvidet med tilbud til både ældre, unge og børn, således at det kan være en attraktiv feriedestination for hele familien.

De olympiske pister på Hafjell er eksempelvis udvidet til 32 pister i forskellige sværhedsgrader, mens tre skiparker med ramper og hop er opført.

Dog er det ikke længere så meget OL-historien som skiområdets nye gondol, der i dag tiltrækker skiløbere.

Gondolen transporterer skiløbere op på bjergets top i små, lune og lukkede gondolvogne, hvilket man ikke skal undervurdere. Særligt først på sæsonen, hvor den kolde vind bider i kroppen, er det rar at være ”indendørs” i stedet for at sidde på de frithængende stolelifter.

På bjergets top har Hafjell desuden som de første i Norden indført Hafjell SkiMovie, hvor man i bedste OL-stil kan køre slalom på tid, mens man bliver filmet. Filmen kan efterfølgende ses på internettet.

På vejen til Lillehammer findes i øvrigt en vinterpark med snehotel, iskatedral og aktiviteter som isbowling og radiobiler.

FÆRØERNE – kunst, kirke og natur / 8 dage

Mød lokale kulturpersonligheder og kom tæt på de færøske forhold. Kom ind i de kunstneriske cirkler og ud i den smukke færøske natur. Der er indlagt flere sejlture, så man også kan se de færøske fjelde fra den smukkeste side.

Kr. 8.450 pr. person – inkl. sejltur til Suderø.

Periode: 17. - 22.5. 2014 / fra Kastrup / Rejseleder: Anders Errboe

Kvittjell Bergen

Hafjell Lillehammer

50 km

SVE

RIGE

Oslo

FÆRØERNE – rejs med Ældresagen, Nordfyn / 8 dage 2 Gondolen i Hafjell transporterer skiløbere op på bjergets top i små, lune og lukkede gondolvogne. – Alle fotos: Scanpix.

Kom tæt på den færøske kunst, kultur, historie. Oplev fuglefjelde hvor mallemukker, lomvier, lunder (søpapegøjer) og suler holder til. Vi besøger blandt meget andet den gamle kongsgård Kirkjubøur, Gjógv’s naturhavn og Saksuns lille fine kirke.

Kr. 11.450 pr. person – inkl. flere sejlture.

Periode: 16. - 23.6. 2014 / fra Billund

KOSOVO, ALBANIEN OG MAKEDONIEN / 11 dage

Vi besøger tre lande, hvor turismen knapt er begyndt. Landene er blandt de fattigste i Europa, men busser, hoteller og restauranter er absolut gode. Oplev det gamle Rugmeliens historie – og ikke mindst en venlig og imødekommende befolkning.

Kr. 13.600 pr. person Periode: 17. - 27.9. 2014 / fra Kastrup / Rejseleder: Anders Errboe

0 Selvom mange af de alpine pister i Kvitfjell er svære, så er der dog også pister, hvor amatørerne kan være med.

Ønsker man flere udfordringer og pister, ligger Kvitfjell, hvor samme liftkort kan anvendes, 35 minutters kørsel derfra. Her holdes der hvert år world cup i alpint skiløb, da området har Norges stejleste pister. Men der findes også familievenlige pister.

Når stedet kaldes en velbevaret hemmelighed, er det ikke kun et marketingstrick. De fleste hytter i området er nemlig privatejede og lejes ikke ud til skigæster. Området kunne således godt bruge dobbelt så mange af de 1500 sengepladser, der er til rådighed i øjeblikket.

Det betyder, at der er særlig god plads på pisterne og sjældent kø ved lifterne.

Kvitfjell har en særlig charme, der ikke findes på større skisportssteder. På den vestlige fjeldside ligger en minilandsby med træhytter, der er op til 300 år gamle. De har al-

0 De to skihopbakker i Lillehammer, hvor åbningsceremonien for vinter-OL i 1994 fandt sted.

le stået i lokalområdet, men er flyttet op på bjerget, hvor de blandt andet danner ramme om tre restauranter.

På østsiden ligger en velbesøgt og hyggelig skihytte, Koia, hvor man kan købe varm gløgg og sidde udendørs rundt om et bål og få varmen.

Der er tirsdag, torsdag og lørdag gratis busafgange mellem Hafjell og Kvitfjell. Dog først med start fra den 26. december.

Forbindelsen gør skiområdet til Norges største – målt på den sammenlagte længde af pisterne.

