Skole som i gamle dage baggrundsartikel

SKOLE SOM IGAMLE DAGE

baggrundsarti kel

1

Baggrundsartikel til Skole som i gamle dage

Den danske skoles historie – fra middelalder til nutid Af: Cand. Mag. Historie Nikolaj Lindegaard Helms

Indledning

Missionen bragte skolen til Danmark

Vore dages moderne folkeskole er resultatet af en 1000 år lang udviklingsproces. Fra den tidlige middelalders religiøse og autoritære skoler over oplysningstidens fokus på den naturlige opdragelse og frem til vor tids de‐ mokratiske læringsplaner har ”folkeskolen” været underkastet konstant udvikling. En udvikling, der særligt efter de i 1800‐tallets fremvoksende humanistiske og pædagogiske tankegange, har taget fart og medført en stadig accelererende strøm af skolereformer.

En tendens, der ikke synes at stoppe her i begyndelsen af det 21. århundrede – snarere tværtimod.

Fakta: Skole Ordet ”skole” stammer fra det latinske ord schola, der igen kommer af det antikke græ‐ ske ord schole der betyder frihed ‐ frihed for hårdt praktisk arbejde og mulighed for intel‐ lektuel udfoldelse.

En fuldt ud dækkende beskrivelse af 1000 års skolehistorisk udvikling i Danmark vil i sagens natur blive til en temmelig omfangsrig sam‐ ling af bøger. Denne artikel er da heller ikke et forsøg på en fyldestgørende udviklingshi‐ storie, der favner både det historisk lineære såvel som det bagvedliggende ideologiske tankegods. Derimod vil jeg forsøge at give læseren et generelt overblik over folkesko‐ lens udvikling igennem en præsentation af de væsentligste tanker og hovedstrømninger, der har lagt grunden til nutidens folkeskole.

”Skolen er kirkens datter” ‐ ordene stammer fra den gamle skolastiker Petrus Damiano, lærer i Ravenna i det 11. århundrede. Beteg‐ nelsen er rammende for den lærde skole, der blev skabt af den katolske kirke, men passer ikke helt på almueskolen, hvis oprindelse er mere broget. Almueskolen vender vi tilbage til.

Den katolske kirke brugte sin skole som et kraftigt missionsredskab blandt hedenske folk med det mål at få næste genererations slægtled i tale. Den ønskede at finde egnede emner til kirkens talrige embeder, der vokse‐ de frem omkring de nyanlagte kirkeinstituti‐ oner – klostre og katedraler.

Det var munken Benedikt af Nursia (ca. 480‐547), der som den første føjede pligten til at undervise børn ind i sine klosterregler.

Resultat blev, at hvor der var et Benediktinerklo‐ ster, var der også en skole. En skole, der indbød omeg‐ nens børn til un‐ dervisning i an‐ dagtsøvelser og troens ord. Andre ordner fulgte hurtigt trop, og både ser‐ og karmeliterordnerne gik endda så langt som til at dele deres undervisning mellem

2

Baggrundsartikel til Skole som i gamle dage

den rene teologiske lærdom og naturviden‐ skabelige sysler. Det sidste delt i en ”intern skole” med vægt på ager og havebrugsun‐ dervisning beregnet på de kommende mun‐ ke, og en ”ekstern skole” for omegnens børn.

Fra kirkeskole til almueskole ‐ årene 828 til 1539 Det første spor af en skole i Danmark som følge af missionsvirksomhed stammer fra en fortælling skrevet af Rimbert, Ærkebiskop af Bremen i Tyskland i perioden år 865 ‐ 888. I Rimberts fortælling Vita Ansgarii (Ansgars liv), der omhandler den frankiske benedikti‐ nermunk og missionær Ansgar, kan man læ‐ se, at Ansgar i år 828 kom til vikingebyen He‐ deby. Her løskøbte han 12 trælledrenge og underviste dem i den kristne tro.

Vi kan ikke med sikkerhed sige, om Rimberts historie om Ansgar er sand, eller den blot tjener til at understrege Ansgars missionsvir‐ ke i vikingetidens hedenske Danmark. Hvad historikerne derimod ved, er, at der i 1000‐ og 1100‐ tallet som følge af øget missions‐ virksomhed blev bygget en række katolske klostre og kirker rundt om i landet. De ældste er St. Michaelsklostret udenfor Slesvig, byg‐ get i ca. 1080, samt Allehelgens‐klostret i Lund bygget omkring 1101. Herefter gik det hurtigt med klosterbyggeriet med opførelsen af klostre i blandt andet Sorø og Esrum på Sjælland, samt Øm kloster ved Sønderborg og Børglum i Vendsyssel.

For de fleste af disse nye klostres vedkom‐ mende har en klokke et par gange om ugen kaldt omegnens børn (primært drenge) til undervisning. Her har børnene siddet på det bare gulv, om vinteren måske på et halm‐ knippe, og hørt på munkenes troslærdom og gennemgang af de utallige katolske messedi‐ scipliner. Det har ikke været let for ungdom‐

men at følge med i munkenes beretninger, da det hele foregik på latin. Men enkelte sæt‐ ninger har dog hængt ved, hvilket ord som Hokus‐Pokus og Kyndelmisse vidner om. Ho‐ kus‐Pokus kommer oprindeligt fra ”Hoc est corpus meum", der betyder "dette er mit legeme, som hengives for jer...”, og Kyndel‐ misse stammer fra ”Missa Candalabris” ‐ lys‐ fest.

Fakta: Klosterundervisning Både Sorø kloster (grundlagt 1142) og Ant‐ vorskov kloster (grundlagt 1164‐70) i Slagelse har fra begyndelsen haft tilknyttet skolevæ‐ sen. Særligt Sorø kloster, hvoraf klosterkirken stadigvæk kan ses, er interessant idet kloste‐ ret efter reformationen blev omdannet til skole for kongens og adelens børn. Sidenhen dannede denne skole grundlag for det nuvæ‐ rende Sorø Akademi.

