4 minute read
STRATEGIOMRÅDE 1 PROFIL OG IDENTITET Sætte dagsorden i debatten
from Årsberetning 2020
by Nygaard
Sætte dagsorden i debatten
Det er en meget svær øvelse, at få de kristne værdier synliggjort på en positiv måde i medierne. De vil MEGET gerne skrive om de kristne friskoler, hvis de kan finde eksempler på holdninger og handlinger, der stikker ud i forhold til det politisk korrekte Danmark. De kristne friskolers værdigrundlag, som bygger på Bibelens ord og Guds nærvær i verden, er fremmed for de fleste journalister og politikere, og bliver nemt opfattet som ekstreme og ude af sync med de demokratiske værdier. Man glemmer at både demokrati og mange af vores velfærdsinstitutioner bygger på de kristne værdier med det enkelte menneskes værdi og næstekærligheden, som grundsten i vores syn på de svageste i samfundet. Vi har fået økonomisk hjælp til at lave en større satsning her. Og i efteråret 2019 gik vi i samarbejde med Hansen og Ersbøll Agenda ud og lavede en større Epinionsundersøgelse blandt forældre i både folkeskoler og friskoler. Undersøgelsens resultater er endnu ikke nået ud til den store presse, men når dette læses, har den forhåbentlig været i flere landsdækkende medier.
Advertisement
HOVEDKONKLUSIONERNE I UNDERSØGELSEN ER:
1. At forældre til børn i grundskolen savner nærvær og trivsel i skolen. Kun hver tredje forældre til børn i den danske grundskole oplever, at skolen giver opmærksomhed og nærvær nok til den enkelte elev. 2. Kun hver tredje forældre er tilfreds med samarbejdet mellem forældre og skole om elevernes trivsel. 3. Og den måske mest overraskende: Mindre end hver tredje forældre oplever, at skolen tager hånd om elevernes demokratiske dannelse.
Undersøgelse er foretaget af Epinion på vegne af Foreningen af Kristne Friskoler. Undersøgelsens resultater er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.989 forældre til børn i den danske grundskole, herunder kommunal folkeskole, privatskole, almen friskole samt kristen friskole. Forældrene blev først bedt om at tage stilling til, hvorvidt nogle udsagn om børnenes udbytte af skolen var vigtig for dem
– og derefter blev de bedt om at tilkendegive, i hvor høj grad deres barns skole levede op til deres forventninger.
NUVÆRENDE RAMMER GIVER HÅRDE ODDS FOR ØGET TRIVSEL For 78 pct. af forældrene til børn i den danske grundskole er det vigtigt, at skolen i høj grad giver opmærksomhed og nærvær til den enkelte elev. Alligevel oplever blot 31 pct. af forældrene, at deres barn får opmærksomhed og nærvær nok i skolen. Ydermere, svarer 78 pct. af forældre til børn i grundskolen, at det i høj grad er vigtigt, at skolen samarbejder med forældrene, om at sikre elevernes trivsel. Blot en tredjedel genkender samme høje grad af samarbejde om trivsel i deres børns skoler. Undersøgelsen viser, at der er markant efterspørgsel blandt forældre i Danmark om mere nærvær og opmærksomhed til deres børn, og forældrene vil gerne have, skolen involverer sig mere i fællesskabet. De strenge krav om tidsstyring i grundskolen, gør det imidlertid umuligt for skolerne at imødekomme disse behov. Det kræver, at politikerne tager ansvar og revurderer grundskolens vilkår for at skabe trivsel.
Mistrivslen blandt danske grundskoleelever har aldrig været højere, end den er i dag. Tal fra Sundhedsdatastyresen viser, at antallet af børn og unge under 19 år, der bliver diagnosticeret med angst eller depressioner på sygehuse, er mere end fordoblet de seneste ti år fra 2.354 børn og unge til 7.189. Med de tilkendegivelser vi ser fra forældrene, så er vi nødt til at arbejde på at få sat tryghed og nærvær tilbage i den danske grundskole.
DEMOKRATISK DANNELSE HALTER BAGUD Foruden grundskolens manglende mulighed for at skabe bedre rammer for trivsel, viser undersøgelsen, at elevernes demokratiske dannelse halter bagud, ifølge forældrene. 64 pct. af forældrene til børn i grundskolen svarer, at det i høj grad er vigtigt, at deres barns skole styrker elevernes demokratiske dannelse. For mindre end en tredjedel af forældrene lever virkeligheden ikke op til disse forventninger.
Selv for os i de kristne friskoler er det overraskende, at forældrene i disse friskoler er mere tilfredse med den demokratiske dannelse end forældrene i folkeskolen!
Om det er en god nyhed i den brede offentlighed må tiden vise, men som kristne friskoler kan vi kun være tilfredse med forældrenes tilbagemeldinger. Der er fortsat plads til forbedringer, men disse tal strider klart imod det billede, som nogle politikere forsøger at tegne af friskolerne generelt og ikke mindst af de kristne friskoler, som nogen ”der stempler ud af fællesskabet” (Citat: Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil) og ikke danner eleverne til at ”leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre.” (Friskoleloven)