De når samlet op på 71 kilometer, hvilket akkurat er nok til at overgå Trysil, der ligger 100 kilometer mod øst.

For langrendsløbere findes der også gode muligheder.

Hele 2000 kilometer langrendsløjper ligger der i Lillehammer-regionen.

J.S. Bach

Det er her, det berømte langrendsløb Birkebeinerrennet ender. Fra Hafjell kan man tage en særlig testrute for at afprøve sin form op til løbet. Testruten er med 33,7 kilometer cirka to tredjedele af Birkebeinerrennets 54 kilometer. Hafjell og Kvitfjell står alene for 900 kilometer præparerede langrendsløjper.

Med samme liftkort kan man også stå på ski på det nærliggende Skeikampen, hvor dronning Margrethe har stået på ski, siden hun var barn.

Dronningens besøg er blevet en selvfølge i området, så hun får lov at stå på ski i fred.

De hyppige besøg har i øvrigt gjort Dronningen til æresborger i Gausdal Kommune, som Skeikampen er en del af.

Her ligger en lille stenkirke, Skei Fjellkirke, som blev bygget for private midler i 2001 og i dag drives af en stiftelse.

www.sokkelundsangkor.dk

Juleoratoriet Eilat og Petra: Bibel- og badeferie

20.-27. feb.

Sol, strand og snorkling i Det røde Hav. Klippebyen Petra.

Bibeltimer hver formiddag.

Afrejse fra både Billund og Kastrup.

0 Skihopperen Stein Gruben hopper med OL-ilden i hånden i 1994.

Kirkerummet har et dansk islæt, da Dronningen har malet altertavlen.

De fleste danske skigæster, der besøger området, kører herop i egen bil, hvilket er en fordel, hvis man vil rundt i området og måske omkring Lillehammer og dens charmerende gågade med gamle træhuse.

Her kan man også se de to store skihop, hvor den olympiske ild på det ene blev tændt i 1994, eller det nærliggende Olympiske Museum, der blev bygget i 1997.

Museet trænger til en modernisering, men har trods alt interessante minder og genstande fra samtlige vinter- og sommerlege, siden OL blev holdt i Athen i 1896.

OL-tiden er utvivlsomt blevet en fast del af identiteten for regionen, der kæmper for at blive vært ved Vinter-OL i 2022. Så kan ilden tændes igen.

IRLAND – Dublin og nord-vestlige egne / 10 dage Irland byder på barske og blide landskaber og en eventyrlig og farverig historie.

Fra Dublin til Sligo og videre til Donegal og historiske Derry. Oplev nordkystens attraktioner, samt Titanic Experience i Belfast og pubber med levende irsk folkemusik.

Se også det fantastiske håndskrift Book of Kells i Dublin.

I alt tre overnatningssteder på gode tre- og firestjernede hoteller.

Kr. 11.950 pr. person Periode: 10. - 19.6. 2014 / fra Kastrup / Rejseleder: Christian Møller

kulturretur.dk

Tlf. 86 12 18 49 / torben@kulturretur.dk

Trine Wilsberg Lund Linnéa Lomholt Martin Vanberg Jakob Bloch Jespersen

n? lighede der kær d i s r o n Hv de for kan Og hvor svinde? r o f g i pludsel Aldersgruppe 13 – 99 år

Israel: Påskerejse

13.-21. apr.

Der er en særlig stemning i Israel i påsken. Oplev Jesu sidste uge sammen med valfartende kristne fra hele verden.

Find rejsebeskrivelsen på: 7592 2022 fxr@felixrejser.dk

Læs mere om Rejser&Kultur på k.dk/rejser

KaeRLIGHEDEN OVERVINDER ALT!

28. nov – 10. dec

Garnisons Kirke • København Fredag 20. december • kl. 20.00 Lørdag 21. december • kl. 13.00 Entré: 200 kr.|100 kr.

team-island.dk

Kristeligt Dagblad på nettet

Instruktion: Kamilla Wargo Brekling

Kantate 1-3 & 6

FLERE DESTINATIONER PÅ

FOREDRAGSHOLDER Stephen Egede Glahn Foredrag: • Krig & Fred • 11. september 2001 - før, under og efter.

• Hans Egede, Grønland og Danmark i 300 år

Sokkelund Sangkor Leipziger Kammerorchester Morten Schuldt-Jensen

Teater GROB / Nørrebrogade 37, Kbh. N www.grob.dk / tlf 35 300 500

kontakt på telefon 49 15 14 15 eller se mere på: foredragslisten.dk