Sundhed & Senior

Sundhed&Senior TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 23. MARTS 2013

Fokus på de gode ting i situationen Psykologiske studier viser, at optimister kan se frem til at leve længere end pessimister.

Da skuespiller Søs Egelind blev alvorligt syg af kræft, hjalp det hende igennem at fokusere på de gode ting i situationen. ”Jeg opdagede, at jeg er en, der kan vende tingene til noget godt,” siger Søs Egelind.

side 4

Mange knokler løs på cyklerne Indendørscykling på hold har god effekt på saltbalancen, fordi man sveder meget, når man knokler løs på cyklen. En bedre kondition og et potentielt vægttab er andre fordele ved den populære træningsmetode.

Side 8 og 24

Højskoleophold blev et lykketræf Den 78-årige Per Falck har været højskoleelev i 12 år.

Den tidligere tegner og illustrator ser det som et rent lykketræf, at han tog på højskole, da han blev pensionist.

side 18

Spis bare mindre kød Man kan sagtens klare sig uden kød, men som vegetar er det altafgørende med en varieret kost, ligesom vitaminpiller er en god idé.

side 20

Forbrugervenlig emballage

0 ALDRIG HAR VI LEVET SÅ LÆNGE SOM NU, og aldrig har vi været så sunde. Gode levevilkår, sund kost og fokus på motion giver mange raske leveår. Men det gode liv er ikke alene fraværet af sygdom og en levevis, der følger myndighedernes anbefalinger. Trivsel er også samvær med venner og glæden ved at have en familie.

Læs om det gode liv i dette tillæg. – Foto: Scanpix.

SOMMER KURSER

2013

16.-22. JUNI 16.-29. JUNI 23.-29. JUNI 1.- 7. JUNI

Sønderjylland anno 2013 14 dage i det sønderjyske Kulturperler i grænselandet Familiekursus: Elementer i børnehøjde

21.-27. JULI 4.-10. AUGUST 4.-17. AUGUST 11.-17. AUGUST

De seneste fire år har projektet Brugervenlig Emballage forsøgt at skubbe til virksomhedernes opfattelse af god emballage.

side 26

Familiekursus: Valhals verden Slotte og herregårde 14 dage med slotte og ø-hop Ø-hop nord og syd for grænsen

BESTIL BROCHUREN I DAG!

www.hojoster.dk

Flensborgvej 48-50 | DK-6200 Aabenraa | 74 62 47 00

2 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. marts 2013

Alder er ikke, hvad den har været Seniorer holder sig sunde med kost og motion. Og så er bankkontoen for mange godt polstret til et interessant og aktivt pensionistliv Af Karin Dahl Hansen dahl-hansen@k.dk

I sommer fik jeg mig et godt grin, da familien sad i bilen på vej hjem fra sommerferie, og middagsradioavisen kunne oplyse, at ældre over 50 år var gode til at holde kontakten ved lige med familien via moderne informationsteknologi som sms og mail.

Ved siden af mig sad min mand på 51 år og surmulede over, at han som far til to skolebørn nu var at regne i kategorien ældre, der var god til at bruge moderne teknologi.

Jeg gætter på, at folkene, der havde lavet undersøgelsen,

eller journalisterne, som havde redigeret den pågældende radioavis, var under 30.

Vores forhold til alder er under konstant forandring.

På hjemmesiden Senior Date er man senior, når man har rundet de 40, hvilket jo falder godt i tråd med det gamle Giro 413-hit af Bjarne Liller ”Ensom dame, 40 år”.

Den beskrivelse af en 40-årig synes jeg sjovt nok er temmelig anakronistisk, og i hvert fald er det heller ikke længe siden, Kristeligt Dagblad kunne fortælle, at flere kvinder over 40 bliver mødre.

Med andre ord: Mennesker, der før blev regnet for gamle, stifter familie.

Folkepensionsalderen passerer om nogle år de 70, og

Sundhed&senior-quizzen 33Svarene på spørgsmålene i quizzen findes i artiklerne i dette tillæg.

Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K. og mærk kuverten ”Sundhed&Senior-quiz” eller send pr. mail til konkurrence@k.dk.

33Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest onsdag 3 den 27. marts. Vi offentliggør navnene på de tre vindere i avisen lørdag den 30. marts.3 33Vi trækker lod 3 blandt alle indsendte besvarelser. Den første 3 rigtige besvarelse, vi 3 trækker, vinder et kulturspil. Kulturspillet er Danmarks nye store voksenspil til alle med interesse for kulturlivet. 3 Værdi 599 kroner.3 33De næste to besvarelser, vi trækker, vil hver få tilsendt et eksemplar af bogen ”Det mangfoldige liv”. Bogen er skrevet af Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, og skuespiller Lone Hertz og er udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag. Den repræsenterer en værdi af 299 kroner.

33Derefter trækker vi endnu to besvarelser.

Den ene vinder får tilsendt bogen ”Åndedrættet – sund ryg hele livet”, og den anden får bogen ”Åndedrættet – stress, søvn og slank”. Begge bøger er skrevet af Lotte Paarup og udkommet på forlaget People’sPress. De repræsenterer en værdi af 150 3 kroner stykket.

WW Mennesker,

der før blev regnet for gamle, stifter familie.

når man først er gået på pension, er der i øvrigt ikke meget gammelfar eller gammelmor over det. I hvert fald er det danskere over 60, der i dag ejer tre ud af fire kroner

af den samlede danske formue af kontanter, boliger og andre værdier. Med andre ord – det grå guld er her nu. Og det lyser.

Som beskrevet i dette tillæg er den danske reklamebranche bagud i forhold til at tage de modne – og købestærke – forbrugere alvorligt. Megen markedsføring målrettes stadig mod yngre mennesker, til trods for at de udgør en stadig mindre befolkningsgruppe og i øvrigt har færre penge på lommen til forbrug end deres forældre og bedsteforældre. Men rejsebranchen har opdaget, hvem der har tiden og pengene, og mon ikke flere virksomheder i de kommende år får øje på den del af befolkningen?

I hvert fald er livet på ingen måde færdigt, når man kommer op i årene. Mange holder sig aktive med sund kost, motion og interessante aktiviteter. For eksempel 78-årige Per Falck, der har været højskoleelev i sammenlagt 12 år, og som tager det ene ophold efter det andet – oftest sammen med unge, han kunne være bedstefar til.

Den 54-årige skuespiller Søs Egelind har valgt at tackle sygdom og modgang med sit lyse sind.

Eksperter kalder det positiv psykologi, men for Søs Egelind faldt det blot naturligt at se på de lyse sider af selv en svær situation.

Her er der måske inspiration at hente – og leveår. For

en undersøgelse viser, at optimister lever længere end pessimister.

Kan man ikke finde frem til en tilstand i sig selv, kan man tage medicin.

Salget af håndkøbsmedicin er vokset massivt de seneste år. Til gengæld kan kvinder i overgangsalderen klare tiden med svedeture og hormonforandring med sund levevis og dermed undgå nogle af de bivirkninger, hormoner i de senere år har vist sig at have.

Og endelig her til sidst: Hvornår er man så gammel?

Ifølge en EU-undersøgelse svarer danskerne, at man er gammel efter 64,3 år – men mon ikke også det tal rykker sig i de kommende år?

God læselyst.

Gæt med i quizzen 331. Hvem er leder af Dansk Center for Søvnmedicin?

336. Per Falck har været på 23 ophold på den samme højskole. Hvilken?

3311. Hvad kaldes indendørs motionscykling på hold?

332. I hvilket DR 1-program er Anne Glad livsstilsekspert?

337. Hvor gamle er danske kvinder i gennemsnit, når de går i overgangsalderen?

3312. Hvem har oftest søvnproblemer – kvinder eller mænd?

333. Hvor mange procent er forbruget af håndkøbsmedicin vokset med siden 2001?

338. Hvad er titlen på den bog, læge Henning Kirk er medforfatter til?

3313. Hvor stor en andel af voksne danskere har dagligt besvær med emballage?

334. Hvor mange voksne danskere har astma?

339. Hvad er navnet på den kvindelige skuespiller og komiker, der har dirigeret et symfoniorkester?

3314. Allan Gaardbo cykler til arbejde. Men hvad arbejder han som?

335. Vegetarer og veganere. Hvem af dem må gerne spise æg og mejeriprodukter?

3310. Hvor mange danskere er i 2050 over 65 år?

3315. Hvem har skrevet bogen ”Åndedrættet – stress, søvn og slank”?

Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Karin Dahl Hansen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

?

N E

D E M

V blød A M n

le i t er p g. l n R i æ Æ r® h j a f f ø r V S l o sig E B l l i F æs S y regelm og Ja Nej

Sprødt K li s tr e t E ff e k ti v t

BE

N RI

D

L HO

D

m

o a.c

rm FI a h T ep ØJ com n . a a H rm T iod a G b h .

I 777 p w L e 5 w n R 55 w da å 5 o TU i p 7 A r N f.: w.b l øve w r T D p · w E are på ten M v s r e e S l I ·G UD AT t el e S R K / k G A e ILS ma pot TIL r a S T a å Ph BE ST e Bp n O Ø a K K iod B

NY generation af loppefrøskaller SylliFlor® er et helt nyt, tarmregulerende kostfiberprodukt, der smager godt og er nemt at spise.

SylliFlor® giver fylde i mave og tarm og hjælper derfor til en god mæthedsfornemmelse samt en ubesværet og regelmæssig afføring.

En dosis SylliFlor® indeholder 4 gram af de gavnlige kostfibre, der giver maven og tarmene noget at arbejde med.

(Voksne bør spise 25 gram kostfibre dagligt ifølge de Nordiske Næringsstofanbefalinger).

SylliFlor® findes i tre smagsvarianter: Malt, Vanilje og Naturel K o n t a k t o s f o r y d e r l i g e r e i n f o r m a t i o n o g r e k v i r e r i n g a f g r a t i s v a r e p r ø v e r.

D R I K SylliFlor D RYS SylliFlor S P I S SylliFlor

® ®

®

er let at røre op og indtage i vand, juice el. anden væske. er sprødt og kan drysses ud over yoghurt el. lign. kan indtages på en ske og skylles ned med rigeligt vand.

4 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. marts 2013

Positive tanker giver et længere og gladere liv Psykologiske studier viser, at optimister kan se frem til at leve længere end pessimister. Da skuespiller Søs Egelind blev alvorligt syg af kræft, hjalp det hende igennem at fokusere på de gode ting i situationen Af Eva Emborg Bejder sundhed@k.dk

Da Søs Egelind fik konstateret lymfeknudekræft, tegnede onkologen en krop og skraverede det meste af det, der ikke var arme, hoved og ben. Kræften sad i 50 procent af kroppen. Hun var meget, meget syg, Men kræftsygdommen afslørede også, at den 54-årige skuespiller med de morsomme roller har evnen til at se det positive – og ikke lade sig trække ned af mørke tanker. ”Jeg var i et vakuum. Helt alene. Og pludselig forstår man, hvem man virkelig er – uden alle maskerne. Jeg opdagede, at jeg er en, der kan vende tingene til noget godt,” siger Søs Egelind.

Hun syntes, at Rigshospitalet var den smukkeste bygning. Hun tænkte, hun havde verdens bedste læge. Hun elskede sin kemo og var taknemmelig for, at medicinen findes. Ikke på noget tidspunkt var det en mulighed, at hun kunne dø. ”Midt i det hele var jeg glad for mig selv. Jeg var stolt af, at jeg var god til at være syg. Jeg gik ikke ned med flaget og spurgte ’hvorfor mig?’. Og jeg var glad for mig selv over det,” fortæller Søs Egelind.

Søs Egelind var syg et helt år, hvor hun gennemgik 24 barske behandlinger med kemoterapi og stråler. Men hun blev rask.

Søs Egelinds ukuelighed er udtryk for et fænomen, som nogle mennesker er født med, og som alle andre kan lære – og som er et værdifuldt redskab til at tackle udfordringer og modgang. Positiv psykologi kalder eksperterne det. Og det er ikke så banalt, som det lyder. Psykologiske studier har vist, at mennesker med en optimistisk tankegang kan se frem til at leve otte til ni år længere end udprægede pessimister.

Det fortæller psykolog Lars Ginnerup, indehaver af Lykkeklinikken og ekstern underviser på CBS, Copenhagen Business School.

Lars Ginnerup har specialiseret sig i positiv psykologi.

Han hjælper sine klienter med at vende deres tankesæt, så de får fokus på de gode ting og ser muligheder i stedet for at hænge fast i negative tanker. ”Der er veldefinerede teknikker, så man kan gribe ind i sine egne tanker. Alle kan komme fri af hængedyndet og blive mindre fodslæbende,” siger Lars Ginnerup.

0 ”Man kan befri sig selv ved at tilgive sig selv. Og hvis en idiot råber ad dig i trafikken, så kan du tænke: ’Det underskud tilgiver jeg dig’. Jeg vil ikke tage alt det negative ind,” siger Søs Egelind, der hele to gange med held er blevet behandlet for forskellige kræftsygdomme. – Foto: Claus Bjørn Larsen/Scanpix.

WW Jeg var i et

vakuum. Helt alene.

Og pludselig forstår man, hvem man virkelig er – uden alle maskerne. Jeg opdagede, at jeg er en, der kan vende tingene til noget godt.

Søs egelind, skuespiller

Mens en person som Søs Egelind opdagede, at hun har et optimistisk livssyn, ser han sig selv som en født pessimist. Men han har oplevet, hvordan han selv og andre har fået mere livsenergi ved at bruge simple teknikker.

Som det første foreslår Lars Ginnerup sine klienter, at de hver aften, inden de går i

seng, skriver tre gode hændelser ned, som er sket i løbet af dagen. Folk får det bedre af det. ”Det overskriver de negative hændelser at afslutte dagen med noget positivt,” siger Lars Ginnerup.

Og får man en lammende besked om, at man for eksempel er blevet fyret, kan man vælge straks at skrive en opmuntrende mail til en bekendt eller ringe til et ældre familiemedlem, som vil blive glad for at høre fra en. ”De fleste vil sige ’nej, nej, ikke nu’. Men jo, det skal være lige nu. For ved at flytte fokus væk fra sig selv og gøre noget for en anden, så flytter man sig fra sin underskudssituation til en situation med overskud,” siger Lars Ginnerup.

En tredje metode, som han anbefaler, er bevidst at gøre gode gerninger, være venlig og generøs. Hvis man gør andre mennesker glade, så får man selv mere energi. Og det hjælper –især hvis man selv er i underskud.

Teknikkerne bliver brugt af den amerikanske hær. Undersøgelser har vist, at 30 procent af soldaterne naturligt har evnen til at fokusere

på opgaven og se efter løsninger, når de møder farlige situationer i felten. Andre 10 procent har en tilbøjelighed til at give op, når de oplever modstand.

For en soldat i en krigszone er det første en redningsplanke, mens det sidste kan være livsfarligt. På den baggrund har hæren sendt sine 1,1 million ansatte på kursus i positive tankemåder for at ruste dem til jobbet.

Søs Egelind blev nærmest euforisk, mens hun var syg.

Mens andre kræftpatienter med hendes ord ”nærmest gik i beige og ikke tog tøj på, ikke gik i bad, fordi de skulle dø alligevel”, så gav Egelind sig selv lov til alt. Hun måtte få den sidste småkage. Hun købte en ny røremaskine og sagde ja tak, da venner tilbød at hente den for hende.

Og når hun i dag går i køkkenhaven, så undlader hun at ærgre sig, når gulerødder og salat er ved at gro til i ukrudt. Hun tænker i stedet, at hvis hun bare luger to kvadratmeter nu, så bliver hun glad for det næste gang, hun går herud. ”Man kan befri sig selv ved at tilgive sig selv. Og hvis en idiot råber ad dig i trafikken,

så kan du tænke: ’Det underskud tilgiver jeg dig’. Jeg vil ikke tage alt det negative ind,” siger Søs Egelind.

