Sundhed&Senior

Sundhed&Senior TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 22. MARTS 2014

Havemand skriver om glæden ved naturen Tv- og havemanden Søren Ryge Petersen kunne ikke forestille sig at bo inde i en by – og slet ikke i en lejlighed.

For ham er det absurd at forestille sig ikke at færdes udendørs året rundt. Glæden ved naturen beskriver han i sin seneste bog, ”Naturglæde”.

Side 4

Hvad er svaret på stress?

Mange arbejdspladser tilbyder medarbejderne undervisning i den østligt inspirerede meditationsform mindful­ ness for at forebygge og mindske stress. Men ekspert advarer om, at det blot får os til at acceptere stress.

Side 8

Fup og fakta om alkohol Alkohol er et organisk opløsningsmiddel og generelt usundt. Samtidig siges det, at et enkelt glas vin om dagen er godt. Hvad skal man tro på?

Side 14

Pulsen skal også op i den daglige motion Hverdagens gøremål med rengøring, havearbejde og indkøb tæller også med i motionsregnskabet. Men skal det for alvor batte, skal pulsen op, og man skal blive forpustet.

Side 16

Tiden kan læge en dårlig ryg Ondt i ryggen er en folkesygdom, men det er hverken hvile eller behandling, der skal til. For de fleste går rygsmerterne over af sig selv.

Side 24 I l lu st r at i o n : R a s m u s J u u l

SOMMER

HØJSKOLE 2014

BESTIL BROCHUREN I DAG

www.hojoster.dk

Flensborgvej 48-50 | DK-6200 Aabenraa | 74 62 47 00

2 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. marts 2014

”Jeg så aldrig mine forældre på cykel” I dag er sund livsstil blevet et mantra for det gode liv, men for de fleste seniorer er det ikke noget, de har med hjemmefra

tidsbilleder Af Dorte Remar remar@k.dk

Mens sana in corpore sano.

Juvenal, romersk digter cirka 65 til cirka 135 e.Kr.

At kende til talemåden ”en sund sjæl i et sundt legeme” blev betragtet som hørende til den almindelige dannelse i det hjem med bøger, jeg er vokset op i. Men det var ikke noget, vi brugte.

Jeg har aldrig set mine forældre på cykel. Min mor gik en kort overgang til ridning på grund af ”noget med ryggen”. Og min far stod på ski, den ene gang vi var på skiferie. Børnene blev sendt til ballet og dans.

Der blev også sørget for, at de lærte at svømme, og min bror gik da til fodbold. Derudover var motion, som en

vigtig del af hverdagen, fraværende.

Det samme var viden om vitaminers og mineralers gavnlige indflydelse på helbredet.

Min mors hofret var den gode medisterpølse fra slagter Jensen, som blev serveret med kogte kartofler og pandesovs. Vi fik jordbær i højsæsonen, ikke fordi de var sunde, men fordi de smagte godt. Da grøntsager begyndte at kunne fås dybfrosne, blev de efterhånden en del af måltidet, og i 1970 kom der grøn salat med tomater og agurk på middagsbordet.

På den måde lignede min familie nok de fleste.

Det var jo ikke, fordi der ikke blev dyrket motion i Danmark i 1950’erne og 1960’erne.

Det bedre borgerskab spillede tennis og golf. Og idrætsklubberne med deres tilbud til den brede befolkning om fodbold, langbold,

Sundhed&senior-quizzen 33Svarene på spørgsmålene i quizzen findes i artiklerne i dette tillæg.

Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K, og mærk kuverten ”Sundhed&Senior-quiz” eller send pr. mail til konkurrence@k.dk.

33Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest onsdag den 26. marts. Vi offentliggør navnene på de tre vindere i avisen lørdag den 29. marts.

33Førstepræmien er et gavekort fra Bellevue til et hotelophold med middag i Danmark eller Tyskland. Værdi: 999 kroner.

33De næste to besvarelser, vi trækker, vil hver få tilsendt et gavekort på 500 kroner til shop.k.dk.

33Derefter trækker vi endnu to besvarelser.

De to vindere får hver 3 bogen ”Livet er i det mindste en historie værd” af Erik Lindsø. Værdi 250 kroner.

WW Min mors

hofret var den gode medisterpølse fra slagter Jensen, som blev serveret med kogte kartofler og pandesovs. Vi fik jordbær i højsæsonen, ikke fordi de var sunde, men fordi de smagte godt.

roning, cykling, gymnastik og fægtning kom hertil allerede i slutningen af 1800-tallet.

Men det var, fordi det var sjovt, og for at vinde, man dyrkede idræt.

Måske kaptajn Jespersen og hans morgengymnastik i Statsradiofonien med militaristiske kommandoråb om ”arme bøj, arme stræk” fratog førkrigsgenerationen, som mine forældre tilhørte, lysten til fysisk udfoldelse.

Jeg måtte heller ikke gå til spejder på grund af uniformen.

Før i tiden var der også nogle, som fandt lykken ved at afsværge kød og blive vegetarer, men de blev af det store flertal anset for at være sådan nogle lidt småskøre fanatikere.

Det er næsten, som om man bor på en anden planet i dag, hvor sund livsstil er blevet et mantra for det gode liv.

Der er endda kommet en diagnose for, når det går over gevind, og den enkeltes dyrkelse af sundhed bliver sundhedsskadelig. Og der forskes intensivt i, hvilken betydning det har fysisk og mentalt, sygdomsforebyggende, på aldringsprocessen og det almindelige velbefindende med daglig motion, den rette sammensætning af proteiner og kulhydrater i kosten, moderat alkoholindtag og nul rygning.

Tidens store fokus på sundhed er blevet kritiseret for at antage religiøse dimensioner.

Og udøverne af de mere ekstreme motionsformer for, at de hellere burde investere den megen energi og optagethed af sig selv i andre mennesker.

Men mindre kan også gøre det. Og udbuddet inden for motionsformer er i dag enormt. Det samme er tag selv-bordet af forskellige opskrifter på og retninger inden

for sund mad. Inspiration er der også masser af i dette tillæg, Sundhed&Senior, hvor vi bringer nogle af de mange gode artikler fra det seneste år i Kristeligt Dagblad. Her kan man møde Herning Løbeklub, der har plads til både børn og gamle, motionister og eliteudøvere, og hvor især de over 60-årige er et aktivt plus for det frivillige foreningsarbejde.

I en artikel om de nyeste 10 officielle bud på gode kostråd kan man orientere sig i junglen af ofte modsatrettet information om, at det, der er sundt den ene dag, er usundt den anden.

Der er godt nyt i en international undersøgelse, der viser, at ældres selvværd er langt bedre i dag end tidligere. Og så er det livsbekræftende og giver lyst til en tur ud i det grønne at læse haveog tv-manden Søren Ryge Petersen fortælle om sin glæde ved naturen.

Gæt med i quizzen 331. Hvor i landet ligger Søren Ryge Petersens have?

336. I hvilken kommune kører man et forsøg med mad lavet ude på det enkelte plejecenter?

3311. I hvilken tysk by arbejder Jenny Wagner på et universitet?

332. Hvilken fynsk maler har sit museum i Kerteminde?

337. På hvilket sygehus har man siden 2006 spillet levende musik for kræftpatienter?

3312. Hvor mange liter ren alkohol drikker hver dansker over 14 år i gennemsnit om året?

333. Andelen af frivillige er steget fra 20 til 38 procent i løbet af 20 år. I hvilken aldersgruppe?

338. Hvor mange minutter skal man ifølge Sundhedsstyrelsen være fysisk aktiv hver dag?

334. Hvor mange danskere er ifølge Stressforeningen hver dag sygemeldt med stress?

339. Hvem står bag kostrådene?

335. Hvad står forkortelsen MBSR for?

3310. Hvor mange kostråd er der i dag?

3313. Hvad er navnet på regeringens udspil, der skal øge middellevetiden og livskvaliteten?

3314. Hvor mange procent af den voksne danske befolkning dyrkede regelmæssig motion i 2012?

Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Karin Dahl Hansen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

3315. Hvad står forkortelsen KRAM for?

KORTE KURSER & KULTURREJSER

almene Kurser 11/04-15/04 Vadehav, marsk og mad 01/06-07/06 Sønderjyske sommerglæder 08/06-14/06 Den store krig 15/06-21/06 Sønderjylland til fods 15/06-21/06 Sønderjylland set fra cykelsadlen 22/06-28/06 Dommedag 22/06-28/06 Hertugdømmer og handelsstæder 13/07-19/07 Middelalder kursus 03/08-09/08 Højskole classic 10/08-16/08 Sensommer, Sønderjylland og sort sol 17/08-23/08 Eksistens - I samarbejde med Kristlig Dagblad 24/08-20/09 Livsfaser i kunst, ånd og tanke 14/09-18/09 Septembers himmel er så blå 14/09-20/09 Hans Adolf Brorson 28/09-04/10 Sort sol, marsk og vadehavs 19/10-01/11 Klassiske mesterværker 02/11-29/11 Kultur i november 30/11-13/12 Vinterglæder højtIdsKurser 15/04-21/04 Påskekursus 22/12-28/12 Jul i den gamle Klosterby 29/12-04/01 Vær velkommen - Nytårskursus

Kulturrejser 04/08-16/08 Færøerne 07/09-12/09 Vadehav, nationalpark og verdensarv 22/09-05/10 Santiago De Compostella 28/09-11/10 Palæstina KunstKurser 31/08-06/09 Kunstnermøde - Jorn i dialog 07/09-13/09 Kunst langs vadehavet 26/10-01/11 Kirke og kunst lItteratur 11/05-17/05

Nordisk litteratur

VærKstedsKurser 06/07-12/07 Kunst og værkstedskusus 06/07-19/07 Kunst og værkstedskusus 13/07-19/07 Kunst og værkstedskusus famIlIeKurser 20/07-26/07 Naturhøjskole I 27/07-02/08 Naturhøjskole II 12/10-18/10 Familie naturskole

KIrKe og menIghedsråd 04/04-06/04 Weekend med menighedsrådsarbejde 19/10-25/10 Kirkeliv og menighedsrådsarbejde WeeKendKurser 11/04-13/04 Udsigt til sort sol 16/04-18/04 Udsigt til Dybbøl, Helgoland og 1864 02/05-04/05 Leonardo Da Vinci 15/08-17/08 Udsigt til sort sol Kor, musIK og gospel 02/05-06/05 Musik i Maj 08/06-14/06 Store pianister 29/06-05/07 Kirkemusik I 29/06-05/07 Den Nordiske sang 24/08-30/08 Beethovens musik 21/09-27/09 Gospel m. Ole Jørgensen 05/10-11/10 Kirkemusik II 06/10-12/10 Salmerne - Sjælens scene 4-ugers Kurser 03/11-30/11 Kultur i november

Brorsonsvej 2, 6240 Løgumkloster, tlf.: 7474 4040, www.lkhojskole.dk, email: info@hojskole.dk

4 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. marts 2014

Naturoplevelser har man altid med sig selv Ifølge Søren Ryge Petersen er det næsten umuligt at sætte ord på glæden ved at færdes i naturen, men alligevel gør han det hele tiden. I efteråret udkom hans seneste bog, der slet og ret hedder ”Naturglæde” 2 Naturglæde er ifølge Søren Ryge Petersen subjektiv og noget, man dybest set kun kan opleve med sig selv. Det hand­ ler blandt andet om at kunne færdes i naturen uden noget formål. Ikke motion, ikke pæ­dagogik, ikke arbejde. Bare gå rundt derude og sanse.

– Foto: Lars Aarø/Fokus.

Af Dorte Washuus washuus@k.dk

Det føles selvfølgeligt, at grusvejen, der fører frem til Søren Ryge Petersens hus, er meget lang. Og det føles lige så selvfølgeligt, at der er fritgående høns på gårdspladsen, og at han smilende byder velkommen iført fleecetrøje og tændt pibe. Sådan kender vi Søren Ryge Petersen, og sådan er Søren Ryge Petersen. ”Tanken om, at jeg skulle bo inde i en by ... sådan komme hjem til en lejlighed og ikke gå ud mere den dag ... Den tanke er helt absurd for mig,” siger han langsomt, som om han smager på hvert ord, og sender samtidig sit blik på langfart ud ad vinduet.

Det, han kigger ud på, er vel Danmarks kendteste have. Herfra har han siden 1988 sendt direkte fjernsynsudsendelser, og sammen med alt det andet, han har lavet på tv, er det i årenes løb blevet til mere end 500 programmer. Dertil kommer hans mange bøger og ugentlige skriverier i dagbladet Politiken.

Under det meste har der ligget en klangbund af naturglæde. Hvilket i virkeligheden er et paradoks, for ifølge Søren Ryge Petersen lader glæden ved at færdes i naturen sig vanskeligt beskrive med ord.

Ikke desto mindre afsluttede han i efteråret, hvad han selv kalder en af de gladeste skriveperioder i sit liv. Resultatet kan ses i bogen ”Naturglæde”, en flot indbundet såkaldt coffeetable-bog, hvor Søren Ryge Petersens fortællinger er sat sammen med maleren Johannes Larsens tegninger og malerier af natur, først og fremmest fugle. ”Jeg kan nærmest ikke sætte ord på, men så kravler jeg jo rundt om det og får så alligevel skrevet noget. Men det er svært, for det skal for Guds skyld ikke være banalt.”

Hvad er din metode? ”Min metode er at være meget spontan og meget personlig. Jeg går ikke ud og oplever det med andres øjne, men prøver på at sætte ord på det, jeg selv har oplevet. Det handler om ikke at opskrive noget, altså eksempelvis finde en ny betegnelse for solopgangen, men om at være meget ærlig over for den allerførste tanke, der flyver igennem mig. Men det er altså svært at forklare,” siger Søren Ryge Petersen og slår beklagende ud med armene.

WW Jeg går ikke

nødvendigvis ind for mangfoldighed; eksempelvis er ræven min fjende, fordi den tager hønsene.

søren ryge petersen, forfatter og haveekspert

Af samme grund havde han aldrig tænkt sig, at han skulle skrive en bog om naturglæde. Bare sådan. Uden nogen særlig vinkel. Det virkede umiddelbart alt for stort og uoverskueligt. Men forlaget Lindhardt og Ringhof havde tænkt noget andet, og da det ringede, var Søren Ryge Petersen mindre end 10 sekunder om at sige ja. ”Alt det der naturglædehalløj har jo altid været der, men her fik jeg pludselig mulighed for at gøre det til hovedtemaet. Da idéen var plantet, virkede det indlysende, for overordnet er naturen jo for mig en kæmpestor glæde, ja, den er så stor, at jeg vil sige, at den er uundværlig for mig. Naturglæde er ikke noget, jeg finder derude, den er inden i mig.”

Naturglæde er ifølge Søren Ryge Petersen subjektiv og noget, man dybest set kun kan opleve med sig selv. Det handler blandt andet om at kunne færdes i naturen uden noget formål. Ikke motion, ikke pædagogik, ikke arbejde. Bare gå rundt derude og sanse.

Er naturglæde noget ufornuftigt? ”Ja, i høj grad. Den eneste sammenligning, jeg kan komme i tanke om, er det at lytte til musik. Musik, vi virkelig godt kan lide, skaber gode følelser i os. Det samme gør naturen. Naturen er også på samme måde som musik entydig, altså, jeg ved, at der kommer en flok trækkende gæs, længe før jeg kan se dem, fordi jeg har hørt den lyd så mange gange. På samme måde kan jeg have det med en akkord, altså, at jeg ved, det er Brahms, fordi han har sin helt egen klang,” siger Søren Ryge Petersen og tilføjer: ”Musikglæden kommer ligesom glæden ved naturen indefra, og den kommer i forbindelse med en oplevelse.

Den glæde, som et godt stykke musik vækker i dig, kan ikke forklares, men så prøver jeg alligevel en gang imellem.”

Han har det meste af sit liv

lyttet til klassisk musik, og hans tv-udsendelser er næsten altid krydret med kortere eller længere passager af klassiske værker.

I bogen ”Naturglæde” er der fortællinger om barndommens cykelture i modvind, familieturene til Rømø, kastanjetræet, der lagde grene til læsning af den nyeste Tarzan-bog, og svalerne, der byggede de fineste reder. Fortællinger om det at sidde på en bænk og lave ingenting eller om det at gå ud om natten og lytte efter fugletræk. ”Der er jo mange måder at anskue naturen på, blandt andet de bekymringer om naturens tilstand, som vi allesammen kender til hudløshed. Dem finder man ikke et eneste sted i bogen, for det falder mig simpelthen ikke først ind. Jeg ved jo godt, at det på grund af menneskeskabte problemer kan gå den forkerte vej, men det hænger mig altså langt ud ad halsen, fordi det blokerer for den helt elementære, basale naturoplevelse, som vi allesammen kan opleve i så rigt mål, hvis vi gider,” siger Søren Ryge Petersen, der betegner sig selv som et både optimistisk og romantisk menneske. ”Men jeg har altså også denne her næsten primitive opfattelse af, hvad der er god natur. Jeg går ikke nødvendigvis ind for mangfoldig-

hed; eksempelvis er ræven min fjende, fordi den tager hønsene. Jeg elsker mine høns. Når jeg kommer ud en morgen og ser en ræv luske rundt på marken, så tænker jeg ikke som de fleste: Hvor fint, at der går en ræv der.

Nej, jeg tænker straks på, om jeg kan komme til at skyde den.”

Når en stor del af fortællingerne i bogen er hentet fra barndommen, er det ingen tilfældighed, men noget, der er kommet helt naturligt for Søren Ryge Petersen i skriveprocessen. For 10-20 år siden ville han ikke have skrevet sådan, men nu, hvor han nærmer sig de 70 år, er fortiden og barndommen på en måde rykket tættere på og får stadig større betydning. ”Altså, jeg tror egentlig, det er meget almindeligt. Jeg kan mærke, at når jeg snakker med mine søskende, fætre og kusiner, så snakker vi om barndommen, som vi aldrig har gjort før. Tidligere i livet var vi meget mere optagede af, hvad der skete lige her og nu, men med alderen dukker flere og flere erindringer og associationer fra barndommen op.”

Hvilken betydning har de naturoplevelser, vi får som børn, tror du? ”For mig har det en fuld-

stændig afgørende betydning, og sådan tror jeg, mange har det.”

Søren Ryge Petersen kendte Johannes Larsen, som de fleste voksne danskere kender ham: som naturmaleren fra Fyn med det smukke museum i Kerteminde. Men da han begyndte at arbejde med bogen, dukkede et for ham hidtil ukendt sjæleligt slægtsskab med den afdøde maler op. ”Jeg tror, vi er ens i vores glæde over naturen. Når jeg kigger på hans fugletegninger og malerier, så tænker jeg, at Johannes Larsen var lige så glad for at se det gåsetræk, lærkerne eller viben, som jeg er. Han ville ikke gøre så meget ud af at tegne de fugle, hvis det ikke var, fordi han kunne lide dem. Jeg omsætter det til ord, men naturglæden har vi tilfælles.”

Søren Ryge Petersen 3368 år. Født og opvokset i Agtrup i Sydslesvig, hvor hans far var lærer på den danske skole. Er uddannet cand.phil. i dansk fra Aarhus Universitet, derudover selvlært haveekspert og journalist. Var redaktør af Det Danske Haveselskabs blad, Haven, fra 1978 til 1990. I 1977 begyndte han at lave tv-programmer på DR og har siden 1988 sendt ”DR Derude direkte” fra sin have ved Kolind på Djursland. Han har desuden lavet programmer med menneskelige fortællinger, for eksempel om brødrene Anders og Julius.

Han er forfatter til adskillige bøger. I efteråret udkom bogen, ”Naturglæde” med illustrationer af maleren Johannes Larsen (1867-1961) på forlaget Lindhardt og Ringhof. Modtog sidste år Modersmål-Prisen. Far til børnene Jens, Signe og Malthe, som han har fra to tidligere ægteskaber.

Har i en årrække boet sammen med Cathrine Becher, der er lærer.

Den sunde måde at sidde på® Model Cantate

Giv dig selv en farstrup stol

Model Alpha

– f.eks. Model Applaus til blot 4995 kr.

I slidstærkt Medley stof fra Gabriel.

Vælg frit mellem 5 stoffarver og 10 træfarver.

Pris som foto incl. skammel kun 6495 kr.

Model Scala (Lang fodhviler)

Vi tilpasser sædehøjden (38-47 cm) uden beregning.

Model Scala Model Plus (Lang fodhviler)

lg Væ em 10 træfaver mell

10 års stelg Dansk top aranti kvalitet

Model Applaus

Model Plus (Drejefod) Model Plus med sædeløft

Få gratis besøg af stolebussen

Vi kommer med stolebusser i hele DK og demonstrerer stole i eget hjem.

Model Casa

Model Multiplus med el-ryg/sædeløft/fodhviler

Hvilestole efter mål

Nakkestøtte Rygstøtte Lændestøtte Siddevinkel

Sædedybde Sædehøjde

At vi er specialister i hvilestole er ikke nogen hemmelighed.

Vi tilpasser stolen så den passer til din krop. Det giver dig den optimale siddekomfort.

Træfarver og betræk vælger du selv, så din nye stol passer ind i stuen.

Priser s s på farstrup-coe mfort.dk

Ring og rekvirer brochure

Århus • Silkeborgvej 39 • Tlf. 86 13 35 88 • Man-fre kl. 10.30-17.30 • lør kl.10-14 • Vejle • stolebussen • Tlf. 75 34 33 88

Gratis Parkering foran butikken

www.farstrup-comfort.dk

6 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. marts 2014

De frivillige får tingene gjort En undersøgelse viser, at foreninger med mange seniorer ofte har et større engagement end ellers. Sådan er det også i Herning Løbeklub, hvor 60-plusserne er særdeles aktive på frivilligfronten Af Jannie Iwankow Søgaard seniorliv@k.dk

Klokken er 18.25, og der er efterhånden trængsel i det lille klubhus. Folk i løbetøj og gule refleksveste er de sidste 10 minutter væltet ind ad døren.

Snakken går om alt mellem himmel og jord, og der klappes på skuldre og grines indimellem højlydt.

Klokken 18.30 spankulerer de godt 50 fremmødte ud på atletikstadion, hvor store projektører lyser løbebanen op.

Stedet denne mørke efterårsmandag er Herning Løbeklub. Her har klubbens medlemmer træningstid to gange om ugen, og selvom det er en af de koldere dage, er humøret højt. ”Der er lige et par korte meddelelser, inden vi går i gang,” lyder det inden opvarmningen, hvorefter der følger lidt informationer blandt andet om en glemt løbejakke.

Efter et par omgange rundt på atletikstadion og efterfølgende strækøvelser deles de fremmødte op i fire grupper.

Den første gruppe er løbeskolen – det er for dem, der ikke er vant til at løbe og skal til at lære det. De skal i dag løbe fire-fem kilometer. En anden gruppe skal ud på en syv-otte kilometers tur, den tredje gruppe tager en 10-kilometer, og så er der endelig hurtigløberne til sidst. De skal ud og løbe lidt mere end 10 kilometer i raskt tempo – det er blandt disse, at nogle af klubbens eliteløbere findes. I Herning Løbeklub er der nemlig både plads til motionister og eliteudøvere.

Mens løberne er af sted, fortæller klubbens 62-årige formand, Kai Faurschou, der lige nu døjer med en mindre skade, om, hvordan klubben, der kun har 13 år på bagen, så dagens lys. ”Vi var i en anden forening, men vi var flere, der ikke syntes, at tingene fungerede der.

Al fokus var på eliten i klubben, alle andre var der bare, og der blev ikke gjort særlig meget for det sociale fællesskab. Penge til en julefrokost

ville man ikke ofre, og så var der meget lukkethed i ledelsen omkring økonomi og den slags,” fortæller han.

Utilfredsheden bredte sig blandt løberne, og til sidst var de omkring 40 medlemmer, som besluttede sig for at forlade foreningen og starte en ny. Og som sagt så gjort. I dag har Herning Løbeklub mellem 140 og 150 medlemmer – den yngste 9 år, den ældste 72 år. Og selvom der er både unge og gamle i klubben, lægger Kai Faurschou ikke skjul på, at det er 60-plusserne, der trækker en stor del af læsset, når det kommer til det frivillige arbejde. ”Dem over 60 år har mange års erfaring, og så har de også mere tid til de ting, der skal ske om dagen – hvis der for eksempel skal hentes vand og frugt. De har et stort overblik, og tingene bliver gjort,” fortæller han.

Mange af udvalgsposterne i Herning Løbeklub er således også besat af seniorer. En af dem, som har flere frivillige opgaver, er 65-årige Gert Kristensen. Han har været med fra den spæde start og er ansvarlig for klubbens hjemmeside, ligesom han sidder i løbsudvalget og desuden står i spidsen for løbeskolen. Han mener ligesom sin formand, at det er naturligt, at de ældste klubmedlemmer har mere overskud til det frivillige arbejde, og han synes, at blandingen af unge og ældre medlemmer er optimal. ”De yngre er med til at holde os unge og giver os noget gejst, hvorimod vi ældre kan komme med noget erfaring og vise dem, at man sagtens kan dyrke sport, selv når man kommer op i årene,” siger han.

Og faktisk giver situationen i Herning Løbeklub et godt billede af de danske seniorers foreningsliv lige nu. En undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut viser nemlig, at der i de foreninger, hvor der er mange seniorer, ofte er et stort engagement. Det vil sige, at der er mange, der deltager i sociale arrangementer, men også i møder, der i

0 I Herning Løbeklub har man en god blanding af både yngre og ældre løbere blandt de mellem 140 og 150 medlemmer.

– Foto: Anita Corpas.

WW Frivilligt arbej­

de er en livsstil, som virker forebyggende også højt op i årene.

Mange ældre bliver bidt af det frivillige arbejde, fordi det gør en forskel, og fordi det er en mulighed for fortsat at bruge sine ressourcer efter et langt arbejdsliv.

Maria Blankensteiner, udviklingskonsulent i Ældre Sagen

øvrigt relaterer sig til foreningen – som for eksempel generalforsamlinger og udvalgsmøder.

Ditte Toft Clausen, der er analytiker og journalist hos Idrættens Analyseinstitut, har været med til at lave undersøgelsen, og hun forklarer den velfungerende frivillighed med de ældres ressourcer. ”Hvis vi ser på den gruppe af ældre, vi har i dag, så er det aktive mennesker med et overskud. Det gælder både tidsmæssigt og økonomisk.

Det sætter dem i stand til at yde en ekstra indsats. Derudover betyder det at være ældre i dag ikke, at man bare sætter sig tilbage i lænestolen. Man ønsker at være med og påvirke tingenes gang,” siger hun og bakkes op af udviklingskonsulent Maria Blankensteiner fra Ældre Sagen. ”Frivilligt arbejde er en livsstil, som virker forebyggende også højt op i årene.

Mange ældre bliver bidt af det frivillige arbejde, fordi det gør en forskel, og fordi det er en mulighed for fortsat at bruge sine ressourcer efter et langt arbejdsliv.

Mange ældre føler, at de

stadig har noget at tilbyde,” siger hun og henviser til en undersøgelse fra 2011 lavet af Foreningsdanmark, som blandt andet viser, at andelen af frivillige er steget fra 20 til 38 procent i gruppen af de 60-69-årige i løbet af blot 20 år.

Ud over den positive tendens med de aktive seniorer i idrætsforeningerne viser undersøgelsen fra Idrættens Analyseinstitut dog også en mere kedelig tendens. De ældre er nemlig i forhold til andre befolkningsgrupper mere pessimistiske, når det gælder foreningslivets fremtid, og de frygter for eksempel at tabe medlemmer uden at få nye.

Ditte Toft Clausen forklarer pessimismen med, at nogle foreninger har en tendens til at komme til at lukke sig om sig selv og det fællesskab, de har. ”Hvis man som forening ikke har en udadvendthed, bliver det sværere for andre at træde ind, og så kan der opstå pessimisme, når nye ikke kommer til. Det gælder om at have tilbud, der også appellerer til andre. Vi kan også se, at de foreninger, der har en frivillighedsstrategi, er mere

åbne og lettere får tilgang.

Det handler om måske at gå i samarbejde med andre foreninger eller det lokale aktivitetscenter for på den måde at invitere andre indenfor,” siger hun.

I Herning Løbeklub kan man ikke nikke genkendende til pessimismen. Men her gør man også meget ud af at få nye medlemmer til at føle sig velkomne. ”Vi er ikke bange for konkurrence fra andre. Vi kan se, at der bliver ved at komme medlemmer, også selvom vi ikke annoncerer. Men vi gør noget ud af at samarbejde med andre foreninger, og når der kommer nye folk til, vil vi gerne sørge for, at alle føler sig ligeværdige uanset alder og løbetempo. Når der kommer nye, fortæller de tit, at de har hørt, at der her i klubben er en god stemning,” siger formand Kai Faurschou, alt imens klokken nærmer sig 19.30.

Ude på atletikstadion er de første løbere vendt tilbage efter dagens løbetur og står og strækker ud.

Om lidt kommer de ind og får vand og friskt udskåret frugt – det har en af klubbens seniorer sørget for.

FIND KUREN DER VIRKER FOR DIG

AF

HENRIK DUER – KENDT FRA TV

Kuren til varigt vægttab Få indsigt i, hvorfor styrketræning er en af de bedste måder at forekstrabladetsforlag.dk brænde fedt på, hvordan du øger din sundhed i hverdagen, hvad der skal til for at få succes med dit vægttab, og bliv trin for trin motiveret til at spise og træne rigtigt, så din fedtforbrænding bliver optimal.

Mæt & slank med LCFH Opfølgeren til bestselleren LCHF – spis dig mæt & glad. Her jyllandspostensforlag.dk får du en livsstil, som på én gang regulerer dine hormoner, dit blodsukker og din appetit - og så regulerer din vægt sig også!

Masser af lækre opskrifter til både hverdag og gæster.

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

Stop yoyo-vægten ekstrabladetsforlag.dk Vil du gerne ned i vægt? Vil du gerne kunne spise dig mæt, mens kiloene rasler af? Stop yoyo-vægten giver dig koden til at få dine celler til at fungere optimalt, så du kan tabe dig og holde vægten, samtidig med at du spiser dig mæt. 62 fantastiske opskrifter. ekstrabladetsforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk Foodie Politikens Forlag Healthy Politikens Forlag

5:2 kurens kogebog Kogebogen indeholderjyllandspostensforlag.dk 150 forslag til lækre retter fulde af næring og med lavt kalorieindhold, som gør det super let for dig at indarbejde 5:2 princippet i din dagligdag ved at begrænse dit kalorieindtag til 500-600 kalorier to dage om ugen og spise normalt ugens øvrige dage. jyllandspostensforlag.dk

PolForlag

jyllandspostensforlag.dk politikensforlag

Sund og slank med 5:2 En fleksibel og effektiv vej til en slank og velholdt krop og et langt liv. I denne bog guider Louise Bruun sammen med Birdie Bjerregaard læsere i gang med de to ugentlige fastedage. Bogen er fuld af opskrifter og praktiske råd og tips.

8 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. marts 2014

2 Der er delte meninger om, hvorvidt mindfulness på ar­bejdspladsen gør noget godt for det enkelte menneske.

– Arkivfoto: Jim Ross/Scanpix.

Stressforsker advarer mod mindfulness på arbejdspladsen Adskillige arbejdspladser tilbyder i dag mindfulness til medarbejdere for at forebygge og mindske stress.

Stressforsker er kritisk og kalder det skjult buddhistisk mission, der fokuserer på at få os til at acceptere stressen Af Jannie Iwankow Søgaard sundhed@k.dk

Carlsberg gør det, Novo Nor­ disk gør det, Københavns Kommune gør det og nu også Region Syddanmark. Alle sender de deres medarbejde­ re på kurser i mindfulness – en buddhistisk inspireret ­disciplin, hvor man via spe­ cifikke opmærksomhedsøvel­ ser, yoga og meditation træ­ ner i at blive bedre til at foku­ sere og være opmærksom på åndedræt, krop og sind på en ikke dømmende måde.

På arbejdspladser har kur­ serne som oftest til formål at forebygge og fjerne den stress, som rammer mange på arbejdsmarkedet i dag – ifølge interesseorganisatio­ nen Stressforeningen er 35.000 danskere hver dag sy­ gemeldt på grund af stress.

Alice Kjeldsen, tidligere oversygeplejerske på Kolding Sygehus, nu mindfulness-­ instruktør i Region Syddan­ mark, er i gang med at instru­ ere det femte og sjette hold syddanske regionsmedarbej­ dere, siden regionen begynd­ te at tilbyde mindfulnesskurser sidste forår. Hun sy­ nes, at tiltaget er positivt. ”Jeg har været leder i sund­ hedsvæsenet og kan se, at mange folk bliver stressede og får det dårligt. Det kan mindfulness være med til at forebygge. For mig som in­ struktør handler det om, at de enkelte medarbejdere i Re­ gion Syddanmark opbygger en robusthed i forhold til alle de forandringer, de omgives af, men også om at kigge på,

hvad man kan gøre for at få sat de påvirkninger, man ud­ sættes for i arbejdslivet, på plads,” siger hun.

Kurset er frivilligt, men der er god tilslutning til de otte uger lange kurser, hvor man undervises en gang ugentligt i tre timer. Og ifølge Alice Kjeldsen er de medarbejdere, der allerede har været igen­ nem forløbet, positive, og til­ bagemeldingerne lyder, at det gavner dem i hverdagen og skaber mere ro – nogle kan sågar mærke et større fy­ sisk velbefindende.

I Region Syddanmark base­ rer kurserne sig på den viden, man har fra Center for Mind­ fulness på Massachusetts og Aarhus Universitet. Metoden hedder MBSR (mindfulnessbaseret stress reduktion) og er udviklet af amerikaneren Jon Kabat-Zinn, der er pensi­ oneret professor i medicin og i dag leder af Center for Mind­ fulness i medicin, helbred og samfund på University of Massachusetts i USA. For Alice Kjeldsen er det af­ gørende, at kurserne bygger på anerkendt forskning. ”Der er så meget, der kal­ des mindfulness i dag, og vi skal være forsigtige med, hvad vi går ud til andre men­ nesker med. Det skal være evidensbaseret, og det ved vi, at MBSR er,” siger hun og er­ kender, at mindfulness ikke er en mirakelkur. ”Mindfulness er ikke det eneste i verden, det skal vi huske på. Og det hjælper hel­ ler ikke alle – træerne gror ik­ ke ind i himlen, og vi kan hel­ ler ikke undvære at slappe af eller gå en tur for at klare

hjernen,” siger Alice Kjeld­ sen.

Stressforsker på Aalborg Uni­ versitet Einar Baldursson me­ ner bestemt heller ikke, at mindfulness er nogen mira­ kelkur. Faktisk stiller han sig meget kritisk over for, at den buddhistisk inspirerede me­ tode har vundet indpas på så mange danske arbejdsplad­ ser. Han mener, at arbejds­ pladserne siden 2000 har manglet klare mål for at løse problemer i arbejdsmiljøet, og afviser, at mindfulness skulle være vejen frem. ”Jeg ser mindfulness på ar­ bejdspladserne som en del af en generel tendens og et ud­ tryk for, at vi har resigneret over for vores muligheder for at få det bedre i arbejdslivet.

Det er en modetilstand, hvor vi blot går fra den ene slikke­ pind til den anden slikkepind i stedet for at finde ud af, hvorfor vi overhovedet er sultne,” siger han.

Med det mener stressfor­ skeren, at ledelsen på ar­ bejdspladserne er holdt op med at interessere sig for, hvordan man konstruktivt kan forbedre arbejdsmiljøet og mindske stressen. I stedet koncentrerer man sig om at finde metoder, der hjælper folk til at udholde stressen – mindfulness er en af dem.”

Einar Baldursson har lige­ ledes noteret sig et sammen­ fald mellem interessen for det, han kalder ”den psyki­ ske bedøvelse”, hvortil blandt andet mindfulness hører, og Danmarks mang­ lende produktivitetsudvik­ ling.

”Interessen for arbejdsmil­ jøet og for at løse de proble­ mer, der knytter sig dertil, fremmer produktiviteten, mens det har den modsatte effekt, hvis man ikke gør no­ get. At løse problemet ved at fjerne følelsen af at have pro­ blemer er ikke det bedste, og det er, hvad man gør, når man inddrager mindfulness på arbejdspladsen,” siger han og fortsætter: ”I stedet burde man bruge en masse ressourcer på at få samlet op på medarbejdernes indsigt i, hvad der kunne gø­ res anderledes for at mindske stress og gøre arbejdsmiljøet bedre. Især skulle man inte­ ressere sig for de steder, hvor det går dårligt, og belønne medarbejderne for at gøre opmærksom på, hvor tingene ikke fungerer,” siger Einar Baldursson.

Stressforskeren mener tilli­ ge, at det er problematisk, at mindfulness som metode er taget ud som enkeltelement fra buddhismen og ukritisk bruges af arbejdspladserne.

Han har ikke noget imod reli­ gion og mener også, at der kan være steder i terapien, hvor mindfulness er nyttigt, men som det foregår på ar­ bejdspladser, mener han, at det er udtryk for en skjult buddhistisk mission. ”Man bør som minimum have den her diskussion om, hvorvidt det er o.k., at man tilfører folk buddet om at ud­ øve denne praksis. For tilsig­ tet eller utilsigtet er det et ud­ tryk for buddhistisk mission.

Hvad ville folk ikke sige, hvis for eksempel Region Sjæl­ land meldte ud, at nu ville

WW At løse pro­

blemet ved at fjerne følelsen af at have problemer er ikke det bedste, og det er, hvad man gør, når man inddrager mindfulness på arbejdspladsen.

Einar Baldursson, Stressforsker på Aalborg Universitet

man til at dyrke bøn på ar­ bejdspladsen – men fordi det hedder mindfulness, så tæn­ ker folk ikke på det som no­ get religiøst,” siger Einar Baldursson.

En af pionererne inden for mindfulness i Danmark er Eve Bengta Lorenzen, der selv er uddannet instruktør fra Center for Mindfulness ved University of Massachu­ setts i USA og blandt andet samarbejder med Rigshospi­ talets Smerteklinik og Kræf­ tens Bekæmpelse. Hun for­ står ikke Einar Baldurssons kritik af de moderne vestlige mindfulness-kurser som et udtryk for skjult buddhistisk mission. ”Buddhisme er i sin essens slet ikke en religion, men en måde at se på sig selv inde­ fra. Ganske rigtigt udspringer mindfulness fra buddhis­

men, men det er fuldstændig fritaget fra det religiøse inden for MBSR, så alle, uanset om man er muslim, kristen eller noget tredje, kan deltage. Det er noget, der også slås helt fast, når man uddanner sig til MBSR-instruktør,” understre­ ger hun.

Hun anerkender dog, at der til tider kan være problemer i ”mindfulness-branchen”, idet mange uden ordentlig uddannelse og baggrund til­ byder sig som mindfulnessinstruktør. Endnu findes der nemlig ikke en egentlig certi­ ficering af uddannelsen her­ hjemme. ”Det er meget kritisk, hvis de mennesker, der tilbyder mindfulness, ikke gør det rig­ tigt. De mennesker, der kom­ mer på mindfulnesskurser, er ofte pressede, og det pres ri­ sikerer man at forværre, hvis man ikke har den rigtige til­ gang. Derfor opfordrer vi og­ så altid folk til at tjekke in­ struktørens baggrund, inden de tilmelder sig,” siger Eve Bengta Lorenzen, der dog spår mindfulness en stor fremtid i Danmark. ”Vi har været vidner til dra­ stiske fald i stress og sygefra­ vær i organisationer, der har gennemført selv korte, men grundige kurser i mindful­ ness. Når træningen er vel­ funderet, vil øget koncentra­ tion og sænket stressniveau alt andet lige indfinde sig og have en række afledte effek­ ter i form af forøget generel opmærksomhed, indsigts­ fuldhed og overblik, såvel som kreativitet, empatisk nærvær samt øget effektivitet og produktivitet,” siger hun.

N E D VIN LEVELSE

O HØRE

P

ek og n j t e r ø et h nce Bestil i konkurre radio B deltag oli DA v i T n om e

Træt af bøvl med dine høreapparater?

Vi giver 4 års garanti på alle vores høreapparater Vi rådgiver dig om dine tilskudsmuligheder Hos os møder du altid en dedikeret hørespecialist, i stedet for en sælger

-b

øv

Så nemt er det Ring

Telefon

Test

Nyd livet

7070 2328 www.audium.dk

ti!

n ul

DET KALDER VI:

4 års l- g a ra n

10 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. marts 2014

0 Flere plejehjem prioriterer fællesskabet omkring maden – som her på plejehjemmet Lotte i København. – Arkivfoto: Leif Tuxen.

Duften af flæskesteg øger appetit Det er forbundet med livskvalitet for plejecenterbeboere at høre skramlen fra køkkenet og mærke duften af mad.

Et nordjysk plejecenter er gået tilbage til selv at lave maden, og det kan ses på de ældres appetit Af Jannie Iwankow Søgaard seniorliv@k.dk

Det seneste år har man i Mariagerfjord Kommune kørt et forsøg med maden på kommunens otte plejecentre.

Nogle plejehjem har selv fået lov at vælge, hvem der skal levere deres mad, andre kører med den hidtil faste leverandør, mens to plejecentre har fået tilladelse til i to år selv at stå for at fremstille den mad, de serverer for de ældre.

Fjordvang Plejecenter, hvor Annette Hendrup Smith er ernærings- og husholdningsøkonoma, er det ene af de to centre, hvor køkkenpersonalet nu med stor tilfredsstillelse selv kokkererer og serverer maden for beboerne. ”Der var et meget stort ønske fra køkkenpersonalet om, at vi selv fik lov at stå for maden helt fra bunden, og nu hvor vi er i gang, er vi virkelig godt tilpas med det. Man kommer tættere på beboerne og får et indtryk af, hvad det er, de gerne vil have. Kommer der for eksempel en ny borger, kan jeg allerede en af de første dage sætte mig ved siden af ham og spørge, hvad han godt kunne tænke sig, at vi skulle spise på hans fødselsdag. Har han så først fød-

selsdag om ni måneder, ja så kommer den ønskede ret nok allerede på måneden efter i stedet,” siger hun.

Noget af det, Annette Hendrup Smith og resten af personalet værdsætter mest ved den nye ordning, er muligheden for at føre en dialog med beboerne om maden – særligt fordi det giver mulighed for at kunne behandle den ris og ros, beboerne giver, konstruktivt. Vejen ud til plejecenterets eget køkken, hvor der efter beboernes ønske måske skal ændres på mængden af krydderi i en sauce, er noget lettere, end hvis man skal et par led tilbage i fødekæden og have fat i personalet i det storkøkken, der fremstiller maden.

På mange plejecentre slås de ældre med undervægt som følge af manglende appetit, og netop det problem tror Annette Hendrup Smith på, at man kan komme til livs, hvis man rykker tilberedningen af maden tættere på borgerne. ”Når man bliver ældre, bliver det det absolut nære, man fokuserer på – som for eksempel maden. Når beboerne sidder hernede om morgenen og spiser, spørger de, hvad de skal have at spise i dag, og op på formiddagen

kan de mærke duften af mad fra køkkenet. Har man haft duften af flæskesteg i næseborene i nogle timer, så vækkes ens appetit bedre, og man kan spise noget mere,” siger Annette Hendrup Smith, der savner, at man ser det i et større perspektiv, når der skal diskuteres økonomi og stordriftsfordele i kommunerne. ”Hvis de ældre ikke har ret meget appetit, spiser de mindre, bliver svagere og falder lettere og bliver hurtigere syge, og det kan betyde lange og dyre hospitalsindlæggelser. Hvis de derimod får spist godt, kan de træne bedre og kommer sig også hurtigere oven på fald eller sygdom,” siger hun.

På Fjordvang Plejecenter kan personalet mærke markant forskel på, hvor meget mad de ældre spiser nu i forhold til dengang, maden kom fra et storkøkken – appetitten er blevet større. Annette Hendrup Smith er dog stadig af den opfattelse, at mad fra storkøkkener lever helt op til anbefalingerne. ”Men det er klart, at der er forskel på, om maden er blevet transporteret i varmekasser eller bliver taget lige ud af ovnen inden servering,” siger hun.

Jens Kofod, forsknings- og udviklingskonsulent på professionshøjskolen Metropol i København, er heller ikke i tvivl om, at den ”hjemmelavede” mad har sine fordele – også selvom mange af de borgere, der kommer på plejecenter i dag, er demente. ”Folk med en demenssygdom kan have stor glæde ved og gode oplevelser med duften af mad fra køkkenet, ligesom de fornemmer det liv i køkkenet, der er, når det buld­rer og brager, fordi personalet selv er i gang med at lave mad,” siger han.

Han forstår også godt, at debatten om de ældres mad dukker op med jævne mellemrum. ”Plejen og omsorgen for de gamle betyder meget for os, og samtidig er vi meget bevidste om, hvad god mad er.

Derfor vil vi gerne overføre omsorgen for de ældre også via maden,” siger han.

Bent Egberg Mikkelsen, professor i forskningsgruppen Menu på Aalborg Universitet, der forsker i mad til mange, mener, at det knytter sig til vores retfærdighedssans, når vi til stadighed debatterer de ældres mad. ”Det er ikke rimeligt at have et velfærdssystem, der bryster sig af at kunne tage

WW Når man bliver ældre, bliver det det absolut nære, man fokuserer på – som for eksempel maden.

Annette Hendrup SMITH, ernærings- og husholdningsøkonoma, Fjordvang plejecenter

sig af de syge, men som ikke kan sørge for ordentlig mad.

Og her skyder jeg ikke på personalet, men på hele tænkningen om, at det centraliserede er det bedste,” siger han.

Det har dog haft betydning for hele debatten, mener Bent Egberg Mikkelsen, at de ældre borgere er en svag gruppe, der traditionelt ikke har haft et talerør. Det har givet et ulige forhold med på

den ene side beslutningstagere, der har været orienteret mod effektivisering og økonomi, og så et fag, der ikke har haft den fornødne evidensbaserede uddannelsesbaggrund. Derfor har køkkenpersonalet på plejehjemmene også haft vanskeligt ved stå fast og give modstand i den rationaliseringsbølge, der har foldet sig ud på plejecentrene de seneste årtier.

