Kampen om Øllet by "Kulturkørekortet" Sydvestsjællands Museum

Kampen om Vårbygårdøllet

Sydvestsjællands Museum

5.- 6. klasse

INDHOLD Trelleborg – en borg fra vikingetiden

s. 1

Den glemte borg

s. 2

Hvem byggede Trelleborg?

s. 4

Helge den Rige, Stormanden på Vårbygård

s. 5

Hvem boede på Trelleborg?

s. 6

Vårbygårds beboere

s. 7

Hird og hirdmænd

s. 8

Krigertræning

s. 9

Fri og træl

s. 10

Smeden Sorte Sven

s. 11

Vikingernes hverdag

s. 12

Ved ildstedet

s. 13

Fra fiber til tøj

s. 14

Vævestuen

s. 15

Magt og politik

s. 16

Tegninger: Erik Petri.

Oprør mod kongen

s. 17

Billeder og fotos:

Fra Odin til Jesus

s. 18

Sendebud fra Svend Tveskæg

s. 19

Forsiden:

Haralds endeligt

s. 20

Sorte Svens svigefulde opgør

s. 21

Trelleborgs skæbne

s. 22

Nu skal kampen om øllet stå

s. 23

Kilder til vikingetiden

s. 24

ISBN: 978-87-991415-7-9

Nutidens Trelleborg med indtegnet palisade. Foto © Trelleborg, Sydvestsjællands Museum.

Tegning af Erik Petri.

Trelleborg – en borg fra vikingetiden Vikingetiden er perioden fra slutningen af 700-tallet til begyndelsen af 1000-tallet. Ordet viking bliver anvendt i gamle håndskrifter om folk fra de nordiske lande, der drog ud og plyndrede, handlede eller bosatte sig i andre lande. I vikingetiden blev Danmark samlet til et rige under én konge. Der opstod en samfundsstruktur med en elite i toppen, en bred middelklasse af frie bønder og ufrie trælle nederst i hierarkiet. Det var også i denne periode, at danskerne blev kristne, og Norden blev en del af den europæiske kultur. Trelleborg er en stor borg bygget i slutningen af 900-tallet. Borgen ligger 5 km uden for Slagelse på et næs, hvor åerne Tude å og Vårby å løber sammen. I 1934 startede arkæologen Poul Nørlund de udgravninger, der frilagde området og gav os viden om borgens udseende, datering og funktion. I dette hæfte kan du læse om Trelleborgs historie og samfundet i slutningen af vikingetiden. Du kan også læse historien om Helge af Vårbygård, der er et opdigtet eksempel på, hvilke livsvilkår en storbonde havde i vikingetiden.

▲

er ce en tid an 60 er aldil 700 nge 000 s d n l 6 s r 6 t ki 1 ela l 153 Je f.kr næ til 1 Vi 00 til 0 Re1536 idd000 ti 7 50 M 1

▲

965 Harald lader sig døbe

980 Ringborgene under opførelse

987 Harald Blåtands død

.80 12

0 18

▲

er ald f.kr e z 0 on l 50 Br 0 ti

er .kr ald800 f n e 1 St 0 til

Vikingetid 700 til 1000

Den glemte borg Trelleborg var næsten glemt i 1934. Der er ikke nogen skriftlige kilder, der nævner, at der lå en stor borg på området i vikingetiden. Da udgravningerne begyndte, var kun en cirkelrund vold endnu synlig. Området udenom volden blev anvendt som landbrugsjord. Udgravningerne afslørede, at den cirkelrunde vold havde en træbeklædt front, en palisade. Foran volden var der en dyb voldgrav. I hvert verdenshjørne var en port, og de fire porte var forbundet af veje. Inden for cirkelvolden fandt man stolpehuller fra 16 store, ens langhuse. Udenfor cirklen var en forborg med yderligere 15 langhuse og en gravplads. Hele anlægget var omkranset af endnu en vold og voldgrav. Der blev fundet en række genstande som keramikskår, værktøj og redskaber til håndværk. En stolpe fra broen over den yderste voldgrav blev dateret til 980/81. På dette tidspunkt var borgen næsten bygget færdig. De fundne genstande kunne alle dateres til før år 1000, så borgen har måske kun været i brug til 990. De store huse blev sandsynligvis ikke revet ned men rådnede væk over de næste 50 år.