Det er alment anerkendt, at optimisme og et lyst sind har betydning for helbredet. På Aarhus Universitetshospital forsker psykolog, dr.med.

Bobby Zachariae i sammenhænge mellem krop og psyke og disse sammenhænges betydning for sygdom, sundhed og livskvalitet. ”Folk, der er mere optimistiske, har et bedre helbred alt andet lige,” siger Bobby Zachariae. Negative følelser påvirker kroppens immunforsvar og har sammenhæng med hjerte-kar-sygdomme.

Og pessimister har sværere ved at løse deres helbredsproblemer.” ”Livsindstillingen har betydning for folks sundhedsadfærd – om de dyrker motion, spiser sundt og stopper med at ryge. Hvis man er optimist, har man lettere ved at ændre adfærd. Man tror på, at man vil have gavn af det, og at det nok skal lykkes. Pessimisterne tænker, at de ikke magter at forandre sig og opgiver på forhånd,” siger Zachariae, der tilføjer, at han også har oplevet, hvordan

mennesker med mørkere sind gennem terapi har lært at ændre de negative tanker, der styrer deres liv.

Søs Egelind fik brug for sin overlevelseskraft igen. Efter at være blevet helbredt for lymfekræft blev hun ramt af modermærkekræft. ”Jeg skulle åbenbart have det skåret ud i pap. Men jeg tænkte ’been there, done that’, så gør vi det bare igen,” fortæller Søs Egelind. ”Jeg tænkte, jeg vil se det, før jeg tror det. At jeg skal dø af det.”

I dag er Søs Egelind igen helt rask, og hun er ser sygdommen som noget livgivende.

Hun har kastet sig ud i ting, hun ikke har prøvet før. Hun har taget roller, som man ikke sætter en komiker til. Hun har dirigeret et symfoniorkester.

Og over køkkenvasken hænger en indisk 20-rupeeseddel. På en lille pengeseddel med det beskedne beløb har nogen skrevet God Help Me. For Søs Egelind en daglig påmindelse om, at hun kunne have været i en langt værre situation. Hun har grund til at være optimistisk.

Kursus 9 Pris db.vær. kr. 4500,-

 Valgfag: Vestjylland rundt, Efterkrigstidsgenerationen, Stomp, Limfjordsdigterne, Guldaldermusik, Kunsthistorie, Litteratur, Kreativt papirværksted med farve og former  Temadag: “Skærum Mølle” - med foredrag og rundvisning på Folkeuniversitetscentret  Ekskursioner: Vesterhavet, Mønsted, Viborg, de 5 halder ved Hald Sø, Dollerup Bakker og Kongenshus Mindepark samt Lemvig  Oplev bl.a. Ole Morsing, idehistoriker

Højskole med valgfag, foredrag, temadag og ekskursioner.

01.05 - 14.05.13 “Maj - 14 dage med valgfag”

 Kom og oplev den nordvestjyske egn i en af dens allersmukkeste perioder - foråret. Et rigt afvekslende dagsprogram, skiftende mellem foredrag og ekskursioner, vil give et godt indblik i den særegne nordvestjyske kultur og natur.  Morgenbesøg i auktionshallen i Thyborøn - Besøg på Limfjordsøen Venø samt Bæverekspedition til Klosterheden  Kongenshus Mindepark, Dollerup bakker og Viborg  Sange og musik - fra Grundtvig til Kim Larsen, “Kvindeskæbner” samt ”Skidtfisk og godtfolk” - et mandsmindeforedrag om og fra det vestjyske underdrev - og meget andet!

www.seniorhoejskolen.dk  Degneparken 22  7620 Lemvig  tlf. 97 89 10 11  www.facebook.com/seniorhoejskolen

 Enk. vær. tillæg kr. 400, Alle værelser med eget bad og toilet.  Svømmebad 30o varmt vand  Teleslynge i alle undervisningslokaler  Ingen trapper  Røgfri skole

Kursus 8 Pris db.vær. kr. 3600,-

Vestkysten, Limfjordens vande og øer, bæveren i Klosterheden - og måske en ulv på afstand.

17.04 - 23.04.13 “Forår i bakkers og bølgers land”

Højskole i Vestjylland

6 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. marts 2013

Nu er det grå guld faktisk guld Men den danske reklame- og detailbranche har kun i ringe omfang fundet ud af at målrette sine produkter til nutidens moderne og modne publikum, mener eksperter Af Nanna Schelde schelde@k.dk

En kvinde med gråt, krøllet hår sidder ved sminkebordet i sit soveværelse i en lang, hvid kjole og lægger sidste hånd på sin makeup. Linjer træder tydeligt frem i hendes ansigt. Kort efter er samme kvinde barfodet på vej ned ad sin smagfulde trappe i hallen, hvor væggen langs trappen er prydet af billeder og udklip fra hendes liv.

Hun har fået børn, løbet maraton, hjulpet børn i Afrika og er en succesfuld læge, der for ikke så længe siden fyldte 50 år, fremgår det. Vel nede ad trappen slår hun de hvide dobbeltdøre op og træder ud i lyset i sin smukke have. Her venter et festtelt med gæster – og en præst for enden er klar til vielsen. En flot gråhåret mand i smoking vender sig smilende og modtager sin kommende hustru med et kys. ”Med tiden lærer man. Lærer, hvor meget det betyder, at kroppen kan følge med sindet. At overskuddet er der.

Der er så meget, vi skal nå at opleve. Livet er en af dem.

Futura – tilskud til livet”, siger en kvindelig speakerstemme, som handlingen skrider frem.

Ovenstående scenarie er fra en tv-reklame for helsekostproduktet Futura, som flere gange er vist på danske tv-kanaler. Og som muligvis er et eksempel på en endnu spæd tendens under opsejling til at lave flere reklamer og produkter, der bevidst henvender sig til det mere modne publikum.

I hvert fald er efterspørgslen stor hos forbrugerne i målgruppen, fortæller Dorthe Schlichter, marketingchef hos Axellus A/S, der altså blandt andet laver Futura Helsekost. ”Målgruppen for Futura er kvinder over 40 år, og derfor har vi fokuseret meget på at lære disse kvinder bedre at kende igennem forskellige undersøgelser. Og læringen her er, at det er superseje kvinder, som er et sted i deres liv, hvor de har masser af erfaringer, oplevelser og også udfordringer med i bagagen.

Og ikke mindst vil de tales til som de kvinder, de er. Vi har lært, at de ikke ønsker ungdom, men ønsker livskvalitet og muligheder for at få det bedste ud af livet, men som producent møder man ofte modstand hos reklamebureauerne,” siger Dorthe Schlichter.

Anne Glad, strategisk direktør i reklamebureauet Envision og livsstilsekspert i blandt andet DR-programmet ”Kender du typen?”, mener, at en

2 Det var en udfordring for Axellus A/S, der producerer Futura Helsekost, at finde et reklamebureau, som var med på idéen om at lade en gråhåret og moden kvinde spille hovedrollen i produktets reklamefilm. – Foto fra reklamefilmen.

virksomhed som Axellus A/S har fat i den lange ende, når den står fast på, at den vil lave reklamer, som målgruppen kan spejle sig i frem for at dyrke ungdomsidealet.

Men generelt er Danmark kommercielt langt bagud i forhold til at tage de mere modne forbrugere alvorligt, vurderer Anne Glad. ”Danske virksomheder har været træge i forhold til for eksempel amerikanerne, der er længere fremme i forhold til at markedsføre sig til såkaldte primetimers eller best agers. Nogle, der er dygtige, er rejsebureauer, der går målrettet efter ældre. Det er ikke så usædvanligt at se ældre modeller i rejsereklamer, uden at det er på bedstemormåden. Og det er godt tænkt, for det er netop det modne segment, der har råd til at forbruge, og som ikke er så påvirket af krisen, som mange af børnefamilierne lige nu er. De er heller ikke lige så forskrækkede over landets økonomiske tilstand, for de har oplevet det før og har i øvrigt et bedre rådighedsbeløb end de fleste andre i befolkningen.”

Det undrer hende derfor såre, at både reklamebranchen og detailhandlen og alle mulige andre brancher ikke i højere grad markedsfører sig til den voksende gruppe af danskere over 50 år. For knækker man koden til deres hjerte, vil der virkelig være gevinst, påpeger hun. ”Vi taler aldersmæssigt om gruppen i 50’erne, 60’erne og 70’erne, der har haft medvind hele livet. De føler, at de har fortjent det større forbrug.

Tidligere var folk på den alder gamle, trætte og slidte og havde et stille hjemmeliv og en holdning til, at deres opsparing skulle sikre, at næste generation kom godt i vej.” ”Den her generation har det helt modsat, de bruger pengene – men der er stadig masser at arve, fordi der ikke

har været nok efterspørgsel efter deres penge. Der findes for eksempel ikke mange modebutikker til hungrende seniorkvinder, der gerne vil have smart modetøj, men i en ordentlig kvalitet,” påpeger Anne Glad.

Også professor i forbrugsstudier Søren Askegaard, Syddansk Universitet, mener, at man med fordel kunne markedsføre sig mere til det modne publikum. Men han understreger samtidig, at det også fra producenters og reklamebureauers side handler om at finde den hårfine balance. For laver man reklamer, der i for høj grad signalerer pension og stilstand, har man fejlet. ”Man skal huske, at folk grundlæggende gerne vil være unge. Reklamer viser ikke folk, som de er, men som de gerne vil være. Konkret kan det for eksempel betyde, at man får en 45-årig model til at spille 60-årig i en reklamefilm. Som sociolog Henrik Dahl også sagde engang, så er vi i dag unge i længere tid.

Man er barn, til man er 10 år, og derefter ung, til man er 60, og i vigør, til man er 80 år.

Først derefter kan det komme på tale, at man er gammel.

Man har altså ikke forladt sit fokus på ungdommen, og det betyder, at det er nogle meget ungdommelige ældre, der skal repræsenteres. De vil ses som aktive og interesserede.

De vil realisere sig selv og ikke ses som nogle, der sidder hjemme i gyngestolen. Det er helt sikkert, at der er penge i det grå guld – det har der sådan set været længe – men mange reklamebureauer stritter imod og vil hellere lave reklamer til helt unge,” siger Søren Askegaard.

Hos Axellus A/S har man både modtaget positive og negative reaktioner på reklamen med kvinden på godt 50, der bliver gift i haven. Positive reaktioner fra den målgruppe, som reklamen henvender sig til, mens yngre folk i netop reklamebranchen har været mindre begejstrede, fortæller marketingchef Dorthe Schlichter. ”Det er interessant, at man som producent skal forsvare, at ens produkter henvender sig til et mere modent segment. Jeg er dog sikker på, vi ville ramme helt skævt, hvis vi havde satset på noget mere ungdommeligt og ac­tionbetonet og for eksempel havde taget en kvinde, der dyrkede faldskærmsudspring.

Gruppen af folk over 50 år er en stor og voksende forbrugergruppe, så jeg mener, det ville være både unfair og dumt, hvis man ikke kunne lave reklamer, der henvender sig til dem,” siger hun.

Set på

TV2

Virkede for Bengt Burg

”

Efter flere år med ledproblemer startede jeg på Movizin, og det har haft en fantastisk effekt.

Derfor har jeg valgt at stå frem på TV og fortælle andre om min gode erfaring med Movizin Med venlig hilsen

Den bedste hjælp mod ømme led Tusinder af danskere er glade for at tage Movizin mod ømme og stive led, og produktet er i dag et af de største naturmidler i Danmark.

”

Bengt Burg

”

Jeg fik anbefalet Movizin af en veninde, og der skete jo ikke noget ved at prøve, så det gjorde jeg. I dag er ømheden i mine led helt væk.

Er dine led

”

Birthe Davidsen, 64 år Tidl. dagplejemor

ømme og stive?

Problemer med leddene efter 50 års alderen er noget, mange oplever. Det mærkes normalt som ømme og stive led, der langsomt begynder at give problemer i hverdagen og måske sætter begrænsninger for, hvad man kan foretage sig.

Slip af med dine ledproblemer Movizin er et naturmiddel udviklet til dig, som ønsker at slippe af med ømme og stive

Et godt tilbud

89

00

led, så du kan leve et aktivt og rørigt liv uden gener fra leddene.

Movizins sammensætning er helt unik. Produktet indeholder planten ingefær i kombination med boghvede, der tilsammen er en stærk sammensætning, som virker i alle kroppens led.

den viden, der i dag kan komme de mange danskere med ledproblemer til gavn.

Opdaget af forskere på universitetet i Odense Ingefærs gode virkning på leddene blev oprindeligt opdaget af forskere på Odense Universitet, der efterfølgende lavede flere studier, som beviste den gode effekt på leddene. Det er

Mange bruger Movizin Movizin er 100% naturlig, og den gode virkning har betydet, at tusinder af danskere hver dag bruger produktet, så de slipper for ømme og stive led og kan have en aktiv hverdag uden at skulle døje med ledproblemer.

Du skulle også prøve

”

Jeg købte Movizin til min far på 78 år, som havde problemer med leddene. Sidst jeg var på besøg, havde han selv skiftet to tagplader - det siger vist alt.

Hanne Heinesen, 53 år Kontorassistent

”

Vil du også starte på Movizin, så benyt dig af det gode tilbud, hvor du kan prøve Movizins gode effekt på dine led og mærke forskellen.

Movizin er den helt rigtige hjælp, hvis du døjer med ømme og stive led.

Halv pris

Bestil nu! 82 30 30 40 eller www.wellvita.dk

Prøv Movizin - 45 dages forbrug for kun kr. 89,Prøv Movizin - 45 dage til halv pris kun kr. 89,Herefter sørger vores leveringsservice for, at du får tilsendt friske forsyninger af Movizin hver 2. måned for kun kr. 179,-. Du kan holde pause eller stoppe leveringerne, når du ønsker det.

Der tillægges kr. 39,- i porto pr. forsendelse.

Bestil på telefon 82 30 30 40 hverdage fra kl. 8 - 16 eller på www.wellvita.dk.

Produktet leveres direkte til din postkasse sammen med et girokort, som du betaler senest 14 dage efter modtagelsen.

”

Jeg var egentlig skeptisk, da jeg startede på Movizin.

Men et eller andet er der sket, for mine led har ikke været ømme og stive de sidste 7 måneder.

”

Hans Erik Clausen, 59 år Kaptajn

8 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. marts 2013

2 Hver 10. dansker dyrker i dag indendørscykling på hold – også kaldet bodybike eller spinning. – Alle fotos: Sonny Munk Carlsen/Scanpix.

1 Når først hjulene ruller, bliver der kørt ganske stærkt.

1 Et fast greb i styret og håndklædet inden for rækkevidde.

Motionscykling er en svedig sport, hvor alle kan være med Indendørscykling på hold har god effekt på saltbalancen, fordi man sveder meget, når man knokler løs på cyklen. En bedre kondition og et potentielt vægttab er andre fordele ved den populære træningsmetode Af Jannie Iwankow Søgaard sundhed@k.dk

Klokken er ni fredag formiddag, og i træningslokalet i fitnesscenteret Dansk Fitness i Fredericia er 13 morgenfriske jyder ved at bestige cyklerne og gøre klar til 60 minutters intensiv træning. Yngste deltager er først i 40’erne – ældste er Viggo Nielsen på 74 år, der har gået til spinning i ni år.

Til lyden af popmusik guider holdets instruktør, 38-årige Helle Nielsen, der også er daglig leder i centeret, de otte mænd og fem kvinder igennem opvarmningen. Beder dem skiftevis om at blive siddende i sadlen og stå op og træde i pedalerne, mens gearene indstilles, alt efter om målet er at få pulsen op eller få styrket benmusklerne.

Vi er til spinning, som det populært kaldes, eller bodybike, som på dansk vil sige indendørscykling på hold.

