Sundhed&Senior by Kristeligt Dagblad

Sundhed&Senior TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 26. MARTS 2016

Bridge er god træning for hjernen Bridge har en positiv effekt på hjernen, viser en ny undersøgelse. Kortspillet har hjulpet Jane Korsgaard til at komme sig efter en blodprop.

side 6

Den fjerde alder skal forberedes bedre Afstanden mellem de 60 år og døden er blevet længere end tidligere. Georg Julin og hans hustru giver gode råd til at møde den fjerde alder.

side 10

Kom sovende til et bedre helbred En god nats søvn er vigtigt at prioritere – det ved de fleste danskere godt. Alligevel plages mange af langvarige søvnproblemer.

Side 16

Sociale relationer er stærk medicin Hvis vi vil gøre noget godt for vores fysiske sundhed, skal vi pleje relationerne. Men det kræver en indsats, skriver Lis M. Frederiksen.

Side 22

Erna og Jørn Hjorting samler på smil Man kan ikke være sur og synge samtidig, lyder det gode råd fra ”De ringer, vi spiller”-værten.

Side 24

Et maskulint frirum for kræftramte mænd Mange rehabiliteringstilbud til kræftramte appellerer mest til kvinder. Projektet Naturkræfter tilbyder et anderledes mandefællesskab.

Side 26 I l lu st r at i o n : r a s m u s j u u l

KORTE KURSER PÅ ASKOV HØJSKOLE UD I NATURENS SPISEKAMMER 3.-9. JULI 2016

VANDREKURSET – FODREJSE I DANMARK 28. AUGUST – 3. SEPTEMBER 2016

Det bliver en uge fuld af smagsoplevelser, som du aldrig har oplevet før. På kurset møder du kok på Herregårdskælderen Sønderskov Slot, Preben Madsen (nomineret til den Danske Spiseguide 2015 som Danmarks bedste frokostrestaurant) og leder af Vadehavscentret, Klaus Melbye.

Gå efteråret i møde på Vandrekursus med Askov Højskole og glæd dig til både at få rørt benene, hjertet og hjernen med spændende foredrag og eventyr til fods i naturen med mulighed for Bridgewalking over Lillebæltsbroen eller langs kysten

ASKOV HØJSKOLE • MALTVEJ 1 • 6600 VEJEN • TLF 7696 1800 • WWW.ASKOV-HOJSKOLE.DK

2 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. marts 2016

Vi bliver ældre og har det bedre men, der skal øge pensionsalderen, i takt med at vi bliver ældre, ikke kan følge med den hastigt øgede levetid, og at man derfor overvejer at hæve pensionsalderen fra 70 til 72 år for min generation. Det kan godt svimle for én sådan en onsdag morgen, når man begynder at regne på, hvor mange onsdag morgener, der endnu er tilbage med morgentrafik og redaktionsmøder. Hvad pensionsalderen bliver for mine børn, tør jeg ikke tænke på. Men den stigende pensionsalder er jo en succeshistorie om, hvor meget bedre vi har fået det i Danmark. Vi er sunde og raske, lever længere, og færre har skavanker. Dertil kommer, at arbejdsmarkedspensionerne er ved at slå igennem, og mange kan trække sig tilbage i vished om, at der er styr på økonomien.

Af Karin Dahl Hansen Liv&Sjæl-redaktør dahl-hansen@k.dk

Min svigerfar gik på efterløn som 60-årig. Solgte den købmandsbutik, der i mange år havde været både hans levebrød og hjem og flyttede i en lejet bolig. Kort efter solgte han også bilen. Nok snarere af økonomisk nød end af lyst, og fra da af var han pensionist. Havde trukket sig tilbage og havde det fint med det stille liv. Mine forældre, der er væsentligt yngre end mine svigerfar, trak sig tilbage som 62- og 63-årige, og siden har der været gang i vandrestøvler, pas og læseklub. Helbredet er godt, og det samme er pensionsordningen. Forleden morgen hørte jeg så i radioen, at tilbagetrækningsrefor-

WW Når det er slut med at gå på arbejde, må man ikke sætte sig og vente på, at det ringer på døren. Man skal selv være opsøgende og se andre mennesker.

Det er også budskabet i dette tillæg, hvor vi har samlet nogle af de bed-

Sundhed&Senior-quizzen 33Svarene på spørgsmålene i quizzen findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K, og mærk kurverten ”Sundhed&Senior-quiz” eller send pr. mail. til konkurrence@k.dk. 33Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 31. marts klokken 12. Vi offentliggør navnene på de fem vindere i avisen lørdag den 2. april.3

ste artikler om sundhed og seniorlivet, der har været bragt i Kristeligt Dagblad det seneste år. Her er historien om de københavnske mænd mellem 65 og 77 år, der flere gange om ugen mødes og spiller floorball, en ny sportsgren, som de har kastet sig over i moden alder. Til gavn for helbred og humør. Og ligesom kroppen skal holdes i gang, skal hjernen det også. Forskning viser faktisk, at bridge har en positiv effekt på hjernen, og at kortspillet endda kan være med til at forebygge demens. Det handler om at udfordre sig selv og hele tiden prøve nyt – uanset alder. Har man altid spillet bridge, skal man måske prøve sudoko eller lære et nyt sprog. For i modsætning til hvad man hidtil har troet, udvikler hjernen sig livet igennem og kan også danne nye hjerneceller, hvis man bruger og træner sit hoved.

Ud over at holde sig i gang fysisk og mentalt er der også en tredje og vigtig ting, man skal huske på som senior. Det sociale. Når det er slut med at gå på arbejde, må man ikke sætte sig og vente på, at det ringer på døren. Man skal selv være opsøgende og se andre mennesker. Det er der mange måder at gøre på. Man kan blive bogven som omtalt her i tillægget, hvor man som besøgsven ikke alene aflægger visit, men også har en bog med, som man så kan diskutere næste gang, man ses. Det er berigende for såvel den, der er besøgsven, som for den, der får besøg. Rent faktisk er ensomhed decideret sundhedsskadeligt, så der er al mulig grund til at pleje sin omgangskreds. Det og meget mere er der inspiration til i herværende tillæg. God fornøjelse.

Gæt med i quizzen 331. Hvem har skrevet bogen ”Den nydelsesfulde hjerne”?

335. Hvilket kortspil menes at kunne være med til at forebygge demens?

339. Hvad betyder nykturi?

332. Hvad er navnet på den sportsgren, humanfysiolog Jacob Vorup Petersen undersøger de sundhedsfremmende effekter af?

336. Hvor mange danskere var i 2013 100 år eller mere?

3310. Hvad er titlen på Søs Oppermann Reinhardts seneste bog?

333. Hvor mange danskere skal ifølge en vision fra Danmarks Idrætsforbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger være fysisk aktive i 2025?

337. Hvad er den hyppigste dødsårsag blandt mænd?

3311. Hvor mange danskere anslås at være så ensomme, at det er helbredstruende?

338. Hvem har skrevet bogen ”Den fjerde alder”?

3312. Hvor stor en procentdel af danskerne har været meget generede af søvnproblemer inden for de seneste 14 dage?

331. præmien er et Bellevue Hotelophold med overnatning og middag – værdi 999 kroner. 3 332. præmie er en Samsung Galaxy J1 smartphone – værdi 849 kroner. 3 3 3 3 333. præmie er en 3 Asus tablet Memo 3 Pad 7 3 – værdi 799 kroner. 3 3 – 120 mm –

FORBUND E THED Hvad vil det sige at føle sig forbundet med nogen?

– 18 mm – – 140 mm – 2

B RO E N TIL DE T ANDE T MENN ESKE

– 220 mm –

33Endelig trækker vi to 4. præmier. ”Broen til det andet menneske. Fra den første kontakt til den dybe samhørighed” af Per Schultz Jørgensen. Værdi 250 kroner. SAMHØRI GHED

Både tryghed og udvikling er vigtig for den dybe samhørigh ed du med det dilemma? – hvordan lever

EF TERTANK ER Hvordan kan du bruge dine erfaringer – gode som dårlige – til at gøre nye møder stærkere?

Med bogen samler psykolog PER SCHULT Z JØRGENS EN mange års erfaring og forskning sociale relationer. i Personligt og vidende undersøger han, hvordan vi kan skrue ned for den ensidige snak og i stedet tage hinanden alvorligt, lytte og bidrage – hvordan vi går over BROEN TIL DE T ANDE T MENNESK E.

ISBN 978-87-7467-2 69-2

B RO E N P E R S C H U LT Z J Ø RG E N S E N

DE T

DISTANC EN Distance er nødvendig – men hvordan finder du tilbage til nærheden?

– 140 mm –

”Vi fortæller om vores oplevelser i samtaler ansigt til ansigt eller på Facebook og opnår tilslutning og anerkendelse. Vi er dygtige til at spille med, og det ser ud som meningsfu ldt socialt samvær, men under overfladen handler det måske mere om os selv end om den anden. Se mig, hør mig, lyt til mig.” Dagen igennem møder vi mange menneske r, men midt i travlheden kan det være svært at skabe en stærk relation. Om vi står over for en kollega eller klient, en god veninde eller vores partner, så sker det alt for ofte, at vi blot skiftes til at snakke uden lytte efter, hvad at den anden egentlig siger. Det er i mødet med andre menneske r, at vi bliver anerkendt og bekræftet i, hvem vi er. Derfor afgørende at forstå, er det hvad der sker i selve relationen, når vi er sammen – og hvordan den kan udvikles og styrkes. Ellers risikerer vi at efterlade hinanden ensomme midt i den store flok.

A ND E T KRIS TEL IGT

– 120 mm –

T IL

KONTAKT Hvad sker der egentlig, når du møder et andet menneske ?

P E R S C H U LT Z J Ø RG E N S E N

BROEN TIL DE T ANDE Fra den første kontakt T MENNESK E til den dybe samhørigh ed

DAGBL ADS F ORL AG

ME NN E S K E

PER SCHULT Z JØRGENS EN er psykolog, dr.phil. og professor emeritus i socialpsyk ologi. Som forsker har Per Schultz Jørgensen i en menneskealder beskæftiget sig indgående med sociale relationer, og som kommentator, foredragsholder og i en periode formand for Børnerådet har han bredt sit fag ud i den offentlige debat. Han har skrevet en række artikler og bøger, senest den anmelderroste ST YRK DIT BARNS K AR AKTER (2014), og modtog i 2015 UNICEF Prisen.

FR A DEN FØR STE K O N TA K T T I L DEN DYBE S A MH ØRIGHE D

Foto: Niels Ahlmann

Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Karin Dahl Hansen Layout: Michael Sørensen Tryk: Dagbladet i Ringsted

Olesen/Scanpix

334. Hvilken organisation står bag projektet ”Bogvenner”?

Jaruplund Højskole 2016 Se mere på www.jaruplund.de

Korte kurser 29.03. - 04.04. 19.04. - 25.04. 17.05. - 23.05. 30.05. - 05.06. 06.06. - 19.06. 20.06. - 26.06. 04.07. - 10.07. 27.06. - 03.07. 04.07. - 10.07. 11.07. - 17.07. 11.07. - 17.07. 18.07. - 22.07. 25.07. - 31.07. 25.07. - 31.07. 01.08. - 07.08. 01.08. - 14.08. 08.08. - 14.08. 15.08. - 21.08. 15.08. - 21.08. 05.09. - 16.09. 03.10. - 08.10. 07.11. - 13.11. 21.11. - 27.11. 20.12. - 02.01.

Sort sol i Vadehavet OPERA - Wagner - Oplev Rhinguldet og Valkyrien Kogekunst i Sydslesvig - Kunst og mad mod vest Kanaler og vandveje i Sydslesvig Få ledige pladser Udsolgt OPERA - ”Tryllefløjten” og ”Tosca” i Berlin Seniordans Familiehøjskole - Ud i naturen Få ledige pladser Sommer i Sydslesvig - Natur og historie Vandrekursus - Langs Viking-Friser vejen Intensiv koruge - Rytmiske og klassiske korværker Autentisk mad - Selvgjort er velgjort Golf kursus i ”Slesvig” - Golf, historie og foredrag Motion på hjul - Med cykel og dræsine Herskabelige have- og parkanlæg i Slesvig-Holsten De nordfrisiske øer og hallige Tur de Sydslesvig - Sydslesvig rundt på cykel Få ledige pladser Marsken fra Elben til Ribe Sydslesvigs østkyst med slotte, byer og fiskerlejer Til et folk de alle hører - Det folkelige og mellemfolkelige Rejse Dessau, Dresden og Prag - Kunst og musik Træer, ukrudt og litterære knaldperler Fra jord til bord - Madlavnings kursus Fra jord til bord - Madlavnings kursus Jul og nytår i Grænselandet

“Tør du krydse grænser? - Du kan alt, du har bare ikke lært det endnu”  Lundweg 2, 24976 Handewitt  0049 4630 140  Kontoret@jaruplund.de  www.jaruplund.de

4 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. marts 2016

Floorball får pulsen op, men er mest en undskyldning for at ses Tre gange om ugen spiller en gruppe mænd mellem 65 og 77 år floorball i København. De kendte ikke hinanden for et år siden, men sporten har givet dem et kammeratskab og en kondition, de ikke ville være foruden Af Karen Sofie Egebo seniorliv@k.dk

Bolden piler ind og ud mellem ben og stave og suser over det blanklakerede trægulv i hallerne, der tidligere husede de københavnske sporvogne. Udenfor er himlen næsten lige blevet morgenlys, vinterdynen ligger tungt over København. Indenfor er pulsen høj, og sveden hagler af panderne. ”Kom så! Sæt den ind!”. ”Gå udenom, så har du ham!”. Der er fart på herrerne, som denne fredag formiddag spiller floorball, en slags indendørs hockey. Gennemsnitsalderen er 70 år, og benene er ikke så hurtige, som de har været. Men det er næsten ikke til at se, for der bliver gået til den. ”Vi glemmer hurtigt, at vi ikke er 30 år mere, fordi det er så sjovt. Vi skal passe på, vi ikke bliver for ivrige, for så følger der skader med,” siger Aage Jørgensen på 71 år. Det er da heller ikke bare småskrammer, der er på listen over skader. En har haft brækket armen, en anden fik en stav i næsen, og denne fredag er der 73-årige Steen Petersens tre trykkede ribben. Men det holder ham nu ikke hjemme, han er alligevel mødt op til træning for at se, hvordan det går. Han følger ivrigt kampen og klapper og hepper fra sidelinjen. Egentlig begyndte mændenes floorballhold som et videnskabeligt forsøg. Humanfysiologen Jacob Vorup Petersen fra center for holdspil og sundhed ved Københavns Universitet ville undersøge den sundhedsfremmende effekt af at spille floorball, særligt for ældre mænd. Han satte en annonce i aviserne, og mændene meldte sig til. Over tre måneder blev de fulgt og målt og skulle spille to gange om ugen. Men da projektet stoppede, var mændene blevet så gode venner, at de ville fortsætte. Nu spiller de tre gange om ugen, og flere spillere og aktiviteter er føjet til. ”Vi har ikke fået presset nogen aktiviteter ind i weekenden endnu, men det kommer nok,” siger 75-årige Finn Taul og smiler.

Senere denne fredag tager nogle af mændene på Statens Museum for Kunst. Ingen af dem har været bemærkelsesværdigt sportsaktive før projektet, men nu går flere af dem både til dans, badminton, fodbold og styrketræ-

0 Floorball er en sport, ikke mange kender, og ingen af de ældre herrer har erfaringer med sig fra barndommen. Derfor mødes man på lige fod, og dertil kommer, at det er en sport, hvor boldens hurtighed gør, at man skal løbe meget. – Foto: Leif Tuxen.

WW Med sporten

får de et fællesskab og også et frirum, de ikke har, når der er kvinder til stede.

jacob vorup petersen, humanfysiolog

ning. Mange er blevet bidt af at få pulsen op, for de har kunnet se resultaterne. ”Jeg havde siddet foran en computer i 20-30 år og kunne mærke, at jeg sad og forfaldt. Jeg gad nærmest ikke gå en tur. Nu praler jeg af, at jeg er blevet 15 år yngre. Jeg har fået en styrke tilbage, og jo mere jeg spiller, desto bedre går det med min astma og hjerteflimmer,” siger Finn Taul. Jacob Vorup Petersen er glad for at høre, at mændene holder spillet ved lige et år efter projektets slutning. Han målte og vejede mændene i løbet af de tre måneder og fulgte deres sundhedsmæssige forvandling.

