Sundhed & Senior

Sundhed&Senior

TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 26. MAJ 2012

Genoptræningen foregår ude i det fri Hvert år må mange ældre genoptrænes efter knoglebrud, en blodprop eller andet. I Skæring ved Aarhus har to fysioterapeuter flyttet træningen ud i den fri natur. Det giver gode resultater og glade ældre.

SIDE 6

Når arbejdslivet slutter, tager alkoholen over Medierne domineres af historier om unges druk, men det er ældre, der drikker allermest. Når arbejdslivet slutter, fyldes tomrummet i nogle tilfælde med alkohol, siger behandlingsekspert.

SIDE 10

57-årig bekæmper slidgigt med motion og sund livsstil Skemalagt motion, en hensynsfuld arbejdsplads samt et par nye specialsko har betydet, at 57-årige Ellen Bertelsen fra Hedensted ved Horsens i dag lever et godt liv som en ud af de 500.000 danskere, der er ramt af slidgigt.

SIDE 12

0 Lone Kühlmann og Henning Kirks bog hedder "Afskaf alderdommen – bliv i de voksnes rækker". – Foto: Søren Staal.

Opgør med fordommene om alder og alderdom Ældrefest, ældremad, ældrebombe og ældreghetto. I 2011 offentliggjorde Dansk Sprognævn en fyldig liste over tidens nye ”ældreord”. Ifølge de to forfattere Lone Kühlmann og Henning Kirk er det et symptom på, hvilket skælvende skråplan omtalen af mennesker over 65 år har nået. De to gør i ny bog op med de mange fordomme, der hersker om alder og alderdom.

SIDERNE 20 OG 21 I L LU ST R AT I O N : M O RT E N VO I GT

Korte højskolekurser året rundt på Danmarks bedst beliggende højskole

KUNST Temakurser og klassiske højskolekurser MOTION En ugeGOD eller 14MAD dage

SAMVÆR

Ring 8655 8944 og hør nærmere - eller gå ind på www.rudestrand.dk

UDFLUGT Kystvejen 114, 8300 Odder, tlf. 86 55 89 44 email: rudestrand@mail.tele.dk www.rudestrand.dk

2

sundhed&senior

Nyd friheden – også til at hjælpe andre Den tredje alder byder på et utal af muligheder for oplevelser og samvær. Men der er stor forskel på at være rask, rørig og rig eller ramt af sygdom og have en ringe opsparing AF KARIN DAHL HANSEN dahl-hansen@k.dk

Tidligere på måneden var jeg til en 85-års fødselsdag. Fødselaren havde inviteret sin søster samt de svigerinder og svogre, der stadig er iblandt os. I alt var vi vel omkring 30 omkring bordet, hvoraf de fleste var nået til pensionsalderen.

Det var en dejlig dag med sang og gaver og en glad fødselar i vores midte, der bagefter var meget træt, men syntes, at samværet havde været alle pengene værd.

Men dagen var også en påmindelse for mig om, hvor

forskelligt vi ældes. Nogle var stadig raske og rørige, mens andre var tydeligt mærkede af sygdom og alder. Og det er ikke altid den alder, der fremgår af dåbsattesten, som afgør, hvem der ældes hurtigst og mest, kunne jeg konstatere.

Meget kan spille ind, når det gælder, hvordan den tredje alder former sig. Har man røget og levet usundt hele livet, har man givet sig selv dårligere odds end nødvendigt, men også genetiske og sociale forhold har stor betydning.

Det er ikke alle, der som Bent Fabricius-Bjerre som 87-årig kan springe rundt på en tennisbane eller sidde

SUNDHED&SENIOR-QUIZZEN 33Svarene på spørgsmålene i quizzen findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K. og mærk kuverten ”Sundhed&Seniorquiz”, eller send pr. mail til konkurrence@k.dk.

33Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest 3 torsdag den 31. maj.

33Vi offentliggør navnene på de tre vindere i avisen 3 lørdag den 2. juni.3 3

WW I virkeligheden er der jo ligeså mange måder at leve sin tredje alder på, som der er at leve resten af livet.

rank til hest. Men det er heller ikke alle, der har haft et liv, der indebar, at tennis og ridning var naturlige aktiviteter.

I virkeligheden er der jo lige så mange måder at leve sin tredje alder på, som der er at leve resten af livet.

Har man altid elsket samvær og fest, fortsætter det liv naturligt, er man glad for sport, bliver mange ved med at være aktive i fitnesscenter og på cyklen, og har man holdt af at rejse, byder pensionistlivet blot på mere tid til den aktivitet – hvis altså pengepungen og pensionsopsparingen rækker.

Men der er også stor forskel på at være en rask og rørig

65-årig nyslået pensionist, der lige har taget hul på nedsparingen og en 85-årig skrøbelig ældre med en beskeden opsparing og begyndende aldersskavanker, der begrænser udfoldelsesmulighederne væsentligt.

I dette tillæg er der mange eksempler og inspiration til det gode og sunde seniorliv, hvad enten man er til frivilligt arbejde blandt børn og unge eller foretrækker at cykle til Norges nordspids med sine venner fra cykelklubben.

Mentalt er der også meget, man kan gøre selv. Som præst og samfundsdebattør Asger Baunsbak-Jensen fastslår, så skal man lade være med at blive bitter over at blive gam-

mel og ensom. Det kan for dem, der er plaget af sygdom og modgang, være nemmere sagt end gjort, og derfor har andre med overskud også en forpligtelse til at række ud.

Asger Baunsbak-Jensen konstaterer, at ”ældre og gamle i dag siger, at de aldrig har haft så travlt som nu.

Men spørgsmålet er, om man bruger tiden rigtigt. Bruger man den kun til egen fornøjelse på at spille bridge og golf? Det er vigtigt, at vi også når ud til dem, der er ensomme.”

Det er kloge ord, som er værd at skrive sig bag øret, hvad enten man er ung eller ældre.

God læselyst.

Gæt med i quizzen 331. Hvad hed den dansker, der i 1943 modtog Nobelprisen i medicin?

336. ”80” er titlen på en bog. Hvem er forfatteren?

3311. Hvor mange gram frugt og grønt bør man spise om dagen?

332. Hvad er risikoen for at blive overfaldet, hvis man er mellem 50 og 74 år?

337. Henning Kirk har for nylig skrevet en bog sammen med en kvindelig journalist. Hvad hedder hun?

3312. Hvornår introducerede FDB madpyramiden i Danmark?

333. Hvor mange procent af de 65-74-årige har ifølge Sundhedsstyrelsen et såkaldt problematisk alkoholforbrug?

338. Og hvad er titlen på den bog, de to har udgivet?

3313. Hvad hedder Danmarks største medlemsforening?

334. Hvor mange danskere har slidgigt?

339. Hvor mange timer skinner solen i maj i gennemsnit?

3314. Hvad er titlen på Bo Netterstrøms seneste bog?

3310. Hvor mange kilometer er der fra København til Norges nordspids?

3315. Hvornår blev Ældre Sagen stiftet?

PRÆMIER 33Førstepræmien er et gavekort til en værdi af 2000 kroner til en kør selv-ferie med DTFTravel.3 3 33Andenpræmien er cdboksen ”Lumières – Music of the Enlightenment” fra Naxos til en værdi af 415 kroner.3

33Vi trækker tre vindere af tredjepræmien: et eksemplar af bogen ”Afskaf alderdommen – bliv i de voksnes rækker” af Lone Kühlmann og Henning Kirk. Bogen udkom tidligere på året på Gyldendal. Værdi 249 kroner.

Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Karin Dahl Hansen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

335. I 1959 fik Harry Pape arbejde på et drengehjem nær Skive. Hvad er navnet?

Løgumkloster Refugium - et sted til ferie, oplevelse, fordybelse og rekreation FeRiedage Refugiet ligger i Løgumkloster – en gammel markedsby opstået omkring et cistercienserkloster fra middelalderen, som Refugiet er bygget sammen med. Her er brolagte gader. Smukke gamle huse med røde tage, markedsplads, cistercienserkirken og –klosteret, ådalen, skovene, de åbne vidder og ikke langt fra det særprægede marsklandskab. Løgumkloster er et ideelt udgangspunkt for udflugter og studieture nord og syd for grænsen.

ReFugiedage dage med foredrag, koncerter og udflugter. emnerne er mangfoldige og spænder fra kunst, historie, kirkeligt, litteratur, kultur til musik.

kuRSuS- og konFeRenceSted Refugiet er velegnet til kurser og konferencer – både dagskurser og kurser af flere dages varighed. Refugiet er veludstyret med aV-midler.

RekReationSdage Få fornyede kræfter fx efter slid, stress eller sygdom ved et ophold i rolige og smukke omgivelser.

Refugiet har åbent hele året, og man kan være her det antal dage, man ønsker. Hver dag kan man deltage i morgensang i klostersalen og aftensang i klosterkirken, benytte Refugiets store bibliotek.

Ligeledes kan man deltage i foredrag, koncerter og udflugter.

StiLLe dage: For alle, der ønsker hvile og ro.

Studiedage: til fordybelse i egne emner.

www.loegumkloster-refugium.dk tlf.: 74 74 33 01

”Stedet er så smukt i sin indretning at det alene er en æstetisk nydelse”

Løgumkloster Refugium Refugievej 1 dk - 6240 Løgumkloster

4

sundhed&senior

0 Den 70-årige Ole Peter Bangsgaard eller ”Bangs” som han bliver kaldt i selvforsvarsklubben, har ingen problemer med stive led eller forpustethed. – Foto: Lars Aarø/Fokus.

I frit fald på træningsmåtten Både kondition, sikkerhed og faldteknik bliver trænet hos seniorer til selvforsvar. Risikoen for overfald daler med alderen, men risikoen for at falde vokser – og her kan teknikken komme de ældre til hjælp AF JULIE HANSEN OG ANNE KATRINE GOTTFRED JENSEN sundhed@k.dk

Den 70-årige Ole Peter Bangsgaards ansigt er vagtsomt og koncentreret, for han kæmper med den noget yngre Hans-Jørn Bertelsen, og det gælder om at forudse dennes næste træk.

De to tjatter tøvende til hinanden, men tempoet for de prøvende udfald stiger, og slag og spark rammer snart her og der. Så Hans-Jørn Bertelsen må lige hen at lægge brillerne fra sig.

De fleste udfald er bare markeringer af, hvor et rigtigt slag ville ramme, som da Hans-Jørn Bertelsen sætter sin albue på Ole Peter Bangsgaards hvidhårede isse. Men visse kast sender dog modstanderen i gulvet.

Smæk!

Så ligger Ole Peter Bangsgaard på den aarhusianske sals lyse brædder, hvilket fungerer som et pausesignal for de to herrer, der puster ud og fortsætter den udstrækning af alle kroppens lemmer, der gør dem i stand til at bevæge sig smidigt og behændigt.

Hans-Jørn Bertelsen går i split og siger til Ole Peter Bangsgaard:

"Det er da vist din kondi, vi skal til at arbejde med."

"Det er, fordi jeg er forkølet," forsvarer Ole Peter Bangsgaard sig og drikker grådigt af en halvliters colaflaske med vand.

De to herrer dyrker selvforsvar, og det har de gjort i flere år. Ole Peter Bangsgaard er i tre år kommet i foreningen Dai Ki Haku.

"Mange ældre tænker nok: ’jeg kan da ikke holde til sådan noget kampsport. Det er lige spændende nok med unge, der springer og sparker, det skal jeg ikke stå model til’," siger han og fortæller, at virkeligheden dog er noget anderledes og i et andet tempo: "Instruktørerne er så gode, og hvis der er noget, man ikke lige kan eller ikke føler sig tryg ved, viser de bare en en anden øvelse. Jeg har fået en god kondi. Nogle gange bliver jeg dog lidt for ivrig og kommer op i et for højt tempo. Jeg tror jo, jeg er 30 år igen til sådan en træning!

Indtil bagefter," griner han og fortsætter: "Nogle løber og løber og tror, at det vil give dem 20 år mere at leve i, men de ligner nogle, der er ved at gå til.

Men det her, det synes jeg er rigtig godt.”

WW For 10 år siden

var det yderst sjældent, at vi så folk over 40 år. Men det er ganske normalt at se ældre træne selvforsvar nu. Vi har også oplevet, at bedsteforældre starter, fordi børnebørnene gør det.

MARTIN KIRKHAMMER, FORMAND FOR JUDO DANMARK

Hans-Jørn Bertelsen og Ole Peter Bangsgaard er ikke de eneste ældre, der dyrker selvforsvar.

Judo er en af de største selvforsvarsformer herhjemme, og Martin Kirkhammer er formand for Judo Danmark, hvor han ser en tendens til, at flere seniorer melder sig ind i selvforsvarsklubberne. Der findes dog ikke præcise tal for, hvor mange ældre det drejer sig om. ”For 10 år siden var det yderst sjældent, at vi så folk over 40 år. Men det er ganske normalt at se ældre træne selvforsvar nu. Vi har også oplevet, at bedsteforældre starter, fordi børnebørnene gør det,” siger han og tilføjer: ”Man kan starte, når man ikke bruger ble længere, og blive ved, til man dør.”

Det skal dog ikke være nyhedsindslag om hjemmerøverier eller overfald af ældre, der får seniorerne til at begynde til selvforsvar.

Fra Det Kriminalpræventive Råd lyder det, at hvis man er mellem 50 og 74 år, er risikoen for at blive overfaldet meget lille.

Faktisk er den faldet gennem de seneste 10 år og er nu på cirka 0,1 procent, mens unge mellem 16 og 19 år har

57 gange større risiko for at blive ramt end de ældre. Her er voldsrisikoen på 5,7 procent.

Men ifølge Martin Kirkhammer er det da hellere ”forsvar af en selv”, man skal bruge selvforsvar til: ”Selvforsvar har den egenskab, at man ud over at lære kaste- og låseteknikker til forsvar også lære faldteknikker. Så hvis du skubbes ned eller selv snubler, kan det mindske uheld.”

Her betyder balancen en del, forklarer Martin Kirkhammer. ”Det er lige meget, hvad man vejer, eller hvor høj man er i forhold til den person, man står over for. I selvforsvar lærer man at udnytte den andens dårlige balance.

Og her er det også lige meget, om man er 60 eller 20 år.”

Ole Peter Bangsgaard har netop prøvet at bruge sit selvforsvar i en situation, hvor han var i undertal og stod over for nogle langt yngre mænd. På gaden i Viborg spændte en ung mand i en gruppe på fire ben for ham, da Ole Peter Bangsgaard overhalede den unge på fortorvet. ”Jeg blev slet ikke bange, men vred, og jeg for op og tog

ham i kraven. Men så tænkte jeg alligevel: 'nej, du slår ham ikke'.”

Og ifølge Ole Peter Bangsgaards træningspartner Hans-Jørn Bertelsen er det hele pointen med at kunne selvforsvar. At blive så sikker på sig selv, at man næsten altid kan vende den anden kind til. ”Man får et andet overskud til at tackle de forskellige situationer, man kommer ud for. Man har det altid med i bagagen, og det giver en selvtillid, så man tør stå frem og være med i alle mulige sammenhænge,” siger han.

Deres træner, Kurt Ørum, mener, at selvforsvar og den mentale træning, der følger med, ligefrem mindsker risikoen for overfald. ”Man får et overskud til sine medmennesker, og det gør, at man simpelthen ikke tiltrækker overfald. Man får en større forståelse for, hvordan man taler med andre, og det gør en mindre sårbar,” lyder forklaringen.

I træningssalen i Aarhus viser selvforsvarets værdier som respekt, ydmyghed og ro sig i den måde, både unge og ældre omgås hinanden på.

Alle hilser således med hånden på hjertet og et kort buk, før træningen begynder.

Fra hjertet Arv og gaver forlænger livet Hjerteforeningen siger tak til alle, der gennem arv og gaver har gjort det muligt at støtte forskningen i hjertekarsygdomme og derved vist, at de tror på et længere og bedre liv for os alle.

Igennem de seneste 15 år har Hjerteforeningen støttet dansk forskning i hjertekarsygdomme med mere end 400 millioner kroner. Det betyder, at mindst halvdelen af den danske hjerteforskning er økonomisk afhængig af støtte fra Hjerteforeningen.

Hjerteforeningen er en privat organi-

sation, der arbejder for indsamlede midler. Derfor er vi taknemmelige for alle de bidrag, vi modtager gennem arv og gaver. Uden disse bidrag er det ikke muligt at støtte forskning i hjertekarsygdomme. Og derved redde liv - også i fremtiden.

Du kan kontakte Hjerteforeningen og få tilsendt en gratis brochure, der fortæller mere om vores arbejde, eller bestille den på www.frahjertettak.dk.

H A U S E R P L A D S 1 0 . 1 1 2 7 K Ø B E N H AV N K POST@HJERTEFORENINGEN.DK . TEL 33 93 17 88

Hvis du vil vide mere om mulighederne for at støtte Hjerteforeningen gennem arv og gaver, kan du kontakte chefjurist Ann Marie Panduro på telefon 33 67 00 56 eller advokatsekretær Helle Christensen på telefon 33 67 00 24

6

sundhed&senior

Man genoptrænes da i naturen Hvert år må mange ældre genoptrænes efter knoglebrud, en blodprop eller andet. I Skæring ved Aarhus har to fysioterapeuter flyttet træningen ud i den fri natur. Det giver gode resultater og glade ældre AF JANNIE IWANKOW SØGAARD sundhed@k.dk

Siden årsskiftet har fem ældre mennesker og deres to fysioterapeuter to gange ugentligt trænet udendørs. Fælles for de ældre er, at de har svært ved at holde balancen og derfor ofte er faldet og har haft svært ved at komme på benene igen. Det har ført til frygt for at falde igen, og det skal der nu rettes op på.

Ofte ville en gruppe som denne blive visiteret af kommunen til et par måneders genoptræning i et motionscenter. Men den fremgangsmåde har de to fysioterapeuter Camilla Birk og Helle Høj Christiansen sagt farvel til. I stedet har de flyttet træningen ud under åben himmel. ”Det handler om, at vi gerne vil gøre genoptræningen mere virkelighedsrelateret.

Det bliver den ved, at vi tager dem med derud, hvor de selv skal færdes. Det giver mere mening og tryghed, og de får en tro på, at de godt kan vove sig ud uden at være bange for at falde,” siger Helle Høj Christiansen og fortæller, at træningen foregår både i plejecenterets have, på stranden og i en nærliggende plantage.