▲

Fakta Arkæologiske udgravninger, gamle håndskrifter og billeder på runesten eller smykker giver os en information om fortiden. Den information kalder vi en kilde. Skriftlige kilder er bøger og håndskrifter, der er bevaret til i dag og kan læses på blandt andet Rigsarkivet i København. De fleste skriftlige kilder om vikingetiden er enten nedskrevet i klostrene eller lige efter vikingetidens slutning.

I dag er der kun en jordvold tilbage af Trelleborg, men med lidt grafik er det let at forestille sig borgens imponerende palisadefront. Oversigtskortet viser, hvordan Trelleborg har set ud fra luften. De to åer omkranser næsset, så der kun har været adgang til borgen fra syd og sydøst. Kort: © Nationalmuseet, foto m. indtegning: © Sydvestsjællands Museum.

Hvem byggede Trelleborg? Da Trelleborg blev bygget, var Harald Blåtand Danmarks konge. Harald Blåtand rejste en runesten i Jelling, hvor han pralede med at være den konge, “der vandt sig Danmark al og Norge, og gjorde danerne kristne”. Harald Blåtand gennemførte mange andre bygningsværker bl.a. volden omkring Århus samt voldsystemerne ved Dannevirke og Hedeby. Hedeby og Dannevirke ligger i dag i Tyskland, men Dannevirke var i rigtig mange år Danmarks sydgrænse. Derudover byggede Harald en lang bro ved Ravninge ved Vejle. Foruden Trelleborg kender vi fem andre lignende ringborgsanlæg: Fyrkat ved Hobro i Jylland, Aggersborg oppe ved Limfjorden, Nonnebakken i Odense samt Borgeby og Trelleborg i Skåne i Sverige. Harald Blåtand var en stor konge, der forsøgte at samle landet og føre Danmark ind i et nyt årtusind med kristendommen og en europæisk kultur.

▲ På Jellingestenen er Haralds budskab for eftertiden skrevet med runer og billeder af Kristus og en herskerløve. © Nationalmuseet.

5 5

BORGEBY

TRELLEBORG

▲ Kort over Danmark med indtegning af Harald Blåtands bygningsværker. © Orla Svendsen, efter Wulff Andersen 1998.

Fakta Danmark var i vikingetiden et valgkongedømme, hvor kongen skulle vælges af alle stormænd. Det var ofte kongens ældste søn, som blev valgt. Ved at gøre sin søn til medkonge kunne den gamle konge sikre sig, at hans slægt fortsatte på tronen. Et kongerige i vikingetiden bestod kun af det land, som kongen kunne vinde med våben, gaver og trusler. Kongen blev siddende på tronen, så længe han blev anerkendt som konge og kunne holde på magten.

Helge den Rige, Stormanden på Vårbygård I året 986 går det godt for Stormanden Helge, der ejer Vårbygård – blot et pileskud fra det store nyanlagte forsvarsværk – Trelleborg. Faktisk går det så godt, at Helge har fået tilnavnet Den Rige. Formuen har rødder i det fremragende øl, Helge brygger. Vårbygårdøllet er kendt i hele

Danmark for dets formidable kvalitet og gode smag. “Kom og smag det gode Vårbygårdøl” siger Helge og fryder sig, når godtfolk fra nær og fjern samles for at smage denne guddommelige bryg. Sange er endda komponeret til at gøre øllet ære, og det rygtes, at en kriger, der drikker af øllet, bliver uovervindelig i kamp.

I vikingetiden var det ganske almindeligt at drikke øl i stedet for vand. Måske vidste man af erfaring, at det var bedst at koge vandet, før man drak det. Øllet blev brygget på malt (spiret bygkorn) og humle, som blev kogt sammen og gæret med honning. Man kunne brygge øl flere gange på samme suppe og fik dermed den tynde dagligdagsøl – den som man ikke blev fuld af. Den stærke øl, der kom på bordet ved festlige lejligheder, var den mest eftertragtede.

Hvem boede på Trelleborg? De arkæologiske udgravninger af Trelleborg afslørede, at befolkningen på borgen bestod af både krigere, bønder, håndværkere, kvinder og børn. Sandsynligvis har borgen både været et militært støttepunkt og et kongeligt administrativt magtcenter, hvor kongens mænd i perioder har været bosat med familie og tjenestefolk. Borgens kvinder og børn har stået for den daglige husholdning, mens bønder og håndværkere har fremstillet redskaber, værktøj og våben til brug på borgen og i krig. I vikingetiden var samfundet inddelt i tre grupper: stormænd og krigere, frie bønder og trælle. Næsten alle levede af landbruget. De frie bønder mødtes på tinge for at afgøre uenigheder og arvesager. Det var dog samfundets rigeste personer, der havde magten.

