Tid til Højskole

Tid til Højskole

Kristeligt Dagblad April 2011

TEGNING: MORTEN VOIGT

Sommer med indhold

Den Skandinaviske Designhøjskole

Uge 25: Friluftsuge Vandring i Østjylland - På cykel i Østjylland - Mountainbike - over stok og sten - Havkajak - Akvarel i det østjyske Uge 26: Kunst & Gospel Maleri - akryl - Tegning - Filt Keramik & Raku (udsolgt) - Digital Foto (udsolgt) - Glaskunst Gospelkor Ring efter brochure eller se hele programmet for korte kurser 2011 på hjemmesiden.

Tlf. 8698 0199 www.hadstenhojskole.dk

Hadsten Højskole

siden 1876

HØJSKOLE FOR VOKSNE KROP • HÅND • ÅND Fyns natur og fortidsminder fra den 23.-29. maj Kunst fra den 27. juni-3. juli Mennesker og tro fra den 29. juli-4. august - og meget, meget mere.

Gårdkatten Randi

Grafisk design / Arkitektur og produktdesign / Mode og tekstildesign 3. august 2011: 20 + 44 uger / 8. januar 2012: 24 uger www.designh0jskolen.dk

Besøg os på hjemmesiden eller send bud efter et program

HØJSKOLEN PÅ HELNÆS www.helnaes.dk - tlf. 6477 1993

Tid til Højskole

2

Kristeligt Dagblad

H ø j s k ole r n e n e t o p n u Kommentar Højskolen er igen så småt begyndt at lyse som åndeligt fyrtårn Højskolerne fortsætter i den offentlige debat. Men ikke uden fremgangen indsigelser. Det stiller grundlæggende spørgsmål ved, hvilken rolle højskolerne Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at landets højskoler over de seneste og især deres forstandere fem år har haft en elevfremgang på 14 procent på de lange kurser. Det tyder egentlig skal have

Tænd fyrtårnet op Af Lars Henriksen

For ikke så længe siden var de fleste højskoleforstandere en hyppigt brugt og naturlig del af værdidebatten i Danmark.

Det samme var mange højskolelærere. De blandede sig, for den udbredte holdning var, at det netop var det, højskolefolk var sat i verden for: at kaste lys over tilværelsen.

Også højskolen som institution havde en klar stemme, der indimellem kom markant til udtryk i de såkaldte ”Askovadresser”, eksempelvis efter krigen, hvor man skulle tage stilling til den stigende nazifisering af flere højskoler i Sønderjylland.

Siden 1990’erne har der været så godt som stille. Kun enkelte forstandere har ytret sig vedvarende, og der har ikke været nogen samlet udmelding.

Ikke før for nylig. Det har skabt en ganske ophedet debat blandt højskolefolk om, hvilken rolle højskolen og især dens forstandere egentlig skal have.

Skal de være åndelige fyrtårne, der lyser som tidligere? Skal de slet ikke rage op over de flade jorde? Og måske mest interessant: Har højskolen i dag overhovedet det privilegium at vælge, hvilken rollen de ønsker?

Højskolebladets redaktør

konkluderer på debatten under overskriften ”Endegyldigt farvel til fyrtårnet”.

Mest af realistiske grunde, fordi det gamle fyrtårn – den akademisk belæste, karismatiske og formidlingsvelsignede mand – er en nærmest uddød race, lyder det.

Han efterlyser i samme ombæring en ny fortælling om ”forstanderen”, der passer til virkeligheden.

Hvilken fortælling, det bliver, kan meget vel være afgørende for højskolernes fremtidige position i debatten og i samfundet som sådan.

Jeg håber personligt, at fyrtårnet ender på fuldt blus igen.

Gerne med et lys, der peger mere ud på samfundet end ind på forstanderen.

For der er stor efterspørgsel efter klare værdier i samfundet. Samtidig tyder meget på, at højskolerne får brug for at markere deres eksistensberettigelse mere tydeligt, når deres traditionelle støtter enten dør eller mister regeringsmagten.

Alligevel er meldingen fra Folkehøjskolernes Forening, at der ikke er nogen planer om at fylde mere i debatten, og at man heller ikke ønsker nogen strategi.

Det kan undre. I en tid, hvor elevnedgangen ser ud til at være stoppet, og økonomien er stabiliseret, er der for første gang i lang tid reel mulighed for igen at kaste lys over tilværelsen uden for højskolerne.

Hvorfor ikke udnytte det?

”Jeg håber personligt, at fyrtårnet ender på fuld blus igen.”

henriksen@k.dk

Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Redaktion: Layout: Tryk:

Erik Bjerager Lars Henriksen Mie Petersen Dagbladet i Ringsted

Lørdag 16. april 2011

AF LARS HENRIKSEN OG KIRSTINE DALSGAARD LARSEN

på, at den positive tendens nu har bidt sig fast. Også højskoleåret 2009/2010 bød på en fremgang i elevtallet for de lange kurser på tre procent i forhold til året før. Der findes i dag 74 godkendte folkehøjskoler i Danmark, inklusive Jaruplund syd for grænsen, og det samlede antal deltagere for alle typer kurser er 45-50.000.

Ny linje om sportsjournalistik Som noget nyt i foråret 2011 har Askov Højskole oprettet en linje for journalistspirer, der særligt interesserer sig for sportsjournalistik. Højskolen er kendt for sine forberedende kurser til optagelsesprøverne på landets forskellige journalistuddannelser. Den nye linje har samme fokus, men er særligt for folk, der brænder for journalistik i sportens verden. Der vil desuden være sport på skemaet hver dag.

Grundlovsdag i Rødding Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt fejrer Danmarks grundlovsdag nummer 162 i den lille jyske by Rødding. Således indtager hun den 5. maj talerstolen ved Rødding Højskoles årlige og stort anlagte grundlovsmøde. Hun overtager tjansen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der sidste år var hovedtaler ved grundlovsmødet.

Forstander Mads Rykind-Eriksen glæder sig over Helle Thorning-Schmidts deltagelse og håber, at der ligesom sidste år vil komme op mod 1000 deltagere. ”Det er vigtigt, at vi møder politikerne netop denne dag, så politik ikke bliver noget elitært, men noget folkeligt, da demokratiet kræver vores deltagelse for at fungere,” siger Mads RykindEriksen.

Højskoleaften med alvor og humor Væksthøjskolen i Grenaa inviterer onsdag den 20. april på foredrag af komikeren Henrik Bruhn. Han fortæller i om sit livs lange kamp mod en støt stigende overvægt. En kamp, der til sidste endte med et blodtryk på 230 og en lægemelding, der kort og klart lød: Tab dig eller dø! Om den kæmpe sejr, da han efter dette vægttab kunne erklære sig selv for normalvægtig, og om livet bagefter. Et foredrag med humor, men også med megen alvor gemt indeni.

Venskabshus i Himalaya Huse kan danne ramme om et lovende venskab. I slutningen af april drager ni elever fra Brenderup Højskole til Nepal, hvor de skal opføre et venskabshus i bjerglandsbyen Sermathang. Eleverne skal på et tougers byggekursus, hvor de

0 Den gamle vindmølle i Solvang i Californien. – Foto: Scanpix.

Danskerkolonien Solvang fylder 100 år 4 I CALIFORNIEN LIGGER ET STYKKE dansk kitch. Byen Solvang er, hvad man får, når dansk kultur forsøges sammenbragt med den amerikanske turistindustri, og det er ikke kønt. Men stedet rummer også et lille stykke dansk højskolehistorie.

Da mange tusinde danskere udvandrede til USA i slutningen af 1800-tallet, havde en hel del af dem svært ved at finde fodfæste. Præsterne J.M. Gregersen og Benedict Nordentoft samt læreren Peter P. Hornsyld besluttede derfor i 1911 at oprette en danskerkoloni. Overskuddet fra salg af jordlodder i kolonien skulle gå til oprettelsen af en grundtvigsk folkehøjskole og en kirke. Atterdag Højskole stod færdig i 1914, men blev nedlagt i 1970’erne. Kirken kan dog stadig findes på Atterdag Road, og her fejrer man i år – ligesom mange andre steder i byen – koloniens 100-års-jubilæum.

i praksis skal afprøve bæredygtigt byggeri med naturens egne midler. Idéen er, at højskolen skal være med til at udvikle byen Sermathang til et bæredygtigt samfund. Projektet finansieres ved at sælge andelsbeviser i huset, som koster 1000 kroner stykket. Ud over at støtte et velgørende projekt giver beviset 10 gratis overnatninger i huset, som får udsigt til bjergene i Himalaya.

Påske i Løgumkloster I påskedagene holder Løgumkloster Højskole i Sønderjylland et kort kursus

under titlen: ”Som forårssolen morgenrød,” fremgår det af Løgumkloster Højskoles hjemmeside. Gennem kunst, musik og foredrag vil kursisterne blive taget med tilbage til påskens fortælling, som kaster lys over menneskelivets mangfoldighed med både skrøbelighed og håb. Der vil være gudstjenester, foredrag og ture i det lokale område til blandt andet Løjtland, Christiansfeld og Haderslev. Kursuslederne er højskolelærer Annemarie Morris og forstander Bent Andreasen. indland@k.dk

KORTE KURSER 2011 RØDDING HØJSKOLE

Maj

Juli 02. – 06.05.

Stifinder

03. – 09.07.

Mesterværker

Arbejdslivet slutter. Hvad med resten af livet? I arbejdslivet skal man hele tiden være forandringsparat. Vi vil gøre dig forundringsparat og give inspiration til livet i morgen.

Kunst langs Hærvejen I samarbejde med Vejen Kunstmuseum.

Foredrag, kunstnere og udflugter til kulturelle og kunstneriske seværdigheder.

22. – 28.05.

Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als

Dansk identitet og flydende kulturgrænser.

I samarbejde med Grænseforeningen og SSF vil markante personligheder og forskere kaste lys over dansk identitet anno 2011.

Om negermusik, porno og ungdomsoprør. Et generationsportræt. Vi graver ind til kernen i ungdomsoprøret og de tanker og værdier, der skabte 68-myten.

Juni 19. – 25.06.

Tro, håb og kærlighed

03. – 09.07.

Sundhed for livsnydere

I samarbejde med Kristeligt Dagblad Vi går på sporet af de tre – i kunsten, litteraturen, kristendommen og det offentlige rum.

Oktober 09. – 15.10.

Højskole Classic

Kost, krop og humor Få inspiration til at spise og leve livet sundt.

26.06. – 02.07.

Vævning

Med 14 tidligere højskoleforstandere Om dansk folkeoplysning, globaliseringens udfordringer samt aktuelle og samfundsmæssige spørgsmål.

10. – 16.07.

Syng for livet

Fri leg på skaftevæv Denne uge er for dig, der elsker at væve og med interesse i tekstilernes muligheder.

16. – 22.10.

Familiekursus i efterårsferien

Den danske sang Den nye højskolesangbog er en bestseller.

Lær de nye sange, syng de gamle og hør historierne om sangene.

26.06. – 02.07.

Glas

(fra 6 år – søskende fra 4 år er velkomne) Dette er en uge med tid til familien, til hinanden, til grin og leg. Ugens program er intenst og fyldt med sjove aktiviteter.

10. – 16.07.

Hit med Grundtvig!

Værkstedskursus En intensiv værkstedsuge med glas fra morgen til aften - og hele natten med, hvis du vil!

23. – 29.10.

Den Store Musikoplevelse

Til fælles bedste Vi diskuterer Grundtvigs tanker om fællesskab, oplysning og dannelse og spørger, hvad de kan bruges til i dag.

26.06. – 02.07.

Filtens muligheder,

17. – 23.07.

Familiekursus fra 6 år

gennem teknikker, materialer og strukturer En uge, hvor vi skal arbejde med vådfilt hovedsageligt ud fra grundprincipperne – filt i flade og hul-form.

Plads til livet. Med teenagehøjskole Sommerferie med nye venner, aktiviteter, god mad, fællesskab og samvær for alle i familien.

Med Sønderjyllands Symfoniorkester Et kursus for alle, der er interesseret i den store klassiske musik.

November 30.10. – 05.11.

Humor og livsmod Livsfilosofisk uge I foredrag og studiekredse gives eksempler fra litteratur, filosofi og hverdagsliv på humoren som livgiver.

August 14. – 20.08.

Det danske sprog

Natur- og kulturvandringer Vi skal især beskæftige os med den helt enestående vadehavsnatur på halligerne syd for grænsen.

Kommunikation på kryds og tværs I samarb. med Dansk Sprognævn. En uge med fokus på sprog og kommunikation.

26.06. - 02.07.

Maleri

December 28.12. - 03.01.

Nytår i Rødding

Nytår, nye inspiration og festligt samvær. Kom på Danmarks ældste højskole og vær med til at se fremad.

14. – 20.08.

Skriv dit liv

Værkstedskursus Portrætmaleri – Vend vrangen udad! Lær at male det gode, ægte og ærlige portræt.

Pop, rock og gospelkor Det rytmiske sangkursus er for alle, som elsker at synge og ønsker at blive bedre til at bruge sangstemmen.

11. – 17.09.

Grænseland og globalisering

03. – 09.07.

Da Danmark gik af lave

og Als.

26.06 - 02.07.

Rytmisk sang

Da danskeren blev industriarbejder Mød et stykke spændende Danmarkshistorie, hvor der skete store forandringer, som lagde grundstenen til velfærdssamfundet.

Juli

Med Tom Buk-Swienty som foredragsholder og rejsefører til de gamle slagmarker på Dybbøl

26.06. - 02.07.

Vadehavet & marsken

05. – 9.09.

I min tid

Kursus i livsfortælling og erindringsskrivning Inspirerende foredrag og praktisk vejledning i at få hul på projekt Skriv dit liv.

September 04. – 10.09.

Af hjertets lyst

Læs meget mere på www.rhskole.dk eller ring og bestil brochure.

Korstævne med Erling Lindgren og Aase Collin. Vi synger et alsidigt repertoire fra kirke til rytmiske satser.

Rødding Højskole · Flors Allé 1 · 6630 Rødding · E: kontor@rhskole.dk · T: 7484 2284 · W:www.rhskole.dk

Tid til Højskole

4

Kristeligt Dagblad

Lørdag 16. april 2011

Interview Forstander på Testrup Højskole Jørgen Carlsen fik i år plads i Det Etiske Råd og planlægger at bruge sin højskolebaggrund aktivt i det nye hverv

”Jeg beskæftiger mig ikke med andet end menneskelivet” Af julie hansen

Hvor langt er der fra Grundtvigs højskoletanker til tanker om abortgrænse og aktiv dødshjælp?

Ikke langt, hvis man dømmer efter et af Det Etiske Råds nyeste medlemmer, forstander for Testrup Højskole Jørgen Carlsen. Han skal sammen med sine 16 kolleger i rådet varetage den offentlige etiske debat om, hvilke dilemmaer ny teknologi stiller menneskeheden i.

Jørgen Carlsen føler sig godt rustet til den nye opgave gennem sit arbejde som forstander og mener sagtens, at han kan bruge sin højskolebaggrund. Så længe at det er fagpersoner, der står for den teknologiske del af bioteknologi, når rådets alsidige debatemner skal forklares. ”Min opgave er at have indsigt i menneskelivet og have holdninger til, hvad man gør ved livet i forhold til de meget raffinerede teknologiske muligheder, der er i dag. Og jeg beskæftiger mig som højskoleforstander faktisk ikke med andet end menneskelivet og dets betydning,” siger han.

Jørgen Carlsen mener ikke, at højskolebevægelsen i sig selv adskiller fra resten at samfundet, når det kommer til muligheden for at gøre sig overvejelser om rigtigt og forkert, godt og ondt. Men højskolen udmærker sig alligevel ved at koncentrere sig om det menneskelige åndsliv, hvilket ikke kan undgå at berøre etikken. ”Jeg plejer at definere højskolen som ’den organiserede protest mod ligegyldiggørelsen af livet’,” siger Jørgen Carlsen og fortsætter: ”Vi forsøger at skærpe opmærksomheden mod livets underforståede under. De fleste af os går rundt i hverdagen med en sløvet, rutinepræget bevidsthed omkring vores liv, og her adskiller højskolen sig ved, at man bruger utrolig meget energi på fælles at rette blikket mod det liv, vi lever.”

Netop fællesskabet og den dynamik, der opstår mellem højskoleelever er vigtigt, understreger Jørgen Carlsen flere gange. For det er i forholdet til dit medmenneske, at etikken opstår, og det forhold har god plads under højskolens dannelsespara-

0 Højskolen giver rum til etiske overvejelser. Det mener forstander på Testrup Højskole, Jørgen Carlsen, der er blevet medlem af Det Etiske Råd i år.

– Foto: Lars Aarø/Fokus.

”Højskole drejer sig ikke bare om at finde sig selv, men også om at blive fundet af andre. Og lige så snart du mærker den forbindelse, kommer de etiske overvejelser.

Jørgen Carlsen, højskoleforstander

ply, hvor den brede, menneskelige udvikling er i fokus. ”Højskole drejer sig ikke bare om at finde sig selv, men også om at blive fundet af andre. Og lige så snart du mærker den forbindelse, kommer de etiske overvejelser. Hvordan skal jeg opføre mig, så jeg bringer andre mest muligt glæde?” siger han og sammenligner tankegangen og den humanistiske tilgang til etik med teologen og filosoffen K.E. Løgstrups berømte linje: ”Du bærer en del af næstens liv i dine hænder”.

Jørgen Carlsen håber på at kunne diskutere flere af de etiske problemstillinger, han bliver præsenteret for i Det Etiske Råd, med eleverne på Testrup Højskole. Og i mandags gik skolens fællestime med netop den øvelse. For måske kan 120 højskolehoveder finde nye argumenter og nye måder at vende etiske

dilemmaer på, som de 17 etikere ikke ville have fundet på.

Jørgen Carlsen mener i hvert fald, at højskolen er et egnet forum til at diskutere etik, fordi eleverne er trygge ved hinanden: ”Maskerne falder i løbet af nogle uger, og når højskoleånden sænker sig, så mister man reservationerne over for hinanden og tænker sig ind i fællesskabet. Man kan sige, at man bliver mere autentisk og bedre i stand til at udtrykke sine meninger ærligt i en højskoleramme.”

Forskellen på højskolens fokus på menneskelivet og Det Etiske Råds er altså ikke, om man diskuterer etik, men hvordan. Jørgen Carlsen kalder højskolen ”livets kødfulde midte”, hvor Det Etiske Råd derimod bevæger sig i yderkanten. Der hvor diskussionerne begynder at gøre

ondt. For nogen skal vurdere, hvornår et foster må aborteres, og om man må yde aktiv dødshjælp til et lidende familiemedlem. ”Selve livet og de grænseområder, som Det Etiske Råd har fokus på, er klart forbundne. Fordi hvis ikke livet blev tilkendt betydning i sig selv, som er det, vi udforsker på højskolen, så kunne det være fuldstændig ligegyldigt at diskutere begyndelse og slutning,” siger Jørgen Carlsen.