To hold ældre har allerede været igennem et træningsforløb hos de to fysioterapeuter, og det nuværende hold viser også allerede fremskridt. ”Angsten for at falde betyder faktisk, at man oftere risikerer at falde, så den angst er det vigtigt at komme af med.

Holdet her er allerede kommet langt, og de er slet ikke så bange mere,” siger Camilla Birk, der også kan se klare fysiske fremskridt hos alle fem. ”Det er jo styrketræning i dag. Så I skal acceptere, at I bliver trætte bagefter,” peptalker fysioterapeut Helle Høj Christiansen med energisk stemme, da de i samlet flok er på vej ud i plejecenterets have.

Et par har vandrestave eller stok med, men rollatorerne skal blive inden døre – de skal ikke ud at gå langt i dag.

Plejecenterets have, hvor styrketræningen skal foregå, ligger i flere niveauer, og her er både trapper og bakker at forcere. De fem starter med at gå en tur ned ad en stejl, græsklædt bakke, runder et træ, og så op igen. Sådan siksakker de op og ned flere gange, alt efter hvad de evner hver især. ”Jeg kan godt lide det. Det giver styrke og aktivitet, og det er skønt at komme udenfor,” siger 75-årige Hans Jørgen Madsen, som er blevet ramt af Parkinsons syge og derfor døjer med stive led og en dårlig balance.

0 Genoptræningen i naturen har vist sig at skabe gode resultater, og folk bliver glade af den udendørs aktivitet. Her ses de to fysioterapeuter Camilla Birk (tv.) og Helle Høj Christiansen (foran med røde sko) sammen med holdet, der skal genoptrænes. – Foto: Lars Aarø/Fokus.

Holdets alderspræsident i dag, 85-årige Gudrun Helbo, er også holdets hurtigløber.

Hun er tidligere sportsudøver og landmandshustru og har altid været vant til at bruge sin krop meget. Men den er blevet slidt med årene. Det ene knæ er blevet skiftet, og i ryggen driller noget slidgigt.

Men træningen gør hende godt. ”Det er dejligt at komme ud og bevæge sig, og vi er da også ude i al slags vejr,” siger hun og peger på endnu en gevinst ved genoptræningen. ”Vi taler også rigtig meget sammen, og det er meget værd. Desuden ville man aldrig få gået så meget, hvis man skulle gå helt alene,” siger hun.

Og netop den sociale dimension i genoptræningen fremhæver de to fysioterapeuter, der har fået en halv million i støtte fra Socialministeriet til projektet, som slutter til sommer. ”Forskellen mellem almindelig træning og så denne her form er det sociale. Vi gør noget ud af, at de får det godt med hinanden, og vi laver en kontrakt med dem om, at de selv skal fortsætte træningen i gruppen, når de stopper hos os, ligesom dem derovre,” siger Helle Høj Christiansen og

WW Angsten for at

falde betyder faktisk, at man oftere risikerer at falde, så den angst er det vigtigt at komme af med. Holdet her er allerede kommet langt, og de er slet ikke så bange mere.

CAMILLA BIRK, FYSIOTERAPEUT

peger over på en anden gruppe ældre, som træner et andet sted i haven.

Det er blevet tid til at styrketræne på trappen. De fem ældre, der alle har fået lidt rødere kinder af opvarmningen, placerer sig på den brostensbelagte trappe. Det er læggene, der skal trænes, så fødderne placeres halvt inde på, halvt uden for trappetrinnet, og så skal der vippes op og ned. ”Prøv at skyde op som en raket,” siger Camilla Birk, mens det langsomt bliver tydeligt i de fem anstrengte ansigter, at øvelsen virker det rigtige sted. ”Vi bliver ved, lige indtil vi får krampe, ikke?”, siger gruppens yngste på godt 60 år, der bare vil kaldes Birgit.

De andre griner. Der hersker en indforstået jargon på holdet, og tonen mellem fysioterapeuterne og de ældre er kærlig og munter, samtidig med at der holdes øje med, at alle kommer godt igennem øvelserne. ”Vi tager dem jo ud, hvor det er farligt, men differentierer imellem dem, for der er stor forskel på, hvor meget de kan i denne her gruppe,” siger Helle Høj Christiansen, inden hun får hele flokken med ned til en gammel jolle,

der ligger og pryder den fine have.

Der skal laves armbøjninger. De ældre bliver bedt om at holde fast på jollen med to hænder og flytte benene bagud. Stokkene bliver smidt på jorden, og de læner sig hen over jollens kant og hæver sig op og ned. ”Otte, ni, ti.”

Der bliver talt højt, og de sidste tal prustes nærmest ud.

Der er ingen tvivl om, at det er hårdt ved de ældre. ”De siger jo, at det skulle være sundt. Og de har jo en stok, så vi må hellere høre efter,” griner den 65-årige Finn Larsen, som genoptrænes efter en alvorlig blodprop i hjernen. Der er næsten gået en time, og han glæder sig til at komme ind og få noget at styrke sig på, siger han. Hver træningssektion sluttes nemlig af med en halv times snak over en kop kaffe. Her bliver dagens fysiske strabadser evalueret.

81-årige Ruth Iversen, der har balanceproblemer og lider af astma, synes, det var svære øvelser på trapperne, mens Hans Jørgen Madsen på 75 år føler, at han fik en lille sejr i en af dagens øvelser, som han syntes var svær.

Ellers snakkes der om løst

og fast, men allermest om næste gangs træning, hvor hele gruppen skal ud at øve sig i at stige af og på en bus. ”Inden vi startede træningen med gruppen, satte vi et mål med hver enkelt af dem.

Det er funktionelle mål, der for eksempel handler om, at de gerne vil kunne gå op og handle alene eller tage toget på familiebesøg. Og det er de mål, vi arbejder frem mod igennem træningen,” siger Helle Høj Christiansen og fortæller, at de ældre også inden det 16 uger lange træningsforløb har udfyldt spørgeskema og lavet fysiske test.

Endnu er genoptræningsforløbet kun et forsøg, men til sommer, når projektet er blevet evalueret i både Aarhus Kommune og Socialministeriet, håber de to fysioterapeuter, at træningsmetoden vil brede sig. ”De ældre borgere, vi har arbejdet med, siger jo faktisk, at det er den bedste træning, de nogensinde har fået, og vi vil da meget gerne have idéen videreført til de andre distrikter i Aarhus Kommune, fordi vi kan se, at det virkelig virker,” siger Helle Høj Christiansen og gør klar til at skrive i den obligatoriske logbog, som hun og Camilla Birk gør det efter hver træning.

ThyssenKrupp Encasa Trappelifte

Efterlønnen kan stadig hjælpe dig til en tryggere fremtid i eget hjem Der kan være mange grunde til at hæve efterlønnen nu, men uanset årsag behøver det ikke have været forgæves. Investér i en trappelift, så er efterlønnen stadig med til at sikre dig en tryggere seniortilværelse.

Vi giver gerne råd og vejledning.

Tænk hvis det er alt der skal til for at du kan blive i dit eget hjem!

Ring gratis

80 81 1111

www.tk-encasa.dk

8

sundhed&senior

Lødig kost er den bedste vitaminpille Der er store økonomiske interesser i markedet for vitaminpiller og kosttilskud. Men vitaminpiller er overflødige for de fleste raske mennesker med en varieret kost. For mange vitaminer og mineraler kan være direkte skadeligt 2 Mange danskere starter dagen med at tage en multivitaminpille. Og vitaminer og mineraler er livsnødvendige i de rigtige doser, men et for stort indtag kan være direkte skadeligt, viser forskning.

– Foto: Søren Staal.

AF ANNETTE HAGERUP sundhed@k.dk

Morgenkaffe, te, juice, yoghurt, havregrød, æg, ost, brød, cornflakes med mere.

Og så den daglige vitaminpille.

Mange danskere starter dagen med at tage en multivitaminpille fra morgenstunden.

Bare for en sikkerheds skyld!

For det kan vel ikke skade?

Vitaminer og mineraler indgår i kroppens stofskifteprocesser og er en forudsætning for, at vi kan holde os sunde og raske. De er en slags molekylære hjælpestoffer, der er afgørende for, at kroppen kan optage og udnytte maden korrekt. Bortset fra D-vitamin, som dannes i huden ved hjælp af sollys, så er kroppen ikke selv i stand til at danne vitaminer, men skal have dem tilført via kosten. ”På den ene side er vitaminer og mineraler livsnødvendige i de rigtige doser. På den anden side ved vi, at et for stort indtag kan være direkte skadeligt,” siger cand.brom.

Gitte Gross, afdelingschef på FoodDTU, Fødevareinstituttet, hvor der forskes i fødevaresundhed.

Hun vil gerne punktere myten om, at nutidens fødevarer skulle være udpinte og fattige på de essentielle næringsstoffer på grund af mange års intensivt landbrug. ”Det er en påstand uden hold i virkeligheden. De data, vi har adgang til, kan ikke dokumentere den påstand.

Der er naturligvis variationer grundet forskelle i sorter, klima og dyrkning. Men sådan har det altid været. Samlet set har vi i vores del af verden

en unik adgang til mange forskellige fødevarer af god kvalitet.” ”Når nogle påstår, at vi alle mangler vitaminer og mineraler, og at vore fødevarer er udpinte, handler det nok mere om, at der er mange økonomiske interesser i det her marked. Der eksisterer en stor industri, som gerne vil skabe et billede af, at hele befolkningen har et behov for ekstra vitaminer og kosttilskud,” siger Gitte Gross.

Troen på vitaminpillens fortræffelighed er ikke af nyere dato. Mange midaldrende danskere kan huske tilbage på en skoletid, hvor man hver dag fik udleveret en vitaminpille sammen med den daglige kvarte liter mælk. ”I efterkrigstiden gav vitaminpillen mening. Men i dag er den oftest overflødig for de fleste raske mennesker med

HER FINDES VITAMINERNE 33A-vitamin (retinol): kød, æg og mejeriprodukter. Desuden orange og mørkegrønne grøntsager.

33B1-vitamin (tiamin): kornprodukter, bælgfruger og linser. Desuden magert kød og mejeriprodukter.

33B2-vitamin (riboflavin): kejeriprodukter, fuldkornsprodukter, kød, bladgrønt, bælgfrugter og fisk.

33B3-vitamin (niacin): kød, fisk, fjerkræ og fuldkornsprodukter.

33B6-vitamin: magert kød, grøntsager, fuldkornsprodukter og mælk.

33B12-vitamin: magert kød og fisk samt æg og mejeriprodukter.

33C-vitamin: citrusfrugter, bær, tomater, blomkål, kartofler og grønne bladgrøntsager.

33D-vitamin: æg, fede fisk og fede mælkeprodukter.

33E-vitamin: fedtstoffer, kornprodukter, æg, ost og mælk.

33K-vitamin: mørkegrønne grøntsager som avocado, broccoli, kål, spinat og vindruer. Derudover lever, nyre, mejeriprodukter, kornprodukter, kød og frugt.

33Folsyre: bælgfrugter, grønne grøntsager og lever. Desuden kornprodukter, frugt og mælkeprodukter.

33Pantotensyre findes i: kød, fuldkornsprodukter, broccoli, ærter og bønner er de bedste kilder. Derudover mælk, æg, lever og bælgfrugter.

KILDE: NETDOKTOR

en normal appetit og en bare nogenlunde varieret kost,” siger Gitte Gross.

Fødevareinstituttet har med mellemrum gennemført undersøgelser af, hvad danskerne spiser af kød, fisk, grønsager, mælk, brød, ost, frugt med mere. Den seneste undersøgelse, Kostundersøgelsen 2005-2008, viser, at danskernes kost – med undtagelse af D-vitamin og jern – har et rigeligt eller acceptabelt indhold af vitaminer og mineraler.

Når det gælder D-vitamin, kan hele befolkningen have gavn af et tilskud i vinterhalvåret. Og tildækkede kvinder og ældre, der får meget lidt sollys, bør tage D-vitamintilskud hele året rundt.

Det er vigtigt, at børn får nok D-vitamin, da D-vitaminmangel kan medføre syge og bløde knogler.

Hos voksne øger D-vitaminmangel risikoen for blandt andet knogleskørhed. D-vitamin er nemlig afgørende for, at kroppen kan optage calcium fra kosten. Fødevarestyrelsen anbefaler, at fødevarer som mælk og fedtstoffer beriges med D-vitamin. Siden foråret 2011 har danske forbrugere på anbefaling fra Fødevarestyrelsen kunnet købe Dvitaminberiget mælk i supermarkedet.

For jerns vedkommende er

det særligt kvinder i den fertile alder, der er i underskud og kan have behov for ekstra jerntilskud, oplyser Gitte Gross. ”Herudover er det især småtspisende ældre og småbørn, som i perioder spiser ensidigt og for eksempel kun vil have spaghetti og hvidt brød, jeg vil anbefale en daglig vitaminpille,” siger Gitte Gross.

Man kender i dag 13 vitaminer. De fedtopløselige vitaminer: A-, D-, E- og K-vitamin.

Og de vandopløselige vitaminer: C-, B-vitaminer (B1, B2, B6 og B12), folsyre, biotin, niacin og pantotensyre. De vandopløselige udskilles igen via urinen, hvis man skulle få for meget.

Anderledes ser det ud med de fedtopløselige, som optages sammen med fedtholdig kost og deponeres i fedtvævet, hvorfor de ved overdreven indtagelse kan føre til forgiftninger.

Det var mangelsygdomme som skørbug (mangel på C-vitamin) og beriberi (mangel på B1-vitamin), der i 1900-tallet førte til opdagelsen af de første vitaminer.

Danmark har en lang tradition for vitaminforskning, og den danske biokemiker Henrik Dam modtog i 1943 Nobelprisen i medicin for sin opda-

VIGTIGE MINERALER 33Mineralerne er stoffer, der hjælper vitaminerne med at fungere eller indgår som byggesten i for eksempel knogler og tænder.

Mineralet jern indgår i blodets hæmoglobin og forskellige mineralsalte i kroppens væske- og saltbalance med mere.

33De vigtigste mineraler, som er nødvendige for at holde kroppen velfungerende, er: 33Kalk, jod, jern, magnesium, fosfor, kobber, kalium, krom, natrium, selen og zink.

KILDE: NETDOKTOR

0 Vitaminer og mineraler er livsnødvendige i de rigtige doser, men et for stort indtag kan være direkte skadeligt,” siger Gitte Gross, afdelingschef på Fødevareinstituttet.

– Privatfoto.

gelse af K-vitamin, som blandt andet har betydning for blodets evne til at størkne.

Den nyeste vitaminforskning viser, at vitaminer ikke bare er et værn mod mangelsygdomme, men at den rette vitaminbalance har stor betydning for vort generelle helbred.

Behovet for de enkelte vitaminer varierer lige fra få mikrogram til flere milligram om dagen. Den anbefalede dosis af vitaminer og mineraler har baggrund i De Nordiske Næringsstofanbefalinger.

Anbefalingerne bliver revideret for tiden, og nye anbefalinger kommer på gaden til næste år.

Medierne flyder jævnligt

over af henholdsvis skrækhistorier og succesberetninger på vitaminfeltet. Den ene dag kan vi læse, at vitaminer slår os ihjel før tiden. Den næste dag skal vi allesammen spise mere af én bestemt slags vitaminer. Det får dog ikke Fødevareinstituttet til at ryste på hånden. ”Historien har desværre vist os, at vitaminer og mineraler i for høje doser eller til den forkerte målgruppe kan have en sundhedsskadelig effekt. Hvis man holder sig til naturlige fødevarer med et naturligt indhold af vitaminer og mineraler, er det omvendt meget svært at få for meget af enkeltstoffer,” siger Gitte Gross. ”En overgang var det for eksempel på mode at tage store tilskud af antioxidanten betacaroten, som er et forstadie til A-vitamin, og som findes i blandt andet gulerødder. Desværre havde tilskuddet den alvorlige bivirkning, at det øgede rygeres risiko for lungekræft.”

Gitte Gross advarer om, at mange af de vitaminer og kosttilskud, man kan købe på dansksprogede hjemmesider og i helsekostbutikker, risikerer at indeholde langt højere doser end de præparater, der udbydes på apoteket.

LIVSSTIL OG KOSTTILSKUD 33Ifølge Fødevarestyrelsen indtager 6 ud af 10 danskere kosttilskud.

33En livsstil, der forebygger D-vitaminmangel, er rig på fisk og solbadning med måde. Her anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man får sol på ansigt, underben og underarme 5-30 minutter nogle gange om ugen i sommerperioden.

33Ordet vitamin består af ordene vita = liv og aminosyre.

Aminosyrer er organiske forbindelser, der indgår i dannelsen af proteiner.

33Antioxidanter er betegnelsen for kemiske stoffer, for eksempel vitaminer og mineraler, som modvirker skadelig iltning af

Motionskurser på Idrætshøjskolen i Sønderborg – med foredrag, morgensamlinger og sangtimer

Dans for 2

t s u g u a .

8 1 – 12.

Kom og dans med Juliet og René, der kan få alle til at danse. Med god musik og enkle instruktioner kan de fremme lysten til at bruge dansegulvet ved festlige lejligheder.

Enkeltvis eller parvis tilmelding. Vi sørger for kønsbalance.

Motion og kultur for 50+ 9 . – 1 5 . s e p t e m b e r Vælg mellem: A. Let motion: Let styrketræning, afspænding, vandgymnastik mv.

B. Kajak og mountainbike C. Kom og prøv stavgang, badminton, svømning mv.

En deltager på Motion og kultur i 2011 skrev i evalueringen: ” Vi har rigtig nydt at motionere, synge, danse, høre foredrag og være på udflugt. Vi har fået en masse viden – og så har vi fået brugt lattermusklerne rigtig meget, hvilket hat givet os en masse god energi.”

Krop, kultur og motion 2 1 . – 2 7 . o k t o b e r Det bliver en skøn uge, hvor vi bliver udfordret på krop og sjæl.

Vi sætter nye vinkler og perspektiver på tilværelsen – hvad kan vi og hvad vil vi, når arbejdslivet slutter og vi tager fat på den 3. alder? En sund sjæl i et sundt legeme... en uge, hvor kultur, motion og kost giver lykke og udfordringer til hoved, krop og sjæl.

Læs mere og tilmelding på www.ihs.dk Idrætshøjskolen i Sønderborg Friheds Alle 42 6400 Sønderborg Telefon 7442 1848

10

sundhed&senior

TEGNING: PETER M. JENSEN I L LU ST R AT I O N : P E T E R M . J E N S E N

Når arbejdslivet slutter, begynder misbruget Medierne domineres af historier om unges druk, men det er ældre, der drikker allermest. Når arbejdslivet slutter, fyldes tomrummet i nogle tilfælde med alkohol, siger behandlingsekspert AF MARIANNE WITH BINDSLEV sundhed@k.dk

Hvem har det mest problematiske alkoholforbrug: Kenny på 21, der går på diskotek hver fredag og lørdag med dertilhørende farvestrålende cocktails og vodkashots? Eller Bo på 65, der elsker en whiskysjus eller to og god vin til maden?

