Stads & Havneingeniøren - juni/juli 2005 by Teknik & Miljø - KTC

stads&havne ingeniøren fagblad for teknik og miljø

JUNI/JULI 6/7 2005

Plus »Orientering fra Foreningen For Energi & Miljø«

6I SKABER OVERBLIK

s %FFEKTIVISERING AF ARBEJDSPROCESSER

#/7) HJ LPER DANSKE KOMMUNER MED AT PLAN L GGE OG GENNEMF RE EN LANG R KKE OPGAVER INDEN FOR EKSEMPELVIS

s )NDF RELSE AF NYE SAMARBEJDSFORMER s 5DVIKLING DRIFT OG VEDLIGEHOLD AF FAST EJENDOM OG INFRASTRUKTUR s 3IKRING AF FAGLIGHED -ÍLET ER AT SKABE LANGTIDSHOLDBARE L SNINGER BASERET PÍ ERFARING OG EN ST RK FAGLIGHED TIL GL DE FOR MEDARBEJDERE OG BORGERE

+ONTAKT !FDELINGSCHEF "IRGITTE $YRVIG #ARLSSON $IREKTE BDC COWI DK #/7) !ALBORG

#/7) 3ILKEBORG

#/7) +OLDING

#/7) 6IBORG

#/7) ±RHUS

#/7) %SBJERG

#/7) (OLSTEBRO

#/7) 6EJLE

#/7) !ABENRAA

#/7) 3VENDBORG #/7) /DENSE

#/7) ! 3 0ARALLELVEJ +ONGENS ,YNGBY 4LF WWW COWI DK

& 2 )

Årsmøde i Herning JUNI/JULI 2005 Nr. 6/7 • 96. årgang Udgiver: KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Stads- og Kommunegartnerforeningen samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Teknisk chef Mogens Norup Thomsen Tornevangsvej 74, 3460 Birkerød Mobil 40 60 25 55. E-mail: mnt@ggk.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Telefax 54 76 00 56. E-mail: info@grafikom.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Abonnementspris: Kr. 490,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse Oplag:

Gennem de senere års arkæologiske udgravninger er det konstateret, at der har været bosættelser i Herning-området tilbage fra stenalderen (5.000 år før Kr.), og fra jernalderen (500 før Kr.) har der konstant været bebyggelse på den bakkeø, hvor selve Herning by er placeret. Ikke desto mindre regner Herning Kommune sig selv for en ung by, fordi udviklingen hovedsagelig har fundet sted indenfor de sidste 60 – 70 år i et stadigt voksende tempo, og det er en kendsgerning, at udviklingen eller måske rettere – ændringen af Herning aldrig har gået så stærkt, som den gør i disse år. Det er fortrinsvis de store motorvejsarbejder rundt om Herning, som ændrer landskabet. Men i forbindelse hermed er der ved at blive gravet fire kæmpe store søer for at skaffe fyldjord til motorvejen. Disse søer vil blive brugt til naturformål, badestrand, vandskicenter og et omfattende boligbyggeri med direkte søudsigt. Når det herudover lykkes at få udgravet Holing sø nord for Herning med standard som internationalt rostadion, vil Herning for alvor komme på landkortet som et vandsportsmekka. Men også på mange andre områder er Herning præget af udvikling. Det gælder f.eks. den netop indviede nye musikskole – »Musikkens Hus«, og »Kunstens Hus« i Birk, hvorom der netop er udskrevet en international arkitektkonkurrence. Endvidere Messecentret som i 2004 er udbygget med Danmarks største søjlefri udstillingshal og et nye fodboldstadion, »SAS-Arenaen«. Endelig vil jeg også nævne Ingvar Cronhammars skulptur ELIA, som er placeret i Birk-området og som dagligt besøges af talrige gæster fra både ind- og udland. Alle disse bygninger og anlæg vil der blive rig lejlighed til at stifte bekendtskab med i forbindelse med Kommunalteknisk Chefforenings årsmøde, som i dagene 1. – 3. september 2005 afholdes i Herning Kongrescenter. Hjertelig velkommen til et spændende årsmøde i Herning. J. Marstrand Teknisk direktør Medlem af KTC’s bestyrelse

Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.226 ekspl. I perioden 1. juli 2003 - 30. juni 2004 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 0038-8947

Forside: 8. maj løb ca. 5.200 løbere halvmaraton over Storebæltsbroen. Temperaturen nærmede sig 30 grader. Foto: Søren Madsen for Sund & Bælt

INDHOLD SIDE 6

Leder: Årsmøde i Herning Af teknisk direktør Jørgen Marstrand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Deadline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Program for KTCs årsmøde 2005 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

SIDE 10

Politisk Forum 2005: Kommunerne klar til nye opgaver! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Side 12 Side 18

Hirtshals Kommune: Separat forrensning af industrispildevand Af Mogens Bjerre, Hirtshals Kommune, Jens August Borg og Arne Povlsen, Hirtshals Kommune samt Niels Kjeldgaard og Jens Jørgen Schmidt, EnviDan A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 HCA: Grøn nytænkning i kendte rammer af Lene Holm, Park- og Vejafdelingen, Odense . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Vejmiljøprisen 2005 – forslag modtages! Af Susanne Baltzer, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 I KTK ser vi lyst på fremtiden af Maria Finmand Kristensen, KTK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 OPP ved skolebyggeri i Trehøje Kommune - fra snak til handling Af Kurt Lopdrup, Trehøje Kommune og Lillian Kristensen, Rambøll . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Bornholm lægger kortene på nettet Af Jacob Lange . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 »Orientering fra Foreningen for Energi & Miljø« . . . . . . . . . . . . . . 31

SIDE 26

Svendborg Kommune: Ressourcestyring i Entreprenørafdelingen Af afdelingschef Ole Martin Pedersen, Entreprenørafdelingen . . . . . . . 39 SIDE 40 SIDE 56

KTC-studietur til Lissabon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Nyt redskab fra Elsparefonden viser elbesparelser . . . . . . . . . . . . . 42 Kommentar: Grøn og sort samvittighed i Århus! Af Chr. Rindbøl og Henrik Mortensen, Solum AS . . . . . . . . . . . . . . 51 Internationale erfaringer med liberalisering af forbrænding og deponering Af Eva Moll Sørensen, AKF . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

SIDE 51

Vejforvaltningernes nye profil Af Gunnar Dinesen, SAMKOM, Vejdirektoratet og Jane Olesen, Kommunal Vejteknisk Forening, Frederikshavn kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

SIDE 57

Cykling slår flere fluer med et smæk! Af Christian Ege, Det Økologiske Råd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Evaluering af trafikprojekter Af Susanne Krawack og Lykke Magelund, TetraPlan A/S . . . . . . . . . . . 62 SIDE 60

SIDE 62

Vejområdet: Kommunalreformen og vintertjenesten Af Gert Olsen, Århus Amt, formand for Vinterudvalget . . . . . . . . . . . . 65 Lån til energibesparelser: Kommuner holder igen Af Ulrich Bang Termansen, Dansk Energi/ELFOR . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Sæby kommune: Asset Management i praksis Af Karsten Thorn, Sæby kommune og Jørn R. Kristiansen, Carl Bro Gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Set & sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

SIDE 65

Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

SIDE 69

ANLÆGSPROJEKTER FRA S TIL XXXL UDFØRES MED OMHU Vi går ikke så meget op i størrelsen af en opgave, men i løsningen af den. Det holder humøret og kvaliteten i top. For det handler jo om at levere et ordentligt stykke arbejde hver gang. Gennem årene har vi udført et væld af forskellige anlægsprojekter i lige så mange forskellige størrelser. Det gør at vi idag er forberedt på det meste og hvis vi mod forventning ikke skulle være det, kan vi hurtigt mobilisere de nødvendige ressourcer.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK

Kodeks for topledelse i Danmark 2005 Kodeks for god offentlig topledelse blev præsenteret på »Forum for offentlig topledelses« konference den 10. maj 2005. Kodeks indeholder ni anbefalinger, som udgør rygraden i kodeks. Anbefalingerne skal fungere som et fælles normsæt for, hvad der kendetegner den gode offentlige topleder. Det er ambitionen, at de ni anbefalinger: a) indfanger de væsentligste toplederopgaver, b) kan udgøre en fælles referenceramme for topledere på tværs af den offentlige sektor, c) skærper den enkelte topleders fokus på egen rolle, ledelsesstil og adfærd, d) giver den enkelte topleder anledning til med mellemrum at reflektere over

sin egen ledelsespraksis i forhold til organisationens resultater og e) vil blive brugt i dialog i toppen af den enkelte offentlige organisation. Til den enkelte topleders eget brug er der udviklet en metode til selvevaluering – et »kodeks-spejl«. Metodens sigte er, at give den enkelte topleder anledning til at reflektere over egen ledelsespraktisk i lyset af anbefalingerne i kodeks. Kodeks er udgivet i bogog i pjeceformat. Begge kan downloades på nedenstående webside. Desuden kan de 9 anbefalinger downloades som præsentation. Kilde: www.publicgovernance.dk

Kongens Nytorv genindviet Kongens Nytorv i Københavner blevet genindviet efter den omfattende renovering, der omfatter et 15.000 kvm. stort areal. Det nye Kongens Nytorv har fået en ensartet belægning med chaussé-sten i nor-

disk granit. Stenene er sat i et enkelt Harlekin-mønster, der får arealet til at hænge harmonisk sammen. Brolæggerne har lagt i alt ca. 900.000 sten. Se mere om den nye plads på http://www.vejpark.kk.dk

Visioner ved vand Arkitekterne Malene Ravn og Li Vilstrup har lavet en flot og spændende film - »Visioner ved vand: Havnen – Byens nye mødested«, der handler om, hvordan nye funktioner i havnenes bevaringsværdige bygninger indgår i samspil med nyt byggeri. Filmen indeholder afsnit om Vancouver, Helsingborg, Hamborg, Amsterdam, Rotterdam, og Bristol og bygger på samtaler med planlæggere og arkitekter og brugere af havneområderne i byerne. »Visioner ved vand« er relevant for såvel store som små kommuner i Danmark, og den giver bl.a. eksempler på løsningsmodeller både små og store europæiske

byer og på et meget anderledes og utraditionelt eksempel fra den canadiske by Vancouver. Her har man ladet det offentlige eje område, hvilket giver mulighed for beskedne huslejer og dermed stor variation i værksteder og utraditionelle anvendelser. Med små midler har man formået at give nyt liv til et øde og forladt havneområde og dermed skabt en stor attraktion for byen. Forretningskæder er udelukket fra området. Filmen er relevant for alle kommuner i Danmark, der arbejder med havneudvikling og omlægning af gamle erhvervsområder. -mna

Bladsamarbejde Kommunalteknisk Chefforening (KTC) og Foreningen for energi & miljø (FFE&M) har indgået en aftale om bladsamarbejde i en prøveperiode, som er første halvår af 2005. Som del af aftalen er FFE&Ms blad indhæftet i dette nummer af ”Stads- og havneingeniøren. I prøveperioden modtager alle foreningens medlemmer Stadsog havneingeniøren. Projektet evalueres og mulighederne for at fortsætte samarbejdet drøftes efter prøveperioden. -mna

6 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Uenighed om 150 mill. til veje Strukturreformen betyder, at ansvaret for de nuværende amtsveje skal deles mellem staten og kommunerne. Af de 10.000 km amtsveje bliver 8.000 km til kommuneveje og 2.000 km til statsveje. Fordelingen af de ca. 2 mia. kr. som bruges til drift og vedligeholdelse af vejene skaber nu uenighed mellem Trafikministeriet og kommunerne. Ministeriet ønsker, at fordelingen af pengene skal ske efter trafikbelastning, mens KL mener, at fordelingen skal ske efter sporlængden. De 2 forskellige principper giver en forskel på 150 millioner. KTC-formand Peter Clausen understreger, at det er vigtigt, at kommunerne får de nødvendige midler til vejområdet fra start af, hvis opgaverne skal løses på det samme høje niveau som borgerne er vant til. Fra mange

sider er der udtrykt skepsis om kommunernes evne til at løse og koordinere vejopgaverne. Denne skepsis vil vi gerne gøre til skamme i kommunerne, men det forudsætter, at vi får midlerne til at løse opgaven, siger Peter Clausen. Også amterne støtter fordelingen af vejmidlerne efter sporlængden. – Der er mange forhold, der gør sig gældende i denne sammenhæng, men det har været min anbefaling at bruge sporlængden som fordelingsnøgle. Det er en udmærket måde at fordele pengene på, og der var bred enighed om den løsning under forhandlingerne mellem stat og amter for snart syv år siden, siger vejchef Allan Carstensen, Frederiksborg Amt, til Danske Kommuner. -mna

KTC-studietur til Lissabon

KTCs studietur 2005 går til Lissabon i dagene fra d. 29. september til 2. oktober 2005. Se yderligere oplysninger om turen på side 40-41 i dette blad og på www.ktc.dk.

Kort og geodata:

EKKO-konference 2005 EKKO Kommunerne og Kort & Matrikelstyrelsen afholdt den årlige majkonference d. 25. maj i Høje-Taastrup . Overskriften for konferencen var »Kommunalreformen flytter opgaver« og fokuserede på, hvordan geodata og GIS kan give en værditilvækst i det store spil omkring den nye kommunalreform. Konferencen havde et omfattende

program med 17 indlæg inddelt i 4 temaer – »Kommunalreformen og miljøopgaverne«, »Gode historier om anvendelsen af GIS«, »Registre bliver mere nyttige, når informationerne kan ses på et kort«, og »Samarbejde om geodata-grundlaget«. Se mere om EKKO-samarbejdet på www.kms.dk .

Bedre badevandskvalitet 2005 Badevandskortet for 2005 som Miljøstyrelsen har offentliggjort viser, at der er badeforbud i 14 områder - dvs. to badeforbud mindre i forhold til sidste år. Også steder, hvor badevandskvaliteten er tvivlsom, fordi badevandet kan være udsat for lejlighedsvis forurening, er faldet, fra 23 sidste år til 10 i år.

7 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Amter vil træffe beslutning om sommerhuse Flere amter er uenige i placeringen af 5.000 nye sommerhuse, som miljøministeren har udpeget. Fordelingen kolliderer med den regionale planlægning, lyder det. Det skriver Amtrådsforeningen i dette indlæg fra www.arf.dk Amterne ønsker at spille en væsentlig større rolle, når det gælder udstykningen af 5.000 sommerhusgrunde rundt om i landet. Miljøminister Connie Hedegaard (K) har netop udpeget, i hvilke områder sommerhusene skal ligge, men flere amter er uenige i fordelingen af sommerhusgrundene. »Vi har i forvejen et godt regionalt kendskab. Og vi vil gerne kunne indpasse sommerhusene i forhold til den regionale og erhvervsmæssige udvikling. Vi ville eksempelvis gerne have haft flere sommerhuse på Lolland, hvor der er brug for udvikling og nye arbejdspladser,« påpeger amtsborgmester i Storstrøms Amt, Bent Nor-

mann Olsen (S). Derimod peger amtet på, at det i forhold til naturinteresserne er uheldigt at tildele det nuværende sommerhusområde ved Marielyst i Sydfalster Kommune langt størstedelen af de i alt 1350 nye sommerhusgrunde, som amtet har fået tildelt. Det var tidligere miljøminister Hans Christian Schmidt (V) der fik ændret planloven, så det er muligt at udstykke 8.000 nye sommerhusgrunde. Det skulle hjælpe økonomisk trængte kommuner i udkantsområderne. Kommunerne har da også stået i kø for at få del i puljen og har tilsammen ønsket 16.000 nye sommerhusgrunde. Miljøminister Connie Hedegaard har dog kun godkendt 5.000 af grundene. Danmarks Naturfredningsforening mener dog tallet er for højt, fordi mange af sommerhusgrundene strider imod natur- og landskabsinteresser. Kilde:www.arf.dk

Afgørelse om Bilka i Horsens Miljøministeriet har d. 30. maj meddelt Vejle Amt, at ministeriet ikke gør indsigelse mod Vejle Amtsråds forslag til regionsplantillæg nr. 36, der vil muliggøre en retlig lovliggørelse af Bilka i Horsens.

Drikkevandet påvirkes ikke af kommunalreformen Socialdemokraterne og professor Erik Arvin fra Danmarks Tekniske Universitet har fremført, at kommunalreformen vil resultere i dårligere drikkevand. Den påstand er der ifølge miljøministeren ikke belæg for. »Kommunerne har allerede i dag opgaven med at føre tilsyn med drikkevandskvaliteten. Det er ikke noget vi finder på i forbindelse med kommunalreformen. Det er useriøst, at Socialde-mokraterne tegner skræmmebilleder, som ikke har noget med kommunalreformen at gøre. Tilsynsopgaven er selvsagt noget kommunerne skal

tage meget alvorligt. Drikkevandet i Danmark er af god kvalitet, og uanset om vi taler om den nuværende eller den fremtidige kommunale struktur, kan en kommunalbestyrelse selvfølgelig ikke leve med, at kommunens borgere bliver syge af at drikke vandet fra hanerne«, siger miljøminister Connie Hedegaard. Kommunalreformen ændrer ikke på det tilsyn med vandkvaliteten, som kommunerne skal føre ifølge vandforsyningsloven. Kilde: Pressemeddelelse fra Miljøministeriet

Beslutningen er truffet efter forelæggelse for justitsminister Lene Espersen, som ved kongelig resolution af 27. maj 2005 har fået overført behandlingen af sagen. Justitsminister Lene Espersen udtaler: »Jeg vil for god ordens skyld gerne understrege, at denne sag drejer sig om jura og ikke politik. Beslutningen er truffet på baggrund af en faglig, juridisk vurdering foretaget af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. I denne vurdering er der bl.a. lagt vægt på, at Dansk Supermarked A/S havde de fornødne tilladelser og dermed var i god tro, da det pågældende byggeri blev opført og taget i anvendelse. Der er også lagt betydelig vægt på, at gennemførelse af et krav om fysisk lovliggørelse må antages at ville medføre et eksorbitant værdispild«. Pressemeddelelse fra Miljøministeriet 8 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Perfektionist?

ledningsarbejde inden for vand, gas og afløb el-tavler gadebelysning trafikregulering tele- og kabelanlæg højspændingsanlæg brøndboring brandhaner springvand overvågning målere

ELTEL NETWORKS tilbyder professionel, elektronisk totalovervågning af din virksomhed 24 timer i døgnet. Vi overvåger for brand- og vandskade, indbrud og tyveri, produktionsstop og uregelmæssigheder i energiforsyningen som f.eks. temperatursvingninger, der kan få indflydelse på produkterne. Ring og hør mere. Hvorfor brede ansvaret ud på mange leverandører, når du kan få det hele ét sted.

9 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

ELTEL NETWORKS Grøndalsvænge Allé 13 2400 København NV Tel. : +45 33 95 29 29 Fax.: +45 33 95 29 20 www.eltelnetworks.com

KTC-årsmøde Så er programmet for KTC`s årsmøde 2005 klar. Årsmødet holdes i dagene fra d. 1. til d. 3. september 2005 i Herning med Herning Kommune som vært. Herning skal sammenlægges med Aaskov, Trehøje og Aulum-Haderup kommuner og den nye storkommune får ca. 83.000 indbyggere. De overordnede linier for forvaltningerne i den nye kommune er fastlagt og betyder, at der bliver oprettet en Teknik- og miljøforvaltning. Områdets udfordringer og opgaver på teknikog miljøområdet afspejles i en lang række artikler i Stads- og havneingeniørens årsmødenummer i august.

Selve årsmødeprogrammet afspejler bl.a. den ledelsesmæssige udfordring som kommunerne står over for i de kommende år, således er der bl.a. indlæg om »Offentlig ledelse frem mod år 2010« og »Strategisk information som ledelsesværktøj«. Programmet afspejler også de mange spændende aktiviteter og rammer som er i Herning. Bl.a. er der på årets studieture lørdag d. 3. september mulighed for at besøge Birk-området, få en rundvisning i Bymidten eller besøge Sinding Ørre Naturpark. På den faglige dag d. 2. september afholdes den store virksomhedsudstilling, hvor man kan møde leverandører og rådgivere og høre mere om de nyeste muligheder inden for teknikog miljøområdet. Detaljeret program og tilmeldingsskema er udsendt til KTC-medlemmer. Tilmelding kan også ske på KTCs hjemmeside på www.ktc.dk.

10 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENINGS ÅRSMØDE 1. - 3. september 2005 • Herning Kongrescenter

PROGRAM Torsdag den 1. september Kl. 19.00 Middag med: • Præsentation af værtskommunen • Underholdning • Kollegialt samvær

Fredag den 2. september Kl. 9.00 Årsmødets åbning Ved Peter Clausen, formand for KTC. Kl. 9.05 – 10.00 Drømmen om det gode liv - Danmark år 2012 Ved Poul Erik Jakobsen, pej gruppen. Kl. 10.00 – 10.25 Strategisk information som ledelsesværktøj Ved Jan Ipland, tidl. Stadsarkitekt.

Kl. 16.00 – ca.17.00 KTCs ordinære generalforsamling

LEDSAGERTUREN Kl. 10.10 til 15.00 Ledsagerturen er for ledsagere og øvrige gæster, der ønsker at deltage. Guidede ledsagerture til: • Teko Centret. Rundvisning i udviklings- og designcenter. • Unimerco Sunds. Valgt som Danmarks tredje bedste virksomhed i 2004. Rundvisning i den meget specielle indrettede virksomhed. • Frokost i Søgården i Sunds. • Retur til Herning. Resten af dagen på egen hånd. Kl. 18.30 Årsmødemiddag med underholdning

Kl. 10.25 Åbning af virksomhedsudstillingen Ved Peter Clausen.

Lørdag den 3. september

Kl. 11.30 – 12.30 Offentlig ledelse mod år 2010 Ved lektor og studieleder for MPA-uddannelse, Dorthe Pedersen, Copenhagen Business School, CBS.

Studieturene gennemføres kun, hvis der min. er 12 tilmeldte.

STUDIETURE • Tur 1. Gang i Herning. • Tur 2. Birk-området. • Tur 3. Bymidten.

Kl. 12.30 – 13.30 Frokost Kl. 13.30 – 14.20 Virksomhedsudstilling Kl. 14.20 Lukning af virksomhedsudstillingen Kl. 14.30 – 15.15 Åbent programpunkt Aktuelt emne, der besluttes senere.

11 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

• Tur 4. Sinding-Ørre Naturpark. Kl. 12.00 Frokost og afslutning på Hotel Eyde

Tilmelding kan foretages på KTCs hjemmeside på adressen www.ktc.dk Husk at oplyse om EAN-nr

Politisk Forum 2005:

Kommunerne klar til nye opgaver !

For 2. år i træk var den traditionelle KL/KTC-forårskonference arrangeret som et 2 dages arrangement under navnet Politisk Forum. Mere end 500 deltagere viste at formen er rigtig. Konferencen fokuserede på kommunernes fremtidige opgaver på teknikog miljøområdet.

Placeringen af de fremtidige opgaver på miljø- og naturområdet er et stridspunkt mellem opposition og regeringen. En række parter – politikere og organisationer - sætter spørgsmålstegn ved kommunernes evne og vilje til at løse opgaverne og holde overordnede hensyn til natur og miljø fri af kortsigtede lokalpolitiske hensyn. Miljøministeren er ikke en af disse skeptikere. »Kommunalbestyrelserne står jo direkte til ansvar over for borgerne; - og jeg ser ingen grund til at tro, at de skulle stille færre krav til natur og miljø og til byernes kvalitet, fordi kommunen overtager de fleste af amternes opgaver«, sagde Connie Hedegaard ved konferencen Politisk Forum i Århus og lagde vægt på, at de nye opgaver følges af ressourcer, der samlet vil give nogle store og slagkraftige kommunale forvaltninger på natur – og miljøområdet. Miljøministeriets opgaver i den nye struktur er bl.a. godkendelsesansvar for 235 større virksomheder. Generelt skal Miljøministeriet tage sig af de opgaver, som vil være for komplicerede for de fleste kommuner - eller som optræder så sjældent, at det ikke vil være rationelt, at alle landets kommuner skal være forberedt på dem. Ligeledes skal miljøministeriet af hensyn til habiliteten føre tilsyn 12

med de potentielt mest forurenende kommunale anlæg, sagde ministeren. Det drejer sig spildevands- og affaldsanlæg. For de ca. 700, som vil blive statsansatte, har man besluttet at oprette 7 statslige enheder i Roskilde, Odense, Århus, Aalborg, Ringkøbing, Ribe og Nykøbing Falster. Ministeren annoncerede, at hun vil tage initiativ til at nedsætte et kontaktforum, hvor myndigheder og interesseorganisationer kan drøfte problemer med natur- og miljøopgaverne i den nye struktur.

Vagthund og samarbejdspartner Poul Henrik Harritz, Danmarks Naturfredningsforening, konstaterede, at DN har rollen som vagthund over for kommunernes løsning af de nye opgaver på natur- og miljøområdet. Harritz lagde vægt på, at kommunerne skal samarbejde over kommunegrænserne i fremtiden. På en lang række områder er opgavernes karakter grænseoverskridende, det handler bl.a. om vandindvinding og vandløb. DN-præsidenten efterlyste et grønt regionalt udvalg, der kan forholde sig til høringssager og sagde at man

ønsker dialog og samarbejde med kommunerne på natur og miljøområdet. Kommunerne overtager ansvaret for en række naturskatte og det forpligter, sagde Harritz og listede disse op i DNs forslag til en naturkanon. Harritz fortalte også om foreningens arbejde med at tilpasse organisationen til den fremtidige kommunestruktur. Over tid vil dette betyde færre DN-lokalkomiteer.

Klar til opgaverne »Der er store forventninger til kommunerne på teknikog miljøområdet, men vi vil vise skeptikerne, at vi kan løse opgaverne«, sagde KLs formand Eigil W. Rasmussen på konferencen. KL-formanden benyttede konferencen til at offentliggøre en pjece for det fremtidige arbejde med visioner for teknik og miljøområdet – »Visioner og udfordringer på det kommunaltekniske område.« Målet er at få skabt en solid kommunal indsats på miljø- og naturområdet og sikre at de nye kommuner fra start i 2007 får lavet planer for vand og natur. Et par af visionerne er bl.a. »Kommunen som naturens vogter og talsmand« og »Kommunen som vandets beskytter«. 12 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Eigil W. Rasmussen understregede over de mange kommunalpolitikere, der deltog i konferencen, at man skal være bevidste om, at man overtager en række nye og større opgaver og at man skal blive bedre til at inddrage borgere og organisationer i arbejdet.

betyder nu, at man har et godt afsæt for sammenlægningen. Vigtige fokuspunkter på teknikog miljøområdet er bl.a. opgaven med at fordele materielgårde og fysiske anlæg og harmonisering af forbrugsafgifter, hvilket har stor betydning for nogle store virksomheder i området. Også sikring af arbejdspladser og nærhed i lokalområderne i den nye storkommune, er vigtige elementer i arbejdet, fortalte kommunaldirektøren. Se hjemmesiden www.6rigtige.dk findes mere om sammenlægningen af de 6 kommuner.