Fakta I et gammelt digt fra 900-tallet får vi oplysninger om de tre samfundslag. Digtet hedder Rigs vandring og beskriver, hvordan henholdsvis trælle, frie bønder, konger og jarle bor, går klædt og spiser. For eksempel spiser trællene groft brød med kornskaller, mens de frie bønder spiser suppe, og konger og jarle spiser hvedebrød og fuglevildt.

8 ▲ Kvindesmykker fundet på Trelleborg. Fundene indikerer, at der har boet andet end soldater på borgen. © Trelleborg, Sydvestsjællands Museum.

Vårbygårds beboer Helge er ikke den eneste, der bor på Vårbygård. Helge har en kone og en hel rækker sønner og døtre. Det er Helge, der bestemmer over gårdens drift, mens Helges kone, Astrid bestemmer inde i huset. På gården bor også Helges bedste ven og fostbroder, Sorte Sven, og hans kone Gudrun.

Sorte Sven er smed på gården, mens Gudrun brygger det fantastiske øl. Til alt det hårde arbejde har Helge en masse trælle. Trællene er enten født på gården af andre trælle, eller også har Helge købt dem på det årlige sommermarked.

Astrid Helge

Sorte Svend Gudrun

Hirdmand Madmor

Træl

9 Fostbrødre var to mænd, der ikke var brødre fra fødslen, men besluttede, at de ville være venner resten af livet. De var gerne vokset op sammen og havde blandet blod. Der opstod ofte et tæt og nært bånd mellem fostbrødrene, og det var en grov for-

brydelse at bryde dette bånd. Odin og Loke fra den nordiske mytologi var fostbrødre. Odin havde blandet blod med Loke og havde derfor svært ved at straffe Loke for hans narrestreger.

Hird og hirdmænd Kongens egen livgarde blev kaldt for hirden. Den bestod af stormændenes sønner, der var gået i tjeneste som hirdmænd. Hirdmandens funktion var først og fremmest at beskytte sin herre indtil døden. Ofte kunne en hirdmand også have en administrativ funktion som kongens foged eller en såkaldt herse, der skulle bestemme over befolkningen i et område. En hirdmands løn bestod af kost, logi og æren ved at tjene en fornem herre. Ofte kunne hirdmanden også få gaver af sin herre i form af guld- og sølvsmykker. I England var de unge engelske adelsfrøkner vilde med danske hirdmænd. De var nemlig mådeholdne med mad og drikke og dertil forfængelige. De gik ofte i bad, skiftede tøj og redte konstant håret, og så havde nogle af dem en speciel frisure med glatbarberet nakke.

Fakta Det er vikingetidens konger, stormænd og krigere, vi ved mest om. Det var dem, der rejste de imponerende runesten. Deres bedrifter er overleveret i sagn og kilder. Det er i deres grave, vi finder rigdommene og det fine udstyr.

Måltider blev indtaget i den store hal, hvor folkene sad bænket omkring deres herre ved et langbord. De fornemste sad tættest ved herren. Alle spiste fra samme fad eller skål, men havde en hirdmand overtrådt reglerne, fik han pladsen længst væk fra herren. Nogle gange måtte han endda spise alene af sit eget fad.

▲ Et vægtæppe broderet på Trelleborg viser figurerne fra et næsten 1000 år gammelt vægtæppe fra Frankrig. Her er en dansk hirdmand med glatbarberet nakke. © Trelleborg, Sydvestsjællands Museum.

Krigertræning Hverdagen på Vårbygård er travl for Helge og hans mænd. Foruden det daglige arbejde med at dyrke jorden, passe dyrene og vedligeholde huse og hegn skal Helge også stille med arbejdskraft på Trelleborg. En af Harald Blåtands betroede mænd - hirdmanden – leder og fordeler arbejdet med træning af krigerne, og han fungerer også som Helges rådgiver. “Lyt til mine råd og du vil altid stå under Kong Haralds beskyttelse”, siger hirdmanden, hver gang Helge skal tage en beslutning. Skjold

Daneøkse

Økse

Lanse

Ringbrynje

Hjelm

Sværd

Saks

Helges sønner hedder Uffe, Toke og Bjørn. De drømmer om at blive dygtige krigere og hirdmænd i Harald Blåtands hær. På gården bor også de frie drenge Gunnar, Bjarke og Thorkild. Alle øver sig i at skyde med bue, slås med sværd, blive gode til at ride og svømme samt til at mestre skjaldedigtningens svære kunst og riste runer.