I øvrigt har Sorø museum i dag hjemme i den kro, som Christian d. 4. lod opføre til sine sønner som bosted under deres skoleophold på akademiet i 1600‐tallet.

Udover den rene troslærdom har en smule læsning og skrivning været en del af klostre‐ nes undervisning. Her var klostrenes ledende mænd særligt opmærksomme på elevernes kvaliteter og søgte efter særligt dygtige og flittige elever, der kunne træde i kirkens tje‐ neste. Disse særligt udvalgte blev tidligt op‐ muntret og vejledt og med tiden sendt videre til den nærmeste katedralskole i byerne. Her begyndte den egentlige ”lærde skole”, hvor eleven blev undervist af katedralens yngre embedsmænd i emner såsom teologi, retorik, skrivning, læsning, græsk og latin. Katedral‐ skolerne udvikler sig sidenhen til de så kend‐ te latinskoler – forløberen for gymnasiesko‐ len.

3

Baggrundsartikel til Skole som i gamle dage

På trods af, at klostre og kirker vandt en stor udbredelse i Danmark i løbet af 1300 og 1400‐tallet og dermed også den dertil høren‐ de skoleundervisning, var det kun et fåtal af børn, der kom i skole. Primært adels‐ og kon‐ gebørn fik lov til (havde tid og råd til) at mod‐ tage undervisning og som hovedregel med det formål at uddanne sig til at træde i kir‐ kens tjeneste. Skolen i den tidlige middelal‐ der frem til 1400‐tallet skal derfor ikke be‐ tragtes som værende folkets skole. Det var en kirkens skole, skabt på kirkens præmisser og med kirkens behov for øje.

Fra midten af 1300‐tallet bliver kimen lagt, til den skole, vi kender som folkeskolen. Almue‐ skolen – eller skolen for den jævne befolk‐ nings børn – opstod, i modsætning til kirke‐ skolen, på grundlag af fremvoksende sam‐ fundsmæssige og økonomiske krav opstået i den sene middelalders driftige handelsbyer ‐ købstæderne.

Købstæderne var synonyme med den sene middelalders stigende nationale og internati‐ onale handel og vandel og blev økonomiske kraftcentre, hvor driftige købmænd kunne tjene formuer. Som følge af dette økonomi‐ ske boom opstod der behov for uddannede mennesker med praktiske færdigheder, der kunne bruges i de civile job og ikke kun in‐ denfor kirkens rækker. Behovet blev ytret højst af købmændene, der efterspurgte un‐ dervisning på modersmålet i fagene skriv‐ ning, læsning og regning.

Købmændenes krav blev støttet af den verds‐ lige magt, der så oprettelsen af flere skole som en mulighed for at imødekomme køb‐ mændenes krav og samtidigt gøre en ”social” indsats overfor gadens fattige eller forældre‐ løse børn. Skolen var den perfekte løsning. På én gang kunne øvrigheden fjerne børnene fra

gaden og samtidig skabe en uddannet skare til brug for erhvervslivet. Vi kan allerede her, så tidligt i historien, ane den dualisme der markant kom til at kendetegne folkeskolens virke fra middelalderen og frem. På den ene side skolen som producent og leverandør af mennesker med en hvis portion tillærte fær‐ digheder, og på den anden side skolen som løsning på sociale og samfundsmæssige pro‐ blematikker.

I middelalderen blev konsekvensen af køb‐ mændenes krav og den verdslige magts ”so‐ cialinitiativ” udmøntet i, at købstæderne fik tilladelse til, på privat initiativ og økonomi, at oprette skrive‐ og regneskoler, også kaldet pogeskoler (poge = lille dreng). Her undervi‐ ste ikke‐teologiske skolemestre byens børn i de almindelige færdigheder og vel og mærke på et sprog, de kunne forstå. Disse tidlige forsøg på en ”folkets skole” blev, ikke uven‐ tet, kraftigt modarbejdet af kirken, der fryg‐ tede, at kirkens autoritet og monopol på un‐ dervisning blev undermineret og derigennem kirkens reelle indflydelse og magt over den brede befolkning.

Danmarks første skolelov ‐ årene 1539 til 1720 På trods af ”skrive‐ og regneskolernes” op‐ ståen i 1400‐tallet blev skolen helt frem til begyndelsen af 1900‐tallet ved med at være en funktion underlagt kirken, hvilket bl.a. kom til udtryk i den første danske skolelov‐ givning i 1539, som var en direkte konse‐ kvens af reformationen i 1536.

Begyndelsen af 1500‐tallet var urolige tider i Danmark. I årene 1534 – 1536 var landet hærget af borgerkrig. En krig der først og fremmest handlede om retten til at eje jord.

Fra jord kom rigdom og dermed magt. Det vidste kirke, adel og konge alt om. De ejede

4

Baggrundsartikel til Skole som i gamle dage

nemlig i fællesskab ca. 90 % af al jord i Dan‐ mark. Resten blev ejet af borgere og enkelte frie bønder. Landets største befolkningsgrup‐ pe – fæstebønderne – ejede ca. 1 % af jor‐ den.

Borgerkrigens store sejrherre blev den protestantiske kon‐ ge Christian d. 3, og taberen blev den katolske kirke. Kir‐ ken måtte ikke blot se sine jordbesid‐ delser inddraget af kongen, men blev også korporligt smidt på porten, da Christian d. 3 ind‐ førte protestantis‐ me som ny trosret‐ ning i landet.

Med den katolske kirke ude af landet opstod der imidlertid et problem. Hvad skulle der ske med de skoler, som kirken indtil nu havde drevet? Skulle den nye kirke overtage skoler‐ ne? Skulle adelen eller staten? Det tog Chri‐ stian d. 3 stilling til med en lov i 1539, der skulle blive Danmarks først skolelov. Egentlig omhandlede loven eller kirkeordinansen, som den blev kaldt, primært organiseringen af den nye reformerte kirke, men da skolerne traditionelt havde været tilknyttet kirken, var de også en del af loven.