Det vigtigste er at udvise ydmyghed over for begrebet sandhed, mener han. For ingen har ”en hotline til Vorherre”. Og her tilbyder både højskolen og Det Etiske Råd et rum til eftertanke. ”I langt de fleste etiske spørgsmål er der ikke et entydigt facit. For hvis der var det, så kunne man jo bare rette ind. Men vi har ikke adgang til den højeste sandhed

om rigtigt og forkert,” siger Jørgen Carlsen og fortsætter: ”Livet er en dyrebar gave, vi har fået. Og en opgave. Hele spørgsmålet om, hvordan vi skal leve vores liv, det findes der ingen patentforklaringer på. Vi har evangelierne, filosofi, kunst og litteratur, men for hver enkelt af eleverne på højskolen er der mindst lige så mange nye spørgsmål.” julie.hansen@k.dk

J ø r g e n Ca r l s e n

4 Født i 1949. Forstander på Testrup Højskole siden 1986 og fra 2011 medlem af Det Etiske Råd.

Uddannet mag.art. i idéhistorie fra Aarhus Universitet. Klumme-skribent i ”Etisk Set” i Kristeligt Dagblad og medredaktør af den nye højskolesangbog.

Gift med Anne Margrethe Zacher Carlsen, med hvem han har to voksne døtre.

PIT STOP

LIVSFILOSOFI – FRIHEDENS PRIS ������������������� ��������������� Jørgen Carlsen

Hans-Jørgen Schanz

#/ højskoleforstander

#/ professor i idéhistorie AU Ole Fogh Kirkeby

���������������

Nina Smith #/ prorektor AU Kathrine Lilleør #/ sognepræst

#/ professor CBS Rune Lykkeberg #/ redaktionschef Information

Mette Bock #/ cand. scient pol. & mag.art. i filosofi

Jacob Mchangama #/ chefjurist Cepos Peter Hedegaard

Pia Fris Laneth #/ journalist og forfatter

#/ valgmenighedspræst Jens Smærup Sørensen #/ forfatter Hans Hauge #/ lektor AU

KIERKEGAARD OG NIETZSCHE DIGTNING, EKSISTENS, KRISTENDOM ������������������� ���������������� Bent Mikkelsen #/ højskolelærer Peter Aaboe Sørensen

Hans Henrik Hjermitslev #/ idéhistoriker AU Iben Damgaard

#/ undervisningsadjunkt

���������������

#/ adjunkt KU Pia Søltoft #/ lektor KU Søren Gosvig Olesen

Joakim Garff #/ lektor Niels Grønkjær #/ valgmenighedspræst

#/ lektor KU Jens Erik Kristensen #/ institutleder DPU

Isak Winkel Holm #/ lektor KU

Kjeld Holm #/ biskop Ole Morsing #/ lektor AU

TAG OG SKRIV !

HERFRA MIN VERDEN GÅR

– om hjemstavn og bekendelse i den ny litteratur

������������������� ����������������

#/ Naja Marie Aidt

Jens Larsen #/ litterær konsulent Christian Dorph

#/ Helle Helle #/ Pia Juul #/ Hans Otto Jørgensen

#/ forfatter og højskolelærer

#/ Line Knutzon #/ Mads Eslund #/ Ina Merete Schmidt

��������������� #/ Karl Ove Knausgård #/ Mette Moestrup #/ Lars Bukdahl

#/ Klaus Lynggaard

#/ Peter Laugesen

RÆSON – PÅ DEN POLITISKE SLAGMARK

�������������������

����������������

���������������

#/ højskolelærer Frank Beck Lassen #/ højskolelærer

#/ John Dyrby Paulsen, MF #/ Clement Kjersgaard, DR – og der kommer flere

Thomas Emil Jensen #/ cand.polit.

Simon Axø

#/ Marianne Jelved, MF #/ Morten Messerschmidt, MEP #/ Pia Christmas-Møller, MF

Hold dig opdateret om kurset på www.testrup.dk #/ Rabat På alle kurser gives 10% rabat til abonnenter på Dagbladet Information. Max. 2 personer pr. abonnement.

������ ����

Testrupvej 110 ’ 8320 Mårslet ’ 86 29 03 55 ’ ������������������

Tid til Højskole

6

Kristeligt Dagblad

Lørdag 16. april 2011

3 Navneskiftet fra Suhrs Husholdningsskole til Suhrs Madakademiet for et år siden har tiltrukket flere drenge. ”En husholdningsskole appellerer ikke til den ene halvdel af den danske befolkning. Men et madakademi, hvor man er sammen om at fordybe sig i mad, appellerer til både piger og drenge,” siger Lars Sonne-Hansen. Mikkel Pihl Andersen og Gutierrez Serrano er to af de drenge, der har fundet vej til Suhrs Madakademiet. På billedet er de ved at finde grøntsager frem til dagens retter. Overgangen til højskole har også affødt flere kulinariske rejser på kurserne, og så bliver nogle af de tidligere obligatoriske husholdningsfag til valgfag.

– Foto: Leif Tuxen.

1 En af dagens retter er en fennikelsalat. – Foto: Leif Tuxen.

0 Dagen begynder for de elever, der har lyst, med fælles morgenmad på skolen. Fra klokken ni og godt en time frem forbereder oplæg fra underviserne eleverne på dagens køkkentjans. Fra cirka 10.30 og nogle timer frem bages, steges, snittes og hakkes der i køkkenerne, så underviser Anne Marie Fogh Larsen til slut kan præsentere maden, som de forskellige hold af elever har lavet. På bordet er der blandt andet løgtærte, grøntsagssuppe og auberginer med fyld. Efter frokosten er der rengøring, mere teoretisk undervisning og nogle gange fysiske aktiviteter på programmet, inden dagen slutter 15.30.

– Foto: Leif Tuxen.

0 Som på så mange andre højskoler er der på Suhrs Madakademiet også tid til fællessang, når elever, undervisere og forstander sammen stemmer i med ”I Danmark er jeg født”. – Foto: Søren Staal.

2 Martin Kibernich på 20 år begyndte på skolen for et par uger siden. Han havde svært ved at finde et arbejde og var i tvivl om, hvilken uddannelse han skulle vælge. Glæden ved at lave og spise mad fik ham til at søge ind på skolen, og måske byder fremtiden på en kokkeuddannelse. For ham har den nye profil for skolen ikke været afgørende for at starte dér. Han ser det mere som en bonus, at skolen gik væk fra husholdningskonceptet, som ifølge Martin Kibernich godt kan lyde ”lidt tungt”. Her er han i gang med at tilberede en fennikelsalat. Behændigt skræller han grøntsagen med et mandolinjern. Appelsinen skæres i stykker med overskud til at nynne, og på spørgsmålet om, hvad han laver, svarer han: ”Jeg laver en god fennikelsalat, for man skal tro på sin salat.”

– Foto: Leif Tuxen.

Kristeligt Dagblad

Lørdag 16. april 2011

7

Tid til Højskole 2 Da Ingeborg Suhr oprettede en husmoderskole, som det hed dengang, var det blandt andet for at lære kvinder rationel husførelse, som skolen fortsat har fokus på, forklarer Lars Sonne-Hansen. ”Det rationelle består i at få stoppet det kæmpe madspild, der er i Danmark. Det skyldes en manglende basal viden om, hvad man kan stille op med det, man har tilovers fra et måltid. For eksempel at mælk efter sidste salgsdag stadig kan bruges i brød,” siger forstanderen. Når der ikke bliver spist op, bliver resterne derfor sat ind i et af de store industrikøleskabe, der er fyldt med skåle med film over, og hvor rød sprittusch fortæller, hvornår resterne er fra.

Også Kristoffer Fløe Dalsgård og Tine Skov Gyrsting sikrer, at intet går til spilde ved at hjælpe opvaskeholdet på vej.

– Foto: Leif Tuxen.

Skifte Suhrs Madakademiet har i længere tid arbejdet på at gå fra husholdningsskole til højskole.

Siden februar 2011 har skolen været en del af Folkehøjskolernes Forening og har for et år siden også skiftet mærkatet husholdningsskole ud med madakademi

”Man skal tro på sin salat” AF ANNE KATRINE GOTTFRED JENSEN OG STEFFEN McGHIE

Flere af eleverne på Suhrs Madakademiet nævner fællesskabet hen over køkkenbordet, når de skal fortælle om noget af det, de sætter mest pris på ved deres ophold.

I køkkenet tager eleverne sig derfor også tid til en eller flere smagsprøver og medfølgende komplimenter. Også skolen ønsker at gøre kursisterne opmærksomme på måltidet og madlavningen som sociale begivenheder, forklarer forstander Lars Sonne-Hansen.

”Som vi ser på det, er måltider andet end næringsstoffer. Det er sociale begivenheder, der binder familien sammen. Det er muligheden for kreativ udfoldelse i en hverdag, som tit foregår alene foran en computer. Det er også en måde at møde verden på. Vi opfatter mad som et sprog og som noget identitetsskabende. Det er det, vi kan føre helt tilbage til Ingeborg Suhr,” siger han om kvinden, der tilbage i 1901 startede skolen.

anne.jensen@k.dk mcghie@k.dk

3 Selvom butikkerne bugner af kogebøger og fjernsynet viser det ene madprogram efter det andet, laver danskerne ifølge underviser på Suhrs Madakademiet Anne Marie Fogh Larsen mindre mad. En del af missionen på skolen er derfor som her at give kursisterne oplevelsen af, at det er dejligt at lave mad og også at inspirere dem til at turde noget i et køkken, forklarer hun. – Foto: Leif Tuxen.

