Højskole for alle

Højskole for alle TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 22. OKTOBER 2016

Sammen for at blive sig selv

0 Ubberup Højskole er en af de højskoler, som har taget et skridt fra den meget fokuserede til den mere alment reflekterende måde at drive højskole på. – Foto: Jens Welding Øllgaard.

I en tid hvor mange opsøger undervisning som middel til at nå et andet mål, skiller højskoler sig ud AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk

Når man går i gymnasiet eller på hf, er de fleste elever meget optaget af, om det lykkes at få det karaktergennemsnit, som kan føre én til målet i form af den bestemte videregåede uddannelse, man drømmer om. Videre i uddannelsesforløbet er man

spændt på, om dette kan give adgang til det erhverv, man drømmer om. På højskolerne er det anderledes. De er befolket af en masse unge kursister med alle mulige fremtidsdrømme, men når de er på højskole, så er det først og fremmest for at være på højskole. Sådan fortolker formanden for Folkehøjskolernes Forening, Lisbeth Trinskjær, i dette

tillæg en undersøgelse, foreningen har fået foretaget blandt eleverne.

Den peger på, at dannelse, fællesskab og mødet med andre mennesker samlet set betyder mere end personlig udvikling i den betydning at få lige de kvalifikationer, som kan skrives på cv’et og bringe den enkelte videre mod sine egne mål.

Der tales ofte om, at højskoler bli-

ver mere specialiserede, men i realiteten er nutidens højskoler mere alment dannende end for 100 år siden, vurderer højskoleforsker Ove Korsgaard, og Ubberup Højskole, hvor Lisbeth Trinskjær er forstander, er en af de højskoler, som i den senere tid har taget et skridt fra den meget fokuserede til den mere alment reflekterende måde at drive

Jeg fandt det, jeg er god til på Vrå Højskole Tid til at nørde kamerateknik ... ... stedet at finde min vej i livet ... ... mulighed for at komme videre i livet ... ... modet til at søge ind på Designskolen

www.vraahojskole.dk

Mød os på

Oplevelser for livet, faglig fordybelse og kreativitet

højskole på. Her i tillægget beskriver vi også fire nye højskoler, der er på vej, og som på hver deres måde forsøger at finde en balance. En balance, som gør, at højskolen både har et tilbud til den side hos den enkelte kursist, der jagter en uddannelse, og den side, der søger dannelse i form af at være sammen med andre for at kunne blive sig selv. J

2 | Højskole for alle

Læringsglemsel

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. oktober 2016

kort nyt fra højskolerne 2 Testrup Højskoles 150-årsjubilæum blev fejret på behørig vis. Her er det forstander Jørgen Carlsen, der slår tonerne an til fællessang. – Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup/Polfoto.

Højskolerne vil gerne sætte ord på, hvad det er, de kan. Et bud er, at man lærer en masse, men glemmer, at det er det, der sker

kommentar AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk

Da danske folkehøjskoler har eksisteret i mere end halvandet århundrede, og der er nedskrevet mange ord om dem. Men mange flere er blevet formuleret mundtligt og derfor fordampet igen.

Det kan være et problem i en tid, hvor undervisningsverdenen ellers dyrker nedskrevne bedrifter i form af punkter på et cv og ”synlig læring” – den aktuelle pædagogiske strømning, som lægger op til, at skolelever ikke bare laver aktiviteter, men hele tiden holdes fast på, hvad det er, de skal lære, og for enden af processen dokumenterer, at det er sket.

Måske er det netop tidens fokus på det synlige og dokumenterbare, som har ført til udgivelsen i den seneste tid af en række bøger om højskolernes måde at undervise på, herunder ”Højskolepædagogik” af Rasmus Kolby Rahbek og Jonas Møller.

Udgivelserne har også kastet to store højskolepædagogiske konferencer af sig, hvor alskens eksperter har medvirket for at prøve at forklare, hvad højskolens dannelse er.

Men dokumentation og synliggørelse af det, der foregår på en højskole, er også lidt af en selvmodsigelse. Et af de mest interessante budskaber fra konferencen kom fra professor Lene Tanggaard fra Aalborg Universitet. Hun mener, at der, netop i en tid,

WWSom elev kan man opleve, at undervisning kan være meningsfuld uden at være målrettet. At en høj ambition ikke kræver en klar destination.

hvor alt skal have et tydeligt og synligt mål, er værdifuldt at skabe læringsglemsel.

Dette ord betyder hverken, at man ingen faglige ambitioner har, at man ikke lærer noget, eller at man glemmer det, man lærer.

Det betyder, at det, man laver, føles så væsentligt og interessant, mens det står på, at man slet ikke behøver tænke over, at man er ved at lære noget eller udarbejde en planche til væggen med stikord på, hvad man har lært.

Det er det, som sker på højskolekurserne, når de er bedst. Som elev kan man opleve, at undervisning kan være meningsfuld uden at være målrettet. At en høj ambition ikke kræver en klar destination.

I dette tillæg kommer vi på en rundtur til en række højskoler og interviewer en række forstandere og andre højskolefolk om, hvad det hele går ud på. Både når der foregår læring og læringsJ glemsel.

Tillæg om bøger I forbindelse med årets bogmesse i København udgiver Kristeligt Dagblad et 48 siders-bogtillæg med anmeldelser og interviews. Læs med den 5. november.

Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Morten Mikkelsen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

Højskoler med 150 års jubilæum I august i år fejrede Testrup Højskole syd for Aarhus sit 150-årsjubilæum, og allerede måneden efter var det fynske Ryslinge Højskoles tur til at fejre sit tilsvarende jubilæum.

Sidste år var det Askov Højskole i Sydjylland og Vallekilde Højskole på Vest-

Fortsat elevfremgang for højskolerne

I skoleåret 2016-17 ser der ud til at blive en elevfremgang på de danske folkehøjskoler på mellem to og tre procent, hvilket svarer til de seneste par års stigning. Det viser den seneste opgørelse fra Folkehøjskolernes Forening, som har indhentet oplysninger fra højskolerne om elevtal på de lange efterårskurser samt prognoser for tilmeldingen til forårskurserne. Da tilmeldingen til forårsholdene ikke er afsluttet, er der en vis usikkerhed om tallene, men sammenlignet med de tilsvarende prognoser foretaget på samme tid af året i 2015 og 2014 går det altså en smule fremad. Siden 2006 er elevtallet på lange kurser steget fra omkring 7300 til over 9500. Til gengæld er antallet af kursister på korte kurser faldet fra over 37.000 til under 28.000 på 10 år.

Højskole samarbejder med festival Samtidig med at Roskilde Festival er på vej til at få sin egen tilknyttede højskole, har folkemusikfestivalen i Tønder og Løgumkloster Højskole indgået et samarbejde, som indebærer, at den tidligere kriseramte højskole åbner på ny efter nytår, men nu som særlig folkemusikhøjskole.

Udendørs aktivitetsrum ”Outdoor Aquascape” er betegnelsen for et nyt projekt, som Vejle Idrætshøjskole og Vejle Idrætsefterskole sammen står for. Ifølge Højskole-

sjælland, der rundede de 150 år. Når de fire store gamle højskoler alle er grundlagt i 1865 og 1866 er forklaringen, at de opstod i de voldsomme efterdønninger efter nederlaget i 1864.

Askov opstod i øvrigt som en direkte følge af, at den allerældste højskole,

bladet går projektet ud på at indrette et område i Nørreskoven ved Vejle som såkaldt udendørs aktivitetsrum med beachvolleybaner, udendørs sauna, vildmarksbad, udspringstårn og klatrevæg.

Området skal kunne bruges af højskole- og efterskoleelever, men der skal efter planen også være almindelig offentlig adgang til det.

Fra Krogerup til journaliststudier På nordsjællandske Krogerup Højskole er man stolte af, at 12 af eleverne fra højskolens journalistik-medielinje netop er optaget på de journaliststudier, som ellers ved optagelssprøver frastorterer fire femtedele af ansøgerne. Ni er begyndt på Danmarks Medieog Journalisthøjskole (DMJX) i Aarhus og tre på Syddansk Universitet i Odense. Derudover er en håndfuld optaget på journaliststudiet på Roskilde Universitet, men her er det karaktergennemsnit og ikke en optagelsesprøve, som giver adgang.

Ny cd med højskolesange Højskolernes Hus er almindeligvis ikke et pladeselskab, men i forbindelse med det nye tillæg til Højskolesangbogen, ”Det blå sanghæfte”, er der nu udgivet en cd, som kan bruges både som middel til at lære hæftets sange at kende og som akkompagnatør, hvis man er en sangglad forsamling, men ikke lige har en pianist eller forsanger til at lede sangen. Indspilningen rummer pianisten Rasmus Skov Borrings akkompagnement til fællessang af

Rødding Højskole fra 1844, lå på sønderjysk territorium, som nu var erobret af tyskerne.

Da Sønderjylland kom tilbage til Danmark i 1920, var vejen samtidig banet for, at Rødding kunne genopstå som J dansk højskole.

de 17 nye højskolesange, som især er af nyere popnavne som Anne Linnet, Steffen Brandt, Nanna Lüders og Love Shop.

Bertel Haarder har magten Kultur- og Kirkeminister Bertel Haarder (V) er ikke alene den længst siddende danske minister, siden Estrup gik af i 1894, han er også den person i Danmark, som har mest magt over folkehøjskolerne.

Det er i hvert fald den konklusion, et panel af iagttagere med kendskab til højskoleverdenen netop har draget.

Højskolebladet har for anden gang udarbejdet en uofficiel magtliste over personer med størst politisk, økonomisk og symbolsk magt over højskolerne. På den samlede top-10 efterfølges højskolernes egen minister af partifællerne Lars Løkke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen, der er henholdsvis stats- og finansminister. Folkehøjskolernes Forening tager de næste to pladser til henholdsvis formand Lisbeth Trinskjær og generalsekretær Niels Glahn. På listens sidste fem pladser optræder to embedsfolk fra Kulturministeriet og to højskoleinteresserede politikere, Marianne Jelved (R) og Simon Emil Ammitzbøl (LA). Den eneste på listen, der ”bare” er almindelig højskoleforstander, er Jørgen Carlsen, Testrup Højskole, på 8. pladsen.

Nyt højskolehus i tre etager i Ry Et af de større højskolebyggerier i øjeblikket er moderniseringen af Ry Højskole, som er

projekteret i år af medarbejdere, og som takket være en donation på hele 30 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden i løbet af 2017 og første halvdel af 2018 bliver omsat til et nyt hus i tre etager. Huset skal blandt andet rumme musiklokaler, et stort undervisningsrum og balkoner til gruppearbejde. Senere kommer en ny overetage med kunstlokaler i den gamle hovedbygning, og over det hele spændes et flot skifertag. De 30 millioner kroner dækker cirka halvdelen af udgifterne til dette projekt.

Multihal på Rønde Højskole Rønde Højskole har åbnet en ny multihal med boldbaner, klatrevæg, fitnesslokale og undervisningslokaler, som er blevet taget i brug til efterårskurserne. Ifølge Højskolebladet er forhåbningerne, at multihallen vil føre til, at både efterskolen og højskolen i Rønde får flere elever og en mere varieret idrætsundervisning, og at flere elever bliver motiveret til at bevæge sig.