”Målt i minutter er 24 minutters spil to gange om ugen ikke meget, men det havde en markant effekt på deres kroppe,” fortæller han. ”Deres kolesteroltal og fedt i blodet faldt markant. Begge ting hænger tæt sammen med at udvikle hjerte-karsygdomme. De blev sat til at cykle før og efter træningen, og her faldt pulsen med seks pulsslag. Det indikerer, at cyklingen var lettere for dem og lettere for hjertet. De blev stærkere i benene og kunne klare mere,” siger han. ”Det glæder mig at se, at min hypotese om, at man med den rette træning kan holde sig sund og rørlig og forhindre livsstilssygdomme, som bliver hyppige i en sen alder, holdt stik. Det viser, at man kan erstatte medicin med motion, noget, jeg synes er vigtigt at sætte fokus på,” siger han. 67-årige Finn Nielsen forklarer, hvordan han har en leversygdom, hvor der dannes fedt og polypper omkring leveren. Efter nogle måneders floorballspil kunne hans læge fortælle ham, at der næsten ikke var noget at se på hans lever. En anden af mæn-

dene har indtil for nylig gået med rollator, men løber nu omkring efter bolden sammen med de andre tre gange om ugen. At det netop var floorball, mændene skulle spille, skyldes, at det er et holdspil, hvor boldens hurtighed gør, at man skal løbe meget, og alle kan være lige deltagende. Jacob Vorup Petersen har udviklet en form, hvor der kun er tre til fire spillere på hvert hold, hvilket gør, at alle får bolden og er en del af spillet. Og så er floorball en sport, som ikke mange kender. Det betyder, at der ingen præstationer er fra barndommens fodboldklubber, man skal forsøge at overgå, og at der ikke er nogen, der er bedre end andre. Jacob Vorup Petersen mener, at den sociale ligestilling i sporten også har medvirket til det stærke kammeratskab. ”Da de meldte sig til projektet, var det ikke for at finde venner, men for at blive målt og blive mere aktive. Men da de var færdige, var det tydeligt, at de havde haft et behov for et socialt netværk, som dét at mødes omkring et holdspil kan udfyl-

de,” siger han og tilføjer, at det nok ikke er så overraskende. ”Mænd er ikke så socialt opsøgende, når de går på pension. Det betyder, at mænd i den alder har større risiko for at udvikle ensomhed. Med sporten får de et fællesskab og også et frirum, de ikke har, når der er kvinder til stede. Det er sjovt at være aktiv, og for dem er det ligesom at være soldaterkammerater, bare i en sen alder,” siger han.

I hallen på Nørrebro er der da heller ingen tvivl om, at det sociale aspekt er blevet vigtigt, og at floorballspillet og motionen blot er en undskyldning for at mødes. ”Vi er glade for at møde hinanden og drikker kaffe sammen efter hver træning,” siger Aage Jørgensen. Han forklarer dog, at det ikke betyder, at der bliver snakket store følelser. ”Hvis nogen er ude for noget, snakker vi om det. Vi støtter hinanden. Men vi krænger ikke mange følelser ud,” siger han. ”En kom og skulle have boret hul i et bordben, og det

snakkede vi til gengæld vældigt om,” tilføjer Steen Petersen og ler. Mændene har diskuteret, om de skulle invitere kvinder med til at spille, men det er endnu ikke blevet til noget. ”Vi er bange for, at kvinder vil flå noget i stykker i vores kammeratskab. Vi har spillet i over et år, og vi har faktisk ikke haft en eneste konflikt. Selvfølgelig kan man under spillet blive ophidset over noget, fordi vi har pulsen oppe. Men det kommer ikke videre, det er nedlagt, inden vi når omklædningsrummet,” forklarer Finn Taul. Floorball er en af fem sportsgrene i en fælles vision mellem Danmarks Idrætsforbund og Danske Gymnastikog Idrætsforeninger, der hedder Bevæg dig for livet. Visionen er at få 50 procent af danskerne til at være medlem af en idrætsforening i 2025, og 75 procent af danskerne skal være fysisk aktive. Indtil videre gør mændene i Nørrebrohallen, hvad de kan. De hujer og klapper, når der bliver scoret mål, og gummisålerne på deres sko hviner, mens de løber over gulvet. Om lidt venter kaffen.

- dit sygdomsleksikon på nettet Gratis at bruge Skrevet af læger Findes på sundhed.dk 3000 artikler om sundhed og sygdom

WWW.PATIENTHÅNDBOGEN.DK

Hent vores app

6 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. marts 2016

2 Jane Korsgaard er overbevist om, at bridge har været med til at hjælpe hende med at komme så godt tilbage efter blodproppen. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.

bridge 33Spillet bridge er relativt nyt og kan føres tilbage til Tyrkiet og det sydlige Rusland, hvor man spillede et spil ved navn ”biritjs”. 33Bridgens forgængere er whist, plafond og vint. 33De tidligste bridgeformer opstod i slutningen af 1800-tallet og blev typisk spillet af overklassen. 33Kontraktbridge, som er en videreudvikling af det gamle spil, blev opfundet af mangemillionæren Harold Vanderbilt om bord på et krydstogtskib i 1925. Kilder: Den Store Danske og Brædstrup Bridge Klub

Bridge hjælper med at holde hjernen skarp og skaber fællesskab Jane Korsgaard blev for seks år siden ramt af en blodprop i hjernen. I dag kan hun atter tale og gå, og en stor del af æren for det tilskriver hun kortspillet bridge Af Karen Sofie Egebo seniorliv@k.dk

Kunstig melding, dobler, syvfarve, trekorsfarve, pointfarve. Der bliver summet ivrigt i lokalet i et højhus i Gladsaxe. Hos Blaksets Bridgecenter er et hold af fortrinsvis gråhårede danskere samlet til bridgeundervisning. Nogle er frustrerede over det komplicerede system, andre griner. 61-årige Jane Korsgaard er koncentreret. Foran hende på det firkantede bord ligger kort i rækker, og de tre andre kvinder om bordet holder øje, udveksler blikke og snakker lidt om meldesystem, og hvad der er det rigtige næste træk. Jane Korsgaard skal holde styr på kortenes farver og tal, så hun kan regne ud, hvad der skal gøres. Det er ikke nemt at spille bridge, men hun elsker det. For godt seks år siden kunne hun ikke huske, hvad kortspillet hed, hvad kortfarverne hed, eller at der overhovedet var fire forskellige farver. Den 20. oktober 2009 blev hun nemlig ramt af en blodprop i hjernen og husker intet, før hun blev båret ned ad trapperne fra sin lejlighed på Frederiksberg. Da hun kom til sig selv, kunne hun ikke

tale. Og hun kunne ikke huske, hvad hendes tre sønner hed. ”Min verden blev meget lille og handlede kun om, hvad jeg spiste, og hvem jeg var sammen med, og hvordan min krop havde det. Jeg havde mistet følelsen i hele min højre side, men af og til kom der liv tilbage. Det er lidt som at have armen viklet ind i elastikker, og man pludselig mærker noget,” siger hun.

At Jane Korsgaard i dag både kan tale, gå, omend med besvær, og spille bridge, tilskriver hun både en viljestyrke til ikke at lade sig knække samt en lyst til at bruge hjernen. Hun er også overbevist om, at bridge har været med til at hjælpe hende med at komme så godt tilbage efter blodproppen. Og det kan der være noget om. En ny undersøgelse foretaget af uddannelsescenteret UC Syd viser nemlig, at bridge har en positiv effekt på hjernen, og at kortspillet endda kan være med til at forebygge demens. ”Bridge kombinerer komplicerede regler, strategisk tænkning og social interaktion, og de faktorer er gode for hjernen. Når man skal huske på en masse regler og kombinationer, udfordrer det hjer-

nen, og det kan være med til at forebygge demens,” forklarer Anette Schulz. Hun er chefkonsulent hos UC Syd og står bag undersøgelsen om bridgespillets effekt på sundhed. ”International forskning peger på, at der er en sammenhæng mellem at spille bridge og immunforsvaret. Det øger immunforsvaret. Unge mennesker, der spiller bridge, udvikler i højere grad akademisk formåen. De præsterer bedre akademisk, de er bedre til problemløsning og udvikler sociale kompetencer,” siger hun.

Når Jane Korsgaard spiller bridge, træner hun altså hjernen i at tælle, orientere sig samt tænke strategisk ved at lægge planer for de næste træk. Og så spiller hun altid med en makker, som hun både hygger sig med, og som hun skal interagere med og være på bølgelængde med, for at de kan få mest muligt ud af spillet. ”Der er en entydig sammenhæng mellem menneskers sundhed og kvaliteten af sociale forbindelser. De mennesker, der har langvarige, stabile tillidsrelationer, lever længere. Når bridge er en sport, man dyrker sammen med andre, bidrager den

til at udvikle og vedligeholde sociale relationer,” siger Anette Schulz. Og man kan da også mærke, at bridgespillerne hygger sig i Gladsaxe denne tirsdag aften. De er et hold af letøvede, men mange har alligevel svært ved de mange komplicerede regler. Instruktøren forklarer og tegner på en tavle, inden deltagerne giver sig i kast med at spille. Tonen er let og varm, og der bliver grinet en del. Jane Korsgaard har altid elsket at udfordre hjernen. Hun elsker at spille Trivial Pursuit, og da hun lå på hospitalet og hverken kunne læse eller tale, huskede hun, at hun havde kunnet alle 50 amerikanske stater i alfabetisk rækkefølge, så det måtte hun kunne igen. Hun lå derfor og øvede sig og øvede sig, indtil staterne sad der. Jane Korsgaard spillede også bridge, før hun fik blodproppen. Hun havde kun spillet i to år, men da hun kom til sig selv på hospitalet og påbegyndte den lange fysiske genoptræning for at få mobiliteten tilbage i sin lammede højre side, huskede hun, at hun havde nydt at spille bridge, og at det måske kunne være med til at træne hjernen.

Hun har altid elsket at spille kort og udfordre sig selv, så bridge med de mange komplicerede regler, som man kan bruge årevis på at forstå, lå ligefor. ”Jeg elsker at regne ud og tælle. Det er derfor, jeg kan lide at spille bridge. Man skal huske kombinationer, og jeg bliver tændt af alt det med regler for meldinger og en masse tal, man skal huske,” siger hun og forklarer, at det også kommer til udtryk andre steder end i bridge. ”Når jeg skal købe ind, har jeg aldrig huskeseddel med. I stedet husker jeg ord. Hvis jeg for eksempel skal købe brød, ost og mælk, husker jeg ordet BOM. Efter min blodprop husker jeg mere i billeder, så ser jeg et billede for mig af mælk, der sprøjter ud over det hele, og så ved jeg, at jeg skal huske at købe mælk.”

Efter sin blodprop lagde Jane Korsgaard ud med at spille whist, inden hun gik videre til bridge. Men hun syntes, at det var for nemt. Der var ikke nok udfordring. Anette Schulz fra UC Syd forklarer, at det netop er derfor, bridge fremhæves i forbindelse med hjernetræning. ”Det er kompleksiteten, der er god for vores hjerne. Den udfordrer os, og derfor er det

ikke nok at spille sorteper. Man kan også sagtens spille whist, men i bridge handler det mere om strategi og at huske en masse kombinationer og regler. Det er derfor, det er et udfordrende spil,” siger hun. For et år siden spillede Jane Korsgaard bridge flere gange om ugen, men det blev for hårdt. For hjernen bliver træt af at skulle lære og huske udenad. Så nu spiller hun i tre en halv time hver tirsdag, og onsdag og torsdag spiller hun whist med sine naboer. ”Jeg har opdaget, at selskabeligheden betyder meget. Jeg tænkte ikke over det før, men i år er jeg kommet til at spille med tre andre fast, og det er meget hyggeligt. Når jeg spiller whist med mine naboer, drikker vi kaffe eller vin samtidig, og vi snakker om, hvad der sker i vores liv. Det er fantastisk, at man kan lave noget så sjovt og interessant med nogle hyggelige mennesker og samtidig blive bedre i hjernen,” fortæller hun. I dag er Jane Korsgaards mission at fortælle så mange som muligt om hjerneskaden og hendes erfaringer med at komme sig. Dem beskriver hun løbende på sin blog, og derudover har hun i udgivet en bog om processen.

Besøg Holstebro

Danmarks bedste VandreDestination I området omkring Holstebro har du alle muligheder for korte eller lange vandreture i den vestjyske natur med vide horisonter.Tag med på en af vores tre vandreture og få en unik naturoplevelse

Fortællevandring på Pilgrimsruten

Pinsesøndag den 15. maj 2016

Historisk og stemningsfyldt vandring ved Limfjorden krydret med lokale smagsoplevelser

Find inspiration til din vandreferie på

www.visitholstebro.dk

Vandringen er i alt 23 km med stop undervejs

Fjordens Fortryllende Fortællinger

Endagsture: 28. maj og 20. august 2016 Weekendture: 9.-10. juli og 13.-14. august 2016 En vandretur ved Nissum Fjord giver ro i sjælen! Tag med på en unik vandretur med den lokale guide Vandreturene er på mellem 10 og 12 km pr. dag

Sevel Vandrefestival 3. - 5. juni 2016

Ved Danmarks første vandrefestival får du en indføring i områdets natur og kultur i istidens fodspor ved Stubbergård Sø Vandreturene er mellem 6 og 28 km lange

VisitHolstebro

Jeppe Schous Gade 24, 7500 Holstebro.Tlf. 9611 7080

8 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. marts 2016

Jeg føler mig ikke ensom, men det er godt at tale om en bog med en anden Den ene kan gå på biblioteket. Den anden kan ikke. Sammen får bogvennerne interessante samtaler, når Torben Holm besøger Sarah Dahl med en håndfuld bøger Af Anne Katrine Gottfred Jensen seniorliv@k.dk

Hun får hjælp til at skaffe de bøger på biblioteket, hun ikke selv kan hente. Mens han får perspektiver på litteraturen fra én, som levede, mens bogens handling udspillede sig. Sarah Dahl og Torben Holm værdsætter begge fællesskabet som bogvenner. Projekt ”Bogvenner” er igangsat af Røde Kors Hovedstaden som en udløber af det eksisterende tilbud om en besøgsven, og for et år siden begyndte 65-årige Torben Holm at besøge 95-årige Sarah Dahl. ”Da min mand og jeg var unge, var vi interesserede i politik, kunst og alting. Men så gik der mange år med sygdom, hvor vi holdt avis, men vi kom ikke rigtigt ud. Da jeg blev alene, havde jeg ikke de samme kræfter som før, og det er svært at følge med. Jeg kom bagud med mange ting, og der foregik ikke meget intellektuelt,” siger Sarah Dahl og forklarer, hvordan en brækket hofte i dag gør, at hun er dårligt gående og ikke tør køre med bus for at komme til for eksempel biblioteket. ”Martin Bigums bog om kunsthistorie er meget stor,” siger hun og tegner bogen i luften: ”Den vejer et halvt ton, og jeg ville aldrig selv kunne tage den med hjem, hvis altså jeg kunne komme på biblioteket. Slet ikke. Men Torben har bil og kan hjælpe mig til hver gang at få nogle spændende bøger. Vi har så meget at snakke om, og er der noget, jeg ikke ved, kan jeg spørge ham. Han kan forklare ting, hvor jeg måske ikke ser den dybere baggrund. For eksempel omkring flygtningesituationen.” To gange om måneden drikker de to derfor kaffe ved spisebordet i Sarah Dahls hjem i Hellerup ved København. ”Nogle bøger har jeg læst, eller min kone har læst dem, og på den måde kan jeg stå inde for bøgerne og anbefale dem til Sarah. Når hun har læst dem, snakker vi om, hvad de indeholder, og så ordner vi verden i al almindelighed,” siger Torben Holm. Det er blandt andet blevet til en del historiske bøger. For eksempel om diplomaten Henrik Kauffmann og en biografi om den danske politiker og statsminister Jens Otto Krag. ”Det er alt sammen fra min tid. Jeg husker dem begge,” siger Sarah Dahl.

0 To gange om måneden drikker Torben Holm og Sarah Dahl kaffe ved spisebordet i Sarah Dahls hjem i Hellerup ved København. – Fotos: Petra Theibel Jacobsen.

WW Bøger kan ani-

mere til tanker, man kan dele. Men man behøver ikke være personlig, for man kan også tale generelt om indholdet af bogen.

0 Samtalerne om litteraturen er givende for begge parter.

Og Torben Holm følger op: ”På et tidspunkt i tilværelsen overvejer man, om man gerne vil have børn. En måde at tænke om det på er, at man så får noget, der rækker uden for en selv og ind i fremtiden. Men når man kommer længere hen i tilværelsen, får man et interessant perspektiv på livet, hvor man gerne vil tale med nogen, som ikke kigger fremad, men bagud. Jeg har fået mig en samtalepartner, der har en meget lang hukommelse. Det er givende for mig.”