Skolen vedblev at være en funktion af kirken, og det blev tydeligt understreget i kirkeordi‐ nansen. Således bestemte loven blandt an‐ det, at der i alle købstæder i landet kun måt‐ te findes én slags skole, og at alle pogeskoler eller andre former for private skoler skulle nedlægges. Et klart bevis på, at kirken havde

haft held til at konsolidere sit monopol på undervisningen. Dette understreges af, at købstadsskolernes undervisning skulle foregå på latin og fokusere dels på læsning og skriv‐ ning og dels på religion og kirkelige handlin‐ ger. Ydermere skulle skolen efter 1539‐loven også deles i klasser efter evner og talenter. I realiteten havde man altså blot videreført den katolske kirkes katedralskoler. Nu bare under et andet navn – nemlig Latinskolen og med en anden religionsundervisning – nemlig protestantismen.

Fakta: Den lille Katekismus – Danmarks før‐ ste skolebog Som følge af reformationen og overgangen til protestantismen var der behov for en lære‐ bog i den nye religion. Løsningen blev en dansk oversættelse af Martin Luthers ”Den lille Katekismus”. Bogen blev oversat af bi‐ skoppen Peder Palladius og blev grundlaget for al undervisning i kristendom de næste 300 år.

Det var tydeligt, at der med de nye latinsko‐ ler i købstæderne var blevet sat tyk streg un‐ der kirkens indflydelse på børneundervisnin‐ gen i Danmarks tidligste renæssance. Det blev yderligere understreget i kirkeordinan‐ sens omtale af undervisningen på landet. Her stod der skrevet, at landbørnene skulle mod‐ tage ”børnelærdom”, og det skulle ske én gang om ugen. Degnen, præstens hjælper, fungerede som lærer, og det var primært undervisning i den nye religion – protestan‐ tismen – som børnene skulle modtage. At lære at læse og skrive var ikke obligatorisk.

Der skulle heller ikke bygges skoler på landet.

Undervisningen måtte foregå i lader, bonde‐ stuer, udenfor, eller hvor der nu lige var plads.

5

Baggrundsartikel til Skole som i gamle dage

Fakta: Degnen I 1700‐tallet var det degnen, der tog sig af børneundervisningen på landet. I teorien var kravet, at degnen skulle være student fra en latinskole og dermed have de fornødne kvali‐ fikationer. I praksis kunne næsten hvem som helst blive degn, hvilket resulterede i en ræk‐ ke pudsige situationer. Blandt andet oplevede man flere steder degne, der slet ikke kunne læse. Først fra 1786 blev degnen langsomt frataget sit lærerhverv, idet Danmarks første lærerseminarium blev oprettet i Tønder.

At kirkeordinansen ikke i samme grad be‐ skæftiger sig med skolen på landet som i køb‐ stæderne, er ikke et udtryk for en forglem‐ melse, men i høj grad for datidens magthave‐ res realitetssans. I byerne, hvis hovederhverv var handel, var der et praktisk behov for op‐ rettelse af skoler, mens der på landet ikke var det samme behov for uddannelse. Det kræ‐ ver ikke det store kendskab til latin, skrivning og læsning at kunne pløje en mark, og derfor virkede skolegang omsonst. Sådan synes i hvert fald den gængse tankegang at havde været blandt bønder og lovgivere i slutningen af 1500‐tallet.

Denne tankegang kommer til at sætte sit præg på de næste 350 års skolelovgivning, hvori der skelnes kraftigt mellem undervis‐ ningen på landet og undervisningen i byerne – ikke blot i kvantitet, men også i kvalitet.

Enevældens skoler – 1720 til 1814 Trods kirkens monopolisering af skolens un‐ dervisningsform og tilbud samt landbosam‐ fundets manglende interesse for at modtage undervisning blev der alligevel under ene‐ vælden søsat to store forsøg på at reformere og forny børneskolen. To forsøg, der hver bunder i sit eget tankesæt: Pietismen og Fi‐ lantropien.

Pietisme Det første forsøg havde grobund i den religi‐ øse vækkelse pietismen. Pietismens mål var, igennem en vækkelse ad den sociale samvit‐ tighed, at ”frelse” uoplyste børn og vække deres kristne inderlighed. Ad omveje fik den‐ ne vækkelse stor indflydelse på den pædago‐ giske tankegang igennem 1700‐tallet og der‐ med også de skolemæssige tiltag i den perio‐ de. Pietismen bevirkede også, at det tætte bånd mellem skole og kirke blev knyttet end‐ nu tættere.

Fakta: Pietisme Pietisme kommer af det latinske ord ”pietas” der betyder fromhed. Pietismen var en prote‐ stantisk vækkelsesbevægelse der voksede frem i Tyskland i slutningen af 1600‐tallet.

Pietismens slagord var ”Ikke læren, men li‐ vet”, hvilket udtrykker, at vægten ligger på den enkelte kristnes livsførelse og ikke på en teologisk korrekthed. Pietisterne var også af den mening at man personligt skulle aner‐ kende sin tro, hvilket bevirkede, at konfirma‐ tionen blev indført i 1736. Pietismen vandt indpas i Danmark under Frederik d. 4 og hans søn Christian d. 6.

I slutningen af 1600‐tallet var København vokset til en stor by. I år 1700 rummede byen ca. 65.000 indbyggere, hvoraf langt de fleste var fattige og udstødte. Heriblandt var også mange børn, som levede en kummerlig tilvæ‐ relse og ikke kom i nærheden af skolelær‐ dom. Disse børns forhold blev imødekommet af præster, vækket af den pietistiske tro, der begyndte at prædike social ansvarlighed for ”de døbte børn”. Gaverne strømmede ind, og resultatet blev opførelse af en række ”fattig‐ skoler” i København. I disse skoler, kunne de fattige børn modtage undervisning, der i pie‐ tisternes øjne gerne skulle føre til en vækkel‐ se af børnenes personlige kristne tro. Denne

6

Baggrundsartikel til Skole som i gamle dage

pietistiske skoleholdning bredte sig snart til resten af landet, godt hjulpet på vej af Frede‐ rik d. 4.s personlige interesse i pietismen.

To konkrete resultater på skolefronten kom der ud af pietismens gang over landet. For det første blev der på kongens befaling op‐ ført 240 nye skoler til udbredelse af børne‐ lærdom – de såkaldte rytterskoler. For det andet blev konfirmationen indført.

Fakta: Rytterskolen I 1721 beordrede den pietistiske konge Frede‐ rik d. 4, at der skulle bygges 240 nye skoler i landet. Disse skoler blev kaldt for ”kongesko‐ ler”. I dag kender vi dem som rytterskoler. Et navn der skyldes, at skolerne lå i kongens rytterdistrikter, dvs. de områder, hvorfra bønderne skulle stille med ryttere til kongens hær. Rytterskolerne var fra begyndelsen møn‐ tet på rytteriets børn, men hurtigt kom også andre børn fra områderne til ‐ både piger og drenge ‐ og alle børnene fik som de første i landet pligt til at gå rigtigt i skole. Med rigtigt menes, at børnene udover katekismus også skulle lære at læse.

Konfirmationen blev indført som en voksen bekræftelse af dåbspagten i 1736. Samtidig blev det pålagt præsterne, at de i mindst tre måneder forinden skulle forberede de unge mennesker til selve konfirmationen.

Til hjælp for denne forberedelse skulle bru‐ ges Luthers lille katekismus samt Erik Pon‐ toppidans danske forklaring til denne. Forbe‐ redelsen gik i det store og hele ud på, at bør‐ nene lærte katekismens ordlyd udenad. Kun‐ ne man ikke den, kunne man ikke gå til kon‐ firmation og dermed ikke senere i livet indgå ægteskab, nyde nadveren eller avancere i hæren.

Konfirmationen betød altså, at det nu var vigtigt at kunne sin ABC. Problemet var bare, at der var alt for få skoler i landet til at opfyl‐ de dette behov. I 1735 eksisterede der, ud‐ over de 240 rytterskoler, 618 skoler fordelt i landets 1400 sogne. Der var altså et logistisk problem. Den daværende konge Christian d.

6. nedsatte derfor en skolekommission, der skulle se på problemet. Skolekommissionens løsningsforslag var, at der opførtes 548 nye skoler for at lette adgangen til lærdom.

Kongen valgte at følge skolekommissionens anbefalinger og udstedte i 1739 en ny revi‐ deret skolelov. Skoleloven, der var ret pro‐ gressiv for sin tid, betød, at alle børn i landet fik pligt til at gå i skole hele året, bortset fra i høsttiden, og at de først og fremmest skulle modtage undervisning i katekismus og i læs‐ ning, men også gerne i skrivning og regning.

Det var uhyre moderne tanker for den tid, og krævede voldsomme investeringer i skole‐ mæssig infrastruktur. Investeringer som lo‐ ven pålagde bønderne og adelen at betale.

Det faktum betød, at lovens ord og intentio‐ ner aldrig fik nogen gang på jord. Adelen ville ikke betale for uddannelse af bønderne (de kunne jo blive en trussel), og bønderne kun‐ ne ikke. Så Frederiks d. 4.s og Christians d. 6.s fine hensigter og ønsker om en bred uddan‐ nelse af folket forblev nyttesløse.

7

Baggrundsartikel til Skole som i gamle dage

Filantropien I kølvandet på skoleloven fra 1739s fiasko blev det tydeligt, at forholdende i landbruget måtte bedres, hvis man skulle få landbobør‐ nene i skole. To ting skulle der til. Bønderne, der stadigvæk var kuet af stavnsbånd og ho‐ veri, måtte frigøres og blive selvejere, og ly‐ sten til at lære måtte vækkes.

Disse krav, et realøkonomisk og et ideologisk, førte til en sammensmeltning af to nye be‐ vægelser i slutningen af 1700‐tallet: Landbo‐ reformbevægelsen og filantroperne.

I løbet af 1700‐tallet blev det klart, at det gamle fæste‐ og hoverisystem i landbruget ikke kunne følge med den stigende efter‐ spørgsel på landbrugets vare. Tiden var inde til en modernisering, og med kronprins Fre‐ derik, den senere Frederik d. 6., i spidsen begyndte en række reformvenlige adels‐ mænd det store projekt, der blandt andet førte til stavnsbåndets ophævelse i 1788. I forbindelse med reformeringen af landbrugs‐ væsnet og bondens overgang fra fæste til selvejer, stod det hurtigt klart, at skolen kom til at indtage en vigtig rolle.

Landboreformerne, der skulle styrke bondens stilling i landet, blev fulgt op af krav om øget skolegang og ”bredere” undervisning i sko‐ len. Kravene blev fremsat af danske filantro‐ per, der inspireret af den franske filosof Jean‐ Jacques Rousseaus tanker om fri opdragelse, ønskede en folkeskole baseret på realviden‐ skab, mange fag samt uddannede lærere.

Samtidigt skulle kirkens tilsynsmyndighed med skolen erstattes af en pædagogisk ud‐ dannet og fagkyndig bestyrelse.

De landboreformvenlige og filantroperne fandt hurtigt sammen i en fælles sag, men

blev kraftigt modarbejdet af skolens gamle vogtere med konservative teologer i spidsen.

Fakta: Filantropien I modsætning til pietismens fokus på troens lære og barnets underkastelse af autoriteter‐ ne var filantropien farvet af det sene 1700‐ tals oplysningstid og humanisme. Filantro‐ perne havde fokus på folkelig oplysning, og særligt Rousseaus tanker om ”naturlig op‐ dragelse” præge filantropernes pædagogiske syn. Særligt Rousseaus bog om opdragelse "Emile ou l’Education" ‐ eller på dansk "Emile eller om opdragelsen" fra 1762 blev filantro‐ pernes pædagogiske bibel. ”Emile” var en opdragelsesroman, der beskriver hvorledes drengen Emile bliver opdraget ud fra den filo‐ sofi, at det gjaldt om at hindre omgivelsernes fordærvende påvirkning, således at naturen kan udvikle et helstøbt og sandt menneske.

