3 minute read

KTC ÅRSMØDE 2022: På tværs for en grøn omstilling

De danske kommuner tager et enormt lokalt ansvar, når de med fælles front går mod klimaneutralitet i 2050 i overensstemmelse med den klimalov, som Folketinget vedtog i 2020. Danmark er efter sigende det eneste land i verden, hvor kommunerne i så stor stil bakker op om at indfri klimamålsætningerne – og det kan vi godt klappe os selv på skuldrene for. Men vi er først lige begyndt. Klimaet er vor tids største udfordring, og den løses ikke med et fingerknips. Det kræver nye redskaber, det kræver, at vi tænker og arbejder på tværs og i helheder, og at vi er villige til at lære, til at vove, til at fejle og til at dele vores viden og erfaringer med hinanden.

NYE ROLLER

I kommunernes arbejde med grøn omstilling er det blevet tydeligt, at vi får nye roller i udviklingen. I stadigt stigende grad skal kommunen være facilitator, fødselshjælper og fyrtårn, som kan bane den grønneste vej for alle. Partnerskaber mellem kommunerne og andre partnere bliver et spændende værktøj, som kan bidrage til at indfri målene i den enkelte kommunes geografiske område. Dette er der ikke lovgivning for, men det er et redskab, der vil kunne bidrage til løsningen.

KTC ser frem til at byde velkommen til to spændende og indholdsrige dage med oplæg og debatter på tværs, så kommunerne i fællesskab rustes til arbejdet med den grønne omstilling til gavn for hele samfundet.

KOM PÅ TVÆRS!

Skal vi lykkes i arbejdet for den grønne omstilling, må vi nødvendigvis først lykkes med at arbejde tværfagligt og rive siloerne ned – både internt i egne organisationer og i partnerskaber med omverdenen. På årsmødet 2022 tager vi aktivt denne udfordring op. Cases, oplæg og emner går ”På tværs af xxx”, og vi har en række skel, som vi vil bevæge os på tværs af i løbet af konferencen: • Fagligheder • Kommuner • Forvaltninger • Niveauer: kommune – stat – region • Sektorer Målet er at fremhæve og udfordre de mest interessante og relevante snitflader mellem som minimum to af områderne.

NYE KRAV TIL LEDELSE

At arbejde tværfagligt og nedbryde siloer er forholdsvis nyt for mange af os. Den grønne omstilling udfordrer os, den fordrer nye måder at tænke og samarbejde på, og mange løsninger skal findes uden for vores egen silo. Det gør bestemt ikke ledelsen lettere, at den nu bliver fyldt med paradokser og kan komme til at foregå helt uden for eget ledelsesmæssige område. På årsmødet har du mulighed for at deltage i en workshop, faciliteret af KTC Faggruppen for Ledelse, hvor du kan diskutere og arbejde med ledelse i et forum med fagfæller, som arbejder med tilsvarende problemstillinger.

KTC ÅRSMØDE afholdes d. 27. og 28. oktober 2022 i Viborg. Overnatning foregår på det nyåbnede designhotel Peak 12. Booking af værelser sker sammen med tilmeldingen.

OPLÆGSHOLDERE, BL.A.:

• Niels Højberg, Kronprins Frederiks Center for Ledelse, tidl. stadsdirektør, Aarhus • Henrik Seiding, Aarhus Kommune • Anders Debel, Holstebro Kommune • Ulrik Wilbek, borgmester, Viborg Kommune • Christian Lützen, direktør, Nævnenes hus

DET FAGLIGE GÅR HÅND I HÅND MED DET RELATIONELLE

Udbyttet af at deltage på KTC ÅRSMØDE ligger ikke kun i det faglige program, men i høj grad også i pauserne, hvor du kan dyrke dit eksisterende netværk såvel som skabe nye relationer. Hvem ved – måske er det i den uformelle samtale over en kop kaffe, at den unikke nye idé, som kan gøre forskellen for din kommune, opstår? Uanset, så har du med et vidtspændende netværk og stærke relationer til dine kolleger bedre mulighed for at hente hjælp eller inspiration, når der opstår en sag, som løses bedst i fællesskab.

SPOR-EMNER BL.A.:

Energiøer på land Grunddata og grøn omstilling Fjernvarme Grøn mobilitet Klimaalliancer Klagesagsbehandling m.fl.

Hold øje med www.ktc.dk, hvor du løbende vil blive opdateret om emner, spor, oplægsholdere mm.

TURE

Tur 1/ Viborgs historiske bymidte – nyt liv til 1.000 års danmarkshistorie Tur 2/ Sønæs – når vand skaber merværdi Tur 3/ Viborg UNESCO Creative City – Visuelle greb til kommunikation og engagering af borgere inden for KTC-området Tur 4/ Nørreådalens fremtid – grøn omstilling og en regional landskabsstrategi Tur 5/ Viborg Baneby – fra industriområde til en bæredygtig og mangfoldig bydel Tur 6/ Bjerringbro – nye byrum og samskabt byudvikling Tur 7/ Arnbjerg – ny bæredygtig bydel med afsæt i landskabet Tur 8/ De 5 Halder Tur 9/ Foulum

Vi glæder os til at byde dig, dine kolleger og alle med interesse for den grønne omstilling i kommunerne velkommen til KTC ÅRSMØDE 2022 med temaet ’På tværs for en grøn omstilling’.

This article is from: