Teatertillæg til Kristeligt Dagblad, 21. januar 2011

Kristeligt Dagblad JANUAR 2011

Teater i splittelsens tegn

Side 2

Børneteater – for små og store

Side 4 og 5

Interview med Jens Albinus

Side 6

Sådan ser fremtiden ud – for dramatikken

Side 8

Nyt teaterprojekt i Aalborg

side 11

Teater&Kultur

En ny teatersæson går i gang.

Læs om de nye tendenser i dansk teater.

SKUESPILLEREN JENS ALBINUS. FOTO AF LEIF TUXEN.

SØREN ØSTERGAARDS

H ZO

W

MED SUSANNAH MARTINEZ & KALLE

PREMIERE TORSDAG 10. FEBRUAR 2011 BILLETTER ���� ���� BILLETNET.DK / ���� ���� BELLEVUETEATRET.DK

Henrik Lyding, JYLLANDS-POSTEN

Kirsten Dahl, ÅRHUS STIFTSTIDENDE

GREGERS.DK

OM AT PLANLÆGGE EN KONFIRMATION MIDT I EN SKILSMISSE… TEATRET SVALEGANGEN PRÆSENTERER

13. JANUAR – 9. FEBRUAR WWW.SVALEGANGEN.DK

BILLETTELEFON 8613 8866 BILLETNET 7015 6565

DEN INDBILDT SYGE

26. JAN. – 26. FEB. BILL E T T ER 3312 1845 | WWW.BILLETBILLET.DK

Teater&Kultur

2

Kristeligt Dagblad

Fredag 21. januar 2011

KOMMENTAR Dansk teaterliv er splittet, og de store teatre er i krise. Men under den ustabile overflade bobler det med eksperimenter

Velkommen til en ny teatersæson – i splittelsens tegn 2 Det teater, der virkelig sælger, er Cirkusrevyens forestillinger, og det er musicalen ”Mamma Mia”, der har været vist i Tivoli i København og andre steder i landet. – Foto: Scanpix.

Af Rikke Rottensten

Heldigvis for scenekunsten ser det ud til, at de bare går andre steder hen. Det interessante er nemlig at se på, hvad det er, publikum køber eller har købt billet til lige nu.

Det, der virkelig sælger, er forestillinger som Cirkusrevyens, det er ”Mamma Mia” – musicalen i Tivoli – og så kan man konstatere, at det endte med at blive Det Ny Teater, der vandt forårets krig med Det Kongelige Teater om musicalpublikummet.

For familieforestillingen ”Mary Poppins” har solgt bedre, end Det Kongelige solgte ”My Fair Lady”.

Folk vil have en særlig op-

levelse. Det får de, når de køber billetterne til det, man kan kalde event-forestillingerne.

Billetprisen er høj på Det Ny Teater og i Tivoli til ”Mamma Mia”, fordi den offentlige støtte er meget lav eller helt fraværende.

De internationale musicaler – om en måneds tid er det Queen-musicalen ”We Will Rock You”, det gælder – er som regel sat op af private producenter på egen regning og risiko.

Den kunstneriske særværdi er ikke særlig høj. Til gengæld har publikum næsten 100 procents garanti for at få det, man regner med og har betalt for: en fin aften i topprofessionelt selskab.

Hellere det ekstravagante, dyre, store og let fordøjelige.

Eller det stik modsatte: det udviklende, det mærkelige, det nære, svære, det, der sætter vores liv til debat.

Den slags forestillinger kommer der uden tvivl flere af i årene fremover.

Hvis de sad på størstedelen af teaterudbuddet i dette land, var der grund til at være bekymret. Men interessant nok er det, som om den anden form for scenekunst, som har fremtiden for sig, er den meget smalle. Den tilbyder nemlig også sine tilskuere en særlig oplevelse.

Måske endda en, de selv kan være med til at præge og være en del af ? Vi taler ikke publikumstal i samme grad som til en stor musical, men derimod et dedikeret publikum og en politisk opbakning.

Selv Liberal Alliance mener, at statsstøtten skal for-

beholdes det eksperimenterende og smalle, der kan udvikle kunsten.

Det sætter yderligere pres på de teatre og de forestillinger, de fleste af os ellers har betragtet som en selvfølge i teaterbilledet. De store københavnske teatre og landsdelsscenerne, for eksempel.

Teatre, der spiller et klassisk repertoire, et gedigent væsentligt repertoire af stykker fra hele verden. Stykker, man ikke kan udsætte noget på for alvor, men som heller ikke slår hul på himlen. Stykker, man egentlig bare synes skal være der i et varieret teaterudbud.

Men det kan teatret jo ikke leve af. For som publikum er

der langt fra sympati og velvillig indstilling over for et dannet repertoire til at købe en billet til de samme forestillinger.

Og det er der altså færre og færre af os, der kan tage os sammen til. Det er tydeligt, at de udmærkede, klassiske forestillinger har det svært i øjeblikket. Det er ikke det, vi prioriterer at se først i en dagligdag med masser af input, manglende tid og indimellem heller ikke det store økonomiske overskud.

Når en billet til en almindelig forestilling på Det Kongelige Teater er dyrere end billetten til Det Ny Teater, hvor alt er sat til, og ikke en tråd er sparet, så vil valget ikke være så svært for mange mennesker.