Svaret er ifølge statistikkerne Bo på 65 år. Kigger man på Sundhedsstyrelsens statistik baseret på 173.000 deltagere, ”Den nationale sundhedsprofil” fra 2010, har 21 procent af befolkningen mellem 55 og 64 år og 18 procent af ældre mellem 65 og 74 år et såkaldt problematisk alkoholforbrug.

Til sammenligning er det 12 procent af de 16-24-årige, der har et problematisk alkoholforbrug, der defineres på den måde, at man drikker alkohol uden for måltiderne og tager en sjus om morgenen for at

blive tømmermændene kvit.

På behandlingscentret Majorgården ser man en tendens til, at et i forvejen stort alkoholforbrug udvikler sig til et misbrug, når en person når pensionsalderen. ”I vores samfund ligger der rigtig meget identitet i arbejdet. Når man går på pension og ikke har så meget andet at gå op i, tyr nogle til alkohol for at fylde tomrummet ud,” siger Anne-Margrethe Overgaard, behandlingsekspert på Majorgården.

Hun oplever, at patienterne kommer for at få hjælp til deres problem på grund af pres fra omgivelserne. ”Måske må han eller hun ikke passe børnebørnene længere, fordi børnene ikke er trygge ved bedstefars eller bedstemors tilstand, måske brokker ægtefællen sig over, at man drikker for meget og udretter for lidt. Så et problematisk alkoholforbrug har sociale konsekvenser,” for-

WW Alkoholen slår

hårdere, i og med at ældre har mindre muskelmasse, og der er risiko for, at alkohol reducerer medicinens virkning, eller at bivirkningerne forstørres.

FINN ZIERAU, OVERLÆGE

tæller Anne-Margrethe Overgaard. Ældre er mere udsatte for påvirkning fra alkohol end andre aldersgrupper. Det siger overlæge på Center for Misbrugsbehandling i København Finn Zierau. ”Alkoholen slår hårdere, i og med at ældre har mindre muskelmasse, og der er risiko for, at alkohol reducerer medicinens virkning, eller at bivirkningerne forstørres,” siger han.

Da ældre som regel er lidt usikre på benene, øger alkoholen risikoen for, at man falder. ”Når man brækker en knogle, er det som bekendt mere besværligt for ældre mennesker at komme sig, end hvis man er yngre,” siger Finn Zierau, der tilføjer: ”Alkohol er på alle måder sundhedsskadeligt. Men der er en udbredt opfattelse af, at det kun er manden på bæn-

ken, der har et sundhedsproblem med alkohol.”

Ser man på geografisk spredning af alkoholproblemer, viser ”Den nationale sundhedsprofil”, at det er i velstående nordsjællandske kommuner som Gentofte, Hørsholm og Gribskov samt øer som Fanø, Ærø og Samsø, hvor flest borgere har et problemetisk alkoholforbrug. ”Alkoholforbrug hænger stadig sammen med pengepungen, og det kan være forklaringen på, at nordsjællændere drikker mere end andre. Hvad øerne angår, kan forklaringen være, at øboere er et specielt folkefærd, der på alle mulige måder har et afslappet forhold til alkohol,” siger Morten Grønbæk, alkoholforsker og direktør for Statens Institut for Folkesundhed.

Gentofte Kommune vil i år kortlægge, hvordan der arbejdes med alkohol i de forskellige opgaveområder, herun-

der ældreområdet.

Kortlægningen skal munde ud i en alkoholpolitik, der beskriver kommunens fremadrettede indsats på alkoholområdet. ”På det generelle plan viser regionens sundhedsprofil, at borgere med et højt forbrug af alkohol mener, at deres forbrug er fornuftigt,” siger Lisbeth Wilms, der er souschef i kommunens afdeling Forebyggelse og sundhedsfremme. ”Det giver udfordringer i forhold til indsatsen. Vi vægter dialog og vil sikre os, at borgerne har viden om risikofaktorerne,” siger hun.

Seniorrådet i Gentofte Kommune har ikke haft alkoholindtag på dagsordenen og har heller ikke planer om det. ”Det er jo et velstående område. Så når folk er fulde, går de afsides, og vi ser dem først, når de er ædru igen,” siger seniorrådets formand, Frederik Teisen.

I 2012 donerer TrygFonden 550 millioner kr. til tryghedsskabende indsatser inden for sikkerhed, sundhed og trivsel. Læs mere på trygfonden.dk

Vi samler Danmarks startere

Registrér din hjertestarter Hvert år får ca. 3.500 danskere hjertestop uden for hospital.

Omkring 10% overlever. Med hjertelungeredning kan flere liv reddes.

Har du en hjertestarter, der ikke er registeret, kan du gøre det på hjertestarter.dk. Det tager kun et lille øjeblik, men det skaber stor lokal tryghed og giver flere mennesker mulighed for at redde liv. Når du ringer 1-1-2 vil du få anvist hvor den nærmeste hjertestarter befinder sig.

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4, 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby

12

sundhed&senior

Træning og motion er vejen til et godt liv med slidgigt Skemalagt motion, en hensynsfuld arbejdsplads samt et par nye specialsko har betydet, at 57-årige Ellen Bertelsen fra Hedensted ved Horsens i dag lever et godt liv som en ud af de 500.000 danskere, der er ramt af slidgigt AF JANNIE IWANKOW SØGAARD sundhed@k.dk

Det startede med to tommelfingre, der låste sig fast, gjorde ondt og mistede noget af deres vanlige bevægelighed.

Men dengang for knap 20 år siden var Ellen Bertelsen fra Hedensted ved Horsens ikke klar over, at forandringen i de to fingre skulle vise sig at være de første tegn på den slidgigt, som i dag har bredt sig til både arme og nakke. ”Da jeg oplevede nedsat funktion i tommelfingrene, var jeg kun sygemeldt kortvarigt og kunne passe mit job som farmakonom på et apotek. Men da jeg var omkring 50 år gammel, begyndte jeg at få snurrende fornemmelser og ondt i armene og kunne ikke mere passe mit job.

Og jeg gik til mange undersøgelser og blev scannet, inden de fandt ud af, at det var gigten, der havde bredt sig,” fortæller Ellen Bertelsen, der selv mener, at hun er blevet ramt af sygdommen som følge af dårlige arbejdsstillinger.

Nedslidning er da også ofte årsagen til, at mennesker rammes af slidgigt. Det fortæller professor og overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital Søren Overgaard.

Men han slår dog fast, at genetik ligeledes spiller en væsentlig rolle i forhold til sygdommen, som ikke kan kureres. ”Som det er nu, kan sygdommen ikke bremses, og jo ældre du er, jo større er risikoen for at blive ramt af slidgigt,” siger Søren Overgaard, der pointerer, at man kan gøre meget selv for at holde sygdommen i ave. ”Mennesker med gigt skal leve et liv, hvor de fortsat er aktive og træner og motionerer regelmæssigt. Desuden vil det også for nogle gavne at reducere deres vægt,” siger han og oplyser, at det blot er ganske få, der opereres for gigten, mens en del periodevis må dulme smerterne med medicin.

Smerterne kender Ellen Bertelsen alt til, men hun kender også til anbefalingerne om at dyrke motion. Derfor træner hun en gang ugentligt i et motionscenter efter et program, som hendes fysioterapeut har lavet. Derudover går hun til vandgymnastik og spadserer lange ture i naturen. Alt sammen noget, der gør en stor forskel i hendes dagligdag. ”Det er alfa og omega at

0 ”Det er alfa og omega at holde sig i gang,” siger Ellen Bertelsen, der både træner i et motionscenter, går til vandgymnastik og spadserer lange ture i naturen.

– Foto: Claus Fisker/Scanpix.

holde sig i gang. Hvis man arbejder for meget og ikke har kræfter til at træne, når man får fri, overbelaster man kroppen i stedet for at styrke den. Ved at træne i motionscentrets maskiner får jeg aktiveret de stive led, og når jeg laver gymnastik i vandet, kan jeg gøre nogle bevægelser, som ellers ikke er mulige,” siger hun og fastholder, at hun har det meget bedre efter hver træning.

Selv gætter Ellen Bertelsen på, at en del af velbehaget efter motion skyldes de endorfiner, der frigives, når man dyrker sport, og som virker smertelindrende. En forklaring, der ifølge Søren Overgaard giver god mening. ”Det, som vi er ved at få noget mere viden om, er netop styrketræning. Ud over at det gør musklerne stærkere, styrker det også ad den vej leddene. Derudover frigives der endorfiner, når man træner, og de er som bekendt kendetegnet ved at være smertestillende,” siger han.

Træning er også et af de vigtigste råd, som Gigtforeningen giver, når dens medlemmer henvender sig i råd-

givningen, fortæller direktør Lene Witte. ”I gamle dage lød anbefalingen: ’Har du slidgigt, så hold dig i ro.’ I dag ved vi, at det er helt afgørende, at man holder sig i gang og dyrker regelmæssig motion. Hvis du lever et aktivt liv og træner med omtanke, så vil det gøre en stor forskel for graden af smerter og livskvalitet,” siger hun.

Træner man derimod ikke regelmæssigt, vil gigtsymptomerne ofte forværres. For Ellen Bertelsen består symptomerne i smerter og stivhed i leddene, ligesom gigten i nakken betyder, at hun har let ved at få hovedpine, som særligt på kolde dage med dårligt vejr er slem. Men siden hun skiftede job for fem år siden, er det blevet lettere for hende at holde sygdommen i ave. ”Jeg var sygemeldt i næsten et år på grund af smerter, og jeg kunne ikke holde til at have et fuldtidsjob mere. Da jeg efter lang tid endelig fik en sagsbehandler ved kommunen, der mente, at jeg var berettiget til et fleksjob, var det en lettelse.”

”Det lykkedes mig at finde et andet apotek, hvor arbejdsgangen var anderledes og skrankerne lavere end på min tidligere arbejdsplads, så jeg ikke ville blive så belastet af at stå op hele dagen,” siger hun.

I dag arbejder Ellen Bertelsen 21 timer om ugen og møder stor fleksibilitet på arbejdspladsen, og ud over at det har hjulpet meget på gigtsymptomerne, er hendes livskvalitet også væsentligt forbedret.

For selvom hun kan bekymre

sig om, hvorvidt hun rent fysisk vil kunne passe sit kommende barnebarn, er det intet imod de nedture, hun tidligere har haft. ”Jeg har da været dybt frustreret – især da jeg blev sygemeldt. Det tog hårdt på mig, fordi det var så usikkert, hvad jeg skulle og kunne rent arbejdsmæssigt. Men når jeg er så positiv i dag, er det netop, fordi jeg har prøvet at være rigtig langt nede. Men nu er jeg kommet over på den anden side og har været så heldig at få et job, hvor jeg

møder udfordringer og bliver opfattet som ligestillet med de andre ansatte,” siger hun og peger på endnu en afgørende faktor, som gør hende i stand til at holde smerterne i skak. ”Da vi for et års tid siden på apoteket begyndte at sælge MBT-sko (speciel sko med en tyk sål, der bøjer op i begge ender, så skoen vipper, red.), besluttede jeg at prøve dem, og de har simpelthen gjort, at jeg nu stort set ikke har nogen fraværsdage på grund af gigten.”

GODE RÅD FRA ELLEN BERTELSEN 331: Find noget fysisk træning, som du har det godt med, og udfør den regelmæssigt 332: Sørg for at have et arbejde, hvor du ikke overbelaster kroppen unødigt 333: Find ud af, hvilken kost der får dig til at føle dig bedst tilpas, og tilfør gode kosttilskud

SLIDGIGT 33Cirka 500.000 danskere har slidgigt i en eller anden udstrækning 33Graden af gigt strækker sig fra lidt stivhed i fingrene til markant gangbesvær 33Slidgigt kan ikke kureres, men man kan med motion og eventuelt vægttab reducere symptomerne 33Behandlingen for slidgigt er fysioterapi, smertestillende medicin, blokader og i sjældne tilfælde operation KILDE: SØREN OVERGAARD, PROFESSOR OG OVERLÆGE PÅ ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL

Landskendt for naturmidler der virker

MAXIMUM

Det populære kosttilskud, man taler om!

211,50 kr. 398,50

90 tabletter

kr.

200 tabletter

Maximum uden jern og K-vitamin

En multivitamintablet til dem, der ikke ønsker eller har behov for tilskud af K-vitamin og jern.

Maximum Extra

Med calcium, ekstra D- og B-vitamin.

Vitamin A - Bidrager til et normalt syn + en normal hud og normale slimhinder + et normalt fungerende immunsystem + en normal celledeling + et normalt jernstofskifte.

Vitamin B1 - Bidrager til normalt energigivende stofskifte + normal hjertefunktion + normal fungerende nervesystem.

Vitamin B2 - Bidrager til normale slimhinder, hud og syn + reducerer træthed og udmattelse.

Biotin - Bidrager til et normalt energigivende stofskifte + et normalt makroernæringsstofskifte + en normal hud og normale slimhinder + et normalt hår + et normalt fungerende nervesystem.

Niacin - Bidrager til normal hud og slimhinder + energigivende stofskifte + psykologiske funktioner.

Pantotensyre - Bidrager til normale mentale præstationsevner + reducerer træthed og udmattelse.

Vitamin B12 - Bidrager til normal bloddannelse + normal celledeling + normalt energigivende stofskifte.

Magnesium - Bidrager til normalt energigivende stofskifte + neurotransmission + muskelsammentrækning + psykologiske funktioner + proteinsyntese + bevarelse af normale knogler og tænder samt energigivende stofskifte.

Zink - Bidrager til normalt fungerende immunsystem + kognitiv funktion + normal og sund frugtbarhed + normalt fedtsyrestofskifte + syre-basebalance + normalt stofskifte og syn.

Maxi flor

Milliarder af mælkesyrebakterier i én lille kapsel...

Super Q10

60 kapsler à 100 mg 150 kapsler à 30 mg

Organisk Amino-Selen - Bidrager til normal funktion af immunforsvar og skjoldbruskkirtel + beskytter kroppens celler mod iltningsskader.

Calcium - Bidrager til bevarelse af normale knogler og tænder.

C-vitamin - Reducerer træthed og udmattelse. Bidrager til normalt energivende stofskifte + kollagendannelse + psykologiske funktioner + fremmer optagelse af jern fra vegetabilske fødemidler.

Jod - Bidrager til normal funktion i skjoldbruskkirtlen samt produktion af normale skjoldbruskkirtelhormoner + bidrager til normalt energivende stofskifte, kognitive og neurologiske funktioner.

Kalium - Bidrager til en normal muskel- og nervefunktion og til bevarelsen af et normalt blodtryk + en vigtig elektrolyt (mineral, der leder den elektriske strøm i kroppen).

Mangan - Bidrager til beskyttelsen af celler mod iltningsbelastning + bevarelsen af normale knogler + et normalt energigivende stofskifte + normal dannelse af bindevæv Panax Ginseng C. A. Meyer - Anvendes ved nedsat mental og fysisk ydeevne som mathed, træthed og svækket koncentration samt under rekonvalescens.

Guarana - Har et naturligt indhold af guaranin (koffein).

Kobber, krom, molybdæn, aloe vera, spirulina, chlorella, grøn byg, gelé Royal, ingefær: Virkning må ikke oplyses for Lægemiddel- og Fødevarestyrelsen.

God til rejse n

Maxi flor er en nyhed, som er fyldt med fire milliarder frysetørrede levende mælkesyrebakterier, som hjælper dig med at vedligeholde en normal tarmflora. Kapslerne er mavesyrebeskyttede, hvilket betyder, at mælkesyrebakterierne først frigives, hvor de skal bruges og hvor de kan virke bedst muligt.

Der skal indtages 1 kapsel dagligt for hjælp til vedligeholdelse af en normal tarmflora. Ved øget behov for tilførsel af mælkesyrebakterier til tarmen kan indtages 2-3 kapsler dagligt.

Forhandles af Matas, helsekostbutikker og udvalgte apoteker.

60 stk.

189,00 kr. 178,00 kr.

Den nye Super Q10 er en af markedets stærkeste med 100 mg i hver kapsel til helsebranchens mest gunstige pris til forbrugeren.

The Hvad er Q10?

Q10 er hverken et vitamin eller et mineral. Q10 er et coenzym – et forstadie til et enzym.

Mennesket danner selv Q10 i leveren. Størstedelen får vi dog gennem kosten. Kroppens energiceller kaldes mitokondrierne, og de bruger Q10 til at danne energi. Du finder Q10 i bl.a. fisk, bælgfrugter, nødder og kød. Når kroppen udsættes for store belastninger og stress, bliver dens Q10-reserver hurtigt opbrugt.

Urte-Pensil 25 års salgssucces

Virksomt – enkelt – genialt – vanskeligt at undvære for store og små. Med disse ord blev Urte-Pensil kåret som 25 års salgssucces af de danske helsekostbutikker.

90 kapsler 360 kapsler 180 tabletter

kr.

269,00

83,50 kr. 113,50 kr. 312,00 kr. 115,50 kr.

Urte-Pensil er en enestående blanding af grønne urter og rødder.

Super Q10 indeholder sojalecithin, som forbedrer optagelsen.

Natur-Drogeriets produkter kan købes hos Matas, helsekostforretninger og udvalgte apoteker.

For yderligere information, se www.natur-drogeriet.dk eller ring til os på tlf. 86 92 33 33.

. TEMA 12 lørdag den 26.SUNDHED maj 2012

Udfordringen den 19.dagblad april 2012 annoncetillæg tiltorsdag Kristeligt

Nogle af de ca. 40 medarbejdere på virksomheden i Hørning. Midt i billedet ses Jonna og Peer Christiansen.

Naturdrogeriet tror på værdien i Af Henri Nissen Engang var han slagtersvend – men så blev han vegetar. Nu driver han Danmarks førende helsekost-virksomhed. Og det er ikke det eneste overraskende ved Peer Christiansen.

- Jeg vil faktisk påstå, at jeg engang har set en UFO, fortæller Peer Christiansen.

Som ung var jeg meget op-

taget af det overnaturlige og det okkulte. Derfor blev jeg interesseret, da jeg i Århus så en indbydelse med titlen: ”Døde mænds hemmeligheder”.

Jeg troede, det var noget okkult, så jeg gik med til mødet.

Det viste sig, at det var et møde arrangeret af Adventistkirken. Og de døde mænd, som de fortalte om, var profeterne i Det Gamle og Nye Testamente.

Men på den måde blev jeg interesseret i kristendom, fortæller

Peer Christiansen.

Udfordringen møder ham i hans store helsekost-virksomhed i Hørning ved Århus.

Naturdrogeriet begyndte i Åbyhøj i Århus.

Det blev oprindeligt grundlagt i 1945 under navnet Drogeriet af dr. A. O. Hansen, der i 1930’erne skrev et banebrydende to-bindsværk Helbredelse om naturens helbredende urter og planter. Store dele af den moderne helse-branche bygger

på hans opdagelser og viden.

Efter nogle år på Skodsborg Sanatorium døde A. O. Hansen i 1971 efter et styrt på en trappe, og hans højre hånd Peter Nielsen flyttede Drogeriet til Rødekro i Sønderjylland. Peer Christiansen købte så firmaet i 1976 og flyttede det til Aabyhøj.

Interesse for helse

Peer Christiansen var som nævnt oprindelig slagtersvend, men efter at han var blevet

vegetar, fik han overtalt lederen af det supermarked, han var ansat i, til også at have en lille helsekost-afdeling ved siden af slagterafdelingen.

På den måde kom han i kontakt med en leverandør af helsekost.

- En dag sagde han til mig, at han havde fået tilbudt at købe en helsekost-butik i Århus. Han havde imidlertid ikke selv tid til at drive den, så han tilbød mig at stå for den. Jeg stoppede

derfor med at være slagter og blev i stedet leder af helsekostbutikken.

Det gik rigtig godt. Folk var begyndt at interessere sig for sund mad.

Men efter nogen tid blev jeg uenig med ejeren og startede så helsekostforretningen Sundhedskost i Aarhus, hvor den i øvrigt kan fejre 40 års jubilæum i år. Sideløbende med forretningen overtog vi som sagt Drogeriet i 1976 og flyttede det

lørdag den 26. maj.2012 TEMA SUNDHED 13

annoncetillæg dagblad Udfordringen torsdagtil denKristeligt 19. april 2012

Jonna og Peer Christiansen har opbygget en stor virksomhed med formidling af naturkost, vitaminer og naturpræparater.

De tror, at Gud har skabt naturen med alt det, vi mennesker har brug for, for at holde os sunde.

Men de må konstant kæmpe med mistænkeliggørelse og urimeligt strenge krav fra Levnedsmiddelstyrelsen, som Peer Christiansen mener går medicinalindustriens ærinde.

Vorherres naturlige medicin til nye lokaler i Aabyhøj. 12 år senere – i 1988 – gik det så godt, at lokalerne simpelthen var blevet for små, så Peer og Jonna Christiansen flyttede hele produktionen til Hørning, hvor de havde bygget en ny fabrik beregnet til formålet.

Kamp imod myndighederne

I dag går henved 40 ansatte rundt herude i kitler under strenge renlighedskrav. Fødevarestyrelsen er nemlig konstant på udkig efter helsebranchen, så alle regler skal overholdes til punkt og prikke.

Faktisk mener Peer Christiansen, at hans virksomhed og hele helsekost-branchen bliver forfulgt af Fødevarestyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Forbrugerstyrelsen. Han har været ude for de underligste ting. Fx fik han engang tilladelse til at sælge et naturprodukt fra Brasilien, efter han havde været på en større rundtur efter lægende urter og planter i det store land.

En dag kom Fødevarestyrelsen på besøg og forlangte at se hans tilladelse. Peer anede ikke uråd, så han bragte dem originalen. Lederen holdt papiret op imod lyset for at sikre sig, at det var originalen, hvorefter hun sagde: ”Den låner vi lige”.

Da Peer Christiansen efter en uges tid ringede til Fødevarestyrelsen for at få sin tilladelse tilbage, fik han den chokerende meddelelse, at den var forsvun-

det… Han regnede så med, at han ville modtage en ny kopi af tilladelsen, men den fik han aldrig.

Må ikke fortælle, at det virker

- Det største problem for os er, at vi ikke må fortælle om de gavnlige og lægende virkninger, naturprodukterne har. Gør vi det, får vi store bøder, eller der sker værre ting.

Fx ved alle jo, at en sveske kan have en gavnlig virkning på fordøjelsen. Det har været en kendt sag i århundreder.

Men hvis jeg sælger en pose svesker, må jeg ikke skrive uden på posen, at svesker kan sætte gang i fordøjelsen.

Det skyldes, at en sveske er et naturprodukt, og den kan der ikke tages patent på, sådan som der kan med kemisk fremstillet medicin.

Derfor går mennesker med fordøjelsesproblemer i stedet hen på apoteket og køber et afførringsmiddel fra medicinalindustrien. Det har så en række alvorlige bivirkninger, som man kan læse på indlægningssedlen. Det kan fx skade børn, der ammes, og i sjældne tilfælde føre til blodpropper, osv. Og det er meget dyrere end de gode gamle svesker.

Men sådan fungerer de regler, som Fødevarestyrelsen kører efter. Og for mig at se skyldes det, at medicinalindustrien har alt for stor indflydelse

på denne statslige institution.

- Jeg kan vise dig masser af udklip fra aviser, og endda fra Ugeskrift for Læger, der fortæller, at rigtig meget af det medicin, der produceres og sælges i dyre domme, IKKE virker efter hensigten, siger Peer Christiansen og viser adskillige rystende udklip.

Selv om jeg ved, at der i naturen findes naturlige planter og urter, som har en påvist virkning imod alvorlige sygdomme, så må jeg som producent ikke fortælle det. Ja, man tror det er løgn i et land, hvor vi i Grundloven har stående, at ”censur kan ingenlunde på ny indføres”. Men til trods for det har Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen administrativt indført et sådant forbud, siger Peer Christiansen indigneret.

Mistænkeliggørelse fra medicinalindustrien

Peer Christiansen undrer sig over, hvorfor der stilles så urimelige krav til helsekost, når der samtidig ikke gøres opmærksom på, hvor skadeligt fx rygning og usund mad er.

- Da jeg var slagtersvend solgte jeg jo også røde bøffer til folk uden at fortælle, hvad de kunne medføre for deres helbred.

Når man stiller så mange krav til helsekost, hvorfor står der så ikke på alkohol, hvor meget man højst må drikke? Hvorfor står der ikke på kødet, hvor meget

man højst må spise? spørger han retorisk.

- Helsebranchen er udsat for en mistænkeliggørelse, når vi fx på kamillekapsler og økologisk mælkesyrede brødgærkapsler skal skrive, at de ikke må indtages af gravide eller børn under to år. Hvis jeg lavede en kapsel med kildevand, skulle det også stå der...

- Vi skal præstere mindst tre videnskabelige forskningsdokumentationer, der ikke må være ældre end fem år, og betale omkostninger på 500.000 kr., hvis vi på en etiket ønsker at oplyse om, at svesker kan påvirke fordøjelsen!

- Og det er da et mærkeligt paradoks, at uskadelige naturmidler skal forbydes eller belægges med tårnhøje afgifter, når de har været brugt uden problemer i umindelige tider, og når folk gerne vil have dem.

- Samtidig er det veldokumenteret, at den almindelige medicin har masser af bivirkninger og koster liv. Læge Jesper Hallas fra Odense Universitetshospital har fx udtalt, at omkring 1.000 danskere hvert år dør som følge af bivirkninger fra medicin. Og det er ikke naturmedicin, han taler om, men den syntetiske medicin, pointerer Peer Christiansen.

- Til sammenligning har naturprodukter ingen eller kun ubetydelige bivirkninger. Hvis man tager helsekost, vitaminer eller naturmedicin, vil man som

regel kunne opleve den gavnlige virkning allerede efter et par uger eller en måned. Og hvis man tager noget, som man ikke har behov for, så har det heller ingen skade gjort, hvis man da ikke tager det i overdoser.

EU åbner for posen

På det seneste er der dog kommet en lille åbning fra uventet hold. EU har nemlig indført nye regler, når det gælder oplysning om naturmidler, som Danmark skal rette sig efter. Og ifølge disse regler må man nu i nogle få tilfælde, som EU har godkendt, oplyse om naturmidlers gavnlige virkning.

Medicinalindustrien kan heller ikke forhindre pressen i at omtale mennesker, som er

blevet helbredt fra så alvorlige sygdomme som nogle former for kræft, fordi de droppede den ofte virkningsløse medicin og i stedet gik i gang med en helsekost-kur.

Efterhånden er pressen også begyndt at afsløre, at mange mennesker tager over 20 piller om dagen – og i nogle tilfælde også piller, som indbyrdes ophæver hinanden. For til trods for, at der produceres og bruges mere medicin end nogensinde, så ser der ikke ud til at ske en forbedring af folkesundheden.

Men ifølge Peer Christiansen har Vorherre sørget for, at der findes rigeligt med urter og vitaminer i naturen til, at de fleste mennesker kan få det langt bedre.

Vokseværk i Afrika InTouch Afrika InTouch er flyttet i nye større lokaler og indbyder derfor venner og samarbejdspartnere til reception torsdag 26/4 kl. 15-18. Vi ses!

Afrika InTouch Amaliegade 1,1.

8000 Aarhus C.

www.afrikaintouch.dk

LØRDAG DEN 26. MAJ 2012

ANNONCETILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD

Medicin koster hvert år flere tusinde danskere livet Hvert år dør et par tusinde danskere som følge af deres medicinindtagelse.

tienternes medicinforbrug som deres praktiserende læge.

smerterne. Faktisk kan smerterne mindskes med hele 50 pct. på denne måde.

Når man har gjort det, kan

man så evt. tage den milde håndkøbsmedicin, anbefaler Lene Witte.

Bodil/Henri.

Smerte-medicin koster over 100 liv årligt Og hvert år bliver 160.000 danskere indlagt, fordi de har fået forkerte doser, forkert medicin eller farlig medicin.

Men der er også tusindvis af danskere, der kommer på sygehuset, fordi de ikke har fået den medicin, de skulle have haft.

Det afslørede en rapport fra forskningsafdelingen på apotekernes uddannelsescenter, Pharmakon, i maj 2006.

Sund skepsis - Jeg anbefaler en refleksiv stillingtagen, både når man køber medicinen og når man taler med lægen om en recept, siger Claus Møldrup, som er lektor på Danmarks Farmaceutiske Universitet, ifølge Farmaci.

- Man må ikke glemme, at 10 pct. af alle indlæggelser på medicinske afdelin-

10 pct. af alle indlæggelser skyldes forkert eller for meget medicin... ger skyldes indtagelse af medicin.

Hvis danskerne begynder at tage mere medicin, vil man givetvis se en stigning i antallet af indlæggelser, siger Møldrup.

To ud af tre får forkert medicin Ugeskrift for Læger oplyste i 2006, at knap 70 pct. af de akutindlagte blev fejlmedicinerede. Det menes at gælde for 7.000 akutte patienter hvert år.

Somme tider overser lægerne ved indlæggelsen, at patienten allerede bliver behandlet med en bestemt type medicin. Og det kan give alvorlige skader, hvis patienten fx får medicin mod mavesår.

Demente patienter er særlig udsatte, fordi de ikke kan oplyse, hvilken medicin de allerede får.

Men det er ofte en vagtlæge, der indlægger de akutte patienter. Og de ved ikke lige så meget om pa-

Gigtmedicin af typen NSAID kan føre til farlige maveblødninger, og mange danskere dør hvert år efter indtagelse af midler som Ipren og Voltaren.

Gigtforeningen mener, at op imod 200 årligt dør af NSAID, men lægemiddelstyrelsen vil kun medgive, at tallet overstiger 100.

- Lægerne er tilbageholdende med at indberette bivirkningerne, indrømmede Steffen Thirstrup fra Lægemiddelstyrelsen over for BT i februar 2010.

Han anbefalede i stedet mennesker med ledsmerter at bruge paracetamol-midler, som er en mildere type håndkøbsmedicin.

I samme artikel anbefaler Gigtforeningen direktør Lene Witte gigtplagede danskere at tabe sig, bruge fornuftige sko og måske gå med stok for at mindske

Landskendt for naturmidler der virker

Organisk Amino-Selen

Antarktisk Krill Omega-3

60 tabletter à 100 mikrogram (180% af ADT)

Antarktisk Krill Omega-3 er rig på fosfolipid-bundne omega-3 fedtsyrer. Indeholder også astaxanthin.

Antarktisk Krill Omega-3 fanges efter eco-harvesting metoden udviklet af det norske firma Aker Bio Marine.

Selen bidrager til: • normal funktion i skjoldbruskkirtlen • normalt fungerende immunsystem • beskyttelse mod oxidative skader Amino-Selen er: • organisk • letoptagelig • uden farve

60 tabletter

kr. 47,00

Jern Complex

Anbefales til fysiske funktioner: • normal koncentration af triglycerider • normal hjernefunktion • normalt syn • normal hjertefunktion • normalt blodtryk 120 kapsler

kr. 298,50

Blæretang (Havalge)

100 tabletter à 25 mg

90 kapsler à 400 mg

Jern Complex bidrager til: • Normal dannelse af røde blodlegemer • Normal transport af ilt i blodet • Normalt energigivende stofskifte • Normal funktion af immunsystemet • Normal hukommelsesfunktion • Normal celledeling Dokumenterede fordele ved keleret jern: • Færre gener og bedre tolerance • Bedre optagelse • Indeholder ingen animalske ingredienser • Kun én tablet om dagen • Mindsker forstoppelse ved tilskud af jern

Blæretang kapsler indeholder naturlig jod, der bidrager til: • • • • 100 tabletter kr. 149,00

normal funktion i skjoldbruskkirtlen produktionen af skjoldbruskkirtel-hormoner normalt energigivende stofskifte normale kognitive og neurologiske funktioner

Havalger er enormt rige på spormineraler og et suverænt godt og billigt tilskud til kosten sammen med den daglige vitaminpille.

se mation re infor eriet.dk e g li r e Yd og at ur - dr www.n

Natur-Drogeriets produkter kan købes hos Matas, helsekostforretninger og udvalgte apoteker.

90 kapsler

kr. 69,50

17

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. maj 2012

Han blev pædagog ved et tilfælde Harry Pape har taget sig af børn og unge i 50 år, han elsker det, og i en alder af 76 er han nu frivillig børnepasser i Ørum mellem Randers og Viborg, hvor han bor 2 Harry Pape opmuntrer utrætteligt Dishaan ved bobspillet, og endelig lykkes det for drengen.

– Foto: Flemming Jeppesen/ Fokus. – Foto: Fokus.

AF ULLA SKOVSBØL sundhed@k.dk

Matthias bøjer sig koncentreret frem. Han holder ubesværet på køen og giver den sorte kø et let stød, så den glider over bordet og sender hans egen røde brik direkte i hullet. Matthias er en rutineret bobspiller. Det er Dishaan på den anden side af bordet ikke. Han fægter med køen og fedter med de grønne brikker, uden at de kommer i net. ”Jeg kan ikke,” sukker han opgivende.

De to drenge spiller bob i Tjelehallens cafeteria i den lille by Ørum mellem Randers og Viborg. Fire eftermiddage om ugen er hallen åben efter skoletid for børn fra 4. klasse og opefter. Det er et gratis tilbud, som 20-25 børn benytter sig af hver dag, og 23 frivillige pensionister skiftes til at tage sig af dem. En af dem står lige ved siden af Dishaan. ”Du kan godt,” siger han. ”Næste gang går det bedre.”

Harry Pape er 76 år og har arbejdet med børn og unge i mere end 50 år, og selvom han for længst er gået på pension, er han ikke blevet træt af det endnu. ”Det er det skønneste arbejde, man kan have. Det er faktisk fantastisk, man kan få penge for det,” griner han.

Harry Pape blev pædagog ved et tilfælde. Han voksede op som den yngste af 10 børn på en fattig slægtsgård, blev udlært gartner og fik i 1959 et sommerjob i gartneriet på Optagelseshjemmet Bustrup ved Skive, et drengehjem for unge kriminelle og sidste station før ungdomsfængslet.

Harry fik et godt tag på drengene og blev hurtigt fastansat, men måden, de unge blev behandlet på, kunne han ikke lide. ”Pædagoger dengang ordnede tingene på en helt anden måde end i dag. Det var disciplin og tørre tæsk, men det har aldrig været min metode,” siger han. ”Drengene på Bustrup var nogle hårde nitter. Jeg var en lille splejs, og de kunne sagtens banke mig, hvis de ville, men jeg fik dem lært, at vi var nødt til at snakke om tingene, for min metode hedder tillid og gensidig respekt.”

Den metode lærte Harry mere om, da han senere blev gartnerfaglærer på et andet drengehjem, Thorshøjgård på Sjælland. Det blev drevet af Kristelig Forening for Børneog Ungdomsforsorg, og skønt Harry ikke var specielt religiøs, kom han til at nære dyb beundring for forstanderen, Bøgager. Harry Pape stod gerne et kvarter før op om morgenen for at høre Bøgagers morgenandagt.

nerede som så: Vi har en tom hal med gode lege- og sportsfaciliteter, der er børn, som løber rundt i byen efter skole uden opsyn, og pensionister med masser af tid – de tre faktorer kan lægges sammen med et godt resultat.

Halbestyreren vidste præcis, hvem han skulle bede om hjælp: Harry og Gurli Pape.

Hvis de gik med, ville andre også gøre det, mente han.

Harry og Gurli sagde ja med det samme, ringede rundt til byens seniorer, og i løbet af kort tid havde de mobiliseret de 23 pensionister, der møder én eftermiddag hver 14. dag.

Pensionisterne hjælper med lektier, spil og sport. De serverer gratis saftevand og gulerødder, sælger hjemmesmurte burgere, hygger sig med børnene, og som en sidevirkning bygger de bro over generationskløften.

Men mellem Harry og drengene er der ingen kløft. Ved spillebordet kæmper Dishaan stadig med køen og de genstridige brikker, mens Harry utrætteligt opmuntrer ham.

Og endelig lykkes det for drengen: Hans grønne brik smutter ned i hullet og endda i det rigtige hjørne. Den gamle mand jubler. Han hopper af begejstring og griner over hele hovedet om kap med den stolte dreng.

Så rykker motionisterne ind for at overtage hallen.

Klokken nærmer sig halv fire, og det er tid til at gå hjem.

Både for børn og pensionister.