Litterære aktivister på Krabbesholm Et splinternyt højskolefag med titlen ”aktivistisk litteratur” er blevet oprettet på Krabbesholm Højskole nær Skive. Idéen er, at kursisterne ikke bare skal skrive tekster som så mange andre forfatterspirer. I stedet fokuserer undervisningen specifikt på at skrive tekster, der ønsker at ændre verden, og arbejde meget aktivt med også at få dem udgivet.

J

www.seniorhoejskolen.dk

Vi inviterer indenfor på SeniorHøjskolen i Nørre Nissum; til en atmosfære båret af dynamik, kvalitet og venlighed.

Vi tilbyder indblik og udsyn gennem livsoplysning og livsoplevelser - til inspiration og engagement.

-

28.01.17 05.02.17 12.02.17 14.03.17 14.03.17 25.04.17 13.06.17 13.06.17 15.08.17 26.09.17 03.10.17

Oplyste vinterdage på SeniorHøjskolen Musikuge for kor & orkester Idehistorie - Nutiden i perspektiv I form til livet Europa - at være dansk og europæer...

Luft under vingerne, fugletræk Gospel v/Ole Jørgensen & Martin Ravn Cykelkursus - Bredningen rundt Litteratur - jysk landluft i litteraturen Efterårsvandringer - 14-16 km Kreative værksteder - Maleri & Raku

Udpluk fra årets ugekurser 23.01 30.01 06.02 08.03 08.03 19.04 07.06 07.06 09.08 20.09 27.09

14-dages kurserne tilbyder bl.a.

Højskolesangbogen, Raku, Kunsthistorie, Vandreture, Akryl, Litteratur, Islam, HELE Vestkysten fra Skagen til Vadehavet, Limfjorden Rundt, Danmarkshistorie, Kulturekspeditioner, Grundtvig, Akvarel, Psykologi, samt meget, meget mere... Årets rejser: Kulturrundrejse - Paris, Köln, Hamburg & Reims Vandreture i Norge - fjeldene i Hardangervidda

I 2017 tilbyder vi 6 x 5-dages kurser, 33 x ugekurser samt Bestil katalog på: kontor@seniorhoejskolen.dk 12 x 14-dages kurser

KURSUSKATALOG 2017

NYT K A T A 1.

L O N G O

VEM B B E E S R T 978 I L P Å 9 1 0 1 1

4 | Højskole for alle

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. oktober 2016

Det handler ikke kun om råkost og motion, men også om refleksion Man går forgæves på Ubberup Højskole, hvis man leder efter en hurtig slankekur. Det handler om de langsigtede livsstilsændringer, hvor vægten er symptomet på noget bagvedliggende

livsstil AF CAMILLA ARNSBERG arnsberg@k.dk

07.30: Morgenbuffet med blandt andet havregrød, diverse mælke- og yoghurtprodukter, rugbrød og pålæg, kompot, frugt og gulerødder i stave.

En dag på Ubberup Højskole i Kalundborg foregår i faste rammer. På højskolen kan man ikke lære pileflet og heller ikke tage specialsyede kurser, der kan give adgang til journalistuddannelsen eller politiskolen. Der er kun én linje: livsstilslinjen.

0 På Ubberup Højskole føl­ ger man Sundheds­ styrelsens kostanbefalin­ ger: mange grøntsager og begrænsede mængder fedt og sukker. Og så står der ellers motion på program­ met. – Alle fotos: Jens Welding Øllgaard.

10.30: Mellemmåltid bestående af hjemmebagt rugbrød, knækbrød, pålæg, frugt og gulerødder i stave.

Håret er hvidt og dækker ikke længere hele issen. Fugerne i ansigtet er dybe og skyder som trærødder rundt om de smilende øjne. Steen Brixner er 69 år og pensioneret havariinspektør, men hans otium foregår ikke i hængekøjen.

Han sidder i en opholdsstue på Ubberup Højskole iklædt en sort sports-T-shirt og et håndklæde kastet over skulderen.

Han har lige tid til en snak, inden han skal til cirkeltræning. Han har type 2-diabetes, såkaldt gammelmandssukkersyge, og tidligere på året blev han ramt af en blodprop i hjernen. Derfor syntes lægen, at det var en god idé, hvis Steen Brixner kom i form og tabte sig, fortæller han og klapper sig på maven. ”Det der med at tage sig selv i nakken og komme op og dyrke motion hver dag, det kan det godt halte lidt med. Så er det bedre at komme herop og få sat det hele i system, og jeg føler mig ligesom en spejderdreng på lejr, når jeg er her,” siger han.

13.00: Frokost. Quinoabøffer, kokoskartofler, råkost med blåbær, jordskokkesalat og salatbar.

På Ubberup Højskole spiser eleverne seks gange om dagen. Men der er ingen stenalderkost, 5:2-kure eller andre af nymodens kosttrends, forklarer forstander Lisbeth Trinskjær. I stedet følger skolen Sundhedsstyrelsens anbefalinger om mange grøntsager og begrænsede mængder fedt og sukker samt filosofien om, at alt er tilladt i de rette mængder. ”Det perfekte er det godes fjende. Der skal være plads til en øl med dren-

sekund, man har sagt det, har man både erkendt, at der er noget, der er anderledes, end man gerne ville, og man har sat en forventning i gang hos andre.”

WWJeg føler mig

ligesom en spejderdreng på lejr, når jeg er her.

20.00: Mellemmåltid bestående af kvark med kompot og eksotisk mysli. Knækbrød, vegetabilsk pålæg, frugt og gulerødder i stave.

STEEN BRIXNER, PENSIONERET HAVARIINSPEKTØR, 69 ÅR

gene og bacon i weekenden.

Hvad angår sundhed, leder mange efter den hurtige løsning, men det tror vi ikke på her. Der er kun én vej, og den er den langsigtede ændring,” siger forstanderen.

Derfor er hovedmåltiderne også opstillet som buffet, og der er ingen af de ansatte, der tæller kalorierne på det, eleverne øser op. Eleverne skal selv træffe det oplyste valg. ”Der er så mange friske og lækre grøntsager, så man kan jo spise, til det står ud af ørerne,” griner Steen Brixner, der har købt højskolens kogebøger, så han kan fortsætte med den sunde kost, når han kommer hjem.

15.30: Mellemmåltid bestående af grovboller, to slags ost, marmelade, frugt og gulerødder i stave.

Der er ingen furer at spore i hendes ansigt, og de træer, der slår rødder omkring hendes øjne, er blot små spirer endnu. Hendes lange hår er sat op i en hestehale, så det

0 Signe Goldbæk og Steen Brixner går begge efter den langsigtede livsstilændring.

ikke kommer i vejen, når hun skal til træning om lidt.

Rejsekonsulent Signe Goldbæk er 22 år, og hun tog beslutningen om at tage på Ubberup Højskole for at skabe en fysisk såvel som psykisk forandring. ”Jeg var nået til et punkt i mit liv, hvor jeg begrænsede mig selv i alt for meget. Ting, som jeg inderst inde gerne ville,” fortæller Signe Goldbæk, som har undgået at tage i byen med veninderne. Det er ikke rart, når man føler, at det hele ryster under en, som hun siger.

Ligesom Steen Brixner har hun et konkret mål om at tabe sig, men hun er også taget på højskole for at få den mentale proces med. ”Jeg er meget fokuseret på, at det skal være et afbalanceret mål for

mig, så jeg kan holde livsstilen, når jeg kommer hjem.

Det skal være okay at træde ved siden af, og i stedet for at blive sur på mig selv, når det sker, så skal jeg nyde det og være bevidst om de valg, jeg tager.”

17.30: Aftenbuffet med blandt andet svinemørbrad med rosmarin og hvidløg, skysauce, kartofler, asiatisk pæresalat og salatbar.

I det obligatoriske fag ”Rød Tråd” arbejder eleverne med de årsager, der kan ligge til grund for deres livsstil og selvopfattelse. Og dét arbejde har ramt en nerve hos Signe Goldbæk. ”Det har rørt mig at grave dybere ned. Jeg kan mærke, at der er noget inde bagved,

som jeg skal lære at håndtere. Det er hårdt, men relevant, og jeg er nødt til at lære at acceptere mig selv, som jeg er, før jeg kan forvente, at andre kan gøre det samme.”

Selvom højskolen tilbyder et bredt sortiment af fag inden for motion og ernæring, så er grundholdningen, at vægten er et symptom. At der som regel ligger noget andet bag den livsstil, man fører.

Derfor skal eleverne reflektere over deres egne mønstre og beslutninger.

Forstander Lisbeth Trinskjær, som underviser i ”Rød Tråd”, fortæller, at den mentale del af livsstilsændringen kan være hård for mange af eleverne. ”Det er sårbart at sige, at der er noget i ens liv, som man gerne vil lave om. I det

Ubberup Højskole blev bygget som fattiggård i 1882 og omdannet til pigehøjskole i 1899. Siden har stedet været både sygepleje-højskole, holistisk højskole og jazz-højskole, inden skolen i 2000 sadlede om til udelukkende at fokusere på livsstilsændringer. I tiden derefter blev Ubberup landskendt, da TV 2-programmet ”Livet er fedt” blev optaget på højskolen. Programmet fulgte i adskillige sæsoner almindelige, overvægtige danskere, der fik hjælp til at tabe sig. I dag ser forstander Lisbeth Trinskjær tilbage på programmet som både en velsignelse og en forbandelse. ”Vi fik jo virkelig vores navn ud, men det var også med til at fastfryse et billede af, hvad det er, vi laver her.”

Hun mener, at højskolen har ændret sig meget siden ”Livet er fedt”. ”Tidligere skulle eleverne hver morgen løbe op på Bøgebjergbakke og have sat et kryds af en lærer. Det kunne vi aldrig drømme om at gøre nu. Dengang var vi en slankeskole, og der blev tænkt meget i her og nu-resultater. I dag har vi fokus på den lange J bane.”

KORTE KURSER 2017 RØDDING HØJSKOLE

Januar Grafisk design. Bliv klar til optagelse 9.1. - 5.2.

Arkitektur. Bliv klar til optagelse 9.1. - 5.2.

Februar Lys i mørket. I kunst, litteratur og kirke. I samarb. med Krd. Dag. 25.2. - 3.3.

Marts Journalistik. Vær klar til optagelsesprøven 26.3. - 8.4.

April Med saft og kraft. Forårskursus. Store naturoplevelser, livgivende foredrag, filosofiske betragtninger og kulinariske overraskelser 23. - 29.4.

Maj Pilgrimsvandringer. Klosterruten gennem Sønderjylland til Ribe.

I samarbejde med Kristeligt Dagblad 28.5. - 3.6.

Juni Tro, håb og kærlighed. “Så bliver da tro, håb og kærlighed.

Men størst er kærligheden”. I samarbejde med Kristeligt Dagblad 25.6. - 1.7.

Juli Tekstil sommerhøjskole: 2. - 8.7.

- Billedvævning - leg med materialer og teknikker - Gulvtæpper på skaftevæv - Eksperimenterende tekstiltryk og farvning - Tunesisk hækling - Broderi – et værkstedskursus Naturvandringer. I Vadehavets vidunder og marskens mystik. Unikke vandringer og naturoplevelser med store fortællinger nord og syd for grænsen 2. - 8.7.

Humor og livsmod. Med mod på livet.

Livsfilosofisk uge om den muntre alvor 2. - 8.7.

I Luthers fodspor.

En uge på højskole - fem dages rejse 2. - 12.7.

Familiekursus. Med separat teenagehøjskole (børn fra 5 år) 23. - 29.7.

Skriv dit liv. Kursus i livsfortælling og erindringsskrivning 30.7 - 5.8.

Naturvandringer, filosofi og god mad. En højskoleuge for livsnydere 30.7 - 5.8.

På cykel langs Kongeåen. Oplev naturen, mød kulturen, hør historien.

Unikke tohjulsture i det sønderjyske kulturlandskab 30.7 - 5.8.

August Rødding Revival. Højskoleessens. Et ungdomskursus for alle 5. - 11.8.

September Det Danmark, vi kender - set med tyske øjne.

Grænselandskursus, hvor tyskere, der kender Danmark, og folk fra det danske mindretal, nuancerer den danske selvopfattelse.

I samarbejde med Grænseforeningen 10. - 16.9.

Oktober Nordisk kulturuge. Mød nordiske forfattere, kunstnere, musikere og smag Nyt Nordisk Køkken. I samarbejde med Foreningen Norden 1. - 7.10.

Livsglædens nødvendighed. En livsfilosofisk uge om den muntre alvor og det gode liv 28.10. - 3.11.

November Tekstilugen 2017 på Rødding Højskole: - Skaftevæv - et værkstedskursus. Tråde der floterer 12. - 18.11.

- Hæklede tekstiler 12. - 18.11.

- Tekstiltryk - et værkstedskursus 12. - 18.11.

- Løbbinding - tekstile parafraser 12. - 18.11.

- Filtning - et værkstedskursus 12. - 18.11.

Så syng da, Danmark - og syng dig glad. Mød Højskolesangbogens sange og historier, forfattere og komponister 19. - 25.11.

December Nytår i Rødding. Årsskifte i højskolerammer 28.12. - 3.1.

Læs meget mere på www.rhskole.dk Rødding Højskole har også et langt forårs- og efterårskursus med hovedfag i politik, design, musik, journalistik og litteratur samt 40 andre sidefag.

Kursusstart: 7/1, 17/2 og 24/3 2017 samt 20/8 og 17/9 2017.

Rødding Højskole · 6630 Rødding · E: kontor@rhskole.dk · T: 7484 2284 · W:www.rhskole.dk

6 | Højskole for alle

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. oktober 2016

nye højskoler | Hald Ege, Roskilde, Thy og Møn er fire af de steder, hvor nye højskoler er på vej.

Men hvad skal vi overhovedet bruge nye højskoler til? Og hvad kan de hver især byde ind med?

Det har Kristeligt Dagblad spurgt dem om

Fire kommende højskoler: Derfor er der brug for os

FORTSÆTTER SIDE 8

Vores elever skal skabe kunst og kultur på en ny måde

AF THILDE THORDAHL ANDERSEN tandersen@k.dk

højskolen møn

0 ”Vi har brug for meningsfuldt samvær, og det kan højskolen give,” siger Mette Gadegaard, der er projektmedarbejder på den kommende Thy Højskole. – Privatfoto.

Vi vil bygge højskole på den sejhed, der lever heroppe thy højskole Lokale kræfter i Thy har samlet sig om at lave en højskole nær Vesterhavet. Visionen er at drive en højskole med udgangspunkt i egnens natur og kultur. Skolekredsen har endnu ikke sat dato på højskolens første elevhold. Planen er at lave et spektakulært byggeri, der skal huse skolen, oplyser Mette Gadegaard, projektmedarbejder på Thy Højskole.

5 Hvorfor er der brug for højskoler i dag?

3 Vi er et samfund af senmoderne mennesker, der mangler fællesskaber. Både unge og ældre har mere end nogensinde brug for at være sammen om noget fælles tredje, om noget uden for sig selv sammen med andre. Vi har brug for meningsfuldt samvær, og det kan højskolerne give.

5 Hvad kan jeres højskole tilføre højskoleverdenen, som ikke er der i forvejen?

3 Beliggenhed. Der er ikke andre steder i hele Danmark,

WWVi ville ikke

lave en højskole, som kunne ligge et hvilket som helst andet sted – vores højskole skal være stedsspecifik.

METTE GADEGAARD, PROJEKTMEDARBEJDER

hvor landskabet er som her.

Det er den langstrakte og uberørte hede og det fattige klitlandskab. I Thy kan man fare vild i klitterne eller stå med ansigtet mod en storm fra vest, og det maner til eftertanke om det liv, man lever med naturen. Samtidig er der en sejhed i kulturen her-

oppe. Bønder og fiskere har altid forstået at få ting til at ske i det magre landskab, og det har sat et aftryk på egnen.

Det er vores vision, at den natur og kultur, der er i Thy, skal være udgangspunktet for alt, hvad vi gør på højskolen. Vi ville ikke lave en højskole, som kunne ligge et hvilket som helst andet sted – vores højskole skal være stedsspecifik.

5 På 20 år er der blevet 30 færre højskoler i Danmark.

Hvad får dig til at tro, at I kan overleve?

3 Det faktum, at der er kommet flere højskoleelever. Og så er Thy et meget attraktivt sted lige nu. Vi har befolkningsvækst i Klitmøller, og tilflytterne er blandt andet designere, madfolk, musikere og en masse andre små selvstændige. Man kan selvfølgelig ikke lave højskole på en trend, men det giver os mod og håb om, at der er basis for at lave højskole her.

Og det er de grundlæggende værdier, som skal bære højJ skolen i fremtiden.

På Møn har to lukkede skoler givet lokale ildsjæle den idé at fylde de tomme bygninger med en ny højskole. Højskolen vil give unge et afsæt til en fremtid inden for kulturog medielivet med undervisning i emner som dokumentar- og kortfilm, kreativ skrivning og podcast.

Højskolen vil arbejde projektbaseret med en lille fast stab samt med workshopholdere fra kulturbranchen. Højskolen Møns første elevhold starter i januar 2017.

Den nyansatte forstander, Lars E. Gandsø, står her på mål for skolens berettigelse.

5 Hvorfor er der brug for højskoler i dag?

3 Det er der, fordi vi er ved at lave et samfund, hvor man gerne skal være uddannet speciallæge, når man er 23, og jeg skal ikke opereres af en 23-årig. Vi skal tilbage og have nogle rigtig gode dannelsestilbud, som højskolerne repræsenterer. Det handler om at leve sammen, arbejde sammen, rejse sammen og lære noget om at gå seriøst ind i en debat, som ikke handler om at vende tommel-

WWMen man

bliver nødt til at tro på, at man kan gøre noget, som både er bedre, og som kan supplere det marked, man er i.

LARS E. GANDSØ, FORSTANDER

fingeren op eller ned på Facebook. Vi skal give os tid og plads til at prøve noget af det, der danner os som mennesker, så vi ikke ender med at blive sten i den mur, Pink Floyd sang om. Jo flere der har været på højskole, desto bedre bliver vores socialpolitik, miljøpolitik og sundhedspolitik. Vi lærer nogle mennesker at kende, som vi ellers ikke havde mødt, og begynder at forstå, at der er mange måder at leve på. Det er så vigtigt.

5 Hvad kan jeres højskole tilføre højskoleverdenen, som ikke er der i forvejen?

3 Vores baggrund i projektmiljøer betyder i praksis, at

vi kommer til at skabe noget, som er innovativt og aktivt i forhold til at lave nye og anderledes virksomheder og metoder til at skabe kunst og kultur. Derudover kommer vores elever til at møde en masse selvstændige aktører, som kan give dem et indblik i, hvordan man lever af kunst og kultur. Samtidig betyder mødet med workshopholderne, at eleverne på et tidligt tidspunkt i deres voksenliv kan begynde at danne det professionelle netværk, som bliver så vigtigt for dem.

5 På 20 år er der blevet 30 færre højskoler i Danmark.

Hvad får dig til at tro, at I kan overleve?

3 Der er ingen tvivl om, at hvis du ønsker at starte en café, så er det bedste råd at lade være. For de laver også kaffe og skinkesandwich i den anden café nede om hjørnet. Men man bliver nødt til at tro på, at man kan gøre noget, som både er bedre, og som kan supplere det marked, man er i. Sådan er det også med højskoler. Jeg tror på, at der godt kan snige sig en højskole ind på Møn og blive et supplement både til det lokale liv og til Teaterhøjskolen Rødkilde, som ligger J der i forvejen.

0 ”Vi skal give os tid og plads til at prøve noget af det, der danner os som mennesker, så vi ikke ender med at blive sten i den mur, Pink Floyd sang om,” siger Lars E. Gandsø, der er forstander på den kommende Højskolen Møn. – Privatafoto.

Ugekurser 2017 Foto: Cathrine Ertmann

MARTS 20. - 24. marts Det skønne liv - I perspektiv - Kor, kunst og natur

AUGUST 31. juli - 6. august Brandbjerg i Bevægelse - sommerkursus for voksne

APRIL 4. - 9. april Yoga & Mindfulness - Krop, åndedræt og bevidsthed

6. - 12. august Højskole og Bridge - Lær af de bedste instruktører På hede og højderyg - Natur og kultur

30. april - 6. maj Slægtsforskning Hit med Historien MAJ 8. - 12. maj Herligheder langs Hærvejen - Vandrekursus

21. - 25. august Herligheder langs Hærvejen- Vandrekursus Slotte og Herregårde 28. august - 1. september Højskole og Bridge - Lær af de bedste instruktører

JUNI 11. - 17. juni Slotte og Herregårde Jyden han er stærk og sej - Natur og kultur

SEPTEMBER 4. - 8. september Vores Vidunderlige Verdensarv - Udflugter til UNESCO monumenter I Harald Blåtands Fodspor - fokus på vikingetiden

25. juni - 1. juli At vandre er at leve Fortid og Fortællinger - Historie Sommerhøjskole for Seniorer - Natur og kultur

25. - 29. september Det skønne liv - I perspektiv - Kor, kunst og natur

JULI 17. - 23. juli Med familien i centrum - Familiekursus 24. - 30. juli Brandbjerg i Bevægelse - Sommerkursus for voksne 23. - 27. juli Højskole og Bridge - Lær af de bedste instruktører

OKTOBER 18. - 22. oktober Yoga og Mindfulness - Krop, åndedræt og bevidsthed NOVEMBER 20. - 24. november Højskole og Bridge - Lær af de bedste instruktører DECEMBER 22. - 26. december Jul på den gamle herregård - Berigende og hyggeligt højskolemiljø

- Det er aldrig for sent at lade sig bevæge

BRANDBJERG

HØJSKOLE - bevæger dig

Se mere på www.brandbjerg.dk Kontakt os på bh@brandbjerg.dk eller 75871500

8 | Højskole for alle

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. oktober 2016

... Fire kommende højskoler: Derfor er der brug for os

FORTSAT FRA SIDE 6

Vi har en stærk kulturinstitution i ryggen roskilde festival højskole

2 Jesper Øland er forstander på den kommende Roskilde Festival Højskole.

– Foto: Buro Jantzen.

Roskilde Festival har kastet sin kærlighed på højskolen som skoleform på grund af den frie skoles mulighed for at engagere eleverne i praksis med afsæt i en fælles sag.