Er det et problem? For teatrene selv, ja. Men ikke nødvendigvis for publikum. Der uden tvivl er meget bevidste om, hvad de vil se og bruge deres penge på. Og teater i mellemklassen er vores tid og vores penge blevet for kostbare til. Så hellere det ekstravagante, dyre, store og let fordøjelige. Eller det stik modsatte: det udviklende, det mærkelige, det nære, svære, det, der sætter vores liv til debat.

Der, hvor vores investeringer på meget forskellig vis altid giver et afkast. kultur@k.dk

HOLLAND HOUSE

RECOIL PERFORMANCE

MALPAIS 26. MAR - 8. APR 2011

POUL, POUL, POUL, POUL & POUL 25. FEB - 12. MAR 2011

GRANHØJ DANS PRÆSENTERER 3RD ADDICTION

2MEN

12.-15. APRIL 2011

1.-3. MARTS 2011

IN PEACES 2MAHLER

FORÅRET 2011 I DANSEHALLERNE OPLEV BLANDT ET VÆLD AF FORESTILLINGER Holland House der med forestillingen Poul, Poul, Poul, Poul og Poul sætter fokus på fællesskabets fald og genopstandelse. Oplev Lisbeth Wulff, Stine Prætorius, Martin Greis, Thomas Hwam, Jacob Stage, FM Einheit / 25. februar - 12. marts

AFGANG 22. JAN - 20. FEB 2011

UDSTILLING ALLE DAGE 12-18 GRATIS ADGANG

KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE DANNESKIOLD-SAMSØES ALLÉ 51, HOLMEN WWW.KARCH.DK

KVORNING

Det er, som om teaterlivet i Danmark er splittet op lige nu. En række teatre spejder langt efter publikum, og alligevel er der masser af mennesker, der har været i teatret i sidste sæson.

Så sammenlagt er tallet stabilt omkring de to millioner solgte billetter på årsplan.

Men bag det stabile tal gemmer sig et teaterliv, der i disse år er langt fra at være stabilt. For de teatre, der altid har haft det godt, nemlig de store og mellemstore teatre i København, og Det Kongelige Teater for den sags skyld, de vånder sig. Publikum har svigtet og ser ud til at svigte i endnu større stil næste år.

Granhøj Dans der udsætter komponisten Gustav Mahler for et mandligt udtryk - i et spændingsfelt mellem absolut humor og absolut alvor.

2men2mahler er en forestilling af Palle Granhøj, skabt i tæt samarbejde med danserne Jannik Elkær og Kristoffer Louis Andrup Pedersen og musikerne Robert Karlsson og Thierry Boisdon / 1.-3. marts kl. 19 Se også nye værker af Recoil Performance Group / Mute Comp. / Fors Works / Liminal.dk / 3rd addiction / Rapid Eye m.m.

www.dansehallerne.dk

Teater&Kultur

4

Kristeligt Dagblad

Fredag 21. januar 2011

SUNDHED FOR SJOV Forestillingen om rumlerikkerne på Taastrup Teater er en af teatersæsonens mange populære børneforestillinger.

Her deltager børnene aktivt i en forestilling, der forener sjov og ballade med læren om kost og motion

Børneteater med et voksent budskab Af Lea Holtze

0 Rumlerikkerne Kerne (øverst), Slumre (tv.) og Lille Vilde (th.) lærer børn om kost og motion på Taastrup Teater.

Teaterdukkerne bliver ført med sikker hånd af skuespillerne Thomas Milton og Michael Sand. – Foto: Leif Tuxen.

Børnehavebørnene fra Taastrupvang, MiniGiro og Timotheus Sogns menighedsbørnehave myldrer ind på publikumsrækkerne. Pædagogerne gelejder dem systematisk hen på de rette pladser, så alle kan se scenen. Her står rumlerikken Tumle og spejder ud på de forventningsfulde ansigter gennem en kikkert, der er formet af hans hænder. Han strækker sine sunde, grønne ben og vinker til forsamlingen, der øjeblikkeligt besvarer hans gestus med en skov af blafrende hænder. Det er tirsdag formiddag, og bør-

neteaterforestillingen ”Rumlerikkerne i Slikbøvsens land” skal til at begynde.

Rummet fyldes af varme reggaerytmer, der straks får flere af børnene til at rokke med. Imens bliver dukkerne Lille Vilde, Slumre og Kerne syngende præsenteret. Og der lyder begejstrede hvin fra publikumsrækkerne, hver gang dukkerne viser sig et uventet sted fra toppen af kulisserne. ”Rumlerikkerne i Slikbøvsens land”, der lige nu bliver opført på Taastrup Teater nær København, er historien om den sukkerglade rumlerik Tumle, spillet af skuespilleren Thomas Milton,

den snusfornuftige rumlerik Kloge, spillet af skuespilleren Michael Sand, og deres tre kammerater, rumlerikker og stofdukker Lille Vilde, Slumre og Kerne. Børneforestillingen er bare én af de utallige, der hvert år enten rejser rundt til landets børneinstitutioner eller sættes op på små og store teatre.

Dem, som er med til at gøre Danmark verdensberømt for sine teaterkvaliteter for de mindste. Og som blandt andet gjorde, at omkring 887.000 børn i sidste teatersæson tog plads i et teater.

På scenen er Tumle ved at tilberede et sundt morgen-

KÆRLIGHEDSKOMEDIE I FLERE LYSTIGE AKTER Hun er ikke parat til ham...