Fri og træl De frie mænd havde ret til at blive hørt i offentlige anliggender på tinge, til at bære våben og til at nyde fuld beskyttelse af loven. De ufrie trælle kunne til gengæld ikke bestemme over deres eget liv. Mange trælle blev hjemført fra togter rundt om i Europa. Nogle trælle blev taget til eget brug, mens andre blev solgt videre. Enhver større gård har sandsynligvis haft trælle som arbejdskraft. Trællene udførte det hårde arbejde, men enkelte trælle kunne også have en særlig status, hvis de for eksempel havde gode håndværksmæssige evner. Det var muligt for trælle at blive frigivet eller frikøbt. Specielt i kristen tid blev det anset for en god og from gerning at frikøbe trælle. Det var dog ikke sikkert, at en træls livsvilkår blev bedre af, at han blev frigivet. De blev fattige jordløse, som måtte arbejde på gårdene for at kunne overleve. For vikingerne var begrebet individ ikke vigtigt. Mennesket havde kun værdi gennem den slægt eller gruppe, som det tilhørte. Det var vanskeligt at klare sig alene og overleve, hvis man ikke var en del af en større gruppe.

Fakta Vi ved ikke, hvor mange trælle, der har været i Danmark. Henvisninger til trælle i de skriftlige kilder tyder på, at det har været almindelig udbredt. Slaveri og trældom virker frastødende på moderne mennesker.

Kristendommen var imod, at noget menneske kan eje et andet. Det ses af denne norske lov fra 1100-tallet, der bl.a. forbyder brugen af trælle. ▲

Smeden Sorte Sven Gårdens smed er Sorte Sven. Han sørger for, at værktøj og våben bliver fremstillet. Sorte Sven er ikke en træl og nyder derfor stor respekt hos alle på gården. Egentlig er Sorte Sven blid som et lam og stærk som en okse. Normalt er han stille og rolig, men bliver han gal, skal man passe på! Han knuste engang kraniet på en tyv med sin ambolt. Sorte Sven bærer en torshammer om halsen for, som han

siger: “hvis enden er nær, vil jeg være sikker på en plads i Valhalla”. Sorte Sven leder trællene Sebastian, Ivan og Martin, når palisaderne på Trelleborg skal repareres. Trællene slæber sten, hugger brænde og bygger hegn. De udfører det arbejde, de bliver sat til. Vårbygårdtrællene har ry for at blive behandlet godt, da Helge mener, at en glad træl arbejder bedst.

Før smeden kan smede økser, knive eller sværd skal han først have noget jern. I Danmarks undergrund er der mange steder naturlige forekomster af myremalm. Myremalmen kan udvindes i høje ovne og giver en lille klump jern og et stort restprodukt kaldet slagger.

Vikingernes hverdag Vikingernes hverdag var et langt slid for at få tag over hovedet, mad i maven og tøj på kroppen. Der var ingen Super Brugsen, hvor man kunne købe rugbrød og varme sokker. Gryder, knive og skåle skulle fremstilles, og grøntsager og korn skulle dyrkes og høstes, før man kunne koge suppe og bage brød.

Fakta Som et symbol på kvindens status finder man ofte en nøgle formet som et hængesmykke. Det var kvinden, der havde nøglerne til gården, til forrådskammeret og til kisterne med de fine ting. Skulle en mand bruge noget fra en kiste, måtte han spørge konen om lov.

I vikingetiden var mænd og kvinder lige. Arbejdsopgaverne og ansvarsområderne på gården var dog delt mellem kønnene. Begge arbejdsområder var lige vigtige og blev betragtet med samme respekt. Manden bestemte udenfor og stod for at passe dyrene, dyrke markerne, bygge huse og lave redskaber. Kvinden bestemte indenfor. Hun tog sig af børnene, sørgede for madlavningen og fremstillede tøj og tæpper til hele familien. Mens manden tog på tinge og varetog ansvaret for familien udadtil, så var det konen, der havde ansvaret for boligens forråd og kisterne med værdigenstande.

▲

Kyllingesuppe: 1 stor fed kylling 1 bundt porrer ½ kålhoved 3 store løg 10 store gulerødder – Kyllingen og de snittede grøntsager koges i en stor jerngryde et par timer.

Denne hængelås har måske sikret en kiste med fine klæder og smykker. Fund fra Trelleborg.

Ved ildstedet En gård i vikingetiden bliver ikke styret af mænd alene – inde i huset med gårdens nøgler i bæltet hersker Helges kone Astrid. Til at hjælpe sig ved ildstedet har Astrid madmoren. Madmoren kender enhver opskrift og kan koge suppe på hvad som helst. Sammen med Gudrun brygger hun det fantastiske øl. Gudrun er gift med Sorte Sven, og hun er som sin mand født fri. Gudrun elsker sit øl og vil ærlig talt helst drikke det hele selv.

“Hvad synes du om mit øl?” spørger hun alle, der smager den. Hun bliver meget fornærmet, hvis nogen taler grimt om hendes øl. Under Gudruns strenge blik arbejder hustrællene Olga, Petra og Urd. De må tage slæbet med at hugge brænde, kværne mel, kærne smør og tilberede maden.

Fra fiber til tøj I vikingetiden kunne både mænd og kvinder lide at pynte sig. Derfor bar de mange brocher, spænder, armringe, fingerringe, perlekæder osv. Tøjet var lavet af hør – en plante, der blev dyrket på marken og uld fra fårenes pels. Kun de allerrigeste kunne bære tøj af silkestof, da det blev købt i fjerne egne som Mellemøsten. Hørstoffet blev anvendt til undertøjet (særk, mandens skjorte og underbukser), mens uldstoffet blev anvendt til overtøjet (selekjole og jakke, posebukser og kofte). På fødderne bar både mænd og kvinder sko af læder. Der var ingen lommer i tøjet, så alle havde et bælte på med en kniv, en slibesten, en lille læderpung med ildstål eller måske et nålehylster, en sysaks eller en ørerenser.

Kappe

Særk Jakke

Kofte

Bælte

Posebukser

Selekjole Benvikler Lædersko

Vævestuen Astrid står for madlavningen og tøjfremstillingen. Det er hendes ansvar, at alle på gården er sunde og raske. Astrid er vant til at få sin vilje. Hun bliver utrolig gal og arrig, hvis folk ikke hører efter, hvad hun siger øjeblikkeligt. “Sådan bliver det, for det har jeg bestemt”, skriger Astrid tit inde fra vævestuen. Derfor er alle på Vårbygård bange for hende, også hendes mand!

I vævestuen sidder Astrids døtre Thora og Sif dagen lang med sytøjet. De sladrer med hinanden under vævearbejdet. “Uf, jeg vil hellere have den blå kjole” siger Thora, mens Sif reder sit lange, gyldne hår. De kan lide smukke ting – især Helges sølv, og de klæder sig i farvestrålende kjoler. Ind imellem kan de være lidt næsvise, men de har stor respekt for deres mor.

17 Ulden blev kæmmet med uldkamme, derefter blev den spundet til garn. Garnet blev sat op på væven og vævet til stof. Stoffet blev klippet til og syet til tøj. Fra arkæologiske udgravninger har vi kun fundet dele af redskaberne – små vægte af ler fra håndtenen og store lervægte fra væven. Træ og tråde er ofte rådnet væk i jorden.

Magt og politik Set i lyset af de politiske begivenheder, der fandt sted i 900-tallet, kan der være flere grunde til, at Harald Blåtand lader ringborgene bygge.

Fakta Det har krævet enorme ressourcer at bygge Trelleborg. 8000 m3 lerjord skulle flyttes med træspader, og omkring 8000 egetræer skulle fældes med økser og slæbes til Trelleborg. Foruden de materielle ressourcer har det krævet rigtig meget menneskeligt arbejdskraft og dermed også rigtig meget mad. Harald har krævet skat ind fra alle stormændene for at få råd til at bygge ringborgene.