Ingen sure miner i amterne! Conny Dideriksen, 2. viceborgmester i Frederiksborg Amt, talte om overlevering af opgaver fra amter til kommuner. Dideriksen forsikrede om, at amterne ikke var sure, men understregede, at kommunerne har sagt ja til at overtage store opgaver, og pegede grundlæggende på finansieringen, sommerhusproblematikken og den kollektive trafik som særlige udfordringer for kommunerne i fremtiden. Det er vigtigt, at opgaverne bliver løst fra »dag 1« sagde viceborgmesteren, og understregede, at amtsmedarbejderne skal følge sig velkomne på de nye kommunale arbejdspladser.

Veje, natur og udflugter Fredagens konferenceprogram bøde bl.a. på indlæg fra KTC-formand Peter Clausen om kommunal overtagelse af amtsveje. Peter Clausen pegede bl.a. på vintertjenesten i vinteren 20062007 og trafiksikkerhedsarbejdet som vigtige fokuspunkter på vejområdet, og sagde bl.a. at et tæt kommunalt samarbejde skal erstatte amternes koordinerende rolle og at et fortsat og udbygget tæt samarbejde med Vejdirektoratet er nødvendigt for at løse vejopgaverne. Direktør Niels Groes, AKF, talte om visionerne for naturen. Den rekreative værdi af naturen er enorm sagde AKF-direktøren, og dette skal tages med i overvejelserne, når kommunerne skal prioritere mellem de rekreative interesser og skov- og landbrugsproduktionen.

6 rigtige ! PolitiskForum 2005 bød på et stort antal temamøder. På et af de mest velbesøgte temamøder om »Organisering af det tekniske område efter opgaveog strukturreformen«, fortalte kommunaldirektør Ole Bladt-Hansen, Tønder Kommune, om arbejdet med at sammenlægge de 6 kommuner Bredebro, Højer, Løgumkloster, Nørre Rangstrup, Skærbæk og Tønder til Ny Tønder Kommune med i alt ca. 43.000 indbyggere. Bladt-Hansen fortalte, at de 6 kommuner startede et samarbejde tidligt i et forsøg på et undgå en sammenlægning, og dette 13 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Fredagen bød efterfølgende på en lang række faglige udflugter i Århusområdet.

Politisk Forum 2005 havde mere end 500 deltagere.

-mna 13

Hirtshals Kommune:

Separat forrensning af industrispildevand Af formand for Teknik- og Miljøudvalget Mogens Bjerre, teknisk chef Jens August Borg og afdelingsingeniør Arne Povlsen, Hirtshals Kommune, sektionsleder Niels Kjeldgaard, Hedeselskabet Miljø og Energi A/S og senior projektingeniør Jens Jørgen Schmidt, EnviDan A/S I slutningen af november sidste år blev udvidelsen af Hirtshals Renseanlæg taget i brug. Det nye forrenseanlæg, som renser procesvandet fra fiskeindustrien, får tilført spildevand i separate rør direkte fra industrivirksomhederne, og der er således ikke iblandet husholdningsspildevand. Denne »kildesortering« betyder blandt andet en optimal totaløkonomi for spildevandsbehandlingen.

Baggrunden for udvidelsen af det eksisterende anlæg fra midten af 1990’erne var primært en stigende belastning. Det eksisterende anlæg blev bygget som føl-

ge af de nye højere krav i Vandmiljøplanen, og der blev dengang udstedt særskilte tilladelser om egen rensning til flere virksomheder. Disse virksomheder

er, én efter én, blevet tilsluttet renseanlægget, hvilket, sammen med en forhøjet produktionsaktivitet på havnen, har bevirket en øget belastning. Hirtshals Renseanlæg er oprindelig etableret i 1995 som et ét-trins aktiv slamanlæg, bestående af dobbeltkanalanlæg og efterklaringstanke, og dimensioneret for en organisk belastning på 40.000 PE. Belastningen af Hirtshals Renseanlæg er gradvis, men markant blevet øget fra idriftsættelsen i 1995 og frem til 2002, hvor der i perioder kunne måles belastninger over 100.000 PE. Til trods for den store belastningstilvækst, overvejende på grund af tilslutning af nye fiskeindustrier, har Hirtshals Kommune gennem årene opretholdt en effektiv rensning, og Nordjyllands Amts udlederkrav er blevet overholdt. Da der i 2002 var udsigt til yderligere tilslutning af spildevand fra fiskeindustrien og dermed en betydelig forøgelse af belastningen af Hirtshals Renseanlæg vurderede Hirtshals Kommune, at der var behov for at udbygge renseanlægget.

Ønsker og indledende overvejelser

Den nye maskinbygning er tilpasset arkitekturen på det eksisterende renseanlæg.

Fra starten var der fra kommunens side et ønske om at etablere en fleksibel og fremtidssikret rensningsform. Samtidig ønskede man at videreføre det arkitektoniske særpræg, som det eksisterende anlæg har. Endelig var effektivitet og lave driftsomkostninger også vigtige parametre. I vinteren 2002/2003 afholdt Hirtshals Kommune møder med udvalgte rådgivningsfirmaer, og Hedeselskabet Miljø og Energi A/S blev valgt som bygherrerådgiver. Hirtshals Kommune overvejede sammen med Hedeselskabet forskellige udbygningsforslag og udbudsformer. 14 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Kommunen valgte funktionsudbud i totalentreprise, da denne udbudsform er velegnet til at sikre konkurrence pĂĽ sĂĽvel procesvalg som anlĂŚgslayout. FormĂĽlet var desuden at sikre en stĂ¸rre mangfoldighed i lĂ¸sningsmulighederne. I forĂĽret 2003 udarbejdede Hedeselskabet et udbudsgrundlag med opstilling af dimensioneringsgrundlag samt funktions- og kvalitetskrav. Udbudet omfattede en udbygning af anlĂŚgget til 133.000 PE. Samtidig ĂĽbnedes mulighed for, at belastningen fra fiskeindustrien kunne fremfĂ¸res til anlĂŚgget i en ny separat ledning for eventuel separat forrensning eller fuldrensning af spildevandet fra fiskeindustrien.

Modtagne og valgte tilbud Efter forudgĂĽende prĂŚkvalifikation af 4 tilbudsgivere, blev der indhentet totalentreprisetilbud. Hirtshals Kommune og Hedeselskabet foretog efterfĂ¸lgende en forhandling og bedĂ¸mmelse af de indkomne tilbud. I bedĂ¸mmelsen indgik fĂ¸lgende delkriterier: â&#x20AC;˘ AnlĂŚgs- og driftsĂ¸konomi â&#x20AC;˘ Procesvalg/processikkerhed â&#x20AC;˘ Kvalitet â&#x20AC;˘ Arkitektoniske forhold/arealdisponering â&#x20AC;˘ ArbejdsmiljĂ¸forhold â&#x20AC;˘ Fleksibilitet/udbygningsmuligheder De indkomne tilbud var forskellige med hensyn til anlĂŚgsopbygning, men dog med det fĂŚllestrĂŚk, at alle var baseret pĂĽ separat forbehandling af fiskespildevandet i et flotationsanlĂŚg. Derudover indgik slutrensning af spildevandet fra fiskeindustien i SBR-anlĂŚg i nogle tilbud, mens andre var baseret pĂĽ slutrensning af alt spildevand i det eksisterende renseanlĂŚg. Dette gav bygherren mulighed for at sammenligne alternative udbygningsmuligheder pĂĽ et Ă¸konomisk sikkert grundlag. Tilbudet fra EnviDan A/S var det Ă¸konomisk mest fordelagtige tilbud, og i september 2003 blev der underskrevet kontrakt med firmaet om udbygningen af Hirtshals RenseanlĂŚg. Projektet indebĂŚrer i hovedtrĂŚk, at spildevandet fra fiskeindustrien udlignes i tillĂ¸bet til renseanlĂŚgget, hvorefter det forrenses i et flotationsanlĂŚg, inden det slutrenses sammen med husspildevandet i det oprindelige biologiske renseanlĂŚg. Endvidere omfatter projektet separat afvanding af flotationsslammet med henblik pĂĽ regional udnyttelse af bioenergien. Muligheden for alternativ afsĂŚtning af en vĂŚsentlig del af slammĂŚngden giver en god driftsĂ¸konomi sammenlignet med renseanlĂŚg, hvor 15 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 6/7 Âˇ 2005

industrispildevand og byspildevand sammenblandes. Kommunens byggeudvalg havde tidligere vĂŚret pĂĽ en rĂŚkke besĂ¸g pĂĽ forskellige renseanlĂŚg for at se, hvordan de kendte flotationsanlĂŚg fungerede. Disse anlĂŚg var af den traditionelle rektangulĂŚre model, hvor skrabere trukket med kĂŚder skraber slammet af spildevandet. Denne proces er meget slidbelastende, ligesom slamflokkene splittes hver gang en skraber falder ned i disse. Derfor var interessen stor da EnviDan prĂŚsenterede en lĂ¸sning med et cirkulĂŚrt anlĂŚg, hvor en tragtformet tromle meget skĂĽnsomt ÂťskrĂŚllerÂŤ slammet af. Efter nĂŚrmere vurdering af denne teknologi blev byggeudvalget overbevist om, at dette var den bedste tekniske

lĂ¸sning, samt at drifts- og vedligeholdelsesomkomstningerne ogsĂĽ var af en stĂ¸rrelse, som havde udvalgets interesse. Ud over fĂ¸rnĂŚvnte parametre var ogsĂĽ miljĂ¸et i hĂ¸jsĂŚdet. Derfor var der heller ingen tvivl om i byggeudvalget, at lugtgenerne skulle begrĂŚnses mest muligt. Udligningstanken og slamtanken blev udstyret med overdĂŚkning og luften fra tankene og fra flotationshallen fĂ¸res igennem et lugtreduktionsanlĂŚg, inden det slippes ud i fri luft. Derved sikres omgivelserne den optimale sikkerhed for et godt miljĂ¸.

Det udfĂ¸rte projekt Hirtshals Kommune har forestĂĽet etablering af et nyt pumpesystem, der fĂ¸rer

2ENOVATIONSSTYRING

(Ă?NDTERING AF KOMMUNERS RENOVATION HAR ALDRIG VÂ?RET NEMMERE OG MERE BESPARENDE RENOqMANAGEMENT ER ET MODULOPBYGGET SYSTEM DER VARETAGER KOMMU T NIKATIONEN MELLEM BORGER KOMMUNE OG RENOVATÂ&#x2019;R s (Â&#x2019;J BORGERSERVICE n TELEFONEN BLIVER ALTID TAGET s %FFEKTIV KOMMUNIKATION n CENTRAL ADMINISTRATION STYRER ALLE LED s Â&#x152;KONOMISK OVERSKUELIGHED n BETAL KUN PR HUSSTAND s $RIFTSIKKERT n GENNEMPRÂ&#x2019;VET I ÂąRHUS +OMMUNE SIDEN s +OMPATIBELT n LEVERER DATA TIL ALLE KOMMUNALE )4 SYSTEMER

RENOqMANAGEMENT KAN TILPASSES ALLE KOMMUNENS BEHOV UANSET OM DET T DREJER SIG OM ET CALL CENTER ELEKTRONISK KOMMUNIKATION ELLER HĂ?NDTERING AF DEN DAGLIGE DRIFT ,Â?S MERE OM HVORDAN JERES KOMMUNE KAN OPTIMERE AFFALDSHĂ?NDTERINGEN PĂ? WWW RENOMANAGEMENT DK ELLER RING PĂ? TELEFON

RENOqMANAGEMENT n ET KOMPLET KONCEPT FOR RENOVATION OG RENOVATIONSLOGISTIK n ER UDVIKLET AF VIRKSOMHEDEN T -ILJÂ&#x2019;#ENTER DER HAR Ă?RS SOLID ERFARING MED AT HĂ?NDTERE RENOVATION I ÂżRHUS

hyppigt anvendte rektangulære typer, herunder blandt andet: • Mindre materialeforbrug og dermed lavere pris • Væsentligt mindre vandvolumen og dermed kortere opholdstid samt enklere tømning og rengøring • Ideel hydraulisk strømning og dermed effektiv udskillelse ved flotation • Effektiv slamafskumning med roterende skovl, der behandler slammet skånsomt, og som ikke giver anledning til gensuspension af slam • Trykvandsanlæg, som er meget robust overfor urenheder i den recirkulerede vandstrøm

De to cirkulære flotationsanlæg er hævede over gulv for fri passage og med gravitationsafløb.

industrispildevandet fra havneområdet til det nye forrenseanlæg beliggende ved Hirtshals Renseanlæg. EnviDan har i projektet valgt at placere de fleste tekniske funktioner i en ny maskinbygning udformet i overensstemmelse med den tidligere anvendte arkitektur. I denne bygning passerer spildevandet først en finrist med spaltevidde 1,5 mm og kapacitet 350 m3/h før det ved gravitation løber til en udligningstank på 2.500 m3. Tanken er overdækket og er forsynet med omrøring og ejektorbeluftning. Fra udligningstanken pumpes spildevandet til behandling i to parallelle flotationslinier baseret på cirkulære flotationsanlæg, hver med kapacitet på 55 m3/h. En flotationslinie består af følgende dele og funktioner: • Frekvensreguleret fødepumpe • Koagulering i rørreaktor ved pH-styret jernkloriddosering • pH-justering ved pH-styret luddosering • Flowstyret tilsætning af luftholdigt trykvand indeholdende mikrobobler, som skaber flotationseffekten • Flowstyret tilsætning af polymeropløsning • Automatisk niveaustyring af vand/slamspejl i flotationsanlæg • Automatisk fjernelse af flydeslam med regulerbar roterende skovl monteret på regulerbar roterende bro • Automatisk fjernelse af eventuelt bundslam med skraber og bundventil. 16

• Afledning af klaret vand via dykket afløbsledning Af hensyn til optimal efterfølgende afvanding styres flotationsanlæggene med henblik på at udskilt slam har en koncentration på ca. 4% tørstof, før det løber til en lukket slamsilo med omrøring. Herfra pumpes slammet til slutafvanding i en dekantercentrifuge efter polymerkonditionering. Det afvandede slam har typisk en tørstofkoncentration på over 20% og føres til store sættevogne, hvori det transporteres til efterfølgende energi- og gødningsudnyttelse i biogasanlæg. I projektet indgik desuden levering af et nyt afvandingsanlæg til biologisk overskudsslam. Denne afvanding sker også i en dekantercentrifuge, der fødes med forholdsvis tyndt slam fra returslamstrømmen. Af generelle hjælpefunktioner kan desuden nævnes: • Punktudsugning fra alle lugtkilder med anlæg for efterfølgende lugtreduktion • PLC- og PC-baseret styrings-, rapporterings- og overvågningsanlæg

Nytænkning og særlige tekniske løsninger EnviDan har til det aktuelle projekt valgt flere løsninger, der ikke eller kun i begrænset omfang har været anvendt i forbindelse med spildevandsrensning i Danmark. Det drejer sig blandt andet om følgende: De anvendte cirkulære flotationsanlæg har en række fordele i forhold til de

Koagulering og flokkulering ved kemikalietilsætning til spildevandet sker i et lukket system, der er meget effektivt med hensyn til indblanding og udnyttelse af kemikalier. Punktudsugning fra flotationskar er udført uden overdækning ved hjælp af et såkaldt »push-pull« ventilationssystem, hvor »push«-luft tilføres fra en ledning indbygget i karrets kant. Den afsugede luft fra lugtkilder kan føres gennem et lugtreduktionsanlæg bestående af et UV-/ozonanlæg efterfulgt af et aktivt kulfilter. Ozontilsætningen kan styres efter måler så overdosering minimeres.

Renseresultater For det nye forrenseanlæg til industrispildevand er der stillet minimumskrav til reduktion af de stoffer, der er afgørende for belastningen af det efterfølgende biologiske renseanlæg. I følgende skema er sådanne minimumskrav sammenholdt med kontrolprøverne i forbindelse med procesteknisk aflevering samt analyseresultater fra de seneste måneder. Som det fremgår af tabel 1 er kravene overholdt. Årsagen til at kontrolprøverne viser lidt dårligere resultater end normalt er forholdsvis »tyndt« spildevand på prøvetagningstidspunktet. Hirtshals Renseanlæg skal også fortsat overholde de hidtil gældende krav ved udledning til recipient. Som det fremgår af efterfølgende tabel 2 overholdes kravene med god margin selv om belastningen nu er øget væsentligt efter tilslutning af yderligere spildevand fra fiskeindustri.

Sammenfatning og konklusion Kommunen har overordnet set været yderst tilfreds med såvel byggeforløbet 16 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

som selve samarbejdet med de involverede parter. Forløbet har været smidigt og relativt hurtigt, og har resulteret i et anlæg til den aftalte tid og pris. Det har samtidig vist sig at være en god idé, at adskille spildevandet fra husholdningerne og virksomhederne. Hele projektet samlet set (renseanlæg og ledningsanlæg incl pumpestationer) står kommunen i den nette sum af 35 mill. kr. Dette relativt store beløb forventes, som følge af den optimale løsning, tilbagebetalt på forholdsvis kort tid. Årsagen er primært, at der ved den anvendte »kildesortering« opnås væsentligt lavere udgift til slamafsætning. På baggrund af forløbet med funktionsudbud og efterfølgende udbygning af Hirtshals Renseanlæg i totalentreprise kan det konkluderes, at renseanlægget er udbygget på en måde, hvor der opnås en sikker og effektiv forrensning af industrispildevandet, og hvor det nye forrenseanlæg er integreret fint i det oprindelige anlæg, hvis funktion og kapacitet udnyttes optimalt til den biologiske rensning af spildevandet. Dette bekræftes af renseresultaterne i indkøringsperioden forud for den procestekniske aflevering, som fandt sted den 14. april 2005. Selvom det endnu er tidligt at spå om

Emne

Kravværdi for Hirtshals Renseanlæg

Gsn af kontrolprøver

Suspenderet stof

Min. 60% red.

98% red.

COD

Min. 60% red.

63% red.

72% red.

Total kvælstof

Min. 45% red.

50% red.

56% red.

Total fosfor

Min. 70% red.

90% red.

91% red.

Olie/fedt

Min. 60% red.

91% red.

Tabel 1 – reduktionsgrader

fremtiden, ser det ud til at anlægget lever op til de forventninger, der blev stillet fra start. Udover de sædvanlige småproblemer i opstartsfasen har anlægget fungeret upåklageligt. Det har gennem hele perioden overholdt alle grænseværdier, og man forventer ligeledes at anlægget klarer højsæsonen, med

Emne Suspenderet stof

øget produktion og federe fiskeaffald, uden problemer. Alt i alt har Hirtshals Kommune fået et nyt og velfungerende anlæg som Teknik- og Miljøudvalget er stolte af, og som man glæder sig til at vise det frem for offentligheden, når den officielle indvielse skal finde sted.

Kravværdi for Hirtshals Forrenseanlæg

Gennemsnit af kontrolprøver

20 mg/l

<0,5 mg/l

COD

75 mg/l

52 mg/l

Bl5 mod.

15 mg/l

1,5 mg/l

Total kvælstof

8 mg/l

2,6 mg/l

Total fosfor

1,5 mg/l

0,1 mg/l

Tabel 2 – Renseresultater

Rene søer i

det nye Danmark Rekreative oplevelser og gode naturværdier ved de bynære søer, er gode oplevelser for borgerne.

Vejen til de gode oplevelser for borgerne kan gå gennem: • Reduktion af spildevandsbelastning • Biomanipulation • Oprensning • Fosforbinding i sedimentet • Beluftning / iltning af vandet. Samtidig forberedes den kommende kommune til at kunne overholde Vandrammedirektivets miljømål. Afdeling for Natur og Vandmiljø Ringstedvej 20 4000 Roskilde Tlf. 46 30 03 10 Kontakt: Erik Jørgensen eje@hedeselskabet.dk

17 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Gsn for seneste 5 måneder

Der er en årsag til at vi har løst opgaver for samfundet i snart 140 år.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Aalborg 99 30 12 00 Viborg 87 28 10 00 Århus 87 38 61 66 Esbjerg 36 97 36 36 Odense 66 15 46 40 Roskilde 46 30 03 10 me-dir@hedeselskabet.dk www.hedeselskabet-me.dk

Grøn nytænkning i kendte rammer Af Lene Holm, leder af Parksektionen og Kirkegårdskontoret, Park- og Vejafdelingen, Odense En skov med form som et papirklip af H.C. Andersen, blomsterbede i utraditionel facon og leg med brug af materialer som teglgrus, marksten, jernplader og støbejern. Dette er alle eksempler på, hvad Park- og Vejafdelingen i Odense Kommune har ladet indgå i en grøn udsmykningsplan i anledning af H.C. Andersens 200 års fødselsdag.

Da fejringen af H.C. Andersens 200 års fødselsdag første gang blev nævnt offentligt, lod Parksektionen i Odense Kommune sig straks rive med og så flere udfordringer i at gå ind som aktiv medspiller: • En utraditionel herres fødselsdag kræver en utraditionel fejring, det vil sige en god faglig udfordring • H.C. Andersens viden, interesse og glæde ved både havenatur og vild natur gjorde det oplagt at fremhæve den grønne side af ham • Der er tradition i Odense for, at den grønne afdeling bidrager med særlige tiltag ved store begivenheder i byen. F.eks. da Odense blev 1000 år, hvor løg af krokus udgjorde fin udsmykning i byens parker - her var svanehovedet motivet 18

• Når festen i 2005 slutter, er nogle af de grønne oplevelser afblomstret og forsvundet, mens andre er varige og bliver smukkere og smukkere, som tiden går

Elementerne i den grønne udsmykningsplan Solansigt som skov Solen som ansigt er et af H.C. Andersens mest kendte papirklip, men at anvende det som skabelon for en ny skov, er aldrig set før. Skoven er på 8 ha og ligger på et ca. 23 ha stort område i Odense NØ mellem Åsum og Seden. Den er en lys og åben egeskov, hvor øjne, næse, mund og kinder er lysninger i skoven kantet af klippede lindetræer. Egetræerne er plantet

på en utraditionel måde. De er hentet på kommunale arealer og havde derfor en alder på ca. 30 år allerede ved flytningen. Derved opnås meget hurtigt et skovpræg i området, og vi sparer traditionelle omkostninger til senere udtyndinger. Ved skoven findes en parkeringsplads, og en hovedsti fører gennem et kreaturafgræsset landskab op til skoven. For at børn kan opleve papirklippet i mindre skala, er der etableret to små overskuelige solansigter i sten og træstolper. De udgør fine balance- og legesteder og kan formentlig sammen med et planlagt læskur være med til at gøre området til et attraktivt udflugtsmål for blandt andet byens skoler og børnehaver. Det er dejligt at se, at byens ældre borgere allerede har taget området i brug til bl.a. stavgang. Fremtidige planer for skoven er indretning af munden til en lille overdækket scene, etablering af et tårn så skoven kan beses fra oven og etablering af små fredfyldte opholdspladser med velvalgte citater fra H.C. Andersen - citatsiddepladser. Som en utraditionel måde at finansiere de mange kulturelementer i skoven, har den lokale Plant et Træ komité iværksat en sponsorkampagne. For 10.000 kr. kan man blive sponsor for ét af de 163 egetræer. Hidtil har 31 firmaer, privatpersoner og foreninger med deres sponsorat bidraget til, at der er blevet lagt over 100.000 vilde skovtulipanløg, etableret tre små 18 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Hæk ved Hollufgård.

broer og en kronprinsessebro samt opsat vartegn ved indgangen til skoven. Til efteråret 2005 har Kronprins Frederik, som er protektor for Plant et Træ, givet tilsagn om at komme og plante det sidste egetræ i skoven. Solen som ansigt er Odense By’s Museers registrerede varemærke og fungerer som bomærke for H.C. Andersens Hus i Odense. Brugen af solansigtet er derfor underlagt en række regler. Aftale om anvendelse indgås med Odense By’s Museer. Solansigt i traditionelle materialer Solen som ansigt plantes også som hæk i

Sand i Kongens Have.

buskbom i Munke Mose og på Hollufgård. I blomster vil man kunne nyde solansigtet med blå asters i H.C. Andersen Haven med historiske roser i Rosengade. Anlæg og etableret som sedum i Munkedammen. Fem løgtæpper af påskeliljer kan ses i Ansgar Anlæg, Kongens Have, H.C. Andersen Haven og på Nonnebakken. Endelig laves solansigtet i højt naturgræs langs Odense Å ved Bellinge, på Dalumgårds jorde, ved Odense Seminarium og ved Storkeløkken i Næsby. Solansigter i utraditionelle materialer I de mere hårde materialer ses solansigtet lagt i sand i Kongens Have og Fre-

dens Anlæg. Sidst, men ikke mindst, vil man kunne opleve 71 solansigter skåret ud i jernplade på 150 cm, malet og opsat på højkant langs nogle af byens indfaldsveje, i parker i centrum og langs Odense Å fra centrum til Fruens Bøge. De er malet i tre forskellige farver og er et resultat af et meget spændende samarbejde med et lokalt smedefirma. Solansigt i hårde og bløde materialer på een gang De bløde og hårde materialer kan også kombineres, og det ses i de nyskabte blomsterkummer, som kan ses på Flak-

HAVE & LANDSKAB 2005 FAGUDSTILLING FOR FAGFOLK I HAVE, PARK OG LANDSKAB

31. AUGUST TIL 2. SEPTEMBER PÅ JERNBJERGGÅRDEN, SELANDIA-CEU I SLAGELSE

Læs alt om udstillingen på

WWW.HL5.DK

UDSTILLINGEN ER ARRANGERET AF DANSKE ANLÆGSGARTNERE, DANSK PLANTESKOLEEJERFORENING, MASKINLEVERANDØRERNE PARK & VEJ OG SKOV & LANDSKAB

19 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Motiver fra nogle af de mange HCA-blomster udsmykninger i Odense.

haven ved Rådhuset i Odense. Et særligt kugleespalier skaber nye rammer for klatrende planter og giver chancen for at lade en minimodel af solansigtet i jernplade indgå. Det har været en fagligt spændende proces at videreudvikle de i forvejen populære blomsterkummer på en måde, hvorpå både mål om elegance og hærværksminimering har indgået.