Han tror han elsker hende

Han er ikke sikker på, hvem han er

Han elsker sig selv, men ingen elsker ham

Han tilbeder den forkerte...

Og hun er ikke den, hun er...

FEBRUAR - MARTS 2011 AALBORGTEATER.DK · BILLETNET.DK

måltid. For ”frugt er bedst, og slik er kun til fest”, som han siger. Pludselig lyder der en buldren og rumlen. Alle børnene griner højlydt og skæver mistænkeligt til sidemanden. Det er den ensomme Slikbøvs, som foragter frugt og grønt, der har sluppet en vind. Og ikke nok med det. Han har også kidnappet rumlerikken Kerne med til Slikbøvsens land. ”Kerne er i sukkergrotten,” råber flere af børnene og strækker deres pegefingre så højt over hovedet, som deres arme tillader, for at få skuespillernes opmærksomhed.

Fortsætter næste side

Kristeligt Dagblad

5

Teater&Kultur

Fredag den 21. januar 2011

2 Salen var fyldt med koncentrerede børnehavebørn under forestillingen ”Rumlerikkerne i Slikbøvsens land”, der lige nu spiller på Taastrup Teater. – Foto: Leif Tuxen.

Fortsat fra forrige side

Med den anden hånd bliver der peget i retning af Slikbøvsens flugtvej. Intet er forbigået det unge publikums opmærksomhed. Og det er heller ikke meningen.

Thomas Milton og Michael Sand har bevidst udviklet et interaktivt teater, hvilket stiller store krav til skuespillerne. For netop den unge publikumsgruppe giver øjeblikkeligt udtryk for deres begejstring såvel som kedsomhed. Det er kommunikation på højeste plan, som foregår i et samspil mellem skuespillerne og børnene. Men det kræver, at skuespillerne er omstillingsparate, fortæller Thomas Milton, og Michael Sand istemmer: ”Kodeordet for os, når vi går på scenen, er delagtighed. Vi mener netop, det er det, der gør, at teatret skiller sig ud fra fjernsyn og computer. Børnene kan mærke, at de har en mulighed for at deltage, fordi det foregår her og nu. Dermed skaber vi et

rum sammen med børnene og nedbryder den fjerde væg,” fortæller han med henvisning til afstanden mellem scene og sal. ”Børneteater er fantastisk, fordi du her møder nogle mennesker, der endnu ikke er skolet i at gå i teatret. Med

denne forestilling møder vi ofte børn, der aldrig har været i teatret før. Så det er et utroligt åbent publikum, og det er befriende. På de store, etablerede teaterscener klapper publikum, nærmest uanset hvad de har set. Det er de skolet til. Børnene derimod

klapper ikke, hvis de synes, det er noget skidt. Så hvis vi som skuespillere ikke er på, er de det heller ikke,” siger Michael Sand.

Men det er de i Taastrup.

Nogle af børnene på de bageste stolerækker har

spændt rejst sig op og strakt hals for helt at kunne følge rumlerikkernes farefulde færd mod Slikbøvsens land.

Undervejs på rejsen fortæller den fornuftige rumlerik Kloge, hvorfor det er vigtigt ikke at ende som Slikbøvsen. ”Slikbøvsen spiser kun slik. Derfor har han ondt i maven. Men inde i frugterne bor der vitaminer. Og det er dem, der hjælper os til at blive sunde, kloge og stærke,” forklarer rumlerikken Kloge og viser sine spændte overarme i en triumferende vinkel, der får børnene til at spærre øjnene op. Derfor er vitaminerne vores venner, konkluderer Kloge. ”Med rumlebrød og vand bliver man en supermand.

Med rumlebrød og vand bliver man en supermand.”

Remsen gentages om og om igen, mens Tumle, Kloge og vennerne drager af sted.

Forestillingens alvorlige budskab er udviklet af Thomas Milton og Michael Sand i samarbejde med Hjerteforeningen i et forsøg på at lære børn at sige nej til skumba-

naner og flødechokolade og ja til gulerødder, frugt og frisk luft. ”I senere forestillinger vil vi arbejde med mental sundhed, for det er mindst lige så vigtigt. På den måde prøver vi at lave en teaterform, hvor vi åbent møder skoler og børnehaver og deres konkrete problemer. Det, der interesserer os lige nu, er på den måde at gøre en samfundsmæssig forskel,” forklarer Michael Sand.

Tilbage på scenen har Tumle og Kloge ikke bare befriet Kerne, men også kureret Slikbøvsens ulidelige mavepine. Han har fået rumlebrød og vand. Og han har lært at hoppe ligesom rumlerikkerne, så de tykke kinder kan arbejdes af. Rundt om i salen er flere børn spontant begyndt at hoppe med og får straks efter følge af resten af salen. En publikumsaspirant vender sig hoppende mod sin pædagog og udbryder: ”Det her er sjovt. Her har jeg aldrig været før.” holtze@k.dk

KONCERTOPLEVELSER TIL ALLE aalborgsymfoni.dk

Fra store værker 20. januar 2011 Dirigent: Malko-vinder 2009 21-årige Joshua Weilerstein

Til intime koncerter 22. januar 2011 Kammermusik: To kvartetter spiller op

Billetsalg: 99 35 55 66 akkc.dk billetnet.dk. Køb på dagen-billetter for unge u. 30 år og stud.: 50 kr.

