Sundhed&Senior

Sundhed&Senior

TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 25. MARTS 2017

Quiz og vind fine præmier Gæt med i Sundhed&Seniorquizzen, hvor førstepræmien er en Acer mobiltelefon.

SIDE 2

På vandring i Nordsjælland

I Nordsjællands Vandrelaug vandrer man ikke kun for motionens skyld. Det sociale samvær, samtalerne og naturen betyder også meget.

SIDE 4

Foldbold for 65+

I gruppen Super Grand Old Master skal man være 65 år for at spille med.

SIDE 10

Den gamle hjerne kan også være med

I forhold til den unge hjerne bliver den gamle hjerne dårlig til nogle ting, men der er rent faktisk også ting, som den gamle hjerne er bedre til.

Det siger aldersforsker, professor Suresh Rattan fra Aarhus Universitet.

SIDE 14

Hvor mænd kan mødes

På Stevns samles ældre mænd for blandt andet at snakke om livets store spørgsmål.

SIDE 18

Glansbilledet af ældre

Ældre mennesker skal være både fysisk og socialt aktive, hvis de skal leve op til samfundets forventning om, hvad det vil sige at ældes med ynde. Men de færreste kan leve op til glansbilledet.

SIDE 24

I L L U ST R AT I O N : MO RT E N VO I G T

Hvilestole der tilpasses dine ønsker - flere modeller med hjælpefunktioner. Få besøg af stolebussen

Ring til 45 87 54 04

Vestergaard Møb København Torvegade 55-57, Tlf. 32 57 28 14

Lyngby Jernbanepladsen 19-23, Tlf. 45 87 54 04 København København Torvegade Torvegade 55-57, 55-57, Tlf.Tlf. 32 57 32 28 57 14 28 14

www.farstrupstole.dk

2 | Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. marts 2017

Der skal være plads til at være ældre på forskellige måder klumme

AF KARIN DAHL HANSEN

dahl-hansen@k.dk

En rigtig pensionist skal have travlt. Gå til badminton, være frivillig lektiehjælper, engagere sig i teater og kultur og så i øvrigt have en fast hentedag i børnehaven. Sådan oplever mange ældre i hvert fald både omgivelsernes og nogle gange også egne forventninger.

I dag er mere end hver fjerde dansker over 60 år, og det turde være indlysende, at ældre er præcis lige så forskellige som alle andre. Alligevel synes der at være nogle forventninger til det gode og sunde seniorliv.

Forventingerne kommer fra de ældre selv og også fra omgivelserne.

For aldrig har pensionister været så sunde, så aktive og i øvrigt haft så

Sundhed&Senior-quiz 3 Svarene på spørgsmålene i quizzen findes i artikler i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K, og mærk kuverten ”Sundhed&Senior-quiz” eller send pr. mail til konkurrence@ k.dk.

3 Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 30. marts klokken 12. Vi offentliggør navnene på de fem vindere i avisen lørdag den 1. april.

3 1. præmien er en Acer mobiltelefon. Værdi 999 kroner.

3 Vi udlodder to andenpræmier, som er eksemplarer af bogen ”Tak skæbne! 49 markante danskere fortæller om et afgørende øjeblik i deres liv”.

Udgivet på Kristeligt Dagblads forlag. 200 sider. 250 kroner.

3 Vi udlodder to tredjepræmier, som er en cd med Martha Argerich og Claudio Abbado, der spiller Mozarts pianokoncerter. Værdi 149 kroner.

WWKlichéen om, at

man aldrig har haft så travlt, som siden man gik på pension, er ikke kun en kliché.

man aldrig har haft så travlt, som siden man gik på pension, er ikke kun en kliché.

I dette tillæg har vi samlet nogle af de bedste artikler, der har været bragt det seneste år om sundhed og seniorliv i Kristeligt Dagblad. Og de afspejler netop, at der er mange måder at blive ældre på.

mange muligheder – også økonomisk – som i dag. Mange imødeser overgangen fra arbejdsliv til pensionisttilværelse med lige dele forventning og frygt, og klichéen om, at

Traditionelt er mænd dem, der har haft størst risiko for at gro fast i sofaen, når der blev stemplet ud fra jobbet for sidste gang.

Men som det fremgår af flere artikler her i tillægget, er der en ny generation af ældre mænd, som er aktive både fysisk og socialt. Her i tillægget kan du således læse om en ny aldersgruppe hos Dansk Boldspil Union – Super Grand Old Masters – for spillere over 65 år, og i Aarhus har en cykelklub for mænd over 60 år fået stor succes. Her skal man kunne køre 50 kilometer på to timer for at kunne være med, så det kræver sin træning.

Men der er også plads til de mænd, der blot ønsker at mødes og hygge sig. Mænds Mødesteder er et relativt nyt fænomen og findes i dag en snes steder rundt omkring i Danmark.

Her er der et fællesskab om kortspil, gør det selv-arbejde og madlavning. Og som en af mændene giver udtryk for, kan han her tale om andre ting, end han kan med sin hustru.

I det helet taget er det ikke alt, der behøver at være hæsblæsende.

Dansk Vandrelaug oplever i disse år massiv medlemsfremgang, og det tilskrives blandt andet seniorerne, der gerne vil ud at opleve naturen i selskab med andre mennesker.

Selvom den nyeste forskning viser, at ældre har det godt og er raske og tilfredse med livet, er det dog et faktum for mange, at med alderen følger skavanker. Det kan være svært at forstå, siger aldersprofessor Suresh Rattan fra Aarhus Universitet,

for mens kroppen ældes fra 45-50årsalderen, er hjernen slet ikke programmeret til at tænke, at vi er mere end 45 eller 50 år – den alder, man typisk døde i i rigtig gamle dage.

Sådan er det heldigvis ikke længere, og faktisk viser det sig, at vi bliver bedre til at vise empati og virke troværdige med alderen. Det er da ikke værst.

Ikke desto mindre kniber det nogle gange med at få egne og omgivelsernes forveninger til at rime med virkeligheden.

Det fortæller antropolog Henrik Hvenegaard Mikkelsen. Ifølge ham er det de færreste, der kan leve op til billedet af ”den aktive ældre”.

Det er fint som i Danmark at have fokus på at bekæmpe ensomhed.

Men det kan også få de ældre, der ikke kan leve op til normerne til at føle sig som fiaskoer, hvis ikke de er udadvendte nok.

Det og meget mere kan du læse om i Sundhed&Senior-tillæget. God J fornøjelse!

Gæt med i quizzen 3 1. Hvornår blev Dansk Vandrelaug stiftet?

3 5. Hvornår blev Roskilde Ældre Motion stiftet?

3 9. Hvilken dansk by er europæisk kulturhovedstad i år?

3 2. Hvor mange danskere over 60 år dyrkede i 2015 styrketræning i idrætsforeningerne?

3 6. Hvem har skrevet bogen ”Overlevelsesteknik for unge gamle”?

3 10. Hvad er navnet på den bogserie, Aarhus Universitetsforlag står bag?

3 3. Hvor mange minutter hver dag bør ældre over 65 år være fysisk aktive ifølge Sundhedsstyrelsen?

3 7. Er det løbeture, fodbold eller styrketræning, der har størst sundhedsmæssig effekt?

3 11. I hvilken midtjysk by hedder den praktiserende læge Hanne Kampmann?

3 4. Hvad er navnet på skolen i Kolding, der uddanner designere?

3 8. Hvorfra stammer strikkefirmaet Gudrun & Gudrun?

3 12. Hvem har skrevet bogen ”Skarpe hjørner & runde dage. Bogen til dig som fylder 50 – eller det der er værre”?

Udgivet af Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Karin Dahl Hansen | Layout: Mie Petersen | Tryk: Dagbladet i Ringsted

ANNONCE

Naturlige indholdsstoffer afhjælper ledproblemer Forskningen i planter, der har en positiv indvirken på leddenes smidighed og bevægelighed, er baggrunden for udviklingen af Movizin Complex. Produktet indeholder tre aktive planteekstrakter, der hver især understøtter leddenes funktion. En unik kombination, der ikke findes i andre produkter på markedet.

Menneskekroppen er skabt til at blive brugt. Helst hele livet. Men hvor muskler og kondition bliver vedligeholdt ved et aktivt liv, så kan de samme aktiviteter betyde, at vores led bliver ømme og stive. Det sker for stort set alle – i større eller mindre omfang. Gentagne bevægelser og tunge løft, såvel som langvarig stillesiddende adfærd, gør langsomt

indhug på den bløde brusk, som sider i kroppens mange led. Det er ikke usædvanligt, at der med alderen opstår en stivhed i knæ, hofter, fingre, skuldre, ryg og nakke.

Planteekstrakt og stive led Det er veldokumenteret, at naturlige plantestoffer kan hjælpe med til at bevare leddenes styrke og understøtte

MOVIZIN COMPLEX 3 naturlige indholdsstoffer til gavn for dine led – kombineret i én tablet.

Forskningen i planter, der har en positiv indvirken på leddenes smidighed og bevægelighed, er baggrunden for udviklingen af Movizin Complex. Produktet indeholder tre aktive planteekstrakter, der hver især understøtter leddenes funktion. En unik kombination, der ikke findes i andre produkter på markedet.

BOSWELLIA Harpiksen fra dette træ har længe været anvendt til at understøtte leddenes naturlige bevægelse og fleksibilitet. Udtræk fra boswelliatræets harpiks bidrager til en god ledkomfort.

INGEFÆR Ingefær giver bedre bevægelighed og afhjælper ømme og stive led.

Ingefær-ekstrakten, der anvendes i Movizin Complex, er af bedste kvalitet.

HYBEN Hyben hjælper med til at holde leddene sunde og smidige og har ligeledes indflydelse på leddenes bevægelighed. Hyben bidrager til leddenes udholdenhed og styrke.

deres smidighed og bevægelighed.

Ingefær og hyben samt harpiks fra boswelliatræet er nogle af de plantestoffer, som har en god virkning.

Movizin Complex indeholder et kvalitetsekstrakt af alle tre planter. At der er tale om et ekstrakt vil sige, at vandet er trukket ud af plantematerialet, hvormed de aktive tørstoffer er blevet opkoncentreret. Dermed kan du med 3-6 daglige tabletter af Movizin Complex enkelt og let sikre dig et tilskud af de stoffer, som understøtter en god ledfunktion.

Udviklet af forskere Indholdsstofferne i Movizin Complex har i flere studier bevist deres gode effekt på leddenes bevægelighed.

Ingefærs betydning blev oprindeligt opdaget af forskere på et af Danmarks førende universiteter i 1980’erne, hvor studier dokumenterede effekten.

Afhjælper ømme og stive led Sidenhen har forskningen i indholdsstoffer med en positiv effekt på leddenes funktion fundet flere planter, der bidrager til at afhjælpe ømme og stive led, og som angriber ledproblemer fra andre vinkler. Derfor er Movizin Complex også tilsat hyben, der hjælper med til at holde leddene sunde og smidige og ligeledes har indflydelse på leddenes bevægelighed. Hyben bidrager til leddenes udholdenhed og styrke.

Desuden har produktet et højt indhold af c-vitamin, der har betydning for dannelsen af bruskvæv, som er den elastiske del af dine led.

Endelig indeholder Movizin Complex udtræk fra Boswellia-træets harpiks, der også bidrager til en god ledkomfort.

Virkningen indtræder typisk efter 6-8 uger.

Læs mere på www.wellvita.dk

BESTIL PÅ WWW.WELLVITA.DK SAMT VIA KUNDESERVICE PÅ TELEFON 8230 3040

PRØV MOVIZIN TIL HALV PRIS Movizin Complex kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke.

Netop nu: Kr. 99,- for 180 tabletter (45 dages forbrug i forhold til doseringsvejledning).

RING: 82 30 30 40 Mandag-fredag 8-16 Søndag kl. 9-16

Kundeservice altid parat med råd og vejledning.

ONLINE: www.wellvita.dk

TLF. 82 30 30 40 www.wellvita.dk

Slut med ømme og stive led Conny døjede med ømme og stive knæ. Da hun begyndte at tage Movizin, oplevede hun er markant forbedring af ledproblemerne.

– For omkring 3 år siden begyndte jeg at opleve ømhed og stivhed i mine led, fortæller Conny Lyngholm.

– Jeg ved ikke om det er arveligt, eller hvorfor jeg pludselig fik så store problemer med mine knæ. Jeg har som sådan ikke haft et job, der har været udpræget belastende for mine led, men jeg har altid stået meget op. Det kan være en medvirkende årsag til, at problemerne blev så store, at jeg simpelthen var nødt til at gøre noget. Da problemerne var værst, kunne jeg nemlig knap nok gå, siger Conny, der er 63 år gammel.

Når første skaden er sket …

Conny bor på en stor ejendom i udkanten af Herning. Hun er uddannet økonoma og massør, men arbejder i dag udelukkende som massør.

– Jeg fik at vide, at jeg skulle have et nyt knæ, men det var jeg slet ikke klar til. I stedet begyndte jeg hos en fysioterapeut, og det hjalp mig noget, men ikke nok. Ubehaget var

der stadig.

Conny er på baggrund af hendes uddannelser og hendes beskæftigelse godt klar over, at både kost og træning har indflydelse på leddenes funktion, men som hun siger, ’når først skaden er sket - og det er den så skal der mere til’.

– Derfor begyndte jeg at tage Movizin Complex, beretter Conny.

Hverdag uden ledproblemer – Jeg kendte dem fra min svigerdatter, som anbefalede dem til mig. Og det er jeg hende taknemmelig for. Movizin-tabletterne har helt sikkert gjort en afgørende forskel for mine led.

Nu kan jeg atter gå ned på knæ i forbindelse med havearbejde eller rengøring. Og længere gåture og cykelture er heller ikke længere noget problem. Vi har netop været i Grækenland, hvor vi boede oppe på en stejl bakke, og det var slet ikke svært for mig at forcere den.

Conny anbefaler andre med ledproblemer at prøve Movizin Complex.

Kris

4 | Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. marts 2017

Vandring giver god samvittighed og socialt samvær Der er madpakker og praktisk fodtøj, når Nordsjællands Vandrelaug går tur. De fleste deltagere er gråhårede, og det er ikke kun motionen, der trækker, når der vandres AF KAREN SOFIE EGEBO egebo@k.dk

Det driller lidt, kortet. Det er første gang, turleder Bente Nielsen bruger appen Viewranger som guide på en tur, og det er ikke helt nemt. For ruten, som hun gik forleden dag, og som appen kortlagde, svarer ikke helt til der, hvor den lille gruppe vandrere befinder sig i skoven. ”Jeg skal snart på kursus i det her, og det er da vist godt,” udbryder hun opgivende, inden Henning Grandjean, dagens eneste mandlige vandrer, byder ind med et kort, og den lille gruppe på fire kommer videre ad stierne i Teglstrup Hegn i Nordsjælland.

Det er en almindelig torsdag formiddag, og vejret er koldt, men smukt og klart. Den 69-årige turleder, Bente Nielsen fra Nordsjællands Vandrelaug, fører an på dagens 10 kilometertur fra det lille idylliske trinbræt Hellebæk Station ved skovbrynet ind over Teglstrup Hegn og til Snekkersten lige syd for Helsingør på nordkysten.

Med er den 68-årige Henning Grandjean fra Humlebæk, den 66-årige Kirsten, som ikke vil have sit efternavn i avisen, samt Herdis Jensen på 73 år fra Helsinge, der er kasserer i Nordsjællands Vandrelaug og i dagens anledning fungerer som bagstopper.

Der er sædvanligvis en del flere vandrere med, men det er aldrig helt til at vide, hvordan det bliver, for man skal bare møde op på det aftalte sted og tidspunkt. Ofte er det omkring 10-15 vandrere, i dag er det bare fire foruden Kristeligt Dagblads udsendte.

Efter at have hilst på hinanden går vandrerne af sted. De har vandrestøvler og praktisk tøj på, så de er klar, hvis regnen skulle finde på at falde. Bente Nielsen har nogle ark papirer i en plasticlomme, som hun trækker frem efter lidt tid. Første stop er nemlig Hammermølle, en gammel mølle, der nu er café. Hun fortæller lidt om møllens historie, om våbenmagerne, der boede her, og der diskuteres historiske fakta. Møllen varetages i dag af en forening, og den er også lavet til en café. ”Jeg har altid syntes, at historie er interessant, men efter at jeg blev turleder for nogle år siden, satte jeg mig ned og læste op på det hele, så jeg kan formidle det videre. Der er så meget historie her i Nordsjælland, og folk kan godt lide, at man fortæller lidt om det, man ser. Jeg lærer jo også noget,” siger Bente Nielsen.

Hun har været med i Nordsjællands Vandrelaug i 12 år, sidder i bestyrelsen og har været turleder i flere år. Hun meldte sig ind,

3 Sædvanligvis er der 10-15 deltagere på en vandretur, men i dag er der kun fire.

Til gengæld er der masser at snakke om.

– Foto: Jens Welding Øllgaard.

Dansk Vandrelaug 3 Stiftet i 1930 og har omkring 8500 medlemmer.

Gennemfører omkring 2000 ture årligt. Turene varierer i længde og kan være på alt fra 7 kilometer til 42, 50 og endda 100 kilometer. Turene kan være skovture eller byvandringer og også gå til udlandet.

3 Et års medlemskab for seniorer over 65 år koster 280 kroner.

da hun blev skilt og flyttede i en lejlighed på første sal uden altan. ”Jeg var ved at blive sindssyg og kunne slet ikke holde det ud, og så havde jeg en veninde, der vandrede. Jeg tog med og blev helt bidt af det. Den første uge startede jeg med at gå fire gange. Man bliver hurtigt draget ind i folden,” siger hun. ”Jeg vandrer for at komme ud i naturen. Det sociale betyder også rigtig meget, når man som jeg er enlig. Det er uforpligtende, og det skal være meget slemt vejr, før vi ikke går af sted. Jeg kan godt lide at formidle, og det er sjovt, når folk, der bor i nærheden, siger ’Her har jeg aldrig gået før’,”siger hun og fortsætter: ”Man får flere ting, når man vandrer. Man får indtryk, socialt samvær, motion, frisk luft. Og som turleder giver det også noget, at man gør et stykke frivilligt arbejde og gør nogle mennesker glade. Det giver en tilfredshed,” siger hun.

Hun forklarer, at hun bedst kan lide de kortere ture på 7-12 kilometer. Andre foretrækker ture på 20-30 kilometer, før de overhovedet vil spænde vandrestøvlerne. I Vandrelauget er der ture til alle, både korte og lange.

Henning Grandjean og Herdis Jensen går bagest, og der bliver udvekslet antal børn og børnebørn, arbejdsliv og løst og fast, mens de bevæger sig forbi Kobberdammen, en lille sø midt i skoven. Andre er også ude at vandre, det er de lokale, og nogle spørger om vej. Vi går ind over Hellebæk Kirkegård, der ligger

idyllisk i skoven, og hvor to gravere går og slår græsset. Arkitekten Jørn Utzon er begravet her sammen med en masse af de håndværkere, der holdt til i området engang, og det giver lidt begejstring i gruppen at se hans gravsted.

Ligesom Bente Nielsen har Herdis Jensen været med i Vandrelauget i cirka 12 år. Hun kom med, da en veninde skulle på vandretur til England, men måtte aflyse. Herdis Jensen fik hendes plads i stedet og har vandret siden både i og uden for Danmark. ”Jeg kan godt lide at vandre for at få motion, komme ud i naturen og møde nogle andre mennesker. Jeg har altid gået ture, men ikke på samme måde.

Man går lidt mere målrettet her og kommer af sted, når der er en bestemt tur. Det gode er, at man ikke behøver at melde sig, men bare kan møde op,” siger hun. ”Sådan en tur her giver mig god samvittighed, og når man er alene, er det rart at komme ud at snakke med andre. Jeg tror, at mange af dem, der vandrer med Vandrelauget, er alene,” siger hun, der selv er skilt.

Bente Nielsen nikker. ”Ja, eller de har en ægtefælle, der måske ikke er så mobil, og så bruger de Vandrelauget til at røre sig,” siger hun. ”Det er en måde at komme ud at se noget på. Der, hvor jeg bor, kan man melde sig ind i noget, der hedder Gribskovens Hårde Kerne, og der går man i Gribskov og kun i Gribskov. I Vandrelauget er der ture i hele Nordsjælland, og folk kommer fra al-

le mulige steder i Danmark, så man møder mange forskellige mennesker,” siger Herdis Jensen.

Vi kommer forbi en indhegning, hvor der går gæs. Eller er det ænder?

Den lille gruppe standser op og begynder at diskutere ivrigt, hvad det kan være. Kirsten går videre, hun vil helst være i bevægelse hele tiden. Lidt længere inde i skoven kommer endnu en skillevej, og Bente Nielsen må analysere appen yderligere. Går vi mod nord eller syd? Henning Grandjean kan aflæse solen, kigger op og konstaterer, at vi går mod syd. De andre synes, at det er imponerende. ”Jeg har vandret i 30 år,” forklarer han efterfølgende. ”Jeg boede en del år i Lyngby, og hver anden aften gik min kone og jeg i Dyrehaven for at holde formen ved lige og kiloene nede. To gange om året tog vi til Italien eller Østrig for at vandre.

Der har jeg prøvet at fare vild på kanten mellem Østrig og Schweiz. Fy for den lede. Til sidst begyndte det at blive mørkt, og vi måtte sætte en kurs og følge den, indtil vi fandt frem til noget, vi kendte,” fortæller han.

Henning Grandjean og hans kone rejser ikke længere ud for at vandre, men bruger omgivelserne omkring hjemmet i Humlebæk. Henning Grandjean vandrer hver anden dag, cykler en del og går i træningscenter. ”Jeg tog med i dag, fordi jeg tænkte, at det måtte være en god tur. Tit cykler jeg fra Humle-

bæk til Hornbæk, og så cykler jeg ind over Hellebæk Kohave.

Denne vej har jeg ikke gået før.

Når jeg går, er det tit alene, men en tur som denne i dag er ikke rar at gå alene, hvis man lige pludselig skvatter om og forstuver en fod eller får et tilfælde af en eller anden art. Sommetider er jeg gået to timer uden at møde et menneske, og jeg er trods alt snart 70 år. Man ved aldrig,” siger han.

Vandrerne er enige om, at det oftest er de gråhårede, der går med Vandrelauget.

I københavnerafdelingen er der både et senior- og et ungdomslaug, men i Nordsjælland er det for alle. ”De unge har alle mulige tilbud om motion i dag. De løber ironman eller har slet ikke tid, fordi de har travlt med børnene.

Vandring tiltaler nok mere de ældre, fordi det er om dagen, hvor andre arbejder, og fordi det er mere langsomt og socialt,” siger Herdis Jensen. ”Jeg gider ikke gøre gymnastik eller fitness. Hvis jeg får meldt mig, kommer jeg der to gange, og så stopper jeg. Til gengæld elsker jeg at komme ud i naturen på en god vandretur,” siger hun.

Gruppen er nået til frokosten.

Den indtages på bænke i en lille lysning, og der tages plasticmadkasser frem med myslibarer, æbler og smurte rugbrødsmadder.

Skovturen er komplet, og snart er de videre. Der er stadig en del kilometer i benene, før de kan sige farvel. Måske mødes de J igen på en anden tur.

Kristelig

- dit sygdomsleksikon på nettet Gratis at bruge Skrevet af læger Findes på sundhed.dk 3000 artikler om sundhed og sygdom

WWW.PATIENTHÅNDBOGEN.DK

Hent vores app

6 | Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. marts 2017

Landsbylægen betragter patienterne som sine venner I 40 år har Hanne Kampmann drevet privat lægepraksis i Bording vest for Silkeborg. Den 71-årige læge holder af sit arbejde, hvor alle dage byder på nye oplevelser AF BIRGIT SØES RASMUSSEN

Praktiserende læger i Danmark

seniorliv@k.dk

I murværket i lægehuset fra 1927 er bevaret en solid støbejernsring, hvortil tidligere tiders patienter kunne binde deres heste.

Arkitekten har ridset sit navn, Rasmussen, ind i en mursten.

Læge Hanne Kampmann fortæller og viser frem, inden vi går indenfor i huset, der rummer både klinikken og privaten. ”Du lyder som et helt museum,” driller børnebørnene, når hun fortæller om gamle dage.

Selv er hun meget lidt museumsagtig. Elegant klædt i en kort pelsjakke, lædernederdel og stiletter. I garagen holder en Jaguar og en åben BMW, som hun nyder at køre ture i sammen med sin mand.

Hanne Kampmann faldt pladask for det rummelige og solidt byggede rødstenslægehus og købte det i 1976, hvor hun begyndte som praktiserende læge i Bording i Midtjylland.

Tre år senere rykkede ægtefællen, Søren Kampmann – han er også læge – ind i klinikken, som de drev i fællesskab indtil for to år siden, hvor han trak sig tilbage på grund af sygdom. Han er dog stadig en vigtig faglig sparringspartner, ligesom han står for regnskaberne.

Hanne Kampmann har tænkt sig at fortsætte længe endnu. ”Jeg holder så utrolig meget af mit arbejde; det er en integreret del af mig. Jeg er opvokset på en gård ved Randers, hvor man altid arbejdede, hvilket også føles naturligt for mig,” siger Hanne Kampmann over en let frokost.

Der er lufttørret skinke, melon og flutes på de musselmalede fade. Fra spisestuen er der udsigt til Kampmann-parrets store parklignende have, hvor de i årenes løb har plantet mere end 150 forskellige rododendroner.

Så godt som alle Bordings 2300 indbyggere er knyttet til Hanne Kampmanns praksis, der tæller cirka 2000 patienter, så der er nok at se til for lægen. En stor del er nået lidt op i alderen og har derfor en del kroniske sygdomme.

Alligevel går de sjældent til læge. Voksne børn bor ofte i nærheden af deres forældre og træder til med en hjælpende hånd, når det er nødvendigt. En del ældre er derfor forholdsvis selvhjulpne.

Hanne Kampmann kender mange af patienterne fire-fem generationer tilbage. Hun ved, hvilke sygdomme der løber i familierne, og hun ved, hvordan familierne er gift ind i hinanden.

Og hun har fulgt byens udvikling på tætteste hold. ”Da jeg kom hertil i 1976, var byen præget af landbrug, træog tekstilindustri. Siden forsvandt træindustrien, og mæn-

3 Der er cirka 3600 praktiserende læger i Danmark.

Gennemsnitsalderen er stigende og var i 2013 53,6 år.

3 30 procent af de praktiserende læger var over 60 år i 2013. I 2012 var der 27 praktiserende læger over 70 år.

KILDE: LÆGEFORENINGEN OG KOMMUNERNES LANDSFORENING

dene fik jobs inden for håndværksfagene. Tekstilindustrien forsvandt også, og kvinderne søgte over i plejesektoren. Folk er dygtige og arbejdsomme, og stort set alle er i beskæftigelse.

Borgerne er sunde og begavede og nemme at omgås. Hver dag i klinikken lærer jeg noget nyt af mine patienter, for eksempel om blomster og dyr,” forklarer Hanne Kampmann, som gerne får en snak med patienterne om alt muligt andet end lige sygdom.

Hun spørger også patienterne til råds. En dag var der bøvl med telefaxen, og hun havde allerede bestilt en ny. Så kom en patient, som er pedel, i klinikken, og han fiksede hurtigt maskinen. En anden dag var der vrøvl med en udvendig markise i privatboligen, og en anden patient kiggede forbi og ordnede problemet. ”Herude kommer vi hinanden ved, og vi hjælper hinanden.

Der er også meget snak, så man skal opføre sig ordentligt. Man skal passe sin forhave, holde orden omkring huset, og ungerne skal opføre sig ordentligt. Kan man ikke leve op til disse krav, falder man aldrig til her. Som læge er jeg også med i snakken rundt omkring byens kaffebor-

de. Der bliver talt om, hvad jeg gør godt, og hvad jeg gør dårligt.”

Hanne Kampmann havde egentlig ikke tænkt sig at markere sit 40-årsjubilæum, der fandt sted i juni sidste år, men sekretæren fik hende overtalt til at give et interview i den lokale avis. Mest for at fortælle patienterne, at hun fortsætter i jobbet. Og dagen gik ikke stille af.

Der blev flaget over hele byen, og patienterne kom med så mange buketter, at blomsterhandleren til sidst måtte melde udsolgt. Så kom folk i stedet for med fine kort til deres læge, som også er en slags mentor for mange. Hun blander sig nemlig i andres liv. ”Jeg spørger de unge om, hvad de vil uddanne sig til. Nogle er i vildrede, og hvis jeg kan se, at de har evner for noget specielt, siger jeg det. Jeg kender dem jo, og jeg kender deres baggrund.

Du skal da læse jura, det egner du dig til, sagde jeg til en ung pige, som ikke var ud af en akademisk familie og ikke havde overvejet at tage en universitetsuddannelse. Men et par år senere, da hun igen var i klinikken, fortalte hun, at hun læste jura,”

fortæller Hanne Kampmann.

I middagspausen mellem klokken 12 og 13 kører hun ud på sygebesøg. Som regel når hun at tilse et par patienter. Hun finder disse afbræk ud af huset meget afslappende. Da hendes to børn, Peter og Ulla, som i øvrigt er fulgt i deres forældres lægefodspor, var små, var de ofte med mor på sygebesøg. Så legede de i grøftekanten udenfor så længe, eller de blev budt på en småkage i køkkenet og var et smut i stalden for at se på kaniner og gårdens andre dyr.

Lægen skulle ud i al slags vejr og til alle typer af sygdomstilfælde, før det blev almindelig kutyme at sende bud efter ambulancen. Hanne Bording husker, hvordan hun et af de første år i Bording måtte ud til en syg patient i en storm, hvor el-ledninger var faldet ned, og løse heste løb omkring. ”Jeg kommer,” havde hun lovet i telefonen. Undervejs måtte hun køre over en mark for at komme uden om diverse forhindringer. Andre episoder er af mere munter karakter. Hun kom en dag ud til en enke, hvis søn var syg af halsbetændelse. Kvinden var urolig, fordi en ko skulle kælve ude i stalden.

”Gå ud til koen,” sagde Hanne Kampmann. Da hun havde set på sønnen og givet den rette medicin, gik hun i stalden, hvor hun hjalp enken med at binde et reb om kalvens forben, hvorefter de ved fælles kræfter fik en flot tyrekalv trukket ud. ”Mit arbejde har altid været meget afvekslende og spændende. Hver eneste dag ser jeg frem til at møde mine patienter i klinikken og se, hvad dagen bringer af ny lærdom,” siger Hanne Kampmann.

Når den sidste patient er gået ved 16.30-tiden, går hun de få skridt fra klinikken og ind i privaten, hvor ægtefællen venter på, at det bliver ”deres stund”.

Den næste times tid kører de en tur i omegnen. Mens de nyder synet af, hvordan naturen ændrer sig i takt med årets gang, taler de om, hvordan dagen er gået, og de drøfter faglige problemstillinger.

Hanne Kampmann håber, at en yngre læge en dag vil have lyst til at overtage og føre klinikken videre i den ånd, hun selv driver den. Som landsbylægen, der kender sine patienter til bunds og ved, hvad der rører sig i den enkelte og i det lille lokalJ samfund.

2 Hanne Kampmann kender mange af patienterne fire-fem generationer tilbage. Hun ved, hvilke sygdomme der løber i familierne, og hun ved, hvordan familierne er gift ind i hinanden. Og hun har fulgt byens udvikling på tætteste hold.

– Foto: Michael DrostHansen/ Polfoto.

www.seniorhoejskolen.dk

-

13.06.17 18.07.17 15.08.17 05.09.17 03.10.17 29.10.17 29.10.17 05.11.17 19.11.17 27.12.17 03.01.18

Gospel v/Ole Jørgensen & Martin Ravn Korstævne - Med Skovbakke & Lindgren Litteratur - Jysk landluft i litteraturen Cykelkursus - Bakkers og Bølgers Land Kreative værksteder - Maleri & Raku Limfjordens digtere Efterårshøjskole - Til lyst og liv og glæde Erindringsværksted v/Lotte Printz Efterårslitteratur - Litteraturens skatkammer Jul på SeniorHøjskolen Nytår på SeniorHøjskolen

I 2017 tilbyder vi 6 x 5-dages kurser, 33 x ugekurser samt Bestil katalog på: kontor@seniorhoejskolen.dk 12 x 14-dages kurser

Årets rejser: Kulturrundrejse - Paris, Köln, Bremen & Reims Vandreture i Norge - fjeldene i Hardangervidda

Højskolesangbogen, Raku, Kunsthistorie, Vandreture, Litteratur, Islam, Garn, HELE Vestkysten fra Skagen til Vadehavet, Akvarel, Limfjorden Rundt, Danmarkshistorie, Kulturekspeditioner, Grundtvig, Psykologi, samt meget, meget mere...

14-dages kurserne tilbyder bl.a.

07.06 12.07 09.08 30.08 27.09 23.10 23.10 30.10 13.11 21.12 28.12

Udpluk fra årets ugekurser

Vi inviterer indenfor på SeniorHøjskolen i Nørre Nissum; til en atmosfære båret af dynamik, kvalitet og venlighed.

Vi tilbyder indblik og udsyn gennem livsoplysning og livsoplevelser - til inspiration og engagement.

TIL 978 PÅ 910 11

201 KAT 7 ALO G BES

KURSUSKATALOG 2017

Kris

8 | Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. marts 2017

Aldrig før har det været så godt at være ældre som i dag Aldringsforsker Kaare Christensen præsenterer ny forskning i sin bog ”Skarpe hjørner & runde dage”, og der er gode nyheder til den ældre del af befolkningen

WWUndersøgelser

AF DORTE REMAR remar@k.dk

Kaare Christensen har siden 1982 spillet fodbold sammen med kammerater fra medicinstudiet. I mange år klarede holdet sig godt og mente selv, at de hørte til i en række under den, deres alder tilskrev. Men i dag, hvor de er kommet op i 50’erne, ser det anderledes ud. ”Når vi spiller mod et yngre hold, er det nærmest, som om vi står stille på banen.

Hovedparten af holdet er skadet, når vi skal spille kamp, og der bliver længere og længere imellem træningen. Men selvom det begynder at blive svært at holde sammen på tropperne, er det kun nødtvungent, at man finder en anden sport. For nogle af os er det en del af vores identitet at spille fodbold, og derfor holder man ved det så længe,” siger Kaare Christensen.

For den 57-årige dr.med., professor og leder af dansk center for aldringsforskning ved Syddansk Universitet i Odense er historien om hans eget fodboldhold et eksempel på, at de fleste opfatter sig selv som yngre, end de er.

Hvorfor det forholder sig sådan, er et af de mange aspekter af aldring, som han skriver om i sin bog, ”Skarpe hjørner & runde dage. Bogen til dig som fylder 50 – eller det der er værre?” på forlaget Munksgaard.

Som det formuleres i pressemeddelelsen, kan man i bogen ”læse om nogle af de ubarmhjertige aspekter ved at blive ældre (...), og der vil forekomme stærke scener for midaldrende og ældre om, hvordan chancerne for at klare endnu 10 år falder, hvordan musklerne og hukommelsen svækkes, og flere skavanker støder til”. Men også om, hvordan vi ”generelt formår at spille vores kort klogere og forblive tilfredse med tilværelsen (...), og hvordan man øger chancerne for en god flyvehøjde fysisk og intellektuelt til fødselsdage efter de 50”.

Det hele er med udgangspunkt i den nyeste forskning på området og illustreret med faktabokse, fotografier af kendte mennesker i forskellige aldre og anekdoter som denne sagt af den amerikanske filminstruktør Woody Allen: ”Evigheden er kedelig, især hen mod slutningen.”

Kaare Christensen oplevede sin egen 50-årsfødselsdag som et skarpt hjørne at runde.

viser, at når det handler om tilfredshed med tilværelsen, er der ingen forskel på, om man er 45 eller 85 år.

KAARE CHRISTENSEN, DR.MED., PROFESSOR OG LEDER AF DANSK CENTER FOR ALDRINGSFORSKNING VED SYDDANSK UNIVERSITET

T E G N I N G : M O RT E N VO I G T

”Det var tanken om, at man godt nok var inde i anden halvleg, og det var svært at opretholde forestillingen om, at ’være ung i det’. At der var grænser for, hvor mange dramatiske ændringer man kunne foretage i sit liv, og at det

var slut med sportslig maxperformance,” siger han i telefonen fra Odense, hvor han bor sammen med sin kone. ”Det er tærskler, der kommer gradvist. Og når de kan være svære at erkende, er det, fordi vi i det meste af vo-

res liv har været yngre, end vi er nu. Meget af vores personlighed ændrer sig ikke voldsomt med årene. Vi forbliver indadvendte eller udadvendte, man er sig selv hele vejen, og det går egentlig meget godt.”

”Men vi har samtidig en nådegave. Selvom det går ned ad bakke med hurtighed, udholdenhed og maksimal performance, har vi fået erfaring, og vores netværk er blevet større, og så fokuserer vi på det. Undersøgelser viser, at når det handler om tilfredshed med tilværelsen, er der ingen forskel på, om man er 45 eller 85 år. Vi lægger mærke til andre ting, værdsætter det, vi er gode til, og marginaliserer det, som det går dårligere med.”

Den dårlige nyhed i forhold til aldring er ifølge Kaare Christensen, at der ikke er sket flere fremskridt med hensyn til behandling af demens. ”Der er få muligheder for at forebygge og ingen gode handlingsmæssige muligheder. Den gode nyhed er, at risikoen for at få demens i alle aldre er faldende. Men samtidig bliver vi ældre, så de to ting peger i hver sin retning.” ”Meget tyder på, at de kommende generationer vil klare sig bedre som ældre med hensyn til kognitive evner.

Det er en effekt af, at de også var kvikkere som unge op gennem det 20. århundrede, og betyder, at ældre i de kommende år starter ud på et højere intellektuelt niveau end tidligere.

Det hænger blandt andet sammen med bedre ud dannelser, bedre ernæring og boligforhold, færre infektioner og bedre behandling. Samtidig er de blevet stimuleret og er blevet bedre til at se muligheder i tilværelsen,” siger Kaare Christensen. Han understreger, at der ikke findes nogen hemmelighed bag det at få et langt, godt liv. ”Man kan i dag ikke fortælle ældre noget, som de ikke ved i forvejen angående sund livstil og værdien af for ek-

sempel et godt socialt netværk. Udfordringen er at få os til at efterleve det, vi ved.

Der, hvor man får mest for pengene, er ved at holde op med at ryge. Og så er der mere og mere, der tyder på, at motion ikke bare er godt for kredsløb og hjerte, men også at det måske kan nedsætte risikoen for demens. Det er noget af det mest lovende i forhold til ny forskning.” ”Forskningen viser også, at der aldrig før i verdenshistorien har været et så godt tidspunkt som nu at være ældre på – både når det handler om overlevelse og om, hvordan man har det fysisk. I det meste af menneskehedens historie ville alle på 50+ være døde nu. Så vi er inde i ekstra tid. Og vi skal glæde os over, at vi får det her med på den anden side af 50’erne, for det var slet ikke meningen set i et større perspektiv,” siger Kaare Christensen.

Med sin bog håber han at kunne præsentere den nyeste viden omkring aldring på en let og underholdende måde, så det er relevant for den enkelte, og så man måske også kan få en større forståelse for de store kønsforskelle, der er mellem sin egen og ægtefællens aldringsproces. ”Mændene mener jo, at de har det godt, men deres dødelighed er større end kvinders. Lidt populært kan man sammenligne mænd med et stort, billigt og prangende byggeri, der ikke rigtig holder, mens kvinder er mere solidt håndværk – måske fordi de er bygget til, at hele reproduktionsbyrden er lagt på dem.”

Om tre år runder Kaare Christensen endnu et skarpt hjørne, når han fylder 60 år. ”Nu er jeg på vej til 60’erne, og det havde jeg ikke lige set komme. Men det må jeg også vænne sig til. Sådan en som mig, der næsten ikke beskæftiger mig med andet end alder i mit arbejde, burde jo nok være nøgtern. Men det hjælper ikke noget, og det tror jeg er almenmenneskeligt. Når man kommer op i årene, er der større og større risiko for tab, og risikoen for sygdom og død er ikke opmuntrende.” ”Men når vi fylder år og bliver ældre, synes jeg, at vi skal værdsætte, at vi har fået endnu et år. Det er en gave, og der var man heldig. Bare det, at man stadig er her, er en gevinst,” siger Kaare Christensen, der har kastet sig over racercyklen nu, hvor det ikke længere går så godt med J fodbolden.

Kriste

Mindfullife

OPLEV EFFEKTEN AF MINDFULNESS I 2017 Mindfullife Institute er specialist i mindfulness retreats med omsorg for både krop og sjæl.

Tag med på et af årets populære retreats, der kombinerer mindfulness, yoga, stilhed og smuk natur med massage, spa, skønne værelser og lækker mad.

Mallorca

The Power of Mindfulness, 9.-16. april 2017.

Udsolgt

Gilleleje

Deepening Maturity, Refugie Smidstrup Strand, 5.-9. maj 2017.

Maribo Kloster

Stilheds retreat, 13.-18. juni 2017.

Udsolgt

Mindfulness baseret stressreduk�on (MBSR)

8 a�ener og en hel dag med opstart den 22. august i København.

Italien

The Power of Mindfulness, 3.-9. september 2017.

Et af vores mest populære retreats i luksuriøse omgivelser med udsigt �l Lago d´Orta.

Awakening in Silence and Dialogue, 10.-16. september 2017.

For dig der allerede har erfaring med mindfulness (rabat ved �lmelding �l begge retreats).

Bøger af Eve Bengta Lorenzen: Sårbarhed Med mindfulness og accept gennem angst og smerte.

Budapest

Mindful Compassion & Kurophold, 19.-26. november 2017 Særligt velegnet ved stress og smerter.

Ind i Mindfulness En total indføring i hvad mindfulness som begreb, tilstand og psykologisk retning er.

Indien

Love Being in the Body, Mindfulness og Ayurveda på professionelt resort i Kerala, 04.-18. februar 2018.

Fra krise �l kærlighed Mindfulness når livet er svært. Indeholder CD.

Mindfullife Mindfullife Ins�tute er en forskningsinvolveret kursus- og uddannelsesvirksomhed. S��et af Eve Bengta Lorenzen og ledet af nogle af Danmarks mest erfarne og cer�ficerede MBSR Instruktører.

Mindfullife Ins�tute er kendt for at �lbyde retreats, hvor både undervisning og omgivelser er af usædvanlig høj kvalitet.

For �lmelding og mere informa�on: www.mindfullife.dk · kontakt@mindfullife.dk · Tlf.: 28 68 54 84

Appelsin digte Digtene åbner for den skønhed, der kan findes i et enkelt øjebliks forståelse af en større sammenhæng.

10 | Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. marts 2017

Fodbold gør drenge til mænd og mænd til drenge To gange om ugen samles nogle af landets ældste fodboldspillere i Fælledparken i København for at pleje både kroppen og kammeratskabet AF EVANDER PEDERSEN pedersen@k.dk

”Hvor er det altså bare vigtigt, at vi spiller bolden til hinanden, så vi kan nå den. Jeg får næsten tårer i øjnene af at skulle strække mig efter den.”

Ordene kommer fra 63-årige Keld Justesen. Sammen med en god håndfuld af fodboldklubben Østerbro IF’s gamle drenge tilbringer han formiddagen i Fælledparken i København, hvor de rød-hvid-stribede seniorer spiller sæsonens første kamp mod AB Tårnby.

Aldersgruppen hedder Super Grand Old Masters, og kravet for at spille på holdet er, at man er fyldt 65 år. Det er dog tilladt at benytte to spillere, som er op til to år yngre, og derfor er det muligt at have Keld Justesen, der er holdets yngste, med denne formiddag. ”Man ved udmærket, hvor bolden bliver afleveret, og at man skal løbe i position, men det er ikke altid, at benene vil flytte sig,” griner Keld Justesen.

Han har spillet i Østerbro IF, siden han var ni år, og det er gennem årene blevet til mere end 100 kampe for klubbens bedste mandskab. På Super Grand Old Masters-holdet er Keld Justesens karriere ikke enestående. Holdet udgøres af en sammentømret kerne af pensionister, der har spillet for Østerbro-klubben fra barnsben.

En af dem er 72-årige Poul Klarskov Andersen, der – ud over at være forsvarsspiller – passer tjansen som holdleder og kasserer. Han fortæller, hvordan de fleste spillere på holdet har taget turen op gennem aldersgrupperne i Østerbro IF, som for fire år siden betød, at man oprettede et hold for dem over 65 år. ”Vi er efterkrigstidsbørn, og jeg vil tro, at vi er den eneste generation, som bare bliver ved med at spille. De yngre generationer holder op og begynder til golf eller spiller Pokémon Go i stedet. Da vi var drenge, var der kun fodbold og så håndbold om vinteren,” siger Poul Klarskov.

Når fodbolden ikke bliver vraget til fordel for typiske seniorsportsgrene som golf og tennis, skyldes det, at der er en helt særlig intensitet i fodbold, fortæller Hans Erik Johnsen på 68 år. ”I fodbold skubber man til hinanden og kæmper om bolden, og det fysiske element er enormt vigtigt. Jeg ved ikke, hvorfor det føles så godt, men jeg tror, det er drengen inde i mig, der bliver sluppet løs.”

I klubhuset hos et af de ni andre hold fra rækken, har Hans Erik Johnsen bemærket et skilt med teksten ”Vi gør drenge til mænd og mænd til drenge”. Det forklarer glimrende, hvad fod-

Fodbold for seniorer 3 3Sammenlignet med længere løbeture, styrketræning og intervalløb er fodbold den motionsform, som samlet har de største sundhedsmæssige effekter.

3 3Der findes kun én række for Super Grand Old Mastersaldersgruppen, og det er i Københavnsområdet.

3 3Hvis man ikke ønsker at spille turneringskampe, men blot vil holde sig i form, kan man begynde til DBU’s Fodbold Fitness, der er fleksibel motionsfodbold til forskellige målgrupper, herunder seniorer.

3 3Der findes allerede mere end 150 Fodbold Fitnessklubber på landsplan.

KILDE: DANSK BOLDSPILUNION, DBU.DK

0 Der blev uddelt skulderskub og lavet tacklinger, da AB Tårnby slog Østerbro IF med 2-1 i Super Grand Old Masters-rækken. Her ses Østerbro IF’s målscorer, 68-årige Hans Erik Johnsen (tv.), i duel med en AB Tårnby-spiller. – Foto: Claus Bech/Scanpix.

bold er i stand til at gøre ved én, fortæller han. ”Det rammer meget præcist, for vi spiller stadig fodbold, som var vi 18 år. Vi afleverer bolden to meter foran vores medspiller, fordi vi regner med, at han stadig kan løbe, men det kan han jo ikke længere.”

Hans Erik Johnsen er i modsætning til flere af sine holdkammerater ikke en gammel Østerbro-knægt, men kommer oprindeligt fra Jylland. For et år siden ringede han rundt til klubberne i Københavnsområdet for at høre, om de ville have en gammel mand rendende. Det var dog først, da han fik fat i holdlederen, Poul Klarskov, at fodboldkarrieren blev genoptaget.

Han frygter, at for mange ældre mænd undlader at spille fodbold, fordi det kan være svært at finde en klub. ”Der findes 10 klubber, hvor folk på vores alder spiller fodbold. Det giver rundt regnet 100 personer i hele landet. Men der burde jo være tusindvis, for de fleste mænd har jo spillet fodbold, og der er så mange fordele ved at begynde igen. Man får rørt sig, man taber sig, og man glæder konen ved at komme lidt væk,” siger han.

Netop det sundhedsmæssige aspekt betyder meget for spillerne. Flere har endda været med i et forskningsprojekt, der viste, at de på visse områder var lige

så sunde som unge mænd, der – i stedet for at dyrke sport – har tilbragt tiden på langs i en sofa.

I omklædningsrummet er der da også bred enighed om, at fodbolden har gjort kondien bedre, maven mindre og lårmusklerne større.

Spillerne er dog ikke kommet sovende til den gode form. Holdet træner to gange om ugen, og der bliver hverken holdt sommerferie eller vinterpause. Det kan indimellem mærkes i benene, forsikrer de fleste, men knæbind og ankelbandager er som oftest – men ikke altid – nok til at holde skavankerne nede. ”Jeg har dårlige knæ og slidgigt i ryggen. Det gør ondt, men det må man leve med, og jeg snupper da også en smertestillende pille, inden jeg skal spille kamp. Om morgenen har jeg svært ved at stå ud af sengen, men det har jeg altid haft. Selv de professionelle skal bruge et døgn eller to på at restituere,” siger Hans Erik Johnsen.

Der er dog intet at sige til, at spillerne indimellem vågner om morgenen med stive ben. Opvarmningen inden kampen mod AB Tårnby består mestendels af at diskutere gårsdagens fodboldresultater og fortælle gamle røverhistorier.

Juventus-logoet på Poul Klarskov Andersens benskinner er eksempelvis anledning nok til at genfortælle historien om Carl

Aage Præst, der skiftede fra Østerbro IF, dengang Østerbro Boldklub, til den italienske storklub i årene efter Anden Verdenskrig. ”Han blev et stort navn i både Juventus og resten af Italien i mange år. Han er også et større navn end både John Nielsen og Helge Bronée. Det begyndte at gå ned ad bakke, da han blev solgt, og i 1953 rykkede vi ned,” konstaterer Poul Klarskov Andersen. ”Ja, det var omkring det tidspunkt, at Poul blev gammel nok til at spille fodbold, og siden da har vi rodet rundt i de lavere rækker,” indskyder holdets målmand, den 67-årige Per Reitelseder, til stor morskab for resten af holdet.

At man kan lave fis og ballade med hinanden, er helt afgørende for, at folk bliver ved med at dukke op til træning og kamp uge efter uge, mener Keld Justesen. ”Det sociale fungerer helt vildt godt. Kammeratskabet er intet mindre end fantastisk, og jeg vil slet ikke undvære det for noget. Vi kan snakke om alt, og folk kan tåle lidt gas,” siger Keld Justesen.

I kampens hede kan der dog sagtens blive råbt et par bandeord, når afleveringen bliver for lang, eller når dommeren dømmer forkert. Kampen mod AB Tårnby er da heller ingen undtagelse. Både i pausen og på gåtu-

ren tilbage til klubhuset efter kampen, som Østerbro IF ender med at tabe 2-1, bliver der ikke lagt fingre imellem, når præstationen skal evalueres. ”Jeg tager et par bolde med til næste træning, så kan I øve jer på at sparke med vristen i stedet for at sparke med indersiden og ydersiden, og jeg ved snart ikke hvad,” lyder det fra Poul Klarskov Andersen. ”Må jeg ikke foreslå, at du henter et par kolde pilsnere i stedet,” griner Keld Justesen.

De omtalte øl står på køl i klubhusets cafeteria. Her inviteres modstanderholdet op efter hver eneste kamp til en øl og tre stykker smørrebrød, som en tidligere spiller står for at levere, efter at han ikke længere kunne gøre en forskel på banen. Når håndmadderne er serveret, og pilsneren er knappet op, er nederlaget for alvor glemt. ”Da man spillede på førsteholdet, var ens dag ødelagt, hvis man tabte, men et nederlag kan ikke længere gøre mig i dårligt humør. Når vi får en øl og sludrer, så ryger gassen hen over bordet, og så snakker vi ikke mere om det,” siger Keld Justesen.

Han bakkes op af 73-årige Poul Erik Olsen, der forsikrer, at holdet alene samles for hyggens skyld. ”Vi er her kun for at more os.

Men vi morer os nu bedst, når vi J vinder.”

ANNONCE

Slip af med dine maveproblemer Maveproblemer: Næsten alle kender til at have maveproblemer med jævne mellemrum. En udspilet mave kan være forbundet med stort ubehag.

Derudover er topmaven et kosmetisk problem for både mænd og kvinder. Løsningen er at få sat gang i fedtfordøjelsen.

FÅ STYR PÅ MAVEN, MAND! Har du af og til følelsen af, at tarmene ikke sådan rigtig bliver tømt?

Når tarmen ikke bliver helt tømt, kommer afføringen til at gære i tarmen.

Og det kan give følgevirkninger som utilpashed og udmattelse.

Artiskok fremmer mavens produktion af galde, så du opnår en god fordøjelse af fedtstofferne, mens mælkebøtte bidrager til en sund mave i balance.

BIDRAGER TIL: • At mindske luft i maven • Balance i tarmfloraen • At fjerne oppustethed • At give velvære i maven • En flad mave • At stimulere fordøjelsen

Kender du det: Om morgenen er maven flad og du føler dig godt tilpas, men med indtagelsen af mad i løbet af dagen, bliver en følelse af oppustethed mere og mere mærkbar.

Stadig flere mennesker i alle aldre lider af fænomenet ballonmave med luft i maven, murren og oppustethed som følge af dårlig fordøjelse.

Stress, fed mad, for lidt motion og for megen alkohol er nogle af de faktorer i danskernes hverdag, som giver udspilet mave og usundt fedt om livet.

Hvorfor får man topmave?

For megen fed mad og en hverdag med stillesiddende arbejde får tarmene til at arbejde langsomt, hvorved afføringen hober sig op.

Ophobning af affaldsprodukter i tyktarmen sætter gang i en gæringsproces, som udvikler en række forskellige luftarter, og det er disse luftarter, der spiler maven ud.

Man taler også om fænomenet »gærmave«. Det er ubehageligt og gør ondt.

Mange er nødt til at slæbe sig hen på sofaen efter aftenmåltidet, fordi det er det eneste, de kan overkomme. Det bliver nemt til en negativ spiral, hvor problemer med maven er en uheldig konsekvens af noget så almindeligt som at spise et måltid mad, hvilket jo ellers helst skulle være en fornøjelse.

Hurtige kulhydrater gærer og sætter sig på maven De hurtige kulhydrater er de største syndere i danskernes køkken. Hvidt brød, kager, ris, kartofler, osv. virker som benzin på gæringsprocessen i maven. Derudover sætter hurtige kulhydrater sig som fedt på maven, fordi de får blodsukkeret til at stige over kort tid.

Sæt gang i fedtfordøjelsen Har man først fået usunde fedtdepoter på maven kan de være svære at komme til livs.

Afhjælper oppustethed Artiskok indeholder nogle særlige fedtaktive stoffer, der understøtter lever- og galdesystemet og stimulerer fordøjelsen. Artiskok afhjælper dermed fordøjelsesbesvær, murren i maven og oppustethed.

Sund mave i balance Derudover indeholder Macoform aktive stoffer fra mælkebøtte, som bidrager til en sund mave i balance.

Produktet har en bred virkning og kan derfor bruges mod mange typer af problemer med maven.

Læs mere på www.wellvita.dk

PRØV MACOFORM TIL HALV PRIS

HER KAN DU KØBE MACOFORM

Macoform kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke.

Netop nu: kr. 99,- for to måneders forbrug. www.wellvita.dk

PRØV MENOFLORA TIL HALV PRIS

Hvis du gerne vil slippe for mavegener, så skal du sætte gang i fordøjelsen. Macoform er et naturmiddel til alle, som døjer med maven. Produktet indeholder en unik sammensætning af planterne artiskok og mælkebøtte, der hver især arbejder på forskellige måder i maven.

SER DU GRAVID UD? Bliver din mave af og til så oppustet, at du går rundt og ligner en gravid uden at være det? Så tilhører du en gruppe af kvinder, der kender til problemet med udspilet mave og dårlig fedtfordøjelse.

Macoform indeholder bl.a. artiskok, der stimulerer fedtfordøjelsen og afhjælper fordøjelsesbesvær, murren i maven og oppustethed. Produktet har en bred virkning og kan derfor bruges mod mange typer af problemer med maven.

BIDRAGER TIL: • At mindske luft i maven • Balance i tarmfloraen • At fjerne oppustethed • At give velvære i maven • En flad mave • At stimulere fordøjelsen

Macoform kan i Danmark kun købes via hjemmesiden www.wellvita.dk eller på telefon 82 30 30 40 Hverdage kl. 8-16 Søndage kl. 9-16

JOAN ØRTING: SLUT MED HEDE OG SVEDETURE

Lettere gennem overgangsalderen

Menoflora kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke. Kr. 99,- for halvanden måneds forbrug i forhold til doseringsvejledning.

Kan købes på hjemmesiden www.wellvita.dk eller via kundeservice på telefon 82 30 30 40.

Hverdage kl. 8-16.

Søndage kl. 9-16

Kender du følelsen? Plejer det at være så varmt og så fugtigt?

Kroppen føles varm, du sveder og hjertet banker. Måske er du i overgangsalderen.

Hvad er overgangsalderen?

– Jeg er glad for, at jeg fik øjnene op for naturmidlet Menoflora, siger Joan Ørting.

Som kvinde fødes du med et begrænset antal af æg og der produceres ikke flere. Antallet falder igennem livet. Fra du begynder at menstruere forbruges mindst et æg pr. måned. Det totale antal æg er dog langt højere end antallet af blødninger gennem et helt liv.

Når reserven af æg er brugt op, falder østrogenniveauet og overgangsalderen indtræder.

I Danmark indtræffer sidste blødning gennemsnitligt ved 51,6 år. Man kommer således

typisk i overgangsalderen mellem det 45. og 56. leveår.

Gener i overgangsalderen

med overgangsalderen. Indholdsstofferne afhjæler f.eks. hede- og svedeture.

Overgangsalderen medfører en række gener i de år, hvor klimakteriet, som tilstanden også kaldes, står på. Problemerne varierer fra kvinde til kvinde og kan bl.a. være:

Hvad indeholder Menoflora?

• hedeture/svedeture • humørsvingninger • træthed • hovedpine/migræne • hud- og slimhindeproblemer • nedsat sexlyst • knogleskørhed

Rødkløver indvirker på gener i forbindelse med overgangsalderen, f.eks. hedeture, svedeture, rastløshed og irritabilitet.

Joan Ørting, der selv gennemlever overgangsalderen i disse år, bruger Menoflora i forbindelse

Menoflora indeholder ekstrakter fra en række virksomme planter, der helt naturligt hjælper dig lettere gennem overgangsalderen:

Salvie er en gammelkendt plante med en sveddæmpende effekt. Salvie bidrager til velbefindendet under overgangsalderen.

D-vitamin støtter opbygningen af knogler. Dette er specielt vigtigt, fordi kvinder i overgangsalderen mister meget knoglemasse.

B6-Vitamin understøtter en naturlig hormonbalance og bidrager til at regulere hormonaktiviteten.

“ Overgangsalderen er en naturlig periode i alle

kvinders liv, og vi skal tale om det og give de gode råd videre.

– Joan Ørting

Kriste

12 | Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. marts 2017

0 Winnie Pedersen (i lilla trøje) har haft en blodprop i hjernen, som har ødelagt hendes balancecenter. Derfor må hun støtte sig til en rollator, når hun skal rundt til de forskellige aktiviteter. Men det fjerner ikke energien fra hende, og hun tager lange, ivrige tag i romaskinen. – Foto: Leif Tuxen.

Også for dem med skavanker

Danskere over 60 år er blevet glade for at dyrke motion. Det giver velvære og styrke og holder én i gang, siger de hos Roskilde Ældre Motion. Kristeligt Dagblad tog til seniorstyrketræning AF KAREN SOFIE EGEBO egebo@k.dk

Omkring klokken 11 er det skiftetid, og gangene under den gamle kaserne på Helligkorsvej i Roskilde fyldes af summende ældre med idrætstøj i spraglede farver. Et hold skal ind og varme op til spinning, mens et andet lige er blevet færdigt, og deltagerne går svedende og stønnende ud mod fælleslokalet for at få en kop kaffe og et hvil. Længere inde varmer Tom Jones op til et ordentligt brøl, som skal gjalde ud over deltagerne til styrketræning.

Hos idrætsforeningen Roskilde Ældre Motion er der trængsel i gangene denne torsdag formiddag. Foreningen, der blev stiftet i 1991, har omkring 1600 medlemmer, og flere kommer til hver uge. For de ældre er blevet glade for at dyrke idræt i foreningsregi. Det viser tal fra Danmarks Idrætsforbund. Og det kan man også se denne formiddag i Roskilde, hvor adskillige næsten tørner sammen i gangene for at komme til og fra.

Inde i styrketræningsrummet går musikken i gang. Men hvor der i fitnesscentrene ville pumpe hårde, moderne toner ud af højttalerne, er musikken her mere blød og poppet. Og der er heller ingen skrigende instruktør, der skal få pulsen op hos deltagerne. I stedet går 72-årige Mogens Christiansen roligt rundt blandt de ældre og snakker med dem og smiler og hjælper med at få de rigtige stillinger på maskinerne.

WWJeg

vil jo gerne blive så gammel som muligt, så det er vigtigt for mig at holde formen.

HANNE PEDERSEN, 66 ÅR, DER HAR VÆRET GENNEM TRE FORSKELLIGE KRÆFTFORLØB

For her er det ikke præstationen, der er i højsædet, men det rare og motiverende ved at styrke kroppen. Formålet er ikke at få en sixpack eller store muskler, men at få styrke i musklerne og balanceevnen holdt ved lige, så man undgår faldulykker. ”I fitnesscentrene er de andre unge, smarte og muskuløse. Her er der ingen krav, og alle har samme aldersgruppe og er på samme niveau. Dem med skavanker er der også plads til, der er ikke nogen, der kigger skævt til dem,” siger Mogens Christiansen.

Styrketræningsholdet varer en time, og rundt omkring i rummet står maskiner med numre.

Der er ingen rækkefølge, men det er der en grund til. Når man ankommer, trækker man et nummer til en maskine eller en aktivitet, og så begynder man der.

Hver aktivitet varer to minutter, hvorefter man skifter til den næste efter nummerering. På den måde får man brugt alle aktiviteter og dermed alle muskelgrupper. Der er løbebånd, romaskiner, vægtløftningsmaskiner, og der er en ribbe med elastikker, hulahopringe og balancebolde, man kan stå på og holde balancen.

Mogens Christiansen forklarer, at systemet er indrettet, så man undgår at bruge en time på den aktivitet, man bedst kan lide eller finde ud af. Idéen er at styrke alle muskelgrupper og få udfordret hele kroppen. ”Det fremmer også det socia-

le, for hvis man er lidt usikker på, hvordan maskinen fungerer, kan man jo spørge sidemanden,” siger han.

For 66-årige Hanne Pedersen er det lidt af en sejr, at hun kommer hver uge og styrker kroppen. For efter tre forskellige kræftforløb er sundhed og styrke blevet vigtigere for hende. ”Jeg vil jo gerne blive så gammel som muligt, så det er vigtigt for mig at holde formen. Jeg skal til at træne op til at kunne løbe fem kilometer, og derfor er det godt at styrketræne kroppen,” siger hun.

Hun kan bedst lide løbebåndet, men er glad for, at holdet er indrettet, så man kan nå at prøve alle aktiviteter, fortæller hun, mens hun får pusten efter to minutter på romaskinen.

Det var hendes mand, der fik hende af sted for tre år siden, og tidligere havde hun ikke dyrket andet sport end regelmæssigt havearbejde, som hun siger.

Men nu er hun glad for at komme og arbejde kroppen igennem en gang om ugen. ”Der er mulighed for at prøve lidt af hvert, og når man er 66 år som jeg, føler man sig lidt som en af de yngste. Det er da en fordel,” siger hun og ler. ”Det er rart at komme af sted og godt at mærke, at kroppen bliver stærkere.”

Sådan har 73-årige Mogens Holm det også. Ryggen bøvler lidt en gang imellem, og det er ikke altid, han har lyst til at skulle til træning, men derfor hjælper det, at konen får ham med.

”Jeg har tidligere spillet fodbold og håndbold, som man jo gør, når man er yngre, men det kunne man jo ikke blive ved med. Nu har jeg gået her i fire år, og jeg får det godt af at komme her. Styrketræning tiltaler mig, fordi det er varieret, og det er hyggeligt at være her og møde de andre,” siger han.

Selvom det ikke er det sociale, der primært trækker, når Mogens Holm og Hanne Pedersen styrketræner hos Roskilde Ældre Motion, forklarer holdleder Mogens Christiansen, at det sociale spiller en væsentlig rolle i forhold til motivationen for at få de ældre i gang. ”I fitnesscentrene er der ikke nogen, der regner med dig. Så hvis du sidder derhjemme og ikke rigtig har lysten eller energien til at komme af sted og tænker, at du kan vente til i morgen eller overmorgen, er der ingen, der venter på dig. Det er der her.

Vi lægger vægt på det sociale og ringer også, hvis vi kan se, at nogen er udeblevet et par gange.

Det er jo ikke alle, der har en ægtefælle, der kan få en med,” siger han.

Foran den ene romaskine står en rollator. Det er lokalets eneste, og den tilhører 70-årige Winnie Pedersen. En blodprop i hjernen har ødelagt hendes balancecenter, og derfor må hun støtte sig til den, når hun skal rundt til de forskellige aktiviteter.

Men det fjerner ikke energien fra hende, og hun tager lange, ivrige tag i romaskinen.

”Det betyder meget at komme her og få opbygget en styrke. Det gør, at jeg får kræfter til at klare mig selv i hverdagen,” siger hun og forklarer, at det kræver mange kræfter bare at komme til træning med offentlig transport, når man har haft en blodprop i hjernen.

Hun har før gået til fitness i et fitnesscenter, men efter blodproppen lå centeret for langt væk, og det blev også for dyrt.

Lokalerne på Helligkorsvej ligger midt i Roskilde og dermed tæt på offentlig transport. Derfor valgte hun at skifte hertil, da hun så en annonce i lokalavisen. ”Jeg er glad for at komme her, for der er et stort udvalg af maskiner og aktiviteter, og selvom det ikke er det sociale, jeg kommer her for, er det hyggeligt, at man genkender folk og hilser på gaden. Og en del kender jeg også fra bridge,” siger hun og ror videre.

Ifølge Mogens Christiansen, som selv går til styrketræning i foreningen hver tirsdag, er det glædeligt, at flere ældre begynder at dyrke motion. ”Det er vigtigt, at de ældre dyrker motion. De får en bedre livskvalitet, de kommer ud og får bevæget sig, og især mange af dem, der ikke har dyrket noget før, føler sig pludselig bedre tilpas,” siger han.

I 2015 var der ifølge Danmarks Idrætsforbund 13.843 danskere over 60 år, der dyrkede styrketræning i idrætsforeningerne.

Det er 3357 flere end året før.

J

KulturRetur

Team Island – en del af KulturRetur A/S 29 62 80 77 // info@kulturretur.dk

29 62 80 77 // info@team-island.dk

KulturRetur

KOSOVO, ALBANIEN og LETLAND – 7 dage En rejse med fokus på historie, kultur og MAKEDONIEN

natur. Kom med bag facaden og mød 11 dage. Vi besøger tre lande, hvor både lokale folk og danskere, bosidende i turismen knapt er begyndt. Landene er Letland. Landet byder på vild natur og er blandt de fattigste i Europa, men busser, fx det skovrigeste land i EU. Vi opholder os hoteller og restauranter er absolut gode. nogen tid i hovedstaden Riga, hvis bykerne Oplev det gamle Rugmeliens historie – og går tilbage til middelalderen, dernæst den ikke mindst en venlig og imødekommende befolkning. Kosovo er Europas nyeste land vestlige by Kuldiga, hvis historiske bydel (2008). Makedonien undgik 3. Balkankrig og er optaget på UNESCOs nationale liste. fik selvstændighed i 1991. Albanien i 1912, Endelig bor vi på Rite Folkehøjskole i den men under Hoxhas regime var landet lukket sydøstlige del af landet. En højskole startet på dansk initiativ. Rejseledere: Formand for helt frem til 1991. Rejseledere: Musiker FO Nordfyn Kaj Andersen og KulturRetur’s m.m. Anders Errboe og tidligere feltpræst i ejer K. Torben Rasmussen.

Kosovo Inge Frandsen.

3.- 10.7. 2017 / Kastrup / kr. 9.950 2.-14.9. 2017 / Kastrup / kr. 14.650

kulturretur.dk

MORPH RETHINK HUMAN BEHAVIOUR aarhusteater.dk

PRÆSENTERES I SAMARBEJDE MED

ISLAND rundt på 11 dage

To næsten identiske rundrejser, begge inkl. et besøg på Vestmannaøerne. Oplev blandt meget andet, Tingvallasletten hvor Altinget blev stiftet i år 930, vilde vandfald, spruttende gejsere, gåtur på vulkanen Eldfjall, gletsjeren Svinafellsjökull og fuglelivet ved søen Mývatn. Undervejs vil rejselederen (dansk-talende) berette om det gamle- og det helt moderne Island, geologi, økonomi, folk og sprog.

Vi sparer lidt på indkvarteringen, derfor er Hvalsafari og sejltur mellem isbjerge inkluderet i pris & program.

3.-13. juli 2017 / Kastrup / kr. 22.750 14.- 24. juli 2017 / Billund / kr. 22.750

SCALA 11. APR – 6. MAJ

SCENOGRAFI

JOHAN KØLKJÆR

PRIS 50 – 270 KR.

LYSDESIGN

MEDVIRKENDE

MICHAEL BREINER LYDDESIGN

KIM ENGELBREDT KUNSTNERISK KONSULENT

EGILL PALSSON

To næsten identiske rejser, hvor du oplever den utroligt varierede islandske natur: snedækkede vulkaner, spruttende gejsere og vilde vandfald, sydlandets store landbrugsområde og god tid til traveture langs Atlanterhavet. Vi besøger Vestmannaøerne, som mange husker for det voldsomme vulkanudbrud i 1973, hvor meget af byen blev ødelagt af lava. Vi bor tre nætter på en bondegård, meget tæt på vulkanen og gletsjeren Eyjafjallajökull, der gjorde sig verdensberømt pga. sin voldsomme askesky i 2010.

21.-26. maj 2017 / Kastrup / kr. 12.950 11.-16. juli 2017 / Kastrup / kr. 13.450

team-island.dk

IDÉ, KONCEPT OG INSTRUKTØR

KRISTJÁN INGIMARSSON

ISLAND – rejser på 6 dage

KJARTAN HANSEN JULIE KUNZ KRISTJÁN INGIMARSSON THOMAS BENTIN KAJSA BOHLIN NANNA CECILIE BANG

14 | Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. marts 2017

Alder er et tal, men at blive gammel er så meget mere Aldersprofessor Suresh Rattan fra Aarhus Universitet har sat det evige liv og evig ungdom på formel. Selvom der i ligningen er meget, mennesket er eller kan blive herre over, er der fortsat den store ubekendte – tilfældigheden AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN

Suresh Rattan

andersen@k.dk

Da Suresh Rattan som barn voksede op i en religiøs sikhisk familie i Indien, var det med indiske myter som godnathistorier.

En af myterne handlede om ”amrit”: vand, som guderne blev udødelige af at drikke. Guderne ville ikke dele det udødelige vand med djævlene, som derfor løb efter dem ind i himlen for at få fat i vandet. I myten forlyder det, at nogle få dråber, midt i tumulten, faldt ned fire steder i Indien. Siden er stederne blevet til hellige damme, der siges at have helbredende kræfter, og Suresh Rattan voksede op med fortællingen om, at han blev født kun 100 meter fra en af dammene – i byen Amritsar i Nordindien, hvor sikhernes hellige sted, Det Gyldne Tempel, i dag ligger.

Professoren selv bor ikke længere i Indien, men i Aarhus i Danmark. Og templet, der var centrum for hans barndom, er skiftet ud med Aarhus Universitet, der siden 1984 har været centrum for hans forskningskarriere. Han har udgivet bogen ”Alder”, der er en del af serien ”Tænkepauser”, som Aarhus Universitetforlag står bag.

Mytens fascination af spørgsmålet om liv og død, og det, der ligger imellem – nemlig aldring – har fulgt ham. Og det er ikke kun i Indien, eller kun af Suresh Rattan, at det emne har fået opmærksomhed gennem tiden. ”Mennesket har altid været fascineret af alder og aldring.

Mennesket er, så vidt det vides, det eneste levende væsen, der er klar over, at det en dag skal dø, men vi ved ikke, hvornår vi skal dø. Det gør spørgsmål om aldring og muligheden for at undgå døden til en universel fascination,” siger professoren.

I forskellige religioner og verdensdele findes der derfor også adskillige fortællinger, som centrerer sig omkring mennesker, der er blevet gamle, det evige liv og opdagelsen af en kilde til ungdom. ”Men det er bare fortællinger og myter,” tilføjer Suresh Rattan, der tror mere på videnskab end religion.

Derfor er han også selv gået mere videnskabeligt til spørgsmålet og har udarbejdet en formel for evigt liv. E=GMC² lyder formlen.

E står for ønsket om evigt liv, og det afhænger tre ting: G for perfekte gener, der engang i fremtiden teknologisk vil blive mulige at skabe.

M står for miljø. Både det miljø, som generne udfolder sig i i menneskets celler, væv, organer og rundt om, men også det miljø, der udgøres af omgivelser, familie, venner, kolleger, solen og

3 3Født i 1955 i Amritsar i Indien.

Er biogerontolog og forsker i aldring. Har en kandidatgrad i biologi, opnået ved et universitet i Indien, og en ph.d.-grad fra et medicinsk forskningsinstitut i London i Storbritannien.

3 3Blev tilknyttet Aarhus Universitet i 1984, hvorfra han fik en doktorgrad i 1995, og hvor han i dag er lektor ved institut for molekylærbiologi og genetik.

Forfatter til Aarhus Universitetsforlags udgivelse ”Alder” fra serien ”Tænkepauser”.

resten af universet, som også gør det meget svært at kontrollere miljøet.

I Suresh Rattans ligning står C’et for chance eller tilfældighed, som dækker over uforudsigelige hændelser, der opstår.

Konklusionen på ligningen er, at selvom det i fremtiden skulle lykkes os at sikre perfekte gener og et perfekt miljø, vil C’ets betydning i Suresh Rattans formel forhindre mennesket i at opnå evigt liv og evig ungdom. Men det er der heller ikke grund til at forsøge at opnå, mener forskeren, der selv er 61 år. For der er også gode ting ved at blive ældre – og sågar også ved at være gammel.

Egentlig er det kontrastfyldt, at der i historien er adskillige eksempler på folk, der ligesom Suresh Rattan har forsøgt at finde vejen til et langt og sågar et evigt liv, men samtidig har forsøgt at undgå et blive gammel.