Når Bent Egberg Mikkelsen alligevel tror på, at der er lys langt ude i horisonten, handler det blandt andet om, at begrebet lokavorisme får stigende betydning. ”Lokavorisme handler om, at man tillægger ting værdi, fordi de er lokale. Det kan både være konkrete varer, der er fra lokalområdet, men det kan også være tilberedningen af mad, der foregår lokalt.

Det er en tendens, som kommer fra den private forbruger, og som nu lige så langsomt er ved at nå det offentlige,” siger Bent Egberg Mikkelsen, der påpeger, at også de tilbagevendende fødevareskandaler spiller en rolle. ”De styrker troen på, at moderne fødevareproduktion er alt for uigennemskuelig, og mange vil derfor som konsekvens ty til det lokale og velkendte,” siger han.

Annonce DET SIGER BRUGERNE OM SEDAFORTE ”Virker allerede efter et par dages brug.”

- Sophia Pia Reinholdt ”Sedaforte hjælper mig utroligt. Har haft problemer i mange år med at sove. Tak!!”

- Jytte Birch ”Er ‘afhængig’ af Sedaforte – jeg sover som en baby, vågner frisk og udhvilet. Anbefaler Sedaforte til alle, jeg kender.”

- Lucie Reitzel-Nielsen ”Modtog den nye levering i går, netop som jeg havde tømt lageret aftenen før.

Min søvnkvalitet/ længde er blevet forbedret ved brug af Sedaforte, hvilket var hårdt tiltrængt” - Brian Sørensen Læs flere kommentarer på Trustpilot.dk

SØVNENS 4 FASER • Fase 1 Dette er fasen, hvor du falder til ro, og det varer normalt 5-10 minutter, inden du glider over i fase 2.

• Fase 2 Denne fase betegnes som let søvn og udgør omkring 50 procent af den samlede søvn.

• Fase 3 I denne fase glider du ind i den dybe søvn, hvor kroppen samler vigtige nye kræfter.

• Fase 4 Fasen hvor du gennemgår det man kalder REM-søvn, og drømmer. Det er også her man tit vågner, men ved at holde kroppen afslappet, kan Sedaforte hjælpe dig tilbage til fase 1.

Derved bevarer du den normale søvncyklus, så du først vågner, når du er udhvilet.

HVAD ER SEDAFORTE?

Søvnproblemet kan blive kronisk Stress og livsstil er almindelige årsager til, at mellem 10 og 20 procent af os danskere generes af kronisk søvnbesvær. Problemet rammer ikke bare personligt, men også samfundsmæssigt.

D

u ligger og vender og drejer dig, og du længes forgæves efter at forsvinde ind i den søde søvn. Måske vågner du fl ere gange i løbet af natten, eller også kan du bare ikke falde i søvn igen, efter at du pludselig er vågnet tre timer efter midnat. Det kaldes insomni og er umådeligt almindeligt. Stort set alle mennesker vil på et eller andet tidspunkt i livet opleve akut eller kor terevarende søvnbesvær af få ugers varighed. Årsagerne hertil er ofte stress, følelsesmæssige forhold, skifteholdsarbejde, kollegiale problemer, bekymringer eller støj. For nogle bliver søvnproblemet dog kro-

»

Vi præsterer ringere på arbejdspladsen, har mere fravær, bliver dårligere til problemløsning, og undersøgelser verden over viser, at sovende bilis ter er en af de største ulykkesfaktorer.

nisk, og kan da vare måneder eller år. Mellem 10 og 20 procent af danskerne generes af kronisk søvnbesvær, står det at læse på hjemme siden for Dansk Center for Søvnmedicin i Glostrup.

Angst, nervøsitet og forventningen om manglende søvn i forbindelse med at man går i seng, kan efterhånden bidrage til en vedvarende fornemmelse af søvnbesvær.

Påvirker dagligt virke Søvnløshed har ikke bare personlige, men også samfundsmæssige konsekvenser, nemlig når søvnmanglen påvirker mennesker i deres daglige virke.

Koncentrations- og hukommelsesbesvær, dårligt humør, manglende energi og træthed, er symptomer, som ofte er forbundet med søvnbesvær. Vi præsterer ringere på arbejdspladsen, har mere fravær, bliver dårligere til problemløsning, og undersøgelser verden over, viser at sovende bilister er en af de største ulykkesfaktorer.

Poul Jennum, professor og overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin, har på Berlingske.dk omtalt kronisk søvnløshed som et Problem, der rammer så mange, at det er et samfundsproblem. Han peger

på vigtigheden af, at der sættes tidligt ind, så mønstret med begyndende søvnbesvær, brydes hos den enkelte, inden det når at udvikle sig til at blive kronisk for patienten.

Plages man periodevis af søvnbesvær, er der ifølge Dansk Center for Søvnmedicin, heldigvis en del, man selv kan ændre på.

Blandt andet bør man vælge faste sovetider, dyrke regelmæssig motion

HVAD SKAL 7-8 TIMERS SØVN GØRE GODT FOR? • Energien • Humøret • Hukommelsen • Stressniveauet • Immunforsvaret • Kropsvævets genopbygning • Fedtomsætningen Læs mere på Videnskab.dk

»

Brugerne siger, og vi har lavet undersøgelser, der beviser, at Sedaforte heller ikke virker sløvende, som traditionel sovemedicin gør.

og droppe sport, koffeinholdige drikke og store måltider lige før sengetid.

Fri for bivirkning Nogle danskere vælger at løse søvnproblemerne med naturmidler, og en af udbyderne af naturmedicin er Wellvita, der har udviklet tabletterne Sedaforte. ”Nej, Sedaforte er ikke afhængighedsskabende og har heller ingen bivirkninger,” lyder svaret prompte fra Wellvitas direktør, Claus Toft Gleerup. ”Brugerne siger, og vi har lavet undersøgelser, der beviser, at Sedaforte heller ikke virker sløvende, som traditionel sovemedicin gør,” fortæller Claus Toft Gleerup, der selv tager pillerne i ny og næ. Ifølge ham hjælper Sedaforte med at bevare den normale søvncyklus.

• Pillerne indeholder: Kamille, der får kroppen til at slappe af, så du falder til ro.

Humle, der i tabletform virker godt på søvnproblemer.

Citronmelisse, der virker afslappende ligesom kamille.

Schizandra, der sørger for en langtidseffekt. Planten får kroppen til at tilpasse sig, således at du også på sigt sover bedre.

• Hvordan gør man?

Tabletten skal tages en time inden du går i seng, således at de aktive planteingredienser får tid til at virke.

Oftest virker Sedaforte allerede efter få dages brug. For nogle kan det tage op til tre uger før man mærker den fulde effekt af Sedaforte tabletterne.

• Virkning Sedaforte virker ikke sløvende, men hjælper dig med at falde til ro, så du får lettere ved at falde i søvn. Søvnen bliver mere stabil, og du vågner udhvilet.

Sådan kan du også prøve Sedaforte: Koster kr. 89,- for 2 måneders forbrug Køb via hjemmesiden www.wellvita.dk eller ring på telefon: 82 30 30 40; hverdage kl. 8-16 og søndag kl. 9-16.

12 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. marts 2014

Levende musik til kemobehandling Et videnskabeligt forsøg skal undersøge, om levende musik kan dæmpe stress og angst hos kemoterapipatienter.

Et positivt resultat kan få betydning for sundhedsvæsenet generelt, mener ekspert Af Jannie Iwankow Søgaard sundhed@k.dk

Der er helt stille på hospitalsstuen, da de to musikstuderende fra Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Astrid Maria Larsen og Mads Madsen træder ind med hver sin sorte guitarkasse på ryggen. De sætter nodestativer op, sætter sig på hver sin stol og pakker guitarerne ud. Mads Madsen ser op. ”Det første stykke, vi vil spille for jer, er af en komponist, der hedder Fernando Sor,” siger han.

Ikke mere end det – blot denne lille, korte introduktion, inden de to musikstuderende går i gang med et stykke klassisk musik af den spanske komponist.

På stuen sidder to kvinder i hver sin hvilestol med benene oppe. De deler skæbne – begge er de ramt af kræft, og begge har de, inden musikerne mødte op, fået kemoterapibehandling. Mens musikken spiller, kigger den ene af kvinderne, 77-årige Vera Mikkelsen, skiftevis over på musikerne og ud ad vinduet, hvor Esbjergs røde tage anes.

Hun er en af dem, der deltager i projektet, hvor det skal undersøges, om levende musik kan dæmpe stress og angst hos kemoterapipatienter. Fem gange har hun prøvet at få spillet musik under behandlingen. Musik hun vel at mærke selv har valgt. ”Der kom én og talte med mig et par timer og spurgte en masse til, hvilken musik jeg kunne lide at lytte til. Jeg fortalte, at det mest var gamle danske sange, sømandsviser og noget dansktop, så det er den slags, jeg har fået lov at lytte til. Ikke så meget den slags, som vi har hørt i dag,” siger hun og giver udtryk for, at det har været en positiv oplevelse at være med i projektet. ”Det har været dejligt, synes jeg, og jeg har haft det godt med det. Men jeg ved ikke, om det har gjort en egentlig forskel. Det er svært at sige,” siger Vera Mikkelsen.

I stolen ved siden af sidder 74-årige Kirsten Kristensen.

Hun har haft kræft i flere år og er ikke en del af selve projektet, men har fået lov at lytte med i dag, hvor hun også skulle have kemoterapibehandling. ”Det var positivt. Jeg regnede med, at jeg bare skulle ind og stikkes, som jo ikke er noget at glæde sig til, men så i stedet fik jeg sådan en dejlig formiddag,” siger hun.

Om det kan have en direkte beroligende effekt på mennesker i samme situation som hende, er svært at sige. ”Det er et ambitiøst pro-

0 Astrid Maria Larsen og Mads Madsen spiller for Vera Mikkelsen, mens hun får kemoterapi. – Foto: Anita Corpas.

Om projektet ”Musik og kræft. Levende musik under kemoterapi” 33Det overordnede formål med forskningsprojektet er at undersøge, hvorvidt levende musik kan øge livskvaliteten under kemoterapibehandling.

33Forsøget foregår på Sydvestjysk Sygehus, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet blandt ny­diagnosticerede patienter med forskellige former for lymfekræft.

33Patienterne inddeles i tre grupper, hvor en gruppe slet ikke hører musik under kemoterapien, en anden gruppe hører egne medbragte cd’er, mens en tredje gruppe får spillet levende musik.

33De patienter, der hører levende musik, har inden forsøget en samtale med ph.d.-studerende Margrethe Langer Bro om musik og musiksmag, og de er med til at vælge den musik, de vil høre under behandlingen.

33For at kunne se, om forsøget har den ønskede effekt, måles forskellige faktorer: kvalmescore, stress-­ hormoner, blodtryk, puls og livskvalitet.

33Forsøget ventes afsluttet i foråret 2015. Til den tid vil 105 patienter have været igennem forsøget.

33Projektet er finansieret af Syddansk Musikkonservatorium, Syddansk Universitet, Sydvestjysk Sygehus, Kræftens Bekæmpelse, Region Syddanmark, Juhl Sørensen, HiFi-Klubben, Hede Nielsens Fond samt Karola Jørgensens Fond.

jekt, tænker jeg. Men jeg synes i hvert fald, at det er dejligt, at de unge mennesker gerne vil ud og gøre noget godt for os patienter, og i min familie er vi meget til musik, så jeg synes jo, at det er fantastisk at lytte til,” siger hun om de i alt 10 minutter, som de to musikstuderende spillede.

Mens de to patienter ikke helt tør spå om, hvorvidt musikken vitterligt kan hjælpe,

er adjunkt og pianist ved Syddansk Musikkonservatorium Margrethe Langer Bro, der også er ph.d.-studerende ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, overbevist om, at musikken kan hjælpe mange af de patienter, der indgår i projektet.

Det er hende, der laver ph.d.afhandlingen – inspireret af dels et pilotprojekt på Syd-

vestjysk Sygehus, hvor man siden 2006 har spillet levende musik for en bred gruppe af kræftpatienter, dels videnskabelige studier, der viser positiv effekt af musikterapi under kemoterapi. ”Jeg ved, at levende musik gør en forskel for de involverede patienter. Jeg kan se, hvad det gør ved dem – særligt når vi lige rammer deres lydspor. Spørgsmålet er bare, om vi kan bevise det viden-

skabeligt,” siger hun.

I forsøget interviewes deltagerne både før og efter, at de har deltaget, og der bliver også foretaget målinger på patienterne – blandt andet får de målt stresshormoner og blodtryk. Flere af dem, der allerede har været igennem forsøget, har givet Margrethe Langer Bro positive tilbagemeldinger. ”En patient fortalte blandt andet, at han aldrig nogensinde havde troet, at han kunne forbinde det at skulle ind at modtage kemoterapi med noget positivt. Men fordi han nu også skulle høre musik, fik han alligevel pludselig nogle positive forventninger,” fortæller hun.

Helle Staal er projektsygeplejerske på ph.d.-projektet, og hun møder alle de patienter, der indgår i forsøgene.

Hun fortæller, at mange gerne vil være med, og at det typisk er de samme faktorer, der får nogle patienter til at takke nej. ”Man skal huske på, at de her mennesker er nydiagnosticerede, og hele deres verden er lige væltet. Nogle af dem kan slet ikke rumme at have mere i hovedet. Så er der også en lille gruppe, der

vælger det fra, fordi de aldrig hører eller bruger musik ellers,” forklarer hun.

Den forsøgsansvarlige for projektet er Jeppe Gram, som er overlæge og endokrinolog på Sydvestjysk Sygehus. Han synes, at projektet er spændende, men vil ikke spå om, hvorvidt det rent faktisk lykkes at skabe videnskabelig evidens for, at levende musik kan reducere kemopatienters stress. ”Man vil aldrig inddrage den her slags på seriøs vis i sundhedssystemet, hvis ikke vi kan vise, at det har en effekt. I lægers verden skal alt helst kunne måles og vejes, men jeg synes, at det er spændende også at tage fat i mere bløde forsøg,” siger han.

Hvis det rent faktisk lykkes at påvise en sammenhæng mellem levende musik og reduceret angst og stress, kan det få konsekvenser i hele sundhedssystemet. ”Så vil det måske blive nemmere at implementere noget af det, som ikke er helt så målbart. Der vil komme fokus på, at ikke alt kan klares med piller og en operation,” siger Jeppe Gram.

Costa del Sol med 3 udflugter og dansk rejseguide

kastrup: 21/4 - 29/4 - 20/5 - 22/9 - 16/10 • Billund: 22/4 - 29/4 - 20/5 - 23/9 - 16/10 • Århus: 20/4 - 21/5 - 15/10

Rejsen inkluderer: • • • • •

Fly Kastrup, Billund eller Århus - Malaga direkte t/r 7 nætter centralt 3 *** hotel - Costa del Sol 7 x morgenmad 7 x aftensmad inkl. vand og vin 3 udflugter m. transport, betalt entré og dansk guide til Granada m. Alhambra, Ronda og Gibraltar • Transport til og fra hotellet Pris pr. person kr.

5998,-

Enkeltværelsestillæg kr. 950,Tillæg fra Billund og Århus kr. 395,- pr. person oplys koden “kd” og få en gratis ekstra udflugt til Malaga

3 udflugter med dansk guide Udflugt til Granada m. Alhambra. De største seværdigheder i Granada, er Spaniens første renaissance Domkirke og Capilla Real med de legendariske monarker, Isabel og Fernandos smukke grav. Rundvisningen med lokal guide på Alhambra, som er bygget af maurerne for 700 år siden, omfatter også det smukt beliggende sommerpalads, Generalife.

Midt i Alhambras islamiske arkitektur skiller en massiv, firkantet kolos af et palads bygget i tonstungt sten sig markant ud. Det kristne palads, opkaldt efter den spanske kong Carlos V, virker måske lidt malplaceret, men stedet har meget at byde på, hvis man vover sig ind bag murene. Mest bemækelsesværdigt er paladsets cirkelformede, søjleklædte gård, der er inspireret af romersk arkitektur.

Udflugt til Gibraltar. For 300 år siden blev Gibraltar erobret af englænderne, og siden da har været på engelske hænder. Main Street er spækket med toldfri forretninger. Især parfume, elektronik, cigaretter og spiritus kan købes fordelagtigt.

På ”The Rock”, er der vidunderligt udsyn til Afrika og ind over Spanien. Her stifter man bekendtskab med Europas eneste aber, de halvtamme, frække Gibraltar-aber.

Udflugt til Ronda. Køreturen til Ronda over bjergkæden ”Serranía de Ronda” er en af Spaniens flotteste, og selve Ronda er en meget smuk og speciel by. Mellem den gamle og den nye bydel er der en 100 m dyb kløft. Den imponerende bro, ”Puente Nuevo”, fra 1700-tallet, som forbinder de to bydele, er nu Rondas absolutte vartegn.

Den omtales bl.a. i Hemingways ”Hvem ringer klokkerne for?”, hvor han beskriver borgerkrigens grusomheder.

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1717

www.hjertingrejser.dk • telefon 70 22 67 10

14 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. marts 2014

Vin og øl kan påvirke helbredet i to retninger De fleste danskere ved, at store mængder alkohol er skadeligt for helbredet. Mange har også hørt, at et glas vin om dagen skulle gavne helbredet. Hvordan hænger det sammen?

2 Forskning viser, at personer, der drikker mellem en og tre genstande om ugen, har en lavere dødelighed end personer, der slet ikke rører alkohol.

Men går man fra tre til fire genstande ugentligt, tipper balancen, og man ser en stigende dødelighed. – Foto: Michael Bothager/Scanpix.

Af Jannie Iwankow Søgaard sundhed@k.dk

Hvornår har du sidst drukket et godt glas rødvin, nydt en iskold øl eller måske snuppet en snaps til din frokost? Højst sandsynligt er det ikke så længe siden – i hvert fald har danskerne ry for at være en nation af alkoholelskende individer, der sjældent forsømmer en chance for at udbringe en skål i alkoholiske drikke.

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at danskerne ikke har fået deres ry uden grund. Således drikker hver eneste dansker over 14 år i gennemsnit 11,1 liter ren alkohol om året, og knap en fjerdedel af danskerne over 15 år drikker over lavrisikogrænsen, mens lidt mere end hver 10. dansker drikker over højrisikogrænsen.

Men samtidig med, at vi med jævne mellemrum lægger ører til oplysningskampagner, der advarer os om, hvor farligt det er at drikke for meget alkohol, har de fleste sikkert også hørt, at det skulle være godt, ja, ligefrem befordrende for helbredet at nyde et enkelt glas vin om dagen, og at to glas næppe heller skader.

Men hvor går grænsen så, og hvad er det, som rødvin kan, og som en øl eller en gin og tonic ikke kan klare?

Morten Grønbæk, der er direktør fra Statens Institut for Folkesundhed, har forsket i alkohols skadelige og gavnlige virkning for mennesker.

Han forstår godt, at danskerne indimellem har svært ved at finde hoved og hale i, hvad der er fup og fakta, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt alkohol kan have en helbredende virkning. ”Inden for rygning er der en sammenhæng mellem antallet af cigaretter, man ryger, og påvirkningen af helbredet.

Jo mere man ryger, jo mere skader det. Det samme, men med omvendt fortegn med idræt. Jo mere du træner, jo bedre for helbredet. Sådan er det bare ikke med alkohol. Vi har længe vidst, at der var en sammenhæng, men den er ikke så umiddelbar som de andre,” siger han.

Forskningen viser, at mennesker, der drikker en, to eller højst tre genstande ugentligt, har en lavere dødelighed end de mennesker, som slet ikke rører alkohol. Det øjeblik, man vælger at gå fra tre til fire genstande ugentligt, tipper balancen derimod, og man ser en stigende dødeli-

WW Måske vil det

vise sig, at den næste generation vil betragte alkohol mere som et nydelsesmiddel end et rusmiddel, som vi gør i dag, hvor mange danskere bare drikker på automatpilot og venter på, at beruselsen indfinder sig.

per brændgaard, ernæringsekspert

Sundhedsstyrelsens udmeldinger om alkohol 33Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred.

33Drik ikke alkohol for din sundheds skyld.

33Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd.

33Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14/21 genstande om ugen.

33Stop før fem genstande ved samme lejlighed.

33Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld.

33Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

hed. På den baggrund kan det være fristende for vinelskere at konkludere, at de bør drikke en til tre genstande om ugen – for helbredets skyld.

Det er dog ikke et af Sundhedsstyrelsens råd, og ifølge ernæringsekspert Per Brændgaard er det da heller ikke sådan, at afholdsmennesker bør skifte livsstil med det mål for øje måske at leve lidt længere. ”Hvis man for eksempel godt kan lide smagen af øl og vin, så kan man blive ved med at nyde det, men stræbe efter et sundt drikkemønster.

Især de velstående og veluddannede motiverer ofte deres alkoholforbrug ud fra et

sundhedsmotiv, og det kan være problematisk, for der er jo to sider af den sag,” siger han.

Det, som videnskabelige undersøgelser tyder på, er, at vin og øl kan have en beskyttende effekt i forhold til hjerte-kar-sygdomme og en forebyggende effekt på type todiabetes, hvilket altså taler for, at man med sundheden for øje roligt kan nyde et glas vin eller en øl. Samtidig ved man dog, at alkohol er kræftfremkaldende. Jo mere man indtager af de promilleholdige drikke, jo større er risikoen for at udvikle kræft. Særligt for brystkræft gælder det, at kræftrisikoen allerede stiger

ved et alkoholforbrug på et til to glas dagligt. Forklaringen på, at kræftrisikoen stiger, når man indtager alkohol, er blandt andet, at der dannes kræftfremkaldende nedbrydningsprodukter, og at virkningen af andre kræftfremkaldende stoffer forstærkes.

Morten Grønbæk pointerer dog, at man bør holde mængden af kræfttilfælde og hjertesygdomme op mod hinanden, når man ser på alkohols henholdsvis negative og positive egenskaber. ”Hvis man sammenligner antallet af kvinder, der dør af brystkræft årligt, med antallet af kvinder, der dør af hjerte-kar-sygdomme årligt, er forskellen stor. 1200 kvinder dør hvert år af brystkræft, mens 6000 dør af hjertesygdomme. Samtidig skal man bemærke, at hjertesygdom påvirker resten af helbredet, så den samlede sygelighed bliver præget,” forklarer han.

Ifølge Morten Grønbæk er det stadig uafklaret, om det er øl eller vin, der – hvis man skal tale om alkohol som helbredsgavnligt – er sundest, eller om de har samme egenskaber. Noget tyder dog på, at der kan være en lille fordel ved at være vindrikker frem for øldrikker. ”De, der drikker vin, lever længere end både dem, der drikker øl og spiritus, ved vi.

Men vi ved ikke noget om, hvorvidt det skyldes, at vindrikkere generelt lever sundere end øldrikkere,” siger Morten Grønbæk og slår fast, at den gavnlige effekt af alkohol opnås ved meget lave doser som én genstand pr. dag.

Der foreligger heller ingen videnskabelige undersøgelser, der viser, om det kan skade helbredet at gå fra at drikke et til to glas vin eller øl om dagen til slet ikke at røre alkohol. Men Per Brændgaard mener, at der er langt vigtigere områder at bruge tid og ressourcer på, når det kommer til alkoholforskning. En af de største udfordringer ifølge ham er nemlig, hvordan man i praksis får danskerne til at holder deres alkoholforbrug nede. ”Vi har en beruselseskultur, som er gået i arv fra generation til generation, og som kan være meget svær at ændre på. Men måske vil det vise sig, at den næste generation vil betragte alkohol mere som et nydelsesmiddel end et rusmiddel, som vi gør i dag, hvor mange danskere bare drikker på automatpilot og venter på, at beruselsen indfinder sig,” siger han.

1200

korte højskolekurser serveret på et sølvfad Find dit kursus

på hojskolerne.dk eller ring 33 36 40 40

kunst kultur politik musik filosofi film litteratur sang teater natur foto historie vandringer motion dans bridge kajak sundhed familiehøjskole

16 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. marts 2014

3 Ifølge DR-motionsekspert og ekstern lektor på Aalborg Universitet Marina Aagaard kan rengøring betragtes som fysisk aktivitet. – Foto: Christian Lindgren/Scanpix.

Gulvvask og støvsugning kan også være en slags motion Man behøver så langtfra at melde sig til et maratonløb eller satse på en ironman for at få motion. Mindre kan gøre det. Er der tempo på rengøringen, kan man også her få forbrændt kalorier, siger ekspert Af Jannie Iwankow Søgaard sundhed@k.dk

Danskerne flokkes i fitness­ centre, sports- og svømme­ haller, og på løbestierne er der trængsel, ligesom mange deltager i cykelløb. Men der er også muligheder for helt at blive inden døre og få for­ brændt kalorier og sat pulsen i vejret hjemme i privaten.

Dels er der masser af gym­ nastik- og styrketrænings­ øvelser, man kan gå i gang med på stuegulvet, og dels kan man vælge at slå to fluer med ét smæk og få hele huset gjort rent, samtidig med at man får point for den fysiske aktivitet.

Ifølge Marina Aagaard, der er DR-motionsekspert og eks­ tern lektor på Aalborg Uni­ versitet, kan rengøring nem­ lig godt betragtes som fysisk aktivitet. ”Rengøring og huslige akti­ viteter kan fint høre til fysisk aktivitet. Men skal det kate­ goriseres som motion, kræver det, at man kommer derop, hvor man pruster under akti­ viteten, og hvor man er godt i gang og presser sig selv,” si­ ger hun. Årsagen til, at man bør væ­ re fysisk aktiv i sin hverdag, er, at man skal udfordre sit hjerte og holde især hjerte­ kar-sygdomme på afstand.

WW Alle små

dagligdags bevægelser tæller med i det store billede og er vigtige.

marina aagaard, motionsekspert

For hjertet er en muskel, og trænes det ikke, bliver det ik­ ke stærkere – præcis ligesom muskler i ben og arme bliver slappe, hvis ikke de bruges jævnligt.

Af Sundhedsstyrelsens an­ befalinger fremgår det, at det er godt at få pulsen op mini­ mum tre gange 20 minutter hver uge, og at man er fysisk aktiv hver dag i 30 minutter, hvoraf de 10 minutter skal være i ét stræk. Det tæller alt­ så ikke, hvis man går 10 små runder i huset af to minutters varighed. Men en egentlig de­ finition af motion har Sund­ hedsstyrelsen ikke foretaget.

Marina Aagaard forklarer dog forskellen mellem træning, fysisk aktivitet og motion så­ ledes: ”Træning er den målrette­

de indsats, hvorimod fysisk aktivitet er uformaliseret ak­ tivitet. Midtimellem de to lig­ ger så motion, hvor det legen­ de aspekt også kan spille ind,” forklarer hun.

For at få et billede af, hvor vigtigt det er for helbredet, at man bevæger sig hver dag, gi­ ver Marina Aagaard et ek­ sempel. ”Alle små dagligdags bevæ­ gelser tæller med i det store billede og er vigtige. Så vigti­ ge, at det er sundere at være almindeligt aktiv hver dag, end det er at dyrke hård træ­ ning tre gange 20 minutter om ugen og så i øvrigt sidde fuldstændig passivt hen re­ sten af tiden,” siger hun.

Døjer man med overvægt, er det dog nødvendigt at tæn­ ke den fysiske aktivitet læn­ gere ud end rengøringen, som kan være ganske ud­ mærket, når man blot skal vedligeholde vægten. Men for at forbrænde nok fedt til et decideret vægttab skal man ifølge Marina Aagaard for ek­ sempel ud på nogle gå- eller løbeture på 20-30 minutter, hvor pulsen kommer op. Er man meget overvægtig og har svært ved at løbe, kan det være nødvendigt at nøjes med at gå. Men så skal der skrues op for træningsinten­ siteten, og man må gå i ek­ sempelvis en time i stedet for at løbe i en halv.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for voksne fra 18 til 64 år 33Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige, kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter.

33Mindst to gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for voksne over 65 år 33Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige, dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter.

33Mindst to gange om ugen skal der indgå aktiviteter af mindst 20 minutters varighed, som vedligeholder eller øger konditionen og muskel- og knoglestyrken.

33Lav udstrækningsøvelser mindst to gange om ugen af mindst 10 minutters varighed for at vedligeholde eller øge kroppens bevægelighed. Udfør desuden regelmæssigt øvelser for at vedligeholde eller øge balanceevnen.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Lange løbeture på en time og mere er derimod slet ikke nødvendige for normalvægti­ ge, medmindre man ønsker at træne til et maratonløb el­ ler lignende, siger Marina Aagaard. ”Man får i motionsøjemed meget mere ud af at give den virkelig gas i 30 minutter end i en hel time. Det er bedre, både når det handler om fedtforbrænding og om kon­ dition,” siger hun og anbefa­ ler også såkaldt intervaltræ­ ning. ”Der er forskellige slags in­ tervaltræning, men en, der kan anbefales også til motio­ nister, er 10 gange løb eller hurtig gang i højt tempo af et minuts varighed, hvor man mellem hvert løbeinterval har et minuts pause til at jogge eller gå stille og roligt. Det er meget effektivt,” siger Marina Aagaard.

En af mulighederne for at udfolde sig fysisk hjemme er også styrketræningsøvelser som ben- og armbøjninger, rygstrækninger, mavebøjnin­ ger og løft med vægte. Også dette kan regnes for motion. ”Styrketræning udfordrer muskelcellerne, hvilket er li­ ge så vigtigt som at få pulsen op. Musklerne er nemlig et ’stofskifteorgan’, som blandt andet omdanner maden, du spiser, til energi,” siger Mari­ na Aagaard.

Sun anb ne f

33Væ minut skal v intens delige vitete op, sk 10 mi 33Mi der in intens varigh øge ko ken. D som ø geligh

Sun anb ne o

33Væ

i

S M AG E N A F E T Y N D I G T L A N D

M A r M E L A D E r M E D DA N S k E B æ r Marmelader, der smager af sol og sommer, er det seneste skud på stammen hos De 5 Gaarde.

Sortimentet består af solbær- og jordbærmarmelade med bær fra Samsø samt stikkelsbærmarmelade med bær fra Fyn. Bærrene er udvalgt af De 5 Gaarde.

Marmeladen er fremstillet i åbne gr yder, hvor frugt og sukker nænsomt opvarmes, så den gode smag fra de bedste bær fra Danmark bevares.

Marmeladerne forhandles i udvalgte special- og Kvickly butikker.

Læs mere på www.de5gaarde.dk

18 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. marts 2014

Du bliver (måske), hvad du spiser 10 kostråd skal forbedre folkesundheden, men identiteten ved at spise sundt er lige så vigtig som selve sundheden, mener eksperter Af Jon Bøge Gehlert gehlert@k.dk

Frikadelledansker, speltmor eller halalhippie.