Torben Holm fortæller, at han gennem det meste af sit pro-

fessionelle liv har haft mere end rigeligt om ørerne. ”Det har fordret stram kalenderplanlægning og megen struktur. Nu er jeg så kommet til et sted i livet, hvor jeg kun har lyst til at gøre ting, jeg har lyst til, og gøre det i den rækkefølge, jeg har lyst til. Det kan dog fra tid til anden give en vis tomhed i kalenderen, og det er så rart at kunne bruge noget af det overskud til frivilligt arbejde. Som bogven synes jeg, at jeg bruger min tid fornuftigt.” Sarah Dahl tilføjer, at set fra hendes stol er man selv herre over, om man går i stå, når man bliver ældre.

tina ingerdahl, udviklingskonsulent i røde kors

”Der tales altid så meget om, at ældre er så ensomme, men man er faktisk nødt til selv at gøre en hel del. Sådan er det. Jeg føler mig ikke ensom, men det er dejligt at se et menneske en gang imellem og tale om en bog. Måske taler jeg rigtig meget, når vi ses,” siger hun henvendt til Torben Holm, som smiler forstående, mens han ryster på hovedet. ”Men til gengæld taler jeg ikke så meget i det interval, hvor vi ikke ses,” siger Sarah Dahl.

Ensomhed var en af grundene til, at Tina Ingerdahl, ud-

viklingskonsulent i Røde Kors, ønskede at videreudvikle tilbuddet om en besøgsven. ”Der er en grad af tabu om ensomhed og dermed at få en besøgsven. Men bogen legitimerer et møde og en samtale, ligesom den for bogvennen legitimerer at komme på besøg, for bogen skal jo afleveres. Derfor er litteraturen omdrejningspunktet for at blive bogven. Det er ikke, fordi man i den almindelige besøgstjeneste ikke også taler om bøger, men her er det det overordnede tema, og det kan hjælpe mennesker, fordi samtalen ikke tager udgangspunkt i dem selv,” forklarer hun. Aktuelt er der omkring 15 bogvennepar. Typisk er det en ældre, der får besøg, mens de frivillige er i alle aldre. Arbejdet begyndte for fem år siden og bygger på en partnerskabsaftale mellem en række biblioteker i København og Røde Kors Hovedstaden, sådan at en bogven kan låne materiale på biblioteket på vegne af en anden. ”At få en bogven gør, at ens liv og dagligdag får et formål. Måske har man aftalt, at man til næste møde skal have læst

en bog, så man kan snakke om den,” forklarer Tina Ingerdahl.

Ifølge hende er litteratur ofte medvirkende til at sætte nogle tanker i gang hos læseren. ”Noget i en bog er letgenkendeligt. Andet er glemt, og noget har man ikke tænkt på i lang tid, for hvem skulle man tale om det med? Bøger kan animere til tanker, man kan dele. Men man behøver ikke være personlig, for man kan også tale generelt om indholdet af bogen.” Inden for de næste måneder søsætter Røde Kors Hovedstaden et nyt projekt som et supplement til bogvennerne. ”Nogle kan ikke komme ud af hjemmet, men for andre vil vi gerne skabe et større fællesskab om bøgerne, så man mødes i små grupper med fortrinsvis ældre, hvor vi vil opfordre til blandt andet at fortælle livshistorier ud fra bøgerne. Vi ved, at ældre mennesker har værdifulde livshistorier. De skal bevares ved at blive genfortalt,” siger Tina Ingerdahl og forklarer, at fortællingerne kan glæde mennesker på tværs af alder.

Gratis synstest med sundhedstjek ✔

Måling af brille/kontaktlinse styrke

✔

Trykmåling af øjnene

✔

Digitalt farvebillede af nethinden

✔

Test for bygningsfejl

✔

Registrering og opdatering af journal

Spar 195,-

Ville din optiker gøre alt dette gratis? Bestil synstest på louisnielsen.dk

10 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. marts 2016

Mød den fjerde alder med åbne øjne Mange seniorer tænker ikke over, at afstanden mellem de 60 år og døden er blevet længere end tidligere, mener Georg Julin. I en bog giver han og hans kone, Tamara Julin, gode råd om, hvordan de, der er i den tredje alder, forbereder sig på den fjerde Af Kasper Sølvsten seniorliv@k.dk

For et par år siden tog Georg Julin en drastisk beslutning. Et stykke tid forinden var han i forbindelse med en programrække, han lavede for tv-kanalen dk4, i tre døgn flyttet ind på et nyåbnet plejehjem i Thisted. Her havde han fulgt beboerne og blandt andet stillet dem et simpelt spørgsmål: Hvordan var det at beslutte, hvilke ting du skulle have med, da du flyttede ind? Og næsten hver gang havde svaret lydt: Det var frygteligt og helt uoverskueligt. Oplevelsen fik Georg Julin til at stoppe op og tænke sig om. For selvom den tidligere mangeårige DR-journalist fortsat er fuld af energi og har gang i et hav af arbejdsrelaterede projekter, så gik det op for ham, at der kommer en dag, hvor det er ham, der risikerer at skulle pakke hele sit liv ned og flytte ind på et plejehjemsværelse på 44 kvadratmeter. Så hvorfor udsætte sig selv for den udpinende udvælgelsesproces, de gamle beboere skulle igennem, hvis han kunne være den foruden? Hvorfor ikke gøre op med sig selv i dag, mens han stadig er i fuld vigør, hvad der faktisk har betydning, og hvad der egentlig bare fylder? ”Jo ældre du bliver, jo mere får du samlet sammen, som du alligevel ikke bruger til noget. Du flytter bare rundt på det, eller det ligger og fylder på dit loft og i dine værelser rundt omkring i huset eller lejligheden. Vi spilder enormt meget energi på at omgive os med en masse ting, vi ikke bruger,” siger Georg Julin.

Igennem to måneder gik han hele sit hus igennem for at finde og smide alt det ud, han ikke havde brug for: papirer, plader, cd’er, bøger, souvenirs, skidt og kanel og ragelse samlet sammen gennem et godt og vel 60 år langt liv. To tons affald blev det til. Eller to tons mindre at bekymre sig om resten af livet, kan man sige. ”Jeg har ikke savnet en eneste af de ting, jeg smed ud dengang. Det er en af de bedste beslutninger, jeg har taget, for det har frigivet så meget energi, jeg kan bruge til andre ting,” siger Georg Julin. At rydde op i fortiden i ordentlig tid er blot et af de råd, man finder i ”Den fjerde alder”, den bog, som Georg Julin har skrevet i samarbejde med sin kone, Tamara Julin. Opholdet på plejehjemmet i Thisted satte nemlig ikke blot gang i oprydningen – en

WW Det er ikke

GEORG JULIN

noget med, at vi nu kommer med sandheden. Vi bringer bare nogle ting i spil, så man selv kan tage hul på snakken med sin kone eller familie eller omgangskreds. Vi udfordrer vores generation til at tale om, hvad der skal ske.

33Født i 1949. Uddannet journalist fra DR, hvor han arbejdede med radio og tv fra 1977 til 1996 og blandt andet var vært i det populære radioprogram ”Morgennisserne”. Har siden taget en master i ledelse og oplevelsesøkonomi og er i dag projektleder i innovationsnetværk for oplevelsesøkonomi. Arbejder sideløbende med kommunikation, laver tv og holder foredrag – blandt andet om ”den fjerde alder”. Har siden 1970’erne været leder af en række kristne rytmiske kor. Georg Julin har to voksne børn og bor på Bornholm. Han er gift med Tamara Julin, der er social- og sundhedsuddannet og i mange år har arbejdet med sundhed, kost, motion, terapi med videre.

proces, der også blev hjulpet på vej med inspiration fra hustruens holistiske livssyn – opholdet satte også gang i tanker om, hvordan man i det hele taget får det bedste ud af de mange år, der potentielt ligger mellem de 60 og døden. Sagen er nemlig, at den afstand bliver stadig større. ”Hvis flere og flere bliver op mod 100 år og på den måde får foræret en masse år i forhold til tidligere generationer, giver det mening at tale om en ny alderdom. Der er derfor, vi taler om en fjerde alder,” siger Georg Julin. ”Den fjerde alder” er tænkt som samtalebog, der hjælper ældre til at få det bedste ud af deres seniortilværelse og alderdom. Den skal give inspiration til alt fra boligindretning over venepumpeøvelser og vitaminindtag til yogaøvelser, og den skal give inspiration til de mere tunge ting som at få styr på økonomi, pension og testamente.

0 Alt for mange seniorer er ikke forberedte på at blive så gamle, som de faktisk ”risikerer” at blive, mener Georg Julin. – Foto: Leif Tuxen.

Problemet er nemlig ifølge Georg Julin, at alt for mange seniorer ikke er forberedte på at blive så gamle, som de faktisk ”risikerer” at blive. De har ikke gjort sig tanker om, hvordan de skal bo, når de mister førligheden, de har ikke tænkt på, om økonomien kan bære, hvis de bliver mere end 85 år, og de har ikke tænkt over, hvor vigtigt det er at holde hovedet i gang og blive ved med at udfordre sig selv mentalt. ”Vi har igennem mange år arbejdet med ældre mennesker, jeg mediemæssigt og

Tamara holistisk og sundhedsmæssigt, og vi har oplevet, at der mangler gode råd om, hvad man kan gøre for at få en god livskvalitet som ældre. Det er ikke noget med, at vi nu kommer med sandheden. Vi bringer bare nogle ting i spil, så man selv kan tage hul på snakken med sin kone eller familie eller omgangskreds. Vi udfordrer vores generation til at tale om, hvad der skal ske,” siger Georg Julin. Et af de vigtigste budskaber i bogen er nemlig, at ældre bør gå ind til den fjerde alder

med åbne øjne og således overveje, hvilke aspekter af tilværelsen og det praktiske omkring fremtiden de kan ændre på, agere på eller bare gøre sig bevidste omkring. ”Jeg har fuld respekt for dem, der vælger at sige, det ikke er noget for dem at planlægge den fjerde alder, hvis det sker på et oplyst grundlag. Et fravalg er jo også et valg,” siger Georg Julin.

Hans vurdering er imidlertid, at den manglende fremtidsplanlægning sjældent er noget, der sker på baggrund af

et bevidst valg. Han mener, at mange ældre lader sig rive med af den umiddelbare frihedseufori, som de bliver ramt af, når de stopper med at arbejde, og derfor helt glemmer, at der også er vigtige praktiske ting at forholde sig til. ”Man hører ofte folk sige, når de er gået på pension, at de har fået så travlt hele tiden, for de skal passe børnebørnene, og de rejser og spiller petanque og gør ditten og datten. Men spørgsmålet er, om de faktisk har sat sig ned og overvejet, om det var så-

dan, deres liv skulle være, eller om det ligesom bare er sådan, det er blevet. På samme måde kan man overveje, hvor mange der gør sig tanker om alle de praktiske ting, der ikke er så sjove at forholde sig til, men som er endnu mere væsentlige end vores sociale liv. Altså, hvad vi vil med vores krop, med vores kost, vores bolig, vores økonomi og vores testamente. Det er nogle overvejelser, der er besværlige og svære, og derfor får mange aldrig taget dem, tror jeg,” siger Georg Julin. Med sin bog håber han, at flere seniorer vil få øjnene op for, hvor vigtigt og givtigt det er at overveje, hvad det er for et liv, de ønsker at leve, i stedet for bare at leve livet uden at tænke over, om de får mest muligt ud af det. Han håber også, at bogen vil være med til at lukke øjnene op for, at der findes andre muligheder, når man er blevet pensionist, end blot at være den ”gode bedsteforælder”. ”Der er en kultur i dag, der nærmest påbyder, at man ikke må bruge sine opsparede penge på sig selv og sit otium, men at man skal efterlade arv til børn og børnebørn. Samtidig forventes det, at man tager vare på børnebørnene og fører dem frem og tilbage til børnehave og skole og alt muligt andet. Hvis man siger ’nej, det gider jeg faktisk ikke’, så får man nærmest fingeren. Det er underligt, at man ikke kan tale åbent omkring det, og det vil vi gerne være med til at ændre lidt på,” siger Georg Julin.

KrydStogter Panamakanalen: 17 nætter inkl. fly, hotel og dansk rejseleder fra kr. 24.990,Fra København til Norges fjorde eller Baltikum: 7 nætter fra kr. 6.100,-

San Diego Californien, USA

Finland

Fort Lauderdale Florida, USA

Cabo San Lucas Mexico

Geiranger

Puerto Vallarta Mexico

Bergen

Puerto Quetzal Guatemala Puntarenas Costa Rica

Stockholm

Ålesund

Norge

Sverige

Stavanger København

Cartagena Columbia

Helsinki

Skt. Petersborg

Tallinn Estland

Rusland

København

Colon Panamakanal

Panamakanalen og latinamerikanske kystbyer

Super pris fra København til Norges fjorde eller Baltikum

Fra København/Billund | 17 nætter | Afrejse: 8. november 2016

Fra København | 7 nætter | Afrejse: Forår og sommer 2016

Eventyrligt krydstogt med dansk rejseleder fra Fort Lauderdale til San Diego på USA’s vestkyst gennem Panamakanalens sluser.

Stævn ud fra København til enten Norges billedeskønne fjorde eller Baltikums hovedstæder og kulturhistoriske bygninger. Store besparelser netop nu.

Oplev: Fort Lauderdale, Cartagena de Indias (Columbia), Colón, Panamakanalen (Panama), Puntarenas (Costa Rica), Puerto Quetzal (Guatemala), Puerto Vallarta og Cabo San Lucas (Mexico)

Norges fjorde:

Højdepunkter: • Udflugt til Everglades - sejltur i Floridas sumpområde • Sejltur gennem Panamakanalen • UNESCO-fredede by Antigua (tilkøb) • Landsbybesøg hos de indfødte Embera indianerfolk • Flodsejlads i Costa Ricas grønne, frodige og dyrerige regnskov

Højdepunkter: • Geirangerfjorden (på UNESCO’s verdensarvliste) • Mægtige fjelde og betagende fjorde

Den danske rejseleder vil arrangere byvandringer eller ture i de havne du besøger.

Afrejse: 22. og 29. maj 2016

Du får: Dansk rejseleder, fly København/Billund - Fort Lauderdale // San Diego - København/Billund, transport lufthavn - hotel - skib t/r, 1 nat på hotel i Fort Lauderdale, 16 nætters krydstogt med helpension, drikkepenge og underholdning ombord, drikkevarepakke ombord (ved udvendig kahyt og højere kategori) og udflugt til Everglades Pris pr. person fra kun kr.

24.990,-

Oplev: Stavanger, Bergen, Ålesund og Geiranger (Norge) Afrejse: 15. maj og 6. samt 20. august 2016

Baltikum: Oplev: Stockholm (Sverige), Tallinn (Estland), Skt. Petersborg (Rusland) og Helsinki (Finland) Højdepunkter: • Hyggelige Stockholm og Tallinns gamle bydel (på UNESCO’s verdensarvliste) • Skt. Petersborgs ikoniske bygningsværker Du får: 7 nætters krydstogt med helpension, drikkepenge og underholdning ombord Pris pr. person fra kun kr.

6.100,-

er du klar til at stævne ud på krydstogt? ring og lad os hjælpe dig

profilrejser.dk/krydstogt · 70 200 100 · cruise@profilrejser.dk Profil Rejser · Rosenørns Allé 29, 1. sal · 1970 Frederiksberg C Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2356

12 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. marts 2016

Hjernen kan trænes hele livet Det er forkert, at hjernecellerne forsvinder med alderen. Faktisk kan selv gamle hjerner lave nye hjerneceller. Det handler bare om at bryde vanerne og komme op af sofaen

WW Udtrykket om,

Af Karen Sofie Egebo seniorliv@k.dk

Bøj, stræk, stavgang med heftig snak, bøj, stræk, parler français avec les amis, svømme i koldt vand, bøj, stræk, sove længe. Hverdagen er travl for 77-årige Alis Moss i Allerød. Selvom det efterhånden er nogle år siden, hun gik på pension, ligger hun ikke på den lade side. Faktisk har hun så mange aktiviteter hver dag, at hun må skrive dem op på sedler for ikke at glemme dem. Hun går til gymnastik, leder et stavgangshold, går til fransk, har en litteraturkreds, går til højskolesang og diskuterer sundhed med sin sundhedsgruppe. Der er mange ting at holde styr på, men for Alis Moss er det bare positivt. ”Jeg har altid været nysgerrig, og jeg elsker at være sammen med andre mennesker. Det at holde sig i gang er enormt tilfredsstillende. Det er også anstrengende, men det er jo godt for hjernen, siger de,” udtaler hun. Den positive effekt af at holde sig i gang og dyrke motion, når man er nået over pensionsalderen, har man kendt til i mange år. Men det er først inden for de senere år, at forskere har fundet ud af, hvor stor en effekt det har at kombinere de fysiske aktiviteter med mentale. For hjernen skal også holdes skarp, og man kan lære at træne den op. Sådan siger læge Stig Pramming. Han og kollegaen Regitze Siggaard har arbejdet specifikt med aldring og nyere hjerneforskning i de seneste år, og under navnet Hjernesund har de været med til at udvikle en applikation til mobiltelefonen om, hvordan man holder hjernen bedst i gang. Den kaldes for Mindbooster og består af en række øvelser, der får hjernen stimuleret og udfordret. Og det kan betale sig at træne hjernen, siger Stig Pramming, for en skarp hjerne kan blandt andet holde demens fra døren. ”Demens kan forebygges eller udskydes ved regelmæssig fysisk aktivitet. Det sikrer en optimal blodforsyning til hjernen, og ved mentale udfordringer, som styrker forbindelserne mellem hjernens netværk, øges koncentrationen af neurotransmitter i nerveenderne og giver mulighed for dannelse af nye nerveceller. Jo flere nervenetværk, der dannes i løbet af livet, desto længere vil man kunne klare sig selv,” siger han og forklarer: ”Man kan måske bruge metaforen om en osteskive med huller. Jo større skiven er, jo

at man ikke kan lære en gammel hund nye tricks, er altså forkert. Det er udtryk for, at den gamle hund er blevet doven, for selvfølgelig kan man det.

stig pramming, læge

ler genoptræning af arbejdshukommelsen,” siger Stig Pramming og forklarer: ”Arbejdshukommelsen er den, der gør dig i stand til at have mange ting i hovedet på én gang. Det er ikke bare at huske et telefonnummer, men huske, hvem du skal ringe til, hvornår du skal gøre det, og hvad I skal snakke om. Når arbejdshukommelsen er på fuldt knald, kan man huske i retning af seks til syv ting på én gang. Det nedsættes til fire til fem i løbet af tiden, men kan trænes op igen.”

tegning: rasmus juul

Gode råd til at holde hjernen i gang 33Bryd vaner og mønstre i dagligdagen. 33Styrk dit netværk og mød nye mennesker. 33Hold dig i god fysisk form. 33Diskuter vigtige livsspørgsmål og udnyt din erfaring. 33Sov godt. 33Spis god mad (og gerne lidt mindre af den). 33Vær åben over for og interesseret i nye ting.

mindre betyder hullerne for smagen.” Stig Pramming forklarer, at nyere hjerneforskning viser, at man stik imod tidligere antagelser ikke er født med X antal hjerneceller, som forsvinder i løbet af livet. Tværtimod udvikler hjernen sig altså hele tiden og kan også lave nye hjerneceller, hvis vi bruger den og træner den.

”Man har opdaget hjernens plasticitet, at man er i stand til at lave nye hjerneceller, lave bedre forbindelser i hjernens netværk og styrke dem, når man bruger dem. Men folk har en tendens til at læne sig tilbage, for vanens magt er stor. Når de for eksempel går på pension, stimuleres de ikke på samme måde som før, og så falder

mange af på den og går i stå. Det er der ingen grund til,” siger han. ”Udtrykket om, at man ikke kan lære en gammel hund nye tricks, er altså forkert. Det er udtryk for, at den gamle hund er blevet doven, for selvfølgelig kan man det. Det, der sker, er, at hastigheden, hvormed man lærer nye ting, sættes lidt ned med alderen,” siger han.

Han forklarer, at det handler om at supplere sund kost og motion med ting, der stimulerer hjernen. For selvom det er rart at falde ind i vaner, elsker hjernen at blive udfordret og prøve nye ting. Derfor er det heller ikke nok bare at løse krydsogtværser. ”Problemet er, at når man træner noget – som en golfspiller, der træner sin putning – så bliver han god til

dét, men bliver han bedre til noget andet? Det handler om at sætte ind på flere parametre,” siger Stig Pramming og forklarer, at nøgleordene er at sove og spise godt, dyrke motion, være åben og nysgerrig, være social og ikke mindst bryde vanerne. Så når Alis Moss sover ni timer om natten, er det med til at restituere hjernen og gøre den klar til næste dags udfordringer. Og når hun snakker og diskuterer, samtidig med at hun går rundt i Allerød med sit stavgangshold, skal hjernen koncentrere sig om flere forskellige ting på samme tid. Og når hun øver fransk, træner hun hjernen i at tænke på nye måder. ”Kognitiv træning er utroligt vigtig for at styrke hukommelsen. Det handler om evnen til at håndtere flere informationer på samme tid el-

For Alis Moss er det ikke så vigtigt, at mentaltræningen sættes i system. Og hun ved også godt, at Stig Pramming måske ville bede hende om at udfordre hjernen ved at huske sine daglige aktiviteter i stedet for at skrive dem ned. Men for hende er det en del af hverdagen at sørge for at fylde den ud med aktiviteter. Efter et langt arbejdsliv og fire børn er det dejligt at have tid til at dyrke fritidsaktiviteterne. Hun har opdaget fordelene baglæns, for hun har altid vidst, at sund kost og motion er godt for kroppen. Men at søvn, samtaler, socialt liv og udfordring af hjernen har så stor positiv effekt, har gjort hende nysgerrig på det videnskabelige aspekt. Derfor sørger hun for at videregive budskabet om, hvad man kan få ud af at træne hjernen, når hun møder andre på sin alder. ”Jeg ser mange, som lader sig slå ud af fysiske skavanker, men hvis man bare gør lidt og sørger for at komme ud få sig et netværk, gør det underværker. Jeg ved, at jeg ikke kan finde ud af at lave sudoku, men så laver jeg nogle andre ting. For mig betyder det alverden, og jeg bliver et meget gladere menneske, når jeg får mine ni timers søvn, mine gymnastikhold og mine gode snakke. Og nu har jeg også fået min mand med,” siger hun og smiler.

Efter et langt arbejdsliv med ansvar for frugt og grønt i en Coop butik, omfattende mange tunge løft, bakset med tunge europa-paller fra lager til butik, og altid på et hårdt underlag, - havde jeg i efterhånden mange år oplevet, altid

dagligdag, og jeg kan varmt anbefale dette til andre. Jeg holder effekten ved lige med en behandling ca. hver 5. uge

KREDSLØBSPROBLEMER? Smerter og kramper i benene ved gang Kolde hænder og fødder Sår på ben/fødder Stikkende og prikkende følelse i fødder og ben Uro i benene Kramper om natten Brændende fødder Tunge og trætte ben Hævede ben Smerter fra åreknuder Tendens til blå mærker Muskel- og ledsmerter Arbejds-og nedslidningsskader Spændingshovedpine Forhøjet blodtryk Dårlig nattesøvn Følger af diabetes

Jeg ved, hvad Actera kan gøre for dig

Karin Thomsen, Sdr. Omme

ELEKTROMAGNETISK BEHANDLING -SMERTEFRI OG UDEN BIVIRKNINGER

INTRODUKTIONS

TILBUD

Behandlingen, der er medicinfri, smertefri og uden bivirkninger, foregår ved at placere elektromagnetiske spoler på ben eller arme, afhængig af grundlidelse. Herved stimuleres kroppens celler. Behandlingen foregår fuldt påklædt, og kun de færreste kan mærke de elektromagnetiske felter under selve behandlingen.

Konsultation og kredsløbsmåling (Værdi kr. 400,-)

Første besøg på min klinik

samt 1 Actera kredsløbs stimulerende behandling

Du hviler i 10 minutter inden kredsløbsmålingen. Jeg udfører samme kredsløbsmåling, som anbefales af førende læger.

(Værdi kr. 300,-)

Jeg tilbyder en grundig kredsløbsmåling til kr. 400,- suppleret med en Actera kredsløbs stimulerende behandling. Jeg har været sygeplejerske i 33 år og har en bred erfaring med kredsløbsforstyrrelser og behandlingen deraf.

Målingen omfatter: • Blodtryk på begge overarme • Blodtryk på begge ankler • Blodtryk ved begge storetæer

I alt KUN

200,-

Tilbuddet gælder ved tidsbestilling senest torsdag d. 3 marts. Prisen g kun ved a ælder fleve denne ann ring af once

Sammenholdes alle målinger, vil det vise, om du har nedsat kredsløb i underbenene. Undersøgelsen og måleresultatet viser, hvilket behandlingsprogram jeg vil anbefale. Første besøg varer ca. 1 time.

Sygeplejerske RETTEN TIL BEDRE LIVSKVALITET

Agnes Halkjær Nielsen

Actera KlinikÅrhus • Rosenvangs Allé 17 • 8260 Viby • Tlf. 9726 6440 • www.acteraklinik-århus.dk • Åben Tirsdag 9:00 :00 – 17:00 og Onsdag 8:00 – 15:00 Actera Klinik Herning • Østergade 7a • 7400 Herning • Tlf. 9726 6440 • www.acteraklinik-herning.dk • Åben Mandag 8:00 – 17:00 og Torsdag 8:00 – 17:00

Bliv frivillig i Mission Afrika Genbrug Bliv en del af et godt fællesskab i en af vore genbrugsbutikker. Vi kan garantere et meningsfyldt arbejde i godt selskab – og din indsats er med til at støtte vore projekter i Afrika. Vi søger friske frivillige medarbejdere til at: •

sortere det indleverede tøj og holde orden i butikken

•

stå ved kassen og servicere de handlende

•

indrette butikken og dekorere vinduer

•

hente flytte- og dødsboer i området

•

klargøre møbler og effekter til salg

Ring på telefonnr. 8672 5050 eller kom ind og få en snak i butikken.

Din fritid er andres fremtid Find din lokale butik på

www.missionafrikagenbrug.dk

MISSION AFRIKA

Genbrug

14 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. marts 2016

Nattetisseri er skidt for helbredet Gentagne natlige toiletbesøg for at lade vandet er et alvorligt helbredsmæssigt problem, der plager mange. Årsagerne går fra ukontrolleret væskeindtag til alvorlige sygdomme Af Louise Graa Christensen sundhed@k.dk

Du vågner op midt om natten og forsøger at vende dig om på den anden side. Men det er umuligt at sove videre, for trangen til at komme ud at tisse er for stor. Er det første gang i løbet af natten, det sker, kan du normalt godt vågne op og være udhvilet dagen efter. Men bliver din søvn afbrudt af natlige tisseture to eller ligefrem flere gange over en længere periode, går det fra at være en irriterende afbrydelse til at blive et alvorligt problem. Nattetisseri eller nykturi, som det hedder på lægesprog, er den mest almindelige søvnforstyrrelse overhovedet, og mere end halvdelen af befolkningen over 50 år skal op at tisse om natten. Derudover stiger andelen af mennesker, der har behov for natlige toiletbesøg, i takt med alderen. Årsagerne til nattetisseriet kan være mange, heriblandt bagvedliggende sygdomme som forhøjet blodtryk, forstørret prostata eller depression. Det kan også skyldes, at kroppens blærekapacitet er for lille, eller at den natlige urinproduktion er for stor. Er blærens kapacitet for lille, kan det blandt andet være på grund af blærebetændelse, graviditet eller en såkaldt overaktiv blære. Producerer man for meget urin om natten, kan det eksempelvis skyldes væskeophobning i kroppen, som så tisses ud om natten, når man lægger sig ned, eller hvis nyrerne udskiller for lidt vasopressin – det hormon, der ellers hæmmer urinproduktionen om natten. Sidst men ikke mindst kan nattetisseriet skyldes et overdrevet indtag af væske om aftenen. Alt i alt er der altså tale om en kompleks problemstilling, der er ekstremt generende. Og netop det at undersøge problemet med nattetisseri nærmere er målet med et stort internationalt forskningsprojekt, der er skudt i gang i år på institut for klinisk medicin ved Aarhus Universitet. Hvilke mekanismer i kroppen er involveret, og hvad er konsekvenserne af afbrudt søvn? Det er noget af

WW Det dur sim-

pelthen ikke at blive uvenner med sin blære.

birthe bonde,fysioterapeut

det, forskerne gerne vil vide. Søren Rittig, der er professor ved Aarhus Universitetshospital, er en af forskerne bag projektet. Han ser store perspektiver i forskningen, som også skal give svar på, hvem der er i særlig risiko for at lide af nattetisseri, og hjælpe med at finde frem til de rigtige behandlingsformer. “Nattetisseri er et rigtig stort problem, hvis konsekvenser vi slet ikke har fuld belysning af endnu. Hvor skadeligt det er, ser ud til at handle om, hvor længe man når at sove, inden man vågner første gang. Og forskningen tyder på, at jo oftere man bliver forstyrret om natten, jo mere bliver ens levetid forkortet,” siger Søren Rittig.

Netop derfor er det også vigtigt at opsøge lægen for at få klarlagt årsagen til nattetisseriet. Men skyldes problemerne med blæren ikke sygdomme, kan det skyldes dårlige vaner, fortæller Birthe Bonde, der er fysioterapeut og specialist i hjælp til at opnå en forbedret blærefunktion med ændrede vaner og træning også kaldet uroterapi. ”Problemer med nattetisseri er ikke for sjov, og derfor skal det også adresseres. For en del mennesker kan det heldigvis afhjælpes med nye mønstre. Jeg ser rigtig mange mennesker rende rundt og drikke af medbragte vandflasker, men vi bor altså ikke i en ørken. En helt almindelig dansker skal ikke have mere end halvanden til to liter væske i døgnet, medmindre vedkommende er ved at løbe en maraton,” siger Birthe Bonde og tilføjer, at nyrerne ikke kan følge med i alt det drikkeri. ”Væskeindtaget skal være jævnt i løbet af dagen. Det

Tegning: Iris

dur ikke at glemme at drikke i dagtimerne og så indhente det om aftenen. Der kan godt gå helt kuk i systemerne, hvis man drikker uhæmmet. Det at lade vandet lyder som noget simpelt, men det er faktisk en mekanisme i kroppen, der er ret kompliceret. Eksempelvis er problemer med vandladning involveret i mange neurologiske sygdomme,” siger Birthe Bonde. Ud over at gå til lægen er det fornuftigt at danne sig et overblik over ens tissevaner for at blive klogere på, om man selv kan gøre noget. Til det formål kan man bruge et såkaldt væskevandladningsskema, hvor man noterer, hvad man drikker hvornår, og det samme for vandladninger. Birthe Bonde anbefaler, at man undlader at drikke, halvanden time inden man

går i seng. I løbet af dagen skal man forsøge at drikke cirka tre deciliter morgen, formiddag, frokost, eftermiddag, aften og midt aften. Og så skulle de gerne komme ud igen i samme intervaller i portioner af cirka tre deciliter urin. ”Derudover skal man både passe på med at holde sig for længe og med at få en dårlig vane med lige at skulle tisse af, hver gang man ser en toiletdør. Man må endelig heller ikke presse for at tvinge de sidste dråber ud, så er det meget bedre at rejse sig op, ryste lidt på kroppen og så sætte sig ned igen og forsøge at lade vandet igen. Det må gerne gentages en gang mere. På den måde er man sikker på, at blæren er tømt. Det dur simpelthen ikke at blive uvenner med sin blære,” slutter hun.

Fakta om blæren 33Blæren er et hult organ, der ligger i bækkenet. Urin bliver dannet i nyrerne, og derfra bliver det ført gennem urinlederne og ned i blæren. Blæren er et muskuløst organ, der kan rumme 300-500 milliliter urin. Normalt får man vandladningstrang, når der er 125-250 milliliter urin i blæren. Men kan man ikke tømme blæren, for eksempel på grund af forstørret prostata, kan blæren udvide sig meget og indeholde flere liter. 33Vandladningen foregår ved, at urinrørets lukkemuskel afslappes, og blæremusklen trækker sig sammen, hvorefter urinen presses ud gennem urinrøret.3

Hvad kan man selv gøre? 33Opsøg lægen for at finde årsagen til de natlige vandladninger og kom i behandling, hvis tilstanden skyldes en bagvedliggende sygdom. 33Drik ikke efter aftensmaden eller højst halvanden time, før du går i seng. Drik ikke mere end 1,5 liter væske i løbet af dagen. 33Sørg for at tisse inden sengetid, eventuelt flere gange. 33Lad være med at tage vanddrivende medicin om aftenen.

Få nye VANER og ny ENERGI... med et ophold på Livsstilshøjskolen Gudum Vi er en LIVSSTILSHØJSKOLE, som står for: Fællesskab, høj faglighed, hjerterum, spændende fag og Højskoleliv, når det er bedst ...