Harald arvede sandsynligvis kun Jylland og Fyn efter sin far, Gorm den Gamle. Til gengæld arvede han Sjælland efter sin mor og blev dermed konge over “Danmark al”. Det var vigtigt for ham at holde på magten, for der var mange gamle kongeslægter, der gerne ville tilbageerobre magten. Harald havde også problemer med den tyske kejser Otto II. For at blive venner med kejseren lod Harald sig døbe og indførte kristendommen i Danmark. Alligevel erobrede Otto II Danmarks sydgrænse ved Hedeby, og dette var sandsynligvis en af grundene til, at Harald igangsatte byggeriet af ringborgene.

▲

Harald havde altså brug for stærke militære støttepunkter fordi: 1) Han havde brug for at forstærke sin position som konge indadtil i landet. 2) Han havde brug for kongelige regionale magtcentre, hvorfra han kunne regere landet. 3) Han skulle have en stærk styrke parat, der kunne rykke hurtigt ud ved udenlandske fyrsters indtrængen.

Det er anslået, at et langhus har kunne rumme 30 personer. De 16 langhuse indenfor ringvolden har dermed kunne rumme ca. 500 personer. © Trelleborg, Sydvestsjællands Museum.

Oprør mod kongen Hidtil har alt været idyl for Helge på Vårbygård, men ude i riget strides der om magten. Ikke alle stormænd har som Helge, godvilligt ladet sine trælle stå til rådighed for kongens borgbyggeri. Selvom mange unge sønner har meldt sig i kongens tjeneste, så har de hyppige besøg af skatteopkrævere gjort mange stormænd utilfredse.

I KONGENS NAVN I SKAL BETALE SKAT!

Stormændene har fået kongens egen søn Svend Tveskæg til at stå i spidsen for oprøret.

Helge vil dog helst ikke blandes ind i politik. Han mener, at Kong Harald Blåtand har været dygtig til at holde ro og orden i riget. Helge stopper brat enhver debat, der kan skade RO OG ORDEN udvekslingen af sølv for øl. – DET NYDER VI GODT AF HER PÅ VÅRBYGÅRD!

SVEND TVESKÆG ER MED OS, HAN VIL LEDE VORES OPRØR MOD KONGEN.

Fra Odin til Jesus I vikingetiden blev kristendommen indført. Fra at tro på de gamle nordiske guder, så lod folk sig døbe og blev kristne. På Trelleborg har næsten alle beboere været kristne. På gravpladsen er langt de fleste begravet på kristen vis med hovedet i vest og fødderne i øst, og der er meget få gravgaver. I hedensk tid var det almindeligt at give den døde gaver med i graven.

Fakta Historierne om Odin, Tor, Freja, Loke og Balder kender vi fra en række skriftlige kilder. Historierne har ligesom vores kristne bibel haft til formål at forklare verdens oprindelse, samfundets indretning og livets begyndelse og afslutning.

Omkring 960’erne lod Harald Blåtand sig døbe. Det blev fortalt, at præsten Poppo kom til Haralds hof i Jelling. Poppo hævdede, at Gud var den eneste sande gud. Harald havde svært ved at tro, at den kristne gud kunne være mere almægtig end Odin og Tor. Harald udfordrede derfor Poppo til at bære jernbyrd. Han skulle bære en glødende jernhandske uden at få sår på hænderne. Ifølge historien klarede Poppo udfordringen, så Harald lod sig døbe og bestemte, at alle danskere skulle være kristne.

På det tidspunkt, hvor Harald lod sig døbe, havde der været flere missionærer i Danmark. Mange danskere var sikkert allerede kristne, mens andre beholdt deres asatro til ind i 1000-tallet. Man viste sin tro ved at bære smykker, f.eks. en torshammer eller et kors.

▲

Poppos jernbyrd er gengivet på et alter fra Tamdrup Kirke. I små guldblikstykker er historien gengivet som en tegneserie.

Sendebud fra Svend Tveskæg En dag ankommer der et sendebud fra Svend Tveskæg til Vårbygård. Sendebuddet meddeler, at inden fem dage skal Helge aflevere seks tønder af det bedste øl i krigsskat til Svend Tveskæg. Hvis han nægter at aflevere øllet og sværge Svend Tveskæg troskab, vil hele hans gård blive brændt ned til grunden, og alle vil blive taget som trælle.

Helge banker i bordet af vrede og vil allerhelst have slået sendebuddet ihjel. Men det fraråder hirdmanden ham at gøre. Efter rådslagning beslutter Helge at drage til Trelleborg for at søge beskyttelse hos Kong Harald og hans mænd.

Haralds endeligt Harald Blåtand stræbte hele sin regeringstid efter at blive en stor konge. Han lod sig kristne for at blive en del af den europæiske kultur, og han opkrævede store skatter af sit folk for at kunne opføre bygningsværker som ringborgene. Men Haralds stræben efter magt og storhed blev i sidste ende hans død. Historieskriveren Saxo beskriver, hvordan stormændene i Danmark var blevet meget utilfredse med Harald som konge. Til sidst bestak de kongens egen søn, Svend Tveskæg, til at stå i spidsen for et oprør. Flere gange stødte de to hære sammen uden nogen sejrherre. Det endelige slag foregik på Helgenæs i Jylland. Efter en hel dags kamp var slaget stadig uafgjort. Parterne blev enige om at holde våbenhvile og slå lejr for natten. Rundt omkring på stranden blev telte slået op og bålene tændt. På et tidspunkt havde kongen også fået så meget mad og drikke indenbords, at han måtte ud og forrette sin nødtørft. I vikingetiden havde selv en konge ikke et rullende toilet med i krig. Harald måtte ud i busken ligesom alle sine mænd. Han fandt en stor mørk busk, trak bukserne ned om haserne og satte sig.

På Svend Tveskægs side havde mesterbueskytten Palnatoke set kongens tilbagetrækning til busken. Palnatoke havde en gang været en af Haralds mænd, men det venskab var ophørt. Palnatoke havde i en brandert pralet med, at han var den bedste bueskytte af alle. Da Harald hørte det, ville han sætte en stopper for praleriet med en udfordring. Palnatoke skulle ramme et æble på sin søns hoved. Resultat blev, at Palnatoke ramte æblet i første forsøg, og derefter lovede Palnatoke Harald at sende en anden pil efter ham ved lejlighed. Den nat på stranden på Helgenæs var tiden inde for Palnatokes hævn. Han tog sin bue og én pil og listede af sted efter Harald. Da han fik øje på den hvide røv, der lyste i den sorte busk, syntes han, at det næsten var for nemt. Han lagde pilen på stregen, sigtede og swish…

Fakta Saxo Grammaticus levede i 1200tallet og var den første dansker, der skrev Danmarks historie. Det er muligt, at Saxo har digtet en smule, da han skrev kapitlet om Harald Blåtand. Saxo har, 200 år efter Haralds død, ikke vidst præcist, hvad der skete dengang.

Ifølge overleveringen endte pilen lige i enden på kongen – og det døde man også af i vikingetiden.

Sorte Svens svigefulde oprør På Vårbygård er der et broddent kar. Sorte Sven er ikke enig med Helge i hverken politiske eller religiøse spørgsmål. Sorte Sven har i al hemmelighed allieret sig med Svend Tveskæg. Han har ladet sig købe for sølv til at videregive informationer til Svend Tveskægs mænd.

Nu træder han frem og nægter at drage med Helge til Trelleborg.

Helge bliver først overrasket, men da det går op for ham, at Sorte Sven har fået halvdelen af mændene på Vårbygård på sin side, råber han til Sorte Sven: “Vi ses på slagmarken, og du skal nok få betalt for dit svigefulde oprør”.

Trelleborgs skæbne

Af de arkæologiske fund fremgår det, at Trelleborg ikke var i brug i mere end 10-15 år. Inden de ydre forsvarsværker var bygget helt færdige, blev borgen angrebet. Arkæologerne har fundet pilespidser, som var skudt ind i voldens front. Der er også tegn på, at palisaden var brændt af. De faldne fra kampen blev begravet i tre massegrave på gravpladsen, der i alt indeholdt 20 skeletter af mænd mellem 20-35 år.

Borgen var stadig i brug efter kampen, men måske med færre indbyggere. Kun sydporten blev brugt, de øvrige porte var lukket forsvarligt med sten og plankevægge mod ydersiden. Den indre del af både vest- og nordporten har været brugt som værksteder.