Opfattelsen var at naturen havde skabt alt godt og at det var mennesket der ødelagde dette. Filosofien gik i hovedtræk ud på, at:

Barnet måtte skaffe sig sine egne erfaringer.

Undervisning af barnet gennem barnets egne iagttagelser.

Slog barnet sig, ville det lære at tage sig i agt senere hen Skriger barnet og der ikke kommer nogen, lærer det ikke at skrige!

Lære sig selv at læse ud af nød!?

Opvækst i friluftsliv.

Udvikling ud fra selvstændig aktivitet.

Barnet opdrager sig selv.

Ingen straf eller belønning i opdragelsen.

Begge parter var dog enige om, at børnesko‐ len skulle fornys, men deres mål og metoder var vidt forskellige. Slagsmålet mellem disse to fraktioner, udmøntede sig i et kompromis der blev til skoleloven af 1814. Dette kan ty‐ deligt læses i lovens formålsparagraf samt

8

Baggrundsartikel til Skole som i gamle dage

den lærerinstruks, der fulgte med loven. I loven står der således cit.:

”Skolen skal danne børnene til gode og ret‐ skafne mennesker i overensstemmelse med den evangeliske‐kristelige lære, samt at bi‐ bringe dem de kundskaber og færdigheder, der er dem nødvendige for at blive nyttige borgere i staten”.

En klar sejr for den konservative skoletanke med fokus på skolen som formidler af de kri‐ stelige værdier og livssyn. Men filantroperne kom stærkt igen ved i lærerinstruksen at få indført disse ord, der ville havde glædet Rousseau cit.:

”Læreren skal ved blid og kærlig behandling søge at vinde børnenes tillid og gøre dem undervisningen behagelig”.

Overordnet set blev 1814‐skoleloven en sejr for den gamle garde bestående af kirkelige skolefolk.

Men det til trods blev 1814‐loven alligevel den første væsentlige skolelov i Danmark, og selvom loven udstikker forskellige retningslin‐ jer for skolen på landet, i købstæderne og i København, er den det første skridt i retning mod den folkeskole, vi kender i dag.

I retning mod folkets skole – skolen fra 1814 til 1958 Med 1814‐skoleloven fik man for første gang en samlet forordning for skolegangen i Dan‐ mark. Loven bestemte klart, at alle børn i landet skulle gå i skole fra de var 6 til 14 år, og at skolerne skulle bestå af to klasser – en for de mindste børn på 6 – 10 år og en for de ældste på 11 – 14 år. Endvidere skulle alle børn undervises i fagene religion, regning, læsning og skrivning. Man fastholdt altså un‐

der indflydelse af pietisterne den gamle fag‐ plan fra middelalderens latinskoler. Loven befalede også alle byer og landsogne at byg‐ ge skoler, så man dér kunne imødekomme den nu lovpligtige skolesøgning.

Selvom de ovenstående betingelser var dæk‐ kende for hele landet, blev det hurtigt klart, at den reelle udførelse af lovens ordlyd varie‐ rede kraftigt fra land til by. Dét havde lovens bagmænd allerede taget højde for i loven, og derfor delt den i tre. Én lov for skolen på lan‐ det. Én lov for skolen i købstæderne. Èn lov for København.

Særligt mellem land og købstad var der store varia‐ tioner. For eksem‐ pel skulle børn på landet kun gå i skole hver anden dag, hvor børn i byerne gik i skole seks dage om ugen i fire timer. Det gik også langsommere i landsognene med at få oprettet skoler.

Bøndernes traditionelle uvilje mod skolen var stadigvæk stor. Hvad skal det nytte at sende vores børn i skole, mente mange. Det var meget bedre, at de blev hjemme og hjalp til med arbejdet på gården.

I byerne gik det en smule bedre. Her gik det hurtigere med at få bygget nye skoler. Dem kaldte man for borgerskoler. Borgerskolen skulle være gratis, så også byens fattige børn kunne komme i skole. Det opstod der dog hurtigt utilfredshed med. De rige ville ikke lade deres børn gå i skole med fattige børn.

Derfor delte borgerskolen sig i efterhånden i

9

Baggrundsartikel til Skole som i gamle dage

to. En friskole (folkeskole) for alle og en beta‐ lingsskole for de rige.

I byerne stod det også hurtigt klart, at den traditionelle fagplan, som loven bestemte, ikke var dækkende for det reelle uddannel‐ sesbehov. På landet kunne man måske nok klare sig med lidt læsning, skrivning, regning samt bibelkundskab. Men i byerne, der fra slutningen af 1700‐tallet var i en blomstrende handelsperiode, var der behov for mere.

Løsningen på det behov blev fremvæksten af en række realskoler i løbet af 1800‐tallet. Her kunne børn gå i skole, indtil de var 16 år, og de havde flere fag såsom sløjd, geografi, gymnastik, historie, fremmedsprog og fysik. I 1881 blev det også bestemt, at børnene kun‐ ne afslutte realskolen med en eksamen. Den eksamen kaldte man præliminær‐eksamen.

Med sådan en eksamen havde barnet mulig‐ hed for at læse videre.

Fremvæksten af disse realskoler er et udtryk for det reelle uddannelsesbehov, der vokser frem i løbet af 1800‐tallet. Henimod slutnin‐ gen af det 19. århundrede står det da også klart, at den traditionelle skolegang, fast for‐ ankret i kirkens lære, ikke længere er tidssva‐ rende. 1800‐tallet fremstår derfor som et centralt århundrede i dansk skolehistorie, hvor vi oplever et skred fra tidligere tiders kristen‐moralske forestilling om læring og læringsbehov til en mere naturvidenskabelig pædagogisk tankegang symboliseret ved, at 1800‐tallet også er dét århundrede hvor deg‐ nen og studenten fra latinskolen bliver ud‐ skiftet med professionelt uddannede lærere med en faglig og pædagogisk baggrund.