Madvaner præger kæle- og øgenavnene for grupper i den danske befolkning.

Men om de 10 nye kostråd, som daværende fødevareminister Karen Hækkerup (S) præsenterede i efteråret, kaster yderligere navne af sig, skal endnu være usagt.

Sikkert er det dog, at mad endnu en gang har sat dagsordenen.

De 10 kostråd er en udbygning af de otte råd, som blev præsenteret i 2005. Blandt de nye er fokus på at indtage mindre salt og mættet fedt samt at spise mere fuldkorn, og ifølge ministeren skal rådene være ”en brugbar guide for forbrugerne, der skal være let at falde tilbage på”.

Og rådene kan bruges af de fleste, mener Lotte Holm, professor i fødevaresociologi ved Københavns Universitet. ”Du kan både lave moderne, udenlandsk inspireret mad og traditionel dansk mad og stadig overholde kost­rådene. Min fornemmelse er, at mange er optaget af at spise sundt, så mange vil også være interesserede i, hvad anbefalingerne siger.”

De nye kostråd kommer i kølvandet på flere års intenst fokus på madvaner og sundhed, som vi i stigende grad skaber en identitet ud fra, mener Lotte Holm.

Men hele mad-identitetsræset er ved at kamme over, synes Ghita Parry, formand

for Kost og Ernæringsforbundet, som har været med til at udarbejde kostrådene. ”Vi oplever jo en enorm bølge, der handler om det her. Forleden var der intet mindre end fem madprogrammer på samme tid i tv, og så kan jeg ikke lade være med at tænke, om vi er begyndt at kede os og derfor griber fat i maden som det eneste fællesskabsskabende.”

Ghita Parry håber, at kostrådene kan få ganske almindelige familier til at samles om at lave mad sammen, at forældre kan lære deres børn om sunde madvaner, og at den til tider opblæste madkultur kan nedtones. ”Jeg bliver nødt til at sige, at jeg ikke forstår, hvorfor den lidenskab, man kan lægge i at være sammen med andre mennesker, kun kan komme frem, når der er mad på bordet. Hvorfor kan vi ikke være sammen, lege og tage på tur, uden at der skal være mad involveret?”, siger hun.

Men er den danske befolkning nu også så optaget af sund mad? Jørn Duus, foredragsholder, tidligere reklamedirektør og kendt fra DR’s ”Kender du typen?”, vurderer, at maksimalt 15 procent af befolkningen går op i kostrådene. Han kan ikke dokumentere den lave procentsats, men siger: ”Medierne har defineret, at mad og livsstil fylder meget for folk. En mindre gruppe lever og spiser i dag med hjernen, men hvis vi ser på forbruget af fødevarer, vil vi se,

at flertallet ikke lever efter kostrådene.”

Vi har altid skabt en form for identitet med vores madvaner, forklarer Jørn Duus, for det handler om at skille sig positivt ud. Kostrådene skiller sig også ud, men det er problematisk, mener han. ”Jeg er en ældre mand, og de seneste 40 år er der altså kommet kostråd, som stritter i alle mulige retninger. Så må vi i morgen gerne drikke rødvin, men i overmorgen ikke spise kartofler. Der kommer for mange råd, og medierne slår folks interesse ihjel ved at skrive og snakke så meget om det.”

De 10 nye kostråd 331. Spis varieret, ikke for meget3 og vær fysisk aktiv 332. Spis frugt og mange 3 grøntsager 333. Spis mere fisk 334. Vælg fuldkorn 335. Vælg magert kød 3 og kødpålæg 336. Vælg magre 3 mejeriprodukter 337. Spis mindre mættet fedt 338. Spis mad med mindre salt 339. Spis mindre sukker 3310. Drik vand.

Kilde: Fødevarestyrelsen og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

0 Spis frugt og rigtig mange grøntsager, lyder et af kostrådene. – Foto: Scanpix.

10 bud – en rettesnor i madjunglen Af Anne W. Ravn sundhed@k.dk

Her mere end 3000 år efter, at Moses fik givet De Ti Bud af Gud på Sinaibjerget, er 10 nye bud dukket op. Ikke fra Gud og ikke et ord om Gud og ikke så imperative som de oprindelige bud, men gode bud til os nutidsmennesker om kost og væske – eller de mere spiselige ord: mad og drikke!

Ligesom de religiøse bud ikke oprindeligt var forsynet med overskriften De Ti Bud, er de 10 kostråd det heller ikke – men talemåden er fristende. Jeg skal afholde mig fra flere ord om Guds 10 bud og vistnok mange flere og i stedet blive ved min læst og kommentere de netop lancerede nye kostråd fra den øverste instans på kostområ-

det i Danmark, Fødevarestyrelsen.

De 10 nye officielle kostråd, der blev offentliggjort i efteråret 2013, bygger på solid forskning, hvor der er fundet en sammenhæng mellem mad og sundhed. Ud over Fødevarestyrelsen har mange andre evidensbaserede aktører på kostområdet bidraget, herunder Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og DTU Fødevareinstituttet.

Kostrådene er en rettesnor til at få en sund balance i det, vi spiser og drikker, i en hverdag med madglæde og passende aktivitetsniveau. De nye kostråd er dejligt brugbare, fordi hvert råd også indeholder en række idéer til, hvordan man nemmest muligt kan efterleve dem i hverdagen. Spiser man efter kostrådene, er der plads til lidt af det hele.

WW Når man følger

de officielle kostråd, vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, og det er nemmere at holde en sund vægt.

Som diætist med daglig rådgivning og vejledning af mange mennesker er det en stor glæde at konstatere, at de nye bud i al væsentlighed ligger tæt op ad de oprindelige fem kostråd, der i 1996 blev til syv for i 2005 at ende på otte. Så har man næppe forledt for mange på sin vej.

De seneste 10 bud er langt mere nuancerede og lavpraktiske end de gamle – tillykke og hurra for det. Det er godt gået af alle bidragyderne.

Kostrådene er en rettesnor og skal hjælpe os med at finde vej i nutidens brogede madjungle og pærevælling af kostråd. Ingen kostråd i Danmark har så meget konsensus som de officielle kostråd – hvor kedelige og konforme de end må synes. Derfor holder de modsat mange andre regimer og råd nok også betydeligt længere. Jeg drømmer

om, at rigtig mange vil vælge at tage dem til sig snarere end mange af de døgnflue­ diæter og kostregimer, som kaster alt for mange ud i forvirring og afmagt.

I de nye officielle kostråd opfordres vi til at spise mere fisk og grønt og mindre salt, sukker og mættet fedt.

For nogle af os er det næppe så svært endda, for andre ligger det langt fra nuværende vaner.

Tjek alle 10 kostråd på altomkost.dk, tag eventuelt et råd ad gangen, og se dine kostvaner lidt efter i sømmene.

Måske kan du bruge en bedre type fedtstof til stegning, eller måske kan du skifte noget kødpålæg ud med kartoffel-, avocado- eller tomatmadder? Måske gjorde det ikke noget at gå over til

skummetmælk, hvis du til gengæld kunne få plads til en fuldfed ost en gang imellem.

Nogle af os har brug for at se andet end ord. Der er Madpyramiden fra Coop (2011) et kærkomment visuelt billede eller model for de 10 nye kostråd. Tak for madpyramide og dejligt, at de nye kostråd også matcher den.

Når man følger de officielle kostråd, vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, og det er nemmere at holde en sund vægt, ligesom rådene forebygger en række livsstilssygdomme som for eksempel hjerte-karsygdomme, type 2-diabetes og kræft. Men mad er mere end forebyggelse – den skal give nydelse, glæde og velvære. God fornøjelse med en ny æra, og tak for de 10 nye bud også.

Nyheder fra Syddansk Universitetsforlag Kurt Jørgensen

Det gående menneske Homo ambulans 106 sider

149 kr.

Denne bog handler om menneskets gang. Om hvordan gangen var en forudsætning for menneskets kolonisering af Jorden, og om hvordan den har udviklet og forandret sig undervejs. Bogen handler også om den sundhedsmæssige effekt af gang. Hvor langt, hvor tit og hvor hurtigt skal man fx gå for at opnå en positiv helbredsmæssig virkning? Og i hvilket omfang kan gang dæmpe nedgangen i den fysiske og psykiske kapacitet og bidrage til livsduelighed og uafhængighed? Det er nogle af de spørgsmål, man kan finde svar på.

Bogen henvender sig til de mange mennesker, der har genopdaget og genoptaget gangen, og som gerne vil vide mere om de forskellige aspekter af den. Den kan også bruges som håndbog og lærebog for studerende og praktiserende inden for forebyggelse og rehabilitering.

Peter Simonsen

Livslange liv Plejehjemsromaner og pensionsfortællinger fra velfærdsstaten 336 sider Livslange liv introducerer til en ny type skønlitteratur, som markerer sig stærkt netop i disse år. En litteratur om aldrende liv, som leves til det sidste, og som er interessante og vigtige til det sidste. Her fortælles der ikke udviklingshistorier, men snarere afviklingshistorier, idet hovedpersonerne, der ofte er pensionerede eller bor på plejehjem, står foran opgaven med at afrunde eller fuldende et langt liv. Da denne litteratur bliver til i en kritisk dialog med velfærdssamfundet, handler den blandt meget andet også om, hvordan det opleves og føles at ældes i dette.

Udkommer 5. april.

Få 20 % rabat ved køb på www.universitypress.dk

300 kr.

20 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. marts 2014

Vi bliver gamle med følelsen af selvværd i behold Når arbejdsmarkedet er fortid, og fysikken svigter, burde selvværdet lide et alvorligt knæk. Men menneskets selvagtelse er langt mere robust end hidtil antaget, viser en ny international undersøgelse stå en øget mobilitet i forhold til at være tæt på børn og børnebørn, som kan sætte den ældres sociale og funktionsmæssige selvopfattelse i et nyt lys.”

Mathias Irminger Sonne skriver fra Tyskland seniorliv@k.dk

Nære venner, et godt forhold til forældrene, succes i skolen og fysiske fordele i forhold til udseende og sportspræstationer. Sådan ser de vigtigste ingredienser i børn og unges selvværd ud. Senere i livet er uddannelsesniveau, karriere, parforhold og fortrolige venner de vigtigste byggeelementer i en høj selvagtelse.

Men hvad har ældre mennesker efter den erhvervsaktive alder at læne deres selvværd op ad? ”Der er foretaget meget psykologisk forskning omkring selvopfattelse og selvværd i barndommen og ungdommen. Ældres selvværd har vi forskere derimod sjældent kigget nærmere på,” fortæller Jenny Wagner fra det psykologiske institut på Humboldt-universitetet i Berlin. ”I de hidtidige undersøgelser af ældres selvværd har konklusionerne oftest været, at selvværdet generelt er aftagende fra cirka 65-årsalderen og frem. Men den konklusion havde jeg svært ved at tro på – ikke mindst fordi mennesket har en ufatteligt stor tilpasningsevne selv ved voldsomme omvæltninger.”

Sammen med en tysk, en canadisk og en australsk kollega har Jenny Wagner derfor foretaget en dybdegående analyse af et større videnskabeligt materiale baseret på en omfattende australsk spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 1200 personer på mellem 65 og 103 år.

Mellem 1992 og 2010 er de løbende blevet spurgt til deres selvværd samt til en lang række forhold som alment velbefindende, sundhed og sociale relationer. Forskningsresultaterne, som nu er offentliggjort i Journal of Personality and Social Psychology, viser et entydigt billede: ”Selvom fysikken og hukommelsen svækkes, og selvom den generelle tilfredshed med livet aftager, forbliver selvværdet overraskende robust selv i en meget høj alder.

Det er gode nyheder,” siger Jenny Wagner med et bredt smil. ”Selv hvis vi har mistet nære venner eller vores partner, og selvom vi ikke har en synlig samfundsmæssig funktion i form af for eksempel job, er vi tilsyneladende gode til at finde positive elementer i forhold til vores liv og egen person.”

I store undersøgelser som denne laver forskere typisk en kronologisk iagttagelse af det enkelte individ for at vurdere for eksempel dets kognitive evner eller sociale relationer igennem livet. I denne undersøgelse af ældres selvværd er det imidlertid ikke så vigtigt, om personen er 70 eller 90 år. ”I arbejdet med materialet har vi prioriteret tidsafstanden til døden lige så højt som alderen, da døden som livsbegivenhed oftest er vigtigere

end alderen i forhold til den enkeltes opfattelse af sit selvværd,” siger Wagner.

Som en konsekvens heraf er dataene også kun relevante fra de personer, der i mellemtiden er afgået ved døden. ”Først efter deres død kan vi vurdere hele sammenhængen for deres svar gennem de mange år. Uafhængigt af alder oplever langt de fleste et markant fald i velbefindende i den sidste tid før døden.

Mange oplever ligeledes et

svigtende selvværd i deres allersidste levetid, men selv her opretholder mindst lige så mange faktisk et forholdsvis stabilt selvværd.”

Mens selvværdets stabilitet ifølge Jenny Wagner er entydig, er kilderne til gamle menneskers selvværd langtfra så åbenlyse som for børn og unge. ”Til min overraskelse ser sundhed og sociale relationer ikke ud til at veje så tungt som ventet. Kognitive evner og i særdeleshed følelsen af

at have kontrollen over sit eget liv er derimod entydige kilder til at opretholde sit selvværd,” fortæller Jenny Wagner.

De sociale relationers mindre afgørende rolle kan ifølge forskeren dog være sløret af, at antallet af sociale relationer generelt aftager med alderen, mens de enkelte relationer samtidig tyder på at blive markant stærkere. ”Derfor kan man også kun se det som en glædelig udvikling, at der i dag er ved at op-

Selvom der er tale om grundforskning med forholdsvis abstrakte konklusioner, ser Jenny Wagner således også en direkte samfundsmæssig nytte af undersøgelsen.

For det første sætter den alderdommen i et mere positivt skær, og for det andet giver den videnskabelig evidens for, at de kognitive evner er vigtige også for selvværdet. ”Endelig kan man for eksempel inden for ældreplejen drage direkte konklusioner af disse resultater: De ældre skal have så meget frirum, at de så vidt muligt opretholder muligheden for selvbestemmelse og kontrol over deres eget liv,” siger Jenny Wagner og holder en pause i sin talestrøm. ”Ja, det er ressourcekrævende. Men det tyder på at være destruktivt for deres selvværd, hvis plejekrævende ældre helt fratages muligheden for kontrol med deres hverdag.”

Tilbage står spørgsmålet, om forskningsresultaterne rækker ud over den geografiske og generationsmæssige sammenhæng, de er blevet høstet i. Her udtaler Jenny Wagner, at der formentlig er forskel på forskellige generationers opfattelse af selvværd. ”Det bliver spændende at se, hvordan de, der er gamle om 50 år, vil se på sig selv.

Men i det store og hele tror jeg ikke på en omfattende ændring. Mennesket har gudskelov en voldsom trang til positiv selvbetragtning – at kilderne til dette selvværd derimod måske vil ændre sig, er noget andet.”

På spørgsmålet om, hvor gammel den 34-årige forsker selv kunne tænke sig at blive, lyder svaret prompte. ”Mindst 85. Jeg er ikke længere bange for at blive gammel.”

Submersive SERUM PARADOXE giver din hud tre helt nye ”Kicks”: · Det perfekte underlag for den perfekte make-up · Porer, rødme og pigmentfejl udjævnes · Super Anti-Age effekt med naturlig Chilensk Resveratrol og Procyanidin (GSPE) Vejl. udsalgspris 30 ml. kr. 389,-

beaute-pacifique.dk

Made In Denmark

Udviklet og produceret i Danmark

Beauté Pacifique

22 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. marts 2014

2 I ATP’s hovedkvarter i Hillerød kan medarbejderne dyrke motion i arbejdstiden.

Det gør dem mere effektive, og sygefraværet falder. – Foto: Søren Bidstrup/Scanpix.

Tag på arbejde og kom i bedre form Flere og flere arbejdspladser gør en aktiv indsats for at gøre motion til en del af arbejdstiden.

Målet er at øge arbejdsglæden, men også at styrke virksomhedens image, siger ekspert Af Jannie Iwankow Søgaard sundhed@k.dk

En undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut fra 2012, ”Danskernes motions- og sportsvaner”, viser, at danskerne er et af de mest idrætsaktive folk i verden – 64 procent af den danske voksenbefolkning dyrker regelmæssigt motion. Det tal var i 2007 kun 56 procent.

Den samme undersøgelse viser, at seks procent af alle danskere dyrker idræt i arbejdsregi , og det tal er formentlig steget de seneste to år. Ifølge projektleder og konsulent ved DGI Medarbejdermotion Rebecca Steele er der nemlig en stigende interesse for at få implementeret idræt på mange arbejdspladser. ”Siden vi begyndte for to et halvt år siden i DGI-regi, har vi oplevet en øget interesse for medarbejdermotion, og særligt det seneste halvandet år er det gået stærkt. Jeg tror, at den sundhedsbølge, som ruller ind over os i disse år, også påvirker arbejdspladserne, og der er kommet mere fokus på forebyggelse og motion frem for behandling,” siger hun.

Professor Gisela Sjøgaard,

der er forskningsleder på Institut for idræt og biomekanik på Syddansk Universitet, kan også nikke genkendende til en øget interesse for motion på arbejdspladsen. Men interessen er ulige fordelt, og der er generelt rum til forbedringer, fremhæver hun. ”Det er mest udbredt på store arbejdspladser, hvor der er etableret faciliteter til at motionere. Men der er et stort behov for flere initiativer til, at disse faktisk benyttes hensigtsmæssigt af dem, der har mest behov ud fra et sundhedsaspekt. Ligeledes er der brug for, at mindre arbejdspladser bliver mere opmærksomme på at benytte arbejdspladsen som arena for at promovere motion,” siger hun. Når virksomheder eller andre arbejdspladser vælger at indføre motion på jobbet, kan det have flere årsager, påpeger Gisela Sjøgaard. ”Branding af virksomheden og medarbejderomsorg er væsentlige motiver, men forskningsmæssigt er det et relativt nyt område, når det gælder idræt specifikt på arbejdspladsen, så der findes endnu ikke tilstrækkelig evidens for, at det medfører økonomiske gevinster for virksomheden. Men de sund-

WW Der er brug for, at mindre arbejdspladser bliver mere opmærksomme på at benytte arbejdspladsen som arena for at promovere motion.

gisela Sjøgaard, professor og forskningsleder

hedsmæssige positive effekter af motion er uomtvistelige. Vi har ved motion på arbejdspladsen påvist forbedring af en række risikofaktorer i forhold til hjerte-kar-sygdomme. Og det blot ved at træne cirka 20 minutter tre gange om ugen,” siger hun.

En af de måder, hvorpå virksomheder kan gøre en indsats for at forbedre sine ansattes sundhed, er at arbejde hen imod erhvervelsen af et

certifikat i sundhedsfremme på samme måde som med et arbejdsmiljøcertifikat. Det er Arbejdstilsynet, der står for disse officielle certifikater, men der findes også private organisationer og virksomheder, der tilbyder det. For at opnå certifikatet skal man, ud over at leve op til de øvrige krav i den almindelige arbejdsmiljøcertificering, arbejde målrettet mod at gøre medarbejderne sundere. Der skal opskrives mål og metode, og når certifikatet skal fornyes, må virksomhederne kunne godtgøre, at de vitterligt har gjort en indsats for at tænke motion og sundhed ind på arbejdspladsen. Certificeringen er en god idé, mener Gisela Sjøgaard. ”Det giver vigtig opmærksomhed på og kan hjælpe til den rigtige prioritering af indsatser vedrørende KRAMfaktorerne (kost, rygning, alkohol og motion, red.),” siger hun.

Et af de positive elementer ved idræt i arbejdssammenhæng er også, at man når bredere ud end ellers med budskabet om, at motion er godt. ”Hos os kan vi se, at vi i forhold til målgruppen får fat i dem, der ikke nødvendigvis

er medlem af fodboldklubben eller har årskort til et fitnesscenter, og det har en stor sundhedsmæssig effekt, fordi de ellers sjældent ville få sig rørt,” siger Rebecca Steele og peger på, at motivationen findes i, at udfoldelserne ligger i forbindelse med arbejdstiden, og at kollegerne støtter op om foretagendet.

For mange mennesker, især dem med stillesiddende kontorarbejde, handler en arbejdsdag ofte om at gøre det så bekvemt og så effektivt som muligt, når man arbejder. Det mener Henrik Sørensen, lektor på Institut for idræt på Aarhus Universitet. ”Når skraldespanden er lige til venstre for stolen, de opslagsbøger, man bruger mest, på hylden over skrivebordet, og den lille mus til højre for tastaturet, så er det ikke særlig befordrende for, at man laver flere bevægelser,” siger han.

Bevæger man sig så lidt, som ovenstående scenarium beskriver, vil det ifølge Henrik Sørensen være givet godt ud at rejse sig op og lave eksempelvis armsving eller andre øvelser fire-fem minutter hver time. Der er dog ikke tale om motion af en art, som gør nogen væsentlig forskel

for hjerte, lunger og kredsløb.

Det er udelukkende muskulære og skeletmæssige problemer, det kan afhjælpe.

Når pulsen skal op, og kredsløbet styrkes, skal der mere krævende motionsformer til end armsving og nakkerulninger. ”Der skal en overordnet mentalitetsændring til, hvor man konsekvent tager trapperne, går frem for at tage bussen og lader bilen stå, når der skal købes ind,” siger Henrik Sørensen.

Vidste du, at 33Der findes mange studier, der har vist, at motion i arbejdstiden kan reducere for eksempel nakke-/skulderproblemer, og da muskel-/skeletbesvær er en af de væsentligste årsager til sygefravær, er det sandsynligt, at fremtidige studier vil vise nedsat sygefravær. Enkelte udenlandske studier har allerede vist øget produktivitet.

Kilde: Professor Gisela Sjøgaard, Syddansk Universitet

SLAP AF I HÆNDERNE NÅR DU LÆSER! Læsepuden The Book Seat™ er designet, så du stort set kan læse over alt. Puden former sig efter underlaget, støtter din bog og befrier dig for at skulle holde og løfte tunge bøger.

Med The Book Seat™ slipper du for at belaste arme og skuldre.

The Book Seat™ er designet til lækker læsning.

The Book Seat™ fås i alt i 9 lækre farver.

Find den på: www.bookseat.dk eller ring på: 4640 1295 Udsalgspris: kr.: 299,- ... en oplagt gaveidé!

Livsudfoldelse

mil -priser

Waldstrasse 13-15 • D-24939 Flensburg Tlf: 0049 461 144050 • Fax: 0049 461 17885 3-15 • D-24939 Flensburg Tlf: 0049 461 144050 • Fax: 0049 461 17885 www.bentborg.com • mail: bb@bentborg.com www.bentborg.com • mail: bb@bentborg.com 4050 • Fax: 0049 461 17885 m • mail: bb@bentborg.com

Fokus på sorg, glæde, venskaber og det gode humør. *MR H Z

R

Dr. Bent Borg • Tandlæge Borg • Tandlæge Dr. Bent Borg • Tandlæge Waldstrasse 13-15 • D-24939 Flensburg

på Askov Højskole

XI

Krone-brobehandlinger, brobehandlinger, KroneImplantaterog ogNarkosebehandling.

Narkosebehandling.

Implantater

d. 15. - 21. juni

RM W K

andlinger, Det Detdanske danskesmil smil g Narkosebehandling. tiltilFlensborg-priser Flensborg-priser

-i frihed og glæde

I H EX

Z¡VI XMP

Foredrag, samtaler, koncert, fællesskab, Nolde Museet, gåture, sangaften, hyggeligt samvær og meget mere

Ring på telefon 76 96 18 00 eller læs mere på

www.askov-hojskole.dk

24 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. marts 2014

En dårlig ryg reparerer oftest sig selv I årevis troede lægerne, at ryggen skulle skånes og behandles, når den gjorde ondt. De tog fejl. I dag er det svært at overbevise folk om, at sygemeldinger på grund af rygsmerter er nødvendige Af Jannie Iwankow Søgaard sundhed@k.dk

De fleste kender det sikkert.

Man vågner en morgen og kan næsten ikke komme ud af sengen, fordi det værker i ryggen. Eller man går og gør rent, og idet man bukker sig ned for at tænde støvsugeren, siger ryggen knæk.

Ondt i ryggen er en folkesygdom, som de fleste kender til og støder ind i på et eller andet tidspunkt i livet – præcis ligesom de fleste af os indimellem oplever at blive forkølet. Og sammenligningen mellem en forkølelse og ondt i ryggen er på flere måder oplagt. For ligesom de fleste forkølelser er trælse og næsten altid kommer ubelejligt, er de som oftest også ganske harmløse og går over af sig selv, uden at man behøver tage medicin eller lægge sig på langs i flere dage.

Men det kan være svært at overbevise folk med ondt i ryggen om, at det er sådan, det hænger sammen. Det fortæller Tom Bendix, der er professor i reumatologi og leder af rygforskningsenheden på Glostrup Hospital. Ifølge ham tror mange, at har de ondt i ryggen, gælder det om at holde sig i ro, få noget behandling og måske efterfølgende lave bestemte rygøvelser. ”Sandheden er, at piller kan dæmpe smerten hos nogle, men ikke alle, og anden behandling hjælper langtfra altid. Mange fik førhen en blokade, hvis smerten var slem nok, eller de fik manipuleret ryggen, især hos kiropraktorer, men i dag ved vi, at rygsmerterne ofte klinger af – stort set lige så hurtigt hos dem, der ikke får disse behandlinger, som hos dem, der får,” siger han og fortsætter: ”Eksperterne ved også i dag, at rådet om at holde sig helt i ro, når ryggen gør ondt, er uhensigtsmæssigt, og at det faktisk kan gøre smerterne endnu værre. I stedet gælder det om at holde sig i gang og bevæge sig – også selvom det måtte gøre ondt. Men fordi det i så mange år har været en antagelse, at ryggen skulle behandles så skånsomt som muligt ved smerter, er det svært at få ændret den opfattelse i befolkningen – og eksperterne bærer selv noget af skylden,” påpeger Tom Bendix. ”Vi forskere er nødt til at gribe i egen barm, når rygproblemer har fået så stor og forkert opmærksomhed. Vi

0 Det bedste, man kan gøre, når man har ondt i ryggen, er at holde sig i gang. Sygemelding kan forværre smerterne. – Foto: Scanpix.

WW Rådet til folk

med ondt i ryggen vil være, at de skal holde sig i gang, og hvis man er blevet undersøgt, og det er blevet konstateret, at der ikke er noget alvorligt i vejen, er fysisk aktivitet kun godt.

johan hviid andersen, professor og overlæge

troede i 1970’erne og 1980’erne, at det gjaldt om at undgå de belastninger, der gjorde ondt. Men det har været katastrofalt, for man får ikke sværere forandringer i ryggen, når man er tømrer, end når man sidder på en kontorstol hele dagen,” siger han.

Det var et tvillingestudium, der i 1995 gjorde endeligt op med tanken om, at ryggen er en skrøbelig del af kroppen. ”Selvfølgelig skal du gå til lægen eller en kiropraktor, hvis du er utryg ved dine rygsmerter, og så er det hans opgave at undersøge dig og finde ud af, om der skulle være noget mere heftigt i vejen, hvilket der meget sjældent er.

Ryggen braser ikke sammen, selvom den gør ondt. Du skal have tillid til ryggen og gøre dig klart, at ryggen kører sit eget løb, snarere end at spekulere på, om du skulle have gjort noget forkert,” siger Tom Bendix.

Professoren peger på, at det i dag i høj grad også er fysioterapeuters og kiropraktorers rolle at få beroliget folk med ondt i ryggen i stedet for

at sætte langvarige behandlingsforløb i gang, som alligevel sjældent gør en forskel på den lange bane. ”Så længe der er behandlere, der melder ud, at man skal passe på, hvis man har ondt i ryggen, så melder folk sig naturligvis syge, når de har rygsmerter, og det er ingen fordel. Selvfølgelig kan der være ting, man bare ikke kan, mens ryggen gør ondt, men det er ikke det samme, som at man bør være helt sygemeldt. Bliver du hjemme, sker der noget, der er værre end smerterne her og nu, nemlig at antennerne ryger ud, og rygsmerterne får alt for meget opmærksomhed,” siger Tom Bendix og kommer med et eksempel. ”Hvis overboens børn larmer lidt rigeligt, kan man nogle gange lade sig drive til vanvid. Andre gange er man optaget af noget spændende og hører dem næsten ikke.

Og tilsvarende: Jo mere man formår ikke at have fokus på sine rygsmerter, desto bedre, mens smerterne i det øjeblik, man koncentrerer sin opmærksomhed om, at det gør

ondt i ryggen, vil blive værre og føles tydeligere i smertecenteret, der sidder i hjernen. Men den antagelse er svær at sælge til folk, selvom mange vil opleve at have det uændret eller værre, netop når de bliver hjemme fra arbejde,” siger Tom Bendix.

Johan Hviid Andersen, der er professor og overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, bekræfter, at tidligere tiders opfattelse af ryggen som en særlig skrøbelig del af kroppen er misforstået. Han peger ligeledes på, at flere undersøgelser har vist, at det har lidt, men ikke ret megen effekt at træne og lave bestemte øvelser, når ryggen gør vrøvl. ”Rådet til folk med ondt i ryggen vil være, at de skal holde sig i gang, og hvis man er blevet undersøgt, og det er blevet konstateret, at der ikke er noget alvorligt i vejen, er fysisk aktivitet kun godt,” siger han og fortsætter: ”Vi kan også se, at det faktisk går de mennesker bedst, som ikke går til egentlig behandling med ryggen. De for-

mår at tage et ansvar på sig og klare det selv. Det, der sker, når man opsøger en behandler, er, at man fralægger sig sit ansvar i stedet for at forsøge at mestre smerterne selv,” siger han.

Johan Hviid Andersen peger på, at der selvfølgelig kan være tilfælde, hvor folk er nødt til at sygemelde sig en kortere periode, hvis rygsmerterne er rigtig slemme.

En slagteriarbejder kan altså være nødt til at holde sig hjemme nogle dage, indtil de bevægelser, han må lave mange af hver dag, ikke mere gør helt så ondt.

Og så er der i øvrigt sjældent grund til at være bekymret, når rygsmerterne melder sig, påpeger han. ”Brud, cancer og udtalte diskusprolapser er tilstande, der let kan afsløres, hvis man går til lægen, og det er altså kun i tre, fire, fem procent af alle tilfælde med ondt i ryggen, at der skal gøres noget. I stedet skal behandleren få afmystificeret smerterne og få folk til at fortsætte med det, de ellers gjorde” siger Johan Hviid Andersen.