Grønne begivenheder

I Park- og Vejafdelingen er vi også ansvarlige for pasning af de indendørs planter på nogle af de kommunale plejehjem. Som en særlig gestus over for en befolkningsgruppe, der kan have svært ved at komme ud og tage del i de grønne oplevelser, sendte vi en særlig H.C. Andersen-buket til alle de kommunale opholdsstuer. Den er specialfremstillet med henblik på også at skabe minder om beboernes egne blomsterhaver og er udviklet i tæt samarbejde med lærere og elever i blomsterbinding på Dalum Uddannelses Center (tidligere Søhus Gartnerskole).

For at give borgerne og gæsterne udefra en god mulighed for at opleve den nye H.C. Andersen Skov, gives seks guidede ture i skoven fra den 2. april kl. 15.00 og på følgende datoer: 2. maj, 2. juni, 2. juli, Nye samarbejdsrelationer 2. august og 2. september. Alle dage kl. Tiden er nu ved at være inde til, at vi 15.00. Der er desuden udgivet en lille folplanlæggere og forvaltere gør status og der om skoven. På turen den 2. april deltog godt 50 mennesker i den guidede tur. evaluerer på de tiltag, der er skabt. Ud over de synlige resultater af både Hele udsmykningsplanen er præsenteflygtig og mere varig karakter, glæder vi ret i en lille folder med kort over, hvor de os over de nye samarbejdspartnere, som grønne oplevelser findes og er suppleret med en fotokonkurrence. Det skulle gerne løsning af denne opgave har givet. Vi ser flere interessante perspektiver i et godt give en ekstra grund til at gå på opdagelse i Odense og finde solansigterne. På selve fødselsdagen - den 2. april - kunne man opleve over 7.000 primulaer sat sammen til eet stort solansigt i H.C. Andersen Haven. De prydede stedet under den traditionsrige kransenedlæggelse ved statuen af H.C. Andersen om formiddagen. Fra kl. 12.00 havde borgerne mulighed for at hjælpe med oprydningen og derved få et par planter med hjem. Børn havde fortrinsret, og det var herligt at se med hvilken iver, der blev gået til opgaven.Det var også imponerende at se med hvilken respekt, borgerne hele formiddagen kom forbi i tusindtal og nød synet, lod børnene fotografere og hoppe rundt i ansigtet mellem blomsterne. Selv da byens autonome valgte at »besætte« blomsterbedet for en stund, blev der ikke krummmet et blad eller fjernet en Blomsterkumme med HCA-motiv. blomst. 20

samarbejde med en lokal smed, for i disse tider, hvor der skal tages store hensyn til faldende budgetter til både anlæg og drift, må jernets lange holdbarhed og store robusthed naturligt komme i fokus. Det kan være ved anden form for udsmykning eller ved udvikling af legepladser, hvor vi også har gode erfaringer med det hårde materiale. Vi er også meget glade for det nye samarbejde med de grønne folk på Dalum Uddannelses Center. Når flere grønne ildsjæle sætter sig sammen om at realisere en god idé, kaster det som regel altid også nye ideer og muligheder af sig.

Nye og forbedrede betingelser for fremtiden Vi glæder os over, at der er skabt en blandet buket af nye grønne oplevelser i Odense i 2005. Nogle af flygtig karakter andre mere permanente. Forhåbentlig vil de alle kunne bidrage til at få borgere og gæster i byen ud i det grønne. Derved kan det grønne område også yde sit bidrag til at bakke op om Sundhedsstyrelsens råd om 1/2 times motion dagligt. En række foldere med forslag til gåture i byens centrum, i boligområder og i naturområder er i foråret lanceret sammen med udlevering af 5000 skridttællere i en særlig gåkampagne. De nye samarbejdsrelationer er gode eksempler på, hvordan utraditionelle opgaver kræver utraditionelle løsninger med utraditionelle samarbejdspartnere, hvilket i sidste ende skaber nye og forbedrede betingelser for spændende løsninger på fremtidige opgaver. Sidst men ikke mindst - for dem der vil mere end blot glæde sig over de synlige grønne markeringer - er der forhåbentlig masser af inspiration, der kan appellere til at lære H.C. Andersen nærmere at kende. Rigtig god fornøjelse! 20 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

VejmiljĂ¸prisen 2005 â&#x20AC;&#x201C; forslag modtages

Forslag modtages senest 1. oktober 2004 Forslag til det mest miljĂ¸venlige vejbyggeri eller vejvedligeholdelsesarbejde skal vĂŚre modtaget senest 1. oktober 2005. Dommerkomiteen bestĂĽr af NVF udvalg 34's danske medlemmer, der tĂŚller reprĂŚsentanter for stat, amter, kommuner, rĂĽdgivende ingeniĂ¸rer og Asfaltindustrien. Prisen overrĂŚkkes i forbindelse med Vejforum 2005. Yderligere oplysninger fĂĽs pĂĽ Udvalg 34â&#x20AC;&#x2122;s hjemmeside http://www.vegagerdin.is/nvf34.nsf/.

Af Susanne Baltzer, Vejdirektoratet, sekretĂŚr i NVF udvalg 34

42!&)+$!'% 0Â° !!,"/2' 5.)6%23)4%4 AUGUST

Har du tĂŚnkt miljĂ¸rigtigt i dit vejbyggeri eller vedligeholdelsesarbejde? SĂĽ har du muligheden for at deltage i konkurrencen om VejmiljĂ¸prisen 2005.

4RAlKFORSKNINGSGRUPPEN PĂ&#x2039; !ALBORG 5NIVERSITET INDBYDER IGEN I TIL EN TODAGES TRAlKKONFERENCE PĂ&#x2039; !ALBORG 5NIVERSITET I DAGENE AUGUST 4RAlKDAGE PĂ&#x2039; !ALBORG 5NIVERSITET HAR UDVIKLET SIG TIL AT VÂ?RE DET STED HVOR TRAlKFORSKERE MÂ&#x2019;DER PRAKTIKERE I DIALOG OM PROBLEMER LÂ&#x2019;SNINGSMULIGHEDER OG PERSPEKTIVER FOR TRAlK OG TRANSPORT 0Ă&#x2039; 4RAlKDAGE PĂ&#x2039; !ALBORG 5NIVERSITET PRÂ?SENTERES OG DEBATTERES FORSKNING SRESULTATER ANALYSER OG PRAKTISKE ERFARINGER FRA PROJEKTER INDEN FOR TRANS PORTSEKTOREN I BREDESTE FORSTAND

$E SESSIONER OMHANDLER

$E WORKSHOPS OMHANDLER

s 'ODSTRANSPORT

s $ANSKE OG INTERNATIONALE INFRA STRUKTURAFGIFTER n ADFÂ?RDSREGU LERENDE OG EN FORUDSÂ?TNING FOR KONKURRENCE s (OVEDSTADSREGIONEN n TRAlKALE PERSPEKTIVER s -OBILITY -ANAGEMENT n HVAD KAN VI LÂ?RE OG HVORDAN KOMMER VI VIDERE s -ODULVOGNTOG s 2ISIKO OG SIKKERHED I TRANSPORT GRENENE s 4RAlKMODELLER NATIONALE OG REGIONALE

s +OLLEKTIV TRANSPORT

Nordisk Vejteknisk Forbunds udvalg 34 (Vejens Konstruktion) har igen i ĂĽr valgt at udbyde en pris for Danmarks mest miljĂ¸venlige vejbyggeri eller vejvedligeholdelsesarbejde, for at fokusere pĂĽ de projekter hvor der bliver tĂŚnkt miljĂ¸venligt, og at trĂŚkke nogle gode eksempler frem som vi alle kan inspireres af.

s +Â&#x2019;RETÂ&#x2019;JSTEKNOLOGI s 3AMFUNDSÂ&#x2019;KONOMI OG Â&#x2019;KONOMISKE MODELLER s 4RAlKINFORMATIK OG TRAlKLEDELSE s 4RAlKPOLITIK s 4RAlKSIKKERHED s 4RANSPORTADFÂ?RD s 4RANSPORTPLANLÂ?GNING "Y OG TRAlKPLANLÂ?GNING

Prisen dĂŚkker miljĂ¸venlighed i bred forstand Prisen kan gives til ethvert vejbyggeri eller vejvedligeholdelsesarbejde der er med til at mindske forbruget af rĂĽstoffer eller mindske forureningen enten gennem valg af materialer, i udfĂ¸relsesmetoden eller under selve driftssituationen. Prisen dĂŚkker ogsĂĽ fĂ¸lgearbejder samt arbejder med pladser og torve. 21 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 6/7 Âˇ 2005

+ONFERENCEPROGRAM KAN FĂ&#x2039;S VED HENVENDELSE TIL +ONFERENCESEKRETARIATET 4LF &AX % MAIL LILLI PLAN AAU DK

OG SES PĂ&#x2039; INTERNETTET HTTP WWW TRAlKDAGE DK

4ILMELDINGSFRIST JULI

I KTK ser vi lyst på fremtiden Af Maria Finmand Kristensen, KTK Krisen i Kommune Teknik København er så småt ved at være ovre, det største problem lige nu er et sejlivet rygte om svingdørsledelse og kaotisk økonomistyring. Men i KTK er der både succeshistorier at fortælle og en tro på fremtiden.

Kommune Teknik København kom i mediernes søgelys i løbet af 2003 pga. rod i økonomien, og der er ingen tvivl om, at KTK i en periode havde store problemer med bl.a. dårlig økonomi. Dette førte i 2004 til en omfattende strukturændring, som bl.a. omfattede ansættelsen af en ny direktør og flere afdelinger fik en nye ledere. Derudover vedtog Borgerrepræsentationen en effektiviseringsplan, der siden har medvirket til at vende udviklingen. 22

På rette spor Et underskud på 45 mio. er ikke noget, man vender til et overskud på 25 mio. kr. i løbet af et enkelt år, derfor budgetterer KTK først med overskud i 2008, men allerede nu er der sket en betydelig forbedring af økonomien. Resultatet for 2004 er langt bedre end forventet – og 26 mio. kr. bedre end i 2003. Effektiviseringsplanen, der strækker sig over 7 år, har bl.a. til formål, at KTK opnår et bedre økonomisk resultat ved

at optimere sin arbejdsstyrke, sine arbejdsprocesser og sine arealer. Efter afskedigelser, ansættelsesstop og naturlig afgang er arbejdsstyrken næsten nede på det planlagte niveau, og det gode resultat gør, at det ikke bliver nødvendigt med endnu en fyringsrunde. I 2005 vil der blive udarbejdet en analyse af KTK’s arealer med det formål at afklare, om KTK skal fraflytte adresser, men det er endnu for tidligt at komme med et bud på resultatet af analysen. Planen påpeger også, at KTK skal skabe mere hensigtsmæssige arbejdsgange og få et stærkere greb om økonomien. I 2004 fokuserede KTK derfor på at udarbejde og implementere forretningsgange, der sikrede en god økonomistyring, hvilket bl.a. indebærer månedlige budgetopfølgninger og prognoser. De nye forretningsgange forventes at være fuldt implementeret ved udgangen af 2005.

Vintersucces I februar kom vinteren til København, hvilket betød, at KTK som entreprenør i samarbejde med udbyderne Vej & Park, 22 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

36Â&#x152;""% stod over for en stĂ¸rre snerydningsopgave. Da vejret var vĂŚrst knoklede 218 mand pĂĽ fuldt tryk i 4 dĂ¸gn med at rydde veje og cykelstier. Det har hĂ¸stet roser hos borgerne, og SĂ¸ren Pind, Bygge- og Teknikborgmester i KĂ¸benhavns Kommune, har for fĂ¸rste gang modtaget e-mails fra borgere, der blot vil udtrykke deres tilfredshed med snerydningen. SĂĽ selvom KTK har vĂŚret nĂ¸dt til at begrĂŚnse omkostningerne, er det ikke gĂĽet ud over kvaliteten af ydelserne.

Medarbejderansvar NĂĽr arbejdsstyrken over en ĂĽrrĂŚkke er gĂĽet fra ca. 1000 til 600 medarbejdere, og arbejdsbyrden ikke tilsvarende mindskes, er der selv sagt behov for nye samarbejdsformer. I 2005 vil KTK bruge ressourcer pĂĽ etableringen af selvstyrende team, en proces der forventes afsluttet i 2006. IndfĂ¸relsen af selvstyrende team tjener det formĂĽl, at den enkelte medarbejder fĂĽr mere ansvar for bĂĽde planlĂŚgning og udfĂ¸relse af opgaverne, og at lederne ikke skal koncentrere sig om den daglige drift, men i stedet for kan fokusere pĂĽ ledelse, overordnede Ă¸konomistyring og kvalitetsudvikling. En sĂĽdan ĂŚndring i ledelsesstil krĂŚver kompetenceudvikling bĂĽde hos medarbejdere i de enkelte team og hos lederne. KTKâ&#x20AC;&#x2122;s ledere har derfor siden slutningen af 2004 deltaget i et 1-ĂĽrigt lederudviklingsprojekt. Projektet omfatter bĂĽde gĂĽhjem-mĂ¸der, der fungerer som en faglig opgradering og en rĂŚkke seminarer om anerkendende ledelse. Projektet skal sikre, at ledelsen af KTKâ&#x20AC;&#x2122;s 8 afdelinger udĂ¸ves pĂĽ det samme fundament. ÂťFor selvom det at vĂŚre leder i hĂ¸j grad er knyttet til ens personlighed og derfor altid udĂ¸ves forskelligt af forskellige mennesker, sĂĽ skal der vĂŚre nogle ram-

mer for, hvor forskelligt ledelse kan udĂ¸ves,ÂŤ siger Pernille Andersen, der fortsĂŚtter: ÂťEffektiviseringsplanen kritiserede lederne i KTK for at mangle ledelsesmod, og bevidstheden om at vi leder ud fra et fĂŚlles fundament, giver netop den enkelte leder mod.ÂŤ De forskellige medarbejderteam er ved at vĂŚre pĂĽ plads, og i januar startede nogle team et forlĂ¸b med to halve dage, hvor teorien bag teamsamarbejde gennemgĂĽs og derefter et todagesseminar med praktiske Ă¸velser. I fĂ¸rste omgang blev den nye ledelsesform mĂ¸dt med en vis skepsis fra medarbejderne, men denne stemning er siden vendt: ÂťDet bliver spĂŚndende at fĂĽ teori og praksis til at hĂŚnge sammen og interessant at se, hvordan Ă¸konomien balancerer, at medvirke til udarbejdelse af tilbud og fĂĽ lĂ¸sningen af ekstraopgaver passet ind i de daglige driftsopgaverÂŤ, siger en teamdeltager. Ole MĂ¸ller, der er driftsleder for en rĂŚkke team, ser ogsĂĽ den nye ledelsesstruktur som gavnlig for hele organisationen: ÂťJeg tror, at resultatet af investeringen vil vise, at den enkelte tager mere ansvar og dermed fĂĽr en mere interessant dagligdag til gavn for sig selv og for KTK.ÂŤ PĂĽ lĂŚngere sigt vil kunderne ogsĂĽ kunne se en forskel i form af Ă¸get kvalitet og kontraktopfyldelse. ÂťDet er motiverende at arbejde i team, vi bliver mere engageret i vores arbejde og dermed ogsĂĽ mere effektive. Vores faglige stolthed kommer ogsĂĽ pĂĽ banen, hvis vores team udfĂ¸rer et stykke arbejde, sĂĽ skal det ogsĂĽ udfĂ¸res godtÂŤ, siger specialarbejder Flemming Olsen.

-ASKOT FOR AFFALD SYET I STOF

36Â&#x152;""% STARTEDE SOM EN LILLE SÂ&#x2019;D GRAlSK lGUR OG NU lNDES HAN OGSĂ&#x152; SOM HĂ&#x152;NDSYET DUKKE

) 6ESTJYLLAND ER DER STYR PĂ&#x152; AFFALDET ) GEN NEM DE SENESTE PAR Ă&#x152;R HAR 36Â&#x152;""% TAGET HĂ&#x152;ND OM DE VÂ?RSTE SYNDERE OG GIVET GODE RĂ&#x152;D TIL ALLE (ANS STÂ&#x2019;RSTE FJENDE ER VON 3ZNAUSER DER SPREDER SKRÂ?K OG AFFALD ALLE VEGNE 36Â&#x152;""% ER AFFALDETS MASKOT OG LIGE NU ER HAN BLEVET MANGFOLDIGGJORT SOM TÂ&#x2019;JlGUR SĂ&#x152; HAN KAN GÂ&#x2019;RE MERE GAVN HJEMME HOS FAMILIERNE n OG HUSKE OS PĂ&#x152; AT AFFALDET SKAL SORTERES OG AmEVERES KORREKT 3KAL DER SYES ANDRE BUDSKABER LÂ?GGER 4ANKEGANG GERNE NĂ&#x152;L OG TRĂ&#x152;D TIL

36Â&#x152;""% ER FORBOGSTAVERNE FRA KOMMUNERNE 3KJERN 6IDEBÂ?K Â&#x152;LGOD "LĂ&#x152;VANDSHUK "LAAB JERG OG %GVAD

&REDERIKSHAVN

Kundernes behov I august 2004 kom resultatet af en kundeundersĂ¸gelse som revisions- og

+Â&#x2019;BENHAVN 4 WWW TANKEGANG DK

23 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 6/7 Âˇ 2005

"UREAU FOR OFFENTLIG KOMMUNIKATION

KTK: • Kom til verden i 1999 hvor Teknisk Service og Værkstedsbyen blev slået sammen. • Er en offentlig entreprenørvirksomhed under Byggeog Teknikforvaltningen i Københavns Kommune. • Løser opgaver vedrørende drift, vedligeholdelse og anlæg af grønne områder og veje. • Renholder København • Vedligeholder og ombygger også offentlige bygninger. • Har tilknyttet eget gartneri. • Har eget auto-, smede- og skiltemalerværksted. • fik Pernille Andersen som konstitueret direktør i 2003 og som direktør i 2004.

rådgivningsfirmaet KPMG udførte som et led i gennemførelsen af effektiviseringsplanen. Undersøgelsen viste, at KTK primært skal yde en indsats for at overholde de indgåede aftaler og leveringsfrister, opnå større troværdighed, 24

argumentere bedre for priser og udarbejde smidigere rutiner og procedurer. Nogle af disse indsatsområder arbejdes der allerede på, og i resten af 2005 vil der blive gjort en ihærdig indsats for at imødekommende kundernes behov på de nævnte områder. De føromtalte forretningsgange er et led i udarbejdelsen af rutiner og procedurer, og nye it-systemer til ressource- og projektstyring er også et skridt på vejen mod effektiviseringen af KTK. »I KTK arbejder vi for tiden meget på at kvalitetssikre vores produkter og over-

holde frister og aftaler. Det gælder om at lytte til, hvad kunderne ønsker, så vi kan leve op til deres forventninger«, siger direktør Pernille Andersen. Derfor bliver der også ved næste årsskifte udført endnu en kundeundersøgelse, så KTK kan bevare følingen med kundernes forventninger.

Tro på fremtiden Efter det gode resultat og afblæsningen af endnu en fyringsrunde er stemning i KTK for opadgående. Folk tør nu tro på, at KTK overlever og på sigt også vil vise sig rentabel. »Det kommer stadigvæk til at kræve hårdt arbejde, men viljen og energien til det, er heldigvis tilstede, så jeg tror på, at det nok skal lykkes«, siger Pernille Andersen. 24 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

25 路 Stads- og havneingeni酶ren 6/7 路 2005

OPP ved skolebyggeri i Trehøje Kommune - fra snak til handling

Af teknisk chef Kurt Lopdrup, Trehøje Kommune og projektchef Lillian Kristensen, Rambøll, Herning Trehøje Kommune har truffet beslutning om at opføre en ny skole i Vildbjerg som et Offentligt Privat Partnerskab - OPP. I forbindelse med udbudet anvendes den nye udbudsform, der kaldes konkurrencepræget dialog. Kommunen er tæt på at afslutte dialogen med de prækvalificerede konsortier. Hvilke erfaringer er der gjort i det hidtidige forløb, og har samarbejdsformen og de ændrede roller, der er i denne, åbnet op for innovation under udbudsprocessen?

Trehøje Kommune traf sidst i 2004 beslutning om at etablere den nye Vildbjerg skole som et Offentligt Privat Partnerskab, såfremt det ud fra en samlet vurdering - herunder økonomisk - ville blive fordelagtigt. Forud var udført et omfattende undersøgelsesarbejde, som viste, at der med fordel for kommunen kunne indgås en langvarig samarbejdsaftale med private virksomheder om design, finansiering, byggeri, drift og vedligeholdelse af den nye skole, som - når den står færdig medio 2006 - er på ca. 10.000 m2 26

og vil rumme ca. 750 elever. Interesserede er velkomne til at rekvirere rapporterne hos forfatterne.

Hvorfor OPP? England er det land, der har de fleste og længste erfaringer med OPP. Her er modellen dog også benyttet som en slags »finansiel leasing«, idet den offentlige sektor for 10-15 år siden ikke havde de fornødne midler til at oprette et betydeligt efterslæb.

Danske kommuner er indtil videre omfattet af en restriktiv lånebekendtgørelse, som indebærer, at det finansielle motiv ikke kan være det bærende. Trehøje Kommunens motivation til at indgå i og udvikle en ny samarbejdsform - den danske OPP-model - er da også, at vi med OPP-modellen får mere for pengene. Dels ved at design, opførelse, drift og vedligeholdelse sammentænkes i projektet og dels ved, at samarbejdsformen effektiviserer hele processen og værdikæden i byggeriet, idet der ikke længere er stærke incitamenter for de berørte til at forsvare egne positioner. Som en lille sidegevinst får politikerne »armslængdeprincippet« ind i forhold til drift og vedligeholdelse. Vores bud er derfor, at Vildbjerg skole vil blive bedre vedligeholdt end skoler, der drives på traditionel vis. I den nærmeste fremtid, hvor vi med baggrund i den demografiske udvikling, antagelig får et betydeligt ressourcepres på den kommunale økonomi, bliver det nok ikke nemmere i de løbende prioriteringer at få sat de nødvendige midler af til bygningsvedligeholdelse. Som en tillægsgevinst får skolens ledelse mulighed for at koncentrere sig om deres kernekompetence »undervisning« frem for bygningsdrift.

26 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

VĂŚgtning af innovative kompetencer Tolv forskellige konsortier bad om at blive prĂŚkvalificeret til at bygge Danmarks fĂ¸rste ÂťprivateÂŤ folkeskole. Det er vor vurdering, at de 12 ansĂ¸gende konsortier ville kunne magte opgaven. PĂĽ baggrund af en vurdering af de enkelte konsortiers kompetence i relation til at kunne designe, projektere, bygge, finansiere, eje og vedligeholde en folkeskole i 30 ĂĽr, er der udvalgt 5 konsortier, der ledes af de store koncerner NCC, Pihl, KPC, Skanska og HĂ¸jgaard. Konsortierne fĂĽr hermed for fĂ¸rste gang chancen for at afprĂ¸ve den nye samarbejdsform i Danmark. OPP-modellen vĂŚgter afgĂ¸rende innovative kompetencer. Der skal gĂĽs nye veje, og risici og ansvar skal fordeles pĂĽ de parter, der bedst kan hĂĽndtere disse â&#x20AC;&#x201C; nogle overvejelser, der er vĂŚsentligt bredere end traditionelt. Eksempelvis har TrehĂ¸je Kommune forudsat, at vi pĂĽ baggrund af en ÂťbrugerprofilÂŤ indkredser den brug, vi vil have af skolen. Konsortierne har sĂĽ mulighed for at leje bygningerne ud i de ledige timer og dermed mulighed for at fĂĽ en samlet bedre Ă¸konomi, men naturligvis skal skolen, idrĂŚtshallen osv. indrettes, sĂĽ den tilgodeser hovedformĂĽlet.

Konsortierne har kun i begrĂŚnset omfang opereret med alternative anvendelser. Det hĂŚnger naturligvis sammen med, at det ikke er en kerneforretning i dag for en entreprenĂ¸r eller en facility management operatĂ¸r at udleje eksempelvis en idrĂŚtshal. Markedskendskabet er for ringe til, at konsortierne har turdet tage risikoen og indregne en betydelig indtĂŚgt fra de alternative anvendelser â&#x20AC;&#x201C; selvom kommunens fantasi pĂĽ omrĂĽdet var stor. Gennem prĂŚkvalifikationen fĂĽr de 5 konsortier solide kompetencer med den nye arbejdsform OPP og kan dermed bedre gĂ¸re sig gĂŚldende, nĂĽr de nĂŚste projekter udbydes. Det rejser det spĂ¸rgsmĂĽl, om ikke kompetencen - eller ÂťinnovationsevnenÂŤ - bĂ¸r opprioriteres eventuelt pĂĽ et sĂĽkaldt Âťwild cardÂŤ. Konkret tĂŚnker vi her pĂĽ ved fremtidige projekter at prĂŚkvalificere et eller flere konsortier, hvor en developer/et projektudviklingsfirma indgĂĽr. Disse virksomheder er formodentlig bedre end traditionelle entreprenĂ¸rfirmaer etc. i stand til at optimere alternative anvendelser og komme med nye spĂŚndende tilgange til byggeri og drift/vedligeholdelse â&#x20AC;&#x201C; tilgange, som kan fĂ¸re til, at de nuvĂŚrende mĂ¸nstre udfordres, sĂĽ der opnĂĽs en bedre selskabs- og kommunalĂ¸konomi pĂĽ et OPP-projekt.

Dialog som redskab KonkurrenceprĂŚget dialog vender op og ned pĂĽ, hvad der er tilladt i forbindelse med udbud af byggeog anlĂŚgsprojekter. Normalt er der tĂŚtte skotter mellem bestiller og tilbudsgivere. Med det nye EU-udbudsdirektiv har TrehĂ¸je Kommune i detaljer kunnet drĂ¸fte de tilbudte lĂ¸sninger og innovere disse i samarbejde med de enkelte konsortier. Hele tiden skal vi dog vĂŚre opmĂŚrksomme pĂĽ ikke at bryde ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet. Hvis vi skal have en innovativ proces, hvor der udvikles optimale lĂ¸sninger bĂĽde med hensyn til arkitektur, funktionalitet, organisation, samarbejde og for Ă¸konomi/finansiering, krĂŚver det, at vi er sĂŚrdeles kompetente bestillere. Forud for pĂĽbegyndelsen af dialogen udsendte vi et ÂťdialogmaterialeÂŤ, som beskrev vore forventninger, Ă¸nsker og krav til det nye byggeri og samarbejde. Dialogmaterialet blev udviklet i et workshop-forlĂ¸b, hvor berĂ¸rte brugergrupper, skolens ledelse, lĂŚrere, pedel og bestyrelse var reprĂŚsenteret. Det var en god proces, hvor det i videst mulig omfang var tilstrĂŚbt, at ÂťkravspecifikationerneÂŤ skulle foreligge som outputkrav med stĂ¸rst mulig rum

++ + + -ILJÂ&#x2019;TEKNIK ! 3 6EMMELEV s .YBORG s 'LATVED

+ALUNDBORG s %SBJERG s !ALBORG

2Â&#x2019;DBY

D L O H E T S D E B *ORDENS D N U R G G O D I BUN ANDLING H E B D R JO G O G KARTERIN MARK N A $ LE E H I G JORDRENSNIN

+ + -ILJÂ&#x2019;TEKNIK ! 3 q 3/),2%- ! 3 q $ANSK *ORDRENS ! 3 +UMLEHUSVEJ Â&#x152;M 2OSKILDE 4LF 27 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 6/7 Âˇ 2005

Trehøje kommune har bl.a. hentet inspiration fra besøg på andre skoler.

til udvikling af innovative bygningsmæs- ske tæt på enighed om grundlaget for sige løsninger. Det har været en uhyre det endelige udbudsmateriale. vanskelig proces at få dybt engagerede De indgående drøftelser omhandler fagfolk til at beskrive ønsker og behov alle emner: Arkitektur, tekniske og funkog ikke løsninger, men det er dog lykketionelle løsninger, aftalegrundlag for des i stor udstrækning. drift og vedligehold, incitamentsaftaler, Her tæt på dialogens afslutning må vi forventet økonomi i anlægs- og driftsfadog også erkende, at vi godt kunne sen, finansiering, selskabsformer og krav have været nogle af vore meget deltalje- til egenkapital. På så nyt et aftaleområde rede »krav« foruden. Det har ført til, at er der stort behov for, at alle parter »finkonsortierne i for høj grad har ladet sig der der egne ben« – ikke mange i Dan»binde« af de tilkendegivelser (kan og mark har jo erfaring med at indgå aftale skal krav) og udspil, vi har præciseret for om 30 års drift til »fast pris«. dem. For nogle af disse aftaleområder har Konsortierne har i stor udstrækning vi ikke på forhånd haft løsningerne klar, forsøgt at give præcise svar på det billemen disse er udviklet under dialogen, de af en løsning, som kommunen har ligesom vi har måttet ændre opfattelse haft inde i hovedet, hvad enten det har af, hvad der er hensigtsmæssigt i mange handlet om arkitektur, drift og vedligetilfælde, når man via dialogen kommer holdelse i 30 år, samarbejde eller finansi- til at se en problemstilling med leveering. randørens briller. Det har således været Det har i nogen udstrækning hæmsærdeles lærerigt – også til anvendelse i met overraskende og kreative løsninger. fremtidige mere traditionelle projekter. Det er derfor ikke nok at vi - som her hvor det handler om en ny skole - melder os ind med vore kernekompetencer omkring undervisning og pædagogik. Vi skal også i samarbejde med vore rådgivere være eller blive kompetente bestillere, og at anvende output-baserede krav er en ny øvelse. Den konkurrenceprægede dialog er en god men tidskrævende proces for alle samarbejdspartnere i et OPPprojekt. De prækvalificerede parter har således ydet en overordentlig stor indsats, som har medvirket til, at vi nu fornemmer at være gan- Detalje fra trappe på skole i Hellerup. 28

Dialogen har til formål at innovere alternative optimale løsninger og at finde et fælles aftalegrundlag på en åben opgave. Det er bestilleren, der mødes og »forhandler« med de enkelte konsortier. Det er derfor også bestilleren, der har en hovedopgave med at sikre, at der sker en innovation og forandring i dialogen med de projekterende. I den forbindelse har vi som bestillere erfaret, at risikoen for gennem dialogen bevidst eller ubevidst at komme til at medvirke til at udvikle ensartede løsninger er stor. Dette sker let, når man som bestiller har sit eget billede af en god løsning på nethinden, og de prækvalificerede parter er overordentligt lydhøre. Som bestiller skal man være meget skarp og næsten »tvinge« de private samarbejdspartnere til at optimere løsningsforslagene på deres egne præmisser, således at Trehøje Kommune efter tilbudsgivningen reelt står med forskellige optimale løsninger at vælge imellem. Her mod afslutningen af en god dialogfase indtil nu er vi overbeviste om, at vi ved tilbudsgivningen vil stå med flere projekter, som i høj grad tilgodeser bestillerens ønsker og behov, og som repræsenterer en gennemarbejdet leverance. Det er jo væsentligt, at man som bestiller er sikker på at få leveret en ydelse, som det private konsortium kan stå på mål for de næste 30 år. Trehøje Kommune forventer at udsende det endelige udbudsmateriale primo maj 2005. 28 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Bornholm lægger kortene på nettet! Af Jacob Lange

Bornholms Regionskommune er landets første af slagsen. Et af de første synlige resultater af amtet og de fem gamle kommuners sammenlægning er en fælles WebGIS-portal, der giver borgere og virksomheder adgang til geografiske informationer og digitale kort over hele Bornholm. Regionskommunen er ikke sen til at kalde portalen for en af Danmarks bedste offentlige kortløsninger.

Det er sin opgave at sammensmelte et der. I praksis blev alle medarbejdere i de amt og fem kommuner i én og samme gamle fagenheder sagt op og bedt om offentlige enhed. Det ved Jens Riis, der at søge nye stillinger i virksomhederne. tidligere sad i Bornholm Amts tekniske Det skaber selvfølgelig lidt turbulens, forvaltning med ansvar for IT-driften. når det står på, men set i bakspejlet har Ved dannelsen af landets første regionsdet formentlig været den rigtige måde kommune i 2002 blev Jens Riis medlem af en tværkommunal IT GIS-gruppe, der siden har skullet fastlægge strategien for regionskommunens fælles GISstrategi. Som ventet har det krævet mange overvejelser at nå til enighed, og ledelsen har da også taget en lang række utraditionelle beslutninger for at optimere og drage fuld nytte af de mange nye muligheder. »For eksempel valgte man fra politisk side at etablere en helt ny struktur for amtets og kommunernes gamle tekniske forvaltninger, der i dag er skilt ud Hammershus set i den nye WebGIS-portal. i selvstændige virksomhe29 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

at gøre det på. Alle er i dag gearet til opgaven, og virksomhederne er optimeret mest muligt«, forklarer Jens Riis, der er tovholder på alt, hvad der har med GIS at gøre.

Frit tænkende GIS-gruppe Jens Riis fortæller: »Ledelsen greb det lidt anderledes an, da vi skulle fastlægge vores GIS-strategi. Her etablerede vi en GIS-koordinationsgruppe med repræsentanter fra hver af de nye virksomheder, ledelsen for Teknik- og Miljøsekretariatet og jeg selv. Koordinationsgruppen fik helt bevidst fuldt budget- og beslutningsansvar for at gøre den så operationel og frit tænkende som muligt. Vi overførte alle de gamle GIS-budgetter for at synliggøre, hvor meget vi egentlig brugte tidligere, og det tror jeg, er en meget vigtig pointe for kommuner i samme situation. For vores vedkommende betød det, at vi fik synliggjort, hvilke midler der skulle til for at fastholde og ikke mindst øge vores indsats på området«, siger han. GIS-koordinationsgruppen valgte at investere i en såkaldt site-licens til MapInfo, en GIS-platform, som allerede var implementeret i tre af de fem gamle kommuner. Det var således på den platform, medarbejderne allerede besad den største ekspertise, og det var en forudsætning for at komme godt fra start.

Erfaringer fra hele landet COWI Geografisk Information og IT blev tilknyttet koordinationsgruppen på et meget tidligt tidspunkt for 29

at give deres bud på, hvordan Bornholm mest hensigtsmæssigt kunne opbygge GIS-kompetence på tværs af de gamle fag- og kommuneskel. I den fase var det af stor betydning for IT GISgruppen at få lagt en tidsplan for regionens ambitioner om at lægge geografiske informationer og digitale kort på nettet. »Vi fokuserede meget på at lægge en realistisk tidsplan. Hellere det end en tidsplan, der er ambitiøs, men som ikke har hold i virkeligheden. Vi fik ret hurtigt etableret et udbytterigt samarbejde med COWI, som dels var fleksibel i forhold til vores ønsker, og som dels kunne bidrage med erfaring fra andre store GIS-projekter rundt om i landet. Det var en uvurderlig støtte, som gør, at vi i dag er nået meget langt med vores WebGISportal«, siger Jens Riis.

Brugeren afgør indholdet Portalen (www.brk.dk/gis) bygger på MapInfos Internetplatform MapXtreme og fungerer i dag både som intern og ekstern kortløsning, hvor medarbejdere har adgang til kort og fortrolige kortrelaterede oplysninger, men hvor også turister, virksomheder, ejendomsmæglere, landmænd og borgere på Bornholm kan søge oplysninger, der knytter sig til en geografisk lokation på øen. De administrative medarbejdere har således direkte adgang til Ejendoms- og Miljødatabasen, hvilket almindelige borgere ikke har, fordi basen indeholder personfølsomme data. Det smarte er, at Jens Riis ved hjælp af administrationsmodulet selv kan segmentere de oplysninger, bestemte grupper af brugere skal kunne se. »Vi opererer jo med tusindvis af kort, og det ville blive alt for tungt, hvis vi lagde alle kort på samtidigt. I stedet kan vi helt fleksibelt stille bestemte oplysninger til rådighed for bestemte brugerprofiler. Det gør, at løsningen performer ekstremt godt, og samtidigt er vi så heldige, at vores løsning viser kortene i en stor størrelse, hvilket gør det meget nemt at danne sig et overblik. Ingen små webkort hos os«, siger Jens Riis med et drilsk smil på læben. De informationslag, man som bruger kan slå til og fra, indeholder fx oplysninger om plangrænser, naturtyper, forurenede arealer, vandmiljø, regionsplanområder og fredninger. Selvom løsningen indeholder et hav af avancerede funktioner og mange detaljerede oplysninger, vurderer Jens Riis, at løsningen i kraft af hjælpefunktionerne er nem at anvende også for helt almindelige brugere. 30

Bornholm er kommet på nettet.

»Hvad gælder her«- funktionen giver et overblik over eventuelle bindinger, der er knyttet til et bestemt areal. Det kan være fx være en lokalplan eller en by-, land- eller kystzone, som kan være bestemmende for konkrete forhold, som grundejere skal tage hensyn til i forbindelse med en ansøgning om byggetilladelse.

Overblik som i Ørnen Løsningen viser som udgangspunkt helt almindelige oversigtskort. Hvis man zoomer ned i kortene, skifter de imidlertid automatisk til ægte luftfotos med vejnavne, hvilket giver et meget realistisk billede af kortudsnittet. Kombinationskortet bygger på COWIs digitale luftfotografier i form af kortprodukterne Danmarks Digitale Ortofoto (DDO) og Danmarks Digitale Kortværk (DDK). De kendes formentlig af mange fra siden www.kortal.dk og fra DRs tv-serie Ørnen. Det er et helt bevidst valg fra regionskommunens side, at de er en integreret del af løsningen. »Jeg betragter kombinationen af luftfotos og oversigtskort som den absolut mest informative løsning på markedet i dag. Det giver et helt andet indtryk end et traditionelt »fladt« oversigtskort, og det gør det meget nemmere for vores brugere at omsætte de viste kort til vir-

kelighed. Internt supplerer de digitale luftfotografier også vores egen sagsbehandling, så eksempelvis ikke-kortkyndige politikere og medarbejdere i ikke-tekniske forvaltninger får nemmere ved at tage stilling til det, de ser. På den måde har samrbejdet egentlig hjulpet os med at fremme den interne kommunikation«, fastslår Jens Riis. På spørgsmålet om, hvor han ser løsningen bevæge sig hen over de kommende år, bliver der først meget stille. Stilheden skyldes ikke rådvildhed, men snarere en konstatering af, at GIS og kortoplysninger er et af de områder, der er på vej til at krybe ind i stort set alle sammenhænge. »Næsten alt kan knyttes sammen med en geografisk lokation, og folk i al almindelighed har en stor interesse i at se ting på kort. Tænk blot på, hvor mange håndholdte GPS-apparater der bliver solgt lige nu. Jeg tror ikke, der er nogen, der kan forestille sig, hvor langt vi vil nå med vores web-løsning. Men mit bud er, at alt om få år vil blive vist i 3D, og at kortene bliver genstand for tovejskommunikation, så borgerne også kan være med til at præge de oplysninger, der ligger kortene. Fx indrapportering af bjørneklo-områder og elektronisk indtegning af, hvor man ønsker at opføre en carport. Mulighederne er uendelige, og det er det, der er så fantastisk ved den her løsning«, konkluderer Jens Riis. 30 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Svendborg Kommune:

Ressourcestyring i Entreprenørafdelingen Af afdelingschef Ole Martin Pedersen, Entreprenørafdelingen Svendborg Kommunes entreprenørafdeling er overgået til ressourcestyring ved hjælp af PDAère. Det giver et lavere tidsforbrug til selve registreringsarbejdet og også højere kvalitet i registreringen. Entreprenørafdelingen i Svendborg Kommune løser mangeartede opgaver i forbindelse med udbygning og vedligeholdelse af kommunens arealer og anlæg. For at sikre fortsat effektiv anvendelse af de indsatte ressourcer, er det vigtigt for os at få indrapporteret oplysninger om forbrugte ressourcer i form af både medarbejdertimer og anvendelse af maskiner og udstyr. Hidtil har medarbejderne udfyldt og afleveret ugesedler i papirform med kopi. Ugesedlerne er efterfølgende blevet godkendt af driftslederne, eventuelle rettelser er blevet påført, og så var man endelig klar til at indtaste ugesedlerne i kommunens ressourcestyringssystem. Alt i alt en relativt tung proces med risiko for, at bl.a. diverse koder blev glemt eller skrevet utydeligt.

for tidsregistrering i Svendborg Kommunes Entreprenørafdeling. Maskinerne er robuste og kan derfor følge medarbejderne på jobbet i hele kommunen, uanset arbejdsmiljø. Maskinerne forsynes med alle relevante informationer, og derved bliver det lettere at foretage tidsregistrering med de korrekte oplysninger umiddelbart efter udførelsen af hver enkelt opgave.

Forenklet tidsregistrering Når en arbejdsdag er gået, kan oplysningerne sendes trådløst til Entreprenørafdelingens IT-udstyr, hvor driftslederne hurtigt kan godkende og ekspe-

dere videre til det nye ressourcestyringssystem. Den mobile løsning forenkler således tidsregistreringen for den enkelte medarbejder, og samtidig bruger Entreprenørafdelingen færre ressourcer på den videre behandling af tidsregistreringerne. Vi lægger vægt på en høj kvalitet i tidsregistreringen kombineret med et hurtigt forløb frem til ledelsens overblik over det aktuelle ressourceforbrug på vore opgaver. Det er afgørende forudsætninger for vore bestræbelser på at udnytte de tildelte ressourcer effektivt. Selv om løsningen er udviklet til Svendborg Kommune, kan den sagtens bruges af andre kommuner også. Via ERFA-grupper med andre kommuners entreprenørafdelinger har der vist sig betydelig interesse for den nye mobile løsning til registrering af ressourceforbrug. Mange kommuner anvender koder, der minder meget om hinanden, i deres ressourcesystemer, og det gør det forholdsvis enkelt og hurtigt at implementere tilsvarende mobile løsninger.

Registrering når opgaven er løst Fra 1. januar 2005 overgik Svendborg Kommunes Entreprenørafdeling til et nyt ressourcestyringssystem. I den forbindelse har vi valgt at finde en mere smidig og effektiv løsning til opsamling af ressourceforbrug i forbindelse med afdelingens opgaver. For at tilgodese den nye elektroniske udvikling har vi indført en mobil løsning baseret på små, håndholdte PC’er, de såkaldte PDA'er (Personal Digital Assistant). Maskinerne er ca. på størrelse med en mobiltelefon og kan trådløst udveksle data mellem medarbejdere. Maskinerne forsynes med specialprogrammer til netop at opfylde behovene 39 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Registrering af tidsforbrug på PDA`er i Svendborg. Systemet er også taget i anvendelse i Ribe og Frederiksværk.

KTCs studietur 2005 for politikere, KTC-medlemmer m.fl:

29. september - 2. oktober

LISSABON L

Calatrava. En uhyre spændende ny bydel, hvor hverdagslivet leves fint, side om side med rekreative tilbud for hele regionen.

alrige nedslidte og forfaldne byejendomme er blevet renoveret, byens kulturarv pudset op og en storstilet indsats med opgradering af havnefront og byrum har sat sig spor i hele byen.

et er imidlertid ikke blot i Expo-området, at der er gang i udviklingen. Op gennem 1960’erne og 70’erne opførtes i tusindvis af boliger i satellitbyer i forstæderne. Store enheder, hvis levetid her som i alle andre lande, var begrænset. Nu sættes der massivt ind på at renovere disse bebyggelser, både hvad angår afhjælpning af sociale og fysiske mangler.

issabon er en spændende og stemningsfuld by. Og siden Portugal kom med i EU i 1986 er der investeret store summer i, på alle niveauer, at bringe byen på højde med andre europæiske hovedstæder.

en det mest fremadrettede og spektakulære arbejde er sket i forbindelse med værtskabet for Verdensudstillingen, Expo 98, i 1998. Et 200 ha. stort nedslidt industriområde nord-øst for centrum blev valgt til udstillingsområde, og strategien var klar; udstillingen skulle være løftestang for en storstilet byudvikling - også efter gæsterne var taget hjem igen.

n helt ny bydel er skudt op i hastigt tempo. Her er efterhånden bygget boliger for 25.000 mennesker, 18.000 nye arbejdspladser og alt hvad dertil hører af service og infrastruktur, bl.a. en formidabel jernbanestation tegnet af Santiago

E 40

- en europ

ndelig skal det nævnes, at renoveringen af det historiske centrum også byder på fine eksempler på bygningsfornyelse og renovering af pladser og torve. Og renoveringen af havnefronten mod floden Tejo byder på både fodgænger-venlige promenader og omdannede havneområder, der ikke lader Nyhavn meget efter.

lt i alt byder Lissabon på en spændende blanding af nyt og gammelt. Og eksemplerne er både lærerige og seværdige – også for kræsne danskere.

40 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

KTCs studietur 2005 går til Portugals hovedstad Lissabon i dagene fra d. 29. september til d. 2. oktober. Portugal var et diktatur frem til Nellikerevolutionen i 1974. Siden er der sket store ændringer i landet, særligt i Lissabon efter Portugal blev medlem af EU i 1986. Stor støtte fra regionalfondene har – sammen med Portugals eget gå-påmod – skabt en hastig udvikling. Omdannelse af de tidligere havneområder til kultur og rekreative formål er blot et af turens temaer - et detaljeret program er under udarbejdelse. Tilmelding skal ske via KTCs hjemmeside www.ktc.dk . Turen er tilrettelagt af Jens Michael Nielsen i samarbejde med Paul Børling, SBS Byfornyelse.

opæisk hovedstad under forvandling

Praktiske oplysninger Afrejse fra København torsdag d. 29. september 2005 kl: 10:45 Ankomst til København søndag d. 2. oktober 2005 kl. 15:00 Pris pr. person 7.900 kr. Prisen inkluderer flyrejse t/r Kastrup – Lissabon med Maersk Air (small), 3 overnatninger i enkeltværelse, morgenmad, 3 frokoster, 3 middage lokal transport og entrebilletter i det fælles program, rejsekompendium og 2 guider på turen. Begrænset deltagerantal. Prisen indbefatter ikke rejseforsikring og afbestillingsforsikring, hvilket deltagerne selv må sørge for. Indbetalte deltagerbeløb kan uanset årsag ikke refunderes. Tilslutning er for egen regning og tilslutningsfly kan ikke købes sammen med billet til Lissabon. Tilmelding skal ske via KTCs hjemmeside www.ktc.dk . Sidste frist for tilmelding er 28. juni. Tilmelding er bindende. Spørgsmål om tilmelding kan rettes til

Kommunalteknisk Chefforening, Sekretariatet, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Telefon 89 21 21 13 e-mail: bkl@ktc.dk

41 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Nyt redskab fra Elsparefonden viser elbesparelser Størstedelen af de danske kontorer, skoler og daginstitutioner kan halvere strømforbruget til belysning og samtidig få bedre belysning, men desværre er kun få klar over, hvor mange tusinde kroner der kan spares ved at udskifte de gamle lysarmaturer. Nu har Elsparefonden udviklet et diagnoseværktøj, så de energiansvarlige på kontorerne nemt kan udregne besparelsespotentialet.

Elsparefonden har udviklet et nyt diagnoseværktøj, så de energi-, indkøbs- og økonomiansvarlige på de danske arbejdspladser nemt og hurtigt kan undersøge, om arbejdspladsens belysningsanlæg trænger til en udskiftning. For at bruge diagnoseværktøjet behøver man blot at foretage ganske få indtastninger for at få udregnet om belysningsanlægget trænger til en udskiftning. Diagnoseværktøjet beregner endvidere økonomien over de næste ti år. Det betyder, at man kan sammenligne udgifterne ved at fortsætte med de gamle belysningsanlæg med udgifterne ved installation og drift af nye energieffektive anlæg med bevægelsesmelder og dagslysstyring. Dermed har de energi-, indkøbs- og økonomiansvarlige et godt beslutningsgrundlag, når de skal beslutte, om belysningsanlæggene skal udskiftes. »Det er vigtigt at have en god belysning, som ikke bruger mere el end nødvendigt. Med diagnoseværktøjet kan de energiansvarlige på de danske kontorer, skoler og daginstitutioner nemt se, om der er penge at spare ved at udskifte belysningsanlæggene. De energiansvarlige behøver blot at indtaste oplysninger om antal kvadratmeter og lysstofrør, så udregner værktøjet, på grundlag af oplysninger om elforbrug pr. m2, elpriser 42

Brugen af diagnoseværktøjet: Man skal blot indtaste nogle få oplysninger Diagnoseværktøjet er nemt at udfylde, og det kan bruges af alle arbejdspladser som bl.a. kontorer, daginstitutioner, skoler mv. Ved at indtaste nogle få oplysninger om bl.a. lokalets størrelse, antallet af lysarmaturer m.m. udregner værktøjet, hvor stort det nuværende elforbrug er. Udregningen er blandt andet baseret på, hvilken type lokale der er tale om, hvor ofte lokalet bruges osv. Dermed får man et præcist billede af det nuværende elforbrug. Værktøjet udregner endvidere, hvor stort elforbruget ville være, hvis lokalet var udstyret med energieffektiv belysning. For langt de fleste kontorers, skolers og daginstitutioners vedkommende vil der være en stor forskel på disse to tal – hvilket tyder på, at det er på tide at få udskiftet de gamle armaturer med nye.

samt omkostninger ved udskiftning, kontorets økonomi for de næste ti år,« siger sekretariatschef i Elsparefonden Göran Wilke.

Spar penge ved at skifte de gamle armaturer Det nye diagnoseværktøj er lagt ud på Elsparefondens hjemmeside, www.sparel.dk, og det kan frit benyttes af alle. Derudover bliver det i disse dage udsendt på en cd-rom til en lang række offentlige og almennyttige institutioner samt til rådgivere. »Som en tommelfingerregel er diagnoseværktøjet relevant for alle kontorer, skoler og daginstitutioner med belysningsanlæg, der er mere end fem år gamle, eller hvor der ikke er bevægelsesmelder og dagslysstyring. De energiansvarlige bør bruge nogle få minutter på at udfylde regnearket i værktøjet, så de kan se, hvor mange penge der er at spare. Diagnoseværktøjet har desuden den fordel, at de energiansvarlige kan sende det videre til de beslutningsansvarlige, så også de kan se, at der er god økonomi i energieffektiv belysning,« siger Göran Wilke.

Gode tilskudsmuligheder Han tilføjer, at diagnoseværktøjet også giver de energiansvarlige mulighed for at se, om de kan få tilskud fra Elsparefonden, hvis de udskifter deres belysning. »Elsparefonden giver tilskud til offentlige og almennyttige virksomheder, herunder kontorer, skoler og daginstitutioner, der ønsker at energioptimere deres belysning. Vi kræver blot, at de vælger energieffektive belysningsanlæg, og at de får dagslysstyring og bevægelsesmelder, som er nødvendige for at opnå store elbesparelser. Men så giver vi til gengæld også 40 kr. i tilskud pr. m2 – det er faktisk nok til at dække udgifterne til installationen af dagslysstyring og bevægelsesmeldere, siger Göran Wilke. Kilde:Elparefonden 42 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Kommentar:

Grøn og sort samvittighed i Århus! Af direktør Chr. Rindbøl, og forretningsudviklingschef Henrik Mortensen, Solum AS Hvad var det, der gik galt med renovationssystemet i Århus? Svaret er enkelt. Det var overinvestering i en forkert højteknologisk avanceret løsning til at klare en lavteknologisk opgave.

Under stor offentlig bevågenhed skrottede Århus Kommune sidste år sit grønne renovationssystem med tilhørende bioforgasningsanlæg. En investering på ca. 100 mill. kr. var tabt, hvilket naturligvis var en ubehagelig konsekvens for byens skatteborgere, og som derfor politisk skulle have en årsag, der kunne glide ned hos borgerne. Den kom også. Forklaringen, som blev gentaget og gentaget i tiden omkring beslutningen, var, at anlægget teknisk fungerede, men

at det var alt for kompliceret og for dyrt at sortere affaldet. Og at det som en samlet konklusion havde vist sig, at det miljømæssigt er lige så godt at brænde det grønne husholdningsaffald. Forklaringen var mildt sagt ude af trit med virkeligheden. Det var derfor med store forhåbninger, at vi gik i gang med artiklen i sidste nr. af Stads- og Havneingeniøren, hvor

affaldschef Bjarne Munk Jensen fra Århus Kommunale værker havde stillet sig selv spørgsmålet. »Hvad gik der så galt med renovationssystemet i Århus«? Vi får nogle svar, men med al ære og respekt for affaldschefen, så tager han altså ikke fat på de grundlæggende årsager til, at man skrottede et system til 100 mill. kr. Så derfor fik vi heller ikke i denne omgang de rigtige svar. Det helt fundamentale problem med systemet i Århus, var, at man ikke tog udgangspunkt i den virkelige affaldsverden, hvor realiteterne er, at borgerne ikke sorterer affaldet ideelt. Derfor vil der være fremmedlegemer i det biologiske affald, som et sensitivt biobehandlingssystem ikke kan klare. Og systemet i Århus var sensitivt. Det gik i stå, når en øldåse eller et andet fremmedlegeme satte sig fast i det højteknologiske system. Derfor var man nødt til at investere yderligere 6-8 mill. kr. i en affalds-

DAKOFAs årskonference 2005 om

Affaldssektoren om 10 år Torsdag-fredag den 22.-23. september 2005 på Hotel LEGOLAND, Aastvej 10, Billund Affaldssektoren er under forandring såvel nationalt som internationalt. Regeringen arbejder med en liberalisering af affaldssektoren samtidig med en reform af den kommunale struktur, og årsmødet vil fungere som en krystalkugle for, hvad vej det går med affaldet i de næste 10 år.

Partiernes miljøordfører giver deres bud, og fra EU-kommissionen kommer de nyeste bulletiner om affaldsrammedirektivet og de strategiske handlingsplaner. Som et kuriosum evalueres et tilsvarende krystalkuglekig fra Rendans studiekredse for 10 år siden – og så er der fest og uddeling af Rendan-prisen og på andendagen ekskursioner til affaldsrelevante virksomheder.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk 51 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Århus Kommunes sorteringsanlæg i fuld funktion.

presse, som dog havde den negative konsekvens, at man i denne proces halverede den affaldsmængde, man indsamlede, og som i forvejen var væsentlig mindre end planlagt. Potentialet i Århus var 19.000 tons bioaffald om året. Målet var at nå 17.000 tons. Reelt indsamlede man godt 12.000 tons, som så blev reduceret til 6.000 tons i kraft af affaldspressen. Med andre ord. For at få systemet til at fungere var man nødt til at investere 6-8 mill. kr. i en affaldspresse, der halverede affaldsmængden, men som samtidig betød, at man fordoblede kapitalomkostningerne pr. tons affald. Man behøver ikke at have den store lommeregner fremme for at finde ud af, at dette system aldrig kan komme til at hænge økonomisk sammen. Her er der andre klare beregninger, som leder til samme konklusion. Ifølge Bjarne Munk Jensen har alene sorteringsanlægget kapitalomkostninger på 6,8 mill. kr. om året. Hvis man indsamlede potentialet på 19.000 tons, svarer det til kapitalomkostninger på 358 kr. pr. tons. Da der reelt blev indsamlet 12.234 tons bliver kapitalomkostningerne 556 kr. pr. tons - vel at mærke inden installering af nye nødvendige tekniske forbedringer. Og læg hertil driftsomkostningerne, så kan det system aldrig konkurrere med forbrændingsprisen. Så når Bjarne Munk Jensen påpeger, at man ikke fik nok miljø for pengene, og at der ikke var en positiv effekt for miljøet i at bioforgasse frem for at brænde 52

bioaffaldet, har han helt ret – i »tilfældet Århus«. Det kan man ikke få, når man overinvesterer i en dyr højteknologisk løsning, der skal løse en lavteknologisk opgave, og som i øvrigt kun udnytter en tredjedel af affaldspotentialet. Ej heller når man etablerer en dyr og ineffektiv indsamlingsordning, der både baserer sig på et automatisk sorteringsanlæg samt sorte og grønne sække til en ekstra omkostning på 18 mill. kr. om året – hvilket svarer til 3000 kr. pr behandlet tons bioaffald! Så skal det gå galt. Det var nøjagtig den samme konklusion professor Thomas Højlund Christensen, DTU nåede til, da han vurderede systemet i Aarhus: At det ikke gjorde nogen miljø- eller energimæssig forskel i forhold til forbrænding. Desværre er hans rapport - med stiltiende accept fra Århus - blevet taget til indtægt for at indsamling af grønt affald og bioforgasning generelt ikke kan betale sig. Det har han aldrig konkluderet. Rapporten siger alene, at det ikke kunne betale sig i Århus med den løsning, der var valgt der. For selvfølgelig kan det fungere og med stor succes. Vi ved det, for det sker hver dag på f.eks. Biovækst i Audebo i Odsherred, hvor 17 sjællandske kommuner, I/S Vestforbrænding, I/S Noveren og Solum Gruppen sammen ejer og driver et biogas - og komposteringsanlæg til grønt affald bygget efter biologiske principper. I udviklingen af dette anlæg har vi stået på skuldrene af dem, der høstede de første og dyrekøbte erfa-

ringer, kommunerne, der stod bag anlægget i Helsingør og selvfølgelig også i Århus. Det er derfor vi har bygget et lavteknologisk anlæg, som aldrig går i stå, og som kan passes af to mand, en traktor og en rundsorterer. Vi modtager det organiske affald i ganske almindelige indkøbsposer, eller hvad borgeren nu har ved hånden, og det indeholder nøjagtig som i Århus over 30 pct. fremmedlegemer. Men det påvirker ikke processen i anlægget. De største fremmedlegemer sorteres fra en i en ganske almindelig lavteknologisk rundsorterer. Herefter blandes affaldet med strukturmateriale og køres ind i moduler, hvor det bioforgasses og komposteres. Herefter sorteres de resterende fremmedlegemer fra i rundsortereren. Resultatet: Ca. 120 kubikmeter biogas pr. tons affald og hertil ca. 340 kilo næringsrig kompost pr. tons affald, der efterfølgende bruges til jordbedring hos landmænd. Og så er der ingen ubrugelige slagger eller giftige røggasser, som er nogle af konsekvenserne ved afbrænding. Den samlede investeringssum for et anlæg, der kan behandle 25.000 tons grønt affald om året: 55 mill.kr. Så det er både en økonomisk attraktiv løsning og der er masser af miljø i den. Til sammenligning: Skulle vi arbejde med de samme kapitalomkostninger pr. tons, som tilfældet var i Århus, skulle anlægget ved Audebo have kostet min. 425 mill. kr Dette er facts - ikke postulater. De er netop bekræftet i en rapport udgivet med støtte fra Miljøstyrelsen og udarbejdet af Aalborg Universitet og Solum Gruppen. Den kan læses på www.miljoenyt.dk Denne artikel er ikke skrevet for at komme salt i åbent sår i Århus. Byen, dens politikere og embedsmænd bør have al mulig tak, fordi de havde modet til at gå i spidsen - også omkring affaldssortering, og de har betalt nogle lærepenge, som andre forhåbentlig kommer til at nyde godt af. Men beklageligvis er affaldssortering og bioforgasning i vid udstrækning blevet synonymt med erfaringerne fra Århus, og hverken politikere eller embedsmænd i Aarhus har indtil nu sat tingene ind i den rette sammenhæng og været klare i mælet om de reelle årsager. Det kan man have megen forståelse for, men det er vel trods alt vigtigere, at vi ikke sættes år tilbage i bestræbelserne på at tilvejebringe de optimale løsninger på vores affaldshåndtering i dette land. 52 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

NORDISK PARKKONGRES + BYNÆRT FRILUFTSLIV I NORDEN Stads- og Kommunegartnerforeningen har i flere år afholdt Danske Parkdage i tæt samarbejde med Skov & Landskab. I år afløses dette arrangement af Nordisk Parkkongres som er arrangeret i samarbejde med de fem nordiske Stads- og Kommunegartnerforeninger og dette års værtsby, Odense Kommune. I forlængelse af kongressen afholdes konferencen Bynært Friluftsliv i Norden arrangeret af Nordisk FriluftsNetværk ved Friluftsrådet. De to kongresser afholder en dag sammen.

Nordisk Parkkongres 24. - 26. august 2005

Bynært Friluftsliv i Norden 26. - 28. august 2005

Byens grønne ressource – identificering af grønne værdier

Friluftsliv i byen – værdier i hverdagen

Den 12. Nordiske Parkkongres er en konference for nordiske parkforvaltere, politikere og administratorer. Hør blandt andet om:

• Det grønnes betydning for menneskets mentale velbefindende

Bynært Friluftsliv i Norden er en konference for folk, der elsker friluftsliv og har det som arbejde eller fritidsinteresse. Det er et ønske, at konferencen bruges til at udbrede viden og erfaringer om bynært friluftsliv, til at knytte nye kontakter og få gode friluftslivsoplevelser. Hør blandt andet om:

• Det grønne som identitetsskaber

• Grønstrukturen og planlægning

• Grøn struktur som en del af bystrukturen og byudviklingen

• Den daglige arena for friluftsliv

• H. C. Andersens grønne Odense

• Byens grønne områder og friluftsliv

• Planlægning og analyse af grønne områders sociale værdi

• Friluftsliv for etniske minoriteter

• Det grønne og kunsten

• Odense som cykelby

Fredag d. 26. august afholdes den fælles konferencedag. Her vil bl.a. Miljøminister Connie Hedegaard tale om byens grønne værdier, resultaterne fra en nordisk undersøgelse om offentlig parkforvaltning vil blive offentliggjort, og der vil være nordiske indlæg om synet på bynært friluftsliv. Udførligt program samt priser kan ses på de nævnte hjemmesider. Elektronisk tilmelding kan ske samme sted. • www.SL.kvl.dk

• www.stads-ogkommunegartnerforeningen.dk

• www.friluftsraadet.dk

Programmet kan også bestilles hos Karin Gregersen, Skov & Landskab på tlf. 3528 1710 eller på krg@kvl.dk. Nordisk Parkkongres og Bynært Friluftsliv i Norden støttes af: Kompan, Prodana, Danske Anlægsgartnere kreds Fyn, 53 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005 Idebureauet, Cowi, Bjerregård, Birkholm Planteskole, Land+, Brugerdata og Nordisk Ministerråd

Internationale erfaringer med liberalisering af forbrænding og deponering Af projektassistent Eva Moll Sørensen, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Den danske affaldsmodel er velfungerende sammenlignet med andre lande, men den kritiseres også for manglende gennemsigtighed og konkurrence, og liberalisering er kommet på den politiske dagsorden. Vi må derfor overveje, hvad vi kan lære af vore europæiske nabo-lande, hvor markedskræfter spiller en større rolle i affaldssektoren end i Danmark. Har det i andre lande været mulig at skabe effektiv konkurrence? Hvad betyder liberalisering for overholdelse af affaldshierarkiet og anden miljøpolitik? Og er det erhvervene, der drager fordel af konkurrencen, på bekostning af mindre forbrugere?

Affaldsbehandling er i Danmark i højere grad genstand for offentlig planlægning og styring end i andre lande. Affaldsbehandling reguleres i alle lande af national lovgivning såvel som EU direktiver, og kommunerne har oftest ansvar for bortskaffelse af husholdningsaffald. Det er imidlertid unikt for Danmark, at erhvervsaffald falder under det kommunale ansvar. Samtidigt ses det i mange andre lande, at private organisationer er involveret i indsamling og genanvendelse af dele af husholdningsaffaldet. Den danske affaldsmodel har hidtil givet gode resultater; bl.a. hører priserne for deponering og forbrænding til blandt de laveste i Europa. Ved et politisk ønske om liberalisering er det dog relevant at overveje, hvad vi kan lære af andre landes erfaringer. I det følgende beskrives erfaringer med konkurrenceudsættelse og/eller inddragelse af private aktører i forbrænding og deponering af affald. Der fokuseres på erfaringerne med at skabe 54

konkurrencemarkeder for henholdsvis husholdningsaffald og erhvervsaffald, erfaringer med at tilvejebringe forbrændingskapacitet på markedsvilkår, fordelingen af fordele og ulemper mellem erhvervskunder og husholdningskunder – og konsekvenser for miljøet.

Erfaringer fra fem europæiske lande Denne artikel er fortrinsvist baseret på indsamling af erfaringer fra fem europæiske lande, som er foretaget i forbindelse med COWI/AKF’s rapport til Miljøstyrelsen om »Fordele og ulemper ved liberalisering af affaldsforbrænding og deponering«. I alle fem lande har man flere erfaringer med markedskræfter i affaldsbehandling end i Danmark. I Storbritannien har man mangeårige erfaringer med liberalisering af affald. Kommunerne blev nemlig, under Thatcher, pålagt at udlicitere behandling af

husholdningsaffald. Samtidigt foregår behandling af erhvervsaffald på markedsvilkår med begrænset offentlig regulering. Størstedelen af det britiske affald behandles på private anlæg. I Frankrig falder erhvervsaffald også udenfor den offentlige affaldsplanlægning, og kommunerne overdrager oftest opgaven med forbrænding og deponering af husholdningsaffald til private selskaber. I Holland behandles det kommunale affald af selskaber, der ejes af provinser og kommuner, men som i stigende grad opfører sig som private selskaber. F.eks. prissætter de efter markedskriterier. Der er et frit marked for erhvervsaffald, og en del erhvervsaffald afsættes til ’nyttiggørelse’ i Tyskland. I Tyskland behandles husholdningsaffald som regel på kommunernes egne anlæg, men ’joint-ventures’ med private selskaber er dog almindelige. Erhvervsaffaldet blev liberaliseret i 1996, således at erhvervsaffald ’til nyttiggørelse’ er fritaget for afleveringspligten til kommunerne. Definitionen af ’nyttiggørelse’ medfører dog, at det meste erhvervsaffald er fritaget, også når det indeholder store andele, der udsorteres og bortskaffes. I Sverige behandles det meste husholdningsaffald på kommunale og fælleskommunale anlæg, men der findes nogle få private deponerings og forbrændingsanlæg. Erhvervsaffald afsættes på et frit marked.

Svag konkurrence om husholdningsaffald I ingen af landene er det endnu lykkedes at skabe et velfungerende marked for miljørigtig behandling af husholdningsaffald. Udbudsprocedurerne er generelt svage, kontraktperioderne er lange, og kontraktvilkår genforhandles ofte uden for konkurrence. I Frankrig benytter man således en særlig model for offentligt/privat samarbejde; »delegation de service public«. I 54 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

forhold til normale udbudsprocedurer udmærker den sig ved større mulighed for at føre lukkede forhandlinger med en foretrukken operatør. Kommunerne vælger denne model for at minimere deres risici for fejlslagne projekter ved at vælge kendte selskaber med velprøvede totalløsninger – herunder opførelse og drift af forbrændingsanlæg. Resultatet er imidlertid et fransk marked, som er domineret af to store selskaber; SITA, et selskab under Suez/Lyonnaise-des-Eauxgruppen, og CGEA, som er en del af Vivendi. Kontrakterne løber oftest over 20 år. Kommunerne mangler evne at skrive præcise kontrakter, der overfører risici til affaldsselskaberne, og de må ofte tegne tillægskontrakter, når kravene til affaldsbehandlingen ændres i løbet af perioden. De franske selskaber tjener derfor en pæn risikofri profit, som investeres på udenlandske markeder. I Holland har kommunerne langsigtede kontrakter med de fælleskommunale affaldsselskaber, som i dag er fusioneret ind i ’multi-utility’ selskaber, der opfører sig som private selskaber. Disse 10-20 kontrakter er tegnet udenfor konkurrence – og er ofte ufordelagtige for kommunerne. I Tyskland overfører kommunerne oftest deres affaldsbehandlingsopgaver til egne selskaber uden konkurren-

ce. Dette er dog ikke uproblematisk i de mange tilfælde, hvor disse er joint-ventures med private selskaber. Også her er priserne for behandling af husholdningsaffald forholdsvis høje. Kun i Storbritannien har man fulgt strenge regler om, hvordan kontrakter om husholdningsaffald skal udbydes for at sikre konkurrence.

Forbrændingskapacitet kræver langsigtede kontrakter Når kommunerne vælger at tegne så langsigtede kontrakter for husholdningsaffaldet (hvis de ikke selv ejer anlægget), skyldes det, at affaldsbehandling kræver store anlægsinvesteringer, som skal afskrives over mange år. Det gælder i særligt grad forbrændingsanlæg. Derfor ser man yderst sjældent, at private selskaber opfører et forbrændingsanlæg på egen risiko og derefter konkurrerer om at tiltrække affald på kortere kontrakter. Opførsel af forbrændingsanlæg er stort set altid baseret på langsigtede (dvs. 1030 år) kontrakter med kommuner om forbrænding af husholdningsaffald. For kommunerne har der derfor været en vis afvejning imellem at sikre konkurrence på den ene side og at satse på høj-

teknologiske løsninger på den anden side. Det ses, hvis man sammenligner Frankrig og Storbritannien. I Storbritannien havde man under den konservative regering succes med at skabe konkurrence om offentlige kontrakter om affaldsbehandling, idet man krævede jævnligt udbud og kontraktspecifikationer, som gjorde det muligt for mange aktører at byde. Prisen var at man ikke kunne bevæge sig op ad affaldshierarkiet fra deponering til forbrænding. Storbritannien deponerede således i 1999 81 % af husholdningsaffaldet. I Frankrig har man derimod tilgodeset de teknologisk avancerede løsninger, som de store selskaber kan tilbyde – men på bekostning af konkurrencen. I dag er de britiske regler imidlertid blevet blødt op for at gøre det muligt at tilgodese forbrænding med energiudnyttelse. Her er indenfor de seneste år tegnet 20-25-årige kontrakter med private (franske) selskaber om opførsel og drift af forbrændingsanlæg

Konkurrence om erhvervsaffald I modsætning til husholdningsaffaldet findes der et frit marked for erhvervsaf-

Betonrør

Fiberbetonbeholdere

Nu i Ø1800, Ø2000, Ø2250 og Ø2500 mm.

Nu i Ø1500, Ø2000, Ø2500 og Ø3000 mm. Flexible højder.

Ikast Lysholt Allé 4 7430 Ikast Tlf. 97 15 20 22 Fax 97 25 04 12 E-mail: ikast@ibf.dk

55 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Nørresundby Stigsborgvej 34 9400 Nørresundby Tlf. 98 17 10 55 Fax 98 19 10 81 E-mail: noerresundby@ibf.dk

Brønde

Efter opgave.

Ringe Stegshavevej 30 5750 Ringe Tlf. 63 62 01 00 Fax 63 62 01 01 E-mail: ringe@ibf.dk

Roskilde Sdr. Mellemvej 9 4000 Roskilde Tlf. 46 75 77 88 Fax 46 75 62 99 E-mail: roskilde@ibf.dk

munalt affald til erhvervsaffald ikke er tilladt. I Holland, derimod, må selskaberne prissætte, som de vil. Både i Sverige og Holland betragter selskaberne prisoplysninger om behandling af erhvervsaffald som forretningshemmeligheder, og det er derfor svært at få et præcist indtryk. Det vides blot, at priserne for erhvervsaffald er langt mere svingende end for husholdningsaffald og varierer med affaldstype og leverancens omfang i tid og rum.

Konsekvenser for miljøet

Markedskræfterne spiller en større rolle på affaldsområdet i mange andre lande end i Danmark.

fald i alle de undersøgte lande. Forbrændingsanlæggene (herunder de kommunalt ejede) tager i alle landene erhvervsaffald ind på kortere kontrakter for at udnytte deres marginale kapacitet. Det medfører en vis prisbaseret konkurrence. Virksomhederne har desuden mulighed for at bruge markederne for affald til ’nyttiggørelse’ – f.eks. ved at aflevere deres affald til medforbrænding i cementfabrikker. Endelig stilles der i flere af landene (Frankrig, Storbritannien og til en vis grad også Tyskland) lavere krav til erhvervsaffaldet mht. overholdelse af affaldshierarkiet, og virksomhederne kan derfor drage nytte af markedet for deponering.

Krydssubsidiering mellem husholdningsaffald og erhvervsaffald Når anlæggene både behandler husholdningsaffald på lange kontrakter og erhvervsaffald på korte kontrakter, kan det give anledning til krydssubsidiering mellem de forskellige kundetyper. Affaldsproducenter, der ikke er bundet af lange kontrakter, har den fordel, at de kan bruge de billigste anlæg, og at de evt. kan udnytte konkurrencen til at opnå lavere priser. Situationen kompliceres imidlertid af, at der de fleste steder er underkapacitet, og at der ofte vil være et politisk ønske om at forhindre

krydssubsidiering fra det langsigtede ’bundne’ affald til det frie affald på kortere kontrakter. I Tyskland oplevede man med liberaliseringen af erhvervsaffald i 1996, at de kommunale forbrændingsanlæg kom til at mangle affald. For at kompensere for dette, har man mange steder måttet hæve prisen for husholdningsaffaldet. Det er særligt kontroversielt, fordi systemet hviler på en uklar definition af nyttiggørelse og en manglende styring, således at det ofte kun er en mindre del erhvervsaffald, der bliver udsorteret og nyttiggjort, mens restaffaldet (op til 85 %) kan finde vej til billige deponeringsanlæg. Samtidigt kan nyttiggørelsen af erhvervsaffaldet bestå i forbrænding med energiudnyttelse i samme anlæg, hvor husholdningsaffald forbrændes som ’bortskaffelse’ til højere priser. I Tyskland får erhvervsaffald således generelt billigere forbrændingspriser end husholdningsaffald. Det er dog ikke givet, at frie markeder for erhvervsaffaldet altid fører til billigere priser for virksomhederne. I tilfælde (som Danmark, Sverige og Holland), hvor deponering ikke er et reelt alternativ, kan det også forekomme, at virksomhederne må betale højere priser for at få adgang til den begrænsede forbrændingskapacitet. I Sverige har man desuden en omkostningsbaseret prisregulering (’självkostnadsprincippet’), som medfører at krydssubsidiering fra kom-

www.ktc.dk 56

Man kan ikke drage entydige erfaringer om liberaliseringens konsekvenser for miljøet ud fra de internationale erfaringer. På den ene side bør liberalisering af erhvervsaffald kunne føre til specialisering i udvinding og oparbejdelse af genanvendelige materialer og udvikling af nye teknologier. Dette var intentionen bag den tyske liberalisering af erhvervsaffaldet, og er også en vigtig motivation i svensk og hollandsk affaldspolitik. På den anden side kan liberalisering og privatisering spænde ben for miljøpolitisk styring, hvis man ikke har de nødvendige markedskonforme styringsmidler. I Storbritannien har liberaliseringspolitikken således stået i vejen for at bevæge sig op ad affaldshierarkiet, og i Tyskland har liberaliseringen af erhvervsaffaldet medført større strømme af erhvervsaffald mod billige former for deponering. I Sverige har man dog haft succes med at kombinere miljøpolitisk styring med større liberale elementer, herunder konkurrence om erhvervsaffaldet. Høje deponeringsafgifter og deponeringsforbud for nogle affaldsfraktioner er her vigtige styringsinstrumenter. I Danmark medfører miljøhensyn, at deponeringsanlæg skal være offentligt ejet. Argumentet er, at kommunen i sidste ende bærer ansvaret for oprydning efter et evt. udslip. En tilsvarende betragtning findes ikke i nogle af de andre lande – heller i Sverige, hvor man har overvejet problemstillingen. Man vurderer, at EU’s deponeringsdirektiv tager højde for risikoen for udslip – både fra offentligt og privat drevne deponier. Sørensen, E.M. (2004) Notat om internationale erfaringer med markedskræfter i affaldssektoren, Miljøstyrelsens projekt om fordele og ulemper ved liberalisering i affaldssektoren, AKF Fordele og ulemper ved liberalisering af affaldsforbrænding og deponering, Miljøprojekt nr. 946, Miljøstyrelsen (COWI/AKF) Dvs. selskaber med aktiviteter i flere forsyningssektorer

56 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Vejforvaltningernes nye profil Af Gunnar Dinesen, SAMKOM, Vejdirektoratet og Jane Olesen, Kommunal Vejteknisk Forening, Frederikshavn kommune. De nye vejforvaltninger skal i endnu højere grad være veldrevne, påskønnede og fagligt kompetente på alle kerneområderne, baseret på vejsektorens bedste traditioner og ny teknologi. Vejforvaltningerne skal effektivt og miljømæssigt sikre det udvidede gade-, vej- og stinet, hvis trafik er hjertet i den danske infrastruktur af hensyn til erhverv, bolig, pleje, uddannelse.

Kommunal Vejteknisk Forening KVF har med en række aktiviteter sat fokus på reformprocessen, på ovennævnte værdier, samt på et konstruktivt partnerskab mellem de kommunale medarbejdere og mellem kommunale og amtslige medarbejdere. Vejforvaltningerne skal gøre op med myterne og skabe et retvisende og fremadrettet profil af vejområdets opgaver og specielle kompetence. I en del kommuner har man i dag specialkompetencer, som fx trafikledelse, projektering, vej- og brodrift, myndighed, mm, som gavner fremkommelighed, miljø, borgerbehandling mm. Med sammenlægningen af flere mindre forvaltninger og tilgang fra amterne kan alle forvaltninger får en stærkere profil, hvis ledere og medarbejdere griber muligheden nu i forbindelse med reformen.. Vejsektorsamarbejdet er besparende for vejsektoren i dag. Fremover må kommunerne afsætte personaleressourcer til at løfte amternes hidtidige, store indsats i vejregler, VEJEU, videnformidling, benchmarking m.m. i samspil med sektorens anden store aktør Vejdirektoratet. 57 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Den gode reformproces KVF’s seminarer om kommunalreformen i 2004 og 2005, spørgeskemaundersøgelser og årsmødet i maj på Nyborg Strand har givet nyttig viden og tanker om fremtiden, som ikke blot er »Business as usual«. Det er især vigtigt både

at tage det bedste af de nuværende kompetencer i kommuner og amter, og samtidig udnytte situationen til at løfte vejforvaltningens metoder og image, så det ændrede vejnet ikke blot er »nogle km ekstra«. Dertil kommer, at vejenes betydning skal »sælges« til borgerne og kollegaer i kommunen. I sammenlægningsprocessen finder KVF, at ligeværdighed er et helt centralt ord for en succesfuld fusion. Medarbejderne er i dag motiverede, stolte og drevet af et ønske om at være professionelle og påskønnede. For at bevare »det gode«, der allerede findes, og udvikle dette, er det helt centralt, at alle ledere og koordineringsudvalg er forpligtet til at lytte åbent til alle, til at reagere og til at bekæmpe myter om »de andre«. Moderne kompetenceværktøjer kan bruges i kompetencekortlægningen. Medarbejderne må til gengæld acceptere, at der er tale om en opgavereform og omlægning af arbejdsopgaver og rutiner.

Dialog i KVF om fremtiden for vejområdet.

Minimums balance mellem opgaveløsninger i egen forvaltning, og udlægning – og ofte spredning – af opgaver og kompetence kunne være: myndighed drift v. trafik vej og bro (styring) nyanlæg

> 50 – 75% af opgaverne > 40 % af opgaverne > 25 – 35% af opgaverne > 20% af opgaverne

afhængig af måden (partnering, bestiller, funktionskontrakter, rammekontrakter osv) Figur 1. Andel af opgaver som bør løses i eget regi.

I bund og grund drejer det sig om god personaleledelse og »lad være med at køre nogen over«. KVFs 10 gode råd er omtalt i Stads- og havneingeniøren 5. 2005.

• Vejlængden bliver 680 km i gennemsnit – mod nu 220 km, varierende fra ca. 100 til knap 2000 km. • Trafikarbejde skønnes at stige med 30-40 % i gennemsnit med overtagelse af amtsvejene og dermed mere arbejde med trafiksikkerhed og – ledelse samt trafikinformationer. • Drifts- og vedligeholdelses omkostningerne på de tidligere amtsveje er i gennemsnit ca. 2,5 gange drive og vedligeholde pr. km end kommuneveje. • Det skønnes, at der i snit er 11 – 13

Nøgletal om den nye gennemsnits kommune For at give et billede af fremtidens kommunale vejforvaltning har vi regnet lidt på fordelingen af de nuværende ressourcer, for at se på, hvordan de nye kommuner kommer til at se ud, og hvilke karakteristika de får:

Kommuneveje 2007 Revideret 2. marts 2005 1 500 1.000 1.500 -

1.005

1.369

138

941

170

1.021 1.879 1.279

998 944 674

1066

439

1.594

863

191

1.029

200 574

998

204

163

105 161 261 153 88 83 68 86 84 371 173 98 67 74 59 168 211 63

213

855

1.130

622

1.246

1.898

1.213 399

745 979

1.763

1904

699

376

592

398

1.020

1.494

855

845 364

1.249 1.408

323 121 310 108

146 1.040

500 Km. 1.000 Km. 1.500 Km. 2.000 Km.

1.101

781

616

377

900 911

1.240

481

343484 92 423 486 394

1.020 490

1.048 637

981 784

1.796 1.541

960

1234

461 230

610 735

1.367 1.080

Vejlængder i den nye kommuner fra 2007.

medarbejdere i de centrale vejforvaltninger (heraf 4-4,5 overført fra amterne i gennemsnit ~ 40 % af medarbejderne), varierende fra 8 til godt 25 årsværk. Dertil kommer nogle årsværk, som indkøbes hos rådgivere. Disse tal og flere fremgår af »Kommunalvejforvaltning 2007«, som kan ses på KVFs hjemmeside på www.vejsektoren.dk og er baseret på en fordeling af de nuværende kendt ressourceforhold

Opgaveprofil I KVF drøftelserne og notaterne er oplistet arbejdsopgaverne i fremtidens vejforvaltning. I drøftelserne blev disse grupperet i 4 fagområder og evt. tilsvarende teams: • Myndighedsopgaver Planlægning, beslutningsgrundlag, regulering, opgravningsansøgninger, osv • Trafikal drift Trafikledelse, registersystemer, trafikudviklingen og – uheld og uheldsanalyser mindre kapacitetsmæssige forbedringer på veje og stier. • Vej- og brodrift: Vej og brovedligeholdelse med belægningsarbejde, renholdelse, græsslåning, vintertjenesten (evt. præventiv/miljørigtig), inkl. glatførevarslingssystemer og -stationer osv. • Nyanlæg Ombygninger, trafiksaneringer, omfartsveje, byggemodning og andre nyanlæg mm. Opgaverne i materialegårdene er ikke beskrevet her. Ved KVFs arrangementer forventer mange, at kontraktstyring vil blive den fremtidige organisationsform for disse. KVF seminarerne viste ringe lyst blandt deltagerne til at blive egentlig specialist, men stor lyst til at blive en del at teams inden for ovennævnte fagområder. Allerede nu er it systemer og –udstyr en integreret del af forvaltningernes værktøj og brugen vil stige med fremtidens intelligente veje, målstyrings- og dokumentations krav, hvilket KVF har omtalt i sine notater. De dominerende systemer i 2005 er RoSy og vejman.dk, en sammenlægning af VEJMAN og amternes VIS. Kommunerne skal i reformprocessen modtage og omlægge data, indsamlet lidt forskelligt til det valgte system, som beskrevet i »Procesguiden for sammenlægning af vejforvaltningssystemer« på Vejsektoren.dk. 58 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Egen kompetence Der tales i disse år meget om outsourcing, bestiller – udfører roller, o.lign. KVF finder det vigtigt med en minimums balance mellem opgaveløsninger i egen forvaltning, aht. Effektiv kompetence til styringen, læring, borgerkommunikationen, knowhow, osv. og udlægning til rådgivere – og ofte spredning af opgaver og kompetence. Hvor balancen er, afhænger af mange ting, men på årsmødet kom der et bud på, hvor mange af opgaverne der som minimum bør løses i eget regi som angivet i fig. Der er KVFs skøn at der i snit bør budgetteres med 5-7 % af personaleressourcerne til kompetenceudvikling, netværk, vejsektoraktiviteter o.lign. KVF ønsker specielt at pege på gode seniorordninger som et middel til at fastholde viden og kompetence hen over kommunalreformen og et stykke ind i fremtiden. Seniorordninger kan være alt fra arbejdsforhold og hjemmearbejdspladser til nedsat tid og ad hoc jobs for »efterlønnere«.

Nyanlæg

Vinter tjeneste

Øvrig D&V

Andre

I alt

56.000

21.000

106.000

15.000

198.000

96 - 555

Kommuner 25.000

7.000

46.000

29.000

107.000

75 – 390

Kr. pr. km

Amter

Største - :mindste

TABEL 1: Gennemsnitstal for amtslige og kommunale udgifter til forskellige vejopgaver.

Medarbejderne lige nu I en medlemsundersøgelse i foråret, gav det dominerende flertal af KVF medlemmer udtryk for, at de var forventningsfulde i forskellige grader. Det lover godt for fremdriften i reformprocessen. Ved forårsseminarerne i KVF var amtsmedarbejderne inviteret med, og der var deltagelse fra en del amter. Desværre var stemningen blandt disse knap så forventningsfuld og tryg, hvilket måske er forståelig nok. Mere uforståelig og uhensigtsmæssig

for os var det dog at høre, at der i visse amter var forbud eller strenge restriktioner på kontakter på tværs i sektoren til kommunerne. Vi vil derfor gerne her til sidst opfordre til, at man åbner mest muligt op for dialog og inviterer til besøg hos hinanden og altså ikke afventer jobfordelingen, men tage chancen ved at gå i dialog nu. På Vejsektoren.dk findes flere nøgletal og på KVFs hjemmeside på Vejsektoren.dk er en række notater og links om reformen.

Husk det rigtige budgetniveau allerede i 2007 Omkostningerne til at anlægge og drive henholdsvis amts og kommuneveje er i snit forskellige. Baseret på tallene fra 2003 fås gennemsnitstal i kr. pr km vej som vist i tabel 1. Det er lidt kunstigt at angive nyanlæg i forhold til km eksisterende veje, men tallene her er alle medtaget for at indikere størrelsesordenen. Tallene indikerer, at de nye kommuner må budgettere med mere end det dobbelte beløb på sine nye gennemfartsveje/tidligere amtsveje for at opretholde disses funktion og niveau. Tallene viser vigtigheden i at få de rigtige tal frem fra amterne i de konkrete tilfælde. Mange flere nøgletal om økonomi kan findes på Vejsektoren.dk.

Fælles profil af vejen KVF har foreslået SAMKOM at lave et fælles »sprogbrug« om vejene på tværs af kommunegrænserne – en slags fælles vejklassificering. Dette skulle fremme dialogen, prioriteringen og ensartet indsats på tværs af de nye kommunegrænser. SAMKOM har været i gang med at kortlægge relevante anvendte vejklassificeringer. Arbejdet er så langt fremme, at der snart vil komme en folder med inspiration til vejklasser. 59 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Cykling slår flere fluer med ét smæk Af Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd Ved at satse meget mere på cykling kan vi både forbedre miljøet og samtidig nedbringe en række af de folkesygdomme, som er knyttet til mangel på motion. Samfundsøkonomisk vil det være blandt de allermest fordelagtige investeringer på trafikområdet - og også for de nye kommuner vil der være et plus på bundlinien.

Den moderne, stillesiddende livsstil er en trussel mod folkesundheden. Talrige undersøgelser viser, at daglig motion gør en stor forskel. Sammenlignet med ikke-motionerende vil de, der får mindst en halv times motion pr. dag have 3050% mindre risiko for en række sygdomme, herunder kræft, og kan forvente flere sunde leveår. I Danmark såvel som i andre lande har sundhedsmyndighederne derfor startet kampagner for at få os til at motionere mere. Koblingen mellem cykling, motion og sundhed behandles i en rapport, som udkom i januar 2005, udarbejdet af Det Økologiske Råd i samarbejde med Hjerteforeningen, Skole og Samfund og Dansk Cyklist Forbund, finansieret af Sundhedsstyrelsen og Rockwoolfonden. 60

Øget gang og cykling kan på én gang forbedre miljøet og folkesundheden. Ved at gå eller cykle kan man kombinere motion med løsning af sit daglige transportbehov, det være sig (en del af) vejen til arbejde, til institution, indkøb og andre hyppige gøremål. En stor del af dem, der ikke cykler, har imidlertid et skævt billede af det at cykle. De tror, at det tager længere tid, er mere anstrengende, at det regner langt oftere, end det gør, samt at man som cyklist er mere udsat for luftforurening end bilisterne. Mange forældre tror også, at det er farligere for deres børn at cykle, end det faktisk er, og vejer ikke risikoen op mod risikoen for fedme og anlæg for gammelmandssukkersyge allerede i barneårene.

Danmark ligger ganske højt på listen over vestlige lande med megen cykeltrafik. Men cykling har ikke nogen fremtrædende plads i sundhedskampagnerne. Netop motion og sundhed er derimod baggrunden for, at der i flere andre lande udfoldes store bestræbelser for at fremme cykling. Cykelfremme nyder ikke for tiden megen bevågenhed i Danmark. Regeringen, der tiltrådte i 2001, fjernede de statslige puljer, hvor kommuner før kunne søge støtte til fremme af cykeltrafik.

God samfundsøkonomi Ideelt set prioriteres trafikinvesteringer ud fra samfundsøkonomiske analyser lavet efter Trafikministeriets retningslinier. Vi har prøvet at bruge denne metode på investeringer i cykelfremme. Ved brug af udenlandske kilder og en række velbegrundede antagelser kan man udføre en sådan analyse på et projekt, hvor man med kampagner og konkrete forbedringer øger cykeltrafikken i de danske byer til det niveau, der kendes fra København og Odense. Der investeres årligt 150 mio. kr. over en 12-års periode, og forventes en stigning i cykeltrafikken på 50% og dertil 30% stigning i gangtrafikken. Projektets positive og negative effekter er opgjort over 60 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

en 50-års periode og tilbageregnet til udgangsåret. Selv med de positive effekter forsigtigt anslået bliver resultatet stærkt positivt. Overskuddet er 23 mia. kr. i såkaldt nutidsværdi. Et stort bidrag er positive sundhedseffekter på godt 20 mia. kr., hvoraf offentlige besparelser i behandlingsudgifter udgør knap halvdelen. Endnu større er brugergevinsterne, som repræsenterer øget velfærd ved gang og cykling, herunder øget komfort og tryghed.

Gode eksempler Hvorfor gør man nogle steder en masse ud af at fremme cykeltrafikken, mens der andre steder sker langt mindre? For at svare på dette har vi gennemgået ni vidt forskellige cases om byer og regioner. I Stockholm var det politiske lag i starten den primære drivkraft for fremme af cykeltrafikken. Hele udbygningen var i øvrigt stærkt kontroversiel, men også succesfuld: Som helhed er cykeltrafikken nærmest fordoblet over en 10-års periode. I København satte et folkeligt pres cyklen på dagsordenen i slutningen af

1970'erne. I dag er cykelplanlægningen stærkt forankret i forvaltningen, med toårige cykelregnskaber og en formuleret cykelpolitik. Man har kunnet notere en 40% stigning i cykeltrafikken og et 25% fald i alvorlige skader over en 10-års periode. De fleste eksempelbyer har over en lang årrække i et stabilt tempo bygget faciliteter for cykeltrafikken. En langsigtet strategi og ildsjæle i forvaltningen har sørget for at fastholde cykeldelen både i den daglige praksis og i planlægningen. I Trondheim var det en del af bompenge-indtægterne, der finansierede cykeludbygning, og man har noteret en tredobling af cykeltrafikken. Odenses cykelby-projekt kan ses som et supplement til den hidtidige, langsigtede udbygning i kommunen. Det blev muliggjort af et klækkeligt tilskud fra staten. Man kan konstatere besparelser på de offentlige sundhedsudgifter på 33 mio kr. - mere end de samlede projektomkostninger på 20 mio. kr. Over de seneste 5 år er der sket en stor investering i cykeltrafik i den belgiske region Flandern. Der er anvendt 118 kr. pr. indbygger pr. år, hvilket langt overgår hvad der er set i andre lande, herunder også Danmark og Holland.

Af de ni cases kan man uddrage en række centrale elementer. Personer, det være sig politikere eller embedsmænd, kan virkelig gøre en forskel. Et folkeligt pres kan også ligge bag. Særlige støtteprogrammer og fonde har ofte betydning. Sundhed og motion spiller en stigende rolle for, at man satser på cykeltrafik. Noget, der også gælder trængselsproblemer for biltrafikken. Langsigtet planlægning er endelig en hyppig forudsætning for succes.

Konklusion Der er store potentialer i kommunerne for at øge cyklingen. Hermed kunne man både forbedre bymiljøet og folkesundheden. Især det sidste rummer interessante nye perspektiver ift. Strukturreformen, hvor kommunerne overtager ansvaret for det forebyggende arbejde. Samtidig skal kommunerne betale et beløb til regionerne pr. indlæggelse. Der vil dermed være et økonomisk incitament til at fremme folkesundheden. Her vil øget motion høre til de mest effektive virkemidler.

Mød os på KTC's årsmøde d. 2. september 2005

61 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Evaluering af trafikprojekter Af Susanne Krawack og Lykke Magelund, TetraPlan A/S

I visse sektorer er der en veletableret tradition for at evaluere og drage erfaringer af nye tiltag. Det gælder ikke transportsektoren. Når et trafikprojekt er afsluttet, er man som regel på vej med et nyt. Man kan imidlertid for en beskeden indsats få værdifuld viden om, hvilke justeringer der kan gøre et projekt bedre samt, hvilke ideer der er værd at overføre til andre tilsvarende projekter.

ger af trafikprojekter. I artiklen beskrives fire eksempler.

Hvilke metoder?

Hvilke metoder man skal anvende afhænger af, hvilke effekter man skal vurdere. Det vil normalt være mest hensigtsmæssigt at kombinere kvantitative og kvalitative metoder. Ofte vil man gerne sammenholde de målbare faktuelle ændringer i trafikken med, hvordan trafikanter og andre brugere opfatter ændringen. Det kan lyde meget tungt og dyrt at skulle gennemføre flere forskellige delanalyser for at evaluere et mindre trafikprojekt. Men det kan faktisk gøres med en ret lille indsats, hvis man er omhyggelig med at designe evalueringen. Det er oplagt, at man skal måle de fakHvis man skeler til, hvordan bl.a. Dantiske trafikale ændringer f.eks. ved hjælp systematisk til værks. Det er vores mark yder bistand til de fattige lande i af trafiktællinger, tidsregistreringer og påstand, at man kan få bedre løsninger Verden, ser man, hvad vi prøver at lære spørgekort. Ligeledes er der tradition for både på kort sigt og lang sigt, hvis man andre om at gennemføre projekter på at se på uheldsbilledet, hvilket dog først mere systematisk vurderer effekten af en fornuftig måde. Man bruger Logical kan ske efter en længere periode. Der er nye anlæg, ny prispolitik eller, hvad der Framework, som er et nyttigt projektofte tale om, at man ønsker at måle relanu kan være tale om. Vi har i det sidste planlægnings værktøj, som man godt tivt små ændringer. Det er derfor af stor år været involveret i en række evaluerinkunne lære af i den danske vigtighed, at de samme transportsektor. Systemet er målemetoder anvendes i førmeget enkelt det at man: og eftersituationen. • opstiller konkrete mål for Holdninger til en nye traprojektet fikløsning – og om bruger• klargør risici for utilsigtede ne overhovedet har opdavirkninger get, at der er investeret et • opstiller indikatorer som antal mio. kr. - er interessankan måle såvel ønskede te at afdække. Det kan belysom utilsigtede virkninger ses på flere forskellige Derefter gennemfører man måder. Fokusgrupper, hvor projektet og laver både midtman samler grupper af bruvejsevalueringer og en endelig gere til en fælles diskussievaluering efter afslutningen. on/interview, kan være en Ganske enkelt – men man gør god løsning. Personlige det faktisk! dybdeinterview kan i andre På transportområdet – og sammenhænge være reledet gælder både på statsligt vante, hvis det er detaljereniveau og i mange kommuner de og sammenhængende og amter – går man sjældent så Svendborgbanen – et forsøg med 0-takst er gennemført og evalueret. opfattelser af et nyt tilbud 62

62 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

man ønsker. Endelig kan spørgeskemaer være nyttige, hvis man gerne vil kende udbredelsen af holdninger i forskellige befolknings- eller trafikantgrupper.

Eksempel: Ny belysning i Holmbladsgade Københavns Kommune vandt en ærefuld sølvmedalje for en ny belysning i Holmbladsgade: »International CityPeople-Light Award 2004«. For projektmagerne var det kronen på værket ovenpå en lang, og til tider besværlig, samarbejdsproces for at realisere projektet. Det havde kostet mange diskussioner og overvejelser at fravige den traditionelle belysning og at udvikle en ny. Mange deltog i arbejdet, der var en del af kvartersløftet i området: beboere, erhvervsdrivende, myndigheder, belysningseksperter m.fl. Størstedelen af de personer som havde været involveret i belysningsprojektets tilblivelse opfatter resultatet som en succes. Men deles den opfattelse af de »almindelige« brugere af Holmbladsgade? Har de overhovedet opdaget, der er sket noget? Og hvad synes de om det? Det er nok så relevant at få belyst inden projektets koncept - eller dele heraf overføres til andre gader. Københavns Kommune fik derfor i december 2004 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt beboere og erhvervsdrivende i området. I spørgeskemaerne, der blev udsendt til en tilfældig udvalgt stikprøve af personer og erhvervsdrivende, var spørgsmål både om projektet i sin helhed og de enkelte elementer. Undersøgelsen bekræfter at der er tale om et succesprojekt. Men den afslører samtidig, at der er nuancer i begejstringen. Der er generelt meget stor tilfredshed med de arkitektoniske nyskabelser i form af skulpturelle lyssøjler og enklaver af små lysende blå brosten. Baggrundsog markeringsbelysningen er der også tilfredshed med, men begejstringen er her mere afdæmpet. Tilfredsheden for projektet som helhed og dets enkelte elementer er særlig stor blandt beboere, som har boet i Holmbladsgade i mange år, og lidt mere afdæmpet blandt nytilflyttere. Mange har på spørgeskemaet skrevet kommentarer om, at Holmbladsgade er blevet et bedre sted at bo, og belysningsprojektet har bidraget hertil.

• Det opleves som identitetsskabende med specieldesignede lyssøjler og lysende brosten. Ideen kan overføres til andre gader, men også her i unikke udformninger for at fastholde det identitetsskabende • Den nye baggrundsbelysning i form af wireophængte lamper som er transparente på oversiden, kan overføres til andre gader. Den traditionelle Københavnerlygte har måske fundet en konkurrent? Omkostningerne ved at få foretaget evalueringen var skønsmæssigt 4 % af anlægsudgifterne

Eksempel: Ombygning af Vesterbrogade Vesterbrogade i København gennemgik en større ombygning i 2003. Formålet var at opnå bedre fremkommelighed for busserne og bedre krydsningsforhold for fodgængerne. Samtidig skulle ombygningen give et nedslidt byrum et tiltrængt æstetisk løft. Pga. Vesterbrogades smalle tværprofil kan man ikke etablere busbaner på hele strækningen. Derfor er der taget en bred vifte af løsninger i anvendelse i form af fysiske ændringer og signalændringer. Det er det første større samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Hovedstadens Udviklingsråd, hvor en hel gadestrækning er ombygget. Evalueringen skulle afklare, om ombygningen lever op til de stillede målsætninger. En viden der er nyttig ved fremtidige tilsvarende projekter. Der blev gennemført kvantitative registreringer: detaljerede tidsregistreringer af bussernes tidsforbrug samt registrering af biltrafikkens mængde og hastighed. Disse data er sammenlignet med tilsvarende fra situationen før ombygningen. Derudover er der gennemført kvalitative interview

med: erhvervsdrivende, beboere, chauffører på linie 6A samt cyklister der benytter Vesterbrogade. Evalueringen viser, at projektet på de fleste områder lever op til de opstillede målsætninger. Der er bred enighed om, at Vesterbrogade har fået et kvalitetsmæssigt løft. Busserne har fået en bedre fremkommelighed i begge retninger, dog ikke af en størrelsesorden som oprindelig forventet. Fodgængerne er glade for de nye krydsningsmuligheder. Størst er utilfredsheden blandt de erhvervsdrivende, der knytter en oplevet omsætningsnedgang sammen med ændringerne. Som et ikke uvæsentligt biprodukt af evalueringer er de kvalitative interview blevet brugt til udpegning af konkrete problemlokaliteter. Der foretages nu, med udgangspunkt i denne udpegning, en række mindre justeringer i bemaling, fysisk udformning og signalsætning. Den erfaring evalueringen har givet er: • Det var muligt på samme tid at forbedre forholdene for busser og fodgængere uden at skabe væsentlige gener for de øvrige trafikanter – en erfaring der kan overføres til andre gader af tilsvarende karakter • Med en række mindre justeringer, identificeret ud fra kvalitative interview med gadens brugere, kan trafikafviklingen formentlig forbedres yderligere Omkostningerne ved at få foretaget evalueringen var skønsmæssigt 1 % af anlægsudgifterne.

Eksempel: Ny metro i København Et projekt af en lidt anden størrelsesorden er den nye Metro i København. Der er her ikke tale om én samlet evaluering,

Den erfaring evalueringen har givet er: • Ikke kun de involverede i projektet og internationale »smagsdommere« er tilfredse – det er gadens brugere også 63 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

tilfredsheden med at bruge tog. De mange prøvebrugere i januar var yderst tilfredse. Selvom de måske ikke skifter til tog på kort sigt, kan det bidrage til, at de overvejer det på et senere tidspunkt. Evalueringen har bidraget til at: • Der er tilvejebragt viden om effekten af prismekanismen i sin yderste position – når det er gratis • DSB nu anvender gratismåneder i tilsvarende situationer andre steder. Næste gang på Grenåbanen • DSB har identificeret en stor imagemæssig effekt af gratiskørsel DSB skønner, at det indtægtstab de havde i gratismåneden er tjent hjem på tre måneder, pga. flere passagerer. Fire måneder efter gratismåneden er også udgifterne til at få gennemført en evaluering tjent hjem. Vesterbrogade – ombygget bl.a. for at opnå bedre fremkommelighed for busser.

integreret i det samlede metro projektet. Evalueringen er sammenstykket af forskellige undersøgelser igangsat og gennemført af forskellige parter. Det helt grundlæggende spørgsmål er, hvordan Metro påvirker det trafikale mønster. Det er afgørende for den type analyser, at trafikdata samles ind på en konsistent måde i før- og eftersituation. I metroens tilfælde, hvor ibrugtagningen er sket i etaper, er det også nødvendigt med data i mellemliggende perioder, ligesom man skal være opmærksom på, at de langsigtede effekter kan være anderledes end de umiddelbare. Transportrådet igangsatte et projekt med dette formål og siden har en række forskellige myndigheder videreført projektet. Ud over trafiktællingerne er der gennemført andre analyser af transportvanerne i nærområdet. Valg af transportmiddel i pendlingen er analyseret ved at interviewe ansatte på arbejdspladser, der ligger tæt på en metrostation. Der er endvidere gennemført analyser af, hvordan beboere der bor tæt på en metrostation har ændret transportvaner efter, at Metro er åbnet. Erfaringer fra de nævnte undersøgelser er: • At Metro giver den kollektive trafik et trafikspring og overflytter mange buspassagerer og ret få bilture. Cykeltrafikken synes ikke at blive påvirket væsentligt • At det er begrænset, hvor meget ansatte og beboere i nærområdet ændrer valg af transportmiddel som følge af etableringen af de første metroetaper Omkostningerne til de forskellige evalu64

eringer er skønsmæssigt 0,02 promille af anlægsudgifterne.