For at blive gammel er fra naturens side et trin på vejen til et langt liv. Det er ganske simpelt: Jo længere dit liv er, des længere tid er du gammel. Men i samfundet har det at være gammel fået en negativ klang og associeres med meget andet end bare det at have en høj alder, mener aldersforskeren.

”I de moderne tider viser forskningen, at alle gerne vil leve længe. Vi bruger ressourcer på at udvikle medicin med det formål at holde mennesker i live i længere tid, men samtidig er der ikke nogen, der har lyst til at blive gammel i forhold til at se gammel ud, at gå som en gammel, opføre sig som en gammel person og blive behandlet som en gammel person.” ”Vi som mennesker er simpelthen bange for at være gamle, og årsagen til den frygt ligger i samfundet. I gamle dage var det meget mere acceptabelt at være gammel, og de gamle blev beundret og set som mennesker med stor magt og stor visdom.

Men dengang var der også mange færre mennesker, der blev gamle. I dag kan 90 procent leve længere end 80 år, og det har ændret den måde, man taler om gamle mennesker på. I Danmark er der ordet ’ældrebyrden’, der dukker op igen og igen, som hentyder til, at ældre er en byrde. Men det er set udelukkende fra et økonomisk perspektiv, og ældre mennesker har også mange ressourcer,” siger Suresh Rattan.

Den fremstilling kan også have indflydelse på mange ældres selvbillede. Undersøgelser fra plejehjem har vist, at mange af

beboerne ikke selv mener, at de er gamle, selvom de opfatter de andre beboere som gamle. ”Gamle mennesker vil simpelthen ikke kalde sig selv gamle, fordi det betyder, at de er ubrugelige og er en byrde. Ældrebyrden er sådan et forfærdeligt ord,” siger professoren.

Selvom cpr-nummeret forsikrer, at de fleste har styr på deres alder, føler mange ældre sig i sindet ikke meget ældre end 45 år, og det er måske slet ikke så underligt, siger Suresh Rattan.

Mens kroppen for alvor begynder at ældes omkring 45-årsalderen, hvorfra det fysisk går ned ad bakke, forholder det sig anderledes med hjernen. ”Evolution har fået vores krop til at starte med at ældes, når vi er 45 eller 50 år, fordi det er den længde tid, et menneske behøver for at opfylde det, der ud fra et videnskabeligt synspunkt er meningen med livet, nemlig at reproducere os selv og tage os af vores børn, så arten ikke uddør.

Til sammenligning har en bananflue kun omkring 10 dage til det samme, før den dør. Mennesker har så tilføjet musik og kultur til livet, som bananfluen nok ikke har.” ”Men det betyder, at vores krop er skabt til langsomt at

0 Den 61-årige professor Suresh Rattan er født og opvokset i Indien, men har boet i Danmark i over 30 år.

– Foto: Bent Nielsen/ Polfoto.

nedbryde sig selv, når vi har nået den alder, men vores hjerner og vores sind er ikke skabt til at tænke, at vi er mere end 45 eller 50 år, fordi det var der ingen, der blev før i tiden. Og det betyder også, at mange har svært ved at se sig som ældre,” siger han.

I forhold til den unge hjerne bliver den gamle hjerne dårlig til nogle ting, men der er rent faktisk også ting, som den gamle hjerne er bedre til, og det bør anerkendes, mener aldersforskeren. ”Ældre har andre ressourcer, som samfundet bare skal lære at udnytte. Hjernen er ikke hurtig til at opdage nye informationer, men den er hurtigere til at se mønstre og bearbejde den nye information i forhold til tidligere information og erfaring. Og det er sådan, at information bliver til visdom. Når et menneske bliver gammelt, er der også mulighed for, at det bliver et bedre menneske, hvis samfundet giver det chancen, fordi ældre er bedre til at vise empati og virke troværdige. Men samfundet er i stedet indrettet til, at ældre mennesker enten skal være usynlige eller konkurrere med yngre mennesker.”

Selv kan han også føle sig som en 45-årig i hjernen og sindet, men samfundets respons på hans person minder ham om, at han er ældre. Og han er glad for at være ældre, for at blive ældre betyder også, at der er mulighed for at blive klogere. ”Jeg frygter ikke alder. Jeg ser frem til at blive ældre og ældre, fordi jeg stadig lærer. Hver gang, jeg taler med en studerende eller med en journalist, er det noget, der holder mig kørende, og jeg bliver klogere undervejs. Det håber jeg, at andre også opdaJ ger,” siger han.

Kriste

KompletSyn

0

kr

Kun hos Louis Nielsen

■

Udmåling af styrker

■

Test for bygningsfejl

■

Trykmåling af øjnene

■

Digitalt farvebillede af nethinden

■

Digital opmåling af brilleglas

Vores avancerede udstyr giver dig en omfattende synstest med sundhedstjek.

Udover den normale synstest tager vi bl.a. et digitalt farvebillede af nethinden og trykmåling af øjnene efter behov.

KompletSyn kan hjælpe til at opdage øjensygdomme som grøn stær og AMD (øjenforkalkning). Den digitale øjenmåling giver dig sikkerhed for, at dine briller og brilleglas tilpasses lige præcis til dig og dine behov.

Gratis synstest med sundhedstjek Spar 195 kr.

Bestil synstest på louisnielsen.dk

Alle vores medarbejdere er specialuddannede til at udføre KompletSyn undersøgelserne. Derudover arbejder Louis Nielsen sammen med Mølholm Forsikring og kan trække på ekspertise og erfaring fra special- og øjenlæger i Mølholm Forsikrings landsdækkende behandlernetværk. Optikeren stiller ingen diagnose og i tilfælde af, at optikeren ser noget, som vurderes at være unormalt, vil optikeren henvise til at søge alment praktiserende læge eller øjenlæge. Alle elementer af Kompletsyn er inkluderet, såfremt de er tilgængelige. Gratis synstest indtil 15. april 2017. ©2017 Specsavers.

16 | Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. marts 2017

Det kræver ungdommens kraft at blive gammel Børnepasser, globetrotter, mesterkok, kulturforbruger, socialt dyr. Man kan blive helt forpustet over alle de ting, man skal være som ung ældre i dag. Norsk par har skrevet en overlevelsesguide til en travl og privilegeret generation 2 Vi har mange flere muligheder end tidligere generationer, men det betyder også nogle gange, at vi kan blive helt trætte af alle de ting, vi skal nå hele tiden, siger Klara Bøe. – Tegning: Rasmus Juul.

AF KASPER SØLVSTEN seniorliv@k.dk

Da det sydøstasiatiske land Myanmar for få år siden blev åbent for turister, talte det norske ægtepar Klara Bøe og Petter Henriksen om, hvor spændende det kunne være at rejse dertil; dette mystiske, eksotiske land, hvor praktisk talt ingen vesterlænding havde sat sine fødder i det seneste halve århundrede. En rejse, der – nok så vigtigt – havde den åbenlyse sidegevinst, at den ville skyde ægteparret til tops i det evige kapløb om at være dem i omgangskredsen, der slæbte alt for tunge rejsekufferter fulde af praktisk fodtøj og tyverisikrede bæltetasker til de mest ufremkommelige destinationer.

Men inden Klara Bøe og Petter Henriksen nåede at kontakte en rejsearrangør, var omgangskredsen allerede spækket med Myanmar-veteraner. Andre havde fået den samme idé, og snart havde Myanmar mistet sin aura af eventyr. Parret måtte i gang med at lægge andre planer.

Klara Bøe er i dag 67 år og pensioneret embedsmand med en fortid i en række forskellige ministerier i Norge.

Hendes mand, Petter Henriksen, er 66 år og arbejder fortsat som projektleder på en stor ordbogsudgivelse.

I 1988 udgav parret bogen ”Overlevelsesteknik for dobbeltarbejdende”, hvor de skrev om deres egne og jævnaldrendes udfordringer med at leve et liv som både nærværende børneforældre og ambitiøse karrieremennesker. Nu er de og den generation, de tilhører, gået ind i den næste fase i livet. Deres børn er blevet voksne, er flyttet hjemmefra og har selv fået børn.

Nogle er gået på pension, mens andre står på tærsklen til det. Og selvom hoften er begyndte at værke, selvom hår forsvinder fra hovedet, og hår dukker op steder, de ikke før var, ja, så er de stadig raske, rørige og fulde af mod på livet. ”Vi er en velsignet generation, der er mere privilegeret end nogen anden generation før os. Vi er opvokset i en tid med vedvarende økonomisk vækst, vi har haft mulighed for at uddannes os, vi har god økonomi, og vi er raske.

Vi har mange flere muligheder end tidligere generationer, men det betyder også nogle gange, at vi kan blive helt trætte af alle de ting, vi skal nå hele tiden,” siger Klara Bøe.

Alle de udfordringer, der følger med tilværelsen, når man er fyldt 60 år, har Klara Bøe og Petter Henriksen nu taget under kærlig og humoristisk behandling i deres nye bog, ”Overlevelsesteknik for unge gamle”, der udkom på dansk sidste sommer. Ligesom den snart 30 år gamle forløber er den en håndbog i, hvordan man bedst muligt kommer gennem en tilværelse, hvor både omverdenen og én selv har alverdens forestillinger om og krav til, hvilke roller man skal udfylde. ”Forventningerne står i kø, når du få al den tid. Du skal være kulturel, du skal passe børnebørnene, du skal holde dig i god fysisk form, du skal orientere dig i den digitale virkelighed og så videre,” siger Klara Bøe.

Historien om de bristede illusioner som opdagelsesrej-

sende i Myanmar er et af de mange eksempler fra deres eget eller deres bekendtes liv, som de tager op i bogen. Rollen som globetrotter, mener de, er en, der optager rigtig mange unge gamle, for mange får ualmindelig travlt med at få set så meget af verden som overhovedet muligt, inden de bliver rigtig gamle, og helbredet umuliggør kamelridtet over den mongolske højslette eller trekkingturen til Machu Picchu. ”Nogle ser på livet som pensionist som én lang ferie, de er på farten hele tiden og skal nå en hel masse. Men en gang imellem kan det måske være en god idé at sætte sig ned og tænke lidt over, hvad man faktisk vil, i stedet for at gøre det, der bliver forventet, man skal, når man har al den tid og frihed,” siger Klara Bøe.

Med ”Overlevelsesguide for unge gamle” har Klara Bøe og Petter Henriksen skrevet en bog, som de håber kan hjælpe nogle af deres jævnaldrende til at skabe overblik over det uoverskuelige, men også herlige kaos, tilværelsen som ung gammel kan være.

Det er en håndbog fuld af anekdoter, gode råd, observationer og humoristiske indslag om alt fra rollen som mere eller mindre digital kompetent, fritidspædagog for børnebørnene, kulinarisk trendsætter og moderigtigt stilikon. Der er for eksempel gode råd om, hvor meget hud man kan vise, når den ikke længere er helt så stram som tidligere. Der er råd som, at brun tweed er bedre end sort bomuld, når man døjer med skæl. Og der er svar på, om det er godt eller skidt for ens sociale status at have mat-

chende dynejakker med logoer fra OL i Lillehammer. Klara Bøe og Petter Henriksen giver også råd om, hvordan man kan blive ved med at udfordre sig selv intellektuelt, hvilke kulturelle oplevelser man kan kaste sig ud i, og hvordan man bliver bedre til at navigere i den digitale verden som analog indfødt.

I afsnittet Køkkengud(inde) tager Klara Bøe og Petter Henriksen fat på den mad, der både kan skabe glæde, samvær og præstationsangst hos den, der serverer den.

For mens man i de unge år kunne slippe af sted med at servere øl og chips, stiger forventningerne, i takt med at man får mere tid til at trylle i køkkenet. Og selvom Klara Bøe hellere vil skære sin finger af med sin skarpeste japanske kokkekniv end blive

taget i at servere rejecocktails eller, Gud forbyde det, noget, hun tidligere har serveret, så opfordrer hun alligevel til mådehold, når der kommer gæstemad. ”Der er skrækkelig meget krukkeri forbundet med mad, og det er – uretfærdigt nok – mere pinligt at være en gammel end en ung krukke. Som ung gammel får man ingen ros for at køre den lidt for langt ud. Undlad derfor at servere friturestegte myrer med chokoladeovertræk,” skriver hun og Petter Henriksen.

Der er altså meget at holde styr på, når man er blevet ung gammel, og naturligvis er rollen som bedsteforælder en af dem, der optager meget plads hos mange. Og selvom ens egne børnebørn altid er ”sødere, mere intelligente og smukkere end alle andre mennesker”, kan de også være en stor mundfuld. Mens morfar tidligere var én, der tog barnebarnet på skødet i fem minutter, inden han selv tog en morfar, er forventningerne i dag nogle helt andre. ”I dag har bedstefar bare værsgo at smile overbærende, mens han i en halv times tid lader sig hundse rundt med på legepladsen af børnebørnene og deres venner,” skriver Klara Bøe og Petter Henriksen.

Selvom livet som ung gammel er fuldt af udfordringer og farer, understreger Klara Bøe, at hun ikke beklager sig. ”Vi er blandt de heldigste mennesker nogensinde. Vi har været så heldige gennem hele vores liv, og nu sidder vi her med alle disse muligheder for at få morsomme og meningsfulde oplevelser. Og det er det vigtigste – at se mulighederne i livet, hele liJ vet,” siger Klara Bøe.

Testpersoner søges til gratis og uforpligtende test af høreapparater hos AudioNova Hørecenter Du finder AudioNova Hørecenter i hele landet

Der er sket meget i udviklingen af høre-apparater.

Man lægger knap mærke til de små, moderne apparater, hvor teknik og design er afgørende for, at man får en god oplevelse. Nu leder AudioNova Hørecenter efter personer, der i 14 dage vil prøve de nye, små apparater Selectic Ultime Pro2 – dette for i praksis at teste, om teknikken lever op til brugernes behov.

Høretab kommer som oftest snigende, uden at man bemærker det. Den nedsatte hørelse påvirker også de pårørende. Vi kender alle sammen til de misforståelser, der kan opstå, når man hører et ord eller en sætning forkert. Dette er et hyppigt problem, når man skal føre en samtale i et selskab eller i støjende omgivelser, og kan være dybt frustrerende.

Moderne kvalitetsapparater Hos AudioNova Hørecenter ved vi, at der stadig er en del fordomme omkring høreapparater.

Mange tror, at de er store, at de hyler, eller at de er ubehagelige at have på. Selectic Ultime Pro2 høreapparater er teknisk avancerede, diskrete, flot design, nemme at betjene, og man bemærker ikke, at man har dem på.

Testapparaterne har helt unikke funktioner, som sikrer en langt bedre ydelse i komplekse lyttesituationer – kort fortalt skal man ikke anstrenge sig for at lytte og forstå. Apparaterne er ganske enkelt en superløsning i mange daglige høresituationer: Til fester og sammenkomster Festen bliver sjovere, når man er helt med i samtalerne, og hurtigt forstår, hvad bordherren eller borddamen fortæller. Testapparaterne har en funktion, som fremhæver stemmer og dæmper støj.

På arbejdet I arbejdssituationer er mange mennesker ofte udsat for baggrundsstøj. For at kunne præstere bedst muligt i sit arbejde, er det vigtigt, at man får alle detaljer med i løbet af dagen.

I trafikken I trafikken er det vigtigt at kunne afgøre, hvor en lyd kommer fra. Det er ikke alene nok at opfatte lydene – som f.eks. en cykelklokke eller et udrykningskøretøj – men mindst lige så vigtigt at kunne afgøre, hvilken retning de kommer fra.

Bliv testperson i 2 uger – helt gratis ”Som AudioNovas testperson får man en enestående mulighed for at afprøve den nyeste høreteknik i Selectic apparater. I 14 dage helt uden forpligtelser. Det betyder, at man får god tid til i ro og mag at afprøve de mange funktioner”, lyder det fra Peter Brøgger hos AudioNova Hørecenter. ”Vi vil rigtig gerne høre fra personer med nedsat hørelse. For os er det at få bedre hørelse en personlig sag. Derfor vil vi gerne lære af brugernes erfaringer ved at stille dem en række afklarende spørgsmål. Vi følger testpersonerne tæt, og man er derfor i trygge hænder, og kan spørge og få råd af vores højtuddannede audiologister under hele forløbet. Testforløbet afsluttes med besvarelse af et spørgeskema”, slutter Peter Brøgger.

Hvem kan blive testperson?

AudioNova søger personer over 18 år, der ikke allerede bruger høreapparat, for at få indblik i Brown /Grey: Pantone 405 c førstegangsbrugerens erfaringer. Personer, som har haft høreapparater i 3,5 år og derover, kan også deltage, så vi kan få deres vurdering af de teknologiske forbedringer. Det er gratis og uforpligtende at deltage i testen, der indledes med en gratis høretest.

Pantone CMYK version Brown/Grey: c 3/ m 19/ y 30/ k 70

Ring 70 60 61 50 Audionova.dk Vil du være med? Tilmeld dig mandag-fredag i tidsrummet kl.

8-18 og weekender 10-16 senest den 31. marts.

18 | Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. marts 2017

Her handler sundhed ikke om salat, men om socialt samvær På Stevns samles halvøens ældre mænd flere gange om ugen på en nedlagt husflidsskole for at spille kort, tømre og snakke om livets store og små spørgsmål AF EVANDER PEDERSEN pedersen@k.dk

75-årige Thorkild Jørgensen var ikke bange for at kede sig, da han gik på pension for tre år siden. Modelflyene skulle samles, småting ved huset skulle repareres, og som pensioneret radiomekaniker skulle venner og bekendte have hjælp til at fikse de elektroniske apparater, der var gået i stykker. ”Der var rigeligt at se til i begyndelsen, men det stod jo kun på i et par måneder.

Pludselig havde man ordnet alt det, man havde tænkt på og drømt om, man skulle lave, når man blev pensioneret,” siger Thorkild Jørgensen.

På det tidspunkt arbejdede hans kone stadig, og han gik alene hjemme otte timer om dagen. Derfor tøvede Thorkild Jørgensen ikke med at sige ja, da en bekendt en dag spurgte, om han ikke ville kigge forbi klubhuset hos Mænds Mødesteder i Strøby på Stevns – og et år efter kommer han her stadig fast flere gange om ugen.

Der findes på nuværende tidspunkt en snes Mænds Mødesteder, hvor mænd – især ældre – i fællesskab kan samles om meningsfulde projekter.

Inspirationen til mødestederne er hentet fra Australien og Irland, som har henholdsvis over 1000 og 300 af slagsen. Her hedder det ”Men’s Sheds” (mænds skur), og tanken er netop, at mødestederne skal være en moderne udgave af skuret i baghaven, hvor mænd kan tale sammen om livets små og store spørgsmål, mens de udfører et fysisk stykke arbejde.

Mødestedet på Blommevej i Strøby har eksisteret siden 2014 og er et af de mest besøgte i landet med 75 personer, der har deres gang bag de gule mure i Strøby Husflidsskoles gamle lokaler.