Hver 10. dansker dyrker ifølge tal fra Idrættens Analyseinstitut motionsformen, som har haft nemt ved at få tag i danskerne, der i forvejen er en nation af cyklister.

Allerede fem minutter inde i timen pibler svedperlerne frem på deltagernes pander, mens træningsintensiteten

efter 20 minutter er så høj, at der danner sig små søer af sved under alle cyklerne. Et par stykker har stadig overskud til at komme med små kommentarer til sidemanden, men ellers er snakken forstummet, og efter ansigtsudtrykkene at dømme begynder det at gøre ondt.

Helle Nielsen opmuntrer flokken: ”Kom så. Så skal vi op at stå og have et gear mere på. Ét minut – kom så, så er der en lille pause bagefter,” lyder det oppe fra podiet, hvor hun har overblik og overskud til både at opmuntre, skifte musik og selv sætte tempoet.

Efter timen siger hun: ”Alle skal have noget ud af det. Jeg er ikke en instruktør, der presser folk ud i noget, de ikke kan holde til, og jeg forventer heller ikke, at alle kan cykle i takt til musikken. Det gælder om at finde en måde, hvor man kan opmuntre til, at de giver sig alt, hvad de kan, men uden at det bliver ubehageligt.”

På cyklerne ryger de små håndklude, der er lagt på cykelstyret, med jævne mellemrum op til ansigtet og fjerner den værste sved.

Nede i salen sidder også 46-årige Glenn Skovdal. Han har kun gået til spinning i et

halvt år og begyndte, fordi hans læge råbte vagt i gevær. ”Alle mine tal var alt for høje. Blodtryk, kolesterol og min vægt. Jeg vejede 130 kilo, og det tidspunkt, jeg motionerede mest på, var, når jeg hentede chipsposer i køkkenskabet fredag aften,” siger han og fortæller, at han indtil nu har tabt 22 kilo, siden han begyndte at gå til spinning, og at alle de alarmerende tal er faldet og nu af lægen betegnes som gode.

Træningen i spinningslokalet foregår som intervaltræning, hvor man mest arbejder med at forbedre konditionen og udholdenheden, men naturligvis også får forbedret styrken i primært benene. Og der er ingen tvivl om, at det er hårdt.

De fleste ser 45 minutter inde i træningen ud, som om de har været under bruseren med tøj på, så meget sveder de. Men alle er stadig med, og det er netop den store fordel ved spinning. ”Det er enkelt og ligetil, og du har en, der er med til at motivere dig undervejs, så du bedre kan presse dig selv. Og så kan man tage de pauser undervejs, man har brug for.

Ved for eksempel enten at slække på tempoet eller gå ned i gear, indtil man har fået så meget luft, at man igen

kan øge intensiteten,” forklarer Helle Nielsen om årsagen til, at spinning er for alle aldersgrupper.

Den 74-årige Viggo Nielsen begyndte i sin tid på spinning for at holde kroppen i gang, og han er blevet så glad for det, at han nu træner to gange om ugen kombineret med styrketræning. ”Det er bedre at tage herop i centeret for at spinne end at sidde hjemme og falde sammen, og selvom jeg godt kan lide at cykle udenfor om sommeren, er det især om vinteren rart at komme indenfor at cykle,” siger han og afviser, at han ville kunne presse sig selv i samme grad udenfor på en cykeltur, som Helle Nielsen formår at gøre under træningen.

”Den potentielle fordel ved spinning er, at når man sveder kraftigt, udskiller man meget salt via sveden. Rigtig mange danskere indtager i dag alt for meget salt, men på den her måde kan de komme af med noget af det,” siger han.

Det er dog ikke udelukkende en fordel at svede meget kraftigt, påpeger Lars Nybo. ”Hvis man træner for primært at svedstresse sig selv, er det ingen fordel, fordi man så kan risikere at svede så meget, at man må slække på intensiteten og dermed ikke forbrænder så meget energi,” siger han.

Spørgsmålet er så, om det

Timen er ved at være slut, og drikkedunkene på cyklerne er også tomme. Der mangler kun at blive strakt godt ud, og det sker også på cyklen, hvor både arme, ryg og ben får en tur. Bagefter snakkes og grines der, mens cyklerne tørres rene for sved.

For der svedes meget under en spinningtime, og netop det faktum har en god effekt på kroppens saltbalance, fortæller Lars Nybo, professor ved Institut for Idræt på Københavns Universitet.

33Første spinningtime er sjældent et godt pejlemærke for, hvorvidt man bryder sig om at gå til spinning. De fleste synes, det er urimelig hårdt første gang. Så prøv det to-tre gange, inden du afviser det.

33Sørg for at starte på et begynderhold, hvor der er tid til at lære cyklen og teknikken at kende.

33Drik rigeligt i timerne op til træningen. Man sveder meget og mister dermed meget væske undervejs.

33Lad være at købe de specielle spinningsko og spinningbukser, før du er sikker på, at det er noget for dig. Skoene kan lejes i de fleste fitness­ centre.

er en fordel eller ulempe at træne indenfor i et lokale, hvor der ofte vil være varmere end i den fri natur. ”Risikoen for at svedstresse sig selv er mindst, når man træner udenfor, for her er det lettere at svedregulere, og man slipper derfor nemmere for at slække på intensiteten og forbrænder så mere energi. Men uanset om man cykler ude eller inde, er cykling primært en sport, hvor man kan forbedre den aerobe iltoptagelse – altså forbedre sin kondition, og man kan også tabe sig, hvis man spiser almindelig fornuftigt, fordi man forbruger meget energi,” siger Lars Nybo.

Gode råd til nybegyndere

Kilde: Spinninginstruktør Helle Nielsen fra Dansk Fitness i Fredericia

Vi samler Danmarks startere

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4. 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby

Ha’ altid en hjertestarter ved hånden Et elektrisk stød er en effektiv behandling ved hjertestop. Derfor findes der mere end 10.000 hjertestartere i Danmark. En gratis app til din smartphone kan med få klik vise vej til den nærmeste og hjælpe dig med at redde liv, hvis du bliver vidne til et hjertestop.

Scan QR-koden eller læs mere på hjertestarter.dk, hvor du også kan registrere din hjertestarter. Hent app’en gratis på App Store eller Google Play.

Søg efter ’TrygFonden Hjertestart’.

10 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. marts 2013

2 Den 47-årige Søs Wollesen arbejder som læge på Hillerød Sygehus og har skrevet en bog om overgangsalderen. Selv er hun ikke nået dertil endnu, og hun mener, det skyldes hendes sunde levevis. Både hendes mor og mormor var kun i begyndelsen af 40’erne, da de kom i klimakteriet.

– Foto: Keld Navntoft/Scanpix.

Lidt om kvindelige hormoner 33Dannelsen af hormonet østrogen er blandt andet med til regulere kvindens menstruationscyklus, mens hun er i den fødedygtige alder. I forbindelse med overgangsalderen falder produktionen af østrogen, hvilket er medvirkende til hede- og svedeture.

33Dannelse af hormonet progesteron har betydning for kvinders menstruationscyklus og deres graviditeter. I overgangsalderen stopper produktionen af progesteron, hvilket medfører de for overgangsalderen typiske blødningsforstyrrelser.

Vidste du 33at den gennemsnitlige danske kvinde går i overgangsalderen, når hun er 51 år.

33at overgangsalderen som regel varer omkring 10 år.

33at alle kvinder uden undtagelse kommer i overgangsalderen.

Også selvom de får hormoner.

33at mænd også kommer i overgangsalderen og oplever et fald i det mandlige kønshormon testosteron – de har blot ikke så tydelige fysiske symptomer som kvinder.

Kilder: Søs Wollesen og netdoktor.dk.

Sund livsstil kan erstatte hormoner Det kommer bag på mange kvinder, at de første symptomer på overgangsalderen allerede kan vise sig, når de er midt i 30’erne. Men med motion og sund kost kan symptomerne lindres, siger læge Søs Wollesen Af Jannie Iwankow Søgaard sundhed@k.dk

Den rammer som et lyn fra en klar himmel – pludselig og uden varsel. Begynder midt i brystet og breder sig herefter som en indre, ustyrlig varmebølge til resten af kroppen og ansigtet, hvor den får kinderne til at blusse og tøjet til at synes trangt og varmt.

Sådan forklarer nogle kvinder de såkaldte hedeture, der er tæt forbundet med den kvindelige overgangsalder, også kaldet klimakteriet. Men selvom hedeturene oftest er det, der forbindes med at være nået overgangsalderen, er der flere andre symptomer knyttet til denne livsperiode, og en del af dem kommer ofte bag på kvinderne.

Søs Wollesen, der ud over at være læge også er zoneterapeut og psykoterapeut, har med sin bog ”Fri mig for flere hedeture. Værd at vide om hjælp til symptomer i overgangsalderen” ønsket at give et mere helstøbt billede af overgangsalderen og dens mange symptomer end det, mange kvinder i dag er i besiddelse af.

Ifølge Søs Wollesen sker det nemlig ofte, at bekymrede kvinder går til lægen med symptomer, som de frygter er tegn på sygdom, men som i

WW Mange kvinder har det værre i årene op til overgangsalderen end i selve perioden. De oplever forskellige slags ubehag, både fysiske og psykiske, og går til lægen, fordi de bliver bekymrede.

søs wollesen

stedet viser sig at være tidlige indikationer på den forestående overgangsalder. ”Mange kvinder har det værre i årene op til overgangsalderen end i selve perioden. De oplever forskellige slags ubehag, både fysiske og psykiske, og går til lægen, fordi de bliver bekymrede.

Ofte vil lægen fortælle kvinderne, at symptomerne, som eksempelvis kan være uregelmæssige menstruationer, hovedpine og humørsvingninger, hænger sammen med, at de er stressede, og overser

dermed helt, at kvinder, allerede 5 til 10 år før de kommer i overgangsalderen, kan have forskellige gener,” siger Søs Wollesen.

Hun mener derfor, at det ville være en fordel, hvis de praktiserende læger i langt højere grad forberedte kvinder på, at kroppen i årene frem til overgangsalderen ”vil køre rundt med dem”, og at de eksempelvis kan opleve perioder uden ægløsning, lidt skedetørhed og måske øget svedtendens. Når der ikke er ægløsning, bliver der heller ikke dannet særlig meget af det ene af de kvindelige hormoner. Dermed er startskuddet gået for de indledende manøvrer til den egentlige overgangsalder og menopause (sidste menstruation). ”Mange forbinder overgangsalderen med alderdom og noget, der ligger langt ude i fremtiden, og de fleste bliver overraskede over, at de måske allerede, når de er 35 år gamle, kan begynde at få cyklusser, hvor der ingen ægløsning er,” siger hun.

I Danmark kommer de fleste kvinder i overgangsalderen, når de er mellem 45 og 55 år, og det første egentlige tegn er ophøret af menstruation.

Dette kan dog ske gradvist, således at de månedlige blødninger langsomt bliver

svagere og af kortere varighed, men for nogle ophører det også fra den ene måned til den anden.

Ud over de velkendte hedeture sker der som sagt også andre fysiske forandringer i overgangsalderen. Huden bliver tørrere, hårets struktur ændrer sig og mister kraft, og nogle får også synsforstyrrelser, muskel- og ledsmerter, samt hovedpiner, der for nogle kan tangere migræne, fortæller Søs Wollesen. Desuden er der de mentale ændringer, hvor en del kvinder især i de første år kan opleve en øget tendens til udtalte humør­ svingninger, tristhed og grådlabilitet.

For år tilbage var det ikke ualmindeligt, at man tilbød kvinder i overgangsalderen hormonbehandling for at mindske disse gener. Men efter at der blev fundet en sammenhæng mellem hormonbehandlingerne og visse kræfttyper – brystkræft og livmoderkræft – er lægerne blevet mere forsigtige. ”I dag er man blevet meget varsom med, hvad man giver.

Førhen hed det hormonsubstitution, og man gav bare kvinderne den mængde hormon, de selv plejede at producere. I dag kalder man det hormonterapi, og man giver den lavest mulige dosis i kortest mulige periode. Og helst

ikke i mere end fem år, for så er risikoen for at udvikle kræft mindre,” siger Søs Wollesen.

I dag er det 17-20 procent af alle danske kvinder i overgangsalderen, der modtager hormonterapi, og det er primært kvinder, hvis livskvalitet er markant forringet. Ifølge Søs Wollesen er det vigtigt, at man som læge støtter de plagede kvinder, men også oplyser om, at det ofte er muligt at slippe hormonerne igen, hvis man formår at ændre sin livsstil. ”Hvis kvinderne selv er motiverede til at foretage nogle ændringer med hensyn til kost og motion, kan det faktisk lade sig gøre at skære væsentligt ned på den periode, hvor det ellers kan føles nødvendigt at modtage hormonterapi,” siger hun og nævner som eksempel en kvinde fra sin egen lægepraksis, som efter 15 måneder med hormoner og livsstilsomlægning ikke mere havde brug for hormontilskuddet.

Og livsstilen har afgørende indflydelse på overgangsalderen. Ikke kun når man er indtrådt i overgangsalderen, men også i årene inden, da sund levevis kan være med til at udsætte den flere år.

Hvad angår selve kosten, er indtagelsen af tilstrækkeligt med fede fisk, der indeholder

meget fiskeolie, vigtig. Grønne grøntsager og bælgfrugter indeholder planteøstrogen og kan være med til at mindske hede- og svedeture.

Motion spiller også en vigtig rolle, og når man er kommet i overgangsalderen, bør man vælge sine motionsformer med omhu, fortæller Søs Wollesen. ”Mange kvinder har det med at vælge de motionsformer, der forbedrer konditionen, og ser så helt bort fra styrketræning. Men når man kommer i overgangsalderen, er det vigtigt, at i hvert fald en tredjedel af de fysiske udfoldelser er styrketræning, og jo ældre man bliver, jo mere skal den fylde,” siger hun og påpeger i samme ombæring de faktorer, der kan være medvirkende til, at kvinder kommer tidligt i overgangsalderen.

Ifølge videnskabelige undersøgelser kan rygning fremskynde overgangsalderen, men Søs Wollesen mener, at også andre ting har indflydelse. ”Kvinder, der har et højt alkoholindtag, er overvægtige og måske kører et hårdt liv i overhalingsbanen, kan risikere at komme tidligt i overgangsalderen og også få en overgangsalder præget af mange gener.”

HOLD TANDFERIE OG SPAR

50-80% PÅ DIN TANDBEHANDLING Nyd en miniferie i pragtfulde Budapest og få en GRATIS konsultation på Europas førende tandlægeklinik Kreativ Dental.

DER YDES TILSKUD FRA SYGEFORSIKRINGEN DANMARK

Alle kroner og broer fremstilles i højeste kvalitet på eget laboratorium (Nobel Biocare).

GRATIS

KONSULTATIONSPAKKE DANSK TOLK

HOTEL ATRIUM **** FASHION HOTEL

Alle har nu råd til et sundt smil

Til alle nye patienter tilbyder vi GRATIS konsultationspakke med KREATIV DENTAL

FRASER RESIDENCE ****

BUDAPEST

ALL-SUITE HOTEL & APARTMENTS

KLINIK I VERDENSKLASSE! Kreativ Dental er en tandklinik i absolut verdensklasse. Alle specialister er samlet i samme hus, hvilket sikrer en større kvalitet og præcision. Klinikken ligger i Budapest, Ungarn - og er iblandt de mest avancerede klinikker i verden.

HVORFOR ER DET SÅ BILLIGT! Selv når det gælder nogle af Europas førende specialister, er lønniveauet i Budapest væsentligt lavere end i Danmark. Dertil kommer, at klinikkens personale arbejder i rullende teams og med åbningstid fra 8-20. Det betyder, at omkostningerne dækkes af 3-4 gange så mange patienter som på en dansk klinik.

DU ER ALDRIG ALENE Tandrejser tilbyder dig ikke bare top kvalitets tandbehandling til fornuftige priser, men også en storbyferie i en af Europas smukkeste metropoler. Tandrejser og Kreativ Dentals råder over flere dejlige ”tand” hoteller, hvor du vil møde mange medpatienter fra Danmark, resten af Europa og USA. Vi er alle i samme båd, og kan trygt dele oplevelser med ligesindede.

• GRATIS Flybillet* • GRATIS 1 overnatning på et af vore hoteller • GRATIS konsultation og behandlingsplan(er) • GRATIS OPG X-røntgen (Normalpris 300 DKK) • GRATIS transport fra og til lufthavnen • GRATIS Budapestrejse, pas til busser og metro

VORES FASTE LAVE PRISER: Krone > Kr. 2.150

< Abutment Kr. 1.400

< Implantat Kr. 3.500 KOMPLET KR. 7.050 LIVSTIDS GARANTI * refundering af fl yomkostninger op til 1.350 DKK (hvis behandlingsplanen er på 13.500 DKK, og du starter på behandling inden for maks. 6 måneder

Scan koden og se vores info film

Telefon: 4844 7134 info@tandrejser.dk www.tandrejser.dk

12 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. marts 2013

2

1

4 Det gode åndedræt kan øves med den såkaldte åndedrætsbølge. Billede 1: Slap af i ansigt, kæbe, tunge og hals under øvelserne. Læg en hånd på maven og den anden ved nederste ribben. Start åndedrætsbølgen, når du er helt afslappet.

Forestil dig, at der er god plads i hele kroppen, så du kan tage dybe og rullende åndedrætsbølger. Billede 2: Tag en dyb vejrtrækning, og fyld lungerne med luft fra bunden først, og lad den forplante sig op til ribbenene, der folder sig ud som en paraply. Billede 3: På udåndingen giver du efter og lader luften flyde ud igen. Forestil dig, at bølgen bruser stille og roligt tilbage, præcis som på en strandbred. Billede 4: Lig på maven i afslappet stilling. Brug eventuelt en pude foran bryst eller pande. Lav åndedrætsbølgen på samme måde som på ryggen. På indåndingen skal det risle igennem rygsøjlen fra korsbenet op igennem rygsøjlen og på udåndingen løbe retur igen. Øvelserne kan laves siddende og stående, men som nybegynder er det nemmest liggende. Kilde: ”Åndedrættet – stress, søvn og slank”. – Foto: Hanne Fuglbjerg.

4

3

Godt åndedræt kan modvirke stress Mange mennesker trækker ikke vejret optimalt. Blandt årsagerne er stress, manglende søvn og angst. Men med træning kan åndedrættet forbedres og livskvaliteten øges, siger eksperter Af Jannie Iwankow Søgaard sundhed@k.dk

For mennesket er det så naturligt at trække vejret, at det sjældent er noget, vi tænker nærmere over, at vi gør. Som udgangspunkt behøver vi heller ikke yde vores ind- og udåndinger nærmere opmærksomhed, idet funktionen hører under det såkaldte autonome nervesystem. Det betyder, at vejrtrækningen finder sted, uanset om vi beder den om det eller ej – i modsætning til for eksempel arme og ben, som først sætter sig i bevægelse i det øjeblik, vi giver dem besked på det.

Ifølge fysioterapeut Lotte Paarup, der har skrevet bøgerne ”Åndedrættet – stress, søvn og slank” samt ”Åndedrættet – sund ryg hele livet”, er det ikke udelukkende positivt, at åndedrættet fungerer automatisk. ”På sin vis er det rigtig smart, at vi trækker vejret automatisk og ikke skal tænke på det, men risikoen for, at vi trækker vejret uhensigtsmæssigt, er stor, når det foregår ubevidst, og der er meget få mennesker, som bruger deres åndedræt optimalt,” siger hun.

Når mennesket alligevel kan fungere, selvom vejrtrækningen ofte langtfra er optimal, hænger det sammen med, at kroppen finder på forskellige overlevelsesstrategier for at kompensere, og på den måde forbliver man ubevidst om, at man trækker vejret uhensigtsmæssigt.

Der kan være mange årsager til et dårligt åndedræt.

Både stress, sygdom, manglende søvn og overvægt har indflydelse, ligesom en uhensigtsmæssig kropsholdning og sågar modens luner kan influere. ”Modekulturbilledet er slet ikke indrettet til det optimale åndedræt. Det eneste, der sælger i dag, er flade maver, og bare det at gå i bukser, der sidder til i livet, forhindrer os i at trække vejret ordentligt,” siger Lotte Paarup.

Hun opfordrer alle til at træne og bevidstgøre sig til et bedre åndedræt, for selvom vejrtrækningen hører under det autonome nervesystem, er det muligt at påvirke det i såvel positiv som negativ retning. ”Konsekvenserne af et dårligt åndedræt er blandt andet træthed, anspændthed og mangel på koncentration, ligesom det øger risikoen for at

Fem gode grunde til at få et bedre åndedræt 33Forøger lungekapaciteten, så evnen til fysisk udfoldelse øges.

33Nedsætter stress. Et godt åndedræt er som en beroligende pille for nervesystemet.

33Giver færre muskelspændinger.

33Styrker koncentration og indlæringsevne som følge af påvirkning af nervesystemet.

33Giver ro til natten og fungerer som en god sovepille.

Få flere tips til god vejrtrækning på åndedrættet.nu Kilde: ”Åndedrættet – Stress, søvn og slank” af Lotte Paarup.

blive syg, når man ikke får trukket vejret ordentligt. Åndedrættets vigtigste opgave er at transportere ilt rundt i kroppen. Kommer der ikke nok ilt rundt i kroppens celler, er der en større risiko for uhensigtsmæssig celledeling, og i kombination med nedsat organstimulering øges risikoen for sygdom,” siger hun.

Ud over at have en god effekt på den fysiske helbredstilstand har et godt åndedræt også en særlig helbredende virkning på psykisk ustabilitet såsom stress, depression og angst, hvor blot en enkelt

virkelig god vejrtrækning er i stand til at sænke kroppens stresshormoner og give bedre klarhed i nuet. ”At trække vejret optimalt er alfa og omega, når det gælder om at komme stress til livs. Og det er let at få tid til, for du kan i princippet gøre det overalt. Du kan starte med at sige til dig selv, at du to gange om dagen vil have nogle minutter, hvor du forsøger at være koncentreret om dit åndedræt, og så gradvist øge tiden. Du vil hurtigt mærke den akutte effekt, hvor du bliver rolig og kan mærke dig selv og være til stede i nuet. Den svære kunst

er dog at få det automatiseret, så du det meste af tiden trækker vejret rigtigt uden at skulle være bevidst om det.

Men det er altså muligt med træning,” siger Lotte Paarup og beskriver det optimale åndedrag som en bølgende bevægelse, der ruller ind over hele kroppen, når du trækker vejret ind, og tilbage igen på udåndingen.

Privatpraktiserende psykolog i Taastrup Martha Brink Kristensen, der blandt andet arbejder med mennesker i angst-, depressions- og stress­tilstande, bekræfter, at åndedrættet har stor indflydelse på mentalt velvære. ”Åndedrættet tilfører vores krop energi. Vi føler os som regel bedst tilpas, når vi lige netop har den mængde energi til rådighed, som vi har brug for i løbet af en dag, og via åndedrættet får vi også sat gang i den afslapning, der er så vigtig for, at vi kan bevare den psykiske balance,” siger hun og forklarer, hvad der sker i kroppen, når mennesker ængstes. ”Når vi bliver bange, påvirkes vores vejrtrækning automatisk. Vi spænder musklerne op og trækker mere luft ind, hvilket forsyner vores muskler med energi, så vi

kan komme væk i en fart eller få fjernet det, som vi fortolker som en trussel. Når truslen ikke viser sig reel, bliver reaktionen nytteløs, og den energi, vi har fået tilført, blandt andet ved den forøgede vejrtrækning, bliver ikke brugt, og musklerne forbliver spændte, og så kan kimen til angst let blive lagt,” siger Martha Brink Kristensen.

Ifølge både Martha Brink Kristensen og Lotte Paarup er afspændingstræning og motion særdeles gode måder, hvorpå man kan arbejde med åndedrættet og derved slippe ud af stress og angst. Dog påpeger Lotte Paarup, at motionen til en start ikke har første prioritet. ”Fysisk træning alene mod eksempelvis stress er en lappeløsning. Man skal først og fremmest have styr på åndedrættet og dermed en bedre balance i nervesystemet, for ellers hjælper det ikke en pind. Er man meget hårdt ramt af stress, vil det blot stresse yderligere at gå i gang med hård motion. I stedet vil det være en god idé at prøve med blidere motionsformer, der har særligt fokus på vejrtrækningen såsom pilates eller yoga,” siger hun.

• • • •

www.kskolen.dk

Sundhed og velvære Sundhed er ingen tilfældighed God ernæring og velvære Den gode motion I psykisk og åndelig balance / Velvære i sjæl og sind

10 spændende kursushæfter med hjælp og inspiration til et sundere liv KORRESPONDANCE

SKOLEN

Tilmeld dig dette gratis kursus online på www.kskolen.dk eller modtag det pr. brev ved at tilmelde dig på tlf. 4558 7770 eller sende kuponen til: Korrespondanceskolen, 2850 Nærum.

Adresse Postnr. & By

Tlf.

KD 03.2013

Navn

14 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. marts 2013

Når den søde søvn udebliver Mange lider af kroniske søvnproblemer. Men vi skal passe på med at sygeliggøre søvnbesvær, siger en ekspert Af Jannie Iwankow Søgaard sundhed@k.dk

”Et får, to får, tre får, fire får …”. At tælle får ved aften- og nattetide er sjældent forbundet med stor fornøjelse.

Tværtimod kan følelsen af desperation let hobe sig op, jo flere får man får talt sig frem til, fordi det som regel er ensbetydende med, at man har svært ved at falde i søvn.

En trøst, når man ligger og forestiller sig de små uldne dyr springe over buk, kan dog være, at man langtfra er alene om at ligge vågen. 10 til 20 procent af alle danskere menes nemlig at lide af kroniske søvnproblemer, mens cirka halvdelen af befolkningen i kortere eller længere perioder vil opleve søvnbesvær.

Det er nemlig slet ikke så unormalt at have perioder af sit liv, hvor man må kæmpe for at få sin nattesøvn. ”Hvis du spørger mennesker, om de lider af søvnbesvær, vil du opleve, at rigtig mange svarer ja. Men det er vigtigt at huske på, at der er et stort normalområde inden for søvn, så selvom man føler, at man har svært ved at sove, betyder det langtfra, at man kan diagnosticeres med en egentlig søvnsygdom,” siger Poul Jennum, der er professor og overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin ved Københavns Universitet og Glostrup Hospital.

Når mange danskere klager over søvnproblemer, hænger det sammen med myten om, at den gode nattesøvn består af syv til otte timers uafbrudt søvn. Men sådan er vi slet ikke indrettet. Hver nat har vi helt op til 25 opvågninger – mange af dem så kortvarige, at vi ikke når at registrere dem. Men de har dog deres berettigelse, fortæller Poul Jennum. ”De mange korte opvågninger er en slags indbygget overvågningssystem, hvor vi bare vågner for at kunne konstatere, at vi lever, at alle har det godt, og at huset ikke brænder, og at jeg derfor trygt kan sove videre. Så det er bestemt ikke det typiske, at man sover en hel nat igennem, tværtimod,” siger han og opfordrer til, at vi bliver bedre til at acceptere, at vi i perioder af vores liv sover dårligere end andre. ”Men nogle mennesker lider af en form for søvnproblemer, som blandt andet kan være relateret til sværere søvnforstyrrelser, psykiatriske, neurologiske og medicinske sygdomme, anvendelse af medicin og kronisk alkoholforbrug. Disse tilstande kan være særdeles plagsomme og stille krav om udredning og behandling.”

T e g n i n g : Ja m e s Wa r d e l l / S c a n p i x .

Og så skal man ifølge Poul Jennum huske på, at kravene til det moderne menneske er mere sammensatte end tidligere, og at der er forventninger om tilstedeværelse på flere og flere tidspunkter af døgnet blandt andet som følge af tilkomsten af nye teknologier. ”Vi har en dynamik i dag, der siger, at vi ikke må være triste, ikke må have hovedpine og ikke have søvnproblemer. Men mange af os vil altså opleve perioder med søvnproblemer gennem hele livet, som typisk begynder i 20-årsalderen og topper i 50-60-årsalderen,” siger Poul Jennum og pointerer, at kvinder oftere end mænd lider af søvnbesvær.

Forskellen mellem de to køn skyldes blandt andet de hormonelle ændringer, som kvinder gennemgår under menstruationen, som kan rykke ved døgnrytmen, ligesom svedeture i overgangsalderen også kan koste i søvnregnskabet. Derudover knytter søvnbesvær sig ofte til smerter og depressioner, som kvinder oftere rammes af end mænd.

Plages man periodevis af besvær med at sove, er der dog heldigvis forhold, man selv kan gå ind og ændre på for at komme problemet til

livs. Det gælder blandt andet om at opretholde en sund og regelmæssig levevis, hvor man går i seng og står op på nogenlunde samme tidspunkt hver dag, og så er det en dårlig idé at spise store portioner mad, umiddelbart inden man går i seng. På samme måde har koffeinholdige drikke som kaffe, te og cola dårlig indflydelse på nattesøvnen. ”Hvis man oplever store problemer med sin søvn, bør man altid konsultere sin læge, men løsningen er ikke at udskrive en masse sovemedicin. Dels løser det ikke dine søvnproblemer på sigt, og dels bliver man hurtigt afhængig af det,” siger han.

Det til trods tager hver 10. dansker regelmæssigt sovemedicin.

Carsten Sommersko, der er uddannet sygeplejerske og i dag driver konsulentvirksomhed, tror generelt ikke på sovepiller som vejen ud af søvnbesvær.

Allerede tilbage i 1980’erne udviklede han, efter at have været tæt på problemet dels på plejehjem, dels i psykiatrien, nogle afspændingsøvelser, som man kunne lytte til, når man lå og skulle til at sove. I dag har han videreudviklet øvelserne og udgiver dem både på cd og som mp3filer.

Han mener ligesom Poul Jennum, at søvnproblemer nok kan være belastende, men at de sjældent skal betragtes som sygdom. ”Alle mennesker kan falde i søvn. Men problemet er, at man ikke kan falde i søvn,

Årsager til kortere perioder med søvnbesvær 33Stress 33Andet sengemiljø 33Indlæggelse på hospital 33Følelsesmæssige forhold 33Sociale eller erhvervsbetingede forhold for eksempel skiftehold, kollegiale problemer eller andet 33Akut sygdom Kilde: Dansk Center for Søvnmedicin, Glostrup Hospital

når man vil, og derfor fandt jeg på at lave de her øvelser, der kombinerer afspænding med svag baggrundsmusik, som virker sløvende, og som til sidst vil få dig til at falde i søvn,” siger han.

Ifølge Carsten Sommersko virker afspændingen bedst, hvis man koncentrerer sig om at appellere til følesansen, fordi det hurtigt bliver kedeligt, og man derved lettere falder i søvn. ”Mærk din storetå, hvordan den langsomt slapper helt af og bliver blød” virker altså bedre end ”Forestil dig et flot billede af en gul kornmark”, hvor man appellerer til synssansen. Derfor taler Carsten Sommersko på sine udgivelser også til følesansen og gør

det i et langsommere og langsommere tempo, som sammen med en ligeledes svagere og svagere baggrundsmusik får den lyttende til at falde hen.

Afspændingsøvelserne har også til formål at ændre tankernes fokus, for intet er mere belastende end at gå i seng med bekymringer, mener den tidligere sygeplejerske. ”Hvis du for eksempel har fået et lille eftersmæk i skat, kan du jo risikere at være gået fra både hus og hjem, inden du falder i søvn. Men næste morgen ser situationen sjældent helt så sort ud, som man lå og bildte sig ind aftenen før, da man ikke kunne sove,” siger Carsten Sommersko.

Vidste du, at 33Det er overvejende sandsynligt, at søvn har betydning for sortering og forankring af hukommelse. Det er sandsynligt, at søvnforstyrrelser, der forekommer ved traumatiske begivenheder, kan være involveret i manglende forankring af hukommelse, eller medvirke som led i forglemmelse/fortrængning. Med andre ord: Vi sover blandt andet for at regulere vores hukommelse, og når traumeramte har svært ved at sove, kan det skyldes, at kroppen ”fortæller”, at man ikke skal huske alt det dårlige.

Kilde: Professor Poul Jennum

Søde fristelser – uden tilsat sukker Med naturligt indhold af sukker

Vi ved alle godt, hvad vi skal gøre for at leve sundt. Det kan dog være svært altid at følge den lige vej og undvære de søde sager. Løsningen kan være at erstatte de sukkerholdige synder med alternativer uden tilsat sukker.

ISIS tilbyder lækre alternativer til de mange traditionelt sukkerholdige produkter. Vores produkter er fedtfattige, fiberrige og ikke tilsat sukker. Med ISIS kan du mindske forbruget af sukker og fedt, men samtidig nyde noget sødt.

ISIS produkterne forhandles i alle førende supermarkedskæder. Læs mere på www.isis.dk.

www.isis.dk

16 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. marts 2013

Træning mindsker gener ved astma Alt for mange astmatikere går under- eller ubehandlede rundt med forringet livskvalitet til følge. Det er en skam, siger eksperter, for med den rette behandling kan man leve uden begrænsninger Af Jannie Iwankow Søgaard sundhed@k.dk

300.000. Så mange voksne danskere lider af den kroniske luftvejssygdom astma i en eller anden grad. For mange af disse mennesker betyder sygdommen, at de hele livet igennem må tage medicin – både forebyggende og akut.

Men sørger de for at tage medicinen og få den regelmæssigt reguleret hos lægen, kan de kan leve stort set symptomfrit og foretage sig nøjagtig de samme ting, som alle andre mennesker gør.

Desværre er der blandt astmatikere en del, der netop ikke er omhyggelige nok, når det kommer til brugen af astmamedicin. De glemmer den eller føler ikke behov for at tage den og får den ikke regelmæssigt reguleret hos deres praktiserende læge. Det fortæller professor og overlæge Vibeke Backer fra Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital. ”En af de største udfordringer med astmapatienter er at få dem til at forstå, at de har en kronisk sygdom, og at det kræver behandling hver dag – også selvom man ingen symptomer har. Behandling er et must, men er man til gengæld velbehandlet, vil man let kunne løbe et New York-maraton,” siger hun.

Samme budskab har Betina Hjorth, der er rådgivningschef hos Astma-Allergi (tidligere Astma-Allergiforbundet).

Hun mener dog også, at de praktiserende læger skal blive bedre til at have hånd i hanke med astmatikerne. ”Vi hører desværre jævnligt, at nogle astmapatienter uden videre får udleveret astmamedicin af lægesekretæren. Det er ærgerligt, for ofte skal medicinen reguleres, og i hvert fald to gange årligt bør man tjekkes,” fastslår hun.

Ikke alle voksne danskere, der har astma, har haft det fra barnsben. Nogle er først blevet ramt i voksenalderen – ofte som en videreudvikling af allergi. De har måske haft høfeber som teenagere og ender så med at få astmasymptomer, forklarer Betina Hjorth. ”Hvis næsen er stoppet og ikke fungerer godt, så bruger man luftvejene i svælget, som bliver irritable, og så starter astmaen,” siger hun.

Et liv med astma er dog ikke nødvendigvis lig med et stort antal forbud og forbehold i dagligdagen. Tværtimod er

0 Eva Faarbæk har astma, men takket være en velfungerende medicinstyring føler hun ikke, at hun på nogen måde lever et begrænset liv. Tværtimod udfordrer hun sig selv og dyrker forskellige former for udholdenhedsmotion. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

WW En af de største udfordringer med astmapatienter er at få dem til at forstå, at de har en kronisk sygdom, og at det kræver behandling hver dag – også selvom man ingen symptomer har.

vibeke Backer, professor og overlæge

sport og motion med til at mindske de gener, der kan være forbundet med sygdommen. ”Jo bedre kondition du er i, jo mindre hyperventilerer du. Jo mindre du hyperventilerer, jo mindre tørre bliver dine luftveje, og på den måde vil du mindske astmasymptomerne,” siger Vibeke Backer.

En af de astmapatienter, der har besluttet sig for ikke at lade sygdommen styre sit liv, er 39-årige Eva Faarbæk fra Rungsted nord for København. Hun har, siden hun var 20 år, døjet med astma og brugte en del af sine første år som astmapatient på at blive velreguleret medicinmæssigt. ”Jeg blev kastet lidt rundt i systemet og mødte aldrig den samme læge to gange. Flere gange fik jeg at vide, at jeg ikke kunne få det bedre, end jeg havde det, men det ville jeg ikke finde mig i, for jeg syntes ikke, det kunne passe, at jeg skulle have det så dårligt,” fortæller hun om de første år som astmapatient.

Da Eva Faarbæk endelig fandt en specialist, som hun kunne blive fast tilknyttet, blev der straks taget hånd om

hendes astma, og hun fik styr på sin medicin og lærte, hvornår hun skulle tage den for at opnå de bedste resultater. ”Det gjorde en kæmpe forskel, da jeg fandt en ekspert, som jeg blev fast tilknyttet.

Hun styrede min behandling meget tættere, end jeg havde været vant til, og jeg lærte for eksempel, at jeg ikke skulle vente med at tage akutmedicin, til jeg havde det dårligt, men allerede når jeg kunne mærke en forandring i kroppen som eksempelvis en snigende forkølelse,” siger hun og pointerer, at de tre til fire årlige lungebetændelser, hun ellers var vant til, også forsvandt, da hun fik medicinen under kontrol.

I dag er Eva Faarbæk med sine egne ord fuldstændig velfungerende astmamæssigt, og hun føler ikke, at hun på nogen måde lever et begrænset liv. Tværtimod udfordrer hun sig selv og dyrker forskellige former for udholdenhedsmotion. Senest har hun gennemført et triatlon, og hun har også deltaget i et 90 kilometer langt skiløb i Sverige. ”De her former for motion

forbedrer virkelig min astma.

Når jeg er i form og har udholdenheden i orden, påvirkes jeg ikke af min astma, og derfor kan det godt betale sig for mig at holde mig i god form,” siger hun.

Hvad årsagen er til, at så mange mennesker ligesom Eva Faarbæk i dag lider af astma, vides ikke med sikkerhed, og buddene er derfor mange.

Både arv, miljø og livsstils­ faktorer menes at spille ind, og derudover arbejder man med den såkaldte hygiejnehypotese. ”Hygiejnehypotesen handler om, at vi i dag lever mere rent, end vi gjorde tidligere, men samtidig har mange flere tilfælde af astma. Ligeledes er der mindre forekomst af astma ude på landet, hvor man antager, at der er lidt flere nullermænd i krogene end i byerne – og nok også flere bakterier. Og fordi vi lever for rent, får vi ikke stimuleret vores immunforsvar nok, hvilket kan tænkes at have indflydelse på udbredelsen af astma,” siger Vibeke Backer, der understreger, at det er en hypotese, der stadig forskes i.

Fakta om astma 33Astma er en irritation i slimhinden, som rummer celler, der har nogle stoffer i sig, som kan få luftvejene til at trække sig sammen. Når man udsættes for noget, man ikke kan tåle, irriteres cellerne og trækker sig sammen.

For 90 procent af patienterne er astma en sygdom, der kommer og går, mens cirka 10 procent er syge hele tiden.

33Astma er i dag sjældent en dødelig sygdom, men ved alvorlige anfald af astma er det vigtigt, at man får den rigtige lægehjælp, da det ellers kan resultere i hjertestop.

33Mange eliteidrætsudøvere, cirka 40 procent, har astma, som er udløst af den meget hårde træning.

Kilder: Bispebjerg Hospital og Astma-Allergi

Fra hjertet Arv og gaver forlænger livet Hjerteforeningen siger tak til alle, der gennem arv og gaver har gjort det muligt at støtte forskningen i hjertekarsygdomme og derved vist, at de tror på et længere og bedre liv for os alle.

Igennem de seneste 15 år har Hjerteforeningen støttet dansk forskning i hjertekarsygdomme med mere end 400 millioner kroner. Det betyder, at mindst halvdelen af den danske hjerteforskning er økonomisk afhængig af støtte fra Hjerteforeningen.

Hjerteforeningen er en privat organi-

sation, der arbejder for indsamlede midler. Derfor er vi taknemmelige for alle de bidrag, vi modtager gennem arv og gaver. Uden disse bidrag er det ikke muligt at støtte forskning i hjertekarsygdomme. Og derved redde liv - også i fremtiden.

Du kan kontakte Hjerteforeningen og få tilsendt en gratis brochure, der fortæller mere om vores arbejde, eller bestille den på www.frahjertettak.dk.

H A U S E R P L A D S 1 0 . 1 1 2 7 K Ø B E N H AV N K POST@HJERTEFORENINGEN.DK . TEL 33 93 17 88

Hvis du vil vide mere om mulighederne for at støtte Hjerteforeningen gennem arv og gaver, kan du kontakte chefjurist Ann Marie Panduro på telefon 33 67 00 56 eller advokatsekretær Helle Christensen på telefon 33 67 00 24

18 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. marts 2013

Per Falck har været højskoleelev i 12 år Den tidligere tegner og illustrator ser det som et rent lykketræf, at han tog på højskole, da han blev pensionist 2 Per Falck er især glad for at puste glas. Det har han gjort i 10 af de 12 år, han har været på Engelsholm Højskole.

– Foto: Nils Rosenvold/Scanpix.

Af Birgit Søes Rasmussen seniorliv@k.dk

Lidt privilegier har man vel lov at have, når man som 78-årige Per Falck har været på højskole i sammenlagt 12 år og er på sit 23. hold. Han bor permanent i skolens mest eftertragtede elevværelse, Tårnværelset, der er lidt større end de øvrige værelser og har adgang til en altan. Herfra nyder Per Falck hver morgen den smukke udsigt over sø og skov og med kig til den nærliggende landsbykirke i Nørup.

Jo, vist er der dejligt på Engelsholm Højskole ved Vejle, der har til huse i et renæssanceslot fra 1593, men den mest tungtvejende årsag til, at Per Falck er blevet så længe, er stor nysgerrighed, en usvækket lyst til at lære nyt og behovet for at udfordre sig selv. ”Jeg har lært så meget nyt, mens jeg har været her, hvilket har givet mig mulighed for at sprede mig over en stor palet af kunstneriske udtryk.

Jeg skriver digte, fotograferer, puster glas, drejer ting i ler, tegner, maler, optager video og spiller musik. Skolen giver vide rammer for at udfolde sit potentiale, og for mig har det betydet, at jeg har genfundet min kreativitet,” fortæller Per Falck, som startede på højskolen første gang i 2001.

Behovet for at være kreativ forklarer han som en dybtlig-

gende trang til at omsætte sine tanker i billeder og andre former for kunstnerisk udtryk. ”For mig handler kreativitet om at sætte punktum for nogle tanker, få noget på plads. Det kan sammenlignes med at skrive dagbog. Det er selve skabelsesprocessen, der er vigtig for mig, snarere end tingene, der kommer ud af det. Jeg holder især meget af at puste glas, der skal skabes lige i øjeblikket. Det går så hurtigt og kræver fuldt nærvær”.

Per Falck valgte at slutte sit arbejdsliv som 62-årig efter

mange år som illustrator, tegner og grafisk konsulent med ansættelse i LO og på dagbladet Aktuelt. Han har også været selvstændig inden for samme branche.

Afslutningen på arbejdslivet blev samtidig et farvel til bopælen i Nordsjælland. Per Falck solgte sit fritidslandbrug, forærede sine ejendele væk til ekskone og tre børn og kørte af sted i sin landcrui­ ser, som han stadig har. Som ny pensionist var han også ude at se sig omkring i verden. Rejsen gik til Australien, New Zealand og Fiji. ”I flere måneder boede jeg i

en palmehytte på en af Fijis små øer. Jeg sad tit med min tegneblok, men det blev ikke rigtig til noget. Jeg sad og ventede på, at der skulle ringe én og sige: ’Per, kan du ikke lige levere en tegning på mandag klokken 16’. Jeg var så skadet, at jeg havde mistet min kreativitet,” siger Per Falck.

Han havde derfor et stærkt ønske, da han kom hjem, om at genfinde sin kreative åre.

Han gik på jagt efter en udlejningsbolig i Spanien, hvor han agtede sig hen for at male. Han kiggede i Politi-

kens rejsetillæg, hvor han fik øje på en lille annonce for Engelsholm Højskole. Kurserne lød spændende, og 14 dage efter tjekkede han ind. ”Det var sådan et held, at jeg så annoncen og kom på den her fantastiske skole. I samfundet får man at vide, at rigtig kunst skal være på en bestemt måde. Her på stedet udfolder vi os frit og finder frem til hver vores helt personlige udtryk, der er afgørende for, at man kan fungere på skolen. Du skal have noget at byde ind med, ellers er der jo ikke noget at tale sammen om. Man skal være aktiv på en højskole. Samarbejde i projekter og i grupper, samtidig med at man udfolder sin individualitet,” forklarer Per Falck.

Han synes, at regeringen burde udvide mulighederne for, at unge arbejdsløse kan tage på højskole frem for at sende dem på aktiveringskurser. ”Det gjorde vi i 1970’erne og 1980’erne. På en højskole får de unge almen dannelse, og

Hjernegymnastik gør godt

fantasien får lov at blomstre.

De lærer at komme til tiden og at tage hensyn til andre mennesker. Det ligger godt i tråd med, at fremtidens Danmark skal leve af innovation og kreativitet,” siger Per Falck.

Han har absolut intet problem med at tilhøre en aldersgruppe, hvor han snildt kunne være bedstefar til sine medkursister, hvoraf hovedparten er i begyndelsen af 20’erne. Gammel er man kun, hvis man beslutter sig for at være det, mener han, der er så heldig at have et ”superduper helbred”.

Per Falck lever af sin folkepension suppleret med en pension fra LO, og han har masser af fremtidsplaner, han gerne vil føre ud i livet, hvis ellers helbredet holder.

Et halvt eller et helt år mere på højskole. Intet ligger endnu fast. ”Det kan være, at jeg får brug for mere tid alene. Måske vil jeg skrive en digtsamling, måske vil jeg lave en film. Jeg vil også gerne ud at rejse med kamera og skriveblok. Først en køretur ned gennem Europa med stop i Spanien og Italien. Derefter vil jeg tilbage til New Zealand og Fiji. Måske slår jeg mig ned resten af livet på en dejlig Fiji-ø. Jeg har tænkt mig at leve, så længe jeg kan,” forsikrer Per Falck med en lun latter.

2 Kryds og tværs og sudokuopgaver er en måde at holde hjernen i gang på.

– Tegning: Peter M. Jensen.

Ligesom kroppen har brug for motion, er det også nødvendigt at træne sin hjerne Af Jannie Iwankow Søgaard sundhed@k.dk

Hjernen skal trænes hele livet, hvis man vil holde den skarp og bevare en god hukommelse. Social interaktion med andre og fysisk motion er afgørende faktorer, der kan holde demens fra døren, siger eksperter.