FORDELE VED ORDNINGEN

WW Det er det

skønneste arbejde, man kan have. Det er faktisk fantastisk, man kan få penge for det.

HARRY PAPE, 76 ÅR, TIDLIGERE PÆDAGOG

”Han kunne sige lige det, drengene havde brug for. Han opmuntrede dem og talte til dem om, hvor vigtigt det er at være glad for livet, at gøre sit bedste, at tilgive hinanden og være gode ved hinanden.

Børnene kunne virkelig godt lide ham, og det kunne jeg også. Jeg syntes, han var fantastisk.”

Bøgager opmuntrede Harry Pape til at tage en etårig pædagoguddannelse på Børne-

forsorgsseminariet Hindholm. Senere fik han en pædagogisk lederuddannelse og fortsatte med at tage sig af hårdt belastede børn. Han er stadig fuld af historier om de mange unge, han og hans kone, Gurli, har levet sammen med i årenes løb på den ungdomspension, de drev sammen, og på drengehjemmet Jens Holst ved Viborg.

Stemmen bæver lidt, og øjnene bliver fugtige, når han

fortæller om nogle af de værste rødder og det alt for barske børneliv, de fik. Så var livet anderledes let i børnehaven i Ørum, hvor han var leder de sidste 15 år – en slags dessert til sidst i arbejdslivet.

Her i hallen er han frivillig.

Den frivillige pasningsordning var halbestyreren, Bent Grønbechs, idé. Han ærgrede sig over, at den fine, nye hal næsten altid stod tom om eftermiddagen, og han ræson-

33Et tilbud til børn, der ikke går i klub eller bliver passet andre steder.

33Børnene får bedre mulighed for at dyrke sport og få motion.

33Hallen bliver udnyttet i de timer, hvor den ellers står tom.

33Pensionisterne får en meningsfuld fritidsbeskæftigelse.

33Børnene får voksenvenner i en aldersgruppe, de ikke så ofte møder.

33Skellet mellem generationerne bliver nedbrudt.

18

sundhed&senior

Vi gamle skal invitere de unge på god mad og rødvin Brug alderdommen på at opbygge nye relationer frem for at se det som en spærrebom at blive gammel. Sådan lyder opfordringen fra samfundsdebattør og præst Asger Baunsbak-Jensen i hans bog ”80”, der udkom tidligere på året AF NANNA SCHELDE schelde@k.dk

Efter det seneste folketingsvalg greb Asger BaunsbakJensen straks pennen og sendte lykønskningshilsner til de nyvalgte folketingsmedlemmer for Radikale Venstre, hans eget parti.

Ikke længe efter havde han kalenderen struttende fuld af frokostaftaler med nye politikere i alle aldre. Og nu, godt et halvt år efter valget, er det nærmest ved at blive tradition, at han og Tingets yngstemand på blot 21 år mødes på Kanal Caféen i København en gang om måneden, spiser et stykke mad og taler om livet.

Men ikke på en gammel mands præmisser. Man skal tale i øjenhøjde. ”Som gammel må du ikke overlæsse dine yngre venner med alle dine erfaringer og anekdoter. Dem kan de unge ikke bruge, medmindre de vil spørge ind. Da jeg i sidste uge talte med den 21-årige, talte vi om tiden fra 2006 og frem.

De fem år dannede udgangspunktet for samtalen og min interesse. Mange gamle begår den fejl, at de fortæller så forfærdeligt meget om gamle dage, men det kan de unge ikke forholde sig til,” siger han og fortsætter: ”Der er tre ting, gamle mennesker skal sørge for. De skal ikke fortælle om gamle dage, de skal ikke fortælle om sygdom og skavanker, og de skal ikke vise billeder fra deres rejse til Mallorca. Alle tre ting keder unge utroligt meget.”

Foredragsholder, forfatter, tidligere politiker og sognepræst Asger Baunsbak-Jensen fortæller om sine frokostaftaler med journalister, embedsmænd, præster med flere som et eksempel på, hvordan han i en alder af snart 80 år opbygger nye relationer til de yngre generationer og bevarer sin nysgerrighed.

Han ønsker at være gammel på den fremtidsorienterede måde og har derfor skrevet bogen med den rammende titel ”80”. En bog, der rækker tilbage til Baunsbak-Jensens barndom, ungdom og voksenår præget af et intenst og interessant arbejdsliv.

Men som i høj grad også peger fremad og kommer med opfordringer til, hvordan livet som gammel kan omfavnes på den gode måde. ”Man skal vide, man er gammel, men det må ikke blive en spærrebom. Jeg vil også være med til at diskutere ting, jeg godt ved, jeg ikke kommer til at opleve, fordi jeg er død,” siger han.

0 ”Lad være med at blive bitter over at blive gammel og ensom. Lev livet ud,” opfordrer samfundsdebattør Asger Baunsbak-Jensen i sin nye bog, ”80”. – Foto: Leif Tuxen.

Bogen har på ingen måde til formål at begræde sædernes forfald. Tværtimod. Man skal interessere sig for det arbejde, andre står i. Men Asger Baunsbak-Jensen understreger samtidig, at det er klart, at det for gamle mennesker kan være en stor udfordring at følge med i samfundsudviklingen, som i høj grad er baseret på ny teknologi og informationsstrømme. ”Vi er gamle i en tid, hvor erfaringer erstattes af informationer. Informationsmylderet tager magten fra indlevelse, der kræver tid og nærhed. Konsekvensen er, at en del gamle føler sig vragede, fordi deres erfaringer er ubrugelige. Men dertil vil jeg sige, ja, måske er mange af mine erfaringer fra arbejdslivet generelt ubrugelige. Men fra mit arbejde med mennesker er erfaringerne uændrede, værdifulde og klassiske fra generation til generation.”

Så selvom den erfarne samfundsdebattør så nødig vil pådutte de yngre generationer sine erfaringer, vil han gerne dele ud af, hvad livet har lært ham på det mere eksistentielle plan. ”Det er tydeligt for mig, at jeg nu ser mine nederlag klarere end mine sejre. Det er en erkendelse, som jeg tror, folk

WW Der er tre ting, gamle mennesker skal

sørge for. De skal ikke fortælle om gamle dage, de skal ikke fortælle om sygdom og skavanker, og de skal ikke vise billeder fra deres rejse til Mallorca. Alle tre ting keder unge utroligt meget.

ASGER BAUNSBAK-JENSEN

skal lære af. I vore dage arbejder alle på sejre, alle på deres eget projekt og deres CV. Alle arbejder for at blive kendte. I virkeligheden udvikler mennesker sig til at blive utroligt sårbare, fordi de ikke tåler nederlag. Det er en vigtig ting at sige til næste den generation. Pas på med det.”

Dermed ikke sagt, at forfatterens fokus kun er på de yngre generationer. Det handler i høj grad også om at huske de venner og bekendte, der sidder rundt omkring på plejehjemmene og desværre er blevet gamle på en måde, hvor der ikke er meget liv tilbage. ”Det vigtigste for mig er at udvikle en ydmyghed over for de mennesker, man omgås.

Jeg føler et ansvar som rask

gammel mand. En del af min uge er afsat til besøg på plejehjemmet og tomandssamtaler i mit hjem med folk, der har problemer. Sådan som det udvikler sig med velfærdssamfundet, bliver det raske gamles ansvar at besøge gamle på plejehjem, der sidder og føler sig vragede og ensomme og måske er blevet demente.” ”Ældre og gamle i dag siger tit, de aldrig har haft så travlt som nu, hvor de er blevet pensionister. Men spørgsmålet er, om man bruger tiden rigtigt. Bruger man den kun til egen fornøjelse på at spille bridge og golf? Det er vigtigt, at vi også når ud til dem, der er ensomme.”

I sin bog skriver Asger Baunsbak-Jensen, at ”min største

fejl i livet var, at jeg ville nå for meget. Nu vil jeg slentre.” ”Jeg havde for lidt tid til min familie, arbejdede for meget, ville for meget. Jeg havde for lidt tid til at leve det nære liv. Og det betød skilsmisse. Min nuværende kone og jeg har derfor besluttet, at vi ikke vil have stress.

Vi gamle skal nyde langsomheden,” siger han.

Retrospektivt er han kommet frem til, at en tredeling af ens vågne timer må være den bedste livsmodel, mens man endnu er aktiv på arbejdsmarkedet.

En tredjedel til familien, en tredjedel til arbejdet og en tredjedel til det, der binder os sammen som samfund. Det kan for eksempel være at sidde i menighedsrådet, være engageret i politik eller foreningsarbejde. ”For demokratiet kan ikke udvikle sig, hvis ikke vi giver en tredjedel til fællesskabet,” mener den tidligere politiker.

Og netop fællesskaber kan være det, der sikrer en rig alderdom. For Asger BaunsbakJensen har tilknytningen til hans politiske parti, Radikale Venstre, betydet, at han har haft en naturlig anledning til at udvide sin bekendtskabskreds med de nye folkevalgte politikere. Men det er ikke

nødvendigt at have et politisk netværk for at få nye venner.

Det handler om at se mulighederne, hvor man er. ”På vores vej i Farum bor der et yngre ægtepar med børn. Vi tog initiativ til at invitere dem over til lidt mad og rødvin, og nu er de blandt vores nærmeste venner. Gamle folk skal spotte, hvem i deres omgangskreds de har lyst at være sammen med, så de ikke sidder ensomme tilbage.” ”Lad være med at være bitter over at blive gammel og ensom. Lev livet ud, knyt kontakter til de unge og tag selv initiativ. Det kræver en overvindelse, men der er meget her i livet, der kræver en ekstra indsats,” siger Asger Baunsbak-Jensen.

ASGER BAUNSBAK-JENSEN 33Født 1932. Forfatter, foredragsholder og præst. Tidligere undervisningsdirektør, landsformand for Radikale Venstre og medlem af Folketinget. Har et stort fag- og skønlitterært forfatterskab bag sig med blandt andet ”Den tynde væg”, ”Hemmeligheden” og ”Bøn i mørket”. Hans nyeste bog, ”80”, er udkommet på forlaget Alfa.

Når trappen bliver for stejl

STYRK DIN BLODCIRKULATION Cirkulation Booster V3 Elektriske impulser fra Cirkulation Booster V3 stimulerer musklerne i læggene, og får dem til at trække sig sammen og slappe af. Dette aktiverer blodcirkulationen i benene og træner musklerne i læggene. Resultatet er en zoneterapeutisk behandling af hele kroppen. Anbefales til diabetikere.

Læs mere på vores hjemmeside www.livingtintime.dk

Ingen bryder sig om at skulle forlade sit hjem, fordi trappen er blevet et problem.

Løsningen er en stolelift fra Stannah, som finder plads på selv de smalleste trapper, uanset kurver, afsatser og døre hermann.dk

Kan ses og købe vores Showroom s i /but Peter bangs ve ik på j 105, 2000 Fr ederik sb er g Og i vores shop -in-shop hos Symaskinecent ret, Anelystparken 7, 838 1 Tilst

Ring gratis på 80 37 37 37 og få et uforpligtende tilbud.

Eller se mere på www.opadtrappen.dk

Living In Time A/S Showroom/butik Peter Bangs Vej 105 • 2000 Frederiksberg Tlf. 3112 4343 • info@livingintime.dk • www.livingintime.dk

Den sunde måde at sidde på ®

Møbler efter mål

Alle hvilestole kan tilpasses efter dine ønsker, så du får en perfekt siddekomfort.

Plus

Lux Plus

Den sund e måde at sidde ® på ® hed Den sunde måde t gennem uafhængig Livskvalite at sidde på ®

1

1

1

Ring og rekvirer brochure

Jupiter Cantate

Lyngby: Jernbanepladsen 19-23 Hillerød: Helsingørsgade 10 København: Torvegade 55-57 Roskilde:

Tlf.: 45 87 54 04 Tlf.: 48 24 81 61 Tlf.: 32 57 28 14 Tlf.: 46 32 32 48

RING OG AFTAL TID FOR EN AFPRØVNING EVT. I DERES EGET HJEM

20

sundhed&senior

Man går ikke i stå af at blive gammel Journalist og forfatter Lone Kühlmann og aldringsforsker Henning Kirk gør i en bog op med de mange fordomme, der hersker om alder og alderdom. Bliv i de voksnes rækker, og hold op med at gøre alle ældre til ofre, lyder budskabet

interview AF KIRSTINE THYE SKOVHØJ kultur@k.dk

Ældrefest, ældremad, ældrebombe og ældreghetto. I 2011 offentliggjorde Dansk Sprognævn en fyldig liste over tidens nye ”ældreord”. Ifølge de to forfattere Lone Kühlmann og Henning Kirk er det et symptom på, hvilket skælvende skråplan omtalen af mennesker over 65 år har nået.

I bogen ”Afskaf alderdommen – bliv i de voksnes rækker”, der udkom på Gyldendal tidligere på foråret, spidder de to – der selv er seniorer – med skarphed og humor den måde, som medierne, politikerne og samfundet i det hele taget taler om de danskere på, der har fået betegnelsen ældre tvunget ned over sig. Håbet er, at bogen kan ruske op i danskerne, medierne og politikerne og bryde den norm, der konsekvent placerer alle over 65 år i kategorien ”de ældre”. For der er ikke belæg for at foretage den grove generalisering, lyder en af hovedpointerne i bogen. ”Om de unge siger vi, at de træder ind i de voksnes rækker, og når man når pensionsalderen, træder man ud af de voksnes rækker igen.

Man ophører med at være voksen og er havnet i gruppen ældre – de ældre. Nogle, det er synd for,” siger den 66-årige journalist, forfatter og samfundsdebattør Lone Kühlmann.

Hun og aldringsforsker Henning Kirk, der er 64 år, har begge i en årrække været optaget af alderdommen og har flittigt bidraget til debatten gennem foredrag og bøger om emnet. Lone Kühlmann har blandt andet skrevet bogen ”Vi bliver ikke yngre – fat det”, mens Henning Kirk, der er speciallæge i samfundsmedicin og tidligere leder af Gerontologisk Institut, har skrevet en række

fagbøger om alder og hjernens vedligeholdelse.

Han mener, at der hersker en lang række af klicheer om ældre, som der ikke findes noget belæg for i videnskaben. ”Der er ikke særlig meget, ældre har til fælles, og vi er langtfra en homogen gruppe.

Vi har nogle fælles erindringer og nogle generationstræk, men derudover bliver vi mere og mere forskellige. Det er langtfra alle ældre, der er plejekrævende, der bruger ble eller har brug for en robotstøvsuger. Ældre motionerer, spiser sundt, rejser, læser og er sociale, men det er sjældent, vi hører om den form for alderdom, som også er den mest almindelige,” siger Henning Kirk.

En af de vedholdende forestillinger, der eksisterer om ældre, er, at de er en belastning.

Ifølge de to forfattere veksler debatten mellem at rase over dovne ældre, som lever i sus og dus på samfundets regning, og en forargelse over, at de bliver ved med at føre sig frem i stedet for at sætte sig ned i en ældrevenlig lænestol og lade alderdommen overmande dem. ”Der er en tendens til at betragte alderen i sig selv som en forklaring på sygdom, men den antagelse bunder i uvidenhed. Alderdom er lig med affældighed i vores samfund. Selvom vi måske kender masser af mennesker i 80’erne og 90’erne, som både fysisk og mentalt er i fin form, så tæller en fjern bekendt med alzheimer mere i vores bevidsthed,” siger Henning Kirk.

Lone Kühlmann nikker bekræftende og fortæller om en episode, hun oplevede dagen før, da hun var ude på sin sædvanlige rotur med den lokale roklub i Humlebæk tæt på sit hjem.

FORTSÆTTER NÆSTE SIDE

0 Forfatterne Lone Kühlmann og Henning Kirk har sammen skrevet bogen ”Afskaf alderdommen”. Bogen er en protest imod en stigmatisering af folk over 60 år som plejekrævende og svage. – Foto: Søren Staal.

21

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. maj 2012

De raske og riget bog Lone Kühlmann og Henning Kirk: Afskaf alderdommen – bliv i de voksnes rækker.

266 sider. 249 kroner.

Gyldendal.

0 Både Lone Kühlmann og Henning Kirk erkender, at de med alderen er blevet mere opmærksom på livets detaljer og sætter stor pris på de små ting.

– Foto: Søren Staal.

FORTSAT FRA FORRIGE SIDE ”En af de andre roere – en ældre mand – fortalte, at han var gået ud af en bestyrelse, og en af de andres kommentar var, at det vel også var på tide at trappe lidt ned. Men der er jo netop ingen grund til at sætte tempoet ned!

Hvorfor skulle man det, hvis man har det godt? Så er det, man må gøre op med sig selv, om man helst vil være et offer eller en ressource,” siger Lone Kühlmann, mens Henning Kirk nikker samstemmende og supplerer: ”Alle undersøgelser viser, at vi lever længere, så der er absolut ingen grund til at sætte tempoet ned og indtage rollen som byrde. En rolle, som samfundet har en tendens til at pådutte ældre. For eksempel er der, når vi runder de 70 år, krav om, at vi skal til obligatorisk lægeundersøgelse for at få kørekortet fornyet. I vores naboland Sverige er der ikke krav om, at man skal til lægeundersøgelse, og de har altså ikke flere uheld, end vi har. Faktisk har vi ikke forskning, der viser, at vores ordning skulle være bedre eller mere sikker,” siger Henning Kirk og uddyber: ”Jeg har talt med flere praktiserende læger, der mener, at køreprøven er unødvendig, og de tjener endda penge på det. Det at være en god bilist handler ikke om, hvor gammel du er, men hvor meget du kører. Ældre bilister udfordrer ikke deres reaktionstid, sådan som mange unge gør.”

Gruppen af danskere over 65 år har aldrig været ved så

godt helbred eller levet så længe, som den gør i dag. Det er der ny forskning, der peger på. Men desværre – ifølge Henning Kirk – har den opløftende forskning ikke fået den opmærksomhed, den fortjener. ”Vi lever længere i dag, fordi vi ikke længere dør af hjerte-kar-sygdomme, og det er en succeshistorie. Det er et udtryk for, at det virkelig er slået igennem med livsstilsændringer. Folk er holdt op med at ryge, der dyrkes motion, og vi spiser sundt. Derudover bliver folk heller ikke så nedslidte mere, vi får langt færre infektioner i barndommen og ungdommen, og dermed bliver vores immunsystem ikke slidt på samme måde som tidligere,” siger Henning Kirk og understreger, at levetiden blot vil blive ved med at vokse.

Henning Kirk og Lone Kühlmann er absolut ikke ude på at placere skylden for generaliseringen om ældre på politikernes og mediernes skuldre. Ifølge dem har alderdommen og det at blive ældre altid haft et dårligt ry. ”Man kan ikke sige, at synet på ældre er blevet dårligere, for det har det altid været. Vi har billedet af forfaldet og alderdommen med os helt tilbage fra antikken. Ældre er altid blevet portrætteret som nogle vrantne brokkehoveder. Men i gamle dage havde man respekt for ældre af økonomiske og magtmæssige grunde. Måske er det derfor, der er sådan en despekt i dag, fordi ungdommen ikke længere er økonomisk afhængig af os,” siger Lone Kühlmann og ser spørgende på Henning Kirk. ”Ja, det kan sagtens have en sammenhæng. Tag nu for

WW Det er altid

provokerende at sige, at folk selv har en indflydelse på deres eget liv. Det nytter ikke noget, at vi, når vi er gået på pension, sætter os hen i et hjørne og har ondt af os selv.

Der er masser af muligheder for at holde sig i gang både fysisk og mentalt.

LONE KÜHLMANN, JOURNALIST OG FORFATTER

eksempel de populære ’Far til fire’-film, hvor onkel Anders bliver fremstillet som en jubelidiot, og det er egentlig utrolig nedladende over for alder og er med til at fastholde opfattelsen af ældre,” siger Henning Kirk og bliver afbrudt af Lone Kühlmann: ”Men Henning, der er da nogle ældre, der bliver noget mærkelige, det må du da indrømme.” Henning Kirk smiler og svarer hurtigt og nærmest triumferende: ”Det skyldes sygdom og ikke alderdom. Vi må huske, at alderdom ikke er en sygdom.”

Seniorerne har også et ansvar og en opgave at løse, hvis det stereotype billede af ældre som svage og affældige skal ændres. For det er muligt at blive ældre på en positiv måde.

”Det er altid provokerende at sige, at folk selv har en indflydelse på deres eget liv.

Det nytter ikke noget, at vi, når vi er gået på pension, sætter os hen i et hjørne og har ondt af os selv. Der er masser af muligheder for at holde sig i gang både fysisk og mentalt,” siger Lone Kühlmann og fortsætter: ”Vi skal blive ved med at interessere os for vores omverden og det, der er uden for os selv. Der er nogle ældre, der isolerer sig. Min pointe er, at hvis man vil have det dårligt, så er det muligt.”

Henning Kirk bryder endnu en gang lidt udglattende ind: ”Men vi må ikke glemme, at ensomheden og isolationen ofte opstår, når man går hen og bliver immobil og ikke længere kan være social. Og det er så vigtigt at bevare en social adfærd,” siger han.

Hverken Lone Kühlmann eller Henning Kirk lader tallene på dåbsattesten sætte dagsordenen for deres liv. ”Når jeg ser mig selv i spejlet på en uheldig dag, kan jeg godt undre mig over, hvem der har stjålet min krop. Og i takt med, at jeg blevet ældre, er jeg også begyndt at satse mere på kvalitet. Før i tiden ville jeg aldrig være gået i pausen i et teaterstykke, men det gør jeg altså rask væk nu, hvis jeg ikke synes, det er godt. Det er mit liv for kort til, så vil jeg hellere hjem til min bog,” siger Lone Kühlmann med latter i stemmen.

Henning Kirk har observeret, at han er blevet mere opmærksom på livets detaljer og sætter stor pris på de små ting. ”Jeg er blevet mere opmærksom på årstidernes skiften, og vinteren rammer

hårdere end tidligere, og så føles foråret det dejligere, når det endelig kommer. Selvfølgelig tænker jeg mere over døden, end da jeg var 30-40 år, men ellers har jeg en meget naturvidenskabelig tilgang og ser døden som en del af livets cyklus,” siger han.

Lone Kühlmann går hver dag en tur på Humlebæk Kirkegård, og på den måde er døden dagligt i hendes tanker. Men ikke på en dyster og nedslående måde. ”Jeg tænker mere lavpraktisk og overvejer, hvilken sten jeg vil have på min grav, og hvor på kirkegården jeg gerne vil ligge. Lige siden mine drenge var små, har vi gået ture på kirkegården og talt om døden på en uhøjtidelig måde. Ligesom Henning fortæller, så kan jeg også mærke, at jeg sætter stor pris på de små ting. Der er stadig enkelte steder i verden, jeg gerne vil se, men ellers tror jeg ikke på, at man kan betragte livet som en tjekliste, der skal krydses af.”

LONE KÜHLMANN 33Født i 1945 i København. Er journalist, forfatter, debattør og foredragsholder. Gift med journalist Kai Selliken, med hvem hun har tre sønner.

HENNING KIRK 33Født i 1947 og vokset op i Søborg ved København. Cand. med. fra Københavns Universitet 1975, dr.med. 1995 med disputatsen ”Da alderen blev en diagnose”. Speciallæge i samfundsmedicin. Bor i Værløse med sin hustru, Kirsten Tang Kirk. Parret har tre døtre.

Den kendte journalist og forfatter Lone Kühlmann og alderdomseksperten, dr.med.

Henning Kirk har besluttet sig for, at de ved fælles anstrengelser vil afskaffe det at blive ældre som en fælles skæbne i bogen ”Afskaf alderdommen – bliv i de voksnes rækker”. Som man kunne forvente, er dette formentlig ganske populære forehavende kun delvis lykkedes.

Bogens største problem er, at den vil så meget og så meget forskelligt. Helt i tråd med tiden er det for de to forfattere frem for alt vigtigt at få slået fast, at vi også som ældre er individualister med mange forskellige personlige agendaer. De er derfor meget ivrige for, at ”ældre” ikke er nogen relevant fællesbetegnelse for de mennesker, der befinder sig i tilværelsens sidste kvarter. Derfor er de også imod, at man automatisk skal have rabat for eksempel hos DSB og på museer, bare fordi man er blevet 65 år.

De peger med rette på, at mange netop i den aldersgruppe har en aldeles glimrende økonomi. På samme måde kan de heller ikke finde nogen god grund til, at man, når man fylder 70 år, skal gennemgå en lægeundersøgelse, hvis man ønsker at beholde sit kørekort.

Statistikken giver dem ret.

De ældste medborgere er notorisk ikke de største trafiksyndere.

Bogens problem er, at den først og fremmest er henvendt til de raske og rørige og i den forbindelse glemmer, at der for langt de fleste er meget stor forskel på at være 65 og være vel ved magt på alle livets områder – også det økonomiske og at være 85 og skrøbeligt afhængig af andres hjælp til det allermeste uden det store økonomiske rygstød.

Det er jo rigtigt, at ”alder ikke er, hvad det har været”.

Vi lever gennemsnitligt meget længere end for bare et par generationer siden og med bedre helbred og egne tænder, men at vi kan holde enhver alderdoms brøstfældighed, fysisk såvel som psykisk, fra døren, bare vi motionerer ivrigt og drikker et glas rødvin eller to hver dag, det er nok alligevel at bøje sig lidt for dybt og tilbedende for tidens sundhedsevangelium.

Bogen er absolut mest læsværdig, hvor den holder sig til at formidle videnskabelige facts om sundhed og sygdom.

Alene disse afsnit gør bogen et bekendtskab værd.

DORIS OTTESEN

kultur@k.dk

22

sundhed&senior 2 Ved at vende op og ned på nat og dag er vores civilisation i virkeligheden i færd med at foretage et stort eksperiment, siger Jens Hannibal. – Foto: Leif Tuxen.

Forårslyset gør os glade og aktive Lys er afgørende for al menneskelig aktivitet – både for at finde føde, spise og for at undgå selv at blive spist.

Mennesket er genetisk bestemt til at være vågent om dagen, derfor sørger vores indre ur for at vække os, når det er lyst, så vi kan udnytte dagslyset AF ANNETTE HAGERUP sundhed@k.dk

Det er det samme sceneri hvert år.

Så snart forårssolen står højt på himlen og har fået magt i sine stråler, bliver vi som forvandlede.

Hvor vi i vintermørket hastede tilknappede igennem de halvtomme gader med næsen nede i fortovet, har vi nu ansigtet mod verden og næsen i sky. Vi suger lyset til os.

Og det er der en god grund til, fortæller lysforsker, overlæge, ph.d. og dr.med. Jens Hannibal fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Lyset har til alle tider været nødvendigt for artens overlevelse. Det har tillige vist sig, at lyset har stor indflydelse på vores humør.

Lys gør os ganske enkelt gladere. Specielt om foråret, hvor lyset tiltager og virker mere intenst oven på en lang, mørk vinter. Dagene bliver længere, og det giver os mere tid at udfolde os og være aktive.

Vi mennesker er genetisk bestemt til at være dagdyr. ”Vi er skabt til at være vågne, når det er lyst, og sove, når det er mørkt. For urmennesket var det simpelthen for farligt at være uden for klippehulen, når dagslyset var forsvundet. Dels kunne man

WW Vi er skabt til

at være vågne, når det er lyst, og sove, når det er mørkt. For urmennesket var det simpelthen for farligt at være uden for klippehulen, når dagslyset var forsvundet.

JENS HANNIBAL, OVERLÆGE

blive overfaldet af rovdyr, og dels kunne man falde ned ad klippen eller komme til skade på anden vis,” fortæller Jens Hannibal.

Det er først med det kunstige lys, at det er blevet muligt for os at overskride vores biologiske ur og være oppe om aftenen og i nattetimerne.

Tællelyset og siden petroleumslampen gjorde indendørssysler mulige efter mørkets frembrud. Opdagelsen af det elektriske lys banede vejen for det 24-timers-samfund, vi kender i dag, hvor det i princippet er muligt at leve hele sit liv om natten, hvis man skulle have lyst til det.

Ved at vende op og ned på nat og dag er vores civilisation i virkeligheden i færd med et stort eksperiment. Vi ved ikke, hvad der vil ske på længere sigt, siger Jens Hannibal.

Men det står allerede nu klart, at visse sygdomme er forbundet med brud på den naturlige døgnrytme. Man har længe vidst, at skifteholdsarbejde, og især nattevagter, er usundt og øger risikoen for blandt andet hjertekar-sygdomme. Senest er brystkræft blevet anerkendt som en arbejdsbetinget lidelse for sygeplejersker i nattevagt.

Alt liv på Jorden er underlagt Jordens akse og det skifte i lys og mørke, der sker over 24 timer, i takt med at kloden drejer en omgang. Skiftet mellem lys og mørke afspejler dagens og nattens længde, afhængigt af hvor på kloden vi befinder os.

Ikke nok med at vi er underlagt en døgnrytme, vi er også underlagt en årstidsrytme. Da vi her i Danmark befinder os på den nordlige halvkugle, betyder det, at dagene langsomt bliver længere og lysere sådan cirka fra nytår og frem mod sankthans.

Fra urgammel tid har menneskets og mange andre pattedyrs biologi indrettet sig på, at dagene blev længere om foråret. Det var praktisk at udnytte de lyse timer til at

jage, fiske, samle bær etcetera. Derfor er vores døgnrytme indstillet på at udnytte årstiden og lyset mest muligt.

Hele vores biologi er gearet til at være aktiv i den lyse tid.

For eksempel har forsøg med mennesker, der var anbragt i en kalkmine med kun et meget svagt lys til rådighed, vist, at de på grund af det indre ur var aktive i dagtimerne og sov om natten.

Den enkeltes biologiske døgnrytme er medfødt og reguleres i et raffineret samspil mellem hjernens ur og øjets synsbaner, som er placeret i det samme område af hjernen. Hjernens ur stilles ved hjælp af lyset i omgivelserne.

Akkurat som et ur, der går for hurtigt eller for langsomt, skal hjernens ur stilles hver dag.

Så snart lyset rammer øjet, sendes et signal til en kirtel, der kaldes koglekirtlen, dybt inde i hjernen om at standse frisættelsen af det søvnfremmende hormon melatonin.

Søvnhormonet hjælper os med at falde i søvn og forblive i søvnen et vist antal timer.

En tilstrækkeligt stor produktion af melatonin er afgørende for, at vi hver især gennemgår de nødvendige søvnfaser, der skal sikre, at vi føler os udhvilede, når vi vågner.

Vores individuelle døgnrytme er imidlertid ikke fulde 24

timer, men enten lidt kortere eller lidt længere end de 24 timer. Det er en af årsagerne til, at nogle er A-mennesker og andre B-mennesker.

A-menneskers hjerneur går lidt for hurtigt; derfor vågner de før alle andre. Til gengæld bliver de typisk dødtrætte allerede klokken 21. B-menneskers ur går lidt for langsomt, så de først er rigtigt vågne op ad formiddagen.

De fleste mennesker har det bedst, hvis de får lov at følge deres vante rytme. Rejsende ved, hvor ubehageligt det er at have jetlag, fordi man er rejst over tidszoner og pludselig befinder sig et sted, hvor der er byttet om på nat og dag.

Jens Hannibal fortæller, at det med alderen bliver sværere og sværere at gøre vold på sit indre ur. Mange over 50 år vil have oplevet, at det kan tage flere dage at komme sig oven på en fest, hvor man først er kommet i seng ud på de sene nattetimer.

Han siger, at vi instinktivt fornemmer, at nu er det lyst.

De fintfølende nerveceller i øjet registrerer dagens allerførste spinkle lys og stiller vores indre ur på opvågning.

Man vil typisk opleve at vågne tidligere, når det er lyst udenfor, for eksempel hvis man sover i et værelse med lyse gardiner. Mange vågner

automatisk tidligere om sommeren. Vi sover generelt mindre i den lyse tid.

Der er forskel på lys. Når forårssolen gør os i særlig godt humør, skyldes det, at forårshimlen giver os særlig mange af de blå lysstråler. ”Meget tyder på, at lyset påvirker områder i hjernen, der har med vores humør at gøre,” siger Jens Hannibal. ”Det hvide lys er sammensat af en lang række forskellige nuancer af de tre grundfarver, rød, grøn og blå. Forsøg med forskellige farvers betydning for vores følelsesregister viser, at især blåt lys påvirker og forstærker vores følelser. Vi oplever en følelse af tilfredshed, overskud og glæde, når vi udsættes for blåt lys. Jo mere blåt lys, jo gladere bliver vi.”

SOLSKINSTIMER 33I maj måned får vi i gennemsnit 209 solskinstimer, og det er næsten dobbelt så mange som i marts, der i snit byder på 110 timer med sol. Den solrigeste maj, siden de landsdækkende målinger begyndte i 1920, var i 2008, hvor solen skinnede i 347 timer. Bundrekorden lyder på 103 timer i 1983.

KILDE: DMI.

23

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. maj 2012

Viden og erfaring er guld Når efterlønnen forsvinder, opstår et akut behov for en ny politik for seniorer, siger overlæge, dr.med. Bo Netterstrøm, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital AF DORTE REMAR liv&sjael@k.dk

”Hvad kunne få dig til at blive her de næste 10 år?”. Det er et spørgsmål, som Bo Netterstrøm godt kunne tænke sig, at både offentlige og private arbejdspladser vil stille til de af deres ansatte, som nærmer sig 60-årsalderen.

Interessen for og viljen til at fastholde de modne medarbejdere med kreative og fleksible ordninger er nødvendig, mener den 64-årige overlæge, dr.med. ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

For med tilbagetrækningsreformen, der efter regeringsskiftet blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, vil efterlønsordningen blive forringet. Og det vil medføre større søgning på førtidspension og fleksjob, og de, der ikke kan opnå det, vil ryge ud af arbejdsmarkedet og ende på kontanthjælp, forudser Bo Netterstrøm. ”Jeg synes, det er forstemmende, at man skrotter folk, der har været på arbejdsmarkedet i 30 til 35 år, fordi de ikke kan klare den måde, som arbejdet er organiseret på i dag – og med en forsørgelse, der er langt mindre end den, de selv ville kunne tjene. Det er et etisk problem. Man kan sige, at sådan har det altid været, men rummeligheden i samfundet har været større.”

Bo Netterstrøm har det meste af sit arbejdsliv beskæftiget sig med arbejdsmedicin og -miljø og er foregangsmand herhjemme inden for forskning i og behandling af stress. På baggrund af sine mange års erfaringer på området efterlyser han nu en seniorreform, der kan varetage to formål: Det ene er at tilgodese dem, der har brug for en tidligere afgang fra arbejdsmarkedet end andre. Det andet er at sikre, at den veluddannede arbejdskraft, der i disse år siver ud af arbejdsmarkedet, bliver fastholdt til gavn for alle. En seniorreform, der med hans egne ord solidarisk kan tage sig af de problemer, som mange over 50 år har med at klare sig på arbejdsmarkedet. ”Der er jo en årsag til, at

WW Lige for tiden

snakker vi kun om økonomi. Og den sorte hest er, at ingen ved, hvordan det går med hensyn til efterspørgslen på arbejdskraft. Men uanset hvad vil der være fordele ved at tænke i seniorpolitik for både samfundet, virksomhederne og de enkelte medarbejdere.

BO NETTERSTRØM, OVERLÆGE

folk går på efterløn, men det handler ikke kun om, at man er nedslidt og ikke kan arbejde mere,” siger han. ”Her på afdelingen ser vi folk i slutningen af 50’erne, der prøver at hive sig i land via sygemeldinger, så de er raskmeldte, når de fylder 60 år og kan gå på efterløn. Det er en lille gruppe, hvor der kan være lidt dårlig ryg, lidt for højt blodtryk, en skulderlidelse og lidt psykiske problemer. Der er ikke en rigtig diagnose for det, så de kan ikke få førtidspension.” ”En anden stor gruppe går på efterløn, fordi de gerne vil stoppe med at arbejde og foretage sig noget andet i livet, som de har mere lyst til.

Men de var gerne blevet ved med at arbejde, hvis bare arbejdsforholdene havde været bedre.”

Det handler ifølge Bo Netterstrøm om flere faktorer. ”For det første må der tages hensyn til, at ældre ikke er så hurtige og omstillingsparate, som yngre er. Dertil kommer, at de ældre for eksempel klarer skifteholdsarbejde meget dårligere end deres yngre kolleger. Rent fysiologisk er man mere slidt som 55-årig end som 35-årig.” ”Hvis der ikke bliver taget

0 Bo Netterstrøm synes, det er forstemmende, at man skrotter folk, der har været på arbejdsmarkedet i 30 til 35 år, fordi de ikke kan klare den måde, som arbejdet er organiseret på i dag – og med en forsørgelse, der er langt mindre end den, de selv ville kunne tjene. ”Det er et etisk problem,” siger han. – Foto: Søren Staal.

hensyn til det, kan en del føle sig krænket, fordi deres ressourcer ikke bliver brugt ordentligt. Mange har en ret høj uddannelse, og krænkelsen kommer dér, hvor man skrotter og ikke værdsætter det.” ”Jeg ved fra sygeplejersker, der gerne vil skifte arbejde fra en afdeling til et ambulatorium, hvor de kan arbejde i dagtimerne, at det ofte ikke kan lade sig gøre. De må arbejde på samme vilkår som deres yngre kolleger, men det orker de ikke og går på efterløn.” ”I gamle dage fandtes der skånejob, som mennesker, der havde mindre belastninger, kunne være i. I dag får mange tilkendt fleksjob, men de kan ikke finde et. Hele arbejdsmarkedet er blevet så strømlinet.”