UGEKURSER SOMMER 2016 Mindfulness og Meditation Fokus på trivsel, indsigt og sindsro i uge 27 Det sunde liv Fokus på sundhed og livsstil i uge 27 Stemmen som stressdæmper Sang som vejen til velvære og mindre stress i uge 28 Meditative vandringer Fokus på energi, ro og ny balance i uge 28 Motion ska’ der til ... En inspirerende uge om motion i uge 30 Kokkeri - småt og godt Inspiration til den lille husholdning i uge 30 Gourmet og Gummistøvler Fokus på natur og velsmagende mad i uge 30 Harmonika og Højskole Fokus på harmonika og fællesskab i uge 31 Trivsel og velvære - en mulighed? Fokus på livskvalitet i forhold til hormonelle og stofskiftebetingede sygdomme i uge 32

LANGE KURSER 2016 - DU LÆRER OM AT: • • • • •

opnå et varigt vægttab håndtere stress få styrket dit selvværd restituere efter sygdom finde livsglæden

Start 3. april, 22. maj, 14. august, 25. september og 6. november. 6 - 44 uger med fokus på Kost, Motion og Psykologi. Vore kursister har fri adgang til: Kostvejledning, Nada, juridisk rådgivning, personlig træningsrådgivning, skolens værksteder, spinning, fitnessudstyr og særlig støtte ved behov. Alle får eneværelse med håndvask eller eget bad og toilet. Hos os har du mulighed for vegetar- eller specialkost. Vi har Wi-Fi over hele skolen, elevator, og der er offentlig bus til døren.

Livsstilshøjskolen Gudum • 7620 Lemvig • Tlf.: 97 88 83 00 • info@livsstilshojskolen.dk • www.livsstilshojskolen.dk

16 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. marts 2016

Så sov da, Danmark De fleste danskere ved efterhånden godt, at det er en god idé at prioritere sin nattesøvn. Alligevel springer mange af os over, hvor gærdet er lavest, og det er ikke så mærkeligt, lyder det fra eksperter T e g n i n g : M o rt e n Vo i gt

for et godt og sundt liv og omlægge sine vaner efter det er der langt,” siger han.

Af Louise Graa Christensen seniorliv@k.dk

Du har formentlig hørt det før, og du kommer nok også til at høre det igen: Søvn er livsvigtigt, og mangel på samme kan føre til alskens dårligdomme – fra depression til diabetes. Alligevel viser en ny amerikansk undersøgelse fra The Centers for Disease Control and Prevention (Centrene for sygdomskontrol og forebyggelse), at mere end en tredjedel af voksne amerikanere ikke får nok søvn, idet de sover mindre end syv timer i døgnet. Af den seneste nationale sundhedsprofil fremgik det, at 11 procent af voksne danskere har været meget generede af søvnproblemer inden for de seneste 14 dage, mens yderligere 30 procent har været lidt generede. Men har du langvarige søvnproblemer, kan det forkorte dit liv. Og når vigtigheden af søvn er et faktum, som mange efterhånden har hørt om, hvorfor er vi så ikke bedre til at prioritere tiden på langs? Det er der faktisk flere gode grunde til, mener Birgitte Rahbek Kornum, der er søvnforsker ved søvnlaboratoriet på Rigshospitalet, Glostrup. Hun forklarer, at det kan være svært for folk at mærke og se effekterne af dårlig søvn i forhold til for eksempel rygning og dårlig kost. Og så er der desuden den finte, at jo dårligere vi sover, jo ringere bliver vores fatteevne. ”Når man lader forsøgspersoner sove kortere tid end deres behov, siger de til at starte med, at de godt kan mærke, at de ikke har det rigtig godt. Men efterhånden mener de, at de vænnet sig til den manglende søvn. Problemet er bare, at vi tydeligt kan se, at de får det dårligere, og at deres koncentrationsevne og reaktionshastighed er væsentligt nedsat efter bare to dage med for lidt søvn,” siger hun.

Det sidste kan Poul Jennum, der er professor i klinisk neurofysiologi ved Københavns Universitet og forsker i søvn, nikke genkendende til. Han forklarer, at i forhold til børn er den dybe søvn blandt andet central for både vækst og hjerneforbindelser, mens den såkaldte rem-søvn er central for emotionel og social hukommelse. Og hos os voksne er det ikke meget bedre. For ham at se skyldes vores manglende prioritering af søvn blandt andet, at vigtigheden af søvn først er fastslået rigtigt inden for de seneste 15-20 år. Allerede i 1980’erne blev der foretaget etnologiske

Fra Birgitte Rahbek Kornum er rådet til danskere med manglende vilje til at krybe ned under dynen: Sluk for al strøm hver aften. Men den mulighed tror hun nu ikke rigtig selv på, så i stedet kræver det, at man beslutter sig for i en periode at prøve, hvad det betyder for ens velbefindende at sove nok. Otte timer er det, som de fleste anser som idealet for en god nattesøvn, men der er en individuel variation. ”Man får ikke sin fulde hjernefunktion igen, før man får sovet. Alle data viser, at ens hjerne fungerer dårligt uden søvn, så måske er man bare på et niveau, hvor man er langt fra sin maksimale ydeevne uden egentlig at vide det. Der er dog ikke noget belæg for at sige, at ens hjerne bliver ødelagt på lang sigt, men det er faktisk svært at forske i,” siger Birgitte Rahbek Kornum. Den gode nyhed er imidlertid, at man forholdsvis hurtigt kan rette op på et dårligt søvnmønster. Forsøg har blandt andet vist, at får man lov til at sove så meget, man kan, tre dage i træk, er hjernen oppe på fuld skrue igen. Derudover er vi indrettet så smart, at det er helt okay for vores hjerner, når søvnen bliver opdelt i mindre bidder. For eksempel kan vi fint sove en times formiddagslur og så spare en time om natten. Men det går ikke at tage en powernap på 20 minutter og tro, at det giver behov for en time mindre om natten.

Råd til en god nattesøvn

søvnundersøgelser, men ifølge Poul Jennum var der ikke ret mange, der tog det alvorligt dengang. Han peger på, at der ofte går lang tid, før forskningsresultater trænger igennem til en bredere offentlighed. For eksempel vidste man allerede i 1930’erne, at

rygning var usundt, men først i 1970’erne begyndte det at blive almen viden, forklarer Poul Jennum. ”I dag ved de fleste danskere godt, at søvn er vigtigt, men interessen for søvn skyldes snarere, at det er et kuriøst fænomen end en sund-

hedsmæssig overbevisning,” siger han. For når han holder foredrag om søvn rundt om i landet, oplever han, at folk især stiller spørgsmål, der omhandler personlige oplevelser med søvn og drømme. ”At der efterhånden er et

forholdsvis stort fokus på søvn hos menigmand, skyldes nok mest, at det er et sjovt og pudsigt emne, som vi alle har et personligt forhold til. Godt nok er der stigende seriøsitet omkring emnet, men derfra og så til endelig at anerkende det som centralt

33Skru ned for forventningerne – de færreste mennesker sover otte timer i træk uden forstyrrelser og opvågninger. 33Undgå koffein efter klokken 17. 33Undgå kraftigt lys om aftenen – også på badeværelset. 33Undgå alkohol – det hjælper på at falde i søvn, men ødelægger søvnkvaliteten og giver en urolig nat. 33En times middagssøvn kan fint erstatte en times nattesøvn. Kilde: Birgitte Rahbek Kornum

Oplevelseskurser Maleriets Mestre

30.05 - 05.06

Vi skal besøge Ribe Kunstmuseums fine udstilling ”Da maleriet blev moderne”, høre en dejlig koncert på Alsion i Sønderborg og til Kunsthalle i Hamborg og se udstillingen med den franske maler Édouard Manet. Sidst men ikke mindst skal vi til Flensborg for at se ballet på Stadttheater Flensburg. Kursusleder Annemarie Morris

Værkstedskursus

12.06 - 18.06

Ø-hop

05.06 - 11.06

Menneskene har altid været fascineret af øernes eksistens mellem hav og land. Her i Sønderjylland har vi særlige forudsætninger for at få en afvekslende højskole uge sammen. Øerne i det østjyske fjordlandskab opstod gennem den sidste istid.

Kursusleder Ulrike Patzke

Vandreture i Sønderjylland

12.06 - 18.06

Færøerne - de fjerne øer

Kursusleder Annemarie Morris Rejseleder Ronald Risvig

Midsommer ved fjorden

Den spændende uge byder på små og store udfordringer. Vi skifter mellem praktisk undervisning og udflugter, og vi skal vurdere hinandens værker og sammen blive endnu bedre til at fange det magiske øjeblik med penslen og kameraets fotolinse.

Øerne langs østkysten af Sønderjylland – Barsø, Årø og Als – er smukke og indbydende. De rummer stor forskellighed i størrelse, landskab og kultur, og også på den enkelte ø er variationen udtalt. Vi skal se og opleve naturen og forskellige kunst- og kulturhistoriske seværdigheder.

Kursusleder Karim Pedersen

Kursusledere Aksel Krogslund Olsen & Peter Buhrmann

Kursusleder Annemarie Morris

Hertugdømmer og handelssteder 26.06 - 02.07

Sønderjylland for alle sanser

Sensommer og sort sol

03.07 - 09.07

Jylland danner også landebro til alle de vigtige handelscentre sydpå, og her i vores region mødes mange handelsveje mod nord, syd, øst og vest, med Hærvejen kun 10 km vest for Aabenraa. Tag med på en historisk opdagelsesrejse fra vikingernes sølv til Christian den 4.’s kobber!

Der er så smukt i Sønderjylland, og et ophold i grænselandet byder på mange gode oplevelser i naturen. Men også byer og huse, øer og diger, mennesker og dyr, sproget, kunsten, kulturen og maden har mange historier at fortælle.

Kursusleder Ulrike Patzke

Kursusleder Angela W. Hansen

Opera: Vanvid og galskab

14.08 - 20.08

Operahistorien er fyldt med vanvittige kvinder, rasende mænd og skæve eksistenser. Skæbner præget af ulykkelige kærlighedshistorier og drifter, der kolliderer med samfundets holdning til utilpassede individer. Vi sætter fokus på kvinde- og mandsroller i 1800/1900-tallets psykologiske rolleunivers. Kursusledere Angela W. Hansen & Lilo Sørensen

Perler i det Sønderjyske

05.06 - 16.06

Færøerne er kontrasternes rige og minder os derfor på forunderlig vis om menneskelivet og sindets mange veje. Verdens smukkeste Ørige har National Geographic døbt Færøerne.

19.06 - 25.08

Trænger du til at få sol på næsen og luft under vingerne i et landskab, hvor himlen er høj og humøret ligeså? Så kom til Højskolen Østersøen og oplev en midsommeruge med fællesskab om foredrag, sang, musik, historie og ture ud i det smukke landskab.

07.08 - 13.08

Sensommeren har sin helt egen specielle skønhed. Sønderjylland tager sig ud fra sin smukkeste side, når sommeren begynder at gå på hæld, og naturen overgår sig selv for at give os uforglemmelige indtryk, som vi kan bære med os ind i efteråret og vinteren. Kursusleder Annemarie Morris

04.09 - 10.09

Her er mange perler at finde for dem, som holder sindet og øjnene åbne. Vi besøger fire øer: Als og Årø i øst, Rømø og Sild i vest. Således krydser vi sejlende grænsen til Tyskland. Livet skal leves, hvorfor ikke på et slot? Herrehuset og haven i Gram byder velkommen, kaffen er klar og de gode kendte kager. Kursusledere Annemarie Morris & Angela W. Hansen

Kunst og Kristendom

18.09 - 24.09

Kurset bevæger sig fra Middelalder til moderne kirkekunst, og sætter fokus på såvel klassiske kalkmalerier og ny kirkekunst som musik i kirkerummet. Ny kunst i kirken kan bidrage til en frugtbar nytolkning af traditionen. Musikken medvirker ligesom kunsten til at forskønne gudstjenesten og til at opløfte menigheden. Kursusledere Annemarie Morris & Aksel Krogslund Olesen

*Dette er kun et lille udpluk af vores mange kurser. Se mere på www.hojoster.dk

Flensborgvej 48-50 6200 Aabenraa +45 74 62 47 00 www.hojoster.dk

18 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. marts 2016

2 Spadsereture i naturen er afslappende og afstressende. ”Det er min daglige sjælelige vitaminpille, og jeg kommer i kontakt med min kreativitet. Og den oplevelse kan man sagtens være flere om,” siger Søs Oppermann Reinhardt. I starten af afstressningsprogrammet bør man dog gå de første 21 dage alene, lyder rådet. – Foto: Scanpix.

tre udvalgte INDRE FITNESS-øvelser

Sjælen skal holdes ved lige med indre fitness I forfatter Søs Oppermann Reinhardts nyeste bog lover hun en hjælpende hånd til at skabe ro og balance i en stresset hverdag. Det gør hun med konkrete øvelser, der skal guide læseren til at få et toptrænet indre Af Louise Graa Christensen sundhed@k.dk

For otte år siden blev Søs Oppermann Reinhardt syg af stress. Pulsen bankede i tindingerne, ørerne hylede, hun snappede efter vejret og rystede, alt imens hun bare græd og græd. Med sit travle job, først i mediebranchen og siden som chefbooker på et modelbureau, havde arbejdslivet ædt sig ind på hende og gjort hende syg. Men selvom hun til at starte med lå i sengen og følte sig tung og ulykkelig, opgav hun ikke helt. Hun begyndte at ransage sit indre for at finde frem til løsninger for at komme ud af sin puppe. ”Jeg havde altid været meget fokuseret på at træne og holde mig i form, så rent fysisk var der ikke noget, der burde kunne stoppe mig. Men efterhånden gik det op for mig, at mit indre bestemt ikke var i god form. Og så opstod der en længsel efter at træne mit indre til at være i den bedste form og få redskaber til at leve et mindre stres-

set liv,” siger Søs Oppermann Reinhardt, der i dag er uddannet terapeutisk healer og arbejder som indre fitness-instruktør og forfatter. I sin bog ”Indre fitness – Find din ro på 21 dage” er det tre grundbegreber, Søs Oppermann Reinhardt selv har udviklet, der strukturerer bogen, og som hun håber kan hjælpe læseren. Det er ”Stille morgen”, ”Ophold i hverdagen” og ”Ophold i naturen”. Begrebet ”Stille morgen” var det, der opstod først. ”Det første skridt, jeg tog for at komme ud af stresstilstanden, var at skære støjen væk. Både den indvendige med tvivl og selvbebrejdelser og den udvendige med radio, tv, hurtig musik og så videre. Lige så langsomt blev jeg mere afslappet og rolig,” fortæller hun. Og Søs Oppermann Reinhardt begyndte også at inddrage sin familie i konceptet ”Stille morgen”. Helt konkret betyder det, at morgenen begynder med tre øvelser: rolig musik, levende lys og stilhed. I løbet af familiens morgenri-

WW Det er ikke

hårdt med sved på panden, for vi træner nænsomt og langsomt, og der er heller ikke tale om meget hurtige resultater.

søs oppermann reinhardt, forfatter

tual er der ingen elektroniske apparater tændt. Det er ikke, fordi de ikke må tale sammen, men i stedet bruger de tid på at lytte til den rolige musik, der fylder stuerne. Med nærende musik mener Søs Oppermann Reinhardt musik, der ikke forstyrrer, stresser eller irriterer lytteren. Musik, der føles afslappende. ”Bogen er skrevet til det enkelte menneske, men jeg synes, den er brugervenlig, og derfor er det nemt at inddra-

ge familien, hvilket er en rigtig god idé.” Ved ”Stille morgen” skal hele familien gerne være med, og det samme gælder for eksempel ”Ophold i naturen” på længere sigt. ”Naturen er en gudgivet gave, hvor jeg går ud og er i symbiose med blade, buske træer og selv det mindste dyr. Jeg nyder stilheden og følelsen af den fuldstændige underholdning, jeg synes, man kan få der, i stedet for eksempelvis at se tv-serier eller film. Det er min daglige sjælelige vitaminpille, og jeg kommer i kontakt med min kreativitet. Og den oplevelse kan man sagtens være flere om,” siger hun.

Imellem hvert af bogens kapitler, som hver begynder med en opvarmning, hvor Søs Oppermann Reinhardt deler sine egne erfaringer, skal læseren holde en dags hvile og undlade at læse direkte videre. ”Indre fitness er en pendant til ydre fitness på den måde, at der er helt konkrete

øvelser, og at jeg forsøger at tage læseren i hånden hele vejen igennem. Men det er en meget anderledes træningsform. Det er ikke hårdt med sved på panden, for vi træner nænsomt og langsomt, og der er heller ikke tale om meget hurtige resultater,” siger Søs Oppermann Reinhardt. Hun forklarer, at de 21 dage, det ifølge bogen skulle tage at finde ro, er baseret på videnskabelige undersøgelser, der viser, at det tager omkring 21 dage for hjernen at lave nye vaner. Men spørgsmålet er, om Søs Oppermann Reinhardt selv kan falde tilbage i gamle vaner, der får hende ud af sin gode, indre form? ”Jeg kan godt komme i dårlig form, hvis der pludselig opstår omstændigheder, der for eksempel gør, at jeg ikke kommer ud i naturen, men heldigvis mærker jeg det meget hurtigt, og det gør min familie også. Så siger de, ’kom så i gang med indre fitness’, og så tager jeg en tur ud i skoven med det samme,” siger hun.