1 En del af kurset består i at planlægge måltider for en hel uge ad gangen. Her er nogle elever i gang med næste uges skemaer, mens andre har sidste dag på kurset. – Foto: Søren Staal.

�����������������

���������������������������

������������ ����������������������������������������������������������������������������������������������������������� �������������������������������������������������������������������������������������������������������������� ����������������������������������������������������������������������������������������������������������������� �������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� ������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������ ������������������������������������������������������������������������������������������������������������ ������������������������������������������������������������������������������������������������������������� ��������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� ���������������������� ���������������� ������������������������ ��������������������� ���������� �����������������

������������������� ������������������ ����������������� �������������������������� ������������������������� ������������������

������������� ����� ������������������ ��������� �������������������

������������� ������������������ ����������������������������� ���������������������������� ������������������������ �������������������

������������������������ ���������������������� ���������������������� �������������������

����������������� �������������������� �����������������

������ ��������������������� �������������� ��������������������

����������

�������������������������������������������������������������������� ����������������������������������������������������������� ���������������������������������������������������������������� ��������������������������������� ��������������������������������������������������������

���� ����� ������ ��������� ������� ��������� ������ ������� �������������������������������������������������������������������������������������������

Nu er det tiden at reservere plads på

DANMARKS SMUKKESTE HØJSKOLE Bestil vores katalog på tlf.: 5413 6361 eller se vores hjemmeside www.hojskolenmarielyst.dk

Kurser 2011

Bestil katalog på tlf.: 5413 6361 eller se hjemmeside www.hojskolenmarielyst.dk

200 meter til en af Danmarks bedste badestrande Bad og toilet på samtlige dobbelt- og enkeltværelser Bus lige til døren fra Sjælør station og Høje Tåstrup station NR.

VARIGHED

PRIS

START – SLUT

1 8

21 uger uge

4.650 3.950

23.01 01.05 – 05.02 07.05

V ælg ét af følgende fag Korsang for alle Seniordans

Darwin, Dollylitteratur og DNA Nyere dansk Mellemkrigstiden Fuglestemmer m. nattergaletur

Humor og sundhed

2 9

21 uger uge

4.650 3.950

06.02 – 14.05 19.02 08.05

Musicals Arbejderbevægelsens historie

3 10

21 uger uge

4.750 3.950

20.02 – 21.05 05.03 15.05

Værtens bedste film Ung i 50’erne

Farvernes sang Foto i hverdagen

Georges Bizet & femme fatale (Seniorbiker)

4 11

21 uger uge

4.750 3.950

06.03 – 28.05 19.03 22.05

I en verden af minder Humor og sundhed

Danmark tilpå salg Troldmand podiet

Naturen vågner Filtning Kulturhistorie i 1000 år Naturvandringer

5 12

21 uger uge

4.750 3.950

20.03 – 04.06 02.04 29.05

Bridge Herregårdsliv

Carl Nielsen Smykkekursus

6A 13

91dage uge

6.950 3.950

03.04 – 11.06 11.04 05.06

Når Tranerne + tre dage i Sverige Danmark somdanser kolonimagt

Naturen netop nu

6B 14A

1 dage uge 12

3.950 12.875

03.04 – 24.06 09.04 12.06

Det folkeligetilgennembrud Rejsekursus Finland

Dokumentarfilm Akrylmaling Filtning

7 14B

1 uge

3.950

10.04 – 18.06 16.04 12.06

PH – poet provo Viser er såog meget

8 15

uge 21 uger

3.950 5.250

01.05 – 02.07 07.05 19.06

Seniordans Lolland-Falsters historie

Nyere dansk litteratur Naturvandringer

Kunst fra hele verden

9 16

1 uge

3.950

08.05 14.05 03.07 – 09.07

Arbejderbevægelsens historie Humoristisk sans

Fuglestemmer nattergaletur Operaen går tilm. filmen

TV-teatrets historie

10 17

1 uge

3.950

15.05 – 16.07 21.05 10.07

Ung i 50’erne Cykelhold

Foto i og hverdagen Kunst natur

(Seniorbiker) At leve med fortiden

11 18

1 uge

3.950

22.05 28.05 17.07 – 23.07

Humor og sundhed Hverdagsfilosofi

Troldmand på podiet Chr. IV og hans liv

Filtning EDB – billedbehandling

12 19

uge 21 uger

3.950 5.150

29.05 – 06.08 04.06 24.07

Herregårdslivpå Christiansborg Gobelinerne

Smykkekursus På opdagelse i naturen

Naturvandringer

13 20A

1 dage uge 15

3.950 12.200

05.06 11.06 07.08 – 21.08

Danmark som Rejsekursus tilkolonimagt Ungarn

Naturen netop nu

14A 20B

12 1 dage uge

12.875 3.950

12.06 24.06 07.08 – 13.08

Rejsekursus til Finland Botanik for alle

Det folkelige gennembrud

14B 21

1 uge

3.950

12.06 – 20.08 18.06 14.08

Viser&er så meget Vejr vejrfænomener

Filtning og H.C. Andersen Holberg

15 22A

2 dage uger 9

5.250 6.950

19.06 – 02.07 21.08 29.08

Lolland-Falsters historie Sort sol + tre dage i Sønderjylland

Naturvandringer

Kunst fra hele verden

16 22B

1 uge

3.950

03.07 – 27.08 09.07 21.08

Humoristisk sans Orkesterhold

Operaen går til filmen

TV-teatrets historie

17 23

uge 21 uger

3.950 5.150

10.07 – 10.09 16.07 28.08

Cykelholdgår til filmen Operaen

Kunst og natur Smykkekursus

At leve fortiden De storemed humorister

18 24

1 uge

3.950

17.07 – 23.07 11.09 17.09

Hverdagsfilosofi Svampenes forunderlige verden

Chr. IV hans liv Film ogog politik

EDB – billedbehandling Cykelhold

19 25

2 uger

5.150

24.07 18.09 – 06.08 01.10

Gobelinerne på Christiansborg Opera med rejse

På opdagelse inspirationer i naturen Kunstneriske

Danmark lige nu

20A 26

15 dage 2 uger

12.200 5.150

07.08 02.10 – 21.08 15.10

Rejsekursus til Ungarn Operette

Løvfaldskursus

Tegn og mal fantasier

20B 27

1 uge

3.950 3.800/1.850

07.08 13.08 16.10 – 22.10

Botanik for alle Familiehold

Det folkelige gennembrud

21 28

uge 21 uger

3.950 5.400

14.08 23.10 – 20.08 05.11

Vejrårs & vejrfænomener 40 jubilæumskursus

Holberg og Kold H.C. Andersen Grundtvig, & højskolerne

Trækfugle

22A 29

9 2 dage uger

6.950 4.950

21.08 06.11 – 29.08 19.11

Sortfolkemusik sol + tre dage i Sønderjylland Om

Génteknologi

Folkedans

22B 30

uge 21 uger

3.950 4.950

21.08 27.08 20.11 – 03.12

Orkesterhold Udvandrerne

Livet leves i romanerne

At have en skitsebog

23 31

2 uger

5.150 4.950

28.08 04.12 – 10.09 17.12

Operaen gårdage til filmen Jul i gamle

Smykkekursus Holberg og H.C. Andersen

De store humorister Julerevy

Højskolen Marielyst – de mange muligheders sted

Tid til Højskole

10

Kristeligt Dagblad

Lørdag 16. april 2011

Højskole med holdning Et stigende antal højskoler involverer sig igen i aktivistiske og specielt velgørende projekter. Højskolerne har genfundet deres aktivistiske stemmer i nye medier og i et mere internationalt fokus, mener forskere

0 Den 11. marts var der en støttedemonstration på Rådhuspladsen for demokratiforkæmperne i Mellemøsten. Krogerup var en af arrangørerne bag, og en egyptisk pige fra højskolen skulle tale til demonstrationen. ”Næsten hele højskolen tog med. Det var en fin ting, og det rykker også ekstra, når der er elever på skolen, der kommer fra Jordan, Yemen og Egypten. Så kommer begivenhederne ekstra tæt på – på en eller anden måde,” siger elev på Krogerup Højskole Emil Birch Jensen. – Foto: Scanpix.

Flere højskoler er aktivistiske Af Matilde Hørmand-Pallesen

Byg et venskabshus i en bjerglandsby i Nepal eller lav en velgørende festival, hvor pengene går til etiopiske skolebørn. Flere af landets højskoler har velgørende fag på programmet og agerer aktivistisk ved at deltage i demonstrationer i forbindelse med klimatopmødet og stramninger af udlændingeområdet.

Det er et generelt udtryk for, at højskoler markerer sig på ny i den offentlige debat, mener forskere.

Ove Korsgaard,højskoleekspert og professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, ser flere grunde til, at højskolerne er blevet mere synlige. Dels har højskolerne de senere år igen fået overskud til at kigge udad. Og dels har højskolerne tilpasset sig mere moderne udtryksformer. ”Tidligere brugte skolerne Højskolebladet og talerstolen i forsamlingshuset til at markere sig, og når de holdt efterårsmøder, blev talerne refereret i aviserne. Det gør de ikke længere. Derfor har de måttet tune sig ind på, hvordan man bliver hørt i den offentlige debat, hvor YouTube, radio, fjernsyn, internettet er nye kanaler, der skal i brug,” siger han. ”Jeg ser, at et større politisk og samfundsmæssigt engagement er ved at få en stærkere placering

igen. Højskolerne har i en lang periode været orienteret mod de æstetiske udtryksformer, fag som kunsthåndværkfag, film, video og foto. Tiden kalder på det politiske og samfundsmæssige engagement,” siger Ove Korsgaard og fortsætter: ”I dag er det følelsen af, at vi står over for nogle fælles udfordringer, der driver de aktivistiske projekter på højskoler, og ikke så meget de politiske skillelinjer, der var drivkraften bag aktivismen på højskoler i 70’erne.”

”Debatten skal komme fra eleverne, for de har gode bud på Danmarks og verdens fremtid.”

Johs. Nørregaard Frandsen, der er kulturforsker og leder for Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet, har forsket i ungdomskultur og højskoler som folkeoplysning. Han mener, at vi lever i en tid præget af globale udfordringer, som gør, at højskolerne i højere grad orienterer sig mod udlandet. ”Når man vil give de unge mennesker en dannelsesmæssig oplevelse i dag, så dukker det globale naturligt op. Verdens brændpunkter, verden som et uretfærdigt system, det er noget, de rejselystne unge mennesker interesserer sig for. Verden er kommet tættere på, end den var for 10 år siden, og det skaber et engagement,” siger kulturforskeren og understreger, at finanskrisen også spiller en rolle.

”Den økonomiske krise har skærpet den sociale og globale bevidsthed, og det retter aktivismen sig også ud ad.”

Krogerup Højskole i Humlebæk er en af de højskoler, der har markeret sig både med aktivistiske projekter og offentlige demonstrationer. Den 11. marts i år var højskolen en af afsenderne på en demonstration på Rådhuspladsen i København, der bakkede de demokratiske kræfter i Mellemøsten op.

Højskoleforstander Rikke Forchhammer mener, det er naturligt at medvirke, når skolen har internationale elever. ”På vores linje, der hedder ”Crossing Borders”, har vi elever fra Egypten, Yemen og Jordan. Det er klart, at når man ser sine elever være optaget af deres hjemlands

Rikke Forchhammer, højskoleforstander

kamp for demokrati, så synes man som skole, at man selvfølgelig skal støtte deres kamp,” siger hun om demonstrationen, hvor en af skolens elever holdt tale.

Rikke Forchhammer understreger, at det aldrig er obligatorisk at deltage i en sådan demonstration.

Hun mener dog, at højskoler har en forpligtigelse til at blande sig i samfundet. ”Vi har en højskole fyldt med elever, som er totalt kreative, og som skal videre i uddannelsessystemet.

Det er vores forpligtigelse at få nogen af deres visioner ud. Debatten skal komme fra elever, for de har gode bud på Danmarks og verdens fremtid,” siger hun.

En af de elever er Emil Birch Jensen, som også deltog i demonstrationen på Rådhuspladsen. Han er tilmeldt faget ”Event Making”, som ifølge højskolen har en ”aktivistisk karakter”. Faget går ud på at arrangere højskolens tilbagevendende Maybeats musikfestival, som er non-profit, og hvor overskuddet fra festivalen går til et velgørende formål. Eleverne vælger selv, hvem de vil støtte, og i år kom Emil Birch Jensen med forslaget om at støtte børns skolegang i Etiopien. ”Festivalen er et rigtig sjovt arrangement at være med til at lave, og det er bare en ekstra motivationsfaktor, at overskuddet fra festi-

valen går til et godt formål. Det er dobbelt op på godt,” siger den 22årige højskoleelev.

Han har arrangeret, at Maybeats festivalen er indgået i et samarbejde med Red Barnet om at donere penge til de etiopiske skolebørn, fordi hans barndomsven står bag projektet ”Initiativ for liv” i samarbejde med Red Barnet, som vil sælge kinesisk-producerede studenterhuer til gymnasierne med det formål at donere indtægterne til skolebørn i Etiopien.

Kulturforsker Johs. Nørregaard Frandsen mener, at højskolernes udenlandske velgørende retninger er et udtryk for, at højskolerne forsøger at gøre sig synlige ved at udvise global bevidsthed frem for at promovere sig på Højskolesangbogen og det nationale projekt. ”Den mere klassiske dannelsesvej, hvor man sang nationale sange, har helt bestemte partier i dag overtaget. Det gør, at højskolerne ikke kun kan stå på det gamle, nationale ben,” siger han og fortsætter: ”Den nye generation af højskolelærere er meget orienterede mod verden og det aktivistiske. De kan lære eleverne at skabe et forpligtende samvær, måske ikke gennem det nationale projekt og Højskolesangbogen, men gennem ansvar i og for verden.” pallesen@k.dk

Sp

ar

Ryslinge Højskole

Syng, sans og spis på sommerkurser i 2011

Ryslinge Højskole tilbyder dig i sommeren 2011 uforglemmelige oplevelser. Kom på højskole og oplev en uges traditionel højskole med morgensamlinger, aftenhygge, koncerter, forrygende måltider, hyggeligt samvær og solnedgang i parken.

50

0,-

Historiens vingesus Vi skal opleve spændende fortællinger om krigs-, slægts- og herregårdshistorie, og vi skal på tur til Valdemars Slot. Hør om pirater, Dansk Vestindien og opdagelsesrejser - og mød Hanne Reintoft, der fortæller om sine historiske romaner. Datoer: lørdag den 9. juli til fredag den 15. juli 2011 De store spørgsmål ������������������������������������������������������������������������������������� journalist Egon Clausen og hospitalspræst Christian Busch. Oplev også en koncert med Dissing, Dissing, Las og Dissing. Datoer: lørdag den 16. juli til fredag den 22. juli 2011

Det gode liv Tilbring en uge med foredrag og valgfag om motion, mad, livsstil og kreativitet nyd kulturskaber Mai-Britt Schultz tale om kunst og livskvalitet, og hør koncert med Bazaar samt foredrag med Peter Bastian. Datoer: lørdag den 23. juli til fredag den 29. juli 2011 ������������ H.C. Andersen, Carl Nielsen og den fynske historie. Mød fynboen Britta Schall ��������������������������������������������������������������������������������� Michala Petri og guitaristen Lars Hannibal. Datoer: lørdag den 30. juli til fredag den 5. august 2011

- Få 500 kroner i rabat Oplys ved tilmelding nedenstående rabatkode, så giver vi dig 500 kroner i rabat.

Rabatten kan kombineres med vores andre rabatter. Få mere at vide på vores hjemmeside www.ryslinge-hojskole.dk eller via telefonnummer 6267 1020.

Rabatkode: SOMMERFUGL

Tid til Højskole

12

Kristeligt Dagblad

Lørdag 16. april 2011

Kampagne Livslang læring og kompetenceudvikling er i fokus i samfundet generelt, i særdeleshed hos de unge og nu også i den seneste kampagne fra Højskoleforeningen. Skolerne forsøger at opretholde deres legitimitet, lyder det fra professor

Højskolerne har ændret kommunikationsstrategi AF ANNE KATRINE GOTTFRED JENSEN

”Alle har et talent – på højskolen kan du finde og styrke det.”

Sådan lyder det i oplægget til den seneste kampagne fra Folkehøjskolernes Forening, og ifølge Jakob Rasmussen, der er informationskonsulent i foreningen, satser højskolebevægelsen nu på en ny målgruppe. ”De, der tager på højskole for det sociale liv, kommer uanset hvad. Vi prøver at tale til dem, som vil vide, hvad de kan få ud af det fællesskab,” siger han og henviser til begrebet ”generation z”, som bruges til at beskrive de nuværende ungdomsårgange, der i særlig grad er fokuserede på, hvad netop de kan få ud af for eksempel et ophold på en højskole.

Disse unge har været styrende for blandt andet den seneste kampagne fra Folkehøjskolernes Forening fra

november 2010 med titlen ”Find det, du er god til”. Ifølge Jakob Rasmussen kan man sammenfatte højskolernes markedsføring under begrebet ”menneskelig talentudvikling”. ”Det menneskelige er de bløde værdier som fællesskab og det sociale liv. Mens talentudviklingen, som vi i den nuværende kampagne lægger vægt på, er de faglige kvalifikationer,” siger han, men understreger, at højskolerne ikke ændrer indhold.

Det er snarere kommunikationen, som gøres anderledes.

For det handler ikke om, at højskolerne skal til at være formelle kompetencegivende uddannelsesinstitutioner.

Også Ove Korsgaard, der er professor ved Institut for Pædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og mangeårig forsker i højskolebevægelsen, ser et skifte væk fra, at højskolerne slår på, at et ophold er et frirum, mod at højskolerne nu

snarere ses som et led i en livslang læring. ”I samfundet er der meget fokus på livslang læring og kompetenceudvikling, så for at højskolerne kan opretholde deres legitimitet, bevæger de sig også i den retning,” siger han, men forklarer, at højskolerne historisk set også tidligere har lagt væk på læring inden for landbrugsfag og håndværksundervisning samt studieforberedende forløb til blandt andet sygeplejerske- og læreruddannelserne. I hvert fald op til 1970’erne, hvor det til en vis grad forsvandt, fordi HF og enkeltfagsundervisningen vandt frem. Dermed fik de unge nye muligheder for at supplere deres tidligere undervisning. Gennem de sidste 10 til 15 år er ”det nyttige element”, som Ove Korsgaard kalder det, i højere grad igen blevet en del af højskoletanken. anne.jensen@k.dk

TAG PÅ SOMMERKURSUS I RY

26/6 – 2/7

�

3/7 – 9/7

Ry Classic 1

�

�

Ry Classic 2

. Introduktion til

WWW.RYHOJSKOLE.DK

. Skuespillerens

abstrakt maleri

redskaber læs mere om sommerkurser ne på www.ryhojsko le.dk

. Kano, kajak og klatring

. Maleri

. Historiefortælling

. Flamenco

. Skriv bare løs !

