Arkaeologi i børnehøjde

Arkæologi i børnehøjde

Sydvestsjællands Museum

3.- 4. klasse

I dette hæfte kan du læse om den danske forhistorie og arkæologi. Du vil få at vide, hvordan arkæologer arbejder og, hvordan forhistorien har været på Vestsjælland.

Forhistorie det kalder vi den tid, der ligger før man begyndte at skrive bøger. I Danmark betyder det tiden, før vi blev kristne.

Alt hvad vi ved om forhistorien, har vi tænkt os til. Det har vi gjort ved at kigge på og sammenligne de genstande, som arkæologerne har fundet og som er dukket op af jorden.

INDHOLD Hvad er arkæologi og hvem er arkæologerne? 1 Hvad er kronologi? 2 Rensdyrjægerstenalder 3 © Sydvestsjællands Museum, 2007 Tekst: Thomas Ø. Jensen Redaktion: Rune O. Lundberg Layout: Marianne Bisballe

Billeder og Fotos: © Sydvestsjællands Museum

Jægerstenalder 4 Bondestenalder 5 Grave i bondestenalderen 6 Bronzealder 7

Kopi af jernalderhuse s.10 og s.4 © Lejre Forsøgscenter

Jernalder 8

Kortudsnit s.12 © Kort og

2

Matrikelstyrelsen

Grave i jernalderen 9

Forsiden:

Huse og stolpehuller 10

Skeletter af to kvinder, ca. 1700 år gamle, fundet i Kærup ved Benløse

Inde på museet 11

i oktober 2006.

Her har arkæologerne været 12

Hvad er arkæologi og hvem er arkæologerne?

Når man tænker på arkæologi, tænker de fleste på begravede skatte og forsvundne byer.

Men arkæologi handler om meget mere end guld og skattejagt.

Arkæologi er en måde at lære om folk, der har levet engang. Hvordan boede de? Hvad spiste de? Hvad troede de på? Hvilken påvirkning havde de på deres og vores verden?

Arkæologer finder ud af alle disse ting ved at se på de spor, som mennesker har efterladt.

Nogle af sporene kan være artefakter. Et artefakt er en ting, som er lavet af mennesker. Det kan f.eks. være keramik, redskaber og smykker. De kan være lavet af materialer som ler, knogler, sten, træ eller metal.

▲ Før arkæologerne kan gå i gang med en rigtig udgravning, skal alt muldjorden af. Så kan man nemlig nemmere se spor fra fortiden. Mulden fjerner man med en gravemaskine, men man skal være forsigtig, så man ikke får gravet noget vigtigt væk. Derfor er der altid en arkæolog, der holder øje med maskinen.

Sporene kan også være rester af beboelse, for eksempel ruiner af bygninger, planterester eller andre tegn på, at der engang har været landbrug.

Arkæologer beskæftiger sig kun med menneskets fortid, men den er også meget gammel. Mindst 2.000.000. år! Der har dog slet ikke boet mennesker i Danmark så længe! Nogle af de første spor efter menneskelig beboelse herhjemme findes i Vestsjælland ved Bromme, og de er 13-14.000 år gamle.

3

Hvad er kronologi?

For at kunne holde styr på hvilken tid, de forskellige genstande er fra, arbejder arkæologer meget med noget, de kalder kronologi.

Kronologi handler om, hvornår noget i historien har fundet sted, det vil sige, hvilken rækkefølge tingene kommer i.

I forhistorien kommer stenalderen først, så bronzealder og derefter følger jernalderen.

Grunden til at vi kalder stenalderen for “stenalder” er, at alle de vigtigste værktøjer var lavet af sten.

Specielt blev flintesten brugt, fordi man nemt, med lidt øvelse, kunne lave meget skarpe og stærke redskaber. Flint var et billigt materiale, og det kunne findes flere steder her i Danmark.

Den efterfølgende tid kaldes bronzealderen, fordi der blev brugt bronze til at lave mange forskellige redskaber. Men bronze var dyrt! Man var nemlig nødt til at hente det rigtig langt væk fra Danmark.

Derfor fortsatte man med at bruge flint til mange dagligdags værktøjer som små knive og pilespidser.

Efter bronzealderen kom jernalderen, fordi man nu lavede de vigtigste redskaber af jern. Jern var ikke særligt dyrt og man kunne lave det selv. Ligesom med flint kunne man finde jernmalm til at lave jern af flere steder rundt om i Danmark.

For at du kan følge med i hvilken tid, der bliver talt om i hæftet, har vi lavet en tidslinie. Tidslinien starter med året 12.000 før år 0, altså for 14.000 år siden.

Det er her, vi i Danmark har de første spor af menneskelig beboelse i Danmark.

Så der starter vi!

4

Tidslinie

▲

▲

▲

▲

▲

Rensdyrjægerstenalder

Jægerstenalder

Bondestenalder

Bronzealder

Jernalder

Rensdyrjægerstenalder For 15.000 år siden var hele Sjælland dækket af is og sne. Der var nemlig istid i Danmark!

For ca. 14.000 år siden var al isen væk fra Danmark.

Det var dog stadig et koldt og øde landskab.

Dengang så det hele meget anderledes ud! Kysterne var slet ikke, hvor de er i dag! Man kunne for eksempel gå tørskoet hele vejen fra Vestsjælland til England, men man skulle nu krydse nogle meget store floder. Hvis man gik den anden vej, så skulle man blot krydse endnu et par floder for at være i Sverige.

Folk levede dengang som nomader. Det vil sige, at de rejste rundt efter de store flokke af rensdyr.

Det er meget svært at finde deres lejrpladser i dag.

Dem, vi finder, ligger på toppen af bakker, hvor jægerne har kunnet holde øje med deres byttedyr.

Sådan arbejder arkæologen Det er meget få slags genstande, vi finder fra rensdyrjægerne. Det er næsten kun flintredskaber, og mange af dem er meget små. De kan være rigtigt, svære at finde!

Derfor bruger arkæologerne et redskab, der hedder et sold.

Et sold ligner en stor si, og den bruges til at si en masse jord fra.

Så er det meget nemmere at finde små genstande som flint og knogler.

De genstande, vi finder fra denne tid, er mest små flintredskaber som pilespidser og simple knive.

▲ Her kan I se Henrik arbejde med et sold.

Nogle gange er det en fordel at bruge vand til at skylle jorden væk, men man skal huske at have regntøj på, for det kan godt være et vådt og beskidt arbejde!

▲ Her kan du se nogle af de genstande, man nemmest finder ved at bruge et sold. Prøv og se om du kan finde de stykker, der ligner små økser, det er nemlig små pilespidser!

5

▲

▲

▲

▲

▲

Rensdyrjægerstenalder

Jægerstenalder

Bondestenalder

Bronzealder

Jernalder

Jægerstenalder Efter at alt den tunge is havde forladt Danmark, begyndte landet langsomt at hæve sig. Kysterne kom tættere på, hvor de er i dag, og landet lignede næsten det, I kender.

Det var varmere i Danmark dengang, det kan vi se på dyrerester, vi finder. Nogle af de fisk og fugle, der levede her dengang, finder vi i dag kun i lande, der er varmere end i Danmark.

Danmark var helt dækket af træer, og man rejste rundt i kanoer på de mange floder, søer og vandløb.

Sådan arbejder arkæologen En af de arbejdsmetoder, som arkæologer bruger, hedder eksperimentel arkæologi. Det betyder, at vi prøver at genskabe de ting, som vi finder. På den måde kan man få en ide om, hvordan menneskene i fortiden har tænkt, og hvordan de har arbejdet.

I jægerstenalderen flyttede folk rundt mellem sommerbopladser og vinterbopladser. Her på Vestsjælland har der været rigtigt godt at bo. Der har været mange åer, man har kunnet sejle på med kano, og der har været masser af dyr at jage, og masser af bær og frugt at samle.

Et af de vigtigste beboelsessteder i Danmark på dette tidspunkt er Åmosen, som går gennem store dele af Vestsjælland. Dengang var Åmosen en stor sø. Her er der fundet masser af jagtredskaber, kanoer og også en meget gammel hundelort fra jægerstenalderen.

I Åmosen boede og jagede man om sommeren, mens man om vinteren tog ud til kysten for at bo og fiske. ▲

Det kan være rigtig sjovt at lave den slags forsøg, og nogle steder prøver arkæologerne at bo som fortidsmennesker for at finde ud af, hvordan man levede dengang.

Du kan f.eks. prøve at bo som viking på Trelleborg ved Slagelse.

Her kan du se to arkæologer, der er klædt ud i jægerstenaldertøj. Bag ved dem kan du se deres lille hytte. Kan du se hvilket dyr, de har brugt til at lave tøj af? © Lejre Forsøgscenter

▲ Sådan forestiller vi os at folk i jægerstenalderen har boet. Om sommeren boede kun få mennesker sammen, måske kun en enkelt familie. Det ser ud til, at man samledes i større grupper om vinteren.

6

© Lejre Forsøgscenter

▲

▲

▲

▲

▲

Rensdyrjægerstenalder

Jægerstenalder

Bondestenalder

Bronzealder

Jernalder

Bondestenalder

Sådan arbejder arkæologen

For ca. 6.500 år siden skete der noget helt nyt her i Danmark. Man begyndte at dyrke korn og holde husdyr. Det havde man ikke gjort før.

Landbruget blev den vigtigste måde at få mad og tøj på, og man jagede slet ikke så meget som før.

Når man er landmand, kan man ikke rejse rundt fra sted til sted, så man begyndte at bygge en anden slags huse og bo på en anden måde.

Bonden skulle bruge masser af plads til sine marker og sine dyr. Derfor blev der fældet en masse træer, og langsomt kom der store åbne områder i Danmark.

Det blev lidt koldere i bondestenalderen end i jægerstenalderen; det var faktisk lidt som i dag. Landbruget var ikke noget, man bare fandt på. Det var en ide, man fik fra Tyskland, hvor de havde været bønder 1000 år før os her i Danmark. Men det var heller ikke tyskerne, der fandt på at dyrke korn og holde husdyr. Det blev opfundet for næsten 10.000 år siden nede i Mellemøsten. Derfra spredte det sig langsomt til resten af verden.

Ofte graver arkæologer i affaldshuller. Arkæologer kalder dem for gruber. Her kan vi finde en masse af de ting, som man har smidt ud i forhistorien.

Arkæologer kan finde ud af rigtig meget om, hvordan folk har levet ved at kigge i deres “skraldespande”!

Prøv selv at kigge i klassens skraldespand. Hvilke af tingene fortæller noget om, hvordan I lever?

▲

▲ Her ser I arkæologen Vara. Hun har lige fundet de to fine flintøkser. Hun har gravet dem ud med sin graveske. Bag hende kan I se nogle andre af de graveredskaber, som arkæologerne bruger

▲ Her kan du se en kopi af en økse fra stenalderen. Øksen var et af de vigtigste redskaber, for de hjalp til med at skabe åbne områder i skoven, hvor man så kunne dyrke korn og andre afgrøder.

De to fine økser, du kan se her, er ikke lavet færdige. Måske er der gået noget galt, mens de blev lavet, og så blev de smidt ud.

7

▲

▲

▲

▲

▲

Rensdyrjægerstenalder

Jægerstenalder

Bondestenalder

Bronzealder

Jernalder

Grave i bondestenalderen I Bondestenalderen begynder man at bygge nogle kæmpegrave af store sten, som man overdækker med jord. Inde i dem lagde man de døde.

I nogle af gravene blev der lagt rigtig mange mennesker. Det var måske gravsteder, som man brugte i familien i flere generationer. Nogle af de skeletter, arkæologerne har fundet, er blevet ødelagt, inden de er blevet lagt ind i graven. Måske har de været brugt til en hellig fest, eller måske har de ligget fremme, så man har kunnet gå og se på dem i et stykke tid.

Der er nogen der mener, at skeletterne først er blevet lagt i graven, når alt kødet var rådnet væk.

Det har været et kæmpe arbejde at bygge disse grave! Du må tænke på, at man ikke har haft nogle maskiner eller redskaber af jern. Alligevel har man kunnet flytte kæmpestore sten, der vejer flere tons.

Man har oven i købet kunnet stable dem oven på hinanden. Nogle af de store sten er blevet tilhugget, og nogle er endda blevet delt i to dele.

Her på Vestsjælland har vi nogle meget fine kæmpegrave, og nogle af dem er så store, at du kan gå ind i dem. De hedder jættestuer, fordi man i gamle dage troede, at jætterne havde bygget dem.

▲ Du kan stadig se storstensgrave i dag.

Dysser står som blotlagte stenmonumenter og jættestuerne er dækket af jord i stor høje.

Nogle af dem kan du kravle ind i og se.

Sådan arbejder arkæologen Når arkæologerne graver, er det vigtigt at huske at tage billeder.

Hvis vi ikke gør det, kan det være svært at huske, hvordan tingene så ud, når vi sidder hjemme på museet og arbejder. Et godt billede kan give arkæologerne nogle oplysninger, som de måske overså ude på udgravningen.

Det er vigtigt at have en målestok med på billedet (den rød-hvide pind), ellers er det rigtigt svært at se, hvor stor genstanden er i virkeligheden.

Prøv at se på et billede og tænk over, hvilke ting på billedet, der fortæller dig noget om størrelser.

▲ Her kan du se arkæologen Maria, som er ved at tage et billede af en grube. På den lille tavle ved siden af målestokken har hun skrevet, hvilken grube det er, hun tager billeder af.

8

▲

▲

▲

▲

▲

Rensdyrjægerstenalder

Jægerstenalder

Bondestenalder

Bronzealder

Jernalder

Bronzealder I bronzealderen var klimaet mildere end i dag. Man fortsatte med at være bønder og blev bedre og bedre til det. Husene i bronzealderen kunne være meget større end i bondestenalderen. Det blev de nok, fordi man fik flere husdyr og deres stald var i den ene ende af huset, så man måtte bygge større huse for at få plads nok.

▲ Her kan du se en af de meget flotte barberknive, som blev lagt ned i graven som gravgave. Kniven har form som et lille skib.

Folk troede, at det var et skib, der sejlede solen tilbage under jorden om natten, så den igen kunne stå op i øst næste dag.

Man begravede stadigvæk folk i gravhøje, men på en helt anden måde. Nu fik hver person sin egen grav, og i nogle af gravene er der meget fine ting, der viser, at den døde har været meget rig. Folk blev begravet med deres fine bronzeting, som kunne være smykker eller våben.

Mange af de bronzeting, vi finder, er ting man har haft for at se flot ud. Det var smart at gå med fine smykker, og mændene barberede sig med fine bronzerageknive. Selv ørevoks blev fjernet med en fin lille bronzeske, ligesom du i dag bruger en vatpind.

Sådan arbejder arkæologen Når arkæologerne graver, er det vigtigt, at man kun graver lidt jord væk af gangen. Det gør vi for ikke at komme til at ødelægge noget.

Vi gør det også for at se (og tage billeder) af, hvordan de enkelte ting ligger i forhold til hinanden.

Det er vigtigt at vide, hvad der ligger nederst, fordi det er det, der er ældst.

Nogle kalder folkene fra bronzealderen for “solens sønner”, fordi de tilbad solen. Det ved vi, fordi vi har fundet en del helleristninger med forskellige billeder af solen. Helleristninger er primitive billeder hugget ud i sten.

Nogle gange er det så vigtigt at være forsigtig, at vi bruger en blød børste eller små træpinde til at få jorden væk med.

▲

Her ser du arkæologerne Mette og Rikke i gang med at udgrave en stenlægning. Du kan se, at de både bruger graveske og børste for at gøre det rigtigt fint.

▲

▲

▲

▲

▲

Rensdyrjægerstenalder

Jægerstenalder

Bondestenalder

Bronzealder

Jernalder

9

Jernalder

Sådan arbejder arkæologen

I jernalderen blev det igen lidt køligere. Danmark var nu næsten lige så åbent et land, som det er i dag.

Der var store åbne marker og engområder. Det er også nu, at man begynder at se de første rigtige veje. Den vigtigste måde at fragte ting på var dog stadig med både, og der var stadig mange små søer, vandløb og moser. Det er først i vores tid, at mange af de små vandløb og moser forsvinder, fordi vi begynder at dræne markerne, det vil sige at lede vand væk fra markerne.

I Danmark var man bønder, men man jagede og fiskede stadigvæk. Husene lignede dem fra bronzealderen, og der begyndte at komme en masse udhuse omkring stuehuset. Folk begyndte også at flytte sammen i små landsbyer og blive mere afhængige af hinanden.

Der er nogen, der mener, at det er i jernalderen, at de første høvdinger eller små konger begynder at få magten i Danmark.

Folk har altid godt kunne lide smarte og moderne ting, ligesom du i dag sikkert synes, at noget tøj er smart, og noget tøj er umoderne.

Arkæologer har lært sig, hvad der var moderne til forskellige tider, det kaldes typologier. Det bruger vi til at bestemme, hvornår en genstand, som vi har fundet, er fra. For eksempel kan formen af en flintøkse fortælle arkæologen noget om, hvor gammel den. Man kan også se på mønstrene og formen af keramik, hvornår det er fra.

Lerkar blev lavet i hånden ved at lægge lerpølser ovenpå hinanden og så glatte dem ud. Nogle gange kan arkæologerne se fingeraftryk fra den person, der har lavet karret.

Inden i lerkarret kan vi finde rester af den mad, man har spist.

I jernalderen begynder folk at handle med hinanden og med resten af Europa i langt højere grad, end man havde gjort før. Det kan vi se, når vi graver. Det er ikke ualmindeligt, at vi finder ting, som kommer langt væk fra Danmark, eller ting som er lavet i Danmark, men som efterligner noget, man har set i et andet land. For eksempel finder vi smykker her i Danmark, der ligner dem, man har gået med i andre dele af Europa.

Der er fundet mange våben fra jernalderen, og der er også fundet en del forsvarsværker. Det ser ud til, at det ikke altid har været fredeligt at bo i Danmark. ▲

Her kan du se resterne af et meget flot lerkar fra jernalderen. Læg mærke til at der er mønstre på karret. Du skal også lægge mærke til overfladen på karret! Den viser, at karret er fra jernalderen.

10

▲

▲

▲

▲

▲

Rensdyrjægerstenalder

Jægerstenalder

Bondestenalder

Bronzealder

Jernalder

Grave i jernalderen

Sådan arbejder arkæologen

På Vestsjælland har der boet rigtig mange mennesker i jernalderen. Vi har fundet landsbyer og gårde mange steder. Et af de fineste fund, vi har gjort, er ved Ringsted, hvor der blev fundet mange huse og nogle meget flotte grave med både guld, sølv, fine perler og en masse keramik.

I jernalderen begravede man folk på næsten samme måde som i dag. Man fik sin egen grav, og graven blev markeret med en lille jordhøj eller en lille bunke sten, ligesom man i dag bruger en gravsten.

Hvis de ting, arkæologerne finder, er meget fine eller særligt spændende, så skal de på museum. Før de kan komme det, skal de først en masse ting igennem.

Der, hvor tingen er fundet, skal den behandles, så den kan flyttes uden at gå i stykker. Det kan man gøre på mange måder. Nogle gange pakker vi den ind i gips.

Andre gange skubber vi en plade ind under tingen. Så kan den nemmere løftes op.

Når tingen er kommet på museet, skal den konserveres. Det betyder, at man behandler tingen, så den ikke rådner eller ruster. Konserveringen bliver gjort af en konservator.

▲ Her kan du se en af gravene fra Ringsted. Det er to mennesker, der er begravet sammen.

Hvis du kigger godt efter, kan du se, at den ene af dem har en guldring på sin finger. Begge har de en meget fin halskæde om halsen. De har også meget fine bronzespænder på, som har holdt deres tøj på plads.

▲ Her kan du se arkæologen Jonas. Han er i gang med at bygge en kasse rundt om graven med de to skeletter. Det gør han, for at de kan flyttes til museet uden at det hele går fra hinanden. De to skeletter skal udstilles på Historiens Hus i Ringsted.

▲

▲

▲

▲

▲

Rensdyrjægerstenalder

Jægerstenalder

Bondestenalder

Bronzealder

Jernalder

11

Huse og stolpehuller Husene i Danmarks forhistorie har været lavet af træ.

De var båret af tykke stolper, der stod inde i huset.

Husets vægge har været lavet af flettede grene, som har været tætnet med ler og strå. Det kaldes lerklinede vægge.

I den ene ende af huset har der boet mennesker og i den anden ende har man haft stalden. I jernalderen begyndte man at lave små lader og værkstedshuse.

Stuehuset blev dog ved med at se næsten ens ud fra bondestenalderen til jernalderen. Kun størrelsen ændrede sig. Det gjorde den, fordi man skulle have plads til flere dyr, mere korn og sikkert flere mennesker.

Der er ikke fundet nogen hele huse fra Danmarks forhistorie. De var lavet af træ og er rådnet væk for mange år siden. Tilbage er der kun nogle pletter, der hvor stolperne har stået. De kaldes stolpehuller.