Højskolen vil fagligt have fokus på musik, forandring og kunstnerisk skabende processer og vil blandt andet tilbyde fag som frivilligledelse, kunst, aktivisme, musik og journalistik.

Roskilde Festival Højskole tager første spadestik til skolebygningerne i starten af 2017 og forventer at tage imod første elevhold i januar 2019, fortæller forstander Jesper Øland.

5 Hvorfor er der brug for højskoler i dag?

3 Vi befinder os i en tid med fokus på det målbare. Hvor vores uddannelsessystem bliver mere og mere målrettet arbejdsmarkedet, og hvor man måske kan sætte spørgsmålstegn ved, om vores iver efter at skabe flere og flere specialister til et tiltagende specialiseret samfund bliver på bekostning af dannelsen

og vores evne til at krydse fagligheder med personligt engagement. Det etablerede uddannelsessystem mangler fokus på dannelsen som noget, der rækker ud over arbejdsmarkedet – vi har set det med tabet af nogle af de klassiske dannelsesfag i gymnasiet, og i 1990’erne, da man fjernede filosofikum fra

universitetet. Jeg mener, at højskolen har et momentum lige nu til at sætte sig på dannelsesåret og gøre de unge robuste og afklarede omkring det livsgrundlag, de skal leve på, når de skal uddanne sig.

Det er svært at måle på livsduelighed, studieparathed, sociale kompetencer, selvstændighed og kreativitet.

Alligevel skal vi som højskoler insistere på at gå ind på den banehalvdel, for det er der brug for, og det er noget, vi er rigtig gode til.

5 Hvad kan jeres højskole tilføre højskoleverdenen, som ikke er der i forvejen?

3 Vi har den største respekt for landets eksisterende høj-

skoler og det, de står for. Vi vil gerne være en del af højskolebevægelsen og bidrage aktivt. Det, vi kan give, er en ny stemme med en stærk kulturinstitution i ryggen. Roskilde Festival er et af landets stærkeste ungdomsbrands, så når Roskilde Festival rører ved noget, bliver det en slags blåstempling. Jeg tror på, at vi også kan være med til at skabe noget opmærksomhed, som smitter af på hele højskolebevægelsen.

I øvrigt tror jeg, at højskolens opgave i langt højere grad ligger i byen i dag, end den ligger ude på landet.

Målgruppen er heller ikke længere en klassisk landboungdom.

5 På 20 år er der blevet 30 færre højskoler i Danmark.

Hvad får dig til at tro, at I kan overleve?

3 Jeg har en tro på, at højskolerne går en god fremtid i møde, og at der kommer flere skoler, fordi behovet for højskolens dannende frirum vil vokse. Den historie, medierne glemmer at fortælle fra starten af 2000’erne og frem er, at selv om man fjernede den fri ungdomsuddannelse og muligheden for at tage dagpenge med på højskole, så er der forholdsvis mange højskoler tilbage i dag. Det er en kæmpe succesfortælling, at unge gladeligt betaler 4050.000 kroner for at tage på højskole som en del af deres personlige dannelsesår. Vores skole kommer til at overleve, fordi den altid vil være i bevægelse sammen med Roskilde Festival. Festivalen ændrer sig hvert år, og vi er med på den karrusel uden samtidig at hylde den evige foranderlighed. Der er også noget, som skal være stabilt, men rent fagligt er vi med på, at der skal ske noget nyt, for vi skal afspejle det samfund, vi J er en del af.

Vi vil kombinere ambitiøs sport med folkelig dannelse højskolen hald ege

2 Erik Nygaard Junker er forstander på den kommende Højskolen Hald Ege. – Foto: Hald Ege Efterskole.

I Hald Ege nær Viborg får områdets fri- og efterskole selskab af en højskole til januar 2017.

Visionen er at lave en højskole, der kombinerer ambitiøs sportsudøvelse med grundtvigsk dannelse. Højskolen, der bliver bygget i øjeblikket, vil få tre sportslinjer, nemlig håndbold, fodbold og mountainbike, og linjerne bliver drevet i samarbejde med lokale kræfter som eksempelvis superligaklubben Viborg FF. Højskolens forstander, Erik Nygaard Junker, som også er skoledirektør for Hald Ege Fri- og Efterskole, forholder sig her til skolens berettigelse.

5 Hvorfor er der brug for højskoler i dag?

3 Det er i den grad højskolernes opgave at oplyse en masse unge mennesker om, at der er andet i livet end det, de umiddelbart ser hele tiden.

Højskolerne skal præsentere dem for noget, der gør verden større, og tilføje nye dimensioner til deres liv, som handler

om det fælles. Det er der ikke så mange tilbage, der gør, og hvis ikke de frie skoler gør det, er der ikke nødvendigvis andre, der gør det. Selv om skiftende regeringer vil have de unge mennesker så hurtigt igennem uddannelsessystemet som overhovedet muligt,

så har de unge mennesker brug for at blive fyldt op med noget, der synes væsentligt for dem.

Det er ikke bare mountainbike og håndbold – men også et ekstra lag hud i form af den dannelse, som de kan føje til deres liv.

5 Hvad kan jeres højskole tilføre højskoleverdenen, som ikke er der i forvejen?

3 Jeg kender ikke alle de andre højskoler, men vi er selv glade for kombinationen af ambitiøs sport og almen dannelse, og det er mit indtryk, at vi her har fat i noget, som

ellers er lidt sjældent i højskoleverdenen. Det har ofte været til diskussion, om man i skolesammenhæng har sin opmærksomhed rettet mod elite eller bredde, folkelighed eller målrettethed. Men vi oplever, at de størrelser ikke er modsatrettede, men giver hinanden energi, når målrettet sport sættes sammen med folkelig dannelse. Erfaringen omkring den kombination har vi fra vores efterskole, så derfor har jeg en god portion selvtillid omkring den højskole, vi er ved at lave.

5 På 20 år er der blevet 30 færre højskoler i Danmark.

Hvad får dig til at tro, at I kan overleve?

3 Der er stadigvæk et behov for højskoler og en efterspørgsel efter det dannelsesmæssige perspektiv, som de rummer. Det er der, fordi der er en tiltagende længsel blandt unge mennesker efter det meningsfulde.

Jeg tror, at højskolerne vil vedblive med at have et modsvar til det meningstab, vi ser andre steder i samfundet og uddannelsessystemet, hvor man er så forhippet på færdigheder, at dannelsen går tabt. Dannelse handler om at lære at forholde sig ordentligt til hinanden og at indgå i forpligtende fællesskaber, og den går mange steder tabt.

Jeg ser det blandt andet i debatter i medierne, hvor forståelsen af det fælles og ordentligheden mangler, når vi diskuterer, hvordan vi bedst indretter vores samfund.

Samtidig er dannelse noget, de unge selv efterspørger.

De synes, at livet indeholder mere end bare færdigheder.

Netop derfor er højskolerne helt konkret et godt bud på et J fornuftigt sabbatår.

H JS JSKOLEn KOM I FORM

ANTROPOLOGI

dyrk din kunst

Byg dine ideer

LEV I NATUREN

Føler du dig både som dansker og som en del af et globalt fællesskab? Er du interesseret i at møde andre på tværs af kulturelle forskelle og kvalificere dig i kvote 2? Så er vores helt nye antropologikursus garanteret noget for dig. Her kommer du direkte ind i et internationalt og multikulturelt studiemiljø, hvor din verden bliver større fra dag 1.

Højskolen på Kalø samler studerende fra hele kloden. Det perfekte sted at studere antropologi og kulturmøder. Her bor verdens smukkeste studerende i Danmarks smukkeste natur med Nationalpark Mols Bjerges skove, strande og storslåede udsigter lige uden for døren.

www.kalohojskole.dk Skovridervej 1, Kalø · 8410 Rønde · Tlf. +45 8637 1286

10 | Højskole for alle

kole eres.

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. oktober 2016 4 Alle fotos Jens Welding Øllgaard.

3 Alle giver en hånd med, når der skal ryddes op og gøres rent.

0 Amanda Emanuella Vincentz Borg vil gerne være journalist, og hun håber, at opholdet på Hadsten Højskole kan hjælpe hende til at komme ind på uddannelsen.

0 Maria Brink Andersen har ikke nogen fast plan for, hvad hun skal bruge sit højskoleophold til. Hun havde bare brug for at prøve noget helt nyt efter gymnasiet.

Højskoleelever vægter dannelsen Den personlige udvikling og mødet med nye mennesker tæller højere end faglige ambitioner og jagten på det For eleverne på Hadsten Højskole i Østjylland

udvikling AF JAKOB RAVN FJORDBO fjordbo@k.dk

”Har din personlighed ændret sig i løbet af de seneste par år?”, læser Maria Brink Andersen op fra papiret, læreren netop har delt ud til klassen. ”Det er godt nok nogle store spørgsmål, vi skal diskutere i dag,” konstaterer hun grinende over for sin sidemand.

Eftermiddagens time i psykologi er netop gået i gang på Hadsten Højskole, hvor Maria Brink Andersen og resten af holdet bliver undervist i personlighedspsykologi. Den ivrige snak blander sig med latter og drilske kommentarer i

det lille klasselokale, hvor små 20 elever i bedste folkeskolestil sidder bag bordene i en hestesko.

Maria Brink Andersen er glad for timerne i psykologi, der er nogle af højskolens mest populære, men hun er også ret glad for kurserne i friluftsliv, dans og fysiologi og anatomi. Det er ikke kurser, der som sådan har noget med hinanden at gøre, men det gør heller ikke noget, siger Maria Brink Andersen, for hun har ikke nogen fast plan med, hvad hendes ophold skal bruges til. Det er ikke derfor, hun er her: ”Jeg tog hertil, fordi der skulle ske noget andet, noget spændende. Jeg er fuldstændig uafklaret med, hvad jeg

skal fremadrettet. Da jeg begyndte, håbede jeg, at jeg ville blive klogere på, hvad jeg skulle læse senere hen, men nu har jeg forsøgt at give mig selv lidt frirum i det her år og vælge en masse ting, jeg ellers aldrig ville have valgt at blive undervist i for at udfordre mig selv og se, hvad der kommer ud af det.”

Og den indstilling er Maria Brink Andersen ikke ene om.

I en rundspørge fra Folkehøjskolernes Forening er danske højskoleelever blevet bedt om at angive de vigtigste årsager til, de har valgt at tage på højskole. Her angav 79 procent af forårets elever årsagen ”For at udvikle mig personligt”, mens 73,7 procent satte kryds ved svarmu-

ligheden ”For at møde nye mennesker”. Modsat var det under en fjerdedel, der begrundede deres højskoleophold med muligheden for ”at blive fagligt dygtigere”. Og svarene fordeler sig på samme måde hvert år tilbage til 2008, da undersøgelsen blev lavet første gang.

Tallene kommer ikke bag på professor emeritus i pædagogik Ove Korsgaard, der har forsket i de danske højskolers historie: ”Det ligger i hele højskoletraditionens ånd, at det personlige og udviklende aspekt vægtes højt. Det går som en råd tråd igennem hele bevægelsens historie. Så når så mange unge elever i dag vægter elementer som personlig

udvikling og det at møde nye mennesker højere end den faglige forberedelse til videre uddannelse, kan det være et udtryk for, at højskolen i dag giver eleverne mulighed for at beskæftige sig med helt andre fag og fagområder, end man kommer til i et almindeligt uddannelsesforløb.”