Teater&Kultur

6

Kristeligt Dagblad

Fredag 21. januar 2011

HOLOCAUST Jens Albinus er tilbage på Det Kongelige Teater med sin enestående dramatisering af Primo Levis berømte vidnesbyrd fra Auschwitz. Albinus vil vise et glimt af det inderste i mennesket og eksistentielle sider, vi ikke har magt over

Prøv ikke at forstå Af Benjamin Krasnik

Hvordan kan man forstå holocaust? Hvordan kan historien største forbrydelse forklares med ord?

I februar 1944 blev Primo Levi tvunget gennem porten med den kendte sætning ”Arbeit macht frei” ind til nazisternes største udryddelseslejr, Auschwitz i Polen. Her oplevede den 25-årige italienske jøde og millioner af andre jøder den totale fornedrelse og skammen over at være forvandlet til et elendigt dyr. ”Alt håb er ude,” skriver Levi, som på bunden af en madskål kunne læse en fanges indgraverede ord: ”Ne pas chercher a comprendre”. Prøv ikke at forstå. Primo Levi overlevede, fordi han ikke som de fleste fanger gjorde, som der blev sagt. ”Spis din brødration og din nabos, hvis du kan komme til det”.

Han mødte civilisationens lavpunkt – det ufattelige, som ingen ord kan beskrive. Det forsøgte han alligevel med stor succes i sine tre berømte beretninger om livet i og efter Auschwitz.

Skuespilleren Jens Albinus er som mange andre blevet betaget af Levis rystende fortællinger og har som den første opført hans første bog om tiden i lejren ,”Hvis dette er et menneske”, som monolog på dansk teater. Sidste januar stod han på Skuespilhusets Lille Scene første gang med sin forestilling, som blev en stor succes og rost af kritikere og publikum. Denne januar var han tilbage ni udsolgte aftener i Skuespilhuset, atter helt alene på scenen, på en simpel træpalle, iklædt pænt jakkesæt – helt udramatisk og uden overflødige følelser. ”Primo Levi sagde selv, at han ikke fattede det, han oplevede. Ord slog ikke til. Men hans bøger har en indholdsmæssig kerne og er helt grundlæggende absolut. Det giver ingen mening at lave den store scenografi og tage fangedragt på,” siger Jens Albinus, som Kristeligt Dagblad møder i Skuespilhuset.

Jens Albinus følger i sin monolog Levis tekst meget nøjagtigt og bruger uddrag fra den danske oversættelse af Nina Gross som manuskript. Forestillingen varer kun en time, men det er utrolig intenst, når Jens Albinus fra træpallen insisterende taler om det, vi andre ikke kan eller vil tale om. Han er et menneske på en vidneskranke, som overlader sin krop og stemme til de ord, Levi nedfældede i 1947. ”Min krop tilhører ikke mig selv længere,” siger Albinus i forestillingen. ”Fra begyndelsen var jeg klar over, at der ikke var nogen grund til

”Min generation er blevet præsenteret for holocaust så mange gange gennem de store fiktionsværker.

Emnet er blevet gennemfortalt af Hollywoods egen dramaturgi. Jeg vil noget helt andet.”

Jens albinus, skuespiller

at korrigere i overførslen. Tværtimod, for det er et gennemkomponeret værk. Det var klart for mig, at min tilgang til teksten var ydmyg.

Min ambition har været bestræbelsen, som det også var det for Levi.

Han ville fortælle. Han brændte for at komme ud med det, han havde set og oplevet. Han forsøgte at sætte ord på det, der ikke kan beskrives, og derfor var succesen at gøre forsøget. Teksten har i sig selv en kæmpe integritet, og det er ikke relevant, om det lykkes. Sådan er det også for mig. Jeg viderefører bestræbelsen, som jeg mener, rummer håbet. Jeg viser et glimt af det inderste i mennesket og sider, som vi ikke har magt over.”

Albinus’ indignation, fascination og respekt for Primo Levis tekst er tydelig. Han er helt fortrolig med bøgerne, tænker nøje over hans ordvalg og er gået til denne opgave med stor indsigt i holocaust-vidnesbyrd og filosofi. For mellem de store roller i ”Ørnen”, ”Hamlet” og ”Alting bliver godt igen” har Jens Albinus et behov for at stoppe op, tænke over budskabet med sit skuespil og tage fat i noget eksistentielt og anderledes. Det får han så mulighed for på de kongelige skrå brædder. I 2002 opførte han sin dramatisering af den franske forfatter Michel Houellebecqs roman ”Udvidelse af kampzonen”, og efter mange års berøringsangst tog han sidste år fat i holocaust. ”Min generation er blevet præsenteret for holocaust så mange gange gennem de store fiktionsværker. Emnet er blevet gennemfortalt af Hollywoods egen dramaturgi. Jeg vil noget helt andet,” siger Albinus.

Han har været betaget af Primo Levis bog i mange år. Det var dog først, da han igen sad med den under nogle filmoptagelser i Vietnam

0 ”Det skete, derfor kan det ske igen,” skrev den italienske holocaust-overlever Primo Levi. Jens Albinus ser nærmere på menneskets natur i sin fortolkning af den italienske jødes berømte vidnesbyrd fra udryddelseslejren Auschwitz. – Foto: Leif Tuxen.

for nogle år siden, at han pludselig blev ramt af bogen på en ny måde.