Skolen i 1900‐tallet På randen til 1900‐tallets begyndelse var sko‐ len i Danmark ikke længere kirkens datter. De

naturvidenskabelige skolediscipliner havde sneget sig ind i undervisningssystemet base‐ ret på konkrete og reelle behov, der lang‐ somt men sikkert fortrængte kirkens indfly‐ delse og monopol på uddannelse. Skolens endelige frigørelse fra kirkens århundrede år gamle indflydelse indtrådte i 1903, hvor det blev bestemt, at sognets præst ikke længere var selvskrevet som formand for de lokale skolekommissioner, samt at biskoppen ikke længere skulle forestå overhørelse af eksa‐ men.

Disse bestemmelser kom i forbindelse med en ny skolelov i 1903. Udover at adskille kirke og skole forsøgte 1903‐loven også at demo‐ kratisere skolesystemet og gøre det lettere for ”almindelige” børn at tage en længereva‐ rende uddannelse. Tanken var at indføre en ”mellemskole” der efter bestået eksamen gav adgang enten til realskolen eller det treårige gymnasium.

Fakta: Gymnasiet Gymnasiets oprindelse skal søges i middelal‐ derens latinskoler. Disse latinskoler havde på trods af skiftende skolelove forsat deres eksi‐ stens som eliteskoler helt op til begyndelsen af 1900‐tallet. I slutningen af 1800‐tallet anså flere og flere pædagoger og folkeskolelærere latinskolerne som en naturlig fortsættelse af dygtige elevers skolegang. Det krævede dog, at latinskolerne blev gjort tilgængelige også for de ubemidlede. Derfor nedlagdes latinsko‐ lesystemet i 1903, og man oprettede i stedet det treårige gymnasium.

Indførelsen af mellemskolen i 1903 var et vigtigt skridt for demokratiseringen af skole‐ systemet. Nu var det ikke længere stand eller pengepung, der afgjorde, om man kunne tage en længerevarende uddannelse, men evner. Desværre blev mellemskole kun opret‐

10

Baggrundsartikel til Skole som i gamle dage

tet i byerne, hvilket afskar en stor del af landbobørnene for denne mulighed. Hvor eleven i byerne kunne gå helt op til 12 år i skole, måtte eleven på landet stadigvæk nø‐ jes med syv år. Dette faktum resulterede hur‐ tigt i dyb utilfredshed blandt lærere, pæda‐ gogiske foregangsmænd og politikere over denne uddannelsesmæssige skævvridning.

Alligevel skal vi først helt frem til 1958, før Danmark endelig fik en skolelov, der helt fjernede det skæve forhold mellem by og land.

Fakta: Anskuelsesundervisning Anskuelsesundervisning blev indført som fag i folkeskolen i 1903. I dette fag blev der ikke anvendt de traditionelle uillustrerede bøger. I stedet brugte læreren store farvelagte billed‐ tavler, der viste forskellige emner – biologi, geografi, årstiderne, eventyr o.s.v. Anskuel‐ sesundervisningen var et stort pædagogisk fremskridt.

Skoleloven fra 1958 markerede sig først og fremmest som begyndelsen på enden for den opdelte skole. Indtil 1958 havde den danske folkeskole været kendetegnet ved stor ulig‐ hed, ikke blot i skellet mellem landsby‐ og byskole, men også for den enkelte elevs mu‐ lighed for uddannelse.

Særligt den sociale sortering, som folkeskolen før 1958 bar stærkt præg af, blev genstand for megen kritik og modstand. Særligt fra den voksende reformpædagogiske bevægelse i mellemkrigstiden lød højlydte protester. Til‐ hængere af reformpædagogikken ønskede en mere demokratisk skole med friere undervis‐ nings‐ og organisationsformer.

Billedet af ”Den Bestøvlede kat” var en popu‐ lær illustration af det kendte eventyr.

Efter 2. verdenskrig forstærkedes kravet om en demokratisering af skolen, og kampen kom mere og mere til at dreje sig om en ni‐ årig, udelt enhedsskole. Det var især Det Ra‐ dikale Venstre og Socialdemokratiet, som støttet af venstrefløjen, gik ind for den udelte skole, mens Venstre og især De Konservative ønskede at fastholde en deling i skolen efter evner og anlæg. Lærerne i byerne var mod‐ standere, mens landsbyskolelærerne, som jo

11

Baggrundsartikel til Skole som i gamle dage

var fortrolige med den udelte skole fra deres praksis, var tilhængere.

Skoleloven i 1958 blev et kompromis mellem de to hovedsynspunkter. Mellemskolerne blev afskaffet, og folkeskolen fik en syvårig hovedskole fælles for alle, dog med mulighed for at dele eleverne efter evner i 6. og 7. klas‐ se. I realiteten betød det en deling af elever‐ ne i en boglig og en almen linje. Kommuner‐ ne og forældrene havde dog mulighed for at bestemme, at denne deling ikke skulle finde sted og ordningen blev da også omtalt som den milde deling. I de følgende år efter lovens gennemførelse var tendensen, at kommu‐ nerne valgte den udelte klasse, støttet af lærere og forældre. Omkring 1970 gik ca. 85 pct. af 6. ‐ 7. klasses eleverne i udelte klasser.

Efter 7. klasse kunne eleven vælge, hvis han/hun blev fundet egnet, at fortsætte i 8.

9. og måske 10. klasse eller tage den treårige realskole. Ydermere kunne eleven efter be‐ stået eksamen fra 9. klasse eller med bestået eksamen efter realskolen fortsætte i gymna‐ siet.

Som nævnt var 1958 skoleloven begyndelsen til enden for den delte skole. Selvom 1958 loven landede blødt som et kompromis, så tegnede den alligevel retningen for fremti‐ dens folkeskole. Vi skal dog helt frem til åre‐ ne efter 1972, før undervisningspligten blev udvidet fra syv til ni år.

I 1975 gennemførtes endnu en skolelov. Her blev det bestemt, at alle børn i Danmark nu skulle gå i skole i 9 år. Delingen af eleverne efter 7. klasse blev også afskaffet. Til gengæld blev der indført mulighed for, at undervisnin‐ gen i fagene matematik, engelsk, tysk og fysik kunne opdeles i grund‐ eller udvidet kursus.