Selvom nutidens højskoler i stigende grad markedsfører sig i forhold til elevernes videre uddannelse, spiller det faglige og kompetencegivende aspekt ifølge professoren en mindre rolle i dag, end det gjorde for 100 år siden: ”Det faglige aspekt har spillet en langt mere udtalt rolle tidligere. Eksempelvis var der landbrugsundervis-

ning på alle højskoler frem til 1960’erne, mens fag som regning og skrivning også var med helt fra begyndelsen.”

Hos Folkehøjskolernes Forening er Lisbeth Trinskjær glad for, at de menneskelige værdier er så udtalte i højskoleelevernes motivation: ”Tallene vidner om, at en stor del af vores elever tager på højskole uden så mange andre bagtanker, og det er jo glædeligt. Dette med at vi skal uddanne til job, og at vi skal ’kunne bruge det, vi lærer, til noget specifikt’ er noget, som jeg tror, at en del af vores elever har brug for et frirum fra.”

I lokalet ved siden af psykologiholdet er der stille. Fire piger og tre drenge sidder

Højskole for alle | 11

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. oktober 2016

2 Anne Christine Skøtt (tv.) og Thea Graversen er elever på faget genbrugsdesign på Hadsten Højskole.

2 Dyb koncentration, mens der arbejdes med pensel og farver.

0 Drengene på højskolens politilinje spiller hockey i faget idræt og teambuilding.

højere end cv’et gode cv, når unge i dag tager på højskole, viser en rundspørge blandt danske højskoleelever. går begge motivationer hånd i hånd bøjet over hver sin bærbare computer med øjnene stift rettet mod skærmene. På bordene ligger grammatikbøger om kommatering og skrivestil, der skal ruste eleverne på kurset ”prøveforberedende journalistik” til at bestå den kommende optagelsesprøve på Danmark Medieog Journalisthøjskole i Aarhus.

En af drengene bøjer sig ind over den computer, han har lånt til sidemanden, der læser hans tekst igennem. ”Hvad synes du om sproget i min leder? Er sætningerne for lange?”, spørger han. ”Jeg synes egentlig, din tekst er god, men det her er lidt for talesprogsagtigt,” si-

ger hans makker og peger på et punkt på skærmen. Efter en paratvidenstest, lidt kommatræning og et par skriveøvelser er timen slut, og Amanda Emanuella Vincentz Borg har fri. Hun har siden starten af august haft et klart formål med sin tid på Hadsten Højskole. Hun ville gerne blive bedre til det med journalistikken, inden hun skulle søge ind på uddannelsen. Det lykkedes ikke for hende at komme gennem optagelsesprøven tidligere på året, men til sommer prøver hun igen, og det skal opholdet hjælpe hende med: ”Jeg valgte Hadsten Højskole og prøveforberedende journalistik, fordi jeg gerne vil ind på Journalisthøjsko-

len, og da jeg så, at højskolen tilbød et journalistforberedende fag, så jeg det som en oplagt mulighed for at forbedre mig – eller gøre chancerne større for at komme ind.”

Hun ved også godt, at hun er en del mere målrettet end mange af hendes venner på skolen, netop fordi hun har en plan. Men opholdet på Hadsten handler også om andet end uddannelse, siger hun: ”Jeg er selv ret sportsinteresseret. Sport og sundhed er min livsstil og min hobby, og muligheden for at kombinere det, jeg interesserer mig for uddannelsesmæssigt, og stadig få lov at dyrke en masse sport er et perfekt mix.”

Hvorfor har du valgt at tage på højskole?

3 Siden 2008 har Folkehøjskolernes Forening sendt en informationsevaluering ud til samtlige højskoleelever i Danmark, hvor de har spurgt ind til elevernes motivation for at tage på højskole. Eleverne har kunnet vælge mellem 12 forskellige svarmuligheder og haft muligheden for at sætte flere krydser. Mellem 800 og 1000 elever har hvert år besvaret spørgsmålene.

3 I foråret 2016 svarede 73,7 procent af de 848 adspurgte elever, at de tog på højskole for at møde nye mennesker.

3 Samme sæson svarede 79 procent, at de tog på højskole for at udvikle sig personligt.

3 22,4 procent tog på højskole for at ”Blive fagligt dygtigere ift. videre uddannelse”.

29,5 procent for at ”forberede mig til videregående uddannelse”.

KILDE: FOLKEHØJSKOLERNES FORENING

4 Alle

12 | Højskole for alle

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. oktober 2016

Vil du højskolegifte dig med mig? ”Højskolebrylluppet” er et nyt fænomen på flere af landets højskoler. På Rødding Højskole danner højskolebrylluppet ramme om en samtale om et af livets store spørgsmål

ritual AF SARA MAARUP THOMSEN thomsen@k.dk

En bryllupskage og en præst.

En rødmende brud, som skrider ned mellem tilskuerrækkerne iklædt brudekjole. Det ser ægte ud, men tættere på ser man, at forloverne er iført solbriller. Præstekjolen er en knælang kjole. Og gommen er i virkeligheden homoseksuel.

Anne Sofie Nissen og Thorhallur Jóhannsson blev i juni gift på Krogerup Højskole – men kun i højskoleforstand. ”Højskolebryllupper” vinder indpas på mange af landets højskoler, hvor der på hver årgang holdes et rent symbolsk bryllup mellem to elever.

Testrup Højskole holder hvert år et stort anlagt rollespilsbryllup, mens Vallekilde Højskole de seneste fem-seks år har lånt den lokale kirke og præstekjole til formålet.

På Rødding Højskole dannede et højskolebryllup for første gang i år rammen om

TENSON ÅNDBART REGNSÆT TIL KVINDER

2 Anne Sofie Nissen og Thorhallur Jóhannsson sagde højskole-ja til hinanden i parken på Krogerup Højskole i sommer.

– Privatfoto.

en debat om brylluppet og ægteskabet.

Højskolebrylluppet rammer ind i hjertekulen af elevernes forkærlighed for rollespil, men kan også danne udgangspunkt for en debat om ægteskabet.

I fællesskab med den lokale frimenighedskirke og præst arrangerede Rødding Højskole et bryllup, hvor gommen friede til bruden, brudeparret blev viet, der blev kastet ris, drukket cider – og bryllupsfesten gik så tilbage i kirken for at diskutere, hvad de egentlig havde været vidne til. Hvorfor til- eller fravælger folk at blive gift? Hvorfor blive gift i kirken? Hvad vil det sige at binde sig i et moderne samfund, hvor kernefamilien og længerevarende parforhold er under pres? ”I øjeblikket var det en fiktiv, opdigtet situation, men den pegede samtidig ind i nogle overvejelser, som eleverne står midt i. Blandt andet om, hvad den form for tilknytning til et andet menneske betyder. Er ægteskabet et

afkald på frihed, eller kan friheden føles stærkere, jo tættere man binder sig?”,spørger Mads Rykind-Eriksen, forstander på Rødding Højskole.

Halvanden måned efter højskolebrylluppet fandt en højskolebegravelse sted i kirken med kiste, rustvogn, taler og en diskussion om, hvad det vil sige, at livet er endeligt.

Højskolen udgør et rum, hvor eleverne kan udforske og udfordre den form for eksistentielle spørgsmål, som

livet uden for højskolens mure nødvendigvis vil stille dem, forklarer forstanderen. ”En af vores fornemste opgaver på højskolerne er at kaste lys over livet og konfrontere dem med grundlæggende spørgsmål, som jo dybest set handler om, ’hvem er jeg, hvem er vi, og hvad er vi rundet af?’,” siger Mads RykindEriksen.

Der er stor forskel på, hvor forankret i virkeligheden højskolebryllupperne er. Nogle højskoler holder en storslået

TENSON ÅNDBART REGNSÆT TIL FØR 1200,MÆND

699,-

FØR 1200,-

699,-

OP: H S B E SÅ W S.COM G O I NU LIGV R U NAT

fest med fotografering, festmiddag, bryllupskage og brudevals, mens brylluppet andre steder er udformet som et skuespil, hvor eleverne tildeles roller som den irriterende svigermor, den jaloux ekskæreste og den drikfældige onkel.

For nogle kan højskolebrylluppet besegle et kæresteforhold. For Thorhallur Jóhannsson og Anne Sofie Nissen var det i højere grad en fejring af årgangens fællesskab, fortæller 26-årige

Thorhallur Jóhannsson. ”Det var en smuk, solrig dag og et bryllup, der virkelig føltes skræmmende ægte.

Det er en ret fantastisk tradition, ikke mindst fordi det skete alene på elevernes initiativ, og alle var involveret på hver sin måde,” siger han.

Siden deres bryllup har højskoleægteparret boet 1656 kilometer fra hinanden.

Thorhallur Jóhannsson i Island og hans højskolehustru Anne Sofie Nissen i København. Men skal Thorhallur Jóhannsson gøre status, lever ægteskabet i bedste velgående: ”Vi har skrevet sammen over Facebook, og jeg har begravet mig selv i arbejde. Det er et ret succesfuldt ægteskab set i forhold til, at jeg er hoJ moseksuel.”

FLEECE MANGE FARVER TIL KVINDER OG MÆND FØR 599,-

KÆMP

299,-

OG MEGET MEGET MERE . . .

Gammel Kongevej 119 • Lyngby Hovedgade 62 • Parkering ved døren • Webshop: Naturligvis.com

E UD

VALG !

TTE O TIL KV G ÅNDBARE INDER J OG MÆ AKKER ND

VANDT Æ

Korte kurser 2017 se mere på www.jaruplund.de 05.04 - 11.04 06.06 - 12.06 12.06 - 25.06 12.06 - 25.06 26.06 - 02.07 26.06 - 13.07 26.06 - 02.07 03.07 - 09.07 03.07 - 09.07 10.07 - 16.07 10.07 - 16.07 17.07 - 23.07 17.07 - 23.07 24.07 - 30.07 24.07 - 30.07 31.07 - 06.08 07.08 - 13.08 07.08 - 13.08 14.08 - 20.08 21.08 - 27.08 28.08 - 03.09 28.08 - 03.09 04.09 - 10.09 25.09 - 01.10 02.10 - 08.10 20.12 - 02.01

Opera I - Wagner, Rossini og symfonikoncert Sydslesvigs østkyst, handelsbyer, herregårde og fiskerlejer Opera II - operaoplevelser fra Mozart til Wagner og Berg Tour de Sydslesvig øst – på cykel langs kysten og Slien Kanaler og vandveje. Slesvig - Holsten fra vandsiden Grønland - fra Ilulissat til Sydgrønland (inkl. rejse) Golf omkring Slesvig med udgangspunkt Christianslyst Familiehøjskole - på opdagelse i oldtiden Motion på hjul - cykling, damptog og sejltur Intensiv koruge (mulighed for deltagelse som dagkursist) Motion på hjul - cykling, damptog og sejltur Sommer i Sydslesvig - historier i grænselandet Golftræning og golf i Sønderjylland og Sydslesvig På sporet af vikingerne Vandreture og historiske fortællinger i Sydslesvig Kunst langs vestkysten Positiv tænkning, Mindfullness og Resiliens træning Lübeck og Hamburg - oplev middelalderens magtcentre De frisiske øer og Helgoland Vadehavet - en oplevelse for alle sanser Kubik og kultur - på motorcykel langs kyster og grænser Menneskelivet er forunderligt (mulighed for deltagelse som dagkursist) Eksistensfilosofi - livets store spørgsmål (mulighed for deltagelse som dagkursist) Reformationen - med tur til Wittenberg (mulighed for deltagelse som dagkursist) Sort Sol - og traner ved Rügen Jul og nytår i grænselandet

I oktober og november tilbyder vi kurser, udarbejdet direkte til og i tæt samarbejde med din lokale forening. Du/I er altid velkommen til at kontakte os.

Lange kurser 2017 15. januar - 03. juni 2017 (20 uger) 12. marts - 03. juni 2017 (12 uger)

 Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg  Kontoret@jaruplund.de

 0049 4630 969 140  www.jaruplund.de

14 | Højskole for alle

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. oktober 2016

Højskolejulen bringer velsignet bud På en række højskoler er den traditionelle danske julefest blevet et årligt trækplaster for voksne. Andre hjælper kursisterne med at forberede sig til jul med familien

højtid

rige og ikke alt for kommercialiserede jul, man vil få at opleve. Det gælder for eksempel Seniorhøjskolen Rude Strand, som oplever en stigende interesse for ”den gode gamle jul”. ”Ved at holde jul hos os får man både en traditionel fest med julemiddag, juletræ og julegudstjeneste. Der bliver også en del sang og musik og foredrag om både julens traditioner og om andre emner.

De, der vælger denne form for jul, er måske enlige, måske er deres børn langt borte, eller de holder jul med ægtefællens familie. Der er mange facetter i det,” fortæller seniorhøjskolens forstander, Aage Augustinus.

AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk

Første gang Vallekilde Højskoles forstander, Torben Smidt Hansen, skulle være med til højskolens traditionelle julekursus, var han lidt bange for, at kursisterne ville være en gruppe ensomme og deprimerede mennesker, der var blvet fravalgt af ders familier. Men i stedet mødte han en gruppe superaktive, indbyrdes forskellige mennesker i alderen fra 35 og opefter, som bare gerne ville holde jul på en anden måde. Og forstanderen, der tiltrådte i 2010, har i årenes løb kun oplevet, at interessen og engagementet er vokset. ”Det, vi kan tilbyde, når vi indbyder til jul på Vallekilde, er en voksen jul, hvor det hele ikke kommer til at handle om elektronisk legetøj. Det er julefred, juletræ, julemad og en julegudstjeneste, som det er frivilligt at deltage i. Og så er der selvfølglig den faglige bredde i det, som der skal

0 Højskolernes julekurser er populære. Billedet her er fra Vallekilde Højskole, hvor kursisterne en af juledagene var på vandretur. – Privatfoto.

være i et højskolekursus,” fortæller forstanderen, hvis julekursus i år også handler om Frank Sinatras sange og foredrag om frivillighed og kunst.

Jul på højskole er blevet en tradition i mere end én forstand.

Ifølge Folkehøjskolernes Forening har der hvert af de seneste seks år været mellem

14 og 20 tilbud til rådighed om at være på højskolekursus hen over den 24. og 25. december, og mange af kurserne slår direkte på, at det er den gode, gamle, traditions-

Mens der således er en del kurser, der bevidst er langt omkring selve juledagene, har Djursland Folkehøjskole i stedet introduceret noget, som ikke er et egentligt højskolekursus, men et forløb for elever på både korte og lange kurser sidst i november og først i december. Overskriften er ”14 dage med jul

som i gamle dage”, og i alle fag skal eleverne arbejde med juletraditioner, julemad, julelege, julegaver og julepynt. ”Vi prøver at sætte den traditionelle jul i et både historisk og internationalt perspektiv, så kursisterne lærer noget om jul. Vi kan mærke, at det er et emne, som er efterspurgt, men bare det at kunne prøve højskolelivet i 14 dage er også en atttraktion i sig selv,” forklarer forstander Heidi Vølcker.

Hun tilføjer, at højskoler og december ser ud til at passe godt sammen af flere grunde.

En af dem er, at den megen fokus på jul får flere til at reflektere over, at de måske er lidt alene: ”Mange synes ikke, forholdet til deres familie er, som det burde være. Der er mange, der savner mere fællesskab, og lige det er højskoler gode til at levere. Når vi kombinerer højskole og jul, oplever eleverme, at de kan få nogle gode tanker og følelser af fællesskab, de kan tage J med sig.”

Dannelse!

På Rønshoved Højskole er dannelse ikke blot et flot reklameslogan - vi mener det rent faktisk alvorligt. Det ligger dybt inde i vores DNA. Derfor finder du heller ingen linjer på Rønshoved. Højskolen er en almen, grundtvigsk højskole med et bredt udbud af forskellige fag. Du kan således på samme dag blive klogere på filosofi, danmarkshistorie og musik – og spille volleybold eller danse klassisk pardans om aftenen. Hos os bliver du ikke ekspert indenfor et snævert område, her bliver du tvunget ud i at prøve kræfter med fag, som du måske ikke anede eksisterede, men som er utrolig givende på den lange bane. Du vil opleve et åndeligt miljø, som mange end ikke møder på universiteterne. Det er netop denne kombination af fag på højt niveau, et åndeligt og socialt miljø med de andre elever og lærerne samt beliggenheden i grænselandet mellem Danmark og Tyskland i en af landets mest historisk spændende egne, at det særlige ved Rønshoved Højskole findes. Nåja – og så ligger højskolen lige ud til den smukke Flensborg Fjord med mulighed for at bade, sejle og slappe af på højskolens badebro.

Rønshoved Højskole

Højskolen ved Flensborg Fjord www.ronshoved.dk

HØJSKOLEKURSER 2017 SYNG FOR LIVET gospel

MØD

Nina Luna, Laura Kjærgaard, Sabina Mathew, Lene Nørrelykke, Mads Andersen, Mette Risager, Arne Andreasen

UGE 7 12. - 18. februar

KREA 30

PRØV Silketryk, strik, kurvefletning, billeder på computer, akrylakvarel-maleri, broderi, knipling, vævning, ikoner, billedvævning

UGE 30 23. - 29. juli

FAMILIE-KREA

TAG

NY!

hele familien med og oplev hinanden gå løs på musik & leg, strik, flet, vævning og maleri

UGE 42 15. - 18. oktober

KREA 11

PRØV

MØD

Kurvefletning, fletteri, vævning, akrylmaleri, brugsklaver, patchwork, knipling, bloktryk, strik, ikoner

UGE 11 12. - 18. marts

BØRN & BEDSTE

Sara Grabow, Hymns from Nineveh, Nenia Zenana, Janne Wind, Jens Nielsen, Jesper Gottlieb m.fl.

UGE 20 14. - 20. maj

STORE FORTÆLLINGER

NYD

...

i historien, kunsten, den store digtning, i kristendommen og musikken.

Lejrbål, skattejagt, workshops, teaterleg. Aldersopdelte aktiviteter. TrylleFritz.

Tur til BonBonLand

UGE 31 31. juli - 4. august

HÅND & ÅND

TID

NY!

til fordybelse i foredrag ogværksteder: Dans med fru Bugges Danseinstitut, strik, akvarel, lyrik, pileflet, sy din hat

UGE 43 26. - 29. oktober

EMMAUS er huset med de mange rum. Vi elsker at skabe de gode rum for vores gæster - uanset om man er på højskolekursus, på konference eller er på bed & freakfast.

Se meget mere om os på

www.galleri-emmaus.dk HØJSKOLE

SÅ SYNG DA DANMARK

Kontakt os på info@galleri-emmaus.dk T: 5443 5433

Tur til det smukke Stevns og digterruten. Mød bl.a. Özlem Cekic

UGE 32 6. - 11. august

KREA 45

PRØV Kurvefletning, vævning, akrylmaleri, brugsklaver, knipling, strik, ikoner

UGE 45 5. - 11. november

16

Korte Kurser 2017

Uge 26 · Vandring og herregårdsbesøg · Cykelture og herregårdsbesøg · Vandring og fugle i Østjylland · Naturfoto

Uge 30 · Run & Fitness · Orienteringsløb · Actionsport · Tennis · Vild med dans · Yoga Uge 31 · Seniordans · Fransk for seniorer · Spansk for seniorer · Maleri for kreative seniorer · iPad for seniorer · Yoga for seniorer

Uge 27 · Maleri - akryl · Keramik & Raku · Digital foto · Glaskunst · Strik · Læder · Skriveværksted Uge 28 · Familiekursus - fra 6 til 100 år Uge 29 · Så syng da Danmark - på opdagelse i Højskolesangbogen og nærmeste omegn · Italiensk for begyndere og øvede · Slægtsforskning for begyndere og øvede · Erindringsskrivning - skriveværkstedet

0 Hvis man kender sine egne rødder, så får man også bedre mulighed for at forholde sig til andres virkelighed, mener tidligere højskolelærer og nuværende valgmenighedspræst Johan Christian Nord.

Højskolen skal ranke ryggen på danskerne

Uge 32 · Smag på Østjylland · Vandring i Østjylland · På cykel i Østjylland · Naturfoto Uge 51 · Jul på Hadsten Højskole

Hadsten Højskole www.hadstenhojskole.dk T: 8698 0199

Hadsten Højskole

siden 1876

Højskolerne bør droppe kosmopolitismen og i stedet fokusere på at indføre eleverne i dansk åndsliv, mener tidligere højskolelærer og nuværende grundtvigsk valgmenighedspræst Johan Christian Nord

dansk ånd AF EVANDER PEDERSEN pedersen@k.dk

DEN

INTERNATIONALE

HØJSKOLE

ipc.dk

INTERNATIONALE STUDIER ELEVER FRA MERE END 30 FORSKELLIGE LANDE SAMMENSÆT SELV DIT SKEMA

Understanding the conflicts in the

MIDDLE EAST

SEMINAR Nov. 12, 2016

More information at ipc.dk

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. oktober 2016

5 Hvad mener du er højskolens opgave?

3 Oprindeligt var højskolen med til at ranke ryggen på det danske folk og give tidens mennesker en fornemmelse af, hvad det vil sige at høre til et sted og være forpligtet på jord og slægt. Den skulle sørge for, at vores lille plet i den store verden kunne rækkes videre til næste slægt og blive ved med at være en blomsterhave blandt denne verdens mange ørkenlande. Denne gamle – og sunde – berettigelse ville det være glædeligt, hvis det igen blev almindeligt at arbejde ud fra, så højskolen igen kunne hjælpe den danske ungdom med at trænge ind i vores egen kultur, vores danske åndshistorie og vores danskhed.

5 Hvorfor er det vigtigt, at højskolerne fokuserer på dansk åndsliv og danskhed?

3 Som mange grundtvigske højskolefolk har ment i tidens løb, tror jeg, at når man kender til sit eget sted, så får man også bedre mulighed for at forholde sig til andres virkelighed. Et folkeligt ståsted gør det muligt at leve og handle i en mellemfolkelig virkelighed. Forfatteren Jørgen Bukdahl brugte ofte et letfatteligt ingeniørkunst-billede til at beskrive det: Det nationale eller folkelige er bropillerne, og det internationale eller mellemfolkelige er den bro, der bygges ovenpå.

5 Er det i dag blevet mere eller mindre relevant, at højskolerne beskæftiger sig med dansk åndsliv?

3 Jeg skal ikke sidde på afstand og være en sur, jysk valgmenighedspræst, der skal blande mig i, hvad de skal lave i – eksempelvis – Hillerød. Men jeg tror, at vores tid kalder på højskoler, der i højere grad beskæftiger sig med det danske i forlængelse af den gamle grundtvigske højskoletradition. Man ser en forskydning i tiden, som også viser sig i ungdommen, hvor de kosmopolitiske og kulturradikale idéer ikke står så stærkt som tidligere, fordi de virker mere og mere fjerne fra den voldsomme virkelighed, der er ved at bryde frem.

5 Hvordan ruster et højskoleophold med fokus på dansk åndsliv eleverne til en virkelighed, hvor alle taler om globalisering?

3 Det vil ruste eleverne til at træffe mindre luftige og abstrakte beslutninger for, hvad de skal gøre med deres liv, og hvilke politiske kampe de skal engagere sig i. En større beskæftigelse med Danmark og dansk åndsliv vil ydermere give dem sans for, at de værdier, der tales så meget om – frihed og medmenneskelighed – ikke lever i luften.

5 Hvad skulle svagheden være ved at være kosmopolitisk?

3 Svagheden er, at det ikke er i overensstemmelse med tilværelsens egen orden. Det er et særstandpunkt, som kun findes blandt få vester-

lændinge. I resten af verden lever mennesker i konkrete kulturfællesskaber, og det er sådan, at mennesker i almindelighed forstår sig selv. Vi har levet i fred og fordragelighed i Europa så længe, at vi efterhånden har glemt, hvad det vil sige at være menneske og leve sit liv i en verden, hvor grænser er nødvendige.

5 Der findes højskoler, der vil sørge for, at eleverne får internationalt udsyn og lærer fremmede kulturer at kende. Er det ikke en nødvendighed, hvis Danmark skal have folk, der kan begå sig i udlandet?

3 Naturligvis skal vi have folk, der kan tale fremmedsprog og kender til fremmede kulturer. Men jeg tror ikke, at man får særlig meget ud af at studere en fremmed kultur, hvis man ikke selv har en kultur. Man skal have oplevet, at det faktisk kan betyde noget at synge en sang om landets historie eller hejse et flag.

Hvis vi kun har en ironisk distance over for, hvad det vil sige at have følelser for sit land, så har vi ingenting. J

Johan Christian Nord 3 Født 1988. Tidligere lærer på Rønshoved Højskole, nuværende valgmenighedspræst i Kjellerup og ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet.

17

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. oktober 2016

0 Når vi mødes med andre kulturer, bliver vi vores egen kultur og dens værdier mere bevidst, mener Søren Launbjerg, der er forstander på Den Internationale Højskole.

– Foto: Lars Johannesen.

Tiden skriger på, at vi skal tænke globalt Vi lever i en globaliseret verden, og derfor er det kun naturligt, at højskolerne lærer eleverne om fremmede kulturer, mener Søren Launbjerg, der er forstander på Den Internationale Højskole i Helsingør

global tænkning AF EVANDER PEDERSEN pedersen@k.dk

5 Hvad mener du er højskolens opgave?

3 Grundtvigs idé var, at højskolerne skulle sikre aktivt medborgerskab, og jeg synes, det er en naturlig fortsættelse, at man breder den idé ud på globalt plan. Vi lever i en globaliseret tidsalder, hvor vi står over for udfordringer i verdenssamfundet, som kun kan løses, hvis vi tænker globalt i stedet for nationalt og lokalt.

5 Hvorfor er det vigtigt, at højskolerne tænker globalt?

3 Det er vigtigt, fordi det kan gøre os klogere og mere nuanceret i vores måde at tænke på. Når vi mødes med andre kulturer, bliver vi vores egen kultur og dens værdier mere bevidst. Der foregår en spejling, hvor vi lærer os selv og vores eget ståsted bedre at kende. Eleverne spejler sig i hinanden og reflekterer over, hvorfor han eller hun tænker, taler eller handler på den måde, som han eller hun gør.

Den udveksling er enormt værdifuld.

5 Er det i dag blevet mere eller mindre relevant, at højskolerne sørger for, at eleverne får internationalt udsyn?

3 Det er mere relevant – selvfølgelig, fristes jeg til at sige.

Vi lever i en mere globaliseret

verden, hvor vi påvirker hinanden mere og mere, og hvor jeg ser en tendens til, at flere vil bygge mure i stedet for at lukke op. Tiden skriger på, at vi skal blive bedre til at arbejde sammen og give os selv de redskaber, der gør, at vi kan forstå hinanden på tværs af kulturer.

5 Hvordan ruster et højskoleophold med fokus på fremmede kulturer eleverne til den verden, de kommer ud i?

3 De får ikke kun et bredere udsyn, men også et stort netværk af venner fra hele verden. Det ruster dem til et liv på tværs af grænser – det kunne være i internationale organisationer eller som diplomater. Det internationale udsyn bliver efterspurgt og værdsat af både arbejdsgivere og uddannelsessteder.

5 Er det ikke en forudsætning, at man har godt kendskab til sin egen kultur, før man kan forstå andres kultur?

3 Jo, det kan man sige, men de fleste mennesker har en grundlæggende forudsætning for at forstå den kultur, de er en del af. Man kan selvfølgelig italesætte den danske kultur mere, end vi gør på vores højskole. Men den danske kultur fylder mindst lige så meget her, fordi eleverne hele tiden bliver mødt af spørgsmål: Hvorfor er det sådan og sådan, hvorfor accepterer I det høje skattetryk og så videre. De danske elever bliver konstant nødt til at reflektere over, hvilket sam-

fund vi er en del af, og hvilke værdier vi er fælles om. Jeg tror faktisk, at man bliver mere dansk af at være dansk elev på Den Internationale Højskole.

5 Vækker det ikke mere forståelse ude i verden, hvis man præsenterer sig som en kristen dansker, der kender sin Grundtvig, end hvis man præsenterer sig som kosmopolit med internationalt udsyn?

3 Jeg tror, det er vigtigt, at man kender sine rødder, og at man er bevidst om sin kultur. Men man skal ikke komme ud i verden med den holdning, at vi alene vide.

De, der går ud med gode danske værdier, går også ud i verden for at møde og lære af andre kulturer. Jeg kan eksempelvis mærke, at man som underviser rykker sig, fordi man møder andre mennesker, der tænker anderledes, end man selv gør. Det er måske ikke kun min danske opfattelse, som er den eneste J rigtige.

Søren Launbjerg 3 Født 1960. Forstander på Den Internationale Højskole i Helsingør, sanger, skuespiller, komponist og tekstforfatter. Uddannet lærer i 1984.

Radio&Tv 18 | Højskole for alle

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. oktober 2016

Integration mellem grantræer og gaffeltrucks Landets højskoler har været nødt til at indføre flere erhvervsrettede tiltag, hvis de stadig skal have lov til at tage imod flygtninge. På Silkeborg Højskole hilser man kravet velkommen

flygtninge AF EVANDER PEDERSEN pedersen@k.dk

10 unge knægte med flygtningebaggrund og en håndfuld danske elever har fundet deres pladser i den gamle skolebus denne morgen på Silkeborg Højskole.

Enkelte elever har sovet over sig, men da de efter nogle minutter kommer halsende op i bussen, bliver der sat kurs mod Grønagergård Savværk ved Gjern i Midtjylland.

Når Silkeborg Højskoles flygtninge skal på virksomhedsbesøg, sker det som led i Danmarks nye integrationslov, der blev vedtaget i sommer, og som skal sørge for, at flere flygtninge kommer i arbejde.

I foråret så det ellers ud til, at den nye integrationsaftale og kravene om virksomhedspraktik umuliggjorde, at flygtninge kunne komme på højskole. Men efter kritik af udspillet fra Folkehøjskolernes Forening blev de politiske partier enige om, at det stadig skulle være muligt, hvis sprogundervisning og et særligt erhvervsrettet forløb udgør en tredjedel af undervisningen.

Ejeren af Grønagergård Savværk gennem 30 år, Jan Kristensen, giver hånd til de fremmødte elever. Den håndfuld af flygtningene med den mest dvaske attitude og det slappeste håndtryk peges ud. ”Når man siger goddag, giver man et håndtryk – så’n,” siger Jan Kristensen, der tager fat i den nærmeste for at understrege sin pointe. ”Når I har lært at give et ordentligt håndtryk, skal I nok få et job,” siger han, inden han sender dem tilbage til resten af gruppen.

Den næste time viser Jan Kristensen, hvordan de enorme maskiner forvandler douglasgran og lærketræer til brædder, lægter og stolper.

På det jyske savværk er der både danskere, rumænere, polakker og eritreere ansat, og Jan Kristensen gentager flere gange, at alle kan få et arbejde her, hvis de har mod

på at knokle. Kulturforskellene er heller ikke noget problem på savværket, forsikrer han, for de udligner sig hurtigt. ”Et par eritreere havde drukket kaffe klokken ni om morgenen, men da de ikke kunne drikke det hele, satte de kopperne op i skabet, så de havde noget til om eftermiddagen. Det stoppede de hurtigt med,” griner Jan Kristensen.

En af flygtningene på Silkeborg Højskole er 20-årige Aghyad Abdalhaffiz, som for halvandet år siden flygtede sammen med sin familie til Danmark fra Syrien. Hans onkel i Syrien havde et lille savværk, hvor han engang imellem hjalp til med forefaldende arbejde, så udflugten til Grønagergård er ikke helt fremmed for ham.

Selvom det var en god oplevelse, har han svært ved at se sig selv arbejde på Jan Kristensens savværk. Han vil nemlig fortsætte på VUC (voksenuddannelsescenter), når han er færdig på højskolen, da hans gymnasieuddannelse fra Syrien ikke kan bruges i Danmark. ”Håndværk er ikke lige mig. Jeg vil dog gerne have et fritidsjob på savværket, men jeg kan ikke arbejde 10-12 timer om dagen, når jeg skal studere. Min drøm er at læse økonomi eller blive ingeniør, men det kræver, at jeg kommer på universitetet, men det kan være svært at gennemføre en uddannelse på et fremmed sprog,” siger Aghyad Abdalhaffiz.

19-årige Abdi Shakur, der for to år siden flygtede på egen hånd fra Somalia, har været begejstret for dagens virksomhedsbesøg. Inden han begyndte på Silkeborg Højskole, gik han på produktionsskole i Aarhus, hvor han blandt andet har været otte måneder i praktik som metalsmed. ”Savværket er helt klart noget for mig, for min plan er, at jeg i fremtiden skal være håndværker. Jeg har arbejdet, siden jeg var otte år, så jeg er vant til være aktiv og bruge hænderne,” siger Abdi Shakur, der dog først skal ha-

0 20-årige Aghyad Abdalhaffiz, der er flygtet fra Syrien til Danmark, vil gerne læse videre til økonom eller ingeniør.

0 Elever fra Silkeborg Højskole, heriblandt en gruppe flygtninge, er på besøg hos Grønagergård Savværk. – Alle fotos: Jens Welding Øllgaard.

sammen med de danske elever, skal de stå på tæer for at følge med, men dér lærer de til gengæld at falde til. Det giver en god balance,” siger Maren Gadegaard.

Selvom hun hilser de erhvervsrettede tiltag velkommen, er hun ikke i tvivl om, at det er kostskoleformen, der er opskriften på succes, når flygtninge skal integreres. ”24 timer i døgnet, syv dage om ugen lærer de, hvordan vi gør tingene i Danmark, og de er konstant nødt til at forholde sig til det danske sprog. Hvis de var i praktik eller gik på sprogskole, kunne de tage hjem og tale arabisk eller tigrinya, når de havde fri. Det kan de ikke her,” siger Maren Gadegaard, der bakkes op af Jan Lundum: ”Her har underviserne mulighed for at tage del i elevernes liv – også når det er svært. Vi kan lige hive fat i en elev over måltidet eller i en stille stund om aftenen og få en snak om undervisningen eller bare dagligdagen. Det er J det højskolen kan.”

Integrationsloven og højskolerne 0 En tredjedel af tiden for elever med flygtningebaggrund går med at lære at skrive jobansøgninger og besøge virksomheder.

ve klaret folkeskolens afgangseksamen på VUC, når hans højskoleophold er forbi.

Selvom der ikke venter et arbejde på savværket til Abdi, Aghyad og klassens andre flygtninge, så snart de er færdige på Silkeborg Højskole, hilser viceforstander Jan Lundum de erhvervsrettede tiltag i den nye integrationslov velkommen. ”Det kan helt afgjort være gavnligt, når det kommer til at få flygtninge i job. Det øgede fokus på sprog og beskæftigelse giver god mening, men man må ikke underkende alle de andre ting, som højskolen gør,” siger Jan Lundum.

Når en tredjedel af tiden for

eleverne med flygtningebaggrund pludselig går med at lære at skrive jobansøgninger og besøge virksomheder, er der andre ting, som de fritages fra. På Silkeborg Højskole har de valgt, at det er fag, hvor det sproglige kan være en udfordring som eksempelvis litteratur, psykologi og filosofi, som de sagtens kan undvære. Den manglende valgfrihed strider imod højskoletanken, erkender Jan Lundum, men han mener, at det, de går glip af i disse fag, er til at overse. Langt værre ville det være, hvis de blev fritaget for et fag som idræt, som der er stor efterspørgsel efter blandt flygtningene. ”Idrætten kender de hjemmefra. De kan bruge sig selv

og føler, at de har noget at byde ind med, fordi de er lige så stærke som danskerne. Det er svært i fag, hvor man har brug for et sprog for at være på bølgelængde. Derfor skal der også være et frirum, hvor de kan snakke deres eget sprog. For når de gør det, træder helt andre personligheder frem, som rummer meget mere, end vi lige troede,” siger Jan Lundum.

Det udsagn støttes af Maren Gadegaard, der underviser klassens elever i ”dansk kultur og samfund”. ”At de i visse timer er samlet, kan være med til at gøre dem trygge. De føler sig som en del af en gruppe, som forstår hinanden og har de samme udfordringer. Når de er

3 3Den nye integrationslov trådte i kraft den 1. juli 2016

3 3Alle flygtninge mellem 18 og 29 år kan komme på højskole efter en konkret vurdering foretaget af en sagsbehandler i kommunen

3 3Højskoleopholdet gives som et særligt tilbud, der skal forbedre beskæftigelsesmulighederne for den pågældende flygtning i løbet af den treårige integrationsperiode 3 3Der skal indgå både sprogundervisning og et særligt tilrettelagt erhvervsrettet forløb.

Disse elementer skal tilsammen udgøre mindst én tredjedel af undervisningen (mindst syv timer om ugen).

KILDE: FOLKEHØJSKOLERNES FORENING

PÅ GERLEv SPRINGER VI OVER, HVOR GÆRDET ER HØJEST gerlev er for alle. Både nybegyndere og rutinerede idrætsudøvere.

Som elev fører vi dig ind i vores inspirerende og internationale undervisningsmiljø og ud i den store verden. Hvert forløb rummer uforglemmelige rejser til destinationer, hvor du kan prøve kræfter med alt det, du lærer hos os.

Uanset om du er til bevægelseskunst, holdsport eller udendørs eventyr, har vi et forløb, der vil udvikle dig. Som studerende, som udøver og som menneske.

• • • •

du kan specialisere dig i 13 forskellige fag. vi tilbyder kurser og forløb, der varer fra 8 til 40 uger.

På gerlev har hver fjerde elev international baggrund.

Mange elever, der har læst på vores idrætsakademi, søger ind på universiteternes idrætsuddannelser — og 5 ud af 6 kommer ind.

GERLEV IDRÆTS HØJS KOLE

www.gerlev.dk

58 58 40 65 | gerlev@gerlev.dk

Få nye VENNER og ny ENERGI... med et ophold på Livsstilshøjskolen Gudum KORTE KURSER 2017

Vi er en LIVSSTILSHØJSKOLE som står for: Fællesskab, høj faglighed, hjerterum, spændende fag og Højskoleliv, når det er bedst ...

Livsstilshøjskolen Gudum

Det sunde liv

Naturuge

Sjov med symaskinen

Et stærkt hold af lærere står parat til at give dig en højskoleoplevelse for livet, uanset om du vælger at komme på et langt livsstilsophold på 6 til 44 uger, eller på et af vore korte temakurser på én uge. Ring meget gerne til os for at høre mere om de enkelte kurser.

I Livsstilshøjskolens ånd tilbyder vi dig en uge, hvor du kan få inspiration og redskaber til at forme dine egne sunde livsstilsvaner.

Ugen indeholder fag om ernæring, selvudvikling, udefitness med puls og styrketræning, fordybelse med Qigong og Yin yoga, danseglæde, sang, foredrag og oplevelser i vores smukke natur.

Vælg mellem at have fokus på vestjysk fauna og flora, hvor du hører om områdets naturperler med det fantastiske dyre- og planteliv. Eller at have fokus på den vestjyske kultur- og naturhistorie og besøger vestjyske seværdigheder samt hører om kultur og historie.

Desuden fælles udflugt til Nationalpark Thy, ”sælsafari” og tilbud om morgen-bævertur for begge linjer.

Støv symaskinen af og nyd et kreativt samvær på højskole. Du kan arbejde med symaskinen på flere måder.

Vælg mellem frit maskinbroderi på tilbehør, tasker, boligtekstil el. lignende, at arbejde med dit personlige snit eller at pifte garderoben op og få et unika design ud af dit eget tøj eller et genbrugsfund. Hent inspiration på kurset.

Meditation for alle

Vandreuge

med yoga og meditationstræning 9. juli til 15. juli

Harmonika på Europatur

Antiinflammatorisk livsstil

Vi har sammensat et program for dig med bevægelse, indre ro og velvære for både krop og sjæl. Formiddage med yoga og meditation og eftermiddage med vandringer ved Vesterhavet, Limfjorden eller i Klosterheden.

Desuden en tidlig morgentur i skoven, aftentur med mad i det fri, Qi-gong, foredrag, sang og samvær i bedste højskolestil.

En forrygende uge med harmonikamusik venter forude.Vi dykker ned i harmonikaens kontinent med polka fra Tyrol, fejende vals fra de nordiske lande og hygge med viser og ballader.

Det hele serveres på et sølvfad, lige på dit niveau. Her er kurset, hvor du kan gå i dybden med samspil og udvikling på dit instrument. Der vil blive undervist i musik fra de europæiske lande på tre forskellige niveauer. Desuden vil der være spændende foredrag, morgensamlinger og ”Dagens klumme”, som giver stof til eftertanke.

Ugen afsluttes med en lille koncert for lokalbefolkningen.

Linje 1 - Find energi, ro og ny balance Prøv en antiinflammatorisk livsstil, at møde andre med samme interesse samt at spise, bevæge og tænke antiinflammatorisk.

Linje 2 - Lev godt med en stofskiftesygdom. Lær om håndterings- og mestringsstrategier; et holistisk syn på sundhed samt at spise, bevæge og tænke antiinflammatorisk.

Hos os kan du finde balance i livet både psykisk og fysisk.

2. juli til 8. juli

Du introduceres til forskellige meditationsformer og mindfulness. Du får øvelser til åndedræt, krop, stemme og sind og øget bevidsthed om, hvordan du og kroppen kan samarbejde. Desuden inspiration og viden fra områder som Qi Gong, meditativ vokalisering, yoga og drama.Vi arbejder med teknikker og færdigheder, du kan bruge i din hverdag, og du vil opleve meditationer i områdets smukke natur.

9. juli til 15. juli

Motion skal der til

Sund og Glad

Vi vil undersøge og afprøve mange forskellige motionsformer med henblik på, at du finder netop den form, som passer bedst til dig og din hverdag.Vi vil også snakke om kost og motivation, så du er parat til at tage fat, når du kommer hjem.

Den aktive livsstil bliver kombineret med livsbekræftende højskoleliv, dejligt samvær, en udflugt og livsstilsrelaterede temaer. Du behøver ikke at have dyrket motion før.

Sammen med dejlige medkursister vil du i ugens løb få mulighed for at arbejde i forskellige spændende værksteder.

Temaerne i værkstederne er: Motion, mad over bål, kreativitet, musik og sang. Humøret er højt, og der er aktiviteter/undervisning både om dagen og om aftenen. Om onsdagen er vi på udflugt. Livsstilshøjskolen er kendt for et miljø, hvor der er højt til loftet, megen varme og masser af omsorg.

Velegnet for udviklingshæmmede 16. juli til 22. juli

2. juli til 8. juli

,

23. juli til 29. juli

30. juli til 6. august

30. juli til 6. august

6. august til 12. august

Formiddage med oplæg og drøftelser på linjerne og eftermiddage med blid træning og velvære. Desuden spændende og relevante foredrag, sang og samvær i bedste højskolestil.

Vi har 58 eneværelser. 24 af værelserne er med eget badeværelse, og resten er med håndvask på værelset og bad/toilet på gangen.Vi kan lave dobbeltværelser, hvis dette ønskes.

På alle vore korte kurser får du en højskoleoplevelse med samvær i højsædet. Der er morgensamling hver dag, fællessang, foredrag og udflugter. Vores køkken har specialiseret sig i fedtfattig mad med mange grønsager, hvor der hverken spares på smag eller udseende.

Specialkost tilbydes mod beskeden merbetaling.

Vi har elevator, og der går bus til døren.

LANGE KURSER Start 6. november, 2. januar, 19. februar, 2. april eller 14. maj.

Vælg 6 - 44 uger med fokus på Kost, Motion og Psykologi.

Du lærer om at: • opnå et varigt vægttab • håndtere stress • få styrket dit selvværd • restituere efter sygdom • finde livsglæden

Alle vore livsstilskursister har fri adgang til:

Kostvejledning, Nada øreakupanktur, juridisk rådgivning, personlig træningsrådgivning, skolens værksteder, spinning, fitnessudstyr og særlig støtte ved behov.

Livsstilshøjskolen Gudum • 7620 Lemvig • Tlf.: 97 88 83 00 • info@livsstilshojskolen.dk • www.livsstilshojskolen.dk