. Tango

. Pilgrimsvandring

. Skriv så det fænger

. På cykel gennem

. Natur og friluftsliv

danmarkshistorien

10/7 – 16/7

�

Musik i Ry

17/7 – 23/7

�

Ry for familier

30/7 – 5/8

�

Ry Uden Filter

. Sangskrivning

. Sammenspil

. Musik og idé

. Soul og Reggae

. Kor og Krumspring

. Usynlig skuespiller

. Sang, dans og spil

. Cirkusteater

. Vær vel !

. Rock med kant

. Hot Skrot

. Raketbygning

. Rytmisk Kor

. Natursafari

. Friluftsliv og fællesskab

. Jazz

. Ridning

. Kollektiv skrift,

. Adventure race

kollektive bøger

. Kajak til du tilter

. Forrygende fotografier

anetmai.com

. Højt til hest

LANGE KURSER

18 uger fra 14/8 2011

23 uger fra 8/1 2012

Ry Højskole · Klostervej 36, 8680 Ry · tlf. 86891888 · kontoret@ryhojskole.dk

0 Kampagnen ”Find det, du er god til” blev skudt i gang af Folkehøjskolernes Forening i november 2010 for at tiltrække en ny type højskoleelever. Til maj laves der en evaluering af hele kampagnen.

Kristeligt Dagblad

13

Lørdag 16. april 2011

Hunde pü højskole Pü Vrü Højskole er der stor interesse for hundekurser, hvor kursisterne lÌrer om forholdet mellem mennesker og dyr. Begrebet almendannelse udvikler sig – ogsü pü højskoler, lyder det fra professor

SOMMERKURSER ���������������������������������������� ������������������������������������������������������������������������������ ������������������������������������������������������������������������ ����������������������������������������������������������������������������� ������������������������������������� ���������������������������������������������� ����������������������������������������������������������������������������� ������������������������������������������������������������������������� ��������������������������������������

3 Til sommer inviterer Vrü Højskole igen hunde og deres ejere pü højskole.

Billedet er fra et af de tidligere kurser, hvor dyreadfÌrdsterapeut Bettina Hvidmose med hunden Tøsen giver gode rüd videre til kursisterne. – Foto: Vrü Højskole.

������������������������������������� ����������������������������������������������������������������������� ������������������������������������������������������������������������������� ��������������������������������������������������������������� ����������������������������������������� ��������������������������������������������������������������������������� �������������������������������������������������������������������������������� ������������������������������������������������������������������������ ������������������������������ �������������������������������������������������������������������������� ������������������������������������������������������������������������������� �������������������������������������������������� ���������������������������������������� ��������������������������������������������������������������������������������� ���������������������������������������������������������������������������� ������������������������������������������������������� ������������������������� ��������������������������������������������������������������������� ������������������������������������������������������������������������������� ����������������������������������������������������������������������������� ���������������������������������������

Tag hunden med pü højskole AF ANNE KATRINE GOTTFRED JENSEN

I stedet for at hunden i sommerferien skal passes af venner, familie eller fremmede, inviterer Vrü Højskole i Nordjylland indenfor til en uges højskole büde for hunde og mennesker.

Det begyndte for fire ür siden, hvor højskolen gennem en henvendelse blev opmÌrksom pü, at nogle potentielle kursister ikke havde mulighed for at deltage, fordi de ikke kunne fü passet deres hund. Derfor tog skolen initiativ til kurserne, fortÌller Pia Schnoor, forstander pü Vrü Højskole. �Kurserne er meget populÌre. Derfor har der de tidligere ür vÌret hunde pü venteliste,� siger hun.

Højskolen har i ür taget konsekvensen af det, og udbyder derfor kurset to uger i sommerferien 2011 i stedet for en. Normalt er der plads til 20 hunde pr. kursus, men det er i den ene af de to uger udvidet til 35 hunde.

Hunden har typisk en enlig mand/kvinde pü 60 ür eller derover med. Men ogsü bedsteforÌldre tager pü højskole med børnebørnene og deres hund. Der er sügar folk, der lüner en hund for at komme med.

Pü programmet er der hunderundbold, güture, udflugter til stranden og mulighed for at lave hjemmelavet hundelegetøj. Det kan synes langt fra forestillingen om,

�Hvis kurset, hvor man mü have hunde med, giver anledning til overvejelser, der er vigtige for vÌrdidebatten om for eksempel dyrevelfÌrd, kan det betegnes som almendannelse.�

Harry Haue, dr.phil. og professor

hvad højskoler normalt tilbyder, men ifølge Pia Schnoor, er der tale om almendannelse i bred forstand. �Vi lÌgger vÌgt pü, at kurserne indeholder det gÌngse som sange og oplÌg om forholdet mellem dyr og mennesker,� siger hun.

Ifølge Harry Haue, der er dr.phil. og professor ved Institut for Filosofi, PÌdagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet, kan man godt tale om højskolekurser, hvor emnet er deltagernes hunde, som alment dannende. �Hvis kurset, hvor man mü

�������������������������������������� ���������������������������������������������������������������������������� ����������������������������������������������������������������������������� �������������������������������������������������������������

have hunde med, giver anledning til overvejelser, der er vigtige for vÌrdidebatten om for eksempel dyrevelfÌrd, kan det betegnes som almendannelse,� siger Harry Haue.

Som med mange andre nye fag er det samfundsudviklingen, der er med til at skabe behovet for, at fag oprettes eller sÌttes sammen pü nye müder. I 1850’erne kom naturvidenskaberne og udfordrede latin og grÌsk, som man ellers hidtil havde betegnet som de fag, en veluddannet borger skulle have.

De moderne sprog kom i 1903, handelsgymnasierne i 1920 og som noget af det seneste er sprogfag som kinesisk og arabisk blevet udbudt i stadig højere grad. �Ideelt set er det, at begrebet almendannelse udvides, et udtryk for en samfundsmÌssig kompleksitet. Uddannelserne skal afspejle vores forventninger til samfundsudviklingen, og derfor kan vi i dag ikke nøjes med fag som grÌsk og latin. I et senmoderne overflodssamfund für kÌledyr en ny funktion, og det kan bruges som anledning til at problematisere forholdet til ikke blot dyrevelfÌrd, men ogsü forholdet til medmennesker og samfund i øvrigt. Der er brug for en mangfoldighed af fag og fagkombinationer, for at vi kan fü svar pü de nye spørgsmül, som trÌnger sig pü,� siger Harry Haue. anne.jensen@k.dk

��������������������������������������� ����������������������������������������������������������������������������� ����������������������������������������������������������������������������� ��������� �������������������������������(KUN FŠPLADSER) �������������������������������������������������������������������������������������� ��������������������������������������������������������������� ����������������������������� ��������������������������������������������������������������������������� ������������������������������������������������������������������������ �������������������������������������������������������������������������������� ������������������������������������������������������������������ ������������������������������������(KUN FŠPLADSER) ���������������������������������������������������������������������������� ������������������������������������������������������������������������� �����������������������

T G L SO

���������������������������� ��������������������������������������������������������������������������� �������������������������������������������������������������������������� �����������������������������������������������������

UD

4LPMFWFK t 3‘OEF t UMG t QPTU!SIF EL t XXX SPOEFIPKTLPMF EL

Tid til Højskole

14

Kristeligt Dagblad

Lørdag 16. april 2011

Den store dag Højskoler melder om en stigning i henvendelser fra par, der ønsker at fejre deres bryllup på en højskole. Det skyldes ønsket om en uformel stemning og højskolens ånd og værdier, lyder det fra bryllupsplanlægger og forstander 2 Flere og flere par ønsker at holde deres bryllupsfest på en højskole. For på en højskole kan man forme sin egen fest og undgå en opstyltet stemning.

– Illustration: Rasmus Juul

Flere vælger et højskolebryllup Af louise graa christensen

Til Karsten Kamstrup og Maria Vad Brændgaards bryllup var der afslapning i haven, buffet i festsalen og brætspil for de ældre i et lokale ovenpå, mens de andre gæster fyldte dansegulvet. ”Flere af gæsterne har siden sagt, at det er det bedste bryllup, de har været til,” fortæller Karsten Kamstrup.

Parret mødte hinanden på et ophold på den nu lukkede Haslev Udvidede Højskole i 2004. Tre år senere blev de gift samme sted. Marias far har været forstander på skolen, og en del af hendes opvækst er foregået der. Mange af bryllupsgæsterne havde også tilknytning til stedet, fordi de selv har gået der.

Parret valgte at blive gift på højskolen, fordi den var fyldt med gode minder for dem, men også, fordi en højskole har en helt særlig ånd, siger Karsten Kamstrup.

”Rent praktisk er der mange flere muligheder på en højskole, end hvis man har et enkelt festlokale, og så er der også en helt anden stemning. Højskolen rummer nogle andre værdier. Det emmer af Grundtvig, fordybelse og fællesskab, og der er en helt anden form for liv end i et festlokale, som bare er til, for at nogen kan tjene penge,” siger han.

Bryllupsplanlægger og indehaver af brudesalonen ”Kennedys” i Aarhus, Signe Marie Jeppesen, kan sagtens skrive under på, at højskolebryllupper hitter i stigende grad. Hun mener, parrene vælger det for at undgå et opstyltet bryllup. ”Hvor det for fem år siden var finest at holde bryllup på slotte og herregårde, søger folk nu tilbage til rødderne og vil gerne have eksempelvis højskolesangbøger involveret. Historisk ligner stilen den, der var i 60’erne og 70’erne, hvor det også skulle

”Højskolen rummer nogle andre værdier.

Det emmer af Grundtvig, fordybelse og fællesskab, og der er en helt anden form for liv end i et festlokale, som bare er til, for at nogen kan tjene penge.”

Karsten Kamstrup

være meget nede på jorden,” siger hun og fortsætter: ”For fire-fem år siden inviterede man også forretningspartnere og andre mere formelle bekendte, så det hele skulle være meget fint med champagne og lysekroner.

Nu prioriterer man i højere grad familie og nære venner og giver den fuld skrue på dansegulvet.”

Kristeligt Dagblad har været i kontakt med flere højskoler, der melder om en stigning i antallet af henvendelser angående afholdelse af bryllupper.

Krogerup Højskole er en af de højskoler, der lægger rammer til den store dag.

Skolens forstander, Rikke Forchhammer, mærker også en stigning i efterspørgslen, og hun er fuld af forståelse for, at folk vælger et højskolebryllup: ”På en højskole er man både kulturel, samfundsbevidst og kreativ, men man er det

på en uhøjtidelig måde, som passer godt til et moderne bryllup. Det er ikke så stift og traditionsbundet, for man ved, at de folk, der arbejder der, har en tilgang til livet, der fremmer en varm og afslappet atmosfære. Man undgår, at det bliver suppe, steg og is, og man kan forme sin egen fest,” siger hun og fortsætter: ”Jeg synes, at højskolens opgave er mangfoldig i dag.

Det handler om at kunne være sig selv og udbyde den lidt afslappede stemning med kant til alt muligt forskelligt, lige fra kurser til bryllupper.

Og et bryllup er en pragtfuld ting, fordi det er en af livets mest glædelige begivenheder. Så jeg er stolt over, at folk gerne vil komme her og holde det.”

På Grundtvigs Højskole i Hillerød har man også fået henvendelser fra par, der ønsker at fejre dagen der.

Men det ønske kan højskolen ikke imødekomme uden

at forstyrre den hjemlighed, som de ønsker at skabe for kursisterne, lyder det.

Skolens forstander, Jakob Mejlhede Nielsen, vil ikke dømme de højskoler, der udlejer deres lokaler til bryllupsfester, for de skal have indtægter på den ene eller den anden måde. ”Om man kan leje ud, afhænger selvfølgelig af, om den enkelte skoles fysiske indretning passer til at holde den slags arrangementer, men der kan opstå nogle problemer i forbindelse med den tendens. For det kan give problemer internt i huset, hvis det forstyrrer den daglige atmosfære,” siger han og fortsætter: ”Måske tvinger man skolerne ud på udlejningsmarkedet, fordi man har skåret kraftigt ned i støtten til korte kurser. Og det kan godt blive en glidebane,” konstaterer han. graa@k.dk

Et godt sted at starte Livsstilskurser - fokus på sund mad og motion, 1, 2, 5, 12 og 17 uger

Ugekurser, bla.: �� �� �� �� �� ��

Vandre- og cykelkurser Havkajak Styrk Hjertet Qigong Korsang for Alle Golf

�� �� �� �� �� ��

Zumba Fluefiskeri Malekurser Cirkus for hele familien Personlig udvikling Sundhed og Natur mm...

Samsø Højskole er en livsstilshøjskole med korte og lange kurser Se vores flotte program på www.samsohojskole.dk eller ring efter brochure på tlf. 86590411

Korte kurser 2011 Sommeren på Uldum Højskole byder på mange forskelligartede aktiviteter - tilmeld dig og læs mere om kurserne på vores hjemmeside.

Folkeligt musikkursus Familiekursus Rytmisk musikkursus Hærvejen Værkstedsuge Østjyske landskaber Jazzkursus

26/6 - 3/7 2011 - FULDTEGNET 4 /7 - 10/7 2011 - FULDTEGNET 11/7 - 17/7 2011 25/7 - 31/7 2011 1/8 - 7/8 2011 8/8 - 14/8 2011 4/9 - 10/9 2011 - FULDTEGNET

Lange kurser efteråret 2011 Start 21. august 2011 5 uger 21/8 - 24/9 9 uger 21/8 - 22/10 17 uger 21/8 - 17/12 26 uger 21/8 - 4/3 42 uger 21/8 - 24/6 Start 24. september 2011 4 uger 24/9 - 22/10 12 uger 24/9 - 17/12

� � � � �� � � � � � � � � �� �������������������������

www.uldum-hojskole.dk

Tid til Højskole

16

Kristeligt Dagblad

Lørdag 16. april 2011

Zumba og maleri Folk ramt af tidlig demens holder sig fra sammenkomster og idræt af frygt for omverdenens reaktion. Også partneren isoleres

0 ”Venstre, højre, ja, det er super,” råber danselærer Bente Brudsgaard. Både mænd og kvinder fik hofterne i sving, da Alzheimerforeningen i november sidste år fik sat zumbadans på programmet under højskoleopholdet for demente. – Foto: Henrik Bjerg.

Demente skal på højskole for at undgå isolation Af kristine korsgaard

Når yngre demensramte burer sig inde i hjemmet, skyldes det hverken begrænset fysisk formåen eller manglende behov for social kontakt. Mange har været aktive og passet et almindeligt arbejde lige til den dag, de fik diagnosen Alzheimers eller en anden demenssygdom. Men frygten for ydmygelse bliver hurtigt en barriere for at komme ud af døren.

Det siger Alzheimerforeningen, der i november sidste år søsatte et forsøg med højskolekurser for demente. Formålet er at hjælpe dem ud af deres isolation, forklarer Else Hansen, leder af højskoleforsøget og Alzheimerforeningens telefonrådgivning. ”Når de får diagnosen, begynder de at sige nej til at være sammen med venner eller gå til sport for ikke at blotte sig, men isolationen forværrer bare tilstanden. Forskningen viser, at et liv med motion, socialt samvær og mental aktivitet bremser udviklingen af demens og giver bedre livskvalitet,” siger hun.

Cirka 5000 danskere under 65 år er demente. Og tendensen til isolation rammer også en eventuel partner. ”De føler ofte en meget stor om-

sorg for deres mand eller kone, og det betyder, at de ikke kan få sig selv til at gå ud alene. Det kan gøre tilværelsen hård for begge parter,” siger Else Hansen.

På Brandbjerg Højskole ved Vejle er Alzheimerforeningen derfor begyndt at tilbyde et målrettet forløb til demente i forsøget på at hjælpe dem til at bevare et aktivt og socialt liv.

Den dag, Kristeligt Dagblad besøgte Brandbjerg Højskole, blev vi mødt af bløde sambarytmer fra højttalerne, der fyldte dansesalen og fik 20 sæt hofter til at vugge. Ikke helt i takt, men i hvert fald i bevægelse, og det er det vigtigste i denne sammenhæng.

For selvom deltagerne i denne undervisning i zumbadans er i alderen 46 til 78 år og umiddelbart ligner et ganske almindeligt hold højskoleelever, er der det særlige ved dem, at de alle er demente – de fleste endnu på et tidligt stadie.

Demens gør tilsyneladende ikke glæden ved dansen mindre; de fleste griner stort.

Nogle har dog svært ved at fornemme rum og retning, så enkelte dansere står pludselig ved siden af eller bag ved underviser Bente Brudsgaard med ansigtet mod de andre dansende i stedet for mod

”Her er vi alle sammen i samme båd. Der er en dame, som slet ikke kan finde op på sit værelse, så det hjælper jeg hende med. Til gengæld siger hun til mig, at jeg skal huske min medicin.”

Kirsten Suhr, kursist

læreren. Og når den smilende, midaldrende underviser med gennemtrængende stemme giver holdet ordre om at danne rundkreds, må de kvindelige hjælpere fra Alzheimerforeningen tage nogle ved hånden og hjælpe cirklen på vej.

Med midler fra Trygfonden og Folketingets såkaldte satspulje har

Alzheimerforeningen kunnet tilbyde sine medlemmer en uge med zumbadans, malekursus, træning i gospelsang, foredrag om Dostojevskijs liv, mad og logi på højskolen.

Og særligt vigtigt: seks opmærksomme kontaktpersoner, som hjælper med alt det, som er svært, når hjernen en gang imellem ”står stille”, som Kirsten Suhr formulerer det.

Hun kommer fra Børkop nær Vejle, er 46 år og arbejdede indtil i sommer som pædagog i en børnehave. For fire år siden begyndte hun at få svært ved at sætte sig ind i nye læreplaner og andre arbejdsopgaver, og til sin store forskrækkelse fik hun svært ved at kende børnene fra hinanden og huske deres navne.

På grund af hendes unge alder tog det lægerne et år at finde ud af, at hun lider af Alzheimers.

I dag føler hun sig ikke i stand til at have et normalt job. Og sygdommen er gået hårdt ud over Kirsten Suhrs sociale liv.

Derfor er hun så glad for at være kommet med på højskole, selvom hun havde ondt i maven aftenen før, hun skulle af sted. Nye mennesker og en ukendt bygning kan være skræmmende. ”Det gik hurtigt over, for her er vi alle sammen i samme båd. Der er

en dame, som slet ikke kan finde op på sit værelse, så det hjælper jeg hende med. Til gengæld siger hun til mig, at jeg skal huske min medicin. Og så er det rart at møde nogle, der ikke er så meget ældre end mig, men har samme problem. Vi har det hammersjovt sammen, så jeg glemmer alt om, at jeg har en diagnose,” siger hun.