Hvor ofte hører man ikke om, hvor vigtigt det er at dyrke motion og spise sundt og varieret for at holde kroppen rask og diverse livsstilssygdomme fra døren? Men hvad med hjernen – vil den fungere upåklageligt og godt hele livet, uanset hvordan vi lever vores liv?

Det korte svar er nej. For ligesom kroppen har brug for motion, er det også nødven-

digt at træne sin hjerne, hvis man ønsker at udnytte den optimalt og bevare en god hukommelse så langt op i alderen som muligt. Ifølge eksperter på hjerneområdet er der dermed et overordnet råd at give. ”Der er ingen tvivl om, at hvis man ønsker at anvende sin hjerne på bedst mulig måde, så skal man sørge for at bruge den så meget som muligt,” konstaterer Jesper Mogensen, der er professor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

Overordnet taler man om henholdsvis langtidshukommelsen og arbejdshukommelsen (korttidshukommelsen), hvoraf det særligt er sidstnævnte, der risikerer at blive markant svækket, hvis ikke man gør en bevidst ind-

sats for at holde den aktiveret. Og det er der ifølge Henning Kirk, aldringsforsker og medforfatter til bogen ”Afskaf alderdommen – bliv i de voksnes rækker”, flere måder at gøre på. ”Grundlæggende er det vigtigt, at man tilstræber en så alsidig stimulation af hjernen som muligt. Der findes ikke et mirakelmiddel, der kan klare den opgave. Det er en bredspektret indsats, man skal have fat i, hvor man træner både det følelsesmæssige, sociale, kognitive og det

fysiske. Alle dele er vigtige,” siger han.

Det giver derfor særdeles god mening, at man både sørger for at udfordre sig selv med eksempelvis bridge og skak eller løser kryds og tværs og sudoku. Men det er ikke nok.

Det er også af stor betydning, at man sørger for at indgå i sociale relationer med andre mennesker og ikke altid placerer sig ved det kaffebord, hvor man kun hilser på hinanden, men undlader at tale sammen.

Hvad de færreste måske ved, er, at hjernen ligesom kroppen også nyder godt af fysiske udfoldelser, og flere studier viser, at motion direkte kan være medvirkende til at holde demenssygdomme på afstand. Ifølge professor Jesper Mogensen handler det dog ikke først og fremmest om, som man kunne tro, at man uden motion ikke får nok ilt til hjernen og dermed bliver træt og for eksempel ikke husker så godt.

Derimod skyldes det, at vi under motion får en øget pro-

duktion af nogle særlige stoffer, som er gavnlige for hjernen.

Men fuldstændig garderet mod demenssygdomme som alzheimer er man ikke, selvom man træner hjernen på både den ene og den anden vis. ”Uanset hvor meget og hvordan man holder hjernen i gang, findes der ingen garanti for, at man ikke rammes af demenssygdomme. Man kan så at sige ikke træne sig fuldstændig fra risikoen. Men man kan forbedre sine muligheder for ikke at få sygdommen. På samme måde som man kan følge nogle bestemte råd, der mindsker risikoen for at blive ramt af kræft, uden at man kan få udstedt en garanti,” siger Jesper Mogensen.

WWW.GISLEV-REJSER.DK

Drømmen om Amerika Over 300.000 danskere udvandrede til Amerika!

Vil du rejse i deres fodspor?

Kun me

d Gislev!

Rekvirér 20 siders informatio n

Rejsen gennemføres med rejseleder Erik Nørkær, der har stor viden om emnet, og er en levende fortæller. Følg sporet af de danske udvandrere gennem enestående natur, hør om de barske livsvilkår og oplev det præg som vores danske forfædre har sat på USA.

REJSEN DAG FOR DAG! DAG 1 Afrejse fra Danmark og derefter 3 nætter på hotel i Elk Horn.

DAG 2 Elk Horn, Bedstemor´s House og Nørre Snedes gamle vindmølle.

DAG 3 Udvandrermuseet, den danske kirke, lokal frokost og Den Lille Havfrue.

DAG 4 Homestead Monument, loven om gratis jord, interessant nybyggerhistorie DAG 5 Gudstjeneste i Kronborg, efterfulgt af frokost med dansk-amerikanere.

DAG 6 Dannebrog, prærien og The Oregon Trail – den 3.200 km lange nybyggerrute.

DAG 7 Tur med veterantog og Mount Rushmore med ansigterne af de 4 præsidenter.

Mød det danske USA – her møllen fra Nørre Snede.

RIN1G 210

6229R 9-12

LØ 0-13 SØN 1

DAG 8 Wild West stemning i Buffalo Bills by Cody med “Irma Hotel”.

DAG 9 Yellowstone National Park med gejsere, vandfald, dyreliv og unik natur.

DAG 10 Grand Teton med flot natur, cowboybyen Jackson, kaffe i privat bjælkehus.

Oplev også Yellowstones natur og aktive gejsere.

DAG 11 National Oregon – et levende museum og Salt Lake City.

DAG 12 Interessant dansk historie i Salt Lake City og det imponerende Mormon-kor.

DAG 13 Hjemrejse.

DAG 14 Ankomst til Danmark.

Afrejse den 4.9.

14 dage

kr. 26.498

En uvis skæbne venter - hør de mange beretninger.

SLAP AF I HÆNDERNE NÅR DU LÆSER! Læsepuden The Book Seat™ er designet, så du stort set kan læse over alt. Puden former sig efter underlaget, støtter din bog og befrier dig for at skulle holde og løfte tunge bøger.

Med The Book Seat™ slipper du for at belaste arme og skuldre.

The Book Seat™ er designet til lækker læsning.

The Book Seat™ fås i alt i 9 lækre farver.

Find den på: www.bookseat.dk eller ring på: 4640 1295 Udsalgspris: kr.: 299,- ... en oplagt gaveidé!

20 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. marts 2013

2 En procent af danskerne skønnes at leve af grøntsager alene, men en undersøgelse fra FDB Analyse i 2010 viste, at knap fire procent af befolkningen opfatter sig selv som vegetarer, selvom de indimellem spiser kylling eller fisk.

– Foto: Scanpix.

Skru roligt ned for kødforbruget Man kan sagtens klare sig uden kød, men som vegetar er det altafgørende med en varieret kost, ligesom det kan være klogt at supplere med en vitaminpille Af Jannie Iwankow Søgaard sundhed@k.dk

Det er efterhånden velkendt, at de fleste danskere uden at løbe nogen form for sundhedsrisiko ville kunne skrue væsentligt ned for deres daglige indtag af kød. Oven i købet hersker der i dag heller ingen tvivl om, at det også ville være særdeles godt for miljø og klima, hvis vi dæmpede vores kødentusiasme en smule.

Og måske er danskerne begyndt at få øjnene op for, at svinemørbraden med fordel indimellem kunne skiftes ud med sojabøffer. Hos Dansk Vegetarforening oplever man en stigende interesse for den vegetariske levestil. ”Vores klare fornemmelse er, at der er kommet en større interesse for vegetarisk mad og for at spise vegetarisk. En del vil gerne skære ned på kødet og henvender sig og efterspørger inspiration til vegetarmad,” siger Sune Borkfelt, der er formand for Dansk Vegetarforening.

Der er dog næppe tale om en stor stigning i antallet af reelle vegetarer. ”Vi har intet belæg for at sige, at der er kommet flere, som lever som vegetarer eller veganere (kost helt uden animalske produkter), men vi mærker, at sundhedsdebatten, hvor der fokuseres meget på, at et stort kødindtag ikke er godt, påvirker folk,” siger

Preben Vestergaard Hansen, kandidat i human ernæring og husholdningsvidenskab og ansat på Professionshøjskolen Metropol i København

ges der mest vægt på dyreetik,” siger Sune Borkfelt og oplyser, at især mange unge mennesker vælger at blive vegetarer af idealistiske årsager.

Ifølge Den Store Danske Encyklopædi steg antallet af danske vegetarer i 1980’erne og 1990’erne, og et skøn fra 1995 siger, at en procent af befolkningen er vegetarer. En undersøgelse fra FDB Analyse i 2010 viste, at knap fire procent af danskerne opfatter sig selv som vegetarer, selvom de indimellem spiser kylling eller fisk.

Ud over det sundhedsmæssige sigte er der også etiske, trosmæssige eller filosofiske grunde til at vælge en vegetarisk levevis, for eksempel hos adventister og tilhængere af Rudolf Steiners biodynamiske jordbrugslære.

Sune Borkfelt og påpeger, at mennesker bliver vegetarer af vidt forskellige grunde. ”Vi lavede en undersøgelse sidste år, hvor vi spurgte mennesker, der ikke var vegetarer, hvad årsagen skulle være til, at de eventuelt ville vælge at blive vegetarer. Her lå sundhedsaspektet som nummer et og klima som nummer to. Men hos dem, der allerede er vegetarer, læg-

Men er det så sundhedsmæssigt det mest fornuftige helt at skippe flæskesteg og frikadeller til aftensmåltiderne og undgå både spegepølsen og leverpostejen i madpakken?

Svaret er ikke ligetil ifølge Preben Vestergaard Hansen, kandidat i human ernæring og husholdningsvidenskab og ansat på Professionshøjskolen Metropol i København. ”Idéen med vegetarismen er grundlæggende, at der er mange sunde ting i kosten.

Der er meget grønt, meget fuldkorn, og den er rig på fibre og komplekse kulhydra-

WW Idéen med ve-

getarismen er grundlæggende, at der er mange sunde ting i kosten. Der er meget grønt, meget fuldkorn, og den er rig på fibre og komplekse kulhydrater, hvilket naturligvis er en sund sammensætning.

ter, hvilket naturligvis er en sund sammensætning. Men samtidig mangler der nogle elementer, for at kosten bliver tilstrækkelig varieret – en meget stringent vegetarisk kost kan give ernæringsproblemer,” siger han.

I Danmark anbefaler sundhedsmyndighederne dels at spise varieret, dels at spise ud fra tre fødevaregrupper: den animalske (fra dyr), den vegetabilske (fra planter) og den marine (fra fisk og skaldyr). Men vælger man at leve af 100 procent veganerkost, hvilket betyder, at man foruden kød heller ikke spiser æg, mælk eller andet, der stammer fra dyr, så fravælger man samtidig kosten fra to af de anbefalede grupper. Dette fravalg gør det vanskeligere at få dækket kroppens næringsbehov, og man skal derfor tage sine forholdsregler.

Noget af det, man som veganer især bør være opmærksom på, er, at man får proteiner af tilstrækkelig kvalitet, som ellers primært findes i kød, fortæller Preben Vestergaard Hansen. ”Det drejer sig ikke så meget om mængden af proteiner, men derimod om kvaliteten, og for at man er dækket ind, skal man spise godt med linser, bønner, kikærter, nødder, frø og soja og frem for alt sørge for at variere blandt disse, så man får tilstrækkeligt med proteiner i god kvalitet, som man har brug for,” siger han.

Ud over proteiner er der visse vitaminer, som de, der spiser både kød og fisk, får gennem de daglige måltider, men som veganere går glip af. Det er blandt andet D-vitamin, som findes i fisk, og B12vitamin, som findes i animalske produkter. For at sikre, at man får disse, anbefales det, at man spiser et multivitamintilskud, der kan kompensere.

Endelig vil det ifølge Preben Vestergaard Hansen også ofte være nødvendigt at spise et jerntilskud. For selvom der findes jern i grove grøntsager og særligt i bælgfrugter, kornprodukter og linser, er mængderne ikke så store, at kroppen kan optage dette på samme måde, som når det forekommer i kød.

Overordnet set er der således både plusser og minusser ved at spise vegetarisk, men er man sund og rask, har blik for at spise varieret og ligeledes tager de nødvendige kosttilskud, er der ingen umiddelbare problemer forbundet med helt at forsage alt, hvad der kommer fra dyrenes verden, påpeger Preben Vestergaard Hansen.

Der findes sågar befolkningsundersøgelser, der viser, at både vegetarer og veganere har en lavere forekomst af hjerte-kar-sygdomme, kræft og fedme. Men at det udelukkende skulle skyldes fraværet af animalske produkter i den daglige kost,

kan man ikke konkludere. ”Det kan ikke kun tillægges måden, du spiser på, men også i høj grad den måde, du i øvrigt lever på. Vegetarer og veganere tænker formentlig også sundhed i andre aspekter af livet: drikker ikke, ryger ikke og sørger for at få motion,” siger Preben Vestergaard Hansen.

Vidste du 33At mennesker i princippet kun behøver cirka 100 gram kød eller fisk pr. dag?

33At en vegetar ikke spiser kød, fisk og skaldyr, men gerne supplerer med æg og mælkeprodukter?

33At en veganer slet ikke spiser noget, der stammer fra dyr – heller ikke æg og mælkeprodukter?

33At der findes flere restauranter i både København og Aarhus, der har specialiseret sig i vegetarmad?

33At drivhusgasser fra dyrehold er meget forurenende, og at et stort kødforbrug derfor indirekte belaster klimaet?

33At myndighederne fraråder gravide, ældre, syge og børn i voksealderen at leve vegetarisk?

Kilder: Ernæringsekspert Preben Vestergaard Hansen samt Dansk Vegetarforening.

22 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. marts 2013

Ukritisk brug af håndkøbsmedicin kan være farlig Eksperter advarer mod at tage for let på brugen af håndkøbsmedicin. Forkert brug kan i værste fald være dødelig. Siden 2001 er forbruget af håndkøbsmedicin steget med 37 procent ”I forhold til vores sidste årsrapport har detailhandlen i højere grad end apotekernes håndkøbsudsalg formået at rette op på sine afvigelser fra reglerne. Det er ikke tilfredsstillende, at apotekernes tilsyn med deres håndkøbsudsalg halter, og vi vil ved senere inspektioner naturligvis følge op på, hvordan det går med at rette op på afvigelserne.”

Hos Danmarks Apotekerforening har man taget kritikken til efterretning. ”Vi tager kritikken fra inspektionerne alvorligt, og derfor har vi sat en række tiltag i værk. Men det er lige så vigtigt, at rapporten er endnu en bekræftelse af, at detailhandlen ikke er det rette sted at sælge medicin. Der er jo problemer både de steder, hvor apotekerne skal holde øje med detailhandlen, og de steder, hvor detailhandlen selv har ansvaret,” siger Birthe Søndergaard.

Af Jannie Iwankow Søgaard sundhed@k.dk

Når hovedpinen lurer, eller næsen stopper til, kan det føles som det eneste rigtige at få fat på en pakke Panodil Zapp og et pust næsespray.

Men det er en god idé at overveje behovet en ekstra gang, for håndkøbsmedicin er ikke så harmløs, som man umiddelbart kunne tro.

Efter liberaliseringen af loven om håndkøbsmedicin i 2001 er danskernes forbrug ifølge tal fra Danmarks Apotekerforening steget med 37 procent. Med loven blev det muligt for detailhandlen at sælge noget af den håndkøbsmedicin, som tidligere ellers kun kunne købes på apotekerne. I dag sælges således både høfeberpiller, næsespray og hovedpinepiller i mange supermarkeder og på tankstationer.

Når disse præparater fås i de butikker, hvor vi også køber kaffe, mælk og kartofler, kan det ændre på vores opfattelse af medicinen. Det fortæller overlæge på Klinisk Farmakologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital Lars Peter Nielsen. ”Liberaliseringen af loven om håndkøbsmedicin er god forstået på den måde, at præparaterne bliver lettere tilgængelige for os. Men samtidig kan det være problematisk, at de, når de står på hylden henne på tanken, sender et signal til os om, at vi kan købe det på samme måde, som vi køber lakrids,” siger han.

Men håndkøbsmedicin er langtfra slik, og man skal være påpasselig med at bruge den rigtigt, fastslår Lars Peter Nielsen. ”Ingen medicin er harmløs, når den anvendes forkert. For eksempel kan håndkøbsprodukter som Panodil og Pamol, der benyttes af mange danskere mod hovedpine og ledsmerter, være farlige og føre til alvorlige leverskader, hvis ikke man holder sig til anvisningerne i indlægsseddelen,” siger han.