▲ Her kan du se, hvordan arkæologerne forestiller sig at husene har set ud i forhistorien. Dette hus er en kopi at et hus fra jernalderen. Du kan se husene i Lejre. © Lejre Forsøgscenter

Ved at sætte en stok i stolpehullerne kan man få en ide om, hvordan huset har set ud.

12

▲ Her kan du se et stolpehul. Arkæologen har gravet halvdelen af stolpehullet væk, så man kan se, hvordan det ser ud. Det er tegnet op med en hvid streg. Nogle gange finder vi offergaver i stolpehullet. Det kan være keramik, dyreknogler og nogle gange flintredskaber

▲ Her kan du se en tegning, af hvordan stolperne har stået. De tegnede stolper står lige oven i hvert sit stolpehul.

Inde på museet Når genstandene er gravet ud, kommer de med hjem på museet. Her bliver de renset, vasket og fotograferet. De får også et nummer, så man altid kan finde lige netop den genstand igen!

Når vi er ude og grave, tegner vi kort over alt det, vi har fundet. Kortene skal tegnes ind på computer så man kan sammenligne dem med rigtige kort. Det arbejde foregår også på museet.

Nogle af de ting, vi finder, er så fine eller spænende at de skal udstilles. For at de kan udstilles, skal der bygges montre til dem. Der skal også laves nogle plakater, der fortæller publikum, hvad det er for en ting, de kigger på.

Hvis du kommer ind på museet, kan du se nogle af de fine ting, vi har fundet.

De ting som ikke bliver udstillet gemmer vi i et stort magasin. Et magasin er en slags lagerrum. Her bliver der passet godt på dem.

Sydvestsjællands Museum har en masse aktiviteter for børn, der handler om arkæologi. Hvis du holder øje med vores hjemmeside (www.vestmuseum.dk), kan du se, hvornår de næste aktiviteter er.

▲ Her kan du se en masse børn, der leger arkæologer for en dag. De graver efter rigtige fund og bruger rigtige arkæologiske værktøjer.

▲ Her ser du arkæologen Vibeke, der er i gang med at udgrave og rense de to skeletter, som du har set tidligere. Det er meget svært og kræver, at man koncentrerer sig meget. Det bliver derfor gjort inde på museet, hvor vejr og vind ikke driller.

På billede kan du også se en masse af de værktøjer, som arkæologerne bruger, når noget skal graves meget forsigtigt ud.

▲ Her lærer Vibeke en stor gruppe børn om knogler fra forskellige dyr, vi har fundet.

Dyreknogler er vigtige fund, fordi de fortæller os en masse om, hvilke dyr man har spist og om man har haft trækdyr til markarbejdet.

13

Her har arkæologerne været!

Der er MANGE flere steder, der er blevet udgravet af arkæologer og næsten alle stederne er der fundet spændende ting!

© Kort og Matrikelstyrelsen

Næsten alle billederne i dette hæfte er fra Vestsjælland, hvor arkæologerne fra Sydvestsjællands Museum arbejder. På kortet kan du se, hvor de forskellige ting er blevet fundet.

Du kan også se, hvor de forskellige udgravninger har været.

14

Arkæologi i børnehøjde er et undervisningstilbud, der indgår som et forløb i “Kulturkørekort – Historie til alle tider”.

Forløbet består af et skriftligt undervisningsmateriale kombineret med et 2-3 timers besøg på skolen. Til hæftet er udarbejdet en lærervejledning samt en række opgaver og øvelser, der kan gennemføres i klassen.

I undervisningshæftet kan eleverne læse om den danske forhistorie og arkæologi.

Forhistorie er den tid der ligger før man begynder at skrive bøger. Alt hvad vi ved om forhistorien har vi tænkt os til ved at kigge på og sammenligne de fund som arkæologerne har gjort. Eleverne introduceres til forskellige sider af arkæologernes arbejde.

Kontakt Yderligere oplysninger vedr. kulturkørekort, undervisningsmateriale, lærervejledning og opgaver fås ved henvendelse til: Sydvestsjællands Museum Storgade 17, 4180 Sorø Tlf. 57 83 40 63 www.vestmuseum.dk http://kulturkoerekort.e-museum.dk

15

3.- 4. klasse