Der var en genkendelighed i fortællingen, der blev mere og mere tydelig, og han kunne ikke længere lade den ligge. ”Fortællingen skærer livet helt ind til benet. Den giver mulighed for at forstå, hvad det egentlig vil sige at være menneske. Selv var Levi fuld af tvivl og søgte efter svar. Ud over indlysende at handle om Auschwitz på en meget, meget nøgtern, saglig og videnskabelig måde, så handler den også om nogle helt andre eksistentielle begreber. Han er videnskabsmand og analyserer mennesket meget levende. Han prøver jo at forstå det onde i mennesket og indser, at det findes i os alle. Det er også kernen i det, jeg vil fortælle. Jeg læser ham eksistentielt,” siger Jens Albinus.

I ”Hvis dette er et menneske”, som blev skrevet allerede i 1947

kort efter Levis hjemkomst til Italien, skildrer han livet i lejren og den daglige kamp med sult, kulde, sygdom, udmattelse, mishandling og den konstante angst. Da han træder ind i kz-lejren, går hans kendte verden i opløsning. Fangerne bliver frataget alt og gennet rædselsslagne ind i et kæmpe bad. Ind ad døren kommer en erfaren fange i stribet tøj, der kalder sig godhjertet, og fortæller dem om deres situation og om, hvordan de overlever i lejren. Men det giver ingen mening.

De er nøgne og oplever den totale fremmedgørelse. De føler sig som dyr og er blevet en del af nazisternes biologiske og sociale eksperiment, som udryddelseslejrene ifølge Levi også var. Levi skildrer uhyggeligt præcist og detaljeret, hvordan han med ren held og overlevelsesinstinkt klarer sig gennem den ene grusomme dag efter den anden frem til befrielsen i 1945. ”Det rammer mig. For det er ikke

de rædsomme billeder, men hans betragtninger, der står tilbage. For eksempel når han taler om held.

Det er et held, at det regner, eller at der ingen vind er. Det er et held, at man altid kan gøre en ende på lidelserne og løbe ind i det elektriske pigtrådshegn. Det er små menneskelige ræsonnementer, som er utroligt kropslige. Hans sansningerne er så præcist beskrevet og udtalte, at det bliver absurd,” siger Albinus.

Han lægger vægt på, at Levi når frem til, at det gode og det onde ikke er en entydig ting, men gråzoner af menneskets liv. Mennesket skaber, og mennesket slår ihjel. Han laver en analyse og når frem til, at ”det skete, og derfor kan det ske igen”. Og vi må aldrig nogensinde glemme det, der skete i Auschwitz.

I april 1987 tog Levi sit eget liv ved at springe ud i trappeskakten i sit hus i Torino. krasnik@k.dk

VARM LUFT i CANAL GRANDE FALCONER SALEN

25. maj - 25. juni 2011 FÅ BILL 16.- 27. august 2011 EKSTRA 30. august - 10. september 2011 EKSTRA Glassalen, Tivoli Musikhuset Aarhus

14. apr- 21. maj UDSOLGT 13.-15. sept FÅ BILL 4.- 6. okt FÅ BILL 6.- 8. dec 2011 13.-15. dec 2011 DGI-huset, Vejle 16.- 17. sept FÅ BILL 2. mar 2012 Sønderjyllandshallen 20.- 21. sept FÅ BILL 31. jan - 1. febr 2012 Gigantium, Aalborg 22.- 24. sept 2011 Musikhuset Esbjerg 27.- 29. sept FÅ BILL 28.- 29. febr 2012 Haderslev Idrætscenter 30. sept - 1. okt 2011 Antvorskovhallen, Slagelse 7.- 8. okt 2011 Næstved Hallerne 25.- 27. okt FÅ BILL Roskilde Kongrescenter 28.- 29. okt 2011 Musikteatret Holstebro 1.- 3. nov FÅ BILL Arena Nord, Fr. Havn 4.- 5. nov 2011 Tinghallen, Viborg 8.- 9. nov 2011 Elro Arena, Randers 10.- 11. nov 2011 Herning Kongrescenter 15.- 17. nov 2011 Silkeborg Hallerne 18.-19. nov 2011 Stadium Arena Fyn 29. nov - 2. dec 2011 Koldinghallerne 9.-10. dec 2011 Forum Horsens 16.- 17. dec 2011 Lerpøthallen, Varde 2. febr 2012 Skivehallerne 3. febr 2012 Svendborg Idrætscenter 7.- 8. febr 2012 Arena Midt, Kjellerup 24. febr 2012 Grenaa Idrætscenter 25. febr 2012 Thyhallen, Thisted 8. mar 2012 Nykøbing F. Hallen 13.- 14. mar 2012 Skjern Kulturcenter 23. mar 2012 Helsingør Hallen 10. apr 2012 Aalborg Kongres & Kultur Center 17. apr 2012 Fredericia Idrætscenter 27. apr 2012

Billetsalg: OrkenensSonner.dk – Print selv billetten Management Agenzy.dk

Teater&Kultur

8

Kristeligt Dagblad

Fredag 21. januar 2011

TRO PÅ DEN NYE DRAMATIK Teatre genbruger i stigende grad historier, der allerede er fortalt i film og bøger, og forholder sig stadig mere frit til, hvilke værker der egner sig til iscenesættelse. Det mener rektor for dramatikeruddannelsen Mads Thygesen. Han opfordrer teatrene til også at satse på ny dansk dramatik 2 ”Hvornår har vi sidst set en teaterdirektør satse med et stykke nyskrevet dansk dramatik opført på en stor scene?”, spørger Mads Thygesen.