Folkeskolen efter 1975 I tiden efter 1975 har folkeskolens udvikling været præget af en lang række forskellige tiltag, der har søgt at sikre en folkeskole i verdensklasse. Dette har udmøntet sig i et utal af ambitiøse reformer med fokus på ind‐ hold, målsætning og grundlag for folkesko‐ lens virke i samfundet. Mest slående i denne kontekst er tanken om enhedsskolen, der dominerede omkring 1980erne, og resultere‐ de i skoleloven i 1993. Med denne lov afskaf‐ fede man niveaudelingen af eleverne i 8. 9. og 10. Klasse, og folkets skole var dermed i ideologien en realitet. Væk var alle former for formelle restriktioner og begrænsninger i den enkeltes elevs skolegang, og alle børn i Dan‐ mark havde nu formelt set lige muligheder for at få den samme uddannelse.

Men ét er ideologi, noget andet er realiteter‐ ne. At skolen i Danmark formelt og lovmæs‐ sigt set er fælles for alle, hersker der ingen tvivl om. Men i realiteten sætter den enkelte elevs egne evner naturlige begrænsninger og/eller muligheder, som folkeskolen skal kunne håndtere og forholde sig til.

12

Baggrundsartikel til Skole som i gamle dage

I 1993‐loven fremgår det også tydeligt, at lovgiverne var opmærksomme på dette, idet lærerne blev pålagt at undervise den enkelte elev ud fra elevens evner og talenter. Dette påbud, der ud fra et pædagogisk synspunkt virker elementært og selvfølgeligt, har dog medført, at folkeskolen har befundet sig et veritabelt stormvejr lige siden. Et stormvejr, der dels kommer fra det akademiske miljø, hvorfra folkeskolen er blevet bombarderet med bud på, hvordan man takler den opgave det er, at undervise den enkelte elev i øjen‐ højde. Dels fra forældrenes side, der med individuelle elevplaner har fået et meget konkret værktøj til at følge med i, hvordan skolen underviser lige netop deres barn. Dels fra det politiske miljø, der – gerne foranledi‐ get af internationale rangordninger såsom Pisa‐undersøgelsen ‐ har udført hurtige poli‐ tiske indgreb, alt efter undersøgelsernes re‐ sultater.

Det er ikke noget nyt, at folkeskolen har væ‐ ret til debat eller er undergået diverse refor‐ mer og forandringer gennem tiden. Men det er nyt, som de seneste 15 år har vist, at for‐ andringerne er kommet så hurtigt. Dette har stillet folkeskolen overfor nogle helt nye ud‐ fordringer, som den ikke har set før. Hvordan skal skolen kunne optage så mange foran‐ dringer på så kort tid? Skal den det? Skal sko‐ len vænne sig til at være under konstant overvågning fra forældre og politikere?

Hvordan bevarer vi en folkeskole i verdens‐ klasse samtidig med, at skolen hele tiden forandres? Det er blot en række af de udfor‐ drende spørgsmål, som folkeskolen skal for‐ holde sig til her 1000 år efter, at den første skole så dagens lys i Danmark.

De vigtigste begivenheder i dansk skolehi‐ storie i oversigtsform:

År 828: Legenden siger, at Ansgar ankom til vikinge‐ byen Hedeby. Angiveligt løskøbte han 12 trælle og oplærte dem i den kristne tro. Den første ”skole” havde set dagens lys i Dan‐ mark.

År 1080: Munkene fra Sankt Michaels Kloster uden for Slesvig tilbød undervisning i klosterskolen.

År 1300 – 1400: Almueskolen begynder at se dagens lys ‐ un‐ der stærk modstand fra kirken – i landets større købstæder. Disse skoler er for de bre‐ dere sociale lag, og øvrigheden bruger dem desuden som en art fattigforsorg, idet den derved rydder gaderne for omstrejfende børn ved at tvinge forældre og værger til at sende dem i skole.

År 1536: Reformationens sejr slås fast ved Christian d.

3´s. erobring af det belejrede København.

År 1537: Landets nye religion stadfæstes i ”Kirkeordi‐ nansen”. Heri finder man den første danske skolelov der skaber en fælles uddannelses‐ ramme for Danmark.

År 1541: Peder Palladius, Biskop over Sjællands stift, foretager en lang række visitatsbesøg rundt om i de sjællandske sogne. Om disse beretter Palladius i sit litterære mesterstykke ”Visi‐ tatsbogen”. Heri formaner Palladius bl.a. til at bønderne sender deres børn til degneunder‐ visning. Palladius havde allerede i 1537 udgi‐ vet en dansk oversættelse af Luthers lille Ka‐

13

Baggrundsartikel til Skole som i gamle dage

tekismus. Den udgave kom til et være grund‐ bogen i skolens kristendomsundervisning de følgende 350 år.

År 1629: Christian d. 4. udsender en forordning, hvori det hedder: ”Præster, degne og substitutter skal undervise i børnelærdom én gang om ugen i hvert sogn”.

År 1634: Den første danske A.B.C. udgives.

År 1721 – 21: Som følge af Frederik d. 4s. lidenskab for pie‐ tismen lader kongen opfører 240 rytterskole i kongens rytterdistrikter.

År 1736: Pietisternes indførelse af konfirmation, som forudsætter læsefærdighed og et indgående kendskab til Luthers Katekismus, øger til‐ strømningen til skolerne.

År 1739: ”Forordning om skoler på landet” kommer som en nødvendig konsekvens af konfirmati‐ onens indførelse. Forordningen, der er Dan‐ marks anden skolelov, indføre generelle fag‐ krav til undervisningen samt forudsætter undervisning til alle børn.

År 1744: Oplysningstidens store tænkere og kulturper‐ sonligheder kaster sig i stigende grad over skolevæsnet og opdragelsestanken. F.eks. behandler Ludvig Holberg i komedien ”Jule‐ stuen” undervisning og pædagogik.

År 1752: Det første danske lærerseminarium oprettes i Tønder.

År 1762: Jean‐Jacques Rousseaus epokegørende pæ‐ dagogiske roman ”Èmile” udkommer. Den får både for sin samtid og i eftertiden stor be‐ tydning for de europæiske skolers udvikling.

År 1789: Som følge af oplysningstidens nye pædagogi‐ ske tanker nedsættes en kommission der skal se på skolernes indretning. Kommissionens arbejde udvides undervejs til også at om‐ handle undervisning og fagkrav. Kommissio‐ nens arbejde afsluttes først 25 år senere.

År 1814: Danmark tredje skolelov fremsættes. Loven der er delt i tre, én for skolen på landet, én for skolen i byerne samt én for København fastsætter undervisningspligt, fagkrav samt timeantal. Desuden indføres bøder for ikke at sende børn i skolen. Bøden kaldes for Mulkt.

År 1859: Under indtryk af den begyndende kvinde‐ sagskamp indfører lærerindeeksamen. Na‐ thalie Zahle åbner det første lærerindesemi‐ narium i København.

År 1900: I Danmark indførtes anskuelsesundervisning som skolefag for de laveste klassetrin i 1900.

Ud fra billeder og genstande skulle børnene lære at iagttage og tale sammen om den ver‐ den, der omgav dem. I de første årtier af det 20. århundrede blev der fremstillet en masse billeder og modeller til anskuelsesundervis‐ ningen.

År 1903: Den første store skolereform efter 1814‐ skoleloven. Mellemskolen indføres som bin‐ deled mellem skole og gymnasieskolen der oprettes samme år.

14

Baggrundsartikel til Skole som i gamle dage

År 1937: Ny skolelov der, foruden en række reformer, skaber den eksamensfri mellemskole med et 6., 7., 8. og 9. skoleår.

År 1958: Skoleloven fra 1958 er et kompromis hvor socialdemokrater og Det Radikale Venstre på den ene side ønsker en udelt niårig enheds‐ skole, og de store borgerlige partier på den anden side ønsker en fortsat deling af elever‐ ne efter evner og anlæg. Kompromiset bliver en 7‐årig hovedskole med en 3‐årig realsko‐ leoverbygning, der er for de boglige, parallelt med 8. og 9. klasser, for de praktisk oriente‐ rede elever. Det er op til de enkelte kommu‐ ner om 6. og 7. klasse skal være delt i en bog‐ lig og en almen linje.

År 1967: Revselsesretten ophører i folkeskolen.

År 1975: I 1975 gennemføres endnu en skolelov, hvor delingen af elverne efter 7. klasse bliver af‐ skaffet. Til gengæld åbnes der mulighed for, at undervisningen i matematik, engelsk, tysk og fysik opdeles i grund‐ eller udvidet kursus.

År 1980 – 1990: Siden vedtagelsen af skoleloven i 1975 har folkeskolen været til debat. Udviklingen har gået i to retninger. Den ene tendens har væ‐ ret at lægge øget vægt på, at undervisningen skal være almendannende. Samtidig har sko‐ lerne styrket den tværfaglige undervisning og åbnet op mod det omkringliggende samfund.

Den anden tendens har været at styrke de enkelte fags indhold og niveau, så Danmark, kan bryste sig af samme faglige kvalitet i sko‐ len, som de lande vi normalt sammenligner os med. Debatten om folkeskolen har også gået på, hvordan både de stærke og de svage

elevers ressourcer bedst bliver udnyttet. Sker det ved at dele undervisningen op i forskelli‐ ge niveauer, eller gennem en udelt skole, hvor undervisningsdifferentiering er en fast bestanddel i alle fag?

År 1993: Skoleloven i fra 1993 afskaffer muligheden for niveaudeling i 8., 9. og 10. klasse. Samti‐ dig bliver undervisningsdifferentieringen og lærerens pligt til at tage udgangspunkt i den enkelte elves situation styrket på alle klasse‐ trin, så der i teorien ikke længere sker en social sortering i den danske folkeskole.

År 2007: Danmarks for nuværende gældende skolelov der beskriver skolens formål således:

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med for‐ ældrene give eleverne kundskaber og fær‐ digheder, der: forbereder dem til videre ud‐ dannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og histo‐ rie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og frem‐ mer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmeto‐ der og skabe rammer for oplevelse, fordybel‐ se og virkelyst, så eleverne udvikler erkendel‐ se og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Sko‐ lens virke skal derfor være præget af åndsfri‐ hed, ligeværd og demokrati.

År 2009: Undervisningspligten udvides fra 9 til 10 år idet børnehaveklassen nu er en obligatorisk del af grundskolen.

15

Baggrundsartikel til Skole som i gamle dage

Litteraturliste:

Agnete Jensen m.fl.: ”Husker du – en skole og dens landsby”. Amtscentret for Undervisning, 1998.

Christen Nicolaisen: ”Flakkebjerg Forskole – livet, lærdommen og lærerinderne”. Sydvestsjællands Museum, 2006.

Erik Dehn: ”På skolebænken”. Gyldendal, 2007.

Erik Dehn: ”Født til grød eller gås”. Gyldendal, 2003.

Erik Kjersgaard (tekst): ”Den danske billedbog”.

Tillæg til Fogtdals Illustreret Tidende, 1994.

Ingrid Markussen: ”Visdommens lænker”. Land‐ bohistorisk selskab, 1988.

Johannes Nielsen: ”Billeder af folkeskolens histo‐ rie”. Gjellerup, 1973.

Morten Bredsdorf (red.): ”Læsestykker til den danske folkeskoles historie”. Gyldendal, 1956.

Mogens Eilertsen: ”På billedet ser man – de gam‐ le anskuelsesbilleder”. Sesam, 2001.

R. Broby Johansen: ”Skolen i kunsten – kunsten i skolen”. Danmarks Lærerforening, 1974.

Sten Larsen: ”Ole bole kom i skole”. Gjellerup og Gad, 1989.

Undervisningsministeriet (red.): ”Et folk kommer i skole”. Undervisningsministeriet, 1989.