I denne grav var 10 unge mænd begravet. En havde fået hugget det ene ben af over knæet, så han og de andre har muligvis deltaget i slaget om Trelleborg. ▲

Den tyske kejser Otto erobrede Hedeby i 974, og først i 983 lykkedes det Harald Blåtand at erobre Hedeby og Sønderjylland tilbage. Dog nævner kilderne sønnen Svend som den egentlige generobrer, og en runesten omtaler ham som Kong Svend. Det er derfor muligt, at Svend Tveskæg har været konge sammen med sin far. Samarbejdet mellem far og søn ophørte i 986, hvor kilderne skriver, at Svend Tveskæg står i spidsen for de danske storbønder i et oprør mod Harald Blåtand.

Nu skal kampen om øllet stå Helges hold kæmper på Harald Blåtands side for retten til at beholde sit øl, og for at Harald kan blive siddende på tronen i Danmark. På det modsatte hold kæmper Sorte Sven for Svend Tveskæg.

Kilder til vikingetiden Vi har vores viden om vikingetiden og Trelleborgs historie fra arkæologiske og skriftlige kilder.

I en arkæologisk udgravning finder man sorte pletter i jorden, hvor stolperne i huse og hegn har stået, og hvor nedgravninger til brønde, affaldshuller og ildsteder har været. Genstande af organisk materiale, som træ, knogler og tekstil rådner ofte op i jorden. Genstande af metal og brændt ler, f.eks. keramikskår af kar, krukker og skåle er som regel bevaret. Arkæologien kan give oplysninger om, hvordan folk boede, hvad de spiste, og hvordan de gik klædt. Fra de skriftlige kilder får vi oplysninger om folk, hvordan de opførte sig, hvad de tænkte og om samfundets opbygning. Mange af vikingetidens skriftlige kilder er skrevet af munke og præster i kristne klostre. Vikingerne selv har kun efterladt sig korte beskeder på runestenene. Deres historie er dog blevet fortalt fra mund til mund i sange og gode fortællinger gennem flere hundrede år, indtil de blev nedskrevet i 1100- og 1200-tallet. De bøger om vikingetiden, du i dag kan låne på biblioteket, er skrevet indenfor de seneste 40-50 år. Bøgernes forfattere er historikere, der har arbejdet med de skriftlige kilder, eller arkæologer, der har udgravet vikingetidens landsbyer. De giver deres bud på, hvordan de tror, vikingetiden har været. Der kommer hele tiden nye arkæologiske fund, der kan bidrage med viden om vikingetiden. Når oplysningerne fra de arkæologiske udgravninger sammenlignes med oplysningerne fra de skriftlige kilder, kan der også opstå nye teorier om vikingernes samfund.

Fakta To næsten samtidige skriftlige kilder til vikingetiden er Adam af Bremen og Widukind. Forfatterne til begge bøger var præster i den tyske kirke. Widukind skrev om begivenheder og steder i 900-tallet, mens Adam af Bremen skrev om Danmark og danskerne i slutningen af 1000-tallet. Senere beretninger om vikingernes bedrifter findes i bl.a. Saxos Danmarkshistorie og De islandske Sagaer. Historierne om de nordiske guder er gengivet i Den ældre og yngre Edda. Alle tre kilder er nedskrevet i 1200 – 1300 tallet. Det nedskrevne lovmateriale giver også en viden om vikingetidens samfundsforhold.

Kampen om Vårbygårdøllet er et undervisningstilbud, der indgår som et forløb i “Kulturkørekort – Historie til alle tider”.

Forløbet består af et skriftligt undervisningsmateriale kombineret med et heldagsbesøg og rollespil på Vikingeborgen Trelleborg. Til hæftet er udarbejdet en lærervejledning og et instruktionshæfte samt en række opgaver, der kan gennemføres i klassen.

I undervisningshæftet kan eleverne læse om Trelleborgs historie og om samfundet i slutningen af 900-tallet. Derudover kan eleverne læse en opdigtet historie, der danner rammen om aktiviteterne i forbindelse med besøget på Trelleborg. De kan lære de karakterer og roller at kende, der er med i rollespillet.

Kontakt Yderligere oplysninger vedr. kulturkørekort fås ved henvendelse til: Sydvestsjællands Museum Storgade 17, 4180 Sorø Tlf. 57 83 40 63 Henvendelse angående undervisningsmateriale, lærevejledning og opgaver samt bookning af klassebesøg sker hos: Vikingeborgen Trelleborg Trelleborg Alle 4 Hejninge 4200 Slagelse Tlf. 58 54 95 06 www.vestmuseum.dk http://kulturkoerekort.e-museum.dk

5.- 6. klasse