Onsdag formiddag klokken 10 har den første håndfuld ældre mænd allerede fundet sig til rette ved et af bordene i ”stuen”.

Kaffen er skænket, og kringlen er serveret. Imens viser formanden, 64-årige Per Bjarne Jensen, rundt på de 185 kvadratmeter. I baghaven er en håndfuld af mændene i disse uger i gang med at anlægge en petanquebane, der skal i brug til foråret. ”Det bliver et sandt paradis herude, hvor folk kan sidde på den overdækkede terrasse og kommentere på dem, der går og spiller petanque,” siger Per Bjarne Jensen.

0 Da Thorkild Jørgensen (tv.) i september 2015 fik konstateret kræft i blindtarmen, var det nemmere for ham at snakke om sygdommen med de andre mænd på Blommevej end med sin kone. – Begge fotos: Jens Welding Øllgaard.

med løbeture og slankekure. ”Vi snakker ikke meget om gulerødder og broccoli, for den sang har de hørt før. Til gengæld dyrker vi det sociale samvær, og det er halvvejen til et sundt liv, tror jeg. Først og fremmest letter det trykket at have andre at tale med, og så må vi hive fat i gulerødderne hen ad vejen, hvis de har lyst til det,” siger Per Bjarne Jensen.

0 På hverdagene står hoveddøren sjældent stille hos Mænds Mødesteder i Strøby, hvor mændene kommer dryssende op ad formiddagen.

Iværksætteriet stortrives i det hele taget blandt mændene på Blommevej. De ugentlige aktiviteter som sløjd, dart, fisketure, edb, kortspil, motionsture og madlavning kombineres ofte med andre længerevarende projekter. Det kan være den planlagte anlægning af en lille nyttehave, hvor mændene fra madholdet i fremtiden kan dyrke friske urter, eller istandsættelsen af et par gamle vinduer til terrassen, som den 69-årige Bjarne Hansen netop i dag arbejder på i husets værksted.

Selvom udbuddet af aktiviteter er stort, er der ingen forventninger om, at man skal deltage i dem, forsikrer Per Bjarne Jensen. Hele pointen er nemlig, at det er et ufor-

pligtende fællesskab, og der er da også mænd, som kun møder op i lokalerne for at drikke kaffe og sludre med de andre. Men aktiviteterne kan være det, der får mændene til at åbne sig op og indlede samtaler, som de ikke kan have med konen derhjemme. ”Hvis du vil have en mand i tale, skal du altså ikke sætte ham ned ved et bord med to stearinlys og en pakke Kleenex. Mænd snakker skulder mod skulder, og de skal gerne save i et bræt eller sparke lidt dæk sammen, før de snakker om de problemer, der kan være forbundet med at være en ældre mand,” siger Per Bjarne Jensen, der er overbevist om, at disse mødesteder i mange tilfælde ikke kun gavner mændene selv, men også deres ægteskaber:

”Jeg ser da eksempler på, at konerne kommer og afleverer mændene, som til gengæld kommer hjem med et smil på læben, fordi de pludselig har oplevet noget. Før sad han måske i øreklapstolen og kom ikke rigtigt i gang.”

Mænds Mødesteder hører under paraplyorganisationen Forum for Mænds Sundhed, der ønsker at sætte bedre sundhed og et længere liv for mænd på dagsordenen. Sagen er nemlig den, at mænd – særligt enlige – passer for dårligt på deres helbred og modtager nødvendig behandling for sent.

Til daglig fylder snakken om sundhed ikke meget i lokalerne på Stevns, fortæller Per Bjarne Jensen – i hvert fald ikke, hvis sundhed er lig

Men det er ikke sådan, at der ingenting bliver gjort, når det kommer til den fysiske sundhed. Der er tidligere blevet holdt sundhedsdag i samarbejde med Stevns Kommune, hvor der var sygeplejersker og fysioterapeuter ude for at undersøge og tage blodprøver på de mænd, der ønskede det. Der er også blevet holdt et rygestopkursus, hvor 11 ud af 12 af de deltagende stadig er røgfrie i dag. ”Det er jo en langt højere gennemførselsprocent, end når kommunen holder kurser. Det er temmelig imponerende, for vi taler om mænd i en alder, som ikke kan se meningen med pludselig at skulle ændre livsstil,” siger Per Bjarne Jensen.

At de fleste mænd er godt oppe i årene, betyder også, at de fleste kan nikke genkendende til hinandens udfordringer. Da Thorkild Jørgensen i september 2015 fik konstateret kræft i blindtarmen, var det derfor også oplagt for

ham at tage et smut forbi Blommevej for at tale med de andre mænd om sygdommen. ”Flere havde døjet med det samme eller noget lignende, og man kunne høre, hvordan det var gået dem. Det var rart at tale med de andre, og der var både plads til at lave sjov med det, men også at være alvorlige. Det hjalp mig meget,” siger Thorkild Jørgensen.

Han mener ikke, at han kunne tale med sin kone om sit sygdomsforløb på samme måde. ”Hvis jeg fortalte min kone, at der var en risiko for, at jeg røg permanent på sygehuset, så vil hun spekulere over, at hele hendes hverdag vil blive ændret. Hernede kan jeg fortælle, hvad jeg vil, for deres liv vil ikke blive påvirket, fordi der sker noget med mig,” siger Thorkild Jørgensen og fortæller, at det i det hele taget er de gode samtaler, der lokker ham ned i lokalerne uge efter uge. ”Hernede kommer så mange forskellige mennesker med mange gode historier, og selvom vi kender hinanden, dukker der nye historier op hver gang. Vi aner aldrig, hvor samtalerne ender henne, men hver gang lærer man noget nyt,” siger Thorkild Jørgensen: ”Og så er det jo sjovere at debattere med de andre end at sidde derhjemme og skælde ud på fjernsynet – det svaJ rer jo ikke igen.”

Mænds sundhed 3 Mænd i Danmark lever fire-fem år kortere end kvinder. De 25 procent dårligst stillede mænd lever 10 år kortere end de 25 procent bedst stillede mænd – og forskellen øges.

3 45 procent af de ufaglærte mænd er enlige, og enlige mænd lever omkring syv år kortere end mænd i parforhold. Omkring 6000 mænd i Danmark dør årligt, før de fylder 65 år – næsten dobbelt så mange som kvinder. Mænd over 75 år er den gruppe i samfundet, der oftest begår selvmord.

Kriste

Korte højskolekurser med substans Rønshoved Højskole tilbyder igen i 2017 et bredt udbud af korte kurser. Her er noget for enhver smag. Du har f.eks. mulighed for at tage på højskole med din familie i efterårsferien, tilbringe højtiderne påske, jul eller nytår hos os, vandre i den skønne kuperede natur her på østkysten eller gå på opdagelse under den høje himmel i Naturparken Vadehavet.

Alle vore kurser er fyldt med samme kendte grundkerne. Vi holder fast i at være en almen, grundtvigsk højskole. Vi lægger vægt på det klassiske, hvor sangene fra

højskolebogen, de gode fortællinger, morgensamlingerne, flaghejsning og fællesskabet er centralt placeret i hverdagen. Vi lægger endvidere stor vægt på at have foredrag af høj kvalitet. Skolens vision er grundtvigsk og klassisk dannelse både på vore ugekurser som på den traditionelle højskole. Med udgangspunkt i højskolens unikke placering – lige ned til Flensborg Fjord, er vi en højskole midt i smørhullet her i grænseegnen.

Vi glæder os til at møde dig!

12. – 18. april 2017 Påskeforkælelser Med det sønderjyske kaffebord og indlevende foredrag

2. – 8. juli 2017 Ø-vandringer Helgoland, Als og de frisiske øer Hallig Hooge og Rømø

Dette påskekursus formår igen at vise det bedste fra Sønderjylland. Lige fra besøg på det pittoreske Sandbjerg Slot, over god musik i ørerne og ikke mindst til en eftermiddag med det store sønderjyske kaffebord, krydret med gode historier fra egnen.

Ude i Vadehavet ligger enestående naturoplevelser og venter. Vi oplever lokalbefolkningen, der i et evigt skifte mellem ebbe og flod har formået at overleve trods de barske stormfloder. Naturligvis skal vi også besøge den røde klippeø Helgoland, der ligger 72 km ude i Nordsøen. Øen, der rejser sig majestætisk 61 meter over havets overflade.

22. – 28. april 2017 Grænseland på kryds og tværs Med Sønderjyllands Symfoniorkester og sejlads på Flensborg Fjord Vi skal denne uge til koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester, ligesom vi skal sejle på den pragtfulde Flensborg Fjord - rundt om Okseøerne. Herudover er der spændende kulinarisk nyt: Rønshoved Tapas, indlevende foredrag og masser af musik og sang.

6. – 12. juni 2017 Sommerglæder og honningkager Fra Christiansfeld til Nordens Venedig Frederiksstad Vi vil i denne uge kigge nærmere på litteraturen, kunsten, musikken og historien. Vi har naturligvis fundet de bedste foredragsholdere frem, men skal også besøge en af de helt nye og allerede verdenskendte kunstscener - Nordart.

Det bliver også i denne uge, hvor vi skal smage på det store sønderjyske kaffebord og få de gode sange og historier der hører til.

Endelig skal vi også se Christiansfeld, honningkagernes by, der netop er kommet på UNESCOs liste over verdens kulturarv.

19. – 25. juni 2017 Unikke kanaler og vandveje Hamburg, Ejderen og Flensborg Fjord Grænselandet er omgivet af vand til alle sider. Vi har udvalgt de mest spændende fjorde og sunde på dette kursus. Vi besejler den smukke Flensborg Fjord, besøger Nordeuropas største havneby Hamborg, denne ældgamle vandvej til verdenshavene, og ikke mindst et besøg i den idylliske kanalby Frederiksstad også kaldet Nordens Venedig.

19. – 25. juni 2017 Midsommer på cykelryg Langs kanaler og maleriske vandveje Denne uge byder på en række maleriske og historiske oplevelser nord og syd for den dansk-tyske grænse. Du vil få både frisk luft, motion, dejlige naturoplevelser, god mad og en masse fortællinger fra grænselandets rige historie.

19. – 25. juni 2017 Midsommer i Grænselandet Med tur til den mytiske ø Helgoland Midsommeren er kommet. Vi laver Skt. Hans bål, synger fra højskolesangbogen og tager ikke mindst på særlige ture i grænselandet. Helgolandsturen er klart den mest eventyrlige - øen helt ude i Nordsøen.

2. – 8. juli 2017 Vandreture langs Flensborg Fjord Naturoplevelser på den legendariske Gendarmsti Det er ingen overdrivelse at hævde, at den legendariske Gendarmsti fra Padborg til Høruphav på Als langs den smukke Flensborg Fjord, hører til blandt de smukkeste vandreruter, vi har i Danmark. Vandreturene på Gendarmstien – den gamle grænsebevogtningssti, hvor det nu historiske Gendarmkorps bevogtede den dansk-tyske grænse fra 1920, vil være af en længde på ca.13km – 18km pr. dag.

9. – 15. juli Højsommervandringer Opdag smukke fjorde og idylliske øer Vi skal denne uge vandre langs de smukkeste fjorde i grænselandet og ud på øer som det frodige Als og idylliske Barsø i Lillebælt. Vi vil vandre under den høje, blå sommerhimmel og komme hjem med varme kinder til højskoleforedrag og sang og musik. En særlig uge på gåben midt i højsommeren.

9. – 15. juli Sommer fra en cykelryg Langs kanaler og charmerende vandveje Vi cykler med historiens vingesus i ryggen langs Slien i vikingernes kølvandsstribe, der skærer sig gennem morænebakkerne, kører tværs henover grænsen under Tøndermarskens enorme himmelkuppel og ud langs det særegne og skønne Vadehav. Vi krydser også den imponerende Kielerkanal og hører om egnens rige historie.

Ligesom vi ser nærmere på Nordens Venedig, Frederiksstad og meget mere.

9. – 15. juli Kunst, musik og arkitektur Med besøg i Kunsthalle i Hamburg Grænselandet bugner af kunst, musik og arkitektur. Vi skal se C.F.Hansens arkitektur i Altona, Jugendstil i Sønderborg, men skal som noget helt særligt også til Rendsborg, hvor vi skal overraskes af Nordart - verdenskunst i særklasse. Et andet højdepunkt vil også være at se og ikke mindst høre det nyrestaurerede orgel i Skt. Nikolaj kirke i Flensborg. En uge for de kunst- og musik interesserede.

16. – 22. juli Grænseland på kryds og tværs Med sejltur i Nordens Venedig Frederiksstad Vi skal denne uge rundt i Grænselandet, hvor ugens højdepunkt er den skønne sejltur i Frederiksstad med de mange pittoreske kanaler. Ugen krydres med mange foredrag og ikke mindst med det store sønderjyske kaffebord, som vi skal sætte tænderne i.

16. – 22. juli Ad hærvejens stier til Danmarks port Unikke naturvandringer langs den gamle pilgrimsrute I denne uge vil vi gå på udvalgte strækninger på Hærvejen. Vi vil vandre på de gamle smukke stier, der kaldes Hærvejen eller Oksevejen. Vi oplever skønne skove, går langs smukke søer og gennem store åbne heder og føler vejens historiske vingesus.

Vi vandrer på nogle af de flotteste stykker af vejen og ser mange af de sønderjyske seværdigheder fra Kongeåen til Dannevirke.

Du kan læse de detaljerede ugeprogrammer og tilmelde dig online på www.ronshoved.dk

Rønshoved Højskole

Højskolen ved Flensborg Fjord

20 | Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. marts 2017

Designer vil gøre op med grimme hjælpemidler til ældre Hjælpemidler behøver ikke være sterile, kolde og grimme, mener ph.d.-studerende Trine Højbak Møller Gøttsche, der forsker i, hvordan fremtidens velfærdsteknologi kan personliggøres

2 ”Man vil da stadig gerne se godt ud, selvom man er oppe i årene. Det understøtter hjælpemidlerne desværre ikke altid,” siger Trine Højbak Møller Gøttsche.

– Foto: Nils Rosenvold/ Scanpix.

AF KIRSTEN HANSEN seniorliv@k.dk

Når Erna Sørensen skal skrælle kartofler, har hun på grund af sin dårlige ryg brug for en skammel, så hun kan sidde ned. Det samme har hun, når hun skal i bad.

Hjælpemidlerne kunne hun godt få tildelt gennem kommunen, men det har hun ikke engang forsøgt.

Fra sit tidligere job som sygehjælper ved hun nemlig alt for godt, hvordan den slags ser ud. ”Store, grimme og klodsede. Jeg har aldrig syntes, at de var pæne. De kan til nød gå an på sygehuse og plejehjem, men det er altså noget andet, når de skal stå i et privat hjem. De passer i hvert fald ikke ind herhjemme hos mig,” siger hun.

Derfor har Erna Sørensen selv været på indkøb. Hun har fundet en køkkenskammel i Trævarefabrikernes Udsalg og en skammel i genbrugsplast fra Ikea, som hun kan bruge, når hun skal i bad. Den kan lige stå under håndvasken. Begge opfylder Erna Sørensens behov for hjælp og passer ind i det hjem, hun har. ”Og så stinker de ikke langt væk af hjælpemidler og handicaps. Det er meget vigtigt for mig, at de ikke står og signalerer, at jeg ikke kan det, jeg kunne engang.”

Ud over skamlerne har hun også har købt et par gangstave af den type, man benytter til stavgang. De kan lige klappes sammen og medbringes i kufferten og har da også både været en tur i Ungarns hovedstad, Budapest, og på De Vestindiske Øer i Caribien. ”Det kunne jeg ikke have gjort med et par krykker eller en rollator,” siger Erna Sørensen.

Hun indrømmer, at smartere hjælpemidler er lidt af en kæphest for hende. Derfor tøvede hun heller ikke med at sige ja, da hun fik chancen for at samarbejde med Designskolen Kolding.

Her har Trine Højbak Møller Gøttsche siden august 2015 været i gang med et ph.d.-projekt om accessories og velfærdsdesign. Hun vil undersøge, hvordan man kan kombinere teknologi og design med tilbehør båret på kroppen.

Ud over det mere gængse tilbehør som beklædning, ure og smykker er hun interesseret i at finde ud af, hvordan man kan tænke design ind i kropsbårne hjælpemidler. Det kan være briller og høreapparater, men også

”Det kan gøres på mange måder. For eksempel ved at væve den ind i smukke tekstiler eller pakke den ind i mere klassiske materialer, som guld eller sølv, så den kan bæres som et smykke.”

For netop smykkerne kan dét, som Trine Højbak Møller Gøttsche håber, at fremtidens design af teknologisk tilbehør også vil kunne.

pulsmålere eller diabetespumper. ”Jeg har tit undret mig over, hvorfor vi giver de grimmeste hjælpemidler til borgere, der i forvejen har det svært. Der er en tendens til, at hjælpemidler syner uvenlige og kolde, og at forståelsen for mennesket er langt væk. I stedet for at designe ud fra teknologi og funktion skal vi skabe meningsfyldte produkter ved at tage udgangspunkt i det enkelte menneskes behov.

Design skal være venligt og imødekommende.”

Trine Højbak Møller Gøttsche har selv arbejdet som omsorgshjælper på et bosted for hjerneskadede og fysisk handicappede samt som innovationskonsulent på socialområdet i Region Syddanmark.

Fra disse jobs ved hun, at design, der ikke tager udgangspunkt i de menneskelige behov, ikke holder i længden. ”Et godt eksempel er robotstøvsugeren, som for nogle år siden blev indkøbt i stort antal for at spare på omkostningerne til hjemmehjælp. Det viste sig desværre, at den ikke fungerede i konteksten.

Mange ældre har jo hjem med mange møbler og tæpper, og pladsen er måske lidt trang, og det er ikke de bedste betingelser for en robotstøvsuger. Derfor endte mange af dem i skabet. Det er penge ud ad vinduet.”

Derfor vil hun da også gerne i dialog med vigtige organisationer på området, der vil være med til at sætte fremtidens dagsorden. For udsigterne på plejefronten bliver

ikke bedre. I fremtiden vil der være færre mennesker til at tage sig af de ældre, og derfor bliver det endnu vigtigere, at vi kan blive i eget hjem længst muligt, mener Trine Højbak Møller Gøttsche. ”I den sammenhæng er den kropsbårne teknologi interessant. Den kan blandt andet hjælpe os med at fange sygdomme i opløbet, så vi kan behandle i tide frem for at ende i en situation, hvor en borger bliver låst til sin seng eller lænestol.”