Eksempel: 0-takst på Svendborgbanen I januar 2004 var det gratis at benytte Svendborgbanen. DSB ønskede at kompensere passagererne for en række gener i den forudgående periode. Gratismåneden faldt sammen med en række produktforbedringer bl.a. nye tog, udvidet drift og hurtigere køretider. Der er kun få erfaringer i Danmark med de adfærdsmæssige effekter af gratiskørsel. Derfor besluttede Trafikministeriet og DSB i fællesskab at foretage en evaluering. Udover systematiske passagertællinger før, under og efter gratismåneden blev der gennemført en spørgeundersøgelse. Der blev uddelt spørgeskemaer i togene i selve gratismåneden. Blandt dem der svarede er der to måneder senere foretaget en internetbaseret spørgeundersøgelse for, at identificere hvem og hvor mange der har længerevarende adfærdsændringer som følge af gratismåneden. Evalueringen bidrog til, at der kunne sættes tal på den enorme passagertilstrømning man oplevede i gratismåneden. Der var tale om mere end en fordobling. Den bidrog også til at identificere et lille, men dog målbart, segment på 5 % af passagermængden, som var blevet påvirket af prøveture i gratismåneden til at bruge tog mere - også efter at priserne igen var normale. Evalueringen viste også, at gratismåneden har en positiv indvirkning på

Value for money De fleste myndigheder er efter forundersøgelser, planlægning og gennemførelse af anlægsarbejder og andre tiltag tilbageholdende med at bruge yderligere ressourcer på en evaluering. Med de fire eksempler har vi forsøgt at underbygge påstanden om, at midlerne til en evaluering kan være givet godt ud, og i mange tilfælde tjene sig selv hjem igen. Vesterbrogade er et eksempel på, at en evaluering umiddelbart kan anvendes til konkrete projektjusteringer. Alle fire eksempler viser, at evalueringerne kan anvendes på længere sigt som nyttig erfaring til kommende projekter eller tiltag. Går man ind i en evaluering, skal man imidlertid være parat til at acceptere, at resultatet kan være overraskende. I nogle tilfælde vil det afsløres, at et projekt ikke lever op til de opstillede målsætninger. En evaluering kan også afsløre kritik, der ikke kommer frem i den offentlige debat, fordi man får spurgt blandt befolkningsgrupper som normalt ikke blander sig i den lokale debat. Normalt bruger man 10 % - 20 % af anlægssummen på at forundersøge og planlægge en investering i et nyt trafikanlæg eller en nyordning af trafikken. En evaluering af effekterne vil for små projekter kunne gennemføres for under 5 % af de samlede projektudgifter og i store projekter for langt under en promille. For det vil man få nyttig viden til brug både for egen forvaltning og andre. 64 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Vejområdet:

Kommunalreformen og vintertjenesten Af afdelingsingeniør Gert Olsen, Århus Amt, Veje og Trafik, formand for Vinterudvalget. Hvordan skal vintertjenesten på vejområdet håndteres i »overgangsvinteren« 2006-2007? Vinterudvalget anbefaler, at Vejdirektoratet overtager vintertjenesten på amtsvejene i overgangen og at serviceniveauet skal svare til det der anvendes på amts- og statsveje i dag.

vurderet, at denne opgaves løsning har stor interesse i kommunerne. Overordnet ser Vinterudvalget følgende muligheder for løsning af overgangsvinteren 2006/2007: 1) Hele overgangsvinteren gennemføres på amternes nuværende grundlag 2) Overgangsvinteren gennemføres på nyt grundlag pr. 1. januar 2007 3) Hele overgangsvinteren gennemføres på nyt grundlag pr. 1. oktober 2006 Modellerne er skematisk beskrevet i vedlagte figur.

Ad 1) Omkring nytårstid 2005 blev Vinterudvalget, som består af repræsentanter fra Stat, amter og kommuner bedt om løse en række opgaver vedr. den fremtidige vintertjeneste i Danmark, når kommunalreformen er gennemført. Kommunalreformen indebærer, at der pr. 1. januar 2007 kun er to vejbestyrelser, nemlig Staten og kommunerne. Kommissoriet indeholder følgende opgaver: • Giv en overordnet beskrivelse af amternes vintertjeneste • Indsamling af data • Opstille scenarier for fordeling og overdragelse af blandt andet materiellet • Opstille relevante modeller for organisering af vinterindsatsen • Hvordan løses overgangsvinteren 2006/2007? • Hvordan implementeres de valgte modeller? • Komme med forslag til løsning af vejsektoropgaven efter 1. januar 2007 (»nyt Vinterudvalg«) 65 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

I det følgende gennemgås Vinterudvalgets overvejelser vedrørende overgangsvinteren 2006/2007, idet udvalget har

Modellen indebærer, at Vejdirektoratet som den tilbageværende overordnede vejbestyrelse overtager ansvaret for vintertjenesten på alle de nuværende amts-

Måske bliver det nødvendigt med samarbejde ?

veje senest pr. 1. januar 2007, dog således at der i perioden op til årsskiftet er samarbejde med amterne ikke mindst i forbindelse med opretholdelse af det nødvendige beredskab. Det er afgørende, at de personer der indgår i amternes vinterorganisation fortsat kan indgå i en vagtordning for hele vinteren uanset fremtidige ansættelsesforhold Vintertjenesten på vejnettet vil blive gennemført i et serviceniveau svarende til det, der nu anvendes på statsog amtsvejnettet. Udgangspunktet er i øvrigt, at entreprisekontrakter med fx vognmændene er gældende for hele overgangsvinteren. Dette indebærer, at de amter, som ikke har kontrakter for vinteren 2006/2007 må forlænge disse til at gælde hele overgangsvinteren.

Ad 2) Modellen indebærer, at amternes vinterorganisation bibeholdes til og med den 31. december 2006 til at forestå udførelsen af vintertjenesten (incl. overvågning og varsling). Nuværende kontrakter forlænges således til denne dato. Fra 1. januar 2007 overdrages ansvaret til Vejdirektoratet og kommunerne som det er tilfældet for de øvrige driftsopgaver. Overdragelse på denne dato indebærer, at de lastbiler, traktorer mv (over 1000 stk.), der kører amtets spredere og plove skal afmonteres midt i vinteren og derefter påmonteres andre lastbiler og traktorer. Denne overdragelse vil efter Vinterudvalgets opfattelse være stærkt proble-

matisk, og modellen sikrer ikke en effektiv vintertjeneste ved sne- og isglatte veje omkring årsskiftet.

Ad 3) Denne model indebærer, at kommunerne og Vejdirektoratet overtager ansvaret for vintertjenesten på de nuværende amtsveje allerede pr. 1. oktober 2006 på et nyt grundlag, det vil sige nye ruter i mange tilfælde, idet de nuværende amtsruter ofte vil forløbe gennem flere kommuner. Dette vil medføre, at det er nødvendigt i denne model at gennemføre et omfattende planlægningsarbejde.

Anbefaling: Et enigt Vinterudvalg anbefaler, at overgangsvinteren 2006/2007 gennemføres efter model 1. Ved denne løsning kan der opnås en smidig overgang fra amtsligt regi til henholdsvis statsligt og kommunalt regi uden unødvendige risici for trafikanterne i vinterperioden. Endvidere giver denne model bedre tid til gennemførelse af den endelige løsning for den fremtidige vintertjeneste, herunder mulighed for at skabe et hensigtsmæssigt samarbejde mellem de 2 fremtidige vejbestyrelser. Vinterudvalgets forslag til løsning af overgangsvinteren anbefales desuden af Vejdirektoratet, som har anbefalet løsningen over for ministeriet. Desuden er løsningsmodellen blevet drøftet i Kommunal vejteknisk Forening og Kommunalteknisk chefforening, hvor holdningen også er bred opbakning. Forslaget vil snarest blive behandlet i Kommunernes Landsforening. Andre nyheder fra Vinterudvalget: Vinterudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til en »Strategi for Vintertjeneste på Statsog kommuneveje«. Strategien skal tage udgangspunkt i »Strategi for Vintertjeneste på statsog amtsveje« med hensyn til struktur og indhold, men skal naturligvis suppleres med vej- og stiklasser, som tilgodeser de kommunale forhold. Arbejdet forventes afsluttet med en høringsfase, og forventes færdigt i slutningen af 2005, altså i god tid inden de vejbestyrelser skal i gang med planlægningen af vinteren 2007/2008. 66

66 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Lån til energibesparelser:

Kommuner holder igen Fugle, insekter og gnavere er skadedyr, når de forurener, ødelægger og bærer smitte.

Af projektkoordinator Ulrich Bang Termansen, Dansk Energi/ELFOR Kommunerne er tilbageholdende med at låne til energibesparelser, selvom der er fuldt belæg for det både økonomisk og juridisk.

MORTALIN servicerer med forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr.

DUER

MYRER

HVEPSE

FLUER

. .

Mus Rotter Træskadedyr Mosegrise Muldvarpe

UDDANNELSE

I princippet har alle kommuner altid råd til energibesparelser. Først og fremmest fordi investeringerne betaler sig hjem igen. Dernæst fordi en undtagelse i Indenrigsministeriets Lånebekendtgørelse gør det muligt at låne netop til ’energibesparende foranstaltninger’(se faktaboks). Men der er langt mellem eksemplerne på kommuner, der gør brug af den mulighed. - Det er helt klart ikke alle kommuner, der er bevidste om den mulighed, bekræfter Rasmus Tengvad, chefkonsulent i Kommunernes Landsforenings kontor for Teknik og Miljø. Han begrunder dels med manglende viden om muligheden, dels tradition og endelig en smule skepsis. - Der er en vis uvilje mod at låne til forbrug. Og mange kommuner opfatter ikke lån til energibesparelser som en investering, men som forbrug, der giver ubalance, hvilket igen er udtryk for, at kommunen ikke har styr på finanserne. Dertil kommer en vis usikkerhed på, om anviste energibesparelser nu også reelt betaler sig hjem, siger han, som selv ved flere lejligheder har været ude for at fortælle om muligheden for at finansiere energibesparelser. Den instinktive modstand mod at 67 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

optage lån kommer måske ikke helt ud af den blå luft. I hvert fald fremgår det, af vejledningen til Lånebekendtgørelsen, at det er et »almindeligt kommunaløkonomisk princip, at kommuner skal finansiere anlægsaktiver uden lånoptagelse. Princippet indebærer, at kommunens fremtidige dispositionsfriheder ikke påvirkes af den nuværende kommunalbestyrelses beslutninger«. Men Indenrigsministeriet bekræfter, at det ikke gælder lån til energibesparelser. - Undtagelsen i bekendtgørelsen betyder, at kommuner har ret til at låne til investeringer i de nærmere definerede energibesparelser, siger Inger-Marie Konradsen fra indenrigsministeriet.

MORTALIN tilbyder rådgivning og uddannelse i skadedyrsbekæmpelse.

EGENKONTROL Implementering og undervisning i egenkontrol.

Tryk 70 15 10 69 Solrød låner til energibesparelser - Vi spiller på alle tangenter på vores klaver, siger afdelingsleder for teknisk administration, Steen Danielsen, Solrød Kommune. En af de få kommuner som benytter sig af lånemuligheden - Sidste år fik vi renoveret to store ventilationsanlæg på skoler for 12 millioner kroner, der kom ad den vej. Det

og aftal tid for et uforpligtende møde.

Bråbyvej 74 -76 . 4690 Haslev Tlf. 56 31 10 69 . Fax 56 31 19 69 info@mortalin.dk . www.mortalin.dk – der er viden til forskel

Fakta: Kommuners låneramme: Kommuner kan kun låne i det omfang, der er tilladt i Lånebekendtgørelsen. Den tilladte låneadgang er kommunens såkaldte låneramme. Rammen svarer til summen af de udgifter, som kommunen har afholdt til formål nævnt i bekendtgørelsens § 2, stk. 1. Lån til energibesparelser: Af en undtagelse i Lånebekendtgørelsens § 2 og en senere ændringsforskrift samt Indenrigsministeriets »Vejledning om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.« af 23. august 2000 fremgår det, at kommuner har ret til at låne til energibesparende foranstaltninger.

giver virkelig store energibesparelser. Vi ville jo også være kreative i finansieringen, hvis regeringen ekstraordinært forøgede lånerammen til at renovere skoler. På den måde kan vi lave nogle fornuftige investeringer uden at belaste kommunens likviditet. Den helt store fordel kommer, når investeringer i energibesparelser går hånd i hånd med bygningsvedligeholdelsen, så der også opnås fordele her, siger han.

Dyrt at være fattig Der er altså et økonomisk åndehul for energibevidste kommuner. Men foreløbig er det kun de færreste kommuner,

Det kan kommuner låne til: Hvilke energibesparelser, kommuner kan låne til, findes præcist formuleret i Lånebekendtgørelsen og en senere ændringsforskrift. Tilsammen giver det ordlyden: »Udgiften ved energibesparende foranstaltninger i bygninger eller anlæg, der tilhører kommunen eller en institution, hvis låntagning henføres til kommunen, jf. § 4, stk. 1, nr. 3 og 4. Ved energibesparende foranstaltninger forstås: A sådanne foranstaltninger vedrørende energiforbrug, som følger af energiplaner udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger, og

Ingen ekstra udgifter: Kommunerne kan vælge at finansiere investeringerne gennem KommuneKredit eller gennem det lokale energiselskab. Kommunen kan vælge en finansieringsmodel, som er udgiftsneutral for kommunen - altså hvor renter og afdrag svarer til besparelsen på energiregningen. Mange vælger også at forlænge løbetiden, så den økonomisk gevinst tikker ind på kontoen allerede fra det øjeblik, investeringen er gennemført.

der er bevidste om muligheden og vælger at bruge den. - Kommunen er en stor energiforbruger, og vi kunne gøre langt mere. Der er et stort potentiale, men energibesparelser må indgå i prioriteringerne på linje med en lang række andre ting, siger således teknisk direktør, Anders Thanning, i Hvidovre Kommune, som satser meget på energibesparelser, men ikke gør brug af lånemuligheden. Direktøren henviser til den trængte kommunale økonomi som begrænsende faktor for investeringerne her og nu. - Det handler jo om den gamle sandhed, at det er dyrt at være fattig, siger han, men fremhæver at kommunen på andre måder prøver at grave pengene

B udskiftning af lyskilder og armaturer til mere eløkonomiske typer, anskaffelse af automatik til regulering eller styring af elforbruget samt udskiftning af elanlæg og elapparater i øvrigt til eløkonomiske typer.« (§ 2, stk. 1, nr. 8, litra a) Læs mere: • Lånebekendtgørelsen BEK nr. 1102 af 12/12/2002: • Ændringsforskriften BEK Nr. 1128 af 15/12/2003 findes med henvisning og link i starten af Lånebekendtgørelsen • Vejledningen: www.im.dk

frem indenfor rammerne. - Kommunalbestyrelsen har i de seneste fem år afsat cirka to millioner kroner til en miljøpulje, der skal nedbringe energiforbruget i kommunens bygninger. Derudover medfører investeringerne i tekniske vedligeholdelse og renovering også energibesparelser, som trækker omkostningerne ned i driften, forklarer Anders Thanning.

Tre millioner hjemme på fire år Også Solrød Kommune har fundet penge indenfor rammerne. Kommunes ’klaver’ spænder således ikke kun over lånemuligheder, men mindst lige så meget over en systematisk energispareindsats baseret på tilbagebetalingstiderne for anviste besparelser i kommunens bygninger. - Først bad vi vores rådgivende ingeniørfirma sammenstille resultaterne af samtlige ELO-gennemgange af de store bygninger og liste dem med de korteste tilbagebetalingstider øverst og så dernedad. Derefter bad vi dem gøre det samme med de mindre bygninger uanset størrelse og opsætte det i et tilsvarende regneark. Det viste sig, at vi kunne lave et oplæg til politikerne, hvor grænsen gik ved en tilbagebetalingstid på fire år. Det krævede investeringer i energien på tre millioner kroner, men så lovede vi til gengæld at betale de penge tilbage på fire år. Og det sagde de ja til, forklarer Steen Danielsen om indsatsen, der startede i år 2002. Hvordan er det så gået? - Det er gået fantastisk. Alle kurver i Solrød styrtdykker, siger afdelingschefen og henviser til, at kommunen det første år lå blandt de dårligste i energiselskabernes konkurrence om at blive den kommune der havde sparet mest på et år. Sidste år lå kommunen nummer seks. Erfaringerne i Solrød kommune overrasker ikke ELFOR. En tilbagebetalingstid på fire år svarer til en simpel forrentning på 25 procent. Sammenlignet med et lån i banken, hvor forrentningen er mellem en og to procent, er det en rigtig god investering, selv når eventuelle risici tages i betragtning. Man skulle tro kommunerne stod i kø for at investerer i energibesparelser for at få råd til eksempelvis madordninger i skoler og daginstitutioner, men det er ikke sket endnu. Det er en gulerod som ligger og venter.

68 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Sæby kommune:

Asset Management i praksis

Af kommuneingeniør Karsten Thorn, Sæby kommune og markedschef Jørn R. Kristiansen, Carl Bro Gruppen »Sæby kommune går foran og værdiansætter sine veje«. Sådan lød overskriften på en artikel i Stads & Havneingeniøren 2004/11. Artiklen beskrev baggrund og forventninger til et Asset Management pilotprojekt, som Sæby kommune havde besluttet sig for at gennemføre i samarbejde med Carl Bro Gruppen. Nærværende artikel beskriver, hvordan processen er blevet gennemført, hvilke opgaver der er blevet løst, og ikke mindst de resultater der til dato er opnået.

I den nævnte artikel blev det beskrevet, hvordan indførelsen af de nye kommunale regnskabssystemer betyder, at en værdiforringelse af vejnettet på grund af manglende vedligeholdelse løbende vil blive afspejlet i åbningsbalancen og som noget helt nyt – dermed optræde som en omkostning i regnskabet. De nye regnskabssystemer giver derved mulighed for ikke blot at bogføre 69 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

værdien af de kommunale aktiver, herunder infrastrukturen og vejkapitalen, men også løbende at eftervise den økonomiske effekt af den daglige indsats på drifts- og vedligeholdelsesområdet. Asset Management (AM), som er et langsigtet planlægnings- og simuleringsværktøj, gør det derfor muligt med udgangspunkt i åbningsbalancen at konsekvensberegne, prognosticere og

planlægge en optimal fremtidig indsats på området allerede i målsætnings-, strategi- og budgetfasen. Sæby kommune har siden 1991 udarbejdet vejvedligeholdelsesplaner med udgangspunkt i vejforvaltningssystemet RoSy og påbegyndte i 2004 et samarbejde med Carl Bro om at videreudvikle og udbygge systemet, sådan at det ud over at kunne beregne en egentlig åbningsbalance også vil kunne anvendes som et egentlig Asset Management system til langsigtet optimering af drift og vedligeholdelse af de infrastrukturelle aktiver. I forbindelse med opstart af projektet blev der udarbejdet en drejebog, hvis første aktivitet blev igangsat i marts måned 2004. Planen var, at resultat såvel som system tilpasset Sæby kommunes behov skulle ligge klar med udgangen af 2004, og at det samlede resultat skulle præsenteres for Sæby kommunes politikere i maj måned 2005. Denne plan er blevet overholdt. I den mellemliggende periode er yderligere dataregistreringer blevet gennemført, der har været afholdt projekt- og styregruppemøde, hvor forudsætningerne for værdiopgørelsen af aktiverne er

riste samt tilhørende stikledninger), så har dette heller ikke data- og beregSamlet vejlængde (km) ningsmæssigt været noget problem i Samlet areal af kørebaner (m2) forhold til vejforvaltningssystemet. Den Restbrugs kørebaner (vægtet) år 1,2 16,0% Strækninger (km) under optimalt serviceniveau -136,3 -16502,1% største opgave har derfor alene været at Aktiver Diff. Diff. % fastsætte nyværdien af aktiverne samt Nyværdi, sum af alle aktiver at afklare forholdene omkring deres Genanskaffelsesværdi, sum af alle aktiver 37.601.155 6,3% Genanskaffelsesværdi, gnst. pr. km vej 76.321 6,3% nuværende og fremtidige tilstand. Genanskaffelsesværdi (alle aktiver), gnst. pr. m2 vejbane 16 6,3% Arbejdet med at fastsætte værdier Investeringer Diff. Diff. % og drøfte hvilke tilstande, der skal ligge Vedligeholdelsesefterslæb (engangsinvestering, kr.) til grund for beregningerne af den Budget kr/km/år (færdselsarealer) 3.875 19,8% Fremtidigt optimalt budget kr/km/år når efterslæb er borte 626 3,8% nuværende og fremtidige genanskaffelFigur 1. Der fremkommer ved Asset Management helt nye muligheder for nøgletal. sesværdi, har for alle deltagere antageligt været en af de største og mest givtige dele af drøftelserne på styregruppeblevet fastlagt, livscyklusberegninger er som udgangspunkt registre til at håndmøderne. Ikke mindst fordi eksempelvis blevet gennemført, og det er blevet drøftere sådanne elementer, men hvad data- værdien og værdiudviklingen af grusveje tet, hvordan resultaterne skal anvendes grundlaget for vejbelysningen angår, så og belægningssten mv. som noget helt og præsenteres. Alt dette er nærmere fandtes disse oplysninger oprindeligt nyt og for at gøre opgørelse komplet omtalt i den efterfølgende del af artiklen. kun i en lang række eksterne systemer, også har skullet inddrages - ikke blot i hvorfra data skulle importeres. Hertil beregningen af åbningsbalancen men kom, at der hverken forelå oplysninger også i fremskrivningen af disse elemenom elementernes tilstand eller grundligters fremtidige tilstand. Endelig komProces og opgaver gende værdi. mer, at værdisætningen af kørebanerne Med henblik på at sikre en koordinering Kort fortalt blev det besluttet at opde- med eller uden belægning og med tilaf aktiviteterne, styring af processerne le belysningen i 6 grupper med hver hørende kantsten, fortove, rabatter, samt fastlægge og træffe nødvendige deres tilhørende nyværdi og afskrivgrøfter mv. er en væsentlig mere kombeslutninger er der blevet afholdt i alt 4 ningsperiode og samtidig tildele hver pleks opgave end at bestemme værdien projekt- og styregruppemøder af typisk gruppe en tilstandskarakter. På bagaf eksempelvis et autoværn. Det skyldes 2-3 timers varighed. Af emner, der har grund af dette er det muligt at beregne flere forhold. været drøftet, kan blandt andet nævnes den individuelle genanskaffelsesværdi Et af disse forhold er, at restbrugstien endelig fastlæggelse af hvilke infrafor objekterne. Man opnår dog derved den, der er medbestemmende for kørestrukturelle elementer og objekter, der alene at kunne beregne værdien af den banernes genanskaffelsesværdi, er skulle inddrages i pilotprojektet. De såkaldte åbningsbalance. De egentlige stærkt afhængig af belægningernes fysiinfrastrukturelle elementer, der eksemAsset Management beregninger, der ske nedbrydning og de tiltag, der løbenpelvis er bundet op på et vejnet, er bl.a. bl.a. går ud på langsigtet optimering af de sker for at vedligeholde dem. Samtistier og afvandingsanlæg. vedligeholdelsesindsatsen, opnår man dig er restbrugstiden (ikke at forveksle I den forbindelse kan det nævnes, at først, når drift og vedligeholdelsesommed restlevetiden) afhængig af det eksempelvis bygninger og personale kostninger medtaget i beregningerne. ønskede serviceniveau på de enkelte også indgår i opgørelsen. Forklaringen Hvad angår vejafvandingen (nedløbsvejstrækninger. Det skal nævnes, at er, at f. eks. en materialegård Sæby kommune som og personalet der er ansat her bestemmende parameter for jo i princippet kun »eksistesit serviceniveau på vejnettet Fordeling af værdi af aktiver rer«, fordi kommunen har en (og dermed også for sine 2% Åbningsbalance 2005 infrastruktur (vejnet). Værdien restbrugstider) har valgt det 1% af sådanne aktiver bør derfor niveau, der vedligeholdelsesbogføres under de infrastrukmæssigt langsigtet er øko3% turelle aktiver. I praksis vil detnomisk optimalt og dermed Kørebanebelægninger te dog næppe ske, idet bygpå lige fod med det service(kr.) 2% Kørebaneopbygning ninger typisk bogføres samlet, niveau, som de fleste »RoSy(kr.) 6% og personalet (måske lidt tankommuner« i Danmark har Bygværker (kr.) kevækkende) sjældent værdivalgt. Dette valg betyder, at 6% ansættes. det er muligt at sammenlig40% Kantsten (kr.) Ud over de gængse vejelene de individuelle kommu6% Fortov (kr.) menter (kørebaner med asfalt, ners restbrugstider objektivt. grus, belægningssten osv. Endelig er alle bygværker Rabatter (kr.) 6% samt stier, grønne arealer (broer og underføringer) også langs vejene mv.) er også blevet medtaget i projektet. Grøfter (kr.) medtaget autoværn, belysDette er sket med udgangsning samt vejafvanding (riste Belysning (kr.) punkt i de registreringer, som 28% + stikledninger) i opgørelsen. Sæby kommune tidligere har Autoværn (kr.) Problematikken omkring fået foretaget i Danbro. Data autoværn har ikke krævet det herfra er overført til Carl Bros Riste og stikledninger store hovedbrud. Det har brosystem CABRIM, værdisat (kr.) belysning og afvanding deriog sammenkørt med de øvrimod. Ganske vist er der i RoSy Figur 2. Den procentuelle fordeling af værdien (åbningsbalance) af aktiverne ge data. Nøgletal

Teknik

2005 Optimalt 492,668 2.407.876 6,2 7,4 137,1 0,8 2005 Optimalt 734.322.250 558.321.531 595.922.686 1.133.261 1.209.583 232 247 2005 Optimalt 13.235.390 15.735 19.610 16.361

Diff.

Diff. %

70 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Politisk præsentation Som tidligere nævnt var en præsentation af de samlede resultater for Sæby kommunes politikere i maj måned 2005 en del af projektet. Ved at vælge dette tidspunkt er det nemlig muligt at inddrage både resultater, analyser og konsekvensberegninger i Sæby kommunes budgetlægninger for 2006. Desuden er det heller ikke helt uvæsentligt for Sæby kommune i forbindelse med sammenlægningen med nabokommunerne at kunne stille med dels en komplet opgørelse af værdien af Sæby kommunes infrastruktur dels med scenarier, der viser, hvad der bør gøres, og hvad der må forventes at ske, hvis forudsætningerne for aktivernes (vejnettet) drift og vedligeholdelse i fremtiden ændrer sig væsentligt.

Resultater, oversigt, nøgletal Der gives et kort sammendrag af resultaterne for Sæby kommune.

Åbningsbalancen Genanskaffelsesværdien (åbningsbalancen 2005) for Sæby kommunes primære infrastrukturelle aktiver udgør i alt DKK 558,3 mio. Aktiverne omfatter sammenlagt knap 493 km veje og stier belagt med asfalt, belægningssten eller grus. Hertil kommer 118 km fortov og 145 km kantsten, 809 km rabatter og 215 km grøfter. Endvidere er der 11 km autoværn af stål og beton, 4457 belysningselementer og 4853 riste med tilhørende stikledninger. Der er udarbejdet et detaljeret posteringsbilag, som vil kunne anvendes til bogføring af samtlige aktiver enten som individuelle elementer, pr. vejstrækning, pr. gruppe osv. Posteringsbilaget (ny åbningsbalance) vil fremover blive genereret automatisk i forbindelse med de årlige drifts- og vedligeholdelsesoptimeringer for infrastrukturen. En opgørelse af anskaffelsesværdi og aktiver viser, at kørebanebelægningerne (40%) og kørebaneopbygningerne (28%) udgør hovedparten (68%) af de samlede infrastrukturelle aktiver. Figur 2 viser den individuelle fordeling af værdierne.

Nøgletal og »temperatur« Figur 1 (afsnit teknik) giver en samlet oversigt over nøgletal samt »temperaturen« for Sæby kommunes infrastrukturelle aktiver. 71 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Præsentation på udvalgsmødet.

Ud over informationerne om, at den samlede længde og areal af veje og stier er 492,7 km, henholdsvis 2.407.876 m2, så fremgår det af figuren, at den nuværende gennemsnitlige (vægtede) restbrugstid for kørebanerne er 6,2 år. Tilsvarende fremgår også, at restbrugstiden i stedet bør være 7,4 år, hvis Sæby kommune ønsker at vedligeholde sit vejnet økonomisk optimalt. Tilsvarende henligger der pt. sammenlagt ca. 137 km veje og stier, hvis tilstand er dårligere end økonomisk optimalt. Dette tal bør i så fald være stort set 0 (nul). Figur 1 (afsnit aktiver) viser, at nyværdien af samtlige aktiver er på DKK 734,3 mio., og at den nuværende genanskaffelsesværdi (åbningsbalancen) for disse aktiver er DKK 558,3 mio. Det ses, at den beregnede økonomisk optimale genanskaffelsesværdi tilsvarende er på DKK 595,9 mio., hvilket parallelt svarer til, at ovennævnte restbrugstid i stedet for 6,2 år bør være 7,4 år. Endelig viser figur 1 (afsnit investeringer), at Sæby kommune har et øjeblikkeligt vedligeholdelsesefterslæb, der, såfremt det måtte ønskes, kan elimineres ved en vedligeholdelsesmæssig »engangsindspøjtning« på 13,2 mio. kr. eller, som et alternativ, at kommunen i en årrække kan fjerne efterslæbet ved at øge det nuværende vedligeholdelsesbudget fra DKK 15.735 til DKK 19.610 km/år. Svarende til en forøgelse på ca. DKK 1,9 mio. årligt. Når efterslæbet herved er forsvundet, er den gennemsnitlige restbrugstid samtidigt øget til ca. 7,4 år, ligesom der er opnået en økonomisk optimal genanskaffelsesværdi for alle aktiverne. Et resultat heraf vil være, at når det optimale niveau er nået, så kan man fremover reducere vedligeholdelsesbudgettet

til DKK 16.361 /km svarende til det beløb, som Sæby kommune i princippet burde afsætte til sin vedligeholdelse hvis man ingen vedligeholdelsesefterslæb havde. For god ordens skyld gøres der opmærksom på, at ovennævnte tal er baseret på drift og vedligeholdelse af de samlede aktiver, og at effekt og konsekvenser naturligvis er forskellig fra aktiv til aktiv. Detailanalyser af beregningerne viser eksempelvis, at såfremt der kun bliver anvendt DKK 1-2 mio. til vedligeholdelse af vejbanerne, så vil der med dette beløb opnås en økonomisk negativ effekt (pengene smides ud af vinduet til nødreparationer), mens der, hvis man for anvender yderligere DKK 3 mio., for hele beløbet vil blive opnået et afkast (intern forrentning) på ca. 15%. Ved øget investering bliver effekten (forrentningen) heraf langsomt mindre og »klinger af« ved en forrentning på omkring 5%. Dette viser, at der i Sæby kommune ved beløb på mere end 1-2 mio. kr. altid vil kunne opnås et positivt afkast på at vedligeholde kommunens vejbaner.

Afsluttende bemærkninger Sæby kommune har, som den første kommune i Danmark, fået etableret en åbningsbalance for de væsentligste infrastrukturelle aktiver. Åbningsbalancen vil fremover kunne genereres direkte i forbindelse med de årlige drifts- og vedligeholdelsesoptimeringer, som kommunen udfører med sit vejforvaltningssystem. De omtalte optimeringer er samtidig blevet udbygget således, at der er tale om egentlige Asset Management optimeringer, der sætter kommunen i stand til at foretage analyserer af, på hvilke aktiver man opnår den største effekt ved at vedligeholde. Endelig har Sæby kommune med udgangspunkt i den årlige åbningsbalance nu også mulighed for først at prognosticere og senere i den årlige åbningsbalance at aflæse effekten af de udførte drifts- og vedligeholdelsestiltag. Sæby kommune er med andre ord klar til ikke blot at inddrage de infrastrukturelle aktiver i det kommunale regnskab, men har nu også en objektiv opgørelse af de værdier, som kommunen medtager som »medgift« i forbindelse med sammenlægningen med Frederikshavn og Skagen kommuner. Samtidig er det positivt at opleve, at andre kommuner også er vej med samme tiltag, idet erfaringerne fra Sæby kommune fuldt ud og med fordel kan benyttes af andre kommuner 71

Vejdirektoratet modtager prisen »Committed to excellence« Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling (SCKK) har tildelt Vejdirektoratets Anlægsområde prisen »Committed to excellence«. Vejdirektoratet har siden 1999 anvendt EFQM-Excellence-modellen som ledelsesmodel, og Vejdirektoratets Anlægsområde har ansøgt om anerkendelse på niveauet »Committed to excellence«, som er en ny mulighed SCKK har udbudt. Michael Schrøder, der er anlægschef i Vejdirektoratet, udtaler i forbindelse med prisoverrækkelsen:

-»Det er jo centralt i excellencearbejdet at give ros til medarbejderne for den gode indsats. Og når rosen så kommer i form af en anerkendelse fra SCKK, med et diplom overrakt af finansministeren, så er vi særlig glade«. Anlægsområdet er bygherre på alle statens veje og er

FSC CERTIFICERET

TROPISK TRÆ SW-CoC-931 Pullerter Broplanker Havnetømmer Spunsvægge Fortøjringspæle Sveller og pæle Rusavet tømmer Terrasseplanker

- Garanti for lovligt og bæredygtigt træ ! www.KoppWood.com Tlf. 76 82 50 11 72

det største område i Vejdirektoratet med ca. 140 medarbejdere og en omsætning på ca. 11/2 milliard kroner, hvoraf mere end 92 pct. er udliciteret. De forandringsprojekter, som Anlægsområdet har beskrevet i ansøgningen, er tre ud af syv større forandringsprojekter, der er resultatet af en selvevaluering fra 2004. De tre projekter handler om: • at forbedre projektledelsen i Anlægsområdet ved at uddanne 25 projektledere og ledere i international projektledelse med udgangspunkt i den amerikanske Projekt Management-model fra PMI. • at indføre et revideret projektledelsessystem til projekt- og budgetstyring baseret på MSP og SAP. • at indføre strategisk målstyring i Anlægsområdet ved at kombinere excellence-modellen med »balanced scorecard« i et strategikort. Strategikortet skal vise fremdriften i målopfyldelsen i projekter og handlingsplaner. Kilde: www.vejsektoren.dk

Ny bog om partnering MT Højgaard har udsendt en bog om partnering – »Partnering ABC – En håndbog for bygherrer«. Bogen har indlæg fra en lang række af aktører og parter i byggeriet, fra rådgivere, advokater til kommuner og entreprenører. Formål er at give en letlæst og fyldestgørende introduktion til partneringbegrebet gennem en række eksempler og ærlige erfaringer fra projekter.

Bogen, der er gratis, kan bestilles eller downloades via MT Højgaards hjemmeside om partnering www.partnerskab.dk. -mna

Master i strategisk byplanlægning Kunstakademiets Arkitektskole udbyder en ny masteruddannelse i Strategisk Byplanlægning med start september 2005. Masteruddannelsen fokuserer på strategisk planlægning af bymæssige forandringsprocesser med udgangspunkt i byens rumlige kvaliteter. Uddannelsen er internationalt orienteret og retter sig både mod direkte praktisk planlægning og mod strategisk programudvikling. De centrale temaer er: - By-teori og planlægningsformer - Case study i en europæisk storby - Byens dynamik og danske byer i global kontekst - Strategisk plan for en dansk by / kommune. Uddannelsen er en deltidsuddannelse over 2 år. De første semestre kan også følges enkeltvist. Læs mere på www.karch.dk/CBP

Bygherrens kompetencer styrkes En lang række nøglepersoner i branchen har sat sig sammen om at udvikle en effektiv og nødvendig efteruddannelse i bygherrens kompetencer 72 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

I en faglig komité hos Byggecentrum er en række af byggeriets nøglepersoner samlet bag en efteruddannelse for alle bygherretyper og deres rådgivere. Uddannelsen lanceres nu som et afsluttet og diplomgivende forløb under titlen »Bygherrekompetencer«. Den har som mål at give deltagerne de færdigheder, der gør dem og deres virksomheder i stand til at kunne magte bygherrens rolle i byggeriet og derved bidrage effektivt til at sikre en højnelse af byggeriets kvalitet og produktivitet. Det stiller store krav til bygherrens kompetencer og dennes rolle i byggeopgaverne. »Alle organisationer er under forandring – og kommunerne er i særdeleshed i disse år. Kommunerne har større og større fokus på kvalitetssikring, økonomistyring og evaluering af de enkelte byggeopgaver. Vi skal derfor være mere skarpe på vores roller og kompetencer, der kan være meget forskellige fra projekt til projekt. Efteruddannelsen »Bygherrekompetencer« er mere »need to have« end »nice to have«. uddyber teknisk direktør Ole Stilling fra Hillerød Kommune, der er den kommunale repræsentant i den faglige komité. Flere oplysninger på: www.bygherrekompetencer.byggecentrum.dk

Vejdirektoratet inviterer amtsmedarbejdere til åbent hus Tanken med åbent hus arrangementerne, som ligger i august 2005, er at give amtsmedarbejderne mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med den arbejdsplads, som måske bliver deres fra 2007 I programmet indgår en orientering om Vejdirektoratets fremtidige organisering og placeringen af de nye 73 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

lokalkontorer, men der bliver også mulighed for at få en snak med eventuelle kommende kolleger og for at se nærmere på de fysiske omgivelser gennem en rundvisning. Den fremtidige organisering (hovedstrukturen) og placeringen af lokalkontorerne melder Vejdirektoratet efter planen ud medio juni 2005. Ved åbent hus arrangementerne vil dette blive gennemgået, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til det. Kilde. www.vejsektoren.dk

Protester mod nye sommerhuse stritter i alle retninger Der er langt fra noget markant flertal til nogen af siderne i de 213 kommentater, som Skov- og Naturstyrelsen har modtaget i forbindelse med forslaget til nyt landsplandirektiv. Direktivet åbner op for udstykning af 5.132 nye sommerhusgrunde spredt i det meste af landet på 70 forskellige lokaliteter. Af de 213 kommentarer drejer de 104 sig om de områder, der ikke er kommet med i landsplandirektivet, og derfor ikke får nogen nye sommerhuse, selvom lokale politikere har ønsket det. De resterende 109 af de indsendte kommentarer angår de områder, hvor det foreslås, at der kan bygges nye sommerhuse. En hurtig gennemgang viser, at der blandt de 104 kommentarer primært er protester over, at Skov- og Naturstyrelsen har været for restriktiv. Protesterne går her på, at lokale borgmestre er utilfredse med, at deres kommune ikke har fået lov til at udstykke nye sommerhusgrunde. Omvendt drejer langt hoved-parterne af kommentarerne til de områder – hvor der er foreslået nye sommerhuse – sig om, at Skov- og Naturstyrelsen ikke har været restriktiv nok, og at

de nye sommerhusgrunde ikke er godt for naturen. »Vi må erkende, at det ikke er muligt at gøre alle tilfredse, uanset hvilken beslutning, der træffes«, siger vicedirektør Niels Østergård i Skov- og Naturstyrelsen. »Men trods det er vi glade for, at så mange deltager i høringen. Det er jo netop meningen med at sende lands-plandirektivet ud til

debat. I nogle områder er der protester om, at vi ikke har holdt loven i forbindelse med det nye direktiv. Det vil jeg gerne afvise allerede nu. Selvfølgelig holder vi loven«, siger Niels Østergård og tilføjer: »Hvis der i protesterne er forhold, som berettiger til ændringer, vil vi selvfølgelig straks justere forslaget«. Skov- og Naturstyrelsen er

Nyt fra COK Projektledelse for administrative medarbejdere og andre, der skal til eller netop er begyndt at arbejde med projekter Kursusperiode: 10.08. – 12.08.2005 Byggesagsbehandling – kontrol og service (modul 2) for erfarne medarbejdere, beskæftiget med byggesagsbehandling Kursusperiode: 14.–17.08.2005 og 06.–09.12.2005 Ledelse – en motiverende faktor i forandringsprocesser For chefer og ledere i amter og kommuner Kursusperiode: 21.08. – 24.08.2005 Forvaltning i den tekniske sektor – et valgfag i Kommunomuddannelsen for ledere og administrative medarbejdere med sagsbehandlende funktioner i den tekniske sektor Kursusperiode: Modul 1: 28.-30.08.2005. Modul 2: 05.-07.10.2005. Modul 3: 09.-11.11.2005 og modul 4 – eksamen: 06.-07.12.2005 Lønsumsstyring for ledere og medarbejdere fra økonomi-, personaleog fagforvaltninger samt decentrale ledere i kommunerne Kursusperiode: 25.09. – 27.09.2005 Modstandens dynamik for afdelingsledere, mellemledere og institutionsledere i amter og kommuner Kursusperiode: 30.10. – 02.11.2005 Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

dog langt fra færdig med at gennemgå de 213 høringssvar. Det er omfattende at gennemgå alle besigtigelsesrapporterne igen. Først engang i slutningen juni skal man regne med, at miljøministeren er klar til at skrive under på det endelige landsplandirektiv.

Legionellabekæmpelse kan forvolde problemer Danmark er et af de mest restriktive lande i Europa, når det gælder metoder til at forebygge og bekæmpe legionella og den mest benyttede metode herhjemme er stadig brugen af høje temperaturer i vandinstallationen som effektivt kan begrænse forekomsten af legionellabakterier. Det er dog ikke uden problemer siger Hans Guldager, vandekspert og direktør i Guldager A/S:

KTC nyt Runde dage I juli og august måned kan følgende fejre:

God sommer! Redaktionen ønsker læsere, annoncører, skribenter og samarbejdspartnere en god sommer! Næste nummer af »Stads & havneingeniøren« udkommer d. 20. august.

»Udover at høje temperaturer i vandinstallationerne selvfølgelig koster energi, kan metoden også resultere i sto-

Miljøkurser Se mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk Grundkursus i spildevandsrensning......................................................22.-26. .....aug. Teknik-, natur- og miljøforvaltning i de nye kommuner ......................29. .....aug. Drift og vedl. af aﬂbssyts. - Dansk Standard 752-7........................29.-30. .....aug. Grundkursus for åmænd..........................................................................29.-30. .....aug. EU-udbud .............................................................................................................05. ......sep. Åmandskursus - problemvandløb .........................................................05.-06. ......sep. Planloven i praksis......................................................................................06.-07. ......sep. Landbrugstilsyn og -administration .....................................................06.-07. ......sep. Administration af kloak ...........................................................................08.-09. ......sep. Genbrugsstationer - træf for pladsmænd .................................................12. ......sep. VVM - landbrug ..................................................................................................13. ......sep. Luftemission.................................................................................................14.-15. ......sep. Spildevandsaﬂedning i det åbne land ................................................19.-20. ......sep. Praktisk grødeskæring for åmænd .......................................................19.-20. ......sep. Ledelse af teknikog miljøforvaltninger ............................................21.-22. ......sep. Beredskab og indsats ved akutte forureninger.................................22.-23. ......sep. Revision af spildevandsplanen ...............................................................26.-27. ......sep. SRO-IGSS opfølgning .......................................................................................28. ......sep. Påbud i jordforureningssager.........................................................................28. ......sep.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

re driftsomkostninger. Vores undersøgelse viser, at man hos mange af de større vandinstallationer i Danmark har konstateret massiv tilkalkning af varmelegemer og –vekslere netop som følge af høje temperaturer. Det medfører kortere levetid for vandinstallationen og dårligere varmeøkonomi. Kalkbelægninger og afsprungne kalkskaller kan desuden hæmme vandgennemstrømningen i rørene og sætte sig i ventiler, pumper og vandhaner. Endelig øges risikoen for korrosion af rørene markant ved denne metode,« siger Hans Guldager, som derfor anbefaler, at alle større vandinstallationer får installeret henholdsvis et katolyseanlæg og et kulsyredoseringsanlæg. Kilde og flere oplysninger på: www.guldager-as.dk

60 år 201-07 Direktør Bjarne Bødker Jensen REVAS I/S, Viborg 16-08 Teknisk direktør Preben Juul Sørensen Rosenholm Kommune 31-08 Teknisk direktør Peter Graver Give Kommune 75 år 27-07Fhv. kommuneingeniør Folmer Hviid Tidl. Ledøje-Smørum 80 år 29-07 Fhv. Stadsingeniør Vagn Tovgaard Tidl. Brøndby Kommune

Høringssager I perioden 22. april til 20. maj 05 har følgende sager været til udtalelse i faggrupperne: Ekstern høring af standardvilkår for G 201, G 202 H 201 samt gasmotorbekendtgørelse Udkast til ny godkendelsesbekendtgørelse + nye regler om udledning fra gasmotorer/tubiner

KTC Viden Center Ved udgangen af maj er der: Brugere: 3982 Filer/dokumenter: 1070 Personer i kompetencenettet: 976

www.ktc.dk 74 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Leverandør til teknisk forvaltning

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter, kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbe holdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kom postbeholdere, underground-containere. AT-håndtag. Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. E-mail: nicha@nicha.dk • www.nicha.dk Vi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

Arbejdsmiljø Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Center for arbejdsmiljøudvikling Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. www.hedeselskabet-me.dk

Badebroer og badeanlæg NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk

Administrativ databehandling

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

Bygningsvedligeholdelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22. E-mail: microclean@microclean.dk • www.microclean.dk Miljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Byplanlægning og -fornyelse AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk

Energibesparelser B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af energisparende foranstaltninger til kommunale bygninger, CTS-anlæg samt overvågningssystemer. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87. E-mail: ev@elbek-vejrup.dk • www.elbek-vejrup.dk Navision Financials leverandør til den offentlige sektor. Løsninger inden for entreprenør/forsyningsvirksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomi løsning og institutionsløsning. Indscanning af leverandørfaktura, arbejdssedler m.m.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Renovering, brobelægning og ekspansionsfuger.

Beton- og stenvarer Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«. ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 22 43, info@fynstegl.dk, www.fynstegl.dk Slidstærke belægningsklinker med sjæl og stil. Salgskontoret INBYAGRO ApS. Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76. L elementer/betontanke/vægelementer.

Forsyningsteknik Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Affaldsbehandling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens. Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01. E-mail: sales@mj-as.com • www.mj-as.com M&J affaldsneddelere. RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80. E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Behandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam. Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Affaldsindsamling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

75 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Brandsikring Fire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød. Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69. E-mail: info@fire-eater.com • www.fire-eater.com INERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

Forurenet jord Broer og tunneller Broconsult www.broconsult.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. ELTEL NETWORKS A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. E-mail: info@kepartner.dk • www.kepartner.dk

SOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dk Kalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90 Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14. Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov. Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98. Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg. Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle. Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88. K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby. Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11. TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Oprensning, in-situ og styret underboring.

Leverandør til teknisk forvaltning

Genbrug Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail:akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Genbrugsanlæg, knuse- og sorteringsanlæg, affaldsneddelere. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 København SV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73. E-mail: info@uniscrap.dk • www.uniscrap.dk Landsdækkende og lokale miljøløsninger for alle affaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelser Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Forureningsundersøgelser Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Undersøgelser og håndtering af forurenet jord Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55. Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55. Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00. Vestsjælland - (Slagelse) 58 52 24 11. Østsjælland (Hillerød og Rødovre) Tlf. 48 22 24 00. www.dmr.as DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinge.r Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55. Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55, Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00. Sjælland - (Slagelse og Hillerød) Tlf. 58 52 24 11. www.dmr-geo.dk Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

Glasfiberprodukter Fiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88, 6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com • www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Nedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

JBA gruppen ApS Tlf. 45 41 18 90. Se stort sortiment på www.jbagruppen.dk ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk TTS A/S Sølund design, Havnegade 23, 5000 Odense Tlf. 75 36 81 00. Fax 75 36 89 00. E-mail: ol@soe-lund.dk • www.soe.lund.dk Cykelparkering, overdækninger, containerinddækninger, bænke, affaldskurve, pullerter, skilte samt individuelle løsninger. Mulighed for montering med jordankreingen retablering.

Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m. GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. Hedselskabet Miljø og Energi A/S, DDH-data Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Webløsninger. Århus tlf. 87 38 61 11. Esbjerg tlf. 36 97 36 30. Roskilde tlf. 46 30 03 00. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMP og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice. Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk opmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

Grundvandssænkning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

Grønne områder, -vedligeholdelse Grafisk databehandling - IT-GIS

Gade- og parkinventar

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Levenrarandør af GIS-løsninger og rådgivning Speciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologi. BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92. E-mail: bjerregaard@sbj.dk • www.sbj.dk Plejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse. Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale. C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Kontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag, SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord, Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv.

76 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, plejeog kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66. E-mail: seijsener@mail.dk Teknisk rådgivnings-, handels- og installationsfirma. Alt inden for brobelysning, strømstandere, vandstandere, betalingssystemer til strøm og vand, spildevands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifter og kraner).

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Idrætsanlæg Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Grønne tage/ Tagvegetation Veg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69. www.vegtech • info@vegtech.dk Mos-sedum tage med minimal højde, vægt og pleje. Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc. ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby J Tlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: info@zinco.dk Systemopbygninger til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Vækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning. Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

Kommunikation og design Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

Havnebygning og -vedligeholdelse BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99. E-mail: bt@b-t.dk • www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning.

Kompostering

Lugtmålinger Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. FORCE technology, Søborg Tlf. 39 55 59 99 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm. Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NV Tlf. 65 42 5969. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

Miljømåling, udførelse af Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43. E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus. Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@oedan.dk • Web adr.: www.odegaard.dk Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk • www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 Hirshals Tlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05 E-mail md@marinedesign.dk – www.marinedesign.dk Vedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber, marinaer, arbejdsplaforme m.m.

Kortfremstilling BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold. Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14. E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne.

77 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Natur- og Vandmiljø Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Nedrivning

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K. Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66. Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33. E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.com Alt dykkerarbejde udføres.

Miljømåling, udstyr for Ørum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600 Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20. E-mail: kontakt@orumjensen.dk • www.orumjensen.dk Pumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, temperaturmåling, flowmåling for renseanlæg og vandværker.

Laboratorier Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved. Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

Golder Associates, Jagtvej 113 H, 2200 København N. www.golder.com Tlf. 70 27 47 57. Kontaktperson Tom Rydahl. Planlægning, udbud og tilsyn i forbindelse med miljøsanering og nedrivningsarbejder. Endvidere kortlægning og sanering af forurenede grunde. Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38. Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

Nedsivning Luftfoto JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

Leverandør til teknisk forvaltning Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00. Sjælland, øerne og Bornholms amter. Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88. Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter. Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99. Vejle og Århus amter. Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33. Fyn, Sønderjylland og Ribe amter. TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Overdækninger Salgskontoret INBYAGRO ApS. Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76. sceneoverdækning/telte/membraner.

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04. E-mail: post@trio-tv.dk • www.trio-tv.dk TV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenovering ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner. PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49. Skanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk • www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, styret underboring samt tryksat kloakering med LPS 2000 systemet. Medlem af »Kontrolordning for ledningsrenovering«.

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk • www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.com/dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk • www.hidrostal.dk ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup. Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11. Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31. Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01. Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01 LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk • www.lykkegaard-as.dk

Rør og ledninger, kontrol og rensning af

Vejteknisk Institut, Elisagårdsvej 5, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N. lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@viasys.dk • www.viasys.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

Scanning Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com DATA SCANNING A/S Tlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dk Tolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitalisering og postscanning. MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst og software til arkivering. Mikro-Tegn ApS, Gl. Kongevej 3-5, 1610 København V. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Rådgivning Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find din lokal rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk

Pavillonere og mandskabsfaciliteter

SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51. E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Rådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektorplaner, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområder, konceptudvikling.

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk • www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev, 4000 Roskilde. Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77. E-mail: ole@hartvigplan.dk • www.hartvigplan.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 35 16 00 Viborg tlf. 87 28 10 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 99 30 12 00 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.hedeselskabet-me.dk

Slambehandling Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk Hedeselskabet Skov og Landskab A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hedeselskabet.dk Web: www.hedeselskabet.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Spildevandsafledning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. E-mail: info@kepartner.dk • www.kepartner.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk • www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trapper, spulekipper m.v. NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cutter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe. Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring.

ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01. E-mail: sbsby@sbsby.dk SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

78 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Spildevandsrensning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32. E-mail: hpa@hpa.dk • www.hpa.dk Mekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og sparebassiner. Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk • www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951. E-mail: info@kongsted.info – www.kongsted.info Typegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20, og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dk Fældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCK Polymerer: EKOPAM New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. NOVADAN A/S, Platinvej 21, 6000 Kolding Tlf.76 34 84 00 – Fax. 75 50 43 70, www.novadan.dk Polymerer: PRAESTOL. Skumdæmpere: ANTISPUMIN. Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.

PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: sales@rockdelta.dk • www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering.

Toiletbygninger DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

Tæthedsprøvning af tanke TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum. Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www.atkinsdanmark.dk Rådgivning inden for støj-og vibrationsbekæmpelse Special i planlægning, måling og beregning af trafikstøj. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

79 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Veje- og måleudstyr Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk • www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering. Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: info@scanvaegt.dk Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

Vandforsyning B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Varmeforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Vedvarende energi Støjbekæmpelse

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld. Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69. E-mail: hs@vand-schmidt.dk • www.vand-schmidt.dk

Springvand og bassiner

Vejarbejde, udførelse af COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Vejudstyr Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev. Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91. Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme. Trafik Produkter A/S, Longelsevej 34, 5900 Rudkøbing. Tlf. 59 30 24 24. Fax 59 30 24 85. www.trafikprodukter.dk Viatherm® og Premark® vejstriber i termoplast reflexperler og revneforsejler. Mercalin® mærkespray og vejstribemaling. Affaldskurve - cykelstativer - stejler - bomme - bilspærrer - P-vogtere rækværker - gadespejle og vejsandkasser. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, veje Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere. KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyn destoft@vip.cybercity.dk • www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 liter.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Vejarbejde, materialer for V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79. E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning. Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42393

Parkdiplomuddannelsen Modul 1. Branchevilkår og opgavestyring Start d. 15. september.

Modul 3. Faglig ledelse af plejeog vedligeholdelsesopgaver Start d. 22. september. Modulerne kan tages i vilkårlig rækkefølge, og ansøgningsfristen er 1. juli 2005. Introduktionsmøde d. 26. maj kl. 16-18. Tilmelding til kk@kvl.dk eller ste@kvl.dk senest 23. maj. Se mere: www.SL.kvl.dk, se under efteruddannelse. Studieleder Karsten Kring, kk@kvl.dk, tlf. 3528 1596/2345 6718 Studiekonsulent Sally T. Enevoldsen, ste@kvl.dk, tlf. 3528 1608

FRA VIDEN TIL HANDLING

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113