Om eftermiddagen er der malekursus. Carl Svendsen, 65 år og fra Odense, kaster sig ihærdigt ud i lange penselstrøg med lyseblå, gul og rød vandfarve.

Når han skal forklare, hvorfor han er på højskole, begynder han med sin kone: ”Jeg er jo ikke dement fra klokken 8 til 13, men 24 timer i døgnet.

Jeg kan være vanskelig og sur, og det er min kone helt utrolig tålmodig med. Nu får hun noget frirum, og jeg håber, hun kommer ud og ser en masse mennesker.”

Men der er også noget i det for ham selv. ”Vi får noget dejligt samvær og snakker meget. Og så er det jo rart at komme hjem og have noget at fortælle. Man er jo også stolt over alt det, man har gjort og oplevet,” siger han. indland@k.dk

Tid til Højskole

18

Kristeligt Dagblad

Lørdag 16. april 2011

Traditioner Hvert år lukker højskoler, fordi de mangler elever.

En del af de tomme skoler bliver i dag brugt til efterskoler. På den måde lever højskoletraditionen videre, og det er vigtigt, siger højskolehistoriker

De lukkede højskoler bevarer traditionen Af Marianne Nygaard Knudsen

Udefra ligner bygningerne den Hoptrup Højskole ved Haderslev i Sønderjylland, som for syv år siden måtte dreje nøglen om efter flere års faldende elevtal.

I dag står bygningerne dog ikke tomme hen, for den tidligere højskole er blevet til Hoptrup Efterskole.

Efter at bygningerne røg på tvangsauktion, opstod idéen til at drive efterskole i de gamle hvide bygninger fra 1920, og allerede på efterskolens første elevhold var der fuldt hus.

Det er ikke tilfældigt, at højskolen blev til efterskole, fortæller forstander Ken Petersen: ”Indretningen og inventaret har været super velegnet til at drive efterskole. Det, vi har måttet ændre, var profilen, som skulle målrettes vores efterskole, men ellers har skolen været rigtig anvendelig til vores formål, og vi har fortsat skoletanken, selvom vi på mange måder også har løsrevet os fra den tidligere højskole,” fortæller han.

Hoptrup Højskole er ikke den eneste højskolebygning, som med succes bliver brugt til andre formål. En opgørelse fra Folkehøjskolernes Forening viser, at der de seneste 10 år er blevet lukket 27 højskoler.

Ifølge Folkehøjskolernes Forening er flere af bygningerne blevet lavet om til efterskoler, mens andre er ble-

vet til kursuscentre. Lokalerne er velegnede til skolebrug, og det er en god måde at videreføre højskoletraditionen på, mener Ove Korsgaard, professor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet og mangeårig forsker i højskolebevægelsens historie. ”Nogle af de eksisterende højskoler har reddet skindet ved at blive til efterskoler.

Andre højskoler er også både blevet til højskole og efterskole. Jeg synes, det er en fortrinlig brug af bygningerne, for det er synd, hvis de helt glider ud af den skoletradition, de kommer af,” siger han.

Han peger på, at der i de seneste år har været en tendens til, at mens højskoler lukker, er der flere efterskoler, der starter. Det er en bølge, der er mere markant end nogensinde, og mens højskoler i en periode har haft svært ved at tiltrække elever, har det vist sig, at stort set alle nyoprettede efterskoler kan trække elever til. Der er altså et større grundlag for at oprette efterskoler, påpeger han.

Og det er ikke ligegyldigt, om højskolebygningerne står tomme hen, eller om de bliver til efterskoler eller kursuscentre.

Det betyder noget for de lukkede højskolers bagland, at skoletraditionen bliver videreført. For mange højskolefolk er bygningerne ikke kun mursten og cement, for der er en særlig ånd og tradi-

0 Flere højskoler bliver til efterskoler og bevarer på den måde en del af højskoletraditionen. – Foto: Peter Kristensen.

”Mange synes, at den tradition, som højskoler kommer af, kan genkendes i efterskoleformen, men den er sværere at genkende, hvis skolerne bliver til kursusejendomme.”

Ove Korsgaard, professor

tion tilknyttet bygningerne, som man ønsker, der bliver bevaret, forklarer Ove Korsgaard. ”Det er helt tydeligt, at folk, der kender til højskolebevægelsen, har det godt med, at bygningerne bliver brugt til efterskoler. Mange synes, at den tradition, som højskoler kommer af, kan genkendes i efterskoleformen, men den er sværere at genkende, hvis skolerne bliver til kursusejendomme,” siger han og tilføjer, at der er eksempler helt tilbage fra højskolernes start på, at nogle blev omdannet til efterskoler.

Det er altså ikke et nyt fænomen, at højskolebygninger bliver brugt til efterskolevirksomhed, understreger

Ove Korsgaard. Det første eksempel er Galtrup Højskole på Mors, som startede højskole i 1865. I 1879 blev den udvidet med en efterskole for senere at blive til ren efterskole.

I Hoptrup har højskolen altid fyldt meget i lokalsamfundet, og mange har haft tilknytning til skolen.

Ledelsen på Hoptrup Efterskole har været meget bevidst om den betydning, højskolen har haft for byen, og det er noget af det, den særligt forsøger at føre videre.

Men det er ikke kun for lokalsamfundet, at den tidligere højskolebygning har værdi. Selvom skolen nu i fem år har været efterskole, kommer der stadig mange tidli-

gere højskoleelever og ansatte forbi for at se, hvad der er blevet af højskolen. ”Det er dejligt for dem at se, hvad der er sket med bygningerne, og jeg oplever tit, at de glæder sig over, at der er kommet liv tilbage på skolen. Det betyder noget for dem, at bygningerne stadig bruges som skole, for det har gjort ondt på dem at se, at højskolen måtte lukke,” siger forstander Ken Petersen og fortæller, at efterskolen snart slår dørene op for et hold 40-års jubilarer fra højskolen, som får lov at fejre jubilæet i de gamle hvide bygninger.

marianne.knudsen@k.dk

Vra Højskole

- lyst til at læ re

18 uger:

Start d. 14 august - Du kan starte senere, frem til d. 25. september

Iværksætter:

Projektmager- og Iværksætterlinjen, hvis du du har hovedet fuldt af ideer og lyst til at føre dem ud i livet. Hvis du vil promovere dig selv, din kunst, dit produkt, din musik eller din viden.

Dansk som 2. sprog:

Kommunikation, sprog, kultur, politik og interkulturelle færdigheder.

Dansk for indvandrere, udlændinge

Fotojournalistik:

Visuel fortælleteknik, kameraets virkemidler, billedbehandling, tekstskrivning, fotojournalistikkens genrer. Lær at fortælle i både ord og billeder.

Fotografi:

Analogt og digitalt. Stort studie, veludstyret mørkekammer og galleri. Eksperimenter med teknikker som flydende emulsion, cyanotypi, Van Dyke, bromoil, toninger og meget mere.

Tekstil & Design:

Mønsterkomposition, tilskæring, syning af beklæning, og syteknikker. Forskole til en uddannelse som skrædder/designer.

Musik:

Musikteori, rytmelære, akkordlære, soloundervisning, improvisation. Veludstyrede musiklokaler, professionelt analogt/digitalt lydstudie og mange instrumenter til rådighed døgnet rundt.

Kunsthåndværk:

Bronzestøbning, keramik, raku, glas, smykker, billedkunst, tekstil, tegning. Den praktiske undervisnig vil blive krydret med kunstforståelse, kunsthistorie, materialelære og galleribesøg. Undervisningen varetages af skiftende kunstnere.

Højskole og VUC:

Kompetencegivende fag i samarbejde med VUC-Nord.

FVU og ordblindeundervisning Vi har en unik mulighed for en grundig vejledning. Det gælder både studie- og erhvervsvejledning, men også, og ikke mindst, den eksistentielle vejledning.

Mange muligheder for tilskud. Forberedende til erhvervsskolerne.

Ring og hør nærmere tlf.: 9898 1010 eller se mere på www.VraaHojskole.dk

1 - 5 ugers kurser:

Tlf.: 9898 1010

Sommer-Teater Forfatterkursus Smykkekursus Nytårskursus Malerkursus Færørne Fashion Italien Island Irland Kor

Det nordjyske spisekammer - den danske bondekultur gennem tiden Kunstuger: smykker, maleri, foto, akvarel, tekstil, raku, bronze m.fl.

Europæisk idehistorie - studiekredse, værksteder, ekskursioner Fotografi - Portræt - gamle teknikker møder nutidens Malerkursus m. Carsten Nash i Sydfrankrig Tegneseriekursus - fra idé til rentegning I sporet på vikingerne - Familiekursus Visen i centrum - Visens venner Nordisk folkemusik og polska Hunden på højskole Digital fotografi

info@VraaHojskole.dk

www.VraaHojskole.dk

Find det, du er god til - tag på højskole Alle har et talent - på højskolen ��������������������������������� skal ikke være nervøs for at blive stemt hjem, for der er hverken dommerpanel, karakterer eller ��������� På højskolen vil du opleve, at �������������������������������� ����������������������������� ���������������������������� ��������������������������������������������������� �������������������������������� ���������������������������� ���������������������� �������������������������� �������������� www.hojskolerne.dk

H N

E L O K S J Ø

v ø 9 r 1 p / g k o d Ø 8 . e 1 R P ge 17, kolern i u .hojs w w w

VE