Stille morgen 33Væk familien i stilhed med behagelig musik og levende lys. 33Giv dig selv og familien en god start med overskud og nærvær. 33På nær musikken skal alt elektronisk og digitalt udstyr være slukket: tv, radio, computer og mobil. 33Kør af sted fem minutter før til dit bestemmelsessted. 33Ingen radio, mobil eller vild musik i bilen. 33Kør din bil med et overskud. Hav overskud til dig selv og til andre bilister, og hils ”godmorgen” med et smil. Ophold i hverdagen – hyggekrog 33Find et sted i hjemmet, hvor du kan indrette en hyggekrog. 33Led efter et godt sted med lys og god energi. 33Indret din hyggekrog med madras, tæpper og puder. 33Pynt og indret hyggekrogen med ting, som har betydning for dig, så hyggekrogen bliver rar og imødekommende. 33Ifør dig behageligt tøj. Vær barfodet. På en kold dag tager du strømper på. 33Tænd levende lys. 33Sluk for tv, computer og mobil. 33Tænd for blid musik. 33Inviter familien med i hyggekrogen, cirka 10 minutter hver dag uden snak.3 Ophold i naturen – positiv energi 33Ifør dig tøj, som passer til vejret og årstiden. 33Find et naturområde: skov, park eller strand. 33Find en rute, som du har det godt med. 33Turens fulde længde bør være minimum tre kvarter, cirka tre gange om ugen 33Du bør gå turen alene de første 21 dage.

Korte højskolekurser med substans Rønshoved Højskole tilbyder igen i 2016 et bredt udbud af korte kurser. Her er noget for enhver smag. Du har f.eks. mulighed for at tage på højskole med din familie i efterårsferien, tilbringe højtiderne påske, jul eller nytår hos os, vandre i den skønne kuperede natur her på østkysten eller gå på opdagelse under den høje himmel i Naturparken Vadehavet. Alle vore kurser er fyldt med samme kendte grundkerne. Vi holder fast i at være en almen, grundtvigsk højskole. Vi lægger vægt på det klassiske, hvor sangene fra

20. – 26. juni 2016 På cykel Langs fjorde og kanaler En midsommeruge med skønne cykelture i landet mellem den dansk-tyske grænse og Kielerkanalen. Vi oplever både smuk natur og får fortalt grænselandets rige historie.

3. – 9. juli 2016 Vandreture langs Flensborg Fjord Naturoplevelser på den legendariske Gendarmsti Det er ingen overdrivelse at hævde, at den legendariske Gendarmsti fra Padborg til Høruphav på Als langs den smukke Flensborg Fjord, hører til blandt de smukkeste vandreruter, vi har i Danmark. Vandreturene på Gendarmstien – den gamle grænsebevogtningssti, hvor det nu historiske Gendarmkorps bevogtede den dansk-tyske grænse fra 1920, vil være af en varighed på ca.13km – 18km pr. dag.

3. – 9. juli 2016 Ø-vandringer Helgoland, Als og de frisiske øer Hallig Hooge og Rømø Ude i Vadehavet ligger enestående naturoplevelser og venter. Vi oplever lokalbefolkningen, der i et evigt skifte mellem ebbe og flod har formået at overleve trods de barske stormfloder. Naturligvis skal vi også besøge den røde klippeø Helgoland, der ligger 72 km ude i Nordsøen. Øen, der rejser sig majestætisk 61 meter over havets overflade.

10. – 16. juli 2016 Højsommervandringer Langs smukke fjorde og på øer Vi skal denne uge vandre langs de smukkeste fjorde i grænselandet og ud på øer som det frodige Als og idylliske lille Barsø i Lillebælt. Vi vil vandre under den høje, blå sommerhimmel og komme hjem med varme kinder til højskoleforedrag og sang og musik. En særlig uge på gåben midt i højsommeren.

10. – 16. juli 2016 Kunst & kultur Fra Nolde til Nordart Grænselandet bugner af kunst og kultur. Vi har i denne uge valgt at sætte fokus på den verdenskendte kunstner Emil Nolde, men skal som noget helt særligt også til Rendsborg, hvor vi skal overraskes af Nordart - verdenskunst i særklasse, som endnu er ukendt for de fleste. En uge for de kunst- og kulturinteresserede.

17. – 23. juli 2016 Grænseland på kryds og tværs Med sejltur i Nordens Venedig: Frederiksstad Vi skal denne uge rundt i Grænselandet, hvor ugens højdepunkt er den skønne sejltur i Frederiksstad med de mange pittoreske kanaler. Ugen krydres med mange foredrag og ikke mindst med det store sønderjyske kaffebord, som vi skal sætte tænderne i.

højskolebogen, de gode fortællinger, morgensamlingerne, flaghejsning og fællesskabet er centralt placeret i hverdagen. Vi lægger endvidere stor vægt på at have foredrag af høj kvalitet. Skolens vision er grundtvigsk og klassisk dannelse både på vore ugekurser som på den traditionelle højskole.Med udgangspunkt i højskolens unikke placering – lige ned til Flensborg Fjord, er vi en højskole midt i smørhullet her i grænseegnen. Vi glæder os til at møde dig!

24. – 30. juli 2016 Byvandringer i det historiske grænseland Hamburg/Altona, Sønderborg, Frederiksstad, Flensborg og Ribe 5 byer, 5 verdener, 2 lande - een landsdel. De sønderjyske landsdele er fyldt med Danmarkshistorie, kunst, unik arkitektur og fortællinger. Tilbring en eventyrlig højskoleuge med en vandring gennem særlige sønderjyske byrum, og dermed en rejse gennem en mangfoldig landsdels mange forskellige verdener med et fælles historisk omdrejningspunkt.

24. – 30. juli 2016 Kulturelle oplevelser langs Ejderen Fjordsejlads og Nordens Venedig: Frederiksstad Denne uge byder på spændende fortællinger fra det gamle grænseland langs Ejderen nu efter 150-året for denne grænses flytning. Området byder på et væld af historiske, litterære og kunstneriske oplevelser: Fra det fantastiske moderne kunstmuseum, Nordart, over Carsten Niebuhrs ’Lykkelige Arabien’ og hollænderbyen, Frederiksstad, til flodsejlads på selveste Ejderen i storslået natur med ingeniørkunstværket ’Ejderdæmningen’. En uge med perspektiv og fordybelse venter os forude.

31. juli – 6. august 2016 Skønne cykelture I det charmerende grænseland Denne uge byder på fem skønne cykelture i grænselandet med Danmarkshistoriens vingesus i ryggen. Vi skal igennem det flade vindblæste marsklandskab, cykle langs Ejderens største biflod, følge skibene på Kielerkanalen, rejse gennem anglernes sagnomspundne land og aflægge Istedløven besøg på den gamle kirkegård i Flensborg. En uge med frisk luft, motion, historie og skøn natur ligger foran os.

31. juli – 6. august 2016 Ø-hop og vadehavsvandringer Besøg de særlige frisiske øer Føhr, Øland samt det skønne Als Vi skal først og fremmest ud i Vadehavet og mærke sandet - ”slikken” mellem tæerne. Vi skal besøge Øland -en hallig, dvs. en ø uden diger. Hvordan overlever folk herude, når landet går under vand? Vi skal snuse til dette fascinerende liv. På halligerne har klokken og årstiden mindre indflydelse på hverdagen end tidevandet og vejret. Vi går på Vadehavets bund!

31. juli – 6. august 2016 Natur og unatur I samarbejde med Studenterkredsen ”Ulven kommer!” er ikke længere bare noget, som Peter råber for at fordrive tiden. For ulven kom, og med sig bragte den naturen tilbage i danskernes bevidsthed, ja ligefrem hele vejen ind i den politiske dagsorden, for det forlød jo at den ikke hørte til hertillands. Bølgerne går ofte højt, når vi diskuterer begrebet “naturlighed” i forbindelse med kønsdebatten, forholdet til vores omverden, og maden, vi putter i munden. Vi skal på dette års sommermøde med andre ord diskutere grænserne mellem det organiske og det syntetiske, natur og unatur.

Du kan læse de detaljerede ugeprogrammer og tilmelde dig online på www.ronshoved.dk

Rønshoved Højskole

Højskolen ved Flensborg Fjord

20 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. marts 2016

Ensomhed kan give dårligt helbred Alle kan indimellem føle sig ensomme. Men den type ensomhed, der bliver langvarig og umulig at komme ud af, kan føre til alvorlige helbredsproblemer, og forskere interesserer sig i stigende grad for problemet Af Louise Graa Christensen sundhed@k.fk

”Vi bliver født alene, vi lever alene, vi dør alene. Kun med kærlighed og venskab skaber vi for en tid en illusion om, at vi ikke er alene.” Sådan lyder et berømt citat fra skuespilleren og filminstruktøren Orson Welles (1915-1985). Og oplevelsen af at være alene og følelsen af at være ensom kan da også ramme mennesker i alle aldre overalt i verden og på tværs af både klasse og køn. Filosoffer har grublet over det, kunstnere har ladet sig inspirere af det, og langt de fleste lever indimellem med det. For vi kan alle blive ramt af tab, skilsmisse eller noget andet ulykkeligt, der får os til at føle os langt væk fra andre for en stund. Men derfra og til at blive så ensom, at det gør os syge, er der et godt stykke vej. I forskningens verden er man imidlertid i stigende grad fokuseret på sammenhængen mellem ensomhed og sygdom. Det fortæller Rikke Lund, der forsker i ensomhed og er lektor på institut for folkesundhed ved Københavns Universitet. ”Ensomhed er et vilkår for alle og forbundet med det at være menneske. Men det er ikke noget, man bliver syg af, medmindre ensomheden bliver meget langvarig og umulig at komme ud af,” siger hun. Er det først nået så vidt, skorter det imidlertid ikke på alle de helbredsproblemer, det kan give. Ensomhed er associeret med alt fra åreforkalkning til depression og ikke mindst højere dødelighed. For er vi ensomme, er vi i en stresset tilstand, som kan føre til, at vi sover og spiser dårligere, har et forhøjet alkoholindtag og så videre. Og ensomheden ser ud til at påvirke vores biologi helt ned på celleniveau.

Den amerikanske professor i medicin og psykiatri Steve Cole fra UCLA School of Medicine er en af dem, der undersøger, hvordan ensomhed påvirker vores gener. Og sammen med en række andre forskere har han blandt andet set på, hvordan immunforsvaret arbejder hos ensomme mennesker. Det har han gjort for at forstå, hvorfor disse mennesker har højere risiko for en række livstruende sygdomme, og det har blandt andet vist sig, at de gener, der står for betændelsestilstande, er mere aktive, mens der er skruet ned for de gener, der skal producere antistoffer. Forklaringen på de mekanismer finder man i menne-

0 Forskning fra Ensomme Gamles Værn viser, at det at have svært ved at tale om ensomheden fylder meget hos personer, der føler sig ensomme. – Foto: Scanpix.

WW Ensomhed er et vilkår for alle og

forbundet med det at være menneske. Men det er ikke noget, man bliver syg af, medmindre den bliver meget langvarig og umulig at komme ud af.

rikke lund, lektor på institut for folkesundhed, københavns universitet

skets evolution ifølge en af verdens førende ensomhedsforskere John T. Cacioppo. For engang var det afgørende for menneskets overlevelse ikke at være isoleret, og det at være en del af en gruppe var en måde at sikre sig mod udefrakommende farer på. Så ifølge John T. Cacioppo har evolutionen formet vores hjerner til at hige efter social interaktion på samme måde, som vi har brug for føde.

Faktisk er John T. Cacioppos forskning en af grundene til, at ensomhed som helbredsproblem er kommet på dagordenen herhjemme, fortæller Christine Swane, der er direktør for Ensomme Gamles Værn, som er en forskningsorienteret humanitær fond. ”Cacioppos forskning træk-

ker overskrifter, når han for eksempel siger, at ensomhed er lige så farlig som rygning, og der kommer hele tiden nyt frem om, hvordan ensomhed øger risikoen for forskellige sygdomme. På den måde kan man se, at emnet har fundet sin plads i et sundhedssprog,” siger hun. Og det glæder Christine Swane, at der er kommet mere fokus på emnet, fordi hun i mange år har påpeget, at sociale relationer er en vigtig del af et godt liv. ”I en af de største undersøgelser af danskernes sundhed – KRAM-undersøgelsen – ser man på kost, rygning, alkohol og motion. Men der mangler altså sociale relationer som noget centralt i den ligning, og det viser, at sundhed stadig i høj grad er defi-

neret ud fra det fysiske. Det sociale og det psykiske er stadig længere nede i hierarkiet, men nu, hvor ensomhed kan kobles til fysiske sygdomme, har det fået en plads,” siger hun.

I den forskning, der bliver drevet hos Ensomme Gamles Værn, viser det sig nemlig, at det at have svært ved at tale om ensomheden fylder meget hos personer, der føler sig ensomme. ”De føler sig ofte ikke gode nok som mennesker. For er man ensom, kan pilen nemt komme til at pege tilbage på én selv. Man får måske at vide, at man ikke involverer sig nok, ikke er aktiv nok og så videre. Men det er belastende, og man skal forstå, at ensomhed ikke bare ligger hos den enkelte, men også skyldes samfundsmæssige og kulturelle vilkår,” understreger Christine Swane og peger på det faktum, at mange ældre står uden for arbejdsmarkedet og bor alene. Og ensomheden rammer ikke kun de ældre, for selvom den danske ensomhedsforskning traditionelt har handlet om de ældre, er der inden for de seneste år kommet mere fokus på unges ensomhed, fortæller ensomhedsforsker Rikke Lund. ”Der er en lang række risi-

WW Det er belastende, og man skal forstå,

at ensomhed ikke bare ligger hos den enkelte, men også skyldes samfundsmæssige og kulturelle vilkår.

christine swane, direktør for ensomme gamles værn

kofaktorer, der gør, at man kan komme ud i ensomhed alt efter alder. Ensomhed forekommer mest, når man er ung eller meget gammel, og der er forskellige risikofaktorer, selvom mange af tingene også går igen. For de ældre er det ofte i form af tab af en nærtstående eller social isolation, mens det hos de unge kan handle om at være nødsaget til at flytte eller hele tiden at skulle indgå i nye sociale sammenhænge og have svært ved det,” siger Rikke Lund. Hun fortæller, at man herhjemme opererer med et tal, der siger, at 210.000 mennesker i Danmark er så ensomme, at det er helbredstruende. Det er dog meget svært at undersøge. For eksempel hedder det i USA, at op mod

40 procent af de ældre er ensomme, men det skyldes, at man karakteriseres som ensom, bare fordi man har følt sig ensom lejlighedsvis. Men uanset det tal, man måtte nå frem til ved at måle på forskellige måder, bør vi være opmærksomme på problemet i et samfund, hvor over en million danskere bor alene, mener Rikke Lund. ”Det at bo alene er et samfundsvilkår, som mange lever med. Desuden gør vi mange ting alene, som vi ville have gjort sammen før i tiden, og her tænker jeg for eksempel på organisationsdeltagelse. Så der er strukturelle forhold, der gør, at vi skal være lidt på vagt. Vi bliver nødt til at værne rigtig meget om de fællesskaber, der er,” siger Rikke Lund.

SENIORHØJSKOLEN - OPLEVELSER FOR LIVET

Prøv et højskoleophold på SeniorHøjskolen “Kirke- og kulturekspeditioner i Vestjylland” 11. maj - 17. maj 2016 kr. 4.000,V elkommen til et kursus, hvor vi ser på 900 års kirkebyggeri og kirkeudsmykning.

De vestjyske stenkvadrekirker er nogle af landets ældste og meget ofte udsmykket med spændende romanske stenhuggerarbejder. Vi tager bl.a. på ekskursioner til kirker i Thy med den største og den mindste landsbykirke. Vi vil arbejde med romansk stenhuggerkunst, gotikkens kalkmalerier samt fokusere på moderne kirkeudsmykning Ekskursioner Vestervig, Lodbjerg, Vinderslev m.fl.

l i t s e g B o l a t 1 a 1 k 0 1 9 978

“Gospel m. Ole Jørgensen & Martin Ravn” 29. juni - 5. juli 2016 kr. 4.200,Vi skal arbejde med Gospelsange i energiske, harmoniske arrangementer. I løbet af ugen vil vi smage på forskellige stilarter inden for gospelgenren - vi vil lægge vægt på den klassiske og traditionelle gospelstil - spirituals m.m. Vi vil arbejde med at få det til at swinge - fokusere på dynamik, klang og intensitet. Tolkning og frigørelse i sangen vil være en stor del af indholdet. Vi vil naturligvis også arbejde med det rytmiske og bevægelse til musikken. Ugen afsluttes med en GOSPELKONCERT.