Spar over 4.000 kr. på BRILLER 3.550 kr.

KR

*

Inkl. stel og glas med bedste glidende overgang, (Intuitiv), antireflex og synsprøve

Europas bedste glas (Intuitiv)

med glidende overgang er inkluderet i prisen

ks Ta på Danmarks Ta’’ på Danmarks skole smukkeste højskole smukkeste h jskole

..hh tt ssm maarrii eellyyss

Intuitiv er kåret til Europas bedste glas med glidende overgang. Vi sælger flere typer glidende overgang. Billigere typer har mindre synsfelter. *Merpris for designer stel og Titanium stel. Tilbuddet kan ikke kombineres med andre tilbud.

www.optikhuset.dk

OPTIK

elle el lerrse sede det tp på

k

med styrke, ved køb af (Intuitiv)

544113363663161

.d

Få en GRATIS solbrille

Rin ingg eeft e r vore s katalog p åÂ

w ww

 Bad Badog ogtoilet toilet alle værelser  påpå alle værelser  Egen Egenbus busfra fra København til døren  København til døren  200 200meter metertiltil Østersøen  Østersøen

ÅRHUS - Klostertorvet 6, LYNGBY - Lyngby Hovedgade 19c, ODENSE - Fisketorvet 5, HILLERØD - Slagerupgade 2, RANDERS - Rådhustorvet 6, ROSKILDE - Hersegade 1A, SILKEBORG - Vestergade 35, FREDERIKSBERG - Falkoner Allé 47,

8613 4587 6613 4828 4466 4632 8681 3810

6008 1078 7135 7899 6008 4800 0102 1468

Prøv f.eks. 14 dage fra 25. maj til 7. juni hvor du Blandt vores Mange kurser finder du: kan vælge mellem emnerne ’Sund & Stærk’ med Charlotte Rasmussen, ’Cykelhold’, ’Haveglæder’ eller ’EDB for lettere øvede’. Samtidig kan man blandt meget andet også deltage i Højskolens Seniordans og meget, meget mere. store Grundlovsmøde.

Kolesterol Kolesterol Protect Protect PLUS PLUS

Beskytter Beskytter kolesterol kolesterol mod mod oxidering. oxidering.

(LDL) (LDL) Det dårlige kolesterol Det dårlige kolesterol

(HDL) (HDL) Det gode kolesterol Det gode kolesterol

Det nye kolesterol Protect PLUS indeholder Det nye kolesterol Protect PLUS indeholder Polycosanol Complex (octacosanoler fra Polycosanol Complex (octacosanoler fra risklid) samt HytOlive (Hydroxytyrosol fra risklid) samt HytOlive (Hydroxytyrosol fra oliven), der beskytter vores LDL kolesterol oliven), der beskytter vores LDL kolesterol (det dårlige) mod oxidering (harskning). (det dårlige) mod oxidering (harskning).

Vi har i mange år skævet til de sydlige lande Vi har i mange år skævet til de sydlige lande omkring problematikken med kolesterol. omkring problematikken med kolesterol.

I HytOlive har vi fået mulighed for at få I HytOlive har vi fået mulighed for at få olivens aktive dele i koncentreret form. Ved olivens aktive dele i koncentreret form. Ved forhøjet kolesterol er det ens VIGTIGSTE forhøjet kolesterol er det ens VIGTIGSTE opgave, at forhindre oxidering, da det først opgave, at forhindre oxidering, da det først er her kolesterolet bliver farligt. er her kolesterolet bliver farligt.

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, Natur-Drogeriet udvikler, producerer markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til heleog familien.

Produkterne findes hos den kosttilskud og helseprodukter til hele familien.

Produkterne findes hos den autoriserede forhandler; helsekostforretninger, Matas og apoteker. autoriserede forhandler; helsekostforretninger, Matas og apoteker.

Læs om flere spændende produkter på www.natur-drogeriet.dk

26 Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. marts 2014

De syv sundhedsmål 1. Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes.

2. Flere børn skal trives og have god mental sundhed.

3. Flere voksne skal trives og have god mental sundhed.

4. Flere skal vælge et røgfrit liv.

5. Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug, og alkoholde­buten skal udskydes blandt unge.

6. Færre børn skal være overvægtige.

7. Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen.

Kilde: Sundhedsministeriet.dk

Tal på børn og unges mentale sundhed 3320 procent af de 11-15-årige har et eller flere tegn på dårlig mental sundhed i deres daglige liv.

3314 procent af de 11-15-årige har lav livstilfredshed.

336 procent af de 11-15-årige er blevet mobbet mindst et par gange om måneden.

Kilde: Skolebørnsundersøgelsen (HBSC) 2010.

Tal på voksne danskeres mentale sundhed 33Cirka 14 procent af alle danskere over 16 år har nedsat livskvalitet.

33Cirka 9 procent af alle danskere over 16 år oplever at være ensomme.

Kilde: Spørgsmål fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010 og beregninger foretaget af Statens Institut for Folkesundhed, 2013.

I l lu st r at i o n : R a s m u s J u u l

Er vores sjælstilstand et spørgsmål for staten?

Regeringen vil med syv mål forbedre danskernes sundhed. To af målene handler om mental sundhed. Men det kan blive svært at lave overordnede indsatser, for man ved ikke, hvad der virker, siger professor Af Jannie Iwankow Søgaard sundhed@k.dk

”Sundere liv for alle”. Sådan hedder et sundhedsudspil, som regeringen fremlagde først på året, og som har det overordnede mål at øge henholdsvis middellevetid og livskvalitet hos danskerne.

Udspillet indeholder syv overordnede målsætninger, og to af dem handler om, at den mentale sundhed og livskvalitet i befolkningen skal øges.

Men hvordan gør man det helt konkret, og er det overhovedet muligt at måle, hvor god mental sundhed de danske borgere har?

Professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen forudser, at det ikke bliver en opgave af de lette at løse. ”Det er min grundopfattelse, at når vi taler befolkning som et hele, og ikke bare dig og mig, så ved vi ikke voldsomt meget om, hvad der flytter noget på det her område.

Det handler jo ikke om, at vi alle hver især skal til at have individuel terapi. Derfor bli-

ver det formodentlig mest eksperimenteren og småprojekter, som vi vil komme til at se. Og så er spørgsmålet, om det batter særlig meget nu og her. Det bliver nok nærmere erfaringshøstning, som forhåbentlig kan bruges på sigt,” siger han.

Kjeld Møller Pedersen er ikke imponeret over det beløb, der er sat af til at forfølge de syv sundhedsmål. 120 millioner kroner fordelt over fire år til alle syv områder rækker ikke langt. Men når det er sagt, så er der også positive aspekter ved udspillet. ”Jeg kan godt lide, at man sætter nogle mål op, for det betyder, at man bliver holdt fast på dem. Ligeledes er det godt, at der kommer fokus på det mentale område – det hænger godt sammen med bestræbelserne på at få ligestillet psykiatrien med det somatiske område, som tidligere sundhedsminister Astrid Krag (førhen SF, nu S) har arbejdet for,” siger han.

Christian Borrisholt Steen, medlem af Det Etiske Råd og specialkonsulent i Kristelig Fagbevægelse, mener også, at det er positivt, at der sæt-

WW Ensomhed er

snarere en opgave, som vi alle burde tage os af, inspireret af Løgstrups ord om, at vi aldrig har med et andet menneske at gøre uden at holde noget af dets liv i vores hænder.

Christian Borrisholt steen, medlem af Det Etiske råd og specialkonsulent i kristelig fagbevægelse

tes fokus på den mentale sundhed fra regeringens side, men samtidig er han optaget af, at det enkelte menneske selv skal have lov at definere, hvad det gode liv er for ham eller hende.

Ligeledes mener Christian Borrisholt Steen, at det er sørgeligt, at det i dag er staten, der skal forsøge at forebygge for eksempel ensomhed, som det også beskrives i målsætningerne. ”Det er en falliterklæring, at staten er nødt til at gøre det. Ensomhed er snarere en opgave, som vi alle burde tage os af, inspireret af Løgstrups ord om, at vi aldrig har med et andet menneske at gøre uden at holde noget af dets liv i vores hænder,” siger han og fortsætter: ”Men når det er, som det er, så er det selvfølgelig godt, at der sættes fokus på det. Måske kan det også få den enkelte til at tænke over, hvad vi hver især kan bidrage med i vores hverdag.”

Et andet medlem af Det Etiske Råd, professor Signild Vallgårda fra Institut for folkesundhedsvidenskab på Kø-

benhavns Universitet, mener ikke, at det er sværere at måle menneskers mentale sundhed end den somatiske, og selvom der ikke følger en særlig stor pose penge med til indsatsen, tror hun på, at der kan gøres en del lokalt.

Især fordi der fra regeringens side er lagt op til, at indsatsen skal drives ved hjælp af såkaldte partnerskaber – det vil sige, at to eller flere partnere arbejder sammen om en indsats på et af de syv områder. Partnerne kan være alt lige fra virksomheder og frivillige organisationer til kommuner og regioner. ”På den måde kan gode initiativer blive støttet økonomisk, og hvis man taler om mental sundhed, så kan der sikkert gøres en del på arbejdspladser og skoler, når det for eksempel handler om mobbepolitik, som vi ved virker,” siger hun.

Signild Vallgårda kalder det sandsynligt, at kommunerne kommer til at prioritere borgernes mentale helbred, som de tidligere har fulgt regeringen med de såkaldte KRAM-faktorer –kost, rygning, alkohol og motion.

”Men én ting er, at det kommer med i kommunernes sundhedspolitikker, noget andet er, om der kommer til at ske noget ud over det,” siger Signild Vallgårda.

Hos foreningen Bedre Psykiatri ser generalsekretær Thorstein Theilgaard på målene med lige dele glæde og skepsis. ”For det første noterer vi med tilfredshed, at når man taler om danskernes sundhed, så har man nu også fokus på det mentale. Det er positivt, at et bredt politisk flertal bakker op omkring, at også det område er vigtigt.

Det andet er så, at når man opsætter mål som disse, må man spørge, om det reelt kommer til at betyde noget ude i verden. Rådene er rettet mod den primære forebyggelse, hvilket vil sige kommunerne. Og hvis vi skal have kommunerne op i gear i forhold til, hvordan vores sjælstilstand har det, så kan det godt være, at man skal prøve at se på, hvordan man kan gøre det lidt mere håndfast.

På det område vil jeg sige, at der er plads til forbedring,” siger Thorstein Theilgaard.

Hotel Maribo Søpark

Naturpark Maribosøerne Naturpark Maribosøerne er et enestående naturområde som udgør et areal på ca. 50 km2. Nationalt set er Maribosøerne blandt vore ypperste naturområder. I visse sammenhænge er det også et naturområde af stor international betydning.

Nok den smukkeste af disse søer er "Maribo Søndersø", hvilken Hotel Maribo Søpark ligger lige op til. Og med en betagende udsigt over de smukke naturarealer, er vi sikre på, at du tager herfra fuld af ro.

Du kan læse mere om Naturpark Maribosøerne på www.naturparkmaribo.dk

TAG EN FRIDAG OG FÅ EN GOD OPLEVELSE

2014

2014

FRA D.

FRA D.

1.

NATUR & OPLEVELSER

MAJ

Pakken er gældende indtil 1. september

”THE SOUND OF MUSIC”

7.

AUGUST

Forestillingen opføres d. 7., 8., 9., 13.,14., 15. & 16. august.

Pakken inkluderer: · 2x 2 retters middag · 1x Billet til Knuthenborg Safaripark · 1x Billet til Krokodille Zoo

Pris pr. person ...................... kr.

· 1x 2 retters middag · 1x Overnatning i dobbeltværelse inklusiv morgenbuffet

· 2x Overnatning i dobbeltværelse inklusiv morgenbuffet

1.495,-

Pris pr. person ...................... fra kr.

Lolland-Falster byder på kunstneriske og kulturelle oplevelser i særklasse.

Opholdet inkluderer: · 2x 2 retters middag · 2x Overnatninger i dobbeltværelse inklusiv morgenbuffet · Entré til Fuglsang Kunstmuseum og Museum Lolland Falster**

Opholdet inkluderer: · Billet til ”The Sound of Music”

· 1x Billet til Middelaldercenteret

KUNST & KULTUR

** Billetten giver adgang til flere museer

895,-

Pris pr. person .......................... kr. 1.295,-

» Du kan læse mere

om opholdene og andre gode tilbud på vores hjemmeside

Vestergade 29 ∙ DK-4930 Maribo ∙ Tlf. +45 54 78 10 11 ∙ info@maribo-soepark.dk ∙ www.maribo-soepark.dk

What nature began we perfected – since 1929

“

I søvnens verden er Dunlopillo unik.

Prøv selv, du bliver ikke skuffet.

Forårsfristelser fra Dunlopillo

– udnyt kampagnen og køb din favorit Selection til forårspris Kampagnepris

Kampagnepris

Kampagnepris

Kampagnepris

180 x 200 cm

180 x 200 cm

180 x 200 cm

180 x 200 cm

21.999,-

24.999,-

Spar: 7.998,-

29.999,-

Spar: 6.999,-

Selection 100

Selection 200

Vejledende udsalgspris, 180 x 200 cm: 29.997,00 kr.

Prisen er inkl. Selection topmadras – eksl. ben.

Vejledende udsalgspris, 180 x 200 cm: 31.998,00 kr.

Prisen er inkl. Selection topmadras – eksl. ben.

Elegant boxseng med tophængte lameller, skulderzone og justerbar lændeområde.

Indbydende continentalseng opbygget af tre lag med indbygget Dunlopillo vendbar madras.

34.999,-

Spar: 11.995,-

Selection 300

Funktionel elevationsseng med indbygget skulderzone – samt nakkestøtte og tophængte lameller.

Inkl. trådløs fjernkontrol.

Vejledende udsalgspris, 180 x 200 cm: 41.994,00 kr.

Prisen er inkl. Selection topmadras – eksl. ben og sidebøjler.

Spar: 8.997,-

Selection 400

Luksuriøs boxelevationsseng der samler madras, teknik og ramme i én helhed. Inkl. trådløs fjernkontrol.

Vejledende udsalgspris, 180 x 200 cm: 43.996,00 kr.

Prisen er inkl. Selection topmadras – eksl. ben.

Dunlopillo står for kvalitet og omtanke Også i produktionen. Derfor er alle Dunlopillo’s produkter udviklet med respekt for både mennesker og miljø.

Det ligger Dunlopillo meget på sinde, at agere som en social, miljøbevidst og bæredygtig virksomhed.

Derfor er vi stolte af, at vi udviser ansvarlighed i vores fremstilling af madrasser – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Hos Dunlopillo er missionen klar; vi leverer det bedste – og kun det bedste. Det har kendetegnet os siden den første latexmadras blev produceret i 1929.

Dunlopillo’s fordele Naturligt materiale

De 7 komfortzoner

Åndbar

Allergivenlig

Fleksibel

7 komfortzoner

15 års garanti

1111052

Centexbel

HANDL HOS FAGMANDEN Over 25 års erfaring i salg af senge!

VI LEVERER OG MONTERER OG TAGER DIN GAMLE SENG MED RETUR!

Medbring annoncen SUCCESEN FORTSÆTTER INDTIL DEN 7/4 2013 Få GRATIS 2 dyner + 2 puder ved køb af dobbeltseng.

Værdi 3998,-

RØDOVRE: Vi tager forbehold for moms- og afgiftsændring, manglende og udsolgte varer samt billed- og trykfejl. Kampagnen løber fra d. 04/03/2013 – 05/05/2013.