– Foto: Lars Aarø/Fokus.

Teatre satser for lidt på nyskrevet dramatik AF Dorte Washuus

Mads Thygesen er rektor for en videregående uddannelse med blot seks elever. Den lille eksklusive skare sidder omkring et ovalt bord og terper teaterhistorie, mens rektor tager imod på sit kontor på 2. sal i en gammel bygning, der har udsigt til både Aarhus Teater og Aarhus Domkirke.

Han er tæt på sine elever og de på ham. Hvis nogen har fingeren på pulsen om, hvad der sker i nyskrevet dansk dramatik lige nu, må det være ham. Dramatikeruddannelsen i Aarhus er den eneste af sin slags i Danmark, og indtil nu har blot 28 forladt stedet med et eksamensbevis, siden uddannelsen blev oprettet i 1992.

Det er derfor forholdsvis let for Mads Thygesen at holde styr på, hvad der er blevet af de unge dramatikere. ”Det ser ud til, at mere end halvdelen har eller har haft mere eller mindre faste aftaler om at skrive til teatre, og det betegner jeg som en overraskende høj succesrate,” siger Mads Thygesen og tilføjer, at dramatikerne samtidig laver andre ting, for det er meget svært at skabe sig en levevej alene ved at skrive dramatik. ”Vi befinder os i en slags idealismens højborg, elever-

”Hvornår har vi sidst set en teaterdirektør satse med et stykke nyskrevet dansk dramatik opført på en stor scene?”.

Mads Thygesen

ne forsøger ihærdigt at skabe sig et arbejdsliv som skrivende dramatikere, men de har svære vilkår,” erkender han.

De svære vilkår hænger blandt andet sammen med, at danske teatre er relativt forsigtige med at tage nyskrevet dansk dramatik på repertoiret. Når de gør det, er det næsten altid på de mindre, eksperimentende scener med kort spilletid.

Det hører til sjældenhederne, at et værk får urpremiere på landets store teaterscener. ”Vi oplever en enorm stor velvilje og interesse fra teatrene, når det gælder samarbejder med dramatikereleverne, og generelt udviser de også stor interesse for den nye dramatik, der bliver skrevet. Men hvornår har vi

sidst set en teaterdirektør satse med et stykke nyskrevet dansk dramatik opført på en stor scene”?, spørger Mads Thygesen og tilføjer: ”Det er selvfølgelig fornuftigt nok at spille de sikre publikumssucceser på de store scener for dermed at få råd til at spille noget mere eksperimenterende på de mindre, men det kunne da være forfriskende med en teaterdirektør, der turde satse på det nye og uprøvede.”

I stedet går mange danske teatre i disse år ind for genbrug. Store publikumssucceser bliver gentaget i flere sæsoner, og samtidig er der en udpræget tendens til at genbruge manuskripter, der oprindeligt er skrevet til film eller som bøger. Et godt eksempel er den foregående sæson, hvor Lars von Trierfilm som ”Breaking the Waves” og ”Antichrist” og en håndbog som ”Kvinde kend din krop” blev til teaterforestillinger. ”Selve værkbegrebet er et andet i dag, end det har været tidligere. Et scenisk værk kan i dag være alt muligt andet end noget, der er skrevet af en dramatiker. Det har jeg ikke noget problem med, men resultatet afhænger altså af, om der har været et fornuftigt skrivende menneske ind over. Laver man blot en scenisk reproduktion, så bli-

ver det kunstnerisk uinteressant,” mener Mads Thygesen.

Eleverne omkring det ovale bord er, ifølge deres rektor, stærkt optaget af det samfund, der omgiver dem, når de skriver deres dramatik.

Hvis man har en forestilling om, at de er der for at skrive manuskripter, der krænger deres inderste sjæl ud, tager man fejl. De er der for at lære at skrive dramatik om snart sagt hvad som helst. ”Vi plejer at sige, at på en god dag kan der skrives dramatik om selv telefonbogen!”, siger Mads Thygesen.

Dramatikereleverne er meget optaget af selve formsproget, og så er deres blik altså typisk rettet mod det omgivende samfund og menneskers kamp med livet i alle dets afskygninger. ”Der er virkelig en vilje til at tage livtag med både de store eksistentielle spørgsmål og med mere politiske emner. Dertil kommer, at flere af vores elever er optaget af humorgenren. Det er, som om det igen er blevet legitimt at beskæftige sig med farcer og komedier. Den genre er noget af det sværeste for en dramatiker, fordi det kræver en ekstrem sikker fornemmelse for ens virkemidler, når man tekstmæssigt eksempelvis skal opbyg-

”På en god dag kan der skrives dramatik om selv telefonbogen!”.

Mads Thygesen

ge en pinlighed, så det ikke bliver plat men morsomt,” siger Mads Thygesen.

Aarhus Teater, der er dramatikeruddannelsens nærmeste samarbejdspartner, har i flere år haft ansat en såkaldt husdramatiker. Men den ordning har teatret stået ret alene med i Danmark, hvorimod der i Tyskland og flere andre europæiske lande er en lang tradition for at gøre det. Mads Thygesens øn-

skescenarium er, at det også bliver sådan i Danmark på et tidspunkt.