“Vor sommer er solstrejf” - 14 dage med valgfag 10. august - 23. august 2016 kr. 5.350,På dette kursus har du muligheden for at vælge 2 af de nævnte valgfag - 1 fra hver gruppe. Valgfag 1 •Forunderlige Vestjylland, fortællinger og ekskursioner •Akryl •Vandreture i Bakkers og Bølgers Land, 4-6 km •Litteraturens steder - i digterens fodspor Valgfag 2 •Ud på tur med de lokale naturvejledere •Sangens og musikkens forunderlige verden •Den nyere Danmarkshistorie 1929-1982 •Rakubrænding Ekskursioner Toftum Bjerge, Kloster Mølle, Trans, Bovbjerg, Syd om Ringkøbing Fjord - Præstbjerg Naturcenter, Skjern Enge, Vedersø Præstegård.

WWW.SENIORHOEJSKOLEN.DK

DEGNEPARKEN 22



7620 LEMVIG

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. marts 2016

SLAP AF I HÆNDERNE NÅR DU LÆSER! Læsepuden The Book Seat™ er designet, så du stort set kan læse over alt. Puden former sig efter underlaget, støtter din bog og befrier dig for at skulle holde og løfte tunge bøger. Med The Book Seat™ slipper du for at belaste arme og skuldre. The Book Seat™ er designet til lækker læsning.

The Book Seat™ fås i alt i 9 lækre farver. Find den på: www.bookseat.dk eller ring på: 4640 1295 Udsalgspris: kr.: 299,- ... en oplagt gaveidé!

0 Som ældre kan man ikke basere sin daglige tilværelse på, at børn og børnebørn kommer forbi. Venskaber og sociale relationer er vigtige. – Modelfoto: Colourbox.

Venskaber og sociale relationer er rigtig god medicin Hvis vi vil gøre noget godt for vores fysiske sundhed, skal vi pleje relationerne. Men det kræver en indsats Af Lis M. Frederiksen

Skriv om dit liv - og få det udgivet! Vi interviewer dig, hvis du ikke kan skrive selv.

Postboks 31  8520 Lystrup Tlf. 24 78 12 70 / 20 51 94 76

seniorliv@k.dk

Venskaber, sociale relationer og samvær med andre er stærk medicin. Gennem de seneste år har der været støt stigende opmærksomhed på de elementer af livet, som hverken piller, hospitalsindlæggelser eller behandlinger har nogen som helst indvirkning på. Det er noget, vi gør for hinanden og med hinanden. Vi er selv herrer over at få passet venskaberne og de sociale relationer og at få opbygget nogle nye. Det er aldrig for sent, og alder er heller ikke på dette område nogen hindring, tværtimod. Som chefkonsulent Margrethe Kähler fra Ældre Sagen siger, så er venskaber langt bedre end sommersolen i et ensomt menneskes liv. ”Når vi bekymrer os om andre, så undgår vi at blive en ensom sofakartoffel.” Fyndige ord fra en dame, der ved, hvad hun taler om. Jeg har flere gange over en periode skrevet om bofællesskaber, som er efterspurgt over hele landet. Presset er tilsyneladende stigende med lange ventelister til for eksempel de nye boliger på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg i København. Listen over vidt forskellige slags bofællesskaber på Ældre Sagens hjemmeside er på over 200. Behovet er stort fra alle dele af landet. Det opstår typisk, når folk bliver alene,

og børnene måske bor i den anden ende af landet. Den efterladte kan ikke holde det ud og søger et fællesskab, gerne tættere ved børnene. De fleste af os har erkendt for længst, at man som ældre ikke kan basere sin daglige tilværelse på, at børn og børnebørn kommer forbi. Pludselig flytter de efter jobbet til den anden ende af landet eller til udlandet, og så sidder du der! Næh, vi må tage os i nakken, selv være opsøgende og tilkendegive, at vi vil samvær og fællesskab.

For nylig så jeg en udsendelse på tv om venskaber. Det var en af de her bløde snakkeudsendelser, hvor folk forventes at krænge sjælen lidt ud, at give lidt af sig selv. Og det gjorde de så. På den gode måde, vel at mærke. En af de medvirkende var professor og forsker i sundhed Bente Klarlund. Hun sagde blandt andet, at hvis man har venner og sociale relationer, så betyder det noget for vores fysiske sundhed. Der er også nogen, der lægger mærke til, at man er syg. ”Det er i høj grad venskaberne, der giver mig glæde. Jeg sætter det i system. En gang om ugen er der sat tid af i kalenderen til at passe venskaber og familien. Hvis ikke jeg gør det, så kan det nemt glide ud.” At passe sociale relationer har en værdi og betydning for ens helbred, og det tror jeg, de fleste af os har erfaret. I den senere tid har jeg selv skrantet af forskellige grunde

og været mere hjemme og isoleret, end jeg er vant til. Humøret og overskuddet falder nogle grader, indtil du har en dejlig aften med god snak sammen med nære venner. Pludselig ser tilværelsen lysere ud, og dine gebrækkeligheder fylder ikke så meget mere. Medicinen virker. Hjerneforsker og professor Morten L. Kringelbach har blandt andet skrevet bogen ”Den nydelsesfulde hjerne”. Her skriver han om, hvordan forskningen i nydelse og begær kan være en nøgle til at forstå, hvordan vores hjerne er indrettet, og hvordan vores livskvalitet kan forbedres. ”For sociale flokdyr som de fleste pattedyr må de basale nydelser inkludere de sociale nydelser, da interaktionen med artsfæller hjælper både med fødeindsamling og i særdeleshed med deling af gener. Derfor må de sociale bånd mellem voksne og spædbørn spille en meget vigtig rolle for artens overlevelse.” Som så meget andet indpodes vi med sociale relationer, fra vi er helt små. Jeg vil påstå for egen regning, at venskaber og sociale relationer er noget, man kan arbejde med hele livet, blive bedre til og mere bevidst om. Ikke alle er så heldige at have fået de tætte følelsesmæssige relationer ind fra den tidligste barndom. Men vi må hjælpe hinanden, få den tilknappede ven eller familiemedlem dirket op, finde sprækkerne og komme ind bag den tilsyneladende lukkede overflade.

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. marts 2016

Den voksende ældrebefolkning stiller nye krav til byers indretning

Nye tider - Nye priser

Endnu lavere priser end før **

Briller med glidende overgang

NU KUN 995 kr. - Med godt synsfelt 1.995 kr. - Med større synsfelt 2.995 kr. - Med stort synsfelt

Det er ikke nemt at være ældre i en by, hvor det grønne trafiklys skifter så hurtigt, at man ikke kan nå over gaden Af BIRGIT mEISTER

WW Som det er i dag, er der desværre

seniorliv@k.dk

Der tales og skrives meget om, at vi lever længere og bliver ældre og ældre. Det gælder ikke os alle sammen, men en stadig større del af befolkningen. Det der med at blive 100 år er ikke længere et særsyn. Jeg har kun én gang været inviteret til en 100-årsfødselsdag, og jeg syntes, det var en stor oplevelse, da tante Karen for nogle år siden blev 100 i fineste form. Hun levede godt videre i sin egen lejlighed, åndsfrisk og med et minimum af hjælp i hverdagen og blev faktisk næsten 101 år, og det var en stor glæde for hende på Christiansborg Slot at takke Dronningen for den hilsen, majestæten havde sendt hende ved fødselsdagen. Og Dronningen har fået stadig mere travlt med at sende hilsener til de 100-årige. For i løbet af de seneste 150 år er middellevetiden her i landet vokset fra lidt mere end 40 år til cirka 80 år. Det er næsten en fordobling, og ifølge statistikken var der i 1977 115 mennesker, der var over 100 år. I dag er der flere end 1000. Der er selvfølgelig forskel på livslængderne. Aldringsforskere peger på, at vores gener bestemmer noget af det, og hvordan vi har levet livet tegner sig for resten. Vi bliver tudet ørerne fulde af sundhedsråd, der gives i den bedste mening, og forskere i aldring over hele verden arbejder med miljø, menneskers adfærd og selvfølgelig også de tilfældigheder, der optræder i de flestes liv, for bedst at kunne forklare og svare på, hvordan det går til, at vi bliver stadigt ældre. For det ser ikke ud til, at stigningen stopper. Man taler om, at en stadigt større gruppe af de børn, der fødes i disse år, vil blive omkring de 100. Når jeg ser ud over en skov, tænker jeg på, at der er en grænse for, hvor høje træerne bliver. Der er masser af plads op mod himlen, men det lader til, at der er en fælles grænsehøjde. Sådan lader det bare ikke til at være for mennesker, når man taler om alder. Hver tids-

Inkl. stel og glas, antireﬂex behandling, hærdning, garanti, brille etui og pudseklud

ældre, der kun sjældent vover sig uden for deres bolig, fordi afstandene mellem butikker og hvilesteder er for store.

alder har troet, at nu er grænsen nået, nu kan vi mennesker da ikke blive ældre, men ikke færre end 1009 danskere blev i 2013 ifølge Danmarks Statistik mere end 100 år.

Men så springer det i øvrigt i øjnene, at kun 166 var mænd, mens 843 var kvinder. Den forskel på kønnene har forskerne ikke fundet kernen i endnu. Men vi er altså godt på vej mod et samfund, der har en stor og voksende gruppe ældre mennesker. Og det stiller nye krav til den måde, vi indretter os på. Jeg tænker her blandt andet på vore byer. Hvordan kan ældre mennesker bedst komme rundt i byen, og hvordan tager byen bedst og mest hensynsfuldt imod sine beboere og gør hverdagen så bekvem og overkommelig som muligt? Tænk bare på stoplysene. Dem må vi have set på og reguleret, for ældre mennesker går ikke lige så raskt som unge, og derfor skal det grønne lys være tændt længere, end det er i dag, så at også ældre kan nå sikkert over gaden til det andet fortov. En anden mulighed er at lave flere heller halvvejs over vejen. Der kan man hvile, indtil lyset igen skifter til grønt, hvis man har brug for det. En lille skammel ville måske heller ikke være så dårlig. Trafikplanlæggere flere steder i Europa er i gang med at tænke over det. Og det vil også ske hos os. Så er der bænke i bybilledet. Det bliver nødvendigt at anbringe mange flere, for mange flere ældre vil have brug for at kunne sætte sig og hvile undervejs på indkøbsturen og spadsereturen. Som det er i dag, er der desværre ældre, der kun sjældent vover sig uden for deres bolig, fordi afstandene mellem bu-

** Vi har reduceret og forenklet alle vore priser. Tilbud kan ikke kombineres med andre kampagnetilbud. Vi har ﬂere kvaliteter glidende overgang med forskellige synsfeltstørrelser

tikker og hvilesteder er for store. Avisen The New York Times skrev for et års tid siden om dem, de kalder the oldest old, altså længelevere, som danske forskere siger. Længelevere bliver mellem 90 og godt 110 år. Det er en voksende gruppe, men de ses meget sjældent af os andre, og det er blandt andet, fordi en by som New York har et tempo i gadebilledet, der ikke levner megen plads til dem, der går lidt mere adstadigt og langsomt.

ALTID LAVE PRISER- WWW.OPTIKHUSET.DK Frederiksberg Tlf. 3810 1468 Roskilde Tlf. 4632 4800

Hillerød Tlf. 4828 7899 Odense Tlf. 6613 7135 Århus Tlf. 8613 6008

Lyngby Tlf. 4587 1078 Silkeborg Tlf. 8681 0102

Det danske smil til Flensborg-priser Det samme gælder for eksempel for København, Aarhus, Odense og Aalborg, hvor ældre kan føle en frygt for at begive sig ud i bybilledet og en ængstelse for ikke at kunne klare sig der og for eksempel nå over en trafikeret gade inden for den afmålte tid. Er man bilist, har man vist oplevet, hvordan en ældre forsøger at skynde sig det sidste stykke ind til fortovet, mens bilerne holder utålmodigt i kø. Sådan skal det selvfølgelig ikke være, og jo flere ældre, der bliver, jo større pres vil der blive lagt på byplanlæggere, arkitekter og ingeniører for at tænke den aldersgruppe ind i en bys liv. Offentlige toiletter ruttes der heller ikke ligefrem med. Jeg læste forleden om 67-årige Tine Müller, der har udviklet en app over, hvor toiletterne findes – foreløbig i København, Fredericia, Sønderborg og Aarhus. Findtoilet app til smartphones er en begyndelse. Forhåbentlig kommer alle 98 kommuner med. Det er et godt eksempel på, at ældre peger på mangler i bybilledet. De kommende år vil vi se, at byerne må tilpasse sig den voksende ældre del af deres indbyggere og imødekomme deres behov. Det er en nødvendighed.

Krone- brobehandlinger, Det Detdanske danskesmil smil Implantater og Narkosebehandling. tiltilFlensborg-priser Flensborg-priser Krone-brobehandlinger, brobehandlinger, KroneImplantaterog ogNarkosebehandling. Narkosebehandling. Implantater

Dr. Bent Borg • Tandlæge Dr. Bent Borg • Tandlæge Dr. Bent Borg • Tandlæge Waldstrasse 13-15 • D-24939 Flensburg

Waldstrasse 13-15 • D-24939 Flensburg Tlf: 0049 461 144050 • Fax: 0049 461 17885 Waldstrasse 13-15 • D-24939 Flensburg Tlf: 0049 461 144050 • Fax: 0049 461 17885 www.bentborg.com • mail: bb@bentborg.com www.bentborg.com • mail: bb@bentborg.com Tlf: 0049 461 144050 • Fax: 0049 461 17885 www.bentborg.com • mail: bb@bentborg.com

24 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. marts 2016

Der hvor glæden har sit hjem Erna og Jørn Hjorting samler på smil. En indkøbstur er ofte anledning til samtaler, da mange radiolyttere husker værten, som var god til at lytte Af Else Marie Nygaard nygaard@k.dk

Han kalder, hun svarer. Vi er hjemme hos ”De ringer, vi spiller”-værten Jørn Hjorting, og dagmartærten er blevet væk. Kaffebordet er dækket, men det viser sig, at kagen til kaffebordet er efterladt i indkøbsvognen. Han leder, hun taler. Jørn Hjorting slår ud med armene og siger: ”Det er tanken, der tæller.” ”Nu er det, at Jørn mener, jeg kan trylle,” siger Erna Hjorting og rejser sig. Kort efter vender hun tilbage med et stykke hjemmebagt kringle fra kummefryseren. Med kaffe på kanden og lunet kringle på fadet kan samtalen om at et langt samliv begynde. 85-årige Jørn Hjorting kan se tilbage på et langt arbejdsliv og et ganske kort otium, for værtsrollen varetog han, til han var 80 år. Nok forlod han Danmarks Radio i 1996, men siden fulgte ansættelse på Radio 2 og programmet ”Snak med Hjorting” på tvkanalen dk4 og det musikalske quiz-program ”Prøv lykken – igen” på samme kanal. I forbindelse med ”Prøv lykken – igen” har han rejst rundt til kroer og forsamlingshuse, og det er derfor oplagt at spørge, hvad han har gjort for at kunne klare strabadserne. Jørn: ”Jeg har været så heldig ikke at fejle noget, og så har vi fulgtes ad. Når jeg er kommet uden Erna, så er jeg blevet spurgt, om jeg ikke havde min kone med.” Erna: ”Jørn er ikke særlig praktisk anlagt. Jeg har sørget for, at der var mad, når vi kom frem, og røg der en knap, så havde jeg sytråd med til at klare det.”

Jørn Hjorting er født i Aarhus. Hans mor var datter af en violinbygger, og hun var selv en habil violinist, men hun døde, da han var syv år. Hans far var købmand, men i 1930’erne var det svært at få en butik til at løbe rundt, så han blev i stedet ansat ved kommunen og havde desuden tid til at engagere sig i amatørteater. Jørn Hjorting var tiltrukket af det kreative miljø og drømte om at blive journalist, men da han skulle helt til Thisted for at få en læreplads, gik han ind i reklamebranchen. Efter at have aftjent værnepligten, blev han tilbudt job hos Nato i Paris, hvor han var i halvandet år, og siden fik han job hos Nestlé i København, og gennem fælles venner mødte han den kvinde, han i dag er gift med. Jørn: ”Jeg kom med specialkaffe. Det var espresso.” Erna: ”Og da du gik, tog du

resten af kaffen med dig.” Erna Hjorting, 83 år, lejede sig ind her i det arkitekttegnede, gule rækkehus i Gammel Holte nord for København, da hun flyttede hjemmefra i 1956. Hendes barndomshjem lå en kilometer væk, i Trørød, hvor hendes far var grovsmed i mere end fem årtier. Da Erna Hjorting var to år, kom hun på danseskole, og dansen var en aktiv del af hendes liv, til hun var langt over 70 år. Venner med interesse for dans bragte dem sammen, og efter syv års forlovelse blev de gift, og der kom til at stå Hjorting på navneskiltet ved rækkehuset i Gammel Holte. Erna: ”Da vi fik børn, vidste jeg, at jeg ville gå hjemme. Det har sparet os for mange skænderier. Når Jørn kom hjem, havde han et mæt og rent barn, og så kunne jeg gå i to timer og lave nøjagtigt, hvad jeg ville. Det har man meget mere ud af end millimeterdemokratisk ligestilling.” Jørn: ”Ja, der er blevet passet godt på mig. Og med børnene kan vi sige, at vi har investeret og sat i banken i alle de år.” Erna: ”Nu hæver vi renterne.” Parrets to børn bor i området. Ja, i en årrække boede deres datter i rækkehuset ved siden af, så de to børnebørn har været en integreret del af hverdagen hjemme hos parret.

Skønt parret har sat tempoet ned, har de fortsat et offentligt virke og taler blandt andet i landets sognegårde om livsmod og livsglæde. En enkelt gang har han også været gæsteprædikant, hvilket ikke faldt ham svært, for han er fortrolig med Bibelen. Hans kristne tro er præget af søndagsskolen og mange år som FDF’er ved Sankt Lukas Kirke i Aarhus. Som ung var han optaget af P.G. Lindhardt og studerede en overgang teologi. Jørn: ”Da jeg var ung, tænkte jeg meget på døden. Nu hvor døden må være tættere på, fylder den ikke det samme.” Erna: ”Historie og kirkehistorie har du også været optaget af.” Han nikker. Deres kirke er Vedbæk Kirke. Her er de gift, børnene døbt, og her har familien gravsted, men det er sjældent, de når til højmesse, for de er enige om at sove længe søndag. På væggen hænger et billede fra parrets guldbryllupsdag i 2013. De fik over 1100 hilsener på Facebook. Hvordan bevarer man et parforhold i mere end fem årtier? Jørn: ”Vi er jo ikke sammen

Erna og Jørn Hjorting 33Hun er 83 år. Hun voksede op i Trørød og blev kontoruddannet. Da parret fik børn, blev hun hjemmegående, men underviste på danseskole, til hun var over 70 år. 33Han er 85 år. Han voksede op i Aarhus og var i reklamebranchen og på et grammofonselskab, inden han i 1960 blev ansat i Danmarks Radio. I 1968 havde programmet ”De ringer, vi spiller” premiere. Han har også været vært på blandt andet ”Dansktoppen” og ”Prøv lykken”. 33Parret har to børn og to børnebørn.

0 Erna og Jørn Hjorting mener, at en af kvaliteterne i deres forhold er, at de ikke har efterstræbt ligestilling. Hun valgte at gå hjemme, og det er også hende, som har bagt kringlen og lavet kaffen. Hunden Bailey er de dog fælles om at passe. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.

WW Når jeg er kommet uden Erna, så er jeg blevet spurgt, om jeg ikke havde min kone med.

jørn hjorting

hele dagen. Jeg har min hybel med computeren, og Erna er her i stuen med sin tablet og Facebook.” Erna: ”Selvfølgelig bliver man sur. Ellers er man jo ikke et menneske, men man skal ikke give op. Jørn siger, at han aldrig bliver sur, men måske er det, fordi han bliver forkælet ud over alle grænser.”

Jørn: ”Der er blevet passet godt på mig.” Hun fortæller om de nætter i december i 1970’erne og 1980’erne, hvor hun var oppe klokken tre for at have morgenmaden klar til ægtefællen, inden han skulle køre mod Radiohuset i København for at være vært på ”Morgennisserne”, og om de gange, hvor hun har blendet grøntsager i sovsen, fordi hun ville sikre sig, at ægtefællen fik nok grøntsager, skønt han er mest til retter uden gulerødder og broccoli. Jørn: ”Jeg har været så heldig ikke at fejle noget, men min hørelse er nedsat.” Erna: ”Du ville ikke have høreapparat og mente, at det var os, som mumlede. Det var et mareridt, for man blev hele tiden misforstået og vrisset ad.” Jørn: ”Ja, jeg vil gerne slå et

WW Jørn siger, at

han aldrig bliver sur, men måske er det, fordi han bliver forkælet ud over alle grænser.

erna hjortning

slag for, at folk ikke bare skal anskaffe sig et høreapparat, men de skal også bruge det.” Erna: ”Det er en gave til ens pårørende og til en selv.” De mange år som radiovært har gjort Jørn Hjorting til en institution. ”De ringer, vi spiller” havde 1,3 millioner lyttere, og gennem årene var flere end 15.000 lyttere igennem til programmet. Han bli-

ver ofte genkendt og vender hjem med varme hilsener, når han er på indkøb. Jørn: ”De siger, at de savner mig, og spørger, om jeg kommer tilbage.” Erna: ”Så siger jeg, at han jo også skal have lov at være på pension, og vi får et smil. Jeg samler på smil.” I dag er parret flittige radiolyttere. Om formiddagen tænder de gerne for P5, og om aftenen ser de nyhederne på tv. Jørn: ”Når man har levet længe, så ved man, at alt bliver bedre en dag. Vi troede ikke, Besættelsen ville ophøre, men det gjorde den. Og krigen i Syrien hører også op en dag. Man skal sætte fokus på det positive. Man skal være glad. Det kan måske lyde helt sekterisk, men jeg mener det. Og så skal man holde sig i gang. Alt for mange mænd dør, når de holder op med at arbejde, fordi de keder sig. Jeg læser meget og leger med computeren.” Erna: ”Jørn siger små lyde fra morgen til aften, fordi han går og synger inde i sit hoved.” Jørn: ”Man kan ikke være sur og synge samtidig.” Hun fortæller om en dag, hvor de var i Netto, hvor han sang ”Kan du li’ røget sild med chokoladeovertræk.” Erna: ”Jeg besluttede mig for at servere det for ham.” Jørn: ”Og den første bid smagte ganske godt.” Hun smiler, han ler.

Besøg

k d . r e l b ø m s t e t i l a Kv Alt mit egetræ er naturtørret i mange måneder, som gør at møblerne ikke revner og sprækker.

Egetræsmøbler i

SUPER

høj kvalitet til

abSolUt

minimumspriser

Min hjemmeside viser mit store udvalg i kvalitetsegetræsmøbler til meget attraktive priser! - Eller besøg butikken som har åbent alle ugens 7 dage*.

Alle mine møbler er behandlet 2 gange inden levering!!

Se åbningstider på hjemmesiden

Alt på lager til omgående levering! DAGLIG LEVERING

14 dages returret.

i hele landet Følg os på

Flemming Hansen

Mejerivej 1, 5400 Bogense - Tlf. 40 43 71 09 - se mere på www.kvalitetsmøbler.dk

26 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. marts 2016

Mænd med kræft har brug for et frirum uden deltagelse af kvinder Silkeborg Kommune har taget konsekvensen af, at mange kræftsyge mænd bliver væk fra de gængse rehabiliteringstilbud, som mest appellerer til kvinder. Projektet Naturkræfter tilbyder et anderledes mandefællesskab Af Ulla Skovsbøl

Mænds sygdom og sundhed

seniorliv@k.dk

Det regner stille over bøgetræerne rundt om Naturstyrelsens redskabshus i skoven i Silkeborgs sydlige udkant. Men Svend Poul Nielsen er tilsyneladende ikke ked af at blive våd. Han står alene i regnen på pladsen foran huset. Han har taget en tidlig bus fra Them, hvor han bor, for han vil ikke risikere at komme for sent og gå glip af noget af alt det gode, der skal ske i dag. Han skal mødes med en flok andre kræftramte mænd, et par frivillige og fysioterapeuten Morten Bach. Hver mandag og onsdag tilbringer gruppen formiddagen sammen her i skoven. De koger kaffe over åben ild, de laver udendørs fitness med øksesvingning og mavebøjninger på brændestabel, og de hjælper til med at rydde uønskede småtræer væk i skoven ned mod en nærliggende sø. Tilbuddet hedder Naturkræfter og er drevet af Silkeborg Kommune sammen med Kræftens Bekæmpelse, som stiller med frivillige, og Naturstyrelsen, der lægger skov og nogle gange naturvejleder til. ”Det er alle tiders idé, det her. Det er lang tid siden, jeg har glædet mig til at komme af sted til noget, sådan som jeg gør til det her,” siger Svend Poul Nielsen med overbevisning i stemmen. Den 55-årige industrilakerer er blevet opereret for kræft i halsen og har bagefter fået 33 strålebehandlinger. Det hjalp, men bagefter blev han ramt af voldsomme angstanfald, som chokerede både ham selv og hans omgivelser. ”Tre gange gik jeg helt i brædderne. Den sidste gang det skete, sad jeg hos en kammerat og spillede kort. Så kom det pludseligt. Sådan,” husker han. Det var chokerende. Han havde aldrig oplevet noget lignende. Men kort efter fik han tilbuddet om at være med i Naturkræfter, og det var lige et tilbud for ham. ”Man kommer ud og snakker med andre – og det er på den rigtige måde,” siger han. For ham er ”den rigtige måde” den almindelige, hverdagsagtige mandesnak, som foregår, mens man går og laver praktisk arbejde. Så svinger John Vandsø ind på pladsen som nummer to. Han hopper ud af bilen og hilser. Snart efter er de to mænd i gang med at tænde bål og male kaffebønner, så

0 Elo Sehested har gået til fitness for kræftramte, men alle de andre var kvinder. Naturfitness med gutterne i skoven passer bedre til hans temperament. – Foto: Lars Aarø/Fokus.

WW Vi kombinerer

træningen med noget nyttigt og får hugget brænde til vores bål ved samme lejlighed.

morten bach, fysioterapeut

kedlen kan komme over ilden. Vandsø er pensionist, og hans køn er en vigtig kvalifikation i forhold til frivilligjobbet. Naturkræfter er normalt kvindefri zone.

Naturkræfter er et tilbud for mænd og kun for mænd. Sådan har kommunens sundhedsafdeling besluttet, det skal være for at tiltrække nogle af de mange kræftramte mænd, som ikke deltager i de almindelige kommunale rehabiliteringstilbud til kræftramte. Det er et generelt problem over hele landet, at mænd holder sig væk. Forskerne Liselotte Ingholt og Tine Tjørnhøj-Thomsen fra Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet gennemførte i 2014 en undersøgelse af mænds brug af rehabilitering i forbindelse med kræftsygdomme. De fandt, at mændene i undersøgelsen ty-

pisk opfattede kræft som en feminin sygdom og forbandt den med ”en skaldet kvinde med brystkræft”. Derfor anbefaler de to forskere nye initiativer, der appellerer til mænd og kampagner særligt rettet mod dem. Naturkræfter er sådan et tilbud. De enkelte deltagere kan være med i tre måneder, og indtil videre løber tilbuddet over to år. ”Mange har selvfølgelig glæde af de eksisterende tilbud, men Naturkræfter tiltrækker nogle grupper, vi ellers ikke når. Der er lidt spejder og skovhugger i dem, der kommer. Det er folk, der synes, det er dejligt at komme ud og bruge kræfterne på fysisk aktivitet. Mænd gider ikke sidde om et bord og snakke,” forklarer fysioterapeut Morten Bach, der har specialiseret sig i naturfitness. De andre mænd, som lidt efter lidt er ankommet i bil eller på cykel, giver ham ret. De sidder omkring ilden og har fået grumset kogekaffe op i plastickrusene. ”Jeg gik til noget fitness og var med i en gruppe, hvor vi skulle sidde og snakke,” forklarer Elo Sehested, der er tidligere klejnsmed. ”Jeg var den eneste mand i gruppen. Kvinderne var da søde nok, men hver eneste gang skulle vi samle ind til blomster til en eller anden, der var kommet på hospitalet

eller lige var blevet opereret eller havde det for dårligt til at komme. Det er der altså ikke noget af her,” griner han uden mindste tegn på beklagelse. Elo Sehested, 60 år, har selv haft det dårligt temmelig længe. Han er både blevet opereret og fejlopereret. Han har haft kræft og har fået skåret tarme op ved et uheld, som der ikke kan rettes op på. Men ynk og blomsterhilsener er ikke det, han får det bedre af. Han følges derimod gladelig med de andre mænd over i ”fitnessafdelingen”, hvor Morten Bach instruerer i udendørs cirkeltræning.

Mændene træner knap et minut på hver post, og så roterer de videre i cirklen, som blandt andet byder på brændehugning, savning, step på træblok, vægtløftning med brændeknude og mavebøjninger på brændestabel. ”Vi kombinerer træningen med noget nyttigt og får hugget brænde til vores bål ved samme lejlighed,” bemærker Morten Bach. Han instruerer den 73-årige Jørn Kofoed, der er en af de nye i gruppen. Jørn Kofoed Møller går til den med både løft og step og brændehugning. Han har været reserveofficer i 40 år, fortæller han, så fysisk træning er ikke fremmed for ham. Men efter flere kræftoperatio-

ner i hjernen er der udfordringer nok i brændestablen. Efter endt træning går mændene ind i skoven ad en blød, mosbegroet sti gennem en tæt bevoksning. ”Vi kunne også gå ad landevejen, men her går vi på et ujævnt, blødt og lidt glat underlag, og det er der også træning i,” siger Morten Bach. Og mændene har brug for den fysiske træning. Man får det bedre af den både fysisk og psykisk. Det er de enige om. Men mænd er i almindelighed ikke så gode som kvinder til at opsøge træningstilbud, selvhjælpsgrupper og anden rehabilitering, når de bliver ramt af kræft, ligesom de heller ikke går så tit til læge. Kræft er den hyppigste dødsårsag blandt mænd i Danmark. De dør hurtigere af kræftformer, som burde ramme mænd og kvinder ens, blandt andet fordi de er længere om at søge hjælp. Mændene i skoven når frem til målet for deres vandring: søbredden i Vejlbo Mose, hvor Naturstyrelsen har brug for at lave naturpleje. Lavt krat og små birke skal ryddes væk. Det kunne gøres maskinelt, men det er mere skånsomt at gøre det med høgenæb og håndsav. Ole Wren, pensioneret dyrlæge, kommer kørende med redskaberne i sin firehjulstrækker. Han er jæger, har

33Middellevetiden er lavere for mænd end for kvinder. Størst overdødelighed er der i aldersgruppen 16-35 år, hvor mænds dødelighed er to-fire gange så stor som kvinders. 33Kræft er den hyppigste dødsårsag og dræber omkring 7-8000 mænd i Danmark hvert år. Det svarer til en tredjedel af alle dødsfald blandt mænd. 33Mænd udvikler oftere og dør hurtigere af kræftformer, der burde ramme mænd og kvinder ens. 33Selvom mænd har større dødelighed og forekomst af sygdomme og kortere levetid, opfatter de både deres fysiske og mentale helbred som markant bedre, end kvinder opfatter deres. 33Mænd reagerer senere på sygdomssymptomer og er senere til at søge hjælp for dem, når de har opdaget dem. 33Mænd har ofte en risikobetonet helbredsadfærd. 33Livet igennem går mænd 30 procent mindre til praktiserende læge. 33Mænd er underforbrugere af forebyggende tiltag. 33Mænd er dårligere til at passe deres behandling. 33Mænd deltager sjældnere i rehabiliteringstiltag. Kilde: Svend Åge Madsen: ”Mænds sundhed og sygdom”.

selv en skov og elsker at færdes i naturen. Den uhelbredelige kræftsygdom, han lider af, sætter sine begrænsninger for hans aktiviteter, men han kan godt være med i arbejdet alligevel, og det er ikke på akkord. I roligt tempo arbejder den lille flok sig hen langs søbredden. Der er tid nok til at nyde dagen, se på hugorme og snakke om de spiselige urter, naturvejleder Jan Kjærgaard kom forbi og demonstrerede, sidst de var samlet. Der er også tid til at snakke om sygdom og behandling, angstanfald og smerter. Men ingen behøver føle sig presset til at krænge indersiden ud. Man kan sagtens bare snakke om soldaterliv, jagt eller motorcykler. Det bestemmer man helt selv.