Ifølge Bo Netterstrøm kan de fleste over 60 år i dag klare at arbejde, fordi den fysiske nedslidning ikke er lige så hård som tidligere. Nu ligger begrænsningen i, hvordan man har det psykisk, for det har stor betydning for produktionen og for, hvordan

medarbejderne trives.” ”Det er dér, der skal sættes ind,” siger han.

Men hvordan skal de offentlige og private institutioner og virksomheder gå til værks ved udformningen af en seniorpolitik? ”Det afhænger af, hvilken virksomhed det er, og hvad den laver. Men ligesom når en virksomhed beslutter sig for at få en trivselspolitik, er det noget, som parterne på arbejdspladsen skal samarbejde om. Og det skal være noget, som medarbejderne finder er i orden. En måde at gøre det på er at tage udgangspunkt i den enkelte over 50-åriges ressourcer og fokusere på, om de ikke kan udnyttes på en bedre måde.

Ofte er det folk med mange erfaringer, og spørgsmålet er, om der ikke kan strikkes et job sammen, der tager hensyn til det.”

Det er i tider med mangel på arbejdskraft, at klichéer som ”det grå guld” bliver opfundet. Mens det i tider som de nuværende med økonomisk krise og høj arbejdsløs-

hed kan blive opfattet som utopi at ønske sig seniorreformer til fastholdelse af ældre medarbejdere på arbejdspladserne. ”Lige for tiden snakker vi kun om økonomi. Og den sorte hest er, at ingen ved, hvordan det går med hensyn til efterspørgslen på arbejdskraft. Men uanset hvad vil der være fordele ved at tænke i seniorpolitik for både samfundet, virksomhederne og de enkelte medarbejdere.” ”For alt, hvad vi har investeret i uddannelse, giver guld i sidste ende. Hvis flere folk med høj uddannelse forlader arbejdsmarkedet tidligt, mister vi noget. Et samfund med megen viden har meget guld. Så hvis vi kan finde job til de erfarne og vidende, er meget vundet. Dertil kommer, at langt de fleste mennesker i den grad identificerer sig med deres arbejde, at det er et stort tab at forlade det. Så ved at bevare sit arbejde bevarer man også sit selvværd og gode humør,” siger Bo Netterstrøm.

Selv går han på pension til

sommer næste år. Men han fortsætter med sit forskningsarbejde i arbejdsmiljø og stress og sit engagement i det private Kalmia Stresscenter, som han har været med til at oprette i Hørsholm. ”Og så skal jeg ud at se på fugle,” siger Bo Netterstrøm, der er ornitolog i sin fritid.

BO NETTERSTRØM 33Født i Roskilde i 1947. Cand. med. fra Københavns Universitet 1975. Skrev afhandling om buschauffører og stress på Københavns Universitet og siden doktordisputats om hjertesygdomme og psykisk arbejdsmiljø.

Har været ansat på Arbejdsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet og på Hillerød Sygehus. I 2008 blev klinikken sammenlagt med Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Har skrevet fire bøger, senest ”Stresshåndtering”. Bor i Lyngby med sin hustru, Ulla Wilmar.

24

sundhed&senior 2 For den 65-årige Frede Lagersted hænger træning og god livskvalitet sammen: ”Men det er vigtigt at gøre det sammen med andre i et socialt fællesskab. Og man behøver ikke at være på eliteniveau, for at det gør en forskel. Man kan også bare have faste aftaler om at gå ture sammen.”

– Foto: Kristian Juul Pedersen/ Scanpix.

Seje seniorer på cykel Frede Lagersted, 65 år, og fem andre seniorer har cyklet 2800 kilometer på 14 dage. Undervejs var de overvåget af forskere, som ville finde ud af, hvad hård træning gør ved stofskiftet og ved hjertet AF ULLA SKOVSBØL seniorliv@k.dk

Tøjet er klamt, vinden er hård, og kulden bider i ansigt og hænder, men seks mænd tramper ufortrødent i pedalerne på deres racercykler. De er lige straks fremme. Det er næsten midnat fredag den 10. juni sidste år , men slet ikke mørkt. Temperaturen ligger og vipper mellem to og tre grader, og det blæser iskoldt syv-otte meter i sekundet.

Fem af de seks mænd er over 60 år, og den ældste, Erik Krüger, er 71. Alle er de medlemmer af seniorcykelklubben MCK Ventoux. Siden i morges har de cyklet 240 kilometer gennem den arktiske Finnmark, og det er endda bare sidste etape af den 2800 kilometer lange tour de force fra København til Norges nordspids, som de har tilbagelagt på kun 14 dage.

De seks har taget den mest strabadserende rute hertil og har valgt vejen over de norske fjelde i stedet for den blidere tur gennem de svenske granskove, og nu, endelig, når de målet: et næsten nø-

gent fjeld, der styrter stejlt i havet. Europas yderste grænse mod nord.

Dér venter deres koner med champagne og hjemmelavede guldmedaljer sammen med et kamerahold fra TV 2, som skal forevige begivenheden. ”Yes! Jeg kunne! Jeg har bevist over for mig selv, at jeg kan klare sådan en præstation.”

Sådan beskriver Frede Lagersted bagefter følelsen af at stå af cyklen på Nordkap. ”Vi frøs, og den sidste etape var virkelig hård, men man overvinder sig selv ved tanken om, at målet er nær,” siger han.

Frede Lagersted er 65 år og pensioneret vicekriminalkommissær. Han har cyklet meget, siden han fik sin første racer som 50-årig, men det her er vildere end noget, han har prøvet før. ”Det længste, jeg nogensinde havde cyklet, var motionsløbet Sjælland Rundt, og det er cirka 300 kilometer, så jeg var spændt på, om jeg kunne klare det, men det gik over al forventning. Selvom vi kørte i

WW Det længste,

jeg nogensinde havde cyklet, var motionsløbet Sjælland Rundt, og det er cirka 300 kilometer, så jeg var spændt på, om jeg kunne klare det, men det gik over al forventning.

FREDE LAGERSTED, TIDLIGERE VICEKRIMINALKOMMISSÆR

1000-3000 kilometers højde det meste af turen og sad mellem otte og ti timer i sadlen, fik ingen af os alvorlige skader, men det var da barskt,” indrømmer Frede Lagersted.

Fire forskere fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet og Bispebjerg Ho-

spital ventede sammen med velkomstkomité og tv-folk på de seks seniorcykelryttere, klar til at tage blodprøver og lave hjerteundersøgelser. Da de seks cykelkammerater blev enige om at teste deres udholdenhed og præstationsevne, enedes de nemlig også om at lade forskere teste, hvad den intense fysiske aktivitet gjorde ved dem, og afdelingsleder Jørn Wulff Helge på Center for Sund Aldring blev straks interesseret, for de cyklende seniorer var et særdeles velegnet studieobjekt. ”Det er meget usædvanligt at have mulighed for at undersøge effekten af så intens fysisk aktivitet over så lang en periode. Det er normalt utrolig besværligt at komme til, fordi det er svært at motivere nogen til at køre på kondicykel i så lang tid,” siger han.

Forskere fra Bispebjerg Hospital undersøgte de cyklendes hjerter både før og efter turen, og to medicinstuderende fulgte med i bil hele vejen til Nordkap. De indsamle-

de urinprøver og aktivitetsmålere, som de seks kørte med på armen, og de registrerede pulsdata og alt, hvad de spiste undervejs. Det er data, som skal hjælpe forskerne til at finde ud af, hvordan fedt bliver lejret i kroppen ved intensiv fysisk aktivitet. De første resultater foreligger allerede, og de viser, at den intensive fysiske aktivitet havde drastisk indvirkning på kolesteroltallet. Mængden af skadeligt kolesterol i blodet på de seks cykelryttere blev halveret på de 14 dage, turen varede.

Frede Lagersted er for længst kommet til hægterne, for han er mildt sagt i god form. Men sådan har det ikke altid været. Som ung dyrkede han overhovedet ikke sport, og hans arbejde som værktøjsmager stillede ikke de store krav til fysikken. Til gengæld havde han en god appetit og var glad for mad, så i en alder af 26 år vejede han godt og vel 110 kilo, og han ville være fortsat med at tage på, hvis ikke hans liv havde taget en drejning.

Den unge Frede Lagersted

fik lyst til at søge ind til politiet, og optagelsesprøven stillede skrappe krav til fysikken. Han måtte lægge sig i selen for at komme af med nogle af de mange kilo og få bedre kondition, så da han tiltrådte sit første job i politiet, vejede han 83 kilo og var i fin form. Det har han været lige siden, for den daglige motion er blevet en naturlig del af hans liv. ”Hvis jeg ikke havde ændret livsstil dengang, havde jeg sikkert været svært overvægtig i dag og måske lidt af diabetes 2 og andre livsstilssygdomme,” siger den slanke, sportstrænede mand.

For ham er der ingen tvivl om, at træning og god livskvalitet hænger sammen. ”Men det er vigtigt at gøre det sammen med andre i et socialt fællesskab, hvor man får nye input og inspiration og har det sjovt. Det er med til at holde en fast at have forpligtende aftaler, og man behøver ikke at være på eliteniveau, for at det gør en forskel.

Man kan også bare have faste aftaler om at gå ture sammen. Det hjælper også.”

25

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. marts 2012

Madpyramiden står på sikker grund Madmoden skifter. I øjeblikket er det ”in” at leve på stenaldervis. Men det sikre valg er stadig at følge de officielle kostanbefalinger, som blandt andet danner baggrund for den kendte madpyramide, siger kosteksperter 2 Madmoden skifter. Men det er en god idé at følge rådene i den kendte madpyramide.

– Illustration: Arkiv.

AF ANNETTE HAGERUP sundhed@k.dk

Stenaldermanden med stenøksen i den ene hånd og en vildsvinekølle i den anden er tidens hotte symbol på sund levevis. Tilbage til basis.

Eller rettere sagt tilbage til hulestadiet, hvor mennesker var jægere og samlere og levede af vilde bær, rødder, nødder og ikke mindst store mængder protein fra kød, fisk, skaldyr og fuglevildt. Og ud med de forarbejdede, masseproducerede fødevarer, ud med sukker og ud med stivelsesholdige kulhydrater som brød, ris, kartofler og pasta. I stedet skal vi spise masser af grove grøntsager, lyder det fra stenalderfolket – deriblandt forfatter Tor Nørretranders, der har skrevet om stenalderkost i sin bog ”Menneskeføde”, og køkkenchef Thomas Rode, der introducerede det i gourmetrestauranten Kong Hans Kælder i København. ”Der er bestemt sunde takter i stenalderkosten, specielt hvis man gerne vil tabe sig, fordi den hovedsagelig bygger på proteiner. Vi ved fra kostforsøg, hvor forsøgspersonerne har spist meget protein, at protein giver en højere mæthed end kulhydrater, og dermed bliver det lettere at holde vægten. Men vi ved stadig ikke, hvad det vil betyde for danskernes helbred i øvrigt, hvis vi øger vores indtag af kød og proteiner,” siger Thomas Meinert Larsen, der er forsker på Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet.

Han siger videre, at man stadig ved forsvindende lidt om, hvilken kost der er den sundeste for den enkelte. ”Svagheden ved mange kostforsøg, hvor man tester forskellige typer af mad på grupper af mennesker, er, at man ikke kan kontrollere, hvad de propper i munden i alle døgnets 24 timer. Selvom vi følger folk over tid og for eksempel beder dem føre kostdagbøger, er det en metode med store indbyggede svagheder. Vore kostanbefalinger bygger til en vis grad på forsigtighedsprincippet.

For eksempel tyder meget på, at et stort forbrug af rødt kød (okse, gris, lam, dyrevildt etcetera) samt forarbejdede kødprodukter som pølser, skinke med mere er forbundet med en øget kræftrisiko.

Derfor anbefales det, at vi nedsætter vores forbrug af disse kødtyper.”

Ifølge Thomas Meinert Larsen ville det blive en kæmpe

WW Svagheden ved mange kostforsøg, hvor man tester forskellige typer af mad på grupper af mennesker, er, at man ikke kan kontrollere, hvad de propper i munden i alle døgnets 24 timer.

THOMAS MEINERT LARSEN, ERNÆRINGSFORSKER

udfordring at skaffe mad nok, hvis vi alle sammen pludselig skulle skifte over til stenalderkost. ”Så mange vildtlevende harer og fasaner er der slet ikke derude.”

Det sikre valg er stadig at følge de officielle kostanbefalinger, som også danner baggrund for FDB’s berømte madpyramide, mener han.

Til gengæld er der ved at opstå en vis enighed blandt kosteksperterne om, at de fleste mennesker – særligt hvis de vil tabe sig – bør nedsætte forbruget af de mest stivelsesholdige og hurtigt optagelige kulhydrater som sukkerholdige drikke, hvidt brød, polerede ris, kartofler og til en vis grad pasta, som ofte optages

relativt langsomt, selvom det er meget stivelsesholdigt.

“Problemet med de store mængder af ofte hurtigt optagelige kulhydrater er, at de fører til en stor stigning i blodsukkerniveauet, hvilket igen belaster bugspytkirtlen, som skal producere mere insulin for at omsætte sukkeret. Det er muligt, at for mange af denne type kulhydrater på den lange bane kan øge risikoen for type 2-diabetes.

Derfor er det bedst at holde sig til de langsomme kulhydrater, vi finder i grove grøntsager og fuldkornsprodukter.

Den bedste anbefaling er stadig at spise varieret og holde sig til de officielle kostråd,” siger Thomas Meinert Larsen.

De fleste danskere kender madpyramiden, hvor de fødevarer, man helst skal spise flest af, er placeret i bunden, og de, man skal spise mindst af, ligger i pyramidens top.

Men modsat hvad mange måske tror, så er madpyramiden ikke symbol for de danske officielle kostanbefalinger. Den er derimod et barn af FDB. Den danske madpyramide daterer sig tilbage til 1976, hvor FDB med inspiration fra Sverige introducerede en dansk version, hvor man blandt andet havde erstattet knækbrød med rugbrød.

Madpyramiden bygger på De Nordiske Næringsstofanbefalinger om, hvor stort vores daglige indtag af de forskellige vitaminer og mineraler bør være, hvis vi skal und-

gå mangel på vitale næringsstoffer. ”Madpyramiden skal ses som en anbefaling af, hvordan vi mest hensigtsmæssigt sammensætter vores kost over en 14-dages periode,” siger Joan Preisler, der er FDB’s specialkonsulent i sundhed. ”Befolkningen kan ikke forholde sig til, at den højst må spise så og så meget fedt, protein, kulhydrat etcetera om dagen. Hvis budskabet skal gå ind, må vi skabe nog-

DE 8 KOSTRÅD LYDER: 33Spis frugt og grønt – seks om dagen 33Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen 33Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød – hver dag 33Spar på sukker 33Spar på fedtet 33Spis varieret og bevar normalvægten 33Sluk tørsten i vand 33Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen

FAKTA OM KOSTRÅD 33De første kostråd blev formuleret af Statens Husholdningsråd i 1970’erne og lød: 33Spis magert 33Spar på sukkeret 33Spis groft 33Spis varieret 33Spis ikke for meget

le klare billeder, som gør det let at overholde kostanbefalingerne i dagligdagen. Vi skal for eksempel spise en skål havregryn og en skive rugbrød for at komme op på dagens anbefalede ration af fuldkorn (75 gram).”

Madpyramiden er blevet revideret flere gange siden, senest i 2011, hvor ris og pasta blev forvist fra en ad libitumplacering i bunden og flyttet opad til midten af pyramiden. Mens kartofler, rugbrød og havregryn er forblevet i bunden.

Grøntsagerne er rykket ned til bunden af madpyramiden.

Vi må spise alle de grøntsager, vi har lyst til. ”De fleste danskere kender ’6 om dagen’-kampagnen.

Mange tror, at de er dækket ind, hvis de spiser fire stykker frugt og drikker to glas juice om dagen. Men sådan er det ikke, mindst halvdelen af de 600 gram frugt og grønt om dagen skal komme fra grøntsager og helst de grove af slagsen. Derfor er den vigtigste ændring i madpyramiden, at grøntsagerne er flyttet ned i bunden, dér, hvor vi skal spise mest fra,” siger Joan Preisler.

Fødevarestyrelsen udsendte i 2005 de otte officielle kostråd, som danskerne opfor-

dres til at følge. Kostrådene er i øjeblikket under revision, og et nyt bud på, hvordan familien Danmarks kostvaner bør se ud, ventes klar sidst på året. Rådene opdateres på basis af den nyeste dokumenterede ernæringsfaglige viden.

Begrundelsen for at udgive et nyt sæt af kostråd er dels, at der er kommet ny viden på området, dels at danskerne langtfra følger de eksisterende råd.

Således er forbruget af sukker og mættet fedt stadig alt for højt.

Omvendt spiser vi danskere ikke tilstrækkeligt af fisk og grøntsager, viser kostundersøgelser.

Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvad ernæringsbudskabet bliver, men sandsynligvis vil der blive øget fokus på både danskernes saltforbrug og på vores forbrug af rødt kød.

Akademisk medarbejder i Fødevarestyrelsen Trine Grønlund Nielsen fortæller, at man i øjeblikket overvejer, hvad man kan gøre for at komme ud til en større målgruppe med sit budskab. ”Frem for at komme med påbud som for eksempel: Spar på fedtet, spar på sukkeret og så videre, burde vi måske satse på en mere handlingsorienteret og mere positiv tilgang. Folk skal føle, at de gør noget godt for sig selv ved at følge kostrådene,” siger hun.

MADPYRAMIDEN 33En kostpyramide eller madpyramide anskueliggør mængdeforholdene i en afbalanceret kost, således at basisfødevarerne, der må spises flest af, er placeret i bunden, og fødevarer, det anbefales at spise mindre af, er placeret i pyramidens top.

33Madpyramiden blev sidst ændret i 2011. Dengang blev brød med lavt indhold af kostfibre, det vil sige ”hvidt” brød, flyttet fra bunden af pyramiden til midten. Det samme gælder mælkeprodukter, ris og pasta. Samtidig er grøntsagerne flyttet ned i bunden.

33Madpyramiden har tre lag: Inden for hvert af de tre lag i madpyramiden er der også en opdeling, idet der skal spises mere fra bunden end fra toppen af hvert lag.

Blandt grøntsagerne skal der for eksempel spises flere grove grøntsager som gulerod, kål og bønner end fine grøntsager som agurk, tomat og peberfrugt. På samme måde bør man spise flere danske frugter som æbler og pærer end importerede frugter som vindruer og appelsiner samt mere fjerkræ og fisk end rødt kød.

33Madpyramiden har to spor: På tværs af det nederste og det midterste lag er pyramiden opdelt i to spor. Det ene (højre) spor består af frugt og grønt. Det betyder, at man skal spise masser af grøntsager og frugt, men at grøntsagerne – især de grove – skal fylde mest. Det andet (venstre) spor består af stivelsesholdige fødevarer som kartofler, brød, pasta og ris. Blandt disse skal man spise flest kartofler og mest rugbrød og havregryn, mens mysli, fuldkornshvedebrød, pasta og ris kan bruges som variation.

KILDE: FDB

26

sundhed&senior

Sagen, der gør ældre yngre I løbet sine 25 år er det lykkedes foreningen Ældre Sagen at blive en markant stemme i samfundsdebatten og forvandle billedet af, hvad det i dag vil sige at være ældre og gammel AF NANNA SCHELDE schelde@k.dk

Anna på 63 går til karate.

74-årige Henning styrketræner, og Birte på 73 er på vej i cyberspace på sin stilrene Mac-computer.

De tre aktive danskere er med i Ældre Sagens 25-års-jubilæumsskrift og gode eksempler på, hvordan Danmarks største medlemsforening har været med til at image-forvandle landets ældste segmenter. Og det med stor succes.

Siden foreningen Ældre Sagen blev etableret i 1986, er medlemmerne strømmet til.

Allerede den første måned meldte 100.000 danskere sig ind i foreningen, og i dag er hver 10. dansker medlem.

Knap 590.000 personer for at være helt præcis. De mange medlemmer skyldes ikke blot god timing, men også en rigtig god forståelse af målgruppen, vurderer eksperter i markedsføring. ”Som interesseorganisation har Ældre Sagen selvfølgelig den klare fordel, at medlemmerne kommer af sig selv, fordi vi alle sammen bliver ældre, og der bliver flere af os. Derudover er Ældre Sagen god til at sætte problemer på dagsordenen, så de rammer bredt. De peger på problemerne ved at blive ældre, uden at det virker stigmatiserende for medlemmerne, og uden at de føler sig sat i bås. Det er en vigtig og sund balance,” siger Henrik Merkelsen, lektor ved CBS, Handelshøjskolen i København.

Kirsten Poulsen, direktør i trendbureauet First Move, har flere gange samarbejdet med Ældre Sagen og hæfter sig også ved foreningens respekt for mennesker. ”Det betyder, at medlemmerne ikke føler sig degraderet eller puttet i kasser. De har været gode til at sætte fokus på, at fordi du er gammel, er du ikke nødvendigvis færdig. Ældre i dag fylder meget i kraft af antal, og de stopper ikke med at uddanne sig, rejse og så videre, og det betyder, at der er kommet større respekt for den ældre kultur. I dag er det næsten mere populært og hipt at være gammel eller ældre og have noget erfaring end at være ung og uprøvet,” mener Kirsten Poulsen.

Fra begyndelsen har det netop været en mærkesag for foreningen at skabe et forum, hvor både ældre, gamle og deres pårørende føler sig set, forklarer direktør for og medstifter af Ældre Sagen Bjarne Hastrup. ”Det vigtigste, Ældre Sagen har opnået, er at skabe en or-

TEGNING: PETER M. JENSEN

ganisatorisk ramme, hvor ældre kan danne sig et netværk, fordi de ofte mister mange venner og bekendte med alderen. Derfor har vi for mange været en kolossal hjælp til at genskabe netværk og aktiviteter for de ældre og deres familier,” siger han.

I dag er Ældre Sagen blevet så markant en stemme i samfundsdebatten, at foreningen uden tøven bliver inviteret til møder med ministre og andre indflydelsesrige fyrtårne og sidder med ved bordet, når der skal diskuteres hjemmehjælp, kost og motion og fratrædelsesordninger.

Bjarne Hastrup håber og tror, at foreningens arbejde er med til at ændre billedet af, hvad det vil sige at være oppe i årene i dag. Og når det ofte er yngre og meget aktive ældre, der pryder foreningens medlemsblad, er det, fordi det er sådan, mange medlemmer gerne vil se sig selv. ”Jeg håber på, at vi har haft en betydning for de ældres eget selvbillede. Vi siger i hvert fald, at Ældre Sagen giver folk ekstra levetid i form

WW Som interesseorganisation har Ældre

Sagen selvfølgelig den klare fordel, at medlemmerne kommer af sig selv, fordi vi alle sammen bliver ældre, og der bliver flere af os.

Derudover er Ældre Sagen god til at sætte problemer på dagsordenen, så de rammer bredt.

De peger på problemerne ved at blive ældre, uden at det virker stigmatiserende for medlemmerne, og uden at de føler sig sat i bås. Det er en vigtig og sund balance.

HENRIK MERKELSEN, LEKTOR VED CBS, HANDELSHØJSKOLEN I KØBENHAVN

af den viden og de muligheder, vi stiller til rådighed omkring netværk, samvær, motion og kost. I gamle dage var nøgleordene omkring det at blive gammel kedsomhed, hjælpeløshed og ensomhed, mens nøgleordene i dag er aktivitet og netværk,” fortæller direktøren.

Det er dog ikke kun Ældre Sagens rollemodeller, der er aktive og yngre af sind. Ifølge eksperter er det et faktum, at der sker forandringer i de ældre generationer. Ikke alene bliver de flere, de bliver også både sundere og yngre i livsstil og livsindstilling, fortæller professor Allan Krasnik, Center for Sund Aldring på Københavns Universitet. ”Når man undersøger folks funktionsevne både fysisk, mentalt og socialt, så kan man tydeligt se, at de 60-årige i dag snarere ligner dem, der for 20 år siden var 50 år.

Man ser, at folk mestrer funktioner på forskellige områder i højere grad, end man kunne tidligere,” siger Allan Krasnik og uddyber: ”Vi kan udskyde, at kroniske sygdomme udvikler sig,

kan forebygge bedre, og folk er mere opmærksomme på kost og fysisk aktivitet. I det hele taget er folk i dag langt mere bevidste om sundhedsfremmende adfærd.”

Og forskningsresultaterne om de aktive ældre kan de bruge i Ældre Sagen, når de skal målrette aktiviteter og møder mod de aktive medlemmer. Allerhelst vil direktøren dog helt undgå at tænke i fødselsår: ”Hos os siger vi personen frem for alderen. Væk med alderen,” siger Bjarne Hastrup.

ÆLDRE SAGEN 25 ÅR 33Stiftet i 1986. Danmarks største medlemsforening med 590.000 medlemmer. Alle over 18 år kan melde sig ind, men størstedelen af medlemmerne er dog over 60 år. Foreningen har 217 lokalkomiteer landet over og flere end 10.000 frivillige. Ældre Sagen arbejder med at varetage ældres interesser på både nationalt og lokalt niveau – for eksempel i forhold til hjemmepleje, kost og medicinsk behandling.

Vi f¿ler at der er sket miraklerÉÉÉ. Fup eller Fakta?

T¾ppet fjernede mineprostatabesv¾rligheder pŒ bare Žn nat.

den varme, der skal til, uden at man bliver svedig.

Den 80-Œrige Kristian Diechmann,

Klitm¿llervej 29, 7700 Thisted, var klar til at skulle opereres efter i seks Œr at have v¾ret plaget af prostata.

Men et uldt¾ppe med magneter klarede problemet, og et sygehusbes¿g var un¿dvendigt.

Det kan ofte betale sig at gŒ alternative veje, hvis man lider af en eller anden sygdom. Der beh¿ver nemlig ikke altid en l¾ge, for at man kan blive befriet for sin lidelse.

Det har en 80-Œrig tidligere repr¾sentant fra Nordjylland mŒttet erkende.

For seks Œr siden fandt han ud af, hvorfor han fik sv¾rere og sv¾rere ved at forrette sin n¿dt¿rft.

Han havde fŒet prostata-bet¾ndelse.

Skulle opereres - I tre Œr havde jeg gŒet og b¿vlet med den prostata. Udover at det irriterede mig, at jeg havde sv¾rere og sv¾rere ved at lade vandet, sŒ havde jeg ogsŒ smerter i hele ÒunderstelletÓ. Jo l¾ngere tid der gik, desto v¾rre blev det.

Men for Kristian Diechman blev denne operation overfl¿dig.

Kontant afregning - Jeg blev indskrevet til operation i 1991.

Men sŒ h¿rte jeg om et bestemt t¾ppe af ren uld og med isyede magneter. Det var nogen af min kones ven-inder, der fortalte mig om det. Der var flere, som havde brugt det mod forskellige lidelser, sŒ jeg t¾nkte, at det skadede da ikke at pr¿ve det. Nogle mŒneder f¿r jeg skulle opereres fik jeg sŒ t¾ppet leveret.

Virkningen var fantastisk.

- Der var ganske enkelt afregning ved kasse et. I l¿bet af bare en nat var jeg sluppet af med min porstatabet¾ndelse.

Det havde jeg sv¾rt ved at fatte, men v¾k var den.

I dag m¾rker jeg ikke noget til min prostata, og operationen blev naturligvis aflyst.

Varme og massage Men hvorfor kan uldt¾ppet fra Humanitas klare Kristian DiechmanÕs prostatalidelse og dermed g¿re en operation overfl¿dig.

Svaret er mŒske ikke sŒ underligt.

Behandlingen af prostata-bet¾ndelse sker nemlig med varme og massage.

Uldt¾ppet fra Humanitas giver netop

Ulden opsuger nemlig al fugten.

Men hvad sΠmed de isyede magneter.

Hvad g¿r de, som er sŒ helbredende.

Svaret er ogsΠenkelt.

Kendt i Œrhundreder Det er ikke nogen ny ide at behandle visse lidelser med specielle biomagneter.

I adskellige hundrede Œr har det v¾ret almindelig kendt, at magnetfelter med succes bruges mod forskellige lidelser, bl. a. pŒ store sygehuse i Tyskland, hvor mag-netbehandlingen s¾ttes ind mod bet¾ndelsestilstande i knogler, led og v¾v.

Ved behandling med magnet-feltterapi ¿ges blodgennem-str¿mningen i kroppen, det vil sige, at vore affaldsstoffer hurtigere renses ud.

I omrŒder, som er ramt af sygdom altsŒ ogsŒ bet¾ndelse, har mange elektrisk ladede partikler mistet deres elektriske ladninger.

Stofskiftet i cellerne er dermed blevet nedsat, og dermed reduceres transporten af ilt og n¾ring til cellerne.

Der sker en ophobning af affalds-stoffer.

Ved behandling med magnetfeltterapi pŒvirkes cellerne, sŒ der s¾ttes en reaprations-proces igang i kroppen.

Blodcirkulationen ¿ges ligesom stofskiftet i cellerne, og det f¿rer til ¿get optagelse af ilt, hvilket igen f¿rer til reduktion af affaldsstoffer.

PŒ den mŒde kan folk som Kristian Diechman sove sig fra deres prostatabet¾ndelse takket v¾re uldt¾ppet fra Humanitas.

Man er velkommen til at ringe til Kristian Deichmann pΠtelefon: 97 97 71 61.

Mobil 40 45 14 70.

Ny behandlingsterapi kan holde psoriasis nede!

I 2001 fik J¿rgen Lassen konstateret psoriasis.

Min psoriasis sŒr faldt af i store flager

85-90% af hele hovedbunden var meget hŒrdt angrebet.

Af omveje h¿rte J¿rgen Lassen, at Birthe M. Thietje, Havnbjerg, Nordborg, var sluppet af med hendes psoriasis med en speciel magnetbehandling.

Den 2. juli 2008 bestilte J¿rgen Lassen en speciel magnetmadras hos Humanitas i L¿gumkloster.

Der gik lang tid hvor J¿rgen Lassen ikke kunne m¾rke en bedring, men endelig i september 2010 konstaterede han, at psoriasisen var n¾sten v¾k. J¿rgens kone, Mette, lider af knoglesk¿rhed. Siden oktober 2010 har hun haft sammenfald i ryggen.

Hun kunne faktisk ingen ting pga. st¾rke smerter.

Men sŒ lŒnte hun J¿rgens magnetmadras i et par uger og kort tid efter kunne hun gŒ et par hundrede meter - uden brug af rolator eller stok.

Men i den tid hvor J¿rgen havde lŒnt sin magnetmadras ud til Mette, br¿d J¿rgens psoriasis ud igen, sŒ han k¿rte omgŒende tilHumanitas i L¿gumkloster, og k¿bte en magnetmadras til Mette.

Siden mit 17-Œr har jeg lidt af psoriasis, som gennem Œrene har udviklet sig til psoriatisgigt, en lidelse der minder meget om ledegigt og er lige sŒ smertefuld.

- Jeg satte mig i kontakt med Humanitas, som er det f¿rende firma indenfor senget¿j med de specielle Terramagonmagneter, som jeg har h¿rt mange psoriasispatienter bruger, og hŒbede pŒ den mŒde at kunne finde frem til en positiv alternativ behandling.

Her blev jeg instrueret

Ring til Humanitas: 70 20 55 22 / 21 62 34 13

Nordjylland: Frank 30 22 11 37 Fyn: Torben 22 80 95 60 Vore telefoner svarer ogsΠweekend og helligdage !

Merino Gelockt Standard Magnetmadras (lammeuld) 90 x 200 cm.

om, at nŒr jeg begyndte at bruge magnett¾ppet, ville jeg fŒ det dŒrligere i et par dage, hvorefter det ville begynde at vende.

Og der gik ganske rigtigt to dage med mange smerter og n¾sten ingen s¿vn. Urinen blev efter et par dage m¿rkebrun og lugtede ikke godt.

Det var nok min krop, der var igang med en kraftig udrensning.

PŒ tredjedagen skete der noget m¾rkeligt. Smerterne ved gigten var n¾sten v¾k, og psoriasis-skorperne begyndte at t¿rre ind.

Jeg kunne med investeringen i magnetsenget¿jet for f¿rste gang siden mit 17. Œr begynde at gl¾de mig over at v¾re fri for den sk¾mmende psoriasis, ligesom min kl¿e og svie forsvandt.

Jeg vil slutte med at sige: Alle I som lider af psoriasis - ring til import¿ren af senget¿jet Humanitas i L¿gumkloster, som har telefon 70 20 55 22. Her vil I virkelig kunne blive hjulpet.

I er ogsΠvelkommen til at kontakte mig i Norborg, Als, pΠtelefon 41 23 87 24.

Min adresse er: Birkevej 24, Havnbjerg, 6430 Nordborg.

Alle som ¿nsker en snak med mig eller min kone er velkommen til at kontakte os pŒ telefon: 74 44 19 00.

Mobil: 20 24 19 09.

Mine gigtsmerter forsvandt

Inger Haldan, Pilev¾nget 8, 6270 T¿nder fort¾ller:

Jeg har i mange Œr d¿jet med gigtsmerter i kn¾, ryg og skulder.

Har pr¿vet mange forskellige ting, men intet hjalp.

I december 2007 k¿bte jeg et helt s¾t Kashmir-Superwash magnetsenget¿j - og sŒ skete der noget. Det f¿rste jeg opdagede var en let sitren i de omrŒder hvor jeg havde problemerne og jeg blev meget t¿rstig, sŒ jeg drak masser af vand. (jeg tror det skyldes den kraftige udrensning fra magneterne).

Efter et par uger forsvandt gigtsmerterne gradvis i mine kn¾ og jeg kunne igen tŒle at ligge pŒ kn¾ og cykle.

Efter yderligere et par mŒneder forsvandt smerterne i ryg og skulder.

Jeg er som et helt nyt menneske.

T¾nk helt uden smerter. Jeg kan ogsŒ oplyse, at jeg ligger i det dejlige bl¿de varme uldsenget¿j - bŒde sommer og vinter.

I mΠgerne ringe til mig og fΠen snak. Mit telefonnummer er: 21 62 40 93.

Kashmir Superwashbetr¾kket kan du maskinvaske og t¿rre i tumbleren.

Du kan tage magnetindl¾get ud og vaske Kashmir Superwashbetr¾kket i din alm. vaskemaskine.

Jubil¾

umstil

o Gelo bud ! ck Lige n t Standard u kr. 1.8 95,00

Merin

Humanitas har ogsŒ uldsenget¿j, som kan maskinvaskes!

Industrivej 29, 6240 L¿gumkloster ¥ Telefon: 70 20 55 22 / 21 62 34 13 Mail: info@humanitasshop.dk ¥ www. humanitas-world.eu

Medf¿lger gratis ved ordre.

1 stk. lux magnetarmbŒnd.

V¾rdi kr.

En arv fra dig kan hjælpe fremtidens gigtpatienter

700.000 mennesker i Danmark lever med smerter i led, ryg og muskler. Sammen kan vi gøre noget ved det.

Gigtforeningen kæmper for bedre livskvalitet og større udfoldelsesmuligheder for alle, der har gigt. Og for at langt færre får ondt i led, ryg og muskler i fremtiden. Det kræver forskning, forebyggelse og patientstøtte.

Og det koster penge.

Når du skriver testamente, bestemmer du selv, hvem der skal arve dig. Du tænker naturligvis først og fremmest på dine nærmeste.

Men måske har du også overskud til at tænke på andre? Testamenterer du en del af dine værdier til os, gør du en forskel. For en arv til Gigtforeningen – stor eller lille – er altid en investering i bedre liv.

Ring til Gigtforeningens juridiske rådgiver, advokat Lise van Brugge, på tlf. 39 77 80 29, hvis du har spørgsmål om arv og testamente. Rådgivningen er gratis og uforpligtende.

Du kan også bestille vores brochure på info@gigtforeningen.dk, hvis du gerne vil vide mere.

Gigtforeningen er en uafhængig sygdomsbekæmpende organisation. Fundamentet for vores arbejde er bidrag fra private – bl.a. i form af arv. Læs mere på www.gigtforeningen.dk