Dramatikeruddannelsen i Aarhus er treårig. Den blev oprettet i 1992 og fungerede som forsøgsuddannelse indtil 2001, hvor den blev gjort permanent og godkendt af Kulturministeriet. Det, at uddannelsen er placeret i forbindelse med et teater, betyder, at studiet foregår i et levende og praktisk orienteret teatermiljø, og eleverne bliver herved hele tiden konfronteret med de særlige krav, som samtidsteatrets kunstneriske udtryk og produktionsvilkår stiller. Deres tekster sættes i spil med instruktører, skuespillere, scenografer med flere, og det giver en hel særlig dynamik, som ifølge Mads Thygesen er en meget væsentlig del af læringsprocessen. washuus@k.dk

M ads T h y g e s en 4 38 år. cand.mag. i dramaturgi fra Aarhus Universitet i 2003. Ph.d.-afhandling om udsigelse i ny europæisk dramatik. Tilknyttet Dramatikeruddannelsen som underviser, opgavevejleder og studievejleder siden 2000. Har desuden undervist på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater og ved Institut for Æstetiske Fag på Aarhus Universitet. Overtog 1. juli 2010 ledelsen af Dramatikeruddannelsen i Aarhus sammen med Christian Lollike, der er tilknyttet som uddannelsesmentor med særligt ansvar for sprogudvikling og udvikling af nye teksttyper og former.

FORESTILLINGER FORÅRET 2011

OPERA MADAME BUTTERFLY �. december – ��. april ���� LA BOHÈME ��. december – �. maj ���� BORIS GODUNOV ��. januar – ��. februar ���� ROMEO OG JULIE ��. februar – ��. april ���� KVINDEN UDEN SKYGGE ��. maj – ��. juni ���� TURANDOT ��. maj – ��. juni ����

SKUESPIL HVIS DETTE ER ET MENNESKE ��. januar – ��. januar ���� MISANTROPEN ��. januar – ��. marts ���� MANSON ��. februar – ��. maj ���� NYE STEMMER ��. marts – ��. april ���� FANNY OG ALEXANDER �. april – �. juni ����

BALLET

FORÅRET 2011 PÅ DET KONGELIGE TEATER MANSON ROMEO OG JULIE ET FOLKESAGN SKUESPIL — Nicolas Bro, Henning Jensen, Helle Fagralid m.fl.

OPERA — Niels Jørgen Riis / Peter Lodahl, Inger Dam-Jensen / Sine Bundgaard m.fl.

DANS2GO �. oktober – �. marts ���� EN SKÆRSOMMERNATSDRØM �. januar – ��. februar ���� KOREOGRAFWORKSHOP ��. februar – ��. februar ���� HÜBBERIET ��. februar – ��. februar ���� ET FOLKESAGN ��. marts – �. april ���� BALLETAFTEN ��. april – ��. maj ����

KONCERT KAMMERORKESTERKONCERT # 2 ��. marts ���� SYMFONIKONCERT # 3 ��. marts ���� ANNE SOFIE VON OTTER & BRAD MEHLDAU ��. marts ���� SYMFONIKONCERT # 4 ��. april ����

BALLET — Susanne Grinder, Hilary Guswiler, Sebastian Kloborg, Marcin Kupiñski m.fl.

Læs mere om hele sæsonen på kglteater.dk

Forårets koncerter

med Sønderjyllands Symfoniorkester

Aulis Sallinen: King Lear Ouverture Anders Koppel: Bratschkoncert (uropførelse) Jean Sibelius: Symfoni nr. 2 Ari Rasilainen, dirigent Anne Augustinsson, bratsch Torsdag 10. 2. kl. 20.00 Koncertsalen Alsion, Sønderborg Koncertintroduktion kl. 19.00 Fredag 11. 2. kl. 20.00 Stadthalle, Nibøl

Charles Ives: Decoration Day Philip Glass: Violinkoncert nr. 1 Antonin Dvo√àk: Symfoni nr. 9 David Porcelijn, dirigent Liza Ferschtmann, violin Torsdag 17. 3. kl. 20.00 Harmonien, Haderslev Fredag 18. 3. kl. 20.00 Koncertsalen Alsion, Sønderborg Koncerten sponseres af

Gustav Mahler Symfoni nr. 6

Mozart: Klaverkoncert nr. 23 Gustav Mahler: Symfoni nr. 5

David Porcelijn, dirigent

Nikolaj Znaider, dirigent Saleem Abboud Ashkar, klaver

Onsdag 4. 5. kl. 19.30 Deutsches Haus, Flensborg Torsdag 5. 5. kl. 20.00 Koncertsalen Alsion Sønderborg

I samarbejde med Schleswig-Holsteinisches Sinfonieorchester

Torsdag 9. 6. kl. 20.00 Koncertsalen Alsion, Sønderborg

20 års jubilæumskoncert for Sønderjyllands Symfoniorkesters Venner, sponseret af BHJ Fonden og Sønderjyllands Symfoniorkesters Venner

Billetter på www.billetten.dk eller på turistbureauer. Besøg orkestret på www.sdjsymfoni.dk samt på facebook

Kristeligt Dagblad

11

Fredag den 21. januar 2011

Teaterfusion To nordjyske teatre er fusioneret til Teater Nordkraft, der har en ambition om at skabe hele fem nyproduktioner om året. Som det eneste eksperimenterende teater i Aalborg er de nødt til at lægge overliggeren højt, mener teaterchefen

���������������� �����������������

29. januar

OPERACAFE 0 I Aalborg er man lige nu i fuld gang med prøverne på forestillingen ”Nordkraft”, der er en dramatiseret udgave af Jakob Ejersbos (billedet) berømte roman, der får urpremiere den 3. februar. – Arkivfoto.