Det bekræfter Kim Dalhoff, der er overlæge ved Giftlinjen på Bispebjerg Hospital. ”Forgiftninger med paracetamol, som er det virksomme stof i blandt andet Panodil og Pamol, er dem, vi ser hyppigst. De kan være rigtig slemme, og de mennesker, der har de værste prognoser, er dem, som bare tager en lille overdosis, men gør det hver dag over en længere periode. De har svært ved at be-

Vidste du, at

WW Ingen medicin er harmløs, når den anvendes forkert.

Peter larsen, overlæge

kæmpe forgiftningen, fordi de i forvejen har en anden konkurrerende sygdom som for eksempel en tandbyld eller mavesår,” siger han.

En forgiftning forårsaget af paracetamol kan skade leveren så meget, at en transplantation kan være nødvendig, og i særligt alvorlige tilfælde kan en forgiftning have dødelig udgang.

Smertestillende medicin er ikke den eneste form for håndkøbsmedicin, som man bør være varsom med. Også

forkert anvendelse af de velkendte næsespray, som bruges til at lette en stoppet næse ved forkølelse eller allergi, kan forårsage skade. ”Næsespray som Efedrin og Otrivin tænker vi normalt ikke på som problematiske, men man skal være opmærksom på, at når man har brugt det syv til otte dage, så forsvinder virkningen, og ved yderligere brug begynder man at skade slimhinden.

Det kan ende med en kronisk skade i slimhinden, hvor det vil føles, som om næsen er tilstoppet,” siger Lars Peter Nielsen om den skade, der kan være uoprettelig.

Af en undersøgelse foretaget i 2011 af Danmarks Apotekerforening og Pharmakon, der formidler viden og forskning inden for farmaceutisk praksis, fremgår det, at godt hver femte kunde, der henvender sig på apoteket efter håndkøbsmedicin, havde lægemiddelrelaterede proble-

mer. Det vil sige, at de for eksempel efterspurgte medicin, som ikke måtte tages med anden medicin, de i forvejen tog, efterspurgte for høje doser eller ønskede at få udleveret medicin, de var blevet afhængige af.

Og hos Danmarks Apotekerforening ser man med stor alvor på danskernes stigende forbrug af håndkøbsmedicin.

Ifølge sundhedsfaglig direktør i foreningen Birthe Søndergaard kan en del af årsagen til det høje forbrug være, at borgerne tror, at håndkøbsmedicin er uskadelig.

Men: ”Det er det ikke. Samtidig med at al medicin har en virkning, har al medicin også en bivirkning,” slår hun fast og peger på, at man fra apotekernes side prøver at gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er med professionel rådgivning. ”Vi har som apotekssektor lavet nogle sektorkrav, som

der arbejdes systematisk efter ude på apotekerne. Der bliver blandt andet spurgt til symptomer og anden medicin, som borgerne måtte bruge, og så håber vi selvfølgelig på, at den faglighed, som apotekerne har, betyder, at folk vælger at købe deres håndkøbsmedicin der i stedet for i supermarkedet,” siger Birthe Søndergaard.

En rapport om håndkøbsmedicin i detailhandlen, som Sundhedsstyrelsen udgav sidste år, viser dog, at flere apoteker har problemer med håndteringen af medicin i de håndkøbsudsalg, de er ansvarlige for – og at apotekernes håndkøbsudsalg procentvis har større problemer end detailhandlen. Blandt andet er der fundet gammel medicin, og lægemidlerne er placeret forkert i butikkerne.

Frank Bøgh Wendelbo-Madsen, juridisk chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, siger:

33Listen med liberaliserede håndkøbslægemidler, der kan sælges uden for apoteket, består af cirka 550 forskellige pakninger.

33To tredjedele af detailsektorens samlede omsætning af lægemidler består af rygeafvænningsmidler. På andenpladsen kommer næsespray med 13 procent, mens Strepsil står for syv procent og paracetamol for fire procent.

33937 nye butikker og supermarkeder har i årets første ni måneder fået Sundhedsstyrelsens godkendelse til at sælge hovedpinepiller, næsespray og nikotintyggegummi.

3331 procent af danskerne er enige eller overvejende enige i, at håndkøbsmedicin købt uden for apoteket er ufarlig og kan indtages uden risiko.

33Apotekernes markedsandel af den liberaliserede del af håndkøbslægemidlerne har været faldende siden 2001. 70 procent af omsætningen af de liberaliserede lægemidler – målt i indkøbspris – ligger dog stadig på apoteket.

Kilder: Danmarks Apotekerforening, Pharmakon, Megafon og Sundhedsstyrelsen.

NÆSTE UDGAVE: / Kosovo mfl udsolgt?

KulturRetur

Tlf. 86 12 18 49

kulturretur.dk

IRLAND – Dublin og det nordvestlige Irland Tag med til dejlige Dublin, til de største naturscenerier, til det yderste Irland og til historiske Derry, der er City of Culture i 2013.

Rejseleder: Fhv. højskoleforstander, journalist Christian Møller.

10 dage / 23.7-1.8 2013 / Pr. person: kr. 11.900 i delt dobbeltværelse

ISLAND og Vestmannaøerne – bo på bondegård Den islandske natur er vild. På denne tur bor vi bl.a. på aktiv gård mellem gletsjerne og Atlanterhavet, helt mod syd. Besøg på Vestmannaøerne, ved en gletsjer og en badetur i varme kilder. God tid til traveture og lidt ro. Flere næsten identiske rejser: A-5: 24.6.-1.7. (kr. 10.950 fra Billund), A-6: 16.7.-21.7. (kr. 9.950 fra Kastrup (rejseleder Anders Errboe)), A-7: 29.7.-5.8. (kr. 9.950 fra Kastrup), A-8: 13.8.-18.8. (kr. 9.950 fra Kastrup) og A-15: 30.8.-6.9. (kr. 9.950 fra Billund (rejseleder K. Torben Rasmussen))

Sov dig rask i Uldsengetøj med magneter !!

Mit navn er Thorkild Jensen. Jeg bor i Snedsted i Thy. Jeg har lidt frygtelig af Psoriasis siden jeg var 21 år. Nu er jeg 50 år.

Jeg var hård angrebet af psoriasis på knæ, lår samt armene og albuerne, med kløe og en voldsom afskalling hele tiden. Ja, det dryssede af mig som sne en vinterdag. Jeg lider også af leddegigt. Formanden for psoriasis-foreningen i Thy, Aage Nystrup i Snedsted anbefalede mig magnetterapi. Jeg bestilte den 9. april 2012 et sæt Kashmir Superwash magnetsengetøj hos Humanitex i Lemvig.

Efter en uges tid kunne jeg se og mærke en forbedring. Efter 3 måneder dryssede jeg ikke mere og kløen forsvandt totalt.

Min leddegigt er også aftaget. Jeg lagde magnet-sengetøjet til side i en uges tid - for at se om det nu kunne passe, at det var magnetbehandlingen som havde hjulpet mig. Og så skete der det - at min psoriasis vendte tilbage igen.

Som du sikkert kan forstå, så fik jeg hurtigt magnet-sengetøjet i sengen igen - og kan nu se, at psoriasisen forsvinder igen langsomt, men sikkert. Jeg håber du vil bringe mine oplysninger i dit blad, for jeg er sikker på, at mange af mine lidelsesfæller vil være taknemlige, når de hører hvor meget jeg er blevet hjulpet. Mange hilsner fra Thorkild Jensen Søndergade 12 7752 Snedsted Telefon: 60 24 06 69

Verdenskunst i NEW YORK Mange har prøvet dette unikke sengetøj med fine resultater.

Gigtsmerter: Inger Haldan, Tønder. “Jeg havde slemme gigtsmerter. Nu kan jeg igen ligge på mine knæ og kan cykle igen”.

Telefon: 21 62 40 93.

Kunsthistorisk rejse til en af verdens allermest spændende museumsbyer, med besøg på bl.a. The Metropolitan Museum of Art, Museum of Modern Art og The Cloisters.

Rejseleder: Kunsthistoriker, mag. art. Hans Jørgen Frederiksen.

9 dage / 22.-30. august 2013 / Pr. person: kr. 17.910

JORDAN

Ryg og ben smerter: Anne og Gunnar Madsen, Åbenrå.

“Vores smerter er kraftig reduceret”.

Telefon: 74 68 78 27 eller mobil 20 42 83 59.

Rygsmerter/Vejrtrækningsproblemer: Ove Sørensen, Brønderslev. “Har i mange år lidt af voldsomme rygsmerter.

Nu har jeg ingen smerter mere, vejrtrækningsproblemerne er også bedre”.

Telefon 20 42 87 77 Lige nu gode tilbud på KashmirSuperWash som kan maskinvaskes og tørretumbles.

Spændende og indholdsrig rundrejse med stor komfort. Vi oplever bl.a. Petra, Jerash, Umm Qeis, korsfarerborgen Kerak, Makærus, Wadi Ram, Nebo-bjerget og ørkenslottet Qusayr Amra. Rejseleder: Cand. theol. Per Lyk-Jensen.

11 dage / 12.-22. oktober 2013 / Pr. person: kr. 17.710

Tlf. 86 20 12 00

eirby.dk

For nærmere information Tlf: 97 94 63 93 eller 30 22 11 37 Vi svarer både aften og Weekend WWW.Humanitex.DK

24 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. marts 2013

”Jeg nyder timerne alene på cykel” Selvom bilen står i garagen, vil 58-årige Allan Gaardbo hellere trampe i cykelpedalerne end bruge gaspedalen til og fra arbejde hver dag. Det hjælper ham til at holde vægten nede og får ham til at føle sig godt tilpas Af Jannie Iwankow Søgaard sundhed@k.dk

Det er mange år siden, at Allan Gaardbo stoppede med at følge de store cykelløb i fjernsynet, og han er derfor heller ikke en af dem, der sidder tryllebundet foran tv-skærmen hele juli, hvor professionelle, toptrimmede cykelryttere knokler sig op ad den ene stejle bjergstigning efter den anden og kæmper om trøjer i gul, grøn og rødprikket i cykelløbet over dem alle, Tour de France.

Den professionelle cykelsport er ifølge den 58-årige nordsjællænder blevet så gennemsyret af doping og gentagne løgne, at den ikke mere har hans interesse.

Men selvom man ikke mere fascineres af de store professionelle cykelløb, kan man sagtens selv have lyst til at sætte sig i sadlen og få nogle kilometer i benene. Og det er lige nøjagtigt, hvad Allan ­Gaardbo har og har haft i nu i alt små 20 år. ”Som ung var jeg overvægtig, men begyndte at løbe og deltog også i et par maratonløb, hvilket betød, at jeg tabte mig. Men på et tidspunkt blev jeg træt af al den løben og af altid at se på de samme stier, og så kastede jeg mig over cyklingen,” siger han om årsagen til, at han begyndte at bruge cykling som motion.

For at få passet træningen ind i en dagligdag med et job som dommer ved Retten i Helsingør og et liv med familie, hustru og hund har Allan Gaardbo tilrettelagt sin træning, så han får klaret sin motion på vej til og fra arbejde. I stedet for at tage bilen fra hjemmet i Ålsgårde vælger han det tohjulede transportmiddel. ”Om morgenen står jeg bare op, får lidt vand i hovedet og børster tænder, og så ellers i cykeltøjet og ud på cyklen. På min arbejdsplads har vi badefaciliteter, så der bader jeg, når jeg kommer frem,” siger han og fortæller, at cykelturen frem og tilbage er på 25 kilometer sammenlagt.

Men oftest nøjes Allan Gaardbo ikke med et kvart hundrede kilometer. For at få endnu mere motion tager han ofte en time tidligere af sted om morgenen og forlænger sin rute. ”Så ligger jeg og kører mod vest, hvor jeg egentlig skulle mod øst,” siger han grinende og fortæller, at han også har fundet sig nogle favoritruter. ”Jeg holder meget af at cykle i det gamle Nordsjælland, hvor der er bøndergårde og flot natur, og efterhånden finder man jo også ud af, hvil-

0 Allan Gaardbo på vej hjem fra arbejde i Helsingør Ret på sin cykel. Sidste deltog han og arbejdspladsen i kampagnen ”Vi cykler på arbejde”. Her cyklede Allan Gaardbo i alt 1055 kilometer på 20 dage. – Foto: Torkil Adsersen.

WW Som ung var

jeg overvægtig, men begyndte at løbe og deltog også i et par maratonløb, hvilket betød, at jeg tabte mig. Men på et tidspunkt blev jeg træt af al den løben og af altid at se på de samme stier, og så kastede jeg mig over cyklingen.

allan gaardbo, cyklist

ken ko man helst vil køre forbi og hilse på, ligesom man af og til møder de samme mennesker med samme faste ruter,” siger Allan Gaardbo.

En stor del af glæden ved at cykle er den omgivende natur, men som en mand i sin bedste alder er Allan Gaardbo også fuldt ud klar over, at han skal passe på sig selv og sit helbred og ikke, som han siger, ”ende med sådan en topmave”, som mange af hans jævnaldrende render rundt med som følge af en uhensigtsmæssig og usund livsstil. ”Jeg cykler helt sikkert også for at kunne drikke min halve flaske rødvin hver dag og for at slippe for at skulle tænke alt for meget over min vægt og det, jeg spiser,” svarer han ærligt.

Allan Gaardbo deltog for et par år siden i Team Rynkebys løb til Paris. Både i selve cykelløbet og i træningen op til oplevede han, hvordan det var at cykle i en større gruppe. Det var en god oplevelse, men han har ingen planer om at melde sig ind i en cykelklub. ”Nej, det var da sjovt at opleve, hvordan man pludselig uden de vilde anstrengelser kunne cykle fem til ti kilometer stærkere i timen, fordi

man skiftedes til at køre forrest og trak hinanden med, men jeg har det fint med at cykle i det tempo, jeg holder til daglig, og jeg er slet ikke nørdet nok til at melde mig ind i en klub,” siger han og indrømmer, at han sit sociale væsen til trods helst vil cykle alene. ”Jeg er så meget sammen med mennesker hele tiden – også via mit job – så jeg nyder faktisk de timer, jeg har for mig selv på cyklen,” siger han.

For Allan Gaardbo er vejret sjældent nogen hindring, hvis bare påklædningen er i orden. Derfor har han også anskaffet sig svedabsorberende regntøj, så han ikke har nogen dårlige undskyldninger for ikke at komme op på cyklen, når himlen åbner for sluserne, og regnen vælter ned.

Faktisk er det kun de rigtig glatte vinterveje, der kan få Allan Gaardbo til at vælge bilen frem for cyklen. ”Man kan sagtens cykle i sne, men sådan et rigtig glat føre, det har jeg det ikke godt med, og jeg er da også væltet en enkelt gang og har brækket kravebenet som følge deraf,” siger han, men påpeger, at der helst ikke skal gå for

mange dage, hvor han ikke får trampet i pedalerne på grund af dårligt vejr. ”Jeg bliver fysisk utilpas, hvis der går for lang tid, hvor jeg af en eller anden grund ikke får cyklet. Jeg bliver træt, dvask og mister energi,” siger han og fortæller, at han derfor også indimellem tager cyklen med, når han og hustruen er på familiebesøg rundt om i landet. ”Så står jeg tidligt op og cykler ud og får set nogle nye omgivelser.”

Allan Gaardbo er ikke den eneste dansker, der er blevet svært glad for at bevæge sig tempofyldt ud ad de danske landeveje på to hjul. Grupper af motionister, der sammen kæmper sig igennem et vindblæst dansk landskab, er ikke noget sjældent syn. Og interessen for cykelsport mærker de også hos Dansk Cykel Union – Motion. ”Vi mærker helt klart en stigende interesse for cykelsporten og får som følge deraf også nye klubber og nye medlemmer. Lige nu har vi 270 klubber i hele landet og vel i alt cirka 22.000 motionister,” fortæller John Sørensen, formand for bestyrelsen for Dansk Cykel Union – Motion.

Men hvorfor er det så, at især mange midaldrende

mænd kaster sig ud på et sæt tynde hjul iført tætsiddende cykeloutfit og kører de danske landeveje tynde?

Lektor på Roskilde Universitet Kenneth Reinicke, der blandt andet forsker i køn og ligestilling, mener, at der er flere parametre, der kan spille ind. ”For det første er det en forholdsvis let måde at tabe sig på. Selvom cykelløb kan være hårdt at se på i tv, kan alle være med, fordi de kan sætte deres eget tempo, og det føles mere behageligt end at løbe.

Og så skal man heller ikke undervurdere interessen for alt cykeludstyret. For mange mænd vil det være fascinerende for eksempel at kunne snakke om, hvilket metal cyklen er lavet af, og hvor mange gear cyklen har,” forklarer han.

Desuden har cykelsporten en klar fordel for en helt særlig gruppe af mænd, mener Kenneth Reinicke. ”For de mænd, der ikke nødvendigvis har dyrket så meget sport førhen, er det attraktivt at gå i gang med cykelsport. Man går ikke på samme måde som 50-årig ned og melder sig ind i fodboldklubben, hvis man aldrig har prøvet at sparke til en bold før,” siger han.

Vi er helt elektriske !

EL-CYKLER til alle !

Askov Højskole

Promovec Whistle Batteri i kædeskærmen !

Ud i naturens spisekammer 7.-8. august 2013

Kom og prøvekør og vi hjælper dig med at finde den helt rigtige el-cykel til dine behov !

Vallensbækvej 20, 2605 Brøndby Jordemodervej 7, 8783 Hornsyld

Tlf. 7682 2010 Eller besøg os på FantomBike.dk

Vandrekursus 25.-31. august 2013 www.askov-hojskole.dk eller ring 76 96 18 00

Winther 850 Granny Pris 7.999,-kr +batteri

7AH Batteri (35km) 2.699,-kr 9AH Batteri (50km) 3.599,-kr 12AH Batteri (70km) 4.499,-kr

Danmarks største udvalg af

Winther Limit Pris 7.599,-kr +batteri

EL-Cykler

Vi forhandler EL-Cykler fra 12 cykelmærker og har dermed et meget bredt udvalg og et stort knowhow. Endvidere har vi masser af cykel tilbehør.

INGEN ER BILLIGERE FANTASTISK PRIS Brille med usynlig/glidende overgang

½ !

PRIS

e valgt d u . l ink stel m u i n tita TRA X E SPAR 00,1.0

, 9 9 7

s m. a l fra g , ang stel inkl. de overg n glide sprøve yn og s

1999,-

Danmarks bedste pr iser

VI TILBYDER RENTEFRI KONTO

0,

Vores briller med glidende overgang findes i 4 kategorier: Bronze 799,- Sølv 1.499,- Guld 1.999,- Platin 2699,- Kan ikke kombineres med andre tilbud.

OPTIK

ALLE VORES BUTIKKER HAR ET KÆMPE STELUDVALG AF ACETAT, METAL OG TITANIUM STEL.

Lyngby, Lyngby Hovedgade 19c, tlf.: 4587 1078 Frederiksberg, Falkoner Allé 47, tlf.: 3810 1468 Hillerød, Slangerupgade 2, tlf.: 4828 7899 Roskilde, Hersegade 1A, tlf.: 4632 4800

WWW.OPTIKHUSET.DK

Odense, Fisketorvet 5, tlf.: 6613 7135 Randers, Rådhustorvet 6, tlf.: 4466 6008 Århus, Klostertorvet 6, tlf.: 8613 6008 Silkeborg, Vestergade 35, Tlf.: 8681 0102

26 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. marts 2013

Forbrugerens kamp mod fødevareindpakningen Mange danskere har jævnligt problemer med utilgængelige emballager som stramme skruelåg og pålægspakker, der ikke kan åbnes. De seneste fire år har et projekt, Brugervenlig Emballage, forsøgt at skubbe til virksomhedernes opfattelse af god emballage Af Mette Skov Hansen

WW Ofte må jeg

skov@k.dk

Sidste år blev lektor Birgitte Geert Jensen fra Arkitektskolen Aarhus inviteret på besøg hos Ældre Sagen for at fortælle om projektet Brugervenlig Emballage. Et projekt, der de seneste fire år har forsøgt at skabe bevidsthed om emballage, der er svær at åbne, og lave vejledning og retningslinjer for virksomheder.

Med sig bragte hun forskellige kager til kaffen. Heriblandt en ny type småkager fra virksomheden Kjeldsens, som hun lod Ældre Sagens medlemmer om at åbne. Det kunne de som udgangspunkt ikke. I stedet blev der revet, flået og bidt i indpakningen, uden at det lykkedes at få adgang til kagerne. ”Det viste sig, at den ældre befolkning, som i særlig grad er målgruppen for Kjeldsens produkt, ikke kunne åbne de nye kagepakker, hvilket er et typisk eksempel på den generelle tendens til, at virksomheder mangler fokus og forståelse for deres forbrugere,” siger Birgitte Geert Jensen, som kort efter mødet tog kontakt til netop Kjeldsens og forklarede Ældre Sagens vanskeligheder med kagernes indpakning.

Allerede fra næste produktion havde virksomheden rettet op på problemet ved at tilføje en stiplet linje og en tegning af en saks på emballagen, hvilket gjorde det tydeligt, hvor og hvordan pakkerne skulle åbnes. Samtidig er Kjeldsens nu begyndt i højere grad at tænke mulige emballageudfordringer ind i deres arbejde, siger Birgitte Geert Jensen.

Udfordringen med, hvor og hvordan emballager åbnes, er en af årsagerne til, at mange danskere jævnligt har problemer med at få indpakninger op. Det konkluderede Teknologisk Institut, som er den anden hovedkraft bag projektet Brugervenlig Emballage, og som har stået for at indsamle data, dels fra egne undersøgelser og dels fra udlandet.

Den anden årsag er, at emballagen ofte kræver for mange kræfter at åbne. Åbningssnipperne på pålægspakker kan eksempelvis være for små og dermed svære at få fat i, og skruelåg kan være for svære at dreje.

Det sidste er især et problem for gruppen af funktionshæmmede og ældre. Ifølge Teknologisk Instituts un-

bruge en kniv eller saks, og så kan pakkerne ikke genbruges.

Jeg kender mange, som er nødt til at have forskellige redskaber liggende til at få ting op med som for eksempel en skruetrækker.

Margrethe Nielsen, forbruger

lever problemer med emballage, og foreningen har i flere år forsøgt at skabe opmærksomhed med blandt andet kampagner og en underskriftindsamling.

Tegning: Peter M. Jensen

dersøgelser falder kvinders og mænds styrke i hænderne nemlig allerede, når de har passeret 50 år. Særligt slemt er det for kvinder, som generelt har færre kræfter end mændene, og som efter at have passeret 70 år har den samme styrke i hænderne som 6-10 årige piger.

Der er de seneste år lavet mange redskaber til at hjælpe forbrugerne med at skrue låg af kartoner og flasker, men målet for Arkitektskolen Aarhus og Teknologisk Institut har været, at virksomhederne bag emballagen også selv gjorde en større indsats. Ved udgangen af 2012 afsluttedes projektet Brugervenlig Em-

ballage, og Birgitte Geert Jensen er meget tilfreds med resultatet af den fireårige indsats: ”De virksomheder, vi har fået kontakt til og er mødtes med, er gennem de fire år blevet mere bevidste om problemerne, har taget vores råd til sig, og få har decideret ændret på emballagen, som eksempelvis Kjeldsens gjorde,” siger Birgitte Geert Jensen, som forventer, at arbejdet for en mere brugervenlig emballage bliver mere relevant i fremtiden, da der i 2050 vil være 490.000 flere danskere over 65 år.

Dette vil muligvis også betyde, at antallet af personer, der årligt kommer på skade-

stuen på grund af emballageskader, stiger fra de i dag 2500.

For 69-årige Margrethe Nielsen har problemerne med emballage endnu ikke ført til skader, selvom hun indrømmer, at det ikke altid virker lige sikkert, når hun åbner diverse indpakninger med en brødkniv. Men det er ofte den eneste løsning, mener Margrethe Nielsen, som har haft lettere gigt, siden hun var 42 år: ”Det fylder meget i min hverdag, og jeg når at blive irriteret mange gange i løbet af dagen. Ofte må jeg bruge en kniv eller saks, og så kan pakkerne ikke genbruges. Jeg kender mange, som er nødt

til at have forskellige redskaber liggende til at få ting op med som for eksempel en skruetrækker,” siger hun og tilføjer, at det går ud over hendes valg, når hun handler.

Fremfor at kigge på kvalitet eller pris, er hun i højere grad opmærksom på, hvordan varen skal pakkes op.

Ifølge Maiken Riis Friberg, leder af Gigtforeningens kommunikationsafdeling, er Margrethe Nielsens oplevelse udbredt blandt de 700.000 danskere, der i dag lever med en gigtsygdom.

En undersøgelse, som Gigtforeningen selv stod for, viste, at knap 17 procent af alle voksne danskere dagligt op-

De seneste fire år har Gigtforeningen taget aktiv del i projektet Brugervenlig Emballage, og en gruppe af foreningens medlemmer har været testpersoner af ny emballage.

Med projektet føler Maiken Riis Friberg endelig, at holdningen hos virksomhederne har rykket sig. ”Efter det her projekt kan vi se, at virksomhederne rent faktisk tager budskabet til sig og begynder at ændre på deres opfattelse af, hvad god emballage er. Emballage, der er svær at have med at gøre, er ikke kun et problem for mennesker med gigt, men hvis vores medlemmer kan åbne emballagen, er det et tegn på, at andre også kan.”

En af de virksomheder, der har forsøgt at tage erfaringerne til sig, er Tulip, der på grund af projektet udviklede nye pålægspakker, som var lettere at åbne. Ifølge seniorkategoriudvikler Bent Dahlgaard forsøger man stadig at være opmærksom på emballageudfordringerne. ”Hver gang vi starter et nyt projekt, som omhandler emballage, har vi retningslinjerne med i processen og bruger meget energi på, hvordan vi kan gøre det bedre, end vi gør i dag. Vi har dog fortsat den udfordring, at emballagen skal gøres tæt, for vi vil ikke gå på kompromis med varens friskhed og holdbarhed. Fødevaresikkerheden har altid førsteprioritet.”

-gør hverdagen lettere...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev på seniorshop.dk/nyhedsbrev og få alle vores gode tilbud

Praktiske ting til seniorer

Stort udvalg af Dame- og Herresko til følsomme fødder samt terapi- og hjemmesko.

Bestil eller download katalog på seniorshop.dk

SeniorBandagisten.dk leverer skinner og bandager.

Ring for tidsbestilling.

Rollatorer fra kr. 649,95 og stokke fra kr. 99,95

SeniorStolen.dk fås fra kr. 3.299,og med el-styring og katapultsæde fra kr. 6.499,Altid over 70 stole på lager til omgående levering.

Bleer, underlag og meget mere finder du hos os.

Køb eller leje af kørestole.

Stort udvalg af aflastningspuder og beklædning. Ældrevenlige mobiltelefoner med store taster og nem betjening.

Priser fra kr. 699,95

Stort udvalg af indlæg til følsomme fødder og aflastning

Du finder over 1.300 forskellige hjælpemidler hos SeniorShop.dk

BESTIL PÅ WWW.SENIORSHOP.DK OG FÅ BRAGT LIGE TIL DØREN

Kom nemt omkring på en El-scooter.

Bestil gratis prøvetur hjemme hos dig selv - RING 39 43 05 50

Plejeseng med løft til arbejdshøjde og elevationsbund.

Stort udvalg af hjælpemidler til bad og toilet.

Bestik, krus og tallerkerner. De mange muligheder finder du hos seniorshop.dk

Lupper, læsestativ og skriveredskaber.

Se vort store udvalg.

Her finder du træningscykler fra kr. 249,95 og andre små motionsredskaber

BESØG OS I BUTIKKEN ELLER PÅ SENIORSHOP.DK Åbningstider: Mandag: Kl. 10-18 · Tirsdag-Fredag: Kl. 10-16 Lørdag-Søndag: Lukket

SØBORG HOVEDGADE 44 · 2860 SØBORG TELEFON 39 43 05 50

n is ka rat .dk g g p alo des rsho s t Ka loa nio de n wn w.se ilse 5,o t d w r r. 2 o w lle k rt på e for po +

HAR DU VÆRET PÅ HØJSKOLE..? n u j .

1 l i t j a m Motion og kultur 2 6 .

i

Et kursus for aktive modne mennesker, der ønsker inspiration til at vedligeholde eller komme i gang med nye motionsformer.

Det er et højskolekursus med både motion og kulturelle arrangementer.

Daglig motion styrker helbredet, og det fremmer det gode humør og lysten til at leve et aktivt liv.

i n u j .

5 1 l i t i Sønderjylland på Cykel 9 . j u n Vi befinder os i en af Danmarks absolut smukkeste landsdele, samtidig med en enestående historie. Med udgangspunkt i de smukke omgivelser omkring Idrætshøjskolen i Sønderborg, lige ned til Alssund og Sønderborg bugt, er der lagt op til en rigtig god og spændende oplevelse i det sønderjyske.

Medbring din egen cykel og vi vil sammen opleve Sønderjylland på to hjul. Vi vil på cyklen besøge mange spændende steder og seværdigheder som Historiecenteret på Dybbøl Banke.

Vi besøger endvidere Sønderborg slot, cykler igennem Gråsten og oplever ruten langs Flensborg fjord.

Læs evt. mere på www.museum-sonderjylland.dk. Vi finder også plads til en tur med fokus på mountainbike i et rigtig smukt og lidt udfordrende terræn.

i l u j .

3 1 l i t i l u Sommerdans 7 . j Et kursus for alle, der er vilde med dans eller måske kunne tænke sig at blive det…

Vi vil danse, synge og lade os berige ved godt samvær og udfoldelse i dans.

På Sommerdansekurset vil vi søge den folkelige livskraft, hvor læring, godt humør, kompetente undervisere, dejlig mad og en masse dans får det hele til at gå op i en højere enhed.

Du kan udvikle dine dansefærdigheder til glæde for din partner og/eller blot nyde og opleve dansens fortryllende kraft…

Hvis du ikke har en dansepartner, er du stadig meget velkommen – så hjælper vi med at finder en partner til dig.

Skurke og helte i historien 2 2 . s e p

r e b m e t p e s .

8 tember til 2

Alle gode historier har deres skurke og helte. Det gælder også Sønderjyllands historie. I årene 2009-2011 afholdte Historisk Samfund for Sønderjylland en foredragsrække med emnet: Skurke og helte i Sømderjyllands historie.

Her blev en række historiske personer, der havde fået eftermæle enten som skurk eller helt, taget op til kærlig, men kritisk behandling. Foredragene kommer nu i bogform, og udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland.

I løbet af kurset på Idrætshøjskolen kan du møde nogle af forfatterne til bogen “Skurke og helte”. De fortæller om 13 skurke og helte, der alle har tilknytning til Sønderjyllands historie.

Det er et højskolekursus, hvor der selvfølgelig er morgensang og aftensang.

Kenneth Pedersen vil præsentere både nye og gamle sange fra Højskolesangbogen.

Om eftermiddagen er der mulighed for motion/massage ved vore unge sportsmassører.

Læs mere og tilmelding på www.ihs.dk Idrætshøjskolen i Sønderborg Friheds Alle 42 6400 Sønderborg Telefon 7442 1848

! t e v i l r o f t e k Mær