Hun understreger, at hun ikke er tilhænger af at lade den kolde teknologi erstatte de varme hænder, men at den er uundværlig som supplement: ”Teknologien er i dag så lille og kan så mange ting. Derfor er den velegnet til at afla-

ste både borgeren og plejesektoren. Så kan de varme hænder bruges på omsorg i stedet. Vi skal også huske på, at teknologi kan være befriende, idet den i mange tilfælde er en uundværlig hjælp for de mange ældre, der helst vil klare sig selv, for eksempel i intime situationer. Tendensen med at bruge teknologi bliver ikke mindre fremover, for de næste generationer er jo opvokset med den som en naturlig del af deres hverdag.”

Men hvis teknologien skal være attraktiv, skal den gøres mere personlig. I stedet for at lugte af pleje og nødvendighed, skal den være som en forlængelse af ens personlighed og kunne bæres med værdighed, mener Trine Højbak Møller Gøttsche.

I et undervisningsprojekt på Designskolen Kolding, hvor hun underviser i accessorydesign, havde hun kontakt til flere ældre kvinder. De fik besøg af studerende, som skulle undersøge tilhørsforholdet mellem kvinderne og deres personlige smykker.

Kvindernes fortællinger viser, at det sjældent er smykket i sig selv, men derimod de værdier og historier, det repræsenterer, der har en betydning. Hun giver et eksempel: En kvinde havde en fingerring af sølv med tre ringe flettet ind i hinanden. Ringen var af typen, som kunne købes på ethvert kræmmermarked, så det var ikke et kostbart smykke i gængs forstand. Men for kvinden havde ringen stor værdi, fordi hendes nevø havde valgt den til hende som et symbol på familiens sammenhold. ”Smykkerne har et følelsesmæssigt tag i os. Den viden og forståelse for de bløde værdier bør vi kunne inddrage, når vi designer fremtidens velfærdsteknologi. Vi vil være nået langt, når et hjælpemiddel får en æstetisk værdi for os, bæres med glæde og minder os om gode ting frem for om sygdom og handicaps,” siger Trine Højbak Møller Gøttsche og påpeger, at bare fordi man er aldrende, betyder det ikke, at man ikke også har smag. ”Man vil da stadig gerne se godt ud, selvom man er oppe i årene. Det understøtter hjælpemidlerne desværre ikke altid. Så ironisk nok kan den ting, der skulle hjælpe os, i stedet blive hæmmende, fordi den er med til at underbygge et stigma – som for eksempel høreapparatet, der signalerer handicap, eller gangstativet, som vi lader stå i hjørnet, fordi vi synes, at det er grimt at gå med. Det burde være lige omvendt.” J

HJÆLP BØRN I CENTRALAFRIKA TILBAGE PÅ SKOLEBÆNKEN Mission Afrika er i gang med at bygge nye skoler i den krigshærgede Centralafrikanske Republik.

Børn hører hverken til i pløjemarken eller på slagmarken – de skal sidde på skolebænken i dagtimerne.

Det tager vi i Danmark som en selvfølge, men det er langt fra virkeligheden i Den Centralafrikanske Republik.

Her går gennemsnittet kun i skole i ét år.

Mission Afrika samarbejder med den lutherske kirke i landet om skoleudvikling. Planen er over en årrække at bygge 10 skoler og skaffe lærere i et område, hvor der er desperat behov for hjælp. For 200 kroner kan et barn gå i skole i et år.

Vil du give en hånd med?

BØRNENE HAR BRUG FOR DIN STØTTE Giv en gave på www.missionafrika.dk – eller på bankkonto: 5061 1060018 (Mrk. 3013) og vær med til at støtte skolebyggeri og børns skoleang i den Centralafrikanske Republik.

Se mere på www.missionafrika.dk

2 2|

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. marts 2017

At strikke, hækle og brodere giver ro Nye, moderne designs genopliver glæden og stoltheden ved selv at skabe ting

klumme

AF LIS M. FREDERIKSEN seniorliv@k.dk

DEN SIDSTE BØLGE NY DANSK DRAMATIK AF

PETER-CLEMENT WOETMANN JOHAN SARAUW SCENOGRAFI IDA GRARUP NIELSEN TEKNIK ISE KLYSNER KJEMS & KIM GLUD ISCENESÆTTELSE

MEDVIRKENDE

CHRISTIAN HETLAND BUE WANDAHL METTE DØSSING

STUDIO

BILLET 50 – 95 KR.

FRA 29. APR 2017

WWW.AARHUSTEATER.DK

I dag er tøjet næsten ikke til at slide op. De fleste af os mangler ikke noget. Tværtimod er der vist mere end rigeligt i de fleste skabe og skuffer.

Vores samfund har udviklet sig langt væk fra perioden under og efter Anden Verdenskrig, hvor gamle sweatre blev trevlet op for at strikke nyt af simpel nød, fordi der dengang var mangel på de fleste ting. Min egen mor var en dygtig strikker, og jeg husker hende altid med strikketøj i hånden, når der ikke var andre gøremål.

I dag er situationen en helt anden. Mange yngre lever en meget travl hverdag. De lever i et virtuelt miljø, hvor deres arbejde, skolens forældreintra og informationer fra børnenes sportsklubber betyder, at de jonglerer rundt med de sociale medier næsten uafbrudt på jobbet og i fritiden.

De er på og får meget lidt tid til at synke ind i sig selv og fordybe sig.

Den fordybelse kan et håndarbejde give.

Det ved alle vi, der lærte at strikke som børn og har holdt det ved lige trods pauser gennem årene – for nogle af os.

For mig er det gået i bølger – ofte påvirket af, om der er kommet nye små i familien. De nye børn har givet lyst og inspiration hver gang også til at give sig i kast med større projekter.

I dag kan man se strikkebutikker dukke op med nye moderne design og smarte kombinationer af farver og garner. Men ikke overraskende er der også kommet tilbud på håndarbejder, som kan købes på nettet med alt, hvad der skal bruges, pakket lækkert ind og instruktivt forklaret. De yngre generationer er så vant til at købe en masse ting via internettet. Hvorfor så ikke også håndarbejde? Ja, en gammel kone som jeg selv har også gjort det og er snart færdig med mit første strikkeprojekt købt på nettet.

Line Rix er stifter af håndarbejdsbutikken Kit Couture, hvor næsten 100 procent af salget foregår via nettet. Kit på engelsk betyder udrustning, et samlesæt, det, der hører til. Kort sagt alt det, man skal bruge til sit håndarbejde, følger med bortset fra strikkepindene. Enten har man måske pinde i forvejen, eller også strikker man fast eller løst og skal indrette pindenes nummer efter det.

Line Rix fortæller, at da hun for snart nogle år siden skulle ud at rejse i længere tid, søgte hun på internettet efter et strikketøj – men uden held. Hun fandt ikke noget, hun bare kunne bestille. Det blev starten på Kit Couture, hvor designere skaber strik, broderi – og hæklearbejder i et nyt moderne design. ”Ting sker så hurtigt i dag. Men det tager tid at strikke og brodere, og mange har behov for at fordybe sig. Samtidig giver det en stolthed over at have skabt noget selv,” siger Line Rix, der selv kommer fra et hjem, hvor der blev strikket og syet, fordi der ikke var penge til at købe nyt.

For en gammel strikker er det dejligt at opleve, hvordan de norske, færøske og islandske mønstre fra min barndom er blevet nydesignet og udviklet med helt nye former og farver.

Inspirationen kommer i høj grad også fra traditionelle danske mønstre.

En del rejser til Færøerne de senere år bevirker, at jeg har fulgt med i strikkeudviklingen på øerne, og det har ikke været kedeligt!

Gudrun&Gudrun hedder et strikkefirma med alt fra meget eksperimenterende designs

0 Håndarbejde kan give fordybelse, og det er unge i dag ved at opdage. – Polfoto.

og kombinationer af garn til en nytænkning af de klassiske færøske sweatre, som har holdt færøske fiskere varme i århundreder.

Gudrun&Gudrun er kendt internationalt og deltager i modeopvisninger mange steder i verden. Færingerne er stolte af deres strik og den udvikling, det traditionelle håndværk har gennemgået.

Alt, der kommer fra Gudrun&Gudrun, er håndstrikket. Enten af kvinder på Færøerne eller af kvinder i Jordan og Peru, som er deltagere i projekter, der skaffer kvinder arbejde og en indtægt.

På en af vore rejser til øerne så vi på tæt hold et par drenge i 8-10-årsalderen spille fodbold i korte bukser og bluser på en kold dag. Højst 8-10 grader var det vel, og det blæste. Deres mor kaldte på dem, fordi de skulle have varmere tøj på.

Og hvad skete? Blusen blev hevet af dem, de stod med nøgen overkrop i kulden, og de fik en fin, meget løst strikket ulden undertrøje på under den kortærmede. Så var sagen klaret.

Strikning har en lang historie. I Danmark kendte man til at knytte og binde fra begyndelsen af 1500-tallet. I Spanien er der bevaret nogle meget fine strikkede pudebetræk helt tilbage fra cirka 1275. I nyere tid kender vi i Danmark til hosebinding i 1800-tallets Vestjylland blandt andet kendt fra St.St. Blichers beskrivelser. Dengang var det en måde at tjene lidt penge på.

I dag har et håndarbejde en helt anden funktion. I dag er tid en luksus, som man bevilger sig selv. Det er en gave at have tid og ro, når alting opleves hektisk hver eneste dag.

Traditioner og mode forandrer sig. Men det er dejligt at opleve, at glæden ved selv at skabe ting er uforandret.

Gamle håndværk og færdigheder forgår ikke så let. I vores tid er det med den ek-stragevinst, at et håndarbejde eller andet mellem hænderne giver ro og fordybelse.

Det er ingen undskyldning længere, at man mangler tid til at gå i butikker. Bare kom i J gang – på nettet.

| 23

KØR SELV-FERIE MED

Rejseklubben

.nu ser med g ej

®

Rejseklubben

de læ

R

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. marts 2017

de læ

jser med g Re

.nu jser med g Re

de læ

.nu

®

Rejseklubben Rejseklubben

.nu ®

de læ

jser med g Re

.nu jser med g Re

de læ

®

®

Rejseklubben Rejseklubben

.nu ®

Forkælelsesferie i Harzen Maritim Berghotel Braunlage HHHH i Midttyskland Braunlage i Oberharzen er indbegrebet af Harzenromantik med sine originale gamle træhuse, floden der bruser gennem byen og en natur, hvor skovene og bjergene gemmer på borge fyldt med middelaldermystik og ridderromantik. Det 4-stjernede hotel ligger hævet over byen med udsigt til det hele og med optimale rammer for en rigtig forkælelsesferie. Her er et væld af faciliteter til fri afbenyttelse. Badekåbe og badesko kan lånes i receptionen, og opholdet inkluderer et frivilligt aktivitetsprogram, hvor man for eksempel kan starte dagen med vandgymnastik i den store wellnessafdeling.

Valgfri ankomst frem til 16.12.2017.

Kurafgift maks. EUR 2,50 pr. person pr. døgn.

Fleksibel frivillighed hitter blandt ældre I Aarhus står et team af ressourcestærke seniorer klar til at rykke ud til diverse kulturarrangementer. Teamet er en god middelvej for seniorer, der ikke vil bindes for meget til et frivilligt arbejde, siger tovholder AF METTE SKOV HANSEN skov@k.dk

Blandt Ressourcebankens samarbejdspartnere er for eksempel Aarhus Festuge, Jazz-

festival og Den Gamle By, og ifølge Preben Arndt kommer de frivillige også til at få meget at lave i år, hvor Aarhus er europæisk kulturhovedstad.

Ifølge seniorkonsulent i Ældre Sagen Bent Mathiasen udvikles der i disse år flere seniortilbud rundt omkring i landet, som tager udgangspunkt i den frivilliges behov. ”Man lader seniorerne selv bestemme, hvor, hvornår og hvor meget de er frivillige, og det kommer der en særlig energi ud af. For i den frihed til selv at forme sin arbejdsindsats ligger der et større medansvar på den frivillige.

Det skaber engagement og glæde at kunne gøre noget for andre og for sig selv, og det vil mange ældre gerne have,” siger han og tilføjer, at han dog også oplever, at mange ældre frivillige gerne tager mere forpligtende arbejde og aktiviteter.

J

Pris uden rejsekode 2.899,-

• • • • • •

5 overnatninger 5 x champagnebrunch 5 x 3-retters middag/buffet Stort aktivitetsprogram 10 % rabat på wellness Rabat på attraktioner

Børnerabat (ved 2 voksne) Op til 4 børn med rabat.

Nordtysklands bedste

Pris pr. pers. i dbl. værelse

1.049,Pris uden rejsekode 1.199,-

• • • •

2 nætter 749,4 nætter 1.399,-

3 overnatninger 3 x morgenbuffet 3 x 3-retters middag 1 velkomstdrink

Børnerabat (ved 2 voksne) 1 barn 0-5 år gratis.

2 børn 6-14 år ½ pris.

Hotel Meyn HHH i Soltau Soltau i Niedersachsen er den perfekte base for nogle oplevelsesmættede dage for både store og små. Jeres hotel ligger kun 6 kilometer fra Heide Park, som er en af Tysklands allerstørste forlystelsesparker (åbent fra april til oktober).

Beliggenheden mellem Hamburg, Bremen og Hannover gør det særdeles nemt at komme i nærheden af nogle af Nordtysklands største seværdigheder.

Valgfri ankomst frem til 19.12.2017.

Sommer i Salzburgerland God

Når der i Aarhus holdes sports- og kulturarrangementer som Classic Race Aarhus, Sculpture by the Sea og Tall Ships Race, trækker en række gråhårede mænd og kvinder i arbejdstøjet.

Byen har nemlig fået sig en bank af ressourcestærke frivillige seniorer, som årligt er ude at hjælpe til ved 15-20 arrangementer, festivaler og udstillinger.

Ressourcebanken har eksisteret siden 2007 og består i dag af omkring 125 frivillige seniorer, som tovholder Preben Arndt står for at organisere.

Ifølge ham møder det frivillige team stor opbakning fra lokalsamfundet, og blandt seniorerne er der et godt sammenhold. Samtidig er arbejdet ifølge ham en god mulighed for de pensionister, som

ikke ønsker at engagere sig i et fast frivilligt arbejde. ”Fidusen ved Ressourcebanken er, at mange seniorer gerne vil yde frivilligt arbejde, men ikke forpligte sig helt til noget. De vil gerne engagere sig, men samtidig have mulighed for at kunne tage ud at rejse i længere tid, når det passer dem. Dette er en form for mellemløsning inden for frivilligt arbejde, hvor man ikke er tilknyttet en bestemt opgave i en genbrugsbutik eller som besøgsven.

Man inviteres til at lave opgaver ad hoc og er velkommen til at sige nej, hvis det ikke passer,” siger den 74-årige pensionist og tilføjer, at flere af de frivillige dog efterfølgende får smag for den frivillige verden og engagerer sig i flere fællesskaber.

2.599,-

Boibrn ørnekrrab .

Hotel Ferienwelt Kristall HHHH i Østrig Med base i den lille alpeby Rauris kan hele familien glæde sig til at møde alle de populære traditioner i Østrig. Jeres hotel er en del af den originale oplevelse – charmerende indrettet i rustik alpestil og beliggende midt i naturens smukkeste rammer kun 250 meter fra bjergbanen. Det giver jer nærmest direkte adgang til den 1.800 km² store nationalpark Hohe Tauern.

Ankomst: Søndage i perioden 14.5.-22.10.2017.

Bestil nu på

Pris pr. pers. i dbl. værelse

3.399,Pris uden rejsekode 3.699,-

at

0 Når Aarhus lægger kaj til Tall Ship Race rykker seniorer fra Ressourcebanken ud – parate til at give en hjælpende hånd med. – Foto: Gregers Tycho/Polfoto.

Også 3 eller 7 nætter

Pris pr. pers. i dbl. værelse

• • • •

7 overnatninger 7 x morgenbuffet 7 x 4-retters middag/buffet Rabat på entre til Swarovski Kristallwelten • 10 % rabat til Salzbergwerk Berchtesgaden • Værelse med balkon

Kurafgift EUR 2 pr. person over 15 år pr. døgn.

www.happydays.nu eller ring 70 20 34 48

Telefonen er åben hverdage kl. 8-17.

Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr 99,-.

Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

Rejsekode: KD Teknisk arrangør:

24 | Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. marts 2017

De færreste kan leve op til billedet af ”den aktive ældre” Det forventes i dag, at ældre mennesker er både fysisk og socialt aktive, men de færreste kan leve op til glansbilledet, mener antropolog Henrik Hvenegaard Mikkelsen

AF EVANDER PEDERSEN pedersen@k.dk

De er solbrændte, veltrænede og belæste. De rejser flere gange om året, dyrker fitness og går på aftenskole. Ældre mennesker skal være både fysisk og socialt aktive, hvis de skal leve op til samfundets forventning om, hvad det vil sige at ældes med ynde.

Men ikke alle ældre kan genkende sig selv i den fortælling, mener antropolog Henrik Hvenegaard Mikkelsen fra center for sund aldring ved Københavns Universitet. ”De ældre får lovning på en historie, som er de færreste forundt. I medierne er det ofte ildsjæle med en særlig drivkraft, der portrætteres, men for de fleste er virkeligheden en helt anden. De oplever fysiske tilbageskridt, mange bliver ensomme, og det føles skamfuldt ikke at kunne leve op til glansbilledet.”

I disse år forlader den store ”baby-boom”-generation (født i 1946-1964) arbejdsmarkedet, hvilket medfører enorme demografiske og økonomiske udfordringer for de fleste lande. Derfor er aldring gået fra at være et personligt anliggende til at blive et anliggende for samfundet.

Landenes strategier for at minimere belastningen på sundhedssystemerne og sikre såkaldt ”succesfuld aldring” varierer meget, fortæller Henrik Hvenegaard Mikkelsen.

I Indien fokuseres der eksempelvis på familiens forpligtelse til at tage sig af sine aldrende forældre, i USA handler det om – særligt gennem fokus på fitness – at gøre de ældre uafhængige af staten, og i Danmark har vi placeret os et sted mellem de to yderpunkter. ”Her i landet handler det om at bekæmpe ensomhed, der opfattes som en kernetrussel mod vores velbefindende, fordi tabet af kontakt med slægtninge og venner ses som et personligt nederlag. Der tales om, at ensomhed er lige så farligt som at ryge 15 cigaretter om dagen, og kommunerne forsøger sig med det ene kreative tiltag efter det andet for at komme ensomhed blandt ældre til livs. Eneboeren er blevet billedet på alt det, man i alderdommen skal undgå. For hvis man ikke udfolder sig socialt, så anses man næsten for at være selvdestruktiv.”

Henrik Hvenegaard Mikkelsen fastslår, at det bestemt ikke er en opfordring til, at ældre bliver liggende alene på sofaen. Hans pointe er blot, at den overdrevne fokus på at bekæmpe ensomhed kan have konsekvenser for mange ældre. ”Det bliver farligt, når et fysisk og socialt liv bliver et moralsk

Tegning: Rasmus Juul

WWDet

bliver farligt, når et fysisk og socialt liv bliver et moralsk krav.

HENRIK HVENEGAARD MIKKELSEN, ANTROPOLOG

krav. Det får ældre til at føle sig som fiaskoer, hvis de ikke kan leve op til succeskriteriet. Det interessante er, at konsekvenserne ikke begrænser sig til særlige grupper af ældre, men rammer over hele linjen. Det er både de ældre mænd, som føler sig fremmedgjorte over for kommunens mange tilbud, men også kvinderne fra den gode del af middelklassen, som bliver stressede af at løbe rundt fra aktivitet til aktivitet.”

Fortællingen om den ”aktive ældre” opretholdes ikke kun af medierne og de mange kommunale tiltag, forsikrer Henrik Hvenegaard Mikkelsen.

For et par år siden lavede han et projekt i et oldekolle (seniorbofællesskab) i Midtjylland, og her oplevede han, at de ældre også lagde et betydeligt pres på hinanden. ”Fortællingerne om de aktive ældre fyldte meget, og jeg husker tydeligt, hvordan de blev ved med at fortælle om en kvinde, der hele tiden foretog sig et eller andet, på trods af at hun havde gigt i knæet. De spejlede sig konstant i hinanden.”

Når ældre i dag risikerer at bli-

ve stresset af forventningerne til dem, skyldes det ifølge Henrik Hvenegaard Mikkelsen, at det igen og igen fortælles, at de ældres sundhed og velvære er deres eget ansvar. ”De ældre bliver fortalt, at man har stor indflydelse på sin egen sundhed. De skal så selv finde ud af, om det skal være varmtvandsgymnastik eller nogle særlige kostråd, som skal være deres frelse. Virkeligheden er bare, at store dele af vores velvære og sundhed har vi slet ikke kontrol over. Men det bliver pludselig svært at brokke sig over, at man har det dårligt, hvis det er ens eget ansvar, og man betragtes nærmest som socialt usolidarisk, hvis man er en udgift for samfundet.”

En moralsk pligt til at være fysisk og socialt aktiv på sine ældre dage har ikke altid været virkeligheden for samfundets ældste, fortæller Henrik Hvenegaard Mikkelsen.

Før i tiden blev aldring forbundet med åndelig indsigt og afklarethed.

Men i takt med at livskvalitet i højere og højere grad knytter sig

til det at være produktiv, bliver aldring i stedet opfattet som noget problematisk.

Hvis man vil gøre op med den opfattelse af alderdommen, kan man eksempelvis kigge mod Filippinerne, mener Henrik Hvenegaard Mikkelsen, der har foretaget antropologiske studier i landet. ”I Filippinerne handler en god alderdom ikke så meget om selv at være aktiv, men om at kunne vise andre, at man er i stand til aktivere sit netværk. Det er forbundet med stor stolthed, hvis ens familie og venner hjælper dig i dagligdagen, fordi det viser, at du gennem livet har været hjælpsom, produktiv og kærlig og derfor nu høster frugten.

De ældre bliver altså ikke udgrænset af samfundet, som de gør i Danmark, hvor ældres velbefindende bliver varetaget af staten,” siger Henrik Hvenegaard Mikkelsen, der tror, at denne måde at indrette samfundet på kan være med til at gøre det lettere for et samfund at acceptere fysiske, psykiske og sociale tilbageskridt – og ikke mindst døden: ”En af styrkerne ved de sam-

fund er, at de fysiske tilbageskridt og døden er tæt inde på livet, fordi der er megen kontakt mellem de forskellige generationer. Det er ikke tilfældet i Danmark, og det gør det sværere for os at håndtere og tale om døden.”

Henrik Hvenegaard Mikkelsens kritik af synet på aldring i Danmark skal ikke forstås på den måde, at alt er godt, hvis de ældre blot læner sig tilbage og slapper af. ”Jeg opfordrer ikke til en liberal laissezfaire-ideologi. Jeg er tilhænger af, at ældre bryder tabuer om alderdommen ved at være både fysisk, socialt og seksuelt aktive. Men det skal være muligt at diskutere, om ensomhed først og fremmest er statens ansvar. Ved at tale om ensomhed som et problem, som staten skal hjælpe os med at bekæmpe, bliver det sværere for os at adressere ensomhed som et eksistentielt vilkår, der ikke nødvendigvis skal gøres noget ved,” siger Henrik Hvenegaard Mikkelsen. ”Det er en provokerende tanke, og det er det egentlig også J for mig.”

Krist

Få alt til din aftensmad leveret lige til døren!

Aarstidernes måltidskasser indeholder alt, du skal bruge til aftensmaden – inklusive opskrifter.

Prøv fx KvikKassen og få alle disse fordele:

✔Du sparer tid på planlægning, indkøb og madlavning ✔Alle retter kan laves på under 30 minutter ✔Du får økologiske råvarer af højeste kvalitet ✔Du får inspiration og nye ideer til madlavningen ✔Der er ingen bindingsperiode

BESTIL HER

GAVE TIL DIG Bestil KvikKassen inden 7 dage – og få Aarstidernes MåltidsKit som tak for hurtigt svar. Værdi 199 kr.

aarstiderne.com/kvik1 Tlf. 49 18 46 73

26 | Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. marts 2017

”Det er blodig alvor. Og så hygger vi bagefter” I Aarhus har en cykelklub for mænd over 60 år fået så stor succes, at den har måttet oprette en venteliste.

Klubben erstatter det netværk, seniorerne tidligere havde på arbejdsmarkedet, lyder en del af forklaringen AF HELLE BASTRUP seniorliv@k.dk

”Er jeres tøj også krympet her i vinter?”.

Latteren bryder ud hos de fremmødte cyklister, og den ældre herre i stramtsiddende cykeltøj sender brede smil retur.

Kristeligt Dagblad er med ved sæsonstarten i cykelklubben Team Olympia Senior i Aarhus, der to formiddage om ugen samler cirka 30 mænd over 60 år for at cykle mellem 40 og 60 kilometer. I dag ved sæsonstarten kaster solen glans over de gule, røde og sortklædte herrer, hvis blanke cykelhjelme og cykler sender ivrige glimt tilbage. ”Det hele begyndte for 16 år siden, da jeg ringede til min bror og min svoger og sagde, at nu skulle vi altså ud at cykle. Vi startede med at cykle 10-15 kilometer, men klarer i dag nemt det dobbelte. Stille og roligt kom flere med i klubben – og nu er vi over 60 medlemmer og flere på venteliste. Det er helt vildt,” fortæller klubformand Ove Kehlet på 78 år.

Han smiler og kigger stolt ud over flokken af cyklister, hvor samtalen går ivrigt, mens de fremmødte mænd går hele vejen rundt og giver hånd til hinanden. Et ritual, der gentages til hver eneste træning, fortæller Ove Kehlet. ”Vi ønsker en god kultur her i klubben, og det at give hånd til alle skaber sammenhold og er med til at undgå klikedannelser.” ”Goddag, hr. formand,” afbryder en smilende herre og får et fast håndtryk og et grin retur. Og grinene er der mange af denne formiddag, hvor stemningen emmer af godt kammeratskab, vittigheder og utålmodige ben.

For de flestes vedkommende har cyklen stået stille hen over vinterhalvåret, så det er tiltrængt at komme i sadlen igen. Samtidig er fællesskabet i cykelklubben også et kærkomment tilbagevendende element, lyder det fra tidligere selvstændig Flemming Andersen på 65 år. ”Jeg kan simpelthen ikke undvære den her klub. Primært på grund af det sociale fællesskab, som betyder meget. Vi har jo næsten alle sammen forladt arbejdsmarkedet og det netværk, vi havde der. Her i cykelklubben får vi et nyt, ja næsten større netværk, hvor vi møder alle typer af folk,” fortæller han, mens han tripper lidt uroligt på fødderne. ”En dag som i dag er som at lukke køerne på græs efter vinteren,” ler Flemming Andersen.

Cykelklubbens aktiviteter strækker sig langt ud over de to formiddage om ugen. Ambitionsniveauet i klubben er højt, og størstedelen af cyklisterne

0 Ambitionsniveauet i Team Olympia Senior er højt, og medlemmerne skal kunne cykle 50 kilometer på to timer. Men fællesskabet er det vigtigste, lød det samstemmende, da Kristeligt Dagblad besøgte seniorcykelklubben til træning ved Marselisborgskoven i Aarhus. – Foto: Lars Aarø/Fokus.

Cykelklubben Team Olympia Senior 3 Blev stiftet i 2000 og er sponsoreret af blandt andre Olympia Cykler – deraf navnet.

3 Bygger på seks enkle klubregler som for eksempel: Der skal køres med cykelhjelm, medlemmerne skal kunne køre 50 kilometer på to timer, og medlemmerne skal være fyldt 60 år.

Desuden er klubben forbeholdt mænd.

3 Læs mere på teamsenior.dk

deltager i cykelløb som Aarhus Rundt og Langelinieløbet. Derudover drager de aktive seniorer gerne ud over landets grænser.

Til maj venter for eksempel en tur til Mallorca, hvor 19 ivrige herrer skal prøve kræfter med den krævende opstigning ved Sa Calobra – en af Europas store stigninger. ”Det bliver en super udfordring. Og så bliver det skønt at være af sted i fem dage, hvor vi bare kan snakke om vores fælles interesse for cykling uden at skulle tænke på, hvornår vi skal hjem og passe børnebørn igen,” lyder det med et glimt i øjet hos tidligere gymnasielærer Flemming Juel Gade på 69 år.

Er der ikke benkræfter til nye udfordringer i Mallorcas bjerge, er man bestemt stadig velkommen i klubben, fortæller klubformand Ove Kehlet. Men man skal kunne cykle minimum 50 kilometer på to timer for at være med. Dog er der internt i klubben stor forskel på niveauet, så ved hver træning inddeles cyklisterne i fire hold, der tager hver sin rute i Aarhus og omegn. Cyklisterne vælger dermed selv, om de minimum vil cykle cirka 40 kilometer, eller om benene er til de 60 kilometer, som de hurtigstes rute er på. En ordning, der passer klubbens alderspræsident, Villy Kehlet, på 81 år godt. ”Det betyder meget for mig at være aktiv, men når jeg er alene, får jeg ikke cyklet ret meget. Her i klubben er jeg med både for hyggens og motionens skyld. De fleste af os bliver ikke hurtigere med årene, men det er sjovt at være med,” fortæller han.

Mange af medlemmerne har været fysisk aktive det meste af deres liv og har et ønske om at fortsætte dette som seniorer. Og succesraten er ret god. Siden klubbens start i 2000 har kun fire meldt sig ud, og kun én er afgået ved døden. Samtidig er cykelklubben et sted, der samler folk på tværs af samfundslag, fortæller formand Ove Kehlet. ”Hos os er ingen over og ingen under. Vi er alle lige. Om du har haft arbejde som tandtekniker, mekaniker, læge – det går vi ikke højt op i. Det vigtigste er, hvordan du opfører dig, og at du har lyst til at møde nye mennesker.”

Efter to timers cykling mødes alle igen ved Tangkrogen i Aarhus, hvorfra også starten udgik.

Her fortsættes samværet med kaffe på en nærliggende café.

Men tag ikke fejl – selvom cykelklubbens sociale del vægtes højt af alle, er timerne på landevejen ikke kun for sjov, lyder det fra Ove Kehlet, inden han igen bryder ud i et grin: ”Når vi cykler, giver vi den gas, og der kan nemt gå konkurrence i det. Det er ikke hygge, men blodig alvor. Og så hygger J vi bagefter.”

Ældre og motion 3 3En undersøgelse fra 2014 fra Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI) viser, at antallet af ældre, der dyrker motion jævnligt, er støt stigende.

Eksempelvis er andelen af mænd på 67 år, der dyrker motion en eller flere gange om ugen, steget fra 20 procent i 1997 til 36 procent i 2012.

Blandt kvinder er tallet vokset fra 33 til 51 procent.

3 3Når man bliver ældre, bliver musklerne og knoglerne svagere. En fysisk inaktiv livsstil kan forstærke dette yderligere og føre til reduceret muskelmasse og dermed mindre muskelstyrke.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at personer over 65 år bør være fysisk aktive mindst 30 minutter hver dag. Fokus bør særligt være på aktiviteter, der øger eller vedligeholder muskelstyrken, bevægeligheden og balanceevnen.

KILDE: SFI.DK , SUNDHED.DK OG MARSELISBORG. ORG

Kris

NYT NUMMER I POSTKASSEN HVER MÅNED • FÅ ET BLAD GRATIS! Else Høgh læser Sundhed+

N R . 0 3 // M A R T S 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

SUNDHED ER VIGTIGT FOR MIG Jeg synes, at jeg ved en del om sundhed, kost og motion. Jeg kan godt lide at holde mig opdateret på sundhedsområdet. Jeg spiser gerne så sundt som muligt og holder kroppen i gang.

Alligevel har jeg svært ved at vide, om jeg lever sundt og passer godt på min krop.

For et år siden fik jeg smerter i ryg og lænd, og forsøgte at aflaste min krop.

det påvirker humøret. Jeg talte derfor med en god veninde, om min oplevelse, og hun viste mig nogle øvelser til ryg og lænd fra Sundhed+.

MERE MANDEHØRM

KORT OM SUNDHED+

Sundhed+ bliver udgivet 11 gange om året og bliver leveret i postkassen.

Pris: 399,00 kr. inkl. porto ved bestilling af et årsabonnement.

MAGASINET INDEHOLDER:

• Interviews med kendte, hvor de fortæller om deres sundhed og udfordringer med at være sunde.

• Temaer, nyheder og artikler om f.eks. søvn, meditation, yoga og allergi m.m.

• Råd og vejledning fra fysioterapeuter, kiropraktorer, læger, speciallæger, zoneterapeuter, forskere, familierådgivere, sexologer og psykologer m.fl.

• Der er fokus på forebyggelse og livskvalitet i hverdagen med støtte fra øvelser, sund kost og viden om kroppen.

• Sundhed+ har et tæt samarbejde med en lang række patientforeninger og organisationer bl.a. Hjerteforeningen, Gigtforeningen og Diabetesforeningen.

Email: administration@magasinet-sundhed.dk Tlf: 2721 6909

ALLERGI

MEDITATION

forandrer hjernen

FORSTÅ DIG SELV

gennem film

Jeg opdagede, at Sundhed+ er et sundhedsmagasin, hvor en lang række eksperter inden for fysioterapi, læger, kiropraktorer, tandlæger og speciallæger giver råd og vejledning.

Nu har Sundhed+ inspireret Det virkede ikke helt for mig, mig til at lave nogle forskelog jeg gik til forskellige former lige øvelser, så jeg kan styrke for behandling for at mindske mine muskler. smerterne. Jeg fandt ud af, Selvom jeg er sundhedshvor sårbar kroppen er, og at plejerske med lang erfaring,

TEMA:

Sådan forebygges

BODIL JØRGENSEN OG AMALIE DOLLERUP:

”Mental styrke overvinder alt” menterede og indeholder ofte øvelser. Det er både praktisk og indsigtsfuldt.

Der altid noget at tale med andre om.

kan jeg finde inspirerende opskrifter og viden om rigtig mange emner. Jeg har læst om allergi, rejser, hjernen og søvn. Artiklerne er veldoku-

N R. 01 //

US T 2016 U L I & AUG N R . 7 6 // J

MAGASINE

ER 3 9, 9 5 K R O N

T 3 9, 9

M OT I O N E S T / V E LVÆ R M OT I O N / KO

5 KR O

ET / KO S T / V E LVÆ R

E MOT

ION

NER

D VIN kre

/ KO ST / V E LV

Læ r præmie

BAKTERIER I DIN TARM

sladrer om alt

LD ODBO F ejdstiden er sundest i arb

7

FAR kan få AMNINGEN til at lykkes

MOT

Derfor bliver du så dvask, når du

15minutter ION: er nok tricks SVEDER om

ENSOMHED GØR STÆRK

r du Sådan opbyggealene mod til at rejse

ÆRE

9

”GÅSEHUD” eller ”MYREP ATTER”: ØNNE HELT VILDT GR DET SKER I KR d O me P r PEN ifte skr op t tang og ukrud

NÅR D

U RULF KRETZ: FRYS G R G OG LILLIAN GJE E Ø SLIN GEI N UP R RTR TE TEM PETER QVO -

A: N rug for kærlig, skal foår FERIEN “…børn har br. ed m t r y b p å“…i erede s nl… hed og nærvæ spSid den ” jeg sp å sk er is n i sp oget usun ser om de dt, s ”V pørger

Magasinet Sundhed ApS, Rytterknægten 6 - 6000 Kolding, tlf.: +45 2721 6909, administration@magasinet-sundhed.dk

TV-LÆGE CH

ARLOTT

E BØVING

:

i træn er på

28

Arv og gaver kan få flere hjerter til at slå Når du giver Hjerteforeningen en gave, eller betænker Hjerteforeningen i dit testamente, er du med til at støtte den livsvigtige hjerte-kar-forskning på danske universiteter og hospitaler.

Gennem årene har Hjerteforeningens forskningsstøtte været med til at danne grundlag for nye og bedre behandlingsformer, som redder liv.

Denne positive udvikling skal gerne fortsætte, men vi kan ikke bekæmpe hjerte-kar-sygdomme alene. Derfor er vi meget taknemmelige for alle de bidrag, vi modtager gennem arv og gaver. Vi håber også, du vil støtte op om hjertesagen. Det gælder livet, så fra hjertet tak!

ØNSKER ØNSKERDU DUAT ATVIDE VIDEMERE MERE OM OM HJERTEFORENINGEN, HJERTEFORENINGEN, ARV ARVOG OGTESTAMENTE? TESTAMENTE? Du Duereraltid altidvelkommen velkommentil tilat atkontakte kontakte vores vores medarbejdere medarbejdere – – vi vi står står klar klarmed medråd rådog ogvejledning vejledningogog kan kansende sendedig digvores vorestestamentemappe. testamentemappe. Hvis Hvis du testamenterer testamenterer til tilHjerteforeningen Hjerteforeningenkan kanvivihjælpe hjælpedig dig med medatatdække dækkeudgifterne udgifternetil tiladvokaten. advokaten. Kontakt os uforpligtende uforpligtendeog oghør hørmere mereom omordningen. ordningen.

Chefjurist ChefjuristAnn AnnMarie MariePanduro Panduro apanduro@hjerteforeningen.dk apanduro@hjerteforeningen.dk

Advokatsekretær AdvokatsekretærHelle HelleChristensen Christensen hchristensen@hjerteforeningen.dk hchristensen@hjerteforeningen.dk

33 3367 6700 0056 56

33 3367 6700 0024 24

WWW.HJERTEFORENINGEN.DK WWW.HJERTEFORENINGEN.DK