Strømførende teater i Aalborg AF Dorte Washuus

Der er bogstaveligt talt sat strøm til teaterlivet i Aalborg. Med de fire scener: Watt, Volt, Ohm og Joule åbnede det nye teater Nordkraft i efteråret og er nu klar med et omfattende program, der vil give nordjyderne mindst 300 opførelser om året og hele fem årlige nyproduktioner.

Et mål, som Statens Scenekunstudvalg har bemærket er meget ambitiøst set i forhold til de afsatte ressourcer.

Men teaterchef Jakob Højgaard Jørgensen er optimistisk og klar til at søge samarbejdspartnere og alternative måder at få penge i kassen på. Det vigtigste er, at de kunstneriske ambitioner indfries, for det har Aalborg fortjent, mener han.

Teatret er en sammensmeltning af Jomfru Ane Teatret og Jako-Bole Teatret, der blev etableret i henholdsvis 1960’erne og 1970’erne, og målet med det fusionerede teater er blandt andet at genopfinde familieteatret med en række forestillinger, der er i stand til at nå publikum på tværs af alder. Det skal ske med et emsembleløst teater med en høj grad af fleksibilitet og kunstnerisk frihed.

Lige nu er man i fuld gang med prøverne på forestillingen ”Nordkraft”, der er en dramatiseret udgave af Jakob Ejersbos berømte roman, og som får urpremiere den 3. februar. Netop den fore-

”Vi skal være dem, der tænker anderledes, og prøve at lave det udviklingsarbejde, som de andre ikke har tradition for.”

Jakob Højgaard Jørgensen, teaterchef

stilling er et godt eksempel på, hvad teater Nordkraft er for en størrelse og hvad der er teatrets ambition.

Ifølge teaterchef Jakob Højgaard Jørgensen vil der blive eksperimenteret med formen og tilgangen til publikum.

16 skuespillere er på scenen hele tiden i en meget nøgen scenograf og i en montageform, hvor fokus hele tiden flytter sig. Næsten autentisk bliver det, da forestillingen skal spilles på Teater Nordkrafts helt nye domicil i Aalborg Kommunes 35.000 kvadratmeter store multihus for kultur og fritid, Nordkraft. Huset ligger i det nedlagte kraftværk Nordkraft, hvor Jakob Ejerbos roman jo foregår. Altså Nordkraft på Nordkraft i Nordkraft! Forestillingen bliver til i et samarbejde med Aalborg Teaters ensemble, unge talenter fra landets teaterskoler og et live band.

”Det klassiske skuespil er helt klart under pres i disse år, og forskellige blandingsformer af performancekunst træder stærkere og stærkere frem. Den udvikling vil vi gerne være eksponent for,” siger Jakob Højgaard Jørgensen.

I Aalborg er der tre aktører på teaterfronten. Aalborg Teater, som er en klassisk landsdelsscene med et stort emsemble, Aalborg Kongres- og Kulturcenter, der henter de store nationale og internationale navne til byen og så Teater Nordkraft. ”Vi skal være dem, der tænker anderledes og prøve at lave det udviklingsarbejde, som de andre ikke har tradition for,” mener Jakob Højgaard Jørgensen.

I marts opfører teatret i samarbejde med Aalborg Operafestival Verdis opera ”Rigoletto”.

Her er tale om en slags dogmeopera, hvor der ingen scenografi er, og hvor forestillingen vil flytte sig rundt i Nordkraft-bygningen og blandt andet spille akter i både kedel- og turbinehallen, hvor der er en helt speciel akustik.

Teater Nordkraft er Danmarks sjettestørste teater. De fire sale har fået navne, der er inspireret af kraftværket: Watt er den største sal, Volt er en mindre og mere intim scene, mens salene Joule og Ohm kan bruges til forestillinger, hvor publikum er meget tæt på, samt til prøver. washuus@k.dk

– uddrag af FLAGERMUSEN 26. februar

OPERACAFE – uddrag af ROSENKAVALEREN Marts 2011

”SIGURD DRAGEDRÆBER” af Andy Pape og Bent Nørgaard.

En opera for børn og voksne, baseret på den nordiske mytologi og Wagners opera ”Sigfried”.

April/maj 2011

”MADAM BUTTERFLY” af Giacomo Puccini.

En klassiker i den romantiske afdeling af repertoiret. Ligesom med La Boheme bliver den bearbejdet til en størrelse, der passer Den Fynske Opera.

Billetsalg: www.danbillet.dk eller tlf. 66 14 01 10 Se www.denfynskeopera.dk for flere arrangementer, koncerter og information.

Ring eller skriv efter sæsonprogram!

Filosofgangen 19 – 5000 Odense C – tlf. 63 11 78 30 e-mail: denfynskeopera@denfynskeopera.dk

Hjallerup Event præsenterer i samarbejde med aalborg kongres & kultur Center

Eagles Glenn Frey · Joe walsh · Timothy B. Schmit · don henley

Onsdag 15. juni 2011 Koncertplads Hjallerup / Aalborg Nord

billetsalg fra på mandag kl. 10 Billet kr. 595,- ekskl. gebyr

Arrangør: Hjallerup Event

billetnet.dk · akkc.dk · eaglesihjallerup.dk