Samfundsdiskussionen om

Samfundsdiskussionen om kønsidentitet og seksualitet

AF TORBEN MATHIESEN

KØN UNDER PRES De senere år har medført en bemærkelsesværdig ændring i måden, hvorpå man forholder sig til køn og seksualitet. Nogle hurtige eksempler: I 2012 blev det muligt for to af samme køn at blive gift i den danske folkekirke. I 2014 fik brugerne af det britiske Facebook mulighed for at vælge mellem hele 71 køn. Mellem 2008 og 2017 steg antallet af ansøgninger om kønskorrigerende kirurgi på Rigshospitalet til mere end det femdobbelte. Mange stemmer i debatten oplever disse ændringer som et fremskridt, men der er også advarende røster.

EN LANGT BEDRE VEJ En af de advarende røster i debatten tilhører Jacob Munk Rosenlund, der er Bachelor i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet og teologistuderende på Menighedsfakultetet. I 2019 skrev han bogen ”En langt bedre vej – en ny retning for debatten om køn og seksualitet”, som trak mange overskrifter i medierne, og som flere gange afstedkom en hidsig kritik fra nogle af fortalerne for en mere flydende forståelse af kønsidentitet. Jacob Munk er også en af medforfatterne til undervisningsmaterialet ”Jeg er køn”, som FKF sammen med en række andre organisationer har fået udarbejdet til seksualundervisningen i skolen. Vi har stillet ham nogle spørgsmål om, hvordan han har oplevet debatten om køn og seksualitet.

Hvordan oplevede du debatten oven på udgivelsen af ”En langt bedre vej?” Tiden efter udgivelsen var på mange måder en turbulent tid! Jeg husker stadig den dag, jeg vågnede op, og havde modtaget flere opkald fra medier, der vil

le have interviews. Jeg var rørt og taknemmelig over, at bogen på den måde var nået ud over stepperne. Min største frygt havde været, at den var blevet tiet ihjel. Jeg oplevede generelt, at man alene var ude efter det sensationelle i mine holdninger. Men sådan er spillets regler, og jeg er hverken overrasket eller bitter. Jeg var blot taknemmelig over de gode oplevelser, der dukkede op undervejs. Særligt har jeg lyst til at fremhæve et interview med Jyllands-Posten, hvis journalist var dybt kompetent og inde i stoffet. Hun gik hårdere til mig end de fleste, og hun var åbenlyst dybt uenig fra ende til anden, og alligevel kom der en af de mest sobre og respektfulde artikler ud af det. Rørende var det også at være i Go’ Aften Live og snakke med Karen, der selv havde forladt Indre Mission på grund af dårlige oplevelser knyttet til hendes homoseksualitet. Efter indslaget kom hun hen, gav mig et kram og sagde at samtalen, det følsomme emne til trods, havde været et trygt rum at være i. Det var svært ikke at blive rørt!

Hvad vil du betegne som hovedbudskabet i bogen? Hvad er det, du ser som ”en langt bedre vej”? Mit hovedbudskab er at vise, at kristendommen ligger inde med en alternativ forståelse af køn og seksualitet, som kan være et positivt og frugtbart korrektiv til nogle af de gældende strømninger i vores tid. Den kristne etik tilbyder en bedre vej. Men titlen rummer en dobbelttydighed, for jeg vil også driste mig til at sige, at jeg vil præsentere en bedre vej end den, jeg synes har domineret i visse teologisk konservative miljøer. Vi har været alt for optagede af en håndfuld skriftsteder, der siger nej til forskellige seksuelle praksisser, uden at vi har været skarpe nok på at vise, hvordan disse forbud udspringer af Bibelens store og smukke historie om menneskelivet og dets seksualitet. Bag hvert ”nej” i Bibelen ligger et større ”ja” til vores seksualitet, og for at vi kan få en god seksualkultur i kirken har vi brug for at se, hvordan Bibelens etik passer til vores dybeste følelsesmæssige, romantiske og seksuelle længsler.

Kan du kort beskrive, hvad det er, du mener, der er så farligt ved den ændring i værdier, som sker i disse år? Når køn og seksualitet er så sprængfarlige emner, er det i

mine øjne fordi de knytter sig til kernen af vores identitet og vores forhold til vores egen krop. Hvis noget ikke er som det skal være på de områder, vil det ofte vække skam og smerte i en grad, som få andre oplevelser kan. Tænk bare på tilfælde af seksuelle overgreb: Folk der er blevet udsat for denne oplevelse, vil ofte beskrive, at de føler ubehag ved deres egen krop og seksualitet. Mindre smertefulde, men også alvorligt, er de tilfælde, hvor vi frivilligt har været i seng med én, hvor vi bagefter fortryder det. Mange unge kæmper regelmæssigt med skam på det område i dag, og det tror jeg på sigt vil få negative konsekvenser for deres selvværd, deres evne til at forblive i et parforhold og i det hele taget opleve et godt og givende sexliv.

Kunne man ikke vælge at se de senere års udvikling, fx henimod en forståelse af køn som en konstruktion, som et ”modelune”, hvor pendulet snart svinger tilbage til en mere traditionel opfattelse? Jo, det tror jeg faktisk, og de to går ofte mere hånd i hånd end man skulle tro. Fx er de skandinaviske lande, der i årtier har gået foran med ligestilling og kønsneutralitet, også nogle af de lande, hvor der er færrest mænd i sygeplejen og færrest kvinder, der arbejder med teknologi. Det siges, at legetøj er kønsopdelt i disse år som aldrig før. Jeg tror forklaringen er, at vi klamrer os til disse ting, når der skabes usikkerhed om noget så grundlæggende som vores kønsidentitet. Dermed opretholder de hinanden: Flere og flere kommer til at føle sig forkerte som de mænd og kvinder de er, og dermed bliver behovet for at blive anerkendt som fx queer eller trans større. Samtidig understøtter disse begreber netop de snævre kønsroller ved at bekræfte, at ikke alle biologiske kvinder er ”rigtige” kvinder og vice versa for mænd. Jeg tror vi vil se begge tendenser blive forstærket de næste mange år, og begge dele vil medføre større skam og

usikkerhed. Bedre var det i mine øjne, om vi fandt hvile i vores biologiske kønsidentitet og arbejdede for bredere og mere favnende kønsroller.

I lyset af det generelle pres i samfundet for at acceptere en flydende kønsidentitet og for udleve sin seksualitet, også uden for ægteskabet, hvilket råd vil du så give til de kristne skoler i forhold til, hvordan man bedst taler om disse ting med børnene? Jeg vil give to råd: 1) Børn, der oplever fx at være trans eller homoseksuelle, ser ikke sig selv som frontkæmpere i en kulturkamp, og det gør deres forældre i langt de fleste tilfælde heller ikke. De er uskyldige mennesker, der er blevet sat i en meget vanskelig og kompliceret situation. Se dem derfor for de mennesker de er, lyt og anerkend deres oplevelse. Du ved ikke, hvordan det er at være dem. Lad dem fortælle deres historie, før du fortæller dem, hvordan de bør leve deres liv. 2) Stå fast på de bibelske værdier, og vis børnene en vision for køn og seksualitet, som er langt smukkere end den historie de ofte hører i vores samfund i dag. Vis værdien af det kristne ægteskab i ord og handling, og lad dem føle helt ned i fingerspidserne, hvor meget de har at vinde ved at gemme deres seksuelle debut til ægteskabet. Lad være med bare at give forbud. Giv dem gode argumenter og lyst til at leve det kristne liv! Sådan skaber vi handling i stedet for at vække skam.