1 minute read

Nye daginstitutioner

V. CARSTEN VESTERAGER, DAGINSTITUTIONSKONSULENT

Som en del af strategiplan 2020 besluttede FKF bestyrelsen at øge opmærksomheden på førskolebørn. Pt. har 8 af FKF’s 34 skoler tilknyttet en daginstitution til skolen. Derudover samarbejder FKF med yderligere 11 private kristne daginstitutioner som bygger på et kristent værdisæt.

Advertisement

Med støtte fra Borgfonden blev det muligt for FKF at sætte handling bag strategiplanens ord i forhold til førskolebørnene. Idet Borgfonden og FKF etablerede et samarbejde omkring området. Således blev det økonomisk muligt at oprette en 3-årig projektstilling som daginstitutionskonsulent. I juni 2019 blev Carsten Vesterager ansat i stillingen. Med ansvar for at understøtte opstart og kvalificering af kristne daginstitutioner.

Som en del af kvalificeringen ligger der en forventning om, at videreudvikle på det nuværende netværk mellem kristne institutioner. Ligesom der ligger en forventning om, at etablere kursusvirksomhed, der både inddrager ny viden, men også formidler best practise mellem institutionerne. Stillingen indebærer ligeledes at oprette tilbud om forældrekurser, parterapi og netværk mellem forældre.

Flere skoler i FKF-regi har i flere år overvejet at starte daginstitution. Konkret forventer Lykkegårdsskolen i Kolding at klippe den røde snor i marts 2020, og dermed udvide skolen med én vuggestuegruppe og 2 børnehavegrupper. Flere skoler forventer at følge efter, enten med at oprette en daginstitution eller udvide nuværende daginstitution.

Men også flere interessenter med indirekte relation til FKF, startede i 2019 en proces i forhold til oprettelse af private daginstitutioner. Aktører som fx. kirker, plejehjem og privat/selvstændig. Traditionel tro har FKF tænkt først skole - derefter daginstitution. Tiden vil vise, om den omvendte rækkefølge også er en mulighed – først én kristen daginstitution (evt. to) og deraf kundegrundlag og mulighed for efterfølgende at etablere en kristen skole?

This article is from: